BRAND & SIKRING. Styr på operaens brandsikring. Global certificering. Sikring & Sikkerhed. Det handler om holdning. Historien gik op i røg

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BRAND & SIKRING. Styr på operaens brandsikring. Global certificering. Sikring & Sikkerhed. Det handler om holdning. Historien gik op i røg"

Transkript

1 Nr. 4 December 2004 DBI Global certificering Sikring & Sikkerhed Det handler om holdning Historien gik op i røg Krav til vagtudrykning Hvor mange slukkere? Styr på operaens brandsikring

2 Nr årgang December 2004 Udkommer 4 gange årligt: Oplag: Ca eksemplarer Ansvarshavende: Peter Johansen, Håndbog om brandsikring af byggeri er klar Redaktør: Ole B. Kristensen, Fotos: Franz Henriksen Jan Winther Per Cullhed DBI m.fl. Annoncer: Dina Bodnia, Telefon Produktion og layout: TechMedia A/S bygger og supplerer tillæg 8 til Bygningsreglement 1995 og Eksempelsamling om brandsikring af byggeri fra Erhvervs- og Boligstyrelsen (nu Erhvervs- og Byggestyrelsen). Tryk: P. J. Schmidt Grafisk Produktion Vojens Udgiver: Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Jernholmen Hvidovre Telefon Fax Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut (DBI) er : videncenter for brandsikkerhed, sikring og skadeforebyggelse. en uafhængig, selvejende virksomhed. godkendt som teknologisk serviceinstitut (GTS-institut) af Ministeren for Videnskab, Teknologi og udvikling. akkrediteret af DANAK til inspektion, prøvning, certificering og undersøgelser. ISSN DBI Forsiden Brandsikkerheden i Operaen på Dokøen i København er afhængig af automatiske sikringsanlæg. Derfor er det vigtigt, at disse anlæg kontrolleres ved inspektioner. Kontaktperson: Henrik Bygbjerg, Den længe ventede Håndbog om brandsikring af byggeri er nu klar og kan bestilles gennem DBI s forlag. Bogen, der blev omtalt i Brand & Sikring nr. 2, 2004, er udarbejdet i forlængelse af det nye kapitel 6 i Bygningsreglementet, som indfører funktionsbaserede brandkrav i Danmark. Håndbogen er udarbejdet for at lette arbejdet med projektering af bygninger, hvor brandsikkerheden ikke eftervises ved hjælp af brandteknisk dimensionering. I praksis betyder det, at bogen kan anvendes på bygninger, hvor for eksempel flugtvejene er mindre end 25 m lange hvilket gælder for langt de fleste bygninger. Håndbog om brandsikring af byggeri er et hjælpeværktøj, som ud- Der ligger et grundigt forarbejde bag bogen, hvis faglige indhold er gennemgået og behandlet af et teknisk udvalg under Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut (DBI). Følgende myndigheder og organisationer har været repræsenteret i det tekniske udvalg: Beredskabsstyrelsen, Dansk Brandsikringsforening, Dansk Byggeri, Dansk Bygningsinspektørforening, Dansk Forening for Passiv Brandsikring, Dansk Industri, DBI, Erhvervs- og Byggestyrelsen, Forsikring & Pension, Foreningen af Kommunale Beredskabschefer, Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Håndværksrådet, Konstruktørforeningen, Praktiserende Arkitekters Råd og TEKNIQ Installatørernes Organisation. Håndbog om brandsikring af bygninger er på ca. 300 sider og koster 500 kr. ekskl. moms. For DBI-medlemmer er prisen 400 kr. Bogen kan bestilles direkte via DBI s hjemmeside eller på telefon

3

4 Styr på operahusets brandsikringsanlæg Havnens vand er med til at brandsikre Operaen i København Dyse til overrisling af væg i auditoriet (operasalen). Når der den 15. januar 2005 blændes op for åbningsforestillingen i det nye operahus i København, vil flere end mennesker være på plads foran og bag scenen i operaens store auditorium. Brandsikkerheden vil også være på plads. Projekteringen, der er udført af Rambøl, er baseret på det funktionsbaserede princip. Omkring detektorer, alarmtryk og sprinklerhoveder indgår i de automatiske brandalarm- og sprinkleranlæg, som udgør en afgørende del af den brandstrategi, som danner grundlag for bygningens brandsikring. For et byggeri som dette er driftssikkerheden af de automatiske brandsikringssystemer af helt afgørende betydning. Mange menneskers liv er afhængige af, om systemerne virker og det stiller krav til de inspektioner, som skal være garanter for, at anlæggenes funktion og drift er forsvarlig. DBI har stået for førsteinspektionerne af såvel sprinkler- som brandalarmanlæg i det store hus. Sprinklerinspektør Torben W. Gleie 4

5 DBI Sprinkler og røgdetektor i et af teknikrummene. To ud af operahusets ca brandvagter. Det er sket i henhold til brandstrategirapporten og har været et par både store og interessante opgaver for DBI s inspektionsafdeling. Inspektionerne har afdækket en række sikkerhedsmæssige forhold, som skulle rettes og tilpasses. Men det var helt forventeligt i et så omfattende byggeri som Operaen i København. Inspektionsarbejdet er gennemført i løbet af efteråret 2004 og har taget i alt godt 20 arbejdsdage. Skaldyr i systemet Sprinklerinspektør Torben W. Gleie, som har stået for førsteinspektionen og den efterfølgende godkendelse af sprinkleranlægget, forklarer om anlægget: - Ud over det almindelige sprinkleranlæg er operaen forsynet med et Deluge-anlæg, der er et tørt system med åbne sprinklere, som kan afgive ekstra store vandmængder. Denne del af anlægget Ole Schmalz kontrollerer alarmanlæggets centralenhed. 5

6 DBI tømmelig vandforsyningskilde. Inden den afsluttende førsteinspektion blev der gennemført en række præinspektioner, hvorunder en række fejl og mangler blev rettet. Saltvandspumperne har stor betydning, de yder en stor vandmængde og blev derfor kontrolleret ekstra grundigt. Det viste sig ved afprøvningen, at filtrene ved vandindtaget i havnen var delvist tilstoppede på grund af begroning med muslinger, rurer o.lign. Efter rensning af filtrene fungerede pumperne tilfredsstillende, og kunden blev oplyst om, at filtrene naturligvis skal renses jævnligt, fortæller Torben Gleie. blev der afdækket en del ting, som skulle rettes eller ændres. Disse forhold blev så kontrolleret ved anden præinspektion, forklarer Ole Schmalz. Herefter kunne den egentlige førsteinspektion gennemføres med kontrol af de forskellige typer branddetektorer. Røgdetektorer og termodetektorer testes gruppevis ved hjælp af røg- og temperaturpåvirkning. Anlægget er opdelt i 250 gruppeplaner, og der skulle testes detektorer inden for alle planer, ligesom de omkring 90 røgdetektorstyrede branddøre og porte og de mange manuelle alarmtryk skulle afprøves. Kontrol af de trafikhindrende pullerter, som nedsænkes automatisk på signal fra brandalarmanlægget. skal beskytte kulisser og bagtæppe i scenetårnet. Som et tredje princip er overrisling anvendt til sikring af auditoriets bagvægge, som har en særlig træbeklædning af hensyn til akustikken. Placeringen på Dokøen i Københavns havn er udnyttet til anlæggets vandforsyning, som, ud over et almindeligt ferskvandssystem, omfatter et saltvandssystem. Sidstnævnte får sit vand direkte fra havnen og er dermed sikret en uud- I alt er der installeret sprinklerhoveder i operabygningen sikrede rum Ole Schmalz, ABA-inspektør i DBI, har haft ansvaret for præ- og førsteinspektioner af operaens automatiske brandalarmsystem. - Ved præinspektionen kigger vi installationerne efter, inden de bliver skjult af nedhængte lofter mv. I forbindelse med operahuset har vi gennemgået omkring lokaler, krybelofter og lignende med installationer og detektorer. Under den første præinspektion - Anlægget omfatter endvidere linierøgdetektorer, som er placeret i de store publikumsområder: auditorium og foyer. Førsteinspektionen af disse anlæg, hvorunder der blev udført fuldskala røgforsøg, førte til, at systemet er blevet udvidet og forbedret. Alene i auditoriet den store operasal - er der nu placeret 7 linierøgdetektorer, fortæller inspektøren. I alt er det omfattende brandalarmanlæg forsynet med omkring detektorer og brandtryk. Ud over de traditionelle alarmeringsfunktioner har brandalarmanlægget en speciel opgave med at skabe adgangsforhold til brandvæsenets køretøjer. Anlægget sørger for at de trafikhindrende pullerter på arealerne rundt om operabygningen sænkes ned i jorden, så redningskøretøjerne kan passere. Detektorerne er indpasset diskret overalt i tilskuerrummet. De færreste vil bemærke, at der er placeret en linierøgdetektor på fronten af denne balkon. Efter at have sikret sig, at dette system også fungerede, kunne Ole Schmalz godkende det samlede brandalarmanlæg. Dronningen, hr. Møller og Aidatrompeterne kan godt gøre sig klar. 6

7

8 Globalt marked for certificering DBI hjælper udenlandske producenter med at komme ind på det europæiske marked. Henning Albøge, Brikkerne i det det store puslespil, som udgør det fælles EU-marked, - Da vi modtog den første forespørgsel om CPD-certificering af røgdetektorer, havde vi endnu ikke opnået status som notificeret organ til certificering af brandsikringsudstyr. Men vores kvalitetschef, Steen Christensen, satte fart i processen med at få notificerinfalder langsomt men sikkert på plads. De tekniske handelshindringer står for fald, og på flere og flere produktområder indføres harmoniserede standarder, som gør det muligt at få udstedt såkaldte EC-overensstemmelsescertifikater. Certifikaterne gør det muligt at markedsføre produkter på lige vilkår i hele EU. For DBI betyder det øgede aktiviteter med udstedelse af certifikater som følge af det stigende antal produktstandarder, der indføres på Byggevaredirektivets område. Overtagelsen af gasaktiviteterne fra det tidligere Danmarks Gasmaterielprøvning (DGP) har også bidraget til at certificering er blevet et større forretningsområde for DBI. Enkelt forløb men mere kompliceret Indtil for nylig var det nødvendigt at få prøvet en røgdetektor på forskellige europæiske testla- boratorier for at opnå de nationale certifikater, der var nødvendige for at kunne markedsføre den pågældende detektor i de enkelte lande. Med et EC-certifikat, som dokumenterer, at detektorerne lever op til en bestemt produktstandard, kan det hele nu klares med et enkelt sagsforløb. Processen er dog blevet noget mere kompliceret end tidligere. Byggevarecertificeringerne de såkaldte CPDcertificeringer skal udføres af et notificeret organ, ligesom de prøvninger, som indgår i dokumentationen, skal udføres af et notificeret laboratorium. Produktlinie for røgdetektorer. Fra DBI s inspektionsbesøg hos den kinesiske detektorproducent. 8

9 Montering af røgdetektorer i kundens afprøvningsrum. gen i hus, så vi kunne betjene vores første kunde. Det fortæller Henning Albøge, der som fagspecialist i produktcertificering i DBI har været sagsbehandler på opgaven. Den interesserede producent - et firma på Taiwan med produktionsanlæg i Kina - var i forvejen i dialog med DBI s samarbejdspartner og GTS-kollega DELTA om et testprogram. DELTA er notificeret testlaboratorium for bl. a. røgdetektorer og kunne dermed fint supplere en DBI-notificering til certificering. - Kinesere indgår man dog ikke handler med på én dag. Men i løbet af et halvt års tid var både aftaler og notificering på plads og vores første CPD-kunde i hus, fortæller Henning Albøge. På dagsinspektion i Kina Sagsbehandlingen omkring CPDcertificering er som nævnt udvidet væsentligt i forhold til tidligere. Mest markant er kravet om, at certifikatudstederen skal foretage inspektion af kundens produktionssted og FPC-system (Factory Production Control system). I tilfældet med de kinesiske detektorer betød det, at DBI i al hast måtte sende en medarbejder ud til produktionsanlægget i byen Ningbo, syd for Shanghai. Det var Tom Nisted, fagspecialist i produkt- og produktionskontrol, som tog sig af denne opgave. Selve inspektionen af fabrikken og dens produktionskontrolsystem klarede han på en kort 6-timers arbejdsdag. Inklusive rejsetid blev det dog til en 72 timer lang arbejdsdag. Da både testrapporten fra DELTA og DBI s inspektionsrapport var tilfredsstillende, kunne Henning Albøge afslutte arbejdet ved at udstede det ønskede EC-certifikat - til en tilfreds kunde på den anden side af jordkloden. Siden har DBI fået henvendelser om CPD-certificering fra kunder i blandt andet Bulgarien, England, USA, Tyrkiet, Iran, Litauen og Sverige. Brandgardin Brandgardin sikrer mod flammer og røg minimal pladsbehov fleksibel brandsektionering Anvendelse: Sportshaller Butikscentre Produktion Museer Tom Nisted, Kronborg Sikring Kommanditaktieselskab Marøgelhøj 7 ˇ 8520 Lystrup Tlf Fax mail: 9

10 Krav om hurtig udrykning til indbrud Nye tider: Forsikringsbranchen sætter tid på udrykninger ved indbrudsalarmer. Bo Balschmidt Når tyverialarmen lyder, kommer vagtfirmaet ikke altid så hurtigt, som kunden og forsikringsselskabet kunne ønske. Det problem skal der nu gøres noget ved. Fra 2005 indfører forsikringsselskaberne, efter aftale med Sikkerhedsbranchen, krav om, at der skal reageres hurtigt ved alarmer fra indbrudsalarmanlæg (AIA-anlæg). Kravet retter sig mod forsikringskunden, men de fleste kunder forventes at overlade det et vagtselskab at opfylde kravet. - Det vil kræve store forandringer i vagtbranchen at skulle leve op til de nye krav, derfor er vi tilfredse med, at Sikkerhedsbranchen, har sagt ja til at tage imod denne udfordring, siger teknisk chef, Bo Balschmidt, Forsikring & Pension Behov for samarbejde I det nuværende system kan vagtselskaberne ikke give garantier for en bestemt udrykningstid, ligesom det ikke er muligt at sikre, at særligt udsatte kunder får ekstra hurtig vagtudrykning, som forsikringsselskaberne har ønsket. Det skyldes især, at vagtselskabernes alarmkørsel ikke er organiseret som politiets og brandvæsenets udrykninger, hvor der rykkes ud inden for et lokalt afgrænset område. Den vagt, som skal rykke ud, kan risikere at befinde sig langt fra kunden, når Krav til udrykningstider og certificering alarmen går. Og der sker som hovedregel ikke nogen koordinering af de ledige vagtberedskaber, således at den nærmeste vagt rykker ud. Med de nye forsikringsbestemmelser bliver der behov for samarbejde i branchen, så kravene til udrykningstider kan opfyldes. Tyvene skal stresses - Tyvene organiserer sig bedre i dag, så deres indbrud sker hurtigere og mere målrettet. For at tage denne udfordring op kræver det, at vi også er hurtige. Tyvene skal ikke have ro til deres arbejde, - Politiet kommer, hvis de har ledige ressourcer. De ved også, at de fleste af alarmerne er fejlalarmer, og kommer derfor kun, hvis kontrolcentralen er helt sikker på, at der er et reelt indbrud. I flere politikredse har det endda været sådan, at kontrolcentralen måtte betale en afgift på 500 kroner for hver fejlalarm, der blev videregivet til politiet. Og det medførte, at kontrolcentralen først sendte en vagt, der kunne konstatere, om der var indbrud, for så herefter at sende politiet og da var tyven for længst væk. Truslen for indbrudstyven afhænger derfor af, om der meget hurtigt kommer nogen frem på gerningsstedet, der kan iagttage dem og tilkalde politiet, forklarer Bo Balschmidt. Forsikringsselskabernes sikringskrav er opbygget i seks sikringsniveauer (niveau 10 til 60), hvor der er krav om AIAanlæg på de fem højeste niveauer. Udrykningstiderne differentieres således, at udrykningskravet er max. 35 minutter på niveau 20 og 30, max. 30 minutter på niveau 40, max. 25 minutter på niveau 50 og max. 20 minutter på niveau 60. Herudover vil der blive indført en certificeringsordning for vagtselskaber, hvor kravene til udrykningstiderne yderligere skærpes, idet der for hver af de maksimale udrykningstider samtidig skal opfyldes krav om gennemsnitlige udrykningstider. Dette betyder f.eks. for sikringsniveau 60, hvor den maksimale udrykningstid er 20 minutter, at der må den gennemsnitlige udrykningstid ikke overstige 15 minutter. Har et vagtselskab således haft en udrykning på 20 minutter, skal den næste udrykning være på 10 minutter, for at gennemsnittet holdes. 10

11 Et positivt forbehold DBI de skal stresses og forhåbentlig pågribes med andre ord skal deres arbejdsrisiko forøges. Får politiet pågrebet flere tyve, får vi færre indbrud, i første omgang fordi tyvene ikke kan begå indbrud, når de sidder inde, men også fordi tyvene vil opgive foretagendet, og det giver en forebyggende effekt, mener Bo Balschmidt. De nye krav til udrykningstider vil variere mellem 20 og 35 minutter. Inden for dette tidsrum skal kunden eller vagtfirmaet indfinde sig på alarmadressen. Det konkrete tidskrav vil afhænge af det forsikringsmæssige sikringsnveau, som kunden er indplaceret i. I samme forbindelse vil der blive indført en særlig certificeringsordning for vagtselskaber. - Både vi og Sikkerhedsbranchen forventer, at vi i fremtiden vil se vagtselskaberne organisere sig lokalt, så kunder kan få den hurtige vagtudrykning, som forsikringsselskabet kræver. Men vi forventer også, at mange kunder ikke stiller sig tilfreds med den udrykningstid, der knytter sig til deres sikringsniveau de vil have en vagtudrykning, der er endnu hurtigere. Og endelig vil den lokale tilstedeværelse af et vagtselskab betyde, at også virksomheder uden AIA-anlæg vil kunne få vagtydelser, der kan forbedre deres indbrudssikkerhed. Det betyder formentlig, at antallet af indbrud vil falde til gavn for virksomhederne og for samfundet, fastslår Bo Balschmidt. ELFO s Sikringsgruppe under installatørorganisationen TEK- NIQ udtrykker en vis skepsis over for de nye forsikringskrav til responstider ved udrykninger til automatiske indbrudsalarmer (AIA-anæg). - Reaktionstiderne er ikke realistiske set i forhold til det nuværende mønster som vagtbranchen er struktureret i, lyder det fra Ole Jensen-Åris, TEKNIQ. Elinstallatøren påtager sig i nogle tilfælde at stå for kontrolcentralydelsen og den tilhørende vagtudrykning. I den forbindelse etableres et kontraktligt samarbejde med en kontrolcentral og et vagtselskab, som udfører de nødvendige ydelser som underentreprise. I disse tilfælde påtager installatøren sig ansvaret for at den krævede reaktionstid overholdes. - Hvis de ønskede reaktionstider skal være opnåelige, så vil det kræve en omstrukturering, hvor der i et givet lokalområde er ét disponibelt vagtberedskab, som stort set udelukkende betjener dette lokalområde. Der kunne også være andre løsningsmodeller, som kan tilfredsstille F&P s krav til reaktionstider. Men ELFO s Sikringsgruppe finder, at det ikke er deres primære opgave at finde muligheder til hvordan vagtbranchen skal organisere sig, og slet ikke indgå en aftale, som forpligtiger vagtbranchen, forklarer Ole Jensen-Åris. - Vi har dog valgt at meddele F&P, at vi ser positivt på mulighederne for at honorere de markedskrav, som vil være en konsekvens af de krav, som det enkelte forsikringsselskab stiller over for deres kunde, i relation til sikringsniveau og reaktionstid. Som løftestang til at opnå en hurtigere reaktionstid, er det vores overbevisning, at det er V- AIA konceptet, som er udarbejdet i et samarbejde mellem Politiet, SikkerhedsBranchen, Forsikring & Pension og ELFO s Sikringsgruppe, der skal være det grundlæggende element i reaktionsmønsteret, således at de fremtidige reaktionstider opfylder kundernes krav, siger Ole Jensen-Åris. 11

12 Gaslaboratorium på plads Gasapparater fra mange lande testes og certificeres i Danmark Ken Olesen, Gassen strømmer og flammerne blusser i DBI s nye gaslaboratorium. I foråret 2004 overtog DBI certificerings- og prøvningsaktiviteterne fra det tidligere Danmarks Gasmaterielprøvning (DGP). Efter udvidelse og ombygning af laboratoribygningen på Jernholmen i Hvidovre kunne det nyetablerede gaslaboratorium tages i brug lige efter sommerferien. Ud over tre kontorarbejdspladser er der indrettet tre prøvestande, hvor de tekniske prøvninger af gasapparaterne udføres. Et net af gasrør forsyner hver enkelt prøvestand med i alt 12 forskellige gasarter til brug for de forskellige typer test, der kan udføres på laboratoriet. DBI er bemyndiget til at udføre dansk DG-certificering og notificeret til prøvning og certificering i henhold til det europæiske gasapparatdirektiv også kaldet GAD-certificering. - Langt hovedparten af vores arbejde i dag består af test og certificering af gasapparater, som skal GAD-certificeres og CE-mærkes for at kunne sælges på det europæiske marked. Det forklarer Ken T. Olesen, som er daglig leder af DBI s gaslaboratorium. De fleste af prøvningerne på DBI s nye gaslaboratorium fore- Reidar Dissing måler udledningen af kulilte fra et flamberingskomfur. Udstyret bliver desuden testet for flammestabilitet og for temperaturer på berøringsflader. tages for udenlandske producenter. For tiden arbejder laboratoriet blandt andet med wok- og grilludstyr fra Kina, hvorfra der kommer et stigende antal certificeringsopgaver. Derudover har laboratoriet kunder fra blandt andet USA, Spanien, Italien, Tyskland, Korea, Taiwan, Malay- Hvad er passiv brandsikring? Passiv brandsikring kan defineres som foranstaltninger, der er integreret i en bygning som en naturlig sikring, der beskytter mod spredning af ild, varme og røg for at opfylde de grundlæggende krav til opdeling af bygningen ibrandmæssige enheder, sikrer stabilitet og sikre flugtveje Sådan lyder det korte svar på spørgsmålet om, hvad passiv brandsikring er. Definitionen er udarbejdet af brancheforeningen DFPB (Dansk Forening for Passiv Brandsikring), som nu også har affattet et mere grundigt svar spørgsmålet. Det kan man læse mere om i et nyt informationshæfte: Passiv Brandsikring Information om Passiv Brandsikring i byggeri. Baggrunden er, at foreningen finder, at der i forbindelse med indførelsen af det nye brandkapitel i bygningsreglementet er behov for at forklare nærmere, hvad passiv brandsikring er og hvad det kan bruges til. I publikationen gives korte forklaringer på de forskellige begreber under hovedkategorierne: bærende bygningsdele, brandadskillende bygningsdele, branddøre og porte mv., brandtætninger, brandgardiner og røgskærme samt brandsikring af tekniske installationer. Desuden orienteres kort om kontrol af de passive brandsikringsforanstaltninger og om de nye europæiske brandklasser. Passiv Brandsikring Information om Passiv Brandsikring i Byggeri er på 20 sider. Den kan ses på hjemmesiden og bestilles gennem DBI s forlag på telefon Pris kr

13 rende produktionskontrol. Det indebærer en del rejseaktivitet, da vi skal udføre denne kontrol direkte på kundernes produktionsanlæg rundt om i verden, sia, Australien og fra de nordiske lande. - Ud over selve arbejdet med test og certificering til CE-mærkning gennemfører vi også den tilhøfortæller Ken Olesen. Med sine mange udenlandske kunder bidrager gaslaboratoriet til at øge den samlede andel af eksportopgaver i DBI. Kinagrill. Asger Jensen tester gasdrevet grilludstyr fra Kina. 13

14 Værdifulde bøger blev ødelagt ved biblioteksbranden i Linköping Historien gik op i røg De materielle tab var store. Men det var erfaringerne også efter brand på svensk bibliotek. - Forebyggelse af brand er det vigtigste. Ordene faldt med stor vægt under DBI s temadag om sikring af museer, biblioteker og arkiver i slutningen af oktober. De kom fra Per Cullhed, chef for konservatorafdelingen ved Universitetsbiblioteket i Uppsala, Sverige. I en længere periode var han beskæftiget med at redde brand- og vandskadede bøger efter en brand på Stadsbiblioteket i Linköping i efteråret Den gamle svenske by er et kulturelt centrum i Östergötland, og biblioteket rummede en unik samling af historiske bøger, mønter og andre genstande fra landsdelen, som udgør området mellem søen Vättern og Østersøen andre bøger samt store dele af mønt- og antikvitetssamlingerne. Dyr konservering Per Cullhed og hans folk kom på overarbejde. Mange af de reddede bøger var blevet skadet af ild, røg og vand, og der blev gjort hvad der kunne for at restaurere og konservere dem. Men den slags er ikke gratis. Chefkonservatoren illustrerede, hvordan man havde reddet en enkelt, lille, brandskadet bog fra 1700-tallet. Udgifterne hertil alene løb op i svenske kroner. have sparet besvær og store udgifter. De samlede omkostninger ved genkatalogiseringen blev på 30 millioner svenske kroner. Paller kunne have reddet I kælderen var der opmagasineret omkring bind, som stod direkte på kældergulvet, hvor slukningsvandet samlede sig. Bøgerne virkede nærmest som svampe, der sugede vandet op gennem bogstablerne. Hvis bøgerne blot havde stået på simple paller, var det ikke gået så galt. Men ikke nok med, at mange bøger var gået tabt. Katalogerne var Men der var også bøger, som gik også gået til. Med andre ord: tabt på mere tvivlsomme måder. Man manglede fortegnelserne Man glemte at holde øje med over, hvilke bøger der havde været dem under det almindelige kaos og var på biblioteket. Et og nogle af dem dukkede sene- nyt, nærmest uoverskueligt problem. re op hos antikvarboghandlere En simpel fotokopiering af rundt om i Sverige. Per Cullhed værdifulde, historiske bøger gik tabt ud over katalogerne, med anbringelse af kopierne et sikkert sted, kunne side 16 14

15 Planer om ny temadag Der var fuldt hus i DBI s auditorium til temadagen den 25. oktober om sikring af arkiver, biblioteker og museer. De omkring 70 deltagere fik et spændende og nyttigt indblik i, hvad der kan gøres for at sikre værdierne bedre. Ud over at høre om andres erfaringer og at få oplysninger fra eksperter om forebyggelse og redning fik alle deltagere udleveret en folder med sikkerhedsregler og en CD-rom med blandt andet en skabelon for en beredskabsplan, man kan tilpasse sin egen arbejdsplads Fra temadagen i DBI s auditorium - Interessen var så stor, at vi allerede nu planlæger at afholde et nyt arrangement om emnet i Her vil vi tage nye brand- og sikringsmæssige aspekter op og desuden gennemføre en branddemonstration, oplyser Birger Kjærbye, DBI. Nærmere oplysninger vil blive meddelt på DBI s hjemmeside Kontaktperson: Birger C. Kjærbye, 15

16 Det første, og største, problem var naturligvis branden: At den kunne opstå, og at den kunne spredes med så hurtigt og ukontrolleret, som det var tilfældet. Farlig åbenhed På aftenen, da branden opstod, var der åbent hus på biblioteket, som også rummede et indvandrerkontor. At huset var så åbent, at der også var adgang til kontorerne, fik skæbnesvangre konsekvenser. I et af de tomme kontorlokaler fik en person i fred og ro mulighed for at antænde branden. Motivet skal ses på baggrund af, at Linköping også er en by med indvandrerpolitiske spændinger. Med en af bibliotekets fast installerede brandslanger kunne branden være slukket af det personale, som var til stede. Men deres kendskab til slukningsudstyret var begrænset, og de fik ikke tændt for vandet. Brug pressen konstruktivt Optimisme efter brand på Nordsømuseet i Hirtshals Den nordjyske turistmagnet, Nordsømuseet, blev totalskadet ved en voldsom brand i december Formanden for museets bestyrelse, Ole Albæk, var fremme ved museet godt en halv time efter at branden formodes at være startet. Lad være med det, lød det formanende fra Ole Albæk. Presseopbudet i Hirtshals var voldsomt. Det kom også bag på bestyrelsesformanden - men den slagfærdige nordjyde genvandt hurtigt fatningen. - Vi har stillet os til rådighed for medierne med en åben og imødekommende holdning. Og vi arbejder nu helt bevidst på at opbygge strategiske alliancer med de forskellige pressefolk, som får At branden bredte sig så hurtigt skyldtes flere ting: Bibliotekets store, åbne arealer, de åbne døre, inventaret og nogle limede akkustikplader, der faldt ned fra loftet som brandbomber i et koordinatsystem, som Per Cullhed udtrykte det. Ikke uforståeligt, at chefkonservatoren havde en klar holdning til vigtigheden af brandforebyggelse. Hans gennemgang af branden i Linköping var ikke kun skræmmende den var også lærerig. Vil du vide mere om annoncering i Brand & Sikring, så ring til Dina Bodnia På DBI s temadag om sikring af museer mv. fortalte han om sin chokerende oplevelse og om de lærerige erfaringer han gjorde i den forbindelse. At en bygning i stål, tegl og beton kunne give anledning til en så ødelæggende brand kom bag på ham. Han blev dog snart belært om, at det især var tagkonstruktionen, som nærede den voldsomme brand. Brandårsagen var efterladte klude, som havde været anvendt til oliebehandling af museets trægulve. - Fejlen var, at vi havde overladt gulvbehandlingen til amatører. Ole Albæk mulighed for at få historier om, hvordan vi genskaber museet og det populære oceanarium. Det er allerede begyndt at give positiv omtale, oplyste den optimistiske bestyrelsesformand, som satser på at udnytte genopbygningsperioden til også at opbygge en fornyet, stor interesse for Nordsømuseet, der ventes genåbnet i foråret

17 Sikring & Sikkerhed - en ny funktion i DBI Der er et stærkt stigende behov for kvalificeret sikringsbistand til danske virksomheder. Det er bagrunden for, at Dansk Brandog sikringsteknisk Institut (DBI) nu udbygger sine kompetencer og tilbud inden for sikring og sikkerhed. Med den nylige etablering af en særlig sikringsfunktion, Sikring & Sikkerhed, kan DBI allerede nu tilbyde uddannelse og uvildig rådgivning inden for en lang række sikringsdiscipliner. - DBI har en stærk organisation med et solidt fagligt miljø og en bred markedskontakt, som giver os et unikt grundlag for at kunne udvikle og tilbyde højt kvalificerede sikringsydelser til erhvervslivet. Og det vil vi udnytte til at opbygge en markedsførende organisation på sikringsområdet, fortæller lederen af Sikring & Sikkerhed Bo Nygaard Sørensen. - I første række sætter vi fokus på udvikling af uddannelsestilbud, rådgivning og certificering, og vi vil opbygge kompetence vedrørende driftsmæssige forhold samt datasikkerhed og generel sikringsteknik. Blandt de kommende aktiviteter kan desuden nævnes: inspektion af sikringsanlæg, prøvning af teknisk udstyr, udførelse af forsknings- og udviklingsopgaver samt deltagelse i norm- og standardiseringsarbejde på området. Med sin brandtekniske ballast vil DBI i øvrigt kunne tilbyde rådgivning, som ikke er begrænset af den faglige skillelinie, som traditionelt har hindret en effektiv koordinering af brandmæssige og ikke-brandmæssige sikringsforhold. Nye diplomuddannelser Vi vil rette en differentieret indsats mod ledelsesansvarlige og Bo Nygaard Sørensen, CFPA og CFPA-uddannelserne CFPA Europe er en sammenslutning af anerkendte europæiske brand- og sikringstekniske instituttet. Organisationen står bl.a. for udvikling og godkendelse af fælleseuropæiske diplomuddannelser, som udbydes af medlemsorganisationerne rundt om i Europa. I de enkelte lande tilrettelægges uddannelserne, så de matcher de lokale regler mv., men det overordnede faglige niveau fastholdes overalt på samme høje niveau. DBI er dansk medlem af CFPA Europe og har i en årrække med stor succes udbudt CF- PA s diplomkurser for brandsikringsspecialister. Som noget nyt er sikringsuddannelser nu på vej ind i CFPA-systemet. I første omgang gælder det uddannelserne Strategic Security Ma- nager og Security Integrator, som DBI udbyder i den kommende tid. Strategic Security Manager-uddannelsen starter den 17. januar Det er en ledelsesrettet uddannelse, som lægger vægt på forståelse af de forskellige sikringsdiscipliner med henblik på opnåelse af optimal sikkerhed. Der vil blive undervist i følgende hovedemner: - Ledelse, organisation og organisation - Lovgivning og standarder - Risikoanalyse og vurdering - Sikrings- og brandsystemer samt driftsikkerhed - IT-netværk og sikkerhedssystemer - Integration af systemer Kursusforløbet er opdelt i fem moduler a 3 5 dages varighed og afsluttes med en eksamen. 17

18 teknisk ansvarlige medarbejdere og har netop lanceret to diplomuddannelser, som retter sig mod disse målgrupper. Der er et stort, og stærkt stigende, behov for kvalificeret sikringsbistand til danske virksomheder. Uanset om man benytter eksterne rådgivere eller ej, er det vigtigt, at virksomhederne selv har veluddannede medarbejdere, som er rustede til at gå ind i sikringsprocessen. I begyndelsen af 2005 starter vi med uddannelsen Strategic Security Manager en højprofileret diplomuddannelse på ledelsesniveau. Senere følger vi op med Security Integrator-uddannelsen, som blandt andet henvender sig til sikringsteknikere, ingeniører og rådgivere, fortæller Bo Nygaard Sørensen, som oplyser, at begge uddannelsesforløb forventes at blive optaget i det anerkendte europæiske CFPA-uddannelsessystem - Med den nye sikrings- og sikkerhedsfunktion på plads står vi godt rustet til at udvikle og tilbyde sikringsydelser, som imødekommer de udfordringer, dagens erhvervsliv står over for. Det er sikkert, fastslår Bo Nygaard. På hjemmesiden kan man finde en præsentation af den nye funktion Sikring & Sikkerhed - blandt andet en oversigt over de sikringsydelser, som DBI tilbyder. Der er udarbejdet informationsfoldere om sikringsuddannelserne, som kan rekvireres hos DBI s kursusafdeling. Kursusbeskrivelserne kan også ses på hjemmesiden. Afdelingschef Finn Massesson har 1. januar års jubilæum i DBI. Der afholdes reception for Finn Massesson hos DBI, Jernholmen 12, Hvidovre, torsdag den 6. januar 2005, kl Det handler om holdning Investeringerne i sikringsudstyr stiger kraftigt i disse år. Risiko for at pengene er spildt. - Hvad nytter en tyverialarm, hvis man glemmer at koble den til? Hvad hjælper et solidt hegn, hvis lågen ikke er låst? Og hvilken gavn har man af et overvågningskamera i et uoplyst rum? De retoriske spørgsmål stilles af sikringsrådgiver Jens Sandager, Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut, og de er ikke grebet ud af den blå luft. På baggrund af en mangeårig erfaring med sikringsudstyr og menneskelig adfærd er han særlig opmærksom på den sårbarhed, der ligger i, at det tekniske udstyr er afhængig af den menneskelige betjening. For ham drejer sikring og sikkerhed sig ikke kun om isenkram. Profil Det tekniske udstyr kan ikke stå alene, men er afhængigt af de medarbejdere, som skal betjene det. Det kræver, at medarbejderne har viden, ansvar og ikke mindst en holdning til sikring. - Det er brugernes holdning til at bruge udstyret, der afgør udstyrets succes, fastslår Jens Sandager. Det menneskelige aspekt Som tidligere ansvarlig for uddannelse af butiks- og servicemedarbejdere i et af de store benzin- og olieselskaber ved han, hvad han taler om. En tankstation er et godt eksempel på en arbejdsplads, hvor man skal kunne stole på, at hver enkelt medarbejder tager ansvar, når det gælder Jens Sandager, 51 år, tiltrådte den 1. oktober 2004 stillingen som sikringsrådgiver i DBI s nyetablerede funktion Sikring & Sikkerhed. Her skal han løse rådgivningsopgaver og deltage i udvikling og gennemførelse af kurser og nye specialuddannelser på sikringsområdet. Jens Sandager er uddannet eksamineret sikkerhedsleder og kommer fra Statoil, hvor han i en årrække har haft ansvar for sikkerheden på servicestationerne og for medarbejdernes service- og sikkerhedsuddannelse. På den baggrund har han stor erfaring i holdningsbearbejdelse samt oplæring og motivering af medarbejderne til at skabe sikkerhed i den daglige drift. Han har blandt andet trænet frontpersonale i kontanthåndtering, butikssikring, varesikring, personlig sikkerhed, røveri- og trusselsbehandling samt brandslukning og nødbehandling. 18

19 sikring af de personmæssige og materielle værdier. - Danske virksomheder har investeret store summer i sikringsudstyr gennem de senere år, og det er en udvikling som vil fortsætte. Derfor vil spørgsmålet om det menneskelige aspekt i samspillet med det tekniske udstyr i stigende grad presse sig på, mener Jens Sandager. Falsk tryghed - Det er ledelsens ansvar, at medarbejderne kan spille med, så man opnår og opretholder det ønskede sikringsniveau bliver opretholdt. Hertil hører uddannelse, holdningsbearbejdning, motivation og forståelige instrukser. Hvis samspillet ikke er i orden vil man få en falsk tryghed, som gør mere skade end gavn. For eksempel vil man være tilbøjelig til at lade potentielle tyvekoster stå frit fremme og uden opsyn, når man forventer, at tingene er sikret ved hjælp af det tekniske udstyr. Derfor er det så vigtigt, at sikre sig, at de hårde og de bløde værdier spiller sammen i virksomhedens sikringskoncept. De færreste ulykker sker af sig selv. De forårsages af nogen. Og nogen kan forhindre eller begrænse skaderne, hvis man har sikret sig, at den fornødne viden, holdning og ansvarsfølelse er til stede. Lyder budskabet fra Jens Sandager. Jens Sandager, 19

20 Røgalarmer i de fleste danske hjem Men vi kan gøre mere for at forbedre brandsikkerheden med de batteridrevne alarmer højere i husstande med én beboer end i husstande med flere beboere, hvor der er større chance for, at nogen opdager branden i tide. Det er også uheldigt, at der er relativt færre røgalarmer i etageboliger, hvor den statistiske risiko for at blive ramt af en dødsbrand er større end i enfamiliehuse. Duracell har benyttet undersøgelsens resultater til, sammen med DBI, at få sat fokus på røgalarmer i medierne og i en række detailkæder. To røgalarmer er bedre end én. Og det er en god idé at have et reservebatteri liggende parat. Kontaktperson: Ole B. Kristensen, Meget tyder på, at vi danskere har taget røgalarmerne til os og indtil videre er det sket helt uden lovmæssig tvang. En nylig gennemført interviewundersøgelse viser, at 67 % af de adspurgte har en røgalarm i husstanden. Undersøgelsen er gennemført af analyseinstituttet GfK for batterivirksomheden Duracell på baggrund af et forslag fra Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut. Selv om to tredjedele af de danske husstande har valgt at sikre sig med røgalarm, afdækker undersøgelsen også klare svagheder på området. For mens 93 % af de adspurgte erklærer, at deres røgalarmer virker, så er det kun knap halvdelen, som rent faktisk har afprøvet røgalarmen inden for den sidste måned. Og dét er et problem, for man kan ikke stole på alarmen, hvis man ikke løbende kontrollerer, at den virker. Erfaringerne viser, at en del røgalarmer ikke virker fordi batteriet er brugt op eller helt mangler. Problemet kan også skyldes en teknisk fejl i røgalarmen, og derfor er det vigtigt, at man mindst en gang om måneden afprøver røgalarmen med testknappen. Desuden er det en god idé altid at have et reservebatteri liggende parat. Ekstra sikkerhed Ifølge undersøgelsen har omkring to tredjedele af de husstande, der har røgalarmer, flere end én røgalarm. Det er positivt, da røgalarmer forskellige steder i boligen øger chancerne markant for tidlig alarmering, og det giver en ekstra sikkerhed for, at man har en røgalarm, som virker. Undersøgelsen viser, at andelen af røgalarmer i husstande med kun én beboer er noget lavere end i husstande med flere. Det er uheldigt, da risikoen for dødsbrande er Krav i nybyggeri I forbindelse med nye brandbestemmelser har Folketinget besluttet, at alle nyopførte boliger pr. 1. december i år skal forsynes med røgalarmanlæg, som skal være tilsluttet boligens almindelige strømforsyning og have batteribackup. Selv om reglen kun omfatter nye boliger, vil kravet formentlig åbne for et udbud af de mere driftssikre nettilsluttede røgalarmanlæg også for eksisterende boliger. Der vil dog fortsat i mange år være et stort behov for batteridrevne røgalarmer, som er langt billigere at installere end de nettilsluttede. Uanset røgalarmer bør man dog altid forebygge mod, at brand overhovedet kan opstå for eksempel ved, at man udviser omtanke i forbindelse med tobaksrygning samt brug af levende lys og elektrisk udstyr. Især i etageboliger bør man desuden være opmærksom på risikoen på påsatte brande og herunder begrænse adgangen til brændbart materiale i opgange, kældre og på lofter. 20

CFPA. Brandteknisk diplomuddannelse

CFPA. Brandteknisk diplomuddannelse Brandteknisk diplomuddannelse Brandteknisk diplomuddannelse Virksomhedens brandsikkerhed fra A til Z Har du som sikkerheds- eller arbejdsleder ansvar for, at brandsikkerheden altid er i orden? Arbejder

Læs mere

CFPA. Brandteknisk diplomuddannelse

CFPA. Brandteknisk diplomuddannelse CFPA Brandteknisk diplomuddannelse CFPA Brandteknisk diplomuddannelse Virksomhedens brandsikkerhed fra A til Z Har du som sikkerheds- eller arbejdsleder ansvar for, at brandsikkerheden altid er i orden?

Læs mere

Brandsikring af byggeri. 3. udgave, 1. oplag April 2012 Udgivet af DBI. Anvendelseskategori 1. Anvendelseskategori 2. Anvendelseskategori 3

Brandsikring af byggeri. 3. udgave, 1. oplag April 2012 Udgivet af DBI. Anvendelseskategori 1. Anvendelseskategori 2. Anvendelseskategori 3 3. udgave, 1. oplag April 2012 Udgivet af DBI IND UST RIA/S SKO LE Anvendelseskategori 1 Anvendelseskategori 2 CEN TER Anvendelseskategori 3 Anvendelseskategori 4 HO T EL Anvendelseskategori 5 HOS PITA

Læs mere

SKS system, Kvalitetsledelsessystemer. Brandsikringsanlæg. Mads Risgaard Knudsen

SKS system, Kvalitetsledelsessystemer. Brandsikringsanlæg. Mads Risgaard Knudsen SKS system, Kvalitetsledelsessystemer og Brandsikringsanlæg Mads Risgaard Knudsen Den gode idé og de gode viljers magt i forbindelse med Stik og hugfaste krav Sikkerhedsstyrelsens (SIK) retningslinjer

Læs mere

1. udgave, 1. oplag Juni 2011 Udgivet af DBI. < 2, 5 m. 1200,0 m². 10,0 m. Brandsikring af småhuse

1. udgave, 1. oplag Juni 2011 Udgivet af DBI. < 2, 5 m. 1200,0 m². 10,0 m. Brandsikring af småhuse 1. udgave, 1. oplag Juni 2011 Udgivet af DBI < 2, 5 m 1200,0 m² 10,0 m Brandsikring af småhuse Signaturforklaring REI 60 A2-s1,d0 [BS-bygningsdel 60] REI 60 [BD-bygningsdel 60] REI 30 [BD-bygningsdel 30]

Læs mere

Krav: Bedre brandsikring af bygninger. Løsning: Brandsikring skal være en del af bygningens grundkonstruktion!

Krav: Bedre brandsikring af bygninger. Løsning: Brandsikring skal være en del af bygningens grundkonstruktion! Passiv brandsikring Effektiv passiv brandsikring er grundlaget for en optimal brandsikring af vores bygninger og dermed fundamentet for, at menneskeliv reddes, og samfundsøkonomiske aktiver sikres og bevares

Læs mere

Kvalitative brandsikringsanlæg sikrer ensartet sikkerhedsniveau

Kvalitative brandsikringsanlæg sikrer ensartet sikkerhedsniveau Kvalitative brandsikringsanlæg sikrer ensartet sikkerhedsniveau Retningslinje 001-006 Konference, 24-09-2014 Anders Frost-Jensen, DBI Dias 1 / 24-09-2014 / AFJ / Møde Præskriptive krav Funktions- krav

Læs mere

Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Uddannelsestilbud på DBI

Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Uddannelsestilbud på DBI Uddannelsestilbud på DBI DFPB Side1 Brandteknisk diplomuddannelse CFPA The European Confederation of Fire Protection Associations Kursus 2004 (5 x 3 dage) Modul 1. Modul 2. Modul 3. Modul 4. Modul 5. Passiv

Læs mere

Erhvervs- og Byggestyrelsen

Erhvervs- og Byggestyrelsen Erhvervs- og Byggestyrelsen Vejledning om brandsikring af fritliggende enfamiliehuse, helt eller delvist sammenbyggede enfamiliehuse, sommerhuse og campinghytter samt dertil hørende småbygninger 22. december

Læs mere

Bygningsreglement 2008 De vigtigste ændringer

Bygningsreglement 2008 De vigtigste ændringer Bygningsreglement 2008 De vigtigste ændringer Brian Vestergård Jensen, DBI Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Dias 1 / BR 08 Historik Bygningsreglement 1995 Tillæg 1-15, heraf Tillæg 8 og 14 (nye

Læs mere

CERTIFICERING FANE 140. 10 Forord. 20 Det certificerende organ. 30 Krav til AIA-installatørvirksomheden. 40 Krav til dokumentation

CERTIFICERING FANE 140. 10 Forord. 20 Det certificerende organ. 30 Krav til AIA-installatørvirksomheden. 40 Krav til dokumentation FANE 140 10 Forord 20 Det certificerende organ 30 Krav til AIA-installatørvirksomheden 40 Krav til dokumentation 50 Ikrafttrædelse, registrering m.m. Forsikring & Pension Amaliegade 10 1256 København K

Læs mere

Kaløvigparken Rodskovvej 8543 Hornslet

Kaløvigparken Rodskovvej 8543 Hornslet BRANDTEKNISK DOKUMENTATION Kaløvigparken Rodskovvej 8543 Hornslet Akademiingeniør Svend Poulsen A/S Industriparken 7, Valsgaard 9500 Hobro Tlf. 9851 0866 Rådgiver : Akademiingeniør Svend Poulsen A/S Side

Læs mere

Nye håndbøger fra DBI

Nye håndbøger fra DBI Nye håndbøger fra DBI Torsdag d. 3. november 2011 Brian V. Jensen bvj@dbi-net.dk Tlf. 61201663 Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Dias 1 / 2011 / Passiv Brandsikring Ny håndbog om småhuse Behov,

Læs mere

1. udgave November 2009 Udgivet af DBI Dansk Brandog sikringsteknisk Institut. Glas og brand. Brandbeskyttende glas i bygningsdele.

1. udgave November 2009 Udgivet af DBI Dansk Brandog sikringsteknisk Institut. Glas og brand. Brandbeskyttende glas i bygningsdele. 1. udgave November 2009 Udgivet af DBI Dansk Brandog sikringsteknisk Institut Glas og brand Brandbeskyttende glas i bygningsdele DBI vejledning 37 DBI - Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut er et selvejende

Læs mere

Brandsikringsanlæg i Danmark

Brandsikringsanlæg i Danmark Brandsikringsanlæg i Danmark Indlæg ved FG-konference, 2014 Jacob Andersen, DBI Sprinklerinspektør Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Dias 1 / 28-03-2014 / JAN / Møde Program DBI Brandsikringsanlæg

Læs mere

Indretning af faste arbejdsplader i transportable konstruktioner henføres til anvendelseskategori 1.

Indretning af faste arbejdsplader i transportable konstruktioner henføres til anvendelseskategori 1. Notat Version: 1 Init.: AVE E-mail: ave@dbi-net.dk Dir.tlf.: 61220663 Antal sider: 6 Indretning af faste arbejdspladser i transportable konstruktioner, opsat i forbindelse med udførelse af byggearbejde

Læs mere

En række mulige opbygninger af enfamiliehuse, der vil kunne opfylde de overordnede funktionskrav i kapitel 5 BR 08

En række mulige opbygninger af enfamiliehuse, der vil kunne opfylde de overordnede funktionskrav i kapitel 5 BR 08 Bilag 5 En række mulige opbygninger af enfamiliehuse, der vil kunne opfylde de overordnede funktionskrav i kapitel 5 BR 08 Vedrørende 5.1 Generelt I bilaget er angivet en række mulige opbygninger af enfamiliehuse,

Læs mere

Automatiske branddør lukningsanlæg

Automatiske branddør lukningsanlæg Udgivet af Dansk Brandog sikringsteknisk Institut Automatiske branddør lukningsanlæg Systemgodkendelse og -kontrol ( Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut (DBI)

Læs mere

Retningslinjer for udførelse af brandmandspanel

Retningslinjer for udførelse af brandmandspanel Retningslinjer for udførelse af brandmandspanel Januar 2010 Denne vejledning har til hensigt at beskrive opbygningen og funktionen af et brandmandspanel Lovgivning Med indførelsen af det funktionsbaserede

Læs mere

Sag: IO99999. Inspektionssted: Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Jernholmen 12 2650 Hvidovre Per Hansen. Kontaktperson:

Sag: IO99999. Inspektionssted: Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Jernholmen 12 2650 Hvidovre Per Hansen. Kontaktperson: Sag: Inspektionssted: Kontaktperson: IO99999 Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Jernholmen 12 2650 Hvidovre Per Hansen Inspektør: Deltog ved besøget: Telefon: Besøg aflagt den: Rapportdato: Jesper

Læs mere

Følg kravene til brandsikkerhed ved varmt arbejde

Følg kravene til brandsikkerhed ved varmt arbejde Følg kravene til brandsikkerhed ved varmt arbejde Alle virksomheder, der får udført varmt arbejde, skal leve op til en række sikkerhedskrav. Kravene er enkle og forhindrer mange meningsløse ildebrande,

Læs mere

DBI PRØVNING OG CERTIFICERING. Branddøre Nuværende og kommende regler. Christina Hald Jonny Christensen

DBI PRØVNING OG CERTIFICERING. Branddøre Nuværende og kommende regler. Christina Hald Jonny Christensen DBI PRØVNING OG CERTIFICERING Branddøre Nuværende og kommende regler Christina Hald Jonny Christensen Fakta om DBI Uafhængig non-profit virksomhed, der arbejder på kommercielle vilkår inden for brand og

Læs mere

DBI retningslinie 006

DBI retningslinie 006 2. udgave Januar 2010 Udgivet af Dansk Brandog sikringsteknisk Institut Sammenkoblede brandsikringsanlæg DBI retningslinie 006 DBI - Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut er et selvejende videncenter,

Læs mere

Har du styr på brand...? rambøll arkitektur landskab og proces

Har du styr på brand...? rambøll arkitektur landskab og proces Har du styr på brand...? Hvem er jeg? Hans Bang Munkholt Bygningskonstruktør 2006 Fire Protection Manager CFPA Ansættelser: KPF Arkitekter, WITRAZ & Rambøll Arbejdsområder: Brandteknisk rådgiver Projektering

Læs mere

Vejledning. for udførelse af brandmandspaneler:

Vejledning. for udførelse af brandmandspaneler: Vejledning for udførelse af brandmandspaneler: Københavns Brandvæsen Forebyggelse og Indsats Bag Rådhuset 3 1550 København V Tlf.: 33 66 33 66 www.brand.kk.dk Juli 2013 Side 2 af 8 Denne vejledning har

Læs mere

DBI retningslinje 001

DBI retningslinje 001 4. udgave August 2013 Udgivet af DBI Byggedata, opdateret 7. april 2014 Brandsikringsanlæg DBI retningslinje 001 Godkendelse af firmaer til projektering, installation, service og vedligehold af brandsikringsanlæg

Læs mere

Amaliegade 10, 1256 København K, tlf. 33 43 55 00, www.forsikringenshus.dk. Kravspecifikationer certificering af AIA-installatørvirksomheder

Amaliegade 10, 1256 København K, tlf. 33 43 55 00, www.forsikringenshus.dk. Kravspecifikationer certificering af AIA-installatørvirksomheder Amaliegade 10, 1256 København K, tlf. 33 43 55 00, www.forsikringenshus.dk Juli 2006 Kravspecifikationer certificering af AIA-installatørvirksomheder Indholdsfortegnelse 10 Forord 2 20 Det certificerende

Læs mere

Vi våger over dit levebrød

Vi våger over dit levebrød Falck Alarm Forsikringsgodkendt Vi våger over dit levebrød En alarmløsning med en professionel organisation bag Når du vælger en alarmløsning fra Falck, følger der mere end 100 års erfaring med at forebygge,

Læs mere

DBI retningslinie 003

DBI retningslinie 003 3. udgave Juli 2009 Udgivet af Dansk Brandog sikringsteknisk Institut Automatiske brandsikringsanlæg DBI retningslinie 003 Certificering af systemer og systemdele til automatiske brandsikringsanlæg DBI

Læs mere

Vilkår for Beredskabscenter Aalborgs modtagelse af alarmer fra brandsikringsanlæg

Vilkår for Beredskabscenter Aalborgs modtagelse af alarmer fra brandsikringsanlæg #BREVFLE Vilkår for Beredskabscenter Aalborgs modtagelse af alarmer fra brandsikringsanlæg 1. Anlægget 1.1 Et brandsikringsanlæg er et brandalarms-, gasalarms, sprinkler- eller slukningsanlæg, der er udført,

Læs mere

Dette notat tager udgangspunkt i de byggepladsskure, der traditionelt anvendes i Danmark.

Dette notat tager udgangspunkt i de byggepladsskure, der traditionelt anvendes i Danmark. Projektnummer: E30884-001 - 04. september 2015 Notat Version: 1 Init.: AVE E-mail: ave@dbi-net.dk Dir.tlf.: 61220663 Antal sider: 5 Overnatning i transportable konstruktioner, opsat i forbindelse med udførelse

Læs mere

DFPB-møde om funktionsbaserede brandkrav

DFPB-møde om funktionsbaserede brandkrav DFPB-møde om funktionsbaserede brandkrav Jørgen Larsen Chefingeniør TopCenter i Ballerup Udstillings- og informationscenter for skadeforebyggelse og sikring. Demonstration af aktive og passive sikringsforanstaltninger.

Læs mere

RØNDE BORGER- OG KULTURHUS

RØNDE BORGER- OG KULTURHUS RØNDE BORGER- OG KULTURHUS Dok. nr. 3176-005 Dato: 07.05.2014 RØNDE BORGER- OG KULTURHUS Side 1 af 6 Indholdsfortegnelse side 1.1 Beskrivelse af projektet... 2 1.2 Anvendelseskategorier... 2 1.3 Flugtvejs-

Læs mere

Energistyrelsen er blevet informeret om, at der kan være problemer med overholdelse af reglerne for røg- og varmeudsugningsventilatorer.

Energistyrelsen er blevet informeret om, at der kan være problemer med overholdelse af reglerne for røg- og varmeudsugningsventilatorer. 25. januar 2013 Side 1 Energistyrelsen informerer om brandventilation Energistyrelsen er blevet informeret om, at der kan være problemer med overholdelse af reglerne for røg- og varmeudsugningsventilatorer.

Læs mere

Københavns Kommune Økonomiforvaltningen Koncernservice. ABA Automatisk Brandalarmeringsanlæg

Københavns Kommune Økonomiforvaltningen Koncernservice. ABA Automatisk Brandalarmeringsanlæg Københavns Kommune Økonomiforvaltningen Koncernservice Indledning Københavns Kommunes forsikringer er pt. udbudt via EU udbud, og kommunen skal pr. 1. januar 2009 indgå en ny forsikringsaftale med forsikringsselskaberne

Læs mere

Sikringskatalog Kapitel 13 Vagtydelser

Sikringskatalog Kapitel 13 Vagtydelser Forsikring & Pension Januar 2014 Sikringskatalog Kapitel 13 Vagtydelser Forsikring & Pension Philip Heymans Allé 1 2900 Hellerup Tlf. 41 91 91 91 www.forsikringogpension.dk Indholdsfortegnelse 10 Indledning...

Læs mere

Ib Bertelsen direktør master i brandsikkerhed, M.IDA

Ib Bertelsen direktør master i brandsikkerhed, M.IDA Ib Bertelsen direktør master i brandsikkerhed, M.IDA Danske Risikorådgivere Hvorfor have fokus på sikkerheden i opførelsesfasen? Danske Risikorådgivere Brandsikring i byggeriets opførelsesfase Fokus på

Læs mere

1. udgave Maj 2007 Udgivet af Dansk Brandog sikringsteknisk Institut. Varslingsanlæg. Projektering og installation. DBI retningslinie 24

1. udgave Maj 2007 Udgivet af Dansk Brandog sikringsteknisk Institut. Varslingsanlæg. Projektering og installation. DBI retningslinie 24 1. udgave Maj 2007 Udgivet af Dansk Brandog sikringsteknisk Institut Varslingsanlæg Projektering og installation DBI retningslinie 24 Forord DBI retningslinie 24 Varslingsanlæg - Projektering og installation

Læs mere

Vejledning om opstilling af plasttanke med brandfarlige væsker

Vejledning om opstilling af plasttanke med brandfarlige væsker Vejledning om opstilling af plasttanke med brandfarlige væsker Beredskabsstyrelsen 17. september 2007 BRS sagsnr.: 2007/000863 BRS sagsnr.: 2007/000863 Indholdsfortegnelse: 1. INDLEDNING... 2 2. VILKÅR

Læs mere

Temadag om Vandinstallationer med indbygget fremtid 22. maj DS Certificering A/S. Godkendelser og certificering

Temadag om Vandinstallationer med indbygget fremtid 22. maj DS Certificering A/S. Godkendelser og certificering Temadag om Vandinstallationer med indbygget fremtid 22. maj 2007 DS Certificering A/S Godkendelser og certificering Program Godkendelser og certificering CE-mærkning Godkendelser, VA og MK Certificering

Læs mere

Adgangskontrol. Kravspecifikationer til brug for. certificering af virksomheder. Forsikring & Pension September 2010 rettet februar 2011

Adgangskontrol. Kravspecifikationer til brug for. certificering af virksomheder. Forsikring & Pension September 2010 rettet februar 2011 September 2010 rettet februar 2011 Adgangskontrol Kravspecifikationer til brug for certificering af virksomheder Philip Heymans Allé 1 2900 Hellerup Tlf. 41 91 91 91 www.forsikringogpension.dk Indholdsfortegnelse

Læs mere

Varmepumpefabrikantforeningen

Varmepumpefabrikantforeningen Varmepumpefabrikantforeningen Sekretariat Åboulevard 7, 1. tv. 1635 København V Telefon: 3539 4344 Telefax: 3535 4344 VPF@varmepumpefabrikantene.dk www.varmepumpefabrikanterne.dk Fælles betingelser 1 for

Læs mere

Forsikring & Pension

Forsikring & Pension Amaliegade 10, 1256 København K, Tlf. 33 43 55 00, www.forsikringenshus.dk Forlaget Forsikring, Varenr. 19 550 000/April 2005 April 2005 Vejledning om reaktion ved alarm fra indbrudsalarmanlæg Indholdsfortegnelse

Læs mere

TIL HÅNDVÆRKEREN Regler og instrukser når du arbejder for Hillerød Kommune

TIL HÅNDVÆRKEREN Regler og instrukser når du arbejder for Hillerød Kommune TIL HÅNDVÆRKEREN Regler og instrukser når du arbejder for Hillerød Kommune SIDE 2 AF 8 VELKOMMEN SOM HÅNDVÆRKER I HILLERØD KOMMUNE Hillerød Kommune tilstræber et højt niveau for arbejdsmiljø, miljø, risikostyring,

Læs mere

Brand. Brandforhold. Klassifikation af byggematerialer

Brand. Brandforhold. Klassifikation af byggematerialer Brandforhold Jf. Bygningsreglementets bestemmelser skal bygninger opføres og indrettes, så der opnås tilfredsstillende tryghed mod brand og brandspredning til andre bygninger. I Bygningsreglementets vejledninger

Læs mere

Tilslutningsdeklaration for modtagelse af automatiske alarmer

Tilslutningsdeklaration for modtagelse af automatiske alarmer Tilslutningsdeklaration for modtagelse af automatiske alarmer Dato: 22. august 2014 Ringsted Kommune Brandvæsen Anlægsejer: Rønnedevej 11 4100 Ringsted CVR-nr.: Installationsadresse: Tel.: +45 57 62 65

Læs mere

Concilias. Uvildig sikringsrådgivning. Referat af møde i standardiseringsudvalget i. CENELEC TC79/WG1 i Paris 11. og 12.

Concilias. Uvildig sikringsrådgivning. Referat af møde i standardiseringsudvalget i. CENELEC TC79/WG1 i Paris 11. og 12. Referat af møde i standardiseringsudvalget i CENELEC TC79/WG1 i Paris 11. og 12. marts 2014 Deltagene lande med i alt 17 deltagere: Irland, Finland, Sverige, Norge, England, Tyskland, Tjekkiet, Frankrig,

Læs mere

DBI s erfaringer med Teknisk bytte

DBI s erfaringer med Teknisk bytte v/ Ib Bertelsen master i brandsikkerhed, M.IDA Dias 1 / 2010-10-14 / DBI Hvad er tekniske bytter? - Eksisterer i realiteten ikke! - Der tages i stedet udgangspunkt i 1) funktionsbaserede brandkrav, 2)

Læs mere

Perfekt lydanlæg. Det perfekte lydanlæg findes ikke! Det skal skabes i tæt samspil!

Perfekt lydanlæg. Det perfekte lydanlæg findes ikke! Det skal skabes i tæt samspil! Perfekt lydanlæg Det perfekte lydanlæg findes ikke! Det skal skabes i tæt samspil! Lyd præger vores hverdag. Uanset hvor vi opholder os, er vi omgivet af lyd. Når vi bliver transporteret, køber ind, hygger,

Læs mere

Overnatning i skurvogne på byggepladser

Overnatning i skurvogne på byggepladser Overnatning i skurvogne på byggepladser Når der er behov for at indrette skure (skurby) til egentlig beboelse med overnatning, kommer spørgsmålet om brandsikkerhed på banen. Hvordan skal man gøre? Lovgivning

Læs mere

DBI retningslinie 232

DBI retningslinie 232 DBI retningslinie 232 DBI retningslinie 232 SLM Grafisk ISBN 978-87-92018-55-7 Automatiske brandalarmanlæg Jernholmen 12, 2650 Hvidovre Tlf.: 36 34 90 00, Fax: 36 34 90 01 E-mail: dbi@dbi-net.dk www.dbi-net.dk

Læs mere

Proceduren Proceduren for en given vare eller varetype fastlægges ud fra:

Proceduren Proceduren for en given vare eller varetype fastlægges ud fra: Forudsætning for CE-mærkning En fabrikant kan først CE-mærke sit produkt og dermed få ret til frit at sælge byggevaren i alle EU-medlemsstater, når fabrikanten har dokumenteret, at varens egenskaber stemmer

Læs mere

Funktionsbaserede brandkrav - hvordan forholder myndighederne sig hertil??

Funktionsbaserede brandkrav - hvordan forholder myndighederne sig hertil?? Funktionsbaserede brandkrav - hvordan forholder myndighederne sig hertil?? Dansk Forening for Passiv Brandsikring ROCKWOOL Jakob Andersen Afdelingsleder Århus Brandvæsen Funktionsbaserede brandkrav Nye

Læs mere

Version 9 18.8.10. Kravspecifikationer. Certificering af Distributører af brand- og sikringsprodukter

Version 9 18.8.10. Kravspecifikationer. Certificering af Distributører af brand- og sikringsprodukter Version 9 18.8.10 Kravspecifikationer Certificering af Distributører af brand- og sikringsprodukter 10 Forord 10.10 Disse kravspecifikationer anviser de krav, der skal opfyldes, for at opnå certificering

Læs mere

BETINGELSER FOR HADERSLEV BRAND OG REDNINGS MODTAGELSE AF ALARMER

BETINGELSER FOR HADERSLEV BRAND OG REDNINGS MODTAGELSE AF ALARMER BETINGELSER FOR HADERSLEV BRAND OG REDNINGS MODTAGELSE AF ALARMER 1. Anlægget 1.1 Et brandsikringsanlæg er et brandalarm-, gasalarm-, sprinkleranlæg eller slukningsanlæg, der er udført, kontrolleret og

Læs mere

Fordelingsgangene 1.05 og 2.06 udføres med udgang direkte til terræn i det fri. Fordelingsgang 1.05 udføres med udgang via multirum benævnt 0.01.

Fordelingsgangene 1.05 og 2.06 udføres med udgang direkte til terræn i det fri. Fordelingsgang 1.05 udføres med udgang via multirum benævnt 0.01. William Tolstrup - Arkitekt Ap isegårdsvej 4, Lov 4700 Næstved William Tolstrup 2010-03-30 Jour.: D30912543-8 ag: E10044-2 Init.: L/WJ E-mail: lvr@dbi-net.dk Dir.tlf.: 20 21 89 01 Hald ø Lejren enovering

Læs mere

Tv-overvågning (TVO)

Tv-overvågning (TVO) Tv-overvågning (TVO) Kravspecifikation Certificering af TVO-installationsvirksomheder Indholdsfortegnelse 10 Forord side 2 20 Krav til certificeringsorganet side 2 30 Krav til installationsvirksomheden

Læs mere

Suppleringskataloget Kapitel 3 Tågesikring

Suppleringskataloget Kapitel 3 Tågesikring Forsikring & Pension April 2014 Suppleringskataloget Kapitel 3 Tågesikring Forsikring & Pension Philip Heymans Allé 1 2900 Hellerup Tlf. 41 91 91 91 www.forsikringogpension.dk Indholdsfortegnelse 10 Indledning...

Læs mere

Medlemsmøde d. 14.oktober Velkommen til Medlemsmøde i. om Teknisk bytte

Medlemsmøde d. 14.oktober Velkommen til Medlemsmøde i. om Teknisk bytte Medlemsmøde d. 14.oktober 2010. Velkommen til Medlemsmøde i om Teknisk bytte 1 Medlemsmøde i Passiv brandsikring Teknisk bytte Vi sætter fokus på funktionsbaseret brandsikring: Hvad kan der handles om

Læs mere

VI GØR DIG KLAR TIL DEN NYE STANDARD

VI GØR DIG KLAR TIL DEN NYE STANDARD VI GØR DIG KLAR TIL DEN NYE STANDARD Værd at vide om Byggevareforordningen og den nye standard for brandklassificering af kabler En ny standard for kabler I 2015 blev der publiceret en ny europæisk standard

Læs mere

Bygningsreglementet og værdisikring. Indlæg ved Bo Balschmidt

Bygningsreglementet og værdisikring. Indlæg ved Bo Balschmidt Bygningsreglementet og værdisikring DFPB Indlæg ved Bo Balschmidt Brandskadeerstatninger i Danmark 2 2,3 2,7 2,26 2,81 2,28 2,44 2,035 2,0788 2,137 2, 29 2,09 1,804 1,894 2,177 2,151 1,876 2,132 2,057

Læs mere

De nye europæiske brandklasser

De nye europæiske brandklasser December 2003 ED De nye europæiske brandklasser 1. Baggrund I februar 2002, med ikrafttrædelse den 1. marts 2002, udsendte Erhvervs- og Boligstyrelsen Tillæg 4 til Bygningsreglement 1995 (BR 95) og Tillæg

Læs mere

Mekanisk Sikring. UDGANGSPUNKTET er MEKANISK SIKRING. Mekanisk Sikring

Mekanisk Sikring. UDGANGSPUNKTET er MEKANISK SIKRING. Mekanisk Sikring Mekanisk Sikring UDGANGSPUNKTET er MEKANISK SIKRING Mekanisk Sikring FYSISKE værn mod INDBRUD Mekaniske sikringsforanstaltninger er fysiske værn mod indbrud. Hvert år bliver der begået op mod 100.000 indbrud

Læs mere

Passiv Brandsikring. Brandbeskyttende glas i døre. Glastyper og ofte forekommende fejl ved specifikation af brandbeskyttende glas

Passiv Brandsikring. Brandbeskyttende glas i døre. Glastyper og ofte forekommende fejl ved specifikation af brandbeskyttende glas Passiv Brandsikring Brandbeskyttende glas i døre Glastyper og ofte forekommende fejl ved specifikation af brandbeskyttende glas Ved Carl Axel Lorentzen, SikkerhedsBranchen DBI håndbog BTV37:2009 Glas og

Læs mere

Erhvervs- og Byggestyrelsen kommer på kontrolbesøg i juni og juli 2011

Erhvervs- og Byggestyrelsen kommer på kontrolbesøg i juni og juli 2011 Erhvervs- og Byggestyrelsen kommer på kontrolbesøg i juni og juli 2011 Vi kontrollerer, om de fritbærende undertagsprodukter, du sælger eller anvender, er CE-mærkede, og om de egenskaber, der kræves i

Læs mere

Betingelser for alarmoverføring til Beredskab Fyn Tilslutningsbestemmelser

Betingelser for alarmoverføring til Beredskab Fyn Tilslutningsbestemmelser Betingelser for alarmoverføring til Beredskab Fyn Tilslutningsbestemmelser Anlægget. 1. Et brandsikringsanlæg er et brandalarmanlæg, der er udført, kontrolleret og vedligeholdt i overensstemmelse med Dansk

Læs mere

Vagtservice i særklasse Kvalitet, kompetencer og kunden i centrum. VAGTSERVICE

Vagtservice i særklasse Kvalitet, kompetencer og kunden i centrum. VAGTSERVICE Vagtservice i særklasse Kvalitet, kompetencer og kunden i centrum. VAGTSERVICE KVALITET, KOMPETENCER OG KUNDEN I CENTRUM. Dedikeret til vagt og sikkerhed Vagtservice Danmark er en dedikeret vagt- og sikkerhedsvirksomhed,

Læs mere

Styrelsen kan ikke nå rundt til samtlige salgssteder, men der vil blive udvalgt 20-30 besøgssteder, som får et uanmeldt kontrolbesøg.

Styrelsen kan ikke nå rundt til samtlige salgssteder, men der vil blive udvalgt 20-30 besøgssteder, som får et uanmeldt kontrolbesøg. 9. december 2010 Erhvervs- og Byggestyrelsen kontrollerer CE-mærkning af vinduer og yderdøre Erhvervs- og Byggestyrelsens markedsovervågning af byggevarer har til formål at sikre, at de produkter, der

Læs mere

Der er på nuværende tidspunkt udarbejdet 2 foldere til støtte for den kommunale brandtekniske byggesagsbehandling:

Der er på nuværende tidspunkt udarbejdet 2 foldere til støtte for den kommunale brandtekniske byggesagsbehandling: Sagsgangen ved brandteknisk dimensionering December 2004 Side 1 FORORD Nærværende folder er et resultat af et samarbejde mellem: Dansk Bygningsinspektørforening Foreningen af Kommunale Beredskabschefer

Læs mere

Anne Kirstine Gjaldbæk, AKG Fagleder i COWI-Fire, Master i brandsikkerhed

Anne Kirstine Gjaldbæk, AKG Fagleder i COWI-Fire, Master i brandsikkerhed Anne Kirstine Gjaldbæk, AKG Fagleder i COWI-Fire, Master i brandsikkerhed Kilder til følgende tekst og figurer er fra følgende publikationer og hjemmesider: DBI: Brandsikring af småhuse Forsikring og pensions

Læs mere

XFlow. Vandtågesystem. Til landapplikationer. Fire Fighting

XFlow. Vandtågesystem. Til landapplikationer. Fire Fighting XFlow Vandtågesystem Til landapplikationer Fire Fighting XFlow Vandtågesystem Spar tid, plads og penge... og red liv, hvis uheldet er ude der er masser af fordele ved et XFlow Vandtågesystem XFlow er et

Læs mere

Bygningsreglementets funktionskrav

Bygningsreglementets funktionskrav Bygningsreglementets funktionskrav Brandtekniske begreber Baggrunden for bygningsreglementets funktionsskrav Brandtekniske begreber Ofte støder I på underlige koder i de forskellige brandtekniske vejledninger,

Læs mere

Inspektionsrapport. Brandalarmanlæg. Plejehjemmet Kløvervangen Kløvervangen 31 8541 Skødstrup. Sag: IB03530

Inspektionsrapport. Brandalarmanlæg. Plejehjemmet Kløvervangen Kløvervangen 31 8541 Skødstrup. Sag: IB03530 INSP Reg. nr. 9019 Inspektionsrapport Brandalarmanlæg Plejehjemmet Kløvervangen Kløvervangen 31 8541 Skødstrup Inspektion udført: 2013-12-12 Rapport udstedt: 2013-12-19 Inspektør: Benny Henningsen Inspektionsafdelingen

Læs mere

Brandteknisk Vurdering

Brandteknisk Vurdering Dato : 2014-06-30 Version: : 2 Projektnummer : RE30071 Projektansvarlig : HOL/AND Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING 3 2 PRODUKTSPECIFIKATION 3 3 VURDERING 3 4 ANVENDELSESMULIGHEDER I DANMARK 3 5 ØVRIGE

Læs mere

En guideline for myndigheder

En guideline for myndigheder Rudersdal Hørsholm Brandvæsen Forebyggende afdeling En guideline for myndigheder Funktionsbaseret brandteknisk byggesagsbehandling Guideline nr. 1 1. udgave juli 2009 Rudersdal Hørsholm Brandvæsen Vagtcentral

Læs mere

DBI retningslinie 232

DBI retningslinie 232 2. udgave Marts 2009 Udgivet af Dansk Brandog sikringsteknisk Institut DBI retningslinie 232 Automatiske brandalarmanlæg Projektering, installation og vedligeholdelse DBI Dansk Brand- og sikringsteknisk

Læs mere

Retningslinier ved etablering af brandsikringsanlæg med alarmoverførsel

Retningslinier ved etablering af brandsikringsanlæg med alarmoverførsel Rudersdal Hørsholm Brandvæsen Forebyggende afdeling Retningslinier ved etablering af brandsikringsanlæg med alarmoverførsel 3. udgave juli 2009 Rudersdal Hørsholm Brandvæsen Vagtcentral (døgnåben) Ådalsvej

Læs mere

Bestemmelser for Automatiske brandalarmeringsanlæg

Bestemmelser for Automatiske brandalarmeringsanlæg Bestemmelser for Automatiske brandalarmeringsanlæg Juni 2016 Version 1.1 Indhold Indhold... 2 1.0 Indledning... 3 2.0 Anlægget... 3 3.0 Supplerende vilkår... 4 4.0 Anlægsdrift... 7 5.0 Misligholdelse...

Læs mere

Sikringskatalog Kapitel 12 Nøglebokse

Sikringskatalog Kapitel 12 Nøglebokse Forsikring & Pension Januar 2014 Sikringskatalog Kapitel 12 Nøglebokse Forsikring & Pension Philip Heymans Allé 1 2900 Hellerup Tlf. 41 91 91 91 www.forsikringogpension.dk Indholdsfortegnelse 10 Indledning...

Læs mere

Infrastruktur for brandtekniske installationer

Infrastruktur for brandtekniske installationer Infrastruktur for brandtekniske installationer IDA - møde, 27-10-2016 Anders Frost-Jensen, DBI Dias 1 / 27-10-2016 / AFJ / Møde Lovgivning Brandtekniske installationer Bygningsreglementet (uddrag) Tillæg

Læs mere

Forskrift om ændring af tekniske forskrifter for træbearbejdning og træoplag, plastforarbejdning og plastoplag, korn- og

Forskrift om ændring af tekniske forskrifter for træbearbejdning og træoplag, plastforarbejdning og plastoplag, korn- og Beredskabsstyrelsen den 1. juni 2007 Forskrift om ændring af tekniske forskrifter for træbearbejdning og træoplag, plastforarbejdning og plastoplag, korn- og foderstofvirksomheder, fremstilling og oplagring

Læs mere

Beklædnings klasser. MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser. MK 6.00/006 8. udgave Januar 2014. Telefax 45 76 33 20

Beklædnings klasser. MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser. MK 6.00/006 8. udgave Januar 2014. Telefax 45 76 33 20 MK 6.00/006 8. udgave Januar 2014 Beklædnings klasser MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser ETA-Danmark A/S Kollegievej 6 DK-2920 Charlottenlund Telefon 45 76 20 20 Telefax 45 76 33 20 Forudsætninger...

Læs mere

Betingelser for alarmoverføring til Odense Brandvæsen Tilslutningsbestemmelser

Betingelser for alarmoverføring til Odense Brandvæsen Tilslutningsbestemmelser Betingelser for alarmoverføring til Odense Brandvæsen Tilslutningsbestemmelser Anlægget. 1. Et brandsikringsanlæg er et brandalarmanlæg, der er udført, kontrolleret og vedligeholdt i overensstemmelse med

Læs mere

Vi forstår at passe på dig

Vi forstår at passe på dig SPECIALTILB Alarmpakke (Dansikring Di UD kr. 995 rects normalp ris kr. 2.495) og fra kr. 299 i månedligt se rviceabonnement inkl. installatio n foretaget af pr ofessionel alarmmontør og gratis sikkerhedstjek

Læs mere

Gør varmt arbejde ved tagdækning til sikkert arbejde

Gør varmt arbejde ved tagdækning til sikkert arbejde Gør varmt arbejde ved tagdækning til sikkert arbejde Kend sikkerhedsreglerne og din virksomheds ansvar! Ring gerne til os på 70 12 12 22 eller besøg www.if.dk/varmtarbejde Blot en enkelt gnist kan ulme

Læs mere

Program. 09:30 Velkomst, kaffe og introduktion til dagens prøvninger. 10:00 Den første brandprøvning gennemføres (herefter skal ovnen køle af)

Program. 09:30 Velkomst, kaffe og introduktion til dagens prøvninger. 10:00 Den første brandprøvning gennemføres (herefter skal ovnen køle af) Afholdelse af åben brandprøvning Onsdag d. 11. december 2013 hos DBI InnoBYG og udviklingsprojektet Brand og Byggematerialer Kontakt: DBI - Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut, Brian V. Jensen, bvj@dbi-net.dk,

Læs mere

I alle 3. Rumsikring.

I alle 3. Rumsikring. Hvad hedder de 3 hovedsikringsområder inden for sikringsteknik? Perimetersikring, skalsikring og rumsikring. Hvilket sikringsområde hører et hegn til? Perimetersikring. Hvilket sikringsområde hører en

Læs mere

dokumentation. Det har medført, at der installeres flere aktive brandsikringsanlæg. flere anlæg i hver bygning, og anlæggene

dokumentation. Det har medført, at der installeres flere aktive brandsikringsanlæg. flere anlæg i hver bygning, og anlæggene oktober 213 FOREBYGGELSESSTAFET BRANDVÆSEN Oktober 213 Master-projekt Af Erik Weinreich DTU-projekt med fokus på samspillet mellem forskellige sikringsanlæg Funktionalitetsundersøgelse af sammenkoblede

Læs mere

INTEGRATION MED AIA-ANLÆG

INTEGRATION MED AIA-ANLÆG FANE 110 Integration med adgangskontrol - kortlæser uden for det sikrede område 10 Forord 20 Projektering 30 Sabotageovervågning 40 Informationsgivning 50 Betjening Forsikring & Pension Amaliegade 10 1256

Læs mere

Pas på familien og hjemmet med Europas mest populære privatalarm!

Pas på familien og hjemmet med Europas mest populære privatalarm! Pas på familien og hjemmet med Europas mest populære privatalarm! Velkommen til det opkoblede smarte hjem. Smarte tjenester til familien og hjemmet. Forestil dig et alarmsystem, der kan slukke for kaffemaskinen,

Læs mere

Banenorm BN1-173-1. Vedligeholdelse af rumslukningsanlæg i teknikrum

Banenorm BN1-173-1. Vedligeholdelse af rumslukningsanlæg i teknikrum Udgivet 18.09.2009 Overordnet ansvar: Steen P. Kristensen Ansvar for indhold: Karsten Dupont Ansvar for fremstilling: Mette Weiglin Johansson Vedligeholdelse af rumslukningsanlæg i teknikrum Banenorm BN1-173-1

Læs mere

Funktionsbaseret brandteknisk byggesagsbehandling i Lejre Kommune

Funktionsbaseret brandteknisk byggesagsbehandling i Lejre Kommune Funktionsbaseret brandteknisk byggesagsbehandling i Lejre Kommune Lejre Brandvæsen, Lejre Kommune Vintapperbuen 2, 4070 Kr. Hyllinge. Brandst., Syd: Horseager 6, 4330 Hvalsø. Brandst. Nord: Vintapperbuen

Læs mere

Hvordan ser byggesagsbehandling ud fra bygherres/rådgivers side?

Hvordan ser byggesagsbehandling ud fra bygherres/rådgivers side? byggesagsbehandling ud fra bygherres/rådgivers side? Frederikke Ekstrand Schmidt COWI Fire 1 24 SEPTEMBER 2014 HVORDAN SER BYGGESAGSBEHANDLING UD Frederikke Ekstrand Schmidt Akademiingeniør og Master i

Læs mere

National brandforebyggelsesstrategi

National brandforebyggelsesstrategi National brandforebyggelsesstrategi 27. sep. 2012: Forsvarsudvalget og Brandbevægelsen afholdt høringen Brandsikkerheden i Danmark bør vi opsætte nationale mål? Svaret blev JA og derfor: 12. nov. 2012:

Læs mere

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Per Clausen (EL).

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Per Clausen (EL). Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 191 Offentligt DET TALTE ORD GÆLDER Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om overfladetemperaturkrav til

Læs mere

Kan virksomheden overleve en omfattende brand?

Kan virksomheden overleve en omfattende brand? Kan virksomheden overleve en omfattende brand? Brandtabsberegner Medlemsmøde Passiv Brandsikring 7. marts 2011 Ivan Langmach Jacobsen Om Brandtabsberegner Hvorfor har vi lavet programmet? Når der i dag

Læs mere

Sikringskatalog. Kapitel 10. Vagtydelser

Sikringskatalog. Kapitel 10. Vagtydelser Specifikation august 2010 Sikringskatalog Kapitel 10 Vagtydelser Philip Heymans Allé 1 2900 Hellerup Tlf. 41 91 91 91 www.forsikringogpension.dk Indholdsfortegnelse (klikbar) 10 Indledning... 2 20 Referencer...

Læs mere

Landbrugets Byggeblade

Landbrugets Byggeblade Landbrugets Byggeblade Love og vedtægter mv. Love og vedtægter vedr. byggeri Brandkrav til jordbrugserhvervets avls- og driftsbygninger Bygninger Teknik Miljø Arkivnr. 95.02-01 Udgivet 01.02.2008 Revideret

Læs mere

ANLÆGSPROJEKTERING FANE 030. 10 Alment Sikringsniveau Dækningsområder Overvågningsform Skiltning

ANLÆGSPROJEKTERING FANE 030. 10 Alment Sikringsniveau Dækningsområder Overvågningsform Skiltning FANE 030 0 Alment Sikringsniveau Dækningsområder Overvågningsform Skiltning 20 Valg af detektor Generelt Skalovervågning/celleovervågning Rumovervågning Objektovervågning Anvendelse og placering Forsikring

Læs mere

Ud over at kunne glæde sig over at stråtage er smukke, er der i dag tre nye forhold, man kan glæde sig over i forbindelse med stråtage.

Ud over at kunne glæde sig over at stråtage er smukke, er der i dag tre nye forhold, man kan glæde sig over i forbindelse med stråtage. Til den ansvarlige for kommunens byggesagsbehandling 23. juni 2016 Orientering om nye muligheder for byggeri med stråtag Smukke stråtage af god kvalitet og med lang levetid Ud over at kunne glæde sig over

Læs mere