Spor 2 Undervisningsvejledning
|
|
- Sidsel Bjerre
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Dansk som andetsprog for voksne udlændinge Undervisningsministeriet har udarbejdet en undervisningsvejledning for hvert af undervisningsmodellens tre spor. Hver vejledning indeholder: en enslydende generel del, som indkredser fagets sprogsyn, sprogtilegnelsessyn og didaktisk-metodiske overvejelser vedr. undervisningens indhold, tilrettelæggelse og evaluering samt en specifik del for det pågældende spor, hvor undervisningsmålene beskrives, og hvor der gives eksempler på, hvorledes den konkrete undervisning kan gribes an. På spor skal kursisterne opnå en almen dansksproglig kvalificering med henblik på at kunne fungere aktivt som samfundsborger, kunne varetage erhvervsarbejde og deltage i ikke kompetencegivende voksenuddannelse. Kursisterne på spor har normalt en kort skole- og uddannelsesbaggrund fra hjemlandet. Vejledningen er en uddybning af bekendtgørelsen om undervisning i dansk som andetsprog for voksne udlændinge. Spor Undervisningsvejledning Spor Undervisningsvejledning Uddannelsesstyrelsens håndbogsserie nr Voksenuddannelser
2 Spor Undervisningsvejledning Uddannelsesstyrelsens håndbogsserie nr Udgivet af: Undervisningsministeriet Uddannelsesstyrelsen 1999
3 Spor Undervisningsvejledning Publikationen indgår i Uddannelsesstyrelsens håndbogsserie nr Tegning side 15: Copyright Storm P.-Museet Illustration side 49: punktumdesign Omslag: punktumdesign 1. udgave, 1. oplag, oktober 1999: 3000 stk. ISBN ISBN (WWW) ISBN (sæt af Spor 1, Spor og Spor 3) ISSN Uddannelsesstyrelsens håndbogsserie (Online) ISSN Udgivet af Undervisningsministeriet, Uddannelsesstyrelsen, Området for Folkeoplysning og voksenuddannelser Bestilles (UVM sæt af Spor 1, Spor og Spor 3) hos: Undervisningsministeriets forlag Strandgade 100 D 1401 København K Fax nr FORLAG@UVM.DK Tlf. nr eller hos boghandlere Repro: Malchow A/S, Ringsted Tryk: Malchow A/S, RIngsted Trykt med vegetabilske trykfarver på 100% genbrugspapir Printed in Denmark 1999 Pris: 300 kr. inkl. moms (sæt af Spor 1, Spor og Spor 3) Rabat: 10% ved køb af stk. 15% ved køb af stk. 0% ved køb af 100 stk. og derover
4 Forord Lov nr. 487 af 1. juli 1998 om undervisning i dansk som andetsprog for voksne udlændinge m.fl. og sprogcentre, der trådte i kraft den 1. januar 1999, indgår som et væsentligt element i regeringens styrkede indsats for integration af flygtninge og indvandrere. Lovens primære formål er kvalificering og effektivisering af danskundervisningen. Som led i styrkelsen af undervisningens kvalitet er der bl.a. udarbejdet bindende regler for undervisningens indhold og tilrettelæggelse i bekendtgørelse nr. 941 af 15. december 1998 om undervisning i dansk som andetsprog for voksne udlændinge m.fl. og sprogcentre, der skal sikre et ensartet, højt kvalitetsniveau på landsplan. Som uddybning af bekendtgørelsens fagbeskrivelser har ministeriet udarbejdet tre undervisningsvejledninger, en for hvert af undervisningsmodellens tre spor. I tilknytning til undervisningsvejledningerne udgives antologien På sporet, som består af en række korte, didaktisk-metodiske artikler udarbejdet af faglige eksperter på uddannelsesområdet. De tre undervisningsvejledninger udgør sammen med antologien en samlet serie. Denne publikation indgår som en del af serien. Bekendtgørelsens fagbeskrivelser og undervisningsvejledningerne er et resultat af et omfattende udviklingsarbejde, gennemført af Undervisningsministeriet med værdifuld bistand fra tre arbejdsgrupper sammensat af undervisere med mange års erfaring på området. Lektor Anne Holmen, Københavns Universitet, og lektor Karen Lund, Danmarks Lærerhøjskole i København, har fungeret som konsulenter under hele forløbet, og Anette Hagel-Sørensen, Studieskolen i København, har ydet værdifuld bistand under skriveprocessen. Ministeriet retter en tak til alle medvirkende og takker samtidig de sprogcentre, der velvilligt har stillet arbejdskraft og erfaringer til rådighed under udviklingsprocessen. Det er håbet, at Undervisningsministeriet med undervisningsvejledningerne og antologien har etableret et solidt pædagogisk fundament for undervisningen i dansk som andetsprog for voksne udlændinge og et godt fælles afsæt for den fortsatte udvikling af uddannelsesområdet. Uddannelsesstyrelsen, oktober
5 Indledning Sprogcentrenes kursistgrundlag er mangfoldigt og repræsenterer en lang række nationaliteter og sprog. Tilsvarende er der mange kulturer repræsenteret. De skole-, uddannelses- og arbejdsmæssige erfaringer rækker vidt, fra analfabeter til højtuddannede. Der er kursister med få og kursister med mange arbejdserfaringer. Nogle taler flere sprog end modersmålet, andre ikke. Også aldersmæssigt er spredningen stor, og alle voksentilværelsens livsfaser er repræsenteret. Så forskellige forudsætninger vil også influere på sprogindlæringen og målene for undervisningen. Den enkelte kursist skal altid have det undervisningstilbud, der skønnes at kunne give den pågældende bedst udbytte af undervisningen. Det er sprogcentrets opgave at vurdere kursistens forudsætninger, ønsker og behov og indplacere kursisten korrekt i forhold til undervisningsmodellens spor, trin og niveauer, den forventede indlæringshastighed og målene for undervisningen. Lov nr. 487 af 1. juli 1998 om undervisning i dansk som andetsprog for voksne udlændinge m.fl. og sprogcentre med tilhørende bekendtgørelser udgør undervisningens grundlæggende regelsæt. Bekendtgørelse nr. 941 af 15. december 1998 om undervisning i dansk som andetsprog for voksne udlændinge m.fl. og sprogcentre regulerer bl.a. undervisningens indhold og tilrettelæggelse. Bekendtgørelsens bilag 1 indeholder Undervisningsministeriets undervisningsmodel for uddannelsesområdet. Undervisningen er opdelt i 3 trin- og niveauinddelte spor. Fagbeskrivelserne for de 3 undervisningsspor er indeholdt i bekendtgørelsens bilag. Samtlige - henvisninger i undervisningsvejledningerne refererer til bekendtgørelse nr. 941 med tilhørende bilag, medmindre andet er anført. De afsluttende, centralt stillede prøver er reguleret i Bekendtgørelse nr. 108 af 19. februar 1999 om prøver inden for undervisning i dansk som andetsprog for voksne udlændinge m. fl. med tilhørende vejledninger. Undervisningsvejledningerne indeholder ikke beskrivelse af prøverne. Der henvises især til Vejledning om indholdet i de afsluttende prøver i dansk som andetsprog og tillæg (1999). Det skal bemærkes, at såvel de afsluttende, centralt stillede prøver som målene i fagbeskrivelserne har afsæt i Europarådets sprog- og niveaubeskrivelser, som de kommer til udtryk i 4
6 Modern Languages: Learning, Teaching, Assessment. A common European Framework of reference, Strasbourg For en nøjere beskrivelse af niveauerne kan desuden henvises til følgende Europarådspublikationer: Waystage 1990, Threshold level 1990 og Vantage level Slutmålene for spor 1, trin c, spor, trin 1 og spor 3, trin 1 lægger sig tæt op ad waystage-beskrivelsen. Slutmålet for Almenprøve 1, spor, trin samt for spor 3, trin lægger sig tæt op ad threshold level-beskrivelsen. Endelig er Almenprøve og slutmålet for spor 3, trin 3 sammenligneligt med vantage level. Der henvises til beskrivelsen af målene for sporenes enkelte trin i undervisningsvejledningerne. Den enkelte lærer har metodefrihed, og fremgangsmåder må altid vælges i forhold til den specifikke kursistgruppe og de enkelte kursisters forudsætninger og mål med undervisningen. De konkrete forslag til undervisningsaktiviteter og -forløb er ikke et udtryk for et ønske om at tilsidesætte metodefriheden, men er udelukkende tænkt til inspiration. Som supplement til de tre undervisningsvejledninger er korte didaktiskmetodiske indlæg om danskundervisningens mangfoldige emner og hjørner samlet i artikelsamlingen På sporet. På sporet giver et billede af fagets teoretiske ståsted og udviklingsmuligheder og indeholder yderligere forslag til konkrete undervisningsaktiviteter og teoretiske overvejelser i forbindelse med undervisning i dansk som andetsprog. De tre undervisningsvejledninger er en indholdsmæssig udfoldelse af bekendtgørelsens bestemmelser og fagbeskrivelse for pågældende spor. Hver vejledning indeholder: en enslydende generel del, som indkredser fagets sprogsyn, sprogtilegnelsessyn og didaktisk-metodiske overvejelser vedr. undervisningens indhold, tilrettelæggelse og evaluering samt en specifik del for det pågældende spor, hvor undervisningsmålene beskrives, og hvor der gives eksempler på, hvorledes den konkrete undervisning kan gribes an. 5
