Boligsocial helhedsplan & renoveringssamarbejde. Erfaringer fra Gyldenrisparken på Amager

Transkript

1 Boligsocial helhedsplan & renoveringssamarbejde Erfaringer fra Gyldenrisparken på Amager

2 1

3 Forfatter: Udgiver: Nina Stokholm Styregruppen for Den Boligsociale Helhedsplan i Gyldenrisparken Tryk: Lejerbo, august 2011 Oplag: Fotos: Forside: Bestilles hos: Download: Pris: Copyright 350 stk. Projektkontoret Gyldenrisparken Billederne på forsiden er en blanding af renovering og aktiviteter i den boligsociale helhedsplan. F.eks. ses indvielse af den midlertidige legeplads og forskellige lege og kreative indslag i forbindelse med miljøindsatsen. Det Boligsociale Sekretariat Lejerbo København Gl. Køge Landevej Valby Telefon: Lejerbos hovednummer: gratis så længe lager haves Publikationen kan frit citeres med tydelig kildeangivelse 2

4 3

5 Indhold Drejebog fra os til jer Økonomiske fordele ved samarbejde mellem renovering og boligsocial helhedsplan 6 2. Tiden før renoveringen Socialt udsatte beboere har behov for særlig støtte Samarbejdet om de socialt udsatte beboere Hovedrollerne i renoveringen a. Afdelingsbestyrelsen og byggeudvalget b. Boligsocial medarbejder/den boligsociale helhedsplan c. Aktivitetsmedarbejder/den boligsociale helhedsplan d. Boligrådgiver og andre kommunale ressourcer e. Renoveringskoordinator/ejendomskontoret og driften f. Udlejningsafdelingen/boligorganisationen Lejerbo København Udfordrende scener fra renovering af Gyldenrisparken a. Nedlagte legepladser og friarealer b. Varslingernes form og indhold c. Nøgler og fogedsager d. Rydning af kælderrum e. Støvvægge f. Tømning af altaner h. Midlertidig genhusning g. Sammenlægning af lejlighederpå side 20 i. Konflikter j. Gennemgang af boligerne k. Sproglige udfordringer l. Skure til eldrevne kørestole m. Væggelus og snavs n. Miljø og klimaindsats o. Image & Kommunikation Et nyrenoveret Gyldenrisparken både fysisk og socialt!

6 Drejebog fra os til jer Da Lejerbo København igangsatte den meget omfattende renovering af Gyldenrisparken, valgte man at supplere med en boligsocial helhedsplan, som skulle samarbejde med renoveringsprojektet. Den boligsociale helhedsplan har først og fremmest haft fokus på socialt udsatte beboere, på samarbejde med kommunen og på at sikre fællesskabet i afdelingen gennem hele forløbet. På opfordring af organisationsbestyrelsen i Lejerbo København og styregruppen for den boligsociale helhedsplan har vi opsamlet vores erfaringer og videreformidler dem i denne drejebog. Drejebogen henvender sig til forvaltningskonsulenter, organisationsbestyrelser, afdelingsbestyrelser, udlejningsafdelinger, byggeafdelinger, kommuner og kommende boligsociale medarbejdere, som har med renoveringer i den almene sektor at gøre. Drejebogen er forfattet af projektlederen i den boligsociale helhedsplan, og den er baseret på de erfaringer, der er samlet af såvel medarbejdere i boligorganisation og kommune, rådgivere og teknikere fra byggesagen som beboere og beboerdemokratiske beslutningstagere i boligområdet. Vi beskriver primært det boligsociale arbejde, men kommer naturligt ind på samarbejdet med driften, byggesagen, beboerne og kommunen. Det er vores intention at opfordre til, at andre byggesager inddrager de sociale aspekter, når der skabes fysiske forandringer i renoveringsprojekter. I Gyldenrisparken har kombinationen af det sociale og det fysiske gjort renoveringen til en hel og vellykket måde at udvikle et boligområde på. Finansiering og organisering Den boligsociale helhedsplan er finansieret af Landsbyggefonden og medfinansieres af boligorganisation, afdeling og Københavns Kommune. Projektets styregruppe har tre medlemmer: Afdelingsbestyrelsesformand Bjarne West, Gyldenrisparken Områdechef Lene Jaconelli, Socialforvaltningen København Boligsocial koordinator Mette Frances Johannesson, Lejerbo 5

7 1. Økonomiske fordele ved samarbejde mellem renovering og boligsocial helhedsplan Det boligsociale renoveringssamarbejde gjorde det muligt at følge tidsplanen og spare tid og penge på at undgå forsinkelser og fogedsager. Udover den enkelte beboers tryghed og trivsel, som på længere sigt f.eks. er med til at gøre boligområdet attraktivt, kan der konkret spares penge på byggesagen, når det forudgående netværkssamarbejde er i orden. Generelt kan en boligsocial renoverings indsats og et godt samarbejde med kommunale og andre samarbejdsparter hjælpe med at forebygge: Forsinkelser Fogedsager Gener for beboerne Fraflytninger Konflikter Byggeleder Jesper Schatt-Holm anslår: at omkostningerne, hvis pladsen går helt i stå, ligger i størrelsesordnen ,- kr. inkl. moms pr. arbejdsdag. Det dækker f.eks. funktionærlønninger, leje af materiel, stillads mv. Hertil skal tillægges ventetid og hjemsendelsesomkostninger for timelønnede og krav for mistet dækningsbidrag. Det kan løbe op i kr ,- pr. arbejdsdag. Han er fortaler for det forebyggende arbejde i forbindelse med renoveringssager og siger at i de tilfælde, hvor man skal have fogeden på, kan det blive meget omkostningsfyldt forbyggesagen. 6

8 2. Tiden før renoveringen Det har taget mange år at nå fra ideen om en renovering til en plan for gennemførelsen og realisering. Planlægningen af den fysiske renovering gik så småt i gang i samarbejde mellem byggeafdelingen og afdelingsbestyrelsen. I blev der ansat en beboerrådgiver (boligsocial medarbejder) i Gyldenrisparken, netop fordi der allerede dengang var planer om en stor fysisk renovering. Målgrupperne for den boligsociale helhedsplan var: udsatte beboere, etniske minoriteter og unge. Cirka 900 beboere og 469 boliger 1-, 2-, 3- og 4-rums boliger kr./md. 50 % bor alene 33 % er over 50 år 13 % af beboerne er førtidspensionister 49 % er indvandrere og efterkommere Meget få har en videregående uddannelse 38 % af beboerne er på overførelsesindkomst Halvdelen af beboerne er over 15 år og tjener under kr. om året 33 % af beboerne tjener over Næsten ingen tjener over kr. Der skulle etableres et samarbejde mellem parterne, og kommunen var en vigtig medspiller. Beboerrådgiveren kontaktede de lokale kommunale aktører, f.eks. hjemmehjælpere, støtte-/kontaktpersoner. De kommunale medarbejdere kendte allerede flere beboere fra dagcenter, institution, sagsbehandling, distriktspsykiatri osv. Det blev til en del møder med præsentation af den kommende renovering. Samtidig gav det en bred indsigt i den kommunale verden. Nogle aktører viste sig at være relevante, andre var mere perifere i forhold til målgrupperne. En arbejdsgruppe og 2 udviklingsgrupper blev etableret. Beboerrådgiveren lavede en opsøgende pilotundersøgelse i den ene blok. Via Landsbyggefonden lykkedes det at finansiere en såkaldt boligsocial helhedsplan i

9 Pr. 1. juni 2008 blev projektkontoret etableret, og der blev ansat 3 medarbejdere. En projektleder, en boligsocial medarbejder og en aktivitetsmedarbejder. Medarbejderne har gennem hele forløbet arbejdet som et team, hvor den boligsociale medarbejder havde særligt fokus på kontakten med de socialt udsatte beboere og renovering, og aktivitetsmedarbejderen fokuserede på at styrke gamle og danne nye netværk samt igangsætte aktiviteter sammen med beboerne. Der viste sig at være behov for særligt at koncentrere indsatsen om de beboere, som i særlig grad kunne være i en udsat position, når renoveringen kom til deres hjem. Vi betegner denne gruppe som socialt udsatte beboere. Indsatsen skulle bestå af to hovedindsatsområder og fik titlen Forandring og Fællesskaber. 3. Socialt udsatte beboere har behov for særlig støtte Beboerne i Gyldenrisparken er en mangfoldig gruppe af ældre, yngre, enlige, par og familier. Det er helt almindelige danskere og ganske mange har boet i bebyggelsen, siden den blev bygget i Cirka 80 % af alle beboerne i Gyldenrisparken kunne selv læse varslinger og følge med i renoveringens udvikling. De fleste forstod vigtigheden af at aflevere nøgler til tiden og sørgede for at flytte møbler osv., når de blev bedt om det. De bidrager aktivt til mangelgennemgang og tilbagemeldinger og er på den måde med til at sikre kvaliteten af byggeriet. Cirka 20 % af beboerne har imidlertid haft behov for særlig støtte under renoveringen. Det er den gruppe af beboere, som vi her har valgt at betegne som socialt udsatte beboere. 8

10 Groft ridset op var der 5 grupper af beboere, som fik særlig opmærksomhed i Gyldenrisparken. Nedenstående eksempler er frit opfundet på basis af de erfaringer, vi har gjort os. Beboer A er f.eks. en ældre mand med fysisk handicap. Han bruger normalt elektrisk kørestol og har ligeledes en rollator stående uden for sin hoveddør. Han er generet af støv og larm og kan ikke magte at flytte sine møbler for at gøre plads til håndværkerne. Da renoveringen begynder i hans blok, viser det sig, at alle adgangsveje blokeres. Hans rollator kan ikke stå for an hoveddøren, som den plejer, og hans skur til den elektriske kørestol fjernes helt, fordi der skal stillads på huset. Døren til hans haveudgang blokeres pga. byggepladsen, og han kan hverken komme ud eller ind. Beboer A skal have støtte til: - at sikre adgangsveje til boligen - flyttehjælp og anskaffelse / udfyldelse af diverse formularer - aflastning eller genhusning - plads til hjælpemidler / kørestolsskur skal sikres uden for boligen. Beboer B er f.eks. en dement dame. Til daglig klarer hun sig nogenlunde, men når der sker forandringer, bliver hun nervøs og forvirret. Varslingerne forstår hun ikke, og hun er utryg, når det larmer. Beboer B skal have støtte til: - at flytte møbler, når der varsles om det - at overskue det praktiske, f.eks. aflevering af nøgler, flytning af møbler, rydning af kælderrum osv - organisering af flyttehjælp, hvis hun skal genhuses og hjælp til at udfylde formularer - at få kontakt til kommunen, hvis hun skal anvises plejehjemsplads, aflastningsplads eller beskyttet bolig. 9

11 Beboer C har indvandrer- eller flygtningebaggrund. Han taler kun lidt dansk og kan ikke læse officielle breve og varslinger. Han bliver forvirret og måske vred over, at han og hans familie bliver forstyrret af håndværkerne og vil ikke aflevere nøgler og lukke håndværkerne ind. Beboer C skal have støtte til: - at forstå information og varslinger - det praktiske, så lejemålet er klar til håndværkerne, når de kommer - evt. mægling i forhold til konflikter med håndværkerne, så arbejdet ikke går i stå - papirarbejde i forbindelse med flyttehjælp og genhusning samt mangelgennemgang. Beboer D er f.eks. en psykisk syg kvinde. I perioder er hun indlagt på psykiatrisk afdeling. Hun er utryg ved forandringerne i sin bolig, generet af støj og lukker ikke op og bliver forvirret omkring varslinger og informationsmaterialer. Hun kan desuden være angst i forhold til at aflevere nøgler til lejligheden og undgår at besvare henvendelser derom. Måske er hendes bolig rodet, og hun kan ikke overskue almindelig rengøring. Hun skal have støtte til: - videreformidling af varslinger og informationsmateriale til f.eks. kommunens boligrådgiver - oprydning og måske hovedrengøring, inden håndværkerne går i gang. - mægling i forhold til konflikter med håndværkerne, så arbejdet ikke går i stå. Beboer E er misbruger. Kommunen har f.eks. skaffet ham en lejlighed efter en periode på 5 år som hjemløs. Hans netværk er begrænset og hans forhold til naboerne ikke særlig godt. Beboer E skal have hjælp til: - forståelsen, så han undgår mistillid til håndværkere og andre, der banker på hans dør - tryghed ved aflevering af nøgler - oprydning og rengøring, inden håndværkerne går i gang - videreformidling af varslinger og informationsmateriale til f.eks. boligrådgiver i kommunen - at forstå information og varslinger. 10

