NÅR SMELTEVANDET ER EN VIGTIG RESSOURCE
|
|
- Stig Mathiasen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 NÅR SMELTEVANDET ER EN VIGTIG RESSOURCE Mange regioner i Sydamerika er afhængige af smeltevand fra Andesbjergene. Derfor arbejder forskere med at kortlægge, hvilken betydning de stigende temperaturer har på den nuværende og fremtidige vandforsyning. I Sydamerika fra Columbia i nord til Patagonien i syd både øst som vest for Andesbjergene lever millioner af mennesker, hvis dagligdag er påvirket af Andesbjergenes klima- og smeltevandsforhold. Smeltevand fra sne og gletschere har betydning for drikkevandsforsyningen, produktionen af elektricitet, mineindustrien og for fødevare- og vinproduktionen. De højere beliggende områder af Andesbjergene meter over havet er et af de geografiske områder, hvor temperaturstigningen har slået igennem. Siden 1979 er lufttemperaturen her steget i gennemsnit 0,5 1,5 C pr. årti. En stigning, der er op til tre-fire gange højere end stigningen i den globale middeltemperatur for samme periode. Man har dog kun sparsomme feltobservationer af sne- og gletscherforholdene i Andesbjergene. Det skyldes, at feltarbejde i Andesbjergene er risikofyldt, udfordrende og fysisk krævende på grund af højderne, hvor der er et lavere iltindhold i atmosfæren og et ufremkommelige terræn med barske og let omskiftelige vejrforhold. Derfor er færre end 25 gletschere ud af de mere end cirka individuelle gletschere, der findes i Sydamerika gennem kortere og længere perioder blevet observeret med henblik på at kortlægge deres massebalance. Massebalancen er kort sagt forskellen mellem den sne, der akkumuleres på gletscheren, og det, der smelter bort af sne og is over et år. 12 AKTUEL NATURVIDENSKAB NR
2 Forfatterne De sne- og gletscherdækkede områder langs Andesbjergene varierer i højde fra havniveau i Patagonien til meter over havet i det centrale Chile, Argentina, Bolivia, Peru, Ecuador og Columbia. Højdeforholdene i det centrale Chile og nordpå gør, at mange af disse sne- og gletscherdækkede områder kun kan besøges via helikopter eller på hesteryg. Fra observationer til modelarbejde Inden for det seneste årti er der forskningsmæssigt kommet mere Gletscheren Olivares Gamma ligger ca km nordøst for Santiago de Chile, og den ligger i én af de fire nøgleregioner i forskningsprojektet. Gletscheren er 14,4 km 2 og spænder i højde fra cirka til meter over havet. Afstanden fra gletschertungen til toppen af gletscheren er cirka fem kilometer. Fotoet er taget med drone i marts 2016 (foto: Sebastian H. Mernild). Til højre ses gletscherranden bestemt ud fra fly- og satellitbilleder fra 1955 (14,4 km 2 ) til 2014 (11,4 km 2 ) svarende til en reduktion i arealet på 21 %. Vi borer huller i gletscheren til stager for at bestemme dens massebalance. Stagerne er placeret i forskellige højder fra randen og til toppen af gletscheren, så vi kan bestemme den højdemæssige variation i massebalancen. Fotoet er taget midt på gletscheren i omkring meters højde i marts fokus på de klimatiske forhold og afsmeltningen i Andesbjergene. Det skyldes ikke mindst, at man gerne vil vurdere, hvilken betydning klimaændringerne har og på længere sigt vil få på smeltevandsmønstre og dermed på de tilgængelige vandressourcer. Især har man interesseret sig for området i nærheden af Santiago de Chile, der er beliggende i den mest folkerige region i Chile med mere end ti millioner indbyggere. En region, der også er samfundsøkonomisk betydningsfuld, når det gælder fødevare- og vinproduktion og udvinding af kobber. Området omkring Santiago de Chile er en af fire folkerige eller økonomisk vigtige nøgleregioner, der nøje er udvalgt i et forskningsprojekt, der skal øge kendskabet til de nuværende vandressourceforhold. Foruden Santiago de Chile gælder det Quito i Ecuador, Cusco/Lima i Peru og Patagonien i Chile og Argentina. Siden 2014 har et internationalt forskerhold ledet af førsteforfatteren til Sebastian H. Mernild er professor (ph.d. og dr. scient.) i klimaforandringer og glaciologi i Norge ved Faculty of Engineering and Science, Sogn og Fjordane University College (HiSF). Fra december tiltræder han stillingen som CEO for det anerkendte forskningcenter Nansen Centeret i Bergen og vil samtidig være tilknyttet HiSF som forskningsprofessor. sebastian.mernild@ hisf.no (fra december: mernild@nersc.no). Jeppe K. Malmros er ph.d.-studerende ved Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet. Han arbejder med kortlægning af sne- og gletscherforhold i Andesbjergene. vwh636@alumni.ku.dk Foto: Jacob C. Yde AKTUEL NATURVIDENSKAB NR
3 Feltarbejde i Andesbjergene På feltarbejde er der mange ting at gøre for forskere, der gerne vil forstå klimaforandringerne og påvirkning på sne- og gletscherforholdene. På fotoet er vi i færd med at installere temperatursensorer på gletscheren Olivares Gamma. Vi borer også stager ned i samme gletscher for at bestemme dens massebalance. Stagerne er placeret i forskellige højder fra randen og til toppen af gletscheren, så vi kan bestemme den højdemæssige variation i massebalancen. Fotoet er taget midt på gletscheren i omkring meters højde i marts Derudover opmåler vi glecherrandens beliggenhed, og vi laver albedo-målinger for bedre at forstå variationer i albedo og i energibalancen på sne- og isoverflader. Albedo er et videnskabeligt udtryk for forholdet mellem mængden af reflekteret solenergi fra overfladen og den totale mængde solenergi, der rammer overfladen. Ved hjælp af laser-scanninger måler vi gletscherens overfladehøjde for at finde ud af, hvor meget gletscherens overflade sætter sig på grund af klimaforandringer. For at bestemme smeltevandets strømningsveje og hastighed gennem og under gletscherisen laver vi forsøg, hvor vi hælder et uskadeligt farvestof i vandet og ser, hvor det kommer ud igen. Vi måler også mængden af smeltevand, der strømmer i vandløbene ved at installere hydrometriske stationer nedstrøms for gletscherne. Foto: Edward Hanna denne artikel gennemført flere ekspeditioner til Andesbjergene med det formål at analysere klimaet og dets effekt på sne- og gletscherforholdene. Vi har opsat måleinstrumenter og etableret systematiske målekampagner, og efterfølgende er de indsamlede feltdata blevet analyseret og sammenlignet med informationer fra fly- og satellitbilleder for at forstå ændringer i gletscherareal siden 1950 erne. For at få en dybere forståelse af sammenhængen mellem observationer fra nøgleregionerne og mere overordnede klima- og sne/ gletscherforhold langs Andesbjergene har vi anvendt et modelsystem kaldet SnowModel/HydroFlow til at simulere meteorologiske forhold samt forhold vedr. snefordeling, gletschermassebalancer og smeltevand i vandløbene. Klimaændringer og afstrømning i Andesbjergene Resultater viser, at Andesbjergenes klimaforhold er under forandring. Ikke overraskende ses de laveste årsmiddeltemperaturer i de højest beliggende områder af Andesbjergene og de varmeste temperaturer i lavlandet for foden af bjergkæden. Siden 1979 har vi generelt set en opvarmning af Andesbjergene, men i lavlandet øst og vest for bjergkæden har vi derimod set det modsatte en nedkøling. Samtidig er snesæsonen i gennemsnit kortere nu end i 1979, idet sneen i bjergene falder senere om efteråret og begynder at smelte tidligere på foråret. Enkelte steder i Andesbjergene er den snedækkede sæson blevet op til 2,5 måned kortere. Snearealet er i gennemsnit siden 1979 aftaget med 15 %, og snetykkelsen er i gennemsnit blevet op til 40 cm tyndere pr. årti. I Patagonien vokser både udbredelsen og tykkelsen af sne derimod. Hvad angår gletscherne er de generelt blevet mindre i areal og volumen siden 1950 erne. Glet scherne beliggende nordøst for Santiago de Chile har i gennemsnit mistet 30 % af arealet siden midten af 1950 erne. Enkelte individuelle gletschere har mistet op imod % i areal, samtidig med at de er blevet betydeligt tyndere. Det er klart, at en reduktion i arealet med sne og gletschere har betydning for områder, hvor man anvender smeltevand. Fx viser vores modelberegninger, at for Chile som helhed stammer omkring 30 % af vandet i vandløbene direkte fra afsmeltningen af sne og gletscheris i Andesbjergene. Et tal, som dækker over betydelige variationer fra 14 AKTUEL NATURVIDENSKAB NR
4 FORSKNINGSARTIKEL Simuleret gennemsnitlig lufttemperatur, nedbør, dage med snedække og snedybde i Andesbjergene for perioden foretaget i SnowModel baseret på inputdata fra NASA s klimamodel MERRA. Rektanglerne angiver de omtalte nøgleregioner, som fra nord mod syd er: Quito i Ecuador, Cusco/Lima i Peru, Santiago de Chile i Chile og Patagonien i Chile og Argentina, inklusive de to patagonske isskjolde. Figuren viser middelafstrømningen i perioden for den vestlige del af Andesbjergene ved udløbet fra hvert individuelt topografisk opland (i alt er der regnet på mere end 4200 oplande med modellen HydroFlow). Der er vist delbidrag fra regn, snesmeltning og isafsmeltning. Ydermere er den specifikke afstrømning vist i liter pr. sekund pr. km 2. Figuren viser forandringer i afstrømningsforholdene, hvor et fald i afstrømning er angivet med blå farve og en stigning med rød farve. Cirklernes størrelse er proportional med afstrømningsmængden fra hvert opland. AKTUEL NATURVIDENSKAB NR
5 FORSKNINGSARTIKEL Videre læsning: Mernild, S. H. m.fl The Andes Cordillera. Part I: Snow Distribution, Properties, and Trends ( ). International Journal of Climatology, doi: /joc Mernild, S. H. m.fl The Andes Cordillera. Part III: The Andes Cordillera. Part III: Glacier Surface Mass Balance and Contribution to Sea Level Rise ( ). Accepted International Journal of Climatology. Malmros, J. K. m.fl Glacier area changes in the central Chilean and Argentinean Andes /14. Journal of Glaciology, 62(232), Mernild, S. H. m.fl Mass loss and imbalance of glaciers along the Andes to the sub-antarctic islands. Global and Planeratary Change, 1 11, /j.gloplacha Liston, G. E. og Mernild, S. H Greenland freshwater runoff. Part I: A runoff routing model for glaciated and non-glaciated landscapes (Hydro- Flow). Journal of Climate, 25(17), Principskitse af modelværktøjet SnowModel og dets seks sub-modeller, inklusive input-parametre fra klimastationer (AWS = Automatic Weather Stations) og/eller fra regionale klimamodeller (RCM = Regional Climate Models) og output- parametre. Illustration: Sebastian H. Mernild og