TRE TRIN TIL TRYGGERE BOLIGOMRÅDER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "TRE TRIN TIL TRYGGERE BOLIGOMRÅDER"

Transkript

1 TRE TRIN TIL TRYGGERE BOLIGOMRÅDER

2 DE UNGE ER NØGLEN TRYGHED I VERDENS STORBYER Andel af indbyggerne, der føler sig utrygge ved at færdes i deres boligområde i mørke 70 % 60 % 50 % Danmark er et af de lande i verden, hvor befolkningen er tryggest ved at færdes alene ude om aftenen. Kun omkring hver 6. dansker bliver hvert år offer for kriminalitet, der for det meste består i tyveri, indbrud eller hærværk uden kontakt mellem gerningsmand og offer. Hertil kommer at ungdomskriminaliteten de seneste år er faldet støt og at næsten halvdelen af alle unge aldrig har foretaget sig noget kriminelt, hvor dette for 25 år siden kun gjaldt en fjerdedel. Ridser man lidt i overfladen på dette meget positive billede, viser det sig bl.a., at udsatte boligområder skiller sig tydeligt ud, ved at utrygheden blandt beboerne er højere, og at markant flere unge er blevet sigtet eller dømt for kriminalitet. De to problemer består grundlæggende i en skæv beboersammensætning, der gør, at mange børn og unge vokser op i ressourcesvage familier. Trange lejligheder med mange søskende, dårlig trivsel i skolen og fraværende forældre gør gaden til det foretrukne sted at hænge ud med vennerne. På gaden kan man undgå de voksnes indblanding og vinde den anerkendelse i gruppen, som man ikke kan få i skolen, i 40 % 30 % 20 % 10 % 0 % Danske byområder 2012 Oslo Stockholm New York Berlin Budapest London Madrid Istanbul Johannesburg Sao Paulo Kilder: Jan van Dijk, John van Kesteren & Paul Smit: Criminal victimization in international perspective - key findings from the international crime victim survey & Center for Boligsocial Udvikling: Trygheden i danske byområder almindelige fritidstilbud eller hos forældre- På den anden side er unge i grupper med ne. Desværre er det ofte grænseoverskridende opførsel som tilråb, konfrontationer eller truende adfærd, der giver respekt i grænseoverskridende opførsel et problem, fordi det skaber utryghed blandt beboerne i deres boligområde. Lægger man dertil, at de TRYGHED I DANSKE BYOMRÅDER Andel af indbyggerne, der føler sig utrygge ved at færdes i deres boligområde i mørke gruppen. Det er på den ene side et problem, fordi fri- unge har en stor andel i det forhøjede kriminalitetsniveau i udsatte boligområder, giver det for os at se en overordnet konklusion: 30 % 20 % tiden på gaden for den enkelte unge bliver et springbræt til egentlig kriminalitet. En plettet Så længe beboersammensætningen i ud- 10 % straffeattest begrænser voldsomt ens muligheder senere i livet, og mange lægger her satte boligområder er, som den er, ligger løsningen på problemet med utryghed og 0 % Danske byområder Udsatte boligområder 2 grunden til et liv på den forkerte side af loven eller på overførselsindkomst. kriminalitet helt overvejende i at arbejde med de unge og få dem på rette spor. Center for Boligsocial Udvikling: Trygheden i danske byområder

3 KRIMINALITET I DANSKE BYOMRÅDER Beboere, der har været udsat for kriminalitet indenfor det seneste år (2012) 25 % 20 % Det er man allerede godt i gang med i mange boligområder, hvor arbejdet foregår i regi af boligsociale helhedsplaner, hotspot- eller gadeplansindsatser. Det har givet mange værdifulde erfaringer, som vi på Center for Boligsocial Udvikling har været så heldige at få adgang til gennem en række evalueringer af netop disse indsatser. 15 % 10 % 5% 0% 4 Danske byområder Udsatte boligområder En gennemgående erfaring er, at udfordringerne med kriminalitet og utryghed i høj grad ligner hinanden i de forskellige udsatte boligområder, men også at der næsten altid findes et eller flere boligområder, hvor man er kommet langt med at løse dem. Ikke i form af snuptagsløsninger, men gennem vedholdende, fokuserede og lokalt tilpassede indsatser. Når man ser på virkningsfulde indsatser overfor kriminalitet og utryghed i et boligområde, er der tre trin, man ikke kan komme uden om. TRIN 1 er arbejdet med gruppen af unge i boligområdet i form af opsøgende gadeplansarbejde og aktiviteter, der skaber indbyrdes tillid mellem de unge og medarbejderne ved indsatsen. TRIN 2 er arbejdet med den enkelte unge, som handler om at få løst den unges problemer og hjælpe ham/hende i uddannelse eller beskæftigelse. TRIN 3 består i at etablere et kriminalitetsforebyggende netværk, der bakker de to første trin op i form af generel viden om de unge i boligområdet og handlekraft overfor unge, der er på vej ud på et skråplan. De tre trin kan ikke stå alene, men skal bakkes op af nogle velfungerende fysiske rammer i boligområdet og af beboerne, der skal involveres. Sidst, men ikke mindst, skal den samlede kriminalitetsforebyggende indsats løbende justeres og vurderes ud fra tryghedsmålinger i boligområdet. man allerede med dem i det daglige. Mange steder kan man dog have gavn af at løbe dem igennem og overveje, om indsatserne er tilrettelagt, så de faktisk resulterer i mindsket kriminalitet og øget tryghed i boligområdet. De tre trin er heller ikke hugget i granit, og de vil sandsynligvis blive forbedret i fremtiden. Det kan du følge med i på dk/løsninger, hvor vi løbende beskriver nye indsatser og opdaterer de gamle. God læselyst. De tre trin er på trods af navnet ikke raketvidenskab, og i mange boligområder arbejder 5

4 Aktiviteter for de unge i boligområdet skaber et godt forhold mellem klubmedarbejderne og de unge. Her er det ungdomsklubben Timeout i Fredericia, hvor ressourcestærke unge rollemodeller gennemfører aktiviteter med andre unge i boligområdet. TRIN 1: GRUPPEN 6 Et højt kriminalitetsniveau og utryghed blandt beboerne udspringer meget ofte af, at mange unge i udsatte boligområder har en såkaldt gadeorienteret livsstil. De mødes med deres venner på gaden, hænger ud i boligområdet og bliver ofte ude til sent om aftenen. Det starter i det små med grænseoverskridende adfærd, brug af rusmidler og småkriminelle aktiviteter, og ender for nogle med pletter på straffeattesten og få fremtidsmuligheder. Glidebanen er veldokumenteret i forskningen og ved at mindske den gadeorienterede livsstil blandt unge, er man godt på vej til at mindske kriminaliteten og øge trygheden i og omkring boligområdet. VÆK FRA GADEN En oplagt måde, at få de unge væk fra gaden er at ansætte gadeplansmedarbejdere, der har deres faste gang i boligområdet og derigennem skaber kontakt til de grupper af unge, der hænger ud i det offentlige rum. De fleste gadeplansmedarbejdere er enten kommunalt ansatte eller ansat i det lokale boligselskab, og de har ofte base i eller samarbejder tæt med en ungdomsklub, et værested eller en boligsocial helhedsplan. Gadeplansarbejdet sigter grundlæggende mod at få de unge over i boligområdets værested/klub, tilbage i folkeskolen eller i gang med en uddannelse. Det kræver, at man opbygger et tillidsfuldt forhold til den enkelte unge, hvilket tager tid og kræver vedholdenhed. OVER I KLUBBEN Mange unge vil af sig selv begynde at komme i boligområdets klub eller værested, hvis den har nogle tilbud, der opleves som attraktive. Det kan være computerspil, nogle bløde sofaer eller hjælp til at få styr på lektier eller rudekuverter fra det offentlige. Det kan også være gruppeaktiviteter som fodboldturneringer, udflugter eller knallertværksted. Gruppeaktiviteterne har den fordel, at klubmedarbejderne og de unge kan lære hinanden at kende, uden at det handler om de unges personlige problemer eller negative adfærd. Aktiviteterne giver på den måde mulighed for at opbygge et tillidsfuldt forhold og langsomt få den enkelte unge til at åbne op for at tale om sin situation. 7

5 Hjemlige rammer gør klubben Timeout i Fredericia populær blandt de unge. 8 9

6 TRIN 2: DEN ENKELTE UNGE Gadeplansarbejde og gruppeaktiviteter i klubber og væresteder kan få de unge væk fra gaden, hvilket giver et vigtigt bidrag til øget tryghed blandt beboerne i boligområdet. Indsatserne giver samtidig gode muligheder for at komme ind på livet af de unge og opbygge et tillidsfuldt forhold til den enkelte unge. Gruppeindsatserne støtter dog ikke nævneværdigt de unge i at finde alternativer til den gadeorienterede livsstil og komme på ret spor i livet. 10 Her kræves der for det meste en individuel indsats som f.eks. at tilbyde den unge en personlig mentor. Sådanne intensive én-til-én relationer er nødvendige, både hvis de unge her og nu skal have løst nogle ofte komplekse problemer, og hvis de på længere sigt skal gennemføre en uddannelse og have et arbejde. En del klub- og gadeplansmedarbejdere i Unge, der får tilbudt en mentor, befinder sig ofte i en tumultarisk periode i deres liv. Mentorens støtte kan være afgørende, når de rigtige valg skal træffes og der skal styres uden om kriminelle miljøer. udsatte boligområder tilbyder derfor udvalgte unge en personlig mentor, som han/hun mødes med mindst en gang om ugen. FÅR LØST PERSONLIGE PROBLEMER Mentorforholdet handler i starten mest om at få løst den unges personlige eller familiemæssige problemer. Det kan kun lade sig gøre, hvis mentor-relationen bliver personlig, og mentoren har tilstrækkelig tid, fleksibilitet og indføling til at hjælpe den unge. Mentoren skal samtidig have kendskab til f.eks. de kommunale forvaltninger, retssystemet eller de lokale ungdomsuddannelser for at kunne hjælpe den unge med at finde rundt i systemet og få styr på en ellers kaotisk hverdag. Ofte arbejder mentoren også med at få den unges forældre på banen og gøre det klart for dem, at de har et ansvar for at støtte den unge på vejen mod uddannelse og job. BROBYGNING TIL DET ALMINDELIGE SAMFUND Den hyppige og stabile vejledning betyder efter et stykke tid, at den unge kan begynde at se ud over de problemstillinger, han/hun slås med. Fremtiden begynder at fylde mere i vejledningen, og mentoren kan med sine erfaringer hjælpe den unge med at sætte sig nogle realistiske mål ift. uddannelse eller job. Mentoren kan ofte åbne nogle døre for den unge, ved at hjælp af sine kontakter til uddannelsesvejledning og potentielle arbejdsgivere, men lader så vidt muligt den unge selv gøre benarbejdet med jobansøgning, uddannelsespapirer etc. De unge i mentorindsatserne har ofte flere afbrudte uddannelser eller jobforløb bag sig, og en essentiel del af mentorindsatserne er derfor at hjælpe den unge med at holde fast i hans/hendes uddannelse eller job. Det er 11

7 Min lillesøster, min lillebror og jeg skulle en gang til kommunen, fordi de ville spørge os, om vi ville bo hos vores mor eller vores far. Vi var bare små. Jeg kan stadig huske det. De sagde I kan fortælle alt, vi siger ikke noget til hverken jeres mor eller far. Og så stolede jeg på dem og fortalte alt muligt. Så bagefter, så får jeg at vide, at min far og mor har fået en rapport på det, hvor jeg havde sagt nogle ting om begge mine forældre, som ikke var så godt. Det gjorde lidt, at jeg ikke kunne stole på sådan nogle mere. Så jeg var ikke meget for at sige ja til min mentor. Forholdet mellem mentoren og den unge er ofte venskabeligt. Tid, tillid og venskabelige skub i den rigtige retning skaber resultater for de unge, der med hjælp fra mentoren Jeg ser min mentor som en ven. Man kan snakke med ham og stole på ham, og fortælle ham nogle ting. Så kan han begynde og snakke med mig som en ven. Han har brugt rigtig meget tid på at stå ved tavlen, og sige okay, du er 16 år nu. Hvor skal du være når du er 26 år. Sådan nogle ting. Og så snakker vi og har det sjovt, alt sådan noget. Det kommer stille og roligt, indtil man kommer til det der punkt, hvor man tænker, at man gerne vil i skole. Det er ligesom en person, man godt kan lide at høre efter, som ikke lige er ens forældre. realiserer ønsket om en fremtid med uddannelse og job. ofte i bestemte perioder, at en sådan hjælp er nødvendig, og mentorens fordel er igen fleksibilitet, kendskab til den unge samt evnen til at kunne agere i systemet og være talsmand for den unge, hvis det er nødvendigt. og et godt job, som langt de fleste unge går rundt med, men som mange unge i udsatte boligområder har svært ved at gøre til virkelighed. MENTORINDSATSER BETALER SIG PÅ DE UNGES PRÆMISSER 12 Mentorerne kommer på den måde til at bygge en bro mellem de unge og det omgivende samfund med dets muligheder for uddannelse og jobs. Når det faktisk lykkes at få så mange unge sluset ud i det almindelige system, er det sandsynligvis på grund af den vedholdende og fokuserede støtte, mentoren kan give i en vigtig, men nogle gange tumultarisk, periode i de unges liv. Vejledningen foregår på de unges præmisser og gør det dermed muligt at realisere det ønske om en god uddannelse Mentorindsatser er i sagens natur langt mere ressourcekrævende end at etablere en gruppeaktivitet for de unge. Til gengæld skaber de også mærkbart bedre resultater. De ca kr., en mentorindsats af et års varighed koster, skal således holdes op imod et estimeret samfundsmæssigt tab på kr, hvis en ung bliver dømt for kriminalitet (kilde: Det Kriminalpræventive Råd), eller et estimeret samfundsmæssigt tab på 2.8 mio kr. for hver ung, der ikke gennemfører en ungdomsuddannelse (kilde: Arbejderbevægelsen Erhvervsråd). Min sagsbehandler, jeg havde ikke set ham før. Vi møder hinanden første gang, og jeg tænker nej, jeg gider ikke sagsbehandlere, jeg hader at snakke med sådan nogle mennesker fra kommunen. Så snakker vi lidt til det dér møde, og så siger han: hvordan er dine kriminelle forbindelser?. Så fik jeg så meget had til ham, fordi han ikke kender mig. Og så gad jeg ikke snakke med ham. Men så snakkede jeg lidt med min mentor om det. Jeg sagde hvordan kan han sige sådan noget, når han ikke ved, hvem jeg er? Så sagde min mentor, at det måske ikke var det, han mente, Han spørger dig måske bare om nogle ting for at lære dig bedre at kende. Og at jeg måske skulle tage det lidt stille og roligt og prøve at snakke med ham igen, for han kunne måske hjælpe mig. Og da jeg så gjorde det, der tænkte jeg, at ham sagsbehandleren han var en god mand. Da jeg skulle op og snakke med ham, havde jeg slet ikke tænkt på at skulle på efterskole. Jamen, altså, det miljø vi bor i her, det vil jeg gerne lidt væk fra. Det dér med, at man bliver ringet op af nogle venner, kan du komme ud, og det kan man godt. Og så får man ikke lyst til at lave sine lektier, man får ikke tid til det. Man kommer sent hjem nogle gange, og sådan nogle ting. Og der tror jeg, efterskole er det helt rigtige. 16-ÅRIG DRENG VOKSET OP I ET UDSAT BOLIGOMRÅDE 13

8 Det kriminalpræventive samarbejde holder alle parter opdateret om de unges gøren og laden, og giver gode muligheder for at handle hurtigt, når der skal tages fat i en ung. Her det kriminalpræventive samarbejde omkring hotspot i Kolding. SAMARBEJDET I GELLERUP Gellerup er et mønstereksempel på et kriminalpræventivt samarbejde med en lille beslutningsdygtig kerneenhed og et bredere netværk med bl.a. foreninger, institutioner og erhvervsdrivende. I den lysegrønne ring ses dem, det hele handler om, De unge i den kriminelle risikozone og resten af beboerne, men også f.eks. medierne og besøgende i boligområdet. Beboere i området Unge i den kriminelle risikozone Etniske grupper Erhvervsdrivende Boligforeninger Isolerede familier Jobcenter Frivillige ildsjæle Daginstitutioner Skoler Borgerinformation Erhvervsforeningen Lokale medier Butikker Supermarkeder Moské Politi Idrætsklubber TRIN 3: NETVÆRKET Beredskabet Samvirket Boligområdet Ungdomsklubleder Ungdomsklubber Børn- og ungechef Foreningsliv Socialforvalting Bibliotek Kirke Besøgende Gadeplansarbejde, klubber og aktiviteter kan opnå langt bedre resultater i fælles- tutioner, erhvervsdrivende eller enga- Derfor giver det god mening så vidt muligt for de unge er i udpræget grad forebyggen- skab end hver for sig. Mange steder er de gerede beboere. Det bredere netværk at bygge kriminalpræventive samarbej- de arbejde. En del af de unge, der arbejdes tre myndigheder derfor gået sammen om at bidrager med viden om det daglige liv i der i bestemte boligområder på allerede med, har en livsstil, der indebærer en for- etablere et kriminalpræventivt samarbejde boligområdet og aktuelle udfordringer eksisterende netværk som SSP, Kredsråd højet risiko for at de bliver kriminelle. Men med særligt fokus på et bestemt udsat bo- med de unge, og gør det muligt for ker- eller hotspot. Det gør samarbejdet i det dag- mange har aldrig selv udøvet kriminalitet og ligområde. neenheden at holde fingeren på pulsen. lige smidigere, giver fælles fodslag og mulig- kommer heller ikke til det, fordi de gennem Samtidig udgør netværket en vigtig kom- hed for at rykke hurtigt, når det brænder på, det forebyggende arbejde bliver ledt væk Sådanne samarbejder er sjældent ens, men munikationskanal, som skaber opbak- som f.eks.: fra den kriminelle glidebane ofte uden at de velfungerende har nogle karakteristika, ning til arbejdet blandt beboerne. de selv opdager påvirkningen. som er gennemgående: - hvis en ung er blevet taget første gang for 3. Ansvaret for at drive samarbejdet, mø- kriminalitet, og der skal lægges en hand- Relationsarbejdet med de unge i klubber, 1. Samarbejdet er centreret omkring en defrekvensen samt rollefordelingen er lingsplan, så han/hun kommer på ret spor. væresteder og på gadeplan har dog ofte lille handlekraftig enhed med deltagelse klart defineret. den begrænsning, at det er baseret på frivil- af politi, kommune, skole og ofte lokale - Hvis der er en konflikt i boligområdet, og lighed fra de unges side. Mange unge, der er klub- eller gadeplansarbejdere. Delta- Disse rammer er en grundlæggende forud- en gruppe unge arbejder på at få situ- ved at komme ud på et skråplan, eller som gerne har beslutningskompetence i de- sætning for et velfungerende samarbejde. ationen til at eskalere med ildspåsættel- allerede er kriminelt aktive, bliver således res organisation og kan sammen skabe Når en bestemt problematik med en eller ser og hærværk. ikke samlet op af indsatserne. hurtig handling ift. bestemte unge. flere unge bliver bragt på bane, er det dog mindst lige så afgørende, at deltagerne i - Hvis en historie om kriminalitet i boligom- Det opdager man typisk hos politi, kommu- 2. Den lille enhed bakkes op af et bredere kerneenheden har opbygget tillid til hinan- rådet kommer i medierne, og der er be- ne eller i skolerne, hvor man dels er tvunget netværk bestående af repræsentanter den, og at alle bidrager til en fælles løsning hov for fælles kommunikation til beboere, til at gøre noget ved problemet, og dels gen- for civilsamfundet i boligområdet. Del- uden at skele til sin egen organisations in- presse og det politiske niveau, om hvordan 14 nem videndeling og koordineret handling tagerne kan her være foreninger, insti- teresser. myndighederne håndterer situationen. 15

9 BEBOERNE & OMGIVELSERNE En vellykket tryghedsvandring med beboere og relevante Kriminalitet koster dyrt. Både for den enkelte unge og for samfundet, der, i stedet for en skattebetalende ung i beskæftigelse, står med udgifterne til rets- og fængselsvæsen samt diverse institutioner til rehabilitering. Kriminalpræventive indsatser i udsatte boligområder handler dog i lige så høj grad om at skabe en tryg og sikker hverdag for boligområdets beboerne, og dermed undgå fraflytning, dårligt image og mistrivsel. myndigheder resulterer i fysiske forbedringer og færre utrygge steder i boligområdet. 16 OMGIVELSERNE PÅVIRKER OS Både beboernes oplevelse af tryghed og den faktisk forekommende kriminalitet i boligområdet påvirkes af forhold som belysning, vedligehold og oversigtsmuligheder i det offentlige rum. Misligholdte og skumle omgivelser øger spillerummet for potentielt kriminelle, eller blot unge med utryghedsskabende adfærd, og motiverer samtidig beboerne til at blive inden døre efter mør- kets frembrud. Det sætter gang i utryghedens onde spiral, hvor stadigt færre beboere færdes ude, og nogle få unge får frit slag til chikane og småkriminalitet. BEBOERNES OPLEVELSE I FOKUS Gadeplansarbejde og klubaktiviteter er afgørende for at bryde denne spiral, men det er samtidigt vigtigt at få beboerne på banen, da det er dem, der har problemet med utryghed og derfor ret præcist kan udpege hvad problemet består i. Ofte er det nogle bestemte steder i boligområdet, der opleves som utrygge om aftenen. Det kan være svagt belyste stier med dårlige oversigtsforhold, opgange hvor de unge hænger ud eller menneskeforladte parkeringskældre. Flyder det samtidig med skrald på gaden, er facaderne nedslidte og gadeinventaret udsat for hærværk, bidrager det yderligere til utrygheden. OMGIVELSER SIGNALERER OMSORG Misligholdte omgivelser signalerer til beboere og besøgende, at her tager ingen vare på fællesarealerne. Mange vil følgende overveje, om nogen så vil tage vare på dem eller gribe ind, hvis de bliver udsat for kriminalitet eller chikane? Omgivelserne i boligområdet kan på den måde være med til at skabe utryghed, men kan også bruges aktivt til at få beboerne involveret i at gøre boligområdet tryggere, fordi det ofte ligger beboerne på sinde, hvordan deres boligområde tager sig ud. Beboerinvolveringen kan f.eks. ske ved at gennemføre en tryghedsvandring med beboere, ansvarlige for boligområdets vedligeholdelse, repræsentanter for kommune og politi. HVAD ER EN TRYGHEDSVANDRING? En tryghedsvandring består af en planlagt vandring gennem boligområdet, hvor tryghedsrelaterede problemer og løsninger udpeges og registreres, så de ansvarlige efterfølgende kan udbedre problemerne. Skal en tryghedsvandring give resultater i boligområdet, kræver det grundig forberedelse, omfattende inddragelse af relevante myndighedspersoner og beboere samt øget samarbejde og koordinering mellem de ansvarlige for den fysiske opgradering i boligområdet. En tryghedsvandring er ikke en snuptagsløsning, men kan være et startskud til at vende en negativ udvikling i et boligområde. Mange af de forhold, beboerne bringer op på tryghedsvandringen, tager tid og kræver ressourcer at løse, men er ikke desto mindre essentielle at adressere, hvis man for alvor vil gøre noget ved utrygheden i boligområdet. 17

10 BEBOERE DER SVARER JA TIL UDSAGNET: Jeg føler mig tryg i mit boligområde TRYGHEDSMÅLINGERNE I SØNDERBORG 100 % Sønderborg Kommune går i 2008 sammen med Sønderborg 80 % Andelsboligforening om at gennemføre en tryghedsmåling i fem udsatte boligområder. Tryghedsmålingen viser, at der i områderne Kløver-/Hvedemarken og Stenbjergparken er 60 % mange utrygge beboere. Problemet viser sig at bestå i en lille gruppe unge, der chikanerer beboerne, larmer og laver hærværk. I fællesskab med de boligsociale medarbejdere 40 % og politiet gennemfører kommunen bl.a. gadeplansindsats, tryghedsvandringer og bekymringssamtaler med de unges forældre. I 2011 gentages tryghedsmålingen i de fem bolig- områder, og beboernes tryghed i Kløver-/Hvedemarken 20 % ligger nu på niveau med de andre boligområder. TRYGHEDS- MÅLING Tryghedsmåling 2008 Tryghedsmåling 2011 efter tryghedsindsatser. 0 % Søstjernevej Nørager Jørgensgård Kløver/Hvedemarken Stenbjergparken Selv i verdens tryggeste land findes der ikke Forekommer der mere kriminalitet i bolig- rer på oplevelser med kriminalitet og utryg- et større boligområde uden enkelte utrygge beboere, og ej heller et boligområde uden kriminalitet. Man kan derfor finde en grund at gennemføre en kriminalpræventiv indsats i langt de fleste boligområder. området end i lignende boligområder? Er utrygheden blandt beboerne højere end i lignende boligområder? Her kan det være en god idé at skele til po- hedsskabende hændelser eller steder. En sådan tryghedsmåling kan bl.a. give svar på spørgsmålene: Er utrygheden og kriminaliteten højere end i tilsvarende boligområder? MØRKETALLET Beboere, der har været udsat for kriminalitet inden for det seneste år (2012). Ikke-anmeldt kriminalitet er vist med sort. 25 % FIND LØSNINGEN Læs mere om den enkelte indsats på og find gode råd om bl.a. gadeplansarbejde, klubber og væresteder, mentorindsatser, kriminalpræventiv organisering og tryghedsmåling. Heller ikke på det kriminalpræventive område er ressourcerne dog uendelige, og det litiets registreringer af anmeldelser i boligområdet. Det siger blot ikke noget om al den Hvilke typer kriminalitet er dominerende og hvor meget anmeldes? 20 % er derfor en god idé at målrette indsatserne mod boligområder med et forhøjet kriminalitets- eller utryghedsniveau. Det øger markant chancen for at indsatserne gør en forskel. kriminalitet der ikke anmeldes, ligesom man heller ikke kan udlede noget om beboernes oplevede tryghed. Hvilke steder og hændelser skaber utryghed blandt beboerne? GØR EN FORSKEL 15 % 10 % LYS OVER DUNKLE FORHOLD Det giver nogle gode pejlemærker i tryg- 5 % Det kræver imidlertid, at man forud for en kriminalpræventiv indsats kan nikke ja til to Det er forhold, der kun kan belyses ved at gennemføre en spørgeskemaundersøgelse hedsarbejdet og gentager man målingen under eller efter indsatsen, kan man tydeligt 0 % 18 spørgsmål: blandt beboerne i boligområdet, der fokuse- se, om indsatsen har gjort en forskel. Danske byområder Udsatte boligområder 19

11 OM CENTER FOR BOLIGSOCIAL UDVIKLING Center for Boligsocial Udvikling arbejder på at styrke de boligsociale indsatser i udsatte boligområder. Det gør vi ved at indsamle viden om og måle effekten af de nuværende indsatser, og på den baggrund rådgive beslutningstagere og praktikere om virkningsfulde indsatser. Vi holder til i Avedøre Stationsby, men er et landsdækkende videnscenter for ministerier, kommuner, boligsociale helhedsplaner og andre, som igangsætter eller driver boligsociale indsatser. ISBN: Tekst: Nikolaj Avlund Layout: Konform Tryk: Frederiksberg Bogtryk Fotos: Kristian Brasen s.16 Ole Clemmesen CENTER FOR BOLIGSOCIAL UDVIKLING Sadelmagerporten 2A 2650 Hvidovre

VIDENS INDSAMLING HOTSPOT. Fælles fodslag for tryggere boligområder

VIDENS INDSAMLING HOTSPOT. Fælles fodslag for tryggere boligområder VIDENS INDSAMLING 01 HOTSPOT Fælles fodslag for tryggere boligområder 1 MOD TRYGGERE BOLIGOMRÅDER 1 Nye tiltag mod utryghed Frygten for vold, tyveri og hærværk er kendsgerninger, som beboere i mange udsatte

Læs mere

TRYGGE BOLIGOMRÅDER. Inspiration til at skabe tryghed og trivsel gennem kriminalpræventivt arbejde

TRYGGE BOLIGOMRÅDER. Inspiration til at skabe tryghed og trivsel gennem kriminalpræventivt arbejde TRYGGE BOLIGOMRÅDER Inspiration til at skabe tryghed og trivsel gennem kriminalpræventivt arbejde 1 Inspiration til at arbejde med tryghed og kriminalpræventive indsatser i boligområderne BolivVejle har

Læs mere

TRYGHEDEN I DANSKE BYOMRÅDER En måling af trygheden ved at bo og færdes i udsatte boligområder sammenlignet med andre byområder i Danmark

TRYGHEDEN I DANSKE BYOMRÅDER En måling af trygheden ved at bo og færdes i udsatte boligområder sammenlignet med andre byområder i Danmark CENTER FOR BOLIGSOCIAL UDVIKLING TRYGHEDEN I DANSKE BYOMRÅDER En måling af trygheden ved at bo og færdes i udsatte boligområder sammenlignet med andre byområder i Danmark Trygheden i danske byområder -

Læs mere

Samarbejde mellem kommune, politi og borgere i København

Samarbejde mellem kommune, politi og borgere i København Side 1 / SIKKER BY: Samarbejde mellem kommune, politi og borgere i København v/ kontorchef Lea Bryld Center for Sikker By Side 2 / Disposition Sikker By Programmet Måling af den lokale tryghed og kriminalitet

Læs mere

Tillæg til Børne- og Ungepolitik 2014-2017. Plan for indsatsen imod ungdomskriminalitet

Tillæg til Børne- og Ungepolitik 2014-2017. Plan for indsatsen imod ungdomskriminalitet Tillæg til Børne- og Ungepolitik 2014-2017 Plan for indsatsen imod ungdomskriminalitet Indledning Det er SSP Frederikshavns overordnede mål, at Frederikshavn Kommune skal være en kommune, hvor det er trygt

Læs mere

Hotspot. -En tryghedsskabende områdebaseret indsats Integrationsministeriet Odense d. 8.4.2010. www.kk.dk/hotspot

Hotspot. -En tryghedsskabende områdebaseret indsats Integrationsministeriet Odense d. 8.4.2010. www.kk.dk/hotspot Hotspot -En tryghedsskabende områdebaseret indsats Integrationsministeriet Odense d. 8.4.2010 www.kk.dk/hotspot Hotspotprogrammet Det kortsigtede formål med Hotspot er At genskabe oplevelsen af tryghed

Læs mere

CFBU EFFEKTMÅLING07 LEKTIECAFÉER. En udstrakt hånd til børn og unge i udsatte boligområder

CFBU EFFEKTMÅLING07 LEKTIECAFÉER. En udstrakt hånd til børn og unge i udsatte boligområder CFBU EFFEKTMÅLING07 LEKTIECAFÉER En udstrakt hånd til børn og unge i udsatte boligområder 1 ICH BIN, DU BIST... 1 Mange børn og unge i udsatte boligområder har vanskeligt ved dansk stil, tyske gloser og

Læs mere

HOTSPOT VIBY SYD Nulpunktsmåling, forandringsteori og dokumentationsplan

HOTSPOT VIBY SYD Nulpunktsmåling, forandringsteori og dokumentationsplan HOTSPOT VIBY SYD Nulpunktsmåling, forandringsteori og dokumentationsplan Hotspot Viby Syd Nulpunktsmåling, forandringsteorier og evalueringsklargørelse af projekter finansieret af Integrationsministeriets

Læs mere

Tingbjerg-Husum Partnerskab - partnerskabsaftale

Tingbjerg-Husum Partnerskab - partnerskabsaftale Tingbjerg-Husum Partnerskab - partnerskabsaftale Aftale om partnerskab for Tingbjerg-Husum Københavns Kommune, Københavns Politi, SSP København, fsb, SAB/KAB og AAB indgår med denne aftale et forpligtende

Læs mere

Der er behov for sammenhængende forebyggelse

Der er behov for sammenhængende forebyggelse December 2010 HEN Fremtidens kriminalitetsforebyggende arbejde: Der er behov for sammenhængende forebyggelse Resume Der er behov for at udvikle det forebyggende arbejde i forhold til kriminalitet blandt

Læs mere

VIDENS INDSAMLING FRITIDSJOB. Til unge i udsatte boligområder

VIDENS INDSAMLING FRITIDSJOB. Til unge i udsatte boligområder VIDENS 02 INDSAMLING FRITIDSJOB Til unge i udsatte boligområder 1 1 FRITIDSJOB FORMER FREMTIDEN Et arbejde som reklameomdeler, kasseassistent eller rengøringshjælp er mange unges første erfaring med arbejdsmarkedet.

Læs mere

CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE. Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet

CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE. Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet 1 HJÆLP TIL ISOLEREDE INDVANDRERKVINDER 1 Hvem er de? Tusindvis af kvinder med indvandrerbaggrund i Danmark er hverken

Læs mere

HOTSPOT INDRE NØRREBRO

HOTSPOT INDRE NØRREBRO HOTSPOT INDRE NØRREBRO Nulpunktsmåling, forandringsteori og dokumentationsplan Hotspot Indre Nørrebro Nulpunktsmåling, forandringsteorier og evalueringsklargørelse af projekter finansieret af Integrationsministeriets

Læs mere

Regeringens forhandlingsudspil til Boligaftale 2014. - Ramme for investeringer i den almene sektor -

Regeringens forhandlingsudspil til Boligaftale 2014. - Ramme for investeringer i den almene sektor - Regeringens forhandlingsudspil til Boligaftale 2014 - Ramme for investeringer i den almene sektor - Oktober 2014 Regeringens udspil til Boligaftale 2014 Sammenfatning Regeringen har siden tiltrædelsen

Læs mere

HOTSPOT KOLDING NORD

HOTSPOT KOLDING NORD HOTSPOT KOLDING NORD Nulpunktsmåling, forandringsteori og dokumentationsplan Hotspot Kolding Nord Nulpunktsmåling, forandringsteorier og evalueringsklargørelse af projekter finansieret af Integrationsministeriets

Læs mere

YOT Team i Århus V -forebyggelse af kriminalitet i socialt udsatte boligområder. Århus Kommune Socialcenter Vest Socialforvaltningen

YOT Team i Århus V -forebyggelse af kriminalitet i socialt udsatte boligområder. Århus Kommune Socialcenter Vest Socialforvaltningen YOT Team i Århus V -forebyggelse af kriminalitet i socialt udsatte boligområder Århus Kommune Socialcenter Vest Socialforvaltningen Ungeindsatsen Socialcenter Vest YOT Team YOT Inddragelse af de unge og

Læs mere

Kriminalitet og Tryghed i tal, 2013

Kriminalitet og Tryghed i tal, 2013 Kriminalitet og Tryghed i tal, 2013 Indledning Dette er en tillægsrapport til Ishøj Kommunes fælles mål og grundlæggende principper for den sammenhængende kriminalitetsforebyggende og tryghedsskabende

Læs mere

STRATEGI FOR DEN KRIMINALPRÆVENTIVE INDSATS Sådan forebygger vi kriminalitet i Albertslund. www.albertslund.dk

STRATEGI FOR DEN KRIMINALPRÆVENTIVE INDSATS Sådan forebygger vi kriminalitet i Albertslund. www.albertslund.dk STRATEGI FOR DEN KRIMINALPRÆVENTIVE INDSATS Sådan forebygger vi kriminalitet i Albertslund www.albertslund.dk 1 STRATEGI FOR DEN KRIMINALPRÆVENTIVE INDSATS INDHOLDSFORTEGNELSE Den kriminalpræventive indsats

Læs mere

STRATEGISK SAMARBEJDE OM RINGPARKEN. Initiativaftale mellem Slagelse Kommune og Socialministeriet

STRATEGISK SAMARBEJDE OM RINGPARKEN. Initiativaftale mellem Slagelse Kommune og Socialministeriet STRATEGISK SAMARBEJDE OM RINGPARKEN Initiativaftale mellem Slagelse Kommune og Socialministeriet 2011 Det strategiske samarbejde Med strategien Ghettoen tilbage til samfundet et opgør med parallelsamfund

Læs mere

Svendborg Kommunes plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet, jf. servicelovens 19, stk. 3. 26. juli 2011

Svendborg Kommunes plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet, jf. servicelovens 19, stk. 3. 26. juli 2011 Svendborg Kommune Børn og Unge Ramsherred 5 5700 Svendborg Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 20 62 72 Svendborg Kommunes plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet, jf. servicelovens 19, stk.

Læs mere

VI HJÆLPER UDSATTE BØRN OG UNGE

VI HJÆLPER UDSATTE BØRN OG UNGE VI HJÆLPER UDSATTE BØRN OG UNGE VORES DNA RØDE KORS Vi har en vigtig identitet og rolle i Røde Kors-bevægelsen. Røde Kors' historie og principper er ressourcer og pejlemærker i vores arbejde som en global

Læs mere

TRYGHED OG TRIVSEL AT UDVIKLE ET BOLIGOMRÅDE den 28. november 2007

TRYGHED OG TRIVSEL AT UDVIKLE ET BOLIGOMRÅDE den 28. november 2007 TRYGHED OG TRIVSEL AT UDVIKLE ET BOLIGOMRÅDE den 28. november 2007 Søren Hvas chefkonsulent Kuben Byfornyelse Danmark shv@kuben.dk MIN BAGGRUND Arbejdet og boet i Avedøre Stationsby 1979 til 2007 (med

Læs mere

RELATIONSARBEJDE I UDSATTE BOLIGOMRÅDER

RELATIONSARBEJDE I UDSATTE BOLIGOMRÅDER RELATIONSARBEJDE I UDSATTE BOLIGOMRÅDER Hvad får de unge ud af det? Relationsarbejde i udsatte boligområder Hvad får de unge ud af det? Nana Øland Frederiksen, projektleder Bence Bøje-Kovacs Jonas Lindstad

Læs mere

BOLIGSOCIAL Hotsp tryghed i nærmiljøet t UDVIKLING Midtvejsevaluering af Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikters hotspotpulje

BOLIGSOCIAL Hotsp tryghed i nærmiljøet t UDVIKLING Midtvejsevaluering af Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikters hotspotpulje Hotsp t tryghed i nærmiljøet CENTER FOR BOLIGSOCIAL UDVIKLING HOTSPOT Midtvejsevaluering af Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikters hotspotpulje Hotspot Midtvejsevaluering af Ministeriet for By, Bolig

Læs mere

Hotspot i Brøndby Strand - Vores tilgang til de udsatte unge

Hotspot i Brøndby Strand - Vores tilgang til de udsatte unge Hotspot i Brøndby Strand - Vores tilgang til de udsatte unge Kort om mig Mit navn er Sille Madsen Har to børn på snart 4 og 6½ år Uddannet lærer i 2003 fra Blaagaard seminarium Arbejdet som lærer for særligt

Læs mere

TRYGHED I UDSATTE BOLIGOMRÅDER

TRYGHED I UDSATTE BOLIGOMRÅDER CENTER FO R BOLIGSO C I AL UDVIKLI N G TRYGHED I UDSATTE BOLIGOMRÅDER Årsager til utryghed, indsatser for tryghed og tryghedsmåling i udsatte boligområder Tryghed i udsatte boligområder - Årsager til utryghed,

Læs mere

Job og personprofil for relationsmedarbejder Dato

Job og personprofil for relationsmedarbejder Dato Den boligsociale helhedsplan 2014-2018 Job og personprofil for relationsmedarbejder Dato 1. Indledning Du ansættes i områdesekretariatet, som varetager det praktiske arbejde med at sikre den løbende fremdrift

Læs mere

Den Boligsociale Helhedsplan. Charlottekvarteret - Mennekser i fokus 2012-2016

Den Boligsociale Helhedsplan. Charlottekvarteret - Mennekser i fokus 2012-2016 Den Boligsociale Helhedsplan Charlottekvarteret - Mennekser i fokus 2012-2016 2 INDHOLD Introduktion 2 Forord 2 Indledning 2 Spørgsmål & svar 4-6 Uddannelse, beskæftigelse & erhverv 8 Intro 8 Målet er

Læs mere

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

Center for Socialt Ansvar - mere social værdi for færre midler

Center for Socialt Ansvar - mere social værdi for færre midler Center for Socialt Ansvar - mere social værdi for færre midler Samfundet har brug for nye effektive måder at løse sociale opgaver på, når vores velfærdssamfund skal bevares og udvikles. Her spiller Center

Læs mere

Forfattere: Finn Kjær Jensen og Tine Sønderby. Tryghedsvandring. alment boligområde. Et erfaringshæfte

Forfattere: Finn Kjær Jensen og Tine Sønderby. Tryghedsvandring. alment boligområde. Et erfaringshæfte Forfattere: Finn Kjær Jensen og Tine Sønderby. Tryghedsvandring i et alment boligområde Et erfaringshæfte Erfaringshæftet er udarbejdet af Gemeinschaft og P21 i samarbejde med Det Kriminalpræventive Råd.

Læs mere

Helhedsorienterede indsatser på Ungeområdet i Århus. Århus Kommune Familiekontor Vest Socialforvaltningen

Helhedsorienterede indsatser på Ungeområdet i Århus. Århus Kommune Familiekontor Vest Socialforvaltningen Helhedsorienterede indsatser på Ungeområdet i Århus Århus Kommune Familiekontor Vest Socialforvaltningen Ungeindsatsen Familiekontor Vest Inddragelse af de unge og af frivillige YOT -Gadeplansteams -Uuvejledning

Læs mere

Strategisk handlingsplan 2015-2017

Strategisk handlingsplan 2015-2017 Strategisk handlingsplan 2015-2017 Foto: Lisbeth Holten Indholdsfortegnelse Succeskriterier for handlingsplanen 4 Det kriminalpræventive landskab 2014-2017 5 Hvem er DKR 6 Sådan arbejder DKR 6 Vejen DKR

Læs mere

Forebyggelse af kriminalitet. - fire grundbegreber

Forebyggelse af kriminalitet. - fire grundbegreber Forebyggelse af kriminalitet - fire grundbegreber Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19, 2. 2600 Glostrup Tlf. 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Juni 2009 Kopiering tilladt med kildeangivelse Forebyggelsens

Læs mere

Velkommen til workshoppen Tingbjerg Partnerskab en helhedsorienteret og effektiv tryghedsindsats

Velkommen til workshoppen Tingbjerg Partnerskab en helhedsorienteret og effektiv tryghedsindsats Velkommen til workshoppen Tingbjerg Partnerskab en helhedsorienteret og effektiv tryghedsindsats Fordél jer med max 6 ved hvert bord. Sæt dig gerne sammen med dem du kender fra dit lokalområde eller, Sæt

Læs mere

boligsocial Helhedsplan Nivå nu 2014-2017 - PIXI-udgave

boligsocial Helhedsplan Nivå nu 2014-2017 - PIXI-udgave boligsocial Helhedsplan Nivå nu 2014-2017 - PIXI-udgave Velkommen til Nivå Nu 2014-2017 Nivå er et dejligt sted at bo og i de næste fire år vil Nivå Nu arbejde på, at det bliver et endnu bedre sted at

Læs mere

Forslag til. Kommissorium for SSP organisationen i Faxe Kommune. Gældende fra 1. januar 2016

Forslag til. Kommissorium for SSP organisationen i Faxe Kommune. Gældende fra 1. januar 2016 Forslag til Kommissorium for SSP organisationen i Faxe Kommune Gældende fra 1. januar 2016 Indhold Styregruppen for SSP-samarbejdet i Faxe Kommune...3 Koordinationsgruppen for SSP samarbejdet i Faxe Kommune...4

Læs mere

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken.

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken. PROJEKTOPLYSNINGER 1 Indsatsens formål Esbjerg Kommune ønsker en bredere koordineret og målbar indsats på det boligsociale område med henblik på at gøre udsatte boligområder velfungerende og attraktive.

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

CENTER FOR BOLIGSOCIAL UDVIKLING MENTORER I UDSATTE BOLIGOMRÅDER. Sådan tilrettelægges den virkningsfulde indsats

CENTER FOR BOLIGSOCIAL UDVIKLING MENTORER I UDSATTE BOLIGOMRÅDER. Sådan tilrettelægges den virkningsfulde indsats CENTER FOR BOLIGSOCIAL UDVIKLING MENTORER I UDSATTE BOLIGOMRÅDER Sådan tilrettelægges den virkningsfulde indsats Mentorer i udsatte boligområder - Sådan tilrettelægges den virkningsfulde indsats Nana Øland

Læs mere

Et tilbud til 10 kriminalitetstruede familier i Bispehaven & Gellerup

Et tilbud til 10 kriminalitetstruede familier i Bispehaven & Gellerup By- og Boligudvalget 2013-14 BYB Alm.del endeligt svar på spørgsmål 84 Offentligt EN NY START EN NY START Januar 2014-december 2015 Et tilbud til 10 kriminalitetstruede familier i Bispehaven & Gellerup

Læs mere

DE UNGE VÆK FRA GADEN

DE UNGE VÆK FRA GADEN Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2011-12 UUI alm. del Bilag 46 Offentligt C ENT ER F OR B OL IG SO C I A L UDVI KLIN G DE UNGE VÆK FRA GADEN Effektive metoder i kriminalpræventivt arbejde

Læs mere

Tillid og trivsel hånd i hånd

Tillid og trivsel hånd i hånd Tillid og trivsel hånd i hånd SVENDBORG ANDELS- BOLIGFORENING Indhold Tillid og trivsel hånd i hånd 3 Fra ord til handling 4 Hvad virker og hvordan 6 Nu ved den ene hånd, hvad de andre hænder laver 8 Menneskelige

Læs mere

24-07-2014. Sagsnr. 2014-0021694. Dokumentnr. 2014-0021694-8. Sagsbehandler Mette Meisner

24-07-2014. Sagsnr. 2014-0021694. Dokumentnr. 2014-0021694-8. Sagsbehandler Mette Meisner KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for mål og rammer NOTAT Ambitioner for det sociale arbejde på ungeområdet Tæt på Familien - en omstilling af ungeområdet Børn og unge, der vokser op i en familie

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om bekæmpelse af organiseret kriminalitet og væbnede opgør

Forslag til folketingsbeslutning om bekæmpelse af organiseret kriminalitet og væbnede opgør Beslutningsforslag nr. B 29 Folketinget 2009-10 Fremsat den 29. oktober 2009 af Line Barfod (EL), Johanne Schmidt-Nielsen (EL), Karen Hækkerup (S), Flemming Møller Mortensen (S), Karina Lorentzen Dehnhardt

Læs mere

Behov for gensidigt medborgerskab

Behov for gensidigt medborgerskab Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner

Læs mere

Vil du være med til at skabe fremtiden?

Vil du være med til at skabe fremtiden? Vil du være med til at skabe fremtiden? UCHANGETHEWORLD VILJE, LYST OG ENGAGEMENT TIL AT GØRE EN FORSKEL Som frivillig i UNGE4UNGE er du en del af et netværk, hvor du vil møde mange unge fra hele Aarhus.

Læs mere

Social Pædagogisk Indsats Team. "Hvordan håndterer vi de unge, der ikke vil i skole?"

Social Pædagogisk Indsats Team. Hvordan håndterer vi de unge, der ikke vil i skole? Social Pædagogisk Indsats Team "Hvordan håndterer vi de unge, der ikke vil i skole?" 1. Indledning SPIT har som en del af vores kontinuerlige udvikling besluttet at afholde jævnlige læringsmøder, som primært

Læs mere

HANDLEPLAN 2012 Lokalrådet i Frederikshavns kommune

HANDLEPLAN 2012 Lokalrådet i Frederikshavns kommune HANDLEPLAN 2012 Lokalrådet i Frederikshavns kommune Side 1 af 9 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Rammerne for Lokalrådets arbejde... 3 3. Lokalrådet i Frederikshavn kommune... 3 4. Det kriminalitetsforebyggende

Læs mere

06.12.2011. Fritidsjobsindsatser

06.12.2011. Fritidsjobsindsatser 1 Fritidsjobsindsatser 2 Program Børn og unge aktiviteter i selvevalueringerne Effekter af fritidsjob Fire veje til fritidsjob Debat i plenum og i grupper 3 De mest udbredte aktiviteter 33 Væresteder og

Læs mere

Skabelon til dokumentation af resultater i de sociale helhedsplaner en vejledning

Skabelon til dokumentation af resultater i de sociale helhedsplaner en vejledning Skabelon til dokumentation af resultater i de sociale helhedsplaner en vejledning Om skabelonen... 1 Sådan udfyldes skabelonen.. 6 Referencer og inspiration til videre læsning... 11 Skabelon til dokumentation

Læs mere

UNGE, SPORT OG KRIMINALITET En undersøgelse af sportsklubbers kriminalitetsforebyggende potentiale i udsatte boligområder

UNGE, SPORT OG KRIMINALITET En undersøgelse af sportsklubbers kriminalitetsforebyggende potentiale i udsatte boligområder UNGE, SPORT OG KRIMINALITET En undersøgelse af sportsklubbers kriminalitetsforebyggende potentiale i udsatte boligområder CENTER FOR BOLIGSOCIAL UDVIKLING Unge, sport og kriminalitet Undersøgelse af sportsklubbers

Læs mere

Samarbejdsplan 2013. for samarbejdet mellem Syd- og Sønderjyllands Politi og kommunerne i politikredsen

Samarbejdsplan 2013. for samarbejdet mellem Syd- og Sønderjyllands Politi og kommunerne i politikredsen Samarbejdsplan 2013 for samarbejdet mellem Syd- og Sønderjyllands Politi og kommunerne i politikredsen Aabenraa Esbjerg Fanø Haderslev Sønderborg Tønder Varde Vejen Indledning Politiet kan ikke skabe tryghed,

Læs mere

Oversigt over mulige kriminalitetsforebyggende tiltag og handlinger (foreløbigt udkast)

Oversigt over mulige kriminalitetsforebyggende tiltag og handlinger (foreløbigt udkast) Oversigt over mulige kriminalitetsforebyggende tiltag og handlinger (foreløbigt udkast) Denne oversigt er tænkt som en form for katalog, hvor man som fagperson kan få inspiration til, hvordan man i forskellige

Læs mere

JUSTITSMINISTERNS BANDEKONFERENCE I DGI-BYEN 29. JANUAR 2010. BRYD FØDEKÆDEN TIL BANDERNE Spor: Skole og fritid workshop 3

JUSTITSMINISTERNS BANDEKONFERENCE I DGI-BYEN 29. JANUAR 2010. BRYD FØDEKÆDEN TIL BANDERNE Spor: Skole og fritid workshop 3 JUSTITSMINISTERNS BANDEKONFERENCE I DGI-BYEN 29. JANUAR 2010 BRYD FØDEKÆDEN TIL BANDERNE Spor: Skole og fritid workshop 3 1 Indholdsfortegnelse DGI-BYEN 29. JANUAR 2010 BRYD FØDEKÆDEN TIL BANDERNE... 1

Læs mere

STRATEGISK SAMARBEJDE OM SKOVPARKEN/SKOVVEJEN. Initiativaftale mellem Kolding Kommune og Socialministeriet

STRATEGISK SAMARBEJDE OM SKOVPARKEN/SKOVVEJEN. Initiativaftale mellem Kolding Kommune og Socialministeriet STRATEGISK SAMARBEJDE OM SKOVPARKEN/SKOVVEJEN Initiativaftale mellem Kolding Kommune og Socialministeriet 2011 Det strategiske samarbejde Med strategien Ghettoen tilbage til samfundet et opgør med parallelsamfund

Læs mere

Godkendt af Borgerrepræsentationen den 29. januar 2009 (BIU 29.01.09, punkt 22) med korrektioner jf. styregruppen beslutning den 20. august 2009.

Godkendt af Borgerrepræsentationen den 29. januar 2009 (BIU 29.01.09, punkt 22) med korrektioner jf. styregruppen beslutning den 20. august 2009. Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen Socialforvaltningen Børne- og Ungdomsforvaltningen Godkendt af Borgerrepræsentationen den 29. januar 2009 (BIU 29.01.09, punkt 22) med korrektioner jf. styregruppen

Læs mere

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb?

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb? notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder fsb har i lighed med de øvrige almene boligorganisationer ansvar for at etablere og drive velfungerende boligområder, hvor beboerne

Læs mere

Sidste skoledag. En festlig dag

Sidste skoledag. En festlig dag Sidste skoledag En festlig dag Sidste skoledag Et vellykket initiativ på sidste skoledag Flere kommuner har gjort et stort stykke arbejde i forbindelse med sidste skoledag. Fx har man i Esbjerg, gennem

Læs mere

Spørgeskema. Unge 16-18 år. (Dansk)

Spørgeskema. Unge 16-18 år. (Dansk) Spørgeskema Unge 16-18 år (Dansk) Kære 16-18- årige din opfattelse, Godt at vide: Hvordan gør du? Eksempel: 15. Hvor stor en del af året bor du i dit boligområde? Hvad får du ud af det? 1 Først et par

Læs mere

Handleplan for Ishøj og Vallensbæk Kommuners misbrugspolitik

Handleplan for Ishøj og Vallensbæk Kommuners misbrugspolitik Handleplan for Ishøj og Vallensbæk Kommuners misbrugspolitik 2014-2018 Indhold Handleplanens overordnede indsatser... 3 Aktivitetsoversigt... 5 Forebyggende arbejde... 5 Tværfagligt samarbejde... 8 Kompetenceudvikling

Læs mere

Interviewguide. - af tidligere kriminelle

Interviewguide. - af tidligere kriminelle Interviewguide - af tidligere kriminelle Tema Præsentation af os og vores projekt m.v. Interviewspørgsmål Vi hedder Rune og Allan og læser socialvidenskab på RUC sammen med Anne Mette og Sara, hvor vi

Læs mere

HOTSPOT. Nulpunktsmåling, forandringsteorier og evalueringsklargørelse af projekter finansieret af Integrationsministeriets hotspotpulje

HOTSPOT. Nulpunktsmåling, forandringsteorier og evalueringsklargørelse af projekter finansieret af Integrationsministeriets hotspotpulje HOTSPOT Nulpunktsmåling, forandringsteorier og evalueringsklargørelse af projekter finansieret af Integrationsministeriets hotspotpulje Hotspot Nulpunktsmåling, forandringsteorier og evalueringsklargørelse

Læs mere

Fremtiden for udsatte boligområder. Opsamling på inspirationsdag med CFBU's interessenter

Fremtiden for udsatte boligområder. Opsamling på inspirationsdag med CFBU's interessenter Fremtiden for udsatte boligområder Opsamling på inspirationsdag med CFBU's interessenter Fremtiden for udsatte boligområder Opsamling på inspirationsdag med CFBU's interessenter Mette Fabricius Madsen

Læs mere

Forslag til Kriminalitetsforebyggende undervisning i 0. - 9. klasser på Ydre Nørrebro

Forslag til Kriminalitetsforebyggende undervisning i 0. - 9. klasser på Ydre Nørrebro Forslag til Kriminalitetsforebyggende undervisning i 0. - 9. klasser på Ydre Nørrebro Forslag til Kriminalitetsforebyggende undervisning i 0.-9. klasser på Ydre Nørrebro De fire skoler på Ydre Nørrebro;

Læs mere

Tekstslide Metode Interviewperiode & dataindsamlingsmetode: Målgruppe: Vejning af data og materialets sammensætning: Offentliggørelse af resultater:

Tekstslide Metode Interviewperiode & dataindsamlingsmetode: Målgruppe: Vejning af data og materialets sammensætning: Offentliggørelse af resultater: Naboskab til alle Metode Interviewperiode & dataindsamlingsmetode: Undersøgelsen er gennemført i perioden 25. - 29. juni 2015 via internettet med udgangspunkt i YouGov Panelet. Der er gennemført 1.006

Læs mere

Et vågent øje. Tv-overvågning og andre forebyggende metoder i boligområder. Claus Fisker/Scanpix

Et vågent øje. Tv-overvågning og andre forebyggende metoder i boligområder. Claus Fisker/Scanpix Et vågent øje Tv-overvågning og andre forebyggende metoder i boligområder Claus Fisker/Scanpix Indhold Et vågent øje........................................3 Hvad skal I kigge efter?................................3

Læs mere

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Bedre hjælp til hjemløse Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Udgave: 26. marts 2015 1 Forslaget kort fortalt I Danmark hjælper vi ikke vores hjemløse godt nok. Der er ikke noget odiøst i, at nogen

Læs mere

Tilbudsvifte til unge kontanthjælpsmodtagere

Tilbudsvifte til unge kontanthjælpsmodtagere Tilbudsvifte til unge kontanthjælpsmodtagere Beskrivelse af målgruppen Unge kontanthjælpsmodtagere ; For de unge i alderen 18-29 år, der kommer i kontakt med kontanthjælpssystemet afhænger indsatsen om

Læs mere

Generel handlingsplan for 2012 Lokalrådet i Silkeborg kommune

Generel handlingsplan for 2012 Lokalrådet i Silkeborg kommune Generel handlingsplan for 2012 Lokalrådet i Silkeborg kommune Denne generelle handlingsplan er udarbejdet på baggrund af samarbejdsplanen for 2012 indgået mellem Midt- og Vestjyllands politi, kommunerne,

Læs mere

Handlingsplan 2014-2018

Handlingsplan 2014-2018 Handlingsplan 2014-2018 SSP Fredensborg INDHOLD Indledning.......1 Ansvarsfordeling i forhold til handlingsplanen.......2 Generel forebyggelse..........4 Specifik forebyggelse...... 5 Fokuspunkter...7

Læs mere

Notat: kommissorier for SSP organisationens parter

Notat: kommissorier for SSP organisationens parter Notat: kommissorier for SSP organisationens parter Tingvej 7 4690 Haslev Børn, Familie og Uddannelse Telefon 56 20 30 00 Telefax 56 20 30 01 www.faxekommune.dk Dato j.nr. Direkte telefon 5620 3959 Mail

Læs mere

Generel handlingsplan for 2011 Lokalrådet i Silkeborg kommune

Generel handlingsplan for 2011 Lokalrådet i Silkeborg kommune Generel handlingsplan for 2011 Lokalrådet i Silkeborg kommune Denne generelle handlingsplan er udarbejdet på baggrund af samarbejdsplanen for 2011 indgået mellem Midt- og Vestjyllands politi, kommunerne,

Læs mere

Boligsocial profil 2012 - Frydenlund/Møllevangen/Charlottehøj

Boligsocial profil 2012 - Frydenlund/Møllevangen/Charlottehøj 7.03.13 Prækvalifikation ny boligsocial helhedsplan i Frydenlund, Møllevangen og Charlottehøj (25 afdelinger i boligorganisationerne AAB, Boligkontoret, Almenbo Aarhus, Ringgaarden, Murersvendenes Stiftelse

Læs mere

HANDLEPLAN 2013. Lokalrådet i Frederikshavns kommune

HANDLEPLAN 2013. Lokalrådet i Frederikshavns kommune HANDLEPLAN 2013 Lokalrådet i Frederikshavns kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Rammerne for Lokalrådets arbejde...3 3. Lokalrådet i Frederikshavn kommune 3 4. Det kriminalitetsforebyggende

Læs mere

SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER

SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER VI SKAL HJÆLPE DEM, SÅ GODT VI KAN. DE ER BEBOERE LIGESOM ALLE ANDRE. CARSTEN, varmemester 2 NÅR EN BEBOER

Læs mere

Ungdomsuddannelse til alle Samarbejdsaftale 2011-12

Ungdomsuddannelse til alle Samarbejdsaftale 2011-12 Ungdomsuddannelse til alle Samarbejdsaftale 2011-12 Samarbejde om fastholdelse og forebyggelse mod frafald Aftale mellem Skive Handelsskole, Skive Tekniske Skole, Skive Gymnasium/HF, Socialog sundhedsskolen,

Læs mere

Handleplan til forebyggelse og bekæmpelse af ungdomskriminalitet i Assens Kommune

Handleplan til forebyggelse og bekæmpelse af ungdomskriminalitet i Assens Kommune Handleplan til forebyggelse og bekæmpelse af ungdomskriminalitet i Assens Kommune Lovgivning: Forpligtigelsen til at etablerer kriminalpræventivt samarbejde mellem Skole, Sociale myndigheder og Politi,

Læs mere

Notat. SSP-struktur i Albertslund Kommune. Baggrund. De nye elementer. Børne og Undervisningsforvaltningen Stabsafdelingen. Revideret sommer 2008

Notat. SSP-struktur i Albertslund Kommune. Baggrund. De nye elementer. Børne og Undervisningsforvaltningen Stabsafdelingen. Revideret sommer 2008 Notat SSP-struktur i Albertslund Kommune Dato: 24. september 2008 Sags nr.: 08/9682 Sagsbehandler: MCA Revideret sommer 2008 Baggrund I foråret 2007 tegnede Børne- og Undervisningsforvaltningen en ny struktur

Læs mere

Det tværmagistratlige samarbejde i Århus Kommune 2 magistrater 3 forvaltninger

Det tværmagistratlige samarbejde i Århus Kommune 2 magistrater 3 forvaltninger Det tværmagistratlige samarbejde i Århus Kommune 2 magistrater 3 forvaltninger Århus Rådhus Magistraten for sociale forhold og beskæftigelse Socialforvaltningen Beskæftigelsesforvaltningen herunder Jobcenter

Læs mere

SSP-katalog 2013-2014

SSP-katalog 2013-2014 SSP-katalog 2013-2014 1 Indhold Kære klasselærer... 3 SSP-samarbejdet... 4 TEMA OG DIALOG I KLASSEN... 5 Ad hoc puljen... 6 7. klasser... 7 7.- 9. klasser... 9 Sparring og Samarbejde... 10 Konsulentbistand

Læs mere

STRATEGISK SAMARBEJDE OM VANGKVARTERET. Initiativaftale mellem Holbæk Kommune og Socialministeriet

STRATEGISK SAMARBEJDE OM VANGKVARTERET. Initiativaftale mellem Holbæk Kommune og Socialministeriet STRATEGISK SAMARBEJDE OM VANGKVARTERET Initiativaftale mellem Holbæk Kommune og Socialministeriet 2011 Det strategiske samarbejde Med strategien Ghettoen tilbage til samfundet et opgør med parallelsamfund

Læs mere

Handleplan for boligsocial indsats i Belllishusene 2012

Handleplan for boligsocial indsats i Belllishusene 2012 Nedenfor ses et eksempel på et udfyldt handleplansskema, som projektlederen har ført status på i juni måned 2012. Handleplan for boligsocial indsats i Belllishusene 2012 Indsats/tid 1. kvartal 2. kvartal

Læs mere

Statens fremtidige rolle i forhold til udsatte by- og boligområder

Statens fremtidige rolle i forhold til udsatte by- og boligområder Talepapir til Kvarterløfts Nationale Konference Titel Målgruppe Anledning Taletid Tid og sted Statens fremtidige rolle i forhold til udsatte by- og boligområder Professionelle aktører på by- og boligområdet,

Læs mere

Disposition. De fysiske planer Planens tilblivelse Udfordringer Spørgsmål

Disposition. De fysiske planer Planens tilblivelse Udfordringer Spørgsmål Disposition De fysiske planer Planens tilblivelse Udfordringer Spørgsmål Fra udsat boligområde til attraktiv bydel hvordan? Historien lys og luft. Livet bag voldene 2400 almene boliger og 32 blokke Opført

Læs mere

SSP i Vordingborg kommune

SSP i Vordingborg kommune SSP i Vordingborg kommune Forslag til strategi og struktur for SSP-samarbejdet i Vordingborg kommune Det følgende er en præcisering og justering af SSP-samarbejdet i Vordingborg kommune, så det vil være

Læs mere

Beboerundersøgelse i to boligområder Gl. Jennumparken og boligområdet omkring Glarbjergvej

Beboerundersøgelse i to boligområder Gl. Jennumparken og boligområdet omkring Glarbjergvej RAPPORT 2012 Beboerundersøgelse i to boligområder Gl. Jennumparken og boligområdet omkring Glarbjergvej RAPPORT FRA BOLIGORGANISATIONERNE MØLLEVÆNGET & STORGAARDEN RANDERS BOLIGFORENING AF 1940 AB GUDENAA

Læs mere

Varde Kommunes Rusmiddelstrategi

Varde Kommunes Rusmiddelstrategi Varde Kommunes Rusmiddelstrategi Indledning Varde Kommune ønsker med denne Rusmiddelstrategi at sætte fokus på brug og misbrug af både alkohol og illegale rusmidler. Brug og misbrug af alkohol og illegale

Læs mere

Landsbyggefonden Boligselskabernes Hus. Lars Holmsgaard Käte Thorsen. - Byggetekniske konsulenter - Vejledning - ansøgninger

Landsbyggefonden Boligselskabernes Hus. Lars Holmsgaard Käte Thorsen. - Byggetekniske konsulenter - Vejledning - ansøgninger Præsentation og disposition Lars Holmsgaard Käte Thorsen - Byggetekniske konsulenter - Vejledning - ansøgninger Disposition O. Overblik hele processen 1. Proces frem til foreløbig helhedsplan 2. Tidsplan

Læs mere

Vi forebygger kriminalitet

Vi forebygger kriminalitet et i Haderslev Kommune Vi forebygger kriminalitet Hvad er et? et i Haderslev Kommune er et netværk for de personer og grupper, som arbejder med kriminalitetsforebyggelse blandt kommunens unge. et er både

Læs mere

RÅDETS ANBEFALINGER. unge på kanten

RÅDETS ANBEFALINGER. unge på kanten RÅDETS ANBEFALINGER unge på kanten RÅDETS ANBEFALINGER SIDE 2 BEHOV FOR POLITISK ANSVAR At være ung og leve et liv på kanten af samfundet dækker i dag over en kompleksitet af forhold, der både kan tilskrives

Læs mere

BESKÆFTIGELSES- MENTORER FOR. Gode eksempler fra det boligsociale arbejde

BESKÆFTIGELSES- MENTORER FOR. Gode eksempler fra det boligsociale arbejde BESKÆFTIGELSES- MENTORER FOR UDSATTE VOKSNE Gode eksempler fra det boligsociale arbejde Beskæftigelsesmentorer for udsatte voksne Gode eksempler fra det boligsociale arbejde Mette Fabricius Madsen, projektleder

Læs mere

Anbringelsesgrundlaget beskriver den overordnede ramme for Familierådgivningens arbejde i forhold til at anbringe børn og unge i Kolding Kommune.

Anbringelsesgrundlaget beskriver den overordnede ramme for Familierådgivningens arbejde i forhold til at anbringe børn og unge i Kolding Kommune. Internt notatark Social- og Sundhedsforvaltningen Stab for rådgivningsområdet Dato 7. oktober 2013 Sagsnr. 13/18875 Løbenr. 162191/13 Sagsbehandler Bettina Mosegaard Brøndsted Direkte telefon 79 79 27

Læs mere

MIDT- OG VESTSJÆLLANDS

MIDT- OG VESTSJÆLLANDS MIDT- OG VESTSJÆLLANDS 22. maj 2007 + bilag LOKALPOLITIET POLITIINSPEKTØREN Kornerups Vænge 12 4000 Roskilde Telefon: 4635 1448 Indvalg: 4632 1551 Lokal: 3006 Mobiltlf.: 2510 7625 E-mail: HGM001@politi.dk

Læs mere

Arbejdsgrundlag. for Trivselsforum og SSP-samarbejdet

Arbejdsgrundlag. for Trivselsforum og SSP-samarbejdet Arbejdsgrundlag for Trivselsforum og SSP-samarbejdet Arbejdsgrundlag for Trivselsforum og SSP-samarbejdet Trivselsforum og SSP-samarbejdet ses i Aalborg Kommune som en samlet størrelse. Dette skyldes,

Læs mere

Velkommen til VORES NYE SYDBY

Velkommen til VORES NYE SYDBY Velkommen til VORES NYE SYDBY 2 Forord I år 2005 blev Fællesorganisationens Boligforening og Slagelse Boligselskab enige om, at den samlede bebyggelse på Ærøvej indeholdende 462 boliger og udearealer trængte

Læs mere

Ungdomsklubber. Hæleri. - er det prisen værd?

Ungdomsklubber. Hæleri. - er det prisen værd? Ungdomsklubber Hæleri - er det prisen værd? 1 Unge og hæleri Hvorfor er det vigtigt at snakke om hæleri? Køb og salg af stjålne varer er udbredt, men mange unge (og voksne) kender ikke begrebet hæleri

Læs mere

Den forebyggende og tidlige indsats - samordning af SSP og SSD

Den forebyggende og tidlige indsats - samordning af SSP og SSD BØRN OG UNGE Den forebyggende og tidlige indsats - samordning af SSP og SSD I forbindelse med barnets reform skal der, som led i styrkelsen af den forebyggende og tidlige indsats overfor sårbare børn og

Læs mere

Det er hensigten med planen dels at inspirere til aktiviteter indenfor området, dels at hjælpe med en struktur omkring de timeløse fag.

Det er hensigten med planen dels at inspirere til aktiviteter indenfor området, dels at hjælpe med en struktur omkring de timeløse fag. Læseplan for SSP- området. Det er hensigten med planen dels at inspirere til aktiviteter indenfor området, dels at hjælpe med en struktur omkring de timeløse fag. Emnerne er dels specifikt rettet mod et

Læs mere