Magasindelen. Magasinet i Ribe. Museumsprojekt 2005

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Magasindelen. Magasinet i Ribe. Museumsprojekt 2005"

Transkript

1 Magasinet i Ribe Museumsprojekt 2005 Magasindelen Magasindelen...2 Baggrund...3 Undersøgelsesarbejdet...6 Bygningen...8 Genstandsmængden, pakning og reoler...9 Opstillingsprincip...10 Håndtering, overflytning m.v...11 Registrering og registreringens tilgængelighed...12 Tidsplan...12 Økonomi...13 Museumsprojekt Magasindelen - s. 1

2 Museumsprojekt 2005 Magasindelen Den antikvariske Samling i Ribe Den antikvariske Samling i Ribe er et kulturhistorisk lokalmuseum - Danmarks ældste - der dækker såvel arkæologi som nyere tid. Samlingens nuværende magasiner, der rummer ca genstandsnumre med ca genstande, er ikke tidssvarende - hverken plads-, opbevaringseller håndteringsmæssigt. En bevilling fra VELUXFONDEN har gjort det muligt at beskrive et nyt magasin af høj kvalitet. Dette magasin kan løse ikke kun Samlingens behov, men også tilsvarende behov i Ribe-området, f.eks. Ribe Kunstmuseums og Ribe Byhistoriske Arkivs. I Ribes industrikvarter placeres en ny bygning med plads til håndtering af genstandene, magasinrum og et opbevaringsrum - i det sidste kan der med tiden ske en udvidelse af magasinet. Bygningen skal være stor og tung, idet bygningskroppen skal virke som buffer for udsving i temperatur og luftfugtighed. For de fleste genstande er det nok - kun luftcirkulation og frostsikring er nødvendig - mens det for et par små grupper genstande er nødvendigt med et mere reguleret indeklima. Genstandene placeres dels på kompaktreoler og dels på pallereoler. De placeres efter sags-nr., således at hver aflevering eller udgravning står sammen, og således at al tilvækst sker i enden. Selve magasinrummene vil have en størrelse, der giver rum for en fremtidig tilvækst af genstandsmængden på ca. 25%. I det nye magasin skal genstandene kunne stå i fred mest muligt. I forbindelse med overflytningen til det nye magasin skal genstandene - i nødvendigt omfang - rengøres, stabiliseres, konserveres og nedpakkes, så de kan stå på deres nye plads uden risiko for, at der sker en nedbrydning af dem. Samtidig skal en registrering og fotografering sikre, at flest mulige oplysninger findes i Samlingens EDB-system. Dette system skal udbygges, så oplysninger er tilgængelige ikke alene for museets medarbejdere men også formidlingsmæssigt over for alle interesserede, hvadenten disse besøger museet og dets udstillinger eller søger viden via Internettet. Det er ønsket at kunne indlede arbejdet i Byggeriet forventes klar til begyndende ibrugtagning primo Inden da ønskes arbejdet med genstandene påbegyndt. Sortering og håndtering er så pladskrævende, at lokaler lejes til første fase af dette arbejde. Den EDBmæssige side af sagen ønskes ligeledes påbegyndt hurtigst muligt. Det samlede projekt vil komme til at koste kr. incl. moms. Deraf bruges kr. på bygningen, bygningsinventar m.v., kr. til EDB-løsningen og kr. til arbejdsløn, materialer m.v. i forbindelse med overflytningen, rengøring, stabilisering, konservering, registrering, fotografering og al håndtering i sagen. Endelig er der afsat kr. til administration og ledelse af projektet, til formidling og til uforudsete udgifter. Museumsprojekt Magasindelen - s. 2

3 Det er håbet og troen, at en gennemførelse af ovenstående projekt kan tjene som eksempel og inspiration for en række museer med tilsvarende magasinproblemer i Danmark og udlandet. Ikke sådan at forstå, at vi forventer at projektet vil blive direkte kopieret, men at ideerne kan tilpasses det enkelte museums behov. Baggrund Den antikvariske Samling i Ribe blev oprettet i 1855 og er landets ældste provinsmuseum. I dag består Samlingen af tre udstillingssteder: Museet Ribes Vikinger, Rådhussamlingen, og Quedens Gaard. Dertil kommer bygningerne Toldboden, Sortebrødregade 3 og Sortebrødregade 5. I bygningerne findes der - udover udstillingslokaler - kontorer, arkiver, biblioteker, værksteder, magasiner, faciliteter til midlertidigt ansat personale (fortrinsvis arkæologer) m.m. Quedens Gaard, Toldboden og Sortebrødregade 5 er alle fredede bygninger. Den antikvariske Samling er et kulturhistorisk lokalmuseum med ansvar for såvel den nyere tid som arkæologien, og vores område udgøres af Ribe Kommune og to sogne i Bramming Kommune. Når det gælder arkæologien i perioden fra og måske lidt tidligere - er Ribe-området af mere end national interesse. Byens og områdets placering i den internationale vareudveksling gør sammensætningen i fundbilledet i Ribe til unikt i Danmark og de fantastiske fundforhold og udgravninger har f.eks. gjort, at Ribe internationalt sætter dateringsrammerne for en lang række genstande i 700- og 800-årene. I de sidste år er det blevet mere og mere klart for os, at en række forhold i de gamle bygninger er så utidssvarende, at drastiske forholdsregler er nødvendige. Det drejer sig først og fremmest om de magasinforhold, som de fredede bygninger giver mulighed for: hverken plads-, temperatur-, luftfugtigheds- eller håndteringsforhold er acceptable, og i de fredede bygningerne er det ikke muligt at etablere sådanne. Dernæst drejer det sig om vores kontorforhold: for øjeblikket er de spredt ud over vores bygningskompleks, hvilket giver en meget diffus struktur. Samtidig trænger en del af Toldboden - nemlig sidehuset - til en regulær istandsættelse. Til sidst drejer det sig om vores udstilling i Quedens Gaard, der er forældet og nedslidt. Vi har i et samlet projekt - Museumsprojekt forsøgt at beskrive løsninger på disse tre forhold fordi Samlingen det år kan fejre sin 150 års fødselsdag. De beskrevne løsninger omfatter byggeri af ny magasinbygning, restaurering og efterfølgende samling af museets kontorer i Toldboden og nye udstillinger i Quedens Gaard. Hvad angår magasindelen gjorde en bevilling fra VELUXFONDEN i december 2001 det muligt, at gennemføre en nøjere undersøgelse af Den antikvariske Samlings behov, at se på moderne magasinløsninger gennemført i museumsverdenen i landene omkring os og afslutningsvis at beskrive et samlet højkvalitets magasin-projekt, der er tilpasset netop vores situation. Nærværende beskrivelse er resultatet af dette arbejde. Den indledes med en kort gennemgang af det arbejde, der er udført i undersøgelsesperioden. Derefter følger en gennemgang af projektet - beskrivelse såvel som økonomi - med henvisninger til en række efterfølgende bilag. Museumsprojekt Magasindelen - s. 3

4 På loftet over købmandsgården Quedens Gaard står en række reoler med nyere tids genstande. Plastik beskytter mod snavs, men det er også den eneste beskyttelse mod frost om vinteren, varme om sommeren samt fugt. Taget er kun delvis isoleret. På hylderne under plastikken står nogle genstande frit fremme, mens andre er pakket i kasser. Museumsprojekt Magasindelen - s. 4

5 Efter at loftet over Quedens Gaard var blevet fyldt op med mindre genstande fra nyere tid, blev spidsloftet på nederste hanebånd fyldt med større genstande. Håndteringsmæssigt er de ikke til at komme til. På spidsloftet over Quedens Gaaard s baghus, efter to hønsetrapper, finder man arkæologiske genstande fra middelalderen, indkommet ved afleveringer eller udgravninger i perioden fra 1855 til ca Museumsprojekt Magasindelen - s. 5

6 Undersøgelsesarbejdet Den primære del af undersøgelsesarbejdet blev gjort af løst og fastansat personale fra Den antikvariske Samling. Konservator Lizzi Thamdrup og arkæolog Erik Bjerre Fisker blev ansat til dette arbejde, som blev udført i samarbejde med de fastansatte museumsinspektør Claus Feveile, der i det daglige har ansvaret bl.a. for magasiner, registrering og EDB og antikvar Jakob Kieffer- Olsen, der havde økonomien, selve projektbeskrivelsen og det overordnede ansvar som sin del. Til supplering af ovenstående er der blevet trukket på ekstern arbejdskraft: Lars Christoffersen fra Ingeniørfirmaet Birch & Krogboe til udvikling af et bygningskoncept, der modsvarer de museale krav, arkitekt Anker Ravn Knudsen til at tegne et arbejdskoncept af den ønskede bygning i plan og snit og LFDATA til at beskrive den EDB-løsning, der er ønskværdig. Selve arbejdet blev indledt med to udlandsture, hvor museer og samlinger af forskellig art blev besøgt. Den ene tur gik til Sverige og Norge, hvor først Nordiska Museet og Kungliga Husgerådskammeret i Stockholm besøgtes, derefter Vitenskapsmuseet og Trøndelags Folkemuseum i Trondhjem og til slut Norsk Folkemuseum i Oslo. Den anden tur gik til England, hvor vi så magasinforholdene på Museum of London og Winchester Museum. Efter disse to rejser var der ikke direkte behov for en tredje, og det besluttedes at afvente udredningsarbejdet og evt. ønsker og direkte spørgsmål, der kunne besvares ved en sådan tredje rejse. In casu kunne de ønskede svar fås ved besøg i Odense og København. På besøg i Museum of London s magasin for genstande fra nyere tid. Før vi kom alt for langt i arbejdet afholdt vi et møde med en følgegruppe bestående af konservator Elmer Fabech fra Konserveringstjenesten for Ribe og Ringkjøbing Amter, Eske Museumsprojekt Magasindelen - s. 6

7 Wohlfart fra Dansk Kulturhistorisk Centralregister, Ingegerd Marxen fra Nationalmuseets Bevaringsafdeling og Peter Obel fra Odense Bys Museer. Her fik vi gennemdiskuterer de problemer og ideer som rejserne og vores specielle forhold gjorde aktuelle samt de generelle forhold ved magasinering af museumsgenstande. Herefter gik det egentlige arbejde for alvor i gang: Gennemgang og opmåling af nuværende magasiner, beskrivelse af krav til plads, rengøring, registrering, pakning m.v., ønsker til reolsystemer, håndteringslokaler m.m., registrerings- og opstillingsprincipper o.s.v. o.s.v. o.s.v. Udgangspunktet var de kvalitetskrav, som var blevet formuleret i ansøgningen til VELUX- FONDEN:. 1) Drift: Det færdige magasin skal være driftsmæssigt billigst muligt. Det nytter ikke noget at vælge løsninger, der kræver mange midler hverken til tekniske styringssystemer eller til mandskabstimer. De få midler, som et provinsmuseum af vores størrelse har til rådighed, er bedst brugt på det faglige arbejde, og derfor bør bygningens, teknikkens og håndteringens krav til ressourcer være lavest mulige. 2) Materialer: Genstandene på et magasin bliver påvirket af omgivelserne, og valget af alle typer af materialer, der indgår i såvel bygning som inventar, er vigtigt. 3) Indretning: Magasinets genstande skal principielt kunne stå urørte i mange år, men skal på den anden side også være let tilgængelige uden at andre genstande udsættes for unødig håndtering og dermed risiko. 4) Rengøring og konservering: Når genstandene først er sat på plads i det nye magasin, bør de kunne passe sig selv i længst mulig tid. Skidt rummer nedbrydende stoffer og skal derfor, hvis det da ikke er en del genstanden, fjernes. I det omfang, det er nødvendigt, skal genstandene igennem en stabiliserende konservering. 5) Pakning: Pakning og emballering af genstandene skal tage hensyn til såvel håndtering, genfinding og undgåelse af nedbrydning. 6) Registrering: Enhver forstyrrelse af genstande på magasinet udsætter dem for en større eller mindre risiko. Jo bedre registreringen er - beskrivelse, foto, oplysninger m.v. - jo mere sikker kan vi være på kun at skulle håndtere netop de genstande, som skal bruges f.eks. til forskning eller udstilling. 7) Tilgængelighed: Museernes formål er at indsamle, bevare, registrere, forske og formidle - alt sammen aktive handlinger fra vores side. Vores publikum kan have andre ønsker end dem, som vi med vores aktive handlinger tilbyder. Adgang til vores registrering - og i vore dage adgang via Internettet - giver publikum den største mulighed for at tilfredsstille egne ønsker. Museumsprojekt Magasindelen - s. 7

8 Grundigere beskrivelse af Bygningen Tankerne om bygningen er udviklet i samarbejde med Lars Christoffersen fra Ingeniørfirmaet Birch & Krogboe, der har udarbejdet et dispositionsforslag, se bilag 1. Det endelige bygningsprojekt skal først udarbejdes senere, men for at visualisere ideerne har arkitekt Anker Ravn Knudsen tegnet et arbejdskoncept af den ønskede bygning i plan og snit, se bilag 2. Arbejdskonceptet er ikke den endelige bygning - overvejeleserne affødt af bygningstegningerne vil fortsætte til magasinet står klar, men principperne bag bygningen ligger fast. Den ønskede bygning er opdelt i tre dele - en opholdsdel, et opbevaringsrum og selve magasindelen. Fælles for alle tre led er bygningskroppen, og at der i den ene side er et gennemgående dæk. Udover denne bygning kommer der en udhus -del, idet vi ønsker et halvtag/let bygning på den ene side af magasinet, hvorunder udgravningsudstyr lige fra skurvogne over våde vintermåtter til graveskeer kan placeres, samt et mindre anlæg, hvor arkæologisk soldning kan foregå. Bygningsdelen, der rummer selve magasindelen, ligger i midten. Den skal være en stor og tung bygning, der virker efter det passive klimatiseringsprincip som beskrevet af Lars Christoffersen i bilag 1. Passiv klimatisering vil sige, at en stor og tung bygningskrop virker som buffer for udsving i temperatur og luftfugtighed - de udsving, der tillades, vil foregå meget langsomt. Der vil normalt ikke være behov for regulering af hverken temperatur eller luftfugtighed, - normalt, fordi det skal være muligt at sætte lidt varme på for at holde temperaturen over 5 gr., og fordi det vil være nødvendigt med midlertidig affugtning for at fjerne byggefugten. Den nødvendige teknik vil begrænse sig til et ventilationsanlæg, der skal sikre cirkulation af luften, og i dette anlæg skal en varmekilde placeres. Fordelene ved denne bygningstype er at det er bedst for genstandene, fordi udsvingene vil foregå meget langsomt - det er ændringernes hastighed og ikke om f.eks. temperaturen er 5 eller 20 gr., der skader genstandene, og denne langsomme ændring er mere skånsom end et klimaanlægs hurtige ændringer at der er ingen risiko for teknisk nedbrud i et klimaanlæg at det er billigst og enklest i daglig drift. Rummets størrelse skal af hensyn til brandregler holdes under 1000 m2. På og under det indskudte dæk placeres kompaktreoler, mens det frie gulv bruges til pallereoler samt til genstande, hvortil der ikke skal gøres brug af reoler. Her skal så langt hovedparten af de museale genstande placeres. Fra dækket er der adgang til et mindre magasinrum, hvor specielt følsomme genstande; arkæologisk jern, fotografisk materiale m.v. placeres. Specielt følsomt betyder, at vi her skal have mulighed for at styre såvel temperatur som luftfugtighed. Også her placeres kompaktreoler. Yderligere plads i hovedmagasinet vil kunne opnås ved placering af et extra dæk over en del af bygningsarealet. Lager- eller opbevaringsdelen er bygningsmæssigt en fortsættelse af magasindelen, men der er kun adgang udefra. Døre mellem magasindelen og lagerdelen er nødudgange. På længere sigt er det meningen, at magasinet kan/skal udvides med lagerdelen, der derfor indrettes efter samme system blot uden reolerne (der lægges dog skinner til kompaktreolerne i gulvet). I dette lager skal en stor del af museets materialer opbevares. Med materialer tænkes på udstillinger og udstillingsmateriel, specielle byggematerialer til de fredede bygninger såsom træ, munkesten, tagtegl m.v., udgravningsudstyr, der skal stå tørt og sikkert, kontor-, arkiv- og andre møbler/reoler, der ikke skal kasseres m.v. Museumsprojekt Magasindelen - s. 8

9 I opholdsdelen findes de rum, hvor personalet skal opholde sig og arbejde. Under det gennemgående dæk ligger toiletter, rengøringsrum, køkken og studielokalet, det sidste skal ved hjælp af en skillevæg kunne deles op i to - fleksibilitet er nøgleordet for formålet her: studier, registrering, møder, kontor m.v. Genstandene skal komme ind i modtagerummet, dog skal de, hvis de kan rumme borebiller og andet kryb, placeres i karantænerummet og derfra fryses. Fra modtagerummet kan genstandene placeres midlertidigt i et opbevaringsrum, de kan gå til rengøring m.v. i klargøringsrummet eller til registrering med efterfølgende pakning, hvilket kan ske i klargøringsrummet eller i studielokalet. Et depot er beregnet til pakningsmateriale og til bøger, der sælges af Museet. Over dækket ligger dels det ovenfor nævnte specialmagasin og dels yderligere et mindre magasinrum, der skal stå til rådighed for Byhistorisk Arkiv. Genstandsmængden, pakning og reoler Magasinet skal have en størrelse så genstandene kan være der ikke alene i år men også gerne i de nærmest kommende år. Det er ikke muligt at sikre sig 100%, at genstandene også kan være der om f.eks. 10 år. Årsagen til dette er, at vi ikke kender indsamlingen i de kommende år. Til en vis grad er den selvfølgelig afhængig af vores egne beslutninger, men også kun til en vis grad. Eksempelvis kan vi få tilbudt meget omfangsrige genstande, som vi ikke synes, at vi kan sige nej til - det kunne være Ambergs ciboriealter fra ombygningen af Ribe Domkirke 1904, vogne brugt i Ribe eller diverse kirkeklokker. Vi kan også blive nødt til at overtage ansvaret for eksisterende museumssamlinger indenfor vores ansvarsområde - eksempelvis er vi ved at indgå et samarbejde med Amtssygehuset i Hviding om registrering af deres museumsgenstande - skønnet ca , et samarbejde vi vil gøre betinget af, at Ribe Amt forpligter sig til at anerkende disse genstande som museale for al fremtid - og disse o genstande kunne ved en evt. nedlæggelse af Amtssygehuset gå hen og blive vores problem. Vi har forespurgt hos vores kolleger i Ribe Amt, om nogle af dem var interesseret i magasinplads under en eller anden form i en ny magasinbygning. Vi har fået positiv tilbagemelding fra Ribe Kunstmuseum. Vi har ligeledes forespurgt Ribe Byhistoriske Arkiv, der muligvis bliver overført til Den antikvariske Samling engang i fremtiden, og Mandøhuset. Begge har sagt ja til tilbuddet for den del af deres samlinger, som passende kan/skal opbevares på et magasin. For Mandøhuset viste det sig at være forsvindende, idet alle dette Museums samlinger er udstillet på nær nogle ganske få genstande, der står på husets loft. Før en beregning af pladsbehovet kunne gennemføres er det vigtigt at vælge pakkesystem. Her er udgangspunktet, at når genstandene en gang er pakket, så skal de helst ikke røres ved i overskueligt fremtid medmindre, at der er nogle der skal se/bruge/studere dem. D.v.s. at vi ønsker, at de står nedpakket, så de ikke støver til. Hvor det kan lade sig gøre, har vi valgt at pakke mindre genstande i standard flyttekasser (40*40*70) eller i mindre kasser, der passer i modul med standard flyttekasser. Denne pakning er også valgt i Odense, og har der fungeret udemærket. Flyttekasserne placeres i kompaktreoler med langsiden ud ad, fordi de så er nemmere at få fat i og dermed løfte. Større genstande sættes på pallereoler, hvor de dækkes af. Imidlertid er der en række genstande, der ikke passer i disse to standarder. Mange tekstiler skal pakkes i kasser, der ikke er ret høje men til gengæld større i fladen, andre tekstiler skal gerne rulles - ruller kan sidde på en kompaktreol - og endelig er der tekstiler, der skal behandles specielt (store kjoler f.eks.). Malerier og større billeder har det bedst med at hænge/stå på et gitterværk, der også kan indgå i et kompaktreolsystem. Museumsprojekt Magasindelen - s. 9

