Evidensbaseret behandling af psykisk syge hjemløse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Evidensbaseret behandling af psykisk syge hjemløse"

Transkript

1 VIDENSKAB 1669 Evidensbaseret behandling af psykisk syge hjemløse Reservelæge Maja Larsen & professor Merete Nordentoft RESUME En systematisk gennemgang af litteraturen viser, at det er muligt at hjælpe psykisk syge hjemløse ud af hjemløsheden. Der er evidens for effekt af at tilbyde en bolig og at tilbyde intensiv støtte i form af opsøgende psykoseteam. giver, ud over reduktion af hjemløshed, også til en hvis grad en reduktion af psykiatriske symptomer og en forøgelse af livskvalitet. Der er overbevisende evidens for, at tilbud om bolig giver mindre hjemløshed, men usikkerhed om hvorvidt individuel lejlighed eller bofællesskab er den bedste løsning. Hjemløshed findes ikke kun i verdens fattigste lande, men også i de rigeste, heriblandt i Danmark. En optælling fra 2007 viser, at der er hjemløse i Danmark. Omkring en tredjedel af de hjemløse i Danmark har psykiske sygdomme, men kun lidt over halvdelen af de hjemløse psykisk syge modtager psykiatrisk behandling [1]. To tredjedele misbruger alkohol og/eller stoffer, og undersøgelser tyder på, at misbrug forringer mulighederne for at komme ud af hjemløsheden [2, 3]. At være hjemløs er forbundet med mange sundhedsmæssige problemer [4], og dødeligheden i denne gruppe er fire gange større end i baggrundsbefolkningen [5]. Det er derfor vigtigt, at der gøres noget for at forbedre de hjemløses forhold. Under afinstitutionaliseringen af psykiatrien i 1970 erne og 1980 erne blev over 60% af sengepladserne på de psykiatriske afdelinger i Danmark nedlagt. Meningen var, at behandlingen skulle overtages af distriktspsykiatriske centre, men i samme periode steg antallet af psykisk syge hjemløse [6]. Det kan se ud som om, en gruppe af psykisk syge ikke opnår kontakt til de nuværende behandlingstilbud og derfor ender som hjemløse. Der er inden for de seneste 20 år gennemført randomiserede, kontrollerede undersøgelser omkring behandlingsformer for hjemløse, som er psykisk syge. I denne artikel har vi samlet disse undersøgelser og præsenteret dem i oversigtsform. De behandlingstiltag, der primært har været fokus på, er opsøgende psykoseteam og tilbud om bolig enten i form af bofællesskab eller individuelle lejligheder. Der er flere forskellige parametre, man kan bruge til at vurdere effekten af behandlingen af psykisk syge hjemløse. I denne artikel er effekten af behandlingen primært målt ved nedsættelse af hjemløsheden og sekundært ved reduktion af de psykiatriske symptomer, forøgelse af livskvalitet og formindskelse af misbrug. MATERIALER OG METODE Der blev udført en systematisk litteratursøgning i PubMed i december 2008 med ordene Homeless og Mental Disorder, og under Limits blev søgningen begrænset til RCT. Dette gav 114 søgesvar, hvoraf relevante abstrakt og artikler blev gennemgået. Tilsvarende søgninger blev lavet i Psycinfo og Embase, og her blev der fundet endnu 60 artikler. Yderligere artikler blev fundet ved hjælp af litteraturlisterne fra de fremsøgte artikler. Der er aktuelt intet Cochranereview. Der identificeredes 22 randomiserede undersøgelser, som opfyldte følgende inklusionskriterier: 1) Deltagerne skulle være hjemløse eller i stor risiko for at blive hjemløse, 2) en stor del (mindst 40%) af deltagerne skulle være psykisk syge (eksklusive misbrugsdiagnoser), og 3) der skulle være målt på hjemløshed som outcome. En oversigt over studierne ses i Tabel 1. Næsten alle artiklerne inkluderede udelukkende psykisk syge. De eneste undtagelser er Rosenheck et al [12], Korr et al [23], Shern et al [13] og Bradfort et al [14], som har henholdsvis 49%, 89%, 95% og 98% psykisk syge. Psykisk sygdom er i de fleste artikler klassificeret efter det amerikanske diagnosesystem; Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders (DMS). Det drejer sig hovedsageligt om skizofreni, men en del patienter har affektive sygdomme. OVERSIGTSARTIKEL Bispebjerg Hospital, Bispebjerg Psykiatrisk Center Bispebjerg Hjemløse.

2 1670 VIDENSKAB Ugeskr Læger 172/ maj 2010 Karakteristika for de hjemløse i undersøgelserne. Studie TABEL 1 Sted Andel kvinder,% Andel med anden etniske baggrund,% Boligtilbud: bofællesskab eller individuel lejlighed I psykiatriske bofællesskaber er det samme udbyder, som sørger for behandlingen og boligen. Beboerne har eget værelse, men fælles køkkenfaciliteter. Der er personale til stede i boligen, men bemandingen afhænger af beboernes aktuelle behov og kan varieres. Gennemsnitsalder, år Andel med psykisk sygdom,% Andel med misbrug,% Morse et al 1992 [7] St. Louis, USA Herberg Morse et al 1997 [8] St. Louis, USA Hospital Dickey et al 1996 [9] Boston, USA Herberg McHugo et al 2004 [2] Washington DC, USA Rekruttering af hjemløse Hospital, herberg, drop in-center m.m. Hulburt et al 1996 [10] San Diego, USA Personale i kontakt med hjemløse Tsemberis et al 2004 [11] New York, USA Hospital Rosenheck et al 2003 [12] Fire byer i USA > 50 Programmer for hjemløse Shern et al 2000 [13] New York, USA Gaden Bradfort et al 2005 [14] North Carolina, USA Herberg Lehman et al 1997 [15] Baltimore, USA Hospital, herberg, personale i kontakt med hjemløse Goldfinger et al 1999 [3] Boston, USA Herberg Susser et al 1997 [16] New York, USA % er under 35 år (kun alkohol) Herberg Seidman et al 2003 [17] Boston, USA Herberg Burnam et al 1995 [18] Los Angeles, USA Herberg, personale i kontakt med hjemløse Marshall et al 1995 [19] Storbritannien 15-59% under 49 år Personale i kontakt med hjemløse Essock et al 2006 [20] Connecticut, USA Casemanagers Stefanci & Tsemberis New York, USA (kun alkohol) Herberg 2007 [21] Lipton et al 1988 [22] New York, USA Hospital Korr & Joseph Chicago, USA Hospital 1995 [23] Clarke et al 2000 [24] Portland, USA Fletcher et al 2008 [25] St. Louis, USA Hospital, herberg, gaden Kertesz et al 2007 [26] Birmingham, USA Sundhedscenter for hjemløse BEHANDLINGSTILTAG er den danske oversættelse af det engelske assertive community treatment (ACT). Metoden er udviklet af Stein og Test i 1980 og bygger på, at behandlingen varetages af et tværfagligt team, som kan bestå af f.eks. sygeplejersker, psykologer, psykiatere, ergoterapeuter og socialrådgivere. Filosofien bag opsøgende psykoseteam er, at så store dele af patientens behov som muligt skal kunne varetages af teamets medlemmer. Personalet bruger meget tid i patienternes lokalmiljø, og personale-patient-ratioen er lav, omkring 1:10. Det er vigtigt, at hele teamet er ansvarlig for alle patienterne, og at der ofte holdes tværfaglige behandlingskonferencer. Teamet dækker døgnets 24 timer, således at patienterne altid kan komme i kontakt med et personalemedlem. Der er god evidens for, at opsøgende psykoseteam som ambulant behandling til patienter med alvorlige psykiske sygdomme har effekt på vigtige parametre [27]. I de undersøgelser, der omhandler opsøgende psykoseteam, har kontrolgruppen oftest fået mindre intensiv casemanagementbehandling. Her er der intet team, og hver casemanager er alene ansvarlig over for sin gruppe af patienter. Personale-patient-ratioen er 1:30 eller mere.

