Faldsikring. Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri

Transkript

1 Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri Faldsikring Undervisningsministeriet Materialet er udviklet af Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri i samarbejde med Jørgen Stephansen. Materialet kan frit kopieres med angivelse af kilde. Materialet kan frit viderebearbejdes med angivelse af følgende tekst: Dette materiale indeholder en bearbejdning af Faldsikring, , udviklet for Undervisningsministeriet af Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri i samarbejde med Jørgen Stephansen Materialet er revideret og tilrettet af Kenneth Bertelsen efter gældende lovgivning og AT-Vejledning 5.5 Arbejdets Udførelse Juli 2007.

2 Forord Dette hæfte behandler emnet faldsikring. Formålet med hæftet er at opkvalificere deltagerne til at få en større forståelse for betydningen af at vælge og anvende det rigtige faldsikringsudstyr til de arbejdsopgaver der udføres i højden. 1

3 Indholdsfortegnelse Forord Faldsikring grundlæggende. 3-7 Lovgivning Faldsikringssystem...3 Hindring af fald Standsning af fald 4 Redning 4 Overvejelser i forbindelse med systemer til standsning af fald...5 Systemkompatibelt Faldenergi Skarpe kanter Pendulsving..7 Kontrol inden brug... 7 CE standarder for faldsikring.7-9 Årlig undersøgelse...7 Registreringskort..8 Registrering på produkterne Levetid for produkterne....9 Forankring Forankringssystemer... 9 Ankerpunkter..10 Forbindelsesled...10 Forbindelsesudstyr Liner Energiabsorbere Glidesystemer.12 Glidesystemer på fleksible ankerliner...12 Automatiske fangindretninger...13 Faldsikring med line og spil Seletøj Støttebælter og støtteliner..14 Seler...15 D-ringe...15 Redning og evakuering Redning af personer efter fald...16 Evakuering af personer..17 2

4 Faldsikring grundlæggende Lovgivning Lovgivningen om faldsikring foreskriver at arbejdsgiveren skal sikre at der forefindes faldsikringsudstyr til alle medarbejdere, som arbejder i højden, hvor arbejdet ikke på anden måde kan planlægges, tilrettelægges og udføres uden faldrisiko. Hvis ikke det er muligt at eliminere denne risiko med et samlet system, skal der vælges og anvendes personligt beskyttelsesudstyr til støtte eller faldstop. Ifølge det europæiske direktiv 89/686/EØF, som er en europæisk lov, defineres personlige værnemidler som enhver anordning bestemt til at bæres eller holdes af en person med henblik på at beskytte denne mod en eller flere risici, der kan true vedkommendes sikkerhed og sundhed. Det omfatter også udstyrsdele, som indgår i et sikkerhedssystem, men ikke nødvendigvis bæres eller holdes. Det er arbejdsgiverens ansvar at forsyne medarbejderne med korrekte personlige værnemidler. At arbejde i højden er forbundet med usædvanlige arbejdsbetingelser både på grund af højden, frygten for at falde ned, den fysiske belastning af kroppen og vanskelige arbejdsstillinger, og derfor bør kun specielt uddannede personer arbejder i omgivelser, hvor der er risiko for fald. Vidste du at; Hver eneste dag dør der en person i den europæiske byggeindustri som følge af fald fra højder! Faldsikringssystem Et faldsikringssystem mod fald fra højder er udformet til at fastholde en person til et ankerpunkt på en sådan måde, at faldet enten forhindres eller standses på sikker vis. Der findes to typer faldsikringssystemer: Et til hindring af fald og et til standsning af fald. Hindring af fald Hvis det er hensigten at begrænse brugerens bevægelsesfrihed for at hindre adgang til zoner, hvor der kan opstå risiko for fald fra højder, kan der anvendes specielt udstyr. Med et korrekt konstrueret system til hindring af fald vil personen ikke risikere et frit fald, hvis han snubler eller bliver bevidstløs. 3

5 Sikring af arbejdsstilling er en teknik, som gør det muligt for en person at arbejde støttet af et bælte og en udstrakt line på en sådan måde, at et fald forhindres. Støttelinen forbinder bæltet til et ankerpunkt, eller til en konstruktion ved at omslutte den som støttemiddel. Samme personlige værnemidler kan anvendes til et system der hindre fald og til et system der sikrer arbejdsstillingen. Standsning af fald Et system til standsning af fald hindre en person i at falde ned på jorden, hvis et frit fald skulle opstå. Systemet hindrer også, at den stødbelastning, som kroppen udsættes for ved faldet, ikke overstiger 6 kn (600 kg). Valg af system til standsning af fald afhænger af arbejdets karakter, arbejdsområdet, afstanden til jorden og om der er andre genstande under eller ved siden af personen. Systemet til standsning af fald kan enten være midlertidigt eller permanent, men det skal altid være til rådighed, når der er risiko, at et fald kan opstå. Redning Redning udgør en væsentlig bestanddel af et faldsikringssystem. Når faldsikringssystemet er i brug, er det ikke sikkert, at personen som reddes af systemet, selv er i stand til at vende tilbage til et sikkert arbejdsområde. Det er en kendsgerning, at hvis en person hænger i et system til standsning af fald i længere tid, kan det forårsage permanente skader på kroppen. Det er derfor vigtigt at have forberedt en redningsplan, hvor der er risiko for fald. Til redning af personer findes der forskelligt udstyr. Lige fra simpelt udstyr til meget avanceret udstyr. Det avancerede udstyr er forbeholdt uddannede redningsfolk. Generelt Hindring af fald Standsning af fald 1. Forankringssystem En kombination af forankringen og dens forbindelsesled. Systemet til hindring af fald underkastes ikke falddæmpningskræfter, men forankringen skal alligevel opfylde samme krav som ved systemer til Forankringen kan være en del af arbejdsområdet eller konstrueret. Dens forbindelsesled skal være fabriksfremstillet og godkendt til formålet. Skal kunne modstå en belastning på 2. Forbindelsesled Udstyret mellem forankringssystemet og seletøjet. 3. Seletøj Støttebælte eller faldsikringssele, som anvendes af personen. standsning af fald. Kan være udstyr der standser fald, udstyr til sikring af arbejdsstilling, eller en enkel line med begrænset længde og styrke afhængig af opgaven. Kan være et bælte eller en sele. Bæltet må kun anvendes til systemer der hindre fald, og kun hvis personen ikke anvender både systemer til hindring og standsning af fald, idet systemerne kan forveksles. 10 kn (1000 kg) Udstyr, som begrænser faldlængden og/eller reducerer den belastning brugerens krop udsættes for, så den er < 6 kn fra det øjeblik brugeren opfanges, til det øjeblik brugeren standses. Kan være en energiabsorber. Kun en sele kan være en del af et system til standsning af fald. Selen fordeler belastningen på kroppen til de dele, som bedst kan tåle belastningen. 4. Redning Er ikke relevant for systemer der Vigtig del af et system til standsning af fald, 4

6 Få den faldne person bragt tilbage til et sikkert område. hindre fald, eftersom personen aldrig forlader et sikkert område. eftersom personen kan være bevidstløs på grund af faldet eller anbragt i en stilling, hvor personen er ude af stand til at flytte sig til et sikkert arbejdsområde. Overvejelser i forbindelse med systemer til standsning af fald Inden et system til standsning af fald tages i brug, anbefales det at: Bestemme og vurdere risikoen for fald på det sted arbejdet skal udføres. Definere det korrekte system til standsning af fald for det arbejde der skal udføres og tilvejebringe en passende redningsprocedure. Sikre at det er tilladt at kombinere alle komponenter i systemet. Kontrollere at det valgte udstyr er i overensstemmelse med gældende love og standarder. Kontrollere betingelserne for anvendelse af systemet ved at læse og overholde brugsanvisningerne for hver enkelt komponent. Sikre at man har fået den nødvendige undervisning i at håndtere, anvende, vedligeholde og opbevare udstyret. Vælge et pålideligt forankringssystem så tæt ved arbejdsstedet som muligt, over hovedhøjde om muligt og med en styrke på minimum 10 kn (1000 kg). Kontrollere hver enkelt komponent i systemet omhyggeligt hver gang inden brug. Opbevar komponenten i henhold til fabrikantens anvisninger. Forhindre at komponenter i systemet ændres. Afgive rapport om eventuelle fejl, slitage eller fald, som kan indvirke på en af systemets komponenter. Undgå at arbejde alene. Systemkompatibilitet Det er yderst vigtigt, at de forskellige komponenter i et system til standsning af fald er beregnet til at blive anvendt sammen. Et energiabsorberende element er f.eks. konstrueret til at blive anvendt sammen med en 2 meter lang line. Hvis det anvendes sammen med en 4 meter lang line, øges faldlængden og stødbelastningen, og det energiabsorberende element kan derfor ikke længere garantere, at den belastning kroppen udsættes for ikke overstiger 6 kn (600 kg). Eksempel på komponenter der må kombineres, hvor der er risiko for fald. 5