10 En gennemgang af Den antikvariske Samlings nuværende magasiner og udstillinger, af de af Kunstmuseets udpegede samlinger til magasinering samt oplysninger fra Byhistorisk Arkiv ligger til grund for en beregning over pladsbehovet. I denne gennemgang er genstandene blevet opdelt i flyttekasse-reoler, tekstilkasse-reoler, billed-reoler og palle-reoler. D.v.s. at der ikke er udskilt tekstiler, der skal placeres på ruller, hvilket vi ikke anser som væsentligt i forhold til beregningerne. De små genstande er heller ikke gennemgået med henblik på udskilning af arkæologisk jern. Udgangspunktet er altså, at rummet til Byhistorisk Arkiv passer til det anslåede behov, og at der er godt med plads til arkæologisk jern og øvrigt sårbart materiale. Selve udregningerne er selvfølgelig behæftet med en vis usikkerhed - hvor meget genstandsmængden kommer til at fylde efter endt pakning bygger på mål, vurderinger og kvalificerede skøn. Udregningerne viser, at vi har 388,2 m2 areal til kompaktreoler (efterlader 2,8 m frit areal mellem reolerne, der fylder 35,8 m på hver etage). Vi regner med, at hver reol har 4 hylder med en hyldehøjde på 40 cm. Når der hertil lægges plads i bunden til hjul m.m. samt til selve hylderne, så kommer den øverste hylde så højt op, at hvis vi skal have en femte hylde, så medfører det, at vi skal bruge stiger for nå op til denne hylde. Af hensyn til sikkerheden ved håndteringen ønsker vi ikke, at det er nødvendigt med stiger. Ved beregningerne har vi regnet med, at der er 5 cm luft til hver kasse, samt at der for hver 20. kasse efterlades et hul - som sikkerhed for, at vi ikke behøver at rykke kasserne, fordi der måtte komme ekstra genstande eller at de eksisterende af en eller anden grund skulle komme til at kræve mere plads. Af de 388,2 m2 bruger vi 314,75 m2, og har til nye genstande 73,45 m2. Det svarer til, at der er plads til en forøgelse af vores genstandsmængde i kompaktreolerne på 23,3%. Arealet med pallereoler er 485 m2. På dette areal kan der placeres reoler dækkende 222,3 m2, hvis der i hver ende af reolrækken efterlades plads til genstande, der måtte være for store til at placere i reoler. Vi regner med, at der i gennemsnit er plads til 3,5 (3 eller 4) hylder på hver reol - den øverste hylde kan placeres i en højde på 3,60 m, som er maksimumhøjden for den valgte palleløfter, hvilket efterlader enten 1,7 m eller 1,1 m til de underliggende hylder. Det er de færreste af vores genstande, der kræver 1,7 m i højden. Med 3,5 hylder har vi altså 778,1 m2 hylde til rådighed. Beregningerne viser, at hvis vi placerer samtlige vores store genstande på hylder, så skal vi af dem bruge 624,8 m2, hvilket efterlader 153,25 m2 til nye genstande. Det svarer til, at der er plads til en forøgelse af vores genstandsmængde i pallereolerne på 24,5%. Yderligere plads i hovedmagasinet vil kunne opnås ved placering af et extra dæk over 315 m2 af bygningsarealet. Dette dæk kunne f.eks. anvendes til kompaktreoler. Opstillingsprincip En væsentlig overvejelse såvel i forbindelse med ovenstående pladsberegning som i forbindelse med hele det problem, der hedder at kunne genfinde genstandene, er opstillingsprincippet: efter hvilket system skal genstandene placeres i magasinet. Udgangspunktet for vores overvejelser har været at vi ikke ville have huller til tilvækst i genstandsmængden for mange steder at det skulle være simpelt at finde den enkelte genstands fysiske plads at det skulle være simpelt administrativt at låne genstande ud. Det har f.eks. betydet, at vi har fravalgt at placere nyere tids genstande efter den grønne registrant som de står nu - den grønne registrant, d.v.s. i vid udstrækning efter genstandstype: stole, tallerkner, symaskiner o.s.v. sammen - for det vil betyde, at der skal være plads til de næste stole, tallerkner og symaskiner, og hvad gør vi, hvis der ikke er det? Museumsprojekt Magasindelen - s. 10

11 Opstillingsprincippet tager udgangspunkt i Den antikvariske Samlings nuværende måde (indført 1980) at håndtere tilvæksten på. Indsamler vi nogle genstande eller påbegynder vi en udgravning, så giver vi udgravningen og indsamlingen er sags-nr., f.eks. ASR 1727: Den arkæologiske udgravningn ved Gråbrødre Torv sommeren Genstandene fra udgravningen får undernummer i sagen: ASR 1727x1, x2, x3 o.s.v. Ved at sætte genstandene op i et sådant sagsnummersystem opnår vi, at tilvæksten kun sker i enden og at det er forholdsvist simpelt at finde det sted, hvor den enkelte sag står. Dog vil der blive mere end én række, for der er nødvendigt med vis opdeling: i små og store genstande, i arkæologisk og nyere tids genstande, i tekstiler, billeder og arkæologisk jern m.m. Indenfor den enkelte sag kan genstandene stå forskelligt: arkæologiske sager sorteres ofte op efter materialer, nyere tids genstande vil ofte placeres efter nr. og/eller størrelse. Her er det vigtigt, at der på kassen noteres, hvilke genstande, der ligger i den. Ulempen ved det valgte opstillingsprincip er, at vi må regne med lidt mere spildplads mellem især nyere tids genstande - det er ikke sikkert, at genstandene kan pakkes så tæt. En anden konsekvens er, at vi for de ældre genstandes vedkommende må skabe museumssager - eller rettere rekonstruere, for alle de gamle genstande høre jo også hjemme i en sag, som vi forstår en sag i dag. At (gen)skabe sagerne, som de gamle genstande hører til, får desuden den sidegevinst, at vi gør det tilsvarende i vores arkiv. Uden at opløse det gamle museale arkiv, der jo fortæller sin historie, kan vi ved henvisninger og fotokopier samle de oplysninger, som vi har om de enkelte genstande i genstandens genskabte sag. Den enkelte genstands placering gives altså af genstandens tilhørsforhold til en sag - et forhold, der giver sig selv for genstande indkommet efter For genstande indkommet før, vil de som oftest kunne findes i nummerorden i det genstandsnummersystem, som de nu en gang indkom under. Imidlertid kan der være brud på denne orden, f.eks. kan der over længere tid være indført genstande fra en arkæologisk udgravning - så meget længere tid, at nummerrækken brydes af andre genstande, der skulle registreres. Derfor skal arbejdsrutinen være den, at man inden opsøgningen af den ønskede genstand går i gang undersøger, hvilke sag genstanden tilhører. Registreringen af udlån af genstande fra magasinet har været overvejet. En notering i den EDB-mæssige registrering af den enkelte genstand (se i øvrigt senere) blev hurtigt droppet: når det gælder genstandstyper som keramik, perler og tilsvarende kan et udlån omfatte så mange EDB-poster, at en notering tager urimeligt lang tid. Det basale og simpleste er, at der placeres en seddel i kassen, hvor genstanden lå - en seddel, der fortæller, hvad der er fjernet, hvornår og af hvem m.v. Denne basale notering kan suppleres af en fil på EDB-anlægget, hvor de samme oplysninger findes, og hvor man kan hente sine informationer uden at skulle på magasinet, finde kassen og åbne den. Håndtering, overflytning m.v. Overflytningen fra Den antikvariske Samlings nuværende overfyldte magasiner, hvor genstandene er placeret efter flere forskellige principper, bliver kompliceret og tidskrævende. Det er et arbejde, som vi ønsker at påbegynde så snart som muligt. For at få plads til første fase af dette arbejde - plads til at bringe den ønskede orden i genstandene - vil det blive nødvendigt at leje et midlertidigt lokale med plads nok. Hertil kan første fases genstande flyttes, sorteres, rengøres og evt. konserveres, registreres og pakkes. Og efterfølgende flyttes til det på det tidspunkt færdige magasin. Med første fase menes netop perioden indtil det nye magasin kan tages ibrug. Når det er tilfældet, skal opbevaringsrummet i den ene ende af magasinbygningen anvendes til sortering m.v. Museumsprojekt Magasindelen - s. 11

12 Udgangspunktet for overflytningen skal tages i den opstilling, som genstandene får i det nye magasin - de genstandsrækker, som de ovenfor nævnte principper medfører. D.v.s. at tekstilerne f.eks. kan overflyttes på én gang, gennemgås og pakkes færdig. Derefter kan billederne gå gennem processen, senere de arkæologiske genstande, så kan det blive de små nyere tids genstandes og sluttelig de store genstandes tur. Den mest hensigtsmæssige rækkefølge kan først fastlægges, når forholdene kendes. Nedpakningen i forbindelse med flytningen skal foretages af Samlingens personale, mens selve flytningen skal udføres af professionelle. Herefter sorteres genstandene, så de samles i den orden, som de skal have på magasinet. Efter rengøring og evt. konservering skal registreringen tjekkes og evt. bringes i orden. Digitale fotos tilknyttes registreringen i det omfang, at det tjener et formål. Herefter pakkes til den endelige placering på det nye magasin. Et sted i denne proces skal der for træ og andre genstande, der måtte være inficeret af skadedyr, ske en bekæmpelse af disse ved hjælp af frysning. Det kan enten ske i det fryserum, der indrettes i det nye magasin eller i en lejet fryseboks/frysecontainer. Registrering og registreringens tilgængelighed Når genstandene er placeret på deres plads i det nye magasin, skal de kun forstyrres, hvis de skal udstilles, studeres eller tilsvarende. For at sikre mod unødvendige forstyrrelser et det ønskeligt, at registreringen give så stor viden om den enkelte genstand, at man kan vælge/genkende/erkende den genstand, der skal bruges. På den anden side kan man populært sagt registrere sig ihjel: alt kan beskrives og noteres ned, og korrekt registrering af den enkelte genstand vil ultimativt kræve en ekspert på netop denne genstands område. Vi har valgt det kompromis, at bruge den allerede eksisterende skriftlige registrering, at overføre den til elektronisk format, at kontrollere og evt. korrigere/supplere den ved nedpakningen og - vigtigst - at supplere den med fotografering af samtlige de genstande, hvor et foto vil være oplysende. Registreringen skal gøres så brugervenlig så muligt. Ved at alt registrering findes på EDB og kobles sammen med oplysninger om selve sagen, kan man på computeren få den tilgængelige viden om den enkelte genstand. I slutningen af 90 erne tog Samlingen EDB-systemet ASRSYS i brug. Her håndteres sagssystemer, genstandsbeskrivelser, billeder m.v. I forbindelse med arbejdet med det nye magasin tog vi kontakt med firmaet LFDATA, der har gennemgået vores nuværende systemer og lyttet til vores ønsker og planer. Deres forslag, se bilag 3, er at udbygge og tilpasse vores nuværende system, så det kan håndtere den store mængde data, kan sikre en hurtig og enkel afvikling samt er så tilgængelig som muligt. Internt er der brug for, at registreringens data kan hentes og bruges såvel på det nye magasin, på kontorene på Toldboden og på Museet Ribes Vikinger. Eksternt - for museets brugere - ønskes der mulighed for at stille dataene til rådighed for såvel gæsteforskere, udstillingsgæster samt interesserede, der ikke er i Ribe - altså stille dem til rådighed på Internettet. For at kunne gennemføre alt dette skal museets afdelinger og enkelte EDB-maskiner bygges sammen i et netværk. Og i systemet skal der gives mulighed for, at Internetbrugere kan få adgang. Tidsplan Projektering, byggeri og indretning er af Lars Christoffersen fra Ingeniørfirmaet Birch & Krogboe vurderet til at vare ca. 9 mdr. fra det øjeblik, hvor startsignalet kan gives. Fra samme tidspunkt forventes det museale arbejde at kunne påbegyndes, ligesom EDB-delen vil kunne sættes i gang. Det vil betyde, at fra det øjeblik, hvor selve bygningen er klar til at blive taget i brug, så vil alt andet også være så klar, at arbejdet vil kunne gå for fuld kraft. Museumsprojekt Magasindelen - s. 12

