Hvem betaler for kunsten?

Transkript

1 Hvem betaler for kunsten? Trine Bille Associate Professor, Ph.D. Institut for Innovation og Organisationsøkonomi Copenhagen Business School Kulturforum Oslo,18. januar 2011

2 Indhold Er der for mange kunstnere? Hvad er en kunstner? Finansiering af kunstnere Excess supply of artists Hvorfor excess supply of artists? Kulturpolitik, kunstnerpolitik, kunstpolitik Hvorfor støtte produktionen af ny kunst? De vigtigste støtteordninger Kunstuddannelser Hvor meget kunst skal det offentlige støtte? Kulturens bidrag til nationaløkonomien Opsummering

3 Er der for mange kunstnere? Hvad er en kunstner? De syv kunstområder: Billedkunst Billedkunstnere Litteratur Musik Forfattere Musikere og komponister Scenekunst Film Skuespillere, instruktører, dramatikere Skuespillere, instruktører Design og kunsthåndværk Designere og kunsthåndværkere Arkitektur Arkitekter Professionelle versus amatører? Økonomi Hovedbeskæftigelse mange jobs Kunstfaglig kompetence (peer-review) Medlem af kunstnerorganisation Kunstuddannelse

4 Er der for mange kunstnere? Hvad er en kunstner? Den tid der bruges på kunstnerisk arbejde Indtægten ved kunstnerisk arbejde Den anerkendelse vedkommende har som kunstner blandt publikum Den anerkendelse vedkommende har blandt andre kunstnere Kvaliteten af den kunstneriske arbejde Medlemskab af kunstnerorganisation Formel uddannelse som kunstner Egen opfattelse af at være kunstner (Frey og Pommerehne, 1989)

5 Er der for mange kunstnere? Antallet af kunstnere har været stigende. Hvorfor? Øget velstand i befolkningen har øget efterspørgslen efter kunst Vækst i kulturindustrien har skabt et større kunstnerisk tilknyttet arbejdsmarked for kunstnere Øget interesse for kunstnerisk kompetence i det øvrige erhvervsliv Kunstnerisk kompetence har fået bredere relevans og er blevet mere efterspurgt end tidligere

6 Danmark, 2007 Er der for mange kunstnere? Hvad er en kunstner? Kreativ job funktion Kreativ industri Kreativ uddannelse Kreativ udd. 28 pct. 12 pct. - Anden udd. 72 pct. 88 pct. - Total pct. 100 pct. 100 pct. - Kreative job funk pct. 20 pct. Anden job funk pct. 80 pct. Total pct pct. 100 pct. Kreativ industri 51 pct pct. Anden industri 49 pct pct. Total pct. 100 pct pct. Total (1.000)

7 Er der for mange kunstnere? Finansiering af kunstnere Hvem bestemmer hvor mange kunstnere, der er brug for? Efterspørgslen efter kunst Mæcener (sponsorer: virksomheder, fonde, privatpersoner, ægtefæller, familie ) Kan få indflydelse på det kunstneriske indhold Markedet Varen skal kunne sælges. Begrænsning for den kunstneriske udtryksform. Markedet er præget af uforudsigelighed og tilfældigheder Selektionsproblemet: Vi kender de kunstnere, der overlevede økonomisk. Men hvad med de personer, der måske havde talent, men ikke mulighederne? Sneboldeffekten: Folk køber det, som andre folk køber. Lidt tilfældigt hvem der kommer godt fra start. Den offentlige sektor Statens kunstfond: peer-review. Monopol?

8 Er der for mange kunstnere? Finansiering af kunstnere Internationale, danske og norske undersøgelser af kunstnernes indtjening viser generelt: Kun en lille andel af kunstnere kan leve af deres kunstneriske arbejde Mange har faste stillinger i ikke-kunstneriske erhverv Mange har flere jobs og arbejder freelance En lille andel af kunstnerne får en stor andel af den samlede indtjening i kunsterhvervet, ved kun en lille fordel i talent (superstars) (Mangset et al., Telemarksforskning, 2008)

9 Er der for mange kunstnere? Forskellige typer af kunstnere De enkelte arbejdsmarkeder for kunstnere er ret forskellige. Optrædende kunstnere: Organiseret arbejdsmarked: fx musikere indenfor klassisk musik Skabende kunstnere: Selvstændige eller arbejder freelance, typisk på kortvarige kontrakter

10 Er der for mange kunstnere? Excess supply of artists Lavindtægtsproblemet ser ud til at være permanent Offentlig støtte fører til større udbud af kunst, men ikke højere indtægter: Hvis man giver en kunstner et legat, vil kunstneren sandsynligvis reagere ikke ved at glæde sig over sin højere indkomst men ved at nedsætte sit irrelevante erhvervsarbejde. Det kan øger produktionen af kunst, men vil ikke fjerne kunstnerne fra den relativt lave indkomst. Hvis den frie og mere spændende kunstnertilværelse var garanteret en nogenlunde komfortabel økonomisk tilværelse, ville mængden af kunstnere eksplodere

11 Er der for mange kunstnere? Excess supply of artists As an economist I think that the effect of more subsidies, more donations, social security and subsidised education, is that more people will become artists and more people will end up earning low indcomes. (Abbing, 2002)

12 Er der for mange kunstnere? Hvorfor excess supply of artists? Hvorfor vælger så mange at blive kunstnere i et felt præget af stor konkurrence og lave indtægter? Work preference model (David Throsby) Psykologiske gevinster (arbejdet er løn i sig selv) Artists subsidies to the arts Intrinsic motivation (Bruno Frey) Lotterispil (Menger): Drømmen om guldet og den globale berømmelse (superstar) Svært at vurdere små sandsynligheder Tilgangen stor, afgangen lille: Der er nogle automatiske regulatorer, der mangler i de typiske kunstnererhverv: Det er omverdenen, der ikke forstår den pågældende kunst endnu! I andre erhverv: arbejdsløshed og indtjening

13 Er der for mange kunstnere? De kunstnere, der bliver finansieret af markedet eller af mæcener: der er en efterspørgsel! De kunstnere, der delvist bliver finansieret af den offentlig sektor: er der en efterspørgsel? Spørgsmålet er ikke om der er for mange kunstnere! Spørgsmålet er hvor mange kunstnere det offentlig skal støtte og hvem? Eller måske hellere: hvor meget kunst skal det offentlige støtte?

14 Kulturpolitik, kunstnerpolitik og kunstpolitik Kulturpolitik har mange forskellige målsætninger vedr. formidling, bevaring, produktion af kunst og kultur Kunstnerpolitik skal sikre kunstnerne en rimelig indtjening Problematisk, jf. excess supply of artists Den officielle målsætning bør ikke være at støtte kunstnerne, men at støtte produktion af kunst Kunstpolitik skal støtte produktionen af ny kunst

15 Kunstpolitik Hvorfor støtte produktionen af ny kunst? Markedssvigt Tilfælde, hvor markedet fungerer dårligt når det gælder kunstnerisk kvalitet, i hvert fald på kort sigt Det offentlige bør støtte kunstproduktion, som ikke er efterspurgt i dag, men som måske bliver anerkendt i fremtiden Nødvendigt med en underskov af kunstnere, for at få de virkelig gode frem. Mange må prøve sig, før man ved, om de har et bæredygtigt talent (Menger, Abbing)

16 Kunstpolitik Et eksempel (Chr. Hjorth-Andersen, 2011) År 0 År mio. kr. Årlig værdi på 12 1 mia. kr. mio. kr. i 50 år (ved realrente på 2 pct.)

17 Kunstpolitik Hvorfor støtte produktionen af ny kunst? Skabende kunstnere kan efterlade sig store værdier Kan en kunstner opveje tilskud til hele sin generations kunstmalere? Så kan kunstnere som erhverv undergå en forvandling fra at være en samfundsmæssig belastning til at være en samfundsmæssig gevinst. Ingen systematiske oversiger over hvilke værdier, som kunstnerne efterlader i form af malerisamlinger eller rettigheder til bøger og musik.

18 Kunstpolitik De vigtigste støtteordninger Individuel støtte i form at stipendier o.lign. Midlertidig projektstøtte Direkte driftsstøtte til institutioner, hvor kunstnere er ansat Markedsstimulerende ordninger (fx skattefrihed til virksomheder for kunstkøb) Afgifts- og vederlagsordninger (fx biblioteksafgift, copyright) Generelle velfærdsordninger (fx bistandshjælp)

19 Kunstpolitik Kunstuddannelser Kunstneriske uddannelser er internationalt kendt for at give et mindre økonomisk afkast end andre uddannelser Man er ikke garanteret adgang til et kunstnerisk arbejde selvom man har gennemført en kunstuddannelse (fx billedkunst) Mange kunstuddannede ender i støttefunktioner for de egentlige kunstnere (formidlere, administration, teknikere eller undervisning) Mange har haft succes som kunstnere uden at have fuldført en kunstuddannelse (litteratur og musik)

20 Kunstpolitik Kunstuddannelser Antal ansøgere Optagne i pct. Statens Teaterskole Rytmisk Musikkonservatorium Kunstakademiets Billedkunstskoler Den Danske Filmskole Det Kgl. Danske Musikkonservatorium Danmarks Designskole Chr. Hjorth-Andersen (2011). Tilsvarende tal for Norge (Per Mangset)

21 Kunstpolitik Kunstuddannelser Der er en søgning til de kunstneriske uddannelser som ligger milevidt over det mulige eller ønskelige optag Hvad bliver der af de 90-95% afviste? Søger de igen næste år? Undersøgelser har vist, at kunstuddannelsen har betydning for kunstnernes muligheder for at få kunstrelaterede jobs og ikke-kunstneriske job.

22 Kunstpolitik Hvor meget kunst skal det offentlig støtte? Statens udgifter: 1/3 til produktion (bl.a. støtte til orkestre, teatre, filmproduktion samt Statens Kunstfond) 45 % til formidling (bl.a. koncerter, billettilskudsordninger, filmdistribution, biblioteker, museer, arkiver samt international virksomhed. 17 % til uddannelse Samlede offentlig udgifter 18% til produktion 63 % til formidling Peter Duelund og Trine Bille (1994)

23 Forbrugsandele for oplevelsesøkonomi i forhold til samlet forbrug,

24 Befolkningens deltagelse (kulturvaner og tilskuertal, Bille et al., 2005) Aktiviteter i vækst Computerspil og internet Biografbesøg Sport og motion Tilbagegang Klassisk koncerter Kulturhistorisk eller naturhistorisk museum Foredrag Besøg på biblioteket Stagnation Teater Rytmiske koncerter Kunstmuseer/kunstudstillinger Tilskuersport

25 Kultur- og kunstpolitik Kulturens bidrag til nationaløkonomien Kunst og kultur bidrager mere til bruttonationalproduktet end de primære erhverv (ca. 3,5 pct. mod ca. 1 pct.) Kunst og kultur repræsenterer erhverv med dertilhørende beskæftigelse, omsætning, værditilvækst, eksport mv. Jo, flere industrier der regnes med, jo større bliver den økonomiske størrelse af de kreative industrier! Ingen konsensus om hvilke industrier der skal regnes med! Forskellige lande anvender meget forskellige definitioner (Birch, 2008) Creative industries økonomisk størrelse og vækstrater: Fra Storbritannien fik vi de første mappings af creative industries (DCMS, 1998, 2001). I DK: Danmark i kultur- og oplevelsesøkonomien 5 nye skridt på vejen, Rambøll (2005), Erhvervs- og Byggestyrelsen (2008). Norge (Tone Haraldsen) og Sverige (KK-stiftelsen)

26 Tal for den danske kulturøkonomi Regeringen 2003: Danmark i kulturog oplevelsesøkonomien 5 nye skridt på vejen Rambøll Mangement 2005: Oplevelsesøkonomi i Hovedstadsregionen Erhvervs- og Byggestyrelsen 2008: Vækst via oplevelser Omsætning i kultur- og oplevelsesøkonomien 175 mia. kr. 93,4 mia. kr. (detailhandel er ikke medtaget) 86,6 mia. kr. (værditilvækst) Antal fuldtidsarbejdspladser

27 Værditilvækst Mio. kr Årlig vækst i pct Beskæftigelse 2006 Årlig vækst i pct Arkitektur , ,5 Design , ,5 Bøger & presse , ,6 Kunst & , ,5 kunsthåndværk Radio & TV , ,1 Film & video 523-2, ,3 Indholdsproduktion , ,3 Musik , ,4 Reklame , ,5 Gastronomi & , ,5 natteliv Overnatninger & , ,7 turistbureauer Event og , ,3 forlystelser Sport & fritid , ,7 Kulturerhverv ialt , ,2

28 Kunst- og kulturpolitik Værdi for samfundet (velfærd) Non-market værdi: den værdi, der ikke omsættes på markedet : optionsværdi eksistensværdi (kulturel værdi) testamentarisk værdi Eksempel: Det Kgl. Teater i København. Borgerne vil gerne betale for det, selvom de aldrig kommer der. Meget kunst og kultur er (semi) offentlige goder med en betydelig nonmarket værdi og typisk også offentlig finansiering (udgifter). En vækst på disse områder kan medføre øget samfundsøkonomisk velfærd (hvis befolkningen efterspørger disse ydelser), men ikke nødvendigvis stigende indkomster, som samfundet kan leve af. Samfundsøkonomisk værdi = markedsværdi + non-market værdi Non-market værdi er i mange tilfælde langt den største

29 Kunst- og kulturpolitik Værdi for samfundet (kunst som investering) Kunstens substantielle betydning for mennesker og samfund Hvad gør kunsten ved mennesker? Hvad betyder kunst for samfundets udvikling og innovation? Vanskeligt umuligt at kvantificere!

30 Kunst- og kulturpolitik Hvor meget kunst skal det offentlig støtte? Vanskeligt at sætte tal på Må tage udgangspunkt i den værdi kunsten repræsenterer for samfundet og som ikke opfanges af markedet Marginal betragtninger: Giver en stigning i kunststøtte et større afkast i form af større samfundsøkonomisk værdi?

31 Har argumenteret for: Er der for mange kunstnere? Ingen entydig definition af kunstnere Mange kunstnere ikke andre industrier end de kreative industrier bidrager til kreative og innovative processer Execess supply of artists er et permanent problem Ikke relevant at spørge om der er for mange kunstnere, men: hvor meget kunst skal det offentlig støtte?

32 Har argumenteret for: Kunst- og kulturpolitik En måske for stor andel af kulturstøtte går til formidling i stedet for til produktion af ny kunst Skabende kunstnere kan efterlade sig store værdier Kulturens bidrag til nationalproduktet er ikke noget argument for offentlig kulturstøtte Det afgørende er kunstens bidrag til samfundet

33 Wulff & Morgenthaler

34 Tak for opmærksomheden!