Spor 2 Undervisningsvejledning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Spor 2 Undervisningsvejledning"

Transkript

1 Dansk som andetsprog for voksne udlændinge Undervisningsministeriet har udarbejdet en undervisningsvejledning for hvert af undervisningsmodellens tre spor. Hver vejledning indeholder: en enslydende generel del, som indkredser fagets sprogsyn, sprogtilegnelsessyn og didaktisk-metodiske overvejelser vedr. undervisningens indhold, tilrettelæggelse og evaluering samt en specifik del for det pågældende spor, hvor undervisningsmålene beskrives, og hvor der gives eksempler på, hvorledes den konkrete undervisning kan gribes an. På spor skal kursisterne opnå en almen dansksproglig kvalificering med henblik på at kunne fungere aktivt som samfundsborger, kunne varetage erhvervsarbejde og deltage i ikke kompetencegivende voksenuddannelse. Kursisterne på spor har normalt en kort skole- og uddannelsesbaggrund fra hjemlandet. Vejledningen er en uddybning af bekendtgørelsen om undervisning i dansk som andetsprog for voksne udlændinge. Spor Undervisningsvejledning Spor Undervisningsvejledning Uddannelsesstyrelsens håndbogsserie nr Voksenuddannelser

2 Spor Undervisningsvejledning Uddannelsesstyrelsens håndbogsserie nr Udgivet af: Undervisningsministeriet Uddannelsesstyrelsen 1999

3 Spor Undervisningsvejledning Publikationen indgår i Uddannelsesstyrelsens håndbogsserie nr Tegning side 15: Copyright Storm P.-Museet Illustration side 49: punktumdesign Omslag: punktumdesign 1. udgave, 1. oplag, oktober 1999: 3000 stk. ISBN ISBN (WWW) ISBN (sæt af Spor 1, Spor og Spor 3) ISSN Uddannelsesstyrelsens håndbogsserie (Online) ISSN Udgivet af Undervisningsministeriet, Uddannelsesstyrelsen, Området for Folkeoplysning og voksenuddannelser Bestilles (UVM sæt af Spor 1, Spor og Spor 3) hos: Undervisningsministeriets forlag Strandgade 100 D 1401 København K Fax nr Tlf. nr eller hos boghandlere Repro: Malchow A/S, Ringsted Tryk: Malchow A/S, RIngsted Trykt med vegetabilske trykfarver på 100% genbrugspapir Printed in Denmark 1999 Pris: 300 kr. inkl. moms (sæt af Spor 1, Spor og Spor 3) Rabat: 10% ved køb af stk. 15% ved køb af stk. 0% ved køb af 100 stk. og derover

4 Forord Lov nr. 487 af 1. juli 1998 om undervisning i dansk som andetsprog for voksne udlændinge m.fl. og sprogcentre, der trådte i kraft den 1. januar 1999, indgår som et væsentligt element i regeringens styrkede indsats for integration af flygtninge og indvandrere. Lovens primære formål er kvalificering og effektivisering af danskundervisningen. Som led i styrkelsen af undervisningens kvalitet er der bl.a. udarbejdet bindende regler for undervisningens indhold og tilrettelæggelse i bekendtgørelse nr. 941 af 15. december 1998 om undervisning i dansk som andetsprog for voksne udlændinge m.fl. og sprogcentre, der skal sikre et ensartet, højt kvalitetsniveau på landsplan. Som uddybning af bekendtgørelsens fagbeskrivelser har ministeriet udarbejdet tre undervisningsvejledninger, en for hvert af undervisningsmodellens tre spor. I tilknytning til undervisningsvejledningerne udgives antologien På sporet, som består af en række korte, didaktisk-metodiske artikler udarbejdet af faglige eksperter på uddannelsesområdet. De tre undervisningsvejledninger udgør sammen med antologien en samlet serie. Denne publikation indgår som en del af serien. Bekendtgørelsens fagbeskrivelser og undervisningsvejledningerne er et resultat af et omfattende udviklingsarbejde, gennemført af Undervisningsministeriet med værdifuld bistand fra tre arbejdsgrupper sammensat af undervisere med mange års erfaring på området. Lektor Anne Holmen, Københavns Universitet, og lektor Karen Lund, Danmarks Lærerhøjskole i København, har fungeret som konsulenter under hele forløbet, og Anette Hagel-Sørensen, Studieskolen i København, har ydet værdifuld bistand under skriveprocessen. Ministeriet retter en tak til alle medvirkende og takker samtidig de sprogcentre, der velvilligt har stillet arbejdskraft og erfaringer til rådighed under udviklingsprocessen. Det er håbet, at Undervisningsministeriet med undervisningsvejledningerne og antologien har etableret et solidt pædagogisk fundament for undervisningen i dansk som andetsprog for voksne udlændinge og et godt fælles afsæt for den fortsatte udvikling af uddannelsesområdet. Uddannelsesstyrelsen, oktober

5 Indledning Sprogcentrenes kursistgrundlag er mangfoldigt og repræsenterer en lang række nationaliteter og sprog. Tilsvarende er der mange kulturer repræsenteret. De skole-, uddannelses- og arbejdsmæssige erfaringer rækker vidt, fra analfabeter til højtuddannede. Der er kursister med få og kursister med mange arbejdserfaringer. Nogle taler flere sprog end modersmålet, andre ikke. Også aldersmæssigt er spredningen stor, og alle voksentilværelsens livsfaser er repræsenteret. Så forskellige forudsætninger vil også influere på sprogindlæringen og målene for undervisningen. Den enkelte kursist skal altid have det undervisningstilbud, der skønnes at kunne give den pågældende bedst udbytte af undervisningen. Det er sprogcentrets opgave at vurdere kursistens forudsætninger, ønsker og behov og indplacere kursisten korrekt i forhold til undervisningsmodellens spor, trin og niveauer, den forventede indlæringshastighed og målene for undervisningen. Lov nr. 487 af 1. juli 1998 om undervisning i dansk som andetsprog for voksne udlændinge m.fl. og sprogcentre med tilhørende bekendtgørelser udgør undervisningens grundlæggende regelsæt. Bekendtgørelse nr. 941 af 15. december 1998 om undervisning i dansk som andetsprog for voksne udlændinge m.fl. og sprogcentre regulerer bl.a. undervisningens indhold og tilrettelæggelse. Bekendtgørelsens bilag 1 indeholder Undervisningsministeriets undervisningsmodel for uddannelsesområdet. Undervisningen er opdelt i 3 trin- og niveauinddelte spor. Fagbeskrivelserne for de 3 undervisningsspor er indeholdt i bekendtgørelsens bilag. Samtlige - henvisninger i undervisningsvejledningerne refererer til bekendtgørelse nr. 941 med tilhørende bilag, medmindre andet er anført. De afsluttende, centralt stillede prøver er reguleret i Bekendtgørelse nr. 108 af 19. februar 1999 om prøver inden for undervisning i dansk som andetsprog for voksne udlændinge m. fl. med tilhørende vejledninger. Undervisningsvejledningerne indeholder ikke beskrivelse af prøverne. Der henvises især til Vejledning om indholdet i de afsluttende prøver i dansk som andetsprog og tillæg (1999). Det skal bemærkes, at såvel de afsluttende, centralt stillede prøver som målene i fagbeskrivelserne har afsæt i Europarådets sprog- og niveaubeskrivelser, som de kommer til udtryk i 4

6 Modern Languages: Learning, Teaching, Assessment. A common European Framework of reference, Strasbourg For en nøjere beskrivelse af niveauerne kan desuden henvises til følgende Europarådspublikationer: Waystage 1990, Threshold level 1990 og Vantage level Slutmålene for spor 1, trin c, spor, trin 1 og spor 3, trin 1 lægger sig tæt op ad waystage-beskrivelsen. Slutmålet for Almenprøve 1, spor, trin samt for spor 3, trin lægger sig tæt op ad threshold level-beskrivelsen. Endelig er Almenprøve og slutmålet for spor 3, trin 3 sammenligneligt med vantage level. Der henvises til beskrivelsen af målene for sporenes enkelte trin i undervisningsvejledningerne. Den enkelte lærer har metodefrihed, og fremgangsmåder må altid vælges i forhold til den specifikke kursistgruppe og de enkelte kursisters forudsætninger og mål med undervisningen. De konkrete forslag til undervisningsaktiviteter og -forløb er ikke et udtryk for et ønske om at tilsidesætte metodefriheden, men er udelukkende tænkt til inspiration. Som supplement til de tre undervisningsvejledninger er korte didaktiskmetodiske indlæg om danskundervisningens mangfoldige emner og hjørner samlet i artikelsamlingen På sporet. På sporet giver et billede af fagets teoretiske ståsted og udviklingsmuligheder og indeholder yderligere forslag til konkrete undervisningsaktiviteter og teoretiske overvejelser i forbindelse med undervisning i dansk som andetsprog. De tre undervisningsvejledninger er en indholdsmæssig udfoldelse af bekendtgørelsens bestemmelser og fagbeskrivelse for pågældende spor. Hver vejledning indeholder: en enslydende generel del, som indkredser fagets sprogsyn, sprogtilegnelsessyn og didaktisk-metodiske overvejelser vedr. undervisningens indhold, tilrettelæggelse og evaluering samt en specifik del for det pågældende spor, hvor undervisningsmålene beskrives, og hvor der gives eksempler på, hvorledes den konkrete undervisning kan gribes an. 5

