FORSØGSARBEJDET OG VÆKSTVILKÅR

Transkript

1 FORSØGSARBEJDET OG VÆKSTVILKÅR > > CARL ÅGE PEDERSEN, SEGES Vækståret 214 til 215 vil blive husket som det år, hvor majsen skuffede i store dele af landet, og vintersæden blev stedvis kraftigt skadet af havrerødsot. 215 er også året, hvor proteinindholdet i kornet er faldet yderlige og nu har nået så lavt et niveau, at dansk produceret korn på verdensmarkedet opfattes som mindreværdigt i forhold til korn fra andre lande. Til gengæld har der været tale om et godt græsår med højt udbytte med god kvalitet. Kornhøsten har været væsentligt senere end i de foregående år, og er i store dele af Jylland først færdig hen i oktober. Selv om udbyttet målt i tons pr ha har været rimeligt, så kunne det have været væsentligt højere, hvis ikke danske landmænd var tvunget til at underforsyne afgrøderne med kvælstof. Den sene høst har bevirket, at vintersæden i år er sået noget senere end sidste år, hvor meget blev sået tidligt, fordi man dermed kunne reducere kravet til efterafgrøder. Efteråret er relativt mildt, så det ser ud til, at vinterafgrøderne når at udvikle sig tilstrækkeligt til, at de kan FOTO: JØRGEN RAVN, GEFION Det milde efterår 214 har givet gode opformeringsmuligheder for bladlus, og bevirket relativt kraftige angreb af havrerødsot virus i vinterbyg og vinterhvede mange steder. Dette billede viser tydelige symptomer på havrerødsot i vinterhvede i det tidlige forår. overvintre og forhåbentligt give basis for en god høst i 216. Forudsat selvfølgelig, at de bliver passet og gødsket optimalt. Kornpriserne er i september 215 stort set på samme niveau som for et år siden. Prisen er dog noget under prisen i 213 og langt under niveauet i 212. Prognosen for indtjeningen på planteavlsbedrifterne i 215, udarbejdet i september, viser et forventet driftsresultat på ca kr. pr. bedrift. Dette beløb skal dække både aflønning af ejerens arbejdsindsats og forretning af egenkapitalen. Det er et fald på over 6. kr. fra 214. Med de forventede priser for 216 ser det ud til, at indtjeningen vil ligge på samme niveau som i 215. På den gennemsnitlige planteavlsbedrift på ca. 2 ha er der fultidsarbejde til ejeren og indtjeningen er således langt under indtjeningsmulighederne i andre erhverv. FIGUR 1. Pris (kr. pr. hkg) på foderhvede ab gård fra september 25 til september 215. Bioøkonomi Bioøkonomien vil givetvis komme til at spille en stor rolle i samfundsudviklingen. Derfor vil afgrøderne i fremtiden 7

2 blive brugt til et utal af formål, og der vil være basis for at producere og afsætte langt mere biomasse, end hidtil. SEGES deltager som leder af en arbejdspakke i BioValue projektet Strategic platform for innovation and research (SPIR)on value added products from biomass. I forbindelse med dette bioraffineringsprojekt gennemføres en række dyrkningsforsøg hos Aarhus Universitet, Københavns Universitet, AgroTech og Sejet Planteforædling. Forsøgene på Aarhus Universitet gennemføres på Foulum og i Jyndevad. De omfatter nye sædskifter afprøvet i storskala med både en- og flerårige afgrøder. Desuden gennemføres en række flerårige forsøg med græsser i mindre parceller. Forsøg med gødskning og høst af forskellige efterafgrøder gennemføres af Agro- Tech. Københavns Universitet og Sejet Planteforædling gennemfører omfattende forsøg med mere end 1 hvedesorter. Formålet er at optimere det samlede udbytte af kerne og strå. Resultaterne af forsøgene rapporteres i forbindelse med projektet Biovalue-SPIR. De indgår derfor ikke i Oversigt over Landsforsøgene 215. Men kan inspirere til nye landsforsøg i de kommende år. Det faglige arbejde Det faglige arbejde har igen været påvirket meget af det, der sker på den politiske front. Ikke mindst af arbejdet med at implementere EU s vandrammedirektiv. Planerne for anden planperiode fra har været i høring, og de bygger på en række modeller for beregning af kvælstofudledningens betydning for kvaliteten af vandet i de kystnære områder. Ikke mindst i det jyske er der lagt op til, at kvælstofudledningen skal reduceres meget kraftigt, og at det er landbruget, der skal reducere udledningen af kvælstof fra dyrkningsjorden. Der er igen i 215 arbejdet meget med disse modeller, som har vist sig at være meget usikre, og de kommer frem til kvælstoftab, som landmændene ikke kan genkende. De har nemlig igen i 215 udtaget en række drænvandsprøver, som generelt har vist et langt lavere indhold af kvælstof end de nævnte modeller kommer frem til. I forlængelse af udkastene til vandområdeplanerne er der nedsat et embedsmandsudvalg, som skal komme frem til en model for målrettet regulering, som skal bidrage til at få udledningen af kvælstof reduceret, som det er foreskrevet i vandområdeplanerne. Det er uvist, hvor meget man vil bygge på det pilotprojekt, som SEGES har deltaget i, og som er afrapporteret ultimo 214. Der er tale om et skrivebordsprojekt, hvor der er regnet på 3 eksisterende ejendomme 3 steder i landet, og resultatet er, at hvis man skal leve op til de reduktioner af udvaskningen af kvælstof, der er lagt op til nogle steder, vil det umuliggøre en fortsat landbrugsproduktion. Projektet viste også, at der kan blive endog meget stor forskel på produktionsvilkårene mellem landmænd i samme område. SEGES har udarbejdet en sammenligning af miljøreglerne i Danmark med reglerne i nogle af nabolandene, og konklusionen er, at der ikke er tilnærmelsesvis så restriktive regler for kvælstofanvendelsen i nabolandene som i Danmark. Kun i Danmark og i en begrænset del af Holland er det ikke tilladt at opfylde afgrødernes behov. Hvis ikke den nuværende regulering ændres, vil undergødskningen i 216 blive 2 procent i gennemsnit, men på mange landbrug vil den blive endnu større. Den nye regering har introduceret en 16 punkts plan, hvor et af punkterne er, at normreduktionen skal udfases over tre år regnet fra ultimo 214. En forudsætning er ifølge regeringen, at det ikke møder væsentlig modstand fra EU, og i skrivende stund er der stor aktivitet i embedsværket og blandt tilhængere og modstandere af denne ændring frem mod en ny gødningsbekendtgørelse, som forventes i høring tæt på årsskiftet Foreningen Bæredygtigt Landbrug har anlagt en sag ved Vestre Landsret, hvor man vil have de danske gødskningsregler erklæret ugyldige. Denne sag er nu berammet til marts 216. Sagen har været behandlet i maj og juni 215, hvor man argumenterede for, at den skulle have opsættende virkning, hvorved normreduktionen midlertidigt skulle sættes ud af kraft, indtil selve hovedsøgsmålet var afgjort. SEGES medvirkede som vidne for Bæredygtigt Landbrug i sagen. Landsretten har afslået, at retssagen skal have opsættende virkning for de reducerede gødskningsnormer. Men retssagen genoptages altså nu til marts 216. SEGES har opdateret landbrugets Vejledning om drikkevandets beskyttelse. Overvågningen af grundvandets kvalitet har vist, at det langt de fleste steder er muligt 8

3 både at have en moderne landbrugsproduktion og at sikre drikkevandets kvalitet. Vejledningen beskriver dette, og har til formål at give landmændene et godt fagligt grundlag for en dialog med kommunerne, når de i forlængelse af den snart gennemførte kortlægning af grundvandsressourcerne skal til at udarbejde indsatsplaner. Udgangspunktet fra kommunerne og deres rådgivere er ofte, at der i drikkevandsindvindingsområderne skal lægges restriktioner på gødningsanvendelsen, og i mange tilfælde også et forbud mod anvendelse af plantebeskyttelsesmidler. I de fleste tilfælde er det at skyde langt over målet. Vejledningen beskriver, hvordan man i stedet kan iværksætte en overvågning, som skal vise, om og i givet fald hvornår det overhovedet bliver nødvendigt med restriktioner. Ny udbyttefremgang Som det er refereret i korn- og rapsafsnittet er det stort set lykkedes at nå de meget ambitiøse udbyttemål, der blev sat op ved iværksættelsen af projektet: Ny udbyttefremgang. Der er således i nogle forsøg opnået udbytter på hhv. godt 14 tons vårbyg, knap 15 tons hvede og knap 7 tons raps pr ha. Det er bl.a. opnået ved en relativt kraftig og omkostningstung plantebeskyttelse. Derfor kan man ikke ud fra resultaterne af disse forsøg give en anbefaling af, hvad man skal gøre for at få det højst mulige nettoudbytte. Der er imidlertid gennemført ganske mange forsøg, som giver svaret på, hvordan plantebeskyttelsesmidler og gødningen skal anvendes for at give det størst mulige bidrag til indtjeningen. Disse strategiforsøg med plantebeskyttelsesmidler er de senest år gennemført ved det lave gødskningsniveau, der gælder i landmændenes marker, men når det igen bliver muligt for landmændene at tilføre afgrøderne den kvælstofmængde, de har behov for, vil disse forsøg komplettere resultaterne fra forsøgene i Ny udbyttefremgang Randzoner Selv om loven om tvungne generelle randzoner bliver ophævet, er det vigtigt at fortsætte arbejdet i projekter, som skal afdække mulighederne i og den optimale anvendelse af virkemidler i randen af dyrkningsfladen, der skal bidrage til at holde tabet af kvælstof og fosfor til overfladevand på et minimum. Et af de værktøjer, der arbejdes med, er de såkaldte intelligente randzoner FOTO CARL ÅGE PEDERSEN, SEGES Faupe- projektet, som gennemføres af universiteterne og planteforædlerne i fællesskab drejer sig bl.a. om at forske i, hvordan man gennem forædling kan få planter med en bedre rodfunktion, og dermed øge optagelsen og udnyttelsen af næringsstoffer. På denne planche viser professor Kristian Thorup- Kristensen fra Københavns Universitet resultater af måling af roddybden i henholdsvis vintersæd og vårsæd. Bemærk vinterhvedens roddybde, som er væsentligt større end den ene meter, der normalt regnes med i miljøforskningen. Væsentlig videnkilde Resultaterne af landsforsøgene er en uvurderlig videnkilde til at belyse effekten af de restriktioner, som landbruget får på driften. Det er en sidegevinst ved landsforsøgene. Det egentlige formål med forsøgene er at sikre landmændene den nødvendige viden til at optimere driften under ændrede og stadigt strammere rammevilkår. Oversigt over Landsforsøgene er dog på ingen måde en fuld dyrkningsvejledning, men kan være et nyttigt værktøj i dialogen mellem landmanden og hans konsulent og leverandører. For de fleste afsnits vedkommende er der flere forfattere, og de fremgår af afsnittet Forfatterliste. I teksten henvises ofte til Tabelbilaget, som indeholder resultaterne af de enkelte forsøg. Tabelbilaget kan findes på internettet ( Forsøgsarbejdets omfang 215 Landsforsøgene er forsøg og demonstrationer, der udføres i samarbejde mellem de lokale planteavlskontorer og SEGES hovedafdelinger for Planter & Miljø og Økologi. Forsøgene gennemføres under praksisnære forhold og i samarbejde med lokale landmænd. Det unikke sam- 9

4 arbejde om landsforsøgene mellem landmænd, rådgivere og SEGES specialister er grundlaget for, at der årligt gennemføres mere end 1. forsøg, som genererer den nyeste viden om planteproduktion. Landsforsøgene er planteproduktionens udviklingsafdeling som gennem et mangeårigt og velafprøvet set-up sikrer, at dansk planteproduktion har adgang til den nyeste viden og resultater. Forsøgsarbejdet er organiseret således, at alle lokale foreningsejede planteavlsrådgivninger deltager i et forsøgssamarbejde i én af de 13 landsforsøgsenheder. Se afsnittet Landsforsøgsenheder. Organiseringen i landsforsøgsenhederne gør, at forsøgsarbejdet gennemføres effektivt og rationelt samtidig med, at kravene til specialisering og kvalitet tilgodeses. Den praktiske forsøgsplanlægning og administration af Landsforsøgene varetages af Agro- Tech på vegne af SEGES. Det endelige ansvar for forsøgsplanernes udformning ligger hos SEGES specialister. En vigtig inspirationskilde til forsøg, forskning og innovation er en række konsulent erfa-grupper, som blev etableret i 213 og nu også enkelte specialist-grupper fra 215. Grupperne har til formål at sikre mere sparring og fælles faglig udvikling for rådgivningen og erstatter delvis de tidligere forsknings- og forsøgsudvalg. Erfa-grupperne er opdelt i områder, fx inden for rapsdyrkning, hvor forsøgsplaner og -resultater inddrages i diskussionerne af muligheder og udfordringer. Forsøgsplanlægningen foregår også i et koordineret samarbejde mellem SEGES og forskere ved Aarhus Universitet (AU), Københavns Universitet, Det Biovidenskabelige Fakultet (KU) og AgroTech. TABEL 1. Antal forsøg udført i Danmark År Jylland Fyn Sjælland Lolland- Falster Bornholm I alt Antal udførte forsøg der er offentlige og til rådighed for rådgivning i Danmark. De fleste af forsøgsopgaverne gennemføres så vidt muligt over flere år for at belyse årsvariationens betydning for resultaterne og for dermed at skabe et sikkert fagligt fundament for planteproduktionen. Tabel 1 viser en oversigt over antallet af forsøg i 215 og udviklingen siden 1971, hvor forsøgsarbejdet blev samlet på landsplan. Der er i 215 udført 1.5 forsøg, heraf er de 92 gennemført som landsforsøg i henhold til 245 landsforsøgsplaner. Et fald på 21 planer i forhold til 214, som er et udtryk for en generel reduktion bredt fordelt på faglige områder. Antallet af forsøg i 215 er dog på niveau med de foregående år. Ud over landsforsøgene er der gennemført 13 forsøg, som er igangsat af de lokale rådgivningscentre, og de supplerer i høj grad landsforsøgene også med inspiration til nye projekter og forsøgsopgaver. Administration og datahåndtering i forsøgsarbejdet sker i Nordic Field Trial System (NFTS), der er et internationalt datasystem, som SEGES ejer, og som bruges til indberetning, administration og beregning af landsforsøgene i Danmark. Systemet udvikles løbende af AgroTech og er en af Europas mest effektive forsøgsdatabaser. I Nordic Field Trial System findes alle resultater fra Landsforsøgene siden 1992 og en række andre forsøg, i alt cirka 48.8 danske forsøg. Den store mængde data udnyttes i forskellige undersøgelser og forskningsprojekter. Sveriges Lantbruksuniversitet (SLU) er efter en periode med implementering nu aktiv bruger af forsøgssystemet i samarbejde med Hushållningssälskaperne, og i Norge anvendes Nordic Field Trial System til udvalgte markforsøgsaktiviteter, der udføres i et samarbejde mellem NI- BIO (tidligere BioForsk) og Forsøksringene (Norsk Landbruksrådgivning). De nordiske samarbejdspartnere beslutter i samarbejde nye udviklingsaktiviteter for NFTS under hensyntagen til såvel de faglige specialisters, såvel som daglige brugeres behov og ønsker. Muligheden for øjeblikkelig ibrugtagning af resultater og ny viden er én af grundstenene i landsforsøgene. Derfor er NFTS udviklet således, at lokale forsøgsmedarbejdere, konsulenter og forskere via online adgang kan uploade bedømmelser og data fra håndterminaler/ mobiltelefoner. Efter validering af resultaterne findes disse online på og på LandbrugsInfo via for konsulenter, landmænd og øvrige interessenter. Tilsvarende kan resultaterne fra sortsforsøgene tilgås på der ajourføres automatisk, så snart forsøgene er beregnet og valide- 1

5 ret. Det sikrer, at landmænd, konsulenter og firmaer er i stand til at vælge sorter på grundlag af de nyeste forsøgsresultater. I afsnittet Sorter, priser, midler og udviklingsstadier kan man studere såvel forkortelser som de anvendte priser på de produkter, der er indgået i forsøgene, samt de beregningsformler, der er anvendt generelt. Derudover er der en fortegnelse over de afprøvede sorter og de forædlere og firmaer, der markedsfører dem, samt de aktive stoffer i de afprøvede plantebeskyttelsesmidler. Forsøgsopgaverne Vækstsæsonen 215 har med de store angreb af havrerødsot skabt frygt for at en række af vintersædsforsøgene måtte kasseres. Heldigvis er kun et minimalt antal forsøg kasseret af denne grund. Etablering af forsøgene i efteråret 215 har givet en hel del udfordringer på grund af den regnfulde periode i sensommeren. Bl.a. har den foregående afgrøde i nogle tilfælde ikke været høstet, når nogle af forsøgene har skullet anlægges. Den store nedbørsmængde, som særlig har udfordret områder i Østjylland, har heldigvis ikke haft de store konsekvenser for forsøgene, men har naturligvis besværliggjort arbejdet for forsøgsværter og forsøgsmedarbejdere, idet det tilstræbes at anlægge og høste forsøgene samtidig med, at forsøgsværten varetager de øvrige opgaver i marken. men når hovedparten af værterne er klar samtidig, kan det ikke altid lade sig gøre. Antallet af forsøg til høst 215, fordelt på forsøgsopgaver, ses i tabel 2. I tabellen er opdelingen af forsøgsopgaver justeret i forhold tidligere udgaver af Oversigt over Landsforsøgene, således at forsøg med planteværn og forsøg med dyrkningsmetoder nu er grupperet særskilt. For at kunne vurdere udviklingen i forsøgsopgaverne er forsøgene i 214, også i henhold til den nye opdeling. Gødningsforsøgene har fortsat stor fokus i forsøgsarbejdet, hvilket afspejler sig i, at der i 215 er gennemført det samme antal forsøg på dette område trods en generel nedgang i antallet af forsøg. Det store antal forsøg med kvælstof understreger at kvælstofforsyningen af afgrøderne er vigtig for erhvervet. Forsøgene med anvendelse af gylle er øget, hvorimod andelen af forsøg med efterafgrøder er reduceret. Fælles for forsøgene med gødning er, at de udgør grundlaget for at fastlægge de optimale kvælstofmængder og TABEL 2. Oversigt over forsøgsopgaver i 214 og 215 Antal forsøg 214 Antal forsøg 215 Pct. af total i 215 Arter og sorter Vintersæd ,3 Vårsæd ,9 Ærter, hestebønner og lupin , Industriafgrøder ,3 Kartofler, roer, majs og græs ,7 I alt ,2 Gødningsforsøg Kvælstof ,6 Fosfor 51 8,8 Kalium 5 1,1 Magnesium, svovl og andre næringsstoffer - 5,5 Kalk m.m. 2, Husdyrgødning , Industriaffald og slam 11 9,9 Grøngødning og efterafgrøder ,7 I alt ,5 Planteværn Bekæmpelse af ukrudt , Bekæmp. af sygdomme og skadedyr ,7 Vækstregulering , I alt ,7 Dyrkningsmetoder og andet Dyrkningsmetoder ,4 Jordbearbejdning , Såning og plantetal 11 9,9 Forskelligt ,4 I alt ,6 I alt gennemførte forsøg , dermed indstillingen af optimale normer til NaturErhvervstyrelsen, som herefter reducerer normerne i henhold til de politiske vedtagelser. Forsøgene med arter og sorter udgør fortsat den største andel af forsøgsopgaverne og omfatter forsøg med 16 forskellige arter. Antallet af vintersædsforsøg er faldet markant med 6 forsøg svarende til et fald fra 18,4 procent i 214 til 15,3 procent i 215. En stor del af disse forsøg er med sorter og faldet i antal skyldes, at der er udviklet en ny model for den supplerende sortsafprøvning med færre forsøgsserier. Dog skal det siges at der inden for forsøg med kartofler, roer majs og græs har været en stigning på 11 forsøg i forhold til 214. Sortsafprøvningen i korn, raps og bælgsæd er siden 1995 gennemført i et samarbejde mellem NaturErhvervstyrelsen, Afdeling for Sortsafprøvning, Tystofte, forædlerne, sortsrepræsentanterne og SEGES. I 215 er Afdeling for 11

6 Sortsafprøvning, med stor opbakning fra erhvervet overdraget til TystofteFonden. Fondens formål er at afprøve nye sorter med henblik på efterfølgende myndighedsgodkendelse og optagelse på sortsliste. Samarbejdet om sortsafprøvningen indebærer, at der er brugbare forsøgsresultater samtidig med, at sorterne slutter i den lovbestemte sortsafprøvning. I tillæg til sortsafprøvningen er der etableret observationsparceller i 312 sorter af korn på op til 2 lokaliteter, afhængigt af arten. I observationsparcellerne foretager medarbejdere fra Tystofte en intensiv registrering af sygdomsangreb mv. Disse resultater findes på Sortsafprøvningen i vinterhvede har i 215 omfattet 99 sorter, 6 sorter mere end i 214. I vårbyg afprøves der 16 sorter mere end i vinterhvede på trods af, at arealet med vinterhvede er større. I 215 har der været tilmeldt 115 vårbygsorter til værdi- og landsforsøgsafprøvning. Derudover har flere vinterbyg- og vinterrughybrider været afprøvet i 215. På nær én har alle vinterrugsorter i afprøvning været hybrider. Nye forsøgsopgaver af særlig kompleks karakter er efterhånden et velkendt fænomen i Landsforsøgene. Sådanne forsøgsopgaver stiller store krav til den forsøgstekniske udførelse, valg af forsøgsareal og en høj grad af planlægning for at sikre en tydelig og præcis instruktion om opgaverne i forsøgsplanerne. Modsat er enkle forsøg en hurtig vej til ny viden. I 215 er der i samarbejde med lokale planteavlskonsulenter igangsat en forsøgsserie i et utraditionelt design med parceller på 1 kvadratmeter fordelt i marken. Formålet er ved klipning og håndtærskning at kvantificere udbyttetabet af angrebet af havrerødsot. Dette kan ikke lade sig gøre ved traditionelle parcelforsøg, fordi angrebene er meget uens fordelt i marken. Resultaterne af denne forsøgsserie som er gennemført på 16 forskellige lokaliteter med angreb kan ses i afsnittet med vinterhvede. Bekæmpelse af ukrudt, sygdomme og skadedyr er de største aktiviteter af andre forsøgsopgaver. I tabel 2 er der anført 27 forsøg inden for dette område. Antallet af forsøg med planteværn er faldet med 53 sammenlignet med 214. Dette er sandsynligvis en afspejling af, at der nu godkendes et begrænset antal nye planteværnsprodukter i Danmark. Der er gennemført henholdsvis 15 forsøg med ukrudtsbekæmpelse og 144 med bekæmpelse af sygdomme og skadedyr. Mange planteværnforsøg såvel som sortsforsøg bidrager med data til planteavlskonsulenternes Registreringsnet, en række planterelaterede varslingsmodeller, slæt- og høstprognoser, Fusariummonitering samt til de internetbaserede beslutningsstøttesystemer: Planteværn Online, SortInfo og SortsValg, som benyttes af landmænd og konsulenter. Antallet af forsøg inden for gruppen dyrkningsmetoder og andet er steget en smule. Interessen for strategiforsøg som forsøgsserien Ny udbyttefremgang er stigende og resultaterne giver i 215 supplerende og uddybende information om mulighederne for dansk planteproduktion. Forsøgene er gennemført i vårbyg, vinterraps og vinterhvede og resultaterne kan findes i afsnittene med disse afgrøder. Sponsorer og uvildighed Landsforsøgene gennemføres for at finde optimale løsninger i de undersøgte situationer. Det er alene medarbejdere ved SEGES Planter & Miljø samt Økologi, der har ansvaret for forsøgsplanernes udformning, herunder, at sammenligninger altid foretages, så de bedste alternativer er med. Der er lang tradition for, at kommercielle firmaer, som markedsfører produkter i Danmark, giver et økonomisk tilskud til gennemførelse af forsøgene, også selv om de må acceptere, at deres produkter bliver sammenlignet med de bedste alternativer, samt at alle forsøgsresultater bliver offentliggjort inklusive resultater af forsøg, der ikke fremmer salget af deres produkter. Danske landmænds krav om, at hjælpestoffer og sorter skal være afprøvet i Landsforsøgene, er helt klart en medvirkende årsag til, at danske landmænd i forhold til landmænd i mange af vore nabolande bruger væsentligt færre hjælpestoffer i planteproduktionen. De økonomiske tilskud fra kommercielle firmaer er langt fra hovedfinansieringskilden for det samlede forsøgsarbejde, men er med til at sikre, at nye produkter bliver afprøvet. Hovedfinansieringskilden til forsøgsarbejdet er Promilleafgiftsfonden for landbrug, Kartoffelafgiftsfonden, Frøafgiftsfonden og Fonden for økologisk landbrug. Derudover er der ydet støtte fra Erstatningsfonden for Sædekorn. Også Ole Heyes Fond, der er en fond med almennyttigt formål, har givet støtte til forsøgsarbejdet. Miljø- og Fødevareministeriet har deltaget i finansieringen af forsøgs- og udviklingsaktiviteter via Landdistriktsprogrammet, Erhvervsudviklingsordningen. Ministeriet 12

7 har desuden ydet støtte via forskellige ordninger, herunder Grønt Udviklings- og Demonstrations Program, samt direkte støtte til blandt andet udarbejdelsen af kvælstofprognosen og de dertil hørende jordbundsanalyser. Af private firmaer, som har bidraget økonomisk til forsøgenes gennemførelse, kan nævnes: Planteforædlerne, sortsrepræsentanterne, importører og fabrikanter af plantebeskyttelsesmidler samt gødningsfirmaer. Hovedparten af disse tilskud er givet til forsøg med egne produkter, men Yara, DLG, Danish Agro og DanGødning A/S har sponseret hovedparten af den gødning, der er brugt i forsøgene, uanset formål. DLF investerer penge i dyrkningsforsøg, så der også for frøafgrøder er et solidt, fagligt grundlag for at træffe beslutninger om dyrkningsspørgsmål. Gennem flere år har DLF kanaliseret disse penge ind i forsøgsarbejdet via SE- GES Planter & Miljø, og resultaterne af DLF-forsøgene er vist i frøafsnittet sammen med resultaterne af forsøg, der er finansieret ad anden vej. Landbrug & Fødevarer, Planteproduktion er særdeles taknemmelig for den støtte, der på denne måde gives til forsøgsarbejdet. Vejrforhold I det følgende er beskrevet de vejrforhold, der har karakteriseret vækståret 214 til 215. Temperatur, nedbør og solskinstimer Tabel 3 viser gennemsnitstemperatur og antal i de enkelte måneder fra september 214 til oktober 215. Tabel 4 viser nedbøren i de enkelte landsdele og på landsplan. Efterår 214 Efteråret 214 har som helhed været varmt og med flere solskninstimer i september end normalt. Nedbøren har været tæt på det normale. September 214 har haft en middeltemperatur på 14,6 grader C, hvilket er 1,9 grader C over normalen. I september er der i gennemsnit for hele landet faldet 54 mm regn. September har været solrig. Oktober har været meget varm med en middeltemperatur på 12,1 grader C. Der er i gennemsnit kommet 114 mm regn, hvilket er 38 mm over normalen. 15. til 16. oktober er der kommet store mængder regn TABEL 3. Gennemsnitstemperatur og antal solskinstimer Gns.temperatur Antal solskinstimer Normal Normal September 14,6 12, Oktober 12,1 9, November 7,5 4, December 3,3 1, Januar 3,, Februar 2,1, 6 69 Marts 4,7 2, April 7, 5, Maj 9,7 1, Juni 12,7 14, Juli 15,5 15, August 17,4 15, September 13,2 12, Oktober 9,5 9, Normalen er beregnet som gennemsnit for perioden I tallene indgår Bornholm og øerne i Kattegat ikke. Kilde: Danmarks Meteorologiske Institut. TABEL 4. Oversigt over nedbørsforholdene 214 til 215 Region Okt. - marts April Maj Juni Juli August September Apr. - sept Norm. 215 Norm. 215 Norm. 215 Norm. 215 Norm. 215 Norm. 215 Norm. 215 Norm. Nordjylland Midt- og Vestjylland Østjylland Syd- og Sønderjylland Fyn Vest- og Sydsjælland 1) Kbh. og Nordsjælland Bornholm Hele landet Kilde: Danmarks Meteorologiske Institut. 1) Inklusive Lolland-Falster og Møn. 13

8 FOTO CARL ÅGE PEDERSEN Vinterhvede den 8. januar. Kombinationen af tidlig såning og det milde efterår har givet gode vækstbetingelser for vintersæden, som nogle steder på det nærmeste gik i leje midt vinter. Heldigvis har der ikke været ret meget sneskimmel, så afgrøden har overlevet de fleste steder. mm nedbør mod normalt kun 66 mm. Det har været koldt i den sidste uge af december. Første halvdel af januar 215 har været meget mild med vinde fra sydvest. Andel halvdel af januar har været vinterlig med vinde fra øst. Middeltemperaturen for hele måneden har været 3, grader C. Der er kommet 97 mm nedbør. Der har været tre storme i januar. Februar har som helhed været varm og tør. Middeltemperaturen har været 2,1 grader C. I gennemsnit for hele landet kom der kun 3 mm nedbør. Samlet for vinteren har der været 23 frostdøgn. Forår Foråret 215 har været vådt med 179 mm nedbør mod normalt 133 mm. Marts har været varm med en middeltemperatur på 4,7 grader C mod normalen på 2,1 grader C. Der er kommet 66 mm nedbør. Mest nedbør er faldet i Nordjylland. Det har medført en del oversvømmelser. November 214 har været særdeles varm med en middeltemperatur på 7,5 grader C, hvilket er hele 2,8 grader C over normalen. November har været fattig på både nedbør og solskinstimer. Vinter Vinteren 214 til 215 har været varm og nedbørsrig. Middeltemperaturen har været 2,3 grader C over normalen for de tre vintermåneder. Vinteren har været den syvende vådeste siden Der er kommet 245 mm mod normalen på 161 mm. December har været mild med en middeltemperatur på 3,3 grader C. Der er kommet 118 mm Nedbør Jylland sept. nov. jan. mar. maj juli sept. okt. dec. feb. apr. juni aug. okt. 14 Nedbør Øerne mm sept. nov. jan. mar. maj juli sept. okt. dec. feb. apr. juni aug. okt. Nedbør Normalnedbør FIGUR 2. Middeltemperatur beregnet på ugebasis. Normalen (stiplet) repræsenterer gennemsnittet for perioden 1961 til 199. Kilde: Aarhus Universitet. FIGUR 3. Nedbørsmængderne i vækståret 214 til 215 for henholdsvis Jylland og Øerne. 14

9 i det sydvestlige Jylland. April har været solrig (198 solskinstimer), nedbørfattig (27 mm) og varm (7, grader C) i forhold til normalen for April 215 har dog været lidt koldere end normalen for perioden Maj 215 har været godt 1 grad C koldere end normalen for De forudgående 22 måneder har alle været varmere end normalen. Maj har været nedbørsrig med i gennemsnit 86 mm nedbør i hele landet. Der har været store forskelle i nedbørsmængderne. I store dele af Jylland er der kommet over 1 mm. På Sjælland og Lolland-Falster er der kommet under 6 mm. Maj har også været fattig på solskinstimer. Sommer Sommeren 215 har temperaturmæssigt været som normalen for perioden I forhold til normalen for perioden 21-1 har sommeren 215 været 1,2 grad C koldere. Hen over sommeren er der i gennemsnit for hele landet kommet 214 mm nedbør. Der er kommet mest nedbør i Jylland og på Fyn. Juni 215 var den 1. koldeste juni måned siden Middeltemperaturen har i gennemsnit kun været 12,7 grader C mod normalen på 14,3 grader C. Nedbør og solskinstimer har været tæt på normalen. Juli har med hensyn til temperatur været på niveau med normalen for perioden ; men det har været knap to grader C koldere end normalen for perioden Der er i gennemsnit for hele landet kommet 86 mm nedbør. I juli 215 har vejret været ret blæsende. Den juli har der været vindstød af stormstyrke flere steder. August har været varm med en middeltemperatur på 17,4 grader C mod normalen på 15,7 grader C. Nedbøren har været normal og antallet af solskinstimer langt over normalen. Der har været kraftig regn og skybrud ved flere lejligheder Efterår 215 September 215 har temperaturmæssigt været på niveau med normalen. Måneden har desuden haft overskud af nedbør og mange solskinstimer. Nedbøren har været meget ujævnt fordelt over landet. Den 4. september var der skybrud i både Sydvestjylland og i Købehavn. I Esbjerg kom der den dag 72 mm. Vandbalance I figur 4 er vist den månedlige nedbør og den potentielle fordampning for hele landet for de seneste ti år. Potentiel fordampning er beregnet af Aarhus Universitet. Det farvelagte område i figuren er et udtryk for nedbørsunderskuddet gennem vækstsæsonen apr. maj juni juli aug. sept. okt. Vandbalanceunderskud Fordampning Nedbør FIGUR 4. Månedlig nedbør (fuldt optrukket kurve) og potentiel fordampning (stiplet kurve) for hele landet. Kilde: Aarhus Universitet. Arealanvendelsen Tabel 5 viser fordelingen af det dyrkede areal på de forskellige afgrøder. Tabellen er udarbejdet ud fra Danmarks Statistiks oplysninger. Desværre har Danmarks Statistik flere opgørelser af det dyrkede areal og arealfordelingen. Arealfordelingen svarer til opgørelsen af det samlede høstresultat, der fremgår af tabellerne senere i dette afsnit. Tallene for 29 til 214 stammer fra Statistikbankens opgørelse af Høstresultat efter afgrøde og enhed. Tallene for andet end korn, raps og bælgsæd i 15

10 TABEL 5. Landbrugsarealets benyttelse, angivet i 1. ha ) Korn Vinterhvede 2) Vårhvede Vinterrug Vinterbyg Triticale Vårbyg Havre 3) Kernemajs Korn i alt Bælgsæd Bælgsæd i alt Knold- og rodfrugter Kartofler Sukkerroer Foderroer Knold- og rodfrugter i alt ,2 81, Græs og grønfoder Helsæd, lucerne og grønfoder Majs Græs og kl.græs i omdrift Græs og kl.græs uden for omdrift Græs og grønfoder i alt Frø- og specialafgrøder Frø til udsæd Vinterraps Vårraps Andet Gartneriprodukter Frø og specialafgrøder i alt Øvrige arealer inkl. brak 4) I alt ) Foreløbige tal. 2) inkl. vårhvede. 3) Fra 199 inkl. blandsæd. 4) Justeret i henhold til oplysninger fra NaturErhvervstyrelsen. 215 er SEGES bedste skøn ud fra det foreliggende materiale. Tallene for 215 er foreløbige. Tabel 5 indeholder ikke arealerne med frugt- og bærproduktion samt planteskoler. På trods af et mildt efterår i 214 er arealet med vinterhvede faldet en smule, hvilket skal ses i sammenhæng med stigningen i arealet med vinterraps. Arealet med vårbyg er steget tilsvarende. Arealet med kernemajs er faldet til 8. ha og er nu kun omkring 2 tredjedel af det, det var for 3 og 4 år siden. Arealet med foderroer er fortsat på et meget lavt niveau, og arealet med sukkerroer er faldet med en tredjedel. Grænsen mellem græs i omdrift og græs uden for omdrift er i praksis en smule flydende, og man skal derfor ikke lægge for meget i, at arealet med græs i omdrift synes at være faldet nogenlunde svarende til en stigning i arealet med græs udenfor omdrift. Arealet med vinterraps er det næsthøjeste nogensinde. Kun overgået af 1991, hvor der var 24. ha. Dertil var der oven i købet 77. ha med vårraps, som stort set ikke dyrkes i dag. Øvrige arealer inklusive brak er faldet en smule, og det samlede landbrugsareal synes at være steget lidt. Set over en årrække er den generelle trend dog, at der årligt forsvinder cirka 1. ha landbrugsjord som følge af byudvikling, vejanlæg mv. 16

11 TABEL 6. Forbruget af handelsgødning ) 1. ton N Procent Kalkam.salp. inkl. N/S-gødn NPK, NP, NK Fl. ammoniak Andre N-gødn. inkl. amm.nitrat FOTO CARL ÅGE PEDEREN, SEGES Vildtstriber på Julianelyst Gods. I henhold til reglerne om grundbetaling, må der være vildtstriber af maksimalt 1 meters bredde, og afstanden imellem disse skal være på minimum 1 meter. Hjælpestoffer Forbruget af handelsgødning Tabel 6 viser det samlede forbrug af handelsgødning. Langt hovedparten er anvendt i landbruget, men nogle få tusinde ton anvendes i skove, på offentlige veje, i private haver mv. Alle steder anvendes kvælstof til gødskningsformål, dog med den undtagelse, at der anvendes urea til afisning af lufthavne og særligt udsatte veje og vejkryds. Kvælstofforbruget er i 215 på 199. tons og dermed på samme niveau som i de foregående år. Fosforforbruget ligger fortsat på et meget lavt niveau. Det samme er tilfældet for kalium. I forhold til 1984 er forbruget af kvælstof i handelsgødning mere end halveret. En væsentlig del af det faldende forbrug skyldes, at husdyrgødning i dag udnyttes væsentligt bedre, end den gjorde på daværende tidspunkt. Men den sidste del af reduktionen, mellem 8. og 1. ton kvælstof, er forårsaget af den politiske beslutning om, at afgrøderne kun må tilføres maksimalt 9 procent af den optimale kvælstofmængde. På grund af den rigide måde, man har implementeret den politiske beslutning på, er der lagt op til, at kvoten i 216 skal være så lav som 8 procent. Den nye regering har proklameret, at undergødskningen skal bringes til ophør, men det er endnu ikke gennemført. Også anvendelsen af fosfor og kalium er faldet stærkt siden 198. Med en god fordeling af husdyrgødningen er det kun på en mindre del af landbrugsarealet, der er behov for at tilføre fosfor i handelsgødning. Nogle steder viser relativt lave fosfortal i jorden imidlertid, at der er 1. ton P Procent Superfosfat o.l PK-gødn NPK, NP ton K Procent Kaliumgødn PK-gødn NPK, NK ) Foreløbige tal. Fordelingen på gødningstyper foreligger endnu ikke. sparet for meget på dette næringsstof. Et optimalt udbytte kræver, at fosfortallet er over 2, samt at også jordens kaliumtilstand er tilfredsstillende. Noget tyder dog på, at forbruget af disse næringsstoffer er svagt stigende. Forbruget af plantebeskyttelsesmidler Udviklingen i salget af plantebeskyttelsesmidler bliver hvert år opgjort i publikationen Bekæmpelsesmiddelstatistik fra Miljøstyrelsen. På basis af salget bliver den gamle behandlingshyppighed og den nye potentielle belastning opgjort. Fra og med 212 indgår anvendelsen af plantebeskyttelsesmidler i vækståret, opgjort på basis af indberetningsdata fra sprøjtejournaler, i bekæmpelsesmiddelstatistikken. Bekæmpelsesmiddelstatistik 214 er ved redaktionens afslutning endnu ikke offentliggjort. Tallene for 214 kan senere hentes på MST.DK og indsættes i tabel 7. Salget i 213 var fortsat påvirket af udsigten til den nye pesticidafgift, som trådte i kraft 1. juli 213. Salgsstatistikken indikerer, at der i første halvår af 213 var et mersalg af midler, som er blevet pålagt en væsentlig afgiftsstigning. En stor del af de købte midler blev lagt på lager, og der vil således gå flere år, før salgstal kan anvendes til at vurdere udviklingen i forbrug og belastning. Derfor vil salgstallene for 214 heller ikke være retvisende for forbruget i landbruget. Målet i Sprøjtemiddelstrategi er en reduktion af pesticidbelastningen, så pesticidbelastningsindika- 17

12 TABEL 7. Salg og anvendelse af plantebeskyttelsesmidler, behandlingshyppighed og belastning Plantebeskyttelsesmidler Gns ) 28 1) 29 1) 21 1) 211 1) Salg i ton aktivstof fra importør eller fabrikant Ukrudtsmidler Vækstregulatorer Svampemidler Skadedyrsmidler I alt Indikatorer baseret på salg Behandlingshyppighed (ny) - 2,7 2,56 3,27 2,6 2,85 3,22 3,96 3,76 Samlet belastning (B), mio. B - - 5,24 7,71 6,19 7,36 6,55 1,86 7,71 Fladebelastning (BF), B pr. ha - - 2,41 3,43 2,8 3,32 2,92 4,91 3,49 Pesticidbelastningsindikator (PBI) - - 2,41 3,55 2,85 3,39 3,2 5, 3,55 Indikatorer baseret på indberetning fra sprøjtejournaler Behandlingshyppighed (ny) ,82 2,47 2,49 Fladebelastning (BF) 2) ,85 2,39 2,24 Pesticidbelastningsindikator (PBI) 2) ,94 2,44 2,27 Kilde: Bekæmpelsesmiddelstatistik fra Miljøstyrelsen. 1) Salget i perioden 27 til 211 er justeret på grund af opdatering af datagrundlag og parametre for beregning af statistikken. 2) B pr. ha. 2,73 3,2 1,45 1,47 2,71 2,37 2,41 toren PBI baseret på salgstal skal være faldet 4 procent i 215 i forhold til 211, hvor PBI er beregnet til 3,27. I forhold til udgangspunktet i 211 er belastningen i 213 faldet med 9 procent. Måltallet for PBI i 215 er 1,96. De enkelte afgrøder Vintersæd De generelle vækstbetingelser er omtalt tidligere i dette afsnit. Den tidlige høst i 214 blev fulgt af en meget tidlig såning af vintersæd. Det milde efterår og den tidlige såning betød at vintersæden udviklede sig meget kraftigt før vinteren. De kraftige afgrøder medførte en betydelig risiko for udvintring, men vinteren var mild og afgrøderne overvintrede uden problemer. Der er omsået en del vinterbyg og lidt vinterhvede pga. kraftige angreb med havrerødsot. Foråret og resten af vækstsæsonen har været kølig og regnfuld, hvilket har resulteret i en meget sen udvikling, især i forhold til 214. Havrerødsot Angrebene af havrerødsot har i vinterbyg og vinterhvede været historisk kraftige i 215, hvilket skyldes det milde efterår og vinter i 214, som har fremmet udviklingen af bladlus, der overfører havrerødsotvirus. Efteråret 214 var det næstmildeste, som nogensinde er målt, kun overgået af efteråret Den tidlige såning i efteråret 214 har også fremmet angrebene. Der har været angreb overalt, men angrebene har været svagest i Nord- og Midtjylland. I vinterbyg er flere marker sået om, mest på Bornholm, hvor 6-8 procent af vinterbygarealet skønnes sået om grundet angreb af havrerødsot. På landsplan skønnes omkring 5 procent af vinterbygarealet omsået. I vinterhvede har der også været kraftige angreb, men kun en meget begrænset del er omsået, hvilket bl.a skyldes, at symptomerne først bliver synlige i hvede, når det er for sent at så om. I rug har der også været i flere tilfælde af udbredte angreb af havrerødsot. Vinterbyg Bygrust og meldug har været mest udbredt. I de mindre dyrkede hybridsorter Wootan og Trooper har der flere steder været kraftige angreb af bygrust. Angrebene af skoldplet har overvejende været moderate, og angrebene af bygbladplet svage til moderate. Vinterrug Der har været moderate til kraftige angreb af skoldplet. Fra slutningen af maj har brunrust bredt sig, og i mange marker har der været kraftige, men relativt sene, angreb. Angrebene af meldug har været svage. I både rug og hvede har der været væsentligt mere knækkefodsyge end normalt, hvilket skyldes den tidlige såning og det milde efterår. Triticale Der har været kraftige angreb af gulrust og relativt kraftige angreb af meldug. Angrebene af gulrust har også været kraftige i forhold til tidligere år, dog lidt svagere end 18

13 Vårsæd Vårbyg Bygrust har været mest udbredt efterfulgt af skoldplet og bygbladplet. Angrebene af bygrust har været moderate til kraftige. Angrebene af skoldplet og bygbladplet har generelt set været moderate, men i flere marker har der været ret kraftige angreb. Meldug har kun optrådt i Propino, hvor der har været moderate til kraftige angreb. Ramularia har bredt sig sent, og angrebene har været moderate. Angrebene af bladlus og kornbladbiller har overvejende været svage. FOTO: CARL ÅGE PEDERSEN, SEGES Lejesæd i vinterhvede i begyndelsen af juli. Markernes behov for kvælstof varierer mere, end de lovpligtige normer kan tage højde for. En del marker med lejesæd i 215 minder om, at det ikke er i alle marker, man skal gøre brug af hele kvælstofkvoten, når normreduktionen falder væk. i 214. Angrebene af Septoria har været moderate, og angrebene af brunrust har været svage. Vinterhvede I vinterhvede med forfrugt korn (ekskl. havre) har goldfodsyge været mere udbredt end normalt, hvilket skyldes den tidlige såning og det milde efterår. Angrebene af Septoria har været relativt kraftige, men svagere end i 214. Med de mange dage med nedbør især i maj var der forventet tidligere og kraftigere angreb af Septoria, men det kølige vejr har forlænget inkubationstiden for svampen (tiden fra smitte til symptomer ses), så angrebene har vist sig senere, og i flere tilfælde har de været mindre kraftige. I de pløjede marker har angrebene af hvedebladplet været overvejende svage, mens der i flere upløjede marker med forfrugt hvede har optrådt meget hvedebladplet. Angrebene af meldug har overvejende været moderate. I de mest dyrkede sorter har der ikke optrådt gulrust eller kun været svage angreb. I de mindre dyrkede men meget gulrustmodtagelige sorter Substance og JB Asano har der været meget kraftige angreb. Angrebene af brunrust er kommet sent og har været svage. Angrebene af bladlus har i sommeren 215 overvejende været svage. Havre Meldug har været mest udbredt, og angrebene har overvejende været svage til moderate og har udviklet sig sent. Angrebene af havrebladplet har været svage. Angrebene af bladlus og kornbladbiller har overvejende været svage. Høsten Høsten af de fleste afgrøder er startet to til tre uger senere end normalt. Der er høstet store udbytter i alle kornafgrøder. Det skyldes den lange og kølige vækstsæson med rigelige mængder nedbør gennem hele sæsonen. Proteinindholdet i det høstede korn er igen i 215 meget lavt, hvilket er en følge af store udbytter kombineret med de TABEL 8. Udbytte af kornafgrøder Mio. hkg kerne ) 215 1) Vinterhvede 2) 2,9 59, 5, 47,5 43,7 4, 5,8 49,4 Vårhvede,4,6,9 1,5 1,5,7,7 Vinterrug 3,1 2,4 2,5 2,9 3,8 5,3 6,8 7,7 Vinterbyg 9,4 7,8 7,2 6,5 6,8 7,9 8, Triticale 2,3 1,8 1,4 1,1,7 1,,9 Vårbyg 19,5 24,6 22, 25,3 34,1 32,7 27,6 3,6 Havre 3) 8,5 3,2 2,7 2,2 3, 3,1 2,2 2,4 Blandsæd 7,6 Kernemajs,6,8,8,7,5 I alt 41,6 11,2 87,5 87,9 94,6 9,9 97,6 1,2 Gennemsnitsudbytte, hkg kerne pr. ha Vinterhvede 2) 36,5 8,9 66,6 65,3 74,9 74,1 78,6 8, Vårhvede 44,6 46,2 43,5 49,9 52,1 45,5 47,7 Vinterrug 23,9 53,7 48,9 51,1 59,5 6,4 63,7 63,3 Vinterbyg 65,2 54,3 55,8 63,7 62,1 66,3 67,4 Triticale 51,6 48,6 51,6 52,2 55,8 61,9 55, Vårbyg 34,3 54,7 51, 53,4 54,9 56,4 56,8 59,7 Havre 3) 32,3 47,2 48,1 48,1 51,8 48,6 49, 54,1 Blandsæd 28,1 Kernemajs 52,3 58,3 58,9 72,3 6,5 Gns. for alle arter 31,7 68, 58,9 59, 63,3 63,3 67,7 68,9 1) Foreløbige tal. 2) inkl. vårhvede. 3) Fra 199 inkl. blandsæd. 19

14 meget lave danske kvælstofnormer, der reelt er kvoter, som ikke må overskrides. Høsten har været besværlig og er trukket ud pga. megen nedbør. Der har været en periode med godt høstvejr sidst i september, hvilket har gjort det muligt at få høsten afsluttet. På trods af den våde høst har der kun været få problemer med spiring i akset. Det samlede foreløbige høstudbytte i korn er offentliggjort af Danmarks Statistik ultimo november. Se tabel 8. Det ser ud til, at udbyttet er næsten lige så stort, som rekordudbyttet i 29. Nemlig 1, millioner tons mod 1,1 millioner tons i 29. Da kornarealet er faldet 34. ha, indebærer det, at det gennemsnitlige hektarudbytte synes at være det højeste nogensinde, nemlig 68,9 hkg/ha. Knold- og rodfrugter Sukkerroer Såningen er begyndt tidligt i første halvdel af marts og gennemsnitdatoen for såning er omkring den 28. marts mod normalt den 4. april. Maj og juni har været koldere end normalt, mens juli, august og september har været varmere end normalt. Væksten har været præget af de lidt kølige forhold i den første del af sæsonen, mens væksten i august og september har været god. De tørre betingelser har resulteret i en relativt høj sukkerprocent. Tidlig såning og konstante temperaturforhold under 12 grader også i maj har givet flere stokløbere end normalt. Nedbøren i maj har givet gode betingelser for den kemiske ukrudtsbekæmpelse. Der har været begyndende angreb af bederust i slutningen juli, og begyndende angreb af meldug primo august, og efter midten af august har der været angreb i de fleste marker. Meldug har lokalt udviklet sig kraftigt fra midten af august til hen i september. Bederust har gennemgående udviklet sig langsomt i august, men er taget til i styrke i september og oktober. Der har kun været svage angreb af skadedyr. Roer til foder og bioenergi Såningen er sket fra begyndelsen af april. Fremspiringen har generelt været god. Ukrudtsbekæmpelsen er forløbet planmæssigt på de fleste arealer. Gennem hele vækstperioden er der kommet tilstrækkeligt med nedbør, og der har været moderate temperaturer, som har medført, at roernes store produktionspotentiale har kunnet udnyttes, hvor roerne har været etableret tidligt. Udbyttet af rod til foder eller bioenergi har været særdeles tilfredsstillende. Kartofler Det samlede areal med kartofler er fra 214 til 215 steget med to procent til hektar. Stigningen er primært sket for stivelseskartofler og anmeldte arealer til læggekartofler, hvor arealet er steget med henholdsvis 7 og 13 procent til henholdsvis og hektar. Arealet med konsumkartofler og andre typer af proceskartofler er faldet med henholdsvis 11 og 7 procent til og 4.84 hektar. Det forventes, at der er meget stor variation i udbytterne, men at det samlede udbytte for alle typer af kartofler ligger omkring middel. Det forventede udbytte fremgår af tabel 1. Lægningen i foråret er sket ved en lav jordtemperatur og i et ustadigt vejr med megen nedbør. Nogle avlere er begyndt med succes at lægge stivelseskartoflerne tidligt i april på arealer, hvor jorden hurtig er tjenlig til forarbejdning, også selvom jordtemperaturen er lavere end de otte grader, som er en minimumtemperatur ifølge en gammel tommelfingerregel. Størstedelen af arealet er dog lagt i slutningen af april og begyndelsen af maj, hvilket er mellem to og tre uger senere end i de tidligste år. De kolde og fugtige forhold, som har præget april og maj har giver en meget langsom fremspiring og tilvækst, hvilket viser vigtigheden af sundt læggemateriale, da en større andel af markerne end sædvanligt har været præget af råd og spring i rækkerne, nogle i så høj en grad, at det har været nødvendigt at lægge kartoflerne om. Udbytte. Første prøveopgravning i stivelseskartofler viser et meget lavt udbytte, men det ender dog alligevel med middelstore udbytter som følge af en stor tilvækst sidst på sæsonen. Sidste års fund af kartoffelbrok i marker med stivelseskartofler ser ud til at være inddæmmet, da NaturErhvervstyrelsen ikke finder flere inficerede partier i en beskyttelseszone op til 5 meter fra de eksisterende fund fra 214. På grund af den sene lægning og vækst er optagningen af alle typer af kartofler rykket med ca. to uger. Optagefor- 2