BESKÆFTIGELSESPOLITISKE UDFORDRINGER PÅ LANGELAND

Transkript

1 BESKÆFTIGELSESPOLITISKE UDFORDRINGER PÅ LANGELAND BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Debatoplæg

2 Indholdsfortegnelse Forord Beskæftigelsespolitiske udfordringer i Langeland Kommune Stort fald i befolkningens deltagelse på arbejdsmarkedet Arbejdsstyrken vil falde fremover på Langeland Hvor er potentialet for en øget erhvervsdeltagelse? Hvor findes arbejdspladserne på Langeland? Fortsat mangel på arbejdskraft i Syddanmark Mange vil forlade beskæftigelse på grund af alder Der er brug for flere uddannede på Langeland i de kommende år Mange unge på Langeland får ikke en uddannelse Økonomiske udfordringer og mulige gevinster for Langeland Kommune Anvendte ord og begreber: Arbejdsstyrken: Antallet af personer i den erhvervsaktive alder (16-66 år), enten beskæftigede eller ledige, som udbyder deres arbejdskraft til virksomhederne. Beskæftigelse: Omfatter alle personer i job og selvstændige. Beskæftigelsen opgøres enten som antallet af personer med bopæl i kommunen, som er i job (dvs. at jobbet både kan være inden for og uden for kommunen), eller som antallet af personer, der er beskæftigede på de arbejdssteder, der er i kommunen. Erhvervsfrekvens: Andelen af personer mellem år, som er i arbejdsstyrken. Beskæftigelsesfrekvens: Andelen af personer mellem år, som er i beskæftigelse. Arbejdsmarkedsbalancen: Beskæftigelsesregionen udarbejder løbende arbejdsmarkedsbalancen, hvor det vurderes, hvordan jobmulighederne aktuelt er for ca stillingsbetegnelser i regionen Branche: En del af erhvervslivet, der omfatter virksomheder, som arbejder med samme produkter mv., fx finansieringsvirksomhed og metalindustri. Ledige: Omfatter de forsikrede ledige og de kontanthjælpsmodtagere, der alene har ledighed som problem (matchkategori 1-3). Bruttoledige: Omfatter alle ledige og personer, der er i aktivering Bruttoreserve: Omfatter alle jobcenterets målgrupper med undtagelse af personer i fleksjob Arbejdskraftreserven: Omfatter arbejdsmarkedsparate ledige modtagere af dagpenge, kontanthjælp og starthjælp (matchkategori 1-3), som har modtaget ydelser i mindst 13 sammenhængende uger.

3 Forord Beskæftigelsesregion Syddanmark har bedt mploy a/s om at udarbejde et debatoplæg om centrale beskæftigelsespolitiske udfordringer i Langeland Kommune med udgangspunkt i Beskæftigelsesregionens analyserapport. Det er Beskæftigelsesregionens ønske, at debatoplægget kan anvendes som led i de lokale drøftelser om Beskæftigelsesplanen for 2009 omfattende Svendborg, Ærø og Langeland og bidrage til at kvalificere dialogen om både kortsigtede og langsigtede udfordringer og mål for beskæftigelsesindsatsen. Hovedudfordringen for beskæftigelsesindsatsen er både på kort sigt og på langt sigt at sikre et øget udbud af arbejdskraft, der svarer til virksomhedernes behov både med hensyn til antal personer, kvalifikationer og øvrige kompetencer. På kort sigt relaterer udfordringerne sig især til at imødekomme den aktuelle efterspørgsel og mangel på arbejdskraft inden for en lang række brancher og fag, og på længere sigt går udfordringerne på at imødekomme den aldersbetingende afgang fra arbejdsmarkedet samt at øge uddannelsesniveauet i arbejdsstyrken. Overordnet handler det således om i de kommende mange år at sikre, at arbejdsudbuddet kan imødekomme efterspørgslen på arbejdsmarkedet både hvad angår størrelse og kvalitet. Hvis det ikke lykkes, vil beskæftigelsen svækkes. Nærværende debatoplæg indikerer, at beskæftigelsesindsatsen i Langeland Kommune i de kommende år bl.a. bør have fokus på hvordan indsatsen bedst kan indrettes på, at: Alle ledige hurtigt sikres job det gælder både personer tæt på arbejdsmarkedet og personer der har flere barrierer i forhold til at opnå job Minimere ledighedsperioden gennem bl.a. Hurtig i gang Aktiveringen af ledige målrettes mod at sikre job og beskæftigelse Personer, der ikke fuldt ud kan bestride et job opnår støttet job Flere unge hurtigt gennemfører en ordinær uddannelse eller bringes hurtigt i job Antallet af personer, der sygemeldes, reduceres Varigheden af sygedagpengeforløb reduceres Bidrage til at forebygge flaskehalse på kort og lang sigt Tidspunktet for tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet udskydes Øge befolkningens erhvervsdeltagelse Rekruttere arbejdskraft fra andre dele af landet og fra udlandet 1

