idékatalog Unge Uden Ungdomsuddannelse Lokalbibliotekerne

Transkript

1 idékatalog Unge Uden Ungdomsuddannelse Lokalbibliotekerne 1

2 Unge Uden Ungdomsuddannelse Lokalbibliotekerne Kultur og Borgerservice Aarhus Kommune 2011 ITK Design Mølleparken Aarhus C Layout Jan Thomassen Projektet er finansieret af: 2

3 Introduktion Omkring 95 % af alle unge starter på en ungdomsuddannelse, men knap 84 % gennemfører. Dette præsenterer en stor udfordring både samfundsmæssigt og for de unge selv, da de unge risikerer, at blive marginaliseret i både arbejdsliv og i livet som helhed. I 2005 besluttede regeringen derfor, at mindst 95 % af alle unge i 2015 skal gennemføre en ungdomsuddannelse. På baggrund heraf har Styrelsen for Bibliotek og Medier iværksat et udviklingstiltag af overbygningskarakter, hvor formålet er at etablere et grundlag for udvikling af nye typer biblioteksservices og læringsaktiviteter målrettet unge uden ungdomsuddannelse. Lokalbibliotekerne i Aarhus Kommune valgte at spille ind med et projekttilbud, der blev accepteret af Styrelsen for Bibliotek og Medier. Dette idékatalog er erfaringer og læringspunkter fra projektet, som løb i perioden fra Læsevejledning Idékataloget er bygget op i to dele, der kan læses både sammen og hver for sig: Den første del kan ses som et kludetæppe, der fremhæver tråde fra forskellige dele af projektet bl.a. introduktion til målgruppen og den metodiske tilgang samt evaluering og udtræk af væsentligste læringspunkter. Den anden del er en mere praksisorienteret værktøjskasse, der giver tre konkrete modelbeskrivelser, der kan anvendes af biblioteker over hele landet. Samlet set fungerer idékataloget også som en evaluering på hele projektet. Til sidst i idékataloget findes der henvisninger på og forklaringer på hvem samarbejdspartnerne er. Citaterne i idékataloget er fra unge, samarbejdspartnere og bibliotekspersonale, der har deltaget i projektet. God læselyst! Tak til: Unge i Centrum på Center 10, Sosu-kreativ-linjen på Egå produktionsskole, 17Plus, Kulturhus Herredsvang og alle de fagpersoner, der har været med til at kvalificere projektet. Uden jer intet projekt!

4 dhold content pitoisuus contenu inhood 3mect efni conte uto innhold Conteúdo Contenido innehåll inhalt indhold ent pitoisuus contenu inhood 3mect efni contenuto innhol onteúdo Contenido innehåll inhalt indhold content pitoisu ontenu inhood 3mect efni contenuto innhold Conteúdo Co ido innehåll inhalt indhold content pitoisuus contenu inh mect efni contenuto innhold Conteúdo Contenido innehåll halt indhold content pitoisuus contenu inhood 3mect efn ontenuto innhold Conteúdo Contenido innehåll inhalt indh ontent pitoisuus contenu inhood 3mect efni contenuto inn old Conteúdo Contenido innehåll inhalt indhold content uus contenu inhood 3mect efni contenuto innhold Conteú ontenido innehåll inhalt indhold content pitoisuus conten nhood 3mect efni contenuto innhold Conteúdo Contenido ehåll inhalt indhold content pitoisuus contenu inhood 3m fni contenuto innhold Conteúdo Contenido innehåll inhal ndhold content pitoisuus contenu inhood 3mect efni cont uto innhold Conteúdo Contenido innehåll inhalt indhold ent pitoisuus contenu inhood 3mect efni contenuto innhol onteúdo Contenido innehåll inhalt indhold content pitoisu ontenu inhood 3mect efni contenuto innhold Conteúdo Co ido innehåll inhalt indhold content pitoisuus contenu inh mect efni contenuto innhold Conteúdo Contenido innehåll halt indhold content pitoisuus contenu inhood 3mect efn ontenuto innhold Conteúdo Contenido innehåll inhalt indh ontent pitoisuus contenu inhood 3mect efni contenuto inn old Conteúdo Contenido innehåll inhalt indhold content uus contenu inhood 3mect efni contenuto innhold Conteú ontenido innehåll inhalt indhold content pitoisuus conten nhood 3mect efni contenuto innhold Conteúdo Contenido

