TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune

Transkript

1 Vandmiljø og landbrug Grøndalsvej 1C, Postboks 4049, 8260 Viby J Side 1 af 13 Godkendelse af restaureringsprojekt i Hovedgrøften og afgørelse om, at projektet ikke er VVM pligtigt Hermed meddeles godkendelse i henhold til 75 jf. 37 i lovbekendtgørelse nr af 08/12/2015 af lov om vandløb og dispensation i henhold til 65, stk. 3 jf. 3, i lov nr. 578 af 8/12/2015 af lov om naturbeskyttelse, samt i henhold til 22 i bekendtgørelse om vandløbsregulering og -restaurering mv. (bek.nr. 834 af 27/06/2016), til restaureringsprojekt for Hovedgrøften. Aarhus Kommune meddeler sammen med høringen af reguleringen afgørelse i henhold til 1 stk. 3 i bekendtgørelse nr om vurdering af visse offentlige private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning. Ovenstående meddeles på grundlag af de oplysninger og på de betingelser, som fremgår af de følgende afsnit (side 2 til 11). Med venlig hilsen TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune Vandmiljø og landbrug Grøndalsvej 1C, Postboks Viby J Telefon: Direkte telefon: miljoeogenergi@aarhus.dk Direkte bid@aarhus.dk Sagsbehandler: Bjarke Ibsen Dehli Bjarke Dehli Biolog Lars Spring Miljøtekniker Klagefristen udløber den: 7. september 2016 Søgsmålsfristen udløber den: 15. februar 2017

2 1. Projektets formål I forbindelse med Aarhus Kommunes arbejde med at skabe passage og forbedre de fysiske forhold i vandløbene, herunder livsbetingelserne for vandløbenes smådyr og fisk, har Center for Miljø og Energi udarbejdet et skitseprojekt til restaurering af en strækning i Hovedgrøften. Ved restaurering af vandløbet sikres optimale livsbetingelser for vandløbets fisk og smådyrsfauna. Det forventes, at projektområdet i fremtiden vil kunne udvikle sig til gyde- og opvækstområde for en selvreproducerende bestand af ørred. Endvidere vil levevilkårene for det øvrige dyre- og planteliv i og omkring vandløbet forbedres som følge af projektet. Side 2 af Nuværende forhold 2.1 Lokalitetsbeskrivelse Hovedgrøften udspringer nord for Malling og løber herfra mod nord til Beder by, hvorfra det løber mod vest og nord gennem Engdalgårdsparken til udløbet i Giber Å (figur 1). Projektområdet dækker strækningen fra gangbroen i vandløbets station m til gangbro over vandløbet i station m. Strækningen er vist på nedenstående figur 2. Figur 1- Oversigtskort over Hovedgrøften mellem Malling og Beder.

3 Side 3 af 13 Figur 2 Oversigtskort over projektområdet 2.2 Vandløb Hovedgrøften er optaget som offentligt vandløb nr. 30 i Aarhus Kommune med dertil hørende regulativ. Vandløbet har en samlet længde på m og er et af de største tilløb til Giber Å. Vandløbets øvre del er kendetegnet ved beskedne faldforhold og dårlig fysisk variation, men på forløbet gennem Beder by og til udløbet i Giber Å har vandløbet et stort fald med mulighed for etablering af gode fysiske forhold. Aarhus Kommune har ved projekter i 2014 og 2015 restaureret vandløbet nedstrøms Kirkebakken og sikret fri passage til vandløbets øvre dele. På projektstrækningen løber Hovedgrøften med et godt fald på gennemsnitligt 5 promille, hvilket skaber gode forudsætninger for at etablere varierede fysiske forhold til gavn for livet i og omkring vandløbet. Vandløbet ligger dybt i terræn med stejle kanter og brinkerne er tilvokset i varierende omfang med enkeltstående træer og krat/buske på venstre brink, mens højre brink i overvejende grad er helt tilvokset med både træer og buske. Vandløbet er dog synligt og let tilgængeligt fra stisystemet, hvilket giver gode muligheder for at udføre et restaureringsprojekt. Vandløbsbunden er på

4 strækningen en blanding af sand, sten og få partier med begrænsede grusforekomster. Grundet den høje grad af beskygning og store lejedybde forekommer der ikke vandplanter på projektstrækningen. Side 4 af Opland og karakteristiske afstrømninger Det samlede topografiske opland til Hovedgrøften ved udløbet i Giber Å er på ca. 6,4 km 2. Ved restaurering af vandløbet ændres oplandsstørrelsen ikke. Karakteristiske afstrømninger og vandføringer er angivet nedenfor i tabel 1. Tabel 1 Karakteristiske afstrømninger i Hovedgrøften Hovedgrøften Afstrømning (l/s/ Vandføring km 2 ) (l/sek.) Sommermiddel 1 6 Sommer medianmaksimum Vintermiddel 7 45 Vinter medianmaksimum årsmaksimum Natur Vandløbet er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3, mens de omkringliggende arealer langs projektstrækningen er en del af stisystemet og desuden fungerer som rekreativt område for områdets beboere og ikke er beskyttet natur. Bilag VI arter I projektområdet er der ikke registreret forekomst af bilag VI arter. 2.5 Plangrundlag Hovedgrøftens øvre del fra udløbet i Malling by og til Kirkebakken i Beder er ikke målsat i vandplanerne. Nedstrøms Kirkebakken er vandløbet målsat til god økologisk tilstand og her forventes målsætningen at være opfyldt efter de nyligt udførte restaureringsprojekter. Området er ikke registreret som okkerpotentielt (klasse 4-ingen risiko for okkerudledning). 2.6 Ejendomsforhold Projektområdet omfatter seks matrikler ejet af seks forskellige lodsejere. Lodsejerinformation fremgår af tabel 2 nedenfor.

5 Tabel 2 Ejendomsforhold i projektområdet Matrikel Lodsejer 8cq Aarhus Kommune v. Bygningsafdelingen 8eh Grundejerforeningen Regnbuen. Byagervej 105 8y Vildrosen Grundejerforening. Byagervej 133 8z Grundejerforeningen Byagervej Byagervej 183 8ch Bofællesskabet Sol og Vind. Byagervej 245 7eo Aarhus Kommune v. Center for Byens Anvendelse Side 5 af Veje, ledninger og bygninger Veje Inden for projektområdet findes en mindre sti med fast belægning som forløber langs med projektstrækningen. Desuden findes overkørsler i form af to træbroer i hver sin ende af projektområdet. Ledninger Da der ikke skal udføres gravearbejde i forbindelse med projektet vil der ikke blive indhentet ledningsoplysninger. Ved projektets udførelse vil der blive taget hensyn til eksisterende udløb fra ledninger i vandløbet, typisk dræn og regnvandsledninger. Bygninger Der findes ingen bygninger i projektområdet. På privatejet jord findes bygninger med kort afstand til vandløbet. 3. Projektforslag Projektet består i udlægning af gydebanker samt skjulesten. Der planlægges udlagt 3 gydebanker tilpasset de eksisterende fysiske forhold i vandløbet samt udlægning af skjulesten på hele projektstrækningen. Herved sikres gyde- og opvækstområder til vandløbets ørredbestand og levesteder for smådyrsfaunaen. Udlægningen foregår manuelt fra venstre vandløbsbrink og materialer køres til vandløbet med en mindre motortrillebør langs den eksisterende sti. Ved udlægningen af materialerne tages hensyn til vandløbsbrinkerne så disse ikke beskadiges unødigt ved projektets udførelse. Gydebanker placeres som vist på nedenstående figur 3 med den ændring, at den øverste korte gydebanke ved st m ikke etableres. Projektet udføres som et samarbejdsprojekt mellem Aarhus Kommune og foreningen Østjyske Lyst og Fritidsfiskere (ØLF), hvor kommunen stil-

6 ler materialer til rådighed mens de frivillige i ØLF står for den praktiske udlægning af materialerne i vandløbet. Hvis der er interesse herfor inddrages de lokale borgere også i den praktiske udlægning af materialerne. Side 6 af 13 Figur 3- Oversigt over placering af gydebanker i Hovedgrøften. Vandløbets dimensioner Vandløbets dimensioner ændres ikke i projektområdet, men udlægning af skjulesten vil være med til at koncentrere strømmen og danne en mere veldefineret strømrende som kan sikre en bedre vandstand ved meget lave vandføringer om sommeren. Af regulativet fremgår det, at vandløbet skal have en bundbredde på 0,5 m, mens den seneste opmåling viste en bundbredde på op til 2 meter. På figur 4 nedenfor ses nyt længdeprofil for de projekterede ændringer som beskrevet ovenfor.

7 Side 7 af 13 Figur 4 Længdeprofil af restaureringsprojektet med de projekterede gydebanker. Det ses, at gydebankerne kun skaber en meget lokal opstuvning, som ikke har konsekvenser for vandløbets vandføringsevne. Gydebanke 1 etableres ikke i forbindelse med projektet. 4. Fremtidig tilstand og konsekvenser 4.1 Afstrømning og vandstand Af regulativet fremgår det, at der for Hovedgrøften på strækningen fra st m er fastsat dimensioner for vandløbet med angivelse af bundkote og bundbredde på projektstrækningen. De projekterede gydebanker på projektstrækningen vil ved førstkommende regulativrevision fastsættes som den regulativmæssige bund. Koterne for gydebankerne er angivet i tabel 3 nedenfor. Projektet vil ikke få betydning for vandføringsevnen i Hovedgrøften, idet denne fortsat vil løbe med et godt fald på gennemsnitligt 5 promille over projektstrækningen. Ved en meget stor afstrømning som vintermedian maksimum vandføring vil vandløbet fortsat kunne transportere vandet uden at skabe oversvømmelser på det nærliggende terræn. Vandløbet er på hele projektstrækningen offentligt vandløb og dets fremtidige vedligeholdelse vil fortsat blive varetaget af Aarhus Kommune efter gældende regulativ.

8 Side 8 af 13 Tabel 3 Projekterede koter efter anlæggelse af fire gydebanker Fald [promille] Gydebanke 2 Gydebanke 3 Gydebanke 4 Start st. [m] Kote i start [mdvr90] Slut st. [m] Kote i slut [mdvr90] Længde [m] , , , , , , , , ,7 4.2 Natur Vandløbet Det forventes, at der i og omkring det fremtidige vandløb vil kunne opretholdes en flora og fauna, som er naturlig for mindre vandløb og at vandløbet samtidig vil indgå som et synligt element med rekreativ værdi for områdets beboere. Ved projektet forbedres ørredens gyde- og opvækstmuligheder i vandløbet markant, hvilket især vil have positiv effekt på bestanden af havørreder i Giber Å og Aarhus Bugt. Samtidig vil smådyr som døgnfluer, slørvinger og vårfluer få forbedrede levevilkår som følge af de tilførte grove substrater. Det forventes, at der efter restaurering vil kunne opretholdes en god økologisk tilstand i på projektstrækningen. Natura 2000 Nærmeste natura 2000 område er habitatområde nr Giber Å, Enemærket og Skåde Havbakker, som ligger ca. 2 km væk. Udpegningsgrundlaget herfor er blandt andet det uregulerede vandløb Giber Å. På grund af afstanden samt projektets karakter kan en negativ påvirkning på natura 2000 områdets udpegningsgrundlag afvises. 5. Sagsforløb Annoncering af projekt og start af høringsperiode: 27. maj 2016 Sendt til interessenter og berørte myndigheder: 27. maj Frist: Høringsperiodens 8 uger udløb d. 22. juli 2016.

9 Endelig godkendelse annonceres d. 10. august 2016, hvorefter der er 4 ugers klagefrist. Klagefristen udløber 7. september Anlægsarbejdet forventes udført i efteråret Side 9 af Godkendelse 6.1 Vandløbsloven Godkendelsen meddeles i medfør af kapitel 8 i LBK nr af 8/12/2015 (lov om vandløb) samt i henhold til 9 og 17 i bekendtgørelse om vandløbsregulering og -restaurering mv. (bek.nr. 834 af 27. juni 2016), idet vandløbsmyndigheden skønner, at projektet ikke vil have en væsentlig indflydelse på vandløbets afstrømningsmæssige forhold eller negative miljømæssige konsekvenser. 6.2 Naturbeskyttelsesloven Aarhus Kommune, Center for Miljø og Energi giver hermed dispensation i medfør af naturbeskyttelseslovens 65, stk. 3, til det ansøgte projekt. Det forudsættes, at det ansøgte udføres som beskrevet i projektmaterialet. Dispensationen må ikke udnyttes før klagefristens udløb, se nærmere i afsnittet om klagevejledning. Hvis der bliver klaget betyder det, at dispensationen ikke kan udnyttes, før klagesagen er færdigbehandlet, medmindre Natur og Miljøklagenævnet bestemmer andet. Dispensationen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt. 6.3 VVM-afgørelse (Vurdering af Virkning på Miljøet) Regulering af vandløb er jf. 1 stk. 3 i bekendtgørelse nr om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning opført på bilag 2 nr. 11f. Aarhus Kommune har foretaget en screening af projektet (se screeningsskema, bilag 1), og har efter 3, stk. 2 truffet afgørelse om, at projektet ikke er af et sådant omfang, at projektet er omfattet af VVM pligten. Afgørelsen er begrundet i, at miljøpåvirkningens omfang ikke er af en sådan karakter og/eller grad, at aktiviteterne må antages at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet. 7. Vilkår for godkendelsen Aarhus Kommune fører som bygherre tilsyn med anlægsarbejdet.

10 Der må under anlægsarbejdet ikke forekomme skadelige opstuvninger opstrøms arbejdsstedet. Arbejdet skal i øvrigt tilrettelægges og udføres således, at de nedstrøms liggende vandløbsstrækninger påvirkes mindst muligt af anlægsarbejdet. Side 10 af 13 Bygherren kan, hvis det skønnes formålstjenligt, lade udføre mindre tekniske ændringer under arbejdets udførelse. 8. Økonomi og tidsplan Samtlige omkostninger til restaureringen afholdes af Center for Miljø og Energi, Aarhus Kommune. Anlægsarbejderne påregnes udført efteråret Godkendelsen bortfalder, såfremt projektet ikke er gennemført inden 3 år fra godkendelsens dato. 9. Underretning om afgørelse og høring Følgende underrettes: - Fiskeriinspektoratet, fca@naturerhverv.dk - Naturstyrelsen, nst@nst.dk - Danmarks Naturfredningsforening, dn@dn.dk - Danmarks Sportsfiskerforbund, post@sportsfiskerforbundet.dk - Miljøkoordinator Torben Ankjærø. ankjaeroe_torben@hotmail.com - ØLF v. Arne Bager, kabager@mail.dk - Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark, nb@ferskvandsfiskeriforeningen.dk - Dansk Ornitologisk Forening i Aarhus, aarhus@dof.dk - Dansk Botanisk Forening, dbf.oestjylland@gmail.com - Friluftsrådet, Kreds Aarhus Bugt v. kredsformand Flemming Nielsen, aarhus@friluftsraadet.dk - Dansk fritidsfiskerforbund, Arne Rusbjerg, teamstr@gmail.com - Beder-Malling-Ajstrup Fællesråd, jorgen.friis.bak@gmail.com - Grundejerforeningen Midgården, rune_b007@hotmail.com - Grundejerforeningen Vildrosen, jb@janebager.dk - Grundejerforeningen Regnbuen, php@seges.dk - Grundejerforeningen Sol og Vind, hus18@sologvind.dk 10. Klagevejledning 10.1 Høring

11 Projektet har været i høring frem til 22. juli Der er i høringsperioden indkommet ét høringssvar fra Østjyske Lyst- og Fritidsfiskere (ØLF). ØLF roser initiativet og vil gerne bidrage til den fysiske udførelse af restaureringsprojektet. Høringssvaret har ikke givet anledning til ændringer af projektet. Side 11 af Godkendelsen Dispensationen efter naturbeskyttelsesloven kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet af: ansøgeren lodsejer offentlige myndigheder lokale foreninger og organisationer, som har væsentlig interesse i afgørelsen landsdækkende foreninger og organisationer, som har beskyttelse af natur og miljø eller rekreative interesser som formål En meddelelse om, hvorvidt arealer er omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3, kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet af ejeren af de berørte arealer. Godkendelsen efter vandløbsloven kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet af: ansøgeren offentlige myndigheder enhver, der må antages at have en individuel, væsentlig interesse i sagens udfald en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker Danmarks Naturfredningsforening Danmarks Sportsfiskerforbund 10.3 Afgørelsen om at projektet ikke er VVM-pligtigt Afgørelse om at projektet ikke er VVM-pligtigt kan jf. Planloven alene påklages til Natur- og Miljøklagenævnet for så vidt angår retlige spørgsmål. Det vil sige, at man f.eks. kan klage, hvis man ikke mener, at kommunalbestyrelsen har haft hjemmel til at træffe afgørelsen. Man kan derimod ikke klage over, at kommunalbestyrelsen efter ens opfattelse burde have truffet en anden afgørelse. Afgørelsen kan påklages af enhver med retlige interesse i sagens udfald, herunder en nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker, samt en række landsdækkende foreninger og organisationer. Efter Planloven kan afgørelsen ift. VVM prøves ved domstolene. Sag skal anlægges inden 6 måneder efter, at afgørelsen er offentliggjort. Klagefristen for VVM-afgørelsen er 4 uger fra den dato, afgørelsen er meddelt.

12 Klagevejledning Klagefristen på 4 uger regnes fra den dato, hvor afgørelsen er meddelt. Klagefristen for afgørelsen er 9. september Er afgørelsen offentligt bekendtgjort, regnes klagefristen dog altid fra bekendtgørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag. Hvis du vil klage, skal det ske via Klageportalen på Borger.dk eller Virk.dk: Du skal logge dig på Klageportalen til Natur- og Miljøklagenævnet med dit NemID Du skal bruge dokumentet med den afgørelse, som du vil klage over Du skal bruge dit dankort eller andet betalingskort til at betale gebyret for at klage Du kan skrive din klage direkte i portalen. Du kan også vælge at vedhæfte dokumenter, f.eks. en begrundelse for din klage eller et billede. Du får en kvittering på , når du har godkendt din klage og betalt gebyr. Du får konkret vejledning i portalen om, hvilke oplysninger du skal skrive. Din klage skal være godkendt og du skal have betalt gebyr/bestilt en faktura i Klageportalen inden kl på dagen for klagefristens udløb, for at klagen er korrekt indsendt Side 12 af 13 Vejledning om gebyrbetalingen kan findes på Natur- og Miljøklagenævnets hjemmeside. Gebyret tilbagebetales, hvis: klagesagen fører til, at den påklagede afgørelse ændres eller ophæves klageren får helt eller delvis medhold i klagen klagen afvises som følge af overskredet klagefrist, manglende klageberettigelse eller fordi klagen ikke er omfattet af Natur- og Miljøklagenævnets kompetence. Hvis du vil indbringe sagen for domstolene, skal det ske inden 6 måneder fra modtagelsen af dette brev. Med venlig hilsen

13 Bjarke Ibsen Dehli Biolog Side 13 af 13