korrektur M U LT I T E O R E T I S K T I L G A N G FOR ORGANISATIONSPSY- K O L O G I S K E K O N S U L E NT

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "korrektur M U LT I T E O R E T I S K T I L G A N G FOR ORGANISATIONSPSY- K O L O G I S K E K O N S U L E NT"

Transkript

1 Mette Amtoft Arne Vestergaard M U LT I T E O R E T I S K T I L G A N G FOR ORGANISATIONSPSY- K O L O G I S K E K O N S U L E NT E R I denne artikel forsøger vi at redegøre for og begrunde et særligt aspekt af praksislæring på vores konsulentuddannelse, uddannelse, som vi kalder en multiteoretisk tilgang. Artiklen skal ses som en fortsættelse af vores tidligere udgivne artikler Ledelse i Kompleksitet (ET, 2003) og Kompleksitet og ko-kreativitet i kunderelationer r (ET, 2008). Ved multiteoretisk tilgang forstås her et mindset og et forhold til teori, som vi har erfaret er nyttigt og nogle gange helt nødvendigt i forhold til at håndtere komplekse organisatoriske problemer i rollen som konsulent. Vores intention er, at den organisationspsykologiske konsulent, som afslutter vores uddannelse, er parat til at møde den organisatoriske kompleksitet i opgaverne med et ko-kreativt mindset og en multiteoretisk til- gang. Vi vil først redegøre for de erfaringer, der har ført os i en mul- titeoretisk retning, og dernæst give en beskrivelse af multiteore- tisk praksis, bl.a. gennem konkrete eksempler. Selvom vi pri- mært begrunder vores praksis ud fra egne erfaringer og resulta- ter, så er vi klar over, at vi ikke er alene om at foreslå pluralisme i valg af teoretisk grundlag. Der gives undervejs eksempler på ligesindede tilgange til praksis. Vi vil også diskutere fordelene ved multiteoretisk praksis i forhold til ulemper og svagheder. HVORFOR MULTITEORETISK PRAKSIS? Vores vej til multiteoretisk praksis er tilbagelagt af nødvendighed. I stadig flere opgaver har vi måttet sande, at kompleksiteten i opgaven og dens kontekst har fordret en praksistilgang, som baserer sig på mange, gerne forskellige og indbyrdes uenige, teorier. 2

2 Det har betydet, at vi gradvist og mere og mere bevidst har valgt at inddrage flere teorier og tilgange, som vi over årene har mødt, men ikke som organisationspsykologer har anvendt. Det har bl.a. været tidligere tiders teori, som med lidt fremskrivning til nutiden har vist sig at give rigtig god mening igen, og det har været nogle af de tilgange, hvor vi ikke har følt os helt på hjemmebane, og som derfor har ligget ubenyttede hen. Vi har også med held inddraget elementer fra andre psykologier, f.eks. udviklings-, klinisk og kritisk psykologi. Tiden og opgaverne har kaldt på disse mere eksperimenterende tilgange, hvor vi som konsulenter i forhold til kunderne indimellem også befinder os uden for vores teoretiske komfortzone. Det har vi selvfølgelig ikke kunnet gøre uden en vis bæven, men trods det, at vi ikke havde gennemgået certificerede uddannelser, opdagede e vi, at teoretiske input præsenteret af os i rollen som ikke-eksperter kunne styrke den ko-kreative proces med kunden. Vi har selv i mange år følt en vis modvilje mod at bevæge os ind på andre teoretiske territorier end de retninger, nger, hvor vi følte os på meget sikker grund i løsningen n af vores opgaver. Overdreven respekt for det akademiske e niveau kunne være en årsag, men også den polarisering, der i Danmark ark har været mellem de forskellige skoler (f.eks. systemiske, psykodynamiske, gruppeanalytiske, kognitive, poststrukturalistiske, AI, narrative samt eksistentialistiske tilgange), har svækket vores vilje til at forsøge at integrere tilgangene. Der har næsten hersket fundamentalistiske tilstande, hvor mange i branchen har oplevet det som at være på forbudte veje at gå uden for den teoretiske måtte, som man traditionelt holder sig på. I dag siger vores erfaring os imidlertid, at godt nok konsu- lentarbejde ikke handler så meget om vores evne til at mestre og formidle begreber og værktøjer efter bogen, men måske mere om at kunne tilføre processen og relationen med kunderne tilpas mange forskellige perspektiver på en tilpas ikkefundamentalistisk måde. Det handler i mange tilfælde om at finde måder fortfarende at stimulere refleksion, fantasi og opmærksomhed i organisationen. I flere opgaver synes det nærmest at være en fordel, at man som konsulent ikke har optrådt i fuld kontrol med klassiske og 100 % korrekt tilrettelagte inter- 1. M U L T I T E O R E T I S K T I L G A N G F O R O R G A N I S A T I O N S P S Y K O L O G I S K E K O N S U L E N T E R 3

3 ventioner, men nærmere har forsøgt sig med lidt ufærdige indspark, fremkaldt af organisationens responser, som igen har fremkaldt yderligere reaktioner osv. Denne praksis udfordrer således idealet om god praksis som det at vælge den rette medicin til rette sygdom ved mangfoldige korrekte kategoriseringer. Den læner sig derimod nærmere op ad Luhmanns kontingensbegreb 1, hvor kategoriseringer ring er selektioner og kvalificeringer af sammenhænge, nge, som også kunne være noget andet. Et karakteristikum ved komplekse opdrag er netop, ifølge Luhmann, at situationer ikke lader sig kategorisere så tilpas entydigt, at konsulenten kan forberede sig til perfektion og pakke de rigtige værktøjer ned i sin kuffert. Problemer i komplekse organisatoriske kontekster er ofte flertydige, uklare og flygtige, og løsninger ligeså. Samtidig bliver kategoriseringen n af problemer i høj grad påvirket af det teoretiske mindset, vi som konsulenter tropper op med. Vores påstand er, at vi faktisk meget nemt risikerer at skabe en situation i vore teoriers rs og værktøjers billede et konstrueret behov, der svarer til det apparat, vi i øjeblikket har i tankerne. Den på forhånd valgte konsulenttilgang medfører faktisk en risiko for tunnelsyn eller ler aspektblindhed (Molin, 2004) dvs. risikoen for, at væsent- lige dele af det, der opstår i processen, enten ikke bliver opdaget eller håndteres uhensigtsmæssigt, fordi det ikke falder inden for den valgte ramme og dermed det, der vurderes relevant. I vær- ste fald kan blindheden også komme til at gælde organisationen, som vi arbejder for. Den overlader det til os at observere og væl- ge handlinger, hvorved det meget let kun bliver konsulenterne, der bliver klogere og bedre til at se Ethvert komplekst forhold beror på en selektion af relationerne mellem dets elementer, som det benytter for at konstituere og opretholde sig selv. Selektionen placerer og kvalificerer elementerne, selvom andre relationer mellem disse elementer ville være mulig. Dette, at også noget andet kunne være muligt, betegner vi med den traditionsrige term kontingens. Den henviser samtidig til muligheden for ikke at ramme den mest gunstige udformning (Luhmann, 2000, s.62). 4

4 Scharmer (2007) kalder dette fænomen upper cat syndrome. Han hentyder til et forsøg, hvor to nyfødte blinde killinger bindes oven på hinanden. Det viser sig, at det kun er den nederste killing, der har mulighed for at bevæge sig, som udvikler et syn. En multiteoretisk tilgang kan bidrage til at modvirke blindheden, da den omfatter en bevidst valgt uafklarethed eller tvivl med hensyn til, hvilken ramme fænomenet skal forstås ud fra. Skråsikkerheden ofres til fordel for en åbenhed over for det, som måtte dukke op, og som før var uerkendt, overset eller tilbageholdt. Det følgende eksempel kan måske illustrere, hvad der kan gå galt, når visheden bliver en belastning: En gruppe direktører fra finansverdenen blev sat sammen men for at diskutere den vigtigste læring, de havde fået som ledere ere før, under og efter finanskrisen, og en af dem sammenfattede sin læ- sumptions are the moring med følgende rammende statement: Assumptions ther of all fuck-up s!! Alle rundt om bordet beskrev malende, hvore økonomer, omer, som havde dan veluddannede og højt respekterede deres praktiske erfaringer og økonomiske begreber fra opgangstider, fuldstændig havde overset de massive faretruende advarselstegn, som mange, der ikke ke var belastet af den teoretiske viden, meget nemt kunne få øje på. Problemet var imidlertid, at eksperternes autoriserede rede viden havde stået i vejen for at tolke de små spirende tegn på nye økonomiske tider korrekt. Nu afdøde psykolog Rasmus Jordan påpegede en variant af samme tema, når han drillede sine stærkt engagerede supervisander med følgende spørgsmål: Er det ikke sjovt, som klienten altid lider af problemer, man lige har været på kursus i? Tænk, hvis du havde lært noget andet, havde klienten så haft andre problemer? Ovenstående eksempler berører fra lidt andre vinkler det fænomen, som vi er blevet mere og mere bevidste om i vores konsulentpraksis, sis, nemlig hvorledes en stærk antagelse (teori/tilgang) kan komme til at stå i vejen for erkendelsen af uvisheden og mangfoldigheden i verden her og nu. Og for konsulenter kan den stå i vejen for at lære noget nyt og blive klogere undervejs i en opgave. Ud over at stå i vejen for det, der viser sig i nuet, har vi i de sidste mange år oplevet, at bestemte antagelser og logikker, 1. M U L T I T E O R E T I S K T I L G A N G F O R O R G A N I S A T I O N S P S Y K O L O G I S K E K O N S U L E N T E R 5

5 gennem de valg som vi på forhånd har taget i forhold til forståelsesramme, tilgang og værktøj, har skabt fastlåshed og tabuiseringer og dermed forringet de muligheder for forandring, som var tilsigtet. Ikke sjældent har vi undervejs fornemmet, at konsulenters teorier, begreber og metoder blev lidt for godt modtaget og nærmest ukritisk bredte sig i organisationen, nærmest som en ideologi. Kunderne blev dygtigere til at leve op til teorien og metoderne, men dermed fjernede de sig måske også fra at forsøge at begribe det, der aktuelt skete i organisationen. Eller som nedenstående citat fra Patricia Shaws indledende kapitel i Changing Conversations forsøger at fange, så bruges koncepter og konsulentteori ofte til at forsøge at reducere kompleksiteten og dermed fjerne e ubehaget ved at konfrontere sig selv og hinanden med de konkrete, komplekse problemer, organisationen står midt i. Most of what managers, leaders, consultants, and facilitators are asked to do is to get ahead of the game, to be on top of the mess, to manage the process, to set the boundaries, to delve beneath the surface to change the deep structure. It would seem that we want to think of ourselves anywhere other than where we are, in the flow of our live engagement, sustaining and transforming the patterning that simultanously enables and constrains our movement into the future. Because we don t seem to have a way to think and talk about what we are doing in this reciprocal engagement, we have become accustomed to a particular kind of syste- matic practice that is meant to help us do this. (Shaw, 2004, s. 5). Vi ser det samme i vores praksis. De sidste mange års massive anvendelse af enten systemisk, konstruktionistisk, narrativ og/ eller gruppeanalytisk teori i organisations- og ledelsesudvikling i danske virksomheder har næsten erstattet det personlige nærvær og engagement hos mange ledere og medarbejdere i de organisatoriske udviklingsprocesser. Det er naturligvis en hårfin balance på den ene side at anskue den teoretiske og metodemæssige disciplinering som en naturlig del af en organisatorisk læreproces og på den anden side at se koncepter og teori som et (s)vækkelsesfænomen, der afleder og fjerner organisationens fokus fra det, der rent faktisk råber på at 6

6 blive håndteret. Nu kunne det nærmest lyde, som om vi er imod teorier og metoder, men intet er mere forkert. I det seneste tiår har der snarere været for lidt teori i begrundelsen af praksis og for meget ureflekteret fokus på trendy metoder/ værktøj. I værste fald har det betydet, at vi som konsulenter bliver en del af problemet frem for en del af løsningen. Det væsentlige spørgsmål for os er, hvordan man kan undgå, at konsulentens teori og metoder forsimpler, defokuserer, bliver en hvilepude og/eller står i vejen for at favne den kompleksitet, organisationen står midt i, samtidig med at man sikrer en høj teoretisk faglighed i den organisationspsykologiske konsulentpraksis. HVAD ER MULTITEORETISK PRAKSIS? En multiteoretisk konsulent er ikke, som ordet måske kunne antyde, en meget teoretisk orienteret konsulent, men derimod en konsulent, der har mange mulige teorier og værktøjer i rygsækken, og som tør og kan forblive i uvisheden i en forvisning om, at det er usandsynligt, at der kan identificeres en central teori og tilhørende praksis som løsning på problemerne. Som en moderne Klods-Hans s har konsulenten ideelt set mange overraskende løsningsorienterede sorienterede rede værktøjer, han kan trække frem, når situationen fordrer det. Teori og værktøjer bliver dermed ikke et sikkert stillads, men redskaber, der gør det muligt at bevæge sig rundt og skifte perspektiv at suspendere forudindfattede opfattelser og forblive i dialog med den virkelighed, vi møder gerne med et vist mål af tvivl, vl, skepsis og kritisk refleksion. Med multiteoretisk praksis sigter vi ikke blot mod, at vi som konsulenter har så mange teorier i spil på samme tid som muligt, men også mod, at disse teorier bruges med størst mulig respekt for deres oprindelige videnskabelige udgangspunkt, kontekst, sprog og metoder, ikke i en dogmatisk, men i en eksperimenterende, undersøgende, ko-kreativ hensigt. Teorier skal ikke sætte de to streger under resultatet men gøre nytte og tilføre organisationen liv og erkendelser samt forfine og nuancere den videre vej ind i fremtiden. 1. M U L T I T E O R E T I S K T I L G A N G F O R O R G A N I S A T I O N S P S Y K O L O G I S K E K O N S U L E N T E R 7

7 Emmy Van Deurzen bruger metaforen fyrmester (stovekeeper) om sin rolle som leder af eksistentielle udviklingsgrupper. Denne metafor finder vi også anvendelig i forhold til multiteoretisk konsulentpraksis. Det er ikke perfektionen af det enkelte stykke træ (teori) eller den kunstneriske kvalitet af selve brændestablen (performanceværdien), der er afgørende. Knuderne og de små træsplinter kan fint holde bålet i gang. Det er timingen og nærværet, der gør forskellen. På mange måder kan man se den multiteoretiske tiske konsulent som en forfatter, der forsøger at blive ved at nedbryde rende former for at komme videre e og få ny viden og undgå den stilstand, som kommer, når noget bliver kategoriseret som eksiste- etableret viden. Den norske forfatter Karl Ove Knausgård har i denne kontekst meget rammende skrevet om sin egen skriveproces og det smertefulde, der kan ligge i ikke at kunne støtte sig op ad én teori: Når overblikket over verden bliver større, bliver ikke kun den smerte den forårsager, mindre, men også meningen. At forstå verden er at stille sig i en bestemt afstand til den. Det der er for småt til at se med det blotte øje, som molekyler og atomer, forstørrer vi op, det der er for stort, som skysystemer, floddeltaer, stjerne- billeder, formindsker vi. Når vi så har bragt det inden for vores sansers række- vidde, fikserer vi det. Det fikserede kalder vi viden Mening har brug for fylde, fylde har brug for tid, tid har brug for modstand. Viden er afstand, viden er stilstand og meningens fjende. I flere år havde jeg forsøgt at skrive om min far, men det var ikke lykkedes, sikkert fordi det lå for tæt på mit liv, og dermed ikke så let lod sig tvinge over i en anden form, som jo er forudsætningen for litteratur. Det er dens eneste lov: Alt skal indrette sig efter formen. Hvis nogen af litteraturens øvrige elementer er stærkere end formen, såsom stilen, intrigen, tematikken, hvis nogen af disse lægger formen under sig, bliver resultatet svagt. Det er derfor forfattere med en stærk tematik så ofte skriver svage bøger. Det er også derfor forfattere med en stærk stil så ofte skriver svage bøger. Det stærke i tematikken og i stilen må brydes før litteratur kan opstå. Det er den nedbrydning der kaldes at skrive. At skrive handler mere om at ødelægge end at skabe. (Knausgård, 2009, s. 15). 1. Hvis vi afstår fra stærke tematikker og stærk stil, kan vi skrive hvis vi afstår fra sikkerheden i en bestemt teori og en bestemt 8

8 metodik/et bestemt værktøj, kan vi som konsulenter bedre møde kundernes komplekse verden med respekt for formen. At lade litteratur opstå, for en forfatter, svarer for en konsulent til at lade processen komme frem og emergere ud af interaktionerne mellem de involverede parter og de forskellige tankesæt og perspektiver. Det, der skal ødelægges, for at det kan ske, er forestillingerne om velfaciliterede idealforløb uden konflikter og kontroltab. Det betyder imidlertid ikke, at teori ikke er nyttig, men at vi skal være meget opmærksomme på, hvordan de er nyttige i forhold til komplekse konsulentopgaver. H V A D K R Æ V E R M U LT I T E O R E T I S K P R A K S I S A F KONSULENTEN? At være en kompetent multiteoretisk praktiker forudsætter kendskab til de vigtigste grundbegreber og perspektiver inden for mange forskellige tilgange og teoretiske skoler, og at man har afsøgt forskelle på de forskellige teoriers tilgange. Det fore for, hvornår de med fordel kan bruges, og hvornår de er knap så anvendelige. Det multiteoretiske ideal er, at vi som konsulenter så åbent som muligt og udsætter endvidere en fornemmelse med så mange anvendelige teorier i rygsækken som overhovedet muligt møder og interagerer erer med organisationen i komplekse situationer. Med det multiteoretiske teoretiske mindset lever vi med et paradoks: at vi på én og samme tid ønsker at tage teorierne for pålydende i forhold til deres præmisser ser og udsigelseskraft og samtidig ønsker at undgå at tage dem mere alvorligt, end at de kan væves sam- men med andre teorier eller forlades til fordel for et nyt indfald. I lyset af dette bliver det vigtigt at fokusere på nuet og på det der i det enkeltstående øjeblik materialiserer sig og tiltrækker vores opmærksomhed. mhed Når vi har tilstrækkeligt mange kategorier til rådighed, kan vi være til stede uden at påtvinge oplevelsen forsimplede etiketter og kan bruge de mange mulige kategoriseringer til en mere præ-kategorial, flydende opmærksomhed. Scharmers begreb presencing er et eksempel på en præ-kategorial opmærksomhed, hvor nærværet med materialiteten søges udtrykt i et bille- 1. M U L T I T E O R E T I S K T I L G A N G F O R O R G A N I S A T I O N S P S Y K O L O G I S K E K O N S U L E N T E R 9

9 de, en fornemmelse eller følelse. Refleksionen er også præ-kategorial og kan forfølges med flere mulige kategorier. T E O R I O G B E G R U N D E L S E F O R M U LT I T E O R E T I S K PRAKSIS For tiden er der stort fokus på, hvorledes konsulenter begrunder deres praksis. Praksis kan begrundes i erfaringer (resultater) og i værdier (præferencer). Praksis kan desuden begrundes med henvisning til alment anerkendt teori og viden. I det følgende vil vi give en kort fremstilling af de væsentligste teorier, som understøtter en multiteoretisk praksis s i forhold til komplekse konsulentopgaver. Zimmermann definerer erer en opgave som kompleks, når dens løsning kræver en proces, der på samme tid er langt-fra-vished og langt-fra-konsensus. nsensus. s. Når opgaven skal løses under stor uvished, diversitet, et, foranderlighed og uoverskuelighed, bliver det tydeligt at ikke mindst en målrationel tilgang har sine begrænsninger. Som konsulent skal man hjælpe organisationen med at leve med og arbejde i den nødvendige grad af dilemmaer, uklar- hed, emergens og konflikt (Amtoft & Vestergaard, 2004). Schein definerer i sin grundbog Organizational Psychology organi- sationspsykologien som tværdisciplinær, som tagende multiple perspektiver og som en skole, der har som sin mission at hjælpe organisationer med at fungere i kontekster af konstant foran- dring og kompleksitet (Schein, 1988). Eksempelvis advokerer han for, at kompleksitet fordrer en kombination af udviklings-, kontingens- og sociologisk teori. Teoriområder, der ikke nødvendigvis har umiddelbart kompatible logikker. Smedslund (2004) låner fra den franske antropolog, etnolog og filosof Claude Lévi-Strauss begrebet bricolage der betyder hobbyarbejde som betegnelse for den fremgangsmåde, der består i at flikke noget sammen af det forhåndenværende, der gør de næste meter mulige. Bricolage er en praksis baseret på tilgængelige kulturelle fragmenter og en kreativ anvendelse af de forhåndenværende materialer, uanset deres oprindelige brug. Smedslund foreslår bricolage som en metafor for brugen af 1. 10

10 mangfoldige psykologier i psykologisk praksis. I denne flikken sammen kan der ske kreative sammenpasninger eller legeringer af modeller, spørgsmålstyper og metoder osv. Weick (1995) peger på betydningen af at studere og forstå sensemaking. Hvordan kan jeg vide, hvad jeg mener, før jeg ser, hvad jeg siger? og: Hvordan strukturerer mennesker, der arbejder sammen, det ukendte?, Hvorfor og med hvilken effekt konstruerer vi begivenheder, vi kan sanse og forstå ud af det, vi oplever? En af de vigtige pointer hos Weick er her, at vi finder ud af, hvad der sker, ved at engagere os i det vage og modsætningsfyldte og derfra prøve os frem. I denne prøven os frem enagerer vi samtidigt forskellige mulige forståelsesrammer. Forståelsen af, hvad vi har med at gøre, er dermed i konstant tilblivelse, og komplekse processer kan først forstås i retrospekt, dvs. når de er ved at være overstået. Indtil da må vi leve med flere mulige forståelsesrammer. Shaw (2004) interesserer sig især for, hvordan vi finder vej i komplekse, responsive processer, og søger at forstå, hvordan vi bærer os ad med at danne mening midt i samtalerne, processerne, projekterne og forandringerne. Hendes perspektiv er, at ved at undersøge det, der her og nu konkret sker på detaljeniveau, skærpes vores blik for de åbninger, begyndelser og invitationer, der hele tiden forekommer. mer. Hvis vi sætter os i stand til at lægge mærke til de små forandringer og dermed til at kunne tale om dem, så lader vi dem også gradvist forandre måden, vi taler fremtiden frem på. Teori er vigtig som instrument til at skærpe blikket for, hvad der sker, men ikke som noget, vi vælger som vores fælles sprog. Andre eksempler på beslægtet tænkning finder vi også i den såkaldte integrative tænkning inden for psykologien. Denne psykologiske tænkning bygger på Ken Wilbers integrative begrebsramme ramme me og er herhjemme især blevet præsenteret af Tønnes Hansen fra Aarhus Universitet (Hansen, 2004). Begrebsrammen er interessant i forbindelse med denne tekst, fordi sigtet med begrebsrammen er at gøre det muligt at forstå fænomener i verden uden at lave ontologiske reduktioner af deres kompleksitet (s. 1).1. M U L T I T E O R E T I S K T I L G A N G F O R O R G A N I S A T I O N S P S Y K O L O G I S K E K O N S U L E N T E R 11

11 Den integrative begrebsramme tager udgangspunkt i, at alle fænomener har en inder- og en yderside og samtidig må begribes som både en helhed i sig selv og en del af større helheder. Det integrative ligger i, at forståelsen af og en kompetent omgang med komplekse fænomener kræver, at man teoretisk og metodisk kan integrere subjektive, objektive, intersubjektive og interobjektive perspektiver i sin tilgang. Det vil bl.a. sige at integrere teorier, der umiddelbart står langt fra hinanden, n, bl.a. hvad angår videnskabsteoretisk fundering. Simon Westerns bog Leadership. A Critical Text t er et godt eksempel på, hvad en kritisk tilgang til organisationspsykologisk ationspsykologisk teori kan nytte. Det kritiske har sin relevans i forhold til en multiteoretisk tilgang ved, at sidstnævnte forudsætter evnen til at gøre sig fri af dominerende diskurser og løsne de mest magtfulde og/eller hippe teoriers rs herredømme redømme over tænkningen. Frigørende konsultation vil således es gøre det muligt at bevare sin sunde fornuft i mødet med f.eks. kommercielle interesser forklædt som en særlig form for evidensbasering eller identitetsprojekter (jeg er systemisk jeg er post-systemisk). Western præsenterer fire strategier for kritisk tilgang til ledelsesudvikling: frigørelse (Frankfurterskole og poststrukturalisme), dybdeanalyse (psy- koanalyse), kiggen skævt (Žižek, Lacan) og systemisk praksis (Bateson, Senge m.fl.). Den kritiske tilgang gør det muligt ikke blot at slippe fri af bestemte teoriers herredømme, men også at stille spørgsmål ved mere fundamentale antagelser om ledelsesudvikling, og hvad konsulenter egentlig bygger deres praksis på (Western, 2008). Kolb og Yeganeh (2009) diskuterer i deres prisvindende artikel om oplevelsesbaseret (experiential) læring, hvordan mindfulness er en nødvendig forudsætning for at kunne lære af sine erfaringer. Dette er centralt for en multiteoretisk tilgang, fordi teori skal inspirere praksis og ikke stå imellem praktikeren og realiteten. Den udgave af mindfulness, som Kolb og Yeganeh behandler, byder på et socio-kognitivt nærvær, ikke den meditative, selvcentrerede udgave. Det socio-kognitive nærvær øges med andre ord med antallet af kognitive kategorier. Vi skal have 12

12 så tilpas mange teoretiske indgangsvinkler, at vi som konsulenter umuligt kan have dem alle åbne på en gang og derfor kan møde mennesker, grupper og problemstillinger a-teoretisk i første omgang. Sagt på en anden måde, med John Shotter (2010), kan teorier stå imellem konsulenten og verden, så vi adskiller os fra dem eller det, vi møder, det, vi taler om, tænker på, ser på. Faren er, at vi på afstand prøver at finde mønstret, problemet bag ved fremtrædelserne, at vi leder efter en teori og en model, der kan fortælle os, hvad der er det korrekte at gøre først, næst og sidst. Og længere og længere væk fra det væsentlige risikerer vi at komme. Vi slutter denne teoretiske oversigt ved at vende os mod læggeren af den analytiske psykologi C.G. Jung, for hvem der ikke grund- var noget så farligt for analytisk praksis som teorier er (Jung 1966). Han citeres ofte for at have sagt: Du skal læse alle teorier i hele verden og derefter skal du glemme dem igen. Faren, som Jung skrev om, var bl.a. risikoen for magtmisbrug, der gælder for alle hjælpeprofessionerne. Risikoen består i at overidentifikation med hjælperfiguren på den ene side og projektion af hjælpeløsheden til klienterne på den anden medfører en fare for, at konsulentens kendskab til teori og modeller misbruges. Det bliver på farlig vis attråværdigt at bevare sin ekspertmagt ertmagt det at se hjælpsom og dygtig ud lader til at være vigtigere end at være det samtidig med at situationen fastholder klienten/kunden i en hjælpeløs tilstand (Guggenbühl-Craig). Den anden skal, som formuleret af Bion, ideelt set mødes uden hukommelse (f.eks. fordomme) og uden begær (yndlingskoncepter). Efter denne hurtige gennemgang af eksempler på teorier, der understøtter idéen om multiteoretisk praksis på forskellige måder, vil vi nu vende tilbage til at beskrive og begrunde vores egen multiteoretiske tiske praksis inden for supervision, undervisning og konsultation tion ud fra vores erfaringer. 1. M U L T I T E O R E T I S K T I L G A N G F O R O R G A N I S A T I O N S P S Y K O L O G I S K E K O N S U L E N T E R 13

13 MULTITEORETISK SUPERVISION, UNDERVISNINGS- PRAKSIS OG KONSULENTARBEJDE Polyfonisk supervisionspraksis Vi har på vores konsulentuddannelse eksperimenteret enter med multiteoretisk supervision og caselæring. En variant har været iscenesættelsen af et reflekterende team, hvor medlemmerne fordeles på f.eks. otte forskellige teoretiske perspektiver pektiver i tur og orden. Hvert perspektiv får lov at folde sig ud med sit særkende, både hvad angår kategorisering og instrumentering. Opgaven kunne f.eks. lyde: Hvad fokuseres der særligt på i denne teoretiske tradition? Hvad vil man især lægge mærke til og kigge efter/lytte til? Hvorledes kan denne ne opgave/case forstås, tænkes og beskrives? Hvordan ville denne tradition forstå intervention i forhold til de problemstillinger, som casen rummer? Hvor ville man star- te? Hvilket setup og hvilken proces ville man mon anbefale? Efter tur reflekteres der nu fra hvert perspektiv. Hvert perspek- tiv får lov til at stå med sin efterklang, og tilsammen giver de et multifacetteret billede af casen, hvor det, der træder frem hos case-indehaveren, nu får en væsentlig større og stærkere klang- bund, som igen styrker fokuseringen i forhold til casen. En god metafor for idealet for denne praksis er det polyfone kor, som er væsensforskelligt fra idealet om symfonien eller kakofonien. Peter Hanke beskriver, som dirigent for kammerkor, hvorledes han i sit arbejde bestræber sig på at få stjernesolister, med hvert deres musikalske sprog, til at synge sammen i et styrket musikalsk udtryk, hvori forskellene ikke elimineres, hvor ingen sprog underlægges andre. Ved indstudering af en nyt stykke starter han med at bede alle i koret om at synge stykket sammen på deres måde uden at skele til dirigenten eller de andre medlemmer af koret. Det lyder som et kakofonisk helvede, og man kan nemt tænke, at det aldrig går godt. Det interessante er dog, at sangerne ikke kan forblive i hvert sit udtryk, så umærkeligt vil 1. 14

14 man se, at the winner takes it all. Et af medlemmerne vinder og får de andre til at underordne sig, hvilket ikke nødvendigvis er den bedste måde at skabe kunst på. Bl.a. bliver de mange ressourcer og muligheder i koret ikke udfoldet på denne måde. Derfor lader han hvert enkelt medlem af koret lede en gennemsyngning af stykket på den måde, han/hun lige præcis synes, at det skal gøres. De øvrige medlemmer skal for hver gennemsyngning gøre sig stor umage for at gøre det præcis på det pågældende medlems måde, og der synges ikke igen, før man har reflekteret og mærket sig det særlige ved at synge stykket på denne måde. Når alle i koret efter tur har ledet indøvningen med deres foretrukne musikalske udtryk, skal den bedste ikke vælges, men koret kan nu synge sammen med fornemmelsen melsen af, at de mange solisters forskellige kunstneriske sprog nu ligger i den enkelte sanger og giver dybde og klangbund. Efter præsentationen af denne metafor vender vi nu tilbage til den polyfone supervision. Den deltager, der præsenterer en case i den polyfone supervision, som vi sætter ter den op, vil på en lignende måde komme ud af den multiteoretiske tiske supervision med en tilsvarende dybde og klangbund, hvor de forskellige teoretiske blikke og tilgange svarer r til forskellige måder at synge den samme sang på. En deltager i supervisionen oplevede det på følgende måde: Mærkeligt jeg syntes, hvert eneste teoretiske perspektiv rummede en sandhed og ville i starten helst blive ved det. Men ved at vi fortsatte, måtte jeg jo så give slip og tage det nye ind, som jeg så også syntes var sandt... Det var helt vildt hjælpsomt... M U LTITEORE T E TIS K U N D E RV I S N I N G S P R A K S I S : FRA BABELSTÅRN B TIL PINSEUNDER 1. På vores uddannelser er intentionen bl.a. at træne holdet i at kunne ne indtage de forskellige teoriers blik og attitude og give det, som man derved bliver opmærksom på, et udtryk, der er i overensstemmelse med den teoretiske retnings ånd, tone, diskurs og semantik. Dette samarbejde forudsætter, at gruppen kan arbejde i såkaldt matrix-modalitet, hvor forskellighed søges og dyrkes, og der afstås fra at svare på spørgsmålet om, hvad der er den korrekte måde at gå til casen på. M U L T I T E O R E T I S K T I L G A N G F O R O R G A N I S A T I O N S P S Y K O L O G I S K E K O N S U L E N T E R 15

15 Vi fordeler f.eks. de læste tekster på mindre grupper, der har til opgave først at lade dem stå hver for sig, så de efterfølgende kan klinge sammen og give det tema eller praksisfelt, vi har på dagsordenen, en spektral belysning med forskellige over- og undertoner. Gennem denne undervisningspraksis forsøger vi at gøre mange genrer, teoretiske perspektiver, tilgange ge og filosofier tilgængelige for deltagerne i så høj grad som muligt i deres konkrete konsulentpraksis. I løbet af uddannelsen får deltagerne mulighed for at møde de enkelte teorier i forhold til metoder og grundbegreber samt i forhold til cases og praksisfelter. Det sker så vidt muligt i samklang med andre teorier, og i dette møde mellem konkret virkelighed og andre teorier muliggøres dermed multiteoretisk praksis i form af bricolage, transcendens eller legering. Processen kan måske illustreres lustreres med de bibelske metaforer om babelstårnet og pinseunderet, som de herunder fremstilles af Hegedahl (2009): Fortællingen om pinseunderet er blevet kaldt den omvendte Babelshistorie. I Babelsmyten bruges de mange sprog som en forbandelse: Ingen kan forstå hinan- den længere, og verden mister sin meningsfyldte sammenhæng. I Pinseunderet spiller sproget en rolle som sammenhængskraft og kommunikation. Der er en sær- lig pointe i teksten omkring netop dette at forstå, hvad der bliver sagt:... lige meget et hvor vi kommer fra, så kan vi på vores eget sprog høre dem fortælle om de store ting Gud har gjort. Det handler altså ikke om, at alle igen kommer til at tale og forstå det samme sprog, men at hver har sit eget, og at alle alligevel, ved Helligåndens underfulde mellemkomst, forstår disciplenes tale. Det er kernen i Pinseunderet. I Helligånden er budskabet om Kristus lige forståeligt på alle sprog. (Hegedal, 2009). 1. Helligånden (uden sammenligning i øvrigt) kan i dette tilfælde ses som metafor for den samskabende, emergerende kraft, som vi oplever, der opstår ved, at gruppen/organisationen forholder sig til nuet, i mangfoldigheden af teorier og den aktuelle praksis, i en ikke-kompetitiv, emergerende kontekst. Som en af vore deltagere på konsulentuddannelsen beskriver det: 16

16 Jeg oplever den multiteoretiske tilgang som meget inspirerende. Den bidrager til, at jeg med skiftende perspektiver både teoretisk og praktisk med stringens kigger på mine kunders udfordringer. Jeg vælger nu, langt mere bevidst end tidligere, hvilken approach jeg vil gå til den konkrete opgave med. Samtidig er det givtigt at kigge på opgaven gennem flere briller. Jeg opdager simpelthen indfaldsvinkler, der måske ellers slet ikke var kommet i spil, havde jeg kun brugt et og samme perspektiv. M U LT I T E O R E T I S K K O N S U L E N T P R A K S I S I F O R H O L D T I L K O M P L E K S I T E T Vi har mest berørt fordelen ved at kunne skifte sit teoretiske perspektiv og i mindre grad muligheden for at kombinere, e, de og holde de teoretiske perspektiver åbne. Første niveau er at kunne skifte bevidst, når man vil sikre sig flere niveauer og per- blanspektiver. Andet niveau er at assimilere et element fra en anden teoretisk retning. Tredje niveau er at flikke sammen bricolere, legere, transcendere hvor der hulter til bulter sættes ting sammen, der var tiltænkt helt andre sammenhænge. menhænge. Sidste og fjerde niveau er måske at arbejde e a-teoretisk og a-perspektivisk, nogle gange ved at tage afstand and for at få det hele med og ikke overse alt for meget nogle gange ved at gå tættere på se efter detaljer eller at mærke efter. Mange professionelle, onelle, grupper og organisationer er allerede multiteoretiske i hvert fald er der mange teorier til stede samtidigt. Måske ikke altid som pluralisme og i fredelig sameksistens, men i indbyrdes konkurrence og rivalisering, og de forekommer mer endda i imperialistiske forsøg på at kolonisere organisationen i fælles mål, fælles værdier, fælles vision etc. Vi er her kommet til de destruktive aspekter af multiteoretisk praksis. Hvis multiteoretisk praksis skal være konstruktiv, forudsætter det et multiteoretisk mindset, hvor det ikke er et spørgsmål om, at hvis man er anerkendende, så kan man aldrig kritisere, eller sat på spidsen: Hvis man er poststrukturalist, så kan man aldrig fortolke, hvis man er systemiker, så kan man aldrig interessere sig for individer, hvis man er psykodynamiker, så kan man ikke forklare, hvad man laver osv. osv. 1. M U L T I T E O R E T I S K T I L G A N G F O R O R G A N I S A T I O N S P S Y K O L O G I S K E K O N S U L E N T E R 17

17 Fortællingen om babelstårnet og pinseunderet kan naturligvis opleves som en noget højtravende metafor, men mon ikke, der er flere end os, der har oplevet, hvorledes organisatorisk kompleksitet i mange år er forsøgt tacklet ved imperialistiske korstog i forsøg på at monopolisere human viden og sprog? Uforskammet dyre koncepter, og værdi, lean, kvalitetsprocesser rulles ud som religiøse vækkelsesprocesser, håndbøger og certificerede akkrediterede værktøjer sælges som stairway to heaven. Ikke sjældent er vi inviteret ind i en organisation, som vil være bedre til at lave projekter, og oplever, hvordan nogle efterspørger diverse styringsmodeller, projekthåndbog og projektmodeller, it-systemer o.l. for så at blive overdøvet af andre, der mener, at lederskab og facilitering er svaret. Endelig er der højrøstede stemmer, der mener, at projektlederen via coaching selv finder sin egen vej og bruger de redskaber, som nu er mest egnede i forhold til kunderne og medarbejderne. I mange organisationer bliver der tale om et ulideligt babelstårn, hvis ikke disse mange tilgange til at lave bedre projekter (stemmer) begynder at lytte til hinanden og evt. tillade hinan- den at få en fælles klang side om side trods deres indbyrdes umiddelbare uforenelighed. Så snart konsulenterne er væk, så udgør de mange forskellige teorier og sprog, der er tilstede i or- ganisationen, atter et babelstårn, og organisationen mister sin sammenhængskraft. Konsulentens monopoliserende viden bli- ver en ydre sammenhængskraft men kunne ikke bringe de mange mindset i fælles svingninger. Pinseunderet udebliver. En væsentlig grund til, at der ikke opstår dialog mellem de forskellige retninger, der jo er til stede i organisationen på samme tid, er faktisk, at den dygtige konsulent mangler mod til at vove sig ud på tynd is og lade de mange sprog og teorier om verden komme til orde og blive forstærket. At invitere teoriernes skyggesider indenfor og hjælpe organisationerne til at få øje på det nye i dissonansen, samspillet og transcendensen synes farligt og kan, på trods af sin vigtighed, forsvinde i præstation og forsøg på kontrol af ikke styrbare processer. 18

18 MULIGE PROBLEMER Multiteoretisk tilgang adskiller sig først og fremmest fra en monoteoretisk tilgang. Begge tilgange kan være mere eller mindre effektive. I dette afsnit vil vi til trods for vores forkærlighed for den multiteoretiske tilgang nævne det, vi ser som de mulige problemer ved denne tilgang sammenlignet med en monoteoretisk tilgang. Vi ser tre mulige problemer eller faldgruber, som det er vigtigt at være bevidst om, da de nok ikke fuldstændigt kan elimineres, uden at vi smider fordelene ud med badevandet. Det første mulige problem er en teoriforvirring. Forvirring ring kan bestemt være konstruktiv, men hvis den fører til lammelse og ikke til nysgerrig søgen, er den mere destruktiv end struktiv. I en indlæringsperiode kan det multiteoretiske mindset give en slags lammelse i forhold til, hvor man skal tage fat på problemstillingen. Kræves det, at man er ekspert og skal bruge kon- rette medicin til den rette lidelse, så kan det føles overvældende med flere teoretiske tilgange og føre til handlingslammelse eller overdreven præstationsangst. Endelig kan det interessante fænomen forekomme, at alle begreber bliver gjort til én stor teori nemlig konsulentens egen på sådan en i mørke er alle katte grå -måde. Hvorfor overhovedet gøre sig umage med at forstå teorierne på deres præmisser, synes mange teoriforvirrede konsulenter at tænke, de ligner jo hinanden alle sammen! Et andet muligt problem opstår, hvis det multiteoretiske mindset betyder, at konsulenten mangler den modstandskraft i forhold old til modgang og uklarhed, som er så nødvendig i mange processer, hvor resultaterne ikke lige viser sig med det samme. En mere monoteoretisk tilgang vil i mange tilfælde kunne give den ro, tiltro og sikkerhed i forhold til processen, der ligger i hele traditionens ionen erfaringsbasis og egen ditto. For lidt modstandskraft aft ved modgang kan i værste fald have som konsekvens, at konsulenten skifter koncept eller opgiver for hurtigt frem for at holde dissonansen ud. Det at konsulenter arbejder alene i præstationskrævende situationer vil kunne forstærke ovenstående problematik, og man fristes næsten til at sige som Erlend Loe i romanen Doppler: M U L T I T E O R E T I S K T I L G A N G F O R O R G A N I S A T I O N S P S Y K O L O G I S K E K O N S U L E N T E R 19

19 Kære landsmænd, I må tage jer sammen. I må løfte blikket og holde op med at være så forbandet kompetente Tørre jeres selvtilfredse smil af, og I må begynde at bytte. Og cykle. Vi skal begynde at cykle og bytte som bare faen, hvis vi skal have en chance for at holde den gående For det tredje kan multiteoretisk praksis betyde mindre transparens og mindre evidens i forhold til de konkrete valg, som konsulenten foretager i løbet af en opgave. Det er måske sværere for andre at følge med i en multiteoretisk praksis, dre praksis løbende udforskes og udvikles i dialog med kunder medmin- og samarbejdspartnere. Dette kan i sagens natur ikke altid gøres udtømmende og på forhånd, men altid i pagt med at fænomenerne viser sig. I andre tilfælde kan der først drøftes begrundelser i retrospekt, når et skridt er taget. Det er i vore øjne i alles interesse, at dette er legitimt. Det, der til gengæld er uacceptabelt i vore øjne, er, at man med henvisning til, at man er eklektiker og kunstner, ikke kan stilles til regnskab for, hvordan man arbejder og hvorfor. Igen vil det være afgørende for at undgå den a-teoretiske konsulentfælde at være i løbende reflekterende dialog med andre (gerne djævlens advokater), som kan bede konsulenten om at begrunde sin praksis. AFSLUTNING Vi har forsøgt at klargøre, at multiteoretisk begrundet konsulentpraksis er en ressource for konsulenter, der arbejder med komplekse processer og opdrag i organisationer. Multiteoretisk praksis er et supplement til en monoteoretisk begrundet praksis, og vi ser såvel styrker som svagheder ved begge former, som vi har redegjort for i denne artikel. Den multiteoretiske tilgang har vist sig nyttig for os til at håndtere store uenigheder og stor usikkerhed i organisatoriske opgaver. Tilgangen har kunnet tilføre modsætninger en professionel stemme, skabe forbindelser mellem dem og dermed bevæge dilemmaer, forandringsbehov og konflikter ind i et emergerende felt. Vi ser multiteoretisk tilgang og et ko-kreativt mindset som centrale værktøjer for konsulenter, der skal møde en organisatorisk kompleksitet uden at reducere den. Multiteoretisk prak

20 sis er muligvis en del af svaret på, hvordan vi som konsulenter kan møde en organisatorisk virkelighed, hvor der allerede i forvejen er en mangfoldighed af teorier om ledelse, organisationer og processer. En organisatorisk virkelighed med konkurrerende virkelighedsopfattelser, paradigmer og begrebsliggørelser, der også betyder, at selve definitionen af opgaven forbliver flertydig og måske også uklar gennem hele forløbet. Vi kan lige så godt komme videre med at professionalisere vores arbejde med de muligheder, denne forskellighed og dunkelhed også rummer, for en mere entydig og skridsikker organisatorisk virkelighed er nok ikke lige om hjørnet. Denne artikel er et forsøg på at give et lille bidrag hertil. LITTERATUR Amtoft, M., & Vestergaard, A. (2003). Ledelse i kompleksitet. ksitet. Erhvervspsykologi, 1(3). Amtoft, M., & Vestergaard, A. (2009). Ko-kreativitet og kompleksitet i konsulentarbejdet. Erhvervspsykologi, 7(1). Guggenbühl-Craig, A. (2009). Power in the helping professions.. New York: Spring Publications. Hegedahl, P. (2009 ). Pinseunderet og bygningen af et nyt Babelstårn. Dknyt.dk, 29 (5). Jung, C.G. (1966). Collected Works 16, Knausgård, K.O. (2009). Min kamp (bind 1). København: Lindhardt og Ringhof. Kolb, D., & Yeganeh, B. (2009). Mindfulness and Experiential Learning (3 udg.). OD Practitioner, 41, Loe, E. (2005). Doppler. København: Gyldendal. Luhmann, N. (2000). Sociale systemer. København: Hans Reitzels Forlag. Molin, J. (2004). Organisationspsykologi: Eller historien om dig og mig og vi to Erhvervspsykologi, 2(3), Scharmer, C.O. (2007). Theory U. Leading from the Future as It Emerges. Cambridge: SoL Press. Schein, E. H. (1988). Organizational Psychology. Englewood Cliffs: Prentice-Hall. Shaw, P. (2004). Changing conversations a complexity approach to organizational change. London: Routledge. M U L T I T E O R E T I S K T I L G A N G F O R O R G A N I S A T I O N S P S Y K O L O G I S K E K O N S U L E N T E R 21

korrektur MULTITEORETISK TILGANG FOR ORGANISATIONSPSY- KOLOGISKE KONSULENTER NT

korrektur MULTITEORETISK TILGANG FOR ORGANISATIONSPSY- KOLOGISKE KONSULENTER NT Mette Amtoft Arne Vestergaard MULTITEORETISK TILGANG FOR ORGANISATIONSPSY- KOLOGISKE KONSULENTER NT I denne artikel forsøger vi at redegøre for og begrunde et særligt aspekt af praksislæring på vores konsulentuddannelse,

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

KOK 5: Kompleksitet, Organisationspsykologi, Ko-kreativitet. Organisationskonsulentens rollespektrum. Sep. 2012 juni 2014

KOK 5: Kompleksitet, Organisationspsykologi, Ko-kreativitet. Organisationskonsulentens rollespektrum. Sep. 2012 juni 2014 KOK 5: Kompleksitet, Organisationspsykologi, Ko-kreativitet. Organisationskonsulentens rollespektrum. Sep. 2012 juni 2014 KOK 5 er en toårig konsulentuddannelse, der retter sig mod erfarne konsulenter

Læs mere

Innovativ faglighed. en introduktion til Otto Scharmers Teori U. Af Michael Breum Jakobsen, chefkonsulent

Innovativ faglighed. en introduktion til Otto Scharmers Teori U. Af Michael Breum Jakobsen, chefkonsulent Innovativ faglighed en introduktion til Otto Scharmers Teori U Af Michael Breum Jakobsen, chefkonsulent Hvad er den særlige pædagogiske faglighed man som lærer skal besidde, hvis man vil være en innovativ

Læs mere

Program til dagen. Introduktion til systemisk tænkning & praksis 12.10. 2010. Copenhagen Coaching Center - Modul 1. Reinhard Stelter Ph.d.

Program til dagen. Introduktion til systemisk tænkning & praksis 12.10. 2010. Copenhagen Coaching Center - Modul 1. Reinhard Stelter Ph.d. Introduktion til systemisk tænkning & praksis Reinhard Stelter Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk Program til dagen 09.15 Kaffe og morgenbrød 09.30 Systemet mellem stabilitet og forandring Kort

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

SYSTEMTEORI. Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet SYSTEMTEORI

SYSTEMTEORI. Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet SYSTEMTEORI SPU Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet 1 Miniudgave... af, hvad systemteori handler om. Miniudgaven beskriver nogle nøglebegreber indenfor systemisk tænkning og praksis til brug for skoler, fritidshjem

Læs mere

Greve Kommune. Forældreinddragelse. - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen

Greve Kommune. Forældreinddragelse. - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Greve Kommune Forældreinddragelse - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Indhold Indhold...2 Hvorfor have fokus på forældresamarbejdet?...3 Relationen

Læs mere

Hvilke udfordringer giver dialogbaserede trivselsundersøgelser for ledergrupper? Julie Sigsgaard, cand. psych

Hvilke udfordringer giver dialogbaserede trivselsundersøgelser for ledergrupper? Julie Sigsgaard, cand. psych Hvilke udfordringer giver dialogbaserede trivselsundersøgelser for ledergrupper? Julie Sigsgaard, cand. psych 1000 tanker og mange ord Se dette oplæg som et afsæt for en videre dialog om ledernes rolle

Læs mere

Kompleksitet, Organisationspsykologi og Ko- kreativitet KOK 7: Multiteoretisk konsulentuddannelse 2016 2018

Kompleksitet, Organisationspsykologi og Ko- kreativitet KOK 7: Multiteoretisk konsulentuddannelse 2016 2018 Kompleksitet, Organisationspsykologi og Ko- kreativitet KOK 7: Multiteoretisk konsulentuddannelse 2016 2018 KOK 7 er en ambitiøs toårig konsulentuddannelse for erfarne konsulenter og for organisations-

Læs mere

Domænerne og den systemiske teori

Domænerne og den systemiske teori Domænerne og den systemiske teori Upubliceret artikel af Kit Sanne Nielsen og Sune Bjørn Larsen Juli 2005 I denne artikel vil vi gøre et forsøg på at gennemgå teorien om domænerne og den systemiske teoris

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

10 principper bag Værdsættende samtale

10 principper bag Værdsættende samtale 10 principper bag Værdsættende samtale 2 Værdsættende samtale Værdsættende samtale er en daglig praksis, en måde at leve livet på. Det er også en filosofi om den menneskelige erkendelse og en teori om,

Læs mere

Ledelse, der gør en forskel. Anette Kureer

Ledelse, der gør en forskel. Anette Kureer April, 2016 , Cand. psych. Har arbejdet i den offentlige forvaltning i 25 år - Heraf de seneste 15 som leder og forvaltningschef Things work out best for those who make the best of how things work out

Læs mere

Start med at læse vedhæftede fil (Om lytteniveauerne) og vend så tilbage til processen.

Start med at læse vedhæftede fil (Om lytteniveauerne) og vend så tilbage til processen. At lytte aktivt Tid: 1½ time Deltagere: 4-24 personer Forudsætninger: Overblik over processen, mødeledelsesfærdigheder Praktisk: telefon med stopur, plakat med lytteniveauer, kopi af skema Denne øvelse

Læs mere

Kompleksitet, Organisation, Konsultation (KOK)

Kompleksitet, Organisation, Konsultation (KOK) 1 Kompleksitet, Organisation, Konsultation (KOK) Organisationskonsulentens rollespektrum Hvad er KOK? Målgruppe: En toårig organisationspsykologisk konsulentuddannelse. Organisationskonsulenter med baggrund

Læs mere

rolle og redskaber Psykologens

rolle og redskaber Psykologens Psykologens rolle og redskaber Organisationspsykologernes force er den teoretiske forankring. den platform, der giver redskaberne liv og mening, og som gør, at de kan forvalte redskabsbrugen både effektivt

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

Det brændende spørgsmål

Det brændende spørgsmål Det brændende spørgsmål Hvordan har vi trænet personalet på Kolding Sygehus, P3 i en dyb, rummelig og nærværende kommunikation med patienter, pårørende og kollegaer? Med det formål, at patienten, de pårørende

Læs mere

Skub, puf og bevæg ledelse i kompleksitet Morgenmøde, 22. og 25. september 2015

Skub, puf og bevæg ledelse i kompleksitet Morgenmøde, 22. og 25. september 2015 Skub, puf og bevæg ledelse i kompleksitet Morgenmøde, 22. og 25. september 2015 Programoversigt 08:30 Kaffe, the og brød 09:00 Velkommen til morgenmøde Kort præsentation formål og ambitioner Kompleksitet

Læs mere

Kompleksitet, Organisationspsykologi og Ko- kreativitet KOK 5: Multiteoretisk konsulentuddannelse

Kompleksitet, Organisationspsykologi og Ko- kreativitet KOK 5: Multiteoretisk konsulentuddannelse Kompleksitet, Organisationspsykologi og Ko- kreativitet KOK 5: Multiteoretisk konsulentuddannelse 2014 2015 KOK 5 er en ambitiøs toårig konsulentuddannelse for erfarne konsulenter og organisationspsykologer,

Læs mere

skab og måske endda vælger troen på Gud fra eller finder sig et andet fæl les skab med en anden teologisk profil.

skab og måske endda vælger troen på Gud fra eller finder sig et andet fæl les skab med en anden teologisk profil. Forord Mødet var netop slut. Et midaldrende ægtepar kom hen til mig. Hun havde tårer i øj ne ne. Det var ikke til at tage fejl af, at hun måtte sige noget til mig. I løbet af mødeaftenen var samtalen kommet

Læs mere

Teori U - Uddannelsen

Teori U - Uddannelsen Teori U - Uddannelsen Teori U Akademiet - frisætter mennesker, forløser energi og skaber transformativ udvikling! Det er i livet og i hverdagen, det skal gøre en forskel! Teori U - Uddannelsen - deep diving!

Læs mere

-nedbryder siloer og skaber samarbejde på tværs.

-nedbryder siloer og skaber samarbejde på tværs. -nedbryder siloer og skaber samarbejde på tværs. Den Professionelle Fællesskaber er en 1-årig uddannelse, der giver dig en helt ny faglighed. Du har måske allerede kendskab til, hvad det vil sige at facilitere.

Læs mere

Science i børnehøjde

Science i børnehøjde Indledning Esbjerg kommunes indsatsområde, Science, som startede i 2013, var en ny måde, for os pædagoger i Børnhus Syd, at tænke på. Det var en stor udfordring for os at tilpasse et forløb for 3-4 årige,

Læs mere

Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion. Hvad gør vi i praksis?

Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion. Hvad gør vi i praksis? Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion Hvad gør vi i praksis? Samtaleformer - mødeformer Fokus på enighed Fokus på forskellighed Mange historier Ingen (enkelt) historie kan indfange hele det levede

Læs mere

Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching

Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching Vejviseren Introduktion til coaching i kollegasparring Nøglefærdigheder: Nysgerrighed og Aktiv lytning Spørgsmål der rykker Om underviseren Selvstændig

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

Innovation i Fysioterapi og Ergoterapi. Patricia de Lipthay Behrend Fagfestival den 23.03.2012

Innovation i Fysioterapi og Ergoterapi. Patricia de Lipthay Behrend Fagfestival den 23.03.2012 Innovation i Fysioterapi og Ergoterapi Patricia de Lipthay Behrend Fagfestival den 23.03.2012 Baggrund En stor innovationskraft er ikke bare afgørende for den offentlige sektors legitimitet. Også sektorens

Læs mere

Det gode forældresamarbejde - ledelse. - med afsæt i Hjernen & Hjertet

Det gode forældresamarbejde - ledelse. - med afsæt i Hjernen & Hjertet Det gode forældresamarbejde - ledelse - med afsæt i Hjernen & Hjertet Kl. 12.40 Tjek ind øvelse (drøftes i mindre grupper): - Hvilke spørgsmål kommer I med (til Hjernen & Hjertets dialogmodul)? - Hvad

Læs mere

NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT

NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT Tekst og illustration: Lisbeth Villumsen Den narrative tænkning er på mange måder et barn af den systemiske tankegang, hvor vi kigger efter forskelle og ligheder samt

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Aktionslæring VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3. www.læringsspor.dk

Aktionslæring VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3. www.læringsspor.dk VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3 Aktionslæring Hvad er aktionslæring? Som fagprofessionelle besidder I en stor viden og kompetence til at løse de opgaver, I står over for. Ofte er en væsentlig del af den

Læs mere

Corporate Communication

Corporate Communication Corporate Communication Uddrag af artikel trykt i Corporate Communication. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks

Læs mere

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag Skabende kunstterapi Hanne Stubbe teglbjærg a arh u S u nivers itets forlag SKABENDE KUNSTTERAPI Hanne Stubbe Teglbjærg SKABENDE KUNSTTERAPI Aarhus Universitetsforlag a Skabende kunstterapi Forfatteren

Læs mere

Coaching og social kapital KU 3. maj 2016

Coaching og social kapital KU 3. maj 2016 Coaching og social kapital KU 3. maj 2016 Nogle perspektiver og vinkler Chef for EVU-forretningsudvikling Koncernadministration Hanne Moltke Hanne@newstories.dk www.newstories.dk hegm@phmetropol.dk www.phmetropol.dk

Læs mere

Lene Kaslov: Systemisk terapi

Lene Kaslov: Systemisk terapi Lene Kaslov: Systemisk terapi 'at tænke systemisk' - vil sige at tænke i helheder, relationer og sammenhænge; - at et problem kun kan forstås ud fra den sammenhæng, hvor det forekommer eller er en del

Læs mere

Sensemaking og coaching. Tine Murphy, Ph.D. Institut for Organisation CBS

Sensemaking og coaching. Tine Murphy, Ph.D. Institut for Organisation CBS Sensemaking og coaching Tine Murphy, Ph.D. Institut for Organisation CBS Agenda Mål med i dag Lidt om mig Sensemaking nogle teoretiske kernepunkter Relationen mellem mening og handling Sensemaking og identitetsskabelse

Læs mere

Supervisoruddannelse på DFTI

Supervisoruddannelse på DFTI af Peter Mortensen Aut. cand.psych. og familieterapeut, MPF Direktør og partner, DFTI Supervisoruddannelse på DFTI Supervision er et fagområde, som gennem mere end 100 år har vist sig nyttigt til varetagelse

Læs mere

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU.

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. - en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor i socialt arbejde

Læs mere

Fra problem til fortælling Narrative samtaler. www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk

Fra problem til fortælling Narrative samtaler. www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk Fra problem til fortælling Narrative samtaler www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk Denne dag er ambitiøs Forskellene (post-strukturalistisk filosofi) Fortællingen (Narrativ teori) Traumet (Hukommelse

Læs mere

BILLEDER Familie Nr. 11. 2003 13

BILLEDER Familie Nr. 11. 2003 13 Familie BILLEDER 13 Testnyhed Af Finn Westh Familie BILLEDER Parents Preference Test er navnet på en ny dansk test, som kan måle forældrestilen. Billedafprøvning indgår som et centralt led i valideringen

Læs mere

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg Konflikthåndtering - Inspiration fra en anden kultur Af Else Tranberg I oktober måned deltog to konsulenter fra Cubion i et seminar i Kenya. Temaet var tilgange til konfliktarbejde og konflikthåndtering.

Læs mere

Teori U en ramme for innovativ organisationsudvikling

Teori U en ramme for innovativ organisationsudvikling Teori U en ramme for innovativ organisationsudvikling Drop vanetænkning - Og giv plads til nyskabende handlinger Foreningsfællesskabet LIGEVÆRD, 11.nov. 2011 PROGRAM Oplæg om at løse nutidens problemer

Læs mere

Baggrund for 3D COACHING og artiklen til EMCC Fra CO-DESIGN til COACHING. Et Coaching KIT s tilblivelse Coaching KIT ets muligheder- CASES

Baggrund for 3D COACHING og artiklen til EMCC Fra CO-DESIGN til COACHING. Et Coaching KIT s tilblivelse Coaching KIT ets muligheder- CASES 3D COACHING Oplæg v EMCC konference 31 oktober 2013 af Trine Paludan www.3dcoaching.dk OPLÆG Baggrund for 3D COACHING og artiklen til EMCC Fra CO-DESIGN til COACHING. Et Coaching KIT s tilblivelse Coaching

Læs mere

Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab O M

Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab O M Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab T D A O M K E R I Indhold Vurderingsøvelse, filmspot og diskussion. Eleverne skal ved hjælp af billeder arbejde med deres egne forventninger til og fordomme

Læs mere

Coaching et refleksionsrum til personlig og social meningsdannelse

Coaching et refleksionsrum til personlig og social meningsdannelse Formidlingsrækken Coaching forskning og praksis 26. nov. 2008 Coaching et refleksionsrum til personlig og social meningsdannelse Reinhard Stelter Coaching Psychology Unit Institut for Idræt Email: rstelter@ifi.ku.dk

Læs mere

De Pædagogiske Læreplaner i Børneuniverset

De Pædagogiske Læreplaner i Børneuniverset V De Pædagogiske Læreplaner i Børneuniverset e rv ste old Vestervold Hedevang Sønderallé é Sønderall H ed e v a ng Vores pædagogiske arbejde tager afsæt i Børneuniversets værdier, som er ansvarlighed anerkendelse

Læs mere

Rejseholdet. Teori U og selvledelse Fredag d. 21 september Hanne Møller

Rejseholdet. Teori U og selvledelse Fredag d. 21 september Hanne Møller Rejseholdet Teori U og selvledelse Fredag d. 21 september Hanne Møller Den blinde plet Hvad der tæller, er ikke kun hvad ledere gør eller hvordan de gør det, men den indre tilstand, det indre sted, hvorfra

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Skab plads til det gode arbejdsliv!

Skab plads til det gode arbejdsliv! Skab plads til det gode arbejdsliv! Kære medlem! Vi ved det godt. Det talte ord har stor betydning. Vi ved også, at der findes gode og dårlige måder at håndtere for eksempel et problem eller travlhed på.

Læs mere

Mindful Self-Compassion

Mindful Self-Compassion Mindful Self-Compassion Trænes over 8 uger eller 5 intense dage Give yourself the attention you need, so you don t need so much attention - Chris Germer MINDFUL SELF-COMPASSION Det originale Mindful Self-Compassion

Læs mere

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer Lær med stil Af Ulla Gammelgaard, lærer Jeg sidder aldrig ved skrivebordet mere. Hvis jeg gør andre ting samtidig, føler jeg mig mere tilpas og har mere lyst til at lave lektier. Jeg har det også bedst

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen Kenneth & Mary Gerken (2005) SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen den 09-03-2012 kl. 8:31 Søren Moldrup side 1 af 5 sider 1. Dramaet i socialkonstruktionisme En dramatisk transformation finder sted i idéernes

Læs mere

Vi kan alle skabe forandring

Vi kan alle skabe forandring Vi kan alle skabe forandring - om meningsfulde forandringsprocesser i pædagogisk praksis Temadag Køge d. 4. oktober 2014 Cand. Psych. Inge Schoug Larsen Hvad ville du gøre, hvis du vandt en million? 2

Læs mere

MED MENINGEN SOM DRIVKRAFT

MED MENINGEN SOM DRIVKRAFT MED MENINGEN SOM DRIVKRAFT TEORI U: Skabende nærvær nærvær i samskabende strategiske processer OPPMERKSOMT NÆRVÆR I ARBEIDSLIV OG LEDELSE OSLO 8.- 9. november 2013 IKKE GENTAGE FORTIDENS MØNSTRE OG VANER

Læs mere

Der er 3 niveauer for lytning:

Der er 3 niveauer for lytning: Aktiv lytning Aktiv lytning betyder at du som coach har evnen til at lytte på et dybere niveau. Du opøver evnen til at lytte til det der ligger bag ved det, der bliver sagt eller det der ikke bliver sagt.

Læs mere

Den dobbelte virkelighed

Den dobbelte virkelighed + 2015 - kurser 14. november Den dobbelte virkelighed Den dobbelte virkelighed 1 2 Dit sind Din bevidsthed Din eksistens +Velkommen til kurset Stifter og underviser Carsten Laursen Den dobbelte virkelighed

Læs mere

TEORI U som ramme for innovativ organisationsudvikling

TEORI U som ramme for innovativ organisationsudvikling TEORI U som ramme for innovativ organisationsudvikling Kan Teori U anvendes i vandselskaberne? Hvad er meningen? DANVA lederforum, 5. december 2012 Váslav Havel om tidens udfordringer: Jeg mener, der er

Læs mere

Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du

Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du får en bedre, mere støttende relation til dig selv. Faktisk vil jeg vise dig hvordan du bliver venner med dig selv, og især med den indre kritiske

Læs mere

Banalitetens paradoks

Banalitetens paradoks MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k D e c e m b e r 2 0 1 2 Banalitetens paradoks Af Jonas Grønbæk

Læs mere

Go Relation PROFIL KATALOG. Mads Brandsen; 4158 9482; mb@gorelation.dk; Randers WWW.GORELATION.DK

Go Relation PROFIL KATALOG. Mads Brandsen; 4158 9482; mb@gorelation.dk; Randers WWW.GORELATION.DK Go Relation PROFIL KATALOG KONSULENT-, KURSUS- OG SPARRINGSFIRMA Vi tilbyder. Kursusvirksomhed. Hel og halvdagskurser. Specielt tilpassede kurser. Åben tilmelding. Kurser for enkelte medarbejdere, grupper

Læs mere

IDA Personlig gennemslagskraft

IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft - i samarbejde med Mannaz A/S Formål Formålet med dette forløb er at udvikle og styrke din evne til at trænge igennem med overbevisning samt

Læs mere

Systemisk leder- og konsulentuddannelse

Systemisk leder- og konsulentuddannelse Hold 45, København, 2016-2017 I særklasse den bedste lederuddannelse i mit meget lange lederliv. Mine møder er blevet langt mere effektive, og jeg har fået skærpet mine strategiske kompetencer. (Anker

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S. KAN et. - Sat på spidsen i Simulatorhallen

Villa Venire Biblioteket. Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S. KAN et. - Sat på spidsen i Simulatorhallen Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S KAN et - Sat på spidsen i Simulatorhallen 1 Artiklen udspringer af en intern nysgerrighed og fascination af simulatorhallen som et

Læs mere

Mange professionelle i det psykosociale

Mange professionelle i det psykosociale 12 ROLLESPIL Af Line Meiling og Katrine Boesen Mange professionelle i det psykosociale arbejdsfelt oplever, at de ikke altid kan gøre nok i forhold til de problemer, de arbejder med. Derfor efterlyser

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

Kroppen lyver aldrig. Sådan træner du din opmærksomhed. Formålet med at træne din opmærksomhed på kroppen er: hed er opfyldt af.

Kroppen lyver aldrig. Sådan træner du din opmærksomhed. Formålet med at træne din opmærksomhed på kroppen er: hed er opfyldt af. Lektion 2 The Power of Silence Kroppen lyver aldrig. Sådan træner du din opmærksomhed på kroppen Mindfulness handler om at være vågen og fuldt nærværende i nuet. I de næste tre lektioner skal du derfor

Læs mere

UNDERVISERE PÅ FORLØBET. Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK.

UNDERVISERE PÅ FORLØBET. Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK. UNDERVISERE PÅ FORLØBET Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK. De to undervisere har sammen skrevet bogen Ledelse i kompleksitet - en introduktion

Læs mere

Innovationskompetence

Innovationskompetence Innovationskompetence Innovation i skolen Når vi arbejder med innovation i grundskolen handler det om at tilrette en pædagogisk praksis, der kvalificerer eleverne til at skabe og omsætte nye idéer, handle

Læs mere

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision På skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision I Norddjurs Kommune ønsker vi, at alle børn i skoler og dagtilbud skal være

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Netværket Interne Auditorer i Danmark. Frederiksminde

Netværket Interne Auditorer i Danmark. Frederiksminde Netværket Interne Auditorer i Danmark Frederiksminde 21. marts 2012 Coach og Organisationskonsulent Karsten Schiøtz Der sker forandringer i virksomheder Eksempler: re-organisering fyringer der bliver skrevet

Læs mere

Læring i teori og praksis

Læring i teori og praksis Læring i teori og praksis Modul 2 Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk 1 Program for dagen (Formiddag med eftermiddag med Helle Winther) kl. 09.15 Kl. 09.30 Kl. 10.45 Kl. 11.00 Kaffe og morgenbrød

Læs mere

FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE

FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1) Dagens program Interkulturel kommunikation

Læs mere

HUB FOR DESIGN & LEG

HUB FOR DESIGN & LEG RESPEKT FOR LEGEN I SIG SELV HUB FOR DESIGN & LEG ÅBENHED OVER FOR DET NYE OG UAFPRØVEDE LEGEUDVIKLING MED HØJ FAGLIGHED FRIHED OG FLEKSIBILITET MOTIVATION OG ENGAGEMENT 10 INDSIGTER OM DEN DANSKE TILGANG

Læs mere

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Uddannelsen Ressourcedetektiv Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Under den overskrift har P-Huset nu fornøjelsen af at

Læs mere

nikolaj stegeager Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention

nikolaj stegeager Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention nikolaj stegeager erik laursen (red.) Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention Nikolaj Stegeager og Erik Laursen (red.) Organisationer i bevægelse Læring udvikling intervention Nikolaj

Læs mere

Konflikttrappen. 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned.

Konflikttrappen. 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned. Konflikttrappen 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned. Beskrivelsen her er fra arbejdsmiljøweb.dk, en fællesinformation fra arbejdsgivere

Læs mere

Anne-Dorte Wæver UDVIKLINGSCOACHING & SPARRING

Anne-Dorte Wæver UDVIKLINGSCOACHING & SPARRING COACHING SOM DEL AF DET MODERNE LEDERSKAB Netværk 1 INDLEDNING HVEM ER JEG? Life- og business coaching Overgade i Odense + ude på virksomheder HVAD JEG VIL PRÆSENTERE 1: Kort om life- og business-coaching

Læs mere

Strategisk relationel ledelse - videregående uddannelse for erfarne ledere og konsulenter

Strategisk relationel ledelse - videregående uddannelse for erfarne ledere og konsulenter Hold 1, Aarhus, marts 2014 Strategisk relationel ledelse - videregående uddannelse for erfarne ledere og konsulenter Strategi er alt for vigtigt til kun at være noget ledere beskæftiger sig med. I takt

Læs mere

Den sociale kontraktklinikkens

Den sociale kontraktklinikkens klinikkens fremtid! Tandlægeforeningens Årskursus 2012 Bella Center lørdag den 28. april 2012 v/ Jens, CBS Eksempler på cases Lægeklinikken med uenighed om udskrivning af medicin og grundsyn på patienter

Læs mere

6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år. Læringsmål og indikatorer. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole.

6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år. Læringsmål og indikatorer. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole. Århus Kommune Børn og Unge Læringsmål og indikatorer 6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale kompetencer,

Læs mere

Workshop: Aktionslæring. 10. November Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman

Workshop: Aktionslæring. 10. November Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman Workshop: Aktionslæring 10. November 2014. Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman mmg@ucc.dk AKTIONSLÆRING Aktionslæring drejer sig om at udvikle sin praksis ved løbende at eksperimentere

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Den sproglige vending i filosofien

Den sproglige vending i filosofien ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,

Læs mere

PROCESKONSULENT- UDDANNELSEN WWW.ATTRACTOR.DK/PROCES

PROCESKONSULENT- UDDANNELSEN WWW.ATTRACTOR.DK/PROCES PROCESKONSULENT- UDDANNELSEN KOM PÅ DANMARKS MEST EFTERTRAGTEDE UDDANNELSE SOM PROCESKONSULENT. HER FÅR DU VIDEN OG INDSIGT, DER ER SKRÆDDERSYET TIL ARBEJDET MED PROCESSER I ORGANISATIONER AF EN HVER ART.

Læs mere

- nedbryder siloer og skaber samarbejde på tværs

- nedbryder siloer og skaber samarbejde på tværs - nedbryder siloer og skaber samarbejde på tværs Den Professionelle Fællesskaber er en unik, ny uddannelse for ledere, konsulenter, projektledere og andre, der skaber samarbejde på tværs og nedbryder organisationens

Læs mere

Mentor eller certificeret coaching

Mentor eller certificeret coaching Mentor eller certificeret coaching Præsentationens indhold: Indledning Hvad er coaching? Fordele? Udbytte? Hvem kan have glæde af coaching? Hvordan kommer vi i gang? Uddrag af reference 1 2 3 4 5 6 7 8

Læs mere

Arbejdsdag med ressourcepædagogerne Svendborg Kommune

Arbejdsdag med ressourcepædagogerne Svendborg Kommune Arbejdsdag med ressourcepædagogerne Svendborg Kommune Kommunikation der flytter andre, så de kan.. Torsdag den 17. september 2015 Jesper Loehr-Petersen, MacMann Berg. 1 Sådan er dagen tænkt.. Kommunikative

Læs mere

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier for Sygeplejerskeuddannelsen UCN Den pædagogiske praksis i Sygeplejerskeuddannelsen UCN tilrettelægges med udgangspunkt i fem

Læs mere

Kommunikation og konflikthåndtering

Kommunikation og konflikthåndtering Kommunikation og konflikthåndtering Kommunikation og konflikthåndtering Der kan indimellem opstå konflikter og svære situationer med krævende kunder eller andre eksterne personer som kommer om bord. Det

Læs mere

Praktikvejledere ved Socialrådgiveruddannelsen

Praktikvejledere ved Socialrådgiveruddannelsen Gør tanke til handling VIA University College Praktikvejledere ved Socialrådgiveruddannelsen 1 Indholdet i dag Retningslinjer for læringssamtaler Hvad er supervision Opskrift på supervision Spørgsmålstyper

Læs mere

Inspiration til den gode mentor/mentee relation.

Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: 1. Mentee er hovedperson Mentee er ansvarlig for

Læs mere

Roskilde d. 28 marts - 2011

Roskilde d. 28 marts - 2011 Roskilde d. 28 marts - 2011 Temadag om mødeledelse for tovholdere i LP- grupper Psykolog Jens Andersen jna@ucn.dk Tlf. 21760988 Dagens program 9.00 9.15 Præsentation af program og hinanden 9.15 9.45 Arbejde

Læs mere

Pædagogisk relationsarbejde og styrkebaseret pædagogik

Pædagogisk relationsarbejde og styrkebaseret pædagogik Pædagogisk relationsarbejde og styrkebaseret pædagogik Psykolog og forfatter Anne Linder Oplæg ved psykolog og forfatter Anne Linder www.annelinder.dk Program. Inklusion Kl. 9 10.30 Pædagogisk relationsarbejde

Læs mere

Tid til refleksion. - at opdage dét du tror, du ikke ved...

Tid til refleksion. - at opdage dét du tror, du ikke ved... Tid til refleksion - at opdage dét du tror, du ikke ved... Refleksion er en aktiv vedvarende og omhyggelig granskning af den eksisterende viden, og af forholdet mellem det vi tænker og det der sker i virkeligheden

Læs mere