KOMMENTARSKABELON. Høring af CCS Klassifikation af bygværker. Henrik L. Bang, Bygherreforeningen

Transkript

1 KOMMENTARSKABELON Dato Dokument Høring af CCS Klassifikation af bygværker Udfyldt af: E- mail: Bang, Bygherreforeningen Navn på person der kommer med kommentarer Bang - 1 Henvisning til slide nr. eller dokument- afsnit Paragraf / figur eller tabel i slide eller dokument Type af kommentar (/ Teknisk/ Redaktionel) 4 Bygherreforeningen bakker op om intentionen med at skabe ét fælles sprog for byggebranchen og om projektets formål: - - at få klassificeret bebyggelser, bygninger og rum. Resultatet skal bl.a. kunne anvendes til at klassificere objekterne, så der bliver en klarere kommunikation i forhold til rumprogrammer, bygherrebeslutninger, myndighedsbehandling, data til drift, facility management etc. Kommentar Foreslået ændring Kommentarer fra arbejdsgruppen til hver af de fremførte kommentarer (Noteret, afvist, delvist acceptret eller accepteret) Bygherreforeningen har særligt fokus på redskaber, der understøtter en effektiv byg- og driftsherreorganisation, og det er i det lys vi har forholdt os til høringsmaterialet vedr. klassifikation af bygværker. Det er derfor skuffende, at forslaget til klassifikation af rum og bygværker kun omfatter en mindre del af området, og at strategien for klassifikationen er ulogisk og inkonsekvent - set i forhold til Bygherrens og Driftsherrens behov. Bang - 2 Kontekst - Hvordan skaber klassifikationen værdi? I Bygherreforeningens høringssvar vedr. CCS klassifikation af brugsrum efterlyses en klar kontekst, hvor det belyses, hvordan oplægget tænkes at understøtte byg- og driftherrers behov for at klassificere en bygningsportefølje ud fra dens bygningsfysiske karakterristika og dens bygningsfysiske ydeevne, samt at kunne klassificere menneskelige aktiviteter og gruppere dem i RUM, og ENHEDSTYPER/INSTITUTIONSTYPER. Dette gør sig også gældende i klassifikation af bygværker. Hvordan forestiller Cuneco sig, at den foreslåede klassifikation kan skabe værdi for byg- og driftsherrer og FM området?

2 Bang Grundlag og sammenhæng med bl.a. CCS klassifikation af brugsrum Det er meget positivt, at der tages udgangspunkt i eksisterende standarder, og at Cuneco deltager i uviklingen af disse. Det er dog i denne sammenhæng uhensigtsmæssigt, at Cuneco udelukkende har baseret både klassifikation for brugsrum og bygværker på funktion/anvendelse. En ejendoms klasse vil således ændre sig når anvendelsen skifter, og i en dynamisk virkelighed vil optimering og udnyttelse af bygningsmassen være et væsentligt element i udnyttelsen af de tilgængelige ressourcer. Dette fordrer, at vi i stigende grad anvender vores bygninger mere kreativt og på tværs af mange forskellige funktioner. Hvorfor har Cuneco valgt at basere hele klassifikationen på funktion/anvendelse og ikke på bygningsfysiske karakterristika? Bygherren og Driftsherren har to overordnere fokusområder: - det bygningsfysiske, og - menneskelige aktiviteter Det bygningsfysiske område har seks karakteristiske objekttyper: - Bebyggelse - Bygning/Bygværk - Etage/Plan - Område/Enhed/Institutionstype - Rum - Bygningsdel Byg- og Driftsherrens håndtering af de bygningsfysiske objekter stiller krav om, at alle objekttyper er repræsenteret og kan behandles ensartet. Hver objekttype har sit karakteristiske sæt af egenskaber, som beskriver YDEEVNEN for det pågældende bygningsfysiske objekt. Bygherren har behov for en klassifikation af disse seks objekttyper udfra bygningsfysiske inddelingskriterier. Disse kunne f.eks. være bebyggelsesstruktur (- form), konstruktionstype (beton støbt på stedet m. bærende tværskillerum), etage (Planform uden spring), område/enhed/institutionstype efter hovedanvendelse (Lufthavn, Skole, Jernbanestation, fabrik), rum efter hovedegenskaber (volumen, installationsforsyning, indeklimaevne,mv) samt endelig bygningsdele. 2 Området menneskelige aktiviteter og funktioner har en lang række objekttyper, som hér summeres til: - Menneskelige aktiviteter - Funktioner - Funktionsgrupper (som oftest vil være dem der konstituerer brugsrum) - Funktionsklynger/- enheder (som oftest vil være dem der konstituerer enheder som boliger, kontorer, undervisningsrum mv)

3 Bang Institutionel- /organisatorisk- /eller funktionel enhed (skole, almen bolig, sportsanlæg) Hver objekttype har sit karakteristiske sæt af egenskaber, som repræsenterer et samlet sæt af BRUGSKRAV for det pågældende objekt. Bygherren har behov for en klassifikation af disse seks objekttyper udfra aktivitetstype og funktionelle inddelingskriterier. Bygherren arbejder selvstændigt med disse to, overordnede begreber (det bygningsfysiske og de menneskelige aktiviteter) som hver for sig bestemmer bygningernes ydeevne og aktiviteternes brugskrav og Driftsherrens aktiviteter består i løbende at sikre at hans bygningsportefølje og dens ydeevne modsvarer brugernes brugskrav. (Se venligst vedhæftede bilag) Den foreslåede klassifikation dækker ikke ovenstående behov idet der mangler væsentlige objekttyper på begge områder. Konkret har Bygherreforeningen følgende indvendinger: Vi finder det ulogisk at klassifikationen af bygværker (og rum) - altså af det bygningsfysiske - ikke tager udgangspunkt i bygningsfysiske karakteristika, som på et overordnet plan kan repræsentere bygningsfysiske forhold og BYGNINGSFYSISK YDEEVNE. Reelt er der tale om en klassifikation af menneskelige aktiviteter og funktioner, som man jvf. ovenstående typisk vil have behov for at udfolde og benytte i håndteringen af menneskelige aktiviteter mhp. at formulere BRUGERKRAV. Det gør, at tabellerne virker ulogiske, inkonsekvente og rodede. Til gengæld vil vi gerne kvittere for bestræbelserne på at basere klassebetegnelserne på definitioner og ikke på mere eller mindre tilfældige handelsbetegnelser. Det kan blot ærgre os, at Cuneco ikke har benyttet den en bedre metode til at definere og udfolde bygningsfysiske karakteristika. Der findes i BBR, det tidligere KMS og Boligministerium flere bidrag herpå, som man kunne lade sig inspirere af. Vi finder det uhensigtsmæssigt ikke at anerkende, at såvel rumbenævnelser som benævnelser af funktionsklynger eller enheder bestemmes af den funktionelle eller organisatoriske eller institutionelle kontekst, hvori de indgår. Det vil være disse forhold der bestemmer kaldenavnet. Med den valgte løsning bringer man sig i den situation, at udnævne rum- og bygværkstyper som synonymer som absolut ikke er det. Eksempler herpå er særlig udtalte i forslaget til rumklassifikation, men der er også eksempler herpå i tabellen for bygværker. 3

4 Bang - 5 De bygningsfysiske forhold Under egenskaber nævnes form, der beskriver en række bygningsfysiske karakteristika, der ligesom konstruktion og materiale tager udgangspunkt i de bygningsfysiske forhold. Der bør i stedet tages udgangspunkt i de bygningsfysiske forhold. Netop de bygningsfysiske forhold giver et mere stabilt billede af selve ejendommen, og suppleret med de indeholdte funktioner/anvendelser som egenskaber (i nævner selv både oprindelig anvendelse og nuværende) vil man få et bedre grundlag for at kategorisere sin ejendom (bygværk). Bygherreforeningen vedhæfter et oplæg til en forståelsesramme, der bedre støtter op om en byg- og driftsherres virkelighed. Her tages der udgangspunkt i et bygværks ydeevne, der bør relatere sig til brugskrav. Bang - 6 Bang - 7 Bang - 8 Side 4 Tilgængelig viden IT værktøjer der understøtter brugen og udbredelsen af klassifikationen vil være et væsentligt element i implementeringen. Det er imidlertid vigtigt, at en fælles klassifikation er tilgængelig for alle interesserede. Når klassifikationen er på plads bør den gøres tilgængelig for alle og det bør ikke være nødvendigt med login, når man skal orientere sig i klassifikationen. Afsnit 4.4 Arealer og opmålingsregler Som der nævnes er der en naturlig sammenhæng mellem bygværker og objekternes arealer, det er derfor vigtigt at sikre sammenhæng. Hvordan forholder denne klassifikation af bygværker sig til de nævnte opmålingsregler og arealbetegnelser? Afsnit 4.5 Bebyggelse Bygværk / Bygning Begrebet bebyggelse behandles som et centralt element i rapporten, dog uden at rapporten forholder sig til begrebet i forhold til begrebet bygværk. Det er umiddelbart forvirrende, hvordan Cuneco bruger de forskellige begreber. Hvordan tænkes en klassifikation af bebyggelser at hænge sammen med de klassificerede bygværker? Hvordan tænkes klassifikation af rum (og enheder og etager og områder) at hænge sammen med bygninger/bygværker? Kommer der en klassifikation af bebyggelser? Kommer der en klassifikation af Etage/Plan samt Område/Enhed/- Institutionstype? Klarhed over begreberne og hvordan begreberne forholder sig til hinanden. 4

5 Bang 9 Hovedklasser Rapporten beskriver ikke hvordan de fem hovedklasser defineres særligt de 2 første klasser er ikke entydige. Hvorfor ligger fx omsorgsbygning under virke og ikke under menneskeligt behov? Hvordan spiller disse disse hovedklasser sammen med hovedklasserne i brugsrum? Nye entydige hovedklasser baseret på mere stationære karakteristika. Bang - 10 Bilag Udpluk af kommentarer til tabeller/excel bilag Excel bilaget virker som udgangspunkt ufærdigt, særligt det 3. faneblad, der understreger begrebsforvirringen. Bang - 11 Bang - 12 Giver det mening at klassificere strand, sø, eng, vådområde etc. i denne kontekst? Hvordan skal vi forholde os til bruttolisten for bygningskompleks? Hele 5 ord for galeanstalt - humor!? Bygherreforeningen vedhæfter et oplæg til en forståelsesramme, der bedre støtter op om en byg- og driftsherres virkelighed. Bygherreforeningen stiller sig til rådighed for fortsat dialog. 5