Vand- og Natura 2000-planer

Transkript

1 Vand- og Natura 2000-planer Det Grønne Råd - Ærø Kommune - Den 8. februar 2011 Terkel Broe Christensen og Dorit Fruergaard

2 Indhold Indholdet i Vandplanen, Det Sydfynske Øhav og dens betydning for Ærø Kommune, ved Terkel Broe Christensen Natura 2000 planerne i Ærø Kommune og planernes betydning for kommunen, ved Dorit Fruergaard Vådområdeindsats status for projektet ved Møllesø Renden, ved Terkel Broe Christensen

3 Hvem skal hvad! Danmarkshistoriens største vandindsats for en forbedring i tilstanden! EU: Vandrammedirektiv, habitatdirektiv og fuglebeskyttelsesdirektiv Staten: Vandplaner og Natura 2000-planer Kommune: Svendborg: Handleplaner, implementering og konkrete naturprojekter og vådområdeprojekter Ærø: Implementering af konkrete vandprojekter Landbruget: Indgå aftaler om ændrede driftsbetingelser og evt. arealafgivelse mod økonomisk kompensation. Som udgangspunkt frivilligt. Borgerne: Yderligere spildevandsrensning

4 Rammerne er fastlagt i: De store linier Miljømålsloven deler opgaven mellem staten og kommuner» Staten -> bevilger / godkender Kommunen -> Handleplaner / udfører Grøn Vækst fra juni 2009 Sikre et højt niveau af miljøbeskyttelse En konkurrencedygtig landbrugs- og fødevareproduktion Debat: Er kravene så store som først antaget bl.a. vandløbsvedligehold og kvælstofkvoter Planerne har været i teknisk forhøring i Tekniske bemærkninger er delvis indarbejdet herunder korrektioner til baseindsats Grøn Vækst fra april 2010 Formål at forbedre landbrugets og fødevaresektorens vækstvilkår Natur- og miljømål indfries i en for samfundet og erhvervslivet omkostningseffektiv indsats Der sikres kompensation bl.a. via landdistriksprogrammet for en række virkemidler Kvælstofreduktion tons tons findes via et udredningsarbejde Åbningsskrivelse sendt til Danmark den 4. juni 2010 Manglende overholdelse af direktivets tidsfrister (vandplan) Planerne i offentlig høring 4. oktober april Det tyder på at ambitionsniveauet er for højt i forhold til økonomien Spørgsmål om hele grundlaget er ved at skride uenighed om målemetode, baseline mv

5 Høringssvar kan gives til Naturstyrelsen via:

6 Vand og Natura 2000-planerne kan hentes på følgende adresser: Vandplan for: Det Sydfynske Øhav: Lillebælt Fyn: Natura 2000-plan for: Det Sydfynske Øhav:

7 Nedsatte udvalgsarbejde/arbejdsgrupper Fjernelse af yderligere ton kvælstof inden Færdig i Vandløbsindsatsen: Administrationsmodel. Udbetaling af kompensationer via landdistriktprogrammet. Staten og KL Vandløbsindsatsen: Konsekvenser af indsatsen med henblik på at justere indsatsen. Spildevand: Spildevand i åbne land og regnvandsbetingede udløb. Omkostninger. Ålegræs som indikator for kvælstofreduktion

8 23 Vandplaner Grundvand Vandløb Sø Kystvand I, 2 I, 1 I, 3 I, 4 I, 5 I, 6 III,1 Hele landet omfattet Bindende mål Tidsfrister fastlagt 3 planperioder á 6 år Målopfyldelse i men med mulighed for udsættelse til 2021 og 2027 I, 8 I, 10 IV, 1 I, 11 I, 9 I, 7 I, 12 I, 13 I, 14 I, 15 II, 1 II, 6 II, 5 II, 2 II, 4 II, 3 Målet er god økologisk tilstand = En tilstand, som stort set er uberørt af mennesker

9 Konsekvenser for Ærø Kommune Planerne er bindende for kommunens fysiske planlægning (herunder kommuneplanen) og for myndighedsudøvelsen Planerne kan få indflydelse på anden kommunal planlægning Der er paralleller til Regionplan og recipientskvalitetsplaner Stor ny opgave, som indebærer at kommunen skal gennemføre: handleplaner for vand- og Natura 2000-planer (Svendborg Kommune) ændringer i vandløbsregulativerne fjernelse af spærringer i vandløbene åbning af rørlagte vandløbsstrækninger etablering af vådområdeprojekter (Svendborg) vandløbsrestaurering naturpleje og naturgenopretning i Natura 2000-områderne (Svendborg) sikring af den fornødne spildevandsrensning

10 Vandplaner Problemet er ringe vandkvalitet! Grundvand: Overudnyttelse, pesticider og kvælstof Vandløb: Organisk stof, fysiske forhold og spærringer Søer: Uklart og grønt vand (fosfor) Kystvande: Uklart vand (kvælstof)

11 Vandplanernes mål: skal sikrer rent vand i næsten alt dansk grundvand, i vores vandløb, søer og i kystområderne i mindst god økologisk tilstand svarende til en tilstand, som stort set er upåvirkede af mennesker

12

13 Klasseinddeling af miljøtilstand

14 Status for miljøtilstand Det Sydfynske Øhav Vandløb (27 % målopfyldelse) Søer (7 % målopfyldelse) Kystvande (ingen målopfyldelse)

15 Status for miljøtilstand Lillebælt Fyn Vandløb (27 % målopfyldelse) Søer (10 % målopfyldelse) Kystvande (ingen målopfyldelse)

16 Virkemidler Generelle (Staten) 10 meter randzoner langs vandløb og søer Efterafgrøder Forbud mod pløjning af fodergræsmarker og visse former for jordbearbejdning (Kvælstofkvoter tons kvælstof) Målrettede (Kommunerne) Vådområder (og P-ådale) Vandløb: Restaurering, ændret vedligehold, åbning af rørlagte, spærringer (Sørestaurering) Spildevandsrensning i det åbne land (og lodsejeren) (Regnvandsbetingede udløb)

17

18 Vådområder Foto: Vådområdet Vitsø Nor er på 111 ha og etableret i 2008 med henblik på at hæve vandstanden og reducere tilledningen af kvælstof til Lillebælt, Fyn (Indsatsen er indregnet i baseline).

19 Vandløbsrestaurering / ændret vandløbsvedligeholdelse

20

21 Fri passage i vandløb Spærringer på Ærø findes typisk ved rørlagte vandløb f. eks ved veje.

22 Vandoplandet Det Sydfynske Øhav

23 Virkemidler i oplandet til Det Sydfynske Øhav

24 Vandoplandet Lillebælt, Fyn

25 Indsatsprogram vandoplandet til Lillebælt, Fyn

26 Indsatsprogram i Ærø Kommune Vandløb Fjernelse af fysiske spærringer i vandløb, antal 17 Ændret vandløbsvedligeholdelse 21 km Vandløbsrestaurering 16 km Genåbning af rørlagte vandløb 5 km Punktkilder Regnvandsbetingede udløb, antal 0 Spredt bebyggelse, antal 141 Søer P-ådale 0 ha Restaurering, antal 0 Kystvande Vådområder, foreløbig estimat (Møllesø Renden 23 ha) 28 ha

27 Indsatskrav i vandløb INDSÆT KORT

28 Indsatskrav spildevandsrensning i det åbne land INDSÆT KORT

29 Yderligere efterafgrøder (%)

30 Natura 2000-planer

31 Natura 2000 krav fra EU Habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet forpligter medlemslandene til: at udpege et netværk af habitatområder og fuglebeskyttelsesområder for sjældne, truede eller karakteristiske naturtyper og arter i EU jf. lister (Natura områder) at iværksætte foranstaltninger, der sikrer eller genopretter en gunstig bevaringsstatus/-prognose for de forskellige naturtyper og arter, som de enkelte habitatområder er udpeget for (udpegningsgrundlag) at iværksætte foranstaltninger med henblik på at beskytte yngle- og rasteområder for de udvalgte fuglearter (udpegningsgrundlaget)

32 Natura 2000-planer Mål: gunstig bevaringsstatus for naturtyper og arter Natura 2000-områder: - Fuglebeskyttelsesområder - Habitatområder Områderne er udpeget af de enkelte medlemslande I Danmark 246 områder: - 8,4 % af landet - 17,7 % af havet Der er ingen tidsfrister for målopfyldelse men Naturtyper og arter må ikke gå tilbage eller forringes

33 Status for naturtilstanden Danmark opfylder ikke Natura 2000 direktiverne tilstanden i mange naturtyper er ikke god og bevaringsstatus er ugunstig - for de fleste arter er bevaringsstatus ugunstig Høj God Moderat Ringe Dårlig Eksempel fra Natura området Sydfynske Øhav

34 De væsentligste trusler: Foto: M. Lind Jørgensen Næringsstofbelastning Tilgroning Små og isolerede bestande/naturtyper Udtørring Pesticider og gifte Invasive arter Forstyrrelser

35 Natura 2000-planer -omfang og indhold Naturstyrelsen: har vurderet, hvad der er nødvendigt for at leve op til Natura 2000-direktiverne prioriterer indsatsen udarbejder overordnede Natura 2000-planer med bindende mål og indsatsprogrammer for hvert Natura 2000-område - planerne revideres hvert 6. år. Natura 2000-plan = en samlet plan for habitat-naturtyper (skov-, lysåben natur-, hav- og freskvandsnaturtyper) samt habitat-arter og fugle (udpegningsgrundlaget) Natura 2000-planen indeholder: en basisanalyse af områdets aktuelle naturtilstand og trusler mål for Natura 2000-området og de konkrete naturtyper og arter (rækker ud over 1. planperiode) indsatsprogram: beskriver overordnede naturforvaltningsog plejeindsatser, der er nødvendige i 1. planperiode = retningslinjer for de kommunale handleplaner

36 Indsatsen i 1. planperiode ( ) Indsatsen i 1. planperiode skal: 1. Sikre eksisterende naturtyper og levesteder ikke går tilbage eller forringes begrænse næringsstofbelastningen, fjerne vedplanter/rydning, naturlige vandstandsforhold, afgræsning, fjerne invasive arter, sikre mod forstyrrelse 2. Sikre de små naturarealer sammenkædning 3. Sikre naturtyper og levesteder som ikke er beskyttede af lovgivningen aftaler med ejer 4. Redde særligt truede naturtyper og arter udvidelser/ny natur

37 Kommunens opfølgning på statens Natura 2000-planer Kommunerne skal: udarbejde handleplaner for hvordan den konkrete indsats gennemføres på private lysåbne naturområder kommunerne beslutter virkemidler og tiltag og prioriterer (staten udarbejder handleplaner på egne arealer, private fredskovspligtige arealer og for havområder) - hvis flere aktører er samarbejde om én samlet plan optimal gennemføre handleplaner inden for de kommunale ansvarsområder

38 Sydfynske Øhav (Natura 2000-område nr. 127) Udpegningsgrundlag: 22 naturtyper, heraf i Ærø Kommune (landdel): Strandeng Kalkoverdrev Kildevæld Rigkær Grå/grøn klit Skov-typer 26 arter, heraf i Ærø Kommune: Klokkefrø Stor vandsalamander - Rørhøg (Ynglende) Plettet rørvagtel Almindelig ryle Brushane Klyde Dværgterne Fjordterne Havterne Mosehornugle Engsnarre - Knopsvane (Træk) Sangsvane Mørkbuget knortegås Troldand Bjergand Ederfugl Hvinand Toppet skallesluger Blishøne

39 Sydfynske Øhav Foto: M. Lind Jørgensen Foto: M. Lind Jørgensen Målsætning (uddrag): De marine naturtyper får en god vandkvalitet og rig bundvegetation og fauna (bl.a. fødegrundlag for fuglene) God-høj naturtilstand i de lysåbne naturtyper Øhavet sikres som et af landets vigtigste yngle- og rasteområder for fugle knyttet til kyst, strandeng, lagunesøer og lavvandede havområder, hvor levestederne er tilstrækkeligt store og rummer gode og uforstyrrede fourageringsmuligheder og uforstyrrede ynglesteder med god struktur og hydrologi. Øhavet udgør et kerneområde for klokkefrø og stor vandsalamander. Foto: Jan L. Bisshop-Larsen Kofod Winther

40 Sydfynske Øhav Ærø Kommunes opgaver indsatsprogram (uddrag): Foto: M. Lind Jørgensen Sikre ekstensiv drift og pleje af lysåbne naturtyper Sikre mest hensigtsmæssige vandstandsforhold i strandenge, kildevæld og rigkær Skabe sammenhæng for klokkefrø og stor vandsalamander Sikre velegnede levesteder for fuglearterne Sikre mod forstyrrelser (på land) - I samarbejde med Langeland, Svendborg og Faaborg-Midtfyn kommuner samt Naturstyrelsen Foto: Dorit Fruergaard

41 Hvor skal indsatsen gennemføres Staten har besøgt områderne og registreret arter og strukturer (tilgroning, vandstand, loer/muretuer/sten) Foto: M. Lind Jørgensen Staten har kortlagt forvaltningsbehov: Høj s/høj a vedligehold/forbedre Høj s/lav a under udvikling eller påvirket af næringsstoffer Lav s/høj a høj prioritet Lav s/lav a stor indsats

42 Behov for afgræsning Foto: M. Lind Jørgensen

43 +/- afgræsning

44 Behov for ændret afvanding Foto: M. Lind Jørgensen

45 Klokkefrø Handleplanen skal skabe sammenhængende og levedygtige bestande af klokkefrø på artens nuværende levesteder (ynglevandhuller, afgræssede arealer til fødesøgning og overvintringssteder) Foto: M. Lind Jørgensen + Birkholm Foto: L. Bisschop-Larsen

46 Sikre velegnede levesteder for udvalgte fugle Handleplanen skal sikre et antal tilstrækkeligt store ynglesteder for alm. ryle og brushane (truede arter) = afgræssede fugtige enge med kort vegetation nær lavvandede fødesøgningsområder og uden forstyrrelser. Alle strandenge og en stor del af de ferske enge bør være afgræssede med lav vegetation. Foto: M. Lind Jørgensen Foto: L. Bisschop-Larsen

47 Sikre velegnede levesteder for udvalgte fugle Engsnarre kræver store våde engarealer med høj vegetation først på sommeren og sen høslæt. Handleplanen skal sikre 100 ha af hensyn til engsnarre. Foto: M. Lind Jørgensen Levestederne for alm. ryle, brushane og engsnarre skal tilsammen også kunne udgøre levesteder for mosehornugle.

48 Sikre velegnede levesteder for udvalgte fugle Handleplanen skal sikre velegnede levesteder for rørdrum og rørhøg (ca. 200 ha) og plettet rørvagtel (ca. 200 ha) ved at sikre nuværende forekomster af vanddækket rørsump og våde enge og udvide arealet heraf

49 Sikre mod forstyrrelser Foto: Erhardt Ecklon Foto: Terkel Broe Christensen

50 Vådeområdeindsatsen

51 Vådområdeindsats i DSØ En bunden opgave, som skal begrænse udledningen af 52 tons kvælstof til Det Sydfynske Øhav, heraf ca. 4 tons til Kløven Vandoplandsstyregruppe (VOS), der har til opgave at prioritere projekter er nedsat med repræsentanter (politikere og administration) fra Faaborg- Midtfyn, Nyborg, Langeland, Ærø og Svendborg Kommune Sker i dialog med landbrugsorganisationerne Forundersøgelser i gang i: Ærø Kommune ved Møllesø Renden Langeland Kommune ved Tuemosen Svendborg Kommune Langemarken og Lundby Men der mangler stadig en betydelig indsats. flere arealer skal i spil og flere projekter skal gennemføres

52 Vådområdeindsatsen Rollefordeling: Ærø Kommune: - udpeger lavbundsområder i kommuneplan, hvor der kan placeres vådområder - deltager i Vandoplandsstyregruppe (VOS), som prioriterer projekter - er projektansvarlig overfor staten Svendborg Kommune: - står qua det forpligtigende samarbejde for projektledelse (forundersøgelse, lodsejersamtaler, etablering af område) Staten (FødevareErhverv): - sikre projektjord / forhandler erstatninger til lodsejere herunder jordkøb og -salg

53 Forundersøgelse Status for vådområdeprojektet ved Møllesø Renden Teknisk forundersøgelse Ejendomsmæssig forundersøgelse Staten har omtrent 25 ha jord, som kan indgå i jordfordeling Lodsejermodstand Ærø Kommune indstiller til VOS at indsende ansøgning om midler til forundersøgelse af et nyt projekt, som alternativ til Møllesø-projektet på et areal langs landvandkanalen ved Gråsten Nor

54 Projektforslag og fakta Vådområdeprojekt ved Møllesø Renden Det er teknisk muligt at lave et vådområdeprojekt, som kan: opfylde kravene i vandplanen ved at reducere forureningen til Kløven med 5 tons kvælstof pr. år. fjerne 216 kg kvælstof/ha på et projektareal 23 ha sikre at Møllesø Renden opnår god økologisk tilstand skabe mere og god natur i området sikre at ingen huse vil få det vådere end de har det i dag løse problemet med oversvømmelser langs Møllesøvej

55 Projektforslag - anlægsarbejder Åen skal genslynges Vandløbsbunden skal hæves, så vandstanden stiger 1-1,5 meter i området Nye rør under Møllesøvej hindre oversvømmelse på vejen Drænvand ledes ud i området via fordeler-render Drænrør åbnes ud på området Øverste del af vandløbet, som nu er rørlagt åbnes

56 Konsekvenskort - sommer Vådområdeprojekt ved Møllesø Renden

57 Konsekvenskort - vinter Vådområdeprojekt ved Møllesø Renden

58 Konsekvenskort våd vinter Vådområdeprojekt ved Møllesø Renden

59

60 De følgende dias kan benyttes til oplægget til byrådet

61 Høringsproces

62 Hvad koster det Handleplaner Investeringer i Sydfynske Øhav pr. år (5 år) Investeringer i Ærø Kommune pr. år xxxx kr. adm. i 2011 Ærøs egen finansiering Vådområder 7,4 mill. Kvælstof xxxx kr. adm. i 2011 Administration 0,3 mill. Fosfor Skøn xxx mill. til konkrete projekter. Vandløb 1,3 mill. Vedligehold 1,5 mill. Spærringer 1,0 mill. Restaurerer. Skøn xxx.000 kr. Skøn xxx.000 kr. Skøn xxx.000 kr. Administration Regulativer Spildevand 3,5 mill. Spredt beby. Skøn xx mill. Spredt beb. Administration 7,5 mill. Regnvands udløb Skøn xx mill. Regnvand. Spildevandsplan Borgerne betaler Natura 2000 Skøn xxx mill. Administration Krav xxx mill. kr. til projekter

63 Har Ærø ressourcerne? Personale: Med de penge vi får i 2011 til administration (xx.000 kr.) kan vi løfte opgaven i Derefter mangler vi folk til spildevandsplanlægning, regulativarbejde og Natura 2000-projekter. Det forudsættes, at staten betaler for gennemførelse af de konkrete projekter. Vådområder, vandløbsspærringer,. Drift: - Der mangler 0,6 mill. kr./år til kommunens egen del af Natura 2000 projekter Budget Der mangler ca. 1,0 mill. kr./år til opmåling, databehandling og rådgiverhjælp til at lave nye vandløbsregulativer. - Budget Der mangler penge (0,6 mill. kr.) til at løfte kommunens opgave med at pleje naturområder uden for Natura 2000 områderne Budget Tilpas til ærøske forhold

64 Økonomiske rammer Indsatsen i forbindelse med - ændret vandløbsvedligeholdelse, - vandløbsregulering, - fjernelse af spærringer, - vådområder og - projekter i Natura 2000 områderne. Skal afpasses efter de penge, der er sat af i Grøn Vækst. Kommunen er ikke forpligtiget herudover. Kommunen skal søge staten om pengene.

65 Tidsplan: April 2011 Høringssvar November 2011? Godkendte planer November 2011 Oktober 2012 Kommunen udarbejder Handleplan Oktober 2012 Implementering - Ny spildevandsplan Nye vandløbs regulativer Handleplanen implementeres December Alle tiltag gennemført?

66 Høringen (4. okt april 2011) Vi forholder os kun til de planforslag, der er sendt ud - og ikke til resultatet af de nedsatte arbejdsgruppers arbejde. Vi fokuserer på: - Mål, virkemidler, ressourcer og tid - Kommunens forpligtigelser økonomisk - Planernes retningslinier - Administrative værktøjer - Nogle tekniske bemærkninger