7 Indhold 3 Forord 4 Indledning 9 1. Generel del Formål og målgrupper Undervisningsmodellen Dansk som andetsprog Tværkulturel kompetence Kommunikativ kompetence Lingvistisk kompetence Pragmatisk kompetence Oparbejdelsen af kommunikativ kompetence: intersprogets udvikling Kommunikative færdigheder og delfærdigheder Talesprog i forhold til skriftsprog Samtale Lytte Tale Udtale Læse Skrive Retskrivning Ordforråd Grammatik: syntaks og morfologi Undervisningens indhold og tilrettelægelse Indhold: Temaer og emner Tilrettelæggelse: før-, under- og efterfaser Kommunikative opgaver Projektarbejde Organiseringsformer: helklassearbejde, gruppe-, pararbejde, individuelt arbejde og brug af åbent studieværksted Informations- og kommunikationsteknologi: IKT Lokaleforhold og udstyr 6

8 Intern og ekstern evaluering Intern evaluering: fokus på læreprocessen Ekstern evaluering 63. Specifik del for spor Spor - formål og målgruppe 64.. Spor - omfang, varighed og prøve Visitation og holdsætning Undervisningen på spor trin Mål for undervisningen på trin Undervisningens indhold og tilrettelæggelse på trin Arbejdet med mundtlig kompetence på trin Arbejdet med emnet bolig - et eksempel Arbejdet med læsekompetence på trin Fiktive tekster på trin Autentiske hverdagstekster på trin Fokus på afkodningsfærdighederne på trin Arbejdet med skrivekompetence på trin Stavetræning på trin Skriftlig udformning af korte tekster på trin Undervisningen på spor trin Mål for undervisningen på trin Undervisningens indhold og tilrettelæggelse på trin Arbejdet med mundtlig kompetence på trin Eksempler på kommunikative opgaver omkring emnet tyveri Arbejdet med læsekompetence på trin Fiktive tekster på trin Autentiske hverdagstekster på trin Arbejdet med skrivekompetence på trin Skriftlig udformning af tekster på trin Et eksempel på projektarbejde på trin Almenprøve Supplerende undervisning på spor Matematik på grundlæggende niveau Tosprogede lærere og tolke Danskundervisning i kombination med aktivering 7

9 Undervisning ud over Almenprøve 1-niveau Kursister, der ikke kan nå Almenprøve 1-niveau Kursister med særlige vanskeligheder 11 Ordliste 8

10 . Specifik del for spor.1. Spor - formål og målgruppe 3, Stk. 6. Formålet med undervisningen på spor er, at kursisterne opnår en almen dansksproglig kvalificering med henblik på at kunne fungere aktivt som samfundsborger, kunne varetage erhvervsarbejde og deltage i ikke kompetencegivende voksenuddannelse. Stk. 3. Undervisningen på spor tilrettelægges for kursister, som normalt har en kort skole- og uddannelsesbaggrund fra hjemlandet og må forventes at have en forholdsvis langsom indlæring af dansk som andetsprog. Specielt for spor gælder det, at gennemført spor og Almenprøve 1 eller tilsvarende niveau forudsættes i forbindelse med deltagelse i ikke kompetencegivende voksenuddannelse, f. eks. visse ordinære kurser i daghøjskoleregi og særligt tilrettelagte, danskstøttede AMU-forløb for indvandrere og flygtninge. Efterfølgende kan sådanne kurser undertiden lede til kompetencegivende kurser i AMU-systemet, alt efter kursernes art og kursisternes forudsætninger. Kursisterne på spor har ofte til fælles, at indlæringen typisk kan beskrives som forholdsvis langsom. En af årsagerne hertil kan være de skole- og uddannelsesmæssige forudsætninger, der kan gøre brugen af skriftlig tekst til fastholdelse af nyt stof vanskelig. Nogle kursister har i hjemlandet kun brugt skriftsproget i begrænset omfang i dagligdagen, og af samme grund er læsekompetencen relativt begrænset. Kursisterne på spor har derfor et stort behov for læsetræning og læseundervisning. Kursisterne behersker i modsætning til spor 1-kursister det latinske alfabet. De har knækket koden og kan med udbytte læse enkle tekster på modersmålet og f.eks. foretage en korrekt parring af en modersmålstekst med tilhørende billede. Men de lydregler, kursisterne har lært ved tilegnelsen af det latinske alfabet, kan måske ikke umiddelbart overføres til det danske lyd- og skriftsprogssystem, og reglerne for at danne ord og sætninger er af gode grunde anderledes. Dette vil ikke mindst i den første fase hæmme læsningen. Især på det første trin vil det være afgørende, at der ikke hovedsagelig tages et skriftsprogsbaseret afsæt for SPOR 63

11 undervisningen i mundtlig kommunikation, da en stor del af kursisterne på spor sjældent er vant til at benytte trykt tekst til fastholdelse af nyt stof. Forståelse af en given kommunikations kontekst, der må være et første trin i indlæringen, må derfor etableres ad anden vej: billeder, video- og lydbånd og oplevelser via inddragelse af virkeligheden også uden for klasseværelset... Spor - omfang, varighed og prøve Spor er opdelt i trin 1 og trin. Hvert trin er inddelt i et start-, midtog slutniveau. Målene for trin 1 på spor er identiske med slutmålene for spor 1. Spor kan afsluttes med Almenprøve 1. Også privatister kan melde sig til denne prøve. Det er læreren, der i samråd med kursisten skønner, om kursisten er parat til prøveaflæggelsen, mens der for privatisternes vedkommende er tale om forudgående rådgivning fra en sprogcentervejleder. Der findes ikke en prøve i forbindelse med overgangen fra trin 1 til trin på spor. Der gennemføres derimod løbende, interne evalueringer under hele spor forløbet (jf ). Da kursistforudsætningerne er forskellige, vil også indlæringshastigheden være det. Det kan dog skønnes, at de fleste kursister vil have behov for et års intensiv danskundervisning på hvert trin, før sporet afsluttes. Ved intensiv undervisning forstås minimum 18 timer om ugen. Nogle kursister vil gennemgå forløbet hurtigere, andre har brug for mere tid. Til sammenligning kan nævnes, at det forventede gennemsnitlige tidsforbrug for hvert trin på spor 3 typisk vil være 9 måneder. Også her vil kursisterne nå målene i forskelligt tempo..3. Visitation og holdsætning Den enkelte kursist indplaceres af sprogcentret på det hold, hvor vedkommende får størst udbytte af undervisningen. 9, stk. 6. Indplacering på spor, trin og niveau foretages af sprogcentret på grundlag af en vurdering af den enkelte kursists forudsætninger, aktuelle dansksproglige niveau og mål med undervisningen. Da kursistforudsætningerne og dermed behovene er forskellige inden for spor, vil der også være behov for at danne hold og etablere undervisning derefter. På den ene side er der f.eks. ældre kursister, som har gået ganske få år i skole i hjemlandet, og som måske på trods af flere år i landet har ringe dansksproglige forudsætninger. På den anden side er der de yngre kursister, som lige er kommet til landet, og som har gået flere år i skole i hjemlandet, eventuelt suppleret med en håndværksmæssig baggrund. Spektret vil være så bredt, at der er kursister, hvis læse- og skrivefærdigheder er så dårligt funderede, at en indplacering på spor 1 undertiden bør overvejes. I den anden ende vil der 64 SPOR

12 være kursister, hvor en indplacering på spor 3 undertiden kan være at foretrække, hvis det skønnes, at kursisten kan drage størst nytte af den almene undervisning der, også selv om vedkommende måske ikke senere har som mål at komme i kompetencegivende uddannelse. Undertiden kan en kursist ud over den niveauspecifikke holdundervisning have behov for ekstra undervisning i en sproglig deldisciplin. Det kan f.eks. dreje sig om udtaleundervisning. En sådan undervisning kan indgå i sprogcentrets ordinære tilbud. Det er væsentligt, at en førstegangsindplacering ikke fastlåser den enkelte kursist på et bestemt spor og til bestemte mål på ubestemt tid. Kursistønskerne og -behovene og også motivationen og indlæringshastigheden kan ændres undervejs, og så er det væsentligt, at sprogcentret er parat til at vejlede, således at kursisten til hver tid får det rette tilbud og dermed det bedst mulige udbytte af undervisningen: spor til spor 3, vil der oftest være tale om en indplacering på tilsvarende trin, men formodentlig et lidt lavere niveau, idet ikke mindst skriftsprogskravene er betydeligt højere på spor 3. En grundig og præcis vejledning er altid nødvendig. 7. Sprogcentret fastsætter antallet og sammensætningen af kursister på de enkelte hold efter en pædagogisk vurdering af den enkelte kursists forudsætninger og behov. På hold inden for spor 1 og, der fortrinsvis er sammensat af kursister med kort skole- og uddannelsesbaggrund fra hjemlandet, tilstræber sprogcentret, at der dannes hold med få kursister. Holdstørrelsen bør afpasses kursistforudsætningerne, idet spor -holdene dog generelt bør være mindre end på spor 3. 9, stk. 7. Kursister kan skifte fra undervisning på et spor til undervisning på et andet spor, hvis sprogcentret finder pædagogisk grundlag herfor. For kursister, der deltager i undervisningen som led i integration eller aktivering, inddrages kommunalbestyrelsen i kursistens bopælskommune og den henvisende Arbejdsformidling i beslutningen herom. Hvis en kursist undervejs skal skifte fra SPOR 65

13 3. Undervisningen på spor trin Mål for undervisningen på trin 1 Målet med undervisningen er at kursisten med udgangspunkt i sine kulturelle erfaringer opnår begyndende indsigt i kulturformer i Danmark i relation til nærmiljøet og til gængse hverdagsemner af personlig interesse og relevans at kursisten i forbindelse med de nævnte emner og i hverdagssituationer - kan fungere såvel receptivt som produktivt i enkel mundtlig kommunikation, hvor konteksten er bekendt og kommunikationen rutinepræget - kan finde konkret information i et udsnit af hverdagens brugstekster og læse helt enkle, fortællende fiktionstekster og udfylde enkle blanketter - kan skrive korte, enkle brugstekster at kursisten med udgangspunkt i sine erfaringer med at lære opnår opmærksomhed på og begyndende forståelse for egen læreproces og for hensigtsmæssige arbejdsformer. (bekendtgørelsen, bilag ) Det overordnede mål med undervisningen på trin 1 er at opbygge grundlæggende kommunikativ kompetence på dansk til brug i hverdagssituationer. Samtidig er det målet at formidle begyndende indsigt i samfundsmæssige og kulturelle forhold af personlig interesse og relevans. Ved trinnets afslutning forventes det, at kursisten har tilegnet sig følgende færdigheder: Kursisten kan udveksle gængse hilsner og høflige forespørgsler til dagligdags anliggender og indgå i enkel samtale om en længere række konkrete hverdagsemner, hvor konteksten er bekendt. Der fordres nogen tålmodighed fra samtalepartneren, som skal være villig til at gentage og omformulere og eventuelt hjælpe i form af manglende ord. Kursisten kan gætte kvalificeret, spørge og bede om hjælp om muligt. Kursisten kan uddrage faktuelle informationer af f.eks. højttalerbeskeder på stationer, trafikinformation i radioen, beskeder på telefonsvarere, vejrudsigter o.l. Kursisten kan forstå en meget enkel samtale, hvor to andre taler sammen om et for kursisten kendt emne i en kendt kontekst og i et for kursisten kendt og enkelt sprog, dvs. når forståelsen kun fordrer lidt kendskab til kultur- og samfundsforhold i Danmark. Det er afgørende, at lytteteksten forekommer i tilgængelig form. Der må helst ikke være unødig støj, og der skal være tale om (lokal) standard. Taletem- 66 SPOR

14 poet bør befinde sig i den nedre skala af det normale. Kursisten kan opfatte en række kendte ord og udtryk i radio og tv, især tv-programmer, hvor sproget indgår i umiddelbart anskuelige sammenhænge som f.eks. i nyhedsprogrammer, enkel hverdagsrealistisk fiktion og tegnefilm. Kursisten kan i enkel form fortælle om sig selv og sin hverdag i relation til en række gængse hverdagsemner. Kursisten kan finde konkret information i brugstekster som vejskilte, advarselsskilte på gaden, prislister, køreplaner og fjernsynsprogrammer. Desuden kan kursisten - for så vidt der ikke forudsættes kendskab til særlige træk ved kulturformer i Danmark - finde konkret information i f.eks. aviser i form af meget enkle avisoverskrifter, annoncer o.l., især hvor der er visuel støtte. Kursisten kan læse f.eks. meget enkle beskeder og breve i forbindelse med personlig korrespondance. Kursisten kan læse helt enkle, fortællende fiktionstekster, som fortrinsvis er fremstillet med voksne andetsprogstalende for øje. Det forudsættes, at emnet er velkendt og indeholder et ordforråd, som ikke i væsentlig grad ligger ud over kursistens eget, at teksterne er produceret i let tilgængelig form, har en klar struktur og kun fordrer lidt kendskab til kultur- og samfundsforhold i Danmark. Kursisten kan genkende en række kendte ord og udtryk i danske undertekster til film og tv-programmer på dansk eller på andre sprog, når handlingen fremgår klart af billedsiden. Her spiller det også ind, om sproget er klart artikuleret, sprogbrugen almindelig og taletempoet roligt. Endvidere kan kursisten læse og udfylde enkle, gængse blanketter med personlige data. Alle afkodningsprincipper står til kursistens rådighed: ordbilledlæsning, lydret læsning, stavelseslæsning, øvrige omsætningsregler fra tale til skrift og morfemlæsning. Skriftligt kan kursisten udforme f.eks. beskeder og personlige hilsner i kortfattet og enkel form i forbindelse med umiddelbare hverdagsbehov, evt. i form af s. Der kan være tale om en kortfattet besked i barnets kontaktbog til skolen, et postkort, hvor en person takkes for noget o.l. I forbindelse med samtale om formål og udbytte af de daglige aktiviteter bliver kursisten opmærksom på læreprocessen og udvikler de første dansksproglige forudsætninger for at kunne indgå i dialog herom. 3.. Undervisningens indhold og tilrettelæggelse på trin 1 Ifølge fagbeskrivelsen omfatter undervisningen på trin 1 emner af umiddelbar og personlig interesse og relevans i hverdagslivet og nærmiljøet. På trin 1 kan følgende emner typisk være relevante: præsentation, familie, dagens gang, måltider, indkøb, bolig og transport. I forbindelse med disse emner skal der opbygges et ordforråd, der også SPOR 67

15 indbefatter tallene fra , klokken, ugedagene, månedernes navne samt årstal (f.eks. kursisternes og deres pårørendes fødselsår). En del praktiske oplysninger om f.eks. lægevagt, indmeldelse af børn i børnehaveklasse og skole osv. vil det være nødvendigt at formidle via modersmålet. Det kan ske ved tolke eller gennem audiovisuelt informationsmateriale. Denne form for samfundsmæssig og kulturel orientering bør inddrages, når de pågældende emner behandles i sprogundervisningen, men også når der i øvrigt opstår behov herfor. Derudover vil der foregå en løbende kulturudveksling i forbindelse med emnearbejdet, men som en integreret del af arbejdet med sprogtilegnelsen. Når man arbejder med et emne som f.eks. dagens gang og måltider, samt hvor de forskellige medlemmer af en husholdning skal hen efter morgenmaden, vil bl.a. videosekvenser, der viser forskellige husholdninger og de måltider, der indtages, og hvem der tilbereder maden osv. udover at være en del af inputtet i sprogundervisningen også være oplæg til tværkulturelle sammenligninger, debat og indsigt. På det første trin vil det være oplagt at bygge sproget op om selve holdet og undervisningssituationen og sprogsætte den interaktion, der naturligt opstår mellem lærer og kursister og mellem kursister indbyrdes i forbindelse med gennemførelse af undervisningen. Livet i klasseværelset bør suppleres med kontakter til andre hold og øvrige personalegrupper på sprogcentret samt med mindre ekskursioner til relevante steder i lokalområdet. Det sproglige input, der arbejdes med, opstår således ud af umiddelbart indlysende sammenhænge med kursisterne som handlende subjekter. Det vil i forbindelse med arbejdet med kursisternes sproglige udvikling være hensigtsmæssigt at have adgang til velfungerende lyd- og videooptagelsesudstyr til fastholdelse af sprogbrug i forbindelse med udførelsen af klart afgrænsede, kommunikative opgaver. Det er vigtigt at understrege, at skriftsproglige tekster kun i begrænset omfang kan bruges til at fastholde det indlærte, men at arbejdet med de elementære skriftsproglige færdigheder tværtimod må støtte sig til det mundtlige sprog, der bygges op. Det er derfor som regel ikke hensigtsmæsigt at tage udgangspunkt i skriftbaserede materialer, men derimod er audiovisuelle tekster (korte videosekvenser) ideelle, ligesom lydbånd til mange begyndermaterialer vil kunne bruges, for så vidt læreren sørger for, at den kommunikative kontekst for den pågældende dialog er anskueliggjort, inden bånd-sekvensen afspilles, og indspilningen i øvrigt har et indhold og er artikuleret i en form, der passer til den pågældende begynderundervisning. Især når man anvender lydbånd til forskel fra video-optagelser, er det vigtigt 68 SPOR

16 at etablere en god forforståelse, og den naturlige disposition for at koncentrere sig om betydningssiden og først og fremmest opfatte, hvad der menes, snarere end hvordan det siges, kan med fordel styrkes gennem indholdsfokuserede overordnede forståelsesspørgsmål, der skal stilles før afspilningen. Ud over det sprog, der knytter sig til arbejdet med de aktuelle emner, er det relevant at arbejde med at kunne begå sig i klassesituationen og f.eks. bede om noget, spørge til og efter nogen og noget, hilse og sige farvel og god weekend, at kunne forstå lærerens instruktioner i tilknytning til arbejdet og i det hele taget indgå i samtale om det daglige arbejde. De ord og sætningsstrukturer, der anvendes i forbindelse med gennemførelsen af den daglige undervisning, er også en del af det sproglige input og skal som sådant gøres til genstand for betydningsmæssig og sproglig bearbejdning, så der også i den forbindelse kan ske tilegnelse. Her er det endvidere vigtigt at lægge vægt på at få etableret gode udtalevaner, så kursisten kommer godt fra start m.h.t. prosodi og det danske lydsystem. I tilknytning til disse funktioner vil der opstå behov for tilegnelse af et elementært ordforråd. Den sproglige udformning af de funktioner, der sprogsættes under arbejdet, underkastes nærmere undersøgelse, analyse og systematisering i form af øvelser, der så at sige zoomer ind på grammatiske fænomener. På trin 1 bør man tilstræbe at arbejde så varieret som muligt med forholdsvis få emner, så der bliver rige muligheder for bearbejdning af et begrænset, men centralt udpluk af funktioner og sætningsstrukturer og et støt, men roligt voksende ordforråd i forbindelse med emnerne. Det betyder først og fremmest gennem forskellige kommunikative opgaver at skabe motivation for at bruge, genbruge, udvikle og konsolidere det sprog, der knytter sig til emnearbejdet på trin 1. Gennem de kommunikative aktiviteter i og uden for klasseværelset er det målet at tilvejebringe rammer for oplevelser, som det sproglige input kan hænges op på. I forbindelse med hvert emne gælder det om at motivere til, at de samme sprogfunktioner og det til emnet knyttede ordforråd indarbejdes gennem mange forskellige opgaver. I denne forbindelse kan det være en ide at inddrage andre hold og f.eks. administrative medarbejdere på sprogcentret samt at skabe mulighed for besøg og samtale med mennesker, f.eks. grupper, virksomheder, institutioner og/eller foreninger i lokalområdet Arbejdet med mundtlig kompetence på trin Arbejdet med emnet bolig - et eksempel Emnet kan deles op i følgende delemner: boligtype, boligindretning, boligsøgning, bolig før ankomsten til Danmark, drømmeboligen, fordele og SPOR 69