7 Indhold 3 Forord 4 Indledning 9 1. Generel del Formål og målgrupper Undervisningsmodellen Dansk som andetsprog Tværkulturel kompetence Kommunikativ kompetence Lingvistisk kompetence Pragmatisk kompetence Oparbejdelsen af kommunikativ kompetence: intersprogets udvikling Kommunikative færdigheder og delfærdigheder Talesprog i forhold til skriftsprog Samtale Lytte Tale Udtale Læse Skrive Retskrivning Ordforråd Grammatik: syntaks og morfologi Undervisningens indhold og tilrettelægelse Indhold: Temaer og emner Tilrettelæggelse: før-, under- og efterfaser Kommunikative opgaver Projektarbejde Organiseringsformer: helklassearbejde, gruppe-, pararbejde, individuelt arbejde og brug af åbent studieværksted Informations- og kommunikationsteknologi: IKT Lokaleforhold og udstyr 6
8 Intern og ekstern evaluering Intern evaluering: fokus på læreprocessen Ekstern evaluering 63. Specifik del for spor Spor - formål og målgruppe 64.. Spor - omfang, varighed og prøve Visitation og holdsætning Undervisningen på spor trin Mål for undervisningen på trin Undervisningens indhold og tilrettelæggelse på trin Arbejdet med mundtlig kompetence på trin Arbejdet med emnet bolig - et eksempel Arbejdet med læsekompetence på trin Fiktive tekster på trin Autentiske hverdagstekster på trin Fokus på afkodningsfærdighederne på trin Arbejdet med skrivekompetence på trin Stavetræning på trin Skriftlig udformning af korte tekster på trin Undervisningen på spor trin Mål for undervisningen på trin Undervisningens indhold og tilrettelæggelse på trin Arbejdet med mundtlig kompetence på trin Eksempler på kommunikative opgaver omkring emnet tyveri Arbejdet med læsekompetence på trin Fiktive tekster på trin Autentiske hverdagstekster på trin Arbejdet med skrivekompetence på trin Skriftlig udformning af tekster på trin Et eksempel på projektarbejde på trin Almenprøve Supplerende undervisning på spor Matematik på grundlæggende niveau Tosprogede lærere og tolke Danskundervisning i kombination med aktivering 7
9 Undervisning ud over Almenprøve 1-niveau Kursister, der ikke kan nå Almenprøve 1-niveau Kursister med særlige vanskeligheder 11 Ordliste 8
10 . Specifik del for spor.1. Spor - formål og målgruppe 3, Stk. 6. Formålet med undervisningen på spor er, at kursisterne opnår en almen dansksproglig kvalificering med henblik på at kunne fungere aktivt som samfundsborger, kunne varetage erhvervsarbejde og deltage i ikke kompetencegivende voksenuddannelse. Stk. 3. Undervisningen på spor tilrettelægges for kursister, som normalt har en kort skole- og uddannelsesbaggrund fra hjemlandet og må forventes at have en forholdsvis langsom indlæring af dansk som andetsprog. Specielt for spor gælder det, at gennemført spor og Almenprøve 1 eller tilsvarende niveau forudsættes i forbindelse med deltagelse i ikke kompetencegivende voksenuddannelse, f. eks. visse ordinære kurser i daghøjskoleregi og særligt tilrettelagte, danskstøttede AMU-forløb for indvandrere og flygtninge. Efterfølgende kan sådanne kurser undertiden lede til kompetencegivende kurser i AMU-systemet, alt efter kursernes art og kursisternes forudsætninger. Kursisterne på spor har ofte til fælles, at indlæringen typisk kan beskrives som forholdsvis langsom. En af årsagerne hertil kan være de skole- og uddannelsesmæssige forudsætninger, der kan gøre brugen af skriftlig tekst til fastholdelse af nyt stof vanskelig. Nogle kursister har i hjemlandet kun brugt skriftsproget i begrænset omfang i dagligdagen, og af samme grund er læsekompetencen relativt begrænset. Kursisterne på spor har derfor et stort behov for læsetræning og læseundervisning. Kursisterne behersker i modsætning til spor 1-kursister det latinske alfabet. De har knækket koden og kan med udbytte læse enkle tekster på modersmålet og f.eks. foretage en korrekt parring af en modersmålstekst med tilhørende billede. Men de lydregler, kursisterne har lært ved tilegnelsen af det latinske alfabet, kan måske ikke umiddelbart overføres til det danske lyd- og skriftsprogssystem, og reglerne for at danne ord og sætninger er af gode grunde anderledes. Dette vil ikke mindst i den første fase hæmme læsningen. Især på det første trin vil det være afgørende, at der ikke hovedsagelig tages et skriftsprogsbaseret afsæt for SPOR 63
11 undervisningen i mundtlig kommunikation, da en stor del af kursisterne på spor sjældent er vant til at benytte trykt tekst til fastholdelse af nyt stof. Forståelse af en given kommunikations kontekst, der må være et første trin i indlæringen, må derfor etableres ad anden vej: billeder, video- og lydbånd og oplevelser via inddragelse af virkeligheden også uden for klasseværelset... Spor - omfang, varighed og prøve Spor er opdelt i trin 1 og trin. Hvert trin er inddelt i et start-, midtog slutniveau. Målene for trin 1 på spor er identiske med slutmålene for spor 1. Spor kan afsluttes med Almenprøve 1. Også privatister kan melde sig til denne prøve. Det er læreren, der i samråd med kursisten skønner, om kursisten er parat til prøveaflæggelsen, mens der for privatisternes vedkommende er tale om forudgående rådgivning fra en sprogcentervejleder. Der findes ikke en prøve i forbindelse med overgangen fra trin 1 til trin på spor. Der gennemføres derimod løbende, interne evalueringer under hele spor forløbet (jf ). Da kursistforudsætningerne er forskellige, vil også indlæringshastigheden være det. Det kan dog skønnes, at de fleste kursister vil have behov for et års intensiv danskundervisning på hvert trin, før sporet afsluttes. Ved intensiv undervisning forstås minimum 18 timer om ugen. Nogle kursister vil gennemgå forløbet hurtigere, andre har brug for mere tid. Til sammenligning kan nævnes, at det forventede gennemsnitlige tidsforbrug for hvert trin på spor 3 typisk vil være 9 måneder. Også her vil kursisterne nå målene i forskelligt tempo..3. Visitation og holdsætning Den enkelte kursist indplaceres af sprogcentret på det hold, hvor vedkommende får størst udbytte af undervisningen. 9, stk. 6. Indplacering på spor, trin og niveau foretages af sprogcentret på grundlag af en vurdering af den enkelte kursists forudsætninger, aktuelle dansksproglige niveau og mål med undervisningen. Da kursistforudsætningerne og dermed behovene er forskellige inden for spor, vil der også være behov for at danne hold og etablere undervisning derefter. På den ene side er der f.eks. ældre kursister, som har gået ganske få år i skole i hjemlandet, og som måske på trods af flere år i landet har ringe dansksproglige forudsætninger. På den anden side er der de yngre kursister, som lige er kommet til landet, og som har gået flere år i skole i hjemlandet, eventuelt suppleret med en håndværksmæssig baggrund. Spektret vil være så bredt, at der er kursister, hvis læse- og skrivefærdigheder er så dårligt funderede, at en indplacering på spor 1 undertiden bør overvejes. I den anden ende vil der 64 SPOR
