om seksualundervisningen i folkeskolen

Transkript

1 Kortlægning af seksualundervisningen i Danmark Delrapport 1 Sex & Samfund Rosenørns Allé 12, 1. sal 1634 København V Telefon: info@sexogsamfund.dk

2 Intro Præsentationen af kortlægningen af seksualundervisningen i folkeskolen er bygget op efter følgende disposition: Introduktion Metode Empirisk grundlag (kortlægning) Muligheder Barrierer Forslag til indsatsområder Vi har valgt en positiv tilgang til kortlægningen af seksualundervisningen i folkeskolen, hvor vi har søgt at tegne et billede af, hvad og hvor seksualundervisningen findes. Dette betyder et fravalg i forhold til at kunne beskrive, hvor seksualundervisningen eventuelt ikke findes. Dette er dog ikke uinteressant, men en ikke konstruktiv tilgang idet sigtet er at styrke og opdyrke samarbejdet TESE: Der er nogen der vil og kan, nogen der slet ikke vil og kan og så er der dem, der vil kunne, hvis de får støtte. Denne sidste gruppe har vi vurderet var af største interesse for fremtiden. Metode Kvantitativ og kvalitativ dataindsamling herunder udvælgelse af respondenter Metoden vi har anvendt i dataindsamlingen ved kortlægningen af seksualundervisning i folkeskolen er primær kvantitativ, sekundært kvalitativ. Kvantitative data er indsamlet gennem udsendelse af et spørgeskema til 224 tilfældigt udvalgte skoler. Skolerne er fordelt repræsentativt i alle amter, på skoler i by og på land, på grund- og overbygningsskoler, på endelig offentlige, private og efterskoler. Skolerne er blevet udvalgt, ud fra en adressedatabase, indhentet fra Danmarks Statistik, indeholdende ovenstående typer skoler. Databasen andrager 2411 skoler i alt. Udvælgelsen af skoler er foretaget ud fra følgende kriterier, hvoraf det første kriterium har vægtet stærkest, det næste næstmest osv.: 1. kriterium: Forholdsmæssig udvælgelse af skoler ud fra amterne og deres størrelse, baseret på antallet af elever i aldersgruppen år i amtet (Tal primo 2004 fra Danmarks Statistik). 2. Kriterium: Procentandel af efterskoler vurderes inden for amtet, og trækkes ud. (Efterskoler har alle til og med 10. klasse. Således er der ikke taget hensyn til 4. kriterium her). Dette sker ud fra en vurdering af, at Efterskolerne er vigtige at få med. De er ujævnt repræsenteret over hele landet (der er fx mange i Sønderjyllands og i Ringkøbing Amter). Dette 2. kriterium bygger ligeledes på en subjektiv antagelse om, at der er mere viden, i form af erfaring, omkring seksualundervisning i aldersgruppen klasse. Dette udtræk giver os endvidere mulighed for senere at se på efterskolernes seksualundervisning isoleret set, givet at de også har en særlig undervisningskultur. Side 2 af 45

3 Da andelen af efterskoler er 247 ud af i alt 2411 skoler i DK, skal der udvælges ~ 10 % af disse eller derunder. For nogen amter vil det derfor betyde, at hvis der kun er én efterskole er den garanteret, at blive medtaget. Undtaget herfra er Bornholms Regionskommune, da der her kun er 1 efterskole, men samtidig skal der kun udvælges 2 skoler i alt. Derfor indgår denne efterskole her undtagelsesvis på lige fod med de øvrige skoler, i stikprøveudvælgelsen. 3. kriterium: Opdeling efter store og små kommuner 1 4. kriterium: Med (8.-10.klasse) eller uden overbygning (BH-7.klasse). Dette ud fra en antagelse, om at der er mest seksualundervisning i de ældre klasser, men samtidig har vi ikke ønsket at skære de mindre klasser bort i undersøgelsen, da vi ønsker at se på seksualundervisningen i hele folkeskolen. Vi kontaktede derefter i alt 224 tilfældigt udvalgte skoler. At det lige blev tallet 224, er også ganske tilfældigt, og hænger sammen med den fordeling, og udvælgelse som vi har lavet ovenfor og vi har søgt at nå omkring 10 % af landets skoler med undersøgelsen. Forinden vi sendte spørgeskemaet ud, fik skolen en pr , der dels varslede at spørgeskemaet var på vej, og dels gav en kort introduktion til det. Her valgte 25 skoler på forhånd ikke at deltage i undersøgelsen, hvilket de tilkendegav pr. mail eller telefonisk, og vi endte derfor med at sende skemaet til 199 skoler, som hver fik 10 skemaer tilsendt. Vi vidste, at ikke alle skoler, ville kunne udfylde alle 10 skemaer så dette antal blev medsendt af rent administrative årsager. Brevet, der er sendt til skolerne med spørgeskemaer, er blevet stilet til selve skolen, og vi har så ladet det være op til skolens sekretariat, at uddele og indsamle spørgeskemaerne til/fra følgende personer: Op til 8 spørgeskemaer: til lærere på skolen, der underviser fra 6. klasse og opefter Op til 2 spørgeskemaer: et til skolens sundhedsplejerske og et til skolelægen Skemaerne blev fremsendt i en modtager betaler kuvert. Det har også været muligt at besvare skemaerne på nettet, idet der i indledningen til skemaet var henvisning til en internetadresse med tilhørende adgangskode, hvor man har kunnet downloade og udfylde skemaet elektronisk, og derefter returnere det, via en kontaktformular på hjemmesiden. Fordelingen af svar blandt grupperne bliver gennemgået under præsentationen af det empiriske felt. Skemaet er konstrueret således, at vi ser på respondenterne som undervisere, dvs. hvorvidt man er lærer eller tilknyttet skolens sundhedstjeneste er ikke relevant i svarsituationen. Vi har dog bedt om respondenternes faglige baggrund, for at kunne fremhæve eventuelle forskelle på disse to gruppers svar efterfølgende, skulle de vise sig interessante. Endvidere har det også været muligt at svare på spørgeskemaet, selv om man aldrig har undervist i seksualundervisning. 1 Telefonisk henvendelse 15/ til Jurist i Kommunernes Landsforening. Der er findes ikke nogen statistisk definition på store og små kommuner. Men over halvdelen af KL s medlemmer er på under indbyggere, så skellet mellem store og små kommuner sættes dér. (På nuværende tidspunkt dette ændres formentlig efter strukturreformen i 2007). Side 3 af 45

4 I alt har vi fået 409 skemaer retur, fra 109 navngivne og 14 unavngivne skoler. Medtager man kun de navngivne skoler, giver dette en besvarelsesprocent på 55 %, og tages de unavngivne skoler med, er besvarelsesprocenten max. 62 %. Max., da to eller flere af skemaerne fra de unavngivne skoler, kan komme fra samme sted. Under alle omstændigheder en besvarelsesprocent, som vi finder, sikrer denne kortlægnings validitet. Alle skemaerne blev indtastet i en analysedatabase i Excel, hvor svarene på de enkelte spørgsmål efterfølgende er blevet udtrukket, filtreret og krydstabuleret, hvor det er fundet relevant. Spørgeskemaets emneområder På baggrund af faglig viden inden for seksualundervisningsområdet, blev spørgeskemaet udviklet. Det er inddelt i 8 emneområder, med i alt 140 hovedspørgsmål, herunder var det ved enkelte spørgsmål muligt, at svare flere gange inden for det enkelte hovedspørgsmål). De 8 emneområder, der stilles spørgsmål omkring er følgende (her formuleret direkte til den besvarende underviser): 1. Personlige fakta Baggrund om dig 2. Erfaring med seksualundervisning 3. Seksualundervisningens omfang 4. Seksualundervisningens indhold 5. Seksualundervisningens metoder 6. Materialer til brug i seksualundervisning 7. Samarbejdspartnere til varetagelse af seksualundervisningen 8. Dine tanker om seksualundervisning generelt og fremtiden Spørgsmålene består mestendels af helt lukkede spørgsmål, både stillet som rene afkrydsningsspørgsmål og som gradsspørgsmål, hvor et tal/antal skal angive graden af enig- eller uenighed med spørgsmålets ordlyd. Dernæst er en del åbne spørgsmål blevet stillet, hvor respondenterne har kunnet skrive et svar eller angive et begreb med egne ord. De helt lukkede spørgsmål andrager 116 (83 %) og de mere åbne spørgsmål andrager 24 (17 %) af det samlede antal spørgsmål, hvorfor vi også definerer dataindsamlingen gennem spørgeskemaet, som værende af generel kvantitativ karakter. Som nævnt, har det også været muligt at besvare spørgeskemaet, selv om man aldrig har gennemført en seksualundervisning. I alt 80 spørgsmål, svarende til 57 % af alle spørgsmål, er ikke relevante for undervisere uden seksualundervisningerfaring, hvorfor de er blevet guidet udenom disse. Heraf andrager de lukkede spørgsmål 75 (94 %) og de mere åbne spørgsmål andrager 5 (6 %). Undervisere, der aldrig har undervist i seksualundervisning er derfor i højere grad blevet styret mod at svare indenfor lukkede svarkategorier. Generelt om tolkningen af svar fra spørgeskemaet Alle svar i spørgeskemaet er tastet ind i Excel-databasen fuldt ud som respondenterne har svaret, således at databasen er en samlet tro kopi af alle 409 returnerede skemaer. Langt overvejende har de afgivne svar været korrekte. Men i nogen tilfælde har respondenterne enten svaret andet end det spørgsmålet gik på eller helt undladt at svare. Disse svar er ikke medtaget som korrekte svar. Enkelte har også valgt at svare på spørgsmål, som ikke var relevante, fordi de angiver, at de aldrig har undervist i seksualundervisning. Disse svar er ligeledes sorteret fra. Side 4 af 45

5 Nej-sigere hvad siger de? Der er som sagt 25 af de udvalgte skoler, som på forhånd tilkendegav, at de ikke ønskede at svare på spørgeskemaet. Årsagen hertil er som følger: Årsag Antal Ingen årsag 10 Skolen er for lille 8 Får mange henvendelser vedr. undersøgelser, og må sige nej 3 Skolen er lukket 2 Skolen har ikke seksualundervisning 1 Anden årsag 1 De, der ikke svarer hvad skyldes det? En faldgrube for denne undersøgelse er helt indlysende faren for, at alle der varetager deres ansvar for gennemførelse af seksualundervisning vil ønske at medvirke i denne spørgeskemaundersøgelse, mens de, der ikke lever op til kravene om seksualundervisning omvendt ikke vil besvare den. Derfor foretog vi, efter modtagelsen af skemaerne, yderligere en stikprøveundersøgelse mellem de skoler, der hverken havde besvaret eller givet negativt tilsagn om at medvirke i undersøgelsen. Vi håbede på at kunne få afeller bekræftet førnævnte faldgrube. Vi har udvalgt 10 bredt repræsenterede skoler, som vi havde sendt spørgeskemaet til, og bedt dem om at begrunde, hvorfor de ikke havde svaret. Vi stillede spørgsmålet: Hvilken begrundelse eller begrundelser er der for, at jeres skole ikke har ønsket at deltage i spørgeskemaundersøgelsen om seksualundervisning? De svar vi fik, var: at man ikke vidste hvorfor, at skolerne bliver bombarderet med lignende undersøgelser, at skemaerne var forsvundet eller at man aldrig havde modtaget skemaerne. Interessant er det, at ingen af de adspurgte skoler gav nogen direkte begrundelser omkring, at de manglende svar skyldtes selve emnet seksualundervisning, modvilje mod at prioritere netop dette emne eller decideret manglende kendskab til området. Kvalitative interviews For at underbygge de pointer, som er fremkommet i spørgeskemaundersøgelsen, har vi valgt yderligere at foretage et antal supplerende, kvalitative telefoninterviews. I slutningen af spørgeskemaet har vi orienteret om, at vi ville foretage disse supplerende interviews, og har bedt respondenterne om at notere, hvis vi måtte kontakte dem. I den første gennemgang af de grundlæggende data, skabte vi følgende 7 fokusområder, som vi ønskede nærmere belyst gennem disse interviews. Hertil udarbejdede vi en fuldt ud struktureret interviewguide, til brug ved telefoninterviewet. Spørgsmålene omhandlede følgende: Det tværfaglige samarbejde i lærerteams omkring seksualundervisning Seksualundervisningsmaterialer hvornår de er gode? En vurdering af brugbarheden af en praksis-oversættelse af Fælles mål Overvejelser om fordele og ulemper ved seksualundervisning som timeløst, obligatorisk emne Hvor holdbar er den klassiske myte omkring seksualundervisningen som et svært tilgængeligt emne Det eventuelt problematiske ved primært at beramme seksualundervisningen negativt frem for positivt Hvordan vi kan inspirere en allerede travl Folkeskole til at styrke seksualundervisningen Side 5 af 45

6 Vi har derefter udvalgt et repræsentativt antal respondenter (22 i alt, både lærere og ansatte i skolesundhedstjenesten, og både respondenter der aldrig havde og som havde undervist i seksualundervisning), som vi kontaktede pr. mail. I alt 9 respondenter vendte positivt tilbage og interviewene blev foretaget de blev alle optaget, hvilket respondenterne var informeret om på forhånd. Interviewene varede mellem 16 min. og 37. min., i gennemsnit ca. 25 min. hver. Citater fra interviewene findes udskrevet i bilag og vil blive inddraget i præsentationen af det empiriske felt (kortlægningen) hvor det skønnes relevant. Side 6 af 45

7 Præsentation af det empiriske felt (kortlægningen) Præsentationen af kortlægningens resultater, er i det følgende overordnet inddelt efter de emneområder, der strukturerede spørgeskemaet. Med indbyrdes henvisninger og foreløbige udtræk på tværs af emneområder, hvor vi finder det relevant, for at udvide vores betragtningsvinkler undervejs. Disse indbyrdes henvisninger og udtræk vil kunne genkendes ved, at de er opstillet i gråtonede tabeller og diagrammer. Endvidere vil der indgå hovedteser og one-liners fra de supplerende interviews, med kildehenvisninger til det pågældende interview. Om de personlige fakta Respondenternes baggrund I alt har 409 respondenter valgt at besvare og returnere spørgeskemaet. Af de respondenter, der har noteret deres alder (98 %), ligger aldersfordelingen mellem 25 og 64 år, og gennemsnitsalderen for respondenterne er 45,6 år. 98 % af respondenterne har ligeledes valgt at notere deres køn, og det er fordelt således at, 30 % er mænd og 70 % er kvinder. 395 (97 %) af respondenterne har noteret, hvilken skole de er tilknyttet. 395 (97 %) af respondenterne har noteret, hvilket amt de kommer fra. Sat i forhold til hvor mange skoler, der er sendt ud til i det enkelte amt, er dette fordelt som følger: Forholdsmæssig fordeling mellem antal skoler der er sendt til og antal modtagne svar 16, 14, 12, 10, 8, 6, 4, 2, 0, Bornholms Regionskommune Frederiksberg Kommune Frederiksborg Amt Fyns Amt Københavns Amt Københavns Kommune Nordjyllands Amt Ribe Amt Ringkøbing Amt Roskilde Amt Storstrøms Amt Sønderjyllands Amt Vejle Amt Vestsjællands Amt Viborg Amt Århus Amt Forholdsmæssig udsending Forholdsmæssige svar Man kan således se, skolerne fra Frederiksborg Amt, Københavns Amt og Vejle Amt har sendt forholdsvis flere svar tilbage, end det var forventet, ud fra den andel de har modtaget. Og dette er på bekostning af amter som Købehavns Kommune, Frederiksberg Kommune, og Sønderjyllands Amt, som har sendt færre svar tilbage, end det var forventet. Side 7 af 45

8 Alle har besvaret hvilken faglig baggrund de har. Fagfordelingen er som følger: 78 % er lærere 14 % er ansat i skolesundhedstjenesten 7 % har en anden uddannelsesfaglig baggrund men er ansat som lærere (formodes det). 98 % har svaret, hvornår de er uddannet, og dette er mellem årene 1963 og 2004: På spørgsmålet om respondenternes faglige interesse for seksualundervisning i det hele taget, er der svaret følgende: Ikke interesseret Meget interesseret %- fordeling 2 % 6 % 11 % 34 % 23 % 15 % 9 % 96 % af alle adspurgte, har svaret på dette spørgsmål. Det er her vigtigt at påpege, at 1/3 af respondenterne stiller sig neutrale overfor den faglige interesse for seksualundervisning, hvilket kan tolkes som, at det ikke kun er alle entusiasterne, der har besvaret dette spørgeskema. Den brede fordeling af undervisning synes at være blevet sikret, hvilket styrker denne kortlægnings validitet. Dog skal det fremhæves, at der er en tilbøjelighed til blandt respondenterne at være mere fagligt interesseret i seksualundervisning end mindre. Dette spørgsmål er således med til at beskrive sammensætningen af individernes faglige interesse i besvarelsen. Om respondenternes erfaring med seksualundervisning Vi har spurgt: Hvor mange gange har du stået for seksualundervisning i dit arbejdsliv. Til dette er der blevet svaret: Aldrig: 17 % 1-5 gange: 31 % Over 5 gange: 52 % Side 8 af 45

9 Krydstabulering: Hvis man ser på de respondenter der aldrig har stået for seksualundervisning og deres faglige interesse for faget, så fremkommer der følgende: Ikke interesseret Meget interesseret %-fordeling 9 % 16 % 16 % 33 % 16 % 5 % 5 % Kommentar: Man ser en overvejende tendens til manglende eller neutral faglig interesse for faget, hvis man aldrig har undervist i det. Dog skal det bemærkes at ¼ af respondenterne er mere interesserede end neutrale over for faget. Krydstabulering: Hvis man ser på de respondenter der aldrig har stået for seksualundervisning og den tilfredshed der er omkring forberedelse til seksualundervisning som man har fået gennem uddannelsen, så fremkommer der følgende: Er helt uenig Er helt enig %-fordeling 61 % 12 % 6 % 14 % 5 % 0 % 3 % Kommentar: Ikke overraskende, er andelen af de respondenter, som aldrig har stået for seksualundervisning, og som har svaret på tilfredsheden omkring seksualundervisning i uddannelsen, overvejende uenige. I spørgeskemaet har vi spurgt om, hvilke klassetrin man som underviser har gennemført seksualundervisning på. Respondenterne har haft mulighed for at svare flere klassetrin, og fordelingen blandt de 83 % af respondenterne, der har svaret, er som følger: Bh-klasse 1. klasse På hvilket klassetrin har du gennemført seksualundervisning? 2. klasse 3. klasse 4. klasse 5. klasse 6. klasse 7. klasse 8. klasse 9. klasse 10. klasse %-vis fordeling Man ser således, at det primært er omkring 7. klasse, at de fleste gennemfører seksualundervisning. En observation, der også stemmer godt overens med den tendens, der kommer til udtryk, når man ser på de supplerende seksualundervisningstilbud. Side 9 af 45

10 Om seksualundervisningens omfang I forlængelse af foregående spørgsmål om, hvornår respondenterne gennemfører seksualundervisning, har vi også spurgt om, hvornår man introducerer seksualundervisning for første gang. 75 % har valgt at svare og her ser billedet således ud: 25% 15% 1 5% Bh-klasse 1. klasse På hvilket klassetrin introducerer du seksualundervisning for første gang? 2. klasse 3. klasse 4. klasse 5. klasse 6. klasse 7. klasse 8. klasse 9. klasse 10. klasse %-vis fordeling Umiddelbart ser det også her ud til, at det er omkring 7. klasse, at de fleste vælger at introducere emnet. Men en bemærkelsesværdig tendens er, at mange også allerede i 1. klasse vælger at introducere seksualundervisning. Hvor mange timer bruges der på seksualundervisningen? Der er flest der svarer, at varigheden af det typiske seksualundervisningsforløb er på 2 timer (18 % af de der har svaret). Når vi kigger på alle besvarelser, kan vi se, at halvdelen af underviserne bruger mellem 30 minutter og fem timer på emnet. En tredjedel bruger 6-10 timer, 6 % bruger timer, mens 5 % bruger timer. Seksualundervisning koblet med andre fag 72 % af dem, der har svaret, fortæller, at de kobler faget sammen med andre fag. De fag, som man primært vælger at kombinere seksualundervisningen med, er Dansk (62 % af de der har svaret) og Biologi (48 %). Derefter kommer Natur/teknik, dog noget længere nede (15 %), Samfundsfag (14 %), Idræt (11 %), Kristendom (8 %), Klassens time (6 %) og Historie (6 %). Endelig er der skrevet Engelsk, Matematik, Hjemkundskab, Billedkunst, Drama, Geografi og Fysik, dog alle fag som 1 % eller derunder kombinerer seksualundervisningen med. 42 % angiver at de kombinerer undervisningen med ét andet fag. 28 % med to fag. 16 % med tre fag og 5 % med fire fag. Fem fag eller derover kombinerer kun 1 % eller derunder med. Vi har desuden spurgt om følgende: Har eleverne skulle producere en skriftlig opgave, et mundtligt oplæg eller andet omkring dele af seksualundervisningen? 81 % af respondenterne har valgt at besvare spørgsmålet, hvor 24 % har svaret ja 76 % har svaret nej Side 10 af 45

11 Den største tendens for en typisk seksualundervisning Hver femte underviser varetager således seksualundervisningen på to timer, med én underviser, knyttet til ét fag (fortrinsvis dansk eller biologi) uden skriftligt arbejde og begyndende på 7. klassetrin. Men fulde billede er stærkt varieret, den resterende gruppe af respondenter, der har svaret, varetager seksualundervisningen i et utal af kombinationsmuligheder i forhold til de forskellige parametre, som er nævnt ovenfor. Seksualundervisningen som en del af sundhedsemner Udover rene fag, som vi har spurgt om man kobler seksualundervisningen med, så har vi også spurgt til koblingen med andre emner specifikt inden for sundhed. 78 % af alle har besvaret dette spørgsmål. 57 % svarer, at de kobler seksualundervisningen sammen med andre emner specifikt inden for sundhed, og 43 % siger at de ikke gør det. Det er således en stor gruppe, der ikke gør det men at seksualundervisningen finder stærke konkurrenter om folkeskolens og lærerseminariers tid, når det gælder sundhedsemner, som fedme, motion, ernæring og mobning, skal vi se i delrapport 3 om seminarier. Sundhedsemnerne, som undervisere kombinerer seksualundervisningen med, er grupperet nedenfor: %- Gruppering fordeling Trivsel (Det brede sundhedsbegreb). 41% Kroppen 32% Ernæring og kost 18% Psyke 16% Hygiejne 16% Sygdomme 16% Motion 12% Pubertet 11% Alkohol/stoffer og misbrug 1 Prævention 4% Metodiske sundhedssamtaler (fx Kurs det gode liv og Du bestemmer ). 3% Man ser således, at der er en tendens til, at det er trivsel, som man kobler seksualundervisningen med, når man taler sundhed Trivsel ligger her i tråd med det brede, positive sundhedsbegreb. Dernæst er det meget emnet kroppen (det fysiologiske), der fylder meget. Bemærkelsesværdigt er det, at sygdomme, hvor kønssygdomme også indgår, står forholdsvist langt nede på listen. Netop tilgangen til seksual-emnet, og om hvorvidt undervisere antager en sundhedsforebyggende tilgang frem for en sundhedfremmende trivsels tilgang til området, vil blive behandlet mere indgående i næste afsnit, hvor vi ser på selve indholdet af seksualundervisningen. Seksualundervisning - del af årsplanlægningen Resultater fra undersøgelsen viser, at 77 % af dem, der har besvaret spørgsmålet (79 % i alt), inkluderer seksualundervisning er en del af deres årsplanlægning. En tendens, der er udtryk for, at underviserne er opmærksomme på forpligtelsen i at varetage seksualundervisning helt formelt. Den uformelle seksualundervisning lige når det passer Et er at planlægge seksualundervisningen på i et årsplansperspektiv, noget andet er, om man som underviser vælger at prioritere at bruge tid på seksuelle emner, når de dukker naturligt op i klassen. Vi har stillet dette spørgsmål, ud fra to ønsker: Dels har vi været interesseret i, om seksualundervisningen har en berettigelse som et timeløst emne, frem for at være skemalagt, hvilket vi vender tilbage til. Dels har vi ønsket at belyse undervisernes forsøg på at ramme den rette timing mellem elvernes interesse for og parathed til emnet og underviserens afstemthed her over for. Således er den interesse, som elever fatter for emner der vedrører sex, ikke altid til at forudse og dermed heller ikke til at tilgodese i underviserens planlægning. Elevernes interesse for sex fremstår, hverken nem eller fornuftig at udsætte Side 11 af 45

12 til et nærmere planlagt fremtidigt tidspunkt. Hvorfor det kunne tænkes, at mange undervisere valgte at gribe emnet og prioritere tid hertil, netop når interessen hos eleverne melder sig. 91 % af respondenterne har valgt at svare på spørgsmålet om de prioriterer at bruge tid på seksuelle emner, når de dukker naturligt op i klassen. Til dette har 93 % svaret ja, at det gør de, og kun 7 % har svaret nej. Dette er et udtryk for, at mange undervisere griber chancen for at snakke om sex, når det dukker op, det betyder samtidig, at der også er der også finder en uformel, uplanlagt undervisning sted i folkeskolen. Side 12 af 45

13 De, der svarer, at de prioriterer at bruge tid på seksuelle emner, når de dukker naturligt op i klassen, er også blevet bedt om at svare op, hvor ofte de så foretager denne prioritering (dvs. deres opfattelse af, hvor tit det sker). Hertil har 73 % svaret følgende: Hvis du har svaret ja til at du bruger tid på seksuelle emner, når de dukker naturligt op i klassen, hvor ofte gør du det så? Vi kan se, at seksuelle emner generelt dukker op, på måneds/kvartalsmæssig basis Dagligt Ugentligt Månedligt Kvartalsmæssigt Halvårligt Årligt %-fordeling modsatte: viden om sex fordrer ønsket om at vide mere. Dette vidner om de seksuelle emners beskaffenhed: De er tilbagevendende, og til stadighed nærværende, fordi de fylder meget hos unge, i hele den livsperiode som er ungdommen, samtidig er de seksuelle emners karakter ikke sådan, at når man en gang har snakket om dem, så er det nok. Snarere kunne det tyde på det Endelig har vi i denne forbindelse også set på, hvem det er, der oftest bringer seksuelle emner på banen? Her har respondenterne haft mulighed for at svare følgende: Du som vejleder (10 %), Eleverne (24 %) og Både du og eleverne (66 %). Læreren tager således sjældent initiativ til at tale om seksuelle emner, hvilket ikke overrasker, da den uformelle snak om seksuelle emner vel ikke hovedsageligt opstår som underviserens behov. Det er oftest i et samspil mellem lærer og elever, at snak om seksuelle emner initieres. Og endelig er det i godt ¼ af tilfældene eleverne alene, der bringer emnet på banen. Et perspektiverende spørgsmål kunne i dette tilfælde være, hvad dette er udtryk for. Får eleverne ikke nok seksualundervisning eller er der generelt mulighed for en åben dialog, hvor eleverne kan stille spørgsmål? Da vi ikke har spurgt eleverne i denne undersøgelse, vil svaret på ovenstående spørgsmål ligge uden for denne kortlægnings referenceramme, men kunne komme i fokus, hvis man fx valgte at lave en ny Ung Seksualundervisning som timeløst, men obligatorisk emne måske en vis berettigelse? Diskussionen om relevansen af og fornuften bag, at seksualundervisning er et timeløst, obligatorisk emne gives her input. Det kan, med disse resultater, ikke afvises, at en del undervisere netop bruger seksualundervisningens fleksibilitet og placeringsfrihed til netop at skabe et rum for snak om seksuelle emner, når klassen er klar og moden til det. Mandlig lærer, 36 år: Jeg tror ikke kvaliteten af undervisningen på nogen måde vil blive bedre af, at blive skemalagt. Der er også en meget større risiko for, at vi rammer forbi målet, hvis vi har med en umoden 7. klasse at gøre. Når stemningen i en klasse er ved at være der, så slår vi til 3 Dette understreger altså en af fordelene ved at emnet som timeløst, men obligatoriske. Omvendt er eleverne i forhold til den uformelle seksualundervisning meget afhængig af, at deres underviser både griber og prioriterer deres interesse for det seksuelle, og desuden at befinder sig i en klassekultur, hvor interesse for det seksuelle anses for legitimt. 2 Se Forebyggelsessekretariatet Frederiksberg Kommune for yderligere oplysninger. 3 Mandlig lærer, 36 år. Side 13 af 45

14 Kvindelig lærer, 52 år: Ulempen ved seksualundervisning som timeløst, obligatorisk emne, er jo, at der kan gå børn igennem skoleforløbet, som ikke får seksualundervisning. Men jeg vil så også sige, at hvis det var skemalagt, så ville jeg synes, det var krampagtigt, fordi hvem siger nu lige, at min 6.A hver torsdag i 4. lektion har lyst til at høre om et eller andet seksuelt. Man kan både sige for og imod. Jeg ved ikke hvordan man kan sikre, at flest mulige børn får lært om seksualundervisning på bedst mulig måde. Det ved jeg godt nok ikke. Seksualundervisningen er i skarp konkurrence! Vi har yderligere stillet spørgsmålet om, hvordan respondenterne vil beskrive deres interesse for generelt at tage sundhedsemner op med eleverne. Her er der svaret følgende: Ikke interesseret Meget interesseret %-fordeling 0 % 1 % 4 % 20 % 24% 26% 26% Her er der igen en stor andel på 96 % af respondenterne, der har svaret på spørgsmålet. Man ser en tendens til, at der er en meget bredere interesse for sundhedsemner, end der er for seksualundervisning. Dette kunne bekræfte, at flere forhold gør sig gældende mellem sundheds- og seksualemner: Seksualundervisning er en niche inden for sundhedsemner, og er derfor i fare for at drukne, som et af mange sundhedsemner. Det er mere legalt at tale sundhed frem for seksualundervisning, fordi sundhedsemner ikke udgør samme følsomme niche, men kan behandles bredt. Vil man styrke seksualundervisningen, kan der være muligheder i lærernes generelt store interesse for sundhedsemner, samtidig er det dog vigtigt ikke at forveksle denne interesse, der ikke på samme måde slår igennem i seksualundervisningen (nicheperspektivet). Det, der er vigtigt at pointere er, at det vil være fejlagtigt at tro, at det at være fagligt interesseret i sundhed, er det samme som at være fagligt interesseret i seksualundervisning. Side 14 af 45

15 Om seksualundervisningens indhold Hvilke emner omhandler seksualundervisningen i folkeskolen. Dette store spørgsmål har vi søgt at gribe ved at bede respondenterne om at afkrydse, hvilke emner de berører, når de varetager seksualundervisning. I en tabel med 55 emner, der alle kan tænkes at blive berørt i en seksualundervisningssammenhæng, er respondenterne blevet spurgt om følgende tre ting: A) Om emnet er blevet berørt i respondentens undervisning? (Hertil var svarmulighed ja eller nej ). B) Hvordan dette emne var at tale med eleverne om? (Dette inddelt på en 7-trinsskala, fra meget let til meget svært). C) På hvilket klassetrin er eleverne er klar til at høre om emnet? (Alle klassetrin, med yderligere mulighed for at svare slet ikke ). De tre spørgsmål afspejler tre opmærksomhedsniveauer, idet A) refererer til et handlingsniveau, B) til et barriereniveau og C) til et holdningsniveau. Spørgsmål B) er meget bredt formuleret og sigter mod en generel vurdering af emnets håndteringsmæssige sværhedsgrad, hvad enten dette måtte være af faktuel eller mere følelsmæssig art. Hvis respondenten aldrig har gennemført en seksualundervisning, har vedkommende kun skulle svare på spørgsmål C. (Bemærk dog, at dette følgende ikke vil være tydeligt, da alle opstillede tal er forholdsmæssige). De 55 emner står i næsten i vilkårlig rækkefølge i skemaet, men de repræsenterer tilsammen 3 hovedkategorier af centrale spørgsmål inden for seksualundervisning, nemlig: det faktuelle stof, det emotionelle og sociale stof og det tekniske og handlingsorienterede stof. Disse tre hoved kategorier er igen underinddelt, som nedenstående model anskueliggør: A) Er emnet blevet berørt i respondentens undervisning? B) Hvordan er det at tale med eleverne om emnet? (meget let - meget svært) C) Hvilket klassetrin mener respondenterne, at eleverne er klar til at høre om emnet? FAKTA Seksuelt overførbare sygdomme Prævention Andet Krop - anatomi, udvikling EMOTIONELT / SOCIALT De "Saftige emner" - "Ja" "Pas på emner" - "Nej" Ungdomsliv generelt TEKNIK / HANDLING Side 15 af 45

16 Under de på forhånd fastsatte hovedkategorier har vi, under følgende undergrupper spurgt til følgende emner: Fakta Seksuelt overførbare sygdomme: svamp og underlivsgener, klamydia, HIV/AIDS, kønsvorter, herpes genitalis, gonoré og syfilis. Prævention: p-piller, p-stav, kondom, mini-piller, pessar, spiral, p-ring, p-plaster, nødprævention og naturlig familieplanlægning. Andet: abort og gynækologisk undersøgelse Kroppen Anatomi og udvikling: kroppens anatomi og udvikling, hygiejne, penisstørrelse i gennemsnit, mødom, natlig sædafgang, menstruation, ægløsning og cyklus. Emotionelt /socialt Positivt berammede eller saftige emner (der sender det må du godt eller ja -signaler): Første gang hvordan skal første samleje være?, seksuel lyst, orgasme, seksuelle fantasier, sex-legetøj, porno, erotik, ønsker til sexlivet: hvordan skal mit sexliv være? og seksuelle præferencer: fx s/m, blotteri, osv. Negativt berammede eller skadende emner (der sender pas på eller nej -signaler): rusmidler, grænser hvad vil jeg ikke, krænkere og overgreb og voldtægt. Ungdomsliv generelt: Usikkerhed er jeg normal?, kontakt- og scoreteknikker, homoseksualitet, kærester, jalousi og kærestesorger, gruppepres, vægt, BMI-tal og kropsidealer, debutalder for samleje i gennemsnit i DK og kønsroller. Teknik/handling Onani, analsex, hvordan boller man?, oral sex, smerter ved samleje og manglende fugtighed i skeden, kys og kæleri -forspil til sex, samlejestillinger og besværligheder ved sex. Kategorierne er fremkommet gennem hypoteser om, hvilke seksualemner, der kunne tænkes at udgøre særlige vanskelige eller ikke-vanskelige undervisningsområder. Vi fremsatte disse som hypotese under udviklingen af og indsamlingen af data gennem spørgeskemaet. Vi fik, med få undtagelser, disse hypoteser om grupperinger med emner, der vurderes nogenlunde ens inden for de tre opmærksomhedsniveauer bekræftet. Emnerne strækker sig fra det helt kliniske til det meget saftige, eksempelvis sex-legetøj, der er medtaget i denne sammenhæng, for at sikre os, at folk holdt sig vågne gennem det enorme afkrydsningsskema. Emnerne strækker sig også fra overordnede kategorier (gruppepres) til meget konkrete data (penisstørrelse i gennemsnit), dette for at gribe både seksualundervisningens generelle emner og de mest efterspurgte data blandt unge (her fyre). Vi har således søgt at brede seksualemnerne ud, så vi kunne se, om og i så fald, hvor respondenterne ville sætte grænser for emner eller grænser for klassetrin, som anvendelige i seksualundervisningen. Potentialet i dette skema er eksempelvis en tydeliggørelse af lærernes kendskab til og behandling af præventionsformer, deres håndtering af de mere saftige seksuelle og deres holdninger til, hvornår i skoleforløbet et emne er passende i forhold til elevernes modenhed. Side 16 af 45

17 I det følgende behandler vi således de i alt 8 forskellige områder, under hver af dem, gennemgår de 3 hovedkategorier A, B og C. De enkelte områder vil blive kommenteret undervejs, men resultaterne fra hovedkategorierne bliver kort præsenteret her: Generelt om undervisernes berøring af emner i seksualundervisningen (A-spørgsmål) Der er en tendens til, at respondenterne generelt har været villige til at svare, på om hvorvidt de berører området eller ej. Svarprocenterne ved denne hovedkategori ligger mellem 68 og 80 %. Generelt bliver der svaret følgende inden for hovedkategorierne: Flest omtaler de rent faktuelle emner, såsom kroppens anatomi og udvikling, seksuelt overførbare sygdomme og præventionsformer, frem for Inden for emnet præventionsformer, er der en klar tendens til, at undervisere i højere grad berører kendte og ældre præventionsmetoder, frem for de nyeste metoder. De mere kontante emner, med direkte henvisning til seksuelle teknikker og praktikker i sexlivet berøres mindst. Der er en tendens til at flere finder det nemmere at tale om sex i forbindelse med en negativ beramning af emnet, fem for en positiv beramning. Generelt om undervisernes barrierer i forhold til emner i seksualundervisningen (Bspørgsmål) Der er en mere spredt svartendens her, idet besvarelsesprocenten ligger på mellem 39 og 74 %. Generelt om respondenternes svar angående de barrierer de møder ved at skulle varetage seksualundervisning, kan vi sige følgende: Det karakteriseres gennemgående som ikke svært at tale med eleverne om emner inden for seksualundervisningens emnekreds. De faktuelle emner karakteriseres som nemme. De emner som underviserne, har flest barrierer over for at undervise i, er de seksuelle emner, der omhandler tekniske eller handlingsorienterede beskrivelser samt de emner, der berammer det seksuelle positivt eller saftigt. Generelt om undervisernes holdninger i forhold til emner i seksualundervisningen (Cspørgsmål) Til denne gruppe svar ligger besvarelsesprocent mellem % (Den højeste svarprocent fremkommer således her, hvilket kan hænge sammen med, at respondenter der aldrig har undervist, også har haft mulighed for at svare på dette område). Respondenterne mener, at man bør introducere emnerne, på følgende måde ud fra klassetrin: Generelt menes der, at de faktuelle og emotionelle emner skal omtales fra klasse. En undtagelse herfra er for de alvorlige og negativt beramme seksualemner, her mener underviserne, at de skal introduceres for klasse. Andre undtagelser er emner som kønsroller, kroppen og hygiejne, der skal omtales allerede i 1. klasse. Emner, som dele af respondenterne vurderer slet ikke bør introduceres i seksualundervisning, er emner som: Sexlegetøj, Ønsker til sexlivet, Samlejestillinger og Analsex. Disse dele andrager dette spørgsmål (mellem 7 og 13 %). Side 17 af 45

18 Men lad os gå bag om de overordnede resultater, og se hvordan de er kommet frem: FAKTA - Seksuelt overførbare sygdomme Besvarelsesprocent på spørgsmål A) er mellem 75 % og 80 %. Opstillet i et søjlediagram, ser det således ud, for de undervisere, der har berørt emnet: 10 9 Top 3 emner, der berøres oftest, er: Berørt Hiv/Aids (95 %) Klamydia (85 %) Gonoré og Syfilis (hver med 82 %). 4 3 Ikke berørt De 3 emner, der berøres mindst, er: Kønsvorter (67 %) 1 Herpes genetialis (75 %) 4.25 Svamp og underlivsgener 4.26 Klamydia 4.27 Hiv/Aids 4.28 Kønsvorter 4.29 Herpes genetialis 4.30 Gonoré 4.31 Syfilis Svamp og underlivsgener (75 %). Det er glædeligt, at 85 % af underviserne informerer om klamydia, når de varetager en seksualundervisning. HIV/AIDS berøres dog oftest i en seksualundervisning i folkeskolen. Dette er tankevækkende set i forhold til prevalensen hos unge for henholdsvis kønsvorter og HIV/AIDS, at en seksuelt overførbar sygdom som kønsvorter, der er den hyppigst forekomne kønssygdom blandt unge, ikke er mere berørt i seksualundervisningen, mens HIV/AIDS, der ikke er hyppigt forekommen blandt unge generelt set, er den mest berørte. Dette kalder på en tydelig udmelding og prioritering af de vigtigste kønssygdomme, som underviserne i deres seksualundervisning kan læne sig op af. Lad os se på, om det falder underviserne let eller svært at berøre emnet seksuelt overførbare sygdomme: Side 18 af 45

19 Besvarelsesprocent på spørgsmål B) mellem 58 % og 71 %. Opstillet i et diagram, ser det således ud, for de der har berørt emnet: Vi ser en tendens til, at seksuelt overførbare sygdomme helt gennemgående vurderes som lette emner at tale om Svamp og underlivsgener 4.26 Klamydia Ingen seksuelt overførbare sygdomme synes at være lettere eller sværere at omtale end andre Hiv/Aids Kønsvorter 4.29 Herpes genetialis 4.30 Gonoré 4.31 Syfilis 1 Meget let Meget svært Lad os se på, hvilket klassetrin underviseren skønner, at klassen er moden til at høre om seksuelt overførbare sygdomme. Besvarelsesprocent mellem 70 % og 77 % 45% 4 35% 3 25% 15% 1 5% 4.25 Svamp og underlivsgener 4.26 Klamydia 4.27 Hiv/Aids 4.28 Kønsvorter 4.29 Herpes genetialis 4.30 Gonoré 4.31 Syfilis De fleste undervisere mener, at 7. og 8. klassetrin er det rette tidspunkt for at undervise om seksuelt overførbare sygdomme. Få procent starter i 4., 5. og 6. klassetrin og få startet først i 9.klasse. Seksuelt overførbare sygdomme er altså et faktuelt emne, der introduceres på et alderstrin et par år før den seksuelle debut. Bh-klasse 1. klasse 2.klasse 3. klasse 4. klasse 5. klasse 6. klasse 7. klasse 8. klasse 9. klasse 10. klasse Side 19 af 45

20 FAKTA - Prævention Besvarelsesprocenter på mellem 68 % og 79 % Opstillet i et søjlediagram, ser det således ud, for de undervisere, der har berørt emnet: Top 3 emner, der berøres oftest, er: Berørt Ikke berørt Kondom (97 %) P-piller (95 %) Pessar og spiral (hver med 87 %) 1 De 3 emner, der berøres mindst, 4.7 P-piller 4.8 P-stav 4.9 Kondom 4.10 Mini-piller 4.11 Pessar 4.12 Spiral 4.13 P-ring 4.14 P-plaster 4.15 Nødprævention 4.16 Naturlig familieplanlægning og førsæd er: P-plaster (34 %) P-ring (37 %) P-stav (43 %) Det er ganske glædeligt, at 97 % af underviserne fortæller om kondom og 95 % fortæller om P-piller. Det er her ud over ganske tydeligt at se ud fra undervisernes besvarelser, at der mangler viden om de nyeste præventionsformer (p-plaster, p-ring og p-stav) på markedet, præventionsformer, der har stor relevans for unge. 1/3 fortæller ikke om nødprævention. Et fremtidigt indsatsområde til opgradering af underviseres viden om prævention bør derfor naturligvis indeholder opdateret oplysning omkring netop disse præventionsformer. Yderligere kan det bemærkes, at præventionsformerne pessar og spiral, der begge omtales af 86 % af underviserne, ikke er af største relevans for unge som aldersgruppe, men måske afspejler deres omtale snarere undervisernes eget kendskab til disse præventionsformer? Muligvis kan vi se dette kendskab og ukendskab til henholdsvis gamle og nyere præventionsformer afspejlet i undervisernes vurdering af emnets sværhedsgrad: Besvarelsesprocent på mellem 39 % og 74 %. Opstillet i et diagram, ser det således ud, for de der har berørt emnet: P-piller 4.8 P-stav Men nej, det kan vi egentlig ikke. 4.9 Kondom Meget let Mini-piller 4.11 Pessar 4.12 Spiral 4.13 P-ring 4.14 P-plaster 4.15 Nødprævention 4.16 Naturlig familieplanlægning og førsæd Meget svært Forholdsmæssigt vurderer underviserne det ikke som sværere at omtale de præventionsformer, der generelt er mindre kendskab til, end dem der er stort kendskab til. Dette kunne tyde på, at netop dette spørgsmål B, af respondenterne tolkes som en tilkendegivelse af sværhedsgraden i den Side 20 af 45

21 emotionelle håndtering af seksualundervisningen. Dog er det sådan, at det er de nyere præventions-metoder, som står for de lave svarprocenter i denne gruppering, mens de traditionelle præventionsmetoder står for de høje svarprocenter. Dette kunne tages som et udtryk for, at respondenterne har fravalgt, at besvare spørgsmålet i denne gruppering, hvis det handler om en præventionsmetode, de ikke kender til. Kun den præventionsform, der er naturlig familieplanlægning, skiller sig en anelse ud på dette billede, idet færre finder den meget let at tale med eleverne om. Dette kan skyldes det modsatrettede signal om usikker sex, som information omkring naturlig familieplanlægning kan sende. Besvarelsesprocent mellem 64 % og 83 %. 5 45% 4 35% 3 25% 15% 1 5% 4.7 P-piller 4.8 P-stav 4.9 Kondom 4.10 Mini-piller 4.11 Pessar 4.12 Spiral 4.13 P-ring 4.14 P-plaster 4.15 Nødprævention 4.16 Naturlig familieplanlægning og førsæd Og i skemaet over, hvornår klasserne vurderes at skulle modtage information om prævention, skiller naturlig familieplanlægning sig ud, da flere mener, at denne form skal omtales i 7. og 8. klasse, frem for flertallet, der klart mener, at 7. klasse er et velegnet klassetrin for præventionens indtog i seksualundervisningen. Bh-klasse 1. klasse 2.klasse 3. klasse 4. klasse 5. klasse 6. klasse 7. klasse 8. klasse 9. klasse 10. klasse Andet om abort og gynækologisk undersøgelse Besvarelsesprocenter mellem 75 % og 77 % Opstillet i et søjlediagram, ser det således ud, for de undervisere, der har berørt emnet: 10 9 Her berøres de, som følger: Abort (89 %) Gynækologisk undersøgelse (75 %) 5 Berørt Ikke berørt Abort 4.18 Gynækologisk undersøgelse Side 21 af 45

22 Den faktuelle information om abort berøres af 89 % af underviserne. Mens den mere relevante gennemgang af en gynækologisk undersøgelse blot berøres af 75 % af underviserne. Her tegner der sig måske en konsekvens af, at en gennemgang af en gu vil kræve meget specifik omtale af de kvindelige kønsdele - dette kan tænkes at afholde nogen fra at omtale det. Lad os se om dette er tilfældet i undervisernes vurdering af emnernes håndterings-sværhedsgrad: Besvarelsesprocent på mellem 64 % og 70 %. Opstillet i et diagram, ser det således ud, for de, der har berørt emnet: Abort Vi ser også her, en tendens til, at abort og gynækologisk undersøgelse langt fra udgør emner, der vurderes som svære at omtale Gynækologisk undersøgelse Der er altså ikke en tendens til, at de emner, der ikke omtales så meget, karakteriseres som svære emner. Meget let Meget svært Det giver selvfølgelig overvejelser om validiteten ved spørgsmål B). Kan vi regne med undervisernes tilkendegivelser af, om de oplever et emne som svært eller let at tale med eleverne om i seksualundervisningssammenhæng? Besvarelsesprocent mellem 77 % og 80 % 45% 4 35% 3 25% 15% 1 5% Bh-klasse 1. klasse 2.klasse 3. klasse 4. klasse 5. klasse 6. klasse 7. klasse 8. klasse 9. klasse 10. klasse 4.17 Abort 4.18 Gynækologisk undersøgelse Det er primært på 7. og 8.klassetrin, at underviserne finder det er passende, at eleverne hører om emnerne abort og gynækologisk undersøgelse. Disse emner lægger sig således næsten i forlængelse af de andre faktuelle emnerne om seksuelt overførbare sygdomme og præventionsformer. Vi ser nu på det faktuelle emne om kroppen anatomi og udvikling. Side 22 af 45

23 FAKTA: Kroppen - anatomi og udvikling Besvarelsesprocenter på mellem 75 % og 79 % Opstillet i et søjlediagram, ser det således ud, for de undervisere, der har berørt emnet: 10 9 Top 3 emner, der berøres oftest, er: Berørt Ikke berørt Kroppens anatomi og udvikling (99 %) Hygiejne (95 %) Menstruation, ægløsning og cyklus (97 %) Kroppens anatomi og udvikling 4.4 Hygiejne 4.5 Penis størrelse i gennemsnit 4.19 Mødom 4.24 Natlig sædafgang 4.35 Menstruation, ægløsning og cyklus De 3 emner, der berøres mindst, er: Penisstørrelse i gennemsnit (62 %) Natlig sædafgang (85 %) Mødom (90 %) Ud fra respondenternes besvarelser viser det sig, at spørgsmål inden for kroppens anatomi og udvikling er de mest berørte faktuelle emner i seksualundervisningen. Det opfattes altså som aldeles grundlæggende, nærmest obligatorisk, at omtale emner omhandlende kroppen, dens anatomi og udvikling i seksualundervisningen. De mindst omtalte emner er drenge-emnerne om penis størrelse i gennemsnit og om natlig sædafgang. Vi ser på undervisernes vurdering af om det er let eller svært at tale om disse emner. Opstillet i et diagram, ser det således ud, for de der har berørt emnet: Besvarelsesprocent på mellem 64 % og 70 % Meget let Meget svært 4.3 Kroppens anatomi og udvikling 4.4 Hygiejne 4.5 Penis størrelse i gennemsnit 4.19 Mødom 4.24 Natlig sædafgang 4.35 Menstruation, ægløsning og cyklus Her er det tydeligt at se, mere følsomme emner såsom natlig sædafgang og penisstørrelse i gennemsnit vurderes som mindre lette at tale om (grafen går hurtigere mod højre, og er ikke så stejl). Disse emner kræver samtidig en del fagspecifik viden, der muligvis er med til at karakterisere det som mindre let tilgængeligt. Dette gennemslag i grafen genskaber samtidig tilliden til validiteten i spørgsmål B. Side 23 af 45

24 Vi kan også se, at de direkte kropsrelaterede emner, så som hygiejne og kroppens anatomi og udvikling er virkelig nemmere at tale om (grafen er stejl mod venstre). Men hvornår mener underviserne, at man kan omtale disse emner for elever? Side 24 af 45

25 Besvarelsesprocent mellem 74 % og 84 % Kroppens anatomi og udvikling 35% 4.4 Hygiejne 3 25% 4.5 Penis størrelse i gennemsnit 4.19 Mødom 15% 4.24 Natlig sædafgang Menstruation, 5% ægløsning og cyklus Bh-klasse 1. klasse 2.klasse 3. klasse 4. klasse 5. klasse 6. klasse 7. klasse 8. klasse 9. klasse 10. klasse Her brydes det ellers helt fast billede af, at faktuelle emner skal omtale på 7. til 8. klassetrin. Når det gælder emnerne hygiejne og kroppens udvikling og anatomi, så er det helt ned i de små klassetrin, at underviserne finder det både passende og relevant, at snakke med børnene. Det skal faktisk ske i 1. klasse måske nærmest som en introduktion til skolen. Herefter vurderes det ikke som relevant inden 4. og 5. klasse velsagtens som en optakt til præpubertetens dufte. Det kan tænkes, at denne tidlige gennemgang og præsentation af kroppen er aldeles a-seksuel. Ellers er det iøjefaldende at menstruationen, ægløsning og cyklus allerede fra klasse menes at have relevans for skoleeleverne. Mødommen omtales primært fra 6. til 8. klasse. Nu går vi videre til de emotionelt og socialt dominerede emnegrupper. EMOTIONELT / SOCIALT - Positivt berammede eller saftige seksuelle emner Besvarelsesprocenter på mellem 71 % og 78 % Opstillet i et søjlediagram, ser det således ud, for de undervisere, der har berørt emnet: 10 9 Top 3 emner, der berøres oftest, er: Berørt Ikke berørt Første gang - hvordan skal første samleje være? (87 %) Seksuel lyst (85 %) Orgasme (81 %) De 3 emner, der berøres mindst, er: "Første gang" - hvordan skal første samleje være? 4.6 Seksuel lyst 4.21 Orgasme 4.38 Seksuelle fantasier 4.41 Sex-legetøj 4.45 Porno 4.48 Erotik 4.50 Ønsker til sexlivet: hvordan skal mit sexliv være! 4.51 Seksuelle præferencer: fx: sadomschochisme, blotteri Sex-legetøj (25 %) Ønsker til sexlivet: hvordan skal mit sexliv være? (42 %) Seksuelle præferencer (50 %) Side 25 af 45

26 Disse emner er karakteriseret ved at de berammer det seksuelle positivt. Generelt er der færre undervisere, der omtaler disse mere saftige eller positive emner inden for seksualundervisningen end eksempelvis de faktuelle emner. De emner, eksempelvis seksuel lyst og orgasme, der er oftest omtalt, nævnes således kun af henholdsvis 85 % og 81 % af underviserne ved deres seksualundervisning. Helt forventet er emnet sex-legetøj absolut mindst omtalt. Men tankevækkende er det, at overvejelse om, hvordan de unge ønsker, at deres sexliv skal være kun berøres af 42 % af underviserne. Er det fordi, at emnet er fremmed eller svært at tale om? Side 26 af 45

27 Besvarelsesprocenter på mellem 42 % og 71 % Opstillet i et diagram, ser det således ud, for de, der har berørt emnet: 4 35% 3 25% 15% "Første gang" - hvordan skal første samleje være? 4.6 Seksuel lyst 4.21 Orgasme 4.38 Seksuelle fantasier 4.41 Sex-legetøj 4.45 Porno 4.48 Erotik Ved disse saftigere seksuelle emner, ser vi stadig den grundlæggende tendens, at det ikke er svært at tale om for underviserne. Kigger vi nærmere efter detaljerne kan vi dog se, også en klar variation i forhold til de tidligere C-svarsdiagrammer Ønsker til sexlivet: hvordan skal mit sexliv være! 5% 4.51 Seksuelle præferencer: fx: sado-mschochisme, blotteri Meget let Meget svært Generelt er mængden af respondenter, der vurderer emnegruppen som meget let, faldet til halvdelen sammenlignet med de faktuelle emner. Flere vurderer derfor også disse saftige seksualemner, som 2, 3 og 4 på skalaen fra 1-7. Et emne som orgasme karakteriseres af ca. 10 % som lidt svært, mens emnet seksuelle fantasier af over 5 % karakteriseres som meget svært. Derfor er det også interessant at se på, hvornår underviserne vurderer, at klasserne er klar til at høre om disse emner. Besvarelsesprocent mellem 59 % og 81 %. 45% 4 35% 3 25% 15% 1 5% Bh-klasse 1. klasse 2.klasse 3. klasse 4. klasse 5. klasse 6. klasse 7. klasse 8. klasse 9. klasse 10. klasse 4.2 "Første gang" - hvordan skal første samleje være? 4.6 Seksuel lyst 4.21 Orgasme 4.38 Seksuelle fantasier 4.41 Sex-legetøj 4.45 Porno 4.48 Erotik 4.50 Ønsker til sexlivet: hvordan skal mit sexliv være! 4.51 Seksuelle præferencer: fx: sado-mschochisme, blotteri Bortset fra et enkelt udsving for emnet seksuel lyst i 1. klasse (hvor underviseren sikkert fortæller om, at man ikke må onanere i klassen), så er der bred enighed om, at det er i 7. og 8. klasse, at disse positivt berammede seksualemner skal omtales. Vi kigger derfor nu videre på seksualemner, der er decideret negativt berammet. Side 27 af 45