INDHOLD. huden passer på os 04. Redaktion og tekst. Experimentarium: Joakim Bækgaard. Ida Toldbod. Sheena Laursen. Kræftens Bekæmpelse og

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "INDHOLD. huden passer på os 04. Redaktion og tekst. Experimentarium: Joakim Bækgaard. Ida Toldbod. Sheena Laursen. Kræftens Bekæmpelse og"

Transkript

1 SOLEN OG HUDEN 1

2 Redaktion og tekst Experimentarium: Joakim Bækgaard Ida Toldbod Sheena Laursen Kræftens Bekæmpelse og TrygFondens Solkampagne: Anne Bach Waagstein Iben Bentzen Tak for input til forsøgsudvikling Rasmus Olsen Kimie Kronberg Jensen Frank Bason Tak til Bente Kold-Christensen og hendes elever på Maglegårdsskolen. Grafisk design og illustration LARSEN ET RASMUSSEN Fotografi Marie Joensen Side 6 / De 6 hudtyper : Masseeksperiment 2011 / Colourbox Kræftens Bekæmpelse og TrygFondens Solkampagne Strandboulevarden 49 INDHOLD solen og huden 03 huden passer på os 04 huden består af tre lag 05 6 FORSKELLIGE HUDTYPEr 06 solen skinner 07 følg de fire solråd 09 forsøg med sollys og hud Hvor er SolenS STRÅLING stærkest? kend DIN HUDTYPE et svedigt forsøg HVOR STOR ER DIN HUD? KROPPENS RADIATOR HVAD ER UV-LYS? ER DER UV-LYS HER? LAV DIN EGEN SOLCREME KLÆD DIG SOLSIKKERt på 23 disposition & huskeliste 24 EGNE NOTER København Ø Experimentarium Tuborg Havnevej Hellerup Fri kopiering til undervisningsbrug 1. Oplæg, december

3 SOLEN OG HUDEN Solen er noget, som de fleste af os oplever hver dag. Heldigvis! Solen giver liv, lys og varme. Den får planter til at vokse, så de kan lave den ilt, vi mennesker skal have for at leve. Og selv om der er skyer, sørger Solen for, at du kender forskel på dag og nat. Uden Solen ville Jorden være iskold og stendød, og du ville ikke eksistere. Men Solen kan både være skøn og skadelig. Vi skal have sollys men ikke for meget. Hvis du har prøvet at være solskoldet, så har du også mærket, hvordan din hud kan brænde og svie længe efter, at du er kommet i skygge. Det kan man kalde en overdosis af sol. Og overdoserne skal du ikke have for mange af, da de kan give skader på hudens DNA. Det er skader, som på længere sigt kan udvikle sig til kræft i huden. Men bare rolig. Du kan sagtens både nyde Solen og passe på dig selv og din hud. Lav din egen formidlingsaktivitet Med materialet her kan du lære noget om Solen, huden og kroppen, og hvordan du hjælper dig selv og andre med at være i Solen på en sund måde. Din opgave er at lave en formidlingsaktivitet, hvor du kan skabe dialog med cirka fire personer om, hvorfor vi skal beskytte os i Solen og hvordan man gør det. Materialet giver dig også argumenter for, hvorfor du skal være i Solen på en sund måde, og hvordan man gør. Herefter er der en beskrivelse af forsøg, du kan bruge til at undersøge huden og Solens stråler. Dem kan du bruge som byggeklodser, når du sammensætter din egen formidlingsaktivitet. 3

4 huden passer på os Nogle mennesker kan tåle mere sol end andre. Vores hud er nemlig forskellig. Men uanset hvilken hud, du har, skal du passe på den - også i Solen. Huden dækker hele kroppen, og den er dit største organ. Den beskytter dig mod kulde, varme, bakterier og andre ting, som du ikke kan tåle at få ind i koppen. På et voksent menneske vejer huden omkring 3 kilo, og hvis du foldede den ud, ville den dække cirka 2 kvadratmeter. Du kan svede, føle og skifte farve med huden. Og huden er din yderste beskyttelse mod omverdenen. Uden hud ville du ikke kunne leve. Følesansen sidder i huden Hvis du har fået et kys eller brændt dig på et lys, så ved du også, hvor meget huden kan føle. Huden hjælper dig med at holde varmen og kulden Huden er med til at sikre, at din raske krop har en temperatur på omkring 37 grader. Hvis du fryser, trækker hudens små blodårer sig sammen. På den måde mister kroppen ikke så meget varme fra blodet. Når man er meget kold, kan man blive helt blå i huden. Det er, fordi blodet trækker sig væk fra huden. Hvis du sveder, er det lige omvendt. Du bliver rød, fordi blodårerne udvider sig, og blodet afgiver sin varme gennem huden. Du sveder også, når det er varmt. Og når sveden fordamper, køler det huden og kroppen ned. Den kan opfange indtryk lige fra en let og dejlig berøring til smertefuld varme eller tryk. Smertesansen ville du måske gerne undvære. Men den er faktisk livsvigtig. Den advarer dig, hvis du er på vej til at gøre noget, som kan skade huden eller kroppen. Uden smertesansen ville du fx ikke trække hånden tilbage fra den varme kogeplade. Følesansen hjælper dig også med at justere dine kræfter, så du ikke tager lige så hårdt fat om et skrøbeligt bær, som når du løfter en tung sten. Huden passer på os, men passer vi på den? I de seneste 30 år er antallet af tilfælde af kræft i huden i Danmark tredoblet blandt kvinder og mere end fordoblet blandt mænd. Det skyldes bl.a. at danskerne stræber efter at være brune. De steger i Solen, de tager ofte på solferie og mange bruger solarium. Alt sammen selv om det skader huden, giver rynker og kan udvikle sig til kræft i huden. Hvad kan du gøre for at passe på din hud? 4

5 huden består af tre lag Overhuden er det yderste tynde lag på huden. Den er kun 1/20 millimeter tyk. Det er overhuden, der bliver brun i Solen. Overhuden kan nemlig danne et mørkt farvestof, der hedder melanin. Jo mere sol du får, jo mere melanin danner din hud. Den mørke farve laver en form for naturligt filter mod Solen. Men den mørke farve fortæller også, at din krop kæmper med at lave et skjold mod Solen. Så du skal stadig passe på. Mennesker, der lever i sydens sol, er som regel født med en mørkere hud, som beskytter mod den stærke Sol. Læderhuden er 0,5-3 millimeter tyk, så den er tykkere end overhuden. Det er læderhuden, der gør huden stærk og elastisk. Læderhuden består af det, man kalder bindevæv. Når læderhuden ældes, får vi rynker, og huden bliver mindre elastisk. Jo mere sol du får, jo hurtigere ældes læderhuden. Rødderne på hudens hår sidder også i læderhuden. De hedder hårsække. I læder-huden er der også talgkirtler, som gør huden elastisk. Der er også blodkar, svedkirtler og sanseceller i læderhuden, der gør, at vi kan føle alt fra smerte til kærtegn af huden. Underhuden er hudens tykkeste lag. Underhuden består især af fedt. Fedtet beskytter kroppen mod slag og stød. Fedtet isolerer også kroppen, så vi kan holde varmen. Underhuden er typisk op til et par centimeter tyk. Hos kraftige mennesker er underhuden dog tykkere end hos tynde mennesker. Og kvinder har typisk et tykkere fedtlag end mænd især over hofterne og på brystet. 5

6 DER ER 6 FORSKELLIGE HUDTYPER Hvis du kigger rundt i klassen, kan du se, at dine kammerater har lidt eller meget forskellig hudfarve. Hudlæger og forskere arbejder med 6 grundlæggende hudtyper, hvor hudtype 1 er den lyseste. Skemaet viser en oversigt over de 6 hudtyper. I Danmark har de fleste mennesker hudtype 1-3. Men hvis din familie fx kommer fra Tyrkiet eller Iran, har du sandsynligvis hudtype 4. Jo lysere hud du har, jo lettere bliver du solskoldet, og jo mere skal du passe på din hud i Solen. HUDTYPE 1 HUDTYPE 2 HUDTYPE 3 Jeg bliver altid solskoldet og bliver aldrig brun. Jeg har en øm solskoldning efter et døgn, hvis jeg har fået en times ubeskyttet sol, første gang jeg er i Solen om foråret. Jeg er en smule brun efter syv dage. Jeg har en lidt øm solskoldning efter et døgn, hvis jeg har fået en times ubeskyttet sol første gang om foråret. Jeg er moderat brun efter syv dage. HUDTYPE 4 HUDTYPE 5 HUDTYPE 6 Jeg bliver aldrig solskoldet af en enkelt times sol, og jeg er godt eller meget brun efter syv dage. Jeg har en mørkebrun hud og bliver aldrig solskoldet og altid brun, når jeg har fået Sol. Jeg har sort hud og bliver aldrig SOLskoldet. Oplysningerne om hudtyper stammer fra Privathospitalet Aleris-Hamlet 6

7 solen skinner Selv om Solen befinder sig 150 millioner kilometer fra Jorden, så kan dens stråler både være livgivende og farlige helt hernede hos os. Vi kan ganske enkelt mærke Solen, selv om dens afstand til Jorden svarer til at køre gange rundt om Jorden ved ækvator. Solen er stjernen i vores solsystem. Uden Solen ville alt liv og lys på Jorden forsvinde. Her ville være mørkt, koldt og øde. Planterne ville dø uden lys. Og uden planter ville det være slut med mad og ilt til både mennesker og dyr. Solen får huden til at danne D-vitamin Solen giver mere end lys, varme og energi. Vi mennesker danner også D-vitamin, når Solens stråler rammer huden. Kroppen bruger D-vitamin til at opbygge stærke knogler og tænder. Vi kan godt få D-vitamin fra mad som æg og fisk. Men det er ikke nok. Vi skal også have sollys for at få tilstrækkeligt med D-vitamin. Heldigvis producerer huden det hurtigt, så der skal ikke så meget sol til. Hvis du fx er i Solen cirka 15 minutter. 2-3 gange om ugen midt på dagen eller i lidt længere tid i tidsrummet uden for middagstimerne i sommerhalvåret, så får du fyldt dine D-vitaminlagre. Solens stråling Solen sender forskellige slags stråling ned mod Jorden. Mange af strålerne er det, vi ser som lys. Andre stråler er usynlige. Det er fx varmestråler, som også hedder infrarøde stråler. De stråler, som gør os brune, og som giver skoldninger, er også usynlige. De hedder ultraviolette stråler eller bare kort: UV-stråler. 7

8 Undgå for meget UV-strålING Der er tre forskellige slags UV-stråler: UVA-, UVB- og UVC-stråler. Det meste af UV-strålingen bliver bremset af atmosfæren, fx af skyer, regn og ozonlaget. Ozon er en gasart, der findes højt oppe i atmosfæren, og som kan opfange en meget stor del af UV-strålingen fra Solen: Alle UVCstrålerne, nogle af UVB-strålerne og en smule af UVA-strålerne. Det er altså kun UVB- og UVA-stråler, der når helt ned til Jorden. Se den korte video hvor Store Nørd fortæller om UV-stråling og hud på Det er særligt UVA-strålingen, der gør os brune og ælder huden. Og det er især UVB-strålingen, der kan give os solskoldninger. Begge typer stråling kan give kræft i huden, hvis man får for meget af det. Kræft i huden er i dag den hyppigste kræftform i Danmark, og det skyldes, at vi får for mange solskoldninger og for store mængder UV-stråling fra Solen og solarium. Kræft i huden dækker over to hovedformer for kræft, nemlig almindelig hudkræft og modermærkekræft. Den første er sjældent dødelig, det kan modermærkekræft til gengæld godt være. UVA- og UVB-stråler findes overalt på Jorden. Men nogle steder er de kraftigere end andre steder. Styrken af UV-strålingen afhænger bl.a. af, hvor meget stråling der kommer fra Solen. Ved ækvator peger solstrålerne mere lodret mod Jorden end fx i Danmark, hvor solstrålerne peger mere skråt ned mod Jorden. Derfor er Solens stråling også stærkere ved ækvator end i Danmark. I solariet er UV-strålingen samme styrke som ved ækvator, mens sammensætningen af UV-strålingen er forskellig. Hvad er et UV-indeX? Man kan måle styrken af UV-strålingen. Og resultatet er et tal, man kalder UV-indexet. Et UV-index på 1 eller 2 er lavt. Du skal beskytte dig, når UV-indexet er 3 eller mere, og når du er udenfor i mere end et kvarters tid. I Danmark er UV-indexet 0 eller 1 om vinteren og 6 eller 7 på en skyfri sommerdag. Den højeste UV-stråling i verden findes omkring ækvator. Dér kan UV-indexet komme helt op på 15 eller 20. Her bør du ikke være i direkte sol midt på dagen. 8

9 følg de fire solråd Hvis du følger fire enkle solråd, kan du være I Solen på en sund måde. De fire råd sikrer, at du minimerer risikoen for både solskoldninger, rynker og kræft i huden. Du får den bedste virkning ved at kombinere de fire solråd. Her er de fire solråd i prioriteret rækkefølge. 1. SIESTA Giv Solen en frokostpause mellem 12 og 15, når UV-indexet er 3 eller mere. Når du er i skyggen, bliver du ikke ramt af så mange farlige UV-stråler. Du kan fx finde skygge under en parasol eller et træ. Men skyggen bremser ikke alle Solens stråler. På en strand sydpå om sommeren er UV-strålerne så stærke, at du bliver brun, selv om du sidder i skygge. Det er fordi, Solens stråler bliver reflekteret af vandet og det hvide sand. 2. SOLHAT Dæk bar hud til med tøj og en hat, når Solen står højst på himlen midt på dagen. Hatten bør have bred skygge, så den både beskytter ansigt, ører og nakke. Stof beskytter godt mod UV-strålerne. Hvis du skal være i Solen midt på dagen i længere tid, så dæk mest muligt af kroppen til med tøj og smør solcreme på kroppens bare steder. 3. SOLCREME Solcreme findes med forskellig faktor. Brug faktor 15 i Danmark og brug solcreme med en højere faktor, når du er sydpå. Du sveder, når du er i Solen, så brug gerne en vandfast solcreme. Det overrasker mange, hvor meget man skal bruge. Du skal bruge én håndfuld til én krop. Solcreme kan dog aldrig beskytte dig helt i Solen. Skygge og tøj er bedre end solcreme. Og uanset hvor meget du smører på, bør du aldrig ligge og stege. 4. SLUK SOLARIET Solarier udsender en meget stærk UV-stråling. Det øger markant risikoen for kræft i huden. Det er pigerne, der bruger solarierne mest. Ét enkelt besøg i solariet hver måned giver 2-3 gange så stor risiko for at udvikle modermærkekræft, og jo tidligere i livet man begynder at bruge solarium, jo større risiko har man for at udvikle kræft i huden senere i livet. I bl.a. USA, Frankrig og Norge er det blevet forbudt for unge under 18 år at gå i solarium. 9

10 forsøg med sollys og hud NU VED DU NOGET OM BÅDE SOLEN OG HUDEN Her kommer så nogle forsøg, som du kan bruge til at præsentere, hvordan og hvorfor vi skal passe på huden i Solen. Ved hvert forsøg er der en beskrivelse af, hvad du kan gøre, og hvilket udstyr du skal bruge. Der er spørgsmål, som du og dit publikum kan overveje. Endelig er der faktabokse, der giver dig baggrundsviden. Faktaboksene kan hjælpe dig med at forstå forsøget og få nogle gode samtaler med publikum. Din opgave er at lave en formidlingsaktivitet, hvor du kan skabe dialog med omkring fire personer om, hvorfor vi skal beskytte os i Solen - og hvordan man gør det. gode råd til din formidling Vælg de forsøg og faglige pointer ud, som du synes er vigtigst. Start med et forsøg, der kan fange publikums opmærksomhed. Spørg ind til publikums egne oplevelser og erfaringer. Det er vigtigt at komme i dialog med dem, du formidler til. Lav et forsøg, hvor publikum skal gøre noget. Lav også et forsøg, som publikum kan forbinde med deres egen hverdag. Lav en afslutning med power, så publikum forlader din præsentation med en god oplevelse. MARRAKECH I MAROKKO SOL Forbered, hvad du vil sige, inden du begynder. Vær ikke bange for spørgsmål, du ikke kan svare på. Bare vær ærlig og sig det, som det er. Ingen kan svare på alt. Lav en disposition og skriv stikord ned, så du kan huske, hvad du vil sige og gøre. Aftal, hvem der gør hvad, hvis I er to, der formidler sammen. Hvis du har brug for inspiration til formidlingen, kan du kigge i hæftet Tips & Tricks, som du kan downloade på - søg under Tips & Tricks. 10

11 Hvor er SolenS stråling stærkest? 1 DU SKAL BRUGE 6 solkort, der viser hvor højt UV-indexet er i 6 forskellige byer i verden om sommeren. 6 kort med tal for modermærkekræft, der viser, hvor mange tilfælde af modermærkekræft der er i 6 forskellige lande. Modermærkekræft er valgt, fordi de forskellige lande ikke beregner tilfældene af almindelig hudkræft på samme måde. Det er en god idé at laminere kortene. Så holder de længere. Hvis du arbejder med elever fra de store klasser, kan du bruge både kort-sæt 1+2. Hvis du formidler til mindre klasser som fx klasser kan du nøjes med at bruge kort-sæt 1, der handler om UV-stråling. KØBENHAVN ROM verdenskort fakta Passer huden til landets UV-stråling? hud er tilpasset til Solen rundt om i verden. Derfor har mennesker fra nordiske lande typisk også lysere hud end mennesker fra Sydeuropa eller lande endnu tættere på ækvator. I lande med stærk sol, er indbyggerne typisk også vant til at passe på solen. De holder siesta, de går med bredskyggede hatte og klæder sig på, så de ikke får forbrændinger. I Australien lever der mange mennesker, som er lyse i huden, selvom Solen er stærk. Det er fordi, mange af deres forfædre i 1800-tallet udvandrede til Australien fra England, hvor Solen ikke er nær så stærk. Det er en dårlig cocktail med lys hud i et land med stærk sol. Derfor er Australien et af de lande, der har flest tilfælde af kræft i huden. PARIS MIAMI ATHEN LIMA MARRAKECH KØBENHAVN I DANMARK MIAMI I USA SOL Brisbane i Australien SOL 11