12 være kursister, hvor en indplacering på spor 3 undertiden kan være at foretrække, hvis det skønnes, at kursisten kan drage størst nytte af den almene undervisning der, også selv om vedkommende måske ikke senere har som mål at komme i kompetencegivende uddannelse. Undertiden kan en kursist ud over den niveauspecifikke holdundervisning have behov for ekstra undervisning i en sproglig deldisciplin. Det kan f.eks. dreje sig om udtaleundervisning. En sådan undervisning kan indgå i sprogcentrets ordinære tilbud. Det er væsentligt, at en førstegangsindplacering ikke fastlåser den enkelte kursist på et bestemt spor og til bestemte mål på ubestemt tid. Kursistønskerne og -behovene og også motivationen og indlæringshastigheden kan ændres undervejs, og så er det væsentligt, at sprogcentret er parat til at vejlede, således at kursisten til hver tid får det rette tilbud og dermed det bedst mulige udbytte af undervisningen: spor til spor 3, vil der oftest være tale om en indplacering på tilsvarende trin, men formodentlig et lidt lavere niveau, idet ikke mindst skriftsprogskravene er betydeligt højere på spor 3. En grundig og præcis vejledning er altid nødvendig. 7. Sprogcentret fastsætter antallet og sammensætningen af kursister på de enkelte hold efter en pædagogisk vurdering af den enkelte kursists forudsætninger og behov. På hold inden for spor 1 og, der fortrinsvis er sammensat af kursister med kort skole- og uddannelsesbaggrund fra hjemlandet, tilstræber sprogcentret, at der dannes hold med få kursister. Holdstørrelsen bør afpasses kursistforudsætningerne, idet spor -holdene dog generelt bør være mindre end på spor 3. 9, stk. 7. Kursister kan skifte fra undervisning på et spor til undervisning på et andet spor, hvis sprogcentret finder pædagogisk grundlag herfor. For kursister, der deltager i undervisningen som led i integration eller aktivering, inddrages kommunalbestyrelsen i kursistens bopælskommune og den henvisende Arbejdsformidling i beslutningen herom. Hvis en kursist undervejs skal skifte fra SPOR 65
13 3. Undervisningen på spor trin Mål for undervisningen på trin 1 Målet med undervisningen er at kursisten med udgangspunkt i sine kulturelle erfaringer opnår begyndende indsigt i kulturformer i Danmark i relation til nærmiljøet og til gængse hverdagsemner af personlig interesse og relevans at kursisten i forbindelse med de nævnte emner og i hverdagssituationer - kan fungere såvel receptivt som produktivt i enkel mundtlig kommunikation, hvor konteksten er bekendt og kommunikationen rutinepræget - kan finde konkret information i et udsnit af hverdagens brugstekster og læse helt enkle, fortællende fiktionstekster og udfylde enkle blanketter - kan skrive korte, enkle brugstekster at kursisten med udgangspunkt i sine erfaringer med at lære opnår opmærksomhed på og begyndende forståelse for egen læreproces og for hensigtsmæssige arbejdsformer. (bekendtgørelsen, bilag ) Det overordnede mål med undervisningen på trin 1 er at opbygge grundlæggende kommunikativ kompetence på dansk til brug i hverdagssituationer. Samtidig er det målet at formidle begyndende indsigt i samfundsmæssige og kulturelle forhold af personlig interesse og relevans. Ved trinnets afslutning forventes det, at kursisten har tilegnet sig følgende færdigheder: Kursisten kan udveksle gængse hilsner og høflige forespørgsler til dagligdags anliggender og indgå i enkel samtale om en længere række konkrete hverdagsemner, hvor konteksten er bekendt. Der fordres nogen tålmodighed fra samtalepartneren, som skal være villig til at gentage og omformulere og eventuelt hjælpe i form af manglende ord. Kursisten kan gætte kvalificeret, spørge og bede om hjælp om muligt. Kursisten kan uddrage faktuelle informationer af f.eks. højttalerbeskeder på stationer, trafikinformation i radioen, beskeder på telefonsvarere, vejrudsigter o.l. Kursisten kan forstå en meget enkel samtale, hvor to andre taler sammen om et for kursisten kendt emne i en kendt kontekst og i et for kursisten kendt og enkelt sprog, dvs. når forståelsen kun fordrer lidt kendskab til kultur- og samfundsforhold i Danmark. Det er afgørende, at lytteteksten forekommer i tilgængelig form. Der må helst ikke være unødig støj, og der skal være tale om (lokal) standard. Taletem- 66 SPOR
14 poet bør befinde sig i den nedre skala af det normale. Kursisten kan opfatte en række kendte ord og udtryk i radio og tv, især tv-programmer, hvor sproget indgår i umiddelbart anskuelige sammenhænge som f.eks. i nyhedsprogrammer, enkel hverdagsrealistisk fiktion og tegnefilm. Kursisten kan i enkel form fortælle om sig selv og sin hverdag i relation til en række gængse hverdagsemner. Kursisten kan finde konkret information i brugstekster som vejskilte, advarselsskilte på gaden, prislister, køreplaner og fjernsynsprogrammer. Desuden kan kursisten - for så vidt der ikke forudsættes kendskab til særlige træk ved kulturformer i Danmark - finde konkret information i f.eks. aviser i form af meget enkle avisoverskrifter, annoncer o.l., især hvor der er visuel støtte. Kursisten kan læse f.eks. meget enkle beskeder og breve i forbindelse med personlig korrespondance. Kursisten kan læse helt enkle, fortællende fiktionstekster, som fortrinsvis er fremstillet med voksne andetsprogstalende for øje. Det forudsættes, at emnet er velkendt og indeholder et ordforråd, som ikke i væsentlig grad ligger ud over kursistens eget, at teksterne er produceret i let tilgængelig form, har en klar struktur og kun fordrer lidt kendskab til kultur- og samfundsforhold i Danmark. Kursisten kan genkende en række kendte ord og udtryk i danske undertekster til film og tv-programmer på dansk eller på andre sprog, når handlingen fremgår klart af billedsiden. Her spiller det også ind, om sproget er klart artikuleret, sprogbrugen almindelig og taletempoet roligt. Endvidere kan kursisten læse og udfylde enkle, gængse blanketter med personlige data. Alle afkodningsprincipper står til kursistens rådighed: ordbilledlæsning, lydret læsning, stavelseslæsning, øvrige omsætningsregler fra tale til skrift og morfemlæsning. Skriftligt kan kursisten udforme f.eks. beskeder og personlige hilsner i kortfattet og enkel form i forbindelse med umiddelbare hverdagsbehov, evt. i form af s. Der kan være tale om en kortfattet besked i barnets kontaktbog til skolen, et postkort, hvor en person takkes for noget o.l. I forbindelse med samtale om formål og udbytte af de daglige aktiviteter bliver kursisten opmærksom på læreprocessen og udvikler de første dansksproglige forudsætninger for at kunne indgå i dialog herom. 3.. Undervisningens indhold og tilrettelæggelse på trin 1 Ifølge fagbeskrivelsen omfatter undervisningen på trin 1 emner af umiddelbar og personlig interesse og relevans i hverdagslivet og nærmiljøet. På trin 1 kan følgende emner typisk være relevante: præsentation, familie, dagens gang, måltider, indkøb, bolig og transport. I forbindelse med disse emner skal der opbygges et ordforråd, der også SPOR 67
15 indbefatter tallene fra , klokken, ugedagene, månedernes navne samt årstal (f.eks. kursisternes og deres pårørendes fødselsår). En del praktiske oplysninger om f.eks. lægevagt, indmeldelse af børn i børnehaveklasse og skole osv. vil det være nødvendigt at formidle via modersmålet. Det kan ske ved tolke eller gennem audiovisuelt informationsmateriale. Denne form for samfundsmæssig og kulturel orientering bør inddrages, når de pågældende emner behandles i sprogundervisningen, men også når der i øvrigt opstår behov herfor. Derudover vil der foregå en løbende kulturudveksling i forbindelse med emnearbejdet, men som en integreret del af arbejdet med sprogtilegnelsen. Når man arbejder med et emne som f.eks. dagens gang og måltider, samt hvor de forskellige medlemmer af en husholdning skal hen efter morgenmaden, vil bl.a. videosekvenser, der viser forskellige husholdninger og de måltider, der indtages, og hvem der tilbereder maden osv. udover at være en del af inputtet i sprogundervisningen også være oplæg til tværkulturelle sammenligninger, debat og indsigt. På det første trin vil det være oplagt at bygge sproget op om selve holdet og undervisningssituationen og sprogsætte den interaktion, der naturligt opstår mellem lærer og kursister og mellem kursister indbyrdes i forbindelse med gennemførelse af undervisningen. Livet i klasseværelset bør suppleres med kontakter til andre hold og øvrige personalegrupper på sprogcentret samt med mindre ekskursioner til relevante steder i lokalområdet. Det sproglige input, der arbejdes med, opstår således ud af umiddelbart indlysende sammenhænge med kursisterne som handlende subjekter. Det vil i forbindelse med arbejdet med kursisternes sproglige udvikling være hensigtsmæssigt at have adgang til velfungerende lyd- og videooptagelsesudstyr til fastholdelse af sprogbrug i forbindelse med udførelsen af klart afgrænsede, kommunikative opgaver. Det er vigtigt at understrege, at skriftsproglige tekster kun i begrænset omfang kan bruges til at fastholde det indlærte, men at arbejdet med de elementære skriftsproglige færdigheder tværtimod må støtte sig til det mundtlige sprog, der bygges op. Det er derfor som regel ikke hensigtsmæsigt at tage udgangspunkt i skriftbaserede materialer, men derimod er audiovisuelle tekster (korte videosekvenser) ideelle, ligesom lydbånd til mange begyndermaterialer vil kunne bruges, for så vidt læreren sørger for, at den kommunikative kontekst for den pågældende dialog er anskueliggjort, inden bånd-sekvensen afspilles, og indspilningen i øvrigt har et indhold og er artikuleret i en form, der passer til den pågældende begynderundervisning. Især når man anvender lydbånd til forskel fra video-optagelser, er det vigtigt 68 SPOR
