De psykosociale følger af fyrværkerikatastrofen i Seest

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "De psykosociale følger af fyrværkerikatastrofen i Seest"

Transkript

1 De psykosociale følger af fyrværkerikatastrofen i Seest Del 1 Beboerne 3 måneder efter Ask Elklit og Keld Molin Psykologisk Institut, Aarhus Universitet 2006

2 INDHOLDSFORTEGNELSE FORSKNING I KATASTROFER... 6 FUND FRA ANDRE KATASTROFEUNDERSØGELSER BELASTNINGSGRAD METODEBESKRIVELSE Procedure Undersøgelsesredskaber Statistiske metoder RESULTATER Demografi KVALITATIV DEL Brandens start den indledende fase Umiddelbart efter det store brag Evakueringsfasen Hjemkomsten Reparationsfasen Refleksioner og den efterfølgende fase RESULTATER Omstændigheder ved fyrværkerieksplosionen Sociale og økonomiske eftervirkninger Kontakt med forskellige instanser Tidligere traumer og belastninger Psykologiske faktorer og følgevirkninger

3 SAMMENHÆNGE MELLEM DE PSYKOLOGISKE FAKTORER VARIANSANALYSE REGRESSIONSANALYSE SAMMENFATNING REFERENCER Bilagsfortegnelse 1) PTSD 2) Introduktionsbrev til undersøgelsen 3) Spørgeskema til beboerne i Seest 4) Tabel

4 Abstract Objective: This community study assessed the prevalence of post-traumatic stress disorder (PTSD) and other psychological consequences of an explosion disaster in a residential area in Seest, Denmark, in November Method: A community sample of 516 evacuated adults and a control group of 119 citizens situated near the disaster area, but not affected by the explosion were assessed 3 months after the disaster by means of standardized instruments. Results: Of the evacuated sample, 13% met the DSM-IV criteria for PTSD in contrast to 1% in the control group; 35% of the exposed sample and 7% of the control group were identified as probable cases by the GHQ-30 (both p s <.0005). Conclusion: The study gives evidence of the negative impact of a technological disaster on mental health and the need for preventive interventions. 4

5 5

6 Indledning Den 3. november 2004 eksploderede en fyrværkerifabrik i Seest, som er en forstad til Kolding. Én brandmand blev dræbt, og en halv snes beboere blev kvæstet. Politiet evakuerede området, før selve fabrikken sprang i luften. Eksplosionen blev målt til 2,2 på Richterskalaen og forårsagede ødelæggelse af 176 huse, hvoraf 75 var totalskadede. Ødelæggelserne løber op i 750 millioner kroner. Udfra omfanget af ødelæggelsen af lokalområdet er denne katastrofe den alvorligste i Danmark siden Anden Verdenskrig, mens andre katastrofer såsom Scandinavian Star forliset og tsunamien i Sydøstasien 2. juledag 2004 kostede mange flere menneskeliv. Formålet med den foreliggende rapport er at undersøge de psykologiske og sociale følgevirkninger, som optræder hos de evakuerede voksne beboere i Seest, og at sammenligne deres reaktioner med en kontrolgruppe af beboere fra Bramdrupdam, en anden forstad til Kolding, som ikke blev ramt af eksplosionen. Denne undersøgelse er støttet af Forskningsrådet for Kultur og Kommunikation (Sagsnr ). Forskning i katastrofer North & Smith (1996) skriver, at forskning af de psykologiske følgevirkninger efter katastrofer ofte har bestået af begrænsede, usystematiske observationer af små umiddelbart tilgængelige grupper, (convenience samples) og anekdotiske beretninger. Baum, Solomon, Ursano et al. (1993) skriver om de praktiske og metodiske problemer, som udspringer af, at katastrofeforskning i sagens natur er vanskelig at planlægge. Man vil stort set 6

7 altid mangle oplysninger om, hvordan de berørte havde det før katastrofen indtraf (baseline data), og det vil ofte være vanskeligt at få kontakt med alle berørte pga. flytninger. Ofte er infrastrukturen i fysisk og administrativ forstand ødelagt, hvorfor det kan være uhyre vanskeligt at få et overblik over hvem, der har været ramt (tænk blot på tsunamien i Sydøstasien 2. juledag 2004). Ligeledes vil eller kan nogle af de berørte ikke deltage i undersøgelser pga. manglende overskud eller ulyst til at beskæftige sig med de ubehagelige oplevelser, som de har været udsat for. Et vigtigt forskningsmetodisk problem er også, hvordan man skaffer en kontrol- eller sammenligningsgruppe, der ligner de personer, der er ramt (Elklit, 2005). Hvilken anden gruppe kan fungere som kontrolgruppe for ofrene for Scandinavian Star eller tsunamien? Passagererne på den næste færge eller charterfly? I to dansk-islandske undersøgelser af hhv. snelavine- og jordskælvsofre (Finnsdóttir & Elklit, 2000; Bödvarsdóttir & Elklit, 2004) valgte man nærliggende, men uberørte småbyer. Disse valg betyder, at man har grupper, som demografisk og geografisk har en række lighedspunkter med de ramte områder, og samtidig er der sandsynligvis en vis grad af berørthed i sammenligningsgrupperne pga. identifikation med beboerne i de ramte områder. North (2004) beskriver med udgangspunkt i angrebet på World Trade Center et tilsvarende fænomen, som hun kalder bølgeeffekter, dvs. det forhold at virkningerne af en katastrofe kan ramme mennesker, som bor endog meget langt væk fra det berørte lokalområde. Et klassisk undersøgelsesideal er, at undersøgelseslederne og evt. interviewere ikke skal vide, hvem der tilhører forsøgs- og kontrolgruppen. Dette ideal er i praksis umuligt at efterleve, fordi kontrolgruppen typisk vil bo et andet sted, og fordi de oplevelser og erfaringer, som katastrofen har bevirket, er så skelsættende og anderledes end dem, som kontrolgruppen har. 7

