Planlægningen og etableringen af en by i Storbritannien efter 2. verdenskrig

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Planlægningen og etableringen af en by i Storbritannien efter 2. verdenskrig"

Transkript

1 Harlow New Town Planlægningen og etableringen af en by i Storbritannien efter 2. verdenskrig Indholdsfortegnelse Indledning og problemformulering 1 Afgrænsning og metode 1 Kilder og litteratur 2 Situationen i Storbritannien og London 2 Precincts og neighbourhoods 2 Planerne for New Towns 3 Harlow en ny by 4 Kritik af design 6 Ny sammensætning af befolkningen 7 Manglende urbanitet 7 Kritik af ideologi 9 Ekskurs til New Towns på samme tid men efter andre principper 9 Konklusion 10 Litteratur 12 Indledning og problemformulering I Storbritannien besluttede man under 2. verdenskrig at etablere et antal nye byer til aflastning af London. Hovedstaden kunne efterhånden ikke rumme dens indbyggere, og efter tyskernes bombning af byen blev det mere aktuelt end nogensinde. Efter krigen havde kravene til det vestlige velfærdssamfund ændret sig også idealerne. Det kunne derfor være spændende at undersøge, hvordan disse britiske byer blev etableret og efter hvilke forbilleder. Hvordan påvirkede de nævnte ændringer designet af byerne, og hvordan forholdt kritikken sig efterfølgende til det? Vi ser i dag også eksempler på planlægning og etablering af nye byer, hvilket et halvt århundrede senere aktualiserer problematikken om, hvorvidt de nye byer er kunstigt skabte og måske er såkaldt historieløse uden referencer til f.eks. historiske pejlemærker eller begivenheder, som byens befolkning kan være sammen om. Et eksempel på dette kunne være Ørestaden, som er beskrevet i en artikel i Politiken den 9. juni Her siges det, at den bærende ide bag Ørestad Syd er at bygge en organisk by, som rummer alle byens facetter bolig, erhverv, institutioner, skoler, fritids- og kulturtilbud. (Politiken 9. juni 2005). Afgrænsning og metode Min indgangsvinkel til at undersøge disse nye britiske byer har i første omgang været det historiske i byplanlægningen. Ved læsning af Finn Kjærdams bog Byplanlægningens historie fra 1995 fandt jeg frem til disse byer, som man etablerede efter 2. verdenskrig. Jeg blev meget optaget af, at man i Storbritannien inden og under krigen havde en ideologisk debat omkring de muligheder, havebyerne gav briterne; og den deraf følgende debat, der blev efter etableringen af nye byer på dette grundlag. Særlig interessant er byen Harlow, som ligger nordøst for London, idet 1

2 dens nuværende udformning er meget lig den oprindelige ide for byen altså et sted, hvor ideologien blev ført ud i livet og hvor man efterfølgende har kunnet undersøge, hvordan en såkaldt historieløs by har skullet finde sine egne referencer fra nyere tid. I min opgave vil jeg først komme med et historisk rids af byplanlægningen for London og omegn under og lige efter 2. verdenskrig. I den forbindelse optræder udtrykkene neighbourhoods og precincts, som jeg vælger at benytte i deres engelske betegnelser, da de mere præcist udtrykker meningen end de danske ord nabolag/kvarter samt område. Dernæst undersøger jeg de planer og baggrunde, der var for etableringen af den nye by Harlow nordøst for London og kigger på den kritik, der var af designet, ideologien og den manglende historiske ramme. Som sammenligning har jeg valgt kort at kaste et blik på et par andre nye byer opført på samme tid som Harlow men i den tidligere østblok. Kilder og litteratur Udgangspunktet for denne opgave har været bogen af ophavsmanden til ideen om Harlow, byplanprofessor Frederick Gibberd. Han skrev i 1980 en stor og meget informativ bog om hele processen med planlægningen og etableringen af Harlow. Det er også en bog, hvori han ridser mange af de problemstillinger op, som han selv har set både dengang og så mange år senere. Når jeg ser på de såkaldte historiske byer, og hvordan byplanudvikling er foregået, er to kilder til dette Camillo Sittes bog The Art of Building Cities fra 1889 og Raymond Unwins Town Planning in Practice fra De er klassikere ud i at give anvisninger på etableringen af byrum og hvordan de opleves. Derudover har jeg læst meget i arkitekten og byplanlæggeren Steen Eiler Rasmussens bog London, den vidtudbredte by fra Hans tilgang er ofte kritisk med et smil på læben og med gode begrundelser og erfaringer; og fordi han har set og skrevet så meget om arkitektur bliver hans argumenter og meninger overbevisende og ikke mindst meget interessante. Situationen i Storbritannien og London Storbyen London var i første del af 1900-tallet blevet endnu større. Dette medførte forhold, som havde et negativt udtryk: forurening, slum, overbefolkning og vanskelige trafikforhold. Boligkvarterne var for udstrakte og de lå for langt fra arbejdspladserne. Det ville være hensigtsmæssigt at sprede industrien noget mere, så folk kunne bo i nærheden af deres arbejdsplads. Herudover ville man arbejde for at forny industriområderne og forbedre de, der ikke kunne flyttes. Idealet for den enkelte familie var eget hus med have; man mente, at det var uheldigt for småbørnene at bo i lejligheder i etageejendomme. (Rasmussen 1973, s. 464). Precincts og neighbourhoods Storbritanniens hovedstad London havde været opdelt i 2 forskellige slags områder precincts og neighbourhoods. Tidligere havde det indre af byen været delt op i forskellige afgrænsede distrikter, precincts, som var arealer med et homogent indhold og en speciel karakter, f.eks. bank-, universitets, og regeringsområder samt parker. Inden for disse områder havde forskellige faggrupper opholdt sig, hvor de havde kunnet udvikle deres egen kultur og været med til at sætte et særligt præg på netop deres område. (Rasmussen 1973, s. 474). London blev modsat Paris ikke udsat for den sanering, der foregik i begyndelsen af 1800-tallet med udlægning af store akser og dertil hørende monumenter. London er den dag i dag derfor 2

3 ikke blevet defineret ved hjælp af enkelte monumenter; byen er en komposition af store byenheder, hele specialiserede kvarterer, der hvert har sit lokalpræg, hver sin særlige funktion i helheden. Uden for disse områder befandt de såkaldte neighbourhoods sig. Disse områder var mere heterogene, og indeholdt alle hver især de elementer, der udgør en hel by: boliger for alle, kirken, skolen, pubben, butikker, arbejdspladser samt fritidsområder. Disse bydele var oprindeligt småbyer, der efterhånden voksede sammen og opstod ved vigtige vejkryds eller bare på begge sider af et vejstykke. Arkitekten og byplanlæggeren Steen Eiler Rasmussen har dog set tendens til at neighbourhood-ideen kan ødelægges ved at vende blikket mod kunstige bydele forstadsørkenerne, hvor eneste afveksling er hjørnehusets pub. (Rasmussen 1973, s. 474). Allerede i begyndelsen af 1900-tallet fremkom der forskellige ideer til etablering af nye byer på baggrund af neighbourhood-tanken. I 1907 havde man grundlagt Hamstead Garden Suburb som en mønsterbydel for et samfund af alle klasser, og amerikaneren Clarence A. Perry anbefalede i 1929 i en undersøgelse af området omkring New York i USA en udvikling af fuldstændige neighbourhoods med skoler butikker etc. omgivet af store bilgader; fredelige bydele, hvor folk kunne leve som på øer fuldstændig afsondret fra andre øer, adskilt af bilernes strømme. (Rasmussen 1973, s. 474). Planerne for New Towns I Storbritannien var ideerne med at bygge nye byer op fra bunden bl.a. udsprunget af havebyerne, som briterne længe havde haft en forkærlighed for. Kombinationen af grønne områder, nærmiljø og kort afstand til arbejde inspirerede planlæggerne. Ved udtynding i den eksisterende storby og nybygning af boliger udenfor, kom man det britiske ideal nærmere, og hvor hver familie havde kort afstand til grønne områder (Rasmussen 1973, s. 480). Ved at folk flyttede ud, ville man få mere plads i bykernen til en bedre boligmasse og grønne områder. En anden ting, der optog folk ikke bare i Storbritannien, men i hele den vestlige verden efter krigen var den enkelte families mulighed for at få egen bil. Det havde ikke tidligere været muligt, men med den generelt øgede velstand, fulgtes kravet fra familien om eget hus og have, af muligheden for egen bil. I 1927 nedsatte Nevil Chamberlain en komite Greater London Regional Commitee, hvor arkitekten og ingeniøren Raymond Unwin blev leder af det tekniske kontor. Unwin fremkom med ideen om, at der skulle etableres et grønt bælte hele vejen rundt om Storlondon, således at der kunne sikres de ydre forstæder rekreative områder, samt at man kunne standse den arealmæssige vækst af den sammenhængende by. Uden for dette bælte skulle der ske en planmæssig udvidelse af de eksisterende byer uden at disse dog skulle gro sammen, samt etableres et antal nye byer, der skulle være noget groende, ikke et forudlagt stift mønster. (Rasmussen 1973, s. 458). Unwin fratrådte embedet som 70-årig i 1933, og hans plan blev i sin helhed ikke ført ud i livet. Den private ejendomsret og friheden til at vælge selv var vigtige værdier for Storbritanniens indbyggere på dette tidspunkt man ville ikke lade staten bestemme over så store arealer og en helhedsplan med kontrol over udviklingen og grundlæggelse af helt nye byer, det var noget man kunne tænke sig i et diktaturland men ikke i det frie demokratiske England! (Rasmussen 1973, s ). Storbritannien var på dette tidspunkt ikke rede til at lade en central byplanlægning gå forud for det frie initiativ. Det var først oppe omkring 2. verdenskrig, at man indså, at der måtte en samlet planlægning til. 3

4 Allerede ved udbruddet af krigen i 1939 var der etableret et statsligt selskab til by- og landplanlægning. En kommission Barlow-kommissionen udgav i 1940 en rapport om fordelingen af fabriksbefolkningen og gik ind for "planned decentralisation" og at byerne skulle bygge på "self-supporting". (Gibberd 1980, s. 3). Man lavede i 1943 en plan, London County Council-planen (LCC-planen), hvor man søgte tilbage til tanken om precincts og neighbourhoods. Man søgte svar på hvordan byen skulle organiseres i de tidligere opdelinger af London, og på hvordan man bl.a. i USA og med haveby-tankerne kunne opdele områder, således at de indeholdt alt det, der skulle til i en families dagligdag. Man havde også erfaringer fra den aktuelle krig, hvor byen under bombeangrebene blev lammet og splittet op i lutter småenheder. Folk, der ikke tidligere havde haft noget med hinanden at gøre, fandt pludselig sammen og hjalp hinanden. Man kom med disse erfaringer frem til, at den ideelle størrelse for et nært bomiljø ville være et skoleopland varierende fra til personer. Nedenfor er en illustration fra LCCplanen, hvor London-området Eltham er brugt som eksempel. Til venstre det eksisterende område og til højre i diagramform vist opdelingen i neighbourhoods, og disse er igen opdelt i residential units. På planen er områderne adskilt af naturlige barrierer samt ved større veje og grønne områder. Denne plan og opdelingen af befolkningen i sådanne enheder blev det store gennembrud for etableringen af de nye byer, New Towns. Figur 1. Illustration fra LCC-planen fra 1943 (Rasmussen 1973, s. 475) Harlow en ny by En af de nye byer blev Harlow. Mens der var modstand mod 3 tidligere byer, bl.a. Stevenage, var der kun ringe modstand mod Harlow. Den stærke modstand andre steder skyldtes bl.a. at eksisterende bebyggelser skulle rives ned for at gøre plads til de nye byer, mens den oprindelige 4

5 Harlow New Town landsby Harlow, 45 km nordøst for London blev liggende og Harlow New Town blev planlagt umiddelbart vest for landsbyen. Arkitekten og byplanlæggeren Frederick Gibberd, som kom til at stå for The Master Plan for Harlow, har i sin bog om tilblivelsen af byen sagt, at " the design of a town like the design of a car is based on function. It has to work smoothly and efficiently. But as with a car, we like a town to give pleasure to the eye, to be beautiful." (Gibberd 1980, s. 35). Videre siger han, at " it is a carefully contrived relationship of landscape, buildings and roads a townscape." (Gibberd 1980, s. 35). Man ønskede en adskillelse af arbejde og hjem samt at give den individuelle familie privatliv og tæt kontakt til naturen. Konstruktionen blev et system af hovedfærdselsårer uden bygningsfacader og et industri- og bycentrum nær ved jernbanen og en station. Figur 2. Illustration af, hvordan planen for Harlow kom til at se ud. Denne er fra Gibberd 1980, s. 37) Harlow kom til at rumme i alt indbyggere. Oprindelig var ideen, at den skulle rumme , hvilket blev revideret til i 1952, og i midten af 1960 erne til Hvert neighbourhood skulle huse ca personer, som igen blev opdelt i residential areas (på ca beboere). Hvert residential area fik egen primary school, pub og dagligdagsbutikker; hver neighbourhood blev fælles om en secondary school samt lægehus og butikker med almindelige 5

6 udvalgsvarer (samlet i et major neighbourhood centre). (Kjærsdam 1995, s ). Hvert neighbourhood var forbundet med stier for at skabe liv i disse mens bilerne blev ført udenom for at undgå støj. Der blev etableret et stort town centre med specialbutikker og supermarkeder samt parkeringspladser rundt om. Der blev lagt meget vægt på, at trafiksystemet blev differentieret således, at fodgængerne altid havde den korteste vej til indkøb, arbejdspladser og institutioner, mens bilerne måtte køre en omvej. Cykel- og gangstier blev trukket ind imellem boligområderne og forbandt disse med skoler og butikker: det var her livet skulle skabes og ikke på vejene, hvor bilerne ubemærket skulle køre uden at genere gående og cyklister. (Kjærsdam 1995, s ). Kritik af design Harlows planlægger Frederick Gibberd blev kritiseret for at ville skabe visual art frem for gode forhold for mennesker at leve under. Gibberd havde et kunstnerisk æstetisk udgangspunkt: han fokuserede på interessante oplevelser; der skulle være støttepunkter i bybilledet kontraster. Bl.a. tegnede han en gruppe af to beboelseshuse, hvor den ene var på 3 etager den anden på 10, " for at tilvejebringe en brudt silhuet og en kontrast i massen den treetagers blok modstilles lodretheden af den anden bygning så at de danner én komposition." (Rasmussen 1973, s ). Steen Eiler Rasmussen kalder det designerens scenografi og fortæller, hvordan han selv i 1952 blev præsenteret for det første neighbourhood i Harlow, og husker bl.a. " alt for rigelige vejbredder, der yderligere blev forøget ved store tomme græsrabatter foran husene. Vejkrydsene var rene ødemarker." (Rasmussen 1973, s. 554). Steen Eiler Rasmussen mener ligeledes, at de nye byer var blottet for karakteristiske let genkendelige træk og sværere at orientere sig i: " man mister enhver retningsfornemmelse, når man bevæger sig ad vejenes slappe bugtede linier og drejer om stumpvinklede hjørner." (Rasmussen 1973, s. 554). Vejene i Harlow var ikke designet til bare at være praktiske med det formål at transportere personer fra et sted til et andet hurtigst muligt. Vejene var objekter som indgik i et større perspektiv i forbindelse med designet af landskabet. Man skulle, når man kørte, få forskellige oplevelser og se forskellige perspektiver af byen. Gibberd spurgte selv: why should not the buildings be designed for this view? (Gibberd 1980, s. 49). Det handlede altså ikke om praktisk planlægning til fordel for beboerne men om det arkitektoniske udtryk - man skulle få en oplevelse, når man bevægede sig i sin bil gennem landskabet. Som det fremgår af ovennævnte skulle byen altså være interessant at færdes i den skulle byde på interessante oplevelser, og det er helt andre udgangspunkter end f.eks. den tidligere omtalte arkitekt og ingeniør Raymond Unwin havde, da han allerede i 1907 udgav sin bog Town Planning in Practice. Unwin begyndte med at tegne huse til arbejdere i kulminer og stålværker og forsøgte at forme gode boligmiljøer for dem. Han havde på den måde et mere realistisk og socialistisk syn på problemerne end f.eks. Gibberds mere kunstnerisk betonede syn. Unwin havde en større fornemmelse for selvgroede byer altså byer, der udviklede sig selv i mere harmonisk retning og langsommere end nyplanlagte byer eller store boligkvarterer. Unwin gennemgår i sin bog Town Planning in Practice en række historiske byer, og forsøger at vise hvordan hver enkelt har haft sine egne forudsætninger, sin egen tilblivelse og følgelig fået sit 6

7 eget ansigt. Han advarede dog også i samme åndedrag mod at imitere disse selvgroede byer og skabe nye kunstige. Harlow blev bygget som en funktionalistisk by og byens planlægning brød kraftigt med den historiske bys principper. Byens fire hovedfunktioner, bolig, arbejde, rekreation og transport, skulle nu gives deres egen form i adskilte områder, og alt skulle underlægges arkitekter og planlæggere. Fodgængere, cyklister og bilister blev skarpt opdelt men med det til følge, at det virkede meget kunstigt og byen føltes spredt i enklaver uden sammenhæng. Det kom til at betyde, at det gav meget store transportafstande for bilisterne. Ny sammensætning af befolkningen Ved etableringen af Harlow forsøgte man at skabe kvarterer med en blandet befolkningsmasse uden at tænke på om disse folk havde noget til fælles. Man tog udgangspunkt i at ville sprænge eller atomisere den føromtalte precinct- og neighbourhood-tanke, som havde udviklet og tilpasset sig gennem generationer og så skabe kunstige neighbourhoods med lidt af alt i håb om på denne måde at få etableret en by bestående af alle ingredienser. Områder i storbyer havde udviklet sig med distrikter for forskellige faggrupper; i Vestlondon havde der f.eks. udviklet sig stærkt specialiserede områder for læger, jurister, teaterfolk, politikere osv. Disse fagfolk havde nydt godt af hinandens fagligheder, og der blev skabt frugtbare samarbejder. Kunstnere, politikere og forretningsfolk havde kunnet træffe hinanden, når de havde brug for dette. Steen Eiler Rasmussen forestiller sig i sin kritik, at denne elite ville blive spredt jævnt ud i lutter små alsidige neighbourhoods i New Towns. Han spørger derefter, om det så ikke bare ville blive jævn middelmådighed over det hele? og ville de intelligente så have kunnet nå de samme resultater, skabt de samme fremskridt for menneskeheden? (Rasmussen 1973, s. 571). Han sætter det klart på spidsen, men han har en pointe ved at fokusere på den alsidighed, man ønskede at befolke de nye byer ved hjælp af samt den stramhed, der var over planlægningen og den manglende frihed, der burde herske over udviklingen. Manglende urbanitet Et andet stort kritikpunkt mod de nye byer og især Harlow var, at de nye byer ikke blev urbane nok, altså at de ikke var kompakte, ikke bygget med høje huse og ikke havde det myldrende liv, som f.eks. i Paris. I kraft af bælterne med græsarealer omkring veje og bebyggelse virkede det som mindre forstadskvarterer, der ikke havde nogen sammenhæng. Harlow blev på den måde en by, der modsat forventningerne kom til at begrænse sig selv. Som det kan ses på figur 2 og igen på figur 3 var der ikke mange udvidelsesmuligheder. Der var på et tidspunkt planlagt ét ekstra neighbourhood med plads til ca indbyggere. Steen Eiler Rasmussen så det som helt absurd, at man i et moderne dynamisk samfund ikke havde mulighed for at udvide byen eller for den sags skyld bycentrum. Bydelene var spærret inde mellem veje og grønne områder, der gjorde det umuligt at ændre på størrelserne. En by af levende mennesker måtte selv være levende. Den kunne ikke sådan sættes i stå: færdig med den! Næste by! (Rasmussen 1973, s. 568). 7

8 Figur 3. Sammenlignende diagram af en gammel by (øverst) og Harlow (nederst). Gibberd 1980, s. 43) Nederst på figur 3 ses, at det tætte bycentrum er samlet ét sted adskilt med grønt til de nærmeste beboelsesområder. Der er ingen naturlig mulighed for at flytte grænsen for hvad der er tæt bebyggelse og så beboelse. Områderne med hvert enkelt element er så rigidt og fastlåst - meget mere begrænsende end udviklende for et bysamfund. Steen Eiler Rasmussen tager i sin bog London, den vidtudbredte by en ekskurs til nye byer i gammel tid, hvor han bl.a. har studeret byerne Philadelphia og Savannah i USA, samt hvordan de i henholdsvis 1682 og 1732 blev grundlagt på baggrund af et større net af gader og pladser i rektangulære firkanter. I Savannah blev der gjort plads til såvel beboelse samt til offentlige bygninger (bl.a. kirker), og det hele blev bygget op omkring pladser, der fungerede som socialt samlingspunkt for borgerne og brugt af militæret til øvelses- og mønstringsplads. Disse enheder blev kaldt wards. (Rasmussen 1973, s ). Savannahs pladser med omkringliggende bygninger fungerer den dag i dag som selvstændige neighbourhoods, og byen er vokset ud med flere af disse wards og er blevet til en perlerække gennem byen. Steen Eiler Rasmussen skriver til sidst, at det afgørende for planens succes har været, at den fra første færd har været bygget op over de rigtige størrelser, og at der gennem de reserverede grunde har været tilstrækkelig fleksibilitet inden for det strenge mønster (Rasmussen 173, s. 566). Endelig har et kritikpunkt mod den manglende urbanitet været, at den spredte by ikke har kunnet hænge sammen økonomisk, og de store transportafstande gjorde, at trafiksystemet brød sammen. Den kritik fordi den var af økonomisk art blev hurtigt taget op, efter man havde gjort erfaringerne i Harlow. De kommende planer for nye byer, bl.a. Hook og Cumbernauld (fra 1960 erne) blev gjort mere tætte og med kortere afstand fra boligområderne til det samlede bycenter. Disse byer blev planlagt med parkeringsplader under gangstier i 1. sals højde samt med arbejdspladser og parker i byernes udkant: en mere urban tanke og med flere referencer til tidligere historiske byer og mere tro mod de oprindelige idealer for havebyerne. (Kjærsdam 1995, s. 121). Til venstre på figur 1 (på side 4) ses hvordan husene i de gamle bydele vender facaderne ud mod gaden og på den måde skaber liv. Idealet for de nye byer har været, at facaderne skulle vende væk fra vejen og ind i mod et centrum i et lokalt kvarter altså som at vende ryggen til verden. Byen opleves på den måde lukket og ikke åben; gaderne bliver facadeløse, og man får ikke fornemmelsen af liv, når man i bil nærmer sig byen og de enkelte kvarterer. Opsummeringen her må være, at hvis man ønsker at skabe en by og ikke kun et kvarter, så er man nødt til at forsøge at skabe et bymiljø en urbanitet. Hvis der ikke dannes eller genereres intensitet, sitren og andre elementer, som kunstnerne i Paris i midten af 1800-tallet observerede, er byen dødsdømt fra starten. En by har brug for pulsen for at kunne fungere som så- 8

9 dan ellers ender den med at være et søvnigt villakvarter, hvor der kun er liv mellem 17 og 22 samt i weekenderne. Kritik af ideologi Ved planlægningen af de nye byer var man som tidligere nævnt fra starten fascineret af havebyen og den kultur, der var dér. Måske mindede det mere om vore dages kolonihaver og var en utopi, som ikke kunne realiseres. Ved etableringen af havebyerne før 2. verdenskrig var der ikke det antal biler, som man under og efter krigen besluttede at ville gøre plads til i de nye byer. Dette bevirkede, at virkeligheden overhalede drømmen. For at kunne passe bilen ind i bybilledet uden at det skulle gå ud over det nære miljø, var man nødt til at gå på kompromis. Der var vel ingen byboere, der ville lokkes ud fra storbyens larm til stilheden på landet og så opleve at skulle bo tæt på en befærdet vej. For at kunne tilfredsstille dette behov, var man nødt til at etablere små bysamfund (residential areas), hvor husfacaderne vendte indad mod lokalmiljøet og ikke ud så når man kom kørende i bil, ville man ikke opleve byen, men kun design et townscape. (Rasmussen 1973, s. 552). Frederic Osborn, som var leder af Town and County Planning Association, sagde ved udbruddet af krigen i 1939, at de nye byer var en af de måder, hvorpå samfundet kunne udnytte sine fysiske ressourcer. Det blev til et meget ideologisk projekt, hvor man, på trods af mangel på penge, materialer og arbejdskraft efter 2. verdenskrig, fasthold at fortsætte med planlægningen og opførelsen af de 8 byer, som man oprindeligt havde projekteret. (Gibberd 1980, s. 2 og Rasmussen 1973, s ). Set i forhold til, hvor mange mennesker, man kunne genhuse efter krigen, så var dette projekt med nye byer alt for dyrt og ville kun kunne udgøre et mindre supplement. Det ville være mere hensigtsmæssigt at udnytte de eksisterende områder med høj befolkningstæthed i det centrale London. Mange var efter krigen flyttet ud i forstæderne, så det var mere givtigt at genanvende de slumområder, som folk havde forladt eller som var blevet bombet. Dog betød genhusning eller genudvikling af områderne, at der blev etableret lejligheder, hvilket var upopulært hos de planlæggere, som gik ind for lys og luft og hos de vordende eller fremtidige indbyggere. (Gibberd 1980, s. 3). Folk ville ikke bo i bycentrene længere de foretrak forstadsomgivelser 1-2 etagers huse med privat have og motoriseret transport. (Gibberd 1980, s. 36). Det var således svært at fastholde både de ideologiske tanker og samtidig være nødt til praktisk at skulle genhuse de mange folk, som var blevet hjemløse under krigen. Man etablerede midlertidige løsninger, bl.a. barakker men man fortsatte dog ufortrødent med at bruge ressourcer på det noget dyrere og mere prestigefyldte projekt med de nye byer. Antallet af projekterede byer blev dog reduceret kraftigt i 1950 erne (på grund af manglende finansiering, materialer og arbejdskraft), og kun 2 realistiske projekter fortsatte med at blive udviklet, nemlig Stevenage og Harlow (begge nord for London) Ekskurs til New Towns på samme tid men efter andre principper Vender man lige blikket væk fra London og Storbritannien en kort stund, vil man opdage, at der også i andre dele af verden på samme tid blev planlagt og etableret nye byer. Etableringen af Harlow skete på socialliberalismens præmisser, hvor der blev taget hensyn til fællesskabet omkring nærmiljø med stier til og fra skoler og indkøbscentre samt grønne omgivelser. Derudover tog man også hensyn til privatbilismen og mulighederne for at komme hurtigt frem og tilbage. Den kollektive trafik blev i Harlow ikke prioriteret, idet jernbanen og stationen var beliggende 9

10 tæt på industri og handelscentrum. Afstanden fra beboerne og til stationen var for stor til, at toget blev brugt som ligeværdigt alternativ til privatbilen. Som modsætning til Storbritannien og vesten var byplanlægningen i øst efter 2. verdenskrig præget af statsadministrationens ideer og idealer. På samme måde som i vesten forsøgte man at funktionsadskille de ting, der var i konflikt med hinanden (industri, rekreative områder, indkøbscentre, transport og beboelse), men i øst var det banerne og busserne frem for motorvejene, der var rygraden i byerne. I øst byggede man videre på ideerne om bånd-byer, hvor jernbane, boliger, grønne områder og industri lå i smalle bånd langs hinanden, således, at afstanden fra bolig til arbejde blev minimeret og behovet for privatbiler var overflødigt. (Kjærsdam 1995, s ). I Sovjetunionen byggede man nye byer for bl.a. at udnytte de stedlige naturressourcer, hvilket f.eks. skete med byen Bratsk i Sibirien. Centerbyens plan blev opbygget over et gridsystem til sporvogne, der sikrede tilgængeligheden til alle områder i byen. Den polske by Nowy Tychy blev etableret i slutningen af 1940 erne, hvor ambitionerne fra begyndelsen var, at byen skulle have en høj standard, også arkitektonisk. De nye boligkvarterer blev planlagt som afrundede enheder med nærinstitutioner og anlagt i forholdsvis nærhed af jernbanen, således, at gangafstanden til stationerne blev under 20 minutter. Industrien blev placeret i den vestlige del af byen også med let adgang til jernbanen. Midt i byen blev der anlagt et nord-sydgående grønt bælte. (Arkitekten 1977, s og Kjærsdam 1995, s ). Mens de østlige byer efter 2. verdenskrig var etableret til folk uden mulighed for at erhverve egen bil og derfor gav større mulighed for samt afhængighed af offentlig transport, var det i vesten ved at være en selvfølge, at alle inden for en overskuelig årrække efter krigen ville eje egen bil. Vi har her at gøre med 2 forskellige ideologiske holdninger til planlægning og etablering af nye byer bygget op over 2 forskellige former for transport. Mens man i den vestlige nye by vendte trafikårerne ryggen, lod man i øst trafikårerne være den centrale nerve i byen den, der førte liv med sig og skabte urbaniteten. Senere har udviklingen så vist, at den nu tidligere østblok har fulgt meget godt med vesten hvad angår acceleration af privatbilismen globaliseringen har indfundet sig. På den anden side har den vestlige verden så også lært, at den offentlige transport er et vigtigt element i skabelsen af en ny by eller bydel det er etableringen af Ørestaden omkring en metrolinie et godt eksempel på. Konklusion London var i løbet af 1900-tallet blevet større, og efter 2. verdenskrigs massive bombninger af byen blev det mere aktuelt end nogensinde at skulle bygge nyt for at kunne genhuse de mennesker, der stod uden tag over hovedet. Samtidig var der fremkommet flere ideer nogle utopiske om andre og nye måder at bo på. Inspirationerne kom mange steder fra: en af dem, var ideerne om havebyer, hvor man havde socialistiske tanker om at kunne løse storbyens problemer med bl.a. forurening ved etablering af nye byer i landlige omgivelser med adskillelse af industri, boliger og centerfunktioner og med store rekreative arealer. Disse havebyer som der blev etableret 2 af inden 2. verdenskrig var inspiration for mere funktionalistiske planer om etablering af nye byer uden for et grønt bælte om London. Ideen var 10

11 at give de unge familier mulighed for at etablere sig tæt på arbejdspladser med hus, have og egen bil, samtidig med at der var let adgang til rekreative områder. Byen Harlow blev et flagskib i dette ideologiske forsøg. Man etablerede store gennemfærdselsårer, hvor trafikken uforstyrret kunne glide ad bugtede veje, og husene i byen vendte ryggen til de store veje man var fokuseret på et nærmiljø, der var planlagt ned til mindste detalje en designers scenografi, som Steen Eiler Rasmussen kalder det i sin kritik af Frederick Gibberds plan af byen. Byen var opdelt i neighbourhoods og skulle befolkes af en blanding af alle forskellige slags mennesker unge, gamle, børn, forældre. Ideen var i sit udgangspunkt yderst sympatisk, men det blev til en snæversynet udvikling uden mulighed for, at hvert enkelt område selv kunne udvikle sin egen kultur eller identitet. Den skarpe opdeling af byen i områder bevirkede også, at der ingen reelle udvidelsesmuligheder blev, og den kraft eller vitalitet, som byen gerne skulle ose af, blev ikke skabt; byen var ikke intensiv nok den var spredt ud over et for stort område. Harlow kom til at virke kunstig og ikke selvgroet, som en by bør være; en by bygget op på efterkrigstidens utopi om det enkelte individs mulighed for at kunne færdes frit i hus med have samt bil og mulighed for rekreative områder i nærheden. En utopi, der kom til at indbefatte sovebyernes ånd i stedet for den urbanitet, som planlæggerne havde forestillet sig. Det er vigtigt, at vi tager ved lære af historien og ikke gentager tidligere tiders fejltagelser. Også i dag etableres nye byer og det er spændende at følge med i udviklingen af Ørestaden men man skal i den forbindelse også være opmærksom på, at det ikke bliver et nyt Harlow enheder divideret med = 15,7 normalsider København, den 21. juni

12 Litteratur Forfatter, titel, forlag, år Normalsider Gibberd, Frederick m.fl.: Harlow. The Story of a New Town Kjærsdam, Finn: Byplanlægningens historie. Aalborg Universitetsforlag, Kapitel IV: For folket, side Rasmussen, Steen Eiler: London. Den vidtudstrakte storby. Gyldendal, Kapitel 97 XIX: En menneskealder senere, kapitel XX: De store planer, kapitel XXII: Londons nye byer, kapitel XXIII: London, den stadig mere spredte by, side samt S: Nowy Tychy en ny polsk by. Arkitekten, Årg. 79, nr. 20, (Ingen forfatter 2 angivet). Side Raymond Unwin: Town Planning in Practice. Princeton Architectural Press, New York, , Side ix-xx samt

Turen tager jer med rundt til de steder, hvor man kan se Thomas B. Thriges Gades forløb og dens konsekvenser.

Turen tager jer med rundt til de steder, hvor man kan se Thomas B. Thriges Gades forløb og dens konsekvenser. I Thomas B. Thriges Gades hjulspor Turen tager jer med rundt til de steder, hvor man kan se Thomas B. Thriges Gades forløb og dens konsekvenser. Turen begynder ved Ruinen bag rådhuset. 1. I forbindelse

Læs mere

Tobaks BYEN Boligområde d. 24 April 2015 1

Tobaks BYEN Boligområde d. 24 April 2015 1 TobaksBYEN Boligområde d. 24 April 2015 1 Tobaksbyen//23. April 2015//skala arkitekter 2 Identitet, Tæthed & Variation Fremtidens Tobaksbyen er placeret i et dynamisk felt mellem villakvarterer, industri/erhverv

Læs mere

VOLLSMOSE VOLLSMOSE INFRASTRUKTUR SEGREGERING ISOLATION ADSKILT INTROVERT BARRIERER MASSIV LUKKET EKSKLUSION BEGRÆNSNING STAGNATION MONOFUNKTIONEL

VOLLSMOSE VOLLSMOSE INFRASTRUKTUR SEGREGERING ISOLATION ADSKILT INTROVERT BARRIERER MASSIV LUKKET EKSKLUSION BEGRÆNSNING STAGNATION MONOFUNKTIONEL ODENSE VOLLSMOSE VOLLSMOSE ODENSE INFRASTRUKTUR SEGREGERING ISOLATION ADSKILT INTROVERT BARRIERER MASSIV LUKKET EKSKLUSION BEGRÆNSNING STAGNATION MONOFUNKTIONEL Odense Vollsmose MULTIFUNKTIONEL UDVIKLING

Læs mere

Infills når byerne trænger til en fyldning

Infills når byerne trænger til en fyldning Infills når byerne trænger til en fyldning Huller i byen I Man kan sammenligne en række bygninger med et tandsæt. Når et hus bliver sygt, bliver det trukket ud af rækken, og et nyt hus opføres et såkaldt

Læs mere

Almen studieforberedelse Rosborg gymnasium 9. oktober 2009 Anne Louise (LE) Chresten Klit (CK) Catharina, Astrid og Malene, 3.a. Rejser.

Almen studieforberedelse Rosborg gymnasium 9. oktober 2009 Anne Louise (LE) Chresten Klit (CK) Catharina, Astrid og Malene, 3.a. Rejser. Synopsis Flugten fra DDR til BRD Synopsis handler om flugten fra DDR til BRD, samt hvilke forhold DDR har levet under. Det er derfor også interessant at undersøge forholdende efter Berlinmurens fald. Jeg

Læs mere

Planstrategi Forslag til visioner og mål for midtbyudvikling i Ikast og Brande

Planstrategi Forslag til visioner og mål for midtbyudvikling i Ikast og Brande Planstrategi 2019 Forslag til visioner og mål for midtbyudvikling i Ikast og Brande I forbindelse med udarbejdelsen af Planstrategi 2019 har Byrådet besluttet at sætte fokus på udviklingen af midtbyerne

Læs mere

Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7

Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7 VÆRDIFULDE Kulturmiljøer i København københavnernes velfærd Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7 4.7 Kvarteret ved Ellebjerg Skole Stedet Kulturmiljøet omfatter boligområde, haveforening, skole og kirke.

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Skoleprojektet i sin helhed Problemformulering 2011

Skoleprojektet i sin helhed Problemformulering 2011 Skoleprojektet i sin helhed Problemformulering 2011 Problemformulering: Hvilke årsager er der til, at Skt. Klemens har udviklet sig fra en lille landsby til en villaby, og hvordan kan Skt. Klemens fortsat

Læs mere

FOTO 01: VESTERVEJGÅRD OG GADEKÆRET (Det hvide hus ligger der, hvor Tværvej i dag munder ud i Vestervej)

FOTO 01: VESTERVEJGÅRD OG GADEKÆRET (Det hvide hus ligger der, hvor Tværvej i dag munder ud i Vestervej) På Sporet af Glostrup Byvandring ca 3,5 km. Landsbyen Først bevæger vi os på tværs af landsbyens gamle centrum 1 Kirken Kirken var centrum i den gamle landsby. Den er bygget i 1100-tallet, men er ændret

Læs mere

Byplanlægning. Indhold

Byplanlægning. Indhold Byplanlægning Planlægningen af vore byer er med til at skabe de rammer, der gives for trafikken. Virkningerne af byplanlægning på cykeltrafikkens omfang er imidlertid små, hvis ikke cykeltrafikkens vilkår

Læs mere

Udarbejdet af: Kasper Woetmann Sahl. HTX 1. Y Silkeborg tekniske Gymnasium. Udarbejdet i Tidsperioden: 8. november til 20.

Udarbejdet af: Kasper Woetmann Sahl. HTX 1. Y Silkeborg tekniske Gymnasium. Udarbejdet i Tidsperioden: 8. november til 20. Udarbejdet af: HTX 1. Y Silkeborg tekniske Gymnasium Udarbejdet i Tidsperioden: 8. november til 20. december 2006 Udarbejdet med udgangspunkt i faget: Design Side 0 af 7 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...

Læs mere

Oplev Brøndby fra en ny vinkel GRØN KLØVERSTI

Oplev Brøndby fra en ny vinkel GRØN KLØVERSTI Oplev Brøndby fra en ny vinkel GRØN KLØVERSTI Den grønne kløversti 2,1 km Kort beskrivelse af den grønne kløversti Fra Brøndbyøster Torv går man under banen og langs med Nygårds Plads. Man går forbi Kulturhuset

Læs mere

Håndværkerkvarteret. debatoplæg. april 2015

Håndværkerkvarteret. debatoplæg. april 2015 Håndværkerkvarteret debatoplæg april 2015 Baggrunden for dette debatoplæg Byen udvikler sig, og byomdannelsen nærmer sig Håndværkerkvarteret fra flere sider. Godsbanearealet vest for og Eternitten sydøst

Læs mere

Uddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk

Uddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk Uddrag af kommuneplan 2009-2020 Genereret på www.silkeborgkommune.dk Byfortætning og byomdannelse Mål Silkeborg Kommune vil: Skabe mulighed for yderligere byggeri i bymidten gennem fortætning og byomdannelse.

Læs mere

Konklusioner på borgerpanelundersøgelse om forholdene i Indre By

Konklusioner på borgerpanelundersøgelse om forholdene i Indre By Borgerpanelundersøgelse Forholdene i Indre By Gennemført 24-27. februar 2017 Konklusioner på borgerpanelundersøgelse om forholdene i Indre By Sammenfatning: Indre By som helhed Prioriteringer med hensyn

Læs mere

OPSAMLING - WORKSHOP. Borgermøde

OPSAMLING - WORKSHOP. Borgermøde OPSAMLING - WORKSHOP Borgermøde 06.02.2018 WORKSHOPPENS TEMAER HVORDAN SER LIVET & BYEN UD OMKRING ISS GRUNDEN UD I FREMTIDEN? BOLIG ERHVERV HVORDAN ER DE UDADVENDTE BOLIGER OG ERHVERV? HVORDAN ER BEBYGGELSES

Læs mere

Havedrømme og afstemning af forventninger

Havedrømme og afstemning af forventninger og afstemning af forventninger Haveidealer barokhaven, landmandshaven og den engelske landskabshave De historiske idealer ses ofte i byens offentlige parker. Til gengæld er mange af vores boligområder

Læs mere

Visualisering af potentielle vindmølleparker i Københavns Kommune. Skitse juli 2009

Visualisering af potentielle vindmølleparker i Københavns Kommune. Skitse juli 2009 Visualisering af potentielle vindmølleparker i Københavns Kommune Skitse juli 2009 Indhold Forord 2 Visualisering og landskabelig vurdering 2 Visualisering fra Kalveboderne syd 4 Visualisering fra Amager

Læs mere

HØJHUS HERNING+ Indkaldelse af idéer og forslag HERNING + til arbejdet med planlægningen af en op til 78 meter høj bygning på Sygehusgrunden i Herning

HØJHUS HERNING+ Indkaldelse af idéer og forslag HERNING + til arbejdet med planlægningen af en op til 78 meter høj bygning på Sygehusgrunden i Herning HERNING + 78 meter 55 meter FORELØBIG ILLUSTRATION HØJHUS HERNING+ Indkaldelse af idéer og forslag til arbejdet med planlægningen af en op til 78 meter høj bygning på Sygehusgrunden i Herning 16. maj 2019

Læs mere

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Humleby Vi er 750 mennesker, der bor i 235 byggeforeningshuse, opført i perioden 1886-91 som arbejderboliger for B&W. Husene

Læs mere

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1 Introduktion til byen Vinge Levende by. Nærværende natur. 1 2 Vinge Levende by. Nærværende natur. 3 4 Vinge Introduktion til byen Vinge Udgivelsen er baseret på helhedsplanen for Vinge udviklet af et tværfagligt

Læs mere

K L O S T E R V E J I R Y

K L O S T E R V E J I R Y K L O S T E R V E J I R Y DATO: 18.08.2008 NORD Vision Den gennemgående vision i forslaget er en konkretisering af de retningslinier, der beskrives i»helhedsplan for Ry«. Banebåndets omdannelse fra barriere

Læs mere

København: Grønne uderum som urbane uderum. Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011

København: Grønne uderum som urbane uderum. Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011 København: Grønne uderum som urbane uderum Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011 Oversigt 1. Hvor er København? 2. Visioner og mål 3. Urbane tendenser - hvad siger københavnerne?

Læs mere

Hvad betaler sig? Gevinster ved investeringer i byliv og bykvalitet. Bo Jellesmark Thorsen

Hvad betaler sig? Gevinster ved investeringer i byliv og bykvalitet. Bo Jellesmark Thorsen Hvad betaler sig? Gevinster ved investeringer i byliv og bykvalitet Bo Jellesmark Thorsen Medforfattere: Thomas Hedemark Lundhede, Toke Emil Panduro, Linda Kummel, Alexander Ståhle, Alex Heyman Københavns

Læs mere

Vigerslev Haveby 4.13

Vigerslev Haveby 4.13 VÆRDIFULDE Kulturmiljøer i København københavnernes velfærd Vigerslev Haveby 4.13 4.13 Vigerslev haveby Periode Moderne tid I første del af 1900-tallet opstod i kølvandet på industrialiseringens slum og

Læs mere

BYG JERES HUS I EN ÆBLELUND TÆT VED HAVET

BYG JERES HUS I EN ÆBLELUND TÆT VED HAVET STOLPEGAARD - FÆLLES FACILITETER ET STENKAST FRA HAVET UNIK PLACERING INDFLYTNINGSKLAR FRA 2,7 MIO. KR. GØR DRØMMEN TIL VIRKELIGHED: BYG JERES HUS I EN ÆBLELUND TÆT VED HAVET Byg jeres drømmehus i det,

Læs mere

Notat om lokalisering af Jerne station

Notat om lokalisering af Jerne station Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon 41780293 Fax 7262 6790 sia@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk om lokalisering af Jerne station Esbjerg Kommune og Trafikstyrelsen holdt den 6. maj

Læs mere

OPGAVER TIL KILDE 1 KILDE 1: ERINDING ORDLISTE

OPGAVER TIL KILDE 1 KILDE 1: ERINDING ORDLISTE KILDESÆT Op gennem 1960erne blev det mere udbredt at eje en bil. De mange biler betød, at der skulle tænkes biler, parkeringspladser og biltrafik ind i planlægningen af forstæderne. Der var mange måder

Læs mere

ANEWS. Spørgeskema til undersøgelse af nærområders gangvenlighed Abbreviated Neighbourhood Environment Walkability Scale

ANEWS. Spørgeskema til undersøgelse af nærområders gangvenlighed Abbreviated Neighbourhood Environment Walkability Scale ANEWS Spørgeskema til undersøgelse af nærområders gangvenlighed Abbreviated Neighbourhood Environment Walkability Scale Vi behøver din hjælp, hvis vores undersøgelse skal lykkes. Det er meget vigtigt for

Læs mere

Ordforklaring. KILDE 1: Erindring

Ordforklaring. KILDE 1: Erindring Kildesæt Op gennem 1960erne blev det mere udbredt at eje en bil. De mange biler betød, at der skulle tænkes biler, parkeringspladser og biltrafik ind i planlægningen af forstæderne. Der var mange måder

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Hesselager Hotel (tv) og "porten til Østergade" (th).

Hesselager Hotel (tv) og porten til Østergade (th). kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 Hesselager Hotel (tv) og "porten til Østergade" (th). Bymiljø med lukkede butikker i Østergade (tv) og boliger i Langgade (th). Karakteristiske småboliger fra 1930

Læs mere

Desislava Mincheva Ida Willadsen Bang Kjeldsen den regulerende by. Program

Desislava Mincheva Ida Willadsen Bang Kjeldsen den regulerende by. Program Desislava Mincheva 140232 Ida Willadsen Bang Kjeldsen 915843 den regulerende by Program Kandidatprogram Kunst og Arkitektur Institut for Bygningskunst og Kultur Forår 2019 Vejleder: Peter Bertram Indhold

Læs mere

Att: Helle Aare / Pernille Øster Fredericia, d Sag: Dalegade Fredericia

Att: Helle Aare / Pernille Øster Fredericia, d Sag: Dalegade Fredericia Fredericia kommune Gothersgade 7000 Fredericia Att: Helle Aare / Pernille Øster Fredericia, d. 03.12.18 Sag: Dalegade 34 7000 Fredericia Generelt til indsigelserne: Min eneste interesse er at skabe et

Læs mere

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan Den 19. november 2010 Aftale om dispositionsplan Formålet med nærværende aftale er at bekræfte enigheden mellem Brabrand Boligforening og Århus Kommune om den endelige dispositionsplan for Gellerup og

Læs mere

Cederfeldsgade, Aarup

Cederfeldsgade, Aarup Cederfeldsgade, Aarup Vurderingskriterier Arkitektonisk kvalitet Vurdering Projektet rummer ikke særlige arkitektoniske kvaliteter, der kan fremhæves, og der er ikke tale om en særlig arkitektur, hvor

Læs mere

Bilag 7 Egenartsanalyse for campingarealet

Bilag 7 Egenartsanalyse for campingarealet Bilag 7 Egenartsanalyse for campingarealet EGENARTSANALYSE ALTERNATIV TIL ØFK FORUNDERSØGELSE FORUNDERSØGELSE HISTORIE Amagers landskab har gennem de sidste hundrede år skiftet karakter fra et åbent landbrugsområde

Læs mere

Beslutningsstøtte og Beslutningstagen i England Vurderingsmetoder brugt i går, i dag og i morgen.

Beslutningsstøtte og Beslutningstagen i England Vurderingsmetoder brugt i går, i dag og i morgen. Beslutningsstøtte og Beslutningstagen i England Vurderingsmetoder brugt i går, i dag og i morgen. Decision Support and Decision Making in England Appraisal methods used yesterday, today and tomorrow Maj-Britt

Læs mere

Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære

Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Kapitel 2: Kapitel 3: Kapitel 4: Kapitel 5: Kapitel 6: Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Tættere på betingelser

Læs mere

19. Skovlund Skovlund By Åbent land Skovlund. Rammer

19. Skovlund Skovlund By Åbent land Skovlund. Rammer 19. Skovlund 19.01 Skovlund By 19.10 Åbent land Skovlund Rammer 19.01 Skovlund By Status Skovlund er en lokalby med udviklingspotentiale indenfor bosætning og erhverv. Byen ligger i det nordøstlige hjørne

Læs mere

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT - strategi for et grønnere København Mål og visioner for et grønnere København I visionen for København som Miljømetropol har vi under overskriften En grøn og blå hovedstad

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 5 argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 1. Regeringen bryder en klar aftale om Aalborg Letbane noget lignende er aldrig før set i Danmark 2. Aalborg Letbane

Læs mere

Aarhus Kommune har afvist at optage det fremsendte udviklingsområde (benævnt 30 og 71 på bilag 12) i kommuneplanen. Afslaget begrundes bl.a.

Aarhus Kommune har afvist at optage det fremsendte udviklingsområde (benævnt 30 og 71 på bilag 12) i kommuneplanen. Afslaget begrundes bl.a. 15105 Bæredygtig byudvikling, Mårslet Syd Emne: Fortræde for Teknisk Udvalg Dato: 08-05-2017 Aarhus Kommune har afvist at optage det fremsendte udviklingsområde (benævnt 30 og 71 på bilag 12) i kommuneplanen.

Læs mere

Således havde jeg et kursus i transportplanlægning, hvor fokus var på at

Således havde jeg et kursus i transportplanlægning, hvor fokus var på at UDVEKSLING TIL AUSTRALIEN EN REJSERAPPORT Denne rejserapport er udarbejdet i forbindelse med mit udvekslingsophold til Monash University, Melbourne i perioden februar-august 2014. Udvekslingsopholdet er

Læs mere

UDVIKLING AF FREDERIKSBERG HOSPITAL

UDVIKLING AF FREDERIKSBERG HOSPITAL UDVIKLING AF FREDERIKSBERG HOSPITAL Overordnet vision og delvisioner På Hospitalsområdet skaber vi et åbent, imødekommende, grønt og blandet byområde, hvor LIV og RO forenes i et bykvarter med bæredygtige

Læs mere

En letbane på tværs af København?

En letbane på tværs af København? En letbane på tværs af København? Besøg Københavns Amts vandreudstilling om letbanen langs Ring 3. Udstillingen åbner 11. april på Amtssygehuset i Herlev. Herefter går turen videre til Glostrup, Gladsaxe,

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK KOMMUNE JYDERUP STATIONSBY

KULTURMILJØER I HOLBÆK KOMMUNE JYDERUP STATIONSBY KULTURMILJØER I HOLBÆK KOMMUNE JYDERUP STATIONSBY BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: JYDERUP STATIONSBY Historie Jyderup stationsby opstod på bar mark omkring en station på Roskilde-Kalundborg-banen fra 1874,

Læs mere

Mellemrum som byrum Om baggrunden for projektet

Mellemrum som byrum Om baggrunden for projektet Mellemrum som byrum Om baggrunden for projektet 1 Indhold Mellemrummenes potentiale. Side 3 To typer dialogredskaber. Side 4-5 Vi ser på disse mellemrum som byrum Hvad er et byrum? Side 6-13 Byrum i byer

Læs mere

FORTÆLLINGEN OM DELTAET. Rådgivernes skitser og refleksioner over processen frem mod det arkitektoniske greb: deltaet.

FORTÆLLINGEN OM DELTAET. Rådgivernes skitser og refleksioner over processen frem mod det arkitektoniske greb: deltaet. FORTÆLLINGEN OM DELTAET Rådgivernes skitser og refleksioner over processen frem mod det arkitektoniske greb: deltaet. LIDT HISTORIE Byen i karréen - det historiske København København var oprindelig bebygget

Læs mere

Beskrivelse af kulturmijø

Beskrivelse af kulturmijø Beskrivelse af kulturmijø 339-4 Landsbyen Hjembæk Beskrivelse Byen har kun 6-7 gårde liggende i byen (26 gårde i 1682), men mange gode eksempler på gadehuse langs gaden i en karakteristisk bebyggelse omkring

Læs mere

Kirsten Rotbøll Lassen www.kirstenrlassen.dk Det Danske institut i Athen Oktober 2011. Udenfor hjem

Kirsten Rotbøll Lassen www.kirstenrlassen.dk Det Danske institut i Athen Oktober 2011. Udenfor hjem Kirsten Rotbøll Lassen www.kirstenrlassen.dk Det Danske institut i Athen Oktober 2011 Udenfor hjem Jeg boede på det danske institut i en måned. Det har været et meget spændende og udbytterigt ophold for

Læs mere

Indkøb og transportvaner i København. Trafikdage 2012

Indkøb og transportvaner i København. Trafikdage 2012 Indkøb og transportvaner i København Trafikdage 2012 Hvad vidste vi i forvejen? 2 Fra bl.a. Holland og Sverige Cyklister bruger færre penge pr. besøg, men kommer til gengæld oftere. Cyklister lægger samlet

Læs mere

side 1 af 8 STØVRING BYTORV

side 1 af 8 STØVRING BYTORV 042015 side 1 af 8 STØVRING BYTORV Pladsen idé vision Velkommen til Støvring Bytorv. Visionen med nærværende projektforslag har været at skabe et nyt bytorv med en klar rumlig og funktionel identitet,

Læs mere

Referat. 17, stk. 4 - udvalg Helhedsplan

Referat. 17, stk. 4 - udvalg Helhedsplan Referat Mødedato: Mødetidspunkt: 19:00 Sted: Byrådssalen i Møde slut: Fraværende: 1 Indholdsfortegnelse Pkt. Overskrift Side 11 Godkendelse af dagsorden 3 12 Opsamling på tema om byens rolle - nu og frem

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 13-09-2015 Prædiken til 15.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 15. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Matt. 6,34-44.

Lindvig Osmundsen Side 1 13-09-2015 Prædiken til 15.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 15. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Matt. 6,34-44. Lindvig Osmundsen Side 1 13-09-2015 Prædiken til 15. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Matt. 6,34-44. Alting er skjult for dit øje, indtil du ser det. Jeg holdt engang i krydset ved Teglgårdsvej, og

Læs mere

NOTAT fra mødet hos bygningsmyndighederne IX distrikt.

NOTAT fra mødet hos bygningsmyndighederne IX distrikt. Byens Netværk Budapest tur 2004 notat fra møde med kommunen. Side 1 af 6 NOTAT fra mødet hos bygningsmyndighederne IX distrikt. Den 2. september 2004 Besøget blev opdelt i et besøg på det lokale rådhus

Læs mere

SELVKØRENDE KØRETØJER SET FRA KØBENHAVNS KOMMUNE

SELVKØRENDE KØRETØJER SET FRA KØBENHAVNS KOMMUNE SELVKØRENDE KØRETØJER SET FRA KØBENHAVNS KOMMUNE / Anders Rody Hansen, Projektleder Teknik- og Miljøforvaltningen, København Kommune Elbilnetværksmøde for kommuner tirsdag d. 15. maj 2018 Selvkørende Køretøjer

Læs mere

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01 Kort fortalt Forslag til Landsplanredegørelse 2013 Layout_20130819.indd 1 19-08-2013 12:53:01 Danmark i omstilling Hvordan kan byer og landdistrikter udvikles, så vi udnytter vores arealer bedst muligt

Læs mere

Bæredygtighedsskema. Sådan gør du:

Bæredygtighedsskema. Sådan gør du: Bæredygtighedsskema Skemaet skal udfyldes i forbindelse med udarbejdelse af en lokalplan. I skemaet skal du beskrive, hvilke bæredygtige tiltag projektet indeholder. Beskrivelsen er opdelt efter emner,

Læs mere

Oplev Brøndby fra en ny vinkel BLÅ KLØVERSTI

Oplev Brøndby fra en ny vinkel BLÅ KLØVERSTI Oplev Brøndby fra en ny vinkel BLÅ KLØVERSTI Den blå kløversti 5,5 km Kort beskrivelse af den blå kløversti Fra Brøndbyøster Torv, går man ad Brøndbyøster Boulevard forbi politiskolen, ned til Park Alle

Læs mere

Haveforeningen Birkevang - et helt særligt område med 140 helårsboliger i udkanten af København

Haveforeningen Birkevang - et helt særligt område med 140 helårsboliger i udkanten af København Haveforeningen Birkevang - et helt særligt område med 140 helårsboliger i udkanten af København Husum, 2700 Brønshøj bestyrelsen@birkevang.dk www.birkevang.dk 16/05-2019 Kære Københavns Kommune, Vi sender

Læs mere

Redegørelse for udvidelse af Ikast bymidte Side 1 af Sag nr.: Indhold 1. Baggrund og formål Læsevejledning Samm

Redegørelse for udvidelse af Ikast bymidte Side 1 af Sag nr.: Indhold 1. Baggrund og formål Læsevejledning Samm Redegørelse for udvidelse af Ikast bymidte Side 1 af 10 19.11.2018 Sag nr.: 118.7059 Indhold 1. Baggrund og formål... 1 2. Læsevejledning... 2 3. Sammenfatning... 3 4. Gældende planforhold... 5 5. Redegørelse

Læs mere

indkaldelse af idéer og forslag

indkaldelse af idéer og forslag indkaldelse af idéer og forslag CENTER FOR BYUDVIKLING OG MOBILITET Psykiatrisk Hospital, Risskov - omdannelse til boliger Baggrund for høringen Denne høring udsendes som en orientering og et oplæg til

Læs mere

ØSTERLUNDEN EN GRØN BYDEL I ODENSE

ØSTERLUNDEN EN GRØN BYDEL I ODENSE ØSTERLUNDEN EN GRØN BYDEL I ODENSE 1 / PROJEKTBAGGRUND HISTORISK BAGGRUND Helt frem til det 20. århundrede fungerede området som landbrugsjord beliggende lige udenfor Købstaden Odense. Omkring 1920 blev

Læs mere

Visioner for Ny by ved St. Rørbæk

Visioner for Ny by ved St. Rørbæk Visioner for Ny by ved St. Rørbæk Regionplanen I den første regionplan for fra 1973, blev området ved Store Rørbæk udpeget som byvækstområde første gang. Regionplan 2005 Den nye by er nu udpeget som et

Læs mere

HØJE TAASTRUP C. VISION

HØJE TAASTRUP C. VISION HØJE TAAASTRUP C 1 HØJE TAASTRUP C. VISION EN SAMMENHÆNGENDE, MANGFOLDIG OG AKTIV OG TRYG BY Høje Taastrup ændrer sig, vokser, forfalder, blomstrer op på ny, omfortolkes og udvikler sig. Det tager helhedsplanen

Læs mere

Frihed, lighed, frivillighed

Frihed, lighed, frivillighed Frihed, lighed, frivillighed En god idé Vi havde gået rundt i Gellerupparken hele dagen, Robert Putnam, fire lokale embedsfolk og jeg. Robert Putnam er amerikaner og én af verdens mest indflydelsesrige

Læs mere

FAB s studietur 2013 går til.. LONDON

FAB s studietur 2013 går til.. LONDON FAB s studietur 2013 går til.. LONDON byen som omdanner og fortætter Der bygges højt og tæt i de centrale byudviklingsområder. Den høje bygning, the Shard på sydsiden af Themsen ved The London Bridge -

Læs mere

Resultat af borgerpanelundersøgelsen om Kvalitet i byudviklingen

Resultat af borgerpanelundersøgelsen om Kvalitet i byudviklingen Resultat af borgerpanelundersøgelsen om Kvalitet i byudviklingen 204 af borgerpanelets medlemmer har svaret på det elektronisk udsendte spørgeskema. Af dem, er 65% fra Odder by, 67% er mænd og 60% er mellem

Læs mere

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes 1 Stress af! - Få energien tilbage Dette er en light version Indholdet og indholdsfortegnelsen er STÆRKT begrænset Køb den fulde version her: http://stress.mind-set.dk 2 Stress af! - Få energien tilbage

Læs mere

KICKSTART FORSTADEN KONFERENCE MED INSPIRATION & DEBAT

KICKSTART FORSTADEN KONFERENCE MED INSPIRATION & DEBAT KICKSTART FORSTADEN KONFERENCE MED INSPIRATION & DEBAT FILIP ZIBRANDTSEN CHEFKONSULENT I REALDANIA BY 24. NOVEMBER 2014 Indhold Kort om RealdaniaBy Udfordring Parkering kan skabe værdi Aspekterne Case

Læs mere

Et ønske gik i opfyldelse

Et ønske gik i opfyldelse Et ønske gik i opfyldelse Tre måneder er gået, siden Bjørn, Sara og Pernille besluttede at køre deres forældregruppe videre på egen hånd. I dag ser fremtiden lysere ud end meget længe Når man sender et

Læs mere

Kultur. Hverdag. Læring. Det lokale. Bevægelse. Det globale. Samvær

Kultur. Hverdag. Læring. Det lokale. Bevægelse. Det globale. Samvær Børneverden Undervisere Læring Kunst Det lokale Hverdag Kunstnere Voksne Fest Voksenverden Børn Samvær Bevægelse Det globale Kultur Udtryk Forskere Kildevæld Kulturcenter Laboratorium for udvikling af

Læs mere

HERNING+ Sygehusgrunden i Herning

HERNING+ Sygehusgrunden i Herning HERNING+ Sygehusgrunden i Herning NYE MULIGHEDER MIDT I HERNING 55 1 ET PLUS I BYEN 2 nye gadeforløb føres gennem området og danner et stort plus. Der hvor hvor forbindelsesveje krydser, opstår det nye

Læs mere

BÜLOWSVEJ 10 - NYE BOLIGER. Bülowsvej 10, Frederiksberg

BÜLOWSVEJ 10 - NYE BOLIGER. Bülowsvej 10, Frederiksberg BÜLOWSVEJ 10 - NYE BOLIGER INDLEDNING I det Frederiksbergske villakvarter omkring den sydlige del af Bülowsvej er det ønsket at nedrive en eksisterende gammel erhvervsbygning som er nedslidt og som arkitektonisk

Læs mere

Fremtidens byudvikling i Syddjurs og Hornslet. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker

Fremtidens byudvikling i Syddjurs og Hornslet. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker Fremtidens byudvikling i Syddjurs og Hornslet Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk 1844 1848 1852 1856 1860 1864 1868 1872 1876 1880 1884 1888 1892 1896 1900 1904 1908 1912 1916 1920

Læs mere

Norman Foster. Kendte Bygningsværker:

Norman Foster. Kendte Bygningsværker: Norman Foster Kendte Bygningsværker: Millau Viaduct Broen ligger i det sydlige Frankrig og har skabt en direkte vej mellem Paris og Barcelona. Den spænder 2460 meter, den store udfordring var ikke at ødelægge

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Lunden. Det rekreative område. Status: Det Grønne Bånd

Lunden. Det rekreative område. Status: Det Grønne Bånd Lunden Det rekreative område Status: Det Grønne Bånd Vraa - en grøn by Vraa er en grøn by midt i en smuk natur og midt i et aktivt landbrugsområde - og ud over serviceerhvervene var det var landbruget,

Læs mere

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP 1947 2007 2017 FORNY DIN FORSTAD R HØJE-TAASTRUP ADVISORY BOARD Er et uvildigt ekspertpanel bestående af forskere, der forsker og formidler byplanlægning og dens historie. Forskerne er interesseret i,

Læs mere

1: Hvilket studium er du optaget på: 2: Hvilke af nedenstående forelæsninger har du deltaget i?

1: Hvilket studium er du optaget på: 2: Hvilke af nedenstående forelæsninger har du deltaget i? 1: Hvilket studium er du optaget på: 2: Hvilke af nedenstående forelæsninger har du deltaget i? 3: Hvis du har deltaget i mindre end halvdelen af kursusgangene bedes du venligst begrunde hvorfor har deltaget

Læs mere

STENLØSE KOMMUNE KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 6 TIL KOMMUNEPLAN RAMMEOMRÅDE 1B8 STENLØSE SYD

STENLØSE KOMMUNE KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 6 TIL KOMMUNEPLAN RAMMEOMRÅDE 1B8 STENLØSE SYD STENLØSE KOMMUNE KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 6 TIL KOMMUNEPLAN 2002-2012 RAMMEOMRÅDE 1B8 STENLØSE SYD Vedtaget af byrådet den. 28. april 2004 Indholdsfortegnelse: Indledning... 2 Udbygningen af Stenløse Syd...

Læs mere

HUSETS HISTORIE Rev. Januar 2012

HUSETS HISTORIE Rev. Januar 2012 HUSETS HISTORIE Rev. Januar 2012 Karréen YRSA.RO blev oprindelig tegnet i ren jugendstil i 1905 af arkitekt J.P. Rasmussen, Utterslev for malermester Holger Hansen, der var en stor grundejer i området.

Læs mere

Prædiken til midnatsgudstjeneste i C Lindvig Enok Juul Osmundsen Side

Prædiken til midnatsgudstjeneste i C Lindvig Enok Juul Osmundsen Side Lindvig Enok Juul Osmundsen Side 1 01-01-2017 Prædiken til Midnatsgudstjeneste Christianshede 2016 Christianshede kirke kl. 23,15. Luk. 2,25-32. En fórtanke. En tanke foran. Vi taler om eftertanker, om

Læs mere

Hold fast i drømmene og kæmp for dem

Hold fast i drømmene og kæmp for dem Hold fast i drømmene og kæmp for dem Som den første i sin familie valgte Lise Hansen som 52-årig at forlade Lolland og flytte til København. Det var ikke let, men hun ville til enhver tid gøre det igen.

Læs mere

Indhold INDLEDNING... 2 FACEBOOK LOKALT... 2 AKTIVITET PÅ FACEBOOK... 3 VIRKSOMHEDSKONTAKT... 5 STATUS JUNI KONKLUSION...

Indhold INDLEDNING... 2 FACEBOOK LOKALT... 2 AKTIVITET PÅ FACEBOOK... 3 VIRKSOMHEDSKONTAKT... 5 STATUS JUNI KONKLUSION... Indhold INDLEDNING... 2 FACEBOOK LOKALT... 2 AKTIVITET PÅ FACEBOOK... 3 VIRKSOMHEDSKONTAKT... 5 STATUS JUNI 2016... 5 KONKLUSION... 6 1 INDLEDNING Vi har i løbet af de seneste tre år undersøgt muligheden

Læs mere

Planlægning af den offentlige belysning

Planlægning af den offentlige belysning Planlægning af den offentlige belysning Belysningsplan for Frederiksberg Kommune. Af Allan Ruberg alr@hansen-henneberg.dk Offentlig udendørs belysning etableres og drives, som navnet antyder, til gavn

Læs mere

Tale af overborgmester Ritt Bjerregaard. Anledning: Workshop om byliv og social mangfoldighed i Nordhavn

Tale af overborgmester Ritt Bjerregaard. Anledning: Workshop om byliv og social mangfoldighed i Nordhavn Tale af overborgmester Ritt Bjerregaard Anledning: Workshop om byliv og social mangfoldighed i Nordhavn Hovedbudskab Byliv, social mangfoldighed og social bæredygtighed handler ikke kun om det, der foregår

Læs mere

Kildevældskvarteret 4.12

Kildevældskvarteret 4.12 VÆRDIFULDE Kulturmiljøer i København københavnernes velfærd Kildevældskvarteret 4.12 4.12 kildevældskvarteret Stedet Kulturmiljøet omfatter alle byggeforeningens huse nord og syd for Kildevældsgade. Det

Læs mere

Signe Hovgaard Thomsen. Stud. Mag. I læring og forandringsprocesser. Institut for læring og filosofi. Aalborg Universitet København.

Signe Hovgaard Thomsen. Stud. Mag. I læring og forandringsprocesser. Institut for læring og filosofi. Aalborg Universitet København. Signe Hovgaard Thomsen Stud. Mag. I læring og forandringsprocesser Institut for læring og filosofi Aalborg Universitet København. Omfang: i alt 17.497 ord svarende til: 7,29 side a 2400 tegn Afleveret:

Læs mere

En lærerguide ENTROPIA. 13. april 19. maj 2013

En lærerguide ENTROPIA. 13. april 19. maj 2013 En lærerguide ENTROPIA - en soloudstilling med Marianne Jørgensen 13. april 19. maj 2013 Introduktion I perioden 13. april til 19. maj 2013 kan du og din klasse opleve udstillingen ENTROPIA en soloudstilling

Læs mere

Scopingsnotat. Hjørring Kommune

Scopingsnotat. Hjørring Kommune Hjørring Kommune Scopingsnotat 10-12-2014 Sag nr. 01.02.05-P16-18-14 Side 1. Opstilling af vindmøller ved Gårestrup I forbindelse med planlægningen for opstilling af 3 vindmøller ved Gårestrup skal der

Læs mere

Fremtidens Nordøst Amager

Fremtidens Nordøst Amager WORKSHOP LØRDAG DEN 27. SEPTEMBER KL. 14.00 16.00 STRANDLODSVEJ 69: Fremtidens Nordøst Amager INTRO Side 1-2 indeholder en opsamling på workshoppen og de forskellige input og diskussioner. På side 3-5

Læs mere

Bæredygtig byudvikling i Slagelse

Bæredygtig byudvikling i Slagelse Bæredygtig byudvikling i Slagelse Januar 2012 TIDSELBJERGET Bo i balance Visionen om et bedre sted at bo I Slagelse Kommune skal der være plads til at leve det hele liv - hele livet. Sådan udtrykker vores

Læs mere

Historien om Ringparken

Historien om Ringparken Historien om Ringparken Fortællinger fra og om Ringparken Svend Erik Christensen Forord I 2013 var det 60 år siden af første etape af det almene boligbyggeri Ringparken i Roskilde stod færdig. Ringparken

Læs mere

Landskabsarkitektur. Tag en uddannelse i landskabsarkitektur og vær med til at forme fremtidens byer og landskaber

Landskabsarkitektur. Tag en uddannelse i landskabsarkitektur og vær med til at forme fremtidens byer og landskaber det natur- og biovidenskabelige fakultet københavns universitet Landskabsarkitektur Tag en uddannelse i landskabsarkitektur og vær med til at forme fremtidens byer og landskaber Landskabsarkitektur 1 2

Læs mere

FREDERIKSBERG HOSPITAL - HELE BYENS NYE KVARTER!

FREDERIKSBERG HOSPITAL - HELE BYENS NYE KVARTER! FREDERIKSBERG HOSPITAL - HELE BYENS NYE KVARTER! VISION På hospitalsområdet skaber vi et åbent, imødekommende, grønt og blandet byområde, hvor LIV og RO forenes i et bykvarter med bæredygtige fremtidsløsninger

Læs mere

Kører du op ad Viborgvej, startede Hasle Sogn, hvor Præstehaven ligger.

Kører du op ad Viborgvej, startede Hasle Sogn, hvor Præstehaven ligger. Boformerne i Hasle I Hasle findes blandede boligformer, der minder os om en konstant udvikling gennem de sidste snart 100 år. Ikke alt er lige gennemtænkt og kønt, så vi ønsker at Aarhus Kommune vil bestræbe

Læs mere