Rågsveds Hälsoträdgård

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Rågsveds Hälsoträdgård"

Transkript

1 Sveriges lantbruksuniversitet Faktulteten för landskapsplanering, trädgårds- och jordbruksvetenskap Område: Arbetsvetenskap, ekonomi och miljöpsykologi Rågsveds Hälsoträdgård Et restorativt miljø for de ældre Rågsveds Hälsoträdgård A restorative environment for the elderly Bente Ben-Hamadou Självständigt arbete vid LTJ-fakulteten, SLU 15 hp Nivå D Natur, hälsa och trädgård - magisterprogram Alnarp 2010

2 Rågsveds Hälsoträdgård Et restorativt miljø for de ældre A restorative environment for the elderly Bente Ben-Hamadou Handledare: Anna Bengtsson, Sveriges lantbruksuniversitet Faktulteten för landskapsplanering, trädgårds- och jordbruksvetenskap Område: Arbetsvetenskap, ekonomi och miljöpsykologi Universitet Examinator: Patrick Grahn, Sveriges Lantbruksuniversitet Faktulteten för landskapsplanering, trädgårds- och jordbruksvetenskap Område: Arbetsvetenskap, ekonomi och miljöpsykologi Universitet Omfattning: 15 hp Nivå och fördjupning: Nivå D Kurstitel: Landskapsarkitekturens miljöpsykologi - självständigt arbete Kurskod: EX0524 Program/utbildning: Natur, Hälsa och Trädgård. Magisterprogram Utgivningsort: Alnarp Utgivningsår: 2010 Omslagsbild: Bente Ben-Hamadou Serietitel: nr: Självständigt arbete vid LTJ-fakulteten, SLU Elektronisk publicering: Nyckelord: Restorative environment, elderly, home feeling, social relations, physical activity, accessibility Sveriges lantbruksuniversitet Faktulteten för landskapsplanering, trädgårds- och jordbruksvetenskap Område: Arbetsvetenskap, ekonomi och miljöpsykologi

3 Sammenfatning Et stigende antal mennesker bliver meget gamle, og erfaringen viser at efter 80 års alderen vokser behovet for hjælp til pleje og andre dagligdags gøremål kraftigt, og den begyndende afhængighed kan blive begyndelsen til en negativ spiral af passivitet og social isolation. Formålet med denne opgave er, at undersøge om det er muligt på en tagterrasse i en storby at skabe en helsehave, som med en indbydende atmosfære, et hensigtsmæssigt design og meningsfulde aktiviteter kan bidrage til en forbedring af livskvaliteten for denne aldersgruppe. På baggrund af teorier om miljøpsykologi og haveterapi er der udarbejdet spørgeguider til interviews med et udvalg af beboere og personale samt en enquete til beboerne i Rågsveds Seniorboliger med det formål at undersøge i hvilken udstrækning designet af Rågsveds Hälsoträdgård tilfredsstiller brugergruppernes forskellige behov med hensyn til restorativt miljø, hjemfølelse, social og fysisk aktivitet samt tilgængelighed. Resultatet er, at det er muligt med begrænsede midler at skabe et restorativt nærmiljø. For at udnytte havens fulde potentiale, må der arbejdes med uddannelse og motivation af personale og frivillige. Nøgleord: ældre, boliger, helsehave, restorativt miljø, fysisk aktivitet, sociale relationer Abstract A growing number of people are getting very old. Experience says that after the age of 80 humans meet a growing need for assistance with daily care and activities and this may be the beginning of a negative spiral of passivity and social isolation. The purpose of this work is to investigate if it is possible to create a restorative garden on a rooftop in a large city and to investigate if it by mean of a welcoming atmosphere, appropriate design and meaningful activities can contribute to a better quality of life for the elderly users. On the basis of theories of environmental psychology and horticultural therapy, an inquiry and an asking guide for interviews with inhabitants and staff at the assisted dwelling center of Rågsved, Stockholm was developed. The purpose was to investigate to which degree the design of The Restorative Garden of Rågsved could satisfy the needs of the different groups of users regarding restorative environment, home-feeling, social and physical activities and accessibility. The result is that it is possible to create a restorative environment at a low cost. However, to use the full potential of the environment, it is necessary to put the focus on education and motivation of staff and volunteers. Keywords: housing, elderly, healing garden, restorative environment, physical activity, social relations 3

4 Forord Da jeg i midten af firserne fik adgang til en svensk ødegård, talte jeg ofte med familie og venner om, at vi følte os lige så udhvilede og fulde af energi efter en weekend i Blekinges skove som efter ugers ferie andre steder. Senere blev jeg opmærksom på, hvordan jeg kunne samle energi til dagens arbejde, når jeg sad et kvarters tid på terrassen bagerst i haven tidligt om morgenen og hvordan dagens stress forsvandt når jeg efter fyraften gik en runde i haven. Derefter blev min interesse fanget, da jeg som hortonomstuderende på Landbohøjskolen i København, på en konference hørte et oplæg om oprettelsen af Rehab. Trädgården i Alnarp. Efter afslutningen af mit hortonomstudie har jeg taget to enkeltstående kurser i Alnarp, Park och Trädgård som Rehabilitering og Introduktion til Trädgårdterapi og i praksis arbejdet med min viden fra disse kurser på Sct Hans Hospital i Roskilde, hvor vi sammen med patienterne anlagde en sansehave. Dette eksamensarbejde, som udgør afslutningen på magisterprogrammet Natur, Hälsa och Trädgård, forener mine tidligere uddannelser som arkitekt og hortonom med min interesse for naturen og dens virkning på mennesker. Jeg sætter fokus på en gruppe, som let kommer i klemme i vores effektive, ungdomsfikserede samfund, nemlig den voksende gruppe af gamle mennesker. Jeg vil takke en række personer, som har hjulpet og støttet undervejs, først og fremmest min vejleder, Anna Bengtsson, for et godt og meget lærerigt samarbejde. Dernæst tak til Enhetschef Birgitta Eskils-Pettersson og Projektleder Doina Velasquez samt personale og beboere i Rågsveds Servicehus for information og praktisk hjælp i forbindelse med arbejdet og mine besøg. Også tak til Dorte Grenå og medlemmerne af havegruppen på Plejehjemmet Ryholtgård i København for inspiration og for at byde mig velkommen i deres gruppe. Endelig tak til min studiekammerat Marie Leer Jørgen for gennemlæsning af opgaven. København Den 31. august

5 Indholdsfortegnelse Baggrund!... 7 Teoretisk baggrund!... 7 Restorative kvaliteter!... 7 Hjem-følelse!... 9 Sociale relationer! Fysisk aktivitet! Tilgængelighed! Rågsved! Rågsveds Äldrecentrum! Rågsveds Hälsoträdgård! Målgruppen for Rågsveds Hälsotrådgård! Målgruppens behov.! Formålsbeskrivelse! Metode! Resultat! Restorative kvaliteter! Hjem-følelse! Sociale relationer! Fysisk aktivitet! Tilgængelighed!

6 Diskussion! Metodediskussion! Resultat diskussion! Konklusion! Referencer! Bilag! Bilag 1 Spørgeguide - ansatte! Bilag 2 Spørgeguide - seniorer! Bilag 3 Følgebrev til spørgeskema! Bilag 4 spørgeskema! Bilag 5 Resultat af enquete!

7 Baggrund Den højere levealder har sammen med efterkrigstidens store årgange medført at andelen af ældre i Sverige i løbet af de sidste 40 år er steget med 6% og tendensen forventes at fortsætte således at der i 2030 vil være yderligere indbyggere over 65 år (Statistiska Centralburån 2009). Når alderen tiltager og helbredet svigter, mindskes mulighederne for at komme omkring, men behovet for og ønsket om at komme ud består. Muligheden for at komme ud bør ses som et selvfølgeligt komplement til boligen. Det vil medføre et behov for tiltag, som kan medvirke til at sikre god tilgængelighed og skabe tryghed for, således at den ældre kan vedligeholde sit funktionsniveau og opnå en god livskvalitet. Flere undersøgelser tyder desuden på, at motion og regelmæssige ophold i det fri kan forebygge aldersforandringer (Küller 2005a). Sålænge man er rask og rørig, har man mulighed for selv at vælge, om man aktivt vil tilpasse omgivelserne efter sine behov, eller om man vil tilpasse sin adfærd efter de muligheder, som omgivelserne giver. Efterhånden som de kognitive og fysiske færdigheder svækkes, bliver man gradvist mere afhængig af miljøets udformning for at kunne opretholde sit aktivitetsniveau (Lawton og Simon 1968). Denne sammenhæng har Rågsveds Äldrecentrum tænkt ind i deres virksomhedsplan, ved at have som målsætning, at alle brugere får mulighed for at få en meningsfuld og indholdsrig tilværelse. Rågsveds Hälsoträdgård bidrager ved at tilbyde ophold og aktiviteter i det fri med det formål at vedligeholde og om muligt øge fysisk og psykisk helse og forbedre livskvaliteten (Projektplan 2008 og Verksamhetsplan 2009). I disse år etableres mange sanse- og helsehaver i forbindelse med ældreboliger i både Sverige, Danmark og Norge, og det er vigtigt at erfaringerne dokumenteres og opsamles, så de kan anvendes som inspiration for nye projekter. Teoretisk baggrund I det følgende afsnit beskrives nogle centrale begreber, som har betydning for, hvordan det ældre menneske klarer dagligdagen og hvordan det finder sig til rette i nye omgivelser, den dag det ikke længere klarer sig i sin hidtidige bolig. Restorative kvaliteter Når man har anstrengt sig for at klare dagligdagens gøremål og forpligtelser har man ikke bare brug for at slappe af, man har brug for, gennem restorative processer, at genskabe de fysiologiske, psykologiske og sociale ressourcer som man har anvendt (Hartig 2007). Grahn & Bengtsson (2005) refererer et stort antal 7

8 undersøgelser, som viser, at selv korte ophold og aktiviteter i naturen har en sådan restorativ virkning. Forfatterne beskriver, at de ældre bliver mere klare i hovedet og, at tidligere oplevelser og kompetencer genoplives, så de ældre får et positivt kick. Et restorativt miljø ikke bare tillader men fremmer disse processer. Man kan også tale om instorative miljøer. Det er miljøer, som øger personens ressourcer ved, at han erhverver nye færdigheder, øget selvtillid eller en bedre fysisk kondition end han tidligere havde (Hartig 2007). Der er flere teorier om, hvordan naturen kan påvirke mennesker. Parret Kaplan er ophavsmænd til Attention Restoration Theory. De beskriver to former for opmærksomhed nemlig målrettet og spontan opmærksomhed, sidstnævnte kaldes også fascination. Målrettet opmærksomhed er en begrænset ressource, som vi bruger, når vi for eksempel løser komplicerede opgaver og konflikter eller finder vej i trafikken. Med alderen kan også dagligdags gøremål blive komplicerede og kræve målrettet koncentration. Fascination eller spontan opmærksomhed kan opstå, når vi er til stede i nuet i haven, og lader os fascinere af blomsterpragten, en fugl på foderbrættet eller lyden af det rislende vand. Når vi fascineres, kan vi midlertidigt slippe den målrettede opmærksomhed, og dette fremmer restitutionen af den målrettede opmærksomhed. Opholdet i naturen behøver ikke at være langvarigt for at være restorativt og alene bevidstheden om, at der i nærheden findes et sted hvor man kan gå ud og nyde naturen, kan være en kilde til glæde. Størrelsen på haven er i denne sammenhæng underordnet i forhold til nærheden (Kaplan og Kaplan 1989). Ældres koncentrationsevne har betydning for, hvordan de klarer dagligdagen. Svenske undersøgelser af beboere på et plejehjem viser, at koncentrationsevnen forbedres mere ved et hvil i det fri end ved et hvil indendørs (Ottosson og Grahn 2005a). Det har yderligere vist sig, at det er de svageste ældre, dvs. de som har lav tolerance over for andre, som ikke er hjælpsomme i gruppeaktiviteter, og som ofte er på hospitalet, som har det største udbytte af et ophold i haven (Ottosson og Grahn 2005b). Aesthetic Affective Theory bygger på, at vi er biologiske væsener, skabt til at leve i naturen, ikke i en moderne storby. Sanseindtryk fra naturen har en lav grad af kompleksitet og kan instinktivt behandles i den ældste del af hjernen. Fredelige naturscenerier domineret af vand og planter kan umiddelbart give en god stemning, hvilket kan måles i lavere blodtryk og puls (Ulrich 1999). Dette er særlig interessant i forhold til personer med demens, idet det er den kognitive del af hjernen, som først angribes. Verbal kommunikation med en person med demens kan være svær, men personen kan stadig være modtagelig for sanseindtryk, som kan vække minder og give velvære. Vores sindstilstand smitter af på vores opfattelse af miljøet. Personer som befinder sig i en svær livssituation, er derfor særlig følsomme overfor miljøets 8

9 udformning. Et restorativt udemiljø kan medvirke til at styrke selv- og medfølelse og bekræfte de ældres identitet, så de ikke så let falder ind i rollen som syg, gammel og hjælpeløs, en rolle som indemiljøet ofte formidler (Grahn & Bengtsson 2005). Sanseindtryk fra haven kan vække minder, og dette kan især være værdifuldt for tilbagetrukne, isolerede ældre, som herigennem kan hjælpes i arbejdet med at bearbejde og acceptere det levede liv og forberede sig på livets afslutning (McBride 1999). Også aktiviteter kan have restorative virkninger. En pioner på området Dr. Ernst Westerlund ordinerede i slutningen af 1800-tallet blandt andet praktisk arbejde og vandreture i Storlien til sine patienter (Palmborg 2008). En amerikansk undersøgelse af to grupper af haveentusiaster, som dyrkede henholdsvis økologiske grønsager og eksotiske blomster viste, at det vigtigste udbytte for begge grupper var den fred, som de oplevede under arbejdet i deres have (Kaplan & Kaplan1989). Endelig må det nævnes at også udsigten kan have en restorativ virkning ved at sænke stressniveauet, hvilket kan måles i blodtryk og muskelspænding. Et casestudy af en terminal cancerpatient viste, at hendes psykologiske tilstand forbedredes, når hun under sine indlæggelser kunne flyttes til et rum med naturudsigt. Et andet studie af en gruppe patienter med demens i fremskredet stadie viste, at når der blev installeret naturbilleder og naturlyde (fuglesang og en rislende bæk) blev de mindre agiterede når de skulle bades (Ulrich 1999). En svensk undersøgelse, bekræfter dette. Küller (2005a) referer en undersøgelse hvor et af spørgsmålene vedrører udsigten. Halvdelen af de adspurgte svarede, at de af og til sidder og kikker ud af vinduet. Undersøgelsen viser, at de som har udsigt til noget grønt har det bedste helbred. Hjem-følelse Grunden til hjemfølelsen lægges i barndommen, men siden udbygges og forstærkes den ved at, individet investerer tid og følelser i sine omgivelser og sin bolig, som derved bliver et hjem. Et aspekt af hjemfølelsen er en individuel orden eller et system, som gør det let at orientere sig i tid, sted og socialt rum. Denne orden er individuel, det som en person oplever som orden, kan af en anden opleves som kaos. Hjemfølelsen er ikke begrænset til boligen, men omfatter også nabolaget, byen og landskabet. Det er arkitektens opgave at skabe rammer for, at fremtidige brugere let kan etablere sig og skabe en hjemfølelse, og det er vigtigt, at han passer på ikke i for høj grad at gøre stedet til sit eget men inddrager fremtidige brugere i planlægningsprocessen og giver dem mulighed for at sætte deres personlige præg på stedet (Dovey 1985). 9

10 Når det ældre menneske skal flytte til en senior eller plejebolig, kan det være en smertefuld proces, at tage afsked med vante omgivelser og socialt netværk. Kræfterne er blevet mindre, og flytningen sker ofte i forbindelse med sygdom eller tab af partner, hvilket yderligere gør det svært at finde sig til rette og skabe en ny hjemfølelse på det nye sted. En svensk undersøgelse viser, at 90% af de 60 til 70 årige er tilfredse med deres bolig og helst ville blive boende resten af livet. Det som de adspurgte satte mest pris på var selve boligen. Beliggenhed og natur/grønne områder delte anden pladsen og derefter kom service, mennesker, arkitekturen og fritidsaktiviteter (Küller M. & R og Küller 2005a). Når det af helbredsmæssige eller økonomiske årsager og på trods af den stærke tilknytning til boligen bliver nødvendigt at flytte til en ældrebolig, er det godt, hvis nærmiljøet er udformet, så det kan støtte etableringen af en hjemfølelse på det nye sted. På Värnhems Långvårdssjukhus i Malmø erstattede man institutions- møblerne i spisesalen med tidstypiske møbler fra beboernes ungdom. Herefter fulgte man patienterne i 8 måneder med medicinske undersøgelser og kliniske tests. Resultatet var, at patienterne spiste sundere og mere, trivedes bedre og blev mere modtagelige for sociale kontakter. Et andet forsøg, hvor man sammenlignede 2 grupper af Alzheimerpatienter, en som flytter til hjemlige omgivelser og en som forbliver på institutionen, viste samme resultater (Ibid.). Ved demens sygdomme er de første symptomer svigtende hukommelse og svigtende evne til at orientere sig i tid og rum. Hjemlighed vækker minder og hjælper beboeren til at relatere til sit levede liv. Haven kan styrke hjemfølelsen ved at det her er lettere at undgå institutionspræget, haven kan minde om en almindelig have og indeholde kendte elementer, som f.eks. et kolonihavehus, et lysthus og gamle redskaber. Vegetationen bør bestå af traditionelle haveplanter og store træer og haven bør opdeles i mindre og intime rum (McBride1999). Sociale relationer Gode sociale relationer er et vigtigt aspekt af en god livskvalitet og Roger Ulrich refererer flere undersøgelser, som viser at mennesker, som har et socialt netværk er mindre stressede og har en bedre almen helbredstilstand. Det er derfor vigtigt at skabe en arena for tilfældige møder, som kan lede til konversationer og mulighed for nye bekendtskaber (Ulrich 1999). I haven er det lettere at undgå institutionspræget, hvilket giver mulighed for en mere personlig og mindre institutionaliseret kontakt mellem beboere og personale. Det gan også gavne relationen mellem beboere og pårørende, at der er steder hvor man i højere grad kan mødes på lige fod og hvor der er naturlige samtaleemner som kan hjælpe en konversation i gang. Der bør derfor skabes et hieraki af mødesteder, som kan fremme dannelse af sociale netværk. Der skal både være 10

11 steder, hvor små grupper af beboere og pårørende kan føre en fortrolig samtale og steder for større sociale arrangementer, men også steder hvor man kan sidde alene og uforstyrret i egne tanker (Ibid. og McBride 1999). Fysisk aktivitet Talrige undersøgelser viser at motion og regelmæssige ophold i det fri har en lang række af gavnlige virkninger. Det styrker skelettet, modvirker knogleskørhed, bevarer bevægeligheden, styrker musklerne, modvirker overvægt, depression, angst og søvnbesvær, forhøjer stresstærsklen og øger modstandskraften mod infektioner (Bengtsson 2003 og Küller 2005a). Motion er nødvendig for at vedligeholde den fysiske funktionsevne og for at genoptræne den efter ulykker og sygdom, men også for det almene velbefindende. Mennesket er et aktivt væsen og behøver meningsfulde aktiviteter for at bevare sit selvværd og sin kognitive kapacitet og for at føle at det har sin plads i livet. Antonovski er ophavsmand til den salutogenetiske model, som går ud på, at der i ethvert menneske findes en rask kerne. Mennesket befinder sig på et kontinuum med yderpunkterne syg og rask og når det udsættes for påvirkninger, det være sig positive eller negative, vil det bevæge sig mod et af yderpunkterne. Oplevelsen af sammenhæng, som har 3 komponenter: begribelighed, håndterbarhed og meningsfuldhed, er afgørende for i hvilken retning det bliver (Antonovski 1999). Opgaver og aktiviteter som har en passende sværhedsgrad, et klart mål og giver øjeblikkeligt feedback kan styrke følelsen af sammenhæng og give stor tilfredsstillelse. Når man er opslugt af sådanne opgaver, som kræver et dybt men uanstrengt engagement, kan man komme i en tilstand af FLOW hvor man glemmer tid og sted. Man opnår man en følelse af kontrol og selvet styrkes. Sammenhængen mellem en opgaves sværhedsgrad, individets kompetence og FLOW-oplevelsen er illustreret i figur 1. Hvis en opgave er for let i forhold til individets formåen opstår der kedsomhed, markering A₂. Hvis den er for svær opstår der ængstelse, markering A₃, men når der er balance kan der opstå flow, A₁ som fremmer personlig vækst og udvikling. Når opgavernes sværheds- grad øges langsomt vil også individets formåen øges og der kan opstå Flowtilstande på højere niveauer, illustreret ved A₄ (Csikszentmihalyi, 2008). På plejehjemmet Ryholtgård har man gode erfaringer med en havegruppe for 10 beboere, hvoraf de fleste er demente. Deltagerne oplever at arbejdet giver mening, de føler sig nyttige og er stolte af deres indsats. Gruppen er en videreførelse af et projekt som er beskrevet og gjort tilgængeligt i form af en værktøjs-kasse (Arbejdsfællesskab i haven 2010). Det nye plejehjem er beliggende i en etageejendom og har ingen have, men en haveejer i området stiller sin private have til rådighed for gruppen en formiddag om ugen (Grenaa 2010). 11

12 Figur 1. Sammenhæng mellem kompetence og udfordringer (Csikszentmihalyi, 2008) Man har lignende erfaringer med en udendørs træningsgruppe for ældre mænd. Efter at have konstateret at mændene var underrepræsenteret i træningstilbud til ældre, startede man projekt udendørs træning for mænd. Deltagerne mærker en tydelig forbedring, en siger at uden dette projekt havde han ikke kunnet gå i dag, en anden at han ikke ville være kommet ud af døren uden projektet. Som en sidegevinst er der opstået et socialt netværk mellem mændene (Rohde & Bruusgaard 2009 og Rohde et Al. 2009). Tilgængelighed Tilgængelighedsbegrebet har både fysiske, psykiske og organisatoriske aspekter (Bengtsson 2003). Den fysiske tilgængelighed kan beskrives med konkrete anvisninger, som gør at beboeren ved egen hjælp let kan komme ud og rundt i haven og orientere sig i haven. Jeg vil blot her nævne et enkelt aspekt, som der bør tænkes på: Når man opholder sig meget inden døre, bliver man sensibel over for lys, temperatursvingninger og vind. Der bør derfor være et beskyttet sted ved indgangen, hvor man gradvis kan vænne sig til at være ud i skarpere lys, luft og vind (McBride1999). I afsnittet om målgruppens behov nævnes flere konkrete tilgængelighedskrav, som bør opfyldes. Men selv om alle fysiske tilgængelighedskrav er opfyldt, kan der stadig være psykiske og organisatoriske forhindringer for at komme ud i det fri (Bengtsson 2003). 12

13 De psykiske forhindringer kan bestå i mangel på tillid til, at man klarer at komme ud og være ude eller mangel på tillid til, at man er velkommen. For at få tillid til et sted skal man kunne føle glæde og forventning samt, at man hører til, når man skal derhen. Det tager tid at bygge denne tillid. Processen kan hjælpes på vej, hvis man har opgaver og mulighed for at sætte sit eget præg på stedet og derved gøre det til sit (Grahn & Bengtsson 2005). Endelig er der de organisatoriske forhindringer i form af en virksomhedskultur, hvor der ikke er tradition for friluftsaktiviteter, dårlige normeringer og manglende viden om naturens restorative virkning. Dette er nok de største forhindringer for en bedre udnyttelse af nærmiljøets potentiale (Bengtsson 2003). 13

14 Rågsved Fig. 2 oversigtskort Efter: (Stockholms Boroughs 2007) Rågsveds Äldrecentrum er beliggende tæt ved T-bane stationen Rågsved, Folkets Hus og et lille indkøbstorv i bydelen Enskede-Årsta-Vantör i den sydlige udkant af Stockholm, se figur 2. Området er præget af lave indkomster og en stor andel af medborgere med anden etnisk baggrund end svensk. Det har været ledelsens ønske, at forbedre stedets omdømme og at sætte Rågsved på kortet ved hjælp af blandt andet Social Mötesplats, Salongerne og Rågsveds Hälsoträdgård. Rågsveds Äldrecentrum Rågsveds Äldrecentrum omfatter flere virksomheder. I gadeniveau findes restaurant og lægehus. På første etage findes haven (se figur 3) samt centrets administration og fællesfaciliteter, som både henvender sig til stedets beboere og ældre fra hele bydelen. Salongerna tilbyder, i samarbejde med servicehuset og et korps af frivillige aktiviteter til beboere i Rågsveds Äldrecentrum og andre pensionister i området (Verksamhetsplan 2009). Boligerne ligger på 2. til 6. etage. Rågsveds Seniorboende rummer 36 lejligheder for personer over 70 år. Det er beliggende i Hus E. Servicehuset har 76 lejligheder, heraf 4 aflastningslejligheder og er beliggende i hus B og D. På trods af at de som flytter ind i dag, har et omfattende plejebehov, er der planer om i løbet af en 10-års periode at ændre Servicehuset til et Trygghetsboende (Årsredovisning 2008 og Verksamhetsplan 2009). Mårtensgårdens Demensboende har 45 lejligheder fordelt på 5 etager og er beliggende i Hus C. Hver etage har sin egen glasinddækkede fællesaltan. Huset ligger lidt tilbagetrukket og er forbundet med resten af servicehuset via en korridor i 1.sals højde. 14

15 Solgården er et dagtilbud for personer med demens i et tidligt stadie. Solgården flyttede til Rågsved i Der er 24 pladser og 46 personer, 15 mænd og 31 kvinder, kommer en eller flere gange om ugen. De har lokaler i den vestlige ende af fællesarealet på første etage, med direkte udgang til den restorative vestre terrasse. Hus A rummer idag et försöksboende for misbrugere og psykisk syge. De har ikke adgang til terrasserne, men deres vinduer vender ud til den østre terrasse. Ændringen fra serviceboende til tryghedsboende betyder, at beboerne ikke længere skal visiteres til en bolig, men selv skal søge optagelse på en venteliste. Det er håbet, at Rågsveds Hälsoträdgård kan være med til at tiltrække nye beboere, så man undgår tomme lejligheder, hvilket tidligere har været et problem både for kommunen og boligselskabet. Det forventes også, at ændringen medfører, at beboergruppen ændrer sig fra at være stærkt plejekrævende til at være mere ressourcestærke. Rågsveds Hälsoträdgård Rågsveds Hälsoträdgård, er beliggende på 1. sal i Rågsveds Äldrecentrum. Den består af to tagterrasser, hver på ca. 500 m!, som mod øst, nord og vest afgrænses af 4 7-etages bygninger, og mod syd af Folkets Hus (se figur 3). En smal vej adskiller Hälsoträdgården fra Folkets Hus. I 2005 stod tagterrasserne over for en renovering, og ideen om at skabe en helsehave opstod. I forbindelse med kurset Park och Trädgård som Rehabilitering Fig 3. Situationsplan efter (Ahlander et al. 2005) 15

16 Fig 4 Restorativ vestre terrasse, set fra altan i hus D Fig 5 Aktiv østre terrasse, set fra altan i hus D udarbejdedes den første skitse (Ahlander et al. 2005). Efterfølgende udarbejdede et af gruppens medlemmer, arkitekt Doina Velasquez, i samarbejde med beboere og ansatte på Rågsveds Äldrecentrum et projekt for en instorativ have på de to terrasser. Projektet er herefter blevet udført i et samarbejde mellem ejeren, Micasa Fastigheter i Stockholm AB og Enskede Årsta Vantör Stadsdels- förvaltning. Formålet med projektet har været at anlægge to haver, som tilsammen skal danne en instorativ helsehave, med det formål at tilbyde de ældre i bydelen mulighed for attraktiv og meningsfuldt udendørs ophold, som har en forebyggende, rehabiliterende og/eller helsefremmende virkning samt at sikre at miljøets fulde potentiale udnyttes ved at tilbyde målgruppen særlig kompetent personale (Projektplan 2008).Ifølge (Verksomhetsplan 2009) skal alle brugere have mulighed for ophold i det fri, samt en meningsfuld og indholdsrig tilværelse. Haven skal rumme attraktive værdier, som kan lokke nuværende beboere ud i haven, tilbyde ophold og aktiviteter for de svageste ældre og tiltrække nye beboere til seniorboligerne og de kommende tryghedsboliger. For de pensionister, som bor uden for Rågsveds Äldrecentrum, skal Hälsoträdgården være en attraktiv grøn oase, hvor man kommer for at slappe af, få en kop kaffe og deltage i det sociale liv i salongerne. Herved kan der skabes en glidende overgang til livets sidste fase. I 2008 påbegyndtes anlægningen af den vestre terrasse, se fig. 4, som blev indviet i Juni Den østre, se fig. 5, blev taget i brug i midten af maj Haven er anlagt på et flydende underlag som fordeler vægten af belægning, og plantekasser af cortenstål, vækstmedium og planter jævnt på tagfladen. Corten kanterne om bede og plæner udgør en kant som kørestole og svagtseende let kan følge. Plantedybden på op til 1 meter i plantekasserne gør, at træer og store planter trives. Svagheden ved disse bede er, at det er svært at foretage ændringer i haveplanen. Haven er åben for områdets pensionister i dagtiden på hverdage. Beboerne i Rågsveds Äldrecenter har adgang til terrassen døgnet rundt. Den aktive østre terrasse kan bookes til offentlige arrangementer for områdets pensionister. 16

17 Målgruppen for Rågsveds Hälsotrådgård Lawton og Simon (1968) har beskrevet relationen mellem en persons tilstand og evnen til at tilpasse sig. Jo mere kompetent mht. helbred, intelligens, viljestyrke, social rolle og kulturel udvikling, jo mindre vil adfærden påvirkes af restriktioner i omgivelserne. Med alderen svækkes både kognitive og fysiske færdigheder, og det bliver sværere at tilpasse omgivelserne, så de svarer til behovet. Aldringsprocessen kan ses som en løbende tilpasningsproces, hvor den ældre til stadighed må tilpasse sig dels til omgivelserne og dels til ændringerne i egne kompetencer. Lawton og Nahemow (1973) har udarbejdet en model, se figur 6, som beskriver sammenhængen mellem miljøets krav og individets kompetence. Hvis kravene falder Fig. 6 Skematisk fremstilling af sammenhængen mellem personlig kompetence og miljømæssigt tryk, samt de adfærdsmæssige og affektive resultater heraf. (Lawton 1973) 17

18 inden for det potentielle kapacitetsområde (det skraverede felt i midten), vil individet kunne tilpasse sig og derved opnå et højere kapacitetsniveau. Hvis udfordringerne er for store eller for små, vil der opstå en negativ affekt og utilpasset adfærd. Ændringer i miljøets krav eller restriktioner har størst betydning for de svageste individer, da deres tilpasningspotentiale er mindst. Det vil sige at, jo ældre og svagere brugerne er, jo mere afhængige er de af miljøets udformning for at kunne opretholde deres aktiviteter. Hvis hindringerne i miljøet er for store kan det føre til passivitet og isolation. Målgruppen for Rågsveds Hälsoträdgård er pensionister over 65 år i Enskede- Årsta-Vantör (Projektplan 2008), en stor og heterogen gruppe, som befinder sig på meget forskellige niveauer med hensyn til personlig kompetence. Gruppen omfatter i alt personer, samt deres nærtstående og plejepersonale (Statistisk 2010). Beboere og personale i Rågsveds Ældrecentrum og bydelens rehabiliterings enhed på ca. 200 personer, har dog en tættere tilknytning. Figur 7 viser variationen i de forskellige brugergruppers mentale styrke og deres behov for naturoplevelser. Fig. 7 Sammenhængen mellem variationen i brugergruppernes mentale styrke oig deres behov for naturoplevelser. Efter (Grahn & Bengtsson 2005) 18

Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016

Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016 Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik Udkast april 2016 1 1. Forord og vision for politikken Velkommen til Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Som navnet siger, er

Læs mere

Natur kan lindre stress, smerter og depression

Natur kan lindre stress, smerter og depression NATUR kan lindre stress, smerter og depression fremhæves i en række undersøgelser som afgørende for lindring af stress, smerter og depression*. er et vigtigt element for patienter, pårørende og personale.

Læs mere

Hvorfor sundhed i naturen? E V A S K Y T T E, S U N D H E D S N E T V Æ R K E T T E M A D A G O M S U N D H E D I N A T U R E N, 1 2.