8 Et andet forskningsmæssigt problem er, i hvilket omfang man kan sammenligne katastrofer og kumulere viden. En almindelig skelnen i litteraturen går på, at der findes to slags katastrofer: naturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer. Denne skelnen er imidlertid ikke altid så enkel, idet der ofte er en forbindelse mellem tekniske frembringelser, og hvordan de fungerer, når naturen er voldsom. Nogle få eksempler kan belyse dette forhold. I Aberfan i Wales skred et stort slaggebjerg efter et voldsomt og langvarigt regnvejr og begravede en skole; i Buffalo Creek i Vestvirginia brød en dæmning sammen efter en lang regnfuld periode, og en opstemmet sø skyllede ned gennem en smal dal; færgen Estonia forliste i en hård storm, som slog bovporten ind. Almindeligvis antages det, at de psykologiske følgevirkninger er meget større ved menneskeskabte katastrofer end ved naturkatastrofer, idet sidstnævnte nemmere accepteres som skæbnebestemte. Følgevirkninger er dog i sagens natur meget forskellige; nogle naturkatastrofer har medført ufattelige ødelæggelser af store områder, kostet titusindevis af menneskeliv og ødelagt samfundsstrukturer, som der taget årtier at genopbygge, hvor andre har forårsaget langt mindre skader. I Danmark har vi været forskånet for naturkatastrofer, men ikke for menneskeskabte katastrofer. Fra slutningen af Anden Verdenskrig kan nævnes bombardementet af Den franske Skole i marts 1945 (Guldbrandsen, 2005; Ahlmann, 2005) og i nyere tid Scandinavian Star i 1990 (Elklit & Andersen, 1994; Elklit, Andersen & Arctander, 1995) og eksplosionen på Lindøværftet i 1994 (Elklit, 1997). Men hvad karakteriserer egentlig en katastrofe, og hvordan skelner man mellem en katastrofe og en stor ulykke? Ifølge Webster s Encyclopedic Unabridged Dictionary (1989) er en katastrofe en ulykkelig ( calamitous ) begivenhed, særligt én som sker pludseligt og forårsager stor ødelæggelse eller prøvelser. Ordet stammer fra græsk ástron = stjerne og refererer til, at stjernerne står uheldigt, hvilket ifølge tidligere 8

9 tiders tro var et tegn fra guderne, der fremkaldte katastrofen. Raphael (1986) taler om, at katastrofer er overvældende begivenheder og omstændigheder, som overstiger et samfunds eller en persons tilpasningsmæssige kapacitet, og som for en periode fører til massiv forstyrrelse i funktionsniveau. Vi tænker almindeligvis på katastrofer som pludselige, men tørke, hungersnød og mange former for forurening er eksempler på, at katastrofer kan være gradvise og langvarige. I Raphaels definition er der en lige vægtning af samfundet og individet. Traditionelt har sociologer beskæftiget sig med at beskrive forstyrrelser i samfundets institutioner, myndighedernes evne til at reagere og befolkningens evne til at reorganisere sig efter katastrofer (Quarantelli & Dynes, 1977; Kreps, 1984; Kreps & Bosworth, 1993), mens psykologer har koncentreret sig om at beskrive følgevirkninger for den enkelte, herunder udviklingen af psykopatologi. Meget få har undersøgt følgevirkningerne i familien eller i nærmiljøet (skoleklassen, arbejdspladsen) og beskrevet det ændrede samspil, der opstår efter katastrofen. Green (1991) understreger vigtigheden af at inddrage det, hun kalder the recovery enviroment for fuldt ud at kunne foretage en vurdering af virkningen af en katastrofe. I de tilfælde hvor omgivelserne er optimale for genopbygning og bearbejdning, vil de psykiske skadevirkninger sandsynligvis være meget mindre end i de tilfælde, hvor både den materielle, symbolske og psykologiske støtte er svingende eller fraværende. Cohen & Ahearn (1980) har en meget enkel og alligevel brugbar definition af katastrofer, som dækker mange forhold: Katastrofer er ekstraordinære begivenheder, som forårsager stor ødelæggelse af ejendom, og som kan resultere i død, fysiske kvæstelser og menneskelig lidelse. Flere forskere har beskrevet forskellige faser i udviklingen af en katastrofe med en inddeling i før, under og efter. 9

10 Tabel 1: Tidsdimensioner i en katastrofe Faser i en katastrofe Advarsler Trussel Anslag Vurdering af anslag Omstændigheder før katastrofen Redningshandlinger Afhjælpning af nød Tilbagevenden og tilpasning Ovenstående tabel, der er inspireret af Powell (i Wettenhall, 1975), bidrager til at klargøre de karakteristiske handlingsmønstre og reaktioner, der opstår i forbindelse med en katastrofe. 10