12 4. Samarbejdet om de socialt udsatte beboere Gårdmænd, social- og sundhedspersonale, boligrådgiver, naboer osv ved ofte, hvor der er behov for hjælp. I Gyldenrisparken har vi holdt månedlige morgenmadsmøder med ejendomsfunktionærerne for at holde kontakt til vores ejendomsfunktionærer. Det er ofte via den uformelle snak om løst og fast, at ejendomsfunktionærerne er kommet i tanker om, at der er en beboer et sted i boligområdet, der skal opsøges. For at sikre kommunikationen og en vis udveksling omkring renoveringssagen etablerede projektkontoret en temagruppe med deltagere fra kommunen, Lejerbos udlejningsafdeling, renoveringskoordinator og projektkontoret. Temagruppen Forebyggende sygeplejerske, den kommunale hjemmepleje Boligrådgiver, kommunens socialcenter Psykiatrisk sygeplejerske, den kommunale hjemmepleje Gruppeleder, den kommunale hjemmepleje Boligsocial kontaktperson, afdelingsbestyrelsen Udlejningsafdelingen, (Lejerbo) Renoveringskoordinator, ejendomskontoret Boligsocial medarbejder, den boligsociale helhedsplan Projektleder for den boligsociale helhedsplan Temagruppens arbejde ud fra følgende mandat: Temagruppen definerer sin målgruppe ud fra deltagernes viden om de beboere, som de hver især har kendskab til. I takt med renoveringens udvikling kan det være nødvendigt at justere målgruppen. Temagruppen skal udforme strategi og handleplan for håndteringen af de udsatte beboere i Gyldenrisparken, som grundet renoveringen har særlig behov for støtte. Temagruppen skal sikre, at kommunikationen og informationsstrømmen i forbindelse med renoveringssagen fungerer optimalt. Temagruppen har mulighed for at påpege særlige problemstillinger, som på grund af konsekvenserne for den enkelte beboer kan lægges til grund for hurtig afklaring eller sagsbehandling. Temagruppen inddrages i forbindelse med permanent eller midlertidig genhusning. Temagruppen afholdt møde cirka hver anden måned med en fast aftale om at aflyse, hvis der ikke var noget vigtigt at tale om. Kommunen har en særlig interesse i at sikre, at borgernes boligforhold er stabile og vedvarende. Det er kun kommunen, der har direkte adgang til journaler og personlige oplysninger, og det er kommunen, der kan tilbyde at støtte borgerne i sociale problematikker. Kommunen kan slå en borger op og finde frem til oplysninger på eventuelle kontaktpersoner, pårørende og relevant sagsbehandler. Det er kommunen, der kan igangsætte relevant opfølgning som diverse ydelser, pleje, omsorg, sundhedsforanstaltninger, hjælpemidler eller eventuelle anvisninger til plejehjem eller hjemmepleje. Da den boligsociale medarbejder ikke har denne indsigt, er et tæt samarbejde påkrævet. Det skal understreges, at såvel kommunens som boligorganisationens medarbejdere har tavshedspligt i samarbejdet, og dette giver af og til en lidt ensidig kommunikation, fordi bekymringer fra den ene side ikke kan kommenteres og besvares men må behandles diskret og til tider helt uden tilbagemelding om resultatet. 11

13 Såvel boligorganisation som kommune har en forpligtelse over for beboer/borger til fortrolighed i personlige sager. Boligrådgiveren i Socialcenter Amager, Socialforvaltningen har udtrykt stor tilfredshed med samarbejdet: Vi har først og fremmest kunnet finde frem til beboere, der havde brug for ekstra støtte. Det kunne være i form af praktisk hjælp, midlertidig genhusning, og/eller ekstra informationsindsats og mental støtte. Vi har så kunnet aftale og koordinere denne støtte. Jeg har informeret mine kolleger i socialcentret om status på processen, så mine kolleger, f.eks. støtte- og kontaktpersoner og hjemmevejledere, har været bedre rustet til at støtte deres borgere i forbindelse med de konsekvenser, en så omfattende renovering har. 2 afgørende elementer i temagruppens arbejde har været stor forståelse for konsekvenserne for udsatte beboere, og den fleksibilitet, som alle involverede parter har udvist. Jeg er ikke i tvivl om, at denne tilgang har været en stor hjælp for såvel beboere som for renoveringsprocessen. Jeg har også lært kommunale kolleger at kende, som jeg kan trække på i mit arbejde andre steder på Amager, ligesom de naturligvis kan benytte sig af deres kendskab til mig og min funktion. Før og.. efter 12