4 1. Beskæftigelsespolitiske udfordringer i Langeland Kommune Beskæftigelsesindsatsen i Langeland står over for den store udfordring, at der fremover bliver flere ældre og færre yngre på arbejdsmarkedet. Derfor er det helt afgørende, at en så stor del som muligt af personerne i den erhvervsaktive alder deltager aktivt på arbejdsmarkedet. En høj deltagelse på arbejdsmarkedet vil være afgørende for: at virksomhederne kan få den arbejdskraft, de har brug for med de rette kvalifikationer både på kort og længere sigt at den enkelte borger får mulighed for at kunne udnytte sine evner og yde en indsats på en arbejdsplads at få en sund økonomi til at gå hånd i hånd med den offentlige service vi kender i dag. De øvrige kommunale politikområder understøttes således af indsatsen på beskæftigelsesområdet, fordi der potentielt kan frigives ressourcer. Flere personer i job giver færre udgifter til forsørgelse, flere skatteindtægter og kan gøre personer uden for arbejdsmarkedet til aktive borgere Arbejdsmarkedet i Langeland er allerede under pres. Ledigheden er lav, og virksomhederne både lokalt og i regionen mangler arbejdskraft med de rette kvalifikationer inden for en lang række brancher og fag. Der er risiko for, at arbejdsmarkedet i Langeland kommer yderligere i pres over de kommende år: Over de sidste 20 år er andelen af årige, der deltager i arbejdsstyrken, faldet med 7,4 procentpoint. I 2006 står 29 pct. af borgerne i den erhvervsaktive alder udenfor arbejdsstyrken, jf. bilag 1. Over de næste 20 år er der udsigt til et yderligere demografisk betinget fald i arbejdsstyrken. Faldet svarer til en reduktion på 22 pct. i forhold til i dag. Der er således tale om et markant fald, som er større end faldet i arbejdsstyrken i Syddanmark som helhed (9 pct.), jf. bilag 2. Med denne udvikling er der udsigt til et endnu strammere arbejdsmarked og endnu større rekrutteringsudfordringer for private og offentlige arbejdsgivere uanset om væksten i beskæftigelsen i de kommende år bliver mere afdæmpet. Det afhænger dog af, i hvilket omfang det lykkes at øge arbejdsudbuddet ved blandt andet at få flere ledige i arbejde, at øge beskæftigelsen blandt personerne udenfor arbejdsstyrken, at stimulere en senere tilbagetrækning blandt ældre, at få flere unge til at gennemføre uddannelse hurtigere og at rekruttere udenlandsk arbejdskraft (f.eks specialister, faglærte). Globaliseringen og den teknologiske udvikling har medført, at virksomhederne i stigende grad har fået brug for mere veluddannede medarbejdere. De aktuelle prognoser peger på, at der i fremtiden bliver brug for flere højtuddannede og færre ikke-faglærte på arbejdsmarkedet. 2

5 Over halvdelen (56 pct.) af de årige på Langeland, som ikke er aktive på arbejdsmarkedet, har grundskolen som højeste uddannelsesniveau. Og blandt de unge er der fortsat en stor andel, som ikke får en uddannelse: 28,1 pct. af de årige i Langeland Kommune har grundskolen som højeste uddannelsesniveau 25 pct. af de elever, som afslutter grundskolen i Langeland Kommune, har 3 år efter enten afbrudt eller slet ikke påbegyndt en uddannelse. Den manglende uddannelse øger risikoen for, at disse grupper i længden ikke vil kunne leve op til arbejdsmarkedets krav. Beskæftigelsespolitiske udfordringer i Langeland Kommune: På kort sigt er udfordringen: At alle, der kan, skal gøres i stand til at være aktivt deltagende på arbejdsmarkedet. Den aktuelle situation på arbejdsmarkedet er en enestående chance for at få de sidste ledige i job, så de igen får fodfæste på arbejdsmarkedet. Herudover er der et potentiale i at reducere gruppen af årige, der står uden for arbejdsmarkedet på Langeland. Der er på kort sigt gode muligheder for en beskæftigelsespolitisk og økonomisk gevinst: En reduktion af antallet af jobcenterets målgrupper på 10 pct. vil udvide arbejdsstyrken med 85 fuldtidspersoner og vil forbedre den kommunale økonomi årligt med 7 mio. kr. i form af øgede skatteindtægter og sparede offentlige forsørgelsesydelser, jf. Boks 1, side 14. På lidt længere sigt er udfordringen: At der lokalt skabes de rette muligheder for, at befolkningen på Langeland har den uddannelse og de kompetencer, det kræver at komme ind på eller vedvarende at være aktivt deltagende på arbejdsmarkedet. Det gælder ikke mindst de unge, der kommer ind på arbejdsmarkedet. 3