5 i old - - cond us nteood pitodo u inect t e- cond us nteood i old n- pitodo u in- Indhold 1. Bibliotekets rolle i 95 %-målsætningen Unge uden ungdomsuddannelse i Aarhus De unge kendetegn og behov Mød: Ahmed, Nanna, Jon og Camilla... 9 Ahmed... 9 Nanna Jon Camilla Opsummering Anerkendelse som udviklingsfaktor Relationskompetence Partnerskaber Evaluering Væsentlige læringspunkter Modelbeskrivelser Introduktion til modelbeskrivelserne Ungecaféen På vej Zine factory Digital selvbetjening Afrunding Hva så nu? Litteratur og henvisninger Overblik over og henvisning til samarbejdspartnere

6 1. Bibliotekets rolle i 95 %-målsætningen Forskning på uddannelsesområdet anbefaler, at der sættes ind med en sammenhængende kommunalpolitik samt en tværsektoriel og koordineret indsats i arbejdet for, at flere unge gennemfører en ungdomsuddannelse (se bl.a. Jensen m.fl. 2009). En anbefaling, der også kan ses udmøntet i praksis landet over, hvor tendensen netop er et øget fokus på en koordineret indsats mellem mange forskellige aktører. I en tid, hvor det er nødvendigt at alle byder ind for at løfte en samfundsmæssig central opgave, er det vigtigt, at biblioteket også går med. Her kan der med fordel trækkes på bibliotekets solide erfaring med samarbejde på tværs af sektorer og organisationer, bibliotekets centrale placeringer både i større og mindre byer og ikke mindst pga. de mange udviklingsmuligheder, der findes i biblioteksregi. Det er vigtigt at understrege, at biblioteket ikke skal overtage andre sektorers opgaver. Biblioteket er tværtimod én medspiller ud af mange, og de tilbud, der udvikles i biblioteksregi er dermed på linje med de eksisterende tilbud. Biblioteket er en kultur- og vidensinstitution og en dannelsesinstitution, og det er denne position, som vi kan bidrage med ift. 95 % målsætningen. Ifølge Joakmin Garff, der er lektor ved Søren Kierkegaard Centret, KU, kan dannelse ses som to sammenhængende dele, der retter sig mod både individ og fællesskab. I denne optik er dannelse både en individualisering, hvor det gælder om at blive sig selv, og en socialisering, hvor det gælder om at blive bevidst om, at vi er en del af en større sammenhæng (Garff i Ørhstøm 2007). Biblioteket tilbyder netop dette rum, hvor der er mulighed for at søge og skabe både det individuelle og det sociale. Biblioteket som institution har altså en unik position, da det, vi kan tilbyde, er et andet rum end det, som den unge er vant til fra skolen, jobcentret osv. På biblioteket mødes mennesker om det fælles tredje - det være en individuel eller social oplevelse, der bevidstgør og faciliterer dialog og refleksion. Med andre ord sættes der gang i en dannelsesproces. Dette rum kan bruges aktivt ift. 95% målsætningen, så den unge får forstyrret sit blik og selvforståelse og muligvis kan se sig selv eller verden fra en anden vinkel. Biblioteket kan tilbyde mange tiltag, der kan forbedre de unges formelle og uformelle kompetencer, der alle retter sig mod det brede dannelsesbegreb. - Nedenfor ses en række eksempler på, hvordan biblioteket kan bruge dette rum aktivt: Handlingskompetencer: It-kompetencer: Hvordan finder jeg det, jeg søger på nettet? Hvordan vurderer jeg validiteten af et site? Hvordan bruger jeg de offentlige selvbetjeningsløsninger? Videnskompetencer: Hvor og hvordan kan jeg søge hjælp og vejledning ift. specifikke udfordringer? Hvordan kan jeg bruge biblioteket, hvis jeg har læsestavevanskeligheder? Formidlingskompetencer: Hvordan kan jeg bruge forskellige medier til forskellige formidlingsformer? Kvalificeret selvbestemmelseskompetencer: Sociale kompetencer Hvordan afkoder jeg de sociale spilleregler i en given kontekst? Hvordan agerer jeg i en ny kontekst? Hvordan interagerer jeg med andre i en ny kontekst? Kulturelle kompetencer: Hvordan kan jeg via bøger, film, musik blive klogere på verden og mig selv? Hvordan kan jeg forholde mig kritisk til forskellige medier? Biblioteket tilbyder med andre ord mange muligheder for, at de unge kan udvikle forskellige kompetencer, der kan støtte deres vej mod [ud]dannelse. 6