13 Tidsplan Byggeriet - Birch & Krogboe X X EDB-delen, LFDATA X X Overførsel af skriftlig registrering til digital form X X Flytning, rengøring, evt. konservering m.v. X X X X X Bygge- og projektstyring X X X X X Den del af arbejdet, der vil tage længst tid, er flytningen, sorteringen, rengøringen og evt. konserveringen, kontrollen af registreringen, fotograferingen og endelig pakningen af genstandene. De enkelte processer er blevet vurderet i forhold til gestandsmængden, dens stand og registrering m.v. Den samlede vurdering for denne del af arbejde er, at det vil tage 22 mandår. Hvis der regnes med 1236 effektive arbejdstimer pr. år - altså fraregnet tid til ferie, sygdom, kurser, møder m.v. så svarer det til 10 min. pr. genstand. Dette vurderes som rimeligt set ud fra det forhold, at selvom eksempelvis en sofa vil tage væsentligt mere end 10 min., så vil keramik, perler, støbeforme o.lign. tage væsentligt mindre tid. Det anses for mest effektivt både med hensyn til kvaliteten og effektiviteten, at det er det samme hold, der foretager alt dette arbejde. Holdet skal bestå af 1 konservator, 2 videnskabelige museumsfolk og 2 museumsassistenter: Konservatoren vurderer og forestår arbejdet med rengøring, stabilisering og evt. konservering Den ene museumsmand forestår arbejdet med sortering, pakning og påpladssætning Den anden museumsmand står for registrering og fotografering De to assistenter hjælper til alle steder, men mest de to førstnævnte. Denne arbejdsproces vil hermed tage lidt over 4 år. Forud eller samtidig med ovennævnte arbejdsproces skal den nuværende registrering overføres til digital form. Det er et arbejde, der allerede er i gang, idet nye genstande indføres elektronisk. De gamle registreringer overføres i øjeblikket til digital form i det omfang, hvor der er kræfter til det på Samlingen. Den resterende overførsel vurderes til at kunne gøres på 1 år med et hold bestående af 1 videnskabelig museumsmand og 3 assistenter - svarende til 4 mandår. Arbejdet med EDB-løsningen kan påbegyndes samtidig med byggeriet, men kan først færdiggøres efter at magasinbygningen er klar til at ibrugtagning. Ovenstående arbejdsprocesser planlægges gennemført med arbejdskraft, der enten er ansat i private firmaer eller købes ind til at løse lige netop disse opgaver. Den antikvariske Samling s faste personale vil nødvendigvis også blive involveret, og det vurderes, at Samlingens leder og inspektøren med ansvar for regisrering og magasiner gennemsnitligt skal bruge 1 måned om året ud over, hvad kan siges at ligge i det normale arbejde. Desuden forventes regnskabet ført af Samlingens adminstrative personale og revideret af Samlingens revisor. Samlingen tråder ikke over sgakyndige på det bygningsmæssige område, og i fald det er nødvendigt, håbes på bisatnd fra Ribe Kommunes tekniske forvaltning. Økonomi Det samlede projekt forventes at koste kr. Budgettet i bilag 4 er delt op i 5 hovedpunkter samt en diverse. Det første hovedpunkt er selve bygningen. Her planlægges med en grund i Industrikvarteret, grunden skal indhegnes, og udover selve bygningen, som er Museumsprojekt Magasindelen - s. 13

14 beskrevet af Birch & Krogboe i bilag 1, planlægges to udhuse : dels en let træbygning langs den en side af magasinet med plads til beskidt og vådt udgravningsmateriel, skurvogne m.v. og dels en udendørs soldeplads, hvor soldning af arkæologisk materiale kan foregå. Birch & Krogboe har medregnet normalt inventar, og her er så det inventar som er specielt i forbindelse med magasinets museale funktion samt alt materiale til pakning m.v. - for nærmere specifikation se bilag 5. Endelig skal der regnes med driftsudgifter til indkøring af bygningen - primært til eludgifter i forbindelse med udtørring af byggefugt. EDB-løsningen forventes ikke umidelbart at medføre udgifter udover dem, der er beskrevet af LFDATA, idet Birch & Krogboe har indregnet installationsudgifter til EDB i det nye magasin. I forbindelse med overflytningen regnes med udgifter til et professionelt flyttefirma, med arbejdsløn til såvel overførsel af registreringen til digital form som til håndtering, registrering m.v. Desuden regnes der med et beløb til konservering - d.v.s. den konservering, der ikke kan foretages i egne lokaler af den til porjektet knyttede konservator, men skal udføres andet steds - forventeligt hos Konserveringstjenesten for Ribe og Ringkjøbing Amter. Endelig regnes der med en udgift til leje af et større eller mindre lokale, hvor sortering m.v. kan foregå indtil magasinbygningen er klar til at tage i brug. Til administrationsudgifter er afsat et beløb til regnskab og revision og desuden midler til frikøb af Samlingens leder og inspektøren med ansvar for regisrering og magasiner 1 måned om året indtil projektet er færdigt. Endelig er der afsat midler til formidling, idet det er ønsket og planen at hhv. Lars Christoffersen fra Birch & Krogboe og Samlingen skal skrive til et hæfte. Her skal metoder, erfaringer m.v. beskrives, således at de bliver tilgængelige for andre museer og personer, der er interesseret i projektet. Museumsprojekt Magasindelen - s. 14

BEVARING - STATUS KUNST

BEVARING - STATUS KUNST ARBEJDET MED GENSTANDE BEVARING - STATUS VejleMuseerne råder over magasiner på følgende steder: Fællesmuseumsmagasinet på Lysholt, Kunstmuseet på Flegborg og magasinet på Vandel Skole. Hvad samlingerne

Læs mere

Kulturhistorisk Museum i Randers har givet udtryk for stor interesse i deltagelse i et sådant forpligtende museumssamarbejde.

Kulturhistorisk Museum i Randers har givet udtryk for stor interesse i deltagelse i et sådant forpligtende museumssamarbejde. GENERELLE BETRAGTNINGER VEDRØRENDE MUSEUMSSAMARBEJDET PÅ DJURSLAND Ved Brita Mosdal og Jakob Vedsted, februar 2008 Museet for Syddjurs og Djurslands Museum er enige i, at det er en god ide, at indlede

Læs mere

Fællesmagasin for museerne i Midt- og Vestjylland.

Fællesmagasin for museerne i Midt- og Vestjylland. Til muserne i det Midt og Vestjyske område Skive den 6/1-2008 Fællesmagasin for museerne i Midt- og Vestjylland. Med nærværende introduktionsmateriale og spørgeskema ønsker bestyrelsen for Museernes Bevaringscenter

Læs mere

Vedtægter. for. Sydvestjyske Museer

Vedtægter. for. Sydvestjyske Museer Vedtægter for Sydvestjyske Museer Vedtaget den 25. oktober 2011 1 Indhold Side 1. Navn og ejerforhold, art og status 3 2. Hjemsted, adresse og afdelinger 3 3. Formål og ansvarsområde 3 4. Samarbejde med

Læs mere

VEDTÆGTER. for. Den selvejende institution: Odenses billedkunstinstitution på Brandts (Arbejdstitel) Sagsnr MMR/ dm

VEDTÆGTER. for. Den selvejende institution: Odenses billedkunstinstitution på Brandts (Arbejdstitel) Sagsnr MMR/ dm VEDTÆGTER for Den selvejende institution: Odenses billedkunstinstitution på Brandts (Arbejdstitel) Sagsnr. 00111-0820 MMR/ dm 1. Institutionens navn og hjemsted 1.1. Odenses billedkunstinstitution på Brandts

Læs mere

Kulturarv Fyn Fælles magasin

Kulturarv Fyn Fælles magasin Kulturarv Fyn Fælles magasin Odense Kommune Kultur Odense Slot, Indgang G Nørregade 36-38 Postboks 730 Indledning. I kulturaftalen mellem de 10 fynske kommuner og Kulturministeriet fremgår, at der på museumsområdet

Læs mere

8. Procedure for behandling af genstande før magasinering

8. Procedure for behandling af genstande før magasinering Uddrag fra Brugerhåndbogen 6. udgave, 2015 8. Procedure for behandling af genstande før magasinering 8.1 Rengøring af genstande Genstanden rengøres før magasinering eller præventiv behandling mod skadedyr

Læs mere

Museer i Qeqqata Kommunia. Foto: Tea Dahl Christensen. Maniitsup Katersugaasivia. Juni 2008

Museer i Qeqqata Kommunia. Foto: Tea Dahl Christensen. Maniitsup Katersugaasivia. Juni 2008 Museer i Qeqqata Kommunia - Status og visioner Foto: Tea Dahl Christensen. Maniitsup Katersugaasivia. Juni 2008 Foto: Anne Bahnson. Sisimiut Katersugaasiviat. Januar 2009 Notat til museumskonferencen 2009

Læs mere

Tusinder 9LGHQÃÉÃ)RUPLGOLQJ 3URMHNWHU

Tusinder 9LGHQÃÉÃ)RUPLGOLQJ 3URMHNWHU &9(+)8à()197)) &IWOVMZIPWIEJSQVÅHIXWEQXQÅPKVYTTI Odense Bys Museer er organisatorisk opdelt i tværgående afdelinger: Y Publikum & Kommunikation Y Viden & Formidling Y Samlinger & Teknik Odense Bys Museer

Læs mere

BEBOERINFORMATION UDSKIFTNING AF KØKKENER I AFDELING 19

BEBOERINFORMATION UDSKIFTNING AF KØKKENER I AFDELING 19 BEBOERINFORMATION UDSKIFTNING AF KØKKENER I AFDELING 19 September 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE Hvorfor skal køkkener skiftes?... 1 Hvornår begynder renoveringen?... 1 Hvordan kommer håndværkerne ind?... 2

Læs mere

Beskrivelse af Københavns Museums magasinforhold.