6 2. Stort fald i befolkningens deltagelse på arbejdsmarkedet Den demografiske udfordring - med flere ældre og færre unge i befolkningen har allerede sat sine spor de seneste år på Langeland. I 1980 erne deltog mellem 76 og 79 pct. af befolkningen i den erhvervsaktive alder på arbejdsmarkedet på Langeland enten i beskæftigelse eller som ledige, jf. figur 1. Siden 1996 er erhvervsdeltagelsen imidlertid faldet, så der i 2006 kun er 71 pct. af befolkningen i den erhvervsaktive alder, som deltager på arbejdsmarkedet og 29 pct. står uden for arbejdsstyrken. De seneste års fald i erhvervsfrekvensen har gjort sig gældende i hele Region Syddanmark. Uanset faldet er Langeland blandt de kommuner i Region Syddanmark, som har den laveste erhvervsdeltagelse i befolkningen. På Langeland har mændene en højere erhvervsdeltagelse (75 pct.) end kvinderne (68 pct.). Fordelt på herkomst er erhvervsdeltagelsen på 72 % for personer af dansk oprindelse, 58 pct. for indvandrere og 38 pct. for efterkommere. Figur 1. Erhvervsfrekvens for de årige, Procent Langeland Kilde: Danmarks Statistik (RAS1) og egne beregninger Erhvervsfrekvens Region Syddanmark Procent De seneste års faldende erhvervsdeltagelse på Langeland afspejler, at befolkningen er blevet ældre, og at en del ældre har trukket sig tilbage fra arbejdsmarkedet, herunder især via efterløn. Samtidig er der også de seneste 25 år sket ændringer med hensyn til hvor meget de forskellige aldersgrupper deltager på arbejdsmarkedet, jf. figur 2. I 1981 kom de unge på Langeland tidligere ud på arbejdsmarkedet end i dag. 92 pct. af de unge mellem år var enten i job eller ledige i 1981, hvorimod der i 2006 kun er 76 pct. af denne gruppe af unge, som deltager på arbejdsmarkedet. Udviklingen afspejler, at der i dag er en større andel af de unge, som studerer end for 25 år siden og samtidig studerer de unge i længere tid end for 25 år tilbage. For borgere mellem 30 og 50 år er erhvervsdeltagelsen steget fra 1981 til 1992, hvorefter der er et fald i perioden frem til Mens 90 pct. i aldersgruppen deltog på arbejdsmarkedet i 1992, er der 86 pct. som deltager i Også de ældres arbejdsmarkedsdeltagelse har ændret sig de seneste 25 år på Langeland. De ældre år på Langeland deltager i højere grad på arbejdsmarkedet end for 25 år siden. Til gengæld falder erhvervsdeltagelsen markant i alderen år, hvor langt hovedparten af borgerne trækker sig tilbage, herunder via efterlønsordningen

7 Figur 2. Procent år år år år år år år år år år år Procent Det ændrede mønster i erhvervsdeltagelsen blandt unge, mellemgruppen og de ældre de sidste 25 år har samlet set bidraget til et mindsket arbejdsudbud på Langeland. 3. Arbejdsstyrken vil falde fremover på Langeland Den demografiske udvikling betyder, at befolkningens sammensætning ændres, så der bliver relativt flere ældre borgere i forhold til yngre borgere. I 2017 vil de ældre over 60 år udgøre 40 pct. af befolkningen, mod 33 pct. i dag. Samtidig vil andelen af unge under 30 år være uændret i 2017 i forhold til i dag (10-11 pct.). På 10 års sigt vil demografien i sig selv medføre et fald i arbejdsstyrken. I 2017 forventes der således at være ca. 700 færre beskæftigede eller ledige borgere til rådighed for arbejdsmarkedet på og omkring Langeland (fra i 2007 til i 2017) Figur 3. Demografisk betinget udvikling i arbejdsstyrke i Langeland Procent Erhvervsfrekvens, venstre akse Erhvervsfrekvens, venstre akse Arbejdsstyrke, højre akse Arbejdsstyrke, højre akse Personer Kilde: DST (RAS), DST's befolkningsfremskrivning og egne beregninger. 5

8 Det ovenstående scenario viser, at hvis befolkningen på Langeland udvikler sig som forventet, og hvis de forskellige aldersgruppers erhvervsdeltagelse fortsætter, som vi kender det i dag, så må arbejdsstyrken forventes at falde med ca. 22 pct. frem til Det svarer til, at der er ca færre i arbejdsstyrken i 2030 (4.800 personer) end i dag, og at den samlede erhvervsdeltagelse på Langeland vil falde fra 71 pct. til 67 pct. Hvis den demografisk betingede udvikling i arbejdsstyrken skal opvejes af en øget erhvervsdeltagelse blandt de årige, skal erhvervsfrekvensen på Langeland være ca. 15 procentpoint højere end tilfældet er i dag. Det vil svare til et niveau på 86 pct., hvilket er betydeligt højere end det faktiske niveau i de seneste 25 år. Udfordringen skal ses i lyset af, at erhvervsdeltagelsen på Langeland allerede er lavere end gennemsnittet i Region Syddanmark. 4. Hvor er potentialet for en øget erhvervsdeltagelse? Udsigten til en faldende arbejdsstyrke i de kommende år på Langeland må forventes at få stor betydning for beskæftigelsen og erhvervsudviklingen i området. Det er derfor vigtigt, at der i beskæftigelsesindsatsen arbejdes målrettet for at styrke det effektive arbejdsudbud, så vækst og udviklingsmuligheder ikke bremses af mangel på arbejdskraft. Der er principielt flere måder, hvorpå udbuddet af arbejdskraft kan øges på i de kommende år, herunder f.eks.: Det effektive arbejdsudbud kan øges ved at flere af de borgere, som i dag står uden for arbejdsstyrken, kommer i beskæftigelse. Det drejer sig f.eks. om kontanthjælpsmodtagere, som har problemer ud over ledighed, borgere som er ægtefælleforsørgede, sygedagpengemodtagere, efterlønnere, førtidspensionister m.v. De enkelte aldersgruppers erhvervsdeltagelse kan øges, f.eks. ved at ældre tilskyndes til at trække sig senere tilbage, ved at unge gennemfører deres uddannelse hurtigere end i dag eller ved at flere indvandrere/efterkommere deltager på arbejdsmarkedet. De borgere, som er i beskæftigelse, kan tilskyndes til at arbejde endnu mere end de gør i dag. Arbejdskraften kan hentes til Langeland og omegn fra andre dele af landet: Men da den demografiske udfordring er et fælles rammevilkår for hele landet, vil der være begrænsninger for hvor megen arbejdskraft, der kan tiltrækkes fra andre kommuner. Arbejdskraften kan hentes til Langeland og omegn fra udlandet, herunder inden for områder, hvor der efterspørges specialister, faglærte mv., som vanskeligt kan imødekommes blandt de arbejdssøgende. Det største potentiale i forhold til at øge arbejdsudbuddet på kort og mellemlangt sigt er at øge erhvervsdeltagelsen og beskæftigelsen blandt de grupper, som er omfattet af indsatsen fra Jobcenter Svendborg og Langeland Kommune. Blandt de muligheder, som er nævnt oven for, er det især her, at der kan gøres en forskel lokalt. Samtidig vil en øget beskæftigelse blandt de borgere, som er bosat i Langeland Kommune, give en række afledte gevinster for både borgerne, virksomhederne og for kommunen. På Langeland er der ca. 850 fuldtidspersoner tilknyttet jobcenteret, som fortsat vurderes at have et vist beskæftigelsespotentiale. Gruppen fylder ca. 9,8 pct. af befolkningen i 6

9 den erhvervsaktive alder og udgør i større eller mindre udstrækning en reserve i forhold til at sikre virksomhederne arbejdskraft, jf. tabel 1. Tabel 1. Jobcentrenes målgrupper Bruttoreserven, 3. kvartal 2007 Langeland Syddanmark Fuldtidspersoner Andel af befolkningen i den erhvervsaktive alder Dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere (arbejdsmarkedsparate, match 1-3) 311 3,6% 2,8% - heraf i arbejdskraftreserven (mindst 13 ugers ledighed i træk) 113 1,3% 1,0% Kontanthjælpsmodtagere (ikke-arbejdsmarkedsparate, match 4-5) 152 1,7% 1,9% Revalidering 47 0,5% 0,6% Ledighedsydelse 51 0,6% 0,3% Sygedagpengemodtagere 293 3,3% 2,5% I alt 854 9,8% 8,2% Anm.: Udover de ovennævnte målgrupper er 143 personer ansat i fleksjob, mens personer modtager førtidspension. Det svarer til hhv. 1,6 % og 11,8 % af den årige befolkning. På kort sigt kan det effektive arbejdsudbud på Langeland øges, hvis det lykkes at få flere i job blandt de godt 300 fuldtidsledige på Langeland, herunder sikre en målrettet jobindsats for de godt 100 personer i arbejdskraftreserven som har været jobsøgende hos Jobcenteret i mindst 3 måneder i træk. Endvidere kan det effektive arbejdsudbud øges markant, hvis det lykkes at nedbringe sygefraværet fra de nuværende ca. 300 sygedagpengemodtagere på Langeland. Endelig vil arbejdet for at sikre større arbejdsmarkedstilknytning til de ca. 150 kontanthjælpsmodtagere med problemer ud over ledighed også kunne bidrage til at øge arbejdsstyrken. De aktuelle og kommende års udfordringer med at sikre tilstrækkelig med arbejdskraft til virksomhederne udgør en unik chance for at få de sidste grupper af offentligt forsørgede borgere ind på arbejdsmarkedet. Hvis det skal lykkes, er det imidlertid vigtigt at indsatsen målrettes mod de job, kvalifikationer og erhverv, hvor der aktuelt og fremadrettet forventes en stigende efterspørgsel efter job. 5. Hvor findes arbejdspladserne på Langeland? Beskæftigelsesudviklingen på Langeland er præget af store forandringsprocesser. I de sidste 10 år er der således mange job og jobfunktioner, som er blevet nedlagt på Langeland inden for forskellige brancheområder. Men virksomhederne har i samme periode etableret et antal helt nye job og jobfunktioner. Nogle brancher har haft fremgang i beskæftigelsen og andre har oplevet en kraftig reduktion i antallet af arbejdspladser. Set over en 10-årig periode er antallet af arbejdspladser på Langeland således faldet med 15 pct., jf. tabel 2 Antallet af arbejdspladser er især faldet inden for landbruget mv., transport, sundhedsvæsen, offentlig administration og fødevareindustrien. Til gengæld har der været vækst i arbejdspladserne inden for jern- og metalindustri, sociale institutioner og undervisning. 7

10 Tabel 2. Udviklingen i antallet af arbejdspladser fordelt på brancher på Langeland fra 1997 til 2006 Antal beskæftigede i 2006 Andel af beskæftigede i 2006 Udvikling Landbrug, gartneri og skovbrug 463 8,6% -33,9% Fiskeri 50 0,9% -46,2% Råstofudvinding 0 0,0% -100,0% Føde-, drikke- og tobaksvareindustri 143 2,6% -40,7% Tekstil- og læderindustri 19 0,4% -79,8% Træ-, papir- og grafisk industri 197 3,6% -5,7% Kemisk industri og plastindustri 101 1,9% 26,3% Sten-, ler og glasindustri 6 0,1% -92,9% Jern- og metalindustri ,7% 45,6% Møbelindustri og anden industri 62 1,1% -55,7% Energi- og vandforsyning 51 0,9% -10,5% Bygge og anlæg 352 6,5% -10,2% Autohandel, service og tankstationer 93 1,7% -34,0% Engroshandel undtagen med biler 113 2,1% -43,5% Detailh. og reperationsvirks. undt. biler 496 9,2% -4,2% Hoteller og restauranter 179 3,3% -12,3% Transport 256 4,7% -43,6% Post og tele 75 1,4% 25,0% Udlejning og ejendomsformidling 62 1,1% -39,2% Finansiering og forsikring 98 1,8% 92,2% Forretningsservice 201 3,7% 21,1% Offentlig administration 164 3,0% -48,4% Undervisning 426 7,9% 13,3% Sundhedsvæsen 108 2,0% -62,6% Sociale institutioner ,0% 21,4% Foreninger, kultur og renovation 261 4,8% -6,1% Uoplyst aktivitet 43 0,8% -14,0% I alt % -15,0% I Langeland er der flest beskæftigede i sociale institutioner med 15,5 pct. af antallet af arbejdspladser. Jern- og metalindustri samt detailhandel er også blandt de største brancher i området og udgør henholdsvis 10,7 pct. og 9,2 pct. af arbejdspladserne. Landbrug mv. samt undervisning udgør yderligere hhv. 8,6 pct. og 7,9 pct.. Beskæftigelsesregionen har udarbejdet en prognose for beskæftigelsen i Syddanmark for de kommende to år. Prognosen viser, at beskæftigelsen i regionen samlet set forventes at være på et uændret niveau om to år. Samtidig forventes de senere års udvikling med flere arbejdspladser inden for de private serviceerhverv at fortsætte, mens antallet af arbejdspladser inden for landbruget og dele af industrien fortsat forventes at falde. Endelig forventes en stort set uændret beskæftigelse inden for bygge- og anlægssektoren og den offentlige sektor. Inden for jern- og metalindustrien samt sundhedssektoren forventes dog en svagt stigende beskæftigelse, mens beskæftigelsen inden for sociale institutioner forventes uændret. Det er samtidig udsigt til, at mange ældre lønmodtagere forlader arbejdspladserne på Langeland i de kommende år, hvilket vil øge efterspørgslen på nye medarbejdere betydeligt. Den stigende tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet vil ske samtidig med at virksomhederne i stigende omfang vil efterspørge arbejdskraft med højere kvalifikationer, herunder som følge af globalisering, international konkurrence, teknologisk udvikling m.v. Samlet set forventes udviklingen at betyde et øget pres på arbejdsmarkedet, hvor virksomhederne i de kommende år vil få sværere ved at rekruttere nye medarbejdere med de efterspurgte kvalifikationer. 8

11 6. Fortsat mangel på arbejdskraft i Syddanmark De senere års udvikling med stigende beskæftigelse, rekordlav ledighed og en vigende arbejdsstyrke har betydet, at der er udbredte mangelsituationer inden for flere brancher, uddannelsesgrupper og fag i Syddanmark. Beskæftigelsesregionen vurderer, at der aktuelt mangler over medarbejdere til konkrete stillinger i Syddanmark, svarende til 2,3 pct. af arbejdsstyrken. Der er således mangel på arbejdskraft inden for mere end hver femte stillingsbetegnelse for tiden i regionen. 1) Tabel 3. Aktuel beskæftigelsestemperatur i region Syddanmark, 1. halvår 2008 Paradoksproblemer Mangel på Arbejdskraft Avisbud Butiksmedhjælper Industrislagter Taxichauffør Jord- og betonarbejder Tømrer Tværgående strukturel mangel på arbejdskraft Rengøringsassistent Social- og sundhedshjælper Bygningsmaler Serveringsmedarbejder Lagerarbejder Elektriker Tagdækker IT-konsulent Lastbilchauffør Hospitalsserviceassistent Radio- og TV-fagtekniker Salgsassistent Pædagogmedhjælper Systemudvikler Automekaniker Jern- og metalarbejder Fodermester Frisør Fabriksarbejder Driftsleder, landbrug Ekspedient Rengøringsassistent (hotel) Projektleder, bygge/anlæg Sygeplejerske For virksomhederne betyder manglen på arbejdskraft, at der er vækst og ordrer, som går tabt, fordi der ikke er tilstrækkelig med hænder til at levere. Mangel på arbejdskraft koster samtidig samfundet dyrt i form af mindsket vækst, tabte arbejdspladser, forbrug og service. Det er bemærkelsesværdigt, at virksomhederne mangler såvel faglært som ikke-faglært arbejdskraft til job inden for både den private og offentlige sektor, jf. tabel 3. De mange jobåbninger og mangelsituationer på arbejdsmarkedet udgør en unik chance for at få de borgere, som i dag står uden for arbejdsmarkedet i job. Det gælder også de dele af jobcenterets målgrupper på Langeland, som ikke har gennemført en formel kompetencegivende uddannelse og mangler erhvervserfaring, jobtræning m.v. For disse grupper kan den aktuelle mangel og efterspørgsel efter arbejdskraft inden for det ikke-faglærte arbejdsmarked f.eks. som fabriksarbejder, rengøringsassistent, serveringsmedarbejder m.v. udgøre konkrete jobåbninger, der kan bringe den enkelte tilbage på arbejdsmarkedet. 1) Beskæftigelsesregionen arbejder for tiden med yderligere at udvikle Arbejdsmarkedsbalancen, så denne kan nedbrydes på arbejdskraftområder i regionen og dermed være med til at målrette indsatsen yderligere mod flaskehalsområderne se 9

12 7. Mange vil forlade beskæftigelse på grund af alder En stor del af de beskæftigede borgere på Langeland 38 pct. - er i dag over 50 år. I de kommende 5-15 år vil både offentlige og private virksomheder derfor skulle imødese en betydelig afgang af medarbejdere, som trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet. Der er tale om en stor udfordring, fordi gruppen af ældre fylder meget på arbejdspladserne, og fordi der samtidig i høj grad er tale om medarbejdere med uddannelse og faglærte kvalifikationer, som det kan vise sig vanskeligt at erstatte i lyset af de forholdsvis mindre ungdomsårgange. På Langeland må en række brancher derfor ruste sig til, at de inden for de næste 5-15 år skal udskifte en betydelig del af deres ledere og medarbejdere, jf. figur 4. Figur 4. Andelen af beskæftigede i Langeland på over 50 år fordelt på brancher, 2006 Procent Føde-, drikke- og tobaksvareindustri Jern- og metalindustri Bygge og anlæg Hoteller og restauranter Autohandel, service og tankstati... Møbelindustri og anden industri Post og tele Sociale institutioner Kemisk industri og plastindustri Træ-, papir- og grafisk industri Detailh. og reparationsvirks. undt... Undervisning Transport Fiskeri Engroshandel undtagen med biler Landbrug, gartneri og skovbrug Sundhedsvæsen Foreninger, kultur og renovation Offentlig administration Forretningsservice Kilde: Danmarks Statistik (RASA1) og egne beregninger Anm.: Udvalgte stillingskategorier Udlejning og ejendomsformidling Tekstil- og læderindustri Energi- og vandforsyning Uoplyst aktivitet Sten-, ler- og glasindustri Finansiering og forsikring Procent Råstofudvinding Andelen af personer over 50 år fylder meget i flere brancher, som typisk beskæftiger mange højtudannede, bl.a. offentlig administration (52 pct.), undervisning (42 pct.) samt finansiering og forsikring (60 pct.). Og andelen over 50 år fylder også meget inden for de to største brancher på Langeland: Sociale institutioner (38 pct.), jern- og metalindustri (27 pct.) og detailhandel (30 pct.). En målrettet indsats for at imødegå den stigende tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet handler først og fremmest om at gøre det mere attraktivt for de ældste medarbejdere at fortsætte med at arbejde på arbejdspladsen. Dette kan f.eks. ske ved at den lokale beskæftigelsesindsats understøtter udbredelsen af en aktiv seniorpolitik på de lokale virksomheder, så det i stigende omfang bliver muligt for ældre medarbejdere at vælge gradvis nedtrapning af arbejdstid, tilegne sig de krævede kvalifikationer i jobbet m.v. Samtidig vil udfordringen skulle imødegås ved at de unge tilskyndes til at søge job og uddannelse inden for de brancher og kvalifikationsområder, hvor der forventes mangelproblemer. 10

13 8. Der er brug for flere uddannede på Langeland i de kommende år Globaliseringen og den teknologiske udvikling medfører, at virksomhederne i stigende grad efterspørger mere veluddannede og omstillingsparate medarbejdere. Analyser peger på, at globaliseringen indtil nu har været en gevinst for Danmark samlet set - blandt andet i form af øget vækst og jobskabelse. Samtidig er globaliseringen imidlertid en udfordring i forhold til de forandringer, den skaber på arbejdsmarkedet. De nye job, der hvert år oprettes som led i globaliseringen, har således højere uddannelsesmæssige krav, end de job der hvert år nedlægges eller typisk flytter til udlandet. Den stigende efterspørgsel efter arbejdskraft med højere kvalifikationer er en generel tendens, som har været i gang længe på det danske arbejdsmarked. I den private sektor er andelen af ikke-faglærte job faldet med ca. 15 pct. siden Og i den offentlige sektor har faldet været lidt større. Selv i de erhverv, som har oplevet stigende beskæftigelse i de senere år, er der sket et fald i antallet af job til personer, som alene har en grundskoleuddannelse. De stigende kvalifikationskrav afspejler sig også ved store forskelle i uddannelsessammensætningen blandt de beskæftigede og blandt de personer, som står helt uden for arbejdsmarkedet, jf. figur 5 og 6. På Langeland har 32 pct. af de beskæftigede borgere alene grundskolen som højeste afsluttede uddannelsesniveau, mens 56 pct. af de personer, som står uden for arbejdsstyrken, har grundskolen som højeste niveau. Uddannelse er således en væsentlig forudsætning for at være aktivt deltagende på arbejdsmarkedet og i forhold til at få adgang til arbejdsmarkedet. Figur 5. Beskæftigede i Langeland fordelt på højeste fuldførte uddannelsesniveau, årige i % 11% 2%1% 32% Grundskole Gymnasial uddannelse Faglært Figur 6. Personer udenfor arbejdsstyrken i Langeland fordelt på højeste fuldførte uddannelsesniveau, årige i % 6% Grundskole 1% 5% Gymnasial uddannelse Faglært Kort videregående uddannelse Kort videregående uddannelse Mellemlang videregående uddannelse Lang videregående uddannelse 27% 56% Mellemlang videregående uddannelse Lang videregående uddannelse 4% 47% Uoplyst 3% Uoplyst Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger Også i de kommende år forventes efterspørgslen efter uddannet arbejdskraft at stige. Prognoser viser, at efterspørgslen efter personer med videregående uddannelser de næste 10 år vil stige med 23 pct., mens efterspørgslen efter ikke-faglært arbejdskraft vil falde med 30 pct. 2. Det kan medføre mangel på højtuddannede og overskud af ikke- 2 Jf. bl.a. AE-Rådet, Mangel på uddannede på fremtidens arbejdsmarked, 27. april

14 faglærte borgere og dermed en situation med stigende ledighed blandt ikke-faglærte, samtidig med at virksomhederne mangler uddannet arbejdskraft. Udbuddet af højtuddannet arbejdskraft forventes også at stige, men ikke i samme takt som efterspørgslen. Det er derfor vigtigt, at arbejdsstyrkens uddannelsesniveau hæves. Det kan bl.a. ske ved at hver ny ungdomsårgang får et højere uddannelsesniveau end den forrige, at ikke-faglærte får svendebrev f.eks via voksenlærlingeordningen, at flere gennemfører uddannelse som voksne, og at tilbagetrækningsalderen for personer med højere uddannelser hæves. Derudover kan uddannelsesniveauet hæves, hvis der rekrutteres veluddannet arbejdskraft fra udlandet. 9. Mange unge på Langeland får ikke en uddannelse Betragtes det højeste fuldførte uddannelsesniveau for forskellige aldersgrupper i befolkningen fremgår det, at der blandt de årige på Langeland er hele 28 pct., der fortsat har grundskole som højeste fuldførte uddannelsesniveau, jf. tabel 4. Den høje andel af personer i 30 erne, som alene har grundskole som højeste uddannelsesniveau, afspejler til dels, at der er en del unge, som hvert år rejser fra Langeland til en af de større uddannelsesbyer og gennemfører en mellemlang- eller længerevarende uddannelse. En del af de unge, som er opvokset på Langeland, og som faktisk gennemfører en uddannelse, vil således være bosat andre steder i landet, når de er mellem år. Tabel 4. Befolkningen, fordelt på højeste fuldførte uddannelsesniveau, 2006 Alder Grundskole Gymnasial Faglært KVU MVU LVU Uoplyst Under 30 år 65,6% 7,7% 20,0% 1,9% 1,6% 0,3% 2,9% år 28,1% 4,4% 48,1% 6,1% 10,0% 1,2% 2,1% år 31,4% 3,2% 44,6% 5,5% 10,1% 2,1% 2,9% år 36,3% 2,1% 41,2% 4,2% 12,3% 2,5% 1,4% år 45,0% 1,6% 34,6% 2,4% 10,7% 2,2% 3,6% I alt 40,9% 3,7% 37,9% 4,1% 9,2% 1,8% 2,5% Udviklingen afspejler imidlertid også, at der på Langeland hvert år er en betydelig del af ungdomsårgangene, som ikke får gennemført en ungdomsuddannelse, jf. figur 7. I 2002 afgik 312 elever fra grundskolerne i Langeland Kommune. I løbet af perioden frem til 2005 havde 31 pct. gennemført en uddannelse, og 45 pct. var i gang med en uddannelse. For den resterende del af ungdomsårgangen var der 19 pct. som havde afbrudt et uddannelsesforløb og 6 pct., som i den tre-årige periode ikke har påbegyndt uddannelse overhovedet. Betragtes fuldførelsesprocenten for ungdomsårgangene over tid fra 1993 til 2002 ses det, at der hvert år har været fra 17 til 26 pct. at de unge, som ikke fuldfører eller påbegynder en uddannelse. 12

15 Figur 7. Uddannelsesstatus for personer i Langeland 3 år efter afgang fra grundskolen, afgangstidspunkt fra grundskolen Procent Procent Fuldført udd. I gang udd. Afbrudt udd. Ej påbegyndt Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik og egne beregninger For at sikre en høj fremtidig erhvervsdeltagelse blandt borgerne på Langeland er det vigtigt, at få stoppet tilgangen af unge, som hverken har uddannelse eller erhvervserfaring. En central udfordring bliver derfor at sikre, at alle unge gennemfører en uddannelse og dermed også at de unge kommer hurtigst muligt ind på arbejdsmarkedet, så det samlede udbud af arbejdskraft kan styrkes. Det er samtidig en udfordring at understøtte en stigning i uddannelsesniveauet for de lidt ældre aldersgrupper herunder f.eks. borgere mellem år og dermed forebygge, at der er grupper, som kommer til at opleve ustabil beskæftigelse og arbejdsmarkedstilknytning i de kommende år. 10. Økonomiske udfordringer og mulige gevinster for Langeland Kommune Den demografiske udvikling og den faldende erhvervsdeltagelse vil sætte de offentlige finanser under et tosidet pres. Først og fremmest vil udgifterne til ældre stige betydeligt og samtidig vil den øgede tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet samlet medføre lavere skattebetalinger. Denne udvikling kan forstærkes af, at nuværende og kommende mangel på arbejdskraft betyder tabt produktion og færre arbejdspladser, end der egentlig er mulighed for på Langeland. Alene på grund af demografiske ændringer kan der i værste fald tegne sig et scenario, hvor Langeland Kommune isoleret set over de næste 10 år får øget udgifterne til den ældre del af befolkningen med ca. 31 mio. kr. samt mister skatteindtægter fra de ældre, som trækker sig tilbage, svarende til ca. 17 mio. kr., jf. boks 1 neden for. Dette scenario kan gøre sig gældende, hvis det vel og mærke ikke lykkes at øge arbejdsudbuddet på kort og længere sigt. Og derfor bliver beskæftigelsesindsatsen i de kommende år meget vigtig. 13

