02Fair Skoledelse. - tillid, involvering og kommunikation betyder alt

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "02Fair Skoledelse. - tillid, involvering og kommunikation betyder alt"

Transkript

1 Folkeskolen står ovefor et kulturelt paradigmeskifte og den største reform måske nogensinde - en reform der kræver strategisk nytænkning. Skal folkeskolen komme succesfuldt og styrket i gennem ændringerne, kræver det fokuseret, afklaret og kompetent strategisk forandringsledelse. 02Fair Skoledelse - tillid, involvering og kommunikation betyder alt Bo Vestergaard Cand.scient.adm. Ledelses- og organisationskonsulent UCN act2learn LEDELSE & HR denne dynamik nærmere; udfolde elementerne i den, hvordan den skabes, samt at perspektivere disse tankeværktøjer til ledelsesstrategiske handleværktøjer på vegne af fremtidens skoleudvikling. Peter Larsen Cand.scient.soc. Ledelses- og organisationskonsulent UCN act2learn LEDELES & HR Forord Denne artikel er udviklet på baggrund af en kobling af tanke- og handleværktøjerne fra to internationalt anerkendte forskningsbaserede artikler, der blev præsenteret på ledelseskonferencen Academy of Mangagement i 2012 og 2013 (Larsen, 2013; Vestergaard, 2012). I denne artikel kobles vores to bidrag med afsæt i forskningen om, at oplevet tillid, involverende lederskab, procesretfærdighed og effektive kommunikationsmønstre disponerer for en dynamik, der skaber høj strategisk beslutnings- og implementeringskvalitet, som igen disponerer for høj organisatorisk effektivitet. Artiklen er optaget af at udfolde Folkeskolen står overfor et kulturelt paradigmeskifte og den største reform måske nogensinde - en reform der kræver strategisk nytænkning. Skal folkeskolen komme succesfuldt og styrket i gennem ændringerne, kræver det fokuseret, afklaret og kompetent strategisk forandringsledelse. Paradigmeskiftet og reformarbejdet kræver, at skoleledelsen kan håndtere de kulturelle forandringer og skabe organisatoriske processer, der kontinuerligt udvikler og tilpasser sig skolens strategi i en verden, hvor kompleksitet og forandring er et vilkår. Skoleledelsen kan på ingen måde løfte denne opgave uden lærerne og pædagogerne. Ledere, pædagoger og lærere bliver hinandens forudsætninger for at kunne lykkes med reformen, og derfor kalder reformen først og fremmest på tillidsskabende, involverende og dialogbaserede samarbejdsprocesser for at give reformen liv og udvikle konstruktive løsninger på den enkelte skole. 22 detpostmodernelederliv

2 02 Fair Skoledelse 0214 Teori og praksis har snarere været optaget af enten et ledelsesstrategi-beslutningsperspektiv eller et medarbejder-strategiimplementerings-perspektiv. Til trods for at forskning viser, at tillidsbaserede, involverende og kommunikativt koordinerede relationelle strategiske ledelsesprocesser (RSL-processer) i hele strategiformationsprocessen skaber både hurtigere og bedre strategisk beslutningskvalitet, såvel som hurtigere og bedre strategisk implementeringskvalitet. Artiklen er delt i to. Artiklens første del er en generel forskningsbaseret teoretisk refleksion over centrale udfordringer og potentialer for at skabe effektive relationelle strategiske ledelsesprocesser (RSL-processer) mellem ledelse og medarbejdere i organisationers strategiarbejde. Vi præsenterer en RSL-model og udfolder modellens principper og dynamikker for effektive RSL-processer mellem ledelse og medarbejdere. Med andre ord udfolder vi principperne og dynamikken mellem tillid, involvering og koordinerende kommunikation set i et strategisk beslutnings- og implementeringsperspektiv. I artiklens anden del præsenteres et emergent strategisk procesdesign, som kan anvendes til at operationalisere RSL-modellen i fremtidens folkeskole. Principperne i RSL-modellen bliver her oversat og perspektiveret til et strategisk procesdesign for Fair Skoleledelse. Fair, fordi alle parter - skoleforvaltningens topledelse, skolens daglige ledelse og de fagprofessionelle lærere og pædagoger - involveres og aktivt får anpart i skolens strategiske udviklings- og forandringsprocesser. Fair, fordi vores strategiske procesdesign bygger på forskning i, at tillid, involvering, kommunikation og procesretfærdighed er afgørende grundsten i effektive strategiprocesser, der disponerer for høj kvalitet i skolens kerneopgaveløsning - at udfordre alle elever, så de trives og lærer så meget, de kan. DEL I Fra adskilt afhængighed til gensidig afhængighed Både ledelse og medarbejdere spiller en afgørende rolle når det drejer sig om at skabe effektivt organisatorisk strategiarbejde. Traditionelt set har der de sidste 100 år været en tendens til at se ledelsen som den indercirkel, der beslutter og formulerer organisationens strategiske retning, succesmål og indsatsområder. Endvidere har man det seneste århundrede traditionelt betragtet medarbejderne, som de afgørende aktører i forhold til at implementere den strategiske beslutning. Teori og praksis har snarere været optaget af enten et ledelses-strategibeslutningsperspektiv eller et medarbejder-strategiimplementeringsperspektiv. Til trods for at forskning viser, at tillidsbaserede, involverende og kommunikativt koordinerede relationelle strategiske ledelsesprocesser (RSL-processer) i hele strategiformationsprocessen skaber både hurtigere og bedre strategisk beslutningskvalitet, såvel som hurtigere og bedre strategisk implementeringskvalitet (Eisenhardt, 1989; Kim og Mauborgne 1998; Kaplan og Norton, 2008; Mckenzie Global Survey, 2008; Larsen 2013; Vestergaard 2012) 1. detpostmodernelederliv 23

3 Vores fokus er ikke et enten-eller perspektiv. Vi betragter netop tillidsbaserede, involverende og kommunikativt koordinerede RSL-processer mellem ledelse og medarbejdere i hele strategiformationsprocessen som afgørende for, hvorvidt der kan skabes høj strategisk beslutnings- og implementeringskvalitet, der igen er helt afgørende for organisationens effektivitet 2. I denne RSL-tænkning er ledelse og medarbejdere gensidigt afhængige af hinanden. Medarbejderne bibringer det strategiske arbejdsfællesskab information og viden, som knytter sig til medarbejderens organisationsposition og ledelsen bibringer det strategiske arbejdsfællesskab information og viden, som knytter sig til ledelsens position. Sammen skaber ledelse og medarbejdere ideelt set et mere nuanceret helhedsbillede af den strategiske situations udfordringer og potentiale - med henblik på løbende at kvalificere organisationens samlede strategiformationsproces. Fundamentet for konstruktive RSL-processer er, at relationen baserer sig på fælles mål, fælles viden og gensidig respekt samt at kommunikationen er tilpas hyppig, rettidig, præcis og løsningsfokuseret (Gittell & Doughlass, 2012). Kommunikation er nøglen For at opnå høj strategisk beslutnings- og implementeringskvalitet, er kommunikation helt afgørende. Kommunikation i RSL-processer mellem ledelse og medarbejdere er nøglen til opdage, dele og integrere information og viden om vigtige interne og eksterne forandringer og krav, der har betydning for tilpasning af organisationens strategi (termen viden dækker i teksten fremover også over information, synspunkter mm.). Og jo større intern og ekstern turbulens, jo vigtigere bliver behovet for rettidig, hyppig og løsningsfokuseret kommunikation mellem ledelse og medarbejdere. Med andre ord vil fraværet af rettidig, hyppig og løsningsfokuseret kommunikation mellem ledelse og medarbejdere i sig selv udgøre en væsentlig barriere for at skabe effektive RSL-processer. Vidensdeling kræver mental fleksibilitet. Mental fleksibilitet drejer sig om, at ledelse og medarbejdere i deres kommunikative interaktion værdsætter, prioriterer og har færdighederne til: videns- og meningsudforskning, positions- og perspektivskift, containment af multiple perspektiver, udvikling af mange beslutningsmuligheder. Vidensdeling kræver mental fleksibilitet Kommunikationen mellem ledelse og medarbejdere handler ikke mindst om vidensdeling. Vidensdeling i RSL-processer handler om, at ledelse og medarbejdere udveksler, udforsker og koordinerer viden om betydningsfulde interne og eksterne forandringer og krav. Således er deling af den potentielt righoldige, mangfoldige og forskelligartede viden fra ledelse og medarbejdere afgørende for skabelsen af høj strategisk beslutnings- og implementerings-kvalitet. Vidensdeling kræver mental fleksibilitet. Mental fleksibilitet drejer sig om, at ledelse og medarbejdere i deres kommunikative interaktion værdsætter, prioriterer og har færdighederne til videns- og meningsudforskning positions- og perspektivskift containment af multiple perspektiver udvikling af mange beslutningsmuligheder Der er flere grunde til, at mental fleksibilitet har positiv betydning for den strategiske beslutnings- og implementeringskvalitet. For det første udgør og skaber mental fleksibilitet i sig selv grundlaget for i det hele taget at kunne opdage og udforske den mangfoldige og komplekse viden, som ledelse og medarbejdere besidder. For det andet betyder mental fleksibilitet, at ledelse og medarbejdere i højere grad formår at begribe, håndtere og skabe 24 detpostmodernelederliv

4 mening i den kontinuerlige og uforudsigelige vidensstrøm, som typisk præger organisationens virkelighed og strategiarbejde. For det tredje forøger mental fleksibilitet kreativiteten med hensyn til informations- og vidensfortolkning og opdagelse af eventuelt innovationspotentiale. Det er imidlertid langt fra altid sådan, at ledelsen oplever et behov for at opdage og udforske medarbejdernes viden, fordi ledelsen; a) antager, at de allerede har den fornødne viden; b) ikke har tillid til medarbejdernes vidensinput; c) antager at tidsforbruget ved at inddrage medarbej. derne er uhensigtsmæssigt højt i forhold til rettidig timet beslutning. Samtidig kan medarbejderne udvise tilbageholdenhed med vidensdeling; a) hvis de frygter negative konsekvenser; b) hvis de vurderer, at chancerne for at vinde ledelsens lydhørhed er små; eller c) hvis medarbejderne er interesserede i at beskytte eller forbedre deres egen personlige eller fagprofessionelle position i organisationen. Alt i alt kan man således forvente, at ledelsens og medarbejdernes mentale fleksibilitet i vidensdelingsprocessen vil være mere eller mindre tilstede og dermed skabe grundlag for en mere eller mindre høj beslutningsog implementeringskvalitet. Positioner bevæger sig Positioner er ikke statiske men bevæger sig over tid. Idet medarbejdernes organisationsposition implicerer, at de på én gang er repræsentanter for ledelsen og organisationen samt repræsentanter for deres egne personlige og fagprofessionelle interesser, er det vel ikke utænkeligt, at der kan opstå overensstemmelse mellem ledelsens og medarbejdernes forventninger til hinanden. Når ledelse og medarbejdere opdager sådanne uoverensstemmelser, vil de enten søge at tilpasse deres egen positionering eller påvirke de andre til at tilpasse deres positionering. Selvom medarbejderne er involveret i at kvalificere organisationens strategiske beslutninger, og ledelsen er involveret i implementeringen af de strategiske beslutninger, så er ledelsens primære position knyttet til strategibeslutningen. I modsætning hertil er medarbejdernes primære position knyttet til strategiimplementeringen. Disse positioneringer og deres bevægelser har afgørende 02 Fair Skoledelse 0214 indflydelse på, hvordan ledelse og medarbejdere agerer og positionerer sig i kommunikation med hinanden i RSLprocessen (Floyd & Wooldridge, 2018). Asymmetri i viden, magt og interesser Ledelse og medarbejdere er dybt afhængige af hinanden i forhold til at skabe effektive RSL-processer til trods for, at der er asymmetri i de to parters viden, magt og interesser. Ledelsen har qua deres organisationsposition adgang til en bred vifte af viden fra en lang række interne og eksterne kilder. Medarbejderne har qua deres position adgang til viden fra interne og eksterne kilder på et mere praksisnært niveau. Ledelsen har den formelle magt, som består i deres kompetence til at afskedige, ansætte og forfremme medarbejdere samt bestemme, hvilke medarbejdere de ønsker at interagere med i organisations strategiarbejde. Medarbejdernes magt ligger dels i deres mulighed for at påvirke ledelsen ved at sælge budskaber og ideer, dels i deres mulighed for at dele viden selektivt på vegne af personlige eller snævre fagprofessionelle interesser frem for organisations interesser. Endeligt ligger medarbejdernes magt i deres mulighed for at forsinke eller lige frem sabotere strategiimplementeringen (Floyd & Wooldridge, 2008). Der vil ofte også være en asymmetri i ledelsens og medarbejdernes interesser. Medarbejderne kan være mere interesseret i at forfølge mål på vegne af personlige og snævre fagprofessionelle præferencer - mål som ikke nødvendigvis er på linje med ledelsens og organisations mål. Ledelsen er grundlæggende interesseret i at bruge kommunikationen med medarbejderne til at skabe tillid til samt forståelse og commitment for den strategiske beslutning. Desuden er ledelsen optaget af, at medarbejderne oplever håndterbarhed, ejerskab og motivation til at implementere den strategiske beslutning i praksis. Medarbejderne er på den anden side interesseret i at påvirke ledelsen med flere mål for øje; dels at få tilført tilstrækkelige implementeringsressourcer, dels at få deres viden og erfaring gjort gældende og dels at få anerkendelse for nytænkning og generering af nye ideer på vegne af organisationen. detpostmodernelederliv 25

5 Resultatet af denne asymmetri i ledelsens og medarbejdernes viden, magt og interesser er, at begge parter kan opleve en vis grad af risiko (Eisenhardt, 1989). Ledelsen oplever risici ved at have tillid til den viden, som kommer fra medarbejderne, idet denne viden kunne afspejle snævre personlige eller fagprofessionelle interesser, der ikke er forenelige med organisationens interesser. Medarbejderne oplever risici forbundet med at dele deres viden med ledelsen, idet de ikke ved, hvorvidt ledelsen vil bruge denne viden til medarbejdernes fordel eller ulempe. Selvom ledelsen kan reducere deres egen risiko ved at udøve formelle kontrolmekanismer i forhold til at indhente medarbejdernes viden og loyalitet, så har medarbejderne en relativ stor frihed i forhold til i hvilken grad, de ønsker at bibringe ledelsen den reelle ønskede viden og loyalitet. En væsentlig udfordring for ledelsen handler altså om, hvorvidt ledelsen har tillid til medarbejdernes viden og bruger ressourcer på at udforske og forholde sig til strategiske ideer og initiativer foreslået af medarbejderne. Hvis ledelsen tillader dette, er det involverende lederskab. Involverende lederskab eller selvtilstrækkelighed En væsentlig udfordring for ledelsen handler altså om, hvorvidt ledelsen har tillid til medarbejdernes viden og bruger ressourcer på at udforske og forholde sig til strategiske ideer og initiativer foreslået af medarbejderne. Hvis ledelsen tillader dette, er det involverende lederskab. Involverende lederskab er en position, hvor ledelsen involverer medarbejderne i at kvalificere de strategiske beslutnings- og implementeringsprocesser. Involverende lederskab betyder i praksis, at ledelsen prioriterer og søger rettidig, hyppig og løsningsfokuseret kommunikation med medarbejderne med henblik på at udforske og integrere medarbejdernes viden som grundlag for kvalificering af organisationens strategi. Med et involverende lederskab handler ledelsen med andre ord ud fra en position, som baserer sig på en erkendelse og anerkendelse af, at medarbejderne også har værdifuld viden at bidrage med i forhold til løbende tilpasning af organisationens strategi. Involverende lederskab er tæt og positivt forbundet med mental fleksibilitet. Når ledelsen udøver involverende lederskab vil den implicit styrkes i bevidstheden om, at ledelse og medarbejdere er gensidigt afhængige af hinandens forskellige vidensperspektiver. Således vil der være en tendens til, at ledelsens risikovillighed og tillid til medarbejdernes vidensinput vil øges. Og når ledelsen udviser denne tillid, vil medarbejderne oftere respondere ved at bibringe ledelsen mere vigtig viden samt fremme deres egen forståelse i retningen af at være ansvarlige strategiske samarbejdspartnere på vegne af organisationens interesser. Desuden vil et involverende lederskab styrke medarbejdernes oplevelse af procesretfærdighed og dermed fremme medarbejdernes agency. I modsætning hertil, altså når ledelsen positionerer sig i et selvtilstrækkeligt lederskab og ignorerer den gensidige afhængighed med medarbejderne i organisationens strategiarbejde, vil relationen præges af lav tillid, mental lukkethed og lav grad af relationel koordinering - ikke mindst fordi ledelsen ikke ser en værdi i at involvere sig i disse vidensdelingsprocesser. Agency eller modvillighed Medarbejdernes agency handler om, hvorvidt medarbejderne er aktivt villige til at dele viden, comitte sig og engagere sig proaktivt i den strategiske beslutnings- og implementeringsproces. Medarbejdernes agency er høj, når de oplever procesretfærdighed, når de oplever at have en betydningsfuld rolle at spille i RSL-processen, og når de proaktivt søger kommunikation med ledelsen med hen- 26 detpostmodernelederliv

6 02 Fair Skoledelse 0214 blik på at bibringe strategisk vidensinput. Jævnfør ovenstående refleksion vedrørende effekterne af ledelsens involverende lederskab, skaber medarbejdernes agencyposition også en grundlæggende konstruktiv relationsdynamik i RSL-processer mellem ledelse og medarbejdere. For det første implicerer medarbejdernes agency en villighed til vidensdeling, dels på grund af den oplevede procesretfærdighed, den oplevede anerkendelse som seriøse strategiske samarbejdspartnere, og dels idet de ser en relevans af deres vidensinput i forhold til at sikre effektive strategiske beslutninger og implementeringer. Dette vil øge både ledelsens og medarbejdernes mentale fleksibilitet, da det så bliver muligt for ledelse og medarbejdere at have et bredere og mere detaljeret blik for de aktuelle forhold, som også fremmer den kreative og innovative tænkning. For det andet vil medarbejdernes agency-position også betyde, at de er mere motiveret for at udforske, diskutere og reflektere over den viden, som ledelsen bringer på banen, hvilket implicit fremmer begge parters mentale fleksibilitet. Asymmetri kalder på koordinerende dialog Den grundlæggende asymmetri i viden, magt og interesser mellem ledelse og medarbejdere implicerer en grundlæggende differentieret motiveret koordineringsproces frem for en kollektivt motiveret koordineringsproces (Edmondson m.fl., 2003). Derfor bliver koordinerende dialog nødvendig. Koordinerende dialog handler om at skabe RSL-processer, der er præget af respekt for både egen viden, position og interesser samt den anden parts viden, position og interesser. Når den koordinerende dialog er høj, bliver RSL-processen orienteret mod at skabe vind-vind situationer på vegne af organisationen. Det modsatte af koordinerende dialog er, når RSL-processen præges af konkurrerende forhandling og dermed vind-tab dynamikker. Her har parterne kun respekt for og optaget af, at beskytte egne positioner og interesser. Koordinerende dialog skabes i og med ledelsens og medarbejdernes værdsættelse, prioritering og færdigheder til integrerende og konsensussøgende dialog, der baseres på Koordinerende dialog skabes i og med ledelsens og medarbejdernes værdsættelse, prioritering og færdigheder til integrerende og konsensussøgende dialog, der baseres på balancen mellem graden af respekt for egen og andres viden, position og interesser - samt med respekt for organisationen som højeste kontekst. balancen mellem graden af respekt for egen og andres viden, position og interesser - samt med respekt for organisationen som højeste kontekst. Der er flere grunde til, at koordinerende dialog har en positiv betydning for den strategiske beslutnings- og implementeringskvalitet. I og med at koordinerende dialog respekterer og tager begge parters viden, positioner og interesser alvorligt, vil medarbejderne i højere grad opleve procesretfærdighed samt opleve en sammenhæng mellem de strategiske beslutninger og deres viden, position og interesser. Det vil betyde et øget commitment for de strategiske beslutninger og motivation for at implementere beslutninger i praksis (Edmondson m.fl., 2003). I modsat fald, hvis der er tale om konkurrerende dialog, vil der sandsynligvis være en tendens til, at medarbejderne udviser en attitude, hvor de på overfladen støtter en given strategisk beslutning, men hvor de i virkeligheden ikke lægger megen energi i at implementere den. Måske udviser medarbejderne ligefrem apati eller modstand, fordi de ikke ser deres viden, position og interesser repræsenteret eller anerkendt de føler sig uretfærdigt behandlet. Idet medarbejderne ofte har større indsigt i effekten og komplikationerne af implementeringen i praksis, og eftersom koordinerende dialog betyder højere grad af inte- detpostmodernelederliv 27

7 gration af medarbejdernes input, kan man forestille sig, at høj grad af koordinerende dialog også medfører en mere effektiv ressourceudnyttelse i implementeringsprocessen end ved lav grad af koordinerende dialog. For det tredje vil koordinerende dialog øge kreativiteten, idegenereringen og de innovative løsninger, som også vil øge ledelsens og medarbejdernes forståelse og commitment for strategien. Der er selvsagt en positivt sammenhæng mellem koordinerende dialog og mental fleksibilitet. Koordinerende dialog stimulerer og kvalificerer mental fleksibilitet, og mental fleksibilitet stimulerer og kvalificerer koordinerende dialog. høj mental fleksibilitet og koordinerende dialog genereres konkret i og med kommunikationsmønstre mellem ledelse og medarbejdere, som er karakteriseret ved; 1:1-balance mellem udforskning og advokeren, 3:1-balance mellem positive og negative udsagn og 1:1-balance mellem fremmedreference og selvreference. Vi har ovenfor været inde på, hvilke værdier, prioriteter og færdigheder mental fleksibilitet og koordinerende dialog skabes i og med. I forlængelse heraf vil vi fremhæve en væsentlig pointe, nemlig, at høj mental fleksibilitet og koordinerende dialog genereres konkret i og med kommunikationsmønstre mellem ledelse og medarbejdere, som er karakteriseret ved; 1:1-balance mellem udforskning og advokeren, 3:1-balance mellem positive og negative udsagn og 1:1-balance mellem fremmedreference og selvreference. (Losada & Heaphy, 2004). Allerede når balancen i kommunikationsmønstret forrykkes til forholdet 1:2 mellem udforskning og advokeren, 2:1 mellem positive og negative udsagn og 1:2 mellem selv- og fremmedreference, reduceres muligheden for at opnå høj mental fleksibilitet og koordinerende dialog. Og dermed forsvinder muligheden for at skabe effektiv strategisk beslutningsog implementeringskvalitet. Tillid handler om, hvorvidt den ene part grundlæggende antager den anden part som kompetent og værdifuld for det strategiske arbejdsfællesskab samt antager den anden part som kognitiv og moralsk tilregnelig og troværdig. Det starter og slutter med tillid Når risiko og gensidig afhængighed eksisterer samtidigt i RSL-processen mellem ledelse og medarbejdere, bliver tillid, som tidligere nævnt, en nøglefaktor. Tillid handler om, hvorvidt den ene part grundlæggende antager den anden part som kompetent og værdifuld for det strategiske arbejdsfællesskab samt antager den anden part som kognitiv og moralsk tilregnelig og troværdig (Honneth, 2003). Tilliden kan siges at have tre væsentlige relationelle funktioner. Tillid styrker den strategiske partnerskabs- og samhørighedsfølelse. Tillid styrker vidensdelings- og påvirkningsprocesser præget af mental fleksibilitet og koordinerende dialog. Tillid styrker den gensidige anerkendelse og respekt samt proaktive adfærd, hvor såvel ledelse som medarbejdere søger rettidig, hyppig og løsningsfokuseret kommunikation. Ledelsens og medarbejdernes gensidige tillid til hinanden spiller således en afgørende rolle i RSLprocessen i en kontekst præget af asymmetri i viden, magt og interesser (Hasle, 2011). 28 detpostmodernelederliv

8 02 Fair Skoledelse 0214 Tillid skaber involverende lederskab og agency Ledelsens motivation for at positionere sig i en involverende lederskabsposition og medarbejdernes motivation for at positionere sig i en agency-position afhænger af graden af gensidig tillid. Ledelsen motiveres til at positionere sig i en involverende lederskabsposition, når de har tillid til; a) at medarbejderne leverer værdifuld viden til den strategiske beslutningsproces på vegne af organisationens interesser; b) at medarbejderne udviser commitment for at implementere den strategiske beslutning i praksis. Og så har vi en positiv spiralproces i gang, idet dette har en selvforstærkende effekt på ledelsens incitament for at indtage en involverende lederskabsposition, idet de har mod på at udvise større tillid til medarbejderne. Har ledelsen på den anden side lav tillid til medarbejderne, vil ledelsen i højere grad motiveres til at indtage en selvtilstrækkelig topstyringsposition, hvor de ikke oplever fordele ved at involvere medarbejdernes viden i de strategiske beslutningsprocesser. Tilsvarende vil medarbejderne også udvise større motivation for at indtage en agency-position, når de har tillid til, at ledelsen vil anerkende og involvere medarbejderne i de strategiske beslutningsprocesser samt tilføre de nødvendige implementeringsressourcer. Endvidere vil medarbejderne også proaktivt søge mere rettidig, hyppig og løsningsfokuseret kommunikativ interaktion med ledelsen for at sikre hensigtsmæssig ressourcetilførsel og formidle vigtigt strategisk input. Også her vil den selvforstærkende effekt vise sig i medarbejdernes øgede mod på at vise tillid til ledelsen. Har medarbejderne derimod lav tillid til ledelsen, vil de snarere se kommunikationen med ledelsen som et symbolsk ritual end som en mulighed for at påvirke konstruktivt og udvise strategisk commitment. Denne position vil endvidere mindske medarbejdernes tillid, idet de vil opleve en relativ stor risiko for, at ledelsen misbruger deres viden og position. RSL-modellen illustrerer en grundlæggende frugtbar cyklus, der skabes ved, at RSL-processerne mellem ledelse og medarbejdere over tid styrker den gensidige tillid baseret på positive erfaringer med mental fleksibilitet og koordinerende dialog, som igen fører til mere involverende lederskab og agency. RSL-modellens frugtbare cyklus RSL-modellen illustrerer en grundlæggende frugtbar cyklus, der skabes ved, at RSL-processerne mellem ledelse og medarbejdere over tid styrker den gensidige tillid baseret på positive erfaringer med mental fleksibilitet og koordinerende dialog, som igen fører til mere involverende lederskab og agency. Når RSL-processerne ikke fremmer den gensidige tillid skabes en ufrugtbar cyklus, der mindsker graden af et involverende lederskab og agency, der igen fører til mindsket mental fleksibilitet og koordinerende dialog. Organisatorisk effektivitet TILLID Relationel tillid og Opgavetillid POSITIONERING Involverende lederskab og Agency Strategisk beslutningskvalitet kommunikation og Mental fleksibilitet implementeringskvalitet og Koordinerende dialog FAIR LEDELSE RSL-model detpostmodernelederliv 29

9 RSL-modellen viser, at når medarbejderne involveres i kvalificering af organisationens strategiske beslutningsproces, såvel som i udformningen af løsningsforslag til strategiens implementeringsproces, så påvirker det deres adfærd i en agency-retning. Tilliden til ledelsen og den strategiske beslutnings- og implementeringskvalitet øges. Medarbejderne vil være mere motiverede til at dele ud af deres værdifulde viden om, hvordan strategien kan gøres bedre og proaktivt deltage i strategiimplementeringen. RSL-modellen peger på en række væsentlige opmærksomhedspunkter for såvel ledelse som medarbejdere. For det første peger modellen på tidsfaktoren som en væsentlig udfordring for organisationens strategiarbejde. Således er kommunikationen mellem ledelse og medarbejdere vigtige små lommer af liv, som må bruges rettidigt, hyppigt og løsningsfokuseret. For det andet gør modellen opmærksom på, at det især er vigtigt at styrke den mentale fleksibilitet og den koordinerende dialog i de kommunikative interaktionsprocesser mellem ledelse og medarbejdere. For det tredje foreslår modellen, at ledelse og medarbejdere skal være meget opmærksomme på deres relationelle positioneringer, da disse påvirker RSL-processerne både direkte og indirekte. Det centrale nøglebegreb i disse relationelle positioneringsprocesser er tillid. For det fjerde illustrerer modellen, hvilke muligheder ledelsen har for at forbedre den strategiske beslutnings- og implementeringskvalitet og dermed den organisatoriske effektivitet ikke mindst ved at positionere sig i en involverende lederskabsposition samt værdsætte, prioritere og styrke egne færdigheder til mental fleksibilitet og koordinerende dialog. For det femte peger RSL-modellen helt generelt på, at de, der er involveret i at rekruttere, coache og uddanne ledere, bør betragte ledelsen som hovedansvarlig for at facilitere og håndtere kompetente RSL-processer i organisationen. Hvordan styrer ledelsen skolens strategi- og forandringsprocesser uden at dræbe lærernes og pædagogernes ejerskab og commitment, og hvordan involveres lærerne og pædagogerne uden at ledelsen mister styringen? DEL II Et ottefaset strategisk procesdesign for Fair Skoleledelse Denne anden del af artiklen præsenterer et emergent strategisk procesdesign, der kan anvendes til at operationalisere RSL-modellen i fremtidens folkeskole. Vores ottefasede strategiske procesdesign kan betragtes som et ledelsesstrategisk styringsværktøj, der kan håndtere udfordringen: Hvordan styrer ledelsen skolens strategi- og forandringsprocesser uden at dræbe lærernes og pædagogernes ejerskab og commitment, og hvordan involveres lærerne og pædagogerne uden at ledelsen mister styringen? De grundlæggende principper i vores strategiske procesdesign for Fair Skoleledelse er; 1) sæt klar retning og ramme for skolens strategiske indsats; 2) involver i beslutningsprocesser, der er præget af mental fleksibilitet og koordinerende dialog; 3) forklar overvejelser og kriterier for at træffe strategiske beslutninger. Disse principper disponerer for en positiv dynamik, hvor medarbejderne oplever tillid, ejerskab og mening, der igen disponerer for medarbejderhandlinger præget af proaktiv villighed til at dele viden, udvikle løsninger og implementere ledelsens strategiske beslutninger. 30 detpostmodernelederliv