Beskrivelse af Københavns Museums magasinforhold. Beskrivelse af Københavns Museums magasinforhold. Nuværende magasinforhold Københavns Museum opbevarer størstedelen af museets samlinger af kulturhistoriske genstande i magasinlokaler der ikke er egnede

Læs mere

Landsbyernes hus udarbejdelse af et skitseprojekt til en unik skulpturel bygning i Hedensted Kommune

Landsbyernes hus udarbejdelse af et skitseprojekt til en unik skulpturel bygning i Hedensted Kommune Ansøgningsskema til Hedensted Kommunes Lokal Udviklings Pulje Projektets titel Landsbyernes hus udarbejdelse af et skitseprojekt til en unik skulpturel bygning i Hedensted Kommune Formål/mål Glud Museum

Læs mere

Budgetter skal godkendes af Kulturarvsstyrelsen, inden de fremsendes til bygherre.

Budgetter skal godkendes af Kulturarvsstyrelsen, inden de fremsendes til bygherre. RETNINGSLINJER Budget- og regnskabsregler KU LTU RARVSST YRE LSEN H.C. ANDERSENS BOULEVARD 2 1553 KØBENHAVN V Kulturarvsstyrelsen har det overordnede ansvar for, at den arkæologiske virksomhed i Danmark

Læs mere

Oversigt over statsstøttede kunstmuseer***

Oversigt over statsstøttede kunstmuseer*** Oversigt over statsstøttede kunstmuseer*** Offentlige tilskud (EU, stat, amtskommune og Ikke offentlige tilskud Museum kommune) Af samlede (fonde, sponsorater mm.) Kr. indtægter Kr. Arken 2008 32.698.308

Læs mere

Kulturafdelingen, 18. august 2015.

Kulturafdelingen, 18. august 2015. Kulturafdelingen, 18. august 2015. Kulturafdelingen fremsender supplerende oplysninger vedr. dele af udtalelserne fra MED udvalget på Museum Horsens vedr. museumsanalyse og forslag til museumspolitik.

Læs mere

Logistikken omkring Danmarks største nødudgravning i det middelalderlige Ribe

Logistikken omkring Danmarks største nødudgravning i det middelalderlige Ribe Logistikken omkring Danmarks største nødudgravning i det middelalderlige Ribe Af Lis Andersen, museumsinspektør, Den antikvariske Samling Ribe - Danmarks ældste by - gemmer på meget store mængder af vores

Læs mere

- : Specialmuseer er svære at placere i skemaet. De, der formidler, bør være dem, der også forsker og samler ind.

- : Specialmuseer er svære at placere i skemaet. De, der formidler, bør være dem, der også forsker og samler ind. Temamøde d. 11. juni 2010. Kvalitet og bæredygtighed. Per Kr. Madsens gruppe, kulturhistoriske og naturhistoriske museer. Referat fra gruppedrøftelsen. Stikord fra indledende bemærkninger ved Per Kristian

Læs mere

Museer i Kommune Kujalleq STATUS og VISIONER

Museer i Kommune Kujalleq STATUS og VISIONER Museer i Kommune Kujalleq STATUS og VISIONER Notat til museumskonferencen 2009 Udarbejdet af Nanortalik, Narsaq og Qaqortoq Museer Status. Dette oplæg drejer sig om de tre kommunalt drevne museer i Kommune

Læs mere

museum, der er blevet til ved storisk Museum Museum Østjylland anden forskning har er kommu- Randers.

museum, der er blevet til ved storisk Museum Museum Østjylland anden forskning har er kommu- Randers. Vedtægter for Museum Østjylland Randers/ /Djursland 1. Navn og ejerforhold, art og status 1..1. Museum Østjylland Randers/Djursland er et statsanerkendt kulturhistorisk museum, der er blevet til ved en

Læs mere

Fællesmagasinet for museer i Midt- og Østjylland

Fællesmagasinet for museer i Midt- og Østjylland Seneste ændringer: 11.11.2010 / lp Fællesmagasinets standarder Mærkning Mærkning af museumsgenstande, emballager og pakkeenheder Generelt Der henvises til KUAS mere generelle Retningslinjer for mærkning

Læs mere

Stenløse Lokalarkiv Årsberetning og Status for 2007

Stenløse Lokalarkiv Årsberetning og Status for 2007 Stenløse Lokalarkiv Årsberetning og Status for 2007 Stenløse Lokalhistoriske Arkiv blev 1. januar 2007 overført til Egedal Arkiver og Museum efter at være drevet af Stenløse Historiske Forening i 39 år.

Læs mere

Vedtægter for Langelands Museum

Vedtægter for Langelands Museum Vedtægter for Langelands Museum CVR: 29188955 I henhold til: Lovbekendtgørelse nr. 358 af 8. april 2014. Bekendtgørelse nr. 461 af 25. april 2013 om museer m.v. Lov nr. 1531 af 21. december 2010 om økonomiske

Læs mere

SLA arkivuddannelse. Modul 2, dag 1 Arkivets samlinger: Arkivalier

SLA arkivuddannelse. Modul 2, dag 1 Arkivets samlinger: Arkivalier SLA arkivuddannelse Modul 2, dag 1 Arkivets samlinger: Arkivalier Dagens program Velkomst introduktion Hvad er arkivalier Arbejdsgang på arkivet Indkomst Indsamlingspolitik Modtagelse, journalskrivning,

Læs mere

vision 2020 for VejleMuseerne

vision 2020 for VejleMuseerne vision 2020 for VejleMuseerne Det vi gør Vi skaber ny viden om kunst- og kulturarven, bevarer den og formidler den for at skabe identitet og selvforståelse. Det vi vil Vi vil være et museum, der er førende

Læs mere

Aftale mellem Aalborg Kommune, Mariagerfjord Kommune, Rebild Kommune og Nordjyllands Historiske Museum for perioden

Aftale mellem Aalborg Kommune, Mariagerfjord Kommune, Rebild Kommune og Nordjyllands Historiske Museum for perioden Aftale mellem Aalborg Kommune, Mariagerfjord Kommune, Rebild Kommune og Nordjyllands Historiske Museum for perioden 2013-2016 1 Aftalens formål: Formålet med denne aftale er med baggrund i samdriftsaftalen

Læs mere

BEBOERINFORMATION UDSKIFTNING AF KØKKENER I AFDELING 45

BEBOERINFORMATION UDSKIFTNING AF KØKKENER I AFDELING 45 BEBOERINFORMATION UDSKIFTNING AF KØKKENER I AFDELING 45 April 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE Hvorfor skal køkkenerne skiftes?... 1 Hvornår begynder renoveringen?... 1 Hvordan kommer håndværkerne ind?... 2 Hvad

Læs mere

Strategi for det lokalhistoriske område, vers.1 16. april 2015, side 2 af 5

Strategi for det lokalhistoriske område, vers.1 16. april 2015, side 2 af 5 Strategi for det lokalhistoriske område Version 1, vedtaget af Jammerbugt Kommune d. 16. april 2015 Baggrund Via sine vedtægter er Lokalhistorisk Samråd for Jammerbugt Kommune forpligtet til at skabe samarbejde

Læs mere

Vedtægter for Middelfart Museum

Vedtægter for Middelfart Museum Vedtægter for Middelfart Museum 1. Museets navn og ejerforhold, art og status Middelfart Museum er en selvejende institution og et statsanerkendt kulturhistorisk museum med lokalhistorisk arkiv. 2. Museets

Læs mere

Jeg er blevet bedt om at redegøre for de konsekvenser, der er forbundet med flytningen af Erhvervsarkivet fra Aarhus til Viborg.

Jeg er blevet bedt om at redegøre for de konsekvenser, der er forbundet med flytningen af Erhvervsarkivet fra Aarhus til Viborg. Kulturudvalget 2014-15 KUU Alm.del Bilag 49 Offentligt FULD TALE Arrangement: Åbent eller lukket: Samrådsspm. G om Rigsarkivets flytning af Erhvervsarkivet fra Aarhus til Viborg Åbent 12. november 2014

Læs mere

Ansøgning om øget driftsbevilling til Frederiksbergmuseerne

Ansøgning om øget driftsbevilling til Frederiksbergmuseerne Ansøgning om øget driftsbevilling til Frederiksbergmuseerne Frederiksbergmuseerne søger hermed Frederiksberg Kommune om øget driftsbevilling; 1.1 mio. kr. til hhv. efterlevelse af museumslovens krav og

Læs mere

Arbejdsplaner & personlig planlægning

Arbejdsplaner & personlig planlægning Arbejdsplaner & personlig planlægning Daglig erhvervsrengøring 1 Forord At udføre erhvervsrengøring kræver uddannelse dette undervisningsmateriale er udarbejdet som grundbogsmateriale til kurset Daglig

Læs mere

VEDTÆGTER. for NATURAMA

VEDTÆGTER. for NATURAMA VEDTÆGTER for NATURAMA Baseret på: Lov nr. 1505 af 14. december 2006, museumsloven med senere ændringer Bekendtgørelse nr. 1512 af 14. december 2006 om museer Bekendtgørelse nr. 1510 af 14. december 2006

Læs mere

Kertemindeegnens Museer

Kertemindeegnens Museer Kulturarvsstyrelsens kvalitetsvurdering af Kertemindeegnens Museer 2004 Kulturarvsstyrelsen Slotsholmsgade 1 1216 København K www.kuas.dk 2 Kertemindeegnens Museer Strandgade 7 5300 Kerteminde Indholdsfortegnelse

Læs mere

Procedure for præventiv behandling mod skadedyr

Procedure for præventiv behandling mod skadedyr Procedure for præventiv behandling mod skadedyr Rengøring af genstande Genstanden rengøres før magasinering eller præventiv behandling mod skadedyr hjemme på museet eller ved rengøringsbordet i pakkerummet.

