Der kan umuligt kun være én sand religion

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Der kan umuligt kun være én sand religion"

Transkript

1 Kapitel 1 Der kan umuligt kun være én sand religion Hvordan kan nogen sige, at der kun findes én sand tro? spurgte Blair, en tyveårig kvinde, der bor på Manhattan. Det er arrogant at sige, at din religion er bedre, og at forsøge at omvende alle andre til den. Alle religioner er da lige gode og lige egnede til at opfylde deres tilhængeres behov. Religiøs eksklusivitet er ikke blot snæversynet den er også farlig, tilføjede Geoff, en englænder i tyverne, der også bor i New York City. Religionen har ført til ufattelig mange stridigheder, splittelser og konflikter. Religionen er muligvis den største fjende af fred i verden. Hvis kristne fortsætter med at insistere på, at de har sandheden og hvis andre religioner gør det samme vil verden aldrig opleve fred. 12 I de næsten tyve år, jeg har boet i New York, har jeg haft talrige lejligheder til at spørge mennesker: Hvad er dit største problem med kristendommen? Hvad ved dens tro eller måde at blive praktiseret på har du mest imod? Det svar, jeg hyppigst har hørt i årenes løb, kan sammenfattes i ét ord: eksklusivitet. Jeg blev engang indbudt til at være den kristne repræsentant i en paneldiskussion ved et lokalt universitet sammen med en 27

2 jødisk rabbiner og en muslimsk imam. Vi var blevet bedt om at drøfte forskellene religionerne imellem. Samtalen var høflig, intelligent og blev ført i en respektfuld tone. Hver af talerne hævdede, at der var betydelige forskelle mellem de store religioner. Et eksempel herpå var personen Jesus. Vi var alle enige om udsagnet: Hvis de kristne har ret i, at Jesus er Gud, så begår muslimer og jøder en alvorlig fejl ved ikke at elske Gud, sådan som Gud virkelig er; men hvis muslimer og jøder har ret i, at Jesus ikke er Gud, men derimod en lærer eller profet, så begår de kristne en alvorlig fejl ved ikke at elske Gud, sådan som Gud virkelig er. Kernen var, at vi ikke alle kunne have ret med hensyn til Guds natur. Adskillige af de studerende blev temmelig oprørte over dette. En af de studerende insisterede på, at hvad der betød noget, var at tro på Gud og selv være et ordentligt menneske. At hævde, at én religion har en bedre forståelse af sandheden end andre, var intolerant. En anden så på os gejstlige og sagde i sin frustration: Vi kommer aldrig til at opleve fred på jorden, hvis de religiøse ledere bliver ved med at fremsætte den slags eksklusive påstande! Det er en almindelig opfattelse, at religion er en af de alvorligste hindringer for fred i verden og da især de store traditionelle religioner hver med deres eksklusive krav på at være den sande. Du vil måske blive overrasket over, at jeg som kristen præst er enig i dette. Generelt set har religionen en tendens til at sætte en uheldig proces i gang i hjertet. Alle religioner siger, at de har sandheden, og dette får naturligvis deres tilhængere til at føle sig overlegne i forhold til dem med en anden tro. Ligeledes fortæller hver religion sine tilhængere, at de bliver frelst og sat 28

3 i forbindelse med Gud ved hengivent at praktisere den sandhed. Det får dem til at skille sig ud fra dem, der er mindre fromme og rene i deres liv. Det er derfor let for en religiøs gruppe at få en stereotyp og karikeret opfattelse af andre. Når først denne situation er opstået, kan den let føre til marginalisering af andre, endog til aktiv undertrykkelse eller ligefrem vold mod dem. Når vi har erkendt, hvordan religionen ødelægger freden på jorden, hvad kan vi så gøre ved det? Politiske og kulturelle ledere rundt omkring i verden benytter sig af tre måder til at imødegå religionens splittende indflydelse. Der er forslag om, at forbyde religionen, fordømme religionen eller i det mindste kræve, at den praktiseres privat. 13 Mange mennesker har store forhåbninger til disse forslag. Desværre tror jeg ikke, at nogen af dem vil være effektive. Jeg er snarere bange for, at de vil gøre situationen værre. 1. Forbyde religionen En måde, magthaverne har brugt til at modvirke religionens indflydelse på, har været at kontrollere eller endog forbyde den. Det tyvende århundrede kan opvise adskillige ihærdige bestræbelser herpå. Sovjetunionen, det kommunistiske Kina, Khmer Rouge og (på en anden måde) Nazi-Tyskland søgte alle at få streng kontrol over folks religiøse praksis i et forsøg på at hindre religionen i at splitte samfundet eller undergrave statens magt. Resultatet var imidlertid ikke mere fred og harmoni, men mere undertrykkelse. Situationens tragiske ironi beskrives af Alister McGrath i hans historiske skildring af ateismen: 29

4 I det tyvende århundrede så vi et af de største og mest deprimerende paradokser i menneskets historie: at den største intolerance og vold i det århundrede blev praktiseret af dem, der mente, at religionen forårsagede intolerance og vold. 14 Hånd i hånd med sådanne bestræbelser var der i slutningen af det 19. og begyndelsen af det 20. århundrede en udbredt tro på, at religionen ville svækkes og dø ud i takt med, at teknologien blev mere avanceret. Ifølge denne opfattelse havde religionen spillet en rolle i menneskets evolution. Engang behøvede vi religionen til at hjælpe os med at klare livet i en meget skræmmende og uforståelig verden. Men i takt med, at vi blev mere videnskabeligt sofistikerede og bedre i stand til at forstå og kontrollere vore omgivelser, ville vort behov for religionen mindskes troede man. 15 Men det er ikke sket, og denne sekulariseringstese er nu stort set opgivet. 16 Praktisk talt alle de store religioner får flere tilhængere. Kristendommens vækst, især i udviklingslandene, har været eksplosiv. Der er nu seks gange flere anglikanere i Nigeria alene end i hele USA. Der er flere presbyterianere i Ghana end i USA og Skotland tilsammen. Procentdelen af kristne i Korea er gået fra 1% til 50% på hundrede år, og nogle eksperter mener, at det samme vil ske i Kina. Hvis der er en halv milliard kinesiske kristne om halvtreds år, vil det ændre historiens gang. 17 Den kristendom, der er i vækst, er ikke de mere sekulariserede versioner med en udvandet tro, som sociologerne havde forudsagt. Det drejer sig derimod om en robust kristendom med tro på mirakler, Skriftens autoritet og personlig omvendelse. 30

5 På grund af den religiøse tros vitalitet tjener bestræbelser på at undertrykke eller kontrollere den ofte til at gøre den stærkere. Da kommunisterne i Kina udviste vestlige missionærer efter Anden Verdenskrig, troede de, at de gjorde det af med kristendommen i Kina. Men tværtimod tjente dette træk til, at ledelsen af den kinesiske kirke i højere grad kom over på kinesiske hænder, hvorved den blev styrket. Religionen er ikke blot noget midlertidigt, der hjalp os til at tilpasse os vore omgivelser. Religion er tværtimod en permanent og central side af menneskelivet. Dette er en bitter pille at sluge for sekulære, ikke-religiøse mennesker. Alle kan godt lide tanken om, at de er moderate, at de ikke er ekstremister. Men stærke religiøse overbevisninger dominerer verden. Der er ingen grund til at forvente, at det vil ændre sig. 2. Fordømme religionen Religionen forsvinder ikke af sig selv, og dens magt kan ikke mindskes ved regeringskontrol. Men kan vi så ikke ved uddannelse og gode argumenter finde måder, hvorpå vi kan gøre livet vanskeligt for de religioner, der hævder at have sandheden, og som forsøger at omvende andre til deres tro? Kan vi ikke finde nogle måder, hvorpå vi kan tilskynde alle vore borgere uanset hvilken religion de har til at indrømme, at hver enkelt religion blot er en af mange lige gode veje til Gud og måder at leve på i verden? Denne fremgangsmåde skaber et miljø, hvor det anses for uoplyst og uhyrligt at fremsætte eksklusive religiøse påstande, endog i personlige samtaler. Det sker ved, at man igen og igen fremsætter visse grundsætninger, som til sidst får status af sund 31

6 fornuft. De, der afviger fra dem, stigmatiseres som tåbelige eller farlige. I modsætning til den første strategi har denne fremgangsmåde en vis effekt, men i det lange løb vil denne heller ikke lykkes, fordi den i sin kerne er inkonsekvent, måske endog hyklerisk. Og dette vil til sidst føre til denne tænkemådes kollaps. I det følgende beskrives nogle af disse grundsætninger og problemerne med dem. Alle religioner er lige gode, og grundlæggende lærer de det samme Denne påstand er så almindelig, at en journalist for nylig skrev, at den, der tror, at der findes mindreværdige religioner, er en højreorienteret ekstremist. 18 Mener han virkelig, at selvmordskulten Branch Davidians eller religioner, der kræver ofringer af børn, er lige så gode som enhver anden religion? Det store flertal vil givetvis være uenige i det. De fleste af dem, der hævder, at alle religioner i realiteten er ens, tænker på de store verdensreligioner, ikke de små sekter. Det var en sådan indvending, jeg fik fra en studerende den aften, jeg deltog i paneldiskussionen. Han påstod, at læreforskellene mellem jødedommen, islam, kristendommen, buddhismen og hinduismen var overfladiske og ubetydelige, at de troede på den samme Gud. Da jeg spurgte ham, hvem den Gud var, beskrev han ham som en alkærlig Ånd i universet. Problemet med denne position er dens inkonsekvens. Den insisterer på, at læren ikke er vigtig, men samtidig forudsætter den en lære om Guds natur, der er i modstrid med læren i alle de store religioner. Buddhismen tror ikke på en Gud overhovedet. Jødedommen, kristendommen og islam tror på en Gud, der kræver mennesker 32

7 til ansvar for deres tro og praksis, og hvis egenskaber ikke alle kan reduceres til kærlighed. Ironisk nok er fastholdelsen af, at dogmer ikke er vigtige, i sig selv et dogme. Det rummer en særlig opfattelse af Gud, der markedsføres som mere oplyst end de fleste store religioners tro. Så fortalerne for denne opfattelse gør netop det, som de forbyder andre at gøre. Hver enkelt religion ser en del af en åndelig sandhed, men ingen kan se hele sandheden Denne pointe illustreres undertiden med historien om de blinde mænd og elefanten. Nogle blinde mænd mødte på deres vej en elefant, som lod dem røre ved den og føle på den. Dette væsen er langt og bøjeligt som en slange, sagde den første blinde mand, som holdt fast i elefantens snabel. Bestemt ikke, den er tyk og rund som en træstamme, sagde den anden mand, der mærkede på elefantens ben. Nej, den er stor og flad, sagde den tredje, der rørte ved elefantens side. Hver af de blinde kunne føle en del af elefanten ingen kunne se hele elefanten. På samme måde, hævder man, har hver af verdens religioner fat i en del af sandheden om den åndelige virkelighed, men ingen kan se hele elefanten eller påstå at have forstået hele sandheden. Denne historie rammer imidlertid dem, der bruger den, som en boomerang. Den er tydeligvis fortalt fra en seendes synsvinkel, for hvordan kan han vide, at hver af de blinde kun ser en del af elefanten, medmindre han selv hævder at kunne se hele elefanten? 33

8 Udsagnet, at sandheden er meget større, end nogen af os kan fatte, tager sig ydmygt ud, men hvis det bruges til at afvise enhver påstand om kendskab til sandheden, er det i virkeligheden en arrogant påstand om, at man har en viden, der er alle andre overlegen. Vi må spørge: Hvilket absolut udgangspunkt har du, siden du kan hævde at være i stand til at relativisere alle de absolutte udsagn, som disse forskellige skrifter fremsætter 19 Hvordan kan du vide, at ingen religion kan se hele sandheden, medmindre du selv har den højere, større viden om åndelige realiteter, som du netop hævder, ingen af religionerne har? Enhver religiøs tro er kulturelt og historisk betinget og kan derfor ikke være Sandheden Da jeg kom til New York for næsten tyve år siden, hørte jeg ofte indvendingen, at alle religioner er lige sande. Nu får jeg imidlertid snarere at høre, at alle religioner er lige falske. Argumentet lyder nogenlunde sådan: Alle moralske og åndelige udsagn er et produkt af vores bestemte historiske og kulturelle situation, og derfor bør ingen påstå, at de kender Sandheden, eftersom ingen kan dømme, hvorvidt én påstand om åndelige og moralske anliggender er mere sand end andre. Sociologen Peter L. Berger påviser den alvorlige inkonsekvens i denne almindelige antagelse. I sin bog A Rumor of Angels beskriver Berger, hvordan det 20. århundrede havde opdaget kundskabens sociologi, nemlig at mennesker stort set tror, som de gør, fordi de er socialt betinget 34

9 til det. Vi vil gerne tro, at vi tænker for os selv, men så enkelt er det ikke. Vi tænker ligesom de mennesker, vi mest beundrer og behøver. Alle tilhører en sammenhæng, som forstærker plausibiliteten af nogle overbevisninger og modvirker andre. Berger bemærker, at mange ud fra den kendsgerning har konkluderet, at eftersom vi alle er låst inde i vore historiske og kulturelle sammenhænge, er det umuligt at bedømme, hvorvidt konkurrerende trosretninger har ret eller uret. Berger fortsætter imidlertid med at påpege, at absolut relativisme kun kan eksistere, hvis relativisterne undtager sig selv. 20 Hvis man ud fra forestillingen om, at alle trosforestillinger er socialt betingede, udleder, at ingen tro kan anses for universelt sand for alle, så er det i sig selv en generel påstand om alle mennesker, og også den er et produkt af sociale forhold, hvorfor den ud fra sine egne kriterier ikke kan være sand. Relativiteten relativiserer sig selv, siger Berger, så vi kan ikke have relativisme hele vejen. 21 Vel gør vores kulturelle forudindtagethed det vanskeligere at vurdere konkurrerende sandhedspåstande. Troens sociale betingethed er en kendsgerning, men det kan ikke bruges til at argumentere for, at al sandhed er fuldstændig relativ, for i så fald vil argumentet modbevise sig selv. Berger konkluderer, at vi ikke kan undgå at undersøge de åndelige og religiøse påstande, der gemmer sig bag klicheen, at der ikke er nogen måde, hvorpå vi kan kende Sandheden. Vi undgår ikke at forholde os til det vanskelige spørgsmål: Hvilke udsagn om Gud, menneskets natur og den åndelige virkelighed er sande, og hvilke er falske? Vi må basere vort liv på et eller andet svar på disse spørgsmål. 35

10 Filosoffen Alvin Plantinga har sin egen version af Bergers argument. Folk siger ofte til ham: Hvis du var født i Marokko, ville du ikke være kristen, men snarere muslim. Hertil svarer han: Lad os bare antage, at hvis jeg var blevet født af muslimske forældre i Marokko og ikke af kristne forældre i Michigan, så ville min tro have været noget helt andet. Men det samme gælder pluralisten. Hvis pluralisten var blevet født i Marokko, ville han sandsynligvis ikke være pluralist. Følger det ikke heraf, at hans pluralistiske holdning er frembragt i ham af en upålidelig trosproducerende proces? 22 Plantinga og Berger har samme pointe. Man kan ikke sige: Alle udsagn om religion er historisk betingede bortset fra det, jeg fremsætter nu. Hvis du påstår, at ingen kan afgøre, hvilke trosoverbevisninger der er sande, og hvilke der er forkerte, hvorfor skulle vi så tro på, hvad du siger? Virkeligheden er, at vi alle fremsætter trospåstande af en eller anden art, og at det er meget vanskeligt at afveje dem ansvarligt, men vi har ikke noget alternativ. Det er arrogant at insistere på, at ens religion er rigtig, og at omvende andre til den Den kendte religionsforsker John Hick har skrevet, at når man først er blevet klar over, at der er mange andre lige så intelligente og lige så gode mennesker i verden med andre overbevisninger end en selv, og at man ikke vil være i stand til at overbevise dem 36

11 om noget andet, så er det arrogant fortsat at forsøge at omvende dem eller at anse sin egen opfattelse for en højere sandhed. 23 Også her er der en iboende modsigelse. De fleste mennesker i verden deler ikke John Hicks opfattelse, at alle religioner har samme gyldighed, og mange af dem er lige så gode og intelligente, som han er, og lige så utilbøjelige til at ændre opfattelse. Det betyder, at udtalelsen alle religiøse overbevisninger, der gør krav på at have en bedre opfattelse af tingene ud fra sit eget ræsonnement er arrogant og forkert. Mange hævder, at det er etnocentrisk at hævde, at vores religion er bedre end andre. Men er ikke netop det udsagn selv etnocentrisk? De fleste ikke-vestlige kulturer har ikke noget problem med at sige, at deres kultur og religion er bedst. Tanken om, at det skulle være forkert at gøre det, har dybe rødder i vestlig tradition og selvkritik og individualisme. Ved at anklage andre for etnocentrismens synd siger man i virkeligheden: Vor kulturs holdning over for andre kulturer er bedre end jeres. Og så gør vi lige netop det, som vi forbyder andre at gøre. 24 Historikeren C. John Sommerville har påpeget, at en religion kun kan bedømmes på basis af en anden religion. Man kan kun evaluere en religion på basis af nogle etiske kriterier, hvilket i realiteten vil sige ens egen religiøse holdning. 25 Nu skulle den fatale brist ved denne holdning til religion i almindelighed og kristendommen i særdeleshed være indlysende. Skeptikere tror, at ingen eksklusiv påstand om at have en bedre forståelse af den åndelige virkelighed kan være sand. Men denne indvending er i sig selv en religiøs tro. Den forudsætter, at Gud er uerkendelig, eller at Gud er kærlig, men ikke vred, eller at Gud er en upersonlig kraft snarere end en person, der 37

12 taler i Skriften. Alle disse er ubeviselige trosantagelser. Tilmed tror tilhængerne af denne holdning, at de har en bedre måde at anskue tingene på. De tror, at verden vil blive et bedre sted, hvis alle opgav de traditionelle religioners syn på Gud og sandhed og antog deres. Derfor er deres opfattelse også en eksklusiv påstand om den åndelige virkeligheds beskaffenhed. Hvis alle eksklusive holdninger skal afskaffes, gælder det også denne. Hvis det ikke er snæversynet at have denne opfattelse, så er det at have en traditionel religiøs overbevisning det heller ikke. Mark Lilla, professor ved University of Chicago, talte med en ung, velbegavet studerende ved Wharton Business School, der til Lillas forbløffelse var gået frem til forbøn ved en mødekampagne med Billy Graham for at give sit liv til Kristus. Lilla skriver: Jeg ønskede at så tvivl om det skridt, han var ved at tage, at hjælpe ham til at se, at der er andre måder at leve på, andre måder at søge kundskab, kærlighed endog livsforvandling på. Jeg ønskede at overbevise ham om, at hans værdighed afhang af, at han havde en fri, skeptisk indstilling til læresætninger. Jeg ønskede at frelse ham. Tvivl må ligesom tro læres. Det er en færdighed. Men det mærkelige ved skepticisme er, at dens tilhængere både før og nu så ofte har været proselytmagere. Når jeg har læst dem, har jeg ofte ønsket at spørge: Hvorfor går I op i det? Deres skepticisme giver ingen gode svar på det spørgsmål. Og jeg har ikke selv noget

13 Lillas vise selverkendelse afslører hans tvivl om kristendommen som en tillært, alternativ tro. Han mener, at individets værdighed hviler på læremæssig skepticisme hvilket naturligvis er en trosartikel. Men hvorfor skulle hans læresætning være den eneste, der ikke granskes? Som han selv indrømmer, kan han ikke lade være med at tro, at det ville være bedre for mennesker, hvis de antog hans overbevisninger om virkeligheden og menneskelig værdighed end Billy Grahams. Det er ikke mere snæversynet at hævde, at én religion er den rette, end det er at hævde, at én måde at anskue alle religioner på (nemlig at alle er lige) er den rette. Vi er alle eksklusive i vore holdninger til religion, blot på forskellige måder. 3. Forvise religionen til privatsfæren En anden måde at forholde sig til religionens splittende indflydelse på er at sige, at mennesker privat må mene, at deres tro er sandheden, og også evangelisere for deres tro, men at den religiøse tro skal holdes uden for den offentlige sfære. Indflydelsesrige tænkere som John Rawls og Robert Audi har gjort sig til talsmænd for den opfattelse, at man i offentlige politiske diskussioner ikke må argumentere for en moralsk holdning, medmindre den har en sekulær, ikke-religiøs begrundelse. Rawls er kendt for at hævde, at det, som han kalder absolutte religiøse synspunkter, bør udelukkes fra den offentlige debat. 27 For nylig underskrev en række videnskabsmænd og filosoffer en deklaration til forsvar for videnskab og sekularisme, som opfordrede regeringen til ikke at tillade den lovgivende eller udøvende magt at blive påvirket af religiøse overbevisninger. 28 Blandt underskriverne var Peter Singer, E.O. Wilson og Daniel S. Den- 39

14 nett. Filosoffen Richard Rorty har for eksempel hævdet, at folks religiøse tro må forblive en strengt privat affære og ikke bruges i diskussioner om politik. At bruge et argument, der bygger på en religiøs tro, sætter simpelthen en stopper for samtalen og gør det umuligt for den ikke-troende at deltage. 29 Til dem, der klager over, at denne holdning er diskriminerende over for religionen, svarer Rorty og andre, at denne politik simpelthen er pragmatisk. 30 Ideologisk set er de ikke imod religionen som sådan, ej heller søger de at kontrollere religiøse holdninger, så længe de holdes inden for den private sfære. Men i det offentlige rum er det splittende og tidskrævende konstant at skulle diskutere religion. Religiøst baserede holdninger anses for sekteriske og kontroversielle, mens sekulære ræsonnementer for moralske holdninger anses for universelle og tilgængelige for alle. Derfor bør den offentlige debat være sekulær og aldrig religiøs. Uden at henvise til nogen guddommelig åbenbaring eller konfessionel tradition bør vi arbejde sammen om vor tids store problemer, for eksempel aids, fattigdom, uddannelse osv. Vi bør holde vore religiøse meninger for os selv og forenes om den politik, der virker bedst for de fleste. Stephen L. Carter svarer, at det er umuligt at se bort fra religiøse holdninger, når vi beskæftiger os med moral: Bestræbelserne på at skabe et offentligt rum, hvor den religiøse samtale er fraværende, vil altid uanset hvor megen umage man gør sig ende med at sige til dem, der tilhører en organiseret religion, at de alene, i modsætning til alle andre, først må deltage i den offentlige dialog, når de har efterladt den del af sig selv, som de måske anser for den vigtigste

15 Hvordan kan Carter sige sådan? Lad os begynde med at spørge, hvad religion er. Nogle siger, at det er en form for gudstro. Men den definition passer ikke på zenbuddhisme, som faktisk ikke tror på en gud. Nogle siger, at det er en tro på det overnaturlige. Men det gælder ikke hinduismen, som ikke tror på et overnaturligt rige hinsides den materielle verden, men kun på en åndelig virkelighed inden for den empiriske. Hvad er religion så? Den er et sæt af overbevisninger, som forklarer, hvad livet drejer sig om, hvem vi er, og hvad der er de vigtigste ting, som mennesket bør bruge sin tid på. For eksempel mener nogle, at denne materielle verden er alt, hvad der er, at vi er her ved et tilfælde, og at vi, når vi dør, bare går i forrådnelse, og derfor er det vigtigt at vælge, hvad der gør en lykkelig, og ikke lade andre påtvinge en deres tro. Bemærk, at selv om dette ikke er en eksplicit, organiseret religion, rummer den en overordnet fortælling, en skildring af meningen med livet sammen med en anbefaling af, hvordan man bør leve baseret på den skildring. Nogle kalder dette en verdensanskuelse, mens andre kalder det en narrativ identitet. I begge tilfælde er det et sæt af trosantagelser om, hvordan det forholder sig med verden. Det er en implicit religion. Bredt forstået er alle menneskers liv præget af troen på en eller anden opfattelse af verden og menneskets natur. Alle lever og fungerer ud fra en eller anden narrativ identitet, hvad enten det er noget, man reflekterer over eller ej. Alle, der siger: Det burde du ikke gøre, ræsonnerer ud fra en sådan implicit moralsk og religiøs position. Pragmatikerne siger, at vi bør lade vore dybere verdensanskuelser ligge og nå til enighed om, hvad der virker men vores opfattelse af, hvad der virker, er bestemt af, hvad vi mener, mennesket er til for. Et hvilket 41

16 som helst billede af et lykkeligt menneskeliv, som virker, er nødvendigvis præget af rodfæstede overbevisninger om meningen med menneskets liv. 32 Selv de mest sekulære pragmatikere møder op med dybe overbevisninger og narrative beretninger om, hvad det vil sige at være menneske. Rorty hævder, at religiøst baserede opfattelser sætter en stopper for al videre samtale. Men alle vore mest fundamentale overbevisninger er opfattelser, som det er næsten umuligt at retfærdiggøre over for dem, der ikke deler dem. Sekulære begreber som selvrealisering og autonomi er umulige at bevise og i lige så høj grad noget, der sætter en stopper for den videre samtale som henvisninger til Bibelen. 33 Udsagn, der synes at være almindelig sund fornuft for den talende, er ikke desto mindre ofte dybt religiøst funderede. Forestil dig, at A ud fra tanken om the survival of the fittest argumenterede for, at det sociale sikkerhedsnet under de fattige skulle fjernes. B ville måske svare: De fattige har ret til en anstændig levestandard de er mennesker ligesom os! A kunne hertil svare, at mange bioetikere i dag mener, at begrebet menneskelig er kunstigt og umuligt at definere. Han kunne endvidere hævde, at der ikke er mulighed for at behandle alle levende organismer som mål og ikke som midler, og at nogle altid må dø, for at andre kan leve. Det er simpelthen sådan, naturen virker. Hvis B imødegår dette med et pragmatisk argument om, at vi bør hjælpe de fattige, fordi det simpelthen får samfundet til at virke bedre, kunne A komme med mange lige så pragmatiske argumenter for, hvorfor det ville være endnu mere effektivt bare at lade nogle af de fattige dø. Nu ville B blive vred og svare ophidset, at det simpelthen er uetisk at lade de fattige sulte, men 42

17 A kunne imødegå det: Hvem siger, at etik skal være det samme for alle? B ville til sidst sige: Jeg ville nødigt bo i et samfund som det, du beskriver! I denne meningsudveksling har B forsøgt at følge John Rawls og finde universelt tilgængelige neutrale og objektive argumenter, som ville overbevise alle om, at vi ikke må sulte de fattige. Det er ikke lykkedes, for der er ingen. Til sidst fastholder B ligheden mellem mennesker og det enkelte menneskes værdighed, simpelthen fordi han tror, det er sandt og rigtigt. Han tager det som en trosartikel, at mennesker er mere værdifulde end sten eller træer selv om han ikke kan bevise en sådan opfattelse videnskabeligt. Hans offentlige politiske udtalelser er i sidste instans baseret på en religiøs holdning. 34 Dette får en juridisk teoretiker, Michael J. Perry, til at konkludere, at det under alle omstændigheder er ejendommeligt at forsøge at konstruere vandtætte skotter mellem religiøst begrundede moralske argumenter og sekulære argumenter i den offentlige politiske debat. 35 Rorty og andre hævder, at religiøs argumentation er for kontroversiel. Hertil svarer Perry i Under God? Religious Faith and Liberal Democracy, at sekulære begrundelser for moralske positioner ikke er mindre kontroversielle end religiøse, og at der er gode argumenter for, at alle moralske positioner i det mindste implicit er religiøse. Ironisk nok er det at insistere på, at religiøse ræsonnementer skal holdes ude af det offentlige rum, i sig selv et kontroversielt sekterisk synspunkt. 36 Når man kommer ud i det offentlige rum, kan man ikke bare lægge sine overbevisninger om grundværdier til side. Lad os som et eksempel tage ægteskabs- og skilsmisselovene. Er det 43

18 muligt at udarbejde love, som vi alle er enige om vil virke? Det tror jeg ikke. Ens syn på, hvad der er rigtigt, vil være baseret på, hvad man mener, formålet med ægteskabet er. Hvis man mener, at ægteskabet hovedsagelig er til af hensyn til opfostringen af børn til gavn for hele samfundet, så vil man gøre skilsmisse meget vanskelig. Hvis man mener, at formålet med ægteskabet først og fremmest er lykke og følelsesmæssig tilfredsstillelse for de voksne, der går ind i det, så vil man gøre skilsmisse meget lettere. Den første opfattelse er baseret på en opfattelse af menneskelig udfoldelse og velvære, hvor familien er vigtigere end individet, som det ses i de moralske traditioner i kongfuzianismen, jødedommen og kristendommen. Den anden holdning er et mere individualistisk syn på menneskenaturen baseret på oplysningstidens forståelse af livet. De skilsmisselove, man mener vil virke, vil afhænge af forudgående opfattelser af, hvad det vil sige at være lykkelig og fuldt ud menneskelig. 37 Der er ingen objektiv, universel konsensus om, hvad det er. Selv om mange fortsat kræver religiøse synspunkter forvist fra det offentlige rum, indrømmer flere og flere tænkere, både religiøse og sekulære, at et sådant krav i sig selv er religiøst. 38 Kristendommen kan frelse verden Jeg har argumenteret imod forskellige bestræbelser på at behandle religionen som en splittende faktor i vor verden i dag. Og alligevel kan jeg sagtens følge argumenterne. Religionen kan så afgjort være en af de større trusler mod fred i verden. I begyndelsen af kapitel 1 skitserede jeg den glidebane, som alle religioner så let resulterer i. Denne glidebane fører alt for let til undertrykkelse. Inden for kristendommen er der imidlertid rige 44

19 ressourcer, der kan gøre dens tilhængere til redskaber for fred på jorden. I sig har kristendommen en bemærkelsesværdig kraft til at forklare og fjerne de splittende tendenser i menneskets hjerte. Kristendommen giver et fast grundlag for at respektere mennesker af en anden tro. Jesus udtaler, at ikke-troende i de kristnes omgivelser med glæde vil anerkende megen kristen adfærd som god (Matt 5,16. Jf. 1 Pet 2,12). Det forudsætter en vis overlapning mellem det kristne værdisæt og værdierne i en hvilken som helst anden kultur 39 og en hvilken som helst anden religion. 40 Hvorfor findes denne overlapning? De kristne tror, at alle mennesker er skabt i Guds billede og i stand til at gøre godt og handle vist. Bibelens lære om den universelle gudbilledlighed fører derfor de kristne til at tro, at ikke-troende mennesker vil være bedre, end de skulle være ud fra deres fejlagtige forestillinger. Bibelens lære om universel syndighed fører også de kristne til at forvente, at troende mennesker er værre i deres praksis, end de burde være ifølge deres tro. Så der vil være masser af plads til respektfuldt samarbejde. Kristendommen opmuntrer ikke blot de kristne til at tro, at mennesker af en anden tro er i besiddelse af godhed og visdom. Den opmuntrer dem også til at forvente, at mange vil leve et liv, der moralsk set er bedre end deres. De fleste mennesker i vores kultur tror, at hvis der er en Gud, kan vi komme til ham og til Himlen ved at føre et godt liv. Dette synspunkt sætter sin lid til moralsk forbedring. Kristendommen lærer nøjagtig det modsatte, for Jesus siger ikke, hvordan vi skal leve, så vi kan gøre os fortjent til frelse. Han kom derimod for at tilgive og frelse os gennem sit liv og sin død i vort sted. Guds nåde kommer ikke til mennesker, der moralsk set overgår andre, men til dem, der 45

20 indrømmer, at de kommer til kort, og som erkender deres behov for en frelser. De kristne må derfor forvente at finde ikke-troende, som er meget rarere, venligere, visere og bedre, end de er. Hvorfor? De kristne accepteres ikke af Gud på grund af deres moralske fortræffelighed eller visdom, men på grund af Kristi gerning på deres vegne. De fleste religioner og livsfilosofier forudsætter, at menneskets åndelige status afhænger af dets religiøse præstationer. Det får naturligvis tilhængerne til at føle sig bedre end dem, der ikke tror og opfører sig, som de selv gør. Evangeliet bør i hvert fald ikke have den effekt. Det er almindeligt at sige, at fundamentalisme fører til vold, men som vi har set, har vi alle fundamentale, ubeviselige trosholdninger, som vi mener er bedre end andres. I virkeligheden er spørgsmålet, hvilke fundamentale holdninger der vil få deres tilhængere til at være mest kærlige og accepterende over for dem, de er uenige med. Hvilket sæt af uundgåeligt eksklusive overbevisninger vil føre til en ydmyg, fredselskende adfærd? Et af historiens paradokser er forholdet mellem de første kristnes tro og praksis sammenlignet med den, der fandtes i den omgivende kultur. Den græsk-romerske verdens religiøse anskuelser var åbne og tilsyneladende tolerante hver havde sin egen gud. Kulturens praksis var imidlertid ganske brutal. Den græsk-romerske verden var økonomisk set stærkt lagdelt med enorm afstand mellem de rige og de fattige. I modsætning hertil hævdede de kristne, at der kun var én sand Gud, den døende frelser Jesus Kristus. Deres liv og praksis var imidlertid bemærkelsesværdig imødekommende over for dem, som kulturen marginaliserede. 46

Frimodighed og mirakler

Frimodighed og mirakler Frimodighed og mirakler MIDTJYLLANDS FRIKIRKE TEMA: FRIMODIGHED OG MIRAKLER Det kan være spænende at læse om de første kristne og hvordan de vendte op ned på hele den daværende kendte verden. Når man læser

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me).

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Dansk Ateistisk Selskab Hvad er ateisme? Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Meget mere er der sådan set ikke i det. Der er ingen dogmatisk lære eller mystiske ritualer og netop

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

3. søndag efter påske

3. søndag efter påske 3. søndag efter påske Salmevalg 402: Den signede dag 318: Stiftet Guds søn har på jorden et åndeligt rige 379: Der er en vej som verden ikke kender 245: Opstandne Herre, du vil gå 752: Morgenstund har

Læs mere

Trænger evangeliet til en opgradering?

Trænger evangeliet til en opgradering? Trænger evangeliet til en opgradering? Holdningen til evangeliet Træk, man gerne vil acceptere: Kirkens ritualer (Dåb, vielser, begravelser) Kirkens sociale engagement Kirkens omsorg for børn og ældre

Læs mere

Prædiken til hellig tre kongers søndag, Matt 2,1-12. 1. tekstrække

Prædiken til hellig tre kongers søndag, Matt 2,1-12. 1. tekstrække 1 Urup Kirke Søndag d. 4. januar 2015 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til hellig tre kongers søndag, Matt 2,1-12. 1. tekstrække Salmer DDS 712: Vær velkommen, Herrens år DDS 362: Gør dig nu rede,

Læs mere

GUDSBEGREBET.I.ISLAM

GUDSBEGREBET.I.ISLAM GUDSBEGREBET.I.ISLAM I Allahs Navn, den Nådige, den Barmhjertige. Det er et kendt faktum, at ethvert sprog har et eller flere udtryk, som bruges i forbindelse med Gud og undertiden i forbindelse med mindre

Læs mere

Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015

Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Advent handler som bekendt om forventning. De fleste af os kan godt lide, når alt går, som vi havde forventet. Så føler vi, at vi

Læs mere

til vores medmennesker, og vi kan ændre på vores egen adfærd, og leve efter De ti Bud i forhold til Gud og næsten.

til vores medmennesker, og vi kan ændre på vores egen adfærd, og leve efter De ti Bud i forhold til Gud og næsten. Gudstjeneste i Gørløse & Lille Lyngby Kirke den 27. juli 2014 Kirkedag: 6.s.e.Trin/B Tekst: Matt 19,16-26 Salmer: Gørløse: 402 * 356 * 414 * 192 * 516 LL: 402 * 447 * 449 *414 * 192 * 512,2 * 516 I De

Læs mere

Kend Kristus. Discipelskab. Målrettet 16-18 år. Troy Fitzgerald. Unge

Kend Kristus. Discipelskab. Målrettet 16-18 år. Troy Fitzgerald. Unge Kend Kristus Discipelskab Målrettet 16-18 år Troy Fitzgerald Unge Kend Kristus Troy Fitzgerald Unge 16-18 år 3 Originaltitel: ChristWise 2013 Dansk Bogforlag Grafisk bearbejdning: Sat med: ITC Century

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1 25-01-2015 side 1 Prædiken til sidste s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Matt. 17,1-9 Hvem skal vi tro på? Moses, Muhammed eller Jesus? I 1968 holdt Kirkernes Verdensråd konference i Uppsala i Sverige,

Læs mere

5 TIP FRA EN TVIVLER

5 TIP FRA EN TVIVLER 5 TIP FRA EN TVIVLER 5 TIP FRA EN TVIVLER MANUEL VIGILIUS Credo Forlag København 2007 5 TIP FRA EN TVIVLER 1. udgave, 1. oplag Copyright Credo Forlag 2007 Forfatter: Manuel Vigilius Omslag: Jacob Friis

Læs mere

* betyder at sammen synges i Rødding 1030, men ikke i Lihme

* betyder at sammen synges i Rødding 1030, men ikke i Lihme Tekster: Sl 110,1-4, ApG 1,1-11, Mark 16,14-20 Salmer: 257 Vaj nu 251 Jesus himmelfaren * 261 Halleluja for lysets 254 Fuldendt 438 Hellig * 250 v.5 Mellem engle * 260 Du satte * betyder at sammen synges

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

Der skal komme en tid, da enhver, som slår jeg ihjel, skal mene, at han derved tjener Gud. siger Jesus til disciplene.

Der skal komme en tid, da enhver, som slår jeg ihjel, skal mene, at han derved tjener Gud. siger Jesus til disciplene. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 17. maj 2015 Kirkedag: 6.s.e.påske/A Tekst: Joh 15,26-16,4 Salmer: SK: 254 * 683 * 281 * 473 * 251 LL: 254 * 260 * 683 * 281 * 473 * 251 Der skal komme

Læs mere

#28 Principper til konfliktløsning

#28 Principper til konfliktløsning #28 Principper til konfliktløsning Konflikter møder vi alle vegne. Konflikter mellem forældre og barn, mellem mand og hustru, mellem ven og ven. Det er en del af livet. Hvordan bør kristne forholde sig

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag Johs. 3,16-21; Sl. 104,24-30; Apg. 10,42-48a Salmer: 290, 42, , 292 (alterg.) 725

Prædiken til 2. pinsedag Johs. 3,16-21; Sl. 104,24-30; Apg. 10,42-48a Salmer: 290, 42, , 292 (alterg.) 725 Prædiken til 2. pinsedag Johs. 3,16-21; Sl. 104,24-30; Apg. 10,42-48a Salmer: 290, 42, 298--283, 292 (alterg.) 725 Lad os bede! Kærligheds og sandheds ånd! Vi beder dig: Kom over os, nu mens vi hører ordet,

Læs mere

2 Mos 20,3-17 DIN NÆSTE ER DINE MEDMENNESKER, DET VIL SIGE ANDRE MENNESKER, SOM DU MØDER.

2 Mos 20,3-17 DIN NÆSTE ER DINE MEDMENNESKER, DET VIL SIGE ANDRE MENNESKER, SOM DU MØDER. 2 Mos 20,3-17 De ti bud blev givet af Gud til hans udvalgte folk, det jødiske folk, mere end 1200 år, før Jesus blev født. Men de er også en rettesnor for kristne. Budene hjælper os ikke til at blive frelst.

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 11.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 11. søndag efter trinitatis 2016 Tekst.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 11.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 11. søndag efter trinitatis 2016 Tekst. 07-08-2016 side 1 Prædiken til 11. søndag efter trinitatis 2016 Tekst. Lukas 7,36-50 Jeg tror at vi mennesker ofte bliver angrebet af comparatitis. Jeg kunne ikke finde et godt dansk ord til denne lidelse,

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

17. søndag efter trinitatis 18. september 2016

17. søndag efter trinitatis 18. september 2016 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Synderes ven Salmer: 385, 32, 266; 511, 375 Evangelium: Mark. 2,14-22 Hvis ikke vi havde hørt den historie så tit, ville vi have hoppet i stolene af forbløffelse. Har man da

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

8.s.e.trin.A. 2015 Matt 7,15-21 Salmer: 402-300-336 390-398-666 Vogt jer for de falske profeter, siger Jesus. Så sidder I måske en forventning om, at

8.s.e.trin.A. 2015 Matt 7,15-21 Salmer: 402-300-336 390-398-666 Vogt jer for de falske profeter, siger Jesus. Så sidder I måske en forventning om, at 8.s.e.trin.A. 2015 Matt 7,15-21 Salmer: 402-300-336 390-398-666 Vogt jer for de falske profeter, siger Jesus. Så sidder I måske en forventning om, at jeg skal udpege den og den som falsk profet. Dér må

Læs mere

Påstand: Et foster er ikke et menneske

Påstand: Et foster er ikke et menneske Påstand: Et foster er ikke et menneske Hvad svarer vi, når vi møder denne påstand? Af Agnete Maltha Winther, studerende på The Animation Workshop, Viborg Som abortmodstandere hører vi ofte dette udsagn.

Læs mere

Prædiken holdt i Haderslev Domkirke af sognepræst Henning Wehner / ,4 672 Dom kl s.e.tr. 17. juli 2016 Matt.

Prædiken holdt i Haderslev Domkirke af sognepræst Henning Wehner / ,4 672 Dom kl s.e.tr. 17. juli 2016 Matt. Prædiken holdt i Haderslev Domkirke af sognepræst Henning Wehner 743 300 336 / 701 10,4 672 Dom kl.10.00 8.s.e.tr. 17. juli 2016 Matt.7,22-29 BØN: I Faderens, Sønnens og Helligåndens navn! AMEN. I disse

Læs mere

Hjerl Hede 14.00: Lover den herre, Lille Guds barn hvad skader dig, Nu takker alle Gud

Hjerl Hede 14.00: Lover den herre, Lille Guds barn hvad skader dig, Nu takker alle Gud Tekster: Præd 3,1-11, Rom 8,1-4, Matt 10,24-31 Salmer. Lem 10.30: 435 Aleneste Gud, 306 O Helligånd kom til os ned, 675 Gud vi er i gode hænder, 41 Lille Guds barn, 438 Hellig, 477 Som korn, 10 Alt hvad

Læs mere

19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; ; 67 (alterg.); 375

19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; ; 67 (alterg.); 375 19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; 318-164; 67 (alterg.); 375 Lad os alle bede! Kære Herre Jesus, vi beder dig: Giv du os øjne, der kan se Din herlighed,

Læs mere

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.

Læs mere

Pinsedag 4. juni 2017

Pinsedag 4. juni 2017 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Gud i os Salmer: 290, 287, 286; 291, 474, 309 Evangelium: Joh. 14,22-31 "Herre, hvordan kan det være at du vil give dig til kende for os, men ikke for verden?" Ja, hvordan

Læs mere

#2 Hvorfor du behøver en frelser

#2 Hvorfor du behøver en frelser #2 Hvorfor du behøver en frelser I vores sidste lektie så vi, at Gud tilbyder os fred gennem Jesus Kristus. Men hvordan fungerer det helt præcist? Hvorfor måtte Jesus dø for os? Og hvad betød det for hele

Læs mere

1. søndag efter trinitatis 7. juni 2015

1. søndag efter trinitatis 7. juni 2015 Kl. 9.00 Kl. 10.00 Ravsted Kirke Burkal Kirke (kirkekaffe) Tema: Barmhjertighed Salmer: 745, 696; 692, 372 722, 494, 685; 614, 671 Evangelium: Luk. 16,19-31 Gudsfrygt belønnes, og ugudelighed får sin straf.

Læs mere

studie Studie Treenigheden

studie Studie Treenigheden studie Studie X 2 Treenigheden 14 Åbningshistorie Et amerikansk blad om skateboarding stillede nogle kendte skateboardere spørgsmålet: Tror du på Gud? Her er nogle af svarene: Ikke i den traditionelle

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

Altid allerede elsket. Gud kommer os i forkøbet. 1.søndag efter påske Konfirmation

Altid allerede elsket. Gud kommer os i forkøbet. 1.søndag efter påske Konfirmation Altid allerede elsket. Gud kommer os i forkøbet. 1.søndag efter påske 2017. Konfirmation Evangelieteksten til 1.søndag efter påske, konfirmationsdagen, læser vi i Johannesevangeliet kap.20, vers 19-31:

Læs mere

Modul 3: Ægteskab på tværs af tro og kulturer -Om at nde et fælles værdigrundlag

Modul 3: Ægteskab på tværs af tro og kulturer -Om at nde et fælles værdigrundlag Modul 3: Ægteskab på tværs af tro og kulturer -Om at nde et fælles værdigrundlag Hvad skal denne tekst bruges til? Selvom I har gennemgået modulet mundtligt, kan teksten være god at læse igennem, fordi

Læs mere

er der næstekærlighedsbuddet og på den anden side muligheden eller mangel på samme for at yde hjælp.

er der næstekærlighedsbuddet og på den anden side muligheden eller mangel på samme for at yde hjælp. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 30. august 2015 Kirkedag: 13.s.e.Trin/A Tekst: Luk 10,23-37 Salmer: SK: 754 * 370 * 488 * 164,4 * 697 LL: 754 * 447 * 674,1-2+7 * 370 * 488 * 164,4 * 697

Læs mere

18. søndag efter trinitatis I Salmer: 2, 12, 691, 54, 57, 696

18. søndag efter trinitatis I Salmer: 2, 12, 691, 54, 57, 696 18. søndag efter trinitatis I Salmer: 2, 12, 691, 54, 57, 696 Helligånden oplyse sind og hjerte og velsigne ordet for os. Amen Når jeg underviser mine konfirmander, har et af temaerne de seneste år været

Læs mere

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Alle mennesker beder på et eller andet tidspunkt, selv om man måske ikke bekender sig som troende. Når man oplever livskriser, så er det

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

STUDIUM BIBEL. Kristus og 2hans lov ISSN ISBN

STUDIUM BIBEL. Kristus og 2hans lov ISSN ISBN ISSN 1603-6905 ISBN 978 87 7532 566 5 BIBEL STUDIUM Kristus og 2hans lov April Maj Juni 2014 1. 2. KVARTAL 2007 2014 BIBELSTUDIUM FOR SABBATSSKOLEN 2. kvartal Forfatter Kristus og hans lov Keith Burton

Læs mere

1. søndag advent 2015, Hurup og Gettrup. Afskedsgudstjeneste Lukas 4, Herre Jesus Kristus, Guds Søn forbarm dig over mig synder.

1. søndag advent 2015, Hurup og Gettrup. Afskedsgudstjeneste Lukas 4, Herre Jesus Kristus, Guds Søn forbarm dig over mig synder. 1. søndag advent 2015, Hurup og Gettrup. Afskedsgudstjeneste Lukas 4, 16-30 Herre Jesus Kristus, Guds Søn forbarm dig over mig synder. AMEN Det mest bemærkelsesværdige ved denne fortælling er ikke, at

Læs mere

ETIK I TEORI OG PRAKSIS

ETIK I TEORI OG PRAKSIS ETIK I TEORI OG PRAKSIS - Hvad gør vi?! Etik og Kristen etik i en bioetisk sammenhæng Ved Anne Mette Fruelund Andersen Bioetik Definition: Overvejelser over etiske problemer i tilknytning til udvikling

Læs mere

I Allahs Navn, den Nådige, den Barmhjertige

I Allahs Navn, den Nådige, den Barmhjertige Islamisk Overbevisning og Rationalitet I Allahs Navn, den Nådige, den Barmhjertige At tro på en skaber betragtes af mange som værende lig med at følge noget blindt. Og videnskabens og teknologiens stigende

Læs mere

Kundskab vs. Kendskab

Kundskab vs. Kendskab Kundskab vs. Kendskab JESUS ACADEMY TEMA: KUNDSKAB VS. KENDSKAB For os kristne er det at kende Gud selve grundlaget for vores tro, men vi tænker måske ikke altid over hvilken enorm påstand dette er.! At

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

når man får ét spørgsmål med to svarmuligheder ja eller nej

når man får ét spørgsmål med to svarmuligheder ja eller nej Da gik farisæerne hen og besluttede at fange Jesus i ord. De sendte deres disciple hen til ham sammen med herodianerne, og de sagde:»mester, vi ved, at du er sanddru og lærer sandt om Guds vej og ikke

Læs mere

2.s.e.påske.B Johs 10,22-30 Salmer: Jeg har en slags tro, der handler meget om taknemmelighed. Og om tilgivelse.

2.s.e.påske.B Johs 10,22-30 Salmer: Jeg har en slags tro, der handler meget om taknemmelighed. Og om tilgivelse. 2.s.e.påske.B. 2016 Johs 10,22-30 Salmer: 754-448-674 342-482-233 Jeg har en slags tro, der handler meget om taknemmelighed. Og om tilgivelse. Hvis der er noget, der er svært, eller som jeg synes er umuligt

Læs mere

PRÆDIKEN TIL JULEDAG 2005 - Allerslev kl. 9.00 - Osted kl. 10.30

PRÆDIKEN TIL JULEDAG 2005 - Allerslev kl. 9.00 - Osted kl. 10.30 Nu vil vi sjunge og være glad i Jesu Kristi navn! Guds Søn er født i Betlehems stad, os alle til glæde og gavn. Han steg fra tronen i Himmerig og blev et barn på jord; for os han daled så nederlig, hans

Læs mere

Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes:

Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Salmer; 403, 221, 218/ 248, 234, 634 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Korsvar Om aftenen den samme dag,

Læs mere

7.s.e.trin.A. 2015 Luk 19,1-10 Salmer: 753-494-385 260-476-7 Det er en pudsig lille historie om Zakæus i træet. Den rige mand, -overtolderen, -den

7.s.e.trin.A. 2015 Luk 19,1-10 Salmer: 753-494-385 260-476-7 Det er en pudsig lille historie om Zakæus i træet. Den rige mand, -overtolderen, -den 7.s.e.trin.A. 2015 Luk 19,1-10 Salmer: 753-494-385 260-476-7 Det er en pudsig lille historie om Zakæus i træet. Den rige mand, -overtolderen, -den store, magtfulde mand, -han er lille af vækst, og da han

Læs mere

HVOR BLEV RETFÆRDIGHEDEN AF?

HVOR BLEV RETFÆRDIGHEDEN AF? Prædiken af Morten Munch 21. s. e. trinitatis, 2. tekstrække, 16/10-2016 Tekst: Luk 13,1-9 Luk 13,1-9 s.1 HVOR BLEV RETFÆRDIGHEDEN AF? Forklaringer på det onde Det ondes tilstedeværelse i vores verden

Læs mere

Kampen om landet og byen

Kampen om landet og byen Mellemøstenhar gennem tiderne påkaldt sig stor opmærksomhed, og regionen er i dag mere end nogensinde genstand for stor international bevågenhed. På mange måder er Palæstina, og i særdeleshed Jerusalem

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950

Foredrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950 Henvisning: Dette er en afskrift af det stenografisk optagne foredrag af Bruno Gröning, som han har holdt den 29. september 1950 hos heilpraktiker Eugen Enderlin i München. Foredrag af Bruno Gröning, München,

Læs mere

4. søndag efter trinitatis, den 28. juni 2015 Vor Frue kirke kl. 10

4. søndag efter trinitatis, den 28. juni 2015 Vor Frue kirke kl. 10 1 4. søndag efter trinitatis, den 28. juni 2015 Vor Frue kirke kl. 10 Jesper Stange Tekst: Luk 6,36-42 Salmer: 754, 434, 503, 449v.1-3, 685, 694, 292, 467 v.2-4, 383. Gud, lad os leve af dit ord som dagligt

Læs mere

vederfarelser. overtro.

vederfarelser. overtro. Prædiken 10 søndag efter Trinitatis, 2. tekstrække, Matth. 11,16-24. bemærket vistnok ikke fordi, der er lagt op til, at det skal gå Sodoma særligt tåleligt. Kanske at sådanne udsagn skurrer noget i ørene.

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 14.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 14. s. efter trinitatis 2016 Tekst. Johs. 5,1-15.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 14.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 14. s. efter trinitatis 2016 Tekst. Johs. 5,1-15. 28-08-2016 side 1 Prædiken til 14. s. efter trinitatis 2016 Tekst. Johs. 5,1-15. Et møde med Gud. Et liv med sygdom, 38 år. Et helt arbejdslivs længde. Hvad han fejlede får vi ikke at vide. Hvad hans personlige

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Begyndelsen af evangeliet: Således elskede Gud verden, at han gav

Læs mere

20.s.e.trin. II. Strellev

20.s.e.trin. II. Strellev For nogen tid siden var det meget moderne at iføre sig en ja-hat. Når man har en ja-hat på, så fokuserer man på muligheder frem for begrænsninger. Man kalder problemer for udfordringer, for man kan klare

Læs mere

JESUS ACADEMY TEMA: HELLIGÅNDENS DÅB. Helligåndens dåb

JESUS ACADEMY TEMA: HELLIGÅNDENS DÅB. Helligåndens dåb TROENS GRUNDVOLD JESUS ACADEMY TEMA: HELLIGÅNDENS DÅB Helligåndens dåb De to dåb som Bibelen taler mest om er dåben i vand, hvor man begraver det gamle og dåben i Helligånden hvor man får kraft til tjeneste.!

Læs mere

1 Afskedsgudstjeneste Haderslev Domkirke 24. april 2016 kl søndag efter påske - Joh 8, / Dette hellige

1 Afskedsgudstjeneste Haderslev Domkirke 24. april 2016 kl søndag efter påske - Joh 8, / Dette hellige 1 Afskedsgudstjeneste Haderslev Domkirke 24. april 2016 kl. 10 4. søndag efter påske - Joh 8,28-36 15-338 - 679 / 492-476 - 426 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Jesus sagde da til

Læs mere

Det evige liv er nutid og ikke fremtid. Det evige liv er Gudstro og ikke fremtidstro.

Det evige liv er nutid og ikke fremtid. Det evige liv er Gudstro og ikke fremtidstro. Det evige liv er nutid og ikke fremtid. Det evige liv er Gudstro og ikke fremtidstro. Prædiken af Kristine Stricker Hestbech til søndag den 1. maj 2016. Søndagen som også hedder 5. søndag efter påske.

Læs mere

Bruger Side Prædiken til 6.s.e.påske Prædiken til 6.s.e.påske 2016 Tekst: Johs. 17,

Bruger Side Prædiken til 6.s.e.påske Prædiken til 6.s.e.påske 2016 Tekst: Johs. 17, Bruger Side 1 08-05-2016 Tekst: Johs. 17, 20-26. Dette er en usædvanlig og helt speciel tekst, som vi lige har hørt. Et medhør ind i Guds eget lønkammer. Gud Fader og Gud søn taler sammen. Vi kalder kap

Læs mere

Indledning. Som gode forvaltere af Guds mangfoldige nåde skal enhver af jer tjene de andre med den nådegave, han har fået (1 Pet 4,10).

Indledning. Som gode forvaltere af Guds mangfoldige nåde skal enhver af jer tjene de andre med den nådegave, han har fået (1 Pet 4,10). Indledning Som gode forvaltere af Guds mangfoldige nåde skal enhver af jer tjene de andre med den nådegave, han har fået (1 Pet 4,10). Begrebet forvalter indeholder en stor bibelsk dybde. Det angiver,

Læs mere

Studie 12 Menigheden 67

Studie 12 Menigheden 67 Studie 12 Menigheden 67 Åbningshistorie Før- og efter-billeder kan somme tider virke meget overbevisende. På et tidspunkt bladrede jeg i et ugeblad nede i supermarkedet, efter først at have kigget efter,

Læs mere

Prædiken til 14. s.e.trin., Vor Frue kirke, 6. sept. 2015. Lukas 17,11-19. Salmer: 728, 434, 447, 674,1-2, 30 / 730, 467, 476, 11.

Prædiken til 14. s.e.trin., Vor Frue kirke, 6. sept. 2015. Lukas 17,11-19. Salmer: 728, 434, 447, 674,1-2, 30 / 730, 467, 476, 11. Prædiken til 14. s.e.trin., Vor Frue kirke, 6. sept. 2015. Lukas 17,11-19. Salmer: 728, 434, 447, 674,1-2, 30 / 730, 467, 476, 11. Af domprovst Anders Gadegaard Alt er givet os. Taknemmeligheden er den

Læs mere

Tekster: 2 Mos 32, , Åb 2,1-7, Joh 8,42-51

Tekster: 2 Mos 32, , Åb 2,1-7, Joh 8,42-51 Tekster: 2 Mos 32,7-10.30-32, Åb 2,1-7, Joh 8,42-51 Salmer: Lem kl 10.30 330 Du som ud af intet skabte (mel. Peter Møller) 166.1-3 Så skal dog Satans rige (mel. Guds godhed vil) 166.4-7 52 Du Herre Krist

Læs mere

Prædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 30. marts 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 30. marts 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke Søndag d. 30. marts 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække Salmer DDS 496: Af dybsens nød, o Gud, til dig DDS 289: Nu bede vi den

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 16,19-31

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 16,19-31 1 1.søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 7. juni 2015 kl. 10.00. Koret Voices fra Sct. Pauli kyrka, Göteborg medvirker. Salmer: 745/434/685,v.4/614,v.1-5// 614,v.6-9/439/41/13. Åbningshilsen Hjertelig

Læs mere

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud Dåb: DDS 448: Fyldt af

Læs mere

Sidste søndag i kirkeåret 23. november 2014

Sidste søndag i kirkeåret 23. november 2014 Kl. 10.00 Kl. 14.00 Burkal Kirke Tinglev Kirke Tema: Hvile hos Jesus Salmer: 403, 380, 603; 277, 430 403, 666; 66, 431 Evangelium: Matt. 11,25-30 Jesus priser sin himmelske far, fordi han har åbenbaret

Læs mere

Arbejdsform: Klasseundervisning og samtale, gruppearbejde og individuelle øvelser.

Arbejdsform: Klasseundervisning og samtale, gruppearbejde og individuelle øvelser. Årsplan 6-7. klasse 2016/2017 Eleverne har 2 lektioner om ugen i skoleåret. I faget religion vil der i løbet af året bliver arbejdet med nedenstående temaer. Undervisningen er bygget op omkring clio online

Læs mere

Studie 7 Guds lov 41

Studie 7 Guds lov 41 Studie 7 Guds lov 41 Åbningshistorie Lav en liste over de ti største problemer, verden står over for i dag. Når du tænker på verdens udfordringer, så tænk over, hvad mediemogulen Ted Turner havde at sige

Læs mere

Præsten: fanget mellem eliten og medlemmerne - Anne Lundahl Mauritsen - TOTEM nr. 38, efterår Side 1 af 7 TOTEM

Præsten: fanget mellem eliten og medlemmerne - Anne Lundahl Mauritsen - TOTEM nr. 38, efterår Side 1 af 7 TOTEM 2016 - Side 1 af 7 TOTEM Tidsskrift ved Religionsvidenskab, Institut for Kultur og Samfund, Aarhus Universitet Nummer 38, efterår 2016 Tidsskriftet og forfatterne, 2016 Moderne Kristendom Præsten: fanget

Læs mere

Pinsedag 24. maj 2015

Pinsedag 24. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Åndsudgydelse og fred Salmer: 290, 287, 282; 291, 308 Evangelium: Joh. 14,22-31 Helligånden kan et menneske ikke lære at kende rent teoretisk, men kun på det personlige plan.

Læs mere

Trinitatis søndag 31. maj 2015

Trinitatis søndag 31. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: At komme ind i Guds rige Salmer: 723, 356, 416; 582, 6 Evangelium: Joh. 3,1-15 Mange har i tidens løb spekuleret på hvorfor Nikodemus kom til Jesus om natten. Nikodemus var

Læs mere

Som allerede nævnt og oplevet i gudstjenesten, så har dagens gudstjeneste også lidt farve af bededag.

Som allerede nævnt og oplevet i gudstjenesten, så har dagens gudstjeneste også lidt farve af bededag. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 18. maj 2014 Kirkedag: 4.s.e.påske/B Tekst: Joh 8,28-36 Salmer: SK: 588 * 583 * 492 * 233,2 * 339 LL: 588 * 338 * 583 * 492 * 233,2 * 339 Som allerede nævnt

Læs mere

MIDTJYLLANDS FRIKIRKE TEMA: TROENS LYDIGHED

MIDTJYLLANDS FRIKIRKE TEMA: TROENS LYDIGHED Troens lydighed MIDTJYLLANDS FRIKIRKE TEMA: TROENS LYDIGHED Fordi vores kulturs forståelse af ordet tro er anderledes end Bibelens forståelse af ordet tro, er mange der misforstår hvad det vil sige at

Læs mere

At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens

At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens ondskab, selvom vi godt ved, at den findes. Djævelen er Guds

Læs mere

1.søndag efter trinitatis, den 2. juni 2013 Vor Frue Kirke kl. 10. Tekst: Luk 16,19-31 Salmer: 745, 434, 696, 614, 292, 685 v.

1.søndag efter trinitatis, den 2. juni 2013 Vor Frue Kirke kl. 10. Tekst: Luk 16,19-31 Salmer: 745, 434, 696, 614, 292, 685 v. 1 1.søndag efter trinitatis, den 2. juni 2013 Vor Frue Kirke kl. 10 Jesper Stange Tekst: Luk 16,19-31 Salmer: 745, 434, 696, 614, 292, 685 v.4, 375 Gud, lad os leve af dit ord Som dagligt brød på denne

Læs mere

Sidste søndag hørte vi begyndelsen af det 17 kapitel i Johannesevangeliet, som vi nu i dag har hørt de sidste vers af.

Sidste søndag hørte vi begyndelsen af det 17 kapitel i Johannesevangeliet, som vi nu i dag har hørt de sidste vers af. Tekster: Joel 3,1-5, Rom 8,31b-39, Joh 17,20-26 Rødding 9.00 281 Nu nærmer sig (mel. Vor Herres Jesu mindefest) 292 Kærligheds og sandheds ånd 319 Vidunderligst 302 Gud Helligånd, o kom! (mel. Aug. Winding)

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 6.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 6.s.e.trinitatis Tekst. Matt. 19,16-26.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 6.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 6.s.e.trinitatis Tekst. Matt. 19,16-26. side 1 Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2016. Tekst. Matt. 19,16-26. Et fint menneske mødte Jesus, men gik bedrøvet bort. Der var noget han ikke kunne slippe fri af. Men før vi skal se mere på den rige unge

Læs mere

Bruger Side Prædiken til Pinsedag Prædiken til Pinsedag Tekst. Johs. 14,

Bruger Side Prædiken til Pinsedag Prædiken til Pinsedag Tekst. Johs. 14, Bruger Side 1 15-05-2016. Tekst. Johs. 14, 15-21. Der er altid noget overstadigt over Pinsesøndags gudstjeneste. Det er så let at synge og i al sin glans stråler livslyset over Guds nåde. Det er centrum

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens

Læs mere

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13.

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. 1 Konfirmation 2015. Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. For mange år siden var der nogle unge fra en kirkelig forening, der havde lavet en plakat med teksten Jesus er

Læs mere

Engang havde jeg lejlighed til at følge undervisningen

Engang havde jeg lejlighed til at følge undervisningen Engang havde jeg lejlighed til at følge undervisningen på Harvard i et år. En dag sagde en af mine professorer: Becky, det interesserer mig meget, at du er en så overbevist kristen. Jeg er selv ateist,

Læs mere

Prædiken til 11. s. e. trin. 31. august 2014 kl. 10.00

Prædiken til 11. s. e. trin. 31. august 2014 kl. 10.00 1 Prædiken til 11. s. e. trin. 31. august 2014 kl. 10.00 756 Nu gløder øst i morgenskær 448 Fyldt af glæde 582 At tro er at komme dig rummer ej himle 435 Aleneste Gud Nadver 522 v. 2-3 af Nåden er din

Læs mere

Studie. Ægteskab & familie

Studie. Ægteskab & familie Studie 19 Ægteskab & familie 102 Åbningshistorie Det lille, runde morgenmadsbord var fanget midt mellem det vrede par. Selv om der kun var en meter imellem dem, virkede det som om, de kiggede på hinanden

Læs mere

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Det er kyndelmisse. Det er den dag, hvor man i gamle dage, i den katolske kirkes tid, bragte sine stearinlys til kirken, for at få dem velsignet, sammen med kirkens lys.

Læs mere

Lidt om troen. Lidt. Du står med et hæfte i hånden, der gerne vil fortælle dig om: At være en kristen. Evigheden. Gud og dig Troen

Lidt om troen. Lidt. Du står med et hæfte i hånden, der gerne vil fortælle dig om: At være en kristen. Evigheden. Gud og dig Troen Lidt om troen Du står med et hæfte i hånden, der gerne vil fortælle dig om: Lidt At være en kristen Om Frelse Dåb Helligånden Livet som kristen Evigheden Jesus kommer igen Himmelen Evigheden Gud og dig

Læs mere

Bruger Side Prædiken til 7.s.e.trinitatis Prædiken til 7. søndag efter trinitatis Tekst. Luk. 19,1-10.

Bruger Side Prædiken til 7.s.e.trinitatis Prædiken til 7. søndag efter trinitatis Tekst. Luk. 19,1-10. Bruger Side 1 30-07-2017 Prædiken til 7. søndag efter trinitatis 2017. Tekst. Luk. 19,1-10. Små historier kan rejse store spørgsmål. Det er sommetider sådan at i en lille hverdagshandling sker der store

Læs mere

endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over.

endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over. Mariæ Bebudelsesdag, den 25. marts 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10. Tekster: Es. 7,10-14: Lukas 1,26-38. Salmer: 71 434-201-450-385/108-441 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Læs mere

Prædiken 2. søndag efter påske

Prædiken 2. søndag efter påske Prædiken 2. søndag efter påske Salmer: Indgangssalme: DDS 662: Hvad kan os komme til for nød Salme mellem læsningerne: DDS 51: Jeg er i Herrens hænder Salme før prædikenen: DDS 233: Jesus lever, graven

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i fasten side 1. Prædiken til 1. søndag i fasten 201. Tekst. Luk. 22,

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i fasten side 1. Prædiken til 1. søndag i fasten 201. Tekst. Luk. 22, side 1 Prædiken til 1. søndag i fasten 201. Tekst. Luk. 22, 24-32. I en tid hvor religion nærmest anses for at være roden til alt ondt, er det 3 vigtige tekster vi har fået at lytte til. Fastetiden i kirkeåret

Læs mere

Prædiken til 3. s. efter helligtrekonger, Luk 17,5-10. 2. tekstrække

Prædiken til 3. s. efter helligtrekonger, Luk 17,5-10. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 26. januar 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. s. efter helligtrekonger, Luk 17,5-10. 2. tekstrække Salmer DDS 52: Du, Herre Krist, min frelser est Dåb: DDS 448:

Læs mere

Juledag Intentionen i Lukasevangeliets fødselsberetning og i Johannesevangeliet er den samme: at pege på Kristus som verdens lys og frelser.

Juledag Intentionen i Lukasevangeliets fødselsberetning og i Johannesevangeliet er den samme: at pege på Kristus som verdens lys og frelser. Juledag 2013 Vi har hørt Johannes fødselsberetning. En helt anden historie end i går, hvor det var Lukas juleevangelium, der blev prædiket over i landets kirker. Er det overhovedet en fødselsberetning,

Læs mere

Prædiken tredje søndag efter påske

Prædiken tredje søndag efter påske Prædiken tredje søndag efter påske Salmer: Indgangssalme: DDS 379: Der er en vej, som verden ikke kender (melodi: Barnekow 1878, DDK 59) Salme mellem læsningerne: Det er påske! Alting springer ud, fra

Læs mere

Tekster: Jer 23,16-24, Rom 8,14-17, Matt 7,15-21

Tekster: Jer 23,16-24, Rom 8,14-17, Matt 7,15-21 Tekster: Jer 23,16-24, Rom 8,14-17, Matt 7,15-21 750 Nu titte til hinanden Dåb: 448.1-3 + 4-6 41 Lille Guds barn 292 Kærligheds og sandheds ånd (438 Hellig, hellig, hellig 477 Som korn) 726 Gak ud min

Læs mere

død på korset for som en skrotsamler at samle alt og alle op, så intet og ingen bliver ladt tilbage eller i stikken.

død på korset for som en skrotsamler at samle alt og alle op, så intet og ingen bliver ladt tilbage eller i stikken. Gud, overbevis os om, at du er den, du er og lad din sandhed frigøre os, så vi bliver virkelig frie ved din elskede Søn, Jesus Kristus. Amen. Tekst: Joh 8.31-36 1 Reformatoren Martin Luther spurgte aldrig

Læs mere

JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING

JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING Tro på Gud Det første punkt i troens grundvold er Omvendelse fra døde gerninger, og dernæst kommer Tro på Gud.! Det kan måske virke lidt underlig at tro på Gud kommer som nr. 2, men det er fordi man i

Læs mere