7 1.1. Unge uden ungdomsuddannelse i Aarhus I projektet undersøges det, hvilke roller biblioteket kan spille ift. unge uden en ungdomsuddannelse. Projektet har via et bredt samarbejde med fx ungdomsklubber, boligforeninger, organisationer m.m. udviklet forskellige tiltag med og til unge uden en ungdomsuddannelse. Udgangspunktet er en empowerment-orienteret tilgang, hvorfor formålet med projektet er at give de unge en positiv oplevelse omkring læring samt styrke deres kulturelle og sociale kompetencer. Der tages med andre ord udgangspunkt i det brede dannelsesbegreb, hvor det ikke kun handler om klassiske dyder som læsning af bøger men også i høj grad om oplevelser, der er med til at danne de unge som reflekterede medborgere, der har tiltro til sig selv og deres egen rolle i samfundet. De fleste af de unge i målgruppen har haft dårlige oplevelser i folkeskolen, og derfor er en del af bibliotekernes opgave som dannelsesinstitution at skabe tiltag for de unge, hvor de kan genvinde troen på egne evner og på sigt gennemføre en ungdomsuddannelse. Det kræver nytænkning og brugerinddragelse at finde svarene på, hvordan biblioteket kan skabe tilbud, der kan understøtte de unges veje mod en ungdomsuddannelse, hvordan bibliotekets tilbud kan tilpasses de unges behov, og ikke mindst at finde ud af, hvad de unges behov egentlig er. Projektet har arbejdet med disse og mange andre spørgsmål. 7

8 2. De unge kendetegn og behov Gruppen af unge uden ungdomsuddannelse er en stor gruppe næsten en fjerdedel af alle unge, og derfor er det vigtigt ikke at stigmatisere denne gruppe ved at se dem som afvigere. I den offentlige debat italesættes unge uden ungdomsuddannelse ofte som en (problemfyldt) gruppe, men det er vigtigt huske på, at denne italesættelse er en konstruktion, og at hver enkelt ung uden en ungdomsuddannelse er lige så unik som et hvert andet menneske. I projektet er derfor også lagt vægt på en mere nuanceret forståelse af de unge som individer med ressourcer og udfordringer som ethvert andet. Til sidst i kapitlet bliver der præsenteret nogle pædagogiske greb, der er en målrettet bibliotekskontekst, og som kan bruges til at forholde os til den enkelte unge som et unikt individ. Nedenfor introduceres Ahmed, Nanna, Jon og Camilla: fire personaer, som er krystalliseringer, lavet ud fra interviews med og deltagerobservation af de unge samt ud fra forskningsbaseret viden om unge uden ungdomsuddannelse (Pless 2009, Illeris & Katznelson 2009, Højmark & Pilegaard 2005). Ahmed, Nanna, Jon og Camilla er således fiktive personer med generaliserede træk, der hverken kan findes i virkeligheden eller har samme nuancer som virkelige mennesker. De fire personaer er altså ikke repræsentanter for de unge uden ungdomsuddannelse men et analytisk greb, der skal bruges i udviklingen af nye tiltag for målgruppen. Formålet med personaerne er at lave en uddybende målgruppebeskrivelse, hvor de unge bliver mere vedkommende og derfor kan være lettere at forholde sig til, når der skal udvikles nye tiltag Mød: Ahmed, Nanna, Jon og Camilla 8

9 Ahmed Når jeg er sammen med vennerne, så betyder det ikke så meget, hvor vi er! Så længe vi har det sjovt, så er det sku lige meget hvor vi er henne. Ahmed er 19 år. Han bor hjemme med sine forældre, to ældre søskende og en yngre bror i en lejlighed i Viby Syd. Lige nu går han lidt til hånde i sin onkels butik og regner med at begynde på HG. Ahmed er startet to gange på Teknisk Skole. Ifølge Ahmeds eget udsagn stoppede han, fordi både lærere og undervisning var for kedelig, men ifølge skolen blev han smidt ud pga. hash-rygning på skolens område. Begge begrundelser er relevante og illustrerer nogle af hans udfordringer. Der sidder et godt hoved på Ahmed, men det viser sig hverken i karakterer eller udtalelser fra lærere i folkeskolen; her fremstår Ahmed som en ballademager, der ikke kan sidde stille. Karakteristika: Ahmed er charmerende og indtager rummet. Han er en entertainer, der kræver sit rampelys på både godt og ondt. Han har mange venner og endnu flere, der gerne vil være venner med ham. Bag den belevne facade er han sårbar og har brug for anerkendelse også selvom han ikke beder om den. Udfordringer: Han er utålmodig og bliver hidsig, hvis ikke han kan finde ud af at løse opgaver. Han kan virke skråsikker og uimodtagelig overfor kritik. Ahmed ryger for meget hash men mener ikke selv, det er et problem. Drømme: Ahmed drømmer om at få et fast arbejde måske som sælger i et stort firma, hvor han tjener gode penge. Han lægger heller ikke skjul på, at han gerne vil finde en sød pige, som han kan skabe sin egen familie sammen med. Behov for biblioteket: Ahmed bruger biblioteket og området omkring biblioteket til at hænge ud sammen med vennerne. Personalet kender Ahmad til trods for, at han aldrig låner bøger eller andre medier der. Han bruger af og til pc en til Facebook eller sporadisk jobsøgning. 9

