Planlægningen og etableringen af en by i Storbritannien efter 2. verdenskrig

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Planlægningen og etableringen af en by i Storbritannien efter 2. verdenskrig"

Transkript

1 Harlow New Town Planlægningen og etableringen af en by i Storbritannien efter 2. verdenskrig Indholdsfortegnelse Indledning og problemformulering 1 Afgrænsning og metode 1 Kilder og litteratur 2 Situationen i Storbritannien og London 2 Precincts og neighbourhoods 2 Planerne for New Towns 3 Harlow en ny by 4 Kritik af design 6 Ny sammensætning af befolkningen 7 Manglende urbanitet 7 Kritik af ideologi 9 Ekskurs til New Towns på samme tid men efter andre principper 9 Konklusion 10 Litteratur 12 Indledning og problemformulering I Storbritannien besluttede man under 2. verdenskrig at etablere et antal nye byer til aflastning af London. Hovedstaden kunne efterhånden ikke rumme dens indbyggere, og efter tyskernes bombning af byen blev det mere aktuelt end nogensinde. Efter krigen havde kravene til det vestlige velfærdssamfund ændret sig også idealerne. Det kunne derfor være spændende at undersøge, hvordan disse britiske byer blev etableret og efter hvilke forbilleder. Hvordan påvirkede de nævnte ændringer designet af byerne, og hvordan forholdt kritikken sig efterfølgende til det? Vi ser i dag også eksempler på planlægning og etablering af nye byer, hvilket et halvt århundrede senere aktualiserer problematikken om, hvorvidt de nye byer er kunstigt skabte og måske er såkaldt historieløse uden referencer til f.eks. historiske pejlemærker eller begivenheder, som byens befolkning kan være sammen om. Et eksempel på dette kunne være Ørestaden, som er beskrevet i en artikel i Politiken den 9. juni Her siges det, at den bærende ide bag Ørestad Syd er at bygge en organisk by, som rummer alle byens facetter bolig, erhverv, institutioner, skoler, fritids- og kulturtilbud. (Politiken 9. juni 2005). Afgrænsning og metode Min indgangsvinkel til at undersøge disse nye britiske byer har i første omgang været det historiske i byplanlægningen. Ved læsning af Finn Kjærdams bog Byplanlægningens historie fra 1995 fandt jeg frem til disse byer, som man etablerede efter 2. verdenskrig. Jeg blev meget optaget af, at man i Storbritannien inden og under krigen havde en ideologisk debat omkring de muligheder, havebyerne gav briterne; og den deraf følgende debat, der blev efter etableringen af nye byer på dette grundlag. Særlig interessant er byen Harlow, som ligger nordøst for London, idet 1

2 dens nuværende udformning er meget lig den oprindelige ide for byen altså et sted, hvor ideologien blev ført ud i livet og hvor man efterfølgende har kunnet undersøge, hvordan en såkaldt historieløs by har skullet finde sine egne referencer fra nyere tid. I min opgave vil jeg først komme med et historisk rids af byplanlægningen for London og omegn under og lige efter 2. verdenskrig. I den forbindelse optræder udtrykkene neighbourhoods og precincts, som jeg vælger at benytte i deres engelske betegnelser, da de mere præcist udtrykker meningen end de danske ord nabolag/kvarter samt område. Dernæst undersøger jeg de planer og baggrunde, der var for etableringen af den nye by Harlow nordøst for London og kigger på den kritik, der var af designet, ideologien og den manglende historiske ramme. Som sammenligning har jeg valgt kort at kaste et blik på et par andre nye byer opført på samme tid som Harlow men i den tidligere østblok. Kilder og litteratur Udgangspunktet for denne opgave har været bogen af ophavsmanden til ideen om Harlow, byplanprofessor Frederick Gibberd. Han skrev i 1980 en stor og meget informativ bog om hele processen med planlægningen og etableringen af Harlow. Det er også en bog, hvori han ridser mange af de problemstillinger op, som han selv har set både dengang og så mange år senere. Når jeg ser på de såkaldte historiske byer, og hvordan byplanudvikling er foregået, er to kilder til dette Camillo Sittes bog The Art of Building Cities fra 1889 og Raymond Unwins Town Planning in Practice fra De er klassikere ud i at give anvisninger på etableringen af byrum og hvordan de opleves. Derudover har jeg læst meget i arkitekten og byplanlæggeren Steen Eiler Rasmussens bog London, den vidtudbredte by fra Hans tilgang er ofte kritisk med et smil på læben og med gode begrundelser og erfaringer; og fordi han har set og skrevet så meget om arkitektur bliver hans argumenter og meninger overbevisende og ikke mindst meget interessante. Situationen i Storbritannien og London Storbyen London var i første del af 1900-tallet blevet endnu større. Dette medførte forhold, som havde et negativt udtryk: forurening, slum, overbefolkning og vanskelige trafikforhold. Boligkvarterne var for udstrakte og de lå for langt fra arbejdspladserne. Det ville være hensigtsmæssigt at sprede industrien noget mere, så folk kunne bo i nærheden af deres arbejdsplads. Herudover ville man arbejde for at forny industriområderne og forbedre de, der ikke kunne flyttes. Idealet for den enkelte familie var eget hus med have; man mente, at det var uheldigt for småbørnene at bo i lejligheder i etageejendomme. (Rasmussen 1973, s. 464). Precincts og neighbourhoods Storbritanniens hovedstad London havde været opdelt i 2 forskellige slags områder precincts og neighbourhoods. Tidligere havde det indre af byen været delt op i forskellige afgrænsede distrikter, precincts, som var arealer med et homogent indhold og en speciel karakter, f.eks. bank-, universitets, og regeringsområder samt parker. Inden for disse områder havde forskellige faggrupper opholdt sig, hvor de havde kunnet udvikle deres egen kultur og været med til at sætte et særligt præg på netop deres område. (Rasmussen 1973, s. 474). London blev modsat Paris ikke udsat for den sanering, der foregik i begyndelsen af 1800-tallet med udlægning af store akser og dertil hørende monumenter. London er den dag i dag derfor 2

3 ikke blevet defineret ved hjælp af enkelte monumenter; byen er en komposition af store byenheder, hele specialiserede kvarterer, der hvert har sit lokalpræg, hver sin særlige funktion i helheden. Uden for disse områder befandt de såkaldte neighbourhoods sig. Disse områder var mere heterogene, og indeholdt alle hver især de elementer, der udgør en hel by: boliger for alle, kirken, skolen, pubben, butikker, arbejdspladser samt fritidsområder. Disse bydele var oprindeligt småbyer, der efterhånden voksede sammen og opstod ved vigtige vejkryds eller bare på begge sider af et vejstykke. Arkitekten og byplanlæggeren Steen Eiler Rasmussen har dog set tendens til at neighbourhood-ideen kan ødelægges ved at vende blikket mod kunstige bydele forstadsørkenerne, hvor eneste afveksling er hjørnehusets pub. (Rasmussen 1973, s. 474). Allerede i begyndelsen af 1900-tallet fremkom der forskellige ideer til etablering af nye byer på baggrund af neighbourhood-tanken. I 1907 havde man grundlagt Hamstead Garden Suburb som en mønsterbydel for et samfund af alle klasser, og amerikaneren Clarence A. Perry anbefalede i 1929 i en undersøgelse af området omkring New York i USA en udvikling af fuldstændige neighbourhoods med skoler butikker etc. omgivet af store bilgader; fredelige bydele, hvor folk kunne leve som på øer fuldstændig afsondret fra andre øer, adskilt af bilernes strømme. (Rasmussen 1973, s. 474). Planerne for New Towns I Storbritannien var ideerne med at bygge nye byer op fra bunden bl.a. udsprunget af havebyerne, som briterne længe havde haft en forkærlighed for. Kombinationen af grønne områder, nærmiljø og kort afstand til arbejde inspirerede planlæggerne. Ved udtynding i den eksisterende storby og nybygning af boliger udenfor, kom man det britiske ideal nærmere, og hvor hver familie havde kort afstand til grønne områder (Rasmussen 1973, s. 480). Ved at folk flyttede ud, ville man få mere plads i bykernen til en bedre boligmasse og grønne områder. En anden ting, der optog folk ikke bare i Storbritannien, men i hele den vestlige verden efter krigen var den enkelte families mulighed for at få egen bil. Det havde ikke tidligere været muligt, men med den generelt øgede velstand, fulgtes kravet fra familien om eget hus og have, af muligheden for egen bil. I 1927 nedsatte Nevil Chamberlain en komite Greater London Regional Commitee, hvor arkitekten og ingeniøren Raymond Unwin blev leder af det tekniske kontor. Unwin fremkom med ideen om, at der skulle etableres et grønt bælte hele vejen rundt om Storlondon, således at der kunne sikres de ydre forstæder rekreative områder, samt at man kunne standse den arealmæssige vækst af den sammenhængende by. Uden for dette bælte skulle der ske en planmæssig udvidelse af de eksisterende byer uden at disse dog skulle gro sammen, samt etableres et antal nye byer, der skulle være noget groende, ikke et forudlagt stift mønster. (Rasmussen 1973, s. 458). Unwin fratrådte embedet som 70-årig i 1933, og hans plan blev i sin helhed ikke ført ud i livet. Den private ejendomsret og friheden til at vælge selv var vigtige værdier for Storbritanniens indbyggere på dette tidspunkt man ville ikke lade staten bestemme over så store arealer og en helhedsplan med kontrol over udviklingen og grundlæggelse af helt nye byer, det var noget man kunne tænke sig i et diktaturland men ikke i det frie demokratiske England! (Rasmussen 1973, s ). Storbritannien var på dette tidspunkt ikke rede til at lade en central byplanlægning gå forud for det frie initiativ. Det var først oppe omkring 2. verdenskrig, at man indså, at der måtte en samlet planlægning til. 3

