DEN NØDVENDIGE VIDEN. To analyser af HK ernes rolle i velfærdsproduktionen i kommuner og regioner

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DEN NØDVENDIGE VIDEN. To analyser af HK ernes rolle i velfærdsproduktionen i kommuner og regioner"

Transkript

1 DEN NØDVENDIGE VIDEN To analyser af HK ernes rolle i velfærdsproduktionen i kommuner og regioner

2

3 Forord Danmark skal i de kommende år besvare en række spørgsmål, der får afgørende indflydelse på fremtidens velfærd. Blandt de allervigtigste er, hvordan vi sikrer den offentlige sektor de nødvendige hænder. I en situation med udsigt til betydelig mangel på arbejdskraft handler det blandt andet om, at alle opgaver bliver lagt i hænderne på de medarbejdere, der er bedst til at løse dem. Det er en dagsorden, HK/Kommunal har valgt at gå aktivt og konstruktivt ind i. Ikke kun af hensyn til vores medlemmer, men også fordi vi mener, at vi er en vigtig del af løsningen på de fælles problemer. Derfor har vi søsat projektet De nødvendige hænder. Formålet er at levere det bedst mulige vidensgrundlag for de diskussioner og beslutninger, der skal tages i fremtiden. Både af os selv og af politikerne. I denne rapport præsenterer vi to nye bidrag til den nødvendige viden: En arbejdsmarkedsanalyse, der dels ser nærmere på HK ernes aktuelle opgaver i kommuner og regioner, dels vurderer, hvordan behovet for administrative medarbejdere vil udvikle sig i fremtiden. Analysen er lavet af Rambøll Management. En interessentundersøgelse, hvor eksperter og repræsentanter for andre faggrupper, brugere og arbejdsgivere giver deres vurdering af HK ernes rolle i nutidens og fremtidens velfærdssamfund. Denne analyse er gennemført af Advice A/S. De to konsulentfirmaer er vores garanter for, at analyserne er udført efter professionelle standarder. Men de beslutninger, vi træffer på baggrund af denne viden, er helt og holdent vores eget ansvar. I forlængelse af denne rapport har vi udgivet hæftet 'De nødvendige spørgsmål'. Her udpeger vi fem af de temaer, der bliver særligt vigtige for vores arbejde i de kommende år og dermed også for hele den offentlige sektors og velfærdssamfundets udvikling. God læse- og diskussionslyst. Kim Simonsen Formand for HK/Kommunal Bodil Otto Næstformand for HK/Kommunal

4 Den nødvendige viden To analyser af HK ernes rolle i velfærdsproduktionen i kommuner og regioner Redaktion Ola Jørgensen, Klartekst Design Hald Engel Tryk Hertz Bogtrykkergården A/S Udgivet i forbindelse med HK/Kommunals kongres, januar 2008

5 På vej mod en servicekløft? En analyse af fremtidens arbejdsmarked for administrativt personale i kommuner og regioner. Offentlig service i forvandling Interessentundersøgelse om de nødvendige hænder s s

6 s.6

7 PÅ VEJ MOD EN SERVICEKLØFT? En analyse af fremtidens arbejdsmarked for administrativt personale i kommuner og regioner. Udarbejdet af Rambøll Management for HK/Kommunal s

8

9 1.0 Introduktion og konklusioner 1.1. Rapportens hovedspørgsmål 1.2. Udviklingen i den offentlige sektor 1.3. Konklusioner 2.0 Administration og velfærd s. 11 s. 11 s. 12 s. 14 s. 19 HK ernes rolle 2.1. Administrative niveauer 2.2 Administrative opgaver i kommunerne 2.3. Administrative opgaver i regionerne 2.4. HK ernes service i praksis 2.5 Hvordan opfattes det administrative arbejde? 2.6 Opsamling 3.0 Fremtidens behov for administrativt s. 19 s. 22 s. 24 s. 26 s. 30 s. 32 s. 33 personale 3.1. Kommunalreformen og det administrative personale 3.2. Dokumentationsopgaverne 3.3 Fordelingen af det administrative arbejde 3.4. Befolkningsudviklingen 3.5. Opsamling noter Litteraturliste s. 34 s. 41 s. 50 s. 54 s. 61 s. 63 s. 65

10

11 1.0 Introduktion og konklusioner s Rapportens hovedspørgsmål Den offentlige sektor har været i borgernes, politikernes og mediernes søgelys de sidste par år. Debatten har blandt andet handlet om, hvordan man sikrer de ældre den fornødne pleje, hvor mange elever der skal være i hver klasse i folkeskolen, og hvordan sygehusene kan nedbringe ventelisterne. Derfor har der i høj grad været fokus på vilkårene for disse institutioners medarbejdere de såkaldt varme hænder, der er i direkte kontakt med brugerne af den offentlige velfærdsservice. Debatten har sjældent berørt en række af de øvrige funktioner i kommuner og regioner, der er vigtige for at kunne yde en sammenhængende velfærdsservice. Det gælder blandt andet hele det administrative område. Derfor har HK/Kommunal bedt Rambøll Management om at kortlægge de kommunalt og regionalt ansatte HK eres rolle og betydning i den offentlige velfærdsproduktion. Konkret er Rambøll Management blevet bedt om at samle og analysere den eksisterende viden, der er relevant for at belyse følgende hovedspørgsmål:

12 Hvordan bidrager det administrative arbejde til velfærdsproduktionen? Hvordan udvikler udbud og efterspørgsel sig, når det gælder administrativt personale? Hvordan påvirker demografien og samfundsudviklingen det fremtidige behov for administrativt arbejde? I denne rapport gengives resultaterne af Rambølls dataindsamling og analyser. Inden vi præsenterer konklusionerne, er det nødvendigt med en kort introduktion til den bagvedliggende forståelse af udviklingen i den offentlige sektor og dens betydning for det administrative arbejde. s Udviklingen i den offentlige sektor Den offentlige sektor står i dag over for konstante krav om at omstille sig i takt med samfundets forventninger og behov. Det skyldes blandt meget andet en tiltagende globalisering og teknologisk udvikling, individualisering af borgernes krav og behov, øget konkurrence samt højere krav om effektivitet. (Bason 2007). Hertil kommer en række nye styringsformer i kommuner og regioner samt de ændringer, der følger af opgave- og kommunalreformen (herefter kommunalreformen). Spørgsmålet er, hvad alle disse udviklingstendenser betyder for det administrative personale. Kommunalreformen Kravene om en mere effektiv offentlig sektor er blandt andet udmøntet i kommunalreformen. Dens erklærede formål var at fremtidssikre den offentlige sektor og skabe 'en enkel offentlig sektor tæt på borgeren', der kunne forene hensynene til nærhed, kvalitet og effektivitet - blandt andet ved at samle flere opgaver tættere på borgerne og sikre større og mere bæredygtige enheder. (Regeringen 2004). Reformen har gennemgribende forandret strukturerne og opgavefordelingen i den offentlige sektor. Ønsket om effektivisering og stordriftsfordele har været afgørende i planlægningen af de nye, større kommunale enheder. Et bærende princip bag reformen har angiveligt været i højere grad at bruge rammestyring samt mål- og resultatkrav frem for at styre via detaljerede, centrale krav. Reformen har direkte ført til etableringen af større politiske enheder (kommuner og regioner), og alt tyder på, at det i de kommende år vil

13 blive fulgt af færre og større institutioner i den enkelte kommune og region. Det kan få betydning for det administrative arbejde på flere måder. Dels vil der opstå et politisk pres for at udnytte de formodede stordriftsfordele i en større, central administration. Dels vil flere af de administrative beslutninger og funktioner principielt kunne flyttes fra rådhuse og regionshuse ud på institutionerne. Det vil i givet fald give det decentrale administrative personale en endnu tættere berøring med borgere og brugere af den offentlige service. Nye styringsformer i den offentlige sektor Gennem flere årtier har den offentlige forvaltning bevæget sig i retning af den mere markedsorienterede styringstænkning, der kaldes New Public Management (NPM). Det indebærer for det første en stærkere uddelegering af ansvar og opgaver via mål- og rammestyring, for det andet et øget fokus på standarder, opfølgning, kontrol, dokumentation og evalueringer. (AKF 2006). De nye styringsformer fører også flere krav til administrationen med sig. I aftalerne mellem staten og kommunerne fremgår det direkte, at kommunerne skal dokumentere (kvaliteten af) deres indsats på borgerrettede områder som ældrepleje, folkeskole, dagtilbud og jobcentre. s.13 Problemet ved de øgede krav om dokumentation og administration er, at disse opgaver ofte lander i hænderne på faggrupper som pædagoger, plejepersonale og lærere, der ikke er uddannet til at løse dem. Dermed risikerer de administrative opgaver at stjæle tid fra de kerneopgaver, disse faggrupper egentlig er uddannet og ansat til at udføre. I dette lys er det igen blevet relevant at diskutere, hvorvidt en ny fordeling af opgaverne vil kunne forbedre den samlede offentlige service. Det kunne for eksempel indebære, at en større del af de administrative opgaver blev overladt til personale med administrative kompetencer for både direkte og indirekte at styrke den borgerrettede service. Den teknologiske udvikling Gennem en årrække er stadig flere dele af den offentlige sektor blevet digitaliseret. Det er en udvikling, it-udviklingen har gjort mulig, og som brugere og borgere har efterspurgt. For eksempel forventer borgerne, at de via nettet kan indberette deres skatteoplysninger eller skrive deres børn op til en institutionsplads osv.

14 I forbindelse med kommunalreformen blev det ofte fremhævet, at der er et potentiale for effektivisering gennem en øget digitalisering i den kommunale og regionale administration. Men én ting er, at teknologien rummer en masse muligheder, en anden sag er, hvorledes man får omsat disse muligheder til effektive kommunale og regionale løsninger. s.14 Samfundsmæssige og politiske ændringer Kravene om at effektivisere den offentlige administration afspejler også en række generelle udviklingstendenser i samfundet. Det gælder blandt andet ændringer i borgernes behov samt de økonomiske og politiske rammebetingelser, for eksempel skattestop og kvalitetsreform. Kvaliteten af de offentlige serviceydelser er for alvor kommet på dagsordenen. Det gælder både som styringsredskab og som et udtryk for borgernes forventninger om bedre service og flere individuelle valgmuligheder, der modsvarer netop deres behov og værdier. Siden 2001 har skattestoppet desuden været med til at lægge pres på den offentlige service, da det ikke har været muligt at finansiere ekstra udgifter ved at hæve skatteprocenten. I regeringens udspil til en kvalitetsreform lægges der vægt på, at kvaliteten i den offentlige sektor skal sikres ved at rekruttere flere hænder 'til nærvær og service'. Reformen lægger således op til, at kommuner og regioner flytter flere ressourcer fra administrative opgaver til den direkte serviceproduktion. (Kvalitetsreformen 2007) Konklusioner På baggrund af data og analyser kan der drages følgende konklusioner på rapportens hovedspørgsmål: Status: HK ernes rolle i velfærdsproduktionen Stort spænd i opgaverne: HK erne i kommuner og regioner løser samlet set en meget bred vifte af opgaver. Det administrative arbejde spænder lige fra sekretariatsbetjening af den øverste politiske ledelse over sagsbehandling på jobcenteret til administrative opgaver på en folkeskole. De fleste funktioner kan knyttes direkte eller indirekte til velfærdsproduktionen, selv om visse af de administrative medarbejdere

15 kun har begrænset direkte kontakt med borgere og brugere. De seneste år har stadigt flere administrative medarbejdere desuden fået borgernære opgaver. Det gælder blandt andet i borgerservicecentrene og på de decentrale institutioner. Færre HK ere i kommuner og regioner: I dag er der i alt ansat, hvad der svarer til godt HK ere i kommuner og regioner. Fra 2002 til 2007 faldt det tal med 11 %. Det afspejler, at der er blevet cirka (14 %) færre medarbejdere i den største enkeltgruppe, de kontoransatte. Overdragelsen af cirka skattemedarbejdere til staten er hovedforklaringen på dette markante fald. I samme periode er den samlede beskæftigelse i kommuner og regioner steget svagt, men det er altså ikke administration, der har fået den offentlige beskæftigelse til at stige. Prognose: behovet for administrativt personale Tvivlsomme stordriftsfordele: Det var et vægtigt argument for kommunal reformen, at større kommuner ville udløse stordriftsfordele blandt andet på det administrative område. En sammenligning af administrationsudgifter og administrativt personale i store og små kommuner viser imidlertid, at dette tilsyneladende ikke er tilfældet. Tværtimod. Større kommuner sparer ganske vist noget på de centrale administrative funktioner, men det mere end opvejes af, at de bruger flere administrative ressourcer ude på de kommunale institutioner. It frigør ikke HK-medarbejdere på kort sigt: Den teknologiske udvikling og den øgede digitalisering har i vid udstrækning ændret de administrative arbejdsopgaver i kommuner og regioner, men har ikke afgørende reduceret behovet for administrativt personale. Kun cirka en tredjedel af kommunernes it-ansvarlige vurderer således, at det seneste års it- og digitaliseringsprojekter blot 'i nogen grad' har frigivet medarbejderressourcer. Endnu færre mener, at det har reduceret omkostningerne. Det er mere sandsynligt, at både den interne og borgervendte digitalisering på længere sigt vil kunne effektivisere de administrative processer. Hvor stort dette potentiale er, vides imidlertid ikke. Dokumentationsopgaverne vokser: De nye styringsformer i kommuner og regioner har nok givet forvaltningerne mere nøjagtige styringsredskaber, men har samtidigt affødt et større behov for at indsamle, analysere, rapportere og evaluere oplysninger om indsatser og resultater i alle dele af velfærdsproduktionen. Det medfører en øget efterspørgsel på administrative kompetencer. s.15

16 s.16 Administrativ overbelastning af andre faggrupper: De nye dokumentations opgaver belaster ikke kun det administrative personale, men også de mange andre faggrupper, der bliver involveret i dem. Det gælder ofte frontpersonalet på de kommunale og regionale institutioner: lærere, pædagoger, sundhedspersonale og ikke mindst disse faggruppers nærmeste ledere. En undersøgelse blandt disse ledere viser, at et stort flertal ser det administrative arbejde som en hindring for, at de kan udøve deres faglige ledelsesopgave. På tværs af sektorer ønsker de sig generelt mere administrativ support. Pensionsbølgen ruller nu: Det forventes, at hver fjerde offentligt ansatte vil gå på pension i løbet af de næste 10 år. Og blandt HKansatte i kommuner og regioner er andelen af medarbejdere på vej mod pensionsalderen endda endnu højere end i den offentlige sektor som helhed. Blandt de to største HK-grupper kontorper sonale og lægesekretærer har 40 % af medarbejderne passeret 50 år. Markant færre praktikpladser: Kommunerne har - set over en tiårig periode mere end halveret antallet af elevpladser. Trods den klare udsigt til mangel på administrative medarbejdere har kommunerne valgt at uddanne stadig færre elever selv. Perspektiv: servicekløften vokser Sammenholdes vurderingerne af behovet for administrativ arbejdskraft med prognoserne for udbuddet, er misforholdet tydeligt. Det kan få alvorlig betydning for udbuddet af offentlig velfærdsservice, hvis ikke kommuner og regioner formår at rekruttere, uddanne og fastholde mange medarbejdere til at kompensere for de mange, der trækker sig tilbage. Det vil skulle ske på et arbejdsmarked med mindre årgange og i konkurrence med det private arbejdsmarked. Alene af den grund kommer der pres på den offentlige sektor i de kommende år. Samtidig vokser ikke blot antallet af personer, der har behov for offentlig service, men formentlig også den enkelte borgers og brugers forventninger til kvaliteten og den individuelle tilpasning af de offentlige ydelser. Fortsætter udviklingen som hidtil, styrer den offentlige sektor mod en 'servicekløft' også på det administrative område. Det vil sige en voksende forskel mellem den service, der er brug for, og den, der er hænder og hoveder til at levere.

17 Rapporten peger ikke på, hvordan der kan bygges bro over servicekløften. Den fremhæver dog, at en række positive erfaringer med en mere fornuftig arbejdsdeling såkaldt opgaveglidning mellem faggrupperne i sundhedssektoren måske kunne blive et eksempel til efterfølgelse i andre sektorer. Det ville næppe i sig selv skaffe flere medarbejdere, men til gengæld sikre, at man inden for alle faggrupper kunne udnytte de færre ansattes ressourcer og kompetencer mere effektivt. Læsevejledning Rapporten består ud over denne indledning af to kapitler: Kapitel 2 belyser det administrative personales forskellige roller i velfærdsproduktionen. Kapitel 3 ser på forholdet mellem behovet for og udbuddet af administrativt personale blandt andet i lyset af kommunalreform, digitalisering, dokumentationsopgaver, opgaveglidning og befolkningsudvikling. Bagerst i rapporten findes en liste over den anvendte litteratur. s.17

18

19 2.0 Administration og velfærd HK ernes rolle s.19 I dette kapitel går vi tættere på, hvad der ligger bag den brede betegnelse 'administrativt arbejde', der ofte bruges til at beskrive det arbejde, HK - erne udfører i kommuner og regioner. Kapitlet gennemgår HK ernes arbejdsopgaver ud fra to perspektiver: Administrative niveauer: På hvilke forskellige niveauer i den kommunale og regionale organisation udføres det administrative arbejde, og hvordan har antallet af HK-medarbejdere udviklet sig? Konkrete arbejdsområder: På hvilke faglige områder i henholdsvis kommuner og regioner er HK erne typisk beskæftiget og hvordan oplever de selv deres arbejde værdsat af kolleger, ledere og brugere? 2.1. Administrative niveauer Det administrative arbejde udføres på tre forskellige niveauer i såvel kommuner som regioner: Stabsniveau: Administrative opgaver i forbindelse med den generelle drift og styring af forvaltningen. Sektorniveau: Administrative og borgernære opgaver inden for kommuners og regioners faglige sektorer.

20 Institutionsniveau: Administrative og brugernære opgaver på kommuners og regioners decentrale institutioner. I tabel 2.1 nedenfor er denne niveaudeling vist for kommuner og regioner. Tabel 2.1: Tre administrationsniveauer i kommuner og regioner s.20 Hvem udfører de administrative serviceopgaver? Det samlede antal administrative medarbejdere udgør mindre end en femtedel af de ansatte i kommunerne og denne andel er faldende. I maj 2002 var der i kommunerne ansat, hvad der svarer til cirka årsværk. Heraf var cirka HK-årsværk og cirka AC-årsværk. Fem år senere var det samlede antal årsværk vokset med godt én procent til , mens antallet af HK ere var faldet med 11,5 % til Antallet af AC ere var næsten uændret. Det er med andre ord ikke HK ere eller andre grupper af administrative medarbejdere, der har fået

21 den kommunale beskæftigelse til at stige. figur 2.1 viser udviklingen i antallet af HK-medarbejdere i kommuner og amter/regioner. Figur 2.1: HK-medarbejdere i kommuner og amter/regioner, årsværk Figur 2.1: HK-medarbejdere i kommuner og amter/regioner, årsværk s.21 Anm.: Antal HK-ansatte i maj de pågældende år. Figuren mangler tal for 5-6 kommuner i årene Da Københavns Kommune i 2005 ikke har indberettet til Det fælleskommunale Løndatakontor, er antallet af HK-medarbejdere opgjort som gennemsnittet af 2004 og I 2006 er antallet af ansatte i Københavns Kommune korrigeret for kommunalreformen. Kilde: Det fælleskommunale Løndatakontor, Offentligt Ansattes Organisationer. Egen fremstilling. Som figuren viser, faldt antallet af HK-medarbejdere i kommuner og amter jævnt med cirka 800 personer årligt i perioden Overflytningen af cirka HK-medarbejdere og -ledere fra kommuner til staten i forbindelse med flytningen af skatte- og inddrivelsesopgaverne i 2005 slår først igennem i 2006-tallene. Her er antallet af HK-årsværk faldet med til Regnes de fra, er der tale om en lille opbremsning i de foregående års fald. Og fra 2006 til 2007 stiger antallet af HK ere en smule blandt andet som en følge af kommunalreformen. Men der er stadig et stykke op til niveauet fra I opgørelsen af det administrative personale tager vi udgangspunkt i HKmedarbejdere - ikke i akademikere eller andre faggrupper. Desuden har

22 vi medtaget samtlige HK ere uanset deres stillingsbetegnelse og uanset, om de er ansat centralt eller decentralt i forvaltningen. Tabel 2.2 viser fordelingen af årsværk mellem henholdsvis kontorpersonale og chefer og andet personale. Bemærk, at tallene ikke omfatter regionerne. Tabel 2.2. Antallet af HK-årsværk Tabel i kommunerne, 2.2. Antallet af HK-årsværk i kommunerne, s.22 Kilde: fldnet og egne beregninger. Samlet set har der fra 2002 til 2007 været et fald i antallet af HK ere på 11 % Dette er fordelt med et fald på 14 % i antallet af kontorpersonale og chefer og en stigning på 32 % i de andre og langt mindre personalegrupper. Kommunerne har med andre ord i denne periode prioriteret HK-ressourcer væk fra kontorområdet. Som nævnt kan størstedelen af faldet i kontorpersonalet (cirka 70 %) tilskrives virksomhedsoverdragelsen af skatteområdet til staten. 2.2 Administrative opgaver i kommunerne Stabsfunktioner Når man taler om den kommunale administration, er det oftest stabsfunktionerne, man fremhæver. På dette niveau er spændvidden i opgaverne meget stor. Her udføres opgaver lige fra HR- og personaleopgaver til sekretariatsbetjening, økonomi og it. Fælles for disse funktioner er, at de i høj grad understøtter styringen af forvaltningen og sørger for, at den daglige drift kan fungere.

23 Sektorfunktioner Ofte er der mindre bevågenhed om de administrative funktioner, der varetages på de enkelte sektorområder og ofte indebærer en højere grad af borgerkontakt. Det er her HK erne sagsbehandler, modtager borgerhenvendelser og udfører en række andre opgaver, der forbinder borgeren med den kommunale/regionale forvaltning. Nedenfor gives en række eksempler på det administrative arbejde på forskellige sektorområder: Borgerservice: Borgerservicecentrene er i stigende grad blevet borgernes og virksomhedernes hovedindgang til den offentlige sektor. Her kan man løse en bred vifte af vejledningsopgaver og foretage lettere sagsbehandling. Det gælder for eksempel spørgsmål og opgaver inden for folkeregistrering, pension og boligstøtte. Desuden overtog centrene i januar 2007 politiets ekspeditionsopgaver med at udstede pas og kørekort. På skatteområdet foretager kommunerne ikke længere egentlig skatteligning, men yder vejledning om skat, moms og afgifter. Borgerbetjeningen på skatteområdet varetages typisk af HK ere i borgerservicecentrene. I nogle kommuner klarer centrene op mod 80 % af alle henvendelser. Medarbejderne er typisk HK ere, der har specialiseret sig inden for (borger)service. Miljø og teknik: Miljøkontrollen i Danmark varetages af en bred vifte af medarbejdergrupper - blandt dem miljøteknikerne, der kontrollerer og rådgiver virksomhederne. De står også for sagsbehandlingen af ansøgninger om diverse miljøgodkendelser, for eksempel spildevandsgodkendelser og miljøgodkendelser i landbruget. Miljøkontrollen i Danmark har klare regler for svarfrister, når borgere og virksomheder henvender sig eller ansøger. Flere og flere kommuner opretter en kvikskranke, hvor bygge- og boligsagsbehandlere vejleder i den første dialog, inden ansøgningen bliver til en egentlig sag. Social- og beskæftigelsesområdet: På socialområdet varetages en lang række opgaver i relation til de udsatte grupper i samfundet. Det drejer sig om boligstøtte, hjælp til børn og unge, kontanthjælp osv. En del af socialområdets opgaver er nu placeret i regi af de nye jobcentre, hvor konsulenter formidler job til arbejdssøgende og hjælper virksomheder med at få den rette arbejdskraft. Desuden rådgiver jobcenterkonsuleterne virksomheder og ansatte om job- og uddannelsesmuligheder i forbindelse med større afskedigelsesrunder. Endelig besøger jobcenterkonsulen terne lokalområdets virksomheder for at afdække deres behov og vejleder om de arbejdsmarkedspolitiske ordninger, virksomheden kan gøre brug af. En stor del af jobcentrenes medarbejdere er HK ere. s.23

24 Erhvervsservice: Den kommunale erhvervsservice retter sig blandt andet mod service i forbindelse med gå-hjem-møder, foredrag, netværksdannelse, kursustilbud, nyhedsbreve, markedsføring af by og region, informationsaktiviteter, henvisning til samarbejdspartnere, virksomhedsbesøg og individuel sparring omkring tilskudsordninger, eksport, finansiering og ledelse. Ældreservice: Kommunerne sørger for, at man som pensionist får de ydelser, man har ret til. Det drejer sig om pension og boligstøtte samt en række andre helbredstillæg. Også plejehjem og lokalcentre for ældre drives af kommunen. De administrative opgaver rummer dermed både borgerhenvendelser og rådgivning, men også sagsbehandling og administration knyttet til driften af centre og institutioner. s.24 Gennemgangen ovenfor illustrerer spændvidden i HK-medarbejderes opgaver i den kommunale sektor på sektorniveau. Hvordan opgaverne konkret er organiseret, varierer fra kommune til kommune. Men i alle kommuner serviceres borgere og virksomheder direkte eller indirekte af det administrative personale på sektorniveau. Decentrale funktioner Det tredje administrative niveau i kommunerne er de opgaver, der er placeret decentralt, dvs. ude på skoler, plejehjem, biblioteker m.v. I disse opgaver er HK erne tæt på brugerne, selv om de primært stadig løser administrative opgaver. På biblioteksområdet er HK ere for eksempel ikke blot ansvarlige for udlån, men også involveret i en række andre vidensfunktioner. Det kan for eksempel være bibliotekets hjemmeside, offentlige arrangementer m.v. På skoler, plejehjem, dag- og døgninstitutioner m.v. skal der løses en voksende mængde administrative opgaver inden for regnskab, dokumentation, rapportering m.v. På nogle institutioner varetager ledelsen og det faglige personale selv disse opgaver. På andre har man ansat en eller flere HK ere som administrativ support. Denne opgaveglidning vender vi tilbage til i kapitel Administrative opgaver i regionerne Kommunalreformen har medført, at amternes tidligere opgaver nu enten er overført til staten, kommunerne eller de nydannede regioner.

25 Forskydningerne er illustreret i figur 2.2. De tidligere amter har afgivet opgaver til både staten og kommunerne. Til staten har man overført opgaver vedrørende ungdomsuddannelserne, det overordnede vejnet samt en række miljø- og planlægningsopgaver. Figur 2.2: Hovedtræk i kommunalreformens opgaveflytninger Figur 2.2: Hovedtræk i kommunalreformens opgaveflytninger s.25 Til kommunerne har man overført ansvaret for de tidligere amtsveje samt dele af amternes social-, sundheds-, natur- og miljøopgaver. Tilbage står følgende primære opgaver for regionerne: Sundhed: Regionerne har ansvaret for sundhedsvæsenet, herunder sygehusene, den behandlende psykiatri og praksissektoren. På dette område udgør lægesekretærerne en væsentlig del af HK-arbejdskraften. Journalføring har tidligere været en dominerende del af lægesekretærernes arbejde, men i de senere år er det dokumenteret, at deres opgaveportefølje er langt bredere. Den omfatter blandt andet en lang række koordinerende og kommunikerende funktioner. Social- og socialpsykiatriområdet: Regionerne driver og administrerer en række institutioner inden for det sociale og socialpsykiatriske område. Regional udvikling: Under den brede betegnelse regional udvikling hører opgaver i forbindelse med blandt andet erhverv, beskæftigelse og miljø. Også de regionale vækstfora er placeret i regionernes regi. Kollektiv trafik: Regionerne fik i forbindelse med strukturreformen ansvaret for oprettelsen af trafikselskaber, herunder både den kollektive trafik og amtsbanerne, der ikke er overgået til staten.

26 Inddelingen af disse opgaver i stabs-, sektor- og institutionsniveau fremgår af tabel HK ernes service i praksis For at anskueliggøre indholdet af det administrative arbejde præsenterer vi i dette afsnit konkrete eksempler på HK-arbejde på tre kommunale arbejdspladser: I Borgerservicecenteret i Skanderborg Kommune På Pensions- og Boligstøttekontoret i Århus Kommune I Borgerservicecenteret i Albertslund Kommune. s.26 a) Bredspektret og personlig borgerservice Borgerservicecenteret i Skanderborg servicerer den sammenlagte kommunes godt borgere. Centeret har 20 medarbejdere, når man tæller lederne med. Det er kommunens ansigt udadtil, men fungerer også som bindeled til kollegerne i de øvrige forvaltninger. Mange henvendelser skal nemlig ledes videre til andre videnspersoner i kommunen. HKmedarbejderen Nancy Bank-Jensen formulerer kernen i borgerserviceopgaven således: 'Vi yder ikke blot regelstyret administration, men vurderer den enkelte borgers situation. Det kræver både kendskab til reglerne og evnen til at møde borgerne på deres præmisser.' Figur 2.3 viser bredden i arbejdsopgaverne, og hvor meget tid der forholdsmæssigt går med henvendelser på centerets syv hovedområder: skat, familieydelse, folkeregister, sygesikring, kørekort, pas og vielser. Kategorien diverse dækker henvendelser uden for de syv områder. Desuden vedrører en del henvendelser andre fagsekretariater. Ud over at løse de konkrete opgaver fungerer centeret også som 'en lyttepost', der kan opfange borgernes signaler og eventuelle utilfredsheder og formidle indtrykkene videre i forvaltningen og det politiske system. At borgerservicen bygger på direkte kontakt mellem borger og kommune, viser opgørelsen over arbejdstiden fordelt på henvendelsernes form. Personlige henvendelser lægger beslag på tre fjerdedele af den arbejdstid, der går med at besvare henvendelser. Den sidste fjerdedel går med telefoniske henvendelser. Under én procent udgøres af henvendelser per eller post.

27 Figur 2.3: Borgerhenvelser fordelt på emner, Borgerservicecenteret i Skanderborg, oktober Figur 2.3: Borgerhenvendelser fordelt på emner, Borgerservicecentret i Skanderborg, oktober s.27 Kilde: Borgerservicecentret i Skanderborg b) Den selvfølgelige og borgernære service Pensions- og Boligstøttekontoret i Århus Kommune er et eksempel på en borgernær administration, hvor der både indgår direkte borgerservice samt administration og sagsbehandling. Kontoret sørger for at udbetale pension, boligstøtte, forskellige personlige tillæg m.m. Kontoret har 25 sagsbehandlere, to teamledere og en konsulent. Det erklærede mål for indsatsen er 'en god og færdigbehandlet borgerservice', hvor den enkelte sagsbehandling så vidt muligt afsluttes, når borgeren henvender sig. Kontorchef Henning Christensen siger om kontorets administrative ydelser: 'Vi leverer alt det, som borgeren tager for givet i den tredje alder.

Øget kommunal service for de samme penge

Øget kommunal service for de samme penge Analysepapir, Februar 2010 Øget kommunal service for de samme penge Siden 2001 er de kommunale budgetter vokset langt hastigere end den samlede økonomi. Nu er kassen tom, og der bliver de næste år ikke

Læs mere

Borgerservice og administration opfølgning på indsatsområder 2011

Borgerservice og administration opfølgning på indsatsområder 2011 Borgerservice og administration opfølgning på indsatsområder 2011 2. Indsatsområder under Økonomiudvalget 2.1 Rekruttere, fastholde og udvikle de rigtige medarbejdere Det er afgørende at kunne rekruttere,

Læs mere

Det er KL's anbefaling, at initiativerne så vidt muligt indarbejdes i kommunernes budgetter, hvor det er muligt.

Det er KL's anbefaling, at initiativerne så vidt muligt indarbejdes i kommunernes budgetter, hvor det er muligt. Moderniseringsaftalen Som led i økonomiforhandlingerne for 2013 er der aftalt en Moderniseringsaftale for 2013 og 2014. Moderniseringsaftalen har til formål at frigøre ressourcer til den borgernære service

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Solrød Kommunes Digitale Rådhus

Solrød Kommunes Digitale Rådhus SOLRØD KOMMUNE Solrød Kommunes Digitale Rådhus Service- og kanalstrategi for Solrød Kommune November 2010 Formål og afgrænsning Solrød Kommunes service- og kanalstrategi skal sikre en tilgængelig og kvalificeret

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

FLERE I JOB OG UDDANNELSE

FLERE I JOB OG UDDANNELSE FLERE I JOB OG UDDANNELSE Hjørring Kommune gør en historisk stor indsats for at bringe flere ledige og sygemeldte ind på arbejdsmarkedet Oktober 2014 Afdeling: Arbejdsmarkedsforvaltningen Initialer:TB

Læs mere

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering Globalisering Danske toplederes syn på globalisering Ledernes Hovedorganisation Januar 5 Indledning Dette er første del af Ledernes Hovedorganisations undersøgelse af globaliseringens konsekvenser for

Læs mere

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Kommune NOTAT 7. april 2014 Til drøftelse af de nye regler på fritvalgsområdet, har Ældre og Sundhed udarbejdet følgende analyse

Læs mere

I det følgende er der omtalt nogle emner, der også kan indgå i kommunens politiske drøftelse af strategien.

I det følgende er der omtalt nogle emner, der også kan indgå i kommunens politiske drøftelse af strategien. N OT AT Høring Kommunernes fælles digitaliseringsstrategi Repræsentanter fra en lang række kommuner har sammen med KL udarbejdet et udkast til en fælleskommunal digitaliseringsstrategi, der nu er sendt

Læs mere

Den centrale stab organisering, indsatser og proces

Den centrale stab organisering, indsatser og proces 06-05-2015 Arne Kristensen Direkte: 7257 7008 Mail: akr@jammerbugt.dk Den centrale stab organisering, indsatser og proces Baggrund Direktionen har med Økonomiudvalgets godkendelse besluttet at ændre den

Læs mere

Borgerbetjenings- og kanalstrategi

Borgerbetjenings- og kanalstrategi Borgerbetjenings- og kanalstrategi Stevns Kommune 2012-2015 Indledning Borgerbetjenings- og kanalstrategi 2012-15 sætter retning for borgerbetjeningen og de kommunikationskanaler Stevns Kommunes kunder

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere

Fremskrivning af færdiguddannede radiografer og forventet efterspørgsel

Fremskrivning af færdiguddannede radiografer og forventet efterspørgsel Fremskrivning af færdiguddannede radiografer og forventet efterspørgsel Formål At følge op på seneste estimat (april 2012) af udviklingen i hhv. antallet af færdiguddannede autoriserede radiografer, sammenholdt

Læs mere

Høringssvar til politikere fra Borgerservice Team Butik 11. august 2014

Høringssvar til politikere fra Borgerservice Team Butik 11. august 2014 Høringssvar til politikere fra Borgerservice Team Butik 11. august 2014 Baggrundsnotat Bibliotekernes rolle i lokalsamfundet Team Butik har samlet argumenter og holdninger til oplægget omkring opgavefordelingen

Læs mere

Svendborg Kommune Digitaliseringsstrategi 2012 2015

Svendborg Kommune Digitaliseringsstrategi 2012 2015 Svendborg Kommune Digitaliseringsstrategi 2012 2015 Digitaliseringsstrategi hvorfor gør vi det I dag er de mobile platforme en naturlig del af vores hverdag. Tablets, smartphones, bærbare pc er er med

Læs mere

Aarhus Kommune. Samlet rapport vedrørende sagsbehandling og kontakt i Aarhus Kommune i perioden 2010-2012

Aarhus Kommune. Samlet rapport vedrørende sagsbehandling og kontakt i Aarhus Kommune i perioden 2010-2012 Aarhus Kommune Samlet rapport vedrørende sagsbehandling og kontakt i Aarhus Kommune i perioden 2010-2012 Denne rapport er en opsamlende, konkluderende sammenfatning baseret på fem undersøgelser gennemført

Læs mere

Borgerkommunikation i Silkeborg Kommune. - Service- og kanalstrategi 2010-2015

Borgerkommunikation i Silkeborg Kommune. - Service- og kanalstrategi 2010-2015 Borgerkommunikation i Silkeborg Kommune - Service- og kanalstrategi 2010-2015 Indholdsfortegnelse Indledning Indledning... 3 Definition og afgrænsning... 4 Vision, pejlemærker og mål... 6 Hvad er strategien,

Læs mere

2.4 DEN KOMMUNALA EKONOMISTYRNINGEN

2.4 DEN KOMMUNALA EKONOMISTYRNINGEN 2.4 DEN KOMMUNALA EKONOMISTYRNINGEN 2.4.1 KOMMUNERNES ØKONOMISKE SITUATION OG UDGIFTSPOLITISKE PRIORITERINGER KURT HOULBERG Baggrunden for projektet Kommunernes økonomiske situation og udgiftspolitiske

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

Bytorvet 25 2620 Albertslund. Resultatrevision 2013 Albertslund kommune

Bytorvet 25 2620 Albertslund. Resultatrevision 2013 Albertslund kommune Bytorvet 25 2620 Albertslund Resultatrevision 2013 Albertslund kommune Resultatrevision 2013 Det fremgår af Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, at jobcentrene årligt skal

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2011-2014

Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Indholdsfortegnelse: Hørsholm Kommune vil være en digital kommune...3 Hvor skal vi hen...3 Mål for digitalisering...5 Strategiske spor...6 A. Alle ledere og medarbejdere

Læs mere

Styrk borgerne er en samlet plan for udviklingen af biblioteker og borgerservice, der kan give københavnerne:

Styrk borgerne er en samlet plan for udviklingen af biblioteker og borgerservice, der kan give københavnerne: STYRK BORGERNE - gennem mere målrettet betjening, digitalisering og inddragelse i fremtidens biblioteker og borgerserviceindgange. (sagsnummer: 2014-0116363) Plan for implementering af længere åbningstider,

Læs mere

Brug løn aktivt. - ellers mister du indflydelse. Kommunaløkonomisk Forum 2012 KL og KOMDIR

Brug løn aktivt. - ellers mister du indflydelse. Kommunaløkonomisk Forum 2012 KL og KOMDIR Brug løn aktivt - ellers mister du indflydelse Kommunaløkonomisk Forum 2012 KL og KOMDIR Udgivet af KL Specielle Overenskomstforhandlinger Økonomisk Sekretariat Brug løn aktivt ellers mister du indflydelse

Læs mere

Strategi for Jobcenter Rebilds virksomhedsservice

Strategi for Jobcenter Rebilds virksomhedsservice Strategi for Jobcenter Rebilds virksomhedsservice 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Baggrund... 2 2. Servicering og samarbejde med virksomheder... 3 2.1 Jobcenter Rebilds hensigtserklæring

Læs mere

Seniorjob - orientering

Seniorjob - orientering 1 Nr. : Seniorjob - orientering Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 11/13708 Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget Indledning/Baggrund Lov om seniorjob har været gældende siden 1. januar 2008. Formålet

Læs mere

Plads til ambitioner. Venlig hilsen. Bent Hansen Formand for regionsrådet

Plads til ambitioner. Venlig hilsen. Bent Hansen Formand for regionsrådet Budget 2008 Plads til ambitioner I Region Midtjylland har vi ambitioner. Ambitioner om at udvikle et sundhedsvæsen på højt internationalt niveau. Ambitioner om at sikre tidssvarende og højt specialiserede

Læs mere

Undersøgelse af brugertilfredshed og muligheder for at få flere borgere til at bruge selvbetjeningsløsninger

Undersøgelse af brugertilfredshed og muligheder for at få flere borgere til at bruge selvbetjeningsløsninger Undersøgelse af brugertilfredshed og muligheder for at få flere borgere til at bruge selvbetjeningsløsninger Brugerundersøgelse i Borgerservice nov. 2011 2012 Side 1 Præsentation 11. januar 2012 Lars Wiinblad

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Erhvervs-, beskæftigelses- og kulturudvalg og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Svendborg Kommune I denne

Læs mere

Snitflader omkring UDK, SKAT og kommunen

Snitflader omkring UDK, SKAT og kommunen Bilag 2 - notat Snitflader omkring, SKAT og kommunen Notatet indeholder en skematisk oversigt over fordelingerne af serviceopgaver mellem Udbetaling Danmark, SKAT og kommunerne. Endvidere indeholder notatet

Læs mere

- det er så myndigt af følges ad

- det er så myndigt af følges ad Borgerservicesamarbejdet - det er så myndigt af følges ad Mandag d. 7. april Skanderborg Mikkel Hartvig Haaning - Områdeleder - Lokalbiblioteker Historik - når vi flytter sammen 2006 > Borgerservice og

Læs mere

Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor

Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor Digitalisering er et væsentligt værktøj i bestræbelserne på at modernisere den offentlige sektor. Digitalisering af den offentlige sektor skal især

Læs mere

LOKAL OG DIGITAL - ET SAMMENHÆNGENDE DANMARK

LOKAL OG DIGITAL - ET SAMMENHÆNGENDE DANMARK V. PIA FÆRCH (PAH@KL.DK) KONTORCHEF, KL 1 FÆLLESKOMMUNAL DIGITALISERINGSSTRATEGI 2016-2020 UDGANGSPUNKT FOR DEN NYE STRATEGI Den fælleskommunale digitaliseringsstrategi 2011-2015 Fælles beslutnings- og

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

27-11-2006. Bilag 2 - Koncept for Fælles Borgerservice

27-11-2006. Bilag 2 - Koncept for Fælles Borgerservice NOTAT MED INDSTILLING Bilag 2 - Koncept for Fælles Borgerservice I forbindelse med budgetforliget for 2007 blev det besluttet, at samle borgerbetjeningen i lokalområdet på en adresse. Visionen er at skabe

Læs mere

PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE

PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE Målgruppe Projektets primære målgruppe er front personale, der møder, betjener og servicerer de borgere, der henvender sig til kommunen

Læs mere

Velkommen. Velkommen til høringen af forslaget til en ny fælleskommunal digitaliseringsstrategi 2016-

Velkommen. Velkommen til høringen af forslaget til en ny fælleskommunal digitaliseringsstrategi 2016- 1 of 18 Velkommen Velkommen til høringen af forslaget til en ny fælleskommunal digitaliseringsstrategi 2016-2020 "Lokal og digital - et sammenhængende Danmark". Med henblik på det videre arbejde med strategien

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Udarbejdet af: AC FOA FTF KTO Sundhedskartellet Danske Regioner Dansk Sygeplejeråd Foreningen af Speciallæger HK/Kommunal LO Yngre Læger Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Juni 2010 Vi har et godt offentligt

Læs mere

Sygefravær Viborg Kommune 2011-2014

Sygefravær Viborg Kommune 2011-2014 Personale og Organisation April 2015 Redegørelse om sygefraværs- og sundhedsfremmeindsatsen i 2015 1. Resumé Redegørelsen tager udgangspunkt i de aktuelle tal for sygefravær i Viborg Kommune og belyser

Læs mere

Budgetnotat vedrørende overførelse af Miljøpunkterne til Lokaludvalgene, sammenlægning af Ældrerådene og sammenlægning af frivillighedscentrene.

Budgetnotat vedrørende overførelse af Miljøpunkterne til Lokaludvalgene, sammenlægning af Ældrerådene og sammenlægning af frivillighedscentrene. Økonomiforvaltningen Center for Økonomi og HR NOTAT Budgetnotat vedrørende overførelse af Miljøpunkterne til Lokaludvalgene, sammenlægning af Ældrerådene og sammenlægning af frivillighedscentrene. Baggrund

Læs mere

JUNI 2015 KØBENHAVN DK HOSTMASTER BRUGERUNDERSØGELSE 2015 AF DK HOSTMASTER. DK HOSTMASTER A/S Kalvebod Brygge 45, 3. sal. DK-1560 København V

JUNI 2015 KØBENHAVN DK HOSTMASTER BRUGERUNDERSØGELSE 2015 AF DK HOSTMASTER. DK HOSTMASTER A/S Kalvebod Brygge 45, 3. sal. DK-1560 København V JUNI 2015 KØBENHAVN DK HOSTMASTER BRUGERUNDERSØGELSE 2015 AF DK HOSTMASTER DK HOSTMASTER A/S Kalvebod Brygge 45, 3. sal. DK-1560 København V Juni 2015 Analyse af brugerundersøgelse af DK Hostmaster DK

Læs mere

EFFEKTIVISERINGS- STRATEGI

EFFEKTIVISERINGS- STRATEGI EFFEKTIVISERINGS- STRATEGI Ajourført: 13. marts 2014 Økonomi & Løn Østergade 23 5400 Bogense www.nordfynskommune.dk Sagsnummer: 480-2014-31103 Dokumentnr.: 480-2014-43672 Godkendt af Kommunalbestyrelsen

Læs mere

N OTAT. Fremtidens kommunestyre

N OTAT. Fremtidens kommunestyre N OTAT Fremtidens kommunestyre Debattens første fase og nyt udviklingsprojekt Vilkårene for kommunalpolitik har ændret sig markant over de seneste år. Danmark er midt i en økonomisk tilpasning, og det

Læs mere

Forslag til ny organisering af Randers Kommune

Forslag til ny organisering af Randers Kommune Forslag til ny organisering af Randers Kommune Randers kommune skal spare 150 millioner kroner heraf er de 60 millioner kroner med henblik på et forhøjet anlægsniveau. Økonomiudvalget har besluttet at

Læs mere

De effektive kommuner Undersøgelse af kommunernes effektiviseringsarbejde 2010 og 2011

De effektive kommuner Undersøgelse af kommunernes effektiviseringsarbejde 2010 og 2011 Januar 2011 1 De effektive kommuner Undersøgelse af kommunernes effektiviseringsarbejde 2010 og 2011 Udarbejdet af KL s Afdeling for Økonomi og Administrationspolitik i forbindelse med Kommunal Økonomisk

Læs mere

Offentligt eller privat forbrug?

Offentligt eller privat forbrug? Offentligt eller privat forbrug? AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D., POLITISK KONSULENT MORTEN JARLBÆK PEDERSEN, CAND. SCIENT. POL. OG MAKROØKO- NOMISK MEDARBEJDER ASBJØRN HENNEBERG

Læs mere

Et godt og langt arbejdsliv for alle

Et godt og langt arbejdsliv for alle August 2012 Et godt og langt arbejdsliv for alle Alle skal have mulighed for et langt og godt arbejdsliv. For at sikre det er det først og fremmest vigtigt, at arbejdspladser gør alt for at skabe et godt

Læs mere

Digitaliseringsstrategi

Digitaliseringsstrategi gladsaxe.dk Digitaliseringsstrategi 2015-2018 Gladsaxe Kommune er med stor fart i gang med at forandre og effektivisere opgaveløsningen og skabe mere velfærd for borgerne ved at udnytte mulighederne gennem

Læs mere

S t a t u s p å d i g i t a l

S t a t u s p å d i g i t a l S t a t u s p å d i g i t a l k o m m u n i k a t i o n i k o m m u n e r n e F o r å r 2 0 1 4 2 CORPORATE ANNUAL REPORT Dataindsamlingen i projektet KOMHEN 2.0 foråret 2014 Kommunerne har i april og

Læs mere

Aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om Væksthusene i 2015

Aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om Væksthusene i 2015 6. juni 2014 Aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om Væksthusene i 2015 Baggrund/Indledning Indsatsen i Væksthusene giver et positivt samfundsøkonomisk afkast, viser en ekstern evaluering

Læs mere

Rekrutteringsstrategi for Udbetaling Danmark

Rekrutteringsstrategi for Udbetaling Danmark Rekrutteringsstrategi for Udbetaling Danmark ATP ønsker at informere eksterne interessenter om vores strategi for rekruttering af nyansatte medarbejdere, som tilknyttes den nye myndighed Udbetaling Danmark.

Læs mere

Budget 2014 Erhvervsudvalget

Budget 2014 Erhvervsudvalget 2014 Generelt Udvalgets ansvarsområde s ansvarsområde omfatter Erhverv og Turisme, herunder salg af erhvervsarealer, Borgerservice og IT og Telefoni. Den væsentligste del er Erhverv og Turisme er overdraget

Læs mere

MIDTVEJSEVALUERING AF VIRKSOMHEDER I TEKNOLOGISK UDVIKLING

MIDTVEJSEVALUERING AF VIRKSOMHEDER I TEKNOLOGISK UDVIKLING MIDTVEJSEVALUERING AF VIRKSOMHEDER I TEKNOLOGISK UDVIKLING VÆKSTHUS NORDJYLLAND RAPPORT INDHOLD Baggrund og formål Datagrundlag og metode Virksomhedernes tilfredshed Ansøgningsprocessen Resultater og effekter

Læs mere

Velfærdsministeriet J.nr. 2008-3296 9. december 2008

Velfærdsministeriet J.nr. 2008-3296 9. december 2008 Velfærdsministeriet J.nr. 2008-3296 9. december 2008 Information om udfordringsretten I samarbejde med KL og Danske Regioner gennemfører regeringen nu en udfordringsret. Udfordringsretten betyder, at de

Læs mere

Evaluering af barseludligningsloven

Evaluering af barseludligningsloven Evaluering af barseludligningsloven Evaluering af barseludligningsloven er udarbejdet af Vibeke Stockholm Weigelt (ed.) og Marie Jakobsen COWI A/S for Beskæftigelsesministeriet ISBN: 978-87-91044-10-6

Læs mere

Tekniske designere - kompetencer og muligheder

Tekniske designere - kompetencer og muligheder Tekniske designere - kompetencer og muligheder AUA-projekt, juni 2012 Projektledelse: Camilla Treldal Jørgensen, KL Simon Heidemann, Teknisk Landsforbund Forsidebillede: Fotograf Kåre Viemose Indhold Konklusion...

Læs mere

ØU 100517 pkt. 06_01. Strategi for digitalisering og it-anvendelse i Hvidovre Kommune

ØU 100517 pkt. 06_01. Strategi for digitalisering og it-anvendelse i Hvidovre Kommune It med ny mening Strategi for digitalisering og it-anvendelse i Hvidovre Kommune Indhold Borgmesterens forord 3 Baggrund 4 Strategiens gyldighed og sammenhæng 5 Organisering af digitaliseringsarbejdet

Læs mere

B U S I N E S S C AS E : K OM M U N AL E H J E M M E S I D E R B R U G E R T E K ST E R FR A B O R G E R. D K

B U S I N E S S C AS E : K OM M U N AL E H J E M M E S I D E R B R U G E R T E K ST E R FR A B O R G E R. D K B U S I N E S S C AS E : K OM M U N AL E H J E M M E S I D E R B R U G E R T E K ST E R FR A B O R G E R. D K 1. Ledelsesresumé Projekt understøtter ambitionerne for digital kommunikation mellem borger

Læs mere

Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor

Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor For at styrke det politiske fokus på at skabe resultater for borgerne anbefaler

Læs mere

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272 Hjemmearbejde Udarbejdet december 2011 BD272 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode... 3 Udbredelse og type af hjemmearbejde... 3 Brug af hjemmearbejdspladser og arbejdsopgaver...

Læs mere

AUGUST 2011 ERHVERVSBRUGERUNDERSØGELSE FOR NOTA

AUGUST 2011 ERHVERVSBRUGERUNDERSØGELSE FOR NOTA AUGUST 2011 ERHVERVSBRUGERUNDERSØGELSE FOR NOTA 1. INDLEDNING... 1 2. DE NUVÆRENDE BRUGERE AF ERHVERVSSERVICE... 2 Erhvervsbrugernes profil... 2 Erhvervsbrugernes teknologiske profil... 6 Erhvervsbrugernes

Læs mere

Kvalitetsstyringssystemet for natur- og miljøområdet

Kvalitetsstyringssystemet for natur- og miljøområdet BORNHOLMS REGIONSKOMMUNE TEKNIK & MILJØ Skovløkken 4 3770 Allinge Analyserapport nr. 2 Kvalitetsstyringssystemet for natur- og miljøområdet Ledelsens evaluering 2009-2011. Telefon: 56 92 00 00 E-mail:

Læs mere

Vederlagsfri fysioterapi

Vederlagsfri fysioterapi Indenrigs- og Sundhedsminister Bertel Haarder im@im.dk Vederlagsfri fysioterapi Kære Bertel Haarder Danske Fysioterapeuter deltog den 8. februar i en konstruktiv drøftelse om vederlagsfri fysioterapi med

Læs mere

Bilag 1: Tre modeller for sammenlægning af bibliotek og borgerservice

Bilag 1: Tre modeller for sammenlægning af bibliotek og borgerservice Bilag 1: Tre modeller for sammenlægning af bibliotek og borgerservice Med budgettet for 2014 er det besluttet at sammenlægge bibliotek og borgerservice i Ringsted Kommune. Sammenlægningen er planlagt til

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Baggrundsnotat om produktivitet i den offentlige sektor

Baggrundsnotat om produktivitet i den offentlige sektor Baggrundsnotat om produktivitet i den offentlige sektor Måling af produktivitet i den offentlige sektor I Nationalregnskabet er produktivitetsstigningen i den offentlige produktion definitorisk sat lig

Læs mere

SILKEBORG BORGERPANEL DIGITAL SERVICE

SILKEBORG BORGERPANEL DIGITAL SERVICE Til Silkeborg Kommune Dokumenttype Rapport Dato November, 2010 SILKEBORG BORGERPANEL DIGITAL SERVICE SILKEBORG BORGERPANEL DIGITAL SERVICE Dato 2010-11-17 Udarbejdet af Karen Nørskov Jensen Kontrolleret

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

Fakta på fritvalgsområdet 1 November 2006

Fakta på fritvalgsområdet 1 November 2006 KVALITET I DEN OFFENTLIGE SEKTOR SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 - Fax 33 11 16 65 Dato: 23. november 26 Fakta på fritvalgsområdet 1 November

Læs mere

11. Forenkling på dagtilbudsområdet

11. Forenkling på dagtilbudsområdet Forenkling også et kommunalt ansvar 11. Forenkling på dagtilbudsområdet På dagtilbudsområdet er der mange små institutioner, hvilket er en udfordring, når mange administrative opgaver decentraliseres.

Læs mere

Jobcentrenes virksomhedsindsats. skab de rette forventninger

Jobcentrenes virksomhedsindsats. skab de rette forventninger Jobcentrenes virksomhedsindsats skab de rette forventninger Arbejdsmarkedsstyrelsen Februar 2008 Jobcentrenes virksomhedsindsats skab de rette forventninger Denne pjece behandler spørgsmålet om, hvad

Læs mere

Digitaliseringsstrategi for Nordfyns Kommune for årene 2011-2015

Digitaliseringsstrategi for Nordfyns Kommune for årene 2011-2015 Digitaliseringsstrategi for Nordfyns Kommune for årene 2011-2015 Sagsnummer: 480-2011-10070 Dokumentnummer: 480-2011-163055 Afdeling: Borgmesterkontoret Udarbejdet af: Gunner Andersen 1 Indhold 2 Indledning

Læs mere

Lean i den offentlige sektor. Anvendelse af Lean Management i kommuner, regioner og stat

Lean i den offentlige sektor. Anvendelse af Lean Management i kommuner, regioner og stat Lean i den offentlige sektor Anvendelse af Lean Management i kommuner, regioner og stat Lean i den offentlige sektor Anvendelse af Lean Management i kommuner, regioner og stat Marts 2007 Indholdsfortegnelse

Læs mere

KL s personaleøkonomiske beregner

KL s personaleøkonomiske beregner KL s personaleøkonomiske beregner Vejledning: Her kan du beregne konsekvenserne af at ændre ved sygefraværet, personaleomsætningen, afgangsmønstret, demografi samt andelen af deltidsansatte for 11 udvalgte

Læs mere

Notat om kommunal medfinansiering i Roskilde Kommune

Notat om kommunal medfinansiering i Roskilde Kommune Velfærd Velfærdssekretariatet Sagsnr. 249635 Brevid. 1893334 Ref. FLHA Notat om kommunal medfinansiering i Roskilde Kommune 23. april 2014 Baggrund Roskilde Kommunes udgifter til Kommunal MedFinansiering

Læs mere

Strategiplan 2013 for Job og Voksencenter

Strategiplan 2013 for Job og Voksencenter Strategiplan 2013 for Job og Voksencenter Evaluering af strategiplanen og effektmålene for sidste år: Job- og Voksencentret strategiplan for 2012 havde 4 indsatsområder; Forebyggelse o er gået igen i langt

Læs mere

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken.

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken. PROJEKTOPLYSNINGER 1 Indsatsens formål Esbjerg Kommune ønsker en bredere koordineret og målbar indsats på det boligsociale område med henblik på at gøre udsatte boligområder velfungerende og attraktive.

Læs mere

Det samlede antal personlige henvendelser på bibliotekerne og i Borgerservice i Vejen by er således faldet med ca. 3.000 fra 2012 til 2013.

Det samlede antal personlige henvendelser på bibliotekerne og i Borgerservice i Vejen by er således faldet med ca. 3.000 fra 2012 til 2013. Dato: 19-05-2014 Kontaktperson: Jane Ussing E-mail: ju@vejenkom.dk Borgerservice 2013 I Borgerservice i Vejen by er der i 2013 trukket 35.269 numre. Antallet af ekspeditioner har været noget højere, idet

Læs mere

Årsrapport 2013. Helhedsorienteret Samarbejde

Årsrapport 2013. Helhedsorienteret Samarbejde Center for Borgerservice, IT og Digitalisering HEL-SAM 24. februar 2014 Årsrapport 2013 Helhedsorienteret Samarbejde Helhedsorienteret Samarbejde i Helsingør Kommune Helhedsorienteret Samarbejde (HEL-SAM)

Læs mere

Aftale om et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem

Aftale om et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem Aftale om et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem De nye jobcentre har leveret gode resultater. Det gælder både den kommunale og den statslige del af jobcentrene. Et større arbejdsudbud skal fremover

Læs mere

Kanalstrategi for Århus Kommune 2010 2012

Kanalstrategi for Århus Kommune 2010 2012 Kanalstrategi for Århus Kommune 2010 2012 version 02.11. 2010 Århus Kommune Kultur og Borgerservice Borgerservice og Biblioteker Staben november 2010 Indhold 1. En kanalstrategi for Århus Kommune baggrunden

Læs mere

Madservice. Drifts- og udviklingsaftale 2015. Gyldigheden af aftalen bekræftes herved:

Madservice. Drifts- og udviklingsaftale 2015. Gyldigheden af aftalen bekræftes herved: Madservice Drifts- og Kirsten Dyrholm Hansen Afdelingschef Gitte Larsen Institutionsleder Gyldigheden af aftalen bekræftes herved: Egon Fræhr Borgmester Sonja Miltersen Direktør 1. Drifts- og udviklingsaftaler

Læs mere

Rygning på arbejdspladsen

Rygning på arbejdspladsen Rygning på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation August 2005 Sammenfatning Undersøgelsen viser, at der er sket et dramatisk skifte i rygepolitikken på danske arbejdspladser. Det viser denne spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SOCIALFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 9% (8/99) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder,

Læs mere

Samtidig med at der foretages en stram styring af budget 2008 og budgetlægningen for 2009, skal kommunens vækststrategi understøttes.

Samtidig med at der foretages en stram styring af budget 2008 og budgetlægningen for 2009, skal kommunens vækststrategi understøttes. Notat En offensiv og balanceret - økonomistyring. 17. januar 2008 Forslag: I forbindelse med gennemførelsen af 3. budgetopfølgning for kunne det konstateres at det budgetværn der er afsat i 2008 ikke kan

Læs mere

Vores st yringsredskab

Vores st yringsredskab It strategi 2014 Vores st yringsredskab Når Råbjerg Mile bevæger sig hen over toppen af Nordjylland med 15-30 meter om året ændres udviklingen på vejen. Vi kan ikke stoppe milen, ligesom vi ikke kan stoppe

Læs mere

Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling

Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling 12-1169 - JEKR - 26.11.2012 Kontakt: Jens Kragh - jekr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling Godkendt på FTF s kongres den 14.-15.11.2012 _ Stærke faglige organisationer

Læs mere

Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering

Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering Børsen 16. juni 2011 Susanne Duus, ABT-fonden (fremover Fonden for Velfærdsteknologi) 1 Baggrund for ABT-fonden >Demografisk

Læs mere

Omsorgsteknologi kan give mere tid til pleje i ældresektoren

Omsorgsteknologi kan give mere tid til pleje i ældresektoren Omsorgsteknologi kan give mere tid til pleje i ældresektoren Denne analyse er lavet af Rambøll Management for Ingeniørforeningen i Danmark, IDA. IDA har bedt Rambøll Management se nærmere på potentialet

Læs mere

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014. Rekruttering på det danske arbejdsmarked

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014. Rekruttering på det danske arbejdsmarked Rekruttering Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation

Læs mere

Den effektive kommune

Den effektive kommune Den effektive kommune - kreative løsninger Vejen Kommunes strategi - kreative løsninger 1 Godkendt af Vejen Kommunes Byråd, den 8. marts 2011 Egon Fræhr borgmester Lay out: Vejen Kommune Tekst: Udvikling,

Læs mere

Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er:

Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er: 1. Kvalitetsmodellens formål Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er: at sikre implementering af et kvalitetssystem i alle

Læs mere

Hvad er et kommunikationscenter?

Hvad er et kommunikationscenter? Hvad er et kommunikationscenter? Et kommunikationscenter hjælper personer med nedsat tale-, høre- eller synsevne. Hjælper personer med tale- og kommunikationsvanskeligheder fx på grund af erhvervet hjerneskade,

Læs mere

GODE IDÉER. Fokus på arbejdskraftudfordringen ORGANISERING REDSKABER FORANKRING SAMARBEJDS PARTNERE

GODE IDÉER. Fokus på arbejdskraftudfordringen ORGANISERING REDSKABER FORANKRING SAMARBEJDS PARTNERE 10 GODE IDÉER Fokus på arbejdskraftudfordringen ORGANISERING REDSKABER FORANKRING SAMARBEJDS PARTNERE Organisering Redskaber Forankring Samarbejdspartnere Fokus på arbejdskraftudfordringen 10 gode idéer

Læs mere

27/8/2015 https://www.survey xact.dk/servlet/com.pls.morpheus.web.pages.corerespondentprint?printbackground=false&what=3&forceactivations=true

27/8/2015 https://www.survey xact.dk/servlet/com.pls.morpheus.web.pages.corerespondentprint?printbackground=false&what=3&forceactivations=true T1PF 1JPR FSK2 KOMMUNERNES INDBERETNING AF LIGESTILLINGSREDEGØRELSER 2015 Indberetning af ligestillingsredegørelse 2015 Alle kommuner skal efter ligestillingslovens 5a indberette ligestillingsredegørelse

Læs mere

Stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft

Stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft 3 KAPITEL Stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft På baggrund af de historiske tendenser og de nyeste uddannelsesmønstre er der stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft i 22. Fremskrivninger

Læs mere

3.1.3 DEN UTÆNKELIGE REFORM

3.1.3 DEN UTÆNKELIGE REFORM 3.1.3 DEN UTÆNKELIGE REFORM PETER MUNK CHRISTIANSEN OG MICHAEL BAGGESEN KLITGAARD I sommeren 2004 besluttede et snævert flertal i det danske Folketing at gennemføre en særdeles omfattende reform af den

Læs mere