Årsberetning fra skolelederen Personale Administration

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Årsberetning fra skolelederen Personale Administration"

Transkript

1 Årsberetning fra skolelederen v. Mette Lisbjerg Personale I dette skoleår oplevede vi, at en medarbejder gik på pension. Det var Niels Ishøj Christensen vores pedel, der i februar trak sig tilbage til en forhåbentlig ikke alt for fredelig tilværelse efter 8 gode år på skolen. Niels har i de år bygget det ene skab efter det andet, været en meget aktiv part i skolens store ombygning for 4 år siden og forsøgt at skabe systemer i den daglige oprydning med børnene. Hans afløser Steffen Lynge som vi ansatte medio januar, byder vi velkommen Musiklæreren Louise Nathansen valgte at tage en velfortjent orlov i dette skoleår, men kommer tilbage til næste skoleår. Tim Søndergård Moore har været Louises vikar i både musik og engelsk og er med stort gå på mod blevet kastet ud i udfordringerne med engelsk i 2 klasser og musik i 6 klasser. Trine sasha Østergård, der oprindelig startede som orlovsvikar for Peter, valgte selv ikke at fortsætte i sin stilling og var i en lang periode ansat i skolens sfo samtidig med at hun havde vikartimer i skolen. Efter vinterferien fik Trine imidlertid ansættelse som lærer på en anden lilleskole og tog derfor afsked med os. Den ledige lærerstilling blev i stedet besat af Henning Villumsen, der er startet i indskolingen som klaselærer for 1.kl., matematik i 2.kl. og engelsk i 6.lkl., samt musik i 1. og 2. kl. Henning er faldet godt til hos børn og voksne med sit dejlige humør og imødekommende væsen. Ulla Mose, der dels er støttepædagog og pædagog i sfo er på forældreorlov fra april til sommerferien. Ligeledes er Jimmy Hvidtfeld Rasmussen på barselsorlov i 2,5 mdr., hvor Line Krebs, der i år har været fastansat i sfo og tidligere har været i praktik hos os, har varetaget Jimmys skema. I fritidsorningen holdt Camilla op efter ferien, da hun var færdig med sin lærereksamen. Hun fik fast stilling på Nørrebro Lilleskole. Skole og Sfo blev også udvidet med Amalie Krogsgård, der blev ansat i dette skoleår som støtte for en pige med diabetes i skoletiden og timer i sfo hver eftermidag. Og så skal der også lyde en tak til alt det personale, der er på skolen og dagligt yder en engageret indsats for at skabe Ryparken Lille Skole som en rigtig god arbejdsplads for børn og voksne. Administration Maryanne har nu været ansat næsten 2 år på skolen og har gennem perioden taget alle kurser i at betjene de programmer vi bruger til skolens administration. Vi har i flere år kørt med 2 programmer, der ikke kan samrbejde og Maryanne har nu efterhånden fået samlet det meste under det store program. Dette er også årsagen til, at vi endnu ikke har en samlet telefonbog for skolen for dette skoleår. Der er simpelthen ikke tid i det daglige til at genindskrive alle adresser også videre. Efter sommer håber vi dog at have styr på det. Skolens hjemmeside fik i år ny opbygning, nyt design. Vi er selv meget tilfredse med begge dele og forsøger at bruge hjemmesiden mere aktivt ved at lægge informationer ind, der skal bruges i det daglige. Nogle klasselærere lægger konsekvent nyhedsbreve ind på hjemmesiden, mens andre sender dem til forældrene på mail. Fordelen ved at lægge dem på hjemmesiden er at det bliver 1 S ide

2 lettere for alle at følge med i helheden, man kan se hvad der sker i andre klasser. Bagdelen er at der skal flere klik til for at få informationerne. Bygninger: På bygningssiden er pengene gået til bl.a. at skifte loftsplader i salen for at dæmpe lyden, som var en del af handleplanen i skolens arbejdsplads vurdering.. Endelig har 6. og 7.kl. fået nye borde og nye skabe. Fremtidsplanerne omfatter ombygning af den store kælder, for at få bedre forhold til at øve teater og plads til opbevaring i det hele taget. I øjeblikket er vi ved at søge tilladelse hos kommunen. Vi overvejer stadig om nye ovale borde i spisekrogen vil give os mere plads og har aftalt at Steffen skal lave en model som vi kan vurdere. Forhaven har været under forskønnelse: 6 forældre fra 4.kl. har været meget ihærdige i vores forhave, hvor der er blevet fjernet ukrudt flyttet planter og plantet nyt. Derudover vil vi gerne have en lille flise-terrasse i det ene hjørne med bænke og bord. Der er lagt nye fliser i forhaven, dørtrinnet er rettet op og her i sommer skal hoveddøren males i festlige farver, der passer til vores logo. Elevernes undervisningsmiljø vurdering I dette år skal vi for anden gang gennemføre en vurdering af elevernes undervisningsmiljø. Ved lov er det vedtaget, at skolerne skal gennemføre en sådan hvert 3 de år, som erstatning for, at der ikke findes et sæt regler, der skaber et beskyttende arbejdsklima for børnene - kun for de ansatte. I efteråret 2007 talte alle klasser om hvad undervisningsmiljø er og fremsatte forslag til emner de kunne have en interesse i at vurdere med henblik på en udvikling. Særligt var det legemuligheder så som skolegården, legeredskaber, maden og computere, der optog dem. Demokrati Skoledemokratiet var et andet fokusområde, som skolens 6.kl. allerede havde rejst og samtidigt også var sat under lup af lærerne. Alle fik derefter et spørgeskema til skriftlig eller mundtlig besvarelse omkring elevernes indflydelse. Spørgeskemaet skulle ikke bruges som statistik. Det var de kvalitative udsagn, vi var interesseret i. Hvad siger børnene om deres indflydelse, kan de huske vedtagelser de har fået trumfet igennem, hvornår fungere det bedst etc. Langt flertallet af børn besvarede skriftlig. I de 3 yngste klasser var der dog også nogle, hvis svar blev en generel mundtlig besvarelse fra klassen. Børnene udtrykte en generel lyst til og forståelse for vigtigheden af at have indflydelse og holde møder sammen. Også selvom de udtrykker, at det kan opleves kedeligt og kun 1/4 af besvarelser synes, at det er ærgerligt hvis de ikke kan deltage i et skolemøde. Efterfølgende har vi gennem drøftelser i klasserne og på skolemødet vedtaget ændringer i måden at afholde møderne. Især 6.kl. har været aktive i formuleringen af forslag. Den nye procedure for skolemøder kan læses på skolens hjemmeside. Af væsentlige stramninger kan nævnes : o Klassernes forberedelse skal være seriøs og er en forudsætning for at skolemødet har værdi. Derudover er det børnene der skal fremlægge. 2 S ide

3 o Lærerne skal tage stilling til skolemøderne på deres lærermøder, så der hele tiden er fokus og prioritering. o Det er vigtigt at alle møder er koncentrerede og så ofte som muligt giver resultat Legeudstyr og legeplads Sideløbende har et udvalg af børn fra bh.kl. 5.kl. organiseret indkøb af legeudstyr til udendørs lege til alle klasser, samt aftalt systemer til opbevaring. Et andet mere langsigtet udvalg har tidligere arbejdet på at udvikle ideer til ombygning af skolens gård. Da en sådan ombygning forventes at være en betragtelig udgift vil det indgå i en større økonomisk prioritering af bestyrelsen. Samtidig har vi lige fået ny pedel, der skal falde til og håber på at få kælderombygningen skudt af sted. For de voksne er det derfor svært pt. at sætte mange kræfter ind på ombygning af skolegården. Vi har derfor aftalt at det i høj grad bliver etapevis. Der er just kommet nyt basketnet i gården, som er en foræring fra Ludvigs far. Næste skridt bliver sandsynligt edderkoppenettet. Pedellen overvejer hvordan han kan etablere et nyt edderkoppenet i stedet for det, der er ødelagt i og med træerne er rådnet. Forhaven er tænkt som en mulighed for de større børn til bl.a. at udføre gruppearbejde. Pedellen bygger borde og bænke til formålet. Kostpolitik: Maden vi spiser har stor bevågenhed hos børnene. Som en del af vores undervisnings-miljøundersøgelse har vi drøftet både hvad vi kan lide/har lyst til og hvad der er sundt. Balancen mellem at lave sund mad, økonomisk mad og lystbetonet mad er ikke altid lige let at ramme. Mange børn ville med stor sandsynlighed være tilfredse hvis vi serverede hvid pasta, ketchup, toast og pålægschokolade, evt. en lille gulerod eller æblebåd der ikke har haft berøring med andre fødevarer. Vi (lærerne)besluttede derfor at et fokus på sundhed var et afgørende supplement før vi kunne udstikke nye regler for madlavningen, hvilket er blevet til at skolemødet har skullet formulere en kostpolitik. Klasserne har fremlagt deres bud på sund mad og hvad kroppen har brug for, hvordan man skal opføre sig under spisning. Alle klasser har taget opgaven meget seriøst. Kostpolitikken er blevet udformet over 6 uger og er nu vedtaget i sin endelige form og sendt ud til jer forældre. Mantle of the expert Vi har længe haft en lyst til at se på undervisningens indhold og form. Ensidig intellektuelle og faglige krav med meget specifikke mål og nationale test har også påvirket Ryparken lille skole og tvunget os ind i en mere gammeldags firkantet undervisning i højere grad end ønsket præget af bogsystemer med udfyldningsmaterialer. Dette har været et afbræk fra vores pædagogiske arv og samtidig også en afvigelse fra de pædagogiske tanker der har præget vores egne ideer om god skolegang. I England fandt vi en skole, der praktiserede en særlig form for pædagogik, der i høj grad passede med vores forestillinger og samtidigt kombinerede nyt med gammelt. Mantle ogf the expert (ekspertens kappe/frakke) er en legepræget metode hvor der er stor vægt på at børnene bliver grebet og motiveret gennem legen til at søge viden, finde løsninger og arbejde hårdt! Genne, en længere periode arbejdes med samme emne. Klassen er en arbejdsplads et firma- der skal løfte en opgave for en fiktiv kunde. Gennem dette arbejde skal der indhentes viden og tænkes over de smarteste løsninger. Børnene er på hele tiden. Der er ikke tomme pauser med udfyldninger, hvor hjernen ikke er slået til. Denne vågenhed og sammenhæng giver en 3 S ide

4 reel indlæring. Børnene forstår og har begrundelser for hvorfor en bestemt viden er nødvendig og vigtig, derfor huskes den også bedre. Legens og fantasiens vingesus skaber god stemning og positive følelser, der forstærker indlæringen og gør arbejdet lyst betonet. Vi har nu forsøgt ad 2 omgange at praktisere metoden i det små og alle er begejstret. børnene har givet det positive evalueringer og vi har set et engagement og en optagethed som begejstrer.. Som en af de nye lærerne sagde, har børnene rykket virkelig meget på de 3 uger uden, at han kan forklare hvorfor. Måske er handlekraften og ejerskabet en stor del af forklaringen. denne metode giver både stor mulighed for lærer- og samtidig elevstyring Afslutning Vi har haft et godt skoleår med nye ansatte, der er faldet godt til og har tilført fællesskabet noget nyt. Det har været dejligt at lægge planer for pædagogisk udvikling og sjovt at lære nyt sammen. I det kommende år vil vi lege mere med mantle- forløbene. Samtidig har vi besluttet at fokusere på børnenes læsning ved at lægge 15 min. læsetid ind i hver klasse mandag torsdag efter oprydning kl Undervisningstiden øges dermed med et kvarter hver dag. Skemaerne for næste år er så godt som færdige, og jeg tror det vil lykkedes at få det til at hænge sammen på denne måde. Årsberetning fra børnehaveklassen. Minikrogen Opdragelse til demokrati skolemøde I Minikrogen bruger vi meget tid på at samtale med hinanden. Emnerne for samtalen kan være meget forskellige; de kan fx tage udgangspunkt i små hverdagsoplevelser, konflikter, eller ting vi bare undrer os over. Disse samtaler er vigtige for børnenes viden om verden (det kognitive), deres indbyrdes relationer (det sociale) og for det enkelte barns måde at relatere både til den omgivende verden og til gruppen (det følelsesmæssige). Der er dog et område, som adskiller sig en hel del fra de andre emner, og som vi hvert år vender tilbage til uge efter uge, nemlig skolemødet. Skolemødet er jo i virkeligheden det første møde børnene har med demokrati og med det at være aktivt deltagende i en institution, hvor forskellige interesser skal balanceres. Her er de ikke kun del af en lille gruppe, men både individuelt og som gruppe del af noget større. Når børnene starter i skole, har de hverken viden om eller forudsætninger for at deltage i et skolemøde alt det skal de først til at lære. Det kan være en svær opgave, for der stilles store krav til dem på et område, som de slet ingen erfaringer har med. De lærer selvfølgelig om principperne for skolemødet gennem forklaringer, men det er først og fremmest gennem deres aktive deltagelse, at de lærer, hvad disse forklaringer i virkeligheden konkret betyder. I dette skoleår har vi holdt skolemøde om onsdagen og i modsætning til de fleste andre klasser, har jeg valgt, at vi i Minikrogen har forberedt os dagen før. Det tager nemlig tid at forberede skolemødet. I starten af året selvfølgelig ekstra meget fordi børnene først skal lære og ikke mindst 4 S ide

