Ressourcelærere og kollegial vejledning i skolen

Transkript

1 VELKOMMEN TIL LIV I SKOLEN NR. 2/2009 Ressourcelærere og kollegial vejledning i skolen Hvor der før på en skole var et antal lærere med skoleinspektøren som den første blandt ligemænd, er der i de seneste år opstået et lag af ressourcepersoner og vejledere på skolerne, som har til opgave at støtte og vejlede kollegerne inden for hver deres områder. Traditionelle vejlederfunktioner som skolebibliotekar og skolevejleder er mere eller mindre bekendtgørelsesbelagt, mens andre er opstået ud af praksis og lokale behov, som f.eks. it-vejleder og medievejleder. Senere kom skolepakken med læsevejledere, der skal uddannes med tre diplommoduler og naturfagsvejleder, matematikvejleder og engelskvejleder, hver med en hel diplomuddannelse, og som det ses i dette nummer, mentorer og overenskomstbestemte undervisningsvejledere. Dette nyopståede vejlederlag skal organisatorisk finde sine ben i skolens hverdag. De kan vælge at arbejde i hver sin egen lille praksis eller de kan organisere sig i strukturerede vejlederteam med mulighed for samarbejde og synergidannelse. Her kan skolebiblioteket eller læringscentret være en naturlig ramme. Vejlederne skal hver især tage stilling til, om og hvornår de skal vejlede kolleger, elever, forældre eller ledelsen. Det kan i høj grad være et dilemma at have påtaget sig en vejlederfunktion i forhold til kolleger, der måske mener, de har behov for vejledning. Her må vejlederne overveje deres position. Er der opgave at få kollegerne til at gøre bestemte ting eller er det at hjælpe og støtte dem, der henvender sig? Det er en ledelsesopgave at opstille visioner og udstikke retningslinier for arbejdet på skolen, mens det er vejledernes opgave at understøtte kollegernes arbejde med at følge retningslinierne og nærme sig visionerne. I dette nummer gives en række beskrivelser og opstilles en række dilemmaer til overvejelse i samarbejdet mellem ressourcelærere indbyrdes og med kollegerne til gavn for skolen. God læselyst Marianne Thrane Orla Nielsen

2 INDHOLD Undervisningsvejledere hjælper nyuddannede og understøtter skolens udvikling Den klassiske rolle som underviser er blevet suppleret med rollen som konsulent, idet omgivelserne nu forventer, at læreren kan facilitere en broget elevskare med alle mulige og til tider også meget påtrængende behov; læreren har fået en ny opgave som coach. Andre roller er lokale og udtryk for den komplicerede dynamik i en elevgruppe; det kræver for eksempel stor erfaring at kunne håndtere den kompleksitet, der ligger i at arbejde med rollemodeller, at undgå mobning i klassen eller at støtte konfliktløsning i en elevgruppe. Af Claus Detlef, skolekonsulent Praksisteori forbindes med lærernes professionsforståelse Eksplicit indsigt i lærerarbejdet har stor betydning, hvilket jo også fordrer, at eksempelvis praktiklæreren er sig sin egen praksisteori bevidst. Denne afklaring har mange praktiklærere i uddannelsen haft megen fornøjelse af at arbejde med. Praksisteoribegrebet har så at sige ramt dem selv, da de er blevet konfronteret med, at tavs viden er en vanskelig størrelse at møde de studerende med i forhold til at udvikle og begrunde undervisning, og den er ligeledes vanskelig i mødet med kolleger, forældre og elever. Af Lars Ustrup, lektor AKT lærerens muligheder og begrænsninger Det kan opleves vanskeligt at være en kollegial ressourceperson, som er ekspert i at kigge på relationer og rammesætning og som skal facilitere refleksion over dette hos kollegaer. Selv om det selvfølgelig er problematisk at beskrive de børn - og de voksne, der omgiver barnet i vanskeligheder, som ansvarlige for disse - så sættes der fokus på, at det er vigtigt at rette indsatsen mod barnets omgivelser og barnets deltagelse i disse omgivelser. Af Bente Bro, adjunkt Skolebibliotekaren som vejleder Det vil være naturligt, at skolebiblioteket, skolens læringscenter, er vejledernes base. Det er her teamet hører hjemme blandt læringsmidlerne og den pædagogiske og didaktiske litteratur. Teamet kan i deres samarbejde udvikle en synergieffekt, der kan gavne både den enkelte lærer, det enkelte team og hele skolens pædagogiske udvikling. Af Bent Nygaard, skolebibliotekar Kollegavejledning i læringscentret Behovet for kollegavejledning opstår, når en lærer står over for en undervisningsmæssig udfordring, som han/hun ønsker at drøfte med en kompetent kollega. Der kan f.eks. være tale om at løse et egentligt problem, om hvordan undervisningen kvalificeres eller om relationer mellem lærer og klasse. Kommunernes Skolebiblioteksforening Kollegavejledning er en sparrings- og læringsproces Vi søger at undgå en unødvendig akademisering og lægger derfor særlig vægt på, at udgangspunkt for udvikling af professionsviden er praksisrefleksion og dermed lærernes egen praksis. Videnskabelig viden i form af centrale nøglebegreber inddrages, når de giver mening og har betydning i forbindelse med praksisrefleksionen. Af Ole Christensen, lektor, og Bjarne Thostrup, projektleder Vejledningen skal ind i undervisningen Det er væsentligt at skolen i undervisningen tematiserer det, unge skal lære for at kunne navigere i forhold til livet efter skolen og gør det til indhold i undervisningen. Det kan bl.a. gøres ved at bryde den isolation, som skolen er i, og etablere kontakter og aktiviteter i undervisningen, der forbinder skolen med omverdenen herunder arbejdslivet. Af Trine Hinchely Harck, vejledningskonsulent Intern konsultation konsulent i mellemkollegiale relationer i skolen. Den interne konsulents mest åbenlyse fortrin er hans nærhed og kendskab til systemets opgaver, resurser og begrænsninger. Men dette systemkendskab kan på den anden side også udgøre en begrænsning. Den interne konsulent kommer nemt til at se og forstå systemet på samme måde, som de øvrige gør. Hvis han deler konsultantens og det øvrige systems problemforståelse og måske fastlåste opfattelser, vil han som intern konsulent vanskeligt kunne bidrage med nye spørgsmål, perspektiver eller ideer. Af Ole Løw, lektor

3 Nye vejlederuddannelser Det fremstår stadigt tydeligere, at vejlederne bør kunne varetage deres hverv på grundlag af en egentlig (faglig) vejlederuddannelse, og sådanne vejlederuddannelser er gennem de senere år blevet udviklet og udbudt. Af Bo Rønne, uddannelseskoordinator Friluftsvejlederen: En stille kratlusker eller en larmende naturtonser? Målet med friluftsvejledningen er ikke kun at give deltagerne størst mulig viden og erfaring indenfor konkrete områder og aktiviteter i friluftslivet, men også at facilitere ansvar indenfor selve det at tage beslutninger i en gruppe, at indgå i et forpligtigende fællesskab med respekt for alle gruppemedlemmer. Af Sune Steiniche Kjær, adjunkt Sprogvejledere og læsevejleder samarbejder om forældrevejledning Et godt samarbejde mellem dagtilbud og skole generelt (og ikke kun mellem sprogvejleder og læsevejleder) kan hjælpe det enkelte barn til at blive mødt i dets nærmeste udviklingszone for derigennem at tilrettelægge det undervisningstilbud eller den læringssituation, som barnet netop kan honorere. Af Hanne Olesen, læsevejleder Mentorskab i folkeskolen Mentorskabet består af tillidsfulde, trygge fordybende samtaler, der inviterer til dyberegående refleksioner. Samtaler, hvor man både kan lære af sine fejl, lære gennem udfordrende perspektivskift og udsyn om sig selv og sin omverden. Tanken er således, at man både kan blive støttet og opmuntret og udfordret og provokeret i samtalerne, alt sammen med henblik på at få udviklet større selvtillid og nye indsigter. Af Lisbeth Lunde Frederiksen, lektor Logbogen et godt redskab til kollegavejledning Vi skulle hver dag skrive vores overvejelser, mål, behov og ikke mindst frustrationer i loggen, som var elektronisk. Vejlederne havde på forhånd lavet en skabelon på vores lærerintranet, så det var lige til at gå til. Fokusområdet var til dels også begrebet kollegavejledning. Hvilke fordele og ulemper, der kunne være ved netop det, at det var en kollega og ikke en udefrakommende, som skulle forestå vejledningen. Af Linette Omme, lærer

4 Kollegavejledning er en sparrings- og læringsproces Af Ole Christensen, lektor og Bjarne Thostrup, projektleder I det følgende er fokus rettet mod et udviklingsprojekt i Frederiksberg kommune, hvor der arbejdes med kollegavejledning på mediecentret i relation til det brede mediebegreb. Der eksperimenteres med, hvorledes arbejdet om og med medier kan understøtte den pædagogiske praksis i skolen og samtidig medvirke til at udfordre den pædagogiske dagsorden. Fra skolebibliotek til mediecenter og mod læringscenter Udviklingsprojektet blev igangsat for 2 år siden og har understøttet, at folkeskolerne i Frederiksberg Kommune nu har et team omkring mediecentret, som består af skolebibliotekarer og IT-vejledere. Formålet er at samle indsatsen for at understøtte og innovere brug af medier i undervisningen. 28 Kulturens medialisering er et godt begreb som udgangspunkt. It og medier kan ikke længere adskilles fra kulturens og samfundets øvrige institutioner, men er overalt og indgår som en integreret og usynlig del af hverdagslivet. Det stiller helt nye fordringer til skolebiblioteket som læringscenter - og ikke mindst til skolebibliotekaren som kollegavejleder. Den enkelte teammedarbejder har særlige spidskompetencer (fx bøger, AV eller IT), og tilsammen dækker teamets kompetencer bredt undervisning og undervisningsrelaterede funktioner i skolen. Det meste af teamets arbejde er fokuseret mod læringsaktiviteter (rådgivning, vejledning og formidling). Materialekendskabet er en af mediecentrets sær-

5 Det, der er tænkt som midler i udviklingsarbejdet, har af og til tendens til at blive mål for aktørerne. Ole Christensen er cand.mag og lektor ved University College Capitol Bjarne Thostrup er lærer og skolekonsulent i Frederiksberg Kommune lige opgaver hvad enten det drejer sig om boglige eller digitale medier. Det grundige kendskab gør det muligt at vejlede og rådgive elever og lærere til bedre eller mere differentierede valg af læremidler. Det bliver mere og mere aktuelt, jo mere projektorienteret elevernes arbejdsform er. Når eleverne selv deltager i målfastsættelsen og læringsprocessen, stiller det særlige krav til et bredt materialekendskab. Udviklingen af digitale læremidler er samtidig den helt store udfordring i denne forbindelse. Udvikling af professionsviden og arbejdet med praksisrefleksion Fokus i projektet er rettet mod udvikling af professionsviden i relation til det mediepædagogiske felt. Vi skelner mellem tre vidensformer: Praksisviden, personlig viden og ofte i form af tavs viden Professionsviden, viden om hvad der virker i praksis Videnskabelig viden, teoretisk viden Vi søger i projektet at undgå en unødvendig akademisering og lægger derfor særlig vægt på, at udgangspunkt for udvikling af professionsviden er praksisrefleksion og dermed lærernes egen praksis. Videnskabelig viden i form af centrale nøglebegreber inddrages, når de giver mening og har betydning i forbindelse med praksisrefleksionen. En barriere i den forbindelse er forholdet mellem mål og midler i udviklingsarbejdet. Vi anvender analoge og digitale læringsressourcer til kvalificering af forløbet. Det, der for os er tænkt som midler i udviklingsarbejdet, har af og til tendens til at blive mål for aktørerne. Som professionsudvikler har vi ofte en anden forforståelse end de professionsaktører, der deltager i projektet. Der er tale om et generelt efter- og videreuddannelsesproblem, som i særlig grad udfordrer vores forståelse af læringsressourcer og læring i dag. Drivkræfter og barrierer nogle erfaringer I projektet er der bl.a. blevet arbejdet med følgende spørgsmål: Hvilke drivkræfter og barrierer kan lokaliseres i forbindelse med vejledning af lærerkollegaer på skolen? Hvorledes skal vejlederfunktionen udvikles på skolen? Hvorledes skal vejlederrollen udvikles på skolen? Det mediepædagogiske felt håndteres naturligvis på forskellige måder på de enkelte skoler, og der arbejdes med kollegavejledning på mange måder. Alligevel kan spores nogle generelle tendenser, som i et lokalt udviklingsperspektiv kan få stor betydning. I den forbindelse mener vi at kunne udpege følgende udviklingsområder: Det er en udbredt projekterfaring, at der først og fremmest skal udvikles en vejlederkultur, som forstår vejledning på linje med undervisning og læring. Der mangler en fælles begrebsbrug i den forbindelse. 29

6 Der skal udvikles en struktureret form for vejledning, hvor såvel lærerkollegaer som vejledere har tid til vejledningen. 30 Kollegavejledning skal tidsfastsættes og der skal udvikles en struktureret form for vejledning, hvor såvel lærerkollegaer som vejledere har tid til vejledningen. Struktur og tid er nøgleord i forbindelse med udvikling af en kollegavejlederkultur. Vejledningen skal struktureres og formaliseres, og der skal være tid til at vejlede. Tid til vejledning er lige så vigtig som tid til undervisning; lærernes forberedelsestid dækker ikke dette nye område. Der skal eksperimenteres med lærerkurser og lærerworkshops, der kan understøtte denne udvikling. Mediecenterteamet skal være opsøgende i relation til skolens fagteams, og medieplanerne samt aktivitetsplanerne skal på dagsordenen i den forbindelse. Det er en god måde at få medier og fag udviklet med et nyt, fælles didaktisk sigte. Den mediefaglige vejledning skal udvikles i dialog med skolens faglige vejledere (f.eks. læsevejledere og matematikvejledere). Dermed sikres det, at det mediefaglige og fagfaglige felt bedre kan integreres. Det mediepædagogiske felt er at betragte som en tværgående dimension, der skal integreres med forskellige fag og forskellige fagforståelser. Kollegavejlederen skal tilegne sig voksenpædagogiske kompetencer og kende til forskellige former for voksenvejledning. Der er grundlæggende forskel på at undervise og vejlede børn og så voksne lærerkollegaer. De fleste lærere i skolen i dag mangler tekniske og håndværksmæssige færdigheder i selv at arbejde om og med medier i skolen, og mange lærere har ikke tillid til det tekniske udstyr. Teknik og udstyr skal gøres mere funktionelt og skal virke i hverdagen. Adgang, tilgængelighed og enkelhed er nøgleord i den forbindelse. Dette stiller helt særlige krav til vejlederfunktionen og vejlederrollen. Under alle omstændigheder er det vigtigt, at skolens ledelse understøtter kollegavejledningen med tid og ressourcer. Udviklingen af det mediepædagogiske vejledningsfelt kræver en særlig opbakning fra skolens ledelse, hvis det skal udvikles som en integreret dimension i relation til alle skolens fag og gennem hele skoleforløbet. Kollegavejledning er en måde at lære på og dele viden på, der stiller nye krav til skolen som organisation og til de forskellige medarbejdergrupper. Mediecenterteamet skal have en mere central rolle i forbindelse med skoleudviklingen generelt. Herunder mulighed for i højere grad at benytte årgangs/afdelingsmøder til videndeling. Udvikling af vejlederrollen Fokuseringen på læringscentrets formidlingsog vejlederopgaver medfører ændrede roller for teamet. Den professionelle tilgang fra læringscentrets side er indgangen til vejledningen. Mediecentret oplever lærernes materialevalg og elevernes arbejdsgange; derudfra opbygges kendskabet til undervisningen og mulighederne for differentiering. Mediecentret har reelt stor føling med kvaliteten i undervisningen langt større end den, ledelsen har! Læringscentermedarbejderens rolle som formidler og vejleder over for elever og lærere indebærer en tolkning af, hvordan informationer bedst omsættes til viden hos elever og lærerkollegaer. Når lærerne skal rådgives, medfører det en indirekte læringsproces, som lærerne skal bevidstgøres omkring. Mulighederne i materialer og ofte også supplerende eller kompenserende materialer - sammenholdt med lærerens didak-

7 Mediecenterteamet skal være opsøgende i relation til skolens fagteam. giver muligheder for større kapacitet og højere hastigheder. Der har i flere år været særligt fokus på it som kompenserende og understøttende læringsmiddel. Læsesvage elever har stor glæde af oplæsningsprogrammet CD-ord, som indgår i skolernes programpakke, og det udgør også en vigtig del af den tidlige læseindsats. Eleven arbejder med bog og bærbar computer, som læser teksten op ord for ord. tiske overvejelser giver gode muligheder for professionel drøftelse af undervisning og læring. Derfor er sparring det begreb, der bedst dækker den proces, hvor læringscentermedarbejderen kender materialerne og målene, og hvor lærerne kender eleverne og målene (og sin egen tilgang til stoffet). Den ligeværdige drøftelse af muligheder i materialerne kan kvalificere anvendelsen, så eleverne ikke kun får én måde at arbejde på. Mulighederne for at differentiere øges, når kendskabet til materialerne er størst muligt. Derfor er samarbejdet mellem læringscentermedarbejderne vigtigt for lærerne, så flest mulige aspekter for kvalitativ god undervisning medinddrages på et kvalificeret fagligt grundlag. Digitale læringsressourcer og den kommunale satsning På Frederiksberg arbejdes i stigende grad med bærbare computere, bl.a. for at udnytte skolens lokaler mest muligt. Derfor er det trådløse netværk blevet udskiftet med helt nyt udstyr, der Frederiksberg har taget initiativ til en landsdækkende materialebase med digitaliserede tekster især elevernes taskebøger. Databasen ligger i en lukket Skolekom-konference, og kun de læsesvage elever har adgang til teksterne. Lærere kan få adgang til det tilknyttede debatforum ved at maile til bjarne.thostrup@skolekom.dk. Ligeledes er der fokus på, hvordan de interaktive tavler kan understøtte læringen. Der har været støtte til skolernes investering i tavler, således at udviklingen på dette område er kommet godt i gang også med kurser til lærerne. Mediecentret har spillet en vigtig rolle som superbruger og innovator på skolerne. Selv om lærerne har fået både et 2 timers teknik -kursus og et 6 timers fagdidaktisk kursus, har det været vigtigt, at der er nogen med kendskab til både teknikken og de pædagogiske muligheder i de interaktive tavler. Der er i øjeblikket et pilotprojekt i gang, som forsøger at afdække, hvordan undervisningen og læringen kan optimeres med brugen af disse tavler. Det følges op af et egentlig projekt, hvor der også vil være forskning tilknyttet. Ny arbejdstid kurser Den nye arbejdstidsaftale gør det mere fleksibelt for mediecentrene at tilbyde mindre kurser 31

8 Lærere mangler tekniske og håndværksmæssige færdigheder i selv at arbejde om og med medier i skolen. til understøttelse af fx mediehandleplanen. Det vil også være muligt at etablere studiekredse med en mediecentermedarbejder som innovator, således at skolens indsatsområder vil kunne implementeres gennem det daglige arbejde i teamene. Der arbejdes med en kursusmodel, hvor mediecentermedarbejder får input af kommunens konsulenter og eksterne kursusholdere. Derefter afholder mediecentret lokale kurser for skolens lærere. De første kurser er planlagt, og der er mulighed for at følge op med flere. Nye Fælles Mål nye udfordringer Det er et af kommunens indsatsområder at få implementeret Nye Fælles Mål så hurtigt som muligt. På den årlige temadag vil der være et indlæg om dette, og der vil blive fulgt op på et internat for mediecentermedarbejdere og skoleledere. Her vil der blive muligheder for at udarbejde lokale udmøntninger af den reviderede visions- og handleplan. Kollegavejledningsforløbet vil understøtte denne indsats, idet kurset fortsættes i de næste 2 skoleår. Henvisninger Christensen, Ole og Flemming Lund (red.) (2005): Kollegavejledning i skolen fortællinger om og med lærere, medievejledere og skoleledere. Brøndby kommune. Christensen, Ole (2008): Det brede mediebegreb i en pædagogisk praksis. (EMU) Drotner, K. (2006): Fra skolebog til læringsressource. Syddansk Universitet. Centre/Dream/publikationer/drotner_definition%20pdf.ashx Hjarvad, S. (2008): En verden af medier medialiseringen af politik, sprog, religion og leg. Forlaget Samfundslitteratur. Thostrup, Bjarne (2008): Læring og sparring. Skolebiblioteket 6,