16 at etablere en god forforståelse, og den naturlige disposition for at koncentrere sig om betydningssiden og først og fremmest opfatte, hvad der menes, snarere end hvordan det siges, kan med fordel styrkes gennem indholdsfokuserede overordnede forståelsesspørgsmål, der skal stilles før afspilningen. Ud over det sprog, der knytter sig til arbejdet med de aktuelle emner, er det relevant at arbejde med at kunne begå sig i klassesituationen og f.eks. bede om noget, spørge til og efter nogen og noget, hilse og sige farvel og god weekend, at kunne forstå lærerens instruktioner i tilknytning til arbejdet og i det hele taget indgå i samtale om det daglige arbejde. De ord og sætningsstrukturer, der anvendes i forbindelse med gennemførelsen af den daglige undervisning, er også en del af det sproglige input og skal som sådant gøres til genstand for betydningsmæssig og sproglig bearbejdning, så der også i den forbindelse kan ske tilegnelse. Her er det endvidere vigtigt at lægge vægt på at få etableret gode udtalevaner, så kursisten kommer godt fra start m.h.t. prosodi og det danske lydsystem. I tilknytning til disse funktioner vil der opstå behov for tilegnelse af et elementært ordforråd. Den sproglige udformning af de funktioner, der sprogsættes under arbejdet, underkastes nærmere undersøgelse, analyse og systematisering i form af øvelser, der så at sige zoomer ind på grammatiske fænomener. På trin 1 bør man tilstræbe at arbejde så varieret som muligt med forholdsvis få emner, så der bliver rige muligheder for bearbejdning af et begrænset, men centralt udpluk af funktioner og sætningsstrukturer og et støt, men roligt voksende ordforråd i forbindelse med emnerne. Det betyder først og fremmest gennem forskellige kommunikative opgaver at skabe motivation for at bruge, genbruge, udvikle og konsolidere det sprog, der knytter sig til emnearbejdet på trin 1. Gennem de kommunikative aktiviteter i og uden for klasseværelset er det målet at tilvejebringe rammer for oplevelser, som det sproglige input kan hænges op på. I forbindelse med hvert emne gælder det om at motivere til, at de samme sprogfunktioner og det til emnet knyttede ordforråd indarbejdes gennem mange forskellige opgaver. I denne forbindelse kan det være en ide at inddrage andre hold og f.eks. administrative medarbejdere på sprogcentret samt at skabe mulighed for besøg og samtale med mennesker, f.eks. grupper, virksomheder, institutioner og/eller foreninger i lokalområdet Arbejdet med mundtlig kompetence på trin Arbejdet med emnet bolig - et eksempel Emnet kan deles op i følgende delemner: boligtype, boligindretning, boligsøgning, bolig før ankomsten til Danmark, drømmeboligen, fordele og SPOR 69
17 ulemper ved nuværende bolig, flytning, naboer m.v. På trin 1 er det nødvendigt at arbejde med et elementært ordforråd og sproglig udformning af helt centrale funktioner. Nogle af ovenstående delemner er i nogen grad uomgængelige, men aktuelle kursistbehov, som f.eks. en af kursisternes forestående flytning, kan med fordel danne indgangsvinklen til emnearbejdet. Arbejdet tilrettelægges overordnet i tre faser: før, under og efter - og hver aktivitet i forløbet tilrettelægges ligeledes i før-, under- og efterfaser (jf ). Før-fasen Man kan vælge mellem følgende føraktiviteter eller bruge en kombination heraf: Samtale mellem lærer og kursister, hvor man i fællesskab sætter sprog på en aktuel situation for en af kursisterne, der f.eks. snart skal flytte. Samtalen redigeres gennem lærerens sproglige stilladsstøtte (jf ) hen imod en situationsbeskrivelse af denne art: Amina skal flytte. Hun har fået en ny lejlighed i Vestergade. Lejligheden har en stue, soveværelser, køkken og bad... Centrale ord gentages, forbindes med billeder og skrives op på tavlen. Videosekvens, hvor man vises rundt i en lejlighed eller et hus. Kursisterne spørger løbende til betegnelser for forskellige rum. Videosekvensen spilles flere gange: først i sin helhed, derefter med pauser, og der spoles frem og tilbage efter behov. Samtale, spørgsmål og svar til billedkort over boliger, hvor de forskellige rum er illustreret. Lyttetekst, evt. fra lærebog, hvor en person fortæller om sin bolig. Kursisterne sidder med nummererede tegninger af 3-4 forskellige boligtyper og -størrelser og krydser parvis den bolig af, der tales om på båndet. (Billeder med rumeffekt er at foretrække frem for to-dimensionale skitser). Pararbejde, hvor kursisterne kort fortæller hinanden om deres nuværende bolig: Min lejlighed er på 3 værelser, eller Min lejlighed er ikke stor, kun køkken, bad, stue og et lille værelse, Der er to stuer, køkken og bad osv. Dette kan suppleres med nyt pararbejde, hvor kursisterne fortæller hinanden om deres tidligere bolig. Under-fasen I denne fase arbejdes der hen imod følgende delmål: at kunne beskrive og svare på spørgsmål om egen og andres bolig, at bede om hjælp fra og aftale tid med venner og/eller flyttefirma, der skal bistå med flytning, at forstå beskrivelser af boliger, aftale tid med ejendomsmægler eller boligselskab til at se på en bolig, læse og udfylde centrale rubrikker i skemaer til ansøgning om en bolig eller indgåelse af leje-/købekontrakt, punktlæse boligannoncer 70 SPOR
18 SPOR med henblik på at finde bestemte informationer, læse og forstå korte (uddrag) af fiktionstekster, hvor boligforhold spiller en rolle. Følgende materialetyper vil kunne inddrages: Videosekvenser med personer der taler om bolig (fra lærebøger eller ejendomsmægleres internet-annoncer), lyttetekster (fra lærebøger), brugstekster i form af enkle boligbeskrivelser og annoncer fra ejendomsmarkedet eller boligselskaber, korte fiktions- og sagprosatekster, evt. fra lærebøger (tekst + bånd) udarbejdet med målgruppen for øje, sange. Kommunikative opgaver: Pararbejde, hvor kursisterne sammen besvarer spørgsmål til lyttetekst eller videosekvens (forskellige situationer: ejendomsmægler/ejendomsinspektør viser lejlighed frem og nogle interesserede stiller spørgsmål, et par sidder og læser boligannoncer og beslutter at ringe og aftale tid til at se på en bestemt lejlighed, en familie flytter ind i en ny lejlighed, og naboen kommer og byder dem velkommen). Pararbejde, hvor kursisterne organiserer billeder af inventar (tegninger/ fotos) i de respektive rum og på den måde, det angives i lyttetekst. Pararbejde, hvor kursisterne kategoriserer betegnelser for møbler og inventar (køkken: komfur, køleskab... stue: sofa, reol...). Pararbejde, hvor kursisterne fortæller hinanden (mere udførligt end i førfasen) om deres bolig og dens indretning. Pararbejde, hvor kursisterne tegner og fortæller hinanden om deres drømmebolig. Pararbejde, hvor kursisterne læser boligannoncer og finder frem til en bolig, de gerne vil ud at se på. De forbereder og øver sig i at ringe til boligselskab eller ejendomsmægler og bestille tid til at se lejligheden. Kursisterne deles i to hold, og parvis læser hvert hold en kort tekst, f.eks. et brev med tilbud til nogle venner om at låne brevskriverens bolig en uge i sommerferien. Brevet beskriver kort boligen og angiver, hvor vigtige ting som f.eks. nøglen til bagdøren befinder sig. Kursisterne danner nye par og fortæller hinanden om det brev, de har læst. Læreren fortæller, at hun vil låne sin lejlighed ud til nogle venner og spørger kursisterne, hvordan brevet skal formuleres. Kursisterne stiller spørgsmål om boligen og opbygger med stilladsstøtte fra læreren et brev efter samme model som det, de lige har læst. Kursisterne udformer individuelt eller parvis et brev med tilbud til venner/ familie om at låne kursisternes bolig en uge i sommerferien. Opgavetyper: Informationskløftopgaver Analyseopgaver (receptive, f.eks. møbel-billedlotteri) Kombinations- og kategoriseringsop- 71
19 gaver, f.eks. i form af multiple choice Konsolidering af ordforråd, f.eks. i form af enkle cloze og andre udfyldningsopgaver samt evt. dictogloss. Efter-fasen Læreren noterer sig under arbejdet med de enkelte opgaver, hvor kursisterne især har sproglige problemer, og disse problemer gøres efterfølgende til genstand for fokuseret sproglig opmærksomhed. Det kan dreje sig om: Centrale substantiver i relevante former: et værelse, en stue, et badeværelse, brusebad, håndvask, toilet, spejl, skab osv. Centrale verber og verbalfraser: flytte, skal flytte, er flyttet, bor, har boet, boede, står, ligger, hænger, er glad for, kunne godt tænke mig osv. Centrale stedsangivelser: foran, ved siden af, over, under, til venstre for, til højre for osv. Centrale tidsangivelser: i næste uge, i sidste uge, til den første, om måneden Centrale sætningsstrukturer: Min lejlighed er stor/lille/gammel/moderne og Jeg har værelser, køkken og bad eller Der er værelser, køkken og bad, Er der...?, Hvad med...? Udtale. Evaluering Efter hvert opgaveforløb evaluerer lærer og kursister i fællesskab. Man kan samle op gennem samtale støttet af stikord på tavlen. Kursisterne kan indføre nye ord og udtryk i deres egne ordbøger, opgaver (cloze, multiple choice, udfyldning og dictogloss) og korte tekster, som kursisterne evt. har udarbejdet, kan indsættes i portfolio og danne grundlag for senere repetition og evaluering af progressionen. Enkelt udformede spørgeskemaer kan bruges til at skærpe opmærksomheden på anvendte indlæringsstrategier, oplevelse af arbejdsformer og vurdering af egen indsats. Kursisterne kan endvidere kort fortælle om og vurdere forløbet i individuelle dagbøger eller i en fælles logbog, hvor kursisterne på skift påtager sig rollen som referent. Der refereres i kort form ud fra de samme spørgsmål, som har været behandlet i helklassesamtalen Arbejdet med læsekompetence på trin Fiktive tekster på trin 1 Fra den tidligste undervisning anvendes fiktionstekster, der er udviklet med voksne andetsprogstalende for øje. Dertil kommer kursist- og lærerfremstillet materiale. Allerede på dette trin giver fiktionen mulighed for en første, åben dør til bl.a. forskellige familie- og omgangsformer i Danmark, og efterhånden kan der inddrages mindre eventyr, fabler o.l., som inviterer til oplevelseslæsning og ofte en motiverende genkendelighed på tværs af kulturer. Også aktuelle og historiske forhold belyses ofte ideelt gennem fiktion. 7 SPOR
20 SPOR Fiktionstekster kan i høj grad anbefales til kursistens læsning hjemme, men bør også indgå i selve undervisningen. Teksterne kan ligge inden for og bidrage til det undervisningsemne, holdet aktuelt arbejder med. Desuden kan teksterne bl.a. benyttes til træning af forskellige læsestrategier og ordforrådet. Samme tekst kan ofte med udbytte benyttes til træning af forskellige læsestrategier, når blot den mest overordnede læsning finder sted først, dvs. hvis kursisten f.eks. skal arbejde med såvel ekstensiv som intensiv læsning af samme tekst, skal den ekstensive læsning derfor finde sted først. Det kan endog være meget hensigtsmæssigt at genlæse samme tekst flere gange med forskellige læseformål, idet den gentagne læsning bl.a. også indebærer træning på afkodnings- og forståelsesplanet, herunder træning af (nyt) ordforråd. Nedenfor gives et eksempel på, hvorledes læseundervisningen kan finde sted, og hvorledes samme tekst kan benyttes til flere former for læsning. Der er tale om forskellige læsninger med forskellige formål og anvendelse af forskellige læsestrategier. I eksemplet er faserne fyldt ud, men andre øvelser med et andet sigte kan naturligvis forekomme, alt efter det aktuelle emnearbejde i klassen, teksttypen og formålet med aktiviteterne. Det er den tre-fasede model i før - under - efter, der sammen med et overordnet princip om at tage et første afsæt i helheden og efterhånden foretage mere detaljerede bearbejdninger, der er det afgørende for denne fremgangsmåde. før Samtale på klassebasis om indhold: etablering/mobilisering af relevant forforståelse, f.eks. via brainstorm ud fra tekstens emne, overskrift(er) og illustrationer. under Kursisterne stillelæser teksten ekstensivt uden opgaveledsagelse. før Kursisterne introduceres til f.eks. 3 spørgsmål, de efterfølgende skal søge svar på under den næste læsning af teksten. Multiple-choice-ark med de tre spørgsmål udleveres og gennemlæses i fællesskab. under Stillelæsning af tekst. Kursisterne udfylder multiple-choiceark med de tre spørgsmål. efter Samtale på klassebasis om besvarelserne - kursisterne viser, hvor i teksten svaret er fundet (skimming-punktlæsning). Diskussion af indholdet. Kursisterne nærlæser f.eks. sidste afsnit i teksten (intensiv læsning). Efter læsningen forholder kursisterne sig til, hvorvidt en række lærerudsagn er i overensstemmelse med indholdet i det læste afsnit eller ej. Kursisterne identificerer det korrekte svar i teksten (skimming-punktlæsning). 73
Spor 3 Undervisningsvejledning
Dansk som andetsprog for voksne udlændinge Undervisningsministeriet har udarbejdet en undervisningsvejledning for hvert af undervisningsmodellens tre spor. Hver vejledning indeholder: en enslydende generel
Læs mereEngelsk, basis. a) forstå hovedindhold og specifik information af talt engelsk om centrale emner fra dagligdagen
avu-bekendtgørelsen, august 2009 Engelsk Basis, G-FED Engelsk, basis 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Faget beskæftiger sig med engelsk sprog,
Læs mereFagplan for tysk. Delmål 1 efter 6. klassetrin
Fagplan for tysk Formål Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet tysk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt.
Læs mereTIL LÆREREN. Kapitel 1: Mad. Kapitel 2: Indkøb. Kapitel 3: Bolig. Kapitel 4: Arbejde
INDLEDNING TIL LÆREREN DUET 3 henvender sig til Danskuddannelse 1 modul 3, men kan også bruges på Danskuddannelse modul 1-. Bogen består af fire kapitler, der hver omhandler et emne: Kapitel 1: Mad Kapitel
Læs mereLæseplan for faget Dansk som andetsprog - basisundervisning
Læseplan for faget Dansk som andetsprog - basisundervisning Indledning Basisundervisningen i dansk som andetsprog tager sigte på elever, som ved optagelsen ikke har sproglige forudsætninger for at kunne
Læs mereLærervejledning: Bolig og naboskab. Indhold. 1. Overordnede mål for undervisningen
Lærervejledning: Bolig og naboskab Indhold 1. Overordnede mål for undervisningen 2. Målgruppe 3. Forløbets faser 4. Tilrettelæggelse 4.1 Forberedelsesfasen 4.2 Gennemførelsesfasen 4.3 Efterbehandlingsfasen
Læs mereDansk som andetsprog (supplerende) Fælles Mål
Dansk som andetsprog (supplerende) Fælles Mål 2019 Indhold 1 Fagets formål 3 2 Fælles Mål 4 Kompetencemål 4 Fælles Mål efter 5 Efter 2. 5 Efter 5. 6 Efter 7. 7 Efter 9. 8 Fælles Mål efter kompetenceområde
Læs mereVejledning om Prøve i Dansk 1 Danskuddannelse til voksne udlændinge Oktober 2014
Vejledning om Prøve i Dansk 1 Danskuddannelse til voksne udlændinge Oktober 2014 1 Udgiver: Undervisningsministeriet Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Copyright: Undervisningsministeriet Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen
Læs mereLæseplan faget engelsk. 1. 9. klassetrin
Læseplan faget engelsk 1. 9. klassetrin Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke sig
Læs mereDansk som andetsprog - Supplerende undervisning
Fagformål for faget dansk som andetsprog Tosprogede elever skal i dansk som andetsprog udvikle sproglige kompetencer med udgangspunkt i deres samlede sproglige forudsætninger, sådan at eleverne kan forstå
Læs mereArbejdsmarkedsrettet danskundervisning
1 Arbejdsmarkedsrettet danskundervisning - vejledning om organiseringen af den arbejdsmarkedsrettede begynderundervisning Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Undervisningsministeriet Juni 2014 2 Indhold Indledning
Læs mereNyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Tysk
Fagplan for Tysk Formål Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet tysk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt.
