KVALITETSVURDERING AF DANMARKS TEKNISKE MUSEUM

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KVALITETSVURDERING AF DANMARKS TEKNISKE MUSEUM"

Transkript

1 KVALITETSVURDERING AF DANMARKS TEKNISKE MUSEUM 2013

2 INDHOLDSFORTEGNELSE INTRODUKTION TIL KULTURSTYRELSENS KVALITETSVURDERING... 2 DANMARKS TEKNISKE MUSEUM... 4 Nøgletal i 2011/ KULTURSTYRELSENS SAMLEDE VURDERING... 5 KVALITETSVURDERINGENS FOKUSOMRÅDER... 5 Arbejdsgrundlag, organisation, ledelse... 5 Ressourcegrundlag... 8 Forskning Formidling Indsamling Registrering Bevaring FREMTID KVALITETSVURDERINGSBESØGET PÅ DANMARKS TEKNISKE MUSEUM BILAG 1: FORSKNINGSEVALUERING

3 INTRODUKTION TIL KULTURSTYRELSENS KVALITETSVURDERING Kvalitetsvurderinger er en del af Kulturstyrelsens arbejde med at understøtte en kvalitativ og professionel udvikling af museerne og deres opgavevaretagelse. Kulturstyrelsen skal sikre, at museerne lever op til museumsloven samt de mål og standarder, der følger af politiske målsætninger for museumsområdet og samfundsudviklingen generelt. Gennem de sidste ti år er der gennemført en række udredninger, analyser og undersøgelser, som på forskellig vis har sigte på udvikling af kvalitet, og som bidrager til at sætte standarder for museernes virksomhed. Det drejer sig om udredningen om bevaring af kulturarven fra 2003 (bevaringsplanen), udredning om museernes formidling fra 2006 (formidlingsplanen), forskningsstrategien for Kulturministeriets område fra 2008, digitalisering af kulturarven fra 2008, den internationale evaluering af den arkæologiske virksomhed fra 2010, den national undersøgelse af museernes brugere, Kulturministeriets anbefalinger for god ledelse af selvejende kulturinstitutioner fra 2011 og Kulturministeriets digitaliseringsstrategi fra Disse udredninger, analyser og undersøgelser indgår i Kulturstyrelsens kvalitetsvurderinger af de statsanerkendte museer. Læs mere om kvalitetsvurderinger på Kulturstyrelsens hjemmeside: under museer/museumsdrift/kvalitetsvurderinger. Kvalitetsvurderingen indeholder Kulturstyrelsens anbefalinger til museet samt en beskrivelse og vurdering af de forhold, der danner baggrund for anbefalingerne. Kvalitetsvurderingen giver museets kommunale tilskudsydere en viden om det enkelte museums virksomhed og de rammer, museet arbejder i. Vurderingsgrundlag Kulturstyrelsens grundlag for at kvalitetsvurdere de statsanerkendte museer består af to dele: For det første museernes indberetninger til Kulturstyrelsen, herunder bl.a. museets vedtægter, regnskab, årsberetning og arbejdsplan samt museets indberetning til Kulturstyrelsens museumsstatistik: Danske museer i tal. Desuden indgår kvalitetsvurderingsmødet på museet med deltagelse fra museets bestyrelse og hovedtilskudsyder, der ofte er museets hjemkommune. Museets forskning vurderes på baggrund af en faglig evaluering foretaget af det relevante faglige råd under Kulturstyrelsen. Der indgår tillige en ekstern sagkyndig vurdering af bevaringsforholdene for museets samling. Den sagkyndige vurdering er indhentet af museet som led i kvalitetsvurderingen. Kulturstyrelsen vurderer på ovenstående grundlag museets opgavevaretagelse og samlede virksomhed i forhold til fire kategorier: 2

4 Meget tilfredsstillende Tilfredsstillende Ikke helt tilfredsstillende Ikke tilfredsstillende Kulturstyrelsens vurdering og anbefalinger samles i en rapport, der bilagt forskningsevalueringen sendes til museet og museets hovedtilskudsyder. Opfølgning Museet skal inden for tre måneder efter modtagelsen af rapporten fremlægge en plan for, hvordan det vil følge op på Kulturstyrelsens anbefalinger. Kulturstyrelsen skal godkende opfølgningsplanen. 1 år efter godkendelse af opfølgningsplanen gennemføres et opfølgningsmøde mellem museet og Kulturstyrelsen. Museet skal forud for opfølgningsmødet redegøre for status i museets arbejde med opfølgningen. Kvalitetsvurderingen forventes afsluttet efter opfølgningsmødet. 3

5 DANMARKS TEKNISKE MUSEUM Danmarks Tekniske Museum er et statsanerkendt museum med landsdækkende ansvar inden for nyere tids kulturhistorie. Ansvarsområdet er den teknologiske og industrielle udvikling i Danmark. Museet er stiftet af Industriforeningen og af Haandværkerforeningen i Kjøbenhavn i 1911 og statsanerkendt i Museet er en selvejende institution med hjemsted i Helsingør. Staten er museets offentlige hovedtilskudsyder. Kulturstyrelsen kvalitetsvurderede museet i Kvalitetsvurderingsrapporten kan læses her under museer/museumsdrift/kvalitetsvurderinger. Nøgletal i 2012 Museet havde brugere i Museets samlede omsætning var 10,6 mio. kr. i Museet rådede over 16 fastansatte årsværk, heraf 3 videnskabelige årsværk i

6 KULTURSTYRELSENS SAMLEDE VURDERING Nærværende kvalitetsvurderingsrapport følger op på kvalitetsvurderingen af Danmarks Tekniske Museum fra 2006 og gør status for udviklingen og kvaliteten af museets arbejde. Det er Kulturstyrelsens samlede vurdering, at museets opgavevaretagelse er tilfredsstillende. Der er fulgt op på en række forhold, der blev påpeget i kvalitetsvurderingsrapporten fra 2006, herunder på forsknings- og registreringsområdet. På formidlingsområdet har museet fortsat et tilfredsstillende kvalitativt niveau, hvor der målrettet arbejdes med udvikling af differentieret formidling, brug af forskellige formidlingsformer, nye medier mv. Museet har fortsat en række udfordringer særligt på bevaringsområdet. Herudover er spørgsmålet om evt. ombygning af den eksisterende museumsbygning eller helt ny placering af museet stadig aktuelt og uafklaret. Endelig er det Kulturstyrelsens indtryk, at der fortsat er et potentiale for en skærpelse og prioritering af museets faglige fokus inden for ansvarsområdet. KVALITETSVURDERINGENS FOKUSOMRÅDER Arbejdsgrundlag, organisation, ledelse Arbejdsgrundlag Danmarks Tekniske Museum har gennem årene optaget en række væsentlige museale samlinger og museumsinstitutioner, herunder Den Teknologiske Samling fra Polyteknisk Læreanstalt, Historisk Teknisk Samling, H.C. Ørsted Samlingen, Dansk Industrimuseum, den kommunikationshistoriske samling Tage Schouboe Museet, Patentdirektoratets modelsamling, den flyvehistoriske samling Danmarks Flyvemuseum, den redningshistoriske samling Museum for Zone-Redningskorpset og Ellehammer-samlingen. Desuden har museet løbende, som led i sin forskning og formidling, aktivt indsamlet genstande til belysning af sit brede ansvarsområde. Danmarks Tekniske Museum har således overtaget væsentlige dele af samlingerne fra det nedlukkede Danmarks Vej- og Bromuseum. Kulturstyrelsen opfordrede til i kvalitetsvurderingen fra 2006, at der skulle ske en præcisering af museets ansvarsområde. Museet ønskede på daværende tidspunkt at forskyde vægten i sit ansvarsområde fra de teknologiske pionergerninger til industrisamfundets kulturhistorie. Styrelsen påpegede væsentligheden i fortsat at fastholde den teknologiske innovation og dennes samfundsmæssige betydning som det sammenfattende perspektiv i museets arbejde. I 2007 fik museet nye vedtægter, hvor det landsdækkende ansvarsområde er præciseret til følgende: Den teknologiske og industrielle udvikling i Danmark og dennes betydning i et kulturelt, samfundsmæssigt og internationalt perspektiv. Museet skal herunder belyse væsentlige træk af den infrastrukturelle udvikling med særlig vægt på vejtrafik, luftfart og elektronisk kommunikation. 5

7 Museets faglige arbejde har på dette grundlag med succes udmøntet sig i en højere grad af fokus på teknologiudviklingens kulturelle og sociale kontekst og dens samfundsmæssige betydning. Der er imidlertid gennem de senere år en række andre statsanerkendte kulturhistoriske museer landet over, der har skærpet deres faglige fokus og profil på industriens og industrisamfundets kulturhistorie. Dette bør give anledning til, at også Danmarks Tekniske Museum inden for det vedtægtsbestemte ansvarsområde overvejer at indkredse de særegne aspekter og emnefelter, der kan bidrage til at tydeliggøre museets faglige fokus og profil. En sådan indkredsning vil ligeledes kunne bidrage til at sætte yderligere ramme og retning for museets faglige opgavevaretagelse (indsamling, bevaring, forskning og formidling) og målrette ressourceanvendelsen. Det er i denne sammenhæng fortsat Kulturstyrelsens indstilling, at fokus på innovation og nybrud inden for den teknologiske og industrielle udvikling og dennes samfundsmæssige betydning er yderst relevant. Museet har formuleret et strategisk grundlag for den samlede virksomhed i form af mission og vision. Museets mission er udtrykt i det vedtægtsbestemte ansvarsområde. Museets vision er at være den førende danske kulturinstitution inden for industri- og teknologihistorien i bred forstand og gennem reflekteret indsamling, forskning på internationalt niveau og et varieret og professionelt formidlingstilbud at sætte nutiden i perspektiv. Det gøres ved at skabe og præsentere relevant viden samtidig med, at der fokuseres på den gode oplevelse for hele familien. Minimum danskere om året skal have glæde af museets tilbud ved at besøge museet, mens minimum én ud af 10 danskere skal have mødt eller hørt om museet på nettet, i aviser, ved out-reach-tiltag o.l. Museet har ikke - udover i arbejdsplanen - nedskrevet en overordnet strategi for sin samlede virksomhed, hvor museets organisation og ressourcegrundlag sættes i relation til det faglige arbejde.. Organisation Museet er en selvejende institution med en bestyrelse og et repræsentantskab. Museet er herudover organiseret i en faglig afdeling, administration og skoletjeneste. Til museet er desuden tilknyttet tre venneforeninger; Teknisk Museums Venner, Flyvemuseets Venner og Zone-Redningskorpsets Venner. Foreningerne har tilsammen godt medlemmer. Ledelse I kvalitetsvurderingsrapporten fra 2006 opfordrede Kulturstyrelsen til, at der ved sammensætning af museets bestyrelse skete en afvejning af forholdet mellem antallet af medlemmer udpeget af særlige interesseforeninger og medlemmer udpeget med museets samlede virksomhed for øje. En vis afvejning er fundet sted med revision af museets vedtægter i 2007, så museets bestyrelse i dag består af syv medlemmer. To medlemmer udpeges af Danmarks Tekniske Museums stiftere, hhv. Dansk Industri og Haandværkerforeningen i Kjøbenhavn. Ét medlem udpeges af Danmarks Tekniske Universitet. Ét 6

8 medlem udpeges af Helsingør Kommune (af kommunalbestyrelsens midte) og tre medlemmer vælges af og blandt museets repræsentantskab. Knap 60 institutioner, myndigheder, foreninger og virksomheder er udpegningsberettigede til museets repræsentantskab. Hensigten med repræsentantskabet er at skabe et bredt fagligt netværk og kontaktflade for museet udadtil. Bestyrelsen består i øjeblikket af syv mænd. Gennemsnitsalderen i bestyrelsen er 66 år. Museet oplyser, at tre bestyrelsesmedlemmer er udpeget på baggrund af særlige professionelle kompetencer. Det er museets vurdering, at bestyrelsen aktuelt, samlet set, rummer relevante og nødvendige kompetencer i forhold til museets drift og udvikling. Bestyrelsens sammensætning er bestemt i museets vedtægter, der dog ikke beskriver kriterier for medlemmernes professionelle kompetencer. Kulturstyrelsen konstaterer, at hovedparten af bestyrelsens medlemmer fortsat synes at repræsentere interessentforhold. Kulturministeriet udsendte i 2011 publikationen God ledelse i selvejende kulturinstitutioner med en række anbefalinger. Baggrunden for anbefalingerne er stigende krav til ledelsen af kulturinstitutioner. Anbefalingerne skal styrke bestyrelser og direktioner i forhold til at løfte de ledelsesmæssige opgaver og det ansvar, som loven og bekendtgørelsen pålægger dem samt understøtte, at tilskudsmodtagere løser offentligt finansierede opgaver professionelt, kompetent og effektivt. Kulturministeriets mål med anbefalingerne er, at kulturinstitutionernes ledelse sætter sig ind i anbefalingerne og tager dem i anvendelse med de nødvendige tilpasninger til institutionens forhold. Bestyrelsen og museets direktion har i 2011 og 2012 forholdt sig til ministeriets anbefalinger, hvilket foreløbig har resulteret i en ny forretningsorden for bestyrelsen. Museet oplyser, at bestyrelsen løbende vil drøfte, hvilke kompetencer bestyrelsen skal råde over. Det er tilfredsstillende: - at museet har præciseret sit vedtægtsbestemte ansvarsområde - at museet forholder sig til Kulturministeriets anbefalinger om god ledelse, herunder løbende vil drøfte relevante kompetencer for bestyrelsen. Det er ikke helt tilfredsstillende: - at museet ikke har en overordnet strategi for den samlede virksomhed - at hovedparten af bestyrelsens medlemmer fortsat synes at repræsentere interessentforhold og kun tre bestyrelsesmedlemmer bevidst er udpeget på baggrund af professionelle kompetencer. Kulturstyrelsen anbefaler: - at museet overvejer yderligere indkredsning af de særegne aspekter og emnefelter inden for ansvarsområdet, der kan bidrage til at tydeliggøre museets faglige fokus og profil 7

9 - at museet med afsæt i mission og vision udarbejder en strategi for sin samlede virksomhed, der sikrer sammenhæng mellem museets arbejdsgrundlag, faglige opgavevaretagelse og ressourcemæssige rammer. Strategien bør omfatte målsætninger for den faglige opgavevaretagelse (forskning, formidling, indsamling, registrering, bevaring og arbejdet med den faste kulturarv) samt en beskrivelse af prioriteringen i de organisatoriske og ressourcemæssige forhold mv. - at museet fortsat prioriterer en professionalisering af bestyrelsen, herunder har fokus på relevante kompetencer frem for interessentforhold ved sammensætning af bestyrelsen - at museet tilstræber en højere grad af ligestilling i sammensætningen af bestyrelsen. Ressourcegrundlag Økonomi Museets samlede indtægter i 2012 var 10,6 mio. kr. Indtægterne fordeler sig således: Tilskud fra staten Tilskud fra kommune Ikke offentligt tilskud Egen indtjening 6,2 mio. kr. 0,8 mio. kr. 2,4 mio. kr. 1,2 mio. kr. Museets samlede ikke-statslige tilskud udgør 3,2 mio. kr. i Museets egen indtjening genereres hovedsageligt ved entré samt ved café- og kioskvirksomhed. Museets egenkapital udgør 36,7 mio. kr. Der er dog ikke tale om likvide midler, idet langt hovedparten skyldes friværdi i museets bygninger. Knap 10 mio. kr. udgør langsigtede gældsforpligtelser (prioritetsgæld). Bygninger Museet råder over m 2 bygninger til udstillinger, administration, magasin, værksted mv. samt ca. 1,5 ha. udenomsarealer på Fabriksvej i Helsingør. Bygningerne er opført til industriformål, men indrettet til museumsbrug. Herudover råder museet over m 2 magasin opført til museumsformål på den nærliggende Ole Rømers Vej samt et m 2 stort fjernmagasin i en halbygning i Ferle (20 km. fra museet). Museet ejer bygningerne og udenomsarealerne på Fabriksvej og på Ole Rømers Vej. Fjernmagasinet er et lejemål med kort opsigelsesvarsel (1 år). Museets samlede udgifter til bygningsdrift og -vedligehold udgjorde i 2012 ca. 17 % af museets samlede budget svarende til 1,6 mio. kr. Det er museets vurdering, at det umiddelbare potentiale for reduktion af udgifter til bygningsdrift og vedligehold ligger i at afvikle fjernmagasinet. Den beregnede friværdi i 8

10 museets egne bygninger kan ikke forventes at kunne realiseres i fuld skala ved evt. salg af bygningerne. p.g.a. det aktuelle ejendomsmarked Museet har siden 2002 arbejdet på indretning og forbedring af udstillingsbygningen på Fabriksvej. Kulturministeriet bevilgede i ,0 mio. kr. til projektet. Museet skønner, at ca. 5,5 mio. kr. af denne bevilling fortsat er uforbrugt. Museet har i 2010 fået udarbejdet et prospekt for ombygning af faciliteterne på Fabriksvej. Det samlede anlægsbudget herfor er mio. kr. Projektet er ikke finansieret. En række fonde har mundtligt tilkendegivet opbakning til projektet. I foråret 2012 besluttede Siemens at fraflytte sin produktion fra bygningerne i det tidligere Helsingør Værft. Bygningerne er i dag ejet af Helsingør Kommune. Dette har åbnet for overvejelser om en evt. flytning af museet hertil frem for en ombygning på Fabriksvej. Ombygningsprojektet er derfor midlertidigt sat i bero og afventer udfaldet af museets sonderinger vedr. Siemens-bygningen. En flytning hertil er umiddelbart attraktiv, dels grundet beliggenheden ved Kulturværftet, dels fordi museet forventer, at der vil kunne indgås en udgiftsneutral lejeaftale. Uanset valg af projekt ombygning eller flytning har museet behov for, at den resterende del af Kulturministeriets bevilling fortsat står til museets rådighed. Personale I 2012 rådede museet over 16 fastansatte årsværk, heraf tre videnskabelige medarbejdere. Museet anslår, at 7,3 årsværk udføres af frivillige. Museet har udarbejdet retningslinjer for det ulønnede personales (frivillige) arbejde. Det er meget tilfredsstillende: - at museet har så stor opbakning med mange frivillige tilknyttet. Det er tilfredsstillende: - at museet har et bæredygtigt økonomisk ressourcegrundlag - at museet har udarbejdet retningslinjer for det frivillige arbejde. Det er ikke helt tilfredsstillende: - at museet anvender 17 % af budgettet til drift af en bygningsmasse, der kun delvist er egnet til museumsformål - at under 1/5 af museets fastansatte er videnskabelige medarbejdere. Kulturstyrelsen anbefaler: - at museet arbejder for at nedbringe udgifter til bygningsdrift og vedligehold, bl.a. ved afvikling af fjernmagasiner - at museet fortsat arbejder for at tilvejebringe egnede bygninger til museumsvirksomheden 9

11 - at museet prioriterer ansættelse af fagligt videnskabeligt personale, der kan bidrage til at varetage og udvikle de museumsfaglige opgaver. Forskning Museet er forpligtet til at forske inden for sit ansvarsområde og stille sin viden til rådighed for omverdenen. I kvalitetsvurderingen fra 2006 blev museets forskningsproduktion i perioden evalueret. Af evalueringen fremgik, at der var tale om et beskedent publiceringsniveau, overvejende i egen årbog, og med begrænset forskningsmæssig substans. Kulturstyrelsen opfordrede til at fokusere undersøgelses- og forskningsvirksomheden samt etablere forskningsmæssigt samarbejde med universitetsverdenen. Som led i kvalitetsvurderingen 2013 har museet indsendt sine forskningspublikationer fra de seneste fire kalenderår med henblik på en forskningsevaluering. Museet har indsendt to monografier, tre artikler publiceret i videnskabelige tidsskrifter, 14 artikler fra museets årbog samt en jubilæumsbog, et konferencepaper (upubliceret), en rapport (upubliceret) og et temanummer af et medlemsblad. Materialet viser bevågenhed om et vidt spektrum af emner med en bred fordeling inden for ansvarsområdet. Fire af de indsendte publikationer karakteriseres som forskning efter det almene forskningsbegreb. De to upublicerede værker vurderes at udtrykke forskning. De øvrige publikationer karakteriseres som hovedsaglig formidling. Det fremgår af forskningsevalueringen, at museet har tilvejebragt forskning af god standard, og at den samlede produktion på trods af dets begrænsede omfang afspejler et til tider ambitiøst niveau. Det bemærkes tillige, at museet med sit konferencepaper har bidraget til et velanskrevet internationalt forskningsforum. Endelig konstateres det, at forskningen hovedsagligt er produceret af én (tidligere) medarbejder ved museet samt en tilkøbt projektmedarbejder. Museets forskningsprojekter gennemføres i videst muligt omfang i samarbejde med andre museer og vidensinstitutioner. Museet indgår i relevante faglige netværk med museer og universiteter nationalt og internationalt. Det er museets mål for forskningen, at der skal gennemføres mindst ét større projekt om året, at forskningen skal være på internationalt niveau og publiceres i monogratier eller fagfællebedømte artikler samt, at der skal ske en opkvalificering af det faglige personale bl.a. ved et ph.d. projekt. Mål og indsatser for forskningen er angivet i museets arbejdsplan. Kulturstyrelsen konstaterer, at der siden kvalitetsvurderingen i 2006 er sket en udvikling i museets forskningsindsats, bl.a. i form af øget differentiering i publikationstyper og publiceringssteder, øget samarbejde og netværksdannelse med universiteter samt øget fokus på niveau. Der synes dog fortsat at være et potentiale for udvikling, særligt i forhold til forskningsindsatsens omfang. 10

12 Det er meget tilfredsstillende: - at museet bedriver forskning, der lever op til det almene forskningsbegreb - at museets forskningsindsats resulterer i produktion af differentierede typer af publikationer publiceret i nationale og internationale fagfællebedømte medier. Det er tilfredsstillende: - at museet samarbejder og indgår i netværk med andre institutioner nationalt og internationalt om sin forskning - at museet har ambitiøse mål for forskningens niveau og udvikling. Kulturstyrelsen anbefaler: - at museet indarbejder sin forskningsplan (mål og indsatser for forskningen) som en del af en overordnet strategi for den samlede virksomhed. Dette med henblik på at sikre sammenhæng mellem mål for den faglige opgavevaretagelse, organisation og ressourcer. Forskningsplanen bør omfatte overvejelser om bl.a. forskningsproduktion, -niveau og udvikling, herunder tilvejebringelse og fastholdelse af ressourcer (personalemæssige og økonomiske) til forskning, forskningssamarbejder, publicering, kompetenceudvikling mv. - at museet prioriterer at have tilstrækkeligt videnskabeligt personale, der har tid og mulighed for at forske. Formidling Museet er forpligtet til at formidle sit ansvarsområde for omverdenen. Gennem formidling bringer museet sin viden i spil i forhold til brugerne og det omgivende samfund. I kvalitetsvurderingsrapporten fra 2006 anerkendes museet for sin vidtfavnende formidlingsindsats med differentierede typer af aktiviteter i og uden for museet, målrettet forskellige brugergrupper, og brug af varierede formidlingsformer. Kulturstyrelsen henstillede bl.a. til opbygning af nye (basis)udstillinger /indretning af museumsbygningen, øget formidling af de ældre samlinger samt til opmærksomhed omkring balance mellem indsats og ressourceanvendelse. Museet arbejder fortsat med en stadig kvalitativ udvikling af museets samlede formidlingsvirksomhed. Differentieret formidling med brug af varierede formidlingsformer og formidlingsgreb, herunder eksperimenterende brug af nye medier (3D, billede, lyd, film mv.), levendegørelse og brugerinddragelse. Omfattende aktivitetsniveau, undervisningstilbud og produktion af populærvidenskabelig formidling. I museets faste udstillinger er der lagt vægt på at formidle teknologiudviklingen med centrale nedslag, repræsentative fortællinger, mange aspekter af hverdagens teknikker (genkendelig hverdagsteknologi), paradigmeskift inden for den teknologihistoriske udvikling, den teknologiske udviklings anvendelse i andre sammenhænge, ikoner i dansk teknologisk opfindelse mv. Museer søger at perspektivere udvik- 11

13 lingen til konteksten, herunder belyse sammenhængen med den generelle samfundsmæssige udvikling. Der er tillige lagt vægt på, at teknikken kan vises i brug. Der er ingen sammenhængende fortælling/rød tråd gennem de faste udstillinger. Museet har arbejdet med at definere det faglige fokus, det ønsker at anlægge på de mange forskellige samlinger, der er optaget i museet gennem tiden. Således er der fx i museets formidling af redningshistorien lagt vægt på at belyse redningskorpsene generelt og deres sammenhæng med den samfundsmæssige og tekniske udvikling frem for på en snæver historie om redningsteknologi. Med samme hensigt er der i udstillingen tilstræbt en adskillelse mellem civil og militær luftfart. Der synes fortsat særligt på flyområdet at være et formidlingsmæssigt potentiale i at tydeliggøre den faglige optik på samlingerne, som museet gerne vil dele med brugerne. Med tanke på museets ansvarsområde er det f.eks. ikke åbenlyst klart, hvorfor et amerikansk militærfly er museets opløftede vartegn. En tydeligere retning og stringens i udstillingerne vil kunne bidrage positivt til formidlingen af særligt luftfartens historie både hvad angår den tekniske innovation og den samfundsmæssige betydning. De åbne udstillingsrum adskilles af afgrænsede særudstillingssektioner og arbejdende værksteder, der giver god variation i formidlingen. Medlemmer af museets støtteforening og venneforeninger bidrager til museets formidlingsarbejde, bl.a. som guider i udstillingerne, i de arbejdende værksteder og med udflugter og foredrag. Museets skoletjeneste er funderet i et formaliseret samarbejde med undervisningssektoren og har gennem årene opbygget et bredt netværk lokalt med kommunens Pædagogiske Udviklingscenter, børnekulturkonsulent, lærere mv. Der er stor aktivitet i museets skoletjeneste. I 2012 var der 151 skoleklasser fra grundskolen, 11 fra ungdomsuddannelserne og 7 fra andre uddannelser, der benyttede museets undervisningstilbud. Et stort udvalg af undervisningstilbud, koordineret med læreplaner og trinmål, er tilgængelig på museets hjemmeside og E-museum. Museets skoletjeneste tilbyder desuden lærerkurser og pædagogiske temadage. Skoletjeneste evaluerer og udvikler løbende de eksisterende tilbud og har fokus på at udvikle nye, differentieret de forskellige alderstrin og med brug af nye medier. Museets hjemmeside er overskuelig, og med brugerinddragende elementer. Museet havde i 2012 knap unikke besøg på hjemmesiden. Museet er aktiv på de sociale medier med en opdateret facebook profil og tilstede på YouTube. I 2012 havde museet brugere. Museet har ikke fået genereret en brugerrapport for 2012 med Den Nationale Brugerundersøgelse, idet museet ikke har indsamlet tilstrækkeligt med spørgeskemaer (kun 46 skemaer er indsamlet i 2012 mod 338 i 2011). I 2011 viste Den Nationale Brugerundersøgelse bl.a., at den samlede vurdering af museumsoplevelsen fulgte landsgennemsnittet. Undersøgelsen viste også, at museet blev vurderet over landsgennemsnittet for så vidt angår egnethed for børn og muligheden for at deltage aktivt. Hvad angår brugersammensætningen var der flere mænd end kvinder, færre 12

14 unge end landsgennemsnittet, brugere fortrinsvis fra Danmark, heraf færrest fra egen kommune. På næsten alle parametre i undersøgelsen er der sket et fald fra 2010 til Det er museets oplevelse, at interessen blandt publikum for at indgå i brugerundersøgelser er stærkt faldende. Besvarelsesprocenten på Danmarks Tekniske Museum har været stødt faldende over årene, og er nu så lav, at signifikansen på materialet er for dårlig. Museet indgår i en række relevante samarbejder og netværk nationalt og internationalt om udvikling af sin formidling. Mål og indsatser for formidlingen er angivet i museets arbejdsplan. Det er meget tilfredsstillende: - at museet fortsat arbejder med udvikling af sin formidling - at museets formidling er omfattende og differentieret med brug af varierede og eksperimenterende formidlingsformer, herunder i forhold til nye medier, levendegørelse og brugerinddragelse. - at museets skoletjeneste er så velfungerende og benyttes i så stort omfang. Det er tilfredsstillende: - at museet indgår i relevante samarbejder og netværk nationalt og internationalt om udvikling af sin formidling. Det er ikke helt tilfredsstillende: - at museet ikke har indsamlet tilstrækkeligt med spørgeskemaer til deltagelse i Den Nationale Brugerundersøgelse. Kulturstyrelsen anbefaler: - at museet sikrer deltagelse i Den Nationale Brugerundersøgelse med henblik på at tilvejebringe større viden om museets brugere, og disses ønsker og forventninger til museet. Brugerundersøgelsens resultater bør være et nyttigt værktøj for museet i forhold til den videre udvikling og differentiering af museets formidlingsindsats - at museet fortsætter sit arbejde med udvikling af en differentieret og varieret formidling - at museet indarbejder sin formidlingsplan (mål og indsatser for formidlingen) som en del af en overordnet strategi for den samlede virksomhed - at museet overvejer, hvorledes museets faglige fokus kan tydeliggøres og skabe højere grad af sammenhæng og stringens i de faste udstillinger. 13

15 Indsamling Museet er forpligtet til systematisk at indsamle genstande og anden dokumentation inden for sit vedtægtsbestemte ansvarsområde. Indsamlingen skal være restriktiv og udspringe af museets forskning. I kvalitetsvurderingsrapporten fra 2006 noterede Kulturstyrelsen sig, at museet gennem tiden har accessioneret en række samlinger, som er skabt ud fra specifikke interesser. Styrelsen påpegede behovet for at overveje relationen til museets ansvarsområde ved evt. ny accession af større samlinger. Styrelsen pegede i denne sammenhæng særligt på det tidligere Flyvemuseums samling og inddeponerede genstande fra Flyvevåbenets Historiske Samling, og opfordrede til at klargøre, hvilke genstande museet betragter som uundværlige for belysning af den civile luftfarts historie. Museet blev ligeledes opfordret til at aftale en arbejdsdeling med Nationalmuseet og andre museer med henblik på koordineret indsamling. Endelig kvitterede styrelsen for museets indsamlingspolitik. I 2012 omfattede museets samling genstande. Samme år indsamlede museet 140 genstande. Museets indsamlingspolitik sætter rammerne for en aktiv og faglig reflekteret indsamlingspraksis, der er tæt knyttet til museets forskning og formidling. Museet har klart afgrænset det genstands- og emnemæssige fokus for samlingstilvæksten. Et genstandsudvalg med repræsentation af det museumsfaglige personale afholder ugentlige møder om status og tilvækst for samlingen. Museet koordinerer sin indsamling med andre museer, herunder bl.a. Statens Forsvarshistoriske Museum, Energimuseet, Landbrugsmuseet, søfartsmuseerne og Jernbanemuseet. Museet har igangsat en systematisk gennemgang af samlingen med henblik på udskillelse af genstande og med henblik på at sikre sammenhæng mellem genstand, placering og registrering (jf. afsnit om bevaring). Det er tilfredsstillende: - at museet har en nedskrevet indsamlingspolitik, der sikre sammenhæng mellem museets forskning, formidling og indsamling - at museet har etableret en procedure, hvor det museumsfaglige personale systematisk fører en aktiv og faglig reflekteret indsamlingspraksis - at museet koordinerer sin indsamling med andre museer. Kulturstyrelsen anbefaler: - at museet fortsætter sin aktive og restriktive indsamlingspraksis - at museet fortsætter den kritiske gennemgang af samlingerne m.h.p. at identificere og udskille de genstande, der savner den fornødne forsknings- eller formidlingsmæssige værdi for varetagelsen af ansvarsområdet. 14

16 Registrering Museet er forpligtet til at registrere og indberette sin samling til de centrale kulturarvsregistre: Museernes Samlinger og Kunstindeks Danmark (KID). Registreringen skal ske efter fastlagte standarder, der muliggør udveksling af data nationalt og internationalt. I kvalitetsvurderingsrapporten fra 2006 blev der påpeget et registrerings- og indberetningsefterslæb. Status er, at 99 % af museets samling er registreret i Regin og 95 % er indberettet til Museernes Samlinger. Museet er således ajour i sit registrerings- og indberetningsarbejde og følger sin handlingsplan for indberetning til de centrale kulturarvsregistre. Museet arbejder løbende på kvalificering af de eksisterende registreringer, herunder bl.a. digital genstandsfotografering. Museet benytter UDK-system (Universal Decimal Klasse) og ikke Dansk Dokumentation Standard ved registrering og klassificering af genstande, museumssager og samlesager. Museet oplyser, at UDKsystemet blev valgt, da det også benyttedes af tekniske universiteter og andre tekniske museer verden over. Museet angiver en museumsfaglig begrundelse for indsamlingen som en del af registreringen, og museet råder over personale med relevant registreringskompetence. Museet dokumenterer sin registreringspraksis og historik, men har ikke nedskrevne retningslinjer for sit registreringsarbejde. Det er meget tilfredsstillende: - at 99 % af museets samling er registreret og 95 % er indberettet til de centrale kulturarvsregistre. Det er tilfredsstillende: - at museet dokumenterer sin registreringspraksis og historik. Det er ikke helt tilfredsstillende: - at museet ikke har nedskrevne retningslinjer for sit registreringsarbejde. Kulturstyrelsen anbefaler: - at museet prioriterer fortsat at være ajour med registrerings- og indberetningsarbejdet - at museet udarbejder retningslinjer for sit registreringsarbejde. Bevaring Museet er forpligtet til at bevare sin samling for eftertiden. Bevaringsarbejdet består af såvel en præventiv som en udbedrende indsats i forhold til samlingens betydning lokalt, regionalt og nationalt samt samlingens forsknings- og formidlingsmæssige værdi. Bevaring omfatter i almindelighed museets magasinering, sikring, opsyn og konservering af samlingerne. 15

17 I kvalitetsvurderingen fra 2006 konstateres det, at museets bevaringsforhold ikke er optimale. Der bemærkes særligt dårlige klimaforhold i udstillingsbygning og magasiner. Det konstateres, at museets eksterne magasiner (et fjernmagasin i en lejet hal (Ferle) og et mindre magasin i en NESAtransformerstation) er under afvikling. Kulturstyrelsen konstaterer tillige, at dele af samlingen har været i ringe bevaringstilstand allerede på accessionstidspunktet (fx biler og cykler). Styrelsen henstiller til etablering af klimastyring, påpeger behov for samlingsgennemgang med henblik på udskillelse samt opfordrer til, at der etableres en konserveringsordning med et konserveringscenter og sammen med dette formulerer en prioriteret bevaringsplan. I dag har museet fortsat flere magasiner: Hovedmagasinet på Ole Rømers Vej samt et fjernmagasin i Ferle. Hertil kommer genstande/samlinger, der er opbevaret under uhensigtsmæssige forhold i museets bygning på Fabriksvej. Fjernmagasinet i NESA-bygningen har museet afviklet. Bevaringscenter Øst har i april 2013 udarbejdet en konserveringsfaglig vurdering af klima og bevaringsforhold i udstillingslokaler og magasiner. I vurderingen af udstillingsområdet konstateres det, at 100 % af udstillingsarealet er alarmeret for både tyveri og brand. Der er store klimaudsving både i temperatur og relativ fugtighed, idet den største del af udstillingsarealet er uopvarmet og bygningerne kun let isolerede. Der er vandbærende rørføringer og indvendige nedløbsrør. I 84 % af det samlede udstillingsareal er der dagslys kombineret med kunstlys. Endelig peges der på det uhensigtsmæssige i, at der i udstillingsområdet er arbejdende værksteder, hvilket afgiver støv. I vurderingen af magasinerne konstateres det, at der er store klimaudsving, pladsproblemer, snavsede samlinger, vandbærende rør uden installation af vandskadesikring samt dagslys i 100 % af magasinarealet. Med en enkelt undtagelse er der installeret brand- og tyverialarm-anlæg i alle udstillinger og magasiner.. Bevaringscenteret vurderer, at det vil være omkostningstungt at klimastyre såvel udstillingsarealet som magasinerne. Bevaringscenteret konstaterer, at museet ikke har haft bevaringsuddannet personale til at varetage det bevarings- og konserveringsmæssige tilsyn før Centeret bemærker, at museet bruger frivillige til at vedligeholde samlingen, og påpeger i den forbindelse behovet for også at benytte personale med konserverings- eller bevaringsfaglig indsigt i bevaringsarbejdet. Endelig konstaterer Bevaringscenteret, at museet i 2012 har anvendt ca. 0,3 mio. kr. til bevaringsarbejde svarende til 3 % af museets samlede budget. Museet oplyser, at de 0,3 mio. kr. alene dækker over materialeforbrug. Der er ikke medregnet løn og frivillige timer. Museet har været i forhandlinger med konserveringsafdelingen på Kulturmagasinet i Helsingborg om en konserveringsaftale. Der er ikke indgået aftale. Museet har for 2013 tilkøbt konserveringskvoter ved Bevaringscenter Øst svarende til 66 konserveringstimer. 16

18 Museet oplyser, at 65 % af samlingen er i formidlingsegnet tilstand og 20 % i stabiliseret tilstand. 10 % af samlingen er i behandlingskrævende tilstand og 5 % er i en svært skadet tilstand. Museet har ikke en nedskrevet prioriteret bevaringsplan. Museet har igangsat et oprydningsarbejde og etableret systematiske rutiner for sikring af sammenhæng mellem genstand, placering og registrering. Museet har endnu ikke gennemført/igangsat en samlet, systematisk samlingsgennemgang med henblik på udskillelse af genstande. Det er ikke tilfredsstillende: - at museet ikke har fulgt op på hovedparten af Kulturstyrelsens henstillinger vedrørende bevaringsforholdene fra kvalitetsvurderingsrapporten i 2006, herunder bl.a. at museet fortsat har uegnede bevaringsforhold, endnu ikke har afviklet de eksterne magasiner, og ikke har en samlet prioriteret plan for bevaringsarbejdet. Kulturstyrelsen anbefaler: - at museet fremskynder arbejdet med afvikling af de magasinlokaler, der er uegnede til formålet. - at museet med afsæt i Bevaringscenterets vurderingsrapport udarbejder en prioriteret plan for samlingens bevaring, herunder den præventive og den udbedrende bevaringsindsats - at museet - med afsæt i en prioriteret bevaringsplan - gennemfører en systematisk samlingsgennemgang med henblik på udskillelse i forhold til genstandenes forsknings- og formidlingsmæssige potentiale i forhold til ansvarsområdet. - at museet prioriterer de nødvendige ressourcer til bevaringsarbejdet. FREMTID Museet har ingen aktuelle planer om ændringer i museets status og virksomhed. Museet ser ikke sig selv som en integreret del af et evt. samlet museum i Nordsjælland. Museet har fortsat fokus på at indgå samarbejder med andre museer og institutioner. Den primære udfordring hvad angår museets fremtid er en afklaring og realisering af museets udviklingsplaner om enten ombygning af eksisterende museumsbygning eller ny placering for museet. 17

19 KVALITETSVURDERINGSBESØGET PÅ DANMARKS TEKNISKE MUSEUM Besøget på Danmarks Tekniske Museum fandt sted den 8. maj 2013 Fra museet deltog: Museumsdirektør Jens Breinegaard Museumsinspektør Marie Ørstedholm Bestyrelsesformand Jørgen Lindegaard Bestyrelsesmedlem Johannes Hecht-Nielsen, Borgmester Helsingør Kommune Fra Kulturstyrelsen: Chefkonsulent Kathrine Lehmann Konsulent Hans-Henrik Landert På kvalitetsvurderingsbesøget blev følgende steder besigtiget: Udstillinger, administration, magasin mv. på Fabriksvej (museets hovedadresse) Hovedmagasin på Ole Rømers Vej. 18

20 BILAG 1: FORSKNINGSEVALUERING Forskningsevaluering af Danmarks Tekniske Museum, Nyere Tid Vurderingen er foretaget af museumsinspektør, ph.d. Morten Pedersen, Nordjyllands Historiske Museum og museumsinspektør, seniorforsker, ph.d. Mikkel Venborg Pedersen, Nationalmuseet. Til vurderingen er indleveret følgende: 1. Jensen, Kristoffer & Louise K. Skyggebjerg: En kjolefabriks kamp for overlevelse, i: Erhvervshistorisk Årbog I alt 14 artikler publiceret i tre årgange afteknisk.museum.dk. Årbog ( ): Lauridsen, Torben: AviatikerenLéonDelagrage en fransk flypioner besøger Danmark (2008, s. 6-17) Burchardt, Jørgen: En rullende revolution ballondækkets historie (2008, s ) Skyggebjerg, Louise K.: En virksomhed med overlevelseskraft (2008, s ) Det er et andet kommunikationslandskab, vi sidder i teknologiske forandringer på kontoret (2009, s ) Tingenes Danmarkshistorie med støvsugeren som eksempel (2010, s. 6-21) Gyldendal, Michael: Hvad nu hvis? Eller: Da en kop Nescafé gjorde Hadsund til Danmarks svar på Detroit (2008, s ) Ungdommen og det tekniske museum 2.0 (2009, s ) Fra Pong til Wii (2010, s ) Ørstedholm, Marie: Hergé ville have elsket Kraka interview med ubådskonstruktør Peter Madsen (2009, s. 6-13) Hot spot samtiden på museum (2010, s ) Märcher, Michael: Den kgl. Mønt og dens første reduktionsmaskine (2009, s ) Jørgensen, Carsten: Michael Hansen og Store Bjørn (2009, s ) Werner, Henning: Fjernsyn på farten (2010, s ) Bjørnvig, Thore: Med Dannebrog i rummet Ørstedsatelitten og dansk national identitet (2010, s ) 3. Ørstedholm, Marie: Lige om hjørnet. 100 års elbilsprojekter i Danmark Upubliceret rapport sider samt dennes interviewbilag. 4. Zennaro, Maria & Malene C. Meldgaard: 100. Jubilæumsbog for Danmarks Tekniske Museum. Helsingør Jørgen Burchard: Stålets mænd: Det Danske Stålvalseværk Danmarks Tekniske Museum og Kulturbøger, Louise Skyggebjerg: Et nyt kommunikationslandskab nye teknologier i brug på kontoret, i: Tidsskrift for Arbejdsliv, 14. årg., nr. 3, Louise Skyggebjerg: Teknologi som forskelle: Et bud på en teoretisk ramme til brug for studier af teknologi og ledelse, i: Nord Nytt Nordisk Tidsskrift for etnologi og folkloristik 2009, nr. 106/

DANSKE MUSEER I TAL - oplysninger fra kalenderåret2012

DANSKE MUSEER I TAL - oplysninger fra kalenderåret2012 DANSKE MUSEER I TAL - oplysninger fra kalenderåret2012 Kulturstyrelsen Museer H.C. Andersens Boulevard 2 1553 København V Telefon: 33 74 51 00 E-mail: jba@kulturstyrelsen.dk Vejledning Du kan få vejledende

Læs mere

Kvalitetsvurdering af NATURAMA

Kvalitetsvurdering af NATURAMA Kvalitetsvurdering af NATURAMA 2010 INDHOLDSFORTEGNELSE NATURAMA..5 Nøgletal for museet.5 Kulturarvsstyrelsens samlede vurdering...6 KVALITETSVURDERINGENS FOKUSOMRÅDE Forskning 6 Formidling...7 Indsamling

Læs mere

KVALITETSVURDERING AF DANSK JØDISK MUSEUM

KVALITETSVURDERING AF DANSK JØDISK MUSEUM KVALITETSVURDERING AF DANSK JØDISK MUSEUM 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE INTRODUKTION TIL KULTURSTYRELSENS KVALITETSVURDERING... 2 DANSK JØDISK MUSEUM... 4 Nøgletal i 2012... 4 KULTURSTYRELSENS SAMLEDE VURDERING...

Læs mere

Museum Lolland-Falster

Museum Lolland-Falster Museum Lolland-Falster Forskningsstrategi Version: Oktober 2014 Indledning Museum Lolland-Falster er Guldborgsund og Lolland Kommunes statsanerkendte kulturhisto-riske museum med forskningsforpligtelse

Læs mere

KVALITETSVURDERING AF STRUER MUSEUM

KVALITETSVURDERING AF STRUER MUSEUM KVALITETSVURDERING AF STRUER MUSEUM 2013 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION TIL KULTURSTYRELSENS KVALITETSVURDERING... 2 Vurderingsgrundlag... 2 Opfølgning... 3 STRUER MUSEUM... 4 Nøgletal i 2012... 4 KULTURSTYRELSENS

Læs mere

KVALITETSVURDERING AF VEJLEMUSEERNE

KVALITETSVURDERING AF VEJLEMUSEERNE KVALITETSVURDERING AF VEJLEMUSEERNE 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLDSFORTEGNELSE... 1 INTRODUKTION TIL KULTURSTYRELSENS KVALITETSVURDERING... 2 VEJLEMUSEERNE... 4 Nøgletal i 2012... 4 KULTURSTYRELSENS

Læs mere

Vedtægt for Museum Sjælland

Vedtægt for Museum Sjælland Vedtægt for Museum Sjælland Baseret på: Lov om økonomiske og administrative forhold for modtagere af driftstilskud fra Kulturministeriet, lov nr. 1531 af 211210, med tilhørende bekendtgørelse Museumsloven,

Læs mere

KVALITETSVURDERING AF MEDIEMUSEET

KVALITETSVURDERING AF MEDIEMUSEET KVALITETSVURDERING AF MEDIEMUSEET 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE INTRODUKTION TIL KULTURSTYRELSENS KVALITETSVURDERING... 3 MEDIEMUSEET... 5 Nøgletal for museet... 5 KULTURSTYRELSENS SAMLEDE VURDERING... 6 KVALITETSVURDERINGENS

Læs mere

VEDTÆGTER FOR KVINDEMUSEET I DANMARK. Museets vedtægter er underlagt gældende museumslov.

VEDTÆGTER FOR KVINDEMUSEET I DANMARK. Museets vedtægter er underlagt gældende museumslov. VEDTÆGTER FOR KVINDEMUSEET I DANMARK Museets vedtægter er underlagt gældende museumslov. 1. Museets navn og ejerforhold, art og status. 1.1. Kvindemuseet i Danmark er et statsanerkendt landsdækkende kulturhistorisk

Læs mere

KVALITETSVURDERING AF MARSTAL SØFARTSMUSEUM

KVALITETSVURDERING AF MARSTAL SØFARTSMUSEUM KVALITETSVURDERING AF MARSTAL SØFARTSMUSEUM 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE INTRODUKTION TIL KULTURSTYRELSENS KVALITETSVURDERING...2 MARSTAL SØFARTSMUSEUM...4 Nøgletal i 2011...4 KULTURSTYRELSENS SAMLEDE VURDERING...5

Læs mere

Strategi for Nationalmuseet 2012 2015

Strategi for Nationalmuseet 2012 2015 NATIONALMUSEET Drifts- og Administrationsafdelingen Sekretariatet J.nr.: 2010-006657 28. juni 2011 Strategi for Nationalmuseet 2012 2015 Indledning Nationalmuseet er Danmarks kulturhistoriske hovedmuseum.

Læs mere

VEDTÆGTER FOR MUSEUM SYDØSTDANMARK

VEDTÆGTER FOR MUSEUM SYDØSTDANMARK VEDTÆGTER FOR MUSEUM SYDØSTDANMARK Ver. 22.10.2013 Vedtægter for Museum Sydøstdanmark cvr-nr. 184711914 I henhold til: Lov nr. 1505 af 14. december 2006, museumsloven med senere ændringer. Bekendtgørelse

Læs mere

Introduktion og spørgeramme til Kulturarvsstyrelsens kvalitetsvurderinger

Introduktion og spørgeramme til Kulturarvsstyrelsens kvalitetsvurderinger Introduktion og spørgeramme til Kulturarvsstyrelsens kvalitetsvurderinger Indholdsfortegnelse Introduktion til kvalitetsvurderinger 3 Kvalitetsvurderingskonceptet 3 Kvalitetsvurderingsprocessen 4 Inden

Læs mere

V E D T Æ G T E R. for Den Selvejende Institution Museum Amager. 1.3. I forholdet til 3. mand hæfter Museet alene med sin formue.

V E D T Æ G T E R. for Den Selvejende Institution Museum Amager. 1.3. I forholdet til 3. mand hæfter Museet alene med sin formue. april 2011 V E D T Æ G T E R for Den Selvejende Institution Museum Amager 1 Navn og stiftere 1.1. Den Selvejende Institutions navn er: Den Selvejende Institution Museum Amager (herefter Museet ). 1.2.

Læs mere

EGNSTEATERAFTALE VEDR. HAMLETSCENEN

EGNSTEATERAFTALE VEDR. HAMLETSCENEN EGNSTEATERAFTALE VEDR. HAMLETSCENEN 1. Aftaleparter Den selvejende institution HamletScenen (herefter kaldt teatret) Kronborg 13 3000 Helsingør CVR: 31 36 05 87 Og Helsingør Kommune (herefter kaldt kommunen)

Læs mere

Vedtægter Østfyns Museer 2008

Vedtægter Østfyns Museer 2008 Vedtægter Østfyns Museer 2008 baseret på: Lov nr. 473 af 7. juni 2001, museumsloven med senere ændringer Bekendtgørelse nr. 952 af 27. november 2002 om museer Bekendtgørelse nr. 953 af 27. november 2002

Læs mere

MUSE UM SALLING. VEDTÆGTER for MUSE UM SALLING. Navn, ejerforhold, art og status. 1. MUSE UM Salling ejes og drives af Skive Kommune.

MUSE UM SALLING. VEDTÆGTER for MUSE UM SALLING. Navn, ejerforhold, art og status. 1. MUSE UM Salling ejes og drives af Skive Kommune. VEDTÆGTER for MUSE UM SALLING baseret på: Lov nr. 1505 af 14. december 2006, museumsloven med senere ændringer Bekendtgørelse nr. 1512 af 14. december 2006 om museer Bekendtgørelse nr. 1510 af 14. december

Læs mere

KVALITETSVURDERING AF ØSTSJÆLLANDS MUSEUM

KVALITETSVURDERING AF ØSTSJÆLLANDS MUSEUM KVALITETSVURDERING AF ØSTSJÆLLANDS MUSEUM 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE INTRODUKTION TIL KULTURSTYRELSENS KVALITETSVURDERING... 2 ØSTSJÆLLANDS MUSEUM... 4 Nøgletal i 2012... 4 KULTURSTYRELSENS SAMLEDE VURDERING...

Læs mere

J.F. Willumsens Museum. Kvalitetsvurdering

J.F. Willumsens Museum. Kvalitetsvurdering J.F. Willumsens Museum Kvalitetsvurdering 2010 INDHOLDSFORTEGNELSE INTRODUKTION TIL KULTURARVSSTYRELSENS KVALITETSVURDERING... 3 Vurderingsgrundlag...3 J.F. WILLUMSENS MUSEUM... 5 Nøgletal for museet...5

Læs mere

MUSEET FOR SAMTIDSKUNST

MUSEET FOR SAMTIDSKUNST HANDLING// OPLEVELSE//DELTAGELSE// FORDYBELSE// REFLEKSION// FORMIDLING// MUSEET FOR SAMTIDSKUNST DEN LEVENDE KUNSTS MUSEUM VISIONSSTRATEGI 2013-2015 0. INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Mission og vision 2. Formålsparagraf

Læs mere

Genveje til indsamling?

Genveje til indsamling? Genveje til indsamling? Spørgeskema vedr. arkivernes virksomhed - til brug for det fremtidige indsamlingsarbejde i arkiverne og i SLA Om spørgeskemaet (en vejledning) Dette spørgeskema har to formål. Det

Læs mere

ARoS Aarhus Kunstmuseum

ARoS Aarhus Kunstmuseum 08.04.2013. ARoS Aarhus Kunstmuseum Rekruttering af ny direktør Job- og personprofil Baggrund Direktør Jens Erik Sørensen slutter efter 30 år i spidsen for ARoS Aarhus Kunstmuseum. Derfor søger vi hans

Læs mere

Om Færgegården: Om Roskilde Museum. Fusion mellem Roskilde Museum og Museum Færgegården.

Om Færgegården: Om Roskilde Museum. Fusion mellem Roskilde Museum og Museum Færgegården. Fusion mellem Roskilde Museum og Museum Færgegården. Baggrund Det danske museumslandskab er i forandring. En igangværende udredning peger på større museer, som fagligt, økonomisk og organisatorisk er bæredygtigt

Læs mere

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse Arbejdsmiljøinstituttet Kommunikationsstrategi AMI s kommunikationsstrategi 2003-2006 Indhold 1. Forord 2. Baggrund 3. Målgrupper hvem er AMI s målgrupper? 4. Formål hvorfor skal AMI kommunikere? 5. Kommunikationsmål

Læs mere

Egnsteateraftale mellem

Egnsteateraftale mellem Egnsteateraftale mellem Carte Blanche, Egnsteater i Viborg (herefter teatret) Og Viborg Kommune (herefter kommunen) For perioden 01.01.2014 31.12.2017 Aftalen er indgået i henhold til Bekendtgørelse om

Læs mere

KVALITETSVURDERING AF GAMMEL ESTRUP - HERREGÅRDSMUSEET

KVALITETSVURDERING AF GAMMEL ESTRUP - HERREGÅRDSMUSEET KVALITETSVURDERING AF GAMMEL ESTRUP - HERREGÅRDSMUSEET 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE INTRODUKTION TIL KULTURSTYRELSENS KVALITETSVURDERING... 2 GAMMEL ESTRUP - HERREGÅRDSMUSEET... 4 Nøgletal for museet... 4

Læs mere

Egnsteateraftale 1. januar 2012 31. december 2015

Egnsteateraftale 1. januar 2012 31. december 2015 Egnsteateraftale 1. januar 2012 31. december 2015 mellem Helsingør Kommune og den selvejende institution HamletScenen Aftalen er indgået i henhold til lovbekendtgørelse nr. 1003 af 29. november 2003, som

Læs mere

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale:

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: KULTURAFTALE Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: 1. Indledning Aftalen tager udgangspunkt i Festugens formål jf. vedtægterne samt Kulturaftalen mellem Kulturministeriet

Læs mere

Der indgås følgende driftsaftale mellem Faaborg-Midtfyn Kommune og Den selvejende institution Øhavsmuseet Faaborg.

Der indgås følgende driftsaftale mellem Faaborg-Midtfyn Kommune og Den selvejende institution Øhavsmuseet Faaborg. DRIFTSAFTALE Der indgås følgende driftsaftale mellem Faaborg-Midtfyn Kommune og Den selvejende institution Øhavsmuseet Faaborg. Den selvejende institution Øhavsmuseet Faaborg er omfattet af offentlighedsloven

Læs mere

God ledelse i selvejende kulturinstitutioner. - den korte version. Udvalget for god ledelse af selvejende kulturinstitutioner

God ledelse i selvejende kulturinstitutioner. - den korte version. Udvalget for god ledelse af selvejende kulturinstitutioner JANUAR 2011 WWW.KUM.DK God ledelse i selvejende kulturinstitutioner - den korte version 2 3 Forord Kulturministeriet nedsatte i februar 2010 et udvalg, der skulle udarbejde anbefalinger for god ledelse

Læs mere

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER Produktionsskoleforeningen proklamerer hermed følgende tekst som de danske produktionsskolers charter om grundlæggende principper for produktionsskoleformen 1 Forord

Læs mere

Vejledning vedrørende ansøgninger til museumslovens generelle sum i henhold til museumslovens 16, stk. 2 Rådighedssum, erhvervelsessum og hastesum

Vejledning vedrørende ansøgninger til museumslovens generelle sum i henhold til museumslovens 16, stk. 2 Rådighedssum, erhvervelsessum og hastesum VEJLEDNING REVIDERET JUNI 2009 JUNI 2009 Vejledning vedrørende ansøgninger til museumslovens generelle sum i henhold til museumslovens 16, stk. 2 Rådighedssum, erhvervelsessum og hastesum KULTURARVSSTYRELSEN

Læs mere

Redegørelse vedrørende Finansrådets ledelseskodeks. Frøslev-Mollerup Sparekasse. Gældende fra regnskabsåret 2014

Redegørelse vedrørende Finansrådets ledelseskodeks. Frøslev-Mollerup Sparekasse. Gældende fra regnskabsåret 2014 Redegørelse vedrørende Finansrådets ledelseskodeks Frøslev-Mollerup Sparekasse Gældende fra regnskabsåret 2014 1 Indledning: Det fremgår nedenfor, hvorledes Frøslev-Mollerup Sparekasse forholder sig til

Læs mere

Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på det strategiske niveau

Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på det strategiske niveau Institutionsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på

Læs mere

VEDTÆGTER GEOGRAFISK HAVE I KOLDING

VEDTÆGTER GEOGRAFISK HAVE I KOLDING VEDTÆGTER GEOGRAFISK HAVE I KOLDING / INDHOLDSFORTEGNELSE Side 2 1. NAVN OG HJEMSTED... 3 2. FORMÅL... 3 3. FORMUE, DRIFT OG HÆFTELSE... 4 4. BESTYRELSENS SAMMENSÆTNING OG VALGMÅDE... 4 5. BESTYRELSENS

Læs mere

Formidling af bevaringsværdige bygninger i Nationalpark Vadehavet

Formidling af bevaringsværdige bygninger i Nationalpark Vadehavet Formidling af bevaringsværdige bygninger i Nationalpark Vadehavet Projektbeskrivelse Museerne ved Vadehavet har netop afsluttet en gennemgang de bevaringsværdige bygninger i området, der blandt andet havde

Læs mere

Kvalitetsvurdering af. Svendborg Museum

Kvalitetsvurdering af. Svendborg Museum Kvalitetsvurdering af Svendborg Museum 2010 INDHOLDSFORTEGNELSE INTRODUKTION TIL KULTURARVSSTYRELSENS KVALITETSVURDERING... 2 SVENDBORG MUSEUM... 4 Nøgletal for museet... 4 KVALITETSVURDERINGENS FOKUSOMRÅDER...

Læs mere

Interviewguide strategisk kommunikation i danske kunstmuseer. Kommunikationsarbejde: Vision og mission:

Interviewguide strategisk kommunikation i danske kunstmuseer. Kommunikationsarbejde: Vision og mission: Interviewguide strategisk kommunikation i danske kunstmuseer Kommunikationsarbejde: Vision og mission: 1) Hvordan bruger du museets vision og mission/strategi i dit daglige arbejde? 2) Hvem er det relevant

Læs mere

Bekendtgørelse om bevaring og kassation af arkivalier hos forskningsinstitutioner

Bekendtgørelse om bevaring og kassation af arkivalier hos forskningsinstitutioner Bekendtgørelse nr. 1120 af 19. december 2001 Bekendtgørelse om bevaring og kassation af arkivalier hos forskningsinstitutioner I medfør af 7, stk. 1, i Kulturministeriets bekendtgørelse nr. 554 af 31.

Læs mere

Vedtægter for Det Danske Institut i Rom

Vedtægter for Det Danske Institut i Rom DET DANSKE INSTITUT FOR VIDENSKAB OG KUNST I ROM ACCADEMIA DI DANIMARCA Vedtægter for Det Danske Institut i Rom Navn og hjemsted 1 Det Danske Institut for Videnskab og Kunst i Rom (Accademia di Danimarca)

Læs mere

31. musikdramatik - eller

31. musikdramatik - eller eller primært for p 2007. Aftalen gælder for perioden 1. januar 2012 december 2015. 31. Aftaleperiode, aftaleformål og lovgrundlag Den Ny Opera og Esbjerg Kommune. Egnsteateraftale mellem det musikdramatiske

Læs mere

En bestyrelse skal gøre en forskel

En bestyrelse skal gøre en forskel En bestyrelse skal gøre en forskel LOS Landsmøde 13. april 2015 Teddy Wivel Min baggrund Uddannet Statsaut. revisor De seneste 10 år arbejdet med god selskabsledelse Forfatter til en række bøger om emnet

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Kulturarvsenheden. Administrationsstrategi

Kulturarvsenheden. Administrationsstrategi Kulturarvsenheden Administrationsstrategi Gennem Museumsloven er kommuner og museum forpligtet til at samarbejde omkring plansags- arbejde, såsom kommuneplaner, lokalplaner, VVM-redegørelser, byggesager,

Læs mere

Denne 4-årige rammeaftale er indgået mellem Statens Kunstråds Musikudvalg og Edition S..

Denne 4-årige rammeaftale er indgået mellem Statens Kunstråds Musikudvalg og Edition S.. RAMMEAFTALE Rammeaftale 2013-2016 for Edition S 1. Aftalens formål og grundlag Denne 4-årige rammeaftale er indgået mellem Statens Kunstråds Musikudvalg og Edition S.. Edition S er en selvejende institution,

Læs mere

27/8/2015 https://www.survey xact.dk/servlet/com.pls.morpheus.web.pages.corerespondentprint?printbackground=false&what=3&forceactivations=true

27/8/2015 https://www.survey xact.dk/servlet/com.pls.morpheus.web.pages.corerespondentprint?printbackground=false&what=3&forceactivations=true T1PF 1JPR FSK2 KOMMUNERNES INDBERETNING AF LIGESTILLINGSREDEGØRELSER 2015 Indberetning af ligestillingsredegørelse 2015 Alle kommuner skal efter ligestillingslovens 5a indberette ligestillingsredegørelse

Læs mere

Handels- og Søfartsmuseet på Kronborg Danish Maritime Museum. Pressemeddelelse, 2.juni 2009.

Handels- og Søfartsmuseet på Kronborg Danish Maritime Museum. Pressemeddelelse, 2.juni 2009. Handels- og Søfartsmuseet på Kronborg Danish Maritime Museum Pressemeddelelse, 2.juni 2009. Danmark får et nyt nationalt søfartsmuseum i 2012. Projektering af de nye udstillinger er netop gået i gang og

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

Randers Bibliotek AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014

Randers Bibliotek AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 Randers Bibliotek AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede mål

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Masterplan - UCC 2020 Campus København

Masterplan - UCC 2020 Campus København NOTAT Masterplan - UCC 2020 Campus København UCC har i 2011 iværksat tre selvstændige, men sammenhængende programmer eller planer, der skal realisere UCC's strategiske mål og samtidig sikre, at UCC kan

Læs mere

Fælles museumsmagasiner

Fælles museumsmagasiner Vedtægter for den selvejende institution Fælles museumsmagasiner 1. Navn og hjemsted Den selvejende institutions navn er Fælles museumsmagasiner. Dens hjemsted er Vejle. 2. Institutionens formål Institutionens

Læs mere

SPØRGESKEMA. Kulturarvsstyrelsens kvalitetsvurdering af museer MUSEETS NAVN:

SPØRGESKEMA. Kulturarvsstyrelsens kvalitetsvurdering af museer MUSEETS NAVN: SPØRGESKEMA Kulturarvsstyrelsens kvalitetsvurdering af museer MUSEETS NAVN: Senest revideret i februar 2007 Vejledning Spørgeskemaet besvares af museets leder i samarbejde med museets bestyrelsesformand

Læs mere

HANDLEPLAN FOR BOSTEDET TORNHØJ

HANDLEPLAN FOR BOSTEDET TORNHØJ Holbæk den 20. august 2014 Notat med HANDLEPLAN FOR BOSTEDET TORNHØJ Indhold INDLEDNING... 2 KONKLUSION... 3 KOMPETENCER... 4 MÅLGRUPPE OG FAGLIGHED... 5 KOMMUNIKATION... 6 INDLEDNING Bostedet Tornhøj

Læs mere

KOMMUNIKATIONS- STRATEGI 2015

KOMMUNIKATIONS- STRATEGI 2015 KOMMUNIKATIONS- STRATEGI 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 HVORFOR KOMMUNIKERER VI?... 3 DET STRATEGISKE FUNDAMENT... 3 Fremtidsdrøm... 3 DNA... 4 INDSATSOMRÅDER... 4 Strategi 2015... 4 Kommunikationssituation...

Læs mere

Kontrakt for samarbejde om forskningsprojekt og PhD-uddannelse

Kontrakt for samarbejde om forskningsprojekt og PhD-uddannelse Kontrakt for samarbejde om forskningsprojekt og PhD-uddannelse mellem Institut for Psykologi, Københavns Universitet og Døgnkontakten for Børn og unge, Socialforvaltningen, Københavns Kommune og Projektkontoret,

Læs mere

Analyse af Geografisk Have som selvejende institution

Analyse af Geografisk Have som selvejende institution Analyse af Geografisk Have som selvejende institution 1 Baggrund Udvalget pålagde forvaltningen på mødet d. 8.april 2014 på forslag fra Jesper Elkjær og Merete Due Paarup, at belyse muligheder og konsekvenser

Læs mere

Rejserapport. PEER workshop i Gent 4.- 5. marts 2004. Managing events in public open spaces

Rejserapport. PEER workshop i Gent 4.- 5. marts 2004. Managing events in public open spaces Rejserapport PEER workshop i Gent 4.- 5. marts 2004 Managing events in public open spaces Indhold 1) Rejserapport fra Gent 2) Rapport fra Gent: Study of the Ghent Festivities Baggrund for workshoppen Liveable

Læs mere

Strategi for det lokalhistoriske område, vers.1 16. april 2015, side 2 af 5

Strategi for det lokalhistoriske område, vers.1 16. april 2015, side 2 af 5 Strategi for det lokalhistoriske område Version 1, vedtaget af Jammerbugt Kommune d. 16. april 2015 Baggrund Via sine vedtægter er Lokalhistorisk Samråd for Jammerbugt Kommune forpligtet til at skabe samarbejde

Læs mere

Kodeks for god forskningsledelse

Kodeks for god forskningsledelse Syddansk Universitet - University of Southern Denmark Kodeks for god forskningsledelse Udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af: Professor Anne-Marie Mai, Institut for Litteratur, Kultur og Medier Professor

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske

Læs mere

KVALITETSVURDERING AF NORDJYLLANDS KYSTMUSEUM

KVALITETSVURDERING AF NORDJYLLANDS KYSTMUSEUM KVALITETSVURDERING AF NORDJYLLANDS KYSTMUSEUM 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE INTRODUKTION TIL KULTURARVSSTYRELSENS KVALITETSVURDERING... 2 Vurderingsgrundlag... 2 Opfølgning... 3 NORDJYLLANDS KYSTMUSEUM... 4

Læs mere

Vedtægt for Statens Byggeforskningsinstitut

Vedtægt for Statens Byggeforskningsinstitut Vedtægt for Statens Byggeforskningsinstitut I medfør af 3 stk. 2 i lov nr. 326 af 5. maj 2004 om sektorforskningsinstitutioner fastsætter økonomi- og erhvervsministeren denne vedtægt for Statens Byggeforskningsinstitut.

Læs mere

Kvalitetsvurdering af Faaborg Museum for Fynsk Malerkunst

Kvalitetsvurdering af Faaborg Museum for Fynsk Malerkunst Kvalitetsvurdering af Faaborg Museum for Fynsk Malerkunst 2011 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION TIL KULTURSTYRELSENS KVALITETSVURDERING... 2 Vurderingsgrundlag....2 Opfølgning.....3 FAABORG MUSEUM FOR

Læs mere

Forord...3 1. Indledning...3 2. Sammenfatning...5 3. Visionen for det nye museum...6. Vision... 6 Mission... 6

Forord...3 1. Indledning...3 2. Sammenfatning...5 3. Visionen for det nye museum...6. Vision... 6 Mission... 6 Museumsfællesskab i Midt- og Vestsjælland 11. oktober 2012 Indholdsfortegnelse Forord...3 1. Indledning...3 2. Sammenfatning...5 3. Visionen for det nye museum...6 Vision... 6 Mission... 6 3.1 Betydningen

Læs mere

Årsrapport. Center for Omsorg og Ældre. Uanmeldte tilsyn Oktober 2013. Helsingør Kommune. Årsrapport 2013. Indholdsfortegnelse

Årsrapport. Center for Omsorg og Ældre. Uanmeldte tilsyn Oktober 2013. Helsingør Kommune. Årsrapport 2013. Indholdsfortegnelse INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Indholdsfortegnelse 1 Oplysninger... 2 2 Tilsynsresultat... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 3 Årsrapport Anbefalinger... 2013 Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 4 Observationer

Læs mere

KOMPETENCE- UDVIKLING 2013-2014 SUBSTRATEGI

KOMPETENCE- UDVIKLING 2013-2014 SUBSTRATEGI KOMPETENCE- UDVIKLING 2013-2014 SUBSTRATEGI INTRO KOMPETENCEUDVIKLING TIL GAVN FOR BÅDE MEDARBEJDERE OG INSTITUT MISSION ˮ Institut for Menneskerettigheders kompetenceudvikling skal målrettet understøtte

Læs mere

UDDYBET PROCESNOTAT. Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011

UDDYBET PROCESNOTAT. Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011 1 UDDYBET PROCESNOTAT Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011 Indledning Økonomi- og Erhvervsministeriet har indgået aftale med Kommunernes Landsforening om, at kommunerne overtager

Læs mere

Egnsteateraftale vedr. Team Teatret

Egnsteateraftale vedr. Team Teatret Egnsteateraftale vedr. Team Teatret 1. Aftaleparter Team Teatret (herefter kaldt teatret) og Herning Kommune (herefter kaldt kommunen) 2. Aftaleperiode 1.1.2016 31.12.2016 3. Lovgrundlag Egnsteateraftalen

Læs mere

Tilsynsrapport Socialtilsyn Hovedstaden

Tilsynsrapport Socialtilsyn Hovedstaden Tilsynsrapport Socialtilsyn Hovedstaden Tilsynstype: Driftsorienteret tilsyn Område: Sociale tilbud Praktiske oplysninger Tilsynsrapporten indeholder socialtilsynets bedømmelse og vurdering af om tilbuddet

Læs mere

Vejledning til ansøgning om driftstilskud fra DDB-puljen

Vejledning til ansøgning om driftstilskud fra DDB-puljen Vejledning til ansøgning om driftstilskud fra DDB-puljen Maj 2015 1: Om vejledningen Denne vejledning gælder for driftstilskud fra Danskernes Digitale Biblioteks driftspulje (DDB s driftspulje) for ansøgningsåret

Læs mere

Sparekatalogets konsekvenser for Odder Museum og en skitse til en plan for fremtiden.

Sparekatalogets konsekvenser for Odder Museum og en skitse til en plan for fremtiden. Sparekatalogets konsekvenser for Odder Museum og en skitse til en plan for fremtiden. Overordnet Lederen og bestyrelsen på Odder Museum er klar over alvoren af den økonomiske situation i Odder Kommune.

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a:

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: 1. MISSION Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: Det enkelte branchearbejdsmiljøråd skal inden for rådets område bistå branchens virksomheder med

Læs mere

Uddelingspolitik Spar Nord Fonden

Uddelingspolitik Spar Nord Fonden Uddelingspolitik Spar Nord Fonden December 2014 1 Spar Nord Fondens historie: Spar Nord Fonden oprindelig Nordjyllandsfonden er oprettet i 1990. Tilbage i 1980 erne var der et udbredt ønske fra mange sparekasser

Læs mere

Direktionen. Aftale 2008. Rev. 7/1-08

Direktionen. Aftale 2008. Rev. 7/1-08 Direktionen Aftale 2008 Rev. 7/1-08 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 1.0 INDLEDNING... 2 2.0 DEN POLITISKE RAMME... 3 3.0 DEN FAGLIGE RAMME... 4 4.0 EGEN RAMME... 4 5.0 DEN ADMINISTRATIVE RAMME...

Læs mere

9/8/2015 https://www.survey xact.dk/servlet/com.pls.morpheus.web.pages.corerespondentprint?printbackground=false&what=3&autoprint=true&showkey=f

9/8/2015 https://www.survey xact.dk/servlet/com.pls.morpheus.web.pages.corerespondentprint?printbackground=false&what=3&autoprint=true&showkey=f KOMMUNERNES INDBERETNING AF LIGESTILLINGSREDEGØRELSER 2015 Indberetning af ligestillingsredegørelse 2015 Alle kommuner skal efter ligestillingslovens 5a indberette ligestillingsredegørelse i ulige år.

Læs mere

Fremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005

Fremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005 Fremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005 Indledning Regeringens strukturreform ændrer danmarkskortet og opgavefordelingen mellem stat, amt og

Læs mere

Almen studieforberedelse stx, juni 2013

Almen studieforberedelse stx, juni 2013 Bilag 9 Almen studieforberedelse stx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Almen studieforberedelse er et samarbejde mellem fag inden for og på tværs af det almene gymnasiums tre faglige hovedområder:

Læs mere

INDLEVELSE SKABER UDVIKLING

INDLEVELSE SKABER UDVIKLING INDLEVELSE SKABER UDVIKLING WWW.BDO.DK Forord Rapporten er bygget således, at læseren på de første sider præsenteres for tilsynets samlede vurdering af tilbuddet samt udviklingspunkter, bemærkninger og

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det

Læs mere

(Navn, adresse, tlf. nr. og email) 1. Institution: Museerne i aftalekommunerne

(Navn, adresse, tlf. nr. og email) 1. Institution: Museerne i aftalekommunerne Kulturaftale mellem kulturministeren og kommuner i Midt- og Vestjylland 2007-2010 BILAG 3 nr. 2: Kvalificeret digital formidling af museernes samlinger NB! Der gøres opmærksom på at denne projektbeskrivelse

Læs mere

Afrapportering af projektet Frivillige formidlere på kulturinstitutioner, støttet af Kulturarvsstyrelsens formidlingspulje 3, 2008.

Afrapportering af projektet Frivillige formidlere på kulturinstitutioner, støttet af Kulturarvsstyrelsens formidlingspulje 3, 2008. Afrapportering af projektet Frivillige formidlere på kulturinstitutioner, støttet af Kulturarvsstyrelsens formidlingspulje 3, 2008. I henhold til ansøgning af 15. maj 2008 og efterfølgende tilsagn fra

Læs mere

Ans Skole. Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09

Ans Skole. Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09 Kvalitetsrapport for Ans Skole, skoleåret 2008/09 : Ans Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09 Dette er Ans Skoles kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09. Her præsenteres skolens vurdering af, hvad

Læs mere

Forretningsorden for Espergærde gymnasium og HF s bestyrelse

Forretningsorden for Espergærde gymnasium og HF s bestyrelse Forretningsorden for Espergærde gymnasium og HF s bestyrelse Denne forretningsorden er fastsat i medfør af 18 i lov nr. 880 af 8.8 2011 om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse

Læs mere

PÆDMUS - et pilotprojekt mellem pædagoguddannelse og museer 2014-2015 under Nationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling i Jelling

PÆDMUS - et pilotprojekt mellem pædagoguddannelse og museer 2014-2015 under Nationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling i Jelling Notat Afdeling/enhed Direktionen Oprettelsesdato 04-sep-2014 Udarbejdet af TWHV Journalnummer Dokumentnavn pædmus p-479173 Dokumentnummer PÆDMUS - et pilotprojekt mellem pædagoguddannelse og museer 2014-2015

Læs mere

Hvis det kun er en afdeling, angiv da afdelingens navn og/eller ansvarsområde:

Hvis det kun er en afdeling, angiv da afdelingens navn og/eller ansvarsområde: TilmeldingNNS Status Aktiv Dokument-id 014.38M.512 Afsluttet den Sagsnummer 003.21M.511 Sagsbehandler Morten Outzen Larsen Sagstitel Den kommunale Dagpleje - Org.nr. 37100, Ministeriets journalnr. 8261-0066

Læs mere

nmlkji nmlkj RÅDIGHEDSSUM 2011 - Tilskud til museernes virksomhed og fællesopgaver

nmlkji nmlkj RÅDIGHEDSSUM 2011 - Tilskud til museernes virksomhed og fællesopgaver RÅDIGHEDSSUM 2011 - Tilskud til museernes virksomhed og fællesopgaver Kulturarvsstyrelsen Museer H.C. Andersens Boulevard 2 1553 København V Telefon: 33 74 51 00 E-mail: postmus@kulturarv.dk Vejledning

Læs mere

RYGAARDS SKOLE STRATEGISK PLAN 2013-2017

RYGAARDS SKOLE STRATEGISK PLAN 2013-2017 RYGAARDS SKOLE STRATEGISK PLAN 2013-2017 VISION FOR RYGAARDS SKOLE At sikre vores langsigtede fremtid som en enestående skole med kristne værdier, et højt fagligt niveau og en vision om, at uddannelse

Læs mere

Udkast. Bekendtgørelse om godkendelse af og tilsyn med private opholdssteder, private botilbud og private behandlingstilbud for stofmisbrugere.

Udkast. Bekendtgørelse om godkendelse af og tilsyn med private opholdssteder, private botilbud og private behandlingstilbud for stofmisbrugere. Udkast Bekendtgørelse om godkendelse af og tilsyn med private opholdssteder, private botilbud og private behandlingstilbud for stofmisbrugere. I medfør af 143 og 144, stk. 4 og 5 i lov om social service,

Læs mere

Velfærd gennem digitalisering

Velfærd gennem digitalisering Velfærd gennem digitalisering Sorø Kommunes Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering 2011 2016 1. Indledning Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering er udarbejdet i 2011 over en periode

Læs mere

VUC Videnscenter et ambitiøst væksthus for viden. Af Julie Kock Clausen, konsulent i VUC Videnscenter, VUC Sekretariatet

VUC Videnscenter et ambitiøst væksthus for viden. Af Julie Kock Clausen, konsulent i VUC Videnscenter, VUC Sekretariatet VUC Videnscenter et ambitiøst væksthus for viden Af Julie Kock Clausen, konsulent i VUC Videnscenter, VUC Sekretariatet VUC Videnscenter er sat i verden for at varetage to opgaver: at arbejde for at igangsætte

Læs mere

Hammeren Produktionsskolen Vest

Hammeren Produktionsskolen Vest Virksomhedsplan 2015 Hammeren Produktionsskolen Vest Formål og målgrupper Hammeren- Produktionsskolen Vest er en selvejende statslig uddannelsesinstitution med vedtægter, der er godkendt af kommunalbestyrelsen

Læs mere

Aktive Byrum Projektstatus 2012

Aktive Byrum Projektstatus 2012 Aktive Byrum Projektstatus 2012 Indhold KMØ ramme Indsatsområde og mål Målgruppe Delprojekter Organisering Mobile faciliteter Kunstneriske indgreb Tidsplan 2013-15 Det aktive byrum 2012 Fagligt netværk

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter. November 2013

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter. November 2013 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter November 2013 TILRETTELÆGGELSESNOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Tilrettelæggelsen af en større undersøgelse

Læs mere

Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014

Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014 Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014 Syddansk Universitet er et internationalt orienteret universitet, som ønsker at tiltrække og fastholde såvel

Læs mere

ORGANISATIONS- BESKRIVELSE

ORGANISATIONS- BESKRIVELSE ORGANISATIONS- BESKRIVELSE 1 Opbygning af Ungdommens Røde Kors Landsstyrelsen er den strategiske og politiske ledelse af Ungdommens Røde Kors. Landsstyrelsen har det overordnede ansvar for organisationen.

Læs mere

Vedtægter for CLEAN. Foreningen vil søge samarbejde med beslægtede klyngeorganisationer i Danmark og udlandet.

Vedtægter for CLEAN. Foreningen vil søge samarbejde med beslægtede klyngeorganisationer i Danmark og udlandet. Vedtægter for CLEAN Kapitel 1. Foreningen navn og formål 1. Navn og hjemsted Foreningens navn er CLEAN f.m.b.a. ("Foreningen"). Foreningen har hjemsted i Danmark. 2. Foreningens formål Foreningen er en

Læs mere