Egestamme på bunden af Tybrind Vig foto: H. Dal

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Egestamme på bunden af Tybrind Vig foto: H. Dal"

Transkript

1 1 Forord Store dele af de danske farvande er endnu aldrig blevet undersøgt for undersøiske fortidsminder og egestammer en kæmpe opgave, som de få professionelle marinarkæologer der findes i Danmark, hverken har tid eller penge til at gennemføre. Egestamme på bunden af Tybrind Vig Grundkurve - Projekt En henvendelse fra Christian Adamsen, Skalk, førte i 2004 til at Marine Arkæologisk Gruppe indgik en samarbejdsaftale med WM Trædateringslaboratoriet et samarbejde mellem Moesgård Museum og Wormianum, tidsskriftet Skalks moderinstitution i Højbjerg ved Århus, i et Grundkurve - Projektet, der går ud på at forlænge og forbedre den såkaldte grundkurve for egetræ. En bevilling fra Kulturarvsstyrelsens rådighedssum har gjort dette muligt, og den 1. marts 2004 startede Grundkurve Projektet på WM - Trædateringslaboratoriet under ledelse af museumsinspektør Kjeld Kristensen. Med deres mange års erfaring med undervandsarkæologi i Gamborg Fjord og Tybrind Vig, er det Marine Arkæologisk Gruppes opgave, at rekognoscere, registrere og skære skiver af egestammer. Dendrokronologi Dendrokronologi - også kaldet årringsdatering er blevet foretaget i Danmark i mange år, men for at forøge metodens potentiale vil det kræve, at den såkaldte grundkurve forlænges og forbedres. Grundlaget for dendrokronologi er, at en træsort, der lever under de samme vækstbetingelser, normalt vil vokse ens. Træer der har vokset samtidig inden for samme klimaområde vil mere eller mindre danne årringe i et bestemt mønster, med en bred årring i en god sæson, hvor træet får rigeligt med væske, varme og lys, mens der vil blive afsat en smal årring i et dårligt vækstår. Ved at tage en prøve fra et nulevende og gerne et gammelt træ, hvor den yderste årring repræsenterer det aktuelle år, kan man, hvis træet er gammelt nok, tælle år tilbage i tid, og ved at sammenligne ringmønstre fra mange forskellige træer, kan man derved lave en samlet grundkurve. Træskive fra Gamborg Fjord, Vestfyn foto: Hans Dal Finder man træ, for eksempel tømmer fra gamle bygninger, kirker, slotte, forsvarsanlæg, skibe, egetræskister m.m., måles årringene omhyggeligt, hvorefter en computer beregner om de matcher med den i forvejen kendte årringsserie i grundkurven.

2 2 Opbygningen af den dendrokronologiske grundkurve tegning: Flemming Bau På den måde kan man forlænge årringsmønstret langt tilbage i tiden bygge bro til fortiden - ved at lade årringene overlappe hinanden. Ved hjælp af dendrokronologi kan man i dag med sikkerhed datere et fund med en nøjagtighed på ét år. ja nogen gange endnu mindre, for ved at studere den yderste årring under barken, kan man fastslå på hvilken årstid et træ er fældet. Efterhånden har man fået opbygget grundkurver fra flere forskellige steder, og indtil nu er det lykkedes at opbygge grundkurver, som går flere tusinde år tilbage. Den længste europæiske grundkurve rækker i dag ca år tilbage i tiden. Også i Danmark arbejder man fortsat på at forbedre og udbygge en grundkurve for egetræ, som i dag går tilbage til ca.100 f. Kr. Hertil kommer flere flydende middelkurver, som er opbygget af målinger fra mange prøver, hvoraf nogle er blevet aldersbestemt ved at sammenligne dem med tyske grundkurver, mens andre er dateret ved hjælp af kulstof 14-datering. Målet er at få udbygget en grundkurve fra i dag og helt tilbage til dengang for ca år siden, da egetræet, efter istiden, indvandrede i Danmark. Dog er der to tidsperioder ca f. Kr. og f. Kr., hvorfra der ikke findes egeprøver. Årsagen er uvis, da vi ved, at egetræet også voksede i Danmark på dette tidspunkt. Hvad angår det ældste hul er der mulighed for at finde bevarede egestammer på havbunden, hvor man ud fra de vandstandsændringer der er sket gennem tiderne, kan lave beregninger over, hvilket niveau træer har vokset. Foruden at en samlet grundkurve vil have stor betydning for datering af træfund, vil den også kunne anvendes til at belyse klima, miljø og naturforhold i forhistorisk tid. Foreløbige resultater fra den undersøiske stenalderboplads i Tybrind Vig har kunnet sætte træers spirings- og dødsår i relation til sedimentationsforholdene på havbunden, og dermed også til levevilkårene for bopladsens beboere. Truslen mod undersøiske egestammer En omfattende dræning og inddæmning af tidligere vådområder i Danmark har medført, at en af de få muligheder der endnu er tilbage for at finde velbevarede egestammer fra forhistorisk tid, er under vandet. Men også her er det også ved at være sidste udkald, da mange af stammerne er hårdt truet af ødelæggelser, fordi de ligger på lavt vand og er udsat for naturens kræfter. Grundkurve Projekt 2006

3 3 Derved tiltager algevæksten og vandets gennemskinnelighed og iltindhold mindskes hvorved ålegræsset gradvis forsvinder. I 1992 døde ålegræsset i Gamborg Fjord, og ingen ved med sikkerhed, hvorfor det skete. Men en varm sommer med ekstra kraftige iltsvind og de før nævnte faktorer er sandsynligvis årsagen. Brændingen er medvirkende til at ødelægge træstammer på lavt vand foto: J. C. Skov Et tæt vegetationsdække af ålegræs, med dets tætte rodsystem, er den bedste beskyttelse af undersøiske træstammer, men som følge af forurening og iltsvind i de danske farvande, er ålegræsset mange steder helt forsvundet hvilket har medført, at der er sket en hurtig og voldsom nedslidning af havbundens sand- og beskyttende dyndlag. Ålegræs, som danner store undersøiske enge nær alle rolige danske kyster kræver rigelig lys og kan findes i havet på en vanddybde fra meter, mens den i fjordområders mindre klare vand kan findes ned til 4-5 meters dybde. I 1930`erne kom en svampeinfektion - ålegræssygen - til Danmark fra USA via Portugal og Atlanterhavskysten. Det meste af ålegræsset ved Als, den fynske Lillebæltskyst, Fyns nord- og østkyst samt Sejrøbugten blev ødelagt, mens det ferskere, indstrømmende østersøhavvand synes at have modvirket infektionen i Østdanmark. Ålegræsset vendte gradvis tilbage, men siden hen er der kommet andre og værre trusler til. Ålegræs i Gamborg Fjord i 1991 Hertil kommer de naturbetingede trusler fra bunddyr som krabber, sand-, bore- og knivmuslinger og pæleorm m.fl., der henholdsvis graver og borer sig indtil cm ned i de bløde dyndlag, og i stor målestok ødelægger træet både ved deres direkte fysiske ødelæggelse, og indirekte ved den ilt, dyrenes gange fører ned i oprindelige iltfrie og beskyttede lag. Således var flere af de egestammer vi fandt i 2006 så nedbrudte, at de ikke kunne bruges til årringsdatering. Gennem en lang årrække er vore farvande blevet tilført store mængder af næringsstoffer, af fosfatudledning fra husholdninger og industrien samt nitrat fra overgødskning i landbruget.

4 4 Strandkrabber kan grave sig ca. 0 5 cm ned i havbunden/dyndlagene og lave huller, hvilket er medvirkende til at gytjen brækker af i store stykker. Sand- bore- og knivmuslinger kan grave sig ca cm ned i dyndlagene, og har et ånderør, som fører op til havbundsoverfladen, som er medvirkende til at gytjelagene bliver iltet. Strandkrabber graver sig ned i de beskyttende gytjelag Sandorme og sandigler kan grave sig ca cm ned i havbunden/dyndlagene og skifter hele tiden område, hvilket er medvirkende til at der laves mange gange i lagene, hvorved gytjelagene og organisk materiale bliver iltet. Sandmusling i gytjelaget Pæleorm er ikke afhængig af træet som næringskilde, men bruger det som substrat og filtrerer fødepartikler fra vandet udenfor. Pæleorm gnaver talrige ½ til 1 cm brede gang foret med kalkrør ind i træet, hvor to små muslingskaller placeret på hovedet fungerer som borehoved. Muslingen er i stand til at udskille en væske, der kan opløse og fordøje træet. I de senere år har pæleorm bredt sig i de danske farvande, og er nu også konstateret i flere fjorde bl.a. Gamborg Fjord og helt ind i Østersøen. Sandorme og sandigler graver gange i dyndlaget Pæleorm i egestamme

5 5 Planlægning og udstyr Den brændte vores dykkerbåd Louise, mens den stod i en hal i Ejby. Heldigvis var båden forsikret, så det lykkedes at få fremskaffet ny båd inden vi skulle i gang med sommerens undersøgelse. Der skrælles kartofler - Arbejdslejren blev oprettet i en lille lund ved Ronæs Skov, som var stillet til rådighed af Gårdejer Christian Holm Olesen. Lejren blev kun brugt i dagtimerne. I baggrunden den udbrændte dykkerbåd Før arbejdet kom i gang gik der mange timer med at klargøre alt det udstyr vi skulle bruge til undersøgelsen, og få det sejlet og kørt ned til arbejdslejren ved Ronæs Skov i Gamborg Fjord. Hertil kommer de mange timer der efterfølgende blev brugt til hjemkørsel af skurvogn og renovering af materiel og bådene efter at sæsonen var slut. Basislejren blev, som under de tidligere undersøgelser i Gamborg Fjord, oprettede på den nærliggende Ronæs Strandcamping, som kun ligger ca. 5 minutters sejlads fra arbejdslejren. I 2006 havde vi lejet 2 hytter på campingpladsen, hvoraf den ene blev brugt som spise- og fællesrum. Ud for stranden ved campingpladsen, og ud for arbejdslejren ved Ronæs Skov, blev der udlagt fortøjningsbøjer til bådene. Skurvognen til materiel - Vi havde lejet en lille skurvogn ved Fredericia Skurvogne, som vi selv hentede og kørte ned til Gamborg Fjord, hvor den blev placeret i lunden. Skurvognen blev brugt til opbevaring af dykkerudstyr og materiel og til af fyldning af dykkerflasker. Der blev anvendt tre både; En fibergummibåd med pumpe- og sugeudstyr, samt en fiskerjolle til at fragte dykkerudstyr og materiel.

6 6 Louise blev brugt som base og til at trække de andre både hen til positionerne hvor der skulle rekognosceres, samtidig med at den fungerede som kontor og opholdsrum. 1 km bred på det smalleste sted. Vanddybden svinger mellem 0 12 m, med en tiltagende dybde ud mod mundingen ved Fænø Sund, hvor vanddybden mellem Føns Skov Rev og Fænø, når ned til en dybde af 24 m. I denne del af Lillebælt er kystlinien meget indskåret. Mod syd ligger den lange smalle halvø, Fønsskov, og mod nord ligger den fynske kyst. Nord - nordvest danner kystforløbet ved Ellebæk Vig og Svinø et uregelmæssigt forløb med en række vige og sunde, hvori der udløber flere mindre- og den større å - Viby å, som er en af Vestfyns største åløb. Tre både blev anvendt til arbejdet Registrering af egestammer foregik ved at Louise sejlede hen over stedet, hvorefter dybdemål og positionen blev plottet ind i kortplotteren. Grundkurve Projekt 2006 I 2006 rekognoscerede vi efter undersøiske egestammer i Gamborg Fjord og omkring Brandsø i Lillebælt, samtidig med at der også blev kigget efter undersøiske stenalderbopladser. Rekognosceringsområderne: Gamborg Fjord, og Brandsø Gamborg Fjord ligger lidt syd for Middelfart på den vestfynske Lillebæltskyst. Fjorden er sydøst nordvest orienteret og strækker sig ca. 7.5 km ind i det Vestfynske bakkeland. I forhistorisk tid var fjorden ca.10.3 km lang, hvor den tørlagte Føns Vang dengang var en sydøstlig forlængelse af fjorden. I 2005 har man genskabt Føns Vang ved at lave en ny sø som vil komme til at strække sig over 102 ha og blive Fyns anden største sø med ca. 11 ha våde enge. Gamborg Fjord er meget smal og er kun ca. Kortudsnit over Gamborg Fjord For at danne sig et indtryk af hvordan området må have set ud i forhistorisk tid må man skelne imellem den nuværende topografi og den topografi der var i stenalderen, hvor havstigninger og landsænkninger siden sidste istid, har forandret landskabets oprindelige udformning, så kysten gennem tiderne er blevet nedbrudt og udlignet. Tidligere har der været et smalt stræde med småøer, som har gjort den inderste del af fjorden til et stort grydeformet nor.

7 7 Fra baglandet, der har været omkranset af jævne bakkedrag, har der løbet flere kilder, bække og åer ud i fjorden, hvilket har bevirket, at den inderste del af fjorden har været mere brak end den øvrige del af fjorden. Jordbunden ved Ronæs Skov består af moræneler, men inden for kort afstand mod nordvest findes også smeltevandsgrus og sand. Langs kysten ses frisk eroderede kystskrænter som er ca. 2 5 m høje Brandsø Brandsø ligger ca. midt i Lillebælt ud for Wedellsborg Hoved på den fynske vestkyst, og Hejlsminde på den jyske østkyst. Øen som tilhører Frijsenborg & Wedellsborg er en omdannet moræneø med et areal på ca. 210 ha. I dag er der ingen fastboende på øen, med tidligere boede her flere mennesker, og der fandtes både skole, landbrug og flere beboelseshuse på øen. Øen består i dag af ca. 75 ha. tilgroede strandenge og moser med tagrør, hvor der foran vådområderne findes ca. 2 meter høje strandvolde, og med lave stejle klintekyster hvor det højeste punkt Svenskehøj, ligger ca. 8.4 meter over havet overflade. Ca. midt på øen ligger en tidligere højmose som er præget af dræning og tidligere tiders anvendelse til tørveskær og som i dag er tilgroet med lyng og birk, mens den centrale del af mosen stadig er lysåben. På øens østlige del findes en ældre løvskov. luftfoto af Brandsø Ca. 100 ha. af øen har været opdyrket, og sidst været udlagt med juletræer som er nu er ophørt, efter at der er indgået en aftale om at omdanne øen til et naturområde. Med undtagelse af skoven, er det planen at øen fremover skal afgræsses af forskellige større dyrearter, hvilket vil kunne holde store dele af øen lysåben og derved både sikre øen som en værdifuld ynglelokalitet for mange fuglearter, samt sikre levevilkårene for mange vilde planter. Det vurderes også at en mere stabil og højere vandstand vil kunne føre til en gendannelse af højmosen.

8 8 I haven ved Ny Brandsøgård ligger en runddysse, og lidt længere mod øst ligger resterne af en langdysse - Svenskehøj - gemt i et tæt buskads. De udlagte søgeområder blev svømmet igennem ved at bruge kompas og undervandsscooter. Runddyssen på Brandsø Rekognosceringsmetode(r) Udgangspunktet for rekognosceringen i Gamborg Fjord var den blå rapport som udgav i 1992: Rekognoscering Gamborg Fjord, Vestfyn 1992 Et marinarkæologisk Projekt i Lillebælt. I rapporten beskrives den såkaldte mesolitiske bosættelsesmodel en teori baseret på, at man ved hjælp af søkortenes dybdekurver kan forudsige, hvor en væsentlig del af de undersøiske stenalderbopladser befinder sig i dag. De positioner hvor vi planlagde at rekognoscere i 2006 blev udvalgt, dels ved hjælp af rapporten, søkort, landkendinger og dybdemål, som blev inddateret i kortplotteren. Derefter sejlede vi ud til positionerne og udlagde bøjer. Efter at have kastet anker, fik dykkerne tildelt det område hvor de skulle rekognoscere, hvorefter de blev sendt i vandet medbringende en skriveplade og afmærkningsbøjer. Rekognoscering med undervandsscooter foto: H.: Dal Rekognosceringerne foregik helt ind fra kysten og ud til en vanddybde af ca. 5 meter, men flere af de områder som blev undersøgt var dækket til med mudder, slam og sand, så det var umuligt at se noget på havbunden. I forbindelse med rekognosceringen i Gamborg Fjord blev der gjort følgende iagttagelser: Øen OBM 4257 (pos. 15 blå rapport ) Midt i Gamborg Fjord ligger et undersøisk område som vi kalder øen. Tidligere var der her et smalt stræde med småøer og dybe render. Ved hjælp af kortplotteren afgrænsede vi et område af øen og udlagde 4 bøjer; N S Ø V, samt en bøje midt i området, hvor Louise blev ankret op. Øens areal er på ca. 500 kvadratmeter og vanddybden over selve toppen af øen er ca ,1 meter, mens der bliver dybere ud til siderne. Havbunden på toppen er flad og består af et tyndt gruslag, med flere store kampesten, efterfulgt af undergrundsler.

9 9 Der blev ikke fundet in-situ aflejringer eller træstammer på selve øen. Det eneste tegn på at der i forhistorisk tid har været mennesker i området var nogle fritskyllede flintgenstande. Mod SØ hvor vanddybden gradvis bliver dybere, var der et tyndt kompakt skallag på ca. 5 cm, bestående af cardium muslinger og sand. I sandlaget fandtes flintoldsager, træoldsager og gytjerester og meget træ med kulturspor efter forkulning, hugspor. De fleste kulturspor lå på øens NØ SØ side, hvilket ikke er overraskende, eftersom det må antages, at det er vesten vinden der har været medvirkende til at erodere lokaliteten væk. På øens SV side blev der fundet en nedbanket lodretstående stage. Lokaliteten er værd at kigge nærmere på, især den NØ`lige skråning ud mod den rende der har været mellem øen og Fyn - et oplagt sted at lade Marine Arkæologisk Gruppe foretage en nødudgravning for at redde hvad reddes kan i de træførende sandlag, som er hårdt ramt af bioturbation. Svinø OBM 4250 (pos. 2 blå rapport ) Her fandtes en flad havbund hvor der mod mod NV lå spredte kampesten fra en tidligere kystlinie. Der blev ikke fundet træstammer eller in-situ aflejringer i området. Helt inde på ganske lav vand blev der fundet nogle få flintknolde. Svinø OBM 4251 (pos. 3 blå rapport 1992) Fra ca.1 meters vanddybde og helt ind til strandbredden er der et fundtomt gytjelag, hvor der ligger to vandretliggende ( meget nedbrudte) træstammer, som vi vil vi prøve at frilægge i 2007 for at konstatere, om de kan bruges til årringsdatering. Der fandtes ingen in-situ kulturspor på stedet, men på en vanddybde af ca. 1.8 meter blev der fundet et tyndt lag østersskaller. Svinø OBM 4251 (pos. 4 blå rapport 1992 ) Området var stærkt tilsandet og det var derfor umuligt at rekognoscere i området. Under en tidligere rekognoscering i 2000 blev der på denne position observeret flintoldsager og gytje. Ronæs Strandcamping OBM 4259 (ny position) Her er der gennem flere år fundet flint og knoglemateriale i strandkanten ud for campingpladsen. Rekognosceringen gav ingen træstammer, men spredte forekomster af bearbejdet flint og østersskaller. Træ-oldsager fra øen Af de løsfund der blev taget op kan nævnes: Fragment af en stor keramik-olielampe, et lille åreblad, en lyster-sidegren og enkelte flintoldsager og knoglemateriale. Alle fundene er afleveret til seniorforsker Søren. H. Andersen Position X / 498,90Y Ronæs Skov. På denne position blev der udtaget en in-situ skalprøve som seniorforsker Søren H. Andersen skulle bruge i forbindelse med Ronæs Skov bopladsen. Laget bestod af et 5 cm tykt havbundsmateriale bestående af småsten og sand. Herefter var der et ca. 20 cm. lag trægytje med mange vandretliggende stager og træ.

10 10 Derefter kom der et ca. 45 cm lag bestående af rester af en køkkenmødding. Ved ca. 70 cm var der undergrund, På position: 502,80X / Y blev der fundet et 80 cm (vandretliggende) åreskaft (kerneved) fra en padleåre, hvor et stykke af skaftet stak op af gytjen. Åreskaftet blev taget op og er afleveret til seniorforsker Søren H. Andersen. Stamme-brønden blev fundet i havstokken I oktober måned 2006 sejlede vi sammen med museumsinspektør Karsten Kjer Michaelsen fra Odense Bys Museer til Brandsø for at besigtige stamme-brønden. Brønden blev oprenset til en dybde af ca. 20 cm og var helt sortbrændt på indersiden. Et lille stykke af brønden blev savet af til kulstof 14-datering. Rekognoscering på Brandsø Rekognoscering på Brandsø En weekend i september måned 2006 rekognoscerede Marine Arkæologisk Gruppe efter undersøiske stenalderbopladser og egestammer på Brandsø i Lillebælt. Som følge af en stiv kuling fra øst, nåede vi kun at dykket to steder på øen, hvor der blev fundet en enkelt egestamme og nogle få løsfund af flint. Om søndagen inden vi skulle tilbage med færgen til fastlandet gik vi en tur langs stranden. Her fandt vi på sydsiden af øen en cirkelrund træring med en diameter på ca. 75 cm, som kun ragede ganske få cm op i vandkanten. Fundet blev fotodokumenteret og indberettet til Odense Bys Museer. Stamme-brønden på Brandsø Brønden ligger i havstokken, og på et luftfoto ses tydeligt hvor meget der gennem tiderne er forsvundet af kysten. Ca. 3 meter bag brønden findes en ca. 1½ meter høj kystskrænt, beklædt med krat, buske og mindre træer, som går over i et græsklædt areal.

11 11 Dengang brønden blev nedgravet må den have ligget længere tilbage fra havet samtidig med at den borteroderede kystskrænt må have været højere. I midten af bronzealderen var havniveauet en del højere end det er i dag, ca meter, samtidig med at flere brede strandvolde, dannet af stenalderhavets skiftende niveauer, er bortskyllet. Brønden har muligvis ligget i nærheden af en boplads, og er efter en tid sandet til, og nu igen dukket frem. En lignende brønd - en hul træstamme, ca. 80 cm i tværmål og 90 cm dyb er fundet på Samsø, nærmere betegnet ud for landsbyen Pillemark også kaldet Ilsemade-brønden, som er kulstof 14-dateret til yngre bronzealder. Brønden rager også her kun lidt op over strandens overflade og mod baglandet er der kun fem meter til en lav kystskrænt, som tydeligvis bærer præg af at være under vedvarende nedbrydning. Registrering af træstamme Den anden egestamme, hvor rodende lå frilagt på havbunden, viste sig også at være angrebet af pæleorm. Først gravede vi et hul på begge sider af stammen og lagde et tov omkring den. Derefter prøvede vi at trække den fri af havbunden, men den sad fuldstændig fast og var ikke til at rokke af stedet. I oktober måned 2006 sejlede vi tilbage til Brandsø for at skære en træskive af den egestamme vi fandt i september. Det lykkedes ikke at lokalisere stammen, og efter 3 timers forgæves rekognoscering opgav vi og sejlede hjem. Det er planen at vende tilbage til Brandsø først i det nye år og genfinde egestammen og få skåret en skive. Træstammer i Tybrind Vig Sidst på sommeren rekognoscerede vi efter egestammer i Tybrind Vig, og efter to dages søgning fandt vi to, som blev afmærket med bøjer. Planen var at vi ville prøve at trække stammerne fri af havbunden vha. Louise og trække dem ind til land og skære en skive her. Den første egestamme blev trukket fri, men det viste sig at den var så nedbrudt af pæleorm, at den ikke kunne bruges til årringsdatering. Nedbrudt træstamme - Næste dag sejlede vi tilbage til Tybrind Vig hvor vi medbragte pumpe- suge- og hævegrej. Først prøvede vi at suge stammen fri, men det viste sig at den fortsatte skråt ned i havbunden, og da vi ikke vidste hvor lang den var, opgav vi denne metode.