7 Faldenergi Ethvert fald vil udløse en faldenergi, som overføres til udstyret og brugeren. Ved et frit fald vil accelerationen være 9,82 m/sek.. Efter 1 sekunds frit fald vil der være opnået en hastighed på cirka 36 kilometer i timen. I bjergbestigning bruges begrebet faldfaktor. Udregningen af faldfaktor er: Faldlængde Linelængde Faldenergiens kraft afhænger af faldlængden, som kan udtrykkes som en kombination af faldfaktoren og linens længde. Det er således ikke faldets længde, der er afgørende for, om der opstår kvæstelser, men faldfaktorens størrelse. Derfor skal ankerpunktet så vidt muligt være over brugeren og liner så stramme som muligt. Hvis det kun er muligt at bruge et ankerpunkt under arbejdsstedet, skal der bruges faldsikringsudstyr med falddæmpende funktion og det skal sikres at personen ikke kan ramme underlaget. Ved faldfaktor 2 er faldlængden dobbelt så stor som ved faldfaktor 1 og i værste fald indebære dette at faldlængden kan blive op til 4 meter. Faldfaktor 1 Faldfaktor 2 Ved korrekt brug af faldsikringsudstyr, vil intet fald belaste brugeren med mere end 6 kn. Det menneskelige legeme vil få alvorlige bløddels- eller knogleskader ved en belastning på 12 kn og livsfarlige skader ved en belastning på 18 kn. 6

8 Skarpe kanter. Et system til standsning af fald må hverken under arbejdet eller efter fald komme i nærheden af skarpe kanter, da det kan beskadige materialet eller resultere i, at systemet styrke reduceres. Pendulsving. Hvis linen ikke forankres lodret oven over arbejdsstedet, vil personen svinge fra side til side, hvis han falder. Det kan resultere i, at han rammer uforudsete genstande eller jorden, og i begge tilfælde kan han pådrage sig alvorlige legemsbeskadigelser. Inden arbejdet påbegyndes, er det vigtigt at overveje, om der er risiko for pendulsving med det valgte faldsikringsudstyr. Tag højde for pendulsving Kontrol inden brug Ud over de årlige undersøgelsesrutiner, skal man som bruger af produktet, gøre det til vane at kontrollere dette visuelt hver gang inden brug. Et produkt, som er beskadiget, er blevet behandlet dårligt eller ændret, eller har været impliceret i et fald, må ikke anvendes. Sådanne produkter skal tages ud af brug og undersøges af kompetente personer. Hvis man er i tvivl om et produkts tilstand, skal det tages ud af brug og undersøges af kompetente personer. CE standarder for faldsikring Eftersom faldsikringsprodukter er personlige værnemidler, klasse 3, skal de ikke blot mærkes med CE-symbolet men også med den 4- cifrede kode for den officielt udpegede virksomhed, som har testet værnemidlet og har udstedt CE-certifikatet. Kontroller altid, at de faldsikringsprodukter som er i brug, er korrekt CE-mærkede. Årlig undersøgelse (DS/EN 365) 7

9 Alle personlige værnemidler skal ledsages af en brugsanvisning på dansk. Brugsanvisningen skal altid læses, idet den beskriver, hvordan produktet skal anvendes, kombineres, opbevares og rengøres. Det skal ligeledes fremgå af brugsanvisningen, hvornår produktet skal kontrolleres, undersøges og serviceres. Alle brugsanvisninger for faldsikringsprodukter fremstilles i overensstemmelse med den europæiske standard EN 365. denne standard fastlægger generelle krav til brugsanvisninger og mærkning af faldsikringsudstyr. Det er også i denne standard behovet for kompetente personer stammer. Fremstiller High-G GmbH Model & Type / Identifikation A111 Serie nr. 5567/048 Produkt Hel sele EN Standard (er) EN 361 (Læs altid brugsanvisningen før brug og følg anvisningerne for advarsler og instruktioner) Eksempel på mærkning (skråskrift er eksempler til forklaring) I DS/EN 365 oplyses det: Hvis systemet eller komponenten har været brugt til at standse et fald, er det af sikkerhedsgrunde nødvendigt at tage den ud af brug og returnere den til fabrikanten eller en autoriseret reparationscenter for service og afprøvning. Systemet eller komponenten skal undersøges af en kompetent person, der er bemyndiget af fabrikanten, mindst én gang om året eller når fabrikanten skønner det nødvendigt. Registreringskort (logbog) Sammen med, eller som en del af brugsanvisningen, skal der være et registreringskort for hvert enkelt faldsikringssystem eller komponent. Registreringskortet skal gemmes, og kompetente personer skal på kortet notere resultatet af den årlige undersøgelse af produktet. Registreringskortet skal altid kunne verificere over for myndighederne, at systemet eller komponenten fungerede i henhold til fabrikantens specifikationer på den dato, hvor sidste undersøgelse fandt sted, og at der efter den dato ikke er blevet rapporteret om fald eller funktionsfejl. 8

10 Det anbefales, at en central serviceafdeling vedligeholder og fører alle registreringskort. Produkt: Model & type/identifikation Registreringskort for faldsikringsmateriel Firmanavn Identifikations nummer Producent Adresse Tlf., fax, og webside Fremstillings år/ udløbsdato Købsdato Andre relevante informationer (fx dokument nummer) Dato for ibrugtagning Periodisk eftersyn og reparations historik Dato Årsag for indlevering (periodisk eftersyn eller reparation) Defekter anmærket, reparationer udført og anden relevant information Navn og underskrift af en kompetent person Periodisk eftersyn Næste forfaldsdato Eksempel på registreringskort Mærke til registrering på produkter Registrering på produkterne Det anbefales, at datoen for næste rutinemæssige årlige undersøgelse kan ses på faldsikringssystemet eller komponenten. Da brugeren hver gang inden brug visuelt skal kontroller produktet, kan han let se, om tidspunktet for den næste årlige undersøgelse er overskredet, og produktet derfor bør tages ud af brug. Registreringen på produktet kan være klistermærke eller et skilt, eller der kan skrives direkte på produktet med en holdbar skrift. Levetid for produkterne Der henvises til brugsanvisningen til hvert enkelt produkt, eftersom levetiden for et produkt skal fastsættes af fabrikanten. Forankring 9

11 Forankringssystemer Forankringssystemet består af forankringen og dennes forbindelsesled. Forankringen er en sikker, bygningsmæssig konstruktion, som på en sikker måde kan modstå den kraft, der udøves af faldsikrings- og redningsudstyr. Konstruktionen kan være en bjælke, drager, søjle eller gulv. Alt, hvad der fastgøres til forankringen, betragtes som forankringens forbindelsesled (eller ankerpunkt). Forankringer er enten en del af konstruktionen eller konstrueres til lejligheden. Ophængwire monteret på bjælke som forankringspunkt. Forankringssystemet skal have en modstandsevne på 10 kn (1000 kg). Hvis det er muligt, skal det anbringes, oven over personens bæltested så lodret som muligt på arbejdsstedet. Ved valg af forankring skal der tages hensyn til faldsikringssystemets faldlængde. Undgå systemer, hvor ankerpunktet er anbragt under brugeren. Det anses for at være farligt, idet faldlængden forlænges, og man øger muligheden for at ramme genstande under faldet, og derved kvæste kroppen på grund af den øgede belastning, den udsættes for i et sådant langt, frit fald. Ved konstruktion og valg af forankringssystem skal der tages hensyn til følgende forhold: Adgang til arbejdsområdet Faldlængde Vægten af personen, der falder Falddæmpning Let adgang til redning Ankerpunkter (DS/EN 795) Ankerpunkter anvendes til fastgørelse af forbindelsesudstyr. Ankerpunkter, som vælges tilfældigt af en uerfaren eller ikke uddannet person, er muligvis ikke stærke nok til at standse et fald. Et specielt konstrueret, godkendt eller certificeret ankerpunkt skal så vidt muligt anvendes for at fjerne enhver usikkerhed. Forankring og forbindelsesled eller forbindelsessystemer kan være permanente og fastgjorte som f.eks. øjebolte og ankerskinner, eller de kan være midlertidige (transportable) som f.eks. et treben. Det anbefales altid, at man foretager en kortvarig trækprøvning på 10 kn (1000 kg) af selvkonstruerede ankerpunkter, såfremt belastningen ikke beskadiger ankerpunktet eller reducerer belastningsevnen. Trækprøvningen bør foretages af kvalificeret personale, og prøveresultatet bør gemmes som dokumentation over for myndighederne, såfremt de skulle stille spørgsmål til ankerpunktets styrke. Forbindelsesled (DS/EN 795 og DS/EN 362) 10

