Sankt Lukas Kirke FASTE - PÅSKE - PINSE. Kirkeblad nr marts 31. maj 2006 Kirkeblad nr marts 31. maj

Transkript

1 Sankt Lukas Kirke Kirkeblad nr marts 31. maj 2006 Kirkeblad nr marts 31. maj 2010 FASTE - PÅSKE - PINSE

2 >> Indholdsfortegnelse Præsten skriver Kunstforeningen Kirkehøjskole og natkirke Sogneaften Fra salmeværkstedet Særlige gudstjenester og andagter Koncerter Kalenderen Menighedsplejen Fra udsendte medarbejdere Røsten i ørkenen Børne-og babysalmesang Fra sognemedhjælperen Fra menighedsrådsformanden Louises hjørne Deadline for næste nr. af Kirkebladet er 10. april 2010 Sankt Lukas Kirke Kirkeblad nr marts 31. maj 2006 Kirkeblad nr marts 31. maj 2010 FASTE - PÅSKE - PINSE Illustrationer: Poulsen, Thomassen og Jeppesen Kirkebladet udgives af Skt. Lukas sogns menighedsråd. Redaktion: Henrik Em. Hansen (ansvh. red). Indlæggene i bladet dækker ikke nødvendigvis menighedsrådets holdning. Layout og tryk: WERKs Grafiske Hus a s Kbf. sognepræst Henrik Em. Hansen Ellemarksvej 19, 8000 Århus C Tlf.: Træffes bedst (undt. mandag) HEEH@km.dk Sognepræst Vibeke Houmøller Kristensen Stadion Allé 58, 8000 Århus C Tlf.: , Mobil: Træffes bedst (undt. fredag) VHK@km.dk Kirkekontoret Skt. Lukas Kirkeplads 1 Kordegn Anne Rust Nørgaard Kontoret er åbent mandag-fredag kl. 9-13, torsdag tillige Tlf.: sktlukas.sognaarhus@km.dk Kirketjenerkontoret Olav Bach Kirketjeneren træffes bedst man-fre på tlf.: Organist John Wedell Horsner Elverdalsvej 80, 8270 Højbjerg. Tlf.: jwhorsner@msn.com Sognemedhjælper Maria-Louise Hansen Træffes bedst mandag-fredag i kirken eller på tlf.: sognemedhjaelper@sktlukaskirke.dk Menighedsrådet Karen Haugstrup Holtevej 15, 8000 Århus C Kirkebil Ældre og gangbesværede, der har vanskeligt ved at komme til gudstjeneste og andre af menighedsrådets arrangementer, kan træffe aftale om gratis transport til og fra kirke med kordegnekontoret på tlf.: senest dagen før kl

3 Fra sogne Vi befinder os i dén periode, som slutter med kristenhedens allerstørste hændelse: påsken. Der er noget fantastisk over netop den kommende tid. Den rummer alle følelser, lige fra: forventning, glæde, vrede, skuffelse, smerte og sejrsstemning. Nu var han på vej. Jesus. På vej mod hovedstaden Jerusalem. Og alle undtagen han selv var ikke i tvivl om, at målet for ham var det ene: at genrejse landet Israel Han havde jo til fulde vist, at han besad kræfter, der kunne styre selv vejr og vind; kræfter der kunne uddrive dæmoner, helbrede syge samt opvække døde mennesker. Ja, man sammenlignede ham allerede hans hans forfar David, der efter have besejret Goliath fortsatte mod kongetronen og vandt den. Men noget gik galt! Tingene udviklede sig på en ganske anden måde end disse forventningsfulde jøder havde forestillet sig. Det begyndte ellers som forudset og varslede så godt med tempelrensningen. Men så resten: uværdigt og fejt var det; som et umælende og modstandsløst dyr lod han sig håne, pine og fornedre uden en lyd. Ja, han gik oven i købet i forbøn for sine modstandere. Men dén Jesus, der kom ridende ind i Jerusalem var ikke en fantast eller en kryster. Han var Guds søn, der kom for at vise Guds ægte sindelag: ikke magtens, men kærlighedens og åbenhedens sindelag. Han ville vise, at det, der varer her i livet; det, der holder og gør stærk, at det er kærligheden. Dén kærlighed, der aldrig kan tvinges igennem; dén kærlighed, der aldrig opstår ved magt. Det var dét, Jesus ville vise i Jerusalem; og det var derfor, at hans ankomst blev en parodi på et triumftog. Men og det er hvad vi har at holde os til han gennemførte Guds plan. Han gik i døden for dem, han elsker. I afmagt og åbenhed gav han sit liv. Ikke kun for de udvalgte, de rettroende, men for alle! præsten >> 3

4 Også for det sammenrend af tvivlsomme eksistenser, der havde fulgt ham på hans vej både de trofaste og de frafaldne; de overmodige og kujonere; de pæne mørkemænd og de letlevende damer; dem, der ville stå og spytte på ham og soldaterne, der satte tornekronen på hans hoved. Dén påske skabte skaberen Gud en ny orden. Een, der sletter dé skel og grænser, vi normalt sætter omkring os og andre for at give vort liv såkaldt mening. Gud satte sit gode navn og rygte på spil, da han lod sin søn dø i kærlighedens tjeneste. Han gjorde det for at vise, at en sådan grænseløs sårbarhed og kærlighed altid vil være stærkere og langt mere holdbar end hvad magt kan gennemtvinge. Kærligheden, hjertegløden, stærkere var her end døden, heller giver du end tager, ene derfor dig behager korets død i vores sted. Som det lyder i en kendt salme. Påskedag blev der sat en tyk streg under, at dét er rigtigt. På dén dag, hvor ingen palmer blev Jesus til del, kom han tilbage fra dødens favntag. Ikke som en hævnende engel, der ville gøre regnskabet op med alle dem, der svigtede, men derimod for at være sammen med alle vi Petere og andre af samme slags. Han viste, at livet altid vil sejre, og at mørket, ondskaben og døden i sidste ende vil stå som taberen overfor kærligheden. Velsignet påske Henrik Em. Hansen Se også kirkebladet på hjemmesiden under 4