Læs mere

Statens Arkivers bevarings- og kassationsbestemmelser for arkivalier fra Rigsarkivet og rigsarkivarembedet

Statens Arkivers bevarings- og kassationsbestemmelser for arkivalier fra Rigsarkivet og rigsarkivarembedet Statens Arkiver Statens Arkivers bevarings- og kassationsbestemmelser for arkivalier fra Rigsarkivet og rigsarkivarembedet I medfør af 7, stk. 1, i Kulturministeriets bekendtgørelse nr. 554 af 31. maj

Læs mere

CAMPUS BORNHOLM. Referat BGM01 - Gruppe 4 - Administrative områder

CAMPUS BORNHOLM. Referat BGM01 - Gruppe 4 - Administrative områder CAMPUS BORNHOLM Referat BGM01 - Gruppe 4 - Administrative områder MML 11.02.14 SAG 12.43.00 MØDE 1 D.06.02.14 kl. 9.00 hos Campus Bornholm Deltagere Brugere: Karin Møller, (KM)BOGH Jens Peter Kofoed, SKEM

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE ØKONOMIAFDELINGEN NOTAT. Emne: Overførsel af uforbrugte rådighedsbeløb fra 2009 til 2010. Økonomiudvalget. Dato: 24.

SOLRØD KOMMUNE ØKONOMIAFDELINGEN NOTAT. Emne: Overførsel af uforbrugte rådighedsbeløb fra 2009 til 2010. Økonomiudvalget. Dato: 24. SOLRØD KOMMUNE ØKONOMIAFDELINGEN NOTAT Emne: Overførsel af uforbrugte rådighedsbeløb fra 2009 til 2010 Til: Økonomiudvalget Dato: 24. februar 2010 Sagsbeh.: Tom Hougaard Knudsen Journalnr.: 10/4568 Følgende

Læs mere

Notat. 1. Etablering af den sammenlagte hjemmepleje på én adresse

Notat. 1. Etablering af den sammenlagte hjemmepleje på én adresse Til: Kopi til: ØKU og KMB MADB og INKR BALLERUP KOMMUNE Dato: 10. juni 2015 E-mail: kcs@balk.dk Kontakt: Karsten Schrøder Sagsid: 82.25.00-P20-2-15 Notat Sammenlægning af Hjemmeplejen på Telegrafvej 4

Læs mere

Museum Østjylland AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014

Museum Østjylland AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 Museum Østjylland AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede mål

Læs mere

Notat om museumsprojekt på Hundested havn. Stærk folkelig opbakning

Notat om museumsprojekt på Hundested havn. Stærk folkelig opbakning Notat om museumsprojekt på Hundested havn Stærk folkelig opbakning Det har længe været ønsket i Hundested, at kunne etablere et museum for Knud Rasmussen. I 1990erne arbejdede stærke, lokale kræfter for

Læs mere

Vedtægt for Museum Sjælland

Vedtægt for Museum Sjælland Vedtægt for Museum Sjælland Baseret på: Lov om økonomiske og administrative forhold for modtagere af driftstilskud fra Kulturministeriet, lov nr. 1531 af 211210, med tilhørende bekendtgørelse Museumsloven,

Læs mere

Kulturudvalget KUU Alm.del Bilag 95 Offentligt

Kulturudvalget KUU Alm.del Bilag 95 Offentligt Kulturudvalget 2015-16 KUU Alm.del Bilag 95 Offentligt Notat om omkostninger ved samlingsgennemgang på og flytning af Jagt- og Skovbrugsmuseet 10.12.2015 I forbindelse med udflytningen af Dansk Jagt- og

Læs mere

Kanonbådsskur på Holmen 977-2.733 m 2

Kanonbådsskur på Holmen 977-2.733 m 2 Kanonbådsskur på Holmen 977-2.733 m 2 Unik beliggenhed på den gamle flådestation Holmen Effektiv udnyttelse og fleksibel indretning Domicil på 2.733 m 2 med mulighed for opdeling i mindre lejemål af 977

Læs mere

25. juni 09 VEDTÆGTER FOR. Organisationen Danske Museer. 1 Navn Organisationens navn er Organisationen DANSKE MUSEER.

25. juni 09 VEDTÆGTER FOR. Organisationen Danske Museer. 1 Navn Organisationens navn er Organisationen DANSKE MUSEER. 25. juni 09 VEDTÆGTER FOR Organisationen Danske Museer 1 Navn Organisationens navn er Organisationen DANSKE MUSEER. 2 Formål Organisationen er en interesseorganisation og et samarbejdsorgan for danske

Læs mere

Museum Vestfyn Vedtægter 2016

Museum Vestfyn Vedtægter 2016 Museum Vestfyn Vedtægter 2016 Vedtægter for Museum Vestfyn cvr-nr. 25762355 I henhold til: Lovbekendtgørelse nr. 358 af 8. april 2014. Bekendtgørelse nr. 461 af 25. april 2013 om museer m.v. Lov nr. 1531

Læs mere

2, rue Mercier, 2985 Luxembourg, Luxembourg Fax: +352 29 29 42 670

2, rue Mercier, 2985 Luxembourg, Luxembourg Fax: +352 29 29 42 670 Den Europæiske Union Offentliggørelse af Supplement til Den Europæiske Unions Tidende 2, rue Mercier, 2985 Luxembourg, Luxembourg Fax: +352 29 29 42 670 Mailadresse: ojs@publications.europa.eu Oplysninger

Læs mere

Læderstræde 4, VUC, Roskilde sogn. Beretning for arkæologisk forundersøgelse af ROSKILDE MUSEUM

Læderstræde 4, VUC, Roskilde sogn. Beretning for arkæologisk forundersøgelse af ROSKILDE MUSEUM Beretning for arkæologisk forundersøgelse af Læderstræde 4, VUC, Roskilde sogn ROM 2982 Stednr. 020410-233 Kulturstyrelsen j.nr. 2015-7.24.02/ROM-0004 LÆDERSTRÆDET 4, VUC Kulturlag, gulvlag, brønd, 1000-1600

Læs mere

TILSTANDS- OG VEDLIGEHOLDELSESRAPPORT

TILSTANDS- OG VEDLIGEHOLDELSESRAPPORT TILSTANDS- OG VEDLIGEHOLDELSESRAPPORT Ejendommen Kastrupvej 67 69 og Italiensvej 2, København S EF Schelenborg Vedligeholdelsesbudget for årene 2010 2021 Udgave : 1 Dato : juli 2010 Rev.dato : EKJ-sag

Læs mere

VEDTÆGTER. for NATURAMA. Naturama er en selvejende institution, der driver naturhistorisk museum med statsanerkendelse.

VEDTÆGTER. for NATURAMA. Naturama er en selvejende institution, der driver naturhistorisk museum med statsanerkendelse. VEDTÆGTER for NATURAMA Navn og formål 1 Naturama er en selvejende institution, der driver naturhistorisk museum med statsanerkendelse. Naturama er videreførelsen af Svendborg Zoologiske Museum. 2 Naturama

Læs mere

Ad pkt. 2.1. Ordenspolitiets venterum Jeg udtalte følgende om ordenspolitiets venterum (der måler 107 x 260 cm):

Ad pkt. 2.1. Ordenspolitiets venterum Jeg udtalte følgende om ordenspolitiets venterum (der måler 107 x 260 cm): FOLKETINGETS OMBUDSMAND 1 Den 27. januar 2004 afgav jeg en endelig rapport om min inspektion den 6. november 2003 af venterummene på politistationen i Esbjerg. I rapporten bad jeg Politimesteren i Esbjerg,

Læs mere

BEVAR GULDET, INDEN DU GRAVER

BEVAR GULDET, INDEN DU GRAVER MAJ 2014 WWW.KULTURSTYRELSEN.DK BEVAR GULDET, INDEN DU GRAVER En guide til bygherrer, lokalpolitikere og planlæggere om arkæologiske udgravninger 2 BEVAR GULDET, INDEN DU GRAVER BYGGERI & ARKÆOLOGI Denne

Læs mere

Svendborg Museums handlingsplan for opfølgning på anbefalingerne givet i Kulturarvsstyrelsens kvalitetsvurderingsrapport af 8. sept.

Svendborg Museums handlingsplan for opfølgning på anbefalingerne givet i Kulturarvsstyrelsens kvalitetsvurderingsrapport af 8. sept. Svendborg Museums handlingsplan for opfølgning på anbefalingerne givet i Kulturarvsstyrelsens kvalitetsvurderingsrapport af 8. sept. 2011 Vedr. arbejdsgrundlag: at museet udarbejder en strategi for sin

Læs mere

Borgediget 16,1 4000 Roskilde Cvr- nr. 34542201. Årsrapport 2012/13. 1. regnskabsår. Foreningen Just Andersen af 13. juli 2012

Borgediget 16,1 4000 Roskilde Cvr- nr. 34542201. Årsrapport 2012/13. 1. regnskabsår. Foreningen Just Andersen af 13. juli 2012 Borgediget 16,1 4000 Roskilde Cvr- nr. 34542201 Årsrapport 2012/13 1. regnskabsår Indholdsfortegnelse Side Indholdsfortegnelse 2 Ledelsespåtegning 3 Foringens oplysninger 4 Bestyrelsens beretning 5 Resultat

Læs mere

ArteStore Terra, udtræksramme til malerier kører på skinner, der er fastgjort til gulvet. gulvkonstruktion

ArteStore Terra, udtræksramme til malerier kører på skinner, der er fastgjort til gulvet. gulvkonstruktion Museumsindretning 2 ArteStore Terra, udtræksramme til malerier kører på skinner, der er fastgjort til gulvet med formaldehydfri gulvkonstruktion Museum Indretning CONSTRUCTOR Opbevaring er en del af vor

Læs mere

Museer, musik, maritimt og magasiner

Museer, musik, maritimt og magasiner Museer, musik, maritimt og magasiner Dansk Folkepartis finanslovsudspil 1 på kulturområdet for 2017 August 2016 Indhold Museer, musik, maritimt og magasiner 3 Fregatten Jylland og Skibsbevaringsfonden

Læs mere

ANSØGNING OM STATSANERKENDELSE BILAG 11 KRAV OG ANBEFALINGER. Arbejdsgrundlag, organisation og ledelse

ANSØGNING OM STATSANERKENDELSE BILAG 11 KRAV OG ANBEFALINGER. Arbejdsgrundlag, organisation og ledelse KRAV OG ANBEFALINGER I det næste gives kort svar på, hvordan Forstadsmuseet opfylder eller har planer om at opfylde Kulturstyrelsens krav og anbefalinger til de statsanerkendte museer. Arbejdsgrundlag,

Læs mere

På Generalforsamling 2014 blev det nævnt, at tiden nærmede sig, hvor det akkumulerede beløbstal for indbetaling af kontingent ville passere 1 million

På Generalforsamling 2014 blev det nævnt, at tiden nærmede sig, hvor det akkumulerede beløbstal for indbetaling af kontingent ville passere 1 million MEDLEMSBLADET På Generalforsamling 2014 blev det nævnt, at tiden nærmede sig, hvor det akkumulerede beløbstal for indbetaling af kontingent ville passere 1 million kroner. Derfor var det et ønske fra foreningens

Læs mere

- Ikke rumfysik, men nogle husmandsbetragtninger om, hvordan vi har grebet digitaliseringen an i Odense -

- Ikke rumfysik, men nogle husmandsbetragtninger om, hvordan vi har grebet digitaliseringen an i Odense - - Ikke rumfysik, men nogle husmandsbetragtninger om, hvordan vi har grebet digitaliseringen an i Odense - 1 Vedtaget i efteråret 2009 før kommunevalget delte nogle håndøre ud til vælgere. Sendte brev til

Læs mere

SVANEMØLLEN Svaneke.

SVANEMØLLEN Svaneke. SVANEMØLLEN Svaneke. Løse og nedfaldende egespåner 2010 Tilstand Beklædning, vinduer og døre. Istandsættelse NIELS-HOLGER LARSEN 2013 Indledning. Ved møllen opførelse blev både skrog og hat beklædt med

Læs mere

Horsens Kunstmuseum er et statsanerkendt kunstmuseum, der er forpligtiget til gennem indsamling, registrering, bevaring, forskning og formidling

Horsens Kunstmuseum er et statsanerkendt kunstmuseum, der er forpligtiget til gennem indsamling, registrering, bevaring, forskning og formidling Museernes arbejdsplaner Følgende filer er vedhæftet indsendelsen: Referencenummer: 117119 Formularens ID: 494 Sendt til: kunstmuseum@horsens.dk Sendt: 15-12-2010 16:19 ------------------------ MUSEERNES

Læs mere

AALBORG KOMMUNE SKOLE OG KULTURFORVALTNINGEN

AALBORG KOMMUNE SKOLE OG KULTURFORVALTNINGEN AALBORG KOMMUNE SKOLE OG KULTURFORVALTNINGEN VADUM SKOLE - DET FLEKSIBLE LÆRINGSMILJØ SØNDERMARKEN 29 9430 VADUM SKITSEFORSLAG 06. SEPTEMBER 2010 AaK Bygninger Rendsburggade 6, 1.sal 9000 Aalborg Moe &

Læs mere

Projektskema for anlæg

Projektskema for anlæg Nr. 1 ANLÆG Projektnavn: Jordpulje - Boligformål Aftaleholder: Fagsekretariatet Teknik Kategori: Jordpuljen Indsatsområde: Fagudvalg: Økonomiudvalg Funktion: 00.22.02 Adm. prioritering: Fagudvalgs prioritering:

Læs mere

Arkivmæssige hensyn opbevaring og skader

Arkivmæssige hensyn opbevaring og skader Arkivforeningens halvdagsseminar Konservering af Arkivmaterialer 27. oktober 2016 Arkivmæssige hensyn opbevaring og skader Asger Svane-Knudsen Specialkonsulent Bevaringsteknisk koordinator Grundlæggende

Læs mere

Bilag A. Indholdsfortegnelse

Bilag A. Indholdsfortegnelse Bilag A Fortolkning af visse bestemmelser i Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 96 af 13. februar 2001 om faste arbejdssteders indretning, som ændret ved bekendtgørelse nr. 721 af 22. juni 2006. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Beskrivelse af anlægsforslag: De forventede indtægter er et skøn fra den administrativt nedsatte arbejdsgruppe vedrørende jordforsyning.

Beskrivelse af anlægsforslag: De forventede indtægter er et skøn fra den administrativt nedsatte arbejdsgruppe vedrørende jordforsyning. Nummer: A101 Anlægget vedrører: jordforsyningen - boligformål Udgifter -6.005-6.321-9.769-8.662 Netto -6.005-6.321-9.769-8.662 De forventede indtægter er et skøn fra den administrativt nedsatte arbejdsgruppe

Læs mere

Vedtægter for Frederiksbergmuseerne (Arbejdstitel)

Vedtægter for Frederiksbergmuseerne (Arbejdstitel) Vedtægter for Frederiksbergmuseerne (Arbejdstitel) Senest revideret 6. juli 2012 Indhold Side 1. Navn og ejerforhold, art og status 3 2. Formål og ansvarsområde 4 3. Samarbejde med andre museer og offentlige

Læs mere

Museet for Varde By og Omegn

Museet for Varde By og Omegn Kulturarvsstyrelsens kvalitetsvurdering af Museet for Varde By og Omegn 2004 Kulturarvsstyrelsen Slotsholmsgade 1 1216 København K www.kuas.dk 2 Museet for Varde By og Omegn Lundvej 4 6800 Varde Indholdsfortegnelse

Læs mere

Kulturudvalget (2. samling) KUU alm. del - Svar på Spørgsmål 58 Offentligt

Kulturudvalget (2. samling) KUU alm. del - Svar på Spørgsmål 58 Offentligt Kulturudvalget (2. samling) KUU alm. del - Svar på Spørgsmål 58 Offentligt Folketingets Kulturudvalg Christiansborg 1240 København K Kulturministeren Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København K Tlf.

Læs mere

Vedtægterne er udarbejdet i henhold til:

Vedtægterne er udarbejdet i henhold til: Vedtægterne er udarbejdet i henhold til: Lovbekendtgørelse nr. 358 af 8. april 2014 af museumsloven Bekendtgørelse nr. 461 af 25. april 2013 om museer mv. Lov nr. 1531 af 21. december 2010 om økonomiske

Læs mere

Udgifter 22 Personale Fastansat personale Løst ansatte kustoder Øvrige personaleudgifter ,15

Udgifter 22 Personale Fastansat personale Løst ansatte kustoder Øvrige personaleudgifter ,15 Udgifter 22 Personale Fastansat personale 15.541.663 Løst ansatte kustoder 831.986 Øvrige personaleudgifter 399.722 16.773.371,15 28 Lokaler Vedligehold og inventar 277.404 Forsikring 11.842 El, vand og

Læs mere

Vedtægter for Billund Kommunes Museer Gældende fra 1. juli 2016

Vedtægter for Billund Kommunes Museer Gældende fra 1. juli 2016 Lovgrundlag: Lovbekendtgørelse nr. 358 af 8. april 2014. Bekendtgørelse af museumsloven. Bekendtgørelse af 461 af 25. april 2013 om museer mv. Lov nr. 1531 af 21. december 2010 om økonomiske og administrative

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om forvaltning af kulturarven. Oktober 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om forvaltning af kulturarven. Oktober 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om forvaltning af kulturarven Oktober 2014 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om forvaltning af kulturarven (beretning nr. 13/06) 24. september

Læs mere

Kommissorium for arbejdsgruppe vedr. anvendelse af lokalhistoriske billeder

Kommissorium for arbejdsgruppe vedr. anvendelse af lokalhistoriske billeder Kommissorium for arbejdsgruppe vedr. anvendelse af lokalhistoriske billeder Aarhus Kommune Sekretariatet Kultur og Borgerservice Sekretariatet Alice Johnsen Indhold 1. Projektets baggrund og problemstilling...

Læs mere

Lederens ressourceoptimering

Lederens ressourceoptimering Lederens ressourceoptimering 44568 5S Sortere Sætte i orden Skure Standardisere Selvdisciplin 1 Derfor skal der indføres 5S Eksempler på forventede resultater ved succesfuld 5S implementering: Reducerede

Læs mere

PCB på Carl Nielsen Skolen

PCB på Carl Nielsen Skolen Udarbejdet af: OBH Rådg. Ingeniører A/S Agerhatten 25 5220 Odense SØ Sanering af PCB og asbest Carl Nielsen Skolen Fåborg-Midtfyn Kommune Bent Bukh Mobil: 27264792 Mail: bbu@obh-gruppen.dk Rapport udarbejdet

Læs mere

STØVRING BIBLIOTEK OG UNGDOMSHUS

STØVRING BIBLIOTEK OG UNGDOMSHUS TOTALRÅDGIVER ØSTERGAARD ARKITEKTER APS UNDERRÅDGIVER - ARKITEKT NØRKÆR+POULSEN ARKITEKTER APS UNDERRÅDGIVER - INGENIØR RAMBØLL A/S UNDERRÅDGIVER - LANDSKAB RAMBØLL BYUDVIKLING OG LANDSKAB STØVRING BIBLIOTEK

Læs mere

Tak for ordet og tak til Riksforbundet Sveriges Museer, Norges Museumsforbund, Organisationen Danske Museer og alle øvrige partnere.

Tak for ordet og tak til Riksforbundet Sveriges Museer, Norges Museumsforbund, Organisationen Danske Museer og alle øvrige partnere. 1 Borgmester Pia Allerslevs oplæg ved Nordisk Museumskonference i Malmø onsdag den 1. april 2009 Emnet er: Museernes rolle i samfundet Tak for ordet og tak til Riksforbundet Sveriges Museer, Norges Museumsforbund,

Læs mere

Dansk Sportsdykker Forbund

Dansk Sportsdykker Forbund Dansk Sportsdykker Forbund Teknisk Udvalg Sid Dykketabellen Copyright Dansk Sportsdykker Forbund Indholdsfortegnelse: 1 FORORD... 2 2 INDLEDNING... 3 3 DEFINITION AF GRUNDBEGREBER... 4 4 FORUDSÆTNINGER...

Læs mere

Gymnastikkens Hus på Møllevej 9

Gymnastikkens Hus på Møllevej 9 9 Nivå Gymnastikforening Version 1.0 22/7/2015 Beskrivelse af løsningen Nivå Gymnastikforening ønsker at optage lejemål af en industrihal på Møllevej 9 i Nivå og ombygge den til gymnastikhal. Nivå Gymnastikforening

Læs mere

Statiske beregninger. - metode og dokumentation. af Bjarne Chr. Jensen

Statiske beregninger. - metode og dokumentation. af Bjarne Chr. Jensen Statiske beregninger - metode og dokumentation af Bjarne Chr. Jensen Statiske beregninger metode og dokumentation 1. udgave Nyt Teknisk Forlag 2003 Forlagsredaktion: Thomas Rump,tr@nyttf.dk Omslag: Henning

Læs mere

Genveje til indsamling?

Genveje til indsamling? Genveje til indsamling? Spørgeskema vedr. arkivernes virksomhed - til brug for det fremtidige indsamlingsarbejde i arkiverne og i SLA Om spørgeskemaet (en vejledning) Dette spørgeskema har to formål. Det

Læs mere

Oplæg til Museumskonference den 6. november 2008 på Menstrup Kro for kulturgruppen, kommuner og museernes bestyrelser

Oplæg til Museumskonference den 6. november 2008 på Menstrup Kro for kulturgruppen, kommuner og museernes bestyrelser Oplæg til Museumskonference den 6. november 2008 på Menstrup Kro for kulturgruppen, kommuner og museernes bestyrelser Om kunstmuseer og den igangværende sammenlægning mellem Vestsjællands Kunstmuseum og

Læs mere

NATIONALMUSEET NOTAT HOVEDMUSEERNES BISTAND TIL DE ØVRIGE STATSLIGE OG STATSAN- ERKENDTE MUSER 12. DECEMBER 2009 KULTURARVSSTYRELSEN

NATIONALMUSEET NOTAT HOVEDMUSEERNES BISTAND TIL DE ØVRIGE STATSLIGE OG STATSAN- ERKENDTE MUSER 12. DECEMBER 2009 KULTURARVSSTYRELSEN NOTAT 12. DECEMBER 2009 HOVEDMUSEERNES BISTAND TIL DE ØVRIGE STATSLIGE OG STATSAN- ERKENDTE MUSER Ved hovedmuseer forstås i museumslovens forstand Statens Museum for Kunst, Nationalmuseet og Statens Naturhistoriske

Læs mere

(Navn, adresse, tlf. nr. og email) 1. Institution: Museerne i aftalekommunerne

(Navn, adresse, tlf. nr. og email) 1. Institution: Museerne i aftalekommunerne Kulturaftale mellem kulturministeren og kommuner i Midt- og Vestjylland 2007-2010 BILAG 3 nr. 2: Kvalificeret digital formidling af museernes samlinger NB! Der gøres opmærksom på at denne projektbeskrivelse

Læs mere

Skovshoved Skole SKUB-projektet

Skovshoved Skole SKUB-projektet Skovshoved Skole SKUB-projektet Nyhedsbrev om ombygningen af Skovshoved Skole August 2008 Gentofte Kommune: Peter Boris Damsgaard Telefon 3998 0924 pbd@gentofte.dk Lene Jensby Lange Telefon 3998 0954 lejl@gentofte.dk

Læs mere

Børnemiljøvurderinger i Dagtilbud i Odense Kommune

Børnemiljøvurderinger i Dagtilbud i Odense Kommune Børnemiljøvurderinger i Dagtilbud i Odense Kommune Lov om børnemiljø i dagtilbud trådte i kraft den 1. juli 2006. I Rising Børnehus tager vi udgangspunkt i nedenstående skema til udarbejdelse af Børnemiljøvurderinger.

Læs mere

Clorius Energistyring. Besparelser med optimal komfort

Clorius Energistyring. Besparelser med optimal komfort 99.50.20-A Clorius Energistyring Besparelser med optimal komfort En vejledning til hvordan du kan holde varmen og samtidig belaste miljøet og din økonomi mindst muligt! Gælder for 1-strengede anlæg. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Kulturarvsstyrelsens kvalitetsvurdering af. Tønder Museum. Kulturarvsstyrelsen Slotsholmsgade 1 1216 København K www.kuas.dk

Kulturarvsstyrelsens kvalitetsvurdering af. Tønder Museum. Kulturarvsstyrelsen Slotsholmsgade 1 1216 København K www.kuas.dk Kulturarvsstyrelsens kvalitetsvurdering af Tønder Museum 2004 Kulturarvsstyrelsen Slotsholmsgade 1 1216 København K www.kuas.dk 2 Tønder Museum Kongevej 51 6270 Tønder Indholdsfortegnelse Baggrunden for

Læs mere

- fra bar mark til museumsmontre-

- fra bar mark til museumsmontre- - fra bar mark til museumsmontre- JEG ER ARKÆOLOG er et computerbaseret læringsspil om arkæologi og naturvidenskab. I spillet kan man spille seks forskellige baner. Alle baner er baseret på virkelige arkæologiske

Læs mere

Regnetest B: Praktisk regning. Træn og Test. Niveau: 9. klasse. Med brug af lommeregner

Regnetest B: Praktisk regning. Træn og Test. Niveau: 9. klasse. Med brug af lommeregner Regnetest B: Praktisk regning Træn og Test Niveau: 9. klasse Med brug af lommeregner 1 INFA-Matematik: Informatik i matematikundervisningen Et delprojekt under INFA: Informatik i skolens fag Et forskningsprogram

Læs mere

OPGRADERINGSTEMAER. Fra god stand til moderniseringsklar Fremtidens skoler og dagtilbud

OPGRADERINGSTEMAER. Fra god stand til moderniseringsklar Fremtidens skoler og dagtilbud OPGRADERINGSTEMAER Fra god stand til moderniseringsklar 2015-2016 INDLEDNING Opgraderingstemaerne er en del af renoveringsplanen i forbindelse med projektet Fremtidens skoler og dagtilbud. Den første halvdel

Læs mere

Beretning 2009/2010 for Løgstrup Varmeværk

Beretning 2009/2010 for Løgstrup Varmeværk Beretning 2009/2010 for Løgstrup Varmeværk Gas- og varmeprisen Vi har haft et varmesalg på i alt 11.843 MW mod 10.470 MW i det foregående år. Altså har varmesalget været noget større. Året har også haft

Læs mere

Herfølge-hallen. Virksomhedsplan 2009

Herfølge-hallen. Virksomhedsplan 2009 Herfølge-hallen Virksomhedsplan 2009 2 INDHOLD Forord 3 Sammenfatning 4 Opgaver og Organisationsforhold 5 Ydelser og arbejdsområde 5 Struktur og ledelse 5 Personale oversigt og ændringer siden sidst 6

Læs mere

Nørrebrogade. Nørrebrogade. Det skal du vide om Renovering og genhusning

Nørrebrogade. Nørrebrogade. Det skal du vide om Renovering og genhusning Nørrebrogade Nørrebrogade Det skal du vide om Renovering og genhusning Revideret januar 2014 1 Indhold Indhold... 2 Kære beboere... 3 Byggepladskontor og byggeledelse... 4 Arbejdstid... 4 Byggesagens omfang...

Læs mere

Beskrivelse af Holstebro Museum November 2011/LG

Beskrivelse af Holstebro Museum November 2011/LG Beskrivelse af Holstebro Museum November 2011/LG Fysisk beskrivelse Holstebro Museum (hovedafdelingen): Museumsvej 2, 7500 Holstebro. hjemmeside: www.holstebro-museum.dk Museumsvej 2 blev bygget i slutningen

Læs mere

Bilag. Region Midtjylland. Orientering om formandens godkendelse af ansøgninger fra Vejle Amt og Århus Amt om økonomiske dispositioner

Bilag. Region Midtjylland. Orientering om formandens godkendelse af ansøgninger fra Vejle Amt og Århus Amt om økonomiske dispositioner Region Midtjylland Orientering om formandens godkendelse af ansøgninger fra Vejle Amt og Århus Amt om økonomiske dispositioner Bilag til Underudvalget vedr. generelle sager møde den 15. august 2006 Punkt

Læs mere

Nationalmuseets arktiske og nordatlantiske strategi for perioden 2014-2019

Nationalmuseets arktiske og nordatlantiske strategi for perioden 2014-2019 Nationalmuseets arktiske og nordatlantiske strategi for perioden 2014-2019 Indledning Som Danmarks kulturhistoriske hovedmuseum indtager Nationalmuseet rollen som central forsknings- og formidlingsinstitution,

Læs mere

Garderober & Reoler www.totalinventar.dk. Total Inventar A/S Bergsøesvej 11 8600 Silkeborg tlf.: 8680 4711 fax: 8680 4712

Garderober & Reoler www.totalinventar.dk. Total Inventar A/S Bergsøesvej 11 8600 Silkeborg tlf.: 8680 4711 fax: 8680 4712 Garderober & Reoler www.totalinventar.dk 01 Total Inventar A/S Bergsøesvej 11 8600 Silkeborg tlf.: 8680 4711 fax: 8680 4712 Børnehavegarderober En børnegarderobe skal være indrettet med simple, overskuelige

Læs mere

Løfter store og tunge varer over på salgshylde

Løfter store og tunge varer over på salgshylde Løft Instruktion nr. A1 Løfter store og tunge varer over på salgshylde Når I er to personer om at løfte varer, som er vanskelige at håndtere og tunge (fx fladskærme, spejle og græsslåmaskiner), er det

Læs mere

Kontor i kreativt miljø Kanonbådsvej 4 788 m 2

Kontor i kreativt miljø Kanonbådsvej 4 788 m 2 Kontor i kreativt miljø Kanonbådsvej 4 788 m 2 Perfekt til virksomheden, der kræver lidt mere Unik beliggenhed på Holmen et stenkast fra Operaen Brostensbelagt terrasse direkte til vandet Lys og luft og

Læs mere