INDHOLD. huden passer på os 04. Redaktion og tekst. Experimentarium: Joakim Bækgaard. Ida Toldbod. Sheena Laursen. Kræftens Bekæmpelse og

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "INDHOLD. huden passer på os 04. Redaktion og tekst. Experimentarium: Joakim Bækgaard. Ida Toldbod. Sheena Laursen. Kræftens Bekæmpelse og"

Transkript

1 SOLEN OG HUDEN 1

2 Redaktion og tekst Experimentarium: Joakim Bækgaard Ida Toldbod Sheena Laursen Kræftens Bekæmpelse og TrygFondens Solkampagne: Anne Bach Waagstein Iben Bentzen Tak for input til forsøgsudvikling Rasmus Olsen Kimie Kronberg Jensen Frank Bason Tak til Bente Kold-Christensen og hendes elever på Maglegårdsskolen. Grafisk design og illustration LARSEN ET RASMUSSEN Fotografi Marie Joensen Side 6 / De 6 hudtyper : Masseeksperiment 2011 / Colourbox Kræftens Bekæmpelse og TrygFondens Solkampagne Strandboulevarden 49 INDHOLD solen og huden 03 huden passer på os 04 huden består af tre lag 05 6 FORSKELLIGE HUDTYPEr 06 solen skinner 07 følg de fire solråd 09 forsøg med sollys og hud Hvor er SolenS STRÅLING stærkest? kend DIN HUDTYPE et svedigt forsøg HVOR STOR ER DIN HUD? KROPPENS RADIATOR HVAD ER UV-LYS? ER DER UV-LYS HER? LAV DIN EGEN SOLCREME KLÆD DIG SOLSIKKERt på 23 disposition & huskeliste 24 EGNE NOTER København Ø Experimentarium Tuborg Havnevej Hellerup Fri kopiering til undervisningsbrug 1. Oplæg, december

3 SOLEN OG HUDEN Solen er noget, som de fleste af os oplever hver dag. Heldigvis! Solen giver liv, lys og varme. Den får planter til at vokse, så de kan lave den ilt, vi mennesker skal have for at leve. Og selv om der er skyer, sørger Solen for, at du kender forskel på dag og nat. Uden Solen ville Jorden være iskold og stendød, og du ville ikke eksistere. Men Solen kan både være skøn og skadelig. Vi skal have sollys men ikke for meget. Hvis du har prøvet at være solskoldet, så har du også mærket, hvordan din hud kan brænde og svie længe efter, at du er kommet i skygge. Det kan man kalde en overdosis af sol. Og overdoserne skal du ikke have for mange af, da de kan give skader på hudens DNA. Det er skader, som på længere sigt kan udvikle sig til kræft i huden. Men bare rolig. Du kan sagtens både nyde Solen og passe på dig selv og din hud. Lav din egen formidlingsaktivitet Med materialet her kan du lære noget om Solen, huden og kroppen, og hvordan du hjælper dig selv og andre med at være i Solen på en sund måde. Din opgave er at lave en formidlingsaktivitet, hvor du kan skabe dialog med cirka fire personer om, hvorfor vi skal beskytte os i Solen og hvordan man gør det. Materialet giver dig også argumenter for, hvorfor du skal være i Solen på en sund måde, og hvordan man gør. Herefter er der en beskrivelse af forsøg, du kan bruge til at undersøge huden og Solens stråler. Dem kan du bruge som byggeklodser, når du sammensætter din egen formidlingsaktivitet. 3

4 huden passer på os Nogle mennesker kan tåle mere sol end andre. Vores hud er nemlig forskellig. Men uanset hvilken hud, du har, skal du passe på den - også i Solen. Huden dækker hele kroppen, og den er dit største organ. Den beskytter dig mod kulde, varme, bakterier og andre ting, som du ikke kan tåle at få ind i koppen. På et voksent menneske vejer huden omkring 3 kilo, og hvis du foldede den ud, ville den dække cirka 2 kvadratmeter. Du kan svede, føle og skifte farve med huden. Og huden er din yderste beskyttelse mod omverdenen. Uden hud ville du ikke kunne leve. Følesansen sidder i huden Hvis du har fået et kys eller brændt dig på et lys, så ved du også, hvor meget huden kan føle. Huden hjælper dig med at holde varmen og kulden Huden er med til at sikre, at din raske krop har en temperatur på omkring 37 grader. Hvis du fryser, trækker hudens små blodårer sig sammen. På den måde mister kroppen ikke så meget varme fra blodet. Når man er meget kold, kan man blive helt blå i huden. Det er, fordi blodet trækker sig væk fra huden. Hvis du sveder, er det lige omvendt. Du bliver rød, fordi blodårerne udvider sig, og blodet afgiver sin varme gennem huden. Du sveder også, når det er varmt. Og når sveden fordamper, køler det huden og kroppen ned. Den kan opfange indtryk lige fra en let og dejlig berøring til smertefuld varme eller tryk. Smertesansen ville du måske gerne undvære. Men den er faktisk livsvigtig. Den advarer dig, hvis du er på vej til at gøre noget, som kan skade huden eller kroppen. Uden smertesansen ville du fx ikke trække hånden tilbage fra den varme kogeplade. Følesansen hjælper dig også med at justere dine kræfter, så du ikke tager lige så hårdt fat om et skrøbeligt bær, som når du løfter en tung sten. Huden passer på os, men passer vi på den? I de seneste 30 år er antallet af tilfælde af kræft i huden i Danmark tredoblet blandt kvinder og mere end fordoblet blandt mænd. Det skyldes bl.a. at danskerne stræber efter at være brune. De steger i Solen, de tager ofte på solferie og mange bruger solarium. Alt sammen selv om det skader huden, giver rynker og kan udvikle sig til kræft i huden. Hvad kan du gøre for at passe på din hud? 4

5 huden består af tre lag Overhuden er det yderste tynde lag på huden. Den er kun 1/20 millimeter tyk. Det er overhuden, der bliver brun i Solen. Overhuden kan nemlig danne et mørkt farvestof, der hedder melanin. Jo mere sol du får, jo mere melanin danner din hud. Den mørke farve laver en form for naturligt filter mod Solen. Men den mørke farve fortæller også, at din krop kæmper med at lave et skjold mod Solen. Så du skal stadig passe på. Mennesker, der lever i sydens sol, er som regel født med en mørkere hud, som beskytter mod den stærke Sol. Læderhuden er 0,5-3 millimeter tyk, så den er tykkere end overhuden. Det er læderhuden, der gør huden stærk og elastisk. Læderhuden består af det, man kalder bindevæv. Når læderhuden ældes, får vi rynker, og huden bliver mindre elastisk. Jo mere sol du får, jo hurtigere ældes læderhuden. Rødderne på hudens hår sidder også i læderhuden. De hedder hårsække. I læder-huden er der også talgkirtler, som gør huden elastisk. Der er også blodkar, svedkirtler og sanseceller i læderhuden, der gør, at vi kan føle alt fra smerte til kærtegn af huden. Underhuden er hudens tykkeste lag. Underhuden består især af fedt. Fedtet beskytter kroppen mod slag og stød. Fedtet isolerer også kroppen, så vi kan holde varmen. Underhuden er typisk op til et par centimeter tyk. Hos kraftige mennesker er underhuden dog tykkere end hos tynde mennesker. Og kvinder har typisk et tykkere fedtlag end mænd især over hofterne og på brystet. 5

6 DER ER 6 FORSKELLIGE HUDTYPER Hvis du kigger rundt i klassen, kan du se, at dine kammerater har lidt eller meget forskellig hudfarve. Hudlæger og forskere arbejder med 6 grundlæggende hudtyper, hvor hudtype 1 er den lyseste. Skemaet viser en oversigt over de 6 hudtyper. I Danmark har de fleste mennesker hudtype 1-3. Men hvis din familie fx kommer fra Tyrkiet eller Iran, har du sandsynligvis hudtype 4. Jo lysere hud du har, jo lettere bliver du solskoldet, og jo mere skal du passe på din hud i Solen. HUDTYPE 1 HUDTYPE 2 HUDTYPE 3 Jeg bliver altid solskoldet og bliver aldrig brun. Jeg har en øm solskoldning efter et døgn, hvis jeg har fået en times ubeskyttet sol, første gang jeg er i Solen om foråret. Jeg er en smule brun efter syv dage. Jeg har en lidt øm solskoldning efter et døgn, hvis jeg har fået en times ubeskyttet sol første gang om foråret. Jeg er moderat brun efter syv dage. HUDTYPE 4 HUDTYPE 5 HUDTYPE 6 Jeg bliver aldrig solskoldet af en enkelt times sol, og jeg er godt eller meget brun efter syv dage. Jeg har en mørkebrun hud og bliver aldrig solskoldet og altid brun, når jeg har fået Sol. Jeg har sort hud og bliver aldrig SOLskoldet. Oplysningerne om hudtyper stammer fra Privathospitalet Aleris-Hamlet 6

7 solen skinner Selv om Solen befinder sig 150 millioner kilometer fra Jorden, så kan dens stråler både være livgivende og farlige helt hernede hos os. Vi kan ganske enkelt mærke Solen, selv om dens afstand til Jorden svarer til at køre gange rundt om Jorden ved ækvator. Solen er stjernen i vores solsystem. Uden Solen ville alt liv og lys på Jorden forsvinde. Her ville være mørkt, koldt og øde. Planterne ville dø uden lys. Og uden planter ville det være slut med mad og ilt til både mennesker og dyr. Solen får huden til at danne D-vitamin Solen giver mere end lys, varme og energi. Vi mennesker danner også D-vitamin, når Solens stråler rammer huden. Kroppen bruger D-vitamin til at opbygge stærke knogler og tænder. Vi kan godt få D-vitamin fra mad som æg og fisk. Men det er ikke nok. Vi skal også have sollys for at få tilstrækkeligt med D-vitamin. Heldigvis producerer huden det hurtigt, så der skal ikke så meget sol til. Hvis du fx er i Solen cirka 15 minutter. 2-3 gange om ugen midt på dagen eller i lidt længere tid i tidsrummet uden for middagstimerne i sommerhalvåret, så får du fyldt dine D-vitaminlagre. Solens stråling Solen sender forskellige slags stråling ned mod Jorden. Mange af strålerne er det, vi ser som lys. Andre stråler er usynlige. Det er fx varmestråler, som også hedder infrarøde stråler. De stråler, som gør os brune, og som giver skoldninger, er også usynlige. De hedder ultraviolette stråler eller bare kort: UV-stråler. 7

8 Undgå for meget UV-strålING Der er tre forskellige slags UV-stråler: UVA-, UVB- og UVC-stråler. Det meste af UV-strålingen bliver bremset af atmosfæren, fx af skyer, regn og ozonlaget. Ozon er en gasart, der findes højt oppe i atmosfæren, og som kan opfange en meget stor del af UV-strålingen fra Solen: Alle UVCstrålerne, nogle af UVB-strålerne og en smule af UVA-strålerne. Det er altså kun UVB- og UVA-stråler, der når helt ned til Jorden. Se den korte video hvor Store Nørd fortæller om UV-stråling og hud på Det er særligt UVA-strålingen, der gør os brune og ælder huden. Og det er især UVB-strålingen, der kan give os solskoldninger. Begge typer stråling kan give kræft i huden, hvis man får for meget af det. Kræft i huden er i dag den hyppigste kræftform i Danmark, og det skyldes, at vi får for mange solskoldninger og for store mængder UV-stråling fra Solen og solarium. Kræft i huden dækker over to hovedformer for kræft, nemlig almindelig hudkræft og modermærkekræft. Den første er sjældent dødelig, det kan modermærkekræft til gengæld godt være. UVA- og UVB-stråler findes overalt på Jorden. Men nogle steder er de kraftigere end andre steder. Styrken af UV-strålingen afhænger bl.a. af, hvor meget stråling der kommer fra Solen. Ved ækvator peger solstrålerne mere lodret mod Jorden end fx i Danmark, hvor solstrålerne peger mere skråt ned mod Jorden. Derfor er Solens stråling også stærkere ved ækvator end i Danmark. I solariet er UV-strålingen samme styrke som ved ækvator, mens sammensætningen af UV-strålingen er forskellig. Hvad er et UV-indeX? Man kan måle styrken af UV-strålingen. Og resultatet er et tal, man kalder UV-indexet. Et UV-index på 1 eller 2 er lavt. Du skal beskytte dig, når UV-indexet er 3 eller mere, og når du er udenfor i mere end et kvarters tid. I Danmark er UV-indexet 0 eller 1 om vinteren og 6 eller 7 på en skyfri sommerdag. Den højeste UV-stråling i verden findes omkring ækvator. Dér kan UV-indexet komme helt op på 15 eller 20. Her bør du ikke være i direkte sol midt på dagen. 8

9 følg de fire solråd Hvis du følger fire enkle solråd, kan du være I Solen på en sund måde. De fire råd sikrer, at du minimerer risikoen for både solskoldninger, rynker og kræft i huden. Du får den bedste virkning ved at kombinere de fire solråd. Her er de fire solråd i prioriteret rækkefølge. 1. SIESTA Giv Solen en frokostpause mellem 12 og 15, når UV-indexet er 3 eller mere. Når du er i skyggen, bliver du ikke ramt af så mange farlige UV-stråler. Du kan fx finde skygge under en parasol eller et træ. Men skyggen bremser ikke alle Solens stråler. På en strand sydpå om sommeren er UV-strålerne så stærke, at du bliver brun, selv om du sidder i skygge. Det er fordi, Solens stråler bliver reflekteret af vandet og det hvide sand. 2. SOLHAT Dæk bar hud til med tøj og en hat, når Solen står højst på himlen midt på dagen. Hatten bør have bred skygge, så den både beskytter ansigt, ører og nakke. Stof beskytter godt mod UV-strålerne. Hvis du skal være i Solen midt på dagen i længere tid, så dæk mest muligt af kroppen til med tøj og smør solcreme på kroppens bare steder. 3. SOLCREME Solcreme findes med forskellig faktor. Brug faktor 15 i Danmark og brug solcreme med en højere faktor, når du er sydpå. Du sveder, når du er i Solen, så brug gerne en vandfast solcreme. Det overrasker mange, hvor meget man skal bruge. Du skal bruge én håndfuld til én krop. Solcreme kan dog aldrig beskytte dig helt i Solen. Skygge og tøj er bedre end solcreme. Og uanset hvor meget du smører på, bør du aldrig ligge og stege. 4. SLUK SOLARIET Solarier udsender en meget stærk UV-stråling. Det øger markant risikoen for kræft i huden. Det er pigerne, der bruger solarierne mest. Ét enkelt besøg i solariet hver måned giver 2-3 gange så stor risiko for at udvikle modermærkekræft, og jo tidligere i livet man begynder at bruge solarium, jo større risiko har man for at udvikle kræft i huden senere i livet. I bl.a. USA, Frankrig og Norge er det blevet forbudt for unge under 18 år at gå i solarium. 9

10 forsøg med sollys og hud NU VED DU NOGET OM BÅDE SOLEN OG HUDEN Her kommer så nogle forsøg, som du kan bruge til at præsentere, hvordan og hvorfor vi skal passe på huden i Solen. Ved hvert forsøg er der en beskrivelse af, hvad du kan gøre, og hvilket udstyr du skal bruge. Der er spørgsmål, som du og dit publikum kan overveje. Endelig er der faktabokse, der giver dig baggrundsviden. Faktaboksene kan hjælpe dig med at forstå forsøget og få nogle gode samtaler med publikum. Din opgave er at lave en formidlingsaktivitet, hvor du kan skabe dialog med omkring fire personer om, hvorfor vi skal beskytte os i Solen - og hvordan man gør det. gode råd til din formidling Vælg de forsøg og faglige pointer ud, som du synes er vigtigst. Start med et forsøg, der kan fange publikums opmærksomhed. Spørg ind til publikums egne oplevelser og erfaringer. Det er vigtigt at komme i dialog med dem, du formidler til. Lav et forsøg, hvor publikum skal gøre noget. Lav også et forsøg, som publikum kan forbinde med deres egen hverdag. Lav en afslutning med power, så publikum forlader din præsentation med en god oplevelse. MARRAKECH I MAROKKO SOL Forbered, hvad du vil sige, inden du begynder. Vær ikke bange for spørgsmål, du ikke kan svare på. Bare vær ærlig og sig det, som det er. Ingen kan svare på alt. Lav en disposition og skriv stikord ned, så du kan huske, hvad du vil sige og gøre. Aftal, hvem der gør hvad, hvis I er to, der formidler sammen. Hvis du har brug for inspiration til formidlingen, kan du kigge i hæftet Tips & Tricks, som du kan downloade på - søg under Tips & Tricks. 10

11 Hvor er SolenS stråling stærkest? 1 DU SKAL BRUGE 6 solkort, der viser hvor højt UV-indexet er i 6 forskellige byer i verden om sommeren. 6 kort med tal for modermærkekræft, der viser, hvor mange tilfælde af modermærkekræft der er i 6 forskellige lande. Modermærkekræft er valgt, fordi de forskellige lande ikke beregner tilfældene af almindelig hudkræft på samme måde. Det er en god idé at laminere kortene. Så holder de længere. Hvis du arbejder med elever fra de store klasser, kan du bruge både kort-sæt 1+2. Hvis du formidler til mindre klasser som fx klasser kan du nøjes med at bruge kort-sæt 1, der handler om UV-stråling. KØBENHAVN ROM verdenskort fakta Passer huden til landets UV-stråling? hud er tilpasset til Solen rundt om i verden. Derfor har mennesker fra nordiske lande typisk også lysere hud end mennesker fra Sydeuropa eller lande endnu tættere på ækvator. I lande med stærk sol, er indbyggerne typisk også vant til at passe på solen. De holder siesta, de går med bredskyggede hatte og klæder sig på, så de ikke får forbrændinger. I Australien lever der mange mennesker, som er lyse i huden, selvom Solen er stærk. Det er fordi, mange af deres forfædre i 1800-tallet udvandrede til Australien fra England, hvor Solen ikke er nær så stærk. Det er en dårlig cocktail med lys hud i et land med stærk sol. Derfor er Australien et af de lande, der har flest tilfælde af kræft i huden. PARIS MIAMI ATHEN LIMA MARRAKECH KØBENHAVN I DANMARK MIAMI I USA SOL Brisbane i Australien SOL 11

12 KØBENHAVN ROM verdenskort MIAMI LIMA MARRAKECH BRISBANE ideer til spørgsmål & samtaler SÅDAN GØR DU Læg kortene om UV-stråling ud på bordet med by- og landenavne opad. Få publikum til at sortere kortene i rækkefølge efter, hvor højt UV-indexet i landene er. De kan se på verdenskortet, hvor byerne ligger. Vend til sidst kortene om, så oplysningerne på bagsiden bliver synlige. Lå kortene i rigtig rækkefølge? Gentag eventuelt med kortene, der viser antallet af kræfttilfælde i huden. Spørg puplikum før du vender kortene om: Er I enige om rækkefølgen - hvorfor eller hvorfor ikke? Er der noget, der overrasker publikum? Hvor holder I ferie? Skal man passe særligt på i Solen dér? Har I oplevet Solen i lande, hvor den var særlig stærk? Hvor? Hvordan var det? Hvorfor har vi flere tilfælde af modermærkekræft i Danmark end i Peru eller Marokko, hvor Solen er meget stærkere? 12

13 SOLKORT TIL FORSØG 1: HVOR ER SOLENS STRÅLER STÆRKEST? KLIP SOLKORT UD, FOLD PÅ MIDTEN OG LIM FORSIDE OG SVAR SAMMEN SOL MIAMI I USA SOL Brisbane i Australien SOL MIAMI I USA UV index = 11,3 Brisbane i Australien UV index = 13,6 KØBENHAVN I DANMARK SOL ROM I ITALIEN SOL KØBENHAVN I DANMARK UV index = 5,6 ROM I ITALIEN UV index = 8,3 LIMA I PERU SOL MARRAKECH I MAROKKO SOL LIMA I PERU UV index = 15,4 MARRAKECH I MAROKKO UV index = 10,7 13

14 SOLKORT TIL FORSØG 1: HVOR ER SOLENS STRÅLER STÆRKEST? KLIP SOLKORT UD, FOLD PÅ MIDTEN OG LIM FORSIDE OG SVAR SAMMEN MODERMÆRKEKRÆFT MIAMI I USA MODERMÆRKEKRÆFT Brisbane i Australien MODERMÆRKEKRÆFT Ud af mennesker får 14,4 hvert år modermærkekræft i USA Ud af mennesker får 36,7 hvert år modermærkekræft i Australien KØBENHAVN I DANMARK MODERMÆRKEKRÆFT ROM I ITALIEN MODERMÆRKEKRÆFT Ud af mennesker får 18,5 hvert år modermærkekræft i Danmark Ud af mennesker får 8,9 hvert år modermærkekræft i Italien LIMA I PERU MODERMÆRKEKRÆFT MARRAKECH I MAROKKO MODERMÆRKEKRÆFT Ud af mennesker får 1,3 hvert år modermærkekræft i Peru Ud af mennesker får 0,3 hvert år modermærkekræft i Marokko 14

15 kend din hudtype 2 DU SKAL BRUGE Kend din hud -målere. De skal bestil- les i Kræftens Bekæmpelses webshop. fakta Nogle kan tåle mere sol end andre. Vores hud er nemlig forskellig. Man arbejder med seks forskellige hudtyper. I Danmark har de fleste mennesker hudtype 1-3. Men hvis din familie fx kommer fra Tyrkiet eller Iran, har du sandsynligvis hudtype 4. Hudtype 1 og 2 har ofte fregner - og hudtype 1 har flere end hudtype 2. Hudtype 3-6 har som regel ingen fregner. Næsten alle mennesker har modermærker. Nogle har mange - nogle har få. De fleste er heldigvis helt ufarlige. Både fregner og almindelige modermærker kommer, fordi hudens pigment klumper sammen. Alle mennesker kan udvikle kræft i huden. Men jo lysere hud og des flere modermærker du har, jo mere skal du passe på din hud i Solen for at forebygge kræft i huden. SÅDAN GØR DU Del Kend din hud -målere ud til publikum. Snak med dem om deres hudtype. Hvis de er flere end to, kan du prøve at få dem til at stille sig på række efter den hudfarve, de har med den lyseste i den ene ende og den mørkeste i den anden. Lad dem diskutere og bytte plads, til de står rigtigt. ideer til spørgsmål & samtaler Hvilken hudtype har I? Ligner jeres hud hinanden? Tæl jeres modermærker og fregner på den underarm, som I testede på. Gør I noget særligt for at beskytte jeres hud i Solen? Hvordan passer jeres måling af huden med disse beskrivelser af hudtyperne? 15

16 et svedigt forsøg 3 DU SKAL BRUGE 2-5 fryseposer cirka 4 liter 2-5 elastikker SÅDAN GØR DU Giv publikum en frysepose og en elastik. Fortæl dem, at de skal stikke hånden i plastikposen og lukke til med elastikken omkring håndleddet. Så skal der ventes i 5 minutter. Og i denne ventetid, skal du have forberedt noget, som publikum kan lave. Du kan fortælle noget. Eller du kan lave nogle små forsøg, så ventetiden ikke føles lang. Allerede efter et par minutter kan du spørge publikum, om de kan mærke, om der er sket noget med deres hånd. ideer til spørgsmål & samtaler Forsøget er godt til at involvere publikum. Hvad sker der? Hvordan føles det? Hvornår sveder I? Hvordan føles det, når man går rundt med våd hud? Hvorfor tror I, det er smart at svede? Bruger I vandfast solcreme? fakta Kroppen afgiver konstant en lille smule vand gennem huden. Det kender vi som sved. Derfor bliver hånden våd, når den lukkes inde i en pose. Når kroppen har det for varmt, lukker den mere sved ud. Sådan er det fx, når du opholder dig i Solen. Det er smart, for når sveden fordamper, så afkøles kroppen. Men hvis du har solcreme på, glider den lettere af, når du sveder. Derfor er det en god idé at bruge vandfast solcreme. 16

17 Hvor stor er din hud? 4 DU SKAL BRUGE 2 målebånd 2 lommeregnere Et lagen eller noget malerplast, der er cirka 2 meter på den ene led og præcis 1 meter på den anden. Det gør det lettere, når du skal klippe et stykke stof med samme areal som huden. 2 sakse A fakta Huden på en voksen mand er cirka 2 kvadratmeter. Den vejer cirka 3 kilo, og det gør huden til kroppens største organ. Huden er værd at passe på. Den passer nemlig på os. Huden er en slags beskyttende hylster, som sørger for, at bakterier og andre fremmede ting ikke uden videre kan trænge ind i kroppen. Huden er med til at sikre, at din raske krop har en temperatur på omkring 37 grader. Den hjælper os med at mærke omverdenens kulde, varme, smerte og kærtegn. Den er elastisk og kan strækkes, så vi fx kan bøje arme og ben. Endelig er huden meget synlig for andre og kan afsløre vores følelser. På den måde spiller huden en stor rolle. B ideer til spørgsmål & samtaler Hvor stor tror I, jeres hud er? Passer du på din hud? Blev i overraskede over arealet på huden? Spørg fx om publikum havde troet, at hudens areal var større eller mindre? Var I klar over, at huden er kroppens største organ? SÅDAN GØR DU Spørg publikum, hvor stort et areal de tror, at vores hud har. Giv publikum til opgave at beregne arealet af huden hos hinanden. DET SKAL PUBLIKUM GØRE Mål afstanden fra skulder til skulder = A Mål afstanden fra nakke til toppen af balderne = B Lav nu følgende regnestykke: A x B x 5,5 - et cirka-mål for arealet af personens hud. Klip et stykke af stoffet med samme areal. 17

18 Kroppens radiator 5 DU SKAL BRUGE En balje med varmt vand fra hanen En balje med koldt vand fra hanen Isterninger i en flamingokasse SÅDAN GØR DU Put isterningerne i det kolde vand og rør godt rundt. Bed publikum stikke én hånd i det varme vand og én hånd i det kolde. Vent et par minutter. Brug ventetiden på nogle af de spørgsmål og samtaler, du har forberedt. Bed publikum tage hænderne op og se, hvordan hænderne ser ud. ideer til spørgsmål & samtaler Hvad sker der? Hvordan føles det? Kan I se forskel på hændernes farve? Hvad sker der med huden, når vi er i Solen? Kender I den slags oplevelser med kulde og varme fra andre situationer? fakta Huden er med til at sikre, at din raske krop har en temperatur på omkring 37 grader. Hvis du fryser, trækker hudens små blodårer sig sammen. På den måde mister kroppen ikke så meget varme fra blodet. Når man er meget kold, kan man også blive helt blå i huden, fordi blodet trækker sig væk fra huden. Hvis du sveder, er det lige omvendt. Så udvider blodårerne sig i huden, og blodet afgiver sin varme gennem huden. Det giver huden en mere rødlig farve. Du bliver også rød, hvis du bliver solskoldet. Men her kommer rødmen, fordi der opstår en betændelsesagtig tilstand i din hud. 18

19 Hvad er UV-lys? 6 DU SKAL BRUGE Et lokale I kan mørklægge eller en kasse, som I kan lave forsøget i. UV-lampe - det vil sige en lampe, der udsender UV-lys. UV-perler, som skifter farve, når de får UV-stråling på sig. Pengeseddel Vaskepulver med optisk hvidt Hvidt papir Tonic sodavand SÅDAN GØR DU Læg UV-perler og de andre ting ud på bordet. Tænd UV-lampen og lys på tingene på bordet. Bed publikum om at lægge mærke til, hvad der sker. Hvis du har UV-perler nok, kan du dele nogle ud, når du er helt færdig med at formidle. PAS PÅ DU IKKE LYSER PUBLIKUM OG DIG SELV I ØJNENE MED UV-LAMPEN. DET KAN VÆRE SKADELIGT! ideer til spørgsmål & samtaler Hvad sker der? Har I set noget lignende før? Kender I noget til UV-lys i forvejen? fakta UV-stråling er usynlig. Men man kan lave nogle små forsøg, hvor man undersøger, om der er UV-stråling tilstede. Der er nemlig nogle ting, som begynder at lyse, når de bliver ramt af UVstråler. Det lilla lys, som man kan se fra UV-lampen er ikke UV-stråler, men almindeligt synligt lys. Du må ikke se direkte ind i et tændt UV-rør. UV-lyset kan være skadeligt for dine øjne. 19

20 Er der UV-lys her? 7 DU SKAL BRUGE Forsøget kræver, at I kan gå udenfor. UV-måler, som kan måle UV-strålingen. SÅDAN GØR DU Gå udenfor. Vis UV-måleren frem. Vis hvordan den fungerer. Mål UV-indexet og vis det til publikum. Se om det er højt nok til, at I skal have solbeskyttelse på. Print UV-indexerne på side 21 ud i farver. Se om UV-Indexet er højt nok til, at I skal have solbeskyttelse på, hvis I skal blive uden for i mere end minutter. fakta UV-stråler findes overalt i verden. De kan hverken ses eller mærkes, men hvis man får for mange af dem, er de skadelige. Derfor måler meteorologer styrken af UV-strålerne hver dag, så vi kan få at vide, om vi skal passe på i Solen. Målingerne angives i et tal, der kaldes for UV-indexet. Et UV-index på 1 eller 2 betyder, at det kun er få UV-stråler, der når ned til Jorden. Men er UV-indexet 3 eller mere, skal man beskytte sig i Solen og særligt mellem kl. 12 og 15 ved at følge de fire solråd. I Danmark er UV-indexet 0 eller 1 om vinteren og 6 eller 7 på en skyfri sommerdag. Den højeste UV-stråling i verden findes omkring ækvator. Dér kan UV-indexet komme helt op på 15 eller 20. ideer til spørgsmål & samtaler Hvad kender I til UV-stråler? Er der nogle steder, I ved, at man skal passe særligt på i Solen? Hvor er det? Er der nogle tidspunkter på året eller på dagen, hvor man skal passe særligt på i Solen? Hvornår er det? Ved I, hvad UV-indexet er i Danmark om vinteren og om sommeren? Hvornår er UV-indexet så højt, at man skal bruge solcreme? Ved I, hvor højt UV-indexet kan komme op ved ækvator? Har I lagt mærke til, at man kan se UV-indexet i vejrudsigterne på DR og TV2? 20

21 uv-index verden, juli uv-index verden, JANUAR Tilpasset efter kort fra Danmarks Meteorologiske Institut, DMI 21

22 Lav din egen solcreme 8 DU SKAL BRUGE 25 ml målebæger 4 ml tiosol 16 ml rapsolie Eventuelt lidt vaniljepulver eller revet citronskal, hvis det skal dufte særligt godt. Teske til at røre SÅDAN GØR DU Hæld tiosol og rapsolie op i målebægret. Tilsæt eventuelt lidt vaniljepulver eller citronskal. Rør godt rundt. Nu har du sololie. Smør selv lidt af sololien på håndryggen og giv publikum lov til selv at smøre noget på også. fakta Solcreme indeholder enten et kemisk eller et fysisk solfilter. Kemiske filtre omdanner solens stråler til varme. Der er forskellige kemiske solfiltre. Nogle bremser både UVA- og UVB-stråling effektivt. Andre bremser kun UVB-stråling. Fysiske filtre lægger en beskyttende hinde uden på huden. De optages ikke i kroppen. De giver typisk huden et hvidt skær. Tiosol, som du bruger i forsøget her, er et fysisk filter, som indeholder titandioxid. Fysiske filtre bremser både UVA- og UVB-stråling. Den blanding, du laver i forsøget her, har cirka solfaktor 18. Solkampagnen anbefaler, at man i Danmark anvender en solcreme med faktor Mange smører for lidt solcreme på. Du skal faktisk bruge en håndfuld solcreme til en krop. En voksen mand skal fx bruge cirka 40 ml solcreme. Det er mere end al den sololie, I har lavet i forsøget. ideer til spørgsmål & samtaler Bruger I solcreme? Hvor meget bruger I? Kunne I tænke jer at bruge den sololie, vi har lavet her? Hvorfor/ hvorfor ikke? Vil I begynde at bruge mere solcreme, hvis I ikke har brugt nok indtil nu? Selv om du nu har vist, hvordan man kan lave solcreme, så skal du fortælle, at man ikke bør bruge hjemmelavet solcreme til solbeskyttelse. Man kan nemlig ikke være helt sikker på, at kvaliteten er god nok. 22

23 klæd DIG SOLSIKKERt PÅ 9 DU SKAL BRUGE Stopur Tøj som er godt til solbeskyttelse. Det er fx solhat (med bred skygge der både beskytter ansigt, ører og nakke), solbriller, lange, lette trøjer og bukser. Tøj som er dårligt til solbeskyttelse. Det er fx korte bukser, t-shirt, bikini. Sjovt og fjollet udklædningstøj. Fordel alt i to sække, så der er lidt af det hele i hver sæk. fakta Hvis du skal ud, når Solen står højt på himlen om sommeren, bør du dække mest muligt af kroppen med tøj som fx solhat, lange bukser og langærmet bluse eller finde et sted med skygge. Og du skal smøre solcreme på de steder af kroppen, som ikke dækkes af skygge, hat og tøj. Vær også opmærksom på, at meget tynde lyse stoffer ikke beskytter særlig godt. SÅDAN GØR DU Del publikum i to hold. Forklar, at det er en konkurrence. Holdene skal på 1 minut klæde et af holdmedlemmerne på så solsikkert som muligt. Hvis det er mindre børn, skal de nok have mere tid. Start konkurrencen. Efter 1 minut stopper du tiden. Tal om, hvad publikum har taget på for at beskytte sig i Solen - og hvorfor. Det kan godt være, at nogle bliver lidt pjattede, men det gør ikke noget. Til slut er du den hårde dommer. Du skal vurdere vinderen ud fra, om der er valgt tøj, som er godt til solbeskyttelse og ikke ud fra, hvor mange stykker tøj der blev brugt. ideer til spørgsmål & samtaler Hvad har I taget på, for at beskytte jer i Solen? Giver jeres tøj en god eller dårlig beskyttelse? Hvad plejer I at tage på, når I skal ud i Solen på en sommerdag? Er det god eller dårlig solbeskyttelse? Har I prøvet at være solskoldede? Hvordan var det? Hvad skal der til for at få folk til at passe bedre på i Solen? 23

24 disposition & huskeliste POINTE DET KAN JEG GØRE IDEER TIL SAMTALE 24

25 EGNE NOTER 25

26 Xciters er et uddannelsesprojekt, hvor idéen er at styrke interessen for naturvidenskab. Xciters henvender sig til lærere og elever, der interesserer sig for naturvidenskab. Undervisningsmaterialet her sætter fokus på Solen og huden ved formidlingsopgaver med konkrete forsøg. En Xciter er en elev, der præsenterer naturvidenskab for andre på en spændende og underholdende måde. Hensigten er, at eleverne selv tilegner sig og formidler viden og dermed får materialet helt ind under huden. Xciters om Solen og Huden er udviklet af: Kræftens Bekæmpelse og TrygFondens Solkampagne samt Experimentarium. 26

SPØRGSMÅL OG SVAR TIL SOLHJULET

SPØRGSMÅL OG SVAR TIL SOLHJULET SPØRGSMÅL OG SVAR TIL SOLHJULET I dette hæfte finder du spørgsmål og svar til hver kategori på Solhjulet. Der er i alt 8 kategorier med 3-4 spørgsmål til hhv. voksne og børn. De rigtige svar er markeret

Læs mere

SOLEN OG HUDEN. lærervejledning

SOLEN OG HUDEN. lærervejledning SOLEN OG HUDEN lærervejledning 1 Redaktion og tekst Experimentarium: Joakim Bækgaard Ida Toldbod Sheena Laursen Kræftens Bekæmpelse og TrygFondens Solkampagne: Anne Bach Waagstein Iben Bentzen INDHOLD

Læs mere

Har du været på sol-ferie? Nævn 3 sammen-satte ord, som starter med sol! Fx sol-hat. Er en kasket god i solen? Hvorfor? Hvorfor ikke?

Har du været på sol-ferie? Nævn 3 sammen-satte ord, som starter med sol! Fx sol-hat. Er en kasket god i solen? Hvorfor? Hvorfor ikke? Opgave 1 Quiz og byt Klip langs de stiplede linier Modul 1 Hvad får du lyst til, når det er sommer? Har du været på sol-ferie? Hvad gør solen ved dit humør? Tæl til 10, men skift alle ulige tal ud med

Læs mere

Guide. Opdag modermærkekræft i tide. sider. Tjek dig selv Se de farlige typer modermærker. Maj 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.

Guide. Opdag modermærkekræft i tide. sider. Tjek dig selv Se de farlige typer modermærker. Maj 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b. Foto: Scanpix Guide Maj 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 18 sider Opdag modermærkekræft i tide Tjek dig selv Se de farlige typer modermærker Modermærkekræft INDHOLD: Vi har rekord i kræft...

Læs mere

bobler af naturvidenskab

bobler af naturvidenskab bobler af naturvidenskab 1 bobler af naturvidenskab Indhold s introduktion TIL LÆREREN Dette er en vejledning til Bobler af naturvidenskab, der er en formidlingsaktivitet om sæbebobler. Den er målrettet

Læs mere

Indhold side Præsentation af lungen 3 Lungens funktion 4 Struben 6 Spiserør og luftrør 10 Når vi trækker vejret 12 I lungerne 14 Afslutning 16

Indhold side Præsentation af lungen 3 Lungens funktion 4 Struben 6 Spiserør og luftrør 10 Når vi trækker vejret 12 I lungerne 14 Afslutning 16 lungen 1 lungen Indhold side introduktion Denne vejledning guider igennem en lungedissektion og er målrettet 7. klassetrin. I vejledningen er der en beskrivelse af lungens forskellige dele og funktioner

Læs mere

SKRU NED. guide til en solsikker legeplads

SKRU NED. guide til en solsikker legeplads SKRU NED FOR S LEN guide til en solsikker legeplads SKRU NED FOR SOLEN MELLEM 12 OG 15 3 HVORDAN BLIVER I SOLSIKRE? 4 HVAD ER UV-STRÅLING? 5 VÆR OPMÆRKSOM PÅ DEN INDIREKTE STRÅLING 6 HVAD ER KRÆFT I HUDEN?

Læs mere

introduktion TIL LÆREREN

introduktion TIL LÆREREN Lyd, larm & løjer 1 lyd, larm & løjer Indhold s introduktion TIL LÆREREN Dette er en vejledning til Lyd, larm og løjer, som er en formidlingsaktivitet om lyd. Den er målrettet 7. klassetrin. I vejledningen

Læs mere

Basalcelle hudkræft. Hudlægen informerer om. Dansk dermatologisk Selskab. cb.htm

Basalcelle hudkræft. Hudlægen informerer om. Dansk dermatologisk Selskab. cb.htm Hudlægen informerer om Basalcelle hudkræft Dansk dermatologisk Selskab http://www.danderm-pdv.is.kkh.dk/dds/infofolders/cb/cb.htm (1 of 5)04-01-2006 08:02:05 BASALCELLE HUDKRÆFT Huden er den del af kroppen,

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING Dansk Naturvidenskabsfestival 2011

LÆRERVEJLEDNING Dansk Naturvidenskabsfestival 2011 LÆRERVEJLEDNING Dansk Naturvidenskabsfestival 2011 INDHOLD Klassens hud på prøve Masseeksperiment 2011... 3 Indledning... 3 Faglig baggrund... 7 Forsøgsvejledning... 12 Supplerende niveaudelte aktiviteter...

Læs mere

SOLSTAFETTEN. 1 Solstafetten Lærervejledning

SOLSTAFETTEN. 1 Solstafetten Lærervejledning SOLSTAFETTEN L Æ R E R V E J L E D N I N G 1 Indholdsfortegnelse ANSLAG 3 VELKOMMEN TIL SOLSTAFETTEN. 4 RAMMEHISTORIE 4 SPIL OG LEG DIG TIL POINT 5 HUSK AT TÆNDE MOBILEN 5 KLASSENS SIDE 5 TILMELDING AF

Læs mere

Opgaveskyen.dk Opgavesæt nr. 1. Dansk 4. Klassetrin

Opgaveskyen.dk Opgavesæt nr. 1. Dansk 4. Klassetrin Opgavesæt nr. 1 Dansk 4. Klassetrin Opgave 1-5: Opgave 6-7: Opgave 8-11: Opgave 12-14: Opgave 15: Opgave 16-17: Opgave 18: Navneord Sætningsanalyse og ord Tillægsord Udsagnsord Skriv selv Dobbeltkonsonanter

Læs mere

Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden smba (TryghedsGruppen smba), august 2009.

Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden smba (TryghedsGruppen smba), august 2009. Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden smba (TryghedsGruppen smba), august 2009. Udvikling: Nina Rothe Zangenberg, Silkeborg Gymnasium og Lisbet Schønau, Kræftens Bekæmpelse Illustrationer: Maiken Nysom, Tripledesign

Læs mere

Undervisningsmateriale MYKA My Grönholdt og Katya R. D. Nielsen

Undervisningsmateriale MYKA My Grönholdt og Katya R. D. Nielsen Undervisningsmateriale MYKA My Grönholdt og Katya R. D. Nielsen Polar Bear Et undervisningmateriale til forestillingen Polar Bear for 0. 2. klasse Du skal bruge: Til læreren tuscher saks Isbjørnen er i

Læs mere

digital Tema Ildebrande Noter til læreren: Forsøg til slowmotion-film og elevfremlæggelser - samt lidt teori TEMA: BESKYT DIN HJERNE

digital Tema Ildebrande Noter til læreren: Forsøg til slowmotion-film og elevfremlæggelser - samt lidt teori TEMA: BESKYT DIN HJERNE digital Tema Ildebrande Noter til læreren: Forsøg til slowmotion-film og elevfremlæggelser - samt lidt teori 2013 TEMA: BESKYT DIN HJERNE Introduktion Xciters Digital er et undervisningsforløb, hvor elever

Læs mere

Natur/teknik Lidt om vejret Side 1. Lidt om vejret

Natur/teknik Lidt om vejret Side 1. Lidt om vejret Natur/teknik Lidt om vejret Side 1 Lidt om vejret Baggrund Alle mennesker interesserer sig for vejret. Meteorologer gør det professionelt. Fiskere gør det for deres sikkerheds skyld. Landmænd for udbyttes

Læs mere

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på hudkræft? 5 Hvilke undersøgelser skal der til? 7 Hvilken behandling findes der? 11 Hvad er bivirkningerne?

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på hudkræft? 5 Hvilke undersøgelser skal der til? 7 Hvilken behandling findes der? 11 Hvad er bivirkningerne? Hudkræft Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på hudkræft? 5 Hvilke undersøgelser skal der til? 7 Hvilken behandling findes der? 11 Hvad er bivirkningerne? 13 Er der andre behandlingsformer? 15 Hvad

Læs mere

Danskernes solvaner på solferier 2010

Danskernes solvaner på solferier 2010 Solkampagnen Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden Danskernes solvaner på solferier 2010 Forebyggelses- og Dokumentationsafdelingen Danskernes solvaner på solferier 2010 Forfattere: Anne Friis Krarup Camilla

Læs mere

Derma Helse produkter. Derma Helse. Creme og Lotion. Specialprodukter. Vaskeprodukter. Solbeskyttelse

Derma Helse produkter. Derma Helse. Creme og Lotion. Specialprodukter. Vaskeprodukter. Solbeskyttelse Derma Helse produkter Derma Helse Creme og Lotion. Specialprodukter. Vaskeprodukter. Solbeskyttelse Dit største organ? Overhud (epidermis) - hudens øverste, synlige lag Læderhud (dermis) - det tykkeste

Læs mere

HVAD SKER DER, NÅR MAN HOLDER OP MED AT RYGE?

HVAD SKER DER, NÅR MAN HOLDER OP MED AT RYGE? KAPITEL 6: HVAD SKER DER, NÅR MAN HOLDER OP MED AT RYGE? Flere og flere rygere vælger at stoppe med ryge - heldigvis for dem. Men det er ikke let, og det kan kræve stor selvdisciplin og udholdenhed at

Læs mere

Kun en dråbe... 3 historier i én: Spildevandet på landet Spildevandet i byen Vandets kredsløb

Kun en dråbe... 3 historier i én: Spildevandet på landet Spildevandet i byen Vandets kredsløb Kun en dråbe... 3 historier i én: Spildevandet på landet Spildevandet i byen Vandets kredsløb Følg en vanddråbes rejse fra vandhanen, gennem kloakken, renseanlægget og naturens eget renseproces. DANSKE

Læs mere

ESBJERG KOMMUNE FORSØG MED IS. Book Kerstin. KEBOO. [Skriv tekst]

ESBJERG KOMMUNE FORSØG MED IS. Book Kerstin. KEBOO. [Skriv tekst] ESBJERG KOMMUNE FORSØG MED IS Book Kerstin. KEBOO [Skriv tekst] Indhold Forsøg med Is... 3 Prøv at løfte irriterende isterninger... 3 Hvad?... 3 Hvordan?... 3 Hvorfor?... 3 Tåge... 4 Du skal bruge:...

Læs mere

Før du går til lægen

Før du går til lægen 1 Før du går til lægen Det er en god idé at tænke over, hvad du vil sige og spørge om, før du går til lægen. Det er en god idé at skrive de vigtigste ting ned på et stykke papir. Det er god idé at øve

Læs mere

Guide. Undgå kollaps i varmen DEHYDRERING HEDESLAG SOLSTIK DET SKAL DU GØRE. sider. Juli 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.

Guide. Undgå kollaps i varmen DEHYDRERING HEDESLAG SOLSTIK DET SKAL DU GØRE. sider. Juli 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b. Foto: Scanpix/Iris Guide Juli 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus DEHYDRERING HEDESLAG SOLSTIK 12 sider Undgå kollaps i varmen DET SKAL DU GØRE Undgå kollaps i varmen INDHOLD: Danskerne lider

Læs mere

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG ØEN 2 E N AF DE FØRSTE DAGE SER jeg hende med en nøgen dreng i hotelhavens indgang. De går gennem skyggen fra de høje daddelpalmer og standser nogle meter fra trappen til

Læs mere

I dagligdagen kender I alle røntgenstråler fra skadestuen eller tandlægen.

I dagligdagen kender I alle røntgenstråler fra skadestuen eller tandlægen. GAMMA Gammastråling minder om røntgenstråling men har kortere bølgelængde, der ligger i intervallet 10-11 m til 10-16 m. Gammastråling kender vi fra jorden, når der sker henfald af radioaktive stoffer

Læs mere

XTREM EKSPEDITION. lærervejledning. du bliver sjovt nok klogere. - kun den smarteste overlever. Særudstillingen er lavet i samarbejde med: og

XTREM EKSPEDITION. lærervejledning. du bliver sjovt nok klogere. - kun den smarteste overlever. Særudstillingen er lavet i samarbejde med: og 6. oktober 27 til 7. september 28 XTREM EKSPEDITION lærervejledning - kun den smarteste overlever Særudstillingen er lavet i samarbejde med: og - du bliver sjovt nok klogere indhold 2 Om udstillingen 3

Læs mere

Fluorescens & fosforescens

Fluorescens & fosforescens Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden smba (TryghedsGruppen smba), august 2009. Udvikling: SolData Instruments v/frank Bason og Lisbet Schønau, Kræftens Bekæmpelse Illustrationer: Maiken Nysom, Tripledesign

Læs mere

digital Tema Beskyt din hjerne Noter til læreren: Forsøg til slowmotion-film og elevfremlæggelser - samt lidt teori TEMA: BESKYT DIN HJERNE

digital Tema Beskyt din hjerne Noter til læreren: Forsøg til slowmotion-film og elevfremlæggelser - samt lidt teori TEMA: BESKYT DIN HJERNE digital Tema Beskyt din hjerne Noter til læreren: Forsøg til slowmotion-film og elevfremlæggelser - samt lidt teori 2013 TEMA: BESKYT DIN HJERNE Introduktion Xciters Digital er et undervisningsforløb,

Læs mere

HVAD ER DIT TØJ LAVET AF?

HVAD ER DIT TØJ LAVET AF? FORLØB NR. 3 Vidste du, at tekstilbranchen er en af verdens mest forurenende brancher? Mange tænker ikke over, hvor mange ressourcer der er forbundet med fremstilling af tekstil, og mange køber rigtig

Læs mere

Brugsvejledning Xemos W-808 hårlaser

Brugsvejledning Xemos W-808 hårlaser Brugsvejledning Xemos W-808 hårlaser Advarsel Læs venligst alle advarsler og sikkerhedsforanstaltninger før brug, og følg dem strengt, når du bruger Xemos W-808. Xemos W-808 er et produkt beregnet til

Læs mere

Hypotermi. Hypotermiens faser. Kilde: Fiskeriets Arbejdsmiljøråd

Hypotermi. Hypotermiens faser. Kilde: Fiskeriets Arbejdsmiljøråd Hypotermi Under minutter så hurtigt synker mange skibe. Med så kort varsel skal du på forhånd vide, hvad du skal gøre i en nødsituation. Her følger nogle gode råd om, hvordan du holder varmen, hvis du

Læs mere

Aktiviteter 3.-4. klasse

Aktiviteter 3.-4. klasse Sorter affald Engangshandsker En pose affald 3 kasser til sortering af affald, fx papkasser Tusser Lim Et stort stykke plastik eller en voksdug Tag 3 stykker papir. Skriv genbrug på det ene stykke papir,

Læs mere

På vandretur og hvad så? En buket af gode råd til dig, der vil begynde at vandre.

På vandretur og hvad så? En buket af gode råd til dig, der vil begynde at vandre. På vandretur og hvad så? En buket af gode råd til dig, der vil begynde at vandre. Dansk Vandrelaug Kultorvet 7, 1. 1175 København K Tlf. 3312 1165 ma.-fre. kl. 13-17 Fax 3313 1165 dvl@dvl.dk www.dvl.dk

Læs mere

Kræftens Bekæmpelses Solkampagne

Kræftens Bekæmpelses Solkampagne Netbaseret AkademiUddannelse Projektstyring Maj 2011 Kræftens Bekæmpelses Solkampagne Mette Damsgaard Johansen t10nuprsa521 Vejleder: Torben Krogh Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 1.1. Problemstilling...

Læs mere

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Dato: 26-11-2009 Videnblad nr. 08.01-22 Emne: Træer Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Træer og grønne områder kan være med til at hjælpe os gennem en hverdag med et ændret klima.

Læs mere

Blå Flag på havnen og stranden

Blå Flag på havnen og stranden Blå Flag på havnen og stranden Blå Flag Aktivitetshæfte for børn Indhold Side Mød Valdemar 2 Hvad er Blå Flag? 3 Sæt X på Danmarkskortet 4 Sikkerhed på stranden og i havnen 5 Hvad er et hestehul? 6 Blå

Læs mere

GENVEJE TIL EN SUND OG VELPLEJET BABY UDEN UNØDIG KEMI FOR FREMTIDENS SKYLD INGEN PARFUME INGEN PARABENER INGEN FARVESTOFFER

GENVEJE TIL EN SUND OG VELPLEJET BABY UDEN UNØDIG KEMI FOR FREMTIDENS SKYLD INGEN PARFUME INGEN PARABENER INGEN FARVESTOFFER 10 GENVEJE TIL EN SUND OG VELPLEJET BABY UDEN UNØDIG KEMI FOR FREMTIDENS SKYLD INGEN PARFUME INGEN PARABENER INGEN FARVESTOFFER DEN VIGTIGSTE INGREDIENS I BABYPLEJE ER KÆRLIGHED OG SUND FORNUFT Verdens

Læs mere

TIL DEN DAGLIGE PLEJE AF DET VIGTIGSTE I DIT LIV

TIL DEN DAGLIGE PLEJE AF DET VIGTIGSTE I DIT LIV TIL DEN DAGLIGE PLEJE AF DET VIGTIGSTE I DIT LIV VI HAR GJORT DET NEMT AT GØRE DET RIGTIGE Som forældre ønsker man, at skabe de bedste vilkår for sine børn. Fra første færd bliver de små påvirket af en

Læs mere

Sct. Knuds Skole. Fredag den 10.10.08. Er kondi en sodavand...?

Sct. Knuds Skole. Fredag den 10.10.08. Er kondi en sodavand...? Sct. Knuds Skole Fredag den 10.10.08 Er kondi en sodavand...? KONDITION STYRKE SMIDIGHED Program for Skolernes Motionsdag Program: 08.15 09.30 Lektioner jf. skema 09.30 09.45 Morgensang/Andagt v/ Thomas

Læs mere

Teorien om High Dynamic Range Fotografering

Teorien om High Dynamic Range Fotografering Teorien om High Dynamic Range Fotografering Indhold High Dynamic Range - HDR 2 HDR sidder i øjet 3 Du ser kun en lille del ad gangen 4 HDR for det hele med, Princip 1 5 Ev-trin på histogrammet 6 Farver

Læs mere

Hvad er atopisk eksem

Hvad er atopisk eksem Hvad er atopisk eksem Atopisk eksem, også kaldet børneeksem og astmaeksem giver tør hud med kløe og rødme. Omkring hvert 3. barn udvikler atopisk eksem. Eksemet starter ofte før 2 års alderen, og de fleste

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

rosacea Oplysninger om et voksenproblem

rosacea Oplysninger om et voksenproblem rosacea Oplysninger om et voksenproblem 1 RosaceA er den medicinske betegnelse for en række hudsymptomer som oftest forekommer hos personer Over 30 år. (ikke at forveksle med akne) Cirka Symptomerne på

Læs mere

Mikkel og Line får stråler

Mikkel og Line får stråler Mikkel og Line får stråler En bog for børn om at få strålebehandling Aarhus Universitetshospital Onkologisk Afdeling D Stråleterapien Mikkel og Line får stråler Denne bog handler om Mikkel og Line. De

Læs mere

Klubben s Ungdoms- og Kærestehåndbog

Klubben s Ungdoms- og Kærestehåndbog Klubben s Ungdoms- og Kærestehåndbog Ungdom: Når du starter i Klubben Holme Søndergård (Klubben), er du på vej til at blive ung. At være ung betyder at: - Du ikke er barn længere, og at du er på vej til

Læs mere

KNOGLESKØRHED FAKTA OG FOREBYGGELSE

KNOGLESKØRHED FAKTA OG FOREBYGGELSE KNOGLESKØRHED FAKTA OG FOREBYGGELSE Knogleskørhed - en folkesygdom Knogleskørhed kaldes også for osteoporose. Sygdommen er kendetegnet ved, at knoglerne har mistet så meget styrke, at selv mindre belastninger

Læs mere

Patientvejledning. Hårfjerning med laser. Cosmetic

Patientvejledning. Hårfjerning med laser. Cosmetic Patientvejledning Hårfjerning med laser Cosmetic Laserbehandling for uønsket hårvækst foretages oftest på overlæbe, hage, bikini-linje, ben, armhuler og ryg. Hårfjernelse foregår af flere omgange Hårvæksten

Læs mere

Transskribering af kvalitativt interview d. 2. marts 2012 med Anna Frederiksen, 16 år, 1. g, Odense Katedralskole

Transskribering af kvalitativt interview d. 2. marts 2012 med Anna Frederiksen, 16 år, 1. g, Odense Katedralskole Bilag 1 Transskribering af kvalitativt interview d. 2. marts 2012 med Anna Frederiksen, 16 år, 1. g, Odense Katedralskole Interviewer: Tusind tak fordi du vil deltage i det her interview, Anna. Det er

Læs mere

Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring. Navn: Klasse: Skole:

Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring. Navn: Klasse: Skole: Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring Navn: Klasse: Skole: 1 Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring Varme fødder i Grønland kan være en udfordring. Men du skal nu lære, hvordan du kan

Læs mere

Hvor smidig vil du være? Uge 1

Hvor smidig vil du være? Uge 1 Hvor smidig vil du være? Uge 1 Smidighedstest Her er en række tests af din smidighed i nogle af de vigtigste bevægelser. Du skal kunne bestå hver test for at have tilstrækkelig bevægelighed til at kunne

Læs mere

Fire nemme og effektive elastik-øvelser til kontoret.

Fire nemme og effektive elastik-øvelser til kontoret. Fire nemme og effektive elastik-øvelser til kontoret. Af Lars L. Andersen Oplever du i forbindelse med dit arbejde muskelspændinger i skulder og nakke? Vi har på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø

Læs mere

Patientvejledning. Fjernelse af modermærke. Hudforandring hudtumor

Patientvejledning. Fjernelse af modermærke. Hudforandring hudtumor Patientvejledning Fjernelse af modermærke Hudforandring hudtumor Modermærker eller hudforandringer er heldigvis oftest godartede, men hudkræft og modermærkekræft er stigende i Danmark, formentlig grundet

Læs mere

Blik- og Rørarbejderforbundet - i forbund med fremtiden

Blik- og Rørarbejderforbundet - i forbund med fremtiden Blik- og Rørarbejderforbundet - i forbund med fremtiden Det lille energikørekort Det lille energikørekort er et mindre undervisningsforløb beregnet til natur/teknik første fase. Ved at arbejde med nogle

Læs mere

Energi i undervisningen

Energi i undervisningen 1 Energi i undervisningen Martin krabbe Sillasen, VIA UC, Læreruddannelsen i Silkeborg I dette skrift præsenteres et bud på en konkret definition af energibegrebet som kan anvendes både i natur/teknik

Læs mere

Prøve i Dansk 3. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Delprøve 2A: Sundhed og faste. Teksthæfte. Delprøve 2B: Nabohjælp

Prøve i Dansk 3. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Delprøve 2A: Sundhed og faste. Teksthæfte. Delprøve 2B: Nabohjælp Prøve i Dansk 3 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Teksthæfte Delprøve 2A: Sundhed og faste Delprøve 2B: Nabohjælp Der er et teksthæfte og et opgavehæfte. Læs først instruktionen i opgavehæftet.

Læs mere

Turen til Mars I. Opgaven. Sådan gør vi. ScienceLab

Turen til Mars I. Opgaven. Sådan gør vi. ScienceLab Turen til Mars I Opgaven Internationale rumforskningsorganisationer planlægger at oprette en bemandet rumstation på overfladen af Mars. Som led i forberedelserne ønsker man at undersøge: A. Iltforsyningen.

Læs mere

Plakaten - introduktion

Plakaten - introduktion Plakaten - introduktion På plakaten kan du se den store havøgle Mosasaurus. Den var et krybdyr, der kunne blive helt op til 15 meter langt. Nogle kalder den for havets Tyrannosaurus. Det var fordi den

Læs mere

AKTIVITETER. 3.-4. klasse

AKTIVITETER. 3.-4. klasse 1 Hvor mange reklamer og aviser modtager en familie? I denne aktivitet skal du undersøge, hvor mange reklamer og aviser din familie modtager i løbet af en uge. Du skal finde ud af, hvor mange kilo papir,

Læs mere

Guide: Få flad mave på 0,5

Guide: Få flad mave på 0,5 Guide: Få flad mave på 0,5 Er maven lidt for bulet for din smag, så er der masser at gøre ved det og det kan sagtens gøres hurtigt, lover eksperterne. Af Julie Bach, 9. oktober 2012 03 Få den flade mave

Læs mere

Kære holdkaptajn og holddeltager til Stafet For Livet. Praktisk information

Kære holdkaptajn og holddeltager til Stafet For Livet. Praktisk information Kære holdkaptajn og holddeltager til Stafet For Livet Tak for din tilmelding til Stafet For Livet, og for at du sammen med dit hold vil være til at gøre en forskel i kampen mod kræft. Ved at deltage er

Læs mere

Kandersteg. Sandved/Tornemark

Kandersteg. Sandved/Tornemark Kandersteg Sandved/Tornemark 4. - 13. juli 2007 Her er så de sidste informationer inden vi drager af sted mod Kandersteg i Schweiz. AFGANG: Vi mødes onsdag d 4. juli kl. 18.45 på Ringsted banegård og ankommer

Læs mere

Rask & Ren med grønne smoothies af Gitte Koldtoft

Rask & Ren med grønne smoothies af Gitte Koldtoft Rask & Ren med grønne smoothies af Gitte Koldtoft Energi-vendepunkt I 8 år var min energi i bund, og lamperne lyste rødt. Det var ikke sjovt, at jeg udadtil skulle virke som et energi-bundt, imens jeg

Læs mere

Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen

Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen Forfatter Tina Krogh Materialet er støttet af Ministeriet for Børn og Undervisnings Tips- og Lottopulje 2010. Materialet inkl. billeder kan frit anvendes i undervisningssammenhænge

Læs mere

Born i ghana 4. hvad med dig

Born i ghana 4. hvad med dig martin i ghana 1 2 indhold Børn i Ghana 4 Martin kommer til Ghana 6 Børnene i skolen Landsbyen Sankt Gabriel 12 Martin besøger en høvding 16 Zogg en lille klinik på landet 1 På marked i Tamale 20 Fiskerne

Læs mere

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE FYSISK SUNDHED AUGUST 2013 SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE Spis sund mad, se mindre TV, bevæg dig, sov godt, lav en klar aftale om alkohol med dine forældre og hold dig fra rygning. Spis

Læs mere

Øvelser til patienter efter brud i skulderen eller overarmen

Øvelser til patienter efter brud i skulderen eller overarmen Patientinformation Øvelser til patienter efter brud i skulderen eller overarmen Velkommen til Vejle Sygehus Fysioterapien 1 2 Skulderøvelser til patienter efter brud i skulderen eller overarmen Det er

Læs mere

Smag for naturvidenskab

Smag for naturvidenskab Smag for naturvidenskab Når grønt bliver brunt Silje Sofie Sloth Langhave, Estrid Rose Schou Haugen og Cathrine Harbo Christiansen 4. klasse Sct. Mariæ Skole Vinteren 2015 1 Æbler bliver brune Hvorfor?

Læs mere

natur / teknik sjove forsøg med kroppen

natur / teknik sjove forsøg med kroppen Folde hånd og fod Papir, blyant og saks Prøv at folde hånd og fod Tag sko og strømper af Hold om fodsålen (undersiden af foden) og stik forsigtigt fingerspidserne ind mellem tæerne Prøv at slappe af i

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 15. Emne: Verden omkring mig HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 15 Emne: Verden omkring mig side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 15. Emne: Verden omkring mig HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 15 Emne: Verden omkring mig side 1 Uge 15 Emne: Verden omkring mig Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 15 Emne: Verden omkring mig side 1 HIPPY HippHopp Uge15_Verden omkring mig.indd 1 06/07/10 12.05 Uge 15 l Verden omkring

Læs mere

FOR FREMTIDENS SKYLD

FOR FREMTIDENS SKYLD FOR FREMTIDENS SKYLD DERMA - FOR FREMTIDENS SKYLD Din hudpleje er et nemt sted at starte, hvis du vil ha en renere og sundere hverdag. Vælger du at pleje din hud uden brug af parfume, parabener og farvestoffer,

Læs mere

Mere energi med dette nye produkt fra Lifewave.

Mere energi med dette nye produkt fra Lifewave. Mere energi med dette nye produkt fra Lifewave. Mere energi, genopretter energi flowet i kroppen. Nem at placere, se brochure Resultater med det samme. Giver op til 20 % mere energi. Øger kroppens forbrænding.

Læs mere

Opgave 1. Modul 3 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvilken barnevogn vælger Karen? 4999 kr. 3995 kr. 2999 kr. 1. Hvornår kan Søren blive klippet?

Opgave 1. Modul 3 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvilken barnevogn vælger Karen? 4999 kr. 3995 kr. 2999 kr. 1. Hvornår kan Søren blive klippet? Modul 3 Lytte, Opgave 1 Opgave 1 Eksempel: Hvilken barnevogn vælger Karen? 4999 kr. 3995 kr. 2999 kr. X 1. Hvornår kan Søren blive klippet? 18.00 17.00 17.30 2. Hvilken farve er flottest? hvid rød grøn

Læs mere

Patientvejledning. Fjernelse af brystimplantater

Patientvejledning. Fjernelse af brystimplantater Patientvejledning Fjernelse af brystimplantater Der kan være flere grunde til, at du ønsker at få fjernet dine brystimplantater igen. Det kan dreje sig om ændringer i brystets størrelse og form, lækage

Læs mere

DIFFERENTIALREGNING Hvorfor er himlen blå?

DIFFERENTIALREGNING Hvorfor er himlen blå? DIFFERENTIALREGNING Hvorfor er himlen blå? Differentialregning - Rayleigh spredning - oki.wpd INDLEDNING Hvem har ikke betragtet den flotte blå himmel på en klar dag og beundret den? Men hvorfor er himlen

Læs mere

Navneord. Spørgsmål Pigerne løb hen over vejen. Spørgsmål

Navneord. Spørgsmål Pigerne løb hen over vejen. Spørgsmål Navneord Pigerne løb hen over vejen. Hvilket ord er navneord, og hvilken tid står de i? Pigerne, bestemt flertal. Vejen, ubestemt ental. Der var engang en dreng, som godt kunne lide at spise æbler. Der

Læs mere

Fjernvarmeguide. til dig, der bor i lejlighed. Du kan gøre meget for at holde på varmen. Det kommer samtidig både din økonomi og miljøet til gode.

Fjernvarmeguide. til dig, der bor i lejlighed. Du kan gøre meget for at holde på varmen. Det kommer samtidig både din økonomi og miljøet til gode. Hvis du har spørgsmål til brochuren eller din fjernvarme, er du velkommen til at kontakte dit boligselskab eller dit varmeværk. Fjernvarmeguide til dig, der bor i lejlighed Gl. Kærvej 15. 6800 Varde Tlf.:

Læs mere

INDLEDENDE ØVELSER EFTER SKULDEROPERATION UDARBEJDET AF FYSIOTERAPEUTERNE PÅ KØBENHAVNS PRIVATHOSPITAL

INDLEDENDE ØVELSER EFTER SKULDEROPERATION UDARBEJDET AF FYSIOTERAPEUTERNE PÅ KØBENHAVNS PRIVATHOSPITAL INDLEDENDE ØVELSER EFTER SKULDEROPERATION UDARBEJDET AF FYSIOTERAPEUTERNE PÅ KØBENHAVNS PRIVATHOSPITAL Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk Efter en

Læs mere

Opfølgningsspørgeskema

Opfølgningsspørgeskema BRS-460 Opfølgningsspørgeskema for undersøgelsen Livskvalitet og Brystkræft Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 7400 Herning BR-FUC GENERELT HELBRED OG VELBEFINDENDE SIDE

Læs mere

Fang en krabbe. Husk redningsvest!

Fang en krabbe. Husk redningsvest! Fang en krabbe Prøv at fang en krabbe med: madding (små stykker fisk, et fiskeskellet eller muslinger) net, snor eller fiskesnøre klemme spand eller akvarium med vand Sådan fanger du en krabbe Få fat i

Læs mere

MOBIL LAB. Termografi TERMO GRAFI. Introduktion Om termografilaboratoriet Opgaver og udfordringer Links og Efterbehandling

MOBIL LAB. Termografi TERMO GRAFI. Introduktion Om termografilaboratoriet Opgaver og udfordringer Links og Efterbehandling Termografi TERMO GRAFI Introduktion Om termografilaboratoriet Opgaver og udfordringer Links og Efterbehandling Introduktion Tag temperaturen på energiforbruget Termografiundersøgelser afslører, hvor godt

Læs mere

Pakkeliste til sommerrejse i Island

Pakkeliste til sommerrejse i Island Pakkeliste til sommerrejse i Island Rigtig beklædning er forudsætningen for, at man får det bedste udbytte af en rejse, der foregår meget udendørs og i verdens smukkeste natur. Dette er vores forslag til

Læs mere

Velkommen. Til at rejse & male med Inge Hornung

Velkommen. Til at rejse & male med Inge Hornung Velkommen Til at rejse & male med Inge Hornung Start med at tænke over, hvad man vil lave: En stemning Landskab Mennesker Huse Portræt Dyr Vil vi male naturalistisk eller abstrakt. Tænk på at Weie sagde

Læs mere

Care Master Apparat til lindring af ledsmerter

Care Master Apparat til lindring af ledsmerter Care Master Apparat til lindring af ledsmerter Højfrekvente vibrationer / infrarød fysioterapi / magnet terapi Betjeningsvejledning Importør: Care Relax Bordinglund 1 7441 Bording TLF: 60848900 info@carerelax.dk

Læs mere

Spar vand spar penge. Så skåner du også miljøet

Spar vand spar penge. Så skåner du også miljøet Så skåner du også miljøet Vi har tidligere været vant til, at der var vand nok, og at vand er næsten gratis. Sådan er det ikke mere. I denne folder får du en række gode råd, som kan hjælpe dig til at bruge

Læs mere

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg Ren luft til ungerne Beskyt børn mod tobaksrøg Børn og tobaksrøg I tobaksrøg er der over 4000 kemiske stoffer i form af gasser og ultrafine partikler. Lige efter der er blevet røget, kan man se og lugte

Læs mere

Patientvejledning. Korrektion af ar

Patientvejledning. Korrektion af ar Patientvejledning Korrektion af ar Ar opstået efter tidligere operationer, skader eller uheld kan ofte korrigeres og dermed blive pænere med en mindre operation Ar kan virke skæmmende, idet huden kan være

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Skoletjenesten Aalborg kommune energiundervisning- Tjek på energien

Skoletjenesten Aalborg kommune energiundervisning- Tjek på energien Lærervejledning Materialer: Tiliters spande Målebægre Lommeregnere/mobiler http://aalborg.energykey.dk (Login fås af Teknisk Serviceleder på skolen) Om energi, effekt og kilowatttimer. Energi måles i Joule

Læs mere

eyes T r æ t t e ø j n e o g m ø r k e r a n d e? Ikke længere

eyes T r æ t t e ø j n e o g m ø r k e r a n d e? Ikke længere eyes T r æ t t e ø j n e o g m ø r k e r a n d e? Ikke længere 2 garnier eyes garnier eyes 3 Denne lille skønhedsbog handler om dine øjne. Den er lavet som et unikt samarbejde mellem Garnier og skønhedsekspert

Læs mere

Sådan laver du sundere juleguf

Sådan laver du sundere juleguf Sådan laver du sundere juleguf Læs Rasmus Fredslunds seks sunde og e-numre-fri opskrifter på julegodter. Orangestænger 3 appelsiner, helst økologiske (lav eventuelt lidt ekstra og gem i køleskabet) 1 liter

Læs mere

l. kapitel Som fortæller lidt om, hvem der er med i historien, og hvor den foregår.

l. kapitel Som fortæller lidt om, hvem der er med i historien, og hvor den foregår. l. kapitel Som fortæller lidt om, hvem der er med i historien, og hvor den foregår. Her ligger TUMLETOFTEN, en almindelig dansk by. Den er ikke særlig stor, men den er heller ikke helt lille. Egentlig

Læs mere

PATRULL. Sikkerhedsprodukter

PATRULL. Sikkerhedsprodukter 38_014 PATRULL Sikkerhedsprodukter Gør hjemmet mere sikkert At skabe en bedre hverdag vil også sige at gøre den mere sikker. Derfor har IKEA udviklet PATRULL serien. Den er med til at minimere risikoen

Læs mere

Fokus på kundetilfredshed, sikkerhed, æstetik og naturlig skønhed

Fokus på kundetilfredshed, sikkerhed, æstetik og naturlig skønhed En af Danmarks mest erfarne i laserbehandlinger og kosmetiske injektioner Fokus på kundetilfredshed, sikkerhed, æstetik og naturlig skønhed laserbehandlinger og kosmetiske injektioner Sikker - skånsom

Læs mere

Patientvejledning. Fillers. Ikke-permanente (Hyaluronsyre ) mod rynker Cosmetic

Patientvejledning. Fillers. Ikke-permanente (Hyaluronsyre ) mod rynker Cosmetic Patientvejledning Fillers Ikke-permanente (Hyaluronsyre ) mod rynker Cosmetic Fillers kan give din hud ny volumen og spændstighed. Ung hud er jævn og elastisk. Den inde holder bl.a. meget hyaluronsyre,

Læs mere

Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring. Navn: Klasse: Skole:

Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring. Navn: Klasse: Skole: Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring Navn: Klasse: Skole: 1 Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring Varme fødder i Grønland kan være en udfordring. Men du skal nu lære, hvordan du kan

Læs mere

Isa i medvind og modvind

Isa i medvind og modvind Richart Andersson. Isa i med- og modvind. Digtsamling 2013. Alle rettigheder tilhører forfatteren. Forside: Karina Andersen. Korrektur: Anja Adjoh. Isa i medvind og modvind 1 Isa er et synonym, men det

Læs mere

OMEGA-opgave for indskoling

OMEGA-opgave for indskoling OMEGA-opgave for indskoling Tema: Vandforbrug Vand der kommer i vores vandhaner kommer nede fra jorden. Det er undervejs i lang tid og skal både renses, pumpes og ledes bort i kloakken bagefter igen. Billede:

Læs mere

Lærervejledning Til internet-spillet Kræftkampen og undervisningshæftet Hvorfor opstår kræft? Biologi 8.-9. klasse

Lærervejledning Til internet-spillet Kræftkampen og undervisningshæftet Hvorfor opstår kræft? Biologi 8.-9. klasse kraeftkampen.dk Kræftens Bekæmpelse Lærervejledning Til internet-spillet Kræftkampen og undervisningshæftet Hvorfor opstår kræft? Biologi 8.-9. klasse Hvorfor arbejde med Kræft? Erhvervsskolernes Forlag

Læs mere