11 Figur 1: Model for udviklingen af psykologiske forstyrrelser efter en livstruende begivenhed Demografi Personlighed Kropslig tilstand Sociale tilhørsforhold Andre livsbegivenheder Traumatisk begivenhed (situationsfaktorer) Oprindelig chok-/forsvarsrefleks (dissociation) Social støtte (sekundær viktimisering) Attributioner Fortolkning (kognitiv-følelsesmæssig) Forsvar Mestring (handlemuligheder) Forhøjet vagtsomhed Invaderende erindringer Tilbagetrækning Personlighedsforstyrrelser/ dysfunktionelle træk Psykiatriske syndromer (PTSD m.fl.) Sociale problemer Psykofysiologiske forstyrrelser 11

12 Ovenstående figur 1 er en psykologisk model, som inddrager en række baggrundsfaktorer, der kan opfattes både som ressourcer (modstandsdygtighed) og sårbarhedsfaktorer. I centrum står den voldsomme begivenhed, der opleves som livstruende eller truende ens fysiske integritet. En vigtig psykologisk pointe er, at begivenheden (og alle efterfølgende reaktioner) fortolkes af personen, og at disse fortolkninger er afgørende, ifm. hvilke handlinger personen foretager sig. Registreringen af begivenheden udløser typisk, men ikke nødvendigvis, en chokreaktion, og afhængig af den konkrete situation og forskellige handlinger, som har til hensigt at sikre egen og/eller andres overlevelse. Efterfølgende ses nogle typiske reaktioner, som indgår som de centrale komponenter i akut stressforstyrrelse og senere hen i posttraumatisk stressforstyrrelse: genoplevelse, undgåelse og forhøjet vagtsomhed. Udviklingen af disse tre elementer er meget afhængig af den sociale støtte og mulighederne for hensigtsmæssig mestringsadfærd. Et vigtigt element i den sociale støtte er omgivelsernes fortolkning og reaktion på begivenheden. Et klassisk eksempel på en uhensigtsmæssig reaktion fra omgivelserne er sekundær viktimisering, som er den situation, hvor den ramte mødes af mistænkliggørelse og må forsvare sig selv og sine handlinger på et tidspunkt, hvor man almindeligvis er meget sårbar og har brug for uforbeholden støtte. Muligheden for at kunne gøre noget under og lige efter begivenheden varierer i sagens natur meget. I det omfang det er muligt at foretage sig noget, som afbøder virkningerne, ser man ofte en mere gunstig udvikling efterfølgende. Personens forsvar er naturligvis ofte aktiveret som en beskyttelse mod at indse begivenhedens fulde omfang og konsekvenser, hvilket i mange tilfælde vil kunne lamme personen og forhindre ham eller hende i at foretage sig noget konstruktivt. Nogle gange kan forsvaret paradoksalt nok have form af en næsten motorisk lammelse (som ved nogle former for 12

13 stærk dissociation). Dette kan have en overlevelsesværdi, idet man netop intet foretager sig. Over tid vil de nævnte processer i bedste fald betyde, at begivenheden kan arkiveres som en sammenhængende begivenhed, der trækkes frem og fortælles om, når personen vil det. I værste fald udvikler man en posttraumatisk tilstand (PTSD, se bilag 1), som kan være invaliderende % af de, der udvikler PTSD, udvikler samtidig andre lidelser såsom depression, angst, somatisering eller misbrug. Efter nogle år kan man udvikle en personlighedsforstyrrelse, som er kendetegnet ved forringede relationer til omgivelserne og et dårligt funktionsniveau. I en del tilfælde accepterer den pågældende og omgivelserne den nye tilstand og forbinder måske ikke længere ændringer med den oprindelige begivenhed. Modellen har den svaghed, at den ikke beskriver det serielle perspektiv, dvs. de forandringer, der opstår i tidens løb pga. samspillet mellem de faktorer, der er i modellen, og de påvirkninger der kommer fra omgivelserne. Dels er vores viden på disse områder begrænset, dels vil det medføre en utrolig kompleksitet i modellen. Et andet væsentligt forhold, som modellen ikke helt udfolder, er den sociale, arbejdsmæssige og kulturelle kontekst, personen befinder sig i. Dette forhold kan beskrives ud fra et ressourceperspektiv i relation til livsmål, opgaver eller værdier, som personen har ift. sine nærmeste, de subgrupper og den kultur, den pågældende er en del af. På hvilken måde forhindrer katastrofen én i at fortsætte sin livsførelse? Og vil man vælge anderledes nu, da katastrofen har ramt én? Dette aspekt er indenfor sorgteori beskrevet som to-sporsmodellen (Elklit & O Connor, 2004), hvis pointe er, at der ud over tabet (tabene) også er et liv, en ny hverdag, der skal etableres, og at der hele tiden foregår en vekselvirkning mellem tabsoplevelsen og de nye udfordringer. 13

14 Fund fra andre katastrofeundersøgelser Selv om der er unikke forhold ved hver eneste katastrofe, er det også muligt at finde fællestræk mellem forskellige former for katastrofer og på den måde udnytte noget af den viden, som er generet i tidens løb. I det følgende vil en række undersøgelsesfund blive omtalt for at skabe en forståelsesramme og for at kunne foretage relevante sammenligninger Én katastrofe ligner Seest meget, nemlig den hollandske eksplosionsulykke i Enschede i Her drejede det sig også om en fyrværkerifabrik, der eksploderede i et beboelsesområde midt om eftermiddagen. I Enschede var tabene i menneskeliv og ødelæggelser af forskellige grunde dog meget større: 22 mennesker blev dræbt, 527 blev behandlet på sygehuse for kvæstelser, og 1000 huse blev totalt ødelagt. van Kamp, van der Velden, Stelallato, Roorda, Loon, Kleber, Gersons & Lebret, (2005) undersøgte 2-3 uger efter eksplosionen i Enschede 3792 beboere, forbipasserende og redningsfolk. 30% af de undersøgte havde alvorlige fysiske og psykiske følger af eksplosioneni form af somatiske symptomer, søvnproblemer og problemer med at fungere i dagligdagen pga. angst, depression og utilstrækkelighedsfølelser. Blandt beboergruppen var problemerne særligt fremtrædende; næsten 75% havde genoplevelser, undgåelsesadfærd og kernesymptomer på PTSD, og mere end 50% havde symptomer på angst, depression, svære søvnproblemer, utilstrækkelighedsfølelse og fjendtlighed. Problemerne var nært forbundet med graden af chok under og lige efter katastrofen, kvæstelser samt materielle og menneskelige tab. Når forskerne kontrollerede for køn, alder, uddannelse, immigrantstatus, rygning samt sygdomme og psykologiske problemer før katastrofen, var der en stigning i fysiske og psykiske problemer med en faktor 1,5 til 3. 14

15 Andre undersøgelser fra Enschede har koncentreret sig om det stigende antal lægebesøg ét år efter katastrofen hos beboerne (den Ouden, Dirkzwager & Yzermans, 2005), hvor der blev konstateret en generel stigning af psykologiske problemer og for de som havde modtaget krisehjælp tillige en stigning i forekomsten af psykosomatiske problemer. Yzermans et al. (2005) viste, at de, der ikke kunne bo i deres huse, havde dobbelt så stor risiko for psykologiske problemer 2½ år efter katastrofen, mens de, der kunne komme tilbage, havde en stigning på 1/3 i forhold til en kontrolgruppe. Begge grupper havde en øget forekomst af psykosomatiske problemer. I tre tilfælde har man stået i den for forskere usædvanlige situation (jf det tidligere nævnte), at man har haft baseline data fra en befolkningsgruppe, som er blevet ramt af en katastrofe: (1) Smith, Robins & Pryzbeck (1986) undersøgte en serie af katastrofer (dioxinudslip, oversvømmelser og tornadoer), som ramte beboerne i St. Louis, USA. De fandt, at de, der lige var blevet eksponerede, havde langt flere nye PTSD symptomer og depressive symptomer. De depressive symptomer udviste kun stigning hos de, der tidligere havde haft en depression. (2) Pfeiffer & Norris (1989) undersøgte en gruppe ældre beboere i et område, som blev oversvømmet. De kontrollerede for symptomniveauet før katastrofen og fandt, at de personlige tab var skyld i en betydelig forøgelse af depression og angst 3-6 måneder efter oversvømmelsen. (3) Canino, Bravo, Rubio-Stipec & Woodberry (1990) undersøgte følgerne af et mudderskred og en oversvømmelse i Puerto Rico, hvor 800 mennesker omkom. De fandt en markant stigning i antallet af PTSD tilfælde, depressionssymptomer og somatiske klager, men kunne ikke konstatere nogen stigning i forekomsten af panikangst eller alkoholmisbrug. 15

16 I nedenstående tabel 2 gennemgås en række undersøgelsesfund, der er ordnet efter, hvornår dataindsamlingen har fundet sted, idet der forventes stærkere reaktioner kort tid efter katastrofen har fundet sted (jf Kessler et al. 1995). Der er kun i få tilfælde brugt de samme undersøgelsesredskaber, hvilket reducerer muligheden for at foretage sammenligninger på tværs af undersøgelserne. Da PTSD diagnosen først blev til i 1980 (American Psychiatric Association, 1980) har ældre undersøgelser ikke brugt denne diagnose. I 1985 er Durham et al. de første i USA, der undersøger katastrofeofre for PTSD. Selve måden, man benytter til at bestemme PTSD tilstanden med, kan have betydning for omfanget af PTSD. Når man benytter interviews, er der risiko for interviewerbias, dvs. at personlige forhold hos intervieweren og den adspurgte kan påvirke resultaterne. Af den grund, og pga. omkostningerne, anvender mange i dag forskellige selvrapporteringsskemaer, som har vist sig at være meget pålidelige (Norris & Kaniasty, 1992). Et gode ved mangfoldigheden er, at mange interessante og potentielt vigtige forhold er undersøgt vi ved blot ikke, om resultaterne kan generaliseres til andre katastrofer. I det følgende afsnit vil vi trække et mindre antal faktorer frem, som ser ud til at have en ætiologisk (dvs. sygdomsårsagsmæssig ) betydning. Disse faktorer fremstår samtidig som hypoteser for indeværende undersøgelse. Køn Vi forventer på baggrund af en lang række undersøgelser, heriblandt tre nationalt repræsentative undersøgelser (Kessler et al., 1995; Elklit, 2002; Frans et al., 2005), at antallet af kvinder med PTSD vil være dobbelt så højt som antallet af mænd. Spørgsmålet om kønsforskelle har været eksplicit behandlet i flere af de foreliggende katastrofeundersøgelser, og resultaterne peger alle i samme retning. Saxe & Wolfe (1999) gennemgår de forelig- 16

17 gende teorier om kønsforskelle i relation til traumatisering. Både biologiske (hormonelle), psykodynamiske/feministiske og social-kognitive teorier har deres meget forskelligartede forklaringer på disse kønsforskelle; de psykologiske teorier har imidlertid endnu ikke noget empirisk grundlag i relation til traumer. I en spændende undersøgelse af israelske krigsveteraner har Solomon et al. (1987) fundet, at et middel støtteniveau var forbundet med færrest symptomer hos kvinder. Kvinder, der fik meget støtte, klarede sig dårligere. Samme undersøgelse fandt også, at de kvinder, der modtog meget støtte fra deres mænd, klarede sig dårligere end de, der kun modtog begrænset støtte. Modsat klarede mændene sig bedst, hvis de modtog megen støtte fra deres ægtefælle. Forklaringen på dette uretfærdige forhold hos kvinder kunne være, at tilknytning tilsyneladende kan være en byrde frem for en ressource. Da tilknytningsmønster er et centralt psykologisk fænomen for personlighedsdannelsen og relationer senere i livet, har vi medtaget dette aspekt i denne undersøgelse. Alder Flere undersøgelser har fundet, at højere alder er en risikofaktor for udvikling af psykiske problemer. Det giver umiddelbart god mening ud fra en forventning om, at en høj alder er forbundet med lavere fleksibilitet og færre ressourcer til at klare en omstilling. Modsat kunne man have en forventning om, at høj alder også var forbundet med mere resignation, flere livserfaringer og færre forventninger om at skulle præstere så meget. En undersøgelse (Elklit, 2004) af akse I og akse II forstyrrelser blandt mere end 2300 danskere i behandling viser således, at stigende alder generelt er forbundet med faldende psykopatologi. Enkelte tidligere undersøgelser (Elklit, 1997) af aldersgrupper har vist et såkaldt guirlandefænomen hos trauma- 17

18 tiserede, hvor aldersgruppen fra midttrediverne til slutfyrrerne har været belastet, hvilket kunne tages som udtryk for, at denne aldersgruppe måske har de største belastninger familiemæssigt. Aldersgruppeanalyser forudsætter, at man har adgang til relativt store undersøgelsespopulationer, og at man er opmærksom på fænomenet. Norris et al. (2002) har vist, at sammenhængene mellem oplevet belastning og aldersgrupper er vidt forskellige i USA, Mexico og Polen. I USA er de midaldrende mest udsatte, mens de ældre i Mexico er de mindst udsatte. De ældre i Polen er den mest udsatte aldersgruppe sammenlignet med de midaldrende og de yngre aldersgrupper. Forfatterne forklarer disse forskelle udfra psykosociale forhold og kulturelle forventninger i de tre lande. Det er svært - på baggrund af vores hidtidige viden - at opstille én bestemt hypotese om den forventede sammenhæng mellem alder og traumatiseringsfølger. Eksponeringsgrad Stort set alle undersøgelser viser en såkaldt dose-response sammenhæng mellem eksponering (dvs. hvor tæt man har været på katastrofens centrum) og de efterfølgende reaktioner). Der findes enkelte undersøgelser, hvor man ikke har kunnet bekræfte ovennævnte sammenhæng. Ved eksplosionsulykken på Lindø (Elklit, 1997) og ved et skuddrama på Århus Universitet (Elklit, 1994) fandt man, at de, der var udenfor centrum, havde flere psykiske eftervirkninger end de, der var i begivenhedernes centrum. Forklaringen herpå kan være de udenforståendes afmagt kombineret med en trussel, som ikke kunne bestemmes præcist, men blev overladt til fantasien. Hertil kom, at den sociale støtte ofte var mindre ( fordi der jo ikke var sket noget ), fravær af spontane tilknytninger ( bonding ) i et skæbnefællesskab og mindre brug af krisehjælp. 18

19 Civilstand Solomon et al. (1993) fandt i en undersøgelse af ofre for oversvømmelser og dioxinudslip, at forældre var de mest belastede, om end de ikke var signifikant mere belastede end enlige forældre i en kontrolgruppe. Endvidere havde enlige katastroferamte forældre mindre mulighed for social støtte end enlige forældre i en kontrol gruppe, hvilket kunne indikere, at enlige forældre ikke pga. deres civilstand per se, men derimod snarere pga. tab af social støtte har en særlig risiko for at blive belastet af en katastrofe. Gleser et al. (1981) undersøgte følgerne af en oversvømmelse og fandt, at fædre og gifte mødre rapporterede flere psykosociale forstyrrelser end voksne uden børn. Ikke-gifte mødre (enlige, skilte og enker) havde derimod ikke flere psykosociale forstyrrelser, hvilket kan skyldes, at en stor del af denne gruppe flyttede hjem til deres forældre efter katastrofen. Endvidere rapporterede kvinder, der boede med deres ægtefælle på tidspunktet for oversvømmelsen, flere symptomer end andre kvinder, mens ægtemænd derimod havde et mindre misbrug af alkohol end enlige og skilte mænd. D Souza (1999) viste i en undersøgelse af jordskælvsramte, at enlige (skilte og enker/enkemænd) havde flere psykiske eftervirkninger end gifte. Generelt set indikerede undersøgelsen ikke en sammenhæng mellem at bo alene og et højt symptomniveau. I tråd hermed fandt Huerta & Horton (1978) ingen sammenhæng mellem ældre, der boede alene, og et højt stressniveau i relation til en oversvømmelse. Cleary & Houts (1984) fandt, at enlige var mindre tilbøjelige til at reagere med ængstelse i tiden efter et atomudslip end gifte, mens Dohrenwend et al. (1981) fandt, at forældre til førskolebørn havde en særlig risiko for at reagere med stress i tiden efter en katastrofe. Endelig fandt Logue et al. 19

