Essays om den danske udenrigshandel med halvfabrikata

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Essays om den danske udenrigshandel med halvfabrikata"

Transkript

1 Working Paper 1999/1 Essays om den danske udenrigshandel med halvfabrikata af Teit Lüthje Syddansk Universitet Kolding Campus

2 Handelshøjskole Syd Working Paper Arbejdspapiret er udgivet af Syddansk Universitet - Kolding Center for Småvirksomhedsforskning (CESFO) Working Paper 1999/1 Redaktører af skriftserien er Birgitte Norlyk (SDU-Kolding) og Andreas P. Cornett (SDU-Sønderborg) Arbejdspapiret er trykt hos SDU s Trykkeri Det kan rekvireres hos: CESFO c/o Syddansk Universitet - Kolding Engstien 1 DK-6000 Kolding Tlf Fax SV@KO.HHS.DK ISBN

3 Indholdsfortegnelse Forord...2 Essay 1: Halvfabrikatas økonomiske betydning...3 Essay 2: Specialisering i den danske udenrigshandel med halvfabrikata...9 Appendix...28 Essay 3: Intra-industriel handel og eksportspecialisering i den danske udenrigshandel med halvfabrikata...33 Appendix...58 Litteraturliste

4 Forord For at forstå de overordnede rammebetingelser, danske producenter af halvfabrikata må agere under i den internationale konkurrence, er det nødvendigt at afklare de centrale mønstre i den danske udenrigshandel med halvfabrikata. Imidlertid foreligger der ikke egentlige analyser af den danske udenrigshandel med halvfabrikata, mens problemstillingen i de internationale empiriske analyser i bedste fald berøres perifert. Dette er genstandsfeltet for de empiriske analyser i de tre essays, som er indeholdt i dette Working Paper. Dette Working Paper er led i et større projekt omkring udenrigshandel med halvfabrikata, der skal resultere i en ph.d.-afhandling. 2

5 Halvfabrikatas økonomiske betydning Et centralt kendetegn ved produktionsprocesserne i de industrialiserede lande er, at mange goder produceres i én branche og anvendes som input i andre brancher, og derved er led i en viderebearbejdningsproces. F.eks. er stål et produceret gode, der anvendes som input i produktionen af mange andre goder, blandt andet i produktionen af biler. En stigende del af produktionsværdien af den samlede danske industriproduktion kommer fra underleverandører af halvfabrikata, mens aftagervirksomhederne i højere grad koncentrerer sig om forskning og udvikling, markedsføring etc. Samtidig er tendensen, at aftagervirksomhederne totalt set benytter færre og færre underleverandører. Denne udvikling har væsentlige implikationer for den danske udenrigshandel og beskæftigelse. I tabel 1 er udviklingen i beskæftigelsen i den industrielle halvfabrikataproduktion sammenholdt med udviklingen i beskæftigelsen i den samlede industrielle produktion for perioden fra 1972 til Tabel 1. Udviklingen i den danske beskæftigelse indenfor den industrielle halvfabrikataproduktion henholdsvis den samlede industrielle produktion Alle virksomhe der 1972 Nedlagte virksomheder Overlevende virksomheder Nye filialer Nye firmaer Samlet nettoudv ikling Alle virksomheder 1988 Halvfabrikata Alle varer Anm.: Maskell anvender betegnelsen mellemprodukter i samme betydning som halvfabrikata. + angiver en tilvækst i beskæftigelsen, mens - angiver et fald. Virks. angiver virksomheder. Kilde: Maskell (1992). Af tabellen ses, at beskæftigelsen indenfor den danske industrielle halvfabrikataproduktion gennem hele perioden fra 1972 til 1988 er på over ansatte samt udgør cirka 28% af den samlede industrielle beskæftigelse. Beskæftigelsesudviklingen i produktionen af industrielle halvfabrikata svarer derved relativ set til beskæftigelsesudviklingen i den samlede industrielle produktion. Den samlede udvikling kan hænge sammen med, at der siden begyndelsen af 80-erne har været en stigning i mængden af de danske direkte udenlandske investeringer. Ikke bare har halvfabrikata en stor vægt i den samlede danske produktion men også i den danske udenrigshandel. Halvfabrikatas andel af den samlede danske eksport for udvalgte år i perioden 3

6 fra 1961 til 1992 er estimeret i følgende figur Halvfabrikatas økonomiske betydning Figur 1. Halvfabrikatas andel af den samlede danske eksport I procent. Kilde: Se nedenfor. Det fremgår, at halvfabrikata perioden igennem udgør omkring halvdelen af den samlede danske eksport. Halvfabrikatas andel af eksporten faldt fra i 1980 at være størst med 54,5% til godt 46% i Halvfabrikatas andel af den samlede danske import i samme periode er estimeret i - følgende figur 4

7 Halvfabrikatas økonomiske betydning Figur 2. Halvfabrikatas andel af den samlede danske import I procent. Kilde: Se nedenfor. Halvfabrikata ses også at udgøre en betydelig del af den samlede danske import. Dog falder andelen fra i 1961 at udgøre godt 62% til i 1992 at udgøre omkring 50%. Det relativt set største fald sker fra 1980 til Den danske erhvervsstruktur er derved kendetegnet ved et meget stort antal underleverandører, som spiller en central rolle i den danske produktion og udenrigshandel. Samtidig består den danske erhvervsstruktur hovedsageligt af små og mellemstore virksomheder, men afviger dog ikke markant fra de øvrige europæiske lande. Dette fremgår af tabel 2, der angiver virksomhedernes og beskæftigelsens fordeling på virksomhedsstørrelse i den private sektor for såvel Danmark som en række europæiske lande. 5

8 Halvfabrikatas økonomiske betydning Tabel 2. Virksomhedernes og beskæftigelsens fordeling på virksomhedsstørrelse i den private sektor Procentuel fordeling. Lande 1-9 ansatte ansatte ansatte 500- ansatte Virks Besk Virks Besk Virks Besk Virks Besk Danmark 80,8 28,3 17,8 34,8 1,2 17,3 0,2 19,7 Norge 89,9 30,9 9,4 32,9 0,7 18,8 0,1 17,5 Italien 91,3 1 42,5 1 8,3 26,6 0,4 11,3 0,1 19,7 Spanien 84,4 29,2 14,8 36,1 0,7 14,6 0,1 20,1 Portugal 86,1 24,3 12,8 35,4 0,9 19,5 0,1 20,8 Schweiz 80,8 22,8 17,6 31,7 1,4 20,1 0,2 25,4 Frankrig 83,6 22,0 15,0 28,0 1,2 16,3 0,2 33,7 UK 92,5 1 27,1 1 6,8 22,1 0,6 17,1 0,1 33,8 Belgien 84,2 16,9 14,4 28,8 1,2 19,1 0,3 35,3 Tyskland 82,0 15,9 16,7 28,7 1,2 18,2 0,2 37,2 EU ,7 24,3 14,2 27,9 1,0 16,5 0,2 31,4 Anm.: Virks angiver virksomheder, og Besk angiver beskæftigelsen. 1 inkluderer virksomheder uden ansatte. 2 inkluderer de 12 medlemslande pr Kilde: Eurostat (1994). Danmark ses at have lidt færre virksomheder med 1-9 ansatte og lidt flere virksomheder med ansatte end de øvrige europæiske lande. Endvidere fremgår det, at selv om Danmark har lige så mange virksomheder med mere end 500 ansatte som de øvrige lande, så har Danmark en relativt mindre del af beskæftigelsen i disse store virksomheder. Dette betyder omvendt, at en relativ større del af den danske beskæftigelse er i små og mellemstore virksomheder med under 500 ansatte. Det ses, at cirka 80 % af den danske beskæftigelse i den private sektor er indenfor denne virksomhedskategori. Det eneste land, der har en større andel, er Norge. Det forhold, at de store danske virksomheder med over 500 ansatte er relativ små sammenlignet med andre landes store virksomheder, underbygges af figur 3, hvor landene er rangordnet efter den gennemsnitlige beskæftigelse. 6

9 Halvfabrikatas økonomiske betydning Figur 3. Gennemsnitlig beskæftigelse i store virksomheder med over 500 ansatte for udvalgte europæiske lande, Kilde: Eurostat (1994). Det fremgår, at store virksomheder i Danmark i gennemsnit har 1479 ansatte og derved ligger på niveau med lande som Portugal og Schweiz og langt under EU-gennemsnittet og gennemsnittet i de store lande. Idet erhvervsstrukturen i Danmark i langt højere grad end i de fleste andre lande er karakteriseret ved små og mellemstore virksomheder, er det vigtigt, at disse virksomheder indgår som underleverandører for store virksomheder, der arbejder ud fra en global startegi for derved at drage fordel af disse virksomheders teknologiske og markedsmæssige kompetencer. Det fremgår, at de samfundsøkonomiske implikationer af den danske produktion og udenrigshandel med halvfabrikata er betydelige. Følgelig er det vigtigt, at producenter af halvfabrikata i en lille meget åben økonomi som den danske er opmærksomme på konkurrencen fra udenlandske producenter. Idet de forklaringsfaktorer, der er styrende for udenrigshandlen, determinerer de overordnede rammebetingelser, virksomhederne må agere under i denne konkurrence, er det vigtigt at finde frem til, hvilke forhold udenrigshandlen med halvfabrikata har baggrund i. 7

10 Halvfabrikatas økonomiske betydning Ændringer i specialiseringen på enten eksport- eller importsiden er et centralt strukturelt træk i udenrigshandlen. Følgelig er det relevant for en analyse af den danske udenrigshandel med halvfabrikata at belyse specialiseringstendenserne i denne udenrigshandel. Dette gøres i det første essay ved at estimere eksport- og importspecialiseringsindekset, der angiver hvor stor en vares eksport- henholdsvis importandel i et land er i forhold til varens eksport- henholdsvis importandel i verden. Endvidere kan udviklingen i eksportspecialiseringsindekset indikere, om der er tale om en teknologisk specialisering i eksporten af den pågældne vare. Med henblik på at afklare centrale forklaringsfaktorer bag den danske udenrigshandel med halvfabrikata testes på branche-/vareniveau i det andet essay sammenhængen mellem graden af intra-industriel handel med halvfabrikata og omfanget af komparative fordele i produktionen af de enkelte halvfabrikata. Dette gøres ved, at sammenstille den estimerede grad af intra-industriel handel med de enkelte halvfabrikata på SITC-kapitelniveau i 1992 med det dertil hørende eksportspecialiseringstal. Samtlige beregninger er egne og baseret på OECD-data fra lektor Bent Dalums IKE-database, Ålborg Universitet. Dataene består af OECD-landenes eksport til og import fra alle lande i verden og er opgjort i form af værdidata, det vil sige i løbende US dollars. Goderne er klassificeret efter SITC, revision 1 fra 1961 og er udarbejdet ned til 4-cifferniveau. SITC står for Standard Industrial Trade Classification. Halvfabrikata er i samtlige estimater afgrænset fra andre goder ud fra følgende to kriterier: 1. Godet skal være et produceret gode 2. Godet må ingen selvstændig anvendelsesmulighed have, det vil sige, at godet skal indgå som led i en viderebearbejdningsproces. Afgrænsningen af halvfabrikata fra øvrige goder er foretaget på SITC 4-cifferniveau, idet dette er laveste cifferniveau, der er tilgængeligt for nærværende artikel. At, der ønskes anvendt et så disaggregeret niveau som muligt, skyldes, at godernes karakteristika derved fremstår klarere. På 4-cifferniveau kunne 351 af de ialt 625 varegrupper afgrænses som halvfabrikata. 8

11 Halvfabrikatas økonomiske betydning Specialisering i den danske udenrigshandel med halvfabrikata Ændringer i specialiseringen på enten eksport- eller importsiden er et centralt strukturelt træk i udenrigshandlen. Følgelig er det relevant for en analyse af den danske udenrigshandel med halvfabrikata at belyse specialiseringstendenserne i denne udenrigshandel. Dette kan gøres ved at estimere eksport- og importspecialiseringsindekset, der angiver hvor stor en vares eksporthenholdsvis importandel i et land er i forhold til varens eksport- henholdsvis importandel i verden. Endvidere kan udviklingen i eksportspecialiseringsindekset indikere, om der er tale om en teknologisk specialisering i eksporten af den pågældne vare. Indledningsvis belyses koncentrationstendenserne i den danske udenrigshandel med halvfabrikata. I naturlig forlængelse heraf belyses eksport- og importspecialiseringen samt den teknologiske specialisering i den danske udenrigshandel med halvfabrikata. 1. Varemæssig koncentration i den danske udenrigshandel med halvfabrikata Des mere et lands udenrigshandel er koncentreret på få varer, jo mere sandsynligt er det, at handlen som helhed er genstand for fluktuationer. Eller omvendt udtrykt, jo mere spredt udenrigshandlen er på varer, i desto højere grad vil fluktuationer på de enkelte delmarkeder kunne modsvare hinanden, hvorved den samlede udenrigshandel er mere stabil. Et fald i koncentrationstallet kan således tages som udtryk for en større alsidighed i udenrigshandlen. Med henblik på at belyse hvorvidt den danske udenrigshandel med halvfabrikata er genstand for fluktuationer, estimeres i dette afsnit den varemæssige koncentration i den danske udenrigshandel med halvfabrikata. Indledningsvis redegøres der kort for den anvendte målemetode Måling af varemæssig koncentration Det koncentrationsindeks, der har opnået størst udbredelse, er oprindeligt udviklet af Gini, og Hirschman (1945) var den første, der anvendte indekset i økonomisk litteratur. Derfor benævnes indekset Gini-Hirschmans koncentrationsindeks. 9

12 Specialisering i den d anske udenrigshandel m ed halvfa brikata Koncentrationsindekset for eksporten, K vx, formuleres som (1) hvor! X i = landets eksport af vare i.! X = landets samlede eksport. Koncentrationsindekset kan højest antage værdien én, og det gør den i det tilfælde, hvor landet kun eksporterer én vare. Indekset kan ikke antage en værdi mindre end (2) hvor n er antallet af varer, og det gør den, såfremt eksporten er ligeligt fordelt mellem varerne. På tilsvarende vis formuleres koncentrationsindekset for importen. Af flere undersøgelser (se f.eks. Michaely, 1984) fremgår det, at for langt de fleste lande er eksporten mere koncentreret end importen. Det vil sige, at landene er mere afhængig af omverdenen i eksporten end i importen. Det har endvidere vist sig, at der er en klar sammenhæng mellem et lands eksportkoncentration og dets økonomiske udviklingsniveau eller indkomst. Således har fattige lande en eksport, der er koncentreret på et meget lille antal varer, mens rige højtudviklede økonomier har en meget spredt eksport. Dette er også i overensstemmelse med, at stigende indkomstniveau samt en højere udviklingsgrad betinger en mere varieret efterspørgselsog produktionsstruktur. Mindsteværdien for eksporten/importen af halvfabrikata er større end den tilsvarende mindsteværdi for eksporten/importen af samtlige varer, idet antallet af samtlige varer selvsagt er større end antallet af halvfabrikata. Disse mindsteværdier er udregnet i følgende tabel 10

13 Specialisering i den d anske udenrigshandel m ed halvfa brikata Tabel 1. Mindsteværdi der indikerer ligelig fordeling mellem varerne i eksporten/importen. Varer indenfor en gruppe Antal varer (n) Mindsteværdi Samtlige varer 625 0,04 Halvfabrikata 351 0,053 Udtrykket for, hvor lige fordelingen af eksporten eller importen er på varer indenfor en varegruppe, er således afhængig af antallet af varer i gruppen. Denne forskel i mindsteværdien skal der tages højde for ved en sammenligning af koncentrationen i udenrigshandlen med halvfabrikata med koncentrationen i den samlede udenrigshandel. Dette foreslås i det følgende gjort ved at dividere koncentrationsindekset med mindsteværdien, hvilket for eksportens vedkommende giver følgende (3) Antager dette korrigerede udtryk værdien én, er der tale om en lige fordeling af eksporten på varer, mens der er tale om eksport af kun én vare, såfremt udtrykket antager værdien /n. På tilsvarende vis skal koncentrationsindekset for importen korrigeres. Ved at estimere et såvel ukorrigeret som korrigeret udtryk for koncentrationsindekset er det nemmere at få et klart billede af, hvor lige henholdsvis ulige varefordelingen er for varegrupper med et forskelligt antal varer Koncentrationstendenser i den danske udenrigshandel med halvfabrikata I tabel 2 er koncentrationstendenserne i den danske eksport af halvfabrikata og alle varer estimeret ved hjælp af ovennævnte metode. 11

14 Specialisering i den d anske udenrigshandel m ed halvfa brikata Tabel 2. Koncentrationstendenser i eksporten af halvfabrikata og alle varer Koncentrationstendenser i eksporten af halvfabrikata Koncentrationstendenser i eksporten af alle varer Ukorrigeret Korrigeret 1 Ukorrigeret Korrigeret ,28 5,24 0,18 4, ,19 3,55 0,13 3, ,16 2,99 0,11 2, ,17 3,18 0,11 2, ,17 3,18 0,12 3 Anm.: 1 Koncentrationsindekset for samtlige varer korrigeres med kvadratroden af 625, mens koncentrationsindekset for udenrigshandlen med halvfabrikata korrigeres med kvadratroden af 351, jævnfør ovenfor. Frem til 1980 falder koncentrationstallet for eksporten af både halvfabrikata og alle varer, hvilket indikerer, at eksporten indtil da er blevet mere ligeligt fordelt på varer. Endvidere ligger koncentrationstallet for eksporten af halvfabrikata over koncentrationstallet for den samlede eksport, hvorfor eksporten af halvfabrikata er knap så spredt på varer, som tilfældet er for den samlede eksport. Tilsvarende er koncentrationstendenserne i den danske import af halvfabrikata og alle varer estimeret i følgende tabel Tabel 3. Koncentrationstendenser i importen af halvfabrikata og alle varer Koncentrationstendenser i importen af halvfabrikata Koncentrationstendenser i importen af alle varer Ukorrigeret Korrigeret 1 Ukorrigeret Korrigeret ,12 2,24 0,1 2, ,12 2,24 0,1 2, ,15 2,81 0, ,11 2,06 0,1 2, ,11 2,06 0,1 2,5 Anm.: 1 Koncentrationsindekset for samtlige varer korrigeres med kvadratroden af 625, mens koncentrationsindekset for udenrigshandlen med halvfabrikata korrigeres med kvadratroden af 351, jævnfør ovenfor. Koncentrationstallet for importen af halvfabrikata er svagt faldende, mens det for importen af samtlige varer er uændret, begge med 1980 som en undtagelse. Desuden ses det, at 12

15 Specialisering i den d anske udenrigshandel m ed halvfa brikata koncentrationstallet for importen af halvfabrikata er mindre end koncentrationstallet for importen af alle varer. Derved er importen af halvfabrikata blevet mere ligeligt fordelt på varer, end tilfældet er for den samlede import. I de fleste af årene ses koncentrationstallet for importen at ligge på et lavere niveau end koncentrationstallet for eksporten og dette for såvel halvfabrikata som alle varer. Dette betyder, at importen er mere ligeligt fordelt på varer end eksporten er. 2. Specialiseringstendenser i den danske udenrigshandel med halvfabrikata I hvilket omfang, der er tale om specialisering, skal ses i lyset af, hvor tungt varerne vejer i verdenshandlen. Imidlertid giver koncentrationstallene ikke giver noget billede af strukturen i et lands udenrigshandel i forhold til strukturen i den samlede verdenshandel. Analysen udbygges derfor i det følgende med, hvor stor en vares eksport- henholdsvis importandel i et land er i forhold til varens eksport- henholdsvis importandel i verden. Disse andele kan estimeres ved hjælp af de såkaldte eksport- og importspecialiseringsindeks. Afviger indekset fra én, er der tale om en specialisering og dette desto kraftigere, jo mere indekset afviger fra én. Indledningsvis redegøres der for den anvendte målemetode. Derefter belyses specialiseringstendenserne i den danske eksport henholdsvis import af halvfabrikata Måling af specialiseringstendenser Specialiseringsindekset blev introduceret af Balassa (1965). For eksporten af vare i formuleres specialiseringsindekset, s xi, som (4) hvor! X i = landets eksport af vare i.! X = landets samlede eksport.! X i * = verdens eksport af vare i. 13

16 Specialisering i den d anske udenrigshandel m ed halvfa brikata! X * = verdens samlede eksport. X i / X udtrykker den andel et lands eksport af vare i udgør af landets samlede eksport, mens X i * / X* tilsvarende udtrykker vare i's eksportandel for alle lande. Følgelig udtrykker specialiseringsindekset varens relative betydning for det enkelte land sammenholdt med varens relative betydning for alle lande under ét. Er specialiseringstallet én, har det pågældne land en andel for den pågældne varegruppe, som svarer til gennemsnittet. Afviger specialiseringstallet fra én, er der tale om en specialisering og dette desto kraftigere, jo mere tallet afviger fra én. Er specialiseringstallet større end én, er der tale om en forholdsvis stor eksport af den pågældne vare, mens der er tale om en forholdsvis ringe eksport, såfremt specialiseringstallet er mindre end én. Eksportspecialiseringsindekset kan aggregeres til (5) hvor vægten er landets eksport af vare i forhold til landets samlede eksport Specialisering i den danske halvfabrikataeksport Specialiseringstendenserne i den danske eksport af henholdsvis halvfabrikata og alle varer i perioden fra 1961 til 1992 fremgår af figur 1. 14

17 Specialisering i den d anske udenrigshandel m ed halvfa brikata Figur 1. Specialiseringstendenser i eksporten af halvfabrikata og alle varer Der er to ting, der umiddelbart springer i øjnene. For det første falder specialiseringen i eksporten af såvel halvfabrikata som alle varer gennem den belyste periode. Der er følgelig tale om en udvikling i retning af en større ensartethed i denne udenrigshandel. Faldet er størst i perioden fra 1961 til begyndelsen af 70-erne, hvorefter faldet flader ud. For det andet er specialiseringen i halvfabrikataeksporten perioden igennem større end specialiseringen i den samlede eksport. Derved er halvfabrikataeksporten mere uensartet sammensat end tilfældet er for den samlede eksport. Dette kan have baggrund i, at et lille land som Danmark domineret af små og mellemstore virksomheder i mindre grad end store lande har mulighed for produktionsspecialisering mellem virksomheder indenfor landets grænser. Dette indebærer, at en produktionsspecialisering vil foregå på et lavere forarbejdningsniveau. Specialiseringen fordelt på hovedvaregrupper i eksporten af henholdsvis halvfabrikata og alle varer er estimeret i følgende tabel 15

18 Specialisering i den d anske udenrigshandel m ed halvfa brikata Tabel 4. Specialiseringstendenser i eksporten af halvfabrikata og alle varer fordelt på varegrupper til Varegrupper Nærings- og nydelsesmidler Ubearbejdede materialer Mineralske brændsels-, smøre- og fedtstoffer Kemikalier og kemiske produkter Halv Alle Halv Alle Halv Alle Halv Alle Halv Alle 24, ,9 15,9 15,6 13,1 13,5 10,4 11,8 8,98 3,84 5,67 10,2 8,57 12,2 9,97 14,6 10,5 16,9 10,1 3,39 3,07 1,79 1,82 2,24 2,35 2,02 1,51 2,27 1,86 1,59 1,53 2,97 3,02 3,23 3,42 3,45 3,45 3,74 3,64 Bearbejdede varer 1,75 1,62 1,38 1,58 2,07 2,25 2,1 2,14 2,39 2,22 Maskiner m.v. 1,26 1,76 1,27 2,01 1,25 1,85 1,01 1,89 1 1,97 Samtlige varer 14,7 11,3 10,6 7,39 7,91 6,15 7,03 5,04 6,17 4,32 Anm.: Halv står for halvfabrikata indenfor varegruppen, mens alle står for alle varer indenfor varegruppen. Specialiseringstallet for alle varer indenfor varegruppen Diverse varer er for årene 1961, 1973, 1980, 1987 og 1992: 0.34, 0.51, 0.80, 0.52 og Specialiseringstallet for såvel halvfabrikata som alle varer er størst indenfor varegruppen ubearbejdede materialer og dette i særdeleshed for halvfabrikata. Endvidere ses, at begge specialiseringstal for denne varegruppe perioden igennem er stigende. Specialiseringstallene indenfor varegruppen nærings- og nydelsesmidler er ligeledes meget højt, og også her er specialiseringstallet for halvfabrikata størst. For varegrupperne mineralske brænsels-, smøre- og fedtstoffer, kemikalier og kemiske produkter samt bearbejdede varer er specialiseringstallet for halvfabrikata og alle varer nogenlunde ens samt nogenlunde stabile perioden igennem. Endelig er specialiseringstallet for alle varer indenfor varegruppen maskiner m.v. større end specialiseringstallet for halvfabrikata. Nedenfor ved en analyse af halvfabrikata på SITC-kapitelniveau vil det fremgå, at der for de enkelte varegrupper er tale om en langt større spredning i eksport- og importspecialiseringstallene. Det er kun ved vægtet aggregering op til SITC-afsnitniveau, at de nærværende estimerede specialiseringstal fås. 16

19 Specialisering i den d anske udenrigshandel m ed halvfa brikata 2.3. Specialisering i den danske halvfabrikataimport I figur 2 er specialiseringstendenserne i den danske import af henholdsvis halvfabrikata og alle varer estimeret. Figur 2. Specialiseringstendenser i importen af halvfabrikata og alle varer Det fremgår, at der perioden igennem er tale om et mindre fald i specialiseringen i importen af alle varer, mens specialiseringen i importen af halvfabrikata er nogenlunde stabil. Derved konvergerer de to specialiseringstal gennem den belyste periode, hvorved sammensætningen af importen af alle varer går i retning af halvfabrikataimportens sammensætning. Set i forhold til eksportspecialiseringstallene er der tale om et betydeligt større fald i disse end i importspecialiseringstallene. Dette kan tages som udtryk for, at udviklingen i retning af en større ensartethed har været kraftigst for eksporten. Følgelig er der større ændringer i den danske eksportstruktur end i den danske importstruktur. Importspecialiseringen indenfor hovedvaregrupper er estimeret i følgende tabel 17

20 Specialisering i den d anske udenrigshandel m ed halvfa brikata Tabel 5. Specialiseringstendenser i importen af halvfabrikata og alle varer fordelt på varegrupper til Varegrupper Nærings- og nydelsesmidler Ubearbejdede materialer Mineralske brændsels-, smøre- og fedtstoffer Kemikalier og kemiske produkter Halv Alle Halv Alle Halv Alle Halv Alle Halv Alle 2,69 2,44 2,04 1,85 3,21 2,95 2,91 2,42 2,73 2,58 0,91 1,84 1,67 1,7 3,34 3,69 2,7 2,53 3,34 3,14 2,31 2,83 2,11 1,79 2,46 2,43 1,7 1,7 1,69 1,63 2,32 3,09 1,59 1,93 1,39 1,98 1,48 1,73 1,4 1,65 Bearbejdede varer 1,51 2 1,64 1,96 1,35 1,89 1,55 1,79 1,54 1,78 Maskiner m.v. 1,36 2,03 1,05 1,47 0,88 1,18 0,89 1,15 0,8 1,21 Samtlige varer 1,85 2,25 1,64 1,73 1,84 2,02 1,63 1,6 1,61 1,65 Anm.: Halv står for halvfabrikata indenfor varegruppen, mens alle står for alle varer indenfor varegruppen. Specialiseringstallet for alle varer indenfor varegruppen Diverse varer er for årene 1961, 1973, 1980, 1987 og 1992: 1.74, 3.90, 1.32, 1.09 og Svarende til eksporten er specialiseringstallet for importen af halvfabrikata henholdsvis alle varer størst indenfor varegruppen ubearbejdede materialer. Endvidere fremgår det, at disse specialiseringstal perioden igennem er ens samt stigende. Specialiseringstallene for importen af halvfabrikata og alle varer er ligeledes ens samt stabile indenfor varegrupperne nærings- og nydelsesmidler samt bearbejdede varer. For varegrupperne mineralske brænsels-, smøre- og fedtstoffer samt kemikalier og kemiske produkter er begge specialiseringstal perioden igennem nogenlunde ens samt faldende. Specialiseringstallene er ligeledes ens men stigende for varegruppen kemikalier og kemiske produkter. Endelig er der for varegruppen maskiner m.v. tale om et mindre fald i begge specialiseringstal. Specialiseringstallet for importen af halvfabrikata indenfor denne varegruppe er mindst, og siden 70-erne er dette tal mindre end én. 3. Specialiseringstendenserne i halvfabrikata på SITC-kapitelniveau Specialiseringstendenserne i den danske eksport henholdsvis import af halvfabrikata er i det følgende genstand for en detaljeret analyse. Halvfabrikataene disaggregeres ned til SITCkapitelniveau, hvorved der er tale om 48 former for halvfabrikata. Hensigten er i forhold til ovenfor at give et langt mere nuanceret billede af samhandelsmønsteret. Endvidere vil 18

21 Specialisering i den d anske udenrigshandel m ed halvfa brikata specialiseringstallet for eksporten af de enkelte halvfabrikata blive sammenstillet med graden af intra-industriel handel i det følgende kapitel Specialiseringen i den danske halvfabrikataeksport Specialiseringstendenserne i den danske halvfabrikataeksport på SITC-kapitelniveau er i appendiksets tabel 1 estimeret for perioden fra 1961 til Endvidere er eksportspecialiseringstallene for 1992 gengivet i tabel 6, hvor halvfabrikataene er rangordnet efter dette tal. Tabel 6. Specialiseringstendenser i eksporten af halvfabrikata fordelt på SITC-kapitler Huder, skind m.v. 26,1 Metalvarer 2,09 Papir og pap 0,74 Kød og kødvarer 15,5 Bearbejdede gødningsstoffer 1,99 Læder og lædervarer 0,69 Kemiske grundstoffer 14 Jern og stål 1,86 Tekstilfibre 0,66 Fisk og fiskevarer 9,22 Gødningstoffer 1,76 Sprængstoffer 0,57 Foderstoffer 8,16 Olieprodukter 1,63 Plast 0,53 Animalske olier 7,26 Strøm 1,61 Ikke jernholdige metaller 0,46 Træ- og korkvarer 6,49 Kemiske materialer 1,61 Kaffe, te, kakao m.v. 0,37 Korn og kornvarer 6,1 Farve- og garvestoffer 1,53 Træ, tømmer og kork 0,31 Bearbejdede olier, voks 5,83 Ikke-elektriske maskiner 1,32 Tekniske instrumenter 0,29 Sukker, -produkter 3,09 Frugt og grøntsager 1,03 Div. forarbejdede varer 0,27 Mejeriprodukter 3,08 Mineraltjære m.v. 1,01 Transportmidler 0,25 Varer af ikke-metal. mineraler 3,01 Malme, metalaffald 1,01 Tobak og -svarer 0,17 Div. næringsmidler 2,7 Tekstilgarn og -stoffer 0,95 Animalske materialer 0,11 Medicinske produkter 2,63 Parfume og rensemidler 0,92 Gummi 0,07 Papirmasse 2,37 Bearbejdet gummi 0,79 Kul og koks 0,01 Vegetabilske olier 2,27 Elektriske maskiner 0,78 Oliefrø og -kerner 0 Gennem den belyste periode er der for flere af halvfabrikataene tale om markante specialiseringsmønstre. Det højeste specialiseringstal fås indenfor varegruppen huder, skind m.v., og der er perioden igennem desuden tale om en markant stigning i dette tal. Der er ligeledes tale om en markant stigning i samt et højt niveau for specialiseringstallet i eksporten af halvfabrikata indenfor varegrupperne fisk og fiskevarer samt kemiske grundstoffer. Endvidere er der tale om stigninger indenfor blandt andre varegrupperne korn og kornvarer samt metalvarer. 19

22 Specialisering i den d anske udenrigshandel m ed halvfa brikata For eksporten af halvfabrikata indenfor varegruppen kød og kødvarer er der ved periodens slutning også tale om et meget højt specialiseringstal, og dette på trods af et stort fald i dette tal. Halvfabrikata indenfor varegrupperne animalske materialer samt ikke jernholdige metaller gør sig anderledes bemærket. Eksportspecialiseringen falder fra at være større end én ved periodens begyndelse til at være mindre end én ved periodens slutning Specialiseringen i den danske halvfabrikataimport I appendiksets tabel 2 er specialiseringstendenserne i den danske import af halvfabrikata på SITCkapitelniveau estimeret for perioden fra 1961 til Importspecialiseringstallene i 1992 er endvidere estimeret i tabel 7, hvor halvfabrikataene er rangordnet efter dette tal. Tabel 7. Specialiseringstendenser i importen af halvfabrikata fordelt på SITC-kapitler Huder, skind m.v. 12 Plast 1,49 Bearbejdet gummi 0,92 Foderstoffer 4,66 Medicinske produkter 1,47 Tekniske instrumenter 0,87 Sukker, -produkter 3,43 Farve- og garvestoffer 1,47 Kemiske grundstoffer 0,87 Bearbejdede olier, voks 3,26 Parfume og rensemidler 1,46 Træ,tømmer og kork 0,82 Korn og kornvarer 2,48 Olieprodukter 1,45 Elektriske maskiner 0,73 Bearbejdede gødningsstoffer 2,39 Sprængstoffer 1,43 Div. forarbejdede varer 0,7 Strøm 2,18 Kemiske materialer 1,35 Oliefrø og -kerner 0,65 Animalske olier 2,15 Tobak og -svarer 1,16 Tekstilfibre 0,64 Fisk og fiskevarer 2,08 Ikke jernholdige metaller 1,14 Mejeriprodukter 0,62 Vegetabilske olier 2,06 Læder og lædervarer 1,11 Gummi 0,6 Jern og stål 1,96 Tekstilgarn og -stoffer 1,1 Kaffe, te, kakao mv 0,58 Papir og pap 1,79 Varer af ikke-metal. mineraler 1,07 Transportmidler 0,5 Div. næringsmidler 1,68 Kød og kødvarer 1 Papirmasse 0,45 Animalske materialer 1,64 Ikke-elektriske maskiner 0,99 Kul og koks 0,45 Træ- og korkvarer 1,63 Frugt og grøntsager 0,96 Malme, metalaffald 0,33 Metalvarer 1,49 Gødningstoffer 0,96 Mineraltjære m.v. 0,32 Den højeste specialisering i importen af halvfabrikata, ses, som ovenfor ved eksport, indenfor varegruppen huder, skind m.v.. Endvidere ses specialiseringen i importen af halvfabrikata indenfor blandt andet varegruppen foderstoffer at være høj. 20

23 Specialisering i den d anske udenrigshandel m ed halvfa brikata Desuden gør to markante specialiseringstræk sig gældende. For det første er der for halvfabrikata indenfor blandt andre varegrupperne fisk og fiskevarer, sukker og sukkerprodukter, huder, skind m.v., animalske materialer, vegetabilske olier samt bearbejdede olier og voks tale om en stigning i importspecialiseringen fra en værdi mindre end én til en værdi større end én. Omvendt er der for halvfabrikata indenfor blandt andre varegrupperne mejeriprodukter, gødningsstoffer, kul og koks, kemiske grundstoffer, bearbejdet gummi, elektriske maskiner, transportmidler samt tekniske instrumenter tale om et fald i importspecialiseringen fra en værdi over én til en værdi under én. Det fremgår af tabellerne, at halvfabrikataproducenter indenfor 28 af de i alt 48 varegrupper, det vil sige SITC-kapitler, er specialiserede i eksporten af halvfabrikata. For 19 af disse varegrupper er der ligeledes tale om en høj grad af importspecialisering. Dette er i høj grad tilfældet for halvfabrikata indenfor varegrupperne huder, skind m.v., fisk og fiskevarer, foderstoffer, korn og kornvarer, jern og stål samt strøm. For 8 af de 9 resterende eksportspecialiserede brancher, er importspecialiseringstallet mindre end én, mens det for kød og kødvarer er lig med én. 4. Teknologisk specialisering i den danske udenrigshandel med halvfabrikata Set over tid kan eksportspecialisering betinge en yderligere specialisering, idet akkumuleringen af tidligere perioders viden og erfaring vedrørende teknologi, markedsføring, distribution, ledelse etc. i høj grad betinger en teknologisk specialisering. Derfor belyses i det følgende den teknologiske specialisering i den danske eksport af halvfabrikata. Rettes forsknings- og udviklingsindsatsen mod horisontalt differentierede halvfabrikata, gives der flere variantmuligheder, mens der ved satsning på vertikalt differentierede halvfabrikata opnås mulighed for at producere halvfabrikata af en højere kvalitet. Begge forhold betinger en øget produktivitet i færdigvareproduktionen. Indledningsvis gennemgås metoden til måling af den teknologiske specialisering, og endelig estimeres denne specialisering for den danske udenrigshandel medd halvfabrikata. 21

24 Specialisering i den d anske udenrigshandel m ed halvfa brikata 4.1. Måling af teknologisk specialisering Idet den teknologiske udvikling er determineret af akkumuleringen af viden, vil en høj grad af eksportspecialisering betinge en yderligere specialisering og dermed danne basis for teknologisk specialisering. Dette er konsistent med, som berørt i forbindelse med gennemgang af endogen vækstteori, at den teknologiske udvikling netop er determineret af akkumuleringen af viden. Den teknologiske specialisering i eksporten kan belyses ved en autokorrelation af eksportspecialiseringsindekset over tid (Cantwell, 1991). Den forklarende variabel er derved specialiseringstallet perioden før, hvorved tidligere perioders specialiseringsmønstre tilskrives en stor betydning for det fremtidige specialiseringsmønster. Derfor benævnes specialiseringsindekset i denne sammenhæng ofte Revealed Technological Advantage, der forkortes til RTA. Korrelationen forudsætter, at regressionen er lineær, samt at restleddet er stokastisk og uafhængigt af foregående periodes specialiseringstal. Er $-værdien lig med én, er dette et udtryk for, at specialiseringsmønsteret er uændret fra den ene periode til den næste. Er $-værdien større end én, styrkes specialiseringsmønsteret, det vil sige, at landet er blevet yderligere specialiseret i produkter, hvor specialiseringen i forvejen var høj og mindre specialiseret i produkter, hvor specialiseringen i forvejen var lav (Cantwell, 1991:50). Det vil sige, at allerede specialiserede brancher bliver yderligere specialiseret, mens det omvendte forhold er tilfældet for brancher, hvor specialiseringen i forvejen var lav. Er $-værdien omvendt mindre end én, er dette et udtryk for en øget specialisering blandt brancher, hvor specialiseringen i forvejen var lav samt en mindre specialisering blandt brancher, hvor specialiseringen i forvejen var høj (Cantwell, 1991:50). Brancherne bevæger sig mod gennemsnittet for de lande, der deltager i analysen, det vil sige, at de forbliver i samme rangordning, men kommer tættere på hinanden. Estimaterne kan desuden anvendes, til at påvise hvorvidt der er tale om en styrket teknologisk specialisering (Cantwell, 1991: 52). Idet, en stigende varians indikerer en højere grad af specialisering, vil det teknologiske specialiseringsmønster skærpes, såfremt $ 2 er større end R 2 - eller den numeriske værdi af $ er større end den numeriske værdi af R (korrelationskoefficienten). Derved er der tale om et divergerende specialiseringsmønster. Er den numeriske værdi af $ omvendt mindre end den numeriske værdi R, mindskes den teknologiske specialisering, idet en faldende varians indikerer en lavere grad af specialisering. Der er derved tale om et konvergerende specialiseringsmønster. Den numeriske værdi af den estimerede korrelationskoefficient angiver endvidere branchernes 22

25 Specialisering i den d anske udenrigshandel m ed halvfa brikata indbyrdes rangering med hensyn til RTA. En høj værdi for R indikerer, at branchernes relative placering med hensyn til RTA kun ændres lidt, det vil sige, at der er en lav mobilitet, mens en lav værdi for R indikerer, at nogle brancher bevæger sig tættere sammen og andre længere fra hinanden, det vil sige, at der er en høj mobilitet. Cantwell (1991: 52) benævner dette forhold mobilitetseffekten. I de følgende afsnit anvendes denne målemetode for den teknologiske udvikling på den danske udenrigshandel. Først belyses den teknologiske specialisering i såvel den danske halvfabrikataeksport som den samlede danske eksport fordelt på hovedvaregruper. Dernæst belyses den teknologiske specialisering i halvfabrikataeksporten fordelt på SITC-kapitelniveau Teknologisk specialisering i den danske halvfabrikataeksport Den teknologiske specialisering i den danske eksport af såvel halvfabrikata som alle varer fordelt på hovedvaregrupper er estimeret i følgende tabel Tabel 8. Den teknologiske specialisering i eksporten fordelt på varegrupper fra 1961 til Varegrupper Nærings- o g nydelsesmidler Ubearbejdede materialer Mineralske brænd sels-, smøre- og fedtstoffer Kemikalier og kemiske produkter $ R $/R Halv Alle Halv Alle Halv Alle 0,82 0 0,87 0 0,92 0,94 0,89 0,93 0,37-12,7 0,31-18,5 0,43 0,38 0,87 0,81-0,1-67,6 0,23-36,7 0,13 0,26 0,77 0,88-0, , ,26 0,26 0,96 0,96 Bearbejdede varer 0,76-0,2 0,74-0,1 0,74 0,76 1,03 0,97 Maskiner m.v. 0,48-9,2 0,42-9,1 0,47 0,47 1,03 0,9 Anm.: Halv står for halvfabrikata indenfor varegruppen, mens alle står for alle varer. Tallene i parantes angiver signifikansniveauet i procent. Værdien af $/R er angivet numerisk. Det fremgår, at estimaterne for varegrupperne mineralske brændsels-, smøre- og fedtstoffer samt kemikalier og kemiske produkter overhovedet ikke er signifikante, mens halvfabrikata indenfor varegruppen ubearbejdede materialer næsten er signifikant på 10-procentniveau, 23

26 Specialisering i den d anske udenrigshandel m ed halvfa brikata hvilket ikke er tilfældet for samtlige varer. Varegruppen maskiner m.v. er signifikant på 10- procentniveau, mens estimaterne for nærings- og nydelsesmidler samt bearbejdede varer stort set er signifikante på 0-procentniveau. Det teknologiske specialiseringsmønster for halvfabrikata og alle varer indenfor varegruppen nærings- og nydelsesmidler ses at svare til hinanden. Brancherne bevæger sig mod gennemsnittet for hele verden samt forbliver i samme rangordning. Endvidere er der tale om en mindsket teknologisk specialisering, det vil sige et konvergerende specialiseringsmønster. Et tilsvarende mønster ses for halvfabrikata indenfor varegruppen ubearbejdede materialer. Endelig er der for nærings- og nydelsesmidler tale om en lav mobilitetseffekt. For varegrupperne bearbejdede varer og maskiner m.v. forbliver brancherne i samme rangordning. Dog er der indenfor begge varegrupper tale om et divergerende specialiseringsmønster i halvfabrikataeksporten, mens der i den samlede eksport er tale om et konvergerende specialiseringsmønster. Der er således tale om en højere grad af teknologisk specialisering i halvfabrikataeksporten, hvilket ikke er tilfældet for den resterende eksport indenfor disse varegrupper. Endelig er der tale om en lav mobilitetseffekt indenfor varegruppen bearbejdede varer samt en middel mobilitetseffekt indenfor varegruppen maskiner m.v. og dette for såvel halvfabrikata som alle varer Teknologisk specialisering i den danske halvfabrikataeksport på SITC-kapitelniveau Den teknologiske specialisering i den danske eksport af halvfabrikata belyses i det følgende på SITC-kapitelniveau. Analysen deles op efter hvilke varegrupper, der er karakteriseret ved et divergerende henholdsvis konvergerende specialiseringsmønster i perioden fra 1961 til I tabel 9 er halvfabrikata med et divergerende specialiseringsmønster rubriceret. For disse halvfabrikata er der gennem den belyste periode således tale om et skærpet teknologisk specialiseringsmønster. Varegrupperne er rangordnet efter den numeriske værdi af $ i forhold til R. 24

27 Specialisering i den d anske udenrigshandel m ed halvfa brikata Tabel 9. Divergerende specialiseringsmønstre i eksporten af halvfabrikata fra 1961 til Varegrupper $ R $/R Varegrupper $ R $/ R Metalvarer 1, ,08 Elektriske maskiner 0, ,42 1,02 Farve- og garvestoffer 0,6-3,2 0,6 1,05 Gummi 0,81 0 0,79 1,02 Kemiske materialer 0,9-11,4 1 1,04 Oliefrø og -kerner ,1 1,02 Læder og lædervarer 0,5-11,4 0,5 1,03 Bearbejdet gummi 0,76-0,1 0,75 1,01 Animalske materialer 0,3-33,7 0,3 1,03 Div forarb. varer 0,63-1,7 0,62 1,01 Ikke-el. maskiner 0,3-35,1 0,3 1,03 Papirmasse 0,65-1,3 0,64 1,01 Huder, skind m.v. 0,8-0,2 0,8 1,03 Træ- og korkvarer 0,74-0,2 0,74 1 Træ,tømmer og kork 0,3-25,1 0,3 1,03 Papir og pap 0,57-3,4 0,57 1 Kaffe, te, kakao m.v. 0,3-32,2 0,3 1,02 Anm.: Tallene i parantes angiver signifikansniveauet i procent. Værdien af $/R er angivet numerisk. Med hensyn til signifikansniveau ses det af tabellen, at estimaterne for halvfabrikata indenfor varegrupperne animalske materialer, ikke elektriske maskiner, træ,tømmer og kork, kaffe, te, kakao m.v. samt oliefrø og -kerner ikke er signifikante, mens de øvrige estimater er signifikante på omkring 10-procentniveau eller derunder. Et skærpet teknologisk specialiseringsmønster gør sig især gældende for eksporten af halvfabrikata indenfor varegruppen metalvarer, der desuden er karakteriseret ved, at eksporten er blevet yderligere specialiseret i produkter, hvor specialiseringen i forvejen var høj og mindre specialiseret i produkter, hvor specialiseringen i forvejen var lav. Endvidere er der indenfor denne branche tale om en lav mobilitetseffekt. For eksporten af halvfabrikata indenfor de øvrige varegrupper er der tale om, at brancherne bevæger sig mod gennemsnittet for hele verden. Det vil sige, at de forbliver i samme rangordning, men kommer tættere på hinanden. Dog er der for disse halvfabrikata tale om en stor spredning i mobilitetseffekten. Halvfabrikata med et konvergerende specialiseringsmønster i perioden fra 1961 til 1992 er estimeret i tabel 10. Perioden igennem er der for eksporten af disse halvfabrikata tale om en mindsket teknologisk specialisering. Varegrupperne er rangordnet efter den numeriske værdi af $ i forhold til R. 25

28 Specialisering i den d anske udenrigshandel m ed halvfa brikata Tabel 10. Konvergerende specialiseringsmønstre i eksporten af halvfabrikata fra 1961 til Varegrupper $ R $/R Varegrupper $ R $/ R Animalske olier 0,11-71,6 0,1 0,99 Kem. grundstoffer -0,2-38,7 0,26 0,9 Gødningstoffer 0,7-0,4 0,7 0,98 Frugt og grøntsager 0,1-83,2 0,1 0,9 Malme, metalaffald 0,77-0,1 0,8 0,97 Div. næringsmidler 0,41-9,9 0,46 0,9 Strøm 0-83,7 0 0,97 Mejeriprodukter 0,1-78,1 0,1 0,89 Tekn. instrumenter 0,6-1,8 0,6 0,96 Foderstoffer 0,58-1,1 0,66 0,88 Fisk og fiskevarer 0, ,96 Plast 0,1-83,1 0,1 0,84 Tobak og -svarer 0,71-0,2 0,8 0,95 Mineraltjære mv -0,1-68,4 0,12 0,81 Bearb. olier, voks 0,81 0 0,9 0,95 Veg. olier 0,29-19,1 0,37 0,79 Bearb. gødningsstof 0,87 0 0,9 0,95 Olieprodukter 0,49-1,4 0,64 0,77 Kød og kødvarer 0,86 0 0,9 0,94 Tekstilgarn og -stof 0, ,33 0,7 Transportmidler 0,32-23,6 0,3 0,94 Sukker, -produkter 0,49-0,6 0,7 0,7 Med. produkter 0,86 0 0,9 0,94 Parfume og rensem. 0,34-7,2 0,49 0,7 Varer af ikke-metal. mineraler 0,69-0,2 0,7 0,93 Kul og koks 0-98,7 0,1 0,44 Tekstilfibre 0,63-0,7 0,7 0,92 Sprængstoffer Korn og kornvarer 0,71-0,1 0,8 0,92 Ikke jernh. metaller Jern og stål 0,83-0,1 0,9 0,92 Anm.: Tallene i parantes angiver signifikansniveauet i procent. Værdien af $/R er angivet numerisk. Estimaterne for halvfabrikata indenfor varegrupperne animalske olier, strøm, transportmidler, kemiske grundstoffer, frugt og grøntsager, mejeriprodukter, plast, mineraltjære m.v., vegetabilske olier, tekstilgarn og -stof, kul og koks, sprængstoffer samt ikke jernholdige metaller ikke er signifikante, mens de øvrige estimater er signifikante på 10-procentniveau eller derunder. For eksporten af halvfabrikata indenfor de øvrige varegrupper bevæger brancherne sig mod gennemsnittet for hele verden. Det vil sige, at de forbliver i samme rangordning, men kommer tættere på hinanden. Endvidere er der tale om en stor spredning i mobilitetseffekten. Der er tale om en høj mobilitetseffekt indenfor blandt andre varegrupperne fisk og fiskevarer, bearbejdede olier, voks, bearbejdede gødningsstoffer, medicinske produkter samt jern og stål. 26

29 5. Opsummering Specialisering i den d anske udenrigshandel m ed halvfa brikata Hensigten med artiklen var at belyse specialiseringstendenserne i den danske udenrigshandel med halvfabrikata. Gennem den belyste periode fra 1961 til 1992 lå koncentrationstallet for importen på et lavere niveau end koncentrationstallet for eksporten og dette for såvel halvfabrikata som alle varer. Dette betyder, at importen af såvel halvfabrikata som alle varer er mere ligeligt fordelt på varer end eksporten heraf er. Specialiseringen i eksporten af såvel halvfabrikata som alle varer faldt gennem den belyste periode, og endvidere var specialiseringen i halvfabrikataeksporten perioden igennem større end specialiseringen i den samlede eksport. Med hensyn til importen af alle varer var der tale om et mindre fald i specialiseringen, mens specialiseringen i importen af halvfabrikata var nogenlunde stabil. Set i forhold til eksportspecialiseringstallene var der tale om et betydeligt større fald i disse end i importspecialiseringstallene. I analysen af specialiseringen i eksporten af halvfabrikata på SITC-kapitelniveau var der for flere af varegrupperne tale om markante specialiseringsmønstre. Det højeste specialiseringstal i halvfabrikataeksporten var indenfor varegruppen huder, skind m.v., og der var desuden tale om en markant stigning i denne specialisering. Der var ligeledes tale om en markant stigning i samt et højt niveau for specialiseringen i eksporten af halvfabrikata indenfor varegrupperne fisk og fiskevarer samt kemiske grundstoffer. Det fremgik desuden, at halvfabrikataproducenter indenfor 28 brancher, det vil sige SITC-kapitler, var specialiserede i eksporten af halvfabrikata, samt at der for 19 af disse brancher ligeledes var tale om en høj grad af importspecialisering. Der var især tale om et skærpet teknologisk specialiseringsmønster indenfor varegruppen metalvarer, der desuden var karakteriseret ved, at eksporten er blevet yderligere specialiseret i produkter, hvor specialiseringen i forvejen var høj og mindre specialiseret i produkter, hvor specialiseringen i forvejen var lav. Endvidere var der tale om en lav mobilitetseffekt. 27

30 Appendiks 28

31 Tabel 1. Specialiseringstendenser i eksporten af halvfabrikata fordelt på SITC-kapitler til Varegrupper Kød og kødvarer 28,17 24,57 20,19 17,49 15,48 Mejeriprodukter 4,96 3,65 3,08 3,4 3,08 Fisk og fiskevarer 1,96 3,2 5,59 8,78 9,22 Korn og kornvarer 1,48 1,12 4,57 8,66 6,1 Frugt og grøntsager 0,4 0,49 0,81 1,01 1,03 Sukker, -produkter 1,35 2,72 3,82 3,61 3,09 Kaffe, te, kakao m.v. 0,31 0,03 0,1 0,18 0,37 Foderstoffer 4,68 10,93 13,23 7,83 8,16 Div. næringsmidler 2,24 2,36 3,53 3 2,7 Tobak og -svarer 0,02 0,11 0,06 0,3 0,17 Huder, skind m.v. 4,99 11,34 15,28 18,79 26,11 Oliefrø og -kerner 0,22 0,26 0,07 0,19 0 Gummi 0,35 0,73 0,19 0,09 0,07 Træ, tømmer og kork 1,23 0,86 0,42 0,9 0,31 Papirmasse 2,88 30,4 13,16 7,66 2,37 Tekstilfibre 1,06 0,23 0,33 0,82 0,66 Gødningstoffer 0,3 1,46 0,64 1,56 1,76 Malme, metalaffald 0,58 0,79 0,71 0,97 1,01 Animalske materialer 4,25 7,92 0,76 1,05 0,11 Kul og koks 1,04 0,2 0,29 0,28 0,01 Olieprodukter 0,1 1,23 1,24 1,02 1,63 Strøm 0,52 1,84 3,32 0,81 1,61 Animalske olier 1,04 4,76 7,5 2,35 7,26 Vegetabilske olier 5,59 1,72 1,97 4,51 2,27 Bearbejdede olier, voks 3,11 2,45 4,67 8,16 5,83 Kemiske grundstoffer 2,16 9,05 10,19 10,8 14,04 Mineraltjære m.v. 2,45 1,38 2,13 1,32 1,01 Farve- og garvestoffer 1,82 1,69 1,81 1,66 1,53 Medicinske produkter 1,74 1,9 2,12 2,88 2,63 Parfume og rensemidler 0,4 1,29 1,17 1,15 0,92 Bearbejdede gødningsstoffer 0,02 0,07 1,03 3,63 1,99 Sprængstoffer 0,32 1,22 0,35 0,34 0,57 29

32 Plast 0,46 0,5 0,54 0,58 0,53 Kemiske materialer 0,75 0,78 0,78 1,45 1,61 Læder og lædervarer 0,98 0,86 0,84 0,84 0,69 Bearbejdet gummi 1,69 2,13 1,84 0,8 0,79 Træ- og korkvarer 4,55 3,29 5,6 6,22 6,49 Papir og pap 0,7 0,71 0,81 0,48 0,74 Tekstilgarn og -stoffer 1,35 0,82 0,88 1 0,95 Varer af ikke-metal. mineraler 1,44 2,64 3,43 2,12 3,01 Jern og stål 0,52 0,64 1,71 2,07 1,86 Ikke jern.metaller 2,64 0,53 0,59 0,74 0,46 Metalvarer 0,92 1,03 1,19 1,7 2,09 Ikke-elektriske maskiner 1,48 1,58 1,65 1,36 1,32 Elektriske maskiner 1,01 0,88 0,87 0,83 0,78 Transportmidler 0,28 0,16 0,24 0,2 0,25 Tekniske instrumenter 0,05 0,1 0,19 0,21 0,29 Div. forarbejdede varer 0,47 0,51 0,45 0,35 0,27 30

33 Tabel 2. Specialiseringstendenser i importen af halvfabrikata fordelt SITC-kapitler til Varegrupper Kød og kødvarer 0,03 0,05 0,13 0,55 1 Mejeriprodukter 1,55 0,96 1,32 0,89 0,62 Fisk og fiskevarer 0,2 0,64 1,81 2,49 2,08 Korn og kornvarer 1,97 1,58 2,19 2,44 2,48 Frugt og grøntsager 0,3 0,74 0,75 0,96 0,96 Sukker, -produkter 0,56 1,17 2,48 2,93 3,43 Kaffe, te, kakao m.v. 0,59 0,51 0,29 0,33 0,58 Foderstoffer 4,29 2,9 4,74 4,82 4,66 Div. næringsmidler 1,21 1,21 0,98 0,95 1,68 Tobak og -svarer 1,12 1,59 0,59 1,53 1,16 Huder, skind m.v. 0,4 3,15 6,92 6,26 12 Oliefrø og -kerner 3,69 1,04 4,05 1,32 0,65 Gummi 0,42 0,59 0,63 0,73 0,6 Træ,tømmer og kork 0,98 0,54 0,45 0,54 0,82 Papirmasse 0,46 0,33 0,32 0,41 0,45 Tekstilfibre 0,93 0,56 0,43 0,39 0,64 Gødningstoffer 2,98 0,83 0,94 1,22 0,96 Malme, metalaffald 0,29 0,22 0,38 0,25 0,33 Animalske materialer 0,46 1,3 1,35 2,57 1,64 Kul og koks 2,33 0,57 1,01 0,58 0,45 Olieprodukter 2,38 2,2 2,51 1,51 1,45 Strøm 3,93 1,69 2,43 1,79 2,18 Animalske olier 0,98 0,32 0,74 1,28 2,15 Vegetabilske olier 0,54 0,43 0,93 1,76 2,06 Bearbejdede olier, voks 0,68 1,14 2,91 4,95 3,26 Kemiske grundstoffer 1,37 1,15 1,14 1,07 0,87 Mineraltjære m.v. 0,46 0,6 2,01 2,11 0,32 Farve- og garvestoffer 1,05 1,11 1,17 1,32 1,47 Medicinske produkter 1,5 1,2 1,36 1,42 1,47 Parfume og rensemidler 1,22 1,14 1,26 1,39 1,46 Bearbejdede gødningsstoffer 4,68 3,36 2,2 2,51 2,39 Sprængstoffer 2,38 3,48 0,56 0,74 1,43 31

Grønlands udenrigshandel 1. halvår 2002 (foreløbige tal) Handelsbalancen 1. halvår 2000-2002

Grønlands udenrigshandel 1. halvår 2002 (foreløbige tal) Handelsbalancen 1. halvår 2000-2002 Udenrigshandel 2002:7 Grønlands udenrigshandel 1. halvår 2002 (foreløbige tal) Denne publikation indeholder tallene for Grønlands udenrigshandel for 1. halvår i perioden 2000-2002. Tal for 2000 er baseret

Læs mere

Eksporten sendes længere væk end nogensinde

Eksporten sendes længere væk end nogensinde Den 3. december 2012 Eksporten sendes længere væk end nogensinde Dansk eksport sælges længere og længere væk fra den danske grænse. Udviklingen vil fortsætte i den kommende periode, da væksten i Europa

Læs mere

2014 Statistisk årbog

2014 Statistisk årbog 2014 Statistisk årbog Betalingsbalance og udenrigshandel 1. Handelsbalance Handelsbalance Handelsbalancen viser værdien af udførslen af varer minus værdien af indførslen af varer. Bruttonationalproduktet

Læs mere

Handelsliberaliseringers betydning for den danske udenrigshandel med halvfabrikata

Handelsliberaliseringers betydning for den danske udenrigshandel med halvfabrikata Handelsliberaliseringers betydning for den danske udenrigshandel med halvfabrikata af Teit Lüthje CESFO Center for Småvirksomhedsforskning Working Paper No. 1999/3 1 Handelsliberaliseringers betydning

Læs mere

Grønlands udenrigshandel 1. kvartal Handelsbalancen 1. kvartal i kr. Øget import og faldende eksport... 1

Grønlands udenrigshandel 1. kvartal Handelsbalancen 1. kvartal i kr. Øget import og faldende eksport... 1 Udenrigshandel 2004:4 Grønlands udenrigshandel 1. kvartal 2004 Øget import og faldende eksport Værdien af eksporten faldt med 65 mio. kr. Værdien af eksporten er faldet med 15,3 pct., fra 427 mio. kr.

Læs mere

2015 Statistisk årbog

2015 Statistisk årbog 2015 Statistisk årbog Betalingsbalance og udenrigshandel 1. Handelsbalance Handelsbalance Handelsbalancen viser værdien af udførslen af varer minus værdien af indførslen af varer. Bruttonationalproduktet

Læs mere

Grønlands udenrigshandel 1. kvartal Formindsket underskud på handelsbalancen. Handelsbalancen 1. kvartal i kr.

Grønlands udenrigshandel 1. kvartal Formindsket underskud på handelsbalancen. Handelsbalancen 1. kvartal i kr. Udenrigshandel 2005:5 Grønlands udenrigshandel 1. kvartal 2005 Formindsket underskud på handelsbalancen Handelsbalanceunderskud på 71 mio. kr. Oversigt 1. Handelsbalancen viser et underskud på 71 mio.

Læs mere

Af Anita Vium - Direkte telefon: RESUMÈ KVALITETEN AF FØDEVAREEKSPORTEN

Af Anita Vium - Direkte telefon: RESUMÈ KVALITETEN AF FØDEVAREEKSPORTEN i:\marts-2000\erhv-b--av.doc Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 RESUMÈ KVALITETEN AF FØDEVAREEKSPORTEN Sammenlignet med andre danske eksportindustrier har fødevareindustrien en forholdsvis lille

Læs mere

Udenrigshandel. Udenrigshandel 1. halvår Mindre handel med udlandet

Udenrigshandel. Udenrigshandel 1. halvår Mindre handel med udlandet Udenrigshandel Udenrigshandel 1. halvår 2014 Mindre handel med udlandet Fald i importen og i eksporten Oversigt 1. Udgifter til import udgjorde 1.755 mio. kr. i årets første halve år. Det er et fald på

Læs mere

Konjunktur. Udviklingen i centrale økonomiske indikatorer 1. halvår 2005 2005:2. Sammenfatning

Konjunktur. Udviklingen i centrale økonomiske indikatorer 1. halvår 2005 2005:2. Sammenfatning Konjunktur 25:2 Udviklingen i centrale økonomiske indikatorer 1. halvår 25 Sammenfatning Fremgangen i den grønlandske økonomi fortsætter. Centrale økonomiske indikatorer for 1. halvår 25 peger alle i samme

Læs mere

Udenrigshandel. Udenrigshandel 1. kvartal Formindsket underskud på handelsbalancen. 20. juni 2014

Udenrigshandel. Udenrigshandel 1. kvartal Formindsket underskud på handelsbalancen. 20. juni 2014 Udenrigshandel 20. juni 2014 Udenrigshandel 1. kvartal 2014 Formindsket underskud på handelsbalancen Fald i importen Stigning i eksporten Oversigt 1. Udgifter til import udgjorde 654 mio. kr. i årets første

Læs mere

Udenrigshandel. Udenrigshandel 3. kvartal Markant stigning i eksporten

Udenrigshandel. Udenrigshandel 3. kvartal Markant stigning i eksporten Udenrigshandel Udenrigshandel 3. kvartal 2014 Markant stigning i eksporten Stigning i eksporten Fald i importen Oversigt 1. De samlede indtægter fra eksporten af varer androg 2.375 mio. kr. i 3. kvt. 2014.

Læs mere

Tyskland trækker væksten i SMV-eksporten 1 : SMV-eksportstatistikken opdateret med 2014-tal.

Tyskland trækker væksten i SMV-eksporten 1 : SMV-eksportstatistikken opdateret med 2014-tal. Tyskland trækker væksten i SMV-eksporten 1 : SMV-eksportstatistikken opdateret med 2014-tal. Eksportrådets statistik over SMV-eksporten er nu opdateret med 2014-tal. Eksportstatistikken, der er udviklet

Læs mere

Dansk eksport er stærkt svækket over for eurolandene

Dansk eksport er stærkt svækket over for eurolandene Dansk eksport er stærkt svækket over for eurolandene Globaliseringen medfører et naturligt tab af markedsandele til lavomkostningslande, men dansk eksport taber også terræn til vores europæiske konkurrenter.

Læs mere

Udenrigshandel 1. kvartal Mindre underskud på handelsbalancen. Handelsbalancen 1. kvartal

Udenrigshandel 1. kvartal Mindre underskud på handelsbalancen. Handelsbalancen 1. kvartal Udenrigshandel 2011:2 Udenrigshandel 1. kvartal 2011 Mindre underskud på handelsbalancen Fald i importen Stigning i eksporten Oversigt 1. Udgifter til import udgjorde 633 mio. kr. i årets første tre måneder.

Læs mere

Udenrigshandel 20. december 2013

Udenrigshandel 20. december 2013 Udenrigshandel 20. december 2013 Udenrigshandel 3. kvartal 2013 Fald i importen og eksporten Fald i importen og i eksporten Oversigt 1. Udgifter til import udgjorde 3.087 mio. kr. i årets første 9 måneder.

Læs mere

Udenrigshandel. Grønlands udenrigshandel 2002 (endelige tal) 2003:8. Sammenfatning. Øget import og eksport fra 2001 til 2002

Udenrigshandel. Grønlands udenrigshandel 2002 (endelige tal) 2003:8. Sammenfatning. Øget import og eksport fra 2001 til 2002 Udenrigshandel 2003:8 Grønlands udenrigshandel 2002 (endelige tal) Sammenfatning Øget import og eksport fra 2001 til 2002 Varehandlen med udlandet gav i 2002 et underskud på 668 mio. kr. Underskuddet på

Læs mere

Danmark Markedsforhold Befolkning, mio ,7 5,7 Forsørgerbyrden BNP (mia. US$) 1

Danmark Markedsforhold Befolkning, mio ,7 5,7 Forsørgerbyrden BNP (mia. US$) 1 Tyskland Maj 29 DI følger de seneste tendenser på de store danske afsætningsmarkeder. Du får et overblik over den aktuelle udvikling på di.dk > politik og analyser > markedsfokus Markedsfokus på Tyskland

Læs mere

Udenrigshandel. Grønlands Udenrigshandel 2010 (foreløbige tal) 2011:1

Udenrigshandel. Grønlands Udenrigshandel 2010 (foreløbige tal) 2011:1 Udenrigshandel 2011:1 Grønlands Udenrigshandel 2010 (foreløbige tal) Stigning i importen og eksporten, på hhv. 16,6 pct. og 11,8 pct. Handelsbalancen viser et underskud på 2,2 mia. kr. i 2010. Figur 1.

Læs mere

Brasilien. Danmark Markedsforhold Befolkning, mio ,3 5,8 Andel af befolkning under 15 år, pct. 2 21,7 16,5 BNP (mia. US$) 1

Brasilien. Danmark Markedsforhold Befolkning, mio ,3 5,8 Andel af befolkning under 15 år, pct. 2 21,7 16,5 BNP (mia. US$) 1 Brasilien September 2 DI følger de seneste tendenser på de store danske afsætningsmarkeder. Du får et overblik over den aktuelle udvikling på di.dk > politik og analyser > markedsfokus Markedsfokus på

Læs mere

Lønudviklingen i Danmark og udlandet følges ad

Lønudviklingen i Danmark og udlandet følges ad Lønudviklingen. kvartal 9, International lønudvikling. juni 9 Lønudviklingen i Danmark og udlandet følges ad Den danske lønstigningstakt i fremstilling viste en stigning i lønnen på, pct. i. kvartal 9,

Læs mere

Industriens betydning for den danske økonomi. Industriens andele af de samlede erhverv. Samlet antal beskæftigede

Industriens betydning for den danske økonomi. Industriens andele af de samlede erhverv. Samlet antal beskæftigede Industri 1 Industriens betydning for den danske økonomi Industriens betydning for samfundsøkonomien har været aftagende Industriens betydning i den samlede danske økonomi kan beskrives med centrale tal

Læs mere

Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks

Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks Organisation for erhvervslivet September 2009 Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks velstand Danmark ligger helt fremme i feltet af europæiske lande, når det kommer til eksport af varer der indbringer

Læs mere

KVALITETEN AF DANSK EKSPORT

KVALITETEN AF DANSK EKSPORT i:\december 99\kvalitet-av.doc Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 December 1999 RESUMÉ KVALITETEN AF DANSK EKSPORT På langt sigt er det uholdbart udelukkende at fokusere på lønudviklingen og

Læs mere

INDUSTRIENS OUTSOURCING OG GLOBALISERING 1966-2003

INDUSTRIENS OUTSOURCING OG GLOBALISERING 1966-2003 18. oktober 2004 Af Thomas V. Pedersen Resumé: INDUSTRIENS OUTSOURCING OG GLOBALISERING 1966-2003 Notatet foretager over en længere årrække analyser af udviklingen i sammensætningen af industrivirksomhedernes

Læs mere

Lønkonkurrenceevnen er stadig god

Lønkonkurrenceevnen er stadig god Lønudviklingen 4. kvartal, International lønudvikling 4. marts 19 Lønkonkurrenceevnen er stadig god Den danske lønstigningstakt i fremstilling viste en stigning i lønnen på 2, pct. i 4. kvartal, hvilket

Læs mere

Markedsfokus på Storbritannien bliver hver måned opdateret med de seneste statistiske oplysninger. Danmark Markedsforhold Befolkning, mio.

Markedsfokus på Storbritannien bliver hver måned opdateret med de seneste statistiske oplysninger. Danmark Markedsforhold Befolkning, mio. Storbritannien November DI følger de seneste tendenser på de store danske afsætningsmarkeder. Du får et overblik over den aktuelle udvikling på di.dk > politik og analyser > markedsfokus Markedsfokus på

Læs mere

Danmark Markedsforhold Befolkning, mio. 1. Sverige. 10,1 5,7 Forsørgerbyrden BNP (mia. US$) 1

Danmark Markedsforhold Befolkning, mio. 1. Sverige. 10,1 5,7 Forsørgerbyrden BNP (mia. US$) 1 Sverige April 29 DI følger de seneste tendenser på de store danske afsætningsmarkeder. Du får et overblik over den aktuelle udvikling på di.dk > politik og analyser > markedsfokus Markedsfokus på Sverige

Læs mere

Markedsfokus på Storbritannien bliver hver måned opdateret med de seneste statistiske oplysninger. Danmark Markedsforhold Befolkning, mio.

Markedsfokus på Storbritannien bliver hver måned opdateret med de seneste statistiske oplysninger. Danmark Markedsforhold Befolkning, mio. Storbritannien Maj 29 DI følger de seneste tendenser på de store danske afsætningsmarkeder. Du får et overblik over den aktuelle udvikling på di.dk > politik og analyser > markedsfokus Markedsfokus på

Læs mere

Danmark Markedsforhold Befolkning, mio. 1. Australien. 24,8 5,7 Forsørgerbyrden BNP (mia. US$) 1

Danmark Markedsforhold Befolkning, mio. 1. Australien. 24,8 5,7 Forsørgerbyrden BNP (mia. US$) 1 Australien Maj 29 DI følger de seneste tendenser på de store danske afsætningsmarkeder. Du får et overblik over den aktuelle udvikling på di.dk > politik og analyser > markedsfokus Markedsfokus på Australien

Læs mere

Up-market-produkter kræver produktudvikling

Up-market-produkter kræver produktudvikling Allan Sørensen, chefanalytiker als@di.dk, 2990 6323 JANUAR 2017 Up-market-produkter kræver produktudvikling Fire ud af ti eksportkroner kommer fra up-market-produkter, som kan oppebære højere priser end

Læs mere

Danmark Markedsforhold Befolkning, mio ,7 5,7 Forsørgerbyrden BNP (mia. US$) 1

Danmark Markedsforhold Befolkning, mio ,7 5,7 Forsørgerbyrden BNP (mia. US$) 1 Japan Maj 29 DI følger de seneste tendenser på de store danske afsætningsmarkeder. Du får et overblik over den aktuelle udvikling på di.dk > politik og analyser > markedsfokus Markedsfokus på Japan bliver

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

Udenrigshandel 1. halvår 2015. Fald i eksporten og importen i første halvår. Oversigt 1. Handelsbalancen 2011-2015, 1. halvår

Udenrigshandel 1. halvår 2015. Fald i eksporten og importen i første halvår. Oversigt 1. Handelsbalancen 2011-2015, 1. halvår Udenrigshandel Udenrigshandel 1. halvår 2015 Fald i eksporten og importen i første halvår Indtægter fra eksporten af varer androg 877 mio. kr. i første halvår 2015. Det er et fald på 228 mio. kr. i forhold

Læs mere

Titel: Udviklingen i de standardiserede importkvoter i faste og løbende priser 1

Titel: Udviklingen i de standardiserede importkvoter i faste og løbende priser 1 Arbejdspapir nr. 6/2002 Titel: Udviklingen i de standardiserede importkvoter i faste og løbende priser 1 Forfatter: Joakim Søndergaard Hansen (jsh@fm.dk) Resumé: I arbejdspapiret beskrives beregninger

Læs mere

#4 februar 2012. Dansk eksportudvikling ØKONOMISK TEMA

#4 februar 2012. Dansk eksportudvikling ØKONOMISK TEMA #4 februar 2012 ØKONOMISK TEMA Dansk eksportudvikling Efter en høj vækst igennem 2010 faldt vareeksporten igennem store dele af 2011. Niveauet for den danske vareeksport i 2011 var dog 11,4 pct. højere

Læs mere

Danmark har vundet markedsandele

Danmark har vundet markedsandele Analysepapir 15. april 2013 Analysens hovedpointer Udviklingen i danske markedsandele peger i retningen af, at Danmark klarer sig godt i den internationale konkurrence. Mens markedsandelen i løbende priser

Læs mere

ANALYSENOTAT Eksporten til USA runder de 100 mia. kroner men dollaren kan hurtigt drille

ANALYSENOTAT Eksporten til USA runder de 100 mia. kroner men dollaren kan hurtigt drille 2005K4 2006K2 2006K4 2007K2 2007K4 2008K2 2008K4 2009K2 2009K4 2010K2 2010K4 2011K2 2011K4 2012K2 2012K4 2013K2 2013K4 2014K2 2014K4 2015K2 2015K4 Løbende priser, mia kroner ANALYSENOTAT Eksporten til

Læs mere

Markedsfokus på Brasilien

Markedsfokus på Brasilien Markedsfokus på Brasilien September 16 DI følger de seneste tendenser på de store danske afsætningsmarkeder. Du får et overblik over den aktuelle udvikling på di.dk > policy og analyser > markedsfokus

Læs mere

Markedsfokus på Chile

Markedsfokus på Chile Markedsfokus på Chile December 2016 DI følger de seneste tendenser på de store danske afsætningsmarkeder. Du får et overblik over den aktuelle udvikling på di.dk > policy og analyser > markedsfokus Markedsfokus

Læs mere

Markedsfokus på Slovakiet

Markedsfokus på Slovakiet Markedsfokus på Slovakiet December 2016 DI følger de seneste tendenser på de store danske afsætningsmarkeder. Du får et overblik over den aktuelle udvikling på di.dk > policy og analyser > markedsfokus

Læs mere

Markedsfokus på Irland

Markedsfokus på Irland Markedsfokus på Irland Juni 20 DI følger de seneste tendenser på de store danske afsætningsmarkeder. Du får et overblik over den aktuelle udvikling på di.dk > policy og analyser > markedsfokus Markedsfokus

Læs mere

Markedsfokus på Tyskland

Markedsfokus på Tyskland Markedsfokus på Tyskland Juli 20 DI følger de seneste tendenser på de store danske afsætningsmarkeder. Du får et overblik over den aktuelle udvikling på di.dk > policy og analyser > markedsfokus Markedsfokus

Læs mere

Grønlands udenrigshandel 2000 (endelige tal)

Grønlands udenrigshandel 2000 (endelige tal) Udenrigshandel 2002:1 Grønlands udenrigshandel 2000 (endelige tal) Endelige tal for perioden 1995-2000 Denne publikation indeholder de endelige tal for Grønlands import og eksport i perioden 1995-2000.

Læs mere

Ti år efter krisen: job mangler fortsat

Ti år efter krisen: job mangler fortsat Ti år efter krisen: 24. job mangler fortsat De sidste par år har væksten i dansk økonomi kun været omkring 1 pct. Normalt ville en så lav vækst i bedste fald kunne holde beskæftigelsen uændret, men på

Læs mere

Markedsfokus på Tyrkiet

Markedsfokus på Tyrkiet Markedsfokus på Tyrkiet December 2016 DI følger de seneste tendenser på de store danske afsætningsmarkeder. Du får et overblik over den aktuelle udvikling på di.dk > policy og analyser > markedsfokus Markedsfokus

Læs mere

Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger

Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger 1 Indledning Det danske velfærdssamfund står over for store udfordringer med en voksende ældrebyrde, stigende sundhedsudgifter,

Læs mere

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI OG -SERVICE 2017

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI OG -SERVICE 2017 EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI OG -SERVICE I var Danmarks eksport af energiteknologi og service 85 mia. kr., hvilket er en stigning i forhold til 216 på 1,5 pct. Energiteknologieksporten udgjorde 11,1 pct.

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Markedsfokus på Belgien

Markedsfokus på Belgien Markedsfokus på Belgien December 20 DI følger de seneste tendenser på de store danske afsætningsmarkeder. Du får et overblik over den aktuelle udvikling på di.dk > policy og analyser > markedsfokus Markedsfokus

Læs mere

Danmark Markedsforhold Befolkning, mio. 318,5 5,6 Forsørgerbyrden 2. 51 55 BNP (mia. US$)

Danmark Markedsforhold Befolkning, mio. 318,5 5,6 Forsørgerbyrden 2. 51 55 BNP (mia. US$) Markedsfokus på USA Oktober 20 DI følger de seneste tendenser på de store danske afsætningsmarkeder. Du får et overblik over den aktuelle udvikling på di.dk > policy og analyser > markedsfokus Markedsfokus

Læs mere

Eksport. Landbrug & Fødevarer

Eksport. Landbrug & Fødevarer Eksport Landbrugseksporten inkl. eksportstøtte var på 64,6 mia. kr. i 2008 og satte dermed rekord. Den samlede stigning på 5,2 mia. kr., svarende til 8,7 pct., skyldes primært en fremgang i eksporten af

Læs mere

Dansk industri i front med brug af robotter

Dansk industri i front med brug af robotter Allan Lyngsø Madsen Cheføkonom, Dansk Metal alm@danskmetal.dk 23 33 55 83 Dansk industri i front med brug af robotter En af de vigtigste kilder til fastholdelse af industriarbejdspladser er automatisering,

Læs mere

STIGENDE IMPORT FRA KINA

STIGENDE IMPORT FRA KINA 15. september 5/TP Af Thomas V. Pedersen Resumé: STIGENDE IMPORT FRA KINA Den relativ store og voksende import fra Kina samt et handelsbalanceunderskud over for Kina på ca. 1 mia.kr. fører ofte til, at

Læs mere

Udviklingen i centrale økonomiske indikatorer

Udviklingen i centrale økonomiske indikatorer Konjunktur 2002:2 Udviklingen i centrale økonomiske indikatorer Indledning I denne publikation redegøres for den seneste udvikling i udvalgte indikatorer for den økonomiske udvikling i Grønland. Formålet

Læs mere

Betydningen af konjunktur og regelændringer for udviklingen i sygedagpengemodtagere

Betydningen af konjunktur og regelændringer for udviklingen i sygedagpengemodtagere DET ØKONOMISKE RÅD S E K R E T A R I A T E T d. 20. maj 2005 SG Betydningen af konjunktur og regelændringer for udviklingen i sygedagpengemodtagere Baggrundsnotat vedr. Dansk Økonomi, forår 2005, kapitel

Læs mere

Markedsfokus på Indien

Markedsfokus på Indien Markedsfokus på Indien Juli 20 DI følger de seneste tendenser på de store danske afsætningsmarkeder. Du får et overblik over den aktuelle udvikling på di.dk > policy og analyser > markedsfokus Markedsfokus

Læs mere

Markedsfokus på Tyskland

Markedsfokus på Tyskland Markedsfokus på Tyskland Oktober 20 DI følger de seneste tendenser på de store danske afsætningsmarkeder. Du får et overblik over den aktuelle udvikling på di.dk > policy og analyser > markedsfokus Markedsfokus

Læs mere

Udenrigshandel 23. marts 2016

Udenrigshandel 23. marts 2016 Udenrigshandel 23. marts 2016 Udenrigshandel 2015 Eksportværdien faldt i 2015 De samlede indtægter fra eksporten af varer androg 2.656 mio. kr. i 2015. Det er et fald på 373 mio. kr. i forhold til samme

Læs mere

Strukturfondsindsatsen i Region Midtjylland

Strukturfondsindsatsen i Region Midtjylland Monitorering og effektvurdering af strukturfondsindsatsen Side 1 Strukturfondsindsatsen i Region Midtjylland Monitorering og effektvurdering De fem regioner, Bornholms Regionskommune, Danmarks Statistik

Læs mere

Markedsfokus på Estland

Markedsfokus på Estland Markedsfokus på Estland December 2017 DI følger de seneste tendenser på de store danske afsætningsmarkeder. Du får et overblik over den aktuelle udvikling på di.dk > policy og analyser > markedsfokus Markedsfokus

Læs mere

De dominerende eksportbrancher for Danmark i Brasilien er medicinal-, maskin- og elektronikindustri.

De dominerende eksportbrancher for Danmark i Brasilien er medicinal-, maskin- og elektronikindustri. DI følger de seneste tendenser på de store danske afsætningsmarkeder. Du får et overblik over den aktuelle udvikling på opinion.di.dk > konjunktur&nøgletal Markedsfokus på Brasilien bliver hver måned opdateret

Læs mere

Dansk lønkonkurrenceevne er brølstærk

Dansk lønkonkurrenceevne er brølstærk ØKONOMISK ANALYSE. juni 019 Dansk lønkonkurrenceevne er brølstærk Den danske lønkonkurrenceevne, altså hvordan danske virksomheders lønomkostninger og produktivitet ligger i forhold til udlandet, er brølstærk.

Læs mere

Markedsfokus på Holland

Markedsfokus på Holland Markedsfokus på Holland September 20 DI følger de seneste tendenser på de store danske afsætningsmarkeder. Du får et overblik over den aktuelle udvikling på di.dk > policy og analyser > markedsfokus Markedsfokus

Læs mere

Markedsfokus på Østrig

Markedsfokus på Østrig Markedsfokus på Østrig December 20 DI følger de seneste tendenser på de store danske afsætningsmarkeder. Du får et overblik over den aktuelle udvikling på di.dk > policy og analyser > markedsfokus Markedsfokus

Læs mere

Markedsfokus på Japan

Markedsfokus på Japan Markedsfokus på Japan Februar 26 DI følger de seneste tendenser på de store danske afsætningsmarkeder. Du får et overblik over den aktuelle udvikling på di.dk > policy og analyser > markedsfokus Markedsfokus

Læs mere

Globaliseringen giver danske husstande en besparelse på kr. via import

Globaliseringen giver danske husstande en besparelse på kr. via import Thorbjørn Baum, konsulent Allan Sørensen, chefanalytiker als@di.dk, 3377 3912 SEPTEMBER 217 Globaliseringen giver danske husstande en besparelse på 21. kr. via import Globaliseringen og muligheden for

Læs mere

Markedsfokus på Israel

Markedsfokus på Israel Markedsfokus på Israel December 2016 DI følger de seneste tendenser på de store danske afsætningsmarkeder. Du får et overblik over den aktuelle udvikling på di.dk > policy og analyser > markedsfokus Markedsfokus

Læs mere

Økonomiske forhold Offentligt budgetoverskud (% af BNP) -4,09-0,8 Offentlig bruttogæld, pct. af BNP 1

Økonomiske forhold Offentligt budgetoverskud (% af BNP) -4,09-0,8 Offentlig bruttogæld, pct. af BNP 1 Markedsfokus på USA Juli 20 DI følger de seneste tendenser på de store danske afsætningsmarkeder. Du får et overblik over den aktuelle udvikling på di.dk > policy og analyser > markedsfokus Markedsfokus

Læs mere

Priser 2012:2. Pristallene pr. 1. januar 2012

Priser 2012:2. Pristallene pr. 1. januar 2012 Priser 2012:2 Pristallene pr. 1. januar 2012 Indhold 1. Indledning...3 2. Forbrugerprisindekset...4 3. Reguleringspristallet...8 4. Metode...10 5. Udgivelser...12 1. Indledning Formålet med nærværende

Læs mere

Dansk udenrigshandel står stærkt

Dansk udenrigshandel står stærkt Hovedpointer Dansk udenrigshandel klarer sig godt, hvilket blandt andet afspejler sig i et solidt overskud på betalingsbalancen og handelsbalancen. En dekomponering af betalingsbalancen viser, at en stor

Læs mere

Markedsfokus på Hong Kong

Markedsfokus på Hong Kong Markedsfokus på Hong Kong December 2016 DI følger de seneste tendenser på de store danske afsætningsmarkeder. Du får et overblik over den aktuelle udvikling på di.dk > policy og analyser > markedsfokus

Læs mere

Økonomiske forhold Offentligt budgetoverskud (% af BNP) -4,12-0,8 Offentlig bruttogæld, pct. af BNP 1

Økonomiske forhold Offentligt budgetoverskud (% af BNP) -4,12-0,8 Offentlig bruttogæld, pct. af BNP 1 Markedsfokus på USA December 20 DI følger de seneste tendenser på de store danske afsætningsmarkeder. Du får et overblik over den aktuelle udvikling på di.dk > policy og analyser > markedsfokus Markedsfokus

Læs mere

Fødevareøkonomisk Institut. EU s direkte støtte. Konsekvenser og mulige reformstrategier. Af Forskningschef Søren Elkjær Frandsen

Fødevareøkonomisk Institut. EU s direkte støtte. Konsekvenser og mulige reformstrategier. Af Forskningschef Søren Elkjær Frandsen Fødevareøkonomisk Institut EU s direkte støtte Konsekvenser og mulige reformstrategier Af Forskningschef Søren Elkjær Frandsen Baggrund Stigende betydning af den direkte støtte Midtvejsevaluering af CAP

Læs mere

Markedsfokus på Indien

Markedsfokus på Indien Markedsfokus på Indien Februar 2017 DI følger de seneste tendenser på de store danske afsætningsmarkeder. Du får et overblik over den aktuelle udvikling på di.dk > policy og analyser > markedsfokus Markedsfokus

Læs mere

Markedsfokus på Vietnam

Markedsfokus på Vietnam Markedsfokus på Vietnam Juli 2016 DI følger de seneste tendenser på de store danske afsætningsmarkeder. Du får et overblik over den aktuelle udvikling på di.dk > policy og analyser > markedsfokus Markedsfokus

Læs mere

Middelklassen bliver mindre

Middelklassen bliver mindre Mens fattigdommen fortsætter med at stige, så bliver middelklassen mindre. I løbet af bare 7 år er der blevet 111.000 færre personer i middelklassen. Det står i kontrast til, at den samlede befolkning

Læs mere

Markedsfokus på Spanien

Markedsfokus på Spanien Markedsfokus på Spanien December 20 DI følger de seneste tendenser på de store danske afsætningsmarkeder. Du får et overblik over den aktuelle udvikling på di.dk > policy og analyser > markedsfokus Markedsfokus

Læs mere

Markedsfokus på Saudi-Arabien

Markedsfokus på Saudi-Arabien Markedsfokus på Saudi-Arabien September 2016 DI følger de seneste tendenser på de store danske afsætningsmarkeder. Du får et overblik over den aktuelle udvikling på di.dk > policy og analyser > markedsfokus

Læs mere

Erhvervslivets forskning og udvikling. Forskningsstatistik 2002

Erhvervslivets forskning og udvikling. Forskningsstatistik 2002 Erhvervslivets forskning og udvikling Forskningsstatistik 2002 Dansk Center for Forskningsanalyse Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde - Forskningsstatistik 2002 Statistikken er udarbejdet af:

Læs mere

Markedsfokus på Sverige

Markedsfokus på Sverige Markedsfokus på Sverige August 20 DI følger de seneste tendenser på de store danske afsætningsmarkeder. Du får et overblik over den aktuelle udvikling på di.dk > policy og analyser > markedsfokus Markedsfokus

Læs mere

Udenrigshandel. Udenrigshandel 1. kvartal Fald i eksporten i årets første tre måneder

Udenrigshandel. Udenrigshandel 1. kvartal Fald i eksporten i årets første tre måneder Udenrigshandel Udenrigshandel 1. kvartal 2016 Fald i eksporten i årets første tre måneder Indtægter fra eksporten af varer androg 603 mio. kr. i første kvartal 2016. Det er et fald på 28 mio. kr. i forhold

Læs mere

Markedsfokus på Tjekkiet

Markedsfokus på Tjekkiet Markedsfokus på Tjekkiet September 216 DI følger de seneste tendenser på de store danske afsætningsmarkeder. Du får et overblik over den aktuelle udvikling på di.dk > policy og analyser > markedsfokus

Læs mere

Markedsfokus på Norge

Markedsfokus på Norge Markedsfokus på Norge Oktober DI følger de seneste tendenser på de store danske afsætningsmarkeder. Du får et overblik over den aktuelle udvikling på di.dk > policy og analyser > markedsfokus Markedsfokus

Læs mere

Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport

Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport Marts 2013 Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport KONSULENT KATHRINE KLITSKOV, KAKJ@DI.DK OG KONSULENT NIS HØYRUP CHRISTENSEN, NHC@DI.DK Tyrkiet har udsigt til at blive det OECD-land, der har den største

Læs mere

Figur 1: Udvikling i vækstskøn for Chile Løbende prognoser for real BNP-vækst for

Figur 1: Udvikling i vækstskøn for Chile Løbende prognoser for real BNP-vækst for Tabel 2: Økonomiske udsigter for Chile 2009 2010 2011 2012 2013 2014 Historiske tal Konsensusskøn BNP (Realvæk st) -0,3 5,2 6,2 5,6 4,9 4,8 Husholdningers forbrug (Realvæk st) 0,9 10,4 8,0 6,1 5,3 5,0

Læs mere

Brasilien. Danmark Markedsforhold Befolkning, mio ,7 5,8 Andel af befolkning under 15 år, pct BNP (mia. US$) 1

Brasilien. Danmark Markedsforhold Befolkning, mio ,7 5,8 Andel af befolkning under 15 år, pct BNP (mia. US$) 1 Brasilien Januar 18 DI følger de seneste tendenser på de store danske afsætningsmarkeder. Du får et overblik over den aktuelle udvikling på di.dk > politik og analyser > markedsfokus Markedsfokus på Brasilien

Læs mere

Markedsfokus på Singapore

Markedsfokus på Singapore Markedsfokus på Singapore Oktober 2 DI følger de seneste tendenser på de store danske afsætningsmarkeder. Du får et overblik over den aktuelle udvikling på di.dk > policy og analyser > markedsfokus Markedsfokus

Læs mere

Den danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik

Den danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik university of copenhagen Den danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik Publication date: 2014 Document Version Forlagets

Læs mere

Danske eksportvarer når 2.200 km ud i verden

Danske eksportvarer når 2.200 km ud i verden Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Danske eksportvarer når 2.200 km ud i verden AF ØKONOMISK KONSULENT ALLAN SØRENSEN, ALS@DI.DK Dansk eksport når ikke så langt ud i verden som eksporten fra mange

Læs mere

Danmark Markedsforhold Befolkning, mio ,8 5,8 Andel af befolkning under 15 år, pct BNP (mia. US$) 1

Danmark Markedsforhold Befolkning, mio ,8 5,8 Andel af befolkning under 15 år, pct BNP (mia. US$) 1 Kina Januar 218 DI følger de seneste tendenser på de store danske afsætningsmarkeder. Du får et overblik over den aktuelle udvikling på di.dk > politik og analyser > markedsfokus Markedsfokus på Kina bliver

Læs mere

Markedsfokus på Canada

Markedsfokus på Canada Markedsfokus på Canada Juli 20 DI følger de seneste tendenser på de store danske afsætningsmarkeder. Du får et overblik over den aktuelle udvikling på di.dk > policy og analyser > markedsfokus Markedsfokus

Læs mere

Markedsfokus på Sverige

Markedsfokus på Sverige Markedsfokus på Sverige Oktober 20 DI følger de seneste tendenser på de store danske afsætningsmarkeder. Du får et overblik over den aktuelle udvikling på di.dk > policy og analyser > markedsfokus Markedsfokus

Læs mere

Markedsfokus på Mexico

Markedsfokus på Mexico Markedsfokus på Mexico December 217 DI følger de seneste tendenser på de store danske afsætningsmarkeder. Du får et overblik over den aktuelle udvikling på di.dk > policy og analyser > markedsfokus Markedsfokus

Læs mere

Pengestrømme mellem Grønland og Danmark. Resumé af rapport fra Arbejdsgruppen vedr. Økonomi & Erhvervsudvikling under Selvstyrekommissionen

Pengestrømme mellem Grønland og Danmark. Resumé af rapport fra Arbejdsgruppen vedr. Økonomi & Erhvervsudvikling under Selvstyrekommissionen Pengestrømme mellem Grønland og Danmark Resumé af rapport fra Arbejdsgruppen vedr. Økonomi & Erhvervsudvikling under Selvstyrekommissionen Pengestrømme mellem Grønland & Danmark Størstedelen af alle pengestrømme

Læs mere

Markedsfokus på Frankrig

Markedsfokus på Frankrig Markedsfokus på Frankrig December 20 DI følger de seneste tendenser på de store danske afsætningsmarkeder. Du får et overblik over den aktuelle udvikling på di.dk > policy og analyser > markedsfokus Markedsfokus

Læs mere

Tabel 2: Økonomiske udsigter for Schweiz 2011 2012 2013 2014 2015 2016

Tabel 2: Økonomiske udsigter for Schweiz 2011 2012 2013 2014 2015 2016 Markedsfokus på Schweiz December 20 DI følger de seneste tendenser på de store danske afsætningsmarkeder. Du får et overblik over den aktuelle udvikling på di.dk > policy og analyser > markedsfokus Markedsfokus

Læs mere

15. Åbne markeder og international handel

15. Åbne markeder og international handel 1. 1. Åbne markeder og international handel Åbne markeder og international handel Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med andre lande udgør en stor del af den økonomiske aktivitet. Den økonomiske

Læs mere

Ikke tegn på øget lønspredning i Danmark

Ikke tegn på øget lønspredning i Danmark Ikke tegn på øget lønspredning i Danmark De Økonomiske Råd pegede i deres efterårsrapport 2016 på, at forskellene i erhvervsindkomsterne har været stigende, særligt i årene efter krisens start i 2008.

Læs mere

Danmark har haft det næststørste fald i industribeskæftigelsen i EU15 siden 2000

Danmark har haft det næststørste fald i industribeskæftigelsen i EU15 siden 2000 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 14. januar 2013 Danmark har haft det næststørste fald i industribeskæftigelsen i EU15 siden 2000 Sammenlignet med andre EU15-lande er beskæftigelsen

Læs mere