17 ulemper ved nuværende bolig, flytning, naboer m.v. På trin 1 er det nødvendigt at arbejde med et elementært ordforråd og sproglig udformning af helt centrale funktioner. Nogle af ovenstående delemner er i nogen grad uomgængelige, men aktuelle kursistbehov, som f.eks. en af kursisternes forestående flytning, kan med fordel danne indgangsvinklen til emnearbejdet. Arbejdet tilrettelægges overordnet i tre faser: før, under og efter - og hver aktivitet i forløbet tilrettelægges ligeledes i før-, under- og efterfaser (jf ). Før-fasen Man kan vælge mellem følgende føraktiviteter eller bruge en kombination heraf: Samtale mellem lærer og kursister, hvor man i fællesskab sætter sprog på en aktuel situation for en af kursisterne, der f.eks. snart skal flytte. Samtalen redigeres gennem lærerens sproglige stilladsstøtte (jf ) hen imod en situationsbeskrivelse af denne art: Amina skal flytte. Hun har fået en ny lejlighed i Vestergade. Lejligheden har en stue, soveværelser, køkken og bad... Centrale ord gentages, forbindes med billeder og skrives op på tavlen. Videosekvens, hvor man vises rundt i en lejlighed eller et hus. Kursisterne spørger løbende til betegnelser for forskellige rum. Videosekvensen spilles flere gange: først i sin helhed, derefter med pauser, og der spoles frem og tilbage efter behov. Samtale, spørgsmål og svar til billedkort over boliger, hvor de forskellige rum er illustreret. Lyttetekst, evt. fra lærebog, hvor en person fortæller om sin bolig. Kursisterne sidder med nummererede tegninger af 3-4 forskellige boligtyper og -størrelser og krydser parvis den bolig af, der tales om på båndet. (Billeder med rumeffekt er at foretrække frem for to-dimensionale skitser). Pararbejde, hvor kursisterne kort fortæller hinanden om deres nuværende bolig: Min lejlighed er på 3 værelser, eller Min lejlighed er ikke stor, kun køkken, bad, stue og et lille værelse, Der er to stuer, køkken og bad osv. Dette kan suppleres med nyt pararbejde, hvor kursisterne fortæller hinanden om deres tidligere bolig. Under-fasen I denne fase arbejdes der hen imod følgende delmål: at kunne beskrive og svare på spørgsmål om egen og andres bolig, at bede om hjælp fra og aftale tid med venner og/eller flyttefirma, der skal bistå med flytning, at forstå beskrivelser af boliger, aftale tid med ejendomsmægler eller boligselskab til at se på en bolig, læse og udfylde centrale rubrikker i skemaer til ansøgning om en bolig eller indgåelse af leje-/købekontrakt, punktlæse boligannoncer 70 SPOR

18 SPOR med henblik på at finde bestemte informationer, læse og forstå korte (uddrag) af fiktionstekster, hvor boligforhold spiller en rolle. Følgende materialetyper vil kunne inddrages: Videosekvenser med personer der taler om bolig (fra lærebøger eller ejendomsmægleres internet-annoncer), lyttetekster (fra lærebøger), brugstekster i form af enkle boligbeskrivelser og annoncer fra ejendomsmarkedet eller boligselskaber, korte fiktions- og sagprosatekster, evt. fra lærebøger (tekst + bånd) udarbejdet med målgruppen for øje, sange. Kommunikative opgaver: Pararbejde, hvor kursisterne sammen besvarer spørgsmål til lyttetekst eller videosekvens (forskellige situationer: ejendomsmægler/ejendomsinspektør viser lejlighed frem og nogle interesserede stiller spørgsmål, et par sidder og læser boligannoncer og beslutter at ringe og aftale tid til at se på en bestemt lejlighed, en familie flytter ind i en ny lejlighed, og naboen kommer og byder dem velkommen). Pararbejde, hvor kursisterne organiserer billeder af inventar (tegninger/ fotos) i de respektive rum og på den måde, det angives i lyttetekst. Pararbejde, hvor kursisterne kategoriserer betegnelser for møbler og inventar (køkken: komfur, køleskab... stue: sofa, reol...). Pararbejde, hvor kursisterne fortæller hinanden (mere udførligt end i førfasen) om deres bolig og dens indretning. Pararbejde, hvor kursisterne tegner og fortæller hinanden om deres drømmebolig. Pararbejde, hvor kursisterne læser boligannoncer og finder frem til en bolig, de gerne vil ud at se på. De forbereder og øver sig i at ringe til boligselskab eller ejendomsmægler og bestille tid til at se lejligheden. Kursisterne deles i to hold, og parvis læser hvert hold en kort tekst, f.eks. et brev med tilbud til nogle venner om at låne brevskriverens bolig en uge i sommerferien. Brevet beskriver kort boligen og angiver, hvor vigtige ting som f.eks. nøglen til bagdøren befinder sig. Kursisterne danner nye par og fortæller hinanden om det brev, de har læst. Læreren fortæller, at hun vil låne sin lejlighed ud til nogle venner og spørger kursisterne, hvordan brevet skal formuleres. Kursisterne stiller spørgsmål om boligen og opbygger med stilladsstøtte fra læreren et brev efter samme model som det, de lige har læst. Kursisterne udformer individuelt eller parvis et brev med tilbud til venner/ familie om at låne kursisternes bolig en uge i sommerferien. Opgavetyper: Informationskløftopgaver Analyseopgaver (receptive, f.eks. møbel-billedlotteri) Kombinations- og kategoriseringsop- 71

19 gaver, f.eks. i form af multiple choice Konsolidering af ordforråd, f.eks. i form af enkle cloze og andre udfyldningsopgaver samt evt. dictogloss. Efter-fasen Læreren noterer sig under arbejdet med de enkelte opgaver, hvor kursisterne især har sproglige problemer, og disse problemer gøres efterfølgende til genstand for fokuseret sproglig opmærksomhed. Det kan dreje sig om: Centrale substantiver i relevante former: et værelse, en stue, et badeværelse, brusebad, håndvask, toilet, spejl, skab osv. Centrale verber og verbalfraser: flytte, skal flytte, er flyttet, bor, har boet, boede, står, ligger, hænger, er glad for, kunne godt tænke mig osv. Centrale stedsangivelser: foran, ved siden af, over, under, til venstre for, til højre for osv. Centrale tidsangivelser: i næste uge, i sidste uge, til den første, om måneden Centrale sætningsstrukturer: Min lejlighed er stor/lille/gammel/moderne og Jeg har værelser, køkken og bad eller Der er værelser, køkken og bad, Er der...?, Hvad med...? Udtale. Evaluering Efter hvert opgaveforløb evaluerer lærer og kursister i fællesskab. Man kan samle op gennem samtale støttet af stikord på tavlen. Kursisterne kan indføre nye ord og udtryk i deres egne ordbøger, opgaver (cloze, multiple choice, udfyldning og dictogloss) og korte tekster, som kursisterne evt. har udarbejdet, kan indsættes i portfolio og danne grundlag for senere repetition og evaluering af progressionen. Enkelt udformede spørgeskemaer kan bruges til at skærpe opmærksomheden på anvendte indlæringsstrategier, oplevelse af arbejdsformer og vurdering af egen indsats. Kursisterne kan endvidere kort fortælle om og vurdere forløbet i individuelle dagbøger eller i en fælles logbog, hvor kursisterne på skift påtager sig rollen som referent. Der refereres i kort form ud fra de samme spørgsmål, som har været behandlet i helklassesamtalen Arbejdet med læsekompetence på trin Fiktive tekster på trin 1 Fra den tidligste undervisning anvendes fiktionstekster, der er udviklet med voksne andetsprogstalende for øje. Dertil kommer kursist- og lærerfremstillet materiale. Allerede på dette trin giver fiktionen mulighed for en første, åben dør til bl.a. forskellige familie- og omgangsformer i Danmark, og efterhånden kan der inddrages mindre eventyr, fabler o.l., som inviterer til oplevelseslæsning og ofte en motiverende genkendelighed på tværs af kulturer. Også aktuelle og historiske forhold belyses ofte ideelt gennem fiktion. 7 SPOR

20 SPOR Fiktionstekster kan i høj grad anbefales til kursistens læsning hjemme, men bør også indgå i selve undervisningen. Teksterne kan ligge inden for og bidrage til det undervisningsemne, holdet aktuelt arbejder med. Desuden kan teksterne bl.a. benyttes til træning af forskellige læsestrategier og ordforrådet. Samme tekst kan ofte med udbytte benyttes til træning af forskellige læsestrategier, når blot den mest overordnede læsning finder sted først, dvs. hvis kursisten f.eks. skal arbejde med såvel ekstensiv som intensiv læsning af samme tekst, skal den ekstensive læsning derfor finde sted først. Det kan endog være meget hensigtsmæssigt at genlæse samme tekst flere gange med forskellige læseformål, idet den gentagne læsning bl.a. også indebærer træning på afkodnings- og forståelsesplanet, herunder træning af (nyt) ordforråd. Nedenfor gives et eksempel på, hvorledes læseundervisningen kan finde sted, og hvorledes samme tekst kan benyttes til flere former for læsning. Der er tale om forskellige læsninger med forskellige formål og anvendelse af forskellige læsestrategier. I eksemplet er faserne fyldt ud, men andre øvelser med et andet sigte kan naturligvis forekomme, alt efter det aktuelle emnearbejde i klassen, teksttypen og formålet med aktiviteterne. Det er den tre-fasede model i før - under - efter, der sammen med et overordnet princip om at tage et første afsæt i helheden og efterhånden foretage mere detaljerede bearbejdninger, der er det afgørende for denne fremgangsmåde. før Samtale på klassebasis om indhold: etablering/mobilisering af relevant forforståelse, f.eks. via brainstorm ud fra tekstens emne, overskrift(er) og illustrationer. under Kursisterne stillelæser teksten ekstensivt uden opgaveledsagelse. før Kursisterne introduceres til f.eks. 3 spørgsmål, de efterfølgende skal søge svar på under den næste læsning af teksten. Multiple-choice-ark med de tre spørgsmål udleveres og gennemlæses i fællesskab. under Stillelæsning af tekst. Kursisterne udfylder multiple-choiceark med de tre spørgsmål. efter Samtale på klassebasis om besvarelserne - kursisterne viser, hvor i teksten svaret er fundet (skimming-punktlæsning). Diskussion af indholdet. Kursisterne nærlæser f.eks. sidste afsnit i teksten (intensiv læsning). Efter læsningen forholder kursisterne sig til, hvorvidt en række lærerudsagn er i overensstemmelse med indholdet i det læste afsnit eller ej. Kursisterne identificerer det korrekte svar i teksten (skimming-punktlæsning). 73

Trin - og slutmål for faget Tysk

Trin - og slutmål for faget Tysk Trin - og slutmål for faget Tysk Beskrivelse af undervisningen i 6.klasse Undervisningen tager udgangspunkt i elevernes sproglige forudsætninger. Fra begyndelsen af forløbet skal undervisningen tilrettelægges,

Læs mere

Lytte/forstå Du kan forstå essensen i enkel kommunikation med tydelig udtale om konkrete og velkendte emner inden for fx arbejde, fritid og skole.

Lytte/forstå Du kan forstå essensen i enkel kommunikation med tydelig udtale om konkrete og velkendte emner inden for fx arbejde, fritid og skole. Danskuddannelse 3 på VUF - modulbeskrivelse 1 Modul 1 Du lærer at beskrive, fortælle og kommunikere om hverdagssituationer i et meget enkelt sprog både skriftligt og mundtligt, og du kan til sidst forstå

Læs mere

Fællesmål for faget dansk som fremmedsprog på Prins Henriks Skole Formål, slutmål, delmål og undervisningsplaner

Fællesmål for faget dansk som fremmedsprog på Prins Henriks Skole Formål, slutmål, delmål og undervisningsplaner Fællesmål for faget dansk som fremmedsprog på Prins Henriks Skole Formål, slutmål, delmål og undervisningsplaner INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING. Side 2 FORMÅL. Side 2 SLUTMÅL. Side 3 DELMÅL.. Side 4 TRINMÅL

Læs mere

Lærervejledning til Tak for kaffe!

Lærervejledning til Tak for kaffe! Lærervejledning til Tak for kaffe! Undervisningsmaterialet Tak for kaffe! består af en film, en grundbog til læsning og skrivning og en cd-rom med øvelser. Målgruppen Tak for kaffe! er lavet til indvandrerundervisning.

Læs mere

Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole

Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole Formål Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke

Læs mere

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Japansk. - sprog og kultur

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Japansk. - sprog og kultur Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Japansk - sprog og kultur November 2014 Fælles Mål Vision og målsætning Formålet med undervisningen i japansk er, at eleverne stifter bekendtskab

Læs mere

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK JUNI 2014 Engelsk på Nuuk Internationale Friskole Vi underviser i engelsk på alle klassetrin (1.-10. klasse). Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner

Læs mere

Indholdsplan for Engelsk FS10+

Indholdsplan for Engelsk FS10+ Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de

Læs mere

Formål for faget tysk

Formål for faget tysk Formål for faget tysk Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet tysk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt.

Læs mere

Inspiration til indhold i projektet. Eksempel på et undervisningsforløb

Inspiration til indhold i projektet. Eksempel på et undervisningsforløb Åbent netværksmøde: Læs dansk på bibliotekerne Odense Centralbibliotek tirsdag den 10. september 2013. Inspiration til indhold i projektet Eksempel på et undervisningsforløb De første erfaringer fra projektet

Læs mere

Fælles Mål 2009. Dansk som andetsprog. Faghæfte 19

Fælles Mål 2009. Dansk som andetsprog. Faghæfte 19 Fælles Mål 2009 Dansk som andetsprog Faghæfte 19 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 21 2009 Fælles Mål 2009 Dansk som andetsprog Faghæfte 19 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 21 2009

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Lov nr. 375 af 28. maj 2003 om danskuddannelse af voksne udlændinge m.fl.

Lov nr. 375 af 28. maj 2003 om danskuddannelse af voksne udlændinge m.fl. Ministeriet for Flygtninge Indvandrere og Integration Til udbydere af danskuddannelse, kommuner og driftsansvarlige kommuner Dato: 17. december 2003 Kontor: 1.i J. nr.: 2003/5123-8 Sagsbeh.: ml Fil-navn:

Læs mere

Fælles mål for engelsk Al-Salahiyah Skolen 2010

Fælles mål for engelsk Al-Salahiyah Skolen 2010 Fælles mål for engelsk på AL SALAHIYAH SKOLEN Udarbejdet af engelsklærerne, skoleåret 2005-2006 Revideret i skoleåret 2010/2011 Indledning til fælles mål for engelsk Der er udarbejdet fælles mål for faget

Læs mere

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 Bilag 26 Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, og de forskellige sider af faget betinger hinanden gensidigt.

Læs mere

1 Vi har valgt at bruge betegnelsen mennesker, da IUP en har en stor og ikke homogen målgruppe. IUP en henvender

1 Vi har valgt at bruge betegnelsen mennesker, da IUP en har en stor og ikke homogen målgruppe. IUP en henvender Lærervejledning til det interaktive udtaleprogram Til underviser På denne side vil du kunne få et hurtigt overblik over, hvad vores interaktive udtaleprogram er, og hvad programmet kan bruges til. På siderne

Læs mere

Vejledning om Prøve i Dansk 3

Vejledning om Prøve i Dansk 3 Vejledning om Prøve i Dansk 3 Ministeriet for Børn og Undervisning, april 2012 1 Udgiver: Ministeriet for Børn og Undervisning Copyright: Ministeriet for Børn og Undervisning ISBN: 978-87-92275-12-7 2

Læs mere

Om undervisningen. Undervisning for 0. - 5. klasse. Hvorfor er undervisning i dansk vigtig? Undervisning i dansk for børn i Schweiz.

Om undervisningen. Undervisning for 0. - 5. klasse. Hvorfor er undervisning i dansk vigtig? Undervisning i dansk for børn i Schweiz. Om undervisningen Undervisning for 0. - 5. klasse Hvorfor er undervisning i dansk vigtig? Undervisning i dansk for børn i Schweiz Alkalær-metoden Praktiske detaljer Referencer Undervisningsmoduler 1-4

Læs mere

Dansk som andetsprog og sproglig udvikling

Dansk som andetsprog og sproglig udvikling Dansk som andetsprog og sproglig udvikling Målgruppe: Lærere i sprogstøttecentre og modtagerklasser, lærere med tosprogede børn i klasserne samt andre interesserede Tid: 23. april kl. 15-17.30 Sted: Medborgerhuset

Læs mere

LÆSEPLAN FOR FAGET MODERSMÅLSUNDERVISNING LETTISK Børnehave 6. klassetrin

LÆSEPLAN FOR FAGET MODERSMÅLSUNDERVISNING LETTISK Børnehave 6. klassetrin Side 1 LÆSEPLAN FOR FAGET MODERSMÅLSUNDERVISNING LETTISK Børnehave 6. klassetrin Læseplanen indeholder en angivelse af undervisningens indholdsområder: kommunikative færdigheder, sproglig refleksion og

Læs mere

13. EVALUERING AF FAGET ENGELSK I 8. KLASSE - SKOLEÅR 2014

13. EVALUERING AF FAGET ENGELSK I 8. KLASSE - SKOLEÅR 2014 13. EVALUERING AF FAGET ENGELSK I 8. KLASSE - SKOLEÅR 2014 Metode: I løbet af skoleåret har eleverne gennemført 3 skriftlige tests, som dækker over 4 discipliner: 1. Listening comprehension (lytteforståelse)

