Pkt. 4 Resultatrevision 2010 for Jobcenter Aarhus

Transkript

1 Notat Pkt. 4 Resultatrevision 2010 for Jobcenter Aarhus Indhold 1. Indledning/resumé 1.1. Sammenhæng mellem resultatrevision og beskæftigelsesplan 1.2. Resultatrevisionen for Resumé 2. Resultater 2.1. Resultater på ministermålene 2.2. Resultater på de enkelte forsørgelsesordninger 3. Økonomi besparelsespotentiale 4. Indsats aktiveringsgrad og rettidighed 1. Indledning/resumé Resultatrevisionen er et landsdækkende styringsredskab iværksat af Arbejdsmarkedsstyrelsen. Resultatrevisionen har til formål at understøtte beskæftigelsesindsatsen i landets jobcentre. Resultatrevisionen udarbejdes én gang årligt for hver kommune på baggrund af resultaterne i det forgangne år. Resultatrevisionen samler en række væsentlige oplysninger om udviklingen i kommunernes beskæftigelsesindsats og giver kommunerne mulighed for at sammenligne sig med gennemsnittet for de sammenlignelige kommunale jobcentre med samme rammevilkår. Dvs. kommuner der har nogenlunde samme omfang af eksempelvis ledighed, overførselsindkomster samt demografisk sammensætning. Data herom er lavet på basis af registerdata fra Danmarks Statistik fra For Aarhus Kommunes vedkommende er sammenligningskommunerne København, Odense, Aalborg, Svendborg, Albertslund, Brøndby, Fredericia og Ishøj Kommune (de såkaldte klyngekommuner). Den enkelte kommune kan altså identificere allerede effektive indsatsområder såvel som områder, hvor kommunen med fordel kan sætte ind for at opnå en mere effektiv indsats. Aarhus Kommune Beskæftigelsesforvaltningen Sociale Forhold og Beskæftigelse Fællessekretariat Jægergården 8000 Aarhus C Sagsnr. Journalnr. Sagsbeh. Henrik Christensen og Peter Risvig Telefon E-post beskaeftigelse@aarhus.dk Resultatrevisionen giver også arbejdsmarkedets parter og politikere mulighed for at følge med i og følge op på beskæftigelsesindsatsen i hvert enkelt jobcenter.

2 1.1. Sammenhæng mellem resultatrevision og beskæftigelsesplan Resultatrevisionen hænger nøje sammen med den årlige beskæftigelsesplan, der skal udarbejdes i alle kommuner. Beskæftigelsesplanen er en plan for, hvordan jobcentret i kommunen vil imødekomme det kommende års udfordringer. Beskæftigelsesplanen indeholder en række elementer, hvoraf en beskrivelse af de vigtigste beskæftigelsespolitiske udfordringer er én af de centrale. De beskæftigelsespolitiske udfordringer skal bl.a. beskrives på baggrund af resultatrevisionen for det forudgående år. Således danner resultatrevisionen for 2010 grundlag for udarbejdelsen af beskæftigelsesplanen for På den måde sikres en sammenhæng mellem de områder, hvor jobcentret i resultatrevisionen har identificeret forbedringspotentiale og den fremtidige tilrettelæggelse af indsatsen i jobcentret. Udviklingen på beskæftigelsesområdet følges nøje i løbet af året. Derfor indeholder også beskæftigelsesplanen for 2011 flere initiativer, der skal modvirke de udfordringer som Aarhus Kommune aktuelt står over for og som fremgår af resultatrevisionen Resultatrevisionen for 2010 Resultatrevision 2010 består af tre opgørelser fra Arbejdsmarkedsstyrelsen, hhv. 1. Resultatoversigt (bilag vedlagt) 2. Scorecard over ministerens mål 3. Besparelsespotentiale Beskæftigelsesforvaltningens bemærkninger, forklaringer og supplerende materiale er indarbejdet i dette statusnotat, hvor resultatoversigten udgør det primære grundlag. Resultatoversigten består i en beskrivelse af resultaterne af og udviklingen inden for hhv.: ministerens mål (afsnit 2.1) de enkelte forsørgelsesgrupper (afsnit 2.2) aktivering og rettidighed (afsnit 2.3) Resultatrevisionen er opgjort for december 2010 afhængig af indsats og ydelsestype. Der sammenlignes med udviklingen i forhold til december Dvs. at fokus er på udviklingen det seneste år og ikke på det aktuelle niveau kommunerne imellem. Da udviklingen i offentligt forsørgede i høj grad hænger sammen med mulighederne for at få ordinær beskæftigelse, er også resultatrevisionen for 2010 påvirket af den fortsat mindre positive konjunktur, der har præget arbejdsmarkedet den senere tid. Det gælder både for Aarhus og for resten af landet. Dog er der sket en markant forbedring på de fleste områder set i forhold til

3 1.3 Resume Resultatoversigten beskriver udviklingen det seneste år og udviklingen den seneste måned. Således gives der ikke noget billede af det aktuelle niveau. For at give et overblik over det aktuelle niveau for forskellige forsørgelsesordninger, er der i tabellen og figuren herunder vist de enkelte forsørgelsesgrupper som andel af befolkningen. Der er her foretaget en sammenligning med de øvrige 6-byer og landet generelt, da det ofte er 6-byerne, Aarhus sammenlignes med. Det fremgår her, at Aarhus kommune i 2010 havde 18,2 % på ydelserne samlet set i forhold til befolkningen mellem år. Dette er marginalt over landsplan og markant lavere end Esbjerg, Odense og Randers. Aarhus ligger markant lavere sammenlignet med de øvrige for så vidt angår de såkaldte midlertidige forsørgelsesydelser (A-dagpenge samt kontant- og starthjælp), mens Aarhus ligger højere på de varige ydelser, primært fleksjob og til dels førtidspension. Det fremgår således, at der er tale om forbundne kar, hvor der er en sammenhæng mellem eksempelvis antal personer på kontanthjælp og antal personer på førtidspension, hvilket dokumenteres i tabel 1 og figur 1herunder. Tabel 1 Fuldtidspersoner på de enkelte ydelser i pct. af befolkningen mellem år i kommunen, 2010 København Aalborg Hele landet Aarhus Esbjerg Odense Randers A-dagpenge 3,8 3,9 3,5 3,1 3,1 4,2 4,4 Kontant- og starthjælp 5,4 3,5 3,2 2,9 3,6 4,1 3,2 Introduktionsydelse 0 0,1 0,1 0 0,1 0 0,1 Revalidering 0,4 0,4 0,3 0,4 0,7 0,3 0,4 Forrevalidering 0,1 0,2 0,1 0, ,1 Sygedagpenge 1,9 2,4 2,4 2,3 2,7 2,4 2,9 Ledighedsydelse 0,2 0,3 0,4 0,5 0,5 0,3 0,7 Fleksjob 0,6 1,2 1,4 1,9 1,7 1,6 2 Førtidspension 4,3 5,6 6,7 6,9 8,3 8,2 7,8 I alt 16,7 17,6 18,1 18,2 20,7 21,1 21,6 Figur Fuldtidspersoner i pct. af befolkningen mellem år på de enkelte forsørgelsesydelser 2010 Førtidspension 20 Fleksjob Ledighedsydelse 15 Sygedagpenge Forrevalidering 10 Revalidering Introduktionsydelse 5 Kontant- og starthjælp A-dagpenge 0 København Aalborg Hele landet Århus Esbjerg Odense Randers 3

4 Set i forhold til udviklingen i ministermålene viser resultatoversigten et uændret niveau for så vidt angår ministermålene vedr. arbejdskraftreserven og antallet af unge på A-dagpenge og kontant- og starthjælp. Mht. de længerevarende sygedagpengeforløb er det lykkedes at nedbringe antallet med 7 % i perioden. Som det fremgår af scorecardet herunder, har den positive udvikling betydet, at Aarhus placerer sig på listens 1. plads. Dvs. at Aarhus kommune på ministermålene samlet set har udviklet sig bedst af klyngekommunerne, herunder København, Odense og Aalborg. Tabel 2 Data opdateret den 09/02/2011 Scorecard - Århus Ministerens mål Arbejdskraftreserven Sygedagpengeforløb over 26 uger Unge på offentlig forsørgelse Kommune Antal personer Dec 2010 Udvikling ift. samme måned året før, pct. Antal forløb Nov 2010 Udvikling ift. samme måned året før, pct. Antal fuldtidspersoner Dec 2010 Udvikling ift. samme måned året før, pct. Århus , , ,3 1 Aalborg , , ,4 2 København , , ,9 2 Brøndby , , ,2 3 Fredericia 770 7, , ,0 4 Odense , , ,0 5 Albertslund 543 2, , ,6 6 Svendborg , , ,3 6 Ishøj , , ,9 7 Hele klyngen , , ,5. Kilde: Jobindsats.dk Anm.: Jobcenterets/kommunens placering er givet på baggrund af, hvor god udviklingen i jobcenteret/kommunen har været for hvert ministermål ift. samme måned året før, sammenlignet med de andre jobcentre/kommuner i klyngen. Der gives en placering for hvert ministermål, og den viste placering er den gennemsnitlige placering, som jobcenteret/kommunen har opnået i forhold til de andre jobcentre/kommuner i klyngen. Placering Antallet af A-dagpengemodtagere er efter en markant stigning fra 2008 til 2009 faldet det seneste år. Antallet af kontant- og starthjælpsmodtagere er mindre påvirket af den økonomiske udvikling og er ligeledes faldet lidt i perioden. Ligesom antallet af de længerevarende sygedagpengeforløb som nævnt er faldet, er antallet af sygemeldte under ét også faldet i perioden. Antallet af revalidender fortsætter den faldende tendens de senere år, ligesom det gælder for de sammenlignelige kommuner. Antallet af personer i fleksjob er steget lidt, mens antallet af personer på ledighedsydelse er steget med 10 %, hvilket igen må tilskrives 4

5 konsekvenserne af konjunkturerne. Det er således vanskeligt at (gen)placere personer i fleksjob i en situation med vigende efterspørgsel efter arbejdskraft. Jobcentret har dog særlig fokus på området mhp. at nedbringe antal og ventetid. Antallet af førtidspensionister viser en marginal stigning det seneste år. I forhold til indsatsen for at understøtte de ledige i hurtig tilbagevenden til arbejdsmarkedet, er aktiveringsgraden i Aarhus på et højt niveau sammenlignet med de sammenlignelige kommuner. Ligeledes viser tallene for rettidighed, at Aarhus kommune har stort fokus på at overholde rettidigheden i forhold til samtaler og de tilbud, der gives de ledige. Dette er og vil fortsat være et fokusområde for jobcentret, bl.a. via en sikring af mere smidige sagsgange. I afsnit 2 herunder vil udviklingen blive beskrevet mere detaljeret med en yderligere konkretisering af, hvilke tiltag der vil blive igangsat på de områder, hvor Aarhus kommune har særlige udfordringer sammenlignet med de sammenlignelige kommuner, øvrige 6-byer og landet generelt. Der vil som tidligere nævnt ikke ske en detaljeret gennemgang af initiativerne. I stedet henvises der til beskæftigelsesplan for 2012, der udarbejdes i forår/sommer 2011 og den allerede offentliggjorte beskæftigelsesplan for Resultater 2.1. Resultater på ministermålene I det følgende redegøres der for de resultater, som fremgår af resultatoversigten. Besparelsespotentiale og Scorecard vil blive inddraget, hvor det findes relevant. Ligeledes vil der indgå supplerende grafer, der som resultatrevisionens tre dele er trukket via Mens resultatoversigten udelukkende relaterer de seneste tal til tilsvarende tal for hhv. måneden før eller samme måned året før, beskriver graferne udviklingen det seneste år. Dvs. at november/december 2009 sættes til indeks 100. Da Aarhus traditionelt sammenligner sig med de øvrige 6-byer og tal på landsplan vil disse også indgå i beskrivelsen af udviklingen på de enkelte områder. Beskæftigelsesministeren udmelder hvert år nogle landsdækkende mål for jobcentrene med det formål at sikre, at jobcentrenes indsats fokuserer herpå. For indsatsåret 2010 var følgende tre ministermål gældende: 5

6 1. Arbejdskraftreserven Jobcentrene skal sikre, at antallet af ledige med mere end 3 måneders sammenhængende ledighed begrænses mest muligt. 2. Styrket indsats for at nedbringe sygefraværet Jobcentrene skal sikre, at antallet af sygedagpengeforløb over 26 uger bliver nedbragt i forhold til året før. 3. Færre ledige unge Jobcentrene skal sikre, at antallet af unge kontanthjælps-, starthjælps-, introduktionsydelses- og dagpengemodtagere under 30 år begrænses mest muligt. Status på udviklingen i de tre ministermål vil blive gennemgået i det følgende. Det skal bemærkes, at målsætningerne er blevet fastlagt primo 2009 for indsatsåret Dvs. at målsætningerne modsat i 2009 er fastsat pba de fortsat mindre gode konjunkturer på arbejdsmarkedet. Ministermål 1: Jobcentrene skal sikre, at antallet af ledige med mere end tre måneders sammenhængende ledighed, dvs. arbejdskraftreserven, begrænses mest muligt. For kontanthjælpsmodtagere, er det kun de jobklare (match 1), der indgår i arbejdskraftreserven. 1 Arbejdskraftreserven er steget marginalt fra december 2009 til december 2010, samlet set er stigningen på 0,3 %. For dagpengemodtagere er stigningen på 8 %, mens antallet af kontanthjælpsmodtagere i reserven er faldet med 21 %, jf. figur 2 herunder. Samlet har Aarhus således haft den bedste udvikling i klyngen i perioden. Figur 2. 1 Fra og med august 2010 eksisterer der kun tre matchkategorier, hhv. jobklar, indsatsklar og midlertidig passiv. Tidligere eksisterede der fem matchkategorier. 6

7 Sammenlignet med 6-byerne og landet som helhed viser figur 3 herunder, at Aarhus kommune i perioden har oplevet en god udvikling arbejdskraftreserven, også set i forhold til de øvrige 6-byer samt landet generelt. Figur 3. Ministermål 2: Styrket indsats for at nedbringe sygefraværet. Jobcentrene skal sikre, at antallet af sygedagpengeforløb på over 26 uger bliver nedbragt i forhold til året før. Det fremgår af figur 4, at antallet af sygedagpengeforløb af over 26 ugers varighed i Aarhus er faldet med 7 % fra november november Klyngekommunerne under ét har oplevet et fald på 9 %. Det fremgår ligeledes, at flere af de øvrige 6-byer har oplevet en stigning i antallet af lange sygedagpengeforløb. Seneste tal for december 2010 viser en fortsat faldende tendens i Aarhus. 7

8 Figur 4. Jobcenter Aarhus har dog stadig et særligt fokus på sygedagpengeområdet. Beskæftigelsesforvaltningen har igangsat flere initiativer i forhold til indsatsen for sygedagpengemodtagere og har indgået i en række udviklings- og samarbejdsprojekter for at sikre en tæt opfølgning og smidigt samarbejde med praktiserende læger, behandlingssystem, a- kasser mv. Det er beskæftigelsesforvaltningens vurdering, at de ressourcer, der er afsat til sygedagpengeområdet, har betydet, at antallet af korte sygedagpengeforløb nu er reduceret, og udviklingen fra korte forløb til længere forløb nu vil begynde at aftage som en følge heraf. Der vil dog fortsat være behov for at holde fokus på udviklingen på sygedagpengeområdet, - herunder særligt på de lange forløb. Beskæftigelsesforvaltningen vil derfor også holde fast i sygedagpengeområdet som et fokuspunkt i beskæftigelsesplanen for 2012 ligesom det er tilfældet i Det er et led i den netop vedtagne ændrede organisering af jobcentret at styrke den ledelsesmæssige opmærksomhed på sygedagpengeindsatsen både i forhold til drift og udviklingstiltag. I jobcentrets nye strategi for sygedagpengeområdet i forhold til sygemeldte med job, hvor der iværksættes en indsats, er prioriteringen i redskabsvalg følgende: 8

9 Gradvis tilbagevenden til arbejde/delvis raskmelding Virksomhedspraktik eller løntilskud på egen arbejdsplads Virksomhedspraktik eller løntilskud på anden arbejdsplads (via partnerskabsaftale eller individuel placering) Beskæftigelsesfremmende forløb/afklaringsforløb (primært UA, sekundært private aktører) For sygemeldte uden job, hvor der iværksættes en indsats, er prioriteringen i redskabsvalg følgende: Virksomhedspraktik eller løntilskud (via partnerskabsaftale eller individuel placering) Beskæftigelsesfremmende forløb/afklaringsforløb (primært UA, sekundært private aktører) På sygedagpengeområdet er der endvidere igangsat et omfattende projekt Tilbage til arbejdet med støtte fra forebyggelsesfonden til en helhedsorienteret indsats for den enkelte sygemeldte borger med diffuse lidelser. Herudover er der igangsat samarbejde med arbejdsskadestyrelsen om sygemeldte borgere på baggrund af anmeldte arbejdsskader. Ministermål 3: Færre ledige unge. Jobcentrene skal sikre, at antallet af unge kontanthjælps-, starthjælps-, introduktionsydelses- og dagpengemodtagere under 30 år begrænses mest muligt. Ministermålet fokuserer på at nedbringe antallet af unge (18-29 år) på offentlig forsørgelse i forhold til året før. Gruppen af unge omfatter således alle tre matchgrupper i de nævnte forsørgelsesgrupper. Aarhus kommune har haft en marginal stigning på i alt 0,2 %, fra fuldtidspersoner i gruppen i december 2009 til fuldtidspersoner i december 2010, jf. figur 5. Den samlede udvikling dækker over en stigning 6 % for de forsikrede ledige unge og et fald på 1 % for de ikke-forsikrede unge. Den stærke fokus på at lave en indsats for uuddannede unge i Aarhus ser ud til at have en effekt, og denne indsats skal sammen med en forstærket indsats for ledige dimittender fastholdes. 9

10 Figur 5. Som det fremgår af figur 6 har udviklingen i Aarhus også været bedre end 6-byerne samt landet generelt. Figur 6 Yderligere statistik viser, at udviklingen har været en smule bedre for unge med ikke vestlig herkomst set i forhold til unge med dansk oprindelse. 10

11 Selvom antallet af unge ledige i Aarhus er uændret i forhold til december 2009, er det dog fortsat et særligt prioriteret område for jobcentret. Som uddannelsesby er Aarhus en magnet for unge, og derfor er andelen af unge i befolkningen og derfor også blandt ledige højere end andre steder. Det betyder i sig selv, at der skal være fokus på området. Det er vigtigt at sikre unge en god start i deres indtræden på arbejdsmarkedet, så de sikres en fast tilknytning også i perioder med lavkonjunktur. Task Forcen for Aarhus Kommunes Vækst- og Jobpakke har derfor også peget på unge uden erhvervsrettet uddannelse og unge AC-ere som målgrupper for en særlig indsats i 2010 og Resultater på de enkelte forsørgelsesordninger Resultatoversigten (jf. bilag 2) beskriver udviklingen på følgende forsørgelsesområder: Jobklare A-dagpenge, kontant- og starthjælpsmodtagere Indsatsklare kontant- og starthjælpsmodtagere Midlertidigt passive kontant- og starthjælpsmodtagere Sygedagpenge Revalidering Fleksjob Ledighedsydelse Førtidspension Det skal bemærkes at grundet ændring af antallet af matchkategorier fra og med maj 2010 (fra fem til tre) vil udviklingen i de enkelte matchkategorier være præget af mere eller mindre større udsving henover perioden. Jobklare A-dagpenge, kontant- og starthjælpsmodtagere Det fremgår af resultatoversigten, at der pr. december 2010 i alt var ledige jobklare fuldtidspersoner i Aarhus kommune, hvilket er et fald på 3 % siden december Til sammenligning har klyngen oplevet en stigning på 3 % under ét. Sammenlignet med hele landet samt 6-byerne ligger Aarhus marginalt under de øvrige, jf. figur 7 herunder. 11

12 Figur 7. A-dagpenge I forhold til antal berørte personer viser tallene, at der er sket et fald på 2 % fra december 2009-december 2010, hvor stigningen i klyngen under ét var på 4 %. Aarhus har haft en bedre udvikling end de fleste 6-byer samt landet generelt. Figur 8 12

13 Jobklare kontant- og starthjælpsmodtagere Antallet af jobklare (match 1) kontant- og starthjælpsmodtagere er faldet markant gennem 2010, med 20 % i alt, jf. figur 9, hvilket er markant bedre end de øvrige 6-byer generelt. Klyngen har oplevet et fald på 8 %. Figur 9 Indsatsklare kontant- og starthjælpsmodtagere Antallet af indsatsklare (match 2) er ligeledes faldet i perioden, med 9 %, hvor klyngen under ét har oplevet en stigning på 8 %. Også her har Aarhus haft den bedste udvikling blandt 6-byerne., jf. figur 10 herunder. 13

14 Figur 10 Udviklingen i antal fuldtidspersoner berørt af kontant- og starthjælp, match 2 - indsatsklar, dec09-dec10. Dec09=indeks dec-09 jan-10 feb-10 mar-10 apr-10 maj-10 jun-10 jul-10 aug-10 sep-10 okt-10 nov-10 dec-10 Hele landet Esbjerg København Odense Randers Aalborg Aarhus Midlertidigt passive kontant- og starthjælpsmodtagere Antallet af midlertidigt passive (match 3) har, som det fremgår af figur 11, varieret meget over året. De store udsving må som tidligere nævnt tilskrives ændringen af matchkategoriseringen fra og med maj 2010, fra fem til tre matchgrupper. Figur 11 14

15 Sygedagpenge Det fremgår af Resultatoversigten, at antallet af fuldtidspersoner er faldet med 9 % fra november 2009 til november 2010 lig udviklingen for klyngen. En sammenligning med de øvrige 6-byer viser en positiv udvikling også sammenlignet med udviklingen tidligere. Figur 12 Figur 13 viser udviklingen i sygedagpengeforløb opdelt på varighed i Aarhus kommune. Som det også fremgår af udviklingen i ministermålet vedr. forløb af over 26 ugers varighed (som tidligere beskrevet), er der tale om en positiv udvikling for så vidt angår de lange forløb. De helt kort forløb vil være præget af sæsonudsving, hvilket også fremgår af figuren. Figur 13 15

16 Revalidering Antallet af personer på revalidering er faldet med 2 % i løbet af 2010, jf. figur 14, hvor klyngen under ét har oplevet et fald på 9 %. Ligeledes har 6-byerne og landet som helhed oplevet et fald. Revalidering anvendes til personer med begrænsninger i arbejdsevnen, som ikke ved egen hjælp kan opnå selvforsørgelse, og hvor andre beskæftigelsesrettede tilbud ikke kan anvendes. Revalidering er et godt og effektivt redskab mhp. at understøtte ledige i at opnå selvforsørgelse. For flere målgrupper kan der med de seneste SU regler være en tilskyndelse til at gennemføre en uddannelse på SU, selvom de pågældende er berettiget til revalideringsydelse. Figur 14 Fleksjob Antallet af personer på fleksjob er steget med 7 % fra december 2009 til december Klyngen under ét har oplevet en stigning på 1 %. Hele landet og de øvrige 6-byer har oplevet et fald i perioden, jf. figur 15 herunder. 16

17 Figur 15 Når antallet af fuldtidspersoner i fleksjob er mere stigende i Aarhus end i øvrige byer, er det ikke udtryk for, at der er et større antal påbegyndte fleksjobforløb i Aarhus. Fra december 2009 til december 2010 er antallet af påbegyndte forløb faldet med 5 % mod en stigning på 4 % i klyngen som helhed. Til gengæld er der heller ikke afsluttet så mange forløb i Aarhus som andre steder. I figuren herunder ses antallet af påbegyndte og afsluttede fleksjobforløb i 2010 i forhold til, hvor mange forløb, der var i gang ved indgangen til Figur 16 17

18 Ledighedsydelse Antallet af personer på ledighedsydelse er steget med 10 % i løbet af En stigning på området er dog en landsdækkende tendens, jf. figur 17. Figur 17 Udviklingen i antallet af personer på ledighedsydelse skal ses i sammenhæng med de generelle konjunkturer på arbejdsmarkedet, hvor også personer i fleksjob er udsat for afskedigelser ved personalereduktioner. Der skal derfor også fremover være fokus på at få oprettet de nødvendige fleksjob, så personer med mulighed for fleksjob kan komme i gang på en arbejdsplads i stedet for at leve passivt af ledighedsydelse. Med den nye organisering af jobcentret forventer jobcentret at kunne styrke indsatsen både i forhold til fleksjobsøgende og i forhold til borgere på ledighedsydelse. Førtidspension Tallene på førtidspensionsområdet viser, for så vidt angår antal fuldtidspersoner, en stigning på 4 %. Stigningen er dog, jf. resultatoversigten og figur 18 herunder større end de fleste øvrige 6-byer. 18

19 Figur 18 Beskæftigelsesforvaltningen har ad flere omgange fået undersøgt sin praksis for tilkendelse af førtidspension. Undersøgelserne har vist, at tilkendelserne er i overensstemmelse med lovgivningen. Forklaringen på niveauet for tilkendelser af førtidspension skal derfor typisk findes i befolkningssammensætningen i de enkelte kommuner. En aktuel analyse viser, at en del af forklaringen på niveauet for førtidspension i Aarhus er, at her er relativt mange borgere, som er flygtet eller indvandret fra et land i krig eller borgerkrig. Det indebærer blandt andet et højere antal borgere med PTSD (Post-Traumatisk Stresstilstand). 3. Økonomi besparelsespotentiale Besparelsespotentialet er en beregning fra Arbejdsmarkedsstyrelsen på, hvor mange penge en given kommune potentielt kan spare på forsørgelsesydelser i løbet af et år, hvis kommunen nedbringer andelen af fuldtidspersoner af befolkningen mellem år på offentlige forsørgelsesydelser til samme niveau som gennemsnittet for klyngekommunerne. Som det fremgår af tabel 3 nedenfor, har Aarhus Kommune oplevet en bedre udvikling end klyngekommunerne i forhold til andelen af personer på A-dagpenge, kontant- og starthjælp samt introduktionsydelse. Dette kommer til udtryk i form af et negativt besparelsespotentiale, hvor Aarhus således klarer sig bedre end klyngekommunerne under ét. Derimod har Aarhus Kommune ifølge tabellen et muligt besparelsespotentiale i forhold til klyngekommunerne set i ft. andelen af personer på revalidering, sygedagpenge, fleksjob, ledighedsydelse og førtidspensi- 19

20 on. De forskellige forsørgelsesgrupper skal dog ses i sammenhæng, idet der som oftest som nævnt tidligere - er en sammenhæng mellem eksempelvis mange lange kontanthjælpssager og tilsvarende få tilkendelser af førtidspension, de såkaldte forbundne kar. Således har København et forholdsvist mindre antal personer på førtidspension. Til gengæld har København forholdsmæssig markant flere langvarige kontanthjælpssager end eksempelvis Aarhus. Samlet set fremgår det, at Aarhus kommune har et besparelsespotentiale på 458,5 mio. kr. I dette tal indgår det negative potentiale ikke, dvs. på områder hvor Aarhus klarer sig bedre end klyngekommunerne under ét. Medtages det negative potentiale i beregningen har Aarhus samlet set et besparelsespotentiale på 121,2 mio. kr. Af tabellen fremgår det dog at antallet af fuldtidspersoner på ydelserne samlet set er identisk i Aarhus og klyngen under ét (18,16 %). Tabel 3 Forsørgelsesydelse 1. kvartal kvartal 2010 Fuldtidspersoner på ydelsen i pct. af befolkningen i klyngen Potentiel reduktion af antal fuldtidspersoner ift. klyngen Fuldtidspersoner på ydelsen i pct. af befolkningen i kommunen Besparelsespotentiale (i mio. kr.) A-dagpenge 3,13 3, ,8 Kontant- og starthjælp 2,90 4, ,9 Introduktionsydelse 0,03 0, ,6 Revalidering, inkl. Forrevalidering 0,64 0, ,5 Sygedagpenge 2,25 2, ,0 Ledighedsydelse 0,47 0, ,4 Fleksjob 1,88 0, ,5 Førtidspension 6,86 5, ,1 I alt 18,16 18, ,5 Kilde: Jobindsats.dk Anm.: Tabellen viser, hvor mange fuldtidspersoner og hvor mange udgifter til forsørgelsesydelser (efter statslig refusion), som kan spares i jobcentret, hvis jobcentret nedbringer andel fuldtidspersoner på forsørgelsesydelse af befolkningen til samme niveau som den gennemsnitlige andel fuldtidspersoner for de sammenlignelige jobcentre. Besparelsespotentialet i jobcentret beregnes ved at gange den potentielle reduktion af fuldtidspersoner med udgiften (ekskl. udgift til løntilskud) til en gennemsnitlig fuldtidsperson på forsørgelsesydelsen i jobcentret. Et negativt besparelsespotentiale kan forekomme, hvis andelen af fuldtidspersoner af befolkningen i jobcentret er lavere end gennemsnittet i klyngen. Negative besparelsespotentialer sættes til 0 kroner og regnes ikke med i det samlede besparelsespotentiale for alle forsørgelsesydelser. For at beregne jobcentrets potentielle reduktion af antal fuldtidspersoner ift. klyngen trækkes klyngens andel af fuldtidspersoner på offentlige forsørgelsesydelser af befolkningen fra andelen i jobcentret. Forskellen i andelene kan således både være positiv og negativ. Den potentielle reduktion i fuldtidspersoner findes ved at gange antallet af personer i befolkningen i jobcentret med forskellen i procentandelene. I besparelsespotentialet for 3. kvartal kvartal 2010 er foretaget to ændringer i forhold til tidligere opgørelser af besparelsespotentialet. For det første omfatter besparelsespotentialet fra og med opgørelsen af besparelsespotentialet for 3. kvartal kvartal 2010 også fleksjob opgjort pba. kommunale tilskud til fleksjob. For det andet bliver besparelsespotentialet fra og med opgørelsen 3. kvartal kvartal 2010 opgjort på baggrund af de kommunale nettoudgifter til a-dagpenge. Beregningsgrundlaget er ændret, idet kommunerne fra den 4. januar 2010 skal medfinansiere ydelserne til dagpengemodtagere. Opgørelsen af besparelsespotentiale på dagpengeområdet var tidligere baseret på de samlede offentlige udgifter til dagpenge. 20

21 4. Indsats - aktiveringsgrad og rettidighed Det følgende indeholder bemærkninger i forhold til Resultatoversigtens nederste del omkring rettidighed. Det omhandler den del af indsatsen i Jobcentret, der drejer sig om aktiveringsgrad og rettidighed på forskellige områder. Sammenhængen mellem denne del af indsatsen og effekten af indsatsen bliver ikke behandlet i resultatrevisionen. Indsatsen A-dagpengemodtagere Aktiveringsgrad Ifølge resultatoversigten var aktiveringsgraden for modtagere af A- dagpenge på 37 % pr. december 2010, hvilket er en stigning på 9 % - point i forhold til december Til sammenligning var aktiveringsgraden i klyngen under ét kun på 28 % pr. december Som det fremgår af figur 19 herunder har Aarhus stået for en meget aktiv indsats sammenlignet med de øvrige 6-byer samt landet generelt, hvor aktiveringsgraden pr. december 2009 er højest i Aarhus. Der er særligt lagt vægt på at styrke den virksomhedsrettede aktivering. Figur 19 21

22 Rettigheden for Jobsamtaler, første aktiveringstilbud og gentagne aktiveringstilbud Der er medio 2010 kommet nye målinger af opfyldelse af minimumskravene til jobsamtaler og aktive tilbud. Den nye måle- / opgørelsesmetode er trådt i kraft pr. august 2010, hvorfor en beskrivelse af udviklingen ikke kan gå længere tilbage i tid. Rettidigheden opgøres som andel personer der mangler en jobsamtale eller aktivt tilbud iht. minimumskravene. Jobsamtaler Andelen af modtagere af A-dagpenge, der mangler en samtale var pr. december %, hvilket er et fald på 1 % point siden måneden før og er altså et udtryk for en yderligere forbedring. Andelen af manglende samtaler for klyngen var 7 %. Som det fremgår af figur 20 herunder, har alle 6-byerne oplevet en faldende tendens siden august Aarhus kommune ligger dog også her bedst. Figur 20 22

23 Aktive tilbud I forhold til aktiveringstilbud er andelen, der mangler et tilbud på 6 % pr. december Klyngen mangler at give tilbud til 12 % pr. december Også sammenholdt med 6-byerne ligger Aarhus bedst. Figur 21 23

24 Indsatsen - kontant- og starthjælpsmodtagere Aktiveringsgrad - jobklare Aktiveringsgraden blandt de jobklare kontant- og starthjælpsmodtagere var pr. december 2010 på 44 %, svarende til en stigning på 3 % point det seneste år, jf. figur 22. Niveauet var på 42 % for klyngen. Figur 22 Aktiveringsgrad indsatsklare Niveauet for de indsatsklare (match 2) udgjorde 37 % pr. december 2010, hvilket er en stigning på 9 % og markant over de øvrige 6-byer, jf. figur 23. Niveauet for klyngen under ét var noget lavere, på 23 %. Figur 23 24

25 Som for dagpengemodtagerne er der også for såvel jobklare som indsatsklare kontanthjælpsmodtagere særligt lagt vægt på at styrke den virksomhedsrettede aktivering. Jobsamtaler Rettidigheden i forhold til jobsamtaler har vist et fald fra august 2010 til december 2010 på 1 % point, hvor andelen pr. december 2010 var på 14 %, hvilket er 3 % bedre end for klyngen under ét. Sammenlignet med øvrige 6-byer og landet under ét ligger Aarhus pænt, jf. figur 24. Figur 24 Aktive tilbud Udviklingen i rettidigheden for kontant- og starthjælp under ét i forhold til første tilbud har ligeledes været positiv i perioden, hvor andelen af kontant- og starthjælpsmodtagere, der mangler et aktivt tilbud, udgjorde 13 % pr. december 2010, hvilket er pænt under niveauet for klyngen, der havde en andel på 21 % under ét. Det fremgår ligeledes af figuren herunder, at kun Randers ligger bedre placeret end Aarhus, og at Aarhus ligger markant under niveauet på landsplan. 25

26 Figur 25 Som tidligere nævnt vil der i forlængelse af udarbejdelsen af resultatrevisionen for 2010 blive igangsat arbejdet omkring Beskæftigelsesplan Beskæftigelsesplanen vil bl.a. omhandle de udfordringer, som er synliggjort i resultatrevisionen. Den gældende beskæftigelsesplan for 2011 indeholder dog også initiativer, der skal imødegå de udfordringer som er identificeret i denne resultatrevision. 26