Stine H. Pedersen. De sorte pile illustrerer, hvordan de forskellige sub-modeller i SnowModel arbejder sammen. MicroMet beregner den rumlige variation af meteorologiske parametre (lufttemperatur, nedbør, vindretning, vindhastighed, solindstråling, skydække m.fl.). EnBal beregner energibalancen i terrænoverfladen, inklusive energibidraget til smeltning af sne og is, fordampning og sublimation fra blandt andet fygesne. SnowTran-3D simulerer fordelingen og transporten af fygesne rundt i landskabet. SnowPack-ML simulerer densitets-, temperatur- og snedybdeudvikling over tid og til forskellige dybder i sneen ud fra en multi-lags model. HydroFlow simulerer transporten af regn, sne- og issmeltning nedstrøms gennem vandløbssystemet og ved udløbet til havet. SnowAssim korrigerer simulerede tidsserier mod observerede tidsserier. Resultaterne i artiklen er fremkommet i samarbejde med sneforskere ved henholdsvis Colorado State University og U.S. Army Cold Regions Research and Engineering Laboratory i Fairbanks, Alaska, klimaforskere ved University of Sheffield, og hydrologer og glaciologer ved Universidad de Chile og Universidad de Magallanes. opland til opland bl.a. afhængig af det procentvise gletscherareal, hvor højt gletscherne ligger og de topografiske forhold. Derudover er der år-til-år-variationer, som afhænger af meteorologiske og atmosfæriske forhold på storskalaniveau i og omkring den tropiske del af Stillehavet. I de relativt tørre år, som er interessante i et vandressourceperspektiv, ses, at afsmeltningen fra sne og gletscheris udgør op mod % af den samlede vandmængde i vandløbene omkring og syd for Santiago de Chile. Den generelle tendens i Sydamerika er, at jo længere nord- og sydpå man bevæger sig væk fra Atacama-ørkenen (som ligger i det nordlige Chile med grænse til Peru), jo mere øges både afstrømningen målt som vandmængden i vandløbene (m 3 /s) og den specifikke afstrømning målt som liter pr. sekund pr. km 2. Mod nord er afstrømningen domineret af regn fra tropiske klimasystemer, mens sneog gletscherafsmeltning dominerer afstrømningen mod syd. Andesbjergenes vandressourcer i fremtiden Hvis man skal tro FN s klimapanels (IPCC) femte statusrapport, kan vi forvente, at temperaturerne vil forsætte med at stige i fremtiden. Derfor må vi også forvente, at gletscherne i det varmere klima vil fortsætte deres tilbagetog. Det er opskriften på fremtidig vandmangel i de regioner, vi har undersøgt, for på et givet tidspunkt vil gletschernes formindskede areal opveje effekten fra et varmere klima, og afstrømningen af smeltevand fra gletschere vil herefter aftage. I et vandressourceperspektiv har det stor betydning, hvornår man rammer et sådant tipping point (i den videnskabelgie litteratur kaldet runoff tipping point). Det gælder i særdeleshed for de gletscheroplande, der i dag bidrager med smeltevand til drikkevandsforsyningen, produktionen af elektricitet, osv. langs Andesbjergene. Vi vurderer, at et sådant knækpunkt generelt ligger nogle årtier ud i fremtiden. Men vi kan vi ikke udelukke, at det allerede er passeret i enkelte oplande. Det vil fremtidige simuleringer forhåbentlige give os et mere entydigt svar på ikke blot for Sydamerika, men også for Himalayaregionen, Alperne og Skandinavien, hvor smeltevandet udgør en vigtig samfundsressource. 16 AKTUEL NATURVIDENSKAB NR
5. Indlandsisen smelter
5. Indlandsisen smelter Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Indlandsisen på Grønland Grønlands indlandsis er den næststørste ismasse i Verden kun overgået af Antarktis iskappe. Indlandsisen dækker
Læs mere5. Indlandsisen smelter
5. Indlandsisen smelter Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Indlandsisen på Grønland Grønlands indlandsis er den næststørste ismasse i Verden kun overgået af Antarktis iskappe. Indlandsisen dækker
Læs mereYann Arthus-Bertrand / Altitude. Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut
Yann Arthus-Bertrand / Altitude Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut Dagens program Bag om FN s klimapanel Observerede ændringer i klimasystemet
Læs mere1. Er Jorden blevet varmere?
1. Er Jorden blevet varmere? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Ja, kloden bliver varmere. Stille og roligt får vi det varmere og varmere. Specielt er det gået stærkt gennem de sidste 50-100
Læs mereDen grønlandske flom, juli 2012
Den grønlandske flom, juli 2012 Af Sebastian H. Mernild, Jeppe K. Malmros, Jesper Eriksen og Leif Rasmussen»Min familie og jeg var på tur til isfronten, og lige som vi runder det sidste forbjerg og kan
Læs mereØstgrønland inklusive Indlandsisen. En ferskvandsmængde, der samlet set forventes at stige med 50 % i fremtiden ( ).
Ferskvandsafstrømning - fra Østgrønland i en tid med klimaforandringer Indlandsisen i Grønland set fra satellit 15. juli 2000. (Copyright: SeaWiFS Project, NASA/Goddard Space Flight Center, and ORBIMAGE)
Læs mereGeovidenskab A. Vejledende opgavesæt nr. 2. Vejledende opgavesæt nr. 2
Geovidenskab A Vejledende opgavesæt nr. 2 Vejledende opgavesæt nr. 2 Forår 2013 Opgavesættet består af 5 opgaver med tilsammen 16 spørgsmål. Svarene på de stillede spørgsmål indgår med samme vægt i vurderingen.
Læs mereKLIMAVARIATIONER. - fl ere ekstremer i et varmere klima
KLIMAVARIATIONER - fl ere ekstremer i et varmere klima Giver den globale opvarmning sig udslag i mere ekstreme vejrforhold i Danmark målt som antallet af dage med såkaldte varme- og kuldeekstremer? Ja,
Læs mereIndlandsisen, den smeltende kæmpe
AF SEBASTIAN H. MERNILD OG BJARNE HOLM JAKOBSEN Indlandsisen, den smeltende kæmpe et billede af årsagerne i for-, nu- og fremtid Sebastian H. Mernild Climate, Ice Sheet, Ocean, and Sea Ice Modeling Group,
Læs mereSide 1 af 6 Jorden koger og bliver stadig varmere, viser ny klimarapport. 2015 var rekordvarm og fyldt med ekstreme vejrhændelser. På mange parametre går det faktisk præcis, som klimaforskerne har advaret
Læs mereUndervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på www.aktuelnaturvidenskab.dk
Nr. 5-2008 Indlandsisen i fremtiden Fag: Naturgeografi B, Fysik B/C, Kemi B/C Udarbejdet af: Lone Als Egebo, Hasseris Gymnasium & Peter Bondo Christensen, DMU, september 2009 Spørgsmål til artiklen 1.
Læs mereFremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune
Notat Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune Udarbejdet af Morten Lassen Sundhed og Omsorg, december 2014 Klimaudfordringer Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning... 3 Danmarks fremtidige
Læs merePolar Portalens sæsonrapport 2013
Polar Portalens sæsonrapport 2013 Samlet set har 2013 været et år med stor afsmeltning fra både Grønlands indlandsis og havisen i Arktis dog ikke nær så højt som i 2012, der stadig er rekordåret. De væsentlige
Læs mere9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?
9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,
Læs mere4. Havisen reduceres. Klimaforandringer i Arktis. Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo
4. Havisen reduceres Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Havisens udbredelse Den kraftige opvarmning af de arktiske områder har allerede slået igennem med en række synlige effekter. Tydeligst
Læs mereUndervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på www.aktuelnaturvidenskab.dk
Nr. 2-2008 Indlandsisen sveder Fag: Naturgeografi B, Fysik B/C, Kemi B/C Udarbejdet af: Lone Als Egebo, Hasseris Gymnasium & Peter Bondo Christensen, DMU, september 2009 Spørgsmål til artiklen 1. Analysér
Læs mere4. Havisen reduceres. Klimaforandringer i Arktis. Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo
4. Havisen reduceres Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Havisens udbredelse Den kraftige opvarmning af de arktiske områder har allerede slået igennem med en række synlige effekter. Tydeligst
Læs merethe sea kayak climate expedition
the sea kayak climate expedition I sommeren 2011 stævner en havkajakekspedition ud i Nordøstgrønland med det formål at dokumentere konsekvensen af den globale opvarmning. I samarbejde med forskningsgruppen
Læs mereKlima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt
Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt Til Klima-, energi- og bygningsudvalget og Miljøudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 30.
Læs mereKlimaændringer & global opvarmning Spørgsmål til teksten
Klimaændringer & global opvarmning Spørgsmål til teksten 1. Hvad er specielt ved de klimaændringer vi taler om i dag? 2. Hvis global opvarmning er en alvorlig trussel mod mennesket / livet på jorden, Hvad
Læs mere10. Lemminger frygter sommer
10. Lemminger frygter sommer Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Den grønlandske halsbåndlemming, Dicrostonyx groenlandicus, er den eneste gnaver i Grønland. Den er udbredt i Nordøstgrønland og
Læs mereHvordan bliver klimaet fremover? og hvor sikre er forudsigelserne?
Hvordan bliver klimaet fremover? og hvor sikre er forudsigelserne? Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret den 9. oktober 2007 Anne Mette K. Jørgensen Chef, Danmarks Klimacenter, DMI Hvorfor er vi nu så
Læs mereVand - det 21. århundredes olie. Ændringer i egnethed for dyrkning af uvandet korn
Økonomisk analyse 7. juni 2011 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Vand - det 21. århundredes olie Verden præget af ubalancer Verden står i det
Læs mereArktiske Forhold Udfordringer
Arktiske Forhold Udfordringer Charlotte Havsteen Forsvarets Center for Operativ Oceanografi Arktis og Antarktis Havstrømme Havstrømme Antarktis Arktis Havets dybdeforhold Ekspedition i 1901 Forsknings
Læs mereÆndring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen.
Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen. Vandstanden ved de danske kyster Den relative vandstand beskriver havoverfladens højde i forhold
Læs mereStormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111
Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 Miljø og Teknik Svendborg Kommune April 2011 Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 1. Fremtidens permanente havstigning Den globale
Læs mereKlimaprojekter i Arktis 2011
Klimaprojekter i Arktis 2011 Aktiviteter støttet af ordningen for klimastøtte til Arktis - DANCEA Herunder findes en oversigt over projekter som har modtaget økonomisk støtte fra ordningen for klimastøtte
Læs mereHYDROLOGISKE MODELLER OG KLIMAÆNDRINGER NYE UDFORDRINGER
HYDROLOGISKE MODELLER OG KLIMAÆNDRINGER NYE UDFORDRINGER Forskningsprofessor, dr.scient Jens Christian Refsgaard Seniorforsker, ph.d. Torben O. Sonnenborg Forsker, ph.d. Britt S. B. Christensen Danmarks
Læs mereKlimaændringer i Arktis
Klimaændringer i Arktis 1/10 Udbredelsen af den arktiske polaris Med udgangspunkt i en analyse af udviklingen i polarisens udbredelse, ønskes en vurdering af klimaændringernes betydning for de arktiske
Læs mereDen sårbare kyst. 28 TEMA // Permafrosten overrasker! Af: Mette Bendixen, Bo Elberling & Aart Kroon
Den sårbare kyst Af: Mette Bendixen, Bo Elberling & Aart Kroon 28 TEMA // Permafrosten overrasker! Her ses den store landtange, der strakte sig flere hundrede meter ud i deltaet i år 2000. Foto: C. Siggsgard.
Læs mereDet fremskudte dige og Vidåslusen
Det fremskudte dige og Vidåslusen Monitoren ved Vidåslusen Monitoren ved Vidåslusen er et arbejdsredskab for slusemesteren, der til daglig passer slusen. Han kan på baggrund af tal fra monitoren se, hvornår
Læs mereGletsjeres tilbagetrækning:
Gletsjeres tilbagetrækning: Formål: Statens Naturhistoriske Museum har udarbejdet et måleprogram, som hedder ICE FRONTIERS, med hvilket man kan opmåle forskellige gletsjere i Grønland over en længere årrække.
Læs mereSide 1 af 5 Ekstreme temperaturer og vejrbegivenheder overrasker klimaforskerne. Forskerne er overraskede over de voldsomme temperaturstigninger i år, siger FN-organisationen World Meterological Organization
Læs mereVejledning i anvendelse af udledningsscenarier
Vejledning i anvendelse af udledningsscenarier Titel: Vejledning i anvendelse af udledningsscenarier Udarbejdet af DMI i samarbejde med MST. September 2018. Vejledning i anvendelse af udledningsscenarier
Læs mereBytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer
Dato: 26-11-2009 Videnblad nr. 08.01-22 Emne: Træer Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Træer og grønne områder kan være med til at hjælpe os gennem en hverdag med et ændret klima.
Læs mereDerfor kan en halv grad gøre en verden til forskel
Derfor kan en halv grad gøre en verden til forskel En halv grad fra eller til i global opvarmning har drastiske konsekvenser, viste den nye rapport fra FN's klimapanel i oktober 2018. Men der er ingen
Læs mereGrundvandsstand i et fremtidigt varmere og vådere klima
Plantekongres 2019 Herning 15. Januar 2019 Grundvandsstand i et fremtidigt varmere og vådere klima Hans Jørgen Henriksen Seniorrådgiver, Hydrologisk afdeling Geological Survey of Denmark and Greenland
Læs mereUndervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på
Nr. 4-2007 Det frosne hav Fag: Naturgeografi B, fysik C Udarbejdet af: Lone Als Egebo, Hasseris Gymnasium & Peter Bondo Christensen, DMU, september 2009 Spørgsmål til artiklen 1. Studér satellitbilledet
Læs merevores dynamiske klima
Odense Højskoleforening, 23/10 2008 Jordens Klima - hvad iskernerne fortæller om vores dynamiske klima Sune Olander Rasmussen centerkoordinator og klimaforsker (postdoc) Center for Is og Klima Niels Bohr
Læs mereRegional udvikling i Danmark
Talenternes geografi Regional udvikling i Danmark Af lektor Høgni Kalsø Hansen og lektor Lars Winther, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Talent og talenter er blevet afgørende faktorer for,
Læs mereTeori og øvelsesvejledninger til geografi C LAB-kursus
Teori og øvelsesvejledninger til geografi C LAB-kursus Indhold Teori - klima- og plantebælter... 2 Klimazoner og plantebælter... 2 Hydrotermfigurer... 4 Vejledning Klimamålinger... 7 Teori jordbund...
Læs mereBudgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet NOAHs Forlag
Budgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet I 10.000 år der været et ret stabilt klima på Jorden. Drivhuseffekten har været afgørende for det stabile klima, og den afgøres af mængden af kuldioxid
Læs mereDCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET
Vedrørende notat om Klimaændringers betydning for udviklingen i arealet til vinproduktion i Danmark Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato: 21. februar 212 Direkte tlf.: 8715 7685 E-mail:
Læs mereGlobale og regionale klimaforandringer i nutid og fremtid - årsager og virkninger?
Globale og regionale klimaforandringer i nutid og fremtid - årsager og virkninger? Eigil Kaas Niels Bohr Institutet Københavns Universitet 1 HVAD ER DRIVHUSEFFEKTEN? 2 3 Drivhusgasser: H 2 O, CO 2, CH
Læs mereKlimaviden Global opvarmning på vippen? Polarfronten
TEMA I Klimaviden Hovedparten af verdens klimaforskere tilslutter sig efterhånden teorien om global opvarmning. Også politikerne hælder i stigende grad til ideen om, at den menneskeskabte udledning af
Læs mereGrundvandskort, KFT projekt
HYACINTS Afsluttende seminar 20. marts 2013 Grundvandskort, KFT projekt Regionale og lokale forskelle i fremtidens grundvandsspejl og ekstreme afstrømningsforhold Seniorrådgiver Hans Jørgen Henriksen GEUS
Læs mereHovedresultater. Den 26. oktober Ref JNC. Dir Weidekampsgade 10. Postboks København S.
L OKALE BYCENTRE Den 26. oktober 2015 Dobbelturbaniseringen består på den ene side af en overordnet befolkningsforskydning mod de større byer, og på den anden side af befolkningsforskydninger mod lokale
Læs mereMentale landkort over klimasystemet
KØBENH AV NS UNIVERSITET Mentale landkort over klimasystemet skrevet af Philipp von Hessberg & Ole John Nielsen, (v 1.1, 5. 9. 009) Hvorfor er der så langt mellem 1) klimaforskernes forståelse af de menneskeskabte
Læs mereDen vigtigste ressource
FOTO: CARSTEN BRODER HANSEN Vand Den vigtigste ressource Af Erik Nygaard, seniorrådgiver, GEUS og Torben O. Sonnenborg, seniorforsker, GEUS Det flydende stof, vand, udgør to tredjedele af Jordens overflade
Læs mereNEDBØRS- EKSTREMER OG REGNFATTIGE SOMRE
Kornmark på øen Møn juli 2018. Kornet var på daværende tidspunkt cirka halvt så højt som det forventede, hvilket sandsynligvis skyldes den regnfattige periode Møn og Danmark var ramt af i maj, juni og
Læs mereByudvikling, klimaændringer og oversvømmelsesrisiko
Byudvikling, klimaændringer og oversvømmelsesrisiko Per Skougaard Kaspersen*, Nanna Høegh Ravn, Karsten Arnbjerg-Nielsen, Henrik Madsen, Martin Drews *PhD student Climate Change and Sustainable Development
Læs mereChristian Reichelt 2.x 27-04-2008 Odense Katedralskole Naturgeografi
boo Side 1 af 16 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Satellitter 4 Analyse af satellitbilleder 5 Forklaringer på udviklingen i Arktis 10 Albedo 10 Vanddamp 11 Mulige konsekvenser 11 Albedo-ændring 12 Forøget
Læs mereOp og ned på klimadebatten Anne Mette K. Jørgensen Danmarks Klimacenter, DMI
MiljøForum Fyn Årsmøde 2007 Op og ned på klimadebatten Anne Mette K. Jørgensen Danmarks Klimacenter, DMI Menneske eller natur? Hvad ved vi om fremtidens klima? Hvad kan vi gøre for at begrænse fremtidige
Læs mere1. Er jorden blevet varmere?
1. Er jorden blevet varmere? 1. Kloden bliver varmere (figur 1.1) a. Hvornår siden 1850 ser vi de største stigninger i den globale middeltemperatur? b. Hvad angiver den gennemgående streg ved 0,0 C, og
Læs mereKlimaændringer de seneste 150 år
10 Klimaændringer de seneste 150 år Næsten dagligt præsenteres vi for katastrofer i medierne, der tilskrives klimaændringer: orkaner, oversvømmelser, tørke. Det er dog ikke muligt at koble enkelte vejrbegivenheder
Læs mereHyacints Perspektiver set fra to slutbrugere
Hyacints Perspektiver set fra to slutbrugere Dirk Müller-Wohlfeil, NST Odense Hans Peter Birk Hansen, Svendborg kommune KU 20. marts 2013 Projektets formål Projektet vil udvikle nye metoder og værktøjer
Læs mereKlodens temperatur og drivhuseffekten.
Klodens temperatur og drivhuseffekten (vers. 1.0, 17-0-09) Klodens temperatur og drivhuseffekten. Grundlæggende bestemmes jordens temperatur af en energibalance mellem 1) stråling fra solen, der absorberes
Læs mereMed andre ord: Det, som før var tillagt naturlige variationer i klimaet, er nu også tillagt os mennesker.
Ubelejlig viden HENRIK SVENSMARK Den seneste udgave af FNs klimapanels (IPCC) rapport SR15 blev offentliggjort for nylig. Rapporten er den seneste i en lang række af klimarapporter, som alle indeholder
Læs mereDanmarks Klimacenter DMI, Trafikminsteriet. Danmarks vejr og klima i det 20. århundrede VEJRET. Nr. 3-23. ÅRGANG September 2001 (88)
Danmarks Klimacenter DMI, Trafikminsteriet Danmarks vejr og klima i det 20. århundrede VEJRET Nr. 3-23. ÅRGANG September 2001 (88) Tema: Århundredets vejr John Cappelen og Niels Woetmann Nielsen Danmarks
Læs mereVandoplandsbaseret samarbejde
Vandoplandsbaseret samarbejde Værebro Å Teknologisk Institut 24. april 2019 VELKOMMEN v. Carsten Nystrup Værebro Å fremskivning af klimaændringer Jeppe Sikker Jensen, COWI AS 24 april 2019 Værebro Å 4
Læs mereHydrologi og hydraulik omkring vandløb - ikke mindst Haslevgaarde Å
Hydrologi og hydraulik omkring vandløb - ikke mindst Haslevgaarde Å Hydrologi: Læren om vandets kredsløb i naturen Hydraulik: Læren om vandets strømning Uggerby Å 1974 Foredrag for Haslevgaarde Ås Vandløbslaug
Læs meremenneskeskabte klimaændringer.
Menneskeskabte klimaændringer - fup og fakta Interview med Eigil Kaas, DMI Der tales meget om menneskeskabte klimaændringer, og det fyger omkring med påstande - men hvad er egentlig fup og hvad er fakta.
Læs mereKlimaforandringerne i historisk perspektiv. Dorthe Dahl-Jensen Niels Bohr Institute, University of Copenhagen
Klimaforandringerne i historisk perspektiv Dorthe Dahl-Jensen Niels Bohr Institute, University of Copenhagen ATVs konference om de teknologiske udfordringer på Grønland - set i lyset af klimaforandringerne.
Læs mereIstidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse
Når man står oppe i Egebjerg Mølle mere end 100m over havet og kigger mod syd og syd-vest kan man se hvordan landskabet bølger og bugter sig. Det falder og stiger, men mest går det nedad og til sidst forsvinder
Læs mereNæringsstoffer i vandløb
Næringsstoffer i vandløb Jens Bøgestrand, DCE AARHUS Datagrundlag Ca. 150 målestationer / lokaliteter 1989 2013, dog med en vis udskiftning. Kun fulde tidsserier analyseres for udvikling. 12-26 årlige
Læs mereDANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 01-19 KLIMAGRID - DANMARK
DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 01-19 KLIMAGRID - DANMARK Sammenligning af potentiel fordampning beregnet ud fra Makkinks formel og den modificerede Penman formel
Læs mereKlimaudfordringer. Nationalt og globalt. Ulla Lyngs Ladekarl Hydrogeolog, PhD JUNI 2019
Klimaudfordringer Nationalt og globalt 21. JUNI 2019 Ulla Lyngs Ladekarl Hydrogeolog, PhD E-mail: ulll@niras.dk 1 2 Global temperaturændring 1880-2017 Vi har nået 1 grad 3 Global havvandsstigning Fra Rud
Læs mereKlimatilpasning og detaljerede højdedata
Klimatilpasning og detaljerede højdedata 1 Klimatilpasning og detaljerede højdedata Dette notat er en kort beskrivelse af fakta, råd og vejledning om detaljerede højdedatas betydning for indsatsen mod
Læs mereHavvandsstigningerne kommer
Havvandsstigningerne kommer Kristine S. Madsen, DMI kma@dmi.dk Vand i Byer stormøde 2018 30. august 2018, Vikingeskibsmuseet, Roskilde Stormfloder Stormflod: Forhøjet vandstand i havet, minimum 20-års
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Termin hvori undervisningen afsluttes: sommer 2017 Institution Kolding HF & VUC Uddannelse HFe Fag og niveau
Læs mereKlimaets betydning for de kommunale veje
Klimaets betydning for de kommunale veje Hvordan afhjælpes klimaforandringernes effekt på infrastrukturen? Af Birgit W. Nørgaard, adm. direktør, Grontmij Carl Bro Odense 25. marts 2009 Scenarier: Vandstandsstigning
Læs mereKlimaets sociale tilstand
Rockwool fonden Klimaets sociale tilstand Af Peter GundelA ch, BettinA hau G e o G e sther n ørreg ård-n ielsen Klimaets sociale tilstand peter gundelach, bettina hauge og esther nørregård-nielsen Klimaets
Læs mere8. 6 Ressourcevurdering
Redegørelse for grundvandsressourcerne i Århus Nord-området 8. 6 Ressourcevurdering Indsatsområde Ristrup I dette afsnit gennemgås indsatsområderne Ristrup, Kasted og Truelsbjerg hver for sig med hensyn
Læs mereFigur 1. Skyerne - en vigtig men mindre godt forstået spiller i det globale klimasystem 2.
KØBENH AV NS UNIVERSITET Hvad er klima? skrevet af Philipp von Hessberg (v 1.2,. 10. 2009) Klima er gennemsnitset for en lokalitet eller en region. Man bruger normalt 30 års gennemsnitsværdier til at beskrive
Læs mereFysiske forhold i og omkring Hjarbæk Fjord
3 Kapitel Fysiske forhold i og omkring Hjarbæk Fjord Dette kapitel har til formål at introducere miljømæssige parametre, der er vigtige for den videre analyse og modellering af både strømningsforholdene
Læs mereKommentarer vedr. Spørgsmål omkring vindmøller betydning for vind og kitesurfere ved Hanstholm
MEMO To Mio Schrøder Planenergi, Århus 10 July 2017 Kommentarer vedr. Spørgsmål omkring vindmøller betydning for vind og kitesurfere ved Hanstholm Dette notat er at betragte som et tillæg til rapporten
Læs meretemaanalyse 2000-2009
temaanalyse DRÆBTE I Norden -29 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766554 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 dræbte i norden -29 Dette notat handler om ulykker med dræbte
Læs mereMusvågetræk ved Falsterbo i perioden Årligt gennemsnit (13693 de seneste 10 år)
Løbende 10 års gennemsnit Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) Musvågetræk ved Falsterbo i perioden 1973-2016 Årligt gennemsnit 11922 (13693 de seneste 10 år) 23512 10635 17165 5877 7958 13693 8985 7568 10555
Læs mereFolkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste
Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 1/23 G4 Indledning Norden De nordiske lande Sverige, Norge, Finland, Island og Danmark - er små lande sammenlignet med andre lande i verden. Sverige er det største land
Læs mereGRØNNE TAGES HYDROLOGI MEKANISMER OG BEGREBER.
GRØNNE TAGES HYDROLOGI MEKANISMER OG BEGREBER. M I C H A E L R. RASMUSSEN I N S T I T U T F O R B Y G G E R I O G A N L Æ G Michael R. Rasmussen, Institut for Byggeri og Anlæg, AAU Hanne Kjær Jørgensen,
Læs mereFolkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Geografi Facitliste
Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 1/23 G3 Indledning På rejse fra Uganda til New Zealand Opgavesættet omhandler enkelte lande rundt om i verden. Rejsen begynder i Uganda i Afrika. Den fortsætter til Island
Læs merePolar Portalens Sæsonrapport 2017
Polar Portalens Sæsonrapport 2017 Usædvanlig smeltesæson i Arktis Sæsonen i Arktis 2016-17 har på flere måder været ekstraordinær. Vejret har været usædvanligt gunstigt for is- og sneforholdene i Arktis,
Læs mereKLIMATILPASNING AF VANDFORSYNINGEN
KLIMATILPASNING AF VANDFORSYNINGEN Jane Meller Thomsen, HOFOR HVILKE KLIMAFORANDRINGER FORVENTER VI? Temperaturændringer Nedbørsændringer Vandløbsafstrømning Grundvandsdannelse Havniveauændringer 1 TEMPERATURSTIGNINGER
Læs mereAntarktis. Titel. Forfatter. Hvad forestiller forsidebilledet? Hvad fortæller bagsideteksten om bogen?
A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? _ På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? _ Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller
Læs mereForskere tog fejl: Den grønne planet set fra oven FAKTA
20 års daglig satellitovervågning viser, at det ikke kun er den stigende mængde CO2 i atmosfæren, der gør verden grønnere. Det er også menneskelige tiltag som intensiveret landbrug og skovrejsning - især
Læs mereGeovidenskab A. Vejledende opgavesæt nr. 1. Vejledende opgavesæt nr. 1
Geovidenskab A Vejledende opgavesæt nr. 1 Vejledende opgavesæt nr. 1 Forår 2013 Opgavesættet består af 5 opgaver med tilsammen 16 spørgsmål. Svarene på de stillede spørgsmål indgår med samme vægt i vurderingen.
Læs mereKlimaprojekter i Arktis 2010
Klimaprojekter i Arktis 2010 Aktiviteter støttet af ordningen for klimastøtte til Arktis - DANCEA Herunder findes en oversigt over projekter som har modtaget økonomisk støtte fra ordningen for klimastøtte
Læs mereForudsigelse af fremtidens ekstreme grundvandsstigninger og lokal usikkerheds analyse - et vejprojekt ved Silkeborg (ATV, vintermøde, 2013)
Forudsigelse af fremtidens ekstreme grundvandsstigninger og lokal usikkerheds analyse - et vejprojekt ved Silkeborg (ATV, vintermøde, 2013) Jacob Kidmose, Lars Troldborg og Jens Christian Refsgaard De
Læs mereFolkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste
Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 1/23 G3 Indledning Norden De nordiske lande er Danmark, Norge, Sverige, Finland og Island. De nordiske lande er industrialiserede, og befolkningerne har høje indkomster
Læs mereCLIWAT. Klimaændringernes effekt på grundvandet. Interreg project
CLIWAT Klimaændringernes effekt på grundvandet Interreg project Torben O. Sonnenborg GEUS A. Belgische Middenkust (B): Modelling, salinisation B. Zeeland (B/NL): Modelling salinisation, eutrophication
Læs mereFolkeskolens afgangsprøve December 2010 Geografi Facitliste
Folkeskolens afgangsprøve December 2010 1/23 G4 Indledning På rejse fra Laos til Chile Opgavesættet omhandler enkelte lande rundt om i verden. Rejsen begynder i Laos i Sydøstasien. Den fortsætter til England
Læs mereByen som geotop. 1. Indledning. 2. Sammenhængende beskrivelse af Geotopen
Byen som geotop 1. Indledning I det 20. århundrede er befolkningen i verdens byer vokset fra 220 mio. til 2,8 mia. og 2008 markerer tidspunktet, hvor mere end halvdelen af verdens indbyggere bor i byer.
Læs mereNaturen og klimaændringerne i Nordøstgrønland
Naturen og klimaændringerne i Nordøstgrønland Redigeret af: Mads C. Forchhammer Hans Meltofte Morten Rasch Aarhus Universitetsforlag Naturen og klimaændringerne i Nordøstgrønland Danmarks Miljøundersøgelser,
Læs mereGeografi B. 1. Fagets rolle
Geografi B 1. Fagets rolle Geografi omhandler grundlæggende naturprocesser og naturforhold på Jorden og deres betydning for menneskets livsvilkår samt Jordens, livets og landskabernes udviklingshistorie
Læs mereBillund. grundvandskort for Billund. regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde billund. Regional Udviklingsplan
Regional Udviklingsplan grundvandskort for Billund et værktøj til aktiv klimatilpasning Billund Klimaforandringer Planlægning Risiko-områder By- og erhvervsudvikling regionalt Klimainitiativ Grundvandskort:
Læs mereVejr. Matematik trin 1. avu
Vejr Matematik trin 1 avu Almen voksenuddannelse 9. december 2008 Vejr Matematik trin 1 Skriftlig matematik Opgavesættet består af: Opgavehæfte Svarark Hæftet indeholder følgende opgaver: 1 Solskinstimer
Læs mereUdvikling i dansk vindenergi siden 2009
Udvikling i dansk vindenergi siden 2009 De vigtigste faktorer for de seneste års vindenergi i Danmark - Færre, men større møller - Vindens energiindhold, lavt i 2009, 2010 og 2013 - højere i 2011 og 2012.
Læs mereKlimaforandringer: Hvilken Nønne Prisle og Merete Bilde, Copenhagen Center for Atmospheric Research, Kemisk Institut, Københavns Universitet
Klimaforandringer: Hvilken Nønne Prisle og Merete Bilde, Copenhagen Center for Atmospheric Research, sk Institut, Københavns Universitet Skyer er en central del af klimasystemet og vandcirkulationen på
Læs mereMatematik D. Almen forberedelseseksamen. Skriftlig prøve. (4 timer)
Matematik D Almen forberedelseseksamen Skriftlig prøve (4 timer) AVU111-MAT/D Mandag den 12. december 2011 kl. 9.00-13.00 Sne og is Matematik niveau D Skriftlig matematik Opgavesættet består af: Opgavehæfte
Læs mereFra vandføring til grundvandsoplandets areal og transport af opløste stoffer i Naturgeografi
Fra vandføring til grundvandsoplandets areal og transport af opløste stoffer i Naturgeografi Af, Lektor i Naturgeografi, Ph.d., 2015 Har man først bestemt vandføringen ud fra målinger af et vandløbs brede,
Læs mere