4 Allerede ved udbruddet af krigen i 1939 var der etableret et statsligt selskab til by- og landplanlægning. En kommission Barlow-kommissionen udgav i 1940 en rapport om fordelingen af fabriksbefolkningen og gik ind for "planned decentralisation" og at byerne skulle bygge på "self-supporting". (Gibberd 1980, s. 3). Man lavede i 1943 en plan, London County Council-planen (LCC-planen), hvor man søgte tilbage til tanken om precincts og neighbourhoods. Man søgte svar på hvordan byen skulle organiseres i de tidligere opdelinger af London, og på hvordan man bl.a. i USA og med haveby-tankerne kunne opdele områder, således at de indeholdt alt det, der skulle til i en families dagligdag. Man havde også erfaringer fra den aktuelle krig, hvor byen under bombeangrebene blev lammet og splittet op i lutter småenheder. Folk, der ikke tidligere havde haft noget med hinanden at gøre, fandt pludselig sammen og hjalp hinanden. Man kom med disse erfaringer frem til, at den ideelle størrelse for et nært bomiljø ville være et skoleopland varierende fra til personer. Nedenfor er en illustration fra LCCplanen, hvor London-området Eltham er brugt som eksempel. Til venstre det eksisterende område og til højre i diagramform vist opdelingen i neighbourhoods, og disse er igen opdelt i residential units. På planen er områderne adskilt af naturlige barrierer samt ved større veje og grønne områder. Denne plan og opdelingen af befolkningen i sådanne enheder blev det store gennembrud for etableringen af de nye byer, New Towns. Figur 1. Illustration fra LCC-planen fra 1943 (Rasmussen 1973, s. 475) Harlow en ny by En af de nye byer blev Harlow. Mens der var modstand mod 3 tidligere byer, bl.a. Stevenage, var der kun ringe modstand mod Harlow. Den stærke modstand andre steder skyldtes bl.a. at eksisterende bebyggelser skulle rives ned for at gøre plads til de nye byer, mens den oprindelige 4

5 Harlow New Town landsby Harlow, 45 km nordøst for London blev liggende og Harlow New Town blev planlagt umiddelbart vest for landsbyen. Arkitekten og byplanlæggeren Frederick Gibberd, som kom til at stå for The Master Plan for Harlow, har i sin bog om tilblivelsen af byen sagt, at " the design of a town like the design of a car is based on function. It has to work smoothly and efficiently. But as with a car, we like a town to give pleasure to the eye, to be beautiful." (Gibberd 1980, s. 35). Videre siger han, at " it is a carefully contrived relationship of landscape, buildings and roads a townscape." (Gibberd 1980, s. 35). Man ønskede en adskillelse af arbejde og hjem samt at give den individuelle familie privatliv og tæt kontakt til naturen. Konstruktionen blev et system af hovedfærdselsårer uden bygningsfacader og et industri- og bycentrum nær ved jernbanen og en station. Figur 2. Illustration af, hvordan planen for Harlow kom til at se ud. Denne er fra Gibberd 1980, s. 37) Harlow kom til at rumme i alt indbyggere. Oprindelig var ideen, at den skulle rumme , hvilket blev revideret til i 1952, og i midten af 1960 erne til Hvert neighbourhood skulle huse ca personer, som igen blev opdelt i residential areas (på ca beboere). Hvert residential area fik egen primary school, pub og dagligdagsbutikker; hver neighbourhood blev fælles om en secondary school samt lægehus og butikker med almindelige 5

6 udvalgsvarer (samlet i et major neighbourhood centre). (Kjærsdam 1995, s ). Hvert neighbourhood var forbundet med stier for at skabe liv i disse mens bilerne blev ført udenom for at undgå støj. Der blev etableret et stort town centre med specialbutikker og supermarkeder samt parkeringspladser rundt om. Der blev lagt meget vægt på, at trafiksystemet blev differentieret således, at fodgængerne altid havde den korteste vej til indkøb, arbejdspladser og institutioner, mens bilerne måtte køre en omvej. Cykel- og gangstier blev trukket ind imellem boligområderne og forbandt disse med skoler og butikker: det var her livet skulle skabes og ikke på vejene, hvor bilerne ubemærket skulle køre uden at genere gående og cyklister. (Kjærsdam 1995, s ). Kritik af design Harlows planlægger Frederick Gibberd blev kritiseret for at ville skabe visual art frem for gode forhold for mennesker at leve under. Gibberd havde et kunstnerisk æstetisk udgangspunkt: han fokuserede på interessante oplevelser; der skulle være støttepunkter i bybilledet kontraster. Bl.a. tegnede han en gruppe af to beboelseshuse, hvor den ene var på 3 etager den anden på 10, " for at tilvejebringe en brudt silhuet og en kontrast i massen den treetagers blok modstilles lodretheden af den anden bygning så at de danner én komposition." (Rasmussen 1973, s ). Steen Eiler Rasmussen kalder det designerens scenografi og fortæller, hvordan han selv i 1952 blev præsenteret for det første neighbourhood i Harlow, og husker bl.a. " alt for rigelige vejbredder, der yderligere blev forøget ved store tomme græsrabatter foran husene. Vejkrydsene var rene ødemarker." (Rasmussen 1973, s. 554). Steen Eiler Rasmussen mener ligeledes, at de nye byer var blottet for karakteristiske let genkendelige træk og sværere at orientere sig i: " man mister enhver retningsfornemmelse, når man bevæger sig ad vejenes slappe bugtede linier og drejer om stumpvinklede hjørner." (Rasmussen 1973, s. 554). Vejene i Harlow var ikke designet til bare at være praktiske med det formål at transportere personer fra et sted til et andet hurtigst muligt. Vejene var objekter som indgik i et større perspektiv i forbindelse med designet af landskabet. Man skulle, når man kørte, få forskellige oplevelser og se forskellige perspektiver af byen. Gibberd spurgte selv: why should not the buildings be designed for this view? (Gibberd 1980, s. 49). Det handlede altså ikke om praktisk planlægning til fordel for beboerne men om det arkitektoniske udtryk - man skulle få en oplevelse, når man bevægede sig i sin bil gennem landskabet. Som det fremgår af ovennævnte skulle byen altså være interessant at færdes i den skulle byde på interessante oplevelser, og det er helt andre udgangspunkter end f.eks. den tidligere omtalte arkitekt og ingeniør Raymond Unwin havde, da han allerede i 1907 udgav sin bog Town Planning in Practice. Unwin begyndte med at tegne huse til arbejdere i kulminer og stålværker og forsøgte at forme gode boligmiljøer for dem. Han havde på den måde et mere realistisk og socialistisk syn på problemerne end f.eks. Gibberds mere kunstnerisk betonede syn. Unwin havde en større fornemmelse for selvgroede byer altså byer, der udviklede sig selv i mere harmonisk retning og langsommere end nyplanlagte byer eller store boligkvarterer. Unwin gennemgår i sin bog Town Planning in Practice en række historiske byer, og forsøger at vise hvordan hver enkelt har haft sine egne forudsætninger, sin egen tilblivelse og følgelig fået sit 6