12 Forbindelsesled er udstyr, der forbinder faldsikringssystemet med forankringen eller forankringssystemet. Det kan også være et forbindelsesled mellem faldsikringssystemets forskellige elementer eller indbygget i et faldsikringsprodukt. Forbindelsesled, karabinhager eller kroge skal være udstyret med et låsesystem for at undgå utilsigtet adskillelse. Låsen kan enten være automatisk eller manuel (skruelås). Styrken for et forbindelsesled skal være mindst 20 kn (2000 kg). (EN kravet er 15kN, UIAA krav er 20 kn) Forbindelsesudstyr Liner (DS/EN 354) En line er et forbindelseselement eller en komponent i et faldsikringssystem. En line kan være af syntetisk tov, stålwire, gjord eller kæde. Liner er faste eller regulerbare. De er enten udstyret med forbindelsesled fra fabrikken eller de kan påmonteres forbindelsesled, som er CE-godkendte i henhold til DS/EN 362. Den totale længde af en fast eller regulerbar line inklusiv forbindelsesled må ikke overstige 2 meter. Liner kan anvendes til at hindre fald. Hvis en line skal anvendes til at standse et fald, skal den kombineres med en energiabsorber. Energiabsorber Energiabsorber med line Energiabsorbere (DS/EN 355) Selv et fald under en meter vil frembringe en enorm stødbelastning af både brugerens krop og af hele faldsikringssystemet. En sådan belastning kan medføre store personskader, selv om brugeren anvender sele, og den kan ligeledes resultere i, at ankerpunktet belastes ud over, hvad der må anses for at være en sikker arbejdsbelastning. Den bedste måde at reducere stødbelastningen på er at anvende en energiabsorber (falddæmper), som frembringer friktion efterhånden som den absorberer faldenergien under faldet. En line med indbygget energiabsorber er enkel at anvende, og det er mindre sandsynligt, at denne type line ændres. En energiabsorber er den mest anvendte falddæmper og bør altid forbindes til D-ringen på ryggen af selen. Når energiabsorber via friktion absorberer faldenergien, sker der normalt en gradvis udvidelse af energiabsorberens totallængde. Efter standsning af et fald er energiabsorberen således længere end den var oprindeligt. 11

13 Den totale længde af en fast eller regulerbar line med energiabsorber inklusiv forbindelsesled må ikke overstige 2 meter, men pga. produktets forlængelse ved fald anbefales normalt et frit luftrum under brugeren på minimum 5,5 meter. En energiabsorbers bremsekraft skal sikre, at brugeren ikke udsættes for stødbelastning på mere end 6 kn (600 kg). Når en energiabsorber har standset et fald, skal den kasseres. Glidesystemer (DS/EN og DS/EN 353-2) Den glidende faldsikring har låsefunktion og styring. Den føres langs en ankerline, følger med brugeren og kræver ikke manuel justering, når brugeren bevæger sig lodret i opad- eller nedadgående retning, og låser automatisk på ankerlinen, hvis brugeren falder. Det er meget vigtigt, at den glidende faldsikring tilpasses den ankerline, der anvendes, og at den vendes rigtigt (vises normalt med pile på udstyret). Den glidende faldsikring skal gribe fat i linen, hvis brugeren falder og kaldes derfor ofte for gribeudstyr. Bemærk, at den glidende faldsikring og den anvendte ankerline er CE-godkendt som én enhed og derfor ikke må kombineres med andre produkter. Skinnebaserede glidesystemer (DS/EN 353-1) Et faldsikringssystem bestående af en stiv ankerline, en selvlåsende faldsikring med styring fastgjort til den stive ankerline, og en line fastgjort til den styrende faldsikring, i linen eller i ankerlinen. En stiv ankerline kan være en skinne eller en stålwire og fastgøres til en konstruktion på en sådan måde, at sideværts bevægelser begrænses. Skinnen kan også være en integreret del af en stige. Se producentens anvisninger, hvad angår krav til belastningsevne for den monterede ankerline. En styret faldsikring skal kombineres med en sele og bremselængden skal være under 1 meter. Glidesystemer på fleksible ankerliner (DS/EN 353-2) Et faldsikringssystem bestående af en fleksibel ankerline, en selvlåsende faldsikring med styring fastgjort til den fleksible ankerline, og en line fastgjort til den styrende faldsikring. Et falddæmpende element kan være indbygget i den styrende faldsikring, i linen eller i ankerlinen. Faldsikring med falddæmper Faldsikringen følger automatisk brugerens bevægelser i opad- og nedadgående retning. I tilfælde af fald låser faldsikringen øjeblikkeligt. Nogle faldsikringer har mulighed for konstant fastlåsning til 12

14 ankerlinen, så brugeren selv skal flytte faldsikringen for at få længere bevægelsesmulighed. En fleksibel ankerline kan være syntetisk tov eller en stålwire, og den fastgøres til et øvre ankerpunkt. En styret faldsikring må kun kombineres med en sele. Den fleksible ankerline skal altid holdes udstrakt for at begrænse faldet. Linen må ikke komme i nærheden af genstande, som kan beskadige den. Automatiske fangindretninger (DS/EN 360) En automatisk fangindretning er en faldsikring med låsefunktion og automatisk stramning og oprulning af linen. Et falddæmpende element kan være indbygget i selve anordningen eller linen, som kan være af stålwire gjord eller syntetisk tov. En automatisk fangindretning (faldsikring med line) må kun kombineres med en sele. Ifølge standarden skal bremselængden være under 2 meter, ved standsning af et fald må den belastning, kroppen udsættes for, ikke overstige 6 kn (600 kg). Normalt standser dette udstyr et fald på mindre end 0,8 meter. Faldblok med wire En faldsikring med line fremstilles af et hus i metal, ABS plast eller kompositmateriale, i hvilket et stykke kabel er viklet om en trisse. Kabellængden justeres automatisk, mens brugeren frit bevæger sig i opad eller nedadgående retning. Kabellængden kan varieres mellem 2 og 100 meter og kablet fremstilles normalt af stålwire eller syntetisk gjord. Den maksimale belastning er ca. 130 kg afhængig af modellen. Faldsikringer med line skal tages ud af brug, når de har standset et fald. Mange af de faldsikringer, der findes i dag, har indbygget faldindikator, så det på ydersiden tydeligt kan ses, om produktet har standset et fald. Faldsikring med line og spil (DS/EN 360/1496) Nogle faldsikringer med line er udstyret med manuelt betjent nødhejse-/sænkesystem for at kunne redde en person (et håndsving). Sådant udstyr er både alsidigt og effektivt, når det anvendes sammen med en trefod eller mindre Davit arm (galje). Systemet må kun anvendes til hejsning og sænkning i nødstilfælde, da der ikke er sekundære reserveliner. Normalt skal en plombering brydes, før nødhejse- /sænkesystemet kan aktiveres. På den måde kan brugeren altid sikre sig, at nødhejse-/sænkesystemet er intakt. Treben med to ophængsringe Hvis der jævnligt er brug for at hejse og sænke materialer, skal der sammen med en faldsikring med line og spil være et ekstra materialespil. 13

15 Hvis materialespillet skal anvendes til at hæve og sænke personer, skal det være godkendt hertil. Dette er relevant, hvor der ikke er tale om en redningssituation. Ved arbejde med to liner vil faldsikringen (den passive line) normalt være fastgjort til D-ringen på ryggen af personen, mens materialespillet vil være fastgjort til to D-ringe på brystet/skuldrene via et løfteåg. Faldsikringer med line og spil skal tages ud af brug og sendes til undersøgelse, når de har standset et fald, eller når det manuelle nødhejse-/sænkesystem har været aktiveret (plomberingen er brudt). Seletøj Støttebælter og støtteliner (DS/EN 358) Et støttebælte skal være behageligt at have på, mens brugeren udfører sit arbejde og det skal samtidigt være sikkert. Bæltet skal have mindst ét fastgørelsespunkt (til hindring af fald), men normalt har det to fastgørelsespunkter, ét i hver side (til sikring af arbejdsstillingen). Støttebælte med 2 D-ringe Sikring mod farlige områder ved at begrænse adgangen (hindre fald) kan opnås ved at anvende et støttebælte med en enkelt D-ring. En støtteline skal forbindes til D-ringen på støttebæltet, og linens længde begrænser risikoen for, at brugeren falder. Arbejdsstillingen kan sikres ved hjælp af et bælte, der fastgøres med en D-ring på begge hofter. Til dette formål anvendes en kortere støtteline, som når den er anbragt rundt om en stærk konstruktion og fastgjort til D-ringene giver brugeren mulighed for at have begge hænder fri til arbejdet. Sikring af arbejdsstillingen er særlig relevant i forbindelse med arbejde i el-master. En støtteline kan både anvendes til hindring af fald og til sikring af arbejdsstillingen. Linen kan være fast eller regulerbar. Den maksimale længde er 2 meter, men den kan være længere, hvis linen har et reguleringselement (en rebklemme der virker som gribeudstyr), og personen er beskyttet mod risiko for fald. Reguleringselementet skal 14

16 fastgøres til støttebæltets D-ring i siden, og den anden ende af støttelinen skal forbindes til ankerpunktet. Støttebælter må ikke anvendes, hvis der er risiko for fald. Støttebæltet kan ikke fordele belastningen til andre dele af kroppen, hvis et fald skulle opstå. Det betyder, at kraften ved at standse selv et kort fald kan resulterer i død eller alvorlige rygskader. En støtteline må ikke indgå som element i et faldsikringssystem, da den ikke er udstyret med et energiabsorberende element og ikke konstrueret til at kunne modstå belastninger fra et frit fald. Et støttebælte skal altid sidde stramt til kroppen, så det bliver siddende på plads. Seler (DS/EN 361) En sele til standsning af fald, dvs. en komponent i et faldsikringssystem. Selen kan bestå af gjorde, fittings, spænder eller andre elementer, der er udformet og samlet således, at hele personens krop støttes og fastholdes under et fald, og efter at et fald er standset. D-ringe Fastgørelsespunkterne, D-ringe, på en sele er alle beregnet til forskellige formål: Sele med lårstropper og D-ringe D-ringen på ryggen, er beregnet til standsning af fald. Fastgørelsen på ryggen sikre, at personen hænger i oprejst stilling efter et fald og at faldkraften fordeles korrekt. Til D-ringen kan være fastgjort en forlængerstrop, som gør det nemmere for brugeren at nå D-ringen. D-ringe/løkker på brystet er beregnet til at arbejde på stiger, nedfiring og redning. For seler med kun ét fastgørelsespunkt på center af bryst kan dette også være beregnet til standsning af fald, men D-ringen på ryggen er altid at foretrække. D-ringe på skulderen er beregnet til at komme ind og ud af områder med begrænset plads. Kan anvendes sammen med et løfteåg eller lignende til korrekt sænkning eller hejsning af en person. D-ringe i siden på hoften kombineres normalt med et støttebælte, men er med eller uden støttebælte kun beregnet til at hindre fald og sikre arbejdsstillingen. 15

17 D-ring på forsiden af støttebæltet er beregnet til at hindre fald og til at arbejde på stiger, hvis det godkendes af fabrikanten af stigesystemet. D-ring/løkker foran ved maveregionen er relevant hvis selens design og sædestøtte er konstrueret i stil med bjergbestigerens siddesele. Dette fastgørelsespunkt er kun til arbejde med adgang ved hjælp af tov (rope access). I alle faldsikringssystemer giver en sele den bedste støtte. Den giver mulighed for lange arbejdsperioder uden at være ubehagelig at have på. Hvis et fald skulle opstå, fastholder selen brugeren i god tilstand, mens han venter på at blive reddet. En sele kombineret med støttebælte betragtes som to separate enheder. Støttebæltet kan kun anvendes til at forhindre fald eller til at sikre arbejdsstillingen, mens selen kan anvendes både til at standse og forhindre fald. Sørg altid for, at selen tilpasses på den rigtige måde. I tilfælde af fald med hovedet først er der stor risiko for at belaste den forreste del af selen. Hvis bryststroppen ikke forbindes korrekt, eller hvis den ikke kan modstå en eventuel belastning, kan skulderstropperne falde af personens skuldre. I en sådan situation er der risiko for at kroppen kan glide ud af selen. En sele er ikke taget hel på, før bryststroppen er fastgjort og korrekt justeret. Skulderstropperne må aldrig være løse, så de først strammes op under faldet, idet den pludselige opstramning kan vanskeliggøre vejrtrækningen. Redning og evakuering Som tidligere nævnt er det en kritisk del af faldsikringssystemet, hvordan en person skal reddes efter fald. En person, som er faldet fra en højde, er ikke i sikkerhed, før han ligger i sikre omgivelser og erfarne personer tager sig af ham. Det er derfor yderst vigtigt, at der forefindes en detaljeret redningsprocedure, som er prøvet i praksis af alle de personer, der arbejder med faldsikringssystemer. En person, som hænger i en sele i mere end 30 minutter, vil få alvorlige kropsskader, uanset om han er ved bevidsthed eller bevidstløs. Redning af personer efter fald En person, som er faldet, kan ofte nås på mange måder, og det er for det meste et spørgsmål om, hvordan personen kan befries fra sin egen sele og forbindelsesordning. 16

18 En person må aldrig skæres fri, før man er helt sikker på, at personen på sikker måde er forbundet til et andet faldsikringssystem eller befinder sig i et område, hvor der ikke er risiko for fald fra en højde. Gør aldrig forsøg på at redde andre mennesker uden selv at være sikkert forbundet til et faldsikringssystem. Hvis personen, som er faldet, skal forbindes til din forbindelsesanordning og sele, skal du sikre dig, at dit udstyr og forankringssystemet kan modstå den ekstra arbejdsbelastning. Der findes mange forskellige typer redningsudstyr i dag, men nedenstående gælder for alle typer: Redningsudstyr kan anvendes til at flytte den faldne person opad eller nedad. Udstyret kan undertiden anvendes i begge retninger, men så skal der ændres på udstyrets sammensætning, og det kræver indgående kendskab til produktet. Der skal ofte flere personer til at betjene redningsudstyr, eftersom der kan stå mandskab på ét niveau, som løfter eller sænker redningsmanden og den faldne person fra et andet niveau. Simpelt redningsudstyr kan være et system bestående af et treben og en faldsikring med line og et spil. Avanceret redningsudstyr sammensættes ofte først på redningsstedet, når redderen har vurderet opgaven. Adgang til den tilskadekomne person opnås ved hjælp af reb (rope access), eller et system af reb og kasteblokke, hvor redderen selv skaber den ønskede udveksling eller friktion, afhængigt af om den tilskadekomne skal hæves eller sænkes. Avanceret redningsudstyr er kun beregnet til uddannet redningsmandskab, som har gennemgået en grundig uddannelse og vedligeholder deres teknikker med jævne mellemrum. Basiskendskab til førstehjælp er en absolut nødvendighed. Evakuering af personer En anden form for redning er at evakuere personer fra usikre arbejdsområder. Evakuering kan foretages ved hjælp af teknikker, hvor man skaffer sig adgang ved hjælp af tov (rope access), og det kræver derfor uddannet og øvet mandskab, idet teknikkerne kan sammenlignes med en bjergbestigers. 17

19 For uerfarent mandskab findes der dog simpelt evakueringsudstyr, der fungere automatisk, når det først er sat i gang. Det er således også muligt at betjene evakueringsudstyret med én hånd. Automatisk virkende evakueringsudstyr kan være automatisk nedfiringsudstyr. En tilstrækkelig lang evakueringsline er fastgjort til udstyret, og når linen belastes, fire udstyret personen ned med en forudindstillet hastighed. Når personen får kontakt med jorden, belastes linen ikke længere, hvorfor nedfiringsudstyret stopper. Dette system er baseret på friktion, eller centrifugalbremse og det er altafgørende for udstyrets funktion og sikkerhed, at producentens vejledning overholdes, eftersom den fabriksindstillede friktion sørger for, at nedfiringshastigheden holdes inden for den tilladte grænse. Hvis max belastningen og nedfiringslængden overskrides, opstår der risiko for ekstrem varmedannelse i friktionsbremsen med smelteskader på bremse og line som følge heraf. Automatisk nedfiringsudstyr anvendes ofte i kraner, master og vindmølletårne. 18