Planlægningen og etableringen af en by i Storbritannien efter 2. verdenskrig

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Planlægningen og etableringen af en by i Storbritannien efter 2. verdenskrig"

Transkript

1 Harlow New Town Planlægningen og etableringen af en by i Storbritannien efter 2. verdenskrig Indholdsfortegnelse Indledning og problemformulering 1 Afgrænsning og metode 1 Kilder og litteratur 2 Situationen i Storbritannien og London 2 Precincts og neighbourhoods 2 Planerne for New Towns 3 Harlow en ny by 4 Kritik af design 6 Ny sammensætning af befolkningen 7 Manglende urbanitet 7 Kritik af ideologi 9 Ekskurs til New Towns på samme tid men efter andre principper 9 Konklusion 10 Litteratur 12 Indledning og problemformulering I Storbritannien besluttede man under 2. verdenskrig at etablere et antal nye byer til aflastning af London. Hovedstaden kunne efterhånden ikke rumme dens indbyggere, og efter tyskernes bombning af byen blev det mere aktuelt end nogensinde. Efter krigen havde kravene til det vestlige velfærdssamfund ændret sig også idealerne. Det kunne derfor være spændende at undersøge, hvordan disse britiske byer blev etableret og efter hvilke forbilleder. Hvordan påvirkede de nævnte ændringer designet af byerne, og hvordan forholdt kritikken sig efterfølgende til det? Vi ser i dag også eksempler på planlægning og etablering af nye byer, hvilket et halvt århundrede senere aktualiserer problematikken om, hvorvidt de nye byer er kunstigt skabte og måske er såkaldt historieløse uden referencer til f.eks. historiske pejlemærker eller begivenheder, som byens befolkning kan være sammen om. Et eksempel på dette kunne være Ørestaden, som er beskrevet i en artikel i Politiken den 9. juni Her siges det, at den bærende ide bag Ørestad Syd er at bygge en organisk by, som rummer alle byens facetter bolig, erhverv, institutioner, skoler, fritids- og kulturtilbud. (Politiken 9. juni 2005). Afgrænsning og metode Min indgangsvinkel til at undersøge disse nye britiske byer har i første omgang været det historiske i byplanlægningen. Ved læsning af Finn Kjærdams bog Byplanlægningens historie fra 1995 fandt jeg frem til disse byer, som man etablerede efter 2. verdenskrig. Jeg blev meget optaget af, at man i Storbritannien inden og under krigen havde en ideologisk debat omkring de muligheder, havebyerne gav briterne; og den deraf følgende debat, der blev efter etableringen af nye byer på dette grundlag. Særlig interessant er byen Harlow, som ligger nordøst for London, idet 1

2 dens nuværende udformning er meget lig den oprindelige ide for byen altså et sted, hvor ideologien blev ført ud i livet og hvor man efterfølgende har kunnet undersøge, hvordan en såkaldt historieløs by har skullet finde sine egne referencer fra nyere tid. I min opgave vil jeg først komme med et historisk rids af byplanlægningen for London og omegn under og lige efter 2. verdenskrig. I den forbindelse optræder udtrykkene neighbourhoods og precincts, som jeg vælger at benytte i deres engelske betegnelser, da de mere præcist udtrykker meningen end de danske ord nabolag/kvarter samt område. Dernæst undersøger jeg de planer og baggrunde, der var for etableringen af den nye by Harlow nordøst for London og kigger på den kritik, der var af designet, ideologien og den manglende historiske ramme. Som sammenligning har jeg valgt kort at kaste et blik på et par andre nye byer opført på samme tid som Harlow men i den tidligere østblok. Kilder og litteratur Udgangspunktet for denne opgave har været bogen af ophavsmanden til ideen om Harlow, byplanprofessor Frederick Gibberd. Han skrev i 1980 en stor og meget informativ bog om hele processen med planlægningen og etableringen af Harlow. Det er også en bog, hvori han ridser mange af de problemstillinger op, som han selv har set både dengang og så mange år senere. Når jeg ser på de såkaldte historiske byer, og hvordan byplanudvikling er foregået, er to kilder til dette Camillo Sittes bog The Art of Building Cities fra 1889 og Raymond Unwins Town Planning in Practice fra De er klassikere ud i at give anvisninger på etableringen af byrum og hvordan de opleves. Derudover har jeg læst meget i arkitekten og byplanlæggeren Steen Eiler Rasmussens bog London, den vidtudbredte by fra Hans tilgang er ofte kritisk med et smil på læben og med gode begrundelser og erfaringer; og fordi han har set og skrevet så meget om arkitektur bliver hans argumenter og meninger overbevisende og ikke mindst meget interessante. Situationen i Storbritannien og London Storbyen London var i første del af 1900-tallet blevet endnu større. Dette medførte forhold, som havde et negativt udtryk: forurening, slum, overbefolkning og vanskelige trafikforhold. Boligkvarterne var for udstrakte og de lå for langt fra arbejdspladserne. Det ville være hensigtsmæssigt at sprede industrien noget mere, så folk kunne bo i nærheden af deres arbejdsplads. Herudover ville man arbejde for at forny industriområderne og forbedre de, der ikke kunne flyttes. Idealet for den enkelte familie var eget hus med have; man mente, at det var uheldigt for småbørnene at bo i lejligheder i etageejendomme. (Rasmussen 1973, s. 464). Precincts og neighbourhoods Storbritanniens hovedstad London havde været opdelt i 2 forskellige slags områder precincts og neighbourhoods. Tidligere havde det indre af byen været delt op i forskellige afgrænsede distrikter, precincts, som var arealer med et homogent indhold og en speciel karakter, f.eks. bank-, universitets, og regeringsområder samt parker. Inden for disse områder havde forskellige faggrupper opholdt sig, hvor de havde kunnet udvikle deres egen kultur og været med til at sætte et særligt præg på netop deres område. (Rasmussen 1973, s. 474). London blev modsat Paris ikke udsat for den sanering, der foregik i begyndelsen af 1800-tallet med udlægning af store akser og dertil hørende monumenter. London er den dag i dag derfor 2

3 ikke blevet defineret ved hjælp af enkelte monumenter; byen er en komposition af store byenheder, hele specialiserede kvarterer, der hvert har sit lokalpræg, hver sin særlige funktion i helheden. Uden for disse områder befandt de såkaldte neighbourhoods sig. Disse områder var mere heterogene, og indeholdt alle hver især de elementer, der udgør en hel by: boliger for alle, kirken, skolen, pubben, butikker, arbejdspladser samt fritidsområder. Disse bydele var oprindeligt småbyer, der efterhånden voksede sammen og opstod ved vigtige vejkryds eller bare på begge sider af et vejstykke. Arkitekten og byplanlæggeren Steen Eiler Rasmussen har dog set tendens til at neighbourhood-ideen kan ødelægges ved at vende blikket mod kunstige bydele forstadsørkenerne, hvor eneste afveksling er hjørnehusets pub. (Rasmussen 1973, s. 474). Allerede i begyndelsen af 1900-tallet fremkom der forskellige ideer til etablering af nye byer på baggrund af neighbourhood-tanken. I 1907 havde man grundlagt Hamstead Garden Suburb som en mønsterbydel for et samfund af alle klasser, og amerikaneren Clarence A. Perry anbefalede i 1929 i en undersøgelse af området omkring New York i USA en udvikling af fuldstændige neighbourhoods med skoler butikker etc. omgivet af store bilgader; fredelige bydele, hvor folk kunne leve som på øer fuldstændig afsondret fra andre øer, adskilt af bilernes strømme. (Rasmussen 1973, s. 474). Planerne for New Towns I Storbritannien var ideerne med at bygge nye byer op fra bunden bl.a. udsprunget af havebyerne, som briterne længe havde haft en forkærlighed for. Kombinationen af grønne områder, nærmiljø og kort afstand til arbejde inspirerede planlæggerne. Ved udtynding i den eksisterende storby og nybygning af boliger udenfor, kom man det britiske ideal nærmere, og hvor hver familie havde kort afstand til grønne områder (Rasmussen 1973, s. 480). Ved at folk flyttede ud, ville man få mere plads i bykernen til en bedre boligmasse og grønne områder. En anden ting, der optog folk ikke bare i Storbritannien, men i hele den vestlige verden efter krigen var den enkelte families mulighed for at få egen bil. Det havde ikke tidligere været muligt, men med den generelt øgede velstand, fulgtes kravet fra familien om eget hus og have, af muligheden for egen bil. I 1927 nedsatte Nevil Chamberlain en komite Greater London Regional Commitee, hvor arkitekten og ingeniøren Raymond Unwin blev leder af det tekniske kontor. Unwin fremkom med ideen om, at der skulle etableres et grønt bælte hele vejen rundt om Storlondon, således at der kunne sikres de ydre forstæder rekreative områder, samt at man kunne standse den arealmæssige vækst af den sammenhængende by. Uden for dette bælte skulle der ske en planmæssig udvidelse af de eksisterende byer uden at disse dog skulle gro sammen, samt etableres et antal nye byer, der skulle være noget groende, ikke et forudlagt stift mønster. (Rasmussen 1973, s. 458). Unwin fratrådte embedet som 70-årig i 1933, og hans plan blev i sin helhed ikke ført ud i livet. Den private ejendomsret og friheden til at vælge selv var vigtige værdier for Storbritanniens indbyggere på dette tidspunkt man ville ikke lade staten bestemme over så store arealer og en helhedsplan med kontrol over udviklingen og grundlæggelse af helt nye byer, det var noget man kunne tænke sig i et diktaturland men ikke i det frie demokratiske England! (Rasmussen 1973, s ). Storbritannien var på dette tidspunkt ikke rede til at lade en central byplanlægning gå forud for det frie initiativ. Det var først oppe omkring 2. verdenskrig, at man indså, at der måtte en samlet planlægning til. 3

4 Allerede ved udbruddet af krigen i 1939 var der etableret et statsligt selskab til by- og landplanlægning. En kommission Barlow-kommissionen udgav i 1940 en rapport om fordelingen af fabriksbefolkningen og gik ind for "planned decentralisation" og at byerne skulle bygge på "self-supporting". (Gibberd 1980, s. 3). Man lavede i 1943 en plan, London County Council-planen (LCC-planen), hvor man søgte tilbage til tanken om precincts og neighbourhoods. Man søgte svar på hvordan byen skulle organiseres i de tidligere opdelinger af London, og på hvordan man bl.a. i USA og med haveby-tankerne kunne opdele områder, således at de indeholdt alt det, der skulle til i en families dagligdag. Man havde også erfaringer fra den aktuelle krig, hvor byen under bombeangrebene blev lammet og splittet op i lutter småenheder. Folk, der ikke tidligere havde haft noget med hinanden at gøre, fandt pludselig sammen og hjalp hinanden. Man kom med disse erfaringer frem til, at den ideelle størrelse for et nært bomiljø ville være et skoleopland varierende fra til personer. Nedenfor er en illustration fra LCCplanen, hvor London-området Eltham er brugt som eksempel. Til venstre det eksisterende område og til højre i diagramform vist opdelingen i neighbourhoods, og disse er igen opdelt i residential units. På planen er områderne adskilt af naturlige barrierer samt ved større veje og grønne områder. Denne plan og opdelingen af befolkningen i sådanne enheder blev det store gennembrud for etableringen af de nye byer, New Towns. Figur 1. Illustration fra LCC-planen fra 1943 (Rasmussen 1973, s. 475) Harlow en ny by En af de nye byer blev Harlow. Mens der var modstand mod 3 tidligere byer, bl.a. Stevenage, var der kun ringe modstand mod Harlow. Den stærke modstand andre steder skyldtes bl.a. at eksisterende bebyggelser skulle rives ned for at gøre plads til de nye byer, mens den oprindelige 4

5 Harlow New Town landsby Harlow, 45 km nordøst for London blev liggende og Harlow New Town blev planlagt umiddelbart vest for landsbyen. Arkitekten og byplanlæggeren Frederick Gibberd, som kom til at stå for The Master Plan for Harlow, har i sin bog om tilblivelsen af byen sagt, at " the design of a town like the design of a car is based on function. It has to work smoothly and efficiently. But as with a car, we like a town to give pleasure to the eye, to be beautiful." (Gibberd 1980, s. 35). Videre siger han, at " it is a carefully contrived relationship of landscape, buildings and roads a townscape." (Gibberd 1980, s. 35). Man ønskede en adskillelse af arbejde og hjem samt at give den individuelle familie privatliv og tæt kontakt til naturen. Konstruktionen blev et system af hovedfærdselsårer uden bygningsfacader og et industri- og bycentrum nær ved jernbanen og en station. Figur 2. Illustration af, hvordan planen for Harlow kom til at se ud. Denne er fra Gibberd 1980, s. 37) Harlow kom til at rumme i alt indbyggere. Oprindelig var ideen, at den skulle rumme , hvilket blev revideret til i 1952, og i midten af 1960 erne til Hvert neighbourhood skulle huse ca personer, som igen blev opdelt i residential areas (på ca beboere). Hvert residential area fik egen primary school, pub og dagligdagsbutikker; hver neighbourhood blev fælles om en secondary school samt lægehus og butikker med almindelige 5

6 udvalgsvarer (samlet i et major neighbourhood centre). (Kjærsdam 1995, s ). Hvert neighbourhood var forbundet med stier for at skabe liv i disse mens bilerne blev ført udenom for at undgå støj. Der blev etableret et stort town centre med specialbutikker og supermarkeder samt parkeringspladser rundt om. Der blev lagt meget vægt på, at trafiksystemet blev differentieret således, at fodgængerne altid havde den korteste vej til indkøb, arbejdspladser og institutioner, mens bilerne måtte køre en omvej. Cykel- og gangstier blev trukket ind imellem boligområderne og forbandt disse med skoler og butikker: det var her livet skulle skabes og ikke på vejene, hvor bilerne ubemærket skulle køre uden at genere gående og cyklister. (Kjærsdam 1995, s ). Kritik af design Harlows planlægger Frederick Gibberd blev kritiseret for at ville skabe visual art frem for gode forhold for mennesker at leve under. Gibberd havde et kunstnerisk æstetisk udgangspunkt: han fokuserede på interessante oplevelser; der skulle være støttepunkter i bybilledet kontraster. Bl.a. tegnede han en gruppe af to beboelseshuse, hvor den ene var på 3 etager den anden på 10, " for at tilvejebringe en brudt silhuet og en kontrast i massen den treetagers blok modstilles lodretheden af den anden bygning så at de danner én komposition." (Rasmussen 1973, s ). Steen Eiler Rasmussen kalder det designerens scenografi og fortæller, hvordan han selv i 1952 blev præsenteret for det første neighbourhood i Harlow, og husker bl.a. " alt for rigelige vejbredder, der yderligere blev forøget ved store tomme græsrabatter foran husene. Vejkrydsene var rene ødemarker." (Rasmussen 1973, s. 554). Steen Eiler Rasmussen mener ligeledes, at de nye byer var blottet for karakteristiske let genkendelige træk og sværere at orientere sig i: " man mister enhver retningsfornemmelse, når man bevæger sig ad vejenes slappe bugtede linier og drejer om stumpvinklede hjørner." (Rasmussen 1973, s. 554). Vejene i Harlow var ikke designet til bare at være praktiske med det formål at transportere personer fra et sted til et andet hurtigst muligt. Vejene var objekter som indgik i et større perspektiv i forbindelse med designet af landskabet. Man skulle, når man kørte, få forskellige oplevelser og se forskellige perspektiver af byen. Gibberd spurgte selv: why should not the buildings be designed for this view? (Gibberd 1980, s. 49). Det handlede altså ikke om praktisk planlægning til fordel for beboerne men om det arkitektoniske udtryk - man skulle få en oplevelse, når man bevægede sig i sin bil gennem landskabet. Som det fremgår af ovennævnte skulle byen altså være interessant at færdes i den skulle byde på interessante oplevelser, og det er helt andre udgangspunkter end f.eks. den tidligere omtalte arkitekt og ingeniør Raymond Unwin havde, da han allerede i 1907 udgav sin bog Town Planning in Practice. Unwin begyndte med at tegne huse til arbejdere i kulminer og stålværker og forsøgte at forme gode boligmiljøer for dem. Han havde på den måde et mere realistisk og socialistisk syn på problemerne end f.eks. Gibberds mere kunstnerisk betonede syn. Unwin havde en større fornemmelse for selvgroede byer altså byer, der udviklede sig selv i mere harmonisk retning og langsommere end nyplanlagte byer eller store boligkvarterer. Unwin gennemgår i sin bog Town Planning in Practice en række historiske byer, og forsøger at vise hvordan hver enkelt har haft sine egne forudsætninger, sin egen tilblivelse og følgelig fået sit 6

7 eget ansigt. Han advarede dog også i samme åndedrag mod at imitere disse selvgroede byer og skabe nye kunstige. Harlow blev bygget som en funktionalistisk by og byens planlægning brød kraftigt med den historiske bys principper. Byens fire hovedfunktioner, bolig, arbejde, rekreation og transport, skulle nu gives deres egen form i adskilte områder, og alt skulle underlægges arkitekter og planlæggere. Fodgængere, cyklister og bilister blev skarpt opdelt men med det til følge, at det virkede meget kunstigt og byen føltes spredt i enklaver uden sammenhæng. Det kom til at betyde, at det gav meget store transportafstande for bilisterne. Ny sammensætning af befolkningen Ved etableringen af Harlow forsøgte man at skabe kvarterer med en blandet befolkningsmasse uden at tænke på om disse folk havde noget til fælles. Man tog udgangspunkt i at ville sprænge eller atomisere den føromtalte precinct- og neighbourhood-tanke, som havde udviklet og tilpasset sig gennem generationer og så skabe kunstige neighbourhoods med lidt af alt i håb om på denne måde at få etableret en by bestående af alle ingredienser. Områder i storbyer havde udviklet sig med distrikter for forskellige faggrupper; i Vestlondon havde der f.eks. udviklet sig stærkt specialiserede områder for læger, jurister, teaterfolk, politikere osv. Disse fagfolk havde nydt godt af hinandens fagligheder, og der blev skabt frugtbare samarbejder. Kunstnere, politikere og forretningsfolk havde kunnet træffe hinanden, når de havde brug for dette. Steen Eiler Rasmussen forestiller sig i sin kritik, at denne elite ville blive spredt jævnt ud i lutter små alsidige neighbourhoods i New Towns. Han spørger derefter, om det så ikke bare ville blive jævn middelmådighed over det hele? og ville de intelligente så have kunnet nå de samme resultater, skabt de samme fremskridt for menneskeheden? (Rasmussen 1973, s. 571). Han sætter det klart på spidsen, men han har en pointe ved at fokusere på den alsidighed, man ønskede at befolke de nye byer ved hjælp af samt den stramhed, der var over planlægningen og den manglende frihed, der burde herske over udviklingen. Manglende urbanitet Et andet stort kritikpunkt mod de nye byer og især Harlow var, at de nye byer ikke blev urbane nok, altså at de ikke var kompakte, ikke bygget med høje huse og ikke havde det myldrende liv, som f.eks. i Paris. I kraft af bælterne med græsarealer omkring veje og bebyggelse virkede det som mindre forstadskvarterer, der ikke havde nogen sammenhæng. Harlow blev på den måde en by, der modsat forventningerne kom til at begrænse sig selv. Som det kan ses på figur 2 og igen på figur 3 var der ikke mange udvidelsesmuligheder. Der var på et tidspunkt planlagt ét ekstra neighbourhood med plads til ca indbyggere. Steen Eiler Rasmussen så det som helt absurd, at man i et moderne dynamisk samfund ikke havde mulighed for at udvide byen eller for den sags skyld bycentrum. Bydelene var spærret inde mellem veje og grønne områder, der gjorde det umuligt at ændre på størrelserne. En by af levende mennesker måtte selv være levende. Den kunne ikke sådan sættes i stå: færdig med den! Næste by! (Rasmussen 1973, s. 568). 7

8 Figur 3. Sammenlignende diagram af en gammel by (øverst) og Harlow (nederst). Gibberd 1980, s. 43) Nederst på figur 3 ses, at det tætte bycentrum er samlet ét sted adskilt med grønt til de nærmeste beboelsesområder. Der er ingen naturlig mulighed for at flytte grænsen for hvad der er tæt bebyggelse og så beboelse. Områderne med hvert enkelt element er så rigidt og fastlåst - meget mere begrænsende end udviklende for et bysamfund. Steen Eiler Rasmussen tager i sin bog London, den vidtudbredte by en ekskurs til nye byer i gammel tid, hvor han bl.a. har studeret byerne Philadelphia og Savannah i USA, samt hvordan de i henholdsvis 1682 og 1732 blev grundlagt på baggrund af et større net af gader og pladser i rektangulære firkanter. I Savannah blev der gjort plads til såvel beboelse samt til offentlige bygninger (bl.a. kirker), og det hele blev bygget op omkring pladser, der fungerede som socialt samlingspunkt for borgerne og brugt af militæret til øvelses- og mønstringsplads. Disse enheder blev kaldt wards. (Rasmussen 1973, s ). Savannahs pladser med omkringliggende bygninger fungerer den dag i dag som selvstændige neighbourhoods, og byen er vokset ud med flere af disse wards og er blevet til en perlerække gennem byen. Steen Eiler Rasmussen skriver til sidst, at det afgørende for planens succes har været, at den fra første færd har været bygget op over de rigtige størrelser, og at der gennem de reserverede grunde har været tilstrækkelig fleksibilitet inden for det strenge mønster (Rasmussen 173, s. 566). Endelig har et kritikpunkt mod den manglende urbanitet været, at den spredte by ikke har kunnet hænge sammen økonomisk, og de store transportafstande gjorde, at trafiksystemet brød sammen. Den kritik fordi den var af økonomisk art blev hurtigt taget op, efter man havde gjort erfaringerne i Harlow. De kommende planer for nye byer, bl.a. Hook og Cumbernauld (fra 1960 erne) blev gjort mere tætte og med kortere afstand fra boligområderne til det samlede bycenter. Disse byer blev planlagt med parkeringsplader under gangstier i 1. sals højde samt med arbejdspladser og parker i byernes udkant: en mere urban tanke og med flere referencer til tidligere historiske byer og mere tro mod de oprindelige idealer for havebyerne. (Kjærsdam 1995, s. 121). Til venstre på figur 1 (på side 4) ses hvordan husene i de gamle bydele vender facaderne ud mod gaden og på den måde skaber liv. Idealet for de nye byer har været, at facaderne skulle vende væk fra vejen og ind i mod et centrum i et lokalt kvarter altså som at vende ryggen til verden. Byen opleves på den måde lukket og ikke åben; gaderne bliver facadeløse, og man får ikke fornemmelsen af liv, når man i bil nærmer sig byen og de enkelte kvarterer. Opsummeringen her må være, at hvis man ønsker at skabe en by og ikke kun et kvarter, så er man nødt til at forsøge at skabe et bymiljø en urbanitet. Hvis der ikke dannes eller genereres intensitet, sitren og andre elementer, som kunstnerne i Paris i midten af 1800-tallet observerede, er byen dødsdømt fra starten. En by har brug for pulsen for at kunne fungere som så- 8

9 dan ellers ender den med at være et søvnigt villakvarter, hvor der kun er liv mellem 17 og 22 samt i weekenderne. Kritik af ideologi Ved planlægningen af de nye byer var man som tidligere nævnt fra starten fascineret af havebyen og den kultur, der var dér. Måske mindede det mere om vore dages kolonihaver og var en utopi, som ikke kunne realiseres. Ved etableringen af havebyerne før 2. verdenskrig var der ikke det antal biler, som man under og efter krigen besluttede at ville gøre plads til i de nye byer. Dette bevirkede, at virkeligheden overhalede drømmen. For at kunne passe bilen ind i bybilledet uden at det skulle gå ud over det nære miljø, var man nødt til at gå på kompromis. Der var vel ingen byboere, der ville lokkes ud fra storbyens larm til stilheden på landet og så opleve at skulle bo tæt på en befærdet vej. For at kunne tilfredsstille dette behov, var man nødt til at etablere små bysamfund (residential areas), hvor husfacaderne vendte indad mod lokalmiljøet og ikke ud så når man kom kørende i bil, ville man ikke opleve byen, men kun design et townscape. (Rasmussen 1973, s. 552). Frederic Osborn, som var leder af Town and County Planning Association, sagde ved udbruddet af krigen i 1939, at de nye byer var en af de måder, hvorpå samfundet kunne udnytte sine fysiske ressourcer. Det blev til et meget ideologisk projekt, hvor man, på trods af mangel på penge, materialer og arbejdskraft efter 2. verdenskrig, fasthold at fortsætte med planlægningen og opførelsen af de 8 byer, som man oprindeligt havde projekteret. (Gibberd 1980, s. 2 og Rasmussen 1973, s ). Set i forhold til, hvor mange mennesker, man kunne genhuse efter krigen, så var dette projekt med nye byer alt for dyrt og ville kun kunne udgøre et mindre supplement. Det ville være mere hensigtsmæssigt at udnytte de eksisterende områder med høj befolkningstæthed i det centrale London. Mange var efter krigen flyttet ud i forstæderne, så det var mere givtigt at genanvende de slumområder, som folk havde forladt eller som var blevet bombet. Dog betød genhusning eller genudvikling af områderne, at der blev etableret lejligheder, hvilket var upopulært hos de planlæggere, som gik ind for lys og luft og hos de vordende eller fremtidige indbyggere. (Gibberd 1980, s. 3). Folk ville ikke bo i bycentrene længere de foretrak forstadsomgivelser 1-2 etagers huse med privat have og motoriseret transport. (Gibberd 1980, s. 36). Det var således svært at fastholde både de ideologiske tanker og samtidig være nødt til praktisk at skulle genhuse de mange folk, som var blevet hjemløse under krigen. Man etablerede midlertidige løsninger, bl.a. barakker men man fortsatte dog ufortrødent med at bruge ressourcer på det noget dyrere og mere prestigefyldte projekt med de nye byer. Antallet af projekterede byer blev dog reduceret kraftigt i 1950 erne (på grund af manglende finansiering, materialer og arbejdskraft), og kun 2 realistiske projekter fortsatte med at blive udviklet, nemlig Stevenage og Harlow (begge nord for London) Ekskurs til New Towns på samme tid men efter andre principper Vender man lige blikket væk fra London og Storbritannien en kort stund, vil man opdage, at der også i andre dele af verden på samme tid blev planlagt og etableret nye byer. Etableringen af Harlow skete på socialliberalismens præmisser, hvor der blev taget hensyn til fællesskabet omkring nærmiljø med stier til og fra skoler og indkøbscentre samt grønne omgivelser. Derudover tog man også hensyn til privatbilismen og mulighederne for at komme hurtigt frem og tilbage. Den kollektive trafik blev i Harlow ikke prioriteret, idet jernbanen og stationen var beliggende 9

