korrektur M U LT I T E O R E T I S K T I L G A N G FOR ORGANISATIONSPSY- K O L O G I S K E K O N S U L E NT

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "korrektur M U LT I T E O R E T I S K T I L G A N G FOR ORGANISATIONSPSY- K O L O G I S K E K O N S U L E NT"

Transkript

1 Mette Amtoft Arne Vestergaard M U LT I T E O R E T I S K T I L G A N G FOR ORGANISATIONSPSY- K O L O G I S K E K O N S U L E NT E R I denne artikel forsøger vi at redegøre for og begrunde et særligt aspekt af praksislæring på vores konsulentuddannelse, uddannelse, som vi kalder en multiteoretisk tilgang. Artiklen skal ses som en fortsættelse af vores tidligere udgivne artikler Ledelse i Kompleksitet (ET, 2003) og Kompleksitet og ko-kreativitet i kunderelationer r (ET, 2008). Ved multiteoretisk tilgang forstås her et mindset og et forhold til teori, som vi har erfaret er nyttigt og nogle gange helt nødvendigt i forhold til at håndtere komplekse organisatoriske problemer i rollen som konsulent. Vores intention er, at den organisationspsykologiske konsulent, som afslutter vores uddannelse, er parat til at møde den organisatoriske kompleksitet i opgaverne med et ko-kreativt mindset og en multiteoretisk til- gang. Vi vil først redegøre for de erfaringer, der har ført os i en mul- titeoretisk retning, og dernæst give en beskrivelse af multiteore- tisk praksis, bl.a. gennem konkrete eksempler. Selvom vi pri- mært begrunder vores praksis ud fra egne erfaringer og resulta- ter, så er vi klar over, at vi ikke er alene om at foreslå pluralisme i valg af teoretisk grundlag. Der gives undervejs eksempler på ligesindede tilgange til praksis. Vi vil også diskutere fordelene ved multiteoretisk praksis i forhold til ulemper og svagheder. HVORFOR MULTITEORETISK PRAKSIS? Vores vej til multiteoretisk praksis er tilbagelagt af nødvendighed. I stadig flere opgaver har vi måttet sande, at kompleksiteten i opgaven og dens kontekst har fordret en praksistilgang, som baserer sig på mange, gerne forskellige og indbyrdes uenige, teorier. 2

2 Det har betydet, at vi gradvist og mere og mere bevidst har valgt at inddrage flere teorier og tilgange, som vi over årene har mødt, men ikke som organisationspsykologer har anvendt. Det har bl.a. været tidligere tiders teori, som med lidt fremskrivning til nutiden har vist sig at give rigtig god mening igen, og det har været nogle af de tilgange, hvor vi ikke har følt os helt på hjemmebane, og som derfor har ligget ubenyttede hen. Vi har også med held inddraget elementer fra andre psykologier, f.eks. udviklings-, klinisk og kritisk psykologi. Tiden og opgaverne har kaldt på disse mere eksperimenterende tilgange, hvor vi som konsulenter i forhold til kunderne indimellem også befinder os uden for vores teoretiske komfortzone. Det har vi selvfølgelig ikke kunnet gøre uden en vis bæven, men trods det, at vi ikke havde gennemgået certificerede uddannelser, opdagede e vi, at teoretiske input præsenteret af os i rollen som ikke-eksperter kunne styrke den ko-kreative proces med kunden. Vi har selv i mange år følt en vis modvilje mod at bevæge os ind på andre teoretiske territorier end de retninger, nger, hvor vi følte os på meget sikker grund i løsningen n af vores opgaver. Overdreven respekt for det akademiske e niveau kunne være en årsag, men også den polarisering, der i Danmark ark har været mellem de forskellige skoler (f.eks. systemiske, psykodynamiske, gruppeanalytiske, kognitive, poststrukturalistiske, AI, narrative samt eksistentialistiske tilgange), har svækket vores vilje til at forsøge at integrere tilgangene. Der har næsten hersket fundamentalistiske tilstande, hvor mange i branchen har oplevet det som at være på forbudte veje at gå uden for den teoretiske måtte, som man traditionelt holder sig på. I dag siger vores erfaring os imidlertid, at godt nok konsu- lentarbejde ikke handler så meget om vores evne til at mestre og formidle begreber og værktøjer efter bogen, men måske mere om at kunne tilføre processen og relationen med kunderne tilpas mange forskellige perspektiver på en tilpas ikkefundamentalistisk måde. Det handler i mange tilfælde om at finde måder fortfarende at stimulere refleksion, fantasi og opmærksomhed i organisationen. I flere opgaver synes det nærmest at være en fordel, at man som konsulent ikke har optrådt i fuld kontrol med klassiske og 100 % korrekt tilrettelagte inter- 1. M U L T I T E O R E T I S K T I L G A N G F O R O R G A N I S A T I O N S P S Y K O L O G I S K E K O N S U L E N T E R 3

3 ventioner, men nærmere har forsøgt sig med lidt ufærdige indspark, fremkaldt af organisationens responser, som igen har fremkaldt yderligere reaktioner osv. Denne praksis udfordrer således idealet om god praksis som det at vælge den rette medicin til rette sygdom ved mangfoldige korrekte kategoriseringer. Den læner sig derimod nærmere op ad Luhmanns kontingensbegreb 1, hvor kategoriseringer ring er selektioner og kvalificeringer af sammenhænge, nge, som også kunne være noget andet. Et karakteristikum ved komplekse opdrag er netop, ifølge Luhmann, at situationer ikke lader sig kategorisere så tilpas entydigt, at konsulenten kan forberede sig til perfektion og pakke de rigtige værktøjer ned i sin kuffert. Problemer i komplekse organisatoriske kontekster er ofte flertydige, uklare og flygtige, og løsninger ligeså. Samtidig bliver kategoriseringen n af problemer i høj grad påvirket af det teoretiske mindset, vi som konsulenter tropper op med. Vores påstand er, at vi faktisk meget nemt risikerer at skabe en situation i vore teoriers rs og værktøjers billede et konstrueret behov, der svarer til det apparat, vi i øjeblikket har i tankerne. Den på forhånd valgte konsulenttilgang medfører faktisk en risiko for tunnelsyn eller ler aspektblindhed (Molin, 2004) dvs. risikoen for, at væsent- lige dele af det, der opstår i processen, enten ikke bliver opdaget eller håndteres uhensigtsmæssigt, fordi det ikke falder inden for den valgte ramme og dermed det, der vurderes relevant. I vær- ste fald kan blindheden også komme til at gælde organisationen, som vi arbejder for. Den overlader det til os at observere og væl- ge handlinger, hvorved det meget let kun bliver konsulenterne, der bliver klogere og bedre til at se Ethvert komplekst forhold beror på en selektion af relationerne mellem dets elementer, som det benytter for at konstituere og opretholde sig selv. Selektionen placerer og kvalificerer elementerne, selvom andre relationer mellem disse elementer ville være mulig. Dette, at også noget andet kunne være muligt, betegner vi med den traditionsrige term kontingens. Den henviser samtidig til muligheden for ikke at ramme den mest gunstige udformning (Luhmann, 2000, s.62). 4

4 Scharmer (2007) kalder dette fænomen upper cat syndrome. Han hentyder til et forsøg, hvor to nyfødte blinde killinger bindes oven på hinanden. Det viser sig, at det kun er den nederste killing, der har mulighed for at bevæge sig, som udvikler et syn. En multiteoretisk tilgang kan bidrage til at modvirke blindheden, da den omfatter en bevidst valgt uafklarethed eller tvivl med hensyn til, hvilken ramme fænomenet skal forstås ud fra. Skråsikkerheden ofres til fordel for en åbenhed over for det, som måtte dukke op, og som før var uerkendt, overset eller tilbageholdt. Det følgende eksempel kan måske illustrere, hvad der kan gå galt, når visheden bliver en belastning: En gruppe direktører fra finansverdenen blev sat sammen men for at diskutere den vigtigste læring, de havde fået som ledere ere før, under og efter finanskrisen, og en af dem sammenfattede sin læ- sumptions are the moring med følgende rammende statement: Assumptions ther of all fuck-up s!! Alle rundt om bordet beskrev malende, hvore økonomer, omer, som havde dan veluddannede og højt respekterede deres praktiske erfaringer og økonomiske begreber fra opgangstider, fuldstændig havde overset de massive faretruende advarselstegn, som mange, der ikke ke var belastet af den teoretiske viden, meget nemt kunne få øje på. Problemet var imidlertid, at eksperternes autoriserede rede viden havde stået i vejen for at tolke de små spirende tegn på nye økonomiske tider korrekt. Nu afdøde psykolog Rasmus Jordan påpegede en variant af samme tema, når han drillede sine stærkt engagerede supervisander med følgende spørgsmål: Er det ikke sjovt, som klienten altid lider af problemer, man lige har været på kursus i? Tænk, hvis du havde lært noget andet, havde klienten så haft andre problemer? Ovenstående eksempler berører fra lidt andre vinkler det fænomen, som vi er blevet mere og mere bevidste om i vores konsulentpraksis, sis, nemlig hvorledes en stærk antagelse (teori/tilgang) kan komme til at stå i vejen for erkendelsen af uvisheden og mangfoldigheden i verden her og nu. Og for konsulenter kan den stå i vejen for at lære noget nyt og blive klogere undervejs i en opgave. Ud over at stå i vejen for det, der viser sig i nuet, har vi i de sidste mange år oplevet, at bestemte antagelser og logikker, 1. M U L T I T E O R E T I S K T I L G A N G F O R O R G A N I S A T I O N S P S Y K O L O G I S K E K O N S U L E N T E R 5

5 gennem de valg som vi på forhånd har taget i forhold til forståelsesramme, tilgang og værktøj, har skabt fastlåshed og tabuiseringer og dermed forringet de muligheder for forandring, som var tilsigtet. Ikke sjældent har vi undervejs fornemmet, at konsulenters teorier, begreber og metoder blev lidt for godt modtaget og nærmest ukritisk bredte sig i organisationen, nærmest som en ideologi. Kunderne blev dygtigere til at leve op til teorien og metoderne, men dermed fjernede de sig måske også fra at forsøge at begribe det, der aktuelt skete i organisationen. Eller som nedenstående citat fra Patricia Shaws indledende kapitel i Changing Conversations forsøger at fange, så bruges koncepter og konsulentteori ofte til at forsøge at reducere kompleksiteten og dermed fjerne e ubehaget ved at konfrontere sig selv og hinanden med de konkrete, komplekse problemer, organisationen står midt i. Most of what managers, leaders, consultants, and facilitators are asked to do is to get ahead of the game, to be on top of the mess, to manage the process, to set the boundaries, to delve beneath the surface to change the deep structure. It would seem that we want to think of ourselves anywhere other than where we are, in the flow of our live engagement, sustaining and transforming the patterning that simultanously enables and constrains our movement into the future. Because we don t seem to have a way to think and talk about what we are doing in this reciprocal engagement, we have become accustomed to a particular kind of syste- matic practice that is meant to help us do this. (Shaw, 2004, s. 5). Vi ser det samme i vores praksis. De sidste mange års massive anvendelse af enten systemisk, konstruktionistisk, narrativ og/ eller gruppeanalytisk teori i organisations- og ledelsesudvikling i danske virksomheder har næsten erstattet det personlige nærvær og engagement hos mange ledere og medarbejdere i de organisatoriske udviklingsprocesser. Det er naturligvis en hårfin balance på den ene side at anskue den teoretiske og metodemæssige disciplinering som en naturlig del af en organisatorisk læreproces og på den anden side at se koncepter og teori som et (s)vækkelsesfænomen, der afleder og fjerner organisationens fokus fra det, der rent faktisk råber på at 6

6 blive håndteret. Nu kunne det nærmest lyde, som om vi er imod teorier og metoder, men intet er mere forkert. I det seneste tiår har der snarere været for lidt teori i begrundelsen af praksis og for meget ureflekteret fokus på trendy metoder/ værktøj. I værste fald har det betydet, at vi som konsulenter bliver en del af problemet frem for en del af løsningen. Det væsentlige spørgsmål for os er, hvordan man kan undgå, at konsulentens teori og metoder forsimpler, defokuserer, bliver en hvilepude og/eller står i vejen for at favne den kompleksitet, organisationen står midt i, samtidig med at man sikrer en høj teoretisk faglighed i den organisationspsykologiske konsulentpraksis. HVAD ER MULTITEORETISK PRAKSIS? En multiteoretisk konsulent er ikke, som ordet måske kunne antyde, en meget teoretisk orienteret konsulent, men derimod en konsulent, der har mange mulige teorier og værktøjer i rygsækken, og som tør og kan forblive i uvisheden i en forvisning om, at det er usandsynligt, at der kan identificeres en central teori og tilhørende praksis som løsning på problemerne. Som en moderne Klods-Hans s har konsulenten ideelt set mange overraskende løsningsorienterede sorienterede rede værktøjer, han kan trække frem, når situationen fordrer det. Teori og værktøjer bliver dermed ikke et sikkert stillads, men redskaber, der gør det muligt at bevæge sig rundt og skifte perspektiv at suspendere forudindfattede opfattelser og forblive i dialog med den virkelighed, vi møder gerne med et vist mål af tvivl, vl, skepsis og kritisk refleksion. Med multiteoretisk praksis sigter vi ikke blot mod, at vi som konsulenter har så mange teorier i spil på samme tid som muligt, men også mod, at disse teorier bruges med størst mulig respekt for deres oprindelige videnskabelige udgangspunkt, kontekst, sprog og metoder, ikke i en dogmatisk, men i en eksperimenterende, undersøgende, ko-kreativ hensigt. Teorier skal ikke sætte de to streger under resultatet men gøre nytte og tilføre organisationen liv og erkendelser samt forfine og nuancere den videre vej ind i fremtiden. 1. M U L T I T E O R E T I S K T I L G A N G F O R O R G A N I S A T I O N S P S Y K O L O G I S K E K O N S U L E N T E R 7

7 Emmy Van Deurzen bruger metaforen fyrmester (stovekeeper) om sin rolle som leder af eksistentielle udviklingsgrupper. Denne metafor finder vi også anvendelig i forhold til multiteoretisk konsulentpraksis. Det er ikke perfektionen af det enkelte stykke træ (teori) eller den kunstneriske kvalitet af selve brændestablen (performanceværdien), der er afgørende. Knuderne og de små træsplinter kan fint holde bålet i gang. Det er timingen og nærværet, der gør forskellen. På mange måder kan man se den multiteoretiske tiske konsulent som en forfatter, der forsøger at blive ved at nedbryde rende former for at komme videre e og få ny viden og undgå den stilstand, som kommer, når noget bliver kategoriseret som eksiste- etableret viden. Den norske forfatter Karl Ove Knausgård har i denne kontekst meget rammende skrevet om sin egen skriveproces og det smertefulde, der kan ligge i ikke at kunne støtte sig op ad én teori: Når overblikket over verden bliver større, bliver ikke kun den smerte den forårsager, mindre, men også meningen. At forstå verden er at stille sig i en bestemt afstand til den. Det der er for småt til at se med det blotte øje, som molekyler og atomer, forstørrer vi op, det der er for stort, som skysystemer, floddeltaer, stjerne- billeder, formindsker vi. Når vi så har bragt det inden for vores sansers række- vidde, fikserer vi det. Det fikserede kalder vi viden Mening har brug for fylde, fylde har brug for tid, tid har brug for modstand. Viden er afstand, viden er stilstand og meningens fjende. I flere år havde jeg forsøgt at skrive om min far, men det var ikke lykkedes, sikkert fordi det lå for tæt på mit liv, og dermed ikke så let lod sig tvinge over i en anden form, som jo er forudsætningen for litteratur. Det er dens eneste lov: Alt skal indrette sig efter formen. Hvis nogen af litteraturens øvrige elementer er stærkere end formen, såsom stilen, intrigen, tematikken, hvis nogen af disse lægger formen under sig, bliver resultatet svagt. Det er derfor forfattere med en stærk tematik så ofte skriver svage bøger. Det er også derfor forfattere med en stærk stil så ofte skriver svage bøger. Det stærke i tematikken og i stilen må brydes før litteratur kan opstå. Det er den nedbrydning der kaldes at skrive. At skrive handler mere om at ødelægge end at skabe. (Knausgård, 2009, s. 15). 1. Hvis vi afstår fra stærke tematikker og stærk stil, kan vi skrive hvis vi afstår fra sikkerheden i en bestemt teori og en bestemt 8

8 metodik/et bestemt værktøj, kan vi som konsulenter bedre møde kundernes komplekse verden med respekt for formen. At lade litteratur opstå, for en forfatter, svarer for en konsulent til at lade processen komme frem og emergere ud af interaktionerne mellem de involverede parter og de forskellige tankesæt og perspektiver. Det, der skal ødelægges, for at det kan ske, er forestillingerne om velfaciliterede idealforløb uden konflikter og kontroltab. Det betyder imidlertid ikke, at teori ikke er nyttig, men at vi skal være meget opmærksomme på, hvordan de er nyttige i forhold til komplekse konsulentopgaver. H V A D K R Æ V E R M U LT I T E O R E T I S K P R A K S I S A F KONSULENTEN? At være en kompetent multiteoretisk praktiker forudsætter kendskab til de vigtigste grundbegreber og perspektiver inden for mange forskellige tilgange og teoretiske skoler, og at man har afsøgt forskelle på de forskellige teoriers tilgange. Det fore for, hvornår de med fordel kan bruges, og hvornår de er knap så anvendelige. Det multiteoretiske ideal er, at vi som konsulenter så åbent som muligt og udsætter endvidere en fornemmelse med så mange anvendelige teorier i rygsækken som overhovedet muligt møder og interagerer erer med organisationen i komplekse situationer. Med det multiteoretiske teoretiske mindset lever vi med et paradoks: at vi på én og samme tid ønsker at tage teorierne for pålydende i forhold til deres præmisser ser og udsigelseskraft og samtidig ønsker at undgå at tage dem mere alvorligt, end at de kan væves sam- men med andre teorier eller forlades til fordel for et nyt indfald. I lyset af dette bliver det vigtigt at fokusere på nuet og på det der i det enkeltstående øjeblik materialiserer sig og tiltrækker vores opmærksomhed. mhed Når vi har tilstrækkeligt mange kategorier til rådighed, kan vi være til stede uden at påtvinge oplevelsen forsimplede etiketter og kan bruge de mange mulige kategoriseringer til en mere præ-kategorial, flydende opmærksomhed. Scharmers begreb presencing er et eksempel på en præ-kategorial opmærksomhed, hvor nærværet med materialiteten søges udtrykt i et bille- 1. M U L T I T E O R E T I S K T I L G A N G F O R O R G A N I S A T I O N S P S Y K O L O G I S K E K O N S U L E N T E R 9

9 de, en fornemmelse eller følelse. Refleksionen er også præ-kategorial og kan forfølges med flere mulige kategorier. T E O R I O G B E G R U N D E L S E F O R M U LT I T E O R E T I S K PRAKSIS For tiden er der stort fokus på, hvorledes konsulenter begrunder deres praksis. Praksis kan begrundes i erfaringer (resultater) og i værdier (præferencer). Praksis kan desuden begrundes med henvisning til alment anerkendt teori og viden. I det følgende vil vi give en kort fremstilling af de væsentligste teorier, som understøtter en multiteoretisk praksis s i forhold til komplekse konsulentopgaver. Zimmermann definerer erer en opgave som kompleks, når dens løsning kræver en proces, der på samme tid er langt-fra-vished og langt-fra-konsensus. nsensus. s. Når opgaven skal løses under stor uvished, diversitet, et, foranderlighed og uoverskuelighed, bliver det tydeligt at ikke mindst en målrationel tilgang har sine begrænsninger. Som konsulent skal man hjælpe organisationen med at leve med og arbejde i den nødvendige grad af dilemmaer, uklar- hed, emergens og konflikt (Amtoft & Vestergaard, 2004). Schein definerer i sin grundbog Organizational Psychology organi- sationspsykologien som tværdisciplinær, som tagende multiple perspektiver og som en skole, der har som sin mission at hjælpe organisationer med at fungere i kontekster af konstant foran- dring og kompleksitet (Schein, 1988). Eksempelvis advokerer han for, at kompleksitet fordrer en kombination af udviklings-, kontingens- og sociologisk teori. Teoriområder, der ikke nødvendigvis har umiddelbart kompatible logikker. Smedslund (2004) låner fra den franske antropolog, etnolog og filosof Claude Lévi-Strauss begrebet bricolage der betyder hobbyarbejde som betegnelse for den fremgangsmåde, der består i at flikke noget sammen af det forhåndenværende, der gør de næste meter mulige. Bricolage er en praksis baseret på tilgængelige kulturelle fragmenter og en kreativ anvendelse af de forhåndenværende materialer, uanset deres oprindelige brug. Smedslund foreslår bricolage som en metafor for brugen af 1. 10

10 mangfoldige psykologier i psykologisk praksis. I denne flikken sammen kan der ske kreative sammenpasninger eller legeringer af modeller, spørgsmålstyper og metoder osv. Weick (1995) peger på betydningen af at studere og forstå sensemaking. Hvordan kan jeg vide, hvad jeg mener, før jeg ser, hvad jeg siger? og: Hvordan strukturerer mennesker, der arbejder sammen, det ukendte?, Hvorfor og med hvilken effekt konstruerer vi begivenheder, vi kan sanse og forstå ud af det, vi oplever? En af de vigtige pointer hos Weick er her, at vi finder ud af, hvad der sker, ved at engagere os i det vage og modsætningsfyldte og derfra prøve os frem. I denne prøven os frem enagerer vi samtidigt forskellige mulige forståelsesrammer. Forståelsen af, hvad vi har med at gøre, er dermed i konstant tilblivelse, og komplekse processer kan først forstås i retrospekt, dvs. når de er ved at være overstået. Indtil da må vi leve med flere mulige forståelsesrammer. Shaw (2004) interesserer sig især for, hvordan vi finder vej i komplekse, responsive processer, og søger at forstå, hvordan vi bærer os ad med at danne mening midt i samtalerne, processerne, projekterne og forandringerne. Hendes perspektiv er, at ved at undersøge det, der her og nu konkret sker på detaljeniveau, skærpes vores blik for de åbninger, begyndelser og invitationer, der hele tiden forekommer. mer. Hvis vi sætter os i stand til at lægge mærke til de små forandringer og dermed til at kunne tale om dem, så lader vi dem også gradvist forandre måden, vi taler fremtiden frem på. Teori er vigtig som instrument til at skærpe blikket for, hvad der sker, men ikke som noget, vi vælger som vores fælles sprog. Andre eksempler på beslægtet tænkning finder vi også i den såkaldte integrative tænkning inden for psykologien. Denne psykologiske tænkning bygger på Ken Wilbers integrative begrebsramme ramme me og er herhjemme især blevet præsenteret af Tønnes Hansen fra Aarhus Universitet (Hansen, 2004). Begrebsrammen er interessant i forbindelse med denne tekst, fordi sigtet med begrebsrammen er at gøre det muligt at forstå fænomener i verden uden at lave ontologiske reduktioner af deres kompleksitet (s. 1).1. M U L T I T E O R E T I S K T I L G A N G F O R O R G A N I S A T I O N S P S Y K O L O G I S K E K O N S U L E N T E R 11

11 Den integrative begrebsramme tager udgangspunkt i, at alle fænomener har en inder- og en yderside og samtidig må begribes som både en helhed i sig selv og en del af større helheder. Det integrative ligger i, at forståelsen af og en kompetent omgang med komplekse fænomener kræver, at man teoretisk og metodisk kan integrere subjektive, objektive, intersubjektive og interobjektive perspektiver i sin tilgang. Det vil bl.a. sige at integrere teorier, der umiddelbart står langt fra hinanden, n, bl.a. hvad angår videnskabsteoretisk fundering. Simon Westerns bog Leadership. A Critical Text t er et godt eksempel på, hvad en kritisk tilgang til organisationspsykologisk ationspsykologisk teori kan nytte. Det kritiske har sin relevans i forhold til en multiteoretisk tilgang ved, at sidstnævnte forudsætter evnen til at gøre sig fri af dominerende diskurser og løsne de mest magtfulde og/eller hippe teoriers rs herredømme redømme over tænkningen. Frigørende konsultation vil således es gøre det muligt at bevare sin sunde fornuft i mødet med f.eks. kommercielle interesser forklædt som en særlig form for evidensbasering eller identitetsprojekter (jeg er systemisk jeg er post-systemisk). Western præsenterer fire strategier for kritisk tilgang til ledelsesudvikling: frigørelse (Frankfurterskole og poststrukturalisme), dybdeanalyse (psy- koanalyse), kiggen skævt (Žižek, Lacan) og systemisk praksis (Bateson, Senge m.fl.). Den kritiske tilgang gør det muligt ikke blot at slippe fri af bestemte teoriers herredømme, men også at stille spørgsmål ved mere fundamentale antagelser om ledelsesudvikling, og hvad konsulenter egentlig bygger deres praksis på (Western, 2008). Kolb og Yeganeh (2009) diskuterer i deres prisvindende artikel om oplevelsesbaseret (experiential) læring, hvordan mindfulness er en nødvendig forudsætning for at kunne lære af sine erfaringer. Dette er centralt for en multiteoretisk tilgang, fordi teori skal inspirere praksis og ikke stå imellem praktikeren og realiteten. Den udgave af mindfulness, som Kolb og Yeganeh behandler, byder på et socio-kognitivt nærvær, ikke den meditative, selvcentrerede udgave. Det socio-kognitive nærvær øges med andre ord med antallet af kognitive kategorier. Vi skal have 12

12 så tilpas mange teoretiske indgangsvinkler, at vi som konsulenter umuligt kan have dem alle åbne på en gang og derfor kan møde mennesker, grupper og problemstillinger a-teoretisk i første omgang. Sagt på en anden måde, med John Shotter (2010), kan teorier stå imellem konsulenten og verden, så vi adskiller os fra dem eller det, vi møder, det, vi taler om, tænker på, ser på. Faren er, at vi på afstand prøver at finde mønstret, problemet bag ved fremtrædelserne, at vi leder efter en teori og en model, der kan fortælle os, hvad der er det korrekte at gøre først, næst og sidst. Og længere og længere væk fra det væsentlige risikerer vi at komme. Vi slutter denne teoretiske oversigt ved at vende os mod læggeren af den analytiske psykologi C.G. Jung, for hvem der ikke grund- var noget så farligt for analytisk praksis som teorier er (Jung 1966). Han citeres ofte for at have sagt: Du skal læse alle teorier i hele verden og derefter skal du glemme dem igen. Faren, som Jung skrev om, var bl.a. risikoen for magtmisbrug, der gælder for alle hjælpeprofessionerne. Risikoen består i at overidentifikation med hjælperfiguren på den ene side og projektion af hjælpeløsheden til klienterne på den anden medfører en fare for, at konsulentens kendskab til teori og modeller misbruges. Det bliver på farlig vis attråværdigt at bevare sin ekspertmagt ertmagt det at se hjælpsom og dygtig ud lader til at være vigtigere end at være det samtidig med at situationen fastholder klienten/kunden i en hjælpeløs tilstand (Guggenbühl-Craig). Den anden skal, som formuleret af Bion, ideelt set mødes uden hukommelse (f.eks. fordomme) og uden begær (yndlingskoncepter). Efter denne hurtige gennemgang af eksempler på teorier, der understøtter idéen om multiteoretisk praksis på forskellige måder, vil vi nu vende tilbage til at beskrive og begrunde vores egen multiteoretiske tiske praksis inden for supervision, undervisning og konsultation tion ud fra vores erfaringer. 1. M U L T I T E O R E T I S K T I L G A N G F O R O R G A N I S A T I O N S P S Y K O L O G I S K E K O N S U L E N T E R 13

13 MULTITEORETISK SUPERVISION, UNDERVISNINGS- PRAKSIS OG KONSULENTARBEJDE Polyfonisk supervisionspraksis Vi har på vores konsulentuddannelse eksperimenteret enter med multiteoretisk supervision og caselæring. En variant har været iscenesættelsen af et reflekterende team, hvor medlemmerne fordeles på f.eks. otte forskellige teoretiske perspektiver pektiver i tur og orden. Hvert perspektiv får lov at folde sig ud med sit særkende, både hvad angår kategorisering og instrumentering. Opgaven kunne f.eks. lyde: Hvad fokuseres der særligt på i denne teoretiske tradition? Hvad vil man især lægge mærke til og kigge efter/lytte til? Hvorledes kan denne ne opgave/case forstås, tænkes og beskrives? Hvordan ville denne tradition forstå intervention i forhold til de problemstillinger, som casen rummer? Hvor ville man star- te? Hvilket setup og hvilken proces ville man mon anbefale? Efter tur reflekteres der nu fra hvert perspektiv. Hvert perspek- tiv får lov til at stå med sin efterklang, og tilsammen giver de et multifacetteret billede af casen, hvor det, der træder frem hos case-indehaveren, nu får en væsentlig større og stærkere klang- bund, som igen styrker fokuseringen i forhold til casen. En god metafor for idealet for denne praksis er det polyfone kor, som er væsensforskelligt fra idealet om symfonien eller kakofonien. Peter Hanke beskriver, som dirigent for kammerkor, hvorledes han i sit arbejde bestræber sig på at få stjernesolister, med hvert deres musikalske sprog, til at synge sammen i et styrket musikalsk udtryk, hvori forskellene ikke elimineres, hvor ingen sprog underlægges andre. Ved indstudering af en nyt stykke starter han med at bede alle i koret om at synge stykket sammen på deres måde uden at skele til dirigenten eller de andre medlemmer af koret. Det lyder som et kakofonisk helvede, og man kan nemt tænke, at det aldrig går godt. Det interessante er dog, at sangerne ikke kan forblive i hvert sit udtryk, så umærkeligt vil 1. 14

14 man se, at the winner takes it all. Et af medlemmerne vinder og får de andre til at underordne sig, hvilket ikke nødvendigvis er den bedste måde at skabe kunst på. Bl.a. bliver de mange ressourcer og muligheder i koret ikke udfoldet på denne måde. Derfor lader han hvert enkelt medlem af koret lede en gennemsyngning af stykket på den måde, han/hun lige præcis synes, at det skal gøres. De øvrige medlemmer skal for hver gennemsyngning gøre sig stor umage for at gøre det præcis på det pågældende medlems måde, og der synges ikke igen, før man har reflekteret og mærket sig det særlige ved at synge stykket på denne måde. Når alle i koret efter tur har ledet indøvningen med deres foretrukne musikalske udtryk, skal den bedste ikke vælges, men koret kan nu synge sammen med fornemmelsen melsen af, at de mange solisters forskellige kunstneriske sprog nu ligger i den enkelte sanger og giver dybde og klangbund. Efter præsentationen af denne metafor vender vi nu tilbage til den polyfone supervision. Den deltager, der præsenterer en case i den polyfone supervision, som vi sætter ter den op, vil på en lignende måde komme ud af den multiteoretiske tiske supervision med en tilsvarende dybde og klangbund, hvor de forskellige teoretiske blikke og tilgange svarer r til forskellige måder at synge den samme sang på. En deltager i supervisionen oplevede det på følgende måde: Mærkeligt jeg syntes, hvert eneste teoretiske perspektiv rummede en sandhed og ville i starten helst blive ved det. Men ved at vi fortsatte, måtte jeg jo så give slip og tage det nye ind, som jeg så også syntes var sandt... Det var helt vildt hjælpsomt... M U LTITEORE T E TIS K U N D E RV I S N I N G S P R A K S I S : FRA BABELSTÅRN B TIL PINSEUNDER 1. På vores uddannelser er intentionen bl.a. at træne holdet i at kunne ne indtage de forskellige teoriers blik og attitude og give det, som man derved bliver opmærksom på, et udtryk, der er i overensstemmelse med den teoretiske retnings ånd, tone, diskurs og semantik. Dette samarbejde forudsætter, at gruppen kan arbejde i såkaldt matrix-modalitet, hvor forskellighed søges og dyrkes, og der afstås fra at svare på spørgsmålet om, hvad der er den korrekte måde at gå til casen på. M U L T I T E O R E T I S K T I L G A N G F O R O R G A N I S A T I O N S P S Y K O L O G I S K E K O N S U L E N T E R 15

15 Vi fordeler f.eks. de læste tekster på mindre grupper, der har til opgave først at lade dem stå hver for sig, så de efterfølgende kan klinge sammen og give det tema eller praksisfelt, vi har på dagsordenen, en spektral belysning med forskellige over- og undertoner. Gennem denne undervisningspraksis forsøger vi at gøre mange genrer, teoretiske perspektiver, tilgange ge og filosofier tilgængelige for deltagerne i så høj grad som muligt i deres konkrete konsulentpraksis. I løbet af uddannelsen får deltagerne mulighed for at møde de enkelte teorier i forhold til metoder og grundbegreber samt i forhold til cases og praksisfelter. Det sker så vidt muligt i samklang med andre teorier, og i dette møde mellem konkret virkelighed og andre teorier muliggøres dermed multiteoretisk praksis i form af bricolage, transcendens eller legering. Processen kan måske illustreres lustreres med de bibelske metaforer om babelstårnet og pinseunderet, som de herunder fremstilles af Hegedahl (2009): Fortællingen om pinseunderet er blevet kaldt den omvendte Babelshistorie. I Babelsmyten bruges de mange sprog som en forbandelse: Ingen kan forstå hinan- den længere, og verden mister sin meningsfyldte sammenhæng. I Pinseunderet spiller sproget en rolle som sammenhængskraft og kommunikation. Der er en sær- lig pointe i teksten omkring netop dette at forstå, hvad der bliver sagt:... lige meget et hvor vi kommer fra, så kan vi på vores eget sprog høre dem fortælle om de store ting Gud har gjort. Det handler altså ikke om, at alle igen kommer til at tale og forstå det samme sprog, men at hver har sit eget, og at alle alligevel, ved Helligåndens underfulde mellemkomst, forstår disciplenes tale. Det er kernen i Pinseunderet. I Helligånden er budskabet om Kristus lige forståeligt på alle sprog. (Hegedal, 2009). 1. Helligånden (uden sammenligning i øvrigt) kan i dette tilfælde ses som metafor for den samskabende, emergerende kraft, som vi oplever, der opstår ved, at gruppen/organisationen forholder sig til nuet, i mangfoldigheden af teorier og den aktuelle praksis, i en ikke-kompetitiv, emergerende kontekst. Som en af vore deltagere på konsulentuddannelsen beskriver det: 16

16 Jeg oplever den multiteoretiske tilgang som meget inspirerende. Den bidrager til, at jeg med skiftende perspektiver både teoretisk og praktisk med stringens kigger på mine kunders udfordringer. Jeg vælger nu, langt mere bevidst end tidligere, hvilken approach jeg vil gå til den konkrete opgave med. Samtidig er det givtigt at kigge på opgaven gennem flere briller. Jeg opdager simpelthen indfaldsvinkler, der måske ellers slet ikke var kommet i spil, havde jeg kun brugt et og samme perspektiv. M U LT I T E O R E T I S K K O N S U L E N T P R A K S I S I F O R H O L D T I L K O M P L E K S I T E T Vi har mest berørt fordelen ved at kunne skifte sit teoretiske perspektiv og i mindre grad muligheden for at kombinere, e, de og holde de teoretiske perspektiver åbne. Første niveau er at kunne skifte bevidst, når man vil sikre sig flere niveauer og per- blanspektiver. Andet niveau er at assimilere et element fra en anden teoretisk retning. Tredje niveau er at flikke sammen bricolere, legere, transcendere hvor der hulter til bulter sættes ting sammen, der var tiltænkt helt andre sammenhænge. menhænge. Sidste og fjerde niveau er måske at arbejde e a-teoretisk og a-perspektivisk, nogle gange ved at tage afstand and for at få det hele med og ikke overse alt for meget nogle gange ved at gå tættere på se efter detaljer eller at mærke efter. Mange professionelle, onelle, grupper og organisationer er allerede multiteoretiske i hvert fald er der mange teorier til stede samtidigt. Måske ikke altid som pluralisme og i fredelig sameksistens, men i indbyrdes konkurrence og rivalisering, og de forekommer mer endda i imperialistiske forsøg på at kolonisere organisationen i fælles mål, fælles værdier, fælles vision etc. Vi er her kommet til de destruktive aspekter af multiteoretisk praksis. Hvis multiteoretisk praksis skal være konstruktiv, forudsætter det et multiteoretisk mindset, hvor det ikke er et spørgsmål om, at hvis man er anerkendende, så kan man aldrig kritisere, eller sat på spidsen: Hvis man er poststrukturalist, så kan man aldrig fortolke, hvis man er systemiker, så kan man aldrig interessere sig for individer, hvis man er psykodynamiker, så kan man ikke forklare, hvad man laver osv. osv. 1. M U L T I T E O R E T I S K T I L G A N G F O R O R G A N I S A T I O N S P S Y K O L O G I S K E K O N S U L E N T E R 17

17 Fortællingen om babelstårnet og pinseunderet kan naturligvis opleves som en noget højtravende metafor, men mon ikke, der er flere end os, der har oplevet, hvorledes organisatorisk kompleksitet i mange år er forsøgt tacklet ved imperialistiske korstog i forsøg på at monopolisere human viden og sprog? Uforskammet dyre koncepter, og værdi, lean, kvalitetsprocesser rulles ud som religiøse vækkelsesprocesser, håndbøger og certificerede akkrediterede værktøjer sælges som stairway to heaven. Ikke sjældent er vi inviteret ind i en organisation, som vil være bedre til at lave projekter, og oplever, hvordan nogle efterspørger diverse styringsmodeller, projekthåndbog og projektmodeller, it-systemer o.l. for så at blive overdøvet af andre, der mener, at lederskab og facilitering er svaret. Endelig er der højrøstede stemmer, der mener, at projektlederen via coaching selv finder sin egen vej og bruger de redskaber, som nu er mest egnede i forhold til kunderne og medarbejderne. I mange organisationer bliver der tale om et ulideligt babelstårn, hvis ikke disse mange tilgange til at lave bedre projekter (stemmer) begynder at lytte til hinanden og evt. tillade hinan- den at få en fælles klang side om side trods deres indbyrdes umiddelbare uforenelighed. Så snart konsulenterne er væk, så udgør de mange forskellige teorier og sprog, der er tilstede i or- ganisationen, atter et babelstårn, og organisationen mister sin sammenhængskraft. Konsulentens monopoliserende viden bli- ver en ydre sammenhængskraft men kunne ikke bringe de mange mindset i fælles svingninger. Pinseunderet udebliver. En væsentlig grund til, at der ikke opstår dialog mellem de forskellige retninger, der jo er til stede i organisationen på samme tid, er faktisk, at den dygtige konsulent mangler mod til at vove sig ud på tynd is og lade de mange sprog og teorier om verden komme til orde og blive forstærket. At invitere teoriernes skyggesider indenfor og hjælpe organisationerne til at få øje på det nye i dissonansen, samspillet og transcendensen synes farligt og kan, på trods af sin vigtighed, forsvinde i præstation og forsøg på kontrol af ikke styrbare processer. 18

18 MULIGE PROBLEMER Multiteoretisk tilgang adskiller sig først og fremmest fra en monoteoretisk tilgang. Begge tilgange kan være mere eller mindre effektive. I dette afsnit vil vi til trods for vores forkærlighed for den multiteoretiske tilgang nævne det, vi ser som de mulige problemer ved denne tilgang sammenlignet med en monoteoretisk tilgang. Vi ser tre mulige problemer eller faldgruber, som det er vigtigt at være bevidst om, da de nok ikke fuldstændigt kan elimineres, uden at vi smider fordelene ud med badevandet. Det første mulige problem er en teoriforvirring. Forvirring ring kan bestemt være konstruktiv, men hvis den fører til lammelse og ikke til nysgerrig søgen, er den mere destruktiv end struktiv. I en indlæringsperiode kan det multiteoretiske mindset give en slags lammelse i forhold til, hvor man skal tage fat på problemstillingen. Kræves det, at man er ekspert og skal bruge kon- rette medicin til den rette lidelse, så kan det føles overvældende med flere teoretiske tilgange og føre til handlingslammelse eller overdreven præstationsangst. Endelig kan det interessante fænomen forekomme, at alle begreber bliver gjort til én stor teori nemlig konsulentens egen på sådan en i mørke er alle katte grå -måde. Hvorfor overhovedet gøre sig umage med at forstå teorierne på deres præmisser, synes mange teoriforvirrede konsulenter at tænke, de ligner jo hinanden alle sammen! Et andet muligt problem opstår, hvis det multiteoretiske mindset betyder, at konsulenten mangler den modstandskraft i forhold old til modgang og uklarhed, som er så nødvendig i mange processer, hvor resultaterne ikke lige viser sig med det samme. En mere monoteoretisk tilgang vil i mange tilfælde kunne give den ro, tiltro og sikkerhed i forhold til processen, der ligger i hele traditionens ionen erfaringsbasis og egen ditto. For lidt modstandskraft aft ved modgang kan i værste fald have som konsekvens, at konsulenten skifter koncept eller opgiver for hurtigt frem for at holde dissonansen ud. Det at konsulenter arbejder alene i præstationskrævende situationer vil kunne forstærke ovenstående problematik, og man fristes næsten til at sige som Erlend Loe i romanen Doppler: M U L T I T E O R E T I S K T I L G A N G F O R O R G A N I S A T I O N S P S Y K O L O G I S K E K O N S U L E N T E R 19

19 Kære landsmænd, I må tage jer sammen. I må løfte blikket og holde op med at være så forbandet kompetente Tørre jeres selvtilfredse smil af, og I må begynde at bytte. Og cykle. Vi skal begynde at cykle og bytte som bare faen, hvis vi skal have en chance for at holde den gående For det tredje kan multiteoretisk praksis betyde mindre transparens og mindre evidens i forhold til de konkrete valg, som konsulenten foretager i løbet af en opgave. Det er måske sværere for andre at følge med i en multiteoretisk praksis, dre praksis løbende udforskes og udvikles i dialog med kunder medmin- og samarbejdspartnere. Dette kan i sagens natur ikke altid gøres udtømmende og på forhånd, men altid i pagt med at fænomenerne viser sig. I andre tilfælde kan der først drøftes begrundelser i retrospekt, når et skridt er taget. Det er i vore øjne i alles interesse, at dette er legitimt. Det, der til gengæld er uacceptabelt i vore øjne, er, at man med henvisning til, at man er eklektiker og kunstner, ikke kan stilles til regnskab for, hvordan man arbejder og hvorfor. Igen vil det være afgørende for at undgå den a-teoretiske konsulentfælde at være i løbende reflekterende dialog med andre (gerne djævlens advokater), som kan bede konsulenten om at begrunde sin praksis. AFSLUTNING Vi har forsøgt at klargøre, at multiteoretisk begrundet konsulentpraksis er en ressource for konsulenter, der arbejder med komplekse processer og opdrag i organisationer. Multiteoretisk praksis er et supplement til en monoteoretisk begrundet praksis, og vi ser såvel styrker som svagheder ved begge former, som vi har redegjort for i denne artikel. Den multiteoretiske tilgang har vist sig nyttig for os til at håndtere store uenigheder og stor usikkerhed i organisatoriske opgaver. Tilgangen har kunnet tilføre modsætninger en professionel stemme, skabe forbindelser mellem dem og dermed bevæge dilemmaer, forandringsbehov og konflikter ind i et emergerende felt. Vi ser multiteoretisk tilgang og et ko-kreativt mindset som centrale værktøjer for konsulenter, der skal møde en organisatorisk kompleksitet uden at reducere den. Multiteoretisk prak

20 sis er muligvis en del af svaret på, hvordan vi som konsulenter kan møde en organisatorisk virkelighed, hvor der allerede i forvejen er en mangfoldighed af teorier om ledelse, organisationer og processer. En organisatorisk virkelighed med konkurrerende virkelighedsopfattelser, paradigmer og begrebsliggørelser, der også betyder, at selve definitionen af opgaven forbliver flertydig og måske også uklar gennem hele forløbet. Vi kan lige så godt komme videre med at professionalisere vores arbejde med de muligheder, denne forskellighed og dunkelhed også rummer, for en mere entydig og skridsikker organisatorisk virkelighed er nok ikke lige om hjørnet. Denne artikel er et forsøg på at give et lille bidrag hertil. LITTERATUR Amtoft, M., & Vestergaard, A. (2003). Ledelse i kompleksitet. ksitet. Erhvervspsykologi, 1(3). Amtoft, M., & Vestergaard, A. (2009). Ko-kreativitet og kompleksitet i konsulentarbejdet. Erhvervspsykologi, 7(1). Guggenbühl-Craig, A. (2009). Power in the helping professions.. New York: Spring Publications. Hegedahl, P. (2009 ). Pinseunderet og bygningen af et nyt Babelstårn. Dknyt.dk, 29 (5). Jung, C.G. (1966). Collected Works 16, Knausgård, K.O. (2009). Min kamp (bind 1). København: Lindhardt og Ringhof. Kolb, D., & Yeganeh, B. (2009). Mindfulness and Experiential Learning (3 udg.). OD Practitioner, 41, Loe, E. (2005). Doppler. København: Gyldendal. Luhmann, N. (2000). Sociale systemer. København: Hans Reitzels Forlag. Molin, J. (2004). Organisationspsykologi: Eller historien om dig og mig og vi to Erhvervspsykologi, 2(3), Scharmer, C.O. (2007). Theory U. Leading from the Future as It Emerges. Cambridge: SoL Press. Schein, E. H. (1988). Organizational Psychology. Englewood Cliffs: Prentice-Hall. Shaw, P. (2004). Changing conversations a complexity approach to organizational change. London: Routledge. M U L T I T E O R E T I S K T I L G A N G F O R O R G A N I S A T I O N S P S Y K O L O G I S K E K O N S U L E N T E R 21

KOK 5: Kompleksitet, Organisationspsykologi, Ko-kreativitet. Organisationskonsulentens rollespektrum. Sep. 2012 juni 2014

KOK 5: Kompleksitet, Organisationspsykologi, Ko-kreativitet. Organisationskonsulentens rollespektrum. Sep. 2012 juni 2014 KOK 5: Kompleksitet, Organisationspsykologi, Ko-kreativitet. Organisationskonsulentens rollespektrum. Sep. 2012 juni 2014 KOK 5 er en toårig konsulentuddannelse, der retter sig mod erfarne konsulenter

Læs mere

Domænerne og den systemiske teori

Domænerne og den systemiske teori Domænerne og den systemiske teori Upubliceret artikel af Kit Sanne Nielsen og Sune Bjørn Larsen Juli 2005 I denne artikel vil vi gøre et forsøg på at gennemgå teorien om domænerne og den systemiske teoris

Læs mere

Kompleksitet, Organisation, Konsultation (KOK)

Kompleksitet, Organisation, Konsultation (KOK) 1 Kompleksitet, Organisation, Konsultation (KOK) Organisationskonsulentens rollespektrum Hvad er KOK? Målgruppe: En toårig organisationspsykologisk konsulentuddannelse. Organisationskonsulenter med baggrund

Læs mere

rolle og redskaber Psykologens

rolle og redskaber Psykologens Psykologens rolle og redskaber Organisationspsykologernes force er den teoretiske forankring. den platform, der giver redskaberne liv og mening, og som gør, at de kan forvalte redskabsbrugen både effektivt

Læs mere

Innovativ faglighed. en introduktion til Otto Scharmers Teori U. Af Michael Breum Jakobsen, chefkonsulent

Innovativ faglighed. en introduktion til Otto Scharmers Teori U. Af Michael Breum Jakobsen, chefkonsulent Innovativ faglighed en introduktion til Otto Scharmers Teori U Af Michael Breum Jakobsen, chefkonsulent Hvad er den særlige pædagogiske faglighed man som lærer skal besidde, hvis man vil være en innovativ

Læs mere

MED MENINGEN SOM DRIVKRAFT

MED MENINGEN SOM DRIVKRAFT MED MENINGEN SOM DRIVKRAFT TEORI U: Skabende nærvær nærvær i samskabende strategiske processer OPPMERKSOMT NÆRVÆR I ARBEIDSLIV OG LEDELSE OSLO 8.- 9. november 2013 IKKE GENTAGE FORTIDENS MØNSTRE OG VANER

Læs mere

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg Konflikthåndtering - Inspiration fra en anden kultur Af Else Tranberg I oktober måned deltog to konsulenter fra Cubion i et seminar i Kenya. Temaet var tilgange til konfliktarbejde og konflikthåndtering.

Læs mere

- nedbryder siloer og skaber samarbejde på tværs

- nedbryder siloer og skaber samarbejde på tværs - nedbryder siloer og skaber samarbejde på tværs Den Professionelle Fællesskaber er en unik, ny uddannelse for ledere, konsulenter, projektledere og andre, der skaber samarbejde på tværs og nedbryder organisationens

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag Skabende kunstterapi Hanne Stubbe teglbjærg a arh u S u nivers itets forlag SKABENDE KUNSTTERAPI Hanne Stubbe Teglbjærg SKABENDE KUNSTTERAPI Aarhus Universitetsforlag a Skabende kunstterapi Forfatteren

Læs mere

Læring i teori og praksis

Læring i teori og praksis Læring i teori og praksis Modul 2 Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk 1 Program for dagen (Formiddag med eftermiddag med Helle Winther) kl. 09.15 Kl. 09.30 Kl. 10.45 Kl. 11.00 Kaffe og morgenbrød

Læs mere

INTENSIVT KURSUS I PROCESLEDELSE 2013, HOLD 10

INTENSIVT KURSUS I PROCESLEDELSE 2013, HOLD 10 1 INTENSIVT KURSUS I PROCESLEDELSE 2013, HOLD 10 Fire dage fra 5. september til 2. oktober 2013 Kursusleder: Per Krull Undervisning og træning i: Procesdesign og ledelse Systemisk teori, -tænkning og -ledelse

Læs mere

Fællesskaberen deltager, anviser og leder i fællesskabet og den fælles skabelse

Fællesskaberen deltager, anviser og leder i fællesskabet og den fælles skabelse Fællesskaberen deltager, anviser og leder i fællesskabet og den fælles skabelse Den Professionelle Fællesskaber er en unik, ny uddannelse for ledere, konsulenter, projektledere og andre, der skaber et

Læs mere

Af Morten Novrup Henriksen. Et begreb

Af Morten Novrup Henriksen. Et begreb Mobning under lup Et mobbeoffer, en skurk, en næsepillende tilskuer og en uduelig leder. En stærk, en svag. Måske er diskursen og de mulige positioner i psykologernes tilgang til mobning ikke så konstruktive.

Læs mere

Skal vi tackle fremtiden, må vi selv skabe den

Skal vi tackle fremtiden, må vi selv skabe den Skal vi tackle fremtiden, må vi selv skabe den Erhvervslederes løsninger til at tackle fremtidens komplekse udfordringer ligger i deres indre - i ubevidste kreative og intuitive ressourcer - mener en af

Læs mere

Strategisk relationel ledelse - videregående uddannelse for erfarne ledere og konsulenter

Strategisk relationel ledelse - videregående uddannelse for erfarne ledere og konsulenter Hold 1, Aarhus, marts 2014 Strategisk relationel ledelse - videregående uddannelse for erfarne ledere og konsulenter Strategi er alt for vigtigt til kun at være noget ledere beskæftiger sig med. I takt

Læs mere

Corporate Communication

Corporate Communication Corporate Communication Uddrag af artikel trykt i Corporate Communication. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks

Læs mere

Få mere ud af dit liv og få mere af hvad du ønsker - Mentorens rolle Af Niels Højer

Få mere ud af dit liv og få mere af hvad du ønsker - Mentorens rolle Af Niels Højer Få mere ud af dit liv og få mere af hvad du ønsker - Mentorens rolle Af Niels Højer Mentoring er et unikt værktøj til: * At træffe flere bevidste valg! * Ressource tænkning og vækstbevisthed * Personlig

Læs mere

T R I V S E L I D I T A R B E J D S L I V

T R I V S E L I D I T A R B E J D S L I V T R I V S E L I D I T A R B E J D S L I V - T r i v s e l i m e d a r b e j d e r n e s a r b e j d s l i v Program 21. og 22. november 2012 -Trivsel i dit arbejdsliv trivsel i medarbejdernes arbejdsliv

Læs mere

Du og jeg, Alfred. Udarbejdet af Anja Giessing Markussen

Du og jeg, Alfred. Udarbejdet af Anja Giessing Markussen Du og jeg, Alfred Udarbejdet af Anja Giessing Markussen Inklusiv praksis i et individuelt perspektiv Modul 2 Ballerup Kommune Professionshøjskolen UCC Modul 113135, Foråret 2011 Vejleder Martin Kirkegaard

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Karriereafklaring. - En nødvendighed i det moderne arbejdsliv: Hvor skal vi hen, og hvilke skridt skal tages?

Karriereafklaring. - En nødvendighed i det moderne arbejdsliv: Hvor skal vi hen, og hvilke skridt skal tages? Karriereafklaring - En nødvendighed i det moderne arbejdsliv: Hvor skal vi hen, og hvilke skridt skal tages? Af Cecilie Cornett, Villa Venire A/S marts 2009 At undersøge sin tvivl sammen med andre Karriereafklaringen

Læs mere

Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion. Hvad gør vi i praksis?

Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion. Hvad gør vi i praksis? Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion Hvad gør vi i praksis? Samtaleformer - mødeformer Fokus på enighed Fokus på forskellighed Mange historier Ingen (enkelt) historie kan indfange hele det levede

Læs mere

Strategisk relationel ledelse forandringsledelse for erfarne ledere og konsulenter

Strategisk relationel ledelse forandringsledelse for erfarne ledere og konsulenter Strategisk relationel ledelse, hold 4, København, 2015-2016 Strategisk relationel ledelse forandringsledelse for erfarne ledere og konsulenter Strategi er alt for vigtigt til kun at være noget ledere beskæftiger

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

Fra problem til fortælling Narrative samtaler. www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk

Fra problem til fortælling Narrative samtaler. www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk Fra problem til fortælling Narrative samtaler www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk Denne dag er ambitiøs Forskellene (post-strukturalistisk filosofi) Fortællingen (Narrativ teori) Traumet (Hukommelse

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching

Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching Vejviseren Introduktion til coaching i kollegasparring Nøglefærdigheder: Nysgerrighed og Aktiv lytning Spørgsmål der rykker Om underviseren Selvstændig

Læs mere

Træneren som kommunikator og konfliktløser

Træneren som kommunikator og konfliktløser Træneren som kommunikator og konfliktløser En praktisk håndbog til dig, der fungerer som leder og rollemodel i Silkeborg IF. Udarbejdet af Eddie Kragelund Børnekonsulent Silkeborg IF Med det formål, at

Læs mere

Teori U - Uddannelsen

Teori U - Uddannelsen Teori U - Uddannelsen Teori U Akademiet - frisætter mennesker, forløser energi og skaber transformativ udvikling! Det er i livet og i hverdagen, det skal gøre en forskel! Teori U - Uddannelsen - deep diving!

Læs mere

Konflikthåndtering. freddy.sahl@webspeed.dk

Konflikthåndtering. freddy.sahl@webspeed.dk Konflikthåndtering 1 !" # # 2 Hvorfor arbejde med konflikter? De er uundgåelige frugtbare og smertelige Man kan lære at håndtere dem bedre og dermed minimere vold og lidelser, spare tid, penge og energi.

Læs mere

SAMMEN SKABER VI VÆRDIFULDE FORANDRINGER I DIN VIRKSOMHED

SAMMEN SKABER VI VÆRDIFULDE FORANDRINGER I DIN VIRKSOMHED INTRODUKTION TIL 4IMPROVE SAMMEN SKABER VI VÆRDIFULDE FORANDRINGER I DIN VIRKSOMHED VI HJÆLPER DIG MED AT SKABE FORANDRING Kunder, medarbejdere og netværkspartnere oplever en intensiv og stejl læringskurve

Læs mere

Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford.

Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford. Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford. Fordi din livskvalitet er direkte proportional med kvaliteten af dine relationer. Hvis dine

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT

NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT Tekst og illustration: Lisbeth Villumsen Den narrative tænkning er på mange måder et barn af den systemiske tankegang, hvor vi kigger efter forskelle og ligheder samt

Læs mere

Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring

Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring - Hvordan har grafisk facilitering bidraget til organisatorisk læring i en større dansk virksomhed? Stina Thorsvang Stud.mag i Læring og Forandringsprocesser

Læs mere

PROCESLEDER / KONSULENT

PROCESLEDER / KONSULENT PROCESLEDER / KONSULENT UDFYLDER KRAVENE DOL & DIL / 10 ECTS For tilmelding eller yderligere BLIV PROCESKONSULENT MED KANT OG TEORETISK BALLAST Bliv klædt på til udvikling, fascilitering og evaluering

Læs mere

Skolelederkursus efteråret 2012

Skolelederkursus efteråret 2012 Skolelederkursus efteråret 2012 Tema: Ledelse og coaching Vi fortsætter i sporet! Sidste års lederkursus om kvalitetsudvikling, kvalitetsstyring og evaluering blev et løft til en stor del af lederne på

Læs mere

Lederuddannelse i øjenhøjde

Lederuddannelse i øjenhøjde Lederuddannelse i øjenhøjde Strategisk arbejde med lederuddannelse i kommunerne og på lederuddannelserne Århus den 8. april 2013 Ledelseskonsulent og - forsker Poula Helth 1 Poula Helth: Ledelseskonsulent

Læs mere

Klare roller forebygger stress ET ORGANISATIONSPSYKOLOGISK BLIK PÅ ORGANISERING

Klare roller forebygger stress ET ORGANISATIONSPSYKOLOGISK BLIK PÅ ORGANISERING Klare roller forebygger stress ET ORGANISATIONSPSYKOLOGISK BLIK PÅ ORGANISERING DI s konference om sundhedsfremme på arbejdspladsen - Sund Ledelse Tirsdag d. 16. september 2014, Odense Congress Center

Læs mere

TEORI 3 ORGANISATION: 2014-2015. Oversigt over 3. års speciallitteratur for organisationslinjen

TEORI 3 ORGANISATION: 2014-2015. Oversigt over 3. års speciallitteratur for organisationslinjen TRÆNINGSPROGRAMMET TEORI 3 ORGANISATION: 2014-2015 Oversigt over 3. års speciallitteratur for organisationslinjen Træningskandidater på 1. års organisationslinje deltager ikke i teorigruppen for organisationslinjen,

Læs mere

Systemisk leder- og konsulentuddannelse

Systemisk leder- og konsulentuddannelse Hold 45, København, 2016-2017 I særklasse den bedste lederuddannelse i mit meget lange lederliv. Mine møder er blevet langt mere effektive, og jeg har fået skærpet mine strategiske kompetencer. (Anker

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

Positiv psykologi og lederskab

Positiv psykologi og lederskab Positiv psykologi og lederskab Trivsel, arbejdsglæde og bedre præstationer Positiv psykologi skyller i disse år ind over landet. Den lærende organisation, systemisk tænkning, Neuro Linqvistisk Programmering,

Læs mere

POSITIV PSYKOLOGI - Kan det bruges i arbejdsmiljøarbejdet? AKON Arbejdsmiljøkonsulenterne AS - Tlf.: 96 44 40 08 - www.akon.dk

POSITIV PSYKOLOGI - Kan det bruges i arbejdsmiljøarbejdet? AKON Arbejdsmiljøkonsulenterne AS - Tlf.: 96 44 40 08 - www.akon.dk A POSITIV PSYKOLOGI - Kan det bruges i arbejdsmiljøarbejdet? POSITIV PSYKOLOGI: FORSKNINGSOMRÅDER Livsglæde/Trivsel (gennem positive emotioner, engageret læring og kreativitet, sociale relationer og eksistentiel

Læs mere

Strategisk relationel ledelse - videregående uddannelse for erfarne ledere og konsulenter

Strategisk relationel ledelse - videregående uddannelse for erfarne ledere og konsulenter Hold 2, København, oktober 2014 Strategisk relationel ledelse - videregående uddannelse for erfarne ledere og konsulenter Strategi er alt for vigtigt til kun at være noget ledere beskæftiger sig med. I

Læs mere

Mening og ledelse i forandring?

Mening og ledelse i forandring? Workshop i Middelfart På lederkonference for ledende fysioterapeuter. D. 2. november 2006 kl. 10-13 Mening og ledelse i forandring? Når forandring er blevet en tilstand, skal meningen skabes i håndteringen

Læs mere

Livsperspektiver, livskompetence og ledelse.

Livsperspektiver, livskompetence og ledelse. Livsperspektiver, livskompetence og ledelse. af Mikael Sonne. Personligt lederskab har allerede gennem flere år fyldt meget indenfor lederudvikling. Traditionelle ledelses- og styringsværktøjer synes undertiden

Læs mere

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling.

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling. En vinders mindset Du er hvad du tænker Spørgsmålet er, hvad tænker du? Holder du dit potentiale tilbage? Og kan du påvirke, hvordan du eller dine medarbejdere tænker? Kan du støtte dine medarbejdere i

Læs mere

Facilitator uddannelsen. Lær at facilitere værdiskabende processer der giver energi og resultater

Facilitator uddannelsen. Lær at facilitere værdiskabende processer der giver energi og resultater Facilitator uddannelsen Lær at facilitere værdiskabende processer der giver energi og resultater Future Performance udbyder en af Danmarks bedste certifikatgivende uddannelser som facilitator. Uddannelsen

Læs mere

Vi kan alle skabe forandring

Vi kan alle skabe forandring Vi kan alle skabe forandring - om meningsfulde forandringsprocesser i pædagogisk praksis Temadag Køge d. 4. oktober 2014 Cand. Psych. Inge Schoug Larsen Hvad ville du gøre, hvis du vandt en million? 2

Læs mere

Skab plads til det gode arbejdsliv!

Skab plads til det gode arbejdsliv! Skab plads til det gode arbejdsliv! Kære medlem! Vi ved det godt. Det talte ord har stor betydning. Vi ved også, at der findes gode og dårlige måder at håndtere for eksempel et problem eller travlhed på.

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

Der er 3 niveauer for lytning:

Der er 3 niveauer for lytning: Aktiv lytning Aktiv lytning betyder at du som coach har evnen til at lytte på et dybere niveau. Du opøver evnen til at lytte til det der ligger bag ved det, der bliver sagt eller det der ikke bliver sagt.

Læs mere

Preben Werther FULL CIRCLE. Et stærkt personligt udviklingsprogram i naturlig ledelse

Preben Werther FULL CIRCLE. Et stærkt personligt udviklingsprogram i naturlig ledelse Preben Werther FULL CIRCLE Et stærkt personligt udviklingsprogram i naturlig ledelse Hvorfor FULL CIRCLE? Full Circle programmet adresserer de grundlæggende forudsætninger for personlig og organisatorisk

Læs mere

Den Forløsende Konflikthåndtering

Den Forløsende Konflikthåndtering Den Forløsende Konflikthåndtering Af advokat & mediator Jacob Løbner Det ubehagelige ved konflikter De fleste af os kender kun alt for godt til konflikter, og kun de færreste bryder sig om at befinde sig

Læs mere

OM AT LYKKES MED FORANDRINGSLEDELSE. Roskilde bibliotekerne 2013

OM AT LYKKES MED FORANDRINGSLEDELSE. Roskilde bibliotekerne 2013 OM AT LYKKES MED FORANDRINGSLEDELSE Roskilde bibliotekerne 2013 1 FORSTÅ FORANDRINGSBEHOVET Det nye i opgaven? For mig som leder? krav til ledelse? Kulturen? For medarbejderne Arbejdsmetoderne? Kompetencer?

Læs mere

At sætte bevægelse i en organisation. - 3 vektorer, der gør en forskel

At sætte bevægelse i en organisation. - 3 vektorer, der gør en forskel At sætte bevægelse i en organisation - 3 vektorer, der gør en forskel Af Christoffer Rude, Arbejdstilsynet juni 2009 Kan systemteori levere praktiske og konstruktive værktøjer til det komplekse kommunikationsarbejde?

Læs mere

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer Lær med stil Af Ulla Gammelgaard, lærer Jeg sidder aldrig ved skrivebordet mere. Hvis jeg gør andre ting samtidig, føler jeg mig mere tilpas og har mere lyst til at lave lektier. Jeg har det også bedst

Læs mere

NÅR HR SKABER BUNDLINJE

NÅR HR SKABER BUNDLINJE NÅR HR SKABER BUNDLINJE Mennesker & forretning Netværks- og kompetenceudviklingsforløb for HR chefer og erfarne HR-konsulenter HR spiller en central rolle i opnåelsen af de nordjyske virksomheders forretningsmæssige

Læs mere

Vejledning i valg af coachuddannelse

Vejledning i valg af coachuddannelse Vejledning i valg af coachuddannelse Coaching er et gråt marked Vi taler med mange forskellige mennesker, der ønsker en uddannelse som coach. De to hyppigste spørgsmål vi får fra potentielle kunder er:

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

GROW2 COACHUDDANNELSE GROW2 CERTIFICERET COACHUDDANNELSE DIN DIREKTE VEJ TIL EN ICF CERTIFICERING

GROW2 COACHUDDANNELSE GROW2 CERTIFICERET COACHUDDANNELSE DIN DIREKTE VEJ TIL EN ICF CERTIFICERING COACHUDDANNELSE CERTIFICERET COACHUDDANNELSE DIN DIREKTE VEJ TIL EN ICF CERTIFICERING En STYRKEBASERET coachuddannelse der udvikler dit indre LEDERSKAB & DIG som PROFESSIONEL COACH ICF AKKREDITERET Jeg

Læs mere

Få mere ud af din lederuddannelse. KL ledertræf den 11. september 2012 Workshop 11.15 12.00 Ledelseskonsulent Poula Helth

Få mere ud af din lederuddannelse. KL ledertræf den 11. september 2012 Workshop 11.15 12.00 Ledelseskonsulent Poula Helth Få mere ud af din lederuddannelse KL ledertræf den 11. september 2012 Workshop 11.15 12.00 Ledelseskonsulent Poula Helth 1 2 Poula Helth: Ledelseskonsulent Coacher ledere Underviser i lederskab Skriver

Læs mere

ARBEJDSLIV. Hvad er organisationspsykologens. vigtigste kompetencer? Hvilke kompetencer

ARBEJDSLIV. Hvad er organisationspsykologens. vigtigste kompetencer? Hvilke kompetencer VISIONER AF KARIN BORG F R E M T I D E N S ARBEJDSLIV Hvad er organisationspsykologens vigtigste kompetencer? Hvilke kompetencer vil der blive brug for i fremtiden? Og hvilken type uddannelse og efteruddannelse

Læs mere

RUF udgør et centralt element i forhold til at opnå projektets formål. Det er den metode, drejebogen foreslår, bliver anvendt til at:

RUF udgør et centralt element i forhold til at opnå projektets formål. Det er den metode, drejebogen foreslår, bliver anvendt til at: RUF Tre vigtige elementer i RUF RUF er forskellige fra fase til fase 1. Hvorfor RUF? 2. Hvad er RUF? 3. Hvem er med til RUF? 4. Forberedelse af RUF 5. Hvordan gennemføres RUF? 6. RUF og de fire faser -

Læs mere

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Af Tatiana Chemi, PhD, Post Doc. Forsker, Universe Research Lab/Universe Fonden i og Danmarks Pædagogiske

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

5 dages seminar Eksistentiel Fænomenologisk Efteruddannelse. Underviser: Vibe Strøier

5 dages seminar Eksistentiel Fænomenologisk Efteruddannelse. Underviser: Vibe Strøier 5 dages seminar Eksistentiel Fænomenologisk Efteruddannelse Underviser: Vibe Strøier Kurset er særligt rettet imod psykologer undervejs i specialistuddannelsen i psykoterapi. Kurset er skræddersyet til

Læs mere

5 dages seminar Eksistentiel Fænomenologisk Efteruddannelse. Underviser: Vibe Strøier

5 dages seminar Eksistentiel Fænomenologisk Efteruddannelse. Underviser: Vibe Strøier 5 dages seminar Eksistentiel Fænomenologisk Efteruddannelse Underviser: Vibe Strøier Kurset er særligt rettet imod psykologer undervejs i specialistuddannelsen i psykoterapi. Kurset er skræddersyet til

Læs mere

Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder

Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder - om at bruge Empatisk Lytning som leder, coach og terapeut Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk De fleste

Læs mere

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE..og hvordan I kommer i gang Den nyeste forskning inden for organisationsudvikling og psykologi viser stærke resultater med hensyn til, hvorfor en anderledes tilgang

Læs mere

Slides fra studietur til Manchester Jacqueline Albers Thomasen, MacMann Berg jat@macmannberg.dk/ 51927879

Slides fra studietur til Manchester Jacqueline Albers Thomasen, MacMann Berg jat@macmannberg.dk/ 51927879 Slides fra studietur til Manchester Jacqueline Albers Thomasen, MacMann Berg jat@macmannberg.dk/ 51927879 Et par systemisk opmærksomheder Handlinger er relationelt forbundet med andre handlinger Alle er

Læs mere

There is a crack in everything, that s how the light gets in. You can add up the parts, but you won t have the sum. Leonard Cohen Anthem, 1992

There is a crack in everything, that s how the light gets in. You can add up the parts, but you won t have the sum. Leonard Cohen Anthem, 1992 There is a crack in everything, that s how the light gets in You can add up the parts, but you won t have the sum Leonard Cohen Anthem, 1992 9. Nordiske Kongres i Familieterapi Visby, Sverige Symposium:

Læs mere

Nina Ekman og Stine Reintoft. Mindfulness. for dig som mor med det lille barn

Nina Ekman og Stine Reintoft. Mindfulness. for dig som mor med det lille barn Nina Ekman og Stine Reintoft Mindfulness for dig som mor med det lille barn Mindfulness for dig som mor med det lille barn Nina Ekman og Stine Reintoft Mindfulness for dig som mor med det lille barn Mindfulness

Læs mere

Svaret til alle tre spørgsmål er et rungende ja!

Svaret til alle tre spørgsmål er et rungende ja! Gør kommunikation mere skade end gavn? Kommunikation er en essentiel del af projektledelse; op imod 90% af et projekt er kommunikation, men alligevel viser projekters erfaringsopsamlingsrapporter ofte,

Læs mere

Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm

Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm Kommunikation er den udvekslingsproces, som foregår mellem to eller flere personer. Når flere mennesker er sammen vil der altid være tale om en kommunikationsproces,

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Et billede kan være belæg for mange påstande

Et billede kan være belæg for mange påstande Et billede kan være belæg for mange påstande De fleste visuelle produkter indeholder både billeder og tekster. De to udtryksformer er ofte sat sammen på mere eller mindre forståelig vis. Men der er ræson

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Ledelsesbaseret coachuddannelse - tilpasset din virksomhed

Ledelsesbaseret coachuddannelse - tilpasset din virksomhed Specialdesignet ledelsesbaseret coachuddannelse MacMann Berg, +45 86761344, www.macmannberg.dk Side 1 af 5 Ledelsesbaseret coachuddannelse - tilpasset din virksomhed MacMann Bergs ledelsesbaserede coachuddannelse

Læs mere

Institut for Dynamisk Lederskab

Institut for Dynamisk Lederskab Grunduddannelsens formål og værdigrundlag Grundforløbet tager afsæt i humanistisk og eksistentiel psykologi med fokus på det personlige lederskab. Derved lærer du coaching, hvis særkende er anerkendende

Læs mere

Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri

Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri Faldgruber i Lean Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri Erfaringerne med indførelse af Lean-tankegangen viser, at virksomhederne fra tid til anden ikke får det forventede udbytte. Denne

Læs mere

Systemisk metode. - Et stærkt perspektiv på forandringer og samtaler. Af Thorkild Olsen, Villa Venire A/S december 2008

Systemisk metode. - Et stærkt perspektiv på forandringer og samtaler. Af Thorkild Olsen, Villa Venire A/S december 2008 Systemisk metode - Et stærkt perspektiv på forandringer og samtaler Af Thorkild Olsen, Villa Venire A/S december 2008 I en tid hvor megen dialogisk visdom forsvinder, fandt jeg, at det netop nu er særligt

Læs mere

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE.

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID - i Lejre Kommune Kære Borger, Kære Gæst - i Lejre Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. Meningen med vore

Læs mere

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet af adjunkt Karina Skovvang Christensen, ksc@pnbukh.com, Aarhus Universitet

Læs mere

Indhold. Hvad er et spørgsmål? 13 Hvad er et godt spørgsmål? 17 Hvem siger hvad til hvem? 21 Den, der spørger, leder samtalen 23

Indhold. Hvad er et spørgsmål? 13 Hvad er et godt spørgsmål? 17 Hvem siger hvad til hvem? 21 Den, der spørger, leder samtalen 23 Indhold Forord 9 Introduktion 12 Hvad er et spørgsmål? 13 Hvad er et godt spørgsmål? 17 Hvem siger hvad til hvem? 21 Den, der spørger, leder samtalen 23 1. Hvad er dit motiv? 29 Værdier og holdninger 31

Læs mere

POLYFON LEDELSE. Fra krydspres til kreativ polyfoni. Betina W. Rennison - Ph.d., Lektor CBS - rennisonresearch@gmail.com

POLYFON LEDELSE. Fra krydspres til kreativ polyfoni. Betina W. Rennison - Ph.d., Lektor CBS - rennisonresearch@gmail.com 1 POLYFON LEDELSE 2 Fra krydspres til kreativ polyfoni Betina W. Rennison - Ph.d., Lektor CBS - rennisonresearch@gmail.com EKSEMPEL TIL EFTERTANKE 1 Fertilitetsbehandling af mentalt handikappet kvinde

Læs mere

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR KristianKreiner 24.april2010 KONSTRUKTIVKONFLIKTKULTUR Hvordanmanfårnogetkonstruktivtudafsinekonflikter. Center for ledelse i byggeriet (CLiBYG) har fulgt et Realdaniafinansieret interventionsprojekt,

Læs mere

Innovation og mennesker

Innovation og mennesker 1 Innovation og mennesker Det kan Cremans rådgivning gøre for innovation I en innovationsproces er der som regel masser af idéer og penge til at begynde med. Hos Creman er det vores erfaring, at det er

Læs mere

POLYFON LEDELSE. Fra krydspres til kreativ polyfoni. Betina W. Rennison. Ph.d., Lektor AAU, Inst. for sociologi/coma rennisonresearch@gmail.

POLYFON LEDELSE. Fra krydspres til kreativ polyfoni. Betina W. Rennison. Ph.d., Lektor AAU, Inst. for sociologi/coma rennisonresearch@gmail. 1 POLYFON LEDELSE 2 Fra krydspres til kreativ polyfoni Betina W. Rennison. Ph.d., Lektor AAU, Inst. for sociologi/coma rennisonresearch@gmail.com MASSE- MEDIER NYHED POLYFONIENS POTPOURRI JURA RET OMSORG

Læs mere

Udviklingsprogrammer for ledere

Udviklingsprogrammer for ledere Udviklingsprogrammer for ledere Organisationsudvikling gennem ledelsesudvikling Fleksible og dynamiske udviklingsprogrammer for ledere Udviklingsprogrammer, hvor organisationen udvikler sig gennem udvikling

Læs mere

Stress, vold og trusler: En giftig cocktail

Stress, vold og trusler: En giftig cocktail Stress, vold og trusler: En giftig cocktail v. Kasper Kock Pædagogisk vejleder/ afdelingsleder & Michael Harboe Specialpædagogisk konsulent/ projektleder Begge Atlass & Studio III instruktører Emner Præsentation

Læs mere

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen PÆDAGOGISK REFERENCERAMME Handicapafdelingen Februar 2009 Pædagogisk referenceramme for Handicapafdelingen i Frederikshavn Kommune Serviceloven som rammesættende udgangspunkt Handicapafdelingens pædagogiske

Læs mere

Dato og forløbsplan MDI efterår 2013. Ledelse og organisation. Delmoduler: Organisation og processer. Organisation, styring og strategi.

Dato og forløbsplan MDI efterår 2013. Ledelse og organisation. Delmoduler: Organisation og processer. Organisation, styring og strategi. Anita Monnerup Pedersen Studiekoordinator for Ledelse og organisation 05-04- 2013 Dato og forløbsplan MDI efterår 2013 Ledelse og organisation Professionsinstituttet KLEO ledelse og organisationsudvikling

Læs mere

IDA Personlig gennemslagskraft

IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft - i samarbejde med Mannaz A/S Formål Formålet med dette forløb er at udvikle og styrke din evne til at trænge igennem med overbevisning samt

Læs mere