Evaluering af leve-bomiljø på Pleje- og aktivitetscenter Højvangen, afsnit Lynghøjen, Tjele Kommune

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Evaluering af leve-bomiljø på Pleje- og aktivitetscenter Højvangen, afsnit Lynghøjen, Tjele Kommune"

Transkript

1 Evaluering af leve-bomiljø på Pleje- og aktivitetscenter Højvangen, afsnit Lynghøjen, Tjele Kommune September 2006 Evaluator Cand. Scient. Pol. Peter Gorm Larsen

2 Indholdsfortegnelse Resume 3 Indledning Teori Metode Kultur Fortolkning Rammer Den gamle og nye kultur Hverdagsliv Selv- og medbestemmelse Privathed Naboskab, fællesskab og socialt samvær Personale Konklusion.. 21 Litteratur.. 23 Figur 1: 11 Grundprincipper for et Leve-bomiljø 7 Figur 2: Den gamle og den nye kultur 8 Figur 3: Artefakt-niveauet.. 9 2

3 Resume I Tjele Kommune har man på det tidligere Pleje og aktivitetscenter Højvangen etableret et leve-bomiljø i afsnittet Lynghøjen. Der er foretaget om- og tilbygninger. Resultatet er nye rummelige lejligheder, fællesområder og udearealer. Lejlighederne indeholder bl.a. stue, køkken, soveværelse, toilet med bad. Lynghøjen består af 11 lejligheder og 1 gæstelejlighed. Der er pt. 11 permanente beboere. Her har man indført et såkaldt levebomiljø. Personalet har arbejdet med en ny kultur. Arbejdet tilrettelægges på en ny måde. Gamle rutiner er brudt ned. Opgaver løses over hele dagen. I leve-bomiljøet er personalet ekstra opmærksom på beboernes hverdagsliv, selv- og medbestemmelse, privathed samt naboskab, fællesskab og socialt samvær. Leve-bomiljøet på Lynghøjen er i overensstemmelse med grundprincipperne for et leve-bomiljø. Beboere og pårørende er i udpræget grad tilfredse med det nye leve-bomiljø. Det gælder både lejlighederne, fællesområder, omgivelser og personalet. Mange beboere har vanskeligt ved at deltage i hverdagslivets gøremål som f.eks. dækning af bord og tilberedning af mad. Der er beboere, som forventer, at få det hele serveret på et sølvfad. Personalet opfylder ønskerne, da de forsøger at levere den bedste service. De gør alt, for at beboerne skal befinde sig godt. Det lykkes. I dagligdagen har beboerne f.eks. indflydelse på, hvor længe de vil sove, om de vil spise alene eller sammen med andre, eller hvornår de vil i bad. Flere beboere har det svært med selv- og medbestemmelse. Nogle er for svage. Andre ønsker det ikke. En gruppe beboere værdsætter selv- og medbestemmelse. Beboernes privathed respekteres for det meste i det nye leve-bomiljø. Nogle beboere er så svage, at det er vanskeligt at tale om privathed i traditionel forstand. De har brug for tilsyn og meget hjælp. I leve-bomiljøet findes der naboskab, fællesskab og socialt samvær. Der er hyggeligt. Man spiser og taler sammen. Man viser hinanden opmærksomhed. Man deltager i fælles aktiviteter igangsat i leve-bomiljøet. Beboere og pårørende lægger stor vægt på fællesskabet og det sociale samvær. Personalet virker ikke stresset. De har tid til at tage en kop kaffe med beboerne, gå en tur eller sætte en aktivitet i gang som f.eks. havearbejde. Personalet mener, at det er udfordrende at arbejde i et leve-bomiljø, men også krævende. De bliver aldrig færdige. De er altid på. Der er ingen pauser. Konklusionen er, at personalet og beboere er i færd med at bevæge sig fra den gamle til den nye kultur. Det er vanskeligt. Det ser ud til, at processen medvirker til, at beboerne i større udstrækning kan opleve et normalt hverdagsliv, få øget selv- og medbestemmelse, mere privathed og et bedre naboskab, fællesskab og socialt samvær. 3

4 Indledning Pleje- og aktivitetscenteret Højvangen, Tjele Kommune, har i forbindelse med renovering og nyopførelse af plejeboliger etableret et leve-bomiljø i afsnittet Lynghøjen. Afsnittet Bellishøjen er ikke omfattet af leve-bomiljøet. De fysiske rammer er ens i de to afsnit, som udgør det samlede plejehjem. Personalenormering, organisation og kultur er forskellig. Rapporten er en evaluering af leve-bomiljøet på Lynghøjen, som det udspillede sig i perioden fra midten af april 2006 til starten af juli På Pleje- og aktivitetscenteret Højvangen er leve-bomiljø en ny måde at forholde sig til pleje og aktivitet på. Det er en fremadskridende proces, hvor evalueringen kun giver et øjebliksbillede. Evalueringen er først og fremmest tænkt anvendt af personalet, som et redskab til forsat udvikling af Højvangen herunder personaleudvikling. Rapporten består af tre dele. Den første del af rapporten er teoretisk (1.0.). Der indledes med et metodeafsnit (1.1) efterfulgt af et afsnit om kultur (1.2). Den anden del af rapporten er virkelighedsnær og handler om fortolkninger. Den virkelighedsnære del af rapporten indledes med en beskrivelse af rammer (2.1) for levebomiljøet. Derefter præsenteres den gamle og nye kultur (2.2). Afsnittet er underinddelt i hverdagsliv (2.2.1.); selv- og medbestemmelse (2.2.2.); privathed (2.2.3.) og endelig naboskab, fællesskab og socialt samvær (2.2.4.). Der afsluttes med et afsnit om personalet (2.3). Den sidste del af rapporten indeholder konklusion (3.0). Den travle læser kan springe over den teoretiske del (1.0.) og gå enten til fortolkningen (2.0.) eller gå direkte til konklusionen (3.0). 4

5 1.0. Teori 1.1. Metode Evalueringsdesignet tager udgangspunkt i en virkningsevaluering (Dahler-Larsen & Krogstrup 2003:51-79). Ledelse og personale på Højvangen har udviklet et materiale (Arbejdspapir omkring kultur) omkring Den nye kultur og Den gamle kultur i forhold til hverdagsliv; selv- og medbestemmelse; privathed og naboskab, fællesskab og socialt samvær. Under hver overskrift er der opstillet en række karakteristika, som gør sig gældende under hhv. den nye og gamle kultur. Den overordnede hypotese, programteorien er, at når personalet og beboerne bevæger sig fra den gamle kultur til den nye kultur vil det have en række positive effekter, som kan iagttages ved observation og interview. Tesen er, at den nye kultur vil medvirke til, at beboerne i større udstrækning kan opretholde et normalt hverdagsliv, få øget selv- og medbestemmelse, mere privathed og et bedre naboskab, fællesskab og socialt samvær. Det som der evalueres på, evaluanden, er kulturen og dens virkninger. Deltagende observation (Kristensen & Krogstrup 1999) og kvalitative løst strukturerede interview (Kvale 1997) er valgt som metode til at indsamle data i forhold til programteorien. Igennem samværet med beboerne blev det klart, at kvantitative metoder med spørgeskemaer og strukturerede interview ikke er velegnede og mulige. De frembringer næppe reliable og valide data (Andersen 1990:82-83). Mange beboere er demente, psykisk svingende og har svært ved at kommunikere. Det blev også klart, at pårørendes holdninger ikke kan tages som udtryk for beboernes holdninger (jf. De Veer & Kerkstra 2001:428). Danske undersøgelser og beskrivelser af leve-bomiljøer har anvendt andre metoder (ECO-Analyse 2001; Plejeboligerne på Husumvej 2002; Graulund 2003). Generelt findes der mange beskrivelser af, hvordan et leve-bomiljø bør være (Hjorth-Hansen & Nielsen 2002; Jensen 2004). Omvendt har det ikke været muligt at finde systematiske evalueringer af, hvordan et leve-bomiljø faktisk fungerer. Se dog en analyse af de fælles måltider (Bundgaard 2003). Udenlandsk litteratur viser, at det ikke er nogen let sag at studere svage ældres holdninger til hverdagen på et plejehjem (Pearson et al.1993:20-24). Evaluator har som deltagerobservatør (Kristensen & Krogstrup 1999: ) været sammen med beboere, personale og pårørende i ca. 50 timer på Lynghøjen. Møderne har strakt sig over 15 uanmeldte besøg på alle tidspunkter fra tidlig morgen til sen aften. Fokus har været på beboerne. Analyserne af personalet er kursoriske. Som indledning til observationerne afholdt evaluator et møde med personalet og derefter beboere og pårørende. Alle burde være informeret om observationerne, men det var en 5

6 kendsgerning, at flere beboere ikke vidste, hvem evaluator var på trods af gentagende besøg og samtaler. For at få adgang til feltet (Kristensen & Krogstrup 1999) startede evaluator med at komme til den fælles eftermiddagskaffe. Efterhånden lykkedes det at komme til at kende beboerne, og blive inviteret indenfor i lejlighederne. Det var et bevidst valg, at evaluator ikke ville gå længere end hvad beboerne naturligt åbnede op for. Evaluator observerede ikke udførelse af personlig pleje. Evaluator har ikke en sundhedsfaglig uddannelse, og kan ikke forholde sig til, hvad der er sundhedsfagligt korrekt eller ukorrekt. Evaluator er mand, og er ikke bekendt med at yde personlig eller praktisk bistand til andre personer. Som andre menneskelige fællesskaber er den sociale struktur og processerne omkring leve-bomiljøet komplekse. Adfærd og udsagn skal fortolkes og tilskrives mening (Berger & Kellner 1979:42-59). Ofte foregår adfærd og udsagn i komplekse sammenhænge, hvor det vil være forkert blot at fremdrage en enkelt adfærd eller et enkelt udsagn. En ordveksling mellem en beboer og en personale skal sættes ind i en større kontekstuel sammenhæng. Kravet må være, at der mindst skal være tale om et mønster eller en tendens. Især hos de demente beboere har det været nødvendigt at dobbelttjekke udsagn. Evaluator har oplevet, hvordan beboere kan have én mening en dag, og én anden mening en anden dag. Evaluator tolker på baggrund af en sociologisk og antropologisk tilgang. Adfærd og udsagn kan tolkes på andre måder. En hjælper, sygeplejerske, læge eller en terapeut vil have en anden relevansstruktur (Berger & Kellner 1979:42-59) og givetvis komme frem til andre resultater. Evaluator har ikke en positiv eller negativ holdning til leve-bomiljø som koncept. Det anses som en social konstruktion (Wenneberg 2002). Det er en ny holdning til, hvordan man skal agere overfor personer, der har brug for pleje og praktisk bistand (Hjorth-Hansen & Nielsen 2002:17-47; Jensen 2004:19-26; Christensen & Olsen 2003: ). Evaluator mener ikke, at den nye kultur er bedre eller dårligere end den gamle kultur. I mange situationer har evaluator ikke nogen holdning til om det f.eks. er forkert, at servere maden til en beboer, der godt selv kan skænke op. Evaluator takker for den tillid og åbenhed der vist fra beboere, personale, ledelse og pårørendes side. Håbet er, at nærværende rapport ikke forårsager, at nogle føler, at de er blevet hængt ud eller at den gensidige tillid er blevet brudt. I så fald bør man kontakte evaluator. 6

7 1.2. Kultur Der findes ikke en enkelt definition af, hvad et leve-bomiljø er. Et leve-bomiljø kræver f.eks. at beboerne har egne lejligheder, men også fællesrum. Et studie er kommet frem til 11 grundprincipper for et leve-bo-miljø (Jensen 2004:27-28). De er gengivet i figur 1. Principperne synes at gøre sig gældende for Lynghøjen. Konkret betyder det f.eks. at der er en bedre personalenormering om eftermiddagen og om aftenen på Lynghøjen i forhold til Bellishøjen. Figur 1: 11 Grundprincipper for et Leve-bomiljø 1. Beboerne kan leve det hverdagsliv, de ønsker og magter. Et normalt hverdagsliv med udgangspunkt i den tidligere tilværelse. 2. Frihed til forskellighed. Der er fleksible løsninger og åbenhed over for forandringer. Den enkelte beboers valg og fravalg kan være meget forskellige. 3. Beboerne har reel selv- og medbestemmelse. 4. Boligen indgår i et tvangsfrit naboskab og udgør samtidig det individuelle hjem. Der skal være mulighed for, at beboerne kan opleve den variation i at være hjemme, i naboskabet eller komme i byen til interessefællesskaber, de ønsker og magter. 5. Beboerne bor i overskuelige enheder, personalet arbejder i mindre enheder med udgangspunkt i, at arbejdet foregår i beboernes hjem. Personalet arbejder på beboernes domæne. 6. Madens tilberedelse og måltiderne er centralt for hverdagslivet, men det er ikke det eneste saliggørende. 7. Personaleressourcerne er fordelt nogenlunde ligeligt hen over dag- og aftentimerne. 8. Opgaverne udføres med en høj grad af fleksibilitet. Opgaverne placering på dagen afspejler beboernes individuelle ønsker til, hvordan og hvornår på døgnet de ønsker hverdagens husholdning, gøremål og stunder skal placeres. 9. Personalet her relevante socialfaglige og plejefaglige kompetencer. Personalet har en pædagogisk indsigt og kompetence, der skaber et personligt og imødekommende miljø for den faglige indsats. 10. Der arbejdes på tværs af faggrænser, med udgangspunkt i hverdagens gøremål og husholdning. 11. Det er nødvendigt at fastholde fokus på de nye principper. Der er brug for tovholdere og ildsjæle. Kilde: Jensen 2004: På Højvangen har ledelse og personale igangsat et arbejde med at gå fra den gamle kultur til den nye kultur. Se figur 2. Den nye kultur skal være en del af leve-bomiljøet på Lynghøjen. Teoretikere mener, at der er mange forskellige definitioner på kultur, og at det er vanskeligt at ændre på en given kultur (Schultz 1990; Schein 2004). Det er ikke hensigten, at gøre rede for de mange forskellige definitioner af kultur (Schultz 1990). Her anvendes en definition af den kendte amerikanske organisationsteoretiker Edgar H. Scehin (2004). En gruppe menneskers kultur defineres som: et mønster af fælles grundlæggende antagelser, som er lært af gruppen i forbindelse med at gruppen løser problemer i forhold til ekstern tilpasning og intern integration. Disse grundlæggende antagelser har fungeret så fint, at de betragtes som gyldige og derfor skal nye medlemmer af gruppen lære disse antagelser i forhold til den korrekte måde at opfatte verden på, tænke og føle i relation til løsning af problemer (Schein 2004:17)(oversat af evaluator). 7

8 Figur 2: Den gamle og den nye kultur Den "gamle" kultur Hverdagsliv Faste måltider/tidspunkter Fast madplan Mest personale/aktiviteter om formiddagen "Spise-kort" - beboerne spørges sjældent Sengetid/op om morgenen afhængig af personaleressourcer Badedage - bestemt dag+tidspunkt Maden serveres på bakketailerken/portionsvis/mængden Tøjvask fælles om natten Rengøring - hvor beboerne ikke er hjemme Interesser dyrkes i aktivitetsafdelingen Ikke forespurgt på interesser Kun få forespurgt om interesser/livshistorie Begrænset tid til "friluftsliv" Pårørende på "korte" besøg Ikke meget plads på stuerne - Minus hygge Nogle pårørende fralægger sig ansvaret Den "nye" kultur Hverdagsliv Støtte beboerne til indflydelse og valgmuligheder (dialog med den enkelte beboer) o Mad o Døgnrytme o Interesser Deltagelse i det omfang beboerne ønsker og magter o Tøjvask o Rengøring o o Køkkenet/fælles arealer Vedligeholder og styrker beboernes ressourcer Beboernes tidligere liv/livshistorie medtænkes/inddrages i den daglige planlægning Familien og andet netværk medtænkes som ressource/støttepersoner i beboernes hverdagsliv Støtte beboerne i at få en indholdsrig hverdag Selv- og medbestemmelse Plejepersonalet "tager over" - for lidt opmærksom på beboernes ressourcer Højvangen en arbejdsplads - mere end et hjem Vaner, rutiner - styre beboernes hverdag Ikke indflydelse på hverdagen Ikke indsigt i egen økonomi Beboerne er med til at bestemme, hvad de skal have købt Selv- og medbestemmelse Flytte fokus fra sygdom til velvære Beboerne involveres i beslutninger og problemstillinger der vedrører deres dagligdag Er med i dialog omkring tilrettelæggelse/beslutninger i boenheden og den fælles hverdag Privathed Små rum 1værelse, hvor der også har været soverum Dørene står ofte åbne Banket på, men ej ventet på svar Boligen/stuerne ofte "kun" fungeret som soverum Boligerne/stuerne små - ikke indbydende til gæster Privathed Beboernes privatliv respekteres under hensyntagen til menneskelig og faglige hensyn Naboskab, fællesskab, socialt samvær Pleje og aktivitet adskilt Beboerne, hvis de ikke selv kan, bliver placeret ved et bord Fællesskabet ej dyrket Naboskab, fællesskab og socialt samvær Pleje og aktivitet ses i en sammenhæng Socialt samvær efter eget ønske i mindre/større forsamlinger Fokus på hyggen i boenheden Kilde: Arbejdspapir omkring kultur, Højvangen Schein`s kulturbegreb består af tre analyseniveauer (Schein 2004:26). Det første niveau er artefakter. Det er synlige organisationsstrukturer og processer (Schein 2004:26). Det kan være organisationsdiagrammer og skriftlige procedure. Danske teoretikere mener, at artefaktniveauet kan inddeles i fysiske udtryk, sprog, historier, teknologi og synlige traditioner (Schultz 1990:32). Se figur 3. 8

9 Figur 3: Artefakt-niveauet Fysiske udtryk arkitektur og designindretning kontoret udsmykning på gange og i mødelokaler påklædning tilstedeværelse Sprog lyde og støj talemåder specielle udtryk slogans Teknologi mateialer operationer viden Synlige traditioner sociale traditioner ledelsestraditioner arbejdstraditioner Historier små historier fra det aktuelle hverdagsliv beretninger om kritiske hændelser fortællinger om de gode gamle dage Kilde: Schultz, 1990, p.32. Observationerne viser, er der på artefaktniveauet er gjort mange ting på Lynghøjen, der skal vise, at her er der et leve-bomiljø med en ny kultur. F.eks. egne indendørs tomatplanter, fælles fotoalbum, fællesrum osv. Det andet niveau er værdierne. Der er tale om strategier, mål og filosofier (Schein 2004:26-30). Værdierne er forholdsvis lette at aflæse. Værdierne handler om, hvordan mennesker mener tingene bør være uden at de nødvendigvis gør det. Værdier kan diskuteres mellem en gruppe mennesker. Personalegruppen har f.eks. diskuteret om, man skal dække bord for beboerne. Det sidste niveau er de grundlæggende antagelser. Mennesker i en gruppe har ikke en bevidsthed om disse antagelser. Det er forhold, der tages for givet. Det er ting, som ikke kan diskuteres. De grundlæggende antagelser er dem, som reelt styrer menneskers adfærd (Schultz 1990:28). De grundlæggende antagelser er vanskelige at observere. De grundlæggende antagelser handler om 1) menneskehedens forhold til naturen, 2) virkelighed og sandhed, 3) den menneskelige natur, 4) menneskelig virksomhed og menneskelige relationer (Schultz 1990:34). Antagelserne udgør det kulturelle paradigme. Artefakt- og værdiniveauet afspejler mere eller mindre de grundlæggende antagelser. Der kan være modsætninger mellem niveauerne. En ting er den nye kultur, som den står beskrevet i figur 2. En anden ting er ledelse og personalets ubevidste grundlæggende antagelser, som styrer deres adfærd i hverdagen. Antagelserne er måske mere i overensstemmelse med den gamle kultur. Perspektivet er funktionalistisk (Schultz 1990:26-68; Layton 1997:27-62). Kulturens funktion er at få organisationen til at overleve (Schultz 1990:26). Det sker ved ekstern tilpasning til omgivelserne og intern integration. Det interessante er, hvorvidt den nye kultur gør sig gældende både på artefakt-, værdiog basale niveau, som afspejler de grundlæggende antagelser. Teorien antyder, at en 9

10 formuleret ny kultur ikke uden videre vil afspejler sig i personers ubevidste grundlæggende antagelser. Det kan ikke forventes, at den nye kultur automatisk styrer personale, beboere og pårørendes adfærd. Et andet begreb er Bourdieu`s habitusbegreb. Det kan i nogen udstrækning sammenlignes med Scheins grundlæggende antagelser. Definitionen af habitus er vanskelig (Gosden 1999:125). En dansk Bourdieu-kender skriver lettere omformuleret, at habitus er et begreb, som skal indfange det forhold, at den enkelte og mennesker i fællesskab over tid udvikler virkelighedsnære kognitive orienteringer og handlingsstrategier, som ikke har deres udspring i bevidst overlagte erkendelser og handlinger, men i et tavst erhvervet handlingsberedskab, der har taget højde for de fælles livsvilkår og realmulige måder at imødegå dem på. (Callewaert 1996:347) (citatet tilrettet af evaluator). Der er eksempler på, at personale og evaluator ikke handler i overensstemmelse med den nye kultur, fordi den ønskede handling i bund og grund er imod personalets og evaluators habitus. En ældre beboer, der sagtens kan gå selv, beklager, at der ikke er sukker og mælk til kaffen. Evaluator rejser sig straks op og finder sukker og mælk. Adfærden er ikke i overensstemmelse med den nye kultur, men i overensstemmelse med mange danskeres habitus. Det vil sige ubevidst tillært handlingsmønstre. Derfor skænker personalet ofte kaffe op til beboerne eller reder deres senge. Observationerne viser jævnlige eksempler på uoverensstemmelser mellem den nye kultur og personalets grundlæggende antagelser eller habitus. Det må være forventelig i en proces, hvor der skal etableres et leve-bomiljø. Som vist i figur 2, er den gamle og nye kultur indfanget i overskrifterne hverdagsliv; selv- og medbestemmelse; privathed og naboskab, fællesskab og socialt samvær. Disse begreber er sociale konstruktioner (Wenneberg 2002), hvor der ikke findes entydige definitioner. I forbindelse med de 11 principper i figur 1, der skal gøre sig gældende for et leve-bomiljø, omtaler det første princip, at Beboerne kan leve det hverdagsliv, de ønsker og magter, og et normalt hverdagsliv med udgangspunkt i den tidligere tilværelse. Samfundsvidenskabeligt findes der ikke en definition af, hvad et normalt hverdagsliv er, da samfund, kultur og mennesker er forskellige (Giddens 1993:29-58). Der findes f.eks. forskellige livsformer i Danmark (Christensen 1988) og mange forskellige kulturer i tid og rum (Layton 1997; Gosden 1999). De personer der er visiteret til en bolig i leve-bomiljøet synes alle mere eller mindre at være psykisk og/eller fysisk svækkede. Derfor kan de ikke leve det hverdagsliv de engang levede. Beboerne har f.eks. været udsat for faldulykker, blodpropper og hjerneblødninger. Der kan også bare være tale om alderdom (Atkinson et al.1993: ), som gør, at beboerne hører dårligere, har hukommelsesbesvær eller har vanskeligt ved at bevæge sig. Derfor lever de et nyt hverdagsliv. Materialet viser, at nye beboere skal vænne sig til den nye hverdag i leve-bomiljøet. 10

11 Den samme relativitet findes f.eks. også i begrebet naboskab. Man kan være naboer på mange måder. Det er ikke muligt samfundsvidenskabeligt at give en opskrift på, hvordan et naboskab bør være. Løsningen på definitionsproblemerne er, at det er beboere, personale og pårørende der løbende forhandler sig frem til, hvad et godt hverdagsliv eller naboskab er i leve-bomiljøet. Hvad der kræves for selv- og medbestemmelse samt privathed. Det er sociale konstruktioner, der bliver italesat (Wenneberg 2002). Arbejdet med den gamle og nye kultur er et vigtigt element i italesættelsen og den løbende forhandling. Det er udvikling. 11

12 2.0. Fortolkning 2.1. Rammer Pleje- og aktivitetscenter Højvangen er placeret i den østlige udkant af Ørum. Fra mange lejligheder, fællesrum og terrasser er der en flot udsigt ud over marker og skov. Ørum er hovedbyen i Tjele Kommune, som ligger mellem Viborg og Randers. Tjele Kommune er et mindre område, hvor mange beboere, pårørende og personale kender hinanden. En personale fortæller om indavl. Samtaler med beboerne viser, at området har været præget af landbrug. Mange beboere har f.eks. haft tilknytning til Tjele gods. Lynghøjen består af 11 selvstændige lejligheder og én gæstelejlighed. Lejlighederne er rummelige og lyse. Beboerne har et soveværelse med adgang til eget toilet og bad samt stue integreret med et køkken. Der er køleskab med frys og kogeplader, men ikke ovn. I de 6 nyopførte lejligheder er der en havedør ud til en lille terrasse. Lejlighederne er forbundet med gange, som to steder afbrydes af fælles opholdsrum. Det ene rum er lyst og stort, hvor der udover spisebord og små siddearrangementer, er et fælles køkken. Her findes bl.a. ovn og mikroovn, opvaskemaskine, køleskab og frys. Bag køkkenet er der et vaske- og rengøringsrum. Der findes et mindre personalekontor, som grænser ud til fællesrummet. Det andet fællesrum er, hvor nybyggeriet mødes med det ældre, men renoverede byggeri. Her findes en fælles hyggestue. Der er 12 beboere i leve-bomiljøet, hvoraf de 11 er faste. Gæstelejligheden bliver anvendt af beboere, der kun skal bo der for en kortere periode. Personalet består af ca. 15 personer. De er uddannet som social- og sundhedsassistenter, hjælpere og sygehjælpere. Herudover er der tilknyttet en sygeplejerske med konsulentfunktion Den gamle og nye kultur Leve-bomiljøet i Lynghøjen lever op til de 11 grundprincipper for et leve-bomiljø, der er formuleret i figur 1. Observationer og interview viser, at det ikke sådan lige er muligt, at indføre en ny kultur, men at man er godt på vej. Personalets grundlæggende antagelser eller habitus ændres ikke over en nat. Observationer og interview viser, at hovedparten af beboerne er meget tilfredse med levebomiljøet. De pårørende, som evaluator har talt med, er alle meget tilfredse med levebomiljøet. De påskønner, at deres slægtninge er aktive og deltager i fællesskabet. De værdsætter de selvstændige lejligheder og fællesarealerne. 12

13 Hverdagsliv Mange beboers hverdagsliv har udspillet sig i en nøjsom landbrugskultur. De stiller ikke store krav til tilværelsen. Mad og varme tillægges stor værdi. Mange beboere er gamle og svage. De har været udsat for hændelser, der gør, at de ikke kan leve det hverdagsliv, de engang har levet. Beboere der har levet i flere år på Højvangen, har etableret et nyt hverdagsliv på et plejehjem. Der er beboere, som forventer, at ting bliver gjort for dem. At de får det serveret på et sølvfad eller at de har betalt for en service. Nye beboere har det vanskeligere. De skal vænne sig til et nyt hverdagsliv i et leve-bomiljø. Nogle beboere har således ikke lyst til at deltage i hverdagslivets aktiviteter som f.eks. rengøring, madlavning og borddækning. Mange beboere er ikke i stand til at udføre aktiviteterne. Eksempler viser, at personalet har svært ved at lægge opgaver over til beboere. Det er imod personalets grundlæggende antagelser eller habitus. En personale fortæller, at vi nok har forvænnet dem lidt i starten. I starten gjorde vi alting for dem. Vi har ligesom fundet ud af, at det skal vi ikke gøre. Det forklarer de eksempler, hvor personalet vasker op og reder senge for beboere, der godt kan selv. Personalet står i et dilemma mellem forventninger, principper og tillærte rutiner. Uanset den nye kultur på artefakt- eller værdiniveauet, synes reglen at være, at personalet dækker og afrydder det fælles bord. Ofte skænker personalet kaffe, te eller vand op til beboerne. Det ligger dybt i mange kvinders habitus, at det skal være sådan. Evaluator skænker også op til beboerne. Det gør det ikke lettere, at beboere og pårørende i nogen udstrækning forventer det. Hvis personalet vil ændre det, skal de til at opdrage på beboerne. Nogle personaler gør det. Er det i overensstemmelse med kvalitet og god service? Der findes argumenter for, at det er vigtigt at aktivere ældre personer (Wilcock 1999), men det kommer let til at virke som et større pædagogisk projekt. Det ser nogle gange hjælpeløst ud, når f.eks. personalet beder en beboer om at sætte blomster i vand. Beboeren ryster og spilder på dugen. Beboeren udstiller sin manglende funktionsevne (Avlund et al.1996) overfor andre. Privatheden krænkes. Alle ved, at personalet let kunne have løst opgaven. I heldigste tilfælde får beboeren en succesoplevelse. I værste tilfælde bliver beboeren igen gjort opmærksom på sin manglende funktionsevne (Avlund et al. 1996) og dermed alderdom. I den nye kultur står der klart, at deltagelse, når det handler om at vedligeholde og styrke beboernes ressourcer, er i forhold til beboernes ønsker og om de magter det. Der er et par eksempler på træning, hvor evaluator er i tvivl om beboeren ønsker og magter det. Interview viser, at der er tale om landmænd, som næppe har taget sig af huslige gøremål, selvom der er en undtagelse. Evaluator observerer flere gange, at kønnet spiller en rolle. En beboer vil f.eks. ikke med på gåtur, hvis der kun var damer med. En beboer mener, at det er dameting han fremstiller i aktivitetscenteret. En kvindelig beboer føler sig synligt ikke tilpas med, at evaluator som mand støtter hende. 13

14 På Højvangen er der en mandeklub, og man er sikkert klar over kønsproblematikken. At der kan ske en feminisering af leve-bomiljøet. At mad, blomster og hygge kommer til at fylde for meget for de tidligere landmænd. I det 6. grundprincip for et leve-bomiljø fastslås det, at madens tilberedelse og måltiderne ikke er det eneste saliggørende. Der er en svær grænse i forhold til, hvad man kan og skal sætte beboerne til af hverdagsliv aktiviteter. Skal en mand tørre støv af? Det fremgår klart af den nye kultur, at der kun tales om deltagelse i det omfang beboerne ønsker og magter i forhold til tøjvask, rengøring og køkken. Det efterlever personalet. I forhold til et normalt hverdagsliv lægger en del beboere vægt på det æstetiske. De bryder sig ikke om ukrudt. Kvinderne er ikke glade for krøllet tøj eller pletter på tøjet. De ældre værdsætter de sanser, der stadig fungerer fint. Mange beboere påskønner udsigten fra Højvangen. Hverdagslivet viser sig i beboernes glæde over f.eks. egen telefon og selvstændig postkasse. Det er en daglig aktivitet at gå op til postkassen. Flere beboere giver udtryk for, at de savner den lokale avis, Viborg Stifts Folkeblad. Der er eksempler på, at de pårørende har fået dem til at afmelde avisen. For nogle beboere var avisen en del af deres tidligere hverdagsliv. Det, at holde avis, kan ses som et ønske om stadig at være knyttet til nutiden og fremtiden frem for kun at leve i fortiden. Beboerne får dog en gratis avis, som personalet ofte læser højt. Observationer og interview viser, at der ikke er faste senge- eller badetider. Rytmen er fleksibel. Ifølge den nye kultur skal rytmen tage udgangspunkt i beboernes selv- og medbestemmelse. Det synes også at være tilfældet og beboerne værdsætter det. Den løsere rytme, som bryder sygehuskulturen, har andre konsekvenser. Når beboerne sover længe, kan det være vanskeligt, at nå de fælles aktivitetstilbud på Højvangen. De foregår ofte om formiddagen. Rytmen i leve-bomiljøet spiller ikke sammen med rytmen på det øvrige plejehjem. De kvindelige beboers forhold til tilberedning af mad er ikke i overensstemmelse med deres tidligere hverdagsliv. Fælles tilberedelse kan dels ses som et forsøg på at skabe et fællesskab og dels som led i en terapi (Bundgaard 2003). Beboerne deltager kun i begrænset omfang. Det har karakter af, at en beboer har skrællet æbler eller kartofler. Frokost og aftensmand kommer fra et centralkøkken. Ud fra en liste bestiller beboerne i fællesskab, ca. en måned i forvejen, det mad de ønsker. Maden kommer hver uge. Beboerne kan hver dag bestemme, hvilke retter, der skal spises. Alle beboere er dog tvunget til at spise det samme. Produktionskøkkenet kræver, at der bestilles mad en måned forud og personalet har ikke indflydelse herpå. Det er næppe et normalt hverdagsliv, at man en måned i forvejen bestemmer, hvad man skal spise, og at man er tvunget til at spise det samme som naboerne. Der er dog ikke tale om en fast madplan, jævnfør den gamle kultur. Observationer og udsagn viser, at beboerne inddrages i valget af mad, og hvornår der skal spises. Beboerne er tilfredse med den indflydelse, de har. 14

15 Personalet gør en stor indsats for at gøre det mere hverdagsagtigt. De skræller kartofler, bager brød og kager. Ved fødselsdage tilbereder de maden helt fra bunden. Fødselaren bestemmer menuen. Der arrangeres påskefrokost med sild og grillfester. Beboerne, på nær en enkel, er meget tilfredse med maden. De er f.eks. glade for de nyskrællede kartofler. Personalets indsats værdsættes. Det er planlagt, at det i fremtiden kun skal være den varme aftensmad, som skal komme fra produktionskøkkenet. Alle andre måltider tilberedes i leve-bomiljøet. Det virker hyggeligt, når en personale står i køkkenet og tilbereder mad, mens hun over skranken samtidig kan tale med beboerne, som glæder sig til måltidet. De fleste beboere spiser sammen i fællesarealet. Der er en god stemning. Maden serveres normalt ikke på en bakke eller tallerken. Der gives normalt ikke færdige portioner. Dog er der eksempler på personale, der har svært ved ikke at øse, skænke, skære og servere færdige stykker af f.eks. lasagne. De fælles spisninger synes at bidrage til fællesskabet. Det virker hyggeligt. Personalet spiser normalt med beboerne. Der er få eksempler på, at personalet spiser medbragt mad. Observationerne viser, at der næsten er faste tidspunkter for måltider. Faste tidspunkter hører vel til et normalt hverdagsliv. Det er praktisk for beboerne at spise maden, når der er dækket bord og maden er opvarmet. Ingen beboere spiser aftensmad f.eks. klokken syv. Morgenmaden indtages på forskellige tidspunkter. Aktiviteter, personlig og praktisk bistand udspiller sig over hele dagen i leve-bomiljøet. Der er ikke observeret morgenstress. De individuelle og fælles terrasser samt stisystemerne medvirker til, at beboerne dyrker et friluftsliv. Der er blomster, havemøbler og et foderbræt til fuglene. Ofte er der gåture med personalet. Beboerne bestemmer vejen. Det har ikke været muligt, at undersøge om pårørende kun er på korte besøg, jævnfør den gamle kultur. En beboer fortæller, at besøgene er blevet kortere siden han er flyttet på Højvangen. Det har ikke været muligt at afgøre om familien og andet netværk medtænkes som ressourcer og støttepersoner i beboernes hverdagsliv. Ej heller om nogle pårørende fralægger sig ansvaret. I observationsperioden har evaluator ikke talt med pårørende. Årsagen kan dels være de pårørendes manglende tilstedeværelse eller evaluators manglende evne til at skabe kontakt. I slutningen af observationsperioden blev de pårørende indbudt til et aftensarrangement med evaluator. Ca. 1/3 af beboerne havde pårørende, der dukkede op. De pårørende er uden undtagelse meget positive overfor leve-bomiljøet. De er i særlig grad positive overfor personalet. Det var vanskeligt at få pårørende ind i husrådet, så noget taler for, at de pårørendes engagement ikke er så stort. 15

16 På artefaktniveauet er der gjort meget for at få de fysiske omgivelser til at ligne et hjem. Det signalerer familie og hygge. Der er dog et dilemma mellem det selvstændige hjem og så de sundhedsfaglige og arbejdsmiljømæssige krav. På de lange gange er der opsat gelænder. I lejlighederne er der liftskinner i loftet. Mange beboere har noget, der ligner en plejeseng. Der er hjul på seng og flere møbler, sådan personalet lettere kan foretage rengøring og arbejde i rigtig arbejdsstilling. Artefaktniveauet symboliserer svagt sygdom. Raske beboere kan føle sig sygliggjorte. Ingen har dog givet udtryk for det. For de beboere der er gode til at gå, må det føles underligt at bo ud til en gang med gelænder. Det kan være disse artefakter, der får en frisk beboer til at mene, at leve-bomiljøet er den sidste station. Lejlighederne kunne måske indrettes mere i overensstemmelse med den enkelte beboers funktionsevne (Avlund 1996). Der er en diskrepans i artefaktniveauet i forhold til fortid, nutid og fremtid. Arkitektur, bygninger og materialer symboliserer nutid og fremtid. Lyse farver og meget glas. Beboernes møbler, nipsting, den fælles hyggestue og vægudsmykningen symboliserer fortid. Naturalistiske malerier, et gammelt ur og en gammel symaskine osv. På Højvangen mødes fortid, nutid og fremtid i et konkurrerende æstetisk udtryk. Sådan vil det være, når beboernes normale hverdagsliv skal give sig udtryk i retten til selv at bestemme de æstetiske omgivelser i lejlighederne. Kampen mellem fortid, nutid og fremtid kan være god og kan ses i en terapimæssig sammenhæng (Bundgaard 2003:15). Evaluator finder, at personalet støtter beboerne til indflydelse og valgmuligheder i forhold til mad, døgnrytme og interesser. I mange dialoger mellem personale og beboere medtænkes beboernes tidligere liv og livshistorier. I forbindelse med pasning af blomster og dyrkning af tomater engageres de kvindelige beboers viden. De mange timers observationer viser, at personalet gør alt for at støtte beboerne i at få en indholdsrig hverdag Selv- og medbestemmelse Beboerne stammer fra en landbrugskultur, hvor selv- og medbestemmelse ikke var centrale værdier. Nogle beboere fortæller, at vi er vant til at gøre, hvad der bliver sagt. Flere kvindelige beboere har levet i et traditionelt kønsrollemønster, hvor manden har bestemt. Beboernes habitus viser sig f.eks. til et møde, hvor der skal vælges repræsentanter til husrådet. Ingen beboere ønsker at træde ind i rådet. Først under mere uformelle omstændigheder findes to beboere. Evaluator overværer et beboermøde, som efterfølgende bliver drøftet med to kvindelige beboere. En beboer fortæller, at hun ikke er glad for sådanne møder. Hun bryder sig ikke 16

17 om at sige sin mening. Hun vil ikke sige noget i en større forsamling. Det har hun aldrig gjort. Det kan være farligt at sige sin mening. Det har hun ladet sin mand gøre. En anden beboer er meget kritisk overfor den måde mødet bliver afholdt på. Det er ikke som dengang jeg gik i skole. Beboeren nægter, at tage stilling til et konkret forslag. Om man skal have en eller to retter mad til aften. Referater fra beboermøderne er gennemlæst. De viser, at beboerne kommer til møderne og mange vigtige forhold drøftes. Man beslutter sig for arrangementer, indkøb til den fælles terrasse, indkøb af drikkevarer, anskaffelse af flagstang, spisetider, antal retter, blomster til nyindflyttere, afholdelse af fødselsdage osv. Evaluator bemærker, at man ikke har drøftet den landskabsmæssige planlægning rundt om leve-bomiljøet eller den indvendige udsmykning, som f.eks. valg af billeder, farver og indretning af den fælles hyggestue. Stuen er indrettet af personalet. Helt normalt synes nogle beboere, at være stærkere end andre og fylder mere på møderne. Mindre normalt er det, at flere beboere er i en sådan forfatning, at de næppe får meget ud af at deltage i møderne. Efter observationerne foreslår evaluator mere respekt omkring beboermøder. Det er uhensigtsmæssigt, at der foregår andre ting i nærheden af møderne. Når møderne afholdes skal der være mindst to personaler til stede. De skriver referat og forklarer beboerne, hvad der sker. De hjælper med at gennemføre møderne. Referater oplæses og forklares. En dagsorden udsendes på forhånd og den forklares på forhånd. Man afprøver om friske beboere kan styre møderne. Personalet indtager en mere underordnet rolle i beboermøderne. I slutningen af møderne opsummere personalet, hvad der er blevet besluttet. Disse tiltag er i overensstemmelse med det tredje grundprincip for et levebomiljø og den nye kultur. Beboerne skal have reel selv- og medbestemmelse. I de fælles diskussioner og beslutninger tvinges beboerne til at gå fra fortiden, til nutiden og videre over i fremtiden. De beslutter f.eks. at anskaffe en flagstang eller blomster. Det er ting, der skal ske i fremtiden. Mange beboere hviler i fortiden, som fylder meget. Det er vigtigt, at få beboerne til at forbinde fortiden, nutiden og fremtiden (Bundgaard 2003). Beboernes fortid må ikke fornægtes, men kobles til nutiden og fremtiden. At dele af deres tidligere hverdagsliv også kan leves i et leve-bomiljø. Selv- og medbestemmelse kan være en nøgle. Der kan argumenteres for, at beboerne skal stimuleres (Wilcock 1999) til at forholde sig til aktuelle ting. Mange interview viser, at indflydelse skaber tilfredshed. Andre undersøgelser er kommet til samme resultat (Johannesen, Petersen, Avlund 2004:3-11). Observationer og udsagn viser, at beboerne har indflydelse på Lynghøjen. Mange beboere værdsætter det. Andre beboere har det svært med selv- og medbestemmelse, da det er i strid med deres habitus. 17

18 Privathed Privathed er et relativt begreb. Beboerne har antageligvis forskellig opfattelse af privathed. Privathed afspejler sig på artefaktniveauet. Beboerne har f.eks. store rummelige lejligheder, hvor de har mulighed for at være private. De har fjernsyn, telefon, køkken og toilet med bad. De har egen postkasse. En del beboere har dør ud til egen terrasse. De kan låse dørene. Alle beboere værdsætter disse rammer. På artefaktniveauet er der også signaler, som afspejler mindre privathed. De nye lejligheder har et stort koøje i døren, hvor man ude fra gangen kan se ind i stuerne. Der er dog sat små persienner op. De lange gange gør det vanskeligt at bevæge sig ud og ind af lejligheden uden at blive set. Personalets grundlæggende antagelser i forhold til beboernes privathed er tvetydige og forskellige. Der er mange eksempler på, at dørene står åbne ind til lejlighederne. Det kan dog være et udtryk for beboernes ønsker. Der er eksempler på, at personale går ind til beboerne umiddelbart efter de har banket på. Problemet er, at mange beboere er endog meget dårlige til at høre. En beboer føler sin privathed krænket. Beboeren mener, at personalet kommer meget ind i lejligheden. Beboeren vækkes uden at ønske det. Mange spørgsmål fra personalet synes at være for meget for beboeren. Samme beboer er ikke afklaret i forhold til nattilsyn. Om det er godt eller dårligt. Flere beboere fortæller, at de vågner ved nattilsynet. En beboer beretter, at nogle har lukket døren i løbet af natten. Der er et dilemma mellem privathed og faglighed. Mange beboere er, eller har været, udsat for sygdom. I en eller anden udstrækning er personalet tvunget til at føre tilsyn med beboerne. Har beboerne indtaget deres medicin? Er en gangbesværet beboer faldet? Er en beboer faret vild? De fleste beboere skal have hjælp til toiletbesøg og bad. Derfor kan de ikke have den privathed, de havde i deres tidligere hverdagsliv. De pårørende forventer et professionelt tilsyn. For et professionelt omsorgspersonale er privathed nok vanskeligt at have med at gøre. Sundhedspersonale har en mere afslappet holdning til situationer, som af andre opfattes som private. 18

19 Naboskab, fællesskab og socialt samvær Der er ikke nogen samfundsvidenskabelig definition på, hvad et godt naboskab, fællesskab eller socialt samvær er. Det er sociale konstruktioner (Wenneberg 2002). Undersøgelser viser, at samvær med andre mennesker skaber tilfredshed (Johannesen, Simonsen, Avlund 2004:3-11). Alle pårørende og næsten alle beboere fremhæver det positive i fællesskabet. Observationerne er fyldt med eksempler på et godt naboskab og fællesskab. Beboerne interesserer sig for hinanden. De taler med hinanden. En beboers død afstedkommer f.eks. samtaler om døden. Et emne som optager nogle beboere. Som hovedregel er beboerne hensynsfulde overfor hinanden. Evaluator deltager i et fredagshygge-arrangement for hele Højvangen. Man drikker kaffe, synger og en elev fortæller om en rejse til Tunesien. Ud fra tolkninger af ansigtsudtryk og samtaler, er det en succes. Deltagerne kender hinanden. Der er humor og liv i luften. Det er professionelt. Det er fællesskab. På Lynghøjen ses pleje og aktivitet i en sammenhæng. Det sociale samvær er efter beboernes egne ønsker. De vælger selv, om de vil have fælles eftermiddagskaffe eller deltage i hyggestuen om aftenen. Fokus er på hygge i boenheden. Beboere og pårørende værdsætter det Personale Der er eksempler på, at personalet ikke blot betragter Lynghøjen som et normalt arbejde. De bliver lige og får kaffen med udover normal arbejdstid. Udsagn fra beboere og observationer viser, at personalet med stort engagement forsøger at gøre det så godt for beboerne som muligt. Jobbet fylder meget. For nogle er det anstrengende med de mange aftenvagter i et levebomiljø. At man aldrig er færdig, når der ikke er nogen fast tidsstruktur for, hvornår ting skal gøres. Man er altid på. En personale fortæller, at hun også tænker på levebomiljøet, når hun har fri. En personale fortæller, at leve-bomiljøet er personalevenligt. Det er ikke så stressende. Det er fagligt mere udfordrende. Når alt ikke er tilrettelagt på forhånd, kan personalet i større udstrækning få lejlighed til at anvende deres faglige skøn. På sin vis synes principperne bag leve-bomiljøet mere at afspejle personalet og pårørendes opfattelse af, hvordan det bør være frem for beboernes. Evaluator er imponeret over den måde personalet får hverdagen til at glide på. Det virker hyggeligt. Der er tid til at snakke med beboere og pårørende, til at plante blomster på terrassen eller gå tur. Samtidig ser lejligheder, fællesarealer, køkken og beboere pæne ud. Det kræver koordination, effektivitet og en god kultur. Der er et dilemma i personalet og beboernes tidsstruktur. Personale og evaluator lever i en ramme, hvor tiden er knap. En del personale har familie og børn. Der er opgaver, der skal 19

20 udføres på arbejdet eller i fritiden. Man har travlt. Beboerne lever i en ramme, hvor de har meget tid. De to tidsstrukturer mødes ved spisebordet eller i hyggestuen om aftenen. Evaluator har følt, hvor vanskeligt det er at acceptere beboernes tidsstruktur. Det går langsomt. Det kræver professionalitet at hygge og bare sidde og være interesseret i andre menneskers velbefindende og historie. Det mestrer personalet også. Det er slående, hvordan personalet åbner op for deres eget hverdagsliv og delagtiggøre beboerne i det. Beboerne finder det interessant. De hører om personalets børn og familier. Fødselsdage, fester og rejser. Beboerne bringes væk fra fortiden og ind i nutiden og fremtiden. Det undrer evaluator, at beboerne er meget dårlige til at huske personalets navne. De mange timers observationer ved det fælles spisebord viser, at der er forskellige måder at tale på til beboerne. Generelt er det vanskeligt, at få en almindelig fælles og større samtale i gang, da mange beboere har svært ved at høre. Det betyder, at der kun kan være én samtale i gang ved bordet. Frem for langbordet er man nu ved at afprøve to spiseborde. Det er vigtigt, at personalet ikke klumper sig sammen ved bordet. At de ikke sætter sig i den ene ende af bordet. Det vanskeliggør dialog med beboerne. Det er dog kun sket få gange. At personalet vil efterleve en ny kultur er et stort krav. Man kan ikke forvente, at det sker overnatten. Evaluator registrerer tre grundlæggende antagelser hos personalet, de pårørende og i nogen udstrækning hos beboerne. Den første antagelse er, at aktivitet er godt (Wilcock 1999; Bundgaard 2003). Set i et større perspektiv, er denne holdning udtryk for det occidentale menneskesyn. Mennesket skal være aktivt til det sidste. Beboerne skal træne og stimuleres. Man anvender alt slags teknologi for at beboeren stadig kan bevæge sig, se eller høre. Man behandler sygdomme. Det må ikke være den sidste station. Så lang tid mennesket er aktivt, er mennesket langt fra døden. Man må ikke bare være gammel og passivt stirre ud i luften. Omgivelserne skal gerne se så normale ud som muligt. Ligne et normalt og moderne lejlighedskompleks. De pårørende kan konstatere, at deres slægtninge ikke er så gamle, når de har eget TV, køkken og bad. Den anden grundlæggende antagelse er, at personalet skal hjælpe beboerne. Det ligger dybt i personalet, de pårørende og hos nogle beboere. Der ydes og forventes en service. Det handler om at optimere beboernes velbefindende. Beboere og pårørende skal være tilfredse uanset ny eller gammel kultur. Den tredje grundlæggende antagelse er, at fællesskab og socialt samvær er godt. Det er ikke let for personalet at acceptere, at der er beboere og pårørende, der ikke ønsker at tage del i fællesskabet. At der er beboere, som ikke ønsker at hygge og være sociale. At der er pårørende, som kun sjældent viser sig på Højvangen. De tre grundlæggende antagelser spiller med og mod den formulerede nye kultur på artefakt og værdiniveauet. Den nye kultur er godt på vej til at blive implementeret i levebomiljøet. Det vil tage tid og kræve hårdt arbejde af personale og ledelse. 20

Anmeldt tilsyn på Hvalsø Ældrecenter. Mandag den 3. december 2007 fra kl.13.00

Anmeldt tilsyn på Hvalsø Ældrecenter. Mandag den 3. december 2007 fra kl.13.00 TILSYNSRAPPORT Anmeldt tilsyn på Hvalsø Ældrecenter Mandag den 3. december 2007 fra kl.13.00 Indledning Vi har på vegne af Lejre Kommune aflagt tilsynsbesøg på Hvalsø Ældrecenter. Generelt er formålet

Læs mere

En værdig ældrepleje, fordi

En værdig ældrepleje, fordi En værdig ældrepleje, fordi For DSR, FOA og Ældre Sagen er det afgørende, at indsatsen for svækkede ældre har en høj kvalitet. Desværre oplever vi, at værdigheden for ældre i stigende grad er under pres,

Læs mere

Uanmeldt tilsyn på Othello, Fredericia Kommune. 2. pinsedag, mandag den 9. juni 2014 fra kl. 15.00

Uanmeldt tilsyn på Othello, Fredericia Kommune. 2. pinsedag, mandag den 9. juni 2014 fra kl. 15.00 TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn på Othello, Fredericia Kommune 2. pinsedag, mandag den 9. juni 2014 fra kl. 15.00 Indledning Vi har på vegne af Fredericia Kommune aflagt tilsynsbesøg på Othello. Generelt

Læs mere

Mad politik for plejecentret Fortegården.

Mad politik for plejecentret Fortegården. Mad politik for plejecentret Fortegården. Mål Fortegårdens mad politik har som formål at sikre den enkelte beboer det bedst mulige tilbud om mad service i forhold til den enkeltes behov og ønsker. Mad

Læs mere

Virksomhedsbeskrivelse

Virksomhedsbeskrivelse Virksomhedsbeskrivelse Indhold 1. Virksomhedsbeskrivelse... Side 3 2. Grundlaget for Bofællesskabet Kirsten Marie... Side 4 3. Institutionens grundlæggende opgaver... Side 4 - Formål - Målgruppe 4. Institutionens

Læs mere

Uanmeldt kommunalt tilsyn på Østerbo udført den 6. november 2014 af Grete Bækgaard Thomsen, sundhedschef

Uanmeldt kommunalt tilsyn på Østerbo udført den 6. november 2014 af Grete Bækgaard Thomsen, sundhedschef Uanmeldt kommunalt tilsyn på Østerbo udført den 6. november 2014 af Grete Bækgaard Thomsen, sundhedschef Retssikkerhedloven 15. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for og beslutter, hvordan kommunen skal

Læs mere

Velkommen til Botilbud Parkvej 12

Velkommen til Botilbud Parkvej 12 Velkommen til Botilbud Parkvej 12 I denne mappe kan du finde information om livet på Parkvej 12 Vi glæder os til at byde dig velkommen Kære Beboer velkommen til Botilbud parkvej 12 I denne mappe kan du

Læs mere

Uanmeldt tilsyn i Boenheden Skipper Clementsvej, Jammerbugt Kommune. Torsdag den 27. oktober 2011 fra kl. 13.00

Uanmeldt tilsyn i Boenheden Skipper Clementsvej, Jammerbugt Kommune. Torsdag den 27. oktober 2011 fra kl. 13.00 TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn i Boenheden Skipper Clementsvej, Jammerbugt Kommune Torsdag den 27. oktober 2011 fra kl. 13.00 Indledning Vi har på vegne af Jammerbugt Kommune aflagt tilsynsbesøg i Boenheden

Læs mere

Samtaleskema. Formålet med samtaleskemaet er, at der udarbejdes en samlet vurdering af din funktionsevne.

Samtaleskema. Formålet med samtaleskemaet er, at der udarbejdes en samlet vurdering af din funktionsevne. Samtaleskema Samtaleskema til vurdering af funktionsevne - 1 af 9 Formålet med samtaleskemaet er, at der udarbejdes en samlet vurdering af din funktionsevne. Skemaet giver dig information om, hvilke forhold

Læs mere

Samtaleskema. Samtaleskemaet består af spørgsmål, som er delt op i 7 emner:

Samtaleskema. Samtaleskemaet består af spørgsmål, som er delt op i 7 emner: Samtaleskema Formålet med samtaleskemaet er, at der udarbejdes en samlet vurdering af din funktionsevne. Skemaet giver dig information om, hvilke forhold du vurderes ud fra og er en metode til at inddrage

Læs mere

Velkommen på Oddense Ældrecenter

Velkommen på Oddense Ældrecenter Velkommen på Oddense Ældrecenter Velkommen: Vi vil gerne byde dig og dine pårørende hjertelig velkommen til Oddense Ældrecenter. Når du læser dette, er du ved at overveje at flytte i plejebolig eller har

Læs mere

ÆRØ KOMMUNE VELKOMMEN TIL NYE BEBOERE PÅ MARSTAL ÆLDRECENTER

ÆRØ KOMMUNE VELKOMMEN TIL NYE BEBOERE PÅ MARSTAL ÆLDRECENTER ÆRØ KOMMUNE VELKOMMEN TIL NYE BEBOERE PÅ MARSTAL ÆLDRECENTER Indhold Velkommen... 2 Marstal Ældrecenter... 3 Aktiviteter... 3 Beboerbladet... 3 Bruger- og pårørenderåd... 3 Fodterapeut, frisør, tandpleje

Læs mere

Glesborg Plejecenter. Glesborg Plejecenter. Velkommen til Glesborg Plejecenter

Glesborg Plejecenter. Glesborg Plejecenter. Velkommen til Glesborg Plejecenter Glesborg Plejecenter Glesborg Plejecenter Vi glæder os til at byde dig og din familie velkommen til Glesborg Plejecenter Velkommen til Glesborg Plejecenter www.glesborgplejecenter.dk lbm@norddjurs.dk Glesborg

Læs mere

Anmeldt tilsyn Bo- og naboskab Møn, Vordingborg Kommune. Elverhøj, Møllehatten og Væksthuset. Onsdag den 9. oktober 2013 fra kl. 09.

Anmeldt tilsyn Bo- og naboskab Møn, Vordingborg Kommune. Elverhøj, Møllehatten og Væksthuset. Onsdag den 9. oktober 2013 fra kl. 09. TILSYNSRAPPORT Anmeldt tilsyn Bo- og naboskab Møn, Vordingborg Kommune Elverhøj, Møllehatten og Væksthuset Onsdag den 9. oktober 2013 fra kl. 09.00 Indledning Vi har på vegne af Vordingborg Kommune aflagt

Læs mere

VELKOMMEN TIL VESTERBO... 3 FAKTA OM VESTERBO... 4 ADRESSE/TELEFON... 4 ANTAL BOLIGER... 5 KONTAKTPERSON... 5 LEJLIGHEDERNE... 6

VELKOMMEN TIL VESTERBO... 3 FAKTA OM VESTERBO... 4 ADRESSE/TELEFON... 4 ANTAL BOLIGER... 5 KONTAKTPERSON... 5 LEJLIGHEDERNE... 6 VESTERBO VELKOMMEN INDHOLDSFORTEGNELSE VELKOMMEN TIL VESTERBO... 3 FAKTA OM VESTERBO... 4 ADRESSE/TELEFON... 4 ANTAL BOLIGER... 5 KONTAKTPERSON... 5 LEJLIGHEDERNE... 6 STØRRELSE... 6 BOLIGSELSKAB/HUSLEJE...

Læs mere

[Introduktion] Goddag/aften mit navn er [navn]. Jeg ringer fra analyseinstituttet Epinion på vegne af Socialministeriet.

[Introduktion] Goddag/aften mit navn er [navn]. Jeg ringer fra analyseinstituttet Epinion på vegne af Socialministeriet. [Introduktion] Goddag/aften mit navn er [navn]. Jeg ringer fra analyseinstituttet Epinion på vegne af Socialministeriet. Kunne jeg komme til at tale med @name [INTW: Interview skal gennemføres med denne

Læs mere

Frederiksberg Kommune Akaciegården Midlertidige Flexpladser

Frederiksberg Kommune Akaciegården Midlertidige Flexpladser Frederiksberg Kommune Akaciegården Midlertidige Flexpladser Velkommen Akaciegården byder dig velkommen. På Akaciegården har vi 5 midlertidige Flexpladser. Hver bolig består af et dobbeltværelse indrettet

Læs mere

Bogstaverne i N.A.B.O. står for:

Bogstaverne i N.A.B.O. står for: N.A.B.O. er et samværs- og aktivitetssted, samt en boenhed, for voksne psykisk sårbare, som er beliggende på Amager. N.A.B.O. er et tilbud til Københavns kommunes borgere, som kan komme frivilligt og uden

Læs mere

ÆRØ KOMMUNE VELKOMMEN TIL NYE BEBOERE PÅ DEMENSCENTER SØKILDEN

ÆRØ KOMMUNE VELKOMMEN TIL NYE BEBOERE PÅ DEMENSCENTER SØKILDEN ÆRØ KOMMUNE VELKOMMEN TIL NYE BEBOERE PÅ DEMENSCENTER SØKILDEN Indhold Velkommen... 2 Demenscenter Søkilden... 3 Aktiviteter... 3 Aktivitetsblad og nyhedsbrev... 3 Bruger- og pårørenderåd... 3 Fodterapeut,

Læs mere

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen.

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen. Bilag E - Lisbeth 0000 Benjamin: Yes, men det første jeg godt kunne tænke mig at høre dig fortælle mig lidt om, det er en almindelig hverdag hvor arbejde indgår. Så hvad laver du i løbet af en almindelig

Læs mere

tilbud om personlig pleje og praktisk hjælp

tilbud om personlig pleje og praktisk hjælp tilbud om personlig pleje og praktisk hjælp Hvilken hjælp kan du få som borger i Roskilde Kommune? Roskilde Kommune har fokus på hverdagsliv, borgerinddragelse og sundhedsfremme i den hjælp, vi tilbyder.

Læs mere

Plejehjemmet Falkenberg. Helsingør Kommune

Plejehjemmet Falkenberg. Helsingør Kommune Plejehjemmet Falkenberg Helsingør Kommune 04-04-2012 1. Indledning.... 3 1.1 Læsevejledning... 3 1.2 Gennemførsel af tilsynet... 3 2. Konklusion af tilsynet.... 3 2.1 Lovmedholdelighed.... 3 2.2 Overordnet

Læs mere

KVALITETSSTANDARD PRAKTISK HJÆLP EFTER 83 OG 84 I LOV OM SOCIAL SERVICE

KVALITETSSTANDARD PRAKTISK HJÆLP EFTER 83 OG 84 I LOV OM SOCIAL SERVICE LEMVIG KOMMUNE SUNDHEDSAFDELINGEN December 2013 KVALITETSSTANDARD PRAKTISK HJÆLP EFTER 83 OG 84 I LOV OM SOCIAL SERVICE Der er i Lemvig Kommune et politisk ønske om at fokusere på borgernes muligheder

Læs mere

VELKOMMEN TIL SØBO PLEJECENTER... 3 FAKTA OM SØBO PLEJECENTER... 4 ADRESSE/TELEFON... 4 ANTAL BOLIGER... 4 PERSONALE... 4 KONTAKTPERSON...

VELKOMMEN TIL SØBO PLEJECENTER... 3 FAKTA OM SØBO PLEJECENTER... 4 ADRESSE/TELEFON... 4 ANTAL BOLIGER... 4 PERSONALE... 4 KONTAKTPERSON... SØBO VELKOMMEN INDHOLDSFORTEGNELSE VELKOMMEN TIL SØBO PLEJECENTER... 3 FAKTA OM SØBO PLEJECENTER... 4 ADRESSE/TELEFON... 4 ANTAL BOLIGER... 4 PERSONALE... 4 KONTAKTPERSON... 4 LEJLIGHEDERNE... 5 STØRRELSE...

Læs mere

Evaluering af projekt ensomhed. Indledning

Evaluering af projekt ensomhed. Indledning Evaluering af projekt ensomhed Indledning Der blev taget beslutning om, at der skulle ansættes fire ergoterapeuter på de fire udvalgte ældrecentre. Grunden til at der blev ansat ergoterapeuter, er at man

Læs mere

Handicap-Psykiatriafdelingen har adresse på: Midtpunktet, Jernbanegade 77, 5500 Middelfart. Tlf. 8888 4680.

Handicap-Psykiatriafdelingen har adresse på: Midtpunktet, Jernbanegade 77, 5500 Middelfart. Tlf. 8888 4680. Indledning I Lov om Social Service 85, er det muligt at søge Handicap- og Psykiatriafdelingen om at få socialpædagogisk støtte i eget hjem. For at blive tildelt socialpædagogisk støtte, skal du have en

Læs mere

Velkommen til Øster Snede Plejecenter

Velkommen til Øster Snede Plejecenter Velkommen til Øster Snede Plejecenter Lindvedvej 16, Øster Snede 8723 Løsning Tlf. 7675 8210 Revideret 21.08.09 Kære nyankomne beboer Vi byder dig velkommen her på Øster Snede Plejecenter. Med denne pjece

Læs mere

Koncern Personalepolitik

Koncern Personalepolitik Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til

Læs mere

Velkommen til Plejehjemmet Uttrupgaard. Lerumbakken 1 9400 Nørresundby

Velkommen til Plejehjemmet Uttrupgaard. Lerumbakken 1 9400 Nørresundby Velkommen til Plejehjemmet Uttrupgaard Lerumbakken 1 9400 Nørresundby Velkommen til Uttrupgaard Jeg og personalet på Uttrupgaard Plejehjem vil gerne byde dig velkommen. Vi håber, at du og dine pårørende

Læs mere

Småfolket/Regnbuen Småfolket/Regnbuen. Sundhedspolitik

Småfolket/Regnbuen Småfolket/Regnbuen. Sundhedspolitik Sundhedspolitik I Småfolkets/ Regnbuens sundhedspolitik kan du læse om institutions politikker vedrørende kost, bevægelse, sygdom, søvn og pauser. For at sikre børnenes sundhed og trivsel er det vigtigt

Læs mere

Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn

Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn Aarhus Kommune, Socialforvaltningen, Tilsynsenheden Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn 10. september 2012 Oplysninger om tilbuddet Tilbuddets navn Jobkollegiet Tilbudstype og form Privat botilbud, der

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale Samarbejde med ældre om sunde kostvaner 44352 Udviklet af: Arne Nielsen og Lene

Læs mere

Alkoholpolitik Eksempel på et mini-casestudie

Alkoholpolitik Eksempel på et mini-casestudie Alkoholpolitik Eksempel på et mini-casestudie Opgave af Inger, Rikke, Sussie, Peter, Jesper & Hanne. December 2007 Vejleder og underviser: Pia Bille, Region Sjælland. Introduktion til undersøgelsen Afsluttende

Læs mere

Vi har forud for dette tilsyn aflagt besøg på stedet for at hilse på og se rammerne.

Vi har forud for dette tilsyn aflagt besøg på stedet for at hilse på og se rammerne. TILSYNSRAPPORT 2008 Uanmeldt tilsyn i Bofællesskabet Jyllandsgade - Mejsevej, Skive Kommune (Hjalmar Kjems Allé og Mejsevej) Tirsdag den 14. oktober 2008 fra kl. 12.00 Indledning Vi har på vegne af Skive

Læs mere

VEJEN KOMMUNE INFORMERER

VEJEN KOMMUNE INFORMERER Hjemmehjælp VEJEN KOMMUNE INFORMERER - 2014 1 Lay out: Udvikling & Erhverv, Vejen Kommune Tekst: Social & Ældre, Vejen Kommune Tryk: Trykkeriet, Vejen Kommune Udgivet: August 2013 Rev.: Marts 2014 Formålet

Læs mere

MAD OG MÅLTIDS- POLITIK I PLEJEN

MAD OG MÅLTIDS- POLITIK I PLEJEN MAD OG MÅLTIDS- POLITIK I PLEJEN 1 22 KÆRE BORGER i Fredericia Kommune Politikkens mål er at bevare, fremme og støtte arbejdet med Længst Mulig I Eget Liv. Fokus skal derfor være på muligheder frem for

Læs mere

Årsrapport. Center for Omsorg og Ældre. Uanmeldte tilsyn Oktober 2013. Helsingør Kommune. Årsrapport 2013. Indholdsfortegnelse

Årsrapport. Center for Omsorg og Ældre. Uanmeldte tilsyn Oktober 2013. Helsingør Kommune. Årsrapport 2013. Indholdsfortegnelse INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Indholdsfortegnelse 1 Oplysninger... 2 2 Tilsynsresultat... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 3 Årsrapport Anbefalinger... 2013 Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 4 Observationer

Læs mere

VEJEN KOMMUNE INFORMERER

VEJEN KOMMUNE INFORMERER Hjemmehjælp VEJEN KOMMUNE INFORMERER - 2015 1 Lay out: Udvikling & Erhverv, Vejen Kommune Tekst: Social & Ældre, Vejen Kommune Tryk: Trykkeriet, Vejen Kommune Udgivet: August 2013 Rev.: April 2015 2 Indhold

Læs mere

Viljen til at ville lykkes!

Viljen til at ville lykkes! Viljen til at ville lykkes! VELKOMMEN Først og fremmest velkommen på IKA Ringsted uanset om du er elev eller forældre. Vi vil med dette lille hæfte forsøge at give et indblik i IKA livet samt give svar

Læs mere

Dine personlige ønsker for fremtiden en kort vejledning om plejetestamente

Dine personlige ønsker for fremtiden en kort vejledning om plejetestamente Plejetestamente Dine personlige ønsker for fremtiden en kort vejledning om plejetestamente Et plejetestamente er en tilkendegivelse fra dig til dine pårørende og til plejepersonalet om, hvordan du gerne

Læs mere

Introduktion til måltidsbarometeret

Introduktion til måltidsbarometeret Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab til vurdering af kvaliteten af måltidssituationer for ældre borgere og med anbefalinger til forbedringer.. Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab

Læs mere

Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn på Jobkollegiet

Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn på Jobkollegiet Aarhus Kommune, Socialforvaltningen, Tilsynsenheden Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn på Jobkollegiet 7. oktober 2013 Oplysninger om tilbuddet Tilbuddets navn Jobkollegiet Tilbudstype og form Privat botilbud,

Læs mere

ÆLDREPOLITIK. Vision: Et godt og aktivt liv

ÆLDREPOLITIK. Vision: Et godt og aktivt liv ÆLDREPOLITIK Vision: Et godt og aktivt liv Forord til Ældrepolitikken: Der skal sikres en konstant respektfuld dialog med de ældre om hvilke ønsker og forventninger de har til livet hverdagen denne dag!

Læs mere

Værd at vide. Flytning fra plejehjemmet til annekset. Lions Park Søllerød

Værd at vide. Flytning fra plejehjemmet til annekset. Lions Park Søllerød Værd at vide Flytning fra plejehjemmet til annekset Lions Park Søllerød 1 Kære beboer Lions Park Søllerød opfører et nyt moderne Plejecenter med 72 plejeboliger. Det nuværende plejehjem vil blive renoveret,

Læs mere

Regodkendelse af Bo og Naboskab Vordingborg 24. november 2014

Regodkendelse af Bo og Naboskab Vordingborg 24. november 2014 Regodkendelse af Bo og Naboskab Vordingborg 24. november 2014 Kopi fra Tilbudsportalen Re-godkendelsen omhandler alle temaer i kvalitetsmodellen: Uddannelse og beskæftigelse, Selvstændighed og relationer,

Læs mere

Ud over serviceaftalen, udleveres en speciel pjece vedrørende husleje og indskud som administreres hos Arup & Hvidt, boligadministration.

Ud over serviceaftalen, udleveres en speciel pjece vedrørende husleje og indskud som administreres hos Arup & Hvidt, boligadministration. 1 Praktiske råd ved indflytning Vi vil på de kommende sider fortælle om hvad vi kan tilbyde, samt nogle praktiske informationer, som kan hjælpe med til at gøre indflytningen til en god oplevelse. Ved indflytning

Læs mere

Velkommen. Din adresse bliver:

Velkommen. Din adresse bliver: Velkommen Vi har forsøgt at samle nogle praktiske oplysninger, som kan hjælpe dig og din familie til at blive fortrolig med hverdagen på Rise plejehjem Din adresse bliver: Velkommen til Rise Parken Medarbejdere

Læs mere

Tilbage til et liv med indhold

Tilbage til et liv med indhold Tilbage til et liv med indhold Af: Rikke Djernes Glintborg, Sygeplejerske I Nykøbing, på Limfjordsøen Mors, ligger Plejecenteret Støberigården. Her var medarbejderne for 3 år siden på efteruddannelse i

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Rapport. Uanmeldt tilsyn Bofællesskabet Holmelundsvej

Rapport. Uanmeldt tilsyn Bofællesskabet Holmelundsvej Hvidovre Kommune Rapport Uanmeldt tilsyn Bofællesskabet Holmelundsvej september 2008 1 Læsevejledning Der redegøres i det følgende for resultatet af det uanmeldte tilsynsbesøg i bofællesskabet Holmelundsvej.

Læs mere

Frydenslund. Grønnegade 10 - Silkeborg. 1 Frydenslund

Frydenslund. Grønnegade 10 - Silkeborg. 1 Frydenslund Frydenslund Grønnegade 10 - Silkeborg 1 Frydenslund Nyt og spændende bo- og aktivitetstilbud åbner i efteråret 2013 Nu får du, som er borger med varig funktionsnedsættelse, mulighed for at bo i en top-moderne

Læs mere

Velkommen på Plejecenter Bregnbjerglunden

Velkommen på Plejecenter Bregnbjerglunden Velkommen på Plejecenter Bregnbjerglunden Haderslev Kommune, Gåskærgade 26-28, tlf. 74 34 34 34 post@haderslev.dk 1 Der tages forbehold for ændringer. Oplysningerne er opdateret på vores hjemmeside www.plejecentre.haderslev.dk

Læs mere

Diagnose: Fronto temporal demens

Diagnose: Fronto temporal demens Et borgerforløb. Diagnose: Fronto temporal demens Rehabilitering har som formål at borgeren opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv på trods af fysiske, psykiske og sociale funktionstab Evidens og viden

Læs mere

Natur kan lindre stress, smerter og depression

Natur kan lindre stress, smerter og depression NATUR kan lindre stress, smerter og depression fremhæves i en række undersøgelser som afgørende for lindring af stress, smerter og depression*. er et vigtigt element for patienter, pårørende og personale.

Læs mere

Personale på Jebjerg Ældrecenter: Dagcenter: Køkken

Personale på Jebjerg Ældrecenter: Dagcenter: Køkken Velkommen som beboer og pårørende i midlertidig bolig på Jebjerg Ældrecenter Velkommen: Med denne pjece vil vi gerne byde dig og dine pårørende hjertelig velkommen til Jebjerg Ældrecenter. Du er bevilget

Læs mere

Undersøgelsens overordnede resultater 2010

Undersøgelsens overordnede resultater 2010 Evaluering af hjemmehjælpen 2010 I perioden fra 18. oktober 2010 til 15. november 2010 gennemførte Sundhed- og Ældrecentret en spørgeskemaundersøgelse af de ydelser, der leveres af den kommunale hjemmehjælp

Læs mere

Anmeldt tilsyn på Holbølls Minde Centret, Svendborg Kommune. Mandag den 23. august 2010 fra kl. 11.30

Anmeldt tilsyn på Holbølls Minde Centret, Svendborg Kommune. Mandag den 23. august 2010 fra kl. 11.30 TILSYNSRAPPORT Anmeldt tilsyn på Holbølls Minde Centret, Svendborg Kommune Mandag den 23. august 2010 fra kl. 11.30 Indledning Vi har på vegne af Svendborg Kommune aflagt tilsynsbesøg på Holbølls Minde

Læs mere

Servicedeklaration for Lundens Bofællesskab

Servicedeklaration for Lundens Bofællesskab Servicedeklaration for Lundens Bofællesskab Lovgrundlag: Lundens Bofællesskab drives i henhold til 107 i Serviceloven. 107, stk. 1: Kommunalbestyrelsen kan tilbyde midlertidigt ophold i boformer til personer,

Læs mere

FOKUSSKIFTE & VELLYKKET ALDRING POC Høje Taastrup Kommune & ABLE v/ Annette Johannesen

FOKUSSKIFTE & VELLYKKET ALDRING POC Høje Taastrup Kommune & ABLE v/ Annette Johannesen VELLYKKET ALDRING Kompetenceudvikling, hvor forskning og praksis spiller sammen med erfaringer fra Fokusskifte Mål Det er målet at omsorgssystem og medarbejdere understøtter mestring, hjælp til selvhjælp

Læs mere

Gensidig respekt, omsorg, overbærenhed og forståelse er en forudsætning for alt frugtbart samarbejde og gælder uanset etnisk og religiøs baggrund.

Gensidig respekt, omsorg, overbærenhed og forståelse er en forudsætning for alt frugtbart samarbejde og gælder uanset etnisk og religiøs baggrund. Gensidig respekt, omsorg, overbærenhed og forståelse er en forudsætning for alt frugtbart samarbejde og gælder uanset etnisk og religiøs baggrund. Plejehjemmet Tårnbygård Løjtegårdsvej 100 2770 Kastrup

Læs mere

Velkommen til Bøgen. Bøgemarksvej 5 9230 Svenstrup

Velkommen til Bøgen. Bøgemarksvej 5 9230 Svenstrup Velkommen til Bøgen Bøgemarksvej 5 9230 Svenstrup Velkommen til Bøgen Bøgen er et tilbud til aktive misbrugere, der på grund af et mangeårigt misbrug har behov for pleje og omsorg og desuden har: et svækket

Læs mere

Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn. 15. november 2012 ved Dalgaarden, Afdeling Bakken

Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn. 15. november 2012 ved Dalgaarden, Afdeling Bakken Aarhus Kommune, Socialforvaltningen, Tilsynsenheden Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn 15. november 2012 ved Dalgaarden, Afdeling Bakken 3. december 2012 Oplysninger om tilbuddet Tilbuddets navn Dalgaarden

Læs mere

Mad til borgere i plejeboliger

Mad til borgere i plejeboliger Mad til borgere i plejeboliger 83 Kommunalbestyrelsen skal tilbyde: 1. personlig pleje 2. hjælp eller støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet 3. madservice Stk. 2. Tilbuddene efter stk. 1 gives

Læs mere

Velkommen til Ollerup Plejecenter! Personalet på Ollerup Plejecenter ønsker dig hjerteligt velkommen!

Velkommen til Ollerup Plejecenter! Personalet på Ollerup Plejecenter ønsker dig hjerteligt velkommen! Velkommen til Ollerup Plejecenter! Velkommen til Ollerup Plejecenter, hvor nærvær, samvær og gode stunder vægtes meget højt, for både det enkelte menneske og hele den samlede flok. Her på Ollerup, arbejder

Læs mere

Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn

Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn Ib Rønn Konsulentvirksomhed for Aarhus Kommune, Socialforvaltningen, Tilsynsenheden Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn 17. september 2013 7. oktober 2013 Oplysninger om tilbuddet Tilbuddets navn Tilbudstype

Læs mere

www.bunkogelkjaer.dk CVR-nr. 32 57 25 10 Palleshave Bo- og Aktivitetscenter Uanmeldt tilsyn Den 11. januar 2012

www.bunkogelkjaer.dk CVR-nr. 32 57 25 10 Palleshave Bo- og Aktivitetscenter Uanmeldt tilsyn Den 11. januar 2012 www.bunkogelkjaer.dk CVR-nr. 32 57 25 10 Palleshave Bo- og Aktivitetscenter Uanmeldt tilsyn Den 11. januar 2012 Indholdsfortegnelse Formalia... 3 Ledelsesrepræsentanter...3 Medarbejderrepræsentanter...3

Læs mere

sund mad på arbejdet

sund mad på arbejdet sund mad på arbejdet et ledelsesansvar! 2 SunD MAD på ARBejDet et ledelsesansvar det sunde valg skal være det nemme valg Regeringen har besluttet, at alle statslige arbejdspladser skal formulere en politik

Læs mere

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter:

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: PRAKTIKBESKRIVELSE A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: Institutionens navn: Ahornparken Adresse: Skovgårdsvej 32, 3200 Helsinge Tlf.: 72499001 E-mailadresse ahornparken/gribskov@gribskov.dk

Læs mere

Ældrepolitik Fokusgruppeinterview om Sundhed og forebyggelse på ældreområdet Referat den 12. september 2011 af Rune Thielcke

Ældrepolitik Fokusgruppeinterview om Sundhed og forebyggelse på ældreområdet Referat den 12. september 2011 af Rune Thielcke Ældrepolitik Fokusgruppeinterview om Sundhed og forebyggelse på ældreområdet Referat den 12. september 2011 af Rune Thielcke Hvad forstår vi ved sundhed og forebyggelse på ældreområdet? Kan det defineres?

Læs mere

Personale på Jebjerg Ældrecenter: Dagcenter: Køkken

Personale på Jebjerg Ældrecenter: Dagcenter: Køkken Velkommen som beboer og pårørende på Jebjerg Ældrecenter Velkommen: Med denne pjece vil vi gerne byde dig og dine pårørende hjertelig velkommen til Jebjerg Ældrecenter. Når du læser dette, er du ved at

Læs mere

Hjemmehjælp. Randers Kommune SUNDHED OG ÆLDRE

Hjemmehjælp. Randers Kommune SUNDHED OG ÆLDRE Information INFORMATION AKTIVITETER fra Sundhed OG FRA TRÆNING og RANDERS ældre: KOMMUNE Hjemmehjælp Randers Kommune 1 SUNDHED OG ÆLDRE Hjemmehjælp Om denne pjece Randers Kommune tilbyder hjemmehjælp,

Læs mere

Den nænsomme flytning

Den nænsomme flytning Den nænsomme flytning Beskrevet af pædagogisk konsulent Susanne Hollund, Landsbyen Sølund I Landsbyen Sølund bor der 230 mennesker med udviklingshæmning. Der er 14 boenheder Vi er i Landsbyen i gang med

Læs mere

Pædagogiske tiltag for 2. og 3. klasserne

Pædagogiske tiltag for 2. og 3. klasserne Pædagogiske tiltag for 2. og 3. klasserne Når børnene går i 2. og 3. klasse, skal der ske noget mere i SFO en, der kan give dem ekstra udfordringer. Dette gør en eftermiddag i SFO mere spændene, attraktiv

Læs mere

Information til ansatte om. Natarbejde. Arbejdsmiljø

Information til ansatte om. Natarbejde. Arbejdsmiljø Information til ansatte om Natarbejde Pas godt på dig selv! Afdelingen for Sikkerhed og Arbejdsmiljø Natarbejde og helbredskontrol Lovgivning Helbredskontrol ved natarbejde er et tilbud med grundlag i

Læs mere

NYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen

NYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen NYT PARADIGME - Aktivitet/træning i hverdagen 1. Historik Lyngby-Taarbæk Kommune har siden 2009 gennemført 2 projekter på ældreområdet med det formål at undersøge effekten af en målrettet træningsindsats

Læs mere

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn Solgården

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn Solgården Rapport vedr. uanmeldt tilsyn Solgården Rapporten er udarbejdet med en fremstilling af beboernes udsagn, oplysninger fra plejepersonalet og gruppeleder, samt tilsynets egne observationer. Under konklusionen

Læs mere

HVAD ER MENINGSFULD AKTIVITET BLANDT ÆLDRE PÅ PLEHJEM? METTE ANDRESEN Ergoterapeut & PhD

HVAD ER MENINGSFULD AKTIVITET BLANDT ÆLDRE PÅ PLEHJEM? METTE ANDRESEN Ergoterapeut & PhD HVAD ER MENINGSFULD AKTIVITET BLANDT ÆLDRE PÅ PLEHJEM? METTE ANDRESEN Ergoterapeut & PhD MIT AFSÆT? Data fra forsknings og udviklingsprojekter gennem 10 år med ca. 400 ældre DISPOSITION Hvad er meningsfuld

Læs mere

Velkommen til beboere i Ulleruphus plejeboliger

Velkommen til beboere i Ulleruphus plejeboliger Velkommen til beboere i Ulleruphus plejeboliger Det er vort håb, at du kommer til at befinde dig godt her. Vi vil på de kommende sider prøve at besvare de mange spørgsmål, der altid opstår, når man skal

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om ret til et værdigt liv for alle ældre

Forslag til folketingsbeslutning om ret til et værdigt liv for alle ældre Beslutningsforslag nr. B 197 Folketinget 2009-10 Fremsat den 26. marts 2010 af Line Barfod (EL), Per Clausen (EL), Johanne Schmidt-Nielsen (EL) og Frank Aaen (EL) Folketinget pålægger regeringen inden

Læs mere

Din arbejdsplads er ofte ramt af fravær, og din leder ringer derfor ret ofte til dig på dine fridage. Du kan mærke, det tærer på familielivet.

Din arbejdsplads er ofte ramt af fravær, og din leder ringer derfor ret ofte til dig på dine fridage. Du kan mærke, det tærer på familielivet. Arbejdstidsspillet Din arbejdsplads er ofte ramt af fravær, og din leder ringer derfor ret ofte til dig på dine fridage. Du kan mærke, det tærer på familielivet. 1) Taler med din leder og beder om at få

Læs mere

ÆRØ KOMMUNE VELKOMMEN TIL NYE BEBOERE PÅ GILLEBALLEHUS

ÆRØ KOMMUNE VELKOMMEN TIL NYE BEBOERE PÅ GILLEBALLEHUS ÆRØ KOMMUNE VELKOMMEN TIL NYE BEBOERE PÅ GILLEBALLEHUS Indhold Velkommen... 2 Gilleballehus... 3 Aktiviteter... 3 Beboerbladet... 3 Bruger- og pårørenderåd... 3 Fodterapeut, frisør, tandpleje m.m.... 4

Læs mere

Tilsynsrapport 2011 Dorthe Mariehjemmet

Tilsynsrapport 2011 Dorthe Mariehjemmet Rødovre Kommune Social- og Sundhedsforvaltningen Ældre- og Handicapafdelingen Tilsynsrapport 2011 Dorthe Mariehjemmet Tilsynsrapporten er udarbejdet af: Marianne Kjer Lisbeth Pedersen Rødovre Kommune har

Læs mere

Er du stressramt? en vejledning. dm.dk

Er du stressramt? en vejledning. dm.dk 1 Er du stressramt? en vejledning dm.dk sygemeldt 2 sygemeldt med stress Har du gennem lang tid været udsat for store belastninger på arbejdet, kan du blive ramt af arbejdsbetinget stress. Efter en periode

Læs mere

Det er værd at vide om lejligheden

Det er værd at vide om lejligheden Redigeret juli 2012 Det er værd at vide om lejligheden Du lejer dig ind ved et ejendomscenter. Du flytter eller er flyttet ind på et plejecenter, - ikke et plejehjem. Det betyder, at den lejlighed, du

Læs mere

STRESS 1 DRÅBE KAN VÆRE NOK TIL AT DIT GLAS FLYDER OVER

STRESS 1 DRÅBE KAN VÆRE NOK TIL AT DIT GLAS FLYDER OVER STRESS Stress er blevet et stort problem for os og for vores trivsel i hverdagen. Stressforeningen i Danmark melder, at der hver dag er 35.000 danskere, der er sygemeldt pga. stress, og at ca. 430.000

Læs mere

Tilsynsrapport. Center for opholdssteder, botilbud og plejefamilier. Tilbuddets navn og målgruppe. Dato 07.12.2012. Dato for Tilsynsbesøg 03.12.

Tilsynsrapport. Center for opholdssteder, botilbud og plejefamilier. Tilbuddets navn og målgruppe. Dato 07.12.2012. Dato for Tilsynsbesøg 03.12. Tilsynsrapport Center for opholdssteder, botilbud og plejefamilier Tilbuddets navn og målgruppe Dato 07.12.2012 Udarbejdet af Hanne Andreasen Dato for Tilsynsbesøg 03.12.2012 Mødested Huset Trappebæksvej

Læs mere

Juli 2003. Et redskab til matchning af brugere og botilbud. Indflytningsparathedsskema IPAS. for evaluering

Juli 2003. Et redskab til matchning af brugere og botilbud. Indflytningsparathedsskema IPAS. for evaluering Juli 2003 Et redskab til matchning af brugere og botilbud Indflytningsparathedsskema IPAS for evaluering Forord Notatet om indflytningsparathedsskemaet IPAS er udarbejdet på baggrund af en evaluering af

Læs mere

KVALITETSSTANDARD FOR fabos Krogen

KVALITETSSTANDARD FOR fabos Krogen Odder Kommune KVALITETSSTANDARD FOR fabos Krogen Overordnet formål med indsatsen: dækker ydelsen? med indgår i 85/83 i Serviceloven Støtte til voksne, som har en varig betydelig nedsat funktionsevne, og

Læs mere

SLIDE 2. Sådan er det ikke længere heller ikke for Sarah:

SLIDE 2. Sådan er det ikke længere heller ikke for Sarah: SLIDE 1 SLIDE 2 Det grænseløse arbejde findes mange steder i vores arbejdsliv i dag og er på mange måder blevet en fastgroet del af den måde, vi organiserer vores arbejdsliv på. Når vi taler om det grænseløse

Læs mere

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012 Større trivsel, lavere sygefravær, mere tid til beboerne. Det er nogle af de ting, som Lean værktøjet PlusPlanneren har ført med sig. Den lyser op i hjørnet af kontoret med sin lysegrønne farve. Her giver

Læs mere

ENLIG ELLER SAMLEVENDE?

ENLIG ELLER SAMLEVENDE? ENLIG ELLER SAMLEVENDE? Vejledning til enlige forsørgere, der modtager børnetilskud eller økonomisk fripladstilskud HVAD VIL DET SIGE AT VÆRE ENLIG SOM MOD- TAGER AF BØRNETILSKUD ELLER ØKONOMISK FRIPLADSTILSKUD?

Læs mere

Overordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen. Vuggestuerne

Overordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen. Vuggestuerne Overordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen I Skovvangen tilbydes der kost i alle afdelingerne - dog ud fra forskellige principper. I vuggestuen Kornbakken og vuggestuen Århusbo er der

Læs mere

Overordnet kvalitetsstandard 2014

Overordnet kvalitetsstandard 2014 Overordnet kvalitetsstandard 2014 Skive Kommune Myndighedsafdelingen Forord Skive Kommunes overordnede kvalitetsstandard beskriver den personlige og praktiske hjælp mm., som borgeren kan få fra kommunen.

Læs mere

En brugerrejse med fokus på træning og bevægelse

En brugerrejse med fokus på træning og bevægelse En brugerrejse med fokus på træning og bevægelse Jeg er indlagt på et hospital, hvor bevægelse og fysisk aktivitet er en naturlig del af indlæggelsen. Patienterne er derfor aktive, og omgivelserne inviterer

Læs mere

Velkommen til beboere i Ulleruphus plejeboliger

Velkommen til beboere i Ulleruphus plejeboliger Velkommen til beboere i Ulleruphus plejeboliger Det er vort håb, at du kommer til at befinde dig godt her. Vi vil på de kommende sider prøve at besvare de mange spørgsmål, der altid opstår, når man skal

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Hvordan bliver sundere mad en del af min hverdag? Hvad er sund mad? Status på mine madvaner

Hvordan bliver sundere mad en del af min hverdag? Hvad er sund mad? Status på mine madvaner 4. MØDEGANG Mad Introduktion Hvordan bliver sundere mad en del af min hverdag? Hvad er sund mad? Status på mine madvaner At diskutere hvad det betyder at spise sundt At kende og forstå Fødevarestyrelsens

Læs mere

YDELSESBESKRIVELSE LINDEHUSET

YDELSESBESKRIVELSE LINDEHUSET YDELSESBESKRIVELSE LINDEHUSET Beskrivelse af tilbud Lindehuset er et botilbud i henhold til Servicelovens 108 og støtten ydes efter Servicelovens 83 og 85. Borgerne på tilbuddet modtager rengøring efter

Læs mere

Et multihus på Nørrebro om social inklusion af udsatte ældre Genveje, smutveje og omveje til fællesskab blandt ældre 10.

Et multihus på Nørrebro om social inklusion af udsatte ældre Genveje, smutveje og omveje til fællesskab blandt ældre 10. Et multihus på Nørrebro om social inklusion af udsatte ældre Genveje, smutveje og omveje til fællesskab blandt ældre 10. oktober 2012 Jon Dag Rasmussen, pæd. antropolog, forskningsassistent i Ensomme Gamles

Læs mere

Orientering om Velfærdsteknologi

Orientering om Velfærdsteknologi Orientering om Velfærdsteknologi Baggrund Udviklingen inden for både velfærdsteknologi, teknologi i al almindelighed og IT går stærkt på sundheds og omsorgsområdet. Center for Sundhed og Omsorg (CSO) har

Læs mere