Læs mere

Når børnehaven skaber gode forudsætninger for læsning. Af Kirsten Rasmussen, lektor

Når børnehaven skaber gode forudsætninger for læsning. Af Kirsten Rasmussen, lektor Når børnehaven skaber gode forudsætninger for læsning Af Kirsten Rasmussen, lektor Den opmærksomhed, der vedvarende er rettet mod danske børns læse- og skrivefærdigheder, har medført en række initiativer

Læs mere

Læseevaluering på begyndertrinnet - hvordan kan man opdage elever i risiko for at udvikle læsevanskeligheder

Læseevaluering på begyndertrinnet - hvordan kan man opdage elever i risiko for at udvikle læsevanskeligheder 14-01-2011 Forskellige former for læsevanskeligheder OS- og SL-prøverne - kort gennemgang - hvad kan de bruges til - efterfølgende undervisning, læsbarhedsark Læseevaluering på begyndertrinnet - hvordan

Læs mere

Bliv god til dansk! Velkommen til Danskuddannelserne på VUF

Bliv god til dansk! Velkommen til Danskuddannelserne på VUF Bliv god til dansk! Velkommen til rne på VUF Falstersvej 3-5 / Lindevangs Allé 10-12 2000 Frederiksberg Velkommen til rne på VUF Vi tilbyder Gratis danskundervisning for udlændinge på alle niveauer Undervisning

Læs mere

Faktaark om Danskuddannelse

Faktaark om Danskuddannelse Faktaark om Danskuddannelse 1. Baggrund og formål Den grundlæggende danskundervisning for nyankomne udlændinge sker efter lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. Formålet med uddannelse i dansk

Læs mere

Christina Helleshøj Louise Breivik Emmering Hanna Niemann LÆS VERDEN LÆRERVEJLEDNING. Alfabeta

Christina Helleshøj Louise Breivik Emmering Hanna Niemann LÆS VERDEN LÆRERVEJLEDNING. Alfabeta Christina Helleshøj Louise Breivik Emmering Hanna Niemann LÆS VERDEN LÆRERVEJLEDNING Alfabeta Læs verden Lærervejledning Læs verden er et læsemateriale, der består af en bog med læse, skrive og mundtlige

Læs mere

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015 Prøvebestemmelser Grundforløb 1 Gældende for elever, der er påbegyndt uddannelse efter 1. august 2015 0 Indhold Generelt... 2 Prøver for elever på grundforløb 1... 2 Standpunktsbedømmelse... 2 Dansk, standpunktsbedømmelse...

Læs mere

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Engelsk

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Engelsk Fagplan for Engelsk Formål Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke sig mundtligt og

Læs mere

Dictogloss i undervisningen

Dictogloss i undervisningen Annette Pedersen Cand. mag. i dansk og filosofi/videnskabsteori, Sprogcentret K.I.S.S. anetq@oncable.dk Rikke Jensen cand. mag. i dansk med tilvalg i musik, Sprogcentret K.I.S.S. rikkej71@hotmail.com Dictogloss

Læs mere

F- niveau Udbydes på grundforløbsuddannelsen og afsluttes med en standpunktskarakter. Der afholdes ikke mundtlig prøve.

F- niveau Udbydes på grundforløbsuddannelsen og afsluttes med en standpunktskarakter. Der afholdes ikke mundtlig prøve. Formål Formålet med faget er at styrke elevens sproglige bevidsthed og færdigheder, så eleven bliver bedre til at formulere sig mundtligt og skriftligt og til at lytte til og læse forskellige teksttyper

Læs mere

01-02-2012. Opsamling og kobling. Sprogpakken. Understøttende sprogstrategier & Samtaler i hverdagen. De 10 understøttende sprogstrategier

01-02-2012. Opsamling og kobling. Sprogpakken. Understøttende sprogstrategier & Samtaler i hverdagen. De 10 understøttende sprogstrategier Opsamling og kobling Sprogpakken Understøttende sprogstrategier & Hvad er centralt for børns sprogtilegnelse (jf. dag 1) At den voksne: skaber et rigt og varieret e sprogligt g miljø får barnet til at

Læs mere

Ideer til danskaktiviteter

Ideer til danskaktiviteter Ideer til danskaktiviteter Der er beskrevet tre læseaktiviteter i faghæftet for dansk. 1. Lærerens oplæsning 2. Elevens læsning af kendt tekst ( f.eks. læsebog) 3. Elevens læsning af ukendt tekst (f.eks.

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Bakkeskolens læsefolder. En forældre-guide til læseudvikling

Bakkeskolens læsefolder. En forældre-guide til læseudvikling Bakkeskolens læsefolder En forældre-guide til læseudvikling Indhold Hvorfor denne folder?...s 3 Hvad er læsning?... s 4 Daglig læsning er vigtig.. s 5 - Hvad kan jeg som forælder gøre?.... s 5 Begynderlæsning.

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR ENGELSK 2013

UNDERVISNINGSPLAN FOR ENGELSK 2013 UNDERVISNINGSPLAN FOR ENGELSK 2013 Undervisningen følger trin- og slutmål som beskrevet i Undervisningsministeriets faghæfte: Fællesmål 2009 Engelsk. De centrale kundskabs- og færdighedsområder 1. Kommunikative

Læs mere

25-10-2011. Sprogpakken. Introduktion til Sprogpakken. Introduktion. Velkommen til Sprogpakken. Præsentation af Sprogpakken. Hvorfor er sprog vigtigt?

25-10-2011. Sprogpakken. Introduktion til Sprogpakken. Introduktion. Velkommen til Sprogpakken. Præsentation af Sprogpakken. Hvorfor er sprog vigtigt? Sprogpakken Introduktion til Sprogpakken Velkommen til Sprogpakken Introduktion Præsentation af Sprogpakken Hvorfor er sprog vigtigt? Personlige, sociale begrundelser: Sproget styrker barnets personlige,

Læs mere

Hvad finder du på VUF?

Hvad finder du på VUF? Hvad finder du på VUF? Studievejledning Før du starter på skolen, skal du tale med en studievejleder. Studievejlederen visiterer dig, og du kommer på et hold, som passer til dig. Du kan altid kontakte

Læs mere

Danskuddannelse 1 Trinmål og modultest. Ministeriet for Børn og Undervisning Layout: Sprogcenter Skive

Danskuddannelse 1 Trinmål og modultest. Ministeriet for Børn og Undervisning Layout: Sprogcenter Skive Danskuddannelse 1 Trinmål og modultest Ministeriet for Børn og Undervisning Layout: Sprogcenter Skive DU1.1 Mål Modultest Lytte Kan forstå det meste i en lille samtale om en kendt hverdag med hjælp Kan

Læs mere

Guide til lektielæsning

Guide til lektielæsning Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

Introduktion til Sprogpakken

Introduktion til Sprogpakken Introduktion til Sprogpakken Børn lærer sprog, fordi de har brug for sproget. Det har de, når de skal kommunikere med omverdenen, når de vil fortælle, at der er noget de gerne vil have, eller noget de

Læs mere

Dialogisk læsning. Dialogisk læsning - Sprogpakken.dk

Dialogisk læsning. Dialogisk læsning - Sprogpakken.dk Dialogisk læsning I modsætning til den traditionelle højtlæsning, hvor den voksne læser og barnet lytter, kræver dialogisk læsning, at den voksne læser på en måde, der skaber mere sproglig inter aktion

Læs mere

www.meretebrudholm.dk VI LÆSER FOR LIVET MERETE BRUDHOLM Hvad er faglig læsning, og hvorfor er det vigtigt at arbejde med læsning i alle fag?

www.meretebrudholm.dk VI LÆSER FOR LIVET MERETE BRUDHOLM Hvad er faglig læsning, og hvorfor er det vigtigt at arbejde med læsning i alle fag? 1 VI LÆSER FOR LIVET MERETE BRUDHOLM Hvad er faglig læsning, og hvorfor er det vigtigt at arbejde med læsning i alle fag? Skolens læsepædagogiske udfordring? 2 Det mest bekymrende problem som mellemtrinnets/overbygningens

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

At eleverne indenfor et afgrænset tema har erfaringer med at udvælge et område, som de vil undersøge nærmere og stille relevante spørgsmål til.

At eleverne indenfor et afgrænset tema har erfaringer med at udvælge et område, som de vil undersøge nærmere og stille relevante spørgsmål til. Læseplan - projektarbejde Klasse Mål Indhold 0.-3. Problemformulering: At eleverne udvikler deres evne til at undres. At eleverne indenfor et afgrænset tema har erfaringer med at udvælge et område, som

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. Side 1 af 10 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. At skrive At skrive er en væsentlig del af både din uddannelse og eksamen. Når du har bestået din eksamen,

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Mundtlig del. Censor- og eksaminatorhæfte. Maj-juni 2009. Indhold: 1. Prøvens niveau og bedømmelsen. 2. Oversigt over prøven

Prøve i Dansk 2. Mundtlig del. Censor- og eksaminatorhæfte. Maj-juni 2009. Indhold: 1. Prøvens niveau og bedømmelsen. 2. Oversigt over prøven Prøve i Dansk 2 Maj-juni 2009 Mundtlig del Censor- og eksaminatorhæfte Indhold: 1. Prøvens niveau og bedømmelsen 2. Oversigt over prøven 3. Vejledende censor- og eksaminatorark 4. Prøveafholdelsen 5. Bedømmelsesskema

Læs mere

Understøttende undervisning

Understøttende undervisning Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres

Læs mere

Mål for børnehaveklassen

Mål for børnehaveklassen Mål for børnehaveklassen Børnehaveklassen skal være med til at skabe fundamentet for skolens arbejde og det videre undervisningsforløb. Udgangspunktet for dagligdagen og undervisningen er legen med vægt

Læs mere

Tilbud til elever i læsevanskeligheder

Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder i Faaborg-Midtfyn Kommune - en beskrivelse Faaborg-Midtfyn Kommune opretter pr. 1. august 2014 et tilbud til elever i vanskeligheder

Læs mere

Forløb 7. Engelsk historie. Titel: Village life 200 years ago. Fag: Engelsk historie. Klassetrin: 6. klasse. Årstid: Forår, sommer, efterår

Forløb 7. Engelsk historie. Titel: Village life 200 years ago. Fag: Engelsk historie. Klassetrin: 6. klasse. Årstid: Forår, sommer, efterår Forløb 7 Engelsk historie Titel: Village life 200 years ago Fag: Engelsk historie Klassetrin: 6. klasse Årstid: Forår, sommer, efterår 1 Kort om: I dette undervisningsforløb arbejder vi med at udvikle

Læs mere

A New Life Pioneers in the American West

A New Life Pioneers in the American West A New Life Pioneers in the American West Den jyske hede var i århundreder et tyndbefolket område, hvor befolkningen møjsommeligt tjente til livets ophold på den næringsfattige jord. I 1850 ankom tusind

Læs mere

www.ollerupfriskole.dk Sådan lærer dit barn at læse på Ollerup Friskole

www.ollerupfriskole.dk Sådan lærer dit barn at læse på Ollerup Friskole www.ollerupfriskole.dk Sådan lærer dit barn at læse på Ollerup Friskole www.ollerupfriskole.dk Sådan lærer dit barn at læse og skrive på Ollerup Friskole Når dit barn begynder i skolen er det allerede

Læs mere

Hvordan støtter skolebiblioteket barnets læseudvikling?

Hvordan støtter skolebiblioteket barnets læseudvikling? Hvordan støtter skolebiblioteket barnets læseudvikling? Program for eftermiddagen Den rigtige bog til det rigtige barn - En kort teoretisk gennemgang af børns læseudvikling med eksempler på materialer,

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.

Lovtidende A. Bekendtgørelse om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. Lovtidende A Bekendtgørelse om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. I medfør af 2, stk. 7, 2 a, stk. 5, 2 c, stk. 4, 3, stk. 9, 5, stk. 4, 2. pkt., 6, stk. 6, 9, stk. 4, 10, stk. 5, 11, stk. 3,

Læs mere

Faglig element Aktivitet Trinmål efter 2. klassetrin Eleverne læser i bøger tilpasset deres individuelle niveau og zone for nærmeste udvikling.

Faglig element Aktivitet Trinmål efter 2. klassetrin Eleverne læser i bøger tilpasset deres individuelle niveau og zone for nærmeste udvikling. Årsplan for dansk i yngste klasse. 1. halvdel af skoleåret 2013/2014 Årsplanen tager udgangspunkt i Fælles mål 2009 - Dansk, Trinmål efter 2. klassetrin Ret til ændringer forbeholdes Danskundervisningen

Læs mere

Andre evalueringsmetoder

Andre evalueringsmetoder Engelsk Obligatorisk evaluering Obligatorisk evaluering Obligatorisk evaluering Andre evalueringsmetoder Undervisningsministeriet 3. kl. Elevplan Silkeborg Kommune Funder Skole Hvordan anvendes metoden

Læs mere

Engelsk på Eggeslevmagle Skole

Engelsk på Eggeslevmagle Skole Engelsk på Eggeslevmagle Skole Fra skoleåret 2012/13 undervises elever i faget engelsk også på 1.og 2. klassetrin. Indholdsfortegnelse Engelsk på Eggeslevmagle Skole... 3 Formål for faget engelsk (www.uvm.dk)...

Læs mere

Hovedstadens Ordblindeskole udbyder i år 12 forskellige sommerkurser, som foregår i juni, juli og august måned. Kursus nr. 2 og 12 er det samme.

Hovedstadens Ordblindeskole udbyder i år 12 forskellige sommerkurser, som foregår i juni, juli og august måned. Kursus nr. 2 og 12 er det samme. Sommerkurser 2015 Om sommerkurser Hovedstadens Ordblindeskole udbyder i år 12 forskellige sommerkurser, som foregår i juni, juli og august måned. Kursus nr. 2 og 12 er det samme. Hvis du vil tilmelde dig

Læs mere

Gør vi det rigtige med praksisnær undervisning? Vibe Aarkrog Danmars Pædagogiske Universitetsskole 22.8.07

Gør vi det rigtige med praksisnær undervisning? Vibe Aarkrog Danmars Pædagogiske Universitetsskole 22.8.07 Gør vi det rigtige med praksisnær undervisning? Vibe Aarkrog Danmars Pædagogiske Universitetsskole 22.8.07 Formål og indhold Formålet er, at I finder inspiration til at diskutere og især videreudvikle

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser og erhvervs- og jobmuligheder

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser og erhvervs- og jobmuligheder Før, under og efter erhvervspraktik Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 8. - 9. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser

Læs mere

Læsning og skrivning i børnehaveklasse og 1. klasse

Læsning og skrivning i børnehaveklasse og 1. klasse Læsning og skrivning i børnehaveklasse og 1. klasse Kære læsevejledere Så er alle børnebillederne væk, og I får som lovet de kedelige slides. I fik undervisningsforløbet udleveret, så her er næsten kun

Læs mere

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med grønlandsk sprog og kultur.

Læs mere

Bilag 4. Hverdagsskrivning for voksne

Bilag 4. Hverdagsskrivning for voksne Bilag 4 Hverdagsskrivning for voksne Udviklet til FVU af Elisabeth Arnbak og Ina Borstrøm Undervisningsministeriet, 2002 2 Hverdagsskrivning for voksne Et materiale til afdækning af voksnes skriftlige

Læs mere

Læsehandleplan 2011 / 2012

Læsehandleplan 2011 / 2012 Læsehandleplan 2011 / 2012 Indhold: Målsætning for læsning Hvad vil det sige at læse Skema / Læseforståelse 0. klasse 1. klasse 2. klasse 3. klasse 4. klasse 5. klasse 6. klasse 7. klasse 8. klasse 9.

Læs mere

Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering

Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering 33-34 Vi kommer godt i Skriftlige opgaver gang: Hvad kan vi huske? Min sommerferie Skrive, tegne

Læs mere

Hvorfor skal man lære om strategier i fremmedsprogsundervisningen?

Hvorfor skal man lære om strategier i fremmedsprogsundervisningen? Hvorfor skal man lære om strategier i fremmedsprogsundervisningen? Iflg. formålet for faget tysk står der, at: Undervisningen skal udvikle elevernes sproglige bevidsthed om tysk sprog og om sprogtilegnelse.

Læs mere

Vemmedrupskolens handleplan for læsning

Vemmedrupskolens handleplan for læsning Vemmedrupskolens handleplan for læsning Indskoling Læseindlæringen bygger på elevens sproglige forudsætninger. Der arbejdes med elevernes ordforråd, viden om verden og sprog- og læseforståelse. Målet for

Læs mere

Danmarks Lærerforening foråret 2012 Lena Bülow-Olsen

Danmarks Lærerforening foråret 2012 Lena Bülow-Olsen Denne præsentation indeholder et udvalg og en sammenskrivning af slides fra det mundtlige oplæg om faglig læsning på DLFs konferencer Vi læser for livet Vi læser for livet Danmarks Lærerforening foråret

Læs mere

Dansk. Trinmål 1. Nordvestskolen 2005. Trinmål 1 (1.-2. klasse)

Dansk. Trinmål 1. Nordvestskolen 2005. Trinmål 1 (1.-2. klasse) Dansk 1 Nordvestskolen 2005 Forord For at sikre kvaliteten og fagligheden i folkeskolen har Undervisningsministeriet udarbejdet faghæfter til samtlige fag i folkeskolen med bindende trin- og slutmål. De

Læs mere

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK!

