Det Kriminalpræventive Råd

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Det Kriminalpræventive Råd"

Transkript

1 1

2 Fysiske forbedringer i et boligområde kan være med til at forebygge kriminalitet og hærværk. Mange gange kan selv små ændringer have stor effekt, og det er derfor værd at tænke kriminalpræventive elementer med, når et boligområde skal renoveres. Hæftet giver en række forslag til små og store forbedringer, som kan gøre et boligområde tryggere at bo og færdes i. Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19, 2. sal 2600 Glostrup Telefon (+45) Telefax (+45)

3 Trygge Boligområder Forslag til kriminalpræventiv renovering Det Kriminalpræventive Råd

4 Indholdsfortegnelse Udgivet af: Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19, 2. sal 2600 Glostrup Telefon (+45) Telefax (+45) Forfatter: Michael Varming, Arkitekt M.A.A. Faglig konsulent: Bo Grönlund Arkitekt M.A.A. Redaktion: Michael Varming Karsten Nielsen Laila Stein Andersen Foto: Michael Varming og Karsten Nielsen AD/Produktion: Schat-Holm Reklamebureau ApS Tryk: Kailow Tryk Kopiering tilladt med kildeangivelse 1. oplag: eksemplarer DKR. nr.: Forord...3 Indledning...4 Trapperummet...6 Indgangspartiet...8 Kældre...10 Forarealet...11 Parkering...14 Det interne vejsystem...15 Stisystemet...16 Skiltning...17 Beplantning...18 Ansvar...21 Friarealet...22 Opdeling i mindre enheder...25 Busforbindelse...26 Fælleshus...27 Graffiti og hærværk...28 Mere liv i området...29 Afslutning...30 Litteraturhenvisninger...31 ISBN: November

5 Forord Når man skal igang med et renoveringsarbejde i en boligbebyggelse, er det en god idé at undersøge, om man samtidig kan gøre bebyggelsen til et tryggere sted at bo i, samt om man med enkle fysiske forbedringer kan nedbringe eventuel kriminalitet. Det er ikke sikkert, at det vil koste ekstra. Derimod vil det kræve lidt mere omtanke i planlægningsprocessen. Man kan fx inddrage beboerne i processen og lytte til de forslag, der kan forbedre området og øge trygheden. Denne anvisning handler om en række af sådanne foranstaltninger, man kan pege på. De fleste af dem har været prøvet med held i de danske, almene boligbebyggelser, som er blevet renoveret med midler fra Byudvalgspuljen. Disse renoveringer, der for de fysiske forbedringers vedkommende omfattede 173 boligbebyggelser, er blevet fulgt tæt af Statens Byggeforsknings Institut. Forfatteren, der er arkitekt, var som seniorforsker ansvarlig for registreringen før og efter de fysiske forbedringer i forbindelse med den forskningssag, By- og Boligministeriet satte igang samtidig med renoveringerne. Et vigtigt delmål med renoveringerne var at forebygge kriminalitet herunder tendenser til hærværk, vold og bandekriminalitet. Der blev lagt mest vægt på forbedringer af de sociale forhold, men også de fysiske forbedringer var vigtige. Her blev størstedelen af de midler lagt, som Byudvalget bevilgede til hele renoveringssagen: ca. 6 mia kr. Arbejdet er desuden blevet fulgt af Det Kriminalpræventive Råds Miljøplanlægningsudvalg. Det Kriminalpræventive Råd har tidligere - i pjecen Kriminalpræventiv Boligprojektering - givet gode råd om tryghed i forbindelse med opførelse af helt nye boligområder. Vores ønske er, at det kriminalpræventive element tænkes med, allerede når renoveringerne planlægges - både for at forebygge kriminalitet, men også for at beboerne oplever deres boligområder som trygge og sikre. Vi håber, at det nye hæfte Trygge Boligområder vil være til inspiration i boligbebyggelser, som står over for såvel små som store fysiske forbedringer. Oluf Christensen Formand for Miljøplanlægningsudvalget 3

6 Hvilken slags kriminalitet kan nedbringes i boligområder? Indbrudstyveri Brugstyveri af køretøjer. Tyveri fra køretøjer Tyveri fra pulterrum o.l. Vold og røveri Voldtægt Hærværk Brandstiftelse Græs til glæde for ingen kan ændres til nyttehaver, der signalerer ansvar og ejerforhold overfor haven. Men trappen kan gøre det lettere for en tyv at skaffe sig adgang til stuelejligheden. Dette problem kan løses ved teknisk sikring, fx infrarøde følere, der tænder en lampe inde i lejligheden, når der er nogen på altanen. Indledning Fysiske forbedringer kan i sig selv være med til at nedbringe kriminaliteten i et boligområde. Mange gange kan man med enkle forbedringer vanskeliggøre, at kriminalitet og hærværk kan finde sted, og man kan samtidig formindske folks utryghed i et område. Det er vigtigt at skelne mellem risiko for kriminalitet og utryghed. Risikoen for indbrud og overfald er faktisk ganske lav - og statistisk er den dalende - men derfor kan et boligområde alligevel godt opfattes som utrygt, hvilket kan have følger for folks lyst til at bo der. Det kan føre til mange fraflytninger og dermed et ustabilt socialt klima. Det kan ingen bebyggelse tåle, og alene derfor er der god grund til at forbedre forholdene. Det er rimeligt at antage, at fornemmelsen af utryghed er større i boligområder, der trænger til renovering, end i områder der fremstår smukke og vedligeholdte. Inddrag beboerne Det er afgørende, at beboerne tages aktivt med på råd, når det skal besluttes, hvad der skal gøres ved boligområdet. Ikke alene ved beboerne bedst, hvor skoen trykker, men der kommer også ved beboermøder forhold frem, som ikke vil kunne findes på anden måde. Og beboermøder bidrager til at etablere og vedligeholde velfungerende sociale netværk, som er en vigtig betingelse for tryghed i lokalområdet. Ansvar for området Der er grænser for, hvad man kan gøre ved en bebyggelse, når den renoveres, men visse oplagte fejl og mangler kan rettes op. Opgaven består i at udstrække begrebet HJEM så langt ud i det offentlige område som det er muligt. Det skal fremgå, at nogen interesserer sig for bebyggelsen, at området er præget af orden og kontrol, at beboerne er glade for at bo der og at kriminalitet ikke tolereres. Der er kun lidt dansk forskning om, hvilken indflydelse bebyggelsens fysiske udformning har på kriminaliteten, så de gode råd, der præsenteres i dette hæfte, er mere resultatet af erfaringer, iagttagelser og sund fornuft end af sikker viden. I udlandet - især USA - er der dog forsket en del, som med en vis forsigtighed kan 4

7 overføres til danske forhold. Man bør være opmærksom på, at lokale forhold som fx vejsystemet spiller en væsentlig rolle, men også forhold som beboersammensætning, indkomstforhold etc. har betydning. Mange forhold medvirker til at gøre et område fristende til kriminalitet: meget store og uoverskuelige boligområder præg af anonymitet uklare ejer/ansvarsforhold til arealerne mangel på personer, som kan gribe ind manglende udsyn til friarealer, p-pladser og stier fremmede har let adgang velegnede gerningssteder lette ofre To strategier Det Kriminalpræventive Råd arbejder generelt med to måder at forebygge kriminalitet på: Metoder, der gør det svært at begå kriminalitet Metoder til at påvirke adfærd hos den enkelte eller grupper af personer. 1) At gøre det svært I forhold til et boligområde kan man sige om den første forebyggelsesmåde, at jo mere beboerne er interesserede i boligområdet og på forskellig måde tager ansvar for det - jo vanskeligere er det for en gerningsmand at gennemføre en forbrydelse. Der vil simpelt hen være forskellige psykologiske og fysiske barrierer, som skal overvindes for at personer kan begå kriminalitet. Bag de konkrete anvisninger i dette hæfte ligger 5 hovedelementer, der gør det sværere for en gerningsmand: At der er så mange beskyttende øjne som muligt, dvs., hjemmeværende beboere, trafik på stier samt befolkede arealer det meste af døgnet. At medansvar for bebyggelsen kan opstå, dvs. at der er gode fysiske faciliteter ude og inde til fælles brug for alle aldersklasser, socialt overskuelige boenheder - og mulighed for at sætte præg på nærmiljøet. At der er god overskuelighed og synlighed, dvs. oversigt fra boligen over udearealer og p-pladser, synlighed ved opgange, få skjulesteder, god belysning. At miljøerne er vedligeholdte og rengjorte. At bebyggelserne er sikrede med lukke/låsesystemer og at der er få flugtmuligheder for eventuelle gerningsmænd. 2) At påvirke adfærd Omkring den anden forebyggelsesmåde, så har vi erfaring for, at gode udfoldelsesmuligheder for beboerne fremmer ansvarlighed over for beboerne og bebyggelsen. Mange af forandringerne kan indvirke på den reelle kriminalitet. Desuden vil de medvirke til, at beboere og besøgende føler sig mere trygge ved at færdes i området. Hæftet er opbygget, så man bevæger sig inde fra indgangsdøren til hver bolig og ud i det offentlige rum. I den ene ende er grænsen sat ved indgangen til boligen, i den anden ende slutter hæftet ved indgangen til nærbutikken, institutionen og det offentlige vejsystem. Hæftet forsøger at give forslag til forbedringer på flere niveauer, så man ved renovering af et boligområde kan få inspiration til både små forbedringer og større ombygninger. Sidst i hæftet er der en oversigt over, hvor man kan læse mere om kriminalpræventiv boligplanlægning. Mange skjulesteder giver utrygt miljø. Vigtige faciliteter Gode udfoldelsesmuligheder for alle aldersgrupper - herunder til sport Gode mødesteder for beboerne Regionale kulturinstitutioner, der kan tiltrække interesserede også uden for bebyggelsen, kan hæve dens omdømme i byen. 5

8 Alle entredøre bør være forsynet med dørspion, og i familier med børn også gerne med en dørspion i børns øjenhøjde. Dekoreres opgangen, føler man mere ansvar for den. Trapperummet Belysning Trapperummets belysning er vigtig for følelsen af tryghed. Hvis belysningen er kold og sidder, så den efterlader de besøgendes ansigter i mørke, kan trapperummet i sig selv give en fornemmelse af ubehag. Belysningen bør være direkte lodret nedadrettet og sidde ud for hver entredør, så lyset rammer personer, der står ved døren. Armaturet bør afgive en varm farvetone, og alle hjørner skal belyses. Dekorationer mm. Hovedparten af alle opgange er meget upersonlige og opfattes som steder man er nødt til at passere for at komme hjem. Hvis opgangene ikke holdes i orden, kan det føre til graffiti og anden hærværk. Hvis der derimod gives mulighed for, at opgangene kan udsmykkes, kan det give beboerne et større tilhørsforhold og dermed større tilfredshed med at bo der. Beboerne bør have mulighed for at præge trapperummet med planter, opslagstavler, plakater o.l., som kan udsende signaler om, at beboerne kender hinanden. Opprioritering af orden og god vedligeholdelse (herunder pæn bemaling). De små hjørnestole, som var almindelige i etageejendomme fra århundredeskiftet, bør kunne indføres også i nyere byggeri, så gangbesværede har mulighed for et hvil undervejs. I de senere år er mange opgange blevet dekoreret med motiver, som beboerne enten selv har besluttet eller direkte har udført. Her er det lykkedes at udstrække fornemmelsen af hjem til opgangen, med positive følger for renholdelsen af denne. Mere glas i facaden Hvis der er økonomiske rammer til det i renoveringsprojektet, bør det overvejes at udvide glasarealet i opgangen, så man - inden man går ind i bygningen - kan overse hele opgangen udefra. Det vil give færre muligheder for skjulesteder, og også indefra giver det muligheder for at orientere sig om livet udenfor. Hvis der er elevatorer, bør der også være ruder ind til dem. 6

9 Dørtelefoner-samtaleanlæg Aflåste døre ind til opgangene kan være en god foranstaltning mod indbrud og uvedkommende adgang, men det giver behov for dørtelefoner. Mange boligområder, der tidligere har haft betydelig kriminalitet, har ved renovering fået dørtelefoner, og det har afhjulpet mange problemer. Dørtelefoner kan i dag også fås med TV-kamera i betjeningspanelet. Opgangsråd Etageboliger fremmer ofte anonymiteten mellem beboerne. Et godt socialt klima er dog af stor betydning for beboerne og for motivationen til at holde øje med hinandens boliger. Se i øvrigt pjecen Nabohjælp fra Det Kriminalpræventive Råd. Det er vigtigt, at afdelingsbestyrelsen mindst en gang om året arrangerer et møde mellem beboerne i hver opgang, så man lærer hinanden at kende. Til mødet bør beboerne kraftigt opfordres til at deltage, men det er også nødvendigt, at beboerne kommer der, fordi de har lyst. Der bør således være et program, som kan interessere og involvere beboerne. Om mødet skal omfatte en opgang ad gangen, eller man kan slå flere opgange sammen, må afhænge af de lokale forhold. Det er afgørende for fremmødet, at begivenheden er annonceret i meget god tid. Opgangen kan dekoreres på mange måder. Det vigtigste er, at beboerne synes om det, og føler sig hjemme. Dårlig vedligeholdelse og tegn på uorden kan få aktive beboere til at søge væk fra en bebyggelse. Områder med stor fraflytningsprocent kan på denne måde ende med at få dårligt omdømme. 7

10 Indgangspartiet Indgangspartiet er den halvprivate zone, hvor beboerne skal have mulighed for at møde hinanden på en uforpligtende måde. Postkasser i opgange er ofte mål for hærværk og indbrud. De befinder sig gerne mere sikkert i et bislag foran facaden, hvor de bedre kan ses fra lejlighederne. Nye vindfang eller bislag Der er for det meste en meget skarp grænse mellem det offentlige og det private i flerfamilieboliger. Det er meget vigtigt, at denne grænse blødes op i mere nuancerede zoner: halvoffentlige og halvprivate. Indgangspartiet kan således ændres til en halvprivat zone, hvor beboerne har et overgangsareal ud mod det offentlige. Især har det vist sig, at bebyggelsernes børn har stor glæde af dette sted, som er et godt sted at lege. Hvis der ved renoveringen er mulighed for at bygge nye vindfang eller bislag (vindfang uden glas) er det vigtigt, at disse steder bliver indbydende og venlige. Meget glas i facaderne er vigtigt, dels for at man udefra kan se, hvad der sker i vindfanget, dels for at man indefra kan overskue friarealet. Der skal også være siddepladser inde og ude, så opgangens børn kan lege sammen under tag nær hjemmet. Vindfanget skal signalere, at det er et sted, hvor beboerne har en vis kontrol. De skal altså kunne præge stedet. Det skal være let at rydde op, fx bør der være reoler til børnenes legetøj og en stor papirkurv til affald. Man ser tit gulvmåtter lagt i klemme i dørfalsen, så der er fri adgang til opgangen. Måtterne bør derfor ikke let kunne fjernes fra deres plads. 8

11 Cykel- og barnevognsparkering Ofte er arealet rundt om indgangspartiet et rodet sted præget af pladsmangel for beboernes cykler og barnevogne m.m. Det efterlader indtrykket af ligegyldighed over for disse værdier, og de er lettere at stjæle og ødelægge. Moderne cykler er kostbare og derfor attraktive for tyve, der ofte medbringer specialværktøj for at kunne fjerne cyklen. Cykler og barnevogne skal kunne stilles tørt og sikkert nær indgangspartiet. Derfor kan man i forbindelse med renoveringer indrette cykel- og barnevognsrum, der er sikret mod indbrud og som så vidt muligt står i trinløs forbindelse med terrænet. Det er vigtigt, at cykel/barnevognsrummet altid er vedligeholdt og ryddeligt, så beboerne har lyst til at bruge det. Belysning Godt lys er af stor betydning for trygheden ved indgangspartiet. Godt lys vil sige, at det har en varm farvetone og at der er nok af det, hvor det skal bruges. Det er ikke nødvendigvis et spørgsmål om mængden af lys, snarere om lysets kvalitet på de steder, hvor det er påkrævet. Indgangspartiet bør være oplyst inde og ude, så man let kan se, om der er personer i nærheden af dette. Hvis ikke der er konstant lys i opgangen og vindfanget, kan det anbefales at placere sensorer udenfor, så der tændes lys inde i selve trapperummet, når personer nærmer sig. Renholdelse Det er vigtigt, at opgangens eller boligblokkens beboere bliver enige om, hvordan opgangen, indgangspartiet og arealet omkring dette kan holdes ryddeligt og ordentligt. Hvis der ikke er orden, sendes der et signal ud om manglende omhu, og det kan indbyde til hærværk, graffiti og mere affald m.m. Beboerne bør i fællesskab beslutte nogle rutiner, som er nemme at udføre og administrere. Man kan naturligvis betale sig fra det ved at bede en ejendomsfunktionær om dagligt at tage sig af det, men det er bedre, hvis beboerne føler så meget ansvar for opgangen, at de selv rydder op og holder orden. Uorden ved cykelparkeringen er et signal om, at ingen tager hånd om området. Cykler er kostbare; de skal låses inde. Og gerne bag glas som vist her. Kun opgangens beboere bør have nøgle dertil. Hvis det ikke er muligt at låse cyklerne inde, bør de kunne parkeres under tag i små enheder, synlige fra lejlighederne. 9

12 Kedelige utrygge kælderrum kan omdannes til aktive hobbylokaler til glæde for alle beboerne. Kældre Kældre er ofte steder, man kun begiver sig ned i, når det er absolut påkrævet - og helst kun i dagtimer og i selskab med andre. Men kældre kan rumme mange formål, der er nyttige for beboerne. Kældernedgange ombygges, så indgangene til dem flyttes til terrænplanet med en aflåselig dør, hvortil kun beboerne har nøgler. Gennemgange på langs i bygningen afbrydes, evt. sådan at kun ejendomsfunktionærer har nøgler. Pulterrum sikres mod indbrud med solide låse, skillerum og gitre. For at fjerne uhyggen ved kælderlokaler, er det nødvendigt med mere gennemsigtighed og lys; kældervinduer bør bygges om, så man kan se ind udefra til hele gulvfladen, og lyset bør tændes automatisk, når der træder mennesker ind i rummene. Der bør ikke være offentlig adgang til kælderrum, der ikke kan ses udefra. I stedet for denne uhyggelige kældernedgang, kunne der udføres en vestibule til barnevogne, cykler o.l., som vist på skitsen. Det vil i øvrigt fremme trygheden i denne passage, hvis der fra vinduer i gavlen var mulighed for at holde øje med, hvad der foregår. 10

13 Forarealet Forarealet er et af de vigtigste steder, hvor beboerne i en opgang eller et hus kan mødes, og det er derfor vigtigt, at det egner sig til dette formål. Det er en fordel, hvis der er opholds- og legemuligheder i nærheden, og hvert forareal skal kunne have sin egen udformning, som afviger fra de øvrige forarealer. Forarealet skal kunne præges af opgangens beboere. Der bør være legemuligheder for børn i forskellige aldre og gode siddemuligheder for de voksne, bl.a. forældre til legende børn. Det er også en god idé at anlægge forarealet, så der er valgmulighed mellem skygge og sol. Der bør ikke være planter eller møblering, som en person kan gemme sig bag. Lav beplantning og venlig og tilstrækkelig belysning skal bruges her. Venlig belysning vil sige armaturer, der sidder nogenlunde lavt, ikke blænder og har et varmt lys. Forarealet bør være et sted, hvor børn kan lege trygt. 11

14 Det er en fordel, hvis man fra lejlighederne kan se ned på forarealet og på de personer, der har ringet på dørklokken. Forarealet bør være markeret med en afgrænsning, som skal kunne passeres relativt let. Det er en fordel, hvis man kan køre tæt frem til indgangsdøren med udrykningskøretøjer, med flyttelæs og med taxaer med bevægelseshæmmede. Hvis det ikke er muligt at køre helt frem til indgangsdøren, kan man anlægge gangforbindelsen frem til indgangen sådan, at fx en taxichauffør fra sin bil kan se sin kunde gå helt frem til døren. Før renoveringen var der foran indgangsdørene et hårdt, anonymt areal med udsatte cykler og uden opholds- og legemuligheder. Arkitekten fremlagde dette forslag til en ændring af forholdene til diskussion blandt beboerne. 12

15 Her har beboerne selv lavet denne hyggekrog som et meget populært opholdssted. Det færdige resultat ligner forslaget, men der savnes bedre forhold til cykelparkering. 13

16 Når p-pladsen ligger foran bebyggelsen, er der god udsigt til bilerne fra lejlighederne. Men udsigten er mindre spændende, end hvis der er lege- og opholdspladser. Parkering Store, øde parkeringspladser kan virke utrygge, og hvis de befinder sig uden for synsvinkler fra lejlighederne, er de parkerede biler i større fare for tyveri og hærværk. For at hæmme lysten til indbrud i biler, som er parkeret i boligområder, kan man dele eksisterende store p-pladser op til mindre, overskuelige, nærmere indgangspartierne, så de kan ses fra de lejligheder, hvor bilejerne selv bor. De kan evt. suppleres med aflåselige garager, hvilket specielt mange motorcyklister efterspørger. Kan det ikke lade sig gøre med en deling af store p-pladser, kan de evt. opdeles med lave buske, så indtrykket af store, øde flader begrænses. Træer der hindrer, at beboerne kan se ned på de parkerede biler, kan opstammes, klippes, stynes eller fjernes. P-pladsernes belysning bør have armaturhøjden 3-4 m, og armaturerne afskærmes opefter, så de ikke blænder for beboernes udsyn til bilerne. Biler uden nummerplader bør hurtigst muligt fjernes fra boligområdet, så de ikke signalerer ligegyldighed og frister til hærværk. Se i øvrigt pjecen Stop biltyven fra Det Kriminalpræventive Råd. Tidligere dannede de parkerede biler en lang vold mellem et monotont fortov og kørebanen. Nu er parkeringen flyttet over på den anden side af vejen, og forarealet er gjort mere brugbart til ophold, leg og cykelparkering. For at hæmme lysten til indbrud i biler, som efor at hæmme lysten til indbrud i biler, dffafa df affs som e 14

17 Det interne vejsystem Det interne vejsystem kan udformes sådan, at der kun er én ind- og udkørsel til området, så flugtvejene begrænses for eventuelle gerningsmænd. Trafiksanering med bump kan begrænse farten. Også her vil en god vejbelysning være en fordel. Store niveauforskelle mellem kørebane og andre arealer, med høje kantsten kan fremme trafiksikkerheden internt i boligområdet, dog med små ramper, hvor fodgængere er nødt til at krydse bilvejene. Biler skal kunne komme tæt på indgangene, men kun til ganske kortvarige ophold. Man kan begrænse mulighederne for flugtveje, ved at nøjes med kun een indkørsel og udkørsel. 15

18 Mange skjulesteder langs stierne kan give fornemmelse af utryghed. Luft omkring stierne giver bedre udsyn og overblik. Stisystemet En del boligområder - især fra tresserne - har et trafiksystem med niveaufri krydsninger mellem motortrafik og let trafik. Ofte er den lette trafik ført under bilvejene i tunneller, som i dag opleves som skumle og uhyggelige med mange skjulesteder. Hvis stierne også bruges til kørsel med knallerter og lette, hurtige scootere, kan tunnellerne tit opfattes som meget utrygge steder, og mange beboere vælger da at krydse bilvejene på disse i stedet for under dem, til skade for trafiksikkerheden og den generelle følelse af tryghed i området. Tunneller er særlig udsat for graffiti. Man kan øge trygheden på stisystemet ved at samle den lette trafik på få, centrale stier i stedet for at sprede den på flere stier. Man kan begrænse knallerter på stierne dels ved tydelige forbudsskilte, dels ved små, skarpe sving, der ikke generer gående og cyklister, men som gør knallertkørsel mindre attraktiv. Stitunneler bør ofte renses for graffiti, og det vil muligvis kunne betale sig at ofre en graffitipræventiv imprægnering af vægfladerne. Belysningen bør være med lysgivere der udsender et varmt lys. Det er en god ide at rette stitunnelens indgange ud, så mulighederne for at skjule sig her begrænses. Hvis ingen af disse forslag kan få beboerne til at benytte stierne og deres tunneller, bør trafiksystemet ændres og stitunnelerne lukkes og erstattes af trykknapregulerede, velbelyste fodgængerovergange. Hvis man samler al let trafik på een sti gennem bebyggelsen, vil den blive så brugt, at den opleves som tryg. Det er vigtigt, at stierne går så direkte som muligt mod deres mål i bydelen, og at man kan se på langs ad dem over lange stræk. 16

19 Skiltning Det kan være svært at orientere sig i et boligområde, man ikke før har været i, også fordi mange boligområder er planlagt i en tid, da byplanidealerne skiftede hastigt. For beboerne kan planen være logisk og nem at forstå, men besøgende kan have sværere ved det. Eksempel på et overskueligt oversigtskort over bebyggelsen. Renoveringen bør omfatte en gennemgang af områdets skiltning. Hvor ligger områdets fælles faciliteter, og hvordan finder man husnumrene? En oversigtsplan, vil være til stor nytte for besøgende. Det er en god idé, at oversigtsplanen er produceret på et materiale der er modstandsdygtigt overfor graffiti og hærværk. Oversigtsplanen skal være let at finde ved områdets hovedindgange, med store, letlæselige tekster og tal og med belysning i de mørke timer. Man kan skilte på mange måder - også med blomster. Almene bebyggelser har visse steder vej- og kvarternavne, der klinger ubehageligt og kan nedsætte bebyggelsens omdømme (Øksens Kvarter, Ildtornvej, Voldparken o.l.). Navneskifte kan være et ønsket led i at hæve en bebyggelses omdømme, men er ofte forbundet med betydelige udgifter til ændringer i adresseopslagsbøger, skiltning o.l. 17

20 Beplantning En tom græsplæne kan udnyttes bedre, fx ved at anlægge nyttehaver. For at hindre uønsket indblik til stuelejligheden kan man plante bælter af buske langs facaden. Ud over beplantningens vigtige funktion som dekoration og beskriver af årstidernes vekslen kan den også bruges i tryghedsskabende øjemed: Beplantning kan dels bruges til at fremme, dels til at hæmme kontakt i en bebyggelse. Man kan fremme kontakt ved at plante blomster og lægivende buske og træer på steder i bebyggelsen, hvor det skal være rart at opholde sig. Man kan hæmme kontakt ved at plante afstandsbælter, evt. med stikkende buske fx i et bælte på et par meters bredde mellem stuelejligheder og stier. På den måde bliver det sværere at komme til 18

21 åbentstående vinduer, altanrækværk eller tagnedløb, der kan bruges af klatretyve. Stikkende buske kan være brombær, ildtorn, tjørn eller berberis. De er ikke populære, hvor børn leger og bør undgås der. Man kan hindre indblik til beboerne og deres værdigenstande i stuelejlighederne ved at lade buskene vokse som vist på tegningen. Private haver til lejligheder i stueetagerne kan med hegn og evt. havelåger dels give et indtryk af omhu og orden, dels skabe afstand mellem offentlige arealer og boligerne. Nye træer kan beskyttes mod hærværk med net eller hegn. Nyttehaver lagt ud i græsarealerne. 19

22 Plankeværker og hegn af stedsegrønt kan være uspændende at se på og samtidig udgøre skjulesteder. Variation i beplantningen er vigtig for kvaliteten af forarealet. Selv små arealer kan få stor betydning. 20

23 Ansvar Ansvaret for vedligeholdelsen af de enkelte områder i et boligområde skal være veldefineret, så man nøjagtigt ved, hvem man skal henvende sig til med klager over skader o.l. I hver opgang bør der være oplysninger om, hvem man kan ringe til, også uden for ejendomsfunktionærernes normale telefontider. Følg kriminalitetsudviklingen Et tip til ejendomsfunktionærer, som vil forebygge kriminalitet, kan være at markere alle gerningssteder for hærværk og anden kriminalitet på et knappenålskort. På den måde kan man se, om der er et mønster eller særligt udsatte steder, og eventuelt sætte ind med foranstaltninger. Det er vigtigt, at beboerne kender personalet og trygt kan henvende sig til det. 21

24 Friarealet Gode fysiske faciliteter, som beboerne har lyst til at bruge, kan i sig selv forebygge kriminalitet og hærværk. De store græsarealers tid er forbi. Der er brug for, at man kan anvende friarealet mere aktivt, bl.a. fordi der i mange (almene) bebyggelser som regel er mange beboere hjemme i dagtimerne - ofte over halvdelen af beboerne. Man kan anlægge dyrkningshaver, solgryder, grillpladser og sports- og legepladser til børn i forskellige aldre. Ved landskabsplanlægningen bør man satse på artsrigdom i plantevalget, så beboerne kan følge med i årstiderne. Der er noget at kigge på og folk vil følge med i livet i bebyggelsen, så risikoen for at blive opdaget som tyv eller lignende bliver langt højere. Undgå at der findes skjulesteder nær de stier og veje, som beboerne benytter om aftenen. Belysning kan bruges til at oplyse populære opholdssteder eller flader rundt om friarealerne, så personer kan ses i silhuet. Det er ikke nødvendigt, at friarealerne ligger badet i lys i de mørke timer; men lyset bør være, hvor der er brug for det. Midt på friarealet er dette lysthus bygget til grill o.l. 22

25 Hyggekroge med borde og bænke nær indgangspartierne kan fremme beboernes samvær. I denne bebyggelse er et regnvandsbassin omformet og udnyttet til et meget populært og rekreativt område. Jo mere glas der er i facaden jo større er chancen for, at nogen kigger ned og holder øje med livet på friarealerne. 23

26 Tiden er løbet fra de store græsarealer. De er meget lidt befolkede og ret anonyme. Nu om dage ønskes græsplæner udnyttet mere interessant til leg og ophold. En kunstnergruppe har tegnet nyt inventar til dette gårdareal på Nørrebro i København. Det er herved ændret fra noget meget nedslidt til et attraktivt syn for beboerne. 24

27 Opdeling i mindre enheder Hvis det overhovedet er muligt, kan det være en god ide at opdele et større boligområde i kvarterer eller mindre boenheder. Beboerne kan dermed lettere identificere sig med bebyggelsen, være med til at påvirke områdets udformning, tage ansvar for det og holde en naturlig selvjustits. Ved opdelingen skal man tage hensyn til, at hver enhed bliver overskuelig i social henseende. Der opdeles såvidt muligt efter naturlige grænser, fx. brede stier, adskillende beplantning, bygningsplacering og bygningsfunktioner. Der opdeles også gerne med varierende boligsammensætning og med blanding af udlejnings-, andels- og ejerboliger. Hvert kvarter eller mindre boligområde skal have sit eget særpræg. Det kan ske ved at ændre stiforløb, beplantning, friarealer, farvevalg, arkitektur, mv. Det er afgørende vigtigt, at beboerne tages med på råd og deltager i forandringen. Der bør være reel indflydelse med tildeling af rådighedsbeløb til beboerne i hvert område. Beløbet anvendes til udformninger af området samt til sociale aktiviteter, der samler beboerne. Når et boligområde er opdelt i små enheder, er det nemmere for beboerne at få større tilknytning til kvarteret. Gode samlingssteder benyttes af invandrerkvinder i den rosa time 25

28 Hvis kollektivtrafikken gives store tidsmæssige fordele frem for bilerne, er der gode muligheder for, at den vil blive brugt mere. Busforbindelse Jo færre faciliteter, der er i en bebyggelse i form af butikker, fritidsfaciliteter og institutioner, jo vigtigere er det, at man let kan komme til andre bebyggelser i nærheden - og til bykernen, så beboerne kan deltage i byens øvrige liv. Holdepladsen bør placeres centralt i eller tæt ved bebyggelsen, ud for dens hovedsti og helst tæt ved fælleshuset. Det bedste er, hvis bussens hyppighed er høj, også om aftenen og i weekends. Der er erfaring for, at trafik, både kollektiv og individuel, kan være med til at reducere kriminalitet i trafikårens nærhed. 26

Nyt Rosenhøj - oplæg til arbejdsgruppens visioner og mål

Nyt Rosenhøj - oplæg til arbejdsgruppens visioner og mål Udkast 1 Nyt Rosenhøj - oplæg til arbejdsgruppens visioner og mål Indledning Udarbejdelsen af projekt Nyt Rosenhøj tager sit udspring i en påkrævet renovering af bygningsmæssige forhold som fx betonskader,

Læs mere

Kriminalpræventiv MiljøPlanlægning. Introduktion til: sikringspolitikker og tekniske sikringstiltag

Kriminalpræventiv MiljøPlanlægning. Introduktion til: sikringspolitikker og tekniske sikringstiltag Kriminalpræventiv MiljøPlanlægning Introduktion til: sikringspolitikker og tekniske sikringstiltag Kriminalpræventiv Miljøplanlægning - ( CPTED DOC ) Otte gode principper Kriminalitetstrekanten Situationel

Læs mere

TRYGGE BOLIGOMRÅDER. Inspiration til at skabe tryghed og trivsel gennem kriminalpræventivt arbejde

TRYGGE BOLIGOMRÅDER. Inspiration til at skabe tryghed og trivsel gennem kriminalpræventivt arbejde TRYGGE BOLIGOMRÅDER Inspiration til at skabe tryghed og trivsel gennem kriminalpræventivt arbejde 1 Inspiration til at arbejde med tryghed og kriminalpræventive indsatser i boligområderne BolivVejle har

Læs mere

!"##$%&'()"*+,'-%./(0+12*34%-%.5(-%+67..,*2&'5(6,)"'4%-%.12328,+9! 3

!##$%&'()*+,'-%./(0+12*34%-%.5(-%+67..,*2&'5(6,)'4%-%.12328,+9! 3 Sjælsmark 2 !"##$%&'()"*+,'-%./(0+12*34%-%.5(-%+67..,*2&'5(6,)"'4%-%.12328,+9! 3 Indbrudssikring/Nabohjælp KRIMINALITETSTREKANTEN Motiveret gerningsmand Gerningssted Offer/Forurettet - Tyvens indgang 26

Læs mere

Mandal sett med trygghetsøyne. Planlegging for forebyggelse av kriminalitet og utrygghet

Mandal sett med trygghetsøyne. Planlegging for forebyggelse av kriminalitet og utrygghet Mandal sett med trygghetsøyne Planlegging for forebyggelse av kriminalitet og utrygghet Bo Grönlund, arkitekt maa, Kunstakademiets Arkitektskole, København Oslo, Bergen, Trondheim, Arendal, Grimstad, Lillesand,

Læs mere

HUSORDEN A/B Høsterkøbgade 9-17 m.fl. Gældende pr. 1. April 2004

HUSORDEN A/B Høsterkøbgade 9-17 m.fl. Gældende pr. 1. April 2004 HUSORDEN A/B Høsterkøbgade 9-17 m.fl. Gældende pr. 1. April 2004 Forord En andelsboligforening er et miniaturesamfund. Beboerne bliver mere eller mindre afhængige af hinanden man bliver fælles om mange

Læs mere

Husorden afd. 13-15 og16

Husorden afd. 13-15 og16 Husorden afd. 13-15 og16 HUSORDEN Store Tingbakke, Vodskov Generelt Denne husorden skal ses i sammenhæng med nødvendigheden af at opretholde faste regelsæt i en fælles bebyggelse som Store Tingbakke,

Læs mere

Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt

Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt Borgermøde den 20. januar 2014 om Fremtidens Sølund Input fra grupperne Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt (Denne gruppe valgte ikke at udarbejde en prioriteringspils-planche) Kan Læssøegade

Læs mere

HUSORDEN Dannerhøj. 1 Bygninger

HUSORDEN Dannerhøj. 1 Bygninger Husorden afd.17 HUSORDEN Dannerhøj Denne husorden skal ses i sammenhæng med nødvendigheden af at opretholde faste regelsæt i en fælles bebyggelse som Dannerhøj, hvor mange mennesker bor så tæt sammen som

Læs mere

HUSORDEN VIBO AFDELING 105 HAVEKILDEGÅRD

HUSORDEN VIBO AFDELING 105 HAVEKILDEGÅRD BOLIGFORENINGEN VIBO HUSORDEN VIBO AFDELING 105 HAVEKILDEGÅRD VEDTAGET PÅ DET ORDINÆRE AFDELINGSMØDE JUNI 1997 REV. 13. FEBRUAR 2013 Et godt klima er meget værd! Med disse sider vil vi gerne orientere

Læs mere

DEN ALMENNYTTIGE ANDELSBOLIGFORENING VIBO

DEN ALMENNYTTIGE ANDELSBOLIGFORENING VIBO DEN ALMENNYTTIGE ANDELSBOLIGFORENING VIBO HUSORDEN VIBO AFDELING 238 GRÆSTED HAVE REVIDERET 10. JANUAR 2012 1 - Anlægget Da alle gerne vil bo i et pænt kvarter, er der gjort meget for at skabe en god bebyggelse.

Læs mere

Fælles spilleregler giver fair play. Det betyder, at der er en række regler, som skal overholdes, når man bor i et alment boligselskab.

Fælles spilleregler giver fair play. Det betyder, at der er en række regler, som skal overholdes, når man bor i et alment boligselskab. Gældende ordensregler vedtaget på afdelingsmødet i Bispehaven den 2. september 2008. Fælles spilleregler giver fair play. Det betyder, at der er en række regler, som skal overholdes, når man bor i et alment

Læs mere

Vejledning om tv-overvågning i boligorganisationer mv.

Vejledning om tv-overvågning i boligorganisationer mv. Vejledning om tv-overvågning i boligorganisationer mv. Indholdsfortegnelse 1. Om vejledningen. 3 2. Iværksættelse af tv-overvågning på områder, der benyttes til almindelig færdsel. 3 3. Iværksættelse af

Læs mere

DEN ALMENNYTTIGE ANDELSBOLIGFORENING VIBO

DEN ALMENNYTTIGE ANDELSBOLIGFORENING VIBO DEN ALMENNYTTIGE ANDELSBOLIGFORENING VIBO HUSORDEN VIBO AFDELING 116 TELEVÆNGET I VEDTAGET PÅ AFDELINGSMØDET DEN 25. AUGUST 1997 Indledning Et godt klima er meget værd. Med disse sider vil vi gerne orientere

Læs mere

Informations- og idémøde om renovering Afdeling Fruehøj: Brorsonsvej 55 63 og Fruehøjvej 34-38

Informations- og idémøde om renovering Afdeling Fruehøj: Brorsonsvej 55 63 og Fruehøjvej 34-38 REFERAT Informations- og idémøde om renovering Afdeling Fruehøj: Brorsonsvej 55 63 og Fruehøjvej 34-38 Torsdag den Klokken 19.00 21.15 Mødested: Fælleshuset, Brorsonsvej 53 A, 7400 Herning Deltagere: 30

Læs mere

Orientering om helhedsplan

Orientering om helhedsplan Orientering om helhedsplan Askerødbebyggelsen september 2008 Til beboerne i Askerød På beboermødet den 9. marts 2008 blev der nedsat følgende tre fokusgrupper med følgende emner 1. Stamhus og institutioner

Læs mere

Husorden Afdeling 34. Studievej 15, Nørresundby

Husorden Afdeling 34. Studievej 15, Nørresundby Husorden Afdeling 34 Studievej 15, Nørresundby INDHOLDSFORTEGNELSE TIL HUSORDEN FOR AFDELING 34 STUDIEVEJ 15 INDLEDNING 3 ANSVAR OG FORSIKRING 3 AFFALD 3 ANTENNER/PARABOLER 4 BAD OG TOILET 4 CYKLER 4 DØRE/VINDUER

Læs mere

VELKOMMEN TIL MØLLEPARKEN

VELKOMMEN TIL MØLLEPARKEN VELKOMMEN TIL MØLLEPARKEN Hermed en lille hilsen til dig og din familie, som beboere i Mølleparken Med dette hæfte vil vi gerne give en kort beskrivelse af vores afdeling, dens muligheder og husorden.

Læs mere

GENERELT CYKLER, KNALLERTER M.M. BIL- KNALLERTKØRSEL M.V. DØRSKILTE AFFALD FODRING AF FUGLE M.V. FORSIKRING ANTENNER/PARABOLER

GENERELT CYKLER, KNALLERTER M.M. BIL- KNALLERTKØRSEL M.V. DØRSKILTE AFFALD FODRING AF FUGLE M.V. FORSIKRING ANTENNER/PARABOLER «Bruger_Initial» Indholdsfortegnelse GENERELT... 3 AFFALD... 3 ANTENNER/PARABOLER... 3 CYKLER, KNALLERTER M.M.... 3 BIL-, KNALLERTKØRSEL M.V... 3 DØRSKILTE... 3 FODRING AF FUGLE M.V... 3 FORSIKRING...3

Læs mere

Ide/Forslag Prioritering Ide/forslag Prioritering Nye køkkener og bad 1 Mere afveksling 1 Både åbne og lukkede. 2 Mindst lige så meget.

Ide/Forslag Prioritering Ide/forslag Prioritering Nye køkkener og bad 1 Mere afveksling 1 Både åbne og lukkede. 2 Mindst lige så meget. Gruppe Ide/Forslag Prioritering Ide/forslag Prioritering Nye køkkener og bad Mere afveksling Både åbne og lukkede Mindst lige så meget køkkener grønt som nu Skabe med skydedøre Lyst byggeri Nye store vinduer

Læs mere

Et vågent øje. Tv-overvågning og andre forebyggende metoder i boligområder. Claus Fisker/Scanpix

Et vågent øje. Tv-overvågning og andre forebyggende metoder i boligområder. Claus Fisker/Scanpix Et vågent øje Tv-overvågning og andre forebyggende metoder i boligområder Claus Fisker/Scanpix Indhold Et vågent øje........................................3 Hvad skal I kigge efter?................................3

Læs mere

HUSORDEN Dannerhøj. 1 Bygninger

HUSORDEN Dannerhøj. 1 Bygninger Husorden afd.17 HUSORDEN Dannerhøj Denne husorden skal ses i sammenhæng med nødvendigheden af at opretholde faste regelsæt i en fælles bebyggelse som Dannerhøj, hvor mange mennesker bor så tæt sammen som

Læs mere

GENERELT ANTENNER/PARABOLER BARNEVOGNE, CYKLER, KNAL- LERTER M.M. AFFALD BIL- KNALLERTKØRSEL M.V. ALTANER DØRSKILTE

GENERELT ANTENNER/PARABOLER BARNEVOGNE, CYKLER, KNAL- LERTER M.M. AFFALD BIL- KNALLERTKØRSEL M.V. ALTANER DØRSKILTE «Bruger_Initial» Indholdsfortegnelse GENERELT... 3 AFFALD... 3 ALTANER... 3 ANTENNER/PARABOLER... 3 BARNEVOGNE, CYKLER, KNALLERTER M.M... 3 BIL-, KNALLERTKØRSEL M.V.... 3 DØRSKILTE... 3 FODRING AF FUGLE

Læs mere

Husorden Funktionærernes boligselskab i Rødovre Kommune. Afdeling 702-01 Valhøjparken.

Husorden Funktionærernes boligselskab i Rødovre Kommune. Afdeling 702-01 Valhøjparken. Husorden Funktionærernes boligselskab i Rødovre Kommune. Afdeling 702-01 Valhøjparken. Vedtaget på afdelingsmødet den 12. april 2011 Indhold 1. Lejemålet 1.1. Overholdelse 1.2. Benyttelse 1.3. Ændringer

Læs mere

Dagsorden. Godkendelse af referat fra sidste møde (opsamling) Sammenlignelige uheldsstatistikker og gennemkørende trafik

Dagsorden. Godkendelse af referat fra sidste møde (opsamling) Sammenlignelige uheldsstatistikker og gennemkørende trafik Dagsorden Godkendelse af referat fra sidste møde (opsamling) Sammenlignelige uheldsstatistikker og gennemkørende trafik Orientering om omverdensindragelsen Evt. Ca. 25 uheld Nordre Frihavnsgade Ca. 17

Læs mere

Husorden. For. Sjællandshuse. Samvirkende Boligselskaber. Samvirkende Boligselskaber 3001-2 Sjællandshuse Godkendt på afdelingsmødet den 8.

Husorden. For. Sjællandshuse. Samvirkende Boligselskaber. Samvirkende Boligselskaber 3001-2 Sjællandshuse Godkendt på afdelingsmødet den 8. For Sjællandshuse Samvirkende Boligselskaber E-mail: kab@kab-bolig.dk - Hjemmeside: www.kab-bolig.dk Side 1 af 6 GENERELT En boligafdeling med mange beboere kan sammenlignes med et miniaturesamfund. I

Læs mere

Generelt. Det skaber tryghed og tilfredshed, hvis alle erkender nødvendigheden af at tage hensyn til hinanden.

Generelt. Det skaber tryghed og tilfredshed, hvis alle erkender nødvendigheden af at tage hensyn til hinanden. Vedtaget på afdelingsmøde afholdt den 2. september 2014 Generelt Denne husorden gælder i NordParken (afdelingerne 56, 7, 8, 10, 12 og 14). En afdeling med mange lejere kan sammenlignes med et mini-samfund.

Læs mere

Tyverialarm. i privat beboelse. Det Kriminalpræventive Råd. Det Kriminalpræventive Råd

Tyverialarm. i privat beboelse. Det Kriminalpræventive Råd. Det Kriminalpræventive Råd Overvejer du at anskaffe en tyverialarm, kan du få nogle gode råd i denne pjece. Tyverialarm i privat beboelse Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19, 2. sal 2600 Glostrup E-mail: dkr@crimprev.dk www.crimprev.dk

Læs mere

HUSORDEN Kayerødsgade, Thomas Boss Gade, Søndergade, Jernbanegade og Nyhavnsgade

HUSORDEN Kayerødsgade, Thomas Boss Gade, Søndergade, Jernbanegade og Nyhavnsgade Husorden afd.10 HUSORDEN Kayerødsgade, Thomas Boss Gade, Søndergade, Jernbanegade og Nyhavnsgade Hensyn til dine naboer Det er enhver lejers pligt og i lejerens egen interesse at følge afdelingens forskrifter

Læs mere

Velkommen til Reginehøj - afdeling 9

Velkommen til Reginehøj - afdeling 9 Velkommen til Reginehøj - afdeling 9 Juni 2011 Indledning Meningen med denne folder er først og fremmest at byde VELKOMMEN i afdelingen. REGINEHØJ bebyggelsen består af 5 stk. 7 etages blokke, som indeholder

Læs mere

OPSAMLING WORKSHOP B. Det nære, der hvor vi bor. Søndag 5/1 2014 Kl. 10-12. Læs hvad beboerne mener om deres fremtidige bolig i Ryhaven

OPSAMLING WORKSHOP B. Det nære, der hvor vi bor. Søndag 5/1 2014 Kl. 10-12. Læs hvad beboerne mener om deres fremtidige bolig i Ryhaven Læs hvad beboerne mener om deres fremtidige bolig i Ryhaven OPSAMLING WORKSHOP B Det nære, der hvor vi bor Søndag 5/1 2014 Kl. 10-12 Tak til alle fremmødte til workshoppen i søndags. Det var dejligt at

Læs mere

Forfattere: Finn Kjær Jensen og Tine Sønderby. Tryghedsvandring. alment boligområde. Et erfaringshæfte

Forfattere: Finn Kjær Jensen og Tine Sønderby. Tryghedsvandring. alment boligområde. Et erfaringshæfte Forfattere: Finn Kjær Jensen og Tine Sønderby. Tryghedsvandring i et alment boligområde Et erfaringshæfte Erfaringshæftet er udarbejdet af Gemeinschaft og P21 i samarbejde med Det Kriminalpræventive Råd.

Læs mere

HUSORDEN Jyttevej, Heimdalsgade og Lundsgårdsgade

HUSORDEN Jyttevej, Heimdalsgade og Lundsgårdsgade Husorden afd. 9 1 Bygninger HUSORDEN Jyttevej, Heimdalsgade og Lundsgårdsgade Markiser, flagstænger kan opsættes efter aftale med afdelingsbestyrelsen. Ekstra antenner og paraboler kan opstilles uden for

Læs mere

Bord nr. Emne Forslag 5 Aktivitetsmuligheder Multihus som skal være centralt placeret i afdelingen 1 Altaner Større altaner 2 Altaner Tilvalgsmulighed for lukkede altaner (og større altaner) 4 Altaner

Læs mere

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Ulrik Winge, Københavns Kommune 1. Om effekter, ydelser og helheder - metode og tankegang g 2. Om helhedsorienteret drift i TMF Københavns

Læs mere

Indholdsfortegnelse. «Bruger_Initial»

Indholdsfortegnelse. «Bruger_Initial» «Bruger_Initial» «Bruger_Initial» Indholdsfortegnelse GENERELT... 3 AFFALD... 3 ANTENNER/PARABOLER... 3 BIL-, KNALLERTKØRSEL M.V.... 3 CYKLER, KNALLERTER, INDKØBSVOGNE M.M.... 3 DØRSKILTE... 3 FODRING

Læs mere

Byskolen i Faaborg. 21 marts 2012 - Praksis Arkitekter

Byskolen i Faaborg. 21 marts 2012 - Praksis Arkitekter Byskolen i Faaborg 21 marts 2012 - Praksis Arkitekter BYSKOLEN i FAABORG Byskolen Byskolen er i dag en kulturinstitution, der huser en række skoler og foreninger. De fysiske rammer fremstår som nedslidte

Læs mere

BYUDVIKLINGSPULJEN ANSØGNINGSSKEMA. Gennemlæs vejledning før skemaet udfyldes PROJEKTETS TITEL. Fornyelse af Peter Fabers Gade

BYUDVIKLINGSPULJEN ANSØGNINGSSKEMA. Gennemlæs vejledning før skemaet udfyldes PROJEKTETS TITEL. Fornyelse af Peter Fabers Gade Bygge- og Teknikforvaltningen Vej & Park, Byrumskontoret Tlf.: 33 66 34 09, Fax: 33 66 71 91, E-mail: bypulje@btf.kk.dk Hjemmeside: www.vejpark.kk.dk/byudviklingspuljen BYUDVIKLINGSPULJEN ANSØGNINGSSKEMA

Læs mere

GENERELT ANSØGNINGER ANTENNER/PARABOLER AFFALD BILER, MOTORCYKLER, CAMPINGVOGNE OG TRAILERE

GENERELT ANSØGNINGER ANTENNER/PARABOLER AFFALD BILER, MOTORCYKLER, CAMPINGVOGNE OG TRAILERE «Bruger_Initial» INDHOLDSFORTEGNELSE GENERELT... 3 AFFALD... 3 ANSØGNINGER 3 ANTENNER/PARABOLER... 3 BILER, MOTORCYKLER, CAMPINGVOGNE OG TRAILERE... 3 CYKLER, KNALLERTER M.M.... 4 DØRSKILTE OG UDENDØRSBELYSNING...

Læs mere

HUSORDEN Rækkehuse og fritliggende huse

HUSORDEN Rækkehuse og fritliggende huse HUSORDEN Rækkehuse og fritliggende huse Afdeling 015 - Sprogøvej Godkendt på afdelingsmødet den 09.08.2012 RÆKKEHUSE Side 1 af 4 Indholdsfortegnelse Fælles ordensregler... 2 Forurening... 2 Musik... 2

Læs mere

Husorden For Stilledal

Husorden For Stilledal Husorden For Stilledal SAMVIRKENDE BOLIGSELSER Husorden for afd. Stilledal Så vi alle kan være her Affald Af hygiejniske grunde skal affald være pakket i affaldsposer. Større ting som møbler og lignende,

Læs mere

Indhold i helhedsplanen for Lærkeparken

Indhold i helhedsplanen for Lærkeparken Indhold i helhedsplanen for Lærkeparken Efterisolering af ydervægge Niveaufri adgang til alle rum Ny fordør Åbning mellem entre, opholdsrum og køkken Nyt tilgængeligt badeværelse Nye vandrør Ny ventilation

Læs mere

Husorden for afdeling NORDRE MUNKEGÅRD

Husorden for afdeling NORDRE MUNKEGÅRD Husorden for afdeling NORDRE MUNKEGÅRD Affald Køkkenaffald skal lægges i plastposer, som lukkes, inden de kastes i containerhusene.. Flasker og aviser må ikke kastes i containerhusene, men skal anbringes

Læs mere

Indhold i helhedsplanen for Granparken

Indhold i helhedsplanen for Granparken Indhold i helhedsplanen for Granparken Efterisolering af ydervægge Niveaufri adgang til lejligheden Ny fordør Åbning mellem entre, opholdsrum og køkken Nyt tilgængeligt badeværelse Ny faldstamme i badeværelse

Læs mere

CYKLER, KNALLERTER, INDKØBS- VOGNE M.M. GENERELT BIL- KNALLERTKØRSEL M.V. DØRSKILTE AFFALD FODRING AF FUGLE M.V. FORSIKRING ANTENNER/PARABOLER

CYKLER, KNALLERTER, INDKØBS- VOGNE M.M. GENERELT BIL- KNALLERTKØRSEL M.V. DØRSKILTE AFFALD FODRING AF FUGLE M.V. FORSIKRING ANTENNER/PARABOLER «Bruger_Initial» Indholdsfortegnelse GENERELT... 3 AFFALD... 3 ANTENNER/PARABOLER... 3 CYKLER, KNALLERTER, INDKØBSVOGNE M.M... 3 BIL-, KNALLERTKØRSEL M.V... 3 DØRSKILTE... 3 FODRING AF FUGLE M.V... 3 FORSIKRING...3

Læs mere

Ordensreglement for bebyggelsen Mikkelborg Park

Ordensreglement for bebyggelsen Mikkelborg Park Ordensreglement for bebyggelsen Mikkelborg Park Husholdningsaffald Affaldsskakten må udelukkende benyttes til husholdningsaffald. Dette skal emballeres i egnede poser, som skal være forsvarligt lukkede,

Læs mere

Forebyggelse af kriminalitet. - fire grundbegreber

Forebyggelse af kriminalitet. - fire grundbegreber Forebyggelse af kriminalitet - fire grundbegreber Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19, 2. 2600 Glostrup Tlf. 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Juni 2009 Kopiering tilladt med kildeangivelse Forebyggelsens

Læs mere

Husorden Afdeling 31. Bendtsensvej 13, Nørresundby

Husorden Afdeling 31. Bendtsensvej 13, Nørresundby Husorden Afdeling 31 Bendtsensvej 13, Nørresundby INDHOLDSFORTEGNELSE TIL HUSORDEN FOR AFDELING 31 BENDTSENSVEJ 13. INDLEDNING 3 ANSVAR OG FORSIKRING 3 ANTENNER/PARABOLER 3 BAD OG TOILET 3 DØRE/VINDUER

Læs mere

Forslag om lade-standere til el-biler Forslag om bedre parkeringsforhold for ladcykler Forslag om kameraovervågning Forslag om mere belysning på

Forslag om lade-standere til el-biler Forslag om bedre parkeringsforhold for ladcykler Forslag om kameraovervågning Forslag om mere belysning på Forslag om lade-standere til el-biler Forslag om bedre parkeringsforhold for ladcykler Forslag om kameraovervågning Forslag om mere belysning på udendørs fællesområder Forslag om: Lade-standere til el-biler

Læs mere

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM INDHOLD Introduktion til projektet DET AKTIVE BYRUM SIDE 1 Hvordan skaber man et sted for piger? SIDE 2 Min nye byrumsfacilitet

Læs mere

Postfunktionærernes Andels Boligforening

Postfunktionærernes Andels Boligforening 8. oktober 2010 Referat fra ordinært årsmøde mandag den 27. september 2010. Velkomst Otto Wois bød velkommen til afdelingens ordinære årsmøde, specielt til: Formand for PAB Preben Bansemer, næstformand

Læs mere

Organisationsbestyrelsens beretning for 2009

Organisationsbestyrelsens beretning for 2009 Organisationsbestyrelsens beretning for 2009 Jeg vil som jeg plejer aflægge beretning, der dækker tidsrummet fra sidste generalforsamling til dato. Administrationen. FA09 har for nylig fået nye lokaler

Læs mere

Beboermøde den 15.1.2015 - Angående opfølgning på 360 graders eftersyn.

Beboermøde den 15.1.2015 - Angående opfølgning på 360 graders eftersyn. Notat Side 1/5 Beboermøde den 15.1.2015 - Angående opfølgning på 360 graders eftersyn. I mødet deltog: Beboere: 29 incl. afdelingsbestyrelsen. Afdelingsbestyrelsen: John Hansen Jan Sørensen Ellen Margrethe

Læs mere

Struer Boligselskab bygger for fremtiden

Struer Boligselskab bygger for fremtiden Struer Boligselskab bygger for fremtiden Nye og renoverede boliger i afdeling 1, Ølbyvej, Voldgade og Solkrogen Bæredygtigt byggeri / Moderne boliger / Udsigt til Limfjorden OM PROJEKTET Boliger til alle

Læs mere

Beskyt dig mod indbrud...

Beskyt dig mod indbrud... Beskyt dig mod indbrud... Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19, 2. 2600 Glostrup 45 15 36 50 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Marts 2010 - Kopiering tilladt med angivelse af kilde. Fotos: Stig Hansen Tryk: Prinfo

Læs mere

Husorden for A/B Dannevirke

Husorden for A/B Dannevirke Husorden for A/B Dannevirke Ejendommen Slien 2-6, Alsgade 7-9, Slesvigsgade 21-33 og Dannevirkegade 22-32. Affald: Almindeligt husholdningsaffald placeres i de grønne affaldscontainere i gården. Gamle

Læs mere

GENERELT CYKLER, KNALLERTER, INDKØBS- VOGNE M.M. DØRSKILTE FODRING AF FUGLE M.V. AFFALD FORSIKRING ANTENNER/PARABOLER BIL- KNALLERTKØRSEL M.V.

GENERELT CYKLER, KNALLERTER, INDKØBS- VOGNE M.M. DØRSKILTE FODRING AF FUGLE M.V. AFFALD FORSIKRING ANTENNER/PARABOLER BIL- KNALLERTKØRSEL M.V. Indholdsfortegnelse GENERELT... 3 AFFALD... 3 ANTENNER/PARABOLER... 3 BIL-, KNALLERTKØRSEL M.V... 3 CYKLER, KNALLERTER, INDKØBSVOGNE M.M.... 3 DØRSKILTE... 3 FODRING AF FUGLE M.V.... 3 FORSIKRING... 3

Læs mere

Det er os selv, der gennem huslejen, betaler for den daglige drift, istandsættelser - og det som ødelægges.

Det er os selv, der gennem huslejen, betaler for den daglige drift, istandsættelser - og det som ødelægges. 1 Husorden for Andelsboligforeningen Kyndby Huse Forord: En andelsboligforening er et miniaturesamfund. Vi er alle mere eller mindre afhængige af hinanden - vi er fælles om mange ting - og det er derfor

Læs mere

HUSORDENSREGLEMENT FOR AFDELING 50 LAURITSHØJ 2-88

HUSORDENSREGLEMENT FOR AFDELING 50 LAURITSHØJ 2-88 HUSORDENSREGLEMENT FOR AFDELING 50 LAURITSHØJ 2-88 Et godt klima er meget værd. En boligafdeling med mange beboere er et miniaturesamfund hvor man er mere eller mindre afhængige af hinanden. Man bliver

Læs mere

i gang Løvvangen en ny fase er bag kulissen Renoveringsarbejdet er i fuld gang Nyt om renoveringen Nr. 6 januar 2012

i gang Løvvangen en ny fase er bag kulissen Renoveringsarbejdet er i fuld gang Nyt om renoveringen Nr. 6 januar 2012 Løvvangen Nr. 6 januar 2012 Nyt om renoveringen Renoveringsarbejdet er i fuld gang bag kulissen Selv om der endnu ikke er håndværkere og byggeplads i Løvvangen, så arbejdes der på højtryk med renoveringsprojektet,

Læs mere

VELKOMMEN. til afdeling 6 Kongsvang

VELKOMMEN. til afdeling 6 Kongsvang VELKOMMEN til afdeling 6 Kongsvang Velkommen Afdelingsbestyrelsen, varmemesteren og pjeceudvalget, vil med denne velkomstpjece byde dig/jer velkommen. Afdelingen blev opført i 1953, med i alt 164 lejemål.

Læs mere

Velkommen som beboer i Hjerteparken

Velkommen som beboer i Hjerteparken Velkommen som beboer i Hjerteparken Boligselskabet BSB Svendborg samt Hjerteparkens afdelingsbestyrelse byder alle nye beboere velkommen her til afdeling 8 Hjerteparken. Vi vil håbe, at I kan falde godt

Læs mere

GENERELT ANTENNER/PARABOLER BARNEVOGNE, CYKLER, INDKØBS- VOGNE M.M. BIL- & KNALLERTKØRSEL M.V. AFFALD FODRING AF FUGLE M.V.

GENERELT ANTENNER/PARABOLER BARNEVOGNE, CYKLER, INDKØBS- VOGNE M.M. BIL- & KNALLERTKØRSEL M.V. AFFALD FODRING AF FUGLE M.V. «Bruger_Initial» Indholdsfortegnelse GENERELT... 3 AFFALD... 3 ANTENNER/PARABOLER... 3 BARNEVOGNE, CYKLER, INDKØBSVOGNE M.M.... 3 BIL-, KNALLERTKØRSEL M.V... 3 FODRING AF FUGLE M.V.... 3 FORSIKRING...

Læs mere

Ordensregler for Grundejerforeningen Over Holluf Toften/Over Holluf vej

Ordensregler for Grundejerforeningen Over Holluf Toften/Over Holluf vej Ordensregler for Grundejerforeningen Over Holluf Toften/Over Holluf vej Gældende fra 01 12 2012 Ordensregler for Grundejerforeningen Over Holluf Toften/Over Holluf vej Foruden efterfølgende regler gældende

Læs mere

VELKOMMEN TIL CHRISTIANSMINDE

VELKOMMEN TIL CHRISTIANSMINDE VELKOMMEN TIL CHRISTIANSMINDE Med dette hæfte vil vi gerne give en kort beskrivelse af vores afdeling og husorden. AFDELING 14 CHRISTANSMINDE Ejendommen på Barfredsvej 46 48 er et miniaturesamfund, der

Læs mere

Beboermøde for lejerne i Mikkelborg Park. Tirsdag d. 25. marts 2014 Beboerrepræsentationens årsberetning

Beboermøde for lejerne i Mikkelborg Park. Tirsdag d. 25. marts 2014 Beboerrepræsentationens årsberetning 1. Beboerrepræsentationen (BR) 2. Ejerforeningen og samarbejdet 3. Blue Vision Beboermøde for lejerne i Mikkelborg Park Tirsdag d. 25. marts 2014 Beboerrepræsentationens årsberetning 4. Vedligeholdelse

Læs mere

ATLAS Boliger Bebyggelsesplan Baltorpvej Ballerup. Januar 2013

ATLAS Boliger Bebyggelsesplan Baltorpvej Ballerup. Januar 2013 ATLAS Boliger Bebyggelsesplan Baltorpvej Ballerup Januar 2013 Atlas Grantoftegård Atlas grunden er placeret i kanten af erhvervområdet ved Baltorpvej mellem Råmosen og jernbanen mod nord. Atlas grunden

Læs mere

Ordensregler. for. Ejerforeningen. Matr. Nr. 18 R. Sohngårdsholm

Ordensregler. for. Ejerforeningen. Matr. Nr. 18 R. Sohngårdsholm Ordensregler for Ejerforeningen Januar 2010 5. udgave Side 1 af 6 Ordensregler for Ejerforeningen Affald: Affald skal være forsvarligt indpakket og anbringes i de dertil indrettede containere. Flasker

Læs mere

Husorden. Henstilling af løst affald i affaldsøer, opgange, kældergange eller andre fælles områder er forbudt.

Husorden. Henstilling af løst affald i affaldsøer, opgange, kældergange eller andre fælles områder er forbudt. for Affald De grå containere i affaldsøerne ved de enkelte boligblokke må kun bruges til køkkenaffald. Dette affald skal være i egnede plastposer, som er forsvarligt lukket. Dette for at undgå lugtgener

Læs mere

Husorden for ejerforeningen 4OK. Revideret 2015

Husorden for ejerforeningen 4OK. Revideret 2015 Husorden for ejerforeningen 4OK Revideret 2015 AFFALD Køkken affald: På Landlystvej er opstillet grønne containere til køkkenaffald. Affaldsposerne skal snøres sammen inden de smides i containerne, så

Læs mere

BOLIGEJERENS ABC: HOLD TYVENE UDE ALT HVAD DU BØR VIDE OM INDBRUD

BOLIGEJERENS ABC: HOLD TYVENE UDE ALT HVAD DU BØR VIDE OM INDBRUD BOLIGEJERENS ABC: HOLD TYVENE UDE ALT HVAD DU BØR VIDE OM INDBRUD DANMARK HAR EN KEDELIG REKORD Familien Halberg en typisk dansk familie I 1. kvartal af 2013 var der 10.776 indbrud i Danmark. Det svarer

Læs mere

Lindholm afd. 22: Skolevej 3-33 TILFREDSHEDSUNDERSØGELSE. Sundby-Hvorup Boligselskab Lindholm 22

Lindholm afd. 22: Skolevej 3-33 TILFREDSHEDSUNDERSØGELSE. Sundby-Hvorup Boligselskab Lindholm 22 Lindholm afd. 22: Skolevej 3-33 TILFREDSHEDSUNDERSØGELSE Sundby-Hvorup Boligselskab Lindholm 22 INDHOLD Baggrund... 3 Kuben Management... 4 Formål... 4 Opbygning... 4 Vurderingskriterier... 4 Vurdering

Læs mere

HUSORDEN FOR AFDELING 27

HUSORDEN FOR AFDELING 27 HUSORDEN FOR AFDELING 27 Brandevej, Aalborg Husorden for afd.27 Brandevej Aalborg Generelt Et godt miljø er meget værd for at kunne trives. Det skaber tryghed og tilfredshed, hvis alle erkender nødvendigheden

Læs mere

levereglerne i og omkring

levereglerne i og omkring Side 1 af 5 sider Om levereglerne i og omkring din bolig Hvor meget må du støje? Må du have husdyr? Hvordan bruger du fællesarealer? og meget mere Side 2 af 5 sider ORDENSREGLEMENT I en bebyggelse som

Læs mere

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT - strategi for et grønnere København Mål og visioner for et grønnere København I visionen for København som Miljømetropol har vi under overskriften En grøn og blå hovedstad

Læs mere

Beskyt dig mod indbrud...

Beskyt dig mod indbrud... Beskyt dig mod indbrud... Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19, 2. 2600 Glostrup 45 15 36 50 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Kopiering tilladt med angivelse af kilde. April 2014 Fotos: Stig Hansen DKR.nr: 08-060-0161

Læs mere

INFORMATION OM RENOVERING

INFORMATION OM RENOVERING INFORMATION OM RENOVERING HELHEDSPLAN FOR TINGBJERG 1 BLÅ SIDER GULE SIDER GRØNNE SIDER INFORMATION OM RENOVERINGEN - side 4 Hvordan bliver hele afdelingen forbedret, og hvad er planerne for områderne

Læs mere

Modernisering af regionalbusterminalen på Aalborg Busterminal

Modernisering af regionalbusterminalen på Aalborg Busterminal Modernisering af regionalbusterminalen på Aalborg Busterminal Resumé Ansøgning til Fremkommelighedspuljen Nordjyllands Trafikselskab (NT) har igennem et stykket tid arbejdet med at opgradere Aalborg Busterminal

Læs mere

Husorden 1-3070 Valmuen

Husorden 1-3070 Valmuen Husorden 1-3070 Valmuen Revideret den 10. september 2007 Seniorbofællesskabet VALMUEN, Moseholmen, Måløv En afdeling af FB Fagforeningernes Boligforening - 3070 Bofællesskabet Valmuen kan sammenlignes

Læs mere

Sønderparken. Moderne lejligheder. Attraktive fællesarealer. Bliv en del af Sønderparkens fællesskab Velkommen hjem

Sønderparken. Moderne lejligheder. Attraktive fællesarealer. Bliv en del af Sønderparkens fællesskab Velkommen hjem Sønderparken Moderne lejligheder Attraktive fællesarealer Bliv en del af Sønderparkens fællesskab Velkommen hjem Danmarksgade 81 7000 Fredericia Tel 75 92 48 44 adm@boli.nu Åbningstider Mandag - fredag:

Læs mere

Ordensregler. Afdeling 166-0. Agervang - Engvang. Tilhører lejemålet) For

Ordensregler. Afdeling 166-0. Agervang - Engvang. Tilhører lejemålet) For Ordensregler For Afdeling 166-0 Agervang - Engvang Tilhører lejemålet) Velkommen i afd. 166-0 Med dette hæfte byder afdelingsbestyrelsen dig velkommen i vores afdeling. Afdelingsbestyrelsen er valgt på

Læs mere

Vedtaget på Beboermødet den 31. maj 2011. Revideret marts 2014. Lejerne har pligt til at læse, samt overholde husordenen.

Vedtaget på Beboermødet den 31. maj 2011. Revideret marts 2014. Lejerne har pligt til at læse, samt overholde husordenen. Husorden for afdeling 6. Skelagergårdene. Vedtaget på Beboermødet den 31. maj 2011. Revideret marts 2014. Lejerne har pligt til at læse, samt overholde husordenen. Hasseris Boligselskab Afd. 6. Skelagergårdene

Læs mere

HUSORDEN Etagebyggeri

HUSORDEN Etagebyggeri HUSORDEN Etagebyggeri Afdeling 105 A.I. Holmsvej Godkendt på afdelingsmøde den 30.08.2012 Side 1 af 5 Indholdsfortegnelse Fælles ordensregler... 2 Forurening... 2 Musik... 2 Parabol/antenne... 2 Maskiner...

Læs mere

Kagsgårdens. husorden

Kagsgårdens. husorden Kagsgårdens husorden 1 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Affald... 4 Altaner... 4 Antenneanlæg / Parabol... 4 Badning mv.... 4 Barnevogne, cykler, legeredskaber m.v.... 5 Forurening... 5 Fugle og andre dyr...

Læs mere

Afd. 24, Det gamle Søndervangen renovering. Torsdag den 15. september 2011

Afd. 24, Det gamle Søndervangen renovering. Torsdag den 15. september 2011 Ordinært afdelingsmøde Torsdag den 15. september 2011 Orientering v. Jannik Madsen, d.a.i. arkitekter ingeniører as 1. Historikken 2. Planlagte renoveringsarbejder 3. Plan for havearealer 4. Skitseforslag,

Læs mere

360 GRADERS EFTERSYN. Sundby-Hvorup Boligselskab Ulsted Afdeling 4

360 GRADERS EFTERSYN. Sundby-Hvorup Boligselskab Ulsted Afdeling 4 360 GRADERS EFTERSYN Sundby-Hvorup Boligselskab Ulsted Afdeling 4 360 GRADERS EFTERSYNET HVAD ER ET 360 GRADERS EFTERSYN? TILSTANDEN I AFDELING 4 Sundby-Hvorup Boligselskab har i løbet af de sidste måneder

Læs mere

DEN ALMENNYTTIGE ANDELSBOLIGFORENING VIBO

DEN ALMENNYTTIGE ANDELSBOLIGFORENING VIBO DEN ALMENNYTTIGE ANDELSBOLIGFORENING VIBO HUSORDEN Rengøring & vedligeholdelse af altan VIBO AFDELING 142 BAGERGÅRDEN VEDTAGET PÅ BEBOER/BUDGETMØDE D. 10. FEBRUAR 2005 REV. 19. JANUAR 2010 1. Færdsel på

Læs mere

Velkommen til. Ejerforeningen Nørre Allé 100 100. April 2015

Velkommen til. Ejerforeningen Nørre Allé 100 100. April 2015 ! Velkommen til Ejerforeningen EFNA Nørre Allé 100 100 April 2015 Administration Ejendommen administreres af Salling Ejendomsadministration A/S, Søren Frichs Vej 38 A, 1.sal, 8230 Åbyhøj, hvor vores kontakt-person

Læs mere

VELKOMMEN TIL Boligforeningen Vesterport Afd. 4 MØLLEPARKEN

VELKOMMEN TIL Boligforeningen Vesterport Afd. 4 MØLLEPARKEN VELKOMMEN TIL Boligforeningen Vesterport Afd. 4 MØLLEPARKEN Hermed en lille hilsen til dig og din familie, som beboere i Mølleparken. I dette hæfte gives en kort beskrivelse af afdeling 4, dens muligheder

Læs mere

Husorden 1-3055 Dyvekevænget

Husorden 1-3055 Dyvekevænget Husorden 1-3055 Dyvekevænget Vedtaget på budgetafdelingsmødet den 1. september 2014 Affald Til køkkenaffald skal altid anvendes de udleverede poser, tillukket omhyggeligt, før de anbringes i affaldsskakten.

Læs mere

Parkering og motorkørsel

Parkering og motorkørsel Indledning Antenner Affald Altaner og altankasser Bad og toilet Cykler, barnevogne Fællesarealer Have Husdyr Hårde hvidevarer Leg og boldspil Lofts- og kælderrum Maskiner og brug af grill Musik Parkering

Læs mere

2. varsling Renoveringsarbejder i afd. 24, Søndervangen Opgang 61-66

2. varsling Renoveringsarbejder i afd. 24, Søndervangen Opgang 61-66 Til beboerne opgang 61, 64, 65 og 66 Afd. 24, Søndervangen 8260 Viby Omdelt 18. juli 2014 2. varsling Renoveringsarbejder i afd. 24, Søndervangen Opgang 61-66 Kort om status Dette er 2. varsling der indeholder

Læs mere

Sundholm Syd Skema A AB+

Sundholm Syd Skema A AB+ Sundholm Syd Skema A AB+ september 2010 Bertelsen & Scheving arkitekter Almen Bolig + Sundholm Skema A 1 Helhedsplan AB+ 2 AB+ 1 2 Almen Bolig + Sundholm Skema A Bertelsen & Scheving arkitekter Introduktion

Læs mere

BORGERMØDE VED AMAGERBANEN SYD DEN 5. MAJ 2015

BORGERMØDE VED AMAGERBANEN SYD DEN 5. MAJ 2015 BORGERMØDE VED AMAGERBANEN SYD DEN 5. MAJ 2015 Det følgende er referatet fra et velbesøgt borgermøde arrangeret i fællesskab af Københavns Kommune, Lokaludvalget og grundejerne med deltagelse af disse

Læs mere

Husorden 1-6095 Arbejderboligerne

Husorden 1-6095 Arbejderboligerne Husorden 1-6095 Arbejderboligerne Vedtaget i september 1998 Revideret og vedtaget på afdelingsmødet den 31. august 2011 Omdelt oktober 2011 Et godt klima skaber trivsel En boligafdeling kan sammenlignes

Læs mere

HUSORDEN Rækkehuse og fritliggende huse

HUSORDEN Rækkehuse og fritliggende huse HUSORDEN Rækkehuse og fritliggende huse Afdeling 231 - Anemonevej Godkendt på afdelingsmødet den 03.09.2012 RÆKKEHUSE Side 1 af 4 Indholdsfortegnelse Fælles ordensregler... 2 Forurening... 2 Musik... 2

Læs mere

KORSKÆRPARKEN, FREDERICIA - OPFØRT 1970

KORSKÆRPARKEN, FREDERICIA - OPFØRT 1970 Eksempel Energirenovering etageboliger KORSKÆRPARKEN, FREDERICIA - OPFØRT 1970 UDGIVET DECEMBER 2014 UDGIVET DECEMBER 2014 Renovering skal tiltrække nye beboere Ghettoblokken Korskærparken under Boligkontoret

Læs mere

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Humleby Vi er 750 mennesker, der bor i 235 byggeforeningshuse, opført i perioden 1886-91 som arbejderboliger for B&W. Husene

Læs mere

Byer i 21 årh. - hvordan?

Byer i 21 årh. - hvordan? Byer i 21 årh. - hvordan? Camilla van Deurs, Arkitekt M.A.A., PhD Associate Partner Gehl Architects Program Del 1 10-10:15 Velkomst v. kommunen 10:15-11 Byrummets funktioner og udfordringer i det 21. Århundrede

Læs mere

Region Sjælland Platangårdens Ungdomscenter. Ungdomsboliger Glentevej, Næstved. Sag 11006 24.01.2012. White arkitekter A/S Næstved

Region Sjælland Platangårdens Ungdomscenter. Ungdomsboliger Glentevej, Næstved. Sag 11006 24.01.2012. White arkitekter A/S Næstved Region Sjælland Region Sjælland Skitseforslag 1:100 Eksist. tegninger Depot for havemøbler mm Cykler mm Depot for havemøbler mm Ny indgang Reng. Entré Depot Bad 1 Værelse 1 Bad 1 Værelse 1 Kontor Hall

Læs mere