TRE TRIN TIL TRYGGERE BOLIGOMRÅDER
|
|
- Knud Thøgersen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 TRE TRIN TIL TRYGGERE BOLIGOMRÅDER
2 DE UNGE ER NØGLEN TRYGHED I VERDENS STORBYER Andel af indbyggerne, der føler sig utrygge ved at færdes i deres boligområde i mørke 70 % 60 % 50 % Danmark er et af de lande i verden, hvor befolkningen er tryggest ved at færdes alene ude om aftenen. Kun omkring hver 6. dansker bliver hvert år offer for kriminalitet, der for det meste består i tyveri, indbrud eller hærværk uden kontakt mellem gerningsmand og offer. Hertil kommer at ungdomskriminaliteten de seneste år er faldet støt og at næsten halvdelen af alle unge aldrig har foretaget sig noget kriminelt, hvor dette for 25 år siden kun gjaldt en fjerdedel. Ridser man lidt i overfladen på dette meget positive billede, viser det sig bl.a., at udsatte boligområder skiller sig tydeligt ud, ved at utrygheden blandt beboerne er højere, og at markant flere unge er blevet sigtet eller dømt for kriminalitet. De to problemer består grundlæggende i en skæv beboersammensætning, der gør, at mange børn og unge vokser op i ressourcesvage familier. Trange lejligheder med mange søskende, dårlig trivsel i skolen og fraværende forældre gør gaden til det foretrukne sted at hænge ud med vennerne. På gaden kan man undgå de voksnes indblanding og vinde den anerkendelse i gruppen, som man ikke kan få i skolen, i 40 % 30 % 20 % 10 % 0 % Danske byområder 2012 Oslo Stockholm New York Berlin Budapest London Madrid Istanbul Johannesburg Sao Paulo Kilder: Jan van Dijk, John van Kesteren & Paul Smit: Criminal victimization in international perspective - key findings from the international crime victim survey & Center for Boligsocial Udvikling: Trygheden i danske byområder almindelige fritidstilbud eller hos forældre- På den anden side er unge i grupper med ne. Desværre er det ofte grænseoverskridende opførsel som tilråb, konfrontationer eller truende adfærd, der giver respekt i grænseoverskridende opførsel et problem, fordi det skaber utryghed blandt beboerne i deres boligområde. Lægger man dertil, at de TRYGHED I DANSKE BYOMRÅDER Andel af indbyggerne, der føler sig utrygge ved at færdes i deres boligområde i mørke gruppen. Det er på den ene side et problem, fordi fri- unge har en stor andel i det forhøjede kriminalitetsniveau i udsatte boligområder, giver det for os at se en overordnet konklusion: 30 % 20 % tiden på gaden for den enkelte unge bliver et springbræt til egentlig kriminalitet. En plettet Så længe beboersammensætningen i ud- 10 % straffeattest begrænser voldsomt ens muligheder senere i livet, og mange lægger her satte boligområder er, som den er, ligger løsningen på problemet med utryghed og 0 % Danske byområder Udsatte boligområder 2 grunden til et liv på den forkerte side af loven eller på overførselsindkomst. kriminalitet helt overvejende i at arbejde med de unge og få dem på rette spor. Center for Boligsocial Udvikling: Trygheden i danske byområder
3 KRIMINALITET I DANSKE BYOMRÅDER Beboere, der har været udsat for kriminalitet indenfor det seneste år (2012) 25 % 20 % Det er man allerede godt i gang med i mange boligområder, hvor arbejdet foregår i regi af boligsociale helhedsplaner, hotspot- eller gadeplansindsatser. Det har givet mange værdifulde erfaringer, som vi på Center for Boligsocial Udvikling har været så heldige at få adgang til gennem en række evalueringer af netop disse indsatser. 15 % 10 % 5% 0% 4 Danske byområder Udsatte boligområder En gennemgående erfaring er, at udfordringerne med kriminalitet og utryghed i høj grad ligner hinanden i de forskellige udsatte boligområder, men også at der næsten altid findes et eller flere boligområder, hvor man er kommet langt med at løse dem. Ikke i form af snuptagsløsninger, men gennem vedholdende, fokuserede og lokalt tilpassede indsatser. Når man ser på virkningsfulde indsatser overfor kriminalitet og utryghed i et boligområde, er der tre trin, man ikke kan komme uden om. TRIN 1 er arbejdet med gruppen af unge i boligområdet i form af opsøgende gadeplansarbejde og aktiviteter, der skaber indbyrdes tillid mellem de unge og medarbejderne ved indsatsen. TRIN 2 er arbejdet med den enkelte unge, som handler om at få løst den unges problemer og hjælpe ham/hende i uddannelse eller beskæftigelse. TRIN 3 består i at etablere et kriminalitetsforebyggende netværk, der bakker de to første trin op i form af generel viden om de unge i boligområdet og handlekraft overfor unge, der er på vej ud på et skråplan. De tre trin kan ikke stå alene, men skal bakkes op af nogle velfungerende fysiske rammer i boligområdet og af beboerne, der skal involveres. Sidst, men ikke mindst, skal den samlede kriminalitetsforebyggende indsats løbende justeres og vurderes ud fra tryghedsmålinger i boligområdet. man allerede med dem i det daglige. Mange steder kan man dog have gavn af at løbe dem igennem og overveje, om indsatserne er tilrettelagt, så de faktisk resulterer i mindsket kriminalitet og øget tryghed i boligområdet. De tre trin er heller ikke hugget i granit, og de vil sandsynligvis blive forbedret i fremtiden. Det kan du følge med i på dk/løsninger, hvor vi løbende beskriver nye indsatser og opdaterer de gamle. God læselyst. De tre trin er på trods af navnet ikke raketvidenskab, og i mange boligområder arbejder 5
4 Aktiviteter for de unge i boligområdet skaber et godt forhold mellem klubmedarbejderne og de unge. Her er det ungdomsklubben Timeout i Fredericia, hvor ressourcestærke unge rollemodeller gennemfører aktiviteter med andre unge i boligområdet. TRIN 1: GRUPPEN 6 Et højt kriminalitetsniveau og utryghed blandt beboerne udspringer meget ofte af, at mange unge i udsatte boligområder har en såkaldt gadeorienteret livsstil. De mødes med deres venner på gaden, hænger ud i boligområdet og bliver ofte ude til sent om aftenen. Det starter i det små med grænseoverskridende adfærd, brug af rusmidler og småkriminelle aktiviteter, og ender for nogle med pletter på straffeattesten og få fremtidsmuligheder. Glidebanen er veldokumenteret i forskningen og ved at mindske den gadeorienterede livsstil blandt unge, er man godt på vej til at mindske kriminaliteten og øge trygheden i og omkring boligområdet. VÆK FRA GADEN En oplagt måde, at få de unge væk fra gaden er at ansætte gadeplansmedarbejdere, der har deres faste gang i boligområdet og derigennem skaber kontakt til de grupper af unge, der hænger ud i det offentlige rum. De fleste gadeplansmedarbejdere er enten kommunalt ansatte eller ansat i det lokale boligselskab, og de har ofte base i eller samarbejder tæt med en ungdomsklub, et værested eller en boligsocial helhedsplan. Gadeplansarbejdet sigter grundlæggende mod at få de unge over i boligområdets værested/klub, tilbage i folkeskolen eller i gang med en uddannelse. Det kræver, at man opbygger et tillidsfuldt forhold til den enkelte unge, hvilket tager tid og kræver vedholdenhed. OVER I KLUBBEN Mange unge vil af sig selv begynde at komme i boligområdets klub eller værested, hvis den har nogle tilbud, der opleves som attraktive. Det kan være computerspil, nogle bløde sofaer eller hjælp til at få styr på lektier eller rudekuverter fra det offentlige. Det kan også være gruppeaktiviteter som fodboldturneringer, udflugter eller knallertværksted. Gruppeaktiviteterne har den fordel, at klubmedarbejderne og de unge kan lære hinanden at kende, uden at det handler om de unges personlige problemer eller negative adfærd. Aktiviteterne giver på den måde mulighed for at opbygge et tillidsfuldt forhold og langsomt få den enkelte unge til at åbne op for at tale om sin situation. 7
5 Hjemlige rammer gør klubben Timeout i Fredericia populær blandt de unge. 8 9
6 TRIN 2: DEN ENKELTE UNGE Gadeplansarbejde og gruppeaktiviteter i klubber og væresteder kan få de unge væk fra gaden, hvilket giver et vigtigt bidrag til øget tryghed blandt beboerne i boligområdet. Indsatserne giver samtidig gode muligheder for at komme ind på livet af de unge og opbygge et tillidsfuldt forhold til den enkelte unge. Gruppeindsatserne støtter dog ikke nævneværdigt de unge i at finde alternativer til den gadeorienterede livsstil og komme på ret spor i livet. 10 Her kræves der for det meste en individuel indsats som f.eks. at tilbyde den unge en personlig mentor. Sådanne intensive én-til-én relationer er nødvendige, både hvis de unge her og nu skal have løst nogle ofte komplekse problemer, og hvis de på længere sigt skal gennemføre en uddannelse og have et arbejde. En del klub- og gadeplansmedarbejdere i Unge, der får tilbudt en mentor, befinder sig ofte i en tumultarisk periode i deres liv. Mentorens støtte kan være afgørende, når de rigtige valg skal træffes og der skal styres uden om kriminelle miljøer. udsatte boligområder tilbyder derfor udvalgte unge en personlig mentor, som han/hun mødes med mindst en gang om ugen. FÅR LØST PERSONLIGE PROBLEMER Mentorforholdet handler i starten mest om at få løst den unges personlige eller familiemæssige problemer. Det kan kun lade sig gøre, hvis mentor-relationen bliver personlig, og mentoren har tilstrækkelig tid, fleksibilitet og indføling til at hjælpe den unge. Mentoren skal samtidig have kendskab til f.eks. de kommunale forvaltninger, retssystemet eller de lokale ungdomsuddannelser for at kunne hjælpe den unge med at finde rundt i systemet og få styr på en ellers kaotisk hverdag. Ofte arbejder mentoren også med at få den unges forældre på banen og gøre det klart for dem, at de har et ansvar for at støtte den unge på vejen mod uddannelse og job. BROBYGNING TIL DET ALMINDELIGE SAMFUND Den hyppige og stabile vejledning betyder efter et stykke tid, at den unge kan begynde at se ud over de problemstillinger, han/hun slås med. Fremtiden begynder at fylde mere i vejledningen, og mentoren kan med sine erfaringer hjælpe den unge med at sætte sig nogle realistiske mål ift. uddannelse eller job. Mentoren kan ofte åbne nogle døre for den unge, ved at hjælp af sine kontakter til uddannelsesvejledning og potentielle arbejdsgivere, men lader så vidt muligt den unge selv gøre benarbejdet med jobansøgning, uddannelsespapirer etc. De unge i mentorindsatserne har ofte flere afbrudte uddannelser eller jobforløb bag sig, og en essentiel del af mentorindsatserne er derfor at hjælpe den unge med at holde fast i hans/hendes uddannelse eller job. Det er 11
7 Min lillesøster, min lillebror og jeg skulle en gang til kommunen, fordi de ville spørge os, om vi ville bo hos vores mor eller vores far. Vi var bare små. Jeg kan stadig huske det. De sagde I kan fortælle alt, vi siger ikke noget til hverken jeres mor eller far. Og så stolede jeg på dem og fortalte alt muligt. Så bagefter, så får jeg at vide, at min far og mor har fået en rapport på det, hvor jeg havde sagt nogle ting om begge mine forældre, som ikke var så godt. Det gjorde lidt, at jeg ikke kunne stole på sådan nogle mere. Så jeg var ikke meget for at sige ja til min mentor. Forholdet mellem mentoren og den unge er ofte venskabeligt. Tid, tillid og venskabelige skub i den rigtige retning skaber resultater for de unge, der med hjælp fra mentoren Jeg ser min mentor som en ven. Man kan snakke med ham og stole på ham, og fortælle ham nogle ting. Så kan han begynde og snakke med mig som en ven. Han har brugt rigtig meget tid på at stå ved tavlen, og sige okay, du er 16 år nu. Hvor skal du være når du er 26 år. Sådan nogle ting. Og så snakker vi og har det sjovt, alt sådan noget. Det kommer stille og roligt, indtil man kommer til det der punkt, hvor man tænker, at man gerne vil i skole. Det er ligesom en person, man godt kan lide at høre efter, som ikke lige er ens forældre. realiserer ønsket om en fremtid med uddannelse og job. ofte i bestemte perioder, at en sådan hjælp er nødvendig, og mentorens fordel er igen fleksibilitet, kendskab til den unge samt evnen til at kunne agere i systemet og være talsmand for den unge, hvis det er nødvendigt. og et godt job, som langt de fleste unge går rundt med, men som mange unge i udsatte boligområder har svært ved at gøre til virkelighed. MENTORINDSATSER BETALER SIG PÅ DE UNGES PRÆMISSER 12 Mentorerne kommer på den måde til at bygge en bro mellem de unge og det omgivende samfund med dets muligheder for uddannelse og jobs. Når det faktisk lykkes at få så mange unge sluset ud i det almindelige system, er det sandsynligvis på grund af den vedholdende og fokuserede støtte, mentoren kan give i en vigtig, men nogle gange tumultarisk, periode i de unges liv. Vejledningen foregår på de unges præmisser og gør det dermed muligt at realisere det ønske om en god uddannelse Mentorindsatser er i sagens natur langt mere ressourcekrævende end at etablere en gruppeaktivitet for de unge. Til gengæld skaber de også mærkbart bedre resultater. De ca kr., en mentorindsats af et års varighed koster, skal således holdes op imod et estimeret samfundsmæssigt tab på kr, hvis en ung bliver dømt for kriminalitet (kilde: Det Kriminalpræventive Råd), eller et estimeret samfundsmæssigt tab på 2.8 mio kr. for hver ung, der ikke gennemfører en ungdomsuddannelse (kilde: Arbejderbevægelsen Erhvervsråd). Min sagsbehandler, jeg havde ikke set ham før. Vi møder hinanden første gang, og jeg tænker nej, jeg gider ikke sagsbehandlere, jeg hader at snakke med sådan nogle mennesker fra kommunen. Så snakker vi lidt til det dér møde, og så siger han: hvordan er dine kriminelle forbindelser?. Så fik jeg så meget had til ham, fordi han ikke kender mig. Og så gad jeg ikke snakke med ham. Men så snakkede jeg lidt med min mentor om det. Jeg sagde hvordan kan han sige sådan noget, når han ikke ved, hvem jeg er? Så sagde min mentor, at det måske ikke var det, han mente, Han spørger dig måske bare om nogle ting for at lære dig bedre at kende. Og at jeg måske skulle tage det lidt stille og roligt og prøve at snakke med ham igen, for han kunne måske hjælpe mig. Og da jeg så gjorde det, der tænkte jeg, at ham sagsbehandleren han var en god mand. Da jeg skulle op og snakke med ham, havde jeg slet ikke tænkt på at skulle på efterskole. Jamen, altså, det miljø vi bor i her, det vil jeg gerne lidt væk fra. Det dér med, at man bliver ringet op af nogle venner, kan du komme ud, og det kan man godt. Og så får man ikke lyst til at lave sine lektier, man får ikke tid til det. Man kommer sent hjem nogle gange, og sådan nogle ting. Og der tror jeg, efterskole er det helt rigtige. 16-ÅRIG DRENG VOKSET OP I ET UDSAT BOLIGOMRÅDE 13
8 Det kriminalpræventive samarbejde holder alle parter opdateret om de unges gøren og laden, og giver gode muligheder for at handle hurtigt, når der skal tages fat i en ung. Her det kriminalpræventive samarbejde omkring hotspot i Kolding. SAMARBEJDET I GELLERUP Gellerup er et mønstereksempel på et kriminalpræventivt samarbejde med en lille beslutningsdygtig kerneenhed og et bredere netværk med bl.a. foreninger, institutioner og erhvervsdrivende. I den lysegrønne ring ses dem, det hele handler om, De unge i den kriminelle risikozone og resten af beboerne, men også f.eks. medierne og besøgende i boligområdet. Beboere i området Unge i den kriminelle risikozone Etniske grupper Erhvervsdrivende Boligforeninger Isolerede familier Jobcenter Frivillige ildsjæle Daginstitutioner Skoler Borgerinformation Erhvervsforeningen Lokale medier Butikker Supermarkeder Moské Politi Idrætsklubber TRIN 3: NETVÆRKET Beredskabet Samvirket Boligområdet Ungdomsklubleder Ungdomsklubber Børn- og ungechef Foreningsliv Socialforvalting Bibliotek Kirke Besøgende Gadeplansarbejde, klubber og aktiviteter kan opnå langt bedre resultater i fælles- tutioner, erhvervsdrivende eller enga- Derfor giver det god mening så vidt muligt for de unge er i udpræget grad forebyggen- skab end hver for sig. Mange steder er de gerede beboere. Det bredere netværk at bygge kriminalpræventive samarbej- de arbejde. En del af de unge, der arbejdes tre myndigheder derfor gået sammen om at bidrager med viden om det daglige liv i der i bestemte boligområder på allerede med, har en livsstil, der indebærer en for- etablere et kriminalpræventivt samarbejde boligområdet og aktuelle udfordringer eksisterende netværk som SSP, Kredsråd højet risiko for at de bliver kriminelle. Men med særligt fokus på et bestemt udsat bo- med de unge, og gør det muligt for ker- eller hotspot. Det gør samarbejdet i det dag- mange har aldrig selv udøvet kriminalitet og ligområde. neenheden at holde fingeren på pulsen. lige smidigere, giver fælles fodslag og mulig- kommer heller ikke til det, fordi de gennem Samtidig udgør netværket en vigtig kom- hed for at rykke hurtigt, når det brænder på, det forebyggende arbejde bliver ledt væk Sådanne samarbejder er sjældent ens, men munikationskanal, som skaber opbak- som f.eks.: fra den kriminelle glidebane ofte uden at de velfungerende har nogle karakteristika, ning til arbejdet blandt beboerne. de selv opdager påvirkningen. som er gennemgående: - hvis en ung er blevet taget første gang for 3. Ansvaret for at drive samarbejdet, mø- kriminalitet, og der skal lægges en hand- Relationsarbejdet med de unge i klubber, 1. Samarbejdet er centreret omkring en defrekvensen samt rollefordelingen er lingsplan, så han/hun kommer på ret spor. væresteder og på gadeplan har dog ofte lille handlekraftig enhed med deltagelse klart defineret. den begrænsning, at det er baseret på frivil- af politi, kommune, skole og ofte lokale - Hvis der er en konflikt i boligområdet, og lighed fra de unges side. Mange unge, der er klub- eller gadeplansarbejdere. Delta- Disse rammer er en grundlæggende forud- en gruppe unge arbejder på at få situ- ved at komme ud på et skråplan, eller som gerne har beslutningskompetence i de- sætning for et velfungerende samarbejde. ationen til at eskalere med ildspåsættel- allerede er kriminelt aktive, bliver således res organisation og kan sammen skabe Når en bestemt problematik med en eller ser og hærværk. ikke samlet op af indsatserne. hurtig handling ift. bestemte unge. flere unge bliver bragt på bane, er det dog mindst lige så afgørende, at deltagerne i - Hvis en historie om kriminalitet i boligom- Det opdager man typisk hos politi, kommu- 2. Den lille enhed bakkes op af et bredere kerneenheden har opbygget tillid til hinan- rådet kommer i medierne, og der er be- ne eller i skolerne, hvor man dels er tvunget netværk bestående af repræsentanter den, og at alle bidrager til en fælles løsning hov for fælles kommunikation til beboere, til at gøre noget ved problemet, og dels gen- for civilsamfundet i boligområdet. Del- uden at skele til sin egen organisations in- presse og det politiske niveau, om hvordan 14 nem videndeling og koordineret handling tagerne kan her være foreninger, insti- teresser. myndighederne håndterer situationen. 15
9 BEBOERNE & OMGIVELSERNE En vellykket tryghedsvandring med beboere og relevante Kriminalitet koster dyrt. Både for den enkelte unge og for samfundet, der, i stedet for en skattebetalende ung i beskæftigelse, står med udgifterne til rets- og fængselsvæsen samt diverse institutioner til rehabilitering. Kriminalpræventive indsatser i udsatte boligområder handler dog i lige så høj grad om at skabe en tryg og sikker hverdag for boligområdets beboerne, og dermed undgå fraflytning, dårligt image og mistrivsel. myndigheder resulterer i fysiske forbedringer og færre utrygge steder i boligområdet. 16 OMGIVELSERNE PÅVIRKER OS Både beboernes oplevelse af tryghed og den faktisk forekommende kriminalitet i boligområdet påvirkes af forhold som belysning, vedligehold og oversigtsmuligheder i det offentlige rum. Misligholdte og skumle omgivelser øger spillerummet for potentielt kriminelle, eller blot unge med utryghedsskabende adfærd, og motiverer samtidig beboerne til at blive inden døre efter mør- kets frembrud. Det sætter gang i utryghedens onde spiral, hvor stadigt færre beboere færdes ude, og nogle få unge får frit slag til chikane og småkriminalitet. BEBOERNES OPLEVELSE I FOKUS Gadeplansarbejde og klubaktiviteter er afgørende for at bryde denne spiral, men det er samtidigt vigtigt at få beboerne på banen, da det er dem, der har problemet med utryghed og derfor ret præcist kan udpege hvad problemet består i. Ofte er det nogle bestemte steder i boligområdet, der opleves som utrygge om aftenen. Det kan være svagt belyste stier med dårlige oversigtsforhold, opgange hvor de unge hænger ud eller menneskeforladte parkeringskældre. Flyder det samtidig med skrald på gaden, er facaderne nedslidte og gadeinventaret udsat for hærværk, bidrager det yderligere til utrygheden. OMGIVELSER SIGNALERER OMSORG Misligholdte omgivelser signalerer til beboere og besøgende, at her tager ingen vare på fællesarealerne. Mange vil følgende overveje, om nogen så vil tage vare på dem eller gribe ind, hvis de bliver udsat for kriminalitet eller chikane? Omgivelserne i boligområdet kan på den måde være med til at skabe utryghed, men kan også bruges aktivt til at få beboerne involveret i at gøre boligområdet tryggere, fordi det ofte ligger beboerne på sinde, hvordan deres boligområde tager sig ud. Beboerinvolveringen kan f.eks. ske ved at gennemføre en tryghedsvandring med beboere, ansvarlige for boligområdets vedligeholdelse, repræsentanter for kommune og politi. HVAD ER EN TRYGHEDSVANDRING? En tryghedsvandring består af en planlagt vandring gennem boligområdet, hvor tryghedsrelaterede problemer og løsninger udpeges og registreres, så de ansvarlige efterfølgende kan udbedre problemerne. Skal en tryghedsvandring give resultater i boligområdet, kræver det grundig forberedelse, omfattende inddragelse af relevante myndighedspersoner og beboere samt øget samarbejde og koordinering mellem de ansvarlige for den fysiske opgradering i boligområdet. En tryghedsvandring er ikke en snuptagsløsning, men kan være et startskud til at vende en negativ udvikling i et boligområde. Mange af de forhold, beboerne bringer op på tryghedsvandringen, tager tid og kræver ressourcer at løse, men er ikke desto mindre essentielle at adressere, hvis man for alvor vil gøre noget ved utrygheden i boligområdet. 17
10 BEBOERE DER SVARER JA TIL UDSAGNET: Jeg føler mig tryg i mit boligområde TRYGHEDSMÅLINGERNE I SØNDERBORG 100 % Sønderborg Kommune går i 2008 sammen med Sønderborg 80 % Andelsboligforening om at gennemføre en tryghedsmåling i fem udsatte boligområder. Tryghedsmålingen viser, at der i områderne Kløver-/Hvedemarken og Stenbjergparken er 60 % mange utrygge beboere. Problemet viser sig at bestå i en lille gruppe unge, der chikanerer beboerne, larmer og laver hærværk. I fællesskab med de boligsociale medarbejdere 40 % og politiet gennemfører kommunen bl.a. gadeplansindsats, tryghedsvandringer og bekymringssamtaler med de unges forældre. I 2011 gentages tryghedsmålingen i de fem bolig- områder, og beboernes tryghed i Kløver-/Hvedemarken 20 % ligger nu på niveau med de andre boligområder. TRYGHEDS- MÅLING Tryghedsmåling 2008 Tryghedsmåling 2011 efter tryghedsindsatser. 0 % Søstjernevej Nørager Jørgensgård Kløver/Hvedemarken Stenbjergparken Selv i verdens tryggeste land findes der ikke Forekommer der mere kriminalitet i bolig- rer på oplevelser med kriminalitet og utryg- et større boligområde uden enkelte utrygge beboere, og ej heller et boligområde uden kriminalitet. Man kan derfor finde en grund at gennemføre en kriminalpræventiv indsats i langt de fleste boligområder. området end i lignende boligområder? Er utrygheden blandt beboerne højere end i lignende boligområder? Her kan det være en god idé at skele til po- hedsskabende hændelser eller steder. En sådan tryghedsmåling kan bl.a. give svar på spørgsmålene: Er utrygheden og kriminaliteten højere end i tilsvarende boligområder? MØRKETALLET Beboere, der har været udsat for kriminalitet inden for det seneste år (2012). Ikke-anmeldt kriminalitet er vist med sort. 25 % FIND LØSNINGEN Læs mere om den enkelte indsats på og find gode råd om bl.a. gadeplansarbejde, klubber og væresteder, mentorindsatser, kriminalpræventiv organisering og tryghedsmåling. Heller ikke på det kriminalpræventive område er ressourcerne dog uendelige, og det litiets registreringer af anmeldelser i boligområdet. Det siger blot ikke noget om al den Hvilke typer kriminalitet er dominerende og hvor meget anmeldes? 20 % er derfor en god idé at målrette indsatserne mod boligområder med et forhøjet kriminalitets- eller utryghedsniveau. Det øger markant chancen for at indsatserne gør en forskel. kriminalitet der ikke anmeldes, ligesom man heller ikke kan udlede noget om beboernes oplevede tryghed. Hvilke steder og hændelser skaber utryghed blandt beboerne? GØR EN FORSKEL 15 % 10 % LYS OVER DUNKLE FORHOLD Det giver nogle gode pejlemærker i tryg- 5 % Det kræver imidlertid, at man forud for en kriminalpræventiv indsats kan nikke ja til to Det er forhold, der kun kan belyses ved at gennemføre en spørgeskemaundersøgelse hedsarbejdet og gentager man målingen under eller efter indsatsen, kan man tydeligt 0 % 18 spørgsmål: blandt beboerne i boligområdet, der fokuse- se, om indsatsen har gjort en forskel. Danske byområder Udsatte boligområder 19
11 OM CENTER FOR BOLIGSOCIAL UDVIKLING Center for Boligsocial Udvikling arbejder på at styrke de boligsociale indsatser i udsatte boligområder. Det gør vi ved at indsamle viden om og måle effekten af de nuværende indsatser, og på den baggrund rådgive beslutningstagere og praktikere om virkningsfulde indsatser. Vi holder til i Avedøre Stationsby, men er et landsdækkende videnscenter for ministerier, kommuner, boligsociale helhedsplaner og andre, som igangsætter eller driver boligsociale indsatser. ISBN: Tekst: Nikolaj Avlund Layout: Konform Tryk: Frederiksberg Bogtryk Fotos: Kristian Brasen s.16 Ole Clemmesen CENTER FOR BOLIGSOCIAL UDVIKLING Sadelmagerporten 2A 2650 Hvidovre
TRE TRIN TIL TRYGGERE BOLIGOMRÅDER
TRE TRIN TIL TRYGGERE BOLIGOMRÅDER DE UNGE ER NØGLEN Danmark er et af de lande i verden, hvor befolkningen er tryggest ved at færdes alene ude om aftenen. Kun omkring hver 6. dansker bliver hvert år offer
Læs mereVIDENS INDSAMLING HOTSPOT. Fælles fodslag for tryggere boligområder
VIDENS INDSAMLING 01 HOTSPOT Fælles fodslag for tryggere boligområder 1 MOD TRYGGERE BOLIGOMRÅDER 1 Nye tiltag mod utryghed Frygten for vold, tyveri og hærværk er kendsgerninger, som beboere i mange udsatte
Læs mereHOTSPOT LØVVANGEN Nulpunktsmåling, forandringsteori og dokumentationsplan
HOTSPOT LØVVANGEN Nulpunktsmåling, forandringsteori og dokumentationsplan Hotspot Løvvangen Nulpunktsmåling, forandringsteorier og evalueringsklargørelse af projekter finansieret af Integrationsministeriets
Læs mereCenter for Børn og Voksne Afrapportering på arbejdsprogrammet Fælles Fremgang for Furesø
Center for Børn og Voksne Afrapportering på arbejdsprogrammet Fælles Fremgang for Furesø Punkt 1.4: Trygt Furesø 1 Trygt Furesø Furesø s strategi og indsatser for færre indbrud og øget tryghed Under Byrådets
Læs mere1. Hvad laves der af opsøgende kriminalpræventivt arbejde i Blågårdskvarteret (inkl. Prater, Ågården mv.)? opsøgende gadeplansarbejde i samme
Margrethe Wivel, MB 8. februar 2012 Sagsnr. 2012-17996 Kære Margrethe Wivel Dokumentnr. 2012-106133 Tak for din henvendelse af 31. januar 2012, hvor du stiller følgende spørgsmål til forvaltningen: 1.
Læs mereCFBU EFFEKTMÅLING07 LEKTIECAFÉER. En udstrakt hånd til børn og unge i udsatte boligområder
CFBU EFFEKTMÅLING07 LEKTIECAFÉER En udstrakt hånd til børn og unge i udsatte boligområder 1 ICH BIN, DU BIST... 1 Mange børn og unge i udsatte boligområder har vanskeligt ved dansk stil, tyske gloser og
Læs mereHELHEDSPLANER OG KRIMINALITETS- FOREBYGGELSE. En analyse af boligsociale helhedsplaners effekt på andelen af sigtede unge i udsatte boligområder
HELHEDSPLANER OG KRIMINALITETS- FOREBYGGELSE En analyse af boligsociale helhedsplaners effekt på andelen af sigtede unge i udsatte boligområder HELHEDSPLANER OG KRIMINALITETS- FOREBYGGELSE De boligsociale
Læs mereTillæg til Børne- og Ungepolitik 2014-2017. Plan for indsatsen imod ungdomskriminalitet
Tillæg til Børne- og Ungepolitik 2014-2017 Plan for indsatsen imod ungdomskriminalitet Indledning Det er SSP Frederikshavns overordnede mål, at Frederikshavn Kommune skal være en kommune, hvor det er trygt
Læs mereSamarbejde mellem kommune, politi og borgere i København
Side 1 / SIKKER BY: Samarbejde mellem kommune, politi og borgere i København v/ kontorchef Lea Bryld Center for Sikker By Side 2 / Disposition Sikker By Programmet Måling af den lokale tryghed og kriminalitet
Læs mereHOTSPOT I VEJLE Nulpunktsmåling, forandringsteori og dokumentationsplan
HOTSPOT I VEJLE Nulpunktsmåling, forandringsteori og dokumentationsplan Hotspot i Vejle Nulpunktsmåling, forandringsteorier og evalueringsklargørelse af projekter finansieret af Integrationsministeriets
Læs mereTingbjerg-Husum Partnerskab - partnerskabsaftale
Tingbjerg-Husum Partnerskab - partnerskabsaftale Aftale om partnerskab for Tingbjerg-Husum Københavns Kommune, Københavns Politi, SSP København, fsb, SAB/KAB og AAB indgår med denne aftale et forpligtende
Læs mereVIDENS INDSAMLING FRITIDSJOB. Til unge i udsatte boligområder
VIDENS 02 INDSAMLING FRITIDSJOB Til unge i udsatte boligområder 1 1 FRITIDSJOB FORMER FREMTIDEN Et arbejde som reklameomdeler, kasseassistent eller rengøringshjælp er mange unges første erfaring med arbejdsmarkedet.
Læs mereHåndbog: MENTOR- I UDSATTE BOLIGOMRÅDER
Håndbog: MENTOR- INDSATSER I UDSATTE BOLIGOMRÅDER PERSONLIG VEJLEDNING DER VIRKER En dominerende antagelse inden for arbejdet med udsatte og kriminalitetstruede unge er, at vi gennem opsøgende dialog og
Læs mereGyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede
1 Debatoplæg: Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede børn og unge Fællesskabet 1. Udsatte børn og unge skal med i fællesskabet: Udgangspunktet for arbejdet med udsatte og
Læs mereHåndbog: BOLIGSOCIALE INDSATSER FOR SÅRBARE FAMILIER
Håndbog: BOLIGSOCIALE INDSATSER FOR SÅRBARE FAMILIER INDHOLD Indledning: Løsninger til udsatte familier 3 Hvad er målgruppens behov? 4 Løsning 1: Indsatser med fokus på viden 5 Løsning 2: Indsatser med
Læs mereForslag til kommunale indsatser i Boligsocial Helhedsplan ,
Forslag til kommunale indsatser i Boligsocial Helhedsplan 2017-2021, Intensive sundhedsplejerskebesøg i et hyppigere omfang end sædvanligt Opsporing og forebyggelse af brugen af stoffer blandt unge Drop
Læs merePIXI-UDGAVE: Stærmosegården Boligsocial helhedsplan 2015-2019
PIXI-UDGAVE: Stærmosegården Boligsocial helhedsplan 2015-2019 HVORDAN BLIVER EN HELHEDSPLAN TIL? Helt overordnet er det Landsbyggefonden, der bestemmer, hvad en boligsocial helhedsplan skal indeholde.
Læs mereSpørgeskema. Unge 16-18 år. (Dansk)
Spørgeskema Unge 16-18 år (Dansk) Kære 16-18- årige din opfattelse, Godt at vide: Hvordan gør du? Eksempel: 15. Hvor stor en del af året bor du i dit boligområde? Hvad får du ud af det? 1 Først et par
Læs mereDer er behov for sammenhængende forebyggelse
December 2010 HEN Fremtidens kriminalitetsforebyggende arbejde: Der er behov for sammenhængende forebyggelse Resume Der er behov for at udvikle det forebyggende arbejde i forhold til kriminalitet blandt
Læs mereCFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE. Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet
CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet 1 HJÆLP TIL ISOLEREDE INDVANDRERKVINDER 1 Hvem er de? Tusindvis af kvinder med indvandrerbaggrund i Danmark er hverken
Læs merePÅ VEJ FREM. En analyse af uddannelsesmønstret for unge i udsatte boligområder
PÅ VEJ FREM En analyse af uddannelsesmønstret for unge i udsatte boligområder PÅ VEJ FREM KONKLUSIONER OG ANBEFALINGER Uddannelsesmønstrene for unge i Danmark har de seneste år ændret sig markant, så stadigt
Læs mereKan sociale viceværter bygge bro mellem særligt udsatte beboere og. De konkrete mål for indsatsen har været: AT NÅ DE SÆRLIGT UDSATTE BEBOERE
/ Almen boligafdeling opført af Boligselskabet AKB, København i 1970 / Opført som højhuse i 12 etager og etagehuse i 5 etager / Beliggende ved Bispeengbuen, en af de mest befærdede indfaldsveje til København
Læs mereFælles mål og grundlæggende principper for den sammenhængende kriminalitetsforebyggende og tryghedsskabende indsats i Ishøj Kommune
Ishøj en tryg by Fælles mål og grundlæggende principper for den sammenhængende kriminalitetsforebyggende og tryghedsskabende indsats i Ishøj Kommune I Ishøj Kommune er dagligdagen præget af tryghed. En
Læs mereHotspot. -En tryghedsskabende områdebaseret indsats Integrationsministeriet Odense d. 8.4.2010. www.kk.dk/hotspot
Hotspot -En tryghedsskabende områdebaseret indsats Integrationsministeriet Odense d. 8.4.2010 www.kk.dk/hotspot Hotspotprogrammet Det kortsigtede formål med Hotspot er At genskabe oplevelsen af tryghed
Læs mereProjekt Social balance i Værebro Park : Beskrivelse af indsatsforslag
Økonomiudvalget 18.06.2013 Punkt nr. 140, 20. bilag juni 2013 1 Projekt Social balance i Værebro Park : Beskrivelse af indsatsforslag 1. Indsatsens navn Hvad er indsatsens titel? 2. Baggrund Hvad er baggrunden
Læs mereSkabelon til beskrivelse af udvalgte indsatsområder
Skabelon til beskrivelse af udvalgte indsatsområder Indsatsens navn Mentorordningen Indsats Formål Hvad er formålet med indsatsen? Hvilke udfordringer adresserer den? Mentorordningen skal medvirke til
Læs mereDatadrevet ledelse i udviklingen af udsatte boligområder. Kommunaldirektør Bo Rasmussen, Gladsaxe Kommune
Datadrevet ledelse i udviklingen af udsatte boligområder Kommunaldirektør Bo Rasmussen, Gladsaxe Kommune Udfordringen og visionen Udfordringen: Et boligområde i social ubalance En skæv beboersammensætning
Læs mereTRYGHEDEN I DANSKE BYOMRÅDER En måling af trygheden ved at bo og færdes i udsatte boligområder sammenlignet med andre byområder i Danmark
CENTER FOR BOLIGSOCIAL UDVIKLING TRYGHEDEN I DANSKE BYOMRÅDER En måling af trygheden ved at bo og færdes i udsatte boligområder sammenlignet med andre byområder i Danmark Trygheden i danske byområder -
Læs mereBILAG 1 - SAMARBEJDSPARTNERE IFØLGE SPØRGESKEMAUNDERSØGELSEN
BILAG 1 SAMARBEJDSPARTNERE IFØLGE SPØRGESKEMAUNDERSØGELSEN Spørgeskemaundersøgelsen foretaget blandt projektledere i helhedsplaner, som arbejder med beskæftigelsesmentor, viser, at der samarbejdes med
Læs mereTRYGGE BOLIGOMRÅDER. Inspiration til at skabe tryghed og trivsel gennem kriminalpræventivt arbejde
TRYGGE BOLIGOMRÅDER Inspiration til at skabe tryghed og trivsel gennem kriminalpræventivt arbejde 1 Inspiration til at arbejde med tryghed og kriminalpræventive indsatser i boligområderne BolivVejle har
Læs mereBoligsocial helhedsplan
Boligsocial helhedsplan 2017-2021 Den boligsociale indsats Fakta: > > Helhedsplanen En fælles indsats løber fra oktober 2017 til september 2021 > > Der er afsat 43 mio. kr. til at realisere målene. Heraf
Læs mereTryghedsindeks 2011 for Akacieparken og Sjælør Boulevard 2011
for Akacieparken og Sjælør Boulevard 11 Hotspot forsøget i Akacieparken og på Sjælør Boulevard I Akacieparken og på Sjælør Boulevard i Valby har der været Hotspot fra 1. februar 9 til 31. december 1. Hotspotmetoden
Læs mereDe vilde drenge og andre udfordringer 26.10.2011 Erfaringer med indsatser for udsatte familier i Vollsmose
De vilde drenge og andre udfordringer 26.10.2011 Erfaringer med indsatser for udsatte familier i Vollsmose 1 Integrationschef Birgitte Vinsten, Odense Kommune Mail: bmvc@odense.dk, mobil 23629501 Indsatser
Læs mereBILAG A: Klubbernes opsøgende arbejde fordelt på bydele
BILAG A: Klubbernes opsøgende arbejde fordelt på bydele I Valby er der ansat en medarbejder, som foretager det opsøgende gadeplansarbejde i bydelen. Det opsøgende arbejde har stået på i et år og er et
Læs mereGadeplansarbejde. hvad vil man med det? Marts 2014
Gadeplansarbejde hvad vil man med det? Marts 2014 Gadeplansarbejde er forskelligt fra kommune til kommune og har ofte flere dagsordner afhængig af hvem man spørger. I denne workshop vil du blive bragt
Læs mereYOT Team i Århus V -forebyggelse af kriminalitet i socialt udsatte boligområder. Århus Kommune Socialcenter Vest Socialforvaltningen
YOT Team i Århus V -forebyggelse af kriminalitet i socialt udsatte boligområder Århus Kommune Socialcenter Vest Socialforvaltningen Ungeindsatsen Socialcenter Vest YOT Team YOT Inddragelse af de unge og
Læs mereBOLIGSOCIAL HELHEDSPLAN FOR KORSLØKKEN OG EJERSLYKKE EN UDVIDELSE AF DEN EKSISTERENDE PLAN FOR RISING/SKT. KLEMENSPARKEN
BOLIGSOCIAL HELHEDSPLAN FOR KORSLØKKEN OG EJERSLYKKE EN UDVIDELSE AF DEN EKSISTERENDE PLAN FOR RISING/SKT. KLEMENSPARKEN INDHOLD Synkronisering af boligsocial helhedsplan for Korsløkken/Ejerslykke og Rising/Skt.
Læs mereBydele i social balance
Bydele i social balance Strategi for social balance i Gladsaxe Kommune Revideret udkast til Økonomiudvalget Sidst revideret: 9. februar 2016 J. nr. 00.01.00P05 1 Gladsaxe Kommune er et attraktivt sted
Læs mereHåndbog: BOLIGSOCIALE INDSATSER FOR SÅRBARE FAMILIER
Håndbog: BOLIGSOCIALE INDSATSER FOR SÅRBARE FAMILIER INDHOLD Indledning: Løsninger til udsatte familier.................................................. 4 Hvad er målguppens behov?..........................................................
Læs mereSagsnr A Dato: Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet
Sagsnr. 27.24.00-A00-2-17 Dato: 28.09.2018 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet Horsens Kommune 2018 1. Indledning Som en del af en sammenhængende børne- og ungepolitik har Horsens
Læs mereBogtrykkergården afd. 108. Bagergården afd. 142. Rådmandsbo 3B. Allersgade/Dagmarsgade - afd. 147 Her er projektkontoret Runddelen afd.
Bogtrykkergården afd. 108 Bagergården afd. 142 Rådmandsbo 3B Allersgade/Dagmarsgade - afd. 147 Her er projektkontoret Runddelen afd. 127 HELHEDSPLAN FOR MIMERSGADEKVARTERET Med Helhedsplanen for Mimersgadekvarteret
Læs mereAktivitetsnavn: Trappen. Indhold (aktivitetsbeskrivelse):
Aktivitetsnavn: Trappen Indhold (aktivitetsbeskrivelse): Trappen er en fremskudt beskæftigelsesindsats, der løber i perioden 2016-2020. Aktiviteten er et samarbejde mellem Høje-Taastrup Kommunes Jobcenter
Læs mereTryghedsindekset måler seks former for kriminalitet (vold og trusler om vold, indbrud, tyveri, narkotika, hærværk, chikane), og måler tre forhold:
Effektvurdering og afrapportering: Hotspot Indre Nørrebro I det følgende gennemgås status for den overordnede udfordring om utryghed samt de tre specifikke udfordringer, der indgår i effektvurderingen
Læs mereHandleplan for Hotspot på Løvvangen
på Løvvangen den 24.3.2011 Handleplan for Hotspot på Løvvangen Kort om Løvvangen Løvvangen er et boligområde i Nørresundby i Aalborg Kommune. Boligområdet består primært af alment boligbyggeri med 818
Læs mereUdkast til tale til brug for ministerens overrækkelse af Den Kriminalpræventive Pris 2010
Justitsministeriet Dato: 12. marts 2010 Dok.: THK40415 Sagsnr.: 2010-965-0305 Udkast til tale til brug for ministerens overrækkelse af Den Kriminalpræventive Pris 2010 Det talte ord gælder [Indledning]
Læs mereHåndbog: BOLIGSOCIALE JOB- OG UDDANNELSES- VEJLEDNINGER
Håndbog: BOLIGSOCIALE JOB- OG UDDANNELSES- VEJLEDNINGER VEJEN TIL UDDANNELSE OG BESKÆFTIGELSE Ledigheden i landets udsatte boligområder er væsentligt højere end i landet som helhed, og en stor del af de
Læs mereSpørgeskema. Voksne 19-100 år. (Dansk)
Spørgeskema Voksne 19-100 (Dansk) Kære beboer Eksempel: 15. Hvor stor en del af et bor du i dit boligområde? Hele et Over halvdelen af et Under halvdelen af et 1 måned eller mindre www.naboskabet.dk
Læs mereCFBU/bma 1. Center for Boligsocial Udvikling CFBU
CFBU/bma 1 Center for Boligsocial Udvikling CFBU 2 Oplæg i dag Kort om CFBU De boligsociale helhedsplaner med fokus på aktiviteter for børn og unge Det gode samarbejde 3 CFBU Er etableret som en selvejende
Læs mereBørn og unge er fundamentet for fremtiden!
SAMMEN om GODE KÅR Børne- Ungepolitik Nyborg Kommune 2015-2018 Børn og unge er fundamentet for fremtiden! Børn og unge skal vokse op under gode kår, der giver dem mulighed for at udvikle og udfolde sig
Læs mereIndstilling. Gadeplansindsatser og antiradikalisering. 1. Resume
Indstilling Til Fra Dato Aarhus Byråd via Magistraten Sociale forhold og Beskæftigelse Dato for fremsendelse til MBA Gadeplansindsatser og antiradikalisering En proaktiv indsats for udsatte børn, unge
Læs mereBilag 6: Transskription af interview med Laura
Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,
Læs mereGUIDE. Aktivitet. Aktivitet. Aktivitet. Aktivitet. Indsatsområde Vision. Overordnet mål. Overordnet succeskriterium. Formål.
Indsatsområde Vision GUIDE Problemkompleks Overordnet mål Overordnet succeskriterium Formål Succeskriterium Tryghed og Trivsel Vision: er trygt, præget af tillid og fællesskaber og åbner sig ud mod det
Læs mereTryghedsvandringer er en metode til at skabe et bedre lokalmiljø.
Tryghedsvandringer Tryghedsvandringer er en metode til at skabe et bedre lokalmiljø. Man går en tur i boligområdet for at finde utrygge steder, der kan forbedres. Man kigger efter steder, der er behagelige
Læs mereByLivKolding
ByLivKolding 2018-2021 Oktober 2017 Boligsocialt samarbejde mellem Kolding Kommune, AAB, Lejerbo Kolding og Boligselskabet Kolding I Kolding har der været boligsocialt arbejde i over 25 år, og det har
Læs mereSTRATEGISK SAMARBEJDE OM KORSKÆRPARKEN. Initiativaftale mellem Fredericia Kommune og Socialministeriet
STRATEGISK SAMARBEJDE OM KORSKÆRPARKEN Initiativaftale mellem Fredericia Kommune og Socialministeriet 2011 Det strategiske samarbejde Med strategien Ghettoen tilbage til samfundet et opgør med parallelsamfund
Læs mereBydele i social balance
gladsaxe.dk Bydele i social balance Strategi for social balance i Gladsaxe Kommune Gladsaxe Kommune er et attraktivt sted at bo og vokse op. Det skal det blive ved med at være. Der er dog områder i kommunen,
Læs mereNY BOLIGSOCIAL HELHEDSPLAN NY BOLIGSOCIAL HELHEDSPLAN BEBOERPROJEKT PULS
NY BOLIGSOCIAL HELHEDSPLAN NY BOLIGSOCIAL HELHEDSPLAN 2018-2021 2018-2021 BEBOERPROJEKT PULS 1 AAB 2017 MATERIALE TIL AFDELINGSMØDET Boligforeningen AAB, AKB, København, SAB samt Boligforeningen 3B har
Læs mereHvorfor kan de ikke bare opføre sig ordentligt? - Om indsatsen over for utilpassede børn og unge i Fredensborg Kommune v/ direktør Ulla Agerskov
Hvorfor kan de ikke bare opføre sig ordentligt? - Om indsatsen over for utilpassede børn og unge i Fredensborg Kommune v/ direktør Ulla Agerskov 1 Fakta om Fredensborg Kommune Der bor ca. 40.000 borgere
Læs mereSocialudvalgets grundlag for det socialpolitiske arbejde
Socialudvalgets grundlag for det socialpolitiske arbejde 2014-2017 Den socialpolitiske indsats i København retter sig mod de borgere, der måtte have brug for en særlig indsats. Det er de socialt udsatte
Læs mereGode råd og erfaringer fra det kriminalpræventive arbejde
Gode råd og erfaringer fra det kriminalpræventive arbejde Tryghed og naboskab Tryghedsvandringer Gå tur i jeres boligområde og find utrygge steder, der kan forbedres. Det er en god metode, der både skaber
Læs mereIndstilling. Gellerup-analyse (fase 1) og det videre arbejde. Til Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 5. november 2014
Indstilling Til Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 5. november 2014 Gellerup-analyse (fase 1) og det videre arbejde. 1. Resume Magistraten igangsatte med beslutning 11. August 2014 Gellerup-analyse
Læs merePartnerskab for Tingbjerg
BILAG 1 Partnerskab for Tingbjerg Aftale om Partnerskab for Tingbjerg Københavns Kommune, Københavns Politi, SSP-København, FSB, SAB samt Tingbjerg Fællesråd indgår med denne aftale et forpligtende Partnerskab
Læs mereForebyggelse af radikalisering og ekstremisme.
Forebyggelse af radikalisering og ekstremisme. Sådan arbejder vi i Esbjerg Kommune Indhold Introduktion Sådan forstår vi radikalisering og ekstremisme Sådan arbejder vi Sådan er indsatsen organiseret Sådan
Læs mereRisikoungdom. v/rådgivende Sociologer
Risikoungdom v/rådgivende Sociologer SSP samarbejdet og social kapital SSP-samarbejdet er et samarbejde mellem forvaltningsområdet for børn & unge med særligebehov, skole og politiet. Formålet med SSP-samarbejdet
Læs mereSpørgeskema. Unge 12-15 år. (Dansk)
Spørgeskema Unge 12-15 år (Dansk) Kære 12-15- årige din opfattelse, Godt at vide: Hvordan gør du? Eksempel: 15. Hvor stor en del af året bor du i dit boligområde? Hvad får du ud af det? 1 Først et par
Læs mereHOTSPOT VIBY SYD Nulpunktsmåling, forandringsteori og dokumentationsplan
HOTSPOT VIBY SYD Nulpunktsmåling, forandringsteori og dokumentationsplan Hotspot Viby Syd Nulpunktsmåling, forandringsteorier og evalueringsklargørelse af projekter finansieret af Integrationsministeriets
Læs merePartnerskabsaftale for Folehaven Tryghedspartnerskab
Partnerskabsaftale for Folehaven Tryghedspartnerskab 2018-2021 1 1. Aftale om Folehaven Tryghedspartnerskab Københavns Kommune, Københavns Politi, SSP København og boligforeningen 3B indgår med denne aftale
Læs mereVejledning, skabelon og mål til udarbejdelse af klubbydelsplaner
Vejledning, skabelon og mål til udarbejdelse af klubbydelsplaner Denne vejledning er ment som en hjælp til udarbejdelsen af klubbydelsplanen gældende fra januar 2014 til januar 2016. Målgruppen for arbejdet
Læs mereKøbenhavns Kommunes TRYGHEDSUNDERSØGELSE
Københavns Kommunes TRYGHEDSUNDERSØGELSE 17 Introduktion s. 3 Forord s. 4 Indledning s. 5 Sammenfatning af hovedresultaterne s. 6 Resultater for hele København Københavns Bydele s. 14 Amager Vest s. 20
Læs mereDelaftale for indsatsområdet kriminalpræventiv indsats
Delaftale for indsatsområdet kriminalpræventiv indsats Bestyrelsen for den boligsociale indsats har ansvar for, at denne delaftale løbende ajourføres. Navn på den boligsociale aftale, som delaftalen vedrører
Læs mereHåndbog: DEN DANSKE HOTSPOTMODEL. Hotsp t. tryghed i nærmiljøet
Hotsp t tryghed i nærmiljøet Håndbog: DEN DANSKE HOTSPOTMODEL NÅR FÆLLESSKABET VIRKER Det er en velkendt situation i mange udsatte boligområder: På den ene side forhøjede kriminalitetsrater og utryghed
Læs mereTINGBJERG-HUSUM PARTNERSKAB Partnerskabsaftale
TINGBJERG-HUSUM PARTNERSKAB Partnerskabsaftale 2017-2020 Aftale om partnerskab for Tingbjerg-Husum Københavns Kommune, Københavns Politi, SSP København, fsb, SAB/KAB og AAB indgår med denne aftale et forpligtende
Læs mereHotspot i Brøndby Strand - Vores tilgang til de udsatte unge
Hotspot i Brøndby Strand - Vores tilgang til de udsatte unge Kort om mig Mit navn er Sille Madsen Har to børn på snart 4 og 6½ år Uddannet lærer i 2003 fra Blaagaard seminarium Arbejdet som lærer for særligt
Læs mereET ARBEJDE MED TRYGHED. Sådan kan du som fagperson indgå i en kriminalpræventiv og tryghedsskabende indsats i Gadehavegård
ET ARBEJDE MED TRYGHED Sådan kan du som fagperson indgå i en kriminalpræventiv og tryghedsskabende indsats i Gadehavegård Indhold 05 Indledning 06 Nytten af et Tryghedsnetværk 08 Utryghed i Gadehavegård
Læs mereBEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS
BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS Delrapport for beboerundersøgelse 2010 LØVENHOLMVEJ BOLIGORGANISATIONERNE MØLLEVÆNGET & STORGAARDEN LEJERBO RANDERS BOLIGFORENING AF 1940 FÆLLESKONTORET RANDERSEGNENS
Læs mereInterviewguide. - af tidligere kriminelle
Interviewguide - af tidligere kriminelle Tema Præsentation af os og vores projekt m.v. Interviewspørgsmål Vi hedder Rune og Allan og læser socialvidenskab på RUC sammen med Anne Mette og Sara, hvor vi
Læs mereMARGINALISEREDE UNGES FORTÆLLINGER OM SKOLE OG HVERDAG
MARGINALISEREDE UNGES FORTÆLLINGER OM SKOLE OG HVERDAG Lærere, pædagoger og marginaliserede unge muligheder og udfordringer i arbejdet med marginaliserede unges sociale kapital Oplæggets indhold En kort
Læs meretil brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål F og G fra Folketingets Retsudvalg den 15. november 2016
Retsudvalget 2016-17 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 87 Offentligt Styrings- og Ressourceafdelingen Dato: Dok.: 2123308 UDKAST TIL TALE til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål F og G fra Folketingets
Læs mereForældreaften i 5. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune.
Forældreaften i 5. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune. Programmet Oplæg ved Charlie Lywood. 17.00 17.45 Gruppearbejde klassevis. 17.45 18.25 Opsamling i plenum. 18.25 19.00 5. kl. forældremøde.
Læs mereTRYGHED OG TRIVSEL AT UDVIKLE ET BOLIGOMRÅDE den 28. november 2007
TRYGHED OG TRIVSEL AT UDVIKLE ET BOLIGOMRÅDE den 28. november 2007 Søren Hvas chefkonsulent Kuben Byfornyelse Danmark shv@kuben.dk MIN BAGGRUND Arbejdet og boet i Avedøre Stationsby 1979 til 2007 (med
Læs merePROBLEMORIENTERET POLITIARBEJDE
CFBU EFFEKTMÅLING06 PROBLEMORIENTERET POLITIARBEJDE Metode til kriminalprævention i udsatte boligområder 1 1 I mere end 10 år har politiassistent Henning Bøtcher Jensen arbejdet med børn og unge i boligområdet
Læs mereHandleplan for Hot Spot Kolding
Handleplan for Hot Spot Kolding Tidsperiode: Hotspot-projektet forløber i perioden den 1. januar 2011 til 31. december 2014. Formål med hotspot-projektet: Overordnede mål: At styrke den forebyggende indsats
Læs mereDe unge fravælger bandelivet i Greve Nord - De vil hellere uddannes og i job
De unge fravælger bandelivet i Greve Nord - De vil hellere uddannes og i job Af Sarah Z. Ehrenreich, Greve Nord Projektet Uddannelse og arbejde er kommet i fokus hos et stigende antal af de unge, der før
Læs mereRødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen
Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere Vi finder løsninger sammen Forord Det er en stor glæde at kunne præsentere Rødovre Kommunes første politik for udsatte borgere. Der skal være plads
Læs mereForestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og
Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft
Læs mereHvad jeg tror om andre
Hvad jeg tror om andre Aftenens program - del 1 1. Hvad er SSP? 2. Hvordan ser virkeligheden ud? Medierne Din forestilling - Undersøgelserne 3. Ringstedsforsøget Skanderborg modellen 3. Sundhedsplejerskens
Læs mereHOTSPOT INDRE NØRREBRO
HOTSPOT INDRE NØRREBRO Nulpunktsmåling, forandringsteori og dokumentationsplan Hotspot Indre Nørrebro Nulpunktsmåling, forandringsteorier og evalueringsklargørelse af projekter finansieret af Integrationsministeriets
Læs mereBOLIGSOCIAL HELHEDSPLAN I VOLLSMOSE 2016-2020 1/15
BOLIGSOCIAL HELHEDSPLAN I VOLLSMOSE 2016-2020 1/15 HELHEDSPLAN VOLLSMOSE 2016-2020 En kommende helhedsplan i Vollsmose skal gennem lokale indsatser understøtte de politiske udviklingsmål, som stat, kommune,
Læs mereEN DEL AF FREMTIDENS ODENSE vollsmose.dk/fremtidensvollsmose 1/9
FREMTIDENS VOLLSMOSE EN DEL AF FREMTIDENS ODENSE vollsmose.dk/fremtidensvollsmose 1/9 ORGANISERING ORGANISERING Odense Kommune 3 Direktører/chefer Civica 2 Direktører/chefer Fyns almennyttige Boligselskab
Læs mereBeskrevet med input fra pædagog Ann Just Thodberg og pædagogisk leder Marietta Rosenvinge, Børnehaven Stjernen, Aalborg Kommune BAGGRUND
18 Børnecoaching Beskrevet med input fra pædagog Ann Just Thodberg og pædagogisk leder Marietta Rosenvinge, Børnehaven Stjernen, Aalborg Kommune Forståelse af sig selv og andre BAGGRUND Kort om metoden
Læs mereKøbenhavns Kommunes TRYGHEDSUNDERSØGELSE
Københavns Kommunes TRYGHEDSUNDERSØGELSE 17 Introduktion s. 3 Forord s. 4 Indledning s. 5 Sammenfatning af hovedresultaterne s. 6 Resultater for hele København Københavns Bydele s. 14 Amager Vest s. 20
Læs mereVI HJÆLPER UDSATTE BØRN OG UNGE
VI HJÆLPER UDSATTE BØRN OG UNGE VORES DNA RØDE KORS Vi har en vigtig identitet og rolle i Røde Kors-bevægelsen. Røde Kors' historie og principper er ressourcer og pejlemærker i vores arbejde som en global
Læs mere20 LØSNINGER TIL UDSATTE BOLIGOMRÅDER. Katalog over områdefokuserede indsatser evalueret af Center for Boligsocial Udvikling
20 LØSNINGER TIL UDSATTE BOLIGOMRÅDER Katalog over områdefokuserede indsatser evalueret af Center for Boligsocial Udvikling 20 LØSNINGER TIL UDSATTE BOLIGOMRÅDER 20 LØSNINGER TIL UDSATTE BOLIGOMRÅDER Katalog
Læs mereBilag: Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv. Spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever på Ranum Efterskole
Bilag: Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv Spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever på Ranum Efterskole Undersøgelse af elevernes forventninger og selvopfattelse forud for deres rejse. Hvor gammel
Læs mereFlere unge i fritidsjob
Flere unge i fritidsjob! NU ET MANIFEST ET OPRÅB Det hér er et opråb fra Nørrebro om forandring! Vi råber op, fordi vi har en drøm om, at flere unge skal lykkes med at bryde den negative sociale arv.
Læs mereJob og personprofil for relationsmedarbejder Dato
Den boligsociale helhedsplan 2014-2018 Job og personprofil for relationsmedarbejder Dato 1. Indledning Du ansættes i områdesekretariatet, som varetager det praktiske arbejde med at sikre den løbende fremdrift
Læs mereForslag til. Kommissorium for SSP organisationen i Faxe Kommune. Gældende fra 1. januar 2016
Forslag til Kommissorium for SSP organisationen i Faxe Kommune Gældende fra 1. januar 2016 Indhold Styregruppen for SSP-samarbejdet i Faxe Kommune...3 Koordinationsgruppen for SSP samarbejdet i Faxe Kommune...4
Læs mereSvendborg Kommunes plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet, jf. servicelovens 19, stk. 3. 26. juli 2011
Svendborg Kommune Børn og Unge Ramsherred 5 5700 Svendborg Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 20 62 72 Svendborg Kommunes plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet, jf. servicelovens 19, stk.
Læs mereBoligsociale indsatser der virker. Gunvor Christensen, SFI
Boligsociale indsatser der virker Gunvor Christensen, SFI Hvad vil jeg berøre? Missionen med boligsociale indsatser Hvad er problemet med/i de udsatte boligområder? Hvilke effekter ved vi boligsociale
Læs mereIshøj Kommune. Tryghed i Vildtbanegård og Vejleåparken Maj 2013. Ishøj Kommune TNS
Tryghed i Vildtbanegård og Vejleåparken Maj 2013 Indhold 1 Indledning 3 2 Design 5 3 Baggrundsdata 7 4 Tryghedsbarometer 9 5 Konkrete tryghedsskabere 16 6 Konkrete utryghedsskabere 18 7 Trygge og utrygge
Læs mere