Performativ arkitektur & hybride kulturprojekter

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Performativ arkitektur & hybride kulturprojekter"

Transkript

1 Performativ arkitektur & hybride kulturprojekter En analyse af Bibliotek + Kulturhus i Københavns Nordvestkvarter Af Gitte Marling Abstract Artiklen har til formål at sætte fokus på arkitekturens rolle i forbindelse med ønsker om at skabe hybride kulturprojekter. Det er tesen, at en bevidst anvendelse af performative arkitektoniske virkemidler har stor betydning for et hybridt kulturprojekts mulighed for at virke som sådan. Med udgangspunkt i en case - analyse af det nye Bibliotek + Kulturhus på Bispebjerg i Københavns Nordvestkvarter, undersøges det, hvorledes det arkitektoniske formsprog og de anvendte performative virkemidler spiller sammen med de mange forskelligartede programmer og funktioner, som bygningskomplekset rummer. Biblioteket er skabt i et samarbejde mellem arkitekter, medarbejdere og lokale kommende brugere. Det fungerer i dag som et meget væsentligt støtte - og samlingssted for mange af kvarterets børn, unge og familier i deres forsøg på at integrere sig i og (be-)gribe det danske samfund. Artiklen introducerer begreberne hybride kulturprojekter og performativ arkitektur og den indkredser begreber vedrørende arkitektonisk oplevelse. Der gøres i forbindelse med casestudiet brug af en kombination af arkitektoniske analysemetoder, deltagerobservationer, nøgleperson-interviews og dokumentanalyser. Gitte Marling, Professor, arkitekt ph.d., Institut for arkitektur og medieteknologi, Aalborg Universitet Figur 1. Som en stabel af bøger ligger bygningskompleksets forskellige afdelinger over hinanden. De forskyder sig i flere retninger og rækker så at sige ud mod kvarteret. Bygningens performance signalerer, at den rummer mere end en funktion. (Foto: Gitte Marling, maj 2012) Ouverture Taxaen drejer ind på den brede Tomsgårdsvej og fortsætter langsomt frem mod krydset med tankstationen. Jeg spejder ud af sidevinduet. Det er et blandet kvarter af boliger, et heroin- udleveringscenter og distriktspsykiatrisk center, en islamisk skole, Teater Corona, et herberg for kvinder, et kulturhus og det nye ungdomshus. Jeg ved ikke præcist, hvor det nye bibliotek ligger, adressen er Rentemestervej 76, og det skulle være på hjørnet af Tomsgårdsvej og Rentemestervej. Jeg har en klar formodning om, at jeg vil vide det, når vi nærmer os. Den nye bygning skulle nemlig, ifølge arkitekturanmelder Kasten Nordisk Tidsskrift for Informationsvidenskab og Kulturformidling, årg. 2, nr. 1,

2 Iversen fra Dagbladet Politikken være et markant nyt arkitekturikon, der hæver sig højt over den travle Tomsgårdsvej (Iversen 2012). Det må være det hus der - det er flot har du tegnet det! siger taxachaufføren og peger tværs over gaden på en høj bygning, der ligger lidt trukket tilbage fra vejen. Et tidligere bygningsanlæg, der lå foran bygningen, er netop blevet ryddet, hvorfor der over byggetomten er fri udsigt til to af husets facader. Nej, det har jeg desværre ikke, men nu skal jeg ind og se på det! forklarer jeg, mens jeg betaler uden at kunne få øjnene fra bygningen, der skinner og glimter i majsolens skarpe lys. Det er et GULD HUS! det er dog utroligt fantastisk, tænker jeg uvilkårligt højt. Arkitektfirmaerne, COBE og Transform har tegnet et hus med en skarp skåret facade dækket af et metalgitter, der skinner som guld. Bygningen markerer sig i bybilledet, ingen tvivl om det. Her på Bispebjerg i det københavnske Nordvestkvarter kontrasterer bygningen den bymæssige kontekst af grå og triste vejforløb og af anonyme og slidte nabobygninger. Indledning Tidligere havde hvert museum, bibliotek, teatersal eller musikskole sin egen bygning. Man havde egen administration og formidlingsenhed og udformede hver sin branding -strategi. Man hægede om institutionens egenart. Brandts i Brandts Klædefabrik i Odense var et af de første forsøg i Danmark på at samle tre forskellige kulturinstitutioner indenfor kunst, medier og fotografi under samme tag med fælles administration, læringscenter og butik. Brandts blev etableret i Klædefabrikken i midten af 1980 erne. Ombygningen af fabrikken pågik i perioden , hvor også andre kulturinstitutioner rykkede ind, bl.a. det Fynske Kunstakademi, en kunstbiograf, den kongelige balletskole, kunsthåndværkere, cafeer mv. Desuden blev der anlagt en udendørs scene. (Marling, Kiib & Jensen 2008). Det var ikke uden problemer, at skulle samarbejde; men synergieffekten af den samlede lokalisering og markedsføring gav gode resultater. Brandts er blevet en publikumsmagnet og komplekset, Brands Klædefabrik, er blevet en succes som Danmarks først kulturelle cluster. Siden har mange andre såkaldte hybride kulturprojekter set dagens lys. Mange er blevet indrettet i gamle nedlagte fabrikker (Kødbyen i København), pakhuse (bibliotek + kulturhus i Vordingborg), kraftværker (Nordkraft i Aalborg) og skoler (Nicolai i Kolding). Den gamle industriarkitektur synes at have den rummelighed, der skal til for at huse forskelligartede kulturtilbud. De nye hybride kulturprojekter efterspørger imidlertid også arkitektur, der mere direkte er målrettet de nye formål og behov. Der er stigende behov for arkitektur, der nytænker det moderne kulturhus. Denne artikel undersøger et af disse helt nye eksempler på samspillet mellem arkitektur og kultur. Det er tesen for undersøgelsen, at en bevidst anvendelse af performative arkitektoniske virkemidler har stor betydning for et hybridt kulturprojekts mulighed for at virke som sådan. Artiklen stiller således spørgsmålet, hvordan arkitektur kan understøtte et hybridt kulturprojekts intensioner. Desuden stilles spørgsmålet, hvordan rum og rumlige forløb kan skabe en oplevelse af et sammenhængende hus /projekt. Samt spørgsmålet hvorledes bygningskompleksets enkelte funktioners egenart og identitet, kan underbygges med arkitektonisk formsprog virkemidler. Det nye Bibliotek + Kulturhus på Bispebjerg i Købehavn er valgt som casestudie, fordi kommunen, lokaludvalget og arkitekterne har haft store ambitioner med projektet. Bibliotek + Kulturhus skulle først og fremmest være bydelens nye offentlige samlingssted. Bygningen skulle både kunne rumme værksteder og lokalsamfundets mødelokaler, et billigt spisested, teatersal og et bibliotek med alle de funktioner, der hører hertil. Endelig var det ønsket, at bygningen skulle opleves som åben og inviterende af bydelens beboere. Alle - uanset deres kulturelle baggrund - skulle kunne føle sig velkommen. De mange krav til arkitekturen har betydet, at der måtte tænkes arkitektur på andre måder, end den klassiske nordiske modernisme. Artiklen undersøger hvordan dette er løst i den givne case. Artiklen falder i to dele. Først gives en overordnet og faktuel beskrivelse af projektets mål og intentioner ud fra de skrevne dokumenter, der findes om projektet, herunder især kommunens planer og arkitektkonkurrenceoplægget. Beskrivelsen inkluderer et afsnit om husets aktivitetsprogrammer og daglige måde at fungere på - baseret på et par nøgleperson interviews med ledende medarbejdere. 6

3 Dernæst følger en analyse af bygningskompleksets program og arkitektur ud fra arkitekturregistreringer på stedet. Der er lagt vægt på at analysere bygningen som oplevet arkitektur. Derfor har analysen afsæt i teorier om formsprog, den oplevede arkitektur og performativ arkitektur. Der anvendes en fænomenologisk metodisk tilgang tilsat faktuelle registreringer og analyser. Arkitekturanalysen suppleres med kommentarer fra husets centrale medarbejdere. Med udgangspunkt i casestudiets analyser diskuteres afslutningsvist arkitekturens rolle i forbindelse med nye danske kulturprojekter. Biblioteket i Nordvest som hybridt kulturprojekt Nye krav til bibliotekets rolle Biblioteket låner stadig masser af bøger ud; men der er et stigende behov for at formidle indholdet, at udstille magasiner og bøger på en indbydende måde, der kan konkurrere med den mest trendy kommercielle bogcafe med gode stole og lækker kaffe. Det betyder, at biblioteksrummet og indretningen må gentænkes. En anden tendens er et øget samarbejde og samlokalisering med andre kulturformidlende eller producerende institutioner og firmaer. Rasmussen, Jochumsen og Skot-Hansen er i deres bog, Biblioteket i byudviklingen oplevelse, kreativitet og innovation optaget af disse nye krav. I forordet til bogen omtaler de det nye multimedie hus, der er ved at blive opført på havnen i Århus. Det er et hus, der udover hovedbiblioteket også kommer til at indeholde en restaurant, café, borgerservice og et stort område, der tænkes udlejet til kreative virksomheder og institutioner. Formålet er at skabe innovation gennem synergi. De peger på, at stadig flere biblioteker indgår partnerskaber med såvel private som offentlige institutioner: Intet bibliotek kan i dag agere alene. Reduktionen i offentlige midler, nye opgaver og pres fra omverdenen har sammen med det behov for synliggørelse og legitimering, der er fulgt med den teknologiske udvikling og konkurrencen fra oplevelsessamfundet, betydet, at biblioteket nu er tvunget til at vende blikket ud af. Det må ud af boxen (Rasmussen, Jochumsen & Skot-Hansen, 2011 s. 14) En tredje tendens er, at biblioteket eller bibliotek/ kulturhuset involverer sig aktivt i lokalsamfundet på flere planer. Det kan være formelt ved at rumme en borgerservice funktion eller bydelskontor for byudvikling; men det kan også være mere uformelt ved at agere kvarterets dagligstue eller lokale byrum. Et såkaldt tredje sted (Soja 1996). Endelig kan det i et samarbejde mellem offentlige initiativer og frivillige rumme forskellige støttefunktioner for områ- Figur 2. Bygningskroppen er opløst i flere enheder og betrukket med et metal - net, der er ført hen over flere af vinduerne. Ved at trække en af bygningsdelene ud over indgangspartiet skabes en udendørs rummelighed et rum til velkomst. (Foto: Gitte Marling, maj 2012) 7

4 dets beboere - for eksempel lektiehjælp, hjælp til at blive meldt ind i en idrætsforening, hjælp til at lære at bruge en PC, værksteder og andre NGO baserede aktiviteter. Disse funktioner er bl.a. lagt ind i det nye bibliotek i Nordvestkvarter. (Interview med Tine Garsdahl) Det nye bibliotekskoncept er således, at biblioteket er på vej ud af boxen, og at bibliotekerne fremover kommer til at indgå i større hybride kulturarenaer eller i hybride kulturprojekter (Rasmussen, Jochumsen & Skot-Hansen, 2011) Hvad er et hybridt kulturprojekt? På baggrund af et større forskningsprojekt vedrørende hybride kulturprojekter og performative byrum ved Aalborg Universitet karakteriseres hybride kulturprojekter som projekter, der bevidst kobler byomdannelse med nye videnscentre, kulturinstitutioner og oplevelsesmiljøer (Marling, Kiib & Jensen 2007, 2008). Hybride kulturarenaer, anvendes i denne artikel på tilsvarende måde om større områder eller clustres af videnscentre, læringsmiljøer, institutioner for kulturformidling og kulturproduktion, der samarbejder og fungerer enkeltvist og især i fællesskab som en væsentlig drivkraft for byudvikling og byomdannelse. Nordvest Bibliotek + Kulturhus en drivende kraft Ifølge bibliotekets leder indeholder huset i dag et bibliotek med almindelige biblioteksfunktioner, borgerservice i en light udgave, hvor man bl.a. kan få udstedt pas, sekretariat for lokaludvalget (bydelslaboratoriet), kreative værksteder, et IT værksted og en meget flittigt benyttet teatersal. Desuden er der som nævnt en café, der serverer frokost og dagens varme ret. Der er således tænkt i en hybrid sammensætning af programmer, der betyder, at biblioteket ikke er et klassisk single minded sted med kun én funktion, men et open minded mødested, der byder på opholdsmuligheder. (Walzer 1996) Til at drive huset er der ansat en lille fast stab bestående af bibliotekarer, servicemedarbejdere, HK ere, en udviklingskonsulent og fast personale i cafeen. Herudover er der på timebasis ansat en gruppe lokale drenge til at stå ved skranken og til at sætte bøger op. De er rigtigt gode vi kalder dem GULDDREN- GENE og de er med til at skabe kontakt til kvarterets unge, forklarer Tine Garsdal. Hun holder møde med den faste stab en gang om ugen. På disse møder koordineres aktiviteterne. Huset er organiseret som en stor kage. Det går rigtig fint Jeg vil også fremhæve cafeen CAFE GLAD. Det er en rigtig god café, og det løber fint rundt. De er meget nemme at samarbejde med, og de vil gerne være med til at lave arrangementer og støtte husets udvikling. Cafeen er kommet op at stå i et samarbejde med TV GLAD, der ligger et stenkast herfra og som bl.a. har et Søren Gericke mad - og kokkeprogram. Kokkene i vores cafe er uddannet der, og en del af servicemedarbejderne er udviklingshæmmede. (interview med Tine Garsdal). Mikkel Helden-Hegelund tager sig som udviklingskonsulent af samarbejdet ud af huset, ligesom han står for at organisere det frivillige arbejde indenfor husets rammer. Han fortæller, at der er rigtigt mange frivillige, der hjælper til at drive husets mange aktiviteter og tilbud. Det drejer sig om konfliktrådgivning, lektiehjælp og hjælp til børn og voksne med læsevanskeligheder, afholdelse af IT kurser samt sy - og grafisk værksted. Herudover er der tilknyttet såkaldte foreningsguider : De hjælper børn fra udsatte familier som f.eks. gerne vil gå til sport eller noget andet. Det kan være svært for børn lige at finde ud af, hvordan man kommer til det. Så hjælper guiderne dem, og går måske med de første gange (interview med Mikkel Helden-Hegelund) Mikkel Helden-Hegelund siger, at den typiske hverdagsbruger er en dreng eller pige i 12-årsalderen. Vi har et rigtigt godt børneprogram en stærk børneprofil. (Interview med Mikkel Helden-Hegelund). Lene Garsdal supplerer: Her er proppet med unge piger med tørklæder de befolker biblioteket. De læser. Laver lektier og får lektiehjælp. Det er fremtidens sagførere, læger De har taget huset til sig! (interview med Tine Garsdal) 8

5 De to leders indtryk bekræftes af en lille spinkel pige på 10 år. Hun er på biblioteket sammen med sin søster. Hun fortæller frejdigt, at de kommer på biblioteket flere gange om ugen for at se blade, spille og hygge. De benytter sig også af tilbuddet om lektiehjælp en gang i mellem. Begge piger bærer hovedtørklæde. Bibliotekets rolle i forbindelse med den lokale byomdannelse Ser man på det konkurrenceprogram, der blev udgivet af Københavns Kommune forud for arkitektkonkurrencen om huset, fremgår det, at det er tiltænkt en aktiv rolle som dynamo for byomdannelsen i bydelen. (Bibliotek + Kulturhus på toppen - lidt mere Nordvest. Konkurrenceprogram, Københavns Kommune 2008). Under overskriften Nordvest Bibliotek + Kulturhus er det centrum, som kvarteret mangler beskrives, hvorledes der ønskes et hus der sammensmelter biblioteket og det tidligere kulturhus funktioner til en unik ramme om udfoldelse, refleksion, udvikling og debat Husets mange aktører bringer hver deres historie med sig brugere, drift og ledelse kombinerer kulturelle tilbud på nye måder, skaber overraskelse og forandring. Her føler erfarne bruger sig genkendt og nye brugere sig velkommen. Her er man tryg og nysgerrig. Her er man hjemme og ude (Konkurrenceprogram, Københavns Kommune 2008 s. 7). Det er værd at bemærke sig kravet om, at man skal føle sige hjemme og ude på samme tid. Bygningen skal således invitere sine brugere ind. Det må ikke være nogen overvindelse at træde ind i biblioteket / kulturhuset. Man skal føle, at man hører til, at der er en grad af hjemlighed over atmosfæren uden at det dog er som at være hjemme. Biblioteket er jf. Soja, og som også Rasmussen, Jochumsen & Skot-Hansen omtaler det et tredje sted. Et sted, hvor man i højere grad end hjemme udfordres, forundres, oplever og lærer noget nyt - enten gennem de bøger og materialer, der udstilles, gennem arrangementer, eller gennem interaktion med andre og med huset. Det er visionen, at Nordvest bibliotek+ kulturhus skal være et kulturelt omdrejningspunkt, der kan samle og berige lokalområdets borgere. Ifølge Tine Garsdal er visionen, her godt et år efter indvielsen ved at være opfyldt. Man arbejder stadig på at samle flere kulturinstitutioner og har bl.a. andre haft følere Figur 3. Det indre gaderum: den oprindelige bygning til venstre og den nye til højre. Anvendelsen af materialer viser helt klart, at der er tale om to forskellige bygninger. Den indre gade og trapperum fungerer også som ekstra opholdsareal for cafeen. (Foto: Gitte Marling, maj 2012) 9

6 ude til naboerne, Ungdomshuset, der gerne vil være med. Biblioteket + Kulturhuset er, som det fremgår fra starten tænkt som et hybridt kulturprojekt. Det skal kombinere oplevelser med generering af viden, med byudvikling og opbygning af kulturelt netværk. Netop relationen til byudviklingen har været stærkt i fokus i forbindelse med planlægningsprocessen. Bispebjerg er en ung bydel, med mange børn og unge, og med en stor andel af studerende. Det skyldes bl.a. boligtilbuddet i form af mange små private udlejningslejligheder, samt 2 og 2 ½ værelses andelsboliger og endelig lidt større almennyttige boliger med mange familier af anden etnisk baggrund. (Konkurrenceprogram, Københavns Kommune 2008). Københavns Kommune forestiller sig området som et fremtidigt såkaldt latinerkvarter. Det vil sige et socialt sammensat, mangfoldigt, kreativt - og derfor også et innovativt kvarter (Bauman 2002, Florida 2002, Sennet 1995, 2005). I argumentationen herfor fremhæves netop de mange unge studerende og den interkulturelle sammensætning i kvarteret. Der peges også på de private etniske butikker, restauranter, underholdning og kunstnere i forskellige afskygninger, som kvarteret allerede er vært for i dag. Endelig argumenteres der med tilstedeværelsen af flere gamle erhvervsområder, der i de kommende år har et stort udviklingspotentiale for kreativt erhverv. Det er udgangspunktet, at biblioteket + kulturhuset som hybridt kulturprojekt skal deltage aktivt i og være en af motorerne i denne lokale forandringsproces. Arkitekturanalyse og den sanselige oplevelse teori og metode Arkitektfirmaerne COBE + Transform vandt arkitektkonkurrencen, fordi deres forslag ifølge bedømmelseskomiteen opfyldte visionerne for huset, og fordi det havde indlysende kvaliteter som vartegn for området og at der er stor lydhørhed over for, hvordan de forskellige funktioner og deres nye sammenhænge forløber bedst muligt. (Bibliotek + Kulturhus på toppen - dommerbetænkning. Københavns Kommune 2009 s. 31). Hvad er det for indlysende kvaliteter projektforslaget har og hvad er det for en stor lydhørhed, der er overfor de forskellige funktioner og deres sammenhængskraft, som bedømmelsesudvalget peger på? Arkitektonisk kvalitet handler om andet end byggeteknik og om, at huset kan holde til vind og vejr og andre belastninger. Det handler i høj grad om at skabe rumlige kvaliteter, det vil sige rumlig funktionalitet og rumlig oplevelse. Det handler endvidere om at skabe æstetiske oplevelser, der ikke kun er for øjet men som opleves med alle kroppens sanser. Det vil sige en haptisk arkitektur. (Pallasmaa 2005) Arkitektur er som frosset musik, mente komponisten Johann Wolfgang von Goethe ( ). Udsagnet bygger på ideen om, at arkitektur kan læses som et partitur af hurtige forløb, af pauser, af gentagelser, af høje og lave toner, af rytmen og hele kompositionen På samme måde som et stykke musik skal arkitektur opleves i sin helhed, men det er muligt at analysere delelementer og sætte fokus på virkemidler, som spiller en særlig rolle. Når Goethe fremkommer med et så abstrakt udsagn, så bygger det på hans erkendelse af, at arkitekten i kompositionen af sit bygningsværk arbejder på samme måde som komponisten. Med arkitektoniske virkemidler som højloftede rum, opadstræbende lette søjler, glas, og lyse farver kan der skabes en let og fortryllet stemning. Mens en lukket form, en kraftig konstruktion, tunge utransparente materialer, dæmpede farver giver er oplevelse at tyngde og mørke. Rytmen kan skiftes i en facade eller en husrække ved at ændre på bredden af de lodrette inddelinger osv. (Rasmussen 2003). Når et arkitekturværk skal analyseres, er der derfor som regel dette sæt af arkitektoniske virkemidler, der er analysens nøglebegreber: Form, masse, skala, rytme, teksturer, farver De enkelte dele og deres virkninger kan registreres faktuelt. Lige så vigtig som de faktiske anvendte arkitektoniske virkemidler er sammenføjningen - helheden eller kompositionen. I denne forbindelse analyseres overgange og det rumlige forløb. Her fokuseres på hvorledes rum kobler sig på rum, og på hvorledes farver, materialer og lys anvendes i sin helhed hvorledes de understøtter, supplerer eller kontrasterer hinanden. Det handler om at skabe æstetiske oplevelser, der er mere en summen af enkeltdelene. 10

7 Ved en æstetisk oplevelse, forstås en sanselig oplevelse, der mærkes som en fysisk reaktion i kroppen her og nu, og som efterfølgende huskes, skaber eftertænksomhed eller får personen til at ændre adfærd. (Jantzen, Vetner & Bouchet 2011). En æstetisk oplevelse eller perception taler til alle sanserne. Om den æstetiske oplevelse eller perceptionen skriver Merleau-Ponty: My perception is (therefore) not a sum of visual, tactile and audible givens: I previewed in a total way my whole being: I graph a unique structure of the thing, an unique way of being, which speaks to all my senses at once (her citeret fra Pallasmaa, 2005 side 21). Den nulevende finske arkitekt og arkitekturteoretiker Juhani Pallasmaa har i adskillige år forsket i arkitektur og æstetiske oplevelser. Han er inspireret af Merleau-Ponty i sin tilgang, og overfører tankesættet til arkitektur. I sin forskning modstiller han, hvad han kalder Architecture for the Eye med the Haptic Architecture. Arkitektur for øjet er meget kort fortalt, den arkitektur, der blot er lavet med henblik på at skabe images eller glansbilleder. Pallasmaa mener, at de seneste 30 års modernistiske arkitektur har udviklet sig til en arkitektur, der blot skal skabe imponerende billeder, der lægger sig på nethinden. I modsætning her til taler han om haptisk arkitektur, der taler til kroppens syv sanser. I sin bog The Eye of the Skin gennemgår han kroppens sanser og deres evne til at opleve, skabe refleksion og huske. Hukommelsen om lugten i barndomshjemmet, mindet om lyden i svømmehallen, oplevelsen af den solvarme stenbænk mod de nøgne ben osv. Huden og kroppen der ser, mærker, reagerer og husker. Every touching experience of architecture is multi-sensory; qualities of space, matter and scale are measured equally by eye, ear, nose, skin, tongue, skeleton and muscle. Architecture strengthens the existential experience, one s sense of being in the world, and this is essentially a strengthen experience of self (Pallasmaa 2005 side 41). Med denne tilgang til æstetisk oplevelse sættes kroppen i centrum. Hvad betyder det, for den måde hvorpå arkitektur kan analyseres? Det efterspørger metoder, der både kan beskrive og kategorisere de arkitektoniske virkemidler; men også favne den holistisk sanselige oplevelse. Der er brug for en fæno- Figur 4. Et sjovt kig gennem metalgitterets masker ned i nabogården Det er en overraskelse, at Ungdomshuset ligger så tæt på, og at de to kulturinstitutioner er så tæt forbundet. Hvilke potentialer er der mon i det? Udsigten giver anledning til eftertanke. (Foto: Gitte Marling, maj 2012) 11

8 menologisk tilgang. Denne del af analysen kan kun være personlig. Når kroppen og den personlige oplevelse sættes i centrum kompliceres den metodiske tilgang til arkitekturanalysen. Denne vanskelighed udtrykkes også af Gernot Böhme gennem hans forskning vedrørende atmosfære som æstetisk koncept. Begrebet atmosfære, der stammer fra metrologien, anvendes i Böhmes forskning i en æstetisk betydning om arkitektur, steder og rum. Atmosphere is something between the subject and the object, therefore an aesthetic of atmosphere must mediate between the aesthetic of reception and the aesthetic of the product or the production (Böhme 1998). Bömhe viser gennem en interessant billedserie, hvorledes rum fra forskellige verdensdele med vidt forskellige anvendelser og fra forskellige tidsperioder stemningsmæssigt ligner hinanden (Böhme 1998). I billederne, der således er usammenlignelige mht. tid, sted og program, hersker der den samme type af atmosfærer, der synes at stamme fra andre faktorer som f.eks. sammensætningen af farver, lyset og i dette tilfælde med billederne også i tomheden og stilheden. Atmosfærer fylder ifølge Böhme pladser og rum. De kan understreges med mange forskellige tillægsord, som glad stemning eller atmosfære, fortættet, trist, dunkel osv. Vi oplever med andre ord atmosfærer som: Quasi-objective, whose existence we also can communicate with others. Yet they cannot be defined independently from the persons emotionally affected by them; they are subjective facts (Böhme 1998). Med denne tilgang til æstetisk oplevelse som en personlig kropslig oplevelse udfordres som sagt arkitekturanalyserne. Den teoretiske tilgang efterspørger metoder, der både kan beskrive og kategorisere de arkitektoniske virkemidler; men også favne en holistisk sanselig analyse. Et nyt arkitekturbegreb for performativ arkitektur Der er brug for et nyt arkitekturbegreb for arkitektur, der gør kroppen til centrum for oplevelsen. På samme måde som bibliotekets ledere og ansatte medarbejdere udfordres i deres vanlige forestillinger vedr. bibliotekets rolle, indretning, organisering og drift, Figur 5. Halvlukket arbejdslomme. Her er skabt en rolig atmosfære. De tunge materialer dæmper lyden af samtalen. Målet har formentlig været at skabe en oplevelse af det klassiske bibliotek. Trods de moderne møbler er bibliotekets klassiske arbejdsstemningen til stede. (Foto: Gitte Marling, maj 2012) 12

9 så udfordres også arkitekterne af de hybride kulturprojekter - og især af deres performative elementer. Der er brug for et nyt arkitekturbegreb, der supplerer de gamle og indfanger det nye, der er på færde. Det er spørgsmålet, hvorledes arkitekturforskningen kan kombinere de fænomenologiske studier og observationer, der knytter sig til det at opleve arkitektur med analytiske begreber, der kategoriserer registreringerne tydeligere. Her giver Anna Klingmanns seneste forskning et bud, der kan hjælpe os et stykke på vej. Anna Klingmann udvikler i sin bog Brandscapes en række arkitekturkategorier, som hun sammenfatter i, hvad hun kalder performativ arkitektur (Klingmann 2007). Hendes udgangspunkt er, at arkitekturen i oplevelsessamfundet i højere og højere grad får den rolle at skulle brande en by eller bydel. Arkitekturen skal været et ikon for en ny udvikling og f.eks. vise, at byen eller bydelen er under forandring fra industriområde eller gammelt arbejderkvarter til nyt videns - og oplevelsesområde. Det er ikke noget nyt, at arkitektur anvendes til at vise magt; til at brande en by eller en nation eller til at være vartegn for en ny udvikling eller begyndelse. Men oplevelsessamfundets arkitektur har tilmed en ny dimension: Den rækker ud efter brugeren og den performer ved hjælp af mange nye teknologiske hjælpemidler. Modernisternes anonyme glashuse og deres slogan: form follows function udfordres med et nyt slogan: form follows emotion (Klingmann 2007). Anna Klingmann er inspireret af Bernd Schmitts teorier om Experiental Marketing. Schmitt opererer ifølge Kingmann med forskellige strategic experiental models, herunder Sense Marketing, Feel Marketing, Think Marketing og Act Marketing. Hans ideer om, at disse forskellige elementer skal tilføjes produktet bevidst, overfører Anna Klingmann på arkitekturen. Gennem en række eksempler viser hun efterfølgende eksempler på arkitektoniske værker, der performer ved at være Act Architecture, Think Architeture, Sense Architecture eller Feel Architecture. (Klingmann 2007, 2010) Sense Architecture er arkitektur, der appellerer til sanserne med det formål at skabe en sanseoplevelse via synet, hørelsen, lugtesansen eller gennem berøring. Denne kategori er forbundet med Feel Architecture, det vil sige arkitektur, der appellerer til brugernes indre følelser med det formål at skabe en bestemt stemning eller atmosfære. Det kan være ved anvendelse af lys, farver, materialer, rumligheder mv. Act Architecture er derimod arkitektur, der søger at styrke den kropslige udfoldelse. Her er arkitekturen udformet således, at det er muligt at interagere med den. Ofte er formålet at anvende arkitekturen som medie for social interaktion mellem brugerne. Det vil sige, at man med arkitekturen som kontekst eller ramme kan lege, spille eller på anden vis kommunikere med hinanden. Think Architecture appellerer til folks intellekt. Gennem overraskelser og provokationer skubbes der til brugernes vanetænkning. Think Architecture får folk til at undres, til at reflektere, til at mindes, eller til at gentænke. Det kan være ved at vende op og ned på vante løsninger, ved at sammenholde elementer fra en anden verden eller kontekst. (Kiib 2010; Marling; Kiib & Jensen 2008; Marling & Kiib 2011) I den efterfølgende arkitekturbeskrivelse tages udgangspunkt i en personlig oplevelse af Bibliotek + Kulturhus på Bispebjerg, beskrevet som en rejse gennem huset som serial visions, der er en velbeskrevet analysetilgang indenfor arkitekturforskningen. (Cullen 1971, Lynch 1960, 1995, Venturi 1972 ). I analysen indgår observationer af faktuelle arkitektoniske rumligheder og virkemidler. Den suppleres med observationer af brugernes interaktion med huset del vil sige med den kropslige indtagelse af rummene. I sammenhæng hermed bringes samtaler med de observerede brugere. Den oplevede arkitektur - Bibliotek + Kulturhus i Nordvest Guldhuset er ikke kun af guld Når man nærmer sig indgangspartiet, bliver det tydeligt, at det består af to forskellige dele, en bagest del, der er en pudset murstensbygning. Det er en fløj af det kulturhus, der oprindeligt lå på grunden. Denne fløj viser sig at indeholde kontorer og servicefaciliteter bl.a. Cafe Glad. Sammenbygget hermed via et glasoverdækket fordelingsrum, findes en mere imposant forrest del, der består af fire store glasklodser, der er lagt over hinanden, så de forskyder sig i hver sin retning og rækker ud mod det omliggende kvarter og nabobebyggelserne. Arkitekterne har i deres projektbeskrivelse antydet, at kasserne illustrerer bøger, der er lagt over hinanden i en uordentlig stak (Dommerbetænkning 2009). Det er disse kasser, der er beklædt med et guldlignende metalgitter. Gitteret er foldet helt ind 13

10 under udkravningerne, så kasserne fremhæves som selvstændige kasser. Ved at opdele den nye bygningskrop i fire forskudte planer og ved at anvende en facadebeklædningen i glas og transparent metalgitter opløses massen, og bygningsvolumenet synes lettere. Placeringen af kasserne er ikke tilfældig. Ved nøjere øjesyn, er der helt klart tænkt over den vertikale rytme i bygningskroppen, som placeringen giver. Facaden opleves som værende let svævende og i balance. Adgangen til bygningen sker via det terrasserede adgangsområde mellem bygningens forreste og bageste del. Der sidder en ung pige på trappen. Hun virker fraværende hun taler i mobiltelefon. Netop igennem glasdøren bliver man budt velkommen af en skranke og et område med bogreoler det såkaldte hurtige bibliotek. Tilstedeværelsen af bøgerne signalerer, at dette er et bibliotek. Skranken med informationsskærmene viser dog samtidig, at der også foregår en del andre og forskellige kulturaktiviteter og events i bygningen. Sollyset kaster er fint skyggemønster på gulvet. Der høres en let skramlen af bøger, der sættes på plads i reolerne. Ellers er her stille som på et bibliotek. Det er først på dagen og det er allerede varmt. Pludselig kommer der gang i svingdøren. En hel skoleklasse kommer larmende og snakkende ind. De går og hopper forbi skranken og op ad en trappe helt op til teatersalen. Man kan høre dem længe indtil lyden forsvinder op i glasrummet øverst oppe. I trapperummet, eller atriet, åbner bygningen sig både vertikalt og horisontalt. Det er trappeanlægget, der fanger blikket. Man lægger uvilkårligt nakken tilbage for at se hele vejen op. Trappen og forløb af reposer danner et centralt rum - et piranesisk rum - der funktionelt og visuelt forbinder bygningens forskellige planer, samt den nye og gamle del af bygningskomplekset. I atriet eller trapperummet er det fra arkitekternes side gjort helt tydeligt, at bygningskomplekset består at to selvstændige bygninger, der er knyttets sammen af en glasoverdækket indre gade, med døre i begge ender. Den gamle grå bygning har samme pudsede overflade ude som inde. Bygningen er i stuetagen åbnet op til den indre gade med en arkade. Den nye bygnings metalbeklædning er også ført konsekvent igennem inde i huset. Den udvendige Figur 6. Ung/ Medier står der på skiltet, der peger ind i et stort lyst rum. Ved hjælp af arkitektoniske virkemidler er der skabt et moderne arbejdsmiljø. Virkemidlerne er bl.a. lysstofrør i loftet; loftslamper, der giver masser af lys, og metallofter, der reflekterer lyset. Her er en let arbejdsstemning og en strejf af ungdom. (Foto: Gitte Marling, maj 2012) 14

11 beklædning med strækmetal er således foldet helt ind over de indre ydervægge. Trappen op i det åbne rum lokker, og lader stueetagens rum vente. Hvert plan i bygningen har sin funktion og oplevelse. Til venstre kontorer, værksteder og møderum og et bydelslaboratorium. Her holder ngo erne til, og de har sat deres præg på miljøet med papirklip og andet hjemmelavet pynt. Til højre på 1. og 2. sal er der ungdomslounge, mediatek, faglitteratur og skønlitteratur. Det er organiseret i gallerier med bøger, opholdslommer med computere, med arbejdsborde, mødeborde, eller med bløde stole og sjove siddemøbler. Lommerne eller rummene i rummene byder på forskellige oplevelser: nogle er introverte, andre ekstroverte med udsyn gennem metalgitterets masker over gaden, over kvarteret eller ned i ungdomshusets gård. Den gitteroverdækkede glasfacade lader lyset komme ind i rummene, og den skaber udsyn og transparens mellem husets opholdslommer / gallerier og bykvarteret. Omvendt når mørket falder på, og lyset tændes i biblioteket, bliver silhuetter og bevægelser synlige udefra. Man kan udtrykke det på den måde, at denne facade virker dynamisk. Den får huset til at fremstå transparent indefra og ud om dagen og transparent udefra og ind om aftenen. Trappen kan mærkes i benene pulsen kommer lidt op; men det åbne rum for enden af trappen lokker stadig. Da jeg står på øverste etage i foyerområdet ved teatersalen - kan jeg ikke modstå fristelsen til at stille mig helt ud til facaden og se ned i Ungdomshusets gård. Her sidder flere grupper af unge og snakker fredsommeligt i skyggen under lette træer. Flere kommer til og slår sig ned. Farvestrålende graffiti på væggene danner rammen om den lille velbesøgte oase. Fra den lyse glasfoyer drejer jeg ind i den mørke dobbelt - høje teatersal. Kontrasten er slående. Ikke blot lyset skifter det gør lydniveauet også. Teatersalen er fyldt med børn, der øver en gammelkendt teaterforestilling: Dyrene i Hakkebakke Skoven. Det er interessant at teatersalen er placeret øverst i bygningen. Ulemperne er at musikinstrumenter med videre skal transporteres op. Fordelene er, at gæsterne får set huset, og at den store introverte sal, med sin placering øverst, frigiver vigtige m2 til fællesarealer i stuetagen. Teatersalen er vel proportioneret og ser ud til at fungere. Alle de små skuespillere er dybt engageret. De tager ikke notits af mig. Jeg tager et par fotos og vender om. Læreren nikker og smiler. En etage længere nede går turen gennem gallerierne, hvilket giver en oplevelse af, hvorledes det rumlige forløb på etagerne varierer: Man føres gennem et par koblede mindre relativt lavloftede rum, og videre gennem et lidt større rum. En gruppe studerende fra Roskilde Universitet er flyttet ind i en af områdets større halvlukkede lommer. Rummets form, bøgerne og inventaret af træ skaber en varm glød og en sluttet stemning. De studerende arbejder på en studieopgave om fagbevægelsen, og de har været i gang i nogle dage. De finder, at der er fantastiske gode arbejdsforhold på biblioteket: Her er lækkert og så er der plads og ro det er temmelig meget bedre end på hovedbiblioteket, hvor der er så mange andre, lyder meldingen fra deres arbejdsdomicil, der flyder med madpapir, kaffekopper og tomme vandflasker samt bøger og papirer: - og så er kaffen nede i cafeen genial, bliver det fastslået med et tilfreds smil. Med deres indtagelse af lokalet afprøver de dets muligheder og grænser. Denne mulighed for at interagere med rummet og bygningen er udtryk for en form for act architecture (Klingmann 2007). På etagen under danner en kort snæver gang overgang til et stort og meget lyst galleri med reoler og arbejdsborde. Flere store vinduer kaster lys ind. Bagest i lokalet er der et meget stort vindue, der går til gulvet. Vinduet har ikke noget metalgitter for, så der er vid udsigt til nabobebyggelserne, hvilket betyder, at rummets åbne karakter understreges. Det er mediateket. Her inviteres der til at arbejdet ved et stort fælles bord, som man gør på de moderne tegnestuer og designfirmaer. Man skal helt rundt om reolen, for at finde et langsgående smalt rum med de ekstra arbejdspladser. Her har flere unge mænd valgt at sidde langs en disk, der er opsat ved vinduerne i hele rummets længde mod vejen. De sidder som i en kaffebar, med deres laptops og arbejder stilfærdigt. Nu og da kastets et langt blik ud af vinduerne; også her er der god udsigt over Tomsgårdsvej og kvarteret. Etagerne er samlet set en fin oplevelse af rum i serier eller et serielt oplevelsesforløb med skiftevis åbenhed og lukkethed samt små og store rum. 15

12 På vej videre ned ad hovedtrappen oplever jeg for alvor, hvordan huset åbner sig mod dette centrale trapperum. Man kan se ind i gallerierne, og der er udsigt over dele af bogcafé ved foyerområdet. Fra cafeen dufter det af den omtalte gode kaffe - men først må jeg en tur ind i børnebiblioteket i stueetagen. Rummet er designet til børn. Det opleves umiddelbart mere sprælsk, end resten af biblioteket dog uden at det virker overvældene. Her er anvendt flere farver, men de er dæmpede og tilpasser sig hinanden i et farvespekter fra gul til grøn. Børnenes bibliotek er fyldt med bogkasser og legetøj. Det, der imidlertid udmærker dette børnebibliotek fra de fleste andre, er de kvadratiske kasser, der er anvendt som byggeelementer i en klatrevæg og et par klatremøbler. Rummet indbyder således til leg og kropslig udfoldelse, men også til læsning på puder og madrasser. Rummet virker dog ikke stort, snarere intimt, og det bliver hurtigt fyldt op da en flok børnehave børn kort efter erobrer rummet. Børnenes område har direkte adgang til cafeen, der er et langstrakt rum med en naturlig opdeling i områder til læsning og i en central zone i midten, hvor man kan spise frokost eller aftensmad, snakke og socialisere. Bagvæggen, i hele rummets længde danner adskillelse til det halvåbne køkken. Væggen er specialdesignet med glasmontre og reoler, der udstiller både magasiner, aviser og blade, men også cafeens udbud af delikatesser. Det ser meget indbydende ud både magasinerne og maden. Tre ældre kvinder, spiser frokost og snakker livligt; to mænd holder et lille møde bagerst i lokalet; i den anden ende benytter en ung mand sig af det trådløse gratis internet; lige udenfor børnebiblioteket har en gruppe livlige børnehavebørn og to pædagoger lejret sig. Gruppen har leget inde i børnebiblioteket en god times tid, hvor der er blevet bygget med klodser, læst og klatret. Især tre små drenge har ivrigt udfordret tyngdekraften på vægge og møbler. Nu sidder hele flokken ved et langt bord med madpakkerne. Jeg trækker min PC frem og begynder at nedfælde mine oplevelser af husets arkitektur og funktioner. Samtidig følger jeg med i, hvem der kommer ind og ud af hoveddøren i løbet af dagen. Cafeen er den perfekte observationspost, hvorfra livet i det meste af huset kan følges. Konklusion: Biblioteket i Nordvest, som performativ arkitektur I det følgende konkluderes der på de arkitektoniske registreringer, der er præsenteret; ligesom artiklens teser og spørgsmål søges besvaret. Artiklen stiller indledningsvist spørgsmålet, hvordan arkitektur kan understøtte et hybridt kulturprojekts intensioner. Case studiet viser, at arkitektfirmaerne Cobe og Transform, har arbejdet med husets udtryk og facader, således at det eksplicit fremgår, at der er tale om et hybridt kulturprojekt. Bygningskroppen, er som analysen viste, delt op i mindre enheder. Opdelingen signalerer, at huset rummer forskellige funktioner, med forskellige rumlige behov. Hver en hed er noget for sig og tilsammen stablet over hinanden er de et stærkt samlet projekt. Et enkelt designkoncept, der kan betegnes som Think Architecture. Anvendelsen af guld i facaden, er et andet valg af arkitektonisk virkemiddel, der støtter op om kulturprojektets intentioner om at være inviterende for kvarterets nydanskere også fra den arabiske verden. At være et hjem udenfor hjemmet. Facaderne er ikke arabisk eller mellemøstlig arkitektur, men det guldlignede gitter er et lille citat fra den materialeanvendelse, der finder sted i disse områder af verden. Selvom der er tale om en modernistisk ornamentering, fungerer facaden alligevel ligesom en hilsen fra den verdensdel, som mange af brugerne stammer fra enten direkte eller i andet slægtled. Der er ingen tvivl om, at mange arabiske mænd synes, at det er flot med den facade. De giver udtryk for, at det er i orden med guldet, der glimter. Et hus af guld giver respekt, mener Tine Garsdal, der til daglig møder brugerne af huset. Det er tankevækkende at en farve eller et materiale synes at kunne skabe en følelsesmæssigt relation mellem to verdensdeles forskellige kulturer. Det er udtryk for hvad Anna Klingmann kalder for feel og think architecture. Samtidig er guldfacaden med til at markere bygningen i området, som et særegent vartegn og ikon. Det markerer sig kontrastfyldt på baggrund af konteksten af kvarterets andre afdæmpede facader. Her understøtter arkitekturen bygningens facader og 16

13 bygningskroppens organisering på direkte vis et af kommunens vigtige mål for bygningen. Et andet think element er også hentet fra facade. Her er eksemplet den graffiti, som pryder indgangsarealet, både på muren udenfor og på muren indenfor. Husk Mit Navn er en kunstner, der måske nok er blevet anerkendt, men som ikke desto mindre er startet med at blive vasket ned af facaderne, og fordømt som ulovlig udøvende graffitikunstner. Her i en offentlig bygning er kunstneren derimod inviteret indenfor. Det kan virke som en provokation, der skaber refleksion. Hvad har man villet med det? Det er nærliggende at slutte, at formålet har været at give kvarterets unge en fornemmelse af, at de også er velkomne. Graffitien er med til at byde de nye bruger indenfor mens den måske får de mere gængse brugere til at tænke over den usædvanlige udsmykning? Formålet har været, at skabe et sted hvor brugere i forskellige aldre og med forskellig kulturel baggrund kan mødes; og hvor der kan foregå en social og kulturel udveksling mellem dem. Haajer og Reijndorph kalder sådanne vigtige steder og rum i byerne for public domains. Domæner fordi de er steder, som brugerne har et tilhørsforhold til; og public for de i modsætnings til livsstils domæner, retter sig mod en diversitet af kulturer og sociale miljøer. (Haajer og Reijendorph 2001). Bibliotek + Kulturhus på Bispebjerg bruger bl.a. materialer og udsmykningen til at invitere forskellige brugere inden for; men også til at udtrykke huset forskellige funktioner. Det har været det hybride kulturprojekts intension at være ramme om forskelligartede aktiviteter. Analysen giver eksempler på, hvorledes arkitekturen understøtter dette mål, ikke blot med at tilbyde de relevante antal m2 meter og faciliteter, men også ved at skabe stemninger eller atmosfærer, der inviterer indenfor og gør aktiviteterne behagelige. Studiehjørnerne er, som vi har set, magelige og varme, mens mediateket og afdelingen for unge er mere rå i sine æstetiske virkemidler. Der er tale om sense architeture og feel architecture, der skaber følelser og stemninger, der sætter sig i kroppen. De nævnte eksempler fra casestudier giver svar på spørgsmålet om, hvorledes bygningskompleksets enkelte funktioners egenart og identitet, kan underbygges med arkitektonisk formsprog virkemidler. Figur 7. Børnebibliotekets klatrevæg. Der er anvendt et byggesystem af klodser, der kan minde om LEGOs klodser. Det er nærliggende at formode at arkitekterne har villet give rummet en for børn genkendelig kode for leg. Bibliotekarerne har imidlertid følt trang til at stille bøger frem over alt på klatrevæggen. De har åbenlyst set klatrevæggen som en reol. (Foto: Gitte Marling, maj 2012) 17

14 Børnebiblioteket viser, at kropslig udfoldelse er vejen til bedre læring. Arkitekterne har etableret et klatrelandskab som bibliotekarerne ganske vist efterfølgende har forsøgt at fylde med bøger. Det er fra arkitekternes side et forsøg på at skabe act architecture, hvor væggene og gulvet perciperes ved at børnene fysisk interagerer med rummet. Oplevelsen ligger i benene og i kroppen. Intensionerne er gode, men det er ærgerligt, at børnene ikke får flere muligheder for at bevæge sig og interagere med arkitekturen og rummet. Hvis formålet har været, at ville noget nyt, opleves børnebiblioteket derfor som lidt for tamt. De mange nye teknologier giver i dag god mulighed for at indbygge interaktive spil i vægge og gulve og meget mere. Det kunne have været afprøvet. ( jf. Også erfaringer fra Hjørring Bibliotek og andre steder). Indledningsvist blev der også stillet spørgsmål til, hvordan rum og rumlige forløb kan skabe en oplevelse af et sammenhængende hus /projekt? I dette projekt er der anvendt to stærke virkemidler. Det ene er den glasoverdækkede gade, der som vi har set, fungerer som et piranesisk rum med adgang og indkig til de fleste af huset øvrige rum. En tur op og ned af trappen giver et godt indtryk af, hvad der sker i huset. Det andet virkemiddel er åbningen af underetagen på tværs af bygningen og placeringen af cafeen som et centralt samlingssted i dette åbne miljø, hvilket er muliggjort af, at teatersalen er placeret øverst i bygningen. Der er her tale om en vellykket rumlig programmering der understøtter projektets intentioner. Det er formentlig den bedømmelseskomiteen hentyder til, når de mener, at projektet har stor lydhørhed over for, hvordan de forskellige funktioner og deres nye sammenhænge forløber bedst muligt. Vurderet som performativ arkitektur og arkitektur der taler til sanserne er Biblioteket + Kulturhuset på Bispebjerg et godt projekt. Det er lykkedes at skabe et bygningsværk, der arkitektonisk udtrykker de intentioner, der har været med det. Hvad kan vi lære af casestudiet? Der er ikke tale om en tilfældig valgt case, men derimod en bevidst valgt såkaldt ekstrem case (Flyvbjerg 1991). Casestudiet har haft til formål via sin særlige karakter at vise, ikke hvordan biblioteksarkitektur i Danmark fungerer generelt; men derimod at vise, i hvilken retning udviklingen går med større og mere sammensatte og komplekse kulturprojekter, hvor biblioteket blot er et af mange programmer. Figur 8. Kig fra børnebiblioteket ud i atriet / den indendørs gade og videre ind i cafeen og køkkenet. Huset er transparent på tværs, hvilket giver en oplevelse af det hybride kulturhus mange programmer. (Foto: Gitte Marling, maj 2012) 18

15 Desuden har casestudiet haft til formål at undersøge de anvendte arkitektoniske virkemidler i et projekt, der har haft til formål at udvikle ny arkitektur. Casestudiet er explorativ forskning forstået på den måde, at studiet mere end at konkludere på en tendens, åbner for diskussionen om arkitekturens rolle i udviklingen af disse nye typer af kulturprojektet. Studiet viser i al beskedenhed, at de første tanker og begreber om performativ arkitektur, hvor form follows emotion er under udvikling, ligesom de første erfaringer er gjort i praksis. I forbindelse med det undersøgte eksempel kan det konkluderes, at med arkitekturen som vigtig samarbejdspartner er Biblioteket + Kulturhuset på Bispebjerg blevet et vigtigt nyt public domain i det københavnske Nordvestkvarter. Referencer Baumann, Z (2002). Cities of Hope - Cities of Fear I: Thomsen H. (ed.): Future Cities. Pp Fonden Realdania: København. Böhme, G (1994). Atmosphere as an Aesthetic Concept I: DAIDALOS: Architecture Art Culture # 68: Constructing Atmosphere. Cullen, G (1971 /1996). The Concise Townscape. The Architectural Press: Oxford. Florida, R (2002). The Rise of the Creative Class and how it is transforming work, leisure, community and everyday life. Basic Books: New York. Flyvbjerg, B (1991). Det konkretes videnskab. Akademisk Forlag: København. Haajer, M & Reijndorp, A (2001). In Search of New Public Domains. NAi Press: Rotterdam. Iversen, KRS (2012). Meget mere end bøger. Dagbladet Politiken den Politiken: København. Jantzen, C, Vetner, M & Bouchet J (2011). Oplevelsesdesign. Samfundslitteratur: København. Kiib, H (ed.) (2010). Performativ Urban Design. Aalborg University Press: Aalborg. Klingmann, A (2007). Brandscapes. Architecture in the Experience Economy. Cambridge Mass. MIT Press: Boston. Klingmann, A (2010). Hero with Flames. I: Kiib, Hans (ed), Performative Urban Spaces, Aalborg University Press: Aalborg. Københavns Kommune (2008). Bibliotek + Kulturhus på toppen Lidt mere nordvest. Konkurrenceprogram. København. Københavns Kommune (2009). Bibliotek + Kulturhus på toppen. Dommerbetænkning. København. Lynch, K (1960). The Image of the City. MIT Press: Boston. Lynch, K (1995). City Sense & City Design. MIT Press: Boston. Marling, G; Kiib, H & Jensen, OB (2008). Designing the Experience City the role of hybrid cultural Projects I. Marling, Gitte (ed.). Designing the Experience City. Nordic Journal for Architectural Research vol.1: Trondheim. Marling, G; Kiib, H & Jensen, OB (2008). Experience City.DK. Aalborg University Press: Aalborg. Marling, G & Kiib, H (2011). Instant Festival. Aalborg University Press: Aalborg. Merleau - Ponty, M (1994). Kroppens Fænomenologi. Det lille Forlag: København. Pallasmaa, J (2005). The Eyes of the Skin Architecture and the Senses. John Wiley & Sons Ltd. West Sussex. Rasmussen, CH, Jochumsen, H & Skot-Hansen, D (2011). Biblioteket i byudviklingen oplevelse, kreativitet og innovation. Danmarks Biblioteksforening: København. Rasmussen, SE (2003). Om at opleve arkitektur. Fonden til udgivelse ar arkitekturværker. Arkitektskolen i Aarhus: Aarhus. Schmitt, B (1999). Experiental Marketing. The Free Press: New York. 19

16 Sennett, R (1995). Community Becomes Uncivilized. I: Metropolis Centre and Symbol of our Times, ed. P. Kasinitz. New York Publisher: New York. Sennett, R (2005). Democratic Places. I: HUNCH DISCIPLINES # 9. Pp The Berlage Institute: Rotterdam. Soja, EW (1996). Thirdspace. Journeys to Los Angeles and Other Real-and-Imagined Places. Blackwell Publishers: New York. Venturi, R, Scott Brown, D & Itzenour, S (1972). Learning from Las Vegas. MIT Press: Boston Walzer, M (1995). Pleasure and Cost of Urbanity, in P. Kasinitz (ed.) I: Introduction to Metropolis Center and Symbol of our Times, New York University Press, pp : New York. Nøgleperson interviews Interview med leder af biblioteket I Nordvest, Trine Garsdal den 25. maj Interview med udviklingschef Mikkel Hellden- Hegelund, den 25. maj Samtale med brugere og observationer af husets anvendelse, den maj

Aalborg Universitet. Performativ arkitektur & hybride kulturprojekter Kiib, Birgitte Marling

Aalborg Universitet. Performativ arkitektur & hybride kulturprojekter Kiib, Birgitte Marling Aalborg Universitet Performativ arkitektur & hybride kulturprojekter Kiib, Birgitte Marling Published in: Nordisk Tidsskrift For Informationsvidenskab og Kulturformidling Publication date: 2016 Document

Læs mere

Nyt kulturhus i Tingbjerg

Nyt kulturhus i Tingbjerg Nyt kulturhus i Tingbjerg Tingbjerg og Utterlevshuse skal have et nyt kulturhus og bibliotek. Huset er for alle beboere i Tingbjerg og Utterslevhuse. Her kan du læse mere om, hvordan huset kommer til at

Læs mere

Experience City - Et forskningsområde med nye perspek6ver på arkitektur, rum og byliv

Experience City - Et forskningsområde med nye perspek6ver på arkitektur, rum og byliv Experience City - Et forskningsområde med nye perspek6ver på arkitektur, rum og byliv Gi9e Marling Professor Arkitekt, Ph. D. Aalborg Universitet Byudvikling i Odense kommune at lege, lære og opleve Velfærdsbyen

Læs mere

Litteraturliste. Litteratur:

Litteraturliste. Litteratur: 88 Konklusion Dette projekt tager sit udgangspunkt i det nye motorvejsprojekt i og omkring Silkeborg. Den kommende motorvej i Silkeborg får store konsekvenser for byen, både negative og positive. Silkeborg

Læs mere

DTU-Compute. Institut for Matematik & Computer Science. Danmarks Teknisk Universitet

DTU-Compute. Institut for Matematik & Computer Science. Danmarks Teknisk Universitet DTU-Compute Institut for Matematik & Computer Science Danmarks Teknisk Universitet Danmarks Teknisk Universitet (DTU) Lyngby Campus På DTU nord for København har Christensen & Co arkitekter skabt en ny

Læs mere

STØVRING BIBLIOTEK OG UNGDOMSHUS

STØVRING BIBLIOTEK OG UNGDOMSHUS TOTALRÅDGIVER ØSTERGAARD ARKITEKTER APS UNDERRÅDGIVER - ARKITEKT NØRKÆR+POULSEN ARKITEKTER APS UNDERRÅDGIVER - INGENIØR RAMBØLL A/S UNDERRÅDGIVER - LANDSKAB RAMBØLL BYUDVIKLING OG LANDSKAB STØVRING BIBLIOTEK

Læs mere

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM INDHOLD Introduktion til projektet DET AKTIVE BYRUM SIDE 1 Hvordan skaber man et sted for piger? SIDE 2 Min nye byrumsfacilitet

Læs mere

KULTURCENTER. Laboratorium for udvikling af det gode og aktive hverdagsliv

KULTURCENTER. Laboratorium for udvikling af det gode og aktive hverdagsliv KULTURCENTER Laboratorium for udvikling af det gode og aktive hverdagsliv IDÉOPLÆG Hvad drømmer du om? Det spørgsmål stillede Områdefornyelsen borgerne på Ydre Østerbro til borgermødet Kulturcenter for

Læs mere

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum :

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum : Roskilde Bibliotekerne / Bibliotekspolitik I Roskilde Kommune er bibliotekerne en vigtig del af lokalsamfundet. Via sine aktiviteter og tilbud til borgerne understøtter bibliotekerne kommunens vision om,

Læs mere

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset VÆRDIGRUNDLAG FOR Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Værdigrundlag for Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Udarbejdet i samarbejde med NIRAS Konsulenterne

Læs mere

Nye tendenser i biblioteksrummet

Nye tendenser i biblioteksrummet Nye tendenser i biblioteksrummet Idékatalog udarbejdet af Signe Foght Hansen og Anne Pørksen Danmarks Biblioteksskole 2009 Introduktion Det senmoderne samfund er præget af en hastig udvikling forårsaget

Læs mere

R E M I S E N I T Ø L L Ø S E - BÆREDYGTIG HISTORIE OG RUMMELIG FREMTID REMISEN I TØLLØSE - SEP. 2009 - IDÉKATALOG TIL VIDERE PROJEKTUDVIKLING

R E M I S E N I T Ø L L Ø S E - BÆREDYGTIG HISTORIE OG RUMMELIG FREMTID REMISEN I TØLLØSE - SEP. 2009 - IDÉKATALOG TIL VIDERE PROJEKTUDVIKLING R E M I S E N I T Ø L L Ø S E - BÆREDYGTIG HISTORIE OG RUMMELIG FREMTID VISIONER OG FOKUS PUNKTER VISIONER I Remisen i Tølløse ligger et kæmpe potentiale. Alene bygningens særegne arkitektur og historie

Læs mere

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE.

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID - i Lejre Kommune Kære Borger, Kære Gæst - i Lejre Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. Meningen med vore

Læs mere

City of Westminster College

City of Westminster College CASE City of LOKATION: City of, London, England. Arkitekt/ designer: schmidt hammer lassen architects. City of designet af schmidt hammer lassen architects På Paddington Green Campus i London, ligger schmidt

Læs mere

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Avisforside Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Vi vil meget gerne høre dine umiddelbare tanker om forsiden til avisen. Hvad forventer du dig af indholdet og giver den dig lyst til

Læs mere

Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012. bilag

Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012. bilag Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012 bilag c bilag C Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012 Vision for børneområdet i Klitmøller Børnelivet i Klitmøller tager

Læs mere

Pædagogisk læreplan for Naturbørnehaven Lillemyr

Pædagogisk læreplan for Naturbørnehaven Lillemyr Pædagogisk læreplan for Naturbørnehaven Lillemyr Indledning Naturbørnehaven Lillemyr startede med de første børn d. 1. september 2000. Vi er en integreret ins

Læs mere

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der

Læs mere

Generel mening om projektet - God ide?

Generel mening om projektet - God ide? Side 1 Generel mening om projektet - God ide? Generel mening - uddybet Flere fester jeg ville ikke bruge det, på baggrund af det umiddelebare indhold af aktiviteter i huset Synes der er andet at prioritere

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

Kvalitet i m2 kort fortalt

Kvalitet i m2 kort fortalt KØ B E N H AV N S U N I V E R S I T E T 2013 Kvalitet i m2 kort fortalt Hvorfor dette papir?: Formålet er at give et hurtigt overblik over emnet: kvalitet i m2 og give inspiration til emner indenfor samspillet

Læs mere

Demokratiske byrum. Fra demokratisk symbol til platform for demokratisk udfoldelse

Demokratiske byrum. Fra demokratisk symbol til platform for demokratisk udfoldelse Louise Vogel Kielgast Project Manager 20. Januar 2016 Aarhus, Danmark Demokratiske byrum Fra demokratisk symbol til platform for demokratisk udfoldelse DEMOKRATI det associative * Fællesskab gennem erfaring

Læs mere

Bonnie Spliid Søren Langkilde Madsen. Med inspiration fra forestillingen Butterflies af Åben dans, Roskilde

Bonnie Spliid Søren Langkilde Madsen. Med inspiration fra forestillingen Butterflies af Åben dans, Roskilde Mødet med Dansen Bonnie Spliid Søren Langkilde Madsen Med inspiration fra forestillingen Butterflies af Åben dans, Roskilde Bonnie Spliid Jeg er uddannet lærer med liniefag i billedkunst og

Læs mere

LOGO1TH_LS_POSr d. By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979

LOGO1TH_LS_POSr d. By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979 LOGO1TH_LS_POSr d By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979 KULTURUDVALGETS Politiske fokusområder 2014-2015 Mødesteder og midlertidighed Kultur er fyrtårne og fysiske rammer.

Læs mere

Det er MIT bibliotek!

Det er MIT bibliotek! Det er MIT bibliotek! Et rollespil for udskolingsklasser om biblioteker og demokrati Partnerne bag rollespillet Det er MIT bibliotek! er resultatet af et samarbejde mellem Esbjerg Kommunes Biblioteker

Læs mere

Hvilken slags plan bliver det? - klimatilpasningsplanen

Hvilken slags plan bliver det? - klimatilpasningsplanen Hvilken slags plan bliver det? - klimatilpasningsplanen Birgitte Hoffmann 26. 2. 2013 Hvilke visioner skal planen styrke? Hvad skal Klimatilpasningsplanen lægge op til? Hvordan kan den bidrage til lokal

Læs mere

Artikel vedr. Ipad og computer som pædagogisk redskab til arbejdet med ressourcebørn. Pædagogisk tidsskrift 0-14 nr. 3/2012 Dansk Pædagogisk Forum:

Artikel vedr. Ipad og computer som pædagogisk redskab til arbejdet med ressourcebørn. Pædagogisk tidsskrift 0-14 nr. 3/2012 Dansk Pædagogisk Forum: Artikel vedr. Ipad og computer som pædagogisk redskab til arbejdet med ressourcebørn. Artiklen er publiceret i: Pædagogisk tidsskrift 0-14 nr. 3/2012 Dansk Pædagogisk Forum: Oliver spiller et af sine ynglings

Læs mere

Forældre udsagn fra Vestbirk Naturbørnehave

Forældre udsagn fra Vestbirk Naturbørnehave Forældre udsagn fra Vestbirk Naturbørnehave Hvorfor valgte vi netop Vestbirk Naturbørnehave?: Vi valgte Vestbirk børnehave, fordi vi ønskede en børnehave med mulighed for nærhed og tryghed. Fordi vi fornemmede

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Biblioteket under forandring - en introduktion til 4-rums modellen

Biblioteket under forandring - en introduktion til 4-rums modellen - en introduktion til 4-rums modellen Bibliotekdage på Lindås Henrik Jochumsen Det Informationsvidenskabelige Akademi Københavns Universitet Mit udgangspunkt Bibliotekets aktuelle situation Biblioteket

Læs mere

KUNSTMUSEET REVISITED

KUNSTMUSEET REVISITED REVISITED Til efteråret 2017 er Kunstmuseet transformeret til et åbent, levende og digitalt funderet kunstmuseum med en skarp formidlings-, samlings- og udstillingsprofil. Kunstmuseet Revisited ligger

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

P L E J E C E N T E R B A N E B O

P L E J E C E N T E R B A N E B O PROJEKT OG STED BAGGRUND Boligselskabet Skt. Jørgen og Viborg Kommune har taget initiativ til at opføre Plejecenter Banebo, som en del af Viborgs nye bydel Banebyen. Viborg Baneby er et ældre bynært erhvervsområde,

Læs mere

Gymnastikhallen der lader lyset tale

Gymnastikhallen der lader lyset tale 6 Gymnastikhallen der lader lyset tale Arkitektur I Gyngemosehallen i Gladsaxe er et sjældent eksempel på, hvordan en moderne idrætshal kan bygges til gymnastik og ikke til boldspil. Det giver muligheder

Læs mere

K L O S T E R V E J I R Y

K L O S T E R V E J I R Y K L O S T E R V E J I R Y DATO: 18.08.2008 NORD Vision Den gennemgående vision i forslaget er en konkretisering af de retningslinier, der beskrives i»helhedsplan for Ry«. Banebåndets omdannelse fra barriere

Læs mere

KULTURELLE UDTRYKS- FORMER OG VÆRDIER

KULTURELLE UDTRYKS- FORMER OG VÆRDIER Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD AKTIVITETSTEMA KULTURELLE UDTRYKS- FORMER OG VÆRDIER Indhold 3 4 5 6 8 9 Indledning Kulturelle udtryksformer og værdier i Fremtidens Dagtilbud Fokusområder Pædagogiske

Læs mere

Bilag 7: Evalueringsspørgsmål og besvarelser

Bilag 7: Evalueringsspørgsmål og besvarelser Bilag 7: Evalueringsspørgsmål og besvarelser Hvem er du? Køn, alder, beskæftigelse: 1. kvinde, 63, sekretariatschef udsatte børn og unge 2. mand, 55, præst/revisor 3. pige, 20, sabbath år, arbejde 4. mand,

Læs mere

CATALYST ARCHITECTURE

CATALYST ARCHITECTURE BYENS RUM OPLEV BÆREDYGTIG ARKITEKTUR I UDSTLLINGEN CATALYST ARCHITECTURE / UTZON CENTER 3. DECEMBER 2014-8. MARTS 2015 CATALYST ARCHITECTURE INDHOLD OM CATALYST ARCHITECTURE...3 DE FIRE VÆKSTBYER: KØBENHAVN...5

Læs mere

HØJE TAASTRUP C. VISION

HØJE TAASTRUP C. VISION HØJE TAAASTRUP C 1 HØJE TAASTRUP C. VISION EN SAMMENHÆNGENDE, MANGFOLDIG OG AKTIV OG TRYG BY Høje Taastrup ændrer sig, vokser, forfalder, blomstrer op på ny, omfortolkes og udvikler sig. Det tager helhedsplanen

Læs mere

Rapport for Herlev kommune

Rapport for Herlev kommune Rapport for Herlev kommune FORÆLDRENES BESVARELSER Herlev kommune Svar Antal besvarelser: 241 Denne tabel viser, hvordan forældrene har vurderet den pædagogiske praksis. Forældrene har anvendt følgende

Læs mere

Københavns. kreative rum

Københavns. kreative rum Københavns kreative rum lokomotivværkstedet - kontrasternes holdeplads! Et nyt alternativ Er I på udkig efter en ny lokation til den kommende produktlancering, den næste konference, udstilling, messe,

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

Kulturpolitik. Mange stærke Fællesskaber. Skanderborg Kommune

Kulturpolitik. Mange stærke Fællesskaber. Skanderborg Kommune Kulturpolitik Mange stærke Fællesskaber Skanderborg Kommune 1 Indledning Mange stærke fællesskaber det er undertitlen på kulturpolitikken. Med politikken opfordrer vi til, at udnytter vore fantastiske

Læs mere

Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære

Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Kapitel 2: Kapitel 3: Kapitel 4: Kapitel 5: Kapitel 6: Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Tættere på betingelser

Læs mere

Vil du være en del af fællesskabet i nyt IT OG MARITIMT IVÆRKSÆTTERHUS?

Vil du være en del af fællesskabet i nyt IT OG MARITIMT IVÆRKSÆTTERHUS? KVÆGTORVET IT og maritimt iværksætterhus Vil du være en del af fællesskabet i nyt IT OG MARITIMT IVÆRKSÆTTERHUS? Til december åbner et nyt iværksætterhus i Kvægtorvet på Svendborg havn, nærmere bestemt

Læs mere

Region Hovedstaden Nye anlæg for affald, regn og spildevand på Glostrup Hospital som OPP

Region Hovedstaden Nye anlæg for affald, regn og spildevand på Glostrup Hospital som OPP Region Hovedstaden Nye anlæg for affald, regn og spildevand på Glostrup Hospital som OPP Appendiks 1.12 Helbredsgreb Glostrup Hospital 01.02.2012 Helhedsgreb for Glostrup hospital 01.02.2012 msel0015 Byggeafdelingen

Læs mere

Rapport for børnehuset 'Holbøllsminde'

Rapport for børnehuset 'Holbøllsminde' Rapport for børnehuset 'Holbøllsminde' MEDARBEJDERNES SELVVURDERING MEDARBEJDERNES SELVVURDERING Børnehuset Holbøllsminde Antal besvarelser: 6 Denne tabel viser, hvordan de ansatte har vurderet den pædagogiske

Læs mere

Institution: Vesterlunden. Institutionen består af følgende børnehuse: Kernehuset Kildebækken Nordenvinden Nordlyset Ryttergården Skovlinden

Institution: Vesterlunden. Institutionen består af følgende børnehuse: Kernehuset Kildebækken Nordenvinden Nordlyset Ryttergården Skovlinden Institution: Institutionen består af følgende børnehuse: Skovlinden MEDARBEJDERNES SELVVURDERING Side 1 af 10 MEDARBEJDERNES SELVVURDERING Institutionen Antal besvarelser: 69 Denne tabel viser, hvordan

Læs mere

Udviklingsprojekt CENTER FOR ART+TECH COPENHAGEN HUB

Udviklingsprojekt CENTER FOR ART+TECH COPENHAGEN HUB Udviklingsprojekt CENTER FOR ART+TECH COPENHAGEN HUB Store potentialer i krydsfeltet mellem kunst og teknologi D.O.U.G. the drawing robot - Synkroniseret med menneskelig bevægelse Helsingør Kommunes Byråd

Læs mere

Forord. af kunstner Charlotte Grum

Forord. af kunstner Charlotte Grum Forord af kunstner Charlotte Grum Når jeg møder et menneske på gaden er der muligheder til stede. Mulighed for en snak, en indsigt, en overraskelse, et smil, en gave. Denne altid tilstedeværende mulighed

Læs mere

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Af Tatiana Chemi, PhD, Post Doc. Forsker, Universe Research Lab/Universe Fonden i og Danmarks Pædagogiske

Læs mere

Science i børnehøjde

Science i børnehøjde Indledning Esbjerg kommunes indsatsområde, Science, som startede i 2013, var en ny måde, for os pædagoger i Børnhus Syd, at tænke på. Det var en stor udfordring for os at tilpasse et forløb for 3-4 årige,

Læs mere

En ny tilflytter. benene eller blive underholdt af de mange festlige aktiviteter. Midlertidigt byrum

En ny tilflytter. benene eller blive underholdt af de mange festlige aktiviteter. Midlertidigt byrum Nomaden Nomaden er flyttet til den smalle gade i den lille købstad. På den 400 meter lange kulturvej har Nomaden slået sig ned i mellem to byhuse det gule og det røde. Det er i forbindelse med det store

Læs mere

Kunstsilo Kristiansand - Plads til kultur

Kunstsilo Kristiansand - Plads til kultur Kunstsilo Kristiansand - Kunstsiloen er Kristiansands nye varemærke. Den er transformeret og iscenesat i samhørighed med en ny bydel omkring et kulturtorv. Siloen har stor betydning for forståelsen af

Læs mere

Digital Design Porteføljeopg. 1a Digital Dictators Semesterprojekt

Digital Design Porteføljeopg. 1a Digital Dictators Semesterprojekt Side 1 af 13 BRUGSDESIGN Porteføljeopgave 1a Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Vision... 3 Erkendelsesinteresse:... 3 Mål:... 3 2. Analyse af Stiftens skærm... 3 Form og farvesprog:... 3

Læs mere

KØGE EN KULTURBY EN KULTURSTRATEGI ÉN AFSTEMNING MED TIDLIGERE PLANER OG EN OPDATERING EN TILPASNING TIL VIRKELIGHEDEN OG ET REALITETSTJEK

KØGE EN KULTURBY EN KULTURSTRATEGI ÉN AFSTEMNING MED TIDLIGERE PLANER OG EN OPDATERING EN TILPASNING TIL VIRKELIGHEDEN OG ET REALITETSTJEK KØGE EN KULTURBY EN KULTURSTRATEGI ÉN AFSTEMNING MED TIDLIGERE PLANER OG EN OPDATERING EN TILPASNING TIL VIRKELIGHEDEN OG ET REALITETSTJEK EN FASTHOLDELSE AF ALT DET DER GÅR GODT OG EN HURTIG SCANNING

Læs mere

BØRNEHAVEN EGHOLM Læreplaner

BØRNEHAVEN EGHOLM Læreplaner BØRNEHAVEN EGHOLM Læreplaner Indledning Dette er de pædagogiske læreplaner for børnehaveafdelingerne på Egholmgård. I 2004 blev det besluttet at børnehaverne skulle arbejde med børnene udfra pædagogiske

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Det klassiske i det moderne

Det klassiske i det moderne Det klassiske i det moderne Nedenstående illustration viser entasis forslag til infi ll i Åbenrå 16. Husene i Åbenrå er klassisk udformede med facader opbygget i en fast rytme med pille-vindue-pille. Infi

Læs mere

2. interview. Bilag 2. Interview med Bente, ca. 50, pædagog. Så kunstværket Helena på Trapholt ved udstillingen i 2000.

2. interview. Bilag 2. Interview med Bente, ca. 50, pædagog. Så kunstværket Helena på Trapholt ved udstillingen i 2000. 2. interview Interview med Bente, ca. 50, pædagog. Så kunstværket Helena på Trapholt ved udstillingen i 2000. Briefing: Der er ikke nogen forkerte svar. Er du kunstinteresseret? Ja, meget. Jeg arbejder

Læs mere

Vedr.: Høringssvar på Københavns Kommunes Kultur- og Fritidspolitik 2011-2013

Vedr.: Høringssvar på Københavns Kommunes Kultur- og Fritidspolitik 2011-2013 Kultur- og Fritidsforvaltningen Planlægning Att.: Mads Kamp Hansen 26. september 2011 Vedr.: Høringssvar på Københavns Kommunes Kultur- og Fritidspolitik 2011-2013 Hermed fremsendes høringssvar på Københavns

Læs mere

Skulpturer i Hyldespjældet

Skulpturer i Hyldespjældet 3 Et ægtepar fra den københavnske Vestegn er drivkræfter bag en skulpturbank i deres boligområde. De vil bringe kunsten ud til folket og give deres naboer kunstoplevelser i hverdagen. Afdelingen huser

Læs mere

Det Maritime Museum AQUARIUS. Tungevågen AQUARIUS MARITIMT VITENSENTER I TUNGEVÅGEN

Det Maritime Museum AQUARIUS. Tungevågen AQUARIUS MARITIMT VITENSENTER I TUNGEVÅGEN 1 Det Maritime Museum AQUARIUS Tungevågen INDHOLDSFORTEGNELSE 3 4. ARKITEKTONISK, URBANT OG LANDSKABELIGT KONCEPT 5-7. CONCEPTUELLE DIAGRAMMER 8. MASTERPLAN OG TVÆRSNIT 9. PLAN -1, +1 10. ARKITEKTUR OG

Læs mere

Hvem er vi. En god start

Hvem er vi. En god start BØRNEHUSET BAVNEHØJ Velkommen til Børnehuset Bavnehøj Herluf Trolles Gade 6 8200 Aarhus N. tlf.: 20354620 Pædagogisk Leder: Jane Iversen kontakt mail: jai@aarhus.dk Hvem er vi Vi er en integreret institution

Læs mere

Udkast til politik for Biblioteker & Borgerservice 2016-2020

Udkast til politik for Biblioteker & Borgerservice 2016-2020 Udkast til politik for Biblioteker & Borgerservice 2016-2020 Forord Formålet med en politik for Biblioteker & Borgerservice er at sætte retning på udviklingen af biblioteks- og borgerserviceområdet til

Læs mere

Infills når byerne trænger til en fyldning

Infills når byerne trænger til en fyldning Infills når byerne trænger til en fyldning Huller i byen I Man kan sammenligne en række bygninger med et tandsæt. Når et hus bliver sygt, bliver det trukket ud af rækken, og et nyt hus opføres et såkaldt

Læs mere

NYT FRA PLADS TIL FORSKEL

NYT FRA PLADS TIL FORSKEL NYT FRA PLADS TIL FORSKEL Juni 2016 BJERGPOSTEN o Præsentation af PLADS TIL FORSKEL o Invitation til Sct. Hans o Familieaften på Borgen o Sommerferieaktiviteter Hvad er PLADS TIL FORSKEL og hvem er vi?

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik

Kultur- og Fritidspolitik Kultur og Fritid Dato: 31-10-2016 Sagsnr.: 15/25492 Sagsbehandler: Lise Lotte Urfe Direkte tlf.: 7376 8234 E-mail: llu@aabenraa.dk Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med

Læs mere

VIA UNIVERSITY COLLEGE. Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG

VIA UNIVERSITY COLLEGE. Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG VIA UNIVERSITY COLLEGE Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG Indledning Formålet med denne folder er at skitsere liniefagene i pædagoguddannelsen, så du kan danne dig et overblik

Læs mere

HER. Katalog om livet i gårdmiljøer i Fuglekvarteret BOR VI

HER. Katalog om livet i gårdmiljøer i Fuglekvarteret BOR VI HER Katalog om livet i gårdmiljøer i Fuglekvarteret BOR VI Af: Tine Sønderby Praxis21 November 2013 Om kataloget Katalogets indhold Dette er et katalog om livet i gårdmiljøer i Fuglekvarteret. Det er tænkt

Læs mere

Fælles læreplaner for BVI-netværket

Fælles læreplaner for BVI-netværket Fælles læreplaner for BVI-netværket Lærings tema Den alsidige personlige udvikling/sociale kompetencer Børn træder ind i livet med det formål at skulle danne sig selv, sit selv og sin identitet. Dette

Læs mere

Indhold. Forord 3 Indledning 4 Vision 5 Udfordringer 6 Ambitioner 7. Målsætninger 9. Fra vision til handling 14-15

Indhold. Forord 3 Indledning 4 Vision 5 Udfordringer 6 Ambitioner 7. Målsætninger 9. Fra vision til handling 14-15 Børnekultur politik Indhold Forord 3 Indledning 4 Vision 5 Udfordringer 6 Ambitioner 7 Kulturgarantien 7 Kulturfærge Frederikshavn 8 Synlig Børnekultur 8 Målsætninger 9 Kultur- og Fritidsudvalget 9 Børneinstitutioner,

Læs mere

INTERAKTION I BYRUM MELLEM LYS OG BORGERE

INTERAKTION I BYRUM MELLEM LYS OG BORGERE INTERAKTION I BYRUM MELLEM LYS OG BORGERE Urban Lab, konference, 1. september 2016, Helligåndshuset, Randers Rune Nielsen, arkitekt MAA, PhD, partner, Kollision vi skaber nye oplevelser arkitektur interaktionsdesign

Læs mere

Instant City. Projektbeskrivelse. Instant One First step Instant City

Instant City. Projektbeskrivelse. Instant One First step Instant City NOTAT Instant City Dato 13. juli 2015 Jnr. *** Marianne Stenberg Direkte 61201935 E-mail mast@bbbo.dk Projektbeskrivelse Instant One First step Instant City Instant City Instant City er første skridt på

Læs mere

Kulturhus Trommen. En præsentation af Hørsholm Kommunes nye kulturhus

Kulturhus Trommen. En præsentation af Hørsholm Kommunes nye kulturhus Kulturhus Trommen En præsentation af Hørsholm Kommunes nye kulturhus Kulturhus Trommens ombygning Trommen og biblioteket er tegnet af arkitekt Knud Munk og stod færdigt i 1987. I Trommens arkitektur, er

Læs mere

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT - strategi for et grønnere København Mål og visioner for et grønnere København I visionen for København som Miljømetropol har vi under overskriften En grøn og blå hovedstad

Læs mere

Tryghed via Design & Teknologi

Tryghed via Design & Teknologi Tryghed via Design & Teknologi 27. januar 2011 out-sider pirrer sanserne og udfordrer det eksisterende med nyt og modigt byrumsinventar Agenda... Baggrund Trends og bud på byrummet Inspirationer og cases

Læs mere

Dansk Talentakademi: Vision for Campus

Dansk Talentakademi: Vision for Campus Dansk Talentakademi: Vision for Campus vedtaget af bestyrelsen September 2014 Indledning Dansk Talentakademi tilbyder undervisning til ca. 150 elever fordelt på fem linjer: Musik Kunst og Design Dans Musical

Læs mere

Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION VISION

Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION VISION Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION Vores mission er, at hvert eneste barn udvikler livsduelighed i samtid og fremtid at de kan skabe sig et meningsfuldt liv i egne øjne og i omverdenens, som barn og som voksen

Læs mere

Innovation Step by Step

Innovation Step by Step Innovation Step by Step Elevhæfte. kl. verdens bedste læserum Et tværfagligt forløb mellem dansk og billedkunst Innovation Step by Step Et undervisningsmateriale til mellemtrinnet med fokus på arkitektur

Læs mere

25 tekster om udviklingen af Danish Design

25 tekster om udviklingen af Danish Design 25 tekster om udviklingen af Danish Design Vil vi gøre os gældende internationalt må vi også agere internationalt! Vi kan ikke løse Danish Designs udfordringer alene - nationalt! Det handler om at udbrede

Læs mere

Smtte-modeller på indendørs læringsrum i vuggestuen

Smtte-modeller på indendørs læringsrum i vuggestuen Smtte-modeller på indendørs læringsrum i vuggestuen Maren Mus Maren mus. Mere alderssvarende tiltag for de yngste børn. En målrettet pædagogisk indretning af Maren mus. Barnets alsidige personlige udvikling,

Læs mere

Lærere/pædagoger i alm. skolen og i specialtilbud:

Lærere/pædagoger i alm. skolen og i specialtilbud: Lærere/pædagoger i alm. skolen og i specialtilbud: Udnyt alle læringsrum både inde og ude Læringsrum bør indrettes, så eleverne føler sig trygge og inspireres til læring og kreavitet Fleksibel indretning,

Læs mere

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow Byens Rum The Meaningful City of Tomorrow The vision of the future is always changing, dependent of the technology and knowledge on all fields: If you design the best building you know to design, that's

Læs mere

Kultur. Hverdag. Læring. Det lokale. Bevægelse. Det globale. Samvær

Kultur. Hverdag. Læring. Det lokale. Bevægelse. Det globale. Samvær Børneverden Undervisere Læring Kunst Det lokale Hverdag Kunstnere Voksne Fest Voksenverden Børn Samvær Bevægelse Det globale Kultur Udtryk Forskere Kildevæld Kulturcenter Laboratorium for udvikling af

Læs mere

Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd

Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd Indhold Barnets alsidige personlighedsudvikling... 2 Sociale kompetencer... 3 Sprog... 5 Krop og bevægelse... 6 Natur og naturfænomener... 7 Kulturelle udtryksformer

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE 1. LUKKEDAGE 2009...3 2. AKTIVITETSOVERSIGT 2009...3 3. LÆREPLANER...4 4. OVERGANG MELLEM DAGTILBUD...6 5. BØRNEMILJØLOV...

INDHOLDSFORTEGNELSE 1. LUKKEDAGE 2009...3 2. AKTIVITETSOVERSIGT 2009...3 3. LÆREPLANER...4 4. OVERGANG MELLEM DAGTILBUD...6 5. BØRNEMILJØLOV... UDVIKLINGSPLAN (LÆREPLANER) 2008 OG 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. LUKKEDAGE 2009...3 2. AKTIVITETSOVERSIGT 2009...3 3. LÆREPLANER...4 4. OVERGANG MELLEM DAGTILBUD...6 5. BØRNEMILJØLOV...6 8. FOKUSPUNKTER

Læs mere

Odense Kommune Højme-Rasmus Rask Områderapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Odense Kommune Højme-Rasmus Rask Områderapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING Odense LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 84 97 % - Ledere 8 100 % - Medarbejdere 61 97 % - Observatører 15 94 % Forældre 211 46 % Ældste børn

Læs mere

21. januar 2015 Interviews med Bogstart-medarbejdere: Hvilke faglige gevinster og udfordringer giver Bogstart dig?

21. januar 2015 Interviews med Bogstart-medarbejdere: Hvilke faglige gevinster og udfordringer giver Bogstart dig? Interviews med Bogstart-medarbejdere: Hvilke faglige gevinster og udfordringer giver Bogstart dig? I forbindelse med Bogstart-seminaret 2014 har Bogstart interviewet fire Bogstartformidlere om de faglige

Læs mere

Tro og etik. Omsorg. Årstid: Hele året

Tro og etik. Omsorg. Årstid: Hele året Tro og etik Omsorg Målgruppe: Spejder Årstid: Hele året Varighed: 4 trin + et engagement Omsorg - niveau 3 - trin for trin Omdrejningspunktet for mærket Omsorg er i høj grad sladder. Idéen med at beskæftige

Læs mere

Styrken i det rummelige brand

Styrken i det rummelige brand Kunst Styrken i det rummelige brand Rumkammerat er et nyåbnet galleri og arbejdsfællesskab for selvstændige og freelancere indenfor de kreative fag. Ideen bag Rumkammerat er at skabe en samlet enhed, der

Læs mere

At blive anerkendt som en person i tilblivelse, der sætter spor undervejs

At blive anerkendt som en person i tilblivelse, der sætter spor undervejs 1. Barnets alsidige personlige udvikling Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets

Læs mere

Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet!

Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet! Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet! Når vi mennesker mødes, opstår kultur. Vi skaber i fællesskab værdier og bånd, som gennem livet er bestemmende for vore

Læs mere

PIPPI- HUSET. Pædagogiske læreplaner

PIPPI- HUSET. Pædagogiske læreplaner 1 PIPPI- HUSET 2014-2016 Indhold Forord 2 Pippihusets værdigrundlag og overordnet mål 2 Børnesyn 3 Voksenrollen 3 Læringssyn og læringsmiljø 3 Børnemiljøet 4 Det fysiske børnemiljø Det psykiske børnemiljø

Læs mere

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012 Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012 Institution/opholdssted (navn/adresse) Josephine Schneiders Hus, Rostrupvej 3, 2000 Frederiksberg Uanmeldt tilsynsbesøg aflagt (dato/tidspunkt) Den 19.9. 2012 kl. 17.00.

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

GENTOFTE KOMMUNE VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING GRØNNEBAKKEN SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING. Hjernen&Hjertet

GENTOFTE KOMMUNE VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING GRØNNEBAKKEN SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING. Hjernen&Hjertet GENTOFTE KOMMUNE GRØNNEBAKKEN VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING Hjernen&Hjertet GENTOFTE GENTOFTE KOMMUNES KOMMUNES FÆLLES FÆLLES PÆDAGOGISKE PÆDAGOGISKE

Læs mere

ALLER HUSETfra traditionelt bladhus til innovativt mediehus

ALLER HUSETfra traditionelt bladhus til innovativt mediehus ALLER HUSETfra traditionelt bladhus til innovativt mediehus Byens Netværk 02.12.08. Tekst og foto: Nanna Jardorf Siden Carl Julius Aller og hans hustru Laura Aller i 1970 erne stiftede Aller Etablissement

Læs mere

27. - 29. MAJ 2016 HAVNEKULTURFESTIVAL.DK

27. - 29. MAJ 2016 HAVNEKULTURFESTIVAL.DK 27. - 29. MAJ 2016 HAVNEKULTURFESTIVAL.DK. PA ODENSE HAVN SEKRETARIAT FOR ODENSE HAVNEKULTURFESTIVAL Ungdomshuset Nørregade 60 5000 Odense C Tlf.: 63756820 Projektkoordinator Maria Friis telefon: 26127832

Læs mere

Biblioteker i oplevelsesøkonomien

Biblioteker i oplevelsesøkonomien Biblioteker i oplevelsesøkonomien Dorte Skot-Hansen Statsbiblioteket i Århus, maj 2007 Indhold Kulturpolitiske tendenser Oplevelse som omdrejningspunkt Hvad er oplevelsesøkonomi? Oplevelse som strategisk

Læs mere