14 5. Hovedrollerne i renoveringen Byggeleder, byggechef, arkitekter osv. er fødte hovedrolleindehavere i renoveringsprocessen. I Gyldenrisparken har der været flere medvirkende: a. Afdelingsbestyrelsen og byggeudvalget Gyldenrisparkens afdelingsbestyrelse har spillet en afgørende rolle for gennemførelsen af renoveringen og dermed også for håndteringen af kommunikation i forhold til beboerne. Ved at være deltagende på flere niveauer har de beboervalgte repræsentanter i samarbejde med arkitekter og entreprenører præget valg af materialer, farver og design. Der har helt fra starten været etableret et byggeudvalg med deltagelse af teknikere, medarbejdere fra forvaltning København (Lejerbo), den boligsociale helhedsplan og beboere. Udvalget har holdt møder hver 2. måned og behandlet alle sager i forhold til byggesagens fremdrift. Generelt har hele afdelingsbestyrelsen deltaget i disse møder og har med stor entusiasme påvirket byggesagen kritisk og konstruktivt. Beboere holder møde om hjemmeside Med 7 faste beboerrepræsentanter i byggeudvalget er det klart, at der har været mange ambassadører med grundig insider-viden til at holde resten af beboerne orienteret om, hvad der foregår, og hvorfor og hvordan man gør, som man gør. Dette har indvirket positivt på stemningen og trygheden blandt beboerne, og det har i høj grad været med til at sikre kvaliteten af de beslutninger, der blev taget. b. Boligsocial medarbejder/den boligsociale helhedsplan Den boligsociale medarbejder på projektkontoret har været fuldtidsbeskæftiget med projekter, som på forskellige måder skulle bakke op om renoveringen og især i forhold til beboere, som havde behov for særlig støtte. Desuden har den boligsociale medarbejder fulgt op på renoveringen med miljøtiltag, som blandt andet vandbesparende initiativer og bedre affaldssortering. 13

15 Den boligsociale medarbejder har først og fremmest beskæftiget sig med den minoritet af beboere i boligområdet, som havde behov for særlig støtte for at komme godt igennem renoveringen. I Gyldenrisparken er der tale om cirka 20 % af beboerne. Allerede inden de første varslinger kom ud medio 2008, begyndte han at lægge en strategi for, hvordan vi bedst fandt frem til de beboere, det ville være nødvendigt at give støtte under renoveringen. Da varslingerne kom, gennemgik han dem kritisk i samarbejdede med byggesagen for at forsimple sprog og informationsmængde. Samtidig med opstarten af arbejdet gennemførte han en større opsøgende indsats, hvor han besøgte samtlige lejemål for at tale med beboerne og finde ud af, hvor han skulle sætte ind. Undervejs i hele processen er det blevet til 3-5 besøgsrunder, og han har opgjort sin målgruppe til cirka 20 % af lejemålene. Ørepropper af skumgummi viste sig at være et både humoristisk og brugbart påskud for at komme i snak med beboerne. Sideløbende med det opsøgende arbejde har den boligsociale medarbejder stået for kontakt til kommunale samarbejdspartnere, og han har sikret information og inddragelse af kommunale parter, medarbejdere fra udlejningsafdelingen og driften. c. Aktivitetsmedarbejder/den boligsociale helhedsplan Aktivitetsmedarbejderen har en mere indirekte rolle i renoveringen med ansvar for den del af projektet, som betegnes Fællesskaber. Hun skal igangsætte og understøtte gamle og nye initiativer, fællesskaber, netværk og aktiviteter. 14

16 Aktivitetsmedarbejderens målgrupper er: Børn og unge, forældre, ensomme og ældre og beboerne i området generelt. Aktivitetsmedarbejderen arbejder i marken. Hun er opsøgende over for beboerne og udfordrer og opfordrer beboerne i forhold til at deltage i aktiviteter samt til at opfinde nye initiativer og aktiviteter, som passer til deres ønsker og behov. Børn inddrages i valg af nye legepladser d. Boligrådgiver og andre kommunale aktører Gennem hele byggesagen har Københavns Kommune spillet en aktiv rolle. Med boligrådgiverordningen på Amager har kommunen formået at give støtte til særligt udsatte borgere beboere, som på den ene eller den anden måde ville blive klemt i byggeapparatet. Kommunale medarbejdere fra henholdsvis social- og sundhedsforvaltningen har gennemført ekstra besøg hos beboere, hvor der har udviklet sig et mere akut behov i forbindelse med renoveringen. Samarbejdet med kommunen sikrede løbende besøg og har fået løst nogle af problemerne for beboerne. Teknik- og miljøborgmester Klaus Bondam og Sundhedsborgmester Mogens Lønborg tager første spadestik til det nye plejecenter Overborgmester Frank Jensen og Børneog Ungeborgmester Anne Vang besigtiger området sammen med organisationsbestyrelsesformand Jan Hyttel og afdelingsbestyrelsesformand Bjarne West 15

17 e. Renoveringskoordinator/ejendomskontoret og driften Med igangsættelsen af renoveringsprocessen opstod et øget pres på driftens almindelige ydelser, og der kom helt nye opgaver til. Som konsekvens heraf besluttede bygge Adgangsvejene til boligerne blev ofte blokeret af byggehegn og byggematerialer sagen at afsætte midler til at ansætte en deltids renoveringskoordinator, som skulle koordinere det praktiske samarbejde mellem entreprenør, byggeleder og drift og lette arbejdet for driften. Opgaver som anskaffelse af nøgler, fysisk flytteassistance, koordination af genhusninger samt overblik over fordeling af kælderrum osv. er blot eksempler på ekstra opgaver, som driften pålægges i forbindelse med en renovering. Renoveringskoordinatoren har siden 1. maj 2009 haft kontor sammen med ejendomskontoret og har haft faste træffetider der. Renoveringskoordinatoren har som udgangspunkt haft ansvaret for kontakt til samtlige beboere. Han har deltaget i møder med byggeudvalget og med byggeledelsen og været nøgleperson i forhold til informationer, der skulle videre til beboere og nøgler, der skulle afleveres til byggeledelsen. Adgang til lejlighederne har været en af de væsentligste opgaver for renoveringskoordinatoren. Det har været hans opgave at sikre, at kælderrum var tømt, og at møblerne i boligerne var flyttet, så der kunne etableres støvvæg, før facaderenoveringen gik i gang. f. Udlejningsafdelingen/boligorganisationen Lejerbo København Lejerbos udlejningsafdeling har været stærkt involveret i at få puslespillet omkring genhusning og flytninger til at gå op i en højere enhed. Der har været tæt kontakt mellem projektkontoret og udlejningsafdelingen, som har sørget for timing i til- og fraflytningerne samt for kontrakter og papirarbejde. Når særlige forhold har gjort sig gældende især i forhold til socialt udsatte beboere, har udlejningsafdelingen været en engageret 16

18 sparringspartner, som fleksibelt har fået det bedste ud af udfordringerne. En medarbejder fra udlejningsafdelingen har ligeledes haft en plads i temagruppen og har på den måde kunnet fremme processen med hurtigt at løse de problemer, der måtte opstå. 6. Udfordrende scener fra renovering af Gyldenrisparken a. Nedlagte legepladser og friarealer Da renovering af friarealerne var en stor og vigtig del af renoveringen generelt, var det fra starten nødvendigt at nedlægge legepladser, fjerne bænke og øvrige muligheder for leg og ophold. Med udsigten til at områdets børn kunne se frem til næsten fire år uden en legeplads i nærområdet, tog den boligsociale helhedsplan initiativ til etablering af en midlertidig legeplads. En ansøgning til kommunens lokaludvalg med et økonomisk oplæg fra arkitektgruppen resulterede i et støttebidrag på kr., som blev brugt til at opsætte legeredskaber i et hjørne af området, hvor børn og unge kunne lege, mens det meste af Gyldenrisparken lignede en byggeplads. Legeredskaberne blev udvalgt af børn og unge selv i samarbejde med arkitekten og er af en kvalitet, så de kan bruges fremover i kombination med de nye legepladser, som kunne etableres efterhånden, som blokkene stod færdige. Fra legepladsen kunne børnene følge med i byggeriet 17

19 b. Varslingernes form og indhold De allerførste varslinger omkring renoveringens start var omfattende. Sproget var teknisk og med mange informationer. Den boligsociale medarbejder tog kontakt til byggeledelsen for at få lavet om på formen, og efter en længere proces fandt man frem til en form, som var mere faktapræget og uden så meget tekst, og som bedre kunne forstås af de mange forskellige beboere med forskellige baggrunde. Antallet af varslinger blev reduceret og rettet til, så der kun var relevant information. c. Nøgler og fogedsager Det var nødvendigt for renoveringen, at samtlige beboere skulle aflevere deres nøgler. Dette gav anledning til en del polemik, fordi nogle beboere ikke ønskede uventede besøg i hjemmet, ikke følte sig trygge ved at give nøglen ud og/eller mente, at det ikke var nødvendigt, fordi de jo altid er hjemme. I visse tilfælde var der lejemål, hvor der reelt ikke boede nogen, enten fordi beboeren var indlagt på hospital, i fængsel, eller fordi lejligheden (ulovligt) anvendtes til et andet formål end beboelse. Når det ikke var muligt at træffe beboere, var det nødvendigt at skabe kontakt via kommune, pårørende eller ad andre veje. Den boligsociale medarbejder og renoveringskoordinatoren har løbende undersøgt, hvor man kunne finde beboeren, så der kunne indhentes nøgler og kommunikeres om det nødvendige for at gennemføre renoveringen. Der har desuden været dødsfald og lejligheder, som var lukket af fogeden, hvor man har måttet tage kontakt til bobestyrere osv. Renoveringskoordinatoren taget sig af disse sager. d. Rydning af kælderrum Der var på grund af udskiftning af rør til fjernvarme hurtigt behov for at få adgang til kælderrummene. Dette betød, at nogle lejere blev bedt om at rydde ud og skabe plads til, at håndværkerne kunne komme til. Dette krav betød oprydning i mange års gemte sager, og for de ældste eller for beboere med handicap var det en større udfordring. 18

20 Renoveringskoordinator havde løbende kontakt med beboerne om dette. Det var hans opgave at presse på, for at beboerne overholdt deres forpligtelse til at fjerne deres ejendele, og det skete for det meste. For nogle af beboerne var det imidlertid ikke muligt at løfte opgaven selv. Her kunne renoveringskoordinator hjælpe med det praktiske og organiserede med flyttefirma at få tingene kørt væk, mens den boligsociale medarbejder kunne finde frem til de beboere, som havde behov for støtte og kontakte deres netværk for at finde en løsning på deres problemer. e. Støvvægge Facaderenoveringen med udskiftning af alle vinduespartier på den ene side af bygningerne gjorde det nødvendigt at skabe et arbejdsrum på den indvendige side af vinduerne. Samtlige lejere fik besked om at fjerne deres møbler i stuer og værelser i cirka 1½ meters afstand fra vinduet. For mange lejere var dette en større udfordring end som så, især for dem som havde faste reolsystemer eller meget store sofaarrangementer i stuen. Renoveringskoordinator hjalp beboerne med at måle op og udpege de ting, som skulle flyttes. I visse tilfælde var det nødvendigt at kontakte pårørende eller sagsbehandlere for at få kommunikeret behovet for dette. Den boligsociale medarbejder brugte sit netværk i kommunen til at sikre, at alle beboere forstod, hvad der var baggrunden for dette krav fra byggesagens side. f. Tømning af altaner Nogle lejere havde vaskemaskiner, møbler, cykler, flyttekasser og andet stablet op på altanen, ting som var tunge at flytte rundt på, og som der ikke var plads til i det tilhø- 19

21 rende kælderrum. Facaderenovering og ombygning af altaner gjorde det absolut nødvendigt at fjerne alt. Her kom renoveringskoordinatoren på banen. Han hjalp til med det praktiske, der hvor der ikke var kræfter til at gøre det selv, og han fulgte op og sikrede, at arbejdet blev gjort, og at altanen var helt ryddet, når håndværkerne skulle i gang. Den boligsociale medarbejder eller renoveringskoordinator tog kontakt til hhv. pårørende eller kommunen, når det var nødvendigt. g. Sammenlægning af lejligheder Et af målene med renoveringen er at sammenlægge mindre lejligheder til familieboliger. For at realisere denne idé måtte man genhuse beboerne andre steder på permanente kontrakter. For at undgå huslejetab begyndte man allerede 2 år før renoveringens start at udleje alle mindre lejligheder på midlertidige kontrakter, således at nye lejere blot havde kontrakt for en kortere periode. Lejerbos udlejningsafdeling stod for denne store indsats, som blev koordineret i samarbejdet mellem kommune, drift og den boligsociale medarbejder. Det var nødvendigt at opsøge et stort antal af de beboere, som skulle genhuses, simpelthen fordi der skulle udfyldes formularer, og det var der mange, der ikke fik gjort af egen kraft. h. Midlertidig genhusning Der er i 10 tilfælde blevet tilbudt beboere midlertidig genhusning internt i boligområdet. Kun 3 beboere tog imod tilbuddet og flyttede midlertidigt på grund af problemer med fysisk adgang til lejligheden. Især gangbesværede beboere havde svært ved at leve med de ændrede adgangsforhold, som i visse tilfælde tvang dem til at gå langt for at benytte kørestole og rollatorer. I samarbejde med udlejningsafdelingen organiserede den boligsociale medarbejder, at lejerne fik et andet sted at bo i perioden. Aftalen inkluderede, at husleje blev betalt som hidtil i på lejerens faste bopæl. 20

22 i. Konflikter Der har mange gange været behov for at mægle mellem håndværkere og beboere eller blot indtage en mæglende position i forhold til at forklare de krav, der stilles i varslingerne eller fra boligorganisationen. Boligrådgiveren har mæglet, hvor det var nødvendigt med særlig indsigt i personlige problemstillinger. Renoveringskoordinator og boligsocial medarbejder har ligeledes sammen med afdelingsbestyrelsen påtaget sig at mægle og har i de fleste tilfælde formået at sikre freden, og at byggesagen ikke gik helt i stå. j. Gennemgang af boligerne I forbindelse med mangel- og 1 årsgennemgang har der været rundsendt tilbagemeldingsskemaer til beboerne. De fleste af beboerne kan selv udfylde skemaerne og har gjort det, men mange har brug for at forstå, hvad der menes og har brug for støtte til at skrive svaret. Den boligsociale medarbejder og renoveringskoordinatoren har ofte været behjælpelige med at forklare og sikre, at fejl og mangler bliver udbedret. Både for beboeren, for senere lejere og for boligorganisationen som sådan er det vigtigt, at disse tilbagemeldinger lykkes, da det ellers kan blive dyrt for boligforeningen på langt sigt, når udbedringerne overgår til driftsbudgettet. k. Sproglige udfordringer En stor del af de beboere, som har anden etnisk baggrund end dansk, har også svært ved at forstå og skrive/læse dansk. De mange varslinger og informationsmaterialer, som kommer ind ad døren i forbindelse med renoveringen, er dermed en stor udfordring for mange. Det har været nødvendigt at anvende lokale frivillige tolke til at forklare, hvordan tingene hang sammen. Til dette har renoveringskoordinator og boligsocial medarbejder i fællesskab etableret aftaler med beboere med gode sprogkundskaber og forskellige sproglige baggrunde. Der har ikke i byggesagen været udsendt informationer af skriftlig karakter, som ikke var på dansk. Årsagen er, at boligafdelingens bestyrelse har den holdning, at I Lejerbo taler vi dansk. Det vil være relevant at forholde sig til denne problematik, især i afdelinger hvor der bor endnu flere lejere, som ikke har dansk som modersmål. I mange tilfælde ville en folder med anvisninger og forklaringer på flere sprog måske have gjort mange lejere mere selvhjulpne. l. Skure til eldrevne kørestole Der fandtes fra starten af renoveringen op mod 10 såkaldte el-skure i Gyldenrisparken. Skurene var opstillet af hjælpemiddelafdelingen i Københavns Kommune i forbindelse med bevilling af el-drevne kørestole til gangbesværede beboere. På grund af niveauforskellen i området er adgangen til lejlighederne sådan, at der fra hoveddøren er syv trappetrin op til en stuelejlighed, men direkte adgang i niveau fra stue/have. Derfor har man flere steder valgt at placere skuret til de el-drevne køretøjer i haven og gøre havedøren til hoveddør for den gangbesværede beboer. 21