3 VIDENSKAB 1671 Som modstykke til bofællesskaber har man forsøgt at efterkomme mange hjemløses ønske om en mere normaliseret hverdag med egen lejlighed. Det drejer sig her om almindelige lejemål, hvor udlejeren ikke har nogen forbindelse til behandlingen. Patienter tilbydes opsøgende psykoseteam eller anden støtte ved siden af, men adgangen til bolig er uafhængig af, om der tages imod behandlingstilbuddet eller ej. En variant af individuel bolig er tildeling af et såkaldt section 8 certificate, som giver indehaveren ret til en bolig mod betaling af en tredjedel af sin samlede indkomst i husleje. RESULTATER Ved litteratursøgningen blev der fundet 22 studier, som opfyldte inklusionskriterierne, og de er her opdelt efter, hvilke interventioner de benytter: Ni har opsøgende psykoseteam alene som intervention (Tabel 2), elleve har bolig som intervention (Tabel 3), og fire kan ikke klassificeres under en af de ovennævnte grupper [14, 16, 18, 19]. To studier Rosenheck et al [12] og Hurlburt et al [10] undersøger både effekten af opsøgende psykoseteam alene og effekten af bolig i kombination med opsøgende psykoseteam, og indgår således i begge grupper. Hjemløshed Ud af 22 studier fandt man i 15 en reduktion af hjemløshed. I fem af disse studier sammenlignedes opsøgende psykoseteam med standardbehandling [6, 7, 13, 15, 25]. Fire, heraf et med 260 deltagere, sammenligner individuel lejlighed plus opsøgende psykoseteam med standardbehandling [11, 21, 23]. To store studier, med henholdsvis 460 og 362 deltagere, sammenligner adgang til section 8 certificate med en gruppe uden adgang [12, 10]. To sammenligner bofællesskab med individuel lejlighed [2, 17]. Et lille studie med 49 deltagere sammenligner bofællesskab med standardbehandling [22], mens det sidste studie sammenligner critical time intervention med standardbehandling [16]. Critical time intervention er ni måneders intensiv støtte i perioden, hvor den hjemløse går fra at have boet på herberg og til at flytte i permanent bolig. Psykiatriske symptomer Ud af 12 studier, som har psykiatriske symptomer som effektmål, viser fire studier reduktion af de psykiatriske symptomer [2, 8, 13, 15]. Tre har opsøgende psykoseteam som intervention, og et har bofællesskab som intervention. Livskvalitet Ud af otte studier, som har livskvalitet som effektmål, viser tre studier en forøgelse af livskvaliteten. To studier har opsøgende psykoseteam og et har bofællesskab som intervention. [2, 13, 15]. Misbrug Otte studier har haft misbrug som effektmål, men ingen har har kunne påvise en signifikant effekt. DISKUSSION Det er lykkedes i over to tredjedele af studierne at reducere hjemløsheden, hvilket var det primære formål. Det lader til at være vanskeligere at påvirke de psykiatriske symptomer, livskvalitet og misbrug med de benyttede interventioner. Fem ud af ni studier viser, at opsøgende psykoseteam har bedre effekt på hjemløshed end standardbehandling har (se Tabel 2). De fem studier, Morse et al [7], Morse et al [8], Lehman et al [15] Shern et al [13] og Fletcher et al 2008 [25], er alle veludførte og havde en rimelig størrelse med deltagerantal fra 152 til 178. Rosenheck et al [12], Hurlburt et al [10], Essock et al [20] og Clarke et al 2000 [24] fandt ingen forskel mellem opsøgende psykoseteam og standardbehandling. Rosenheck et al og Hurlburt et al er begge store studier med henholdsvis 460 og 362 deltagere. At Rosenheck et al og Hurlburt et al ingen forskel fandt kan skyldes, at begge studier havde store personale-patient-ratioer på henholdsvis 1:25 og 1:22. Man kan derfor argumentere for, at der ikke reelt var tale om opsøgende psykoseteam, men snarere noget, som nærmer sig almindelig casemanagement, der bliver brugt som standardbehandling i de fleste af de øvrige undersøgelser. Clarke et al begrunder den manglende effekt af opsøgende psykoseteam med langsom opstart af opsøgende psykoseteam i interventionsgrupperne, dårlig implementering af opsøgende psykoseteam og med, at standardbehandling nærmede sig opsøgende psykoseteam, hvorved forskellen blev udvisket. Essock et al [20] sammenlignede to former for integreret behandling af psykisk sygdom og misbrug. Den ene med udgangspunkt i opsøgende psykose- FAKTABOKS Der var hjemløse i Danmark i Over en tredjedel af de hjemløse er psykisk syge, og over to tredjedele er misbrugere. Hjemløshed blandt psykisk syge hjemløse kan reduceres ved tilbud om bolig og opsøgende psykoseteam.

4 1672 VIDENSKAB Ugeskr Læger 172/ maj 2010 TABEL 2 Studier der undersøger effekten af opsøgende psykoseteam som intervention. Studie Morse et al 1992 [7] Morse et al 1997 [8] Rosenheck et al 2003 [12] Lehman et al 1997 [15] Essock et al 2006 [20] Shern et al 2000 [13] Hurlburt et al 1996 [10] Clarke et al 2000 [24] Fletcher et al 2008 [25] Patienter i alt, n Intervention/grupper og antal i grupperne 178 : 52 Drop in-center: 62 Standard: med socialarbejder: 55 alene: 55 Standard: Section 8 certificate + opsøgende psykoseteam: 182 : 90 Standard: : 77 Standard: : 99 Standard: : 91 Standard: Section 8 certificate + opsøgende psykoseteam: 90 Section 8 certificate + case management: 91 : 90 Case management: (ikkebruger): 57 (bruger): 57 Standard: Integreret opsøgende psykoseteam: 61 Kun opsøgende psykoseteam: 65 Standard: 65 Followupperiode og procent deltagere ved Effektmål Effekt måneder måneder måneder 78 Gennemsnitligt antal dage hjemløs i løbet af den sidste måned (standardafvigelse) Gennemsnitligt antal dage i stabil bolig i løbet af den sidste måned (standardafvigelse) Antal dage i bolig i løbet af de sidste 90 dage Gennemsnitligt antal dage i bolig standardafvigelse : 2,89 (8,56) Drop in-center: 11,00 (14,13) Standard: 5,77 (11,00) med socialarbejder: 18,98 (13,89) alene: 23,70 (11,42) Standard: 16,02 (14,77) Section 8 certificate + opsøgende psykoseteam: 59,39 : 50,81 Standard: 47,60 : 210,2 (12,3) Standard: 160,1 (12,5) Gennemsnitligt antal dage i : 154 (151,9) stabil bolig (standardafvigelse) Standard: 138 (144,8) Gennemsnitlig ændring fra baseline af antal dage på gaden (standardafvigelse) Procent af deltagerne som var over 80% af tiden i uafhængig bolig Procent som havde episode med hjemløshed Gennemsnitligt antal dage i stabil bolig i løbet af de sidste 30 dage (standardafvigelse) : 54,93 (36,92) Standard: -28,22 (44,49) Section 8 certificate: 57,5 Uden Section 8 certificate: 30,4 (bruger + ikkebruger): 22 Standard: 18 Integreret opsøgende psykoseteam: 13,55 (13,45) Kun opsøgende psykoseteam: 15,99 (12,49) Standard: 11,81 (14,25) Signifikant resultat på hjemløshed team og den anden med udgangspunkt i standard casemanagement. Der blev gennemført en kvalitetsanalyse af det opsøgende psykoseteam, som viste, at behandlingen levede op til standarderne. Derudover var der 90% followup på 36 måneder, og der blev udført intention to treat-analyse. Studiet er altså veludført, men alle patienterne havde både misbrug og svær psykisk sygdom. Ingen af undersøgelserne med opsøgende psykoseteam har fundet effekt på misbrug, og misbrug er i flere undersøgelser vist at øge hjemløsheden [2, 3]. Det er muligt, at der bør inddrages specialiserede interventioner i forhold til misbrug for at opnå effekt på hjemløshed hos denne undergruppe af patienter. Samlet kan man konkludere, at opsøgende psykoseteam nedsætter hjemløshed mere end standardbehandling. Boligtilbud: individuel lejlighed eller bofællesskab Både individuel lejlighed og bofællesskaber viste sig at kunne nedsætte hjemløshed blandt psykisk syge. Syv studier sammenlignede effekten af tilbud om bolig med standardbehandling, og i alle studierne fandt man, at tilbud om bolig reducerede hjemløsheden. I fire studier sammenlignedes tilbud om forskellige typer af bolig, individuel lejlighed eller bofællesskab (Tabel 3). To studier viste, at der ingen forskel var mellem

5 VIDENSKAB 1673 TABEL 3 Studier der undersøger effekten af bolig som intervention. Studie Dickey et al 1996 [9] McHugo et al 2004 [2] Goldfinger et al 1999 [3] Seidman et al 2003 [17] Tsemberis et al 2004 [11] Stefanci & Tsemberis 2007 [21] Korr & Joseph 1995 [23] Rosenheck et al 2003 [12] Hurlburt et al 1996 [10] Lipton et al 1988 [22] Kertesz et al 2007 [26] Patienter i alt, n Intervention/grupper og antal i grupperne 118 Individuel lejlighed: 56 Bofællesskab: Individuel lejlighed: 60 Bofællesskab: Individuel lejlighed: 55 Bofællesskab: Individuel lejlighed: 61 Bofællesskab: Individuel lejlighed + opsøgende psykoseteam: 87 Standard: Individuel lejlighed + opsøgende psykoseteam (trænet personale): 105 Individuel lejlighed + opsøgende psykoseteam (utrænet personale): 104 Standard: Individuel lejlighed + opsøgende psykoseteam: 48 Standard: Section 8 certificate + opsøgende psykoseteam: 182 : 90 Standard: Section 8 certificate + opsøgende psykoseteam: 90 Section 8 certificate + case management: 91 : 90 Case- management: Bofællesskab: 26 Standard: Bolig som kræver abstinens: 45 Bolig som ikke kræver abstinens: 54 Ingen bolig: 39 Followupperiode og procent deltagere ved Effektmål Effekt måneder 91 6 måneder måneder Gennemsnitligt antal dage i stabil bolig (standardafvigelse) Procent med periode af hjemløshed Procent tid i stabil bolig sidste followup. Ikke præcise tal i artiklen, her estimeret Antal dage i bolig i løbet af de sidste 90 dage Procent af deltagerne som var over 80% af tiden i uafhængig bolig Procent som var over 45 dage i bolig ud af de sidste 60 dage Individuel lejlighed: 83 Bofællesskab: 92 Individuel lejlighed: 0,68 (0,40) Bofællesskab: 0,85 (0,27) Individuel lejlighed: 75,6 Bofællesskab: 77,1 Individuel lejlighed: 31% Bofællesskab: 14% Individuel lejlighed + opsøgende psykoseteam: 83 Standard: 45 Individuel lejlighed + opsøgende psykoseteam (trænet personale + utrænet personale): 49 Standard: 39 Individuel lejlighed + opsøgende psykoseteam: 75 Standard: 34 Section 8 certificate + opsøgende psykoseteam: 59,39 : 50,81 Standard: 47,60 Section 8 certificate: 57,5 Uden Section 8 certificate: 30,4 Bofællesskab: 69 Standard: 30 Bolig (± abstinens): 40 Ingen bolig: 28 Signifikant resultat på hjemløshed individuelle lejligheder og bofællesskaber, og to studier viste, at bofællesskab havde størst effekt. Tre af studierne er en del af The Boston McKinney demonstration project; Dickey et al [9], Goldfinger et al [3] og Seidman et al [17]. I Boston McKinney demonstration project blev deltagerne i begge grupper tilbudt permanent bolig uden krav om behandlingskomplians, og der var et low demand-miljø. Alle skulle betale en tredjedel af deres indkomst i husleje, og alle fik tildelt en casemanager. Forskellen mellem grupperne var, at der i bofællesskabet var personale tilstede i boligen, hvilket der ikke var i de individuelle lejligheder. Dickey et al og Goldfinger et al fandt, at der ingen forskel var på hjemløshed i de to grupper, hvorimod Seidman et al fandt, at bofællesskab resulterede i mindre hjemløshed end individuelle lejligheder. Det sidste studie, der sammenlignede individuel lejlighed med bofællesskab, er gennemført af McHugo et al [2]. Studiet viste, at bofællesskab har bedre effekt på hjemløshed, psykiatriske symptomer og livskvalitet end individuel lejlighed har. Den støttende behandling til beboerne i bofællesskab kaldes casemanagement, mens behandlingen til de, som boede i individuelle lejligheder, kaldes opsøgende psykoseteam. Reelt var der ikke stor forskel på casemanagement og opsøgende psykoseteam i denne undersøgelse, da de havde samme personale-patient-ratio;

6 1674 VIDENSKAB Ugeskr Læger 172/ maj :15. Et problem ved undersøgelsen var, at det var svært at skaffe individuelle lejligheder, så flere patienter i denne gruppe har ikke haft et boligtilbud. Derfor kan det være svært at tillægge resultatet stor vægt. Manglen på signifikante resultater ved sammenligning mellem individuelle boliger og bofællesskaber kan skyldes, at de to boligformer begge har god effekt på nedsættelse af hjemløsheden blandt psykisk syge. Konklusionen er, at tilbud om bolig nedsætter hjemløshed, men at man på baggrund af undersøgelserne i denne artikel ikke finder en overbevisende forskel mellem effekten af individuel lejlighed og bofællesskab. Low demand-miljø og opfyldelse af basale behov først Mange forfattere pointerer, at det er vigtigt, at man har et low demand-miljø i arbejdet med hjemløse psykisk syge. Der skal ikke stilles ultimative krav om afholdenhed, behandlingskomplians eller om at møde op til aftaler til tiden. Man skal prioritere patientens egen indflydelse højt, og behandlingstilbuddet skal opfattes som relevant af patienten. Der skal primært fokuseres på at løse basale problemer som bolig og mad, og først derefter kan man sætte ind med behandling af psykisk sygdom og misbrug. Dette opfattes som grundlæggende for behandlingens succes i mange studier [7-9, 11, 13, 21]. Andre oversigtsartikler Der findes to andre oversigtsartikler, som beskæftiger sig helt eller delvist med samme problemstilling som denne artikel. I en metaanalyse af Coldwell CM & Bender WS [28] var effekten af opsøgende psykoseteam for hjemløse med psykiske sygdomme en 37%-reduktion i hjemløshed og en 26%-forbedring i psykiatriske symptomer sammenlignet med standard casemanagement. I en anden metaanalyse af Nelson et al [29] undersøgtes effekten af tre forskellige typer af interventioner på psykisk syge hjemløse; bolig i kombination med støtte, opsøgende psykoseteam alene og intensiv casemanagement alene. Permanent bolig i kombination med støtte resulterede i mindre hjemløshed end standardbehandling med en stor effektstørrelse (Cohens d = 0,67). førte til mindre hjemløshed end standardbehandling med en moderat effektstørrelse på 0,47, og intensiv casemanagement resulterede i en effektstørrelse på 0,28. Det stemmer overens med resultaterne af vores undersøgelse, at opsøgende psykoseteam reducerer hjemløshed og også i nogen grad psykiatriske symptomer, og at permanent bolig i kombination med støtte mindsker hjemløshed. versus bolig Samlet set ser tilbud om bolig ud til at have en større effekt på reduktion af hjemløshed end opsøgende psykoseteam alene. Alle studier, som har haft tilbud om bolig som intervention, har også haft tilbud om støtte enten i form af opsøgende psykoseteam eller casemanagement. Det er derfor ikke muligt at sige noget om, hvad effekten ville være af kun at tilbyde en bolig. Det, at tilbud om bolig ser ud til at være essentielt til at afhjælpe hjemløshed for psykisk syge, tyder på, at det i høj grad handler om et socialt problem og ikke kun et psykiatrisk problem. Det har tidligere været en udbredt holdning, at psykisk syge var hjemløse, fordi de ikke kunne være i en bolig. Den påstand ser ud til ikke at være korrekt på baggrund af resultaterne fra denne artikel. Tværtimod ser det ud til at psykiske syge hjemløse har brug for både lettere adgang til billige boliger og psykiatrisk støtte for komme ud af hjemløsheden. For at forbedre disse menneskers levevilkår er der altså brug for en indsats fra både sundhedssektoren og socialsektoren. Relevans for danske forhold Undersøgelserne, som indgår i denne artikel, er alle gennemført i USA, undtagen en enkelt, som er gennemført i Storbritannien. Populationen af hjemløse i USA og Danmark minder om hinanden med hensyn til aldersfordelingen, andelen af misbrugere og andelen af psykisk syge, men i Danmark er der færre, som har anden etnisk baggrund, og der er lidt færre kvinder. Da populationerne i det store hele ligner hinanden, vil resultaterne af amerikanske undersøgelser sandsynligvis også have relevans for danske forhold. Der er dog mange forhold, der ikke er taget højde for, f.eks. opbygningen af det sociale sikkerhedsnet og adgangen til billige boliger. Gennemførelse af randomiserede kontrollerede studier i Danmark ville derfor være relevant. KONKLUSION Det er muligt at reducere hjemløshed blandt psykisk syge hjemløse. Dette kan foregå med opsøgende psykoseteam og tilbud om bolig enten i form af individuel lejlighed eller bofællesskab. Det har vist sig sværere at påvirke de psykiatriske symptomer, men opsøgende psykoseteam ser ud til at have nogen effekt. Bedring af livskvaliteten kunne kun vises i to studier med opsøgende psykoseteam og et studie med bofællesskab som udslagsgivende intervention. Ingen af studierne fandt en overbevisende effekt for reduktion af misbrug.

7 VIDENSKAB 1675 KORRESPONDANCE: Maja Larsen, Luganovej 4, 1., 2300 København S. ANTAGET: 15. marts 2009 FØRST PÅ NETTET: 7. december 2009 INTERESSEKONFLIKTER: Ingen LITTERATUR 1. Benjaminsen L, Christensen I. Hjemløshed i Danmark National kortlægning. København: Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, McHugo GJ, Bebout RR, Harris M et al. A randomized controlled trial of integrated versus parallel housing services for homeless adults with severe mental illness. Schizophr Bull 2004;30; Goldfinger SM, Schutt RK, Tolomiczenko GS. Housing placement and subsequent days homeless among formerly homeless adults with mental illness. Psychiatr Serv 1999;50; Fazel S, Khosla V, Doll H et al. The prevalence of mental disorders among the homeless in Western Countries: Systematic review and meta-regression analysis. PLoS Med 2008;5:e Nordentoft M, Wandall NE: 10 year follow-up study of mortality among users of hostels for homeless people in Copenhagen. Br Med J 2003;327; Nordentoft M. Hjemløshed, social integration og livskvalitet hos psykiatriske patienter i København. København: FADL s forlag Morse GA, Calsyn RJ, Allen G et al. Experimental comparison of the effects of three treatment programs for homeless mentally ill people. Hosp and Comm Psychiatr 1992;43; Morse GA, Calsyn RJ, Klinkenberg WD et al. An experimental comparison of three types of case-management for homeless mentally ill persons. Psychiatr Serv 1997;47; Dickey B, Gonzalez O, Latimer E et al. Use of mental health services by formerly homeless adults residing in group and independent housing. Psychiatr Serv 1996;47; Hurlburt MS, Wood PA, Hough RL. Providing independent housing for the homeless mentally ill: a novel approach to evaluating long-term longitudinal housing patterns. J Comm Psych 1996;24; Tsemberis S, Gulcur L, Nakae M. Housing first, consumer choice, and harm reduction for homeless individuals with dual diagnosis. Am J Public Health 2004;l94; Rosenheck R, Kasprow W, Frisman L et al. Cost-effectiveness of supported housing for homeless persons with mental illness. Arch Gen Psychiatr 2003;60; Shern DL, Tsemberis S, Anthony W et al. Serving street-dwelling individuals with psychiatric disabilities: outcome of a psychiatric rehabilitation clinical trial. Am J Public Health 2000;90; Bradfort DW, Gaynes BN, Mimi KM et al. Can shelter-based interventions improve treatment engagement in homeless individuals with psychiatric and/or substance misuse disorders? Med Care 2005;43; Lehman AF, Dixon LB, Kernan E et al. A randomized trial of assertive community treatment for homeless persons with severe mental illness. Arch Gen Psychiatr 1997;54; Susser E, Valencia E, Conover S. Preventing recurrent homelessness among mentally ill men: a»critical Time«intervention after discharge from a shelter. Am J Pub Health 1997;87; Seidman LJ, Schutt RK, Caplan B et al. The effect of housing intervention on neuropsychological functioning among homeless persons with mental illness. Psychiatr Servi 2003;54; Burnam MA, Morton SC, McGlynn EA et al. An experimental evaluation of residential and nonresidential treatment for dually diagnosed homeless adults. J Addict dis 1995;14; Marshall M, Lockwood A, Gath D. Social services case-management for longterm mental disorders: a randomised controlled trial. Lancet 1995;345; Essock SM, Mueser KT, Drake RE et al. Comparison of ACT and standard casemanagement for delivering integrated treatment for co-occurring disorders. Psychiatr Serv 2006;57; Stefanic A, Tsemberis S. Housing first for long-term shelter dwellers with psychiatric disabilities in a suburban country: a four-year study of housing access and retention. J Prim Prevent 200;28; Lipton FR, Nutt S, Sabatini A. Housing the homeless mentally ill: A longitudinal study of a treatment approach. Hosp Comm Psychiatr 1988;39; Korr WS, Joseph A. Housing the homeless mentally ill: Findings from Chicago. J Soc Serv Research 1995;21; Clarke GN, Herinckx HA, Kinney RF et al. Psychiatric hospitalizations, areas, emergency room visits, and homelessness of clients with serious and persistent mental illness: Findings from a randomized trial of two ACT programs vs usual care. Ment Health Serv Res 2000;2; Fletcher TD, Cunningham JL, Calsyn RJ et al. Evaluation of treatment programs for dual disorder individuals: modelling longitudinal and mediation effects. Adm Policy Ment Health 2008;35; Kertesz SG, Mullins AN, Schumacher JE et al. Long-term housing and work outcomes among treated cocaine-dependent homeless persons. J Behav Health Serv Res 2007;34; Marshall M, Lockwood A. Assertive community treatment for people with severe mental disorders.cochrane Database Syst Rev 1998;(2):CD Coldwell CM, Bender WS. The effectiveness of assertive community treatment for homeless populations with severe mental illness: a meta-analysis. Am J Psychiatr 2007;164; Nelson G, Aubry T, Adele L. A review of the literature on the effectiveness of housing and support, assertive community treatment, and intensive casemanagement interventions for people with mental illness who have been homeless. Am J Orthopsychiatr 2007;77; Hwang SW, Tolomiczenko G, Kouyomdjian FG et al. Interventions to improve health of the homeless. Am J Prev Med 2005;29; Brandt P. Yngre hjemløse i København. København: FADL s forlag, Herman D, Conover S, Felix A et al. Critical time intervention: an empirically supported model for preventing homelessness in high risk groups. J Primary Prevent 2007;28; Klinisk assistent Morten Ziebell, overlæge Lise Korbo & overlæge Steen G. Hasselbalch Behandling af ældre patienter med antipsykotisk medicin er en klinisk vanskelig problemstilling. Demenssygdomme forekommer hyppigt hos ældre, og et nyt randomiseret studie fra 2009 har vist en markant overdødelighed af patienter med demens i længere behandling med antipsykotika [1]. Herhjemme advares der fra Institut for Rationel Farmakoterapi om brugen af antipsykotika hos demente [2]. Vi retter i denne artikel fokus på demenssygdommen Lewy body-demens (DLB), herunder på den overfølsomhed over for antipsykotisk behandling, som mange patienter med DLB udviser. I Danmark lider ca personer af demens. Dette tal vil ifølge nyeste opgørelser stige til i løbet af de næste 30 år [3]. DLB er den næsthyp pigste neurodegenerative demenssygdom efter Alzheimers sygdom, og det anslås, at mellem 11 og personer lider af denne demenssygdom i Danmark [4, 5]. Incidensen er anslået til STATUSARTIKEL Rigshospitalet, Neurobiologisk Forskningsenhed, Bispebjerg Hospital, Neurologisk Afdeling N, og Rigshospitalet, Hukommelsesklinikken, Nationalt Videnscenter for Demens, Neurocentret

Evidensbaseret behandling af psykisk syge hjemløse. En oversigtsartikel

Evidensbaseret behandling af psykisk syge hjemløse. En oversigtsartikel Evidensbaseret behandling af psykisk syge hjemløse. En oversigtsartikel Resumé... 2 Abstract... 2 Indledning... 3 Hjemløse i USA og i Danmark... 3 Forskellige behandlingstiltag... 4 Assertive community

Læs mere

Housing First og bostøttemetoderne

Housing First og bostøttemetoderne Housing First og bostøttemetoderne Opstartsseminar 13. november 2014 Lars Benjaminsen 21-11-2014 1 Disposition Erfaringer fra hjemløsestrategien Hjemløshed i Danmark udvikling, profil og støttebehov Housing

Læs mere

Critical Time intervention (CTI) og Intensive Case Management (ICM) som efterværn

Critical Time intervention (CTI) og Intensive Case Management (ICM) som efterværn Critical Time intervention (CTI) og Intensive Case Management (ICM) som efterværn Blå Kors medarbejderkonference 12. november 2015 Christina Kaldahl og Karin Egholm Antal hjemløse i Danmark 2009-2015 Udvikling

Læs mere

IPS og Sherpa. Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström

IPS og Sherpa. Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström x IPS og Sherpa Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström IPS Individual placement and support Beskæftigelsesindsats til

Læs mere

Evidens for fysisk aktivitet ved psykiske lidelser. Merete Nordentoft Bispebjerg Hospital Psykiatrisk afdeling

Evidens for fysisk aktivitet ved psykiske lidelser. Merete Nordentoft Bispebjerg Hospital Psykiatrisk afdeling Evidens for fysisk aktivitet ved psykiske lidelser Merete Nordentoft Bispebjerg Hospital Psykiatrisk afdeling Fysisk sundhed hos psykisk syge 6 Incidence rate ratio for død blandt psykisk syge mænd sammenlignet

Læs mere

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE?

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? Demensdagene den 11.-12. maj 2015 Symposium 12: Husk de pårørende! Gerontopsykolog Anna Aamand, Ældrepsykologisk Klinik,

Læs mere

Hvordan kan resultaterne fra Hjemløsestrategien, være med til at føre os frem til regeringens sociale 2020-mål. Karin Egholm, konsulent Maj 2015

Hvordan kan resultaterne fra Hjemløsestrategien, være med til at føre os frem til regeringens sociale 2020-mål. Karin Egholm, konsulent Maj 2015 Hvordan kan resultaterne fra Hjemløsestrategien, være med til at føre os frem til regeringens sociale 2020-mål Karin Egholm, konsulent Maj 2015 Opdrag til oplæg De politiske 2020 mål på hjemløseområdet

Læs mere

Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Jan Mainz Professor, vicedirektør, Ph.D. Aalborg Universitetshospital - Psykiatrien Case En 64-årig kvinde indlægges akut

Læs mere

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Mediebomber om depression Læger overdiagnosticerer og overbehandler depression!

Læs mere

Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende

Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende 1 Oplæggets fokus rehabilitering af ældre borgere udgangspunkt i hjemmet aktivitet

Læs mere

Housing First og unge hjemløse i en aarhusiansk sammenhæng

Housing First og unge hjemløse i en aarhusiansk sammenhæng Housing First og unge hjemløse i en aarhusiansk sammenhæng Opstartsseminar Århus, 14. april, 2015 Lars Benjaminsen 15-04-2015 1 Disposition Udvikling i hjemløshed og i hjemløshed blandt unge i Danmark

Læs mere

Seminar for læger i alkohol- og stofmisbrugsbehandlingen. Mads Uffe Pedersen Professor Center for Rusmiddelforskning

Seminar for læger i alkohol- og stofmisbrugsbehandlingen. Mads Uffe Pedersen Professor Center for Rusmiddelforskning Seminar for læger i alkohol- og stofmisbrugsbehandlingen Mads Uffe Pedersen Professor Center for Rusmiddelforskning Forholdet mellem behandling og skadesreduktion Social stofmisbrugsbehandling består af

Læs mere

Pårørendesamarbejde i Opus. Lis Andersen Sygeplejerske i Opus Hvidovre lis.01.andersen@regionh.dk

Pårørendesamarbejde i Opus. Lis Andersen Sygeplejerske i Opus Hvidovre lis.01.andersen@regionh.dk Pårørendesamarbejde i Opus Lis Andersen Sygeplejerske i Opus Hvidovre lis.01.andersen@regionh.dk Hvad er Opus kort sagt Opus er et 2 årigt behandlingstilbud: Med tidlig indsats til unge, der oplever psykosesymptomer.

Læs mere

Momentum Smartphone APP til fælles beslutninger og recovery

Momentum Smartphone APP til fælles beslutninger og recovery Momentum Smartphone APP til fælles beslutninger og recovery Lisa Korsbek, seniorforsker, Kompetencecenter for Rehabilitering og Recovery, Region Hovedstadens Psykiatri Illustration: Eva Christensen, forunderli@gmail.com

Læs mere

The Danish OPUS Trial:

The Danish OPUS Trial: The Danish OPUS Trial: Et multicenter randomiseret klinisk forsøg med intensiv behandling i to år Debuterende psykose Et, to og fem års opfølgning OPUS er ikke en forkortelse Navnet er taget fra musikkens

Læs mere

Tværsektorielle tiltag og konkrete initiativer

Tværsektorielle tiltag og konkrete initiativer Tværsektorielle tiltag og konkrete initiativer Overblik over igangværende og afsluttede nationale og regionale initiativer ift. mennesker med psykiske vanskeligheder og samtidigt misbrug ved Katrine Schepelern

Læs mere

Tidlig opsporing og intervention. Professor Nordentoft Psykiatrisk Center København Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Københavns Universitet

Tidlig opsporing og intervention. Professor Nordentoft Psykiatrisk Center København Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Tidlig opsporing og intervention Professor Nordentoft Psykiatrisk Center København Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Faser i udviklingen af psykose Funktionsniveau Tertiær forebyggelse

Læs mere

Metacognition and psychopathology - Outcomes from OPUS trial

Metacognition and psychopathology - Outcomes from OPUS trial Metacognition and psychopathology - Outcomes from OPUS trial A 10 year follow-up of a randomised multi-centre trial of intensive early intervention versus standard treatment for patients with first episode

Læs mere

Peer-støtte: Historisk baggrund og videnskabelige perspektiver

Peer-støtte: Historisk baggrund og videnskabelige perspektiver Peer-støtte: Historisk baggrund og videnskabelige perspektiver Lisa Korsbek Seniorforsker Region Hovedstadens Psykiatri og styregruppemedlem Peer-Netværket Betydningen af peer-støtte fra et brugerperspektiv

Læs mere

Notat om metoder på hjemløseområdet - indsatstyper og indsatsmodeller

Notat om metoder på hjemløseområdet - indsatstyper og indsatsmodeller Notat om metoder på hjemløseområdet - indsatstyper og indsatsmodeller Lars Benjaminsen, SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd. Dette metodenotat sammenfatter den eksisterende viden om indsatstyper

Læs mere

Hvornår er antipsykotisk medicin nødvendig?

Hvornår er antipsykotisk medicin nødvendig? Hvornår er antipsykotisk medicin nødvendig? Hvordan kan forbruget af antipsykotisk medicin nedsættes? Demensdagene 8.-9.5.2017 Annette Lolk Psykiatrisk afd. Odense og Demensklinikken OUH Hvad siger Sundhedsstyrelsen?

Læs mere

Manuel behandling for patienter med hofteartrose

Manuel behandling for patienter med hofteartrose Manuel behandling for patienter med hofteartrose Muskel- og ledsygdomme er den vigtigste årsag til funktionsbegrænsning i Danmark En dansker mister i gennemsnit 7 år med god livskvalitet pga muskel- og

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Screening for tarmkræft: FOBT og sigmoideoskopi

Screening for tarmkræft: FOBT og sigmoideoskopi : FOBT og sigmoideoskopi John Brodersen MD, GP, PhD, Lektor Forskningsenheden og Afdeling for Almen Praksis, Københavns Universitet john.brodersen@sund.ku.dk Formålet med præsentation At fremlægge bedst

Læs mere

Effekter af beskæftigelsesindsatser. svær psykisk sygdom. Thomas Christensen Forskningsenheden Psykiatrisk Center København 12.3.

Effekter af beskæftigelsesindsatser. svær psykisk sygdom. Thomas Christensen Forskningsenheden Psykiatrisk Center København 12.3. Effekter af beskæftigelsesindsatser til personer med svær psykisk Thomas Christensen Forskningsenheden Psykiatrisk Center København 12.3. 2012 Baggrund Mange mennesker med svær psykisk har ønske om at

Læs mere

Psykiske problemer hos misbrugere. Udbredelse og konsekvenser

Psykiske problemer hos misbrugere. Udbredelse og konsekvenser Psykiske problemer hos misbrugere Udbredelse og konsekvenser Introduktion til oplægget Jeg gennemgår først overhyppigheder baseret primært på befolkningsundersøgelser Dernæst nogle få kommentarer til årsager

Læs mere

ALKOHOL OG PSYKISK SYGDOM Vingstedkonference den 11. maj 2016. Susanne Helmstedt Speciallæge i psykiatri

ALKOHOL OG PSYKISK SYGDOM Vingstedkonference den 11. maj 2016. Susanne Helmstedt Speciallæge i psykiatri ALKOHOL OG PSYKISK SYGDOM Vingstedkonference den 11. maj 2016 Susanne Helmstedt Speciallæge i psykiatri Bekiendtgiørelse 1803 Da det er fornummet, at Brændevinsdrik i St. Hans Hospital har forvoldet adskillige

Læs mere

Guidelines. Lederkursus, Middelfart 27. april 2012

Guidelines. Lederkursus, Middelfart 27. april 2012 Guidelines Ulrik Becker Overlæge, dr. med. Gastroenheden, Hvidovre Hospital Adjungeret professor, Statens Institut for Folkesundhed mobil 23 39 17 28 Ulrik.becker@hvh.regionh.dk Lederkursus, Middelfart

Læs mere

Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie

Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie Trine A. Horsbøl, cand. cur. Preben Ulrich Pedersen, lektor, phd. Center for Kliniske Retningslinjer Baggrund

Læs mere

KLINISK RETNINGSLINJE OM INTERVENTIONER, DER STØTTER VOKSNE PÅRØRENDE TIL KRÆFTPATIENTER I PALLIATIVT FORLØB

KLINISK RETNINGSLINJE OM INTERVENTIONER, DER STØTTER VOKSNE PÅRØRENDE TIL KRÆFTPATIENTER I PALLIATIVT FORLØB KLINISK RETNINGSLINJE OM INTERVENTIONER, DER STØTTER VOKSNE PÅRØRENDE TIL KRÆFTPATIENTER I PALLIATIVT FORLØB LINK Landskursus, Fagligt Selskab for Palliationssygeplejersker. 2013. Retningslinjens formål

Læs mere

Hvad træning kan føre til

Hvad træning kan føre til Hvad træning kan føre til Rehabilitering Hvad sker der med KOL-patienten? Dyspnoe Angst Depression Tab af muskelmasse Immobilitet Social isolation Hvad er KOL-patientens problem? Reduktionen i muskelstyrke

Læs mere

En ny behandlingsmodel for svære funktionelle syndromer (STreSS-1): et randomiseret studie

En ny behandlingsmodel for svære funktionelle syndromer (STreSS-1): et randomiseret studie The Research Clinic for Functional Disorders and Psychosomatics En ny behandlingsmodel for svære funktionelle syndromer (STreSS-1): et randomiseret studie Andreas Schröder 1. reservelæge, ph.d. Forskningsklinikken

Læs mere

Vidste du, at. Fakta om psykiatrien. I denne pjece kan du finde fakta om. psykiatrien

Vidste du, at. Fakta om psykiatrien. I denne pjece kan du finde fakta om. psykiatrien Vidste du, at Fakta om psykiatrien I denne pjece kan du finde fakta om psykiatrien Sygdomsgrupper i psykiatrien Vidste du, at følgende sygdomsgrupper behandles i børne- og ungdomspsykiatrien? 3% 4% 20%

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 5: Checkliste Andres et.al. SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Andres D et al.: Randomized double-blind trial of the effects of humidified compared with

Læs mere

Reviews 1997 1998 1999 2002 2002 2003 2008;

Reviews 1997 1998 1999 2002 2002 2003 2008; Reviews Rinck GC, van den Bos GA, Kleijnen J et al. Methodologic issues in effectiveness research on palliative cancer care: a systematic review. J Clin Oncol 1997; 15: 1697-1707. Smeenk FW, van Haastregt

Læs mere

Multimorbiditet og geriatrisk screening

Multimorbiditet og geriatrisk screening Multimorbiditet og geriatrisk screening Ledende overlæge phd MPA Medicinsk afdeling O Multimorbiditet og geriatrisk screening Geriatri og diskussion Geriatri og dokumentation Geriatri og organisation Geriatri

Læs mere

Housing First. - en del af Hjemløsestrategien

Housing First. - en del af Hjemløsestrategien Housing First - en del af Hjemløsestrategien Den nationale hjemløsestrategi Satspulje på 500 millioner kr. for perioden 2009-2012 8 kommuner særligt udvalgt (400 millioner) Københavns Kommune (210 millioner)

Læs mere

Velkommen til. Kliniske Retningslinjer og Professionsuddannelserne.

Velkommen til. Kliniske Retningslinjer og Professionsuddannelserne. Velkommen til Kliniske Retningslinjer og Professionsuddannelserne. Betydning af kliniske retningslinjer for kvaliteten af sundhedsydelser et litteraturstudie Preben Ulrich Pedersen, lektor, phd Trine Allerslev

Læs mere

Økonomisk evaluering af telemedicin -hvad kan vi lære af de hidtidige studier? -Kristian Kidholm, OUH

Økonomisk evaluering af telemedicin -hvad kan vi lære af de hidtidige studier? -Kristian Kidholm, OUH Økonomisk evaluering af telemedicin -hvad kan vi lære af de hidtidige studier? -Kristian Kidholm, OUH 1 Baggrund: Hvad viser reviews af økonomiske studier af telemedicin? Forfatter Antal studier Andel

Læs mere

Tværfagligt samarbejde - hvorfor, hvordan, hvornår?

Tværfagligt samarbejde - hvorfor, hvordan, hvornår? Tværfagligt samarbejde - hvorfor, hvordan, hvornår? Hysse Birgitte Forchhammer, Ledende neuropsykolog, Rigshospitalet Glostrup og leder af Styrket indsats for unge med erhvervet hjerneskade Region Hovedstaden

Læs mere

KRIMINALPRÆVENTIVE INDSATSER GUIDE TIL VIDENSBANK

KRIMINALPRÆVENTIVE INDSATSER GUIDE TIL VIDENSBANK Til Københavns Kommune Dokumenttype Guide til vidensbank Dato Maj 2013 KRIMINALPRÆVENTIVE INDSATSER GUIDE TIL VIDENSBANK Mangler billede INDHOLD 1. Introduktion til vidensbanken 2 2. Hvilken viden indeholder

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER CLEARINGHOUSE Kursus for bedømmere af kliniske retningslinjer ECTS: Kurset er postgraduat og ækvivalerer 5 ECTS point ved bestået eksamen. Der udstedes eksamensbevis. Formål: Kurset giver kompetence til at fungere som

Læs mere

Demenssygdomme og høretab

Demenssygdomme og høretab Demenssygdomme og høretab - Neuropsykolog Hukommelsesklinikken - Rigshospitalet Nationalt Videnscenter for Demens Hørekonference november 2012 NB! Materialet her er stillet til rådighed for Høreforeningen

Læs mere

National klinisk retningslinje for behandling af patienter med samtidig alkoholafhængighed og psykisk lidelse

National klinisk retningslinje for behandling af patienter med samtidig alkoholafhængighed og psykisk lidelse National klinisk retningslinje for behandling af patienter med samtidig alkoholafhængighed og psykisk lidelse Vingsted, 11. maj 2016 Lektor og projektdirektør Anette Søgaard Nielsen Enheden for Klinisk

Læs mere

Tværsektorielt samarbejde om en ernæringsindsats til ældre medicinske patienter, der udskrives med en genoptræningsplan

Tværsektorielt samarbejde om en ernæringsindsats til ældre medicinske patienter, der udskrives med en genoptræningsplan Tværsektorielt samarbejde om en ernæringsindsats til ældre medicinske patienter, der udskrives med en genoptræningsplan En foreløbig version af projektbeskrivelsen er diskuteret med forsker Anette Ekmann

Læs mere

Rehabilitering i et Recovery perspektiv

Rehabilitering i et Recovery perspektiv Rehabilitering i et Recovery perspektiv Torsdag den 26. november 2015 Ved overlæge Annette Gosvig OPTe og TI Psykiatrien i Region Syddanmark Hvorfor beskæftige sig med det? Forskningsmæssig fokus og lovende

Læs mere

Brugerinddragelse hvad ved vi? Rehabiliteringsrambla Metropol, København

Brugerinddragelse hvad ved vi? Rehabiliteringsrambla Metropol, København Brugerinddragelse hvad ved vi? Rehabiliteringsrambla 15.9.16. Metropol, København Lene Falgaard Eplov, Forskningsoverlæge, Forskningsenheden, Psykiatrisk Center København Martin Lindhardt Nielsen, Overlæge,

Læs mere

Specialambulatoriet. Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center Sct. Hans Afdeling M. Specialambulatoriets behandlingstilbud, august 2013

Specialambulatoriet. Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center Sct. Hans Afdeling M. Specialambulatoriets behandlingstilbud, august 2013 Specialambulatoriets behandlingstilbud, august 2013 Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center Sct. Hans Afdeling M Specialambulatoriet Dagtilbud Opsøgende psykiatrisk team Psykiatrisk Center Sct.

Læs mere

KL s Misbrugskonference

KL s Misbrugskonference KL s Misbrugskonference Web-baseret alkoholbehandling er det dét nye Sort? Baggrund og evidens 7. oktober 2014 Anders Blædel Gottlieb Hansen Forsknings- og udviklingskonsulent Det Sundhedsfaglige og Teknologiske

Læs mere

Kvalitet og kompetencer i demensindsatsen

Kvalitet og kompetencer i demensindsatsen Kvalitet og kompetencer i demensindsatsen Gunhild Waldemar Nationalt Videnscenter for Demens National handlingsplan for demens Overordnede mål 2025 1. Danmark skal være et demensvenligt land, hvor mennesker

Læs mere

Dialogguide til recovery-orientering Psykiatrisk Center Frederiksberg, juli 2009 Centerledelsen

Dialogguide til recovery-orientering Psykiatrisk Center Frederiksberg, juli 2009 Centerledelsen Dialogguide til recovery-orientering Modelfoto Psykiatrisk Center Frederiksberg, juli 2009 Centerledelsen 2 Baggrund I Region Hovedstadens Psykiatriplan 2007 har regionsrådet meldt følgende politiske hensigtserklæring

Læs mere

Hvordan måler vi kvaliteten i behandlingen af skizofreni?

Hvordan måler vi kvaliteten i behandlingen af skizofreni? Hvordan måler vi kvaliteten i behandlingen af skizofreni? I det danske sundhedsvæsen har man valgt at organisere behandlingen af skizofrene patienter på forskellige måder. Alle steder bestræber man sig

Læs mere

Udarbejdelse af en klinisk retningslinje

Udarbejdelse af en klinisk retningslinje Udarbejdelse af en klinisk retningslinje Maiken Bang Hansen, Cand.scient.san.publ, akademisk medarbejder i DMCG-PAL og CKR Årsmøde i DMCG-PAL 2013 6. marts 2013 Hvad er en klinisk retningslinje Et dokument,

Læs mere

FÆLLES BESLUTNINGSTAGEN I PSYKIATRIEN viden og erfaring med redskaber

FÆLLES BESLUTNINGSTAGEN I PSYKIATRIEN viden og erfaring med redskaber FÆLLES BESLUTNINGSTAGEN I PSYKIATRIEN viden og erfaring med redskaber Lisa Korsbek, seniorforsker, Kompetencecenter for rehabilitering, recovery og shared care, PC Ballerup, Region Hovedstadens Psykiatri

Læs mere

Torsten Lauritzen Professor, dr.med., Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Faglig chefrådgiver, Diabetesforeningen

Torsten Lauritzen Professor, dr.med., Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Faglig chefrådgiver, Diabetesforeningen Torsten Lauritzen Professor, dr.med., Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Faglig chefrådgiver, Diabetesforeningen Perspektivering af Diabetes Impact Study Sundhedsfagligt og politisk En behandlingssucces:

Læs mere

Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark

Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark Projektgruppen Professor, overlæge, dr.med. Lars Vedel Kessing* (formand) Overlæge Hanne Vibe Hansen* (lægefaglig sekretær) Professor,

Læs mere

Niels Buus 07102010. Litteratur til læsning af forskningsresultater: Kvantitativ forskning:

Niels Buus 07102010. Litteratur til læsning af forskningsresultater: Kvantitativ forskning: Niels Buus 07102010 Litteratur til læsning af forskningsresultater: Kvantitativ forskning: Gå ind på følgende hjemmesider og download og tjeklisterne: Observational cohort, case control and cross sectional

Læs mere

Definition, udbredelse, helbredskonsekvenser og interventioner

Definition, udbredelse, helbredskonsekvenser og interventioner Ensomhed Definition, udbredelse, helbredskonsekvenser og interventioner Lektor Rikke Lund cand.med. Ph.d Institut for Folkesundhedsvidenskab Dias 1 Ensomhed Den subjektive følelse af at være uønsket alene

Læs mere

Using sequence analysis to assess labor market participation following intervention for patients with low back pain preliminary results

Using sequence analysis to assess labor market participation following intervention for patients with low back pain preliminary results Using sequence analysis to assess labor market participation following intervention for patients with low back pain preliminary results Louise Lindholdt 1,2, Merete Labriola 1,2, Claus Vinther Nielsen

Læs mere

Arbejdsfastholdelse og sygefravær

Arbejdsfastholdelse og sygefravær Arbejdsfastholdelse og sygefravær Resultater fra udenlandske undersøgelser Mette Andersen Nexø NFA 2010 Dagens oplæg Tre konklusioner om arbejdsfastholdelse og sygefravær: Arbejdsrelaterede konsekvenser

Læs mere

Cytologisk årsmøde, 2016

Cytologisk årsmøde, 2016 Anvendelse af hjemmeopsamlede prøver i Region Midtjyllands screeningsprogram for livmoderhalskræft (projekt CHOiCE) Cytologisk årsmøde, 2016 Mette Tranberg Nielsen bioanalytiker, cand. scient. san., ph.d.-studerende

Læs mere

Notat om multisygdom hos borgere med psykiatriske lidelser opfølgning på Hvordan har du det? 2010

Notat om multisygdom hos borgere med psykiatriske lidelser opfølgning på Hvordan har du det? 2010 Notat om multisygdom hos borgere med psykiatriske lidelser opfølgning på Hvordan har du det? 2010 Baggrund Hvordan har du det? 2010 indeholder en række oplysninger om sundhedstilstanden hos Region Midtjyllands

Læs mere

Kompetencecenter for Rehabilitering og Recovery Forskningsplan

Kompetencecenter for Rehabilitering og Recovery Forskningsplan Kompetencecenter for Rehabilitering og Recovery Psykiatrisk Center Ballerup December 2016 Kompetencecenter for Rehabilitering og Recovery Forskningsplan 2017-2020 Mission Kompetencecenter for Rehabilitering

Læs mere

Assertive Community Treatment (ACT) Manual

Assertive Community Treatment (ACT) Manual Assertive Community Treatment (ACT) Manual September 2015 1 Denne manual for den sociale metode Assertive Community Treatment (ACT) er udarbejdet som del af implementeringen og forankringen af Hjemløsestrategiens

Læs mere

Veje til behandling for mennesker med førstegangspsykose -

Veje til behandling for mennesker med førstegangspsykose - Veje til behandling for mennesker med førstegangspsykose - Registerbaseret studier til TOP Lene Halling Hastrup, PhD Psykiatrisk Forskningsenhed 1 Baggrund Registerforskningen i TOP undersøger: 1) Varigheden

Læs mere

Behandling af selvskade. Rasmus Thastum, sociolog, projektleder, ViOSS

Behandling af selvskade. Rasmus Thastum, sociolog, projektleder, ViOSS Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 554 Offentligt Behandling af selvskade Rasmus Thastum, sociolog, projektleder, ViOSS Behandling af selvskade Selvskade er ingen diagnose Ingen behandling

Læs mere

Hofteartroskopi for patienter over 40 år med femoroacetabular impingement (FAI).

Hofteartroskopi for patienter over 40 år med femoroacetabular impingement (FAI). Kort klinisk retningslinje vedr.: Hofteartroskopi for patienter over 40 år med femoroacetabular impingement (FAI). Udarbejdet af SAKS (Dansk Selskab for Artroskopisk Kirurgi og Sportstraumatologi) Forfattere:

Læs mere

Holdningen til patienten: som man er glad for at fåf. besøg g af og prøver at lokke til at

Holdningen til patienten: som man er glad for at fåf. besøg g af og prøver at lokke til at Holdningen til patienten: En længe l ventet gæst, g som man er glad for at fåf besøg g af og prøver at lokke til at blive længe. l En samarbejdspartner, hvis indsigt og indstilling er en afgørende faktor

Læs mere

Stepped care. Allan Jones - PSYDOC

Stepped care. Allan Jones - PSYDOC Stepped care Allan Jones Cand. Psych., PhD., CPsychol. Lektor I klinisk psykologi og Forskningsleder PSYDOC. Syddansk Universitet E-mail: ajones@health.sdu.dk Stepped-care Der er en fortsat stigning i

Læs mere

Tidlig opsporing af psykose Specialpsykolog Marlene Buch Pedersen Overlæge Ulrik Haahr

Tidlig opsporing af psykose Specialpsykolog Marlene Buch Pedersen Overlæge Ulrik Haahr Tidlig opsporing af psykose Specialpsykolog Marlene Buch Pedersen Overlæge Ulrik Haahr DSKS januar 2014 Oversigt Rationalet bag TOP Informations kampagnen Resultater fra TOP Etiske problemstillinger Udgifter

Læs mere

Anoreksiklinikken Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet

Anoreksiklinikken Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet Anoreksiklinikken Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet Anoreksiklinikken Edel Sauntes alle 10, Opg. 62 2100 København Ø Psykiatrisk Center København Anoreksiklinikken Døgnbehandling: 10 sengepladser.

Læs mere

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview World Health Organization 2010 All rights reserved. Based on the Composite International

Læs mere

Psykiatrien under pres

Psykiatrien under pres Psykiatrien under pres Antallet af retspsykiatriske patienter er steget markant i de seneste årtier. Det peger på en række problemer i det psykiatriske system. Men samtidig er der sket store fremskridt

Læs mere

TEMAMØDE FSU d. 12.06.2015

TEMAMØDE FSU d. 12.06.2015 TEMAMØDE FSU d. 12.06.2015 Dagsorden Hjemløsestrategien 2009-2013 v. Johnny Friis Hjemløseprojekterne v. Julie Krarup Ungekortlægningens resultater og anbefalinger v. Johnny Friis og Helle Christoffersen

Læs mere

Screenings-baseret sygeplejerske navigation til kvinder med brystkræft: En RCT pilot undersøgelse

Screenings-baseret sygeplejerske navigation til kvinder med brystkræft: En RCT pilot undersøgelse Screenings-baseret sygeplejerske navigation til kvinder med brystkræft: En RCT pilot undersøgelse Birgitte Goldschmidt Mertz Niels Kroman Brystkirurgisk Sektion, Rigshospitalet Pernille Envold Bidstrup

Læs mere

METASYNTESE. Living with the symptoms of ADHD in adulthood how do they manage? A meta synthesis. 13. september 2013 AARHUS UNIVERSITET

METASYNTESE. Living with the symptoms of ADHD in adulthood how do they manage? A meta synthesis. 13. september 2013 AARHUS UNIVERSITET METASYNTESE Living with the symptoms of ADHD in adulthood how do they manage? A meta synthesis 13. september 2013 1 METASYNTESE Arbejdet frem mod en metasyntese 2 ADHD METASYNTESE Kontekst og indledende

Læs mere

Modtagelse af svært tilskadekomne.

Modtagelse af svært tilskadekomne. Modtagelse af svært tilskadekomne. Siden 1996 har vi på Odense Universitetshospital haft en særlig registrering af svært tilskadekomne, både fra trafikuheld og fra øvrige ulykker. Disse registreringer

Læs mere

Psykiatri Forskningsenheden, Psykiatrisk Center København Individuel Planlagt job med Støtte

Psykiatri Forskningsenheden, Psykiatrisk Center København Individuel Planlagt job med Støtte Psykiatri Forskningsenheden, Psykiatrisk Center København Individuel Planlagt job med Støtte Forskningsoverlæge, ph.d. Lene Falgaard Eplov Baggrund De fleste med psykiske lidelser er i stand til at komme

Læs mere

1. Bør personer tidligere diagnosticeret med depression tilbydes tidlig opsporing for recidiv?

1. Bør personer tidligere diagnosticeret med depression tilbydes tidlig opsporing for recidiv? 1. Bør personer tidligere diagnosticeret med depression tilbydes tidlig opsporing for recidiv? Vedr. hvilken anbefaling man kunne forestille sig: Der vil ikke være tale om en systematisk opsporing. Der

Læs mere

Status -virker rehabilitering efter kræft

Status -virker rehabilitering efter kræft Status -virker rehabilitering efter kræft Christoffer Johansen Afdeling for Psykosocial Kræftforskning, Institut for Epidemiologisk Kræftforskning, Kræftens Bekæmpelse Rehabiliterings feltet har mange

Læs mere

Preben Brandt. Speciallæge i psykiatri, dr.med. Formand for og stifter af NGO en projekt UDENFOR

Preben Brandt. Speciallæge i psykiatri, dr.med. Formand for og stifter af NGO en projekt UDENFOR Preben Brandt Speciallæge i psykiatri, dr.med. Formand for og stifter af NGO en projekt UDENFOR pb@udenfor.dk www.udenfor.dk Husbanken. Samling i boligsocialt udviklingsprogram. Sandefjord. 14.-15.11 2011

Læs mere

Cannabis -psykoser og skizofreni. Carsten Rygaard Hjorthøj Seniorforsker Psykiatrisk Center København Carsten.rygaard.hjorthoej@regionh.

Cannabis -psykoser og skizofreni. Carsten Rygaard Hjorthøj Seniorforsker Psykiatrisk Center København Carsten.rygaard.hjorthoej@regionh. Cannabis -psykoser og skizofreni Carsten Rygaard Hjorthøj Seniorforsker Psykiatrisk Center København Carsten.rygaard.hjorthoej@regionh.dk Cannabis - psykoser og skizofreni Program - Forårsager cannabis-brug

Læs mere

Projekt. Forandringens Omveje og Genveje

Projekt. Forandringens Omveje og Genveje Projekt Forandringens Omveje og Genveje Et igangværende projekt: Professor, overlæge Merete Nordentoft, Psykiatrisk Center Bispebjerg (løn søges ikke, er finansieret). Lektor, centerleder og studieleder

Læs mere

Lektor og projektdirektør Anette Søgaard Nielsen Enheden for Klinisk Alkoholforskning. Formand for arbejdsgruppen bag NKR en

Lektor og projektdirektør Anette Søgaard Nielsen Enheden for Klinisk Alkoholforskning. Formand for arbejdsgruppen bag NKR en Baggrunden for de Nationale Kliniske Retningslinjer for behandling af alkoholafhængighed - og for behandling af patienter med samtidig alkoholafhængighed og psykisk lidelse Hvad anbefaler man i dag og

Læs mere

Medicinsk behandling af depression hos demente

Medicinsk behandling af depression hos demente Medicinsk behandling af depression hos demente patienter Demensdagene 2012 Annette Lolk Specialeansvarlig overlæge ph.d. Demensklinikken, OUH og psykiatrisk afdeling Odense, Psykiatrien i Region Syddanmark

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om fysisk aktivitet

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om fysisk aktivitet Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Fakta om fysisk aktivitet Indhold Hvad er fysisk aktivitet? Hvad betyder fysisk aktivitet for helbredet? Hvor fysisk aktive er danskerne? Hvilke

Læs mere

klik uden for dit slide Vælg et passende layout PSYKISK FØRSTEHJÆLP

klik uden for dit slide Vælg et passende layout PSYKISK FØRSTEHJÆLP PSYKISK FØRSTEHJÆLP PROGRAM Præsentation Hvad er psykisk førstehjælp Dokumentation Handleplanen INDSÆT PRÆSENTATIONSNAVN VIA INSERT>HEADER & FOOTER 28.01.2016 2 PSYKISK FØRSTEHJÆLP HVAD ER PSYKISK FØRSTEHJÆLP?

Læs mere

DGI byen den 03-11-2014

DGI byen den 03-11-2014 DGI byen den 03-11-2014 Hvad er IPS? Evidensbaseret viden om hvad der virker. Betydning af organiseringen. Udfordringer på vej mod arbejdsmarkedet, herunder åbenhed om egen psykiske lidelse. 1 IPS - Individuelt

Læs mere

Mixed-methods: Erfaringer fra et Tilbage til Arbejdet projekt. Maj Britt Dahl Nielsen, Ph.d.

Mixed-methods: Erfaringer fra et Tilbage til Arbejdet projekt. Maj Britt Dahl Nielsen, Ph.d. Mixed-methods: Erfaringer fra et Tilbage til Arbejdet projekt Maj Britt Dahl Nielsen, Ph.d. Tilbagevenden til arbejdet er multifaktorielt Tilbagevenden til arbejdet involverer ofte mange forskellige aktører

Læs mere

Kortlægning af tilbud og behandling til patienter med dobbeltdiagnose i Skandinavien året 2006 Det svenske Netværks årsmøde 5. og 6.

Kortlægning af tilbud og behandling til patienter med dobbeltdiagnose i Skandinavien året 2006 Det svenske Netværks årsmøde 5. og 6. Kortlægning af tilbud og behandling til patienter med dobbeltdiagnose i Skandinavien året 2006 Det svenske Netværks årsmøde 5. og 6. februar 2009 Amund Aakerholt, Psykologspecialist - Østnorsk Kompetencesenter

Læs mere

Traumatologisk forskning

Traumatologisk forskning Traumatologisk forskning Anders Troelsen A-kursus, Traumatologi, Odense, September 2013 Hvorfor forskning? Hvilken behandlingsstrategi er bedst? Hvilket resultat kan forventes? Hvilke komplikationer er

Læs mere

Brug af digitale medier til sundhedsfremme - Et litteraturstudie

Brug af digitale medier til sundhedsfremme - Et litteraturstudie 6 Brug af digitale medier til sundhedsfremme - Et litteraturstudie Baggrund Kan de digitale medier bruges til sundhedsfremmende aktiviteter, og har det en effekt? Det spørgsmål stilles ofte, og denne rapport

Læs mere

Livskvalitet & vægtøgning

Livskvalitet & vægtøgning Livskvalitet & vægtøgning Livskvalitet & lykke Livskvalitet og lykke styrker modstandskraften i mødet med vanskelige tider. Høj livskvalitet = færre psykiske klager & bedre fysisk helbred Øget forskningsfelt

Læs mere

MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt

MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt at fremme helbredelsen hos patienter i ernæringsmæssig risiko

Læs mere

v/jens Peter Dam Eckardt, BEDRE PSYKIATRI

v/jens Peter Dam Eckardt, BEDRE PSYKIATRI v/jens Peter Dam Eckardt, BEDRE PSYKIATRI I anledning af arrangementet "Fup og fakta om psykofarmaka" Region Hovedstadens Psykiatri og Psykiatriforeningernes Fællesråd den 27. januar 2015 MX, 22. januar

Læs mere

PROGNOSEN FOR LÆNDESMERTER

PROGNOSEN FOR LÆNDESMERTER PROGNOSEN FOR LÆNDESMERTER Hvad tror vi? Hvad ved vi? Alice Kongsted DILEMMA Skal behandlere love gode resultater, fordi det er vigtigt for patienter at tro på, de kan få det godt? Kan realistisk information

Læs mere

HVILKE KLINISKE DATABASER HAR VI I PSYKIATRIEN? Skizofrenidatabasen Depressionsdatabasen ADHD-databasen Demensdatabasen

HVILKE KLINISKE DATABASER HAR VI I PSYKIATRIEN? Skizofrenidatabasen Depressionsdatabasen ADHD-databasen Demensdatabasen ARBEJDET MED RKKP-DATABASER - LEDELSESPERSPEKTIVET DIREKTØR PSYKIATRIEN REGION NORDJYLLAND ANETTE SLOTH HVILKE KLINISKE DATABASER HAR VI I PSYKIATRIEN? Skizofrenidatabasen Depressionsdatabasen ADHD-databasen

Læs mere

EVIDENSBASEREDE METODER PÅ BØRN OG UNGEOMRÅDET (DANSK FORSKNING, CAMPBELL FORSKNINGSOVERSIGTER OG LITTERATURSØGNING) METTE DEDING

EVIDENSBASEREDE METODER PÅ BØRN OG UNGEOMRÅDET (DANSK FORSKNING, CAMPBELL FORSKNINGSOVERSIGTER OG LITTERATURSØGNING) METTE DEDING EVIDENSBASEREDE METODER PÅ BØRN OG UNGEOMRÅDET (DANSK FORSKNING, CAMPBELL FORSKNINGSOVERSIGTER OG LITTERATURSØGNING) METTE DEDING EVIDENSBASEREDE METODER PÅ BØRN OG UNGEOMRÅDET 2 SFI RCT S PÅ BØRN OG UNGEOMRÅDET:

Læs mere

100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling

100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling Dobbeltdiagnoser hvad er muligt på et kommunalt misbrugscenter? John Schmidt, psykiater 100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling Stoffer - 23 år gammel - Hash

Læs mere

Eksperimenter. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011

Eksperimenter. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011 Eksperimenter Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011 Epidemiologiske studier Observerende studier beskrivende (populationer) regional variation migrations

Læs mere