5 Skt. Lukas Kunstforening Søndag den 10. januar afholdt kunstforeningen generalforsamling. Der var 8 kunstværker til udlodning blandt de 56 medlemmer. Af formandens beretning fremgik det, at alle ferniseringer havde været velbesøgt og festlige. Ligeledes lød der tak til Ensomme Gamles vel og Y`s mens Club for støtte. Det er fortsat bestyrelsens håb, at pressen vil blive mere imødekommende for omtale af udstillingerne. Som afslutning kunne dirigenten John Nicolaisen takke for god god ro og orden. De heldige vindere af årets udlodning af indkøbte værker var: medlems Nr. 40 Nellie Hermansen Skov, Nr. 29 Helle Abrahamsen, Nr. 30 Rikke Skov Sørensen Nr. 14 Frederiksbjerg Y s mens Club, Nr. 23 Ida Kjeldsen, Nr. 4 Ella Kipp, Nr. 52 Tania Fagernæs Hansen og Nr. 68 Vibeke Sørensen og Nr. 61 Flemming Moss Hansen fik en bog (ekstra præmie). Samme dag havde vi forud for generalforsamlingen fernisering med kunstneren Mona Dam, udstillingen var velbesøgt. Kom og se hendes spændende glas og oliemalerier, som hun udstiller i kunstforeningen frem til den 16. februar 10. Søndag den 28. februar 2010 kl har vi fernisering med kunstneren Bøje Prejsler Hansen, hvis oliemalerier er inspireret af naturen, både over og under vandet! Bøje Prejsler Hansen har arbejdet meget med fiskebilleder efter dykning ved det Indonesiske koralrev. Han henter også inspiration fra Provence og farveverdenen spænder vidt. Udstillingen varer indtil tirsdag den 6. april 10. Søndag den 11. april kl inviterer kunstforeningen til fernisering med kunstneren Jørgen Lisborg. Jørgen Lisborg maler med pastel og akryl og udtrykker stemninger i naturen og skitser fra Indien/Nepal. Med Bronze skulptur/relief er motiverne symbolske eller religiøse. De religiøse bronze skulpturer f.eks fisken i net, fredsduen, krucifix, korsets gåde og påske budskabet. Samme dag udstiller hustruen og kunstneren Bodil Ingerslev Lisborg. Bodil Ingerslev Lisborg laver miniature vævninger, som er inspireret af naturen. Vi kan glæde os til at se miniature vævninger med hulemaleri, forårssolen, vinter, marker, moskusokser og Puszaen, Ungarn m.m. Udstillingen varer til tirsdag den 18. maj 10 Mange har allerede tegnet nyt medlemsskab for 2010, og prisen er uændret kun 250,00 kr. Man kan melde sig ind i kunstforeningen ved at ringe til vores kasserer Lars Kabel tlf eller indsætte kontingent kr. 250,00 pr. år Reg.nr. 3629, kontonr Åbningstiderne i Sognehuset er mandag-fredag kl. 9-13, torsdag tillige 16-18, gæster såvel nye og nuværende medlemmer af kunstforeningen er meget velkonme til at kigge indenfor og se vores udstillede værker. På glædeligt gensyn fra kunstforeningens bestyrelse. 5

6 Kirkehøjskole og natkirke Langenæs og Skt. Lukas Kirkehøjskole Vintersæsonen Kloden og kristendommen Kirkehøjskolen sætter fokus på klimaproblematikken og sammenhængen mellem kloden og kristendommen. Tirsdag den 9. marts kl i Skt. Lukas Kirke (indgang fra Skt. Lukas Kirkeplads) Meteorolog Jesper Theilgaard Klimaet efter København hvor er vi på vej hen? Foredraget går bag om de videnskabelige rapporter og gør i et letforståeligt sprog rede for, hvad klimadebatten drejer sig om. Hvad ligger der bag den bekymring, som i øjeblikket spredes over det meste af kloden? Er vi virkelig på vej mod en klimatisk katastrofe eller er det forskerne og politikerne, der overdriver? Hvad er politik og hvad er realiteter? Og hvad kom der ud af klimatopmødet i København? Pris for deltagelse: 50 kr. Natkirke i Skt. Lukas Kirke Torsdag den 15. april Efter et par års pause bliver der igen mulighed for Natkirke i Skt. Lukas Kirke første gang torsdag d. 15. april og fra efteråret en gang om måneden. Kirken vil være åben fra kl Den bærende tanke med Natkirken er at åbne kirken uden på forhånd at definere, hvordan og hvornår og hvor længe man skal bruge kirken. Man kan komme og gå som man vil. Man kan være der i 5 minutter og man kan blive der hele aftenen. Man kan sætte sig på en bænk i kortere eller længere tid. Man kan gå rundt i kirken. Man kan sidde fordybet i stilhed, bøn eller tanke. Man kan læse i Bibelen eller i en andagtsbog. Man kan tænde lys. Man kan tale med en præst. Man kan knæle ved alteret. Man kan deltage i en nadverandagt og man kan lade være. Der vil være en præst og en gruppe frivillige tilstede i rummet hele aftenen. Ovre i sognehuset vil der være en café, hvor man kan få en kop kaffe og tale med andre natkirkegængere. 6

7 Sogneaften Torsdag den 25.marts kl : Biskop Karsten Nissen med emnet Troens vilkår i vores tid Tro og religion er på dagsordenen i disse år Europa var det første kristne kontinent. Her udbredtes kristendommen i århundrederne i de første århundreder efter Kristus, og her opstod en syntese imellem kirke og samfund. Kirkerne i Europa og Nordamerika har sendt tusindvis af missionærer til Afrika, Asien og Latinamerika. Missionsarbejdet bar frugt; i dag bor der flere kristne syd for Ækvator end nord for. Men hvordan er forholdet i dag imellem kirke og samfund i Europa og Nordamerika? Syntesen imellem kirke og samfund er ved at smuldre, og de europæiske lande er præget af sekularisering og pluralisme. Indvandringen har medført at de øvrige store verdensreligioner er rykket tæt på os, og der opstår nye former for åndelighed og religion samtidig med at den ateistiske bevægelse gør sig gældende på en ny og offensiv måde. Hele denne udvikling har vi også gennemlevet i Danmark, og det sætter folkekirken over for en ny udfordring. Samtidig med at medierne sætter fokus på religionens rolle, er der mange som mener, at der er for meget religion i det offentlige rum. I foredraget vil Karsten Nissen stille spørgsmålet om troens forudsætninger og vilkår i vores tid. Hvad kræver de nye udfordringer af kirken? Er det muligt at fastholde troen på Gud i en tid, hvor mange anser tro og naturvidenskab som modsætninger? Englebørnene I Besøg kirkens museum i kirkens åbningstid. Hvad Den gamle by mangler på det kirkelige område, Ja, det har Skt. Lukas Kirke!!! 7

8 Fra salmeværkstedet Påskeblomst! hvad vil du her? Et kort uddrag af Jørgen Kjærgaards værk Salmehåndbog Af Nikolaj Frederik Severin Grundtvig, 1817 under titlen Siig mig, Blomst! hvad vilst du her! (2l vers) I årene udgav Grundtvig et tidsskrift, Danne-Virke, som skulle være et litterært forsvarsværk for dansk ånd og kultur. I bind II fra 1817, skrev han selv digtet Paaske- Lilien, bestående af en prolog på 13 vers, en dramatisk del, hvor romerske soldater og jøder diskuterer Kristus, hans død og opstandelse som ender med at udspille sig for deres øjne, samt endelig en epilog på 8 vers. Til Sang-Værket 1837 redigerede Grundtvig selv et udvalg pa 15 vers. Digtet var dermed bragt i salmeform. Først mod slutningen af århundredet korn det i brug med Jakob Knudsens og Valdemar Brückers Salmebog 1892, der optog 8 vers, og siden med 7 i både Tidehvervs Tillæg 1934, og i Salmer Valgmenigheder og Frimenigheder Med 6 vers gik salmen ind i Den Danske Salmebog 1953, hvorfra den uændret er gået videre til Den Danske Salmebog Det oprindelige digt, Paaske-Lilien, er stærkt selvbiogralisk. På Grundtvigs tid var begrebet Paaskelilie både botanisk og i overført betydning noget bondsk. Benævnelsen blev brugt nedsættende, som et øgenavn for en enfoldig person, og selve blomsten var endnu ikke fremavlet til vore dages elegante narcisse, men netop en lavstammet, lettere forpjusket bondeblomst fra landsbyhave. Sådan så Grundtvig sig selv i 1817, som den oversete, foragtede skribent, der dog følte sig kaldet til en stor åndskraftig indsats. Digtet er på sin vis en kristelig parallel til H. G. Andersens Den grimme Ælling. I salmetonen er det private veget til fordel for det almene. Ikke blot fordi originaldigtets jeg er blevet til et menighedens vi, men fordi anliggendet angår enhver, der beskæftiger sig med kristendom. Påskeblomsten er blevet en budbringer, en herold, hvis budskab salmen tyder og giver videre. Salmens form tillader den, der synger eller læser den, selv at deltage i fortolkningsprocessen, og undervejs tilegne sig den indsigt, digteren henter hos den oversete blomst. Igennem mange år var det fast tradition at Grundtvigs Paaske-Lilien blev opført pa Det Kgl. Theater påskelørdag. Entreindtægterne tilfaldt byggeriet af Grundtvigskirken på Bispebjerg i København. Til dette brug komponerede Carl Nielsen i 1910 den melodi, salmen endnu synges på. 8

9 Særlige gudstjenester og andagter Familiegudstjeneste og kirkefrokost Palmesøndag Gudstjeneste Palmesøndag d. 28. marts kl ved Vibeke Houmøller Efter gudstjenesten er der kirkefrokost i Sognehuset. Pris 40,- kr. for voksne, børn til og med 7. klasse gratis. Tilmelding til kirkefrokost senest d. 20. marts til sognemedhjælperen på sognemedhjaelper@sktlukaskirke.dk eller telefon Påskelørdagandagt Påskelørdag lørdag d. 3. april kl holdes i kirken en kort andagt, hvor flere af de salmer, der er skrevet til denne dag vil lyde. Andagten varer små tyve minutter Friluftsgudstjeneste 2. pinsedag den 24. maj kl. 11 på Engen / Kalvehaven Som noget nyt i år flytter vi gudstjenesten 2. pinsedag ud i de skønne omgivelser, I har så mange af i Skt. Lukas Sogn. Gudstjenesten finder sted i Kalvehaven populært kaldet Engen (indgang fra Skovbrynet overfor Marselisborg Gymnasiums bagindgang). Det bliver en gudstjeneste for alle sanser et fællesskab under åben himmel på tværs af generationerne. Bl.a. medvirker det rytmiske kor Guess What, og der vil være nadver. Der kan bestilles kirkebil til gudstjenesten. Tag klapstole, tæpper og puder med til at sidde på. Kirkens caféstole stilles op til dem, der har særligt brug for en ordentlig siddeplads. Det er oplagt at tage en frokostkurv med til efter gudstjenesten. Kaffe, te, øl og sodavand sørger Skt. Lukas Kirke for. Bemærk: I tilfælde af regnvejr flyttes gudstjenesten indendørs i Skt. Lukas Kirke. Besked om evt. flytning af gudstjenesten vil blive givet på inden kl. 9:00. I så tilfælde vil kirkebilen også vide besked. Det for børn Foråret byder på tre gudstjenester for børn og forældre i Skt. Lukas og Sct. Pauls Kirke. Kom og være med til både gudstjeneste og spisning. Torsdag d. 11. marts i Skt. Lukas Kirke: Da Jesus gik på vandet. Torsdag d. 8. april i Sct. Pauls Kirke: Nadver, der er brød nok til alle. Torsdag d. 6. maj i Skt. Lukas Kirke: Kr. Himmelfart Prisen for aftensmaden er 10 kr. for børn og 20 kr. for voksne. Bag Det for børn står sognepræsterne Vibeke Houmøller og Erik Møller, sognemedhjælperne Maria Louise Bøg Hansen, Martin Frøkjær-Jensen og gode frivillige som laver dejlig mad. 9

10 Musik og koncerter Påskekoncert Påskekoncert med Århus Studiekor i Skt. Lukas Kirke Onsdag den 24. marts kl Århus Studiekor synger satser af bl.a. Sergej Rachmaninov, Mogens Pedersøn, Francis Poulenc og Eric Whitacre. Der er gratis adgang. Forårskoncert i Sankt Lukas kirkes krypt Tirsdag den 4. maj kl hilses foråret velkomment med den traditionsrige forårskoncert i Sankt Lukas kirkes krypt. En perlerække af danske sange og romancer ældre som nyere, kendte sommindre kendte står på programmet, og ind imellem får publikum lejlighed til at medvirke i en håndfuld fællessange. Krypten vil være pyntet med blomster, bøgegrene og levende lys. I pausen serveres kaffe og the. De medvirkende er barytonsangeren Lars Thodberg Bertelsen, kendt som fortolker af bl.a. danske sange. Sankt Lukas kirkes kor og John Wedell Horsner, som dirigerer koret og sidder ved flyglet som akkompagnatør. Der er gratis adgang til musik og servering. Torvedagskoncerter Hver lørdag kl. 12 i marts og april er der torvedagskoncert i Skt. Lukas kirke. Koncerterne varer ca. 20 minutter, og gennem sæsonen bydes på et varieret udbud af klassisk musik for bl.a. orgel, violin, sang og korsang. Der er gratis adgang. 10

11 Koncert med Ollerup Efterskoles fælleskor Onsdag den 26. maj kl i Skt. Lukas Kirke For første gang skal Ollerup Efterskoles store fælleskor give koncert i Skt. Lukas Kirke i Århus. Koret er på ikke mindre end 114 sangere! Det er blevet en god tradition, at skolens fine kor giver koncerter i en række af landets store kirker. I år skal koret bl.a. synge i Vor Frue Kirke i Svendborg, Thomas Kingo Kirke i Odense, Skt. Pauls Kirke i København og altså her i Skt. Lukas Kirke. Koncerten indledes og afsluttes med skolens store fælleskor, hvor alle 114 elever deltager. Ind imellem er der indslag med det store klassiske orkester og en mindre vokalgruppe. Der bliver bl.a. lejlighed til at høre stor og pompøs musik af Rachmaninov og Franz Biebl, rytmisk musik af Sting og Leonard Cohen men også en række traditionelle gospelsange. Koncerten vil desuden indeholde et af de nyere kor hovedværker, Freddy Mercurys Bohemian Rhapsody. Der er lagt op til en spændende musikalsk oplevelse, hvor de unge mennesker ikke blot formidler musik men også glæden ved at beskæftige sig med musik. Ollerup Efterskole Sang & Musik, har hjemme i skolebyen Ollerup tæt ved Svendborg. Skolen underviser 114 sang- og musikglade unge mennesker på 9. og 10. klassetrin. I løbet af året gennemføres en række større musikprojekter musical, nytårskoncert, bevægelsesshow, festival og en turne rundt i landet og til Tyskland med koncerter. Den smukke Skt. Lukas Kirke bliver forhåbentlig en god ramme omkring en musikoplevelse for de unge mennesker og et talstærkt og opmærksomt publikum. Pilgrimsvandring I og ved Marselisborg skovene sammen med konfirmander og pilgrimspræst Elisabeth Lidell Fredag den 19. marts kl Vi går foråret i møde i skov og ved strand, vandrer ca.10 km., holder nadver i det fri, går en strækning i stilhed og taler med hinanden om kristendom. Vi mødes i Skt. Lukas Kirke kl. 14, hvorfra vandringen udgår. Arrangementet slutter også her med aftensmad og mulighed for at dele tanker om pilgrimsturen. Medbring drikkelse og lidt frugt til at styrkes på undervejs. Alle er velkomne. Pris: 50 kr. Tilmelding til Vibeke Houmøller på vhk@km.dk eller tlf

12 Marts 2010 Ons Basarkredsen i krypten Lør Torvedagskoncert Søn Vibeke Houmøller - kirkekaffe 3. s. i fasten (Joh. 8,42-51) Vibeke Houmøller Tir Café Lukas Kirkehøjskole i Skt. Lukas Ons Ensomme Gamles Vel Tor Det for børn i Skt. Lukas Kirke Fre Loppemarked Lør Loppemarked Torvedagskoncert Søn Henrik Hansen Midfaste (Joh. 6,24-35) Tir Menighedsrådsmøde Fre Pilgrimsvandring Lør Torvedagskoncert Søn Henrik Hansen Mariæ bebudelses dag (Luk. 1,46-55) Tir Café Lukas Ons Basarkredsen i krypten Påskekoncert Tor Sogneaften v. Karsten Nissen Lør Torvedagskoncert Søn Vibeke Houmøller - kirkefrokost Palmesøndag Kommende gudstjenester på Lokalcenter Ankersgade: Tor. d. 11. marts kl V. Houmøller Tor. d. 8. april kl H. Hansen Tor. d. 6. maj kl N. Berthelsen Kommende gudstjenester på Lokalcenter Marselis: Tor. d. 18. marts kl V. Houmøller Tor. d. 15. april kl H. Hansen Tor. d. 20. maj kl V. Houmøller 12

13 April 2010 Tor Henrik Hansen Skærtorsdag (Joh. 13,1-15) Fre Vibeke Houmøller Langfredag Lør Torvedagskoncert Henrik Hansen Påskelørdagsandagt Søn Vibeke Houmøller kirkekaffe Påskedag (Matt. 28,1-8) Man Henrik Hansen 2. påskedag (Joh. 20,1-18) Tir Café Lukas Generalforsamling i menighedsplejen Ons Basarkredsen i krypten Tor Det for børn i Skt. Lukas Kirke Lør Torvedagskoncert Søn Vibeke Houmøller Konfirmation Fernisering i sognehuset Ons Ensomme Gamles Vel Tor Natkirke Lør Torvedagskoncert Søn Henrik Hansen Konfirmation Tir Café Lukas Menighedsrådsmøde Ons Basarkredsen i krypten Lør Torvedagskoncert Søn Henrik Hansen 3. s. e. påske (Joh. 14,1-11) Lør Bededagsaften i sognehuset Fre Vibeke Houmøller kirkekaffe Bededag (Matt. 7,7-14) 13

14 Maj 2010 Søn Vibeke Houmøller kirkekaffe 4. s. e. påske (Joh. 8,28-36) Tir Forårskoncert i krypten Tor. 06.? Det for børn i Sct. Pauls Kirke Søn Vibeke Houmøller kirkekaffe 5. s. e. påske (Joh. 17,1-11) Tor Henrik Hansen Kristi Himmelfarts dag (Luk. 24,46-53) Søn Henrik Hansen 6. s. e. påske (Joh. 17,20-26) Tir Café Lukas Menighedsrådsmøde Søn Henrik Hansen Pinsedag (Joh. 14,15-21) Man Vibeke Houmøller - kirkekaffe 2. pinsedag (Joh. 6,44-51) Friluftsgudstjeneste Ons Koncert med Ollerup friskole Søn Vibeke Houmøller kirkekaffe Trinitatis søndag (Matt. 28,16-20) Ny telefontid på kirkekontoret Fra den 1. marts ændres kirkekontorets telefontid fra kl til Dog ikke torsdag 14

15 Menighedsplejen Generalforsamling i Skt. Lukas Sogns Menighedspleje Tirsdag den 6. april kl afholder Sankt Lukas Sogns Menighedspleje generalforsamling i Sognehuset ved Sankt Lukas Kirke. Forslag, der ønskes behandlet på mødet skal indleveres til formanden, Hedvig Jørgensen, senest den 22 marts Dagsorden samt forslag kan afhentes på kordegnekontoret fra den 25. marts 2010 Tilmelding til generalforsamlingen senest den 25. marts 2010 til sognemedhjælperen på tlf Alle er velkomne! Basarkredsen Vi er en lille kreds af damer der mødes 2 onsdage om måneden. Vi vil meget gerne udvide kredsen, så kar du lidt med dine hænder, har lyst til at deltage i det frivillige arbejde, er du meget velkommen. Alt hvad vi producerer sælges / bortloddes til vores årlige novembermarked. Pengene der kommer ind, går til udelukkende til menighedsplejens vigtige arbejde her i Sognet. Har det din interesse, så kontakt venligt: Hedvig Sørensen Marselis Boulevard 34, 3. sal tv. Eller på Tlf Bededagsaften Torsdag den 29. april afholder Sankt Lukas Sogns menighedspleje traditionen tro en hyggelig bededagsaften, med varme hveder underholdning og amerikansk lotteri med fine gevinster. Kaffe og brød kr. Kirkebil kan bestilles ved Sognemedhjælperen på tlf Forårsloppemarked Kom til loppemarked i Sankt Lukas Kirke Fredag, den 12. marts fra kl til kl og Lørdag, den 13. marts fra kl til kl Restaurant Hos Ida serverer riskbagte vafler, kaffe, the og saftevand. Overskuddet fra markedet går ubeskåret til Sankt Lukas Sogn s Menighedsplejes arbejde i sognet. Lopper afhentes gerne ved henvendelse til Erik Andersen telefon / Vi modtager ikke hårde hvidevarer og større møbler. 15

16 Fra vore udsendte medarbejdere i Hong Kong 800 hotdogs, 1200 stykker smørrebrød og en snaps Julen, jo den er da fin nok, men julebasaren!! Den er nok den bedste begivenhed på hele året! Ja, det var ikke små forventninger, der ventede os, da vi i august tog fat på arbejdet i Hong Kong med årets julebasar en begivenhed, som vel nok må siges at være blandt de vigtigste også for kirken hernede. Sømands- og udlandskirkerne modtager nemlig ikke midler via kirkeskatten, så samtlige aktiviteter i det efterfølgende år beror på de penge, der er indsamlet denne dag sammen med de donationer fra danske kirkegængere i fx Skt. Lukas Kirke i det forgangne år. Konceptet var enkelt I løbet af en lørdag i november kom mere end 800 voksne og et par hundrede børn til kirken for at købe danske julevarer, lodsedler og lakridser, og boltre sig i hotdogs, smørrebrød og æbleskiver. Over 100 frivillige stod bag, og syv timer senere havde kirken sikret sig et overskud på omkring kroner. Fantastisk! Hong Kong back stage Men et projekt af denne størrelsesorden kræver selvsagt en del forarbejde. Så allerede i august måned skrev vi ud til en masse danske og internationale virksomheder, og snart begyndte det at vælte ind med donationer til både lodsedlen og selve basardagen. Udstyret med landkort, adresser og en god portion tålmodighed kørte vi så ud i alle hjørner af Hong Kong for at hente de mange ting. Det er rigtig sjovt at møde danskerne på denne måde på deres arbejdsplads, og høre lidt om hvad de går og laver til daglig. Hvem vidste fx at Fætter BRs moderselskabs afdeling i Hong Kong har indrettet et lokale som en vaskeægte Fætter BR-butik med røde gulvtæpper og snakkende bamser? 700 frikadeller og tak Men ikke bare blandt de omkring 700 danskere i byen mærkede vi opbakningen til vores arbejde. På de mange containerskibe med danskere ombord var støtten til vores arbejde igen i år intet mindre end imponerende. Det stadige fald i antallet af danske søfolk, gjorde os lidt bekymrede for, hvor mange lodsedler det mon ville lykkes os at sælge til dem i år, men ganske uden grund. Ak ja, er det ikke også, hvad vi hører hver søndag i gudstjenesten? At vi ikke skal bekymre os? Den imponerende støtte, de viste os, ikke blot økonomisk men også eksempelvis ved, at flere af hovmestrene tilbød at stege frikadeller til smørrebrødene på selve dagen, er enestående. Et tydeligt tegn på, hvor værdsat kirkens arbejde er blandt søens folk. Same procedure as last year, James Basardagen nærmede sig, og dagen før tog flere fri fra arbejde for at tilslutte sig gruppen på et halvt hundrede mand, der pakkede kasser ud og gjorde klar til den store dag. Her blev mønstret helt tydeligt; mange har været med i mange år, og de har deres faste plads i den samme bod hver gang. Og ve den, der forsøger at ændre på denne praksis. Efterhånden blev de mange boder med jule- 16

17 ... og Afghanistan pynt, tøj til store og små, tombola, delikatesse, slikbod og ikke mindst restauranten med godt dansk smørebrød med øl og snaps klar til dagen. En fantastisk dag Og det var de besøgende også: Allerede en halv time inden begyndte de myldre ind ad dørene, og der kom lynhurtigt gang i handelen og en festlig stemning. Ved frokosttide søgte folk ud til området omkring svømmebadet, hvor sulten kunne stilles og tørsten slukkes til tonerne af svingende jazz fra det lokale band. Imens blev alle indkøbene pakket og sendt forsvarligt hjem til den enkeltes bopæl med hjælp fra det danske flyttefirma i byen. De frivillige, trætte men glade, pakkede boderne sammen igen, og så var der ellers velfortjent mad og drikke og hygge til langt ud på aftenen. Sikken en oplevelse! Anne og Mikael Giødesen Afghanistan Fra og med næste nummer vil der være en beretning om livet i Afghanisan set med en yngre læges øjne. Vibeke Sørensen en flittig kirkegænger er den unge læge, der udsendes. Vibeke Sørensen skriver om sig selv: Jeg er aktuelt yngre læge i forsvaret. Skal til Afghanistan den 3. februar 2010 og arbejde som yngre læge, dels i traumemodtagelse, dels på almindelig infirmeri dernede. Jeg blev uddannet Cand. Med. i 2007, og har haft turnus i Ålborg, hvor jeg under turnus har været organisatorisk engageret og bl.a. været tillidsrepræsentant og siddet som yngre læge repræsentant i læge kredsforeningen i Nordjylland. De seneste fem måneder har jeg gennemgået forsvarets reservelægeuddannelse som forberedelse til udsendelsen til Afghanistan. Helt tilbage er jeg født på fødselsanstalten i Århus, hvor der i dag er medicinsk bibliotek. Jeg er døbt i Elev kirke og konfirmeret i Nr. Åby kirke på vestfyn. 17

18 Røsten i ørkenen: Drab på begæring Da kirkebladets kronikør Anders Klostergaard Petersen desværre ikke har nået at få sendt sit bidrag til redaktionen, har redaktøren valgt at bringe en artikel af læge Ole J. Hartling fra 2006 dog uden at have nået af få hans tilladelse. I øvrigt har Anders Klostergaard Petersen meddelt, at han ikke længere vil være en del af kronikpanelet. Vi beklager naturligvis hans beslutning, fordi Anders Klostergaard altid har leveret gode og tidssvarende artikler. Vi takker for hans arbejder og søger i stedet at finde en kvalificeret afløser og det bliver svært! v. Ole J. Hartling Aktiv dødshjælp. Det er en myte, at aktiv dødshjælp primært er for dem, der lider af ufattelige smerter. Undersøgelser i Holland, hvor aktiv dødshjælp er tilladt, viser, at kun fem procent af dem, der beder om aktiv dødshjælp, er smertepatienter. Der er efterhånden mange meningsmålinger, der har vist, at det vil befolkningen have. På en B.T.-forside for nylig stod der slet og ret:»danskerne vil have aktiv dødshjælp.«denne gang viser telefoninterviews af 1014 tilfældigt udvalgte personer, at 877 går ind for lovliggørelse af aktiv dødshjælp. Der er flere problemer i en sådan undersøgelse. Også denne gang er spørgsmålet formuleret med omhu, men det er svært at undgå, at ordene om et så vanskeligt emne bliver værdiladede. Der spørges om, hvorvidt»aktiv dødshjælp«skal kunne»ydes til patienter, der lider ubærligt,«og som»frivilligt og velovervejet«anmoder om det. Dødshjælp er et plusord det er hjælp. Ubærlig lidelse kan ikke bæres derfor ubærlig. Hvad vil frivillig egentlig sige? At noget er frivilligt er på forhånd godt, men kan det blive problematisk i denne sammenhæng? Velovervejet er også godt, men hvor mange overvejelser skal der til, før noget er velovervejet? Måske skulle spørgsmålet lyde:»bør der indføres en lov, der tillader en læge at slå sin patient ihjel, hvis denne er i stor lidelse og beder om det.«og måske ville nogle så svare:»nej, ikke ligefrem slå ihjel«. Et af problemerne er nemlig, at man ikke uden videre kan gå ud fra, at de adspurgte ved, hvad de svarer på. Jeg har indimellem bedt mennesker om at forklare, hvad aktiv dødshjælp er, og mange ved det faktisk ikke med sikkerhed. Det får man også indtryk af, når tilfældigt udvalgte spørges på TV. De er blot enige om, at unødvendig lidelse skal undgås. Det, der skal tages stilling til, lyder rigtigt. Med begrebet aktiv dødshjælp er der tale om det, der i straffeloven kaldes»drab på begæring«. Det internationale begreb er eutanasi. Aktiv dødshjælp er den danske betegnelse. Den er uheldig, fordi den fokuserer på hjælp, men det er hjælp til at fremkalde døden, ikke hjælp, dvs. omsorg i døden. Og aktiv dødshjælp er altid aktiv nemlig med den klare intention at afslutte livet, tage af dage, aflive eller hvad man nu måtte sige. Sæt nu, at det, som mange ønsker skal være lovligt, faktisk er lovligt. Det er derfor vigtigt at slå fast: hvis dette at give lindrende behandling eller at ophøre med en behandling, der ikke gavner, fremskynder døden, så er det ikke aktiv dødshjælp. Det har altid været god lægegerning, og det rummes allerede i lovgivningen. Der er en afgørende forskel på at vælge en vej, som ikke afvender døden og direkte at forårsage døden. Man kan sige det på den måde, at en dødelig indsprøjtning ville dræbe både en syg og en rask, men at undlade en behandling vil ikke have nogen virkning på en rask person. Måske skulle man altså først omhyggeligt redegøre for begrebet og for de muligheder, der findes, og forklare, at langt de færreste af os kommer til at dø med ubærlige smerter. Videre spørge om det sjældne og ekstreme bør danne grundlag for en generel lov. Bede den adspurgte om at overveje, om en sådan lov kunne have uheldige konsekvenser og måske skitsere nogle af dem. Men jeg tør alligevel godt forudse, at der stadig ville være et flertal, som umiddelbart svarer ja, at det går de ind for: der skal være en lov, som tillader lægen at slå patienten ihjel, hvis lægen bliver bedt om det af den lidende patient. Det skyldes endnu et alvorligt problem med disse undersøgelser, og det er, at man i sagens natur næsten altid spørger raske. Man beder på en måde raske om at svare på noget, de ikke ved, nemlig hvordan de ville synes om at være døende og i ubærlig lidelse og, om de så ikke hellere ville dø straks. Det vil alle foretrække, jeg også. Sådan som det er formuleret. Flertallet af læger er modstandere af lovliggørelse af aktiv dødshjælp, og de er næppe i tvivl om, hvad der menes med det og hvem denne handling sandsynligvis vil blive pålagt! Undersøgelser viser, at modstanden er des mere udtalt, jo tættere lægerne i deres arbejde er på patienter med alvorlige lidelser. 18

19 Jeg håber det fremgår, at meningsmålinger på dette område er problematiske. Men legalisering af aktiv dødshjælp er i det hele taget et kompliceret spørgsmål at tage stilling til. Alligevel bliver debatten ofte skandaløst forenklet til: undgå unødvendig lidelse og lad patienter få lov at dø med værdighed og i respekt for deres selvbestemmelse. En så forenklet fremstilling betyder jo, at er man modstander af, at en sådan lov indføres, bliver det nærmest til, at man åbenbart ønsker, at patienter skal lide, og at man er imod værdighed og selvbestemmelse. Der er andre ganske udbredte mis-forståelser. En er, at de patienter der beder om aktiv dødshjælp f.eks. i Holland gør det på grund af smerter. Men det har vist sig, at det kun er ca. fem procent. Også i Holland har man forstand på smertebehandling. Nej, årsagerne er oftest, at patienterne føler sig sølle, til besvær, tilovers, modløse og trætte. Og her er der efter min mening mere brug for omsorg end et nok så velment tilbud eller mulighed for at blive taget af dage. En anden ofte mødt misforståelse er, at lægerne i nogle tilfælde giver så meget medicin, at døden alligevel fremskyndes. De gør det i det skjulte, ja nogle antyder endda, at lægerne ikke ønsker en lov om aktiv dødshjælp blot for at kunne udøve den i hemmelighed og uden kontrol. Påstanden er uhyrlig, men det er desværre en af stereotypierne i denne debat. Det kaldes så passiv dødshjælp. Og det er en betegnelse, som burde være obsolet, men som desværre har vundet hævd. Den er dårlig, fordi den fokuserer ikke blot på dødshjælp, men også på passivitet. Læger der beskæftiger sig med lindrende (palliativ) behandling f.eks. på hospice, véd, at lindrende behandling er aktiv og skal være det, og at det ikke er aktiv dødshjælp, fordi døden ikke tilstræbes. De smertestillende doser givet på den rette måde er nødvendige, og ville ikke true en rask persons liv, men en døende og skrøbelig patient vil måske få forkortet livet med nogle timer. Men endnu en almindelig misforståelse er, at smertestillende behandling af svært syge altid forkorter livet. Det er slet ikke tilfældet: effektiv smertelindring lindrer ikke blot lidelsen, men kan bedre hele tilstanden, fordi den løfter patienten ud af en choktilstand. Der henvises indimellem til en undersøgelse udført påforanledning af den forening,»en værdig død«, som i Danmark arbejder for at få legaliseret aktiv dødshjælp. Undersøgelsen skulle vise, at hver tiende praktiserende læge har ydet aktiv dødshjælp. Underforstået, at når så mange alligevel har gjort det, kan det lige så godt lovliggøres. Desværre kolporterer en del journalister helt ukritisk denne undersøgelses resultater. Svarprocenten var kun omkring 20, hvilket i andre sammenhænge ville anses for at være invaliderende for konklusionen. Et af de tvetydige spørgsmål, der bygges på, er, om lægen nogen sinde har givet en smertestillende injektion vel vidende, at det ville kunne forkorte patientens liv. Hvad skulle f.eks. en hjertekirurg svare på et spørgsmål om, hvorvidt han er vidende om, at operationen ville kunne koste patienten livet? Ja, måtte han svare, der er den risiko, men hensigten er at bedre tilstanden. Hvis en læge, der har fulgt sin patient og sikret denne beroligelse og smertelindring med injektioner f.eks. hver fjerde time, har oplevet, at den svækkede patient dør to timer efter sidste sprøjte, så blev det jo i sagens natur den sidste, men er det smertelindringen eller sygdommen, som er dødsårsagen? Ville en legalisering af eutanasi gøre noget ved vores kultur og menneskesyn? Vil det betyde noget for læge-patientforholdet? De, der går ind for aktiv dødshjælp, skylder at forklare, hvorfor den ikke skal udstrækkes til dem, der ikke selv kan bede om det, men som også lider. Barmhjertighedsdrab hedder det jo. Hvorfor skal barmhjertigheden begrænses, hvis det er barmhjertigt og værdigt at lindre lidelsen ved at fjerne den, der lider? Det er interessant, at i det lovforslag, der i 1939 blev forelagt førerkancelliet i Tyskland, er de to muligheder, dvs. eutanasi efter anmodning og uden anmodning, omtalt side om side i henholdsvis paragraf 1 og 2. Også dengang indgik ordet værdighed som begrundelse og var det tilbagevendende plusord i debatten, ofte i det nu berygtede begreb»det livsuværdige liv«(»lebensunwertes Leben«). Jeg mener, at hollandske læger arbejder med gode viljer. Jeg har mødt nogle af dem, og ved konferencer om lindrende behandling af alvorligt syge er de optaget af at retfærdiggøre sig og forklare, hvor omhyggeligt og ansvarsbevidst de arbejder. Men loven giver store og tilbagevendende problemer, og det er næsten vemodigt at læse de redegørelser og vejledninger, som den hollandske lægeforening har udgivet om eutanasi. Hvor havde alle de ord og overvejelser været inderligt overflødige, hvis man havde fastholdt, at eutanasi ikke er en del af lægegerningen, og at en læge, der følger patienten i et svært forløb og søger at lindre bedst muligt, ikke også kan forventes at skulle tage patienten af dage. Loven pålægger hollandske patienter og læger nogle i virkeligheden umulige overvejelser og afgørelser. Måske er det derfor, at den seneste diskussion i Holland drejer sig om det dilemma, læger bringes i, og at det måske slet ikke skal være lægerne som udfører eutanasi, fordi den lægelige vurdering af en sygdoms udsigter under alle omstændigheder bør tilsidesættes af patientens begæring, så f.eks. også depression skal kunne være indikation for eutanasi. En berømt aforisme er tillagt Aristoteles og lyder:»en handling bliver en vane, som bliver et karaktertræk, som bliver en skæbne.«i den danske lægeforening havde vi engang besøg af en hollandsk kollega, og vi spurgte ham, om han havde udført eutanasi. Han svarede, at det havde han gjort fire gange.»var det svært?«spurgte vi.»det var værst første gang,«lød svaret. 19

20 Børne - og babysalmesang Forårshold i babysalmesang Tirsdage kl Første gang tirsdag den 6. april Unik kontakt mellem det lille barn og den voksne kan skabes med sang. Din stemme er en af de vigtigste i barnets liv, derfor er det ikke vigtigt hvor godt du synger men at du synger for barnet. Babysalmesang foregår i kirkerummet, hvor vi vil synge, lytte, sanse og danse. Alder: barnet skal ved begyndelsen være mellem 2 og 6 mdr. Deltagerantal pr. hold: 14 børn og deres voksne. Det er gratis at deltage. Sidste undervisning tirsdag den 25. maj kl Mandag den 24. maj deltager vi som afslutning på forløbet i friluftsgudstjenesten kl Tilmelding seneste den 4. april til sognemedhjælper Maria Louise Bøg Hansen på sognemedhjaelper@sktlukaskirke.dk Ved tilmelding oplyses navn og fødselsdato på barnet, den voksnes navn, adresse, telefon og mailadresse. Forårshold i Børnesang og Salmeklang Mandage kl Første gang mandag den 12. april. Børnesang og salmeklang er for alle børn i alderen 9 mdr. til og med 2 år samt deres voksne. Om du er forældre, bedsteforældre eller børnepasser spiller ingen rolle. Kom og være med til at synge. Vi mødes i kirkerummet, hvor vi synger nyt og gammelt salmer og sange. Vi sejler på det store hav og flyver som fugle. Vi spiller på små instrumenter og stikker hovederne ned i spande. Vi kravler op i træets top og falder ned i en tryk favn. Vi udforsker kirken og gemmer os under himlen. Kom og vær med i børnevrimlen. Som afslutning på forløbet deltager vi mandag den 24. maj i friluftsgudstjenesten kl Tilmelding seneste den 4. april til sognemedhjælper Maria Louise Bøg Hansen på sognemedhjaelper@sktlukaskirke.dk Ved tilmelding oplyses navn og fødselsdato på barnet, den voksnes navn, adresse, telefon og mailadresse. 20