Det Kriminalpræventive Råd

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Det Kriminalpræventive Råd"

Transkript

1 1

2 Fysiske forbedringer i et boligområde kan være med til at forebygge kriminalitet og hærværk. Mange gange kan selv små ændringer have stor effekt, og det er derfor værd at tænke kriminalpræventive elementer med, når et boligområde skal renoveres. Hæftet giver en række forslag til små og store forbedringer, som kan gøre et boligområde tryggere at bo og færdes i. Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19, 2. sal 2600 Glostrup Telefon (+45) Telefax (+45)

3 Trygge Boligområder Forslag til kriminalpræventiv renovering Det Kriminalpræventive Råd

4 Indholdsfortegnelse Udgivet af: Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19, 2. sal 2600 Glostrup Telefon (+45) Telefax (+45) Forfatter: Michael Varming, Arkitekt M.A.A. Faglig konsulent: Bo Grönlund Arkitekt M.A.A. Redaktion: Michael Varming Karsten Nielsen Laila Stein Andersen Foto: Michael Varming og Karsten Nielsen AD/Produktion: Schat-Holm Reklamebureau ApS Tryk: Kailow Tryk Kopiering tilladt med kildeangivelse 1. oplag: eksemplarer DKR. nr.: Forord...3 Indledning...4 Trapperummet...6 Indgangspartiet...8 Kældre...10 Forarealet...11 Parkering...14 Det interne vejsystem...15 Stisystemet...16 Skiltning...17 Beplantning...18 Ansvar...21 Friarealet...22 Opdeling i mindre enheder...25 Busforbindelse...26 Fælleshus...27 Graffiti og hærværk...28 Mere liv i området...29 Afslutning...30 Litteraturhenvisninger...31 ISBN: November

5 Forord Når man skal igang med et renoveringsarbejde i en boligbebyggelse, er det en god idé at undersøge, om man samtidig kan gøre bebyggelsen til et tryggere sted at bo i, samt om man med enkle fysiske forbedringer kan nedbringe eventuel kriminalitet. Det er ikke sikkert, at det vil koste ekstra. Derimod vil det kræve lidt mere omtanke i planlægningsprocessen. Man kan fx inddrage beboerne i processen og lytte til de forslag, der kan forbedre området og øge trygheden. Denne anvisning handler om en række af sådanne foranstaltninger, man kan pege på. De fleste af dem har været prøvet med held i de danske, almene boligbebyggelser, som er blevet renoveret med midler fra Byudvalgspuljen. Disse renoveringer, der for de fysiske forbedringers vedkommende omfattede 173 boligbebyggelser, er blevet fulgt tæt af Statens Byggeforsknings Institut. Forfatteren, der er arkitekt, var som seniorforsker ansvarlig for registreringen før og efter de fysiske forbedringer i forbindelse med den forskningssag, By- og Boligministeriet satte igang samtidig med renoveringerne. Et vigtigt delmål med renoveringerne var at forebygge kriminalitet herunder tendenser til hærværk, vold og bandekriminalitet. Der blev lagt mest vægt på forbedringer af de sociale forhold, men også de fysiske forbedringer var vigtige. Her blev størstedelen af de midler lagt, som Byudvalget bevilgede til hele renoveringssagen: ca. 6 mia kr. Arbejdet er desuden blevet fulgt af Det Kriminalpræventive Råds Miljøplanlægningsudvalg. Det Kriminalpræventive Råd har tidligere - i pjecen Kriminalpræventiv Boligprojektering - givet gode råd om tryghed i forbindelse med opførelse af helt nye boligområder. Vores ønske er, at det kriminalpræventive element tænkes med, allerede når renoveringerne planlægges - både for at forebygge kriminalitet, men også for at beboerne oplever deres boligområder som trygge og sikre. Vi håber, at det nye hæfte Trygge Boligområder vil være til inspiration i boligbebyggelser, som står over for såvel små som store fysiske forbedringer. Oluf Christensen Formand for Miljøplanlægningsudvalget 3

6 Hvilken slags kriminalitet kan nedbringes i boligområder? Indbrudstyveri Brugstyveri af køretøjer. Tyveri fra køretøjer Tyveri fra pulterrum o.l. Vold og røveri Voldtægt Hærværk Brandstiftelse Græs til glæde for ingen kan ændres til nyttehaver, der signalerer ansvar og ejerforhold overfor haven. Men trappen kan gøre det lettere for en tyv at skaffe sig adgang til stuelejligheden. Dette problem kan løses ved teknisk sikring, fx infrarøde følere, der tænder en lampe inde i lejligheden, når der er nogen på altanen. Indledning Fysiske forbedringer kan i sig selv være med til at nedbringe kriminaliteten i et boligområde. Mange gange kan man med enkle forbedringer vanskeliggøre, at kriminalitet og hærværk kan finde sted, og man kan samtidig formindske folks utryghed i et område. Det er vigtigt at skelne mellem risiko for kriminalitet og utryghed. Risikoen for indbrud og overfald er faktisk ganske lav - og statistisk er den dalende - men derfor kan et boligområde alligevel godt opfattes som utrygt, hvilket kan have følger for folks lyst til at bo der. Det kan føre til mange fraflytninger og dermed et ustabilt socialt klima. Det kan ingen bebyggelse tåle, og alene derfor er der god grund til at forbedre forholdene. Det er rimeligt at antage, at fornemmelsen af utryghed er større i boligområder, der trænger til renovering, end i områder der fremstår smukke og vedligeholdte. Inddrag beboerne Det er afgørende, at beboerne tages aktivt med på råd, når det skal besluttes, hvad der skal gøres ved boligområdet. Ikke alene ved beboerne bedst, hvor skoen trykker, men der kommer også ved beboermøder forhold frem, som ikke vil kunne findes på anden måde. Og beboermøder bidrager til at etablere og vedligeholde velfungerende sociale netværk, som er en vigtig betingelse for tryghed i lokalområdet. Ansvar for området Der er grænser for, hvad man kan gøre ved en bebyggelse, når den renoveres, men visse oplagte fejl og mangler kan rettes op. Opgaven består i at udstrække begrebet HJEM så langt ud i det offentlige område som det er muligt. Det skal fremgå, at nogen interesserer sig for bebyggelsen, at området er præget af orden og kontrol, at beboerne er glade for at bo der og at kriminalitet ikke tolereres. Der er kun lidt dansk forskning om, hvilken indflydelse bebyggelsens fysiske udformning har på kriminaliteten, så de gode råd, der præsenteres i dette hæfte, er mere resultatet af erfaringer, iagttagelser og sund fornuft end af sikker viden. I udlandet - især USA - er der dog forsket en del, som med en vis forsigtighed kan 4

7 overføres til danske forhold. Man bør være opmærksom på, at lokale forhold som fx vejsystemet spiller en væsentlig rolle, men også forhold som beboersammensætning, indkomstforhold etc. har betydning. Mange forhold medvirker til at gøre et område fristende til kriminalitet: meget store og uoverskuelige boligområder præg af anonymitet uklare ejer/ansvarsforhold til arealerne mangel på personer, som kan gribe ind manglende udsyn til friarealer, p-pladser og stier fremmede har let adgang velegnede gerningssteder lette ofre To strategier Det Kriminalpræventive Råd arbejder generelt med to måder at forebygge kriminalitet på: Metoder, der gør det svært at begå kriminalitet Metoder til at påvirke adfærd hos den enkelte eller grupper af personer. 1) At gøre det svært I forhold til et boligområde kan man sige om den første forebyggelsesmåde, at jo mere beboerne er interesserede i boligområdet og på forskellig måde tager ansvar for det - jo vanskeligere er det for en gerningsmand at gennemføre en forbrydelse. Der vil simpelt hen være forskellige psykologiske og fysiske barrierer, som skal overvindes for at personer kan begå kriminalitet. Bag de konkrete anvisninger i dette hæfte ligger 5 hovedelementer, der gør det sværere for en gerningsmand: At der er så mange beskyttende øjne som muligt, dvs., hjemmeværende beboere, trafik på stier samt befolkede arealer det meste af døgnet. At medansvar for bebyggelsen kan opstå, dvs. at der er gode fysiske faciliteter ude og inde til fælles brug for alle aldersklasser, socialt overskuelige boenheder - og mulighed for at sætte præg på nærmiljøet. At der er god overskuelighed og synlighed, dvs. oversigt fra boligen over udearealer og p-pladser, synlighed ved opgange, få skjulesteder, god belysning. At miljøerne er vedligeholdte og rengjorte. At bebyggelserne er sikrede med lukke/låsesystemer og at der er få flugtmuligheder for eventuelle gerningsmænd. 2) At påvirke adfærd Omkring den anden forebyggelsesmåde, så har vi erfaring for, at gode udfoldelsesmuligheder for beboerne fremmer ansvarlighed over for beboerne og bebyggelsen. Mange af forandringerne kan indvirke på den reelle kriminalitet. Desuden vil de medvirke til, at beboere og besøgende føler sig mere trygge ved at færdes i området. Hæftet er opbygget, så man bevæger sig inde fra indgangsdøren til hver bolig og ud i det offentlige rum. I den ene ende er grænsen sat ved indgangen til boligen, i den anden ende slutter hæftet ved indgangen til nærbutikken, institutionen og det offentlige vejsystem. Hæftet forsøger at give forslag til forbedringer på flere niveauer, så man ved renovering af et boligområde kan få inspiration til både små forbedringer og større ombygninger. Sidst i hæftet er der en oversigt over, hvor man kan læse mere om kriminalpræventiv boligplanlægning. Mange skjulesteder giver utrygt miljø. Vigtige faciliteter Gode udfoldelsesmuligheder for alle aldersgrupper - herunder til sport Gode mødesteder for beboerne Regionale kulturinstitutioner, der kan tiltrække interesserede også uden for bebyggelsen, kan hæve dens omdømme i byen. 5