7 eget ansigt. Han advarede dog også i samme åndedrag mod at imitere disse selvgroede byer og skabe nye kunstige. Harlow blev bygget som en funktionalistisk by og byens planlægning brød kraftigt med den historiske bys principper. Byens fire hovedfunktioner, bolig, arbejde, rekreation og transport, skulle nu gives deres egen form i adskilte områder, og alt skulle underlægges arkitekter og planlæggere. Fodgængere, cyklister og bilister blev skarpt opdelt men med det til følge, at det virkede meget kunstigt og byen føltes spredt i enklaver uden sammenhæng. Det kom til at betyde, at det gav meget store transportafstande for bilisterne. Ny sammensætning af befolkningen Ved etableringen af Harlow forsøgte man at skabe kvarterer med en blandet befolkningsmasse uden at tænke på om disse folk havde noget til fælles. Man tog udgangspunkt i at ville sprænge eller atomisere den føromtalte precinct- og neighbourhood-tanke, som havde udviklet og tilpasset sig gennem generationer og så skabe kunstige neighbourhoods med lidt af alt i håb om på denne måde at få etableret en by bestående af alle ingredienser. Områder i storbyer havde udviklet sig med distrikter for forskellige faggrupper; i Vestlondon havde der f.eks. udviklet sig stærkt specialiserede områder for læger, jurister, teaterfolk, politikere osv. Disse fagfolk havde nydt godt af hinandens fagligheder, og der blev skabt frugtbare samarbejder. Kunstnere, politikere og forretningsfolk havde kunnet træffe hinanden, når de havde brug for dette. Steen Eiler Rasmussen forestiller sig i sin kritik, at denne elite ville blive spredt jævnt ud i lutter små alsidige neighbourhoods i New Towns. Han spørger derefter, om det så ikke bare ville blive jævn middelmådighed over det hele? og ville de intelligente så have kunnet nå de samme resultater, skabt de samme fremskridt for menneskeheden? (Rasmussen 1973, s. 571). Han sætter det klart på spidsen, men han har en pointe ved at fokusere på den alsidighed, man ønskede at befolke de nye byer ved hjælp af samt den stramhed, der var over planlægningen og den manglende frihed, der burde herske over udviklingen. Manglende urbanitet Et andet stort kritikpunkt mod de nye byer og især Harlow var, at de nye byer ikke blev urbane nok, altså at de ikke var kompakte, ikke bygget med høje huse og ikke havde det myldrende liv, som f.eks. i Paris. I kraft af bælterne med græsarealer omkring veje og bebyggelse virkede det som mindre forstadskvarterer, der ikke havde nogen sammenhæng. Harlow blev på den måde en by, der modsat forventningerne kom til at begrænse sig selv. Som det kan ses på figur 2 og igen på figur 3 var der ikke mange udvidelsesmuligheder. Der var på et tidspunkt planlagt ét ekstra neighbourhood med plads til ca indbyggere. Steen Eiler Rasmussen så det som helt absurd, at man i et moderne dynamisk samfund ikke havde mulighed for at udvide byen eller for den sags skyld bycentrum. Bydelene var spærret inde mellem veje og grønne områder, der gjorde det umuligt at ændre på størrelserne. En by af levende mennesker måtte selv være levende. Den kunne ikke sådan sættes i stå: færdig med den! Næste by! (Rasmussen 1973, s. 568). 7

8 Figur 3. Sammenlignende diagram af en gammel by (øverst) og Harlow (nederst). Gibberd 1980, s. 43) Nederst på figur 3 ses, at det tætte bycentrum er samlet ét sted adskilt med grønt til de nærmeste beboelsesområder. Der er ingen naturlig mulighed for at flytte grænsen for hvad der er tæt bebyggelse og så beboelse. Områderne med hvert enkelt element er så rigidt og fastlåst - meget mere begrænsende end udviklende for et bysamfund. Steen Eiler Rasmussen tager i sin bog London, den vidtudbredte by en ekskurs til nye byer i gammel tid, hvor han bl.a. har studeret byerne Philadelphia og Savannah i USA, samt hvordan de i henholdsvis 1682 og 1732 blev grundlagt på baggrund af et større net af gader og pladser i rektangulære firkanter. I Savannah blev der gjort plads til såvel beboelse samt til offentlige bygninger (bl.a. kirker), og det hele blev bygget op omkring pladser, der fungerede som socialt samlingspunkt for borgerne og brugt af militæret til øvelses- og mønstringsplads. Disse enheder blev kaldt wards. (Rasmussen 1973, s ). Savannahs pladser med omkringliggende bygninger fungerer den dag i dag som selvstændige neighbourhoods, og byen er vokset ud med flere af disse wards og er blevet til en perlerække gennem byen. Steen Eiler Rasmussen skriver til sidst, at det afgørende for planens succes har været, at den fra første færd har været bygget op over de rigtige størrelser, og at der gennem de reserverede grunde har været tilstrækkelig fleksibilitet inden for det strenge mønster (Rasmussen 173, s. 566). Endelig har et kritikpunkt mod den manglende urbanitet været, at den spredte by ikke har kunnet hænge sammen økonomisk, og de store transportafstande gjorde, at trafiksystemet brød sammen. Den kritik fordi den var af økonomisk art blev hurtigt taget op, efter man havde gjort erfaringerne i Harlow. De kommende planer for nye byer, bl.a. Hook og Cumbernauld (fra 1960 erne) blev gjort mere tætte og med kortere afstand fra boligområderne til det samlede bycenter. Disse byer blev planlagt med parkeringsplader under gangstier i 1. sals højde samt med arbejdspladser og parker i byernes udkant: en mere urban tanke og med flere referencer til tidligere historiske byer og mere tro mod de oprindelige idealer for havebyerne. (Kjærsdam 1995, s. 121). Til venstre på figur 1 (på side 4) ses hvordan husene i de gamle bydele vender facaderne ud mod gaden og på den måde skaber liv. Idealet for de nye byer har været, at facaderne skulle vende væk fra vejen og ind i mod et centrum i et lokalt kvarter altså som at vende ryggen til verden. Byen opleves på den måde lukket og ikke åben; gaderne bliver facadeløse, og man får ikke fornemmelsen af liv, når man i bil nærmer sig byen og de enkelte kvarterer. Opsummeringen her må være, at hvis man ønsker at skabe en by og ikke kun et kvarter, så er man nødt til at forsøge at skabe et bymiljø en urbanitet. Hvis der ikke dannes eller genereres intensitet, sitren og andre elementer, som kunstnerne i Paris i midten af 1800-tallet observerede, er byen dødsdømt fra starten. En by har brug for pulsen for at kunne fungere som så- 8

9 dan ellers ender den med at være et søvnigt villakvarter, hvor der kun er liv mellem 17 og 22 samt i weekenderne. Kritik af ideologi Ved planlægningen af de nye byer var man som tidligere nævnt fra starten fascineret af havebyen og den kultur, der var dér. Måske mindede det mere om vore dages kolonihaver og var en utopi, som ikke kunne realiseres. Ved etableringen af havebyerne før 2. verdenskrig var der ikke det antal biler, som man under og efter krigen besluttede at ville gøre plads til i de nye byer. Dette bevirkede, at virkeligheden overhalede drømmen. For at kunne passe bilen ind i bybilledet uden at det skulle gå ud over det nære miljø, var man nødt til at gå på kompromis. Der var vel ingen byboere, der ville lokkes ud fra storbyens larm til stilheden på landet og så opleve at skulle bo tæt på en befærdet vej. For at kunne tilfredsstille dette behov, var man nødt til at etablere små bysamfund (residential areas), hvor husfacaderne vendte indad mod lokalmiljøet og ikke ud så når man kom kørende i bil, ville man ikke opleve byen, men kun design et townscape. (Rasmussen 1973, s. 552). Frederic Osborn, som var leder af Town and County Planning Association, sagde ved udbruddet af krigen i 1939, at de nye byer var en af de måder, hvorpå samfundet kunne udnytte sine fysiske ressourcer. Det blev til et meget ideologisk projekt, hvor man, på trods af mangel på penge, materialer og arbejdskraft efter 2. verdenskrig, fasthold at fortsætte med planlægningen og opførelsen af de 8 byer, som man oprindeligt havde projekteret. (Gibberd 1980, s. 2 og Rasmussen 1973, s ). Set i forhold til, hvor mange mennesker, man kunne genhuse efter krigen, så var dette projekt med nye byer alt for dyrt og ville kun kunne udgøre et mindre supplement. Det ville være mere hensigtsmæssigt at udnytte de eksisterende områder med høj befolkningstæthed i det centrale London. Mange var efter krigen flyttet ud i forstæderne, så det var mere givtigt at genanvende de slumområder, som folk havde forladt eller som var blevet bombet. Dog betød genhusning eller genudvikling af områderne, at der blev etableret lejligheder, hvilket var upopulært hos de planlæggere, som gik ind for lys og luft og hos de vordende eller fremtidige indbyggere. (Gibberd 1980, s. 3). Folk ville ikke bo i bycentrene længere de foretrak forstadsomgivelser 1-2 etagers huse med privat have og motoriseret transport. (Gibberd 1980, s. 36). Det var således svært at fastholde både de ideologiske tanker og samtidig være nødt til praktisk at skulle genhuse de mange folk, som var blevet hjemløse under krigen. Man etablerede midlertidige løsninger, bl.a. barakker men man fortsatte dog ufortrødent med at bruge ressourcer på det noget dyrere og mere prestigefyldte projekt med de nye byer. Antallet af projekterede byer blev dog reduceret kraftigt i 1950 erne (på grund af manglende finansiering, materialer og arbejdskraft), og kun 2 realistiske projekter fortsatte med at blive udviklet, nemlig Stevenage og Harlow (begge nord for London) Ekskurs til New Towns på samme tid men efter andre principper Vender man lige blikket væk fra London og Storbritannien en kort stund, vil man opdage, at der også i andre dele af verden på samme tid blev planlagt og etableret nye byer. Etableringen af Harlow skete på socialliberalismens præmisser, hvor der blev taget hensyn til fællesskabet omkring nærmiljø med stier til og fra skoler og indkøbscentre samt grønne omgivelser. Derudover tog man også hensyn til privatbilismen og mulighederne for at komme hurtigt frem og tilbage. Den kollektive trafik blev i Harlow ikke prioriteret, idet jernbanen og stationen var beliggende 9

10 tæt på industri og handelscentrum. Afstanden fra beboerne og til stationen var for stor til, at toget blev brugt som ligeværdigt alternativ til privatbilen. Som modsætning til Storbritannien og vesten var byplanlægningen i øst efter 2. verdenskrig præget af statsadministrationens ideer og idealer. På samme måde som i vesten forsøgte man at funktionsadskille de ting, der var i konflikt med hinanden (industri, rekreative områder, indkøbscentre, transport og beboelse), men i øst var det banerne og busserne frem for motorvejene, der var rygraden i byerne. I øst byggede man videre på ideerne om bånd-byer, hvor jernbane, boliger, grønne områder og industri lå i smalle bånd langs hinanden, således, at afstanden fra bolig til arbejde blev minimeret og behovet for privatbiler var overflødigt. (Kjærsdam 1995, s ). I Sovjetunionen byggede man nye byer for bl.a. at udnytte de stedlige naturressourcer, hvilket f.eks. skete med byen Bratsk i Sibirien. Centerbyens plan blev opbygget over et gridsystem til sporvogne, der sikrede tilgængeligheden til alle områder i byen. Den polske by Nowy Tychy blev etableret i slutningen af 1940 erne, hvor ambitionerne fra begyndelsen var, at byen skulle have en høj standard, også arkitektonisk. De nye boligkvarterer blev planlagt som afrundede enheder med nærinstitutioner og anlagt i forholdsvis nærhed af jernbanen, således, at gangafstanden til stationerne blev under 20 minutter. Industrien blev placeret i den vestlige del af byen også med let adgang til jernbanen. Midt i byen blev der anlagt et nord-sydgående grønt bælte. (Arkitekten 1977, s og Kjærsdam 1995, s ). Mens de østlige byer efter 2. verdenskrig var etableret til folk uden mulighed for at erhverve egen bil og derfor gav større mulighed for samt afhængighed af offentlig transport, var det i vesten ved at være en selvfølge, at alle inden for en overskuelig årrække efter krigen ville eje egen bil. Vi har her at gøre med 2 forskellige ideologiske holdninger til planlægning og etablering af nye byer bygget op over 2 forskellige former for transport. Mens man i den vestlige nye by vendte trafikårerne ryggen, lod man i øst trafikårerne være den centrale nerve i byen den, der førte liv med sig og skabte urbaniteten. Senere har udviklingen så vist, at den nu tidligere østblok har fulgt meget godt med vesten hvad angår acceleration af privatbilismen globaliseringen har indfundet sig. På den anden side har den vestlige verden så også lært, at den offentlige transport er et vigtigt element i skabelsen af en ny by eller bydel det er etableringen af Ørestaden omkring en metrolinie et godt eksempel på. Konklusion London var i løbet af 1900-tallet blevet større, og efter 2. verdenskrigs massive bombninger af byen blev det mere aktuelt end nogensinde at skulle bygge nyt for at kunne genhuse de mennesker, der stod uden tag over hovedet. Samtidig var der fremkommet flere ideer nogle utopiske om andre og nye måder at bo på. Inspirationerne kom mange steder fra: en af dem, var ideerne om havebyer, hvor man havde socialistiske tanker om at kunne løse storbyens problemer med bl.a. forurening ved etablering af nye byer i landlige omgivelser med adskillelse af industri, boliger og centerfunktioner og med store rekreative arealer. Disse havebyer som der blev etableret 2 af inden 2. verdenskrig var inspiration for mere funktionalistiske planer om etablering af nye byer uden for et grønt bælte om London. Ideen var 10

11 at give de unge familier mulighed for at etablere sig tæt på arbejdspladser med hus, have og egen bil, samtidig med at der var let adgang til rekreative områder. Byen Harlow blev et flagskib i dette ideologiske forsøg. Man etablerede store gennemfærdselsårer, hvor trafikken uforstyrret kunne glide ad bugtede veje, og husene i byen vendte ryggen til de store veje man var fokuseret på et nærmiljø, der var planlagt ned til mindste detalje en designers scenografi, som Steen Eiler Rasmussen kalder det i sin kritik af Frederick Gibberds plan af byen. Byen var opdelt i neighbourhoods og skulle befolkes af en blanding af alle forskellige slags mennesker unge, gamle, børn, forældre. Ideen var i sit udgangspunkt yderst sympatisk, men det blev til en snæversynet udvikling uden mulighed for, at hvert enkelt område selv kunne udvikle sin egen kultur eller identitet. Den skarpe opdeling af byen i områder bevirkede også, at der ingen reelle udvidelsesmuligheder blev, og den kraft eller vitalitet, som byen gerne skulle ose af, blev ikke skabt; byen var ikke intensiv nok den var spredt ud over et for stort område. Harlow kom til at virke kunstig og ikke selvgroet, som en by bør være; en by bygget op på efterkrigstidens utopi om det enkelte individs mulighed for at kunne færdes frit i hus med have samt bil og mulighed for rekreative områder i nærheden. En utopi, der kom til at indbefatte sovebyernes ånd i stedet for den urbanitet, som planlæggerne havde forestillet sig. Det er vigtigt, at vi tager ved lære af historien og ikke gentager tidligere tiders fejltagelser. Også i dag etableres nye byer og det er spændende at følge med i udviklingen af Ørestaden men man skal i den forbindelse også være opmærksom på, at det ikke bliver et nyt Harlow enheder divideret med = 15,7 normalsider København, den 21. juni

12 Litteratur Forfatter, titel, forlag, år Normalsider Gibberd, Frederick m.fl.: Harlow. The Story of a New Town Kjærsdam, Finn: Byplanlægningens historie. Aalborg Universitetsforlag, Kapitel IV: For folket, side Rasmussen, Steen Eiler: London. Den vidtudstrakte storby. Gyldendal, Kapitel 97 XIX: En menneskealder senere, kapitel XX: De store planer, kapitel XXII: Londons nye byer, kapitel XXIII: London, den stadig mere spredte by, side samt S: Nowy Tychy en ny polsk by. Arkitekten, Årg. 79, nr. 20, (Ingen forfatter 2 angivet). Side Raymond Unwin: Town Planning in Practice. Princeton Architectural Press, New York, , Side ix-xx samt

Turen tager jer med rundt til de steder, hvor man kan se Thomas B. Thriges Gades forløb og dens konsekvenser.

Turen tager jer med rundt til de steder, hvor man kan se Thomas B. Thriges Gades forløb og dens konsekvenser. I Thomas B. Thriges Gades hjulspor Turen tager jer med rundt til de steder, hvor man kan se Thomas B. Thriges Gades forløb og dens konsekvenser. Turen begynder ved Ruinen bag rådhuset. 1. I forbindelse

Læs mere

Byplanlægning. Indhold

Byplanlægning. Indhold Byplanlægning Planlægningen af vore byer er med til at skabe de rammer, der gives for trafikken. Virkningerne af byplanlægning på cykeltrafikkens omfang er imidlertid små, hvis ikke cykeltrafikkens vilkår

Læs mere

Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7

Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7 VÆRDIFULDE Kulturmiljøer i København københavnernes velfærd Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7 4.7 Kvarteret ved Ellebjerg Skole Stedet Kulturmiljøet omfatter boligområde, haveforening, skole og kirke.

Læs mere

Håndværkerkvarteret. debatoplæg. april 2015

Håndværkerkvarteret. debatoplæg. april 2015 Håndværkerkvarteret debatoplæg april 2015 Baggrunden for dette debatoplæg Byen udvikler sig, og byomdannelsen nærmer sig Håndværkerkvarteret fra flere sider. Godsbanearealet vest for og Eternitten sydøst

Læs mere

Havedrømme og afstemning af forventninger

Havedrømme og afstemning af forventninger og afstemning af forventninger Haveidealer barokhaven, landmandshaven og den engelske landskabshave De historiske idealer ses ofte i byens offentlige parker. Til gengæld er mange af vores boligområder

Læs mere

Oplev Brøndby fra en ny vinkel GRØN KLØVERSTI

Oplev Brøndby fra en ny vinkel GRØN KLØVERSTI Oplev Brøndby fra en ny vinkel GRØN KLØVERSTI Den grønne kløversti 2,1 km Kort beskrivelse af den grønne kløversti Fra Brøndbyøster Torv går man under banen og langs med Nygårds Plads. Man går forbi Kulturhuset

Læs mere

Uddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk

Uddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk Uddrag af kommuneplan 2009-2020 Genereret på www.silkeborgkommune.dk Byfortætning og byomdannelse Mål Silkeborg Kommune vil: Skabe mulighed for yderligere byggeri i bymidten gennem fortætning og byomdannelse.

Læs mere

Tobaks BYEN Boligområde d. 24 April 2015 1

Tobaks BYEN Boligområde d. 24 April 2015 1 TobaksBYEN Boligområde d. 24 April 2015 1 Tobaksbyen//23. April 2015//skala arkitekter 2 Identitet, Tæthed & Variation Fremtidens Tobaksbyen er placeret i et dynamisk felt mellem villakvarterer, industri/erhverv

Læs mere

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Humleby Vi er 750 mennesker, der bor i 235 byggeforeningshuse, opført i perioden 1886-91 som arbejderboliger for B&W. Husene

Læs mere

Notat om lokalisering af Jerne station

Notat om lokalisering af Jerne station Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon 41780293 Fax 7262 6790 sia@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk om lokalisering af Jerne station Esbjerg Kommune og Trafikstyrelsen holdt den 6. maj

Læs mere

FOTO 01: VESTERVEJGÅRD OG GADEKÆRET (Det hvide hus ligger der, hvor Tværvej i dag munder ud i Vestervej)

FOTO 01: VESTERVEJGÅRD OG GADEKÆRET (Det hvide hus ligger der, hvor Tværvej i dag munder ud i Vestervej) På Sporet af Glostrup Byvandring ca 3,5 km. Landsbyen Først bevæger vi os på tværs af landsbyens gamle centrum 1 Kirken Kirken var centrum i den gamle landsby. Den er bygget i 1100-tallet, men er ændret

Læs mere

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1 Introduktion til byen Vinge Levende by. Nærværende natur. 1 2 Vinge Levende by. Nærværende natur. 3 4 Vinge Introduktion til byen Vinge Udgivelsen er baseret på helhedsplanen for Vinge udviklet af et tværfagligt

Læs mere

Visualisering af potentielle vindmølleparker i Københavns Kommune. Skitse juli 2009

Visualisering af potentielle vindmølleparker i Københavns Kommune. Skitse juli 2009 Visualisering af potentielle vindmølleparker i Københavns Kommune Skitse juli 2009 Indhold Forord 2 Visualisering og landskabelig vurdering 2 Visualisering fra Kalveboderne syd 4 Visualisering fra Amager

Læs mere

Infills når byerne trænger til en fyldning

Infills når byerne trænger til en fyldning Infills når byerne trænger til en fyldning Huller i byen I Man kan sammenligne en række bygninger med et tandsæt. Når et hus bliver sygt, bliver det trukket ud af rækken, og et nyt hus opføres et såkaldt

Læs mere

K L O S T E R V E J I R Y

K L O S T E R V E J I R Y K L O S T E R V E J I R Y DATO: 18.08.2008 NORD Vision Den gennemgående vision i forslaget er en konkretisering af de retningslinier, der beskrives i»helhedsplan for Ry«. Banebåndets omdannelse fra barriere

Læs mere

Almen studieforberedelse Rosborg gymnasium 9. oktober 2009 Anne Louise (LE) Chresten Klit (CK) Catharina, Astrid og Malene, 3.a. Rejser.

Almen studieforberedelse Rosborg gymnasium 9. oktober 2009 Anne Louise (LE) Chresten Klit (CK) Catharina, Astrid og Malene, 3.a. Rejser. Synopsis Flugten fra DDR til BRD Synopsis handler om flugten fra DDR til BRD, samt hvilke forhold DDR har levet under. Det er derfor også interessant at undersøge forholdende efter Berlinmurens fald. Jeg

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Vigerslev Haveby 4.13

Vigerslev Haveby 4.13 VÆRDIFULDE Kulturmiljøer i København københavnernes velfærd Vigerslev Haveby 4.13 4.13 Vigerslev haveby Periode Moderne tid I første del af 1900-tallet opstod i kølvandet på industrialiseringens slum og

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

BYG JERES HUS I EN ÆBLELUND TÆT VED HAVET

BYG JERES HUS I EN ÆBLELUND TÆT VED HAVET STOLPEGAARD - FÆLLES FACILITETER ET STENKAST FRA HAVET UNIK PLACERING INDFLYTNINGSKLAR FRA 2,7 MIO. KR. GØR DRØMMEN TIL VIRKELIGHED: BYG JERES HUS I EN ÆBLELUND TÆT VED HAVET Byg jeres drømmehus i det,

Læs mere

Bæredygtighedsskema. Sådan gør du:

Bæredygtighedsskema. Sådan gør du: Bæredygtighedsskema Skemaet skal udfyldes i forbindelse med udarbejdelse af en lokalplan. I skemaet skal du beskrive, hvilke bæredygtige tiltag projektet indeholder. Beskrivelsen er opdelt efter emner,

Læs mere

København: Grønne uderum som urbane uderum. Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011

København: Grønne uderum som urbane uderum. Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011 København: Grønne uderum som urbane uderum Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011 Oversigt 1. Hvor er København? 2. Visioner og mål 3. Urbane tendenser - hvad siger københavnerne?

Læs mere

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan Den 19. november 2010 Aftale om dispositionsplan Formålet med nærværende aftale er at bekræfte enigheden mellem Brabrand Boligforening og Århus Kommune om den endelige dispositionsplan for Gellerup og

Læs mere

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT - strategi for et grønnere København Mål og visioner for et grønnere København I visionen for København som Miljømetropol har vi under overskriften En grøn og blå hovedstad

Læs mere

Således havde jeg et kursus i transportplanlægning, hvor fokus var på at

Således havde jeg et kursus i transportplanlægning, hvor fokus var på at UDVEKSLING TIL AUSTRALIEN EN REJSERAPPORT Denne rejserapport er udarbejdet i forbindelse med mit udvekslingsophold til Monash University, Melbourne i perioden februar-august 2014. Udvekslingsopholdet er

Læs mere

indkaldelse af idéer og forslag

indkaldelse af idéer og forslag indkaldelse af idéer og forslag CENTER FOR BYUDVIKLING OG MOBILITET Psykiatrisk Hospital, Risskov - omdannelse til boliger Baggrund for høringen Denne høring udsendes som en orientering og et oplæg til

Læs mere

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01 Kort fortalt Forslag til Landsplanredegørelse 2013 Layout_20130819.indd 1 19-08-2013 12:53:01 Danmark i omstilling Hvordan kan byer og landdistrikter udvikles, så vi udnytter vores arealer bedst muligt

Læs mere

Visioner for Ny by ved St. Rørbæk

Visioner for Ny by ved St. Rørbæk Visioner for Ny by ved St. Rørbæk Regionplanen I den første regionplan for fra 1973, blev området ved Store Rørbæk udpeget som byvækstområde første gang. Regionplan 2005 Den nye by er nu udpeget som et

Læs mere

Hvad betaler sig? Gevinster ved investeringer i byliv og bykvalitet. Bo Jellesmark Thorsen

Hvad betaler sig? Gevinster ved investeringer i byliv og bykvalitet. Bo Jellesmark Thorsen Hvad betaler sig? Gevinster ved investeringer i byliv og bykvalitet Bo Jellesmark Thorsen Medforfattere: Thomas Hedemark Lundhede, Toke Emil Panduro, Linda Kummel, Alexander Ståhle, Alex Heyman Københavns

Læs mere

FAB s studietur 2013 går til.. LONDON

FAB s studietur 2013 går til.. LONDON FAB s studietur 2013 går til.. LONDON byen som omdanner og fortætter Der bygges højt og tæt i de centrale byudviklingsområder. Den høje bygning, the Shard på sydsiden af Themsen ved The London Bridge -

Læs mere

ØSTERLUNDEN EN GRØN BYDEL I ODENSE

ØSTERLUNDEN EN GRØN BYDEL I ODENSE ØSTERLUNDEN EN GRØN BYDEL I ODENSE 1 / PROJEKTBAGGRUND HISTORISK BAGGRUND Helt frem til det 20. århundrede fungerede området som landbrugsjord beliggende lige udenfor Købstaden Odense. Omkring 1920 blev

Læs mere

Mellemrum som byrum Om baggrunden for projektet

Mellemrum som byrum Om baggrunden for projektet Mellemrum som byrum Om baggrunden for projektet 1 Indhold Mellemrummenes potentiale. Side 3 To typer dialogredskaber. Side 4-5 Vi ser på disse mellemrum som byrum Hvad er et byrum? Side 6-13 Byrum i byer

Læs mere

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 5 argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 1. Regeringen bryder en klar aftale om Aalborg Letbane noget lignende er aldrig før set i Danmark 2. Aalborg Letbane

Læs mere

Beskrivelse af kulturmijø

Beskrivelse af kulturmijø Beskrivelse af kulturmijø 339-4 Landsbyen Hjembæk Beskrivelse Byen har kun 6-7 gårde liggende i byen (26 gårde i 1682), men mange gode eksempler på gadehuse langs gaden i en karakteristisk bebyggelse omkring

Læs mere

FORTÆLLINGEN OM DELTAET. Rådgivernes skitser og refleksioner over processen frem mod det arkitektoniske greb: deltaet.