12 12 Da egestammen var savet over, blev den trukket ind til kysten og hævet op i et treben vha. af en kædetalje, hvorefter en skive blev savet af. Båd med pumpe- og sugegrej Ca. 3 meter fra rodenden sugede vi ned på begge sider af egestammen, så der blev plads til at der kunne ligge en dykker på hver side og save. 4 dykkere savede derefter på skift med en skovsav - et meget hårdt arbejde under vandet, som på grund af vægtløsheden og et stort luftforbrug tærer på kræfterne. En skive saves af træstammen foto H. Dal Når folk har set træskiven fra Tybrind Vig, og vi har spurgt dem om hvor lang tid det har taget at skære den, har alle svaret, ca. en ½ time. Det ville det også kun have taget, hvis det havde drejet sig om en træstamme på land. Men de færreste kan forestille sig hvor lang tid der går, fra man starter med at rekognoscere efter en træstamme og til en træskive er afleveret hos WM -Trædateringslaboratoriet. Træstammen trækkes ind til land Træskive fra Tybrind Vig

13 13 For at belyse dette har vi lavet en opstilling over hvor meget mandskab, materiel og timer der blev anvendt til træskiven i Tybrind Vig: Antal dage 5 Antal personer 5 Antal mandetimer 86 heraf dykkertimer. 22 Biler 2 Trailere 2 Både 3 Pumpe- og sugeudstyr Treben og hæveudstyr Dykkerudstyr + div. materiel Evaluering 2006 var året hvor Marine Arkæologisk Gruppe for alvor kom i gang med at rekognoscere efter undersøiske egestammer, men feltarbejdet har været forbundet med større vanskeligheder end vi havde forventet. At rekognoscere efter egestammer ikke er helt det samme arbejde som at udgrave stenalderbopladser under vandet. Utallige timer er gået med at svømme områderne igennem mange gange uden resultat, hvilket har været et meget tidskrævende arbejdet og fysisk hårdt pga. af blæsevejr, strømforhold og kulde. Et nyudviklet undervands-videoudstyr kan være løsningen. Ved hjælp af en såkaldt Towfish, med et indbygget videohoved, kan store havområder afsøges og følges på en monitor. Når en egestamme lokaliseres, kan en dykker sendes ned og undersøge stammen på havbunden. Klargøring af materiellet efter sommerens undersøgelser - foto: A. Dal Grundkurve - Projektets fortsættelse vanskeliggøres ved at der i de senere år er sket en markant nedskæring i de offentlige forskningsinstitutioners midler og mandskab til marinarkæologiske undersøgelser. Marine Arkæologisk Gruppe er efterhånden den eneste dykkergruppe, som med støtte fra fondsmidler, foretager marinarkæologisk feltarbejde i Danmark. I over to år har vi brugt al vores fritid og ferie på at fremskaffe træskiver til WM - Trædateringslaboratoriet. Vi brænder fortsat for projektet og vil, såfremt der kan opnås økonomisk støtte, fortsætte med feltarbejdet i 2007 Feltarbejde på lavt vand - Skal vi nå at undersøge alle de områder vi har planlagt, vil det kræve en helt anden teknik og arbejdsmetode end den vi hidtil har anvendt. Hans Dal januar 2007

14 14

Kalundborg Arkæologiforening. Orientering om udgravningen af en dobbeltgrav ved den sydlige kyst af Røsnæs

Kalundborg Arkæologiforening. Orientering om udgravningen af en dobbeltgrav ved den sydlige kyst af Røsnæs Kalundborg Arkæologiforening Orientering om udgravningen af en dobbeltgrav ved den sydlige kyst af Røsnæs 1 Dobbeltgraven ligger i den stejle kystskrænt lige syd for Snogekærgård, lidt vest for Helles

Læs mere

Blovstrød Præstegård gennem 800 år

Blovstrød Præstegård gennem 800 år Blovstrød Præstegård gennem 800 år Af Flemming Beyer I forbindelse med istandsættelse af graverkontoret har Nordsjællandsk Folkemuseum i december gennemført en meget givtig arkæologisk undersøgelse ved

Læs mere

SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport

SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport Dover sogn, Hjemslev Herred, tidl. Skanderborg Amt. Stednummer: 16.02.03. sb. nr. 263 Ved en arkæologisk undersøgelse af et ca. 400 meter langt vejtracé og en

Læs mere

ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN

ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN - Digital arkæologi Af: Nadja M. K. Mortensen, Forhistorisk arkæolog, GIS-ansvarlig Oversigt over undersøgelsesarealet Digital opmåling og registrering er en vigtig del af

Læs mere

OBM 3796, Dybdalgård - Arkæologisk forundersøgelse. Af stud. mag. Marie Kanstrup

OBM 3796, Dybdalgård - Arkæologisk forundersøgelse. Af stud. mag. Marie Kanstrup OBM 3796, Dybdalgård - Arkæologisk forundersøgelse Af stud. mag. Marie Kanstrup Indhold: Indledning... 2 Udgravningens forhistorie... 2 Udgravningens hovedresultater... 2 Undersøgelsens perspektiver...

Læs mere

Ølsted strand v. Runde Bakke

Ølsted strand v. Runde Bakke Ølsted strand v. Runde Bakke Beretning over den arkæologiske forundersøgelse af matr. 15a Ølsted By, Ølsted Gennemført d. 15. oktober 2008 (NFHA2772) Af: Pernille Pantmann Beretningens identifikation Museumsnr.:

Læs mere

Åmoserne Tissø: Arkiv-arkæologi på Nationalmuseet. Af Jørgen Christoffersen, mag.art. Kulturarvsstyrelsen

Åmoserne Tissø: Arkiv-arkæologi på Nationalmuseet. Af Jørgen Christoffersen, mag.art. Kulturarvsstyrelsen Åmoserne Tissø: Arkiv-arkæologi på Nationalmuseet Af Jørgen Christoffersen, mag.art. Kulturarvsstyrelsen 1 Uddrag af: Årets Gang 2005. Beretning for Kalundborg og Omegns Museum. Kalundborg 2006. Åmoserne

Læs mere

Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne.

Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne. Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne. Denne folder indeholder fem forslag til vandreture på Venø, hvoraf den ene også kan gennemføres

Læs mere

Stenshede. en gravhøj og andre fund fra yngre stenalder. Sanne Boddum og Martin Mikkelsen

Stenshede. en gravhøj og andre fund fra yngre stenalder. Sanne Boddum og Martin Mikkelsen 1 Stenshede en gravhøj og andre fund fra yngre stenalder Sanne Boddum og Martin Mikkelsen 5 cm Skår til to lerkar samt en del af en flintflække fundet i grube K7. Bygherre: Bjerringbro Kommune Viborg Stiftsmuseum

Læs mere

Plakaten - introduktion

Plakaten - introduktion Plakaten - introduktion På plakaten kan du se den store havøgle Mosasaurus. Den var et krybdyr, der kunne blive helt op til 15 meter langt. Nogle kalder den for havets Tyrannosaurus. Det var fordi den

Læs mere

Dendrokronologisk undersøgelse af fyrretræ fra udgravning ved Thon Hotel Høyers, Skien, Norge

Dendrokronologisk undersøgelse af fyrretræ fra udgravning ved Thon Hotel Høyers, Skien, Norge MILJØARKÆOLOGI & MATERIALEFORSKNING DENDROKRONOLOGISK LABORATORIUM Dendrokronologisk undersøgelse af fyrretræ fra udgravning ved Thon Hotel Høyers, Skien, Norge af Orla Hylleberg Eriksen NNU rapport nr.

Læs mere

Byudvikling på Limfjordstangerne

Byudvikling på Limfjordstangerne Byudvikling på Limfjordstangerne I det følgende opgavesæt skal du forsøge at forestille dig, hvordan det har været at leve på Limfjordstangen før det endelige gennembrud i 1862 og frem til i dag, hvor

Læs mere

Pixi-udgave. Jordbrugets Fremtid. - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af

Pixi-udgave. Jordbrugets Fremtid. - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af Pixi-udgave Jordbrugets Fremtid - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af Hvorfor arbejde med jordbrug? Vi gør det fordi potentialet til oplevelser i baglandet til de turistmættede

Læs mere

Skive Museum, Arkæologisk afdeling. Overvågningsrapport SMS 906A Posthustorvet Skive sogn, Hindborg herred, Viborg amt Stednr.13.04.

Skive Museum, Arkæologisk afdeling. Overvågningsrapport SMS 906A Posthustorvet Skive sogn, Hindborg herred, Viborg amt Stednr.13.04. Skive Museum, Arkæologisk afdeling Overvågningsrapport SMS 906A Posthustorvet Skive sogn, Hindborg herred, Viborg amt Stednr.13.04.09 Inge Kjær Kristensen * 2006 SMS 906A Posthustorvet 2 INDHOLD AUD 2005

Læs mere

Dykning. Danmarks sjoveste

Dykning. Danmarks sjoveste Dykning Danmarks sjoveste Lyst til at opleve verden under overfladen? Så kom til Camp Hverringe og dyk med børnene, med din partner eller de andre i klubben. Her er noget for alle, der elsker vand... Danmarks

Læs mere

Da havet kom, lå Vestkysten meget længere mod vest end i dag; men gennem tiden har havet ædt sig ind på kysten.

Da havet kom, lå Vestkysten meget længere mod vest end i dag; men gennem tiden har havet ædt sig ind på kysten. Vestkysten mellm Thorsminde og Nymindegab. Selv og vi inderst inde godt ved, at det omkringliggende landskab ændrer sig med tiden, så er det alligevel de færreste af os der af og til tænker over hvilke

Læs mere

GEUS-NOTAT Side 1 af 3

GEUS-NOTAT Side 1 af 3 Side 1 af 3 Til: Energistyrelsen Fra: Claus Ditlefsen Kopi til: Flemming G. Christensen GEUS-NOTAT nr.: 07-VA-12-05 Dato: 29-10-2012 J.nr.: GEUS-320-00002 Emne: Grundvandsforhold omkring planlagt undersøgelsesboring

Læs mere

Sprogø - øen i midten

Sprogø - øen i midten Sprogø - øen i midten 38.78 Kirkebæk, Birgit Letfærdig og løsagtig - kvindeanstalten Sprogø 1923-1961 / Birgit Kirkebæk. - Holte : SocPol, 2004. - 324 sider : ill. I bogen undersøges det hvem "Sprogø-pigen"

Læs mere

Geologisk kortlægning

Geologisk kortlægning Lodbjerg - Blåvands Huk December 2001 Kystdirektoratet Trafikministeriet December 2001 Indhold side 1. Indledning 1 2. Geologiske feltundersøgelser 2 3. Resultatet af undersøgelsen 3 4. Det videre forløb

Læs mere

Billedet fortæller historier

Billedet fortæller historier Billedet fortæller historier 1. - 5. klassetrin. Billedkunst, dansk og historie H.A. Brendekilde (1857-1942): Udslidt, 1889 Olie på lærred, 207 x 270 cm FOR MEGET LÆNGE siden snart 125 år - malede en ung

Læs mere

Stenalderen. Jægerstenalderen

Stenalderen. Jægerstenalderen Stenalderen Helt tilbage til år 12.000 f. kr. var der istid i Danmark. Hele landet var dækket af is med over en kilometer i tykkelse, så der var ikke meget liv. Langsomt begyndte isen at smelte, og istiden

Læs mere

Kulturhistorisk Rapport

Kulturhistorisk Rapport Kulturhistorisk Rapport Heraklesvej bopladsspor og grav fra yngre bronzealder og ældre jernalder Af museumsinspektør mag.art. Benita Clemmensen Museum Østjylland Stemannsgade 2 DK-8900 Randers C Tlf. 8712

Læs mere

Figur 1 Skitse af nedsivningsanlæg

Figur 1 Skitse af nedsivningsanlæg Nedsivningsanlæg I et nedsivningsanlæg bortskaffes spildevandet ved, at vandet siver ned gennem jordlagene til grundvandet. Spildevandet pumpes fra bundfældningstanken over i selve nedsivningsanlægget,

Læs mere

Diget på Vigelsø bør snarest renoveres - inden det er for sent!

Diget på Vigelsø bør snarest renoveres - inden det er for sent! Diget på Vigelsø bør snarest renoveres - inden det er for sent! - eller er 9 millioner kroner for meget for at beholde 5 udpegningsarter? Kronikøren mener, at Naturstyrelsen snarest bør sætte arbejdet

Læs mere

Svendborg Kommune Ramsherred 5 5700 Svendborg www.svendborg.dk Email: svendborg@svendborg.dk Tlf.: 62 23 30 00

Svendborg Kommune Ramsherred 5 5700 Svendborg www.svendborg.dk Email: svendborg@svendborg.dk Tlf.: 62 23 30 00 Badevandsprofil Badevandsprofil for Lundeborg Strand, Lundeborg Ansvarlig myndighed: Svendborg Kommune Ramsherred 5 5700 Svendborg www.svendborg.dk Email: svendborg@svendborg.dk Tlf.: 62 23 30 00 Hvis

Læs mere

Fly Enge. Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version

Fly Enge. Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version Fly Enge Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version Indledning og baggrund For at opfylde målene i EU s Vandrammedirektiv om god tilstand i alle vandområder, har regeringen lanceret Grøn Vækst pakken.

Læs mere

Hvad der gemmer sig bag Helnæs og Horne land.

Hvad der gemmer sig bag Helnæs og Horne land. Hvad der gemmer sig bag Helnæs og Horne land. En turbeskrivelse vedrørende sejlområderne Sønderfjorden og Nørrefjorden. Udarbejdet af: Carl Bisgaard og Poul Erik Petersen Faldsled Sejl og Motorbådsklub.

Læs mere

Her var vikinger. Velkommen til Lysløjpen ved Lillelund Engpark

Her var vikinger. Velkommen til Lysløjpen ved Lillelund Engpark Velkommen til Lysløjpen ved Lillelund Engpark Uanset om man er ung eller gammel, dyrker idræt eller "bare" har brug for en gåtur, så hjælper både ophold i naturen og bevægelse på sundheden. Når skov og

Læs mere

Holme sogns tilblivelse.

Holme sogns tilblivelse. De følgende sider er sendt i Århus Nærradio i 1991. Udsendelsen var tilrettelagt af nu afdøde viceinspektør på Rundhøjskolen Vagn Jensen, som gennem mange år opbyggede Holme sogns lokalhistoriske arkiv

Læs mere

Spildevand. Dræn og vandløb. Ænder

Spildevand. Dræn og vandløb. Ænder Løsninger til vandmiljøet Normalt er det for megen næring, der er årsag til et dårligt vandmiljø med mange alger, mudder og iltsvind. Næringsstoffer kommer fra spildevand, drænvand, vand fra grøfter, ænder

Læs mere

Hvad er Find vej i Danmark? Find vej i Lillerød

Hvad er Find vej i Danmark? Find vej i Lillerød Find vej i Lynge Hvad er Find vej i Danmark? Find vej i Danmark er en forenklet udgave af orienteringsløb, og man kan sagtens gå turen i stedet for at løbe. De fleste Find vej i -ruter er i skove og parker.

Læs mere

Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken

Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken Af arkitekt MAA Jan Arnt I efteråret 2006 skete der oversvømmelse af en villa på Søbækvej 1A. Dette uheld var årsag til, at offentligheden

Læs mere

Vadehavet. Af: Naturvejleder/biolog Tomas Jensen, Vadehavscentret.

Vadehavet. Af: Naturvejleder/biolog Tomas Jensen, Vadehavscentret. Vadehavet Vadehavet er et unikt naturområde, enestående i Danmark, og med global betydning. Det hører til blandt ét af verdens 10 vigtigste vådområder og har i Danmark status som vildtog naturreservat.

Læs mere

Planlægning. Plan og Erhvervsudvikling December 2013. November 2011. Tillæg nr. 4

Planlægning. Plan og Erhvervsudvikling December 2013. November 2011. Tillæg nr. 4 Plan og Erhvervsudvikling December 2013 Planlægning November 2011 Tillæg nr. 4 Til Kommuneplan 2013 Oplevelsesstier i det åbne land Dette afsnit indeholder de vigtigste eksisterende stier i kommunen af

Læs mere

1. Hvad er forskellen på oceanbunds plader og kontinent plader? 4. Hvor i verden kan man opleve sidelæns bevægelses zoner?

1. Hvad er forskellen på oceanbunds plader og kontinent plader? 4. Hvor i verden kan man opleve sidelæns bevægelses zoner? Opgave 1a.01 Geologiske kredsløb Spørgsmålene her kan besvares ved at læse teksterne omkring Vulkaner & jordskælv fra Geologisk Museum 1. Hvad er forskellen på oceanbunds plader og kontinent plader? Oceanbundspladerne

Læs mere

højere end den østlige ende. De mindre sten på den østlige side står også i mindre afstande fra hinanden.

højere end den østlige ende. De mindre sten på den østlige side står også i mindre afstande fra hinanden. Stenene ved Carnac, Sjælens promenade - en helt klart ikke-astronomisk tolkning. Artiklen er snarere et eksempel på en tradition, som migranter fra det nære Østen bragte med sig til Europa og til det nordafrikanske

Læs mere

BYG DIN EGEN SHELTER I BAGHAVEN: Og kom helt tæt på naturen. 28 Tekst og foto Geert Mørk. Tegning: Christian Raun

BYG DIN EGEN SHELTER I BAGHAVEN: Og kom helt tæt på naturen. 28 Tekst og foto Geert Mørk. Tegning: Christian Raun BY DIN EEN SHELTER I BAHAVEN: Og kom helt tæt på naturen 28 Tekst og foto eert Mørk. Tegning: Christian Raun ør Det Selv 12/2003 Shelter betyder beskyttelse, og det er lige præcis, hvad du opnår, hvis

Læs mere

Flyvesandet. Side 1 af 8

Flyvesandet. Side 1 af 8 Flyvesandet Side 1 af 8 Badevandsprofil Badevandsprofil for Flyvesandet, Agernæs Ansvarlig myndighed: Nordfyns Kommune Østergade 23 5400 Bogense Tlf.: 64 82 82 82 Email: post@nordfynskommune.dk Web: www.nordfynskommune.dk

Læs mere

Tindbækvej 25 Gravhøj fra enkeltgravskultur

Tindbækvej 25 Gravhøj fra enkeltgravskultur 1 Tindbækvej 25 Gravhøj fra enkeltgravskultur Martin Mikkelsen og Mikkel Kieldsen 1cm 1cm Viborg Stiftsmuseum 2007 Bygherrerapport nr. 19 Bygherre: Asger Risgaard ISBN 978-87-87272-57-5 2 Indledning. Nogle

Læs mere

B17-BOMBEFLYET MAD MONEY II

B17-BOMBEFLYET MAD MONEY II http://www.vestmuseum.dk/museumsforening/kalundborg_arkæologiforening.aspx B17-BOMBEFLYET MAD MONEY II Arkæologiforeningens vigtigste opgave er at støtte Kalundborg Museum arkæologisk, men det gør absolut

Læs mere

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring). FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer

Læs mere

Turismeområde. Stillinge Strand - nyt område til etablering af hotel. Planlægning

Turismeområde. Stillinge Strand - nyt område til etablering af hotel. Planlægning Turismeområde Stillinge Strand - nyt område til etablering af hotel Planlægning Januar 2013 Indledning Slagelse Kommune har i forbindelse med Kommuneplan 2013 udarbejdet Turismepolitiske overvejelser,

Læs mere

På www.dkconline.dk kan man se, hvor tæt fortidsminderne ligger omkring Amstrup.

På www.dkconline.dk kan man se, hvor tæt fortidsminderne ligger omkring Amstrup. Fortidsminder Landsbyen Amstrup har en diskret beliggenhed, godt gemt inde bag bakkedrag. Bondefolket valgte at slå sig ned her for at være mindre udsat for overfald fra søsiden. Men der har også været

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation Kommunenr. 481 Kommune Sydlangeland Kategori 2 Bebyggelsesmønstre, landskabstyper og lokale udviklingstræk Lokalitet Kystområdet Emne Landvinding Registreringsdato forår 2002 Registrator

Læs mere

Årstiderne. Dokumentation til Grønne Spirer

Årstiderne. Dokumentation til Grønne Spirer Dokumentation til Grønne Spirer I det sidste års tid har vi arbejdet meget intens for at gøre børnene i SpireVium mere bevidste om, hvad der kan findes i naturen i de forskellige årstider. Vi har også

Læs mere

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? 9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,

Læs mere

Elektronisk søkortsystem

Elektronisk søkortsystem Kapitel 3 side 18 Elektronisk søkortsystem Et elektronisk søkortsystem samler oplysninger fra mange forskellige navigationsinstrumenter. Oplysningerne bliver vist på et elektronisk søkort, som navigatøren

Læs mere

Tilladelsen er givet på en række vilkår, som fremgår af side 2 og 3. Afgørelsen annonceres i Svendborg Ugeavis den 16. april 2008.

Tilladelsen er givet på en række vilkår, som fremgår af side 2 og 3. Afgørelsen annonceres i Svendborg Ugeavis den 16. april 2008. Advokat Henrik Horn Andersen Det Gule Pakhus Havnepladsen 3A, 1 5700 Svendborg Vand- og naturområdet J.nr. ODE-421-00060 Ref. LOKNU Den 16. april 2008 Vedr.: Tilladelse til klapning af 44 m 3 oprensningsmateriale

Læs mere

Tolkning af pollendiagrammet Kornerup Sø Træernes udvikling gennem 9.000 år.

Tolkning af pollendiagrammet Kornerup Sø Træernes udvikling gennem 9.000 år. Tolkning af pollendiagrammet Kornerup Sø Træernes udvikling gennem 9.000 år. Lis Højlund Pedersen, ENSPAC Roskilde Universitet 12 KORNERUP SØ Træernes udvikling gennem 9.000 år 400-00 Ædelgran, Rødgran

Læs mere

Missjø skærgården 2008 et eldorado for havkajakroeren.

Missjø skærgården 2008 et eldorado for havkajakroeren. Missjø skærgården 2008 et eldorado for havkajakroeren. I sommerferien 2008 tog Inger Marie og jeg færgen fra Frederikshavn til Gøteborg. Krydsede (med bil ) østover og ramte den sydsvenske skærgård med

Læs mere

Kajaktur i Bohuslan skærgården på Sveriges vestkyst.

Kajaktur i Bohuslan skærgården på Sveriges vestkyst. Kajaktur i Bohuslan skærgården på Sveriges vestkyst. Under optimale vejrforhold gik vi efter Fjällbacka skærgården, Väderöarna uden for, og Kosterøerne i nord ud for Strømstad. Start og slut: Heestrand,

Læs mere

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Bagenkop Sommerland, Bagenkop. Ansvarlig myndighed:

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Bagenkop Sommerland, Bagenkop. Ansvarlig myndighed: Badevandsprofil Badevandsprofil for, Bagenkop Ansvarlig myndighed: Langeland Kommune Fredensvej 1 5900 Rudkøbing www.langelandkommune.dk Email: post@langelandkommune.dk Tlf.: 63 51 60 00 Hvis der observeres

Læs mere

Mulige aktiviteter i lodshuset på Albuen

Mulige aktiviteter i lodshuset på Albuen Fiskeri: Mad af fisk: Fang aftensmaden ved at sætte garn, ruser, ålekroge og røgte fiskeredskaberne dagen efter. Udførlig vejledning er udarbejdet. Der findes intet bedre mad end nyfangede fjordrejer.

Læs mere

Flere kældre fra førromersk jernalder - og lidt grave

Flere kældre fra førromersk jernalder - og lidt grave 24 NoMus Flere kældre fra førromersk jernalder - og lidt grave Esben Aarsleff Forud for opførelsen af en større fabriksbygning for Widex til fremstilling af høreapparater ved Vassingerød, nær Allerød,

Læs mere

O V E R L E V E L S E N S A B C

O V E R L E V E L S E N S A B C Lærervejledning Charles Darwins evolutionsteori om artsdannelse bygger på begreberne variation og selektion og er et fundamentalt emne, da den er teorigrundlaget for hele videnskabsfaget biologi. Det er

Læs mere

Planens navn. Byg, Plan og Erhverv www.svendborg.dk Planens fakta:

Planens navn. Byg, Plan og Erhverv www.svendborg.dk Planens fakta: Planens navn Kommuneplantillæg 2013.15 og lokalplan 594 for et boligområde ved Efterskolevej, Rantzausminde Byg, Plan og Erhverv www.svendborg.dk Planens fakta: Boligområde med åben lav og tæt lav boligbebyggelse,

Læs mere

Faculty of Science & Technology Landbruget I Landskabet. Biodiversitet

Faculty of Science & Technology Landbruget I Landskabet. Biodiversitet Biodiversitet Forøgelse af naturindholdet på én landbrugsbedrift i Norddjurs kommune -> udfordringer og muligheder v. botaniker Peter Wind Aarhus Universitet Institut for Delprojektets baggrund og formål

Læs mere

Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant.

Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant. Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant. 1 David Livingstone fortæller om farlig tur i kano ved Victoria Falls David Livingstone

Læs mere

Projektet er financeres af amtet og kasserne er lavet af det beskyttet værksted Hybenhøj i Næstved.

Projektet er financeres af amtet og kasserne er lavet af det beskyttet værksted Hybenhøj i Næstved. Stor Skallesluger i DOF-Storstrøm. Projektet blev startet op i samarbejde med Landskabskontoret i Storstrøms amt, som i efteråret 1993 tog initiativ til opsætning af kasser i vores kystnære skove. Selve

Læs mere

Hvordan sikre rent vand i en ny sø?

Hvordan sikre rent vand i en ny sø? Hvordan sikre rent vand i en ny sø? Dette spørgsmål blev jeg for nylig stillet af en søejer fra Djursland. Han havde gravet en ny 1,7 hektar stor og meter dyb sø, og ville nu gerne vide, hvordan han bedst

Læs mere

For meget regnvand i dit sommerhusområde?

For meget regnvand i dit sommerhusområde? For meget regnvand i dit sommerhusområde? Læs mere om hvorfor der kommer oversvømmelser og hvordan du kan minimere risikoen for oversvømmelser på din grund. Kend dine rettigheder og pligter Juli 2008 når

Læs mere

HORNS REV 1 HAVMØLLEPARK

HORNS REV 1 HAVMØLLEPARK HORNS REV 1 HAVMØLLEPARK Mennesker har i årtusinder udnyttet vinden som energikilde. Udviklingen bevæger sig i dag fra mindre grupper af vindmøller på land til større vindmølleparker på havet. Vindkraft

Læs mere

Undersøgelse af flagermuskasser.

Undersøgelse af flagermuskasser. Undersøgelse af flagermuskasser. Tekst og fotos: Viggo Lind Naturskolen april 2010 I april 2009 blev der opsat 20 nye flagermuskasser i Tarup-Davinde området. Fem større flagermuskasser var blevet sat

Læs mere

Helle Nicolaysen, 2. Hovedforløb

Helle Nicolaysen, 2. Hovedforløb Helle Nicolaysen, 2. Hovedforløb Opgaven Idégenerering Udvikling af visuelt design Udvikling af visuelt design til en skipper, der ønsker at markedsføre et nyt koncept, hvor han vil tilbyde virksomheder

Læs mere

Landet omkring Tremhøj Museum

Landet omkring Tremhøj Museum Landet omkring Tremhøj Museum geologien skrevet og illustreret af Eigil Holm tremhøj museum 2014 Indhold Fra istiden til nutiden 3 Jordarterne 10 Dødislandskabet 11 Landhævning og sænkning 12 Den store

Læs mere

25 års jubilæum for Det store Bedrag

25 års jubilæum for Det store Bedrag 25 års jubilæum for Det store Bedrag Vagn Lundsteen, direktør, BL Hvad sagde Rehling i 1986? De kommunale rensningsanlæg, der ikke virker, må bringes i orden inden for seks måneder. Alle kommunale rensningsanlæg

Læs mere

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Genetablering af natur med forskellige græsningsdyr, side 1 af 8 Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Af naturkonsulent Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug, og seniorforsker

Læs mere

KODE OG KOMPAS AKTIVITET

KODE OG KOMPAS AKTIVITET KODE OG KOMPAS AKTIVITET KODE OG KOMPAS AKTIVITET Nedenfor er beskrevet delaktiviteterne. I opbygningen af aktiviteterne er der lagt vægt på følgende forhold: 1. Opgaverne skal løses samlet. Det vil sige,

Læs mere

Nyhedsbrev SUPERDIVE. Årgang 2, Udgave 2

Nyhedsbrev SUPERDIVE. Årgang 2, Udgave 2 Nyhedsbrev Årgang 2, Udgave 2 Dette Nyhedsbrev er udgivet søndag d. 1. maj 2005 SUPERDIVE Hermed har SuperDive Aps. fornøjelsen af, at udgive sit tredie nyhedsbrev. Siden vi startede i april 2000 har SuperDive

Læs mere

Tyske løg, Schweizer ost og Franske nyheder.

Tyske løg, Schweizer ost og Franske nyheder. Tyske løg, Schweizer ost og Franske nyheder. Vi er lige ankommet til camping William i byen Markelfingen helt nede i bunden af Tyskland, vi kigger lige over på Schweiz på den anden side af søen som campingpladsen

Læs mere

Badevandsprofil for Fynshav Nord i Sønderborg Kommune

Badevandsprofil for Fynshav Nord i Sønderborg Kommune Badevandsprofil for Fynshav Nord i Sønderborg Kommune Strandens navn Fynshav Nord Adresse Strandnr. A455, Færgevej (til venstre for færgelejet) 6440 Augustenborg, (nr. oplyses ved opkald til 112, alarm)

Læs mere

Velkommen i VØGAS-LUND Plantage etabl. 1910

Velkommen i VØGAS-LUND Plantage etabl. 1910 Velkommen i VØGAS-LUND Plantage etabl. 1910 Vøgas-Lund er et besøg værd og alle er velkommen Vejrup har noget som ikke ret mange landsbyer kan byde på. En lille skov lige uden for døren, der indgår for

Læs mere

Danmark er et dejligt land

Danmark er et dejligt land Danmark er et dejligt land En radikal handlingsplan for Danmarks natur Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal stoppes. Planter og dyr skal have bedre

Læs mere

Godkendelse efter naturbeskyttelseslovens 20 omfartsvej syd om Aars

Godkendelse efter naturbeskyttelseslovens 20 omfartsvej syd om Aars Vesthimmerlands Kommune Trafik og Grønne områder Himmerlandsgade 27 9600 Aars Sendt til: jkr@vesthimmerland.dk Dato: 01. juni 2015 Teknik- og Økonomiforvaltningen, Farsø Sagsnr.: 820-2015-16385 Dokumentnr.:

Læs mere

Svinkløv. Tema Badehotel, helligkilde. Emne(r) Badehotel inkl. anneks og driftsbolig, turisme, helligkilde. Tid Fra før reformationen til i dag

Svinkløv. Tema Badehotel, helligkilde. Emne(r) Badehotel inkl. anneks og driftsbolig, turisme, helligkilde. Tid Fra før reformationen til i dag Svinkløv Kulturmiljø nr. 62 Tema Badehotel, helligkilde Sted/topografi Svinkløv-plateauet, der er beliggende ud mod Skagerrak. Kulturmiljøet omfatter arealerne omkring Svinkløv Badehotel inkl. området

Læs mere

VOLUMENSTUDIE AF BÅDEOPBEVARING I KLINTHOLM HAVN. Udarbejdet af Lykke & Nielsen Arkitekter for Vordingborg kommune 3. Maj 2011

VOLUMENSTUDIE AF BÅDEOPBEVARING I KLINTHOLM HAVN. Udarbejdet af Lykke & Nielsen Arkitekter for Vordingborg kommune 3. Maj 2011 VOLUMENSTUDIE AF ÅDEOPEVARING I KLINTHOLM HAVN X Udarbejdet af Lykke & Nielsen Arkitekter for Vordingborg kommune 3. Maj 2011 Placering af hal til reparation og opmarganisering både i Klintholm havn. 2

Læs mere

Formandens beretning for OF-Lynæs 2013.

Formandens beretning for OF-Lynæs 2013. Formandens beretning for OF-Lynæs 2013. Tømmetanke. Sidste år vedtog generalforsamlingen at bestyrelsen kunne låne penge ud til medlemmer der ønskede at få gravet en tømmetank ned og tilsluttet den til

Læs mere

Telt- og shelterpladser I Sydvestsjælland

Telt- og shelterpladser I Sydvestsjælland Telt- og shelterpladser I Sydvestsjælland Tlf.: 70 25 22 06 Nygade 7,4220 Korsør Købmandsgården Algade 11, 4230 Skælskør Løvegade 7, 4200 Slagelse Retningslinier for brug af lejrpladserne Teltplads Økofeen,

Læs mere

Kunstnere, der har malet billeder i Randbøl sogn

Kunstnere, der har malet billeder i Randbøl sogn Kunstnere, der har malet billeder i Randbøl sogn Tekst og affotografering N.M. Schaiffel-Nielsen Kunstmaler Axel Marinus Sørensen. Han ville så gerne have heddet Randbøl til efternavn, men det ville myndighederne

Læs mere

Dragtsmykke med indlagt guld fra vikingetiden (ca. 800-1000 e. Kr.). Detektorfund fra Hårup.

Dragtsmykke med indlagt guld fra vikingetiden (ca. 800-1000 e. Kr.). Detektorfund fra Hårup. Dragtsmykke med indlagt guld fra vikingetiden (ca. 800-1000 e. Kr.). Detektorfund fra Hårup. Huse og gravsteder Ting, som registreres i felten Ved de arkæologiske udgravninger er der fundet mange spor

Læs mere

Ynglefugle på Hirsholmene i 2008

Ynglefugle på Hirsholmene i 2008 Ynglefugle på Hirsholmene i 2008 Skov- og Naturstyrelsen, Vendsyssel Juni 2009 Af Bjarke Huus Jensen 1, Jens Gregersen 2, Kjeld Tommy Pedersen 3 & Thomas Bregnballe 4 1 Skov- og Naturstyrelsen, Vendsyssel,

Læs mere

Lærervejledning. Brug af arkæologi-kassen og opgaver

Lærervejledning. Brug af arkæologi-kassen og opgaver Center for Undervisningsmidler, Esbjerg Lærervejledning Brug af arkæologi-kassen og opgaver Lærervejledningens indhold: Fælles Mål Om materialet Fakta om arkæologi og oldtiden 4 forskellige opgaver: Opgave

Læs mere

Projektbeskrivelse. Undervandsstier i Lillebælt

Projektbeskrivelse. Undervandsstier i Lillebælt Projektbeskrivelse Undervandsstier i Lillebælt Undervandsstier en del af et større kystformidlingsprojekt i forbindelse med dels Naturpark Lillebælt og dels med etablering af Danmarks største stenrev omkring

Læs mere

Kvælstofs vej fra mark til recipient

Kvælstofs vej fra mark til recipient Konstituerende møde for Norsminde Fjord Oplandsråd, 10. maj 2012, Odder Kvælstofs vej fra mark til recipient Jens Christian Refsgaard De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)

Læs mere

Polen rundt med Grænseegnens Touring Club. 14 24. juni 2014

Polen rundt med Grænseegnens Touring Club. 14 24. juni 2014 Polen rundt med Grænseegnens Touring Club 14 24. juni 2014 1 Referat fra turen til Polen i tidsrummet 14. til 24. juni, 2014 Jeg har brugt lidt tid på at finde en form for hvordan jeg kan beskrive den

Læs mere

Badevandsprofil for Vilstrup Strand ved Hoptrup Kanal, Diernæs

Badevandsprofil for Vilstrup Strand ved Hoptrup Kanal, Diernæs Badevandsprofil Badevandsprofil for, Diernæs Ansvarlig myndighed: Haderslev Kommune Gåskærgade 26-28 6100 Haderslev www.haderslev.dk Email: post@haderslev.dk Tlf.: 74 34 34 34 Hvis der observeres uregelmæssigheder

Læs mere

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter 3, stk. 2, nr. 4 i naturbeskyttelsesloven 1.

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter 3, stk. 2, nr. 4 i naturbeskyttelsesloven 1. Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 27. september 2013 J.nr.: NMK-510-00494 Ref.: MACNI AFGØRELSE i sag om registrering af ny afgrænsning af overdrev - Lemvig

Læs mere

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Hesselbjerg Strand, Hesselbjerg. Ansvarlig myndighed:

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Hesselbjerg Strand, Hesselbjerg. Ansvarlig myndighed: Badevandsprofil Badevandsprofil for, Hesselbjerg Ansvarlig myndighed: Langeland Kommune Fredensvej 1 5900 Rudkøbing www.langelandkommune.dk Email: post@langelandkommune.dk Tlf.: 63 51 60 00 Hvis der observeres

Læs mere

UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ANLAGTE GYDESTRYG OG 3 URØRTE VANDLØBSSTRÆKNINGER I GRYDE Å - ET TILLØB TIL STORÅ

UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ANLAGTE GYDESTRYG OG 3 URØRTE VANDLØBSSTRÆKNINGER I GRYDE Å - ET TILLØB TIL STORÅ UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ANLAGTE GYDESTRYG OG 3 URØRTE VANDLØBSSTRÆKNINGER I GRYDE Å - ET TILLØB TIL STORÅ Holstebro Kommune 2013 Michael Deacon Jakob Larsen Indledning Gryde Å der har sit

Læs mere

NNF s Forbunds Seniorer:

NNF s Forbunds Seniorer: NNF s Forbunds Seniorer: Gode venner! Til orientering for deltagerne i den forestående tur til Rügen, bringes hermed lidt praktisk information. For god ordens skyld skal indledningsvis nævnes, at turen

Læs mere

Tilladelse til anlæg af sø

Tilladelse til anlæg af sø #BREVFLET# Click here to enter text. Tilladelse til anlæg af sø Steen Søndergaard Christensen Munkhauge 4 9240 Nibe Sendes pr. e-mail: munkhauge4@skylinemail.dk 10-10-2014 Tilladelse til anlæg af sø./.

Læs mere

Projekt "Udvidelse af regnvandsbassin på Ejersmindevej"

Projekt Udvidelse af regnvandsbassin på Ejersmindevej Notat Den 13. marts 2008 Sagsnr. 30910 Notat udarbejdet af: lml Projekt "Udvidelse af regnvandsbassin på Ejersmindevej" Siden august 2006 har en meget lavtliggende del af Ejersmindevej været udsat for

Læs mere

Tilskud til etablering af mindre vådområder, jagttegnsmidler. Ansøgningsskema og vejledning til ansøger om tilskudsordningen, 2016.

Tilskud til etablering af mindre vådområder, jagttegnsmidler. Ansøgningsskema og vejledning til ansøger om tilskudsordningen, 2016. Tilskud til etablering af mindre vådområder, jagttegnsmidler. Ansøgningsskema og vejledning til ansøger om tilskudsordningen, 2016. Naturstyrelsen Ansøgning om tilskud til etablering af mindre vådområder.

Læs mere

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Præstø Strand, Præstø. Ansvarlig myndighed:

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Præstø Strand, Præstø. Ansvarlig myndighed: Badevandsprofil Badevandsprofil for Præstø Strand, Præstø Ansvarlig myndighed: Vordingborg Kommune Valdemarsgade 43 4760 Vordingborg www.vordingborg.dk Email: post@vordingborg.dk Tlf. 55 36 36 36 Hvis

Læs mere

Beredskabet Slagelse Landevej 3, 4220 Korsør. TLF. 58 57 97 00 E-mail: beredskab@slagelse.dk

Beredskabet Slagelse Landevej 3, 4220 Korsør. TLF. 58 57 97 00 E-mail: beredskab@slagelse.dk Regulativ for afbrænding i Slagelse Kommune August 2009 Beredskabet Slagelse Landevej 3, 4220 Korsør. TLF. 58 57 97 00 E-mail: beredskab@slagelse.dk 1 1. GENERELT...3 Brandhensyn...3 Miljøhensyn...3 Hvad

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve August 2007 Biologi Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve August 2007 Biologi Facitliste Folkeskolens afgangsprøve August 2007 1/23 B5 Indledning Den danske skov Ca. 12 % af Danmarks areal er dækket af skov. Det mest almindelige skovtræ er rødgran. Det skyldes, at de danske skove er produktionsskove,

Læs mere

TOFTE SKOV OG MOSE Status 2012 TOFTE SKOV OG MOSE - STATUS 2012 Redaktion: Poul Hald-Mortensen Layout og tilrettelægning: Lars Abrahamsen Akavareller: Jens Gregersen Hovedfotograf: Jan Skriver Udgivet

Læs mere

Ærø Kommune Statene 2 5970 Ærøskøbing www.aeroekommune.dk Email: post@aeroekommune.dk Tlf.: 63 52 5000. DKBW Nr. 1609.

Ærø Kommune Statene 2 5970 Ærøskøbing www.aeroekommune.dk Email: post@aeroekommune.dk Tlf.: 63 52 5000. DKBW Nr. 1609. Badevandsprofil Badevandsprofil for Risemark, Rise Ansvarlig myndighed: Ærø Kommune Statene 2 5970 Ærøskøbing www.aeroekommune.dk Email: post@aeroekommune.dk Tlf.: 63 52 5000 Hvis der observeres uregelmæssigheder

Læs mere

5 gode DIY ideer til dig og din bolig. Af Henriette Villebro Riisom

5 gode DIY ideer til dig og din bolig. Af Henriette Villebro Riisom 5 gode DIY ideer til dig og din bolig Af Henriette Villebro Riisom Indholdsfortegnelse Fra gamle stole til smukke lysestager... 3 Blomsterskjuler af fiberbetonplade... 5 Nye møbler af dem du har i forvejen...

Læs mere

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Sønderballe Strand, Sønderballe. Ansvarlig myndighed:

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Sønderballe Strand, Sønderballe. Ansvarlig myndighed: Badevandsprofil Badevandsprofil for, Sønderballe Ansvarlig myndighed: Haderslev Kommune Gåskærgade 26-28 6100 Haderslev www.haderslev.dk Email: post@haderslev.dk Tlf.: 74 34 34 34 Hvis der observeres uregelmæssigheder

Læs mere