Ældreboliger i Randers Kommune

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ældreboliger i Randers Kommune"

Transkript

1 Helle Sofie Wentzer og Susanne Reindahl Rasmussen Ældreboliger i Randers Kommune En status- og forventningsanalyse til ældreboliger

2 Ældreboliger i Randers Kommune. En status- og forventningsanalyse til ældreboliger kan hentes fra hjemmesiden KORA og forfatterne Mindre uddrag, herunder figurer, tabeller og citater, er tilladt med tydelig kildeangivelse. Skrifter, der omtaler, anmelder, citerer eller henviser til nærværende, bedes sendt til KORA. Omslag: Mega Design og Monokrom Udgiver: KORA ISBN: Projekt: Februar 2014 KORA Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning KORA er en uafhængig statslig institution, hvis formål er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor.

3 Indhold Resumé Indledning Baggrund Formål Definition af ældreboliger Fakta om antal ældre i Randers Kommune Fakta om ældreboliger i Randers Kommune Dækningsgrad Metode Metode og materiale for statusanalysen Metode til forventningsanalysen Resultater fra den kvantitative statusanalyse Hyppighed af tildelte boligtyper Akut tildeling af bolig Funktionsvurdering Visiterede timer Ældreboligens beliggenhed i forhold til den hidtidige bopæl Kapacitetsudnyttelse Resultater fra den kvalitative forventningsanalyse Faser i valg af ældrebolig Refleksioner over beslutningsgrundlag og informationsbehov Overvejelser om øget borgerinddragelse gennem informationer til beslutningsstøtte Sammenfatning, konklusion og anbefalinger Statusanalysen Forventningsanalysen Konklusion og anbefalinger Strategiudvikling for matchning af boligmasse og borgernes behov Forslag til baggrundsvariable i spørgeskemaundersøgelsen Præferencer i forhold til hverdagstrivsel i ældrebolig Operationalisering og formål med spørgeskema Litteratur Bilag 1 Informationsmateriale til deltagelse i interviewundersøgelse Bilag 2 Pressemeddelelse fra Ældrekommissionen... 35

4 Resumé Dette projekt tog afsæt i Randers Kommunes ønske om at understøtte den praktiske og politiske proces med at udvikle en ældreboligplan. Formålet blev siden at bidrage til Randers Kommunes udvikling af en strategi for at inddrage borgernes forventninger med henblik på at kunne afstemme kommunens boligtilbud til borgernes behov. Rapporten omfatter en kvantitativ statusanalyse for tildeling af ældreboliger i Randers Kommune og en forventningsanalyse på baggrund af en kvalitativ interviewundersøgelse med seks ældre borgere. Statusanalysen konkluderer, at antallet af tildelte ældreboliger i Randers Kommune er steget i perioden fra 2010 til I 2011 har kommunen udbudt yderligere 47 ældreboliger med kald sammenlignet med I 2012 har der ikke været såkaldte tomgangsboliger 1 af betydning i Randers Kommune. Under forudsætning af, at antallet af ansøgninger om ældreboliger og tildelingspraksis fortsætter uændret (som i 2010 og 2011), kan der i Randers Kommune frem mod 2025 alt andet lige forventes at være behov for et større antal ældreboliger. Det er imidlertid ikke muligt på basis af denne mindre statusanalyse at forudsige, hvad der er udslagsgivende for tildeling af ældreboliger i Randers Kommune. Det vil forudsætte indhentning af data om de ældres præferencer ved valg af ældrebolig samt en analyse af tildelingspraksis. Interviewundersøgelsen klarlægger seks borgeres erfaringer og forventninger til deres ældrebolig, herunder processen fra at opleve et behov for mere praktisk hjælp og tryghed og opfordringen fra plejepersonale om at søge en ældrebolig til ansøgningen til kommunen om en bolig, tilbuddet fra kommunen om ledig bolig, boligbesigtigelse, tilsagn eller ny ventetid, indflytning og det nye hverdagsliv. Processen indikerer, at der set fra borgernes side er mange forhold, der har betydning for et hensigtsmæssigt valg af ældrebolig, særligt i et længere tidsperspektiv, hvor borgernes tilfredshed ikke kun vedrører fysiske og praktiske forhold, men også ændrede sociale rammer og mulige forventninger til fremtiden. De informationer, som borgerne vælger ældrebolig ud fra, er ikke tilstrækkelige til efterfølgende at sikre dem trivsel på det tilhørende plejecenter. Rapporten anbefaler Randers Kommune at udvikle et informationsmateriale og en kommunikationspolitik for øget inddragelse af borgerne med henblik på fremadrettet at øge de ældre beboeres trivsel og med henblik på tilpasning af det kommunale tilbud om og udvikling af ældreboliger til ældre borgeres behov. Et sådant materiale og en kommunikationsstrategi for øget inddragelse forudsætter både en spørgeskemaundersøgelse til generalisering af indeværende rapports analysefund og en analyse af kommunens eksisterende informationsmateriale og tildelingspraksis. Et oplæg til spørgeskemaundersøgelse er udarbejdet i rapportens sidste kapitel. 1 Med tomgangsbolig forstås, at en bolig ikke har været udlejet (har stået tom) i tre måneder eller mere fra sidst ophørte lejemål. 4

5 1 Indledning 1.1 Baggrund I Randers Kommune har der i Sundhed og Ældre været en opfattelse af en vigende søgning til ældreboliger på trods af et stigende antal ældre borgere i kommunen. Sundhed og Ældre i Randers Kommune rettede derfor i efteråret 2012 henvendelse til KO- RA, idet man ønskede at få afdækket, hvilke faktorer der øver indflydelse på ansøgning og tildeling af ældreboliger. Kan den vigende søgning til plejeboliger fx tilskrives: At de ældre helst vil blive længst muligt i egen bolig, hvilket i vid udstrækning kan lade sig gøre grundet en generel forbedring af boligmassen og eventuelle boligforbedringer. At det kan være svært at få solgt sin ejerbolig, hvilket kan udskyde tidspunktet for ønsket om at flytte på plejehjem eller eventuelt betyde, at det slet ikke bliver aktuelt med en ældrebolig. At de ældre i en økonomisk nedgangstid er tilbageholdende med at ligge kommunen økonomisk til last og derfor ikke søger en plejebolig, før det er i allerhøjeste grad nødvendigt. At de ældre borgere ønsker andre boligformer, fx ældrekollektiver, hvor man kan støtte hinanden socialt. Ældreboligernes indretning og størrelser eller den geografiske placering. Den vigende søgning til ældreboliger genfindes også i andre kommuner. Der er imidlertid grundlæggende meget lidt viden om, hvad den kan tilskrives, og hvilke præferencer og handlemåder de ældste borgere har. Ældre Sagen har undersøgt kommende pensionisters præferencer for boliger, men det har været med udgangspunkt i de årige. Af undersøgelsen fremgår, at de adspurgte allerhelst vil undgå at flytte i ældre- eller plejebolig (Barfod, YouGov 2012). 1.2 Formål Det overordnede formål med projektet er at understøtte den praktiske og politiske proces med at udvikle kommunens planer på ældreboligområdet. Der er følgende delmål: At få indsamlet baggrundsoplysninger om borgere, som i 2010 og 2011 er blevet visiteret til en ældrebolig. Gennem interview at få afdækket de ældres planer og præferencer for bolig, når de er i den sidste del af livet. 1.3 Definition af ældreboliger I denne rapport benytter vi den overordnede betegnelse ældrebolig for henholdsvis demensboliger, plejeboliger og ældreboliger med kald dette er vel vidende, at det ikke er en forudsætning, at man skal være ældre for at blive visiteret til en sådan bolig. Ældreboligerne er mere specifikt afgrænset til: 5

6 a. Plejeboliger/demensboliger (jf. Almenboligloven 5 (2013) og den kommunale kvalitetsstandard på området 2 b. Ældreboliger med kald (jf. Almenboligloven 5 (2013) og den kommunale kvalitetsstandard på området 3. Vi refererer endvidere til ældrecenter som det organisatoriske bosted, der huser og organiserer rammerne om ældreboligen og den ældres hverdag, bl.a. i form af hjælp til pleje, rengøring, mad og fælles aktiviteter med øvrige beboere. 1.4 Fakta om antal ældre i Randers Kommune I var der i alt borgere i Randers Kommune, som var 65 år eller ældre (7.090 mænd og kvinder). I 2011 var dette antal steget med 3,3 % til borgere (7.372 mænd og kvinder). I 2012 var antallet steget yderligere til , se Tabel 1.1. I Randers Kommune har man udarbejdet en prognose for udviklingen i antal borgere i kommunen frem til På baggrund af denne prognose har vi estimeret, at antallet af borgere, som er 65 år eller ældre, vil stige med godt fra til borgere i perioden Det svarer til en stigning på ca. 35 % (se Tabel 1.1). På landsplan forventes den tilsvarende stigning af 65+-årige at være på knap 39 % 6. Tabel 1.1 Antal ældre i Randers Kommune fordelt på aldersgrupper og år (faktuelt antal og prognose) Faktuelt Prognose Aldersgruppe år år år I alt Kilde: Statistikbanken FOLK1 (første kvartal) for det faktuelle antal og Befolkningen i Randers Kommune (april 2012) for det prognostiske antal borgere. 1.5 Fakta om ældreboliger i Randers Kommune Ældreområdet i Randers Kommune rådede pr. 1. august over i alt ældreboliger fordelt på følgende kategorier: 148 demensboliger, heraf 53 1-rums boliger (36 %) 2 Plejeboliger er beregnet til borgere, som har vanskeligt ved eller er ude af stand til at tage vare på sig selv. En del af disse er målrettet personer med demens, hvorfor de omtales som demensboliger i denne rapport. 3 Ældreboliger med kald (lokal betegnelse) er beregnet til borgere, som har svært eller vanskeligt ved at tage vare på sig selv. Boligernes funktion svarer til de tidligere beskyttede boliger. 4 Baseret på Statistikbankens opgørelser for folketal den første dag i første kvartal af 2010 henholdsvis Befolkningen i Randers Kommune. Befolkningsprognosen for og dens forudsætninger. Randers Kommune, Økonomi, april Baseret på Statistikbankens befolkningsfremskrivning (FRDK1 13). 7 Der har været en del ændringer i typen af ældreboliger i perioden 2010 og frem til midten af Derfor har Randers Kommune valgt at levere data pr. 1. august

7 590 plejeboliger, heraf 37 1-rums boliger (6 %) 548 ældreboliger med kald, heraf 19 1-rums boliger (3 %) og seks 3-rums boliger (1 %). Der er således samlet set 8 % af ældreboligerne, som er 1-rums boliger. Af Ældreboligplan for Randers Kommune 2012 (2012) fremgår det, at boligstørrelsen typisk er på m 2 (bruttoareal). I Tabel 1.2 er antallet af forskellige typer af ældreboliger (demens-, pleje- og ældreboliger med kald) i 2012 opstillet i forhold til den postale kode med angivelse af center navn og område. For nærmere specifikation af ældreboligernes geografiske placering henvises til afsnit 3.2 i rapporten Ældreboligplan for Randers Kommune 2012 (2012). Af Tabel 1.2 fremgår det, at det ikke er inden for alle postale områder af Randers Kommune, at der er alle typer af ældreboliger. Således ses det, at der ikke er ældreboliger med kald i Langå, ikke er demensboliger i Spentrup, mens der hverken er demensboliger eller plejeboliger i Havndal. 7

8 Tabel 1.2 Antal ældreboliger fordelt på boligtype, postal kode med angivelse af center navn. Randers Kommune, 2012 Boligtype Postal kode Center'navn Demensbolig Plejebolig Ældrebolig med kald I alt 8870 Langå Plejecenter Kildevang Randers C Bakkegården Dragonparken Plejecenter Lindevænget Thors Bakke Randers Kloster Randers NV Plejecenteret Borupvænget Kollektivhuset Solbakken Randers NØ Dronningborg Plejehjem Møllebo Plejecenter Møllevang Plejecenter Rosenvænget + Rosenlund Randers SV Gudenåcentret Plejecenter Vorup Randers SØ Kristrup-Centret Svaleparken Tirsdalen Havndal Aldershvile Spentrup Spentrup Ældrecenter Gjerlev Plejecenter Åbakken Fårup Asferg Ældrecenter Fårup Ældrecenter I alt Kilde: Baseret på data leveret af Randers Kommune, Dækningsgrad Randers Kommune har sammenlignet med de fem store kommuner i Danmark Aarhus, Odense, Aalborg, Esbjerg og København den højeste dækningsgrad af plejehjemsboliger og beskyttede boliger, hvor dækningsgraden er opgjort som antal pleje- og beskyttede boliger pr borgere på 65 år eller ældre (65+-årige). I opgørelserne fra 6-by Nøgletal (2011) fremgår det, at Randers Kommune har 71 plejehjems- og beskyttede boliger 8

9 (omfatter både demens-, plejeboliger og ældreboliger med kald) pr årige, mens de øvrige 5 kommuner i 2011 har plejehjems- og beskyttede boliger pr årige. Men tallene kan være lidt svære at sammenligne på tværs af kommunerne, da ældreboliger med kald indgår i opgørelsen fra Randers Kommune. På basis af de af Randers Kommune leverede oplysninger om ældreboliger i 2012 har vi estimeret, at: Antallet af ældreboliger (demens-, plejeboliger og ældreboliger med kald) pr årige er 74 Antallet af demens- og plejeboliger pr årige er 43 Antallet af ældreboliger med kald pr årige er 32. 9

10 2 Metode 2.1 Metode og materiale for statusanalysen På basis af de af Randers Kommune leverede data for 2010 og 2011 (leveret medio juni 2013) har vi i KORA foretaget en deskriptiv analyse af: Tildeling af ældreboliger i Randers Kommune i årene 2010 og 2011 Vi har herudover undersøgt: Kapacitetsudnyttelse af ældreboligerne i 2012 I beskrivelsen af ansøgere, som har fået tildelt en ældrebolig i , indgår oplysninger om: Køn Alder Den geografiske beliggenhed af bolig inden indflytning i ældrebolig (baseret på postale koder) Det kommunale antal timer, hvor der gives hjælp (hjemmehjælp og pleje) forud for visitationen til en ældrebolig Borgerens funktionsevne forud for visitationen til en ældrebolig Analysen indeholder således ikke oplysninger om sambostatus (enlig, samboende/gift) på tidspunktet for tildeling af en ældrebolig og ej heller oplysninger om ansøgernes egen boligtype forud for tildeling af en af de tre boligtyper, idet Randers Kommune ikke kunne levere disse oplysninger. 2.2 Metode til forventningsanalysen Der er gennemført seks kvalitative interviews med borgere i Randers Kommune 8. Formålet har været at få et første-person perspektiv på, hvilke kvaliteter ved ældreboliger der spiller en rolle for borgeres til- og fravalg af ældrebolig. KORAs ledende spørgsmål for den kvalitative undersøgelse var at bede informanten om: Din vurdering og opfattelse af, hvilken form for ældrebolig der kan være attraktiv for dig set fra dit perspektiv. Undersøgelsen har fået Datatilsynets tilsagn, j.nr Borgerne er udvalgt på baggrund af forslag fra Randers Kommune op basis af KORAs udvælgelseskriterier for informanterne. Disse var ældre borgere, der enten var på venteliste til ældrebolig, nyindflyttet i ældrebolig, midlertidige beboere i ældrebolig i forbindelse med et rehabiliteringsforløb, eller havde takket nej til tilbud om en ældrebolig, at der var en ligelig fordeling af kvinder og mænd, at der indgik et ægtepar, og at informanten var kognitivt klar og interesseret i samtale. De første tre interviews fandt sted i november 2012 og de sidste i august Forud for interviewet blev informanterne oplyst om projektets formål, at intervieweren ikke kom fra kommunen, at deltagelsen var anonym, og at en samtykkeerklæring skulle underskrives. Interviewene blev optaget på diktafon og sammenfattet i et anonymt resumé af hvert in- 8 Der er ikke gennemført interviews med visitations- og plejepersonale. 10

11 terview. De blev siden analyseret tematisk i forhold til de i interviewguiden beskrevne temaer og på baggrund af Maslows behovspyramide (Maslow 1954, McLeod 2013) (jf. Figur 4.1). Analyseresultaterne siger ikke noget om de generelle ønsker til ældreboliger, men om en bredde af individuelle og forskelligartede forventninger til valg af ældrebolig som ramme om borgerens fremtidige hjem og formodentlig sidste bopæl i livet. Interviewene var af 1-1½ time længde. De blev gennemført ud fra følgende interviewguide: Fortæl om dig selv o Alder, samlivsstatus (gift, enke, samlever, kæreste), børn m.m. o Uddannelse/tidligere job o Nuværende boligtype? Tidligere boligtype? Baggrund o Ældrebolig: Har du erfaringer med ældreboliger/prøvet det? o Hvorfor kom ældrebolig på tale? Havde du tænkt/talt med nogen om det før? o Hvordan har du kunnet klare dig så længe? o Får du eller har du tidligere fået kommunal hjælp (type og antal timer)? o Hvad håber og forestiller du dig selv om fremtiden? o Hvad vil være det afgørende for dit valg af plejebolig? Beliggenhed (i nærområdet), alder på bebyggelse, indretning, kender nogle + rygter, stedets sociale tilbud m.m.? Overvejelser om din situation/fremtiden? Hvordan ser og ønsker du dit hjem (hvad kan kommunen hjælpe dig med/til, så du klarer dig bedst muligt)? Erfaringer o Hvordan bærer du dig ad med at klare dig og opretholde din hverdag? o Hvad håber du at kunne fortsætte med? o Hvilken rolle spiller dit nærmiljø: børn, venner, indkøbssteder, underholdning/andre aktiviteter, land/by (natur/byliv og butikker)? o På hvilke betingelser vil du flytte/er du flyttet? Hvad vil du forvente af nyt bopælssted? Er dets ry vigtigt? Andre beboer, musik/mad? Tilknytning til hjælp med pleje? Overvejelser ved valg o Kender du kommunens ældreboligtilbud? Hvorfor har du hørt om dem? Fortrækker du nogle: Hvorfor/hvorfor ikke? Brug for flere informationer Indflydelse o Oplever du selv at have indflydelse på dit valg af bolig? Hvorfor/hvorfor ikke? Betydning af samlivsstatus o Har din samlivsstatus haft indflydelse på dit valg af ældrebolig? o Tror du, dit valg havde set anderledes ud, hvis du havde været gift/enke/kæreste? o Hvorfor/hvorfor ikke? Afslutning Er der andet, som du gerne vil fortælle om dine ønsker og forventninger til bolig? 11

12 3 Resultater fra den kvantitative statusanalyse I 2010 fik 285 borgere tildelt en ældrebolig (demensbolig, plejebolig 9 henholdsvis ældrebolig med kald), og i 2011 var dette antal steget med godt 13 % til 323 borgere. Stigningen skyldes et øget udbud i 2011, da Randers Kommune ultimo 2011 tog 47 ældreboliger med kald i brug på Thors Bakke. I begge år var det flest kvinder, som fik tildelt en bolig i Randers Kommune (62 % i 2010 henholdsvis 64 % kvinder i 2011) 10. Hovedparten (ca. to tredjedele) af dem, som fik tildelt en bolig, var ældre end 80 år i både 2010 og I 2010 var aldersfordelingen som følger: Ca. 8 % (23 af 285) var yngre end 65 år, 26 % (73 af 285) var i alderen år, mens 66 % (189 af 285) var ældre end 80 år. I 2011 var aldersfordelingen nærmest uændret: Ca. 8 % var yngre end 65 år, 29 % var i alderen år, mens 64 % var ældre end 80 år (se eventuelt Tabel 3.1). Tabel 3.1 Antal borgere, der har fået tildelt en bolig fordelt på årstal, køn, alder og boligtype. Randers Kommune 2010 og 2011 År Alder (år) og køn* Demensbolig Pleje- eller demensbolig Boligtype Plejebolig Ældrebolig med kald 2010 I alt K M < K M K M > K M I alt K M < K M K M > K M Kilde: Baseret på udtræk foretaget og leveret af Randers Kommune, juni *K for kvinder og M for mænd. I alt 9 10 Et mindre antal boliger er af vekslende type (demensbolig eller plejebolig) fra år til år. Randers Kommune kan ikke specificere, hvorledes de har været anvendt i 2010 (fem boliger) henholdsvis i 2011 (syv boliger), så derfor indgår der en blandingstype i opgørelserne Pleje- eller demensbolig. Der arbejdes med afrundede tal, hvorfor de ikke altid præcis summer til 100 %. 12

13 3.1 Hyppighed af tildelte boligtyper Plejebolig er den boligtype, som hyppigst blev tildelt i både 2010 og I 2010 fik 170 af 285 borgere (60 %) således tildelt en plejebolig; i 2011 var det 162 af 323 borgere (50 %). Omvendt steg andelen af tildelte ældreboliger med kald fra 2010 til I 2010 fik 70 af 285 borgere (25 %) tildelt en ældrebolig med kald i 2011 var antallet steget til 120 af 323 borgere (37 %). Stigningen af visiterede til ældreboliger med kald (2011) kan tilskrives ibrugtagningen af ældreboliger med kald på Thors Bakke. Tildeling af demensboliger var nærmest uændret i perioden: 14 % i 2010 versus 12 % i Den aldersmæssige fordeling på de respektive boligtyper er som følger: I 2010 fik 58 % (42 af 73) af de årige tildelt en plejebolig, mens 25 % (18 af 73) fik en ældrebolig med kald. I 2011 var der forholdsvis færre i denne aldersgruppe, der fik tildelt en plejebolig (49 % (45 af 92)) og forholdsvis flere (36 % (33 af 92)), der fik en ældrebolig med kald, hvilket kan tilskrives udbuddet af nye ældreboliger med kald. Tilsvarende fremgår det blandt de >80-årige, at 61 % (116 af 189) fik tildelt en plejebolig i 2010 versus 52 % (106 af 206) i 2011, mens 23 % (44 af 189) fik en ældrebolig med kald i 2010 henholdsvis 35 % (73 af 206) i 2011 (se eventuelt Tabel 3.1, som ligger til grund for de procentvise beregninger). 3.2 Akut tildeling af bolig Undertiden kan der være borgere, som akut/meget hurtigt har behov for at få tildelt en ældrebolig, fx efter udskrivelse fra hospital. Samlet set blev 26 % af ældreboligerne tildelt akut i 2010 (73 af 285), hvor det i 2011 var 29 % (92 af 323). Behovet for akut at få tildelt en bolig er tilsyneladende størst i forhold til plejeboliger. I 2010 var 28 % af tildelingerne af demensboliger (11 af 40) baseret på et akut behov hos borgeren versus 33 % i 2011 (13 af 39). For plejeboligernes vedkommende blev 33 % tildelt grundet et akut behov i 2010 (56 af 170) versus 43 % i 2011 (69 af 162), mens det kun var 6 % (4 af 70) henholdsvis 8 % (9 af 120), der fik tildelt en ældrebolig med kald grundet akut behov i 2010 henholdsvis i Funktionsvurdering I forbindelse med visitationen til en af de tre boligtyper foretager visitator i samarbejde med ansøgeren til en ældrebolig en funktionsvurdering af ansøgers fysiske, psykiske og sociale formåen 11. Visitator scorer borgerens behov for personassistance og graden af selvhjulpenhed ved givne aktiviteter på en skala fra 0-4 (gradueret fra ingen/ubetydelige begrænsninger (0), lette begrænsninger (1), moderate begrænsninger (2), svære begrænsninger (3) til totale begrænsninger (4)). På basis heraf beregnes qua opsætningen i Fælles Sprog I (KL 1998) en samlet score, hvor værdien 4 altså er den dårligst tænkelige funktionsevne. Af Tabel 3.2 fremgår det, at der ikke uventet er tendenser i retning af, at den tildelte boligtype afhænger af den vurderede funktionsevne henholdsvis demensbolig til de ældre borgere, der har dårligst funktionsniveau, og ældrebolig med kald til de bedst fungerende. 11 Scoringen er baseret på Fælles Sprog I (KL 1998). 13

14 Således har 63 % af borgerne (25 af 40), som fik tildelt en demensbolig i 2010, en funktionsevne der svarer til 2,5-3,5 på skalaen for funktionsevne (området for svære til totale begrænsninger), mens 60 % af dem (102 af 170), som fik en plejebolig, har en funktionsevne på 2,0-3,0 (området for svære begrænsninger), og 83 % af dem (58 af 70), som fik tildelt en ældrebolig med kald, havde en funktionsevne i intervallet 1,5-2,5 (i området moderate til svære begrænsninger). Fordelingen for både 2010 og 2011 fremgår af Tabel 3.2, hvor de største sammenhængende procentvise grupperinger inden for hver boligtype er gråtonet. Tabel 3.2 Den procentvise fordeling af borgerens funktionsniveau fordelt på tildelt boligtype og årstal. Randers Kommune 2010 og 2011 (procent) Boligtype År Funktionsniveau Demensbolig Pleje- eller demensbolig Plejebolig Ældrebolig med kald ,00-1, ,50-1, ,00-2, ,50-2, ,00-3, , I alt ,00-1, ,50-1, ,00-2, ,50-2, ,00-3, , I alt Kilde: Baseret på udtræk foretaget og leveret af Randers Kommune, juni Visiterede timer Den procentvise fordeling af det visiterede ugentlige antal timer til praktisk bistand, personlig pleje og sygepleje forud for indflytning i bolig fremgår af tabellerne 3.3 og 3.4. Af Tabel 3.3 fremgår det, at ca. en tredjedel af borgerne ikke har modtaget nogen form for bistand af pågældende art forud for tildelingen af bolig. Herudover fremgår det, at godt en tredjedel af borgerne har modtaget praktisk bistand og/eller pleje i op til fem timer ugentlig, mens det samlet set kun er % af borgerne, som har modtaget hjælp i mere end ti timer ugentlig. Denne fordeling adskiller sig ikke væsentligt inden for aldersgrupperne og ej heller for de to år. 14

15 Tabel 3.3 Den procentvise fordeling af det visiterede ugentlige antal timer til praktisk bistand, personlig pleje og sygepleje forud for indflytning fordelt på alder og årstal. Randers Kommune 2010 og 2011 (procent) Aldersgrupper (år) Aldersgrupper (år) Visiterede antal timer < >80 I alt < >80 I alt Ingen ,01-4, ,00-9, ,00-14, ,00-19, ,00-24, ,00-29, ,00-34, ,00-39, >40, I alt Kilde: Baseret på udtræk foretaget og leveret af Randers Kommune, juni Af Tabel 3.4 fremgår det yderligere, at uanset hvilken boligtype borgeren har fået tildelt, så har hovedparten (ca. 70 %) af de ældre haft 0-5 timers praktisk bistand og/eller pleje forud for tildeling af en ældrebolig. Tabel 3.4 Den procentvise fordeling af det visiterede ugentlige antal timer til praktisk bistand, personlig pleje og sygepleje forud for indflytning fordelt på boligtype og årstal. Randers Kommune 2010 og 2011 (procent) Boligtype År Visiterede Pleje- eller Ældrebolig Demensbolig Plejebolig antal timer demensbolig med kald 2010 Ingen ,01-4, ,00-9, ,00-14, ,00-19, ,00-24, ,00-29, ,00-34, ,00-39, >40, I alt Ingen ,01-4, ,00-9, ,00-14, ,00-19, ,00-24, ,00-29, ,00-34, ,00-39, >40, I alt Kilde: Baseret på udtræk foretaget og leveret af Randers Kommune, juni

16 3.5 Ældreboligens beliggenhed i forhold til den hidtidige bopæl I Tabel 3.5 ses sammenhængen mellem den geografiske beliggenhed af den tildelte ældrebolig og den geografiske beliggenhed af boligen, som ansøgeren, der har fået tildelt en bolig, flytter fra. Opgørelsen er baseret på postale koder. Der synes at være en tendens til, at de ældre flytter inden for eget postområde. Det fremgår således af Tabel 3.5, at mere end 50 % af borgerne samlet set flytter til en ældrebolig inden for eget postområde (se kolonnen yderst til højre). Dette er dog ikke helt tilfældet i området 8930 Randers NV i 2010 (49 %). I Gjerlev og Fårup er alle ældre (100 %) derimod flyttet inden for eget postområde. I 2011 er det mindre end 30 % af borgerne i Havndal og Spentrup, som er flyttet inden for eget postområde. Der gøres imidlertid opmærksom på, at der jo i nogle tilfælde ikke skal så mange borgere til for at ændre på procenterne. Tabel 3.5 Den geografiske placering af bopæl for borgere (antal), som har fået tildelt en ældrebolig, fordelt på postal kode for den tildelte ældrebolig. Randers Kommune 2010 og 2011 Geografisk placering af ældrebolig (postal kode) Bopæl (postal kode) Langå 8900 Randers C 8920 Randers NV 8930 Randers NØ 8940 Randers SV 8960 Randers SØ 8970 Havndal 8981 Spentrup 8983 Gjerlev 8990 Fårup I alt (antal) Flyttet inden for eget postnr. Udenfor Randers Kommune Langå % 8900 Randers C % 8920 Randers NV % 8930 Randers NØ % 8940 Randers SV % 8960 Randers SØ % 8970 Havndal % 8981 Spentrup % 8983 Gjerlev % 8990 Fårup % I alt % 2011 Udenfor Randers Kommune Langå % 8900 Randers C % 8920 Randers NV % 8930 Randers NØ % 8940 Randers SV % 8960 Randers SØ % 8970 Havndal % 8981 Spentrup % 8983 Gjerlev % 8990 Fårup % I alt % Kilde: Baseret på udtræk foretaget og leveret af Randers Kommune, juni

17 Ses der på hvilket center borgerne (i 2010 og 2011) har fået tildelt bolig på i forhold til ønskerne, har i alt 76 % fået tildelt deres første ønske (70 % ønskede et specifikt center og 6 % ønskede hele kommunen ), mens 6 % fik deres andet ønske opfyldt. Mere end fire ud af fem borgere har således fået tildelt deres første eller anden prioritet af center. 3.6 Kapacitetsudnyttelse I Randers Kommune har enkelte ældreboliger stået ledige i 2012 (tallene er ikke opgjort for 2010 henholdsvis 2011). Kommunen arbejder med begrebet tomgangsbolig, hvorved forstås at en bolig ikke har været udlejet i tre måneder eller mere (stået tom) efter sidst ophørte lejemål. I perioden maj-juli 2012 har der ifølge den kommunale opgørelse været i alt otte tomgangsboliger, som har omfattet én demensbolig, én plejebolig og seks ældreboliger med kald. For demens- og plejeboligernes vedkommende svarer det til mindre end 1 % af det samlede antal demens- og plejeboliger, og for ældreboliger med kald udgør tomgangsboligerne ca. 1 %. Borgere, der er visiteret til en given type af ældrebolig, kan frit vælge imellem boliger inden for den givne boligtype, som indgår i kommunens boligtilbud. Det er imidlertid ikke sikkert, at ansøgeren i første omgang får tilbudt lige netop den bolig, der svarer til ønsket. Hvis vedkommende ønsker at bo i et bestemt område eller i et bestemt byggeri, kan der derfor være ventetid. Indenrigs- og Socialministeriet har udsendt et notat (Indenrigs- og Socialministeriet 2010) om ansvar for overholdelse af plejeboliggarantien, når en borger ønsker en uspecificeret plejebolig. Det betyder, at kommunen 12 har ansvaret for at tilbyde en visiteret plejebolig/plejehjemsplads inden for to måneder efter optagelse på venteliste. Randers Kommune overholder denne garanti for alle typer ældreboliger i I 2012 har plejeboliggarantien kun været anvendt tre gange. 12 I de tilfælde, der er tale om tilflyttere, er det tilflytningskommunen, der har ansvaret. 17

18 4 Resultater fra den kvalitative forventningsanalyse De kvalitative interviews med seks ældre borgere i Randers kommune tre kvinder og tre mænd i alderen 72 år til 92 år gav indblik i en række forhold, der havde afgørende betydning for informanternes valg af bolig. Forholdene kan præsenteres som forskellige faser på en tidsakse fra tiden før flytningen, til beslutningen om flytningen, selve valget af ældrebolig, hverdagen i ældreboligen efter flytningen og forventninger til livet fremadrettet i ældrecenteret og dets sociale rammer for personlig udfoldelse. Disse faser giver indblik i informanternes situation og beslutningsgrundlag, ligesom de også peger på nogle udviklingsmuligheder for, at Randers Kommune i højere grad kan imødegå borgernes ønsker til ældreboliger. 4.1 Faser i valg af ældrebolig Tiden før flytningen At flytte i ældrebolig er ikke en beslutning, som informanterne fremadrettet har planlagt i god tid som en del af deres forventninger til fremtiden. Snarere lader det til, at beslutningen først træffes i sammenhæng med radikale ændringer i deres livssituation med indflydelse på deres praktiske hverdag, såsom at ægtefællen er syg (dement eller lam), dør eller mister førligheden, eksempelvis på grund af sygdom i benene. Tre af informanterne havde overvejet en fælles ældrebolig til dem selv og deres syge partner forud for partnerens dødsfald, for det er svært at give sin ægtefælle hjertemassage ved en blodprop, når man selv kun har en hånd, fordi den anden er lam. Og det kan være svært at finde kræfter til egenomsorg og havearbejde, når man er udmattet og udmarvet efter at have passet sin pleje- og omsorgskrævende ægtefælle i et langt sygeforløb. Informanterne havde dog ikke fundet en egnet ældrebolig med plads nok til to senge og to værelser, så de kunne få et røgfrit soverum. Ældreboligen var således først blevet en realistisk løsning efter ægtefællens død. Beslutning om flytningen Forslaget om at flytte i ældrebolig kommer i flere tilfælde ikke fra den ældre borger selv, men fra pårørende og det plejepersonale, der kom i deres hjem. En informant fortæller, at hun ikke selv oplever at have haft den store indflydelse på hendes valg af bolig og det at flytte. Men, reflekterer hun, selv om hun ikke har lyst til at indrømme det, så regner hun dog med, at hun med tiden kommer til at indse, at de havde ret. Accepten af ens ændrede praktiske livssituation kan således være svær at erkende. Det er i høj grad praktiske forhold, der er tyngden på vægtskålen for beslutningen om at tage imod tilbuddet om en ældrebolig. De praktiske forhold kan være trapperne i egen bolig, ikke at kunne bevæge sig udenfor, og ikke at kunne overskue forpligtigelser ved at vedligeholde eget hus og have. Også psykologiske forhold spiller ind i forhold til, at de ældre oplever, at pårørende er bekymrede for dem og vil lade sig berolige af, at de i ældreboligen er under tættere opsyn. Derudover kan minderne fra ægtefællens sygdom og dødsfald fremskynde ønsket om at flytte. En informant havde ikke givet permanent tilsagn, men så kun sin ældrebolig som et midlertidigt genoptræningsophold. En informant erkendte retrospektivt at have haft forventning om, at ældreboligens tilknytning til et ældrecenter ville give god adgang til mange nye bekendtskaber med mulighed for sociale aktiviteter som 18

19 kortspil, skak og gode samtaler. Erkendelsen blev udløst af, at informanten overvejende kun mødte demente medbeboere efter sin flytning. Valg af ældrebolig og -center Valg af ældrecenter baserede sig til dels på de konkrete boligforslag, som kommunen sendte til informanterne med tilbud om et ledigt lejemål. Tilbuddet gav anledning til de besigtigede konkrete boligforslag og det dertil hørende ældrecenter. Informanterne besluttede sig særligt på baggrund af de visuelle fysiske rammer såsom boligens/rummets størrelse, mulighed for indretning og centerets generelle beliggenhed i forhold til mulighederne for et socialt liv, enten fordi det gav øget adgang til kontakt med venner og familie, og/eller fordi det var i geografisk nærhed til venner og familie. To havde valgt ældrecenter, fordi de enten kendte nogen, der arbejdede der, eller selv havde haft en tilknytning til de konkrete centre, da de var på arbejdsmarkedet. Salg af bopæl og risikoen for dobbeltudgifter til bolig var tilsyneladende ikke en hindring for deres beslutning, men tilsyneladende en implicit præmis ved at have accepteret sit behov for en ældrebolig. To af informanterne havde stadig henholdsvis deres hus/lejligheden til salg efter at være flyttet i ældrebolig. En tredje forventede at kunne flytte hjem til egen bolig. Hverdagen i ældreboligen Alle informanter er flyttet fra større boliger, fx fra parcelhus med have eller 4-værelses lejlighed til mindre forhold, eksempelvis en 2-værelses lejlighed med toilet og bad eller en 1-værelses med eget bad og toilet, men med køkken, vaskemaskine, stue og seng i samme rum. Tre af informanter sad med dobbelt husleje. En enkel var lidt rystet over udgifterne, der var forbundet med flytningen i form af indskuddet, selve den månedlige leje og maden. Hun var lige som alle andre flyttet fra en større til en mindre bolig, men oplevede ikke, at hendes udgifter blev mindre, men derimod højere, dog uden at hun havde helt overblik over det. Det ville afhænge af, om hun fik boligtilskud 13. En anden informant sad uforskyldt med dobbelt husleje, idet han kun var blevet så plejekrævende, fordi hans læge havde fejldiagnosticeret og fejlbehandlet ham. Fejldiagnosticeringen havde medført et længere tidsubestemt genoptræningsforløb. Hans ønske var at komme hjem til sit eget hus og det liv, han havde før sit fald. Jeg er glad ved at bo her, sagde en informant og udtrykte en generel tilfreds med de fysiske og personalemæssige rammer om sin bolig. Det var lige fra, at datteren havde haft mulighed for at forbedre boligen med en ruminddeler, udsigten til nye møbler og gardiner, at der var plads i skabene, og at der var plads til reolen fra det gamle hjem. Informanterne følte sig også trygge i forhold til personalet, der kiggede ind til dem om morgenen: Det er hjertevarme mennesker. En grundlæggende lettelse kom også til udtryk, idet ældreboligen havde givet en praktisk lettere hverdag og heraf mere frihed, ligesom maden var god, og udsigten til at nogen kærede sig om én: Du skal nok blive fedet op. Det er således nogle grundlæggende behov for mad, tryghed og beskyttelse, som bliver dækket ved at bo i en ældrebolig. Andre væsentlige forhold for informanternes tilfredshed er muligheden for at opretholde en kontinuitet i forhold til det gamle liv, minder fra livet med ægtefællen, venner og familie, endog at forbedre det gennem plejecenterets gunstige placering i forhold til lokale aktiviteter. Men der bliver også udtrykt usikkerhed i forhold til, hvad en flytning egentlig vil indebære i forhold til medindflydelse og ansvar. Disse viste sig ved: i) moralske holdninger om, at man som beboer skal udvise taknemmelighed over den bolig man får tilbudt, og ii) lavpraktiske 13 Boligtilskud søges ikke hos kommunen, men hos Udbetaling Danmark, hvorved det præcise beløb på tilskuddet ikke fremgår ved indflytningen. 19

20 forhold, fx om man kunne tillade sig bede personalet om at vise sig, hvordan boligens vaskemaskine fungerede, eller om det vil være at træde ind på personalets vante domæne? Mere overordnede refleksioner gik på, at selvom man som beboer er medlem af beboer- og pårørenderådet, har man ifølge bestemmelserne kun påtaleret om pleje, indretning og kontakten til personalet. Informanten mente derfor, at ældrebeboerne ikke har tilstrækkelig direkte indflydelse på rammerne for deres dagligdag og livet i ældreboligen. Informanten mente endvidere, at egen ældregeneration ikke har mod nok til at bruge påtaleretten og sige deres mening bl.a. af angst for, at kritik af personale kunne føre til dårlig behandling og forringede vilkår. Hverdagen i ældrecenteret Selvom ældreboligens rummelighed og mulighed for indretning var afgørende for informanternes valg af bolig, spillede ældrecenteret en afgørende rolle for deres samlede livskvalitet og trivsel, herunder mulighed for socialitet og aktiviteter. Informanterne udtrykte generelt en taknemmelighed for aktiviteterne fra høstfest med fælles spisning, strikkeklub, fælles sang og kaffe, gymnastik til filmklub. Ligeledes udtrykte de glæde over en udførlig aktivitetskalender på centeret og muligheden for at kunne gå ud og have besøgende med på café eller i hobbyforretning. De udviste også en selvpålagt social rummelighed i ønsket om at tilpasse sig nye vaner såsom daglige andagter, lørdag som hvile- og helligdag, fitnesscenter og vegetarisk mad. Livskvaliteten og trivslen i dagligdagen var omvendt truet af uklare relationer og opgaver mellem demente og åndsfriske ældre. Erkendelsen og accepten af at være i et ældrecenter med overvejende demente beboere er overordentlig svær, når man selv er åndsfrisk. Det er særligt svært, når man har sagt ja til at flytte i et ældrecenter i forventning om at genoptage vante sociale aktiviteter med skak, kortspil og samtaler med sine nye medbeboere, eller at man med sine mangeårige erfaringer med at tage sig af en dement ægtefælle ønsker at bidrage med sin viden og tid til socialitet med de demente, men oplever, at dette ikke indgår som en positiv aktivitet eller ressource på centeret. En beboer udtrykker, at en plejebolig er lig med tab af indflydelse og hermed også selvbestemmelse. Muligheden for at kunne påvirke rammerne om hverdagen synes derfor ikke gunstige nok, ligesom de skaber usikkerhed og angst for egen fremtid og retten til at have forventninger til denne. Fremtiden i ældreboligen Jeg kommer ikke tilbage igen. Jeg er 72 år. Det er sidste station, det her. Det ved jeg godt. Udsagnet udtrykker en forståelse af, at valg af ældrebolig er definitivt. Der er med andre ord kun det hjem, som ældreboligen/ældrecenteret muliggør, før døden er en realitet. Informanterne har positive forventninger til ældreboligen som et hjem, der kan bidrage til at øge deres livskvalitet, særligt omkring tryghed og praktiske og sociale forhold: Der kommer folk omkring mig. Det er trygt. At der er nogle at snakke med. Men også via bedre rammer for at forbedre deres fysiske helbred med bedre muligheder for bevægelse: Jeg skal blive så dygtig, at jeg kan køre en tur med min rollator. Det vil jeg prøve. Så har jeg en veninde derinde (ved ældrecenteret). Hun kører også med rollator, så er vi to til at køre, også hvis der er en, der falder. Ældrecenteret ses således som et værn mod ensomhed, tomhed, nedslidning og mangelfuld ernæring og således også som potentielt livsforlængende. En mandlig informant udtrykker: Jeg har det godt nu. Jeg har været glad ved at være her, lige fra da jeg kom. Da jeg kom herop, slappede jeg fuldstændig af. Så begyndte livet jo på ny. Andre har endnu ikke fundet fodfæste til at have klare forventninger til fremtiden. Dertil er deres livssituation, fx efter slagtilfælde, blodprop, tab af førlighed og ægtefælle, stadig for stor en omvæltning. En informant er dog afklaret med ikke at ville dø på ældrecenteret, særligt i tilfælde af demens. Borgeren begrunder denne beslutning med i tilfælde af dødelig sygdom at være utryg ved centerets varetagelse af ansvar og personalets faglige beslut- 20

En værdig ældrepleje, fordi

En værdig ældrepleje, fordi En værdig ældrepleje, fordi For DSR, FOA og Ældre Sagen er det afgørende, at indsatsen for svækkede ældre har en høj kvalitet. Desværre oplever vi, at værdigheden for ældre i stigende grad er under pres,

Læs mere

Simon Hartwell Christensen og Eli Nørgaard. Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune

Simon Hartwell Christensen og Eli Nørgaard. Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune Simon Hartwell Christensen og Eli Nørgaard Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

Præsentation af bosætningsanalysen

Præsentation af bosætningsanalysen Præsentation af bosætningsanalysen Første udvalgsmøde om bosætning og infrastruktur i Skanderborg Kommune Strategisk Center, Skanderborg Kommune Tirsdag den 9. august 20 Indhold. Præsentation af bosætningsanalysen

Læs mere

Varde Kommune. Status på midlertidige boliger, plejeboliger. og daghjemspladser

Varde Kommune. Status på midlertidige boliger, plejeboliger. og daghjemspladser Varde Kommune Status på midlertidige boliger, plejeboliger og daghjemspladser Indholdsfortegnelse: Baggrund s. 3 1. Indledning s. 4 2. Nuværende struktur og kapacitet på midlertidige -, plejeboliger og

Læs mere

Kvalitetsstandard for pleje og ældreboliger i Sorø Kommune. Sorø Kommune. Kvalitetsstandard. Pleje- og ældrebolig

Kvalitetsstandard for pleje og ældreboliger i Sorø Kommune. Sorø Kommune. Kvalitetsstandard. Pleje- og ældrebolig Sorø Kommune Kvalitetsstandard Pleje- og ældrebolig 1 Indhold Generel information om kvalitetsstandarder... 3 Hvad er en kvalitetsstandard?... 3 Værdigrundlag... 3 Boformer... 4 Lovgrundlag... 4 Sagsgang

Læs mere

Plejeboliger og ældre- og handicapegnede boliger

Plejeboliger og ældre- og handicapegnede boliger Plejeboliger og ældre- og handicapegnede boliger Pleje- og ældre/handicapboliger Hedensted Kommune har plejeboliger på plejecentre spredt rundt i kommunen, og boliger der er specielt indrettet til ældre

Læs mere

De kommunale budgetter 2015

De kommunale budgetter 2015 Steffen Juul Krahn, Bo Panduro og Søren Hametner Pedersen De kommunale budgetter 2015 Begrænset budgetteret underskud for gennemsnitskommunen De kommunale budgetter 2015 Begrænset budgetteret underskud

Læs mere

Vedr.: Høringssvar om Ældrekommissionens rapport Livskvalitet og selvbestemmelse på plejehjem deres j.nr. 2012 1178

Vedr.: Høringssvar om Ældrekommissionens rapport Livskvalitet og selvbestemmelse på plejehjem deres j.nr. 2012 1178 Indenrigs og Socialministeriet, Holmens Kanal 22 1060 København K Att. Søren Svane Kristensen København, den 11. april 2012 Vedr.: Høringssvar om Ældrekommissionens rapport Livskvalitet og selvbestemmelse

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelsen i Skive Kommune er udført i samarbejde med analysefirmaet Epinion, som har stået for dataindsamlingen.

Brugertilfredshedsundersøgelsen i Skive Kommune er udført i samarbejde med analysefirmaet Epinion, som har stået for dataindsamlingen. 3. juni 2015 1. Indledning Dette notat sammenfatter resultaterne af Skive Kommunes brugertilfredshedsundersøgelse vedr. hjemmepleje og plejeboliger, som er gennemført i foråret 2015. Undersøgelsen er igangsat

Læs mere

Kvalitetsstandard for visitation til Plejebolig

Kvalitetsstandard for visitation til Plejebolig Kvalitetsstandard for visitation til Plejebolig 1 Lovgrundlag: Lov om almene boliger 54a (plejeboliggaranti) 58a (frit boligvalg). Lov om friplejeboliger. Hvilke behov skal ydelsen dække: Kommunen skal

Læs mere

Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren

Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund Fælles ældre Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Publikationen Fælles ældre kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk KORA og forfatterne

Læs mere

Pleje & Sundhed Myndighed. Ældre- og plejeboliger i Gentofte Kommune

Pleje & Sundhed Myndighed. Ældre- og plejeboliger i Gentofte Kommune Pleje & Sundhed Myndighed Ældre- og plejeboliger i Gentofte Kommune 2 Indholdsfortegnelse BOLIGTYPER... 4 GENERELLE OPLYSNINGER... 4 NÅR EN ANSØGNING MODTAGES... 4 VENTETID... 5 PLEJEBOLIGGARANTI... 5

Læs mere

Tilfredshedsundersøgelser ældreområdet, Hørsholm Kommune 2012 - Spørgeskemaundersøgelse i hjemmeplejen og på plejehjem. TNS 28. november 2012 58543

Tilfredshedsundersøgelser ældreområdet, Hørsholm Kommune 2012 - Spørgeskemaundersøgelse i hjemmeplejen og på plejehjem. TNS 28. november 2012 58543 Tilfredshedsundersøgelser ældreområdet, Hørsholm Kommune 2012 - Spørgeskemaundersøgelse i hjemmeplejen og på plejehjem Contents 2 Baggrund og formål med undersøgelsen Baggrund og formål At få indblik i

Læs mere

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3 2. Befolkningstilvækst... 6 3. Flyttemønstre... 7 4. Befolkningsfremskrivning fordelt på aldersgrupper... 10 5. Forskellige

Læs mere

Årsrapport. Center for Omsorg og Ældre. Uanmeldte tilsyn Oktober 2013. Helsingør Kommune. Årsrapport 2013. Indholdsfortegnelse

Årsrapport. Center for Omsorg og Ældre. Uanmeldte tilsyn Oktober 2013. Helsingør Kommune. Årsrapport 2013. Indholdsfortegnelse INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Indholdsfortegnelse 1 Oplysninger... 2 2 Tilsynsresultat... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 3 Årsrapport Anbefalinger... 2013 Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 4 Observationer

Læs mere

VISITATION TIL PLEJEBOLIGER

VISITATION TIL PLEJEBOLIGER VISITATION TIL PLEJEBOLIGER 2015 Kvalitetsstandard for visitation til plejeboliger Lov grundlag Hvilket behov dækker ydelsen Hvad er formålet med ydelsen Hvem er berettiget til at modtage ydelsen Plejeboliger

Læs mere

360 GRADERS EFTERSYN. Sundby-Hvorup Boligselskab Ulsted Afdeling 4

360 GRADERS EFTERSYN. Sundby-Hvorup Boligselskab Ulsted Afdeling 4 360 GRADERS EFTERSYN Sundby-Hvorup Boligselskab Ulsted Afdeling 4 360 GRADERS EFTERSYNET HVAD ER ET 360 GRADERS EFTERSYN? TILSTANDEN I AFDELING 4 Sundby-Hvorup Boligselskab har i løbet af de sidste måneder

Læs mere

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

Kvalitetsarbejde i praksis erfaringer fra danske projekter på ældreområdet

Kvalitetsarbejde i praksis erfaringer fra danske projekter på ældreområdet Kvalitetsarbejde i praksis erfaringer fra danske projekter på ældreområdet Oplæg på ekspertmøde vedr. Kvalitet i äldreomsorgen 30.9.2103 Rikke Søndergaard, rso@socialstyrelsen.dk Om Socialstyrelsen Socialstyrelsen

Læs mere

Livet skal leves hele livet

Livet skal leves hele livet Social-, Børne- og Integrationsministeriet Januar 2014 Livet skal leves hele livet Regeringens politiske oplæg til opfølgning på Hjemmehjælpskommissionen I. Afsættet Hjemmehjælpskommissionen Et enigt Folketing

Læs mere

Livskraft hele livet Seniorpolitikken for Høje-Taastrup Kommune

Livskraft hele livet Seniorpolitikken for Høje-Taastrup Kommune Livskraft hele livet Seniorpolitikken for Høje-Taastrup Kommune 18.11.2011 Godkendt i Ældreudvalget 29.11.2011 Forord v/michael Ziegler Det skal være godt at blive gammel i Høje-Taastrup Kommune. Kommunen

Læs mere

NYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen

NYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen NYT PARADIGME - Aktivitet/træning i hverdagen 1. Historik Lyngby-Taarbæk Kommune har siden 2009 gennemført 2 projekter på ældreområdet med det formål at undersøge effekten af en målrettet træningsindsats

Læs mere

Evaluering af projekt ensomhed. Indledning

Evaluering af projekt ensomhed. Indledning Evaluering af projekt ensomhed Indledning Der blev taget beslutning om, at der skulle ansættes fire ergoterapeuter på de fire udvalgte ældrecentre. Grunden til at der blev ansat ergoterapeuter, er at man

Læs mere

Camilla T. Dalsgaard. Botilbud stadig en handelsvare?

Camilla T. Dalsgaard. Botilbud stadig en handelsvare? Camilla T. Dalsgaard Botilbud stadig en handelsvare? Kommunernes køb og salg af botilbudspladser 2010-2012 Botilbud stadig en handelsvare? Kommunernes køb og salg af botilbudspladser 2010-2012 kan hentes

Læs mere

BEHOV FOR HJÆLP KVALITETSSTANDARD FOR SUNDHEDS- OG ÆLDREOMRÅDET

BEHOV FOR HJÆLP KVALITETSSTANDARD FOR SUNDHEDS- OG ÆLDREOMRÅDET BEHOV FOR HJÆLP KVALITETSSTANDARD FOR SUNDHEDS- OG ÆLDREOMRÅDET Behov for hjælp Kvalitetsstandarden - Behov for hjælp giver dig generel information om Holbæk Kommunes tilbud om sygepleje, praktisk eller

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

Kvalitetsstandard for hjælp og støtte efter Servicelovens 85 2015

Kvalitetsstandard for hjælp og støtte efter Servicelovens 85 2015 Kvalitetsstandard for hjælp og støtte efter Servicelovens 85 2015 21. april 2015 Center for Handicap & Psykiatri Torvegade 15 4200 Slagelse Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Lovgrundlag... 3 2.1.

Læs mere

Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje

Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje 1 Formål med undersøgelsen Brugerundersøgelsen er et centralt redskab i Egedal Kommunes kontinuerlige arbejde med at forbedre kvaliteten i hjemmeplejen. Ved

Læs mere

Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i. Randers Kommune

Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i. Randers Kommune Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i 1. maj 2013 Sagsnr. 5-2210-1582/1 Reference DSP T 7222 7970 E midt@sst.dk Randers Kommune 2012 Tilsynene i Randers Kommune Sundhedsstyrelsen har gennemført i alt

Læs mere

Praktisk hjælp. Kvalitetsstandard 2015

Praktisk hjælp. Kvalitetsstandard 2015 Praktisk hjælp Kvalitetsstandard 2015 Kvalitetsstandard for praktisk hjælp Kvalitetsstandarden er en beskrivelse af serviceniveauet for praktisk hjælp i Faaborg-Midtfyn Kommune i 2015. Hvad er praktisk

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

KVALITETSSTANDARD FOR. Boliger

KVALITETSSTANDARD FOR. Boliger KVALITETSSTANDARD FOR Boliger 1 Langeland Kommune Lovgrundlag Lov om almene boliger 54. Lov om Retssikkerhed 9 c stk. 2. Modtager af indsatsområderne. Borgere som ønsker et boligskift, kan efter ansøgning

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 Afsnitsrapport for indlagte patienter på Afsnit C9 (Endokrinologisk) Medicinsk Afdeling M Regionshospitalet Randers og Grenaa 01-04-2011 Den Landsdækkende Undersøgelse

Læs mere

Indflytning i plejebolig - et retssikkerhedsmæssigt perspektiv

Indflytning i plejebolig - et retssikkerhedsmæssigt perspektiv Indflytning i plejebolig - et retssikkerhedsmæssigt perspektiv - juridiske og praktiske udfordringer DemensKoordinatorer i DanmarK Årskursus 2015 Flytningen til et passende botilbud skal medføre en klar

Læs mere

Fakta på fritvalgsområdet 1 November 2006

Fakta på fritvalgsområdet 1 November 2006 KVALITET I DEN OFFENTLIGE SEKTOR SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 - Fax 33 11 16 65 Dato: 23. november 26 Fakta på fritvalgsområdet 1 November

Læs mere

ÆRØ KOMMUNE. KVALITETSSTANDARD Plejecentre i Ærø Kommune

ÆRØ KOMMUNE. KVALITETSSTANDARD Plejecentre i Ærø Kommune ÆRØ KOMMUNE KVALITETSSTANDARD Plejecentre i Ærø Kommune Indhold 1.0 Formål... 2 2.0 Lovgrundlag... 2 3.0 Visitation... 2 3.1 Visitationsudvalg... 2 3.2 Hvem kan modtage indsatsen... 2 3.3 Visitering...

Læs mere

Kvalitetsstandard 85

Kvalitetsstandard 85 Baggrund og formål Social og Sundhedsforvaltningen i Middelfart Kommune har siden primo 2013 arbejdet med kvalitet, udvikling og styring af 107 og 85 indenfor handicap og psykiatriområdet. Det overordnede

Læs mere

Demenspolitik Hedensted Kommune. Senior Service Marts 2011.

Demenspolitik Hedensted Kommune. Senior Service Marts 2011. Demenspolitik Hedensted Kommune Senior Service Marts 2011. Overordnede mål for demensindsatsen: Den overordnede målsætning for hjælpen og støtten til demensramte borgere i Hedensted Kommune: at understøtte

Læs mere

Sundhed og Omsorg. Digterparken. Uanmeldt og anmeldt kommunalt tilsyn

Sundhed og Omsorg. Digterparken. Uanmeldt og anmeldt kommunalt tilsyn Sundhed og Omsorg Digterparken Uanmeldt og anmeldt kommunalt tilsyn 2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Kvalitetsvurdering... 2 3. Datakilder... 3 4. Samlet vurdering... 3 5. Anbefalinger...

Læs mere

ÆRØ KOMMUNE. KVALITETSSTANDARD Personlig hjælp i Ærø Kommune

ÆRØ KOMMUNE. KVALITETSSTANDARD Personlig hjælp i Ærø Kommune ÆRØ KOMMUNE KVALITETSSTANDARD Personlig hjælp i Ærø Kommune Indhold 1.0 Formål... 2 2.0 Lovgrundlag... 2 3.0 Indsatsen... 2 3.1 Primære mål... 2 3.2 Hvem kan modtage indsatsen?... 2 3.3 Forudsætninger

Læs mere

DØDSSTED OG DØDSÅRSAGER I DANMARK 2007-2011. Lene Jarlbæk

DØDSSTED OG DØDSÅRSAGER I DANMARK 2007-2011. Lene Jarlbæk DØDSSTED OG DØDSÅRSAGER I DANMARK 2007-2011 Lene Jarlbæk Dødssted og dødsårsager i Danmark 2007-2011 Dødssted og dødsårsager i Danmark 2007-2011 Lene Jarlbæk Copyright 2015 PAVI, Videncenter for Rehabilitering

Læs mere

Diagnose: Fronto temporal demens

Diagnose: Fronto temporal demens Et borgerforløb. Diagnose: Fronto temporal demens Rehabilitering har som formål at borgeren opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv på trods af fysiske, psykiske og sociale funktionstab Evidens og viden

Læs mere

Information om visitation til og anvisning af ældrebolig

Information om visitation til og anvisning af ældrebolig Information om visitation til og anvisning af ældrebolig Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Målgruppe... 2 3. Frit valg af ældrebolig... 3 4. Ansøgning om ældrebolig... 4 5. Visitationen til ældrebolig...

Læs mere

Information om hjemmehjælp

Information om hjemmehjælp MYNDIGHED, STRUER KOMMUNE Myndighed, Sundheds- og Ældreområdet Voldgade 14 C, 7600 Struer Tlf.nr.: 9684 8319-9684 8318 9684 8316-9684 8315 Telefontid: 8.00-9.00 og 12.00-13.00 Fax nr.: 9684 0304 E-mail:

Læs mere

Anmeldt tilsyn på Hvalsø Ældrecenter. Mandag den 3. december 2007 fra kl.13.00

Anmeldt tilsyn på Hvalsø Ældrecenter. Mandag den 3. december 2007 fra kl.13.00 TILSYNSRAPPORT Anmeldt tilsyn på Hvalsø Ældrecenter Mandag den 3. december 2007 fra kl.13.00 Indledning Vi har på vegne af Lejre Kommune aflagt tilsynsbesøg på Hvalsø Ældrecenter. Generelt er formålet

Læs mere

PRAKTISK HJÆLP 4 201

PRAKTISK HJÆLP 4 201 2014 PRAKTISK HJÆLP Kvalitetsstandard for praktisk hjælp Lovgrundlag Lov om social service 83, stk. 1 nr. 2. Hvilket behov dækker Hvad er formålet med Hvem er berettiget til Man kan få hjælp eller støtte

Læs mere

Ældre- og plejeboliger i Fredensborg Kommune

Ældre- og plejeboliger i Fredensborg Kommune Ældre- og plejeboliger i Fredensborg Kommune Ældre- og plejeboliger Ældre og handicappede borgere kan visiteres igennem visitationen til følgende boligtyper ældrebolig og plejebolig. Ældrebolig tilbydes

Læs mere

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER Boligmarkedet DANSKERNES FORVENTNINGER MAJ 2014 1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse... 1 2 Tabeloversigt... 1 3 Figuroversigt... 2 4 Sammenfatning... 3 5 Undersøgelsen

Læs mere

Unge på uddannelseshjælp i Silkeborg Kommune

Unge på uddannelseshjælp i Silkeborg Kommune Katrine Nøhr, Jacob Seier Petersen, Hans Knudsen og Hanne Søndergård Pedersen Unge på uddannelseshjælp i Silkeborg Kommune Hvilke strategier har de for deres boligsituation? Unge på uddannelseshjælp i

Læs mere

Kvalitetsstandarder for midlertidigt botilbud efter Lov om Social Service 107 og længerevarende botilbud efter Lov om Social Service 108

Kvalitetsstandarder for midlertidigt botilbud efter Lov om Social Service 107 og længerevarende botilbud efter Lov om Social Service 108 Kvalitetsstandarder for midlertidigt botilbud efter Lov om Social Service 107 og længerevarende botilbud efter Lov om Social Service 108 Introduktion Greve Kommune bevilger ophold i midlertidigt og længerevarende

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2014: Center for Kræft og Sundhed København 1 Brugerundersøgelse 2014 Center for Kræft

Læs mere

Køn, uddannelse og karriere

Køn, uddannelse og karriere Køn, og karriere Lederne Oktober 14 Indledning Undersøgelsen belyser lederkarrieren, herunder hvordan lederne fik deres første lederjob, hvad der var deres væsentligste motiver til at blive leder, og hvilke

Læs mere

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Projektbeskrivelse. Projektets titel Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Baggrund/ problembeskrivelse Kommissionen om livskvalitet og selvbestemmelse i plejebolig og plejehjem fremlagde i sin

Læs mere

PLEJEOMRÅDET. Visitation plejeboliger m.v. 05 den 8. maj 2007

PLEJEOMRÅDET. Visitation plejeboliger m.v. 05 den 8. maj 2007 PLEJEOMRÅDET Visitation plejeboliger m.v. 05 den 8. maj 2007 1 Indholdsfortegnelse: Indledning, kompetence, visitation...3 1. Plejeboliger...4 2. Plejeboliger - kvalitetsstandard...4 3. Øvrige boliger...7

Læs mere

Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn mandag den 3. november 2014

Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn mandag den 3. november 2014 Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn mandag den 3. november 2014 Plejecenter Egehaven Egehaven 2 Strøby Egede 4600 Køge Teamleder Annegerd Grimsbo Birk-Sørensen Tilsynet blev ført af: Afsnitsleder Anne

Læs mere

VISITATION OG IMPLEMENTERING AF HJÆLPEMIDLER RESUME AF BUSINES CASE

VISITATION OG IMPLEMENTERING AF HJÆLPEMIDLER RESUME AF BUSINES CASE Til Socialstyrelsen Dokumenttype Rapportudkast Dato December 2012 VISITATION OG IMPLEMENTERING AF HJÆLPEMIDLER RESUME AF BUSINES CASE IMPLEMENTERING AF HJÆLPEMIDLER RESUME AF BUSINES CASE Rambøll Hannemanns

Læs mere

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie 1 Indledning. Socialministeriets krav om udarbejdelse af kvalitetsstandard for botilbud egnet til ophold er hjemlet i 139 i lov

Læs mere

Ældreboligplan for Randers Kommune 2013-17

Ældreboligplan for Randers Kommune 2013-17 Ældreboligplan for Randers Kommune 2013-17 Sundhed og Ældre december 2012 Indhold Indledning... 4 1. Udfordringer på ældreboligområdet... 5 1.1 Borgeren... 5 1.1.1 Demografi... 5 1.1.2 Bevarer funktionsevnen

Læs mere

BAGGRUND. Undersøgelse af borgernes tilfredshed med Center for Børn og Voksnes ydelser på voksenområdet i Hørsholm Kommune. Undersøgelsens formål:

BAGGRUND. Undersøgelse af borgernes tilfredshed med Center for Børn og Voksnes ydelser på voksenområdet i Hørsholm Kommune. Undersøgelsens formål: PRÆSENTATION: BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE PÅ DET SPECIALISEREDE VOKSENOMRÅDE BAGGRUND Undersøgelse af borgernes tilfredshed med Center for Børn og Voksnes ydelser på voksenområdet i Hørsholm Kommune.

Læs mere

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Befolkningsprognosen viser, at der på landsplan bliver flere ældre. I takt med en stigende andel af ældre i

Læs mere

Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn torsdag den 17. november 2014

Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn torsdag den 17. november 2014 Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn torsdag den 17. november 2014 Plejecenter Hotherhaven Og KAS Præstemarken 76 4652 Hårlev Teamledere Anne Mette Mortensen Marianne Thomasen Tilsynet blev ført af:

Læs mere

REVISION OG OPDATERING AF BOLIGFORHOLD FOR ÆLDRE I REBILD KOMMUNE

REVISION OG OPDATERING AF BOLIGFORHOLD FOR ÆLDRE I REBILD KOMMUNE REVISION OG OPDATERING AF BOLIGFORHOLD FOR ÆLDRE I REBILD KOMMUNE Marts 2015 1 Indhold Hovedresultater... 4 01 Indledning... 6 1.1 Analysens datagrundlag... 6 1.2 Rapportens opbygning... 7 02 Kapacitet

Læs mere

Demografi og boligbehov frem mod 2040

Demografi og boligbehov frem mod 2040 Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Demografi og boligbehov frem mod 24 Teknisk baggrundsrapport 214-2 1 1.1 Sammenfatning Boligpolitikken står overfor store udfordringer i form af udpræget

Læs mere

Ydelseskatalog for genoptræning uden sygehusindlæggelse og vedligeholdende træning

Ydelseskatalog for genoptræning uden sygehusindlæggelse og vedligeholdende træning Ydelseskatalog for genoptræning uden sygehusindlæggelse og vedligeholdende træning Lov om Social Service 86 Kvalitetsstandarder og ydelseskataloger 2013 Revidering Ydelseskatalog for genoptræning uden

Læs mere

Samtaleskema. Formålet med samtaleskemaet er, at der udarbejdes en samlet vurdering af din funktionsevne.

Samtaleskema. Formålet med samtaleskemaet er, at der udarbejdes en samlet vurdering af din funktionsevne. Samtaleskema Samtaleskema til vurdering af funktionsevne - 1 af 9 Formålet med samtaleskemaet er, at der udarbejdes en samlet vurdering af din funktionsevne. Skemaet giver dig information om, hvilke forhold

Læs mere

PRAKTISK HJÆLP 3 1 0 2

PRAKTISK HJÆLP 3 1 0 2 2013 PRAKTISK HJÆLP Kvalitetsstandard for praktisk hjælp Lovgrundlag Hjælpen er udformet på baggrund af Lov om social service 83, stk. 1 nr. 2. Hvilket behov dækker ydelsen Du kan få hjælp eller støtte

Læs mere

Samtaleskema. Samtaleskemaet består af spørgsmål, som er delt op i 7 emner:

Samtaleskema. Samtaleskemaet består af spørgsmål, som er delt op i 7 emner: Samtaleskema Formålet med samtaleskemaet er, at der udarbejdes en samlet vurdering af din funktionsevne. Skemaet giver dig information om, hvilke forhold du vurderes ud fra og er en metode til at inddrage

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Tønder Kommune. Tilsynsrapport. Pleje og Omsorg. 5 Stjernet Rengøring Aps Privat leverandør af praktisk bistand. Uanmeldt tilsyn August 2015

Tønder Kommune. Tilsynsrapport. Pleje og Omsorg. 5 Stjernet Rengøring Aps Privat leverandør af praktisk bistand. Uanmeldt tilsyn August 2015 INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Tilsynsrapport Tønder Kommune Pleje og Omsorg 5 Stjernet Rengøring Aps Uanmeldt tilsyn WWW.BDO.DK Forord Rapporten er bygget således, at læseren på de første sider præsenteres

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Kommune NOTAT 7. april 2014 Til drøftelse af de nye regler på fritvalgsområdet, har Ældre og Sundhed udarbejdet følgende analyse

Læs mere

Patienters oplevelser på landets sygehuse

Patienters oplevelser på landets sygehuse Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser Patienters oplevelser på landets sygehuse Spørgeskemaundersøgelse blandt 26.045 indlagte patienter 2006 tabelsamling Enheden for Brugerundersøgelser

Læs mere

Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73. Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen

Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73. Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73 2006 Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen Version 2 Side 1 1 INDLEDNING...3 1.1 Formål med kvalitetsstandarder...4

Læs mere

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte Serviceloven 85

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte Serviceloven 85 Fredensborg Kommune Ældre og Handicap Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte Serviceloven 85 2015 Indledning Kvalitetsstandarden skal sikre, at der er sammenhæng mellem det politisk besluttede serviceniveau,

Læs mere

Den gode genoptræning

Den gode genoptræning Den gode genoptræning Den gode genoptræning Hvad er god genoptræning? Ældre Sagen, Ergoterapeutforeningen, Danske Fysioterapeuter og Danske Handicaporganisationer har formuleret en række forslag til indholdet

Læs mere

Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark

Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Notat, Nov. 2013 KH og HT I de senere år har der været en stigende opmærksomhed og debat omkring lægers beslutninger ved livets afslutning. Praksis

Læs mere

ÆLDREPOLITIK. Vision: Et godt og aktivt liv

ÆLDREPOLITIK. Vision: Et godt og aktivt liv ÆLDREPOLITIK Vision: Et godt og aktivt liv Forord til Ældrepolitikken: Der skal sikres en konstant respektfuld dialog med de ældre om hvilke ønsker og forventninger de har til livet hverdagen denne dag!

Læs mere

Tilsynsrapport for Privat Leverandør af praktisk hjælp. Privat leverandør af praktisk hjælp. Sanitern Rengøring ApS

Tilsynsrapport for Privat Leverandør af praktisk hjælp. Privat leverandør af praktisk hjælp. Sanitern Rengøring ApS INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Tilsynsrapport for Privat Leverandør af praktisk hjælp Privat leverandør af praktisk hjælp Sanitern Rengøring ApS Uanmeldt tilsyn december 2013 WWW.BDO.DK Indholdsfortegnelse

Læs mere

Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2

Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2 Sundhed & Omsorg Kvalitetsstandarder Kvalitetsstandard Lovgrundlag Visitation Målgruppe Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2 Alle kan henvende sig direkte til Sundhed & Omsorgs

Læs mere

[Introduktion] Goddag/aften mit navn er [navn]. Jeg ringer fra analyseinstituttet Epinion på vegne af Socialministeriet.

[Introduktion] Goddag/aften mit navn er [navn]. Jeg ringer fra analyseinstituttet Epinion på vegne af Socialministeriet. [Introduktion] Goddag/aften mit navn er [navn]. Jeg ringer fra analyseinstituttet Epinion på vegne af Socialministeriet. Kunne jeg komme til at tale med @name [INTW: Interview skal gennemføres med denne

Læs mere

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune Mulige investeringer i det nære sundhedsvæsen De udfordringer, vi som kommune står overfor, når det kommer til udviklingen af det nære sundhedsvæsen, kan overordnet inddeles i tre grupper: 1) Udviklingen

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt ØRE NÆSE HALS SYGEPLEJEN I FOKUS - ØNH SYGEPLEJE PÅ SENGEAFSNITTET Stine Askholm Rosenberg Sygeplejerske, Cand.cur. Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Læs mere

Hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86. Kvalitetsstandard

Hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86. Kvalitetsstandard Hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86 Kvalitetsstandard 2 Kvalitetsstandard for hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86 Denne pjece indeholder kvalitetsstandarden for Sønderborg Kommunes

Læs mere

Styring via kvalitetsstandarder

Styring via kvalitetsstandarder Den 19. oktober 2004 JRA/SJO/FH Styring via kvalitetsstandarder I påtegningen til indstilling om kvalitetsstandarder foreslår Borgmesterens afdeling, at Magistratens 3. Afdeling udarbejder et oplæg til,

Læs mere

Fokusgruppeinterview i forbindelse med bolighandlingsplan for Ældreområdet 2008-2014

Fokusgruppeinterview i forbindelse med bolighandlingsplan for Ældreområdet 2008-2014 Fokusgruppeinterview i forbindelse med bolighandlingsplan for Ældreområdet 2008-2014 Udarbejdet af Henriette Zimmermann, august 2014 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Fokusgruppen som metode... 3 Spørgeguide...

Læs mere

Bevægelser i løbet af 2013

Bevægelser i løbet af 2013 Bevægelser i løbet af 2013 Bevægelser i løbet af 2013 Befolkning 1. januar 2013 Tilvækst 50.379 Fødte i 2013 484 Døde i 2013 477 Fødselsbalance +7 Tilflyttere/indvandrede 2.527 Fraflyttede/udvandrede 2.553

Læs mere

Status den frivillige mentorindsats

Status den frivillige mentorindsats For unge der har et spinkelt voksent netværk, er ensomme eller er i en anden sårbar livssituation, vil det at have en frivillig mentor give den unge tryghed og styrke den unges selvværd og tillid til sig

Læs mere

Sundhed og trivsel blandt ældre. Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt 65+ årige - med supplerende analyse for 45+ årige

Sundhed og trivsel blandt ældre. Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt 65+ årige - med supplerende analyse for 45+ årige Sundhed og trivsel blandt ældre Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt ige - med supplerende analyse for 45+ ige Sundhedssekretariatet Januar 2009 1 Sundhed og trivsel blandt ældre borgere

Læs mere

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...

Læs mere

Boligpolitik Dansk Epilepsiforenings mål og strategi

Boligpolitik Dansk Epilepsiforenings mål og strategi Boligpolitik Dansk Epilepsiforenings mål og strategi Vision: Med udgangspunkt i individuelle ønsker, behov og ressourcer skal mennesker med epilepsi tilbydes attraktive, fleksible og differentierede boliger/boformer.

Læs mere

Kvalitetsstandard for ophold på krisecentre efter Lov om Social Service 109

Kvalitetsstandard for ophold på krisecentre efter Lov om Social Service 109 Kvalitetsstandard for ophold på krisecentre efter Lov om Social Service 109 Introduktion Greve Kommune bevilger ophold i krisecentre efter Lov om Social Service 109. Kvalitetsstandarden for krisecentre

Læs mere

Veje til reelt medborgerskab

Veje til reelt medborgerskab Socialudvalget (2. samling) SOU alm. del - Bilag 33 Offentligt Veje til reelt medborgerskab En kortlægning af udviklingshæmmedes vilkår for selvbestemmelse og brugerinddragelse Resumé Henriette Holmskov

Læs mere

Kvalitetsstandarder for

Kvalitetsstandarder for Bilag 2. Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning for borgere over 65 år i Københavns Kommune 86 i Lov om Social Service 2007 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

Læs mere

Overordnet kvalitetsstandard 2014

Overordnet kvalitetsstandard 2014 Overordnet kvalitetsstandard 2014 Skive Kommune Myndighedsafdelingen Forord Skive Kommunes overordnede kvalitetsstandard beskriver den personlige og praktiske hjælp mm., som borgeren kan få fra kommunen.

Læs mere

Sundheds- og omsorgsområdet. De kommunale tilsyn i plejeboliger

Sundheds- og omsorgsområdet. De kommunale tilsyn i plejeboliger Sundheds- og omsorgsområdet De kommunale tilsyn i plejeboliger Årsrapport 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Det overordnede formål med de kommunale tilsyn...3 3. Gennemførelse af det kommunale

Læs mere

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for længerevarende botilbud Serviceloven 108

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for længerevarende botilbud Serviceloven 108 Fredensborg Kommune Ældre og Handicap Kvalitetsstandard for længerevarende botilbud Serviceloven 108 2015 Indledning I Fredensborg Kommune tilbydes borgere med betydelig nedsat fysisk og/eller psykiske

Læs mere

360 GRADERS EFTERSYN. Sundby-Hvorup Boligselskab Nr. Uttrup Afdeling 8

360 GRADERS EFTERSYN. Sundby-Hvorup Boligselskab Nr. Uttrup Afdeling 8 360 GRADERS EFTERSYN Sundby-Hvorup Boligselskab Nr. Uttrup Afdeling 8 360 GRADERS EFTERSYNET HVAD ER ET 360 GRADERS EFTERSYN? TILSTANDEN I AFDELING 8 Sundby-Hvorup Boligselskab har i løbet af de sidste

Læs mere

Drøftelse af de ændrede regler på hjemmehjælpsområdet - tilrettelæggelse af det frie valg

Drøftelse af de ændrede regler på hjemmehjælpsområdet - tilrettelæggelse af det frie valg Drøftelse af de ændrede regler på hjemmehjælpsområdet - tilrettelæggelse af det frie valg J.nr.: 00.01.00.P00 Sagsnr.: 14/10281 BESLUTNING I KOMMUNALBESTYRELSEN 2014 DEN 29-04-2014 Forslaget sendes tilbage

Læs mere

Kommunernes regnskaber 2013

Kommunernes regnskaber 2013 Bo Panduro og Jørgen Mølgaard Lauridsen Kommunernes regnskaber 2013 Overskud for første gang i 13 år Kommunernes regnskaber 2013 Overskud for første gang i 13 år kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere