Frederiksberg Kommune. Idékatalog. Levende tagflader. - grønne og rekreative tage på Frederiksberg 2. MAJ 2012

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Frederiksberg Kommune. Idékatalog. Levende tagflader. - grønne og rekreative tage på Frederiksberg 2. MAJ 2012"

Transkript

1 Idékatalog Levende tagflader Frederiksberg Kommune - grønne og rekreative tage på Frederiksberg MAJ 2012

2 Idékataloget er udarbejdet af Frederiksberg Kommune i samarbejde med Hasløv & Kjærsgaard, Byplankonsulenter, Arkitekter MAA UDKAST APRIL 2012 LEVENDE TAGFLADER 2 2

3 Indholdsfortegnelse Resumé 4 Hvordan fremmes grønne tage 6 Introduktion 8 Potentialet i byens tage 10 Tagets rekreativ værdi 10 Et bedre bymiljø 12 Bidrag til byens klimatilpasning 13 Brugsværdi af byens tage 14 Hvor er behovet for rekreative tage 14 Private eller offentlige haver 14 Nybyggeri eller eksisterende tage 15 De levende tagflader 16 Rekreative tagfl ader 16 Ekstensive grønne tage 16 Intensive grønne tage 17 Levende facader 17 Byggeteknik mv. 18 Teknikken i et grønt tag 18 Konstruktion 19 Vedligeholdelse 20 Brand og fl ugtveje 20 Tilgængelighed og sikkerhed 21 Indbliksgener 21 Bevaringsværdi 22 Tagene på Frederiksberg 24 Ejendom med københavnertag 24 Ejendom med saddeltag 26 Boligejendom med fl adt tag 28 Erhverv eller institution med fl adt tag

4 Levende tage - et resumé 4 UDKAST APRIL 2012 LEVENDE TAGFLADER 4 Byens grønne områder er ikke kun til pynt. Byens parker og grønne områder understøtter kvaliteten i bylivet, hvad enten det er som offentlige parker eller private haver. Man ved blandt andet, at regelmæssig brug af grønne områder har en positiv effekt på bymenneskers humør og stressniveau. Byens parker anvendes til mange forskellige ting. Enkle glæder som at få frisk luft, opleve naturen, få fred, ro og afveksling fra byens gader, vægtes højt af mange. Mere målrettede aktiviteter som at motionere har også stor betydning for brugerne af byens grønne rum. Frederiksberg er et af de tættest befolkede områder i Danmark, og der er derfor ikke mange ledige arealer til rekreativ udfoldelse for byens beboere. Men netop på grund af den tætte bebyggelse, store befolkningstæthed og intensive byliv med mange biler og mennesker i gaderne har byens borgere et stort behov for rekreative åndehuller. Det er derfor nødvendigt at se efter alternative muligheder for at skabe rekreative grønne tilbud for byens befolkning - herunder byens tage. Frederiksberg Kommune ønsker med dette idékatalog at sætte fokus på den rekreative udnyttelse af tagfl ader i form af taghaver og tagterrasser. Behovet for rekreative tage Det er især den umiddelbare adgang til grønne friarealer, der tæller for byens beboere. Etablering af små lokale taghaver og terrasser til individuelt eller kollektivt brug i den enkelte ejendom vil derfor bidrage væsentligt til livskvaliteten i byen. Behovet for rekreative tage vurderes at være størst i de tætte karrébebyggelser på indre Frederiksberg, hvor en væsentlig del af friarealerne er befæstede. Ved institutioner eller større byområder med et udækket behov for eksempelvis boldbaner, idrætsanlæg eller adgang til grønne friarealer vil det være oplagt at løse behovet som rekreative taghaver. Eksisterende legepladser, boldbure og lignende funktioner, der fl yttes til bygningernes tagfl ader - oppe i lys og luft, vil samtidig kunne frigøre arealer til beplantning og andre friarealer på terræn. Hermed kan taghaverne bidrage til, at kommunen kan sikre friarealer til en langt større andel af borgerne samt en større variation i typer af friarealer Nye rekreative muligheder Taghaver er et supplement til det allerede eksisterende byliv. På tagene er det muligt at komme på afstand af byens støj, man kan skabe steder med større grad af privatliv, steder der giver udsigt ud over byen og funktioner, der henvender sig til et begrænset antal brugere. En væsentlig nytte af taghaver vil være i boligejendomme, hvor direkte adgang til grønne rekreative arealer kan forøge kvaliteten af den enkelte bolig markant. Taghaverne kan anlægges som helt private taghaver i tilknytning til den enkelte bolig eller som fælles taghave for en eller boligejendomme. Grønne tage har ikke kun en værdi for dem, som har direkte adgang til at bruge dem. De kan sammen med grønne facader også være til gavn for naboer og genboer, der har glæde af at bo med udsigt til grønne omgivelser.

5 Hvor kan der etableres rekreative tage Cowi har for Frederiksberg Kommune i rapporten Analyse for potentialet for grønne tage, solceller og tagvindmøller, vurderet omfanget af potentielle grønne tage på Frederiksberg. Det vurderes, at der kan etableres et samlet tagareal med grønne tage på m². Heraf anslår rapporten, at m² tagareal er fl ade tage, der kan bære et grønt tag. Disse tagfl ader må samtidig vurderes at kunne anvendes til andre rekreative formål. Hertil skal lægges alle fremtidige bygninger, der i de fl este tilfælde kan opføres med mulighed for rekreativ anvendelse af tagfl aden. Københavnertaget Bygninger med Københavnertag har en stor tagfl ade med en lille hældning og kan derfor let omdannes til et rekreativt tag. Den underliggende konstruktion er ikke dimensioneret til en stor belastning og vil derfor ikke kunne understøtte beplantning i et større omfang. Tagtypen kan partielt anvendes til ekstensivt grønt tag med græs og sedumbeplantning i kombination med tagterrasser med opholdsmuligheder mv. Adgang til taget kan etableres ved at forlænge bygningens eksisterende hoved eller bagtrapper. Det vil i mange tilfælde være muligt at forbinde tagterrassen med ét eller fl ere af karréens øvrige tage. Saddeltaget Bygninger med saddeltag kan på grund af tagets hældning ikke umiddelbart anvendes til rekreative formål. Tagtypen giver mulighed for etablering af indbyggede tagterrasser til ophold med beplantning i kummer. Herudover kan omgivelserne forskønnes med grønne vægge på nabobygninger samt rekreativ anvendelse af tagfl ader på småbygninger i ejendommens gård. Saddeltag med en hældning på mindre en 30 grader kan anvendes til grønne tage med græs eller sedum. Det flade tag Bygninger med fl adt tag har ofte en underliggende konstruktion, der betyder, at tagfl ader kan anvendes til mange rekreative formål. Tagtypen giver mulighed for intensivt beplantning med træer og buske. Der kan eksempelvis etableres gartneri, nyttehaver til beboere, boldbur, legeplads, væksthus og opholdsterrasser til beboere. Ved større virksomheder og institutioner er der mulighed for at anvende taget til café, skolekantine, faciliteter til udeundervisning og eksperimentarium for vedvarende energi, biologihave og idrætsfaciliteter. Adgang til taget kan etableres ved at forlænge bygningens eksisterende trapper og elevatortårne eller etablering af udvendige trapper. Det vil i mange tilfælde være muligt at forbinde tagterrassen med nabobygninger eller elevatortårne. Muligheden for en offentlig tagpark På større institutioner med offentlig adgang som eksempelvis Frederiksberg Gymnasium kan der etableres en offentlig bypark med legeplads, udsigtspunkt, open air bio, kyssebænk, blomsterhave. En stor del af bygningerne i området omkring Gymnasiet har fl ade tage, hvilket vil gøre det relativt simpelt at etablere en offentlig tagpark forbundet af broer på tværs af byens gader. 5 5

6 6 UDKAST APRIL 2012 LEVENDE TAGFLADER 6 Hvordan fremmes grønne tage Hvordan kan Frederiksberg Kommune fremme antallet af grønne tage, og hvordan kan Frederiksberg på mest nytte af de nye grønne og rekreative tagfl ader. Fokuser på rekreative taghaver Der bør fokuseres på den rekreative anvendelse af byens grønne tage, hvor der i de grønne tagfl ader kombineres opholdsmuligheder. Det vil øge incitamentet til at investere i grønne tage, hvis man får en øget brugsværdi. Fokuser på private taghaver Der bør fokuseres på at fremme etablering af private taghaver for beboerne - særligt i de tætte dele af byen. Ved at understøtte etablering af decentrale taghaver fordelt i hele byen sikres fl est muligt kort afstand til grønne friarealer. Det giver bedre livskvalitet for borgerne, hvor de bor. Skab fyrtårnsprojekter Kommunen kan i samarbejde med beboere og brugere iværksætte eller understøtte projekter til offentlige taghaver på private eller offentlige bygninger. Haverne kan sikre grønne, offentlige rum i bydelene, og herudover kan de danne inspiration til etablering af private haver. Samtidig bør Frederiksberg Kommune samle et katalog over offentlige og private taghaver i kommunen, der kan inspirere andre bygherrer til at gå i gang. Gør det attraktivt at etablere taghaver Det kan fremme anlæg af grønne tage og tagterrasser, hvis omlægning af taget samtidig giver mulighed for at indrette bygningens loft til bolig eller anden anvendelse. Gør det let at etablere taghaver De fl este lokalplaner muliggør ikke grønne tage og tagterrasser. Der kan derfor være behov for at dispensere fra lokalplaners bestemmelser eller udarbejde nye lokalplaner, så det bliver muligt at etablere grønne tage og tagterrasser på alle bygninger, hvor det ikke forringer kulturmiljøet eller bygningernes bevaringsværdi. Stil krav om taghaver på nybyggeri og ved renovering Et krav om etablering af taghaver på alt nybyggeri med taghældning på maksimalt 30 grader vil fremme borgere og bygherrers opmærksomhed på muligheden for grønne tage. Hvis man samtidig stiller krav om etablering af grønne tage ved renovering af ikke bevaringsværdige bygninger med en taghældning på op til 30 grader, vil det fremme antallet af grønne tage og taghave væsentligt.

7 7 7

8 Introduktion UDKAST APRIL 2012 LEVENDE TAGFLADER Byens grønne områder er ikke kun til pynt. Den grønne struktur opfylder en række funktioner med hensyn til at sikre naturlige funktioner i byerne (klima, vand, jord og biodiversitet) og har stor betydning for byboernes rekreative muligheder. De har også en økonomisk og social betydning, de understøtter byboernes sundhed og velvære, og endelig indgår de som et arkitektonisk og rumskabende element i byen. Levende tagfl ader og facader kan supplere byens eksisterende grønne områder og være med til at forbedre både klimaet og livskvaliteten i byen. Baggrunden for idékataloget Frederiksberg er et af de tættest befolkede område i Danmark og der er derfor ikke mange ledige arealer til rekreativ udfoldelse for byens beboere. Men netop på grund af den tætte bebyggelse, store befolkningstæthed og intensive byliv med mange biler og mennesker i gaderne har byens borgere et stort behov for rekreative åndehuller. Cowi har for Frederiksberg Kommune i rapporten Analyse for potentialet for grønne tage, solceller og tagvindmøller, vurderet omfanget af potentielle grønne tage på Frederiksberg. Det vurderes, at der kan etableres et samlet tagareal med grønne tage på m². Heraf anslår rapporten, at m² tagareal er fl ade tage, der kan bære et grønt tag. Disse tagfl ader må samtidig vurderes at kunne anvendes til andre rekreative formål. Hertil skal lægges alle fremtidige bygninger, der i de fleste tilfælde kan opføres med mulighed for rekreativ anvendelse af tagfl aden. Indholdet i idékataloget Idékataloget beskriver indledningsvis potentialet i anvendelse af byens tage samt behovet for anlæg af rekreative tagfl ader. 8 8 Det er derfor nødvendigt at se efter alternative muligheder for at skabe rekreative tilbud for byens befolkning - herunder byens tage. Frederiksberg Kommune ønsker med dette idékatalog at sætte fokus på den rekreative udnyttelse af tagfl ader i form af taghaver og tagterrasser, der kan forøge byens rekreative potentiale. Samtidig er det ønsket, at idékataloget skal vurdere potentialet i at forbinde byens rekreative tage og etablere nye passager fra tag til tag på tværs af byen. Kommunen ønsker samtidig at fremme grønne tage og facader for at kunne afl aste det eksisterende kloaksystem ved de øgede nedbørsmængder, der ventes i de kommende år. Herefter beskrives de forskellige typer af levende tage, teknikken i de grønne tage samt særlige udfordringer, herunder anlæg af grønne tage og tagterrasser på Frederiksbergs mange bevaringsværdige bygninger. Afslutningsvis beskrives en række typiske ejendomme og tagfl ader er udvalgt og der er udarbejdet en række skitseforslag til, hvordan deres rekreative potentiale bedst udnyttes. De udvalgte ejendomme omfatter: Institution med fl adt tag Boligejendom med fl adt tag Boligejendom med saddeltag med mere end 30 graders hældning Boligejendom med københavnertag

9 De idéer, der er vist for de udvalgte ejendomme, kan med forbehold for ejendommens anvendelse overføres til andre bygninger med tilsvarende tagkonstruktioner. Levende tag, New York Eksempelvis vil anvendelsesforslagene for institutionen med fl adt tag i mange tilfælde kunne overføres til erhvervsbygninger, der har en tilsvarende semiprivat karakter. Derimod må man forvente, at der vil være større begrænsninger i forhold til at overføre idéerne til private boligejendomme. Bygninger, der er opført med saddeltag med lav taghældning er ikke medtaget i idé kataloget som selvstændigt eksempel. Det skyldes, at tagformen ikke er nær så udbredt som de viste eksempler og kan paralleliseres med den fl ade del af et Københavnertag. Levende facade på EU s miljøagentur Levende tag, The Highline, New York De villaområder, der også kendetegner Frederiksberg, er ikke medtaget i idékataloget, da ejendommenes beboere og brugere allerede har adgang til egen eller fælles have. Samtidig vurderes ejendommenes byggeskik hverken arkitektonisk eller konstruktivt at fungere med grønne tage. De idéer der er vist i kataloget kan i enkelte tilfælde være i strid med de bestemmelser, der er fastsat i Frederiksberg Kommunes altanmanual. Det kan derfor være nødvendig at overveje manualens bestemmelser og eventuelt revidere manualen, så den er i overensstemmelse med ønsket om fl ere levende tage. 9 9

10 Potentialet i byens tage UDKAST APRIL 2012 LEVENDE TAGFLADER 10 Byens tage giver mulighed for ophold i det grønne Tagets rekreative værdi Byens parker og grønne områder understøtter kvaliteten i bylivet, hvad enten det er som offentlige parker eller private haver. Man ved blandt andet, at regelmæssig brug af grønne områder har en positiv effekt på bymenneskers humør og stressniveau. Byens parker anvendes til mange forskellige ting. De enkle glæder som at få frisk luft, opleve naturen, få fred, ro og afveksling fra byens gader, vægtes højt af mange. Mere målrettede aktiviteter som at motionere har også stor betydning for brugerne af byens grønne rum. Nye rekreative tilbud Taghaver i byen er et supplement til det allerede eksisterende byliv. Byen er karakteriseret af byrum med høj intensitet og mange tilbud i form af butikker, caféer og kulturtilbud, hvor der i mindre grad findes steder, der indbyder til stille stunder og afslapning. Taghavernes afsondrede placering i forhold til det byrum, som vi kender i gadeplan, kan udnyttes til at skabe nye, rekreative rum, der kan give helt nye kvaliteter til bylivet. Steder hvor man kan søge ro og være alene, steder med større grad af privatliv, steder der giver udsigt ud over byen og funktioner, der henvender sig til et begrænset antal brugere. De enkelte tage i en karré kan eventuelt forbindes, så der skabes et større, grønt miljø højt hævet over byens gader. Byems tage giver mulighed for ophold i solen Udvidelse af byens rekreative areal Brugen af byens grønne rum afhænger bl.a. af områdernes tilgængelighed. Jo længere væk et grønt område ligger fra hjemmet des mindre bruger man det. Her vil taghaver derfor kunne få en stor effekt for borgernes brug af grønne arealer. Hvor det i et tæt bebygget område som Frederiksberg kan være meget svært at etablere nye parker, er det væsentligt lettere at etablere taghaver. Byems tage giver mulighed for fl ere idrætsanlæg

11 Byens tage giver ekstra plads til leg og idræt Levende tage og facader kan være til stor glæde for bygningens naboer, der får en grøn udsigt Det nære miljø Det er især den umiddelbare adgang til grønne friarealer, der tæller for byens beboere. Etablering af små lokale taghaver og terrasser til individuelt eller kollektivt brug i den enkelte ejendom vil derfor bidrage væsentligt til livskvaliteten i byen. Man ved fra en undersøgelse i Stockholm, at prisen på en lejlighed bl.a. forøges af nærheden til grønne arealer. Det vil derfor med stor sandsynlighed også økonomisk kunne betale sig at etablere taghaver til eksisterende lejligheder i byen. En vigtig egenskab ved byens klassiske parker er deres størrelse, der gør det muligt at komme på afstand af byens støj. Taghaver hævet over byen vil på samme måde kunne tilbyde steder med stilhed i byen. Krav til kvalitet Let adgang til grønne byrum har stor betydning for, hvor meget vi bruger dem, men samtidig skal de også være så indbydende, at vi får lyst til at tage derhen, og så inspirerende og funktionelle, at vi gerne bruger dem længere og oftere. Områderne skal med andre ord have en høj kvalitet og en høj brugsværdi. Hvis man får en rekreativ gevinst ved grønne tage, vil det medføre en langt større interesse for at etablere grønne tage. Gangbroer kan forbinde byens tage og skabe større sammenhængende rekreative arealer Visuel gevinst Grønne tage har ikke kun en værdi for dem, som har direkte adgang til at bruge dem. De kan sammen med eksempelvis grønne facader også være til gavn for naboer og genboer, der har glæde af at bo med udsigt til grønne omgivelser. Flere anvendelsesmuligheder Det er oplagt med fl ersidig anvendelse af byens tagfl ader. Man kan uden problemer kombinere rekreative opholdsmuligheder med grønne tage, der opsamler regnvand, med rekreative arealer til ophold og leg eller kombinere arealerne med opstilling af solfangere og solceller. Adgang til tage med solceller kan gøre produktionen af vedvarende energi mere forståelig for ejendommens brugere og dermed være med til at skabe større interesse og opbakning til produktion af vedvarende energi. Samtidig kan solceller eventuelt anvendes som solafskærmning på tagterrasser. Man får væsentligt mere udbytte af investeringen i et grønt tag, hvis man samtidig giver plads til, at beboerne eller brugerne af en ejendom får adgang til rekreative kvaliteter

12 Byens grønne overflader dæmper trafi kstøjen Det grønne tag forhindrer ophedning af byen UDKAST APRIL 2012 LEVENDE TAGFLADER Et bedre bymiljø Større biodiversitet Bymiljøet er karakteriseret ved meget få arealer, der ikke er befæstet. Etablering af levende tage vil derfor meget hurtigt kunne øge mængden af natur i byen og dermed fremme biodiversiteten i byen ved at skabe levesteder for bl.a. insekter, fugle og dyr. Med den rigtige planlægning af grønne tage vil det være muligt at skabe fl ora- og faunakorridorer gennem byen, der kan gøre det lettere for insekter, dyr og planter at overleve. den kan begrænse turbulens uden samtidig at forhindre udskiftningen af luft og forhindre solindfald betydeligt. Det kan især være en særlig fordel i små, lukkede gårdrum, hvor der let opstår turbolens langs facaden. Ud over at binde støvpartikler har byens grønne overfl ader den effekt, at de dæmper støjniveuet i byen. Løvets bløde overfl ade fungere som støjdæmper og hindre lyden i at blive kastet rundt mellem bygningernes hårde overfl ader. 12 Renere luft og mindre støj Mange planter kan i kraft af deres store bladmasse filtrere og fange en stor mængde forureningspartikler fra byluften. En undersøgelse viser eksempelvis, at mængden af partikler på en gade med mange beplantninger ligger 15% under niveauet på en gade uden vegetation. Mos, der ofte anvendes til ekstensive grønne tage, adskiller sig fra andre planter ved at optage al nødvendig næring direkte fra luften. Det giver den sidegevinst, at mos er ret effektivt til at fange luftbårne partikler. Tæt bebyggede områder oplever ofte en del turbulens, og det har stor betydning for, hvor attraktivt det er at opholde sig ude. Mikroklimaet kan dog forbedres betydelig ved at arbejde med vegetation som træer og buske, der kan skabe læ. Facadebeplantning har eksempelvis den fordel, at Bedre klima Vegetationen i byerne kan bidrage til både lavere luft- og overfl adetemperatur. Temperaturen er ofte fl ere grader højere i tætbebyggede og befæstede byer end i områder med rig vegetation. Dette fænomen omtales som varme-ø-effekten. Solens strålevarme oplagres i byernes bebyggelser, og på en skandinavisk sommerdag kan sorte tage blive op til 80 C. Den forhøjede temperatur i byen indebærer bl.a. ekstra omkostninger til nedkøling af bygninger i sommerhalvåret. Et grønt tag kan holde en temperatur svarende til luften. Derfor kan grønne tage virke begrænsede på varme-ø-effekten. Det skyldes vegetation refl ekterer en større andel af solens indstrålingsenergi, og en stor del af den tilførte solenergi bruges i planterne til fordampning af vand. Denne fordampning øger luftfugtigheden og sænker temperaturen i den ellers tørre og varme byluft.

13 Det grønne tag tilbageholder og fordamper op til 50 % af nedbøren Det grønne tag hjælper til at isolere den underliggende bygning Bidrag til byens klimatilpasning Frederiksberg Kommune ønsker at imødegå de klimaforandringer, der ventes i de kommende år. Kommunen ønsker bland andet at fremme grønne tage for at kunne afl aste det eksisterende kloaksystem ved øgede nedbørsmængder. Kommunen har fået udarbejdet Analyse for potentialet for grønne tage, solceller og tagvindmøller, der beskriver hvor og i hvor stort omfang der kan etableres grønne tage, vindmøller og solceller på Frederiksberg. Rapporten er udarbejdet af COWI. Herunder oplistes eksempler på, hvordan eksempelvis tagfl ader kan bidrage til byens klimatilpasning. Lokal afledning af regnvand (LAR) I Danmark bortledes og håndteres størstedelen af byernes regnvand via kloakker. Kloakkernes kapacitet må imidlertid forventes at blive udfordret betydeligt af de kraftigere regnskyl, som klimaændringerne forventes at indebære. De kraftigere regnskyl lægger op til, at byernes afvandingssystem gentænkes. Konventionel tilpasning af spildevandssystemet til de fremtidige forhold er en løsning, der kræver store anlægsinvesteringer. Lokal håndtering af regnafl edning, hvor regnen tilbageholdes lokalt og nedsives eller ledes langsomt til kloak, vil være et godt bidrag til håndtering af de øgede nedbørsmængder. Her vil grønne tage ikke kun bidrage til at forsinke regnvandet, men samtidig reducere det samlede areal hvorfra overfl adevand ledes til kloak. Isolering og beskyttelse af taget Planter på tage og facader bidrager til en effektiv isolering af bygningen. Fordampningen af vand i vegetationen modvirker solens opvarmning af lokalerne. Temperaturen bliver mere jævn set over døgnets 24 timer. Totalt set kan grønnere bygninger med vegetation på tage og facader opnå et væsentligt reduceret energiforbrug. Samtidig kan beplantningen bidrage til at forlænge det underliggende tags levetid. En ubeskyttet bygning udsættes for en kontinuerlig påvirkning fra regn, sol og vind. Ved at benytte vegetation på facader og tage pakkes bygningen ind i en beskyttende skal. UV-lyset fra solens stråler får ikke mulighed for at påvirke overfladen og den udsættes derved ikke for de samme temperatursvingninger. Producenter af grønne tage fremhæver, at tagpappets levetid fordobles, når der ligger tagvegetation ovenpå. De grønne tage kan reducere vandafstrømningen fra bygningerne. Et 5 cm tykt ekstensivt grønt tag med sedumplanter kan tilbageholde op til 50 % af den årlige nedbør, og samtidig forsinkes det resterende regnvand, så det ikke belaster kloakken i det tidsrum, hvor det regner. 13

14 Brugsværdi af byens tage UDKAST APRIL 2012 LEVENDE TAGFLADER 14 Hvor er behovet for rekreative tage Den tætte karréby Behovet for rekreative tage vurderes at være størst i de tætte karrébebyggelser på indre Frederiksberg, hvor en væsentlig del af friarealerne er befæstede. Det største nytte af taghaver vil her være i boligejendomme, hvor direkte adgang til grønne rekreative arealer kan forøge kvaliteten af den enkelte bolig markant. Taghaverne kan anlægges som helt private taghaver i tilknytning til den enkelte bolig eller som fælles taghave for én eller fl ere boligejendomme. Udækkede behov for idræt og friarealer I bydele med et udækket behov for eksempelvis boldbaner, idrætsanlæg eller adgang til grønne friarealer vil det være oplagt at løse behovet som rekreative taghaver. Eksisterende legepladser, boldbure og lignende funktioner med en bestemt brugergruppe, der fl yttes til bygningernes tagfl ader - oppe i lys og luft, vil samtidig kunne frigøre arealer til beplantning og andre friarealer i gadeplan. Hermed kan taghaverne bidrage til, at kommunen kan sikre friarealer til en langt større andel af borgerne samt en større variation i typer af friarealer. Institutioner og skoler og erhverv Mange skoler og institutioner har meget små rekreative arealer og de er ofte befæstede. Det rekreative areal i institutioner, skoler vil derfor kunne forøges væsentligt, hvis der etableres en taghave. Kommunens institutioner er fl ere steder indrettet i bygninger med lav taghældning eller fl ade betontage, så det vil i mange tilfælde være muligt at etablere en taghave. Private eller offentlige taghaver Sammenlignet med byens parker er taghaver små arealer, hvor offentlig adgang vil kræve en forholdsvis stor indsat til vedligehold og opsyn. Samtidig kan små isolerede byrum fjernt fra offentlig vej føles utrygge i aftenog nattetimerne, hvilket let kan forstærkes i taghaver, hvor der ofte kun vil være å adgangsmuligheder. Taghaver vil ofte ligge på private ejendomme eller offentlige bygninger, hvor adgang til haven kræver, at den besøgende samtidig får adgang via den underliggende bygning eller via udvendig trappe- og elevatortårn. Det vil derfor være oplagt at fastholde taghaver som helt private friarealer i tilknytning til den enkelte bolig eller som fælles taghave for ejendommens beboere. Det vil sikre et nødvendigt ejerskab, opsyn og vedligehold af haverne.

15 Selv helt små tagbeplantninger giver noget at samles om Semiprivate byrum Ud over de private taghaver kan der etableres semiprivate byrum på virksomheder, offentlige institutioner eller på taget af enkelte blokke i større boligbebyggelser.. Her vil adgangen til taghaven kunne begrænses til virksomhedens eller institutionens åbningstid. De semiprivate taghaver kan ligeledes anvendes til eksempelvis idrætsanlæg, hvor det er en bestemt brugergruppe, der har adgang til og ansvar for anlægget. Muligheden for en offentlig tagpark En sammenkobling af fl ere af byens tage med gangbroer, der skaber forbindelser højt hævet over byens gader, vil være en attraktion i byen og vil eksempelvis omkring Falconer Allé og Frederiksberg Gymnasium fungere fi nt som et supplement til områdets nuværende meget benyttede byrum. En stor del af bygningerne i området er med fl ade tage, hvilket vil gøre det relativt simpelt at etablere en offentlig tagpark. En sammenhængende grøn forbindelse gennem fl ere karréer på tværs af byen vil være yderst vanskelig at etablere. Byens tage er på trods af den karakteristiske byprofi l med bygninger i 5½ etage så forskellige i højde og opbygning - selv inden for den samme karré,at det ikke synes muligt at etablere en forbindelse over fl ere karréer. Samtidig vil en offentlig forbindelse være kompliceret at anlægge i forhold til adgangsforhold og fl ugtveje, der i de fl este tilfælde vil kræve, at man får uhindret adgang via de private opgange i de underliggende ejendomme. Nybyggeri eller eksisterende tage Det er oplagt at etablere grønne tage på nybyggeri, da konstruktionen fra start kan dimensioneres til at bære et grønt tag. Samtidig er ny arkitektur ofte mere forenelige med grønne tage end de klassiske ejendomme på Frederiksberg. Det årlige nybyggeri i Danmark udgør under 1 % af den samlede bygningsmasse og endnu mindre i tæt bebyggede områder som Frederiksberg. Et ensidigt fokus på nybyggeri vil derfor betyde, at det vil tage mange år, før der opnås en effekt af de grønne tage klimamæssigt såvel som i form af forøget bykvalitet. Det er derfor vigtigt, at byens eksisterende tage også kan omdannes til grønne tage i det omfang, det er byggeteknisk muligt og foreneligt med bygningens bevaringsværdi. 15

16 Rekreativt tag Flintholm Allé, Frederiksberg De levende tagflader UDKAST APRIL 2012 LEVENDE TAGFLADER 16 Rekreativt tag Berlin Byens levende tagfl ader omfatter alle tagfl ader, der anvendes til beplantning, terrasser, idrætsanlæg eller lignende. De enkelte tage kan være anlagt med henblik på udeophold for bygningernes ansatte og beboere, udeservering for en restaurant eller være tilgængelige for alle byens borgere. Byens levende tagfl ader kan opdeles i rekreative tage, ekstensive grønne tage og intensive grønne tage. Herudover kan begrønnede facader Rekreative tage De rekreative tage omfatter alle tagterrasser og tagflader, der kan bruges til ophold, idræt og udeliv. De rekreative tage er derfor ofte sammenfaldende med byens grønne tage. Et eksempel på et velfungerende rekreativt tag er arkitektvirksomheden JJW s egen tagterrasse på Flintholm Allé, Frederiksberg. Ekstensivt grønt tag, Spidslastcentral, København Ekstensivt grønt tag, 8-Tallet, Ørestaden Ekstensive grønne tage Det ekstensive grønne tag, der er beklædt med græs eller sedumplanter, er det de fl este forbinder med et grønt tag. Ekstensive tage består af små tørketolerante planter som sedum, mos og græsser. De har et tyndt vækstmedie, maksimalt 10 cm og vejer i vandmættet tilstand fra kg/m2. Ekstensive tage kan monteres på tage med hældning på op til 25 uden særlig fastholdelse, mens der ved en hældning på mellem 25 og 30 kræves speciel fastgørelse. Gældende for planter til grønne tage i Danmark er, at de skal være både tørke og vindtolerante. Især på ekstensive tage, som ikke vandes, er det vigtigt at have tørketolerante planter.

17 Levende facade Musée Quay Branly, Paris Ekstensivt grønt tag, Rigsarkivet, København Intensivt grønt tag, The Highline, New York Ekstensivt grønt tag, Bo01, Malmø Tagene kræver i princippet ingen vedligeholdelse, dog kan der i etableringsfasen kræves vanding, ligesom det kan være gunstigt at gøde de første to år. De typisk anvendte vækster til ekstensive tage er følsomme for slitage og er derfor uegnede til adgang. I Malmø kan der ses mange eksempler på ekstensive tage, f.eks. i Bo01 og Augustenborg. I København er de mest kendte eksempler 8-tallet i Ørestaden og Spidslastcentralen ved Kastrup Lufthavn. Intensive grønne tage Intensive tage består af stauder, buske og i nogle tilfælde små træer. De har et vækstmedie fra cm og vejer i vandmættet tilstand fra kg/m2. Intensive tage kan kun monteres på fl ade tage. De levende facader De levende vægge er de af byens facader, der begrønnes af f.eks. klatreog slyngplanter som eksempelvis Vedben, Arkitektens Trøst, Rådhusvin og Klematis. Facadeplanterne fylder generelt mindre end træer, men kræver selvfølgelig vand, plads og næring svarende til art, størrelse og eksponering for sol og vind. Med undtagelse af de selvhæftende klatreplanter (f.eks. vedbend), er det nødvendigt at etablere en egnet støtte til planterne, for at de kan vokse op ad facaderne, og ved de løvfældende planter bliver støtten synlig i vinterhalvåret. De intensive taghaver kan udformes meget lig almindelige haver med buske og træer og udnyttes til rekreative friarealer, enten i privat eller offentligt regi. I New York er der eksempler på egentlige landbrug, der er etableret på tagfl ader. Der er ikke beviser for, at facadebeplantninger nedbryder bygningerne. Faktisk opstår der oftest et tørt klima med moderate temperaturudsving bag planten, der også beskytter mod slagregn, hvilket er med til at beskytte murværket. 17 Intensive tage kræver grundet deres beplantning både vand og vedligeholdelse. Vedligeholdelsen kan sidestilles med en almen have, afhængigt af valg af blomster, buske m.m. På intensive tage anbefales det at etablere vanding. Der er nyere eksempler på bygninger, hvor der etableres et nyt vækstlag for beplantningen uden på husets facade. Det giver mulighed for en langt større variation i beplantningen en ved traditionelle klatreplanter. Det mest kendte eksempel er Musée Branly i Paris af Jean Nouvel.

18 Byggeteknik mv. UDKAST APRIL 2012 LEVENDE TAGFLADER Teknikken i et grønt tag Grønne tage har været kendt langt tilbage i tiden. I store dele af Skandinavien har det været det mest udbredte tagdækningsmateriale frem til 1600-tallet. Dengang blev centimetertykke plader af græstørv lagt op på et underlag af birkebark, som lå oven på en bærende konstruktion af træ. I dag anlægges grønne tage ofte med stenurtsplanter, men også med græs og urter. Et grønt tag opbygges i princippet som et vækstlag med planter, der anlægges oven på et tæt tag. Man kan enten etablere et grønt tag ved først at lægge drænlaget op og derefter plante planterne i dette, eller færdige plantemåtter, som minder om rullegræs. Plantemåtterne består af både membran, drænlag og planter og skal blot lægges op oven på tagpladerne. Færdige plantemåtter er i dag det mest anvendte. Et eksempel på et typisk ekstensivt grønt tag er opbygget således: 1. Plantelag bestående af sedum, græs, urter mv. 2. Letvægtsjord, som planterne står i. 3. Et vandholdigt lag, der på samme måde som materialet oasis kan sikre vand til planernes rødder. 4. Et drænlag, der sikrer, at overskydende vand ledes væk. 5. En rodspærrer, der sikrer, at rødderne ikke trænger ind i den underliggende konstruktion. 6. Tagmembran i form af eksempelvis tagdug eller tagpap. 18 Et intensivt grønt tag med større planter, buske og små træer opbygges i princippet på samme måde. Det er blot tykkelsen på jordlaget og det vandholdige lag, der forøges. Det er samtidig det større jordlag, der gør taget væsentligt tungere i forhold til et ekstensivt grønt tag.

19 Opbygningen af et grønt tag. Opbygningen er i princippet den samme for ekstensive (tynde) og intensive (tykke) tage Planter Jord Vandreservoir Dræn Rodspærre Tagdug Konstruktion Grønne tage kan etableres på mange forskellige typer tagunderlag, f.eks. beton, tagpap eller lignende faste underlag. Det er først og fremmest tagets form, hældning og konstruktion, som afgør, om der kan etableres et grønt tag. Grønne tage kan normalt kun etableres på fl ade tage og tage med en relativ lav taghældning på op til 30 grader. For alle typer taghaver gælder, at det i hvert tilfælde kræver en konkret vurdering af den underliggende konstruktions bæreevne. Ekstensivt grønt tag Et ekstensivt grønt tag vejer mindre end et traditionelt tegltag. Man kan derfor som tommelfi ngerregel gå ud fra, at kan tagkonstruktionen bære et tegltag, så kan der også etableres et ekstensivt grønt tag. Det er den almene opfattelse, at tagfl ader med en hældning på under 30 grader umiddelbart kan anvendes til et ekstensivt grønt tag, hvis den underliggende konstruktion kan bære. Men der er eksempler på ekstensive grønne tage med en hældning på over 30 grader, men det kræver ekstra fastgørelse af vegetationen, så den ikke kan glide ned ad taget. Desuden kan det kræve vanding, da regnvandet hurtigere løber af et stejlt tag. 19 Både 8-Tallet i Ørestaden og Spidslastcentralen ved Københavns Lufthavn er eksempler på grønne tage med en taghældning på mere end 30 grader. I begge tilfælde har det været nødvendigt at etablere vandingssy-

20 UDKAST APRIL 2012 LEVENDE TAGFLADER 20 stemer, hvilket forøger anlægsomkostningerne væsentligt. Et rigtigt græstag er en tung konstruktion i forhold til sedumtaget, da græstaget kræver et forholdsvis tykt lag jord for at holde på fugten og undgå, at græsset tørrer ud. Det er derfor vigtigt at undersøge om den bærende tagkonstruktion kan klare vægten. Intensivt grønt tag Det intensive grønne tag har en høj vægt og kan derfor som hovedregel kun anlægges på betontage, der er anlagt som et egentligt etagedæk. Den type tag fi ndes oftest i nyere etageejendomme med fl adt tag. Rekreativt tag Det rekreative tag kræver, at det er muligt at etablere et vandret dæk til ophold. Samtidig kræver det, at den underliggende tagkonstruktion kan bære dækket og den aktivitet, der skal foregå. Umiddelbart vurderes de fl este betontage at kunne anvendes. Herudover kan Københavnertage i større eller mindre grad anvendes til rekreativ anvendelse. Vedligeholdelse Det ekstensive grønne tag kræver minimal pasning. Stenurt er fra naturens side en meget hårdfør og nøjsom plante, som er god til at modstå de barske vilkår, der kan være på taget, f.eks. blæst, sol og tørke. En beplantning med stenurt kræver normalt ikke vanding. Stenurt er med sine tykke blade rigtig god til at holde på vandet, så den har en vandreserve, som den kan trække på i perioder med tørke. Stenurt klarer sig derfor fint med den nedbør og dug, som den får på taget. Stenurter skal ikke slås eller luges, men det kan være nødvendigt at rense taget for eksempelvis blade, så stenurtplanterne får lys. Det kan klares ved i sensommeren eller efteråret at rive taget igennem med en rive og fjerne visne planter og græsser. Et egentligt græstag skal måske vandes i meget tørre perioder, afhængigt af hvordan huset ligger i forhold til sol og skygge. Græsset på taget kan ikke tåle at tørre helt ud, og er det først visnet, skal der sås eller lægges nyt. Problemer med at græsset ikke vil gro og at jorden med græsset skrider ned, er mest almindelige på fritliggende tage, der er udsat for vind og sol, mens tagfl ader i skygge og under træer kan udvikle sig med meget højt græs. Det kan være nødvendigt at klippe et græstag, hvis man ikke vil have højt græs. Et grønt tag har en relativ lang levetid, hvis det er lavet rigtigt. I Tyskland er der eksempler på grønne tage, der er over 30 år. Intensive grønne tage kræver samme vedligehold som en almindelig have. Brand og flugtveje For alle typer grønne og rekreative tage vil der skulle foretages en konkret vurdering af de brandmæssige forhold, som helt generelt vil skulle leve op til bygningsreglementets krav. Tænkes der på tage uden personophold, vil der blive stillet brandmæssige krav til konstruktionen og beklædningen, og der vil være fokus på, at der ikke bliver mulighed for brandsmitte mellem bygningerne.

Konklusion. Den Arktiske Ring 2012, Zoologisk Have, Frederiksberg sedumtag og solceller. Fotograf Jens Frederiksen

Konklusion. Den Arktiske Ring 2012, Zoologisk Have, Frederiksberg sedumtag og solceller. Fotograf Jens Frederiksen Konklusion Den Arktiske Ring 2012, Zoologisk Have, Frederiksberg sedumtag og solceller. Fotograf Jens Frederiksen 94 Konklusion Muligheder og udfordringer Grønne tage og taghaver rummer mange nye muligheder,

Læs mere

Fondsansøgning til Renholdningsselskabet af 1898 vedr. udvikling af grønne taghaver

Fondsansøgning til Renholdningsselskabet af 1898 vedr. udvikling af grønne taghaver Udkast Fondsansøgning til Renholdningsselskabet af 1898 vedr. udvikling af grønne taghaver 1. Indledning Frederiksberg Kommune er Danmarks tættest beboede kommune, og der er brug for friarealer til byens

Læs mere

Til Aarhus Byråd via Magistraten. Planlægning og Byggeri. Den 11. marts 2011

Til Aarhus Byråd via Magistraten. Planlægning og Byggeri. Den 11. marts 2011 Til Aarhus Byråd via Magistraten Den 11. marts 2011 Planlægning og Byggeri Teknik og Miljø Aarhus Kommune Beslutningsforslag fra Den Socialdemokratiske Byrådsgruppe om etablering af demoprojekt for grønne

Læs mere

Tagvegetation med minimal vægt, byggehøjde og pleje

Tagvegetation med minimal vægt, byggehøjde og pleje Tagvegetation med minimal vægt, byggehøjde og pleje Ulrik Reeh Direktør, ph.d. Livskvalitet bæredygtigt bymiljø vedligehold Vegetationstekniske løsninger til bæredygtigt bymiljø Erosionsforebyggelse Vandrensning

Læs mere

Hvis du er fritaget for digital post, kan du få folderen tilsendt ved at kontakte os.

Hvis du er fritaget for digital post, kan du få folderen tilsendt ved at kontakte os. KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling Heidi Friis Jerichausgade 32 1777 København V Matr.nr. 878 Udenbys Vester Kvt. 26-10-2015 Sagsnr. 2015-0241563 Dokumentnr. 2015-0241563-2

Læs mere

LOKAL AFLEDNING AF REGNVAND I PRIVATE HAVER

LOKAL AFLEDNING AF REGNVAND I PRIVATE HAVER LOKAL AFLEDNING AF REGNVAND I PRIVATE HAVER Grundejerforeningsmøde februar 2014 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk DET VIL JEG FORTÆLLE OM NEDSIVNING HVAD ER DET? Målet med det hele Fra gråt til grønt Principper

Læs mere

Våde bassiner og damme

Våde bassiner og damme Nedsivning på græs Regnvand løber direkte ud over en græsflade. Her siver det ned og vander græsset og ender i grundvandet eller i dræn under plænen. Er det tagvand, løber det de første par meter via en

Læs mere

Grønne tage. det livgivende, klima tilpassede alternativ

Grønne tage. det livgivende, klima tilpassede alternativ Grønne tage det livgivende, klima tilpassede alternativ fotokredit 8-tallet / Ty Stange / forside og side 2, 3, og 7 Toldboderne / Byggros / side 4 og 5 Peblinge Dosseringen og sedum / Gitte Lotinga /

Læs mere

Klimatilpasning i byggeriet

Klimatilpasning i byggeriet Klimatilpasning i byggeriet Ingeniørforeningen 2012 2 Klimatilpasning i byggeriet Resume Klimaændringer vil påvirke bygninger og byggeri i form af øget nedbør og hyppigere ekstremnedbør, højere grundvandsspejl,

Læs mere

REGNBED. til en mere frodig have. vold af opgravet jord

REGNBED. til en mere frodig have. vold af opgravet jord REGNBED Et regnbed tilbageholder regnvandet i din have, hvilket både bidrager til løsning af oversvømmelsesproblemer der kan opstå ved skybrud samt bidrager til en mere frodig have. vold af opgravet jord

Læs mere

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT - strategi for et grønnere København Mål og visioner for et grønnere København I visionen for København som Miljømetropol har vi under overskriften En grøn og blå hovedstad

Læs mere

VINGE LEVENDE BY. NÆRVÆRENDE NATUR.

VINGE LEVENDE BY. NÆRVÆRENDE NATUR. Deltakvarteret - den første bydel i Vinge VINGE LEVENDE BY. NÆRVÆRENDE NATUR. 1 Frederikssund Naturområder Vinge er en helt ny by i Frederikssund Kommune. I Vinge får du det bedste fra byen og naturen

Læs mere

AFGØRELSE i sag om dispensation til at opføre et hus med lavere taghældning end forudsat i lokalplanen på Gåsemurevej 8 i Stevns Kommune

AFGØRELSE i sag om dispensation til at opføre et hus med lavere taghældning end forudsat i lokalplanen på Gåsemurevej 8 i Stevns Kommune Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 20. marts 2014 J.nr.: NMK-33-02145 Ref.: KAGRA AFGØRELSE i sag om dispensation til at opføre et hus med lavere taghældning

Læs mere

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Humleby Vi er 750 mennesker, der bor i 235 byggeforeningshuse, opført i perioden 1886-91 som arbejderboliger for B&W. Husene

Læs mere

København: Grønne uderum som urbane uderum. Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011

København: Grønne uderum som urbane uderum. Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011 København: Grønne uderum som urbane uderum Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011 Oversigt 1. Hvor er København? 2. Visioner og mål 3. Urbane tendenser - hvad siger københavnerne?

Læs mere

LOKAL AFLEDNING AF REGNVAND I PRIVATE HAVER

LOKAL AFLEDNING AF REGNVAND I PRIVATE HAVER LOKAL AFLEDNING AF REGNVAND I PRIVATE HAVER Vanløse Lokaludvalg 2012 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk DET JEG VIL FORTÆLLE OM NEDSIVNING HVAD ER DET? Målet med det hele Fra gråt til grønt Principper for nedsivning

Læs mere

Grønne tage i København

Grønne tage i København 1 Ideen og opstartsfasen Udfordringer Stigende miljøkrav kræver store investeringer til reduktion af overløb Klimaændringer vil give størrer regnskyl der overstiger kloaksystemets kapacitet - det kræver

Læs mere

Green Roofs in Copenhagen

Green Roofs in Copenhagen 1 Inspiration Grønne tage behøver vand Det reducerer mængden af overløb Det forbedrer vandkvaliteten Grønt tag på Nationalbanken Spildevandsplan 2008 2 3 4 5 Peblinge Dosseringen/ Veg Tech Grønne tage

Læs mere

Regnvand som en ressource

Regnvand som en ressource Regnvand som en ressource Få inspiration til din egen regnvandshave Faskiner Regnbede Græsplænen Opsamling af regnvand Permeable belægninger Grønne tage LAR Lokal Håndtering af Regnvand Hvad er lokal nedsivning

Læs mere

Regnvand i haven. Regnbede - side 4. Faskiner - side 3. Nedsivning på græs - side 5. Andre løsninger- side 6 NATUR OG MILJØ

Regnvand i haven. Regnbede - side 4. Faskiner - side 3. Nedsivning på græs - side 5. Andre løsninger- side 6 NATUR OG MILJØ Faskiner - side 3 Regnbede - side 4 Nedsivning på græs - side 5 Andre løsninger- side 6 NATUR OG MILJØ Rørcentret. Maj 2012 Nedsivning af regnvand Hvad er lokal nedsivning af regnvand? Regnvand, der falder

Læs mere

Ny boligbebyggelse på Dalgas Avenue

Ny boligbebyggelse på Dalgas Avenue Planafdelingen Kalkværksvej 10, 8100 Aarhus C 12. januar 2017 Ny boligbebyggelse på Dalgas Avenue Dette materiale omhandler et område nær dig. Området er beliggende på den tidligere ingeniørhøjskoles arealer

Læs mere

Byggros A/S er i dag markedsleder i Danmark og Sverige inden for flere specialprodukter og systemer til bygge- og anlægsbranchen.

Byggros A/S er i dag markedsleder i Danmark og Sverige inden for flere specialprodukter og systemer til bygge- og anlægsbranchen. Byggros A/S er i dag markedsleder i Danmark og Sverige inden for flere specialprodukter og systemer til bygge- og anlægsbranchen. Byggros A/S i Danmark og svenske bg Byggros ab samt det norske Byggros

Læs mere

Grønne tage. det livgivende, klimatilpassede alternativ

Grønne tage. det livgivende, klimatilpassede alternativ Grønne tage det livgivende, klimatilpassede alternativ fotokredit 8-tallet / Ty Stange / forside og side 2, 3, og 7 Toldboderne / Byggros / side 4 og 5 Peblinge Dosseringen og sedum / Gitte Lotinga / side

Læs mere

By, Erhverv og Natur. Teknisk Bilag Håndtering af regnvand

By, Erhverv og Natur. Teknisk Bilag Håndtering af regnvand By, Erhverv og Natur Teknisk Bilag Håndtering af regnvand VELKOMMEN Dette bilag er udarbejdet som et teknisk supplement til Strategi for håndtering af regnvand. Udover en generel introduktion til afledning

Læs mere

Bilag: Kommentarer vedr. uhensigtsmæssige påvirkninger af Allébyen og manglende investering i byliv og bykvalitet

Bilag: Kommentarer vedr. uhensigtsmæssige påvirkninger af Allébyen og manglende investering i byliv og bykvalitet Bilag: Kommentarer vedr. uhensigtsmæssige påvirkninger af Allébyen og manglende investering i byliv og bykvalitet Foretræde for Teknisk Udvalg vedr. lokalplan 1031 Mandag d. 23. maj kl. 18.09 Kamilla Gumede,

Læs mere

Arbejdsark til By under vand

Arbejdsark til By under vand Arbejdsark til By under vand I Danmark regner det meget. Men de seneste år er der sket noget med typen af regnvejret i Danmark. Måske har du set i TV Avisen, hvor de snakker om, at det har regnet så meget,

Læs mere

Forslag til princip om individuelle energiløsninger i forhold til kollektive løsninger.

Forslag til princip om individuelle energiløsninger i forhold til kollektive løsninger. Temadrøftelse : Klima og Bebyggelse Bilag til Planudvalgets møde den 2. oktober 2012 Principper for placering af solenergianlæg og vindmøller i Furesø kommune Indeværende principper er tænkt som afsæt

Læs mere

Retningslinjer for altaner og tagterrasser

Retningslinjer for altaner og tagterrasser BILAG 1 Retningslinjer for altaner og tagterrasser Lys og luft til alle Københavns Kommune ønsker at fremme mulighederne for at etablere altaner og tagterrasser i eksisterende bygninger og tilstræber,

Læs mere

Det klassiske i det moderne

Det klassiske i det moderne Det klassiske i det moderne Nedenstående illustration viser entasis forslag til infi ll i Åbenrå 16. Husene i Åbenrå er klassisk udformede med facader opbygget i en fast rytme med pille-vindue-pille. Infi

Læs mere

FORTÆLLINGEN OM DELTAET. Rådgivernes skitser og refleksioner over processen frem mod det arkitektoniske greb: deltaet.

FORTÆLLINGEN OM DELTAET. Rådgivernes skitser og refleksioner over processen frem mod det arkitektoniske greb: deltaet. FORTÆLLINGEN OM DELTAET Rådgivernes skitser og refleksioner over processen frem mod det arkitektoniske greb: deltaet. LIDT HISTORIE Byen i karréen - det historiske København København var oprindelig bebygget

Læs mere

Københavns Kommunes retningslinjer. Bilag 1 SAMMEN OM BYEN. KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen

Københavns Kommunes retningslinjer. Bilag 1 SAMMEN OM BYEN. KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen tagvindmøller Københavns Kommunes retningslinjer Bilag 1 Baggrund Københavns Kommunes klimaplan indeholder et fyrtårnsprojekt om at opstille vindmøller i København. Kommunens egen satsning retter sig mod

Læs mere

GRØN KLIMATILPASNING Udvikling af Københavns grønne struktur gennem klimatilpasning

GRØN KLIMATILPASNING Udvikling af Københavns grønne struktur gennem klimatilpasning GRØN KLIMATILPASNING Udvikling af Københavns grønne struktur gennem klimatilpasning Rikke Hedegaard Christensen, Teknik og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune Email: zi1e@tmf.kk.dk TEKNIK OG MILJØFORVALTNINGEN

Læs mere

Strategi for håndtering af regnvand

Strategi for håndtering af regnvand 2015 Strategi for håndtering af regnvand Teknik og Miljøcente 01 01 2015 Indhold Hvorfor en strategi vedrørende regnvand s.2 Byrådets vision s.3 Vandets kredsløb s.4 LAR, Lokal Afledning af Regnvand s.

Læs mere

SOLCELLE- OG SOLFANGERANLÆG

SOLCELLE- OG SOLFANGERANLÆG - en vejledning Norddjurs Kommune 2013 Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk U D V I K L I N G S F O RVA LT N I N G E N SOLCELLE- OG SOLFANGERANLÆG Folder om SOLFANGERE

Læs mere

NOTAT. Københavns Kommune. Parkeringshuset i Helsinkigade i Århusgadekvarteret

NOTAT. Københavns Kommune. Parkeringshuset i Helsinkigade i Århusgadekvarteret NOTAT Til: Fra: Emne: Københavns Kommune By & Havn Parkeringshuset i Helsinkigade i Århusgadekvarteret Baggrund Teknik- og Miljøudvalget drøftede den 16. marts 2015 dispensationsanmodningen fra By og Havn

Læs mere

Regnvand i haven. Inspirationspjece til borgere i Rudersdal Kommune. Regnbede - side 4. Faskiner - side 3. Nedsivning på græs - side 5

Regnvand i haven. Inspirationspjece til borgere i Rudersdal Kommune. Regnbede - side 4. Faskiner - side 3. Nedsivning på græs - side 5 Regnvand i haven Faskiner - side 3 Regnbede - side 4 Nedsivning på græs - side 5 Andre løsninger- side 6 Inspirationspjece til borgere i Rudersdal Kommune Nedsivning af regnvand Hvad er lokal nedsivning

Læs mere

HAVEJE-ATELLIERNE 27681

HAVEJE-ATELLIERNE 27681 HAVEJE-ATELLIERNE 27681 BESKRIVELSE HAVEJE-ATELLIERNE INTENTION En spændende udviklings proces er i gang( ) Variation, kreativitet og liv på gaden. Et sted der er rart at være for dem der bor der, og tiltrækker

Læs mere

Danmarks mest erfarne tagdækkervirksomhed

Danmarks mest erfarne tagdækkervirksomhed Phønix Tag Fyn A/S. Langagergyden 1. Nr. Lyndelse. 5792 Årslev. Tlf.: 65 90 13 17. Fax: 65 90 17 41. fyn@phonixtag.dk. phonixtag.dk Danmarks mest erfarne tagdækkervirksomhed Phønix Tag Fyn din garanti

Læs mere

VEJLEDNING OM PLACERING AF BYGGERI I KUPERET TERRÆN

VEJLEDNING OM PLACERING AF BYGGERI I KUPERET TERRÆN VEJLEDNING OM PLACERING AF BYGGERI I KUPERET TERRÆN Indholdsfortegnelse Lokalplaneksempler...7 Baggrunden for bestemmelserne...9 Bebyggelsens udformning...10 Bolig med forskudte etager...11 Indledning

Læs mere

Lav boligbebyggelse i baggård, Skt. Pauls Gade 4B

Lav boligbebyggelse i baggård, Skt. Pauls Gade 4B Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 6. maj 2015 Lav boligbebyggelse i baggård, Skt. Pauls Gade 4B Teknik og Miljø bemyndiges til at meddele de fornødne tilladelser til

Læs mere

Indstilling. Udvidelse af Hotel Oasia, Kriegersvej 27. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 18. marts 2013 Aarhus Kommune

Indstilling. Udvidelse af Hotel Oasia, Kriegersvej 27. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 18. marts 2013 Aarhus Kommune Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 18. marts 2013 Aarhus Kommune Planlægning og Byggeri Teknik og Miljø 1. Resume Der er ansøgt om tilladelse til ombygning og udvidelse af

Læs mere

Tagboliger - fremgangsmåder og muligheder. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd

Tagboliger - fremgangsmåder og muligheder. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Tagboliger - fremgangsmåder og muligheder Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Kommunens fordele ved flere tagboliger Den eksisterende by behøver ikke ny dyr infrastruktur Nye tagboliger medvirker til

Læs mere

SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG

SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG Søkvarteret Forord Inspirationskataloget har til formål at vise en pallet af de elementer, der skal indtænkes i den kommende planlægning for Søkvarteret i Vinge. Søkvarteret

Læs mere

Borgermøde om Tåsinge Plads

Borgermøde om Tåsinge Plads Borgermøde Ny Tåsinge Plads Den 27. september 2012 Borgermøde om Tåsinge Plads 27. september 2012 kl. 19-21 på Vennemindevej 39 Resumé Borgermødet blev afholdt den 27. september 2012 kl. 19-21 med omkring

Læs mere

På baggrund af høringen foreslår forvaltningen nedenstående ændret i lokalplanen

På baggrund af høringen foreslår forvaltningen nedenstående ændret i lokalplanen KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling NOTAT Bilag 9 Forslag til ændringer På baggrund af høringen foreslår forvaltningen nedenstående ændret i lokalplanen 5 præcisering af fordeling

Læs mere

SCREENING. Indgår allerede. Bør undersøges Udløser MV. Ikke væsentlig

SCREENING. Indgår allerede. Bør undersøges Udløser MV. Ikke væsentlig Screeningskema til: Plan/Programtitel: Lokalplan: 218.4, Børnehave Alle 3 m.fl. Sagsbehandler: Helene Jørgensen Dato: 11. december 2014, rev. 20. januar 2015 Journalnummer: 14/8866 SCREENING Befolkning

Læs mere

AgroTech - Grønne livsmiljøer

AgroTech - Grønne livsmiljøer AgroTech - Grønne livsmiljøer Anne Østergaard Agronom Jane Thomsen Psykolog Lars Jørgensen Hortonom AgroTech A/S et GTS institut Etableret i 2007 Hovedsæde i Århus 90 medarbejdere GTS virksomhed for jordbrugs-

Læs mere

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Dato: 26-11-2009 Videnblad nr. 08.01-22 Emne: Træer Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Træer og grønne områder kan være med til at hjælpe os gennem en hverdag med et ændret klima.

Læs mere

All in one concept. Grønne tage. Effektive løsninger til specialkonstruktioner. Lundagervej 22. 8722 Hedensted - Telefon: 7675 2633 www.hetag.

All in one concept. Grønne tage. Effektive løsninger til specialkonstruktioner. Lundagervej 22. 8722 Hedensted - Telefon: 7675 2633 www.hetag. All in one concept Grønne tage Effektive løsninger til specialkonstruktioner Lundagervej 22. 8722 Hedensted - Telefon: 7675 2633 www.hetag.dk Grønne tage og taghaver Udviklingen indenfor grønne tage har

Læs mere

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere

Læs mere

Kommuneplan Rammer for lokalplanlægningen - Ændringsskema

Kommuneplan Rammer for lokalplanlægningen - Ændringsskema Kommuneplan 2017 - Rammer for lokalplanlægningen - Ændringsskema Generelle rammer: Kommuneplan 2013 Kommuneplan 2017 1. Boliger Boliger generelt Boliger - Boliger generelt (side 6) Boligstørrelsen for

Læs mere

25 eksempler på vellykket renovering

25 eksempler på vellykket renovering Grundejernes Investeringsfond og Dansk Bygningsarv A/S, 2012 Publikationen er udgivet af Grundejernes Investeringsfond Publikationen er udarbejdet af Dansk Bygningsarv A/S ISBN 978-87-993419-5-5 Redaktion

Læs mere

Antenner og master. - vejledning i administration af retningslinjer for opstilling af antennemaster m.m.

Antenner og master. - vejledning i administration af retningslinjer for opstilling af antennemaster m.m. Antenner og master - vejledning i administration af retningslinjer for opstilling af antennemaster m.m. 2012 Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling har i en fælles udmelding med KL i 2009 opfordret

Læs mere

Lokalplan for Solbjærget & Soldraget

Lokalplan for Solbjærget & Soldraget Lokalplan for Solbjærget & Soldraget Baggrunden for arbejdet med lokalplanen er at vi ønsker at kunne fastholde kvarterets helhedsindtryk. Dette fremgår også af vores servitut, men grundet de beslutninger

Læs mere

Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt

Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt Borgermøde den 20. januar 2014 om Fremtidens Sølund Input fra grupperne Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt (Denne gruppe valgte ikke at udarbejde en prioriteringspils-planche) Kan Læssøegade

Læs mere

Bæredygtighedsskema. Sådan gør du:

Bæredygtighedsskema. Sådan gør du: Bæredygtighedsskema Skemaet skal udfyldes i forbindelse med ansøgning om lokalplan. I skemaet skal du beskrive, hvilke bæredygtige tiltag dit projekt indeholder. Beskrivelsen er opdelt i emner, som svarer

Læs mere

Potentialet for tagboliger - muligheder og gennemførelse. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd

Potentialet for tagboliger - muligheder og gennemførelse. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Potentialet for tagboliger - muligheder og gennemførelse Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Kommunens fordele ved flere tagboliger Den eksisterende by behøver ikke ny dyr infrastruktur Nye tagboliger

Læs mere

LOKALPLAN 2A5-1 BOLIGOMRÅDE NUUSSUAQ VEST

LOKALPLAN 2A5-1 BOLIGOMRÅDE NUUSSUAQ VEST LOKALPLAN 2A5-1 BOLIGOMRÅDE NUUSSUAQ VEST NUUP KOMMUNEA FORVALTNINGEN FOR TEKNIK OG MILJØ FEBRUAR 2000 VEJLEDNING En lokalplan fastlægger bestemmelser for, hvordan arealer, nye bygninger, stier, veje o.s.v.

Læs mere

Bygningskultur. Lyngby Taarbæk har i flere år haft en arkitekturpolitik beskrevet i kommuneplanen.

Bygningskultur. Lyngby Taarbæk har i flere år haft en arkitekturpolitik beskrevet i kommuneplanen. Bygningskultur Arkitekturpolitik Hvad er arkitektur? Hvad er kvalitet? Hvad kan kommunen gøre? Handlinger Fredede og bevaringsværdige bygninger Udpegede bevaringsværdige bygninger Kulturhistorie 2 3 4

Læs mere

21-04-2015. Bilag 3. Sagsnr. 2015-0090662. Dokumentnr. 2015-0090662-2. Notat om henvendelser modtaget i høringsperioden

21-04-2015. Bilag 3. Sagsnr. 2015-0090662. Dokumentnr. 2015-0090662-2. Notat om henvendelser modtaget i høringsperioden KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Bydesign NOTAT Bilag 3 Notat om henvendelser modtaget i høringsperioden Der er modtaget 19 henvendelser, jf. bilag 2 Henvendelser modtaget i

Læs mere

Grøn strategi i Næstved Kommune

Grøn strategi i Næstved Kommune Grøn strategi i Næstved Kommune 1 Indhold 1. Formål:... 3 2. Vision:... 4 2.1. Bevarelse:... 4 2.2. Strategisk planlægning.... 5 2.3. Variation, oplevelser og sundhed:... 5 2.4. Samarbejde og information...

Læs mere

Energirigtig boligventilation

Energirigtig boligventilation Energirigtig boligventilation Om energirigtig boligventilation Hvorfor boligventilation Tekniske løsninger Fire ventilationsløsninger Økonomi Kontakter Til et murstensbyggeri fra 1950 erne i Gladsaxe er

Læs mere

Lokalplanen er blevet til på anmodning fra den private ejer og efter en høring om ændring af Kommuneplanen.

Lokalplanen er blevet til på anmodning fra den private ejer og efter en høring om ændring af Kommuneplanen. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 27. oktober 2014 Lokalplan 981, Etageboliger ved Thorvaldsensgade - Forslag g Omsorg Offentlig fremlæggelse af forslag til Lokalplan

Læs mere

Boligbebyggelse på Jægergårdsgade / Montanagade

Boligbebyggelse på Jægergårdsgade / Montanagade Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 14. januar 2015 Jægergårdsgade / Montanagade Den 19. februar 2014 godkendte Aarhus Byråd et kombineret bolig- og butiksprojekt på hjørnet

Læs mere

Tillæg nr. 4 til Glostrup Kommunes Spildevandsplan. Afledning af regnvand

Tillæg nr. 4 til Glostrup Kommunes Spildevandsplan. Afledning af regnvand Tillæg nr. 4 til Glostrup Kommunes Spildevandsplan 2016 Afledning af regnvand 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Afledning af regnvand... 4 3. Lovgivning... 8 4. Ikrafttræden... 9 2 1. Indledning På grund

Læs mere

Eksempler på kommuneplanretningslinjer vedr. klimatilpasning

Eksempler på kommuneplanretningslinjer vedr. klimatilpasning Eksempler på kommuneplanretningslinjer vedr. klimatilpasning Som en hjælp/inspiration til kommunerne i forbindelse med udarbejdelsen af klimatilpasningsplanerne, har Naturstyrelsen samlet de kommunale

Læs mere

SORGENFRIVANG II PROJEKTTEMAMØDE NR. 3

SORGENFRIVANG II PROJEKTTEMAMØDE NR. 3 SORGENFRIVANG II PROJEKTTEMAMØDE NR. 3 Projekttemamøde vedrørende facader, vinduer, altaner og tag Lyngby Almennyttige Boligselskab. 2013-02-26 TEMAAVIS for bæredygtig renovering af Sorgenfrivang II HELHEDSPLANEN

Læs mere

Behandling af høringssvar og emner fra borgermøde

Behandling af høringssvar og emner fra borgermøde Teknik og Miljø Plan og Byggesag Planafsnittet Sagsnr. 86665 Brevid. 1072876 Ref. SOAN Dir. tlf. 46 31 35 06 soerena@roskilde.dk NOTAT: Behandling af bemærkninger og indsigelser til lokalplan 596 for boliger

Læs mere

Idekatalog til området ved Hedeboskolen i Skagen

Idekatalog til området ved Hedeboskolen i Skagen Idekatalog til området ved Hedeboskolen i Skagen RKITEKTFIRMET KJER & RICHTER 2 Indhold Hedeboskolen - Eksist. forhold forslag 1a forslag 1b forslag 1c forslag 2 forslag 3 Oplevelses/aktivitetscenter Udnyttelse

Læs mere

Lokalplan nr. 129 for et areal i Stenhusstræde, Østerhøj

Lokalplan nr. 129 for et areal i Stenhusstræde, Østerhøj Lokalplan nr. 129 for et areal i Stenhusstræde, Østerhøj I henhold til Planloven (Lovbekendtgørelse nr. 937 af 24. september 2009) fastsættes følgende bestemmelser for det i 2 nævnte område i Stenhusstræde,

Læs mere

inovenit / forår 2014 Inovenit ApS. Værkstedsvej 17 1. th., 4600 Køge. Tlf. 5556 5857 ino@inovenit.dk www.inovenit.dk

inovenit / forår 2014 Inovenit ApS. Værkstedsvej 17 1. th., 4600 Køge. Tlf. 5556 5857 ino@inovenit.dk www.inovenit.dk inovenit / forår 2014 Inovenit ApS. Værkstedsvej 17 1. th., 4600 Køge. Tlf. 5556 5857 ino@inovenit.dk www.inovenit.dk OM INOVENIT Invenit er latin for han/hun har formet, arrangeret det, designet/planlagt

Læs mere

Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7

Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7 VÆRDIFULDE Kulturmiljøer i København københavnernes velfærd Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7 4.7 Kvarteret ved Ellebjerg Skole Stedet Kulturmiljøet omfatter boligområde, haveforening, skole og kirke.

Læs mere

Energirigtig boligventilation

Energirigtig boligventilation Energirigtig boligventilation Om energirigtig boligventilation Hvorfor boligventilation Tekniske løsninger Fire ventilationsløsninger Økonomi Kontakter løsninger til energirigtig boligventilation, der

Læs mere

Tobaks BYEN Boligområde d. 24 April 2015 1

Tobaks BYEN Boligområde d. 24 April 2015 1 TobaksBYEN Boligområde d. 24 April 2015 1 Tobaksbyen//23. April 2015//skala arkitekter 2 Identitet, Tæthed & Variation Fremtidens Tobaksbyen er placeret i et dynamisk felt mellem villakvarterer, industri/erhverv

Læs mere

SVANEPUNKTET. Bofællesskab for voksne med fysisk og/eller psykisk funktionsnedsættelse Furesø Boligselskab

SVANEPUNKTET. Bofællesskab for voksne med fysisk og/eller psykisk funktionsnedsættelse Furesø Boligselskab SVANEPUNKTET Bofællesskab for voksne med fysisk og/eller psykisk funktionsnedsættelse Furesø Boligselskab Indholdsfortegnelse Krak-kort side 3 Beskrivelse af bebyggelsen, friarealer og bydelen side 4-5

Læs mere

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 13. AGENDA 21 OG KLIMA RETNINGSLINJER FOR PLANLÆGNINGEN BYRÅDETS MÅL Byrådet ønsker at tage lokalt ansvar

Læs mere

KICKSTART FORSTADEN KONFERENCE MED INSPIRATION & DEBAT

KICKSTART FORSTADEN KONFERENCE MED INSPIRATION & DEBAT KICKSTART FORSTADEN KONFERENCE MED INSPIRATION & DEBAT FILIP ZIBRANDTSEN CHEFKONSULENT I REALDANIA BY 24. NOVEMBER 2014 Indhold Kort om RealdaniaBy Udfordring Parkering kan skabe værdi Aspekterne Case

Læs mere

Den gamle Højskole - 3 volumenstudier for ny bebyggelse

Den gamle Højskole - 3 volumenstudier for ny bebyggelse 43.000 29.000 42.000 28.000 ca. 40.000 ca. 25.500 25.340 16.000 22.500 13.000 18.343 12.000 10.500 0.000 Forslag 1a Den gamle Højskole - 3 volumenstudier for ny bebyggelse Bebyggelse på højskole-området

Læs mere

LEJLIGHEDER RÆKKEHUS/TÆT LAV PARCELHUSE KOLLEGIER,INSTITUTIONER KP KP LEJLIGHEDER RÆKKEHUS/TÆT LAV PARCELHUSE KOLLEGIER,INSTITUTIONER KP KP Byers økonomiske præstationer G De 4 tematillæg BOLIGUDBYGNING

Læs mere

LOKALPLAN 81. Pileparken ll Mørkhøj kvarter

LOKALPLAN 81. Pileparken ll Mørkhøj kvarter LOKALPLAN 81 Pileparken ll Mørkhøj kvarter GLADSAXE KOMMUNE 1992 HVORFOR LOKALPLAN? I Gladsaxe Kommune skal der normalt laves en lokalplan når dele af kommuneplanen skal realiseres, når der gennemføres

Læs mere

Eksisterende forhold mv. Kortbilag 8 og 9. Lundegården

Eksisterende forhold mv. Kortbilag 8 og 9. Lundegården Eksisterende forhold mv. Kortbilag 8 og 9. Lundegården 1. Lokalplanens formål, At fastlægge bebyggelsesregulerende bestemmelser for sommerhusområderne. At overføre de dele der er beliggende i landzone

Læs mere

ODENSE Forsker-og videnpark. Maj 2010

ODENSE Forsker-og videnpark. Maj 2010 ODENSE Forsker-og videnpark Maj 2010 Odense Forsker- og videnpark En bydel der summer af viden Over de næste 10-15 år skal området nord for Syddansk Universitet i Odense forvandles til en dynamisk forsker-

Læs mere

Bygnings- og Arkitekturpolitik

Bygnings- og Arkitekturpolitik Forslag til Bygnings- og Arkitekturpolitik Middelfart Kommune Forord Denne politik Bygnings- og Arkitekturpolitikken er én af de politikker, Byrådet har besluttet at formulere i Middelfart Kommune. Formålet

Læs mere

Byggebestemmelser / Vurderinger 2017

Byggebestemmelser / Vurderinger 2017 Byggebestemmelser / Vurderinger 2017 1. Ved ændringer af bebyggelser samt nybyggeri, skal der indhentes en tilladelse til byggeri hos vurderingsudvalget i kontorvagten, medbringende en skitsetegning over

Læs mere

GLADSAXE KOMMUNE NYBROGÅRD BOTILBUD

GLADSAXE KOMMUNE NYBROGÅRD BOTILBUD GLADSAXE KOMMUNE NYBROGÅRD BOTILBUD ENERGIRENOVERING OG OMBYGNING AF BOLIGFLØJEN FRA 33 UTIDSSVARENDE VÆRELSER TIL 24 MODERNE ALMENE BOLIGER I forbindelse med omdannelsen af Nybrogård Botilbud fra utidssvarende

Læs mere

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff Klimaet ændrer sig Niels Rauff Fra vision til plan Visionen Hvordan skaber vi tryghed og sikkerhed? - og hvordan kan vi håndtere klimakonsekvenserne og samtidig udvikle byens kvaliteter? Hvad skal sikres?

Læs mere

Tillæg nr. 4 til Glostrup Kommunes spildevandsplan Afledning af regnvand

Tillæg nr. 4 til Glostrup Kommunes spildevandsplan Afledning af regnvand Tillæg nr. 4 til Glostrup Kommunes spildevandsplan 2006-2015 2016 Afledning af regnvand 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Afledning af regnvand... 4 3. Lovgivning... 8 4. Ikrafttræden... 9 2 1. Indledning

Læs mere

Ombygning fra erhverv til boliger, Ny Munkegade 74

Ombygning fra erhverv til boliger, Ny Munkegade 74 Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 6. juni 2014 Ny Munkegade 74 Tilladelse til at indrette 10 boliger i eksisterende erhvervsbygninger i baggården på ejendommen 1. Resume

Læs mere

Der er fredninger inden for projektområdet. Der tages højde for, at det alternative projekt ikke kommer i konflikt med fredningerne.

Der er fredninger inden for projektområdet. Der tages højde for, at det alternative projekt ikke kommer i konflikt med fredningerne. 1. BILAG 1 PROJEKTBESKRIVELSE ALTERNATIV LØSNING 1.1. Baggrund for projektet Klimatilpasningsprojekt skal indgå i Ringsted Kommunes byfornyelsesprojekt Det Samlende Torv. Torvefornyelsen er en oplagt mulighed

Læs mere

GRUNDEJERFORENINGEN BAKKETOPPEN BESTYRELSEN

GRUNDEJERFORENINGEN BAKKETOPPEN BESTYRELSEN Kommunalbestyrelsen 14. marts 2013 Høringssvar vedrørende forslag til lokalplan 242 for Bakketoppen Grundejerforeningen Bakketoppen holdt den 7. marts 2013 ekstraordinær generalforsamling for at drøfte

Læs mere

TÅSINGE PLADS. En lokal grøn oase, hvor regnvand skaber rammer for leg, ophold og nye møder.

TÅSINGE PLADS. En lokal grøn oase, hvor regnvand skaber rammer for leg, ophold og nye møder. TÅSINGE PLADS En lokal grøn oase, hvor regnvand skaber rammer for leg, ophold og nye møder. TÅSINGE PLADS første byrum i KLIMAkvarter Borgerdrevet byfornyelse Københavns Kommunes første klimatilpassede

Læs mere

DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE

DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE 1 INDHOLD RESUME Resume... 2 Baggrund...3 Lokal afledning af regnvand (LAR)...4 Baunebakken...5 I forbindelse

Læs mere

Kirsten og Ivan Holm Vejen, den 4. maj 2015 Venusvej 4 6600 Vejen Tlf.: 75363202 ivan@homvenusvej.dk

Kirsten og Ivan Holm Vejen, den 4. maj 2015 Venusvej 4 6600 Vejen Tlf.: 75363202 ivan@homvenusvej.dk Kirsten og Ivan Holm Vejen, den 4. maj 2015 Venusvej 4 6600 Vejen Tlf.: 75363202 ivan@homvenusvej.dk Til Vejen Kommune Teknik og Miljø Højmarksvej 20 6670 Holsted Bemærkninger til Lokalplan 271, Boligformål

Læs mere

TRAPPEN. Skitseprojekt for byggefelt 1A4 Aalborg Godsbaneareal 26.02.2015

TRAPPEN. Skitseprojekt for byggefelt 1A4 Aalborg Godsbaneareal 26.02.2015 TRAPPEN Skitseprojekt for byggefelt 1A4 Aalborg Godsbaneareal 26.02.2015 ARKITEKT BYGHERRE Laplandsgade 4A, 2.sal 2300 København S Denmark TN Udvikling A/S Kong Christians Allé 43, 2. DK-9000 Aalborg

Læs mere

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT - strategi for et grønnere København København 2015 - Verdens Miljømetropol I 2015 er København med rette kendt som den af verdens hovedstæder, der har det bedste storbymiljø.

Læs mere

Vandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune

Vandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 1 Vandhuller - Anlæg og oprensning Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 2 Invitér naturen ind på din ejendom Et godt vandhul indgår som et naturligt og smukt element i landskabet og er fyldt med

Læs mere

SKRÅFOTO / LUFTFOTO LODFOTO / 3D

SKRÅFOTO / LUFTFOTO LODFOTO / 3D Sluseholmen karré O Dispensation fra tillæg 3 til lokalplan nr. 310 i forbindelse med nybyggeri på Sluseholmen. Marts 2014 sluseholmen sluseanlæg SKRÅFOTO / LUFTFOTO LODFOTO / 3D Motocrossbane Københavns

Læs mere

8.5 Tagafvanding Tagdækning og membranisolering. 8.5 Tagafvanding

8.5 Tagafvanding Tagdækning og membranisolering. 8.5 Tagafvanding Tagdækning og membranisolering I Bygningsreglementet (BR 95) kap. 7. stk. 4 står der om tagvand: Tage skal have en sådan hældning, at regn og smeltevand fra sne, på forsvarlig måde kan løbe af. Tagvand

Læs mere