6274 KIRKERNE I SILKEBORG. at kræfter i menigheden så tidligt som 1858 begyndte at arbejde for opførelse af en egentlig kirkebygning.
|
|
- Sara Hansen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Fig. 1. Silkeborg set fra nord Midt i billedet rager Silkeborg kirke op, og til højre derfor anes tårnstilladset af metodistkirken Vor Frelsers under opførelse. Tv. ses Gudenåens udløb og yderst lidt af holmen, hvor den middelalderlige borg med kapel stod. I forgrunden dæmningen til Alderslyst, hvis kirke opførtes View of Silkeborg from the north KIRKERNE I SILKEBORG BORGEN OG BYEN. Silkeborg har udviklet sig som by efter 1844, da grundlæggeren Michael Drewsen anlagde en moderne papirfabrik til udnyttelse af vandkraften i Gudenåen. Stedets historie er dog betydelig ældre, idet den går tilbage til en borg,»silckeborigh«, der blev opført i foråret 1385 på et næs, som danner østre bred af åens udløb i (Silkeborg) Langsø (jf. fig. 1, 2A). I 1400-tallet erhvervedes borgen af Århus-bisperne, der gjorde den til et vigtigt støttepunkt. 1 Med reformationen 1536 overgik Silkeborg til kongen og blev sæde for hans lensmand i den vildsomme egn. Efter statsomvæltningen måtte Frederik III 1664 overlade Silkeborg som privat gods til en af sine kreditorer, vinskænk Christian Fischer i Glückstadt. Hans familie sad der til 1720, da kongen generhvervede gården og udlagde den som ryttergods (til underhold for militæret) blev Silkeborg solgt til ritmester Nicolai Hoff, der opgav beboelsen på det afsides næs og i stedet flyttede til en plads ca. 600 m sydligere, hvor godsets ladegård og vandmølle allerede var beliggende. Her, på åens vestre bred lige ud for dens opstemning, opførte Hoff umiddelbart efter en ny hovedbygning, samtidig med at han lod ladegården forny i sten (jf. fig. 2B). Dette gods, Silkeborg Hovedgård, erhvervedes 1823 atter af kronen. En vågnende interesse for stedets muligheder som produktions- og handelssted førte til, at det 1844 blev overdraget de foretagsomme brødre Christian og Michael Drewsen at drive fabrik ved den gamle mølleopstemning. Tilsvarende udstedte kongen 1845 og 1846 de første resolutioner for bebyggelsen og indretningen af et handelssted. Og snart voksede det med amerikansk fart, 2 især i vestlig retning, hvor et plateau oven for hovedgården kom til at udgøre bymidten. Byen fik købstadsrettigheder 1900, og nu udvidede bebyggelsen sig i så at sige alle retninger. TIDLIGE KAPELLER. Helt frem til midten af 1800-tallet må Silkeborg have hørt til de steder i landet, hvor man næppe nok kunne høre nogen kirkes klokke. Stedet ligger, hvor fire gamle sogne støder sammen, Linå (Gjern Hrd.), Them (Vrads Hrd.) samt Funder og Balle sogne (Hids Hrd.). Borgen på næsset og hvad der i øvrigt fandtes øst for Gudenåen, har naturligt hørt til Linå Sogn, mens åens vestbred lige så naturligt har sluttet sig til Them Sogn. Man ser da også en vis vaklen i herskabernes brug af de to sognekirker (jf. ndf.), velsagtens fordi bor- Danmarks Kirker, Århus 425
2 6274 KIRKERNE I SILKEBORG gen lå øst for åen, mens ladegården m.m. lå på den vestre bred. Brugen af Linå Kirke synes dog at have været overvejende, og i det mindste i 1800-tallet lå det fast, at også åens vestre bred søgte Linå Kirke sydover til en bue dannet af Ørnsø, Almindsø og Vejlsø. Der er grund til at tro, at det middelalderlige Silkeborg har rummet et kapel (s. 6337), specielt når det gælder den periode, hvor borgen var residens for Århusbisperne (ca ). For tilstedeværelsen af et sådant katolsk kapel taler dels bispernes langvarige ophold på borgen, dels det forhold, at der efter reformationen fandtes en god del øjensynligt katolsk messeudstyr m.m. på borgen. Derimod findes der ingen vidnesbyrd om et sådant kapel i slottets protestantiske tid. Som nævnt søgte herskaberne og folkene på Silkeborg i det væsentlige kirke i Linå. Således indrettede Fischer-slægten sidst i 1600-tallet sit gravkapel ved denne kirke (s. 3296ff.). 3 Men Them brugtes også, og som nævnt kunne forholdet veksle lidt. F.eks. vides lensmanden Christen Holck ( ) at have ladet indrette sig et stolestade (herskabsstol) i Them Kirke. Han sagdes også nogle gange at være gået til alters dér, ligesom han lod sit offer frembære på kirkens alter. 4 Tilsvarende havde Silkeborgs sidste private besiddere, af slægten Hoff, deres gravkapel ved Them Kirke (s. 4119). Med Silkeborgs etablering som handelsplads 1846 ønskede man også at give stedet en ny status i kirkelig henseende. Kongen indstillede, at gudstjenester på søn- og helligdage snarest skulle afholdes på pladsen. Og 1846 blev det besluttet, at sådanne gudstjenester skulle henlægges til en»sal i den sydostlige Ende af Slottet«, dvs. i hovedbygningen fra o Her blev der 1850 indrettet et kapel (s. 6339), 5 som i første omgang betjentes af præsten i Linå blev Silkeborg gjort til et eget sogn med Linå som anneks. Og 1856 fik man fra København en ny fælles præst, den kendte komediedigter Jens Christian Hostrup, der 1858 kunne tage bolig i en nyopført præstegård i Silkeborg. Samme år blev Silkeborg et selvstændigt sogn, og kapellet blev udvidet. Dets uanselighed betød, at kræfter i menigheden så tidligt som 1858 begyndte at arbejde for opførelse af en egentlig kirkebygning. SILKEBORG KIRKE. Den ny sognepræst blev en ivrig fortaler for kirkesagen, der i øvrigt varetoges af en komité med Michael Drewsen og andre af byens bedste mænd i spidsen. Efter nogen diskussion blev der enighed om kirkens placering: En plads på kanten af plateauet lige vest for hovedgården, hvor den nye kirke samtidig ville slutte sig til byens torv på det bagvedliggende areal (jf. fig. 2C). Stedet blev erhvervet 1873, men ellers kneb det betragteligt med at finansiere planerne. Bl.a. derfor måtte der udarbejdes flere hold nye tegninger til kirken, idet det var nødvendigt at finde frem til det billigst mulige projekt. Den kirke, der rejstes , blev tegnet af arkitekt Henrik S. Sibbern, København, og var beregnet på 800 siddende og stående tilhørere. Næppe var grundstenen lagt 29. juni 1876, før Illustreret Tidende kunne bringe en artikel med billede af kirken i færdig skikkelse»opført af røde, smukke, pressede Mursten«(fig. 3). 6 Silkeborg Kirke er, som Sibberns nært beslægtede kirke i Bandholm fra (Maribo Amt), et fint eksempel på arkitektens brug af historiske, romanske teglstensformer. NYERE KIRKER. I 1900-tallet meldte behovet sig for yderligere kirker i byen som følge af det stigende folketal, og samtidig kom nye kirkesamfund til. Tilstedeværelsen af bøhmiske arbejdere på pa pirfabrikken medførte, at den katolske kirke 1898 erhvervede den vestre hjørnegrund mellem Vestergade og Hostrupsgade, hvor et kapel blev drevet af Den kristne kærligheds søstre (jf. fig. 2D). Det blev 1912 erstattet af en egentlig katolsk kirke, Vor Frue Kirke, hvis bygning og indretning i vidt omfang skyldes den initiativrige pastor Johs. Frederiksen, mens arkitekt Edv. Jensen, Silkeborg, udarbejdede tegningerne. Metodisterne kunne 1907 tage en foreløbig kirke i brug i Søndergade; en ottekantet bygning af træ, der tidligere havde været sømandskirke i Odense. Den erstattedes 1923 af en kirke med markant tårn på hjørnet af Nygade og Tværgade
3 Indledning 6275 A. Kapel på Silkeborg Slot B. Kapel på Silkeborg Hovedgaard C. Silkeborg Kirke D. Katolsk Vor Frue Kirke E. Metodistkirke F. Lyngby Kirkesal G. Alderslyst Kirke H. Mariehøj Kirke I. Østre Kirkegård J. Vestre Kirkegård G A C I D E B J F H Fig. 2. Kort over det centrale Silkeborg og byens kirker. 1: Efter kort i Trap Danmarks 5. udgave Map of Silkeborg and its churches. 425*
4 6276 KIRKERNE I SILKEBORG Fig. 3.»Den nye Kirke i Silkeborg, opført af Architekt H. Sibbern«. Efter stik i Illustreret Tidende The new church at Silkeborg as presented in Illustreret Tidende (fig. 2E), opført efter tegning af arkitekt Vilhelm Olsen, Holbæk. Ved metodistmenighedens opløsning 1997, blev kirkebygningen afhændet, og den tjener nu kontorformål havde Silkeborg fået en grundtvigsk valgmenighed. Og delvis som udtryk for den kirkelige spaltning i folkekirken opførte man 1920 ved Lyngbygade syd for jernbanen (jf. fig. 2F) den såkaldte Lyngby Kirkesal. Den er tegnet af arkitekt Hans Christian Rasmussen som en rektangulær kapelbygning i sengotisk teglstensstil. Bag byggeriet stod et konsortium med tilknytning til Indre Mission, der skulle virke for opførelsen af en egentlig ny kirke i denne sydlige del af Silkeborg. Dette havde dog foreløbig ret lange udsigter. I 1925 blev ønsket om en egen kirke i den hastigt voksende bydel Alderslyst nord for Silkeborg Langsø rejst på et møde i forsamlingshuset. Året efter anlagdes kirkegården på et areal vest for Kejlstrupvej, hvor Alderslyst Kirke derpå kunne opføres 1929 med Edv. Jensen, Silkeborg, som arkitekt. Området, der fra gammel tid kirkeligt havde hørt under Balle Sogn, blev 1937 et selvstændigt sogn.
5 Indledning 6277 Efter en indvendig ombygning af Silkeborg Kirke , begyndte man 1944 indsamlingen til fordel for en ny kirke i byens sydkvarter og overvejelser om dens placering. Valget faldt på Mariehøj oven for Lyngsø (jf. fig. 2H). Her blev det påbegyndte byggeri afbrudt af arkitekten Harald Lønborg-Jensens død Hans opgave blev overtaget af arkitekt Viggo Hardie-Fischer, der udarbejdede sit eget projekt og kunne færdiggøre kirken 1958 som en utraditionel centralbygning. Ved færdiggørelsen af byggeriet blev Lyngby Kirkesal afhændet til Adventisterne (1957), ligesom Mariehøj Sogn blev udskilt fra Silkeborg. 7 Arkitektonisk bærer Silkeborgs kirker præg af 1800-tallets historisme, hvis lån af ældre stilarter gjorde sig gældende også i 1900-tallet. Denne stil har interessant nok gjort byens kirker ganske forskelligartede. Henrik S. Sibberns Silkeborg Kirke fra 1877 er nok præget af senromanske former fra 1200-tallet, men i en fri og selvstændig fortolkning. I den katolske Vor Frue Kirke fra 1912 og i Lyngby Kirkesal fra 1920 knytter stilen an til danske middelalderkirker fra o. 1500, mens Edv. Jensens Alderslyst Kirke fra 1929 nærmest er en fantasi over en dansk middelalderlig landsbykirke. Med Vilhelm Olsens Metodistkirke fra 1923 fik byen en kirkebygning i en stram og enkel barokstil. I forhold hertil virker Hardie-Fischers Mariehøj Kirke mere fremmedartet og modernistisk. Han har da også selv henvist til forbilleder på Gotland. Reelt må inspirationen til bygningen dog være hentet i P. V. Jensen Klints Grundtvigskirke fra og Kaare Klints Bethlehemskirke i København fra Indledning ved Ebbe Nyborg. Redaktionssekretær Heidi Lykke Petersen. Teknisk og grafisk tilrettelæggelse ved Mogens Vedsø. Engelsk oversættelse ved James Manley. Redaktionen afsluttet Generelt henvises for den ældre historie til Edv. Egeberg, Silkeborg Slot, 1-3, , V. Drechsel, Silkeborg , 1880, O. Bisgaard, Af Silkeborg Hoved gaards Historie , Silkeborg 1937 og samme, Af Silkeborg Handelsplads Historie , Silkeborg Stednavnet Silkeborg har knyttet borgens anlæggelse til et sagn om bisp Peders Silkehue. Forledet silke kommer dog efter al sandsynlighed af oldnordisk silk eller selja, der kan betyde kær eller pilebevoksning ved kær. Se Stednavne i Århus og Skanderborg Amter, Danmarks Stednavne nr. 12, 1964, 13f. Den præcise datering af den ældste borg skyldes en dendrokronologisk undersøgelse i forbindelse med udgravninger 2004, foretaget af Jens Vellev. Herom i Midtjyllands Avis 24. dec. 2004, avisens 3. sektion. 2 Drechsel 1880 (jf. note 1), 31, anfører»naar jeg seer denne By, kommer jeg altid til at tænke på Nordamerica, hvor nye Byer voxe op som Paddehatte midt i Ørkenen«. 3 Egeberg 1, 1923 (jf. note 1), 188f. Det sættes dog her unødvendigt i forbindelse med sognetilhørsforholdet, at lensmanden Christen Holck og hans hustruer mellem 1611 og 1616 fik deres våbner på Linå Kirkes altertavle. Tilsvarende lensmandsmarkeringer ses nemlig på andet nyanskaffet inventar i lenet. Ikke mindst gjorde lensmanden Mogens Høg sig gældende midt i 1600-tallet (s. 3282, 4164ff.). 4 Egeberg 2, 1924 (jf. note 1), 117. Lensmandens brug af kirken var i det mindste til dels en efterlevelse af en kongelig ordre om at komme den forarmede præst i Them til hjælp. 5 Drechsel 1880 (jf. note 1), 64, Illustreret Tidende 1876 (nr. 875, 2. juli), Om kirker opført i den udvidede Silkeborg Kommune efter 1970 se s. 3305ff., 4153ff. og Silkeborg , red. Troels Andersen, Hanne Arent m.fl., Silkeborg 1996,
Hvor går grænsen mellem Sejs og Svejbæk? Skrevet af Bente Rytter
Hvor går grænsen mellem Sejs og Svejbæk? Skrevet af Bente Rytter Det er et spørgsmål, vi somme tider har fået stillet i foreningen, og svaret er, at det et godt spørgsmål, hvilket på nutidsdansk betyder,
Læs mereNr. 64- Persillekræmmeren Den nedbrudte kirke
Nr. 64- Persillekræmmeren - 2009 Den nedbrudte kirke af Gunner Møller Rasmussen, Stensballe Kører man mod Serridslev over Vær og drejer til venstre ved vejskiltet Nebel 2 ad Nordre Strandvej, kommer man
Læs mereHornslet kirke. Forklaringen er, at kirken har været kirke for Rosenkrantzerne på Rosenholm, i århundreder en af landets rigeste slægter.
Hornslet kirke Hornslet kirke er en usædvanlig stor kirke, der er usædvanlig pragtfuldt udstyret. Kirkeskibet er langstrakt og tydeligvis udvidet i flere omgange, og inventaret er en sand rigdom af epitafier,
Læs mereSindal Gl. Kirke. - en beskrivelse
Sindal Gl. Kirke - en beskrivelse 1 2 Sindal Gamle Kirke Sindal Gamle Kirke ligger på en bakketop i den østlige udkant af Slotved Skov. Kirkebygningen Kirkens ældste dele stammer fra Valdemarstiden, dvs.
Læs mereAllerslev Kirke. Allerslev Kirke er opført omkring år 1100. Tårnet er fra 1400-tallet
Allerslev Kirke Allerslev Kirke er opført omkring år 1100. Tårnet er fra 1400-tallet Opførelse Kirkeskibet er nederst bygget af groft tilhuggede grønsandskalksten fra Køge Å, nær Lellinge. Der er så bygget
Læs mereLindholm. Lindholm ligger syd-vest for Gevninge. Den er del af Selsø-Lindholm Godser. Selsø-Lindholm Godser ejes Marina E.U. von Malsen- Ponikau.
Lindholm Lindholm ligger syd-vest for Gevninge. Den er del af Selsø-Lindholm Godser. af Selsø-Lindholm Godser ejes Marina E.U. von Malsen- Ponikau. Lindholm er på 309 ha. Selsø-Lindholm Godser: Lindholm
Læs mereF R E D N I N G S V Æ R D I E R
F R E D N I N G S V Æ R D I E R KLOSTERFLØJEN, NYKØBING GULDBORGSUND KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 27.10.2010 Besigtiget af: Nanna Secher Larsen Journalnummer: 2010-7.82.07/376-0001 Kommune: Guldborgsund
Læs mereKONGEMINDET PÅ RYTTERKNÆGTEN
KONGEMINDET PÅ RYTTERKNÆGTEN HISTORIE ARKITEKTUR NIELS-HOLGER LARSEN 2012 Historie På Bornholms højeste sted - Rytterknægten, 162 m - inde i den sydvestlige del af statsskoven Almindingen står Kongemindet.
Læs mereNymark-familien. 1: Bolig på Fruergården 2: Teglværket 3: Bolig fra 1899
Nymark-familien. Stamfaderen til Nymarks-familien var Thomas Jensen, som blev født d.12.12.1844 i Testrup. Hans far var Jens Thomsen, ejede af stor gård i Testrup og Testrup Teglværk. Han var en fremskridtsmand
Læs mereKlim. Sted/Topografi Klim by, Klim sogn, Fjerritslev Kommune (Jammerbugt pr. 1/1 2007), Han Herred. Tema Grundtvigiansk miljø
Klim Kulturmiljø nr. 66 Tema Grundtvigiansk miljø Emne(-r) Valgmenighedskirke, friskole Sted/Topografi Klim by, Klim sogn, Fjerritslev Kommune (Jammerbugt pr. 1/1 2007), Han Herred. Klim Valgmenighedskirke
Læs mereSolrød landsbykirke af Bent Hartvig Petersen
Solrød landsbykirke af Bent Hartvig Petersen SOLRØD SOGN Solrød sogn har i århundreder kun bestået af Solrød landsby med omliggende marker og landsbykirken påbegyndt omkring år 1200 er sognets ældste hus.
Læs mereLangeland -atlas over byer, bygninger og miljøer
Identifikation nr. Kategori Arkitektoniske elementer der viser en historisk/social udvikling (3) Lokalitet Landområdet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 11 1 Sammenfatning
Læs mereLangeland -atlas over byer, bygninger og miljøer
Identifikation Kategori Arkitektoniske elementer der viser en historisk/social udvikling (3) Lokalitet Landområdet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 27 1 Sammenfatning er
Læs merePrinsessen vil gifte sig med mig. Prinsessen vil vælge mig til mand.
LÆSETEATER 4 Klods-Hans af H.C. Andersen - et kunsteventyr Roller: Fortæller 1, Fortæller 2, Broder 1, Broder 2, Klods-Hans, Faderen, Prinsessen Ude på landet lå en gammel gård. Bonden havde to sønner,
Læs mereAastrup. Erik Krabbe opførte nordfløjen 1558. Han var den første lærde renæssanceskikkelse.
Aastrup 1400 Hovedgården kan følges tilbage til 1400-tallet, hvor familien Bille ejede den Aastrup hovedgård eksisterer samtidig med resterne af landsby Aastrup til 1562. Erik Krabbe opførte nordfløjen
Læs mereVoldstedet, hvor Kærstrup lå, ses som en skovplantet forhøjning. I baggrunden ses den højtliggende Bregninge Kirke.
kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 Hovedbygningens facade ud mod det store gårdrum. Voldstedet, hvor Kærstrup lå, ses som en skovplantet forhøjning. I baggrunden ses den højtliggende Bregninge Kirke.
Læs mereKirken blev opført 1899.
VEDSTED KIRKE KIRKENS HISTORIE I slutningen af 1800-tallet var folketallet i den del af Aaby Sogn, som ligger vest for Ryå, steget så meget, at der blev behov for en kirke. Byen var i rivende udvikling.
Læs mereOversigt ramme/planche
GRENAA Eksponatet har samme titel som den hyldest sang, der i ca. 1920 af R. J. Højfeldt og Niels Udengaard blev skrevet til Grenaa R. J. Højfeldt (1849-1920) var født på Lindegården i Vejlby, og blev
Læs mereKLOKKETÅRNET RUTS KIRKE
KLOKKETÅRNET RUTS KIRKE Ruts Kirke c. 1870 med det gamle tårn og før udvidelse af kirkegården mod vest, Foto; G. Støckel. Ældst kendte foto at Ruts Kirke. Klokketårnets historie og restaureringer NIELS-HOLGER
Læs mereoplev SOrgenfri VED mølleåen
oplev SOrgenfri slotshave LANDSKABSHAVEN VED mølleåen Skovbrynet FUGLEVAD STATION N MØLLEÅEN Kongevejen SORGENFRI SLOT Lyngby Hovedgade LYNGBY SØ sorgenfri SLOT Den gamle køkkenhave MØLLEÅEN DRONNINGEKILDEN
Læs mereBornholmske kirkebøger
Bornholmske kirkebøger Bornholms Ø-arkiv råder over mikrofiche af samtlige hovedministerialbøger fra de 23 bornholmske kirkesogne.derudover findes de tilsvarende kontraministerialbøger på mikrofilm, og
Læs mereVesterbølle. Tema Bosætning landet. Emne(-r) Landsby, græsningshaver. Sted/Topografi Vesterbølle sogn. Tid Middelalderen 1800-tallet.
Vesterbølle Tema Bosætning landet Emne(-r) Landsby, græsningshaver Sted/Topografi Vesterbølle sogn. Landsbyen Vesterbølle er beliggende ved Lilleås nordre smalle ådal kort øst for sammenløbet fra nordøst
Læs mereEsbjerg Banegård som er vist på billedet blev taget i brug i 1904. Hvad forestiller de tre våbenskjolde der kan ses lige under uret?
Jernbanegade 35 Esbjerg Banegård som er vist på billedet blev taget i brug i 1904. Hvad er bygget til senere? Hvor mange tårne er der? Hvad forestiller de tre våbenskjolde der kan ses lige under uret?
Læs mereHellesøvej 43. Hellesøhus. Nr. 071. Nuværende stuehus bygget 1888,om/tilbygning 1977. På præstekort 109
Hellesøvej 43. Hellesøhus. Nr. 071. Nuværende stuehus bygget 1888,om/tilbygning 1977. På præstekort 109 Ny ejer af Hellesøhus 1859 Peter Jessen Kolmos Vi underskrivende, jeg halvbolsmand Peter Jessen Kolmos,
Læs mereSlægten ARSLEV. Anders Peter Julius Larsen
Slægten ARSLEV. At slægten og dens efterkommere kom til at bære navnet ARSLEV skyldes ene og alene EN person nemlig: Og hvem var han så? Anders Peter Julius Larsen Anders Peter Julius Larsen bliver født
Læs merewww.longelsekirke.dk Mindeplade for de ukendte druknede 46. Opsat i 2012.
Longelse kirke Kirken, som er højt placeret med udsigt til Langelandsbæltet og Lolland, er en middelalderkirke, med romansk skib og sengotisk lanhuskor. Våbenhus i syd, sakristi i nord og tårn i vest.
Læs mereArrangør: PI-Køge. Niels Juel løbet. I Skjoldenæsholm/Højbjerg Tirsdag d. 30. august
Arrangør: PI-Køge Niels Juel løbet 2011 I Skjoldenæsholm/Højbjerg Tirsdag d. 30. august Dansk Politiidrætsforbund Niels Juel Løbet 2011 På vegne af Køge Pi vil jeg byde alle velkommen til Niels Juel Løbet
Læs mereTuren tager jer med rundt til de steder, hvor man kan se Thomas B. Thriges Gades forløb og dens konsekvenser.
I Thomas B. Thriges Gades hjulspor Turen tager jer med rundt til de steder, hvor man kan se Thomas B. Thriges Gades forløb og dens konsekvenser. Turen begynder ved Ruinen bag rådhuset. 1. I forbindelse
Læs mereBlegen/Køng Linnedfabrik
Blegen/Køng Linnedfabrik Ved Kronens salg af Vordingborg Rytterdistrikt i 1774 fulgte dele af Vintersbølle skov med til Øbjerggård gods i Køng, der blev købt af storkøbmand og konferensråd Niels Ryberg.
Læs mereArbejdsopgaver til Frederik 8. den fremsynede kronprins
Arbejdsopgaver til Frederik 8. den fremsynede kronprins Frederik (8.) var en ganske særlig kronprins. Han var kronprins i mere end 40 år, og i hans levetid skete der mange store forandringer i Danmark.
Læs mereBeskrivelse af kulturmijø
Beskrivelse af kulturmijø 339-4 Landsbyen Hjembæk Beskrivelse Byen har kun 6-7 gårde liggende i byen (26 gårde i 1682), men mange gode eksempler på gadehuse langs gaden i en karakteristisk bebyggelse omkring
Læs mereTekstlæsning: Jesus sagde: Og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende. Amen
1 749 - I østen stiger solen op 419 - O Gud hør min bøn 70 - Du kom til vor runde jord 478 - vi kommer til din kirke, Gud 721 - Frydeligt med jubelkor Tekstlæsning: Jesus sagde: Og se, jeg er med jer alle
Læs mereAne 2 og 3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen
Ane 2 og 3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen Anders blev født 3 jan 1884 på Langemark i Sæby sogn, Holbæk amt, søn af landarbejder og skomager Hans Sørensen og hustru Karen Marie Jørgensen.
Læs mereLindum Syd Langhus fra middelalderen
Lindum Syd Langhus fra middelalderen Jesper Hjermind De fremgravede spor efter et middelalderhus i Lindum diskuteres på kanten af udgravningen Viborg Stiftsmuseum 2006 Bygherrerapport nr. 16 Bygherre:
Læs mere1. Etape. Helsingør Hillerød 34 km. Helsingør Esrum 20 km. Esrum Nødebo 8 km. Nødebo Hillerød 6 km. Parti fra Esrum Sø Side 1. Side 2. / 1 km.
1. Etape Helsingør Hillerød 34 km. Helsingør Esrum 20 km. Esrum Nødebo 8 km. Nødebo Hillerød 6 km. / 1 km. / Parti fra Esrum Sø Side 1 Side 2 Side 3 Side 4 Side 5 Side 6 Side 7 Side 8 Fra Helsingør Station
Læs mereHØNG GYMNASIUM 1913-2015
HØNG GYMNASIUM 1913-2015 Historien bag Høng Gymnasium Høng Gymnasium og HF-kursus har sine rødder i den danske folkehøjskole, og det bestræbes i hverdagen at dette kan mærkes i skolens liv og holdning.
Læs mereLandskabskarakteren Såvel den gamle som den nye hovedlandevej og jernbanen med stationsbyen Trustrup er karaktergivende for området.
Karakterområde 25 Lyngby landbrugslandskab Lyngby gamle skole vis a vis Lyngby kirke. Beliggenhed og afgrænsning Lyngby landbrugslandskab ligger syd for Kolindsund Mod vest og syd afgrænses området af
Læs mereNiels Thommesen Lange fik 24 børn i tre ægteskaber. Endvidere er brødrene længere ude i familie med Claus Jonsen Lange Nørholm Varde.
Nordentoft. Tarp familien Ølgod har sine aner i Varde, hvor vi finder brødrene Jens og Oluf Nielsen, som ejer Nis Tuesens Gods i Adsbøl Strellev(efter Niels Tuesen Bild d. Ældre). Adkomst 1537-231 mm.
Læs mere1.1.1 RASMUS JENSEN. Aner Maren Nielsdatter - Jens Peder Rasmussen. Eva Kristensen Marts 2016-1. udgave RASMUS JENSEN "1
RASMUS JENSEN Aner Maren Nielsdatter - Jens Peder Rasmussen Eva Kristensen Marts 2016-1. udgave RASMUS JENSEN "1 Rasmus Jensen *1811-1890 Rasmus blev født 8. december 1811 i Lydum. Han bliver ført til
Læs mereSPOR I BYEN byarkæologi - ved hjælp af historiske kort, stik, fotografier
SPOR I BYEN byarkæologi - ved hjælp af historiske kort, stik, fotografier Forelæsning den 14. februar 2013 Lektor Lars Nicolai Bock Platform for Arkitektonisk Kulturarv Rom - byarkæologi tolkning af spor
Læs mereStoregade Begyndelsen af Storegade set fra Torvet omkring 1909, med Vogels og Edv. Hansens ejendomme på hvert sit hjørne ud mod Torvet. Udgiver: W. K. F. 2715 Storegade ca. år 1908, til venstre nr. 6 Spare
Læs mereVed sin død i 1749 blev han begravet i Roskilde Domkirke, hvor også hans hustru senere blev begravet.
Diverse oplysninger om familien Lange i forbindelse med deres ejerskab af Skomagergade 31 og/eller Farver Hammers Gaard ( Skomagergade 33, Ringstedgade 1, 3 og 5) Rasmus Jensen Lange ( født ca. 1630 -
Læs mereHjørnegården gennem 100 år.
Hjørnegården gennem 100 år. I 1894 købte Jacob Rasmussen, husmandssøn fra Munkebo, Hjørnegården for penge tjent som kreaturhandler. Hans hustru var Gertrud Marie Andersen, gårdmandsdatter fra Martofte.
Læs mereVærdier, kvalitet og omstilling
DET TALTE ORD GÆLDER! Værdier, kvalitet og omstilling Talepunkter til departementschef Henrik Nepper Christensens foredrag ved åbning af Nordisk Kongres for kirkegårde og krematorier 4. sep. 2013 Indledning
Læs mereKBM 2366 Vestergade 29-31
KBM 2366 Vestergade 29-31 Udgravningsrapport Lene Høst-Madsen 26-09-2013 Arkæologisk undersøgelse af område ved Sankt Clemens Kirkegård, fund af middelalder kirkegårdsafgrænsning, skeletter, affaldsgruber
Læs mereGRENAA GAMLE STAD. Oversigt. 2.01 Søndergade 2.07 Nytorv/Violskrænten 2.09 Lillegade
GRENAA Eksponatet har samme titel som den hyldest sang, der i ca. 1920 af R. J. Højfeldt og Niels Udengaard blev skrevet til Grenaa R. J. Højfeldt (1849-1920) var født på Lindegården i Vejlby, og blev
Læs mereMLF00610 Vandledning Stubbekøbing. Kulturhistorisk rapport for den arkæologiske forundersøgelse af kulturlag og vejlag fra renæssancen eller nyere tid
MLF00610 Vandledning Stubbekøbing Kulturhistorisk rapport for den arkæologiske forundersøgelse af kulturlag og vejlag fra renæssancen eller nyere tid udført af Thit Birk Petersen for, efteråret 2012 Profil
Læs mereKULTURMILJØER I HOLBÆK BY MIDTBYEN
KULTURMILJØER I HOLBÆK BY MIDTBYEN BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: MIDTBYEN, HOLBÆK Historie Da Sortebrødrene kom til Holbæk i slutningen af 1200-tallet, blev de henvist til at opføre deres kloster (Sct. Lucius)
Læs mereDagsorden for: Vesthimmerlands Provstiudvalg. PU møde 27. oktober Kl Mødested: Provstikontoret, Messevej 2, 9600 Aars Version: 1
Dagsorden for: Vesthimmerlands Provstiudvalg PU møde 27. oktober 2016. Kl. 15.00 Mødested: Provstikontoret, Messevej 2, 9600 Aars Version: 1 Mødedeltagere: Hanne Petersen, Villy S. Jørgensen, Axel H. Pedersen,
Læs mereDet metodistiske trossamfund Trossamfundets navn i Danmark: Metodistkirken 1850-1939: Den Biskoppelige Methodist-Kirke Efter 1939: Metodistkirken
Det metodistiske trossamfund Trossamfundets navn i Danmark: Metodistkirken 1850-1939: Den Biskoppelige Methodist-Kirke Efter 1939: Metodistkirken Trossamfundets internationale navn: The United Methodist
Læs mereDet metodistiske trossamfund
Det metodistiske trossamfund Trossamfundets navn i Danmark: Metodistkirken 1850-1939: Den Biskoppelige Methodist-Kirke Efter 1939: Metodistkirken Trossamfundets internationale navn: The United Methodist
Læs mereNyborg Jernstøberi. Af Rikke Kristensen
Nyborg Jernstøberi Af Rikke Kristensen Lidt om jernstøbningens historie I Europa er jernstøbning kendt fra midten af 1400-tallet, hvor man støder på støbejernsplader anvendt som foring i ildstederne. Senere
Læs mereSAVE registrering Faxe Ladeplads Fredensvej 1
SAVE registrering Faxe Ladeplads Fredensvej 1 Miljømæssig 5 Originalitet 6 Tilstand 4 Ejendomsnr.: 3510011416 Matrikelnr.: 1x Adresse: Fredensvej 1 Byggeår: 1919 Husets overflader er alle nye. Det har
Læs mereLindvig Osmundsen. Prædiken til Juleaften 2014..docx. 27-12-2014. side 1. Prædiken til Juleaften 2014. Tekster. Luk. 2,1-14
side 1 Prædiken til Juleaften 2014. Tekster. Luk. 2,1-14 Og da englene havde forladt dem og var vendt tilbage til himlen, sagde hyrderne til hinanden:»lad os gå ind til Betlehem og se det, som er sket,
Læs mere1/5 dels fæsteboel nr. 42 Nørrelykkevej 2. På præstekort er det hus nr. 3
1/5 dels fæsteboel nr. 42 Nørrelykkevej 2 På præstekort er det hus nr. 3 Viet den 27. apr. 1776 Laurits Lauritsen * 1745, søn af Laurits og Anne Peters. Maren Christensdatter * aug. 1748, datter af Christen
Læs mereLangeland -atlas over byer, bygninger og miljøer
Identifikation nr. Kategori Arkitektoniske elementer der viser en historisk/social udvikling (3) Lokalitet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 57 Sammenfatning nr. Efterkrigstidens
Læs mereSVANEKE RÅDHUS Ting- og Arresthus 1858 Storegade 24
SVANEKE RÅDHUS Ting- og Arresthus 1858 Storegade 24 Svaneke Rådhus - oktober 2007. Rådhusets historie og bevaringsværdi NIELS-HOLGER LARSEN 2008/2016 1 Indledning Denne redegørelse er en redigeret udgave
Læs mereRapport fra arkæologisk undersøgelse ved Stavning Kirke den 26. januar 2011
Rapport fra arkæologisk undersøgelse ved Stavning Kirke den 26. januar 2011 Stavning sogn, Bølling hrd., Ringkøbing amt., Stednr. 18.01.09 Rapport ved arkæolog Heidi Maria Møller Nielsen 5. februar 2011
Læs mereEt 100 års jubilæum i Solrød sogn - Solrød kirkes overgang til selveje 1910
Af Bent Hartvig Petersen Den 18. februar kan Solrød sogn fejre et 100 års jubilæum for den over 800 år gamle Solrød Landsbykirke. Det er på denne dag 100 år siden, at kirken overgik til selveje og blev
Læs mereGudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens
Læs mereKirker i Horsens og omegn
Kirker i Horsens og omegn Vor Frelsers Kirke Vor Frelsers Kirke fra ca. 1225 er byens ældste. Den var oprindeligt et kongeligt ejet kapel, kaldet Skt. Jacobs kapel. Dette kapel blev besøgt af mange rejsende,
Læs mereFrihedskæmper Hans Krarup Andreasen
Frihedskæmper Hans Krarup Andreasen Født 13/9-1913 - Død 21/2-1945 Hans vokser op og bliver skovarbejder som sin far i skovene ved Silkeborg. Af familie og venner beskrives han som en flittig og dygtig
Læs mere2. søndag efter påske I. Sct. Pauls kirke 14. april 2013 kl Salmer: 408//434/219/482//662/439/667/675 Uddelingssalme: se ovenfor: 667
1 2. søndag efter påske I. Sct. Pauls kirke 14. april 2013 kl. 10.00. Salmer: 408//434/219/482//662/439/667/675 Uddelingssalme: se ovenfor: 667 Åbningshilsen Vi er i påsketiden. Vi lever os ind hvad det
Læs mere9 eksklusive ejerlejligheder i herskabelig ejendom i Vedbæk
9 eksklusive ejerlejligheder i herskabelig ejendom i Vedbæk Et moderne liv i historiske rammer De bedste fra to verdener Ombygningen til de 9 eksklusive lejligheder er i fuld gang - og den foregår med
Læs mereTidstavle Gudum kirke
Tidstavle Gudum kirke Formålet med tidstavlen er, at dokumentere min på stand om, at den kirke har konstant været under forandring og er til alle tider blevet brugt som ramme om sognets gudstjenester,
Læs mereLangeland -atlas over byer, bygninger og miljøer
Identifikation nr. Kategori Arkitektoniske elementer der viser en historisk/social udvikling (3) Lokalitet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 58 1 Sammenfatning nr. De 8
Læs mereLangeland -atlas over byer, bygninger og miljøer
Identifikation nr. Kategori Bebyggelsesmønstre, landskabstype og lokale udviklingstræk (2) Lokalitet Landområdet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 14 1 Sammenfatning nr.
Læs mereNr. 100 - Persillekræmmeren 2014. Krigen 1848-50
Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014 Krigen 1848-50 Krigen blev udkæmpet fra 1848 til 1850 mellem Danmark og tyske stater om herredømmet over hertugdømmerne Slesvig og Holsten. Hertugdømmerne var delvis selvstændige
Læs mereUdgravningen af kirkegård og fundamentsrester fra Johanitterklostret i Horsens
Udgravningen af kirkegård og fundamentsrester fra Johanitterklostret i Horsens Horsens museum har nu gravet i Ole Worms Gade i Horsens i snart et år, og udgravningen fortsætter et stykke ind i det nye
Læs mered e t d a n s k e f o r fat t e r - o g o v e r s æ t t e r c e n t e r h a l d
forslag til indretning af biblioteket i tårnet på Hald Hovedgaard d e t d a n s k e f o r fat t e r - o g o v e r s æ t t e r c e n t e r h a l d Maj 2004 h o v e d b y g n i n g f r a s y d m e d o r
Læs mereReferat for: Fredericia Provstiudvalg. PU møde 7. juli Kl Mødested: Christiansvej 6. Afbud fra Niels Christian Henneberg.
Referat for: Fredericia Provstiudvalg PU møde 7. juli 2017. Kl. 10.00 Mødested: Christiansvej 6 Afbud fra Niels Christian Henneberg. Mødepunkt 1 Godkendelse af dagsorden Godkendt. 2 Godkendelse af referat
Læs mereGård nr. 2-B - KRINKELKÆR - Egedevej 150
Gård nr. 2-B - KRINKELKÆR - Egedevej 150 Gårdens navn Matr.nr. Krinkelkær 2-b m.fl., Frenderup By Selvstændig ejendom fra 1866. Areal - 1866 Matr.nr. 2-b blev udskilt fra matr.nr. 2-a i 1866. Ejeren af
Læs mereArbejdsbillede fra udgravningen. Udgravninger i forbindelse med renoveringer giver ofte mange udfordringer med tilgængelighed. På Østerågade 5 blev
Arbejdsbillede fra udgravningen. Udgravninger i forbindelse med renoveringer giver ofte mange udfordringer med tilgængelighed. På Østerågade 5 blev udgravningen delt op i flere etaper, dette billede er
Læs mereArtikelarkiv Arvesølv 2011
Artikelarkiv Arvesølv 2011 Lillesø-slægten fra Munkebo af Egon Lillesø Egon Lillesø, f. 1932 i Munkebo, er den ældste nulevende (på sværdsiden ) med navnet Lillesø. Her fortæller han historien om Lillesø-navnet
Læs mereIndustriens vugge i Brede
Industriens vugge i Brede Efter anden verdenskrig fik Klædefabrikken økonomiske problemer og produktionen gik i stå og storhedstiden var slut. Ca. 600 familier blev arbejdsløse og skulle derfor finde andre
Læs mereVelkommen til landsbyerne FRÆER. Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker
Fræer Kirke. Velkommen til landsbyerne FRÆER Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker To kilo af det pureste guld! Det var fundet, der kom til syne på Fræer Mark en dag tilbage i 1869. Det bestod af fem
Læs mereKom og lyt Kirkeblad for Egernsund sogn juni til august 2006
Kom og lyt Kirkeblad for Egernsund sogn juni til august 2006 Adresser: Sognepræst: David J. Kessel, Strandvej 8, Egernsund, tlf.: 74442658, e-mail: djk@km.dk Menighedsrådsformand: Margit Kristensen, Teglparken
Læs mereSkole for folket i 200 år. Skole i Danmark i 1000 år
Skole for folket i 200 år Skole i Danmark i 1000 år For 1000 år siden oprettede munke klostre rundt om i Danmark. Her lærte nogle få drenge at skrive med pen og blæk. Fra 1100-tallet til 1300-tallet blev
Læs merePileagergård ligger på matr. 5 i den sydvestlige del af Årslev, og Stabjerggård i den østlige del af Årslev (Kort fra 1879) Se matrikelkort side 42.
Ane 4 og 5 Niels Hansen og Johanne Elisabeth Pedersen Niels Hansen var født 12 feb 1849 på Pileagergård i Årslev, Sorø amt, som ældst i en søskendeflok på 6, han var søn af gårdmand Hans Hansen (1819-1896)
Læs mereAmatørfotograf (og sagfører) Anton Pedersen med sit bokskamera
Amatørfotograf (og sagfører) Anton Pedersen med sit bokskamera Anton Pedersen, sagfører og amatørfotograf Stemningsbilleder med hav og fiskere. På billedet til højre er det fiskere fra Hasle der er på
Læs mereGeneration X Ane nr. 1260/1261
Peder Schomann & - -sdatter Christen Pedersen & - -datter Ane nr. 2520/2521 2522/2523 Anders Pedersen & Ida Christensdatter Hjerm 1260/1261 Peder Andersen Hjerm Dejbjerg 630 Ida Pedersdatter Hemmet 315
Læs mereIndvielsen af Sognegården
Indvielsen af Sognegården Søndag d. 14. februar 2016 var der officiel indvielse af Gosmer- Halling Sognes Sognegård på Søndergade i Hou. Dagen indledtes med gudstjeneste i Gosmer Kirke ved Biskop Henrik
Læs mereHAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2
HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2 Landindpektørboligen. I 1889 startede landinspektør H. P. Jacobsen sin landinspektørvirksomhed
Læs mereoplev Koldinghus Mødet MelleM nyt og gammelt
oplev Koldinghus Mødet mellem nyt og gammelt Kæmpetårnet Kirkesalen Riddersalen Bibliotekssalen Christian 3.s Kapel Ruinsalen Facade med moderne træbeklædning Det nye trappetårn INDGANG Kæmpetårnet De
Læs mereMariagers middelalderlige sognekirke
56 Af Christian G. Klinge Mariagers middelalderlige sognekirke Det er ikke ofte, at Nordjyllands Historiske Museum får lejlighed til at lave en arkæologisk udgravning i den lille købstad Mariager. Denne
Læs mereEmne: De gode gamle dage
Afsnit 1 Et uægte barn Emne: De gode gamle dage Folk siger tit, at alt var bedre i gamle dage. Men det kan jo ikke passe. Selvfølgelig er der nogen ting, der er bedre i dag. Men verden er ikke den samme
Læs mereNOTAT: Fjordkilen Vest og Bygaden 28 Området Fjordkilen Vest
By, Kultur og Miljø Plan og Byggesag Plan og Udvikling Sagsnr. 245175 Brevid. 1802368 Ref. PHF Dir. tlf. 46 31 35 67 pernillehf@roskilde.dk 23. maj 2014 NOTAT: Fjordkilen Vest og Bygaden 28 Området Fjordkilen
Læs mereJens Christian Nielsen og Maren Kirstine Lumbye, mormors forældre.
Jens Christian Nielsen og Maren Kirstine Lumbye, mormors forældre. Jens Christian Nielsen 1869-1943 Maren Kirstine Lumbye 1873-1903 Jens Chr. Nielsen blev født d. 16. august 1869, som søn af husmand Gabriel
Læs mereKulturhistorisk rapport for udgravning ved Tornbjerg I i Linå sogn
Journalnummer: SIM 53-2010 Sted: Tornbjerg I SB Stednummer: 16.01.05. KUAS j.nr.: 20xx-x.xx.xx/SIM-xxxx Kulturhistorisk rapport for udgravning ved Tornbjerg I i Linå sogn Matr. nr.:10a Ejerlav: Mollerup
Læs merePå de følgende sider vises forskellige oplysninger for Skovsgaard området. Området er defineret som en del af Torslev og Øster Svenstrup sogne.
Tal og fakta for Skovsgaard området På de følgende sider vises forskellige oplysninger for Skovsgaard området. Området er defineret som en del af Torslev og Øster Svenstrup sogne. Byggeri Siden 2001 er
Læs mereBILLEDER FRA DET GAMLE THORSAGER: GÅRDENE
BILLEDER FRA DET GAMLE THORSAGER: GÅRDENE Thorsagers gårde blev udskiftet i 1793. De med sort markerede gårde blev liggende i byen, øvrige blev udflyttet. Der kan læses om gårdene i Thorsager i Folk og
Læs mereBillund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet.
En farverig dame i Billunds historie. I flere beskrivelser af Billunds historie står der, at Knud Brahes svigermoder Anna Gjordsdatter vist har boet i Billund omkring år 1600. (John Møller, Historiske
Læs mereUdflugt til det gamle hertugdømme Schleswig
Udflugt til det gamle hertugdømme Schleswig Tekst og billeder N.M. Schaiffel-Nielsen Contails på en dybblå sommerhimmel det er da smukt Haderslev den 8. juni 2018 i bragende solskin. Vi var sat stævne
Læs mereDa Øster Hornum fik sin børnehave
Da Øster Hornum fik sin børnehave Da Støvring Kommune blev dannet 1. april 1970, var der kun en børnehave i Støvring, nemlig Doktorvænget, som lå tæt på stationen. I såvel Suldrup som Øster Hornum var
Læs mere15. søndag efter Trinitatis 2015, Hurup. Høstgudstjeneste Mattæus 6, 24-34
15. søndag efter Trinitatis 2015, Hurup. Høstgudstjeneste Mattæus 6, 24-34 Almægtige Gud og skaber. TAK, for at du giver os alt, hvad vi behøver; lær os at søge dit rige. AMEN Han havde dyrket markerne
Læs mere20.s.e.trin. II. Strellev
For nogen tid siden var det meget moderne at iføre sig en ja-hat. Når man har en ja-hat på, så fokuserer man på muligheder frem for begrænsninger. Man kalder problemer for udfordringer, for man kan klare
Læs mereVÆRDIFULDE KULtURmILjøER I KøbEnhaVn KøbEnhaVnERnEs VELFÆRD 4.3 De Gamles by
VÆRDIFULDE Kulturmiljøer i København københavnernes velfærd De Gamles By 4.3 4.3 de gamles by Velfærdsinstitutioner De store, gennemtænkte byplaner, idealer om bedre boliger, om lys og luft, rekreation,
Læs mereFosdal-Telling-Lerup. Sted/Topografi Lerup sogn. Tema Jernalder, oldtid generelt, bosætning
Fosdal-Telling-Lerup Kulturmiljø nr. 61 Tema Jernalder, oldtid generelt, bosætning landet Emner Højkoncentrationer, agersystemer, rejst sten, landsby, kirke Sted/Topografi Lerup sogn Kulturmiljøarealet
Læs mereAalborg-turen. Tirsdag den 6. september afholdtes sæsonens 2. udflugt. Denne gang et kulturarrangement med besøg i Aalborg og på Lindholm Høje.
Aalborg-turen Tirsdag den 6. september afholdtes sæsonens 2. udflugt. Denne gang et kulturarrangement med besøg i Aalborg og på Lindholm Høje. Første mål var Aalborghus Slot, der er opført 1539-1555 af
Læs mereHarsdorffs Hus på Kgs. Nytorv
Harsdorffs Hus på Kgs. Nytorv kontor med plads i verdenshistorien Kgs. Nytorv 3 5 Stuen 1050 København K 118 og 417 m² kontorlejemål på hovedstadens smukkeste plads eller samlet 535 m² Lejemålene er beliggende
Læs mere