10 Nanna Jeg bliver helt blank i hovedet, fordi jeg tør simpelthen ikke sige noget, hvis nu de tænker noget dumt om mig. Nanna er 17 år. Hun bor hjemme hos sin mor i et rækkehus i det nordlige Aarhus sammen med hunden Spark. Sin far har hun ikke set siden hun var 11 år, og storesøsteren, der bor på Sjælland, ser hun sjældent. Nanna flytter snart sammen med kæresten Nicolai, som hun har været sammen med i 3 måneder. Hun går på produktionsskole og ved ikke hvad hun vil, udover at arbejde med mennesker. De fleste af hendes kammerater er i gang med en ungdomsuddannelse, og det piner Nanna, at hun ikke selv er i gang endnu. Hun synes, skolen var kedelig og fik sjældent lavet lektier og følte sig generelt dum i timerne, fordi hun havde svært ved at følge med. Karakteristika: Nanna er en stille og usikker pige, som er meget opmærksom på, hvad andre gør og siger og kan virke meget nervøs. Udfordringer: Nanna har et lavt selvværd, som hun gør meget for at skjule. Fagligt og socialt tvivler hun på egne evner. Møder hun bare lidt modstand, bakker hun fuldstændig og lukker i. Drømme: Nanna drømmer om at flytte hen til Nicolai i hans rækkehus et par gader væk. Hun vil også gerne have en hund mere, så Spark har en legekammerat. Behov for biblioteket: Nanna kommer aldrig på biblioteket, da det minder hende for meget om skolebiblioteket, som hun ikke brød sig om. Film og musik downloader Nanna og Nicolai fra nettet derhjemme, så der er ingen grund til at komme på biblioteket. Hun synes, det lyder smart at kunne få hjælp til offentlige papirer på nettet i Borgerservice, men hun tror ikke, at hun selv kommer derned. 10

11 Jon Jeg tror det bliver pissesvært fagligt: Jeg har ikke lavet noget i 1½ år og jeg sad og sov i 9.klasse, fordi jeg ikke gad at være der længere. Jon er 18 år. Han bor i en villa i et parcelhuskvarter centralt i Aarhus sammen med forældrene. Han er enebarn og har flyttet meget i sin barndom pga. forældrenes arbejde, så derfor har han ikke et stort netværk. Hans skolegang er meget hullet, så han føler sig ikke tryg i læringssammenhæng. Han kommer ikke så tit ud sidder som regel derhjemme og spiller computerspil. Han har to venner, og når de ikke spiller computer, går de ned af gågaden og kigger butikker. Lige for tiden går han og venter på at komme ind på VUC. - Men hvis han skal være helt ærlig, så tvivler han på, at han dukker op til første skoledag. Han er ikke i tvivl om, at han skal have en uddannelse, men han ved ikke hvilken. Karakteristika: Jon fremstår meget introvert. Som regel sidder han og leger med en elastik, en kapsel eller lignende uden at søge kontakt. Han vil dog gerne snakke, hvis den anden part tager initiativet. Udfordringer: Jon er doven og er indifferent ift. de fleste ting og fremstår pga. sit manglende udtryk ofte apatisk. Han er god til at give andre skylden, når det ikke lykkes ham at gennemføre noget. Drømme: Jon kan ikke nævne en drøm og ved ikke, hvad han vil lave i fremtiden. Behov for biblioteket: Jon har været på biblioteket for at ordne praktiske ting såsom at få kopieret nogle papirer eller få hjælp i borgerservice. Ellers bruger Jon ikke biblioteket han siger selv, at han er for doven til at gå derned. 11

12 Camilla For mig skal der hele tiden være gang i den, ting skal gå hurtigt, jeg kan ikke sidde med en bog. Camilla er 16 år. Hun bor med sin storebror og forældre i Aarhus V. At lave ting sammen med vennerne og familien er det bedste hun ved! Camilla har ADHD og venter lige nu på at få at vide, om hun kan blive godkendt til en Særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse. Hun sætter et højt tempo for dagen. Hun kan bedst lide, når der sker en masse. Hun oplevede skolen som kedelig, fordi hun ikke kunne koncentrere sig, men frikvartererne og de kreative fag nød hun. Til trods for sit energiske ydre er hun sensitiv, og de mennesker, der er tæt på hende ved, hvor vigtigt det er, at hun anerkendes. Karakteristika: Camilla er åben og elsker at snakke. Hendes netværk betyder meget for hende, og hun er meget omsorgsfuld. Hun er en fighter, der bliver ved med at kæmpe for det hun tror på. Udfordringer: Camilla er utålmodig og kan blive meget vred. Hun kan fylde meget, så andre bliver trætte af hende, og så bliver hun rigtig ked af det. Drømme: Camilla drømmer om at få mange børn. Hun vil gerne være portrætfotograf, så hun kan bruge hendes tid på at tage billeder af glade babyer og brudepar. Behov for biblioteket: Camilla kommer ikke længere på biblioteket: Hun synes der er for stille, og så er der ingen i hendes netværk, der kommer der, så hvorfor skulle hun?! Hun synes, det er en god idé med mange aktiviteter for små børn på biblioteket, og hun tror måske hun selv vil bruge det engang. 12

13 2.2. Opsummering Gruppen af unge uden ungdomsuddannelse er bred og varieret, og derfor skal den enkelte unge naturligvis mødes som netop det menneske han/hun er. Med det in mente er der nedenfor skitseret nogle pointer og udviklingspotentialer, der er vigtige at huske på i udviklingen af tiltag for unge - og i lige så høj grad i interaktionen med de unge. De unge er usikre ift. skolen og livet generelt. Kan biblioteket præsentere et trygt rum for de unge? Mange har oplevet svære episoder i folkeskolen såsom dårlige relationer til lærerne, mobning, kedsomhed, besvær med at følge med i timerne, manglende lektielæsning. Kan de unge få en positiv oplevelse omkring læsning og læring på biblioteket? De unge ønsker sig en ungdomsuddannelse og mener det er vigtigt med en uddannelse. En del af de unge er dog meget i tvivl om, hvilken uddannelse. Kan de unge blive inspireret til valg af uddannelse i samarbejde med bibliotek og andre samarbejdspartnere? De unge lægger vægt på det sociale især at være sammen med vennerne Kan biblioteket få vennerne med indenfor, så flere unge kommer på biblioteket? De fleste af de unge har en konservativ opfattelse af biblioteket som et sted, der kun er bøger og faktisk helst ikke skal være andet end det. Kan vi lave tilpas meget støj omkring biblioteket, så de unge indser, at biblioteket er andet end bøger? 2.3. Anerkendelse som udviklingsfaktor Det kræver et særligt rum, hvis disse udviklingspotentialer skal implementeres på biblioteket. Nedenfor præsenteres kort nogle pædagogiske greb, der er inspireret af den systemiske tankegang og kan bruges til at udvikle dette rum. Den systemiske tankegang har rod i et socialkonstruktivistisk fundament er således en del af opgøret med den objektivistiske forståelse af verden, hvor der kun findes én sandhed og én virkelighed. I den systemiske tankegang er der lige så mange sandheder og virkeligheder, som der er mennesker. Præmissen er netop, at intet kan stå alene men alt må forstås ud fra det enkelte individ, en given kontekst og de givne relationer. Fokus er på: [ ] de handlinger, den viden, den baggrund, der gør, at vi er dem, vi er. Det handler om at forstå, hvorfor vi reagerer, som vi gør, hvordan vi forstår den information, der kommer til os, hvorfor vi har de værdier, vi har alt i alt hvordan vi fungerer som mennesker. (Hornstrup & Storch 2001). I forlængelse af dette fokus er en anden pointe, at sproget skaber vores virkeligheder, og at der findes mange forskellige forståelser af indholdet, faktisk er mantraet: Modtageren bestemmer budskabet. Det vil sige, vi ikke kan tage for givet at modtageren forstår vores pointe, som vi ønsker, og derfor skal vi være opmærksomme at lave en tydelig kontekstafklaring i kommunikationen og naturligvis lytte aktivt til modtagerens svar. En yderligere pointe indenfor den systemiske tankegang er at: Problemer er problemer, fordi vi opfatter dem som problemer. Problemer opstår ikke uafhængigt af mennesker men skabes i vores hoveder og gennem samtaler med hinanden (Lønborg & Dræby 2007). Problemer har deres årsag og løsninger i relationerne. På den måde giver det ikke mening at tale om en person som et problem men som en symptombærer (Borgmann & Ørbech 2010). Hvis vi overfører dette til en bibliotekskontekst, hvor en ung laver uro og kommer i konflikt med bibliotekspersonalet, så er det ikke den unge, der er problemet men symptombæreren : Den unge er en indikator for, at der er noget galt i bibliotekskonteksten. Det vil sige, at både kontekst og relationer på biblioteket skal undersøges, og på den måde kan der findes frem til alternative løsninger. På den måde undgår den unge at være en fejl men kan i stedet være med til at sætte gang i en konstruktiv forandringsproces. 13

14 I den systemiske tankegang handler det om at arbejde anerkendende, hvilket vil sige at rette søgelyset mod begivenheder og forløb, der har haft positive effekter i stedet for at fokusere på fejl og mangler (Lønborg & Dræby 2007). Her er det vigtigt at understrege, at den anerkendende tilgang ikke er ensbetydende med, at vi alle skal sidde og klappe i hænderne og være enige. Problemer vil opstå, men det handler om at rette blikket mod positive elementer, lave tydelig kontekstafklaring og overveje, hvordan vi formulerer os. Nedenfor er et eksempel på, hvordan den samme situation kan italesættes på to vidt forskellige måder: 1. De unge er forstyrrende, når de endelig kommer på biblioteket. De synes her er som på en kirkegård. De larmer og respekterer ikke, når vi siger nej. 2. Når de unge kommer på biblioteket så skaber de deres helt eget rum, hvor de griner og hygger sig. Der kommer en masse liv på biblioteket. Det er vigtigt, at vi i fællesskab skaber et rum, hvor der plads til os alle. Hvilket bibliotek har du lyst til at være på? Som eksemplet ovenfor illustrerer, så skaber ord forskellige virkeligheder. Det kan anbefales at øve sig i at blive bevidst om, hvordan vi italesætter situationer. Nedenfor ses et skema, der kan bruges til at lave disse refleksioner. Den traditionelle tilgang Find fem fejl! Hvad er problemet? Hvor er barrierne? Hvad mangler? Væk fra orientering Kritisk tilgang Den anerkendende tilgang Se fem muligheder! Hvad er løsningen (drømmen)? Hvor er ressourcerne? Hvad har vi? Hen imod orientering Værdsættende tilgang Borgmann & Ørbech 2010:48 14

15 Relationskompetence En anerkende tilgang går hånd i hånd med relationer. Det er svært at forestille sig anerkendelse uden en relation. I en bibliotekskontekst er der bl.a. blevet arbejdet med relationer i projektet Relationer der rykker ( ), hvor flere børnebibliotekarer blev undervist og trænet i at udvikle deres relationskompetence som professionelt redskab. Relationskompetence kan defineres som evnen til at etablere og fastholde en følelsesmæssig kontakt og ud fra denne skabe en lærende og vejledende dialog (Linder 2011b). Vha. relationskompetencen er det således muligt at skabe et inkluderende rum på biblioteket med plads til alle (ibid.:49pp). Det betyder ikke, at bibliotekspersonale skal være bedste venner med alle brugerne tværtimod. I stedet skal der sondres mellem, hvad der kaldes stærke og svage bånd Linder 2011a, Granovetter 1983). De stærke bånd er de typer relationer, hvor der er en tæt og nær relation fx til en mor eller en bror. De svage bånd er der, hvor personen muligvis genkendes, der hilses og småsnakkes lidt. Med andre ord en typisk kontakt mellem bruger og biblioteksansat. Svage bånd skal ikke forstås som værende af mindre betydning end de stærke, faktisk argumenterer psykolog Anne Linder for at: Svage bånd er vitalt for, at individet kan opleve sig inkluderet i samfundet. De svage bånd er samfundets kit og med til at skabe oplevelsen af en social sammenhængskraft. (Linder11a)). Således er de svage bånd essentielle, når unge skal føle sig inkluderet i en bibliotekskontekst, og derfor er det vigtigt at pleje disse bånd fx vha. den anerkende tilgang. 15