10 02 Fair Skoledelse 0214 Designet har otte faser. I procesdesignet skelner vi mel lem topledelse (skoledirektør og skolechef), mellemledelse (skoleledelsen på den enkelte skole) og fagprofessionelle medarbejdere (lærere og pædagoger). 1. Topledelsen (TL) sætter strategisk beslutningskontekst. 2. Topledelsen involverer mellemledelsen (ML) i kvalificering af strategisk beslutning. 3. Topledelsen (TL) forklarer strategisk beslutning. 4. Mellemledelsen (ML) sætter strategisk implementeringskontekst. 5. Mellemledelsen (ML) involverer de fagprofessionelle medarbejdere (FM) i udvikling af løsninger. 6. Mellemledelsen (ML) forklarer beslutning. 7. Mellemledelsen (ML) involverer de fagprofessionelle medarbejdere (FM) i afprøvning af løsninger. 8. Evaluerende feedback og strategitilpasning. læring og trivsel som kerneydelse FAIR LEDELSE strategisk procesdesign De enkelte faser kan udfyldes i et eller flere mødedesign, der designes til den lokale kontekst. De otte faser kan gennemløbes fra otte uger til flere måneder eller anvendes som en generel ledelsesstrategisk tænkning og organisatorisk udviklingsmetode. Ved at gennemgå flere relativt korte cyklusser, særligt i fase 5-7, skabes over tid en bedre ramme for at udvikle en forandringsvillig og forandringskompetent organisationskultur på den enkelte folkeskole. Nedenfor gennemgåes ledelsens forløbsstyring i de enkelte faser. Fase 1: Topledelsen sætter strategisk beslutningskontekst Skoledirektør og skolechef sætter beslutningskonteksten i form af retning og rammer for folkeskolens strategiske indsats. Retning og rammer formidles, begrundes og drøftes, så skoledelsen klart forstår formålet, overvejelserne bag samt hvad der ligger fast og ikke er til diskussion (vilkårsrummet), og hvad skoleledelsen kan få indflydelse på og involveres i (mulighedsrummet). Involvering bør selvsagt kun foregå indenfor mulighedsrummet. Direktørens/chefens vigtigste styringsredskab i involverende beslutningsprocesser ligger i direktørens/chefens løbende tydeliggørelse af retning og rammer. Desuden præciserer direktør/chef hvad de forventer af skoleledelsen og sig selv i skolens strategiske beslutnings- og implementeringsprocesser. CASE: Skoleforvaltningens administrative topledelse (skoledirektør og skolechef) har truffet en beslutning: Mindst 10 % af ressourcen til understøttende undervisning skal anvendes til inddragelse af personale med andre kvalifikationer fra fx foreninger, erhvervsliv og kulturinstitutioner (retning og ramme). Retningen er begrundet i et overordnet politisk mål om at hæve det faglige niveau i folkeskolen og at give eleverne lejlighed til i højere grad at lære på forskellige måder og arbejde med og blive anerkendt for et bredere udsnit af deres evner og interesser. Direktør/chef har dermed truffet en beslutning, der kan og bør begrundes overfor skoleledelsen på den enkelte skole. detpostmodernelederliv 31

11 Fase 2: Topledelsen involverer mellemledelsen i kvalificering af strategisk beslutning Nu skal den strategiske beslutning kvalificeres. Med afsæt i en involverende lederskabsposition betyder det, at direktør/chef beder skoledelsen om at videreudvikle bud på succesmål og indsatser, der understøtter retning og rammer. Hvordan kan direktør/chef involvere skoleledelsen uden at miste styring? Det kan direktør/chef ved at holde fokus på koblingen til retning og rammer. Direktør/ chef behøver ikke blande sig i indholdet i skoleledelsens drøftelser, så længe deres kvalificeringsforslag er i overensstemmelser med retning og rammer. Mødet eller møderne mellem direktør/chef og skoledelse designes og faciliteres i en række mikrofaser, der inviterer til kommunikation og vidensdelingsprocesser, der er præget af mental fleksibilitet og koordinerende dialog. Samtidigt med at direktør/chef alene holder fokus på koblingen til retning og rammer. Fase 3: Topledelsen forklarer strategisk beslutning Med afsæt i input fra fase 2 udvælger direktør/chef de succesmål og indsatser, som skoleledelsen skal implementere. Direktør/chef formidler, forklarer og begrunder kriterierne for at til- og fravælge de forskellige forslag til succesmål og indsatser. Når direktør/chef træffer en beslutning, er det afgørende vigtigt, at den begrundes over for skoleledelsen. Forklaring viser, at direktør/chef har reflekteret over skoleledelsens forslag i forhold til retning og rammer for skolens strategiske indsats. Denne gennemsigtighed disponerer for tillid til direktør/chef, og skoleledelsen kan bedre forstå/vurdere kvaliteten af og comitte sig til beslutningen. Hvis direktør/chef ikke begrunder og forklarer kriterierne, disponerer det for mistillid til direktør/chef og til kvaliteten af beslutningen. Særligt hos de skoleledere hvis forslag er blevet valgt fra. Fase 4: Mellemledelsen sætter strategisk implementeringskontekst Med afsæt i beslutning om retning og rammer fra fase 3 sætter skoleledelsen herefter konteksten for skolens fagprofessionelle lærere og pædagoger. Skoleledelsen formulerer retning og rammer for implementering af strategisk beslutning, så det bliver tydeligt og gennemsigtigt for de fagprofessionelle, hvordan implementeringsprocessen kommer til at forløbe, og hvad skoleledelsen i den forbindelse forventer af de fagprofessionelle og af sig selv. I denne fase er det vigtigt at gøre vilkårsrummet tydeligt (det, som ikke er til diskussion; herunder retning og rammer sat op af skoleledelsen). Hvis vilkårsrummet ikke gøres tydeligt for de fagprofessionelle, går der ofte for megen tid med at drøfte ting, der ikke kan ændres. På samme måde som i fase 1 bør involvering af de fagprofessionelle lærere og pædagoger naturligvis kun foregå indenfor mulighedsrummet. CASE: Skoleledelsen på den lokale skole har truffet en beslutning: Vi skal på det kommende reformseminar drøfte og fastlægge nøgleaktiviteter, principper og modeller for, hvordan en skoledag ser ud i en ny og mere varieret skoledag for eleverne i indskolingen, mellemtrinet og ud- 32 detpostmodernelederliv

12 02 Fair Skoledelse 0214 skolingen her på vores skole. Vi skal ikke på dette reformseminar diskutere organisering, ressourcer eller arbejdsvilkår. Det gør vi på næste reformseminar. Skoledelsen har dermed truffet en beslutning, der formulerer tydelig retning og rammer for det kommende reformseminar. En beslutning der kan og bør begrundes overfor skolens fagprofessionelle lærere og pædagoger. Fase 5: Mellemledelsen involverer fagprofessionelle medarbejdere i udvikling af løsninger Hvordan kan skoleledelsen styre uden at miste de fagprofessionelles ejerskab og commitment? Det kan skoleledelsen ved at involvere lærerne og pædagogerne i udvikling af løsninger på beslutningen. Formålet i denne fase er at operationalisere de besluttede succesmål og indsatser til en række prioriterede konkrete nøgleaktiviteter. Det handler om, at skoleledelsen designer og faciliterer møder, hvor skolens fagprofessionelle medarbejdere inviteres til vidensdelingsprocesser præget af mental fleksibilitet og koordinerende dialog. Målet er, at lærere og pædagoger producerer og prioriterer nøgleaktiviteter, der kan realisere succesmål og indsatser. Den involverende, udforskende og løsningsfokuserede tilgang er en hensigtsmæssig metode til facilitering, der muliggør agency. Skoleledelsen sætter løbende konteksten for processen ved at stille spørgsmål til koblingerne mellem de fagprofessionelles løsningsforslag og retningen og rammer. Fase 6. Mellemledelsen forklarer beslutninger Skoleledelsen forklarer sine overvejelser og kriterier for at til- og fravælge løsninger til afprøvning i praksis. Forklaring betyder at give kendskab til beslutningens tilblivelse og rationalet bag beslutningen, og hvorfor de enkelte individers løsningsforslag blev valgt fra eller til i den endelige beslutning. Forklaring viser, at skoleledelsen har brugt tid på at reflektere over de fagprofessionelles idéer i forhold til skolens udfordringer og løsningers mulighed for at blive implementeret, så de skaber plusværdi for organisationen. Dermed bliver det oftere muligt at have tillid til skoleledelsen, selv om ens egne idéer er blevet afvist. Samtidig tydeliggøres konteksten og de konkrete kriterier for skoleledelsens til- og fravalg, hvilket gør det muligt for lærerne og pædagogerne fremover at producere løsningsforslag, der passer ind i den kontekst, som skoleledelsen, via sin forklaring, formidler. Eller bevidst og velbegrundet at udfordre den. Fase 7: Mellemledelsen involverer fagprofessionelle medarbejdere i afprøvning af løsninger Skoleledelsen giver de fagprofessionelle lærere og pædagoger mulighed og ansvar for at afprøve løsningerne i praksis. Skoleledelsen sætter klare forventninger til de fagprofessionelle om at gøre deres bedste for at få løsningerne til at virke i praksis, herunder at komme med idéer til tiltag, der kan få løsningerne til at fungere (bedre). Lærere og pædagoger inviteres til kommunikative møder med vidensdelingsprocesser præget af mental fleksibilitet og koordinerende dialog. De fagprofessionelle inviteres med andre ord til at dele deres overvejelser om løsningens hensigtsmæssighed i forhold til skolens mål, så der skabes kvalificeret viden om handlemuligheder, der er i overensstemmelse med skolens mål. Skoleledelsen ind- detpostmodernelederliv 33