20 (1981), at ægtemænd oftest bliver fremhævet af ægtepar som det familiemedlem, der var mest psykisk og fysisk belastet af en naturkatastrofe. Arbejde Gleser et al. (1981) fandt, at mænd, der gik på almindelig pension eller fik invalidepension i tiden efter en flodbølge, fremstod mindre ængstelige og deprimerede end dem, der fortsatte med at arbejde. De pensionerede mænds koner var til gengæld mere deprimerede end andre kvinder. Samme undersøgelse fandt, at 20 % af mændene og 11 % af kvinderne opfattede arbejde som vigtigt for at komme videre efter katastrofen. Større livsbegivenheder I en undersøgelse af oversvømmelsesofre fandt Logue et al. (1981), at belastende livsbegivenheder efter katastrofen var signifikant forbundet med forøget psykisk og fysisk belastning. D Souza (1999) gjorde et tilsvarende fund i en undersøgelse af jordskælvsofre.gleser et al. (1981) fandt derimod kun enkelte sammenhænge mellem livsbegivenheder i perioden efter en oversvømmelse og symptomudvikling. Blandt andet sås en mindre sammenhæng mellem livsbegivenheder efter oversvømmelsen og alkoholmisbrug blandt voksne.norris & Uhl (1993) fandt, at kroniske belastninger (fx ægteskabelige eller økonomiske) medierede langtidseffekten af akutte stressorer (fx kvæstelser eller oplevet livsfare) i forbindelse med en orkan. Tidligere traumer Få har systematisk undersøgt betydningen af tidligere oplevede traumer. Kessler et al. (1995) beskrev det forhold, at 34% af amerikanske mænd og 24% af amerikanske kvinder havde været udsat for to eller flere traumer i 20

21 deres liv. Antal tidligere traumer skal ses i sammenhæng med type af traumer. Den kumulerede sandsynlighed for at have en posttraumatisk stressforstyrrelse (PTSD) er beskrevet af Shevlin & Elklit (submitted) i en undersøgelse af danske unge, der viser, at forekomsten af PTSD stiger med en faktor 2,7, når der har været 3-4 traumatiske begivenheder, som ikke drejer sig om overgreb i barndommen. For en lille gruppe, der i gennemsnit har været udsat for omkring otte forskellige former for traumer og herunder overgreb i barndommen, stiger forekomsten af PTSD med en faktor 13. Tidligere psykiske lidelser En række undersøgelser af katastrofer har peget på en sammenhæng mellem psykologiske reaktioner og tidligere psykiske lidelser. Eksempelvis var symptomudvikling efter en togulykke sammenhængende med forekomsten af en psykisk lidelse før katastrofen (Boman, 1979). Tilsvarende fandt Bromet et al. (1982), at angst og depression efter et atomudslip hos mødre var positivt forbundet med tidligere psykiatrisk sygehistorie, mens Smith et al. (1986) fandt, at en oversvømmelse og et giftudslip var forbundet med tilbagefald ift. tidligere psykiske lidelser. Også Lopez-Ibor et al. (1985) fandt en sammenhæng mellem symptomatologi og tidligere forekommende angstlidelse. McMillen et al. (2000) viste, at psykiatrisk komorbiditet især var forbundet med undgåelses- og numbing symptomer. Oplevet livsfare Flere studier har indikeret, at oplevet livsfare (dødsangst) og alvorlig risiko for kvæstelser øger risikoen for traumatisering, mens materielle ødelæggelser og tab af ejendom er af sekundær betydning (Weisaeth, 1994). Eksempelvis fandt Norris & Uhl (1993), at livsfare og kvæstelser i forbindelse 21

22 med en orkan havde større og længevarende konsekvenser end materielle tab. I tråd hermed har flere studier fundet en stærk sammenhæng mellem symptomatologi og oplevet livsfare (Green, 1982; Green et al., 1985). Eksempelvis fandt Gleser et al. (1981), at ofre, der havde været i livsfare i forbindelse med en oversvømmelse, var hårdest ramt af katastrofen. Mere generelt set har mange undersøgelser vist, at alvoren af den individuelt oplevede belastning er positivt forbundet med graden af symptomatologi (Ursano et al., 1994; Bergiannaki et al., 2003). Kvæstelser, sygedage I tråd med ovenstående er fysiske kvæstelser i forbindelse med katastrofer ifølge flere studier forbundet med højere niveau af psykisk sygdom/symptomatologi. Det at komme til skade under en katastrofe er tilsyneladende yderligere en stressfaktor (jf. Ursano et al., 1994). Kvæstelser, som ens nærmeste udsættes for, er ligeledes en betydelig belastningsfaktor (D Souza, 1999). Det samme gælder dødsfald, der rammer naboer og venner (Kilic & Ulusoy, 2003).Forskellige former for fysiske kvæstelser kan være associeret med specifikke psykologiske problemer, fx er hovedskader ofte forbundet med kognitive forstyrrelser (Malt, 1994). Materielle tab (ejendom, psykologisk fundament, naboskab) Gleser et al. (1981) undersøgte følgerne af en oversvømmelse, der førte til massive tab af ejendele, herunder ødelæggelser af ejendomme. Efter oversvømmelsen blev områdets beboere genhuset uden hensyn til tidligere bosted og lokale bånd. Undersøgelsen fandt massive korttids- og langtidsvirkninger ift. forskellige former for psykiske lidelser. Fullerton et al. 22

23 (1992) fandt, at den tid en person havde boet i det område, hvor katastrofen ramte, medierede belastningsgraden. Som påpeget af Gerrity & Steinglass (1994) er det imidlertid metodologisk set vanskeligt at adskille belastningen forbundet med tab/ødelæggelse af ejendom fra andre katastroferelaterede belastninger. Evakuering Milne (1977) fandt i en undersøgelse af reaktioner på en cyklon, at beboere, som blev evakuerede og ikke flyttede tilbage, beskrev sig som signifikant mere belastede efter katastrofen end beboere, som enten ikke blev evakueret eller som flyttede tilbage til katastrofeområdet. Gruppen følte sig bl.a. dårlig tilpasset og havde endvidere et signifikant forøget brug af alkohol, tobak og beroligende medicin. Det er nærliggende at antage, at fraværet af naboer og nærtboende venner kombineret med en langvarig usikkerhed om de fremtidige forhold kunne være årsager til den dårligere trivsel. Tidlige undersøgelser har tydet på, at ofre efter en katastrofe om muligt burde forblive i området, frem for (midlertidigt) at bosætte sig et andet sted, da der opstår et psykologisk samfund, som er befordrende for den psykologiske bearbejdning (Erikson, 1976). Men selv om det sociale netværk kan have en stressreducerende virkning, kan det også have en forpligtende karakter, som i sig selv er en kilde til belastning (Solomon, 1987). Senere undersøgelser af evakueringens psykologiske konsekvenser har haft forskellige modsatrettede konklusioner, hvor det antages, at årsagen til dette er, at evakueringen har vidt forskellige konsekvenser for den enkeltes liv og dagligdag. Bland (1997) fandt i en undersøgelse af italienske jordskælvsofre, at de der vendte tilbage til deres hjem ikke var mere belastet end dem, der blev evakueret. Der konkluderes her, at de psykologiske kon- 23

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk Stress Træning & Praksis www.tentsproject.eu Post-traumatisk Stressforstyrrelse (PTSD): Diagnose Ask Elklit, Denmark 2 Kort oversigt over traumets historie Railway

Læs mere

VETERANALLIANCEN. Information om PTSD Side 1 SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE

VETERANALLIANCEN. Information om PTSD Side 1 SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE Information om PTSD Posttraumatisk stressforstyrrelse er en relativt langvarig og af og til kronisk tilstand. Den kan opstå efter alvorlige katastrofeagtige psykiske belastninger. Dette kan være ulykker,

Læs mere

ne artikel og fortsættelsen i Psykolog Nyt 9 og 10/2006. Katastrofen

ne artikel og fortsættelsen i Psykolog Nyt 9 og 10/2006. Katastrofen EFTERSKÆVL AF KELD MOLIN OG ASK ELKLIT TRE MÅNEDER EFTER SEEST En stor katastrofe på hjemlig grund er usædvanligt stof i dansk forskning. To psykologer har på baggrund af hændelserne i Seest i 2004 gennemført

Læs mere

Børneperspektiv. på en katastrofe

Børneperspektiv. på en katastrofe Børneperspektiv på en katastrofe Børn reagerer ganske stærkt og længe på en katastrofe, og især pigerne og de mindste børn er udsatte. Det bekræftes i en ny undersøgelse omfattende de børn, som oplevede

Læs mere

Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK)

Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK) Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK) Undersøgelsesperiode september 2007 - september 2010 Forsvarsakademiet Institut for Militærpsykologi 1

Læs mere

Kompleks PTSD efter seksuelt misbrug

Kompleks PTSD efter seksuelt misbrug Kompleks PTSD efter seksuelt misbrug Ved Sabina Palic Seksuelle overgreb forebyggelse og behandling Videnscenter for Psykotraumatologi 11. januar, 2013 BAGGRUND 2 Oktober 2009 Hvad er kompleks PTSD? Judith

Læs mere

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner

Læs mere

Senfølger hos og behandling af incestofre. v/ Karen-Inge Karstoft Ph.d.-studerende Videnscenter for Psykotraumatologi

Senfølger hos og behandling af incestofre. v/ Karen-Inge Karstoft Ph.d.-studerende Videnscenter for Psykotraumatologi Senfølger hos og behandling af incestofre v/ Karen-Inge Karstoft Ph.d.-studerende Videnscenter for Psykotraumatologi Disposition Hvad ved vi? Om senfølger Om behandling Hvordan ved vi det? Litteratur Undersøgelse

Læs mere

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed blandt 16-24 årige 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed handler om Mental sundhed handler om at trives, at kunne udfolde sine evner, at kunne håndtere

Læs mere

Dagens Program Mandag den 4. april 2016

Dagens Program Mandag den 4. april 2016 Dagens Program Mandag den 4. april 2016 Arbejdsrelaterede Psykosociale belastninger Introduktion til Arbejdsrelaterede psykosociale tilstande Ole Carstensen 9.00-9.15 Tid Eksponering, hvad er der evidens

Læs mere

Brandmænd på arbejde. Henrik Lyng. Cand.psych., autoriseret krise- og beredskabspsykolog. Direktør i Center for Beredskabspsykologi

Brandmænd på arbejde. Henrik Lyng. Cand.psych., autoriseret krise- og beredskabspsykolog. Direktør i Center for Beredskabspsykologi Odsherred Brandvæsen September 2014 www.beredskabspsykologi.dk Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret krise- og beredskabspsykolog Direktør i Center for Beredskabspsykologi Privatpraktiserende psykolog i

Læs mere

Model med flydende overgang

Model med flydende overgang Model med flydende overgang Somatisk Psykisk Todimensionel model Somatisk Psykisk Tredimensionel (bio-psyko-social) model Somatisk Psykisk Social KRONIFICERINGSFAKTORER BIOLOGISK NIVEAU Dispositioner Tidligere

Læs mere

TERRORANGREB. Psykiske følger af

TERRORANGREB. Psykiske følger af Eftervirkninger Af Dorthe Plechinger Psykiske følger af TERRORANGREB 11. september: For første gang er de umiddelbare psykiske konsekvenser af et terrorangreb blevet undersøgt. Mellem to og tre gange så

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

Dette notat skitserer konsekvenserne heraf for flygtninges mentale sundhed, beskyttelses- og risikofaktorer samt effekter af interventioner.

Dette notat skitserer konsekvenserne heraf for flygtninges mentale sundhed, beskyttelses- og risikofaktorer samt effekter af interventioner. Flygtninge har ofte haft meget voldsomme oplevelser i deres hjemland og under flugten, som har sat dybe spor og præger deres liv i lang tid efter. Belastende omstændigheder før, under og efter flugten

Læs mere

De psykosociale følger af fyrværkerikatastrofen i Seest

De psykosociale følger af fyrværkerikatastrofen i Seest De psykosociale følger af fyrværkerikatastrofen i Seest Del 3 Beboerne 15 måneder efter Ask Elklit, Tóra Petersen og Keld Molin Psykologisk Institut, Aarhus Universitet 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE Abstract...

Læs mere

Sorg-reaktionen hos efterlevende til patienter behandlet i palliativt regi

Sorg-reaktionen hos efterlevende til patienter behandlet i palliativt regi Sorg-reaktionen hos efterlevende til patienter behandlet i palliativt regi Cand.Psych. Specialist i psykoterapi, Århus Universitetshospital mguld@as.aaa.dk Sorg Defineret som den fysiske og psykologiske

Læs mere

At leve med traumer. Lærdansk Herning, 24. april 2012 Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp

At leve med traumer. Lærdansk Herning, 24. april 2012 Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Side 1 At leve med traumer Lærdansk Herning, 24. april 2012 Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Side 2 Hvem kan få ophold i Danmark? Reguleres i udlændingeloven: Asyl

Læs mere

Silkeborg, 19.5.2015. Børn og Traumer. -Påvirkning, følelsesmæssig udvikling og læring- Azra Hasanbegovic MSF-Master i Sundhedsfremme

Silkeborg, 19.5.2015. Børn og Traumer. -Påvirkning, følelsesmæssig udvikling og læring- Azra Hasanbegovic MSF-Master i Sundhedsfremme Silkeborg, 19.5.2015 Børn og Traumer -Påvirkning, følelsesmæssig udvikling og læring- Azra Hasanbegovic MSF-Master i Sundhedsfremme Hvad skal dagen(e) handle om? Hvad er psykisk traumer og hvordan traumet

Læs mere

Mænd og sorg. Maja O Connor

Mænd og sorg. Maja O Connor Mænd og sorg - ældre enkemænd nd 1 Disposition -Fakta om ældre enkemænd nd -Centrale begreber -Sorgens forskellige udtryk -Modeller for sorg -Tosporsmodellen -Hvad kendetegner sørgende s mænd? m -Risiko-

Læs mere

Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson

Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson www.socialmedicin.rm.dk De forskellige slags belastningsreaktioner Akut belastningsreaktion En forbigående reaktion på en svær belastning.

Læs mere

Dokumentation og udredning af komplekse posttraumatiske reaktioner hos bosniske flygtninge i danske behandlingscentre.

Dokumentation og udredning af komplekse posttraumatiske reaktioner hos bosniske flygtninge i danske behandlingscentre. Dokumentation og udredning af komplekse posttraumatiske reaktioner hos bosniske flygtninge i danske behandlingscentre. Sabina Palić, Cand.psych., Ph.D. studerende, Videnscenter for Psykotraumatologi, Psykologisk

Læs mere

Diagnoser, symptomer mv.

Diagnoser, symptomer mv. Psykotraumatologi Diagnoser, symptomer mv. Kognitiv Terapi Stress og Traumer Thomas Iversen, aut. psykolog Personalepsykolog, ekstern lektor F 43 Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktioner F

Læs mere

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM ANGST ANGST 1 PROGRAM Viden om: Hvad er angst? Den sygelige angst Hvor mange har angst i Danmark? Hvorfor får man angst? Film Paulinas historie

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Anden etnisk baggrund og smertebehandling. Charlotte Rehling, overlæge indvandrermedicinsk klinik OUH

Anden etnisk baggrund og smertebehandling. Charlotte Rehling, overlæge indvandrermedicinsk klinik OUH Anden etnisk baggrund og smertebehandling Charlotte Rehling, overlæge indvandrermedicinsk klinik OUH Kroniske sygdom? Hjerte-kar sygdom Sukkersyge, overvægt og metabolisk syndrom (hyperlipidæmi og hypertension)

Læs mere

Posttraumatisk belastningsreaktion.

Posttraumatisk belastningsreaktion. Posttraumatisk belastningsreaktion. (Årsberetning 2005) Lov om patientforsikring (lovbkg. nr. 228 af 24. marts 1997 med senere ændringer), således som den var gældende frem til 1. januar 2004, definerede

Læs mere

Dage med sorg et psykologisk perspektiv

Dage med sorg et psykologisk perspektiv Dage med sorg et psykologisk perspektiv Sct. Johannes kirke d. 15. januar 2014 Ved psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape 1. Definitioner på sorg og tab 2. Hvordan kan sorgforløb opleves, akut og på sigt?

Læs mere

Af Keld Molin, Ask Elklit & Tóra Petersen SEEST: Eftervirkning

Af Keld Molin, Ask Elklit & