Opsamling på workshop om Jernbanegade i Haslev INDHOLD. 1 Baggrund. 1 Baggrund 1. 2 Pointer fra COWIs oplæg 3

Transkript

1 Opsamling på workshop om Jernbanegade i Haslev ADRESSE COWI A/S Parallelvej Kongens Lyngby TLF FAX WWW cowi.dk INDHOLD 1 Baggrund 1 2 Pointer fra COWIs oplæg 3 3 Opsamling på workshoppen Ideer til indretningen af Jernbanegade: Byrum, opholdsøer, facader, trafik mv. fra grupperne Hvad der var enighed om i den fælles opsamling 7 Bilag A Opsummering om trafikale løsninger 9 Bilag B Illustration af én af de mulige løsninger 10 1 Baggrund Som led i den igangværende områdefornyelse i Haslev Bymidte er der fra 18. august til 30. november 2014 gennemført et ensretningsforsøg i Jernbanegade. Forsøget affødte en del debat, og evalueringen gav ikke noget entydigt svar på, hvilken løsning der var den rigtige. På baggrund af forsøg med ensretning, Haslev Bystrategi og analyser af byliv har kommunen udarbejdet skitser, der illustrerer fire modeller med cykelgade (2 med PROJEKTNR. A DOKUMENTNR. VERSION 4 UDGIVELSESDATO UDARBEJDET KONTROLLERET GODKENDT TBJN: MLOR HGR TBJN

2 2 Opsamling workshop om Jernbanegade i Haslev ensrettet bilkørsel og 2 med dobbeltrettet). Disse modeller er drøftet, men har ikke ført til, at en endelig løsning er udpeget. Formålet med workshoppen var på den baggrund at belyse flere forskellige muligheder for indretning af Jernbanegade, så detailhandel, byliv, trafik og klimatilpasning samlet set tilgodeses bedst muligt. Faxe Kommune havde bedt COWI hjælpe med at arrangere workshoppen, der fandt sted 20. oktober I workshoppen deltog ca. 20 mennesker fra Faxe Kommune, Faxe Forsyning, SEAS NVE, Haslev Handelsstandsforening, grundejere i Haslev samt andre lokale interessenter. Fra COWI deltog tre medarbejdere med speciale i hhv. byliv/detailhandel, trafik og klimatilpasning. Inden workshoppen fik alle deltagerne udsendt relevant materiale om formålet med og forventninger til mødet samt følgende bilag: Evaluering af ensretningsforsøg Udkast til delområder i den kommende lokalplan Repræsentative skitser af kommende projekt Haslev Passager Kortbilag om mulig sammenlægning af P-pladser på den østlige side af Jernbanegade Uddrag af Skitseprojekt for klimatilpasning af Jernbanegade Skitser vedrørende omdannelse af Torvet. Workshoppen blev afholdt i Faxe Kommunes lokaler på Frederiksgade 9, hvor plancher med udstilling af billeder fra Jernbanegade, luftfoto, skitser af forskellige trafikløsninger og inspirationsbilleder samt udsagn om Jernbanegade fra borgerne (dialogmøde den 6. oktober 2015 i Haslev) var ophængt. Programmet indeholdt Oplæg/status fra Faxe Kommune på områdefornyelsen og andre igangværende projekter med relevans for Jernbanegade Oplæg fra COWI om byliv/detailhandel, trafik og klimatilpasning Gruppearbejde om hhv. byliv/detailhandel, trafik/klimatiltag og byrum/byinventar Fælles opsamling af ønsker / anbefalinger til Jernbanegades indretning. Det blev aftalt på mødet, at referatet rundsendes til deltagerne med henblik på tilføjelser/kommentering, hvilket er sket, hvorefter det gøres offentligt. Faxe Kommune ønsker herefter at lave en offentlig udstilling om workshoppens resultater og de foreslåede indsatser, så borgerne kan følge med og komme med yderligere input. Når disse foreligger, laves en indstilling til politikerne om den fremtidige indretning af Jernbanegade.

3 Opsamling workshop om Jernbanegade i Haslev Pointer fra COWIs oplæg COWIs tre specialister holdt hver oplæg om hhv. byliv/detailhandel, trafik og klimatilpasning. Torsten Bo Jørgensen (byliv/detailhandel) opfordrede til at styrke opholdskvaliteterne i Jernbanegade og kom med en række eksempler fra danske og udenlandske byer på aktive og spænende facader, byrum, gadeudstillinger mv. Henrik Grell (trafik) fortalte om mulige måder at regulere Jernbanegade på rent trafikalt (fx ensrettet gade 30 km/t, dobbeltrettet gade 30 km/t, gågade/shared space 15 km/t), og opfordrede til først at drøfte ønskerne til gaden (fx styrket ophold, mere tryghed for cyklister) så vil den rigtige trafikløsning måske give sig selv. Mette Lorenzen (klimatilpasning) fortalte om de løsninger, som Faxe Forsyning har set på i forbindelse med klimatilpasning af Jernbanegade. Det vurderes ikke muligt at nedsive regnvandet, og det vil blive vanskeligt at opnå plads til og tilstrækkeligt volumen i vejbede, til at alt overfladevandet kan håndteres på overfladen. Umiddelbart peger det derfor mod en traditionel separering af regnvands- og spildevandsledninger i Jernbanegade. Klimatilpasningen bør ske i synergi med øvrige projekter, herunder koordinering af tidsplaner for kloakrenovering og indretning af Jernbanegade. 3 Opsamling på workshoppen Deltagerne blev inddelt i tre grupper med hver sin primære synsvinkel; Byliv/detailhandel, trafik/klimatiltag og byrum/byinventar. Efter gruppedrøftelser var der en fælles opsamling. 3.1 Ideer til indretningen af Jernbanegade: Byrum, opholdsøer, facader, trafik mv. fra grupperne Grupperne kom med mange forslag til indretning af Jernbanegade. De er i dette afsnit nævnt tematisk. Idéerne kan indgå som inspiration i det videre arbejde, men er ikke udtryk for beslutninger eller idéer, som alle deltagere var enige i. Byrum / gadens udstrækning / inddeling i forskellige byrum Jernbanegades karakter som strækning for handel / byliv / fodgængere forlænges i nord fra Sofiendalsvej til stationen, så togpassagerne (som der bliver flere af fra 2018) ledes naturligt til butikkerne. Handelsområdet udvides (fx med ensartede belægninger) til at have hjørnerne med ned ad Vestergade, Passagen og Sofiendalsvej (med biografen). Det giver styrkede opholdskvaliteter og nye udviklingsmuligheder for handelslivet og udformning af byrummene.

4 4 Opsamling workshop om Jernbanegade i Haslev Gaden inddeles i forskelige typer byrum / sektioner på langs af strækningen. Det markeres "med alle værktøjer" (fx belysning, inventar), at områderne har forskellige funktioner: Nordenden af Jernbanegade med det centrale handelsområde Torvet Sydenden af Jernbanegade (/Frederiksgade) med offentlige funktioner: Biblioteket / borgerservice, Haslev Museum / Jævnstrømsværket, Kirken og Rådhuset Mulighederne for at flytte skulpturen ved Torvet undersøges. Det vil give mulighed for et nyt byrum her og også forbedre overskueligheden. Trygge øer med opholdskvaliteter til børnefamilier i nordenden hvor man ikke sidder klos op ad p-pladser. Byrum med vand oplevelser i hele sæsonen, f.eks. udnytte regn til legebassiner til børn. Trapper/terrasser med overfladevand i nordenden af Jernbanegade. Dele af "Slangen" (lang, bugtet bænk) fra Torvet kan gentages i den nordlige ende af Jernbanegade. Formidle byens DNA og historie - med lyd, tavler, plancher mv., som bidrager til at give besøgende en oplevelse og forståelse af området som noget særligt. Lys som reference til byens historie; levende lys, der inviterer til ophold i byrum i kolde perioder Adgang til Wi-Fi og evt. andre digitale "smart"-løsninger som f.eks. opladere (evt. i kombination med nye gadelampestandere), der kan gøre opholdsarealer mere attraktive for især unge. Også andre særlige tiltag, der appellerer til unge, som f.eks. mulighed for at lytte til fælles musik.

5 Opsamling workshop om Jernbanegade i Haslev Illustration fra trafikgruppens gruppearbejde med inspiration til forskellig trafikal løsning i henholdsvis nord- og sydenden af Jernbanegade. Facader / kulturarv / identitet Facaderne livliggøres. Levende, særlige og historiske facader er vigtige for oplevelsen af byrummet og byens identitet samt for lysten til at opholde sig i bymidten. Husenes historie synliggøres ved kommende facaderenoveringer. Ejerne inddrages. Tomme butikker udnyttes til identitetsskabende og debatskabende udstillinger mv. Trafik/hastighed Hastigheden skal sænkes i den nordlige del af gaden, hvilket kræver foranstaltninger (f.eks. kraftigere bump) Trafikchikaner kan evt. inspireres af udformning i Marielyst: Indsnævringer kombineret med opholdsøer.

6 6 Opsamling workshop om Jernbanegade i Haslev Gågade med varekørsel tilladt ville også være en mulighed i den nordlige del af gaden Jernbanegade indrettes sådan, at hastigheden naturligt dæmpes fra rundkørslen/kirken til Torvet man inviteres dermed til at blive længere i byen Gadeprofilet fastholdes nogenlunde uændret fra Kirkepladsen til Vestergade: Vestergade som skillelinjen ift. de to dele af Jernbanegade og den forskellige trafikregulering Parkering Hvis de gældende p-regler blev håndhævet i praksis, ville det frigøre en del p- kapacitet i Jernbanegade til glæde for kunderne (der er en del ulovlig parkering i dag). Senest i 2018 bliver dette presserende, når pendlerstrømmen tiltager med åbningen af den nye banestrækning. Flere parkeringsmuligheder end i dag i sydenden af Jernbanegade; færre parkeringsmuligheder end i dag i nordenden, men dog fortsat parkering. Ankomstzone / infostandere / forbindelser Biblioteket i syd og Apoteket i nord kan gøres til indgangsporte til byen. Skiltning og information kan forbedres placering af infostandere fastlægges senere. Skilte, der viser vej til butikkerne måske som i Roskilde med udskiftelige, smalle tavler (men i pænere stand end i Roskilde) Flere spændende passager fra p-pladser til Jernbanegade? Kan der arbejdes videre med nye passager og (flere åbne) baggårde? Belysning Funktionel belysning fx i gavlspidserne. Forskellig belysning / belysningsgrad fra nord til syd og så det understreger de forskellige sektioner/funktioner i gaden. Gadelamper suppleres med andre belysningsløsninger i forskellige byrum/p-pladser. Der kan laves prøvebelysning for at undersøge, hvordan belysningen i gaden fremadrettet kan skabe nye rumlige oplevelser og understrege særlige huse og bygningsdele, oplyse rum i stedet for blot en gade og skifte karakter med årstider og døgnets rytme, understøtte events og arrangementer. Butiksliv ifm. kloakarbejde/ledningsarbejde i Jernbanegade Passagerne færdiggøres om muligt, inden ledningsarbejdet begynder, så der sikres større kundeflow.

7 Opsamling workshop om Jernbanegade i Haslev Der laves fleksibel midlertidig skiltning fra p-områderne til de forskellige butikker i perioden, og kommunens driftsafdeling kan evt. lave mobilt byrumsinventar, der viser, hvor der er åbne butikker i gaden. Butikkerne kan bruge tomme butikslokaler til udstillinger, når der gennemføres ledningsarbejde foran deres egne butikker. 3.2 Hvad der var enighed om i den fælles opsamling De fælles drøftelser viste enighed om følgende: Jernbanegade udformes / udvikles som mindst to forskellige byrum. Nordenden, hvor handelsmiljøet og opholdsmulighederne styrkes, og sydenden, hvor den samlede trafikafvikling fortsat prioriteres. Der arbejdes videre med to forskellige trafikløsninger i henholdsvis nordenden (fra stationen til Vestergade) og sydenden (fra Vestergade til kirken), Fleksibilitet ønskes tænkt ind i projektet, så det kan justeres og videreudvikles over tid, og så trafikløsninger periodevis kan ændres (f.eks. ved særlige begivenheder). Nordenden af Jernbanegade Strækningen Sofiendalsvej Vestergade/Torvet Fodgængere, byliv og opholdsmuligheder skal prioriteres højere end i dag. Der var stor interesse på mødet for at udvikle nordenden af Jernbanegade og styrke den som handelsmiljø. (Der var forslag fra Handelsgruppen om, at hovedparten af områdefornyelsesmidlerne til Jernbanegade bruges fra Vestergade til Sofiendalsvej). Opholdskvaliteterne skal styrkes. Det kan f.eks. ske med "opholdsøer", grønne kvaliteter og vand (fx trapper/terrasser med vand eller vandrende som i Roskilde). Det skal fortsat være muligt at parkere i nordenden af Jernbanegade, også når opholdskvaliteterne styrkes. P-pladserne bør primært være på skyggesiden (vestsiden), så opholdsmuligheder i solsiden kan prioriteres under alle omstændigheder. Tænk på fleksibilitet ved valg af løsninger og byinventar, så byrum kan ændres periodevist og evt. permanent på et senere tidspunkt. P-pladserne kan evt. være multifunktionelle, så de kan bruges til andre formål, når der ikke er parkeringsbehov.

8 8 Opsamling workshop om Jernbanegade i Haslev Umiddelbart er der ikke stemning for at gøre nordenden af Jernbanegade til en ren gågade uden privat bilkørsel tilladt eller shared space uden inddeling af arealer til trafikanter. Det var opfattelsen, at fodgængermængderne i perioder var/er for lille til, at shared space vil kunne fungere. Hvis "Haslev Passagers" og andre passagers effekt på fodgængerstrømmene bliver meget positiv, foreligger der måske en ny situation, hvor parkering / kørsel på delstrækningen er mindre betydningsfuld. Øvrige mulige løsninger er beskrevet i bilag til opsamlingen. Bilag A opsummerer trafikløsninger, som vurderes stadig at være i spil, herunder cykelgade, gågade med kørsel tilladt, shared space med dobbeltrettet kørsel tilladt og andre måder at tilpasse trafik af personbiler i handelsgaden (særlige tidspunkter eller særlige formål eller sommer/vinter perioden). Bilag B indeholder én illustration, der viser en af de mange løsninger cykelgade med ensrettet biltrafik og opholdsmuligheder. Begge bilag er udarbejdet af COWI efter workshoppen og har til formål at give overblik over forskellige muligheder. Generelt er det vigtigt at indfase nye tiltag i den rigtige rækkefølge (f.eks. først Haslev Passager ) og i et tempo, så der ikke opstår chokeffekt og risiko for brat omsætningsfald i detailhandlen. Hvordan skal nordenden af Jernbanegade indrettes? Deltagerne var enige om, at dette spørgsmål først kan besvares, når man har et samlet overblik over, hvilke muligheder for ophold, cykeltrafik mv., de forskellige løsninger giver. Der skal udarbejdes konkrete forslag til byrum, hvorefter man kan tage stilling. Sydenden af Jernbanegade (Strækningen Kirken Vestergade/Torvet) Parkering og biltrafik prioriteres fortsat på denne strækning (som i dag) i modsætning til nordenden, hvor opholdskvaliteterne skal styrkes Dobbeltrettet bilkørsel fastholdes Tryghed for cyklisterne skal forbedres på denne strækning

9 Opsamling workshop om Jernbanegade i Haslev Bilag A Opsummering om trafikale løsninger Indhold OBS Nuværende udformning Køreareal adskilt fra fodgængere Bilkørsel i begge retninger, 30 km/t Parkering i en vejside i "parkerings"spor Cyklister kan have svært ved at finde rigtig placering, især mod syd Cykelgade Gågade med kørsel tilladt "Shared space" løsning Køreareal adskilt fra fodgængerareal Biltrafik kan tillades i en eller begge retninger Bilister skal tilpasse fart til cyklisters fart (under 30 km/t) Parkering kun i afmærkede båse. Hvis ensrettet biltrafik, kun i en side Cykelgade skilt E47 med undertavler Biltrafik kan tillades i en eller begge retninger Cykeltrafik kan tillades Bil- og cykeltrafik skal indordne sig fodgængere, 15 km/t Forskellige grader af kørsel kan tillades (f.eks. "al kørsel tilladt" eller "varekørsel tilladt") Tilladelser kan være tidsbestemte (f.eks. "kl 21 - kl. 9" eller "alle dage undtagen lørdage kl 9 16") Særlige kørearealer kan markeres Parkering kun i afmærkede båse og i begrænset omfang Gågadeskilt E49 med undertavler Ingen adskillelse af trafikanttyper, dog evt. "safe space" områder for fodgængere Biltrafik som regel tilladt i begge retninger (færrest mulige skilte/regler mv) Fart og øvrig færdsel tilpasses fodgængere, max 20 km/t Parkering kun i afmærkede båse og i begrænset omfang Anbefales skiltet som gågade med kørsel tilladt Mest relevant, hvis cyklister ønskes prioriteret, f.eks. som led i en længere cykelrute Krydsende fodgængere skal vige for cyklister og biler Mest utrygt for fodgængere, hvis biler i begge retninger Særlig relevant på gadestrækning, hvor fodgængere vil krydse gaden pga. f.eks. butikker og man derfor vil prioritere fodgængere I spidstimer med mange fodgængere bør biltrafikken være begrænset, gerne under 50 biler/time Alle prioriteres lige og løsningen vil fungere bedst, hvor der er mange krydsende fodgængere, som visuelt bidrager til at gaden opleves som shared space

10 Illustrationen viser eksempel på omdannelse af Jernbanegade til ensrettet bilkørsel og flytning af p-pladser til modsatte fortov. 10 Opsamling workshop om Jernbanegade i Haslev Bilag B Illustration af én af de mulige løsninger