Kriseudvikling, jobcentre og kvalificering

Transkript

1 Kriseudvikling, jobcentre og kvalificering Henning Jørgensen Professor, Aalborg Universitet, CARMA B-SOSU, København

2

3 KRISE I økonomien I den offentlige budgetbalance For beskæftigelsen For beskæftigelsesindsatsen? For kvalificeringsindsatserne? 3

4 Konstateringer I: Flere tror ikke længere på fornuften af aktivering Aktivering et nybrud i AMP en i 1990 erne Aktivering del af dansk flexicurity Anbefales stærkt af EU (del af Den Europæiske Beskæftigelsesstrategi), også uddannelse heri 4

5 Konstateringer II: Mange tror ikke på fornuften i kvalificering af folk, der er blevet arbejdsløse Kvalificering var en hovedingrediens i 1990 ernes aktiveringsindsatser Kvalificering af de stadigt beskæftigede har også været for nedadgående gennem flere år EU anbefaler stærkt livslang læring som del af flexicurity -indsatser 5

6 Velfærdsstaternes svar på globalisering og krise * Anglo-saksisk verden: flexibility - markedskræfternes frie spil - lavproduktive jobs - working poor / poor welfare * Kontinentaleuropa: security - sociale rettigheder knyttet til beskæftigelse - høj jobbeskyttelse - interne arbejdsmarkeder - underskud af servicejobs * Danmark/Skandinavien: Kombi af fleksibilitet og tryghed flexicurity 6

7 Den nordiske måde at sikre vækst og velfærd på: Makroøkonomisk politik Lønpolitik Kollektive aftaler og lokalt partssamarbejde Arbejdsmarkedets parter Velfærdsstaten Indkomstsikkerhed Off. hjælp og aktiv arbejdsmarkedspolitik

8 Det danske arbejdsmarkeds Flexicurity (til slutningen af 00erne) Høj mobilitet mange jobåbninger skifter job hvert år nye jobs hvert år jobs forsvinder hvert år Generøst understøttelsessystem høj kompensationsgrad 4 års varighed efterløn for årige Aktive arbejdsmarkedsog uddannelsespolitikker aktivering kvalifikationsforøgelser kvalitative tilbud rådighedstests

9 Flexicurity på dansk i 2000 erne 20 procent berøres af ledighed hvert år Mobilt arbejdsmarked 30 procent skifter job hvert år 13 procent af arbejdsstyrken afslutter VEU hvert år VEU Social sikring Aktiv AMP 11 procent i aktiv AMP hvert år

10 Det går bedre med et sikkerhedsnet 10

11 Ændringer af beskæftigelsespolitikken Fleksibiliteten uforandret stærk Indkomsttrygheden delvist truet Beskæftigelsestrygheden delvist truet 11

12 Faldende kompensationsrater

13 Arbejdsløshedsforsikringens udbredelse UI coverage rate Percent of labour force

14

15 Dagpengeomlægning 2010 Besluttet som led i genopretningsplan juni-juli 2010 Forkortelse af dagpengelængden fra 4 til 2 år Begrænsninger i genoptræningsretten (krav om 52 ugers heltidsbeskæftigelse inden for 3 år) Vil resultere i pres på kommunale budgetter og indsatser 15

16 Afskaffelse af efterløn 2011 Begrundet i fremtidig demografi og velfærdskrise Vil øge presset på førtidspension, revalidering m.v. på kort sigt og kontanthjælp efter 2 år Vil øge arbejdsløsheden her og nu (jobskabelse mangler) Vil ikke give økonomiske besparelser her og nu men øgede udgifter i 2012 Men vil langsigtet give tryk på lønnen 16

17 Det korte sigt Velfærdsstaten ifølge medier og politikere

18 Omfattende krise i de offentlige finanser? Flere og flere på offentlig forsørgelse? Ældrebyrden eksploderer fremover? Kæmpe hul i statskassen? Verdens højeste skattetryk? = MYTER i tiden 18

19 Udvikling i overførselsindkomster Antal fuldtidspersoner Ydelsesgrupper i alt 100% 95% 87% 82% 79% 86% 90% 89% Matchkategoriserede ydelser 100% 94% 83% 72% 64% 79% 90% 90% A-dagpenge 100% 88% 68% 46% 31% 58% 77% 76% Kontanthjælp 100% 94% 82% 73% 70% 82% 90% 96% Revalidering 100% 96% 91% 81% 72% 69% 64% 57% Forrevalidering 100% 82% 74% 62% 52% 50% 53% 47% Sygedagpenge 100% 102% 109% 120% 119% 116% 115% 110% Ledighedsydelse 100% 138% 149% 144% 142% 173% 194% 213% Ikke-matchkategoriserede ydelser 100% 96% 91% 91% 92% 92% 91% 89% Fleksjob 100% 121% 139% 150% 168% 174% 178% 179% Førtidspension 100% 97% 94% 93% 93% 94% 95% 95% Efterløn 100% 91% 80% 79% 78% 75% 70% 19 65%

20 Antal fultidspersoner på overførselsindkomst Axis Title Efterløn Førtidspension Fleksjob Ledighedsydelse Sygedagpenge Forrevalidering Revalidering Kontanthjælp A-dagpenge

21 Arbejdsstyrkeprognose for perioden

22 Det lange sigt visse problemer

23 Den forsvundne fuldmægtig Aldersfordeling blandt de privat og offentligt beskæftigede, Kilde Finansministeriet (2008), side 50

24 Eller rettere skolelærere og sosu ere! Andel ansatte over 50 år inden for jobfunktioner og sektorer

25 Demografien + pensionssystemet faktisk lyspunkter Nordiske lande i top på demografien - høj fertilitet Arbejder længere og længere allerede - frivilligt Pensionsalder 70, hvis du er født efter Mest radikale reformer trods kort levealder Europas mest billige pensionssystem for staten Ældreplejen allerede veludbygget

26 Ældrebrøk 2010 [ 65år+ / (15-64-årige) ] kilde: Eurostat.

27 Ældrebrøk 2050 [ 65år+ / (15-64-årige) ] kilde: Eurostat.

28 Fremtidens pensionister ofte forsørgere!!! Indkomstskat af pensionsudbetalinger Pensionstillæg modregnes Folkepensionens grundbeløb mindre end SU Balancepunkt for enlig 2012: kr. Så er indkomstskat > folkepension altså: overskudsforretning (plus moms, afgift, ejend.skat > til service)

29 Det står heller ikke så galt til Problemet i DK er ikke gældskrise i den offentlige sektor Pensionsopsparing mia. Den norske oliefond på mia. Ca. halvdelen af danske pensioner er udskudt skat Staten den mest solvente i EU. Låner til negativ realrente Private sektors opsparingsoverskud = 190 mia. i Samlet 819 mia. kr. (=1/2 BNP)

30 Offentligt underskud Danmark 2011 KUN 34,7 mia. kr = 1,9 pct. BNP

31 Aktuelt: Kun 5 lande med pæne offentlige finanser + overskud på betalingsbalancen Danmark Norge Sverige Finland Schweiz Ikke sandt: Den nordiske velfærdsmodel!!! Også de nordiske lande, der har de billigste pensionssystemer og færrest ældre fremover (+ Frankrig og UK) = Den mest bæredygtige økonomiske fremtid

32 Jo men hvad med de erhvervsaktive? Betaler de ikke verdens højeste skatter? Mangler der ikke incitamenter til at ville yde en ekstra indsats? Og vil de dygtigste ikke flytte til udlandet? 32

33 OECD. Taxing Wages. 2011

34

35 Økonomiske udsigter på langt sigt

36 Det offentlige: fra forvaltning til forretning? Fra vækstscenarie til lavvækst Fra velfærdsværdier til nytte-betragtninger Fra monopoler til konkurrence (og på sundhedsområdet) Fra lukkede institutioner til synlige måleresultater Fra de ansattes selvstyring til ledelses- og bruger-styring? 36

37 Politikudviklinger Fra REFORMER til programmer og projekter Aktive politikker Firmatisering Value for money Planlægning Evaluering, Kontrol 37

38 Nye ledelsesstrategier NPM som forvaltningspolitik NPM som ledernes værktøjskasse NPM som opgør med de fagprofessionelle: forvaltningstiltag kan synes at true det faglige 38

39 Typer af offentlig sektor egenskaber Autoritetsstat Forhandlingsstat Markedsstat statens rolle overhøjhed part markedsagent påvirkningsinstrumenter styring forhandling udbud konfliktløsningsmekanisme magt forståelse konkurrence borgernes rolle undersåt part købere/efterspørgere kvalitetsbegreb myndighedsbestemt fælles normer individuel tilfredshed 39

40 VK s medicin for offentlig sektor KONKURRENCE - mellem offentlige og private leverandører - mellem offentlige leverandører - fritvalgsordninger - benchmarking KONTROL - kontraktualisering - brugerstyring - dokumentationer og evalueringer - resultatmålinger - processtandardiseringer 40

41 Kontrolresultat for fagprofessionelle: manualisering Truer potentielt faglige skøn Tager tid fra kerneydelserne Får folk til at lave det foreskrevne frem for det nødvendige ( pleasing ) Nedsætter arbejdsglæden Skaber let etiske dilemmaer

42 Fremtidens medarbejdere? Nej: dansk afvigere, kreative individer 42

43 Den vigtigste arbejdskraft fremover er vedvarende værdifuld bliver relativ sjælden kan vanskeligt kopieres er vanskelig at erstatte 43

44 Offentlig NPM-modernisering: Kontrolleret konkurrence og styring Entreprenør-tankegang } Resultat og processtyring } Brugeren ved roret } Firmatisering Manualisering Brugerstyring 44

45 De ansatte i en følt klemme Mellem ledelse og brugere/borgere Mellem forvaltningskrav og egne værdier Mellem arbejdspladsen og faget Mellem det målelige og det påkrævede 45

46 S-R-SF-regeringens medicin? Effektiviseringer/besparelser Lavvækst i det offentlige (i 10 år?) Afbureaukratisering men hvordan? 46

47 Ledige og offentlige indsatser FØR: - de mange arbejdsløse var produkt af markedsystemet NU: - markedet og de beskæftigede er offer for folks manglende villighed til at tage arbejde FØR: - velfærdsstaten var svær at finansiere og udvikle p.g.a. økonomi- og markedsudviklinger NU: - markedet bliver offer for velfærdsstatens byrder og skævvridninger 47

48 Kommunerne fik fra Overdraget det fulde, formelle ansvar for beskæftigelsespolitikken Overdraget aktiveringsfabrikkens medieopmærksomhed Overdraget et politisk og et økonomisk ansvar for beskæftigelse, ledighed og kvalificeringsindsatser for ledige Overdraget ansvar for, at aktivering virker (krav om evidensbaseret effektvurdering og evaluering) 48

49 Politisk revision af aktivering november 2010 Ny refusionsmodel (50 %) Skal bringe 1 mia. kr. mere i statskassen: 525 mio. kr. ved ændret refusion 389 mio. kr. ved prisloft på selvvalgt uddannelse 86 mio. kr. på puljer i øvrigt Nedsættelse af gennemsnitlig aktiveringsudgiftsloft pr. ledig fra kr til pr. år (driftsloft) Afskaffelse af refusion for administrative udgifter til anden aktør fra Mindre god aktivering uddannelse gjort uattraktiv 49

50 Andel i beskæftigelse 6. mdr. efter aktivering (%) iflg. vismændene A-dagpenge Kontant- og starthjælp Ordinære uddannelsesforløb Privat ansættelse med løntilskud Offentlig ansættelse med løntilskud Virksomhedspraktik

51 Ordinær uddannelse i aktivering % Danmarks Statistik, undertabelmateriale Statistisk Tiårsoversigt 2010

52 Beskæftigelsespolitikken siden 2003 Indholdsmæssigt: * prioriteringsskift fra ledighedsbekæmpelse mod øgning af arbejdsudbuddet inkl. udvidelse af målgrupper og sygefraværsindsats (fra 2007) * aktivering neddroslet og blevet til adfærdspolitik Procesmæssigt: * arbejdsmarkedets parter screenet ud til fordel for centrale og decentrale (kommunal)politikere * koordination med andre aktørgrupper/sektorer svag Styringsmæssigt: * skizofren blanding af konkurrence og kontrol (drift decentraliseret styringen centraliseret) 52

53 Vertikale styringsproblemer - Uklar rollefordeling mellem stat og kommuner: hvem har ansvaret for ledighedsudviklingen fremover politisk, administrativt, økonomisk? - Det kommunale selvstyre er ved at blive suspenderet: ministeren har direkte indgrebsmuligheder - Refusionssatser har fået kommunerne til at skele til kommunekassen frem for til arbejdsmarkedspolitiske behov - Staten har indført manualisering af arbejdet i jobcentrene: standardiserede metoder, målinger, tidsrøveri og øget bureaukratisering 53

54 Ledelse hvordan?

55 De-professionaliseringstendenser Arbejdsbetingelser og faglighed under forandring standardisering mod mere administrative funktioner i jobcentrene Nye medarbejdere med andre kompetencer Andre aktører tager over Vanskeligere for kommunerne at beslutte og implementere. De-kvalificering rammer også kvalificeringsbestræbelserne

56 Arbejdsmarkedspolitiske hensyn Produktive kapaciteter Effektivisering af arbejdsmarkedet Velfærdskapaciteter Retfærdig behovsdækning Evolutionære kapaciteter Udvikling af potentialer

57 Kvalificering er afgørende Kvalificeret og motiveret arbejdskraft den fremtidige konkurrenceparameter Kvalificering af ledige nu er forudsætning for at dække fremtidigt arbejdskraftbehov Kvalificering afgørende for vingernes tryghed for arbejdskraften Kvalificering afgørende for indkomst, status og livskvalitet for den enkelte Kvalificering afgørende for, at demokratiet bliver levedygtigt 57

58 Vingernes tryghed Projekt kompetenceløft for alle: livslange og livsvide uddannelsesindsatser Ansvarliggør jobcentrenes politikdannelse og implementer i.h.t. arbejdsmarkedspolitisk fornuft (offensiv AMP) Styrk arbejdslinjen og modvirk ressourcefattigdom Forebyggelse og funktionsduelighed hører sammen også på sosu-området Indsatser for ledige og for beskæftigede kædes sammen (jobrotation) Vær forsigtig med brugen af andre aktører 58

59 SVÆRMINTELLIGENS: Løsning på kollektivt handleproblem Forståelse Koordination Kooperation

60 Forlover man sig med tiden, bliver man hurtigt enke (Søren Kierkegaard) 60