FORTÆLLINGEN OM DELTAET. Rådgivernes skitser og refleksioner over processen frem mod det arkitektoniske greb: deltaet. FORTÆLLINGEN OM DELTAET Rådgivernes skitser og refleksioner over processen frem mod det arkitektoniske greb: deltaet. LIDT HISTORIE Byen i karréen - det historiske København København var oprindelig bebygget

Læs mere

KICKSTART FORSTADEN KONFERENCE MED INSPIRATION & DEBAT

KICKSTART FORSTADEN KONFERENCE MED INSPIRATION & DEBAT KICKSTART FORSTADEN KONFERENCE MED INSPIRATION & DEBAT FILIP ZIBRANDTSEN CHEFKONSULENT I REALDANIA BY 24. NOVEMBER 2014 Indhold Kort om RealdaniaBy Udfordring Parkering kan skabe værdi Aspekterne Case

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

En letbane på tværs af København?

En letbane på tværs af København? En letbane på tværs af København? Besøg Københavns Amts vandreudstilling om letbanen langs Ring 3. Udstillingen åbner 11. april på Amtssygehuset i Herlev. Herefter går turen videre til Glostrup, Gladsaxe,

Læs mere

Fremtidens Nordøst Amager

Fremtidens Nordøst Amager WORKSHOP LØRDAG DEN 27. SEPTEMBER KL. 14.00 16.00 STRANDLODSVEJ 69: Fremtidens Nordøst Amager INTRO Side 1-2 indeholder en opsamling på workshoppen og de forskellige input og diskussioner. På side 3-5

Læs mere

Oplev Brøndby fra en ny vinkel BLÅ KLØVERSTI

Oplev Brøndby fra en ny vinkel BLÅ KLØVERSTI Oplev Brøndby fra en ny vinkel BLÅ KLØVERSTI Den blå kløversti 5,5 km Kort beskrivelse af den blå kløversti Fra Brøndbyøster Torv, går man ad Brøndbyøster Boulevard forbi politiskolen, ned til Park Alle

Læs mere

Bæredygtighedsskema. Sådan gør du:

Bæredygtighedsskema. Sådan gør du: Bæredygtighedsskema Skemaet skal udfyldes i forbindelse med ansøgning om lokalplan. I skemaet skal du beskrive, hvilke bæredygtige tiltag dit projekt indeholder. Beskrivelsen er opdelt i emner, som svarer

Læs mere

Planlægning af den offentlige belysning

Planlægning af den offentlige belysning Planlægning af den offentlige belysning Belysningsplan for Frederiksberg Kommune. Af Allan Ruberg alr@hansen-henneberg.dk Offentlig udendørs belysning etableres og drives, som navnet antyder, til gavn

Læs mere

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP 1947 2007 2017 FORNY DIN FORSTAD R HØJE-TAASTRUP ADVISORY BOARD Er et uvildigt ekspertpanel bestående af forskere, der forsker og formidler byplanlægning og dens historie. Forskerne er interesseret i,

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Hesselager Hotel (tv) og "porten til Østergade" (th).

Hesselager Hotel (tv) og porten til Østergade (th). kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 Hesselager Hotel (tv) og "porten til Østergade" (th). Bymiljø med lukkede butikker i Østergade (tv) og boliger i Langgade (th). Karakteristiske småboliger fra 1930

Læs mere

ANEWS. Spørgeskema til undersøgelse af nærområders gangvenlighed Abbreviated Neighbourhood Environment Walkability Scale

ANEWS. Spørgeskema til undersøgelse af nærområders gangvenlighed Abbreviated Neighbourhood Environment Walkability Scale ANEWS Spørgeskema til undersøgelse af nærområders gangvenlighed Abbreviated Neighbourhood Environment Walkability Scale Vi behøver din hjælp, hvis vores undersøgelse skal lykkes. Det er meget vigtigt for

Læs mere

Den rådne banan et politisk valg?

Den rådne banan et politisk valg? Den rådne banan et politisk valg? Da jeg fornyligt læste Politiken-artiklen Der er blevet langt til Kølvrå, fik det mig til at tænke over den hastige udvikling i Danmark, såvel som i resten af verdenssamfundet.

Læs mere

HØJE TAASTRUP C. VISION

HØJE TAASTRUP C. VISION HØJE TAAASTRUP C 1 HØJE TAASTRUP C. VISION EN SAMMENHÆNGENDE, MANGFOLDIG OG AKTIV OG TRYG BY Høje Taastrup ændrer sig, vokser, forfalder, blomstrer op på ny, omfortolkes og udvikler sig. Det tager helhedsplanen

Læs mere

Kultur. Hverdag. Læring. Det lokale. Bevægelse. Det globale. Samvær

Kultur. Hverdag. Læring. Det lokale. Bevægelse. Det globale. Samvær Børneverden Undervisere Læring Kunst Det lokale Hverdag Kunstnere Voksne Fest Voksenverden Børn Samvær Bevægelse Det globale Kultur Udtryk Forskere Kildevæld Kulturcenter Laboratorium for udvikling af

Læs mere

STENLØSE KOMMUNE KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 6 TIL KOMMUNEPLAN RAMMEOMRÅDE 1B8 STENLØSE SYD

STENLØSE KOMMUNE KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 6 TIL KOMMUNEPLAN RAMMEOMRÅDE 1B8 STENLØSE SYD STENLØSE KOMMUNE KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 6 TIL KOMMUNEPLAN 2002-2012 RAMMEOMRÅDE 1B8 STENLØSE SYD Vedtaget af byrådet den. 28. april 2004 Indholdsfortegnelse: Indledning... 2 Udbygningen af Stenløse Syd...

Læs mere

HAVNEFRONTEN LANGS KYSTVEJSSTRÆKNINGEN

HAVNEFRONTEN LANGS KYSTVEJSSTRÆKNINGEN HAVNEFRONTEN LANGS KYSTVEJSSTRÆKNINGEN MINDET AARHUS Å DOKK 1 - LETBANE PAKHUS 13 TOLDBODEN HACK KAMPMANNS HAVNEPLADSEN LETBANE REKREATIV BIBLIOTEK OG PLADS FORBINDELSE BORGERSERVICE, CYKEL- GANGSTI HØJVANDSSLUSE

Læs mere

INVESTER I ODENSE Følg Odenses udvikling på: Få løbende nyt om Odenses INFO byudviklingsprojekter i nyhedsbrevet:

INVESTER I ODENSE Følg Odenses udvikling på: Få løbende nyt om Odenses INFO byudviklingsprojekter i nyhedsbrevet: INVESTER I ODENSE ODENSE - Fra stor dansk by til dansk storby Odense er en by i rivende udvikling. Inden for de kommende 10-15 år vil investeringer for 24 mia. kr. transformere Odense fra stor dansk by

Læs mere

Indretningsdesign højhus

Indretningsdesign højhus Indretningsdesign højhus Anchelika V. Skjødt Og Lasse B. Troelsen Design C 1/8 Indhold Introduktion... 3 Planlægning... 3 Produktet... 4 Kvaliteter... 5 Fordele og ulemper... 5 Andre designs... 6 Overvejelser...

Læs mere

Skovlund 19. SKOVLUND KOMMUNEPLAN 2013

Skovlund 19. SKOVLUND KOMMUNEPLAN 2013 Skovlund 19. SKOVLUND KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der angiver

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK KOMMUNE JYDERUP STATIONSBY

KULTURMILJØER I HOLBÆK KOMMUNE JYDERUP STATIONSBY KULTURMILJØER I HOLBÆK KOMMUNE JYDERUP STATIONSBY BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: JYDERUP STATIONSBY Historie Jyderup stationsby opstod på bar mark omkring en station på Roskilde-Kalundborg-banen fra 1874,

Læs mere

Bæredygtighedsskema. Sådan gør du:

Bæredygtighedsskema. Sådan gør du: Bæredygtighedsskema Skemaet skal udfyldes i forbindelse med ansøgning om lokalplan. I skemaet skal du beskrive, hvilke bæredygtige tiltag dit projekt indeholder. Beskrivelsen er opdelt i emner, som svarer

Læs mere

Oplæg: Fællesareal & Sti-systemer til Grundejerforeningen Bæveren, Støvring Ådale

Oplæg: Fællesareal & Sti-systemer til Grundejerforeningen Bæveren, Støvring Ådale Situationen i dag Fordelingen af grønne arealer, som Bæveren kan benytte til fællesarealer, er i dag meget usammenhængende og giver ikke mulighed for at danne et godt offentligt rum, hvor folk kan mødes.

