Mia Elise Wied Læreruddannelse Zahle, UCC 23.april 2014

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Mia Elise Wied Læreruddannelse Zahle, UCC 23.april 2014"

Transkript

1 af 60

2 Nye web 2.0 teknologiers læringspotentiale MIA ELISE WIED Læreruddannelse Zahle, UCC 23.april af 60

3 Indholdsfortegnelse 1.0 Indledning En skole i et forandringsperspektiv? Problemstilling Findes der et læringspotentiale i nye web 2.0 teknologier? Problemformulering: Metode Opgavens metodiske opbygning og tilgang til opgavens anvendelse af teori: Teori Opgavens forståelse af begrebet læring: Opgavens forståelse af det almen pædagogiske princip; Undervisningsdifferentiering: Vygotskys nærmeste udviklingzone: Opgavens forståelse af begrebet eleverne som didaktiske designere: Opgavens forståelse af begrebet ny teknologi: Opgavens forståelse af begrebet web 2.0: Hvad er en hybrid? Til opgavens diskussion: Hvad er opgavens forståelse af 21st Century Learning Design: Opgavens forståelse af TPCK modellen: Empiri En kronologisk systematisk behandling af opgavens empiri: En beskrivelse af undervisningsforløbet web 2.0 intentioner: En skitse over det anvendte undervisningsforløb i Multimodale tekster: Undersøgelse Tidsperspektiv, FØR: Hvilke pædagogiske intentioner havde læreren? Læringsmiljø: Læringssyn: Undervisningsdifferentiering i form af elevforudsætninger: Læreren og det overordnede mål for projektet: Elevernes mål for eget projekt: Lærerens begrundelse for projektet: Elevernes begrundelse for eget projekt: Lærerens valg af indhold: Elevernes valg af indhold: Tidsperspektiv, UNDER: Hvad sker der? Læring i praksisfællesskabet: En case om at have et metablik på URL er: En måned tidligere.: 28 3 af 60

4 6.2.4 Elevforudsætninger i praksis: Lærerens valg af undervisningsmetoder og læringsmåder i forhold til eleverne: Elevernes valg af måde at lære på: Lærerens valg af artefakter til undervisning og læringsmåde for eleverne: Elevernes valg af artefakter: Lærerens valg af fysiske/og eller virtuelle læringsrum: Elevernes valg af fysiske/og eller virtuelle læringsrum: Lærer og elever: Elev og elevgrupper: Tidsperspektiv, EFTER: Hvad lærte eleverne? Fastsættelse af mål: Lærerens formative evaluering af proces med henblik på vejledning: Elevernes formative evaluering af egen progression: Delkonklusion på undersøgelsens overordnede spørgsmål: Web 2.0 i praksis: Diskussion TPV, Teknologisk, pædagogisk viden: Eleverne som didaktiske designere en didaktisk utopi?: Hvad indeholder begrebet mon? Enhedsskolen som et pædagogisk princip? Har de to begreber noget (brugbart) til fælles? TFV, Teknologisk, fagfaglig viden: Kan brug af ny teknologi understøtte elevernes læring? Fagfaglige formål: PFV, Pædagogisk, fagfaglig viden: En kompetenceforståelse i det 21. århundrede: Kompetencebegrebet og 21st Century Learning Skills? Kollaboration som 21st Century Learning Skills: En (fagfaglig) videnskonstruktion: Delkonklusion: Vellykket integration af ny web 2.0 teknologi i undervisningen? Konklusion Et samlet svar på problemformulering: En sammenfatning af opgavens delkonklusioner: Perspektivering Hvad nu? Det er vanskeligt at spå om fremtiden Litteraturliste Anvendte bøger: Anvendte artikler: Anvendte links fra internettet: Bilag 50 4 af 60

5 11.1 Bilag: Elevlog, mandag d Bilag: TPCK modellen: Bilag: Logbogsnotat foretaget under praktikken 2013/ Bilag: Arbejdshæfte, Lav din egen multimodale tekst: Bilag: Et undervisningsforløb i multimodale tekster: Bilag: Responsark 60 5 af 60

6 1.0 Indledning 1.1 En skole i et forandringsperspektiv? Skolen har traditionelt haft sin styrke i den bogbaserede undervisningsform, men ér det nok i det 21. århundrede? Studier viser, at denne form for undervisning ikke er optimal i forhold til at udvikle kompetencer, som er væsentlige for eleverne i det 21. århundrede. At integrere nettets web 2.0 resourcer indeholder desuden et enormt læringspotentiale. På den måde, kan vi ruste vores elever til samarbejde, videndelen, kommunikation på tværs af landegrænser og ikke mindst refleksion over egen læreproces. Sørensen, Audon og Levinsen (2010, 11), siger, at vi [er] ved at lægge industrisamfundet bag os, idet nutidens og fremtidens virksomheder og organisationer i stigende omfang baseres på vidensamfundets krav til produktion og bearbejdning af viden og innovation.. Dette kan, i et undervisningsmæssigt perspektiv, få betydning for elevernes videnskonstruktion og kommunikation, fordi bl.a. internettet åbner for netop nye veje, til viden og kommunikation. It og læring virker derfor som et uundgåeligt pædagogisk perspektiv, idet der i den teknologiske udvikling kan ses en stadig hurtigere forandring. Nye web 2.0 teknologier gør det yderligere muligt for os at deltage i verdensomspændende digitale netværk. Dermed er vores muligheder for at søge viden radikalt ændret de seneste årtier. Disse markante ændringer betyder, at skolen kan blive nødt til at se på sig selv i et forandringsperspektiv. Dette betyder, at jeg, som folkeskolelærer, skal være med til at udvikle principper og værktøjer, der forholder sig til skolens web 2.0 praksis, eleverne som didaktiske designere og den åbne adgang til viden. 6 af 60

7 2.0 Problemstilling 2.1.Findes der et læringspotentiale i nye web 2.0 teknologier? Mange lærere vælger i stigende grad at benytte nye web 2.0 teknologier i undervisningen. Disse udnyttes, ikke bare fordi det er smart men fordi brugen af disse teknologier understøtter nogle af de læringsformer, der er brug for i dagens samfund. (læringsteknologi.dk). Vi har mulighed for at skabe en undervisning, der er vedkommende, motiverende og autentisk. Dog er brugen af nye web 2.0 teknologier ingen garanti for, at elevernes læringspotentiale øges. Det afgørende er den reflekterede måde, hvorpå nye web 2.0 teknologier kan blive anvendt af lærere og elever i undervisningen. Det er netop gennem kvalificering af lærerens og ikke mindst elevernes refleksive processer, at nye web 2.0 teknologier har en kvalitet i forhold til elevernes læringspotentiale og bl.a. begrebet eleverne som didaktiske designere. Nye, lettilgængelige læremidler får ikke kun konsekvens for lærernes forberedelse eller for lærerens rolle i undervisningen. (Gynther, 2010, 18). Derfor har begrebet eleverne som didaktiske designere sin berettigelse i skolen, i forhold til, at det traditionelt har været lærerens opgave at varetage langt størstedelen af det didaktiske design, men pga. de øgede muligheder på nettet, gøres eleverne også til didaktiske designere. Det er derfor værd at undersøge om og ikke mindst, hvilket læringspotentiale, der for eleverne findes i anvendelse af nye web 2.0 teknologier i undervisningen. Det virker derfor nærliggende at undersøge følgende problemformulering: Problemformulering: Hvilken betydning har det for elevernes læringspotentiale, når jeg, som lærer, inddrager nye web 2.0 teknologier i min undervisning om multimodale tekster på mellemtrinnet? 7 af 60

8 3.0 Metode 3.1 Opgavens metodiske opbygning og tilgang Følgende er en metodisk gennemgang af opgavens teoretiske valg: til opgavens anvendelse af teori: Opgavens teknologiske grundposition tager udgangspunkt i nyere dansk og amerikansk litteratur, da opgaven vil have fokus på anvendelse af nye web 2.0 teknologier i undervisningen. Dette kan betrages som et forholdsvist nyt område, inden for pædagogikken og didaktikken. Opgaven anvender velkendte it-didaktikere som Birgitte Holm Sørensen, Lone Audon og Karin Levinsen (2010). Opgaven vil bl.a. anvende deres forståelse af begrebet eleverne som didaktiske designere. Disse er valgt på baggrund af deres it-didaktiske ståsted og deres store erfaring med anvendelse af ny teknologi i folkeskolen. Opgaven vil yderligere benytte it-didaktikerne Karsten Gynther og René G. Christiansen (2010), som ligeledes har stor erfaring med anvendelse af ny teknologi i folkeskolen. Opgaven vil bl.a. anvende deres forståelse af web 2.0 skolepraksis og didaktik 2.0. Opgaven vil yderligere anvende litteratur på engelsk. Dette er valgt på baggrund af, at opgaven har et ønske om, at forstå teorien på dets originalsprog og fra den originale kilde. Det drejer sig om central litteratur om begrebet 21st Century Learning Design fra ILT Research og TPCK-modellen fra Handbook of Technological Pedagogical Content Knowledge (TPCK) (Mishra & Koehler 2008). Der vil derfor optræde citater på engelsk i opgaven. Opgaven vil læne sig op af Lave og Wengers begreb, situeret læring. Et sådant perspektiv betyder, at der ikke findes nogen aktivitet, som ikke kan betragtes som situeret (Lave & Wenger, 2012,130). Opgavens undersøgelser vil derfor have en forståelse i empirien og teorien, som bl.a. anskuer læring... som et aspekt af enhver aktivitet. (Lave & Wenger, 2012,133). Opgaven vil hente sine forståelser af begreberne læringsmiljø, evaluering, undervisningsdifferentiering og elevforudsætninger fra Hans Jørgen Kristensen (2009), Frans 8 af 60

9 Ørsted Andersen (i Effektiv undervisning, 2010) og Karsten Agergaard (i Effektiv undervisning, 2010). Opgaven vil anvende teori om Vygotskys begreb, zonen for den nærmeste udvikling, fra Gunn Imsen (2005). Der vil blive redegjort for den indforståede terminologi, som opgaven vil benytte i forhold til det teknologiske perspektiv i opgavens afsnit 4.0 Teori Til diskussion: I opgavens diskussion vil der blive inddraget en række nye teorier. Dette er gjort, for at opgaven kan bidrage med en række nye diskussionsvinkler på undersøgelsens resultater. Den pågældende teori, vil der blive redegjort for i afsnit 4.2 Til opgavens diskussion. 9 af 60

10 4.0 Teori Følgende er en beskrivelse af og argumentation for de valgte begreber, til brug i opgavens undersøgelse: Opgavens forståelse af begrebet læring: Opgaven vil benytte Lave og Wengers definition af begrebet situeret læring. Deres beskrivelser er fra start 90 erne, hvilket betyder, at begrebet ikke kan betragtes som nyt mere. Jeg vil dog mene, at det stadig har en anvendelsesværdi, fordi de er opmærksomme på,...at de lærende uundgåeligt deltager i et praksisfællesskab (Lave og Wenger, 2003,31). Yderligere vil...beherskelse af viden og færdigheder forudsætte, at den nyankomne bevæger sig i retning af fuld deltagelse i praksisfællesskabet (Lave og Wenger, 2012,128). Læring kommer dermed til at...vedrøre den proces, hvorigennem nyankomne bliver en del af et praksisfællesskab.. Lave og Wenger mener dermed, at den...sociale proces omfatter og indordner læringen af de relevante færdigheder. (Lave og Wenger, 2012,128). Læring bliver derfor knyttet til deltagelse i sociale praksisfællesskaber og ikke kun noget, som finder sted i en skolemæssig kontekst, men i alle kontekster, eleven befinder sig i Opgavens forståelse af det almen pædagogiske princip; Undervisningsdifferentiering: Undervisningens tilrettelæggelse, herunder valg af undervisnings- og arbejdsformer, metoder, undervisningsmidler og stofudvælgelse, skal i alle fag leve op til folkeskolens formål, mål for fag samt emner og varieres, så den svarer til den enkelte elevs behov og forudsætninger. (Folkeskoleloven, 2006, 18.). Opgaven vil i undersøgelsen benytte sig af følgende definition af begrebet undervisningsdifferentiering: Undervisningsdifferentiering er et princip for undervisning, hvor man tager udgangspunkt i elevernes forskellige forudsætninger, potentialer, behov og interesser for i et samarbejde at udnytte denne forskellighed til at realisere såvel fælles som individuelle mål. (Vagn Rabøl, 1993 i Kristensen, 2009,189). 10 af 60

11 Denne definition er valgt på baggrund af, at Kristensen (2009) ligeledes anvender denne, når han forstår begrebet undervisningsdifferentiering. Yderligere er hans beskrivelser valgt på baggrund af, at han (2009) selv betragter undervisningsdifferentiering, som et bærende princip for undervisningen og at det derfor er vigtigt at arbejde med elevernes forskellighed i en læringssammenhæng Vygotskys nærmeste udviklingzone: Opgaven vil anvende Vygotskys begreb, zonen for den nærmeste udvikling. Dette indeholder en forståelse af, at eleven kan udføre en opgave med hjælp fra én, der ved mere end eleven, før eleven kan udføre opgaven selvstændigt. Denne hjælp kaldes for mediering og er central i Vygotskys begreb. Pædagogikken må derfor rette sig imod elevens potentialer, Først da vil [...vi] kunne vække de udviklingsprocesser til live, som ligger i den nærmeste udviklingszone. (Vygotsky, 1982 i Imsen, 2005, 225). Hans begreb er medtaget på baggrund af, at det understøtter princippet om undervisningsdifferentiering Opgavens forståelse af begrebet eleverne som didaktiske designere: Begrebet eleverne som didaktiske designere er medtaget på baggrund af, at det er et begreb som betragter læring gennem deltagelse i en social praksis. (Kristensen, 2009, 112). Opgaven vil benytte Sørensen, Audon og Levinsens (2010) beskrivelser af begrebet eleverne som didaktiske designere: Når opgaven benytter begrebet eleverne som didaktiske designere, betyder det, at man, som lærer, tilrettelægger sin undervisning således, at eleverne har mulighed for enten selvstændigt eller sammen med andre elever, i større eller mindre grad, selv at vælge indhold, metode og udtryksformer. Det allervigtigste er, at man, som lærer, giver eleverne mulighed for kritisk at argumentere for og reflektere over egne valg. Åbner skolen for, at også eleverne i undervisningen har fri adgang til viden i form af netbaserede ressourcer, får det store konsekvenser for undervisningen. (Gynther, 2010, 31). Er dette tilfældet, giver det ikke længere mening at fastholde ideen om, at læreren er den alvidende. Den faktuelle viden, som læreren traditionelt har haft patent på, er, i dag, kun et touch på ipaden væk. 11 af 60

12 Opgaven vil benytte nedenstående model 1 til at undersøge, hvordan didaktikkens klassiske HV-spørgsmål foretager en uddelegering, således at eleverne ligeledes påtager sig et didaktisk ansvar: Didaktisk design Læreren Eleverne Hvorhen Overordnet mål for projektet Mål for eget projekt Hvorfor Begrundelse for projektet Begrundelse for eget projekt Hvad Valg af indhold Valg af indhold Hvordan Valg af undervisningsmetoder og læringsmåder i forhold til eleverne Valg af måder at lære på - proceshåndtering Hvormed Valg af artefakter til undervisningen, læringsartefakter og læringsmåder for eleverne Valg af artefakter og læringsmåder Hvor Fysiske og/eller virtuelle rum Fysiske og/eller virtuelle Hvem Lærer og elever Elev og elevgruppe rum Hvordan Formativ evaluering af proces med henblik på vejledning Formativ evaluering af egen progression Opgavens forståelse af begrebet ny teknologi: Teknologier er en materialitet, og den materialitet kan man beskrive og forstå på mange forskellige måder. Men når man forstår den som et artefakt, så har man også peget på, at teknologi ikke nødvendigvis bærer sin egen betydning meget tydeligt med sig ud i de rum, hvor den anvendes. (Cathrine Hasse, 2013). I denne opgave forstås smartphones, tablets, apps, søgemaskiner og web 2.0 teknologier, så 1 Modellen stammer fra Sørensen, Audon og Levinsen (2010) og er præsenteret i bogen Skole af 60

13 som padlet.com og showbie.com, som nye teknologier 2. Det er også denne form for ny teknologi undervisningsforløbet benytter. Der arbejdes ligeledes med en forståelse af, at ny teknologi, fx tablets,...[is] usable in many different ways (Koehler & Mishra, 2008, 7) og at...digital technologies are many different things to different people. (Koehler & Mishra, 2008, 7). Denne definition af ny teknologi synes vigtig i forhold til, at begrebet ny teknologi, synes at indeholde mange forskellige former for digitale artefakter, som ikke altid har en iboende didaktisering. Det er derfor vigtigt, når man, som lærer, bringer nye teknologier i spil i undervisningen, også reflekterer over...[that] it is important for us to develop a better understanding of the affordances and constraints inherent in digital technologies (Koehler & Mishra, 2008, 7). Det er yderligere vigtigt at forstå, at... particular technologies have specific affordances and constraints. (Koehler & Mishra, 2008, 5) Opgavens forståelse af begrebet web 2.0: Opgaven arbejder yderligere med en forståelse af begrebet web 2.0, som værende et digitalt medieret (til tider brugergenereret) indhold, hvor producenten har fraskrevet sig kommercielle rettigheder, således at det, for andre, er legitimt at bruge hele eller dele af indholdet, i nye indholdsformer og kontekster (Gynther, 2010, 46). Opgaven vil fra nu af benævne ny teknologi i en web 2.0 kontekst, som nye web 2.0 teknologier Hvad er en hybrid? Der vil løbende i opgaven, blive henvist til begrebet, elevernes hybrider. En hybrid er en tablet med aftageligt tastatur. Den benævnes som en hybrid, fordi den både kan afvikle apps osv., som vi kender fra en tablet-platform, men ligeledes kan afvikle programmer, som som vi kender fra en traditionel Windows-platform. 2 Om nogle år, vil denne forståelse af ny teknologi være forældet, netop fordi den teknologiske udvikling sker hurtigt. 13 af 60

14 4.2 Til opgavens diskussion:...vil opgaven bringe følgende ny teori i spil. Følgende teori vil ikke blive benyttet i undersøgelsen Hvad er opgavens forståelse af 21st Century Learning Design: ITL Research har udviklet et 21st Century Learning Design, som har til formål at definere de enkelte 21st Century Learning Skills. 21st Century Learning Design indeholder 6 forskellige rubrics 3 : kollaboration, videnskonstruktion, selvevaulering, nytækning, ICT 4 til undervisningsbrug og kompetent kommunikation (21 CLD Learning Activity Rubrics, 2014, 2). Ovenstående rubrics skal betragtes som en hjælp til læreren, en hjælp til at identificere og forstå, hvilke muligheder undervisningen kan give eleverne for at udvikle 21st Century Learning Skills (21 CLD Learning Activity Rubrics, 2014, 2). 21st Century Learning Design forsøger dermed at undersøge, hvilke faktorer, der fremmer muligheden for at udvikle de nuværende undervisningsformer til en undervisningsform, der matcher det 21. århundredes kompetencekrav. Center for undervisningsmidler (laeringsteknologi.dk) påpeger, at det er vigtigt at kompetenceudviklingen ligger i den måde man arbejder med fagenes indhold på (didaktikken) [ ] og ikke som noget løsrevet fra fagene.. 21st Century Learning Design handler derfor om at skabe en innovativ pædagogik, der giver eleverne mulighed for at udvikle 21st Century Learning Skills Opgavens forståelse af TPCK modellen 5 : TPCK (Mishra & Koehler 2008) er en model til at forstå og diskutere, hvordan pædagogik, fag og teknologi kan interagere med og i hinanden, således at vi kan forsøge at skabe en effektiv undervisning, med ny web 2.0 teknologi, som læremiddel, hvis mål er at...implementere teknologi succesfuldt [således] at eleverne rent faktisk lærer mere og at eleverne udvikler nogle af de læringskompetencer, der er af afgørende betydning i det 21. århundrede. (laeringsteknologi.dk). 3 I CFUs danske oversættelse kaldes rubrics for nøgler. 4 Information, kommunikation og teknologi. 5 Se hele modellen i afsnit 11.2 Bilag: TPCK modellen 14 af 60

15 TPCK modellen er valgt, pga., at den sammentænker alle tre vidensområder, pædagogik, fag og teknologi, og på den måde, giver opgaven mulighed for at diskutere netop samspillet mellem disse tre vidensområder og ikke mindst det læringspotentiale, der må findes i nye web 2.0 teknologier. 15 af 60

16 5.0 Empiri 5.1 En kronologisk systematisk behandling af opgavens empiri: Empirien består af et undervisningsforløb, i multimodale tekster i dansk i 5.klasse, udført på min praktikskole i vinteren 2013/2014, i samarbejde med min praktikmakker. Ud over undervisningsforløbet består empirien af en enkelt observation fra undervisningen. Observationen er nedskrevet umiddelbart efter undervisningen. Desuden vil ovenstående empiri blive suppleret af en række logbogsnotater, som er noteret af mig selv, umiddelbart efter det pågældende undervisningsmodul. Jeg har derfor valgt en kvalitativ metode i min empiriindsamling. Empirien vil derfor bestå af fire dele: 1. Et undervisningsforløb. En skitse herover er medtaget i opgaven og findes i afsnit 5.3 En skitse over det anvendte undervisningsforløb i Multimodale tekster. 2. To korte observationer af Elev Nn. Beskrivelsen vil findes i afsnit En case om at have et metablik på URL er. 3. En række korte logbogsnotater. Disse vil være af finde i afsnit 11.3 Bilag. 4. En evalueringslog fra undervisningen. Loggen er at finde i afsnit Bilag. Empirien vil blive behandlet ud fra en kronologisk systematik, således at empirien vil blive foldet ud og betragtet efter en Før, efter og under -model. Denne systematik er valgt på baggrund af, at undervisningsforløbet er planlagt, udført og evalueret af min praktikmakker og jeg. En sådan systematik kan derfor bidrage til, at opgavens undersøgelser af empirien ikke vil lukke sig om mig selv og mine forestillinger om, hvad der skete i undervisningen. Yderligere er undervisningsforløbet kun afprøvet i én klasse i én skolevirkelighed, hvilket giver undersøgelsen visse begrænsninger i forhold til generaliserbarhed. Opgaven vælger ydermere den kronologiske systematik, for at kompensere for, at det kan være vanskeligt at betragte sin egen praksis objektivt, fordi man altid vil se på (andres) og sin egen praksis, med en række forudtagne forestillinger. 5.2 En beskrivelse af undervisningsforløbet web 2.0 intentioner: Undervisningsforløbet er bl.a. planlagt med udgangspunkt i begrebet flipped classroom. Det betyder, at man, som lærer, tilrettelægger sin undervisning, ud fra en tankegang om, at den 16 af 60

17 undervisningstid, som er til rådighed på skolen skal bruges til at arbejde undersøgende og laboratorieorienteret og den klassiske teorigennemgang, skal foregå som hjemmearbejde, via video tutorials, som læreren har produceret inden undervisningen. Yderligere var det en intention, at al kommunikation med eleverne skulle foregå fra web 2.0 teknologien, Showbie.com 6. Yderligere ville undervisningsforløbet anvende web 2.0 teknologien padlet.com 7. Intentionen var, at Padlet.com skulle anvendes til bl.a. formativ evaluering, hvor eleverne efter hver undervisningsmodul skulle reflektere og besvare 3-4 spørgsmål, som tog udgangspunkt i undervisningens mål. Desuden var det en intention, at Padlet.com på den måde, kunne benyttes som et redskab, til at fremme muligheden for at undervisningssdifferentiere. 5.3 En skitse over det anvendte undervisningsforløb i Multimodale tekster: Følgende er en komprimeret skitse 8 over undervisningsforløbet: Første uge: Anden uge: Tredje uge: Fjerde uge: Introduktion og Vi ser film om faglig læsning Hvordan Eleverne arbejder struktur til og to-kolonnenotat. informationssøger man med deres arbejdsmetoder på på internettet? projekter. Acer-hybriderne bl.a. via showbie.com og padlet.com. Eleverne introduceres til det nye begreb multimodale tekster. Snak om søgemaskiner vs. wiki. Eleverne læser/ lytter til tekst om multimodale tekster og anvender tokolonnenotat. Introduktionslege Fælles snak om hvad er Eleverne læser tekst om Eleverne arbejder multimodale tekster. Snak læsestrategier og med deres 6 Showbie.com kan betragtes som et virtuelt klasserum. 7 Padlet.com kan betragtes som en stor online opslagstavle. 8 Der vil i opgavens undersøgelse være henvisninger til den fulde undervisningsbeskrivelse. Der vil ligeledes opgavens undersøgelse, blive refereret til ugenumre, som vil være identiske, med dem, i den ovenstående skitse over undervisningsforløbet. 17 af 60

18 om vigtige fagord og begreber. Vi analyserer sammen en hjemmeside. Hvor mange fortællespor indeholder den? søgning på Google, og forklarer efterfølgende de nye begreber med egne ord. projekter. Evt. hjælp til lyd og videooptagelser. I grupper af to analyserer eleverne forskellige multimodale tekster. Hjemmeside, billedroman, kogebog og lign. Introduktion til at eleverne selv skal i gang med at udarbejde et multimodalt projekt. I fællesskab tages beslutning om et overordnet emne. Anmeldelser af hinandens multimodale tekster. Eleverne trækker hver en tekst de skal anmelde. Eleverne laver og fremlægger to og to multimodale tekster på Padlet.com. Alle elever får udleveret hæftet Lav din egen multimodale tekst og der arbejdes på projektet. Fremlæggelser + respons på multimodale tekster. 18 af 60

19 6.0 Undersøgelse 6.1 Tidsperspektiv, FØR: Hvilke pædagogiske intentioner havde læreren? Opgaven undersøger i det følgende, hvilke pædagogiske intentioner læreren havde i planlægningsfasen af undervisningsforløbet? Opgaven vil undersøge følgende forhold: Lærerens intentioner om at skabe det optimale læringsmiljø. Hvilken betydning lærerens læringssyn havde på lærerens intentioner om undervisningen. Lærerens intentioner om undervisningsdifferentiering, som et almen pædagogisk princip Læringsmiljø: Det kan have været en intention at læreren villle benytte undervisningsforløbet til at skabe et optimalt læringsmiljø og den klassekultur,...som en differentieret undervisning forudsætter. (Kristensen, 2009,197). Det kan derfor antages, at undervisningsforløbet ville arbejde med positive forventninger til eleverne. Dette kan ses, når læreren formulerede, at læreren ville:... skabe overblik og en rød tråd for eleverne. og sørgede for At eleverne bliver bekendte og trygge ved. arbejdsmetoderne (UVforløb, uge 1). Det kan derfor antages, at læreren dermed havde haft en intention om, at eleverne fik lyst...til at gøre sig positivt gældende i klassen. (Kristensen, 2009,197), således, at de mærkede...positive og tilpas høje forventninger til at de har betydning, hører til og kan lære noget med netop deres forudsætninger og udgangspunkt. (Kristensen, 2009,197). Der kan derfor også argumenteres for, at læreren havde haft en intention om at skabe et læringsmiljø, hvor...positive forventninger er dominerende (Kristensen, 2009,198), da der arbejdedes med de enkelte elevers muligheder og potentialer, i forhold til fællesskabet og klassens læringsmiljø: En elev læser højt, en elev er sekretær og noterer, med klassens hjælp, vigtige og svære ord i to-kolonnenotatet. (UVforløb, uge 2). I det optimale læringsmiljø kan læreren have haft intentioner om...at justere og navigere i forhold til uforudsete reaktioner fra eleverne, ændre rammefaktorer eller andre ikke-planlagte begivenheder i processen ved at tilpasse mål, indhold og metoder i forhold til de nye betingelser. (Andersen, 2010,153). Der kan argumenteres for, at læreren ville tage højde for ovenstående, når læreren kontinuerligt formulerede følgende: At skabe overblik og en rød tråd for eleverne. Og afklare evt. misforståelser af begreber eller lign. fra sidst. (UVforløb, uge 2). Der kan derfor argumenteres for, at læreren har haft en klar intention om at tage...højde for og 19 af 60

20 navigere i forhold til uforudsete reaktioner fra eleverne (Andersen, 2010,153), fordi læreren bl.a. kunne anvende forskellige positioner eller lærerroller: Vi analyser i fællesskab (UVforløb, uge 2), selvstændigt arbejde... (UVforløb, uge 2) og...eleverne arbejder sammen om opgaverne (UVforløb, uge 2) Læringssyn: Det kan antages, at læreren bl.a. har haft en intention om at lade eleverne lære at lære. Dette ses bl.a ved, at der var fokus på lade eleverne arbejde med deres egen tilgang til læring. Forstået på den måde, at der bl.a kontinuerligt blev arbejdet med...at vække [og aktivere] elevernes forforståelse. (UVforløb, uge 1). Yderligere kunne denne intention underbygges når undervisningsforløbet ville arbejde med at skabe viden i fællesskab: Eleverne arbejder sammen på at skabe ekspertviden omkring multimodale tekster. (UVforløb, uge 1). Læreren har haft en mulig intention, om at læring er de handlinger og aktiviteter, som udføres af...en elev med henblik på at denne person selv lærer noget bestemt... (Kristensen, 2009,97). Ovenstående formulering kunne forudsætte en intention om en vis grad af målbevidsthed i forhold til, hvad en elev skulle lære. Det kan derfor antages, at læreren har haft denne målbevidsthed, når læreren ville sætte fokus på undervisningsmål, som At skabe en rød tråd for eleverne (UVforløb, suge 1). Yderligere var der til hvert undervisningsmodul fastsat enkelte Fælles Mål, som fx...at udtrykke sig i billeder, lyd og tekst i forskelligartede produktioner. (Fælles Mål, 2009, slutmål for faget dansk, 6. klasse). Undervisningsforløbet har yderligere haft en intention om at lade eleverne deltage i læringsaktiviteter, der havde et social konstruktivistisk ophav. Dette kan bl.a. ses i lærerens formuleringer som Eleverne arbejder sammen på at skabe ekspertviden omkring multimodale tekster. (UVforløb, uge 1). På den måde, kan man antage, at læreren har haft en intention om, at læring er et resultat af noget som...man selv bidrager til gennem handling. (Imsen, 2005,31) Undervisningsdifferentiering i form af elevforudsætninger: Når man betragter undervisningsforløbet, giver det anledning til at antage, at læreren har haft en intention om, at der ville blive lagt vægt på, at eleverne er forskellige og at de ligeledes har forskellige forudsætninger og dermed også forskellige potentialer (Kristensen, 2009,192): 20 af 60

21 Formuleringer som At vække elevernes forforståelse (UVforløb, uge 1) og At skabe overblik og en rød tråd for eleverne. (UVforløb, uge 1) er et eksempel på ovenstående. Yderligere har læreren haft en intention om at lægge vægt på, at...eleverne bliver bekendte og trygge ved showbie.com og padlet.com (UVforløb, uge 1). Det kan antages, at læreren har haft en intention, om at betragte elevforudsætninger som...dynamiske og ikke statiske. (Kristensen, 2009,194), det kan muligvis ses i lærerens formuleringer, som: At alle elever har noget at tage sig til under opgaven. (UVforløb, uge 2). Det kan tyde på, at læreren har haft en intention om at iagttage elevernes forskelle som...betydningsfulde og bruge overvejelser over netop dem i planlægning og tilrettelæggelse af en differentieret undervisning. (Kristensen, 2009,194). Det kan også antages, at læreren har haft en intention om at betragte undervisningsdifferentiering, som et almen pædagogisk princip (Kristensen, 2009, 186), idet det synes muligt at iagttage, at læreren betragtede undervisningsdifferentiering som noget spændende, der kunne bidrage med... liv og mangfoldighed i vores oplevelser sammen med [eleverne]. (Kristensen, 2009, 192). Dette kan argumenteres med lærerens formulering: At eleverne øver sig i at formulere deres tanker i forbindelse med udarbejdelsen af de multimodale tekster. (UVforløb, uge 2). Lærerens intentioner om elevforudsætninger, kan forstås på den måde, at det blev vigtigt for læreren at forstå den...samlede kapacitet, [altså elevforudsætningerne, som] læreren må prøve at pejle sig ind på. Lærerens intention giver dermed også anledning, til at antage at læreren muligvis ville arbejde ud fra en overordnet forståelse af Vygotskys begreb om den nærmeste udviklingszone (Andersen, 2010,155). På den måde kan læreren have haft intentioner om, at tilrettelægge en undervisning, der arbejdede med elevernes potentiale...det potentiale, som ikke rummes af forudsætningerne, men som alligevel står i forbindelse med dem. (Andersen, 2010, 155). Lærerens intentioner om at ville arbejde med elevernes potentiale, kan muligvis ses i følgende formulering: Vi gennemgår vigtige ord og svære ord og udfylder to-kolonnenotat i fællesskab. (UVforløb, uge 2). Det kan antages, at der her blev arbejdet med...mediering, der skaber forbindelse mellem elevforudsætningerne og potentialet. (Andersen, 2010,155). Ovenstående mediering kan betyde, at eleven...via mediering fra en mere kompetent person kan præstere meget mere, end hvad eleven kan på egen hånd. (Andersen, 2010,155). 21 af 60

It, læring og didaktisk design i et web 2.0 perspektiv

It, læring og didaktisk design i et web 2.0 perspektiv It, læring og didaktisk design i et web 2.0 perspektiv Bedre udnyttelse af it i skolen Seminar EVA august 2009 Birgitte Holm Sørensen Forskningsprogrammet Medier og IT I Læringsperspektiv DPU, Aarhus Universitet

Læs mere

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Baggrund Udviklingsarbejde Fagbogsforfatter Videnmedarbejder Nysgerrig Lærer Underviser i læreruddannelsen Didaktikkens

Læs mere

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Baggrund Udviklingsarbejde Fagbogsforfatter Videnmedarbejder Nysgerrig Lærer Underviser i læreruddannelsen Didaktikkens

Læs mere

Professionslæring og læremidler. DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu.

Professionslæring og læremidler. DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu. Professionslæring og læremidler DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu.dk Hvor får vi viden fra? Hvilke pædagogiske eksperimenter

Læs mere

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune BØRN, KULTUR OG SUNDHED 1 Indledning Vi lever i en tid, hvor samfundet i høj grad er præget af digitalisering. Digitale medier og værktøjer

Læs mere

Novelleskrivning med IBog

Novelleskrivning med IBog Novelleskrivning med IBog AD-ugen 2013 Katrine Ellen Rasmussen 30110709 Josephine Lunøe 30110726 Anne Sonne Mortensen 30110715 Indholdsfortegnelse Lærervejledning... 3 Undervisningsforløb... 4 Dannelses-

Læs mere

Innovativ undervisning med it. hvad sker der? Rasmus Fink Lorentzen, ph.d.-stipendiat, VIA UC/IUP (DPU) ralo@viauc.dk

Innovativ undervisning med it. hvad sker der? Rasmus Fink Lorentzen, ph.d.-stipendiat, VIA UC/IUP (DPU) ralo@viauc.dk Innovativ undervisning med it hvad sker der? Rasmus Fink Lorentzen, ph.d.-stipendiat, VIA UC/IUP (DPU) ralo@viauc.dk Kilde: Politiken februar15 om Technucation Status på it Agenda Hvad taler vi om, når

Læs mere

Pædagogisk diplomuddannelse

Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse INNOVATION I UNDERVISNING Mål for læringsudbytte Uddannelsen retter sig mod at videreudvikle lærernes didaktiske kernefaglighed, ved at give lærerne bedre forudsætninger for

Læs mere

Det magiske læremiddellandskab

Det magiske læremiddellandskab Det magiske læremiddellandskab Et perspektiv på web 2.0 læremidler Læremiddellandskabet. Fra læremiddel til Undervisning, Akademisk forlag 2010. Jens Jørgen Hansen (jjh@ucsyd.dk) Læremiddel.dk og Udvikling

Læs mere

Kodeks for god pædagogik HANSENBERG. Lad os gøre en god skole bedre

Kodeks for god pædagogik HANSENBERG. Lad os gøre en god skole bedre Kodeks for god pædagogik HANSENBERG Lad os gøre en god skole bedre Eleverne oplever lærere, som arbejder tæt sammen og involverer eleverne 2 På HANSENBERG lægger vi vægt på, at al undervisning skal være

Læs mere

Undervisningsplanlægning Videopræsentationer i matematik.

Undervisningsplanlægning Videopræsentationer i matematik. Undervisningsplanlægning Videopræsentationer i matematik. Overordnede betragtninger - Klassetrin og fag: 4. klasse matematik - Formål: Styrke eleverne i deres repræsentationskompetence. - Stikord til motiverende

Læs mere

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Åløkkeskolen marts 2015 Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Kong Georgs Vej 31 5000 Odense Tlf:63 75 36 00 Daglig leder: Hans Christian Petersen Praktikansvarlige:

Læs mere

Handleplan for implementering af tablets. 1. Vision. Læringsmiljøer. Byrådsservice Rådhusgade 3 8300 Odder Tlf. 8780 3333

Handleplan for implementering af tablets. 1. Vision. Læringsmiljøer. Byrådsservice Rådhusgade 3 8300 Odder Tlf. 8780 3333 Handleplan for implementering af tablets Notatets formål er at beskrive de pædagogiske visioner, mål og indsatser, der er tabletprojektets omdrejningspunkt. Notatet beskriver således fra en pædagogisk

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

Indledning HELLE MATHIASEN

Indledning HELLE MATHIASEN Indledning HELLE MATHIASEN Denne antologi skal betragtes som et bidrag til didaktiske og pædagogiske diskussioner om de videregående uddannelsers brug af digitale medier og netbaserede kommunikationsfora

Læs mere

Introduktion til IBSE-didaktikken

Introduktion til IBSE-didaktikken Introduktion til IBSE-didaktikken Martin Krabbe Sillasen, Læreruddannelsen i Silkeborg, VIA UC IBSE-didaktikken tager afsæt i den opfattelse, at eleverne skal forstå, hvad det er de lærer, og ikke bare

Læs mere

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål 7-05-0 Eleverne ved noget om Harald Blåtand Fælles 0 It og mediedag Eleverne har fornemmelser for indbyggertal i Europas hovedstæder Fokus på It i folkeskolen 99 lighed Alm. pæd Teknologisk perspektiv

Læs mere

Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16

Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16 Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16 1 Digitaliseringsstrategien for Fredericia Kommunes skoler 2008-12 hvilede på en række visioner, hvoraf langt de fleste allerede er realiseret i skolehverdagen.

Læs mere

Hvilke didaktiske overvejelser må dansklæreren gøre sig i forhold til digitaliseringen? Rasmus Fink Lorentzen, lektor, CELM, VIA UC

Hvilke didaktiske overvejelser må dansklæreren gøre sig i forhold til digitaliseringen? Rasmus Fink Lorentzen, lektor, CELM, VIA UC Hvilke didaktiske overvejelser må dansklæreren gøre sig i forhold til digitaliseringen? Rasmus Fink Lorentzen, lektor, CELM, VIA UC Didaktikkens forandring Nye udfordringer for dansklæreren Multimodalitet

Læs mere

Videolæring i et forskningsperspektiv. Hvordan kan IKT fremme læringsprocesserne?

Videolæring i et forskningsperspektiv. Hvordan kan IKT fremme læringsprocesserne? Videolæring i et forskningsperspektiv Hvordan kan IKT fremme læringsprocesserne? Karin Levinsen DPU - Aarhus Universitet Hvad vi skal vide noget om Videolæring i et for at kunne forskningsperspektiv sige

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Kompetencekrav til børn og unge i det 21. Århundrede... 3. Vores mål... 5. Vi iværksætter 5 indsatser for at nå målene... 6

Kompetencekrav til børn og unge i det 21. Århundrede... 3. Vores mål... 5. Vi iværksætter 5 indsatser for at nå målene... 6 INDHOLD Kompetencekrav til børn og unge i det 21. Århundrede... 3 Vores mål... 5 Vi iværksætter 5 indsatser for at nå målene... 6 1. Vi styrker og sætter mål for den digitale udvikling... 7 2. Vi skaber

Læs mere

PRAKTIKNIVEAU II LÆRERUDDANNELSEN UCSJ LU 2013 2015/2016. www.ucsj.dk

PRAKTIKNIVEAU II LÆRERUDDANNELSEN UCSJ LU 2013 2015/2016. www.ucsj.dk PRAKTIKNIVEAU II LÆRERUDDANNELSEN UCSJ LU 2013 2015/2016 www.ucsj.dk PRAKTIKNIVEAU II LÆRERUDDANNELSEN UCSJ LU 2013 2015/2016 Praktik omhandler (1) den praktisk/pædagogiske dimension, der retter sig mod

Læs mere

Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær

Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær LARS KJÆR 1 Indhold Om valgfaget Nyheder for Unge...3 Fælles Mål... 4 Webredaktion... 4 Sociale medier... 4 Søgemaskineoptimering (SEO)...4 Multimodalitet

Læs mere

Krav og forventninger til anmeldere

Krav og forventninger til anmeldere Krav og forventninger til anmeldere Indhold Fra lærer til lærer... 1 Kvalitet, habilitet og troværdighed... 2 Læremidlets anvendelse... 2 It baserede læremidler... 2 Udnyttes det digitale potentiale?...

Læs mere

Skolers hverdag og arbejde med ledelse af skoleudvikling med it

Skolers hverdag og arbejde med ledelse af skoleudvikling med it Skolers hverdag og arbejde med ledelse af skoleudvikling med it Mikala Hansbøl, Ph.d., Forsker tilknyttet Education Lab Forskningsprogram for teknologi og uddannelsesdesign, Forskning og Innovation, UCSJ

Læs mere

IT og medier er et godt supplement til den almindelige undervisning men kan ikke stå alene

IT og medier er et godt supplement til den almindelige undervisning men kan ikke stå alene IT og medier er et godt supplement til den almindelige undervisning men kan ikke stå alene Af Katrina Busch Hasselstrøm, Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium I 3 uddannelseseksperimenter i 2013

Læs mere

Velkommen til Vejlederkursus 2014 IKV, SDU

Velkommen til Vejlederkursus 2014 IKV, SDU Velkommen til Vejlederkursus 2014 IKV, SDU Vejlederfunktionen hvad tænker du? Hvad er den største udfordring/det svære ved at være vejleder? Hvad er det sjove/spændende ved at være vejleder? Skriv det

Læs mere

Almen studieforberedelse stx, juni 2013

Almen studieforberedelse stx, juni 2013 Bilag 9 Almen studieforberedelse stx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Almen studieforberedelse er et samarbejde mellem fag inden for og på tværs af det almene gymnasiums tre faglige hovedområder:

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

IT-Strategi. Egebækskolen

IT-Strategi. Egebækskolen IT-Strategi Egebækskolen 1 Indholdsfortegnelse Digitalisering på Egebækskolen Side 3 IT som kommunikationssystem Side 5 Den Gode Digitale Skole vision Side 5 Egebækskolens mission Side 5 Strategiplan 2013-2014

Læs mere

Digital dannelse. Afleveringstidpunkt 5/12 2011. De studerendes navne: Christina Skovgaard 162591. Antal tegn 51323. Lotte Holm-Barreth 162595

Digital dannelse. Afleveringstidpunkt 5/12 2011. De studerendes navne: Christina Skovgaard 162591. Antal tegn 51323. Lotte Holm-Barreth 162595 Digital dannelse Modulets navn: IT og mediepædagogik Afleveringstidpunkt 5/12 2011 De studerendes navne: Christina Skovgaard 162591 Lotte Holm-Barreth 162595 Antal tegn 51323 Peter Jørgensen 162592 Vejlederens

Læs mere

www.ollerupfriskole.dk

www.ollerupfriskole.dk Anvendelse af IT/ ipads i undervisningen - evaluering Baggrund I efteråret 2013 blev det besluttet at alle elever fra 0.- 7. klasse skulle have ipad. Der havde forud for beslutningen været drøftelser om,

Læs mere

Web 2,0 læremidler i skolen på sporet af en ny læremiddelkultur 2,0

Web 2,0 læremidler i skolen på sporet af en ny læremiddelkultur 2,0 Web 2,0 læremidler i skolen på sporet af en ny læremiddelkultur 2,0 Karsten Gynther Projektleder for programmet IT og læring Forsknings- og udviklingsafdelingen University College Sjælland Medlem af ledelsesgruppen

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2013 2014. Gørslev skole & Skovboskolen

Digitaliseringsstrategi 2013 2014. Gørslev skole & Skovboskolen 1. Indledning Gørslev skole og Skovboskolens IT og digitaliseringsstrategi består af tre dele: Vision, som er det overordnede sigte med digitaliseringen. Visionen beskrives nærmere i afsnit 2, side 2.

Læs mere

IT og de sosiale medier v. Hans Jørgen Hansen daglig leder af FKF

IT og de sosiale medier v. Hans Jørgen Hansen daglig leder af FKF IT og de sosiale medier v. Hans Jørgen Hansen daglig leder af FKF 35 friskoler 0.-10. klasse 7200 elever Ca.850 ansatte 2 ansatte i FKF Hans Jørgen Hansen 2 Ny folkeskolereform fra 1.8.14 + ny digitaliseringsstrategi

Læs mere

Ideen om at processen har gyldighed, støttes af et fokus der ligger på et produkt.

Ideen om at processen har gyldighed, støttes af et fokus der ligger på et produkt. Anvendelse af Iphone, Ipad og apps i undervisning. Pædagogikken bag ved brugen af Iphone, Ipad og apps i undervisningen, er et ønske om en tilgang til læring der bygger på erfaring, oplevelse og løsning/handling

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

Digitalt talt. Et citat er et godt udgangspunkt. Et citat mere 22-09-2012

Digitalt talt. Et citat er et godt udgangspunkt. Et citat mere 22-09-2012 Digitalt talt Oplæg v. Skive Årsmøde 20. september 2012 v. Simon Skov Fougt Ph.d.-stipendiat, Aarhus Universitet. sifo@dpu.dk Cand.pæd., lærer Et citat er et godt udgangspunkt Vore dages ungdom elsker

Læs mere

Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 23-08-2015. Bilag 3: Praktik

Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 23-08-2015. Bilag 3: Praktik Bilag 3: Praktik Modulbeskrivelser PRAKTIK... 2 MODUL: PRAKTIK NIVEAU I... 2 MODUL: PRAKTIK NIVEAU II... 4 MODUL: PRAKTIK NIVEAU III... 6 Tilrettelæggelse af prøver i praktik på niveau I, II og III...

Læs mere

Læremidler støtte og udvikling

Læremidler støtte og udvikling Læremidler støtte og udvikling Lektor ph.d. Bodil Nielsen Læremidler skal udarbejdes med henblik på at de bedst muligt støtter og udfordrer elever i deres læreprocesser, men samtidig er det vigtigt at

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Afrapportering af to fokusgrupper med studerende der har deltaget i UDDX eksperiment 2.1.2 i sundhedsklinikken Professionshøjskolen

Læs mere

Evalueringsformål. Læremiddelkarakteristik. Læremiddelanalyse. Vurdering. Brug

Evalueringsformål. Læremiddelkarakteristik. Læremiddelanalyse. Vurdering. Brug Procesorienteret læremiddelanalyse en procesmodel Procesorienteret læremiddelanalyse er en procesorienteret tilgang til vurdering af læremidler, som her skal eksemplificeres med vurdering af didaktiske

Læs mere

Sorø Privatskole. Implementering af 1:1 teknologi på Sorø Privatskole

Sorø Privatskole. Implementering af 1:1 teknologi på Sorø Privatskole Sorø Privatskole Implementering af 1:1 teknologi på Sorø Privatskole 1 1. BAGGRUND Sorø Privatskole har igennem de senest 5 år haft særligt fokus på at udvikle skolens brug af IT og multimedier i undervisningen.

Læs mere

Hvordan kan man differentiere i vejledningen af kollegaer?

Hvordan kan man differentiere i vejledningen af kollegaer? Denne artikel gengives med venlig tilladelse fra Kroghs Forlag og forfatteren. Hvordan kan man differentiere i vejledningen af kollegaer? Af Leif Gredsted Det er en af forudsætningerne for et vellykket

Læs mere

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening Faglighed i Fællesskabets skole Danmarks Lærerforening Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer, der

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag.

Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag. Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag. Arbejdsgruppen har valgt at sætte fokus på de nedenstående tre områder, der både har en naturlig sammenhæng i skolens

Læs mere

Indholdsfortegnelse samlet IT & læringsindsats

Indholdsfortegnelse samlet IT & læringsindsats sfortegnelse samlet IT & læringsindsats Lektiehjælp via IT... 2 Multimediefremstilling som alternativ til skriftlig fremstilling på 10. klasse og HG... 3 Lettere tilgang til læring gennem PC-læsning...

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Avnø udeskole og science

Avnø udeskole og science www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,

Læs mere

Åbne it-miljøer i universitetsundervisningen

Åbne it-miljøer i universitetsundervisningen Åbne it-miljøer i universitetsundervisningen DUN Konference 2012 Nicholai Friis Pedersen, Hans Klysner og Janus Holst Aaen, AU. http://pages-tdm.au.dk Mål med Pages At aktivere de studerende og understøtte

Læs mere

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring

Læs mere

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge. Markedskommunikation C 1. Fagets rolle Markedskommunikation omfatter viden inden for sociologi, forbrugeradfærd, målgruppevalg, kommunikation samt markedsføringsstrategi og -planlægning. Faget beskæftiger

Læs mere

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU Carla Tønder Jessing og Ulla Nistrup Oplæg på Forsøgs- og udviklingskonference på VEU-området: Praksisbaseret viden og vidensbaseret praksis Den 6.-7. december

Læs mere

moving business forward UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling

moving business forward UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling moving business forward NYE STANDARDER FOR LEARNING & DEVELOPMENT UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling UNIK PERFORMANCE Unik Performance ønsker at sætte nye standarder

Læs mere

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring I regi af KL s folkeskolereformsekretariat og som et led i kommunesamarbejderne inviteres forvaltninger, skoleledere og pædagogisk personale

Læs mere

Strategi for Digital Dannelse for børn og unge 2014-16 Fredericia Kommune

Strategi for Digital Dannelse for børn og unge 2014-16 Fredericia Kommune Strategi for Digital Dannelse for børn og unge 2014-16 Fredericia Kommune Vision FOR fremtiden. Denne strategis vision tager sit udgangspunkt i, at vi lever i et hyperkomplekst samfund, hvor man ved, at

Læs mere

Mål og evaluering i børnehøjde

Mål og evaluering i børnehøjde Mål og evaluering i børnehøjde Refleksion Mål Kriterier Portfoliopædagogik og praksis Et eksemplarisk forløb? Helle Frost CFU Aalborg d. 20.9.10 Synliggørelse Medindsigt Medinddragelse Bevidsthed Medansvar

Læs mere

Elevens mål Elevens mål vil afhænge af det eleven udfordres med og målene kan deles i følgende tre kategorier:

Elevens mål Elevens mål vil afhænge af det eleven udfordres med og målene kan deles i følgende tre kategorier: Den 19. januar 2015 Elevcoaching Elevcoaching er 1 af de 6 indsatser, som projektet Læring for alle afprøver i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem et intensivt læringsforløb og skolens almene

Læs mere

læring og it Digitale medier i undervisningen Nye muligheder i en web 2.0 verden

læring og it Digitale medier i undervisningen Nye muligheder i en web 2.0 verden Digitale medier i undervisningen Nye muligheder i en web 2.0 verden Hvem er jeg? Bjørg Torning Andersen Gymnasielærer Grundfagslærer Pædagogisk it vejleder Projektleder Agenda Web 2.0 Elevtyper Didaktik

Læs mere

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Vore samtaler i foråret satte fokus på din beskrivelse og vurdering af funktionen af teamarbejdet på skolen med henblik på - i spil med

Læs mere

Pædagogisk IT-strategi Furesø 2013

Pædagogisk IT-strategi Furesø 2013 Pædagogisk IT-strategi Furesø 2013 Overordnet Strategi Indsatsområde: Digitale læringsmidler IT-infrastruktur Indsatsområde: Inklusion Digital ledelse Indsatsområde: Kompetenceudvikling Furesø pædagogisk

Læs mere

Projektet er støttet af:

Projektet er støttet af: Projektet er støttet af: Hvordan kan folkebiblioteket få en rolle i forhold til skolereformen? Hvordan kan vi arbejde med unges digitale dannelse? Hvordan designer vi læringsforløb målrettet understøttende

Læs mere

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point)

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Studievejledning - studiestart uge 46 2010 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Fokus på praksisnær kompetenceudvikling i en skole i bevægelse

Fokus på praksisnær kompetenceudvikling i en skole i bevægelse Fokus på praksisnær kompetenceudvikling i en skole i bevægelse www.digitalkompetence.blogspot.com www.skolenibevaegelse.nu Indholdsfortegnelse 3 Om denne pixibog 4 1. Brug dine elevers digitale ressourcer

Læs mere

Indhold. ipad introduktion 2 SORØ PRIVATSKOLE. Kære forældre

Indhold. ipad introduktion 2 SORØ PRIVATSKOLE. Kære forældre ipad introduktion ipad introduktion 2 Kære forældre Nu er vi ved at være klar til at udlevere ipads til eleverne i indskolingen. Det er vores ambition, at ipads i løbet af ganske kort tid vil være et vigtigt

Læs mere

K REATIVITET I NNOVATION E NTREPRENØRSKAB

K REATIVITET I NNOVATION E NTREPRENØRSKAB K REATIVITET I NNOVATION E NTREPRENØRSKAB MODELLEN HVAD ER KIE-MODELLEN? KIE-modellen er et pædagogisk, didaktisk redskab til planlægning af innovativ læring. Modellen kan bruges til at beskrive og styre

Læs mere

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 Bilag 26 Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, og de forskellige sider af faget betinger hinanden gensidigt.

Læs mere

på Højvangskolen IT så det giver mening Den måde vi tænker IT på i skolen, skal afspejles i forberedelsen og gennemførelsen

på Højvangskolen IT så det giver mening Den måde vi tænker IT på i skolen, skal afspejles i forberedelsen og gennemførelsen IT på Højvangskolen Alle elever som kommer på skolen, vil være digitale indfødte, som færdes i en anden medie-hverdag end vi er vant til. De har andre forudsætninger og kompetencer end tidligere generationer.

Læs mere

Skolens uddannelsesplan som læreruddannelsessted

Skolens uddannelsesplan som læreruddannelsessted Skolens uddannelsesplan som læreruddannelsessted Krogårdskolen Adresse Skoleager 1, 2670 Greve Webadresse: www.krogaaardskolen.dk Telefon: 43 97 31 35 Kontaktoplysning generelt: krogaardskolen@greve.dk

Læs mere

Roskilde Ny Nordisk Skole

Roskilde Ny Nordisk Skole Roskilde Ny Nordisk Skole Lynghøjskolens overbygning ansøger Ny Nordisk Skole sammen med privatskolen Skt. Josefs Skoles overbygning og Himmelev Gymnasium. Lynghøjskolen Lynghøjskolen ligger i landsbyen

Læs mere

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Den lokale undervisningsplan for Grundforløbet Afsnit 2 og 3 Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Gældende fra den 1. januar 2013 Indhold 2.0 Indgangen Sundhed, omsorg og pædagogik... 1 2.1 Praktiske oplysninger...

Læs mere

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl Lærervejledning til undervisningsforløbet Det digitale spejl Introduktion Det digitale spejl er et undervisningsforløb om net- etikette og digital adfærd. De traditionelle informationskanaler som fx aviser

Læs mere

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer. Børne- og skoleforvaltningen

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer. Børne- og skoleforvaltningen Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer 2012 2015 Børne- og skoleforvaltningen Udarbejdet januar/februar 2012 Bjørn Stålgren, Gitte Petersen og Lene Juel Petersen Vedtaget april

Læs mere

Skabelon til uddannelsesspecifikt fag. Skolen skal angive uddannelsesnavn, varighed og erstatte de firkantede parenteser med tekst:

Skabelon til uddannelsesspecifikt fag. Skolen skal angive uddannelsesnavn, varighed og erstatte de firkantede parenteser med tekst: Skabelon til uddannelsesspecifikt fag Bilag 2 Skolen skal angive uddannelsesnavn, varighed og erstatte de firkantede parenteser med tekst: Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: [uddannelsens navn]

Læs mere

Guide. For lærere i Slagelse Kommune KLÆDT PÅ TIL DIGITAL DANNELSE

Guide. For lærere i Slagelse Kommune KLÆDT PÅ TIL DIGITAL DANNELSE Guide For lærere i Slagelse Kommune KLÆDT PÅ TIL DIGITAL DANNELSE Facebookvenner med eleverne? Ja og nej! Der kan være flere grunde til at være venner med sine elever på nettet, men først og fremmest bør

Læs mere

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning for holdstart uge 35-2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Tulipan og anemonestuen. Vuggestuegrupperne Overordnede mål: X Sociale kompetencer Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer

Læs mere

- EN KONFERENCE OM FLIPPED LEARNING GENERATOR

- EN KONFERENCE OM FLIPPED LEARNING GENERATOR FlipDK 2015 - EN KONFERENCE OM FLIPPED LEARNING GENERATOR KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 26.03.2015 KURSER & KONFERENCER KURSEROGKONFERENCER.DK FlipDK 2015 - EN KONFERENCE OM FLIPPED LEARNING Med Flipped

Læs mere

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med grønlandsk sprog og kultur.

Læs mere

Den pædagogiske læreplan

Den pædagogiske læreplan Gentofte Kommune Den pædagogiske læreplan Den 1. august 2013 1 Indledning Gentofte Kommune vil have det bedste børneliv for de 0 til 6-årige. Vi vil være førende med et børneområde på forkant med den globale

Læs mere

Evaluering kort og godt

Evaluering kort og godt Evaluering kort og godt Om målsætning, dokumentation & elevplaner Dette hæfte er et supplement til filmen "Når evaluering er læring Kan bestilles til alle lærere i grundskolen Dette hæfte er et supplement

Læs mere

Virale piger. Pigerettet undervisningsforløb i kommunikation/it A. Mercantec

Virale piger. Pigerettet undervisningsforløb i kommunikation/it A. Mercantec + Virale piger Pigerettet undervisningsforløb i kommunikation/it A Mercantec + Status Brobygning uge 8 Undervisningsforløb i 1.g Brobygning efterår 2014 Undervisningsforløb i 2.g efterår 2014 Pige med

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014 Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og

Læs mere

Mads-Peter Galtt, pæd. It- & mediekonsulent

Mads-Peter Galtt, pæd. It- & mediekonsulent Mads-Peter Galtt, pæd. It- & mediekonsulent 1 Det avancerede netværkssamfunds skole eller i den gode gamle sorte af slagsen? Skolen er faktisk begge steder: Teknologi, nye pædagogiske tendenser, visioner

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Læring gennem dialog og samarbejde

Læring gennem dialog og samarbejde 9/30/09 side 1 Læring gennem dialog og samarbejde Det flerstemmige og dialogiske klasserum Cooperative Learning Lisbeth Pedersen - konsulent ved UC Lillebælt, konsulent ved IFPR Lektor ved IBC Kolding

Læs mere

Differentiering i praksis gamle ideer i nye (it- )fortolkninger. Marianne Riis, Palle Bergstedt & Carsten Lund Rasmussen, NCE

Differentiering i praksis gamle ideer i nye (it- )fortolkninger. Marianne Riis, Palle Bergstedt & Carsten Lund Rasmussen, NCE + Differentiering i praksis gamle ideer i nye (it- )fortolkninger Marianne Riis, Palle Bergstedt & Carsten Lund Rasmussen, NCE Hvorfor? + Hvad? Hvordan? + Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser? Øget

Læs mere

Den Digitale Skole Det Digitale Sprogcenter. Hvad hvorfor hvordan?

Den Digitale Skole Det Digitale Sprogcenter. Hvad hvorfor hvordan? Den Digitale Skole Det Digitale Sprogcenter Hvad hvorfor hvordan? Sprogcenter Hellerup 27.3.2012 Mads Bo-Kristensen Uddannelse & Læring Vejle Kommune madbo@vejle.dk www.madsbokristensen.dk Denne PPT ligger

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere