DEN NØDVENDIGE VIDEN. To analyser af HK ernes rolle i velfærdsproduktionen i kommuner og regioner

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DEN NØDVENDIGE VIDEN. To analyser af HK ernes rolle i velfærdsproduktionen i kommuner og regioner"

Transkript

1 DEN NØDVENDIGE VIDEN To analyser af HK ernes rolle i velfærdsproduktionen i kommuner og regioner

2

3 Forord Danmark skal i de kommende år besvare en række spørgsmål, der får afgørende indflydelse på fremtidens velfærd. Blandt de allervigtigste er, hvordan vi sikrer den offentlige sektor de nødvendige hænder. I en situation med udsigt til betydelig mangel på arbejdskraft handler det blandt andet om, at alle opgaver bliver lagt i hænderne på de medarbejdere, der er bedst til at løse dem. Det er en dagsorden, HK/Kommunal har valgt at gå aktivt og konstruktivt ind i. Ikke kun af hensyn til vores medlemmer, men også fordi vi mener, at vi er en vigtig del af løsningen på de fælles problemer. Derfor har vi søsat projektet De nødvendige hænder. Formålet er at levere det bedst mulige vidensgrundlag for de diskussioner og beslutninger, der skal tages i fremtiden. Både af os selv og af politikerne. I denne rapport præsenterer vi to nye bidrag til den nødvendige viden: En arbejdsmarkedsanalyse, der dels ser nærmere på HK ernes aktuelle opgaver i kommuner og regioner, dels vurderer, hvordan behovet for administrative medarbejdere vil udvikle sig i fremtiden. Analysen er lavet af Rambøll Management. En interessentundersøgelse, hvor eksperter og repræsentanter for andre faggrupper, brugere og arbejdsgivere giver deres vurdering af HK ernes rolle i nutidens og fremtidens velfærdssamfund. Denne analyse er gennemført af Advice A/S. De to konsulentfirmaer er vores garanter for, at analyserne er udført efter professionelle standarder. Men de beslutninger, vi træffer på baggrund af denne viden, er helt og holdent vores eget ansvar. I forlængelse af denne rapport har vi udgivet hæftet 'De nødvendige spørgsmål'. Her udpeger vi fem af de temaer, der bliver særligt vigtige for vores arbejde i de kommende år og dermed også for hele den offentlige sektors og velfærdssamfundets udvikling. God læse- og diskussionslyst. Kim Simonsen Formand for HK/Kommunal Bodil Otto Næstformand for HK/Kommunal

4 Den nødvendige viden To analyser af HK ernes rolle i velfærdsproduktionen i kommuner og regioner Redaktion Ola Jørgensen, Klartekst Design Hald Engel Tryk Hertz Bogtrykkergården A/S Udgivet i forbindelse med HK/Kommunals kongres, januar 2008

5 På vej mod en servicekløft? En analyse af fremtidens arbejdsmarked for administrativt personale i kommuner og regioner. Offentlig service i forvandling Interessentundersøgelse om de nødvendige hænder s s

6 s.6

7 PÅ VEJ MOD EN SERVICEKLØFT? En analyse af fremtidens arbejdsmarked for administrativt personale i kommuner og regioner. Udarbejdet af Rambøll Management for HK/Kommunal s

8

9 1.0 Introduktion og konklusioner 1.1. Rapportens hovedspørgsmål 1.2. Udviklingen i den offentlige sektor 1.3. Konklusioner 2.0 Administration og velfærd s. 11 s. 11 s. 12 s. 14 s. 19 HK ernes rolle 2.1. Administrative niveauer 2.2 Administrative opgaver i kommunerne 2.3. Administrative opgaver i regionerne 2.4. HK ernes service i praksis 2.5 Hvordan opfattes det administrative arbejde? 2.6 Opsamling 3.0 Fremtidens behov for administrativt s. 19 s. 22 s. 24 s. 26 s. 30 s. 32 s. 33 personale 3.1. Kommunalreformen og det administrative personale 3.2. Dokumentationsopgaverne 3.3 Fordelingen af det administrative arbejde 3.4. Befolkningsudviklingen 3.5. Opsamling noter Litteraturliste s. 34 s. 41 s. 50 s. 54 s. 61 s. 63 s. 65

10

11 1.0 Introduktion og konklusioner s Rapportens hovedspørgsmål Den offentlige sektor har været i borgernes, politikernes og mediernes søgelys de sidste par år. Debatten har blandt andet handlet om, hvordan man sikrer de ældre den fornødne pleje, hvor mange elever der skal være i hver klasse i folkeskolen, og hvordan sygehusene kan nedbringe ventelisterne. Derfor har der i høj grad været fokus på vilkårene for disse institutioners medarbejdere de såkaldt varme hænder, der er i direkte kontakt med brugerne af den offentlige velfærdsservice. Debatten har sjældent berørt en række af de øvrige funktioner i kommuner og regioner, der er vigtige for at kunne yde en sammenhængende velfærdsservice. Det gælder blandt andet hele det administrative område. Derfor har HK/Kommunal bedt Rambøll Management om at kortlægge de kommunalt og regionalt ansatte HK eres rolle og betydning i den offentlige velfærdsproduktion. Konkret er Rambøll Management blevet bedt om at samle og analysere den eksisterende viden, der er relevant for at belyse følgende hovedspørgsmål:

12 Hvordan bidrager det administrative arbejde til velfærdsproduktionen? Hvordan udvikler udbud og efterspørgsel sig, når det gælder administrativt personale? Hvordan påvirker demografien og samfundsudviklingen det fremtidige behov for administrativt arbejde? I denne rapport gengives resultaterne af Rambølls dataindsamling og analyser. Inden vi præsenterer konklusionerne, er det nødvendigt med en kort introduktion til den bagvedliggende forståelse af udviklingen i den offentlige sektor og dens betydning for det administrative arbejde. s Udviklingen i den offentlige sektor Den offentlige sektor står i dag over for konstante krav om at omstille sig i takt med samfundets forventninger og behov. Det skyldes blandt meget andet en tiltagende globalisering og teknologisk udvikling, individualisering af borgernes krav og behov, øget konkurrence samt højere krav om effektivitet. (Bason 2007). Hertil kommer en række nye styringsformer i kommuner og regioner samt de ændringer, der følger af opgave- og kommunalreformen (herefter kommunalreformen). Spørgsmålet er, hvad alle disse udviklingstendenser betyder for det administrative personale. Kommunalreformen Kravene om en mere effektiv offentlig sektor er blandt andet udmøntet i kommunalreformen. Dens erklærede formål var at fremtidssikre den offentlige sektor og skabe 'en enkel offentlig sektor tæt på borgeren', der kunne forene hensynene til nærhed, kvalitet og effektivitet - blandt andet ved at samle flere opgaver tættere på borgerne og sikre større og mere bæredygtige enheder. (Regeringen 2004). Reformen har gennemgribende forandret strukturerne og opgavefordelingen i den offentlige sektor. Ønsket om effektivisering og stordriftsfordele har været afgørende i planlægningen af de nye, større kommunale enheder. Et bærende princip bag reformen har angiveligt været i højere grad at bruge rammestyring samt mål- og resultatkrav frem for at styre via detaljerede, centrale krav. Reformen har direkte ført til etableringen af større politiske enheder (kommuner og regioner), og alt tyder på, at det i de kommende år vil

13 blive fulgt af færre og større institutioner i den enkelte kommune og region. Det kan få betydning for det administrative arbejde på flere måder. Dels vil der opstå et politisk pres for at udnytte de formodede stordriftsfordele i en større, central administration. Dels vil flere af de administrative beslutninger og funktioner principielt kunne flyttes fra rådhuse og regionshuse ud på institutionerne. Det vil i givet fald give det decentrale administrative personale en endnu tættere berøring med borgere og brugere af den offentlige service. Nye styringsformer i den offentlige sektor Gennem flere årtier har den offentlige forvaltning bevæget sig i retning af den mere markedsorienterede styringstænkning, der kaldes New Public Management (NPM). Det indebærer for det første en stærkere uddelegering af ansvar og opgaver via mål- og rammestyring, for det andet et øget fokus på standarder, opfølgning, kontrol, dokumentation og evalueringer. (AKF 2006). De nye styringsformer fører også flere krav til administrationen med sig. I aftalerne mellem staten og kommunerne fremgår det direkte, at kommunerne skal dokumentere (kvaliteten af) deres indsats på borgerrettede områder som ældrepleje, folkeskole, dagtilbud og jobcentre. s.13 Problemet ved de øgede krav om dokumentation og administration er, at disse opgaver ofte lander i hænderne på faggrupper som pædagoger, plejepersonale og lærere, der ikke er uddannet til at løse dem. Dermed risikerer de administrative opgaver at stjæle tid fra de kerneopgaver, disse faggrupper egentlig er uddannet og ansat til at udføre. I dette lys er det igen blevet relevant at diskutere, hvorvidt en ny fordeling af opgaverne vil kunne forbedre den samlede offentlige service. Det kunne for eksempel indebære, at en større del af de administrative opgaver blev overladt til personale med administrative kompetencer for både direkte og indirekte at styrke den borgerrettede service. Den teknologiske udvikling Gennem en årrække er stadig flere dele af den offentlige sektor blevet digitaliseret. Det er en udvikling, it-udviklingen har gjort mulig, og som brugere og borgere har efterspurgt. For eksempel forventer borgerne, at de via nettet kan indberette deres skatteoplysninger eller skrive deres børn op til en institutionsplads osv.

14 I forbindelse med kommunalreformen blev det ofte fremhævet, at der er et potentiale for effektivisering gennem en øget digitalisering i den kommunale og regionale administration. Men én ting er, at teknologien rummer en masse muligheder, en anden sag er, hvorledes man får omsat disse muligheder til effektive kommunale og regionale løsninger. s.14 Samfundsmæssige og politiske ændringer Kravene om at effektivisere den offentlige administration afspejler også en række generelle udviklingstendenser i samfundet. Det gælder blandt andet ændringer i borgernes behov samt de økonomiske og politiske rammebetingelser, for eksempel skattestop og kvalitetsreform. Kvaliteten af de offentlige serviceydelser er for alvor kommet på dagsordenen. Det gælder både som styringsredskab og som et udtryk for borgernes forventninger om bedre service og flere individuelle valgmuligheder, der modsvarer netop deres behov og værdier. Siden 2001 har skattestoppet desuden været med til at lægge pres på den offentlige service, da det ikke har været muligt at finansiere ekstra udgifter ved at hæve skatteprocenten. I regeringens udspil til en kvalitetsreform lægges der vægt på, at kvaliteten i den offentlige sektor skal sikres ved at rekruttere flere hænder 'til nærvær og service'. Reformen lægger således op til, at kommuner og regioner flytter flere ressourcer fra administrative opgaver til den direkte serviceproduktion. (Kvalitetsreformen 2007) Konklusioner På baggrund af data og analyser kan der drages følgende konklusioner på rapportens hovedspørgsmål: Status: HK ernes rolle i velfærdsproduktionen Stort spænd i opgaverne: HK erne i kommuner og regioner løser samlet set en meget bred vifte af opgaver. Det administrative arbejde spænder lige fra sekretariatsbetjening af den øverste politiske ledelse over sagsbehandling på jobcenteret til administrative opgaver på en folkeskole. De fleste funktioner kan knyttes direkte eller indirekte til velfærdsproduktionen, selv om visse af de administrative medarbejdere

15 kun har begrænset direkte kontakt med borgere og brugere. De seneste år har stadigt flere administrative medarbejdere desuden fået borgernære opgaver. Det gælder blandt andet i borgerservicecentrene og på de decentrale institutioner. Færre HK ere i kommuner og regioner: I dag er der i alt ansat, hvad der svarer til godt HK ere i kommuner og regioner. Fra 2002 til 2007 faldt det tal med 11 %. Det afspejler, at der er blevet cirka (14 %) færre medarbejdere i den største enkeltgruppe, de kontoransatte. Overdragelsen af cirka skattemedarbejdere til staten er hovedforklaringen på dette markante fald. I samme periode er den samlede beskæftigelse i kommuner og regioner steget svagt, men det er altså ikke administration, der har fået den offentlige beskæftigelse til at stige. Prognose: behovet for administrativt personale Tvivlsomme stordriftsfordele: Det var et vægtigt argument for kommunal reformen, at større kommuner ville udløse stordriftsfordele blandt andet på det administrative område. En sammenligning af administrationsudgifter og administrativt personale i store og små kommuner viser imidlertid, at dette tilsyneladende ikke er tilfældet. Tværtimod. Større kommuner sparer ganske vist noget på de centrale administrative funktioner, men det mere end opvejes af, at de bruger flere administrative ressourcer ude på de kommunale institutioner. It frigør ikke HK-medarbejdere på kort sigt: Den teknologiske udvikling og den øgede digitalisering har i vid udstrækning ændret de administrative arbejdsopgaver i kommuner og regioner, men har ikke afgørende reduceret behovet for administrativt personale. Kun cirka en tredjedel af kommunernes it-ansvarlige vurderer således, at det seneste års it- og digitaliseringsprojekter blot 'i nogen grad' har frigivet medarbejderressourcer. Endnu færre mener, at det har reduceret omkostningerne. Det er mere sandsynligt, at både den interne og borgervendte digitalisering på længere sigt vil kunne effektivisere de administrative processer. Hvor stort dette potentiale er, vides imidlertid ikke. Dokumentationsopgaverne vokser: De nye styringsformer i kommuner og regioner har nok givet forvaltningerne mere nøjagtige styringsredskaber, men har samtidigt affødt et større behov for at indsamle, analysere, rapportere og evaluere oplysninger om indsatser og resultater i alle dele af velfærdsproduktionen. Det medfører en øget efterspørgsel på administrative kompetencer. s.15

16 s.16 Administrativ overbelastning af andre faggrupper: De nye dokumentations opgaver belaster ikke kun det administrative personale, men også de mange andre faggrupper, der bliver involveret i dem. Det gælder ofte frontpersonalet på de kommunale og regionale institutioner: lærere, pædagoger, sundhedspersonale og ikke mindst disse faggruppers nærmeste ledere. En undersøgelse blandt disse ledere viser, at et stort flertal ser det administrative arbejde som en hindring for, at de kan udøve deres faglige ledelsesopgave. På tværs af sektorer ønsker de sig generelt mere administrativ support. Pensionsbølgen ruller nu: Det forventes, at hver fjerde offentligt ansatte vil gå på pension i løbet af de næste 10 år. Og blandt HKansatte i kommuner og regioner er andelen af medarbejdere på vej mod pensionsalderen endda endnu højere end i den offentlige sektor som helhed. Blandt de to største HK-grupper kontorper sonale og lægesekretærer har 40 % af medarbejderne passeret 50 år. Markant færre praktikpladser: Kommunerne har - set over en tiårig periode mere end halveret antallet af elevpladser. Trods den klare udsigt til mangel på administrative medarbejdere har kommunerne valgt at uddanne stadig færre elever selv. Perspektiv: servicekløften vokser Sammenholdes vurderingerne af behovet for administrativ arbejdskraft med prognoserne for udbuddet, er misforholdet tydeligt. Det kan få alvorlig betydning for udbuddet af offentlig velfærdsservice, hvis ikke kommuner og regioner formår at rekruttere, uddanne og fastholde mange medarbejdere til at kompensere for de mange, der trækker sig tilbage. Det vil skulle ske på et arbejdsmarked med mindre årgange og i konkurrence med det private arbejdsmarked. Alene af den grund kommer der pres på den offentlige sektor i de kommende år. Samtidig vokser ikke blot antallet af personer, der har behov for offentlig service, men formentlig også den enkelte borgers og brugers forventninger til kvaliteten og den individuelle tilpasning af de offentlige ydelser. Fortsætter udviklingen som hidtil, styrer den offentlige sektor mod en 'servicekløft' også på det administrative område. Det vil sige en voksende forskel mellem den service, der er brug for, og den, der er hænder og hoveder til at levere.

17 Rapporten peger ikke på, hvordan der kan bygges bro over servicekløften. Den fremhæver dog, at en række positive erfaringer med en mere fornuftig arbejdsdeling såkaldt opgaveglidning mellem faggrupperne i sundhedssektoren måske kunne blive et eksempel til efterfølgelse i andre sektorer. Det ville næppe i sig selv skaffe flere medarbejdere, men til gengæld sikre, at man inden for alle faggrupper kunne udnytte de færre ansattes ressourcer og kompetencer mere effektivt. Læsevejledning Rapporten består ud over denne indledning af to kapitler: Kapitel 2 belyser det administrative personales forskellige roller i velfærdsproduktionen. Kapitel 3 ser på forholdet mellem behovet for og udbuddet af administrativt personale blandt andet i lyset af kommunalreform, digitalisering, dokumentationsopgaver, opgaveglidning og befolkningsudvikling. Bagerst i rapporten findes en liste over den anvendte litteratur. s.17

18

19 2.0 Administration og velfærd HK ernes rolle s.19 I dette kapitel går vi tættere på, hvad der ligger bag den brede betegnelse 'administrativt arbejde', der ofte bruges til at beskrive det arbejde, HK - erne udfører i kommuner og regioner. Kapitlet gennemgår HK ernes arbejdsopgaver ud fra to perspektiver: Administrative niveauer: På hvilke forskellige niveauer i den kommunale og regionale organisation udføres det administrative arbejde, og hvordan har antallet af HK-medarbejdere udviklet sig? Konkrete arbejdsområder: På hvilke faglige områder i henholdsvis kommuner og regioner er HK erne typisk beskæftiget og hvordan oplever de selv deres arbejde værdsat af kolleger, ledere og brugere? 2.1. Administrative niveauer Det administrative arbejde udføres på tre forskellige niveauer i såvel kommuner som regioner: Stabsniveau: Administrative opgaver i forbindelse med den generelle drift og styring af forvaltningen. Sektorniveau: Administrative og borgernære opgaver inden for kommuners og regioners faglige sektorer.

20 Institutionsniveau: Administrative og brugernære opgaver på kommuners og regioners decentrale institutioner. I tabel 2.1 nedenfor er denne niveaudeling vist for kommuner og regioner. Tabel 2.1: Tre administrationsniveauer i kommuner og regioner s.20 Hvem udfører de administrative serviceopgaver? Det samlede antal administrative medarbejdere udgør mindre end en femtedel af de ansatte i kommunerne og denne andel er faldende. I maj 2002 var der i kommunerne ansat, hvad der svarer til cirka årsværk. Heraf var cirka HK-årsværk og cirka AC-årsværk. Fem år senere var det samlede antal årsværk vokset med godt én procent til , mens antallet af HK ere var faldet med 11,5 % til Antallet af AC ere var næsten uændret. Det er med andre ord ikke HK ere eller andre grupper af administrative medarbejdere, der har fået

21 den kommunale beskæftigelse til at stige. figur 2.1 viser udviklingen i antallet af HK-medarbejdere i kommuner og amter/regioner. Figur 2.1: HK-medarbejdere i kommuner og amter/regioner, årsværk Figur 2.1: HK-medarbejdere i kommuner og amter/regioner, årsværk s.21 Anm.: Antal HK-ansatte i maj de pågældende år. Figuren mangler tal for 5-6 kommuner i årene Da Københavns Kommune i 2005 ikke har indberettet til Det fælleskommunale Løndatakontor, er antallet af HK-medarbejdere opgjort som gennemsnittet af 2004 og I 2006 er antallet af ansatte i Københavns Kommune korrigeret for kommunalreformen. Kilde: Det fælleskommunale Løndatakontor, Offentligt Ansattes Organisationer. Egen fremstilling. Som figuren viser, faldt antallet af HK-medarbejdere i kommuner og amter jævnt med cirka 800 personer årligt i perioden Overflytningen af cirka HK-medarbejdere og -ledere fra kommuner til staten i forbindelse med flytningen af skatte- og inddrivelsesopgaverne i 2005 slår først igennem i 2006-tallene. Her er antallet af HK-årsværk faldet med til Regnes de fra, er der tale om en lille opbremsning i de foregående års fald. Og fra 2006 til 2007 stiger antallet af HK ere en smule blandt andet som en følge af kommunalreformen. Men der er stadig et stykke op til niveauet fra I opgørelsen af det administrative personale tager vi udgangspunkt i HKmedarbejdere - ikke i akademikere eller andre faggrupper. Desuden har

22 vi medtaget samtlige HK ere uanset deres stillingsbetegnelse og uanset, om de er ansat centralt eller decentralt i forvaltningen. Tabel 2.2 viser fordelingen af årsværk mellem henholdsvis kontorpersonale og chefer og andet personale. Bemærk, at tallene ikke omfatter regionerne. Tabel 2.2. Antallet af HK-årsværk Tabel i kommunerne, 2.2. Antallet af HK-årsværk i kommunerne, s.22 Kilde: fldnet og egne beregninger. Samlet set har der fra 2002 til 2007 været et fald i antallet af HK ere på 11 % Dette er fordelt med et fald på 14 % i antallet af kontorpersonale og chefer og en stigning på 32 % i de andre og langt mindre personalegrupper. Kommunerne har med andre ord i denne periode prioriteret HK-ressourcer væk fra kontorområdet. Som nævnt kan størstedelen af faldet i kontorpersonalet (cirka 70 %) tilskrives virksomhedsoverdragelsen af skatteområdet til staten. 2.2 Administrative opgaver i kommunerne Stabsfunktioner Når man taler om den kommunale administration, er det oftest stabsfunktionerne, man fremhæver. På dette niveau er spændvidden i opgaverne meget stor. Her udføres opgaver lige fra HR- og personaleopgaver til sekretariatsbetjening, økonomi og it. Fælles for disse funktioner er, at de i høj grad understøtter styringen af forvaltningen og sørger for, at den daglige drift kan fungere.

23 Sektorfunktioner Ofte er der mindre bevågenhed om de administrative funktioner, der varetages på de enkelte sektorområder og ofte indebærer en højere grad af borgerkontakt. Det er her HK erne sagsbehandler, modtager borgerhenvendelser og udfører en række andre opgaver, der forbinder borgeren med den kommunale/regionale forvaltning. Nedenfor gives en række eksempler på det administrative arbejde på forskellige sektorområder: Borgerservice: Borgerservicecentrene er i stigende grad blevet borgernes og virksomhedernes hovedindgang til den offentlige sektor. Her kan man løse en bred vifte af vejledningsopgaver og foretage lettere sagsbehandling. Det gælder for eksempel spørgsmål og opgaver inden for folkeregistrering, pension og boligstøtte. Desuden overtog centrene i januar 2007 politiets ekspeditionsopgaver med at udstede pas og kørekort. På skatteområdet foretager kommunerne ikke længere egentlig skatteligning, men yder vejledning om skat, moms og afgifter. Borgerbetjeningen på skatteområdet varetages typisk af HK ere i borgerservicecentrene. I nogle kommuner klarer centrene op mod 80 % af alle henvendelser. Medarbejderne er typisk HK ere, der har specialiseret sig inden for (borger)service. Miljø og teknik: Miljøkontrollen i Danmark varetages af en bred vifte af medarbejdergrupper - blandt dem miljøteknikerne, der kontrollerer og rådgiver virksomhederne. De står også for sagsbehandlingen af ansøgninger om diverse miljøgodkendelser, for eksempel spildevandsgodkendelser og miljøgodkendelser i landbruget. Miljøkontrollen i Danmark har klare regler for svarfrister, når borgere og virksomheder henvender sig eller ansøger. Flere og flere kommuner opretter en kvikskranke, hvor bygge- og boligsagsbehandlere vejleder i den første dialog, inden ansøgningen bliver til en egentlig sag. Social- og beskæftigelsesområdet: På socialområdet varetages en lang række opgaver i relation til de udsatte grupper i samfundet. Det drejer sig om boligstøtte, hjælp til børn og unge, kontanthjælp osv. En del af socialområdets opgaver er nu placeret i regi af de nye jobcentre, hvor konsulenter formidler job til arbejdssøgende og hjælper virksomheder med at få den rette arbejdskraft. Desuden rådgiver jobcenterkonsuleterne virksomheder og ansatte om job- og uddannelsesmuligheder i forbindelse med større afskedigelsesrunder. Endelig besøger jobcenterkonsulen terne lokalområdets virksomheder for at afdække deres behov og vejleder om de arbejdsmarkedspolitiske ordninger, virksomheden kan gøre brug af. En stor del af jobcentrenes medarbejdere er HK ere. s.23

24 Erhvervsservice: Den kommunale erhvervsservice retter sig blandt andet mod service i forbindelse med gå-hjem-møder, foredrag, netværksdannelse, kursustilbud, nyhedsbreve, markedsføring af by og region, informationsaktiviteter, henvisning til samarbejdspartnere, virksomhedsbesøg og individuel sparring omkring tilskudsordninger, eksport, finansiering og ledelse. Ældreservice: Kommunerne sørger for, at man som pensionist får de ydelser, man har ret til. Det drejer sig om pension og boligstøtte samt en række andre helbredstillæg. Også plejehjem og lokalcentre for ældre drives af kommunen. De administrative opgaver rummer dermed både borgerhenvendelser og rådgivning, men også sagsbehandling og administration knyttet til driften af centre og institutioner. s.24 Gennemgangen ovenfor illustrerer spændvidden i HK-medarbejderes opgaver i den kommunale sektor på sektorniveau. Hvordan opgaverne konkret er organiseret, varierer fra kommune til kommune. Men i alle kommuner serviceres borgere og virksomheder direkte eller indirekte af det administrative personale på sektorniveau. Decentrale funktioner Det tredje administrative niveau i kommunerne er de opgaver, der er placeret decentralt, dvs. ude på skoler, plejehjem, biblioteker m.v. I disse opgaver er HK erne tæt på brugerne, selv om de primært stadig løser administrative opgaver. På biblioteksområdet er HK ere for eksempel ikke blot ansvarlige for udlån, men også involveret i en række andre vidensfunktioner. Det kan for eksempel være bibliotekets hjemmeside, offentlige arrangementer m.v. På skoler, plejehjem, dag- og døgninstitutioner m.v. skal der løses en voksende mængde administrative opgaver inden for regnskab, dokumentation, rapportering m.v. På nogle institutioner varetager ledelsen og det faglige personale selv disse opgaver. På andre har man ansat en eller flere HK ere som administrativ support. Denne opgaveglidning vender vi tilbage til i kapitel Administrative opgaver i regionerne Kommunalreformen har medført, at amternes tidligere opgaver nu enten er overført til staten, kommunerne eller de nydannede regioner.

25 Forskydningerne er illustreret i figur 2.2. De tidligere amter har afgivet opgaver til både staten og kommunerne. Til staten har man overført opgaver vedrørende ungdomsuddannelserne, det overordnede vejnet samt en række miljø- og planlægningsopgaver. Figur 2.2: Hovedtræk i kommunalreformens opgaveflytninger Figur 2.2: Hovedtræk i kommunalreformens opgaveflytninger s.25 Til kommunerne har man overført ansvaret for de tidligere amtsveje samt dele af amternes social-, sundheds-, natur- og miljøopgaver. Tilbage står følgende primære opgaver for regionerne: Sundhed: Regionerne har ansvaret for sundhedsvæsenet, herunder sygehusene, den behandlende psykiatri og praksissektoren. På dette område udgør lægesekretærerne en væsentlig del af HK-arbejdskraften. Journalføring har tidligere været en dominerende del af lægesekretærernes arbejde, men i de senere år er det dokumenteret, at deres opgaveportefølje er langt bredere. Den omfatter blandt andet en lang række koordinerende og kommunikerende funktioner. Social- og socialpsykiatriområdet: Regionerne driver og administrerer en række institutioner inden for det sociale og socialpsykiatriske område. Regional udvikling: Under den brede betegnelse regional udvikling hører opgaver i forbindelse med blandt andet erhverv, beskæftigelse og miljø. Også de regionale vækstfora er placeret i regionernes regi. Kollektiv trafik: Regionerne fik i forbindelse med strukturreformen ansvaret for oprettelsen af trafikselskaber, herunder både den kollektive trafik og amtsbanerne, der ikke er overgået til staten.

26 Inddelingen af disse opgaver i stabs-, sektor- og institutionsniveau fremgår af tabel HK ernes service i praksis For at anskueliggøre indholdet af det administrative arbejde præsenterer vi i dette afsnit konkrete eksempler på HK-arbejde på tre kommunale arbejdspladser: I Borgerservicecenteret i Skanderborg Kommune På Pensions- og Boligstøttekontoret i Århus Kommune I Borgerservicecenteret i Albertslund Kommune. s.26 a) Bredspektret og personlig borgerservice Borgerservicecenteret i Skanderborg servicerer den sammenlagte kommunes godt borgere. Centeret har 20 medarbejdere, når man tæller lederne med. Det er kommunens ansigt udadtil, men fungerer også som bindeled til kollegerne i de øvrige forvaltninger. Mange henvendelser skal nemlig ledes videre til andre videnspersoner i kommunen. HKmedarbejderen Nancy Bank-Jensen formulerer kernen i borgerserviceopgaven således: 'Vi yder ikke blot regelstyret administration, men vurderer den enkelte borgers situation. Det kræver både kendskab til reglerne og evnen til at møde borgerne på deres præmisser.' Figur 2.3 viser bredden i arbejdsopgaverne, og hvor meget tid der forholdsmæssigt går med henvendelser på centerets syv hovedområder: skat, familieydelse, folkeregister, sygesikring, kørekort, pas og vielser. Kategorien diverse dækker henvendelser uden for de syv områder. Desuden vedrører en del henvendelser andre fagsekretariater. Ud over at løse de konkrete opgaver fungerer centeret også som 'en lyttepost', der kan opfange borgernes signaler og eventuelle utilfredsheder og formidle indtrykkene videre i forvaltningen og det politiske system. At borgerservicen bygger på direkte kontakt mellem borger og kommune, viser opgørelsen over arbejdstiden fordelt på henvendelsernes form. Personlige henvendelser lægger beslag på tre fjerdedele af den arbejdstid, der går med at besvare henvendelser. Den sidste fjerdedel går med telefoniske henvendelser. Under én procent udgøres af henvendelser per eller post.

27 Figur 2.3: Borgerhenvelser fordelt på emner, Borgerservicecenteret i Skanderborg, oktober Figur 2.3: Borgerhenvendelser fordelt på emner, Borgerservicecentret i Skanderborg, oktober s.27 Kilde: Borgerservicecentret i Skanderborg b) Den selvfølgelige og borgernære service Pensions- og Boligstøttekontoret i Århus Kommune er et eksempel på en borgernær administration, hvor der både indgår direkte borgerservice samt administration og sagsbehandling. Kontoret sørger for at udbetale pension, boligstøtte, forskellige personlige tillæg m.m. Kontoret har 25 sagsbehandlere, to teamledere og en konsulent. Det erklærede mål for indsatsen er 'en god og færdigbehandlet borgerservice', hvor den enkelte sagsbehandling så vidt muligt afsluttes, når borgeren henvender sig. Kontorchef Henning Christensen siger om kontorets administrative ydelser: 'Vi leverer alt det, som borgeren tager for givet i den tredje alder.

DE NØDVENDIGE SPØRGSMÅL. Fem vigtige diskussioner om fremtidens HK-job i kommuner og regioner

DE NØDVENDIGE SPØRGSMÅL. Fem vigtige diskussioner om fremtidens HK-job i kommuner og regioner DE NØDVENDIGE SPØRGSMÅL 1 Fem vigtige diskussioner om fremtidens HK-job i kommuner og regioner 2 Hovedparten af de fakta, der præsenteres i dette hæfte, bygger på rapporten 'Den nødvendige viden'. Rapporten

Læs mere

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER SLOTSHOLM A/S KØBMAGERGADE 28 1150 KØBENHAVN K WWW.SLOTSHOLM.DK UDARBEJDET FOR KL

Læs mere

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Service og kvalitet Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Indledning Service og kvalitet er nøgleordene i Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune.

Læs mere

Spørgsmål/svar om Arbejdsmarkedsbalancen

Spørgsmål/svar om Arbejdsmarkedsbalancen NOTAT 8. oktober 2009 Spørgsmål/svar om Arbejdsmarkedsbalancen J.nr. Analyse og overvågning/mll 1. Hvad er formålet med Arbejdsmarkedsbalancen? Formålet med Arbejdsmarkedsbalancen er at understøtte jobcentrene,

Læs mere

Fælles jobcenter for Allerød og Rudersdal

Fælles jobcenter for Allerød og Rudersdal Fælles jobcenter for Allerød og Rudersdal Marts 2011 Et jobcenter har til formål at hjælpe borgere tilbage i arbejde hurtigst muligt, og at hjælpe virksomheder med at fastholde og skaffe arbejdskraft.

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Midtjysk servicekultur giver vindervirksomheder

Midtjysk servicekultur giver vindervirksomheder September 2015 Midtjysk servicekultur giver vindervirksomheder Igen i år domineres topplaceringerne i Lokalt Erhvervsklima af fem midtjyske kommuner. De fem scorer markant over resten af landet på alle

Læs mere

Øget kommunal service for de samme penge

Øget kommunal service for de samme penge Analysepapir, Februar 2010 Øget kommunal service for de samme penge Siden 2001 er de kommunale budgetter vokset langt hastigere end den samlede økonomi. Nu er kassen tom, og der bliver de næste år ikke

Læs mere

Notat kommunale effektiviseringseksempler

Notat kommunale effektiviseringseksempler Notat om kommunale effektiviseringseksempler Gode kommunale eksempler på realisering af effektiviseringspotentialer kan fx findes inden for områderne: Afbureaukratisering Digitalisering Anvendt borgernær

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere

KANALSTRATEGI Fredensborg Kommune 2012-2015 1

KANALSTRATEGI Fredensborg Kommune 2012-2015 1 KANALSTRATEGI Fredensborg Kommune 2012-2015 1 1. Formål og baggrund Fredensborg Kommunes kanalstrategi er en tværgående strategi, der angiver målsætninger for, hvilke kanaler 1 vi benytter og hvordan vi

Læs mere

Forslag til fremtidig organisering af borgerservice i Præstø, Stege & Vordingborg

Forslag til fremtidig organisering af borgerservice i Præstø, Stege & Vordingborg Forslag til fremtidig organisering af borgerservice i Præstø, Stege & Vordingborg Med etableringen af det nye Borgercenter i Vordingborg åbner der sig en mulighed for en ny og bedre organisering af borgerhenvendelser

Læs mere

Forandringslandskabet i Velfærdsdanmark

Forandringslandskabet i Velfærdsdanmark Forandringslandskabet i Velfærdsdanmark Hvis man ønsker at være daglig leder af et område med stabil og uforstyrret drift, hvor opgaver, faglighed, teknologi, metoder, organisation, arbejdsdeling og økonomiske

Læs mere

Samråd i Finansudvalget den. 30. januar 2015 om god arbejdsgiveradfærd

Samråd i Finansudvalget den. 30. januar 2015 om god arbejdsgiveradfærd Finansudvalget 2014-15 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 223 Offentligt Talepapir 28. januar 2015 Samråd i Finansudvalget den. 30. januar 2015 om god arbejdsgiveradfærd Følgende spørgsmål skal behandles

Læs mere

Pixi for kommunalpolitikere Det politiske ansvar på børne- og kulturområdet

Pixi for kommunalpolitikere Det politiske ansvar på børne- og kulturområdet Pixi for kommunalpolitikere Det politiske ansvar på børne- og kulturområdet Maj 2010 Kommunalt forbrug, budget 2010 Fordeling af serviceudgifter på sektorområder Kilde: Danmarks Statistik og KL (egne tal),

Læs mere

Projektbeskrivelse: Styringsmodeller i kommunerne

Projektbeskrivelse: Styringsmodeller i kommunerne Projektbeskrivelse: Styringsmodeller i kommunerne 1. Baggrund for det fælleskommunale kvalitetsprojekt Det fælleskommunale kvalitetsprojekt sigter først og fremmest mod at give borgerne en bedre service.

Læs mere

Målprogram for HK Kommunal Vedtaget ved HK Kommunals forbundssektorkongres den 31. januar til 2. februar 2016

Målprogram for HK Kommunal Vedtaget ved HK Kommunals forbundssektorkongres den 31. januar til 2. februar 2016 Målprogram for HK Kommunal 2016-2020 Vedtaget ved HK Kommunals forbundssektorkongres den 31. januar til 2. februar 2016 Målprogram som styringsredskab HK Kommunals målprogram understøtter de fælles mål,

Læs mere

Sagsnr Referat af brugerundersøgelser 2015

Sagsnr Referat af brugerundersøgelser 2015 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Kvalitet og Sammenhæng NOTAT 04-01-2016 Referat af brugerundersøgelser 2015 I 2015 er der for sjette år i træk gennemført brugerundersøgelser

Læs mere

4. Den offentlige sektors brug af it

4. Den offentlige sektors brug af it Den offentlige sektors brug af it 39 4. Den offentlige sektors brug af it Figur 4.1 Digitale serviceydelser til borgere og virksomheder 1 8 6 Pct. af myndigheder 87 88 9 94 94 Downloade blanketter digitalt

Læs mere

Vision og strategi for DIGITALISERING & VELFÆRDSTEKNOLOGI for SÆH-forvaltningen

Vision og strategi for DIGITALISERING & VELFÆRDSTEKNOLOGI for SÆH-forvaltningen Vision og strategi for DIGITALISERING & VELFÆRDSTEKNOLOGI for SÆH-forvaltningen 2016-2020 VISION PERSPEKTIVER OVERORDNEDE MÅL ORGANISERING ROLLER OG ANSVAR INDSATSER BAGGRUND I Hjørring Kommune vil vi

Læs mere

Udtalelse. Forslag fra SF: Grænser for udgifter til administration. BORGMESTERENS AFDELING Budget og Planlægning Aarhus Kommune

Udtalelse. Forslag fra SF: Grænser for udgifter til administration. BORGMESTERENS AFDELING Budget og Planlægning Aarhus Kommune Udtalelse Side 1 af 7 Til Aarhus Byråd via Magistraten Forslag fra SF: Grænser for udgifter til administration 1. Konklusion SF har fremsat forslag om, at Byrådet vedtager en grænse for, hvor stor en andel

Læs mere

Advarsel til kommunerne Pas på det administrative underskud

Advarsel til kommunerne Pas på det administrative underskud Advarsel til kommunerne Pas på det administrative underskud 1 Hvad er et administrativt underskud? 2 Hvorfor vokser underskuddet? 3 Hvem betaler prisen? 4 Hvad kan der gøres i kommunen? 1 Hvad er et administrativt

Læs mere

De administrative stordriftsgevinster er ikke høstet i de nye kommuner - endnu

De administrative stordriftsgevinster er ikke høstet i de nye kommuner - endnu De administrative stordriftsgevinster er ikke høstet i de nye kommuner - endnu Baggrund KREVI har gennemført to undersøgelser af kommunernes økonomi efter kommunalreformen med udgangspunkt i de kommunale

Læs mere

Svendborg Kommune Digitaliseringsstrategi 2012 2015

Svendborg Kommune Digitaliseringsstrategi 2012 2015 Svendborg Kommune Digitaliseringsstrategi 2012 2015 Digitaliseringsstrategi hvorfor gør vi det I dag er de mobile platforme en naturlig del af vores hverdag. Tablets, smartphones, bærbare pc er er med

Læs mere

FOAs medlemsundersøgelser om kvalitetsreformen. juni 2007

FOAs medlemsundersøgelser om kvalitetsreformen. juni 2007 FOAs medlemsundersøgelser om kvalitetsreformen juni 2007 1 FOA Analysesektionen 17. juni 2007 FOAs samlede undersøgelser og breve om kvalitetsreformen Indledning om baggrunden for undersøgelserne op til

Læs mere

Det er KL's anbefaling, at initiativerne så vidt muligt indarbejdes i kommunernes budgetter, hvor det er muligt.

Det er KL's anbefaling, at initiativerne så vidt muligt indarbejdes i kommunernes budgetter, hvor det er muligt. Moderniseringsaftalen Som led i økonomiforhandlingerne for 2013 er der aftalt en Moderniseringsaftale for 2013 og 2014. Moderniseringsaftalen har til formål at frigøre ressourcer til den borgernære service

Læs mere

Fakta om undersøgelsen af plejeboliger

Fakta om undersøgelsen af plejeboliger Fakta om undersøgelsen af plejeboliger Målingen af administrative opgaver i plejeboliger viser, at den største gruppe ansatte social- og sundhedshjælpere bruger 71 pct. af deres tid på direkte brugerrettede

Læs mere

Spørgsmål: Mener du behandlingen af stofmisbrugere på døgnbehandlingssteder

Spørgsmål: Mener du behandlingen af stofmisbrugere på døgnbehandlingssteder Mener du behandlingen af stofmisbrugere på døgnbehandlingssteder er god nok? Er det nok, at 25 procent af alle narkomaner, der har været i stofmisbrugsbehandling, er stoffri et år efter? Jeg mener, der

Læs mere

Politikker Handlinger Forventede resultater

Politikker Handlinger Forventede resultater Solrød Kommune Lovgrundlag Alle kommuner og regioner skal efter ligestillingslovens 5a indberette ligestillingsredegørelse i ulige år. Der skal derfor indberettes ligestillingsredegørelser i 2015. Ligestillingsredegørelserne

Læs mere

MANGEL PÅ MEDARBEJDERE I HELE LANDET

MANGEL PÅ MEDARBEJDERE I HELE LANDET September 2015 MANGEL PÅ MEDARBEJDERE I HELE LANDET Tre ud af ti virksomheder har inden for det seneste år ledt forgæves efter medarbejdere. Tendensen er forstærket siden 2014, og det sker på et tidspunkt,

Læs mere

AMK-Syd 20-08-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Fyn

AMK-Syd 20-08-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Fyn AMK-Syd 20-08-2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Fyn September 2015 Forord Beskæftigelsesområdet er omfattende og har stor betydning. Mange borgere er i kontakt med beskæftigelsessystemet, og der er

Læs mere

Notat. vedr. Forskelle samt fordele og ulemper. ved henholdsvis. Jobcenter. Pilot-jobcenter

Notat. vedr. Forskelle samt fordele og ulemper. ved henholdsvis. Jobcenter. Pilot-jobcenter Notat vedr. Forskelle samt fordele og ulemper ved henholdsvis Jobcenter & Pilot-jobcenter Udarbejdet af Fokusgruppen Social- og Arbejdsmarked Indledning I den fremtidige kommunestruktur flytter den statslige

Læs mere

Manglende styring koster kommunerne to mia. kr.

Manglende styring koster kommunerne to mia. kr. Organisation for erhvervslivet November 2009 Manglende styring koster kommunerne to mia. kr. AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK Manglende tilpasning af udgifterne til befolkningsudviklingen

Læs mere

NOTAT. Allerød Kommune

NOTAT. Allerød Kommune NOTAT Tilpasning af kommunens borgerbetjening Som del af budgetlægningen for 2012-2015 besluttede Økonomiudvalget den 8. februar 2011 at igangsætte analyser af en række emner, der samlet skal pege på mulige

Læs mere

Pkt.nr. 5. Nye Veje Nye Måder: Hvem udfører hvilke opgaver i hjemmeplejen? 258365. Indstilling: Projektgruppen og Chefgruppen indstiller at

Pkt.nr. 5. Nye Veje Nye Måder: Hvem udfører hvilke opgaver i hjemmeplejen? 258365. Indstilling: Projektgruppen og Chefgruppen indstiller at Pkt.nr. 5 Nye Veje Nye Måder: Hvem udfører hvilke opgaver i hjemmeplejen? 258365 Indstilling: Projektgruppen og Chefgruppen indstiller at 1. Opgavefordelingen i hjemmesygeplejen mellem sygeplejersker og

Læs mere

Ledelsesforventninger blandt unge 2001. Ledelsesforventninger blandt unge

Ledelsesforventninger blandt unge 2001. Ledelsesforventninger blandt unge Ledelsesforventninger blandt unge Ledernes Hovedorganisation Juni 2001 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Ambitionen om at blive leder... 3 Fordele ved en karriere som leder... 5 Barrierer... 6 Undervisning

Læs mere

Hvor blev de administrative stordriftsfordele af i kølvandet på kommunalreformen

Hvor blev de administrative stordriftsfordele af i kølvandet på kommunalreformen Hvor blev de administrative stordriftsfordele af i kølvandet på kommunalreformen Kurt Houlberg, AKF kho@akf.dk DES årskonference 2010, fredag den 10. juni 2010 Disposition Udgifternes herlige tvetydighed

Læs mere

SP5 Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om udviklingen i antal ansatte og serviceudgifterne i Københavns Kommune

SP5 Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om udviklingen i antal ansatte og serviceudgifterne i Københavns Kommune KØBENHAVNS KOMMUNE Koncernservice Økonomi og Lønstyring SP5 Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om udviklingen i antal ansatte og serviceudgifterne i Københavns Kommune Medlem af Borgerrepræsentationen

Læs mere

Rådhus 2015. Direktionen. Udviklings- og effektiviseringsstrategi for administrationen

Rådhus 2015. Direktionen. Udviklings- og effektiviseringsstrategi for administrationen Udviklings- og effektiviseringsstrategi for administrationen Rådhus 2015 Projektbeskrivelse Direktionens udviklings- og effektiviseringsstrategi har til formål at effektivisere den administrative drift

Læs mere

Notat. Baggrundsnotat vedrørende budgetblok om sygefravær

Notat. Baggrundsnotat vedrørende budgetblok om sygefravær Notat Baggrundsnotat vedrørende budgetblok om sygefravær 1. Arbejdet med nedbringelse af sygefravær Indsatsen for et lavere sygefravær har i flere år stået højt på den kommunale dagorden, for emnet er

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2011-2014

Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Indholdsfortegnelse: Hørsholm Kommune vil være en digital kommune...3 Hvor skal vi hen...3 Mål for digitalisering...5 Strategiske spor...6 A. Alle ledere og medarbejdere

Læs mere

Analyse af fysisk sammenlægningspotentiale. (strukturbetingede investeringer)

Analyse af fysisk sammenlægningspotentiale. (strukturbetingede investeringer) 1 Analyse af fysisk sammenlægningspotentiale. (strukturbetingede investeringer) Analyserapport nr. 2. April 2009 2 Indholdsfortegnelse: Indledning 2 Formål 3 Resultater spørgeskema 1 4 Resultater spørgeskema

Læs mere

Politikker Handlinger Forventede resultater

Politikker Handlinger Forventede resultater Kolding Kommune Lovgrundlag Alle kommuner og regioner skal efter ligestillingslovens 5a indberette ligestillingsredegørelse i ulige år. Der skal derfor indberettes ligestillingsredegørelser i 2015. Ligestillingsredegørelserne

Læs mere

Notat. Orientering. Aarhus Kommune. Den 19. december 2011

Notat. Orientering. Aarhus Kommune. Den 19. december 2011 Notat Til: Til: Kopi til: Byrådsmedlemmerne Thomas Medom og Jan Ravn Christensen Orientering Byrådets medlemmer Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling Den 19. december 2011 Besvarelse af forespørgsel fra

Læs mere

Ny organisering giver bedre service for borgerne

Ny organisering giver bedre service for borgerne F O A F A G O G A R B E J D E Ny organisering giver bedre service for borgerne Undersøgelse i FOAs Medlemspuls Kvalitetsreformen Januar 2007 Forord FOAs godt 200.000 medlemmer arbejder i forreste række

Læs mere

Det er således ikke hensigten, at kvalitetskontrakten skal udgøre et katalog over samtlige politiske mål i kommunen.

Det er således ikke hensigten, at kvalitetskontrakten skal udgøre et katalog over samtlige politiske mål i kommunen. Kvalitetskontrakt Center for Plan, HR og Udvikling Nordre Kajgade 1 9500 Hobro Tlf. 97 11 30 00 raadhus@mariagerfjord.dk www.mariagerfjord.dk Journalnummer: 00.22.10-P22-1-10 Ref.: Pernille Müller Direkte

Læs mere

I det følgende er der omtalt nogle emner, der også kan indgå i kommunens politiske drøftelse af strategien.

I det følgende er der omtalt nogle emner, der også kan indgå i kommunens politiske drøftelse af strategien. N OT AT Høring Kommunernes fælles digitaliseringsstrategi Repræsentanter fra en lang række kommuner har sammen med KL udarbejdet et udkast til en fælleskommunal digitaliseringsstrategi, der nu er sendt

Læs mere

Indledning Den økonomiske business case ved en centralisering af den objektive sagsbehandling består af to forhold:

Indledning Den økonomiske business case ved en centralisering af den objektive sagsbehandling består af to forhold: Kommunaludvalget 2009-10 KOU alm. del Svar på Spørgsmål 93 Offentligt Business case Indledning Den økonomiske business case ved en centralisering af den objektive sagsbehandling består af to forhold: 1.

Læs mere

Samarbejde om modernisering af den offentlige sektor Samarbejde om nytænkning og effektivisering Viden er grundlaget Flere fælles løsninger

Samarbejde om modernisering af den offentlige sektor Samarbejde om nytænkning og effektivisering Viden er grundlaget Flere fælles løsninger Principper for kommunal-statsligt samarbejde Principper for kommunal-statsligt samarbejde I aftalen om kommunernes økonomi for 2008 indgik en række principper for god decentral styring, der tager afsæt

Læs mere

Kvalitetsreform i den offentlige sektor

Kvalitetsreform i den offentlige sektor Kvalitetsreform i den offentlige sektor - Set i et ledelsesperspektiv Ledernes Hovedorganisation Maj 2007 Indledning Den offentlige sektor står i dag overfor en række udfordringer, såsom højt sygefravær,

Læs mere

Notat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr.

Notat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr. Notat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr. sygehusene Analyseinstitut for Forskning, 1999/2 1 Forskning og udviklingsarbejde

Læs mere

Dokumentation i den offentlige sektor

Dokumentation i den offentlige sektor 9.7.2007 Notat 15959 MELA/kiak Dokumentation i den offentlige sektor FTF-undersøgelsen blandt offentligt ansatte FTF-ledere viser, at FTFarbejdspladserne i høj grad skal dokumentere deres arbejde og at

Læs mere

Politikker Handlinger Forventede resultater

Politikker Handlinger Forventede resultater Brønderslev Kommune Lovgrundlag Alle kommuner og regioner skal efter ligestillingslovens 5a indberette ligestillingsredegørelse i ulige år. Der skal derfor indberettes ligestillingsredegørelser i 2015.

Læs mere

Brug løn aktivt. - ellers mister du indflydelse. Kommunaløkonomisk Forum 2012 KL og KOMDIR

Brug løn aktivt. - ellers mister du indflydelse. Kommunaløkonomisk Forum 2012 KL og KOMDIR Brug løn aktivt - ellers mister du indflydelse Kommunaløkonomisk Forum 2012 KL og KOMDIR Udgivet af KL Specielle Overenskomstforhandlinger Økonomisk Sekretariat Brug løn aktivt ellers mister du indflydelse

Læs mere

Bilag 1. Principper for kommunaltstatsligt

Bilag 1. Principper for kommunaltstatsligt Regeringen KL Bilag 1. Principper for kommunaltstatsligt samarbejde Nyt kapitel 25.09.2015 Regeringen og KL er enige om, at udviklingen af velfærdsområderne er et fælles ansvar for stat og kommuner, og

Læs mere

Initiativ 2011 2012 2013 Fælles strategi for indkøb og logistik 100 300 500 Benchmarking (herunder effektiv anvendelse af CT-scannere)

Initiativ 2011 2012 2013 Fælles strategi for indkøb og logistik 100 300 500 Benchmarking (herunder effektiv anvendelse af CT-scannere) N O T A T Mindre spild, mere sundhed Regionernes mål for mere sundhed for pengene frem mod 2013 Effektivisering af driften i sundhedsvæsnet har været et højt prioriteret område for regionerne, siden de

Læs mere

Medlemspulsundersøgelse

Medlemspulsundersøgelse Evaluering af kommunalreformen Medlemspulsundersøgelse FOA Juni 2007 REFORMGRUPPEN Medlemspulsundersøgelse om kommunalreformen Forbundet har gennemført en medlemspulsundersøgelse i april måned 2007 med

Læs mere

Nulvækst skal kompensere for merforbrug i nul erne

Nulvækst skal kompensere for merforbrug i nul erne DI Analysepapir, januar 2012 Nulvækst skal kompensere for merforbrug i nul erne Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Det offentlige forbrug udgør en i både historisk og international sammenhæng

Læs mere

Dialog på arbejdspladserne

Dialog på arbejdspladserne August 2010 Dialog på arbejdspladserne Resume De tillidsvalgte har en klar berettigelse i virksomhederne og på arbejdsmarkedet. Opbakningen til systemet med tillidsvalgte på virksomhederne kommer fra både

Læs mere

It-sikkerheden skal være i orden, så personfølsomme oplysninger og information om andre private forhold ikke tilgås af uvedkommende.

It-sikkerheden skal være i orden, så personfølsomme oplysninger og information om andre private forhold ikke tilgås af uvedkommende. Status på strategi for digital velfærd Regeringen, KL og Danske Regioner har offentliggjort Strategi for digital velfærd. Strategien lægger en forpligtende kurs for digitaliseringsarbejdet på velfærdsområderne.

Læs mere

Ledelse, evalueringskapacitet og kvalitetsrapporter i kommunalt regi

Ledelse, evalueringskapacitet og kvalitetsrapporter i kommunalt regi Ledelse, evalueringskapacitet og kvalitetsrapporter i kommunalt regi - er der en sammenhæng? Konferencen: Kvalitetsrapport generation 3 Tim Jeppesen 25. februar 2009 Kvalitetsrapporter generation 3. 25.02.2009.

Læs mere

Høringssvar til politikere fra Borgerservice Team Butik 11. august 2014

Høringssvar til politikere fra Borgerservice Team Butik 11. august 2014 Høringssvar til politikere fra Borgerservice Team Butik 11. august 2014 Baggrundsnotat Bibliotekernes rolle i lokalsamfundet Team Butik har samlet argumenter og holdninger til oplægget omkring opgavefordelingen

Læs mere

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER 1. Indledning Jeg er af kommunaludvalget blevet bedt om at svare på tre spørgsmål: Spørgsmål W om, hvorvidt der set i lyset af oplysninger fra EVA s seneste rapport om kommunernes

Læs mere

Introduktion til redskaber

Introduktion til redskaber December 2007 Indholdsfortegnelse Indledning...1 Projekt "Sammenhængende Børnepolitik"...1 Lovgrundlag...2 Vejledning til redskabssamlingen...3 Hvordan bruges redskabssamlingen?...3 Læsevejledning...4

Læs mere

Sygefravær Viborg Kommune 2011-2014

Sygefravær Viborg Kommune 2011-2014 Personale og Organisation April 2015 Redegørelse om sygefraværs- og sundhedsfremmeindsatsen i 2015 1. Resumé Redegørelsen tager udgangspunkt i de aktuelle tal for sygefravær i Viborg Kommune og belyser

Læs mere

Politikker Handlinger Forventede resultater

Politikker Handlinger Forventede resultater Halsnæs Kommune Lovgrundlag Alle kommuner og regioner skal efter ligestillingslovens 5a indberette ligestillingsredegørelse i ulige år. Der skal derfor indberettes ligestillingsredegørelser i 2015. Ligestillingsredegørelserne

Læs mere

Talen [Ny strategi for det sociale område] Nødvendig viden, målrettet indsats bedre liv - til flere [Evaluering af kommunalreformen]

Talen [Ny strategi for det sociale område] Nødvendig viden, målrettet indsats bedre liv - til flere [Evaluering af kommunalreformen] Talen Mit navn er Bente Nielsen, jeg er valgt for SF og jeg er første næstformand i regionsrådet i Region Midtjylland. Privat bor jeg i Silkeborg. Tak for invitationen til at komme her i dag og fortælle

Læs mere

Kort og godt. om udviklingen af ungdomsuddannelsernes institutionsstruktur INSTITUTIONSSTRUKTUR

Kort og godt. om udviklingen af ungdomsuddannelsernes institutionsstruktur INSTITUTIONSSTRUKTUR Kort og godt om udviklingen af ungdomsuddannelsernes institutionsstruktur INSTITUTIONSSTRUKTUR 1 Indledning Danmark skal ruste sig til at udnytte mulighederne i den globale økonomi. Derfor er den helt

Læs mere

Politikker Handlinger Forventede resultater

Politikker Handlinger Forventede resultater Vejen Kommune Lovgrundlag Alle kommuner og regioner skal efter ligestillingslovens 5a indberette ligestillingsredegørelse i ulige år. Der skal derfor indberettes ligestillingsredegørelser i 2015. Ligestillingsredegørelserne

Læs mere

Snitflader omkring UDK, SKAT og kommunen

Snitflader omkring UDK, SKAT og kommunen Bilag 2 - notat Snitflader omkring, SKAT og kommunen Notatet indeholder en skematisk oversigt over fordelingerne af serviceopgaver mellem Udbetaling Danmark, SKAT og kommunerne. Endvidere indeholder notatet

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

Politikker Handlinger Forventede resultater

Politikker Handlinger Forventede resultater Hørsholm Kommune Lovgrundlag Alle kommuner og regioner skal efter ligestillingslovens 5a indberette ligestillingsredegørelse i ulige år. Der skal derfor indberettes ligestillingsredegørelser i 2015. Ligestillingsredegørelserne

Læs mere

Politikker Handlinger Forventede resultater

Politikker Handlinger Forventede resultater Skanderborg Kommune Lovgrundlag Alle kommuner og regioner skal efter ligestillingslovens 5a indberette ligestillingsredegørelse i ulige år. Der skal derfor indberettes ligestillingsredegørelser i 2015.

Læs mere

At sikre at personer med handicap har adgang til idrætsfaciliteter, rekreative områder og turiststeder. FN-konventionen, artikel 30, 5 c

At sikre at personer med handicap har adgang til idrætsfaciliteter, rekreative områder og turiststeder. FN-konventionen, artikel 30, 5 c At sikre at personer med handicap har adgang til idrætsfaciliteter, rekreative områder og turiststeder. FN-konventionen, artikel 30, 5 c ligeværd og lige muligheder - ud fra egne præmisser HANDICAPPOLITIK

Læs mere

Digitaliseringsstrategi for Nordfyns Kommune for årene 2011-2015

Digitaliseringsstrategi for Nordfyns Kommune for årene 2011-2015 Digitaliseringsstrategi for Nordfyns Kommune for årene 2011-2015 Sagsnummer: 480-2011-10070 Dokumentnummer: 480-2011-163055 Afdeling: Borgmesterkontoret Udarbejdet af: Gunner Andersen 1 Indhold 2 Indledning

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSUDVALGET

ARBEJDSMARKEDSUDVALGET 2. GENERATION ARBEJDSMARKEDSUDVALGET INDLEDNING Ved udvalgsformand René Christensen Rammer og vision Med udspring i kommuneplanen og Byrådets visioner er det Arbejdsmarkedsudvalgets strategi for de kommende

Læs mere

Lavere marginalskat kan skaffe Danmark flere

Lavere marginalskat kan skaffe Danmark flere Organisation for erhvervslivet 19. februar 2009 Lavere marginalskat kan skaffe Danmark flere højtuddannede AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK OG ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ,

Læs mere

Ny teknologi og nye kompetencer

Ny teknologi og nye kompetencer NOTAT 17-0150 - MAER - 27.04.2017 KONTAKT: Mads Eriksen - MAER@FTF.DK - TLF: 33 36 8820 Ny teknologi og nye kompetencer Ny teknologi giver muligheder, men kræver kompetencer Vi står midt i en udvikling,

Læs mere

BESKÆFTIGELSESMINISTERIET 19. juni 2006 Arbejdstilsynet Sag nr Opgave nr. 1 JSL

BESKÆFTIGELSESMINISTERIET 19. juni 2006 Arbejdstilsynet Sag nr Opgave nr. 1 JSL Arbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del - Svar på Spørgsmål 130 Offentligt BESKÆFTIGELSESMINISTERIET 19. juni 2006 Arbejdstilsynet Sag nr. 20060037360 Opgave nr. 1 JSL Beskæftigelsesministerens besvarelse

Læs mere

Aarhus Kommune. Samlet rapport vedrørende sagsbehandling og kontakt i Aarhus Kommune i perioden 2010-2012

Aarhus Kommune. Samlet rapport vedrørende sagsbehandling og kontakt i Aarhus Kommune i perioden 2010-2012 Aarhus Kommune Samlet rapport vedrørende sagsbehandling og kontakt i Aarhus Kommune i perioden 2010-2012 Denne rapport er en opsamlende, konkluderende sammenfatning baseret på fem undersøgelser gennemført

Læs mere

Februar 2007. Klare mål og ansvar for resultater

Februar 2007. Klare mål og ansvar for resultater Februar 2007 Klare mål og ansvar for resultater Regeringens debatoplæg til møde om kvalitetsreformen 8. februar 2007 1 Klare mål og ansvar for resultater Regeringen vil sætte fokus på mål og resultater

Læs mere

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Udarbejdet af: AC FOA FTF KTO Sundhedskartellet Danske Regioner Dansk Sygeplejeråd Foreningen af Speciallæger HK/Kommunal LO Yngre Læger Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Juni 2010 Vi har et godt offentligt

Læs mere

Sammenfatning af udvalgets konklusioner

Sammenfatning af udvalgets konklusioner KAPITEL 2 Sammenfatning af udvalgets konklusioner Kapitel 2. Sammenfatning af udvalgets konklusioner Danmark er et folkestyre og en retsstat. De politiske beslutninger på nationalt, regionalt og kommunalt

Læs mere

Fire ud af ti fik hjælp og vejledning til iværksætteri

Fire ud af ti fik hjælp og vejledning til iværksætteri 27. december 2011 Fire ud af ti fik hjælp og vejledning til iværksætteri Iværksætterrådgivning. Fire ud af ti erfarne iværksættere har fået råd og vejledning fra andre ved opstarten af deres virksomhed.

Læs mere

Tekniske designere - kompetencer og muligheder

Tekniske designere - kompetencer og muligheder Tekniske designere - kompetencer og muligheder AUA-projekt, juni 2012 Projektledelse: Camilla Treldal Jørgensen, KL Simon Heidemann, Teknisk Landsforbund Forsidebillede: Fotograf Kåre Viemose Indhold Konklusion...

Læs mere

Politik. Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune

Politik. Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune Politik Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune Indhold Hvad er en social økonomisk virksomhed? 3 Politikkens grundlæggende principper samt konkrete

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Erhvervs-, beskæftigelses- og kulturudvalg og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Svendborg Kommune I denne

Læs mere

Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune

Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune - på et dialogbaseret grundlag Folkeskolen er en kommunal opgave, og det er således kommunalbestyrelsens opgave at sikre, at kvaliteten af det samlede

Læs mere

Politikker Handlinger Forventede resultater

Politikker Handlinger Forventede resultater Brøndby Kommune Lovgrundlag Alle kommuner og regioner skal efter ligestillingslovens 5a indberette ligestillingsredegørelse i ulige år. Der skal derfor indberettes ligestillingsredegørelser i 2015. Ligestillingsredegørelserne

Læs mere

2.4 Initiativbeskrivelse

2.4 Initiativbeskrivelse KL Danske Regioner Økonomi- og Indenrigsministeriet Social- og Integrationsministeriet Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Finansministeriet 2.4 Initiativbeskrivelse Fuldt digitaliseret kommunikation

Læs mere

Udsagn fra FOA s medlemmer om aktuelle velfærdspolitiske spørgsmål

Udsagn fra FOA s medlemmer om aktuelle velfærdspolitiske spørgsmål Udsagn fra FOA s medlemmer om aktuelle velfærdspolitiske spørgsmål December 2005 Analysesektionen. Indholdsfortegnelse Baggrund og konklusioner s. 3 Spørgsmål om kompetenceudvikling og arbejdstilrettelæggelse

Læs mere

Politikker Handlinger Forventede resultater

Politikker Handlinger Forventede resultater Lolland Kommune Lovgrundlag Alle kommuner og regioner skal efter ligestillingslovens 5a indberette ligestillingsredegørelse i ulige år. Der skal derfor indberettes ligestillingsredegørelser i 2015. Ligestillingsredegørelserne

Læs mere

2.4 DEN KOMMUNALA EKONOMISTYRNINGEN

2.4 DEN KOMMUNALA EKONOMISTYRNINGEN 2.4 DEN KOMMUNALA EKONOMISTYRNINGEN 2.4.1 KOMMUNERNES ØKONOMISKE SITUATION OG UDGIFTSPOLITISKE PRIORITERINGER KURT HOULBERG Baggrunden for projektet Kommunernes økonomiske situation og udgiftspolitiske

Læs mere

Spareplan får hjælp af demografisk medvind

Spareplan får hjælp af demografisk medvind Analysepapir, juni 21 Spareplan får hjælp af demografisk medvind Færre børn og unge de kommende år betyder, at kommunerne i perioden 211-13 kan øge serviceniveauet på de borgernære områder (eller sænke

Læs mere

Politikker Handlinger Forventede resultater

Politikker Handlinger Forventede resultater Hvidovre Kommune Lovgrundlag Alle kommuner og regioner skal efter ligestillingslovens 5a indberette ligestillingsredegørelse i ulige år. Der skal derfor indberettes ligestillingsredegørelser i 2015. Ligestillingsredegørelserne

Læs mere

Demografi giver kommuner pusterum i

Demografi giver kommuner pusterum i Analysepapir, februar 21 Demografi giver kommuner pusterum i 21-12 Befolkningsudviklingen betyder, at kommunerne under ét i de kommende år kan øge serviceniveauet eller sænke skatterne, selvom der aftales

Læs mere

Stor gevinst ved at hindre nedslidning

Stor gevinst ved at hindre nedslidning 21 217 219 221 223 22 227 229 231 233 23 237 239 241 243 24 247 249 21 23 2 27 29 Flere gode år på arbejdsmarkedet 23. december 216 Stor gevinst ved at hindre nedslidning Den kommende stigning i pensionsalderen

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Service- og kanalstrategi for Brøndby Kommune

Indholdsfortegnelse. Service- og kanalstrategi for Brøndby Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2 2. Definition og afgrænsning 3 3. Borgere og virksomheders brug af kommunikationskanaler 4 4. Hvad er strategien, og hvad betyder det for borgere og virksomheder? 5

Læs mere

Om projekt Faglige Kvalitetsoplysninger på dagtilbudsområdet 9. november 2009

Om projekt Faglige Kvalitetsoplysninger på dagtilbudsområdet 9. november 2009 Om projekt Faglige Kvalitetsoplysninger på dagtilbudsområdet 9. november 2009 Projektet er et tilbud til kommunerne om at være med til at udvikle og afprøve redskaber, som alle kommuner og dagtilbud frivilligt

Læs mere