16 Grænsedragning Relationskompetence spiller en stadig større rolle i biblioteksregi, hvilket også betyder, at der er et stadig øget fokus på den biblioteksansattes gøren og laden. Af den grund er det vigtigt at være opmærksom på, hvordan vi som bibliotekspersonale kan drage grænser og passe på os selv. Her er det relevant at inddrage den pædagogiske sondring om de tre P er: Privat, personlig og professionel (Morch 2007). Pædagoger og socialarbejdere bruger denne sondring ift. relationsarbejde. Det handler om at skabe en professionel distance, som gør dem i stand til at rumme og drage omsorg også i de hårde relationer (Siiger 2008). Her arbejdes med at inddrage det personlige og professionelle, men at undgå at inddrage det private: Af hensyn til sig selv og brugeren, fordi det fungerer som en form for grænsedragning. En model lavet med inspiration fra Susanne Idun Morch (Morch2007) Privat Opvækstbetingelser, tidligere oplevelser, psykiske (ubevidste) behov m.m. 2. Personlig Personlighed, handlemåde, fremtæden, følelser m.m. 3. Professionel Uddannelse, faglighed, teorier, viden, etik m.m. Her ses en model, der forklarer sondringerne 16

17 Her er et fiktivt eksempel på modellen set ud fra en bibliotekskontekst: En bibliotekar vejleder en ung i valg af en bog om ulykkelig kærlighed. Bibliotekaren fortæller, at hun selv havde stor gavn af at læse den foreslåede bog, da hun var ung. Bibliotekaren husker tilbage på, hvor ondt det havde gjort og hvor svært det var, da ungdomskæresten slog op og hun begynder at græde og må gå hulkende væk. Eksemplet er naturligvis karikeret, men sondringen mellem det det professionelle, personlige og private træder forhåbentlig tydeligt frem. Den aktuelle sondring vil aldrig være så enkel, men det vigtigste er at øve os i blive bevidste om, hvornår det er mit professionelle, personlige eller private jeg, der er i spil, og dermed blive bedre til at sætte grænser og passe på sig selv ud fra en anerkendende tilgang. Lær mere om relationskompetencer og anerkendelse på biblioteket, se her: Relationer der rykker mødet mellem mennesker i børnebiblioteket Projekts formål var at udvikle, afprøve og tilpasse en model for, hvordan man på landets folkebiblioteker kan udvikle professionel relationskompetence. Randers Bibliotek var torvholder, yderligere 4 midtjyske biblioteker deltog, og psykolog Anne Linder underviste. huset.randersbib.dk/course/view. php?id=129 17