13 samler løbende data og praksishistorier ; a) om de små fremskidt, der gøres, og hvad der skaber dem samt b) de problemer, som de fagprofessionelle møder undervejs, hvordan de eventuelt løste dem, eller hvad skoleledelse og fagprofessionelle i fællesskab kan gøre for at løse dem. Fase 8: Evaluerende feedback og tilpasning På baggrund af (løbende) evaluerende feedback fra implementeringsprocessen uddrager skoleledelse og fagprofessionelle information og viden, som danner grundlag for, at skoledelsen fastholder, justerer eller helt forandrer den implementeringsstrategiske beslutning (formuleret i fase 6). I sidste instans beslutter forvaltningens topledelse (skoledirektør og skolechef) på baggrund af vidensdelingsmøder med skoledelsen præget af mental fleksibilitet og koordinerende dialog hvordan den oprindelige strategiske beslutning skal tilpasses. Skal den a) fastholdes og stabiliseres, som den er? b) justeres via en ny fase 2 eller c) helt forandres og reformuleres via en ny fase 1? Afrunding Vi har i denne artikel præsenteret udfordringer og potentialer for at skabe effektive RSL-processer mellem ledelse og medarbejdere og præsenteret RSL-modellen og dens principper, som disponerer for at skabe høj strategisk beslutnings- og implementeringskvalitet. Vi har operationaliseret RSL-modellen med et ottefaset strategisk procesdesign for Fair Skoledelse, der kan håndtere udfordringen: Hvordan styrer ledelsen skolens strategi- og forandringsprocesser uden at dræbe medarbejdernes ejerskab og commitment, og hvordan involveres medarbejderne uden at ledelsen mister styringen? Tilsammen kalder vi det Fair Skoleledelse, som er titlen på denne forskningsbaserede praksisteori. Vi håber, at konsulenter, skoleledere og forvaltningsledere i det kommunale skolevæsen kan finde inspiration i artiklens tanke- og handleværktøjer, når de skal skabe og lede effektive strategiske forandrings- og innovationsprocesser i fremtidens skole. NOTER 1. Strategiformationsprocessen er et begreb, der dækker over den samlede strategibeslutnings- og strategiimplementeringsproces. Strategibeslutning handler om valget af en bestemt kurs. Srategiimplementering er kommunikation, fortolkning og adfærd i forhold til kursen i praksis (Mintzberg & Waters, 1985). Strategibeslutnings- og strategimplementeringsprocessen er ofte lanceret sammen under etiketten strategiformationsprocessen, for at understrege at de konstituerer en interrelateret proces, som både indeholder planlagte og emergente aspekter (Mintzberg & Waters 1985). Strategisk beslutningskvalitet handler om, i hvilken grad indholdet af en beslutning er på linje med og tilpasset omverdenskrav og organisationens mission samt hvorvidt beslutningen er rettidigt timet. Strategisk implementeringskvalitet handler om, i hvilken grad kommunikation, fortolkning og adfærd i praksis er i overensstemmelse med beslutningens intention (Eisenhardt, 1989). 2. Organisatorisk effektivitet defineres ved følgende fem elementer: a) retning - at alle organisationsmedlemmer forstår den ønskede strategiske udviklingsretning; b) synergi - at der i det interne samarbejde skabes synergi og sammenhængskraft imellem de interne aktiviteter; c) tilpasning - at organisationen reagerer rettidigt på interne og eksterne forandringer og krav og udnytter nye markedsmæssige muligheder; d) motivation - at organisationsmedlemmer er ansvarlige og proaktivt engageret i at skabe gode resultater for organisationen; e) innovation - at organisationen er nytænkende og innovativ i sin branche (Steensen, 2008). 34 detpostmodernelederliv

14 02 Fair Skoledelse 0214 Litteratur Edmondson, A. C., Roberto, M. A., & Watkins, M. D A dynamic model of top management team effectiveness: Managing unstructured task streams. Leadership Quarterly, 14: Eisenhardt, Katleen M. (1989): Making fast strategic decisions in high-velocity environments. Academy of Management Journal, 32: Floyd, S. & Wooldridge, B. (2008): The middle manager perspective on strategy process: Contributions, synthesis, and future research. Journal of Management, 34: Gittell & Doughlass (2012): Relational Bureaucracy: Structuring Reciprocal Relationships into Roles. Academy of Management Review, 2012, Vol. 37, No. 4, Stensen, Elmer Fly (2008): Virksomheders strategiprocesser og præstationer. Topdownstyring skader effektiviteten. Ledelse & Erhvervsøkonomi nr.1. McKinsey Global Survey Results (2008): Creating Organizational Transformation. McKinsey Quarterly. Juni. Vestergaard, Bo (2013): Fair proces fra upopulære forandringer til medarbejdere der udvikler løsninger. Vestergaard, Bo (2012): Leading unpopular Changes with Fair Process. Academy Of Management Conference research-paper, Texas, US, (Dansk version findes på 1. udg. 2012). Hasle, Peter m.fl. (2011): Trust relation in management of change. Scandinavian Journal of Management, vol. 27, Honneth, Axel (2003): Behovet for anerkendelse. Hans Reitzels Forlag. Kaplan, Robert & Norton, David (2008): Mastering the management systems. Harvard Business Review, Jan. Kim, W. Chan & Mauborgne, Renée (1998): Procedural Justice, Strategic Decision making and Knowledge Economy. Strategic Management Journal, vol. 19. Larsen, Peter (2012): Relational Strategic Leadership (RSL) - Model for Effective Strategy Formation Processes. Academy Of Management Conference research-paper, Florida, US, (Dansk version findes på 1.udg. 2012) Losada, Marcial & Heaphy, Emily (2004): The Role of Positivity and Connectivity in The Performance of Businessteams. The American Behavourial Scientist, Feb Mintzberg, Henry & Waters, James A. (1985): Of strategies, Deliberate and Emergent. Strategic Management Journal, Vol. 6, Mintzberg, Henry (1978): Patterns in Strategy Formation. Management Science, Vol. 24, No. 9, pp detpostmodernelederliv 35

FOLKESKOLEN STÅR OVEFOR ET KULTURELT PARADIGMESKIFTE OG DEN STØRSTE REFORM MÅSKE NOGENSINDE - EN REFORM DER KRÆVER STRATEGISK NYTÆNKNING.

FOLKESKOLEN STÅR OVEFOR ET KULTURELT PARADIGMESKIFTE OG DEN STØRSTE REFORM MÅSKE NOGENSINDE - EN REFORM DER KRÆVER STRATEGISK NYTÆNKNING. FOLKESKOLEN STÅR OVEFOR ET KULTURELT PARADIGMESKIFTE OG DEN STØRSTE REFORM MÅSKE NOGENSINDE - EN REFORM DER KRÆVER STRATEGISK NYTÆNKNING. SKAL FOLKESKOLEN KOMME SUCCESFULDT OG STYRKET I GENNEM ÆNDRINGERNE,

Læs mere

New Nordic Leadership

New Nordic Leadership 01 New Nordic Leadership - fair ledelse og strategi Peter Larsen Ledelses- og organisationskonsulent, UCN act2learn LEDELSE & HR, lektor, sociolog, redaktør, associate partner i New Nordic Leadership Institute.

Læs mere

Ledelse af upopulære forandringer, Fair Proces, beslutningsproces-design og organisatorisk effektivitet

Ledelse af upopulære forandringer, Fair Proces, beslutningsproces-design og organisatorisk effektivitet SAMMEN GØR VI DIG BEDRE Ledelse af upopulære forandringer, Fair Proces, beslutningsproces-design og organisatorisk effektivitet Bo Vestergaard, Ledelses- og organisationskonsulent, act2learn professionel

Læs mere

Relationel Strategisk Ledelse (RSL) 03

Relationel Strategisk Ledelse (RSL) 03 Relationel Strategisk Ledelse (RSL) 03 - model for effektive strategiformationsprocesser PETER LARSEN Lektor, sociolog, master i læring Ledelses- og organisationskonsulent UCN act2learn LEDELSE & HR, 2012

Læs mere

Relationel Strategisk Ledelse (RSL) en procesmodel for effektive strategiformationsprocesser.

Relationel Strategisk Ledelse (RSL) en procesmodel for effektive strategiformationsprocesser. Peter Larsen Lektor, sociolog, master i læring Ledelses- og organisationskonsulent UCN act2learn LEDELSE & HR, 2012 Relationel Strategisk Ledelse (RSL) en procesmodel for effektive strategiformationsprocesser.

Læs mere

6* i Danske Kommuner. 5* i JP. "Anmeldere og ledere skriver Powertool...evidensforankret...let læst.. konkret og brugbar..." Anmeldt af 16 ledere

6* i Danske Kommuner. 5* i JP. Anmeldere og ledere skriver Powertool...evidensforankret...let læst.. konkret og brugbar... Anmeldt af 16 ledere Prisvindende praktisk teori til involvering af medarbejderne i udvikling løsninger på vigtige udfordringer www.fairproces.dk s e B r e p a tp n2 sto o B 012 6* i Danske Kommuner 5* i JP www.fairproces.dk...

Læs mere

Uddrag bragt i... Best paper. 6* i Danske Kommuner. 5* i JP

Uddrag bragt i... Best paper. 6* i Danske Kommuner. 5* i JP Prisvindende praktisk teori til samarbejde om hurtig udvikling løsninger på vigtige udfordringer www.fairproces.dk Best paper Boston 2012 Uddrag bragt i... 6* i Danske Kommuner 5* i JP www.fairproces.dk.

Læs mere

Uddrag bragt i... Best paper. 6* i Danske Kommuner. 5* i JP

Uddrag bragt i... Best paper. 6* i Danske Kommuner. 5* i JP Prisvindende praktisk teori til samarbejde om hurtig udvikling løsninger på vigtige udfordringer www.fairproces.dk Best paper Boston 2012 Uddrag bragt i... 6* i Danske Kommuner 5* i JP www.fairproces.dk

Læs mere

Bo Vestergaard. Diplomuddannelse i ledelse. To hovedteorier bag social kapital. Fair proces og relationel koordinering

Bo Vestergaard. Diplomuddannelse i ledelse. To hovedteorier bag social kapital. Fair proces og relationel koordinering Diplomuddannelse i ledelse To hovedteorier bag social kapital Fair proces og relationel koordinering Bo Vestergaard Gratis artikler på www.fairproces.dk Udvikler og skriver teori om social kapital NY BOG

Læs mere

Bo Vestergaard. Diplomuddannelsen i ledelse. To hovedteorier bag social kapital. Fair proces og relationel koordinering

Bo Vestergaard. Diplomuddannelsen i ledelse. To hovedteorier bag social kapital. Fair proces og relationel koordinering Diplomuddannelsen i ledelse To hovedteorier bag social kapital Fair proces og relationel koordinering Bo Vestergaard Gratis artikler på www.fairproces.dk Udvikler og skriver praktisk teori om social kapital

Læs mere

Uddrag bragt i... Best paper. 6* i Danske Kommuner. 5* i JP

Uddrag bragt i... Best paper. 6* i Danske Kommuner. 5* i JP Prisvindende praktisk teori til samarbejde om hurtig udvikling løsninger på vigtige udfordringer www.fairproces.dk Best paper Boston 2012 Uddrag bragt i... 6* i Danske Kommuner 5* i JP www.fairproces.dk

Læs mere

Uddrag bragt i... Best paper. 6* i Danske Kommuner 5* i JP

Uddrag bragt i... Best paper.  6* i Danske Kommuner 5* i JP Prisvindende praktisk teori til samarbejde om hurtig udvikling løsninger på vigtige udfordringer www.fairproces.dk Best paper Boston 2012 Uddrag bragt i... 6* i Danske Kommuner 5* i JP www.fairproces.dk

Læs mere

Relationel Strategisk Ledelse (RSL)

Relationel Strategisk Ledelse (RSL) Relationel Strategisk Ledelse (RSL) 03- en procesmodel for effektive strategiformationsprocesser PETER LARSEN Lektor, sociolog, master i læring Ledelses- og organisationskonsulent UCN act2learn LEDELSE

Læs mere

LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2

LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2 LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2 Ledelsesgrundlaget er lavet med udgangspunkt i Leadership-Pipeline modellen. 2 Politisk betjening - Lede opad

Læs mere

Hvornår gør medarbejderne det, lederen beder om?

Hvornår gør medarbejderne det, lederen beder om? Klare resultater fra verdens største og danske forskningsprojekt i ledelsesadfærd og performance: Hvornår gør medarbejderne det, lederen beder om? Her er et par korte, klare og opsigtsvækkende resultater

Læs mere

Uddrag bragt i... Best paper. 6* i Danske Kommuner! 5* i JP

Uddrag bragt i... Best paper. 6* i Danske Kommuner! 5* i JP Prisvindende praktisk teori til involvering af medarbejderne i udvikling løsninger på vigtige udfordringer www.fairproces.dk Best paper Boston 2012 Uddrag bragt i... 6* i Danske Kommuner 5* i JP www.fairproces.dk

Læs mere

6* i Danske Kommuner. 5* i JP. "Anmeldere og ledere skriver Powertool...evidensforankret... læst.. konkret og brugbar..." Anmeldt af 16 ledere

6* i Danske Kommuner. 5* i JP. Anmeldere og ledere skriver Powertool...evidensforankret... læst.. konkret og brugbar... Anmeldt af 16 ledere www.fairproces.dk Bo Vestergaard: Foredrag og konsultation med fokus på effektiv ledelse af forandringer PRISVINDENDE PRAKTISK TEORI TIL LEDELSE AF FORANDRINGERteori til involvering af medarbejderne i

Læs mere

TILLIDSSKABENDE LEDELSE I OFFENTLIGE ORGANISATIONER

TILLIDSSKABENDE LEDELSE I OFFENTLIGE ORGANISATIONER TILLIDSSKABENDE LEDELSE I OFFENTLIGE ORGANISATIONER Tillidsskabende ledelse i offentlige organisationer inspiration fra praksis Af Carsten Hornstrup, Lotte Lykkegaard Laursen og Malene Laursen 1. udgave,

Læs mere

Facilitering af relationel koordinering

Facilitering af relationel koordinering Facilitering af relationel koordinering Bo Vestergaard Bogen udkommer foråret 2018 Bo Vestergaard Konsulent og aktionsforsker www.fairproces.dk & Partner i Relational Coordination Research Collaborative,

Læs mere

Byg bro mellem siloerne

Byg bro mellem siloerne Oplæg ved LEDERTRÆF 23.9..2014 Københavns kommune Byg bro mellem siloerne Øg kvaliteten Servicer flere Spar penge Bo Vestergaard Konsulenthuset Fair Proces & Professional Partner, Relational Coordination

Læs mere

Social Kapital og Sygefravær Baggrund og forløbsbeskrivelse

Social Kapital og Sygefravær Baggrund og forløbsbeskrivelse Social Kapital og Sygefravær Baggrund og forløbsbeskrivelse Baggrund Det er veldokumenteret, at der er en klar sammenhæng mellem Sygefravær og Social Kapital. Derfor er det muligt at reducere Sygefravær

Læs mere

Børn & Unges leadership pipeline. Direktør

Børn & Unges leadership pipeline. Direktør Forvaltningschef Leder af ledere - skoleleder, DT-leder, FU-leder Børn & Unges leadership pipeline Direktør Leder af ledere - områdechef, FU-chef Leder af medarbejder Medarbejder Niveau 1: Direktør Arbejde

Læs mere

GOD LEDELSE. TILLID, DIALOG OG ARBEJDSGLÆDE skal være de bærende elementer

GOD LEDELSE. TILLID, DIALOG OG ARBEJDSGLÆDE skal være de bærende elementer GOD LEDELSE LEADERSHIP PIPELINE I SUNDHEDS-, ÆLDRE- OG HANDICAPFORVALTNINGEN SAMT BORGERSERVICE TILLID, DIALOG OG ARBEJDSGLÆDE skal være de bærende elementer for samarbejdet i Hjørring Kommune Dette er

Læs mere

RELATIONEL KOORDINATION I PRAKSIS

RELATIONEL KOORDINATION I PRAKSIS RELATIONEL KOORDINATION I PRAKSIS KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 12.05.2014 LEDELSE WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK RELATIONEL KOORDINATION I PRAKSIS Offentlige institutioner oplever i disse år et stigende

Læs mere

Go Morgenmøde Ledelse af frivillige

Go Morgenmøde Ledelse af frivillige Go Morgenmøde Ledelse af frivillige MacMann Bergs bidrag og fokus Vi ønsker at bidrage til et bedre samfund og arbejdsliv gennem bedre ledelse. Fra PROFESSION til PROFESSIONEL LEDELSE af VELFÆRD i forandring

Læs mere

* en del af. ledelsesgrundlaget. Om ledelse i UCC

* en del af. ledelsesgrundlaget. Om ledelse i UCC * en del af sgrundlaget Om i UCC Ledelse i UCC tager udgangspunkt i UCC s kerneopgave Kerneopgave UCC samarbejder om at udvikle viden, uddannelse og kompetente til velfærdssamfundet. Med de studerende

Læs mere

FOLKESKOLE REFORMEN STRATEGISK LEDELSE OG ORGANISATORISK SAMMENHÆNGSKRAFT KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 08.10.2014 KURSER & KONFERENCER

FOLKESKOLE REFORMEN STRATEGISK LEDELSE OG ORGANISATORISK SAMMENHÆNGSKRAFT KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 08.10.2014 KURSER & KONFERENCER FOLKESKOLE REFORMEN STRATEGISK LEDELSE OG ORGANISATORISK SAMMENHÆNGSKRAFT KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 08.10.2014 KURSER & KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK FOLKESKOLEREFORMEN Med folkeskolereformen

Læs mere

Strategiplan

Strategiplan Indledning Direktionens Strategiplan 2017-2020 sætter en tydelig retning for, hvordan vi i den kommende treårige periode ønsker at udvikle organisationen, så vi kan skabe endnu bedre løsninger for borgerne.

Læs mere

Strategisk relationel ledelse - videregående uddannelse for erfarne ledere og konsulenter

Strategisk relationel ledelse - videregående uddannelse for erfarne ledere og konsulenter Hold 2, København, oktober 2014 Strategisk relationel ledelse - videregående uddannelse for erfarne ledere og konsulenter Strategi er alt for vigtigt til kun at være noget ledere beskæftiger sig med. I

Læs mere

Frisættende ledelse Kunsten at integrere medarbejdere i ledelsesprocesser

Frisættende ledelse Kunsten at integrere medarbejdere i ledelsesprocesser Frisættende ledelse Kunsten at integrere medarbejdere i ledelsesprocesser Pædagogisk lederkonference VIA University 24.januar 2014 Perspektivgruppen og Heimdal Planen for de næste par timer. Første runde:

Læs mere

Uddrag bragt i... Best paper. 6* i Danske Kommuner 5* i JP

Uddrag bragt i... Best paper. 6* i Danske Kommuner 5* i JP Prisvindende praktisk teori til samarbejde om hurtig udvikling løsninger på vigtige udfordringer www.fairproces.dk Best paper Boston 2012 Uddrag bragt i... 6* i Danske Kommuner 5* i JP www.fairproces.dk

Læs mere

Børn og Unges Leadership Pipeline de 5 ledelsesniveauer

Børn og Unges Leadership Pipeline de 5 ledelsesniveauer Børn og Unges Leadership Pipeline de 5 ledelsesniveauer Niveau 1: Direktør - Det vi skal kunne Arbejde proaktivt og konstruktivt i et politisk system og samtidig være direktør for Børn og Unge, og sikre

Læs mere

Masterforelæsning marts 2013

Masterforelæsning marts 2013 Masterforelæsning marts 2013 mandag den 4. marts 2013 kl. 15.15 16.15, Auditoriet, Regionshospitalet Herning, indgang N1 onsdag den 6. marts 2013 kl. 15.15 16.15, Auditoriet, Regionshospitalet Holstebro,

Læs mere

Strategisk relationel ledelse forandringsledelse for erfarne ledere og konsulenter

Strategisk relationel ledelse forandringsledelse for erfarne ledere og konsulenter Strategisk relationel ledelse, hold 4, København, 2015-2016 Strategisk relationel ledelse forandringsledelse for erfarne ledere og konsulenter Strategi er alt for vigtigt til kun at være noget ledere beskæftiger

Læs mere

Hvordan skaber vi organisationer, der mestrer forandring?

Hvordan skaber vi organisationer, der mestrer forandring? Hvordan skaber vi organisationer, der mestrer forandring? Programoversigt 15:00 Velkomst Baggrund og ambitioner Fire markante ledelsesmæssige og organisatoriske udfordringer To kritiske stemmer på traditionel

Læs mere

Middelfart Kommune Medarbejder- og ledelsesgrundlag

Middelfart Kommune Medarbejder- og ledelsesgrundlag Middelfart Kommune Medarbejder- og ledelsesgrundlag Effektivitet Udvikling Kommunikation Strategi Middelfart Kommune 2015 Oplag: 4.000 stk. Layout og produktion: vielendank.dk MIDDELFART KOMMUNE 2-3 Indhold

Læs mere

26. marts. 2014 Hanne V. Moltke

26. marts. 2014 Hanne V. Moltke OM KERNEOPGAVEN OG SOCIAL KAPITAL 26. marts. 2014 Hanne V. Moltke PROGRAM Om social kapital hvad er det? Ledelsesopgaven i relation til kerneopgaven og at sætte retning Social kapital 3 dimensioner: I

Læs mere

PROCESKONSULENT- UDDANNELSEN WWW.ATTRACTOR.DK/PROCES

PROCESKONSULENT- UDDANNELSEN WWW.ATTRACTOR.DK/PROCES PROCESKONSULENT- UDDANNELSEN KOM PÅ DANMARKS MEST EFTERTRAGTEDE UDDANNELSE SOM PROCESKONSULENT. HER FÅR DU VIDEN OG INDSIGT, DER ER SKRÆDDERSYET TIL ARBEJDET MED PROCESSER I ORGANISATIONER AF EN HVER ART.

Læs mere

Skovsgårdskolen og Tranum Skole En ny skole pr. 1. august 2012 i Jammerbugt Kommune

Skovsgårdskolen og Tranum Skole En ny skole pr. 1. august 2012 i Jammerbugt Kommune Skovsgårdskolen og Tranum Skole En ny skole pr. 1. august 2012 i Jammerbugt Kommune - forventninger til en kommende leder En tilbagemelding til brug for forvaltning, ansættelsesudvalg og ansøgere til stillingen.

Læs mere

Erfaringer med pædagogisk ledelse og øget kvalitet i undervisningen. V/Jens Andersen University College Nordjylland(UCN) Act2learn.

Erfaringer med pædagogisk ledelse og øget kvalitet i undervisningen. V/Jens Andersen University College Nordjylland(UCN) Act2learn. SAMMEN GØR VI DIG BEDRE Erfaringer med pædagogisk ledelse og øget kvalitet i undervisningen. V/Jens Andersen University College Nordjylland(UCN) Act2learn. 1 Elevcentreret skoleledelse hvad kan Erhvervsskolen

Læs mere

Strategisk relationel ledelse effektfuld ledelse af forandringer for erfarne ledere og konsulenter

Strategisk relationel ledelse effektfuld ledelse af forandringer for erfarne ledere og konsulenter Strategisk relationel ledelse, hold 8, Aarhus, 2018 Strategisk relationel ledelse effektfuld ledelse af forandringer for erfarne ledere og konsulenter Strategiarbejde er alt for vigtigt til kun at være

Læs mere

Frisættende ledelse Kunsten at integrere medarbejdere i ledelsesprocesser. KL Lederkonference 10. September 2013 Perspektivgruppen

Frisættende ledelse Kunsten at integrere medarbejdere i ledelsesprocesser. KL Lederkonference 10. September 2013 Perspektivgruppen Frisættende ledelse Kunsten at integrere medarbejdere i ledelsesprocesser KL Lederkonference 10. September 2013 Perspektivgruppen Opgaven.. Vores ledere er slidte. Det slider på medarbejderne. Og det betyder

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere

Jobprofil. Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune

Jobprofil. Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune Jobprofil Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune 1. Indledning Hørsholm Kommune ønsker at ansætte en skoleleder på Rungsted Skole. Stillingen er ledig og ønskes besat snarest muligt. Denne jobprofil

Læs mere

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune Ledelse når det er bedst Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune INTRODUKTION hvad er et ledelsesgrundlag? Fælles principper for god ledelse Som ledere i Glostrup Kommune er vores fornemste opgave at bidrage

Læs mere

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! LEDER/ARBEJDSGIVER SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne

Læs mere

Case i DOL valg modulet: Strategisk ledelse i den offentlige sektor

Case i DOL valg modulet: Strategisk ledelse i den offentlige sektor Case i DOL valg modulet: Strategisk ledelse i den offentlige sektor Tag lederskabet når du kan ledelse af xxxx xxxx Tegn: 12326 Afleveringsdato: 19. november 2014. Opgaven må gerne anvendes til undervisningsmateriale.

Læs mere

KL S LEDERTRÆF 2013 Strategisk relationel ledelse (workshop/boglancering)

KL S LEDERTRÆF 2013 Strategisk relationel ledelse (workshop/boglancering) KL S LEDERTRÆF 2013 Strategisk relationel ledelse (workshop/boglancering) Programoversigt 10:50 Velkomst Baggrund og ambitioner Fire markante ledelsesmæssige og organisatoriske udfordringer To kritiske

Læs mere

Professionel faglighed

Professionel faglighed Professionel faglighed Samarbejde Kommunikation Fleksibilitet håndtering af ændringer Relations kompetence Markedsføring PR Indledning og baggrund I Børne- og Familiecentret er det vores opgave og målsætning

Læs mere

Vejledning og inspiration til skolebestyrelsen

Vejledning og inspiration til skolebestyrelsen Vejledning og inspiration til skolebestyrelsen Skolebestyrelsen fastsætter principper for skolens virksomhed. Fremover skal skolebestyrelsen også som del af den åbne skole fastsætte principper for samarbejder

Læs mere

Den faciliterende forvaltning

Den faciliterende forvaltning Den faciliterende forvaltning - oplæg om hvordan vi skaber et anderledes samspil mellem forvaltning og skoler Odder 6. oktober 2015 Lærer/pædagog Leder Kommune Aktørfokus Pædagogisk udvikling Forandringsledelse

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

Forord. Læsevejledning

Forord. Læsevejledning Forord Folkeskolen er en kommunal kerneopgave og Middelfart Kommune har ambitioner for sit skolevæsen. Middelfart Kommunes skolepolitik bygger på et ønske om en folkeskole, der har en fælles retning og

Læs mere

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Service og kvalitet Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Indledning Service og kvalitet er nøgleordene i Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune.

Læs mere

Vejen til mere kvalitet og effektivitet

Vejen til mere kvalitet og effektivitet INNOVATIONSPLAN 2013-2015 Innovation i Helsingør Kommune Vejen til mere kvalitet og effektivitet Indholdsfortegnelse 1. En innovationskultur - hvorfor?... 2 2. Hvad er innovation?... 3 3. Hvad er grundlaget

Læs mere

Strategisk relationel ledelse om at skabe forandringskapacitet

Strategisk relationel ledelse om at skabe forandringskapacitet Strategisk relationel ledelse om at skabe forandringskapacitet Overskrifter Forskningsprojektet interesser og baggrund Inspirationen fra Relationel Koordination Next step Følg med på vores nye Blog Følg

Læs mere

strategi for Hvidovre Kommune 2015-2017

strategi for Hvidovre Kommune 2015-2017 DIALOG 1 ÅBENHED strategi for Hvidovre Kommune 2015-2017 ENGAGEMENT INDHOLD Forord 3 Indledning 4 Strategisk kompetenceudvikling 6 HR-fokusområder 2015 17 8 Ledelse af velfærd og borgerinddragelse 8 Innovation

Læs mere

LEDELSESGRUNDLAG JUNI UDKAST - DEL 1

LEDELSESGRUNDLAG JUNI UDKAST - DEL 1 LEDELSESGRUNDLAG JUNI 2016-1. UDKAST - DEL 1 1 VÆRDIERNE Guldborgsund Kommunes kerneopgave fremgår af planstrategien og udvalgsstrategierne: Vi skal styrke borgernes muligheder for at mestre egen tilværelse,

Læs mere

Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed

Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed Hvilket mindset har socialrådgivere i denne kontekst? Hvilke præmisser baserer socialrådgiveren sin praksis på? I Dansk Socialrådgiverforening har vi afgrænset

Læs mere

KURS KOORDINERING ENGAGEMENT

KURS KOORDINERING ENGAGEMENT Ledelsesgrundlag KURS KOORDINERING ENGAGEMENT Udgivet af: Faxe Kommune 2013 Redaktion: Center for Udvikling Layout: Rune Brandt Hermannsson Foto: Colourbox.com, Faxe Kommune Tryk: HellasGrafisk www.faxekommune.dk

Læs mere

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 2 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Kære leder i Aalborg Kommune Der skrives og tales meget om nutidige og fremtidige krav til god ledelse. Samfundsudviklingen

Læs mere

Eksekvering få planerne ført ud i livet

Eksekvering få planerne ført ud i livet Eksekvering få planerne ført ud i livet Plastindustriens netværksdag 10. November 2009 Gitte Mandrup Ledelse & HR rykker sammen Ledelse Ledelseskraft Organisationsudvikling Eksekvering Fremdrift Ledelseslyst

Læs mere

Forandringens forandring

Forandringens forandring Forandringens forandring Hvad har vi lært om forandringer sammen med vores kunder i tiden efter finanskrisen? Del 2: Anbefalinger til udvikling af lederens rolle i en forandringsproces White paper Indhold

Læs mere

God ledelse i Haderslev Kommune

God ledelse i Haderslev Kommune God ledelse i Haderslev Kommune God ledelse i Haderslev Kommune God ledelse i Haderslev Kommune handler om at sikre en attraktiv arbejdsplads. En arbejdsplads, som nu og i fremtiden, giver den enkelte

Læs mere

Strategisk relationel ledelse forandringsledelse for erfarne ledere og konsulenter

Strategisk relationel ledelse forandringsledelse for erfarne ledere og konsulenter Strategisk relationel ledelse, hold 5, Aarhus, 2016 Strategisk relationel ledelse forandringsledelse for erfarne ledere og konsulenter Strategi er alt for vigtigt til kun at være noget ledere beskæftiger

Læs mere

UCN UNIVERSITY COLLEGE NORDJYLLAND. Ledelsesgrundlag 1.0

UCN UNIVERSITY COLLEGE NORDJYLLAND. Ledelsesgrundlag 1.0 UCN UNIVERSITY COLLEGE NORDJYLLAND Ledelsesgrundlag 1.0 Baggrund Forandringer er et grundvilkår for professionshøjskolesektoren; nye kerneopgaver kommer til, der er begrænsede økonomiske rammer, og der

Læs mere

Byg bro mellem siloerne!