Læs mereUndervisningsplan for faget tysk. Ørestad Friskole
Undervisningsplan for faget tysk. Ørestad Friskole Undervisningsplanens indhold: Undervisningens organisering og omfang Undervisningsplanens anvendelse Evaluering og opfølgning Formål for faget Slutmål
Læs mereTrin - og slutmål for faget Tysk
Trin - og slutmål for faget Tysk Beskrivelse af undervisningen i 6.klasse Undervisningen tager udgangspunkt i elevernes sproglige forudsætninger. Fra begyndelsen af forløbet skal undervisningen tilrettelægges,
Læs mereVi arbejder med de områder indenfor udtale, rytme, intonation, ordforråd, grammatik og stavning, der er nødvendige for elevernes udtryksfærdighed.
Fag Formål Indhold Undervisningsmeto der Engelsk 3. 8. klasse Faget er skemalagt på alle nævnte klassetrin, men indgår også i fagdag. Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig
Læs mereårsplan for engelsk i 5 klasse 2013-14
årsplan for engelsk i 5 klasse 2013-14 Årsplan for engelsk i 5. kl. 2013-14 Trinmål for 5. 7. klassetrin (Taget fra fælles mål, Undervisningsministeriet) Kommunikative færdigheder forstå tilstrækkeligt
Læs mereÅrsplan for engelsk 8.x SJ
Formålet med faget engelsk: Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig sproglige og kulturelle kundskaber og færdigheder, således at de kan anvende engelsk som kulturteknik i forskellige
Læs mereÅrsplan 2010/2011 for dansk i 1. klasse. Lærer: Suat Cevik. Formål for faget dansk
Årsplan 2010/2011 for dansk i 1. klasse Lærer: Suat Cevik Formål for faget dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer
Læs mereUndervisningsplan for engelsk
Undervisningsplan for engelsk Formål: Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan og tør udtrykke
Læs mereRoskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Japansk. - sprog og kultur
Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Japansk - sprog og kultur November 2014 Fælles Mål Vision og målsætning Formålet med undervisningen i japansk er, at eleverne stifter bekendtskab
Læs mereFagbeskrivelse for danskuddannelse til voksne udlændinge. Danskuddannelse 1, Danskuddannelse 2 og Danskuddannelse 3
Fagbeskrivelse for danskuddannelse til voksne udlændinge Bilag 1 Danskuddannelse 1, Danskuddannelse 2 og Danskuddannelse 3 Generelt om mål og tilrettelæggelse på de tre danskuddannelser Det er et fælles
Læs mereDansk som andetsprog - Supplerende undervisning
Kompetencemål Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 5. klassetrin Efter 7. klassetrin Efter 9. klassetrin Læsning Eleven kan læse og forstå enkle Eleven kan læse og forstå fiktive og ikkefiktive Eleven
Læs mereLærervejledning: Arbejdsliv i Danmark. Indhold. 1. Overordnede mål for undervisningen
Lærervejledning: Arbejdsliv i Danmark Indhold 1. Overordnede mål for undervisningen 2. Målgruppe 3. Forløbets faser 4. Tilrettelæggelse 4.1 Forberedelsesfasen 4.2 Gennemførelsesfasen 4.3 Efterbehandlingsfasen
Læs mereOpdateret maj Læseplan for valgfaget spansk
Læseplan for valgfaget spansk Indhold Indledning 3 Trinforløb 7./8./9. klasse 4 Kommunikation 4 Kultur og samfund 6 Spansk som flerårigt forløb 6 Indledning Faget spansk som valgfag er etårigt i Folkeskolen
Læs mereLytte/forstå Du kan forstå essensen i enkel kommunikation med tydelig udtale om konkrete og velkendte emner inden for fx arbejde, fritid og skole.
Danskuddannelse 3 på VUF - modulbeskrivelse 1 Modul 1 Du lærer at beskrive, fortælle og kommunikere om hverdagssituationer i et meget enkelt sprog både skriftligt og mundtligt, og du kan til sidst forstå
Læs mereAlle elever: Mål for dansk i børnehaveklassen 3. klasse. Mål for danskundervisningen på Halsnæs Lilleskole.
Mål for danskundervisningen på Halsnæs Lilleskole. Undervisningen på Halsnæs Lilleskole tager afsæt i de fælles trinmål, der er udstukket af undervisningsministeriet for folkeskolen, kaldet Fælles Mål.
Læs mereDansk som andetsprog (basis) Fælles Mål
Dansk som andetsprog (basis) Fælles Mål 2019 Indhold 1 Fagets formål 3 2 Fælles Mål 4 Kompetencemål 4 Fælles Mål efter klassetrin 5 Basisundervisning 5 Fælles Mål Dansk som andetsprog (basis) 2 1 Fagets
Læs mereItaliensk A stx, juni 2010
Italiensk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Italiensk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det italienske sprog som kommunikations- og
Læs mereFællesmål for faget dansk som fremmedsprog på Prins Henriks Skole Formål, slutmål, delmål og undervisningsplaner
Fællesmål for faget dansk som fremmedsprog på Prins Henriks Skole Formål, slutmål, delmål og undervisningsplaner INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING. Side 2 FORMÅL. Side 2 SLUTMÅL. Side 3 DELMÅL.. Side 4 TRINMÅL
Læs mereVejledning om Prøve i Dansk 3 Danskuddannelse for voksne udlændinge Oktober 2014
Vejledning om Prøve i Dansk 3 Danskuddannelse for voksne udlændinge Oktober 2014 1 Udgiver: Undervisningsministeriet Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Copyright: Undervisningsministeriet Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen
Læs mereNøglepersonkursus med fokus på udenlandske medarbejdere 3. november 2015. Ulla Fjord Andersen AOF Center Sydjylland
Nøglepersonkursus med fokus på udenlandske medarbejdere 3. november 2015 Ulla Fjord Andersen AOF Center Sydjylland FVU som andetsprog Hvad FVU-læsning er Hvorfor FVU-læsning er et godt tilbud Hvordan FVU-læsning
Læs mereRingsted Lilleskole En høj grad af elevaktivitet er en forudsætning for at kunne lære et fremmedsprog.
Læseplan for engelsk fra 0. 2. klasse Engelskundervisningen fra 0. 2. klasse tilstræber en alsidig, eksperimenterende, varieret og særdeles udviklende undervisning. I arbejdet med engelsk i indskolingen
Læs mereEvaluering af dansk på Ahi Internationale Skole. (2013-2014) Det talte sprog. Indskoling.
Fællesmål efter bruge talesproget i samtale og samarbejde og kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig udvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk fremlægge, referere, fortælle og dramatisere give
Læs meresproget Tag 1 fat på Samarbejde Løsninger Grammatik Voksne udlændinge, sprogindlæring og LEGO Arbejde, fritid og transport Lærervejledning side 1
Tag 1 fat på sproget Arbejde, fritid og transport Lærervejledning side 1 Samarbejde At tilegne sig et nyt sprog er vanskeligt og for de fleste en lang, omstændelig proces. Vi tror på, at det er muligt
Læs mereFagbeskrivelse for danskuddannelse til voksne udlændinge
Bilag 1 Fagbeskrivelse for danskuddannelse til voksne udlændinge Danskuddannelse 1, Danskuddannelse 2 og Danskuddannelse 3 Generelt om mål og tilrettelæggelse på de tre danskuddannelser Det er et fælles
Læs mereVejledning om Studieprøven
Vejledning om Studieprøven Danskuddannelse til voksne udlændinge Marts 2016 1 Udgiver Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet Styrelsen for International Rekruttering og Integration Copyright Udlændinge-,
Læs mereIndholdsplan for Engelsk FS10+
Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de
Læs mereNIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK
NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK JUNI 2014 Engelsk på Nuuk Internationale Friskole Vi underviser i engelsk på alle klassetrin (1.-10. klasse). Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner
Læs mereVejledning om Prøve i Dansk 2 Ministeriet for Børn og Undervisning, april 2012
Vejledning om Prøve i Dansk 2 Ministeriet for Børn og Undervisning, april 2012 1 Udgiver: Ministeriet for Børn og Undervisning Copyright: Ministeriet for Børn og Undervisning ISBN: 978-87-92275-12-7 2
Læs mereLæringsmål på NIF. Dansk. for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15
Læringsmål på NIF Dansk for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15 Yngste trinnet 2. 3.klasse Det talte sprog bruge sproget til samarbejde stå foran klassen og tale højt og tydeligt; artikulation
Læs mereFormål for faget engelsk. Slutmål for faget engelsk efter 9. klassetrin. Kommunikative færdigheder. Sprog og sprogbrug
Formål for faget engelsk Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig sproglige og kulturelle kundskaber og færdigheder, således at de kan anvende engelsk som kulturteknik i forskellige
Læs mereLøbende opfølgning på nyankomne og øvrige tosprogede elevers fagsproglige udvikling samt kommunikations- og læringsstrategier
Hele vejen rundt om elevens sprog og ressourcer afdækning af nyankomne og øvrige tosprogede elevers kompetencer til brug i undervisningen Løbende opfølgning TRIN Løbende opfølgning på nyankomne og øvrige
Læs mereStk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.
10.klasse Humanistiske fag : Dansk, engelsk og tysk Dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder
Læs mereGenerelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag.
TYSK Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag. Formål: Det er formålet med undervisning i tysk, at eleverne tilegner sig færdigheder og kundskaber, der gør det muligt for dem
Læs mereVejledning om Prøve i Dansk 2 Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, april 2011
Vejledning om Prøve i Dansk 2 Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, april 2011 1 Udgiver: Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration Holbergsgade 6, 1057 København K Tlf.:
Læs mereNår vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.
ENGELSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),
Læs mereFagplan for dansk Delmål 2 (efter 3. klassetrin) Det talte sprog:
Fagplan for dansk Skolens formål med faget dansk følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål: Stk. 1. Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som en
Læs mereTysk. Formål for faget tysk. Slutmål for faget tysk efter 9. klassetrin
Tysk Formål for faget tysk Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne opnår kundskaber og færdigheder, der gør dem i stand til at kommunikere på tysk både mundtligt og skriftligt. Undervisningen
Læs mereLÆRINGSMÅL PÅ NIF GRØNLANDSK 2014-15
LÆRINGSMÅL PÅ NIF GRØNLANDSK 2014-15 Formål på kalaallisut på NIF På NIF undervises der fra modersmålsundervisning til begynder niveau, derfor undervises der i niveaudeling. Mål og delmål I begynderundervisningen
Læs mereFaglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1
Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1 Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne i 1. klasse har tilegnet sig kundskaber og Det talte sprog Undervisningen tager udgangspunkt i elevernes sproglige
Læs mereFormål for faget tysk
Formål for faget tysk Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet tysk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt.
Læs mereBilag 20. Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015. 1. Identitet og formål
Bilag 20 Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fransk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det
Læs mereLærervejledning til Tak for kaffe!
Lærervejledning til Tak for kaffe! Undervisningsmaterialet Tak for kaffe! består af en film, en grundbog til læsning og skrivning og en cd-rom med øvelser. Målgruppen Tak for kaffe! er lavet til indvandrerundervisning.
Læs mereDANSK i indskolingen SANKT BIRGITTA SKOLE
DANSK i indskolingen SANKT BIRGITTA SKOLE December 2012 På Sankt Birgitta Skole er læsning et indsatsområde. I indskolingen har vi særligt fokus på den tidlige indsats. Allerede i 0. klasse har vi fokus
Læs mereBliv god til dansk! Velkommen til Danskuddannelserne på VUF
Bliv god til dansk! Velkommen til rne på VUF Falstersvej 3-5 / Lindevangs Allé 10-12 2000 Frederiksberg Velkommen til rne på VUF Vi tilbyder Gratis danskundervisning for udlændinge på alle niveauer Undervisning
Læs mereDelma l for Danish. Det talte sprog. Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen
Delma l for Danish Det talte Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen Fortælle hvad man har oplevet Fremlægge, fortælle, forklare og interviewe
Læs mereDanskuddannelse 1 Trinmål og modultest
Danskuddannelse 1 Trinmål og modultest REVIDERET NOVEMBER 2017 DU1.1 Mål Modultest Lytte Kan forstå det meste i en lille samtale om en kendt hverdag med hjælp Kan tale i et meget nemt sprog om kendte ting
Læs mereSpansk A stx, juni 2010
Spansk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Spansk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der baserer sig på tilegnelse af kommunikativ kompetence. Fagets centrale arbejdsområde
Læs mereLov nr. 375 af 28. maj 2003 om danskuddannelse af voksne udlændinge m.fl.
Ministeriet for Flygtninge Indvandrere og Integration Til udbydere af danskuddannelse, kommuner og driftsansvarlige kommuner Dato: 17. december 2003 Kontor: 1.i J. nr.: 2003/5123-8 Sagsbeh.: ml Fil-navn:
Læs mereHelle Bonderup 2
Helle Bonderup hebs@via.dk 2 Helle Bonderup hebs@via.dk 3 Helle Bonderup hebs@via.dk 5 Helle Bonderup hebs@via.dk 6 Helle Bonderup hebs@via.dk 7 Helle Bonderup hebs@via.dk 8 Helle Bonderup hebs@via.dk
Læs mereEngelsk Valgfag på Social- og Sundhedshjælperuddannelsen
Engelsk Valgfag på Social- og Sundhedshjælperuddannelsen Niveauer og vejledende varighed Niveau F: 2,0 uger Niveau E: 2,0 uger Niveau D: 2,0 uger Niveau C: 2,0 uger 1. Identitet og formål 1.1. Identitet
Læs mereFaglig praksis i udvikling i tysk hhx
Faglig praksis i udvikling i tysk hhx C A M P U S V E J L E 2 6. A P R I L 2 0 1 6 Mette Hermann Indhold Input 1: 11.15 12.00 Sprogsyn i læreplanen Kommunikativ sprogundervisning Kobling af fagets discipliner
Læs mereUndervisningsplan. Fag : Engelsk
Tillæg til undervisningsministeriets fagmål (fælles mål). Fag : Engelsk Gældende for Frederikssund Private Realskole. Undervisningsplan. Forord Det er skolens opgave at drive prøveforberedende undervisning.
Læs mereUndervisningen skal samtidig udvikle elevernes bevidsthed om engelsk sprog og sprogbrug samt om sprogtilegnelse.
HAUBRO FRISKOLE Fagplan for Engelsk Formål Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke
Læs mereÅrsplan dansk 4. klasse 2012/13 Lone Telling & Susanne Salling
Pædagogiske overvejelser Vi vil, når det er hensigtsmæssigt, arbejde med Cooperative Learning, som er en arbejdsform, der engagere og aktivere eleverne i interaktion med hinanden og underviseren. Kort
Læs mereBørnehaveklasselæreren og. Undervisningen er differentieret, alle elever ud vikler skriftsproglige undervisning tager forside/bagside og brug af
Handleplan for læsning i indskolingen på Rougsøskolen. Indskolingen 0. kl. Handleplan for læsning Alle elever skal have en god læsestart. De fleste er klar til at begynde en egentlig læseundervisning i
Læs mereNyt i faget Dansk som andetsprog
Almen voksenuddannelse Nyt i faget Dansk som andetsprog Juli 2012 Indhold Bekendtgørelsesændringer Ændringer af undervisningsvejledningen Ny prøve i skriftlig fremstilling, niveau G Mundtlige prøver udviklingsarbejde
Læs mereKommunikative færdigheder Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at
ODENSE FRISKOLE Fagplan for Engelsk Formål Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke
Læs mereSkriftsproglig udvikling på begyndertrinnet og støtte hjemme. Overordnet teori
Skriftsproglig udvikling på begyndertrinnet og støtte hjemme Kortfattet overordnet teori samt en række råd til hjemmet, der bygger på seneste forskning inden for det skriftsproglige område. Det skriftsproglige
Læs mereVores projekt/vores undervisningsmateriale
Vores projekt/vores undervisningsmateriale Dansk udtale og grammatik nu med musik - for alle med dansk som andetsprog - Det er titlen på vores CD med tilhørende skriftligt materiale i e-form. Der er 25
Læs mereDanskuddannelse 1 Trinmål og modultest
Danskuddannelse 1 Trinmål og modultest OPDATERET SEPTEMBER 2018 DU1.1 Mål Modultest Lytte Kan forstå det meste i en lille samtale om en kendt hverdag med hjælp Kan tale i et meget nemt sprog om kendte
Læs mereTysk begyndersprog A hhx, juni 2010
Bilag 26 Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, og de forskellige sider af faget betinger hinanden gensidigt.
Læs mereØresunds Internationale Skole Engvej 153, 2300 København S. Tlf.: 32598002 www.o-i-s.dk ois@mail.sonofon.dk
1 Øresunds Internationale Skole Engvej 153, 2300 København S. Tlf.: 32598002 www.o-i-s.dk ois@mail.sonofon.dk Øresunds Internationale Skole læseplan for engelsk. Formål med engelsk. Formålet med undervisningen
Læs mereLÆSEPLAN FOR FAGET MODERSMÅLSUNDERVISNING LETTISK Børnehave 6. klassetrin
Side 1 LÆSEPLAN FOR FAGET MODERSMÅLSUNDERVISNING LETTISK Børnehave 6. klassetrin Læseplanen indeholder en angivelse af undervisningens indholdsområder: kommunikative færdigheder, sproglig refleksion og
Læs mereÅrsplan for dansk i 2. klasse
Årsplan for dansk i 1 I 2 klasse bliver eleverne undervist og opdraget til at leve i et demokratisk samfund. Undervisningen vil derfor være præget af en demokratisk tankegang, ved at eleverne oplever en
Læs mereOverordnet Målsætning for sprog, skrivning og læsning 0-18 år
Svendborg Kommune Børn & Unge Skole og Dagtilbud Ramsherred 5 5700 Svendborg Tlf. 6223 4610 www.svendborg.dk Overordnet Målsætning for sprog, skrivning og læsning 0-18 år 4. september 2009 Dir. Tlf. xxxxxxxx
Læs mereSprogcenter Viborg Vævervej 10, 8800 Viborg
Bilag 1 Side 1-8 Sprogcenter Viborg Vævervej 10, 8800 Viborg Tlf.: 87 87 46 87 E-mail: sprogcenterviborg@viborg.dk www.viborg.dk/sprogcenter Undervisning på Sprogcenter Viborg Sprogcenter Viborg er en
Læs mereFransk begyndersprog A hhx, juni 2010
Bilag 13 Fransk begyndersprog A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fransk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det franske sprog, dels som
Læs mereTil udbydere af danskuddannelse, kommuner og centerkommuner
Ministeriet for Flygtninge Indvandrere og Integration Til udbydere af danskuddannelse, kommuner og centerkommuner Dato: 9. oktober2003 Kontor: 1. integrationskontor J. nr.: 2003/5123-8 Sagsbeh.: ml Fil-navn:
Læs mereRoskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Kinesisk. - sprog og kultur
Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Kinesisk - sprog og kultur November 2014 Fælles mål Vision og målsætning Formålet med undervisningen i kinesisk er, at eleverne stifter bekendtskab
Læs mereBilag 7. avu-bekendtgørelsen, august 2009. Dansk, niveau D. 1. Identitet og formål
Bilag 7 avu-bekendtgørelsen, august 2009 Dansk, niveau D 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Fagets kerne er dansk sprog, litteratur og kommunikation. Dansk er på én gang et sprogfag og et fag, der beskæftiger
Læs merePrøve i Dansk 2. Mundtlig del. Censor- og eksaminatorhæfte. November-december Indhold: 1. Prøvens niveau og bedømmelsen. 2. Oversigt over prøven
Prøve i Dansk 2 November-december 2018 Mundtlig del Censor- og eksaminatorhæfte Indhold: 1. Prøvens niveau og bedømmelsen 2. Oversigt over prøven 3. Vejledende censor- og eksaminatorark 4. Prøveafholdelsen
Læs mereDer skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces
Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,
Læs mereNår vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.
DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),
Læs mereÅrsplan for dansk i 4.klasse
Årgang 13/14 Side 1 af 7 Årsplan for dansk i 4.klasse Formål for faget dansk: Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som kilde til udvikling af personlig og kulturel
Læs mereSpansk A hhx, juni 2013
Bilag 25 Spansk A hhx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Spansk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der baserer sig på tilegnelse af kommunikativ kompetence. Fagets centrale
Læs mereKompetenceområdet fremstilling. Mandag den 3. august 2015
Kompetenceområdet fremstilling Mandag den 3. august 2015 Færdigheds- og vidensmål I kan planlægge et læringsmålsstyret forløb inden for kompetenceområdet Fremstilling I har viden om kompetenceområdet Fremstilling
Læs mereBeskrivelse af praksis
Beskrivelse af praksis Introduktion til håndfonemer, klodser og instrumenter Det mest optimale er at tænke håndfonemer, legoklodser og instrumenter ind i klassens bogstavgennemgang i børnehaveklassen.
Læs mereLæseplan for faget dansk som andetsprog basisundervisning
Læseplan for faget dansk som andetsprog basisundervisning Indhold Indledning 3 Trinforløb for basisundervisning 4 Læsning 4 Skrivning 5 Lytning 6 Tale 7 It og medier 8 Innovation og entreprenørskab 9 Indledning
Læs mereBliv god til dansk! Velkommen til Danskuddannelserne på VUF. Falstersvej 3-5 / Lindevangs Allé Frederiksberg
Bliv god til dansk! Velkommen til Danskuddannelserne på VUF Falstersvej 3-5 / Lindevangs Allé 8-12 2000 Frederiksberg Tilmelding: Send en e-mail til du-vejledning@vuf.nu med navn og telefonnummer Andre
Læs mereInspiration til indhold i projektet. Eksempel på et undervisningsforløb
Åbent netværksmøde: Læs dansk på bibliotekerne Odense Centralbibliotek tirsdag den 10. september 2013. Inspiration til indhold i projektet Eksempel på et undervisningsforløb De første erfaringer fra projektet
Læs mereTysk begyndersprog A hhx, august 2017
Bilag 46 Tysk begyndersprog A hhx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et videns- og kundskabsfag, et færdighedsfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige, betinger
Læs mereUddybende oplysninger om læseindsatsen i indskolingen på Viby Skole
Uddybende oplysninger om læseindsatsen i indskolingen på Viby Skole Læseboost i børnehaveklassen! Formålet med at give vores elever et læseboost, når de begynder i børnehaveklassen er, at udviklingen i
Læs mereFælles mål for engelsk, Bøvling Friskole
Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole Formål Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke
Læs mereHVORFOR ER FVU EN SUCCES FOR TOSPROGEDE? Gurli Rydén Klercke, underviser og koordinator på Sprogcenter Vejle
HVORFOR ER FVU EN SUCCES FOR TOSPROGEDE? Gurli Rydén Klercke, underviser og koordinator på Sprogcenter Vejle HVAD ER FVU OG HVORFOR HAR VI FVU? Forberedende VoksenUndervisning Loven stammer fra 2001 FVU
Læs mereFaglig praksis i udvikling i tysk stx
Faglig praksis i udvikling i tysk stx F R E D E R I K S B E R G GY M N A S I U M 1 2. A P R I L 2 0 1 6 Mette Hermann Indhold Input 1: 11.15 12.00 Sprogsyn i læreplanen Kommunikativ sprogundervisning Kobling
Læs mereIA Sprog Vibevej 9-11 2400 København NV. Virksomhedsplan
Virksomhedsplan 2014 Om IA Sprog Et vel implementeret Intro-dansk tilbud allerede først på året er et af IA Sprogs store mål i 2014. Lovgivningen om det nye danskuddannelsestilbud kom på plads sent i 2013
Læs mereFælles Mål. Faghæfte 2. Engelsk
Fælles Mål Faghæfte 2 Engelsk Fælles Mål Faghæfte 2 Engelsk Publikationen indgår i Uddannelsesstyrelsens håndbogsserie som nr. 1-2004 Grafisk tilrettelæggelse: Schwander Kommunikation 1. udgave, 1. oplag,
Læs mereGuide til lektielæsning
Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen
Læs merel æ r e r v e j l e d n i n g
indhold introduktion til vejledningen 2 ny på job 3 start & slut 4 pausen 5 instruktioner 6 sikkerhed 7 løn & ansættelse 8 1 Introduktion Vi lærer hele tiden også selv om det ikke er undervisning. Undervisningens
Læs mere