DEN GLOBALE UDFORDRING FN MELLEM RELEVANS, CARSTEN STAUR LEGITIMITET OG HANDLEKRAFT

Transkript

1 STUDIER I GLOBA L POLITIK OG SIKK ER HED DEN GLOBALE UDFORDRING FN MELLEM RELEVANS, CARSTEN STAUR LEGITIMITET OG HANDLEKRAFT J U R I S T- O G Ø K O N O M F O R B U N D E T S F O R L A G

2 Den globale udfordring Til Marie-Louise

3 Studier i global politik og sikkerhed ISSN Redaktion Professor Sten Rynning Institut for Statskundskab, Syddansk Universitet Lektor Anders Wivel Institut for Statskundskab, Københavns Universitet Publikationer i denne serie er fagfællebedømt 1. Carsten Staur: Den globale udfordring FN mellem relevans, legitimitet og handlekraft (2011)

4 Carsten Staur Den globale udfordring FN mellem relevans, legitimitet og handlekraft Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2011

5 Carsten Staur Den globale udfordring FN mellem relevans, legitimitet og handlekraft 1. udgave, 1. oplag 2011 by Jurist og Økonomforbundets Forlag Alle rettigheder forbeholdes. Mekanisk, elektronisk, fotografisk eller anden gengivelse af eller kopiering fra denne bog eller dele heraf er ifølge gældende dansk lov om ophavsret ikke tilladt uden forlagets skriftlige samtykke eller aftale med Copy Dan Redaktion: Sten Rynning og Anders Wivel Omslag: Bo Helsted Tryk og indbinding: Ecograf, Højbjerg Printed in Denmark 2011 ISBN Jurist og Økonomforbundets Forlag Lyngbyvej 17 Postboks København Ø Telefon: Telefax: e mail: forlag@djoef.dk forlag.dk

6 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Forord... 9 Første del. Overblik Kapitel 1. Indledning FN s placering i det internationale system Globale megatrends frem mod Bogens opbygning: Fred, frihed og udvikling Kapitel 2. FN s organisation og arbejdsform Fra Folkeforbundet til FN FN systemet: Struktur og opbygning FN som forum for internationale forhandlinger En typisk FN forhandling Nye muligheder? Kapitel 3. FN Sekretariatet Sekretær eller general? Valget af FN s generalsekretær FN Sekretariatets opgaver Politisk nytænkning i FN Sekretariatet Udviklingstænkningen i FN Sekretariatet Muligheder for at styrke FN Sekretariatet? Anden del. Fred og sikkerhed Kapitel 4. Sikkerhedsrådet FN s Sikkerhedsråd: Retten og magten En udvidelse af Sikkerhedsrådet? Regionalisering

7 Indholdsfortegnelse Kapitel 5. FN s fredsbevarende indsatser Fra Ralph Bunche til Lakhdar Brahimi Udfordringerne for FN s fredsbevarende arbejde Eksemplet Liberia FN s største enkeltopgave Kapitel 6. Fredsopbygning Fra konflikt og krise til stabilitet og udvikling Fredsopbygningskommissionen Liberia Fredsopbygning mere bredt Civil kapacitet Tredje del. Frihed Kapitel 7. Menneskerettigheder Et internationalt menneskerettighedssystem Balancen mellem forskellige rettigheder Nye menneskeretlige udfordringer Kampen mod tortur Universelle eller vestlige værdier? Fremskridt i FN arbejdet Kapitel 8. Folkedrab og krigsforbrydelser Suverænitet under pres »Responsibility to Protect«R2P Opgør med straffrihed Fjerde del. Udvikling Kapitel 9. FN s globale udviklingsmål Målene MDG Topmødet i Nye FN mål i 2015? Kapitel 10. FN s udviklingsindsatser FN s nødhjælps og udviklingsorganisationer FN arbejdet i felten

8 Indholdsfortegnelse Seksuelle og reproduktive rettigheder Ét FN på landeniveau Forholdet mellem FN, Verdensbanken og G Kampen mellem udviklingsparadigmerne FN s komparative fordel: Konfliktprægede lande Kapitel 11. Bæredygtig udvikling Miljø og bæredygtig udvikling Klimaspørgsmålet Klima og finansiering Knapheden på naturressourcer Bæredygtig udvikling version Femte del. Perspektiver Kapitel 12. Perspektiver Oversigt over FN systemet Forslag til videre læsning Litteraturliste Registre Forkortelser Landeindeks Personindeks

9 Nothing at the UN is as simple and straightforward as it looks. (Mark Malloch Brown, 2011) Forord Forord På væggen på anden sal i FN s Generalforsamlingsbygning i New York kan man finde to korte citater. Det ene er af Winston Churchill og lyder:»it is better to jaw jaw than to war war«at det er bedre at tale sammen, end det er at gå krig. Det andet citat stammer fra FN s anden generalsekretær, Dag Hammarskjöld, der kort og fyndigt siger, at»the UN was not created to take mankind to heaven, but to save humanity from hell.«begge citater er fra 1950 erne, hvor Den Kolde Krig gjorde sit til at fremmane frygten for en ny ødelæggende verdenskrig. En organisation, der kunne være med til at forhindre katastrofen, behøvede ikke andre former for relevans. I dag er situationen en anden. Selv om krige, konflikter og terror stadig er markante trusler, tager den store katastrofe ikke længere form af en altomfattende verdenskrig. Nu drejer frygten for katastrofen sig om klimaet og om klodens bæreevne på længere sigt, og løsningen er at finde i et øget globalt samarbejde om de problemer, som vi kun kan løse i fællesskab. Spørgsmålet er, om FN fortsat er relevant i forhold disse helt afgørende udfordringer i det 21. århundrede? Og om FN har den kraft og dynamik, som er nødvendig for at kunne træffe beslutninger og gennemføre løsninger? Det enkle svar er, at FN repræsenterer muligheder. Muligheder for at løse voldelige konflikter og for at hjælpe ofrene i gang igen. Muligheder for at forhindre overgreb på mennesker og for at skabe mere frie samfund overalt i verden. Muligheder for at trække den igangværende globaliseringsproces i den rigtige retning og for at reducere den globale fattigdom. Det er ikke en given ting, at verden vil eller kan udnytte disse mulig 9

10 Forord heder. Det vil kræve politisk vilje fra medlemslandenes side og dygtighed og evne til at udnytte de åbninger, der viser sig. Jeg har de senere år haft mange lejligheder til at diskutere FN og FN s arbejde med danske besøgende i New York. Der har i denne forbindelse været megen sympati og positiv vilje omkring FN, også blandt de mere skeptiske. Diskussionerne har især drejet sig om, hvad der vil være FN s vigtigste politiske projekter over de næste ti femten år? Denne bog er et forsøg på at besvare dette spørgsmål og på at tegne et samlet billede af de udfordringer, som FN står over for, og af organisationens muligheder for at fremstå som både relevant, legitim og handlekraftig i det 21. århundrede. Det er ikke et sort/hvidt billede. Der er mange grå nuancer undervejs. Det tankemæssige tilløb har været langt, men selve skriveprocessen kort. At det overhovedet har kunnet lade sig gøre at få opgaven fra hånden på mindre end et år, skyldes ikke mindst stor støtte fra fremragende og erfarne kolleger på FN Missionen. Nogle har kommenteret på dele af manuskriptet undervejs; alle som én har de fulgt levende med i projektet. Derfor også en dybfølt tak til Erik Laursen, Michael Hyldgaard, Jette Michelsen, Eva Raabyemagle, Mia Steninge, Asif Parbst Amin, Steen Malthe Hansen, Maria Nilaus Tarp, Ulf Melgaard, Karsten Kolding, Kristina Bendtzen Rashid, Marcus Carter Mathiasen og til min sekretær Margit Rasmussen, der som altid har gjort, hvad hun kunne for at lette min hverdag. Bogens analyser og vurderinger er selvsagt alene mine egne og ikke udtryk for hverken FN Missionens eller Udenrigsministeriets holdninger eller synspunkter. Også stor tak til Nanna Hvidt, Bo Lidegaard, Ellen Margrethe Løj, Anne Birgitte Albrectsen og Jakob Simonsen for samtaler og bemærkninger til manuskriptet. Og ligeledes til Sten Rynning, Anders Wivel og Casper Sylvest for kritiske kommentarer og forslag. Ansvaret for fejl og mangler er alene mit. Jeg er også stor tak skyldig til de af mine kolleger og samarbejdspartnere i FN sekretariatet og blandt øvrige FN ambassadører, som jeg i de forløbne måneder har engageret i længere og mere uddybende samtaler end normalt. Ingen nævnt, ingen glemt. Sidst, men ikke mindst tak til Marie Louise for tilskyndelse, stor forståelse og kontant manuskriptkritik undervejs. Uden dig var det ikke gået. New York, august