Vejleder dumper for få

Transkript

1 midtersider LIVET I EN CAMPINGVOGN 12 Alternativ studiebolig indenfor 15 SIDER KRONER 3 Ubrugelig bog på 3. semester bagsiden OBS INDTAGER BAGSIDEN 24 Adopterer lille Roger fra Benin Tekst Anders Brandtoft Fotocollage Uffe Weng 1. ÅRSPRØVEN Vejleder dumper for få Dumper du 1. årsprøven? Når du ved, hvem din vejleder bliver, vil det spørgsmål være nemmere at besvare. Det viser statistikker fra de seneste otte semestre Der er store forskelle på, hvor mange studerende de enkelte vejledere dumper ved 1. årsprøven. I en gennemgang af de seneste ni semestres dumpeprocenter ved den ordinære 1. årsprøve, er billedet klart: Vejledernes gennemsnitlige dumpeprocenter svinger fra 10 hos Helle Nissen Kruuse til 25 procent hos Jan Dyberg. Risikoen for at skulle skrive en ny opgave er altså 60 procent højere, hvis vejlederen hedder Jan Dyberg frem for Helle Nissen Kruuse. Store udsving Igennem de sidste ni semestre har især vejleder Helle Nissen Kruuse skilt sig ud. Kun ved den seneste 1. årsprøve, hvor 20 procent måtte skrive en ny opgave, har hun dumpet mere end 10 procent. Ved de øvrige otte prøver har hun dumpet mellem seks og 10 procent. Det er på de samme semestre, hvor andre vejledere har dumpet over 35 procent af deres studerende. Det giver grund til bekymring hos prøvekoordinatoren. Det er selvfølgelig ikke rimeligt, hvis de studerende ikke får den samme vejledning og ikke bliver bedømt efter de samme kriterier hos vejlederne, siger Lars Bjerg. Til trods for at lærergruppen løbende holder øje med dumpeprocenterne på de enkelte semestre, har der ikke været fokus på, hvor mange den enkelte vejleder vælger at dumpe. Dumpede 44 procent Hovedparten af vejlederne har en dumpeprocent på omkring 20. De seneste ni semestres suveræne dumperekord tilfalder Ole Andreesen. Ved prøven i juni dumpede han 44 procent af sine studerende, og han indtager dermed en klar førsteplads. Selvom udsvingene fra år til år er store, mener Lars Bjerg ikke, at det er her, problematikken ligger. Det er langt mere alvorligt, at en vejleder konsekvent ligger væsentligt lavere end de øvrige. Det er ikke fair over for de studerende, siger han. Det er provokerende, og jeg bliver irriteret over, at vi ikke har været opmærksomme på, at en vejleder skiller sig så markant ud, lyder det fra koordinatoren af 1. årsprøven. Hvorfor Helle Nissen Kruuse skiller sig ud, kan Lars Bjerg ikke forklare. Det undrer mig virkelig, at hun ikke følger det generelle niveau - Lars Bjerg Det undrer mig virkelig, at hun ikke følger det generelle niveau, og når en vejleder kan afvige så meget, skal vi fremover være mere opmærksomme på udsvingene, siger han. Helle Nissen Kruuse er umiddelbart skeptisk over for tallene, og tilføjer: Jeg og mine censorer har haft et ret ensartet niveau både med hensyn til eksamenssnit og til antal dumpere. Nogle kollegers tal viser anderledes dramatiske udsving, men til forskel fra Lars Bjerg kommenterer jeg ikke kolleger eksternt. RUSSISK ROULETTE At få tildelt en vejleder er som at spille russisk roulette. Man ved ikke, hvem 5-tallet rammer. Fast procedure For at sikre de studerende mod svingende karaktergivning mødes vejledere og censorer før prøven til et møde, hvor karakterniveauet bliver fastlagt. En række opgaver bliver udvalgt, og bedømmelsen af disse skal derefter danne grundlag for vurderingen af de resterende besvarelser. For yderligere at sikre et ensartet niveau, bliver censorerne skiftet ud undervejs i forløbet. Den samme vejleder har derfor ikke den samme censor mere end én dag. Denne procedure skulle ifølge koordinator for 1. årsprøven, Lars Bjerg, sikre de studerende en ensartet bedømmelse af deres opgaver. Jeg har derfor meget svært ved forklare den store forskel i dumpeprocenterne, lyder det fra Lars Bjerg, der selv dumpede 15 procent ved prøven i juni. Den laveste af de fem vejledere, der var i aktion. Rygter om frit valg I perioden op til prøven i juni opstod der blandt de studerende et rygte om frit valg af vejleder. Overfor Illustreret Bunker har flere studerende bekræftet, at de fik deres ønske om en bestemt vejleder opfyldt. De store forskelle på vejledernes dumpeprocenter kan være en mulig forklaring, men uanset hvad bør det, ifølge Lars Bjerg, ikke kunne lade sig gøre. Jeg hørte rygtet og har indskærpet, at det under ingen omstændigheder må være muligt i fremtiden, påpeger han. Studiesekretær Karin Degn Andersen bekræfter, at flere studerende henvendte sig i tiden op til prøven. Det er korrekt at der var et rygte, men man har aldrig kunnet vælge, kun ønske en vejleder, siger hun og understreger, at det fremover ikke vil være muligt. brand@mail.djh.dk LÆS MERE OM 1. ÅRSPRØVEN 4-5 Illustreret Bunker sept årgang nr Tema: Idéudvikling I dette semesters udgivelser vil Illustreret Bunker fokusere på fire af journalistikkens grundpiller: Idéudvikling, research, interview og formidling. Vi starter med idéudvikling. 18 Fokus: Presselogen Pressekortet kan få dig vidt omkring. Illustreret Bunker kommer denne gang hele vejen rundt om journalisters arbejde i presselogen.

2 2 ILLUSTRERET BUNKER SEPTEMBER 2005 LEDER Tekst & foto Thomas Larsen SHORT STORY SDU Look-a-like? Det føles ikke rigtigt, som om vi er kommet igang endnu. Sådan har en af de nye 1. semesterstuderende sagt om sit introforløb. Og det indtryk virker til at være generelt hos de nye studerende. Det nye forløb Medier, Journalistik og Uddannelsen gør op med Journalisthøjskolens hidtidige pædagogik learning by doing. På det nye forløb skal de studerende først lære, hvad medier er, før de lærer at skrive. Derudover skal 1. delsreformen sikre en flermedialitet hos de studerende, og vidensfagene skal interegreres i undervisningen. Den Gode Historie er død. Det er der ingen tvivl om. Men måske ville det være en god idé at tage erfaringerne fra Den Gode Historie med sig, fordi forløbet som regel har fået gode evalueringer. De studerende har været begejstrede for, at de har fået lov til at skrive fra dag nummer ét. De fleste husker stadig, hvordan de første dag skulle skrive en lille historie, som en medstuderende fortalte. Bagefter blev den smækket op på en overhead, og klassen fik lov til at kritisere artiklen. Pow. Man var journalistspire. Hvorfor får de nye studerende ikke lov til at opleve den fornemmelse? De får ikke lov til at skrive en eneste artikel i løbet af deres introforløb. Er det imod den nye pædagogik? Den nye pædagogik går i korte træk ud på, at man taler om tingene, før man prøver dem. Det er en meget drastisk ændring. Den og integrationen af vidensfagene gør, at DJH nu ligner det akademiske SDU mere end nogensinde før. Den håndværksmæssige tilgang til faget falmer med den nye pædagogik. Uddannelsen bliver gradvist mere akademisk. Lars Bjerg afviser godt nok, at det skulle forholde sig sådan. Men sådan ser det ud for os almindelige studerende, og vi forstår det faktisk ikke helt. Rue Saint Jacques, Paris. Der er omkring hjemløse i Paris. Der findes private og offentlige herberger, hvor man kan overnatte for et lille beløb. Der er ca senge pladser. Resten må sove på gaden, under viadukter og rundt omkring. I år 2000 satte den danske regering 50 millioner af i en pulje, der over fem år skulle bruges til herberger, væresteder, projekter og jobtilbud til den hjemløse i Danmark. Uofficielt er der 8900 hjemløse i Danmark. Det antal har været nogenlunde konstant siden år 2000 og frem til nu. thomasfl@mail.djh.dk Førstedelsreformens forældre skal have ros for at sætte fokus på flermedialiteten. Alle studerende får mulighed for at arbejde med både radio, tv og sågar foto. Det er godt at se, at det bliver taget alvorligt, at journalister i højere grad kommer til at arbejde med flere medier. Og dermed bliver rustet til en branche, der ændrer sig hurtigt. Men samtidig er underviserne nødt til at anerkende, at vi aldrig får de samme forhold, som de studerende på SDU har. Peter Brixtofte bliver statsminister, før vi får råd til Berlingoer, digitalt radioudstyr og tv-udstyr til alle studerende. Derfor er vi også nødt til at tilbyde noget andet end det, de har på SDU. Desværre ser det ud som om, at DJH er rykket nærmere SDU, efter den nye reform trådte i kraft. ib@mail.djh.dk illustreret bunker danmarks journalisthøjskole olof palmes allé århus n ib@mail.djh.dk mobil redaktionen søren søgaard (ansv.) thomas hartz-olsson mette mandrup martin burlund bejs@mail.djh.dk hartz@mail.djh.dk burlund@mail.djh.dk kasserer søren søgaard annoncer thomas hartz-olsson billedredaktører brian berg uffe weng bagsiden jan lauridtsen lars hjort bejs@mail.djh.dk hartz@mail.djh.dk brianberg@mail.djh.dk uffeweng@mail.djh.dk bagsiden@mail.djh.dk illustrationer olle mølgaard hansen stud.århus-ansvarlig anders lai olle@mail.djh.dk anderlj@mail.djh.dk oplag 1800 eksemplarer 9 gange årligt. illustreret bunker uddeles til studerende og ansatte ved djh, til danske redaktioner og deres praktikanter samt til journaliststuderende på sdu og ruc. citater, billeder og andet materiale fra bladet må kun bringes med udførlig kildeangivelse tryk avistryk nord udgivelse 15. september årgang nr oplag næste udgave idéudvikling i lokale 204 d. 19. september kl illustreret bunker udkommer næste gang den 13. oktober. deadline for artikler, annoncer og debatindlæg er den 5. oktober

3 ILLUSTRERET BUNKER SEPTEMBER INDENFOR N Tekst Jakob M. Volf PENGESPILD Nyhedsforløb malker 3. semesterstuderende På 3. semesters nyhedsforløb skulle de studerende skaffe en bog til 297 kroner for at læse to kapitlers grundlæggende stof, de kendte i forvejen 297 kroner. Det var prisen, som en del af de studerende på 3. semester i august måtte betale for at læse 15 sider i bogen Journalistikkens Grundtrin af Mogens Meilby. Dybt urimeligt, mener Olle Hansen, der deltog i forløbet. Jeg synes, at det var sindssygt. Jeg havde set, at det kun var to kapitler, vi skulle læse. Og det var en stor og dyr bog at købe bare for at læse det, siger han. Havde haft stof i forvejen De 15 siders obligatorisk læsning til nyhedsforløbet var stof, som de studerende sagtens kunne have været foruden. Olle Hansen læste kapitlerne før forløbet og fortæller: Problemet ligger i, at det var noget, vi er blevet undervist i. En gennemgang af nyhedstrekanten, der står i andre bøger, som vi har i forvejen. For eksempel i Peter Kramhøfts Journalistik med omtanke. På DJH lærer de studerende om nyhedstrekanten allerede på 1. semester. På 3. semester er de så langt, at de overhovedet ikke kan bruge de to kapitler i Journalistikkens Grundtrin, mener Olle Hansen. Det var enormt banalt. Ting, som burde være kendt materiale fra starten af den tid, man går på Journalisthøjskolen. Jeg kunne ikke bidrage med noget som helst nyt efter at have læst i den bog. Bogen er for dårlig Journalistikkens Grundtrin er i virkeligheden slet ikke god nok til undervisningen på DJH. Bogen udkom første gang i 1996, og Illustreret Bunker har erfaret, at den kun blev anvendt som grundbog i et år. Så var den vejet og fundet for let. Skolen har dermed sendt studerende ud for at skaffe litteratur til flere hundrede kroner, som man holdt op med at bruge for næsten ti år siden, fordi det var for dårligt. Og det for 15 siders skyld. Jeg lånte heldigvis bogen, siger Olle Hansen. Og lige nu er jeg lidt forarget over, at vi overhovedet skulle læse det. Men hvis jeg havde kastet 300 kroner ud af vinduet for at læse en tyvendedel af den bog, så ville jeg da føle mig godt og grundigt røvrendt af skolen. Ualmindelig tåbeligt Studieleder på DJH Lars Bjerg er enig i, at man ikke bør sætte studerende til at spendere 297 kroner for 15 siders skyld: Det er fuldstændig vanvittigt. Det vil man i alle tilfælde kopiere til folk. Lars Bjerg sidder selv i studienævnet, som skal godkende undervisningsplaner og dermed litteratur til de forskellige forløb. Jeg tror ikke, at det har været på undervisningsplanen, siger han. Så har vi i hvert fald sovet. Men bogen var på undervisningsplanen den stod øverst på litteraturlisten. Lars Bjerg erkender, at sagen kunne være håndteret mere elegant: Det burde vi have lagt mærke til, både koordinatoren på forløbet og fra studienævnets side. Det er ualmindelig tåbeligt at sætte studerende til at købe den bog for 15 sider, siger han. Han understreger dog, at der på undervisningsplanen ikke stod, at de studerende skulle købe bogen. Kopiér selv I evalueringen af nyhedsforløbet har en del elever klaget over, at Mogens Meilby-bogen var for dyr i forhold til udbyttet af de to kapitler. Flere foreslår at kopiere kapitlerne og udgive dem som kompendium. Lars Bjerg er med på, at de studerende er irriterede over at betale så mange penge: Ja, det kan jeg sandelig godt forstå. Jeg kan ikke forstå, at de ikke bare sørger for at kopiere det, de skal bruge. Gæsteunderviseren på nyhedsforløbet, Lars Rossen, som valgte bogen, ønsker ikke at udtale sig til Illustreret Bunker under evalueringen af forløbet. jmvolf@mail.djh.dk JOURNALISTIKKENS GRUNDTRIN Fra undervisningsplanen til 3. semester Nyhedsforløb uge 33-35: Følgende litteratur skal være læst før forløbets start: Journalistikkens Grundtrin af Mogens Meilby, kapitlerne 27 og 32 Bøgerne kan købes i DJH s information Når de studerende evaluerer deres forløb på DJH går skalaen fra 1-5 med 1 som det dårligste, og 5 som det bedste. Journalistikkens grundtrin scorede et gennemsnit på 3,15 ved evalueringen af nyhedsforløbet Tekst Camilla K. Olesen BOGTYVERI Studerende stjæler fra biblioteket Journalistikkens Grundtrin af Mogens Meilby er en populær bog, der forsvinder fra bibliotekets hylde. Men den forsvinder ikke bare den bliver stjålet Flere DJH-studerende har tilsyneladende ingen skrupler med at tage en bog under jakken eller i tasken fra skolens bibliotek. Der forsvinder nemlig hvert år en lang række bøger fra bibliotekets hylder. Lars Bjerg har skrevet bogen: Vær god, om etik, værdier og kvalifikationer i journalistik, og man er som studerende i hvert fald ikke særlig god eller etisk korrekt, hvis man stjæler bøger på biblioteket, men det er tilsyneladende realiteten her i bunkeren. Det er forkasteligt, og for jeres egen skyld er det jo træls. Det er simpelthen dårlig moral og etik at stjæle bøgerne her på biblioteket, siger bibliotekar og ansvarlig for pressebiblioteket, Ketty Jensen. Hun fortæller, at hun mellem 20 og 25 gange om året bestiller nye bøger, som bare er forsvundet. Og hver bog koster cirka 300 kroner. Det er altså omkring kroner, de studerende hvert år stjæler for på biblioteket. Studiekort i depositum Konsekvensen af bogtyverierne bliver, at du ikke længere kan låne bøgerne med hjem. Du skal derimod aflevere dit studiekort som depositum, og så giver bibliotekaren dig lov til at sidde og læse i bogen på biblioteket, eller også kan du kopiere de sider, du har behov for. Folk er åbenbart meget sin egen lykkes smed så har man jo selv bogen, og så er det lige meget med andre. Det er den næste, der kommer, og tror bogen står på hylden, der bliver snydt, siger Ketty Jensen. Ajours bøger forsvinder Det er typisk Ajours bøger, der forsvinder fra hylderne altså bøger som de studerende skal bruge i undervisningen. Blandt de populære bøger hos bogtyvene er Journalistikkens Grundtrin og Tag os på ordet. Alene indenfor det seneste år har Ketty Jensen genanskaffet Journalistikkens Grundtrin fire gange, og de tre af bøgerne er ikke dukket op på biblioteket, men står tilsyneladende hos studerende, som må have en dårlig smag i munden. Det er noget svineri overfor medstuderende og kolleger. Det er en yderst egoistisk tankegang, og det kan jeg selvfølgelig ikke acceptere, fastslår Ketty Jensen. Elektronisk alarm En mulig løsning kunne være en elektronisk alarm på bøgerne, der vil afsløre, hvis en studerende forlader biblioteket med en stjålen bog under jakken. Men sådan en løsning er dyr. Det er træls, at der skal så meget kontrol til for at komme tyveriet til livs. Men at anskaffe elektronisk alarm er en meget stor udgift i forhold til, at vi er et lille sted, siger rektor Kim Minke. Han fortæller, at han sammen med biblioteket og skolens administrerende chef, Kirsten Jensen, af og til har en elektronisk alarm oppe at vende, men indtil videre er der ikke taget nogen beslutning om, at alarmen skal anskaffes til skolens bibliotek. cko@mail.djh.dk

4 4 ILLUSTRERET BUNKER INDENFOR SEPTEMBER 2005 Tekst Christian Kjær 1. ÅRSPRØVEN Gratis scoremenu i kantinen Fredag den 16. september får Journalisthøjskolen besøg af Dybfrostforeningen. Der vil være smagsprøver på forskellige menuer, man kan bruge, hvis man har en date. Samtidig kan man også score en gratis opskriftbog. Nye åbningstider Åbningstiderne på DJH er blevet ændret. Det er de blevet for at mindske risikoen for tyveri. Åbningstiderne er nu mandag til fredag fra klokken 7.30 til De studerende må stadig opholde sig på skolen til klokken 19. Hvis man bliver siddende efter klokken 19, skal man have et adgangskort. Nyhederne sendes igen Studenterradioens nyhedsredaktion starter op igen den 19. september. Nyhederne kan både høres og læses på nettet på De bliver også sendt live på FM 98,7 i hele Århus klokken 8.30 og klokken Valg til Studienævnet udsat Hvis man har lyst til at stille op som kandidat til Studienævnet, er det stadig muligt at melde sig til. Deadline er nemlig rykket til den 16. september kl CFJE deler viden om retorik CFJE har fået mere viden på sin hjemmeside. Den stiller skarpt på, hvordan retoriske virkemidler kan bruges journalistisk. Artiklerne kan findes på Coaching skal give bedre kommunikation DJH s medarbejdere skal være bedre til at kommunikere med hinanden. Det skal de blive ved hjælp af coaching. Derfor er det administrative personale sat sammen i coachinggrupper og par. Målet er blandt andet, at medarbejderne skal blive bedre til at dele viden, til at samarbejde og til at skabe et bedre arbejdsmiljø. Studienævnet starter igen Studienævnet har holdt længere sommerferie, end de studerende har. Første Studienævnsmøde efter sommerferien er den 21. september klokken i lokale 402. Her vil det nye Studienævn træde sammen for første gang. Slagteren taler ud Han sidder og griner, mens han slagter dig, lød det slukøret fra en studerende, der netop var sendt ud fra eksamenslokalet med den nedslående besked: Dumpet. Illustreret Bunker har stævnet Slagteren fra Kolding eller blot: Ole Hommel Brincker Andreesen. 44 procent af de elever, der var til eksamen hos dig i år, dumpede. Hvad tænker du selv om det tal? Det er meget ubehageligt at dumpe så mange. Noget af det jeg overvejer i den sammenhæng er en forklaring på det. De bliver jo alle sammen delt ind i nogle grupper med en markant opfordring om at gå i de grupper, blive i grupperne og hjælpe hinanden. Jeg har ikke været inde og tjekke, om det har fungeret. Det kan jo godt være, at der sker noget i grupperne, der gør, at de går i opløsning. Og så er der pludselig seks solister. Kan du forstå, at der er nogen, der undrer sig over, at der er så stor forskel på dumpeprocenten fra underviser til underviser? Jeg ved ikke, om man skal se så isoleret på det. Hvis man ser på de seneste syv forløb, så ligger min procent omkring på 23. Jeg tror mere, det er den vej, man skal se på det. Hvordan sørger I for, at underviserne bedømmer efter et fælles niveau? De fem vejledere tager hver en opgave ud til et vurderingsmøde inden eksaminationerne. Vi skal have en opgave, der repræsenterer midterfeltet, altså det gode gedigne ottetal. Så skal vi også have nogen, der repræsenterer det, som ligger ud over ottetallet. Og så skal vi prøve at finde en eller to, hvor vi er i tvivl om, hvorvidt det er et seks- eller et femtal. Det er meget ubehageligt at dumpe så mange. Hvad gør du, hvis du er i tvivl om, hvorvidt en elev skal dumpe eller bestå? Jeg sidder jo ikke alene. Og censor er med til vurderingsmødet. Men vi er - Ole H. B. Andreesen da somme tider i tvivl, når vi har haft eksaminationen og voterer. Så laver vi en liste, hvor vi skriver, hvad der taler for, at det skal være et sekstal. Så ser vi både på artiklen, analysedelen og på arbejdsrapporten. Var du i tvivl hos nogle af dem, der dumpede i år? Nej, det var jeg desværre ikke. Hvad var den typiske fejl i de opgaver, du dumpede? Der er nogle grundlæggende elementære ting, som smutter. Er der en historie? Er der et problem, og får man udredt problemet? Der er nogen, der tager en case ind i historien uden at bruge casen til at udfolde problemet. Casen bliver historien i sig selv. Det er ikke problemudredende journalistik. Andre er ikke i stand til at dokumentere deres påstande. Hvor er fakta, hvor er det, som viser, at det er en historie, der holder vand. Kan du give et par råd om, hvad man skal være særlig opmærksom på, hvis man vil undgå at dumpe? De studerende skal huske, hvad det er, 1. års prøven skal. Den skal teste, om du er studieegnet. Og det at være studieegnet på det tidspunkt i uddannelsen er, at man bruger det, man har lært og trænet Det er ikke noget flatterende tilnavn. i workshoppen om formidling, analyse og kildekritik. Man kan næsten tage et skema og så lave et aftrapningssystem. Har jeg vurderet mine kilder korrekt? Har jeg dokumentation? Er min påstand i orden? Er den studerende ikke selv i stand til at lave analysen, må man evtentuelt få nogen til at hjælpe sig. Der går en historie om, at du startede med at fortælle et af dine seneste hold, at du bliver kaldt Slagteren. Er det korrekt? - Ole H. B. Andreesen Jeg tror, det er rigtigt, at jeg på et tidspunkt, og det er længe tilbage, havde fire til reeksamen, hvoraf de tre dumpede. Så var der en, der sagde Slagteren. Det er ikke noget flatterende tilnavn. Men når der var nogen af dem, jeg havde dumpet, der kunne sige det med et glimt i øjet, så tog jeg det ikke så alvorligt. Men det er da ikke særlig behageligt, hvis det medfører, at folk ikke tør snakke med mig eller ikke tør gå til eksamen hos mig. c_kjaer@mail.djh.dk Navn: Ole Hommel Brincker Andreesen Alder: 43 Bopæl: Kolding SLAGTEREN Uddannet fra DJH i 1986 Fastansat på DJH siden 2001 Har haft omkring 250 studerende til eksamen i 1. års prøven

5 INDENFOR ILLUSTRERET BUNKER SEPTEMBER Tekst og grafik Morten Romby 1. ÅRSPRØVEN Himmelstræbende dumpeprocent ved 1.årsprøven Hver fjerde blev sendt til tælling under eksamen. Det udløser en kedelig bundskraberrekord sammenlignet med forrige semestre Ved det grønne bord i juni fik 33 studerende den nedslående besked, at 14 dages forsøg med udredende journalistik var forgæves. Hele 26,4 procent af opgaverne blev vurderet til ikke bestået. Sammenlignet med de forgangne otte 1.årsprøver sætter semestret dermed rekord i dumpeprocent. Studieleder Lars Bjerg har ikke en entydig forklaring på den kedelige rekord, men forklarer, det til dels skyldes, at en del studerende ikke tager opgaven alvorligt. Han påpeger desuden, at spændvidden er blevet større mellem det råmateriale, der kommer ind, og de krav der stilles til færdiguddannede journalister. Det er en udfordring underviserne skal være opmærksomme på, siger Lars Bjerg Fyrene blev slagtet Godt hver tredje fyr formåede ikke at levere en opgave, der kunne vurderes til mere end et 5-tal, mens fire ud af fem piger klarede frisag ved 1.årsprøven. At fyrene dumpede i højere grad, er ikke et nyt fænomen. Det var forventet, og statistik fra forrige semestre cementerer, at sådan er det, men hvorfor? En del af de mandlige studerende har den der verdensmester-attitude og tror, de kan springe over, hvor gærdet er lavest, siger Lars Bjerg og forklarer desuden, at pigerne har en langt mere disciplineret tilgang til 1.årsopgaven. Samtidig og til trods inkasserer hankønnet procentvis flest karakterer i den dyre ende af skalaen. I juni blev der uddelt seks 11-taller og et 13-tal, heraf var kun en pige at finde i den eksklusive klub. Ingen alarm Der blev ikke skreget code red fra lærerstaben efter 1.årsprøven. I det hele taget bliver den høje dumpeprocent og det lave karaktergennemsnit taget med ophøjet ro. rornby@mail.djh.dk Tekst Peter Andersen 1. ÅRSPRØVEN Evalueringen der blev væk Vejledningen og eksaminationen i forbindelse med 1. årsprøven bliver ikke længere evalueret. Hvorfor egentlig? Selv de mindste forløb på DJH bliver evalueret til gavn for både læreren og fremtidige studerende. Bortset fra et. Vejledningsforløbet op til 1. årsprøven. Evaluering er til for at højne kvaliteten af forløbene, og en ordentlig evaluering kan være til gavn for både vejledere og studerende, fordi den kan sikre ens forhold for alle. Ifølge en række studerende, som IB har talt med, er det utilfredsstillende. Evaluering på 1. årsprøven ville klart være en god idé, som jeg godt kunne tænke mig have haft muligheden for i sommer. Jeg undrede mig virkelig over, at der er så stor forskel på, hvor mange der slipper igennem, når folk er tilfældigt fordelt, mener Janus Laursen fra 3. semester, der selv var en af de mange, der ikke gik igennem i første omgang i sommer. Og i tråd med studieordningen, hvor der står, at det er en fælles forpligtelse for lærerne og de studerende at evaluere undervisningen, har de fleste af vejlederne også en grundlæggende positiv holdning til at evaluere 1. årsprøvens vejledning og eksamination. Men med en enkelt undtagelse er de fleste også forbeholdne. Forbeholden studiechef En af de forbeholdne er studiechef og vejleder på førsteårsprøven Lars Bjerg. Han forklarer, at der faktisk var evaluering på både vejledningen til førsteårsprøven og selve eksaminationen indtil for tre-fire år siden. Der var katastrofalt lave svarprocenter, og så opgav vi det, fortæller han. Han forklarer det med, at de studerende har travlt med at komme videre efter endt eksamen og derfor ikke orker at evaluere. Men for fire år siden var evalueringen også på papir, som skulle udfyldes og afleveres af den studerende. Siden er det elektroniske evalueringssystem Opinio kommet til, og evalueringen kræver nu ikke mere end at åbne en mail og klikke sig igennem et skema. Det er ikke noget, vi har tænkt særligt meget over, og som vejleder er jeg selv ligeglad, fordi mange studerende forventer direkte vejledning i stedet for coaching. Men det får de bare ikke, uanset hvor meget de i evalueringen hellere ville have det. At spørge til tilfredsheden med vejledningen giver derfor ikke et brugbart svar. Til gengæld ser han gerne evaluering på sin eksamination, men lover ikke noget. Det har ikke nogen høj prioritet. Men jeg er da åben over for det, hvis vi kan få en væsentligt højere svarprocent end tidligere, siger studiechefen. lindskov@mail.djh.dk

6 6 ILLUSTRERET BUNKER INDENFOR SEPTEMBER 2005 Tekst Pia Damsgaard Bach OPTAGELSESPRØVEN Det har intet med bryster at gøre Dyb kavalergang og et dekorativt ydre hjælper ikke, hvis du vil optages på DJH. Det gør et højt prøvegennemsnit heller ikke altid Vi ser på ansøgernes personlige potentiale. Altså på om de er motiverede, nysgerrige, læser aviser og har humor. Kavalergang og udseende tæller ikke med, fniser formanden for optagelsesnævnet, Erik Farmann. Og egentlig har han meget at fnise ad. Den nye praksis med samtaler, der er med til at afgøre, om en ansøger er egnet eller ej, er en succes. Så stor en succes, at optagelsesnævnet vil anbefale, at der fra 2007 bliver gennemført samtaler med alle de ansøgere, der efter optagelsesprøven findes egnede. Også selvom de får et meget højt gennemsnit til optagelsesprøven. Vi gør det for at sikre, at ansøgerne virkelig er motiverede og ikke springer fra før tid. Det er jo også penge, det handler om, forklarer Erik Farmann. Han skønner, at DJH i øjeblikket taber over en million kroner om året, fordi folk dropper studiet i utide. Overraskende Der er to ting, der overrasker Erik Farmann, når han gør status over samtalerne. Den ene er, at forholdsvis mange af de ansøgere, der ligger i den laveste ende af karakterskalaen, og ellers ikke ville blive optaget, faktisk kommer ind på grund af samtalerne. Der findes ingen statistik på området, men Erik Farmann er ikke i tvivl om, at tendensen er der. Han mener, det viser, at samtalerne er med til at finde de mest motiverede og engagerede kandidater. Det kan optagelsesprøven ikke sige noget om. Den anden overraskelse er de meget få klager, der er blevet indgivet. Kun én ansøger har klaget officielt, mens seks andre har afkrævet skolen en mundtlig forklaring. Det skal ses i forhold til de 182, der dukkede op til samtalerne. Fælles for alle syv utilfredse er, at de er frustrerede over ikke at blive optaget. Samtidig har de accepteret skolens forklaring. Vis os, hvem du er Mette Søndergård behøver ingen forklaring. Efter en veloverstået samtale er hun en af de 70 heldige, der presser sig gennem nåleøjet. Det var lidt ligesom at skulle til en mundtlig eksamen, fortæller hun om oplevelsen. Bortset fra at hun ikke var specielt nervøs. Enkelte sommerfugle havde alligevel forvildet sig ned i hendes mave, men uden grund. De var rigtig søde og prøvede overhovedet ikke at jorde mig, lyder det lidt overrasket fra hende. Ifølge Erik Farmann er det absolut heller ikke meningen. Det skal være en samtale, hvor ansøgerne skal vise os, hvem de er, og at de vil det her. pbach@mail.djh.dk PRØVEN 180 ansøgere kom direkte ind. 200 blev kaldt til samtale. 182 dukkede op. 70 blev direkte optaget. 50 fi k en standby-plads. Ansøgere med karaktergennemsnit fra 7,0 til 8,4 blev indkaldt til samtalerne. DJH har skelet til hvordan de holder samtaler i Odense. Tekst Kristine Amalie Linnet Foto Brian Berg RYGNING Rygere parkeres i rygerkantinen Der er blevet strammet op på rygereglerne på skolen. Det er nu kun tilladt at styre nikotinbehovet i rygerkantinen Sug ind. Indhalér. Men nyd smøgen i rygerkantinen. Det er ikke længere tilladt at ryge i opholdsrummet ved automaterne, i tv-bygningen eller på gangarealet ved auditorierne. Nikotin For mig er det uhyggeligt. Jeg skal styrte ned i rygerkantinen for at nå at ryge og kommer til at spilde en masse gangtid, siger Martin Poul Pedersen. Han læser på andet semester og er ryger på heltid. Med mange års rygererfaring på bagen ved han et og andet om rygning. Om rygere. Og ikke mindst om ikkerygere. Der er mange ikkerygere i rygerrummet, for det er simpelthen nemmere at falde i snak derinde, siger han. Tågen af hæmninger er lettet til fordel for osen af det, som Martin kalder en fælles last. Han nyder at tage sin smøg i pauserne. Det der ryk i halsen, savner jeg i timerne, siger han og demonstrerer ved at strække halsen og gispe luft helt ned i lungerne. Nicorette Flere studerende og medarbejdere har klaget over røggener på skolen. Sikkerhedsudvalget mener, at det vil være for dyrt at etablere den nødvendige udsugning. Derfor, og fordi der også bliver strammet op på rygereglerne uden for bunkeren, har de besluttet RYGNING Rygerkantinen og Fredagsbaren er nu de to eneste steder på skolen, hvor de studerende må ryge. RYGEREGLER Rygerne må nu søge i rygerkantinen, ferdagsbaren eller udenfor, når de skal have deres daglige fix at holde Martin og resten af rygerne i skak. Det bliver en mindre social skole. Ikkerygere er ikke asociale, men ikke nær så sociale. Samtalerne vil gå i stå, mener Martin. Også i højskolens indgangspartier bliver der rygeforbud. Bygningsservice vil fjerne askebægre og opsætte askebægre på murværk ved indgangspartierne. Vi er mange rygere på skolen, så jeg kan godt føle mig en lille smule trådt på, hvæser Martin Poul Pedersen. linnet@mail.djh.dk NI FACTS OM CIGARETTER Cigaretter kan købes i kantinen til standardpriser En almindelig cigaret er 8,3 cm lang. Filteret er 2,5 cm. Man kan blive blind af rygning Hvis et barn spiser mere end en halv cigaret, er det vigtigt at søge læge Rygning medfører 1000 dødsfald om måneden i Danmark I gennemsnit dør rygere 10 år før ikke-rygere Rygning kan forårsage kræft, luftvejssygdomme og hjertekarsygdomme De første danske cigaretter blev produceret i 1860 erne House of Prince er Danmarks eneste cigaretproducent

7 INDENFOR ILLUSTRERET BUNKER SEPTEMBER Tekst Zoe Geertsen & Kristine Amalie Linnet Fotocollage Uffe Weng 1. DELSREFORMEN 1. DELSREFORM Blæksprutter indtager Journalisthøjskolen Udviklingen i mediebilledet stiller krav til studiemaskineriet. De nye studerende på DJH skal være flermediale og analyserende, og de er den første årgang i en ny førstedelsreform DUMPET Den Gode Historie er røget ud og afløses nu af Medier, Journalistik og Uddannelsen. Følgende er offentliggjort om 1. semester Den Gode Historie eksisterer ikke længere. De seks uger med praktisk erfaring er blevet erstattet af et tre ugers forløb, hvor de studerende lærer om faget journalistik. Undervisningen består af forelæsninger, klasseundervisning, holdarbejde og fremlæggelser. Det skriftlige, eleverne laver, er rapporter. Artikelskrivning kommer først senere i forløbet. Eksamen i medieteori forsvinder. Formålet var at træne den analytiske og videnskabelige, systematiske sans. Denne træning bliver i stedet integreret i sideløbende rapporter på de første tre semestre. Alle elever får en grundlæggende forståelse for foto og web. 1. semester afsluttes ved tests i samfundsfag, samfundsviden, kommatering og sprog. Følgende er offentliggjort om 2. semester På 2. semester bliver kravene til 1. årsopgaven skærpede. Foto bliver en del af afl everingen for alle elever. Tv udbydes til fl ere end i dag. Forvent ikke Søren Pilmark eller Trine Dyrholm i den næste film om journalistik. I den nye hovedrolle optræder blæksprutten. Med en hånd på pennen, en arm om boomsticken, en negl på udløseren, et tag på internettet, en klo i idéerne, et greb om videnskaben, en skulder til kilden og en finger på pulsen. Samfundet stiller krav til journalisterne, og derfor også til uddannelsesstederne. Det blev en lille reform Udviklingen er ikke gået hen over hovedet på DJH. Man skal være omstillingsparat. Der kommer et øget pres udefra om at få flermedialitet. Der kommer også et øget krav om, at journalister skal være bedre klædt på vidensmæssigt og være i stand til at analysere en situation, siger Lars Bjerg, studieleder på DJH. Han har været med i reformudvalget, der i 2002 satte gang i Visionsprojekt 200. De har nu designet en førstedelsreform, der skal sy en ordentlig vidensdragt til de studerende. Lars Bjerg vil hellere bruge ordet justering om reformen, for der bliver ikke rokket ved uddannelsens overordnede mål, der er at give de studerende gode teoretiske og praktiske forudsætninger. Men der kommer en lille justering på både indhold og form. Brænder du for det? Det gamle introforløb Den Gode Historie, har set lyset for sidste gang. I stedet kommer en tre uger lang intro med forelæsninger, holdundervisning og øvelser, der skal give et billede af, hvad journalistik i virkeligheden er. Og ikke mindst af hvad der forventes af en journalist. Mange begynder på Journalisthøjskolen for at tjekke ud, hvad det er. Ikke fordi de brænder for det. Derfor er det vigtigt at introducere kerneværdierne i faget, og diskutere hvorfor journalistik er i verden, siger Lars Bjerg. Nye fag som Indsamling og Formidling kommer til at dominere første semester. Det er her redskaber som vinkling, feedback og kildesøgning skal på plads. Det svarer til det gamle Interview I, Research I og Fortælleteknik, men er lagt sammen, for at de studerende skal blive bedre til at forstå helheden. Blækspruttebegavelse Under formidling sniger også web, foto og billedforståelse sig ind. Sådan bliver de nye studerende mere flermediale allerede på første semester. På Nordjyske Medier er flermedialitet og blækspruttefunktionen en selvfølge. Det traditionelle fokus har været på mediet. På at fylde spalterne ud på side fem eller de tre minutter i TV-Avisen. Nu drejer det sig i stedet om, hvordan vi får fortalt historien på den bedste måde, siger chefredaktør Ulrik Haagerup. Det er også et skridt på vejen til flermedialitet, at det med tiden bliver muligt for alle at få tv på andet semester. På tredje semester kommer hver enkelt studerende til at arbejde med to forskellige mediekombinationer. Der vil i det første forløb være fokus på selve mediet og dramaturgien omkring det. I andet forløb får nyheder og den undersøgende journalistik mere opmærksomhed. Modtagerne er krævende Teknologien har gjort det muligt for læseren selv at søge informationer. Derfor skal journalisten i dag kunne mere end at skubbe informationer ud, mener Lars Bjerg. De studerende skal også blive bedre til at analysere. Det er en nødvendighed med nye spillere, som PR-folk og spindoktorer, på banen. De er dygtige, og vi skal være lige så dygtige, siger han. Netop derfor kan de kommende 2. semesterstuderende glæde sig til Der kommer et øget pres udefra om at få flermedialitet det nye fag Analyse. Det er en integration af det nuværende Kritisk fornuft og videnskabsteori. Samfundsfag bliver også integreret i researchundervisningen i et nyt fag, Kvantitativ research, der afløser det nuværende Research II. På den måde mener Lars Bjerg, at DJH rykker endnu et skridt fra den gamle mesterlære til det mere akademiske og intellektuelle. Men han gør samtidig opmærksom på, at grundideen med moduler og blokundervisning er god nok. Det er de rigtige ting, vi lærer. Vi laver en god uddannelse. Punktum, siger han. Ulrik Haagerup er enig i, at modtagerne bliver mere krævende. Han mener, det er vigtigt at lave noget originalt og researche og formidle det - Lars Bjerg ordentligt. Skolerne kan stadig blive bedre til at uddanne journalister, der tænker uden for kassen, siger han. Et kærligt spark Det bliver ikke nødvendigvis nemmere at være studerende. Det indrømmer Lars Bjerg. Flere prøver bliver en del af den nye reform. Der kommer en skriftlig eksamen i Mediejura og Samfundsfag på første semester, i stedet for de to opgaver i Medieteori og Samfundsfag. På samme semester er jokeren en gør-det-selv-tests i almindelig samfundsviden og sprogkorrekthed. Dem skal der selv læses op til, men niveauet svarer til samfundsfag i gymnasiet, beroliger Lars Bjerg. Eksamener er fantastisk motiverende, for generelt har de studerende ikke selv læst nok. Man kan godt kalde det et kærligt spark i røven, siger han. salome@mail.djh.dk linnet@mail.djh.dk

8 8 ILLUSTRERET BUNKER INDENFOR SEPTEMBER 2005 Tekst Randi Rehmeier Sørensen Foto Jonathan Bjerg-Møller BERTEL I FRØBERTS Bertel på DJH Hold jeres meninger for jer selv og indrøm, når I begår fejl. Det var hovedbudskabet fra undervisningsministeren, som besøgte DJH den 5. september Ti minutter i ni er auditoriet mere end fyldt. Mange sendes ud igen, og nogle af dem går ind i Lille Audi for at se tvtransmissionen fra Frøberts. Andre giver sig til noget andet. Tiden går, og der kommer ingen Bertel. Kim Minke træder til med godt humør, og han underholder blandt andet forsamlingen med sin ønskeseddel for de kommende års statsstøtte. I tre kvarter. Det summer af utålmodighed i Frøberts, da meldingen lyder på endnu en halv times forsinkelse. Kim Minkes oplæg giver de studerende den baggrundsviden, der er nødvendig for at debattere DJH s ressourcer samt den nye kandidatuddannelse. Det er bare ikke dét, Bertel Haarder har på programmet, da han dukker op. Let bagdelen og bliv en selvejende institution. Sådan lyder ministerens løsningsforslag. Efter en kort ping-pong med KaJ s formand, Didde Elnif, er økonomidebatten og KaJ s dagsorden fejet til side. Ministeren vil langt hellere debattere etik og moral blandt journalister - eller mangel på samme. Når journalister kvajer sig Bertel Haarder har mange ønsker til fremtidens journalist. Det vigtigste er en højere troværdighed. Han har den teori, at aviserne ville have flere læsere, hvis befolkningens tiltro til medierne var højere. De konkrete opfordringer lyder også på at lade være med MEDIEVANT Bertel Haarder fortalte blandt andet om sine mange politiske erfaringer og om at stå foran kameralinsen. at bruge andre journalister som kilder, at lave objektiv journalistik og at indrømme sine fejl. De studerende lytter opmærksomt, og mange smiler ved tanken om journalister, der interviewer hinanden. Af og til er der store sager om journalistiske brølere, men ifølge Bertel Haarder er der for få af dem. Medierne vil ikke indrømme fejl. Det oser af kollegialitet og dårlig ledelse, siger ministeren med en bestemt håndbevægelse ud mod tilhørerne. Ifølge ministeren dækker vi over hinanden og tysser vores egne fejltagelser ned. Det er glædeligt at se TV2 og DR blive stegt, siger han, og henviser til Triple A-sagen under spredt latter fra salen. Og store bommerter er ifølge undervisningsministeren gode historier, som man ikke behøver gemme af vejen. Uanset om de begås af politikere eller journalister. randirs@mail.djh.dk Tekst Martin Burlund Foto Krzysztof Jarzab SYV DØGN Fortalt til Martin Burlund Lørdag Jeg vågner op om morgenen med en ordentlig tømrer på. Hele holdet har været i Fredagsbaren. Men det er også ok, for man godt må møde op med tømmermænd, hvis bare man giver sig 100 procent på banen. Der ligger tre sms er i min indbakke med afbud til dagens kamp. Jeg bruger hele formiddagen på at finde nye spillere til kampen. I min jagt på spillere finder jeg Gregers. En ny mand på skolen med en fortid i Brøndby-trøjen. Han får debut og spiller en kanongod kamp, der ender 2-2. Efterårets første point er hjemme. Vi starter ellers skidt med at komme bagud 0-2 efter fem minutter, men vi får spillet os op og scorer to gange efter pausen. Det uafgjorte resultat og den gode indsats luner specielt oven på sidste uges nederlag. Jeg giver sgu en kasse bajere til spillerne. Søndag Tømmermænd igen. Det bliver en helvedes hård uge med to kampe lige efter hinanden tirsdag og onsdag. Jeg er fortrøstningsfuld. Der er en god stemning på holdet. Jeg sender en mail ud til holdet og aflyser træningen mandag på grund af det hårde 7 døgn Holdet er i så dårlig form, at det ikke kan spille fodbold tre dage i træk Det blev en hektisk uge for træneren for FC Åben Modus, Lasse Hørbye. Tømmermændene havde fat, og der skulle samtidig spilles tre kampe i løbet af ugen. Træneren måtte desuden kæmpe mod både sygdom og mandefald i truppen. Det kom ikke til at gå helt efter planen. program tirsdag og onsdag. Holdet er i så dårlig form, at det ikke kan spille fodbold tre dage i træk. Jeg går glad i seng efter Deadline på DR2. Vi vinder på tirsdag. Mandag Prøver at aflyse kampen onsdag. To kampe to dage i træk. Det er meget. Og så er der jo landskamp om aftenen. Det lykkes ikke. Vores modstandere vil ikke være med til at rykke den. Jeg regnede ud, at vi stadig kunne nå hjem og se anden halvleg af landskampen. Det er ok. Vi skal ikke træne som sædvanligt, så jeg ligger bare derhjemme og lader op til kampen. Jeg kan mærke at jeg er ved at blive syg. Tirsdag Foran 2-1, og der er 20 minutter tilbage af kampen. Jeg tænker: Hold Kæft, nu vinder vi sgu. Men vi lægger os ned, og det går helt galt. De scorer til 2-2 og vores anfører brænder en direktør af en chance lige til slut. Det er bittert. Det sidste kvarter af kampen hoster jeg helt vildt. Jeg kan mærke, at det ikke går, så jeg sætter mig selv af til kampen næste dag. Onsdag Det gør ondt at sætte sig selv af holdet. Jeg tænker på, hvordan det mon går med Modus, mens jeg sidder og ser landskamp. Telefonen ringer, og jeg får at vide, at stillingen er 1-1 ved halvleg. Det er klubbens vicepræsident, Casper Colding, der står for alt det praktiske i dag. Han ringer efter kampen og fortæller, at den endte 2-4 til modstanderne. Torsdag Mit humør falder adskillige grader, da jeg finder ud af, at tre af holdets profiler tager til Estland de næste to uger. Heldigvis er der mange af de nye fra 1. semester, der har snakket om at komme til træning på mandag. Det ser måske ikke så skidt ud. Fredag Det hold, vi skal møde lørdag, har aflyst kampen, så Modus vinder en skrivebordssejr. Det er den første sejr i efteråret. Det skal fejres i baren. burlund@mail.djh.dk

9

10 10 ILLUSTRERET BUNKER SEPTEMBER 2005 UDENFOR Tekst Christian Kjær Foto Pressefoto HELDIG MAND Håb for dumperne til 1. årsprøven Michael Strangholt dumpede 1. års opgaven tre gange og blev smidt ud af DJH. Et år senere søgte han igen og kom ind FIGHTER Michael Strangholt er i dag uddannet journalist og arbejder hos DTU. Hele tre gange oplevede Michael Strangholt at dumpe 1. årsopgaven. Det betød et tvunget farvel til drømmen om en karriere som journalist. Men kun midlertidigt. Efter et år med pause fra journalistikken gik han igen til optagelsesprøve og kom ind for anden gang. Jeg var nok en middelmådig studerende, men jeg var fandeme god til optagelsesprøven, fortæller Michael Strangholt, der må siges at have dokumentationen i orden for den påstand. Op på hesten Efter at han i alt har skrevet fire 1. årsopgaver, har Michael Strangholt da også flere gode råd til dem, der skal op igen, eller dem der, ifølge statistikken, dumper i fremtiden. De må op på hesten igen og måske anerkende, at de ikke har gjort deres allerbedste. Og så skal de søge vejledning undervejs. Det gjorde jeg nemlig heller ikke. Men jeg vil klart anbefale det, råder han. Desuden understreger Michael Strangholt, at det er vigtigt at være 100 procent fokuseret på opgaven og ikke, som han selv gjorde, regne med, at det kan klares med 75 procents opmærksomhed. Fandeme nej Efter tre mislykkede forsøg søgte den dengang 26-årige Strangholt helt andre græsgange med et job som arbejdsmand i Illum. Der gik et års tid, hvor jeg tænkte: Nu laver jeg noget helt andet, der ikke har noget med journalistik at gøre, fortæller han om tiden dengang. Men jeg syntes jo, journalistik var et spændende fag. Det var en anderledes uddannelse, og det var nogle sjove mennesker uden for mange mellemregninger. Det er folk, der ved, hvad de vil, fortæller Michael Strangholt, som en del af forklaringen på, at han ikke opgav studiet trods heftig modvind. En anden årsag til at den nu 37-årige Strangholt alligevel kan kalde sig journalist, er den trodsreaktion, der indtraf. Jeg tænkte: Fandeme nej. Der gik trods i den. Så nemt skal de ikke slippe for mig, fortæller han om overvejelserne tilbage i Efter den anden optagelse for ti år siden strøg den efterhånden erfarne journaliststuderende igennem alle prøver i første hug. Michael Strangholt har sidenhen afholdt kurser i at blive optaget på Olof Palmes Allé 11. c_kjaer@mail.djh.dk FAKTABOKS Optaget på DJH førstw gang i 1991 Smidt ud fra DJH i juni 1993 Optaget på DJH anden gang i 1995 Færdiguddannet fra DJH i februar 2000 Tidligere ansat ved DR Nyheder i Odense Gæstelærer på Esbjerg Mediehøjskole i 2003, hvor han afholdt kurser i at klare optagelsesprøven på DJH Siden maj 2003 ansat som videnskabsjournalist ved Danmarks Tekniske Universitet Tekst Ingeborg Ellern Nielsen BESØG PÅ DR Udfordrende fremtid for DR Medieforliget, programudbud, licensen og de nye digitale medier var i fokus, da Danmarks Radio indbød sine lyttere og seere til debat om DR s fremtid Det var særligt udfordringerne ved det kommende medieforlig, der blev diskuteret, da Danmarks Radio den 6. september inviterede seere og lyttere til debat om fremtidens medievirkelighed. På DR i Århus tog tvdirektør Lars Grarup og radiodirektør Leif Lønsmann både mod skuddene fra de cirka 35 mennesker, der var mødt frem, men lagde også deres egne forestillinger om fremtiden på bordet. Medieforlig fylder fremtiden Mediebrugeren vil komme i centrum frem for mediet. Nyheder vil du kunne høre, når du selv har lyst, og ikke kun når muligheden byder sig. Via en computer vil du kunne gå ind og hente de programmer, du skal bruge og interesserer dig for, mens DR bare lægger dem frem på hylderne. Det var nogle af direktørernes forudsigelser om fremtiden. Det, der overskygger den allernærmeste fremtid, er dog det kommende medieforlig. En af de udfordringer, det vil byde på, er programudbuddet. Skal DR være niche eller fuld skala, hvor de kan sende alt også underholdning? Direktørernes eget bud var det sidste, og de håber, at forliget kaster flere penge af sig til blandt andet at starte de nye tv-kanaler, som DR allerede har i støbeskeen. Men med medieforliget følger også andre udfordringer, og en af dem er den lokale tilstedeværelse. Snart vil der kun være fem regioner i Danmark. Betyder det, at DR skal trække sig væk og nøjes med fem regionalradioer? Eller skal de tværtimod have byradioer? Besparelser på vej Ud over programudbuddet var det særligt spørgsmålet om, hvorvidt licensen skal fortsætte og hvordan, der optog de fremmødte. Det blev drøftet, om man bør betale licens via skattebilletten, og om nogle danskere bør betale mere end andre. Gæsterne bød ind, og direktørerne tog imod. Der blev ikke lagt løsninger på bordet, men de to herrer var meget enige om, at DR klarer sig godt lige nu. Èt spørgsmål ønskede direktørerne dog ikke at kommentere: En tilhører havde nemlig hørt, at bestyrelsen ville varsle millionbesparelser i virksomheden ved bestyrelsesmødet dagen efter. Hun ville vide, hvor pengene kan spares. Svaret på spørgsmålet faldt dog prompte et par dage efter debatmødet på DR: Danmarks Radio skal spare 95 millioner kroner over de næste to år blandt andet på grund af Ørestadsbyggeriet. 27,4 millioner kroner skal spares alene på programvirksomheden. Debatmøderne fortsætter rundt i landet indtil den 27. september. ingeborg@mail.djh.dk

11 ILLUSTRERET BUNKER UDENFOR SEPTEMBER Tekst og foto Ole Hall STUDIETUR Norge pumpet for informationer En delegation af danske journaliststuderende nød i august en uges luksusophold i Oslo. Her pumpede de nogle af Norges bedste oplægsholdere for informationer om vores olierige lillebror Klæd jer lidt pænt på, når I spiser i restauranten, fik kursusdeltagerne venligt, men bestemt at vide af arrangøren første aften. Med ølrammer under armene og sandaler på fødderne havde de netop tjekket ind på et af Oslos fornemmeste konferencehoteller Lysebu. Forude ventede dem treretters gourmetmiddage, værelser til kroner per nat og vin i Brixtofte-kategorien. Fra denne eksklusive platform skulle i alt ti studerende fra de tre danske journalistuddannelser bore efter viden om Norge. Et sammensat kursus om norske samfundsforhold, som Fondet for Dansk-Norsk Samarbejde tilbød til stærkt reduceret pris. Charmepolitik Bolsjet, der gled rundt i Thorvald Stoltenbergs mund, gjorde det ikke nemt at forstå de norske gloser. Den 74-årige tidligere norske udenrigsminister og ambassadør i Danmark var blevet bedt om at trække linjerne op i norsk udenrigspolitik. Med en diplomats værdighed og en folkelig lune, der tangerede selv Ellemann på sit højeste, havde Stoltenberg pressens opkomlinge i sin hule hånd. Og langsomt men sikkert fik repræsentanterne fra de danske journalistuddannelser tunet ørene ind på Norge og norsk politik. Den politiske bold greb journalist og forfatter Andreas Hompland dagen efter, da kursisterne besøgte Norges parlament, Stortinget. Hompland indførte de danske studerende i den norske udgave af højrevenstre aksen, de politiske skillelinjer og interne magtkampe i partierne. Valgkampen op til Stortingsvalget den 12. september var netop skudt i gang. Måske derfor var interessen og spørgelysten fra den danske delegation stor. Er det ikke samme taktik som Dansk Folkepartis? Og er der blevet stillet forslag om at kopiere 24-årsreglen? spurgte den kommende danske presse. Cool cash og kultur Ud over facts og anekdoter fra norsk politik indeholdt kursusprogrammet også oplæg om olieeventyret og norsk økonomi. Landets store overskud på statsbudgettet fæstnede indtrykket af Norge som en særdeles privilegeret nation hos de studerende. Et besøg hos det norske Olie- og Energiministerium afslørede, at bare renterne af olieformuen udgør ti procent af Norges statsbudget. De hårde økonomiske facts blev blødt op af flere søndagstillægs-aktiviteter. En vandretur i naturen, et oplæg om norsk litteratur og et besøg i det nybyggede Nobels Fredscenter var også på programmet. Inden afgang tilbage til uddannelsen i Danmark gav de studerende udtryk for stor tilfredshed med det ugelange ophold i Norge. De gav kurset en overordnet vurdering på 4,4 boreplatforme ud af i alt fem mulige. olehall@mail.djh.dk KURSUS I NORGE Kurset, der arrangeres af Fondet for Dansk-Norsk samarbejde, afholdes hvert år i januar og august. Det henvender sig til danske journa liststuderende. Primært studerende fra sidste del af studiet. Der er i alt plads til 25 studerende. Seks fra DJH, to fra SDU og to fra RUC valgte denne gang at benytte sig af tilbuddet. Hvad ved du om Norge? QUIZ 1. Hvornår løsrev Norge sig fra unionen med Danmark? 2. Hvor mange gange er Norge større end Danmark? 3. Hvad er pensionsalderen i Norge? 4. Hvor mange milliarder regner det norske Olie-fond med at have ved udgangen af 2005? 5. Er Norge medlem af den internationale sammenslutningen for olieeksporterende lande (OPEC)? 6. Hvad hedder Norges konge? 7. I hvilket år åbnede Nobels Fredscenter i Oslo? 8. Hvor stort et pengebeløb medfølger Nobels fredspris? 9. Norge har to officielle skriftsprog. Hvad hedder de? 10. I norsk politik har de noget, de kalder selvmordsparagraffen. Hvad går den ud på? Se svarene nedenfor RUNDTUR De danske studerende fik også en rundvisning i Nobels Fredscenter. Svar: Cirka otte gange år 4. Cirka milliarder norske kroner 5. Nej 6. Harald den 5. af Norge 7. Juni millioner svenske kroner 9. Bokmål og nynorsk 10. At den siddende regering går af, hvis et af regeringspartierne fremmer debatten om medlemskab af EU.

12 12 ILLUSTRERET BUNKER MIDTERSIDERNE SEPTEMBER 2005 Tekst & Foto Joachim Adrian Mikkelsen CAMPINGLIV Her står hun. Damen Bertha. I et år har jeg boet hos hende nu. Vinterstormene red vi af indendørs. Selv når jeg kom hjem fra skole til ti graders frost, tog det max 20 minutter for Berthas gassystem at fortrænge kold ånde og i stedet byde på dampende varm kaffe. Min campingvogn elsker mig Jeg vasker hende, jeg er god til at putte, og jeg fortæller hende mine dybeste hemmeligheder. Dette er historien om mit forhold til min studiebolig; Campingvognen Bertha. Jeg møder hende en søndag i september sidste år. Solen skinner ikke, men det regner heller ikke. Det er vist bare sådan rimelig godt vejr. Hånd i hånd er jeg med min kæreste på campingvognsudsalg i Køge. Jeg er netop startet på Journalisthøjskolen, men har ikke noget sted at bo og søger en seng til at putte mig i på de jyske hverdagsnætter. Jeg vil gerne bo i en campingvogn, har jeg besluttet. Jeg startede godt nok med at søge både kollegier og kollektiver. Men det var for dyrt og også alt for bindende. Mit liv i Århus skulle være frit. Værelses annoncer blev derfor langsomt til fortelts-kataloger. Og der står hun pludselig denne efterårsdag i Køge Caravancenter. En MKP campingvogn fra 1978 klædt i hvid glasfiber med et tyndt grønt bælte om maven. Hun er den første campingvogn, jeg rigtig ser, og der er kemi lige med det samme. Jeg husker, at jeg styrer direkte mod hende. Det bliver et lunt første møde. Ruderne dugger, mens min kæreste og jeg sidder og læser salgsopstillingen ved det lille campingbord. Jeg ved, det skal være hende, campingvognen. Hun koster kun , og det er altså billigt for en dame i den stand, der er vel på vej mod de tredive. Hun kommer også godt ud af det med FORÅRSSOL Det er skønt i godt vejr at kunne træde blot et skridt ud i det fri, drikke øl i campingstolen og kigge på myrer. FØRSTEPARKET Udsigten, når jeg slænger mig i spisehjørnet.

13 MIDTERSIDERNE ILLUSTRERET BUNKER SEPTEMBER CAMPINGLIV TIS Der er et toiletskur på marken, men om vinteren må jeg lukke for vandet, fordi rørene ikke er frostsikrede. Skidning gemmer jeg derfor i frostdagene til DJH s toiletter. Tisning foregår under den frostklare himmel. Jeg har min yndlingsplads tæt på døren. MADLAVNING Køkkenet har et lille gasblus med to kogeplader. Om morgenen går det ene til kaffevandet, det andet til ægget. Om aftenen går det ene til risene, det andet til sovsen. Bertha og jeg holder især af boller i Karry. min kæreste. Jeg tager den på beløbet, og dér står jeg. Nystartet fotojournalist med egen bolig. Bolig - dog uden grund under hjulene. Hun skal hentes den førstkommende lørdag inden kl En mark i Jylland Skæring. En forstad nord for Århus. I denne forstad er der en mark og over for den, en tom grund med campingvognpladser. En af disse pladser ejes af en mand, hvis bror har en ven i København, hvis mor arbejder på et teater, hvor der er en sypraktikant, der tilfældigvis er min kæreste. Vupti. Sådan fik Bertha og jeg en plads i Skæring. Jeg kører hende derover en regnvejrsdag i starten af Oktober. Ud på marken. 9 kilometer fra journalisthøjskolen, 200 meter fra vandet, 10 centimeter fra mit hjerte. Jeg kan godt lide den plads. Der er tilpas med edderkopper, tordenvejr og brændenælder. Tosomhed Når klokken ringer ud i bunkeren. Når vi styrter mod cykler og centrum, stopper jeg ved slikautomaten. Trækker et par franske pastiller, vender rundt og går mod bussen, der kører bort fra byen. Ud mod vandet. Ud mod min mark og Bertha. Ud mod mørket og stilheden. Der, hvor der ikke findes Internet, deadlines og lektier. Når gadebelysningen slutter og stjernerne tager over, så er jeg hjemme. Hjemme hos Bertha. Hun gir en kold øl og synet af min ånde, hvis det er frostvejr. Men hun be r mig aldrig om noget. End ikke husleje. Her kan jeg lukke mine øjne og dufte, at der findes en helt anden virkelighed, end den vi skriver og fotograferer om på Journalisthøjskolen. Duften af græs og mølædte gardiner. En duft, der altid vil være der, lige meget hvem der er statsminister eller hvilken praktikplads, jeg får. Åh Bertha, skønne Bertha, du er en fin kammerat. joachim@mail.djh.dk NIKOTIN Jeg ryger en smøg om dagen. Altid alene sammen med Bertha og en rar cd. Det er mit højdepunkt. At synke sammen i sengen, glemme hverdagen, blive lidt nikotinskæv og drømme om fjerne lande.

14 14 ILLUSTRERET BUNKER UDENFOR SEPTEMBER 2005 Tekst Peter Vesterlund Foto Brian Berg LOVBRUD The Voice i retten for kagevold En lytter, tre studieværter og den ansvarshavende redaktør på radiostationen The Voice skal i retten i forbindelse med en kagehappening i foråret. De er alle blevet tiltalt for medvirken til vold, fordi lytteren havde kastet en lagkage i hovedet på en bagerekspedient efter opfordring fra studieværterne på The Voice. Studieværterne havde nemlig udlovet kroner til den lytter, der turde gå ind i en tilfældig bagerforretning, købe en lagkage og kaste den i hovedet på ekspedienten. Den fristelse kunne den 32-årige lytter ikke modstå. Retssagen begynder den 6. oktober i Københavns Byret. Portostøtten skæres yderligere bejs@mail.djh.dk Hvis det står til Finansministeriet, skal portostøtten skæres med yderligere 230 millioner kroner. Det slår en ny rapport fra ministeriet fast. Dagbladene vil miste mange penge, hvis nedskæringen bliver gennemført. De kan derfor blive nødt til at sætte priserne op. Stor kampagne skal sikre flere avislæsere Danskerne læser ikke nok avis. Derfor laver Danske Dagblades Forening en stor kampagne, som skal gøre opmærksom på avisens forcer. Målet er både at få folk til at læse avis, men også at placere avisen i danskernes bevidsthed. Der er derfor blevet afsat 45 millioner kroner til en kampagne, der kommer til at bestå af fire fem-minutters film om avisen, lavet af fremtrædende danske instruktører. Filmene vil blive vist på kampagnens hjemmeside, avistid.dk, og trailere kommer i tv og i biografen. JP satser på magasiner Jyllands-Posten lancerer otte nye magasiner. Magasinerne skal erstatte tillæg som for eksempel sporten og forbrugertillægget. Fælles for de otte magasiner er, at papirskvaliteten er bedre. Jyllands-Posten satser også på at få en masse individuelle historier, som journalisterne selv har researchet sig frem til. Danske podcasts er et stort hit Bare to uger efter at DR begyndte at podcaste udvalgte programmer fra P1 har lyttere benyttet sig af den nye service. Især udsendelsen Orientering er populær blandt lytterne. DR kalder det selv for en bragende succes, men der er stadig potentiale til mere. Det skønnes nemlig, at 1,2 millioner danskere ejer en mp3-afspiller. Pressenævnet behandler sag om båndoptager En båndoptager er et almindeligt journalistisk arbejdsredskab. Det slog Pressenævnet fast i en sag, hvor en forsikringsdirektør klagede over, at Kontant havde optaget et telefoninterview med ham uden at oplyse det. Pressenævnet mener imidlertid ikke, at Kontant har brudt nogle presseetiske regler. Det argumenterede for, at det er så almindeligt at bruge en båndoptager, at journalisten ikke behøvede at fortælle af egen drift, at interviewet blev optaget. EB-journalist: Det var min pligt at bryde loven Ind - det ville han. Ekstra Bladets journalist snød sig ind i Assens Arrest for at få et interview med en morddømt. Det kostede ham en bøde på kr 20 dagbøder á 500 kr. Sådan lød byretsdommen over Ekstra Bladets journalist, Kjeld Christiansen. Han løj med det formål at snyde sig ind til den morddømte englænder, Stephen Hoath, der sad varetægtsfængslet i Assens, fordi han afventede Højesterets udmåling af straffen. Den engelske tv-station BBC havde tidligere søgt om tilladelse til at interviewe Stephen Hoath, men rigsadvokaten sagde nej, og det vidste den erfarne ekstrabladsreporter. Derfor skrev han ven på besøgsblanketten. Ikke journalist. Jeg kan ikke gøre mit arbejde som journalist, hvis jeg blot resignerer, når jeg falder over en krænkelse af ytringsfriheden, siger Kjeld Christiansen. Pligt til at bryde loven I juli 2002 meldte den britiskfødte Stephen Hoath en tidligere pædofilidømt til politiet for at have forgrebet sig på hans 9-årige datter. Efter at have undersøgt sagen mente Kolding Politi ikke, der var grundlag for en retssag. Det fik den frustrerede far til at tage sagen i egen hånd. Med en lånt riffel skød og dræbte han den mand, RETSSAG For Ekstra Bladet helliger målet i dette tilfælde midlet han mente, havde misbrugt hans datter. Stephen Hoath blev idømt 14 års fængsel for overlagt mord. Langt de fleste fædre ville også have følt sig fristede til at tage sagen i egen hånd. Når vi taler pædofili, er der nogle urinstinkter, der meget let tager over, hævder journalisten Som journalist har man en forpligtelse overfor samfundet Kjeld Christiansen. Derfor mener han, at Stephen Hoaths historie er væsentlig for samfundsdebatten. Så væsentlig, at han havde pligt til at bryde rigsadvokatens forbud mod interview. Som journalist har man en forpligtelse overfor samfundet. En gang imellem bliver man nødt til at lægge hovedet på blokken og løbe en risiko. Hvis man ikke er villig til det, tager man ikke sit arbejde alvorligt. Magtmisbrug Efter 36 år i branchen kender Kjeld Christiansen godt fængslernes besøgsregler. Alligevel kalder han rigsadvokatens forbud mod interview for magtmisbrug, og han har nu anket dommen til Landsretten. Som journalist kan jeg ikke acceptere, at der kommer en rigsadvokat rendende og indskrænker den grundlovssikrede ytringsfrihed. Om det så er lovligt eller ulovligt, er i den forbindelse underordnet. Jeg er forsvarer af ytringsfriheden, siger Kjeld Christiansen, der mener, at enhver har ret til at udtale sig, hvis det er væsentligt i forhold til den offentlige debat. Ikke god presseskik Men der er en grænse for ytringsfriheden. Det mener Oluf Jørgensen, jurist ved Danmarks Journalisthøjskole. Ytringsfriheden er ikke absolut. Den kan ikke være det. Skal ikke være det. Jeg mener, det er nødvendigt med begrænsninger i forhold til varetægtsfanger. Ifølge Oluf Jørgensen var - Kjeld Christiansen journalistens metoder i strid med god presseskik. Som hovedprincip skal journalister spille med åbne kort og præsentere sig som det, de er, når de søger kontakt med myndigheder og kilder. Forventer frifindelse Bent Falbert, chefredaktør på Ekstra Bladet, mener, at sagen om den falske besøgsblanket blot var et påskud for at få journalisten dømt. Folk besøger fanger under alle mulige påskud. Det sker hver dag, uden at der kommer en sag ud af det. Det generer ikke det offentlige, at en Hr. Christiansen har været inde hos en varetægtsfange. Det er selve interviewet, der generer dem. Men det handlede det ikke om i retten. Desuden mener han, der er begået rettergangsfejl og forventer derfor frifindelse i Landsretten til næste år. Oluf Jørgensen tror ikke, at Landsretten vil omstøde dommen på grund af den påståede fejl. Men nu er Oluf Jørgensen jo ikke noget orakel. Han er bare en tilfældig jurist, der er ansat på Journalisthøjskolen. Ham skal man ikke tage så højtideligt, siger Bent Falbert. eggert@mail.djh.dk

15 ILLUSTRERET BUNKER UDENFOR SEPTEMBER Tekst André Eeg Jensen Foto Pressefoto PORTRÆT Fyrre års god og hæderlig journalistik PORTRÆT Eva Bostrup mener, at kvindelige journalister tit er de bedste journalister PORTRÆT Eva Bostrup har aldrig skullet dementere en historie. Middagssolen står højt og klart over Århus denne mandag middag i september. Fra altanen i et rækkehus på Trøjborg er der udsigt over lystbådehavnen, hvor vandet med små skvulp slår ind mod de fortøjede lystjoller. I rækkehuset sidder journalist Eva Bostrup, og på sådan en dag kan det ikke være svært at nyde pensionisttilværelsen. For pensioneret er hun, officielt i hvert fald. Eva Bostrup er stadig beskæftiget som journalist på Århus Senior Radio samt Århus Senior TV, der producerer indslag til TV Danmark. Nå, bruger du sådan én, siger Eva Bostrup undrende, da hun ser den sølvgrå diktafon, der bliver lagt på hendes sofabord. De 40 års erfaring begynder langsomt at komme til udtryk. Når man sidder og snakker med en person, bliver de ting, man selv synes er væsentlige, automatisk skrevet ned. Alt det andet er bare tomgang, forklarer Eva Bostrup. Hun startede selv som journalist i 1960, før der var noget, der hed Danmarks Journalisthøjskole. Eva Bostrup har i over 40 år arbejdet som journalist, og selvom hun gik på pension for fem år siden, har hun stadig mange meninger om faget Dengang kom man i mesterlære, og jeg startede på Herning Folkeblad til en løn på 458 kroner, beretter Eva Bostrup og giver samtidig sit syn på journalistuddannelsen i dag: Jeg synes, det er godt, at I får en masse viden proppet ind i hovedet på Journalisthøjskolen, men learning-by-doing er bestemt heller ikke dårligt. Eva Bostrup håber ikke, at den journalistiske indlæring bliver for akademisk. Jeg synes ikke Journalisthøjskolen skal forsøge at sammenligne sig med universitetsstudier. Der er altså nogle journalister, der ikke passer ind i det miljø, fastslår hun. Styringen overtaget Eva Bostrups egen begrundelse for at blive journalist er ligetil. Jeg kunne ikke forestille mig et bedre job. Det faldt mig simpelthen så naturligt at blive journalist. Min far var journalist i over 60 år på Jyllands-Posten, og flere andre i min familie var journalister. Nysgerrigheden driver mig. Jeg elsker at have kontakt med folk, og jeg tager sjældent fejl af folk, siger Eva Bostrup, der stadig har nysgerrigheden intakt. Det varer ikke mange minutter, før rollerne omkring sofabordet er byttet om. Eva Bostrup har taget styringen, og spørger nu interesseret til familie, uddannelse og fremtidsønsker. Da hun falder tilbage i den adspurgtes rolle, fortæller hun: Jeg vil gerne huskes som en god og hæderlig journalist, og sådan tror jeg også at jeg vil blive husket. Jeg har aldrig i min tid som journalist skulle dementere noget, jeg har skrevet. Hvis researchen er i orden, kan man nå langt. Frihed på Ekstra Bladet Eva Bostrup var fra 1972 og indtil sin pension i 2000 journalist på Ekstra Bladet, kun afbrudt af otte mellemliggende år hos Jyllands-Posten. Ekstra Bladet er et dejligt sted. Helt sikkert det bedste sted, jeg har været, fortæller hun, og giver sin begrundelse: På Ekstra Bladet udøver de ikke vold mod dine tekster. De har respekt for dit arbejde og kommer måske med forslag til ændringer. De begynder ikke at rette i din tekst, som de andre steder jeg har været. På Ekstra Bladet kunne vi også sige nej til at skrive en artikel, hvis den stred imod vores egen personlige holdning, fortæller hun videre om tiden på avisen. Eva Bostrup beretter også, at miljøet på Ekstra Bladet i 70 erne levede op til de fordomme omkring druk og journalister, som mange givetvis stadig har. Sådan er det slet ikke mere. I dag sidder cappuccinogenerationen også på Ekstra Bladet, siger hun og nikker med hovedet. Kvinder er bedre Temperaturen på Trøjborg er ved at nå et niveau, hvor det er fristende at træde udenfor, men indenfor har Eva Bostrup også talt sig varm og kommer med sit syn på kvinder i journalistik. Et emne hun har svært ved at sidde stille til. Vi skal have nogle flere kvindelige journalister ind som chefredaktører. Andet kan ikke være rigtigt, siger hun med hævet stemme. Kvindelige journalister har en nysgerrighed og nogle blødere værdier, der ofte gør dem til bedre journalister end mænd, fastslår Eva Bostrup og ryster på hovedet af, at der stadig er mandlige journalister der får højere løn end deres kvindelige kollegaer. Kvinderne må skrue bissen på og blive mere selvbevidste, og så skal mændene til at tage den barselsorlov, der gør, at det ikke altid er kvinden, der bliver holdt ude af arbejdsmarkedet, erklærer hun, og siger så med nedtonet stemme: Men det har jeg råbt op om i 40 år nu. Eva Bostrup rejser sig op for at takke af. Ved hoveddøren bliver hun gjort bekendt med Bertel Haarders besøg på DJH tidligere samme dag. Åh, nej. Ham kan jeg ikke udstå. Mange journalister er desværre blevet alt for flinke overfor politikerne i dag. I skal ikke forholde jer neutrale, men være i opposition til dem, der er imod jeres egne holdninger. andreeeg@mail.djh.dk EVA BOSTRUP Eva Bostrup er født i 1936 Hun har fi re børn, og har været gift tre gange Hun har boet alene, siden hendes mand gennem 27 år døde i 2001 Eva Bostrup har også forfattet fl ere bøger, og i øjeblikket forsøger hun at få udgivet en bog om tabubelagt biseksualitet Tekst Louise Juel Christensen Slut med opvask og rengøring Overspringshandlinger er et kendt fænomen blandt studerende Jeg arbejder bedst under pres. Hvor mange gange har du ikke hørt eller måske sagt denne sætning til dig selv? Undskyldningen for først at gå i gang med en opgave når det næsten er for sent. Først når deadlinen strammer jerngrebet, opgiver man sit stille håb om, at de ni græske muser kommer med en løsning på en nytænkt skarp vinkel. Frem til dette punkt har man gjort alle mulige krumspring for at skubbe opgaven fra sig. Denne artikel er ingen undtagelse. Fænomenet kaldes udsættelse, og sammen med det følger en række handlinger, som man udfører næsten tvangsmæssigt selvom de intet har at gøre med det, man burde være igang med. Folde sokker, lave kaffe... Man bilder sig selv ind, at det er vigtigt at komme ud og handle, inden man løser opgaven. Eller at man skal rydde op i hele reolen, inden man kan gå i gang, forklarer Marlis Dall, psykolog og afdelingsleder ved Studenterrådgivningen i Århus. Hermed beskriver hun det, der typisk sker, når man udsætter en opgave. Det stresser unødigt. For man får det som om man i virkeligheden ikke har fortjent at gøre det, man gør. For man burde jo forklarer Marlis Dall og fortsætter: Og så er det jo ikke længere sjovt at være med veninden på café. Det er vigtigt at vide, hvorfor man laver overspring, for at kunne gøre noget ved det. Nogle mennesker gør det næsten altid. Andre gør det kun i særlige situationer. Typisk sker det, hvis en opgave enten er for svær eller kedelig. Eller hvis man er bange for fiasko. Hvis man virkelig har gjort sig umage med en opgave, og den får en dårlig bedømmelse, så rammer det ekstra hårdt, forklarer Marlis Dall. Så er det altid nemmere, hvis man kan sige: Det var fordi, OVERSPRINGSHANDLINGER jeg var tidspresset, at det gik dårligt. Første skridt i kampen mod udsættertrangen tages ved, at man overvejer hvorfor og hvornår, man udsætter. Dernæst skal der laves en plan ned i mindste detalje over, hvordan man vil løse den opgave, man står over for. Til sidst gælder det så om at holde planen. Hvilket jo er der, den virkelige udfordring ligger. louisejuel@mail.djh.dk

16 16 ILLUSTRERET BUNKER UDENFOR SEPTEMBER 2005 Tekst Mikkel Fyhn Christensen Foto Lars Helsinghof Bæk Bombeferie i agurketiden ATTENTAT MOD FORSVARSMINISTEREN Fire store bomber har hærget Libanon i Den 22. juli sprang en femte. Efterforskningen af bombeattentater er besværlig i Libanon. Soldaterne skal egentlig bevogte bombekrateret, så beviserne ikke bliver forurenet. Det er sjældent de holder sig bag afspærringerne. Libanon har både strand og skisport. Gennemhullede bygninger og nybyggede skyskrabere. Og så har landet tradition for bilbomber og politiske attentater En guided tur med Mikkel Fyhn Christensen og Lars Helsinghof Bæk ADVARSEL Bomben mod pro-syriske Elias Murr betragtes af mange libanesere som en advarsel mod at deltage i FN s efterforskning af Hariri-attentatet. Lars var på toilettet, da bomben sprang. Ude fra altanen kunne jeg se en grå røg mod Beiruts mørkeblå nattehimmel. Det kunne ikke være damp. I bygningen overfor dirrede vinduerne endnu, og en lugt af brændt plastik bredte sig. Vi løb ud i gaderne med retning mod røgen og passerede flere lokale, som hovedrystende stirrede i samme retning. Condoleezza Rice havde besøgt Beirut samme dag, og byen havde været belejret af sikkerhedsfolk. De var væk nu. Kondition Vi skulle op ad bakke mod restaurantkvarteret Monot, hvor røgen kom fra. Ind imellem sagtnede vi farten for at få luft til endnu en spurt. Under pauserne blev vi indhentet af andre bombeturister. Flokken blev større og større, og først da sirener nærmede sig bagfra, kom der spredning i feltet. Vi satte farten op. Med udrykningen ville der komme afspærringer omkring krateret, og branden ville blive slukket. 50 meter fra røgen brød en

17 ILLUSTRERET BUNKER UDENFOR SEPTEMBER JOURNALISTISK REJSEGUIDE HAD Den 18. juli blev lederen af den kristne falangistiske milits løsladt efter 11 år i isolation. Det fejrede hans tilhængere ved at slå en shiamuslim ihjel. Svaret kom med bomben i det kristne Monot-kvarter. Hadet fra borgerkrigen ulmer stadigt. pige sammen i gråd og holdt op med at løbe. Vi ignorerede mælkesyren og satte spurten ind. En brandbil kom før os, men ambulancen kunne ikke komme igennem hoben af bombeentusiaster. Politiet forsøgte desperat at lave en afspærring. De havde svære kår. Med højre hånd på deres M16- rifler havde de kun en hånd til at genne folk væk med. Hver gang de skubbede en væk, slap to igennem på geværsiden. For at undgå politiet klatrede jeg op over et lavt garagetag. På den anden side var jeg inden for afspærringen, lige ud for bilens køler. Med en smule skuffelse kunne jeg konstatere, at bilen stadig var blå og kun brændte fra køleren og bagagerummet. Det var en lille bombe. Forberedelse Ni dage inden havde vi besøgt et andet krater. Forsvarsminister Elias Murrs kortege blev blæst i alle retninger af en større og mere præcis bombe. Vi ankom dagen efter. Fra omkringliggende tage kunne vi se et to meter dybt hul i jorden, få, genkendelige biler og vogtende soldater, som var næsten lige så nysgerrige som os. Kortegen var en ud af tre. De fleste politikere i Libanon har to dummy-korteger med fem til seks biler i hver. Forvarsminister Elias Muhr havde kun kørt ruten forbi Bolivias ambassade to gange før. Nogen havde lækket informationer til bombemændene. Elias Murr overlevede. Vi snakkede med de ansatte i Pointure-bygningen 100 meter fra eksplosionen. Eksplosionen blæste mig omkuld. Jeg stod og ventede på elevatoren bagerst i bygningen, så jeg blev ikke ramt af glasskårene. Til gengæld blev jeg trukket gennem glasskår, da alt luft efterfølgende blev suget ud af butikken, fortalte Saheed Lahroud. Det lød mærkeligt, men han havde ret. Den smule af vinduerne som var tilbage i butiksfacaden vendte ud mod krateret. Først havde bomben blæst ruderne i stykker, og så havde vakuumet trukket glasset ud på gaden. Det var en stor bombe. Konkurrence Heldigvis sprang den lille bombe i et forholdsvis øde kvarter. En forladt skole, en mur og en beboelsesejendom med kun to vinduer mod gaden var nærmeste naboer. Gennem det ene vindue kunne jeg se et par sorte damestøvler i et klædeskab. Politiet kæmpede stadig for at oprette en afspærring, og vi kæmpede stadig med lokale fotografer og journalister om at komme tættest på. En fotograf skreg mig ind i ansigtet og gav mig en albue i solar pleksus. Trods min blok lignede jeg vel også mest en turist, så han fik et slag over panden med mit pressekort. Et internationalt pressekort er rødt og lidt større end et pas, men det svirper ikke helt så godt. Lidt længere mod bagagerummet kunne Lars se en kameramand råbe vredt af politiet. Nogle brandmænd stod mellem kameraet og bilvraget. Inde mellem brandmændene kravlede nogle mænd rundt med en pincet og kom små metalstumper i brune kuverter. Imens blev de fotograferet med mobiltelefoner. Fup og fakta Oppe på taget af beboelsesejendommen begyndte en brandmand at ruske i et airconditionanlæg. Et sus gik gennem menneskemængden, og det udnyttede politiet til endeligt at etablere en afspærring. Uden for afspærringen stod to ambulancefolk med en båre. To mennesker var blevet kørt på hospitalet med rifter og flænger, fortalte de. Ingen omkomne. Jeg sneg mig ind i den forladte skole. Fra første sal kunne jeg få overblik. Inde bag afspærringens gule bånd kunne jeg se mænd i fire forskellige slags uniformer løbe forvirret rundt mellem hinanden. De lyse camouflageuniformer tilhørte politiet, de mørke militæret. De blå uniformer var bombeeksperter, og brandmændene var ikke til at tage fejl af. Der var omkring 50 uniformerede mænd og to udbrændte biler inden for afspærringens 30 kvadratmeter. Da vi tog hjem mod hotellet, så vi en lyshåret kvinde rapportere på engelsk til sin mobiltelefon. Den samme stemme kunne gennem CNN fortælle, at mindst én var død, og adskillige sårede. Lars havde stået lige ved siden af kameramanden, som arbejdede for Beirut Broadcasting Cooperation. Den BAGGRUND kvindelige reporter anslog, at bomben bestod af cirka nitten kilo sprængstof og gættede på, at bomben havde noget med Condoleezza Rices besøg at gøre. Løgn og fantasi fra ende til anden. Gad vide, hvad Beirut Broadcating Coooperation fik for deres billeder? larsbaek@mail.djh.dk ARVEN Saad Hariri, søn af Rafiq Hariri, overtog sin fars imperium og politiske status, som national frelser. Han står nu i spidsen for The Future Movement, som sidder på flertallet i Libanons Parlament. Rækken af bombeattentater i Libanon startede med mordet på tidligere ministerpræsident Rafi q Hariri den 14. februar. Attentatet kaldes i lokale medier Mellemøstens Kennedymord. Et ton dynamit sendte seks armerede Mercedeser op mellem to hoteller ved havnen i Beirut. Resterne af bilerne blev fjernet med det samme, hvilket kastede mistanke på syrerne, som dengang kontrollerede Libanon. En million mennesker samlede sig på Martyrpladsen og krævede syrisk tilbagetrækning. Den store demonstration forhindrede ikke endnu to attentater på kritikere af syrerne, inden de forlod landet den 20. april. Iagttagere forbinder attentatforsøget på Elias Murr med de første tre bomber. Den lille bombe, som forstyrrede Lars på toilettet, var shiamuslimsk hævn for et mord begået af yderliggående kristne. Hvem der præcist står bag de fem bomber, vides endnu ikke. En FN- ledet efterforskning arbejder på sagen og forventer at offentliggøre resultaterne d. 15 september. Vores tolk sagde det meget godt: I Libanon er der ikke tradition for at tage ansvar for bomber.

18 18 ILLUSTRERET BUNKER SEPTEMBER 2005 FOKUS: PRESSELOGEN S E E Tekst Martin Burlund Foto Brian Berg MISBRUG Studerende misbruger pressekortet Flere journaliststuderende bruger pressekortet til at få gratis øl, koncertbilletter og lignende. Dansk Journalistforbund siger, det er op til den enkelte at bedømme rigtig og forkert brug Hundredvis af studerende på landets journalistuddannelser er en del af den klub, der bærer det lille hvide kort med de store røde bogstaver. Pressekortet. Et kort der gør personen i stand til at rapportere fra steder, hvor man normalt ikke må komme. I hvert fald ikke gratis. Men interviews blandt journaliststuderende viser, at det ikke kun er i journalistisk øjemed, de hiver pressekortet frem. Øl-kort En adspurgt nybagt journalist, som ønsker at være anonym, har RELIGIØST Studerende bruger pressekortet til at opnå gratis glæder. brugt kortet adskillige gange til andet end journalistiske formål. Med pressekortet fik han et privilegium, som andre misundte ham, og han endte i et etisk dilemma. Var det, han gjorde, rigtigt eller forkert? De moralske skrupler forsvandt dog, efterhånden som jeg så, at jeg langt fra var den eneste, der udnyttede kortet, siger han. Han har flere gange oplevet, at han har mødt andre studerende på områder, der var forbeholdt pressen. Da jeg var på Skanderborg Festival og gik ind i presseteltet, kunne jeg genkende rigtig mange ansigter fra kantinen. De sad bare og hældte gratis bajere i sig. Den enkeltes eget ansvar Som ansvarlig for pressekortet mener forbundsformand for DJ, Mogens Blicher Bjerregaard, at det er op til den enkelte, hvornår det er rigtigt og forkert at bruge kortet. Han vil ikke lege politimand overfor de studerende, når de eksempelvis tager til koncerter eller på museer. Det er dem, der ejer stedet, der selv bestemmer, hvornår de vil lukke folk ind på et pressekort, siger han. Samtidig argumenterer han for, at der er en flydende grænse for, hvornår journalister har fri, og hvornår de laver research. Omkring på journalistuddannelserne ærgrer KaJ sig over de vilde historier. Det ødelægger troværdigheden for de studerende, hvis vi får et ry for at være nogen, der bare vil gratis ind, siger Ann-Mee Nielsen, der er formand for Kredsen af Journaliststuderende i Odense. M! s Partypatrulje Under flere interviews med studerende fremgår det, at når kortet bliver brugt til fritidsbeskæftigelser, følger der ofte en løgn med. Den studerende fortæller sit offer, at man er en journalist eller studerende, der skal skrive en artikel uden egentlig at have intentioner om at gøre det. I et interview fortæller en anden studerende, der også vil være anonym, at han og en kammerat besluttede sig for at gå i byen med det formål at drikke sig stive uden at betale for det. Det skulle pressekortet klare for dem. Vi ville ikke betale for en skid. Hvis der var nogen, der ikke ville lukke os ind, så bildte vi dem ind, at vi var M! s partypatrulje, så kom vi ind, fortæller han. Aftenen sluttede med konfrontation med en dørmand på en stripbar. Vi sagde til dørmanden, at hvis han ikke ville lukke os ind, så måtte han hente ejeren. Det endte med, at vi fik en gratis flaske champagne, slutter han. Egen vindings skyld Mogens Blicher Bjerregaard indrømmer, at den studerende har et stort ansvar med pressekortet ved hånden. Kortet er et arbejdsredskab. Man skal bruge det som et redskab i uddannelsen, og man skal lade være med at bruge det til andet end det. Hvis man bruger pressekortet for egen vindings skyld, så er det forkert, mener han. Formanden for Kredsen af Journaliststuderende, Didde Elnif, mener ikke altid, det er forkert at bruge sit pressekort. Hvis man bruger kortet til at lære noget om eksempelvis kultur og historie for at udvide sin horisont, kan man godt forsvare det, mener hun. Ann-Mee Nielsen har en klar holdning til brugen af kortet, hvis det sker uden for journalistisk embede. Hvis man ikke har noget formål med at bruge pressekortet til andet end egen vinding, så er det misbrug, fastslår hun. Hverken KaJ, KaJO eller DJ vil give et skøn på, hvor omfattende brugen af pressekortet i fritiden er hos de studerende. De er alle enige om, at pressekortet er en vigtig del af uddannelsen, og at de studerende skal kunne arbejde på lige fod med færdiguddannede. De anonyme kilders identitet er redaktionen bekendt. burlund@mail.djh.dk Tekst Hanne Arnold PRESSEGODER Tysklands forkælede journalister Tyske journalister kan både flyve, dykke og spille golf billigere end resten af befolkningen. Desuden kan de købe tøj til hele familien og fylde huset med møbler, computere, stereoanlæg og diverse designervarer. Typisk med procents rabat Pressekortet gav fri adgang til teatre, biografer, badeanstalter, fodboldkampe og udstillinger. Rabat på bøger, foredrag og telefonabonnementer. Gratis transport med tog og færger indenlands- og frirejser med fly til fjerne destinationer som Tjekkoslovakiet, Italien og Jugoslavien. Underholdningsbranchen og servicesektoren kom pressen flittigt i møde. Sådan skriver Journalisten i sit 100-års jubilæumsnummer om danske journalisters forhold før Anden Verdenskrig. Men vi skal faktisk ikke langt væk for at finde lignende tilstande i dag. Tyske journalister kommer nemlig væsentligt billigere til både rejser, biler og diverse forbrugsgoder end deres medborgere. Hjemmesiden giver et overblik over de mange rabatter, og rummer samtidigt et debatforum og en top-ti over mest benyttede rabatter. Flybilletter til halv pris Flyselskabet Air Berlin ligger nummer et og med god grund. De tilbyder nemlig rejsende journalister med ledsager 25 procent i rabat i ferier og 50 procent resten af året. Rabatten gælder på alle Air Berlins ruter, som dækker en stor del af Europa. Ford, der umiddelbart er det mest generøse af bilfirmaerne på hjemmesiden, giver 25 procents presserabat på udvalgte modeller, og 20 procent på resten. For eksempel koster en Ford Maverick for almindelige mennesker, mens en journalist slipper med ,5. En besparelse på 6497,5 - næsten danske kroner. Listen over firmaer, der tilbyder presserabat, er lang og rummer alt fra computere og mobiltelefoner til dykkerudstyr, golfkøller og små engle i keramik. Stærkest repræsenteret er bilfirmaer, teleselskaber, rejsebureauer og elektronik. Kendte mærkevarer som Nokia, Sony, Phillips og Panasonic kæmper om journalisternes opmærksomhed. Men også møbler, modetøj, smykker og diverse designervarer kan erhverves til pressepriser, som typisk er procent lavere end den normale pris. Det eneste, firmaerne kræver for at skære toppen af prisen, er en kopi af journalistens pressekort. hannearnold@mail.djh.dk

19 FOKUS ILLUSTRERET BUNKER SEPTEMBER Tekst & Foto Brian Berg BILLEDKRIG Fotografernes krig om billederne Livet som pressefotograf er ikke altid lige nemt. Fotograf Brian Berg fortæller om kampen om det gode billede til et pressemøde Første gang jeg var til pressemøde på Christiansborg, kan jeg huske, at jeg tænkte: Ser han sådan ud i virkeligheden? Spændende. Nu skal jeg ringe til mor og fortælle, hvem jeg har mødt. Anden gang var lidt mindre spektakulær. Ikke noget at ringe hjem om. Det var samme sted og samme tøj. Man begynder dog alligevel at gå på opdagelse. Slipset er måske lidt skævt. Hvad gør han med benene under bordet? Eller noget andet. Men oftest sker der ikke noget. Mit sidste pressemøde var alligevel lidt interessant. Niels H., min fotoven, var holdt op med at ryge og fortalte, at han PRESSEMØDE Det er ikke altid lige let at være fotograf til et pressemøde. Her Holger K. Nielsen under folketingsvalget i skulle være far. Det var sidst i januar. Den dag hvor Anders Fogh skulle til at fortælle nationen, hvad de allerede vidste - at der skulle være valg. Pressemøder er en rigtig god chance til at møde kollegaer og venner og få den chit-chat, man ellers ikke har tid til. Man kan måske lige låne den linse, man ikke selv har, eller spørge nogle af de rigtig dygtige fotografer om tips. Selve mødet var sindssygt lidt ophidsende. Man måtte kravle rundt foran talerbordet som et skamskudt dyr. Skubbe sit udstyr foran sig, mens man trak sine bagben efter sig. Man lå blandt ledninger og flasker for at finde et interessant motiv. Passede på ikke at komme i vejen for en anden, der fotograferede. Kiggede gennem søgeren, tænkte: Hvor er lyset? Hvilken komposition? Ok! Gør så noget vildt menneske! Men det skete ikke. Gennem linsen kunne man bare se en mund, der sejlede rundt i et stilstående ansigt. Han er jo ellers en pæn mand - der burde være muligheder. Nej! Jeg har ellers hørt, at han har trænet sit ansigt foran spejlet hjemme hos Anne- Mette. Kom nu Anders, du kan godt. Ofte tages de bedste billeder lige før mødet eller efter. Bag bordet er rammen sat og låst fast. Det er også en god træning for fotografer at tage billeder, inden taleren sætter sig. Hvor skal man stå? Hvor vil han gå? Hvem kan komme i vejen? Hvordan kommer man ikke selv i vejen? Man finder lys, skygger og opbygning af billedet. Det skal altid gå meget hurtigt, og man kan lige så godt affinde sig med, at der kommer en journalist i skudlinien. De er overalt, og det samme er PET s agenter. Det er den pris, fotografer må betale, fordi utilpassede unge kaster maling på statsministeren. Så der er meget at tænke over, ikke mindst når ens bedste ven skal være far oven i det hele. brianberg@mail.djh.dk Tekst Anna Ruskjær Keemink ROYALT Vi tror, det bliver en pige Som hofreporter er livet i kongefamilien ikke bare noget man læser om i Billedbladet, når man sidder hos frisøren. Det er et arbejde Spørger man B.T. s hofreporter Bodil Cath, hvad højdepunktet i hendes karriere har været, er hun ikke et sekund i tvivl. Det var helt klart, da jeg lavede interviewet med Prins Henrik for et par år siden. Det var virkelig et scoop, siger hun og hentyder til et, i medierne, meget omtalt interview med Prins Henrik. Interviewet hvor prinsen blandt andet udtalte, at han følte sig tilsidesat, kasseret og ydmyget og var ked af altid at være nummer tre i monarkiets hierarki. Bodil Cath har været hofreporter på B.T. siden starten Jeg var personligt meget bekymret for, at Dronningen var alvorligt syg af 70 erne, og kender efterhånden rutinen til de royale pressemøder. Chockspørgsmål Det hyggeligste er helt sikkert det pressemøde, som finder sted hvert år, når kongefamilien er på ferie i Caîx i Frankrig. Det er der, vi får lov til at stille flest spørgsmål, fortæller hun. Og - Bodil Cath når pressemødet er slut, får journalisterne sig et glas vin og en uformel snak med regentparret uden blok. Bodil Cath forklarer, at det ikke er velset at stille medlemmer af kongefamilien spørgsmål, når man for eksempel bare møder dem til en åbning, reception eller lignende. Det gør man simpelthen ikke. Selvom det ofte kan være svært at lade være, gemmer vi for det meste spørgsmålene til de royale pressemøder. Sidste gang der var pressemøde i Caîx, havde Bodil Cath og nogle af hendes kolleger, via en ambassademedarbejder fra Paris, forberedt Dronningen på, at de ville stille hende spørgsmål om Prinsesse Alexandras nye kæreste. Det er ikke noget, vi gør hver gang, men når vi forbereder hende, er der større chance for, at hun vil besvare vores spørgsmål. Desuden var vi bange for, at hun ikke kendte til sagen i forvejen og måske ville lukke helt i, fortæller Bodil Cath. Bekymret for dronningen Et chok var dog lige præcis det, som hele staben af hofreportere fik, da de tidligere på året fik at vide, at Alexandra og Joachim skulle skilles. Da vi blev indkaldt til et meget vigtigt pressemøde, gik vi selvfølgelig alle og spekulerede på, hvad det mon handlede om. Jeg var personligt meget bekymret for, at Dronningen var alvorligt syg, fortæller Bodil Cath. Det var heldigvis ikke derfor, men sørgeligt var det jo alligevel. Vi var alle sammen meget overraskede, fortæller hun. Bodil Cath er dog ikke bleg for at indrømme, at det selvfølgelig også gav stof til mange nye historier. Venter i spænding I øjeblikket går både Bodil Cath og resten af branchen af royale skribenter og venter meget spændt på Marys og Frederiks kommende baby. Den lille kommer uden tvivl til at give stof til de næste 18 års royale artikler. Vi glæder os selvfølgelig meget. Og vi er en del, der tror, det bliver en pige, røber Bodil Cath og uddyber: Med al den snak der har været om ændring af tronfølgeloven, er det helt sikkert den fornemmelse, jeg har. Om storkens pakke viser sig at være rød eller blå, får vi at se i slutningen oktober. Men som én af de mest garvede hajer i branchen ved Bodil Cath nok, hvad hun snakker om. annakeemink@mail.djh.dk

20 20 ILLUSTRERET BUNKER FOKUS SEPTEMBER 2005 Tekst Anders Lai og Ole Hall Foto Rumle Skafte SKANDERBORG FESTIVAL Med pressen i bøgeskoven Den anden weekend i august festede folket i bøgeskoven til Danmarks Smukkeste Festival. Pressefolk fra hele landet dækkede begivenheden For 26. år i træk afholdt Skanderborg Festival Klub Danmarks Smukkeste Festival, der er landets næststørste musikarrangement, hvad angår publikummer og omsætning. Mere end besøgte festivalpladsen, næsten frivilliges hænder fik det hele til at klappe og midt i idyllen var tæt på 500 akkrediterede pressefolk på plads. Pressefolkenes fristed, presseteltet, ligger lige bag festivalens hovedscene, Bøgescenerne, så pressen er sikret musik til arbejdet, lige fra Bent Fabricius-Bjerre over Kashmir til The Prodigy. I presseteltet har pressen mulighed for at arbejde nogenlunde uforstyrret. Medhjælperne i presseteltet servicerer pressen, så der er mulighed for at arbejde og hygge sig. Derudover afholdes der pressemøder og pladereceptioner i teltet, og vi sørger for at følge fotograferne til fotograven foran scenen, fortæller Dorthe Dee, der har været formand for presseteltet de seneste syv år. Gode forhold På det daglige møde i presseteltet informerer festivalens formand, Kirsten Hansen, om omsætningen, der endnu en gang er steget, og om den kommende dags musikprogram. Mængden af tilhørere ligger et sted mellem 5 og 20. Pressemøderne minder meget om hinanden, og alligevel er der forskel. Fredagen er en speciel dag. Her får Otto Brandenburg overrakt Polka Verner Legatet, og der er champagne til alle fremmødte. Lørdag præsenterer sidste års vindere af festivalens Starfighter konkurrence deres nye cd, og alle kan stoppe et eksemplar i inderlommen. Hvis der er nogen, der ønsker at interviewe en bestemt kunstner, prøver vi at formidle kontakten mellem journalisten og kunstneren. Men det er meget KONCERT Trængsel i pressegraven, da Kaizers Orchestra gav koncert på Bøgescenerne. forskelligt, hvem og hvor mange der benytter sig af det, siger Dorthe Dee. Generel tilfredshed Blandt pressefolkene på Danmarks Smukkeste Festival er man overvejende tilfredse med behandlingen og forholdene i presseteltet. Det er fine forhold. Der er folk, der hjælper med alt muligt, og det er også et hyggeligt sted at mødes med kollegaerne, siger Jørgen Rye, journalist på JP Århus. Presseteltet har reserveret en væg til udklip fra aviserne om festivalen. Det er ifølge Jørgen Rye et god idé og et godt sted at lade sig inspirere. Han peger på to ting, der efter hans opfattelse bør forbedres. Fredag aften var internettet nede, og det skabte nogle problemer. Heldigvis havde vi udstyret, så artiklerne kunne komme af sted alligevel, men der var mange, der havde problemer. Derudover oplevede jeg et par gange at skulle vente på, at der blev en maskine ledig, så jeg synes, der skal sættes flere computere op, fortæller Jørgen Rye. Dorte Dee medgiver, at internetnedbruddet gav problemer. Nedbruddet skete udenfor festivalen, men det er noget, vi vil snakke om i vores evaluering, for det må selvfølgelig ikke ske, så vi skal finde ud af, hvordan vi kan undgå det næste år, siger hun. Mikkel Dybtved Andersen tager koncert- og stemningsbilleder til sin hjemmeside fedfestival.com, og han synes også generelt godt om forholdene. Presseteltet er et godt sted at knytte kontakter og få gode råd fra nogle mere erfarne folk, og det er rart at kunne drikke en kop kaffe eller en øl i rolige omgivelser. Jeg manglede dog en ting. Som lille medie er det ikke muligt at få backstage-armbånd, og som fotograf er det altså vigtigt at kunne komme hurtigt fra scene til scene. Så jeg synes, at festivalen skal kigge mere på, hvem der har brug for det end mediets størrelse, siger Mikkel Dybtved Andersen, der tog billeder til næsten 50 af koncerterne på årets festival. Presseteltet er dog ikke kun et sted for seriøst arbejde. Teltet byder på et væld af dagens aviser, gratis øl og vand, masser af hygge med kollegaerne efter deadline og en særlig Presse Mexikaffe. anderslj@mail.djh.dk olehall@mail.djh.dk