Der kan umuligt kun være én sand religion

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Der kan umuligt kun være én sand religion"

Transkript

1 Kapitel 1 Der kan umuligt kun være én sand religion Hvordan kan nogen sige, at der kun findes én sand tro? spurgte Blair, en tyveårig kvinde, der bor på Manhattan. Det er arrogant at sige, at din religion er bedre, og at forsøge at omvende alle andre til den. Alle religioner er da lige gode og lige egnede til at opfylde deres tilhængeres behov. Religiøs eksklusivitet er ikke blot snæversynet den er også farlig, tilføjede Geoff, en englænder i tyverne, der også bor i New York City. Religionen har ført til ufattelig mange stridigheder, splittelser og konflikter. Religionen er muligvis den største fjende af fred i verden. Hvis kristne fortsætter med at insistere på, at de har sandheden og hvis andre religioner gør det samme vil verden aldrig opleve fred. 12 I de næsten tyve år, jeg har boet i New York, har jeg haft talrige lejligheder til at spørge mennesker: Hvad er dit største problem med kristendommen? Hvad ved dens tro eller måde at blive praktiseret på har du mest imod? Det svar, jeg hyppigst har hørt i årenes løb, kan sammenfattes i ét ord: eksklusivitet. Jeg blev engang indbudt til at være den kristne repræsentant i en paneldiskussion ved et lokalt universitet sammen med en 27

2 jødisk rabbiner og en muslimsk imam. Vi var blevet bedt om at drøfte forskellene religionerne imellem. Samtalen var høflig, intelligent og blev ført i en respektfuld tone. Hver af talerne hævdede, at der var betydelige forskelle mellem de store religioner. Et eksempel herpå var personen Jesus. Vi var alle enige om udsagnet: Hvis de kristne har ret i, at Jesus er Gud, så begår muslimer og jøder en alvorlig fejl ved ikke at elske Gud, sådan som Gud virkelig er; men hvis muslimer og jøder har ret i, at Jesus ikke er Gud, men derimod en lærer eller profet, så begår de kristne en alvorlig fejl ved ikke at elske Gud, sådan som Gud virkelig er. Kernen var, at vi ikke alle kunne have ret med hensyn til Guds natur. Adskillige af de studerende blev temmelig oprørte over dette. En af de studerende insisterede på, at hvad der betød noget, var at tro på Gud og selv være et ordentligt menneske. At hævde, at én religion har en bedre forståelse af sandheden end andre, var intolerant. En anden så på os gejstlige og sagde i sin frustration: Vi kommer aldrig til at opleve fred på jorden, hvis de religiøse ledere bliver ved med at fremsætte den slags eksklusive påstande! Det er en almindelig opfattelse, at religion er en af de alvorligste hindringer for fred i verden og da især de store traditionelle religioner hver med deres eksklusive krav på at være den sande. Du vil måske blive overrasket over, at jeg som kristen præst er enig i dette. Generelt set har religionen en tendens til at sætte en uheldig proces i gang i hjertet. Alle religioner siger, at de har sandheden, og dette får naturligvis deres tilhængere til at føle sig overlegne i forhold til dem med en anden tro. Ligeledes fortæller hver religion sine tilhængere, at de bliver frelst og sat 28

3 i forbindelse med Gud ved hengivent at praktisere den sandhed. Det får dem til at skille sig ud fra dem, der er mindre fromme og rene i deres liv. Det er derfor let for en religiøs gruppe at få en stereotyp og karikeret opfattelse af andre. Når først denne situation er opstået, kan den let føre til marginalisering af andre, endog til aktiv undertrykkelse eller ligefrem vold mod dem. Når vi har erkendt, hvordan religionen ødelægger freden på jorden, hvad kan vi så gøre ved det? Politiske og kulturelle ledere rundt omkring i verden benytter sig af tre måder til at imødegå religionens splittende indflydelse. Der er forslag om, at forbyde religionen, fordømme religionen eller i det mindste kræve, at den praktiseres privat. 13 Mange mennesker har store forhåbninger til disse forslag. Desværre tror jeg ikke, at nogen af dem vil være effektive. Jeg er snarere bange for, at de vil gøre situationen værre. 1. Forbyde religionen En måde, magthaverne har brugt til at modvirke religionens indflydelse på, har været at kontrollere eller endog forbyde den. Det tyvende århundrede kan opvise adskillige ihærdige bestræbelser herpå. Sovjetunionen, det kommunistiske Kina, Khmer Rouge og (på en anden måde) Nazi-Tyskland søgte alle at få streng kontrol over folks religiøse praksis i et forsøg på at hindre religionen i at splitte samfundet eller undergrave statens magt. Resultatet var imidlertid ikke mere fred og harmoni, men mere undertrykkelse. Situationens tragiske ironi beskrives af Alister McGrath i hans historiske skildring af ateismen: 29

4 I det tyvende århundrede så vi et af de største og mest deprimerende paradokser i menneskets historie: at den største intolerance og vold i det århundrede blev praktiseret af dem, der mente, at religionen forårsagede intolerance og vold. 14 Hånd i hånd med sådanne bestræbelser var der i slutningen af det 19. og begyndelsen af det 20. århundrede en udbredt tro på, at religionen ville svækkes og dø ud i takt med, at teknologien blev mere avanceret. Ifølge denne opfattelse havde religionen spillet en rolle i menneskets evolution. Engang behøvede vi religionen til at hjælpe os med at klare livet i en meget skræmmende og uforståelig verden. Men i takt med, at vi blev mere videnskabeligt sofistikerede og bedre i stand til at forstå og kontrollere vore omgivelser, ville vort behov for religionen mindskes troede man. 15 Men det er ikke sket, og denne sekulariseringstese er nu stort set opgivet. 16 Praktisk talt alle de store religioner får flere tilhængere. Kristendommens vækst, især i udviklingslandene, har været eksplosiv. Der er nu seks gange flere anglikanere i Nigeria alene end i hele USA. Der er flere presbyterianere i Ghana end i USA og Skotland tilsammen. Procentdelen af kristne i Korea er gået fra 1% til 50% på hundrede år, og nogle eksperter mener, at det samme vil ske i Kina. Hvis der er en halv milliard kinesiske kristne om halvtreds år, vil det ændre historiens gang. 17 Den kristendom, der er i vækst, er ikke de mere sekulariserede versioner med en udvandet tro, som sociologerne havde forudsagt. Det drejer sig derimod om en robust kristendom med tro på mirakler, Skriftens autoritet og personlig omvendelse. 30

5 På grund af den religiøse tros vitalitet tjener bestræbelser på at undertrykke eller kontrollere den ofte til at gøre den stærkere. Da kommunisterne i Kina udviste vestlige missionærer efter Anden Verdenskrig, troede de, at de gjorde det af med kristendommen i Kina. Men tværtimod tjente dette træk til, at ledelsen af den kinesiske kirke i højere grad kom over på kinesiske hænder, hvorved den blev styrket. Religionen er ikke blot noget midlertidigt, der hjalp os til at tilpasse os vore omgivelser. Religion er tværtimod en permanent og central side af menneskelivet. Dette er en bitter pille at sluge for sekulære, ikke-religiøse mennesker. Alle kan godt lide tanken om, at de er moderate, at de ikke er ekstremister. Men stærke religiøse overbevisninger dominerer verden. Der er ingen grund til at forvente, at det vil ændre sig. 2. Fordømme religionen Religionen forsvinder ikke af sig selv, og dens magt kan ikke mindskes ved regeringskontrol. Men kan vi så ikke ved uddannelse og gode argumenter finde måder, hvorpå vi kan gøre livet vanskeligt for de religioner, der hævder at have sandheden, og som forsøger at omvende andre til deres tro? Kan vi ikke finde nogle måder, hvorpå vi kan tilskynde alle vore borgere uanset hvilken religion de har til at indrømme, at hver enkelt religion blot er en af mange lige gode veje til Gud og måder at leve på i verden? Denne fremgangsmåde skaber et miljø, hvor det anses for uoplyst og uhyrligt at fremsætte eksklusive religiøse påstande, endog i personlige samtaler. Det sker ved, at man igen og igen fremsætter visse grundsætninger, som til sidst får status af sund 31

6 fornuft. De, der afviger fra dem, stigmatiseres som tåbelige eller farlige. I modsætning til den første strategi har denne fremgangsmåde en vis effekt, men i det lange løb vil denne heller ikke lykkes, fordi den i sin kerne er inkonsekvent, måske endog hyklerisk. Og dette vil til sidst føre til denne tænkemådes kollaps. I det følgende beskrives nogle af disse grundsætninger og problemerne med dem. Alle religioner er lige gode, og grundlæggende lærer de det samme Denne påstand er så almindelig, at en journalist for nylig skrev, at den, der tror, at der findes mindreværdige religioner, er en højreorienteret ekstremist. 18 Mener han virkelig, at selvmordskulten Branch Davidians eller religioner, der kræver ofringer af børn, er lige så gode som enhver anden religion? Det store flertal vil givetvis være uenige i det. De fleste af dem, der hævder, at alle religioner i realiteten er ens, tænker på de store verdensreligioner, ikke de små sekter. Det var en sådan indvending, jeg fik fra en studerende den aften, jeg deltog i paneldiskussionen. Han påstod, at læreforskellene mellem jødedommen, islam, kristendommen, buddhismen og hinduismen var overfladiske og ubetydelige, at de troede på den samme Gud. Da jeg spurgte ham, hvem den Gud var, beskrev han ham som en alkærlig Ånd i universet. Problemet med denne position er dens inkonsekvens. Den insisterer på, at læren ikke er vigtig, men samtidig forudsætter den en lære om Guds natur, der er i modstrid med læren i alle de store religioner. Buddhismen tror ikke på en Gud overhovedet. Jødedommen, kristendommen og islam tror på en Gud, der kræver mennesker 32

7 til ansvar for deres tro og praksis, og hvis egenskaber ikke alle kan reduceres til kærlighed. Ironisk nok er fastholdelsen af, at dogmer ikke er vigtige, i sig selv et dogme. Det rummer en særlig opfattelse af Gud, der markedsføres som mere oplyst end de fleste store religioners tro. Så fortalerne for denne opfattelse gør netop det, som de forbyder andre at gøre. Hver enkelt religion ser en del af en åndelig sandhed, men ingen kan se hele sandheden Denne pointe illustreres undertiden med historien om de blinde mænd og elefanten. Nogle blinde mænd mødte på deres vej en elefant, som lod dem røre ved den og føle på den. Dette væsen er langt og bøjeligt som en slange, sagde den første blinde mand, som holdt fast i elefantens snabel. Bestemt ikke, den er tyk og rund som en træstamme, sagde den anden mand, der mærkede på elefantens ben. Nej, den er stor og flad, sagde den tredje, der rørte ved elefantens side. Hver af de blinde kunne føle en del af elefanten ingen kunne se hele elefanten. På samme måde, hævder man, har hver af verdens religioner fat i en del af sandheden om den åndelige virkelighed, men ingen kan se hele elefanten eller påstå at have forstået hele sandheden. Denne historie rammer imidlertid dem, der bruger den, som en boomerang. Den er tydeligvis fortalt fra en seendes synsvinkel, for hvordan kan han vide, at hver af de blinde kun ser en del af elefanten, medmindre han selv hævder at kunne se hele elefanten? 33

8 Udsagnet, at sandheden er meget større, end nogen af os kan fatte, tager sig ydmygt ud, men hvis det bruges til at afvise enhver påstand om kendskab til sandheden, er det i virkeligheden en arrogant påstand om, at man har en viden, der er alle andre overlegen. Vi må spørge: Hvilket absolut udgangspunkt har du, siden du kan hævde at være i stand til at relativisere alle de absolutte udsagn, som disse forskellige skrifter fremsætter 19 Hvordan kan du vide, at ingen religion kan se hele sandheden, medmindre du selv har den højere, større viden om åndelige realiteter, som du netop hævder, ingen af religionerne har? Enhver religiøs tro er kulturelt og historisk betinget og kan derfor ikke være Sandheden Da jeg kom til New York for næsten tyve år siden, hørte jeg ofte indvendingen, at alle religioner er lige sande. Nu får jeg imidlertid snarere at høre, at alle religioner er lige falske. Argumentet lyder nogenlunde sådan: Alle moralske og åndelige udsagn er et produkt af vores bestemte historiske og kulturelle situation, og derfor bør ingen påstå, at de kender Sandheden, eftersom ingen kan dømme, hvorvidt én påstand om åndelige og moralske anliggender er mere sand end andre. Sociologen Peter L. Berger påviser den alvorlige inkonsekvens i denne almindelige antagelse. I sin bog A Rumor of Angels beskriver Berger, hvordan det 20. århundrede havde opdaget kundskabens sociologi, nemlig at mennesker stort set tror, som de gør, fordi de er socialt betinget 34

9 til det. Vi vil gerne tro, at vi tænker for os selv, men så enkelt er det ikke. Vi tænker ligesom de mennesker, vi mest beundrer og behøver. Alle tilhører en sammenhæng, som forstærker plausibiliteten af nogle overbevisninger og modvirker andre. Berger bemærker, at mange ud fra den kendsgerning har konkluderet, at eftersom vi alle er låst inde i vore historiske og kulturelle sammenhænge, er det umuligt at bedømme, hvorvidt konkurrerende trosretninger har ret eller uret. Berger fortsætter imidlertid med at påpege, at absolut relativisme kun kan eksistere, hvis relativisterne undtager sig selv. 20 Hvis man ud fra forestillingen om, at alle trosforestillinger er socialt betingede, udleder, at ingen tro kan anses for universelt sand for alle, så er det i sig selv en generel påstand om alle mennesker, og også den er et produkt af sociale forhold, hvorfor den ud fra sine egne kriterier ikke kan være sand. Relativiteten relativiserer sig selv, siger Berger, så vi kan ikke have relativisme hele vejen. 21 Vel gør vores kulturelle forudindtagethed det vanskeligere at vurdere konkurrerende sandhedspåstande. Troens sociale betingethed er en kendsgerning, men det kan ikke bruges til at argumentere for, at al sandhed er fuldstændig relativ, for i så fald vil argumentet modbevise sig selv. Berger konkluderer, at vi ikke kan undgå at undersøge de åndelige og religiøse påstande, der gemmer sig bag klicheen, at der ikke er nogen måde, hvorpå vi kan kende Sandheden. Vi undgår ikke at forholde os til det vanskelige spørgsmål: Hvilke udsagn om Gud, menneskets natur og den åndelige virkelighed er sande, og hvilke er falske? Vi må basere vort liv på et eller andet svar på disse spørgsmål. 35

10 Filosoffen Alvin Plantinga har sin egen version af Bergers argument. Folk siger ofte til ham: Hvis du var født i Marokko, ville du ikke være kristen, men snarere muslim. Hertil svarer han: Lad os bare antage, at hvis jeg var blevet født af muslimske forældre i Marokko og ikke af kristne forældre i Michigan, så ville min tro have været noget helt andet. Men det samme gælder pluralisten. Hvis pluralisten var blevet født i Marokko, ville han sandsynligvis ikke være pluralist. Følger det ikke heraf, at hans pluralistiske holdning er frembragt i ham af en upålidelig trosproducerende proces? 22 Plantinga og Berger har samme pointe. Man kan ikke sige: Alle udsagn om religion er historisk betingede bortset fra det, jeg fremsætter nu. Hvis du påstår, at ingen kan afgøre, hvilke trosoverbevisninger der er sande, og hvilke der er forkerte, hvorfor skulle vi så tro på, hvad du siger? Virkeligheden er, at vi alle fremsætter trospåstande af en eller anden art, og at det er meget vanskeligt at afveje dem ansvarligt, men vi har ikke noget alternativ. Det er arrogant at insistere på, at ens religion er rigtig, og at omvende andre til den Den kendte religionsforsker John Hick har skrevet, at når man først er blevet klar over, at der er mange andre lige så intelligente og lige så gode mennesker i verden med andre overbevisninger end en selv, og at man ikke vil være i stand til at overbevise dem 36

11 om noget andet, så er det arrogant fortsat at forsøge at omvende dem eller at anse sin egen opfattelse for en højere sandhed. 23 Også her er der en iboende modsigelse. De fleste mennesker i verden deler ikke John Hicks opfattelse, at alle religioner har samme gyldighed, og mange af dem er lige så gode og intelligente, som han er, og lige så utilbøjelige til at ændre opfattelse. Det betyder, at udtalelsen alle religiøse overbevisninger, der gør krav på at have en bedre opfattelse af tingene ud fra sit eget ræsonnement er arrogant og forkert. Mange hævder, at det er etnocentrisk at hævde, at vores religion er bedre end andre. Men er ikke netop det udsagn selv etnocentrisk? De fleste ikke-vestlige kulturer har ikke noget problem med at sige, at deres kultur og religion er bedst. Tanken om, at det skulle være forkert at gøre det, har dybe rødder i vestlig tradition og selvkritik og individualisme. Ved at anklage andre for etnocentrismens synd siger man i virkeligheden: Vor kulturs holdning over for andre kulturer er bedre end jeres. Og så gør vi lige netop det, som vi forbyder andre at gøre. 24 Historikeren C. John Sommerville har påpeget, at en religion kun kan bedømmes på basis af en anden religion. Man kan kun evaluere en religion på basis af nogle etiske kriterier, hvilket i realiteten vil sige ens egen religiøse holdning. 25 Nu skulle den fatale brist ved denne holdning til religion i almindelighed og kristendommen i særdeleshed være indlysende. Skeptikere tror, at ingen eksklusiv påstand om at have en bedre forståelse af den åndelige virkelighed kan være sand. Men denne indvending er i sig selv en religiøs tro. Den forudsætter, at Gud er uerkendelig, eller at Gud er kærlig, men ikke vred, eller at Gud er en upersonlig kraft snarere end en person, der 37

12 taler i Skriften. Alle disse er ubeviselige trosantagelser. Tilmed tror tilhængerne af denne holdning, at de har en bedre måde at anskue tingene på. De tror, at verden vil blive et bedre sted, hvis alle opgav de traditionelle religioners syn på Gud og sandhed og antog deres. Derfor er deres opfattelse også en eksklusiv påstand om den åndelige virkeligheds beskaffenhed. Hvis alle eksklusive holdninger skal afskaffes, gælder det også denne. Hvis det ikke er snæversynet at have denne opfattelse, så er det at have en traditionel religiøs overbevisning det heller ikke. Mark Lilla, professor ved University of Chicago, talte med en ung, velbegavet studerende ved Wharton Business School, der til Lillas forbløffelse var gået frem til forbøn ved en mødekampagne med Billy Graham for at give sit liv til Kristus. Lilla skriver: Jeg ønskede at så tvivl om det skridt, han var ved at tage, at hjælpe ham til at se, at der er andre måder at leve på, andre måder at søge kundskab, kærlighed endog livsforvandling på. Jeg ønskede at overbevise ham om, at hans værdighed afhang af, at han havde en fri, skeptisk indstilling til læresætninger. Jeg ønskede at frelse ham. Tvivl må ligesom tro læres. Det er en færdighed. Men det mærkelige ved skepticisme er, at dens tilhængere både før og nu så ofte har været proselytmagere. Når jeg har læst dem, har jeg ofte ønsket at spørge: Hvorfor går I op i det? Deres skepticisme giver ingen gode svar på det spørgsmål. Og jeg har ikke selv noget

13 Lillas vise selverkendelse afslører hans tvivl om kristendommen som en tillært, alternativ tro. Han mener, at individets værdighed hviler på læremæssig skepticisme hvilket naturligvis er en trosartikel. Men hvorfor skulle hans læresætning være den eneste, der ikke granskes? Som han selv indrømmer, kan han ikke lade være med at tro, at det ville være bedre for mennesker, hvis de antog hans overbevisninger om virkeligheden og menneskelig værdighed end Billy Grahams. Det er ikke mere snæversynet at hævde, at én religion er den rette, end det er at hævde, at én måde at anskue alle religioner på (nemlig at alle er lige) er den rette. Vi er alle eksklusive i vore holdninger til religion, blot på forskellige måder. 3. Forvise religionen til privatsfæren En anden måde at forholde sig til religionens splittende indflydelse på er at sige, at mennesker privat må mene, at deres tro er sandheden, og også evangelisere for deres tro, men at den religiøse tro skal holdes uden for den offentlige sfære. Indflydelsesrige tænkere som John Rawls og Robert Audi har gjort sig til talsmænd for den opfattelse, at man i offentlige politiske diskussioner ikke må argumentere for en moralsk holdning, medmindre den har en sekulær, ikke-religiøs begrundelse. Rawls er kendt for at hævde, at det, som han kalder absolutte religiøse synspunkter, bør udelukkes fra den offentlige debat. 27 For nylig underskrev en række videnskabsmænd og filosoffer en deklaration til forsvar for videnskab og sekularisme, som opfordrede regeringen til ikke at tillade den lovgivende eller udøvende magt at blive påvirket af religiøse overbevisninger. 28 Blandt underskriverne var Peter Singer, E.O. Wilson og Daniel S. Den- 39

14 nett. Filosoffen Richard Rorty har for eksempel hævdet, at folks religiøse tro må forblive en strengt privat affære og ikke bruges i diskussioner om politik. At bruge et argument, der bygger på en religiøs tro, sætter simpelthen en stopper for samtalen og gør det umuligt for den ikke-troende at deltage. 29 Til dem, der klager over, at denne holdning er diskriminerende over for religionen, svarer Rorty og andre, at denne politik simpelthen er pragmatisk. 30 Ideologisk set er de ikke imod religionen som sådan, ej heller søger de at kontrollere religiøse holdninger, så længe de holdes inden for den private sfære. Men i det offentlige rum er det splittende og tidskrævende konstant at skulle diskutere religion. Religiøst baserede holdninger anses for sekteriske og kontroversielle, mens sekulære ræsonnementer for moralske holdninger anses for universelle og tilgængelige for alle. Derfor bør den offentlige debat være sekulær og aldrig religiøs. Uden at henvise til nogen guddommelig åbenbaring eller konfessionel tradition bør vi arbejde sammen om vor tids store problemer, for eksempel aids, fattigdom, uddannelse osv. Vi bør holde vore religiøse meninger for os selv og forenes om den politik, der virker bedst for de fleste. Stephen L. Carter svarer, at det er umuligt at se bort fra religiøse holdninger, når vi beskæftiger os med moral: Bestræbelserne på at skabe et offentligt rum, hvor den religiøse samtale er fraværende, vil altid uanset hvor megen umage man gør sig ende med at sige til dem, der tilhører en organiseret religion, at de alene, i modsætning til alle andre, først må deltage i den offentlige dialog, når de har efterladt den del af sig selv, som de måske anser for den vigtigste

15 Hvordan kan Carter sige sådan? Lad os begynde med at spørge, hvad religion er. Nogle siger, at det er en form for gudstro. Men den definition passer ikke på zenbuddhisme, som faktisk ikke tror på en gud. Nogle siger, at det er en tro på det overnaturlige. Men det gælder ikke hinduismen, som ikke tror på et overnaturligt rige hinsides den materielle verden, men kun på en åndelig virkelighed inden for den empiriske. Hvad er religion så? Den er et sæt af overbevisninger, som forklarer, hvad livet drejer sig om, hvem vi er, og hvad der er de vigtigste ting, som mennesket bør bruge sin tid på. For eksempel mener nogle, at denne materielle verden er alt, hvad der er, at vi er her ved et tilfælde, og at vi, når vi dør, bare går i forrådnelse, og derfor er det vigtigt at vælge, hvad der gør en lykkelig, og ikke lade andre påtvinge en deres tro. Bemærk, at selv om dette ikke er en eksplicit, organiseret religion, rummer den en overordnet fortælling, en skildring af meningen med livet sammen med en anbefaling af, hvordan man bør leve baseret på den skildring. Nogle kalder dette en verdensanskuelse, mens andre kalder det en narrativ identitet. I begge tilfælde er det et sæt af trosantagelser om, hvordan det forholder sig med verden. Det er en implicit religion. Bredt forstået er alle menneskers liv præget af troen på en eller anden opfattelse af verden og menneskets natur. Alle lever og fungerer ud fra en eller anden narrativ identitet, hvad enten det er noget, man reflekterer over eller ej. Alle, der siger: Det burde du ikke gøre, ræsonnerer ud fra en sådan implicit moralsk og religiøs position. Pragmatikerne siger, at vi bør lade vore dybere verdensanskuelser ligge og nå til enighed om, hvad der virker men vores opfattelse af, hvad der virker, er bestemt af, hvad vi mener, mennesket er til for. Et hvilket 41

16 som helst billede af et lykkeligt menneskeliv, som virker, er nødvendigvis præget af rodfæstede overbevisninger om meningen med menneskets liv. 32 Selv de mest sekulære pragmatikere møder op med dybe overbevisninger og narrative beretninger om, hvad det vil sige at være menneske. Rorty hævder, at religiøst baserede opfattelser sætter en stopper for al videre samtale. Men alle vore mest fundamentale overbevisninger er opfattelser, som det er næsten umuligt at retfærdiggøre over for dem, der ikke deler dem. Sekulære begreber som selvrealisering og autonomi er umulige at bevise og i lige så høj grad noget, der sætter en stopper for den videre samtale som henvisninger til Bibelen. 33 Udsagn, der synes at være almindelig sund fornuft for den talende, er ikke desto mindre ofte dybt religiøst funderede. Forestil dig, at A ud fra tanken om the survival of the fittest argumenterede for, at det sociale sikkerhedsnet under de fattige skulle fjernes. B ville måske svare: De fattige har ret til en anstændig levestandard de er mennesker ligesom os! A kunne hertil svare, at mange bioetikere i dag mener, at begrebet menneskelig er kunstigt og umuligt at definere. Han kunne endvidere hævde, at der ikke er mulighed for at behandle alle levende organismer som mål og ikke som midler, og at nogle altid må dø, for at andre kan leve. Det er simpelthen sådan, naturen virker. Hvis B imødegår dette med et pragmatisk argument om, at vi bør hjælpe de fattige, fordi det simpelthen får samfundet til at virke bedre, kunne A komme med mange lige så pragmatiske argumenter for, hvorfor det ville være endnu mere effektivt bare at lade nogle af de fattige dø. Nu ville B blive vred og svare ophidset, at det simpelthen er uetisk at lade de fattige sulte, men 42

17 A kunne imødegå det: Hvem siger, at etik skal være det samme for alle? B ville til sidst sige: Jeg ville nødigt bo i et samfund som det, du beskriver! I denne meningsudveksling har B forsøgt at følge John Rawls og finde universelt tilgængelige neutrale og objektive argumenter, som ville overbevise alle om, at vi ikke må sulte de fattige. Det er ikke lykkedes, for der er ingen. Til sidst fastholder B ligheden mellem mennesker og det enkelte menneskes værdighed, simpelthen fordi han tror, det er sandt og rigtigt. Han tager det som en trosartikel, at mennesker er mere værdifulde end sten eller træer selv om han ikke kan bevise en sådan opfattelse videnskabeligt. Hans offentlige politiske udtalelser er i sidste instans baseret på en religiøs holdning. 34 Dette får en juridisk teoretiker, Michael J. Perry, til at konkludere, at det under alle omstændigheder er ejendommeligt at forsøge at konstruere vandtætte skotter mellem religiøst begrundede moralske argumenter og sekulære argumenter i den offentlige politiske debat. 35 Rorty og andre hævder, at religiøs argumentation er for kontroversiel. Hertil svarer Perry i Under God? Religious Faith and Liberal Democracy, at sekulære begrundelser for moralske positioner ikke er mindre kontroversielle end religiøse, og at der er gode argumenter for, at alle moralske positioner i det mindste implicit er religiøse. Ironisk nok er det at insistere på, at religiøse ræsonnementer skal holdes ude af det offentlige rum, i sig selv et kontroversielt sekterisk synspunkt. 36 Når man kommer ud i det offentlige rum, kan man ikke bare lægge sine overbevisninger om grundværdier til side. Lad os som et eksempel tage ægteskabs- og skilsmisselovene. Er det 43

18 muligt at udarbejde love, som vi alle er enige om vil virke? Det tror jeg ikke. Ens syn på, hvad der er rigtigt, vil være baseret på, hvad man mener, formålet med ægteskabet er. Hvis man mener, at ægteskabet hovedsagelig er til af hensyn til opfostringen af børn til gavn for hele samfundet, så vil man gøre skilsmisse meget vanskelig. Hvis man mener, at formålet med ægteskabet først og fremmest er lykke og følelsesmæssig tilfredsstillelse for de voksne, der går ind i det, så vil man gøre skilsmisse meget lettere. Den første opfattelse er baseret på en opfattelse af menneskelig udfoldelse og velvære, hvor familien er vigtigere end individet, som det ses i de moralske traditioner i kongfuzianismen, jødedommen og kristendommen. Den anden holdning er et mere individualistisk syn på menneskenaturen baseret på oplysningstidens forståelse af livet. De skilsmisselove, man mener vil virke, vil afhænge af forudgående opfattelser af, hvad det vil sige at være lykkelig og fuldt ud menneskelig. 37 Der er ingen objektiv, universel konsensus om, hvad det er. Selv om mange fortsat kræver religiøse synspunkter forvist fra det offentlige rum, indrømmer flere og flere tænkere, både religiøse og sekulære, at et sådant krav i sig selv er religiøst. 38 Kristendommen kan frelse verden Jeg har argumenteret imod forskellige bestræbelser på at behandle religionen som en splittende faktor i vor verden i dag. Og alligevel kan jeg sagtens følge argumenterne. Religionen kan så afgjort være en af de større trusler mod fred i verden. I begyndelsen af kapitel 1 skitserede jeg den glidebane, som alle religioner så let resulterer i. Denne glidebane fører alt for let til undertrykkelse. Inden for kristendommen er der imidlertid rige 44

19 ressourcer, der kan gøre dens tilhængere til redskaber for fred på jorden. I sig har kristendommen en bemærkelsesværdig kraft til at forklare og fjerne de splittende tendenser i menneskets hjerte. Kristendommen giver et fast grundlag for at respektere mennesker af en anden tro. Jesus udtaler, at ikke-troende i de kristnes omgivelser med glæde vil anerkende megen kristen adfærd som god (Matt 5,16. Jf. 1 Pet 2,12). Det forudsætter en vis overlapning mellem det kristne værdisæt og værdierne i en hvilken som helst anden kultur 39 og en hvilken som helst anden religion. 40 Hvorfor findes denne overlapning? De kristne tror, at alle mennesker er skabt i Guds billede og i stand til at gøre godt og handle vist. Bibelens lære om den universelle gudbilledlighed fører derfor de kristne til at tro, at ikke-troende mennesker vil være bedre, end de skulle være ud fra deres fejlagtige forestillinger. Bibelens lære om universel syndighed fører også de kristne til at forvente, at troende mennesker er værre i deres praksis, end de burde være ifølge deres tro. Så der vil være masser af plads til respektfuldt samarbejde. Kristendommen opmuntrer ikke blot de kristne til at tro, at mennesker af en anden tro er i besiddelse af godhed og visdom. Den opmuntrer dem også til at forvente, at mange vil leve et liv, der moralsk set er bedre end deres. De fleste mennesker i vores kultur tror, at hvis der er en Gud, kan vi komme til ham og til Himlen ved at føre et godt liv. Dette synspunkt sætter sin lid til moralsk forbedring. Kristendommen lærer nøjagtig det modsatte, for Jesus siger ikke, hvordan vi skal leve, så vi kan gøre os fortjent til frelse. Han kom derimod for at tilgive og frelse os gennem sit liv og sin død i vort sted. Guds nåde kommer ikke til mennesker, der moralsk set overgår andre, men til dem, der 45

20 indrømmer, at de kommer til kort, og som erkender deres behov for en frelser. De kristne må derfor forvente at finde ikke-troende, som er meget rarere, venligere, visere og bedre, end de er. Hvorfor? De kristne accepteres ikke af Gud på grund af deres moralske fortræffelighed eller visdom, men på grund af Kristi gerning på deres vegne. De fleste religioner og livsfilosofier forudsætter, at menneskets åndelige status afhænger af dets religiøse præstationer. Det får naturligvis tilhængerne til at føle sig bedre end dem, der ikke tror og opfører sig, som de selv gør. Evangeliet bør i hvert fald ikke have den effekt. Det er almindeligt at sige, at fundamentalisme fører til vold, men som vi har set, har vi alle fundamentale, ubeviselige trosholdninger, som vi mener er bedre end andres. I virkeligheden er spørgsmålet, hvilke fundamentale holdninger der vil få deres tilhængere til at være mest kærlige og accepterende over for dem, de er uenige med. Hvilket sæt af uundgåeligt eksklusive overbevisninger vil føre til en ydmyg, fredselskende adfærd? Et af historiens paradokser er forholdet mellem de første kristnes tro og praksis sammenlignet med den, der fandtes i den omgivende kultur. Den græsk-romerske verdens religiøse anskuelser var åbne og tilsyneladende tolerante hver havde sin egen gud. Kulturens praksis var imidlertid ganske brutal. Den græsk-romerske verden var økonomisk set stærkt lagdelt med enorm afstand mellem de rige og de fattige. I modsætning hertil hævdede de kristne, at der kun var én sand Gud, den døende frelser Jesus Kristus. Deres liv og praksis var imidlertid bemærkelsesværdig imødekommende over for dem, som kulturen marginaliserede. 46

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me).

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Dansk Ateistisk Selskab Hvad er ateisme? Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Meget mere er der sådan set ikke i det. Der er ingen dogmatisk lære eller mystiske ritualer og netop

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Mandag d. 25. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 305: Kom, Gud Helligånd,

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Alle mennesker beder på et eller andet tidspunkt, selv om man måske ikke bekender sig som troende. Når man oplever livskriser, så er det

Læs mere

Hvad kan du tilbyde mig som muslim, præst?

Hvad kan du tilbyde mig som muslim, præst? 34 Hvad kan du tilbyde mig som muslim, præst? ISLAMS UDFORDRING TIL FORKYNDELSEN I FOLKEKIRKEN * BISKOP OVER LOLLAND-FALSTER STEEN SKOVSGAARD Hvad kan du tilbyde mig som muslim, præst? Og nu skal du ikke

Læs mere

TIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE

TIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE TIMOTHY KELLER Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE Indhold Friheden ved selvforglemmelse... 7 1. Det menneskelige egos naturlige tilstand... 15 2. En forvandlet selvopfattelse... 25 3. Sådan kan din

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation.

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Du og jeg, Gud 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Den grund, du har i dåben lagt, dit stærke ja til svage, bekræfter du, skal stå ved magt i dag og alle dage. Evangelieteksten til 1.søndag efter

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. 18-01-2015 side 1 Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. Moral eller evangelium. Evangelium betyder det glædelige budskab. En kinesisk lignelse fortæller om et andet bryllup.

Læs mere

Påstand: Et foster er ikke et menneske

Påstand: Et foster er ikke et menneske Påstand: Et foster er ikke et menneske Hvad svarer vi, når vi møder denne påstand? Af Agnete Maltha Winther, studerende på The Animation Workshop, Viborg Som abortmodstandere hører vi ofte dette udsagn.

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens

Læs mere

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13.

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. 1 Konfirmation 2015. Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. For mange år siden var der nogle unge fra en kirkelig forening, der havde lavet en plakat med teksten Jesus er

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

HVAD ER FRIMURERI. Det Danske Frimurerlaug af G. F. og A. M. Tilsluttet Den Danske Frimurerorden. Udgivet af Rådet for Generelle Anliggender

HVAD ER FRIMURERI. Det Danske Frimurerlaug af G. F. og A. M. Tilsluttet Den Danske Frimurerorden. Udgivet af Rådet for Generelle Anliggender HVAD ER FRIMURERI Det Danske Frimurerlaug af G. F. og A. M. Tilsluttet Den Danske Frimurerorden Udgivet af Rådet for Generelle Anliggender Laugssekretærens Kontor Silkeborg Plads 8 2100 København Ø Telefon

Læs mere

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30.

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. 9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. Salmer: Hinge kl.8.00: 744-302/ 692-372 Vinderslev kl.9.30: 744-373- 302/ 692-321,v.6-372

Læs mere

Opsummering. Nådegaver er tjenester for og i menigheden, givet og virket af Helligånden.

Opsummering. Nådegaver er tjenester for og i menigheden, givet og virket af Helligånden. Opsummering Nådegaver er tjenester for og i menigheden, givet og virket af Helligånden. Nådegaver og Åndens frugter er ikke det samme. Alle kristne har Åndens frugter i større eller mindre udstrækning.

Læs mere

Tal. Vi mener, vi kender og kan bruge følgende talmængder: N : de positive hele tal, Z : de hele tal, Q: de rationale tal.

Tal. Vi mener, vi kender og kan bruge følgende talmængder: N : de positive hele tal, Z : de hele tal, Q: de rationale tal. 1 Tal Tal kan forekomme os nærmest at være selvfølgelige, umiddelbare og naturgivne. Men det er kun, fordi vi har vænnet os til dem. Som det vil fremgå af vores timer, har de mange overraskende egenskaber

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn

Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn (En del af ritualet - erklæring om, at parret ønsker Guds velsignelse, fadervor og velsignelse - autoriseres.

Læs mere

Huskeliste til gudstjenesteledere i Luthersk Mission, Bylderup Bov

Huskeliste til gudstjenesteledere i Luthersk Mission, Bylderup Bov Huskeliste til gudstjenesteledere i Luthersk Mission, Bylderup Bov Som et led i planlægningen af gudstjenesten skal der lyde en opfordring til, at der bliver begyndt i god tid. For at gudstjenesten kan

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. 14-05-2015 side 1 Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. Det går ikke altid så galt som præsten prædiker! Sådan kan man sommetider høre det sagt med et glimt i øjet. Så kan præsten

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 af Helene Dyssegaard Jensen. Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012

Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 af Helene Dyssegaard Jensen. Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 Formål Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er, at eleverne opnår kundskaber til at forstå den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen

Læs mere

Mikkel Christian Rahbek, 3.y, Gammel Hellerup Gymnasium Pandoras Æske

Mikkel Christian Rahbek, 3.y, Gammel Hellerup Gymnasium Pandoras Æske Pandoras Æske For mere end 2000 år siden skrev Hesoid sit værk Værker og Dage, der bl.a. indeholdt myten om Pandoras Æske. Denne myte har spillet en særlig rolle igennem senere europæisk idehistorie, hvor

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København.

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Stine Munch. Kristus - opstanden og evig nær - Vi takker dig for denne morgens nye håb, der rækker ned i grave og ind i mørke sind. Vi beder dig: Læg

Læs mere

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14.

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. 1 Julen var noget, der skete engang. Et barn blev født I Betlehem et menneske, der blev til fryd og fred for alle, selv for os, der lever i dag. Julen er en drøm. En drøm

Læs mere

Der vil derfor sikkert også være dem, der bliver forarget på mig, når jeg siger, at de jo ikke har gjort andet end at handle

Der vil derfor sikkert også være dem, der bliver forarget på mig, når jeg siger, at de jo ikke har gjort andet end at handle Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 2. august 2015 Kirkedag: 9.s.e.Trin/A Tekst: Luk 16,1-9 Salmer: SK: 402 * 292 * 692 * 471,4 * 2 LL: 402 * 447 * 449 * 292 * 692 * 471,4 * 427 Hvis mennesker

Læs mere

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter:

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Ia. Indledning: Velkomst! Indgangsbøn: Almægtige Gud, Himmelske Far, du, som har

Læs mere

6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00

6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00 6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00 Salmer: Hinge kl.8.30: 422-417/ 488-372 Vinderslev kl.9.30: 422-417- 515/ 488-428- 372 Thorning kl.11: 422-417-

Læs mere

Selvrealisering som selvrefleksion

Selvrealisering som selvrefleksion Selvrealisering som selvrefleksion Samfundets økonomiske udvikling, individualisering og sekulariseringen har skabt plads til den enkelte. Individet kan i dag selv bestemme sin egen livsvej. Ruten bliver

Læs mere

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael 6 9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael Hellige ærkeengel Mikael, forsvar os i kampen; vær vort værn mod djævelens ondskab og efterstræbelser. Gud kue ham; derom beder vi ydmygt; og du, fyrsten over den himmelske

Læs mere

Målet med projektet er tredelt:

Målet med projektet er tredelt: Forord Denne antologi er et led i et større»giv dig rig«-projekt, som har været to år undervejs, og som søsættes i 2010. Forhåbentlig sætter projektet og dets elementer sig længerevarende spor. Jesus udfordrer

Læs mere

Når døden banker på, er Gud så inviteret? Religiøsitet og copingsstrategier under sygdom hos kristne og muslimer

Når døden banker på, er Gud så inviteret? Religiøsitet og copingsstrategier under sygdom hos kristne og muslimer Når døden banker på, er Gud så inviteret? Religiøsitet og copingsstrategier under sygdom hos kristne og muslimer Den gode død findes den? 7. nationale kongres Foreningen for Palliativ Indsats Workshop

Læs mere

Lignelsen om de betroede talenter

Lignelsen om de betroede talenter Lignelser Tema Nogle gange siger vi ikke direkte, hvad vi mener. Det kan være fordi, der er noget, der er svært at få sagt, eller noget, der er svært at forklare. I sådanne tilfælde kan man benytte sig

Læs mere

flyder over i hendes nærvær, både med te og chokolade, men også visdom og kærlighed.

flyder over i hendes nærvær, både med te og chokolade, men også visdom og kærlighed. Det summer af åndelig vækst på Hedegade. Nogle mærker det mere end andre, men det påvirker os alle, fordi vi er i berøring med hinanden. Vi er til opmuntring og trøst for hinanden og vi lader Gud opdrage

Læs mere

YDMYGHEDENS OG STOLTHEDENS ATTITUDER

YDMYGHEDENS OG STOLTHEDENS ATTITUDER Luk 18,9-14 s.1 Prædiken af Morten Munch 11. s. e. trinitatis / 11. august 2013 Tekst: Luk 18,9-14 YDMYGHEDENS OG STOLTHEDENS ATTITUDER En karikatur? På bjerget Montmartre (martyrbjerget) i Paris finder

Læs mere

10. søndag efter trinitatis. Luk 19,41-48. Alene Kristus er mit håb

10. søndag efter trinitatis. Luk 19,41-48. Alene Kristus er mit håb 10. søndag efter trinitatis. Luk 19,41-48. Alene Kristus er mit håb Det er sjældent Jesus græder. Bare to gange hører vi om det. Første gang var, da hans gode ven Lazarus er død. Og anden gang er her,

Læs mere

10 DAGES BØN: 25. MAJ - 3. JUNI & RÅDHUSPLADSEN DEN 4. JUNI KL. 15.00

10 DAGES BØN: 25. MAJ - 3. JUNI & RÅDHUSPLADSEN DEN 4. JUNI KL. 15.00 10 DAGES BØN: 25. MAJ - 3. JUNI & RÅDHUSPLADSEN DEN 4. JUNI KL. 15.00 APPEL TIL 10 + 1 DAGES BØN FOR DANMARK OG NATIONERNE FOR ANDET ÅR I TRÆK er Danmark med i Global Day of Prayer. Denne gang finder det

Læs mere

Det eksistentielle perspektiv

Det eksistentielle perspektiv Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels

Læs mere

KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS. og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG

KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS. og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG Knud Erik Andersen og Inger Røgild: Paulus og de første kristne Illustreret af Frank Madsen Haase & Søns Forlag 2011 Redaktion:

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække Salmer DDS 68: Se, hvilket menneske DDS 649: Skal fri og frelst

Læs mere

Følgende er en samling af Ayaat, som nævnes under disse overskrifter:

Følgende er en samling af Ayaat, som nævnes under disse overskrifter: Ayaat efter Overskrifter Følgende er en samling af Ayaat, som nævnes under disse overskrifter: 1. Ummahs Enhed 2. Qur anen 3. Da wahs Vigtighed 4. Prøverne i denne Verden 5. Tawakkul 6. Sunnah 7. Nasr

Læs mere

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch I dag er det med at holde tungen lige i munden og ørene stive. Teksten er en typisk Johannestekst, snørklet og svært forståeligt. I hvert fald sådan

Læs mere

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7)

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Konfirmandord Fra det Gamle Testamente Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Vær modig og stærk! Nær ikke rædsel, og lad dig ikke skræmme, for Herren din

Læs mere

TRO VIRKER ALTID. Kim Torp, søndag d. 25. januar 2015

TRO VIRKER ALTID. Kim Torp, søndag d. 25. januar 2015 1 TRO VIRKER ALTID Kim Torp, søndag d. 25. januar 2015 TROENS 2 BASISELEMENTER 1. Gud er til 2. Gud lønner dem der søger Ham Hebræerbrevet 11:6 Men uden tro er det umuligt at behage ham; for den, som kommer

Læs mere

Det kristne fællesskab en gave til os

Det kristne fællesskab en gave til os Det kristne fællesskab en gave til os Hvor er det godt og herligt, når brødre sidder sammen! Det er som den gode olie på hovedet, der flyder ned over skægget, over Arons skæg, ned over kjortlens halsåbning.

Læs mere

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 Indsamling til FKN Salmer: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 754, Se, nu stiger solen 698, Kain, hvor er din bror 123,7 613, Herre, du vandrer forsoningens vej Prædiken om at misunde og unde: Inde i mit

Læs mere

Diakonikatekismus inspireret fra Norge, her formuleret af Henrik Stubkjær i: Det dyrebare menneske, Unitas 2005 (Kjell Nordstokke)

Diakonikatekismus inspireret fra Norge, her formuleret af Henrik Stubkjær i: Det dyrebare menneske, Unitas 2005 (Kjell Nordstokke) Diakonikatekismus inspireret fra Norge, her formuleret af Henrik Stubkjær i: Det dyrebare menneske, Unitas 2005 (Kjell Nordstokke) Indholdsfortegnelse 1. Hvad betyder ordet diakoni? 2. Hvad er diakoni?

Læs mere

NÅDE. - et lille, men mægtigt ord

NÅDE. - et lille, men mægtigt ord NÅDE - et lille, men mægtigt ord NÅDE ét af de store ord i kristendommen Synd Gud den Almægtige Ondskab Smerte Gud som skaber Lidelse Djævelen Sandhed Forsagelse Helliggørelse Stolthed Skyld Dom Mission

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Hvad gør Klubhus-fællesskaber til sande klubhus-fællesskaber? Robby Vorspan, ICCD. 13. Internationale Konfrence, Plenary Session

Hvad gør Klubhus-fællesskaber til sande klubhus-fællesskaber? Robby Vorspan, ICCD. 13. Internationale Konfrence, Plenary Session Gennem årene har det verdensomspændende klubhusfællesskab lagt mere og mere vægt på "fællesskabs" aspektet i sin definition af, hvad der gør et klubhus til et klubhus. Vi har erkendt, at det faktum at

Læs mere

Forslag til ritual for vielse af to af samme køn.

Forslag til ritual for vielse af to af samme køn. Forslag til ritual for vielse af to af samme køn. (En del af ritualet - tilspørgsel, forkyndelse, fadervor og velsignelse - autoriseres. Den øvrige del af ritualet er vejledende.) Præludium Salme Hilsen

Læs mere

Hvordan kommer man i Himlen?

Hvordan kommer man i Himlen? Hvordan kommer man i Himlen? Opgave Giv teenagerne nogle få minutters stilhed til at tænke over følgende spørgsmål: Hvis du kunne gå hen til Jesus og stille ham ét spørgsmål, som han straks ville svare

Læs mere

Jeg bygger kirken -2

Jeg bygger kirken -2 Jeg kirken - Forkyndelse og mirakler Mål: Kirken forbindes tit med søndagsmøder, som består af sang, prædiken og bøn. Men kirken er meget mere end det.. Gennem denne undervisning prøver vi at forklare

Læs mere

Trends på Åbne Døres Verdensrangliste 2015

Trends på Åbne Døres Verdensrangliste 2015 Trends på Åbne Døres Verdensrangliste 2015 I denne rapporteringsperiode er forfølgelserne verden over taget til, selv steder hvor den ikke har været så udtalt tidligere, f.eks. områder i Asien, Latinamerika

Læs mere

Guds ret - menneskets ret

Guds ret - menneskets ret Guds ret - menneskets ret Alle dem, som tog imod ham, gav han ret til at blive Guds børn, dem, som tror på hans navn. Joh.1,12. Gennem hele Guds ord - Bibelen - møder vi over alt begreberne ret, retfærd

Læs mere

Kan vi bære tanken om Helvede?

Kan vi bære tanken om Helvede? Kan vi bære tanken om Helvede? Kapitel 1 De to skikkelser gik langsomt hen ad den lange hospitalsgang. Den 10-årige pige gik beklemt med sin mor i hånden. Da de kom til stue 148, standsede de op og kiggede

Læs mere

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 1 Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 336 Vor Gud han er så fast en borg 698 Kain hvor er din bror 495 Midt i livet er vi stedt 292 Kærligheds og sandheds Ånd 439 O, du Guds lam 412 v. 5-6 som brød

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Nytårsdag 2015 Disse dage er nytårstalernes tid. Dronningen og statsministeren trækker os til skærmene og vi forventer både at få formaninger og ros som samfund og enkelt individer. Der er gået sport i

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

Salmer: 614 Far, verden, far vel (dansk visemel.)

Salmer: 614 Far, verden, far vel (dansk visemel.) Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31 Salmer: 614 Far, verden, far vel (dansk visemel.) 307 Gud Helligånd, vor igenføder 696 Kærlighed er lysets kilde 321 O kristelighed 438 Hellig, hellig,

Læs mere

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Jørgen Christensen 16. august 2015 11.s.e. Trin. Lukas 18,9-14 Salmer: 331-444-523 609-747 v.1-4 --- Godmorgen.

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Jørgen Christensen 16. august 2015 11.s.e. Trin. Lukas 18,9-14 Salmer: 331-444-523 609-747 v.1-4 --- Godmorgen. Prædiken Frederiksborg Slotskirke Jørgen Christensen 16. august 2015 11.s.e. Trin. Lukas 18,9-14 Salmer: 331-444-523 609-747 v.1-4 Godmorgen. I Slotskirken står vi op, når vi synger salmer, vi sidder ned,

Læs mere

UNDERVISNING FRA MIDTJYLLANDS FRIKIRKE

UNDERVISNING FRA MIDTJYLLANDS FRIKIRKE UNDERVISNING FRA MIDTJYLLANDS FRIKIRKE JESU GENKOMST Finlandsgade 53, 7430 Ikast Telefon: 40 78 78 29 Internet: www.mjkk.dk E-mail: info@mjfk.dk Om du er opvokset i en kristen sammenhæng så har du helt

Læs mere

Hvad er bibelsk ligestilling?

Hvad er bibelsk ligestilling? Hvad er bibelsk ligestilling? Af Alan G. Padgett Kristent Institut Artiklen bringes med tilladelse fra Christians for Biblical Equality kristent.dk 1 1 Hvad er bibelsk ligestilling? Det er den opfattelse,

Læs mere

Submission - om kristendom og islam og den augsburgske trosbekendelse. Kurt Villads Jensen, maj 2006

Submission - om kristendom og islam og den augsburgske trosbekendelse. Kurt Villads Jensen, maj 2006 1 Submission - om kristendom og islam og den augsburgske trosbekendelse. Kurt Villads Jensen, maj 2006 Den augsburgske trosbekendelse melder klart ud i allerførste paragraf: Det guddommelige væsens enhed

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

Jeg vil bruge min tale i dag til at tale om to ting:

Jeg vil bruge min tale i dag til at tale om to ting: Nyt skoleår 2015 Hvad er meningen med livet? Og med at blive designer? Tale v. Elsebeth Gerner Nielsen Velkommen til Designskolen Kolding. Velkommen til et nyt skoleår. Velkommen til nye og gamle studerende.

Læs mere

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres.

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. En workbook dit kærlighedsliv vil elske. De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. 1 Om Christiane Jeg hjælper mennesker med at overkomme frygt og

Læs mere

TRO ELLER IKKE TRO.... et ateistisk supplement til religionsundervisningen

TRO ELLER IKKE TRO.... et ateistisk supplement til religionsundervisningen TRO ELLER IKKE TRO... et ateistisk supplement til religionsundervisningen HVORFOR ER DER BRUG FOR ET ORD FOR IKKE AT VÆRE RELIGIØS? NÅR MAN SKAL BESKRIVE sig selv, f.eks. på Facebook og andre sociale medier,

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

De 5 principper. 10 2. princip: Trekantformet discipelfællesskab. 12 3. princip: Mellemstort fællesskab (15-50 personer)

De 5 principper. 10 2. princip: Trekantformet discipelfællesskab. 12 3. princip: Mellemstort fællesskab (15-50 personer) LEDERMANUAL Indhold Introduktion 3 Hvorfor har vi klynger i Aarhus Valgmenighed? 5 Klyngeleder leder i Guds rige 6 Forventninger til en klyngeleder i ÅVM De 5 principper 8 5 principper for klynger 8 1.

Læs mere

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG Når døden er en overgang Et menneskes liv består af mange overgange, hvor vi går fra én tilstand til en anden. Overgangene markerer, at en person har bevæget sig fra ét sted i livet til et andet: Vi bliver

Læs mere

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG DØDEN SOM EN OVERGANG OPGAVE TIL: TIR NAN OG PUNKT 3 Hvad sker der, når vi dør? Døden er fravær af liv. Livet er en forudsætning for døden. Det, der ikke er eller har været i live, kan heller ikke dø.

Læs mere

HVAD VIL DE SIGE AT BÆRE FRUGT

HVAD VIL DE SIGE AT BÆRE FRUGT UNDERVISNING FRA MIDTJYLLANDS FRIKIRKE - AUGUST 2012 Finlandsgade 53, 7430 Ikast Telefon: 40 78 78 29 Internet: www.mjkk.dk E-mail: info@mjfk.dk HVAD VIL DE SIGE AT BÆRE FRUGT Som kristen bør man have

Læs mere

Prædiken til rytmisk gudstjeneste, Matt 18,23-35. Tema: Guds nåde

Prædiken til rytmisk gudstjeneste, Matt 18,23-35. Tema: Guds nåde 1 Grindsted Kirke Søndag d. 29. september 2013 kl. 16.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til rytmisk gudstjeneste, Matt 18,23-35. Tema: Guds nåde 2 Liturgi Video Sl 23 PRÆLUDIUM: Amazing Grace på orgel Velkommen

Læs mere

Bryllup med dåb i Otterup Kirke

Bryllup med dåb i Otterup Kirke Præludium hvorunder bruden føres ind i kirken. Bruden går til venstre. Bruden sætter sig nærmest alteret, brudgommen sidder overfor. Såfremt brudeparrets mødre sidder med oppe ved alteret, sidder de nærmest

Læs mere

Tværkirkelige Ledergrupper

Tværkirkelige Ledergrupper Vision for Netværk for Kvinder i Tjeneste s Tværkirkelige Ledergrupper www.kvinder.com Netværk FOR KVINDER I TJENESTE Netværk for kvinder i Tjeneste`s vision: At støtte og udvikle kvinder i tjeneste, og

Læs mere

Studie. Åndelige gaver & tjenester

Studie. Åndelige gaver & tjenester Studie 11 Åndelige gaver & tjenester 61 Åbningshistorie På sommerlejre har jeg ofte arrangeret en aktivitet, hvor lejrdeltagerne skulle bygge en borg men hvert medlem af gruppen havde enten hænderne bundet

Læs mere

Forelsket i den forkerte.

Forelsket i den forkerte. Forelsket i den forkerte. Guds gode gave Enhver der har prøvet at være forelsket véd, at det er en følelse og en stemning ud over det almindelige. Triste og grå dage bliver pludselig til dage med solskin.

Læs mere

En lille sten i skoen!

En lille sten i skoen! En lille sten i skoen! En lille sten i skoen! Det er noget mærkeligt noget! Jeg har opdaget, at når jeg cykler eller løber en tur en morgenstund, så er der én ting, der er værre end mine ømme og trætte

Læs mere

Jonastegnet Vi begynder med fortællingen om Jonas. Jonas i hvalfiskens bug. Det er en af de mærkeligste fortællinger i det gamle testamente. Der er et præg af eventyr over fortællingen: hvalfisken dukker

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

DISCIPLINÆRNÆVNET FOR EJENDOMSMÆGLERE

DISCIPLINÆRNÆVNET FOR EJENDOMSMÆGLERE Den 5. april 2011 blev der i sag 136-2010 KK mod Ejendomsmægler JJ afsagt sålydende Kendelse Ved e-mail af 7. september 2010 har KK indbragt ejendomsmægler JJ for Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere.

Læs mere

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet For nogle år siden blev der arrangeret et møde i København, hvor tre fremtrædende franske journalister og tre af deres ligeledes

Læs mere

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g m ø b e r g s f o r l a g UDDRAG Indhold forord 7 INDLEDNING 9 12 Fællestræk 15 Er du også særligt sensitiv? 16 Forskningen bag Overstimulering 17 18 Hvad er stimulering? 18 Tilpas stimulering 21 Kilder

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Åbningshistorie. kend kristus: Teenagere

Åbningshistorie. kend kristus: Teenagere Studie 1 Guds ord 9 Åbningshistorie Jeg stod bagerst i folkemængden i indkøbscentret og kiggede på trylleshowet. Men min opmærksomhed blev draget endnu mere mod den lille pige ved siden af mig end mod

Læs mere

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet 15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet Pengene eller livet det er det, det handler om i dag. Ingen kan tjene to herrer. Han vil enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere