Egestamme på bunden af Tybrind Vig foto: H. Dal

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Egestamme på bunden af Tybrind Vig foto: H. Dal"

Transkript

1 1 Forord Store dele af de danske farvande er endnu aldrig blevet undersøgt for undersøiske fortidsminder og egestammer en kæmpe opgave, som de få professionelle marinarkæologer der findes i Danmark, hverken har tid eller penge til at gennemføre. Egestamme på bunden af Tybrind Vig Grundkurve - Projekt En henvendelse fra Christian Adamsen, Skalk, førte i 2004 til at Marine Arkæologisk Gruppe indgik en samarbejdsaftale med WM Trædateringslaboratoriet et samarbejde mellem Moesgård Museum og Wormianum, tidsskriftet Skalks moderinstitution i Højbjerg ved Århus, i et Grundkurve - Projektet, der går ud på at forlænge og forbedre den såkaldte grundkurve for egetræ. En bevilling fra Kulturarvsstyrelsens rådighedssum har gjort dette muligt, og den 1. marts 2004 startede Grundkurve Projektet på WM - Trædateringslaboratoriet under ledelse af museumsinspektør Kjeld Kristensen. Med deres mange års erfaring med undervandsarkæologi i Gamborg Fjord og Tybrind Vig, er det Marine Arkæologisk Gruppes opgave, at rekognoscere, registrere og skære skiver af egestammer. Dendrokronologi Dendrokronologi - også kaldet årringsdatering er blevet foretaget i Danmark i mange år, men for at forøge metodens potentiale vil det kræve, at den såkaldte grundkurve forlænges og forbedres. Grundlaget for dendrokronologi er, at en træsort, der lever under de samme vækstbetingelser, normalt vil vokse ens. Træer der har vokset samtidig inden for samme klimaområde vil mere eller mindre danne årringe i et bestemt mønster, med en bred årring i en god sæson, hvor træet får rigeligt med væske, varme og lys, mens der vil blive afsat en smal årring i et dårligt vækstår. Ved at tage en prøve fra et nulevende og gerne et gammelt træ, hvor den yderste årring repræsenterer det aktuelle år, kan man, hvis træet er gammelt nok, tælle år tilbage i tid, og ved at sammenligne ringmønstre fra mange forskellige træer, kan man derved lave en samlet grundkurve. Træskive fra Gamborg Fjord, Vestfyn foto: Hans Dal Finder man træ, for eksempel tømmer fra gamle bygninger, kirker, slotte, forsvarsanlæg, skibe, egetræskister m.m., måles årringene omhyggeligt, hvorefter en computer beregner om de matcher med den i forvejen kendte årringsserie i grundkurven.

2 2 Opbygningen af den dendrokronologiske grundkurve tegning: Flemming Bau På den måde kan man forlænge årringsmønstret langt tilbage i tiden bygge bro til fortiden - ved at lade årringene overlappe hinanden. Ved hjælp af dendrokronologi kan man i dag med sikkerhed datere et fund med en nøjagtighed på ét år. ja nogen gange endnu mindre, for ved at studere den yderste årring under barken, kan man fastslå på hvilken årstid et træ er fældet. Efterhånden har man fået opbygget grundkurver fra flere forskellige steder, og indtil nu er det lykkedes at opbygge grundkurver, som går flere tusinde år tilbage. Den længste europæiske grundkurve rækker i dag ca år tilbage i tiden. Også i Danmark arbejder man fortsat på at forbedre og udbygge en grundkurve for egetræ, som i dag går tilbage til ca.100 f. Kr. Hertil kommer flere flydende middelkurver, som er opbygget af målinger fra mange prøver, hvoraf nogle er blevet aldersbestemt ved at sammenligne dem med tyske grundkurver, mens andre er dateret ved hjælp af kulstof 14-datering. Målet er at få udbygget en grundkurve fra i dag og helt tilbage til dengang for ca år siden, da egetræet, efter istiden, indvandrede i Danmark. Dog er der to tidsperioder ca f. Kr. og f. Kr., hvorfra der ikke findes egeprøver. Årsagen er uvis, da vi ved, at egetræet også voksede i Danmark på dette tidspunkt. Hvad angår det ældste hul er der mulighed for at finde bevarede egestammer på havbunden, hvor man ud fra de vandstandsændringer der er sket gennem tiderne, kan lave beregninger over, hvilket niveau træer har vokset. Foruden at en samlet grundkurve vil have stor betydning for datering af træfund, vil den også kunne anvendes til at belyse klima, miljø og naturforhold i forhistorisk tid. Foreløbige resultater fra den undersøiske stenalderboplads i Tybrind Vig har kunnet sætte træers spirings- og dødsår i relation til sedimentationsforholdene på havbunden, og dermed også til levevilkårene for bopladsens beboere. Truslen mod undersøiske egestammer En omfattende dræning og inddæmning af tidligere vådområder i Danmark har medført, at en af de få muligheder der endnu er tilbage for at finde velbevarede egestammer fra forhistorisk tid, er under vandet. Men også her er det også ved at være sidste udkald, da mange af stammerne er hårdt truet af ødelæggelser, fordi de ligger på lavt vand og er udsat for naturens kræfter. Grundkurve Projekt 2006

3 3 Derved tiltager algevæksten og vandets gennemskinnelighed og iltindhold mindskes hvorved ålegræsset gradvis forsvinder. I 1992 døde ålegræsset i Gamborg Fjord, og ingen ved med sikkerhed, hvorfor det skete. Men en varm sommer med ekstra kraftige iltsvind og de før nævnte faktorer er sandsynligvis årsagen. Brændingen er medvirkende til at ødelægge træstammer på lavt vand foto: J. C. Skov Et tæt vegetationsdække af ålegræs, med dets tætte rodsystem, er den bedste beskyttelse af undersøiske træstammer, men som følge af forurening og iltsvind i de danske farvande, er ålegræsset mange steder helt forsvundet hvilket har medført, at der er sket en hurtig og voldsom nedslidning af havbundens sand- og beskyttende dyndlag. Ålegræs, som danner store undersøiske enge nær alle rolige danske kyster kræver rigelig lys og kan findes i havet på en vanddybde fra meter, mens den i fjordområders mindre klare vand kan findes ned til 4-5 meters dybde. I 1930`erne kom en svampeinfektion - ålegræssygen - til Danmark fra USA via Portugal og Atlanterhavskysten. Det meste af ålegræsset ved Als, den fynske Lillebæltskyst, Fyns nord- og østkyst samt Sejrøbugten blev ødelagt, mens det ferskere, indstrømmende østersøhavvand synes at have modvirket infektionen i Østdanmark. Ålegræsset vendte gradvis tilbage, men siden hen er der kommet andre og værre trusler til. Ålegræs i Gamborg Fjord i 1991 Hertil kommer de naturbetingede trusler fra bunddyr som krabber, sand-, bore- og knivmuslinger og pæleorm m.fl., der henholdsvis graver og borer sig indtil cm ned i de bløde dyndlag, og i stor målestok ødelægger træet både ved deres direkte fysiske ødelæggelse, og indirekte ved den ilt, dyrenes gange fører ned i oprindelige iltfrie og beskyttede lag. Således var flere af de egestammer vi fandt i 2006 så nedbrudte, at de ikke kunne bruges til årringsdatering. Gennem en lang årrække er vore farvande blevet tilført store mængder af næringsstoffer, af fosfatudledning fra husholdninger og industrien samt nitrat fra overgødskning i landbruget.

4 4 Strandkrabber kan grave sig ca. 0 5 cm ned i havbunden/dyndlagene og lave huller, hvilket er medvirkende til at gytjen brækker af i store stykker. Sand- bore- og knivmuslinger kan grave sig ca cm ned i dyndlagene, og har et ånderør, som fører op til havbundsoverfladen, som er medvirkende til at gytjelagene bliver iltet. Strandkrabber graver sig ned i de beskyttende gytjelag Sandorme og sandigler kan grave sig ca cm ned i havbunden/dyndlagene og skifter hele tiden område, hvilket er medvirkende til at der laves mange gange i lagene, hvorved gytjelagene og organisk materiale bliver iltet. Sandmusling i gytjelaget Pæleorm er ikke afhængig af træet som næringskilde, men bruger det som substrat og filtrerer fødepartikler fra vandet udenfor. Pæleorm gnaver talrige ½ til 1 cm brede gang foret med kalkrør ind i træet, hvor to små muslingskaller placeret på hovedet fungerer som borehoved. Muslingen er i stand til at udskille en væske, der kan opløse og fordøje træet. I de senere år har pæleorm bredt sig i de danske farvande, og er nu også konstateret i flere fjorde bl.a. Gamborg Fjord og helt ind i Østersøen. Sandorme og sandigler graver gange i dyndlaget Pæleorm i egestamme

5 5 Planlægning og udstyr Den brændte vores dykkerbåd Louise, mens den stod i en hal i Ejby. Heldigvis var båden forsikret, så det lykkedes at få fremskaffet ny båd inden vi skulle i gang med sommerens undersøgelse. Der skrælles kartofler - Arbejdslejren blev oprettet i en lille lund ved Ronæs Skov, som var stillet til rådighed af Gårdejer Christian Holm Olesen. Lejren blev kun brugt i dagtimerne. I baggrunden den udbrændte dykkerbåd Før arbejdet kom i gang gik der mange timer med at klargøre alt det udstyr vi skulle bruge til undersøgelsen, og få det sejlet og kørt ned til arbejdslejren ved Ronæs Skov i Gamborg Fjord. Hertil kommer de mange timer der efterfølgende blev brugt til hjemkørsel af skurvogn og renovering af materiel og bådene efter at sæsonen var slut. Basislejren blev, som under de tidligere undersøgelser i Gamborg Fjord, oprettede på den nærliggende Ronæs Strandcamping, som kun ligger ca. 5 minutters sejlads fra arbejdslejren. I 2006 havde vi lejet 2 hytter på campingpladsen, hvoraf den ene blev brugt som spise- og fællesrum. Ud for stranden ved campingpladsen, og ud for arbejdslejren ved Ronæs Skov, blev der udlagt fortøjningsbøjer til bådene. Skurvognen til materiel - Vi havde lejet en lille skurvogn ved Fredericia Skurvogne, som vi selv hentede og kørte ned til Gamborg Fjord, hvor den blev placeret i lunden. Skurvognen blev brugt til opbevaring af dykkerudstyr og materiel og til af fyldning af dykkerflasker. Der blev anvendt tre både; En fibergummibåd med pumpe- og sugeudstyr, samt en fiskerjolle til at fragte dykkerudstyr og materiel.

6 6 Louise blev brugt som base og til at trække de andre både hen til positionerne hvor der skulle rekognosceres, samtidig med at den fungerede som kontor og opholdsrum. 1 km bred på det smalleste sted. Vanddybden svinger mellem 0 12 m, med en tiltagende dybde ud mod mundingen ved Fænø Sund, hvor vanddybden mellem Føns Skov Rev og Fænø, når ned til en dybde af 24 m. I denne del af Lillebælt er kystlinien meget indskåret. Mod syd ligger den lange smalle halvø, Fønsskov, og mod nord ligger den fynske kyst. Nord - nordvest danner kystforløbet ved Ellebæk Vig og Svinø et uregelmæssigt forløb med en række vige og sunde, hvori der udløber flere mindre- og den større å - Viby å, som er en af Vestfyns største åløb. Tre både blev anvendt til arbejdet Registrering af egestammer foregik ved at Louise sejlede hen over stedet, hvorefter dybdemål og positionen blev plottet ind i kortplotteren. Grundkurve Projekt 2006 I 2006 rekognoscerede vi efter undersøiske egestammer i Gamborg Fjord og omkring Brandsø i Lillebælt, samtidig med at der også blev kigget efter undersøiske stenalderbopladser. Rekognosceringsområderne: Gamborg Fjord, og Brandsø Gamborg Fjord ligger lidt syd for Middelfart på den vestfynske Lillebæltskyst. Fjorden er sydøst nordvest orienteret og strækker sig ca. 7.5 km ind i det Vestfynske bakkeland. I forhistorisk tid var fjorden ca.10.3 km lang, hvor den tørlagte Føns Vang dengang var en sydøstlig forlængelse af fjorden. I 2005 har man genskabt Føns Vang ved at lave en ny sø som vil komme til at strække sig over 102 ha og blive Fyns anden største sø med ca. 11 ha våde enge. Gamborg Fjord er meget smal og er kun ca. Kortudsnit over Gamborg Fjord For at danne sig et indtryk af hvordan området må have set ud i forhistorisk tid må man skelne imellem den nuværende topografi og den topografi der var i stenalderen, hvor havstigninger og landsænkninger siden sidste istid, har forandret landskabets oprindelige udformning, så kysten gennem tiderne er blevet nedbrudt og udlignet. Tidligere har der været et smalt stræde med småøer, som har gjort den inderste del af fjorden til et stort grydeformet nor.

7 7 Fra baglandet, der har været omkranset af jævne bakkedrag, har der løbet flere kilder, bække og åer ud i fjorden, hvilket har bevirket, at den inderste del af fjorden har været mere brak end den øvrige del af fjorden. Jordbunden ved Ronæs Skov består af moræneler, men inden for kort afstand mod nordvest findes også smeltevandsgrus og sand. Langs kysten ses frisk eroderede kystskrænter som er ca. 2 5 m høje Brandsø Brandsø ligger ca. midt i Lillebælt ud for Wedellsborg Hoved på den fynske vestkyst, og Hejlsminde på den jyske østkyst. Øen som tilhører Frijsenborg & Wedellsborg er en omdannet moræneø med et areal på ca. 210 ha. I dag er der ingen fastboende på øen, med tidligere boede her flere mennesker, og der fandtes både skole, landbrug og flere beboelseshuse på øen. Øen består i dag af ca. 75 ha. tilgroede strandenge og moser med tagrør, hvor der foran vådområderne findes ca. 2 meter høje strandvolde, og med lave stejle klintekyster hvor det højeste punkt Svenskehøj, ligger ca. 8.4 meter over havet overflade. Ca. midt på øen ligger en tidligere højmose som er præget af dræning og tidligere tiders anvendelse til tørveskær og som i dag er tilgroet med lyng og birk, mens den centrale del af mosen stadig er lysåben. På øens østlige del findes en ældre løvskov. luftfoto af Brandsø Ca. 100 ha. af øen har været opdyrket, og sidst været udlagt med juletræer som er nu er ophørt, efter at der er indgået en aftale om at omdanne øen til et naturområde. Med undtagelse af skoven, er det planen at øen fremover skal afgræsses af forskellige større dyrearter, hvilket vil kunne holde store dele af øen lysåben og derved både sikre øen som en værdifuld ynglelokalitet for mange fuglearter, samt sikre levevilkårene for mange vilde planter. Det vurderes også at en mere stabil og højere vandstand vil kunne føre til en gendannelse af højmosen.

8 8 I haven ved Ny Brandsøgård ligger en runddysse, og lidt længere mod øst ligger resterne af en langdysse - Svenskehøj - gemt i et tæt buskads. De udlagte søgeområder blev svømmet igennem ved at bruge kompas og undervandsscooter. Runddyssen på Brandsø Rekognosceringsmetode(r) Udgangspunktet for rekognosceringen i Gamborg Fjord var den blå rapport som udgav i 1992: Rekognoscering Gamborg Fjord, Vestfyn 1992 Et marinarkæologisk Projekt i Lillebælt. I rapporten beskrives den såkaldte mesolitiske bosættelsesmodel en teori baseret på, at man ved hjælp af søkortenes dybdekurver kan forudsige, hvor en væsentlig del af de undersøiske stenalderbopladser befinder sig i dag. De positioner hvor vi planlagde at rekognoscere i 2006 blev udvalgt, dels ved hjælp af rapporten, søkort, landkendinger og dybdemål, som blev inddateret i kortplotteren. Derefter sejlede vi ud til positionerne og udlagde bøjer. Efter at have kastet anker, fik dykkerne tildelt det område hvor de skulle rekognoscere, hvorefter de blev sendt i vandet medbringende en skriveplade og afmærkningsbøjer. Rekognoscering med undervandsscooter foto: H.: Dal Rekognosceringerne foregik helt ind fra kysten og ud til en vanddybde af ca. 5 meter, men flere af de områder som blev undersøgt var dækket til med mudder, slam og sand, så det var umuligt at se noget på havbunden. I forbindelse med rekognosceringen i Gamborg Fjord blev der gjort følgende iagttagelser: Øen OBM 4257 (pos. 15 blå rapport ) Midt i Gamborg Fjord ligger et undersøisk område som vi kalder øen. Tidligere var der her et smalt stræde med småøer og dybe render. Ved hjælp af kortplotteren afgrænsede vi et område af øen og udlagde 4 bøjer; N S Ø V, samt en bøje midt i området, hvor Louise blev ankret op. Øens areal er på ca. 500 kvadratmeter og vanddybden over selve toppen af øen er ca ,1 meter, mens der bliver dybere ud til siderne. Havbunden på toppen er flad og består af et tyndt gruslag, med flere store kampesten, efterfulgt af undergrundsler.

9 9 Der blev ikke fundet in-situ aflejringer eller træstammer på selve øen. Det eneste tegn på at der i forhistorisk tid har været mennesker i området var nogle fritskyllede flintgenstande. Mod SØ hvor vanddybden gradvis bliver dybere, var der et tyndt kompakt skallag på ca. 5 cm, bestående af cardium muslinger og sand. I sandlaget fandtes flintoldsager, træoldsager og gytjerester og meget træ med kulturspor efter forkulning, hugspor. De fleste kulturspor lå på øens NØ SØ side, hvilket ikke er overraskende, eftersom det må antages, at det er vesten vinden der har været medvirkende til at erodere lokaliteten væk. På øens SV side blev der fundet en nedbanket lodretstående stage. Lokaliteten er værd at kigge nærmere på, især den NØ`lige skråning ud mod den rende der har været mellem øen og Fyn - et oplagt sted at lade Marine Arkæologisk Gruppe foretage en nødudgravning for at redde hvad reddes kan i de træførende sandlag, som er hårdt ramt af bioturbation. Svinø OBM 4250 (pos. 2 blå rapport ) Her fandtes en flad havbund hvor der mod mod NV lå spredte kampesten fra en tidligere kystlinie. Der blev ikke fundet træstammer eller in-situ aflejringer i området. Helt inde på ganske lav vand blev der fundet nogle få flintknolde. Svinø OBM 4251 (pos. 3 blå rapport 1992) Fra ca.1 meters vanddybde og helt ind til strandbredden er der et fundtomt gytjelag, hvor der ligger to vandretliggende ( meget nedbrudte) træstammer, som vi vil vi prøve at frilægge i 2007 for at konstatere, om de kan bruges til årringsdatering. Der fandtes ingen in-situ kulturspor på stedet, men på en vanddybde af ca. 1.8 meter blev der fundet et tyndt lag østersskaller. Svinø OBM 4251 (pos. 4 blå rapport 1992 ) Området var stærkt tilsandet og det var derfor umuligt at rekognoscere i området. Under en tidligere rekognoscering i 2000 blev der på denne position observeret flintoldsager og gytje. Ronæs Strandcamping OBM 4259 (ny position) Her er der gennem flere år fundet flint og knoglemateriale i strandkanten ud for campingpladsen. Rekognosceringen gav ingen træstammer, men spredte forekomster af bearbejdet flint og østersskaller. Træ-oldsager fra øen Af de løsfund der blev taget op kan nævnes: Fragment af en stor keramik-olielampe, et lille åreblad, en lyster-sidegren og enkelte flintoldsager og knoglemateriale. Alle fundene er afleveret til seniorforsker Søren. H. Andersen Position X / 498,90Y Ronæs Skov. På denne position blev der udtaget en in-situ skalprøve som seniorforsker Søren H. Andersen skulle bruge i forbindelse med Ronæs Skov bopladsen. Laget bestod af et 5 cm tykt havbundsmateriale bestående af småsten og sand. Herefter var der et ca. 20 cm. lag trægytje med mange vandretliggende stager og træ.

10 10 Derefter kom der et ca. 45 cm lag bestående af rester af en køkkenmødding. Ved ca. 70 cm var der undergrund, På position: 502,80X / Y blev der fundet et 80 cm (vandretliggende) åreskaft (kerneved) fra en padleåre, hvor et stykke af skaftet stak op af gytjen. Åreskaftet blev taget op og er afleveret til seniorforsker Søren H. Andersen. Stamme-brønden blev fundet i havstokken I oktober måned 2006 sejlede vi sammen med museumsinspektør Karsten Kjer Michaelsen fra Odense Bys Museer til Brandsø for at besigtige stamme-brønden. Brønden blev oprenset til en dybde af ca. 20 cm og var helt sortbrændt på indersiden. Et lille stykke af brønden blev savet af til kulstof 14-datering. Rekognoscering på Brandsø Rekognoscering på Brandsø En weekend i september måned 2006 rekognoscerede Marine Arkæologisk Gruppe efter undersøiske stenalderbopladser og egestammer på Brandsø i Lillebælt. Som følge af en stiv kuling fra øst, nåede vi kun at dykket to steder på øen, hvor der blev fundet en enkelt egestamme og nogle få løsfund af flint. Om søndagen inden vi skulle tilbage med færgen til fastlandet gik vi en tur langs stranden. Her fandt vi på sydsiden af øen en cirkelrund træring med en diameter på ca. 75 cm, som kun ragede ganske få cm op i vandkanten. Fundet blev fotodokumenteret og indberettet til Odense Bys Museer. Stamme-brønden på Brandsø Brønden ligger i havstokken, og på et luftfoto ses tydeligt hvor meget der gennem tiderne er forsvundet af kysten. Ca. 3 meter bag brønden findes en ca. 1½ meter høj kystskrænt, beklædt med krat, buske og mindre træer, som går over i et græsklædt areal.

11 11 Dengang brønden blev nedgravet må den have ligget længere tilbage fra havet samtidig med at den borteroderede kystskrænt må have været højere. I midten af bronzealderen var havniveauet en del højere end det er i dag, ca meter, samtidig med at flere brede strandvolde, dannet af stenalderhavets skiftende niveauer, er bortskyllet. Brønden har muligvis ligget i nærheden af en boplads, og er efter en tid sandet til, og nu igen dukket frem. En lignende brønd - en hul træstamme, ca. 80 cm i tværmål og 90 cm dyb er fundet på Samsø, nærmere betegnet ud for landsbyen Pillemark også kaldet Ilsemade-brønden, som er kulstof 14-dateret til yngre bronzealder. Brønden rager også her kun lidt op over strandens overflade og mod baglandet er der kun fem meter til en lav kystskrænt, som tydeligvis bærer præg af at være under vedvarende nedbrydning. Registrering af træstamme Den anden egestamme, hvor rodende lå frilagt på havbunden, viste sig også at være angrebet af pæleorm. Først gravede vi et hul på begge sider af stammen og lagde et tov omkring den. Derefter prøvede vi at trække den fri af havbunden, men den sad fuldstændig fast og var ikke til at rokke af stedet. I oktober måned 2006 sejlede vi tilbage til Brandsø for at skære en træskive af den egestamme vi fandt i september. Det lykkedes ikke at lokalisere stammen, og efter 3 timers forgæves rekognoscering opgav vi og sejlede hjem. Det er planen at vende tilbage til Brandsø først i det nye år og genfinde egestammen og få skåret en skive. Træstammer i Tybrind Vig Sidst på sommeren rekognoscerede vi efter egestammer i Tybrind Vig, og efter to dages søgning fandt vi to, som blev afmærket med bøjer. Planen var at vi ville prøve at trække stammerne fri af havbunden vha. Louise og trække dem ind til land og skære en skive her. Den første egestamme blev trukket fri, men det viste sig at den var så nedbrudt af pæleorm, at den ikke kunne bruges til årringsdatering. Nedbrudt træstamme - Næste dag sejlede vi tilbage til Tybrind Vig hvor vi medbragte pumpe- suge- og hævegrej. Først prøvede vi at suge stammen fri, men det viste sig at den fortsatte skråt ned i havbunden, og da vi ikke vidste hvor lang den var, opgav vi denne metode.

12 12 Da egestammen var savet over, blev den trukket ind til kysten og hævet op i et treben vha. af en kædetalje, hvorefter en skive blev savet af. Båd med pumpe- og sugegrej Ca. 3 meter fra rodenden sugede vi ned på begge sider af egestammen, så der blev plads til at der kunne ligge en dykker på hver side og save. 4 dykkere savede derefter på skift med en skovsav - et meget hårdt arbejde under vandet, som på grund af vægtløsheden og et stort luftforbrug tærer på kræfterne. En skive saves af træstammen foto H. Dal Når folk har set træskiven fra Tybrind Vig, og vi har spurgt dem om hvor lang tid det har taget at skære den, har alle svaret, ca. en ½ time. Det ville det også kun have taget, hvis det havde drejet sig om en træstamme på land. Men de færreste kan forestille sig hvor lang tid der går, fra man starter med at rekognoscere efter en træstamme og til en træskive er afleveret hos WM -Trædateringslaboratoriet. Træstammen trækkes ind til land Træskive fra Tybrind Vig

13 13 For at belyse dette har vi lavet en opstilling over hvor meget mandskab, materiel og timer der blev anvendt til træskiven i Tybrind Vig: Antal dage 5 Antal personer 5 Antal mandetimer 86 heraf dykkertimer. 22 Biler 2 Trailere 2 Både 3 Pumpe- og sugeudstyr Treben og hæveudstyr Dykkerudstyr + div. materiel Evaluering 2006 var året hvor Marine Arkæologisk Gruppe for alvor kom i gang med at rekognoscere efter undersøiske egestammer, men feltarbejdet har været forbundet med større vanskeligheder end vi havde forventet. At rekognoscere efter egestammer ikke er helt det samme arbejde som at udgrave stenalderbopladser under vandet. Utallige timer er gået med at svømme områderne igennem mange gange uden resultat, hvilket har været et meget tidskrævende arbejdet og fysisk hårdt pga. af blæsevejr, strømforhold og kulde. Et nyudviklet undervands-videoudstyr kan være løsningen. Ved hjælp af en såkaldt Towfish, med et indbygget videohoved, kan store havområder afsøges og følges på en monitor. Når en egestamme lokaliseres, kan en dykker sendes ned og undersøge stammen på havbunden. Klargøring af materiellet efter sommerens undersøgelser - foto: A. Dal Grundkurve - Projektets fortsættelse vanskeliggøres ved at der i de senere år er sket en markant nedskæring i de offentlige forskningsinstitutioners midler og mandskab til marinarkæologiske undersøgelser. Marine Arkæologisk Gruppe er efterhånden den eneste dykkergruppe, som med støtte fra fondsmidler, foretager marinarkæologisk feltarbejde i Danmark. I over to år har vi brugt al vores fritid og ferie på at fremskaffe træskiver til WM - Trædateringslaboratoriet. Vi brænder fortsat for projektet og vil, såfremt der kan opnås økonomisk støtte, fortsætte med feltarbejdet i 2007 Feltarbejde på lavt vand - Skal vi nå at undersøge alle de områder vi har planlagt, vil det kræve en helt anden teknik og arbejdsmetode end den vi hidtil har anvendt. Hans Dal januar 2007

14 14

Grundkurve Projekt 2005

Grundkurve Projekt 2005 Børup Sandevej 58-7000 Fredericia - Tlf. 75 51 49 15 marinearkgruppe@mail.dk www.marinearkgruppe.dk Rapport for Grundkurve Projekt 2005 Udført af i samarbejde med WM Trædateringslaboratoriet Undersøgelsesområder:

Læs mere

Indsamling af træprøver fra havbunden 2007

Indsamling af træprøver fra havbunden 2007 Rapport for Indsamling af træprøver fra havbunden 2007 Marine Arkæologisk Gruppe i samarbejde med WM-Trædateringslaboratoriet Årsrapport 2007 For tredje år i træk har Marine Arkæologisk Gruppe i 2007 rekognosceret

Læs mere

Årsrapport. Marinarkæologiske undersøgelser. Udført af. samarbejde. med. WM-Trædateringslaboratoriet

Årsrapport. Marinarkæologiske undersøgelser. Udført af. samarbejde. med. WM-Trædateringslaboratoriet Årsrapport Marinarkæologiske undersøgelser 2009 Udført af i samarbejde med WM-Trædateringslaboratoriet 2 Indhold: Resume Økonomi Undersøgelser 2009: Tybrind Vig Marinstednr.: 401521-6 FHM journal nr. 2033

Læs mere

Marinarkæologisk forundersøgelse Strandhuse, Kolding Fjord i forbindelse med etablering af spildevandsledning NMU j.nr. 2472

Marinarkæologisk forundersøgelse Strandhuse, Kolding Fjord i forbindelse med etablering af spildevandsledning NMU j.nr. 2472 Marinarkæologisk forundersøgelse Strandhuse, Kolding Fjord NMU j.nr. 2472 Jørgen Dencker Marinarkæologisk forundersøgelse Strandhuse, Kolding Fjord i forbindelse med etablering af spildevandsledning NMU

Læs mere

Marinarkæologisk forundersøgelse i forbindelse med etablering af Hjarnø Bådehavn NMU j.nr. 2439

Marinarkæologisk forundersøgelse i forbindelse med etablering af Hjarnø Bådehavn NMU j.nr. 2439 Marinarkæologisk forundersøgelse i forbindelse med etablering af Hjarnø Bådehavn NMU j.nr. 2439 Jørgen Dencker Marinarkæologisk forundersøgelse i forbindelse med etablering af Hjarnø Bådehavn. NMU j.nr.

Læs mere

Små havne og overnatningspladser i det nordlige Lillebælt. Lars Oudrup Kærmosevej 20 7000 Fredericia

Små havne og overnatningspladser i det nordlige Lillebælt. Lars Oudrup Kærmosevej 20 7000 Fredericia Små havne og overnatningspladser i det nordlige Lillebælt. Lars Oudrup Kærmosevej 20 7000 Fredericia 6. maj 2009 Selv om jeg nu har haft catamaran i Midelfart Sejlklub og i Middelfart Marina i snart 30

Læs mere

Marinarkæologisk forundersøgelse Kalundborg Ny Vesthavn. MAJ j.nr. 2506

Marinarkæologisk forundersøgelse Kalundborg Ny Vesthavn. MAJ j.nr. 2506 Marinarkæologisk forundersøgelse Kalundborg Ny Vesthavn Dykkerundersøgelse MAJ j.nr. 2506 Jørgen Dencker Marinarkæologisk forundersøgelse Kalundborg Ny Vesthavn Dykkerundersøgelse MAJ j.nr. 2506 Jørgen

Læs mere

SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport

SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport Dover sogn, Hjemslev Herred, tidl. Skanderborg Amt. Stednummer: 16.02.03. sb. nr. 263 Ved en arkæologisk undersøgelse af et ca. 400 meter langt vejtracé og en

Læs mere

Blovstrød Præstegård gennem 800 år

Blovstrød Præstegård gennem 800 år Blovstrød Præstegård gennem 800 år Af Flemming Beyer I forbindelse med istandsættelse af graverkontoret har Nordsjællandsk Folkemuseum i december gennemført en meget givtig arkæologisk undersøgelse ved

Læs mere

Vandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune

Vandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 1 Vandhuller - Anlæg og oprensning Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 2 Invitér naturen ind på din ejendom Et godt vandhul indgår som et naturligt og smukt element i landskabet og er fyldt med

Læs mere

DJM 2734 Langholm NØ

DJM 2734 Langholm NØ DJM 2734 Langholm NØ Rapport til bygherre Med rødt lokalplansområdet syd for den eksisterende sommerhusbebyggelse Resumé. Prøvegravning af 1,2 ha ved Gjerrild Nordstrand med levn fra bondestenalder (Tragtbægerkultur

Læs mere

Dendrokronologisk undersøgelse af prøver fra Bjerggården, Seden sogn, Fyn.

Dendrokronologisk undersøgelse af prøver fra Bjerggården, Seden sogn, Fyn. Nationalmuseets Naturvidenskabelige Undersøgelser Dendrokronologisk undersøgelse af prøver fra Bjerggården, Seden sogn, Fyn. af Niels Bonde no NNU rapport nr. 14 2005 NNU Rapport 14 2005 2 Bjerggården

Læs mere

Sjelborg i ældre jernalder

Sjelborg i ældre jernalder 1 Sjelborg i ældre jernalder Kulturhistorisk rapport for udgravning ved Kløvholm, 2011 Anders Olesen Abstract I det efterfølgende vil de væsentligste resultater af udgravningen ved Kløvholm, Sjelborg blive

Læs mere

Forundersøgelsesrapport

Forundersøgelsesrapport Forundersøgelsesrapport Udarbejdet af cand. Mag. Julie Lolk, Moesgaard Museum. FHM5610 Lisbjerg Parkvej, matrikel 20A, Lisbjerg, Lisbjerg sogn, Vester Lisbjerg herred, tidl. Århus Amt. KUAS j.nr.: 150604

Læs mere

Information. ca.14. Rådhus Torvet 2. 3600 Frederikssund Tlf. 47 36 63 00 www.frederikssund-kom.dk

Information. ca.14. Rådhus Torvet 2. 3600 Frederikssund Tlf. 47 36 63 00 www.frederikssund-kom.dk Frederikssund Naturpleje På skrænterne er Due-skabiose og Knoldet Mjødurt ved at blive udkonkurreret af buske som Slåen og Rynket Rose. Gennem en veltilrettelagt naturpleje, hvor dominerende arter holdes

Læs mere

OBM 7727, Vestre Hougvej, Middelfart sogn, Vends herred, tidl Odense amt.

OBM 7727, Vestre Hougvej, Middelfart sogn, Vends herred, tidl Odense amt. OBM 7727, Vestre Hougvej, Middelfart sogn, Vends herred, tidl Odense amt. - Forundersøgelse i forbindelse med om og tilbygninger på Psykiatrisk afdeling, ved Middelfart Sygehus. Af Arkæolog Maria Elisabeth

Læs mere

KTM348 Dræby Fed, Munkebo sogn, Bjerge herred, tidl. Odense amt. Sted nr

KTM348 Dræby Fed, Munkebo sogn, Bjerge herred, tidl. Odense amt. Sted nr KTM48 Dræby Fed, Munkebo sogn, Bjerge herred, tidl. Odense amt. Sted nr. 08.01.09. KUAS nr. 2009-7.24.02/KTM-0006 I forbindelse med opstilling af vindmøller ved Dræby Fed blev der fra d.. marts til d.

Læs mere

9. Tunneldal fra Præstø til Næstved

9. Tunneldal fra Præstø til Næstved 9. Tunneldal fra Præstø til Næstved Markant tunneldal-system med Mogenstrup Ås og mindre åse og kamebakker Lokalitetstype Tunneldalsystemet er et markant landskabeligt træk i den sydsjællandske region

Læs mere

Vesthimmerlands Museum

Vesthimmerlands Museum Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2549 Kornum Østergård To hustomter fra jernalderen Bygherrerapport for VMÅ 2549 Kornum Østergård Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Landskabet...3 3.

Læs mere

OBM4914 Skrillinge SØ II. Kavslunde sogn, Vends herred, tidl. Odense amt

OBM4914 Skrillinge SØ II. Kavslunde sogn, Vends herred, tidl. Odense amt OBM4914 Skrillinge SØ II. Kavslunde sogn, Vends herred, tidl. Odense amt - Forundersøgelse af et 350 meter langt vejtracé. Af Arkæolog Maria Lauridsen Arkæologisk Rapport nr. 521, 2016 Indledning.s.3 Udgravningens

Læs mere

Marinarkæologisk forundersøgelse. Nakskov Sejlrende, Nakskov Fjord NMU j.nr. 2467 & Barneholm NMU j.nr. 2468

Marinarkæologisk forundersøgelse. Nakskov Sejlrende, Nakskov Fjord NMU j.nr. 2467 & Barneholm NMU j.nr. 2468 Marinarkæologisk forundersøgelse Nakskov Sejlrende, Nakskov Fjord NMU j.nr. 2467 & Barneholm NMU j.nr. 2468 Jørgen Dencker Marinarkæologisk forundersøgelse Nakskov Sejlrende, Nakskov Fjord NMU j.nr. 2467

Læs mere

OLDTIDSMINDER. i Korsør Kommune

OLDTIDSMINDER. i Korsør Kommune OLDTIDSMINDER i Korsør Kommune 2 Kommer man til Korsør østfra kan man mellem banen og motorvejen efter Svenstrup på marken se en markant langdysse og en runddysse, som desværre ikke er tilgængelig. Men

Læs mere

SBM1232 Johannelund. Kulturhistorisk rapport. Den sydlige del af området ligger med smuk udsigt til Skanderborg Sø

SBM1232 Johannelund. Kulturhistorisk rapport. Den sydlige del af området ligger med smuk udsigt til Skanderborg Sø SBM1232 Johannelund Kulturhistorisk rapport Den sydlige del af området ligger med smuk udsigt til Skanderborg Sø SBM 1232 Johannelund, Skanderup sogn, Hjelmslev herred, tidl. Skanderborg amt. Sted nr.

Læs mere

OBM 2595, Gyngstruplund SØ et.2

OBM 2595, Gyngstruplund SØ et.2 OBM 2595, Gyngstruplund SØ et.2 - Forundersøgelse forud for råstofindvending. Af arkæolog Michael Borre Lundø. Arkæologisk Rapport nr. 422, 2013 Indledning...s. 3 Udgravningens forhistorie.....s. 3 Udgravningens

Læs mere

ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN

ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN - Digital arkæologi Af: Nadja M. K. Mortensen, Forhistorisk arkæolog, GIS-ansvarlig Oversigt over undersøgelsesarealet Digital opmåling og registrering er en vigtig del af

Læs mere

OBM4903, Brændeskov Nord, StribRøjleskov Sogn, Vends Herred

OBM4903, Brændeskov Nord, StribRøjleskov Sogn, Vends Herred OBM4903, Brændeskov Nord, StribRøjleskov Sogn, Vends Herred Arkæologisk undersøgelse af bopladslevn fra yngre bronzealder og ældre romersk eller tidlig yngre romersk jernalder udført forud for anlægsarbejde.

Læs mere

OBM7125 Munken, Middelfart sogn, Vends herred, tidl. Odense amt. Sted nr. 08.07.13. Sb.nr. 40. Indhold

OBM7125 Munken, Middelfart sogn, Vends herred, tidl. Odense amt. Sted nr. 08.07.13. Sb.nr. 40. Indhold OBM7125 Munken, Middelfart sogn, Vends herred, tidl. Odense amt. Sted nr. 08.07.13. Sb.nr. 40. Indhold Abstract... 2 Undersøgelsens forhistorie... 2 Administrative data... 2 Topografi, terræn og undergrund...

Læs mere

OBM 2578 Horsebækgyden

OBM 2578 Horsebækgyden OBM 2578 Horsebækgyden - Arkæologisk forundersøgelse af spredte bebyggelsesspor, primært i form af gruber samt enkelte stolpehuller, dateret til bronze- eller jernalder (1.700 f.kr.-750 e.kr.), jernalder

Læs mere

Arkæologisk undersøgelse 2008 Tjæreborg

Arkæologisk undersøgelse 2008 Tjæreborg Arkæologisk undersøgelse 2008 Tjæreborg Esbjerg museum I forbindelse med udvidelsen af parkeringspladsen ved Superbrugsen i Tjæreborg, blev der foretaget en kort forundersøgelse, som viste et behov for

Læs mere

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere

Læs mere

Ettrupvej - to aktivitetsområder fra bronzealder eller jernalder

Ettrupvej - to aktivitetsområder fra bronzealder eller jernalder 1 Ettrupvej - to aktivitetsområder fra bronzealder eller jernalder Kamilla Fiedler Terkildsen Viborg Stiftsmuseum 2006 Bygherrerapport nr. 12 Bygherre: Jens og Niels Møller Gram ISBN 978-87-87272-60-5

Læs mere

GIM 3543 Højbro Å. Beretning fra overvågning. Søren Skriver Tillisch, mag.art. Jeppe Boel Jepsen, cand. phil.

GIM 3543 Højbro Å. Beretning fra overvågning. Søren Skriver Tillisch, mag.art. Jeppe Boel Jepsen, cand. phil. GIM 3543 Højbro Å Beretning fra overvågning Søren Skriver Tillisch, mag.art. Jeppe Boel Jepsen, cand. phil. Holbo Herreds Kulturhistoriske Centre 2006 Resume: Anlægsarbejdet omkring udvidelse af Højbro

Læs mere

Havmøllepark ved Rødsand VVM-redegørelse Baggrundsraport nr 8

Havmøllepark ved Rødsand VVM-redegørelse Baggrundsraport nr 8 Havmøllepark ved Rødsand VVM-redegørelse Baggrundsraport nr 8 Juli 2000 Nationalmuseets Marinarkæologiske Undersøgelser Jørgen Dencker Marinarkæologisk besigtigelse af side scan sonar kontakter ved Rødsand

Læs mere

Lindum Syd Langhus fra middelalderen

Lindum Syd Langhus fra middelalderen Lindum Syd Langhus fra middelalderen Jesper Hjermind De fremgravede spor efter et middelalderhus i Lindum diskuteres på kanten af udgravningen Viborg Stiftsmuseum 2006 Bygherrerapport nr. 16 Bygherre:

Læs mere

Beretning for den arkæologiske forundersøgelse af. MLF00198 Solcelleanlæg ved Væggerløse

Beretning for den arkæologiske forundersøgelse af. MLF00198 Solcelleanlæg ved Væggerløse Beretning for den arkæologiske forundersøgelse af MLF00198 Solcelleanlæg ved Væggerløse udført af Stine Jæger Hoff for, sommer Oversigtkort over anlægsarealet Kort- & matrikelstyrelsen Museets j.nr.: MLF00198

Læs mere

VSM 09116, Langdyssegård, Roum sogn, Rinds herred, Viborg amt 130909-107 og - 123 (areal) KUAS j.nr.: 2003-2123-1497

VSM 09116, Langdyssegård, Roum sogn, Rinds herred, Viborg amt 130909-107 og - 123 (areal) KUAS j.nr.: 2003-2123-1497 VSM 09116, Langdyssegård, Roum sogn, Rinds herred, Viborg amt 130909-107 og - 123 (areal) KUAS j.nr.: 2003-2123-1497 Udkast til rapport fra prøvegravning forud for byggeri af maskinhus Udført d. 14-15.

Læs mere

Læderstræde 4, VUC, Roskilde sogn. Beretning for arkæologisk forundersøgelse af ROSKILDE MUSEUM

Læderstræde 4, VUC, Roskilde sogn. Beretning for arkæologisk forundersøgelse af ROSKILDE MUSEUM Beretning for arkæologisk forundersøgelse af Læderstræde 4, VUC, Roskilde sogn ROM 2982 Stednr. 020410-233 Kulturstyrelsen j.nr. 2015-7.24.02/ROM-0004 LÆDERSTRÆDET 4, VUC Kulturlag, gulvlag, brønd, 1000-1600

Læs mere

VINKELGÅRDEN. Titelbillede: Vinkelgården, som den fremstår på Frilandsmuseet Hjerl Hede i dag.

VINKELGÅRDEN. Titelbillede: Vinkelgården, som den fremstår på Frilandsmuseet Hjerl Hede i dag. VINKELGÅRDEN Ikke ét eneste bondehus fra middelalderen er bevaret i Danmark, modsat forholdene i flere af vores nabolande. Det er der flere årsager til. Dels var husene i begyndelsen af middelalderen opført

Læs mere

Beretning. Cykelsti Røgind-Ringkøbing, Forundersøgelse. RSM 10.128. Arbejdsfoto fra vinteren 2011.

Beretning. Cykelsti Røgind-Ringkøbing, Forundersøgelse. RSM 10.128. Arbejdsfoto fra vinteren 2011. Beretning Cykelsti Røgind-Ringkøbing, Forundersøgelse RSM j.nr. 10.128 KUA: 2010-7.24.02/RSM-0022 RSM 10.128. Arbejdsfoto fra vinteren 2011. Udgravningsberetning, udarbejdet af Poul Krogh Jørgensen, Ringkøbing-Skjern

Læs mere

EMNEARK TIL JÆGERSTENALDEREN. LANGELANDS MUSEUM Jens Winthersvej 12, Rudkøbing

EMNEARK TIL JÆGERSTENALDEREN. LANGELANDS MUSEUM Jens Winthersvej 12, Rudkøbing EMNEARK TIL JÆGERSTENALDEREN LANGELANDS MUSEUM Jens Winthersvej 12, Rudkøbing JÆGERSTENALDEREN De første mennesker, vi kender til, levede i Afrika for næsten 2 millioner år siden. De levede af jagt, og

Læs mere

Her er årringe fra de sidste hundrede år. Foto: Malene Bendix.

Her er årringe fra de sidste hundrede år. Foto: Malene Bendix. Side 1 af 5 Undervisningsforløb Årringe fortæller historie Fag Dansk Kan også bruges tværfagligt i: Historie Klassetrin 0.-2. Klasse Beskrivelse Lav en historiebog ud fra årringene i et træ. Hvad er der

Læs mere

Bygherrerapport for arkæologisk udgravning af bålgruberækker fra yngre bronzealder og ældre jernalder ved Bispegårdsvej i Allerslev

Bygherrerapport for arkæologisk udgravning af bålgruberækker fra yngre bronzealder og ældre jernalder ved Bispegårdsvej i Allerslev Bygherrerapport for arkæologisk udgravning af bålgruberækker fra yngre bronzealder og ældre jernalder ved Bispegårdsvej i Allerslev Forud for etablering af nyt ældrecenter og ældreboliger på arealet mellem

Læs mere

Kalundborg Arkæologiforening. Orientering om udgravningen af en dobbeltgrav ved den sydlige kyst af Røsnæs

Kalundborg Arkæologiforening. Orientering om udgravningen af en dobbeltgrav ved den sydlige kyst af Røsnæs Kalundborg Arkæologiforening Orientering om udgravningen af en dobbeltgrav ved den sydlige kyst af Røsnæs 1 Dobbeltgraven ligger i den stejle kystskrænt lige syd for Snogekærgård, lidt vest for Helles

Læs mere

GRUNDEJERFORENINGEN NØRLEV STRAND

GRUNDEJERFORENINGEN NØRLEV STRAND GRUNDEJERFORENINGEN NØRLEV STRAND NOTAT OM KYSTENS TILBAGERYKNING VED NØRLEV STRAND OG VED NABOAREALER AUGUST 2015 Sag 1100018185 NOTAT Projekt Kysterosionen ved Nørlev strand Kunde Grundejerforeningen

Læs mere

"Draget" - en smal sandtange ud til de sidste-4-5 km af Knudshoved Odde.

Draget - en smal sandtange ud til de sidste-4-5 km af Knudshoved Odde. Naturgenopretning på Knudshoved Odde. Tekst og fotos: Jens Dithmarsen. Knudshoved Odde er et unikt naturområde i Sydsjælland, et overdrevslandskab med mange små bakker adskilt af flade arealer, hvor man

Læs mere

Forhøjninger i landskabet

Forhøjninger i landskabet Forhøjninger i landskabet Erfaringer med brugen af det nye reliefkort indenfor Færgegårdens ansvarsområde Palle Ø. Sørensen, museumsinspektør, Museet Færgegården Kan man se ting som man troede var væk?

Læs mere

Udgravningsberetning. RSM 10.007 St. Fjelstervang Nord III Forundersøgelse, råstofindvinding

Udgravningsberetning. RSM 10.007 St. Fjelstervang Nord III Forundersøgelse, råstofindvinding Udgravningsberetning RSM 10.007 St. Fjelstervang Nord III Forundersøgelse, råstofindvinding RSM 10.007. Undersøgelsesområdet set fra syd, med igangværende tildækning af søgegrøfter. Foto: Torben Egeberg.

Læs mere

UDKAST Aftale om arealpleje For fredningen af Videslet beliggende matr. nr. 35e Sørig, Råbjerg og matr. nr. 7ae Napstjært By, Elling

UDKAST Aftale om arealpleje For fredningen af Videslet beliggende matr. nr. 35e Sørig, Råbjerg og matr. nr. 7ae Napstjært By, Elling UDKAST Aftale om arealpleje For fredningen af Videslet beliggende matr. nr. 35e Sørig, Råbjerg og matr. nr. 7ae Napstjært By, Elling 01-10- 2012 Frederikshavn Kommune/Natur Sagsbehandler: sili Administrative

Læs mere

Rapport over fornyelse af trappe samt vedligeholdelsesarbejde udført ved Jættestuen Mårhøj Hindsholm.

Rapport over fornyelse af trappe samt vedligeholdelsesarbejde udført ved Jættestuen Mårhøj Hindsholm. Rapport over fornyelse af trappe samt vedligeholdelsesarbejde udført ved Jættestuen Mårhøj Hindsholm. Foretaget i perioden 3. til 6. september 2012. SMV 8546. Jættestuen Mårhøj. Matr. nr. 3i af Martofte

Læs mere

OBM Abelonelund Nordøst, Vejlby sogn, Vends herred, tidl Odense amt.

OBM Abelonelund Nordøst, Vejlby sogn, Vends herred, tidl Odense amt. OBM 8915. Abelonelund Nordøst, Vejlby sogn, Vends herred, tidl Odense amt. - Større forundersøgelse i forbindelse med anlæggelsen af boldbaner ved Strib. Af Arkæolog Maria Elisabeth Rasmussen Arkæologisk

Læs mere

Sæby Havmøllepark Kulturhistorisk Analyse for to landbufferzoner VHM 00542 Sæby-Volstrup-Hørby VHM 00549 Understed-Gærum-Flade-Åsted

Sæby Havmøllepark Kulturhistorisk Analyse for to landbufferzoner VHM 00542 Sæby-Volstrup-Hørby VHM 00549 Understed-Gærum-Flade-Åsted Sæby Havmøllepark Kulturhistorisk Analyse for to landbufferzoner VHM 00542 Sæby-Volstrup-Hørby VHM 00549 Understed-Gærum-Flade-Åsted Fund og Fortidsminder Sted- og lok.nr. 100214-206 Volstrup Sogn, og

Læs mere

SMIDSTRUP BRUGS Blistrup Sogn, Holbo Herred, Frederiksborg Amt ( ) GIM j. nr Lokalplan 40.10

SMIDSTRUP BRUGS Blistrup Sogn, Holbo Herred, Frederiksborg Amt ( ) GIM j. nr Lokalplan 40.10 Blistrup Sogn, Holbo Herred, Frederiksborg Amt (01.01.02) GIM j. nr. 3561 Lokalplan 40.10 PRØVEUDGRAVNINGSBERETNING v. cand. phil. Tim Jonas Grønnegaard Resumé Undersøgelsen gav med sin stratigrafi en

Læs mere

RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning

RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning Forfattere: Lektor Erik Kristensen og Professor Marianne Holmer, Biologisk Institut, Syddansk Universitet, Campusvej 55, 523 Odense

Læs mere

Nye arkæologiske udgravninger med flere fund fra jernalderens Egebjerg.

Nye arkæologiske udgravninger med flere fund fra jernalderens Egebjerg. Nye arkæologiske udgravninger med flere fund fra jernalderens Egebjerg. Der har som bekendt været stor byggeaktivitet i den østlige del af Egebjerg gennem de sidste år, med udstykning af nye områder gennem

Læs mere

Strandbredder. En lang kystlinje

Strandbredder. En lang kystlinje Strandbredder Strandbredden er præget af et meget barsk miljø. Her er meget vind, salt og sol uden læ og skygge. Derfor har mange af strandbreddens planter udviklet særlige former for beskyttelse som vokslag,

Læs mere

Oversigtskort. Luftfoto med søgegrøfterne omkring Dybdal. Kilde: Muse um, Arkæologi. Kort over Hostrup Strandpark. Kilde: Arkæologisk Afdeling

Oversigtskort. Luftfoto med søgegrøfterne omkring Dybdal. Kilde: Muse um, Arkæologi. Kort over Hostrup Strandpark. Kilde: Arkæologisk Afdeling Bygherrerapport Undersøgelse af diverse gruber og stolpehuller i forbindelse med separatkloakering i området omkring Hostrup Strandpark og Lem. Sagsinfo SMS 1231 Hostrup Strandpark Stednr. 13.10.04-121

Læs mere

Fortiden i landskabet - Kom og hør eksperterne fortælle om Nordsjællands arkæologiske hot-spots

Fortiden i landskabet - Kom og hør eksperterne fortælle om Nordsjællands arkæologiske hot-spots Fortiden i landskabet - Kom og hør eksperterne fortælle om Nordsjællands arkæologiske hot-spots Fem søndage i træk inviterer Museum Nordsjælland alle interesserede til at opleve nogle af de mest spændende

Læs mere

Indstiksmåling af nedbrydning i marint arkæologisk træ

Indstiksmåling af nedbrydning i marint arkæologisk træ Indstiksmåling af nedbrydning i marint arkæologisk træ Moesgård Museum Jesper Frederiksen KONSERVERINGS - OG NATURVIDENSK ABELIG AFDELING Nr. 6 4 Indstiksmåling af nedbrydning i marint arkæologisk træ

Læs mere

OBM 2860, Grimmerhus, Middelfart sogn, Vends herred, tidl. Odense amt

OBM 2860, Grimmerhus, Middelfart sogn, Vends herred, tidl. Odense amt OBM 2860, Grimmerhus, Middelfart sogn, Vends herred, tidl. Odense amt - Forundersøgelse i forbindelse med udvidelse af Danmarks Keramikmuseum, Grimmerhus Af Museumsinspektør Kirsten Prangsgaard Arkæologisk

Læs mere

Anmeldelse om opstart af VVM arbejde i henhold til VVM bekendtgørelsen

Anmeldelse om opstart af VVM arbejde i henhold til VVM bekendtgørelsen Brønderslev Kommune Ny Rådhusplads 1 9700 Brønderslev Att.: Louise Rom Weikert Tel +45 5195 8742 casper@jyskvindenergi.dk Anmeldelse om opstart af VVM arbejde i henhold til VVM bekendtgørelsen I henhold

Læs mere

ASR 1755 Sprækvej 8, Vester Vedsted

ASR 1755 Sprækvej 8, Vester Vedsted Den ASR 1755 Sprækvej 8, Vester Vedsted - en lille del af en bebyggelse fra omkring Kristi fødsel, samt et hus fra 1000-1100-årene. Af Claus Feveile Den antikvariske Samling Bygherrerapport Indledning

Læs mere

Thurø Moræneflade. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 31

Thurø Moræneflade. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 31 Thurø Moræneflade Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 31 LANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSE Registreringspunkt. Sammensat jordbrugslandskab, med skrånende terræn, og rransparente hegn med varierende

Læs mere

HelNÆS BUGT. Af Anders Høgh Post

HelNÆS BUGT. Af Anders Høgh Post venlig og smuk bugt ved Sydfyn HelNÆS BUGT Den store bugt inde bag Helnæs med den hyggelige faldsled Havn og flere ankerpladser giver et dejligt pusterum fra sommertrængslen lige udenfor i det sydfynske

Læs mere

SIM 22-2011 Silkeborg Langsø, Kulturhistorisk rapport. K.G. Overgaard

SIM 22-2011 Silkeborg Langsø, Kulturhistorisk rapport. K.G. Overgaard Langsø Journalnummer: SIM 22/2011 Sted: Silkeborg Langsø Sted og SB nr. 16.01.08-11 KUAS j.nr.: 2011-7.24.02/SIM-0006 Kulturhistorisk rapport for udgravning ved Silkeborg Matr. nr.:171a, 173, 175a og 177

Læs mere

OBM 9872, kampagne 2 og 3, Lumby - Arkæologiske forundersøgelser

OBM 9872, kampagne 2 og 3, Lumby - Arkæologiske forundersøgelser OBM 9872, kampagne 2 og 3, Lumby - Arkæologiske forundersøgelser Af stud. mag Jesper Jensen og museumsinspektør Mads Runge Arkæologisk rapport nr. 196, 2008 WWW.MUSEUM.ODENSE.DK Indhold: Indledning...

Læs mere

VHM Borgen. Vendsyssel Historiske Museum. Jerslev sogn, Brønderslev Kommune Fund og Fortidsminder

VHM Borgen. Vendsyssel Historiske Museum. Jerslev sogn, Brønderslev Kommune Fund og Fortidsminder VHM 00437 Borgen Jerslev sogn, Brønderslev Kommune Fund og Fortidsminder 100106-252 VHM00437_F6061. Muldafrømning af den sydlige del af arealet. Arkæologisk tilsyn og overvågning af muldafrømning af areal

Læs mere

OBM 7746, Grandvej, etape 2.

OBM 7746, Grandvej, etape 2. OBM 7746, Grandvej, etape 2. - Arkæologisk forundersøgelse forud for Nr. Aaby Kraftvarmeværks byggeri. Af Arkæolog Katrine Moberg Riis Arkæologisk Rapport nr.431, 2013 Indledning... 3 Udgravningens forhistorie...

Læs mere

ØFM435 Kerteminde Havn, Kerteminde sogn, Bjerge herred, tidl. Odense amt. Sted nr. 08.01.05. Sb.nr. 42.

ØFM435 Kerteminde Havn, Kerteminde sogn, Bjerge herred, tidl. Odense amt. Sted nr. 08.01.05. Sb.nr. 42. ØFM 435 K15 ØFM435 Kerteminde Havn, Kerteminde sogn, Bjerge herred, tidl. Odense amt. Sted nr. 08.01.05. Sb.nr. 42. KUAS nr. -7.24.02/KTM-0001 Beretning for boreprøver samt efterfølgende forundersøgelse

Læs mere

OBM 2409, Hindsgavl Mark, Middelfart sogn

OBM 2409, Hindsgavl Mark, Middelfart sogn OBM 2409, Hindsgavl Mark, Middelfart sogn - Arkæologisk forundersøgelse forud for opførelse af Aktivitets- og Naturcenter Hindsgavl, Middelfart kommune Af arkæolog Jesper Langkilde Arkæologisk rapport

Læs mere

www.fortidsmindeguide.dk Sorring Loddenhøj - En højtliggende bronzealdergravhøj

www.fortidsmindeguide.dk Sorring Loddenhøj - En højtliggende bronzealdergravhøj Sorring Loddenhøj - En højtliggende bronzealdergravhøj Sorring Loddenhøj, 147 meter over havet. Her set fra nordøst. Lige ved siden af den store telemast nordøst for Sorring, ligger gravhøjen Sorring Loddenhøj.

Læs mere

OBM 2558 III, Søndermarken, Nr Åby sogn

OBM 2558 III, Søndermarken, Nr Åby sogn OBM 2558 III, Søndermarken, Nr Åby sogn - Forundersøgelse af mulige forhistoriske anlæg i form af stolpehuller og gruber. Anlæggene gav ikke anledning til yderligere undersøgelser. Af mag art Jakob Bonde

Læs mere

Pleje og vedligeholdelsesplan for Vesthegnet mellem Dambakken og parkarealet ved Langedam nu og fremover

Pleje og vedligeholdelsesplan for Vesthegnet mellem Dambakken og parkarealet ved Langedam nu og fremover Pleje og vedligeholdelsesplan for Vesthegnet mellem Dambakken og parkarealet ved Langedam nu og fremover Udarbejdet på baggrund af vurderingsrapporten; Dambakken, 3 og 6. aug. 2009 ved Marianne Lyhne.

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009. Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009. J. 549/2009 Stednr. 12.02.08 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 25. november

Læs mere

Stinesmindevraget. Rapport vedr. besigtigelse af. Stinesmindevraget. Jesper Frederiksen og Claus Skriver

Stinesmindevraget. Rapport vedr. besigtigelse af. Stinesmindevraget. Jesper Frederiksen og Claus Skriver FHM 4427/4 Stinesmindevraget KORT & MATRIKELSTYRELSEN (G.115-96) Moesgård Museum Rapport vedr. besigtigelse af Stinesmindevraget Jesper Frederiksen og Claus Skriver KONSERVERINGS- OG NATURVIDENSK ABELIG

Læs mere

Skive Museum. Bygherrerapport SMS 972 A Sæbyvej Harre herred, Viborg amt Sted nr. 13.02.05

Skive Museum. Bygherrerapport SMS 972 A Sæbyvej Harre herred, Viborg amt Sted nr. 13.02.05 Skive Museum Bygherrerapport SMS 972 A Sæbyvej Harre herred, Viborg amt Sted nr. 13.02.05 Peter Birkedahl * 2007 1. Indledning Skive Museum har i januar 2007 foretaget udgravning af et bopladsområde fra

Læs mere

REKOGNOSCERINGSRAPPORT

REKOGNOSCERINGSRAPPORT REKOGNOSCERINGSRAPPORT Strækning Gundesbøl Å fra Præstbro nedstrøms til sammenløbet med Omme Å og herfra langs Omme Å til Sønderskov Bro J.nr. SKJ 756 RAS O.539/20 Sted nr. 18.01.11 og 18.06.07 Sb. nr.

Læs mere

Hulveje fortæller om ældre tiders veje Tekst og foto: Svend Kramp

Hulveje fortæller om ældre tiders veje Tekst og foto: Svend Kramp Hulveje fortæller om ældre tiders veje Tekst og foto: Svend Kramp Om foråret, hvor træer og buske stadig er nøgne og kun få blomster er kommet frem, er der ikke så meget at opleve i den bornholmske natur

Læs mere

Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8

Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8 Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8 Aars sogn, Aars Herred, Aalborg Amt Stednr. 12.08.14, Sb. nr. Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8 Indholdsfortegnelse 1. Indledning

Læs mere

Mødereferat. Baggrund. Sted og tid: Snekkersten Havn d. 5.2.2014

Mødereferat. Baggrund. Sted og tid: Snekkersten Havn d. 5.2.2014 Mødereferat Sted og tid: Snekkersten Havn d. 5.2.2014 Anledning til mødet: Deltagere: Referent: Erling Skipper Hansen havde indkaldt til mødet for at få klarlagt årsagerne til tangansamlingerne samt for

Læs mere

Vi blev da lidt overrasket over at lokalplanen kom så hurtigt i høring, men fint nok.

Vi blev da lidt overrasket over at lokalplanen kom så hurtigt i høring, men fint nok. Torsten Wagner Sand Christensen (16055) Emne: VS: Gødvad Bygade 24 B, Lokalplan 13-008 Hej Torsten. Ang. Lokalplan 13-008 Vi blev da lidt overrasket over at lokalplanen kom så hurtigt i høring, men fint

Læs mere

VHM Vellingshøj Bæk

VHM Vellingshøj Bæk VHM 715 Vellingshøj Bæk Hjørring Bjerge, Hjørring sogn, Vennebjerg herred, Hjørring Kommune Fund og Fortidsminder 165-91 VHM715F6: Arbejdsfoto. Udvidelse omkring tørvegrav. Arkæologisk forundersøgelse

Læs mere

Lolland bliver større

Lolland bliver større Nyhedsbrev nr. 14 21. september 2011 Indhold Lolland bliver større 1 Fehmarn får ny strand 2 Ændret linjeføring ved Rødbyhavn 3 Store forventninger til arkæologiske undersøgelser ved Rødbyhavn 4 Et projekt

Læs mere

Bygherrerapport. Moesgård Museum

Bygherrerapport. Moesgård Museum FHM4953 Rosbjerg Vest, Årslev Lyngby sogn, Hasle herred, Århus Kommune, Region Midt. Stednr. 15.03.04 Matrikelnr. 5b Lyngby By KUAS journalnr. 008-7.4.0/FHM-001 Bygherrerapport Resume: På et sydvendt,

Læs mere

Museum Sydøstdanmark

Museum Sydøstdanmark Museum Sydøstdanmark KNV00156 Bjerggade, Ølby og Hastrup KUAS journalnummer 2014-7.24.02/KNV-0011 Matrikelnummer 10a Ølby By, Højelse Højelse Sogn, Ramsø Herred, Roskilde Amt. Stednummer 020105-105 og

Læs mere

OBM 9782 Nonnebakken - Arkæologisk udgravning af vikingetidig ringborg Maj 2005

OBM 9782 Nonnebakken - Arkæologisk udgravning af vikingetidig ringborg Maj 2005 OBM 9782 Nonnebakken - Arkæologisk udgravning af vikingetidig ringborg Maj 2005 Af Museumsinspektør Karl Brix Zinglersen Opgravningen foregik bag Allégade 73 i det smalle stykke af matriklen op til nabobygningen.

Læs mere

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse Når man står oppe i Egebjerg Mølle mere end 100m over havet og kigger mod syd og syd-vest kan man se hvordan landskabet bølger og bugter sig. Det falder og stiger, men mest går det nedad og til sidst forsvinder

Læs mere

Arkæologisk undersøgelsesrapport over sømærket Æ Kåvers udgravnings- og funderingsområde.

Arkæologisk undersøgelsesrapport over sømærket Æ Kåvers udgravnings- og funderingsområde. Arkæologisk undersøgelsesrapport over sømærket Æ Kåvers udgravnings- og funderingsområde. Udarbejdet november 2011 af museumsinspektør Steen Frydenlund Jensen, Sydvestjyske Museer. Fig. 0: Kåverbjerget.

Læs mere

Arealer ved Mariager Fjord - arealerne nr. 221, 222, 224, 225 og 226

Arealer ved Mariager Fjord - arealerne nr. 221, 222, 224, 225 og 226 Skov- og Naturstyrelsen, Kronjylland Arealvise beskrivelser Side 1 Arealer ved Mariager Fjord - arealerne nr. 221, 222, 224, 225 og 226 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Arealerne ved Mariager Fjord består af

Læs mere

Nordentoften, Skals - en boplads fra sen yngre stenalder, bronzealder og tidlig jernalder

Nordentoften, Skals - en boplads fra sen yngre stenalder, bronzealder og tidlig jernalder 1 Nordentoften, Skals - en boplads fra sen yngre stenalder, bronzealder og tidlig jernalder Martin Mikkelsen og Mikael H. Nielsen Viborg Stiftsmuseum Bygherrerapport nr. 2 Bygherre: Møldrup Kommune 2 Indledning.

Læs mere

OBM 7050 Langehede, Søndersø

OBM 7050 Langehede, Søndersø OBM 7050 Langehede, Søndersø Forundersøgelse forud for anlæggelse af nyt biogasanlæg. Af Arkæolog Line Borre Lundø Arkæologisk Rapport nr.505, 2016 Indledning...3 Udgravningens forhistorie...3 Udgravningens

Læs mere

AFGØRELSE i sag om dispensation til plantning af juletræer indenfor fortidsmindebeskyttelseslinjen i Bornholms Regionskommune

AFGØRELSE i sag om dispensation til plantning af juletræer indenfor fortidsmindebeskyttelseslinjen i Bornholms Regionskommune Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 13. september 2013 J.nr.: NMK-503-00059 Ref.: bemad AFGØRELSE i sag om dispensation til plantning af juletræer indenfor

Læs mere

VSM Naturvidenskabernes Hus, Bjerringbro sogn, Middelsom herred, Viborg amt , -16 KUAS j.nr.:

VSM Naturvidenskabernes Hus, Bjerringbro sogn, Middelsom herred, Viborg amt , -16 KUAS j.nr.: 1 VSM 09260 Naturvidenskabernes Hus, Bjerringbro sogn, Middelsom herred, Viborg amt 130702-19, -16 KUAS j.nr.: 2003-2122-1606 Rapport for prøvegravning forud for byggemodning Udført af Sidsel Wåhlin for

Læs mere

Bygherrerapport SOM 407 --- Skovsbovej N I

Bygherrerapport SOM 407 --- Skovsbovej N I Bygherrerapport SOM 407 --- Skovsbovej N I Svendborg sogn, Sunds herred, tidligere Svendborg amt sted.nr. 090513-124. KUAS jr.nr. 2010-7.24.02/SOM-0006 Forfatter: Anne Garhøj Rosenberg, museumsinspektør

Læs mere

Brokbakken - en samlingsplads? fra bronzealder og - en gravplads fra ældre jernalder

Brokbakken - en samlingsplads? fra bronzealder og - en gravplads fra ældre jernalder 1 Brokbakken - en samlingsplads? fra bronzealder og - en gravplads fra ældre jernalder Martin Mikkelsen og Mikael H. Nielsen Viborg Stiftsmuseum Bygherrerapport nr. 3 Bygherre: Bjerringbro Kommune ISBN

Læs mere

MUSEET FOR THY OG VESTER HANHERRED

MUSEET FOR THY OG VESTER HANHERRED MUSEET FOR THY OG VESTER HANHERRED BYGHERRERAPPORT Kallerup Jour.nr. THY 5035 Udgravning af huse fra slutningen af bondestenalderen forud for råstofindvinding Rapport: Mette Roesgård Hansen og Anne-Louise

Læs mere

Blåmuslingen. Muslingelarver I modsætning til mennesker og andre pattedyr starter muslingen ikke sit liv som et foster inde i moderens krop.

Blåmuslingen. Muslingelarver I modsætning til mennesker og andre pattedyr starter muslingen ikke sit liv som et foster inde i moderens krop. Blåmuslingen Under jeres besøg på Bølgemarken vil I stifte bekendtskab med én af havnens mest talrige indbyggere: blåmuslingen som der findes millioner af alene i Københavns Havn. I vil lære den at kende

Læs mere

HBV 1212 Mannehøjgård

HBV 1212 Mannehøjgård HBV 1212 Mannehøjgård Bygherrerapport for den arkæologiske undersøgelse HBV 1212 Mannehøjgård, matr.nr. 9m, Askov By, Malt sogn, Malt herred, Ribe amt Udarbejdet af Steffen Terp Laursen for Museet på Sønderskov

Læs mere

FJERNVARME FIOLGADE 7-9 GIM 3944. RAPPORT FOR ARKÆOLOGISK UDGRAVNING, STANDSNING 27 v. cand. phil. Tim Grønnegaard

FJERNVARME FIOLGADE 7-9 GIM 3944. RAPPORT FOR ARKÆOLOGISK UDGRAVNING, STANDSNING 27 v. cand. phil. Tim Grønnegaard RAPPORT FOR ARKÆOLOGISK UDGRAVNING, STANDSNING 27 v. cand. phil. Tim Grønnegaard RAPPORT FOR ARKÆOLOGISK UDGRAVNING, STANDSNING 27 v. cand. phil. Tim Grønnegaard Undersøgelsens forhistorie Gilleleje Museums

Læs mere

STÆNDERTORVET 1. Roskilde Domsogn. Beretning for arkæologisk forundersøgelse af. ROSKILDE MUSEUM Jens Molter Ulriksen

STÆNDERTORVET 1. Roskilde Domsogn. Beretning for arkæologisk forundersøgelse af. ROSKILDE MUSEUM Jens Molter Ulriksen for arkæologisk forundersøgelse af STÆNDERTORVET 1, Roskilde Domsogn ROM 2737 KUAS j.nr. 2010-7.24.02/ROM-0002. Stednr. 020410 STÆNDERTORVET 1 Kulturlag, hustomt, anlægsspor Middelalder Matr.nr. 331a Roskilde

Læs mere

Bistrup. Rapport for mindre prøvegravning forud for bebyggelse. J.nr NÆM 2007:110 Matr.nr.: 18, Bistrup by, Fodby.

Bistrup. Rapport for mindre prøvegravning forud for bebyggelse. J.nr NÆM 2007:110 Matr.nr.: 18, Bistrup by, Fodby. Bistrup Rapport for mindre prøvegravning forud for bebyggelse. J.nr NÆM 2007:110 Matr.nr.: 18, Bistrup by, Fodby. Undersøgelsens baggrund. I forbindelse med meddelelse om landzonetilladelse for ovennævnte

Læs mere