16 Boks 1. Økonomiske konsekvenser af demografi og af reduktioner af personer på overførsler På 10 års sigt forventes arbejdsstyrken at blive reduceret med godt 700 personer på Langeland. I 2030 forventes der at være færre i arbejdsstyrken. Det svarer til, at arbejdsstyrken udgør 44 pct. af den samlede befolkning i dag, 40 pct. i 2017 og 35 pct. i Demografien medfører et økonomisk pres på Langeland kommune. Samlet set betyder befolkningsudviklingen, at udgifterne til den ældre del af befolkningen isoleret set vil stige med 31 mio. kr. frem til år Hertil kommer effekterne af færre skatteindbetalinger fra de ældre på 17 mio. kr. For hver gang en forsikret ledig, en sygedagpengemodtager eller en kontanthjælpsmodtager går fra at være på overførsler til at tjene en gennemsnitsløn på kr. vil der være øgede forbrugsmuligheder for den enkelte og Langeland kommunes budgetter påvirkes positivt. Hvis det kan lykkes at reducere jobcenterets målgrupper med 10 pct. (85 personer) vil der være en gevinst for Langeland Kommune på 7 mio. kr. i form af øgede skatteindtægter og sparede offentlige forsørgelsesydelser. Omvendt kan ses et scenario, hvor der på Langeland kan hentes ca. 7 mio. kr. i form af øgede skatteindtægter og sparede forsørgelsesudgifter, hver gang det lykkes at reducere antallet af personer i den erhvervsaktive alder, der modtager dagpenge, sygedagpenge eller kontanthjælp, med 10 pct. Det svarer til at ca. 85 personer bliver selvforsørgende. 14

17 Bilag 1: Nøgletal for arbejdsmarkedet i Langeland Kommune Nøgletal for arbejdsmarkedet i Langeland Kommune Vækst Hele landet antal 2006 Hele landet vækst Befolkning Ude af erhverv Arbejdsstyrken Erhvervsfrekvens (%) 1 72,1 71,4-1,5 76,0-0,8 Arbejdsløshed Beskæftigelse Beskæftigelsesfrekvens 4 65,6 64,8-0,8 73,5-0,7 Virksomheder Arbejdspladser Indpendling Udpendling Nettoindpendling Bor og arbejder i området (%) 82,7 74,6-1 Arbejdsstyrken år i pct. af befolkningen år. 2 Rullende år til hhv. 4.. kvartal 2000 og 4. kvartal Beskæftigede med bopæl i området årige beskæftigede med bopæl i området i pct. af årige i befolkning 5 Arbejdssteder i 2002 og Beskæftigede med arbejdsplads i området 15

18 Bilag 2. Arbejdsstyrkeudvikling samt beskæftigelses- og overførselsfrekvenser i kommunerne i Syddanmark Beskæftigelses- og overførselsfrekvenser i kommunerne i Syddanmark Kommuner Demografisk betinget udvikling i arbejdsstyrke, Erhvervsdeltagelse blandt årige, 2006 Bruttoledige som andel af de årige 2.kvt. Arbejdskraftreserve som andel af de årige Øvrige kommunale målgrupper som andel af de årige Sygedagpengemodtagere som andel af de årige Førtidspensionister som andel af de årige Placering i SFI s rangordning af kommuner i forhold til rammevilkår Odense -1,1 72,7 4,8 2,4 6,9 2,1 7,7 88 Esbjerg -13,6 74,9 2,8 1,0 6,3 2,5 8,0 68 Vejle -5,4 79,2 2,7 1,1 4,7 2,6 5,8 35 Kolding -1,1 78,1 2,8 1,0 4,9 2,5 5,8 37 Sønderborg -12,1 74,9 3,2 1,5 4,6 2,7 6,7 60 Aabenraa -13,9 74,8 4,0 1,8 4,9 2,7 7,3 62 Svendborg -10,6 72,4 4,7 2,0 5,3 2,7 8,4 82 Haderslev -14,1 76,4 4,0 1,8 5,1 2,4 7,3 80 Faaborg-Midtfyn -10,1 75,9 3,8 1,6 4,6 3,0 8,0 66 Varde -12,5 81,3 2,2 0,8 4,0 2,8 5,7 31 Fredericia -5,3 75,9 3,7 1,8 6,6 3,1 6,4 63 Tønder -25,4 75,8 3,7 1,6 4,8 2,6 7,5 75 Vejen -6,1 78,8 2,3 0,8 3,4 2,7 7,0 45 Assens -8,0 76,8 3,9 1,8 4,7 2,8 7,6 72 Middelfart -4,1 77,9 3,1 1,3 4,0 2,7 7,7 53 Nyborg -5,0 74 3,6 1,5 4,3 3,0 9,4 78 Nordfyn -6,4 77,4 4,0 1,7 4,2 2,9 7,6 73 Billund -14,3 80,5 2,2 0,9 4,5 2,9 7,3 44 Kerteminde -11,9 76,1 3,7 1,5 4,1 2,6 6,8 70 Langeland -21,6 71,4 4,8 2,0 5,3 2,9 11,3 96 Ærø -30,2 70,2 3,9 1,8 2,9 2,7 0,6 92 Fanø -23,5 77,2 3,0 0,9 3,2 2,7 5,2 61 Syddanmark -8,6 75,9 3,6 1,4 4,3 2,6 7,4 Kilde: Udtræk på Beskæftigelsesministeriets Dream-database, RAS og egne beregninger Note: Beskæftigelsestal og tallene vedrørende førtidspension mv. stammer fra 2006, mens øvrige tal er opgjort i 2. kvt Farverne i tabellen: Med grøn farve er markeret de 5 kommuner, der har den bedste udvikling inden for den pågældende måling, og med rød farve er markeret de 5 kommuner, der har den mindst gunstige udvikling inden for den pågældende måling. SFI s rangordning af rammevilkår: Rammevilkårerne på arbejdsmarkedsområdet er analyseret af SFI og AKF, som har rangordnet landets kommuner ud fra beregninger af risikoen for at modtage forsørgelse på baggrund af befolkningens sammensætning og lokale arbejdsmarkedsforhold. Kommunernes placering i rangordningen skal læses på følgende måde: Jo højere placering i rangordenen, jo vanskeligere rammevilkår. 16