Hvorfor sundhed i naturen? E V A S K Y T T E, S U N D H E D S N E T V Æ R K E T T E M A D A G O M S U N D H E D I N A T U R E N, 1 2. Hvorfor sundhed i naturen? E V A S K Y T T E, S U N D H E D S N E T V Æ R K E T T E M A D A G O M S U N D H E D I N A T U R E N, 1 2. J U N I 2 0 1 2 Hvad er særligt ved naturen? Naturen Har ingen iboende

Læs mere

Dato: 7. april 2016. Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune

Dato: 7. april 2016. Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune BALLERUP KOMMUNE Dato: 7. april 2016 Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune (kolofon:) Værdighedspolitik for ældrepleje i Ballerup Kommune er udgivet af Ballerup Kommune

Læs mere

STRESS. En guide til stresshåndtering

STRESS. En guide til stresshåndtering STRESS En guide til stresshåndtering Kend dine signaler Vær opmærksom på følgende symptomer: Anspændthed Søvn Har du problemer med at slappe af? Er du irritabel? Er du anspændt? Er du mere træt end du

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

Demens. Onsdag den 18/112015 Ulla Vidkjær Fejerskov, demenskoordinator og udviklingskonsulent

Demens. Onsdag den 18/112015 Ulla Vidkjær Fejerskov, demenskoordinator og udviklingskonsulent Demens Onsdag den 18/112015 Ulla Vidkjær Fejerskov, demenskoordinator og udviklingskonsulent 1 Program Hvad er tegnene på demens? Hvad siger den nyeste forskning om forebyggelse af demens? Hvilken betydning

Læs mere

Ud i naturen med misbrugere

Ud i naturen med misbrugere Ud i naturen med misbrugere Af Birgitte Juul Hansen, gadesygeplejerske Udsatte borgere er en gruppe, som kan være svære at motivere til at ændre livsstil. Om naturen kan bruges til at finde lyst og glæde

Læs mere

Slagelse Næstvedbanen

Slagelse Næstvedbanen Fodsporet Slagelse Næstvedbanen Thomas B. Randrup Afdelingschef Mette G. Bahrenscheer Chefkonsulent Fokus Slagelse Fokus Næstved Vandet, naturen i det åbne land og de grønne områder i byerne Næstved er

Læs mere

Afdelingen for Sundhed og Omsorg tlf. 87 53 50 00. Livet som ældre i Syddjurs Kommune. syddjurs.dk. Ældrepolitik

Afdelingen for Sundhed og Omsorg tlf. 87 53 50 00. Livet som ældre i Syddjurs Kommune. syddjurs.dk. Ældrepolitik Afdelingen for Sundhed og Omsorg tlf. 87 53 50 00 syddjurs.dk Livet som ældre i Syddjurs Kommune Ældrepolitik Velkommen Visionen Ældrepolitikken har det mål at skabe de bedste betingelser for et godt og

Læs mere

Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje

Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje april 2016 Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje 1. Forord Værdighedspolitikken skal sikre bevarelse af værdighed i ældreplejen, og er den politisk besluttede ramme om alle indsatser og indgår

Læs mere

KVALITETSSTANDARD FOR. Boliger

KVALITETSSTANDARD FOR. Boliger KVALITETSSTANDARD FOR Boliger 1 Langeland Kommune Lovgrundlag Lov om almene boliger 54. Lov om Retssikkerhed 9 c stk. 2. Modtager af indsatsområderne. Borgere som ønsker et boligskift, kan efter ansøgning

Læs mere

Skovmeditation - en oplevelse for både krop og sjæl

Skovmeditation - en oplevelse for både krop og sjæl Skovmeditation - en oplevelse for både krop og sjæl Af Grethe Lindholm Pedersen, psykoterapeut og indehaver af Helseværkstedet Helseværkstedet i Jelling har gennem de seneste 4 år ca. en gang om måneden

Læs mere

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Lær at håndtere usikkerhed v e d p r æ s t a t i o n e r 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n

Læs mere

Det gælder livet. Krop og sundhed. Afspændingspædagog Ane Moltke

Det gælder livet. Krop og sundhed. Afspændingspædagog Ane Moltke Det gælder livet Krop og sundhed Afspændingspædagog Ane Moltke Indholdet i oplægget Udbytte og barrierer for fysisk aktivitet Hvordan griber vi det an? Lad os starte med at prøve det Og mærke hvordan det

Læs mere

Riis Friplejehjem. Lev livet hele livet

Riis Friplejehjem. Lev livet hele livet Riis Friplejehjem Lev livet hele livet 1 Indhold Et trygt hjem sammen med hinanden lev livet hele livet Aktiviteter en hverdag med aktiviteter og samvær Hjemligt duften af mad lejligheder med udsigt til

Læs mere

Livsstilscenter Brædstrup

Livsstilscenter Brædstrup Baggrund Livsstilscentret åbnede på Brædstrup Sygehus i 1996 Eneste af sin art i Danmark Modtager patienter fra hele landet Danmarks højst beliggende sygehus, 112 meter over havets overflade Målgrupper

Læs mere

Evalueringsrapport: Motionstilbud til beboere på Herberget Lærkehøj

Evalueringsrapport: Motionstilbud til beboere på Herberget Lærkehøj FREDERIKSBERG KOMMUNE Evalueringsrapport: Motionstilbud til beboere på Herberget Lærkehøj Rikke Holm 2014 FREDERIKSBERG SUNDHEDSCENTER - FOREBYGGELSEN Indledning Der har fra april 2014 frem til juni 2014,

Læs mere

Helende Arkitektur. helende arkitektur. Stress: lysets betydning for hospitalers fysiske udformning

Helende Arkitektur. helende arkitektur. Stress: lysets betydning for hospitalers fysiske udformning Helende Arkitektur lysets betydning for hospitalers fysiske udformning Anne Kathrine Frandsen, arkitekt maa., Ph.d., forsker Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet helende arkitektur Stress:

Læs mere

Energi og glæde hele året sådan undgår du stress og vintertræthed

Energi og glæde hele året sådan undgår du stress og vintertræthed Energi og glæde hele året sådan undgår du stress og vintertræthed Af Doreen Møller Holmquist, Natur- og stressvejleder og ejer af kursusvirksomheden Mind4nature Hvert år rammes mange danskere af vintertræthed

Læs mere

I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien.

I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien. Stress Hvad kan jeg selv gøre? I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien. Omstrukturering af fejlfortolkninger. 1) Træn din

Læs mere

Esbjerg Kommune Sundhed og Omsorg Projekt Krebsestien Fremtidens ældreboliger Ideoplæg. Indledning

Esbjerg Kommune Sundhed og Omsorg Projekt Krebsestien Fremtidens ældreboliger Ideoplæg. Indledning Esbjerg Kommune Sundhed og Omsorg Projekt Krebsestien Fremtidens ældreboliger Ideoplæg Indledning Esbjerg Kommune ønsker at tilbyde ældre medborgere pleje i velfungerende plejefaciliteter, der yder respekt

Læs mere

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD Sammen om sundhed FORORD SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden. Derfor

Læs mere

Naturens, aktiviteters og omgivelsernes betydning i et rehabiliterende og sundhedsfremmende perspektiv

Naturens, aktiviteters og omgivelsernes betydning i et rehabiliterende og sundhedsfremmende perspektiv Naturens, aktiviteters og omgivelsernes betydning i et rehabiliterende og sundhedsfremmende perspektiv Lise Nevstrup Andersen Ergoterapeut Master in Nature, Health and Garden fra SLU, Alnarp Lise.and@stofanet.dk

Læs mere

Kejserdal. Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse

Kejserdal. Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse Kejserdal Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse CareGroup 20-01-2011 1. Indledning... 3 1.1 Læsevejledning... 3 2. Indhold og metoder... 3 3. Samlet vurdering og anbefaling... 3 3.1. vurdering... 3 4. De unges

Læs mere

Patientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion

Patientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Patientinformation Depression - en vejledning til patienter og pårørende Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Depression er en folkesygdom Ca. 150.000 danskere har til hver en tid en depression.

Læs mere

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM INDHOLD Introduktion til projektet DET AKTIVE BYRUM SIDE 1 Hvordan skaber man et sted for piger? SIDE 2 Min nye byrumsfacilitet

Læs mere

visualisering & Mentale redskaber ved kræftsygdom 2 effektive øvelser

visualisering & Mentale redskaber ved kræftsygdom 2 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Mentale redskaber ved kræftsygdom 2 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te PSYKE OG KRÆFT Der er

Læs mere

Gode råd om hvordan man kommer af med stress

Gode råd om hvordan man kommer af med stress Gode råd om hvordan man kommer af med stress Først skal du erkende, at du har et problem, at du ikke har det godt og ikke kan gøre det, du gerne vil, og som du plejer at gøre. Din familie, venner og veninder

Læs mere

HUNDEN ALENE HJEMME KORT FORTALT. www.dyrefondet.dk FOTO: YURI ARCURS, DREAMSTIME

HUNDEN ALENE HJEMME KORT FORTALT. www.dyrefondet.dk FOTO: YURI ARCURS, DREAMSTIME HUNDEN ALENE HJEMME KORT FORTALT FOTO: YURI ARCURS, DREAMSTIME www.dyrefondet.dk ... HUNDEN ALENE HJEMME FOTO: ONDREJ SMRTKA, DREAMSTIME Hunden alene hjemme Kort fortalt Betina Sabinsky, professionel adfærdsbehandler

Læs mere

Holbæk Kommunes. turismepolitik. Et ældreliv med udgangspunkt i ressourcer og behov

Holbæk Kommunes. turismepolitik. Et ældreliv med udgangspunkt i ressourcer og behov Holbæk Kommunes erhvervs- ældrepolitik og turismepolitik Et ældreliv med udgangspunkt i ressourcer og behov Indhold side 4 side 6 side 8 Forord Fremtidens muligheder og udfordringer på ældreområdet Ældrepolitikken

Læs mere

Værdighedspolitik for Vallensbæk Kommune 2016

Værdighedspolitik for Vallensbæk Kommune 2016 Værdighedspolitik for Vallensbæk Kommune 2016 1 Vallensbæk Kommunes værdighedspolitik beskriver de overordnede værdier for de kommunale indsatser og prioriteringer for seniorer og ældre med behov for kommunal

Læs mere

Et sundt og aktivt ældreliv for alle også for mennesker med demens. Hørsholm, 9. oktober 2012 Annette Johannesen www.able.dk

Et sundt og aktivt ældreliv for alle også for mennesker med demens. Hørsholm, 9. oktober 2012 Annette Johannesen www.able.dk Et sundt og aktivt ældreliv for alle også for mennesker med demens Hørsholm, 9. oktober 2012 Annette Johannesen www.able.dk Hvad kan vi lære af de ældre selv og af de, som klarer livet med svækkelse godt?

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE. Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1

SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE. Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1 SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE EN DEL AF VORES VEJ - SAMLEDE POLITIKKER I HELSINGØR KOMMUNE Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1 SUNDHEDSPOLITIK - ET FÆLLES ANLIGGENDE

Læs mere

SUND OG VELLYKKET ALDRING. Seminar for kommende pensionister. Fredensborg Kommune 2013 Annette Johannesen www.able.dk

SUND OG VELLYKKET ALDRING. Seminar for kommende pensionister. Fredensborg Kommune 2013 Annette Johannesen www.able.dk SUND OG VELLYKKET ALDRING Seminar for kommende pensionister Fredensborg Kommune 2013 Annette Johannesen www.able.dk Aktiv og beskæftiget Kontakt med andre Internettet og teknologi Følg med i livet omkring

Læs mere

Ny bydel i Odense skal sikre bedre livskvalitet for demente

Ny bydel i Odense skal sikre bedre livskvalitet for demente Ny bydel i Odense skal sikre bedre livskvalitet for demente Af Morten Larsen, Glenn Pedersen, Camilla Fejerskov, Dan Nielsen, Sebastian Odsgaard, Lotte Jeppesen Ok- fonden vil i tæt samarbejde med Odense

Læs mere

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 2014-2016 PSYKIATRIFONDEN.DK VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 WHO-5 Sundhedsstyrelsen skriver: WHO-5 er et mål for trivsel.

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

ET VÆRDIGT ÆLDRELIV VÆRDIGHEDSPOLITIK 2016

ET VÆRDIGT ÆLDRELIV VÆRDIGHEDSPOLITIK 2016 ET VÆRDIGT ÆLDRELIV VÆRDIGHEDSPOLITIK 2016 ET VÆRDIGT ÆLDRELIV Foto: Thomas Vilhelm Layout: KKdesign Københavns Kommune Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Omsorg/Kommunikationsog Presseafdelingen

Læs mere

Hjælp til håndtering af stress og depression. 1. September 2015 Sund by netværksdag i natur og udelivsgruppen

Hjælp til håndtering af stress og depression. 1. September 2015 Sund by netværksdag i natur og udelivsgruppen Hjælp til håndtering af stress og depression 1. September 2015 Sund by netværksdag i natur og udelivsgruppen Kort om oplægget Hvad er Hjælp til håndtering af stress og depression? Hjælp IKKE behandling

Læs mere

HUNDEN ALENE HJEMME KORT FORTALT

HUNDEN ALENE HJEMME KORT FORTALT HUNDEN ALENE HJEMME KORT FORTALT WWW.DYREFONDET.DK ALENE HJEMME TRÆNING OG FOREBYGGELSE AF SEPARATIONSANGST foto: Alexustin, Dreamstime I Danmark hører alene-hjemme problemer blandt de hyppigste adfærdsproblemer

Læs mere

Pårørendetilfredshedsundersøgelse Skovhus Privathospital 2015

Pårørendetilfredshedsundersøgelse Skovhus Privathospital 2015 Pårørendetilfredshedsundersøgelse Skovhus Privathospital 5 Nærværende pårørendeundersøgelse er fra året 5. Der er lavet pårørendeundersøgelser på Skovhus Privathospital siden. I disse undersøgelser bliver

Læs mere

Senior- og boligpolitik i Esbjerg Kommune. - længst muligt aktiv i eget liv

Senior- og boligpolitik i Esbjerg Kommune. - længst muligt aktiv i eget liv Senior- og boligpolitik i Esbjerg Kommune - længst muligt aktiv i eget liv Indhold Forord... 3 Indledning... 4 Vision og værdier... 5 Vision... 5 Værdier... 6 Hvorfor... 7 Hvordan... 7 Seniorundersøgelsen...

Læs mere

Uge 5+6: TRIN 3 Session Socialt fokus, - indtil den unge kan stå på egne ben

Uge 5+6: TRIN 3 Session Socialt fokus, - indtil den unge kan stå på egne ben Samtalens indhold Oversigt: Uge 1+2: TRIN 1 Session 1-6. Medicinsk fokus, 0-12 dage efter ophør Uge 3+4: TRIN 2 Session 7-12. Psykologisk fokus, -21 dage efter ophør Uge 5+6: TRIN 3 Session 13-18. Socialt

Læs mere

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013 CAFA Hovedvejen 3 4000 Roskilde Telefon 46 37 32 32 Web cafa.dk 11.marts 2013. Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013 Institution/opholdssted Ungdomscentret Allégården Frederiksberg Allé 48, 1820 Frederiksberg

Læs mere

Guide: Sådan tackler du stress

Guide: Sådan tackler du stress Guide: Sådan tackler du stress Et nyt dansk forskningsprojekt viser, at den bedste stressbehandling er at bevare kontakten til arbejdet Af Trine Steengaard, 16. oktober 2012 03 Arbejd dig ud af stress

Læs mere

FRIVILLIGHED I DET GRØNNE Undersøgelse af rammerne for frivilligt arbejde i Københavns Kommunes grønne områder Marts 2011

FRIVILLIGHED I DET GRØNNE Undersøgelse af rammerne for frivilligt arbejde i Københavns Kommunes grønne områder Marts 2011 FRIVILLIGHED I DET GRØNNE Undersøgelse af rammerne for frivilligt arbejde i Københavns Kommunes grønne områder Marts 2011 ISBN 978-87-92689-33-7 Københavns Kommune Marts 2011 Center for Ressourcer Teknik-

Læs mere

Flere mænd på banen!

Flere mænd på banen! Flere mænd på banen! Program Hvem er Forum for Mænds Sundhed? Hvordan ser det ud med mænds sundhed? Hvordan får vi flere mænd til aktiviteter? Hvilken kommunikation er vigtig at føre? Mænds Sundhed Mie

Læs mere

Kommunikation at gøre fælles

Kommunikation at gøre fælles Kommunikation at gøre fælles Ordet kommunikation kommer af latin, communicare, og betyder "at gøre fælles". Kommunikation er altså en grundlæggende forudsætning for alt socialt fællesskab ingen sociale

Læs mere

Til medarbejdere. Nyhedsbrev projekt Aktivt Seniorliv juni 2012 KOLDING KOMMUNE

Til medarbejdere. Nyhedsbrev projekt Aktivt Seniorliv juni 2012 KOLDING KOMMUNE Til medarbejdere Nyhedsbrev projekt Aktivt Seniorliv juni 2012 KOLDING KOMMUNE Aktivt seniorliv Der er sket meget siden startskuddet for projekt Aktivt seniorliv i starten af året 2011. Styrk din hverdag

Læs mere

Introduktion til bogen v. Annette Johannesen www.able.dk

Introduktion til bogen v. Annette Johannesen www.able.dk Introduktion til bogen v. Annette Johannesen www.able.dk En håndbog for læsere som er på vej til pensionering eller allerede er pensionerede Eller for fagfolk som skal formidle budskaber om sund aldring

Læs mere

ERGOTERAPI OG FYSIOTERAPI

ERGOTERAPI OG FYSIOTERAPI ERGOTERAPI OG FYSIOTERAPI Ergoterapi og fysioterapi, august 2012 Psykiatrisk Center Hvidovre Brøndbyøstervej 160 2605 Brøndby Psykiatrisk Center Hvidovre Psykiatrisk Center Hvidovre 2 Indledning På Psykiatrisk

Læs mere

Samværsgruppe for borgere med demens. Ballerup Kommune

Samværsgruppe for borgere med demens. Ballerup Kommune Samværsgruppe for borgere med demens Ballerup Kommune Sundhed Pleje & rehabilitering & ForeByggelSe Hvad kan Træning og Aktivitet tilbyde - Bryde Skabe ensomhed tryghed og og glæde isolation - Skabe Deltage

Læs mere

PSYKISK ARBEJDSMILJØ OMBORD

PSYKISK ARBEJDSMILJØ OMBORD PSYKISK ARBEJDSMILJØ OMBORD Hvad handler det om? Fysisk arbejdsforhold Organisering Relationer Udgiver Fiskeriets Arbejdsmiljøråd, 2015 Faglig redaktør Illustrationer Flemming Nygaard Christensen Niels

Læs mere

Indholdsbeskrivelse. 1. Projektkoordinator/medarbejder...2. 2. Baggrunden for pilotprojektet...2. 3. Formål...2. 4. Målgruppe...2

Indholdsbeskrivelse. 1. Projektkoordinator/medarbejder...2. 2. Baggrunden for pilotprojektet...2. 3. Formål...2. 4. Målgruppe...2 Indholdsbeskrivelse Indholdsbeskrivelse...1 1. Projektkoordinator/medarbejder...2 2. Baggrunden for pilotprojektet...2 3. Formål...2 4. Målgruppe...2 5. Metode og arbejdsbeskrivelse...3 5.1. Empowerment

Læs mere

Enestuer er vigtige for relationen mellem patient og pårørende. Enestuer forebygger at patienten bliver stresset og bange

Enestuer er vigtige for relationen mellem patient og pårørende. Enestuer forebygger at patienten bliver stresset og bange PRIVATLIV RELATIONER Enestuer er vigtige for relationen mellem patient og pårørende. Enestuer forebygger at patienten bliver stresset og bange Patienter, pårørende og personale i de palliative enheder

Læs mere

Værdighedspolitik. Faxe Kommune

Værdighedspolitik. Faxe Kommune Værdighedspolitik Faxe Kommune 1 Forord Jeg er meget glad for, at Byrådet kan præsentere Faxe Kommunes værdighedspolitik. Politikken fastlægger den overordnede ramme for arbejdet i ældreplejen og skal

Læs mere

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester Sundhedspolitik Forord Randers Kommune har fokus på vækst i sundhed og ønsker med denne sundhedspolitik at sætte rammerne for kommunens sundhedsarbejde i de kommende år. Byrådets visioner for sundhedsområdet

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE NOTAT Emne: Til: Dato: Sagsbeh.: Sagsnr.: Indsatsområde Nuværende indsatser Indsatser understøttet af pulje Udgift 2014 (2015)

SOLRØD KOMMUNE NOTAT Emne: Til: Dato: Sagsbeh.: Sagsnr.: Indsatsområde Nuværende indsatser Indsatser understøttet af pulje Udgift 2014 (2015) SOLRØD KOMMUNE NOTAT Emne: Til: Bilag vedr. sag om støtte fra puljen til løft af ældreområdet Byrådet Dato: 28.01.14 Sagsbeh.: DOSA Sagsnr.: 14/574 Nedenstående er en uddybning af de 6 foreslåede indsatser,

Læs mere

Borgere i naturen. Evaluering af Naturstyrelsens samarbejde med Projektenheden Struer kommune

Borgere i naturen. Evaluering af Naturstyrelsens samarbejde med Projektenheden Struer kommune Vestjylland J.nr. 039-00309 Ref. clafi Den 19. september 2014 Borgere i naturen Evaluering af Naturstyrelsens samarbejde med Projektenheden Struer kommune Konklusion: Projektenheden Struer og Naturstyrelsen

Læs mere

Uanmeldt tilsyn på Plejecenter Møllegården, Jammerbugt Kommune. Tirsdag den 29. november 2011 fra kl. 9.30

Uanmeldt tilsyn på Plejecenter Møllegården, Jammerbugt Kommune. Tirsdag den 29. november 2011 fra kl. 9.30 TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn på Plejecenter Møllegården, Jammerbugt Kommune Tirsdag den 29. november 2011 fra kl. 9.30 Indledning Vi har på vegne af Jammerbugt Kommune aflagt tilsynsbesøg på Møllegården.

Læs mere

Værdighedspolitik Fanø Kommune.

Værdighedspolitik Fanø Kommune. Værdighedspolitik Fanø Kommune. I Fanø Kommune skal vi sikre værdighed for alle borgere uanset udgangspunkt. Vi ønsker at understøtte den enkelte borger i det liv vedkommende ønsker at leve. Samtidigt

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Kontakt dit nærmeste Center for Sundhed og Livsstil for yderligere oplysninger samt aftale

Kontakt dit nærmeste Center for Sundhed og Livsstil for yderligere oplysninger samt aftale sfortegnelse Sundhedsprofil Motion i en travl hverdag Sund kost i en travl hverdag Ny livsstil - ny vægt Stresshåndtering Sundhed i 4D Food for Brains - Hjernemad Kostvejledning Individuel coaching Sundhedsambassadør

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle

Læs mere

Pårørende til borgere med hjerneskade - reaktioner og behov

Pårørende til borgere med hjerneskade - reaktioner og behov Pårørende til borgere med hjerneskade - reaktioner og behov Neuropsykolog Anne Norup, ph.d. Afd. for højt specialiseret neurorehabilitering/traumatisk hjerneskade Glostrup/Hvidovre Hospital Intro.. PLANEN

Læs mere

Vi kan ikke fjerne demens. Men vi kan gøre hverdagen lidt nemmere. Gode råd om livet med demens

Vi kan ikke fjerne demens. Men vi kan gøre hverdagen lidt nemmere. Gode råd om livet med demens Vi kan ikke fjerne demens. Men vi kan gøre hverdagen lidt nemmere Gode råd om livet med demens Hvad er demens? Demens er betegnelsen for den tilstand, man kommer i, når de mentale færdigheder bliver svækket

Læs mere

Ældrepolitik Et værdigt ældreliv

Ældrepolitik Et værdigt ældreliv Ældrepolitik Et værdigt ældreliv l Godkendt af Byrådet den 25. april 2016 Forord Fremtiden byder på nye udfordringer inden for ældreområdet og de mest markante er, at der bliver flere ældre og flere demente,

Læs mere

Side 1. Værd at vide om...

Side 1. Værd at vide om... Side 1 Værd at vide om... ... dit arbejde i hjemmeplejen Forbindelsesvej 12. 2. sal 2100 København Ø Telefon +45 38 38 00 00 - www.competencehouse.dk Værd at vide om forebyggelse af konflikter i trekantssamarbejdet

Læs mere

VÆRDIGHEDSPOLITIK HOLBÆK KOMMUNE

VÆRDIGHEDSPOLITIK HOLBÆK KOMMUNE VÆRDIGHEDSPOLITIK HOLBÆK KOMMUNE Hele VÆRDIGHEDSPOLITIK HOLBÆKAktiv KOMMUNE Livet1 Med værdighedspolitikken ønsker vi at sætte mere fokus på værdighed for borgere i Holbæk Kommune. At blive ældre må aldrig

Læs mere

Muligheder og begrænsninger for ældres friluftsliv

Muligheder og begrænsninger for ældres friluftsliv Muligheder og begrænsninger for ældres friluftsliv Jette Hansen-Møller, Fil. Dr., lektor jhm@life.ku.dk Friluftskonferencen Silkeborg 8-9 juni 2011 Begrænsninger for ældre 2009: 15%, 67+ årige 2040: 40%,

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2014: Center for Kræft og Sundhed København 1 Brugerundersøgelse 2014 Center for Kræft

Læs mere

December i ungdomsboliger

December i ungdomsboliger December 2013 i ungdomsboliger Himmerland Boligforening har undersøgt benyttelsen af fællesarealerne i udvalgte ungdomsboliger. Undersøgelsen er lavet, da der de senere har været ekstra fokus på at udvikle

Læs mere

August Projektbeskrivelse

August Projektbeskrivelse August 2009 Projektbeskrivelse En god indflytning et godt liv på plejehjem! Med udgangspunkt i beboerens resurser, frem for svagheder. Et opgør med den gamle plejekultur. Connie Engelund Direktør Holmegårdsparken

Læs mere

STATUSRAPPORT 2012. Årligt forebyggende hjemmebesøg Nyt initiativ

STATUSRAPPORT 2012. Årligt forebyggende hjemmebesøg Nyt initiativ STATUSRAPPORT 2012 Årligt forebyggende hjemmebesøg Nyt initiativ +75 forebyggende hjemmebesøg Statusrapport 2012 Alle borgere i Frederikssund Kommune, der er fyldt 75 år, og ikke modtager både personlig

Læs mere

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed blandt 16-24 årige 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed handler om Mental sundhed handler om at trives, at kunne udfolde sine evner, at kunne håndtere

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Befolkningsprognosen viser, at der på landsplan bliver flere ældre. I takt med en stigende andel af ældre i

Læs mere

Værdighedspolitik - Fanø Kommune.

Værdighedspolitik - Fanø Kommune. Værdighedspolitik - Fanø Kommune. I Fanø Kommune skal vi sikre værdighed for alle borgere uanset hvor i livet de befinder sig. I Fanø Kommune understøtter vi den enkelte borger i det liv vedkommende ønsker

Læs mere

lev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune

lev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune lev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune 2017-2022 Sundhed handler om at have det så godt fysisk, socialt og mentalt, at alle borgere er i stand til at leve det liv, de gerne

Læs mere

OM ENSOMHED. Mangelfulde sociale relationer

OM ENSOMHED. Mangelfulde sociale relationer OM ENSOMHED Mellem 5 og 10 procent af danske unge mellem 13 og 25 år føler sig ensomme hver dag - og det kan have alvorlige konsekvenser for dem. Deres ensomhed har mange ansigter og kan være svær at genkende,

Læs mere

Kort oversigt over skalaerne i de nye Tre-dækker II spørgeskemaer

Kort oversigt over skalaerne i de nye Tre-dækker II spørgeskemaer 2005 Kort oversigt over skalaerne i de nye Tre-dækker II spørgeskemaer I forbindelse med udviklingen af tre-dækker II har vi lagt vægt på at udvikle korte skalaer til brug for forskningen ( forskerskemaet

Læs mere

Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2

Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2 Sundhed & Omsorg Kvalitetsstandarder Kvalitetsstandard Lovgrundlag Visitation Målgruppe Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2 Alle kan henvende sig direkte til Sundhed & Omsorgs

Læs mere

Strateginotat Lege- og aktivitetsområder i Aalborg Kommune

Strateginotat Lege- og aktivitetsområder i Aalborg Kommune Aalborg den 20. december 2016 Strateginotat Lege- og aktivitetsområder i Aalborg Kommune Indledning Aalborg Kommune er inde i en rivende udvikling og i kraftig vækst med en befolkningstilgang på ca. 2500

Læs mere

Guide: Hvil dig... og kom i form

Guide: Hvil dig... og kom i form Guide: Hvil dig... og kom i form Vi fokuserer på sved, puls og præstation. Men det er i pauserne, hvor du ikke træner, at du bliver hurtigere og stærkere. Af Line Feltholt, januar 2012 03 Hvil dig... og

Læs mere

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse Indlæg fællesmøde Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse - Hvordan ekspliciteres den i dermatologisk ambulatorium og dækker den patienternes behov? Hvad har inspireret mig?

Læs mere

RESSOURCE KONSULENTER

RESSOURCE KONSULENTER RESSOURCE KONSULENTER Projekt sundhed på arbejdsmarked Formål med projektet Projektets overordnede formål er at borgere som er sygdomsramte pga stress, angst, depression vender tilbage på arbejdsmarkedet

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Patienter og pårørendes erfaringer med hjemmetræning efter apopleksi

Patienter og pårørendes erfaringer med hjemmetræning efter apopleksi Patienter og pårørendes erfaringer med hjemmetræning efter apopleksi Anne Lee, Senior konsulent, cand.scient.san., sygeplejerske. CAST, Syddansk Universitet Formål med undersøgelsen Hvordan hjemmetræning,

Læs mere

Oplæg til Syddjurs kommune om udeområder til ældre og personer med demens. 1 of 13

Oplæg til Syddjurs kommune om udeområder til ældre og personer med demens. 1 of 13 Oplæg til Syddjurs kommune om udeområder til ældre og personer med demens. 1 of 13 2 of 13 Terapihaver for personer med demens Mål: at kunne genskabe tabte følelser og minder i en have, som er et godt

Læs mere

Tilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende. Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center

Tilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende. Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center Tilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center 1 Indhold Samlet opsummering...4 Indledning...6 Undersøgelsesmetode...6 Læsevejledning...8 Del-rapport

Læs mere

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE TRÆTHED TRÆTHED

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE TRÆTHED TRÆTHED AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE 1 endda mene, at du ikke anstrenger dig nok. Det kan give problemer i forhold til familie, venner og din arbejdsgiver. I denne folder kan du læse om årsagerne til træthed

Læs mere

Bilag 1. Spørgeskema til undersøgelsen Hjemmehjælp og livskvalitet

Bilag 1. Spørgeskema til undersøgelsen Hjemmehjælp og livskvalitet Bilag 1. Spørgeskema til undersøgelsen Hjemmehjælp og livskvalitet Blok A Tak for at De vil deltage i undersøgelsen om livskvalitet og hjemmehjælp. Jeg vil i dette interview først stille nogle spørgsmål

Læs mere

DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN

DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN Baggrundsbeskrivelse DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN Introduktion Det psykiske arbejdsmiljø er det, der bestemmer, om man kan lide at gå på arbejde. Derfor er det et vigtigt emne både

Læs mere

Evaluering af kursusforløb Styrk dine ressourcer

Evaluering af kursusforløb Styrk dine ressourcer Evaluering af kursusforløb Styrk dine ressourcer Et gruppeforløb efteråret 2012 Evalueringsrapporten er udarbejdet november 2012 af Manja Jurkofsky og Irene Bendtsen 1 Resume 8 borgere deltager på kurset

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE april 2015 PLEJEBOLIG. Fælledgården. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2015: Plejebolig 1

BRUGERUNDERSØGELSE april 2015 PLEJEBOLIG. Fælledgården. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2015: Plejebolig 1 BRUGERUNDERSØGELSE april 2015 PLEJEBOLIG Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2015: Plejebolig 1 Brugerundersøgelse 2015 Plejebolig Brugerundersøgelsen er udarbejdet af Epinion P/S og

Læs mere

ET VÆRDIGT SENIORLIV I ALBERTSLUND

ET VÆRDIGT SENIORLIV I ALBERTSLUND ET VÆRDIGT SENIORLIV I ALBERTSLUND Albertslund Kommunes værdighedspolitik sundhed-plejeogomsorg@albertslund.dk Indledning Albertslund Kommunes vision er, at borgerne skal leve godt og længe også i den

Læs mere

visualisering & Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser

visualisering & Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te IMMUNFORSVARET Immunforsvaret er

Læs mere

Naturen kalder på Vildmænd - Mandehørm, humor og frisk luft i massevis

Naturen kalder på Vildmænd - Mandehørm, humor og frisk luft i massevis Foto: Fotos: Mads Claus Rasmussen Naturen kalder på Vildmænd - Mandehørm, humor og frisk luft i massevis Af Anne Bøgegaard, projektleder i Svendborg Kommune Vildmænd er den kærlige betegnelse for mænd

Læs mere

Plejeboliger. Visitator udfylder sammen med borgeren og/eller pårørende et ansøgningsskema. Borgeren modtager et skriftligt tilbud om boligen.

Plejeboliger. Visitator udfylder sammen med borgeren og/eller pårørende et ansøgningsskema. Borgeren modtager et skriftligt tilbud om boligen. Plejeboliger n er borgere, som har et varigt behov for omsorg, pleje og tæt kontakt og ikke længere kan få tilgodeset dette i nuværende bolig. Målet er at give borgeren: fysisk, psykisk, social omsorg

Læs mere