8 Alle entredøre bør være forsynet med dørspion, og i familier med børn også gerne med en dørspion i børns øjenhøjde. Dekoreres opgangen, føler man mere ansvar for den. Trapperummet Belysning Trapperummets belysning er vigtig for følelsen af tryghed. Hvis belysningen er kold og sidder, så den efterlader de besøgendes ansigter i mørke, kan trapperummet i sig selv give en fornemmelse af ubehag. Belysningen bør være direkte lodret nedadrettet og sidde ud for hver entredør, så lyset rammer personer, der står ved døren. Armaturet bør afgive en varm farvetone, og alle hjørner skal belyses. Dekorationer mm. Hovedparten af alle opgange er meget upersonlige og opfattes som steder man er nødt til at passere for at komme hjem. Hvis opgangene ikke holdes i orden, kan det føre til graffiti og anden hærværk. Hvis der derimod gives mulighed for, at opgangene kan udsmykkes, kan det give beboerne et større tilhørsforhold og dermed større tilfredshed med at bo der. Beboerne bør have mulighed for at præge trapperummet med planter, opslagstavler, plakater o.l., som kan udsende signaler om, at beboerne kender hinanden. Opprioritering af orden og god vedligeholdelse (herunder pæn bemaling). De små hjørnestole, som var almindelige i etageejendomme fra århundredeskiftet, bør kunne indføres også i nyere byggeri, så gangbesværede har mulighed for et hvil undervejs. I de senere år er mange opgange blevet dekoreret med motiver, som beboerne enten selv har besluttet eller direkte har udført. Her er det lykkedes at udstrække fornemmelsen af hjem til opgangen, med positive følger for renholdelsen af denne. Mere glas i facaden Hvis der er økonomiske rammer til det i renoveringsprojektet, bør det overvejes at udvide glasarealet i opgangen, så man - inden man går ind i bygningen - kan overse hele opgangen udefra. Det vil give færre muligheder for skjulesteder, og også indefra giver det muligheder for at orientere sig om livet udenfor. Hvis der er elevatorer, bør der også være ruder ind til dem. 6

9 Dørtelefoner-samtaleanlæg Aflåste døre ind til opgangene kan være en god foranstaltning mod indbrud og uvedkommende adgang, men det giver behov for dørtelefoner. Mange boligområder, der tidligere har haft betydelig kriminalitet, har ved renovering fået dørtelefoner, og det har afhjulpet mange problemer. Dørtelefoner kan i dag også fås med TV-kamera i betjeningspanelet. Opgangsråd Etageboliger fremmer ofte anonymiteten mellem beboerne. Et godt socialt klima er dog af stor betydning for beboerne og for motivationen til at holde øje med hinandens boliger. Se i øvrigt pjecen Nabohjælp fra Det Kriminalpræventive Råd. Det er vigtigt, at afdelingsbestyrelsen mindst en gang om året arrangerer et møde mellem beboerne i hver opgang, så man lærer hinanden at kende. Til mødet bør beboerne kraftigt opfordres til at deltage, men det er også nødvendigt, at beboerne kommer der, fordi de har lyst. Der bør således være et program, som kan interessere og involvere beboerne. Om mødet skal omfatte en opgang ad gangen, eller man kan slå flere opgange sammen, må afhænge af de lokale forhold. Det er afgørende for fremmødet, at begivenheden er annonceret i meget god tid. Opgangen kan dekoreres på mange måder. Det vigtigste er, at beboerne synes om det, og føler sig hjemme. Dårlig vedligeholdelse og tegn på uorden kan få aktive beboere til at søge væk fra en bebyggelse. Områder med stor fraflytningsprocent kan på denne måde ende med at få dårligt omdømme. 7

10 Indgangspartiet Indgangspartiet er den halvprivate zone, hvor beboerne skal have mulighed for at møde hinanden på en uforpligtende måde. Postkasser i opgange er ofte mål for hærværk og indbrud. De befinder sig gerne mere sikkert i et bislag foran facaden, hvor de bedre kan ses fra lejlighederne. Nye vindfang eller bislag Der er for det meste en meget skarp grænse mellem det offentlige og det private i flerfamilieboliger. Det er meget vigtigt, at denne grænse blødes op i mere nuancerede zoner: halvoffentlige og halvprivate. Indgangspartiet kan således ændres til en halvprivat zone, hvor beboerne har et overgangsareal ud mod det offentlige. Især har det vist sig, at bebyggelsernes børn har stor glæde af dette sted, som er et godt sted at lege. Hvis der ved renoveringen er mulighed for at bygge nye vindfang eller bislag (vindfang uden glas) er det vigtigt, at disse steder bliver indbydende og venlige. Meget glas i facaderne er vigtigt, dels for at man udefra kan se, hvad der sker i vindfanget, dels for at man indefra kan overskue friarealet. Der skal også være siddepladser inde og ude, så opgangens børn kan lege sammen under tag nær hjemmet. Vindfanget skal signalere, at det er et sted, hvor beboerne har en vis kontrol. De skal altså kunne præge stedet. Det skal være let at rydde op, fx bør der være reoler til børnenes legetøj og en stor papirkurv til affald. Man ser tit gulvmåtter lagt i klemme i dørfalsen, så der er fri adgang til opgangen. Måtterne bør derfor ikke let kunne fjernes fra deres plads. 8

11 Cykel- og barnevognsparkering Ofte er arealet rundt om indgangspartiet et rodet sted præget af pladsmangel for beboernes cykler og barnevogne m.m. Det efterlader indtrykket af ligegyldighed over for disse værdier, og de er lettere at stjæle og ødelægge. Moderne cykler er kostbare og derfor attraktive for tyve, der ofte medbringer specialværktøj for at kunne fjerne cyklen. Cykler og barnevogne skal kunne stilles tørt og sikkert nær indgangspartiet. Derfor kan man i forbindelse med renoveringer indrette cykel- og barnevognsrum, der er sikret mod indbrud og som så vidt muligt står i trinløs forbindelse med terrænet. Det er vigtigt, at cykel/barnevognsrummet altid er vedligeholdt og ryddeligt, så beboerne har lyst til at bruge det. Belysning Godt lys er af stor betydning for trygheden ved indgangspartiet. Godt lys vil sige, at det har en varm farvetone og at der er nok af det, hvor det skal bruges. Det er ikke nødvendigvis et spørgsmål om mængden af lys, snarere om lysets kvalitet på de steder, hvor det er påkrævet. Indgangspartiet bør være oplyst inde og ude, så man let kan se, om der er personer i nærheden af dette. Hvis ikke der er konstant lys i opgangen og vindfanget, kan det anbefales at placere sensorer udenfor, så der tændes lys inde i selve trapperummet, når personer nærmer sig. Renholdelse Det er vigtigt, at opgangens eller boligblokkens beboere bliver enige om, hvordan opgangen, indgangspartiet og arealet omkring dette kan holdes ryddeligt og ordentligt. Hvis der ikke er orden, sendes der et signal ud om manglende omhu, og det kan indbyde til hærværk, graffiti og mere affald m.m. Beboerne bør i fællesskab beslutte nogle rutiner, som er nemme at udføre og administrere. Man kan naturligvis betale sig fra det ved at bede en ejendomsfunktionær om dagligt at tage sig af det, men det er bedre, hvis beboerne føler så meget ansvar for opgangen, at de selv rydder op og holder orden. Uorden ved cykelparkeringen er et signal om, at ingen tager hånd om området. Cykler er kostbare; de skal låses inde. Og gerne bag glas som vist her. Kun opgangens beboere bør have nøgle dertil. Hvis det ikke er muligt at låse cyklerne inde, bør de kunne parkeres under tag i små enheder, synlige fra lejlighederne. 9

12 Kedelige utrygge kælderrum kan omdannes til aktive hobbylokaler til glæde for alle beboerne. Kældre Kældre er ofte steder, man kun begiver sig ned i, når det er absolut påkrævet - og helst kun i dagtimer og i selskab med andre. Men kældre kan rumme mange formål, der er nyttige for beboerne. Kældernedgange ombygges, så indgangene til dem flyttes til terrænplanet med en aflåselig dør, hvortil kun beboerne har nøgler. Gennemgange på langs i bygningen afbrydes, evt. sådan at kun ejendomsfunktionærer har nøgler. Pulterrum sikres mod indbrud med solide låse, skillerum og gitre. For at fjerne uhyggen ved kælderlokaler, er det nødvendigt med mere gennemsigtighed og lys; kældervinduer bør bygges om, så man kan se ind udefra til hele gulvfladen, og lyset bør tændes automatisk, når der træder mennesker ind i rummene. Der bør ikke være offentlig adgang til kælderrum, der ikke kan ses udefra. I stedet for denne uhyggelige kældernedgang, kunne der udføres en vestibule til barnevogne, cykler o.l., som vist på skitsen. Det vil i øvrigt fremme trygheden i denne passage, hvis der fra vinduer i gavlen var mulighed for at holde øje med, hvad der foregår. 10

13 Forarealet Forarealet er et af de vigtigste steder, hvor beboerne i en opgang eller et hus kan mødes, og det er derfor vigtigt, at det egner sig til dette formål. Det er en fordel, hvis der er opholds- og legemuligheder i nærheden, og hvert forareal skal kunne have sin egen udformning, som afviger fra de øvrige forarealer. Forarealet skal kunne præges af opgangens beboere. Der bør være legemuligheder for børn i forskellige aldre og gode siddemuligheder for de voksne, bl.a. forældre til legende børn. Det er også en god idé at anlægge forarealet, så der er valgmulighed mellem skygge og sol. Der bør ikke være planter eller møblering, som en person kan gemme sig bag. Lav beplantning og venlig og tilstrækkelig belysning skal bruges her. Venlig belysning vil sige armaturer, der sidder nogenlunde lavt, ikke blænder og har et varmt lys. Forarealet bør være et sted, hvor børn kan lege trygt. 11

14 Det er en fordel, hvis man fra lejlighederne kan se ned på forarealet og på de personer, der har ringet på dørklokken. Forarealet bør være markeret med en afgrænsning, som skal kunne passeres relativt let. Det er en fordel, hvis man kan køre tæt frem til indgangsdøren med udrykningskøretøjer, med flyttelæs og med taxaer med bevægelseshæmmede. Hvis det ikke er muligt at køre helt frem til indgangsdøren, kan man anlægge gangforbindelsen frem til indgangen sådan, at fx en taxichauffør fra sin bil kan se sin kunde gå helt frem til døren. Før renoveringen var der foran indgangsdørene et hårdt, anonymt areal med udsatte cykler og uden opholds- og legemuligheder. Arkitekten fremlagde dette forslag til en ændring af forholdene til diskussion blandt beboerne. 12

15 Her har beboerne selv lavet denne hyggekrog som et meget populært opholdssted. Det færdige resultat ligner forslaget, men der savnes bedre forhold til cykelparkering. 13

16 Når p-pladsen ligger foran bebyggelsen, er der god udsigt til bilerne fra lejlighederne. Men udsigten er mindre spændende, end hvis der er lege- og opholdspladser. Parkering Store, øde parkeringspladser kan virke utrygge, og hvis de befinder sig uden for synsvinkler fra lejlighederne, er de parkerede biler i større fare for tyveri og hærværk. For at hæmme lysten til indbrud i biler, som er parkeret i boligområder, kan man dele eksisterende store p-pladser op til mindre, overskuelige, nærmere indgangspartierne, så de kan ses fra de lejligheder, hvor bilejerne selv bor. De kan evt. suppleres med aflåselige garager, hvilket specielt mange motorcyklister efterspørger. Kan det ikke lade sig gøre med en deling af store p-pladser, kan de evt. opdeles med lave buske, så indtrykket af store, øde flader begrænses. Træer der hindrer, at beboerne kan se ned på de parkerede biler, kan opstammes, klippes, stynes eller fjernes. P-pladsernes belysning bør have armaturhøjden 3-4 m, og armaturerne afskærmes opefter, så de ikke blænder for beboernes udsyn til bilerne. Biler uden nummerplader bør hurtigst muligt fjernes fra boligområdet, så de ikke signalerer ligegyldighed og frister til hærværk. Se i øvrigt pjecen Stop biltyven fra Det Kriminalpræventive Råd. Tidligere dannede de parkerede biler en lang vold mellem et monotont fortov og kørebanen. Nu er parkeringen flyttet over på den anden side af vejen, og forarealet er gjort mere brugbart til ophold, leg og cykelparkering. For at hæmme lysten til indbrud i biler, som efor at hæmme lysten til indbrud i biler, dffafa df affs som e 14

17 Det interne vejsystem Det interne vejsystem kan udformes sådan, at der kun er én ind- og udkørsel til området, så flugtvejene begrænses for eventuelle gerningsmænd. Trafiksanering med bump kan begrænse farten. Også her vil en god vejbelysning være en fordel. Store niveauforskelle mellem kørebane og andre arealer, med høje kantsten kan fremme trafiksikkerheden internt i boligområdet, dog med små ramper, hvor fodgængere er nødt til at krydse bilvejene. Biler skal kunne komme tæt på indgangene, men kun til ganske kortvarige ophold. Man kan begrænse mulighederne for flugtveje, ved at nøjes med kun een indkørsel og udkørsel. 15

18 Mange skjulesteder langs stierne kan give fornemmelse af utryghed. Luft omkring stierne giver bedre udsyn og overblik. Stisystemet En del boligområder - især fra tresserne - har et trafiksystem med niveaufri krydsninger mellem motortrafik og let trafik. Ofte er den lette trafik ført under bilvejene i tunneller, som i dag opleves som skumle og uhyggelige med mange skjulesteder. Hvis stierne også bruges til kørsel med knallerter og lette, hurtige scootere, kan tunnellerne tit opfattes som meget utrygge steder, og mange beboere vælger da at krydse bilvejene på disse i stedet for under dem, til skade for trafiksikkerheden og den generelle følelse af tryghed i området. Tunneller er særlig udsat for graffiti. Man kan øge trygheden på stisystemet ved at samle den lette trafik på få, centrale stier i stedet for at sprede den på flere stier. Man kan begrænse knallerter på stierne dels ved tydelige forbudsskilte, dels ved små, skarpe sving, der ikke generer gående og cyklister, men som gør knallertkørsel mindre attraktiv. Stitunneler bør ofte renses for graffiti, og det vil muligvis kunne betale sig at ofre en graffitipræventiv imprægnering af vægfladerne. Belysningen bør være med lysgivere der udsender et varmt lys. Det er en god ide at rette stitunnelens indgange ud, så mulighederne for at skjule sig her begrænses. Hvis ingen af disse forslag kan få beboerne til at benytte stierne og deres tunneller, bør trafiksystemet ændres og stitunnelerne lukkes og erstattes af trykknapregulerede, velbelyste fodgængerovergange. Hvis man samler al let trafik på een sti gennem bebyggelsen, vil den blive så brugt, at den opleves som tryg. Det er vigtigt, at stierne går så direkte som muligt mod deres mål i bydelen, og at man kan se på langs ad dem over lange stræk. 16

19 Skiltning Det kan være svært at orientere sig i et boligområde, man ikke før har været i, også fordi mange boligområder er planlagt i en tid, da byplanidealerne skiftede hastigt. For beboerne kan planen være logisk og nem at forstå, men besøgende kan have sværere ved det. Eksempel på et overskueligt oversigtskort over bebyggelsen. Renoveringen bør omfatte en gennemgang af områdets skiltning. Hvor ligger områdets fælles faciliteter, og hvordan finder man husnumrene? En oversigtsplan, vil være til stor nytte for besøgende. Det er en god idé, at oversigtsplanen er produceret på et materiale der er modstandsdygtigt overfor graffiti og hærværk. Oversigtsplanen skal være let at finde ved områdets hovedindgange, med store, letlæselige tekster og tal og med belysning i de mørke timer. Man kan skilte på mange måder - også med blomster. Almene bebyggelser har visse steder vej- og kvarternavne, der klinger ubehageligt og kan nedsætte bebyggelsens omdømme (Øksens Kvarter, Ildtornvej, Voldparken o.l.). Navneskifte kan være et ønsket led i at hæve en bebyggelses omdømme, men er ofte forbundet med betydelige udgifter til ændringer i adresseopslagsbøger, skiltning o.l. 17

20 Beplantning En tom græsplæne kan udnyttes bedre, fx ved at anlægge nyttehaver. For at hindre uønsket indblik til stuelejligheden kan man plante bælter af buske langs facaden. Ud over beplantningens vigtige funktion som dekoration og beskriver af årstidernes vekslen kan den også bruges i tryghedsskabende øjemed: Beplantning kan dels bruges til at fremme, dels til at hæmme kontakt i en bebyggelse. Man kan fremme kontakt ved at plante blomster og lægivende buske og træer på steder i bebyggelsen, hvor det skal være rart at opholde sig. Man kan hæmme kontakt ved at plante afstandsbælter, evt. med stikkende buske fx i et bælte på et par meters bredde mellem stuelejligheder og stier. På den måde bliver det sværere at komme til 18

21 åbentstående vinduer, altanrækværk eller tagnedløb, der kan bruges af klatretyve. Stikkende buske kan være brombær, ildtorn, tjørn eller berberis. De er ikke populære, hvor børn leger og bør undgås der. Man kan hindre indblik til beboerne og deres værdigenstande i stuelejlighederne ved at lade buskene vokse som vist på tegningen. Private haver til lejligheder i stueetagerne kan med hegn og evt. havelåger dels give et indtryk af omhu og orden, dels skabe afstand mellem offentlige arealer og boligerne. Nye træer kan beskyttes mod hærværk med net eller hegn. Nyttehaver lagt ud i græsarealerne. 19

22 Plankeværker og hegn af stedsegrønt kan være uspændende at se på og samtidig udgøre skjulesteder. Variation i beplantningen er vigtig for kvaliteten af forarealet. Selv små arealer kan få stor betydning. 20

23 Ansvar Ansvaret for vedligeholdelsen af de enkelte områder i et boligområde skal være veldefineret, så man nøjagtigt ved, hvem man skal henvende sig til med klager over skader o.l. I hver opgang bør der være oplysninger om, hvem man kan ringe til, også uden for ejendomsfunktionærernes normale telefontider. Følg kriminalitetsudviklingen Et tip til ejendomsfunktionærer, som vil forebygge kriminalitet, kan være at markere alle gerningssteder for hærværk og anden kriminalitet på et knappenålskort. På den måde kan man se, om der er et mønster eller særligt udsatte steder, og eventuelt sætte ind med foranstaltninger. Det er vigtigt, at beboerne kender personalet og trygt kan henvende sig til det. 21

24 Friarealet Gode fysiske faciliteter, som beboerne har lyst til at bruge, kan i sig selv forebygge kriminalitet og hærværk. De store græsarealers tid er forbi. Der er brug for, at man kan anvende friarealet mere aktivt, bl.a. fordi der i mange (almene) bebyggelser som regel er mange beboere hjemme i dagtimerne - ofte over halvdelen af beboerne. Man kan anlægge dyrkningshaver, solgryder, grillpladser og sports- og legepladser til børn i forskellige aldre. Ved landskabsplanlægningen bør man satse på artsrigdom i plantevalget, så beboerne kan følge med i årstiderne. Der er noget at kigge på og folk vil følge med i livet i bebyggelsen, så risikoen for at blive opdaget som tyv eller lignende bliver langt højere. Undgå at der findes skjulesteder nær de stier og veje, som beboerne benytter om aftenen. Belysning kan bruges til at oplyse populære opholdssteder eller flader rundt om friarealerne, så personer kan ses i silhuet. Det er ikke nødvendigt, at friarealerne ligger badet i lys i de mørke timer; men lyset bør være, hvor der er brug for det. Midt på friarealet er dette lysthus bygget til grill o.l. 22

25 Hyggekroge med borde og bænke nær indgangspartierne kan fremme beboernes samvær. I denne bebyggelse er et regnvandsbassin omformet og udnyttet til et meget populært og rekreativt område. Jo mere glas der er i facaden jo større er chancen for, at nogen kigger ned og holder øje med livet på friarealerne. 23

26 Tiden er løbet fra de store græsarealer. De er meget lidt befolkede og ret anonyme. Nu om dage ønskes græsplæner udnyttet mere interessant til leg og ophold. En kunstnergruppe har tegnet nyt inventar til dette gårdareal på Nørrebro i København. Det er herved ændret fra noget meget nedslidt til et attraktivt syn for beboerne. 24

27 Opdeling i mindre enheder Hvis det overhovedet er muligt, kan det være en god ide at opdele et større boligområde i kvarterer eller mindre boenheder. Beboerne kan dermed lettere identificere sig med bebyggelsen, være med til at påvirke områdets udformning, tage ansvar for det og holde en naturlig selvjustits. Ved opdelingen skal man tage hensyn til, at hver enhed bliver overskuelig i social henseende. Der opdeles såvidt muligt efter naturlige grænser, fx. brede stier, adskillende beplantning, bygningsplacering og bygningsfunktioner. Der opdeles også gerne med varierende boligsammensætning og med blanding af udlejnings-, andels- og ejerboliger. Hvert kvarter eller mindre boligområde skal have sit eget særpræg. Det kan ske ved at ændre stiforløb, beplantning, friarealer, farvevalg, arkitektur, mv. Det er afgørende vigtigt, at beboerne tages med på råd og deltager i forandringen. Der bør være reel indflydelse med tildeling af rådighedsbeløb til beboerne i hvert område. Beløbet anvendes til udformninger af området samt til sociale aktiviteter, der samler beboerne. Når et boligområde er opdelt i små enheder, er det nemmere for beboerne at få større tilknytning til kvarteret. Gode samlingssteder benyttes af invandrerkvinder i den rosa time 25

28 Hvis kollektivtrafikken gives store tidsmæssige fordele frem for bilerne, er der gode muligheder for, at den vil blive brugt mere. Busforbindelse Jo færre faciliteter, der er i en bebyggelse i form af butikker, fritidsfaciliteter og institutioner, jo vigtigere er det, at man let kan komme til andre bebyggelser i nærheden - og til bykernen, så beboerne kan deltage i byens øvrige liv. Holdepladsen bør placeres centralt i eller tæt ved bebyggelsen, ud for dens hovedsti og helst tæt ved fælleshuset. Det bedste er, hvis bussens hyppighed er høj, også om aftenen og i weekends. Der er erfaring for, at trafik, både kollektiv og individuel, kan være med til at reducere kriminalitet i trafikårens nærhed. 26

Trygheds vandringer. - vejledning til tryggere boligområder

Trygheds vandringer. - vejledning til tryggere boligområder Trygheds vandringer - vejledning til tryggere boligområder 2 Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19, 2. 2600 Glostrup 45 15 36 50 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Fotos: Michael Daugaard Michael Varming Karsten Nielsen

Læs mere

Det Kriminalpræventive Råd. Nabohjælp. -tryghed i dit nærmiljø. Det Kriminalpræventive Råd

Det Kriminalpræventive Råd. Nabohjælp. -tryghed i dit nærmiljø. Det Kriminalpræventive Råd Det Kriminalpræventive Råd Nabohjælp -tryghed i dit nærmiljø Det Kriminalpræventive Råd Gode naboer Gode - trygge naboer naboer - trygge naboer Mange mennesker føler, at naboernes opsyn med deres bolig

Læs mere

TRYGGE BOLIGOMRÅDER. Inspiration til at skabe tryghed og trivsel gennem kriminalpræventivt arbejde

TRYGGE BOLIGOMRÅDER. Inspiration til at skabe tryghed og trivsel gennem kriminalpræventivt arbejde TRYGGE BOLIGOMRÅDER Inspiration til at skabe tryghed og trivsel gennem kriminalpræventivt arbejde 1 Inspiration til at arbejde med tryghed og kriminalpræventive indsatser i boligområderne BolivVejle har

Læs mere

Nyt Rosenhøj - oplæg til arbejdsgruppens visioner og mål

Nyt Rosenhøj - oplæg til arbejdsgruppens visioner og mål Udkast 1 Nyt Rosenhøj - oplæg til arbejdsgruppens visioner og mål Indledning Udarbejdelsen af projekt Nyt Rosenhøj tager sit udspring i en påkrævet renovering af bygningsmæssige forhold som fx betonskader,

Læs mere

!"##$%&'()"*+,'-%./(0+12*34%-%.5(-%+67..,*2&'5(6,)"'4%-%.12328,+9! 3

!##$%&'()*+,'-%./(0+12*34%-%.5(-%+67..,*2&'5(6,)'4%-%.12328,+9! 3 Sjælsmark 2 !"##$%&'()"*+,'-%./(0+12*34%-%.5(-%+67..,*2&'5(6,)"'4%-%.12328,+9! 3 Indbrudssikring/Nabohjælp KRIMINALITETSTREKANTEN Motiveret gerningsmand Gerningssted Offer/Forurettet - Tyvens indgang 26

Læs mere

Om kriminalprævention og tryghedsarbejde gennem byplanlægning og bygningsudformning

Om kriminalprævention og tryghedsarbejde gennem byplanlægning og bygningsudformning Om kriminalprævention og tryghedsarbejde gennem byplanlægning og bygningsudformning Bo Grönlund, arkitekt maa, Kunstakademiets Arkitektskole, København Kommunale 1) Kommunens ansvar for tryghed i hele

Læs mere

TRYGHEDSAMBASSADØR NYHEDSBREV

TRYGHEDSAMBASSADØR NYHEDSBREV Juni 2016 TRYGHEDSAMBASSADØR NYHEDSBREV Særudgave sådan kan du forebygge indbrud Gode råd - sådan kan du forebygge indbrud 1.Se på dit hus med tyvens øjne en tyv vil vælge det hus: Hvor det er lettest

Læs mere

Kriminalpræventiv MiljøPlanlægning. Introduktion til: sikringspolitikker og tekniske sikringstiltag

Kriminalpræventiv MiljøPlanlægning. Introduktion til: sikringspolitikker og tekniske sikringstiltag Kriminalpræventiv MiljøPlanlægning Introduktion til: sikringspolitikker og tekniske sikringstiltag Kriminalpræventiv Miljøplanlægning - ( CPTED DOC ) Otte gode principper Kriminalitetstrekanten Situationel

Læs mere

Mandal sett med trygghetsøyne. Planlegging for forebyggelse av kriminalitet og utrygghet

Mandal sett med trygghetsøyne. Planlegging for forebyggelse av kriminalitet og utrygghet Mandal sett med trygghetsøyne Planlegging for forebyggelse av kriminalitet og utrygghet Bo Grönlund, arkitekt maa, Kunstakademiets Arkitektskole, København Oslo, Bergen, Trondheim, Arendal, Grimstad, Lillesand,

Læs mere

BO GRÖNLUND, ARKITEKT MAA

BO GRÖNLUND, ARKITEKT MAA BO GRÖNLUND, ARKITEKT MAA - Forsøgsbyggerier i Rødovre og Ballerup - Anvisningsarbejde i Ingeniørforeningen / Dansk Standard SBIs evaluering i 1996 viste at kriminaliteten var lav i disse 1990 Forebyggelse

Læs mere

Vejledning For kommuner. 1. udgave, november 2012 TOPPE STEDER. midttrafik.dk

Vejledning For kommuner. 1. udgave, november 2012 TOPPE STEDER. midttrafik.dk Vejledning For kommuner 1. udgave, november 2012 TOPPE STEDER 1 midttrafik.dk STOPPESTEDER I MIDTTRAFIK Stoppesteder i Midttrafik Vejledning for kommuner 1. udgave, november 2012 2 indhold Indledning 4

Læs mere

Velkommen som beboer i fsb s afdeling Røde Kro en af Danmarks mange almene boliger.

Velkommen som beboer i fsb s afdeling Røde Kro en af Danmarks mange almene boliger. Sådan vil vi bo her! - husorden og leveregler for dig, der bor i Røde Kro Velkommen som beboer i fsb s afdeling Røde Kro en af Danmarks mange almene boliger. I Røde Kro ønsker vi at have et godt naboskab,

Læs mere

TRYGHED I BOLIGOMRÅDET

TRYGHED I BOLIGOMRÅDET TRYGHED I BOLIGOMRÅDET Hvordan kan uderum m.m. indrettes, så det forebygger kriminalitet AAB (aabnet.dk) 3.10.2015 Bo Grönlund, arkitekt maa !"#$%"&!'()*$+,",)-./0$,, 1,#&),234563,37893,:;?=@92A7BC6>3,=,DEFGH67@6,

Læs mere

Nyt Rosenhøj - oplæg til arbejdsgruppens visioner og mål

Nyt Rosenhøj - oplæg til arbejdsgruppens visioner og mål Udkast 2 Nyt Rosenhøj - oplæg til arbejdsgruppens visioner og mål Indledning Udarbejdelsen af projekt Nyt Rosenhøj tager sit udspring i en påkrævet renovering af bygningsmæssige forhold som fx betonskader,

Læs mere

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS Delrapport for beboerundersøgelse 2010 DRONNINGBORG BOLIGORGANISATIONERNE MØLLEVÆNGET & STORGAARDEN LEJERBO RANDERS BOLIGFORENING AF 1940 FÆLLESKONTORET RANDERSEGNENS

Læs mere

Tryghedsvandringer er en metode til at skabe et bedre lokalmiljø.

Tryghedsvandringer er en metode til at skabe et bedre lokalmiljø. Tryghedsvandringer Tryghedsvandringer er en metode til at skabe et bedre lokalmiljø. Man går en tur i boligområdet for at finde utrygge steder, der kan forbedres. Man kigger efter steder, der er behagelige

Læs mere

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS Delrapport for beboerundersøgelse 2010 KRISTRUP BOLIGORGANISATIONERNE MØLLEVÆNGET & STORGAARDEN LEJERBO RANDERS BOLIGFORENING AF 1940 FÆLLESKONTORET RANDERSEGNENS

Læs mere

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS Delrapport for beboerundersøgelse 2010 ROMALT OG HORNBÆK BOLIGORGANISATIONERNE MØLLEVÆNGET & STORGAARDEN LEJERBO RANDERS BOLIGFORENING AF 1940 FÆLLESKONTORET

Læs mere

Uderum for alle og til alle

Uderum for alle og til alle Uderum for alle og til alle Udearealer skal have forskellige rum Udearealerne skal (ligesom vi gør i vores boliger) indrettes i forskellige rum alt efter vores behov for ophold, aktivitet og opbevaring.

Læs mere

Gode råd og erfaringer fra det kriminalpræventive arbejde

Gode råd og erfaringer fra det kriminalpræventive arbejde Gode råd og erfaringer fra det kriminalpræventive arbejde Tryghed og naboskab Tryghedsvandringer Gå tur i jeres boligområde og find utrygge steder, der kan forbedres. Det er en god metode, der både skaber

Læs mere

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS Delrapport for beboerundersøgelse 2010 SJÆLLANDSGADEKVARTERET BOLIGORGANISATIONERNE MØLLEVÆNGET & STORGAARDEN LEJERBO RANDERS BOLIGFORENING AF 190 FÆLLESKONTORET

Læs mere

Stop biltyven. Passer du godt nok på dit køretøj?

Stop biltyven. Passer du godt nok på dit køretøj? Stop biltyven Passer du godt nok på dit køretøj? Stop biltyven Der stjæles årligt tusindvis af biler her i landet. De fleste bliver fundet igen, ofte dog med store skader og ribbet for udstyr. For ejeren

Læs mere

Rabat på tryghed? 1. 2. 3. 4. Husk de fem trin til en tryg bolig: Reklamer i opgangen er ikke bare grimme. De udgør en risiko for brand.

Rabat på tryghed? 1. 2. 3. 4. Husk de fem trin til en tryg bolig: Reklamer i opgangen er ikke bare grimme. De udgør en risiko for brand. Rabat på tryghed? Reklamer i opgangen er ikke bare grimme. De udgør en risiko for brand. Bær dine reklamer i containeren så er du med til at sikre trygheden. Barnevognen står i vejen for trygheden En barnevogn

Læs mere

CYKLER, KNALLERTER, M.M. GENERELT BIL- KNALLERTKØRSEL M.V. DØRSKILTE AFFALD FODRING AF FUGLE M.V. FORSIKRING ANTENNER/PARABOLER

CYKLER, KNALLERTER, M.M. GENERELT BIL- KNALLERTKØRSEL M.V. DØRSKILTE AFFALD FODRING AF FUGLE M.V. FORSIKRING ANTENNER/PARABOLER «Bruger_Initial» Indholdsfortegnelse GENERELT... 3 AFFALD... 3 ANTENNER/PARABOLER... 3 CYKLER, KNALLERTER M.M... 3 BIL-, KNALLERTKØRSEL M. V.... 3 DØRSKILTE...3 FODRING AF FUGLE M.V.... 3 FORSIKRING...

Læs mere

Udsatte boligområder Hvordan er de opstået? Hans Skifter Andersen Statens Byggeforskningsinstitut v. Aalborg Universitet

Udsatte boligområder Hvordan er de opstået? Hans Skifter Andersen Statens Byggeforskningsinstitut v. Aalborg Universitet Udsatte boligområder Hvordan er de opstået? Hans Skifter Andersen Statens Byggeforskningsinstitut v. Aalborg Universitet Udsatte boligområder Ikke noget nyt, bortset fra, at nyere boligområder rammes Som

Læs mere

TILFREDSHEDSUNDERSØGELSE BLANDT BEBOERE I AFDELING 10 I LINDHOLM

TILFREDSHEDSUNDERSØGELSE BLANDT BEBOERE I AFDELING 10 I LINDHOLM TILFREDSHEDSUNDERSØGELSE BLANDT BEBOERE I AFDELING 10 I LINDHOLM Hvordan oplever du at bo i din boligafdeling? BOLIGER TIL ALLE Sundby-Hvorup Boligselskab er et af Nordjyllands største almene boligselskaber

Læs mere

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS Delrapport for beboerundersøgelse 2010 BJELLERUPPARKEN BOLIGORGANISATIONERNE MØLLEVÆNGET & STORGAARDEN LEJERBO RANDERS BOLIGFORENING AF 1940 FÆLLESKONTORET

Læs mere

HUSORDEN A/B Høsterkøbgade 9-17 m.fl. Gældende pr. 1. April 2004

HUSORDEN A/B Høsterkøbgade 9-17 m.fl. Gældende pr. 1. April 2004 HUSORDEN A/B Høsterkøbgade 9-17 m.fl. Gældende pr. 1. April 2004 Forord En andelsboligforening er et miniaturesamfund. Beboerne bliver mere eller mindre afhængige af hinanden man bliver fælles om mange

Læs mere

Rabat på tryghed? Husk de fem trin til en tryg bolig: Reklamer i opgangen er ikke bare grimme. De udgør en risiko for brand.

Rabat på tryghed? Husk de fem trin til en tryg bolig: Reklamer i opgangen er ikke bare grimme. De udgør en risiko for brand. Rabat på? Reklamer i opgangen er ikke bare grimme. De udgør en risiko for brand. Bær dine reklamer i containeren så er du med til at sikre en. Barnevognen står i vejen for en En barnevogn i opgangen står

Læs mere

Nabohjælp. Det Kriminalpræventive Råd

Nabohjælp. Det Kriminalpræventive Råd Nabohjælp Det Kriminalpræventive Råd Gode naboer Gode - trygge naboer naboer - trygge naboer Mange mennesker føler, at naboernes opsyn med deres bolig giver en ekstra tryghed. Blot ved en lille ekstra

Læs mere

Fælles spilleregler giver fair play. Det betyder, at der er en række regler, som skal overholdes, når man bor i et alment boligselskab.

Fælles spilleregler giver fair play. Det betyder, at der er en række regler, som skal overholdes, når man bor i et alment boligselskab. Gældende ordensregler vedtaget på afdelingsmødet i Bispehaven den 2. september 2008. Fælles spilleregler giver fair play. Det betyder, at der er en række regler, som skal overholdes, når man bor i et alment

Læs mere

Husorden 1-1015 Egeløvparken

Husorden 1-1015 Egeløvparken Husorden 1-1015 Egeløvparken Vedtaget på afdelingsmødet den 19. maj 2014 Husorden for afdeling 1015 Egeløvparken En boligafdeling som»egeløvparken«kan sammenlignes med et minisamfund, hvor beboerne er

Læs mere

Shared space erfaringer og anbefalinger

Shared space erfaringer og anbefalinger Shared space erfaringer og anbefalinger Forfatter: Sekretær for Vejregelgruppen om Byernes trafikarealer Helle Huse, Rambøll (hhu@ramboll.dk) Shared space principper er grundlaget for udformning af mange

Læs mere

1. HUSORDEN. 2. Generelt

1. HUSORDEN. 2. Generelt Husorden afd. 15 1. HUSORDEN Store Tingbakke, Vodskov 2. Generelt Denne husorden skal ses i sammenhæng med nødvendigheden af at opretholde faste regelsæt i en fælles bebyggelse som Store Tingbakke, hvor

Læs mere

HUSORDEN: Hensyn til andre beboere Tobaksrygning Affald

HUSORDEN: Hensyn til andre beboere Tobaksrygning Affald Husorden afd.3 HUSORDEN: Husordenen er et sæt regler, der er vedtaget af afdelingens beboere. Husordenen handler blandt andet om, hvordan vi beboere skal opføre os for ikke at genere vore naboer eller

Læs mere

HUSORDEN Etagebyggeri

HUSORDEN Etagebyggeri HUSORDEN Etagebyggeri Afdeling 109 - Ringparken Godkendt på afdelingsmøde den 24.10.2012 Side 1 af 4 Indholdsfortegnelse Fælles ordensregler... 2 Forurening... 2 Musik... 2 Parabol/antenne... 2 Infotavler...

Læs mere

SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG

SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG Søkvarteret Forord Inspirationskataloget har til formål at vise en pallet af de elementer, der skal indtænkes i den kommende planlægning for Søkvarteret i Vinge. Søkvarteret

Læs mere

HUSORDEN Dannerhøj. 1 Bygninger

HUSORDEN Dannerhøj. 1 Bygninger Husorden afd.17 HUSORDEN Dannerhøj Denne husorden skal ses i sammenhæng med nødvendigheden af at opretholde faste regelsæt i en fælles bebyggelse som Dannerhøj, hvor mange mennesker bor så tæt sammen som

Læs mere

Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt

Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt Borgermøde den 20. januar 2014 om Fremtidens Sølund Input fra grupperne Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt (Denne gruppe valgte ikke at udarbejde en prioriteringspils-planche) Kan Læssøegade

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Egedalsvænge

Indholdsfortegnelse. Egedalsvænge Egedalsvænge COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefa 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 Områdernes afgrænsning 2 2 Elementer i området 2 3 Arkitektur og æstetik 3

Læs mere

Husorden. for. Vedtaget på på afdelingsmødet den: HUSORDEN 1

Husorden. for. Vedtaget på på afdelingsmødet den: HUSORDEN 1 Husorden for Vedtaget på på afdelingsmødet den: HUSORDEN 1 Formål med husordenen Formålet med denne husorden er at sikre, at alle lejere kender de regler, der er vedtaget på beboermødet, så alle ved, hvordan

Læs mere

HUSORDEN REGLER OG RETNINGSLINIER FOR AFDELING 007 MERN GAMLE SKOLE

HUSORDEN REGLER OG RETNINGSLINIER FOR AFDELING 007 MERN GAMLE SKOLE HUSORDEN REGLER OG RETNINGSLINIER FOR AFDELING 007 MERN GAMLE SKOLE INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 GENERELT HUSDYRHOLD... 3 FORSIKRINGER... 3 ANTENNER... 4 SKILTNING... 4 I LEJLIGHEDEN KØLESKABE,

Læs mere

Husorden. For Lejerbo afdeling 123-0. Agervang 1 til 31 Og Havevang 2 til 32

Husorden. For Lejerbo afdeling 123-0. Agervang 1 til 31 Og Havevang 2 til 32 Husorden For Lejerbo afdeling 123-0 Agervang 1 til 31 Og Havevang 2 til 32 Varmemester: Bjarne V. Christensen e-mail: Afdeling.007-0@net.lejerbo.dk VARMEMESTERKONTORET Engvang 7-9 Telefon: 59430909 Kontoret

Læs mere

Lys og Street Art i Esbjergs stitunneller

Lys og Street Art i Esbjergs stitunneller Lys og Street Art i Esbjergs stitunneller Flere af Esbjergs stitunneller opleves mørke, skumle og utrygge, og hvor det er muligt, fravælger mange at benytte dem, men krydser i stedet de trafikerede veje

Læs mere

Aktivitetshus planskitser

Aktivitetshus planskitser Aktivitetshus planskitser Aktivitetslokale 1 Aktivitets- Aktivitetslokale 2 lokale 3 Dobbelthøjt Dobbelthøjt 1.salsplan 1:200 Ind Depot Teknik Toilet Vindfang Ejd. kontor Frokoststue Pers. toil. G. Toilet

Læs mere

TORVEPARKEN Åstedvej 2, 2730 Herlev tlf. 44 94 52 37 - fax 44 94 52 47 Afdelingskontor tlf. 44 94 45 36 HUSORDEN FOR TORVEPARKEN

TORVEPARKEN Åstedvej 2, 2730 Herlev tlf. 44 94 52 37 - fax 44 94 52 47 Afdelingskontor tlf. 44 94 45 36 HUSORDEN FOR TORVEPARKEN TORVEPARKEN Åstedvej 2, 2730 Herlev tlf. 44 94 52 37 - fax 44 94 52 47 Afdelingskontor tlf. 44 94 45 36 HUSORDEN FOR TORVEPARKEN Beboere er pligtige at efterkomme de af selskabet, afdelingsbestyrelsen

Læs mere

Husorden afd. 13-15 og16

Husorden afd. 13-15 og16 Husorden afd. 13-15 og16 HUSORDEN Store Tingbakke, Vodskov Generelt Denne husorden skal ses i sammenhæng med nødvendigheden af at opretholde faste regelsæt i en fælles bebyggelse som Store Tingbakke,

Læs mere

Øvrige bemærkninger: èn gruppe ønsker mange stikkontakter inkl. jordstik.

Øvrige bemærkninger: èn gruppe ønsker mange stikkontakter inkl. jordstik. workshop 1 - inspirationsark - INDRETNING Generelt ønskes der forberedt for VM og TT i alle lejligheder. Det skal dog være op til den enkelte, om man ønsker at installere egen VM og TT i boligen. Det er

Læs mere

Nyt Rosenhøj - oplæg til arbejdsgruppens visioner og mål

Nyt Rosenhøj - oplæg til arbejdsgruppens visioner og mål Nyt Rosenhøj - oplæg til arbejdsgruppens visioner og mål Indledning Udarbejdelsen af projekt Nyt Rosenhøj tager sit udspring i en påkrævet renovering af bygningsmæssige forhold som fx betonskader, utætte

Læs mere

BIL- KNALLERTKØRSEL M.V. GENERELT CYKLER, KNALLERTER, INDKØBS- VOGNE M.M. DØRSKILTE AFFALD FODRING AF FUGLE M.V. FORSIKRING ANTENNER/PARABOLER

BIL- KNALLERTKØRSEL M.V. GENERELT CYKLER, KNALLERTER, INDKØBS- VOGNE M.M. DØRSKILTE AFFALD FODRING AF FUGLE M.V. FORSIKRING ANTENNER/PARABOLER «Bruger_Initial» Indholdsfortegnelse GENERELT... 3 AFFALD... 3 ANTENNER/PARABOLER... 3 BIL-, KNALLERTKØRSEL M.V... 3 CYKLER, KNALLERTER, INDKØBSVOGNE M.M.... 3 DØRSKILTE... 3 FODRING AF FUGLE M.V.... 3

Læs mere

Rødovre Kommunalbestyrelse Rådhuset Rødovre Parkvej Rødovre 9. november 2014

Rødovre Kommunalbestyrelse Rådhuset Rødovre Parkvej Rødovre 9. november 2014 Rødovre Kommunalbestyrelse Rådhuset Rødovre Parkvej 150 2610 Rødovre 9. november 2014 Rødovre Boligselskab, afdeling 15 v/ Susanne Mørck Voigt Næsbyvej 19, 3.tv. 2610 Rødovre Forslag / bemærkninger til

Læs mere

HUSORDEN Etagebyggeri

HUSORDEN Etagebyggeri HUSORDEN Etagebyggeri Afdeling 021 - Gormsvej Godkendt på afdelingsmøde den 21.08.2012 ETAGEBOLIGER Side 1 af 5 Indholdsfortegnelse Fælles ordensregler... 2 Forurening... 2 Beplantninger... 2 Musik og

Læs mere

Husorden Afdeling 34. Studievej 15, Nørresundby

Husorden Afdeling 34. Studievej 15, Nørresundby Husorden Afdeling 34 Studievej 15, Nørresundby INDHOLDSFORTEGNELSE TIL HUSORDEN FOR AFDELING 34 STUDIEVEJ 15 INDLEDNING 3 ANSVAR OG FORSIKRING 3 AFFALD 3 ANTENNER/PARABOLER 4 BAD OG TOILET 4 CYKLER 4 DØRE/VINDUER

Læs mere

levereglerne i og omkring

levereglerne i og omkring Side 1 af 6 sider Om levereglerne i og omkring din bolig Hvor meget må du støje? Må du have husdyr? Hvordan bruger du fællesarealer? og meget mere Side 2 af 6 sider Afdelingens regler Reglerne for afdelingen

Læs mere

levereglerne i og omkring

levereglerne i og omkring Side 1 af 5 sider Om levereglerne i og omkring din bolig Hvor meget må du støje? Må du have husdyr? Hvordan bruger du fællesarealer? og meget mere Side 2 af 5 sider Fælles leveregler En boligafdeling udgør

Læs mere

Husorden for ejendommen Dronningens Tværgade 5, 1302 København K - udarbejdet juni 2015

Husorden for ejendommen Dronningens Tværgade 5, 1302 København K - udarbejdet juni 2015 Husorden for ejendommen Dronningens Tværgade 5, 1302 København K - udarbejdet juni 2015 Husorden for ejendommen Dronningens Tværgade 5, 1302 København K - udarbejdet juni 2015 Alle ejere og lejere er forpligtet

Læs mere

KOMPARATIV RAPPORT. Er der ligheder og forskelle i beboernes opfattelse af at bo i forskellige almene boligområder.

KOMPARATIV RAPPORT. Er der ligheder og forskelle i beboernes opfattelse af at bo i forskellige almene boligområder. KOMPARATIV RAPPORT Er der ligheder og forskelle i beboernes opfattelse af at bo i forskellige almene boligområder. Baseret på to uafhængige beboerundersøgelser, foretaget i Århus og Randers. BOLIGORGANISATIONERNE

Læs mere

VELKOMMEN TIL MØLLEPARKEN

VELKOMMEN TIL MØLLEPARKEN VELKOMMEN TIL MØLLEPARKEN Hermed en lille hilsen til dig og din familie, som beboere i Mølleparken Med dette hæfte vil vi gerne give en kort beskrivelse af vores afdeling, dens muligheder og husorden.

Læs mere

HUSORDEN Dannerhøj. 1 Bygninger

HUSORDEN Dannerhøj. 1 Bygninger Husorden afd.17 HUSORDEN Dannerhøj Denne husorden skal ses i sammenhæng med nødvendigheden af at opretholde faste regelsæt i en fælles bebyggelse som Dannerhøj, hvor mange mennesker bor så tæt sammen som

Læs mere

Byskolen i Faaborg. 21 marts 2012 - Praksis Arkitekter

Byskolen i Faaborg. 21 marts 2012 - Praksis Arkitekter Byskolen i Faaborg 21 marts 2012 - Praksis Arkitekter BYSKOLEN i FAABORG Byskolen Byskolen er i dag en kulturinstitution, der huser en række skoler og foreninger. De fysiske rammer fremstår som nedslidte

Læs mere

Allerød Kommune. Engholmskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD

Allerød Kommune. Engholmskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD Engholmskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD 1. Baggrund Allerød Kommune har i 2015 udarbejdet en skolevejsundersøgelse for at afdække årsager til elevernes

Læs mere

GENERELT BARNEVOGNE, CYKLER, INDKØBS- VOGNE M.M. BIL- KNALLERTKØRSEL M.V. DØRSKILTE AFFALD FODRING AF FUGLE M.V. FORSIKRING ANTENNER/PARABOLER

GENERELT BARNEVOGNE, CYKLER, INDKØBS- VOGNE M.M. BIL- KNALLERTKØRSEL M.V. DØRSKILTE AFFALD FODRING AF FUGLE M.V. FORSIKRING ANTENNER/PARABOLER «Bruger_Initial» Indholdsfortegnelse GENERELT... 3 AFFALD... 3 ANTENNER/PARABOLER... 3 BARNEVOGNE, CYKLER, KNALLERTER M.M.... 3 BIL-, KNALLERTKØRSEL M.V... 3 DØRSKILTE... 3 FODRING AF FUGLE M.V.... 3 FORSIKRING...

Læs mere

Dagsorden. Godkendelse af referat fra sidste møde (opsamling) Sammenlignelige uheldsstatistikker og gennemkørende trafik

Dagsorden. Godkendelse af referat fra sidste møde (opsamling) Sammenlignelige uheldsstatistikker og gennemkørende trafik Dagsorden Godkendelse af referat fra sidste møde (opsamling) Sammenlignelige uheldsstatistikker og gennemkørende trafik Orientering om omverdensindragelsen Evt. Ca. 25 uheld Nordre Frihavnsgade Ca. 17

Læs mere

CYKLER, KNALLERTER M.M. GENERELT DØRSKILTE FODRING AF FUGLE M.V. FORSIKRING AFFALD ANTENNER/PARABOLER FORURENING BRANDDØRE

CYKLER, KNALLERTER M.M. GENERELT DØRSKILTE FODRING AF FUGLE M.V. FORSIKRING AFFALD ANTENNER/PARABOLER FORURENING BRANDDØRE «Bruger_Initial» Indholdsfortegnelse GENERELT... 3 AFFALD... 3 ANTENNER/PARABOLER... 3 BRANDØRE... 3 CYKLER, KNALLERTER M.M.... 3 DØRSKILTE... 3 FODRING AF FUGLE M.V.... 3 FORSIKRING... 3 FORURENING...

Læs mere

GENERELT CYKLER, KNALLERTER M.M. BIL- KNALLERTKØRSEL M.V. DØRSKILTE AFFALD FODRING AF FUGLE M.V. FORSIKRING ANTENNER/PARABOLER

GENERELT CYKLER, KNALLERTER M.M. BIL- KNALLERTKØRSEL M.V. DØRSKILTE AFFALD FODRING AF FUGLE M.V. FORSIKRING ANTENNER/PARABOLER «Bruger_Initial» Indholdsfortegnelse GENERELT... 3 AFFALD... 3 ANTENNER/PARABOLER... 3 CYKLER, KNALLERTER M.M.... 3 BIL-, KNALLERTKØRSEL M.V... 3 DØRSKILTE... 3 FODRING AF FUGLE M.V... 3 FORSIKRING...3

Læs mere

Aktiv i boligområdet

Aktiv i boligområdet Aktiv i boligområdet Aktiv i boligområdet Stadig flere danskere gider godt det frivillige arbejde. Vores samfund ville ikke kunne fungere, hvis ikke vi havde så mange ildsjæle. Du kan lave frivilligt

Læs mere

Lys, luft og bevægelighed

Lys, luft og bevægelighed Det sted, vi bor og lever Hvis der er pænt og trygt, hvor vi bor. Hvis der er cykelstier og kort til grønne områder. Hvis der er butikker, skoler og børnehaver i nærheden. Ja, så er der større muligheder

Læs mere

HUSORDEN VIBO AFDELING 121 CHARLOTTEAGER I

HUSORDEN VIBO AFDELING 121 CHARLOTTEAGER I BOLIGFORENINGEN VIBO HUSORDEN VIBO AFDELING 121 CHARLOTTEAGER I GODKENDT PÅ AFDELINGSMØDET DEN 29. MARTS 1999 REV. DEN 18. OKTOBER 2013 1. Trapper og kældergange Al færdsel på trapperne og i kældergangene

Læs mere

HUSORDEN LEJERBO AFD HUSORDEN JULI 2015

HUSORDEN LEJERBO AFD HUSORDEN JULI 2015 JULI 2015 HUSORDEN I en almen boligafdeling bor mange mennesker sammen. En afdeling er som sådan et lille samfund, hvor alle er forskellige og har forskellige forventninger, krav og ønsker til at bo. Netop

Læs mere

Orientering om helhedsplan

Orientering om helhedsplan Orientering om helhedsplan Askerødbebyggelsen september 2008 Til beboerne i Askerød På beboermødet den 9. marts 2008 blev der nedsat følgende tre fokusgrupper med følgende emner 1. Stamhus og institutioner

Læs mere

DEN ALMENNYTTIGE ANDELSBOLIGFORENING VIBO

DEN ALMENNYTTIGE ANDELSBOLIGFORENING VIBO DEN ALMENNYTTIGE ANDELSBOLIGFORENING VIBO HUSORDEN VIBO AFDELING 238 GRÆSTED HAVE REVIDERET 10. JANUAR 2012 1 - Anlægget Da alle gerne vil bo i et pænt kvarter, er der gjort meget for at skabe en god bebyggelse.

Læs mere

HUSORDEN Etagebyggeri

HUSORDEN Etagebyggeri HUSORDEN Etagebyggeri Afdeling 210 - Fredbovej Godkendt på afdelingsmøde den 21.11.2012 Side 1 af 4 Indholdsfortegnelse Fælles ordensregler... 2 Forurening... 2 Musik... 2 Parabol/antenne... 2 Maskiner...

Læs mere

Ide/Forslag Prioritering Ide/forslag Prioritering Nye køkkener og bad 1 Mere afveksling 1 Både åbne og lukkede. 2 Mindst lige så meget.

Ide/Forslag Prioritering Ide/forslag Prioritering Nye køkkener og bad 1 Mere afveksling 1 Både åbne og lukkede. 2 Mindst lige så meget. Gruppe Ide/Forslag Prioritering Ide/forslag Prioritering Nye køkkener og bad Mere afveksling Både åbne og lukkede Mindst lige så meget køkkener grønt som nu Skabe med skydedøre Lyst byggeri Nye store vinduer

Læs mere

Forfattere: Finn Kjær Jensen og Tine Sønderby. Tryghedsvandring. erhvervs område. Et erfaringshæfte

Forfattere: Finn Kjær Jensen og Tine Sønderby. Tryghedsvandring. erhvervs område. Et erfaringshæfte Forfattere: Finn Kjær Jensen og Tine Sønderby. Tryghedsvandring i et erhvervs område Et erfaringshæfte Erfaringshæftet er udarbejdet af Gemeinschaft og P21 i samarbejde med Det Kriminalpræventive Råd.

Læs mere

FÆLLES GÅRDHAVE FORSLAG

FÆLLES GÅRDHAVE FORSLAG BILAG 3 FORSLAG FÆLLES GÅRDHAVE Vejlegadekarréen HORSENSGADE 1-11, SILKEBORG PLADS 2-8, VEJLE- GADE 2-12 OG STRANDBOULEVARDEN 71-75 Teknik- og Miljøudvalget vedtog den xx.yy 201x at sende dette forslag

Læs mere

Havedrømme og afstemning af forventninger

Havedrømme og afstemning af forventninger og afstemning af forventninger Haveidealer barokhaven, landmandshaven og den engelske landskabshave De historiske idealer ses ofte i byens offentlige parker. Til gengæld er mange af vores boligområder

Læs mere

Allerød Kommune. Ravnsholtskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD

Allerød Kommune. Ravnsholtskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD Ravnsholtskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD 1. Baggrund Allerød Kommune har i 2015 udarbejdet en skolevejsundersøgelse for at afdække årsager til elevernes

Læs mere

Vejledning om tv-overvågning i boligorganisationer mv.

Vejledning om tv-overvågning i boligorganisationer mv. Vejledning om tv-overvågning i boligorganisationer mv. Indholdsfortegnelse 1. Om vejledningen. 3 2. Iværksættelse af tv-overvågning på områder, der benyttes til almindelig færdsel. 3 3. Iværksættelse af

Læs mere

DEN ALMENNYTTIGE ANDELSBOLIGFORENING VIBO

DEN ALMENNYTTIGE ANDELSBOLIGFORENING VIBO DEN ALMENNYTTIGE ANDELSBOLIGFORENING VIBO HUSORDEN VIBO AFDELING 116 TELEVÆNGET I VEDTAGET PÅ AFDELINGSMØDET DEN 25. AUGUST 1997 Indledning Et godt klima er meget værd. Med disse sider vil vi gerne orientere

Læs mere

BYUDVIKLINGSPULJEN ANSØGNINGSSKEMA. Gennemlæs vejledning før skemaet udfyldes PROJEKTETS TITEL. Fornyelse af Peter Fabers Gade

BYUDVIKLINGSPULJEN ANSØGNINGSSKEMA. Gennemlæs vejledning før skemaet udfyldes PROJEKTETS TITEL. Fornyelse af Peter Fabers Gade Bygge- og Teknikforvaltningen Vej & Park, Byrumskontoret Tlf.: 33 66 34 09, Fax: 33 66 71 91, E-mail: bypulje@btf.kk.dk Hjemmeside: www.vejpark.kk.dk/byudviklingspuljen BYUDVIKLINGSPULJEN ANSØGNINGSSKEMA

Læs mere

FREDERIKSBORG ALMENE BOLIGFORENING

FREDERIKSBORG ALMENE BOLIGFORENING FREDERIKSBORG ALMENE BOLIGFORENING HUSORDEN AFDELING 405 LANGBJERG PARK BØR OPBEVARES SAMMEN MED LEJEKONTRAKT SEPTEMBER 2000 REV. 9. SEPTEMBER 2013 Skik og orden Enhver beboer forpligter sig til at iagttage

Læs mere

Forslag om lade-standere til el-biler Forslag om bedre parkeringsforhold for ladcykler Forslag om kameraovervågning Forslag om mere belysning på

Forslag om lade-standere til el-biler Forslag om bedre parkeringsforhold for ladcykler Forslag om kameraovervågning Forslag om mere belysning på Forslag om lade-standere til el-biler Forslag om bedre parkeringsforhold for ladcykler Forslag om kameraovervågning Forslag om mere belysning på udendørs fællesområder Forslag om: Lade-standere til el-biler

Læs mere

Forebyggelse af kriminalitet. - fire grundbegreber

Forebyggelse af kriminalitet. - fire grundbegreber Forebyggelse af kriminalitet - fire grundbegreber Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19, 2. 2600 Glostrup Tlf. 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Juni 2009 Kopiering tilladt med kildeangivelse Forebyggelsens

Læs mere

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS Delrapport for beboerundersøgelse 2010 VANGDALEN BOLIGORGANISATIONERNE MØLLEVÆNGET & STORGAARDEN LEJERBO RANDERS BOLIGFORENING AF 190 FÆLLESKONTORET RANDERSEGNENS

Læs mere

Husorden for Bispeparken afd. 1-22

Husorden for Bispeparken afd. 1-22 Husorden for Bispeparken afd. 1-22 Generelt Bispeparken er et godt sted at bo, og det skal det fortsat være. Derfor har vi vedtaget denne husorden. Den fortæller, hvordan vi som beboere i Bispeparken omgås

Læs mere

LOKALPLAN 11.33 for 10 nye rækkehuse ved Porsvej

LOKALPLAN 11.33 for 10 nye rækkehuse ved Porsvej LOKALPLAN 11.33 for 10 nye rækkehuse ved Porsvej Dokumentet har gennemgået en bearbejdning, for at komme på anvendelig digital form. Derfor kan afvigelser fra den tinglyste plan ikke udelukkes. GREVE KOMMUNE

Læs mere

Tyverialarm. i privat beboelse. Det Kriminalpræventive Råd. Det Kriminalpræventive Råd

Tyverialarm. i privat beboelse. Det Kriminalpræventive Råd. Det Kriminalpræventive Råd Overvejer du at anskaffe en tyverialarm, kan du få nogle gode råd i denne pjece. Tyverialarm i privat beboelse Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19, 2. sal 2600 Glostrup E-mail: dkr@crimprev.dk www.crimprev.dk

Læs mere

Hvorfor TRYK POLITI?

Hvorfor TRYK POLITI? 1 Hvorfor TRYK POLITI? - fordi 1 mio. øjne ser mere end 1600 og derigennem Øge borgernes opmærksomhed Lette adgangen til at give politiet relevante oplysninger i en politisag Stresse gerningsmændene TRYK

Læs mere

Blokmøder om den fysiske helhedsplan i Munkevangen oktober 2016

Blokmøder om den fysiske helhedsplan i Munkevangen oktober 2016 Blokmøder om den fysiske helhedsplan i Munkevangen oktober 2016 Opsamling fra alle blokmøder Den 5. og den 12. oktober blev der afholdt fire blokmøder om oplægget til den fysiske helhedsplan i Munkevangen.

Læs mere

Skolen på La Cours Vej Løsningsforslag til forbedringer af trafiksikkerhed og skolezone

Skolen på La Cours Vej Løsningsforslag til forbedringer af trafiksikkerhed og skolezone Skolen på Løsningsforslag til forbedringer af trafiksikkerhed og skolezone Indledning Løsningsforslagene på de følgende sider tager afsæt i de problematikker, som er blevet udpeget i forbindelse med skolevejsanalysen

Læs mere

Guide til tryghedsvandringer

Guide til tryghedsvandringer Forfatter: Tine Sønderby. Guide til tryghedsvandringer S. 1 / 14 Lokale aktører Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19, 2. 2600 Glostrup ISBN: 978-87-92966-10-0 April 2013 S. 2 / 14 Kopiering er tilladt

Læs mere

HORSENSGADE 1-11, SILKEBORG PLADS 2-8, VEJLE- GADE 2-12 OG STRANDBOULEVARDEN 71-75

HORSENSGADE 1-11, SILKEBORG PLADS 2-8, VEJLE- GADE 2-12 OG STRANDBOULEVARDEN 71-75 BILAG 3 BESLUTNING FÆLLES GÅRDHAVE Vejlegadekarréen HORSENSGADE 1-11, SILKEBORG PLADS 2-8, VEJLE- GADE 2-12 OG STRANDBOULEVARDEN 71-75 Borgerrepræsentationen har xx.xx.2015 godkendt Teknikog Miljøforvaltningens

Læs mere

fsb bellahøj husorden for bellahøj

fsb bellahøj husorden for bellahøj fsb bellahøj husorden for bellahøj Rådhuspladsen 59 1550 København V tel 3313 2144 fax 3314 1260 www.fsb.dk februar 2014 HUSORDEN FOR BELLAHØJ Afdelingsbestyrelsen og ejendomskontoret byder dig velkommen

Læs mere

HUSORDEN Etagebyggeri

HUSORDEN Etagebyggeri HUSORDEN Etagebyggeri Afdeling 009 Ørstedsgården m.fl. Godkendt på afdelingsmøde den 30.08.2012 Side 1 af 5 Indholdsfortegnelse Fælles ordensregler... 2 Forurening... 2 Musik... 2 Parabol/antenne... 2

Læs mere

Husorden for Kollegiet på Lauritz Sørensens Vej

Husorden for Kollegiet på Lauritz Sørensens Vej Frederiksberg, den 1. juli 2009 Husorden for Kollegiet på Lauritz Sørensens Vej 1 Beboerne må under deres udfoldelser i afdelingen respektere de rammer, som hensynet til de øvrige beboeres trivsel og til

Læs mere

HUSORDEN VIBO AFDELING 350 KROGTOFTEN

HUSORDEN VIBO AFDELING 350 KROGTOFTEN BOLIGFORENINGEN VIBO HUSORDEN VIBO AFDELING 350 KROGTOFTEN GODKENDT PÅ AFDELINGSMØDET DEN 13. SEPTEMBER 2004 REV. PÅ BEBOERMØDET DEN 26. FEBRUAR 2013 1. Anlægget Skån de grønne områder - alle vil gerne

Læs mere

Esbjerg Kommune Sundhed og Omsorg Projekt Krebsestien Fremtidens ældreboliger Ideoplæg. Indledning

Esbjerg Kommune Sundhed og Omsorg Projekt Krebsestien Fremtidens ældreboliger Ideoplæg. Indledning Esbjerg Kommune Sundhed og Omsorg Projekt Krebsestien Fremtidens ældreboliger Ideoplæg Indledning Esbjerg Kommune ønsker at tilbyde ældre medborgere pleje i velfungerende plejefaciliteter, der yder respekt

Læs mere

HØRINGSSVAR PÅ FORSLAG OM ÆNDRET ANVENDELSE FOR IDRÆTSGRUNDEN I ØRESTAD NORD

HØRINGSSVAR PÅ FORSLAG OM ÆNDRET ANVENDELSE FOR IDRÆTSGRUNDEN I ØRESTAD NORD Teknik- og Miljøforvaltningen, Center for Bydesign Islands Brygge 35 2300 København S Njalsgade 106, 2. sal, lok. 17.3.242 2300 København S www.avlu.dk HØRINGSSVAR PÅ FORSLAG OM ÆNDRET ANVENDELSE FOR IDRÆTSGRUNDEN

Læs mere

DEN ALMENNYTTIGE ANDELSBOLIGFORENING VIBO

DEN ALMENNYTTIGE ANDELSBOLIGFORENING VIBO 2010 DEN ALMENNYTTIGE ANDELSBOLIGFORENING VIBO HUSORDEN VIBO AFDELING 225 AHORNVÆNGET GODKENDT PÅ BEBOERMØDE DEN 15. JANUAR 2002 REV. 2. FEBRUAR 2010 1) Affald Affaldsposerne må kun benyttes til affald,

Læs mere

Skulpturer i Hyldespjældet

Skulpturer i Hyldespjældet 3 Et ægtepar fra den københavnske Vestegn er drivkræfter bag en skulpturbank i deres boligområde. De vil bringe kunsten ud til folket og give deres naboer kunstoplevelser i hverdagen. Afdelingen huser

Læs mere