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK! 12 TR PÅ DANSK! Robert er tillidsrepræsentant eller TR på en stor brødfabrik. Han repræsenterer dem, der arbejder i fabrikkens pakkeafdeling. Mange af dem kommer fra andre lande. Robert kommer selv fra

Læs mere

Specialhøjskolen 2009-10

Specialhøjskolen 2009-10 Specialhøjskolen 2009-10 Roskilde - skolen for dig der er noget særligt! Vi tilbyder specialundervisning indenfor: Dansk Matematik Engelsk IT Samfundsfag Velkommen Kurser Introforløb Velkommen Den indledende

Læs mere

2011-12 TJEKTASKEN.NU

2011-12 TJEKTASKEN.NU Kære forældre... 2011-12 TJEKTASKEN.NU Formålet med denne folder er at gøre forældre opmærksomme på skolens tilbud om, at deres børn kan downloade og bruge udvalgte it-programmer derhjemme. Programmerne

Læs mere

Ordforrådstilegnelse i fremmedsprog. CFU Hjørring

Ordforrådstilegnelse i fremmedsprog. CFU Hjørring Ordforrådstilegnelse i fremmedsprog CFU Hjørring Indhold og intention Fokus på ordforrådstilegnelsens vigtighed Hvorfor? Hvordan? Kort gennemgang af hvorfor Ideer til praksis. Hvorfor? Kommer det ikke

Læs mere

Mål og evaluering i børnehøjde

Mål og evaluering i børnehøjde Mål og evaluering i børnehøjde Refleksion Mål Kriterier Portfoliopædagogik og praksis Et eksemplarisk forløb? Helle Frost CFU Aalborg d. 20.9.10 Synliggørelse Medindsigt Medinddragelse Bevidsthed Medansvar

Læs mere

Tysk fra 5.-9. klasse

Tysk fra 5.-9. klasse Tysk fra 5.-9. klasse Petra Daryai-Hansen Docent i fremmedsprogsdidaktik, UCC Lektor i fremmedsprogsdidaktik, Københavns Universitet I går: Kl. 13-15: Workshop med faglige indspark - tidligere sprogstart

Læs mere

Vejledning til mundtlige og skriftlige modultest

Vejledning til mundtlige og skriftlige modultest Vejledning til mundtlige og skriftlige modultest Danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. Marts 2006 Vejledning til mundtlige og skriftlige modultest Danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. Marts

Læs mere

Treja Danske Skole. Læsehandleplan

Treja Danske Skole. Læsehandleplan Treja Danske Skole Læsehandleplan 2015 Indholdsfortegnelse 1. Hvilket mål skal vores handleplan hjælpe os med at opnå?... 2 2.Hvilke handlinger vil vi udføre for at nå vores mål?... 2 3. Skolebibliotekets

Læs mere

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborg-friskole.dk Årsplan for engelsk 8.

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborg-friskole.dk Årsplan for engelsk 8. www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborg-friskole.dk Årsplan for engelsk 8. klasse 2012-13 Hvornå r? Hvad skal der ske? (Emne) Hvordan? (Metoder)

Læs mere

Børns sociale kompetencer Vejledning til skolen

Børns sociale kompetencer Vejledning til skolen Børns sociale kompetencer Vejledning til skolen UdviklingsForum I/S Sociale kompetencer Vejledning til skolen om dialogskema og statistik Hvorfor Jelling Kommune ønsker både at følge med i børnenes faglige

Læs mere

At formidle en persons danskniveau i et sprog og en form, som giver mening for virksomheden

At formidle en persons danskniveau i et sprog og en form, som giver mening for virksomheden At formidle en persons danskniveau i et sprog og en form, som giver mening for virksomheden Hvordan når vi ind til kernen af, hvad det er, virksomhederne mener, når de taler om mere dansk eller dansk nok?

Læs mere

0. - 5. KLASSE. - indskolingsafdelinger RØD/GUL. www.kochs.dk. - vi vil være verdens bedste skole - for børn

0. - 5. KLASSE. - indskolingsafdelinger RØD/GUL. www.kochs.dk. - vi vil være verdens bedste skole - for børn 0. - 5. KLASSE - indskolingsafdelinger RØD/GUL www.kochs.dk - vi vil være verdens bedste skole - for børn Hvad indeholder pjecen? I denne pjece kan du læse om N. Kochs Skoles indskolingsafdelinger. I skolens

Læs mere

DANSK. GIDEONSKOLEN Oversigt over undervisning i forhold til trinmål og slutmål

DANSK. GIDEONSKOLEN Oversigt over undervisning i forhold til trinmål og slutmål DANSK GIDEONSKOLEN Oversigt over undervisning i forhold til trinmål og slutmål 1 KOMMENTAR Følgende opstillinger lægger især vægt på materialerne til skriftlig dansk på Gideonskolen. Dog er stile, større

Læs mere

Begynderlæsning Outrup Skole Forældreinformation

Begynderlæsning Outrup Skole Forældreinformation Begynderlæsning Outrup Skole Forældreinformation Hvad er læsning: Læsning er sprog. At læse, er ikke bare det at kunne læse en tekst flydende uden at lave fejl og uden at køre fast. Det er samtidig et

Læs mere

Årsplan for yngste klasse, dansk 2012/2013

Årsplan for yngste klasse, dansk 2012/2013 Årsplan for yngste klasse, dansk 2012/2013 10 lektioner pr. uge. Tager udgangspunkt i Fælles mål 2009 - Børnehaveklassen. Trinmål efter Børnehaveklassen Og i Fælles mål 2009 - Dansk, trinmål efter 2. klassetrin

Læs mere

Tilsyn med danskuddannelsen for udlændinge, Rebild Kommune

Tilsyn med danskuddannelsen for udlændinge, Rebild Kommune Tilsyn med danskuddannelsen for udlændinge, Rebild Kommune Indhold Indledning og formål med tilsynet... 2 Tilsynsførendes hovedkonklusioner... 2 Sådan føres tilsynet... 3 Elementerne i tilsynet... 3 Fysiske

Læs mere

FRISKOLEN I STARREKLINTE. Starreklinte, august 2011 UNDERVISNING. faget ENGELSK

FRISKOLEN I STARREKLINTE. Starreklinte, august 2011 UNDERVISNING. faget ENGELSK FRISKOLEN I STARREKLINTE Starreklinte, august 2011 UNDERVISNING i faget ENGELSK Indholdsfortegnelse: Engelsk 1. Generelt for faget engelsk..... 3 2. Formål for faget engelsk... 4 3. Slutmål.. Kommunikative

Læs mere

Guide til den gode lektionsplan Udarbejdet til brug på Voksenpædagogisk Grunduddannelse

Guide til den gode lektionsplan Udarbejdet til brug på Voksenpædagogisk Grunduddannelse Guide til den gode lektionsplan Udarbejdet til brug på Voksenpædagogisk Grunduddannelse 2 Denne guide er udarbejdet af: BRMST Eva-Marie Lillelund Nielsen, BRTS Til brug på: Voksenpædagogisk Grundkursus

Læs mere

Fælles Mål 2009. Dansk. Faghæfte 1

Fælles Mål 2009. Dansk. Faghæfte 1 Fælles Mål 2009 Dansk Faghæfte 1 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 3 2009 Fælles Mål 2009 Dansk Faghæfte 1 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 3 2009 Indhold Formål for faget dansk 3

Læs mere

Engelsk skriftlig fremstilling med adgang til internettet

Engelsk skriftlig fremstilling med adgang til internettet Engelsk skriftlig fremstilling med adgang til internettet Vejledende materiale Indhold 1. Rammer for prøven 2. Beskrivelse af prøven 3. Vejledning i prøven 4. Vurderingen 1. Rammer for prøven Skriftlig

Læs mere

Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR

Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Læsning på mellemtrinnet Der sigtes mod trinmålene for 4. og 6. klassetrin. På mellemtrinnet er afkodningen for de fleste elever

Læs mere

Engelsk A stx, juni 2010

Engelsk A stx, juni 2010 Engelsk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Faget beskæftiger sig med engelsk sprog, engelsksprogede kulturer og globale forhold.

Læs mere

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER PÅ JAGT Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores læseundervisning.

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Om at indrette sproghjørner

Om at indrette sproghjørner Om at indrette sproghjørner - og om lederarbejdet i sprogarbejdet Edith Ravnborg Nissen Fra læseføl til læsehest Principper for interaktion Det er vigtigt, at pædagogen reflekterer over, hvordan han/hun

Læs mere

Forslag til årsplan for 5. klasse, engelsk Udarbejdet af pædagogiske konsulenter Helle Egekov og Signe Schmidt Rye

Forslag til årsplan for 5. klasse, engelsk Udarbejdet af pædagogiske konsulenter Helle Egekov og Signe Schmidt Rye Forslag til årsplan for 5. klasse, engelsk Udarbejdet af pædagogiske konsulenter Helle Egekov og Signe Schmidt Rye I skoleåret XXXX vil klassen løbende arbejde med nedenstående emner. Perioderne for de

Læs mere

Kære forældre... TJEKTASKEN.NU

Kære forældre... TJEKTASKEN.NU Kære forældre... 2014 TJEKTASKEN.NU Formålet med denne folder er at gøre forældre opmærksomme på skolens tilbud om, at deres børn kan downloade og bruge udvalgte it-programmer derhjemme. Programmerne er

Læs mere

Undervisningens organisering og omfang side 2. Evaluering og opfølgning side 2. Formål for faget side 3. Slutmål for faget side 4

Undervisningens organisering og omfang side 2. Evaluering og opfølgning side 2. Formål for faget side 3. Slutmål for faget side 4 Undervisningsplan for faget dansk Ørestad Friskole 1. af 11 sider Undervisningsplan for faget dansk. Ørestad Friskole Undervisningsplanens indhold Undervisningens organisering og omfang side 2 Undervisningsplanens

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE Dagtilbudspædagogik anden og tredje praktikperiode 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014

PRAKTIKBESKRIVELSE Dagtilbudspædagogik anden og tredje praktikperiode 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014 PRAKTIKBESKRIVELSE Dagtilbudspædagogik anden og tredje praktikperiode 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014 Praktikbeskrivelsen består af 2 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for

Læs mere

Vi tilbyder kursuskonceptet. ipad I UNDERVISNINGEN

Vi tilbyder kursuskonceptet. ipad I UNDERVISNINGEN Vi tilbyder kursuskonceptet ipad I UNDERVISNINGEN Konceptet er modulopbygget og rettet mod skoler, der anskaffer ipads til hele klasser eller årgange, hvor ipaden bliver elevernes digitale penalhus. Konceptet

Læs mere