FORFATTEREN. Tag arbejdet med til udlandet Det bedste og det værste i 2012 Gale lyrikere fascinerer

Transkript

1 FORFATTEREN Tag arbejdet med til udlandet Det bedste og det værste i 2012 Gale lyrikere fascinerer

2 leder Fra Holberg til Amazon Da Ludvig Holberg udgav Peder Paars og sine komedier i 1720 erne, betalte han selv for trykningen, hvorefter han satte annoncer i avisen om, at man kunne købe bøgerne på hans privatadresse i Købmagergade. På det tidspunkt var det trykkerierne, der fungerede som forlag. Nogle af trykkerne stod selv for bogsalget og købte simpelthen manuskriptet af forfatteren, ofte for en engangssum, mens andre betragtede forfatteren som en kunde, der måtte betale for trykkearbejdet og selv stå for salget. I 1770 grundlagde Søren Gyldendal en boghandel, som i løbet af få år udviklede sig til også at være forlag, og inden længe blev det normen, at forfatteren henvendte sig til et forlag, som påtog sig hele den økonomiske risiko ved udgivelsen. Forfatterne fik også forhandlet sig til mere gunstige vilkår end et engangssalg. På det seneste er forfattere igen begyndt at udgive selv. Trykkeudgifterne er faldet så drastisk, at man i dag kan udgive en bog for nogle få tusind kroner. Samtidig kan forfatterne sætte e-bøger til salg via digitale boghandler og få 70 % af indtægten selv. Det er attraktivt for dem, der ligesom Holberg er indstillet på at stå med en del af det praktiske arbejde selv. Selvudgivelser har i offentligheden længe haft et blakket ry, fordi læserne opfatter forlagene som en garant for bøgernes kvalitet. Men det er en fordom, som er ved at ændre sig. I august 2012 lå der ikke mindre end syv selvudgivne bøger på New York Times bestsellerlister. En af dem var Colleen Hoovers debutroman Slammed. Det er historien om en ung kvinde, der møder en ung mand, som er vild med poetry slam, og selv om de ikke kan få hinanden, kan de nå hinanden gennem poesien. Måske ikke det mest oplagte emne for en bestseller, og faktisk tænkte Colleen Hoover slet ikke på at gå til et forlag. Hun udgav sin e-bog på Amazon, og den første uge kunne familie og venner hente den gratis. På den uge fik hun så mange læsere, der gav bogen fem stjerner på Amazon, at nogle troede, hun havde fabrikeret anmeldelserne selv. Det havde hun ikke, hun havde blot aktiveret sine Facebook-venner, og via deres anbefalinger fik andre øje på bogen. En kendt bogblogger omtalte den rosende, og succesen voksede og voksede. Interessant nok skyndte forfatteren sig derefter at skrive under på en kontrakt med Simon & Schuster. De store forlag er nemlig gode til at håndtere bestsellere, og det er for tidskrævende for en forfatter, der gerne vil skrive flere bøger. I de kommende år vil vi formentlig se en ny arbejdsdeling mellem forfattere og forlag, også herhjemme. Mange bøger vil stadig udkomme på samme måde som før, men der vil blive flere og flere eksempler på, at forfatterne går nye veje. Det bliver spændende at se, om forlagene vil stille sig tilfreds med at samle succeserne op, eller om de vil gå aktivt ind i at udvikle nye samarbejdsog udgivelsesformer. Foto: Thomas Thorendahl Jo Hermann, formand indhold Byt bolig og arbejdsbord Gale lyrikere 2012 i bøger Fem skarpe om e-bøger og biblioteker Debat: Skat eller litteraturskat? Debat: Den flyvske oversættelse Egons klumme: Om ny fiktion Kurser Kalender Legater Bagsiden: Pia Deleurans liv med bøger Lise Arildskov har skabt forsiden. Hun er født i 1970 og arbejder som billedkunstner/ illustrator og arbejder både i to og i tre dimensioner. Svampemanden er en modelleret figur fra et fiktivt univers. Se mere på 20 Færre penge til forfattere Kulturens verden kan se frem til en grundig revidering af kunststøtten i den kommende kunststøttereform. Planen er, at det samlede reformforslag skal fremlægges for folketinget i januar. Kunststøttereformen rummer to sammenhængende felter: sammenlægning af Statens Kunstfond og Statens Kunstråd som det mest komplekse felt og desuden en reform af de livsvarige ydelser. Kunststøttereformens ændringer i antallet af hædersydelser fjerner en million kroner fra den samlede støtte til forfattere, ifølge det lovforslag, som forventes fremsat i begyndelsen af I lovudkastet ændres den hidtidige betegnelse livsvarige ydelser til hædersydelser samtidig med, at den hidtidige minimumsydelse på ca kr., til de kunstnere med den højeste indtægt, ophører. Lovudkastet ændrer desuden i fordelingen mellem de forskellige kunstarter, så der i alt bliver 77 livsvarige ydelser til forfattere, hvor der i dag er 89 til 77. Kilde: Søndag Aften Nedskæringer hos Gyldendal Om et år vil der være 25 færre ansatte hos forlaget Gyldendal. 18 medarbejdere er blevet sagt op, og yderligere syv stillinger forsvinder ved naturlig afgang. Det er den generelle krise i bogbranchen, der er skyld i nedskæringerne. Ni af de 18, der får en fyreseddel, er administrative medarbejdere, mens de resterende ni er redaktionelle medarbejdere og medarbejdere fra marketing. Kilde: BogMarkedet. Og de nominerede er De syv bøger, der er med i opløbet om Politikens nystiftede litteraturpris tæller fire romaner, et digt, en samling rejseessays og en gendigtning af biblen, som ikke rigtig lader sig kategorisere. Bøgerne er: Thomas Bobergs I den næste by, rejseminder. Daniel Denciks Via katastroferne, digt. Katrine Marie Guldagers Lille Hjerte, roman. Christina Hesselsholdts Selskabet gør op, roman. Christian Jungersens Du forsvinder, roman. Kim Leines Profeterne i Evighendsfjorden, roman. Oscar K. og Dorthe Karrebæks Biblia pauperum nova, en fattigmandsbibel. (PS. For selv at stemme, skal du enten bruge en stemmeseddel, som findes i avisen, eller sms e en kode, som også findes i avisen. Hvis du ikke har avisen, kan du gå ind på politiken.dk, søg på litteraturpris, og så dukker oplysningerne op.) Læs dette, før du vælger e-bogs format En amerikansk undersøgelse peger på, at der er tilbagegang i antallet af solgte e-bogslæsere. Salget af dedikerede ebogslæsere er faldet med 36% i 2012, og faldet vil fortsætte i de kommende år. Men det skyldes ikke, at læserne vender e-bogen ryggen, men at ebogsmarkedet bliver i stedet overtaget af tablets (fx ipad), som både kan anvendes som ebogslæser og til mange andre formål. Kilde: Søndag Aften siden sidst Tillykke! Ursula Andkjær Andersen har modtaget Montanas litteraturpris på kr. for digtsamlingen Det 3. årtusindes hjerte. Digtsamlingens temaer er moderskab, magt og markedsmekanismer og rummer mørke følelser som angst, sorg og paranoia. Lyrik om landbruget Vinderne af Landbrugets Kulturfonds digtkonkurrence er udnævnt. De tre vindere er Cindy Lynn Brown, Søren Sørensen og Steen Kaalø. 52 lyrikere deltog i konkurrencen, og dommerkomiteen bestod af Ulrikka S. Gernes, Karsten Bjarnholt, Finn Slumstrup og Hans Tyrrestrup. Vi citerer her fra afslutningen af Cindy Lynn Browns digt: Giv mig et sted en afkrog er det klogt at være på vagt overfor udkantssyndromer? Er det nødvendigt at beskytte mig mod yverbetændelse og bækkenbrud? Er det upassende at gentage at dyrlæger og landmænd ser forskelligt på smerte? Illustration bodil molich 2 FORFATTEREN FORFATTEREN

3 artikel artikel Gaderne er meget stejle i bydelen Gràcia. På vej på arbejde, mens skyggerne stadig er lange. Huske at købe brød med til frokost. Just another day at the office. Man kan godt falde lidt i staver, når der skal købes ind til aftensmad. Fem skiver jamon, chorizo, en bakke æg... WORK WHILE AWAY Boligbytte i Barcelona Oversætteren Ellen Mygind Kristensen byttede sin lejlighed og sin stol i et freelancefællesskab ud med tilsvarende adresser i Barcelona, hvor hun for en stund boede og arbejdede som en indfødt. Hermed gives ideen videre til alle andre, der blot skal bruge et bord og en stikkontakt for at kunne arbejde. Tekst og foto: Ellen Mygind Kristensen Jeg ankommer til Plaça de Catalunya lidt ud på eftermiddagen den 27. marts. Jason og hans kæreste David står som aftalt og venter ved lufthavnsbussens stoppested. Lyset er klart, og luften lun af forår. Min bagage er forbandet tung, så det er skønt med et par ekstra hænder. Vi skal videre med den tætpakkede linje 24, der holder lidt længere fremme. Sammen kanter vi os ind i bussen, og tyve minutter senere stiger vi af lige foran Jasons hoveddør i det nordlige Barcelona. Jeg skal bo i Jasons lejlighed i de næste fem uger. Til gengæld får han nøglen til min lejlighed på Vesterbro i København en byttehandel, der tydeligvis er i min favør med det lunefulde danske forår. Men ikke nok med det. I aftalen indgår en terrasse på halvtreds kvadratmeter, et rummeligt badekar, et gæsteværelse, en Nespressomaskine, en vaskeægte gammeldags portner ved navn Francesco samt Gaudis Parc Güell sådan omtrent i baghaven. Boligbytte med det hele Jeg har prøvet at bytte lejlighed flere gange før, men denne gang er det noget andet. Det er Jason, som er brite og bosat i Barcelona, der har kontaktet mig via boligbyttenetværket HomeExchange.com. De fleste medlemmer her arrangerer boligbytter i ferien, men en lille gruppe freelancere har set fidusen i at tage pc en under armen, bytte med en anden freelancer og tage på farten, mens de arbejder. På min boligprofil havde jeg skrevet, at jeg gerne ville på et længerevarende bytte i Rom eller Barcelona i foråret, og der var bid! Det er Jasons første boligbytte, og han er himmelhenrykt ved tanken om at flytte direkte ind i The Killing (tv-serien Forbrydelsen ). Han er en fast learner, som han siger, og har planer om at lære dansk i sine fem uger i København, så jeg har koblet ham sammen med et par af mine venner, der gerne vil lære spansk. Jason er oversætter som mig, og ingen af os har råd til at gå og dandere den i fem uger. Vi bliver nødt til at arbejde på vores midlertidige adresser, så hvorfor ikke også bytte kontorplads? Han deler kontor med en flok freelancere en lille kilometer fra sit hjem, og jeg har længe delt kontor med en oversætter i kontorfællesskabet Qvinti Lynette på Holmen. Min kontorfælle går generøst med til at tage godt imod min boligbytter, og jeg rydder op på mit skrivebord. Jason og jeg morer os ved tanken om, at vi på en måde bytter liv, og vi aftaler at skrive en blog om at overtage hinandens daglige rutiner, kontorer, kollegaer, venner, cykler, vaskemaskiner og kaffemaskiner. Hjemme disker Jason og kæresten op med vin, den helt rigtige sortfodsskinke, oliven og manchego, og jeg lærer, at der findes tomater, specielt beregnet til at mose ud på store skiver hvidt brød. En måske beskeden, men i min verden meget væsentlig bonus høstet efter en times omgang med de indfødte. Forsigtig start Efter et par timer og en flaske rødvin bryder vi op, og det er nu, en af boligbyttesportens mærkeligste situationer opstår. For lidt siden satte jeg mine ben her i huset for første gang, men nu er det mig, der følger lejlighedens ejer ud til hoveddøren, tager afsked og låser døren efter ham. Det er det samme hver gang. Man går lidt planløst rundt om sig selv og er forsigtig med at røre for meget ved ting. Det føles lidt ulovligt som om man er indbrudstyv eller usynlig og i stand til at gå igennem vægge og udspionere andre mennesker. Man vasker en kop op og falder i staver ved bogreolen. Fremmede fjernsynsstemmer trænger igennem væggen, og det må være en bruser, der plasker ovenpå. Langsomt begynder man at pakke ud, finder nogle ledige bøjler og en tom skuffe til undertøj og T-shirts. Computer, klipklapper, kamera, hårshampoo Flere og flere synlige spor, der minder mig om mig selv i min nye lejlighed i Barcelona. Det tager en evighed at komme i seng, men efter en god nats søvn er jeg klar til mit nye liv. Mit byttekontor Jasons kontor ligger i bydelen Gràcia, et charmerende kvarter, der engang var en selvstændig landsby nordvest for Barcelona, men nu er opslugt af storbyen og omdefineret fra landsby til bydel. Kontoret, som man spadserer ind i direkte fra den smalle og snorlige Carrer Rabassa, ligner ved første øjekast en stor garage. Syv skriveborde står opstillet langs væggen i det lange, højloftede lokale, hvis eneste lysindfald er fra gaden og et vindue ud til et lille frimærke af en baggård. Er man den første eller den sidste på stedet, skal man kæmpe med et djævelsk tungt, gammelt rullegitter, der fastgøres med et beslag til en jernbøjle, som er støbt ned i fortovet. Sådan er de fleste butiksfacader sikret her i Barcelona. På kontoret er der tre andre oversættere, en software-udvikler og en stor tamp af en catalaner, der hele tiden sidder og brummer foran sin skærm, og hvis arbejdsområde forbliver en gåde for mig i al min tid på stedet. De tre oversættere, Anna, Maria og David, der tydeligvis er Jasons nærmeste kollegaer og gode venner, tager godt imod mig. En af dem har oven i købet organiseret en cykel til mig. Ved middagstid, hvor min mave begynder at knurre, går vi rundt om hjørnet på en lille mørk bar og indtager en hurtig kop kaffe og måske en croissant. Ingen kan tvinge fast føde i mine kontorfæller før klokken to. Jeg aner ikke, hvordan de gør. Livet begynder klokken fem Ved femtiden pakker jeg sammen og styrer ud i Gràcias stejle gader. Byen vågner igen efter den lidt søvnige lange siesta mellem klokken et og fem. Folk i alle aldre vrimler ud på gaden. Lokale markeder og mindre specialbutikker åbner. Det bugner med friske grøntsager. Selv det mindste supermarked har sit eget fiskeudsalg. Der er ingen undskyldning for ikke at lave ordentlig mad til sig selv, hvad enten man indtager den ved syvtiden som i Danmark eller overgiver sig til den catalanske rytme og ender med at sidde og spise aftensmad ved ti-tiden. Det sjove ved boligbytte er, at man uundgåeligt får en form for hverdag. Man er måske en fremmed i uvante omgivelser, men man er ikke mere turist. Det er ud af sengen, spise sin mysli, en hurtig kop kaffe, holde elevatoren for naboen, Buen día til portneren, ud på gaden og forsvinde i mylderet af travle morgentrafikanter. Man vasker tøj, lukker håndværkere ind, tager imod post, sorterer affald og låner cyklen i cykelkælderen. Man ved, hvor man får det bedste brød og den bedste kaffe i kvarteret, og man bliver efterhånden fortrolig med naboernes lyde. Work away from home I mine fem uger i Barcelona vælger jeg også tit at arbejde i Jasons lejlighed. Det er praktisk og giver frihed til mere spontane indfald. Hvis jeg gerne vil arbejde om aftenen, foretrækker jeg lejligheden frem for at sidde mutters alene i garagen i Gràcia. I min fritid mødes jeg et par gange med Jasons venner, ser El Clásico på en bar med mine kontorfæller og har flere danske venner på besøg. Faren ved denne rejseform er selvfølgelig, at man hjemmefra forestiller sig, at man er sit sædvanlige relativt produktive jeg i en storby med så mange fristelser. Iflg. Ellen Mygind Kristensens egen Homeexchange profil er hun 40, billedmedieoversætter og bor i København. Indimellem har hun oversat bøger og filmmanuskripter og arbejdet som tekstforfatter og underviser. Det seneste år har hun desuden været tilknyttet BytBolig.com, den danske gren af HomeExchange.com, som webredaktør, oversætter og pr-medarbejder. 4 FORFATTEREN FORFATTEREN privatfoto Det er forår, og jeg er i Barcelona, goddammit! Min forestilling om at stå tidligt op, tage en hurtig espresso og møde på kontoret for at sidde og banke i tasterne til klokken fem hver eneste dag forbliver en forestilling. Fem uger føles pludselig ikke af meget, hvis man ender med kun at have aftnerne og weekenderne til at tage på eventyr i, og mit budget tillader mig heldigvis at holde nogle dage fri. Jeg er nogenlunde tilfreds med mig selv, hvis jeg producerer det halve af, hvad jeg normalt ville på fem grå uger derhjemme, og det lykkes uden problemer. Arbejdsindsatsen afhænger vel i høj grad af, hvor man vælger at slå sig ned. Jeg så en bytteannonce hos HomeExchange fra en irsk oversætter, der boede i et lille isoleret hus på en pynt et sted i Irland. For nogle ville sådan et bytte måske betyde, at de virkelig fik noget fra hånden en rask gåtur efter frokost, klappe en ko, nulre et får og så hjem til keyboardet og den knitrende kaminild. Faktisk ikke nogen afskrækkende tanke. Hvis du er blevet inspireret af Ellens oplevelser i Barcelona, kan du selv gå ind på siden homeexchange. com og se, om det er noget for dig. Læs Ellen og Jasons blog om deres boligbytteoplevelser på: homeswaptranslator.wordpress.com/

4 artikel artikel Galskabens fascination Har vi ikke fået nok af meningens tyranni i vores samtid, hvor alt skal kunne tolkes og gives betydning? Af René Rasmussen Ofte falder jeg for digte af forfattere, der har en særlig snert af galskab, også i deres digte. Det er ikke her stedet at definere, hvad galskab er, men i mit ordforråd er det ikke en negativ kategori, men en måde at differentiere på (i offentlige sammenhænge betegnes den ofte som en psykisk sygdom, som dog ikke er en betegnelse jeg bryder mig om, eller som en psykose). Og det er ikke en kategori, der som alternativ har en form for normalitet, da jeg ikke kender til en rimelig definition af en sådan. Kontrollerede forløb Lad mig imidlertid starte med et modeksempel, nemlig Søren Ulrik Thomsen, hvis biografiske levned jeg i øvrigt stort set er uvidende om, men som vist ikke lider af nogen form for galskab. Hans digte er originale, velskrevne, men også præget af en sproglig kontrol og afrundethed, der gør, at hvert enkelt vers normalt må læses i relation til alle andre vers i et sådant digt. Sådanne vers kan sjældent læses enkeltstående, men fordrer en læsning, der først stopper, når sidste ord i sidste vers (eller strofe) er læst og fordøjet. De udgør derfor ikke små sproglige eksplosioner, men sirlige sproglige forløb, som sikkert fascinerer mange, og som af den grund ofte kan læses i henhold til en bestemt betydning, men som måske af samme grund mangler den slagkraft, som jeg sporer i gale digte. Gale digte Simon Grotrian, der er elsket eller hadet af anmeldere og digtere, udgør en modpol hertil. Han har selv fortalt om sine ophold på psykiatrisk afdeling i offentligheden. Hans digte er desuden ofte svært tilgængelige, udgør ikke afrundede forløb, men sproglige chok. Der eksisterer dog litterater, der mener, at hans digte kan læses i helhed, dvs. at alle ord, vers og strofer hænger nøje sammen og kan tolkes under et. Det er muligt, at der kan findes en rød tråd i sådanne digte, men problemet er, at der fortsat vil stikke en masse andre tråde ud i alle mulige retninger, hvis vi skal fastholde metaforen. Jeg mener derfor, at de oftest kun kan læses fragmentarisk, og vil heller ikke gøre andet med følgende digt: Russkår Dette hospital forlades heste trækker åndedrættet ud af solens vaterpas med sneen, når den repeterer selvet i en bro der excelleres i fald fra vid og sans (Selvbinderhjertet, s. 12) Vi kan dog konstatere, at der ikke optræder et jeg i digtet, men det udelukker ikke, at det handler om en særlig subjektivitet eller et subjekt (jf. selvet ), der tilsyneladende forlader et hospital, men hvad det har at gøre med heste er ikke klart. Måske befinder disse sig uden for hospitalet, og solens vaterpas kunne være et billede på en blå himmel, ligesom sneen kunne være et billede på deres ånde. Men som disse bemærkninger anskueliggør, er dette kun en mulig fortolkning, og hvad bro står for i sætningen når den repeterer selvet i en bro, er mere eller mindre umuligt at afgøre. Men måske forlader selvet hospitalet med sneen, der kan være et billede på døden, der gentager selvet eller lader selvet genopstå i (på?) en bro, der fører til himlen, som spiller en stor rolle i Grotrians i øvrigt meget religiøse univers. Derimod kan sidste vers ses som et billede på selve digtet, der netop excellerer i fald fra vid og sans. Det er vanviddets sprog, der udløser sig i fragmenter eller metaforer, som ikke kan tolkes under et. Uden for kategori De læsere, som overvejende ønsker at læse digte, der skal kunne afgive mening, vil gå forgæves til en forfatter som Grotrain eller Peter Laugesen og Lars Skinnebach, uden jeg dog ved noget om de to sidstnævntes mentale tilstand. Deres digte er imidlertid begge karakteriseret ved ofte at sprænge sproget i mindre stykker eller i fragmenter, der ikke nødvendigvis hænger sammen. Og meningen? Har vi ikke fået nok af meningens tyranni i vores samtid, hvor alt skal kunne tolkes og gives betydning? Hvor alt skal kalkuleres og måles i kvantiteter, som er blevet den egentlige målestok for meninger og betydninger? Ved netop ikke (blot) at være meningsbærende rummer sådanne digte en overskridelse af vores samtids stigende krav (diskurser) om kalkuler og instrumentaliserede sprog. En anden digter, som deler præmisser hermed, er Paul Celan, der skrev på tysk, bl.a. fordi han mistede sine forældre i en arbejdslejr under 2. verdenskrig, selvom han stammede fra Rumænien. Han forsøgte i det tyske sprog at skrive sig op mod de aspekter af selvsamme sprog, der rummede særlige diskurser, fx om jøderne og deres snyltende, undergravende adfærd. Dette aspekt Auschwitz som det også kaldes står helt centralt i hans digte, der desuden ofte kredser om tabet af hans moder eller som rummer elementer, der peger på Celans særlige tilknytning til hende og den uforløste sorg over hendes død i arbejdslejren. Mange af hans digte fremstår som de sværeste digte, der nogen sinde er skrevet, og store kendte filosofer har skrevet afhandlinger om enkelte digte eller sætninger herfra (fx har den franske filosof Jacques Derrida viet en hel artikel til en enkelt sætning). Celan kom sig aldrig over Auschwitz og sin moders død og kastede sig mange år senere i Seinen, hvor han druknede. Uforståelighed Dette er den kendte og gentagne historie om Celan, hvis digte står som et særligt mindesmærke over en misere, der indbefatter hele vesten, og som ofte drager med en særlig fascination, selvom de er svært tilgængelige. Det er tillige den historie, der henvises til, når Celans selvmord skal forklares. En mindre kendt eller mindre udbredt historie drejer sig imidlertid om hans til tider meget voldelige adfærd over for kone og søn samt hans mange indlæggelser på psykiatriske hospitaler i Paris, hvor han levede det meste af tiden efter 2. verdenskrig. Selvmordet kan næppe adskilles fra denne side af hans liv eller hans manglende psykiske adskillelse fra sin moder og udelukkede anerkendelse af sin fader. Disse aspekter ligger formentlig også til grund for hans digtes hermetiske præg, men selvom dette er årsagen til dette præg, ligger digtenes virkning i selve læsningen. Og ligesom med Grotrian opgiver jeg som regel at forstå digtene i en helhed, men læser dem fragmentarisk eller lader dem glide gennem min bevidsthed som sproglige begivenheder, der kan udgøre en kilde til inspiration eller lade vores samtids krav om kalkuler forsvinde som sneens heste over Grotrians ordblinde solbro. Galskab ikke et krav Den franske filosof Michel Foucault sagde engang, at værket udelukker galskaben. Et litterært værk kræver en orden og en sammenhæng, der udelukkes af galskaben. Jeg er ikke sikker på, at han har ret. Der findes naturligvis gale personer, hvis sprog og adfærd udelukker det arbejde, som det kræver at skrive fx digte. Men enhver galskab indbefatter ikke nødvendigvis et tab af bevidsthed eller genkendelse. Det findes mange ordinære gale personer, som kan skrive digte, der sætter læserens sprog i brand. Sådanne digte helbreder ikke den gale, men giver denne mulighed for at udtrykke sig og arbejde med de aspekter af livet, som er særlig problematiske i en social sammenhæng, i en sproglig form, der ikke er plads til i vores samfund (eller for den sags skyld i vores samtids psykiatri). For at sige det omvendte af Foucault, så udelukker galskaben ikke værket. Det helbreder ikke galskaben, men gør heller ikke den gale mere gal. Tværtimod kan selve skriveprocessen være en kilde til et stabilt liv. Så det drejer sig ikke om et simpelt valg mellem galskab eller værk. Der er i den forstand ikke tale om værker uden galskab eller om værker, der ikke har en ressource i galskaben. Det omvendte er dog ikke tilfældet: Et valg af galskab kan være en afvisning af værket. Men hvor efterlader det den digter eller læser, som ikke har galskaben inden for huden? Selvom jeg har brugt Thomsen som modeksempel, eksisterer der helt klart forfattere, som ikke har den rem af huden, men som skriver forrygende digte (det gør Thomsen i øvrigt også). T.S. Eliot, Naja Marie Aidt eller Viggo Madsen for blot at nævne nogle (uden sammenligning i øvrigt). René Rasmussen er lic. phil. i litteraturvidenskab, lektor i dansk litteratur på Københavns Universitet og bl.a. forfatter til Psykoanalyse - et videnskabsteoretisk perspektiv (2010) og Lettet (digte, 2009). 6 FORFATTEREN FORFATTEREN

5 artikel Det bedste og det værste fra bøgernes 2012 Året, der gik, var rigt på begivenheder i bøgernes verden. En række personer fra den danske bogverden fortæller, hvad de synes var det bedste og det værste i året, der er gået. Af Anna Bridgwater Jo Hermann, formand, Dansk Forfatterforening Noget af det mest glædelige er, at bøgerne stadig har tag i læserne. Kulturvaneundersøgelsen fra november viste, at hver eneste uge læser 45 % af danskerne skønlitteratur, og af dem læser halvdelen endda fiktion hver eneste dag. I 2004 var det kun 31 %, der svarede, at de læste skønlitteratur hver uge, så der er kommet flere læsere til. Faglitteraturen har ikke oplevet et tilsvarende løft, men her er læsertallene nogenlunde stabile set over en længere periode. Så litteraturen er ikke ved at tabe til tv, computerspil og alle de mange andre tilbud om underholdning, der omgiver os alle vegne, tværtimod. Det er da opløftende! Det er rigtig ærgerligt, at forhandlingerne om ereolen brød sammen. Der er behov for at afprøve nogle forskellige modeller, inden bibliotekerne og forlagene indgår en længerevarende aftale om e-bogsudlånet. Det er en af de største udfordringer lige nu, og 2012 bragte os ikke nærmere en løsning. Men der blev trods alt nedsat et udvalg til at komme med forslag til en digital biblioteksafgift, og det er vigtigt for forfatterne. Bjarke Larsen, chefredaktør på branchemagasinet BogMarkedet Der var ikke et enkelt positivt højdepunkt, der skilte sig markant ud, men flere markante, glædelige begivenheder. 1. At vi fik en kulturminister, der interesserer sig for bogbranchens og forfatternes udfordringer. 2. At det blev meget nemmere at være selvudgiver, bl.a. takket være Saxos selvpubliceringsplatform. 3. At der stadig blev udgivet en stor, bred og læseværdig mængde dansk litteratur. 4. At det lykkedes at forny BogForum ved at flytte det til Bella Center. Årets negative begivenheder var de økonomiske trængsler i bogbranchen: At 21 boghandlere (over 5 %) måtte lukke, at mange forlag er trængte (JP/Politikens hus måtte gennem en voldsom sparerunde, og flere følger med garanti efter i år) og at bogsalget faldt over 12 % i årets første halvdel og ikke rejste sig tilsvarende i sidste halvår. Marie Tetzlaff, anmelder ved Politiken Det bedste er altid gode bøger, men ellers: Højdepunktet i bøgernes verden var 1. At Politikens bogtillæg BØGER blev genoplivet efter protester fra både læsere og avisens egne ansatte. Det viste sig glædeligt overraskende at bogelskernes engagement gjorde indtryk! 2. At Politiken nu uddeler en stor litteraturpris. Det værste er altid dårlige bøger, der skygger for de gode, men ellers: Lavpunktet i bøgernes verden var da Politikens BØGER blev lukket, heldigvis kun midlertidigt. Inge-Lise Hornemann, formand for Danmarks skønlitterære forfattere Bøgernes højdepunkt anno 2012 var noget så upoetisk som finansloven, der længe lignede en regulær gyser, men i sidste øjeblik viste sig at være omskrevet og redigeret, så landets forfattere bevarede skindet på næsen. Ret skal være ret, så lige på det punkt skylder vi Uffe Elbæk tak s lavpunkt var italesættelsen den grimme, fordanskede udgave af det franske mise en discours, der ikke blev kønnere af, at det oversvømmede den danske bogverden med hele to tsunamier: Først digitaliseringen, som blev et nutidsmantra for både forfattere, forlæggere, biblioteker, boghandlere og kulturpolitikerne, herunder daværende minister Elbæk, der havde vanskeligt ved at åbne munden uden at tale om kreative industrier, forretningsmodeller og oplevelsesøkonomi som et udkomme af datateknologiens vidundere. Det sjove er, at hvis vi gør os den ulejlighed at kigge en anelse nedad, går vi stadig tørskoede omkring. Det er rigtigt, at blandt andet ereolen.dk oplevede et gennembrud, men det tørre tal viser, at det først og fremmest var i vores bevidsthed. Det digitale udlån udgjorde kun en forsvindende andel af det samlede udlån, ligesom det kommercielle salg af ebøger kun møjsommeligt kravlede opad og ikke rigtigt ville runde bare fem % af såvel afsætning som omsætning. Ikke desto mindre brugte vi størstedelen af 2012 på at fremmane skræmmebilleder, underskudskalkuler og dødsdomme, som om den digitale udvikling er en utæmmelig kraft. Gid, at vi i 2013 kan nøjes med at udvise rettidig omhu og også giver os selv tid til at undersøge, hvilke kreative og kunstneriske muligheder digitaliseringen åbner for både forfattere og læsere. Den næste italesættelse, der skyllede henover os, var proklamationen af tidens hotte, erotiske genre, hvis rejsning (undskyld!) begyndte i Amerika og med astronomiske salgstal i bagagen nedlagde andedammen, fordi... ja, hvorfor egentlig? Selv om visse forlag skyndte sig at pynte på renommeet ved at lade anerkendte, kvindelige forfattere skrive erotiske historier, så nyttede det ikke noget læserne stod i kø efter Fifty Shades, hvilket naturligvis burde få boghandlerne til at gnide sig i hænderne. At de ikke gør det, skyldes måske, at de i årets løb udviste en fantastisk evne til at sælge deres guldæg til halv pris, men det er en helt anden historie. Jacob Søndergaard, redaktionschef, Rosinante&Co Årets højdepunkt i bøgernes verden var i mine øjne tildelingen af Boghandlernes Gyldne Laurbær til Helle Helle. For det første er hun en i enhver forstand værdig laureat. For det andet er det en særlig glæde for et forlag, når publikum og bogmarkedet hen ad vejen omfavner et litterært værdifuldt forfatterskab som Helles og giver det folkelig udbredelse. Helle Helle har gennem årene været sin egen stemme tro, hun har ikke leflet for nogen, men er blot blevet mere og mere Helle Helle. Det fik hun velfortjent en stor pris for. Det har desuden været sjovt at deltage i det litterære raveparty omkring Fifty Shades : en fest med deltagere alene i Danmark og 65 millioner på verdensplan. Det har også været professionelt lærerigt at iagttage fænomenet, og det siger sig selv, at sådan en succes luner på forlaget og i øvrigt gavner hele det litterære kredsløb. Årets lavpunkt er uden tvivl lukningen af yderligere 21 boghandler. Der er stadig brug for den velassorterede boghandel med faguddannet personale, der kan håndsælge alle slags bøger. Den er kulturbærende for nu at sige det med en frase. At den fysiske boghandel er truet, skyldes mange velkendte forhold, men jeg håber personligt, at der også i fremtiden vil være gode bogbutikker med masser af blandede bøger spredt ud over hele landet. 8 FORFATTEREN FORFATTEREN artikel Pernille Drost, formand, Bibliotekarforbundet. Set fra et biblioteksfagligt synspunkt var ereolen og udviklingen af udlån af e-bøger til folkebibliotekerne både højdepunktet og nulpunktet i Højdepunktet var at opleve, at ereolen kom så godt fra start. Det var et højdepunkt i 2012 at opleve, at lånerne tog ereolens tilbud til sig meget hurtigt, og at biblioteker og bibliotekarer lykkedes med at formidle litteraturen på en helt anden måde med den nye portal. De forstod at udnytte mediet samtidig med, at de prioriterede det økonomisk i materialeindkøbet. Nulpunktet var at opleve, at hele ereolen-projektet trods alle gode intentioner kuldsejlede, da aftalen skulle genforhandles. Endnu værre var det, at Kulturministeriet, der støttede projektet med i alt 2,2 millioner kroner, ikke stod tilbage med dokumenterede erfaringer i form af for eksempel brugerundersøgelser fra den første prøveperiode. Jeg mener, det ville have klædt projektet, hvis man havde brugt projektperioden til at undersøge brugeradfærd og behov og skabe et ordentligt datagrundlag, man kunne forhandle ud fra. Vi ved stadig ikke, om bibliotekernes udlån af e-bøger reelt modner eller kannibaliserer markedet det er argumenter, der blevet brugt flittigt i det seneste års debat, hvor jeg tror sandheden er et sted i midten. Men every cloud has a silver lining, og jeg synes, det har været positivt, at e-bogsproblematikken har startet en kulturpolitisk og faglig diskussion om bogmarkedet generelt og om folkebibliotekernes formidlingsopgave. Ligesom der er kommet en konstruktiv debat og dialog mellem forfattere, forlag og folkebiblioteker, som har været lidt savnet de seneste år. Så selvom ereolen endte tæt på et nulpunkt, så synes jeg, vi stoppede på et spændende biblioteksfagligt højdepunkt med en debat, der er fortsat for fuld kraft ind i 2013.

6 Foto Thomas Thorendal interview 5skarpe til Jo Hermann Jo Hermann er formand for Dansk Forfatterforening, cand. mag. i dansk og latin, oversætter og forfatter til en lang række skønlitterære og faglitterære bøger. Forfatterforeningens formand, svarer på spørgsmål om bibliotekernes udlån af digitale bøger. EReolen.dk, ebib.dk og e-bog.nu ved årets udgang så det ud til, at der i fremtiden vil være tre måder at låne gratis e-bøger fra bibliotekerne? Gælder det stadig? Ja, desværre. Ved nytårstid var ereolen.dk alene om at udlåne bøger, men i midten af januar kom ebib.dk også på banen, mens e-bog.nu stadig er på vej. Hvor står forfatterne mht. udlån af e-bøger og afregning i den situation? Det afhænger af, hvilket forlag bøgerne er udkommet på. Gyldendal, L&R, Politikens Forlag, People s Press, Modtryk og Klim har ingen aftale med ereolen, og bøger derfra kan ikke lånes som e-bøger p.t. Bøger fra C&K, Per Kofod, Multivers, Hovedland, Borgen, Siesta, Mellemgaard og en række andre mindre forlag er derimod med. Om afregningen er god eller dårlig, afhænger af bogens pris. Der er samme pris på udlån af alle slags bøger, så det kan bedre betale sig at sætte en billig bog til udlån end en dyr: En bog til 300 kroner skal udlånes flere gange, før det svarer til et salg af ét eksemplar, end en bog til 50 kr. Skal forfatterne glæde sig eller ærgre sig? Det er ærgerligt, at det ikke er lykkedes at finde en fælles aftale mellem forlag og biblioteker. Men forfatterne kan glæde sig over, at bibliotekerne gør en indsats for at betjene de lånere, der foretrækker at læse digitalt. Bibliotekerne er gode ambassadører for litteraturen, og vi ville for alvor have grund til at ærgre os, hvis en større gruppe lånere vænnede sig af med at bruge biblioteket. Hvad er det mest kritiske punkt? Materialevalget. I øjeblikket kommer en titel med i ereolen, hvis den findes som trykt bog på bibliotekerne i mindst tre eksemplarer. Der bliver ikke lavet lektørudtalelser på bøger, der kun udkommer som e-bøger, og de bliver sjældent anmeldt. Derfor har bibliotekerne svært ved at forholde sig til rene e-bøger. Men læserne har stadig brug for, at bibliotekerne kan sortere og vejlede. Hvad hvis forfattere ikke vil stille deres værker til rådighed til gratis e-lån? Det korte svar er, at så skal bøgerne slet ikke udkomme som e-bøger. Alternativt skal man udgive e-bøgerne selv, så man har fuld kontrol. Ellers skal forfatteren henvende sig til forlaget, som har e-bogsrettighederne, og bede om at få præciseret i kontrakten, at e-bøgerne ikke må udlånes. Bibliotekerne har ret til at indkøbe og udlåne papirbøger tvangslicens kaldes det men der er ikke tvangslicens på e-bøger, så det er muligt at holde e-bøgerne tilbage. Skat eller litteraturskat Af Inge-Helene Fly Egentlig ville jeg skrive et debatindlæg om litteraturens usynlige plads i samfundet, men så læste jeg Egon Clausens indlæg Min ven direktøren og dansk litteratur i Forfatteren nr. 8 og blev inspireret. Det, der slog mig ved Clausens indspark, er økonomiens centrale placering i samfundet, at Danmark bliver drevet som en forretning. Der synes at være bred politisk enighed om, at pengene er det vigtigste i samfundet. Pengene er ikke længere et middel til at få noget bestemt, hvilket ville kræve en vision for samfundet, men derimod Hvordan kan litteraturen indtage en plads i samfundsdebatten? Hvordan kan det blive tydeligt, at litteraturen er vigtig for alle? et mål i sig selv for nu at sætte det på spidsen. Det er klart, en sådan optik bevirker, at man må til at skelne mellem dem, der bidrager økonomisk positivt til samfundet, og dem der ikke gør. Kort sagt hvem betaler skat, og hvem gør ikke. Følgen heraf er ikke til fordel for forfatterne. Generelt bidrager forfatterne i ringe grad positivt til samfundsøkonomien med deres bøger. Selvfølgelig er der nogle væsentlige undtagelser, fx Jussi Adler-Olsen, der som den eneste danske forfatter i nyere tid har opnået at komme i tv-avisen i prime time. Vinklen var hans økonomiske succes. Surprise! Men ellers ser det sløjt ud. Hvad enten man er statsstøttet eller ikke. Nogle ser på forfatteren som en Doven Robert. Forfatteren laver ingenting og er en nasserøv, der lukrerer på andre folks penge. Hvis forfatteren skulle finde på at klage over dårlige økonomiske vilkår hvilket jo kan ske(!) bliver der givet besked om, at forfatteren skal skrive nogle bøger, som folk vil læse. Eller blive bedre til at sælge dem, han/hun allerede har skrevet. Sælg varen bedre, sælg nogle andre varer, sælg dig selv med eller uden tøj på det er lige meget, hvad du sælger, men sælg for Guds skyld. Eller for forretningen Danmarks skyld. Så de andre ikke skal betale skat til dig. At forfatterne arbejder med at skabe tekster, historier, digte, sange (apropos den danske sangskat), fortællinger, eventyr og anden litteratur, bliver der ikke talt så meget om. At der er en værdi i at læse bøger, hvor man kan genkende sig selv, gentænke sig selv, forstå sin egen / landets historie og sine omgivelser på en ny måde, bliver der slet ikke talt om i samfundsdebatten. Det er noget åndeligt og dermed umåleligt og dermed diskvalificeret i debatten. Alle de dovne forfatter- Roberter, der beskæftiger sig med at skabe den danske litteraturskat, skal have et gok i nødden, så de kan komme til fornuft og få sig et normalt arbejde. Et job, hvor man betaler skat. Hvordan er det blevet sådan, at den eneste værdi, der bliver italesat, er mening & debat økonomisk værdi? Hvordan er skat rykket frem i forreste linje, mens litteraturskat er sakket agterud for ikke at sige kørt over? Jeg ved det ikke, men måske er det vigtigere at koncentrere sig om et comeback. Hvordan kan litteraturen indtage en plads i samfundsdebatten? Hvordan kan det blive tydeligt, at litteraturen er vigtig for alle? Jeg vil give et par bud på det. For det første kan forfatterne begynde at omtale litteraturens betydning både for dem selv og for andre, når de har chancen for det i medierne. På den måde vil journalisterne være nødt til at stille spørgsmål om litteraturens betydning. For det andet skal forfatterne via deres organisationer stille krav til politikerne herunder kulturministeren om at sætte litteraturen på dagsordenen. Der skal måske være nogle kampagner om litteraturens betydning for den måde, vi forstår os selv og hinanden på. Litteraturen skal være synlig i samfundet. Inge-Helene Fly (S og L) er født i 1973 og debuterede i 2007 med prosateksterne Goyas hund. I 2010 udkom digtsamlingen Indbildt samtale. Inge-Helene Fly underviser bl.a. i litteratur og kreativ skrivning. RETTELSE Der er flere end 220 millioner frankofone i verden - det vil sige, hvor fransk indgår i det officielle sprog eller tales hjemme. Hertil kommer alle de, som lærer fransk som fremmedsprog. Det vil sige, at der er rigtig mange potentielle læsere til en bog udgivet på fransk. Regitze Schrøder er debuteret med sin bog Quand le silence parle i Frankrig. Fra dansk drøm til fransk virkelighed var overskriften på Regitzes artikel i sidste nummer af Forfatteren, hvor hun skrev om sine erfaringer med at udkomme i udlandet. Ved en fejl kom der til at stå, at 120 millioner læser fransk. (Kilde: La langue française dans le monde 2010 Rapport fra L Organisation internationale de la Francophonie.) Red. Foto: Gorm Valentin 10 FORFATTEREN FORFATTEREN

7 mening & debat mening & debat At fange månestråler Er det lige så umuligt at oversætte en tekst, som det er at fange månestråler? Det mener nogle fagfolk, men selvom det er vanskeligt, er oversættelser en tekstform, som er kommet for at blive, og som skal respekteres, skriver Susanne Bernstein. Min ven tømrermesteren Af Egon Clausen Privatfoto Oversættelse er en forsømt kunstart, som de færreste uden for den snævre kreds af bogfolk (forfattere, oversættere, osv.) interesserer sig for. Det bliver som regel kun bemærket, hvis fx en films undertekster eller en bog er oversat dårligt. Grunden til, jeg nævner det, er ikke, at man skal have ondt af os oversættere, selvom timelønnen sjældent står mål med arbejdsindsatsen, men for at udtrykke ærgrelse over, at oversættelse ikke har større bevågenhed. Globalisering er et velkendt fænomen. Som det lille sprogområde dansk er, har det vital betydning, at vi kan kommunikere med resten af verden. Herunder hører, at verdenslitteraturen og andet kulturbærende materiale gøres tilgængeligt for alle. Ikke mange danskere kan læse tekster på originalsproget, særlig ikke de eksotiske af slagsen som fx kinesisk. Tekster er ikke bare bøger, men kan være brugsanvisninger, film osv. En evig diskussion blandt bogfolk er, hvor tæt på originalen man bør oversætte en tekst. Det afhænger selvfølgelig af, hvilken tekst der er tale om: Informationstung tekst eller skønlitterære tekster? Det er indlysende, at i førstnævnte tilfælde skal oversættelsen være så præcis som mulig, ingen er vist i tvivl om dét. Sidstnævnte, derimod, er interessant, fordi oversættelse generelt og uoversættelige ord i særdeleshed nogle gange føles som at fange månestråler. De smutter mellem fingrene på én, når man forsøger at fange dem. Flygtige meninger Jeg er selv oversætter af amerikansk skønlitteratur til dansk og vil derfor koncentrere mig om dette område. Ganske vist er det ikke mit hovederhverv at fange månestråler, men jeg har alligevel så tilpas meget erfaring på det felt, at jeg har gjort mig nogle tanker om det. Det er en fascinerende beskæftigelse, særlig når det lykkes, og månestrålen til trods for sin flygtige natur alligevel lader sig indfange.... at teksten bliver farvet af oversætterens valg og fravalg af ord er efter min mening ikke til at komme udenom. Diskussionen om tekstoversættelse er vidtforgrenet, så her vil jeg nøjes med at trække et par hovedlinier op med udgangspunkt i synspunkter fremlagt af den engelske forfatter John Dryden ( ). Han har, kort fortalt, fremført tre principper for oversættelse: Metafrase, en ord-til-ord-gengivelse af indholdet. Imitation, en fri fortolkning af indholdet. Parafrase, en blanding af de to nævnte, dvs. en let fortolkning med respekt for originalteksten. Mange, og også jeg, frygter at oversættelsen bliver mekanisk, uden liv, ved den førstnævnte. Det er det, der sker, hvis man sætter en computer til at oversætte en tekst. En umulig opgave Selv var Dryden tilhænger af den sidstnævnte. Det er jeg også. Men så er vi tilbage ved spørgsmålet: Hvor tæt på originalen bør man oversætte en tekst? En vis fortolkning kan næppe undgås, hvis teksten skal have liv. Det er min konklusion. Men det må absolut ske med respekt for originalteksten! Oversætteren har en vigtig rolle at spille ved at fungere som katalysator mellem de to sprog, det han/hun oversætter fra og til. Men at teksten bliver farvet af oversætterens valg og fravalg af ord er efter min mening ikke til at komme udenom. En pessimistisk holdning, repræsenteret ved Sapir-Whorf-tesen, går ud på at oversættelse i princippet er umulig. De to amerikanere, E. Sapir ( ) og hans elev B. L. Whorf ( ), studerede Hopi-indianeres sprog og nåede frem til, at sprog hænger uløseligt sammen med den kultur, hvori det tales. Når sprog oversættes, bliver det sat ind i en ny sammenhæng, en ny kultur, og taber derved kraft og bliver meningsløs. I den modsatte ende af spektret er der dem, der mener, at en skønlitterær bog endda nogle gange vinder ved at blive oversat! Den holdning udtrykker L. Bostrup i sin omtale af den tyske oversættelse af J. Adler Olsens Alfabethuset i Forfatteren 08-12, s. 8. Der er således en bred vifte af divergerende holdninger til oversættelse af tekster og det ville være dejligt hvis vi kunne få diskussionen bredt ud til andre end bogfolk. Månestrålerne skulle gerne lyse i form af tilfredsstillende oversættelser, som er til gavn for alle. Susanne Bernstein er indvandrerlærer og oversætter. Hun har en BA i russisk fra Københavns Universitet og en BA og en MA i engelsk fra et universitet i Texas. Susanne har bl.a. oversat Abraham Cahans The Rise of David Levinsky fra 2006 og er suppleant i DOF s bestyrelse. Min ven tømrermesteren er ked af det, for hans kæreste har netop brudt med ham, og han mener, at det skyldes dansk litteratur. Hun underviser i dansk på et gymnasium i en by i Udkantsdanmark, og han har et lille tømrerfirma med mange kunder blandt gymnasiets lærere. Han passer deres huse og hjælper dem med reparationer og tilbygninger, og de er glade for ham, for han kan sit kram, men hvad der betyder lige så meget er, at han altid har været glad for at læse, så han kender Henrik Pontoppidan, Johs. V. Jensen og Martin A. Hansen og har også læst Kristen Bjørnkjær og Vita Andersen og den slags. Hans kunder synes, det er bedårende, at en mandlig håndværker har læst skønlitteratur, så de anbefaler ham til venner og bekendte, og på den måde traf han sin nu forhenværende kæreste. Det var Hånden der mødte Ånden, sagde hun på en måde, så ingen skulle være i tvivl om, at hun var Ånden. En lang tid gik det godt, men en dag kom Hånden til at sige til Ånden, at han ikke orkede at læse flere romaner. Ånden fik en rynke mellem øjenbrynene og spurgte, hvad han mente med det? Han sagde det, som det var, at moderne romaner kedede ham. Han ville hellere læse bøger om virkeligheden. Rynken mellem øjnene blev dybere, og hun spurgte om han var ved at blive rindalist? Det er noget af det værste, man kan være i de kredse, så min ven gav sig pligtskyldigst til at læse den dynge af ny dansk litteratur, som hun lagde foran ham, men hold da op, hvor han kedede sig, for han kom ind i en verden, hvor der tilsyneladende ikke var en virkelighed uden for sproget, mens den verden, han levede i, syntes at være helt forsvundet. Nogle af bøgerne handlede godt nok om Udkantsdanmark, men ved nærmere eftersyn var det bare stednavne, der var sat ind i en tekst, der kunne foregå hvor som han kedede sig, for han kom ind i en verden, hvor der tilsyneladende ikke var en virkelighed uden for sproget, mens den verden, han levede i, syntes at være helt forsvundet. helst. Han fandt også regulære fejl og mangler i de faktiske kendsgerninger. Så det med Udkantsdanmark var bare en effekt, der skulle pirre, sagde han. Jamen, så må du jo læse krimier, sagde hun med tiltagende foragt i stemmen. Det gad han imidlertid heller ikke, for krimier keder ham også. De synes efterhånden at været skrevet over den samme læst med en flosset detektiv og en dum chef. Plottet består i en blodig forbrydelse, der har rødder tilbage til en skummel fortid, og det første samleje skildres som regel i kapitel to eller tre. Når man kender det skema, kan man regne resten ud efter de første sider, så nej tak. Min ven tømrermesteren forklarede åndsmennesket, at han ikke gad mere fiktion. Han syntes, han var omgivet af Egon Clausen er journalist, forfatter og mangeårigt medlem af Dansk Forfatterforenings bestyrelse og Dansk Kunstnerråds forretningsudvalg. Hans seneste udgivelse er Regnebrættet, erindringer fra Ribe fra Egon Clausen vil fremover skrive en fast kommentar i hvert nummer af Forfatteren. fiktion hele tiden. Politik var fiktion. Reklamer var fiktion. Selv nyhederne i TV havde fået et præg af fiktion, og hvorfor skulle forfattere spilde deres talent på at lave endnu mere fiktion? Nu var rynken mellem hendes øjne blevet så dyb, at den lignede en kulturkløft. Belærende forklarede hun, at fiktion er kunst og som sådan et middel til at åbne for virkeligheden. Men hvorfor skal virkeligheden åbnes, spurgte han? Er virkeligheden ikke virkelig nok, og kunne man ikke forestille sig fiktionsfri litteratur, der forholdt sig direkte til virkeligheden? En litteratur uden konstruerede plot, hvor personerne havde deres virkelige navne, og hvor stederne var virkelige steder, og ikke som nu, hvor det var ånd uden hånd? Det kan du selv være, råbte hun. Du hader jo kunst. Du er en led rindalist, og så smed hun ham ud. Nu sidder min ven på det nærmeste værtshus og råber hen over alt for mange tømte ølkrus: Der er faneme noget helt galt med dansk litteratur! Trist er det, og sandt; men hvem gider lytte til ham? Med tak til Hans Hauge for bogen: Fiktionsfri fiktion om den nyvirkelige litteratur. Multivers FORFATTEREN FORFATTEREN

8 xxxxxx fra foreningen KURSER Fra filmteknik til litterær teknik 23. marts fra Forfatterforeningen, Primært for S Underviser: Jørn Faurschou Kursus Det plejer at gå den anden vej - fra bogen til filmen. Men på dette kursus med filminstruktør Jørn Faurschou vender vi tingene rundt. Kan vi bruge filmens teknikker mere bevidst, når vi skriver? Kan vi lære noget om nærbilleder, beskæring og klip, uden det bliver til en flad udfyldning af berettermodellen? Vi skal se på indhold og form og undersøge filmens univers ift. historien, locations, karakterer, klip, scener, dialoger og se på, hvordan det kan overføres til litteraturen. Undervejs vil vi se udvalgte filmklip og arbejde med forskellige øvelser, individuelt eller i mindre grupper. Vi vil også forsøge at finde ind til hvordan en skuespiller arbejder med en tekst. Til kurset bedes deltagerne have omskrevet en allerede eksisterende filmscene, efter eget valg, til en bogscene samt at have set eller genset filmen Good Will Hunting. Skriftlig tilmelding senest 13. februar 2013 til kursussekretæren: kursus@danskforfatterforening.dk Kursusgebyr medlemmer: 0 kr. Kursusgebyr ikke-medlemmer: 500 kr. Sidste betalingsfrist 13. februar Ved afbud efter 13. februar refunderes kursusgebyr ikke. Ved aflysning af kurset refunderes kursusgebyr. Våbentyper Primært for DOF 14. maj kl Forfatterforeningen, Underviser: Gunnar Wedell van der Leeden, kaptajn i forsvaret. Kursus Et kursus, der giver dig indblik i fagterminologien inden for håndvåben- og ammunitionstyper og brugen af disse relateret til oversættelse af krimier. Gunnar van der Leeden vil guide os igennem våbenområdet og hjælpe med at finde de rette ord på dansk. Gunnar van der Leeden er uddannet officer og er kaptajn ved Den Kongelige Livgarde. Han har gennem sin karriere som kamptropofficer i både ind- og udland, samt som privatperson et indgående kendskab til håndvåben og brugen af dem. Skriftlig tilmelding senest 10. april 2013 til kursussekretæren: kursus@danskforfatterforening.dk Kursusgebyr medlemmer: 0 kr. Kursusgebyr ikke-medlemmer: 300 kr. Sidste betalingsfrist 10. april. Ved afbud efter 10. april refunderes kursusgebyr ikke. Ved aflysning af kurset refunderes kursusgebyr. Optagelse på DFF s kurser: Der er angivet en tilmeldingsfrist, for at det ikke skal være først til mølle-princippet, der afgør, hvem der optages. Kurserne besættes efter følgende prioriteringer: Medlemmer af den pågældende gruppe, nye medlemmer, medlemmer, der ikke har brugt kursus så meget. Især vil man forsøge at finde plads til nyindmeldte på Hald-kurser, da det er en god måde at komme ind i foreningen på. Book Art Begrænset plads: 8 x ill. 8 x prosa/lyrik april kl Forfatterforeningen,, stuen, 1401 Kbh. K. Undervisere: Åse Eg Jørgensen og Jesper Fabricius. Kursus Book Art handler om at arbejde med bogen som et kunstnerisk udtryk i sig selv. Som et medium hvor ord og billede sammen danner en helt tredje mening. Åse Eg Jørgensen er grafisk designer og har modtaget flere udmærkelser og priser for godt boghåndværk. Åse Eg Jørgensen og Jesper Fabricius (der driver Space Poetry) udgør to af de tre redaktører bag tidsskriftet Pist Protta, et tidsskrift, der altid skifter format og layout. I denne to dages workshop vil de undervise i - og inspirere til - at arbejde med forholdet mellem billede og tekst, og med bogen som medie. Vi skal se på billeder, på tegneserier, filmklip, og kunst, på ord, grafik, papir og farver. Der er plads til 8 billedmennesker og 8 ordmennesker, hvis medbragte bidrag kommer til at indgå i en fælles pulje, sådan at ingen kommer til at arbejde med sit eget materiale. To dage med masser af faglig inspiration og møder på tværs. Skriftlig tilmelding senest 6. marts til kursussekretæren: kursus@danskforfatterforening.dk Kursusgebyr medlemmer: 0 kr. Kursusgebyr ikke-medlemmer: 770 kr. Sidste betalingsfrist 6. marts. Ved afbud efter 6. marts refunderes kursusgebyr ikke. Ved aflysning af kurset refunderes kursusgebyr. Slip teksten hold et godt foredrag 27. februar kl Salonen, Godsbanen, Skovgaardsgade 3-5, Aarhus For alle. Begrænset deltagerantal. Underviser: Søren Stochholm Kursus Målet med kurset: Vil du gerne kunne præsentere din bog / dit projekt / dig selv uden manuskript? Lære hvordan du holder et godt foredrag, uden at være bundet til et manuskript? Turde improvisere, uden at være bange for at tabe tråden og miste overblikket? Dette kursus vil klæde dig på til at blive bedre til at præsentere dit stof og give dig mod til at eksperimentere med formen. Kursusholder Søren Stochholm er selvstændig lingvist og retoriker siden 2006 og har formidlingsbureauet Sprogzonen. Sprogzonens undervisning favner bredt; fra den nytilkomne afghaner til gymnasieelever over hele landet til kandidatstuderende på Aarhus Universitet, ledere i det offentlige og advokater bag paragrafferne. Niveauet er forskelligt, budskabet det samme: Sprog virker! Skriftlig tilmelding senest 23. januar 2013 til kursussekretæren: kursus@danskforfatterforening.dk Kursusgebyr medlemmer: 0 kr. Kursusgebyr ikke-medlemmer: 400 kr. Sidste betalingsfrist 23. januar Ved afbud efter 23. januar refunderes kursusgebyr ikke. Ved aflysning af kurset refunderes kursusgebyr. Ophavsret for forfattere Kurset afholdes i samarbejde mellem UBVA, Dansk Forfatterforening, Dansk Journalistforbund og Danske Skønlitterære Forfattere. Der er ledige pladser fredag 24. maj, fredag 6. september og fredag 1. november Alle dage fra kl I maj og november afholdes kurset i Forfatterforeningen,, i september afholdes det på Godsbanen, Skovgaardsgade 3-5, 8000 Aarhus C. Se mere på Danskforfatterforening.dk under kurser. (Skrive)Maskinværkstedet poetisk workshop Primært for L 26. maj kl Forfatterforeningen, Underviser: Adam Drewes Kursus Du inviteres hermed til at deltage i et poetisk eksperiment, hvor du får mulighed for at udfordre din digteriske praksis og samarbejde med en masse andre digtere, både levende og døde, i en intensiv workshop, der giver fornyet kreativitet og blodtilførsel til din praksis. Workshoppen er baseret på individuelt gruppearbejde, forstået på den måde, at vi med et fælles udgangspunkt i en på forhånd given tekst modificerer, approprierer og oversætter hinandens versioner. Hver gennemskrivning vil være styret af en fastsat tidsramme, samt en manual, der beskriver, hvad du skal gøre med teksten. Du får nye redskaber til tekstudvikling og bliver inspireret af de andre deltagere, da vi overtager hinandens tekster, for til sidst at slette ethvert ejerskab. Strategierne bag (Skrive)Maskinværkstedet er udviklet i samarbejde med digteren Martin Glaz Serup, i forlængelse af et internationalt ph.d.-seminar om manualer, og afprøvet med stor succes i tidligere workshops for professionelle forfattere. Workshoppens titel kommer sig af, at vi arbejder med manualer, der fungerer som en slags maskine med input og output. Det output, der produceres af én digter bliver for sidemanden til det nye input. Dagen afsluttes med en evaluering af forløbet, samt et teoretisk vue over strategiernes oprindelse og deres nutidige tilsynekomst indenfor poesien (konceptuel poesi), billedkunsten (postproduktion) og de sociale medier (mashup). For at deltage kræver det, at du er indstillet på at arbejde koncentreret under en på forhånd fastsat ramme, som du dog selv kan være med til at præge. Underviser er Adam Drewes, forfatter og tidligere Nordisk Mester i Poetry Slam. Uddannet fra Forfatterskolen og cand.mag. i litteraturvidenskab. Adam har flere års erfaring med undervisning i kreativ skrivning. For yderligere information: adam.menneske@gmail.com Skriftlig tilmelding senest 17. april 2013 til kursussekretæren: kursus@danskforfatterforening.dk Kursusgebyr medlemmer: 0 kr. Kursusgebyr ikke-medlemmer: 500 kr. Sidste betalingsfrist 17. april. Ved afbud efter 17. april refunderes kursusgebyr ikke. Ved aflysning af kurset refunderes kursusgebyr. KALENDER fra foreningen Sekretariatet holder lukket fra 8. februar til 17. februar Begge dage inkl. januar 26. Temadag for nye og nyere medlemmer. Kl Alle er velkomne. 26. Medlemsfest for alle kl BU fyraftensmøde kl Bestyrelsesmøde kl. 12 februar 1. Digter kritikeraften kl F-tirsdagsmøde kl Fyraftens workshop: Markedsfør din bog online kl For alle 9. StORDstrømmen holder årsmøde kl Kulturforsyningen Voldgade 1, Nykøbing F. 12. DOF stambordsmøde kl. 20. Café Diamanten, Gl. Strand 18. BU fyraftensmøde kl BU årsmøde 23. KURSUS: Fra filmteknik til litterærteknik. Kl Primært for S 26. Fyraftensmøde Bliv klogere på digitale læremidler. kl Sted: VIA Center for Undervisningsmidler, Halmstadgade 2, 8200 Århus N. Alle er velkomne. 27. KURSUS: Slip teksten - hold et godt foredrag kl Salonen, Godsbanen, Skovgaardsgade 3-5, 8000 Aarhus C. For alle medlemmer. 27. Bestyrelsesmøde kl.12 marts 1. Haiku kl Kvindegruppen kl Illustrator- årsmøde kl KURSUS Hald Hovedgård 12. DOF stambordsmøde kl. 20. Café Diamanten, Gl. Strand 16. DOF årsmøde kl Haiku årsmøde kl Seniorgruppen kl F-fyraftensmøde om kontrakter kl Bestyrelsesmøde kl KURSUS: Fra filmteknik til litterær teknik. Kl Primært for S-medlemmer. 23. S-årsmøde kl april 2. H.C. Andersens legat uddeles ved reception kl. 15. Alle medlemmer er velkomne 5. F-årsmøde kl L-årsmøde kl KURSUS: Book Art. Kl Seniorgruppen kl Bestyrelsesmøde kl Generalforsamling kl Efterfølgende middag. 22. BU anmelderaften kl Hvor intet andet er anført, er adressen, 1401 København K. Evt. aflysning af et arrangement vil blive offentliggjort på foreningens hjemmeside. 14 FORFATTEREN FORFATTEREN

9 fra foreningen fra foreningen KALENDER andre arrangementer BU -fyraftensmøde Tirsdag 29. januar kl. 17 Gør din bog klar til e- distribution. Lise Bidstrup gennemgår programmet Schrivener. Alle er velkomne. Faglitterært tirsdagsmøde Tirsdag 5. februar kl Kultur og oplevelsesøkonomi har det noget med litteratur at gøre? Direktøren for Center for Kultur og Oplevelsesøkonomi, Rasmus Wiinstedt Tscherning, vil holde oplæg om CKO og lægge op til diskussion om, hvorvidt litteraturen har en plads i dette nye initiativ fra Kulturministeriet. Rasmus Wiinstedt Tscherning er også direktør for ECIA European Creative Industries Alliance. Alle er velkomne. Gratis adgang. Der kan købes øl, vin og vand. Sådan markedsfører du din bog online Onsdag 6. februar kl Workshop med Abelone Glahn, der tager dig gennem forskellige onlineplatforme og giver dig en ide om, hvordan du kan udnytte blog, Twitter, YouTube, Facebook og LinkedIn. Alle medlemmer af DFF er velkomne. Gratis for medlemmer. Tilmelding og mulighed for køb af sandwich via Billetto.dk. Skriv Abelone Glahn i søgefeltet, så dukker arrangementet op. Interessegruppen StORDstrømmen Torsdag 7. februar kl Vandtårnet Hollandsgård 20, Nykøbing F Prosaoplæsning ved romanforfatterne Anne Marie Ejrnæs og Søren Sørensen Deltagerpris 40 kr. StORDstrømmens årsmøde Lørdag 9. februar kl Kulturforsyningen, Voldgade 1, Nykøbing F. Dagsorden udsendes 9. januar efter koordinationsgruppens møde. Forslag, der skal behandles på årsmødet, skal iht. vedtægterne fremsendes senest 12. januar. Årsmødet afsluttes kl. 18 med middag, som koster 150 kr. Kl er der café med oplæsning af StORDstrømmens forfattere samt Karsten Bjarnholt og Jakob Vedelsby. Tilmelding og forslag inden 1. februar til Thorvald Berthelsen på tb-it@hotmail.com BU -fyraftensmøde Mandag 18. februar kl. 17 Fyraftensmøde ved Lise Bidstrup om selv at skabe e-bøger med programmet Ibook-author. Alle er velkomne. F-fyraftensmøde om kontrakter Tirsdag 19. marts kl Foreningens jurist Anne Koldbæk fortæller om kontrakter og andet. Drinks og litteratur på LæsBar 22. februar kl Strandgade Kom til fredags LæsBar. Alle er velkomne også ikkemedlemmer til oplæsning af egne værker ved medlemmer af S-gruppen. Vi serverer god vin og lækre snacks. Tilmeld dig snarest som oplæser og/eller tilhører til Inge-Helene Fly på ingehelene@live.dk senest 14. februar. Pris: 70 kr., som betales kontant i døren. BU årsmøde 2013 Fredag 22. februar kl. 15 Der indledes med et aktuelt BU-emne. Kl. 16 samme sted starter årsmødet med dagsorden iflg. vedtægterne. Ca. kl. 19 er der middag, 100 kr. inkl. drikkevarer. Tilmelding til middagen senest 15. februar. til lisebidstrup@ stofanet.dk Er du interesseret i at komme i BU-styrelsen? Du kan stille op på årsmødet, men det anbefales på forhånd at kontakte BU-styrelsesformanden, Lise Bidstrup, lisebidstrup@stofanet.dk om opgaver, antal møder, tider osv. Nyopstillede skal være til stede på årsmødet for at komme på valg. Interessegruppen StORDstrømmen Lørdag 23. februar kl Kulturforsyningen Voldgade 1, Nykøbing F Offentligt skriveværksted for begyndere, ledet af bl.a. Simon Fruelund. Støttet af Guldborgsund, Lolland og Vordingborg kommuner. Deltagerpris: 50 kr. Tilmelding til Thorvald Berthelsen: tb-it@ hotmail.com senest 11. februar Seniorgruppen Mandag 25. februar kl Forfatteren Linda Lassen har skrevet en bog om Gertrud Rask ( ), der var gift med den kendte, danske præst Hans Egede. Hun tog til Grønland som 50-årig med fire børn for at leve som sin mands medhjælpende hustru, men måske bidrog hun i virkeligheden i højere grad end han til at udvikle den tætte, dansk-grønlandske relation, som vi kender i dag. Fyraftensarrangement for medlemmer af S-gruppen: Forlagskontrakter vilkår og forhandling 26. februar kl Anne Koldbæk, jurist i Dansk Forfatterforening, gennemgår de væsentligste vilkår og faldgruber i forlagskontrakten og tager bl.a. følgende emner under lup: Ophavsret Basic need to know; Forlagskontrakten de væsentligste elementer; Forhandling juristens bedste tip. Gratis for medlemmer. Tilmelding og evt. køb af sandwich på billetto. dk/da/events/lynkursusiforlagskontrakter Bliv klogere på digitale læremidler Fyraftensmøde i Århus Tirsdag 26. februar kl VIA Center for Undervisningsmidler, Halmstadgade 2, 8200 Århus N Mød forlagsdirektør Ebbe Dam Nielsen fra Alinea. Få indsigt i, hvordan moderne læremidler udvikles med fokus på indhold og den gode læring. De skal være målrettede, enkle, fleksible og teknisk velfungerende. Ebbe Dam Nielsen er også formand for Forlæggerforeningens Sektion for Undervisningsforlag/SFU. Gratis at deltage for medlemmer, men tilmelding nødvendig. Tilmelding: egholm@postmesteren.dk Interessegruppen StORDstrømmen Torsdag 28. februar kl Biblioteket Møllebrøndstræde 12, Stege Præsentation af StORDstrømmen med oplæsning af bl.a. Jørgen Munck Rasmussen, Lene Muddle, Michael Næsted Nielsen, Dan Schiødt, Ana Telling og Thorvald Berthelsen. Fest i Haikugruppen Fredag 1. marts kl. 17 Vi fejrer 50-året for udgivelsen af Hans-Jørgen Nielsens bog Haiku ved en sammenkomst, hvor japanere også er inviterede. Ole Bundgaard er vært. Pris 100 kr for et let måltid. Tilmelding til Bjarne Kim Pedersen inden 20. februar. post@ravnerockforlaget.dk Kvindelige Forfattere Lørdag 2. marts kl Stine Pilgaard ( Min mor siger, roman), Olga Ravn ( Jeg æder mig selv som lyng, lyrik) og Anne Nielsen ( Snefald, roman) kommer og fortæller om, hvad der optager dem lige nu. Kom og hør og deltag siden i samtalen. Alle er velkomne. Medlemmer af foreningen: gratis, gæster: 40 kr. Fyraftensmøde i Århus Mandag 4. marts kl Cafe Hos Sofies Forældre, Frederiksgade 74, Århus. Tilmelding k.ahlburg@mail1. stofanet.dk senest 1. marts. Illustrator årsmøde 2013 Fredag 8. marts kl. 17 Dagsorden iflg. vedtægterne. Med efterfølgende middag til 100 kr. inkl. drikkevarer. Tilmelding til middagen til df@ danskforfatterforening.dk senest 1. marts. Interessegruppen StORDstrømmen Onsdag 13. marts Café Einstein, Algade 66, Vordingborg Digtoplæsning med Niels Hav, Flemming Madsen Poulsen og Thorvald Berthelsen. Interessegruppen StORDstrømmen Fredag 15. marts kl Vandtårnet Hollandsgård 20, Nykøbing F Amdi Silvestri læser op og fortæller om bl.a. sin nye novellesamling, Optisk bedrag. Deltagerpris 40 kr. Dansk Oversætterforbunds ordinære generalforsamling Lørdag 16. marts 2013 kl Iht. vedtægterne meddeles indkaldelsen inkl. dagsorden m.m. på Dansk Forfatterforenings hjemmeside samt på mail til forbundets medlemmer senest to uger og tidligst fire uger inden generalforsamlingen, men sæt allerede nu kryds i kalenderen! Haikugruppens årsmøde Søndag 17. marts kl. 13 Dagsorden iht. vedtægterne Bagefter oplæsning ved deltagerne S-gruppens årsmøde med efterfølgende middag Lørdag 23. marts kl NB. Bemærk nyt tidspunkt! Dagsorden iht. vedtægter. Pris for middag: 150 kr. inkl. vin, som betales på stedet. Tilmelding til: mail@jakobvedelsby.dk Tag en tur i S-gruppens bestyrelse: Send en mail eller ring senest 8. marts, hvis du er interesseret i at stille op til bestyrelsen for S-gruppen på årsmødet 23. marts eller vil høre mere om arbejdet i bestyrelsen: mail@jakobvedelsby.dk eller tlf Den faglitterære gruppes årsmøde Fredag 5. april 2013 kl. 16 Dagsorden iht. vedtægterne. Forslag til dagsorden skal være formanden skriftligt i hænde senest 10 dage før årsmødets afholdelse. Se i øvrigt vedtægter på foreningens hjemmeside under F-gruppen. Dagsorden og det reviderede regnskab vil være fremlagt ved mødet fra kl. 15. På valg er: Tre medlemmer til styrelsen, to suppleanter samt revisor og revisorsuppleant. Styrelsen tager imod en time før årsmødets begyndelse. Kom og få en snak og hils på gode kolleger. Årsmødet rundes af med spisning. Tilmeld dig spisningen senest 22. marts. Tilmelding til Frank Egholm Andersen, tlf eller egholm@postmesteren.dk Dansk Forfatterforenings generalforsamling 2013 Lørdag 20. april kl. 15 Ordinær generalforsamling i Dansk Forfatterforening Dagsorden mv. bringes i næste nummer af Forfatteren BU møde mellem anmeldere og bogaktuelle Mandag 22. april kl En præsentationsaften hvor anmeldere og lektører mm. vil blive inviteret til at lytte til 4 forfattere / illustratorer, som hver får minutter til at fortælle om deres bogs tilblivelse / evt. læse lidt op, og efterfølgende får mulighed for at svare på spørgsmål. Vi efterlyser bogaktuelle BU ere, som har lyst til at fortælle om deres nyeste bog for anmeldere, lektører, nyuddannede mastere i børnelitteratur og kollegaer. Vi starter med de fire oplægsholdere. Derefter vil der være en let anretning, hvor der bliver mulighed for en opfølgende snak. Ved bogaktuel forstås, at din bog udkommer mellem 1. april og 15. maj Hvis du gerne vil være en af de fire, skal du skrive til Henrik Nilaus, Slotsvænget 21 B, 3400 Hillerød, henrik.nilaus@tiscali.dk eller kontakte ham på tlf senest 15. marts. Oplys udgivelsesdato, genre og ganske kort, hvad bogen handler om. Mødet er åbent for alle. 16 FORFATTEREN FORFATTEREN

10 fra foreningen LEGATER Ellen og Nils Nilssons legat Legatet uddeles til en langvarigt syg og økonomisk trængende forfatter. Legatet kan uddeles til samme person flere år i træk. Legatnyderen skal i alle tilfælde kunne dokumentere sin sygdom ved at indsende lægeerklæring. Til uddeling i alt: kr. Legatet forventes uddelt primo juni Aage Brodersen og hustru f. Erna A. Andersens Legat Legatet skal uddeles til en trængende, lovende skønlitterær forfatter, der skal være medlem af Dansk Forfatterforening. Ved lovende forstås både unge, lovende skønlitterære forfattere, samt i særlig grad forfattere, der har en sådan kunstnerisk produktion bag sig, at vedkommende har placeret sig afgørende som kunstner. Ved udtrykket trængende forstås skønlitterære forfattere, der søger at skabe sig et økonomisk grundlag for helt eller delvis at kunne koncentrere sig om deres forfattervirksomhed. Legatet kan kun tildeles samme person én gang. Til uddeling i alt kr. Legatet forventes uddelt primo juni Direktør J.P. Lund og hustru, f. Bugges Legat Legatet anvendes som understøttelse til skønlitterære forfattere, der ikke er fyldt 35 år. Dansk Forfatterforenings legatudvalg indstiller til dette legat ultimo april, og en ekstern bestyrelse foretager den endelige uddeling i foråret Der sendes kun svar til de ansøgere, der får tildelt legatmidler. Legatportionen forventes at være på kr. Generelt om legater Ovenstående legater administreres af Dansk Forfatterforening. Ansøgningen sendes elektronisk. Link til det elektroniske ansøgningsskema findes på Dansk Forfatterforenings hjemmeside: Her finder du også en udførlig vejledning i, hvordan der ansøges. Ansøgningen skal være indsendt senest 11. marts Læsere af Forfatteren, der har kendskab til personer, som opfylder betingelserne, opfordres hermed til at rette henvendelse til de pågældende og oplyse dem om legaterne og ansøgningsfristen. Legater fra Statens Kunstråd og Statens Kunstfond Se mere på Frist 1. februar Ny pulje til mentorordninger og kulturmøder for danske og interkulturelle kunstnere Statens Kunstråd har etableret en ny pulje, der skal lette adgangen til de kunstneriske miljøer for professionelle kunstnere, der har en interkulturel baggrund og bor i Danmark. Puljen er målrettet de kunstfaglige organisationer inden for billedkunst, litteratur, musik og scenekunst, og der kan søges støtte på op til kr. til flerårige initiativer. Der kan søges til både individuelle forløb, som f.eks. bilaterale mentorforløb, og kollektive forløb. som f.eks. master classes, etablering af netværk og platforme samt dialog- og orienteringsmøder. Læs mere om puljen og hvordan den søges på kunst.dk Frist 1. februar Forfattercentrum Frist 1. marts Børnelitteraturpuljen. Arbejdslegater og rejselegater til forfattere og illustratorer af børnelitteratur. Den skønlitterære pulje. Arbejdslegater og rejselegater til forfattere af skønlitteratur Oversætterarbejdslegater. Arbejds- og rejselegater til oversættere. Tegneserie- og illustrationspuljen. Arbejdslegater og rejselegater til tegneserieskabere og illustratorer. Den faglitterære pulje. Arbejdslegater og rejselegater til faglitterære forfattere. Frist 1. april DIVA Danish Visiting Artists Program De generelle midler litteratur. Udgivelsesstøtte og projektstøtte. Løbende ansøgningsfrist Prøveoversættelser, mentorordningen for oversættere til dansk, det internationale reseachprogram, litteratur- og personudvekslingspuljen Copydan (Tekst & Node): Husk at melde dig til på dig til NYE MEDLEMMER Lise Bock F lise.bock@mail.dk Klokkefrøen, Malling Beck 2002 Louise Kristensen S Vaarst Engvej Gistrup Tlf.: kraniemaelk@gmail.com web: kraniemaelk.blogspot.dk Syltede små skorpioner, Jorinde & Joringel 2012 Jacob Wendt Jensen F Bjørnsonsvej 80, st Valby Tlf.: jacob@wendtjensen.dk Agent 007 de danske forbindelser, Byens Forlag 2012 Anne-Grete Nicolaisen F, K Odsvej Helsingør Tlf.: k@stofanet.dk Hinkesten og Helgoland, Skriveforlaget 2012 Harald Havsteen-Mikkelsen, S Haderslevgade 19, 2.tv Kbh. V Tlf.: haraldhm@gmail.com Svagpisser, EC-Edition 2012 Helene Mary Munthesen, S Åbakkevej 57, 2.tv Vanløse Tlf.: helenemary@mail.dk Lille klovn, Mellemgaard 2012 Sara Ejersbo Frederiksen BU Hallandsgade 10A 2300 Kbh. S Tlf.: ejersbo@hotmail.com Zombiekatten, Forum 2012 Ulrik Langen F Rolighedsvej 22, 4.tv Frederiksberg Tlf.: frw104@hum.ku.dk Det sorteste hjerte, Politikens Forlag 2012 FORFATTEREN Forfatteren ISSN Nr , 72. årgang Udgives af Dansk Forfatterforening Ansvarshavende: Jo Hermann Redaktør: Anna Bridgwater tlf anna@bridgwater.dk Redaktionsudvalg: Anna Bridgwater, Anna Grue (S), Morten Visby (DOF), Susanne Bernstein (DOF-suppleant), Inge-Helene Fly (S), Lykke Strunk (F), Kaare Øster (F-suppleant), Erik Christiansen (BU), Niels Henningsen (BU), Lene Møller Jørgensen (BU), Merlin P. Mann (BU), René Rasmussen (L), Bo Lille (L-suppleant), Sara Strand (webredaktør). Grafisk design: salomet grafik / Pernille Kleinert Forsideillustration: Lise Arildskov Tryk: PE-Offset Indsendte bidrag dækker ikke nødvendigvis redaktionens meninger. Eftertryk af artikler er tilladt med kildeangivelse. Eftertryk af illustrationer ikke tilladt. Deadline til dette nummer var 9. januar. Udgivelsesdato 28. januar. Materiale til næste nummer, som udkommer 18. marts 2013, skal være redaktionen i hænde senest 27. februar Forfatteren udkommer otte gange om året. Abonnement tegnes gennem Dansk Forfatterforening, pris kr Deadlines Nr. 02 Deadline 27. februar udgivelse 18. marts Nr. 03 Deadline 10. april udgivelse 29. april Nr. 04 Deadline 22. maj udgivelse 10. juni Nr. 05 Deadline 21. august udgivelse 9. september Nr. 06 Deadline 25. september udgivelse 14. oktober Nr. 07 Deadline 30. oktober udgivelse 11. november Nr. 08 Deadline 4. december udgivelse 16. december Dansk Forfatterforening, stuen, 1401 København K Tlf.: Fax: Tlf. tid: Man-tors og Lukket fredag. danskforfatterforening@danskforfatterforening.dk Formand: Jo Hermann formand@danskforfatterforening.dk Tlf Jurist: Anne Koldbæk ak@danskforfatterforening.dk Kontortid: Tirs.-tors.: og Juridisk assistent: Stud.jur. Jacob Lau Pedersen jura@danskforfatterforening.dk Bogholderi: Knud Finnerup bogholderi@danskforfatterforening.dk Medlemsadministration m.m.: Nena Wiinstedt, Emilie Andersen, Maria Ranjani Hughes Sekretariatsleder og webredaktør: Sara Strand ss@danskforfatterforening.dk Kursussekretær: Mai Misfeldt Tlf.tid: Tors og kursus@danskforfatterforening.dk fra forenigen Bestyrelsen: Jo Hermann (fmd.), Morten Visby (næstform.), Lise Bidstrup (kasserer), Frank Egholm Andersen, Flemming Madsen Poulsen, Sally Altschuler, Egon Clausen, Lise Bostrup, Jakob Vedelsby, Martine Noring og Karsten Bjarnholt. Gruppernes styrelser: S-gruppen Jakob Vedelsby (fmd.), mail@ jakobvedelsby.dk, Inge-Helene Fly, Anne Hjælmsø, Cecilie Rosdahl, Sanne Udsen, Kristian Himmelstrup, Lotte Petri. Suppleanter: Ide Hejlskov og Anne- Sophie Lunding-Sørensen. BU-gruppen (børne- og ungdomslitteratur) Lise Bidstrup (fmd.), lisebidstrup@stofanet.dk, Kåre Bluitgen, Birde Poulsen, Henrik Nilaus, Erik Christiansen, Nanna Gyldenkærne, Bodil Molich og Lene Møller Jørgensen. Suppleanter: Irma Clausen og Michele Simonsen. L-gruppen (lyrik) Karsten Bjarnholt (fmd.), Cindy Lynn Brown (næstfmd.), Birgit Keller, Bo Lillesøe, Knud Steffen Nielsen, Ole Bundgaard, Pia Valentin Sørensen, René Rasmussen. F-gruppen (faglitteratur) Frank Egholm Andersen (fmd.), egholm@postmesteren.dk., Birgit Knudsen (næstfmd. og kasserer), tlf Pia Deleuran og Kaare Øster (sekretærer). Lise Bostrup, Benedikte Exner, Sigurd Kværndrup. Suppleanter: Lykke Strunk, Jørn Martin Steenhold. DOF (Dansk Oversætterforbund) Ellen Boen (fmd.), tlf , boen@webspeed.dk. Kim Lembek (næstfmd.), Kirsten Vesterager (kasserer). Morten Visby, Louise Ardenfelt Ravnild, Sanne Bertram, Ulla Lauridsen. Suppleanter: Rasmus Hastrup og Susanne Bernstein. Illustratorgruppen (sektion i BU-gruppen): Formand: Martine Noring (pt. barsel) Kvindelige forfattere i DFF Birte Kont, tlf , birtekont@mail.tele.dk Seniorgruppen i DFF Hanne Bistrup (fmd.), tlf , hanne@bistrup.net, Henning Kirk (næstfmd.), tlf , kirk@dadlnet.dk Haiku-gruppen Hanne Hansen, tlf , h.hanne@webspeed.dk 18 FORFATTEREN FORFATTEREN

11 bog poesibogen NN Pia Deleuran er født i 1960 og er advokat, mediator og forfatter. Hun har gennem mange år arbejdet med konfliktløsning i den juridiske profession fra advokatkontoret på Frederiksberg. Hun er dybt optaget af samfundsudviklingen, navnlig kønnenes samspil og sin professions rolle i den forbindelse. Den mest skattede bog i din reol er? Det må være Hold fred af Aristofanes, der levede for næsten 2500 år siden i Grækenland. Bogen rummer to fortællinger, der oprindeligt var skrevet som teaterstykker. Den første er Kvindernes oprør og den anden Freden. Forhold vi den dag i dag er optagede af og som klogt beskrives i teksterne. I øvrigt sært, at det skal være så svært at leve bæredygtigt, i pagt med naturen og med respekt for menneske- og dyreliv. Den ene udgave af Hold fred, jeg har, er en børnebog fra Forum fra Sofia Zarambouka har stået for at omsætte teksten, og Ole Wahl Olsen har stået for den danske bearbejdning. Så det er teamwork over tid og over grænser. Hvilken bog har du sidst hidset dig op over? Det må vist være Mesterlæren af Peter Bastian. Teksten er skrevet ud fra en mandlig optik og giver sig ud for at komme med universel kundskab. Men køn kommer før menneske. Faktisk tror jeg godt, han ved, at han i forhold til det kønnede snyder på vægtskålen, og derfor bliver jeg oprørt. Hvis ikke han ved bedre, håber jeg, han på et tidspunkt får lyst til at kigge lidt nærmere på sin kønshierarkiforståelse. Hvad er den vigtigste beslutning i dit liv som forfatter? At holde fast i de to M er: Meningerne & Modet. Og så at stole på den transparente og plastiske analyse, intuitionen og ønsket om at kunne fastholde udviklingsretningen. Også på skrift! For navnlig her kan det føles som, at bordet fanger på en særlig måde. Ingen vej tilbage-agtigt. Som at lægge sig nøgen til skue uden forbehold. Og en invitation til bemærkninger på godt og ondt. Hvilken forfatter kunne du godt tænke dig at gå på bar med? Den faglitterære styrelse er et oplagt bud. Så kan vi drikke det nye år ind i champagne med bobler i lange baner. Det vil jeg glæde mig til! Styrelsen er sjov, har dynamik og kant. Og alle er levende optaget af viden, formidling og bøger. Herligt at udveksle synspunkter og skabe projekter med ligesindede. Hvad er dit forhold til ebøger? Det er fantastisk, at nye dimensioner åbner sig. Tænk, en udvikling, som vi nu skal forvalte på bedste vis. Foto: Sisse Jarmer