Naturfag. Evaluering, orientering og vejledning

Transkript

1 Folkeskolens afsluttende prøver Naturfag 2014 Evaluering, orientering og vejledning Institut for Læring

2 Indledning Evaluering i naturfag er udarbejdet efter bekendtgørelse om afsluttende evaluering samt fagenes læringsmål. I 2014 blev skriftlige prøver i naturfag ikke trukket som prøvefag. Den mundtlige evaluering tager udgangspunkt i censorindberetningerne samt de tekstopgivelser, der er udarbejdet for de enkelte klasser og fag. Under prøveforløbet demonstrerer eleven sin faglige viden og færdigheder kompetencer, som bedømmes af lærer og censor. Mundtlige prøver Der blev kun gennemført mundtlige prøver i naturfag denne sommer. Ved den afsluttende evaluering i maj-juni 2014 blev alle tre naturfag udtrukket. Biologi på 6 skoler. Naturgeografi på 7 skoler. Fysik/kemi på 15 skoler. Derudover har 3 elever selv valgt at gå til prøve i biologi, ingen elever i naturgeografi og 9 elever har valgt at gå til prøve i fysik-kemi. Der er således i alt 12 elever, som selv har valgt at gå til mundtlig prøve i naturfag i I årene har der været et vekslende antal elever, som selv valgte at gå til de mundlig prøver i naturfag, jf. nedenstående tabel. Bortset fra udsving i årene 2008 og 2011 har antallet af elever været stabil. Elevvalgt fag Fysik/kemi Biologi Naturgeografi I alt: Tekstopgivelser I følge bekendtgørelsen om afsluttende evaluering skal tekstopgivelserne indeholde følgende: Biologi Naturgeografi Fysik/kemi 1. Menneskets fysiologi 2. Dyr og planter 3. Biologi og Teknologi 1. Jordens udviklingshistorie 2. Grønlands opbygning og form 3. Råstoffer 4. Klima 1. Naturfaglige arbejdsmetoder 2. Stoffernes kredsløb, egenskaber og det periodiske system 3. Radioaktivitet 4. Energi, elektricitet og magnetisme 5. Astronomi Evalueringsrapport Naturfag 2014, side 1

3 Tekstopgivelserne danner rammen for lærerens udarbejdelse af prøveoplæg til den mundtlige prøve, og hvert prøveoplæg skal tage udgangspunkt i et eller flere af fagets kategorier. Til hvert fagområde, hvor der afholdes prøve, udarbejdes tekstopgivelser. Specielt for naturfag skal der udarbejdes tekstopgivelse over HVILKET KONKRETE EMNER, som er blevet behandlet og de ARBEJDSMETODER, der er blevet anvendt i klassen: fx om man har udført laboratoriearbejde og/eller feltarbejde, eller om man udelukkende har arbejdet med fagets grund- og arbejdsbøger. Det kan konstateres, at i løbet af de sidste tre år er der ved mange tekstopgivelserne ikke anført, hvilke emner man har arbejdet med samt hvordan emnet er behandlet. Det er vigtigt, at arbejdsmetoderne bliver nøje beskrevet, da det er grundlaget for evaluering af eleverne ved prøven. Hvis undervisningen alene har taget udgangspunkt i grund- og arbejdsbøger og man ikke har haft mulighed for at anvende konkrete materialer, vil prøve A være oplagt. Hvis undervisningen har været eksperimentelt og bl.a. har været på feltarbejde og har haft mulighed for at anvende konkrete materialer, er B-prøven en oplagt mulighed. Uanset hvilken prøveform som vælges, skal eleverne kende og have afprøvet denne prøveform. Hvis B-prøven vælges, er det vigtigt, at eleverne er vant til denne arbejdsform i den daglige undervisning og har prøvet at arbejde i forskellige elevgrupperinger. Det anbefales, at læreren afprøver prøveform A eller B i god tid før prøven, så spørgsmål omkring samarbejde, forberedelse m.m. kan blive afklaret. Ifl. Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 16 af 24. juni 2003 om trinformål, fagformål og læringsmål for folkeskolens fag og fagområder, 33, stk. 1-5, er det fastsat, at uanset prøveform skal eleverne have arbejdet eksperimentelt. Med andre ord skal den daglige undervisning indeholde eksperimenter, dataindsamling m.m. Yderligere fastsættes i Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 3 af 9. januar 2009, 47, stk. 1 og 2 om den afsluttende evaluering i folkeskolen følgende: Tekstopgivelserne skal alsidigt repræsentere årets samlede arbejde i faget. Opgivelserne udvælges i samråd med eleverne. Kopi af opgivelserne udleveres til eleverne. Opgivelserne skal være censor i hænde senest 1. maj. Skolens leder skal indsende oplysninger om samtlige opgivelser til de mundtlige og mundtlige-praktiske prøver til Departementet for Uddannelse. Emner i undervisninger Selvom naturfag har været prøvefag i flere år benyttes stadig ofte kun lærebøgerne i faget til tekstopgivelserne. Derfor skal det endnu engang præciseres, at det er nødvendigt at medtage overskrifter til de emner, man opgiver. Fx hvis klassen har behandlet emnerne stoffernes kredsløb, deres egenskaber og det periodiske system i fysik/kemi, må man regne med at medtage følgende overskrifter/emner: Transformation, Magnetisme, Elektrolyse. I tekstopgivelserne medtages de anvendte bøger, dvs. bøger, aviser, filmklip og andre materialer, som fx behandlet via internet. Men det vigtigste er at oplyse om, hvordan emnerne er behandlet fx eksperimenter, indsamling af dataresultater og vurdering af resultater. Evalueringsrapport Naturfag 2014, side 2

4 Indberetning vedrørende mundtlig prøve Fra 2013 er indberetning vedrørende mundtlig prøve sket i henholdt til Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 3 af 9. januar 2009 om den afsluttende evaluering i folkeskolen. Et ændret indberetningsskema blev benyttet. Centralt eller lokalt udpeget censor er ansvarlig for indberetningen. Skemaet er inddelt i 7 kategorier med følgende eksempler fra fysik/kemi: 1. Tekstopgivelser, læreren skal opgive fem vigtigste emner fra årets undervisning, inklusive de anvendte bøger og de emner som er gennemgået. 2. Prøveoplæg, læg mærke til, om prøveoplæg svarer til tekstopgivelserne og om de er angivet på både grønlandsk og dansk. 3. Gennemførelse af prøven, her skal man være opmærksom på, om prøven gennemføres som en god dialog mellem elev, lærer og censor og om det sker på baggrund af en præsentation. Der skal holdes øje med, om eleven/eleverne ikke stopper op undervejs, og om de maksimalt tildelte 2 timer til prøven har været tilstrækkelig til afvikling af prøven og voteringen. 4. Indberetning af elevernes resultater, indberetning af hvor mange elever som fik karakterer fra A til F. 5. Bemærkninger til elevernes resultater, her skal man kommentere om klassens resultater har været tilfredsstillende eller kan beskrives på en anden måde mv. 6. Andre bemærkninger, her skal man beskrive om prøvelokalerne har givet tilfredsstillende muligheder for eleverne; hvordan skolens og lærernes kommunikation til censor været forud for prøven, om hvordan elevernes reaktioner har været og om hvordan prøven generelt har været i forhold til elevernes forberedelse, fremlæggelse, interesse og mange andre forhold. 7. Censorens vurdering af prøven, hvordan dette blev meddelt til skolen og læreren. Der er vigtigt at indberetningsskemaet er udfyldt fyldestgørende, da evalueringen af, hvordan årets prøve har forløbet, bygger på disse oplysninger. Prøverne i biologi, naturgeografi og fysik/kemi De mundtlige prøver i naturfag både prøveform A og B, skal indeholde en eller flere konkrete materialer. Eksempelvis skal der i en 20 minutters A-prøve i biologi obligatorisk indgå et konkret materiale; f. eks. hvis prøven handler om menneskets fysiologi skal en model af menneskekroppen (torso) nødvendigvis indgå i prøven, da dette emne vanligvis er med i de fleste prøver, eller hvis prøven handler om landplanter skal et udvalg af tørrede planter, man har samlet ind i løbet af skoleåret, indgå i prøven. Ved prøveform B skal man have et problematiserende tilgang til prøveoplægget. Prøveoplægget kunne f. eks. være vandets kredsløb, hvor eleven har mulighed for at inddrage følgende delemner: grundvand, vandets lange vej, den nødvendige vand, damp og klimaændringer. Ligesom i foregående år bliver prøveform B meget benyttet, dog forekommer denne prøveform stadig at være ny for eleverne og eleverne har endnu ikke samlet erfaringer nok i forhold til kravene. I følge censorindberetningerne foregår de fleste prøver ved, at eleverne stilles en række lukkede spørgsmål i tilknytning til en forberedt fremlæggelse angående skriftligt materiale eller en grafisk opstilling. Derfor skal det endnu engang påpeges, at prøveoplæg udarbejdes som emner med udfor- Evalueringsrapport Naturfag 2014, side 3

5 dringer og som giver eleverne mulighed til at demonstrere deres faglige viden under prøven bl.a. gennem eksperimenter. For at give eleverne de optimale betingelser under prøven er det nødvendigt at den daglige undervisning indeholder både konkret og teoretiske indhold. I 2014 blev prøverne i naturfag gennemført med generelt tilfredsstillende resultat, som det fremgår af nedenstående eksempel fra en censorindberetning: Prøveoplæggene var åbne. De anvendte bøger dannede grundlag for de åbne spørgsmål. Endvidere var de åbne spørgsmål udarbejdet i begge sprog. I løbet af prøveforløbet var der godt overblik over elevgrupperne, og der blev stillet udfordrende spørgsmål under samtalen. Man kan læse en centralt beskikket censors indberetning som et særskilt bilag. Censoren skrev: (Tekstopgivelser) Tekstopgivelserne er fuldstændige, og de emner som har været inddraget er oplistet nedenunder. Men de oplistede emner kunne have været bedre, hvis de var specificerede. Endvidere er de anvendte bøger også listet op. (Prøveoplæg) De 11 prøveoplæg starter alle sammen med lukkede spørgsmål, men går over til åbne spørgsmål som giver eleverne muligheder. Selv om de enkelte prøveoplæg synes at være enkle, giver de eleverne mulighed for at vise deres faglighed, afhængig af om eleverne har viljen til det. Alle prøveoplæg er kun på grønlandsk. (Gennemførelse af prøven) Eleverne er opdelt i grupper på to elever og der var nogle enkelte elever, som gik op alene. De forskellige elevgrupper gik op samtidigt. De første minutter brugte eleverne til forberedelse og derefter blev prøverne gennemført. (Indberetning af elevernes resultater) De fleste elevers resultater er fremragende, gode og mindre gode, og som blev tildelt som tre karakterer under et. (Karakterernes fordeling) Karakter F Fx E D C B A Antal elever Antal elever i alt X X X X X 11 (Andre bemærkninger) a) Undervisningslokalet er lyst og er opdelt i to rum; auditorium og den ene del af rummet er værksted. Der er tilknyttet en depot til fysiklokalet unden ventilation. Fysiklokalets arbejdsområde, hvor eleverne arbejder, har afløb, hvor kun det ene fungerer. Læreren fortæller, at fysiklokalet trænger til renovering. b) Inde i maj måned har jeg endnu ikke modtaget materialer, derfor ringede jeg til skolens leder og lidt senere snakkede jeg med en lærer. Jeg blev fortalt at tekstopgivelserne og prøveoplæg Evalueringsrapport Naturfag 2014, side 4

6 allerede er afsendt, men jeg har ikke modtaget dem endnu. Jeg modtog tekstopgivelser uden underskrift pr. , ligesom jeg modtog prøveoplæg pr. . Jeg fik kopi af de officielle tekstopgivelser fra Inerisaavik. c) Eleverne er tilfredse med de opnåede karakterer. Der er 14 elever på elevlisten, men kun 11 elever gik til prøven; tre eleve udeblev. d) Eleverne forbereder sig i grupper efter de har trukket prøveoplæg, og når de er færdige går de til prøvelokalet (sullivissaminukartarlutik). (Censornes vurdering af prøven) Jeg snakkede med læreren flere gange under prøveforløbet. Jeg har truffet denne lærer i flere år under kurser og jeg har været censor for ham. Jeg snakkede også med ham efter prøven er afholdt. Jeg vil sende denne vurdering til læreren og skolens leder pr. . Dette viser nødvendigheden af, at censorerne indberetter fra de mundtlige prøver i naturfag. Disse indberetninger benyttes ikke kun til evalueringsrapporter, men egner sig også som redskaber i forbindelse med udviklingstiltag. De indeholder oplysninger om, hvor der er gode forhold for faget, eller de kan danne grundlag for en vurdering af, hvor man trænger til en hjælpende hånd. I forbindelse med afgivelse af karakterer ved afsluttende prøver benyttes GGS-skala, hvor gennemsnit beregnes efter 7-trinskala. GGS-skala A B C D E Fx F 7-trins-skala Kilde:Inerisaavik Evalueringsrapport Naturfag 2014, side 5

7 De enkelte prøver i biologi, naturgeografi og fysik/kemi Biologi Karakterfordeling af mundtlig prøve i biologi 2014: GGS Elever % % A 19 10,9 % B 25 14,4 % C 48 27,6 % D 34 19,5 % 25,3 % 47,1 % E 25 14,4 % 14,4 % Fx 23 13,2 % F 0 0 % 13,2 % I alt % Kilde:Inerisaaviks karakterdatabase Den gennemsnitlige karakter er 5,75 efter 7-trinskala, som ca. svarer til karakteren D i GGS-skalaen. 25,3 % af eleverne får karakteren A og B, der gives for den fremragende og fortrinlige præstation. 47,1 % af eleverne får karakteren C og D, der gives for den gode og jævne præstation. 14,4 % af eleverne får karakteren E, der gives for den tilstrækkelige præstation. 13,2 % af eleverne får karakteren Fx og F, der gives for den utilstrækkelige og uacceptable præstation. I forhold til sidste år var der 34 færre elever, som deltog i biologiprøven. Reduktionen svarer til ca. 16 %. I 2014 deltog 174 elever i biologiprøven, og i 2013 deltog 208 elever. Den gennemsnitlige prøveresultat i år er 5,75 efter 7-trinskalaen. Det ligger mellem karaktererne C og D i GGS-skalaen. Årets gennemsnitlige karakter ligger under sidste års restultat, som i 2013 lå på 5,90. Det skal bemærkes, at efter landsgennemsnittet i år er beregnet ligger de fleste resultater i karakteren C, som udgør 47 % af samtlige karakterer. Ved sammenligning af resultatater i år med sidste år fremgår det endvidere, at andele af elever, som opnår gode resultater, er nogenlunde ens. Det fremgår af foranstående karakterfordeling, at en 1/4 af eleverne opnår fremragende og fortrinlige præstationer. Det er også tilfredsstillende, at ca. halvdelen af eleverne opnår gode præstationer. Men samtidig er der en gruppe elever, som ikke formår at leve op til kravene. Evalueringsrapport Naturfag 2014, side 6

8 GGS Drenge Piger Kilde:Inerisaaviks karakterdatabase 2014 A 10 9 B C D E 16 9 Fx F 0 0 I alt Der var 83 drenge og 91 piger, som gik til prøve i biologi. Efter 7 trinskalaen fik drengene et gennemsnitkarakter på 5,54, mens pigerne fik 5,93. Forskellen mellem den gennemsnitlige karakter for drenge og piger er ikke stor. Inden for karaktererne A-B er forskellem mellem antallet af drenge og piger ikke stor, hvor antallet af drenge er 20 og piger 24. Inden for karaktererne C-D er forskellen mellem antallet af drenge og piger tydelig, hvor der er 37 drenge og 45 piger. Fordelingen af karaktererne fra A til F hos drenge er god, mens fordelingen er vekslende fra A til F hos pigerne med et fald omkring karakteren E. Dette viser et generelt billede af en vekslende karakterfordeling hos piger. Evalueringsrapport Naturfag 2014, side 7

9 Naturgeografi Karakterfordeling i mundtlig prøve i naturfag 2014: GGS Elever % % A 10 4,9 B 22 10,8 C 38 18,7 D 57 27,9 15,7 46,6 E 44 21,6 21,6 Fx 27 13,2 F 6 2,9 16,1 Kilde:Inerisaaviks karakterdatabase I alt Den gennemsnitlige karakter er 4,43 efter 7-trinskala, som ca. svarer til karakteren D i GGS-skalaen. 15,7 % af eleverne får karakteren A og B, der gives for den fremragende og fortrinlige præstation. 46,6 % af eleverne får karakteren C og D, der gives for den gode og jævne præstation. 21,6 % af eleverne får karakteren E, der gives for den tilstrækkelige præstation. 16,1 % af eleverne får karakteren Fx og F, der gives for den utilstrækkelige og uacceptable præstation. Antallet af elever, der gik til prøve i år er øget med 26 elever i forhold til sidste år, en øgning på ca. 13 %. I 2014 aflagde 204 elever prøve i naturfag mod 178 elever i I år er den gennemsnitlige karakter på 4,43 efter 7-trinskalaen, hvilket svarer til ca. karakteren D i GGS-skalaen. Årets resultat er lavere i forhold til 2013, hvor den gennemsnitlige karakter lå på 4,69. Det skal bemærkes, at efter landsgennemsnittet i år er beregnet ligger de fleste resultater i karaktererne C og D, som udgør 46 % af samtlige karakterer. I forhold til sidste år er fordelingen blandt de gode karakterer mere ensartet. Det fremgår af foranstående karakterfordeling, at 1/6 af eleverne opnår fremragende og fortrinlige præstationer. Det er også tilfredsstillende, at ca. halvdelen af eleverne opnår gode præstationer. Men samtidig er der en gruppe elever, som ikke formår at leve op til kravene. Evalueringsrapport Naturfag 2014, side 8

10 GGS Drenge Piger Kilde:Inerisaaviks karakterdatabase 2014 A 5 5 B 13 9 C D E Fx F 1 5 I alt drenge og 92 piger gik til prøve i naturgeografi. Efter 7 trinskalaen er den gennemsnitlige karakter for drenge 4,46, mens det er 4,39 for pigerne. Forskellen mellem de gennemsnitlige karakterer for drenge og piger er ikke stor. Inden for karaktererne A-B er forskellen mellem antallet af drenge og piger lille, hvor der var 18 drenge og 14 piger. Der er større forskel mellem antallet af drenge og piger inden for karaktererne C-D, hvor der var 54 drenge og 41 piger. Hos drenge er fordelingen af karaktererne fra A til F god, mens der er et mindre fald omkring karakteren D i karakterfordelingen fra A til F hos piger. Dette viser et generelt billede af en mindre vekslende karakterfordeling hos piger. Fysik/kemi Karakterfordeling i mundtlig prøve i fysik/kemi GGS Elever % % A 16 5,2 B 49 16,1 C 72 23,6 D 67 22,0 21,3 45,6 E 75 24,6 24,6 Fx 22 7,2 F 4 1,3 8,5 I alt Kilde:Inerisaaviks karakterdatabase Evalueringsrapport Naturfag 2014, side 9

11 Den gennemsnitlige karakter er 5,22 efter 7-trinskalaen, hvilket svarer til ca. karakteren D i GGSskalaen. 21,3 % af eleverne får karakteren A og B, der gives for den fremragende og fortrinlige præstation. 45,6 % af eleverne får karakteren C og D, der gives for den gode og jævne præstation. 24,6 % af eleverne får karakteren E, der gives for den tilstrækkelige præstation. 8,5 % af eleverne får karakteren Fx og F, der gives for den utilstrækkelige og uacceptable præstation. Fysik/kemi er det største fag inden for naturfagene, som har størst deltagelse i prøverne, hvor der var 305 elever som aflagde prøve i 2014, 50 elever færre i forhold til sidste år. I følge GGS-skalaen er den gennemsnitlige karakter (D) 5,22 i 2014, hvilket er 0,6 højere i forhold til Ser man på de enkelte karakterer i fysik/kemi ligger de fleste resultater inden for karakteren E. Antallet af resultater inden for karakteren C ligner meget antallet inden for karakteren E. Karakterfordelingen i 2014 i mundtlig prøve viser også, at der igen er sket forbedringer på skolerne. Ser man på resultater fra tidligere år, er der sket forbedringer i resultaterne. Inden for karaktererne A B udgjorde andelen 16 % i 2013 mod 21,3 % i år. En anden tydelig forbedring ligger inden for karaktererne F Fx, hvor andelen af elever der lå inden for denne kategori var på 12 % i 2013 mod 8,5 % i 2014, en forbedring på 3,5 % inden for karaktergruppen Fx F. Dette må betegnes som en af flere tegn på en positiv udvikling inden for dette fag. GGS Drenge Piger A 6 10 B C D E Fx 13 9 F 1 3 I alt Kilde:Inerisaaviks karakterdatabase 2014 Der var 159 drenge og 146 piger, som aflagde prøve i fysik/kemi. Efter 7 trinskalaen er den gennemsnitlige karakter 5,01 for drenge og 5,45 for piger. I forhold til sidste år er fordelingen af karaktererne hos piger bedre, da den gennemsnitlige karakter for piger var på 4,04 sidste år. Dette resultat er forbedret med 1,41 i år. Den gennemsnitlige karakter for drenge er gået lidt ned, hvor den lå på 5,21 sidste år mod 5,01 i år. Evalueringsrapport Naturfag 2014, side 10

12 Forskellen mellem den gennemsnitlige karakter for drenge og piger er ikke stor. Inden for karaktererne A-B er forskellen på antallet af drengenes og pigernes resultater lille, hvor der var 30 drenge og 35 piger. Inden for karakterne C-D er forskellen på antallet af drenge og piger ikke stor, hvor der var 73 drenge og 66 piger. Fordelingen af karaktererne fra A til F viser generelt, at drengenes resultater ikke svinger meget med en mindre fald omkring karakteren D. De samme udsving kan observeres hos pigerne. Konklusion De afsluttende evalueringer i naturfagene har som sædvanligt været gennemført med gode resultater i skoleåret 2013/2014. Resultaterne i fagene biologi, naturfag samt i fysik/kemi, viser en stabil kvalitativ udvikling. Selvom elevtallet generelt er nedadgående, er kvaliteten i naturfagene stadig fortsat stabil. Det fremgår af flere censorers indberetninger, hvordan de giver feedback til skolen og lærerne efter prøverne er aflagt. Dette bevirker, at kvaliteten bliver sikret, og gennem dialog mellem censor og lærer omkring resultaterne bliver der dannet grundlag for fortsat udvikling i faget. I år bliver en censors indberetning i mundtlig prøve taget med som bilag, så det kan give refleksion blandt censorerne forskellige steder langs kysten. Det er også vigtigt, at man tydeligt medtager årets emner i tekstopgivelserne. En af de kilder man kan benytte til at hente inspiration og vejledning til udarbejdelse af tekstopgivelser er en bog fra Ilinniusiorfik 13 ideer til fysik/kemi. Tips, råd og vejledning til inspiration i fysik/kemi-undervisning i Grønland, som indeholder vejledninger, der sagtens kan benyttes i dag i forbindelse med udarbejdelse af tekstopgivelser. Bogen indeholder også andre emner, der kan benyttes i den daglige undervisning. Denne bog anbefales til inspiration til lærerne i forbindelse med udarbejdelse af tekstopgivelser. Til sidst vises fordelingen af resultater i naturfagene gennem årene med håb om, at disse giver grundlag for en god refleksion. Kilde:Inerisaaviks karakterdatabase 2014 Evalueringsrapport Naturfag 2014, side 11

13 Kilde:Inerisaaviks karakterdatabase 2014 Kilde:Inerisaaviks karakterdatabase 2014 Evalueringsrapport Naturfag 2014, side 12