10 tæt på industri og handelscentrum. Afstanden fra beboerne og til stationen var for stor til, at toget blev brugt som ligeværdigt alternativ til privatbilen. Som modsætning til Storbritannien og vesten var byplanlægningen i øst efter 2. verdenskrig præget af statsadministrationens ideer og idealer. På samme måde som i vesten forsøgte man at funktionsadskille de ting, der var i konflikt med hinanden (industri, rekreative områder, indkøbscentre, transport og beboelse), men i øst var det banerne og busserne frem for motorvejene, der var rygraden i byerne. I øst byggede man videre på ideerne om bånd-byer, hvor jernbane, boliger, grønne områder og industri lå i smalle bånd langs hinanden, således, at afstanden fra bolig til arbejde blev minimeret og behovet for privatbiler var overflødigt. (Kjærsdam 1995, s ). I Sovjetunionen byggede man nye byer for bl.a. at udnytte de stedlige naturressourcer, hvilket f.eks. skete med byen Bratsk i Sibirien. Centerbyens plan blev opbygget over et gridsystem til sporvogne, der sikrede tilgængeligheden til alle områder i byen. Den polske by Nowy Tychy blev etableret i slutningen af 1940 erne, hvor ambitionerne fra begyndelsen var, at byen skulle have en høj standard, også arkitektonisk. De nye boligkvarterer blev planlagt som afrundede enheder med nærinstitutioner og anlagt i forholdsvis nærhed af jernbanen, således, at gangafstanden til stationerne blev under 20 minutter. Industrien blev placeret i den vestlige del af byen også med let adgang til jernbanen. Midt i byen blev der anlagt et nord-sydgående grønt bælte. (Arkitekten 1977, s og Kjærsdam 1995, s ). Mens de østlige byer efter 2. verdenskrig var etableret til folk uden mulighed for at erhverve egen bil og derfor gav større mulighed for samt afhængighed af offentlig transport, var det i vesten ved at være en selvfølge, at alle inden for en overskuelig årrække efter krigen ville eje egen bil. Vi har her at gøre med 2 forskellige ideologiske holdninger til planlægning og etablering af nye byer bygget op over 2 forskellige former for transport. Mens man i den vestlige nye by vendte trafikårerne ryggen, lod man i øst trafikårerne være den centrale nerve i byen den, der førte liv med sig og skabte urbaniteten. Senere har udviklingen så vist, at den nu tidligere østblok har fulgt meget godt med vesten hvad angår acceleration af privatbilismen globaliseringen har indfundet sig. På den anden side har den vestlige verden så også lært, at den offentlige transport er et vigtigt element i skabelsen af en ny by eller bydel det er etableringen af Ørestaden omkring en metrolinie et godt eksempel på. Konklusion London var i løbet af 1900-tallet blevet større, og efter 2. verdenskrigs massive bombninger af byen blev det mere aktuelt end nogensinde at skulle bygge nyt for at kunne genhuse de mennesker, der stod uden tag over hovedet. Samtidig var der fremkommet flere ideer nogle utopiske om andre og nye måder at bo på. Inspirationerne kom mange steder fra: en af dem, var ideerne om havebyer, hvor man havde socialistiske tanker om at kunne løse storbyens problemer med bl.a. forurening ved etablering af nye byer i landlige omgivelser med adskillelse af industri, boliger og centerfunktioner og med store rekreative arealer. Disse havebyer som der blev etableret 2 af inden 2. verdenskrig var inspiration for mere funktionalistiske planer om etablering af nye byer uden for et grønt bælte om London. Ideen var 10

11 at give de unge familier mulighed for at etablere sig tæt på arbejdspladser med hus, have og egen bil, samtidig med at der var let adgang til rekreative områder. Byen Harlow blev et flagskib i dette ideologiske forsøg. Man etablerede store gennemfærdselsårer, hvor trafikken uforstyrret kunne glide ad bugtede veje, og husene i byen vendte ryggen til de store veje man var fokuseret på et nærmiljø, der var planlagt ned til mindste detalje en designers scenografi, som Steen Eiler Rasmussen kalder det i sin kritik af Frederick Gibberds plan af byen. Byen var opdelt i neighbourhoods og skulle befolkes af en blanding af alle forskellige slags mennesker unge, gamle, børn, forældre. Ideen var i sit udgangspunkt yderst sympatisk, men det blev til en snæversynet udvikling uden mulighed for, at hvert enkelt område selv kunne udvikle sin egen kultur eller identitet. Den skarpe opdeling af byen i områder bevirkede også, at der ingen reelle udvidelsesmuligheder blev, og den kraft eller vitalitet, som byen gerne skulle ose af, blev ikke skabt; byen var ikke intensiv nok den var spredt ud over et for stort område. Harlow kom til at virke kunstig og ikke selvgroet, som en by bør være; en by bygget op på efterkrigstidens utopi om det enkelte individs mulighed for at kunne færdes frit i hus med have samt bil og mulighed for rekreative områder i nærheden. En utopi, der kom til at indbefatte sovebyernes ånd i stedet for den urbanitet, som planlæggerne havde forestillet sig. Det er vigtigt, at vi tager ved lære af historien og ikke gentager tidligere tiders fejltagelser. Også i dag etableres nye byer og det er spændende at følge med i udviklingen af Ørestaden men man skal i den forbindelse også være opmærksom på, at det ikke bliver et nyt Harlow enheder divideret med = 15,7 normalsider København, den 21. juni

12 Litteratur Forfatter, titel, forlag, år Normalsider Gibberd, Frederick m.fl.: Harlow. The Story of a New Town Kjærsdam, Finn: Byplanlægningens historie. Aalborg Universitetsforlag, Kapitel IV: For folket, side Rasmussen, Steen Eiler: London. Den vidtudstrakte storby. Gyldendal, Kapitel 97 XIX: En menneskealder senere, kapitel XX: De store planer, kapitel XXII: Londons nye byer, kapitel XXIII: London, den stadig mere spredte by, side samt S: Nowy Tychy en ny polsk by. Arkitekten, Årg. 79, nr. 20, (Ingen forfatter 2 angivet). Side Raymond Unwin: Town Planning in Practice. Princeton Architectural Press, New York, , Side ix-xx samt

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan Den 19. november 2010 Aftale om dispositionsplan Formålet med nærværende aftale er at bekræfte enigheden mellem Brabrand Boligforening og Århus Kommune om den endelige dispositionsplan for Gellerup og

Læs mere

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1 Introduktion til byen Vinge Levende by. Nærværende natur. 1 2 Vinge Levende by. Nærværende natur. 3 4 Vinge Introduktion til byen Vinge Udgivelsen er baseret på helhedsplanen for Vinge udviklet af et tværfagligt

Læs mere

Således havde jeg et kursus i transportplanlægning, hvor fokus var på at

Således havde jeg et kursus i transportplanlægning, hvor fokus var på at UDVEKSLING TIL AUSTRALIEN EN REJSERAPPORT Denne rejserapport er udarbejdet i forbindelse med mit udvekslingsophold til Monash University, Melbourne i perioden februar-august 2014. Udvekslingsopholdet er

Læs mere

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Humleby Vi er 750 mennesker, der bor i 235 byggeforeningshuse, opført i perioden 1886-91 som arbejderboliger for B&W. Husene

Læs mere

Oplev Brøndby fra en ny vinkel GRØN KLØVERSTI

Oplev Brøndby fra en ny vinkel GRØN KLØVERSTI Oplev Brøndby fra en ny vinkel GRØN KLØVERSTI Den grønne kløversti 2,1 km Kort beskrivelse af den grønne kløversti Fra Brøndbyøster Torv går man under banen og langs med Nygårds Plads. Man går forbi Kulturhuset

Læs mere

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT - strategi for et grønnere København Mål og visioner for et grønnere København I visionen for København som Miljømetropol har vi under overskriften En grøn og blå hovedstad

Læs mere

BYG JERES HUS I EN ÆBLELUND TÆT VED HAVET

BYG JERES HUS I EN ÆBLELUND TÆT VED HAVET STOLPEGAARD - FÆLLES FACILITETER ET STENKAST FRA HAVET UNIK PLACERING INDFLYTNINGSKLAR FRA 2,7 MIO. KR. GØR DRØMMEN TIL VIRKELIGHED: BYG JERES HUS I EN ÆBLELUND TÆT VED HAVET Byg jeres drømmehus i det,

Læs mere

ANEWS. Spørgeskema til undersøgelse af nærområders gangvenlighed Abbreviated Neighbourhood Environment Walkability Scale

ANEWS. Spørgeskema til undersøgelse af nærområders gangvenlighed Abbreviated Neighbourhood Environment Walkability Scale ANEWS Spørgeskema til undersøgelse af nærområders gangvenlighed Abbreviated Neighbourhood Environment Walkability Scale Vi behøver din hjælp, hvis vores undersøgelse skal lykkes. Det er meget vigtigt for

Læs mere

Centerstruktur og detailhandel

Centerstruktur og detailhandel Centerstruktur og detailhandel Redegørelse - Centerstruktur og detailhandel Detailhandelsstrukturen i Vallensbæk skal fremme en velfungerende bymidte med et varieret butiksudbud, der dækker de lokale behov.

Læs mere

En letbane på tværs af København?

En letbane på tværs af København? En letbane på tværs af København? Besøg Københavns Amts vandreudstilling om letbanen langs Ring 3. Udstillingen åbner 11. april på Amtssygehuset i Herlev. Herefter går turen videre til Glostrup, Gladsaxe,

Læs mere

Kultur- og værdibaseret boligbyggeri

Kultur- og værdibaseret boligbyggeri Kultur- og værdibaseret boligbyggeri Det 4. byrum: mellemrummet! Eksempler fra Malmø og København Hvad er kultur- og værdibaseret boligbyggeri? Betydningen af den franske revolution for den moderne samfundsudvikilng?

Læs mere

Halmtorvet. - Et kulturanalytisk evalueringsprojekt

Halmtorvet. - Et kulturanalytisk evalueringsprojekt Halmtorvet - Et kulturanalytisk evalueringsprojekt Af Maria Kristiansen, Tue Clausen og Lars Salomonsson Christensen Målet med dette evalueringsprojekt er at undersøge, om intentionerne bag byfornyelsen

Læs mere

KICKSTART FORSTADEN KONFERENCE MED INSPIRATION & DEBAT

KICKSTART FORSTADEN KONFERENCE MED INSPIRATION & DEBAT KICKSTART FORSTADEN KONFERENCE MED INSPIRATION & DEBAT FILIP ZIBRANDTSEN CHEFKONSULENT I REALDANIA BY 24. NOVEMBER 2014 Indhold Kort om RealdaniaBy Udfordring Parkering kan skabe værdi Aspekterne Case

Læs mere

Bæredygtighed i et Globalt Sigte Workshop II

Bæredygtighed i et Globalt Sigte Workshop II Bæredygtighed i et Globalt Sigte Workshop II D. 11. september 2008 indbød Byens Netværk alle medlemmer og andre interesserede til endnu en interessant eftermiddag om bæredygtighed. Som opfølger på forårets

Læs mere

Studietur til Amsterdam for Byggesocietetet d. 23-26. september 2012

Studietur til Amsterdam for Byggesocietetet d. 23-26. september 2012 Studietur til Amsterdam for Byggesocietetet d. 23-26. september 2012 Amsterdam er med sin gamle by med de mange kanaler en fantastisk attraktion i sig selv. I de senere år er der igangsat en stor udbygning

Læs mere

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 5 argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 1. Regeringen bryder en klar aftale om Aalborg Letbane noget lignende er aldrig før set i Danmark 2. Aalborg Letbane

Læs mere

Københavns Befæstning en attraktion i verdensklasse

Københavns Befæstning en attraktion i verdensklasse Københavns Befæstning en attraktion i verdensklasse Kulturarv og kulturmiljø Landskab og byrum Friluftsliv og rekreation Københavns Befæstning skal bevares og udvikles som en sammenhængende attraktion

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Notat. Danskerne: Kollektiv trafik kræver god tid. Analysenotat

Notat. Danskerne: Kollektiv trafik kræver god tid. Analysenotat Notat Analysenotat Danskerne: Kollektiv trafik kræver god tid Det er afgørende både for samfundet som helhed og erhvervslivet specifikt at varer og personer relativt smidigt kan blive transporteret rundt.

Læs mere

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Ulrik Winge, Københavns Kommune 1. Om effekter, ydelser og helheder - metode og tankegang g 2. Om helhedsorienteret drift i TMF Københavns

Læs mere

ATLAS Boliger Bebyggelsesplan Baltorpvej Ballerup. Januar 2013

ATLAS Boliger Bebyggelsesplan Baltorpvej Ballerup. Januar 2013 ATLAS Boliger Bebyggelsesplan Baltorpvej Ballerup Januar 2013 Atlas Grantoftegård Atlas grunden er placeret i kanten af erhvervområdet ved Baltorpvej mellem Råmosen og jernbanen mod nord. Atlas grunden

Læs mere

D E N N Y S T R A N D B O U L E V A R D - P R O J E K T F O R S L A G. F r a b i l e r t i l m e n n e s k e r

D E N N Y S T R A N D B O U L E V A R D - P R O J E K T F O R S L A G. F r a b i l e r t i l m e n n e s k e r D E N N Y S T R A N D B O U L E V A R D - P R O J E K T F O R S L A G F r a b i l e r t i l m e n n e s k e r POTENTIALET Forestil dig halvdelen af Strandboulevarden fyldt med haver, pladser, boldbaner

Læs mere

Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, effektivt globalt kommunikationsnetværk med telefon- og internettet, er det

Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, effektivt globalt kommunikationsnetværk med telefon- og internettet, er det Simon S. Simonsen Lecture. Working paper - Arbejdspapir Urban Sundhed nogle grundbegreber Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, Roskilde Universitet, 2010. Byen Såvel

Læs mere

Visualiseringer vindmøller - Kriegers Flak - Landanlæg Indledende visualisering Ishøj transformerstation Volumenstudie. Juni 2013

Visualiseringer vindmøller - Kriegers Flak - Landanlæg Indledende visualisering Ishøj transformerstation Volumenstudie. Juni 2013 Visualiseringer vindmøller - Kriegers Flak - Landanlæg Indledende visualisering Ishøj transformerstation Volumenstudie Juni 2013 Oprindelig placering v. nuv. station Alternativ placering 2 KRIEGERS FLAK

Læs mere

Mandal sett med trygghetsøyne. Planlegging for forebyggelse av kriminalitet og utrygghet

Mandal sett med trygghetsøyne. Planlegging for forebyggelse av kriminalitet og utrygghet Mandal sett med trygghetsøyne Planlegging for forebyggelse av kriminalitet og utrygghet Bo Grönlund, arkitekt maa, Kunstakademiets Arkitektskole, København Oslo, Bergen, Trondheim, Arendal, Grimstad, Lillesand,

Læs mere

PARKERING OG BYKVALITET INSPIRATION TIL VÆRDISKABENDE PARKERINGSLØSNINGER

PARKERING OG BYKVALITET INSPIRATION TIL VÆRDISKABENDE PARKERINGSLØSNINGER PARKERING OG BYKVALITET INSPIRATION TIL VÆRDISKABENDE PARKERINGSLØSNINGER 1 2 Vurdér den samlede økonomi og værdiskabelse for hele projektet og skab optimale rammer for opførelse, ejerskab og drift Tænk

Læs mere

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035 Visioner for fremtidens Køge Nord Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035. The triangle of growth Befolkningsudviklingen 2012-2030 (prog. 2011) God infrastruktur ved Køge

Læs mere

Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer Bosætning

Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer Bosætning Landdistriktspolitikken for Ikast-Brande Kommune Visioner og indsatsområder August 2011 Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune 4 Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer

Læs mere

Kløverkarreén. Byrummets udnyttelse Arkitekt: Bjarke Ingels Group- BIG

Kløverkarreén. Byrummets udnyttelse Arkitekt: Bjarke Ingels Group- BIG Kløverkarreén Byrummets udnyttelse Arkitekt: Bjarke Ingels Group- BIG Kløvermarken Fra Wikipedia, den frie encyklopædi: http://da.wikipedia.org/wiki/kl%c3%b8vermarken Kløvermarken set i nordlig retning

Læs mere

AARHUS REGIONALE LUFTHAVN

AARHUS REGIONALE LUFTHAVN Aarhus og Østjylland har brug for en ny regional lufthavn REGIONALE LUFTHAVN En regional lufthavn tæt på Aarhus og centralt i Østjylland vil gavne hele Midtjylland markant. Forslaget indeholder to placeringer.

Læs mere

Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk

Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk Status Plannavn Område bydel Dato for forslagets vedtagelse i kommunalbestyrelsen Vedtaget Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk Taarbæk Taarbæk bydel 6. september

Læs mere

Opsamling fra informationsmøde afholdt d. 13. maj 2014

Opsamling fra informationsmøde afholdt d. 13. maj 2014 Til Informationsmøde om Kvæsthusprojektet og Sankt Annæ Projektet 13. maj 2014 Fra Kvæsthusselskabet og Sankt Annæ Selskabet ddd Opsamling fra informationsmøde afholdt d. 13. maj 2014 Kvæsthusselskabet

Læs mere

Analyse segregering i de fire største danske byområder

Analyse segregering i de fire største danske byområder 17-3-2014 Analyse segregering i de fire største danske byområder 1 Indledning Segregering betegner en overrepræsentation eller koncentration af forskellige persongrupper i bestemte områder eksempelvis

Læs mere

AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET AARHUS DOMKIRKE

AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET AARHUS DOMKIRKE Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET EUROPAHUSET AARHUS Å OPHOLDSNIVEAUER TOLDBODEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN AARHUS DOMKIRKE OPHOLDSNIVEAUER OPHOLDSNIVEAUER AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN

Læs mere

Odense fra stor dansk by - til dansk storby

Odense fra stor dansk by - til dansk storby Odense fra stor dansk by - til dansk storby Odense hovedby og vækstdriver Odense er Danmarks 3. største by og der bor ca. 194.000 indbyggere i kommunen Odense dækker et areal på 306 km2 Odense har ca.

Læs mere

Sætter hovedstaden i bevægelse TAGENSVEJ / JAGTVEJ

Sætter hovedstaden i bevægelse TAGENSVEJ / JAGTVEJ Sætter hovedstaden i bevægelse TAGENSVEJ / JAGTVEJ 1. NY IDÈ OM HØJKLASSET TRAFIK = 2. BASERET PÅ BORGERDRØMME 3. SAMMENTÆNKER TRAFIK + BY NY IDÈ OM HØJKLASSET TRAFIK Idé om højklasset trafik: Gem det

Læs mere

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP 1947 2007 2017 FORNY DIN FORSTAD R HØJE-TAASTRUP ADVISORY BOARD Er et uvildigt ekspertpanel bestående af forskere, der forsker og formidler byplanlægning og dens historie. Forskerne er interesseret i,

Læs mere

ANALYSE OG GENTEGNING

ANALYSE OG GENTEGNING ANALYSE OG GENTEGNING 17-12-2014 Det arkitektoniske værk Schröder House blev bygget i 1924 i Utrecht af den hollandske arkitekt Gerrit Rietveld til Fru- Schröder-Schräder og hendes 3 børn. Efter hendes

Læs mere

HUSETS HISTORIE Rev. Januar 2012

HUSETS HISTORIE Rev. Januar 2012 HUSETS HISTORIE Rev. Januar 2012 Karréen YRSA.RO blev oprindelig tegnet i ren jugendstil i 1905 af arkitekt J.P. Rasmussen, Utterslev for malermester Holger Hansen, der var en stor grundejer i området.

Læs mere

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget.

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget. Kilde Denne traktat mellem Nazityskland og Sovjetunionen var grundlaget for den tyske invasion af Polen en uge senere, som indvarslede den 2. Verdenskrig i Europa. Den anden del af traktaten forblev hemmelig

Læs mere

Hvor bevægelsesvenlig er din by?

Hvor bevægelsesvenlig er din by? Hvor bevægelsesvenlig er din by? Debat om ny viden og metoder Et indlæg om det bebyggede miljøs betydning for sundhed - med særlig fokus på Kolding by Slagelse 1. oktober 2009 Jens Troelsen, lektor, ph.d.

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 17 for Nørgaardsvej

Kommuneplantillæg nr. 17 for Nørgaardsvej Kommuneplantillæg nr. 17 for Nørgaardsvej Status Plannavn bydel Dato for forslagets vedtagelse i kommunalbestyrelsen Vedtaget Kommuneplantillæg nr. 17 for Nørgaardsvej Kgs. Lyngby 19. marts 2013 Dato for

Læs mere

Nordhavnen. Havnehuset. på kanten af vand & by. Ejerlejligheder med altan og tagterrasse i Østerbros nye attraktive boligkvarter KUBEN BYG

Nordhavnen. Havnehuset. på kanten af vand & by. Ejerlejligheder med altan og tagterrasse i Østerbros nye attraktive boligkvarter KUBEN BYG BYG Nordhavnen Havnehuset på kanten af vand & by Ejerlejligheder med altan og tagterrasse i Østerbros nye attraktive boligkvarter KUBEN Havnehuset 03 Velkommen til Havnehuset i Nordhavnen Havnehuset bliver

Læs mere

Landsplandirektiv om afgrænsning og ramme for anvendelse af den grønne kile gennem Flyvestation Værløse

Landsplandirektiv om afgrænsning og ramme for anvendelse af den grønne kile gennem Flyvestation Værløse Landsplandirektiv om afgrænsning og ramme for anvendelse af den grønne kile gennem Flyvestation Værløse Landsplandirektiv om afgrænsning og ramme for anvendelsen af den grønne kile gennem Flyvestation

Læs mere

Teknik- og Miljøudvalget. NOTAT: Parkeringsstrategi for Roskilde bymidte

Teknik- og Miljøudvalget. NOTAT: Parkeringsstrategi for Roskilde bymidte Teknik- og Miljøudvalget Plan og Udvikling Sagsnr. 96895 Brevid. 1219799 Ref. MOKP Dir. tlf. 4631 3549 monakp@roskilde.dk NOTAT: Parkeringsstrategi for Roskilde bymidte 4. april 2011 Parkeringsstrategien

Læs mere

Ørestadens arkitektur

Ørestadens arkitektur Ørestadens arkitektur Oplev den nye bydel Kom og oplev den nye Ørestad med masser af sport- og fritidsoplevelser 1 mnb tryksag.indd 1 28-11-2011 15:32:19 om Ørestad blev fremlagt. Det var fra starten tanken,

Læs mere

Rovsingsgade. lejligheder med til 3 dejlige altaner. Plads til familien Tæt på alle muligheder

Rovsingsgade. lejligheder med til 3 dejlige altaner. Plads til familien Tæt på alle muligheder til familien Tæt på alle muligheder Rovsingsgade 1 lejligheder med til 3 dejlige altaner 42 ejerlejligheder dér, hvor Nørrebro giver landets ro og byens puls til at ånde Da de store, gamle produktionsvirksomheder

Læs mere

Netværkstur til Aarhus med InnoBYG, AlmenNet og Byens Netværk

Netværkstur til Aarhus med InnoBYG, AlmenNet og Byens Netværk Netværkstur til Aarhus med InnoBYG, AlmenNet og Byens Netværk Byens Netværk 01.11.12 Tekst og foto: Mikkel Egeberg Rasmussen Den 1. november tager Byens Netværk, i samarbejde med InnoByg og AlmenNet, på

Læs mere

BORGERMØDE VED AMAGERBANEN SYD DEN 5. MAJ 2015

BORGERMØDE VED AMAGERBANEN SYD DEN 5. MAJ 2015 BORGERMØDE VED AMAGERBANEN SYD DEN 5. MAJ 2015 Det følgende er referatet fra et velbesøgt borgermøde arrangeret i fællesskab af Københavns Kommune, Lokaludvalget og grundejerne med deltagelse af disse

Læs mere

Vi har fulgt trængselskommissionens arbejde på sidelinjen og vi har et enkelt spørgsmål, som vi håber du også vil være bevidst om:

Vi har fulgt trængselskommissionens arbejde på sidelinjen og vi har et enkelt spørgsmål, som vi håber du også vil være bevidst om: Vi har fulgt trængselskommissionens arbejde på sidelinjen og vi har et enkelt spørgsmål, som vi håber du også vil være bevidst om: Glemte I københavnernes mest anvendte transportform, som er næsten 50%

Læs mere

Beslutningsstøtte og Beslutningstagen i England Vurderingsmetoder brugt i går, i dag og i morgen.

Beslutningsstøtte og Beslutningstagen i England Vurderingsmetoder brugt i går, i dag og i morgen. Beslutningsstøtte og Beslutningstagen i England Vurderingsmetoder brugt i går, i dag og i morgen. Decision Support and Decision Making in England Appraisal methods used yesterday, today and tomorrow Maj-Britt

Læs mere

Trafikpolitik Tofthøjskolen

Trafikpolitik Tofthøjskolen Trafikpolitik Tofthøjskolen Indholdsfortegnelse Tofthøjskolen Side Forord 4 Skolevejsanalyse. 5 Den trafiksikre skolevej.. 6 Skolens trafikpolitik.. 7 På vej.. 8 Undervisning. 10 Rollemodel.. 11 Samarbejde

Læs mere

Disposition. De fysiske planer Planens tilblivelse Udfordringer Spørgsmål

Disposition. De fysiske planer Planens tilblivelse Udfordringer Spørgsmål Disposition De fysiske planer Planens tilblivelse Udfordringer Spørgsmål Fra udsat boligområde til attraktiv bydel hvordan? Historien lys og luft. Livet bag voldene 2400 almene boliger og 32 blokke Opført

Læs mere

AALBORG STIFT Stiftsøvrigheden Dok.nr. 120 318/13 MJOH

AALBORG STIFT Stiftsøvrigheden Dok.nr. 120 318/13 MJOH AALBORG STIFT Stiftsøvrigheden Dok.nr. 120 318/13 MJOH Dato: 19. november 2013 Rebild Kommune (e-mail) Lokalplanforslag nr. 277 med tilhørende kommuneplantillæg nr. 5 Aalborg Stiftsøvrighed har modtaget

Læs mere

KIRKEBJERG BYDELSCENTER. projektmappe 27 09 2013 IKKE GÆLDENDE

KIRKEBJERG BYDELSCENTER. projektmappe 27 09 2013 IKKE GÆLDENDE KIRKEBJERG BYDELSCENTER projektmappe 27 09 2013 IKKE GÆLDENDE 1 KIRKEBJERG BYCENTER BELIGGENHED Med sin unikke placering er der mulighed for en fantastisk eksponering til de omkring 33.000 bilister, der

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Byen Danmark Kendingstal: 112358 Kan vi tegne et ny land?

Byen Danmark Kendingstal: 112358 Kan vi tegne et ny land? Byen Danmark Kendingstal: 112358 Kan vi tegne et ny land? Byen Danmark manifest 2 Vi vil centralisere den urbane zone i Danmark, for derefter at decentralisere byerne i byen. Vi vil skabe én by - en storby,

Læs mere

Grøn Vækst i Danmark RealdaniaDebat Ejerboligforum København, 26. oktober 2011

Grøn Vækst i Danmark RealdaniaDebat Ejerboligforum København, 26. oktober 2011 Grøn Vækst i Danmark RealdaniaDebat Ejerboligforum København, 26. oktober 2011 Befolkningsudvikling + økonomisk vækst + urbanisering + miljøudfordringer = Grøn vækst Vi er på vej ind i den antropogene

Læs mere

Fremtidens almene bolig i Danmark

Fremtidens almene bolig i Danmark Fremtidens almene bolig i Danmark Jesper Bo Jensen, ph.d. fremtidsforsker Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) Mængdeindeks 9000 8000 7000 6000 5000 4000 3000 2000 1000 0 1846 1853 1860 1867

Læs mere

Spændende lyssætning side 18

Spændende lyssætning side 18 Nr. 16 December 2009 Spændende lyssætning side 18 Fuldautomatisk ESD-system øger sikkerheden i sommerlandet side 10 Få en optimal motorløsning side 28 Horsens vand side 14 I forbindelse med renoveringen

Læs mere

Grundejerforeningen. Teglbakken. Grf. Askehøjen. Skåde Skole Katterhøjvej. Grundejerforeningen. Københavnergården. Aarhus Efterskole. Grf.

Grundejerforeningen. Teglbakken. Grf. Askehøjen. Skåde Skole Katterhøjvej. Grundejerforeningen. Københavnergården. Aarhus Efterskole. Grf. Grundejerforeningen Teglbakken Skåde Skole Katterhøjvej Grf. Askehøjen Moesgårdvej Grundejerforeningen Københavnergården Grundejerforeningen Bækkelund Aarhus Efterskole Grf. Skådehøjen Restaurant Unico

Læs mere

Den gamle Højskole - 3 volumenstudier for ny bebyggelse

Den gamle Højskole - 3 volumenstudier for ny bebyggelse 43.000 29.000 42.000 28.000 ca. 40.000 ca. 25.500 25.340 16.000 22.500 13.000 18.343 12.000 10.500 0.000 Forslag 1a Den gamle Højskole - 3 volumenstudier for ny bebyggelse Bebyggelse på højskole-området

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Tingbjerg-Utterslevhuse

Indholdsfortegnelse. Tingbjerg-Utterslevhuse Tingbjerg-Utterslevhuse COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefa 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 Områdernes afgrænsning 2 2 Elementer i området 2 3 Lejligheder

Læs mere

FORBRUGERTRENDS INDENFOR HOLDNING TIL BIL, MOBILITET OG MODERNE STORBY

FORBRUGERTRENDS INDENFOR HOLDNING TIL BIL, MOBILITET OG MODERNE STORBY FORBRUGERTRENDS INDENFOR HOLDNING TIL BIL, MOBILITET OG MODERNE STORBY STATUSMARKØRER: FØR: Bil, hus, taske og tv IDAG: Tid, sundhed, motion, børn, fritid. 1. BILENS ROLLE 4 BILEN ER = MOBILITET OG BILPRODUCENTERNE

Læs mere

Totalrenoverede ejerlejligheder i Østerbros eftertragtede ambassadekvarter

Totalrenoverede ejerlejligheder i Østerbros eftertragtede ambassadekvarter Totalrenoverede ejerlejligheder i Østerbros eftertragtede ambassadekvarter Hovedstadens eksklusive åndehul At bo på Østerbro har altid været forbundet med en vis prestige, og historisk set har det hovedsagligt

Læs mere

FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET

FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET Det brændende spørgsmål Yderkantsområdets centrale karakteristika Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i "yderkantsområdet? Definition af yderkantsområdet Yderkantsområdet

Læs mere

Svendborg set udefra Råstof fra tilflytterseminar 6. september 2008

Svendborg set udefra Råstof fra tilflytterseminar 6. september 2008 Svendborg set udefra Råstof fra tilflytterseminar 6. september 2008 Indspil fra workshop 1. runde Styrker Bymæssige kvaliteter Skønne omgivelser, gratis oplevelser (kultur) Svendborg Sund Havet Mod Motorvejen

Læs mere

Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken

Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken Af arkitekt MAA Jan Arnt I efteråret 2006 skete der oversvømmelse af en villa på Søbækvej 1A. Dette uheld var årsag til, at offentligheden

Læs mere

Lokalplan 68. Ved Ahornvej

Lokalplan 68. Ved Ahornvej Lokalplan 68 Ved Ahornvej INDLEDNING Lokalplan nr. b$ omfatter et areal på ca. 4000 m2 på nordsiden af Ahornvej. Det afgrænses mod syd af Ahornvej, mod vest af en parcelhusgrund (matr.nr. 1ax), mod nord

Læs mere

En sammenhængende løsning, der reducerer trængsel ved at samtænke parkering, cykler og kollektiv trafik

En sammenhængende løsning, der reducerer trængsel ved at samtænke parkering, cykler og kollektiv trafik 20-08-2013 En sammenhængende løsning, der reducerer trængsel ved at samtænke parkering, cykler og kollektiv trafik - Løsningen er ved at blive implementeret og arbejdet er i gang. Der er blot brug for

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Byer og trafik i fremtiden. Jesper Bo Jensen, ph.d., fremtidsforsker

Byer og trafik i fremtiden. Jesper Bo Jensen, ph.d., fremtidsforsker Byer og trafik i fremtiden Jesper Bo Jensen, ph.d., fremtidsforsker Byer i fremtiden Den flettede by funktionerne blandet Virksomheden uden hovedsæde De nye nomader på vej fra oase til oasen Dagen som

Læs mere

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser.

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige boliggrunde tæt på by, indkøbsmuligheder, S-tog og med direkte adgang til fælleden. Dato 6.06.205 Version 0 Revideret - SIKALEDDET

Læs mere

Bykvarterer skitser 1980-2008

Bykvarterer skitser 1980-2008 Bykvarterer skitser 1980-2008 bertelsen & scheving, bredgade 76 a, havehuset, 1260 København k, 35 87 47 40, www.bsarkitekter.dk, jens@bsarkitekter.dk Første artikel i antologien Arkitekturens Poesi, Archipress

Læs mere

idé og udvælgelse KORT 1 KORT 2

idé og udvælgelse KORT 1 KORT 2 IDÉ OG UDVÆLGELSE idé og udvælgelse I skal nu arbejde videre med jeres problemstiling. Det første I skal gøre for at finde en løsning på jeres problem er at få en masse idéer. Det gør I bedst ved at lave

Læs mere

Landskabsarkitektur. Tag en uddannelse i landskabsarkitektur og vær med til at forme fremtidens byer og landskaber

Landskabsarkitektur. Tag en uddannelse i landskabsarkitektur og vær med til at forme fremtidens byer og landskaber det natur- og biovidenskabelige fakultet københavns universitet Landskabsarkitektur Tag en uddannelse i landskabsarkitektur og vær med til at forme fremtidens byer og landskaber Landskabsarkitektur 1 2

Læs mere

STØJSKÆRM VED. visualisering/foto

STØJSKÆRM VED. visualisering/foto STØJSKÆRM VED SKOVDIGEBROEN i bagsværd visualisering/foto Visualisering af støjskærmen ved Skovdigebroen UDGIVET AF Vejdirektoratet, april 2013 VISUALISERINGER Bjarrum Arkitekter Tryk & LAYOUT Vejdirektoratet,

Læs mere

SAMARBEJDSPARTNER BYGHERRE RÅDGIVER. Trollesmindealle 27 3400 Hillerød. Haraldsgade 53 2100 København Ø. Partner: Helle Søholt, MAA

SAMARBEJDSPARTNER BYGHERRE RÅDGIVER. Trollesmindealle 27 3400 Hillerød. Haraldsgade 53 2100 København Ø. Partner: Helle Søholt, MAA BYGHERRE Trollesmindealle 27 3400 Hillerød SAMARBEJDSPARTNER Haraldsgade 53 2100 København Ø RÅDGIVER Partner: Helle Søholt, MAA Projekt leder: Birgitte Katborg Laursen, MAA Projekt Team: Bianca Maria

Læs mere

Sofie Mandrup Andreassen Portfolio

Sofie Mandrup Andreassen Portfolio Sofie Mandrup Andreassen Portfolio Navn Sofie Mandrup Andreassen Adresse Hasserisgade 1, 2.th 9000 Aalborg, Denmark E-mail sman07@student.aau.dk Mobil +45 27 33 07 24 Fødselsdag 1. sep. 1986, 24 år PEDESTRIAN

Læs mere

KONTOR + ERHVERV - HOLMBLADSGADE /FORSLAG B (151%) SAGSNUMMER 07.2825 - DATO 11.02.2010

KONTOR + ERHVERV - HOLMBLADSGADE /FORSLAG B (151%) SAGSNUMMER 07.2825 - DATO 11.02.2010 KONTOR + ERHVERV - HOLMBLADSGADE /FORSLAG B (151%) SAGSNUMMER 07.2825 - DATO 11.02.2010 KONTEKST BAGGRUND I 2007 erhvervede BOKA GROUP A/S grunden Holmbladsgade 113, beliggende på Amager. Projektgrunden

Læs mere

Byer i 21 årh. - hvordan?

Byer i 21 årh. - hvordan? Byer i 21 årh. - hvordan? Camilla van Deurs, Arkitekt M.A.A., PhD Associate Partner Gehl Architects Program Del 1 10-10:15 Velkomst v. kommunen 10:15-11 Byrummets funktioner og udfordringer i det 21. Århundrede

Læs mere

KOMBINÉR BOLIG OG ERHVERV KREATIVE FAMILIEBOLIGER RUM TIL AT BO OG ARBEJDE

KOMBINÉR BOLIG OG ERHVERV KREATIVE FAMILIEBOLIGER RUM TIL AT BO OG ARBEJDE KOMBINÉR BOLIG OG ERHVERV KREATIVE FAMILIEBOLIGER RUM TIL AT BO OG ARBEJDE FAMILIEBOLIGER MED PLADS TIL BÅDE ARBEJDE, FAMILIELIV OG FÆLLESSKAB Som beboer i de Kreative Familieboliger får man en unik mulighed

Læs mere

Dispositionen for workshoppen var som følger: - Børn - Trafikmiljøet - Familien - Skolen - Politikerne. Pga. tidspres udgik punktet Skolen.

Dispositionen for workshoppen var som følger: - Børn - Trafikmiljøet - Familien - Skolen - Politikerne. Pga. tidspres udgik punktet Skolen. Referat af diskussion under workshoppen Hvordan sikrer vi, at børn får gode trafikvaner? i forbindelse med trafikdage på Aalborg Universitet d. 25-26 august 2004. Mødeleder: Troels Andersen, Odense Kommune

Læs mere

Planens navn. Byg, Plan og Erhverv www.svendborg.dk Planens fakta:

Planens navn. Byg, Plan og Erhverv www.svendborg.dk Planens fakta: Planens navn Kommuneplantillæg 2013.15 og lokalplan 594 for et boligområde ved Efterskolevej, Rantzausminde Byg, Plan og Erhverv www.svendborg.dk Planens fakta: Boligområde med åben lav og tæt lav boligbebyggelse,

Læs mere

K L A S S I S K E F R E D E R I K S B E R G LEJELEJLIGHEDER

K L A S S I S K E F R E D E R I K S B E R G LEJELEJLIGHEDER COPENHAGEN PROPERTY 6 2 O N. 885/203 C O P E N H A G E N K L A S S I S K E F R E D E R I K S B E R G LEJELEJLIGHEDER // KØBENHAVN V COPENHAGEN PROPERTY OPKØBT : NOVEMBER 202 AREAL : 2663 KVM RENOVERET

Læs mere

Walk the Line. Billedbehandling. Procesbeskrivelse. Opgaven. Målgruppe og Budskab. De Grafiske valg. Kvalitetsvurdering

Walk the Line. Billedbehandling. Procesbeskrivelse. Opgaven. Målgruppe og Budskab. De Grafiske valg. Kvalitetsvurdering Opgaven Der skal laves en plakat, som skal illusterer krig fra den negative side, den skal minde folk om at krig har konsekvenser. Målgruppe og Budskab Målgruppen er alle der er eller overveje karriere

Læs mere

ODENSE LETBANE 1. ETAPE

ODENSE LETBANE 1. ETAPE 1 TILLÆG NR. 18 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE ODENSE LETBANE 1. ETAPE 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 HVAD ER EN KOMMUNEPLAN? I henhold til lov om planlægning skal der for hver kommune foreligge

Læs mere

VALLENSBÆKSTATIONSTORV Mennesker i centrum FORVENTET ÅBNING 1. SEPTEMBER

VALLENSBÆKSTATIONSTORV Mennesker i centrum FORVENTET ÅBNING 1. SEPTEMBER VALLENSBÆKSTATIONSTORV Mennesker i centrum FORVENTET ÅBNING 1. SEPTEMBER 2016 VALLENSBÆKSTATIONSTORV Vallensbæk byder erhvervslivet velkommen Henrik Rasmussen Borgmester Vallensbæk Kommune Jeg er rigtig

Læs mere

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen.

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen. Til underviseren Her er nogle små skrivelser med information til forældrene om Perspekt. Du kan bruge dem til løbende at lægge på Forældreintra eller lignende efterhånden som undervisningen skrider frem.

Læs mere

Cykelregnskab for Region Hovedstaden

Cykelregnskab for Region Hovedstaden Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Diagrammer visualiser dine tal

Diagrammer visualiser dine tal Diagrammer visualiser dine tal Indledning På de efterfølgende sider vil du blive præsenteret for nye måder at arbejde med Diagrammer på i Excel. Vejledningen herunder er vist i Excel 2007 versionen, og

Læs mere

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne inkl. kommuner], der under

Læs mere

Christianshavn: Erhvervsandel sælges med tilladelse til mad og alkohol

Christianshavn: Erhvervsandel sælges med tilladelse til mad og alkohol Christianshavn: Erhvervsandel sælges med tilladelse til mad og alkohol Beliggende i den gamle bydel mellem kanalen og voldene - og tæt på Holmen og Operaen. Se film fra ejendommen Prinsessegade 77, 1422

Læs mere

Region Hovedstaden Nye anlæg for affald, regn og spildevand på Glostrup Hospital som OPP

Region Hovedstaden Nye anlæg for affald, regn og spildevand på Glostrup Hospital som OPP Region Hovedstaden Nye anlæg for affald, regn og spildevand på Glostrup Hospital som OPP Appendiks 1.12 Helbredsgreb Glostrup Hospital 01.02.2012 Helhedsgreb for Glostrup hospital 01.02.2012 msel0015 Byggeafdelingen

Læs mere

14 NYE BOLIGER PÅ KJELDING HØJ

14 NYE BOLIGER PÅ KJELDING HØJ 14 NYE BOLIGER PÅ KJELDING HØJ 17.03.2011 boligbebyggelse på kjelding høj i struer 2 OVERORDNET DISPONERING Den udbudte, smukt placerede storparcel på Kjelding Høj er karakteriseret ved et fint kuperet

Læs mere

LOKALPLAN 11-9: Centerområde Rådhuscentret i Vojens LOKALPLANGRUNDLAG

LOKALPLAN 11-9: Centerområde Rådhuscentret i Vojens LOKALPLANGRUNDLAG Erhvervs- og Borgerservice Plan og Byg Dato: 28.11.2014 Sags nr.: 14/5340 Sagsbehandler: Anne Buur Ogilvie LOKALPLAN 11-9: Centerområde Rådhuscentret i Vojens LOKALPLANGRUNDLAG Indledning Haderslev Kommune

Læs mere

Liselundvej LISELUNDVEJ, 4200 SLAGELSE SALGSPROSPEKT 2014

Liselundvej LISELUNDVEJ, 4200 SLAGELSE SALGSPROSPEKT 2014 Liselundvej LISELUNDVEJ, 4200 SLAGELSE SALGSPROSPEKT 2014 Side 2 Liselundvej salgsprospekt 2014 Enestående parkområde, hyggelige boliger og et væld af fritidstilbud lige om hjørnet. Det er Liselundvej.

Læs mere

Vejen Multicenter. Vi tilbyder kontorlokaler midt i Danmark Lejemål fra 46m 2 771m 2

Vejen Multicenter. Vi tilbyder kontorlokaler midt i Danmark Lejemål fra 46m 2 771m 2 Vejen Multicenter Vi tilbyder kontorlokaler midt i Danmark Lejemål fra 46m 2 771m 2 Her får du mulighederne Vejen Multicenter er et stort og meget omfattende byggeri, der huser alt lige fra hotel, teater-

Læs mere