God seksualundervisning hvad og hvordan?
|
|
- Rudolf Danielsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 God seksualundervisning hvad og hvordan? Af Line Anne Roien og Lone Smidt, Sex & Samfund En ny undersøgelse af seksualundervisningen i grundskolen 1 (Sex & Samfund 2012) peger på, at seksualundervisningen i Danmark ikke i tilstrækkelig grad lever op til de obligatoriske mål og intentioner for emnet, som er beskrevet i Faghæfte 21 Fælles Mål for sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab (Undervisningsministeriet, 2009). Men hvad er god seksualundervisning, og hvordan skaber man som underviser de bedste rammer for seksualundervisningen, så man på en gang opfylder de obligatoriske krav og skaber de bedste betingelser for udvikling af elevernes seksuelle sundhed og trivsel? På baggrund af Sex & Samfunds mange års erfaring med seksualundervisning og udvikling af undervisningsmaterialer giver vi i denne artikel vores svar på disse to helt centrale spørgsmål. 64,2 % af underviserne angiver, at de har mindre eller slet intet kendskab til Faghæfte 21 Næsten en fjerdedel af underviserne angiver, at de slet ikke planlægger seksualundervisningen med afsæt i de obligatoriske trin- og slutmål Seksualundervisningen tilrettelægges primært som spontant opståede samtaler, og den tilrettelægges kun i begrænset omfang sammen med de skemalagte fag. Eleverne inddrages kun i begrænset omfang i beslutninger omkring seksualundervisningens planlægning samt valg af metoder og indhold. Undervisernes valg af metoder peger i retning af et syn på seksualundervisningen som et snakkefag, mens den mere undersøgende og problemorienterede tilgang til seksualundervisningen kun finder sted i mindre omfang, Resultater fra Sex & Samfunds undersøgelse af seksualundervisningen 2012 Seksualundervisningens rammer Ifølge Faghæfte 21 skal seksualundervisningen tilrettelægges som en målrettet og systematiseret indsats, der foregår hele vejen op gennem skoleforløbet fra klasse. Seksualundervisningen er et obligatorisk timeløst emne, der primært skal tilrettelægges inden for de skemalagte fags timerammer. Centralt i formålet for sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab står målet om udvikling af elevernes handlekompetence. Helt konkret betyder det, at seksualundervisningen skal ses i et bredt demokratisk perspektiv, hvor målet er at udvikle aktive og engagerede børn og unge, der har evnerne til at handle og skabe forandringer i deres eget liv og i de forskelligartede fællesskaber, de indgår i (Simovska, 2011). Herudover skal seksualundervisningen støtte eleverne i at se sundhed og seksualitet som positive værdier og muligheder i deres liv. 1 Undersøgelsen af seksualundervisningen er gennemført i 2012 med støtte fra Sundhedsstyrelsen. Undersøgelsen bygger blandt andet på kvantitative data på baggrund af et anonymt spørgeskema. I alt indgår der besvarelser fra undervisere fra hele landet i spørgeskemaundersøgelsen. Rapporten Undersøgelse af seksualundervisningen 2012 kan findes på 1
2 Mangfoldighed og bekæmpelse af diskrimination Det er Sex & Samfunds opfattelse, at seksualundervisningen har en række vigtige og uudnyttede potentialer i forhold til skolens generelle trivselsindsatser samt fokus på inklusion og mangfoldighed. Et fokus på mangfoldighed i seksualundervisningen er vigtigt, fordi dét at bryde med normerne for eksempelvis krop, køn og seksualitet kan sætte elever i en udsat position i skolen. Elever, der på forskellig vis adskiller sig fra normerne, kan opleve at blive drillet eller holdt uden for i klassen, fordi de er anderledes. Særligt elever, der ikke lever op til normerne for, at man forelsker sig i én af modsatte køn er udsatte i en skolesammenhæng, hvor begreber som bøsserøv, homo og luder ofte bruges negativt i omgangstonen mellem eleverne. Ved at arbejde bevidst og målrettet med en inkluderende, anerkendende og mangfoldig tilgang til krop, køn, seksualitet, familieliv med videre kan seksualundervisningen på kort sigt sætte sig positive spor i klassens sociale fællesskab og på lang sigt bidrage til øget mangfoldighed generelt i det danske samfund. Seks principper for god seksualundervisning Sex & Samfunds anbefalinger til god seksualundervisning er baseret på seks grundlæggende principper, der tager udgangspunkt i formålet om mangfoldighed og udvikling af handlekompetence. Børn og unge er kompetente aktører I seksualundervisningen skal børn og unge ses som kompetente aktører i deres egne liv. Elevernes ressourcer skal tages alvorligt og bruges aktivt i planlægning, gennemførelse og evaluering af seksualundervisning på alle klassetrin. Det skaber ejerskab og udvikler elevernes kompetencer til at være aktive medborgere i samfundet. Det betyder, at elev-medbestemmelse og elev-inddragelse i seksualundervisningen er afgørende for god seksualundervisning. Et aktivt læringssyn En undervisning, der har som mål at udvikle handlekompetence, skal være baseret på et aktivt læringssyn. Eleverne skal undersøge problemstillinger i bøger, på nettet og i mødet med hinanden og underviseren. Det er eleverne, der både skal finde spørgsmål og svar naturligvis med relevant modspil fra underviseren. Eleverne kan være aktive og deltagende på mange måder, og forskellige elever og aldersgrupper vil have forskellige muligheder. I Sex & Samfund bruger vi eksempelvis dialogbaseret undervisning med fokus på rollespil, dilemma- og vurderingsøvelser, interviews samt arbejde i mindre og større grupper. Handlingsorienteret viden Seksualundervisningen skal naturligvis bidrage til udvikling af elevernes viden. Men det er ikke helt ligegyldigt, hvordan viden forstås, hvis målet er udvikling af handlekompetence. Viden må være handlingsorienteret, hvilket betyder, at det må inkludere disse fire dimensioner: 1) Viden om effekter 2) viden om årsager 3) viden om forandringsstrategier og 4) viden om alternativer (Undervisningsministeriet 2009). Ofte fokuserer seksualundervisning imidlertid kun på de to første dimensioner. For eksempel undervisning om prævention og sexsygdomme, der kun handler om, at usikker sex (årsag) kan føre til uønsket graviditet eller smitte med sexsygdomme (effekt). For at inkludere de to andre dimensioner, må undervisningen imidlertid også handle om, hvad der for eksempel skal til, for at få unge til at dyrke sikker sex (forandringsstrategier), og hvilke visioner eleverne selv har for deres eget liv (alternativer). Disse to sidste dimensioner er vigtige forudsætninger, dels for elevernes evne til at kunne se nye handlemuligheder 2
3 for dem selv og andre, dels for at seksualundervisningen øger elevernes kompetencer og motivation til skabe forandringer. Det brede positive sundhedssyn I Faghæfte 21 slås det fast, at seksualundervisningen skal baseres på et positivt og bredt sundhedssyn. I praksis ses det imidlertid ofte, at lærere prioriterer negativt og snævert i deres indholdsvalg i seksualundervisningen. Denne kommer således ofte til at handle om alt det, man skal undlade eller passe på, frem for de positive aspekter seksualundervisningens emner. Ligesom aspekterne omkring levevilkår ofte overses. I Sex & Samfunds undersøgelse af seksualundervisningen (Sex & Samfund, 2012) er underviserne blevet spurgt til, hvad de ser som seksualundervisningens primære formål, og her angiver blot 3,6 procent af underviserne, at de ser det som et primært formål, at eleverne har kendskab til, hvordan livsvilkår og livsstil påvirker seksualiteten og seksuallivet, mens kun lidt over halvdelen angiver formålet om, at eleverne kan udvikle et sundt og positivt seksualliv som et primært formål. Det formål, der vægtes højest (64,8 procent) er et formål om, at eleverne kan sætte grænser for sig selv og andre. Hvis man ønsker at møde eleverne i øjenhøjde og fremme deres interesser og motivation, må man tage det alvorligt, at de positive aspekter skal inddrages. Skal elevernes handlemuligheder fremmes må man også inddrage overvejelser om de vilkår, der præger de valg, man har mulighed for at tage. I den forbindelse er det et relevant redskab altid at forholde sig kritisk til sine egne indsatser sammen med eleverne med det formål at reflektere over balancen mellem de positive og negative perspektiver samt fokus på livsstil og levevilkår. Dette kan med fordel gøres i samarbejde med andre kolleger inden for sundhedsplejen. Et positivt syn på seksualitet Sex & Samfunds udgangspunkt er, at seksualitet er en almindelig del af de fleste menneskers liv, både børns, unges og voksnes, og at seksualiteten er dynamisk og kan ændre og udvikle sig hele livet igennem. Med udgangspunkt i de seksuelle rettigheder 2, mener vi, at børn og unge har ret til deres seksualitet. Det vil sige ret til at udøve den, tale om den og udforske den, uden at det forbindes med noget skamfuldt eller forbudt. Denne positive tilgang betyder ikke, at man som underviser skal undlade at italesætte de udfordringer og problematikker, der knytter sig til seksualitet og sex. Men det betyder, at man skal træffe et valg om at sætte et positivt fokus på seksualitet og trivsel gennem de fortællinger, eksempler og øvelser, der anvendes. Vælg for eksempel at tage udgangspunkt i en god fortælling om en ung persons første seksuelle erfaringer frem for en fortælling, hvor personen oplever at fortryde. Forskelligheder og mangfoldighed er en ressource I seksualundervisningen er det vigtigt, at opfatte forskelligheder og mangfoldighed som en ressource. Fokus på forskelligheder og mangfoldighed i seksualundervisning er medvirkende til, at alle elever, uanset deres køn, seksualitet, krop, familier, religion, etnicitet, funktionsnedsættelser med mere oplever, at undervisningen er rettet imod dem. Fordi den handler om emner, der er relevante for dem ud fra eksempler, der inkluderer dem, og gennem arbejdsmåder, der taler til dem. 2 De seksuelle rettigheder er formuleret af den internationale organisation IPPF (International Planned Parenthood Federation), som Sex & Samfund er medlem af. Rettighederne tager udgangspunkt i FNs Menneskerettighedserklæring og Børnekonventionen, som Danmark har underskrevet. Læs mere om rettighederne på Ippf.org (Sexual rights: an IPPF declaration) eller i Sex & Samfunds og Red Barnets undervisningsmateriale Rettentilmig.dk. 3
4 Mange elever kan opleve en seksualundervisning, der tager udgangspunkt i et snævert blik på børn og unge i relation til for eksempel køn, seksualitet, etnicitet med videre. Dette betyder for eksempel, at undervisningen handler om, at drenge vil have sex, og piger vil have følelser. Og at sex kun foregår mellem to personer af forskelligt køn. Eller at elever med etnisk minoritetsbaggrund ikke er interesserede i at tale om sex. Disse forhold er rigtige for nogle elever, men ikke for alle og netop nuanceringen, fremfor generaliseringen, er en vigtig pointe, når man taler om forskelligheder og mangfoldighed (Gundersen 2012). Når man skal arbejde med princippet om forskelligheder og mangfoldighed kan man anvende en normkritisk tilgang til seksualundervisningen (Brade m.fl. 2008, Bromseth & Darj 2010). At undervisningen er normkritisk betyder, at man reflekterer over gældende normer for eksempelvis krop, køn, familier og seksualitet. Det gøres gennem eksempler, fortællinger, billeder, film og øvelser, der viser mangfoldighed og brud på normer. Formålet er at udvikle elevernes bevidsthed om de normer i klassen, familien og samfundet, der påvirker dem, med henblik på at øge deres handlemuligheder i forhold til at udvide eller at bryde med disse. I planlægningen af undervisningen bør man som underviser derfor altid overveje, hvilke normer man bevidst eller ubevidst formidler i mødet med eleverne - og hvordan det påvirker elevernes handlemuligheder. Et trygt læringsrum International forskning peger på, at hvis seksualundervisning skal skabe sundhedsfremmende ændringer for eleverne, så er det vigtigt, at undervisningen foregår i et trygt socialt miljø, hvor der kommunikeres åbent om sex og relaterede temaer. Der peges også på, at underviserens evne til at skabe en troværdig og tillidsfuld relation til eleverne er afgørende for, om undervisningen kan fremme en forandringsproces (Forsberg 2007, UNESCO 2009). Sex & Samfunds erfaringer viser, at elever, der oplever seksualundervisningen som et utrygt forum, for eksempel undlader at stille spørgsmål af frygt for at blive grinet af eller udstille sig selv. Et trygt læringsrum i seksualundervisningen er en forudsætning for, at eleverne oplever tillid og åbenhed over for hinanden, og at der er plads til at stille spørgsmål og sammen undersøge, hvad de forskellige emner og dilemmaer i relation til seksualundervisningen handler om. Det er underviserens ansvar at skabe trygge rammer for undervisningen. For nogle elever kan der være en usikkerhed og utryghed omkring, hvad seksualundervisningen handler om, og hvad der skal ske. Man kan imødekomme og minimere denne usikkerhed ved at være tydelig omkring, hvad der skal foregå og ved at fastsætte klare aftaler for undervisningen sammen med eleverne. For eleverne er det desuden afgørende for udbyttet af seksualundervisningen, at de oplever, at der er respekt for hinandens forskellige erfaringer og synspunkter. Det er derfor vigtigt, at man er opmærksom på og reagerer på drillende eller diskriminerende udsagn. Det kan eksempelvis være nedgørende kommentarer i forhold til seksualitet, seksuelle lyster, bestemte måder at være dreng og pige på og fordomsfulde kommentarer i forhold til etnicitet og hudfarve. For nogen elever kan det opleves som tabubelagt og grænseoverskridende at tale om krop, sex og seksualitet. Derfor er det vigtigt at sikre, at alle elever har redskaber til selv at sætte grænser, hvis der er noget, de finder ubehageligt eller ikke ønsker at deltage i. Som en del af arbejdet med det trygge rum kan man give eleverne mulighed for at melde fra som aktiv deltager i forhold til konkrete øvelser og 4
5 diskussioner. Det anbefales, at underviseren sammen med eleverne aftaler, hvad de konkret kan gøre, hvis man ønsker at melde fra. Et godt udgangspunkt for at skabe tryghed i undervisningen er at anonymisere denne og aftale, at hverken elever eller underviser taler om egne erfaringer. Det betyder for eksempel, at der tages afsæt i fiktive eller autentiske historier om børn og unge, fremfor elevernes egne erfaringer. Det er underviserens opgave at støtte eleverne i at holde fast i dette. At skabe et trygt læringsrum kræver, at man som underviser er bevidst om denne opgave og er opmærksom på elevernes signaler individuelt og som gruppe 3. >Boks < Forslag til aftaler om det trygge rum Alle ved, hvad der skal ske. Man deltager, men har mulighed for at sige fra. Der er respekt for forskelligheder. Homofobi og andre diskriminerende kommentarer accepteres ikke. Ingen føler sig udstillet eller nedgjort. Deltagere og undervisere taler ikke privat eller meget personligt om sig selv eller andre. God seksualundervisning en fælles opgave Kort fortalt er Sex & Samfunds svar på, hvad der er god seksualundervisning, at det er en seksualundervisning, der er baseret på et formål om udvikling af handlekompetence, og at den skal bidrage til mangfoldighed og bekæmpelse af diskrimination. Når det gælder spørgsmålet om, hvordan man tilrettelægger en kvalificeret seksualundervisning, så er vores svar blandt andet de ovenstående principper sammen med anbefalingen om at skabe et trygt læringsrum. Herudover skal seksualundervisningen være systematiseret, tidssvarende og målrettet den konkrete elevgruppe med afsæt i trinmålene i Faghæfte 21. Sex & Samfunds undersøgelse af seksualundervisningen (Sex & Samfund, 2012) peger på, at oplevelsen af seksualundervisningen som et svært emne at undervise i kan være en barriere for seksualundervisningen. Andre barrierer er eksempelvis manglende faglige kvalifikationer, et begrænset eller intet kendskab til Faghæfte 21 og de faglige mål samt manglende tid og opbakning fra skolens ledelse. Samtidig angiver 58 procent af de deltagende undervisere, at de enige i, at de gerne ser der kommer mere seksualundervisning i folkeskolen og 77,3 procent af underviserne er enige i, at seksualundervisningen har en positiv indflydelse på elevernes trivsel. Det ser vi som et tegn på at der er en vilje og interesse for at undervise i seksualundervisningen. Det er derfor vores håb, at den enkelte underviser med inspiration i ovenstående principper og anbefalinger og med afsæt i Sex & Samfunds mange undervisningstilbud, som eksempelvis Uge Sexkampagnen, bliver motiveret til at gå i dialog med kollegerne, sundhedsplejersken og skolens leder om, 3 Du kan læse mere om det trygge læringsrum på 5
6 hvordan man på den enkelte skole sammen løser seksualundervisningens udfordringer og barrierer som afsæt for at tilbyde skolens elever en god seksualundervisning. >boks< Sex & Samfunds tilbud til dig som underviser Bedreseksualundervisning.dk Bedreseksualundervisning.dk er Sex & Samfunds hjemmeside med øvelser, undervisningsideer og artikler til alle, der beskæftiger sig med seksualundervisning i grundskolen og på ungdomsuddannelserne. Uge Sex Uge Sex er Sex & Samfunds årlige seksualundervisningskampagne, der hvert år finder sted i uge 6. Som tilmeldt til kampagnen får man via udsendt de materialer, der hvert år udvikles i tilknytning til kampagnen. Materialerne udvikles, så de følger trininddelingerne i Faghæfte 21 og består af et grundmateriale og et temamateriale til underviseren samt undervisningsmaterialer på nettet, som er målrettet eleverne. Det er gratis at deltage. Læs mere om Uge Sex på ugesex.dk Kroppelop.dk, migogminkrop.dk og sexfordig.dk Er Sex & Samfunds undervisningsmaterialer på nettet til henholdsvis indskoling, mellemtrin og udskoling. Materialerne henvender sig direkte til eleverne og der er udviklet lærervejledninger i tilknytning til siderne. Referencer Brade, L., Engström, C., Sörensdotter, R. & Wiktorsson, P. (2008). I normens öga, Stockholm: Friends Bromseth, J. & Darj, F. (red.) (2010). Normkritisk pedagogik, Uppsala: Centrum för genusvetenskap, Uppsala Forsberg, M. (2007). Ungdomars sexuella hälsa. Internationella kunskapssammanställninger och svenska erarenheter av förebygganda arbete. Stockholm: Socialstyrelsen Gundersen, M. (2012) Seksualundervisning i det multietniske klasserum. Med særligt fokus på etniske minoritetspiger. København: Sex & Samfund Sex & Samfund, Undersøgelse af seksualundervisningen i Danmark, 2012 Simovska, V. (2011). Læring gennem InterAktion. Et sociokulturelt perspektiv på handlekompetence. I: Blume Dahl. K.K. mfl. (red). Essays om dannelse, didaktik og handlekompetence - inspireret af Karsten Schnack. København: DPU, Århus Universitetsskole Undervisningsministeriet (2009), Fælles Mål 2009, Sundheds og seksualundervisning og familiekundskab, Faghæfte 21, Undervisningsministeriets håndbogsserie nr Artiklen blev bragt i magasinet Skolen, december 2012, med titlen Mere helhjertet seksualundervisning. 6
VEJLEDNING TIL SEKSUALUNDERVISNING I SKOLEN. Hvordan seksualundervisning bliver en integreret del af skoleskemaet fra klasse
VEJLEDNING TIL SEKSUALUNDERVISNING I SKOLEN Hvordan seksualundervisning bliver en integreret del af skoleskemaet fra 0.-9. klasse Uge Sex 2020 Sex & Samfund, 2019 ISBN nr.: 978-87-93654-17-4 Kopiering
Læs mereKvalificeret seksual-og sundhedsundervisning i grundskolen et samarbejde mellem Sex & Samfund og landets kommuner
Kvalificeret seksual-og sundhedsundervisning i grundskolen et samarbejde mellem Sex & Samfund og landets kommuner Ved Rikke Christine Stobbe og Jeppe Hald Projektledere, Sex & Samfund Program for workshoppen
Læs mereLæseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab
Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb
Læs mereWorkshop 2.1 Kvalitetssikring af seksualundervisningen - Kompetenceudvikling af fagpersoner
Workshop 2.1 Kvalitetssikring af seksualundervisningen - Kompetenceudvikling af fagpersoner Lone Smidt, ls@sexogsamfund.dk Projektleder, National afdeling, Sex & Samfund Formål og baggrund for workshoppen
Læs mereUGE SEX. Et trygt rum FORLØB 10. KLASSE
UGE SEX 2016 Et trygt rum FORLØB 10. KLASSE Introduktion Sex & Samfunds evalueringer af Uge Sex peger på, at det har en positiv betydning, at underviseren gør en aktiv indsats for at skabe trygge rammer
Læs mereTemamøde om seksuel sundhed
Temamøde om seksuel sundhed Region Syddanmark, d. 14. marts 2013 Seksualundervisning i grundskolen - udfordringer og initiativer Lone Smidt Sex & Samfund Hvad skal vi tale om? Seksualundervisning i grundskolen
Læs mereHvad er god seksualundervisning? Evidens og erfaringer Konference om seksuel sundhed i Danmark Nyborg Strand den 31. oktober 2011
Hvad er god seksualundervisning? Evidens og erfaringer Konference om seksuel sundhed i Danmark Nyborg Strand den 31. oktober 2011 Line Anne Roien, lærer, cand.pæd. National projektmedarbejder lr@sexogsamfund.dk
Læs mereLæseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab
Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indledning Emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab er et obligatorisk emne i Folkeskolen fra børnehaveklasse til
Læs mere146 9SKOLEN I VIRKELIGHEDEN HELHEDS- Line Anne Roien Morten Emmerik Wøldike
146 9SKOLEN I VIRKELIGHEDEN HELHEDS- ORIENTERet seksualundervisning Af Line Anne Roien Morten Emmerik Wøldike 9 / HELHEDSORIENTERet seksualundervisning 147 I Sex & Samfunds optik er der ingen tvivl om,
Læs mereFORENKLEDE FÆLLES MÅL FOR SUNDHEDSUNDERVISNINGEN - ET INDBLIK I TANKERNE BAG
FORENKLEDE FÆLLES MÅL FOR SUNDHEDSUNDERVISNINGEN - ET INDBLIK I TANKERNE BAG PLAN Proces og refleksioner i udvikling af de nye mål Målene, som de endte med at blive Implementering? Spørgsmål, kommentarer
Læs mereFAMILIER VEJLEDNING TIL 2.-3 KROPPELOP.DK TEMAMATERIALE SEKSUALUNDERVISNINGSMATERIALE TIL KLASSE
FAMILIER VEJLEDNING TIL 2.-3 KROPPELOP.DK KLASSE TEMAMATERIALE SEKSUALUNDERVISNINGSMATERIALE TIL 2.-3. KLASSE INDHOLD FORORD... 3 1. INTRODUKTION TIL KROPPELOP.DK... 4 2. KROPPELOP.DK I UNDERVISNINGEN...
Læs mereET TRYGT RUM I UNDERVISNINGEN FORLØB KLASSE
ET TRYGT RUM I UNDERVISNINGEN FORLØB 0.-3. KLASSE INDHOLD 1. INTRODUKTION.......................................................................3 Fælles Mål...........................................................................5
Læs mere#KROP. Uge Sex Lone Smidt National projektleder Sex & Samfund
#KROP Uge Sex 2018 Lone Smidt ls@sexogsamfund.dk National projektleder Sex & Samfund INDHOLD Krop og trivsel i tal herunder resultater fra Sex & samfunds undersøgelse om unges kropsidealer og syn på egen
Læs mereET TRYGT RUM I UNDERVISNINGEN FORLØB
ET TRYGT RUM I UNDERVISNINGEN FORLØB 7.-9. KLASSE 1 INDHOLD 1. Introduktion.......................................................................3 Fælles Mål...........................................................................6
Læs mereTRIVSEL og MENTAL SUNDHED I SKOLEN
TRIVSEL og MENTAL SUNDHED I SKOLEN TRIVSEL og MENTAL SUNDHED I SKOLEN INDHOLD Præsentation af nye perspektiver og anbefalinger til skolens arbejde med at fremme elevernes mentale sundhed, trivsel og læring.
Læs mereFAKTA OM RETTIGHEDER
FAKTA OM RETTIGHEDER Børn og unge har ret til at bestemme over deres egen krop. De har ret til selv at bestemme, hvem der må give dem et knus, hvem de vil være kæreste med, og hvem der må se deres private
Læs mereDenne rapport præsenterer de samlede resultater af undersøgelsen, der er gennemført i perioden januarmaj
Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 FORORD... 3 Sammenfatning... 4 1. INDLEDNING... 7 1.1 Undersøgelsens formål... 8 1.2 Undersøgelsens hovedspørgsmål:... 8 1.3 Undersøgelsens metoder... 8 1.4
Læs mereET TRYGT RUM I UNDERVISNINGEN FORLØB KLASSE
ET TRYGT RUM I UNDERVISNINGEN FORLØB 4.-6. KLASSE INDHOLD 1. INTRODUKTION.......................................................................3 Fælles Mål...........................................................................6
Læs mereForslag til folketingsbeslutning om vejledende timetal for seksualundervisning
Beslutningsforslag nr. B 125 Folketinget 2009-10 Fremsat den 9. februar 2010 af Kirsten Brosbøl (S) og Christine Antorini (S), Leif Lahn Jensen (S), Pernille Vigsø Bagge (SF), Nanna Westerby (SF), Marianne
Læs mereDET TRYGGE RUM UNDERVISNINGSFORLØB. Produktionsskoler, egu og STU
DET TRYGGE RUM UNDERVISNINGSFORLØB Produktionsskoler, egu og STU 2016 INDHOLD 1. INTRODUKTION.......................................................................3 2. OPGAVE.............................................................................4
Læs mereGRUNDMATERIALE 4.-6. KLASSE SEKSUALUNDERVISNINGSMATERIALE TIL LÆRERE
GRUNDMATERIALE 4.-6. KLASSE SEKSUALUNDERVISNINGSMATERIALE TIL LÆRERE INDHOLD FORORD 3 HVAD INDEHOLDER MATERIALET? 4 FAG OG TVÆRFAG 6 ELEVER MED SÆRLIGE BEHOV 8 EMNE 1: ET TRYGT RUM I SEKSUALUNDERVISNINGEN
Læs mereSundheds- og seksualundervisning og familiekundskab - obligatorisk emne Kompetencemål
Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab - obligatorisk emne Kompetencemål Kompetenceområde Efter 3. klassetrin Efter 6. klassetrin Efter 9. klassetrin Sundhed og trivsel Eleven kan forklare,
Læs mereDET KAN VÆRE PINLIGT FOR FORÆLDRENE. En national kortlægning af daginstitutioners håndtering af børns seksualitet
DET KAN VÆRE PINLIGT FOR FORÆLDRENE En national kortlægning af daginstitutioners håndtering af børns seksualitet Kortlægningens hovedresultater og anbefalinger Sex & Samfund præsenterer her resultaterne
Læs mere2.1 Fakta om rettigheder
2.1 Fakta om rettigheder Børn og unge har ret til at bestemme over deres egen krop. De har ret til selv at bestemme, hvem der må give dem et knus, hvem de vil være kæreste med, og hvem der må se deres
Læs mereLærervejledning til MindTalk
Lærervejledning til MindTalk Lærervejledning til MindTalk 1 Lærervejledning - MindTalk MindTalk-workshop og undervisningsmateriale er udviklet med støtte fra Det Obelske Familiefond og har som formål at
Læs mereFamilier klasse
Familier GRUNDMATERIALE 2.-3. klasse Temamateriale Seksualundervisningsmateriale til lærere INDHOLD Forord... 3 Hvad indeholder materialet?... 4 Elever med særlige behov... 6 emne 1: det trygge rum...
Læs mereCurriculum for Mental Sundhed 10. Klasse - inspirationsmaterialer
Curriculum for Mental Sundhed 10. Klasse - inspirationsmaterialer Læringsmål Inspirationsmaterialer Tænkte fag Positiv tænkning Eleven kan anvende positiv tænkning i hverdagen. Eleven har viden om strategier
Læs mereSUNDHEDS- OG SEKSUALUNDERVISNING OG FAMILIEKUNDSKAB
Fælles Mål 2009 SUNDHEDS- OG SEKSUALUNDERVISNING OG FAMILIEKUNDSKAB Fagformål Formålet med undervisningen i sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab er, at eleverne tilegner sig indsigt i vilkår
Læs mereUndervisning og dialog om seksuelle overgreb i grundskolens seksualundervisning
Undervisning og dialog om seksuelle overgreb i grundskolens seksualundervisning National Konference for seksuel sundhed 2015 Nyborg Strand Lone Smidt National projektleder Sex & Samfund ls@sexogsamfund.dk
Læs mereSeksualundervisning introduktion. introduktion. til underviseren. Vejledning til seksualundervisning i Aarhus Kommune
Seksualundervisning introduktion introduktion til underviseren Vejledning til seksualundervisning i Aarhus Kommune Kolofon Vejledningen til seksualundervisning i Aarhus Kommune er en redigeret version
Læs mereInstitution: Vesterlunden. Institutionen består af følgende børnehuse: Kernehuset Kildebækken Nordenvinden Nordlyset Ryttergården Skovlinden
Institution: Institutionen består af følgende børnehuse: Skovlinden MEDARBEJDERNES SELVVURDERING Side 1 af 10 MEDARBEJDERNES SELVVURDERING Institutionen Antal besvarelser: 69 Denne tabel viser, hvordan
Læs mereKærester. Lærermanual Sexualundervisning KÆRESTER LÆRERMANUAL
Kærester Lærermanual Sexualundervisning 1 Kompetenceområde og færdigheds- og vidensmål Dette undervisningsmateriale, der er velegnet til sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab for 7. -9. klassetrin,
Læs mereRapport for børnehuset 'Holbøllsminde'
Rapport for børnehuset 'Holbøllsminde' MEDARBEJDERNES SELVVURDERING MEDARBEJDERNES SELVVURDERING Børnehuset Holbøllsminde Antal besvarelser: 6 Denne tabel viser, hvordan de ansatte har vurderet den pædagogiske
Læs mereRoskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Sundhed, krop og stil
Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Sundhed, krop og stil November 2014 Indledning Faget Sundhed, krop og stil som valgfag, er etårigt og kan placeres i 7./8./9. klasse. Eleverne
Læs mereRapport for Herlev kommune
Rapport for Herlev kommune FORÆLDRENES BESVARELSER Herlev kommune Svar Antal besvarelser: 241 Denne tabel viser, hvordan forældrene har vurderet den pædagogiske praksis. Forældrene har anvendt følgende
Læs mereMaglebjergskolens seksualpolitik
Maglebjergskolens seksualpolitik Seksualpolitikken for Maglebjergskolen tager udgangspunkt i skolens målsætning og danner ramme om og udstikker retningslinjer for arbejdet med elevernes seksualitet. Derudover
Læs mereDIN KROP DIT VALG DIN RET VEJEN MOD SEKSUELLE RETTIGHEDER
LÆRERVEJLEDNING 2017 DIN KROP DIT VALG DIN RET VEJEN MOD SEKSUELLE RETTIGHEDER BESØG NATIONALMUSEET PÅ EGEN HÅND 7.-10. KLASSE INDHOLD Introduktion til underviseren De seksuelle rettigheder den korte version
Læs mereSynlig læring & trivsel i skolen - udfordringer og perspektiver
Synlig læring & trivsel i skolen - udfordringer og perspektiver Venka Simovska, Lone Lindegaard Nordin og Line Anne Roien Forskningsprogrammet Læring for Omsorg, Bæredygtighed og Sundhed (LOBS) Et perspektiv
Læs mereSeksualundervisning og prævention. Line Anne Roien, Lone Smidt, Jeppe Hald og Lone Kjær Hein
Seksualundervisning og prævention Line Anne Roien, Lone Smidt, Jeppe Hald og Lone Kjær Hein Skolens ledelse og lærere har ansvaret for seksualundervisningen på den enkelte skole, og sundhedsplejersken
Læs mereGRUNDMATERIALE KLASSE SEKSUALUNDERVISNINGSMATERIALE TIL LÆRERE
GRUNDMATERIALE 4.-6. KLASSE SEKSUALUNDERVISNINGSMATERIALE TIL LÆRERE INDHOLD FORORD 3 HVAD INDEHOLDER MATERIALET? 4 ELEVER MED SÆRLIGE BEHOV 6 EMNE 1: DET TRYGGE RUM 7 EMNE 2: IDENTITET 18 EMNE 3: KROP
Læs mereSundheds- og seksual- undervisning og familiekundskab Fælles Mål
Sundheds- og seksual- undervisning og familiekundskab Fælles Mål 2019 Indhold 1 Fagets formål 3 2 Fælles Mål 4 Kompetencemål 4 Fælles Mål efter Efter 5 Efter 6. 5 Efter 9. 5 Fælles Mål efter kompetenceområde
Læs mereWWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL
SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele
Læs mereSeksualitets- og sundhedsundervisning på erhvervsuddannelser (EUD/EUX)
Seksualitets- og sundhedsundervisning på erhvervsuddannelser (EUD/EUX) Workshop på National konference om Seksuel Sundhed i Danmark Nyborg Strand, 4. november 2015 Morten Emmerik Wøldike, projektleder,
Læs mereMaglebjergskolens seksualpolitik
Maglebjergskolens seksualpolitik Seksualpolitikken for Maglebjergskolen tager udgangspunkt i skolens målsætning og danner ramme om og udstikker retningslinjer for arbejdet med elevernes seksualitet. Derudover
Læs mereFLYT FOKUS I STYRKELSEN AF SKOLENS SEKSUALUNDERVISNING
FLYT FOKUS I STYRKELSEN AF SKOLENS SEKSUALUNDERVISNING NATIONAL KONFERENCE FOR SEKSUEL SUNDHED 2017 MAIL: LIANR@EDU.AU.DK TWITTER: @ROIENLINE HVAD SKAL JEG OG VI TALE OM Hvad er de formelle rammer for
Læs mereVision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?
Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i
Læs mere150.000 elever deltager i Uge Sex heraf 1.297 fra Thisted Kommune
PRESSEMEDDELELSE 04. FEBRUAR 2011 150.000 elever deltager i Uge Sex heraf 1.297 fra Thisted Kommune Danmarks suverænt største seksualundervisningskampagne løber af stabelen for 4. år i træk. Denne gang
Læs mereSundhed og seksualitet:
Sundhed og seksualitet: Kompetencemål efter 9. klasse: Undervisningen giver eleven mulighed for at kunne vurdere normer og rettigheder for krop, køn og seksualitet i et samfundsmæssigt perspektiv have
Læs mereForebyggelsespakken i praksis
Forebyggelsespakken i praksis Hvordan kan kommunerne arbejde med seksuel sundhed på ungdomsuddannelserne? Morten Emmerik Wøldike og Robert Holm Jensen, projektledere, National afdeling, Sex & Samfund Sex
Læs mereRettentilmig.dk. Et webbaseret undervisningsmateriale om seksuelle rettigheder. Målgruppe: 7.-10. klasse. Vejledning til undervisere
Rettentilmig.dk Et webbaseret undervisningsmateriale om seksuelle rettigheder. Målgruppe: 7.-10. klasse Vejledning til undervisere 1 Indhold Forord 4 Introduktion til de forskellige muligheder på Rettentilmig.dk
Læs mereDialog i det multietniske klasserum
Anne Wind, Sex & Samfund National konference om seksuel sundhed i Danmark: Seksuel sundhed og trivsel for alle 3-4/11 2015 Program for workshop Præsentation af Dialog i det multietniske klasserum Dilemma
Læs mereINTRODUKTION VEJLEDNING TIL UGE SEX
2015 INTRODUKTION VEJLEDNING TIL UGE SEX 1 INDHOLD Introduktion til Uge Sex 2015............................................................... 3 Pædagogiske og didaktiske overvejelser.....................................................
Læs mereFREMTIDENS SUNDHED I ASSENS KOMMUNE. Det ville jeg gøre, hvis jeg måtte bestemme
FREMTIDENS SUNDHED I ASSENS KOMMUNE Det ville jeg gøre, hvis jeg måtte bestemme Et både og.eller et enten eller.? Projektkulturen Spændende Her og nu Fragmenteret Lykkes det at implementere projektet
Læs mereSundhed og seksuallære:
Sundhed og seksuallære: Kompetencemål efter 9. klasse: Undervisningen giver eleven mulighed for at kunne: udvikle handlestrategier, der forebygger sygdom og fremmer sundhed anvende strategier der fremmer
Læs mereSundheds- og seksualundervisning og familiekundskab 1. Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskabs identitet og rolle
Forenklede Fælles Mål Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab 1. Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskabs identitet og rolle I Folkeskolens obligatoriske emne sundheds- og seksualundervisning
Læs mereSundheds- og seksualundervisning og familiekundskab - obligatorisk emne
Kompetencemål Kompetenceområde Efter 3. klassetrin Efter 6. klassetrin Efter 9. klassetrin Sundhed og forklare, hvad og i eget liv fremme og på skolen fremme egen og andres og med udgangspunkt i demokrati
Læs mereSEKSUALPOLITIK FOR STENSAGERSKOLEN - SKOLE OG FRITIDSORDNING
SEKSUALPOLITIK FOR STENSAGERSKOLEN - SKOLE OG FRITIDSORDNING Seksualpolitiken for Stensagerskolen tager udgangspunkt i Stensagerskolens målsætning og danner ramme og giver retningslinjer for arbejdet med
Læs meregrænser 4.-6. klasse Temamateriale
grænser 4.-6. klasse Temamateriale indhold forord 3 1. HVAD INDEHOLDER MATERIALET? 4 1.1 Elever med særlige behov 6 1.2 Brug migogminkrop.dk 8 2. Baggrundsviden til underviseren 9 2.1 Fakta om rettigheder
Læs mereUnge vil have forældre og venner på banen for at reducere mistrivsel hos danske børn og unge
ANALYSEPAPIR SEX & SAMFUND UGE SEX JANUAR 2015 Unge vil have forældre og venner på banen for at reducere mistrivsel hos danske børn og unge Danske unge peger i en ny undersøgelse fra Sex & Samfund på forældre
Læs mereDigitale Sexkrænkelser
Digitale Sexkrænkelser REAKTIONER OG KONSEKVENSER LEKTION #3 Et undervisningsmateriale udviklet af 2 Digitale sexkrænkelser lektion 3 Reaktioner og konsekvenser Digitale Sexkrænkelser Reaktioner og konsekvenser
Læs merePositiv selvopfattelse
Positiv selvopfattelse Kompetencemål: Eleven kan håndtere dagligdagen med en grundlæggende tro på at kunne klare de udfordringer, der måtte komme. *: Målet er identisk med et mål fra Forenklede Fælles
Læs mere2018 UDDANNELSES POLITIK
2018 UDDANNELSES POLITIK Vores børn, deres skolegang og fremtid ligger til enhver tid os alle på sinde. Det er af største betydning, at vi lykkes med at ruste vores børn til fremtiden og til at begå sig
Læs mereForord. og fritidstilbud.
0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så
Læs mereINDHOLD OMRÅDE INDHOLD DELTAGERE ÅRGANG SIDE
SAMARBEJDSKATALOG I FORHOLD TIL SSP FOREBYGGELSES- OG LÆSEPLAN I NORDDJURS KOMMUNE REV. APRIL 2015 : NÆSTE SIDE OMRÅDE DELTAGERE ÅRGANG SIDE Forebyggelses- og læseplan Introduktion af planerne Forældre
Læs mereDansk, historie, samfundsfag, sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab. beherske ord og begreber fra mange forskellige fagområder
1 Kønsroller Materiele Time Age B8 45 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer Indhold Refleksionsøvelse, hvor eleverne reflekterer over samfundsbestemte kønsnormer, kønsroller, kønsidentitet og
Læs mereHvordan kan kommuner bruge nationale kampagner til at styrke arbejde med seksuel sundhed?
Workshop 1-4: Hvordan kan kommuner bruge nationale kampagner til at styrke arbejde med seksuel sundhed? Cases: Kun med Kondom og Uge Sex Summe-grupper Vidensdeling i plenum /Jane Kofod, Sex & Samfund Kun
Læs merePædagogiske læreplaner i SFO erne
Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i
Læs mereLæseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse
Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Sundhed og sundhedsfremmende aktiviteter 4 Hygiejne og arbejdsmiljø 6 Kommunikation 7 Uddannelsesafklaring
Læs mereCurriculum for Mental Sundhed 10. klasse
Curriculum for Mental Sundhed 10. klasse Curriculum er delt ind i 3 kompetenceområder: Positiv selvopfattelse, Fællesskab og samhørighed samt Følelser. Under hvert kompetenceområde er der et overordnet
Læs mereIndskolingen Næsby Skole 2014/2015
Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingens læringssyn Læring er individets bestræbelser på at forstå og mestre verden. Børn og læring ser vi som en dynamisk proces, der involvere børn og voksne.
Læs mereFrihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering
Frihed og folkestyre Danmarks Privatskoleforening Undersøgelsesværktøj Selvevaluering Her og nu situation Evaluering Undersøgelsesværktøj. Skolens arbejde med frihed og folkestyre. Kapitel 5. Mulige indfaldsvinkler
Læs mereVejledning for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab
Vejledning for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab De lovgivningsmæssige rammer for Fælles Mål er med lov nr. 1445 af 12. december 2017 blevet ændret med henblik på en lempelse af
Læs mereDen Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune
Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,
Læs mereDen sammenhængende børne- og ungepolitik. Horsens Kommune
Den sammenhængende børne- og ungepolitik Horsens Kommune 2017-19 1 Forord Vi har en fælles vision I Horsens har vi en fælles vision om, at alle børn og unge skal have en uddannelse. Det gælder for alle
Læs mereNetværk 08 Brobækhus børnehave Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING
LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 7 88% - Ledere 0 - Medarbejdere 7 100% - Observatører 0 Forældre 65 58% Rapporten består af fem afsnit,
Læs mereSanderum-Tingløkke Dalumgård Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING
LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 9 % - Ledere 1 % - Medarbejdere 7 % - Observatører 1 % Forældre 11 31 % Ældste børn 0 0 % Rapporten består
Læs mereAlle daginstitutioner Mariehønen Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING
LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 17 100% - Ledere 1 100% - Medarbejdere 16 100% Rapporten viser resultaterne for følgende afsnit: - Fagpersonalet:
Læs mereKommunale institutioner Grøftekanten Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING
LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 17 100% - Ledere 1 100% - Medarbejdere 16 100% - Observatører 0 Forældre 37 38% Ældste børn 13 38% Rapporten
Læs mereIntroduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK
Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Det virker umiddelbart indlysende at idrætsundervisningen i skolen skal være en del af sundhedsundervisningen. Det er alment
Læs mereKommunerapport Holstebro Kommune Daginstitutioner LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING
Kommunerapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 433 82% - Ledere 47 56% - Medarbejdere 386 86% - Observatører 0 Forældre 1.041 44% Ældste
Læs mereSanderum-Tingløkke Stjernen Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING
LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 11 69 % - Ledere 1 % - Medarbejdere 9 64 % - Observatører 1 % Forældre 38 43 % Ældste børn 10 50 % Rapporten
Læs mereVærdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev
Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen
Læs mereDen hemmelige identitet
1 Den hemmelige identitet Materellel Tid Alder A6 2x40 min 10-12 Nøgleord: Mobning, normer, skolemiljø, LGBT Indhold En øvelse, der undersøger identitet og identitetsudtryk, og hvordan det er ikke at være
Læs mereKØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.
KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,
Læs mereSkole. Politik for Herning Kommune
Skole Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Folkeskolen - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og Familiesyn 11 3 - Politik
Læs merefærdigheds- og vidensområde
Fælles Mål Forløbet om kroppen tager udgangspunkt i følgende kompetence-, for dansk, idræt, historie og sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab: Dansk (efter 6. klassetrin) Eleven kan bruge
Læs mereSanderum-Tingløkke Midgård Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING
LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 7 58 % - Ledere 1 % - Medarbejdere 5 50 % - Observatører 1 % Forældre 19 34 % Ældste børn 2 29 % Rapporten
Læs mereSanderum-Tingløkke Afrodite Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING
LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 10 91 % - Ledere 1 % - Medarbejdere 7 88 % - Observatører 2 % Forældre 23 43 % Ældste børn 11 58 % Rapporten
Læs mereSanderum-Tingløkke Virkensbjerget Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING
LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 8 % - Ledere 1 % - Medarbejdere 6 % - Observatører 1 % Forældre 13 35 % Ældste børn 4 44 % Rapporten består
Læs mereSanderum-Tingløkke Dragen Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING
LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 15 65 % - Ledere 1 100 % - Medarbejdere 10 56 % - Observatører 4 100 % Forældre 43 45 % Ældste børn 8 35
Læs mereSammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk
Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Byrådet, forår 2017 syddjurs.dk Sammen løfter vi læring og trivsel Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer
Læs mereAntimobbestrategi. Målsætninger. Begreber
Antimobbestrategi Formål Hvad er formålet med jeres antimobbestrategi? Målet med vores antimobbestrategi er, at skolen forebygger og reducerer mobning (digitalt og på skolen) i videst mulige omfang og
Læs mereSanderum-Tingløkke Dragebakken Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING
LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 8 % - Ledere 1 % - Medarbejdere 6 % - Observatører 1 % Forældre 19 41 % Ældste børn 4 36 % Rapporten består
Læs mere