BRAND & SIKRING. Styr på operaens brandsikring. Global certificering. Sikring & Sikkerhed. Det handler om holdning. Historien gik op i røg

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BRAND & SIKRING. Styr på operaens brandsikring. Global certificering. Sikring & Sikkerhed. Det handler om holdning. Historien gik op i røg"

Transkript

1 Nr. 4 December 2004 DBI Global certificering Sikring & Sikkerhed Det handler om holdning Historien gik op i røg Krav til vagtudrykning Hvor mange slukkere? Styr på operaens brandsikring

2 Nr årgang December 2004 Udkommer 4 gange årligt: Oplag: Ca eksemplarer Ansvarshavende: Peter Johansen, Håndbog om brandsikring af byggeri er klar Redaktør: Ole B. Kristensen, Fotos: Franz Henriksen Jan Winther Per Cullhed DBI m.fl. Annoncer: Dina Bodnia, Telefon Produktion og layout: TechMedia A/S bygger og supplerer tillæg 8 til Bygningsreglement 1995 og Eksempelsamling om brandsikring af byggeri fra Erhvervs- og Boligstyrelsen (nu Erhvervs- og Byggestyrelsen). Tryk: P. J. Schmidt Grafisk Produktion Vojens Udgiver: Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Jernholmen Hvidovre Telefon Fax Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut (DBI) er : videncenter for brandsikkerhed, sikring og skadeforebyggelse. en uafhængig, selvejende virksomhed. godkendt som teknologisk serviceinstitut (GTS-institut) af Ministeren for Videnskab, Teknologi og udvikling. akkrediteret af DANAK til inspektion, prøvning, certificering og undersøgelser. ISSN DBI Forsiden Brandsikkerheden i Operaen på Dokøen i København er afhængig af automatiske sikringsanlæg. Derfor er det vigtigt, at disse anlæg kontrolleres ved inspektioner. Kontaktperson: Henrik Bygbjerg, Den længe ventede Håndbog om brandsikring af byggeri er nu klar og kan bestilles gennem DBI s forlag. Bogen, der blev omtalt i Brand & Sikring nr. 2, 2004, er udarbejdet i forlængelse af det nye kapitel 6 i Bygningsreglementet, som indfører funktionsbaserede brandkrav i Danmark. Håndbogen er udarbejdet for at lette arbejdet med projektering af bygninger, hvor brandsikkerheden ikke eftervises ved hjælp af brandteknisk dimensionering. I praksis betyder det, at bogen kan anvendes på bygninger, hvor for eksempel flugtvejene er mindre end 25 m lange hvilket gælder for langt de fleste bygninger. Håndbog om brandsikring af byggeri er et hjælpeværktøj, som ud- Der ligger et grundigt forarbejde bag bogen, hvis faglige indhold er gennemgået og behandlet af et teknisk udvalg under Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut (DBI). Følgende myndigheder og organisationer har været repræsenteret i det tekniske udvalg: Beredskabsstyrelsen, Dansk Brandsikringsforening, Dansk Byggeri, Dansk Bygningsinspektørforening, Dansk Forening for Passiv Brandsikring, Dansk Industri, DBI, Erhvervs- og Byggestyrelsen, Forsikring & Pension, Foreningen af Kommunale Beredskabschefer, Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Håndværksrådet, Konstruktørforeningen, Praktiserende Arkitekters Råd og TEKNIQ Installatørernes Organisation. Håndbog om brandsikring af bygninger er på ca. 300 sider og koster 500 kr. ekskl. moms. For DBI-medlemmer er prisen 400 kr. Bogen kan bestilles direkte via DBI s hjemmeside eller på telefon

3

4 Styr på operahusets brandsikringsanlæg Havnens vand er med til at brandsikre Operaen i København Dyse til overrisling af væg i auditoriet (operasalen). Når der den 15. januar 2005 blændes op for åbningsforestillingen i det nye operahus i København, vil flere end mennesker være på plads foran og bag scenen i operaens store auditorium. Brandsikkerheden vil også være på plads. Projekteringen, der er udført af Rambøl, er baseret på det funktionsbaserede princip. Omkring detektorer, alarmtryk og sprinklerhoveder indgår i de automatiske brandalarm- og sprinkleranlæg, som udgør en afgørende del af den brandstrategi, som danner grundlag for bygningens brandsikring. For et byggeri som dette er driftssikkerheden af de automatiske brandsikringssystemer af helt afgørende betydning. Mange menneskers liv er afhængige af, om systemerne virker og det stiller krav til de inspektioner, som skal være garanter for, at anlæggenes funktion og drift er forsvarlig. DBI har stået for førsteinspektionerne af såvel sprinkler- som brandalarmanlæg i det store hus. Sprinklerinspektør Torben W. Gleie 4

5 DBI Sprinkler og røgdetektor i et af teknikrummene. To ud af operahusets ca brandvagter. Det er sket i henhold til brandstrategirapporten og har været et par både store og interessante opgaver for DBI s inspektionsafdeling. Inspektionerne har afdækket en række sikkerhedsmæssige forhold, som skulle rettes og tilpasses. Men det var helt forventeligt i et så omfattende byggeri som Operaen i København. Inspektionsarbejdet er gennemført i løbet af efteråret 2004 og har taget i alt godt 20 arbejdsdage. Skaldyr i systemet Sprinklerinspektør Torben W. Gleie, som har stået for førsteinspektionen og den efterfølgende godkendelse af sprinkleranlægget, forklarer om anlægget: - Ud over det almindelige sprinkleranlæg er operaen forsynet med et Deluge-anlæg, der er et tørt system med åbne sprinklere, som kan afgive ekstra store vandmængder. Denne del af anlægget Ole Schmalz kontrollerer alarmanlæggets centralenhed. 5

6 DBI tømmelig vandforsyningskilde. Inden den afsluttende førsteinspektion blev der gennemført en række præinspektioner, hvorunder en række fejl og mangler blev rettet. Saltvandspumperne har stor betydning, de yder en stor vandmængde og blev derfor kontrolleret ekstra grundigt. Det viste sig ved afprøvningen, at filtrene ved vandindtaget i havnen var delvist tilstoppede på grund af begroning med muslinger, rurer o.lign. Efter rensning af filtrene fungerede pumperne tilfredsstillende, og kunden blev oplyst om, at filtrene naturligvis skal renses jævnligt, fortæller Torben Gleie. blev der afdækket en del ting, som skulle rettes eller ændres. Disse forhold blev så kontrolleret ved anden præinspektion, forklarer Ole Schmalz. Herefter kunne den egentlige førsteinspektion gennemføres med kontrol af de forskellige typer branddetektorer. Røgdetektorer og termodetektorer testes gruppevis ved hjælp af røg- og temperaturpåvirkning. Anlægget er opdelt i 250 gruppeplaner, og der skulle testes detektorer inden for alle planer, ligesom de omkring 90 røgdetektorstyrede branddøre og porte og de mange manuelle alarmtryk skulle afprøves. Kontrol af de trafikhindrende pullerter, som nedsænkes automatisk på signal fra brandalarmanlægget. skal beskytte kulisser og bagtæppe i scenetårnet. Som et tredje princip er overrisling anvendt til sikring af auditoriets bagvægge, som har en særlig træbeklædning af hensyn til akustikken. Placeringen på Dokøen i Københavns havn er udnyttet til anlæggets vandforsyning, som, ud over et almindeligt ferskvandssystem, omfatter et saltvandssystem. Sidstnævnte får sit vand direkte fra havnen og er dermed sikret en uud- I alt er der installeret sprinklerhoveder i operabygningen sikrede rum Ole Schmalz, ABA-inspektør i DBI, har haft ansvaret for præ- og førsteinspektioner af operaens automatiske brandalarmsystem. - Ved præinspektionen kigger vi installationerne efter, inden de bliver skjult af nedhængte lofter mv. I forbindelse med operahuset har vi gennemgået omkring lokaler, krybelofter og lignende med installationer og detektorer. Under den første præinspektion - Anlægget omfatter endvidere linierøgdetektorer, som er placeret i de store publikumsområder: auditorium og foyer. Førsteinspektionen af disse anlæg, hvorunder der blev udført fuldskala røgforsøg, førte til, at systemet er blevet udvidet og forbedret. Alene i auditoriet den store operasal - er der nu placeret 7 linierøgdetektorer, fortæller inspektøren. I alt er det omfattende brandalarmanlæg forsynet med omkring detektorer og brandtryk. Ud over de traditionelle alarmeringsfunktioner har brandalarmanlægget en speciel opgave med at skabe adgangsforhold til brandvæsenets køretøjer. Anlægget sørger for at de trafikhindrende pullerter på arealerne rundt om operabygningen sænkes ned i jorden, så redningskøretøjerne kan passere. Detektorerne er indpasset diskret overalt i tilskuerrummet. De færreste vil bemærke, at der er placeret en linierøgdetektor på fronten af denne balkon. Efter at have sikret sig, at dette system også fungerede, kunne Ole Schmalz godkende det samlede brandalarmanlæg. Dronningen, hr. Møller og Aidatrompeterne kan godt gøre sig klar. 6

7

8 Globalt marked for certificering DBI hjælper udenlandske producenter med at komme ind på det europæiske marked. Henning Albøge, Brikkerne i det det store puslespil, som udgør det fælles EU-marked, - Da vi modtog den første forespørgsel om CPD-certificering af røgdetektorer, havde vi endnu ikke opnået status som notificeret organ til certificering af brandsikringsudstyr. Men vores kvalitetschef, Steen Christensen, satte fart i processen med at få notificerinfalder langsomt men sikkert på plads. De tekniske handelshindringer står for fald, og på flere og flere produktområder indføres harmoniserede standarder, som gør det muligt at få udstedt såkaldte EC-overensstemmelsescertifikater. Certifikaterne gør det muligt at markedsføre produkter på lige vilkår i hele EU. For DBI betyder det øgede aktiviteter med udstedelse af certifikater som følge af det stigende antal produktstandarder, der indføres på Byggevaredirektivets område. Overtagelsen af gasaktiviteterne fra det tidligere Danmarks Gasmaterielprøvning (DGP) har også bidraget til at certificering er blevet et større forretningsområde for DBI. Enkelt forløb men mere kompliceret Indtil for nylig var det nødvendigt at få prøvet en røgdetektor på forskellige europæiske testla- boratorier for at opnå de nationale certifikater, der var nødvendige for at kunne markedsføre den pågældende detektor i de enkelte lande. Med et EC-certifikat, som dokumenterer, at detektorerne lever op til en bestemt produktstandard, kan det hele nu klares med et enkelt sagsforløb. Processen er dog blevet noget mere kompliceret end tidligere. Byggevarecertificeringerne de såkaldte CPDcertificeringer skal udføres af et notificeret organ, ligesom de prøvninger, som indgår i dokumentationen, skal udføres af et notificeret laboratorium. Produktlinie for røgdetektorer. Fra DBI s inspektionsbesøg hos den kinesiske detektorproducent. 8

9 Montering af røgdetektorer i kundens afprøvningsrum. gen i hus, så vi kunne betjene vores første kunde. Det fortæller Henning Albøge, der som fagspecialist i produktcertificering i DBI har været sagsbehandler på opgaven. Den interesserede producent - et firma på Taiwan med produktionsanlæg i Kina - var i forvejen i dialog med DBI s samarbejdspartner og GTS-kollega DELTA om et testprogram. DELTA er notificeret testlaboratorium for bl. a. røgdetektorer og kunne dermed fint supplere en DBI-notificering til certificering. - Kinesere indgår man dog ikke handler med på én dag. Men i løbet af et halvt års tid var både aftaler og notificering på plads og vores første CPD-kunde i hus, fortæller Henning Albøge. På dagsinspektion i Kina Sagsbehandlingen omkring CPDcertificering er som nævnt udvidet væsentligt i forhold til tidligere. Mest markant er kravet om, at certifikatudstederen skal foretage inspektion af kundens produktionssted og FPC-system (Factory Production Control system). I tilfældet med de kinesiske detektorer betød det, at DBI i al hast måtte sende en medarbejder ud til produktionsanlægget i byen Ningbo, syd for Shanghai. Det var Tom Nisted, fagspecialist i produkt- og produktionskontrol, som tog sig af denne opgave. Selve inspektionen af fabrikken og dens produktionskontrolsystem klarede han på en kort 6-timers arbejdsdag. Inklusive rejsetid blev det dog til en 72 timer lang arbejdsdag. Da både testrapporten fra DELTA og DBI s inspektionsrapport var tilfredsstillende, kunne Henning Albøge afslutte arbejdet ved at udstede det ønskede EC-certifikat - til en tilfreds kunde på den anden side af jordkloden. Siden har DBI fået henvendelser om CPD-certificering fra kunder i blandt andet Bulgarien, England, USA, Tyrkiet, Iran, Litauen og Sverige. Brandgardin Brandgardin sikrer mod flammer og røg minimal pladsbehov fleksibel brandsektionering Anvendelse: Sportshaller Butikscentre Produktion Museer Tom Nisted, Kronborg Sikring Kommanditaktieselskab Marøgelhøj 7 ˇ 8520 Lystrup Tlf Fax mail: 9

10 Krav om hurtig udrykning til indbrud Nye tider: Forsikringsbranchen sætter tid på udrykninger ved indbrudsalarmer. Bo Balschmidt Når tyverialarmen lyder, kommer vagtfirmaet ikke altid så hurtigt, som kunden og forsikringsselskabet kunne ønske. Det problem skal der nu gøres noget ved. Fra 2005 indfører forsikringsselskaberne, efter aftale med Sikkerhedsbranchen, krav om, at der skal reageres hurtigt ved alarmer fra indbrudsalarmanlæg (AIA-anlæg). Kravet retter sig mod forsikringskunden, men de fleste kunder forventes at overlade det et vagtselskab at opfylde kravet. - Det vil kræve store forandringer i vagtbranchen at skulle leve op til de nye krav, derfor er vi tilfredse med, at Sikkerhedsbranchen, har sagt ja til at tage imod denne udfordring, siger teknisk chef, Bo Balschmidt, Forsikring & Pension Behov for samarbejde I det nuværende system kan vagtselskaberne ikke give garantier for en bestemt udrykningstid, ligesom det ikke er muligt at sikre, at særligt udsatte kunder får ekstra hurtig vagtudrykning, som forsikringsselskaberne har ønsket. Det skyldes især, at vagtselskabernes alarmkørsel ikke er organiseret som politiets og brandvæsenets udrykninger, hvor der rykkes ud inden for et lokalt afgrænset område. Den vagt, som skal rykke ud, kan risikere at befinde sig langt fra kunden, når Krav til udrykningstider og certificering alarmen går. Og der sker som hovedregel ikke nogen koordinering af de ledige vagtberedskaber, således at den nærmeste vagt rykker ud. Med de nye forsikringsbestemmelser bliver der behov for samarbejde i branchen, så kravene til udrykningstider kan opfyldes. Tyvene skal stresses - Tyvene organiserer sig bedre i dag, så deres indbrud sker hurtigere og mere målrettet. For at tage denne udfordring op kræver det, at vi også er hurtige. Tyvene skal ikke have ro til deres arbejde, - Politiet kommer, hvis de har ledige ressourcer. De ved også, at de fleste af alarmerne er fejlalarmer, og kommer derfor kun, hvis kontrolcentralen er helt sikker på, at der er et reelt indbrud. I flere politikredse har det endda været sådan, at kontrolcentralen måtte betale en afgift på 500 kroner for hver fejlalarm, der blev videregivet til politiet. Og det medførte, at kontrolcentralen først sendte en vagt, der kunne konstatere, om der var indbrud, for så herefter at sende politiet og da var tyven for længst væk. Truslen for indbrudstyven afhænger derfor af, om der meget hurtigt kommer nogen frem på gerningsstedet, der kan iagttage dem og tilkalde politiet, forklarer Bo Balschmidt. Forsikringsselskabernes sikringskrav er opbygget i seks sikringsniveauer (niveau 10 til 60), hvor der er krav om AIAanlæg på de fem højeste niveauer. Udrykningstiderne differentieres således, at udrykningskravet er max. 35 minutter på niveau 20 og 30, max. 30 minutter på niveau 40, max. 25 minutter på niveau 50 og max. 20 minutter på niveau 60. Herudover vil der blive indført en certificeringsordning for vagtselskaber, hvor kravene til udrykningstiderne yderligere skærpes, idet der for hver af de maksimale udrykningstider samtidig skal opfyldes krav om gennemsnitlige udrykningstider. Dette betyder f.eks. for sikringsniveau 60, hvor den maksimale udrykningstid er 20 minutter, at der må den gennemsnitlige udrykningstid ikke overstige 15 minutter. Har et vagtselskab således haft en udrykning på 20 minutter, skal den næste udrykning være på 10 minutter, for at gennemsnittet holdes. 10

11 Et positivt forbehold DBI de skal stresses og forhåbentlig pågribes med andre ord skal deres arbejdsrisiko forøges. Får politiet pågrebet flere tyve, får vi færre indbrud, i første omgang fordi tyvene ikke kan begå indbrud, når de sidder inde, men også fordi tyvene vil opgive foretagendet, og det giver en forebyggende effekt, mener Bo Balschmidt. De nye krav til udrykningstider vil variere mellem 20 og 35 minutter. Inden for dette tidsrum skal kunden eller vagtfirmaet indfinde sig på alarmadressen. Det konkrete tidskrav vil afhænge af det forsikringsmæssige sikringsnveau, som kunden er indplaceret i. I samme forbindelse vil der blive indført en særlig certificeringsordning for vagtselskaber. - Både vi og Sikkerhedsbranchen forventer, at vi i fremtiden vil se vagtselskaberne organisere sig lokalt, så kunder kan få den hurtige vagtudrykning, som forsikringsselskabet kræver. Men vi forventer også, at mange kunder ikke stiller sig tilfreds med den udrykningstid, der knytter sig til deres sikringsniveau de vil have en vagtudrykning, der er endnu hurtigere. Og endelig vil den lokale tilstedeværelse af et vagtselskab betyde, at også virksomheder uden AIA-anlæg vil kunne få vagtydelser, der kan forbedre deres indbrudssikkerhed. Det betyder formentlig, at antallet af indbrud vil falde til gavn for virksomhederne og for samfundet, fastslår Bo Balschmidt. ELFO s Sikringsgruppe under installatørorganisationen TEK- NIQ udtrykker en vis skepsis over for de nye forsikringskrav til responstider ved udrykninger til automatiske indbrudsalarmer (AIA-anæg). - Reaktionstiderne er ikke realistiske set i forhold til det nuværende mønster som vagtbranchen er struktureret i, lyder det fra Ole Jensen-Åris, TEKNIQ. Elinstallatøren påtager sig i nogle tilfælde at stå for kontrolcentralydelsen og den tilhørende vagtudrykning. I den forbindelse etableres et kontraktligt samarbejde med en kontrolcentral og et vagtselskab, som udfører de nødvendige ydelser som underentreprise. I disse tilfælde påtager installatøren sig ansvaret for at den krævede reaktionstid overholdes. - Hvis de ønskede reaktionstider skal være opnåelige, så vil det kræve en omstrukturering, hvor der i et givet lokalområde er ét disponibelt vagtberedskab, som stort set udelukkende betjener dette lokalområde. Der kunne også være andre løsningsmodeller, som kan tilfredsstille F&P s krav til reaktionstider. Men ELFO s Sikringsgruppe finder, at det ikke er deres primære opgave at finde muligheder til hvordan vagtbranchen skal organisere sig, og slet ikke indgå en aftale, som forpligtiger vagtbranchen, forklarer Ole Jensen-Åris. - Vi har dog valgt at meddele F&P, at vi ser positivt på mulighederne for at honorere de markedskrav, som vil være en konsekvens af de krav, som det enkelte forsikringsselskab stiller over for deres kunde, i relation til sikringsniveau og reaktionstid. Som løftestang til at opnå en hurtigere reaktionstid, er det vores overbevisning, at det er V- AIA konceptet, som er udarbejdet i et samarbejde mellem Politiet, SikkerhedsBranchen, Forsikring & Pension og ELFO s Sikringsgruppe, der skal være det grundlæggende element i reaktionsmønsteret, således at de fremtidige reaktionstider opfylder kundernes krav, siger Ole Jensen-Åris. 11

12 Gaslaboratorium på plads Gasapparater fra mange lande testes og certificeres i Danmark Ken Olesen, Gassen strømmer og flammerne blusser i DBI s nye gaslaboratorium. I foråret 2004 overtog DBI certificerings- og prøvningsaktiviteterne fra det tidligere Danmarks Gasmaterielprøvning (DGP). Efter udvidelse og ombygning af laboratoribygningen på Jernholmen i Hvidovre kunne det nyetablerede gaslaboratorium tages i brug lige efter sommerferien. Ud over tre kontorarbejdspladser er der indrettet tre prøvestande, hvor de tekniske prøvninger af gasapparaterne udføres. Et net af gasrør forsyner hver enkelt prøvestand med i alt 12 forskellige gasarter til brug for de forskellige typer test, der kan udføres på laboratoriet. DBI er bemyndiget til at udføre dansk DG-certificering og notificeret til prøvning og certificering i henhold til det europæiske gasapparatdirektiv også kaldet GAD-certificering. - Langt hovedparten af vores arbejde i dag består af test og certificering af gasapparater, som skal GAD-certificeres og CE-mærkes for at kunne sælges på det europæiske marked. Det forklarer Ken T. Olesen, som er daglig leder af DBI s gaslaboratorium. De fleste af prøvningerne på DBI s nye gaslaboratorium fore- Reidar Dissing måler udledningen af kulilte fra et flamberingskomfur. Udstyret bliver desuden testet for flammestabilitet og for temperaturer på berøringsflader. tages for udenlandske producenter. For tiden arbejder laboratoriet blandt andet med wok- og grilludstyr fra Kina, hvorfra der kommer et stigende antal certificeringsopgaver. Derudover har laboratoriet kunder fra blandt andet USA, Spanien, Italien, Tyskland, Korea, Taiwan, Malay- Hvad er passiv brandsikring? Passiv brandsikring kan defineres som foranstaltninger, der er integreret i en bygning som en naturlig sikring, der beskytter mod spredning af ild, varme og røg for at opfylde de grundlæggende krav til opdeling af bygningen ibrandmæssige enheder, sikrer stabilitet og sikre flugtveje Sådan lyder det korte svar på spørgsmålet om, hvad passiv brandsikring er. Definitionen er udarbejdet af brancheforeningen DFPB (Dansk Forening for Passiv Brandsikring), som nu også har affattet et mere grundigt svar spørgsmålet. Det kan man læse mere om i et nyt informationshæfte: Passiv Brandsikring Information om Passiv Brandsikring i byggeri. Baggrunden er, at foreningen finder, at der i forbindelse med indførelsen af det nye brandkapitel i bygningsreglementet er behov for at forklare nærmere, hvad passiv brandsikring er og hvad det kan bruges til. I publikationen gives korte forklaringer på de forskellige begreber under hovedkategorierne: bærende bygningsdele, brandadskillende bygningsdele, branddøre og porte mv., brandtætninger, brandgardiner og røgskærme samt brandsikring af tekniske installationer. Desuden orienteres kort om kontrol af de passive brandsikringsforanstaltninger og om de nye europæiske brandklasser. Passiv Brandsikring Information om Passiv Brandsikring i Byggeri er på 20 sider. Den kan ses på hjemmesiden og bestilles gennem DBI s forlag på telefon Pris kr

13 rende produktionskontrol. Det indebærer en del rejseaktivitet, da vi skal udføre denne kontrol direkte på kundernes produktionsanlæg rundt om i verden, sia, Australien og fra de nordiske lande. - Ud over selve arbejdet med test og certificering til CE-mærkning gennemfører vi også den tilhøfortæller Ken Olesen. Med sine mange udenlandske kunder bidrager gaslaboratoriet til at øge den samlede andel af eksportopgaver i DBI. Kinagrill. Asger Jensen tester gasdrevet grilludstyr fra Kina. 13

14 Værdifulde bøger blev ødelagt ved biblioteksbranden i Linköping Historien gik op i røg De materielle tab var store. Men det var erfaringerne også efter brand på svensk bibliotek. - Forebyggelse af brand er det vigtigste. Ordene faldt med stor vægt under DBI s temadag om sikring af museer, biblioteker og arkiver i slutningen af oktober. De kom fra Per Cullhed, chef for konservatorafdelingen ved Universitetsbiblioteket i Uppsala, Sverige. I en længere periode var han beskæftiget med at redde brand- og vandskadede bøger efter en brand på Stadsbiblioteket i Linköping i efteråret Den gamle svenske by er et kulturelt centrum i Östergötland, og biblioteket rummede en unik samling af historiske bøger, mønter og andre genstande fra landsdelen, som udgør området mellem søen Vättern og Østersøen andre bøger samt store dele af mønt- og antikvitetssamlingerne. Dyr konservering Per Cullhed og hans folk kom på overarbejde. Mange af de reddede bøger var blevet skadet af ild, røg og vand, og der blev gjort hvad der kunne for at restaurere og konservere dem. Men den slags er ikke gratis. Chefkonservatoren illustrerede, hvordan man havde reddet en enkelt, lille, brandskadet bog fra 1700-tallet. Udgifterne hertil alene løb op i svenske kroner. have sparet besvær og store udgifter. De samlede omkostninger ved genkatalogiseringen blev på 30 millioner svenske kroner. Paller kunne have reddet I kælderen var der opmagasineret omkring bind, som stod direkte på kældergulvet, hvor slukningsvandet samlede sig. Bøgerne virkede nærmest som svampe, der sugede vandet op gennem bogstablerne. Hvis bøgerne blot havde stået på simple paller, var det ikke gået så galt. Men ikke nok med, at mange bøger var gået tabt. Katalogerne var Men der var også bøger, som gik også gået til. Med andre ord: tabt på mere tvivlsomme måder. Man manglede fortegnelserne Man glemte at holde øje med over, hvilke bøger der havde været dem under det almindelige kaos og var på biblioteket. Et og nogle af dem dukkede sene- nyt, nærmest uoverskueligt problem. re op hos antikvarboghandlere En simpel fotokopiering af rundt om i Sverige. Per Cullhed værdifulde, historiske bøger gik tabt ud over katalogerne, med anbringelse af kopierne et sikkert sted, kunne side 16 14

15 Planer om ny temadag Der var fuldt hus i DBI s auditorium til temadagen den 25. oktober om sikring af arkiver, biblioteker og museer. De omkring 70 deltagere fik et spændende og nyttigt indblik i, hvad der kan gøres for at sikre værdierne bedre. Ud over at høre om andres erfaringer og at få oplysninger fra eksperter om forebyggelse og redning fik alle deltagere udleveret en folder med sikkerhedsregler og en CD-rom med blandt andet en skabelon for en beredskabsplan, man kan tilpasse sin egen arbejdsplads Fra temadagen i DBI s auditorium - Interessen var så stor, at vi allerede nu planlæger at afholde et nyt arrangement om emnet i Her vil vi tage nye brand- og sikringsmæssige aspekter op og desuden gennemføre en branddemonstration, oplyser Birger Kjærbye, DBI. Nærmere oplysninger vil blive meddelt på DBI s hjemmeside Kontaktperson: Birger C. Kjærbye, 15

16 Det første, og største, problem var naturligvis branden: At den kunne opstå, og at den kunne spredes med så hurtigt og ukontrolleret, som det var tilfældet. Farlig åbenhed På aftenen, da branden opstod, var der åbent hus på biblioteket, som også rummede et indvandrerkontor. At huset var så åbent, at der også var adgang til kontorerne, fik skæbnesvangre konsekvenser. I et af de tomme kontorlokaler fik en person i fred og ro mulighed for at antænde branden. Motivet skal ses på baggrund af, at Linköping også er en by med indvandrerpolitiske spændinger. Med en af bibliotekets fast installerede brandslanger kunne branden være slukket af det personale, som var til stede. Men deres kendskab til slukningsudstyret var begrænset, og de fik ikke tændt for vandet. Brug pressen konstruktivt Optimisme efter brand på Nordsømuseet i Hirtshals Den nordjyske turistmagnet, Nordsømuseet, blev totalskadet ved en voldsom brand i december Formanden for museets bestyrelse, Ole Albæk, var fremme ved museet godt en halv time efter at branden formodes at være startet. Lad være med det, lød det formanende fra Ole Albæk. Presseopbudet i Hirtshals var voldsomt. Det kom også bag på bestyrelsesformanden - men den slagfærdige nordjyde genvandt hurtigt fatningen. - Vi har stillet os til rådighed for medierne med en åben og imødekommende holdning. Og vi arbejder nu helt bevidst på at opbygge strategiske alliancer med de forskellige pressefolk, som får At branden bredte sig så hurtigt skyldtes flere ting: Bibliotekets store, åbne arealer, de åbne døre, inventaret og nogle limede akkustikplader, der faldt ned fra loftet som brandbomber i et koordinatsystem, som Per Cullhed udtrykte det. Ikke uforståeligt, at chefkonservatoren havde en klar holdning til vigtigheden af brandforebyggelse. Hans gennemgang af branden i Linköping var ikke kun skræmmende den var også lærerig. Vil du vide mere om annoncering i Brand & Sikring, så ring til Dina Bodnia På DBI s temadag om sikring af museer mv. fortalte han om sin chokerende oplevelse og om de lærerige erfaringer han gjorde i den forbindelse. At en bygning i stål, tegl og beton kunne give anledning til en så ødelæggende brand kom bag på ham. Han blev dog snart belært om, at det især var tagkonstruktionen, som nærede den voldsomme brand. Brandårsagen var efterladte klude, som havde været anvendt til oliebehandling af museets trægulve. - Fejlen var, at vi havde overladt gulvbehandlingen til amatører. Ole Albæk mulighed for at få historier om, hvordan vi genskaber museet og det populære oceanarium. Det er allerede begyndt at give positiv omtale, oplyste den optimistiske bestyrelsesformand, som satser på at udnytte genopbygningsperioden til også at opbygge en fornyet, stor interesse for Nordsømuseet, der ventes genåbnet i foråret

17 Sikring & Sikkerhed - en ny funktion i DBI Der er et stærkt stigende behov for kvalificeret sikringsbistand til danske virksomheder. Det er bagrunden for, at Dansk Brandog sikringsteknisk Institut (DBI) nu udbygger sine kompetencer og tilbud inden for sikring og sikkerhed. Med den nylige etablering af en særlig sikringsfunktion, Sikring & Sikkerhed, kan DBI allerede nu tilbyde uddannelse og uvildig rådgivning inden for en lang række sikringsdiscipliner. - DBI har en stærk organisation med et solidt fagligt miljø og en bred markedskontakt, som giver os et unikt grundlag for at kunne udvikle og tilbyde højt kvalificerede sikringsydelser til erhvervslivet. Og det vil vi udnytte til at opbygge en markedsførende organisation på sikringsområdet, fortæller lederen af Sikring & Sikkerhed Bo Nygaard Sørensen. - I første række sætter vi fokus på udvikling af uddannelsestilbud, rådgivning og certificering, og vi vil opbygge kompetence vedrørende driftsmæssige forhold samt datasikkerhed og generel sikringsteknik. Blandt de kommende aktiviteter kan desuden nævnes: inspektion af sikringsanlæg, prøvning af teknisk udstyr, udførelse af forsknings- og udviklingsopgaver samt deltagelse i norm- og standardiseringsarbejde på området. Med sin brandtekniske ballast vil DBI i øvrigt kunne tilbyde rådgivning, som ikke er begrænset af den faglige skillelinie, som traditionelt har hindret en effektiv koordinering af brandmæssige og ikke-brandmæssige sikringsforhold. Nye diplomuddannelser Vi vil rette en differentieret indsats mod ledelsesansvarlige og Bo Nygaard Sørensen, CFPA og CFPA-uddannelserne CFPA Europe er en sammenslutning af anerkendte europæiske brand- og sikringstekniske instituttet. Organisationen står bl.a. for udvikling og godkendelse af fælleseuropæiske diplomuddannelser, som udbydes af medlemsorganisationerne rundt om i Europa. I de enkelte lande tilrettelægges uddannelserne, så de matcher de lokale regler mv., men det overordnede faglige niveau fastholdes overalt på samme høje niveau. DBI er dansk medlem af CFPA Europe og har i en årrække med stor succes udbudt CF- PA s diplomkurser for brandsikringsspecialister. Som noget nyt er sikringsuddannelser nu på vej ind i CFPA-systemet. I første omgang gælder det uddannelserne Strategic Security Ma- nager og Security Integrator, som DBI udbyder i den kommende tid. Strategic Security Manager-uddannelsen starter den 17. januar Det er en ledelsesrettet uddannelse, som lægger vægt på forståelse af de forskellige sikringsdiscipliner med henblik på opnåelse af optimal sikkerhed. Der vil blive undervist i følgende hovedemner: - Ledelse, organisation og organisation - Lovgivning og standarder - Risikoanalyse og vurdering - Sikrings- og brandsystemer samt driftsikkerhed - IT-netværk og sikkerhedssystemer - Integration af systemer Kursusforløbet er opdelt i fem moduler a 3 5 dages varighed og afsluttes med en eksamen. 17

18 teknisk ansvarlige medarbejdere og har netop lanceret to diplomuddannelser, som retter sig mod disse målgrupper. Der er et stort, og stærkt stigende, behov for kvalificeret sikringsbistand til danske virksomheder. Uanset om man benytter eksterne rådgivere eller ej, er det vigtigt, at virksomhederne selv har veluddannede medarbejdere, som er rustede til at gå ind i sikringsprocessen. I begyndelsen af 2005 starter vi med uddannelsen Strategic Security Manager en højprofileret diplomuddannelse på ledelsesniveau. Senere følger vi op med Security Integrator-uddannelsen, som blandt andet henvender sig til sikringsteknikere, ingeniører og rådgivere, fortæller Bo Nygaard Sørensen, som oplyser, at begge uddannelsesforløb forventes at blive optaget i det anerkendte europæiske CFPA-uddannelsessystem - Med den nye sikrings- og sikkerhedsfunktion på plads står vi godt rustet til at udvikle og tilbyde sikringsydelser, som imødekommer de udfordringer, dagens erhvervsliv står over for. Det er sikkert, fastslår Bo Nygaard. På hjemmesiden kan man finde en præsentation af den nye funktion Sikring & Sikkerhed - blandt andet en oversigt over de sikringsydelser, som DBI tilbyder. Der er udarbejdet informationsfoldere om sikringsuddannelserne, som kan rekvireres hos DBI s kursusafdeling. Kursusbeskrivelserne kan også ses på hjemmesiden. Afdelingschef Finn Massesson har 1. januar års jubilæum i DBI. Der afholdes reception for Finn Massesson hos DBI, Jernholmen 12, Hvidovre, torsdag den 6. januar 2005, kl Det handler om holdning Investeringerne i sikringsudstyr stiger kraftigt i disse år. Risiko for at pengene er spildt. - Hvad nytter en tyverialarm, hvis man glemmer at koble den til? Hvad hjælper et solidt hegn, hvis lågen ikke er låst? Og hvilken gavn har man af et overvågningskamera i et uoplyst rum? De retoriske spørgsmål stilles af sikringsrådgiver Jens Sandager, Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut, og de er ikke grebet ud af den blå luft. På baggrund af en mangeårig erfaring med sikringsudstyr og menneskelig adfærd er han særlig opmærksom på den sårbarhed, der ligger i, at det tekniske udstyr er afhængig af den menneskelige betjening. For ham drejer sikring og sikkerhed sig ikke kun om isenkram. Profil Det tekniske udstyr kan ikke stå alene, men er afhængigt af de medarbejdere, som skal betjene det. Det kræver, at medarbejderne har viden, ansvar og ikke mindst en holdning til sikring. - Det er brugernes holdning til at bruge udstyret, der afgør udstyrets succes, fastslår Jens Sandager. Det menneskelige aspekt Som tidligere ansvarlig for uddannelse af butiks- og servicemedarbejdere i et af de store benzin- og olieselskaber ved han, hvad han taler om. En tankstation er et godt eksempel på en arbejdsplads, hvor man skal kunne stole på, at hver enkelt medarbejder tager ansvar, når det gælder Jens Sandager, 51 år, tiltrådte den 1. oktober 2004 stillingen som sikringsrådgiver i DBI s nyetablerede funktion Sikring & Sikkerhed. Her skal han løse rådgivningsopgaver og deltage i udvikling og gennemførelse af kurser og nye specialuddannelser på sikringsområdet. Jens Sandager er uddannet eksamineret sikkerhedsleder og kommer fra Statoil, hvor han i en årrække har haft ansvar for sikkerheden på servicestationerne og for medarbejdernes service- og sikkerhedsuddannelse. På den baggrund har han stor erfaring i holdningsbearbejdelse samt oplæring og motivering af medarbejderne til at skabe sikkerhed i den daglige drift. Han har blandt andet trænet frontpersonale i kontanthåndtering, butikssikring, varesikring, personlig sikkerhed, røveri- og trusselsbehandling samt brandslukning og nødbehandling. 18

19 sikring af de personmæssige og materielle værdier. - Danske virksomheder har investeret store summer i sikringsudstyr gennem de senere år, og det er en udvikling som vil fortsætte. Derfor vil spørgsmålet om det menneskelige aspekt i samspillet med det tekniske udstyr i stigende grad presse sig på, mener Jens Sandager. Falsk tryghed - Det er ledelsens ansvar, at medarbejderne kan spille med, så man opnår og opretholder det ønskede sikringsniveau bliver opretholdt. Hertil hører uddannelse, holdningsbearbejdning, motivation og forståelige instrukser. Hvis samspillet ikke er i orden vil man få en falsk tryghed, som gør mere skade end gavn. For eksempel vil man være tilbøjelig til at lade potentielle tyvekoster stå frit fremme og uden opsyn, når man forventer, at tingene er sikret ved hjælp af det tekniske udstyr. Derfor er det så vigtigt, at sikre sig, at de hårde og de bløde værdier spiller sammen i virksomhedens sikringskoncept. De færreste ulykker sker af sig selv. De forårsages af nogen. Og nogen kan forhindre eller begrænse skaderne, hvis man har sikret sig, at den fornødne viden, holdning og ansvarsfølelse er til stede. Lyder budskabet fra Jens Sandager. Jens Sandager, 19

20 Røgalarmer i de fleste danske hjem Men vi kan gøre mere for at forbedre brandsikkerheden med de batteridrevne alarmer højere i husstande med én beboer end i husstande med flere beboere, hvor der er større chance for, at nogen opdager branden i tide. Det er også uheldigt, at der er relativt færre røgalarmer i etageboliger, hvor den statistiske risiko for at blive ramt af en dødsbrand er større end i enfamiliehuse. Duracell har benyttet undersøgelsens resultater til, sammen med DBI, at få sat fokus på røgalarmer i medierne og i en række detailkæder. To røgalarmer er bedre end én. Og det er en god idé at have et reservebatteri liggende parat. Kontaktperson: Ole B. Kristensen, Meget tyder på, at vi danskere har taget røgalarmerne til os og indtil videre er det sket helt uden lovmæssig tvang. En nylig gennemført interviewundersøgelse viser, at 67 % af de adspurgte har en røgalarm i husstanden. Undersøgelsen er gennemført af analyseinstituttet GfK for batterivirksomheden Duracell på baggrund af et forslag fra Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut. Selv om to tredjedele af de danske husstande har valgt at sikre sig med røgalarm, afdækker undersøgelsen også klare svagheder på området. For mens 93 % af de adspurgte erklærer, at deres røgalarmer virker, så er det kun knap halvdelen, som rent faktisk har afprøvet røgalarmen inden for den sidste måned. Og dét er et problem, for man kan ikke stole på alarmen, hvis man ikke løbende kontrollerer, at den virker. Erfaringerne viser, at en del røgalarmer ikke virker fordi batteriet er brugt op eller helt mangler. Problemet kan også skyldes en teknisk fejl i røgalarmen, og derfor er det vigtigt, at man mindst en gang om måneden afprøver røgalarmen med testknappen. Desuden er det en god idé altid at have et reservebatteri liggende parat. Ekstra sikkerhed Ifølge undersøgelsen har omkring to tredjedele af de husstande, der har røgalarmer, flere end én røgalarm. Det er positivt, da røgalarmer forskellige steder i boligen øger chancerne markant for tidlig alarmering, og det giver en ekstra sikkerhed for, at man har en røgalarm, som virker. Undersøgelsen viser, at andelen af røgalarmer i husstande med kun én beboer er noget lavere end i husstande med flere. Det er uheldigt, da risikoen for dødsbrande er Krav i nybyggeri I forbindelse med nye brandbestemmelser har Folketinget besluttet, at alle nyopførte boliger pr. 1. december i år skal forsynes med røgalarmanlæg, som skal være tilsluttet boligens almindelige strømforsyning og have batteribackup. Selv om reglen kun omfatter nye boliger, vil kravet formentlig åbne for et udbud af de mere driftssikre nettilsluttede røgalarmanlæg også for eksisterende boliger. Der vil dog fortsat i mange år være et stort behov for batteridrevne røgalarmer, som er langt billigere at installere end de nettilsluttede. Uanset røgalarmer bør man dog altid forebygge mod, at brand overhovedet kan opstå for eksempel ved, at man udviser omtanke i forbindelse med tobaksrygning samt brug af levende lys og elektrisk udstyr. Især i etageboliger bør man desuden være opmærksom på risikoen på påsatte brande og herunder begrænse adgangen til brændbart materiale i opgange, kældre og på lofter. 20

CFPA. Brandteknisk diplomuddannelse

CFPA. Brandteknisk diplomuddannelse Brandteknisk diplomuddannelse Brandteknisk diplomuddannelse Virksomhedens brandsikkerhed fra A til Z Har du som sikkerheds- eller arbejdsleder ansvar for, at brandsikkerheden altid er i orden? Arbejder

Læs mere

1. udgave, 1. oplag Juni 2011 Udgivet af DBI. < 2, 5 m. 1200,0 m². 10,0 m. Brandsikring af småhuse

1. udgave, 1. oplag Juni 2011 Udgivet af DBI. < 2, 5 m. 1200,0 m². 10,0 m. Brandsikring af småhuse 1. udgave, 1. oplag Juni 2011 Udgivet af DBI < 2, 5 m 1200,0 m² 10,0 m Brandsikring af småhuse Signaturforklaring REI 60 A2-s1,d0 [BS-bygningsdel 60] REI 60 [BD-bygningsdel 60] REI 30 [BD-bygningsdel 30]

Læs mere

CFPA. Brandteknisk diplomuddannelse

CFPA. Brandteknisk diplomuddannelse CFPA Brandteknisk diplomuddannelse CFPA Brandteknisk diplomuddannelse Virksomhedens brandsikkerhed fra A til Z Har du som sikkerheds- eller arbejdsleder ansvar for, at brandsikkerheden altid er i orden?

Læs mere

SKS system, Kvalitetsledelsessystemer. Brandsikringsanlæg. Mads Risgaard Knudsen

SKS system, Kvalitetsledelsessystemer. Brandsikringsanlæg. Mads Risgaard Knudsen SKS system, Kvalitetsledelsessystemer og Brandsikringsanlæg Mads Risgaard Knudsen Den gode idé og de gode viljers magt i forbindelse med Stik og hugfaste krav Sikkerhedsstyrelsens (SIK) retningslinjer

Læs mere

Erhvervs- og Byggestyrelsen

Erhvervs- og Byggestyrelsen Erhvervs- og Byggestyrelsen Vejledning om brandsikring af fritliggende enfamiliehuse, helt eller delvist sammenbyggede enfamiliehuse, sommerhuse og campinghytter samt dertil hørende småbygninger 22. december

Læs mere

Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Uddannelsestilbud på DBI

Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Uddannelsestilbud på DBI Uddannelsestilbud på DBI DFPB Side1 Brandteknisk diplomuddannelse CFPA The European Confederation of Fire Protection Associations Kursus 2004 (5 x 3 dage) Modul 1. Modul 2. Modul 3. Modul 4. Modul 5. Passiv

Læs mere

Nye håndbøger fra DBI

Nye håndbøger fra DBI Nye håndbøger fra DBI Torsdag d. 3. november 2011 Brian V. Jensen bvj@dbi-net.dk Tlf. 61201663 Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Dias 1 / 2011 / Passiv Brandsikring Ny håndbog om småhuse Behov,

Læs mere

En række mulige opbygninger af enfamiliehuse, der vil kunne opfylde de overordnede funktionskrav i kapitel 5 BR 08

En række mulige opbygninger af enfamiliehuse, der vil kunne opfylde de overordnede funktionskrav i kapitel 5 BR 08 Bilag 5 En række mulige opbygninger af enfamiliehuse, der vil kunne opfylde de overordnede funktionskrav i kapitel 5 BR 08 Vedrørende 5.1 Generelt I bilaget er angivet en række mulige opbygninger af enfamiliehuse,

Læs mere

DBI PRØVNING OG CERTIFICERING. Branddøre Nuværende og kommende regler. Christina Hald Jonny Christensen

DBI PRØVNING OG CERTIFICERING. Branddøre Nuværende og kommende regler. Christina Hald Jonny Christensen DBI PRØVNING OG CERTIFICERING Branddøre Nuværende og kommende regler Christina Hald Jonny Christensen Fakta om DBI Uafhængig non-profit virksomhed, der arbejder på kommercielle vilkår inden for brand og

Læs mere

DBI retningslinie 003

DBI retningslinie 003 3. udgave Juli 2009 Udgivet af Dansk Brandog sikringsteknisk Institut Automatiske brandsikringsanlæg DBI retningslinie 003 Certificering af systemer og systemdele til automatiske brandsikringsanlæg DBI

Læs mere

DBI retningslinje 001

DBI retningslinje 001 4. udgave August 2013 Udgivet af DBI Byggedata, opdateret 7. april 2014 Brandsikringsanlæg DBI retningslinje 001 Godkendelse af firmaer til projektering, installation, service og vedligehold af brandsikringsanlæg

Læs mere

Følg kravene til brandsikkerhed ved varmt arbejde

Følg kravene til brandsikkerhed ved varmt arbejde Følg kravene til brandsikkerhed ved varmt arbejde Alle virksomheder, der får udført varmt arbejde, skal leve op til en række sikkerhedskrav. Kravene er enkle og forhindrer mange meningsløse ildebrande,

Læs mere

Forsikring & Pension

Forsikring & Pension Amaliegade 10, 1256 København K, Tlf. 33 43 55 00, www.forsikringenshus.dk Forlaget Forsikring, Varenr. 19 550 000/April 2005 April 2005 Vejledning om reaktion ved alarm fra indbrudsalarmanlæg Indholdsfortegnelse

Læs mere

Sag: IO99999. Inspektionssted: Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Jernholmen 12 2650 Hvidovre Per Hansen. Kontaktperson:

Sag: IO99999. Inspektionssted: Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Jernholmen 12 2650 Hvidovre Per Hansen. Kontaktperson: Sag: Inspektionssted: Kontaktperson: IO99999 Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Jernholmen 12 2650 Hvidovre Per Hansen Inspektør: Deltog ved besøget: Telefon: Besøg aflagt den: Rapportdato: Jesper

Læs mere

Energistyrelsen er blevet informeret om, at der kan være problemer med overholdelse af reglerne for røg- og varmeudsugningsventilatorer.

Energistyrelsen er blevet informeret om, at der kan være problemer med overholdelse af reglerne for røg- og varmeudsugningsventilatorer. 25. januar 2013 Side 1 Energistyrelsen informerer om brandventilation Energistyrelsen er blevet informeret om, at der kan være problemer med overholdelse af reglerne for røg- og varmeudsugningsventilatorer.

Læs mere

Amaliegade 10, 1256 København K, tlf. 33 43 55 00, www.forsikringenshus.dk. Kravspecifikationer certificering af AIA-installatørvirksomheder

Amaliegade 10, 1256 København K, tlf. 33 43 55 00, www.forsikringenshus.dk. Kravspecifikationer certificering af AIA-installatørvirksomheder Amaliegade 10, 1256 København K, tlf. 33 43 55 00, www.forsikringenshus.dk Juli 2006 Kravspecifikationer certificering af AIA-installatørvirksomheder Indholdsfortegnelse 10 Forord 2 20 Det certificerende

Læs mere

Vilkår for Beredskabscenter Aalborgs modtagelse af alarmer fra brandsikringsanlæg

Vilkår for Beredskabscenter Aalborgs modtagelse af alarmer fra brandsikringsanlæg #BREVFLE Vilkår for Beredskabscenter Aalborgs modtagelse af alarmer fra brandsikringsanlæg 1. Anlægget 1.1 Et brandsikringsanlæg er et brandalarms-, gasalarms, sprinkler- eller slukningsanlæg, der er udført,

Læs mere

RØNDE BORGER- OG KULTURHUS

RØNDE BORGER- OG KULTURHUS RØNDE BORGER- OG KULTURHUS Dok. nr. 3176-005 Dato: 07.05.2014 RØNDE BORGER- OG KULTURHUS Side 1 af 6 Indholdsfortegnelse side 1.1 Beskrivelse af projektet... 2 1.2 Anvendelseskategorier... 2 1.3 Flugtvejs-

Læs mere

Sikringskatalog Kapitel 13 Vagtydelser

Sikringskatalog Kapitel 13 Vagtydelser Forsikring & Pension Januar 2014 Sikringskatalog Kapitel 13 Vagtydelser Forsikring & Pension Philip Heymans Allé 1 2900 Hellerup Tlf. 41 91 91 91 www.forsikringogpension.dk Indholdsfortegnelse 10 Indledning...

Læs mere

DBI s erfaringer med Teknisk bytte

DBI s erfaringer med Teknisk bytte v/ Ib Bertelsen master i brandsikkerhed, M.IDA Dias 1 / 2010-10-14 / DBI Hvad er tekniske bytter? - Eksisterer i realiteten ikke! - Der tages i stedet udgangspunkt i 1) funktionsbaserede brandkrav, 2)

Læs mere

Ib Bertelsen direktør master i brandsikkerhed, M.IDA

Ib Bertelsen direktør master i brandsikkerhed, M.IDA Ib Bertelsen direktør master i brandsikkerhed, M.IDA Danske Risikorådgivere Hvorfor have fokus på sikkerheden i opførelsesfasen? Danske Risikorådgivere Brandsikring i byggeriets opførelsesfase Fokus på

Læs mere

DFPB-møde om funktionsbaserede brandkrav

DFPB-møde om funktionsbaserede brandkrav DFPB-møde om funktionsbaserede brandkrav Jørgen Larsen Chefingeniør TopCenter i Ballerup Udstillings- og informationscenter for skadeforebyggelse og sikring. Demonstration af aktive og passive sikringsforanstaltninger.

Læs mere

Tilslutningsdeklaration for modtagelse af automatiske alarmer

Tilslutningsdeklaration for modtagelse af automatiske alarmer Tilslutningsdeklaration for modtagelse af automatiske alarmer Dato: 22. august 2014 Ringsted Kommune Brandvæsen Anlægsejer: Rønnedevej 11 4100 Ringsted CVR-nr.: Installationsadresse: Tel.: +45 57 62 65

Læs mere

Vejledning om opstilling af plasttanke med brandfarlige væsker

Vejledning om opstilling af plasttanke med brandfarlige væsker Vejledning om opstilling af plasttanke med brandfarlige væsker Beredskabsstyrelsen 17. september 2007 BRS sagsnr.: 2007/000863 BRS sagsnr.: 2007/000863 Indholdsfortegnelse: 1. INDLEDNING... 2 2. VILKÅR

Læs mere

TIL HÅNDVÆRKEREN Regler og instrukser når du arbejder for Hillerød Kommune

TIL HÅNDVÆRKEREN Regler og instrukser når du arbejder for Hillerød Kommune TIL HÅNDVÆRKEREN Regler og instrukser når du arbejder for Hillerød Kommune SIDE 2 AF 8 VELKOMMEN SOM HÅNDVÆRKER I HILLERØD KOMMUNE Hillerød Kommune tilstræber et højt niveau for arbejdsmiljø, miljø, risikostyring,

Læs mere

Perfekt lydanlæg. Det perfekte lydanlæg findes ikke! Det skal skabes i tæt samspil!

Perfekt lydanlæg. Det perfekte lydanlæg findes ikke! Det skal skabes i tæt samspil! Perfekt lydanlæg Det perfekte lydanlæg findes ikke! Det skal skabes i tæt samspil! Lyd præger vores hverdag. Uanset hvor vi opholder os, er vi omgivet af lyd. Når vi bliver transporteret, køber ind, hygger,

Læs mere

XFlow. Vandtågesystem. Til landapplikationer. Fire Fighting

XFlow. Vandtågesystem. Til landapplikationer. Fire Fighting XFlow Vandtågesystem Til landapplikationer Fire Fighting XFlow Vandtågesystem Spar tid, plads og penge... og red liv, hvis uheldet er ude der er masser af fordele ved et XFlow Vandtågesystem XFlow er et

Læs mere

Bygningsreglementets funktionskrav

Bygningsreglementets funktionskrav Bygningsreglementets funktionskrav Brandtekniske begreber Baggrunden for bygningsreglementets funktionsskrav Brandtekniske begreber Ofte støder I på underlige koder i de forskellige brandtekniske vejledninger,

Læs mere

BETINGELSER FOR HADERSLEV BRAND OG REDNINGS MODTAGELSE AF ALARMER

BETINGELSER FOR HADERSLEV BRAND OG REDNINGS MODTAGELSE AF ALARMER BETINGELSER FOR HADERSLEV BRAND OG REDNINGS MODTAGELSE AF ALARMER 1. Anlægget 1.1 Et brandsikringsanlæg er et brandalarm-, gasalarm-, sprinkleranlæg eller slukningsanlæg, der er udført, kontrolleret og

Læs mere

dokumentation. Det har medført, at der installeres flere aktive brandsikringsanlæg. flere anlæg i hver bygning, og anlæggene

dokumentation. Det har medført, at der installeres flere aktive brandsikringsanlæg. flere anlæg i hver bygning, og anlæggene oktober 213 FOREBYGGELSESSTAFET BRANDVÆSEN Oktober 213 Master-projekt Af Erik Weinreich DTU-projekt med fokus på samspillet mellem forskellige sikringsanlæg Funktionalitetsundersøgelse af sammenkoblede

Læs mere

På den sikre side. Vi arbejder for at sikre liv og værdier

På den sikre side. Vi arbejder for at sikre liv og værdier På den sikre side Vi arbejder for at sikre liv og værdier DBI et videncenter for sikring og sikkerhed DBI - Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut er Danmarks videncenter for sikring og brandsikkerhed.

Læs mere

Varmepumpefabrikantforeningen

Varmepumpefabrikantforeningen Varmepumpefabrikantforeningen Sekretariat Åboulevard 7, 1. tv. 1635 København V Telefon: 3539 4344 Telefax: 3535 4344 VPF@varmepumpefabrikantene.dk www.varmepumpefabrikanterne.dk Fælles betingelser 1 for

Læs mere

Sikringskatalog Kapitel 12 Nøglebokse

Sikringskatalog Kapitel 12 Nøglebokse Forsikring & Pension Januar 2014 Sikringskatalog Kapitel 12 Nøglebokse Forsikring & Pension Philip Heymans Allé 1 2900 Hellerup Tlf. 41 91 91 91 www.forsikringogpension.dk Indholdsfortegnelse 10 Indledning...

Læs mere

Aarhus Brandvæsen Marts 2012 Retningslinje

Aarhus Brandvæsen Marts 2012 Retningslinje Aarhus Brandvæsen Marts 2012 Retningslinje Bestemmelser for Automatiske brandbeskyttelsesanlæg Der skal til Aarhus Brandvæsen, Tilsyn og Myndighed, fremsendes ansøgning om tilladelse (se i øvrigt bilag

Læs mere

Mekanisk Sikring. UDGANGSPUNKTET er MEKANISK SIKRING. Mekanisk Sikring

Mekanisk Sikring. UDGANGSPUNKTET er MEKANISK SIKRING. Mekanisk Sikring Mekanisk Sikring UDGANGSPUNKTET er MEKANISK SIKRING Mekanisk Sikring FYSISKE værn mod INDBRUD Mekaniske sikringsforanstaltninger er fysiske værn mod indbrud. Hvert år bliver der begået op mod 100.000 indbrud

Læs mere

Gastekniske Dage 2011. Michael Strøm Kierulff a/s METALBESTOS

Gastekniske Dage 2011. Michael Strøm Kierulff a/s METALBESTOS Michael Strøm Kierulff a/s METALBESTOS CE mærkning og brandsikring i henhold til Byggevaredirektivet og Bygningsreglementet BR10 Emnet er opdelt således: 1. CE mærkning iht. Byggevaredirektivet (CPD) 2.

Læs mere

Banenorm BN1-173-1. Vedligeholdelse af rumslukningsanlæg i teknikrum

Banenorm BN1-173-1. Vedligeholdelse af rumslukningsanlæg i teknikrum Udgivet 18.09.2009 Overordnet ansvar: Steen P. Kristensen Ansvar for indhold: Karsten Dupont Ansvar for fremstilling: Mette Weiglin Johansson Vedligeholdelse af rumslukningsanlæg i teknikrum Banenorm BN1-173-1

Læs mere

Proceduren Proceduren for en given vare eller varetype fastlægges ud fra:

Proceduren Proceduren for en given vare eller varetype fastlægges ud fra: Forudsætning for CE-mærkning En fabrikant kan først CE-mærke sit produkt og dermed få ret til frit at sælge byggevaren i alle EU-medlemsstater, når fabrikanten har dokumenteret, at varens egenskaber stemmer

Læs mere

Tv-overvågning (TVO)

Tv-overvågning (TVO) Tv-overvågning (TVO) Kravspecifikation Certificering af TVO-installationsvirksomheder Indholdsfortegnelse 10 Forord side 2 20 Krav til certificeringsorganet side 2 30 Krav til installationsvirksomheden

Læs mere

Velkommen til Medlemsmøde i

Velkommen til Medlemsmøde i Medlemsmøde d. 7.marts 2011. Velkommen til Medlemsmøde i Ny viden om CE-mærkning og se som de første den nye kampagne: Luk hullet. 1 Medlemsmøde i Passiv brandsikring Program (14:00) Velkomst Velkomst

Læs mere

Program. 09:30 Velkomst, kaffe og introduktion til dagens prøvninger. 10:00 Den første brandprøvning gennemføres (herefter skal ovnen køle af)

Program. 09:30 Velkomst, kaffe og introduktion til dagens prøvninger. 10:00 Den første brandprøvning gennemføres (herefter skal ovnen køle af) Afholdelse af åben brandprøvning Onsdag d. 11. december 2013 hos DBI InnoBYG og udviklingsprojektet Brand og Byggematerialer Kontakt: DBI - Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut, Brian V. Jensen, bvj@dbi-net.dk,

Læs mere

Concilias. Uvildig sikringsrådgivning. Referat af møde i standardiseringsudvalget i. CENELEC TC79/WG1 i Paris 11. og 12.

Concilias. Uvildig sikringsrådgivning. Referat af møde i standardiseringsudvalget i. CENELEC TC79/WG1 i Paris 11. og 12. Referat af møde i standardiseringsudvalget i CENELEC TC79/WG1 i Paris 11. og 12. marts 2014 Deltagene lande med i alt 17 deltagere: Irland, Finland, Sverige, Norge, England, Tyskland, Tjekkiet, Frankrig,

Læs mere

Garager og carporte m.v. Bygningsreglement for småhuse 1998

Garager og carporte m.v. Bygningsreglement for småhuse 1998 Garager og carporte m.v. Bygningsreglement for småhuse 1998 Forord Bygningsreglement for småhuse (småhusreglementet), der trådte i kraft den 15. september 1998, indeholder i afsnit 11 bestemmelser for,

Læs mere

I alle 3. Rumsikring.

I alle 3. Rumsikring. Hvad hedder de 3 hovedsikringsområder inden for sikringsteknik? Perimetersikring, skalsikring og rumsikring. Hvilket sikringsområde hører et hegn til? Perimetersikring. Hvilket sikringsområde hører en

Læs mere

ER DIT HJEM EN TRYG BASE?

ER DIT HJEM EN TRYG BASE? Alarm & Sikring Side 1 Alarm & Sikring ApS ER DIT HJEM EN TRYG BASE? OGSÅ NÅR DU ER UDE AF HUSET...? Alarm & Sikring Side 2 WWW.ALARM-OG-SIKRING.DK TLF: 70 20 50 85 VI SKABER TRYGGE RAMMER FOR DIG OG DIN

Læs mere

Inspektionsrapport. Brandalarmanlæg. Plejehjemmet Kløvervangen Kløvervangen 31 8541 Skødstrup. Sag: IB03530

Inspektionsrapport. Brandalarmanlæg. Plejehjemmet Kløvervangen Kløvervangen 31 8541 Skødstrup. Sag: IB03530 INSP Reg. nr. 9019 Inspektionsrapport Brandalarmanlæg Plejehjemmet Kløvervangen Kløvervangen 31 8541 Skødstrup Inspektion udført: 2013-12-12 Rapport udstedt: 2013-12-19 Inspektør: Benny Henningsen Inspektionsafdelingen

Læs mere

Brandtætning af el-installationer

Brandtætning af el-installationer Brandtætning af el-installationer Udarbejdet af: Se Esben Pretzmann og Ole Thestrup lukke huller Se mere på www.brandsikker.dk 1 Selv en stor brand kan komme igennem et lille hul Branden udvikler sig i

Læs mere

OASIS. Alarmsystem. OASIS Alarm - den ideelle sikring af virksomhed og hjem. OASIS Meget mere end et trådløst alarmsystem

OASIS. Alarmsystem. OASIS Alarm - den ideelle sikring af virksomhed og hjem. OASIS Meget mere end et trådløst alarmsystem OAI Alarmsystem OAI Alarm - den ideelle sikring af virksomhed og hjem OAI Meget mere end et trådløst alarmsystem OAI giver dig sikkerhed og tryghed En OAE af sikkerhed Et OAI alarmsystem er den ideelle

Læs mere

Vi forstår at passe på dig

Vi forstår at passe på dig SPECIALTILB Alarmpakke (Dansikring Di UD kr. 995 rects normalp ris kr. 2.495) og fra kr. 299 i månedligt se rviceabonnement inkl. installatio n foretaget af pr ofessionel alarmmontør og gratis sikkerhedstjek

Læs mere

Jablotron OASIS alarmpakke trådløs (868 MHz) alarmpanel og trådløse sensorer

Jablotron OASIS alarmpakke trådløs (868 MHz) alarmpanel og trådløse sensorer Landsbylauget har indhentet et forslag til en tyverialarm fra Hjortteknik i Fløng. Hej Michael eklager den lange ventetid. Her er tilbud på et på alarmanlæg som kan udvides efter behov. Vedhæftet er datablad

Læs mere

BETINGELSER FOR MODTAGELSE AF ALARMER

BETINGELSER FOR MODTAGELSE AF ALARMER BETINGELSER FOR MODTAGELSE AF ALARMER HØJE-TAASTRUP BRANDVÆSEN Indhold er i overensstemmelse med standardbetingelser udarbejdet i samarbejde mellem Foreningen af KOMMUNALE BEREDSKABSCHEFER og 1. ANLÆGGET

Læs mere

Tagdækninger. MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser. MK 6.00/002 8. udgave Januar 2014. Telefon 45 76 20 20. Telefax 45 76 33 20

Tagdækninger. MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser. MK 6.00/002 8. udgave Januar 2014. Telefon 45 76 20 20. Telefax 45 76 33 20 MK 6.00/002 8. udgave Januar 2014 Tagdækninger MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser ETA-Danmark A/S Kollegievej 6 DK-2920 Charlottenlund Telefon 45 76 20 20 Telefax 45 76 33 20 Forudsætninger... 3

Læs mere

Hvordan ser byggesagsbehandling ud fra bygherres/rådgivers side?

Hvordan ser byggesagsbehandling ud fra bygherres/rådgivers side? byggesagsbehandling ud fra bygherres/rådgivers side? Frederikke Ekstrand Schmidt COWI Fire 1 24 SEPTEMBER 2014 HVORDAN SER BYGGESAGSBEHANDLING UD Frederikke Ekstrand Schmidt Akademiingeniør og Master i

Læs mere

DEFINITIONER FANE 010. Definitioner

DEFINITIONER FANE 010. Definitioner FANE 010 Definitioner Forsikring & Pension Amaliegade 10 1256 København K Tlf. 33 43 55 00 Fax 33 43 55 01 fp@forsikringogpension.dk www.forsikringogpension.dk SIDE 7 SEPTEMBER 2008 Definitioner AIA-anlæg

Læs mere

Alm. Brand. Forebyg og begræns brandskader

Alm. Brand. Forebyg og begræns brandskader Alm. Brand Forebyg og begræns brandskader Forebyg brandskader i din virksomhed Brandsikkerhed Indfør et fyraftenseftersyn for at sikre, at branddøre er lukket og sikringssystemer virker. Hold flugtveje

Læs mere

Vejledning Stigrør og trykforøgeranlæg

Vejledning Stigrør og trykforøgeranlæg 2013 Vejledning Stigrør og trykforøgeranlæg Denne Vejledning er udarbejdet i samarbejde mellem Aalborg, Odense, Aarhus og Københavns beredskaber. Anders Brosbøl Beredskabscenter Aalborg 31-05-2013 18.

Læs mere

En guideline for myndigheder

En guideline for myndigheder Rudersdal Hørsholm Brandvæsen Forebyggende afdeling En guideline for myndigheder Drift, kontrol og vedligeholdelse af funktionsbaseret byggeri Guideline nr. 2 1. udgave juli 2009 Rudersdal Hørsholm Brandvæsen

Læs mere

Kan virksomheden overleve en omfattende brand?

Kan virksomheden overleve en omfattende brand? Kan virksomheden overleve en omfattende brand? Brandtabsberegner Medlemsmøde Passiv Brandsikring 7. marts 2011 Ivan Langmach Jacobsen Om Brandtabsberegner Hvorfor har vi lavet programmet? Når der i dag

Læs mere

Tillæg 4 til Bygningsreglement 1995

Tillæg 4 til Bygningsreglement 1995 1 Tillæg 4 til Bygningsreglement 1995 Erhvervs- og Boligstyrelsen Tillæg 4 til Bygningsreglement 1995 3 I Bygningsreglementet, der trådte i kraft den 1. april 1995, med tillæg 1, der trådte i kraft den

Læs mere

Århus Brandvæsen Tilsyn og Myndighed Århus Kommune . % &%'(& ' !" #+,! ---! #

Århus Brandvæsen Tilsyn og Myndighed Århus Kommune . % &%'(& ' ! #+,! ---! # Århus Brandvæsen Tilsyn og Myndighed Århus Kommune. % $%#!!#&/' ( &%'(& ' )*!" #+,! ---! # Der skal til Århus Brandvæsen, Tilsyn og Myndighed, fremsendes ansøgning om tilladelse (se i øvrigt bilag B) til

Læs mere

Pas på familien og hjemmet med Europas mest populære privatalarm!

Pas på familien og hjemmet med Europas mest populære privatalarm! Pas på familien og hjemmet med Europas mest populære privatalarm! Velkommen til det opkoblede smarte hjem. Smarte tjenester til familien og hjemmet. Forestil dig et alarmsystem, der kan slukke for kaffemaskinen,

Læs mere

Godkendelse af firmaer til projektering, installation, service og vedligehold af brandsikringsanlæg

Godkendelse af firmaer til projektering, installation, service og vedligehold af brandsikringsanlæg DBI retningslinje 001, 4. udgave, April 2012 Udgivet af Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Brandsikringsanlæg Godkendelse af firmaer til projektering, installation, service og vedligehold af brandsikringsanlæg

Læs mere

Vejledning 31. Brandtætninger. Brandtætning af gennembrydninger for installationer. Brandteknisk

Vejledning 31. Brandtætninger. Brandtætning af gennembrydninger for installationer. Brandteknisk 2. udgave April 2005 Udgivet af Dansk Brandog sikringsteknisk Institut Brandtætninger Brandteknisk Vejledning 31 Brandtætning af gennembrydninger for installationer Indholdsfortegnelse Indledning.......................................

Læs mere

AMU-kurser Alarm- og sikringsteknik

AMU-kurser Alarm- og sikringsteknik AMU-kurser Alarm- og sikringsteknik AIA-AUTOMATISKE INDBRUDSALARMANLÆG sikringsanlæg 1 & 2 10 dage Installation adressérbare sikringsanlæg 5 dage 44038 5 dage Design af anlæg 44039 5 dage Sikringsanlæg

Læs mere

Aalborg den 8. januar 2009.

Aalborg den 8. januar 2009. Beredskabsstyrelsen Center For Forebyggelse Fuldmægtig Bo Andersson Datavej 16 3460 Birkerød Aalborg den 8. januar 2009. Høringssvar til udkast til Bekendtgørelse om driftsmæssige forskrifter for hoteller

Læs mere

DBI retningslinje 002

DBI retningslinje 002 DBI retningslinje 002 5. udgave August 2013 Udgivet af DBI Brandsikringsanlæg Certificering af personer til projektering, installation, service og vedligehold af brandsikringsanlæg DBI. Eftertryk kun med

Læs mere

Generelt om sikkerhed i Frederikshavn Forsyning A/S

Generelt om sikkerhed i Frederikshavn Forsyning A/S Generelt om sikkerhed i Frederikshavn Forsyning A/S Instruktion til medarbejdere samt håndværkere, konsulenter og andre, som arbejder for Frederikshavn Forsyning A/S Sikkerhedsregler i Frederikshavn Forsyning

Læs mere

Amaliegade 10, 1256 København K, tlf. 33 43 55 00, www.forsikringenshus.dk

Amaliegade 10, 1256 København K, tlf. 33 43 55 00, www.forsikringenshus.dk Amaliegade 10, 1256 København K, tlf. 33 43 55 00, www.forsikringenshus.dk Oktober 2007 Mekanisk indbrudssikring kravspecifikationer til brug for certificering af virksomheder Indholdsfortegnelse (klikbar)

Læs mere

Vi gør Danmarks bygninger brandsikre

Vi gør Danmarks bygninger brandsikre Vi gør Danmarks bygninger brandsikre En holdning til brandsikre bygninger Imprex er i dag en af Danmarks absolut førende virksomheder inden for professionel passiv brandsikring af bygninger. Vi fungerer

Læs mere

VA-Bekendtgørelsen. Leon Buhl Teknologisk Institut

VA-Bekendtgørelsen. Leon Buhl Teknologisk Institut VA-Bekendtgørelsen Leon Buhl Teknologisk Institut Godkendelser BR10 2012 BR 10 kap. 8.4.1 Generelt Stk. 6 Fabriksfremstillede produkter, der indgår i eller tilsluttes vandinstallationer, skal for så vidt

Læs mere

Kronborg Sikring...når sikkerhed og tryghed går op i en højere enhed FIRMAPROFIL

Kronborg Sikring...når sikkerhed og tryghed går op i en højere enhed FIRMAPROFIL Kronborg Sikring...når sikkerhed og tryghed går op i en højere enhed FIRMAPROFIL 1 2 Kronborg Sikring Firmaprofil Udvikling af sikring til fremtiden Det er vores klare mål at være firmaet, der sætter niveauet

Læs mere

Mærkernes betydning for installatøren (og alle andre)

Mærkernes betydning for installatøren (og alle andre) Mærkernes betydning for installatøren (og alle andre) Manden på podiet Birger T. Christiansen VVS-konsulent Bygningsingeniør, speciale vvs Medlem af diverse udvalg og netværk, herunder hos Dansk Standard,

Læs mere

Gode & brandsikre tage

Gode & brandsikre tage Gode & brandsikre tage Vers. 27102014 Introduktion Hvor mennesker bor vil der altid opstå brande det kan næsten ikke undgås. Brande er tragiske for dem der rammes. Heldigvis spreder branden sig ofte ikke

Læs mere

Tv-overvågning (TVO) Kravspecifikation

Tv-overvågning (TVO) Kravspecifikation Tv-overvågning (TVO) Kravspecifikation Certificering af TVO-installatørvirksomheder Indholdsfortegnelse 10 Forord side 2 20 Krav til certificeringsorganet side 2 30 Certificeringens gyldighedsområde side

Læs mere

Tyverialarm. i privat beboelse. Det Kriminalpræventive Råd. Det Kriminalpræventive Råd

Tyverialarm. i privat beboelse. Det Kriminalpræventive Råd. Det Kriminalpræventive Råd Overvejer du at anskaffe en tyverialarm, kan du få nogle gode råd i denne pjece. Tyverialarm i privat beboelse Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19, 2. sal 2600 Glostrup E-mail: dkr@crimprev.dk www.crimprev.dk

Læs mere

DBI Retningslinje 002. Brandsikringsanlæg. Certificering af personer til projektering, installation, service og vedligehold af brandsikringsanlæg

DBI Retningslinje 002. Brandsikringsanlæg. Certificering af personer til projektering, installation, service og vedligehold af brandsikringsanlæg DBI Retningslinje 002 Brandsikringsanlæg Certificering af personer til projektering, installation, service og vedligehold af brandsikringsanlæg 5. udgave 1 Forord Revisionen af DBI Retningslinje 002 Certificering

Læs mere

VEJLEDNING Tagkonstruktioner med udvendig isolering af EPS Brandmæssige forhold

VEJLEDNING Tagkonstruktioner med udvendig isolering af EPS Brandmæssige forhold VEJLEDNING Tagkonstruktioner med udvendig isolering af EPS Brandmæssige forhold I overensstemmelse med: Bygningsreglement 1995 Tekniske forskrifter Indholdsfortegnelse Generelt Brandkam og brandkamserstatning.

Læs mere

ORDFORKLARING. Indhold. Alfabetisk ordliste 2. Låsekasser 7. Låsedele 9. Låsesystemer 11

ORDFORKLARING. Indhold. Alfabetisk ordliste 2. Låsekasser 7. Låsedele 9. Låsesystemer 11 Indhold Alfabetisk ordliste 2 Låsekasser 7 Låsedele 9 Låsesystemer 11 1 Alfabetisk ordliste AIA-anlæg (Automatiske IndbrudsAlarmanlæg) Skafor-godkendt er et elektronisk overvågningsanlæg, der automatisk

Læs mere

Falck Kursus Giv dine medarbejdere mulighed for individuel udvikling

Falck Kursus Giv dine medarbejdere mulighed for individuel udvikling Vil du vide mere? Ring til Falck på telefon 7010 2031-2 Falck Erhverv, Trindsøvej 4-10, 8000 Århus C, E-mail: erhverv@falck.dk www.falck.dk/erhverv www.prinfodjurs.dk Tel. +45 86 48 36 33 Falck Kursus

Læs mere

Pålidelighed af automatiske brandalarmanlæg (ABA-anlæg)

Pålidelighed af automatiske brandalarmanlæg (ABA-anlæg) Pålidelighed af automatiske brandalarmanlæg (ABA-anlæg) DBI Report 2012 Version: 01 Statistisk analyse af ABA-anlæg inspiceret 2011 Rolf Knudsen 1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse... 2 2 Baggrund...

Læs mere

Guide: Sådan sikrer du dit hus med elektronik

Guide: Sådan sikrer du dit hus med elektronik Guide: Sådan sikrer du dit hus med elektronik Havde du indbrud hen over julen? Eller skal du ud nytårsaften, og er du utryg ved at efterlade huset alene? Der findes masser af teknologi, der kan hjælpe

Læs mere

Aarhus Brandvæsen 2012. Vejledning om Udførelse af brandteknisk drift- og vedligeholdelsesplan

Aarhus Brandvæsen 2012. Vejledning om Udførelse af brandteknisk drift- og vedligeholdelsesplan Aarhus Brandvæsen 2012 Vejledning om Udførelse af brandteknisk drift- og vedligeholdelsesplan Indhold Indledning... 3 1. Generelle oplysninger... 5 2. Organisering og ansvarsfordeling... 6 2.1 Ejer/lejers

Læs mere

Ikke-bærende vægge. MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser. MK 6.00/010 8. udgave Januar 2014. Telefon 45 76 20 20. Telefax 45 76 33 20

Ikke-bærende vægge. MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser. MK 6.00/010 8. udgave Januar 2014. Telefon 45 76 20 20. Telefax 45 76 33 20 MK 6.00/010 8. udgave Januar 2014 Ikke-bærende vægge MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser ETA-Danmark A/S Kollegievej 6 DK-2920 Charlottenlund Telefon 45 76 20 20 Telefax 45 76 33 20 Forudsætninger...

Læs mere

efteruddannelse Bygningsreglementet Efterisolering Energibehov/Be10 Fugt Fundering Lydisolering Radonsikring Tilgængelighed Vandinstallationer

efteruddannelse Bygningsreglementet Efterisolering Energibehov/Be10 Fugt Fundering Lydisolering Radonsikring Tilgængelighed Vandinstallationer Bygningsreglementet Efterisolering Energibehov/Be10 Fugt Fundering Lydisolering Radonsikring Tilgængelighed Vandinstallationer efteruddannelse HørsHolm, lyngby, odense & Vejle Vinter/forår 2012 bygningers

Læs mere

GE Security. GE Security sikkerhedssystemer Comfort serien: CS275 / CS375

GE Security. GE Security sikkerhedssystemer Comfort serien: CS275 / CS375 GE Security GE Security sikkerhedssystemer Comfort serien: CS275 / CS375 Sikkerhed, der giver ro i sindet Comfort serien er meget mere end blot et almindeligt alarmsystem. Det er et sikkerhedssystem med

Læs mere

BRAND & SIKRING. Tema: Nye brandbestemmelser

BRAND & SIKRING. Tema: Nye brandbestemmelser Nr. 2 Juni 2004 DBI Regler vendes på hovedet I gang med nye brandkrav Sådan udføres brandadskillelser ITV-branchen skal certificeres Boligbrande kostede mange liv Medlemskab med muligheder Tema: Nye brandbestemmelser

Læs mere

STOP TYVEN PÅ FÅ SEKUNDER MED EN TÅGEKANON. Hvad man ikke kan se, kan man ikke stjæle! www.protect.dk

STOP TYVEN PÅ FÅ SEKUNDER MED EN TÅGEKANON. Hvad man ikke kan se, kan man ikke stjæle! www.protect.dk STOP TYVEN PÅ FÅ SEKUNDER MED EN TÅGEKANON Hvad man ikke kan se, kan man ikke stjæle! www.protect.dk Uskadelig for it-udstyr, inventar m.m. Den»tørre«tåge er fuldstændig uskadelig for it-udstyr, maskiner,

Læs mere

Sikringskatalog Kapitel 2 Sikring, overvågning & strategi

Sikringskatalog Kapitel 2 Sikring, overvågning & strategi Forsikring & Pension Januar 2014 Sikringskatalog Kapitel 2 Sikring, overvågning & strategi Forsikring & Pension Philip Heymans Allé 1 2900 Hellerup Tlf. 41 91 91 91 www.forsikringogpension.dk Indholdsfortegnelse

Læs mere

Sociale medier b2b. nye veje til salg

Sociale medier b2b. nye veje til salg Sociale medier b2b nye veje til salg 1 FORORD VELKOMMEN TIL ANALYSEN De sociale medier får stigende betydning for vores kommunikation og deling af viden. Det smitter af på erhvervslivet og skaber nye forretningsmuligheder.

Læs mere

Garager og carporte m.v. Bygningsreglement 2010

Garager og carporte m.v. Bygningsreglement 2010 Garager og carporte m.v. Bygningsreglement 2010 Forord Bygningsreglementet, der trådte i kraft december 2010, indeholder bestemmelser for, hvordan der kan opføres garager, carporte, udhuse, drivhuse og

Læs mere

Remote Video Solutions. fremtidens sikkerhedsløsninger

Remote Video Solutions. fremtidens sikkerhedsløsninger Remote Video Solutions fremtidens sikkerhedsløsninger Remote Video Solutions fremtidens sikkerhedsløsning Forøg dit sikkerhedsniveau ved at kombinere intelligent videoovervågning med vagtsomme vagtoperatører

Læs mere

Simpelt tyveri eller Kode 12 angreb?

Simpelt tyveri eller Kode 12 angreb? Simpelt tyveri eller Kode 12 angreb? kopiering tilladt med kildeangivelse Network Indledning Langt de fleste låse i større etage- eller parcelhusbyggerier, er så nemme for indbrudstyve at åbne, at de reelt

Læs mere

Remote Video Solutions. fremtidens sikkerhedsløsninger

Remote Video Solutions. fremtidens sikkerhedsløsninger Remote Video Solutions fremtidens sikkerhedsløsninger Remote Video Solutions fremtidens sikkerhedsløsning Forøg dit sikkerhedsniveau ved at kombinere intelligent videoovervågning med vagtsomme vagtoperatører

Læs mere

DANSK BRAND- OG SIKRINGSTEKNISK INSTITUTS RETNINGSLINIE 001

DANSK BRAND- OG SIKRINGSTEKNISK INSTITUTS RETNINGSLINIE 001 26-10 2011 4/0120-0100-0689 /GRH, ASJ PUNKT 2: RÅDSMØDE 26. OKTOBER 2011 DANSK BRAND- OG SIKRINGSTEKNISK INSTITUTS RETNINGSLINIE 001 KONKURRENCE- OG FORBRUGERSTYRELSEN ERHVERVS- OG VÆKSTMINISTERIET INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

HJÆLPEGUIDE NÅR ULYKKEN ER SKET... 1 Driftsmæssige forskrifter for hoteller med videre, plejeinstitutioner, forsamlingslokaler,

HJÆLPEGUIDE NÅR ULYKKEN ER SKET... 1 Driftsmæssige forskrifter for hoteller med videre, plejeinstitutioner, forsamlingslokaler, HJÆLPEGUIDE NÅR ULYKKEN ER SKET... 1 Driftsmæssige forskrifter for hoteller med videre, plejeinstitutioner, forsamlingslokaler, undervisningslokaler, daginstitutioner og butikker NÅR SKADEN ER SKET Denne

Læs mere

CE-mærkning af facader. Ansvar og opgaver Kort fortalt

CE-mærkning af facader. Ansvar og opgaver Kort fortalt CE-mærkning af facader. Ansvar og opgaver Kort fortalt Hovedregler: Alle facader skal CE-mærkes efter DS/EN 13830. Alle vinduer skal CE-mærkes efter DS/EN 14351-1. Om det er en facade eller et vindue,

Læs mere

Garanti for kvalitet og pålidelighed

Garanti for kvalitet og pålidelighed Garanti for kvalitet og pålidelighed Mange års erfaring B. Schrøder i Holsted er i dag en moderne virksomhed med en lang historie. Firmaet blev oprindeligt grundlagt i 1923 af Frederik Schrøder og senere

Læs mere

Godkendelse af firmaer til projektering, installation, service og vedligehold af brandsikringsanlæg

Godkendelse af firmaer til projektering, installation, service og vedligehold af brandsikringsanlæg DBI retningslinje 001, 4. udgave, marts 2013 Udgivet af Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Brandsikringsanlæg Godkendelse af firmaer til projektering, installation, service og vedligehold af brandsikringsanlæg

Læs mere