18 3. Partnerskaber Projektets mest essentielle læringspunkt er: Etablering af partnerskaber. Dette projekt kunne ganske enkelt ikke have været gennemført uden et frugtbart samarbejde på tværs af både magistrater og organisationer. Derfor har der under hele projektet, også været en naturlig nysgerrighed rettet mod at finde nye legekammerater: Hvem har allerede erfaring fra målgruppen? Hvilke kompetencer er relevante ift. udvikling af tiltag for unge uden ungdomsuddannelse? Osv. Præmissen i et partnerskab er et samarbejde mellem to eller flere parter, hvor der skabes noget, som parterne ikke kunne skabe alene ( Kom i gang med partnerskaber 2011 Aarhus & Roskilde Bibliotekerne). Projektet har derfor arbejdet med partnerskaber ud fra en bred optik, så der har været dialog med både fritids- og ungdomsskoleområder, uddannelsessteder, boligsociale organisationer, frivillige sociale organisationer, SSP, Ungdommens Uddannelsesvejledning og andre vejledningstilbud, m.m. Derudover har der også været møder på udvalgte biblioteker for at undersøge, hvilke tanker personalet har gjort sig om målgruppen, og hvilke målgrupper, der primært besøger det pågældende bibliotek. Sammenfattet ser fremgangsmåden til etablering af partnerskaber således ud: I afsøgningsfasen skabes et overblik over feltet gennem møder med personer, der arbejder med gruppen af unge eller med personer, der kan henvise til nogle, der har relation til gruppen. Her undersøges også, hvilke eksisterende initiativer der allerede er, for på den måde at undgå dobbeltindsatser. Udover at få et overblik over feltet, var møderne også med til at undersøge, hvem de unge er, og hvor de befinder sig. I udviklingsfasen opsøges de samarbejdspartnere, der har kompetencer - og interesse for deltagelse - i projektet. Dette sker samtidig med, at de unge uden ungdomsuddannelse inddrages bl.a. gennem to workshops og individuelle interviews. Når samarbejdspartnere og unge løbende inddrages, sikres en kontinuerlig feedback på udformningen af nye tiltag. - En idé kan være nok så god, men hvis den ikke er afstemt eller afprøvet ift. målgruppen, så er risikoen større for, at den konkrete udførsel af idéen flopper. I afviklingsfasen besluttes det i fællesskab, hvem der gør hvad og hvornår. Her er erfaringen, at en forventningsafstemning og tydelig kontekstafklaring er afgørende, hvorfor det også kan betale sig at lave et godt forarbejde inden aktiviteterne startes op (jf. Hansen et al 2010). I evalueringsfasen evalueres på både proces og aktiviteter, og det vurderes, hvordan samarbejdet har fungeret, og hvorvidt hele aktiviteter eller elementer i aktiviteterne skal fortsætte. 3 overvejelser i forbindelse med etablering af partnerskaber: 1. Få overblik over projektets felt: Hvilke kompetencer er der brug for? Hvilke samarbejdspartnere besidder disse? Hvem arbejder på hvad og hvordan? Undgå dobbeltindsatser! 2. Tæt dialog med samarbejdspartnere: Hvilke aktier og forventninger har samarbejdspartnerne? Hvordan kan samarbejdet tage form? Lav letforståelig forventningsafstemning og opgaveuddelegering. 3. Løbende kvalitetssikring af projektet: Hvad fungerer godt, og hvad skal være bedre ift. både samarbejde og projekt? Løbende kvalitetssikring kan rette op på både fejlskud og misforståelser. For mere viden om bibliotekets potentialer i forbindelse med partnerskaber, hold øje med: Ud af boksen biblioteket i innovative partnerskaber er et samarbejdsprojekt mellem Roskilde Universitet / projektet CLIPS, Roskilde Bibliotekerne og Borgerservice og Biblioteker, Hovedbiblioteket. Formålet med projektet er at skabe modeller for, hvordan biblioteket kan arbejde strategisk med innovative partnerskaber. 18

19 19

20 4. Evaluering Som nævnt har projektets udgangspunkt været en empowerment-orienteret tilgang med fokus på det brede dannelsesbegreb, hvilket også afspejler sig i de forskellige tiltag, der er udviklet og afprøvet. Her har det været fokus på at udvikle forskellige tiltag målrettet de unges forskellige behov både individuelt og socialt. Således afspejler tiltagene en grundlæggende indstilling til, at de unge både har brug for at opøve formelle og uformelle kompetencer, hvis en ungdomsuddannelse skal gennemføres. Nedenfor følger en oversigt over de forskellige tiltag samt en kort evaluering, der følger op på, hvorvidt succeskriterierne er opnået i projektperioden. Oversigt over alle tiltagende i projektet: Tiltag: Det gode liv Din vej Unge-café Zine factory Digital selvbetjening Indhold og formål: En workshop, hvor de unge får mulighed for at italesætte deres drømme om fremtiden. Via forskellige metoder inddrages de unge i refleksioner om det gode liv. En temarække om uddannelse og arbejde. Med udgangspunkt i de unges ønsker vil vi give dem mulighed for at få indblik i, hvordan det er at være studerende og nyuddannet i forskellige fag. En café, der tilbyder både lektiehjælp og vejledning i den bløde form, hvor der er plads til at snakke, hygge, lære og blive klogere på sig selv og verden. Med udgangspunkt i de unges interesser vil vi facilitere en workshop, hvor produktet bliver unikke publikationer skabt af de unge selv. En introduktion til de digitale selvbetjeningsløsninger med fokus på de unges behov. Samarbejdspartner/e: Unge i Centrum; Center 10, Sosu-kreativ; Egå Produktionsskole 17Plus, Projekt Fritidsjob m.m. Kulturhus Herredsvang Sideprojects og FUområde Grenåvej Øst Kulturhus Herredsvang, Unge i Fokus, Center 10 Placering Frydenlund + Egå, Aarhus V +N Viby Syd, Aarhus S Hasle, Aarhus V Vejlby Risskov, Aarhus N Hasle, Aarhus V 20