5 forstå hele konceptet om skolemøder, samtidig med at de skal forstå indholdet, altså de punkter vi skal forberede. De første måneder af skoleåret, starter jeg derfor altid med at forklare og efterfølgende repetere, hvad det nu lige er et skolemøde er, og hvordan det adskiller sig fra en morgensamling. Det er ikke altid let at forstå, og børn i Minikrogen kan let glemme fra uge til uge. Man skal huske på, at der er overvældende mange nye indtryk for dem i starten, og meget handler om, at de skal lære nogle rutiner. Skolemødet drejer sig derimod bl.a. om, hvordan man kan være med til at lave om på reglerne og fastlægge nye rutiner, og det er en stor mundfuld. Når vi lige har fået meningen med skolemødet på plads, kaster vi os ud i det punkt, vi skal forberede. Jeg starter med en kort introduktion, og hvis det er et stort og uoverskueligt punkt, udvælger jeg et enkelt eller to områder, som jeg forklarer nærmere. Dernæst er det så børnene der skal komme med gode ideer, forslag eller bare melde ud, hvad de synes om det givne punkt. Når børnene så er kommet med deres synspunkter, vælger vi hvem der skal fremlægge dem på mødet. Opgaven går på skift, og alle bliver opfordret til at melde sig. Nogle gange sker det selvfølgelig efter et lettere pres fra min side, men det er netop vigtigt i denne proces at have øje for, hvornår et barn i virkeligheden er moden til at påtage sig opgaven. De børn, der får opgaven, skal nu skrive ned, hvad klassen er blevet enige om. I starten af året laver de husketegninger, og jeg skriver mere udførlig ned, så jeg kan støtte hukommelsen, hvor det er nødvendigt. Senere på året skriver de selv med børnestavning og måske en enkelt tegning til at støtte hukommelsen. Efter hvert møde sætter vi vores huskeliste i en mappe. De bliver selvfølgelig vejledt gennem hele forberedelsen og nu kunne man måske godt tro, at der ville være let spil for lærerinden men sådan er det faktisk ikke. Når børnene først har forstået, at de kan have reel indflydelse og at alle andre deltagere i skolemødet hører på dem og deres holdninger, så er de rigtig gode til at fastholde og argumentere for deres synspunkter. På et tidspunkt var der forslag om fra børnene i de ældste klasser, at de mindste børn kun skulle deltage i skolemødet hver anden uge. På det tidspunkt synes jeg personligt, at det var en god ide, men 19 små minikrogsbørn var af den opfattelse, at deres tilstedeværelse og deres bidrag til skolemøderne var vigtigt, og det ville de under ingen omstændigheder undvære. Det var også det, der kom ud af det pågældende skolemøde, og jeg må indrømme, at jeg nu er overbevist om, at det var en god beslutning. Det er nemlig åbenlyst, at der er læring i det for børnene i minikrogen og det på flere planer. For det første er der selvfølgelig det danskfaglige indhold. Først udviklingen af deres mundtlige beherskelse af sproget, hvor de lærer at føre en samtale, stille spørgsmål og lytte aktivt, og senere indføring i skriftsproget via børnestavning. For det andet kan man sige, at børnenes deltagelse på skolemøder også har stor betydning for deres modning: De lærer at formulere deres synspunkter, at fremlægge en sag og sige noget i en forsamling, hvor der også er mennesker tilstede, som de ikke kender så godt. Og det er en vigtig kompetence at besidde at kunne være midtpunkt for andres opmærksomhed. Endelig er der også et mere overordnet dannelsesindhold, som vi på denne måde har med i undervisningen lige fra skolestart: Opdragelse til demokrati. Og det er måske det allervigtigste og noget vi efter min mening kan være stolte af på vores skole. Kirsten Plank Olsen 5 S ide

6 Årsberetning fra 1. klasse at man, når det i sandhed skal lykkes én at føre et menneske hen til et bestemt sted, først og fremmest må passe på at finde ham der, hvor han er, og begynde der. Dette er hemmeligheden i al hjælpekunst. Kirkegaard 1859 Børnestavning I 1. klasse har vi med stor glæde benyttet os af børnestavningspædagogikken. Børnene havde året forinden stiftet bekendtskab med børnestavning hos Kirsten i minikrogen og det virkede naturligt at bringe de gode erfaringer med ind i 1. klasse. Pædagogikken bygger på sprogforsker Jørgen Frosts teorier om børns staveudvikling samt hjerneforsker Kjeld Fredens tanker om læring. Teorien kan udmøntes i følgende retningslinier: - at børnene ikke skal tænke på at stave rigtigt som voksne. - at børnene med det samme kan skrive alt, hvad de har lyst til. - at der ikke er noget, der hedder stavefejl. - at børnene bare skal skrive de lyde, de kan høre eller kender i forvejen. - at man ikke behøver at kunne læse det hele med det samme, det kommer efterhånden. - at det er den hurtigste måde at lære at voksenstave på. Børnestavningen tager på denne måde et naturligt udgangspunkt i det enkelte barns forudsætninger. Skriveblokeringer mindskes, børnene skriver i mængdevis af historier, og der er tale om en fuldstændig undervisningsdifferentiering, idet hvert enkelt barn skriver på sit eget udviklingsniveau. Retskrivning og diktater er blevet afløst af fælles snak i klassen om stavning. Og Det allervigtigste... Grundlæggende for al børnestavningspædagogik er stemningen. Børnene i 1. klasse er blevet opmuntret og anerkendt for deres arbejde, og atmosfæren i klassen har på den konto været præget af rummelighed, engagement og respekt for forskelligheder. Når den stemning er til stede, dannes de bedste betingelser for lærelyst, vækst og udvikling for hvert enkelt barn. Og så rykker det... Eksempler på Børnestavning i undervisningen. Transmorgriff-maskinen. Efter en fællessnak i skolemødekrogen om den nyopdagede elefantmus fik vi i 1. klasse en sjov idé. På børnenes opfordringer skrev jeg alverdens dyrenavne ned på små sedler. Dyrenavnene blev herefter klippet over i to stavelser. (Gi-raf, sø-hest, pape-gøje, ele-fant ) Alle stavelserne blev puttet i transmorgriff-papkassen og eleverne trækker to stavelser hver. Det blev til en række 6 S ide

7 nyopdagede dyrearter såsom Rafninen, elegøjen, papeparden, svasvaen og mange andre. Eleverne skulle nu tegne deres dyr og beskrive hvad det spiste, dyrets udseende, vaner, levested o.s.v. Vi fandt inspiration i klassens faktabøger om alverdens dyreliv. Det blev til række fantastiske beskrivelser af bl.a. forfærdelige ildspyende monstre bosiddende i vulkaner, svømmende køer med vinger og kakaodrikkende svaner med krokodillenæb. Børnene var meget stolte af deres projekter og tre af dem fremviste deres nyopdagede dyr til resten af skolen ved morgensamling. Lister. 1. klasse har vi skrevet kilometervis af lister. Ønskelister i december måned, lister over ting børnene har i deres værelser, lister over ting de kan lide og ikke kan lide at fortage sig, lister over familiemedlemmer, mad o.s.v. I forbindelse med at eleverne hver fredag viser og fortæller, har vi lavet lister over hvad en god fortæller skal huske og hvad en god lytter skal huske. I mantle-forløbet med minikrogen hvor eleverne havde rollen som havearkitekter, skrev vi lister over hvad en god park skulle indeholde. Bl.a. gras, hængekøer og bålplas. Efter at have læst Georges mirakelmedicin af Roald Dahl op i klassen, var det oplagt at finde på sin egen mirakelmedicin. Ingredienserne blev listet op, samt en beskrivelse af medicinens effekt. En tegning satte prikken over iét. Historier. Eleverne har digtet mange historier. Bl.a. eventyr som vi har læst og hørt en del af. Eleverne har fuldstændig fat i genren og skrev hver et eventyr som forældrene fik udleveret til skole/hjem samtalerne. Vi har meddigtet altså skrevet videre på ikke afsluttede historier. Bl.a. via Nisserne i Ådal som har dannet grundlag for en del af læseundervisningen i klassen. De har skrevet eller tegnet deres egen slutning til Kim Fupz Aakesons Svendman. Hverdagshistorier og ferieberetninger er også et hit i klassen. Er skrivelysten så stor at man ikke kan lade være med at digte derhjemme, er det helt i orden at skrive videre i skolen! For at børnestavning skal lykkedes kræver det at elevernes forældre er indforstået med pædagogikken også derhjemme. Børnestavning er svært sammenlignelig med tidligere tiders retstavning og diktat og krav om korrekthed. Jeg har oplevet en utrolig engageret og opbakkende forældregruppe. Og ungerne i 1. klasse de skriver! Årsberetning fra 2. klasse Først en oversigt over de forskellige aktiviteter og emneforløb vi har haft i det forgangne skoleår i 2. klasse. August "Odyssus rejse" (forløb sammen med 1. kl.) September Minifestival på Sorø Friskole (sammen med 1. kl.) Oktober "Bella-by" (by-emne i 2. kl.) samt efterårs-tema November Ægypten (Mantle-forløb) Januar Selvvalgte emner i klassen Marts Cirkeline (dukkespil, tegneserie og historieskrivning) 7 S ide

8 April "Bennys badekar" (teaterforløb sammen med 3. kl.) Maj "Dengang jeg gik i Minikrogen" (Børnenes folder til de nye Minikrogsbørn) Minifestival på Sdr. Jernløse Lilleskole (sammen med 1. og 3. kl.) Juni "Krydstogtskibet" (Mantle-forløb) Efterårs-tema og By-emne i klassen Efter efterårsferien havde jeg planlagt et lille emneforløb med temaet "efterår". Da jeg kom ind i klassen efter ferien, stod der imidlertid en utrolig flot by, bygget i farvestrålende karton. Det var et projekt børnene havde lavet sammen med de forældre, som havde passet klassen, mens lærerne havde været på studietur i England i de to sidste dage inden efterårsferien. Byen bestod bl.a. af: Bus-station, Slikfabrik, Zoologisk Have og Postkontor. I ugen efter efterårsferien legede børnene med byen i såvel pauser som i dansktimer, når de havde lavet deres danskopgaver. Da børnene fortsat syntes at have god energi på at beskæftige sig med deres by, besluttede jeg mig for at inddrage byen i et improviseret emneforløb sideløbende med efterårs-temaet. Det gav mig samtidig lejlighed til at afprøve nogle ideer fra studiebesøget i England. Efterårs-temaet Vi startede med en brainstorm: Hvad tænker du på, når du hører ordet efterår. Børnene sagde f.eks.: Det bliver mere koldt og blæsende, dagene bliver kortere, bladene på træerne skifter farve, og senere falder de af, dyrene går i hi, fuglene trækker sydpå. Trækfugle. Hvad er det? Hvor flyver de hen? Hvorfor gør de det? Hvilke fugle er trækfugle? Gruppearbejde Børnene blev delt i 3 grupper, som lavede hver deres efterårsplanche. Børnene aftalte indbyrdes, hvilken opgave de ville skrive om og gik i gang. På plancherne skrev de eksempelvis om følgende: Navnene på de 3 efterårsmåneder. De tegnede forskellige træer og klistrede blade ind fra disse træer, og de tegnede og skrev om hvilke dyr, der lever i de danske skove. Børnene fik også til opgave at undersøge ad hvilke ruter trækfuglene flyver til Afrika. Her fik de hjælp af udskrevne sider fra internettet. De tegnede herefter fuglenes trækruter ind på et kort. Børnenes by Bella-by På kort tid udviklede byen sig yderligere. Der kom flere virksomheder i byen og flere dyr til den zoologiske have. Brev til den zoologiske have i byen Inspireret af studiebesøget i England lod jeg nu klassen modtage et brev fra Kina, skrevet til den Zoologiske Have i deres by. Brevet var fra Foreningen til beskyttelse af truede dyr i Kina, som spurgte, om byen var interesseret i at modtage 2 pandaer til deres zoo. Hvis børnene var interesseret, skulle de skrive et brev tilbage og besvare nogle spørgsmål. En gruppe af børn valgte at besvare brevet. De skrev om hvilke dyr, de havde i deres zoo, hvad de kendte til bjørne i almindelighed, og til sidst læste de om pandaer i en dyrebog, og skrev hvad de vidste om pandaer. De øvrige børn gik videre med at lave ting til byen: Der blev lavet Tivoli, Superbrugsen og en vej. 8 S ide

9 Med afsæt i brevet til klassen fra Kina talte vi om: Hvor ligger Kina? Vi kiggede på globus og fandt Kina og Danmark. Vi kiggede i atlas og fandt Kina på landkortet og talte om, hvad det betyder, når landet på kortet er farvet brunt. Der blev tegnet et verdenskort, som viste, hvor dyrene i byens zoologiske have kom fra. For at imødekomme børnenes forskellige interesser, fik de herefter lov til at vælge forskellige fokus-områder i byen. De valgte at arbejde videre med Slikfabrikken, Tivoli og Zoo. Zoo-aktiviteter: Børnene lavede lister over hvilke ansatte, der er i en zoologisk have, og hvilke uddannelser de har. De læste og skrev om udvalgte dyr, der i blandt om pandaen. De skrev også om hvilke opgaver en dyrepasser har, og vi talte om, hvordan passer man dyrene, så de har det bedst muligt i fangenskab. De byggede også et bur til pandaerne, som kom den sidste dag. Slik-fabrik-aktiviteter: Børnene lavede lister over de forskellige slags slik, der blev fremstillet på slikfabrikken, og satte priser på. De læste også om, hvordan man fremstiller forskellige slags slik, og nedskrev forskellige opskrifter. De modtog en forespørgsel, hvor de skulle skrive brev tilbage og fortælle om, hvad de kunne levere, samt hvor meget det kostede i alt. Tivoli-aktiviteter: Børnene lavede mange forskellige forlystelser i karton, heriblandt en vand-rutsjebane. Også de modtog et brev. Det var 2. klasse på "Tullefyllebølleby skole", som var interesseret i forskellige oplysninger om byens tivoli, som de gerne ville besøge. Børnene skrev tilbage og valgte desuden at lave foldere, der bl.a. omhandlede, hvilke forlystelser, der var i Tivoli, pris på billetter og turpas m.v. I forbindelse med folderen læste børnene i biblioteksbøger om Tivoli i København. Nogle børn foreslog at vi fandt et navn til klassens by, så de kunne skrive det i deres Tivoli-folder. Sådan gik det til, at byen kom til at hedde Bella-by. Det var et sjovt og lærerigt forløb, som virkede som en god "appetitvækker" til vores efterfølgende mantle-forløb om Ægypten. Venlig hilsen Inger Årsberetning fra 3. klasse Mantle of the expert. I min årsberetning har jeg valgt at beskrive det første Mantle of the expert forløb i 3. kl. Det bliver en gennemgang af de hovedpunkter vi arbejdede med, som gerne skulle give et indblik i hvordan undervisningsformen fungerer. Opstart Vi samles i rundkreds og jeg begynder den nye form for undervisning. Børnene har forinden fået at vide, at vi skal prøve noget nyt, og at de bare skal følge med. Undervisninger er som udgangspunkt bygget op omkring et flyttefirma. 9 S ide

10 Vi starter med at få et brev fra Fru Hansen, der gerne vil have flyttet noget, men undre sig over at hun ikke kan finde os i telefonbogen! Vi snakker om hvordan vi kan blive mere synlige, så vi kan få flere kunder. Vi laver skilt på døren, plakater, Annonce, telefon og fax, logo samt visitkort. Vi søger på Internettet for at finde priser på konkurrerende flyttefirmaer og laver alfabetisk træning da vi slår op i De Gule Sider. Hurtigt er vi i gang. Telefontid For at øve os i at tale med kunder benytter vi os af en dramaøvelse. Vi lader som om der står en telefon foran os. På skift tager vi telefonen og præsenterer os Goddag det er MMK-Lynflyt, det er Olivia, hvad kan jeg hjælpe med. Alle bliver fortrolige med at tage telefonen og vi er klar til at tage mod rigtige ordre. Skriveøvelse For at gøre det mere overskueligt, har vi lavet et skema, der skal udfyldes når man har en kunde i røret. På ordresedlen skrives alle vigtige oplysninger ned, og til medarbejdermødet fordeler og prioritere vi arbejdet, så vi får mest muligt ud af vores fem lastbiler. Vi finder også ud af, at der er mange penge i at sælge forsikringer især på dyretransporter. Specialister i dyretransport Det viser sig hurtigt, at næsten alle de personer der ringer til os, vil have flyttet nogle dyr! Det er tydeligt at børnene er fascineret af dette element, så det bliver hurtigt det vi tjener vores penge på. Vi begynder for alvor at leve os ind i rollen og firmaets historie udvikler sig med god energi. Useriøse kunder På et personalemøde finder vi ud af, at der er for mange useriøse kunder. Nogle af drengene har talt med kunder, der beder om at få flytte 14 lyserøde elefanter fra 4. sal! Vi bliver enige om at tage et lille kursus i hvordan man kommer af med sådanne useriøse mennesker på en høflig måde. I en dramaøvelse 2 & 2 skiftes man til at spille den useriøse, meget sludrende og lidt irriterende kunde. Den anden øver sig i at afslutte samtalen uden at spilde for meget tid. Efter denne øvelse var der ikke flere useriøse henvendelser! Overblik Vi mangler overblik og vores ordre ligger og svømmer rundt. Nogle kunder ringer og klager over, at deres ting enten ikke er flyttet eller er afleveret på forkert adresse. Vi snakker om det på et personalemøde og løsningen bliver at lave en stor kalender hvor alle vores jobs skrives ind og nogle af børnene sættes til at administrere pengekassen. Der begynder nemlig at dukke regninger op bl.a. for vores annonce i De Gule Sider. Vi skriver regninger ud til vores kunder og her får børnene for alvor brug for matematikken. Det ender gudskelov med et overskud! Den store mission Et dyrehospital er interesseret i at bruge os som fast transport af deres dyr, noget børnene er meget interesseret i. Dyrehospitalet ønsker flere oplysninger om os inden de vil indgå i et samarbejde. De efterspørger vores erfaring med dyretansport. 10 S ide

11 Vi skriver historier om de mange vellykkede dyretransporter. Nogle af dem var lige ved at gå galt, men p.g.a. vores store erfaring klarede vi den alligevel! Vi læser vores historier højt for hinanden. Giver konstruktiv kritik og makkervis retter vi historierne til så vi kan sende dem til dyrehospitalet. Dyrehospitalet godtager os og beder os om at forholde os til: Farligt arbejde, truede dyr og anonyme klienter. Dette munder ud i en etisk/moralsk snak og vi laver, på baggrund af denne snak, en firmapolitik. Mr. K Vores første kunde viser sig hurtigt at være lidt ud over det sædvanlige. Det viser sig efter megen hemmelighedskræmmeri at vi skal befri en tiger fra Nepal. For at ruste os til opgaven bliver vi nødt til at læse noget faglitteratur om den bengalske tiger. Mange forhindringer og dilemmaer møder vi på vores vej. Vi skal søge visum til Nepal, hvor det er vigtigt at kende sit cpr.nummer, skrive officielle breve og kommunikere med myndighederne. Nepal Vi undersøger forskellige muligheder og priser for at rejse til Nepal. Der skrives lange pakkelister og der skal tages de nødvendige vacciner. Vi får igen brug for matematikken da vi skal regne tidsforskellen mellem Danmark og Nepal ud. Til slut regner vi ud hvor mange penge hele denne mission vil koste os. Det står desværre ikke mål med de penge Mr. K har tilbudt os, men det er blevet en æressag for os og ikke et job der handler om profit. Alle børnene er vildt tændte da vi drager til Nepal, og ved hjælp af kommunikation på engelsk med de lokale kommer vi fem til vores tiger Tarmi. Vi får den med hjem og afleveret i trygge hænder til dyrehospitalet og sådan endte det hele godt. Børnene var glade og havde leget sig igennem en masse undervisning i to en halv uge fantastisk! Årsberetning fra 4. klasse Af Jimmy H. Rasmussen Klasselærer Årsberetningen for 4. kl. handler i år om et to-ugers projekt vi havde i marts/april. Projektet kaldes Mantle of the Expert og bygger på ideen om, at børn lærer bedre, hvis de har en stor grad af engagement og indflydelse i undervisningen. Endvidere tilstræbes en legende tilgang, der gerne skulle højne børnenes indlevelse og interesse. Mantle of the Expert - Zoologisk have Udgangspunktet for vores projekt var, at vi ville lave en zoologisk have, og forsøge at implementere både dansk, matematik, engelsk, billedkunst og historie i forløbet. Børnene vidste ikke det store om hvad der skulle foregå. Ugen før vi startede fortalte vi, at vi skulle lave noget nyt og spændende, og at det for dem ville handle om at være åbne for det nye og lege med. Første dag startede vi lige på og hårdt: I vores Zoologisk have har vi et pladsproblem. Er der nogle forslag til, hvad vi kan gøre ved det? 11 S ide

12 Et øjeblik var der forvirring hos de fleste af børnene, og de åbenlyse spørgsmål som f.eks. Hvad for en zoologisk have og Hvornår har vi fået sådan en kom på bordet. Dette nødvendiggjorde, at der blev lavet en tidslinje. På denne satte vi gennem samtale forskellige årstal på. Mange af børnene var allerede her helt på, og huskede tilbage på åbningen i 1923, indvielsen af elefanthuset i 1953, præmierne i 1948 og 1987 for Bedste behandling af dyr samt meget andet kun fantasien satte grænser! Derefter fik vi lidt perspektiv på, ved at tilføje verdenshistoriske begivenheder, som børnene i grupper fandt på nettet, på vores tidslinje. I dagene efter var det tid til at få styr på vores organisation. Vi fandt et nyt navn Animal City (Det gamle navn Zoologisk Have var lidt kedeligt), fandt ud af hvilket arbejde alle havde, valgte direktør og lavede identitetskort. Alt så fint ud, men allerede på tredjedagen fik vi et brev fra Dyrenes Beskyttelse. De fortalte, hvor imponerede de altid havde været af vores Zoologisk Have, men at de til deres forfærdelse havde opdaget, at vi simpelthen ikke havde plads nok til alle vores dyr burene var for få og små, og flere af vores dyr så stressede ud. Der blev hasteindkaldt til personalemøde, og i fællesskab fandt vi frem til, at vi måtte dokumentere forholdene og ansøge kommunen om mere plads eller en helt ny grund, der kunne give os mulighed for, at give vores dyr optimale betingelser. Dokumentationen foregik gennem en teaterøvelse. I små grupper repræsenterede børnene forskellige dyr. På skift fortalte børnene, hvilke dyr de var, og hvilke problemer de havde,, og vores pr. chef tog billeder med sit kamera (Der var lavet af pap). Alle skrev udkast til ansøgningen til kommunen, sekretærerne skrev dem rent, og de billeder der var blevet taget, tegnede vi og sendte med. Heldigvis fik vi bevilget en stor grund ude på Amager. Vi diskuterede os frem til, hvilke etiske regler vi ville arbejde ud fra og tegnede en skitse af vores grund. Nu hvor vi pludselig havde så meget plads, skulle vi også have nye dyr. Børnene skrev om forskellige dyr i grupper, og fremlagde hvad de havde fundet ud af for os andre. Alle informationer blev fundet på nettet, skrevet ned og hængt op på vores, i samme anledning, nylavede verdenskort, der viste, hvor i verden alle vores dyr kom fra. Afslutningsvis havde vi en fantastisk debat, hvor vi diskuterede vægtningen af dyrevelfærd i vores zoo kontra fokus på publikum og penge. På den ene side skulle vores gæster jo underholdes, så de ville komme igen og lægge penge i kassen, men på den anden side lagde vores etiske regelsæt op til, at vi først og fremmest gik op i, at vores dyr havde det godt. Dette er en hurtig opridsning af, hvad der foregik i 4. kl. i vores Mantle of the Expert-forløb. Undervejs var der heldigvis også tid til flere forskellige teater/indlevelsesøvelse, snak om målestoksforhold i forhold til vores verdenskort og skitsen over zoo, rapporter fra vores sikkerhedsvagter, engelske beskrivelser af dyr hvad de hedder, er og kan, samt meget andet. Alt i alt var forløbet overordenligt vellykket. Børnene fik lært en masse, og de fleste glæder sig allerede til næste Mantle of the Expert forløb. Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at denne metode egner sig perfekt til en undervisning med glæde, engagement, elevindflydelse samt masser af læring!! 12 S ide

13 Årsberetning fra 5. klasse Projektorienteret danskundervisning: Vi har i 5. Klasse i år arbejdet med: August September Oktober November December januar Februar Marts April Maj Juni Fabel. Norsk og dagbog. Gåder og gådefulde billeder. Teater. Legender. Læst Josefine Ottesen: Eventyret om fjeren og rosen. Saga og nordiske tekster Mantel of the expert forløb Grammatik og digte. Robinsonade skriveprojekt. Kort film.. filmprojekt. Skriveprojekt spundet over robinsonade genren. En robinsonade er en historie, som er skrevet over den samme list som Daniel Defoe s Robinson Crusoe. Vi startede vores projekt med at se filmen Cast Away, som også er en robinsonade. Herefter brugte vi god tid på at desikere filmen i afsnit. Vi har i vores robinsonade følgende kapitler / afsnit 1. Indledning (beskrivelse af hovedperson og bipersoner) 2. Strandingen 3. På opdagelse på øen. Finde soveplads, spiselige ting og bjerge grej fra forliset. 4. Første flugtforsøg, som mislykkes 5. Få lavet ild 6. Få en ven 7. Bekæmpe en fare 8. Bygge et redningsfartøj 9. Redningen 10. Hjemme igen Vi gik i derefter i gang med at skrive på indledningen. Børnene bestemte, at de selv ville vælge om, de skulle skrive på computer eller om de skulle skrive historien på papir. En stor del af børnene valgte at skrive på computer. De er blevet rigtigt dygtige til at beherske Word, og at gemme på deres personlige drev på serveren ( så er det nemlig lige meget hvilken computer man bruger til at skrive på, da det dokument man arbejder på ligger på serveren). Vi brugte derudover også skolens mail, så børnene kunne sende deres arbejde hjem og skrive videre på deres historie derhjemme. Derudover har de printet der historie ud hver dag, så vi kunne bruge den i vores evaluerings proces. Der var rigtigt god energi på skrivearbejdet hos de fleste, mens nogle få skulle have en hjælpende hånd med at komme i gang med skriveriet. 13 S ide

14 Vi har, i klassen, gennem hele skriveforløbet benyttet os af den ovenforstående model for skrivearbejdet. Hver morgen har vi startet med at evaluerer de sidste dansktimers skrivearbejde. Det er sket gennem. Makkerrespons( 2 og 2 har børnene givet tilbagemelding på hinandens historier ) Højtlæsning for klassen ( lærer og klasse har givet tilbagemelding på historien) Jeg har udvalgt historier, som de har givet respons på. Derudover har jeg kontinuerligt gennem hele forløbet givet respons på børnenes historier og diskuteret løsninger på handlingsforløb, grammatik, forfattersynsvinkel, udsagnsord med handling og variation. Handlingsforløbet har vi kopieret fra filmen og delt ind i de samme kapitler, som vi fandt ud af at filmen indeholdt. Børnene har haft fri slag med hensyn til hvilket miljø deres fortælling skulle forgå i. Om det skulle være en stranding fra et skibsforlis i gamle dage, et flystyrt, eller på en planet ud i fremtiden, har børnene selv valgt. På grammatiksiden har vi snakket om tegnsætning. Korte og lange sætninger og deres betydning for historiens flow. Vi har snakket om hvorledes jeg fortæller, 3. Person fortæller og alvidende fortæller kan bidrage til indlevelsesevnen til historien, og om hvordan man kan skifte fortæller synsvinkel i sin historie. Udsagnsordene har vi snakket om, kan hjælpe til med at gøre handlingen spændende og læseværdig. Tag f.eks. sætningen: drengen gik ned ad gaden og udskift udsagnsordet gik med slentrede, humpede, hoppede, krøb, kravlede, vrikkede, halsede, spurtede osv. Den fokus vi har haft på variation har haft til hensigt at udrydde gentagelser, opremsninger og finde variation på de bindeord, som børnene har brugt til at binde deres sætninger sammen med. Nogle dage har vi haft tid til at evaluer flere gange på en dag, på flere forskellige måder. Børnene er blevet rigtigt fortrolige med arbejdsformen, og de har været gode til at tage problematikker op, som vi i fællesskab har fundet løsninger på. De færdige robinsonader skal vi have samlet i en fælles bog med alle historierne i. Børnene får selv bogen. Jeg ligger en kopi af historierne ud på hjemmeside til fornøjelse for alle lærere, børn og forældre, som måtte have lyst til at læse dem. 14 S ide

15 Nils Kristensen. Årsberetning fra 6. klasse Hvad og hvorfor læser vi, og hvad er god litteratur? Kender I det, at man læser en bog som man slet ikke kan lægge fra sig? En af de der bøger, hvor man glemmer alt andet, må løbe efter bussen, slukker lyset alt for sent bare fordi man lige skal læse lidt mere, bare tre sider mere. Og når man så har vendt den sidste side er der tomhed ikke på grund af plottet eller handlingen, men fordi bogen er slut. Fordi man nu må træde ud af det univers man har været så opslugt af. Læsning bliver der talt meget om, både hos forældre, lærere, politikere og i medierne. Der bliver testet og sammenlignet med andre lande. Læsningen er et mål for undervisningen i skolen, og selv eller måske især - i disse computertider stadig en teknik der er vigtig at beherske. Men læsning er mange ting. En ting er afkodningen altså at læse det der står på linierne. Men det er også vigtigt at kunne forstå det der står eller ikke står. At kunne læse mellem linierne, ja også under og bagom linierne. At kunne forholde sig, reflektere og sammenligne. Hos os ønsker vi også at børnene læser, og vi præsenterer dem derfor for forskellige genrer, stile og temaer. Børnene bliver ofte præsenteret for litteratur som de ikke nødvendigvis selv ville have valgt. En god børnebog er nogle gange én børnene sluger, andre gange er det en bog som rammer enkelte børn, men rammer præcist. Måske er de gode bøger dem, som man forstår mere og mere af, des mere man arbejder med dem, for i fællesskabet med andre opdager man aspekter ved en tekst, som man ikke havde tænkt over. Når børnene i 6. klasse diskuterer kvalitet i børnelitteraturen sætter de fokus på den fængslende indledning, det interessante og malende sprogbrug, samt det gennemtænkte plot. Der skal være spænding og gode beskrivelser af personerne. Nogle af børnene fortalte at de ikke kunne lide Krystalmanden af Louis Jensen, fordi den beskrev alt for meget, mens Alamo af Jesper Wung- Sung beskrev alt for lidt. Samtidig er de enige om at kvalitet er forskelligt fra person til person og at det handler om smag. I 6. klasse har vi læst faglitteratur og skønlitteratur, og vi har i år været vidt omkring. Tidsmæssigt har vi været tilbage i det gamle Grækenland og langt ud i fremtiden. Genremæssigt har vi været i virkelighed og fantasi, vi har læst et forfatterskab og læst fagligt stof. Vi har læst med forskellige briller alt efter emne og arbejdsformer. Forfatterskabet i år blev en af de nye børnebogsforfattere, nemlig Hanne Kvist. Vi arbejdede især med Jeg er Frede (men det er ikke altid det de andre kalder mig), men også med nogle af hendes mindre kendte historier og digte. Hanne Kvists tekster har mange tomme pladser, f.eks. bliver Frede i ovennævnte bog kaldt Fede, fordi han er tyk, men det står ikke på linierne. Man skal slutte sig til det. Faktisk står der heller ikke at han er tyk bare at det er godt ikke at være for lille og tynd til vandbomber og at Frede er god til vandbomber. Også Hanne Kvists leg med sproget har vi snakket om. De små finurligheder som gør sproget levende. Vi har læst om Hanne Kvists forfatterskab og diskuteret hvad god børnelitteratur er. I forhold til den faglige læsning tog vi afsæt i oldtidens syv vidundere. Vi diskuterede den nye vidunder-liste fra sommeren 2007 både i forhold til valg og til retfærdighed. Derfra påbegyndte vi arbejdet med nutidens vidunderlige bygningsværker. Efter en præsentation af Alamo og dennes betydning for Texas, arbejdede børnene med bygningsværker som de syntes havde en betydning, 15 S ide

16 og lavede en præsentation i MS PowerPoint. Der blev stillet krav til hvilke oplysninger der skulle med, og disse krav blev evalueret efter fremlæggelsen for klassen. Det handlede om faktuelle oplysninger og om at formidle dem, så andre også fik noget viden. Sidst stemte 6. klasse på værker der skulle på deres egen liste over vidundere. Børnene læste desuden billedromanen Alamo af Jesper Wung-Sung. Bogens sprog peger på at drengen (hovedpersonen) ikke har en lang, udbytterig skolegang bag sig igen noget man skal slutte sig til. Den faglige læsning var også i fokus i begge vores Mantle-forløb. Det første hvor vi var et firma der designede løsninger til folk med særlige beho, især til høje mennesker. Det andet forløb om at lave væresteder for børn og unge på Grønland. Børnene læste artikler og søgte oplysninger på nettet. Med udgangspunkt i Anne Franks skæbne lavede vi et storylineforløb, hvor børnene arbejdede med Anden Verdenskrig, jødeforfølgelsen og de forhold jøderne levede under. Der blev læst fagligt i historietimerne og vi kiggede lidt i Anne Franks Dagbog. Sidst læste vi Øen i Fuglegaden af Uri Orlev; en skønlitterær, men virkelighedsnær historie. Vi har læst science fiction, fantastiske fortællinger og realistiske romaner. Romanerne Glasbørnene af Else Marie Pedersen og Springkniven af Torben Poulsen læste vi med henblik på analysen og den debat de kunne afføde, idet de begge problematiserer forhold i samfundet. Den ene handler om børn i familier med alkohol og den anden om racisme. Faglitteraturen læser vi for at lære. Børnene i 6. klasse har i år øvet sig meget på at læse faglige tekster, indsamle oplysninger og præsentere dem for andre. Skønlitteraturen er anderledes, den har et andet mål det man lærer er mere personligt. Børnene i 6. klasse har læst fiktive tekster, som de måske ikke alle sammen kunne lide, men som forhåbentlig - har berørt dem og som de vil tage videre med sig. Med Astrid Lindgrens ord: At læse bøger er at komme langt ud i verden og dybt ind i sig selv. I håb om at børnene vil få mange gode læseoplevelser fremover, Lisbeth. Årsberetning fra 7. klasse Tør vi prøve noget nyt???? Det spørgsmål stillede den samlede lærergruppe sig selv, da vi tog til England for at studere den engelske skole Bialings måde at undervise på. Metoden hedder Mantle of the expert og går i korte træk ud på, at man leger man driver en form for virksomhed, hvor børnene sammen med de voksne, er eksperter inden for det område firmaet repræsenterer. Det var et utroligt spændende besøg, og efter den tur kom vi alle hjem med en stor lyst til at prøve metoden af på vores egne børn. I 7. klasse havde jeg dog visse forbehold idet de børn vi havde set blive undervist efter metoden, alle var en del yngre end vores 7. klasses børn. En snak med Duncan, som er leder af den engelske skole vi besøgte, overbeviste mig dog om, at det sagtens kunne lade sig gøre, men at undervisningen selvfølgelig skulle tilpasses aldersgruppen. Vi gik derfor i gang med projektet, omstrukturerede undervisningen i en periode på 14 dage, og jeg var egentlig forberedt på, at der ville komme nogen modstand fra børnene, der måske ville synes det var pinligt at skulle spille en virksomhedsmedarbejder, og måske også synes det var grænseoverskridende at både vi lærere og børnene selv skulle være i rolle hele tiden. Men mine 16 S ide

17 bekymringer viste sig ikke at holde stik. Børnene gad godt lege med, og det blev et utroligt godt forløb, hvor vi sammen skabte SL-Solution, som var et firma der designede løsningsforslag til handicappede, der kunne lette de handicappedes hverdag. Firmaet blev skabt af en soldat der var vendt hjem fra Korea krigen, og havde fået sit ene ben sprængt af. Han fandt ud af, at markedet for proteser var begrænset, og besluttede derfor at han ville designe sin egen protese. Senere skabte firmaet kreative løsninger til mange forskellige formål: Vi designede kunstig hud, vi opfandt brandsikre rum, som kunne affyres fra en brændende bygning, som en slags katapult, vi lavede bombeskjold og legetøj til børn der manglede arme eller ben. Så fik vi en forespørgsel pr. brev fra en tysk mand der var emigreret til USA. Han bad os se på, om der var et marked for at skabe løsningsmuligheder der kunne lette hverdagen for meget høje mennesker. Hans ven, Robert Wadlow, var verdens til dato højeste mand. Vi gav os til at undersøge markedet, og vi tegnede en mand med samme størrelsesforhold som før omtalte Robert, der var 2,72 cm høj, for at se om en mand på hans størrelse, kunne være i vores klasseværelse. Vi lavede også en slags målebånd, der viste hvor høj han var, da han var henholdsvis 3,5,7, 10, 12,14,15 år, og børnene gik meget op i, at han var 226 cm. da han var på alder med dem. Størrelsen på fødder og hænder, længden på arme og ben, skulle også beregnes, så der var god brug for at kunne regne med målestoksforhold. I denne forbindelse snakkede vi desuden om normalitetsbegrebet, og om hvordan vi selv takler folk der ikke ser ud som vi selv gør, eller som opfører sig anderledes end flertallet. Vi fandt desuden ud af hvilke lande der har den højeste befolkning og hvilke der har den laveste. Og så diskuterede vi selvfølgelig hvilke forhold der kunne ligge til grund for dette. Vi snakkede om betydningen af at leve sundt og spise varieret, om betydningen af at have et godt sundhedssystem, om vores muligheder for at behandle sygdomme, som vi ikke før har kunne behandle, og om den gennemsnitlige levealder i henholdsvis Danmark og Indien. Vi snakkede om udregning af vores BMI, i forbindelse med en snak om skønhedsidealer. Ja vi kom vidt omkring! Vi lavede desuden et rollespil, hvor vi forestillede os, at vi var gæster på en restaurant, hvor Robert Wadlow pludselig trådte ind af døren. Hvordan ville vi reagere i en sådan situation. Vi lod endvidere nogle af børnene være Robert Wadlow, og så skulle de andre børn på skift formulere hans tanker. Hvordan var det for ham at komme ind et sted, hvor alle andre var så meget lavere end han selv var? Hvor han var så anderledes? Så modtog vi endnu et brev hvori der stod, at nu hvor vi havde gjort så stort og grundigt et stykke arbejde, så ville vores ven bede os om endnu en tjeneste. Han var gammel skrev han, og han var flygtet fra Tyskland i forbindelse med 2. Verdenskrig. Nu ville han have os til at undersøge, om han havde nogle overlevende slægtninge tilbage i Tyskland, og hvad der var sket med dem. Vi fik et navn (som jeg havde fundet frem til) og fandt ud af, at han desværre var død under flugtforsøg fra Øst til Vesttyskland. I denne forbindelse undersøgte vi hvilke flugtplaner der var blevet brugt med succes af folk der flygtede fra Øst til vest. Vores ven ville nemlig donere et betydeligt beløb til at hjælpe andre der var i samme situation, med at flygte. Vi skulle derfor finde ud af, om der fortsat var lande, hvor folk havde forbud mod at rejse ud, og, hvis det var tilfældet, så skule vi opfinde måder, der kunne hjælpe dem på flugt. 17 S ide

18 Her stoppede vores Mantle of the ekspert periode. Ugerne var gået og vi skulle i gang med noget andet. Men vi kunne sagtens være fortsat. Det var et spændende forløb og en helt anden måde at undervise på, idet børnene hele tiden blev stillet over for moralske og etiske problemstillinger, og selv skulle søge svarene. Der var ingen facit, men en masse løsningsmuligheder, og vi fik diskuteret en hel masse. Men træerne vokser ikke ind i himlen. Jeg har stadig meget jeg skal lære. Det var svært at blive i rollen, og jeg skulle arbejde med ikke at være for meget lærer. Børnene havde også perioder i forløbet, hvor det blev for mærkeligt at være i rolle, men de var med på ideen det meste af tiden. Jeg er, efter at have prøvet metoden, helt overbevist om, at dette virkelig er noget der rykker. Det er spændende at prøve noget andet, og jeg synes det stiller nogle helt andre læringskrav til børnene, der fordrer, art de kommer meget mere på banen med DERES meninger og deres fantasi. Og det var fedt at opleve! Jeg glæder mig allerede til næste gang! Anette. Lærer i 7. klasse Årsberetning fra SFO Juni 2008 Yvonne M. Pedersen Generelt Skolefritidsordningen (SFO) tæller i dag 72 børn og 10 hel- og deltidsansatte. SFO har åbent hver dag kl og fredag dog fra , samt 1. og sidste uge i skolens sommerferie. Der er samling efter sidste time, hvor børn og voksne mødes i skolemødekrogen og hilser på hinanden og hvor vi hører om stort og småt og hvilke værksteder, der er den pågældende dag. Samlingen er det forum, hvor vi når ud til alle på én gang og hvor børnene har mulighed for at se, hvilke voksne de kan henvende sig til. Musikskolen er integreret i skolen og dermed også i SFO. Et barn der går på skolen og venter på musikundervisning må gerne være i SFO s område og deltage i vores aktiviteter i ventetiden. Skovugerne er en tilbagevendende begivenhed forår og efterår. Vi har ikke tænkt os at skære ned på ugernes antal, måske endda tværtimod. Både børn og voksne nyder den fordel, det er at kunne være sammen uden afbrydelser i ugen i skoven og vi opnår, at børnene kan fordybe sig, geare ned og bare være. Måske snitte lidt på en pind, måske lege rollespil, lave bål og bage snobrød, gumle på en skovsyre eller et bær og bygge hule. Opdage hinanden på ny og have voksne omkring sig, der ikke lige skal tage en telefon og lave frugt, men har tid nok. I skovugerne er der ingen musikskole og alle SFO børn er i skoven. Værkstedsaktivitet i sandkassen. Der var 1, der var 2, der var 3, der var 28 bare fødder, 28 bare knæ ligeligt fordelt på 14 koncentrerede børn i sandkassen. Én vandslange og et hav af spande, skovle, pinde, både, biler, samt en summen af koncentreret snak. Hvad jeg taler om? Sandkassen i skolegården og en vandslange. Vel at mærke en vandslange, der er så lang, at den på visse steder kan graves ned for at dukke op lidt længere væk og lege vandfald. 18 S ide

19 Og ja, der skal selvfølgelig være vand i slangen. Ellers gælder det ikke. Masser af vand. Rent, dejligt drikkevand, hvis man spørger de miljøansvarlige voksne, der måske straks sender flere gigabites tanker af sted til tørkeramte områder, vandmiljøplaner og vandspild. Fantastisk legetøj, med utallige muligheder. Det kan agere både syndflod, en stille dam eller storebælt, hvis man spørger børnene. Det startede allerede i marts måned. Til samling var der en gruppe drenge, der ivrigt fægtede i luften med fingeren: Må vi godt få vandslangen ud??? Første gang blev vi voksne måske lidt overrumplede. Vi havde alle vanter liggende i vore tasker fra morgencykelturen til skolen og synes måske, at det var liiiige lovlig koldt til vand i sandkassen. Og hvad med kolde fødder og forkølelse? Dagens temperatur var godt nok krøbet lidt opad og nærmede sig vel de grader, men nætterne bød stadig på temperaturer mistænkelig nær frost. Sandkassen var rigtig kold og sandet var kun tørt de øverste 2 cm. Det ender med, at børn og voksne laver den deal at der kan hentes vand i spande og at der tjekkes op på, hvor meget sandkassen kan bære af vand. Efter samling går drengene ud. De bruger spandevis af de våde legetøj. Skiftes til at hente. Men det er altså ikke det samme. Der skal være strøm i elven eller storebælt. Det véd da enhver! Næste dag vender børnene tilbage med den nedslående besked, at sandkassen er så våd, at den ikke kan bære yderligere vand. Ergo må vi vente med vandslangen til det bliver varmere vejr. Nu er det juni. Stegende varmt og vandslangen er næsten et dagligt syn i sandkassen sammen med ingeniørerne i spe. Der bliver bygget og opfundet. Pladsen er trang, men alle gør deres bedste for at give plads til hinanden. Der er få konflikter. Ind imellem sker det, at et bygningsværk i vådt sand skrider sammen, men det bliver straks bygget op igen af frivillige ingeniør/entrepenør. Skovle bliver venligt lånt ud i krisesituationer, som denne. Skulle der være en, der formaster sig ind i sandkassen for at ødelægge med vilje, så siger jeg bare: han får besked på at være med til at bygge op igen. Konflikten løses stort set altid uden voksenindblanding. Derimod er der altid plads til én til, hvis man er indstillet på arbejde på holdet. Sammenhold og teamwork har eksisteret i sandkassen længe.. Hvis nogen nu undrer sig over, hvor pigerne er blevet af i denne vandsnak, så må jeg sige, at de skam er der. I mindretal ganske vist, men dog. Nogle af pigerne foretrækker at residere i den tørre ende af sandkassen og nøjes med at hente lidt vand i en spand, når de skal modellere skønne tårne på storebæltsbroen. Andre synes, at det er herlig sjovt, at sidde i en murerbalje med vand i og gurgle. I sandkassen eller skulle jeg sige vandkassen, - er der god mulighed for at være den usynlige voksen, være observerende og anerkendende. Det er forholdsvis let, at friste et barn, der hænger lidt i et hjørne til at komme ind i legen i sandkassen. Og imens børnene leger, øver de sig samarbejdet svære kunst. Øver sig i at lytte til andre og selv at byde ind til fælles bedste. De teamworker, men det er næppe dét, de selv ville kalde det. De leger jo bare sammen. Og vandet, er det ikke vandspild med alle de liter, der bare strømmer ud i sandkassen? Jeg vil vende det om og sige, at det er noget af det bedste pædagogiske redskab og legetøj sfo har i sommertiden. 19 S ide

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Af Marie Sørensen, børnehaveklasseleder i samtale med Marianne Thrane - Det vigtigste er, at børn får en god og en glad skolestart, siger Marie Sørensen.

Læs mere

UGEBREV nr. 77 uge 24

UGEBREV nr. 77 uge 24 UGEBREV nr. 77 uge 24 Årgang 5 Samlæsning På en lille friskole som vores, er det en grundbetingelse, at vi skal samlæse klasserne, så de forskellige årgange har undervisning sammen. Det er en fin ting,

Læs mere

KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE

KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE Knudsøskolen er den ene af Ry s to folkeskoler, beliggende ved kanten af Knudsø og omgivet af store grønne arealer. Skolen har 140 elever og er 1-sporet til og med

Læs mere

Ugebrev 16 Indskolingen 2015

Ugebrev 16 Indskolingen 2015 Ugebrev 16 Indskolingen 2015 Fælles info: Kære indskolingsforældre. Det ser ud til at foråret endelig har fundet Odsherred herligt, herligt. Det betyder bl.a., at der skal skiftes lidt ud i garderoben.

Læs mere

Mellemtrin. Verdens bedste skole

Mellemtrin. Verdens bedste skole Verdens bedste skole Verdens bedste skole Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Dagens tema Hvad er en opfindelse/ innovation? Verdens bedste skole - idéfasen Verdens bedste skole - udvikling Verdens bedste

Læs mere

Bakkeskolens læsefolder. En forældre-guide til læseudvikling

Bakkeskolens læsefolder. En forældre-guide til læseudvikling Bakkeskolens læsefolder En forældre-guide til læseudvikling Indhold Hvorfor denne folder?...s 3 Hvad er læsning?... s 4 Daglig læsning er vigtig.. s 5 - Hvad kan jeg som forælder gøre?.... s 5 Begynderlæsning.

Læs mere

Selvevaluering 2005/06 Unge Hjems Efterskole

Selvevaluering 2005/06 Unge Hjems Efterskole Selvevaluering 2005/06 Unge Hjems Efterskole Evalueringsgenstanden: Beskrivelse af M/K: Unge Hjems Efterskoles bestyrelse besluttede på det sidste bestyrelsesmøde før sommerferien 05 at evalueringsgenstanden

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER PÅ JAGT Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores læseundervisning.

Læs mere

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen.

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen. Til underviseren Her er nogle små skrivelser med information til forældrene om Perspekt. Du kan bruge dem til løbende at lægge på Forældreintra eller lignende efterhånden som undervisningen skrider frem.

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

0. - 5. KLASSE. - indskolingsafdelinger RØD/GUL. www.kochs.dk. - vi vil være verdens bedste skole - for børn

0. - 5. KLASSE. - indskolingsafdelinger RØD/GUL. www.kochs.dk. - vi vil være verdens bedste skole - for børn 0. - 5. KLASSE - indskolingsafdelinger RØD/GUL www.kochs.dk - vi vil være verdens bedste skole - for børn Hvad indeholder pjecen? I denne pjece kan du læse om N. Kochs Skoles indskolingsafdelinger. I skolens

Læs mere

Raketten - indskoling på Vestre Skole

Raketten - indskoling på Vestre Skole Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 210 Offentligt Sådan hjælper du dit barn på vej I faget matematik Hjælp barnet til at blive opmærksom på alle de tal, der er omkring det i hverdagen

Læs mere

NYHEDSBREV. april 2015 HORSENS KOMMUNE. Højvangskolen

NYHEDSBREV. april 2015 HORSENS KOMMUNE. Højvangskolen NYHEDSBREV april 2015 HORSENS KOMMUNE Højvangskolen Inspektørens spalte mere, når målene er synlige. Derfor ser man overalt i canadiske klasseværelser masser af plancher med mål, og eleverne skal kende

Læs mere

Ny skolegård efter påskeferien.

Ny skolegård efter påskeferien. FORDYBELSESUGE PÅ HELLIG KORS SKOLE 29. MATS 2. APRIL 2004 Ny skolegård efter påskeferien. Vi var ned i skolegården og der fortalte håndværkerne os at de bliver færdige om ti dage. De laver den nye skolegård

Læs mere

UGEBREV nr. 46 uge 39

UGEBREV nr. 46 uge 39 UGEBREV nr. 46 uge 39 Årgang 5 Kære alle børn og forældre! Vi havde en rigtig god arbejdslørdag, tusinde tak til alle fremmødte. Man kan virkelig se, at der blev lavet en masse. Vi er ved at have så meget

Læs mere

EN VÆRDIBASERET SKOLE

EN VÆRDIBASERET SKOLE Lyst og evne til at bidrage til fællesskab Glæde og ansvarlighed Nye tanker ført ud i livet Høj faglighed der kan anvendes Evne til at udtrykke sig At forstå sig selv og andre EN VÆRDIBASERET SKOLE Det

Læs mere

Center Nyt. Info-møde om den nye skolereform tirsdag d. 3. juni kl. 19.00. Centerklasserne Mølholm Skole og SFO Yggdrassil, Vejle April 2014

Center Nyt. Info-møde om den nye skolereform tirsdag d. 3. juni kl. 19.00. Centerklasserne Mølholm Skole og SFO Yggdrassil, Vejle April 2014 Center Nyt Centerklasserne Mølholm Skole og SFO Yggdrassil, Vejle April 2014 Info-møde om den nye skolereform tirsdag d. 3. juni kl. 19.00 Læs, lyt og se klip om: Den nye skole-reform På besøg i Den gamle

Læs mere

SKOLERNE I ODSHERRED NÅR DU SKAL VÆLGE LINJE INTRODUKTION TIL LINJER FOR ELEVER I KOMMENDE 7. KLASSER

SKOLERNE I ODSHERRED NÅR DU SKAL VÆLGE LINJE INTRODUKTION TIL LINJER FOR ELEVER I KOMMENDE 7. KLASSER SKOLERNE I ODSHERRED NÅR DU SKAL VÆLGE LINJE INTRODUKTION TIL LINJER FOR ELEVER I KOMMENDE 7. KLASSER 1 NÅR DU SKAL VÆLGE LINJE Denne folder er en oversigt over, hvilke linjer, du som elev kan vælge imellem,

Læs mere

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborgfriskole.dk

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborgfriskole.dk Årsplan for 2.kl, dansk 2011-2012 Udarbejdet af Jesper Jørgensen, Aalborg Friskole. UGE Emne Faglige formål? Sociale formål? Hvordan (metoder)? 33 Ryste sammen uge Introdag fredag! Lære at bruge pc erne

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 4. Emne: Superhelte og prinsesser HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 4 Emne: Superhelte og prinsesser side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 4. Emne: Superhelte og prinsesser HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 4 Emne: Superhelte og prinsesser side 1 Uge 4 Emne: Superhelte og prinsesser Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 4 Emne: Superhelte og prinsesser side 1 HIPPY HippHopp Uge4_Superhelte og prinsesser.indd 1 06/07/10 11.22 Uge

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Forløb 7. Engelsk historie. Titel: Village life 200 years ago. Fag: Engelsk historie. Klassetrin: 6. klasse. Årstid: Forår, sommer, efterår

Forløb 7. Engelsk historie. Titel: Village life 200 years ago. Fag: Engelsk historie. Klassetrin: 6. klasse. Årstid: Forår, sommer, efterår Forløb 7 Engelsk historie Titel: Village life 200 years ago Fag: Engelsk historie Klassetrin: 6. klasse Årstid: Forår, sommer, efterår 1 Kort om: I dette undervisningsforløb arbejder vi med at udvikle

Læs mere

Workshop for unge sejlere

Workshop for unge sejlere Workshop for unge sejlere Instruktion og manuskript Workshop for unge sejlere Kom i dialog med de unge! Hvilke aktiviteter skulle der laves, hvis det var klubbens unge sejlere, der bestemte? Dansk Sejlunion

Læs mere

Faglig element Aktivitet Trinmål efter 2. klassetrin Eleverne læser i bøger tilpasset deres individuelle niveau og zone for nærmeste udvikling.

Faglig element Aktivitet Trinmål efter 2. klassetrin Eleverne læser i bøger tilpasset deres individuelle niveau og zone for nærmeste udvikling. Årsplan for dansk i yngste klasse. 1. halvdel af skoleåret 2013/2014 Årsplanen tager udgangspunkt i Fælles mål 2009 - Dansk, Trinmål efter 2. klassetrin Ret til ændringer forbeholdes Danskundervisningen

Læs mere

Tema i storebørnsgruppen: Lave billeder

Tema i storebørnsgruppen: Lave billeder Uge: 2 Lave billeder Sted: Børnehavens fysioterapi-rum at male med fine bevægelser på småt papir at give sig tid til aktiviteter at udvikle de kreative evner En god oplevelse, hvor børnene var koncentreret

Læs mere

10 TIPS TIL BEDRE FONDSANSØGNINGER AF STEFFEN GREGERSEN

10 TIPS TIL BEDRE FONDSANSØGNINGER AF STEFFEN GREGERSEN 10 TIPS TIL BEDRE FONDSANSØGNINGER AF STEFFEN GREGERSEN 10 tips til bedre ansøgninger til fonde Forord 3 Tip 1 - Skriv en kort og præcis ansøgning 4 Tip 2 - Søg støtte til et konkret projekt 5 Tip 3 -

Læs mere

2.B s matematiske spilledag

2.B s matematiske spilledag 2.B s matematiske spilledag Vi spiller Tarzan og vi spiller også Kalaha og vi har også spillet Up og Down og vi har også spillet Sequence som er et spil om taktik og held og vi har spillet Bohnanza og

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

Rengøring: Uge 47: bh.kl: Agnes 1.-2. Kl: Søren 3.kl: Nickolas Uge 48: bh.kl: Andreas 1.-2. Kl: Tilde 3.kl: Selma.

Rengøring: Uge 47: bh.kl: Agnes 1.-2. Kl: Søren 3.kl: Nickolas Uge 48: bh.kl: Andreas 1.-2. Kl: Tilde 3.kl: Selma. Ugebrev 48 Indskoling mandag 26.nov-fredag d.30.nov Kære forældre i indskolingen: De første nisser har indfundet sig - vi gør ellers hvad vi kan for at holde dem hen til næste fredag, hvor vi holder bedsteforældredag.

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 0. og 1. klasse har lavet selvportrætter

Indholdsfortegnelse. 0. og 1. klasse har lavet selvportrætter 0. og 1. klasse har lavet selvportrætter Indholdsfortegnelse Side 2: Skolelederen har ordet Side 4: Kalenderen Side 5: Nyt fra Klubben Side 6: Så er der fest i indskolingen Side 7: Rundt på skolen Side

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

Mål og evaluering i børnehøjde

Mål og evaluering i børnehøjde Mål og evaluering i børnehøjde Refleksion Mål Kriterier Portfoliopædagogik og praksis Et eksemplarisk forløb? Helle Frost CFU Aalborg d. 20.9.10 Synliggørelse Medindsigt Medinddragelse Bevidsthed Medansvar

Læs mere

Hvad er det, du siger -3

Hvad er det, du siger -3 Hvad er det, du siger -3 Alt, hvad Djævelen siger, er falsk og forkert. Mål: Børn indser, at ting, som ser godt ud, ikke altid behøver at være godt. Hvis vi vil holde os til det, som er sandt og godt,

Læs mere

UGEBREV nr. 79 uge 26

UGEBREV nr. 79 uge 26 UGEBREV nr. 79 uge 26 Årgang 5 Sommerferie Efter et langt og godt skoleår kan alle nu holde en velfortjent sommerferie. Alle børnene har fået et brev med hjem til hver familie med et sommerbrev, skemaer,

Læs mere

Gode ideer til oplæsning. Ishøj Kommune 1

Gode ideer til oplæsning. Ishøj Kommune 1 Gode ideer til oplæsning Ishøj Kommune 1 Gode ideer til oplæsning: 0-3 årige Gør det kort Helt små børn kan kun koncentrere sig i kort tid. Når dit barn ikke gider mere, så stop. 5 minutter er lang tid

Læs mere

HURRA vores nye 15 personers bus er klar til syn, vi regner med den er klar til efter sommerferien.

HURRA vores nye 15 personers bus er klar til syn, vi regner med den er klar til efter sommerferien. Nyhedsbrev nr.7-2013 Nyt fra Skolelederen Kære forældre og andre læsere af vores nyhedsbrev. Årets sommerfest blev afholdt torsdag den 13. juni. Der har været en flot opbakning og jeg har haft mange gode

Læs mere

Forberedelse: 4 temakufferter: Eventyr, Natur, Familie og Kæledyr. Gennemførelse (fase 1 4 kufferter):

Forberedelse: 4 temakufferter: Eventyr, Natur, Familie og Kæledyr. Gennemførelse (fase 1 4 kufferter): Forberedelse: Vi startede med at indkøbe små kufferter og tasker med vidt forskelligt udseende og så vidt muligt med et udseende i tråd med de udvalgte temaer:eks. Mariehønekuffert til naturemne, Kuffert

Læs mere

Evaluering af SSP dagen elev 1

Evaluering af SSP dagen elev 1 Evaluering af SSP dagen elev 1 1. Hvorfor hedder SSP dagen Det er sejt at sige nej Det gør det fordi at det er godt at sige nej til noget dumt fx: at ryge, at stjæle og andre dumme ting. 2. Hvad lærte

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

Opgave 1. Modul 3 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvilken barnevogn vælger Karen? 4999 kr. 3995 kr. 2999 kr. 1. Hvornår kan Søren blive klippet?

Opgave 1. Modul 3 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvilken barnevogn vælger Karen? 4999 kr. 3995 kr. 2999 kr. 1. Hvornår kan Søren blive klippet? Modul 3 Lytte, Opgave 1 Opgave 1 Eksempel: Hvilken barnevogn vælger Karen? 4999 kr. 3995 kr. 2999 kr. X 1. Hvornår kan Søren blive klippet? 18.00 17.00 17.30 2. Hvilken farve er flottest? hvid rød grøn

Læs mere

Samarbejde hjælper os igennem de hårde opgaver

Samarbejde hjælper os igennem de hårde opgaver Samarbejde hjælper os igennem de hårde opgaver forklarer at grunden til, at det går så godt nok er at de har haft en AKT-lærer inde over klassen, og det har gjort at de har fundet ud af at agere på samme

Læs mere

Pædagogiske tiltag for 2. og 3. klasserne

Pædagogiske tiltag for 2. og 3. klasserne Pædagogiske tiltag for 2. og 3. klasserne Når børnene går i 2. og 3. klasse, skal der ske noget mere i SFO en, der kan give dem ekstra udfordringer. Dette gør en eftermiddag i SFO mere spændene, attraktiv

Læs mere

Nyhedsbrev SFO Fritterhøjen uge 3+4 2015

Nyhedsbrev SFO Fritterhøjen uge 3+4 2015 Indsamlingsuge. I uge 3 havde vi vores årlige indsamlingsuge, hvor vi samler penge ind til de vores 2 fadderskaber gennem SOS Børnebyerne. Aktiviteten i år var gode gerninger og med jer forældre som sponsorer

Læs mere

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning Er du ledig og leder efter job? Eller trænger du bare til luftforandring på en anden arbejdsplads? Jobsøgningsprocessen kan være en lang ørkenvandring - uden

Læs mere

Ugebrev 10 Indskolingen 2015

Ugebrev 10 Indskolingen 2015 Ugebrev 10 Indskolingen 2015 Fælles info: Kære forældre i indskolingen I denne uge i punktform! Læringsfestival: På tirsdag skal en del af skolens lærere på læringsfestival. I den forbindelse er der specielle

Læs mere

Øster Jølby Friskole Søndervej 43 7950 Erslev Tlf. 97 74 12 36 fax. 97 74 22 36 e-mail. oejfriskole@mail.tele.dk http://www.østerjølbyfriskole.

Øster Jølby Friskole Søndervej 43 7950 Erslev Tlf. 97 74 12 36 fax. 97 74 22 36 e-mail. oejfriskole@mail.tele.dk http://www.østerjølbyfriskole. Øster Jølby Friskole Søndervej 43 7950 Erslev Tlf. 97 74 12 36 fax. 97 74 22 36 e-mail. oejfriskole@mail.tele.dk http://www.østerjølbyfriskole.dk/ Månedsbrev april 2015 Nyt fra kontoret I byggeudvalget

Læs mere

Så er vi endelig klar med evalueringen af vores sundhedspolitik!

Så er vi endelig klar med evalueringen af vores sundhedspolitik! Så er vi endelig klar med evalueringen af vores sundhedspolitik! Vi har arbejdet med følgende fire grupper: 1. Elev (18 besvarelser) 2. Elev/forældre (12 besvarelser) 3. Forældre (2 besvarelser) 4. Medarbejdere

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

14.8 Forældremøde kl. 19-21. Fælles fodslag for leveregler i klassen og råd for brug af internet. 28.8 skolefoto

14.8 Forældremøde kl. 19-21. Fælles fodslag for leveregler i klassen og råd for brug af internet. 28.8 skolefoto Læringsstile/ Kammeratskab/ Forventninger/ Klassetrivsel/ Klassesammenhold Årsplan for dansk i 5.kl. 2014-15 Uge Emne Materiale Fokus Andet 33-35 Skoleåret Årsplanen Fælles Mål; hvad skal vi Fælles mål

Læs mere

Decemberbrev til forældrene på Søndre Skole

Decemberbrev til forældrene på Søndre Skole Decemberbrev til forældrene på Søndre Skole Tiden går hurtigt, og at vi allerede skal holde juleferie, kan vi næsten ikke forstå. Der er sket meget i løbet af det først halve skoleår, fra børnene mødte

Læs mere

Årsplan 5. klasse 2010-2011

Årsplan 5. klasse 2010-2011 Årsplan 5. klasse 2010-2011 Hvad skal der ske? Hvornår? Hvordan? Med hvilket formål? Opstart + Gul intro Uge 32 Emneuge Uge 33 Se infobrev Se infobrev Kloge Åge Personkarakteristik Uge 34 og 35 Ud fra

Læs mere

Ny brændeovn i Brændeovnshytten i Regnbuen:

Ny brændeovn i Brændeovnshytten i Regnbuen: Ferie lukket: Hele SFO en holder ferie lukket i uge 29. Ny brændeovn i Brændeovnshytten i Regnbuen: Skorstensfejeren kasserede vores gamle brændeovn i hytten på marken. Men så kom Felix s bedstefar og

Læs mere

Bilag 2. Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet

Bilag 2. Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet Bilag 2 Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet I de følgende spørgsmål skal I som gruppe reflektere over, hvad I har gjort for at indfri de faglige krav til projektet. Hvordan har husets

Læs mere

Dialogisk oplæsning - og højtlæsningens betydning for børns sprogtilegnelse

Dialogisk oplæsning - og højtlæsningens betydning for børns sprogtilegnelse Dialogisk oplæsning - og højtlæsningens betydning for børns sprogtilegnelse Hvorfor læse med børn? Den gode oplevelse æstetisk/litterær Hyggeligt og rart. Nærhed og fællesskab Litteratur og kultur Viden

Læs mere

Sommerferiehilsen fra Lind Skole juni 2015

Sommerferiehilsen fra Lind Skole juni 2015 Sommerferiehilsen fra Lind Skole juni 2015 Afslutningen på dette skoleår er ved at være en realitet. Det har været et anderledes skoleår med ændringer og nye krav, der skal implementeres i forhold til

Læs mere

Undervisningsforløb i uddannelse og erhverv på mellemtrinnet.

Undervisningsforløb i uddannelse og erhverv på mellemtrinnet. Undervisningsforløb i uddannelse og erhverv på mellemtrinnet. Den hastige samfundsmæssige udvikling gør det mere og mere nødvendigt, at man har nogle mål og planer for sit liv, at man løbende reviderer

Læs mere

OBS!! Nyt i Bakkenyt: fælles kalender nederst i nyhedsbrevet

OBS!! Nyt i Bakkenyt: fælles kalender nederst i nyhedsbrevet OBS!! Nyt i Bakkenyt: fælles kalender nederst i nyhedsbrevet Hørning d. 1.2.2012 Kære Forældre Vinterferie I uge 7 er der pasning på Højbo SFO. Der er ingen tilmelding, åbningstiderne er som vanligt fra

Læs mere

Indskolingen. - velkommen i skole

Indskolingen. - velkommen i skole Indskolingen - velkommen i skole Profil for indskolingen på Holme Skole KÆRE FORÆLDRE I denne pixiudgave kan I læse om, hvordan vi organiserer og vægter undervisningen, mens jeres barn går i indskolingen

Læs mere

Vær frisk og veludhvilet. Når du skal læse, er det vigtigt at du er frisk og har sovet nok, og at det ikke er blevet for sent på dagen.

Vær frisk og veludhvilet. Når du skal læse, er det vigtigt at du er frisk og har sovet nok, og at det ikke er blevet for sent på dagen. LÆSERÅD FOR BØRN Gennemgå de 26 læseråd med dit barn. Efter hvert punkt snakker I om hvordan det kan anvendes i forbindelse med læsning. Lyt til hinanden, og bliv enige før I går videre til næste punkt.

Læs mere

www.ollerupfriskole.dk Sådan lærer dit barn at læse på Ollerup Friskole

www.ollerupfriskole.dk Sådan lærer dit barn at læse på Ollerup Friskole www.ollerupfriskole.dk Sådan lærer dit barn at læse på Ollerup Friskole www.ollerupfriskole.dk Sådan lærer dit barn at læse og skrive på Ollerup Friskole Når dit barn begynder i skolen er det allerede

Læs mere

Naturen i byen Overlade Skole. Et tværfagligt projekt for 5. + 6. klasse. For fagene: Dansk, Matematik, Billedkunst, Sløjd, Musik & Natur/Teknik.

Naturen i byen Overlade Skole. Et tværfagligt projekt for 5. + 6. klasse. For fagene: Dansk, Matematik, Billedkunst, Sløjd, Musik & Natur/Teknik. Et tværfagligt projekt for 5. + 6. klasse For fagene: Dansk, Matematik, Billedkunst, Sløjd, Musik & Natur/Teknik. Et MEGA godt emne det har været sjovt! Patrick Stistrup 6. klasse Indhold - Hvad har vi

Læs mere

Januar. Vi har i dette nr. af skolebladet beskrevet i billeder hvordan en uge på 1. årgang ser ud

Januar. Vi har i dette nr. af skolebladet beskrevet i billeder hvordan en uge på 1. årgang ser ud N t y d t å o r G Januar Vi har i dette nr. af skolebladet beskrevet i billeder hvordan en uge på 1. årgang ser ud Sidste måneds vinder af konkurrencen blev Tugba og Rikke 9.a tillykke! 2 Løsning: 1. Den

Læs mere

Nyhedsbrev for børnemiljøet på Ejerslykkeskolen. Februar 2015

Nyhedsbrev for børnemiljøet på Ejerslykkeskolen. Februar 2015 Nyhedsbrev for børnemiljøet på Ejerslykkeskolen. Februar 2015 Fest for mellemtrinnet. Så er det blevet tiden for den årlige store begivenhed for eleverne i 4., 5. og 6. klasse. Der er fest! Torsdag d.

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt

Læs mere

Kære elever og forældre. Herning d. 8. februar 2012

Kære elever og forældre. Herning d. 8. februar 2012 Kære elever og forældre. Herning d. 8. februar 2012 Året 2012 begyndte med en undervisnings eftermiddag for lærere og pædagoger, hvor Atheas medarbejder underviste i benyttelse af vore nye interaktive

Læs mere

Nyhedsbrev nr. 55. Ferieplan for skoleåret 15/16

Nyhedsbrev nr. 55. Ferieplan for skoleåret 15/16 www.norreskov-skolen.dk Nørreskov-Skolen, den 9. oktober 2014 Nyhedsbrev nr. 55 Skolefrugt Efter en pause på et par år, giver vi igen mulighed for, at eleverne på Nørreskov-Skolen kan købe frugt. Vi har

Læs mere

Highlights: Projekt Gadeklog på N. Zahle Seminarieskole d. 28. maj 2008

Highlights: Projekt Gadeklog på N. Zahle Seminarieskole d. 28. maj 2008 Highlights: Projekt Gadeklog på N. Zahle Seminarieskole d. 28. maj 2008 1 OM PROJEKT GADEKLOG 3 PRESSEMEDDELELSE 3 EVALUERING AF PROJEKT GADEKLOG PÅ N. ZAHLE SEMINARIESKOLE 4 DE HJEMLØSES SANG 5 ELEVERNES

Læs mere

Undervisningsevaluering Kursus

Undervisningsevaluering Kursus Undervisningsevaluering Kursus Fag: Matematik A / Klasse: tgymaauo / Underviser: Peter Harremoes Antal besvarelser: ud af = / Dato:... Elevernes vurdering af undervisningen Grafen viser elevernes overordnede

Læs mere

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie Søborg Privatskole & Skovbørnehave - den pædagogiske linie Grundlag I 1998 indgik vi, bestyrelsen, medarbejdere og ledelse, en fælles linie for skolens og skolefritidsordningens (sfo) arbejde. I 2014 oprettede

Læs mere

Dyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum)

Dyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum) Dyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum) Kære børn Jeg er dyrepasser i zoologisk have. Jeg elsker mit arbejde og dyrene er mine allerbedste venner. Er der nogen af jer, der har været i zoologisk

Læs mere

8.15-9.00 9.00-9.45 10.05-10.50 10.50-11.35 12.05-12.50 13.00-13.45

8.15-9.00 9.00-9.45 10.05-10.50 10.50-11.35 12.05-12.50 13.00-13.45 Skoleskema for 4.-5.C 4.-5.C mandag tirsdag 8.15-9.00 9.00-9.45 10.05-10.50 10.50-11.35 12.05-12.50 13.00-13.45 aktiviteter. Matematik Idræt Idræt aktiviteter. N/T Svømning finder sted periodevis. Onsdag

Læs mere

Årsplan for 0. klasse på Vesterkærets Skole.

Årsplan for 0. klasse på Vesterkærets Skole. Årsplan for 0. klasse på Vesterkærets Skole. Klasse: 0.klasse Periode: 2013-2014 Team/ lærer: Lone Hede & Majbrit Ravnsbeck Børnehaveklassens overordnede mål. Undervisningen tager udgangspunkt i Undervisningsministeriets

Læs mere

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborgfriskole.dk

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborgfriskole.dk Årsplan for 3.kl, dansk 2011-2012 Udarbejdet af Mark Chapman, Aalborg Friskole. UGE Emne Faglige formål? Sociale formål? Hvordan (metoder)? 39 (29.- 30. Sept.) Ryste sammen TUR At børnene tlegner sig sociale

Læs mere

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborg-friskole.dk Årsplan for engelsk 8.

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborg-friskole.dk Årsplan for engelsk 8. www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborg-friskole.dk Årsplan for engelsk 8. klasse 2012-13 Hvornå r? Hvad skal der ske? (Emne) Hvordan? (Metoder)

Læs mere

Årsplan for natur/teknik 1. klasse 2013/14

Årsplan for natur/teknik 1. klasse 2013/14 Årsplan for natur/teknik 1. klasse 2013/14 Uge Forløb/ emner Organisering Bemærkninger 34-37 Hvad finder du i skoven? Makkerarbejde, ekskursion Tværfagligt med matematik. 38-39 Masseeksperiment 2013 Individuelt

Læs mere

KAPTAJNEN I BLOMMETRÆET Bodil Bredsdorff

KAPTAJNEN I BLOMMETRÆET Bodil Bredsdorff Pædagogisk vejledning til KAPTAJNEN I BLOMMETRÆET Bodil Bredsdorff Udarbejdet af pædagogisk konsulent Sara Sejrskild Rejsenhus TIL LÆREREN Litteraturundervisning på mellemtrinnet skal fokuserer på genre,

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

S K O L E N Y T. Det er bedre at tænde et stearinlys end at bande over mørket. Kinesisk ordsprog

S K O L E N Y T. Det er bedre at tænde et stearinlys end at bande over mørket. Kinesisk ordsprog S K O L E N Y T Det er bedre at tænde et stearinlys end at bande over mørket Kinesisk ordsprog Vildbjerg Skole Januar 2012 Januar 2012 1. 2. 3. 17. Skolebestyrelsesmøde 18. Pædagogisk råds møde 19. 4.

Læs mere

Løbende evaluering af skolens samlede undervisning samt opfølgningsplan.

Løbende evaluering af skolens samlede undervisning samt opfølgningsplan. Løbende evaluering af skolens samlede undervisning samt opfølgningsplan. På Efterskolen Østergård evaluerer vi løbende elevernes udbytte af deres efterskoleophold. Arrangementer, emneuger og særlige forløb

Læs mere

BELLASUND AVIS. Side 1. Bellasund Radios Bellasund Radios ansatte er ikke alle tilfredse med deres job. Læs mere på side 4

BELLASUND AVIS. Side 1. Bellasund Radios Bellasund Radios ansatte er ikke alle tilfredse med deres job. Læs mere på side 4 Bellasund Radios Bellasund Radios ansatte er ikke alle tilfredse med deres job. Læs mere på side 4 Tirsdag d. 31. januar 2012 Byrådet DF: I deres politik lægger de vægt på at repræsentere danskhed som

Læs mere

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. AT LEGE ER AT LÆRE Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. Med udgangspunkt i Pandrup kommunes mål vedr. læreplaner, der skal tage højde for

Læs mere

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 Sammenhæng Sprog er grundlæggende for at kunne udtrykke sig og kommunikere med andre. Igennem talesprog, skriftsprog,

Læs mere

Når børnehaven skaber gode forudsætninger for læsning. Af Kirsten Rasmussen, lektor

Når børnehaven skaber gode forudsætninger for læsning. Af Kirsten Rasmussen, lektor Når børnehaven skaber gode forudsætninger for læsning Af Kirsten Rasmussen, lektor Den opmærksomhed, der vedvarende er rettet mod danske børns læse- og skrivefærdigheder, har medført en række initiativer

Læs mere

Opgaver til Den dag tyskerne kom

Opgaver til Den dag tyskerne kom Opgaver til Den dag tyskerne kom 1 Når de voksne frygter krig Knuds mor og far talte tit om, at der var krig i Europa, og at krigen kunne komme til Danmark. Hvad taler dine forældre om? Hvad er de bange

Læs mere

Lærervejledning. www.5emner.dk

Lærervejledning. www.5emner.dk Lærervejledning 5 emner er bygget op omkring emnerne: familie, rejser, uddannelse, arbejde og bolig. Emnerne kan gennemgås separat og i vilkårlig rækkefølge alt efter behov. Den tilhørende hjemmeside er

Læs mere

"Mød dig selv"-metoden

Mød dig selv-metoden "Mød dig selv"-metoden af Bjarne W. Andresen En lille plante løfter en tung sten for at kunne udfolde sig til sit fulde potentiale. Egå Engsø forår 2014. Bjarne W. Andresen 1. udgave. Aarhus, april 2015

Læs mere

Nyhedsbrev maj 2015 Sommerfest

Nyhedsbrev maj 2015 Sommerfest Nyhedsbrev maj 2015 Vi går ind i milde maj måned med lysegrønne træer, blomstrende buske og varme i luften. Nedenfor kan I se et skema over maj måned, som giver et overblik over de mest overordnede ting,

Læs mere

Ikke alle elever vil kunne få deres første prioritet og det er ikke givet, at alle fag oprettes.

Ikke alle elever vil kunne få deres første prioritet og det er ikke givet, at alle fag oprettes. Valgfag på SIM Nu er det tid at vælge, hvilket valgfag du ønsker næste skoleår. Læs de næste par sider godt igennem og vælg så mindst 3 fag, som du skriver på tilmeldingen på sidste side i prioriteret

Læs mere

Den Internationale lærernes dag

Den Internationale lærernes dag Den Internationale lærernes dag I dag er det en særlig dag. For den 5. oktober har flere foreninger rundt om i verden valgt at markere som Den internationale lærernes dag. Man ønsker på denne måde at markere

Læs mere

Historiebevidsthed i undervisningen

Historiebevidsthed i undervisningen Historiebevidsthed Historiepraktik projekt Af Jimmie Winther 250192 Hold 25.B Vejl. Arne Mølgaard Historiebevidsthed i undervisningen I dette dokument vil jeg først angive den definition af historiebevidsthed

Læs mere

Rapport fra udvekslingsophold

Rapport fra udvekslingsophold Udveksling til (land): Norge Navn: Lone Kristensen Rejsekammerat: Katrine Winkler Sørensen Rapport fra udvekslingsophold Hjem-institution: VIA University Collage, Sygeplejerskeuddannelsen Viborg Værts-institution/Universitet:

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR ENGELSK 2013

UNDERVISNINGSPLAN FOR ENGELSK 2013 UNDERVISNINGSPLAN FOR ENGELSK 2013 Undervisningen følger trin- og slutmål som beskrevet i Undervisningsministeriets faghæfte: Fællesmål 2009 Engelsk. De centrale kundskabs- og færdighedsområder 1. Kommunikative

Læs mere

I landet med den store ordfabrik

I landet med den store ordfabrik I landet med den store ordfabrik Af Agnés de Lestrade og Valeria Docampo På dansk v/dal Michaelsen En meget poetisk billedbog, der sætter fokus på sprog og ord. Den får os til at tænke over alt det, der

Læs mere

NYT August 2015. Velkommen tilbage fra sommerferie.

NYT August 2015. Velkommen tilbage fra sommerferie. NYT August 2015 Velkommen tilbage fra sommerferie. Hækken er klippet, vinduerne pudset og solen skinner. Det er dejligt at komme tilbage fra ferien og se så mange glade, friske og veloplagte elever. Flere

Læs mere

Undervisningsplan for Børnehaveklassen

Undervisningsplan for Børnehaveklassen Undervisningsplan for Børnehaveklassen Årsplanen tager udgangspunkt i Undervisningsministeriets overordnede Fælles mål for børnehaveklassen. Undervisningen i børnehaveklassen bliver tilrettelagt så børnene

Læs mere

Sommerkurser 2015. Vil du være med?

Sommerkurser 2015. Vil du være med? 5 forrygende kursusuger på sommerhøjskole - Musik og kunsthåndværk (1 uge) - Cirkus, teater og musik (1 uge) - Friluftsliv og bevægelse (2 uger) - Livsstilskursus (1 uge) Vil du være med? Musik og kunsthåndværk

Læs mere

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER MARS ER FOR TABERE Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet

Læs mere