STORSTRØMS KAMMERENSEMBLE PRÆSENTERER:

Transkript

1 STORSTRØMS KAMMERENSEMBLE PRÆSENTERER: SOMMERMUSIK PA FUGLSANG AUGUST 2015 CARL NIELSEN TIL ALLE TIDER FRA ALLE SIDER STORSTRØMS KAMMERENSEMBLE COPENHAGEN OPERAFESTIVAL SIGNE ASMUSSEN JOACHIM KNOP BJARKE MOGENSEN MICHAEL BOJESEN SUNE HJERRILD ALEKSANDER NOHR ANN MARIE LARSEN STEEN CHR. STEENSEN MUSEUM LOLLAND-FALSTER MOGENS ANDRESEN BIRGITTE ZACHO INGER SØRENSEN ENSEMBLE NORDLYS ARILD KVARTETTEN MIDTLOLLANDSKE FOLKEDANSERE

2 SOMMERMUSIK PÅ FUGLSANG 2015 Storstrøms Kammerensemble. Foto: Stéphane Tran Ngoc Storstrøms Kammerensemble er et af Danmarks fem basisensembler. Ensemblet er et regionalt klassisk kammerensemble, som har til opgave at fremme klassisk musik og kulturlivet generelt i Kulturregion Storstrøm. Ensemblet består af otte fastansatte musikere, der spiller koncerter i hele regionen, underviser, samarbejder med andre musikgenrer, kunstformer og meget mere. Kammerensemblet har en række fine kunstneriske samarbejder på CV et, og har gennem tiden arbejdet med nogle af landets bedste solister, dirigenter og komponister. Kammerensemblet har en bred kunstnerisk berøringsflade, er drevet af nysgerrighed og arbejder med et varieret kunstnerisk udtryk bla. indenfor jazz, skuespil, dans og billedkunst. I sæsonen er kammermusikken igen i centrum og afspejler som altid ensemblets store musikalske spændvidde. Sæsonen kommer til at varsle store forandringer for Storstrøms Kammerensemble, symboliseret i titlen på den sidste koncertserie i foråret 2016: Gnisten mellem fortid og nutid. Vi fejrer Storstrøms Kammerensemble 25-års jubilæum i foråret 2016 og flytter ensemblet ind i den gamle forpagterbolig, som på det tidspunkt står restaureret og parat til at danne ramme om både Fuglsang Kunstmuseum og Storstrøms Kammerensembles formidlingsaktiviteter. I forpagterboligen får ensemblet også endelig den koncertsal, som skal danne rammen om en egen koncertserie på Fuglsang og styrke den identitet, som et fast spillested vil give. KULTURCENTER FUGLSANG ER VED AT TAGE FORM! Musikpædagogikken og formidlingen af klassisk musik til børn og unge vil være en væsentlig del af ensemblets aktiviteter. Fra sæson 2015 er samarbejdet med Kulturtjenesten intensiveret for derigennem at sikre den bedst mulige udbredelse af formidlingen af klassisk musik til skoler og institutioner. MEDVIRKENDE Musikere i Storstrøms Kammerensemble: Svend Melbye, fløjte Elaine Ruby, klarinet Gunnar Eckhoff, fagot Mette Franck, harpe Jakob Westh, klaver Stéphane Tran Ngoc, violin Piotr Zelazny, bratsch Carl-Oscar Østerlind, cello Derudover medvirker: Joakim Dam Thomsen, obo Gordon Hunt, obo Tage Christensen, klarinet Susanne Olschansky, fagot Thorbjørn Gram, horn Lisa Mauritzen, horn Katrine Øigaard Sonstad, kontrabas Leder af Storstrøms Kammerensemble: Claus Due Festivalteam: Helle Vissing, Ann Marie Larsen, Zofia Zelazny, Amalie Melbye m.fl.. Programbogsredaktion: Toke Lund Christiansen, Claus Due og Helle Vissing ADRESSE: Fuglsang Herregård, Nystedvej 73, 4891 Toreby L, tlf mail: info@chamberplayers.dk 2

3 CARL NIELSEN, TIL ALLE TIDER - FRA ALLE SIDER INDHOLD Ensemblechef Claus Due: Velkommen til årets Sommermusik på Fuglsang!...4 Kunstnerisk rådgiver Toke Lund Christiansen: Go aften i stuen...6 ONSDAG 19. AUGUST 2015 Åbningskoncert...8 Carl & Marie - Sange fra et ægteskab Teaterkoncert...9 Carl Nielsen, Dirigenten...11 Tidstavle...12 Et refugium og kreativt værksted for danske kunstnere...14 TORSDAG 20. AUGUST 2015 DAG Herregården før og nu Rundvisning på Fuglsang Herregård v/ann Marie Larsen...17 Foredrag ved Steen Chr. Steensen - Carl Nielsen biografi...17 Maske & Grimasser TORSDAG 20. AUGUST 2015 AFTEN Huskomponister på Fuglsang...20 Konkurrence...23 FREDAG 21. AUGUST 2015 DAG Ud af huset Bustur med Museum Lolland-Falster...24 Foredrag ved Mogens Andresen - Carl Nielsen og Det Kgl. Kapel...25 Medgift og Modgift FREDAG 21. AUGUST 2015 AFTEN Nielsen og Fuglsang...28 LØRDAG 22. AUGUST 2015 DAG Foredrag ved Birgitte Zacho på Fuglsang Kunstmuseum...30 Foredrag ved Inger Sørensen - Nielsen og Fuglsang...31 Gæstekoncert med Ensemble Nordlys LØRDAG 22. AUGUST 2015 AFTEN Høst- og Folkefest i laden...34 SØNDAG 23. AUGUST 2015 Foredrag ved Jakob Westh Carls klaver...36 Om lidt bli r her stille Næste års Sommermusik på Fuglsang...38 Tak til...39 Programoversigt

4 SOMMERMUSIK PÅ FUGLSANG 2015 VELKOMMEN TIL ÅRETS SOMMERMUSIK PÅ FUGLSANG! Af Claus Due Ensemblechef for Storstrøms Kammerensemble DET ER EN STOR FORNØJELSE FOR 14. GANG AT KUNNE PRÆSENTERE: SOMMERMUSIK PÅ FUGLSANG STORSTRØMS KAMMERENSEMBLES KAMMERMUSIKFESTIVAL I HERREGÅRDSOMGIVELSER. Hvert år i august måned åbner Storstrøms Kammerensemble dørene til den årlige kammermusikfestival, Sommermusik på Fuglsang. Hver festival har sit eget tema og sin egen titel. I år er musikken: En fejring af 150-års fødselaren Carl Nielsen og musikken på Fuglsang. Festivalen har fået titlen: Carl Nielsen, til alle tider - fra alle sider På Fuglsang Herregård befinder vi os på et af de steder i Danmark, som har haft og fortsat vil have afgørende betydning for dansk musik. Fra Rolf Viggo de Neergaards første tid på herregården over alle årene sammen med sin hustru Bodil gennem herregårdens tid som refugium til i dag, har Fuglsang dannet ramme om sin tids musik og været et fristed, hvor kunsten har kunnet udvikle sig. Mange af tidens største musikere og komponister har færdedes endog særdeles hjemmevant i de selvsamme stuer, som vi med den største naturlighed befinder os i i dag. Fra de gamle fotografier ved vi endog, at ikke meget har forandret sig. Af alle de mange kunstnere som har præget dansk musik og som Fuglsang har givet husly til gennem tiderne er Carl Nielsen den, som utvivlsomt har sat sig de dybeste spor i musiklivet, nationalt som internationalt. Med melodier til et imponerende antal på 334 danske sange og salmer og 6 symfonier, som nu er blevet en del af det internationale symfoniske standardrepertoire, samt et væld af andre værker, må man sige, at få har evnet at favne så bredt og haft så mangfoldigt et musikalsk udtryk. Nielsen skrev ikke mange originalværker for ensemblets besætning. Derfor har vi valgt til denne festival at sætte Nielsens musik i et både historisk- og et samtidsperspektiv. Der er værker af komponister, som har inspireret Nielsen, værker af samtidige komponister, som med samme inspiration har et meget anderledes udtryk. Nogle af Nielsens nulevende komponistkolleger giver i festivalen deres bud på, hvordan Nielsen ville have instrumenteret, hvis han under sine ophold på Fuglsang havde haft lejlighed til at arbejde med Storstrøms Kammerensemble. Som sædvanligt har vi helt i Fuglsangs ånd inviteret gæster til at spille for og med os. Vi kommer til at høre accordeonisten Bjarke Mogensen flere gange i løbet af festivalen. Bjarke får som både solist og arrangør gnisten til at springe mellem fortid og nutid. Ensemble Nordlys tegner i deres specielle klangunivers et portræt af Nielsen set ud fra lærerens, vennens, kollegaens, efterfølgerens og fjendens synsvinkel. Carl Nielsens kapelnummer var 657. Vi har inviteret Arild Kvartetten med numrene 978, 1022, 1018 og 911 til at give et nutidigt bud på Nielsens strygekvartet F-dur op 44, uropført på Fuglsang d. 10. august Folkemusikken er en vigtig del af Nielsens baggrund og univers. Og når vi nu er på en herregård med en stor lade, er det oplagt at fylde den med munter musik og folkedans. De Midtlollandske Folkedansere hjælper os lørdag aften med at skabe den helt rigtig høstfest-atmosfære. Toke Lund Christiansen, ensemblets kunstneriske rådgiver, mangeårig solo fløjtenist i DR SymfoniOrkestret og en flittig kammermusiker med en stor del af Carl Nielsens musik på sit personlige repertoire, skriver i det følgende et par ord om de forskellige koncerter, vi har på programmet. Et par sider længere fremme kan man desuden læse 4

5 CARL NIELSEN, TIL ALLE TIDER - FRA ALLE SIDER Claus Due om de foredrag og mød kunstneren -arrangementer, festivalen også byder på: Vi har på Fuglsang en stol vi kalder Carl Nielsens stol. Der er flere billeder af Nielsen i netop denne stol. Den vil under festivalen være fortællestolen og i den sætter vi: Musikskribent, forfatter Steen Christian Steensen fortæller om Carl Nielsen, hans tid og musik. Kgl. Kapelmusicus, professor emeritus Mogens Andresen fortæller om Nielsen og hans tid i Det Kongelige Kapel. Forskningsbibliotekar Inger Sørensen, som har beskæftiget sig indgående med Hartmannfamilien, fortæller om musiklivet på Fuglsang gennem tiderne. Storstrøms Kammerensembles pianist Jakob Westh vil fra musikerens perspektiv fortælle om sin fascination af Nielsens musik og sit arbejde med at finde ind til musikkens kerne. Der vil blive lejlighed til at høre om herregårdens stuer og historie, og Museum Lolland-Falster vil tage os på tur udenfor huset og vise os noget af det, egnen også kan byde på. Fuglsang Kunstmuseum er som altid en god samarbejdspartner, og også i år vil museet med Birgitte Zachos foredrag om Anne Marie Carl Nielsen sætte festivalens tema ind i et billedkunstperspektiv. Sommermusik på Fuglsang er tro mod stedets traditioner: Festivalen åbnes med Emil Hartmanns Serenade, spillet på herregårdens terrasse, akkompagneret af fuglesang, og en stille boblen i glassene... Bent Grønholdt, redaktør, DR P2, Klassisk Live beretter: P2 er glade for atter i år at kunne afspejle Sommermusik på Fuglsang på kanalens flagskib P2 Koncerten, som sendes hver aften kl Her præsenterer vi koncerter med DRs ensembler, koncerter fra hele landets kirker, koncertsale, musikforeninger og festivaler samt koncerter fra udenlandske koncertsale. Fra udlandet er vi især stolte af de mange operatransmissioner direkte fra The MET, Covent Garden, Wiener Staatsoper m.v., som er et helt enestående tilbud til landets musikelskere. Med omkring 130 årlige koncerttransmissioner fra hele Danmark udenfor DR, er vi altid på jagt efter de mest spændende solister og ensembler fra ind- og udland. P2 koncerten præsenteres altid af en koncertvært, som er med ringside under koncerten, og som bringer den levende koncertstemning hjem i stuerne. Enhver god koncert har altid sin egen historie at fortælle, og i P2 Koncerten søger vi altid den gode historie, det vil sige koncerter, hvor kunstnerne har noget særligt på hjertet, og hvor musikken bliver til mere end blot toner. Den kvalitet finder vi i den grad i Sommermusikken på Fuglsang, hvor stedet, med sin fantastiske historie, sætter musikken i perspektiv på en enestående måde ikke mindst i et år, hvor vi fejrer Carl Nielsen. I kan følge P2 Koncerten på dr.dk/p2, hvor de fleste koncerter også kan genhøres. SUZANNE GIRAUD 5

6 SOMMERMUSIK PÅ FUGLSANG 2015 GO AFTEN I STUEN af Toke Lund Christiansen Kunstnerisk rådgiver for Storstrøms Kammerensemble PRÆLUDIUM Prøv lige at lukke øjnene. Tænk så på Carl Nielsen. Mærk de toner, der dukker op sammen med hans navn. Måske et par toner, en enkelt frase, måske begyndelsen af en sang? En af vore store pianister sagde en gang til mig: Jeg kan ikke gøre for det, men bare jeg tænker på Carl Nielsens første symfoni, så får jeg tårer i øjnene. For mange af os rækker det tilbage til de tidligste år. De første toner man opfattede. Sange, salmer, noget i radioen, de første koncerter. Hvilket held, hvilket privilegium, at Nationalkomponisten, ham vi deles om, ikke alene er fælleseje, men også er synonym med kvalitet, varme, oprigtighed, tradition, nytænkning, nærvær, folkelighed, følsomhed og tilmed i sin sidste periode også vovede pelsen med eksperimenter. I Finland har man Sibelius. Vi krøller hatten, og i visse stunder ønsker man sig så finsk, som vel muligt. I Rumænien har man Enesco, i Prag spiller de Dvorák, men især Smetana, og det skønt Dvorák dog, set på afstand, er mere altfavnende. Men sådan spiller det nationalromantiske klaver ikke nødvendigvis. Udnævnelse til Nationalkomponist er ikke et rationelt anliggende. Og så er der jo Nielsen. Nu må vi så vænne os til at dele ham med resten af verden. Men der går ikke noget fra os. Tværtimod. Han 6

7 CARL NIELSEN, TIL ALLE TIDER - FRA ALLE SIDER griber os under armen, og vi glæder os over, at Nielsen, om end posthumt, opnår, hvad han livet igennem stræbte efter. Han ville så gruelig gerne være international. Carl Nielsen havde en dobbeltnatur. På den ene side knyttede han sig til det nære, glemte aldrig sin fynske barndom, spillemandsmusikken, de tætte intervaller der, som det danske landskab, var uden voldsomheder og dog havde sine bakker og dale. På den anden side var han sig sine mange musikalske hestekræfter ganske bevidst. Samtidigt kæmpede han med sit splittede sind. Det burleske, operaen Maskarade, blev skabt som modgift til ensomheden og sindets dæmoner (Søvnen). Hos ingen anden komponist (bortset fra Mozart) veksler dur og mol så varieret og sommetider så tæt, at antikkens to masker nærmest flyder sammen. Storstrøms Kammerensemble har lagt et festivalprogram, der viser os Nielsen i alle stemninger og i vekslende belysninger. Nærbilleder skifter med panoramaer, og som et omdrejningspunkt møder vi Nielsen på stedet, her på Fuglsang, et af de steder, hvor han kunne vegetere, men også arbejde, omgivet af en kreds af nære venner. Fuglsang er knyttet til Edvard Griegs navn og til J. P. E. Hartmanns, og da Nielsen kom her i begyndelsen af 1900-tallet var der stadig et levende musikliv på herregården og med slotsfruen Bodil de Neergaard i centrum. Musiklivet florerede i sommerperioden, og en af hovedskikkelserne var den hollandske komponist Julius Röntgen. Han og hans familie, heriblandt flere musikdyrkende sønner, spillede kammermusik aften efter aften, og Röntgen senior lagde omhyggeligt koncerterne til rette. Carl passede gerne andenviolinen, men tog også førstestemmen i sin egen F-Dur strygekvartet. Og skulle han midt i det hele blive et øjeblik fraværende, var det fordi han til stadighed havde musik, han skulle gøre færdig. I Röntgen havde han imidlertid en god hjælp, og blev tiden knap (og det gjorde den ofte for Nielsen), så tog Julius Röntgen gerne fat med at instrumentere (som f.eks. med skuespilmusikken til hr. Oluf rider) for sin unge kollega. Foto: Simon Lautrop - venligst udlånt af Det Kongelige Danske Musikkonservatorium Carl Nielsen var i sin samtid et fascinerende og charmerende omdrejningspunkt. Han skabte en tryllekreds omkring sin karismatiske personlighed, og han nød at være manden i centrum. Denne svaghed kostede ham igennem en årrække al hans sjælefred og ikke mindst drømmen om et harmonisk ægteskab. Ved festivalen vil vi også møde Carl Nielsen der, hvor han måske helst havde set, at vi ikke kom: i kampen for at bevare sin troværdighed, sin kærlighed til Anne Marie og sit ægteskab. Det står enhver frit for at fortolke Nielsens toner i lyset af hans private sfærer. En forgæves serenade (Serenato in Vano). På den ene side måske et bønskrift fra manden til konen. På den anden side det, som musikkerne bad om: et kort stykke der kunne komplettere Beethovens Septets umage besætning, når man var ude og optræde. Vi skal også møde Carl, når han bare er en knægt med strithår og haletudser i lommerne. En Polka fra Fyn og, noget senere, to Fantasistykker komponeret af en 2. violinist i Det Kgl. Kapel. Men inden han fylder 30, griber han de inderste strenge: Irmelin Rose (Fem digte af I. P. Jacobsen) og uden at miste barndommens uskyld (Humoreske bagateller). Vi følger Carl i hans drømmeverden, drømmen om det lykkelige Arkadien (Helios ouverturen og Pan og Syrinx), et lykkeland, der skulle blive det uopnåelige sted, der, hvor Anne Marie måtte fordybe sig i sin verden. Vi skal også tage afsked med ham (Blæserkvintetten og Italiensk hyrdearie). Herlig Spielmusik, der dog i kvintetten munder ud i en salmetone. Carl Nielsens følelsesliv gemmer sig i tonerne, og han maskerer sig gerne. Det er spas, det er nemmere, og det giver plads inde bag. Her ligner han sit forbillede, Mozart. I forhold til Mozart finder jeg al min musik grim og klodset. Nej, Carl, det må du ikke sige. Vi elsker den. Den rammer lige ind i hjertekulen, og den løfter og gør livet rigere. Men nu ikke mere sniksnak. Her kommer han, og han er omgivet af en kreds af samtidige komponister og et par, som sjosker efter. Og dem skal man heller ikke kimse af! Toke Lund Christiansen var gennem mere end 40 år solofløjtenist i DR Symfoniorkester. Nu er han docent ved Det Kongelige Danske Musikkonservatorium og giver jævnligt Masterclass-undervisning rundt om i verden. I 2010 var han præsident for den internationale Carl Nielsen-fløjtekonkurrence i Odense, og her i 2015 juryformand for Copenhagen Leid-Duo Competition. Som solist og kammermusiker har Toke Lund Christiansen indspillet en lang række cd er, heriblandt fløjtekoncerter af Du Puy, Carl Nielsen og Niels Viggo Bentzon. Hans indspilninger af Kuhlaus samtlige værker med fløjte fylder i alt 14 cd er! I de senere år har Toke Lund Christiansen suppleret sin musikertilværelse med et forfatterskab. Det er indtil videre blevet til bl.a. en bog om kunsten at lade sig dirigere; Udsigt til musik, en roman: Sebastians Drøm, bøgerne: Fløjtespil i Danmark indtil år 1800, Mozarts øre og andre fortællinger, og senest: Spredt Bifald - et år med DR Symfoniorkester. Toke Lund Christiansen har gennem alle årene været en flittig kammermusiker, og har opbygget en uvurderlig erfaring og viden, som kammerensemblet nyder godt af i det daglige programlægningsarbejde. 7

8 ONSDAG DEN 19. AUGUST 2015 KL. 19:30 ÅBNINGSKONCERT Koncert på Fuglsangs terrasse og teaterkoncert i laden et drama i ord og toner PÅ TERRASSEN EMIL HARTMANN ( ): Serenade op. 43 (1891) FOR 9 INSTRUMENTER: FLØJTE, OBO, 2 KLARINETTER, 2 HORN, 2 FAGOTTER OG KONTRABAS I. Andante Allegro, ma non tanto pastorale II. Scherzo III. Intermezzo IV. Finale I DEN HVIDE LADE ÅBNINGSTALE V/TOKE LUND CHRISTIANSEN Kammerensemblets kunstneriske rådgiver CARL & MARIE SANGE FRA ET ÆGTESKAB Teaterkoncert Carl Nielsens sange og ægteparret Anne Marie og Carl Nielsens korrespondancer giver et musikalsk/dramatisk billede af den tids største kunstnerægtepars samliv som ægtefæller og kunstnere. Signe Asmussen, sopran Joachim Knop, baryton Svend Melbye, fløjte Elaine Ruby, klarinet Gunnar Eckhoff, fagot Mette Franck, harpe Jakob Westh, klaver Stéphane Tran Ngoc, violin Piotr Zelazny, bratsch Carl-Oscar Østerlind, cello Joakim Dam Thomsen, obo Tage Christensen, klarinet Susanne Olschansky, fagot Thorbjørn Gram, horn Lisa Mauritzen, horn Katrine Øigaard Sonstad, kontrabas 8

9 CARL NIELSEN, TIL ALLE TIDER - FRA ALLE SIDER ÅBNINGSKONCERT Det er uomgængeligt! Sommerfestivalen på Fuglsang indledes med Emil Hartmanns stort anlagte Serenade for blæsere og kontrabas. Når vejret er til det sidder musikerne på terrassen og vi gæsterne nyder musikken med et glas i hånden. Hartmanns forførende toner, den lune aftenbrise (regner vi med!) og i en stemning af forventning, for det er nu det begynder: herlige dage med intense musik-oplevelser! Emil Hartmann var søn af en af Guldalderens største skikkelser, J. P. E. Hartmann, og Emil kæmpede livet igennem en hård og næsten forgæves kamp for at opnå anerkendelse i fædrelandet. Den vidtforgrenede Hartmann-slægt er nært knyttet til Fuglsang. Emil Hartmanns datter, Bodil, blev gift med Rolf Viggo de Neergaard, som byggede den nuværende bygning, herregården Fuglsang. I koncertsalen kan man se det Blühtnerflygel, som var Rolfs morgengave til sin 18-årige hustru, og her på Fuglsang var Bodil det naturlige midtpunkt lige til hun døde i 1959 som 92-årig. Emil Hartmanns værker oplever i disse år en opblomstring og ikke mindst i det internationale musikliv. Komponisten skrev Serenaden for ni instrumenter i 1888, og værket blev opført af det berømte Societet for træblæsere i Paris og med nogle af de ypperste træblæsere i tiden. Emil Hartmann tog siden hen Serenaden med på flere af sine udlands-turnéer, og bl.a. til Dresden, hvor Staats-kapellets fremragende musikere fortalte ham, at han var én af de få komponister i nutiden, der havde noget på hjerte. TEATERKONCERT Storstrøms Kammerensemble er meget stolte af i et nært kunstnerisk samarbejde med Copenhagen Opera Festival at have produceret teaterkoncerten Carl og Marie. Copenhagen Opera Festival hylder operaen som kunstart ved at tage den ud af det traditionelle teater. Der skabes et nyt rum for opera - et internationalt forum, hvor tradition kan møde nyskabelse og talent kan møde erfaring. Festivalen er en invitation til såvel nye initiativer fra den internationale talentelite og fra allerede etablerede kræfter og institutioner i miljøet. Festivalen ønsker at bidrage til København som kulturby og give operamiljøet mulighed for at gå nye veje og fejre sig selv. Det klassiske operarepertoire - altså opera i sin mere traditionelle form - kommer til sin ret. Ofte finder arrangementerne sted i utraditionelle omgivelser. Rummet er altså en aktiv ramme og kommentar til forestillingerne. Festivalen baner desuden vejen for tværkunstneriske operaprojekter, hvor opera sættes sammen med andre kunstarter. Festivalen henvender sig til et bredt publikum; Til de, der allerede er fortrolige med opera og til de nysgerrige, for hvem opera er et nyt bekendtskab. Der er fokus på opera af højeste kvalitet og på at skabe kunst, der afsøger nye grænser. Storstrøms Kammerensembles ønske om at udbrede den klassiske musik til alle og i al sin mangfoldighed deler Copenhagen Opera Festivals gennem sin vision: at skabe opera til dig og mig at overraske med opera til folket på uventede steder - at gøre opera tilgængelig og vedkommende for et bredt publikum. 9

10 Der er sket meget siden Lotte Andersen, fik sin debut som 20-årig skuespiller i teaterfællesskabet Dr. Dante. Hun har prøvet det meste på en scene og foran et kamera i de mellemliggende år først som en del af det unge teaterensemble, der ændrede dansk teater med en frækkere og mere naturlig spillestil, og hvis primadonna hun vel kan siges at have været. Siden som freelancer. Og på det seneste har hun endda genopfundet sig selv og kan nu kalde sig for dokumentarfilminstruktør. Talentet som skuespiller rækker fra den skæve humor til det flimrende nervespil noget de mange filmkomedier fra Oh Happy Day, som hun selv skrev manuskript til, til den neurotiske mor i Undskyld jeg forstyrrer, ikke har været sene til at udnytte. Men ellers har hun på scenen fortsat dyrket den musik, der oprindelig var hendes adgangsbillet til teatret ikke mindst i frit svæv i de mange teaterkoncerter, hun har medvirket i, siden Nikolaj Cederholm introducerede genren med GasolinTeaterkoncert tilbage i midten af 1990erne. I teaterkoncerten Carl & Marie har Lotte Andersen taget endnu et skridt videre i et hjemmevant felt, men til en ny post som dramaturg og instruktør. Signe Asmussen, sopran, er uddannet fra Det Kongelige Danske Musikkonservatoriums solistklasse i 2001, og blev i forbindelse med sin debutkoncert kaldt en sanger med ekstraordinære muligheder og en vokal intimforfører : Med talrige koncerter med alle danske orkestre og ensembler, som tilbagevendende gæstesolist på Det Kongelige Teater og Den Jyske Opera, samt fast medlem af elite-vokalensemblet Theatre of Voices og operatruppen GuidOpera, under ledelse af Guido Paevatalu, med hvem hun turnerer landet tyndt i anmelderroste kammeropsætninger af populære opera er, har hun levet op til anmeldelserne og har for længst slået sit navn fast som en af de mest alsidige, karismatiske og frygtløse sangerinder på den danske musikscene med et kamæleonagtigt repertoire, der spænder fra opera og lieder over salsa og jazz til ny kompositionsmusik og et hav af uropførelser. Joachim Knop, baryton, startede sin uddannelse som sanger ved Det Kgl Danske Musikkonservatorium, og fuldførte sommeren 2000 sine studier på Operaakademiet ved Det Kgl Teater. Han har bl.a sunget Wilhelm i Betty Nansen Teatrets udgave af Tom Waits The Black Rider, Fiddelihut i Det Kgl Teaters uropførelse af Fuzzys Heksemutter Mortensen og den Fede Kalkun, Ping i Turandot på Malmö Musikteater, Schaunard i La Boheme på Den Jyske Opera, Don Juan på Den Fynske Opera, Barberen fra Sevilla på Århus Sommeropera, Papageno i Tryllefløjten på Den Jyske Opera samt Elsk Mig I Nat i Tivoli. Som skuespiller debuterede Joachim i Drengene fra Skt Petri og har siden medvirket i flere spillefilm, blandt andet filmene om Anja og Viktor. Denne sæson spiller han blandt andet Den Nøgne Sandhed rundt omkring i Danmark samt Gianni Schicchi på Undergrunden i Værløse. Mie Riis (1982) er scenograf og kostumedesigner, uddannet fra Statens Teaterskole i København i Hun har bl.a. været tilknyttet Teater Nordkraft i Aalborg, Mungo Park i Allerød og har senest været ansat på Det Norske Teater i Oslo på forestillingen Ingenting av meg af Arne Lygre. Hun har desuden arbejdet med forestillinger i det frie felt inden for teater og dans på bl.a. Dansehallerne i København. Jesper Nordin, dirigent og komponist er født 1975 i København. Oprindeligt uddannet hornist fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, ansat i Odense Symfoniorkester fra 1997 til Derefter dirigentstudier også på DKDM hos Giancarlo Andretta og privat hos Janos Fürst, officiel debut i Sidenhen har han dirigeret stort set alle professionelle orkestre, kor og ensembler i Danmark, heriblandt Det Kongelige Kapel, DR Symfoniorkestret, Copenhagen Phil., Odense Symfoniorkester og DR Vokalensemblet. I to sæsoner ansat som Studienleiter (Head of Music) på Operaen i København, hvor han også har dirigeret både opera og ballet. I 2012 vandt han en national dirigentkonkurrence arrangeret af Dansk Kapelmesterforening. Har haft tæt samarbejde med sin generations danske komponister, og har dirigeret over 100 uropførelser og ofte ledet workshops for komponister og orkestre/ensembler. Som komponist er Jesper Nordin opført af en lang række ensembler og orkestre, senest DR Vokalensemblet, Copenhagen Phil og New York Scandia Symphony. 10

11 Carl Nielsen spiller med Gerard Von Brucken-Fock, Julius Röntgen og Engelbrecht Röntgen CARL NIELSEN, DIRIGENTEN Forfatter: Toke Lund Christiansen Carl Nielsen havde ulykkeligvis et urealistisk forhold til kunsten at dirigere. Han stolede på sin umiddelbarhed, sin charme, sin musikalitet, og han betragtede dirigentfaget med, hvad der lignede overbærenhed. Han udtalte engang i en polemik til Politiken: Selve dirigentteknikken er jo ren børneleg og kan læres i få timer. Som musiker havde han oplevet at spille under Johan Svendsens taktstok. Svendsen var ikke alene en af Nordens største komponister, men som orkesterleder, på en gang myndig, temperamentsfuld, jovial når der var behov for det, og dertil gennemmusikalsk. Han havde en fænomenal rytmesans, fraseringsevne og fandt altid den ideelle balance mellem orkestrets grupper. Han var gennem hele sit virke med kapellet orkestrets yndling og publikums favorit. Efter Svendsens afgang blev Carl Nielsen og den dygtige og solide Frederik Rung ligestillede kapelmestre på Teatret. Kapelmusikeren Anton Hansens erindringer er en noget overset kilde til forståelse af Nielsen problemer som dirigent. Der udviklede sig varm sympati mellem den unge basunist og Carl Nielsen, men Anton Hansen var også en skarp iagttager. Han havde spillet med Nielsen som dirigent utallige gange, og som han formulerer det: drister jeg mig til at mene mig værende kompetent til at udtale mig om ham som orkesterleder: Uagtet Carl Nielsen ( ) havde haft rig lejlighed til at studere og tilegne sig Johan Svendsens måde at dirigere på og navnlig dennes faste og tydelige taktslag, så viste det sig, da han begyndte sin virksomhed som dirigent, at han ikke kendte de mest elementære regler for at håndtere en taktstok. Todelte taktarter kunne endda gå an, skønt slagene var meget vage, men tredelte rytmer i langsomme tempi blev han aldrig fortrolig med. Medmindre hans utydelige taktslag blev bibeholdt for at skjule hans manglende sikkerhed. Dette i forbindelse med at han under hele sin virksomhed på Teatret komponerede, gjorde, at han var en middelmådig og navnlig upålidelig dirigent. En anden kilde, Forfatteren Andreas Vinding, giver i sine erindringer Sorgløse Tider denne karakteristik af Nielsen som dirigent: (han) lignede når han dirigerede Det kgl. Kapel en lille kone, der rører rundt i en gryde. Han var ikke skabt til den post. Og humoren manglede heller ikke hos Anton Hansen: Carl Nielsen havde for vane når nogen til en prøve som følge af hans ubegribelige taktslag vaklede at sige til os: Se på mig, så skal vi nok komme ud af det. Og det passede. Carl Nielsen var utvivlsomt bedst, når han dirigerede sin egen musik. Det gjorde han hjemme som i udlandet, og han blev fejret og feteret. Som dirigent på Teatret, hvor han selv havde siddet ved andenviolinpulten gennem 19 år, var det vanskeligere end alle andre steder, og til sidst blev det helt umuligt. Der var til stadighed intriger i teaterluften, og da han under Maskarades indstudering havde lagt sig ud med en af Teatrets førende sangere, dr. Mantzius (som sang Jeronimus) så var der ingen hjælp at hente fra den kant, da Mantzius snart efter blev Teatrets direktør. Efter en generalprøve på en opera, som Nielsen havde dirigeret, fremkom doktoren med følgende syrlige bemærkning: ja, så kan vi alle vore ting - undtagen Carl Nielsen. Dertil kom, at Teatret i Georg Høeberg havde fundet en yderst professionel kapelmester. Den 30. maj 1914 forlod Carl Nielsen stillingen som dirigent ved Det Kgl. Teater. 11

12 ONSDAG DEN 19. AUGUST 2015 TIDSTAVLE Titler uden komponistnavn repræsenterer Carl Nielsen-kompositioner i udvalg. Værker der opføres på festivalen er sat med rød tekst C. E. F. Horneman Horneman og Grieg Emil. Hartmann J.P.E. Hartmann 1840: C. E. F. Horneman, født 1853: Amanda Maier, gift Röntgen, født 1858: Hilda Sehested, født 1863: Anne Marie Brodersen, gift Carl-Nielsen, født 1864: N. W. Gade skriver Fantasistykker for klarinet og klaver Hilda Sehested 1864: Horneman skriver Aladdin-ouverturen 1864: Louis Glass, født 1865: Carl Nielsen, født 1866: Jeppe Aakjær, født 1867: Fini Henriques, født c.1874: Polka for violin 1877: Emil Hartmann: Serenade for klarinet, cello og klaver : Regimentsmusiker i Odense 1881: Fantasistykke for klarinet og klaver : Elev på Musikkonservatoriet 1887: 1. Strygekvartet i F-Dur Jeppe Aakjær 1888: Kvintet for strygere 1889: (to) Fantasistykker for obo og klaver : 2. violinist i Det kgl. Kapel 1890: 2. Strygekvartet i f-mol 1890: N. W. Gade, dør 1891: CN gift med Anne Marie Brodersen Musik til fem digte af I.P. Jacobsen (bl.a. Irmelin Rose) 1891: 1. symfoni i g-mol 1892: Knud Jeppesen, født 1893: Rued Langgaard, født Knud Jeppesen 1895: Sange af Ludvig Holstein : Humoreske Bagateller for klaver : 3. Strygekvartet i Es-Dur 1897: Knudåge Riisager, født 1897: Jørgen Bentzon, født 1898: Emil Hartmann, dør : Saul og David, opera Jørgen Bentzon 1900: Festpræludium for klaver 1900: J. P. E. Hartmann, dør : 2. symfoni, De Fire Temperamenter Knudåge Riisager 1903: Helios Ouverture 1906: 4. Strygekvartet i F-Dur, opus : Maskarade, opera 1906: C. E. F. Horneman, dør 1906: Hr. Oluf han rider 1907: Strofiske Sange (bl.a. Sænk kun dit Hoved, du Blomst af Jens Vejmand) 1908: Rued Langgaard: Fjeldblomster for klavertrio : Saga-Drøm 12

13 CARL NIELSEN, TIL ALLE TIDER - FRA ALLE SIDER Vagn Holmboe Fini Henriques 1909: Vagn Holmboe, født 1909: Fini Henriques: Børnetrio for violin, cello og klaver 1910: Ved en ung Kunstners Båre : 3. symfoni, Espansiva 1912: Sonate for violin og klaver i g-mol, opus : Canto serioso for horn og klaver 1914: Krise i Carls og Anne-maries ægteskab 1914: Serenato in Vano for klarinet, horn, fagot, cello og kontrabas Rued Langgaard : En snes danske Viser (bl.a. Underlige Aftenlufte) 4. symfoni, Det uudslukkelige : Pan og Syrinx : Vikarierende dirigent i Göteborg : Musik til skuespillet Aladdin 1919: Niels Viggo Bentzon, født 1919: Suite for klaver, (Den Luciferiske) opus : Musik til skuespillet Moderen (bl.a.tågen letter) : 5. symfoni Niels Viggo Bentzon 1921: Fynsk Forår 1922: Kvintet for Blæsere : Ti Danske Småsange (bl.a. Solen er så rød, Mor og Jeg ved en lærkerede) : 6. symfoni, Sinfonia Semplice 1929: 29 små Præludier for orgel 1929: Danmark, nu blunder den lyse Nat 1929: Italiensk Hyrdearie 1931: Direktør for Musikkonservatoriet 1931: Carl Nielsen, dør 1936: Louis Glass, dør 1936: Hilda Sehested, dør 1940: Fini Henriques, dør 1945: Anne Marie Carl-Nielsen, dør Louis Glass Anne Marie Carl-Nielsen 13

14 ONSDAG DEN 19. AUGUST 2015 ET REFUGIUM OG KREATIVT VÆRKSTED FOR DANSKE KUNSTNERE Uddrag af tekst, forfattet af Bente Scavenius I mere end et århundrede var Fuglsang Herregård et refugium for danske billedkunstnere og komponister. I dag fremstår godset som et intakt herregårdshjem, hvor historien mærkes i de fredede bygninger og det smukke landskab. Fuglsang Herregård kan føres tilbage til dronning Margrethe I s regeringstid og var oprindeligt et krongods. I starten af 1700-tallet blev det købt af den lokale storgodsejer Poul Abraham Lehn, og det var hans barnebarn, der i 1819 solgte det til den sjællandske godsejerslægt Neergaard. I 1866 arver Rolf Viggo de Neergaard ( ) i en alder af 29 år godset og lader i 1869 den nuværende hovedbygning opføre i Rosenborgstil. Viggo de Neergaard og Bodil Hartmann ( ) bliver gift i Ægteskabet var barnløst. Der var derfor godt tid til selskabelighed og velgørenhed. Bodil de Neergaard havde - som hun udtrykte det i sine erindringer - en stor trang til at gøre noget for nogen. Gæstfriheden var altid stor på Fuglsang. Alle husets interiører er præget af historicismens trang til ornamental udsmykning og glæde ved detaljen. Det er dog ikke arkitekturen, men det rige musikliv på Fuglsang, der har givet stedet sin helt særlige placering blandt godserne på landet. Tidligt i ægteskabet mødte Bodil og Viggo de Neergaard den hollandske komponist og musiker Julius Röntgen, som i mange år blev omdrejningspunktet for musiklivet på Fuglsang. Edvard Grieg var en enkelt gang gæst på Fuglsang, og efter hans død i 1907 fortsatte hans kone Nina med at komme. Niels Viggo Bentzon, som også var af Hartmann slægt kom også ofte på Fuglsang. Fra 1905 begyndt Carl Nielsen og hans kone billedhuggeren Anne Marie Carl Nielsen at tilbringe deres ferier på Bodil de Neergaard Carl Nielsen og Fuglsang hos familien de Neergaard. Carl Nielsen blev når han arbejdede med musikken i længere perioder installeret i gartnerboligen. Carl Nielsen nød friluftslivet på Fuglsang på alle årstider, da han var født paa Landet under en fri Himmel, 14

15 CARL NIELSEN, TIL ALLE TIDER - FRA ALLE SIDER Carl Nielsen underholder som han skriver det i et brev til Bodil de Neergaard. I 1910 dør Bodil de Neegaards bror Oluf Hartmann pludseligt. Til begravelsen komponerede Carl Nielsen stykket for strygere: Ved en ung Kunstners Baare, Andante lamentoso. Carl Nielsen og Anne Marie Carl Nielsen blev særdeles nære venner af Bodil de Neergaard. Carl Nielsen var altid godt selskab. Anne Marie Carl Nielsen opholdt sig mest i staldene, hvor hun ivrigt studerede dyrenes anatomi med henblik på sine skulpturer. I sine breve til Bodil de Neergaard udtrykker Carl Nielsen tydeligt sin glæde ved opholdene på Fuglsang, han skriver: Du ved jo, at Fuglsang, Du, vort trofaste Venskab og alt vil vedblive at være umaadelig meget for mig, og jeg kan vel sige uden Overdrivelse, at det hele vil staa for mig i samme Lys, saa længe jeg lever. I foråret 1915 dør Viggo de Neergaard og i den triste anledning skrev Carl Nielsen til Julius Röntgen om hans bortgang og begravelse: det hele var så stort og afrundet i Døden som i Livet. Hans hele Livsløb er blevet fuldkommet ved hans Død. Et skønt Billede af et sjældent Menneske i store rolige Naturomgivelser. Noget godt er sluttet, men det har slaaet Rod i mange Retninger og vi, som holdt af Viggo, kan dog aldrig glemme ham. Bodil de Neergaard kom til at sidde som enke på Fuglsang i 44 år. Der blev i 1908 oprettet et testamente, hvori den længstlevende blev gjort til universalarving. Som forventet blev det Bodil de Neergaard og dermed kunne hun frit disponere over sine godser, som formelt blev overdraget til hende i Forud for Bodil de Neergaards 80 års fødselsdag i 1947 blev det bestemt, at Fuglsang skulle overgå til Det Classenske Fideicommis. Det var Bodil de Neergaards ønske, at Fuglsangs hovedbygning skulle tjene til musiklivets fremme til minde om min bedstefar I.P.E. Hartmann og min fader Emil Hartmann, som det blev udtrykt i fundatsen. I maj 1959 dør Bodil de Neergaard, hun er begravet ved siden af sin mand ved Toreby Kirke. Efter mange overvejelser blev det herefter bestemt, at Fuglsang skulle være et fristed for mennesker, der trænger til hvile (refugium), til et arbejdssted for mennesker, der ønsker at koncentrere sig om studier af kirkelig, kunstnerisk og anden kulturel art, og til et sted for mindre konferencer af kirkelig, kulturel og social art. Fra og med stiftelsesdagen d. 5. maj 1961, blev Refugiet Fuglsang - helt i Bodil og Viggo de Neergaards ånd - såvel et fristed som et arbejds- og mødested. Svigtende økonomi tvang refugiet til lukning i Hovedbygningen på Fuglsang har siden 1996 været hjemsted for Storstrøms Kammerensemble og dermed er stuerne stadigt fyldt med musik. 15

16 TORSDAG DEN 20. AUGUST 2015 KL. 11:00 HERREGÅRDEN FØR OG NU RUNDVISNING PÅ FUGLSANG HERREGÅRD VED ANN MARIE LARSEN Vi mødes ved hovedindgangen til Fuglsang KL. 14:00 CARLS STOL 1 FOREDRAG VED FORFATTER STEEN CHR. STEENSEN I biblioteket på herregården KL. 16:00 KONCERT I KONCERTSALEN MASKER & GRIMASSER MUSIK AF CARL NIELSEN ( ) Pan og Syrinx, op. 49 ( ) ARRANGERET FOR KAMMERENSEMBLET AF ERIK HØJSGAARD (2015) Fra Humoreske-Bagateller, op. 11 (1897) BJARKE MOGENSEN, ACCORDEON SOLO Uddrag/Udvalgte satser Fra Scenemusikken til Aladdin (1919) ARRANGERET FOR KAMMERENSEMBLET AF ERIK HØJSGAARD (2008) Ak hvilken deilig Have En skjøn Plads i Ispahan Snart er det Tid Orientalsk Festmarch Gulnares Sang Kineserdans Den skønne Sol er dalet Morgentaagernes Dans Fatimes Sang Italiensk Hyrdearie, op. 54 ARRANGERET FOR CELLO OG KLAVER AF ASGER LUND CHRISTIANSEN Forspil til 2.akt af Maskarade (1905) ARRANGERET FOR KAMMERENSEMBLET AF ERIK HØJSGAARD (2015) Hanedans fra Maskarade ( ) ARRANGERET FOR KAMMERENSEMBLET AF OLE BUCK (2008) Svend Melbye, fløjte Elaine Ruby, klarinet Gunnar Eckhoff, fagot Mette Franck, harpe Jakob Westh, klaver Stéphane Tran Ngoc, violin Piotr Zelazny, bratsch Carl-Oscar Østerlind, cello 16

17 CARL NIELSEN, TIL ALLE TIDER - FRA ALLE SIDER HERREGÅRDEN FØR OG NU Vi følger Ann Marie Larsen, som har sin daglige gang i hovedbygningen med planlægning og administration ved udlejning af det godt 140 år gamle hus, når hun beretter om godsejerparret Neergaards liv og levned. Et liv, som ud over driften af det 3000 tdl store gods, også bestod i kunstnerisk udfoldelse og nydelse qua fruens kunstneriske slægtninge og ægtefællernes mange musikvenner. Der vises rundt i stuerne og i 1. salens mødelokaler, som tidligere rummede godsejerens arbejds- og billardrum. Der krydres lidt med små historier fra egne og tidligere ansattes tid på stedet. Billardbord fra biblioteket på Fuglsang Herregård. Billardbordet står nu på Marienborg. Ann Marie Larsens kendskab til huset indledes i 1997, da hun fulgte med som sekretær for Storstrøms Kammerensemble og Symfoniorkester. I 2009 valgte hun så at sige at gå ind på den anden side af døren for at hellige sig Fuglsang Herregårds aktiviteter. Det sker i tæt samarbejde med de gamle (og nye) kolleger fra Storstrøms Kammerensemble i forbindelse med koordinering og afvikling af diverse arrangementer. Ann Marie Larsen har en uddannelse som tosproglig korrespondent efterfulgt af kontorfaglig uddannelse på et af landets få savværker. I 1993, blot to år efter Storstrøms Kammerensemblet blev stiftet, skiftede hun lyden fra savklingerne ud med klangen af klassisk musik ved ansættelse i ensemblet. Det var naturligt at følge ensemblets flytning til de smukke og traditionsrige lokaler på Fuglsang, hvorigennem hun hurtigt fik en samhørighed med husets atmosfære og daglige brug. CARLS STOL 1 Allerede mens han levede, udkom der en biografi om Carl Nielsen skrevet af ham selv. Min fynske Barndom kan læses som en skildring af komponistens første leveår på Fyn eller som et udtryk for Carl Nielsens selvbevidsthed som kunstner. Der er mange eksempler på, hvordan han iscenesatte og promoverede sig selv lige fra sine første år på dannelsesrejse til sin død. I 1931 udkom den første egentlige biografi. Siden kom der flere, og en af milepælene var Torben Meyer og Frede Schandorf Pedersens to-binds værk fra Foredraget om Carl Nielsen set i musikhistorisk og forskningsmæssigt lys følger disse udgivelser og kortlægger, hvordan formidlingen af Carl Nielsen i høj grad har været båret af enmandspræstationer lige frem til de store udgivelser af noder og breve i højere grad båret af teamwork. Udviklingen viser også, at interessen for Carl Nielsen er blevet mere og mere international, og at der er kommet vægtige forskningsmæssige bidrag fra udlandet. Det samme gælder bl.a. indspilninger af Carl Nielsens værker. Carl Nielsen kunne i dag opleve det, som han drømte om, da han levede: at blive en international berømt komponist. Sidst men ikke mindst sættes Carl Nielsen ind i en større musikhistorisk sammenhæng. Steen Chr. Steensen er en anerkendt journalist og forfatter med stor erfaring inden for formidling af klassisk musik. Steen Chr. Steensen er cand. mag i musik og kunsthistorie, og var ansat som musikredaktør på Berlingske Tidende gennem 14 år frem til Har siden arbejdet med forskellige aspekter af formidling i musik- og museumssammenhæng bl.a. som souschef for Skoletjenesten, formidlingschef på HEART og Museum Salling og formidler for Ensemble MidtVest. Er p.t. engageret som projektleder for Museet i den åbne skole, der skal etablere eksemplariske læringsforløb i tætte samarbejder mellem museer og skoler. Projektet er nationalt og støttet af Kulturstyrelsen. Skriver artikler og anmeldelser for tidsskriftet Klassisk og er forfatter til en række bøger bl.a. Musik er liv en biografi om Carl Nielsen (1999), Gyldendals bog om klassisk musik (2003) og Stadsmusikant og symfoniker (2010). Det talte ord har en vigtig plads i Steen Chr. Steensens virke. Han var gennem mange år tilknyttet Lønne Højskole i Vestjylland og lærte hér bl.a, at samtalen som et fælles mødested er det bedste udgangspunkt for et foredrag. Har undervist i mange sammenhænge fra musikskoler og folkeuniversitet til stillinger som ekstern lektor ved Københavns og Aarhus Universitet. 17

18 TORSDAG DEN 20. AUGUST 2015 MASKER OG GRIMASSER CARL NIELSEN ( ): Pan og Syrinx, opus 49 (1917/18) For Carl Nielsen var det arkaiske som en lykke- og drømmeverden. Men Grækenland var også synonym med et dybt savn; stedet hvor hans kone, Anne Marie tilbragte måned efter måned for at forfølge sine egne kunstneriske mål. I myten om Pan og Syrinx følger vi den bukkefodede, liderlige skovgud i hans jagt efter nymfen Syrinx. Han forfølger hende med sin dans og sin brægende hyldest. Hun bliver skræmt, flygter og springer i en fortryllet skovsø. Hun kan ikke undgå ham, men guderne får medlidenhed med Syrinx og forvandler hende til siv. Pan skærer sig en fløjte og synger om sorg og ensomhed. I Nielsens Pan og Syrinx oplever vi begge tilstande. Det fredfyldte bliver afløst af drift og uro, der udvikler sig til et sandt raseri for så igen at falde til ro. Musikken er under stadig og uforudsigelig forandring, ligesom Syrinx forvandler sig fra attraktiv nymfe til siv. Inspirationen for Carl Nielsen kom fra Ovids Metamorfoser, som han havde læst med stor interesse. Metamorfosen som form skulle i generationen efter Carl Nielsen blive en programerklæring hos f.eks. Holmboe og N.V. Bentzon. Hos Nielsen er forvandlingen en del af et natursceneri, skabt i det nærmeste han nogensinde kom til den franske impressionisme. Erik Højsgaard har i sin respektfulde instrumentation for hele ensemblet iført de arkaiske figurer nye klæder. Fra Humoreske bagateller opus 11 ( ) Carl Nielsen skrev seks små klaverstykker til sine børn. Det var efter 1. symfoni og lige i kølvandet på den virtuost anlagte Klaver-suite, opus 8. Men Nielsen kunne også lægge sig på knæ og skrive humoristisk og i børnehøjde. Ti år efter gjorde Debussy det samme (Childrens Corner), og i det hjemlige var det Fini Henriques, der havde grebet bolden med sin Billedbogen, 20 småstykker for klaver (år 1900). Men Nielsen var først, og mon ikke det var Mozart han havde i tankerne, da han tegnede Sprællemanden, Snurretoppen, God dag, God dag, En lille, langsom vals, Dukkemarch og Spilleværket. Fra scenemusikken til skuespillet Aladdin (1918/19) Igennem århundreder har komponister ladet sig inspirere af de orientalske 1001-nats eventyr. I Danmark havde C. E. F. Horneman i 1864 komponeret en genial ouverture til Aladdin, men først mange år senere tilføjet den øvrige teatermusik. Ved senere lejligheder anvendte Det Kgl. Teater ikke ny-skreven eller anden originalmusik til Oehlenschlägers skuespil, men klippede og klistrede i allerede eksisterende værker af Kuhlau og Gade. Nu ønskede Teatret en stort anlagt forestilling, et show, der skulle udspille sig over to aftener med dyr på scenen, flere hundrede skuespillere og artister og med mulighed for at udnytte al det finurlige, tekniske apparatur som man rådede over. Men hvad der kunne have været en leg med det orientalske endte i den rene elendighed, og opsætningen styrede direkte mod fiasko. Selv over to aftener viste forestillingerne sig for lange. Halvdelen af Carl Nielsens musik blev strøget, og orkestret gemt bag scenen. Carl Nielsen blev så nedtrykt, at han frabad sig nævnt i programmet og endda truede med at trække musikken tilbage! Ved premieren var Nielsen til stede, men han græmmede sig. Hvad var det? spurgte komponisten Knud Jeppesen sin sidemand, komponisten, da nogle lyde umotiveret trængte sig frem fra bagscenen. Det var slutakkorden af et symfonisk stykke, svarede Carl Nielsen mørkt og desillusioneret. Men tiden er kommet den farverige Aladdin-musik i møde og ikke mindst de ni stykker, som Erik Højsgaard har samlet til en kammerorkester-suite. Italiensk Hyrdearie, opus 54 er endnu et eksempel på Carl Nielsens leg med identiteten. Arien knytter sig til festspillet Amor og Digteren (1929) et spil om H. C. Andersen og hans forelskelse i sangerinden Jenny Lind. Arien In un Boschetto (i en lille skov) har tekst af den florentinske renæssancedigter Guido Cavalcanti. I 1948 blev Italiensk Hyrdearie omskrevet for cello og klaver af Asger Lund Christiansen. 18

19 CARL NIELSEN, TIL ALLE TIDER - FRA ALLE SIDER Forspil til anden akt af operaen Maskarade (1905) Året er 1905, og det var sommer. En regnvejrs-søndag ventede der gæsterne på Fuglsang en helt speciel oplevelse. Carl Nielsen satte sig ved Blühtner-flyglet og spillede sin Holberg-inspirerede nye opera, Maskarade, for kredsen. Han har sikkert gjort det, sådan som han havde for vane, med sang og med grimasser for at understrege figurernes karakterer. Komponisten Julius Röntgen var blandt gæsterne, og han er meget begejstret og mener, at den vil gøre sig godt scenisk. Röntgen må have haft partituret at følge med i, for han tilføjer: Det er gjort meget let og gennemsigtigt, også i instrumentationen. Under arbejdet med Maskarade følte Carl Nielsen sig i sjælden grad veloplagt og som et drænrær hvorigennem der løber en musikstrøm som milde stærke kræfter bevæger sig i en vis salig svingning. Forspillet, Notturno til 2. akt af operaen hører til de mest elskede Nielsen-toner. Han skrev 2. akt som i en rus i juni 1905, medens hans kone Anne Marie endnu var på vej hjem fra Athen. Notturnoen, er et natte- og stemningsbillede, der skildrer Grønnegade-kvarterets fred og ro i det provinsielle København. Den yndefulde melodi bygger på Nielsens tre yndlingsintervaller: dur- og mol-tertsen og på den lille septim. Den blide aftenstemning glider over i en scene, hvor vægteren går sin natterunde. Arv drømmer om æblerøde kinder og dunbløde bryster, og Henrik forskrækker ham, forklædt som spøgelse. Men under forspillets nattetrylleri har vi ingen anelse om, at løjerne ligger lige om hjørnet. Hanedans fra Maskarade Hanedansen blev første gang spillet og hørt her på Fuglsang, og det var med Carl Nielsen ved klaveret. Første gang den fandenivoldske Hanedans kunne høres i København var ikke på operaen, men i Odd Fellow Palæets store sal. Premieren på operaen lod vente på sig, og i november 1905 stod han selv i spidsen for en kompositionsaften, hvor bl.a. udvalgte stykker fra Maskarade blev præsenteret for publikum: Forspil til 2. akt, Magdalones dansescene og altså også et af Nielsens største hits: Hanedansen. Ouverturen kunne han af gode grunde ikke opføre, for den skrev han først umiddelbart op til premieren. Nielsen fik økonomisk støtte til at gennemføre det kostbare arrangement i Palæet af Fuglsangs Viggo de Neergaard. I operaen optræder Hanedansen under den kaotiske maskerade i Komediehuset: Maskarademesteren melder Hanedansen, og i de gamle opførelser var der tradition for, at første-hanen lægger et æg til slut! Om Bjarke Mogensen: Bjarke Mogensen is an astonishment on record. Once heard, never forgotten. Sådan skriver Norman Lebrecht, en af vor tids førende musikskribenter i sit tidskrift, Arts Journal, om Bjarke Mogensens seneste solo-udgivelse. Bjarke Mogensen debuterede som solist med Münchner symfonikerne, 13 år gammel, i en live-udsendelse på tv kanalen ZDF med millioner af fjernseere. Som den første accordeonist i konkurrencens historie var han vinder af den internationale EBU-konkurrence New Talent 2012 i Bratislava fulgt af over 2,5 millioner radio-lyttere live fra hele Europa. Bjarke vandt i 2000 guld og talentpris ved Berlingske Tidendes Klassiske Musikkonkurrence og modtog samme år Jacob Gades legat. Bjarke Mogensens folkelige gennembrud i Danmark kom da han blev vinder af DR2 s konkurrence for unge instrumentalister, Spil for livet, der blev fulgt på dansk Radio og TV. Samme år modtog han Victor Borges Musikpris. Bjarke Mogensen er desuden blevet tildelt en lang række priser heriblandt Børge Schrøder og Hertha Finnerups store musiklegat, Gladsaxe Musikpris, Sonnings Musik Stipendie, Kronprinseparrets Stjernedryspris samt Dronning Ingrids Mindelegat. Bjarke Mogensen har optrådt som solist og kammermusiker på 3 kontinenter, fra Reykjavik og Istanbul til New York og Skt. Petersborg, har spillet kammermusik med violinisterne Gidon Kremer, Augustin Dumay og cellisten Andreas Brantelid. Som solist har Bjarke Mogensen blandt andet samarbejdet med Kremerata Baltica, Moscow Virtuosi, Det Slovakiske National Orkester, St. Christophers Chamber Orchestra, Tiroler Sinfoniker og DR SymfoniOrkesteret og under ledelse af dirigenter som Francesco Angelico, Lan Shui, Rolf Gupta, John Storgårds, Beat Furrer, Rafal Payere og Leos Svarovsky. Bjarke Mogensen havde i Maj 2011 sin solo-debut i Carnegie Hall. I 2008 var Bjarke Mogensen vinder af Det Kgl. Danske Musikkonservatoriums konkurrence for sangere og instrumentalister. Han er den ene halvdel af duoen MY- THOS som vandt P2s kammermusikkonkurrence i 2011 og modtog ligeledes prisen for bedst udførte nye danske værk. MYTHOS var desuden vinder af den hollandske konkurrence Almere International Chamber Music Competition i I 2013 blev MYTHOS s debut-cd med egne transkriptioner af russiske orkesterværker nomineret til Årets Danske Udgivelse af P2 radio. Bjarke Mogensen blev i 2008 tildelt Statens Kunstråds legat Den Unge Elite. 19

20 TORSDAG DEN 20. AUGUST 2015 KL. 20:00 KONCERT I KONCERTSALEN HUSKOMPONISTER PÅ FUGLSANG CARL NIELSEN ( ) Saga-Drøm, op 39 ( ) ARRANGERET FOR 9 INSTRUMENTER AF BJARKE MOGENSEN (2015) NIELS VIGGO BENTZON ( ) Mosaïque musicale, op. 54 (1950) FOR FLØJTE, VIOLIN, CELLO OG KLAVER EMIL HARTMANN ( ) Serenade, op 24 (1877) FOR KLARINET, CELLO OG KLAVER I. Idylle II. Romance III. Rondo-Finale PAUSE AMANDA RÖNTGEN-MAIER ( ) Sonate for violin og klaver i h-mol Til min kære fader (1873) I. Allegro II. Andantino - Allegretto, un poco vivace - Tempo primo III. Allegro molto vivace C.F.E. HORNEMAN ( ) Aladdin. En eventyr-ouverture for orkester (1888) ARRANGERET FOR KAMMERENSEMBLET AF ERIK HØJSGAARD (2009) Bjarke Mogensen, accordeon Svend Melbye, fløjte Elaine Ruby, klarinet Gunnar Eckhoff, fagot Mette Franck, harpe Jakob Westh, klaver Stéphane Tran Ngoc, violin Piotr Zelazny, bratsch Carl-Oscar Østerlind, cello Koncerten optages af DR P2 til senere udsendelse. 20