Byg bro mellem siloerne! Øg kvaliteten! Hjælp flere! Spar penge! Styrk arbejdsglæden! Byg bro mellem siloerne! Ledelse af relationel koordination i teori og praksis Baseret på erfaringer fra 2012-2016 Bo Vestergaard. Konsulenthuset

Læs mere

Ny skole Nye skoledage

Ny skole Nye skoledage Skoleledelsesforløb 2013 KL og COK har i samarbejde med kommunale chefer og skoleledere tilrettelagt og udviklet et 3-dages udviklingsforløb for landets skoleledelser med henblik på at understøtte implementeringen

Læs mere

Kompetencestrategi

Kompetencestrategi Kompetencestrategi 2017-2018 1 Indhold 1. Strategisk kompetenceudvikling i UCC 2. UCC s kerneopgave 3. Kompetenceudvikling af den enkelte medarbejder 4. Prioriterede kompetenceudfordringer og indsatsområder,

Læs mere

Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme

Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme 1 Frivillighed er frihed til at vælge og villighed til at tilbyde Faxe Kommune vil fokusere meget mere på frivillighed. Frivillighed skal forstås bogstaveligt:

Læs mere

Ledelsesbjælken omsat til praksis. for Leder + ved Handicap, Psykiatri og Socialt udsatte

Ledelsesbjælken omsat til praksis. for Leder + ved Handicap, Psykiatri og Socialt udsatte Ledelsesbjælken omsat til praksis for Leder + ved Handicap, Psykiatri og Socialt udsatte 1 Ledelse i praksis på leder+-niveau i HPS Indhold Politiske... 3 Strategiske... 3 Administrative... 4 Personale...

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

RELATIONEL KOORDINATION I PRAKSIS

RELATIONEL KOORDINATION I PRAKSIS RELATIONEL KOORDINATION I PRAKSIS KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 12.05.2014 LEDELSE WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK RELATIONEL KOORDINATION I PRAKSIS Offentlige institutioner oplever i disse år et stigende

Læs mere

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Skolepolitikken i Hillerød Kommune Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet

Læs mere

TOPLEDERPROGRAMMET THE ALCHEMIST EXPERIENCE UDVIKLING AF TOPLEDERE, DER KAN FORME FREMTIDEN. Januar 2014 Oktober 2014

TOPLEDERPROGRAMMET THE ALCHEMIST EXPERIENCE UDVIKLING AF TOPLEDERE, DER KAN FORME FREMTIDEN. Januar 2014 Oktober 2014 TOPLEDERPROGRAMMET THE ALCHEMIST EXPERIENCE UDVIKLING AF TOPLEDERE, DER KAN FORME FREMTIDEN Januar 2014 Oktober 2014 Et tværsektorielt udviklingsprogram målrettet topledere The Alchemist Experience er

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Ledelsesgrundlag

Ledelsesgrundlag. Ledelsesgrundlag Ledelsesgrundlag Ledelsesgrundlag I Halsnæs tør vi og vi tør sammen Halsnæs Kommune skal være attraktiv for borgere og erhvervsliv. Borgeren og erhvervslivet i Halsnæs Kommune skal opleve medarbejdere,

Læs mere

Ledelses- og medarbejdergrundlag

Ledelses- og medarbejdergrundlag Kommunikere tydeligt Være rollemodel Være fagligt stærk Resultatansvar Sikre samskabelse Arbejde strategisk Være innovativ Samarbejde på tværs Ledelses- og medarbejdergrundlag Nyt Ledelses- og medarbejdergrundlag

Læs mere

Faxe Kommune - dit liv, din fremtid, dit job. Kurs Koordinering Engagement. Ledelsesgrundlag Sammen producerer vi god ledelse

Faxe Kommune - dit liv, din fremtid, dit job. Kurs Koordinering Engagement. Ledelsesgrundlag Sammen producerer vi god ledelse Faxe Kommune dit liv, din fremtid, dit job Kurs Koordinering Engagement Ledelsesgrundlag Sammen producerer vi god ledelse Faxe Kommunes Ledelsesgrundlag Faxe Kommunes ledelsesgrundlag er en fælles beskrivelse

Læs mere

Kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 Vordingborg Kommunes skolevæsen

Kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 Vordingborg Kommunes skolevæsen Kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 Vordingborg Kommunes skolevæsen Linjefagsstrategi 2014 2020 Hovedfokus i forbindelse med Vordingborg Kommunes kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 ligger i, at

Læs mere

Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel

Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel 1 Denne projektbeskrivelse uddyber den korte version indenfor følgende elementer: 1. Aalborg kommunes forberedelsesfase 2. Aalborg kommunes formål med

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune

Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune Reformen af folkeskolen realiseres med start i august 2014. Projektgruppe 1: overordnede mål og rammer

Læs mere

Ørebroskolen forventninger til en kommende leder

Ørebroskolen forventninger til en kommende leder Ørebroskolen forventninger til en kommende leder En tilbagemelding til brug for forvaltning, ansættelsesudvalg og ansøgere til stillingen. Baggrund for tilbagemelding (Se program og bilag for aftenen)

Læs mere

Implementeringsprocessers need-to-know for ledere forhold der kan fremme vejen fra politisk beslutning til pædagogisk praksis

Implementeringsprocessers need-to-know for ledere forhold der kan fremme vejen fra politisk beslutning til pædagogisk praksis Implementeringsprocessers need-to-know for ledere forhold der kan fremme vejen fra politisk beslutning til pædagogisk praksis Dansk ImplementeringsNetværks Årskonference 20.5.2014 V. Torsten Conrad, Ph.d.-stipendiat

Læs mere

Kvalitet i dagtilbuddets pædagogiske læringsmiljøer Anne Kjær Olsen // 20. september 2017

Kvalitet i dagtilbuddets pædagogiske læringsmiljøer Anne Kjær Olsen // 20. september 2017 Kvalitet i dagtilbuddets pædagogiske læringsmiljøer Anne Kjær Olsen // 20. september 2017 Oplæg Kvalitet i dagtilbud hvad siger forskningen? Mastergruppen og den styrkede pædagogiske læreplan Fokus på

Læs mere

Lærere og pædagogers samarbejde om undervisningen

Lærere og pædagogers samarbejde om undervisningen Lærere og pædagogers samarbejde om undervisningen Denne rapport handler om lærere og pædagogers samarbejde om undervisningen i folkeskolen. Hensigten med rapporten er at give et overblik over samt at undersøge

Læs mere

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer Det åbne dagtilbud Overordnede mål og rammer 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det engagerede møde med omverdenen har værdi og skaber værdi.... 3 Lovgivning... 3 Formål... 3 Mål... 4 Organisering...

Læs mere

HØRINGSUDKAST HØRINGSUDKAST

HØRINGSUDKAST HØRINGSUDKAST Sammen er vi bedst - Politik for aktivt medborgerskab Forord Mange borgere bidrager personligt til fællesskabet i Assens Kommune. Det er en indsats, vi værdsætter højt, og som vi gerne vil værne om. Vi

Læs mere

Folkeskolereform På vej mod en ny og bedre skoledag. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen

Folkeskolereform På vej mod en ny og bedre skoledag. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Folkeskolereform På vej mod en ny og bedre skoledag Børne- og Ungdomsforvaltningen Lidt om BUF Den største af de 7 forvaltninger i København Ca. 17.000 ansatte Ca. 500 niveau 4 ledere fx pædagogiske ledere

Læs mere

Skoleledelse af forandringsprocesser i en brydningstid

Skoleledelse af forandringsprocesser i en brydningstid Skoleledelse af forandringsprocesser i en brydningstid Af Gert Dremark, Jørgen Gjengedal Madsen, Carsten Hornstrup og Thomas Johansen Januar 2014 Vi giver i denne artikel et bud på, hvordan man som skoleledelse

Læs mere

Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse

Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse Implementeringen af målstyret undervisning og god klasseledelse er prioriteret som A og er det første og største indsatsområde i den fælleskommunale

Læs mere

Systemisk leder- og konsulentuddannelse

Systemisk leder- og konsulentuddannelse Hold 46, Aarhus, marts 2017 I særklasse den bedste lederuddannelse i mit meget lange lederliv. Mine møder er blevet langt mere effektive, og jeg har fået skærpet mine strategiske kompetencer. (Anker Lund,

Læs mere

Social kapital & Den attraktive organisation

Social kapital & Den attraktive organisation Social kapital & Den attraktive organisation Dagens vigtigste budskaber Ledelsesmæssige udfordringer kan ikke løses med det der skabte dem - brug for nyt mindset for ledelse Ledelse handler om skabe resultater

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Byrådet, forår 2017 syddjurs.dk Sammen løfter vi læring og trivsel Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

Systemisk leder- og konsulentuddannelse

Systemisk leder- og konsulentuddannelse Hold 45, København, 2016-2017 I særklasse den bedste lederuddannelse i mit meget lange lederliv. Mine møder er blevet langt mere effektive, og jeg har fået skærpet mine strategiske kompetencer. (Anker

Læs mere

Ledelsesgrundlag Odder Kommune

Ledelsesgrundlag Odder Kommune Ledelsesgrundlag Odder Kommune November 2008 Ledelsesgrundlag I Odder Kommune arbejder lederne ud fra værdibaseret ledelse. Det betyder, at de overordnede styringsrammer er fleksible og åbner mulighed

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

Samtaleskema (anklager)

Samtaleskema (anklager) Samtaleskema 1/4 Samtaleskema (anklager) Medarbejder: Leder: Dato for samtale: Samtalelederen skal som grundlag for samtalen overvære 1-2 retsmøder årligt inden for medarbejderens første fem ansættelsesår

Læs mere