12 KØBENHAVN ROM verdenskort MIAMI LIMA MARRAKECH BRISBANE ideer til spørgsmål & samtaler SÅDAN GØR DU Læg kortene om UV-stråling ud på bordet med by- og landenavne opad. Få publikum til at sortere kortene i rækkefølge efter, hvor højt UV-indexet i landene er. De kan se på verdenskortet, hvor byerne ligger. Vend til sidst kortene om, så oplysningerne på bagsiden bliver synlige. Lå kortene i rigtig rækkefølge? Gentag eventuelt med kortene, der viser antallet af kræfttilfælde i huden. Spørg puplikum før du vender kortene om: Er I enige om rækkefølgen - hvorfor eller hvorfor ikke? Er der noget, der overrasker publikum? Hvor holder I ferie? Skal man passe særligt på i Solen dér? Har I oplevet Solen i lande, hvor den var særlig stærk? Hvor? Hvordan var det? Hvorfor har vi flere tilfælde af modermærkekræft i Danmark end i Peru eller Marokko, hvor Solen er meget stærkere? 12

13 SOLKORT TIL FORSØG 1: HVOR ER SOLENS STRÅLER STÆRKEST? KLIP SOLKORT UD, FOLD PÅ MIDTEN OG LIM FORSIDE OG SVAR SAMMEN SOL MIAMI I USA SOL Brisbane i Australien SOL MIAMI I USA UV index = 11,3 Brisbane i Australien UV index = 13,6 KØBENHAVN I DANMARK SOL ROM I ITALIEN SOL KØBENHAVN I DANMARK UV index = 5,6 ROM I ITALIEN UV index = 8,3 LIMA I PERU SOL MARRAKECH I MAROKKO SOL LIMA I PERU UV index = 15,4 MARRAKECH I MAROKKO UV index = 10,7 13

14 SOLKORT TIL FORSØG 1: HVOR ER SOLENS STRÅLER STÆRKEST? KLIP SOLKORT UD, FOLD PÅ MIDTEN OG LIM FORSIDE OG SVAR SAMMEN MODERMÆRKEKRÆFT MIAMI I USA MODERMÆRKEKRÆFT Brisbane i Australien MODERMÆRKEKRÆFT Ud af mennesker får 14,4 hvert år modermærkekræft i USA Ud af mennesker får 36,7 hvert år modermærkekræft i Australien KØBENHAVN I DANMARK MODERMÆRKEKRÆFT ROM I ITALIEN MODERMÆRKEKRÆFT Ud af mennesker får 18,5 hvert år modermærkekræft i Danmark Ud af mennesker får 8,9 hvert år modermærkekræft i Italien LIMA I PERU MODERMÆRKEKRÆFT MARRAKECH I MAROKKO MODERMÆRKEKRÆFT Ud af mennesker får 1,3 hvert år modermærkekræft i Peru Ud af mennesker får 0,3 hvert år modermærkekræft i Marokko 14

15 kend din hudtype 2 DU SKAL BRUGE Kend din hud -målere. De skal bestil- les i Kræftens Bekæmpelses webshop. fakta Nogle kan tåle mere sol end andre. Vores hud er nemlig forskellig. Man arbejder med seks forskellige hudtyper. I Danmark har de fleste mennesker hudtype 1-3. Men hvis din familie fx kommer fra Tyrkiet eller Iran, har du sandsynligvis hudtype 4. Hudtype 1 og 2 har ofte fregner - og hudtype 1 har flere end hudtype 2. Hudtype 3-6 har som regel ingen fregner. Næsten alle mennesker har modermærker. Nogle har mange - nogle har få. De fleste er heldigvis helt ufarlige. Både fregner og almindelige modermærker kommer, fordi hudens pigment klumper sammen. Alle mennesker kan udvikle kræft i huden. Men jo lysere hud og des flere modermærker du har, jo mere skal du passe på din hud i Solen for at forebygge kræft i huden. SÅDAN GØR DU Del Kend din hud -målere ud til publikum. Snak med dem om deres hudtype. Hvis de er flere end to, kan du prøve at få dem til at stille sig på række efter den hudfarve, de har med den lyseste i den ene ende og den mørkeste i den anden. Lad dem diskutere og bytte plads, til de står rigtigt. ideer til spørgsmål & samtaler Hvilken hudtype har I? Ligner jeres hud hinanden? Tæl jeres modermærker og fregner på den underarm, som I testede på. Gør I noget særligt for at beskytte jeres hud i Solen? Hvordan passer jeres måling af huden med disse beskrivelser af hudtyperne? 15

16 et svedigt forsøg 3 DU SKAL BRUGE 2-5 fryseposer cirka 4 liter 2-5 elastikker SÅDAN GØR DU Giv publikum en frysepose og en elastik. Fortæl dem, at de skal stikke hånden i plastikposen og lukke til med elastikken omkring håndleddet. Så skal der ventes i 5 minutter. Og i denne ventetid, skal du have forberedt noget, som publikum kan lave. Du kan fortælle noget. Eller du kan lave nogle små forsøg, så ventetiden ikke føles lang. Allerede efter et par minutter kan du spørge publikum, om de kan mærke, om der er sket noget med deres hånd. ideer til spørgsmål & samtaler Forsøget er godt til at involvere publikum. Hvad sker der? Hvordan føles det? Hvornår sveder I? Hvordan føles det, når man går rundt med våd hud? Hvorfor tror I, det er smart at svede? Bruger I vandfast solcreme? fakta Kroppen afgiver konstant en lille smule vand gennem huden. Det kender vi som sved. Derfor bliver hånden våd, når den lukkes inde i en pose. Når kroppen har det for varmt, lukker den mere sved ud. Sådan er det fx, når du opholder dig i Solen. Det er smart, for når sveden fordamper, så afkøles kroppen. Men hvis du har solcreme på, glider den lettere af, når du sveder. Derfor er det en god idé at bruge vandfast solcreme. 16

17 Hvor stor er din hud? 4 DU SKAL BRUGE 2 målebånd 2 lommeregnere Et lagen eller noget malerplast, der er cirka 2 meter på den ene led og præcis 1 meter på den anden. Det gør det lettere, når du skal klippe et stykke stof med samme areal som huden. 2 sakse A fakta Huden på en voksen mand er cirka 2 kvadratmeter. Den vejer cirka 3 kilo, og det gør huden til kroppens største organ. Huden er værd at passe på. Den passer nemlig på os. Huden er en slags beskyttende hylster, som sørger for, at bakterier og andre fremmede ting ikke uden videre kan trænge ind i kroppen. Huden er med til at sikre, at din raske krop har en temperatur på omkring 37 grader. Den hjælper os med at mærke omverdenens kulde, varme, smerte og kærtegn. Den er elastisk og kan strækkes, så vi fx kan bøje arme og ben. Endelig er huden meget synlig for andre og kan afsløre vores følelser. På den måde spiller huden en stor rolle. B ideer til spørgsmål & samtaler Hvor stor tror I, jeres hud er? Passer du på din hud? Blev i overraskede over arealet på huden? Spørg fx om publikum havde troet, at hudens areal var større eller mindre? Var I klar over, at huden er kroppens største organ? SÅDAN GØR DU Spørg publikum, hvor stort et areal de tror, at vores hud har. Giv publikum til opgave at beregne arealet af huden hos hinanden. DET SKAL PUBLIKUM GØRE Mål afstanden fra skulder til skulder = A Mål afstanden fra nakke til toppen af balderne = B Lav nu følgende regnestykke: A x B x 5,5 - et cirka-mål for arealet af personens hud. Klip et stykke af stoffet med samme areal. 17

18 Kroppens radiator 5 DU SKAL BRUGE En balje med varmt vand fra hanen En balje med koldt vand fra hanen Isterninger i en flamingokasse SÅDAN GØR DU Put isterningerne i det kolde vand og rør godt rundt. Bed publikum stikke én hånd i det varme vand og én hånd i det kolde. Vent et par minutter. Brug ventetiden på nogle af de spørgsmål og samtaler, du har forberedt. Bed publikum tage hænderne op og se, hvordan hænderne ser ud. ideer til spørgsmål & samtaler Hvad sker der? Hvordan føles det? Kan I se forskel på hændernes farve? Hvad sker der med huden, når vi er i Solen? Kender I den slags oplevelser med kulde og varme fra andre situationer? fakta Huden er med til at sikre, at din raske krop har en temperatur på omkring 37 grader. Hvis du fryser, trækker hudens små blodårer sig sammen. På den måde mister kroppen ikke så meget varme fra blodet. Når man er meget kold, kan man også blive helt blå i huden, fordi blodet trækker sig væk fra huden. Hvis du sveder, er det lige omvendt. Så udvider blodårerne sig i huden, og blodet afgiver sin varme gennem huden. Det giver huden en mere rødlig farve. Du bliver også rød, hvis du bliver solskoldet. Men her kommer rødmen, fordi der opstår en betændelsesagtig tilstand i din hud. 18

19 Hvad er UV-lys? 6 DU SKAL BRUGE Et lokale I kan mørklægge eller en kasse, som I kan lave forsøget i. UV-lampe - det vil sige en lampe, der udsender UV-lys. UV-perler, som skifter farve, når de får UV-stråling på sig. Pengeseddel Vaskepulver med optisk hvidt Hvidt papir Tonic sodavand SÅDAN GØR DU Læg UV-perler og de andre ting ud på bordet. Tænd UV-lampen og lys på tingene på bordet. Bed publikum om at lægge mærke til, hvad der sker. Hvis du har UV-perler nok, kan du dele nogle ud, når du er helt færdig med at formidle. PAS PÅ DU IKKE LYSER PUBLIKUM OG DIG SELV I ØJNENE MED UV-LAMPEN. DET KAN VÆRE SKADELIGT! ideer til spørgsmål & samtaler Hvad sker der? Har I set noget lignende før? Kender I noget til UV-lys i forvejen? fakta UV-stråling er usynlig. Men man kan lave nogle små forsøg, hvor man undersøger, om der er UV-stråling tilstede. Der er nemlig nogle ting, som begynder at lyse, når de bliver ramt af UVstråler. Det lilla lys, som man kan se fra UV-lampen er ikke UV-stråler, men almindeligt synligt lys. Du må ikke se direkte ind i et tændt UV-rør. UV-lyset kan være skadeligt for dine øjne. 19

20 Er der UV-lys her? 7 DU SKAL BRUGE Forsøget kræver, at I kan gå udenfor. UV-måler, som kan måle UV-strålingen. SÅDAN GØR DU Gå udenfor. Vis UV-måleren frem. Vis hvordan den fungerer. Mål UV-indexet og vis det til publikum. Se om det er højt nok til, at I skal have solbeskyttelse på. Print UV-indexerne på side 21 ud i farver. Se om UV-Indexet er højt nok til, at I skal have solbeskyttelse på, hvis I skal blive uden for i mere end minutter. fakta UV-stråler findes overalt i verden. De kan hverken ses eller mærkes, men hvis man får for mange af dem, er de skadelige. Derfor måler meteorologer styrken af UV-strålerne hver dag, så vi kan få at vide, om vi skal passe på i Solen. Målingerne angives i et tal, der kaldes for UV-indexet. Et UV-index på 1 eller 2 betyder, at det kun er få UV-stråler, der når ned til Jorden. Men er UV-indexet 3 eller mere, skal man beskytte sig i Solen og særligt mellem kl. 12 og 15 ved at følge de fire solråd. I Danmark er UV-indexet 0 eller 1 om vinteren og 6 eller 7 på en skyfri sommerdag. Den højeste UV-stråling i verden findes omkring ækvator. Dér kan UV-indexet komme helt op på 15 eller 20. ideer til spørgsmål & samtaler Hvad kender I til UV-stråler? Er der nogle steder, I ved, at man skal passe særligt på i Solen? Hvor er det? Er der nogle tidspunkter på året eller på dagen, hvor man skal passe særligt på i Solen? Hvornår er det? Ved I, hvad UV-indexet er i Danmark om vinteren og om sommeren? Hvornår er UV-indexet så højt, at man skal bruge solcreme? Ved I, hvor højt UV-indexet kan komme op ved ækvator? Har I lagt mærke til, at man kan se UV-indexet i vejrudsigterne på DR og TV2? 20

21 uv-index verden, juli uv-index verden, JANUAR Tilpasset efter kort fra Danmarks Meteorologiske Institut, DMI 21

22 Lav din egen solcreme 8 DU SKAL BRUGE 25 ml målebæger 4 ml tiosol 16 ml rapsolie Eventuelt lidt vaniljepulver eller revet citronskal, hvis det skal dufte særligt godt. Teske til at røre SÅDAN GØR DU Hæld tiosol og rapsolie op i målebægret. Tilsæt eventuelt lidt vaniljepulver eller citronskal. Rør godt rundt. Nu har du sololie. Smør selv lidt af sololien på håndryggen og giv publikum lov til selv at smøre noget på også. fakta Solcreme indeholder enten et kemisk eller et fysisk solfilter. Kemiske filtre omdanner solens stråler til varme. Der er forskellige kemiske solfiltre. Nogle bremser både UVA- og UVB-stråling effektivt. Andre bremser kun UVB-stråling. Fysiske filtre lægger en beskyttende hinde uden på huden. De optages ikke i kroppen. De giver typisk huden et hvidt skær. Tiosol, som du bruger i forsøget her, er et fysisk filter, som indeholder titandioxid. Fysiske filtre bremser både UVA- og UVB-stråling. Den blanding, du laver i forsøget her, har cirka solfaktor 18. Solkampagnen anbefaler, at man i Danmark anvender en solcreme med faktor Mange smører for lidt solcreme på. Du skal faktisk bruge en håndfuld solcreme til en krop. En voksen mand skal fx bruge cirka 40 ml solcreme. Det er mere end al den sololie, I har lavet i forsøget. ideer til spørgsmål & samtaler Bruger I solcreme? Hvor meget bruger I? Kunne I tænke jer at bruge den sololie, vi har lavet her? Hvorfor/ hvorfor ikke? Vil I begynde at bruge mere solcreme, hvis I ikke har brugt nok indtil nu? Selv om du nu har vist, hvordan man kan lave solcreme, så skal du fortælle, at man ikke bør bruge hjemmelavet solcreme til solbeskyttelse. Man kan nemlig ikke være helt sikker på, at kvaliteten er god nok. 22

23 klæd DIG SOLSIKKERt PÅ 9 DU SKAL BRUGE Stopur Tøj som er godt til solbeskyttelse. Det er fx solhat (med bred skygge der både beskytter ansigt, ører og nakke), solbriller, lange, lette trøjer og bukser. Tøj som er dårligt til solbeskyttelse. Det er fx korte bukser, t-shirt, bikini. Sjovt og fjollet udklædningstøj. Fordel alt i to sække, så der er lidt af det hele i hver sæk. fakta Hvis du skal ud, når Solen står højt på himlen om sommeren, bør du dække mest muligt af kroppen med tøj som fx solhat, lange bukser og langærmet bluse eller finde et sted med skygge. Og du skal smøre solcreme på de steder af kroppen, som ikke dækkes af skygge, hat og tøj. Vær også opmærksom på, at meget tynde lyse stoffer ikke beskytter særlig godt. SÅDAN GØR DU Del publikum i to hold. Forklar, at det er en konkurrence. Holdene skal på 1 minut klæde et af holdmedlemmerne på så solsikkert som muligt. Hvis det er mindre børn, skal de nok have mere tid. Start konkurrencen. Efter 1 minut stopper du tiden. Tal om, hvad publikum har taget på for at beskytte sig i Solen - og hvorfor. Det kan godt være, at nogle bliver lidt pjattede, men det gør ikke noget. Til slut er du den hårde dommer. Du skal vurdere vinderen ud fra, om der er valgt tøj, som er godt til solbeskyttelse og ikke ud fra, hvor mange stykker tøj der blev brugt. ideer til spørgsmål & samtaler Hvad har I taget på, for at beskytte jer i Solen? Giver jeres tøj en god eller dårlig beskyttelse? Hvad plejer I at tage på, når I skal ud i Solen på en sommerdag? Er det god eller dårlig solbeskyttelse? Har I prøvet at være solskoldede? Hvordan var det? Hvad skal der til for at få folk til at passe bedre på i Solen? 23

24 disposition & huskeliste POINTE DET KAN JEG GØRE IDEER TIL SAMTALE 24

25 EGNE NOTER 25

26 Xciters er et uddannelsesprojekt, hvor idéen er at styrke interessen for naturvidenskab. Xciters henvender sig til lærere og elever, der interesserer sig for naturvidenskab. Undervisningsmaterialet her sætter fokus på Solen og huden ved formidlingsopgaver med konkrete forsøg. En Xciter er en elev, der præsenterer naturvidenskab for andre på en spændende og underholdende måde. Hensigten er, at eleverne selv tilegner sig og formidler viden og dermed får materialet helt ind under huden. Xciters om Solen og Huden er udviklet af: Kræftens Bekæmpelse og TrygFondens Solkampagne samt Experimentarium. 26

SPØRGSMÅL OG SVAR TIL SOLHJULET

SPØRGSMÅL OG SVAR TIL SOLHJULET SPØRGSMÅL OG SVAR TIL SOLHJULET I dette hæfte finder du spørgsmål og svar til hver kategori på Solhjulet. Der er i alt 8 kategorier med 3-4 spørgsmål til hhv. voksne og børn. De rigtige svar er markeret

Læs mere

SOLEN OG HUDEN. lærervejledning

SOLEN OG HUDEN. lærervejledning SOLEN OG HUDEN lærervejledning 1 Redaktion og tekst Experimentarium: Joakim Bækgaard Ida Toldbod Sheena Laursen Kræftens Bekæmpelse og TrygFondens Solkampagne: Anne Bach Waagstein Iben Bentzen INDHOLD

Læs mere

Solkassen. Vejledning KRÆFTENS BEKÆMPELSE OG TRYGFONDENS SOLKAMPAGNE

Solkassen. Vejledning KRÆFTENS BEKÆMPELSE OG TRYGFONDENS SOLKAMPAGNE Vejledning KRÆFTENS BEKÆMPELSE OG TRYGFONDENS SOLKAMPAGNE Vejledning Kære frivillig, Tak fordi du vil hjælpe med at fortælle om, hvordan man kan forebygge kræft i huden! Med denne vejledning får du et

Læs mere

Sommer, solskin og solsikker. hinanden i solen

Sommer, solskin og solsikker. hinanden i solen Sommer, solskin og solsikker Pas på hinanden i solen Pas på de små solstråler Siesta. Solhat. Solcreme. Alle børn nyder at lege udenfor i solen og varmen. Og ophold i solen er både sundt og dejligt, men

Læs mere

Har du været på sol-ferie? Nævn 3 sammen-satte ord, som starter med sol! Fx sol-hat. Er en kasket god i solen? Hvorfor? Hvorfor ikke?

Har du været på sol-ferie? Nævn 3 sammen-satte ord, som starter med sol! Fx sol-hat. Er en kasket god i solen? Hvorfor? Hvorfor ikke? Opgave 1 Quiz og byt Klip langs de stiplede linier Modul 1 Hvad får du lyst til, når det er sommer? Har du været på sol-ferie? Hvad gør solen ved dit humør? Tæl til 10, men skift alle ulige tal ud med

Læs mere

Nemme. at smøre ind. og fedter ikke

Nemme. at smøre ind. og fedter ikke Nemme at smøre ind og fedter ikke Nyd solen med 100% OMTANKE Matas SolStriber er både skånsomme og nemme at smøre ind. De indeholder hverken parabener, phthalater eller farvestoffer, men gør præcis, hvad

Læs mere

Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden smba (TryghedsGruppen smba), august 2009.

Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden smba (TryghedsGruppen smba), august 2009. Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden smba (TryghedsGruppen smba), august 2009. Udvikling: SolData Instruments v/frank Bason og Lisbet Schønau, Kræftens Bekæmpelse Illustrationer: Maiken Nysom, Tripledesign

Læs mere

introduktion tips og tricks

introduktion tips og tricks Tips & tricks 1 tips og tricks Indhold side introduktion Denne vejledning indeholder gode formidlingsråd og er målrettet 7. klassetrin. En Xciter er én som formidler naturvidenskab på en sjov og lærerig

Læs mere

Solens stråler - fra himmel til hud

Solens stråler - fra himmel til hud Solens stråler - fra himmel til hud Solens stråler fra himmel til hud Kræftens Bekæmpelse, TrygFonden og Experimentarium, 2008 Forfatter: Annette Grandt, Mediegruppen Horisont Pædagogiske konsulenter:

Læs mere

SKYGGE, SOLHAT, SOLCREME OG SLUK SOLARIET

SKYGGE, SOLHAT, SOLCREME OG SLUK SOLARIET Sol SOL Selv om du holder af solen, så nyd den med måde, og undgå at blive solskoldet. Overdreven solbadning uden beskyttelse kan give varige hudskader og føre til kræft i huden. Huden bliver også ødelagt,

Læs mere

Almindelig hudkræft. (non-melanom hudkræft)

Almindelig hudkræft. (non-melanom hudkræft) Almindelig hudkræft (non-melanom hudkræft) Solen øger risikoen for almindelig hudkræft UV-stråling øger risikoen for skader på huden. Både UVstråling fra solen og kunstige lyskilder såsom solarier kan

Læs mere

vand, varme & energi

vand, varme & energi vand, varme & energi 1 vand, varme & energi Indhold s introduktion TIL LÆREREN Dette er en vejledning til formidlingsaktiviteten Vand, varme og energi. Aktiviteten er målrettet 7. klassetrin. I vejledningen

Læs mere

Indhold side Præsentation af smag 3 Hvad kan spises? 4 Smag med næsen 6 Smag med smagsløgene 8 Smag med tungen 10 Snyd dine sanser + Afrunding 12

Indhold side Præsentation af smag 3 Hvad kan spises? 4 Smag med næsen 6 Smag med smagsløgene 8 Smag med tungen 10 Snyd dine sanser + Afrunding 12 smag 1 smag Indhold side introduktion Denne vejledning omhandler smag og er målrettet 7. klassetrin. Vejledningen viser, at smag er mange forskellige ting. Der smages ikke kun med munden men bruges flere

Læs mere

Fotobiologi Solens effekt på huden

Fotobiologi Solens effekt på huden Fotobiologi Solens effekt på huden Kosmetolog Uddannelsen www.ghotbi.dk Af Ali Ghotbi Lys er betegnelsen for det lille område af elektromagnetisk stråling som opfattes af øjet Bølgelængder fra 400 nm 760

Læs mere

Guide: Sådan opdager du hudkræft i tide

Guide: Sådan opdager du hudkræft i tide Guide: Sådan opdager du hudkræft i tide Danmark har en rigtig kedelig rekord - nemlig rekorden i flest nye tilfælde af hudkræft. Og antallet stiger stadig. Se her, hvad du skal kigge efter. Februar 2013

Læs mere

Guide. Opdag modermærkekræft i tide. sider. Tjek dig selv Se de farlige typer modermærker. Maj 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.

Guide. Opdag modermærkekræft i tide. sider. Tjek dig selv Se de farlige typer modermærker. Maj 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b. Foto: Scanpix Guide Maj 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 18 sider Opdag modermærkekræft i tide Tjek dig selv Se de farlige typer modermærker Modermærkekræft INDHOLD: Vi har rekord i kræft...

Læs mere

INFORMATIONSMØDE FOR PERSONER DER ER OPERERET FOR MODERMÆRKEKRÆFT

INFORMATIONSMØDE FOR PERSONER DER ER OPERERET FOR MODERMÆRKEKRÆFT INFORMATIONSMØDE FOR PERSONER DER ER OPERERET FOR MODERMÆRKEKRÆFT Plastikkirurgisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Kantinen Oplægsholdere i dag Fra Plastikkirurgisk Afdeling Læge Sygeplejerske Fra

Læs mere

OPLYSNINGSMØDE FOR PERSONER DER ER OPERERET FOR MODERMÆRKEKRÆFT

OPLYSNINGSMØDE FOR PERSONER DER ER OPERERET FOR MODERMÆRKEKRÆFT OPLYSNINGSMØDE FOR PERSONER DER ER OPERERET FOR MODERMÆRKEKRÆFT Plastikkirurgisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Kantinen Oplægsholdere i dag Fra Plastikkirurgisk Afdeling Læge Sygeplejerske Fra Kræftens

Læs mere

UV-stråling. Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden smba (TryghedsGruppen smba), august 2009.

UV-stråling. Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden smba (TryghedsGruppen smba), august 2009. Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden smba (TryghedsGruppen smba), august 2009. Udvikling: SolData Instruments v/frank Bason og Lisbet Schønau, Kræftens Bekæmpelse Illustrationer: Maiken Nysom, Tripledesign

Læs mere

Solbeskyttelse. de seneste år skyldes overdreven solbadning. Pas på solen. Den voldsomme stigning i hud- og modermærkekræft

Solbeskyttelse. de seneste år skyldes overdreven solbadning. Pas på solen. Den voldsomme stigning i hud- og modermærkekræft Solbeskyttelse Pas på solen. Den voldsomme stigning i hud- og modermærkekræft de seneste år skyldes overdreven solbadning og brug af solarium. Men der er andet end solcreme, der kan beskytte din hud. Nyd

Læs mere

Opdag hudkræft i tide

Opdag hudkræft i tide Foto: Iris Guide Maj 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan tjekker du dig selv Disse modermærker skal du være opmærksom på Opdag hudkræft i tide 24 sider Modermærkekræft INDHOLD I DETTE

Læs mere

bobler af naturvidenskab

bobler af naturvidenskab bobler af naturvidenskab 1 bobler af naturvidenskab Indhold s introduktion TIL LÆREREN Dette er en vejledning til Bobler af naturvidenskab, der er en formidlingsaktivitet om sæbebobler. Den er målrettet

Læs mere

introtekst Q3_A Velkommen til undersøgelsen. Tryk på "Næste" når du er klar til at starte. Er du... Mand Kvinde Hvad er dit fødselsår?

introtekst Q3_A Velkommen til undersøgelsen. Tryk på Næste når du er klar til at starte. Er du... Mand Kvinde Hvad er dit fødselsår? introtekst Velkommen til undersøgelsen. Tryk på "Næste" når du er klar til at starte. Q1 Er du... Mand Kvinde Q2 Hvad er dit fødselsår? Q3_A Hvilken region er du bosat i? Region Hovedstaden Region Sjælland

Læs mere

Indhold side Præsentation af lungen 3 Lungens funktion 4 Struben 6 Spiserør og luftrør 10 Når vi trækker vejret 12 I lungerne 14 Afslutning 16

Indhold side Præsentation af lungen 3 Lungens funktion 4 Struben 6 Spiserør og luftrør 10 Når vi trækker vejret 12 I lungerne 14 Afslutning 16 lungen 1 lungen Indhold side introduktion Denne vejledning guider igennem en lungedissektion og er målrettet 7. klassetrin. I vejledningen er der en beskrivelse af lungens forskellige dele og funktioner

Læs mere

introduktion øjet Redaktion & Tekst : Sheena Laursen & Joakim Bækgaard Fotografi : Flemming Leitorp Grafisk design & Illustration : Lone Larsen

introduktion øjet Redaktion & Tekst : Sheena Laursen & Joakim Bækgaard Fotografi : Flemming Leitorp Grafisk design & Illustration : Lone Larsen ØJEt 1 øjet Indhold side introduktion Denne vejledning guider igennem en øjedissektion og er målrettet 7.klassetrin. I vejledningen er der en beskrivelse af øjets forskellige dele og funktioner samt forslag

Læs mere

introduktion lærervejledning Hvad er Xciters? 3 Hvorfor Xciters? 4 Planlægning 5 Undervisningsmaterialer 6 Koordinering 7

introduktion lærervejledning Hvad er Xciters? 3 Hvorfor Xciters? 4 Planlægning 5 Undervisningsmaterialer 6 Koordinering 7 lærer vejledning 1 lærervejledning Indhold side 1 2 3 4 5 Hvad er Xciters? 3 Hvorfor Xciters? 4 Planlægning 5 Undervisningsmaterialer 6 Koordinering 7 introduktion På Experimentarium er vi vilde med at

Læs mere

Guide. Foto: Scanpix/Iris. August 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. sider MODERMÆRKER: Harmløse - eller kræft?

Guide. Foto: Scanpix/Iris. August 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. sider MODERMÆRKER: Harmløse - eller kræft? Foto: Scanpix/Iris Guide August 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 18 sider MODERMÆRKER: Harmløse - eller kræft? VARME SOMRE GIVER KRÆFT INDHOLD: Vamre somre giver kræft...4 Modermærkekræft

Læs mere

Hvem står bag SolSikker?

Hvem står bag SolSikker? Hvem står bag SolSikker? Informations- og legehæfte til legestuen Børneulykkesfonden arbejder for at skabe sikre rammer for danske børn i hjemmet, i trafikken og til sport/fritidsaktiviteter uden at gå

Læs mere

Filmkonkurrence: - med mobilen

Filmkonkurrence: - med mobilen Filmkonkurrence: - med mobilen Sluk Solariet - med mobilen Kræftens Bekæmpelses og TrygFondens Solkampagne & Lommefilm inviterer i samarbejde med Lommefilm alle unge under 16 år til at deltage i mobilfilmkonkurrencen

Læs mere

Guide. Foto: Scanpix/Iris. Oktober 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. sider FARLIGE SOLARIER: Så meget øges din kræftrisiko

Guide. Foto: Scanpix/Iris. Oktober 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. sider FARLIGE SOLARIER: Så meget øges din kræftrisiko Foto: Scanpix/Iris Guide Oktober 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 28 sider FARLIGE SOLARIER: Så meget øges din kræftrisiko INDHOLD: Solcentre lokker med falske løfter...4 FAKTA: Så meget

Læs mere

Nemme. at smøre ind. og fedter ikke MATAS. made by

Nemme. at smøre ind. og fedter ikke MATAS. made by Nemme at smøre ind og fedter ikke made by MATAS Nyd solen med 100% OMTANKE Matas SolStriber er både skånsomme og nemme at smøre ind. De indeholder hverken parabener, MI, phthalater eller farvestoffer,

Læs mere

introduktion TIL LÆREREN

introduktion TIL LÆREREN Lyd, larm & løjer 1 lyd, larm & løjer Indhold s introduktion TIL LÆREREN Dette er en vejledning til Lyd, larm og løjer, som er en formidlingsaktivitet om lyd. Den er målrettet 7. klassetrin. I vejledningen

Læs mere

SKRU NED. guide til en solsikker legeplads

SKRU NED. guide til en solsikker legeplads SKRU NED FOR S LEN guide til en solsikker legeplads SKRU NED FOR SOLEN MELLEM 12 OG 15 3 HVORDAN BLIVER I SOLSIKRE? 4 HVAD ER UV-STRÅLING? 5 VÆR OPMÆRKSOM PÅ DEN INDIREKTE STRÅLING 6 HVAD ER KRÆFT I HUDEN?

Læs mere

SKRU NED. guide til en solsikker legeplads

SKRU NED. guide til en solsikker legeplads SKRU NED FOR S LEN guide til en solsikker legeplads SKRU NED FOR SOLEN MELLEM 12 OG 15 3 HVORDAN BLIVER I SOLSIKRE? 4 HVAD ER UV-STRÅLING? 5 DEN INDIREKTE STRÅLING 6 HVAD ER KRÆFT I HUDEN? 7 SOLSKOLDNINGER

Læs mere

Basalcelle hudkræft. Hudlægen informerer om. Dansk dermatologisk Selskab. cb.htm

Basalcelle hudkræft. Hudlægen informerer om. Dansk dermatologisk Selskab. cb.htm Hudlægen informerer om Basalcelle hudkræft Dansk dermatologisk Selskab http://www.danderm-pdv.is.kkh.dk/dds/infofolders/cb/cb.htm (1 of 5)04-01-2006 08:02:05 BASALCELLE HUDKRÆFT Huden er den del af kroppen,

Læs mere

Danskernes solvaner i sommerferien 2015

Danskernes solvaner i sommerferien 2015 Solkampagnen Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden Danskernes solvaner i sommerferien 2015 en ugebaseret dataindsamling Danskernes solvaner i sommerferien 2015 en ugebaseret dataindsamling Denne rapport er

Læs mere

resultatrapport Dansk Naturvidenskabsfestival 2011

resultatrapport Dansk Naturvidenskabsfestival 2011 resultatrapport Dansk Naturvidenskabsfestival 211 Hvem står bag Masseeksperiment 211 er udviklet af Dansk Naturvidenskabsformidling i samarbejde med Kræftens Bekæmpelse og TrygFondens Solkampagne og Bispebjerg

Læs mere

FRIVILLIG SOLKAMPAGNEN 2012-2013

FRIVILLIG SOLKAMPAGNEN 2012-2013 FRIVILLIG SOLKAMPAGNEN 2012-2013 1 INDHOLD Kære frivillige 03 Mød fire frivillige 04 Den lokale soluge 05 Den lokale solarieuge 06 Solstande og events 07 Frivillige er unikke 08 Hvad får du ud af at være

Læs mere

Opgaveskyen.dk Opgavesæt nr. 1. Dansk 4. Klassetrin

Opgaveskyen.dk Opgavesæt nr. 1. Dansk 4. Klassetrin Opgavesæt nr. 1 Dansk 4. Klassetrin Opgave 1-5: Opgave 6-7: Opgave 8-11: Opgave 12-14: Opgave 15: Opgave 16-17: Opgave 18: Navneord Sætningsanalyse og ord Tillægsord Udsagnsord Skriv selv Dobbeltkonsonanter

Læs mere

Solundersøgelsen 2009

Solundersøgelsen 2009 Solkampagnen Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden Solundersøgelsen 2009 - En kortlægning af danskernes solvaner Forebyggelses- og Dokumentationsafdelingen Solundersøgelsen 2009 Forfattere: Camilla Thorgaard

Læs mere

Solundersøgelsen 2008

Solundersøgelsen 2008 Solkampagnen Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden Solundersøgelsen 2008 - En kortlægning af danskernes solvaner Forebyggelses- og Dokumentationsafdelingen Solundersøgelsen 2008 En kortlægning af danskernes

Læs mere

Solens stråler - fra himmel til hud Lærervejledning

Solens stråler - fra himmel til hud Lærervejledning Solens stråler - fra himmel til hud Lærervejledning Solens stråler - fra himmel til hud Lærervejledning Solens stråler - fra himmel til hud. Lærervejledning Kræftens Bekæmpelse, TrygFonden og Experimentarium,

Læs mere

KB_logo. Gender. BirthYear. Region. Denne undersøgelse bliver lavet på vegne af Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden. Hvad er dit køn?

KB_logo. Gender. BirthYear. Region. Denne undersøgelse bliver lavet på vegne af Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden. Hvad er dit køn? KB_logo Denne undersøgelse bliver lavet på vegne af Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden. Gender Hvad er dit køn? Kvinde Mand BirthYear Hvilket år er du født? Region Hvilken region er du bosat i? Region Hovedstaden

Læs mere

ACTINICA LOTION. Actinica Lotion beskytter huden mod UV-stråling og forebygger visse former for hudkræft

ACTINICA LOTION. Actinica Lotion beskytter huden mod UV-stråling og forebygger visse former for hudkræft ACTINICA LOTION FOREBYGGER visse former for HUDKRÆFT Actinica Lotion beskytter huden mod UV-stråling og forebygger visse former for hudkræft 2 Hvad er hudkræft? Hudkræft er den mest almindelige kræftform.

Læs mere

KB_logo. Gender. BirthYear. Region. Denne undersøgelse laver vi på vegne af Kræftens Bekæmpelse. Hvad er dit køn? Kvinde Mand. Hvilket år er du født?

KB_logo. Gender. BirthYear. Region. Denne undersøgelse laver vi på vegne af Kræftens Bekæmpelse. Hvad er dit køn? Kvinde Mand. Hvilket år er du født? KB_logo Denne undersøgelse laver vi på vegne af Kræftens Bekæmpelse. Gender Hvad er dit køn? Kvinde Mand BirthYear Hvilket år er du født? Region Hvilken region er du bosat i? Region Hovedstaden Region

Læs mere

Lommefilmkonkurrence:

Lommefilmkonkurrence: Lommefilmkonkurrence: Sluk Solariet - med mobilen Kræftens Bekæmpelse og TrygFondens Solkampagne inviterer i samarbejde med Lommefilm alle unge under 16 år til at deltage i mobilfilmkonkurrencen Sluk Solariet.

Læs mere

Filmkonkurrence: Sluk Solariet - med mobilen

Filmkonkurrence: Sluk Solariet - med mobilen Filmkonkurrence: Sluk Solariet - med mobilen Sluk Solariet - med mobilen Solkampagnen & Lommefilm inviterer alle unge under 20 år til at deltage i mobilfilmkonkurrencen Sluk Solariet. Budskabet er klart:

Læs mere

SMARTE MATERIALER: UDFØR UNDERSØGELSEN

SMARTE MATERIALER: UDFØR UNDERSØGELSEN ELEVVEJLEDNING SMARTE MATERIALER: UDFØR UNDERSØGELSEN I denne undersøgelse skal I først undersøge seks forskellige smarte materialer. I skal påvirke dem på forskellige måder med varme, vand og lys og observere

Læs mere

Solundersøgelsen 2010

Solundersøgelsen 2010 Solkampagnen Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden Solundersøgelsen 2010 - En kortlægning af danskernes solvaner i den danske sommer Forebyggelses- og Dokumentationsafdelingen Solundersøgelsen 2010 Forfattere:

Læs mere

Solarium hvad skal jeg vide?

Solarium hvad skal jeg vide? 216 HUDKRÆFT Solarium hvad skal jeg vide? Anja Philip I denne artikel gives der en meget veldokumenteret status over vor viden om de skadelige virkninger af UV-strålingen i solarier. Vidste du, at brug

Læs mere

Du kan beskytte dig i solen ved at følge nogle få gode råd. Husk: Siesta, Solhat, Solcreme og Sluk solariet

Du kan beskytte dig i solen ved at følge nogle få gode råd. Husk: Siesta, Solhat, Solcreme og Sluk solariet Du kan beskytte dig i solen ved at følge nogle få gode råd Husk: Siesta, Solhat, Solcreme og Sluk solariet Siesta Skru ned for solen mellem 12 og 15, når UV-indekset er 3 eller mere. I skyggen af et træ

Læs mere

Danskernes solvaner i den danske sommer 2013

Danskernes solvaner i den danske sommer 2013 Solkampagnen Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden [Skriv tekst] Danskernes solvaner i den danske sommer 2013 - en kortlægning Danskernes solvaner i den danske sommer 2013 - en kortlægning Denne rapport er

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING Dansk Naturvidenskabsfestival 2011

LÆRERVEJLEDNING Dansk Naturvidenskabsfestival 2011 LÆRERVEJLEDNING Dansk Naturvidenskabsfestival 2011 INDHOLD Klassens hud på prøve Masseeksperiment 2011... 3 Indledning... 3 Faglig baggrund... 7 Forsøgsvejledning... 12 Supplerende niveaudelte aktiviteter...

Læs mere

Natur/teknik Lidt om vejret Side 1. Lidt om vejret

Natur/teknik Lidt om vejret Side 1. Lidt om vejret Natur/teknik Lidt om vejret Side 1 Lidt om vejret Baggrund Alle mennesker interesserer sig for vejret. Meteorologer gør det professionelt. Fiskere gør det for deres sikkerheds skyld. Landmænd for udbyttes

Læs mere

ISTID OG DYRS TILPASNING

ISTID OG DYRS TILPASNING ISTID OG DYRS TILPASNING - undervisningsmateriale For 12.000 år siden var der istid i Danmark. Den gang levede der dyr her, som var tilpasset klimaet. Mange af disse dyrearter lever ikke mere. På de følgende

Læs mere

Før du går til lægen

Før du går til lægen 1 Før du går til lægen Det er en god idé at tænke over, hvad du vil sige og spørge om, før du går til lægen. Det er en god idé at skrive de vigtigste ting ned på et stykke papir. Det er god idé at øve

Læs mere

FØRSTE BOG OM KLIMA OG VEJR BERNDT SUNDSTEN & JAN JÄGER

FØRSTE BOG OM KLIMA OG VEJR BERNDT SUNDSTEN & JAN JÄGER Forskerne tror, at jordens klima forandres, fordi vi slipper alt for meget ud i naturen. Forstå, hvorfor jordens klima er ved at blive varmere. For at kunne løse dette store problem, må vi hjælpes ad.

Læs mere

SOLSTAFETTEN. 1 Solstafetten Lærervejledning

SOLSTAFETTEN. 1 Solstafetten Lærervejledning SOLSTAFETTEN L Æ R E R V E J L E D N I N G 1 Indholdsfortegnelse ANSLAG 3 VELKOMMEN TIL SOLSTAFETTEN. 4 RAMMEHISTORIE 4 SPIL OG LEG DIG TIL POINT 5 HUSK AT TÆNDE MOBILEN 5 KLASSENS SIDE 5 TILMELDING AF

Læs mere

Fakta. Sundhedsstyrelsens udtalelse af 7. oktober 2011 præciseret i mail af 23. januar 2012

Fakta. Sundhedsstyrelsens udtalelse af 7. oktober 2011 præciseret i mail af 23. januar 2012 N O T A T SVAR PÅ SPØRGSMÅL FRA SIKKERHEDS- STYRELSEN SAMT VURDERING AF RISIKO VED BØRNS OG UNGES UDSÆTTELSE FOR UV-LYS FRA SOLARIER s udtalelse af 7. oktober 2011 præciseret i mail af 23. januar 2012

Læs mere

Undervisningsmateriale MYKA My Grönholdt og Katya R. D. Nielsen

Undervisningsmateriale MYKA My Grönholdt og Katya R. D. Nielsen Undervisningsmateriale MYKA My Grönholdt og Katya R. D. Nielsen Polar Bear Et undervisningmateriale til forestillingen Polar Bear for 0. 2. klasse Du skal bruge: Til læreren tuscher saks Isbjørnen er i

Læs mere

FAKTAARK OM SOLBESKYTTELSE OG KRÆFT I HUDEN

FAKTAARK OM SOLBESKYTTELSE OG KRÆFT I HUDEN OM SOLBESKYTTELSE OG KRÆFT I HUDEN Følgende ni faktaark om - D-vitamin - Kræft i huden - Solarium - Solbeskyttelse i Danmark - Solbeskyttelse for børn - Solferie - Solferie i udlandet - Sol og spædbørn

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 30. Emne: Venner HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 30 Emne: Venner side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 30. Emne: Venner HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 30 Emne: Venner side 1 Uge 30 Emne: Venner Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 30 Emne: Venner side 1 HIPPY HippHopp Uge30_venner.indd 1 06/07/10 11.45 Uge 30 l Venner Det er blevet sommer. Solen skinner,

Læs mere

Guide: Sådan passer du på din hud i kulden

Guide: Sådan passer du på din hud i kulden Guide: Sådan passer du på din hud i kulden Udslæt, irritation og sprængte blodkar. Det er blot nogle af de skader, din hud kan få ved at opholde dig udenfor i kulden. Af Heidi Pedersen, 26. januar 2013

Læs mere

digital Tema Ildebrande Noter til læreren: Forsøg til slowmotion-film og elevfremlæggelser - samt lidt teori TEMA: BESKYT DIN HJERNE

digital Tema Ildebrande Noter til læreren: Forsøg til slowmotion-film og elevfremlæggelser - samt lidt teori TEMA: BESKYT DIN HJERNE digital Tema Ildebrande Noter til læreren: Forsøg til slowmotion-film og elevfremlæggelser - samt lidt teori 2013 TEMA: BESKYT DIN HJERNE Introduktion Xciters Digital er et undervisningsforløb, hvor elever

Læs mere

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst?

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst? I dag skal vi Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. Hvad lærte vi sidst? CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Har i lært noget om, hvad træer kan, hvad mennesker kan og ikke

Læs mere

UV-Agenterne. Lærervejledning

UV-Agenterne. Lærervejledning UV-Agenterne Lærervejledning Lærervejledning til UV-Agenterne Materialet er udviklet i et samarbejde mellem Kræftens Bekæmpelse, TrygFonden og Experimentarium, 2009. Lærer- & elevmateriale Idé og konceptudvikling:

Læs mere

Hudkræft. hos nyretransplanterede

Hudkræft. hos nyretransplanterede Hudkræft hos nyretransplanterede Forord Hudkræft er den mest almindelige type kræft. Risikoen for hudkræft er større hos alle transplanterede. Alt efter typen af hudkræft kan transplanterede have op til

Læs mere

Lærervejledning. Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden smba (TryghedsGruppen smba), august 2009.

Lærervejledning. Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden smba (TryghedsGruppen smba), august 2009. Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden smba (TryghedsGruppen smba), august 2009. Udvikling: SolData Instruments v/frank Bason, Nina Rothe Zangenberg, Silkeborg Gymnasium og Lisbet Schønau, Kræftens Bekæmpelse

Læs mere

Særtryk Elevhæfte. Natur/teknologi. Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA. alinea.dk Telefon 3369 4666

Særtryk Elevhæfte. Natur/teknologi. Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA. alinea.dk Telefon 3369 4666 Særtryk Elevhæfte Natur/teknologi Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA alinea.dk Telefon 3369 4666 Når vi har vinter og koldt vejr i Danmark, er der andre steder, hvor det er stegende hedt. Det er

Læs mere

FOTODYNAMISK BEHANDLING MED DAGSLYS

FOTODYNAMISK BEHANDLING MED DAGSLYS FOTODYNAMISK BEHANDLING MED DAGSLYS Til behandling af milde og moderate aktiniske keratoser Patientinformation, som udleveres af behandlende sundhedspersonale 2 Hvad er aktiniske keratoser eller solare

Læs mere

UDE LIV + LÆRING = SJ O V! SJ O V!

UDE LIV + LÆRING = SJ O V! SJ O V! UDE LIV + LÆRING = SJ O V! Sukker, salt og sne øvelse Denne øvelse er en kemisk proces med hjælp af naturen og køkkenets hjælp. Materialer: 3 dåser eller 3 spande. Sukker og salt. Børnene henter sne og

Læs mere

Danskernes solvaner i den danske sommer 2015

Danskernes solvaner i den danske sommer 2015 Solkampagnen Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden [Skriv tekst] Danskernes solvaner i den danske sommer 2015 - en kortlægning Danskernes solvaner i den danske sommer 2015 - en kortlægning Denne rapport er

Læs mere

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG ØEN 2 E N AF DE FØRSTE DAGE SER jeg hende med en nøgen dreng i hotelhavens indgang. De går gennem skyggen fra de høje daddelpalmer og standser nogle meter fra trappen til

Læs mere

Det store energikørekort

Det store energikørekort Blik- og Rørarbejderforbundet - i forbund med fremtiden El- og Vvs-branchens Uddannelsessekretariat - Højnæsvej 71-2610 Rødovre - tlf.: 36 72 64 00 www.vvs-uddannelse.dk/folkeskole - E-mail: folkeskole@vvsu.dk

Læs mere

Nede i køkkenet er mor ved at lave morgenmad. Godmorgen, råber Sille og er allerede på vej ud i haven. Hov, hov, griner mor, ikke så hurtigt, du skal

Nede i køkkenet er mor ved at lave morgenmad. Godmorgen, råber Sille og er allerede på vej ud i haven. Hov, hov, griner mor, ikke så hurtigt, du skal I dag er en god dag. Det kan Sille mærke lige så snart, hun vågner. Solen skinner nemlig, og hvis der er noget, Sille kan lide, så er det solskinsvejr. Så kan man nemlig komme ud og lege, og man kan blive

Læs mere

Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden smba (TryghedsGruppen smba), august 2009.

Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden smba (TryghedsGruppen smba), august 2009. Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden smba (TryghedsGruppen smba), august 2009. Udvikling: Nina Rothe Zangenberg, Silkeborg Gymnasium og Lisbet Schønau, Kræftens Bekæmpelse Illustrationer: Maiken Nysom, Tripledesign

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 3. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 3 Emne: Min krop side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 3. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 3 Emne: Min krop side 1 Kursusmappe Uge 3 Emne: Min krop Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 3 Emne: Min krop side 1 HIPPY HippHopp Uge3_minkrop.indd 1 06/07/10 11.21 Uge 3 l Min krop Det er begyndt at regne, og Hipp og

Læs mere

ESBJERG KOMMUNE FORSØG MED IS. Book Kerstin. KEBOO. [Skriv tekst]

ESBJERG KOMMUNE FORSØG MED IS. Book Kerstin. KEBOO. [Skriv tekst] ESBJERG KOMMUNE FORSØG MED IS Book Kerstin. KEBOO [Skriv tekst] Indhold Forsøg med Is... 3 Prøv at løfte irriterende isterninger... 3 Hvad?... 3 Hvordan?... 3 Hvorfor?... 3 Tåge... 4 Du skal bruge:...

Læs mere

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på hudkræft? 5 Hvilke undersøgelser skal der til? 7 Hvilken behandling findes der? 11 Hvad er bivirkningerne?

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på hudkræft? 5 Hvilke undersøgelser skal der til? 7 Hvilken behandling findes der? 11 Hvad er bivirkningerne? Hudkræft Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på hudkræft? 5 Hvilke undersøgelser skal der til? 7 Hvilken behandling findes der? 11 Hvad er bivirkningerne? 13 Er der andre behandlingsformer? 15 Hvad

Læs mere

Mikkel og Line får stråler

Mikkel og Line får stråler Mikkel og Line får stråler En bog for børn om at få strålebehandling Aarhus Universitetshospital Onkologisk Afdeling D Stråleterapien Mikkel og Line får stråler Denne bog handler om Mikkel og Line. De

Læs mere

Fjernelse af uønsket hårvækst med IPL (Ellipse)

Fjernelse af uønsket hårvækst med IPL (Ellipse) Info. nr. 26.4 / QI 06.153 rev. jan. 2015 - næste rev. jan. 2017 Fjernelse af uønsket hårvækst med IPL (Ellipse) Hvordan virker Ellipsebehandlingen? Synligt lys ledes fra en blitzlampe gennem et filter

Læs mere

FREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4. Goddag til fremtiden

FREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4. Goddag til fremtiden FREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4 Goddag til fremtiden Indledning Undervisningsmodul 4 fremtidsperspektiverer og viser fremtidens energiproduktion. I fremtiden er drømmen hos både politikere

Læs mere

Hudpleje brochure hvorfor irriteret hvordan passe

Hudpleje brochure hvorfor irriteret hvordan passe Hudpleje Denne brochure handler ikke bare om, hvorfor din hud er tør, fedtet, irriteret eller kløende. Den fortæller dig, hvad din hud består af, hvordan den fungerer, og hvordan du kan passe på den hver

Læs mere

Kroppene i kølerummet

Kroppene i kølerummet 2 Kroppene i kølerummet I kapellet på Regionshospitalet Viborg står der hvide gummistøvler klar til obduktioner. Kølerum passer på ligene. Kapelassistenterne går blandt de døde og har vænnet sig til lugten

Læs mere

SOLGUIDE 2015 FEBRUAR 2015

SOLGUIDE 2015 FEBRUAR 2015 SOLGUIDE 2015 FEBRUAR 2015 DERMA AFTERSUN LOTION Fugtgivende pleje efter ophold i solen Beroliger solbrændt hud Beskytter mod udtørring Efterlader huden blød og smidig Absorberes nemt uden at fedte Med

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist 1 2 Natuglens liv Vi skulle hver for sig vælge en fugl, vi gerne vil skrive om. Dermed har jeg valgt at skrive om en natugle. Jeg finder dem meget interessante og vil gerne vide noget mere om dem, og da

Læs mere

I dette nyhedsbrev forsætter vi hvor vi slap i det forgående, hvor vi havde følgende spørgsmål

I dette nyhedsbrev forsætter vi hvor vi slap i det forgående, hvor vi havde følgende spørgsmål Nyhedsbrev d. 29. maj 2015 I dette nyhedsbrev forsætter vi hvor vi slap i det forgående, hvor vi havde følgende spørgsmål Hej Koi Team Enghavegaard Jeg har en bakki shower med en sieve foran, som jeg ikke

Læs mere

Fjernelse af rynker og ar med CO 2 -laser (Laserdermabrasio, skinresurfacing)

Fjernelse af rynker og ar med CO 2 -laser (Laserdermabrasio, skinresurfacing) Fjernelse af rynker og ar med CO 2 -laser (Laserdermabrasio, skinresurfacing) Før Baggrund Både alder, rygning og udsættelse for sol gennem årene ændrer hudens elasticitet. Dette betyder, at læderhudens

Læs mere

Danskernes solvaner på solferie 2011

Danskernes solvaner på solferie 2011 Solkampagnen Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden Kapitel 9. Metode Danskernes solvaner på solferie 2011 - en kortlægning Danskernes solvaner på solferie 2011 - en kortlægning Denne rapport er udarbejdet

Læs mere

Find enzymer til miljøvenligt vaskepulver

Find enzymer til miljøvenligt vaskepulver Find enzymer til miljøvenligt vaskepulver Enzymer, der er aktive under kolde forhold, har adskillige bioteknologiske anvendelsesmuligheder. Nye smarte og bæredygtige produkter kan nemlig blive udviklet

Læs mere

Naturvidenskabsfestival VAND

Naturvidenskabsfestival VAND Naturvidenskabsfestival VAND Tekst: Margrethe Marstrand Musik: Ukendt Det regner, det regner Det regner, det regner den hele dag, Hvor kommer dog alle de dråber fra? Dryppe, dryp, dryp, dryp, dryppe, dryp,

Læs mere

Min haves muld. Hun fortæller mig at jeg har en smuk have i mig i min krop at jeg ER en smuk have

Min haves muld. Hun fortæller mig at jeg har en smuk have i mig i min krop at jeg ER en smuk have Min haves muld Hendes dejlige stemme guider mig ind i mig Ligger på sofaen alene hjemme trygt og rart Med tæppet over mig Min egen fred og ro Kun for mig indeni mig Hun fortæller mig at jeg har en smuk

Læs mere

Rynker og solskader, peeling

Rynker og solskader, peeling Info. nr. 210.4 / QI 06.163 rev. jan 2015 - næste rev. jan 2017 Peeling af ansigt, hals, bryst, hænder og arme Hvad er en peeling? En peeling er en behandling af huden med en kemisk opløsning, f.eks. Jessners

Læs mere

Sommer dufter af sol intet andet

Sommer dufter af sol intet andet Solguide Juni 2013 Sommer dufter af sol intet andet Hos Derma dufter sommer af sol, friske jordbær, blomster og hav. Alle vores solcremer er nemlig parfumefri, da parfumestoffer kan være allergifremkaldende.

Læs mere

Til personer behandlet for modermærkekræft (melanom).

Til personer behandlet for modermærkekræft (melanom). Til personer behandlet for modermærkekræft (melanom). I denne pjece finder du information om sygdommen, og om hvordan du skal forholde dig fremover. 1. Hvad er modermærkekræft? 2. Kan modermærkekræft forebygges?

Læs mere

Forsøg til "Fluorescerende Proteiner"

Forsøg til Fluorescerende Proteiner Forsøg til "Fluorescerende Proteiner" Kære Lærer Her er en række forsøg som kan bruges til at understøtte teorien fra hæftet "Fluorescerende Proteiner", så det bliver nemmere for eleverne at forstå nogle

Læs mere

MOBIL LAB. Termografi TERMO GRAFI. Introduktion Om termografilaboratoriet Opgaver og udfordringer Links og Efterbehandling

MOBIL LAB. Termografi TERMO GRAFI. Introduktion Om termografilaboratoriet Opgaver og udfordringer Links og Efterbehandling Termografi TERMO GRAFI Introduktion Om termografilaboratoriet Opgaver og udfordringer Links og Efterbehandling Introduktion Tag temperaturen på energiforbruget Termografiundersøgelser afslører, hvor godt

Læs mere

Indtil du skal starte i kommunen, skal du selv udføre daglige øvelser se de næste sider.

Indtil du skal starte i kommunen, skal du selv udføre daglige øvelser se de næste sider. Vejle og Give Sygehuse Du har fået foretaget en operation mod kollisionssmerter i skulderen og skal nu i gang med genoptræningen. Du vil blive kontaktet af din hjemkommune hurtigst muligt. Det vil være

Læs mere

Fremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden

Fremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden Fremtidens energi Undervisningsmodul 4 Goddag til fremtiden Drivhuseffekten Fremtidens energi i Gentofte Kommune og Danmark Vi lever i et samfund, hvor kloge hoveder har udviklet alverdens ting, som gør

Læs mere