Læs mere

BO - LEVE - ARBEJDE EN BOSÆTNINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED KOMMUNE 2014-17

BO - LEVE - ARBEJDE EN BOSÆTNINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED KOMMUNE 2014-17 BO - LEVE - ARBEJDE EN BOSÆTNINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED KOMMUNE 2014-17 Sådan gør vi I Næstved Kommune har vi en vision med fokus på bosætning der hedder Mærk Næstved Godt liv for familien 2014-17. Visionen

Læs mere

Assens Kommune BEVARINGSVURDERING AF HAARBY MEJERI OG BØRNEHAVE BYGNINGERNES VÆRDI FOR KULTURMILJØET OG BEVARINGSVURDERING

Assens Kommune BEVARINGSVURDERING AF HAARBY MEJERI OG BØRNEHAVE BYGNINGERNES VÆRDI FOR KULTURMILJØET OG BEVARINGSVURDERING Notat Assens Kommune BEVARINGSVURDERING AF HAARBY MEJERI OG BØRNEHAVE 10. marts 2014 1 Projekt nr. 216629 Version 3 Dokument nr. 1210383404 Udarbejdet af LLU Kontrolleret af MLG Godkendt af LLU BAGGRUND

Læs mere

Teknisk Forvaltning 2007 MUSICON

Teknisk Forvaltning 2007 MUSICON Teknisk Forvaltning 2007 MUSICON - strategi og spilleregler Dette er en strategi for udvikling af Musicon on. Strategien kan ses som et spil med spillere, spilleregler og en spilleplade. Spillerne er aktørerne

Læs mere

Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære

Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Kapitel 2: Kapitel 3: Kapitel 4: Kapitel 5: Kapitel 6: Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Tættere på betingelser

Læs mere

Norman Foster. Kendte Bygningsværker:

Norman Foster. Kendte Bygningsværker: Norman Foster Kendte Bygningsværker: Millau Viaduct Broen ligger i det sydlige Frankrig og har skabt en direkte vej mellem Paris og Barcelona. Den spænder 2460 meter, den store udfordring var ikke at ødelægge

Læs mere

Beslutningsstøtte og Beslutningstagen i England Vurderingsmetoder brugt i går, i dag og i morgen.

Beslutningsstøtte og Beslutningstagen i England Vurderingsmetoder brugt i går, i dag og i morgen. Beslutningsstøtte og Beslutningstagen i England Vurderingsmetoder brugt i går, i dag og i morgen. Decision Support and Decision Making in England Appraisal methods used yesterday, today and tomorrow Maj-Britt

Læs mere

FREMTIDSPERSPEKTIVER FOR HÅNDVÆRKERKVARTERNE TRINE SKAMMELSEN, PARTNER OG BYPLANLÆGGER - BOYESKAMMELSEN A/S

FREMTIDSPERSPEKTIVER FOR HÅNDVÆRKERKVARTERNE TRINE SKAMMELSEN, PARTNER OG BYPLANLÆGGER - BOYESKAMMELSEN A/S FREMTIDSPERSPEKTIVER FOR HÅNDVÆRKERKVARTERNE TRINE SKAMMELSEN, PARTNER OG BYPLANLÆGGER - BOYESKAMMELSEN A/S / TRINE SKAMMELSEN / CIVILINGENIØR I URBAN DESIGN / 2014: PARTNER I BOYESKAMMELSEN A/S, V ANNE

Læs mere

REFERAT AF BORGERMØDE om Lokalplan 92 samt forslag til tillæg nr. 4 til Kommuneplan 2013-2025 Vallensbæk Rådhus den 14. april 2016 kl. 17.

REFERAT AF BORGERMØDE om Lokalplan 92 samt forslag til tillæg nr. 4 til Kommuneplan 2013-2025 Vallensbæk Rådhus den 14. april 2016 kl. 17. REFERAT AF BORGERMØDE om Lokalplan 92 samt forslag til tillæg nr. 4 til Kommuneplan 2013-2025 Vallensbæk Rådhus den 14. april 2016 kl. 17.30 Til stede Borgere: 76 Politikere: 11 Administration: 14 PROGRAM

Læs mere

TRANSPORT, FORBRUG OG ADFÆRD EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES HANDELSLIV

TRANSPORT, FORBRUG OG ADFÆRD EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES HANDELSLIV TRANSPORT, FORBRUG OG ADFÆRD EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES HANDELSLIV OKTOBER 2015 Analysen af transport, forbrug og adfærd En undersøgelse af danskernes handelsliv er udarbejdet af COWI A/S i samarbejde

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Indledning. 2. Det åbne land og de rekreative værdier. 3. Grøn Strukturplan principper og målsætninger

Indholdsfortegnelse. 1. Indledning. 2. Det åbne land og de rekreative værdier. 3. Grøn Strukturplan principper og målsætninger Grøn Strukturplan - En rekreativ plan for Hillerød Kommune - 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Det åbne land og de rekreative værdier 3. Grøn Strukturplan principper og målsætninger 4. Grøn Strukturplan

Læs mere

Landskabsarkitektur. Tag en uddannelse i landskabsarkitektur og vær med til at forme fremtidens byer og landskaber

Landskabsarkitektur. Tag en uddannelse i landskabsarkitektur og vær med til at forme fremtidens byer og landskaber det natur- og biovidenskabelige fakultet københavns universitet Landskabsarkitektur Tag en uddannelse i landskabsarkitektur og vær med til at forme fremtidens byer og landskaber Landskabsarkitektur 1 2

Læs mere

rammeområde under ét Detailhandel: dagligvarer, tekstil og beklædning og øvrige udvalgsvarer.

rammeområde under ét Detailhandel: dagligvarer, tekstil og beklædning og øvrige udvalgsvarer. 6.1.01 Eremitageparken Plannummer 6.1.01 Plannavn Anvendelse generelt Anvendelse specifik Fremtidig zonestatus Zonestatus Plandistrikt Eremitageparken Centerområde Mindre butiksområder Hjortekær bydel

Læs mere

Fremtidens almene bolig I Furesø kommune. Jesper Bo Jensen, ph.d. fremtidsforsker

Fremtidens almene bolig I Furesø kommune. Jesper Bo Jensen, ph.d. fremtidsforsker Fremtidens almene bolig I Furesø kommune Jesper Bo Jensen, ph.d. fremtidsforsker Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) 9000 Mængdeindeks 8000 7000 6000 5000 4000 3000 2000 1000 0 1846 1853

Læs mere

SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG

SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG Søkvarteret Forord Inspirationskataloget har til formål at vise en pallet af de elementer, der skal indtænkes i den kommende planlægning for Søkvarteret i Vinge. Søkvarteret

Læs mere

Drop bilen, tag cyklen! Grønneste hovedstad i EU 2014 CITY MAGAZINE LÆS OM KØBENHAVNS GRØNNE FREMTID

Drop bilen, tag cyklen! Grønneste hovedstad i EU 2014 CITY MAGAZINE LÆS OM KØBENHAVNS GRØNNE FREMTID Drop bilen, tag cyklen! Grønneste hovedstad i EU 2014 CITY MAGAZINE LÆS OM KØBENHAVNS GRØNNE FREMTID 1 EUs grønneste hovedstad 2014 København har et grundareal på 74,4 km2, med et befolkningstal på 541.989

Læs mere

M I D D E L F A R T UDBUD - 11 JANUAR 2008

M I D D E L F A R T UDBUD - 11 JANUAR 2008 M I D D E L F A R T UDBUD - 11 JANUAR 2008 J U U L F R O S T A R K I T E K T E R - B Y, B Y G N I N G S - O G L A N D S K A B S A R K I T E K T E R - R E F S H A L E V E J 1 4 7-1 4 3 2 K Ø B E N H A V

Læs mere

Holbæk område F. Titel:... Holbæk område F. Mundtlig fremlæggelse:...2002.10.23 Afleveret:...2002.10.30

Holbæk område F. Titel:... Holbæk område F. Mundtlig fremlæggelse:...2002.10.23 Afleveret:...2002.10.30 Holbæk område F Titel:... Holbæk område F Mundtlig fremlæggelse:...2002.10.23 Afleveret:...2002.10.30 DTU-diplomlinie:...By og Byg.Ing DTU-kursus:... 11912... Byplan og bydesign Gruppemedlemmer:... Teddy

Læs mere

Projekt: Lokalplan 36-009 for boliger ved Rytterholt og et område til sommerhuse ved Holten Sejs/Svejbæk og Kommuneplantillæg 32.

Projekt: Lokalplan 36-009 for boliger ved Rytterholt og et område til sommerhuse ved Holten Sejs/Svejbæk og Kommuneplantillæg 32. Bæredygtighedsskema Skemaet skal udfyldes i forbindelse med ansøgning om lokalplan. I skemaet skal du beskrive, hvilke bæredygtige tiltag dit projekt indeholder. Beskrivelsen er opdelt i emner, som svarer

Læs mere

ATLAS Boliger Bebyggelsesplan Baltorpvej Ballerup. Januar 2013

ATLAS Boliger Bebyggelsesplan Baltorpvej Ballerup. Januar 2013 ATLAS Boliger Bebyggelsesplan Baltorpvej Ballerup Januar 2013 Atlas Grantoftegård Atlas grunden er placeret i kanten af erhvervområdet ved Baltorpvej mellem Råmosen og jernbanen mod nord. Atlas grunden

Læs mere

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Af Henrik Valeur, 2012 Når vi (danskere) skal beskrive resultaterne af den udviklingsbistand vi giver, kalder vi det Verdens bedste nyheder. 1 Flere uafhængige

Læs mere

Tale af overborgmester Ritt Bjerregaard. Anledning: Workshop om byliv og social mangfoldighed i Nordhavn

Tale af overborgmester Ritt Bjerregaard. Anledning: Workshop om byliv og social mangfoldighed i Nordhavn Tale af overborgmester Ritt Bjerregaard Anledning: Workshop om byliv og social mangfoldighed i Nordhavn Hovedbudskab Byliv, social mangfoldighed og social bæredygtighed handler ikke kun om det, der foregår

Læs mere

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen VISION VEJEN Din holdning - Jeres By - Vores Vejen Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst i arbejdspladser, service,

Læs mere

fællesskab København

fællesskab København fællesskab København Teknik- og Miljøforvaltningen Københavns Kommune En by med liv, kant og ansvar Et København for mennesker Vi kan være stolte af København. Vi har skabt en by, hvor livskvaliteten i

Læs mere

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035 Visioner for fremtidens Køge Nord Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035. The triangle of growth Befolkningsudviklingen 2012-2030 (prog. 2011) God infrastruktur ved Køge

Læs mere

Byudvikling befolkningsudvikling

Byudvikling befolkningsudvikling Byudvikling befolkningsudvikling Albertslund i et københavnsk perspektiv Hans Thor Andersen dr. scient, forskningschef Byudvikling befolkningsudvikling Fra lokalsamfund til storby Urbanism as way of life

Læs mere

FÆLLESSKAB KØBENHAVN VISION FOR Københavns Kommune Teknik og Miljø

FÆLLESSKAB KØBENHAVN VISION FOR Københavns Kommune Teknik og Miljø FÆLLESSKAB KØBENHAVN VISION FOR 2025 Københavns Kommune Teknik og Miljø En by med liv, kant og ansvar Et København for mennesker Vi kan være stolte af København. Vi har skabt en by, hvor livskvaliteten

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY KALUNDBORGVEJ

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY KALUNDBORGVEJ KULTURMILJØER I HOLBÆK BY KALUNDBORGVEJ BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: KALUNDBORGVEJ, HOLBÆK Historie Omkring 1900 blev der opført en række større villaer langs den vestlige indfaldsvej til Holbæk, Villakvarteret

Læs mere

VÆRDIFULDE KULtURmILjøER I KøbEnhaVn KøbEnhaVnERnEs VELFÆRD 4.3 De Gamles by

VÆRDIFULDE KULtURmILjøER I KøbEnhaVn KøbEnhaVnERnEs VELFÆRD 4.3 De Gamles by VÆRDIFULDE Kulturmiljøer i København københavnernes velfærd De Gamles By 4.3 4.3 de gamles by Velfærdsinstitutioner De store, gennemtænkte byplaner, idealer om bedre boliger, om lys og luft, rekreation,

Læs mere

Kroppens begrænsninger - kunsten at flyve

Kroppens begrænsninger - kunsten at flyve Kroppens begrænsninger - kunsten at flyve Afgangsprojekt - Kroppen udtrykt i kunsten Mira & Andreas Art & performance Flakkebjerg Efterskole Problemstilling og indledning Eksperimentere med at flyve. Kunsten

Læs mere

SKT JOSEFS SKOLE. Kultur og Identitet. xxxxxxxxxxx

SKT JOSEFS SKOLE. Kultur og Identitet. xxxxxxxxxxx SKT JOSEFS SKOLE. Kultur og Identitet. xxxxxxxxxxx 08-12-2009 Problemstilling: Der findes flere forskellige kulturer, nogle kulturer er mere dominerende end andre. Man kan ikke rigtig sige hvad definitionen

Læs mere

PROGRAM. Contextual Conditions. Spree MIKKEL LANG MIKKELSEN. Park. Site E. Köpenicker Str. M A P P I N G

PROGRAM. Contextual Conditions. Spree MIKKEL LANG MIKKELSEN. Park. Site E. Köpenicker Str. M A P P I N G SITE 1 Contextual Conditions MIKKEL LANG MIKKELSEN PROGRAM Park Spree M A P P I N G Site E er et industrielt område der er lokaliseret mellem Köpenicker str. og Spree. Området er præget af lave industrielle

Læs mere

Trafikstrategi for Nr. Herlev

Trafikstrategi for Nr. Herlev Trafikstrategi for Nr. Herlev Beskrivelse af problemer Forslag til ændringer/forbedringer Ophævelsen af 40 km/t zonen ved indkørslen til Strædet er et eksempel på uheldig skilteplacering Udarbejdet i marts

Læs mere

HUSETS HISTORIE Rev. Januar 2012

HUSETS HISTORIE Rev. Januar 2012 HUSETS HISTORIE Rev. Januar 2012 Karréen YRSA.RO blev oprindelig tegnet i ren jugendstil i 1905 af arkitekt J.P. Rasmussen, Utterslev for malermester Holger Hansen, der var en stor grundejer i området.

Læs mere

Notat. Indledning. Den Udarbejdet af Planafdelingen

Notat. Indledning. Den Udarbejdet af Planafdelingen Notat Indledning På baggrund af beslutningen på fællesmødet mellem Planudvalget og Social- og Sundhedsudvalget den 5.oktober 2015 har administrationen undersøgt en række muligheder for placering af 80

Læs mere

Kløverkarreén. Byrummets udnyttelse Arkitekt: Bjarke Ingels Group- BIG

Kløverkarreén. Byrummets udnyttelse Arkitekt: Bjarke Ingels Group- BIG Kløverkarreén Byrummets udnyttelse Arkitekt: Bjarke Ingels Group- BIG Kløvermarken Fra Wikipedia, den frie encyklopædi: http://da.wikipedia.org/wiki/kl%c3%b8vermarken Kløvermarken set i nordlig retning

Læs mere

Scopingsnotat. Hjørring Kommune

Scopingsnotat. Hjørring Kommune Hjørring Kommune Scopingsnotat 10-12-2014 Sag nr. 01.02.05-P16-18-14 Side 1. Opstilling af vindmøller ved Gårestrup I forbindelse med planlægningen for opstilling af 3 vindmøller ved Gårestrup skal der

Læs mere

Bæredygtig byudvikling i Slagelse

Bæredygtig byudvikling i Slagelse Bæredygtig byudvikling i Slagelse Januar 2012 TIDSELBJERGET Bo i balance Visionen om et bedre sted at bo I Slagelse Kommune skal der være plads til at leve det hele liv - hele livet. Sådan udtrykker vores

Læs mere

BO - LEVE - ARBEJDE EN BOSÆTNINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED KOMMUNE 2014-17

BO - LEVE - ARBEJDE EN BOSÆTNINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED KOMMUNE 2014-17 BO - LEVE - ARBEJDE EN BOSÆTNINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED KOMMUNE 2014-17 Sådan gør vi I Næstved Kommune har vi en vision med fokus på bosætning der hedder Mærk Næstved Godt liv for familien 2014-17. Visionen

Læs mere

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august.

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. R E P L I Q U E Replique, 4. årgang 2014 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Friområde. Vandareal. Visuel barriere. Bygningsfront. Udsigt. Markant byrum og rumligt forløb. Markant byrum og rumligt forløb vand.

Friområde. Vandareal. Visuel barriere. Bygningsfront. Udsigt. Markant byrum og rumligt forløb. Markant byrum og rumligt forløb vand. Friområde Vandareal Visuel barriere Bygningsfront Udsigt Markant byrum og rumligt forløb Markant byrum og rumligt forløb vand Vartegn Sigtelinie Bydelsgrænse 1:20.000 0 500 m Overordnede rumlige træk.

Læs mere

Rejser i overbygningen

Rejser i overbygningen Rejser i overbygningen 7. klasse: København i 5 dage Vi bor samlet på Amager Lilleskole 8. klasse: Berlin i 7 dage Vi samarbejder med en skole og bor privat hos eleverne 9. klasse: Polen i 14 dage Vi samarbejder

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere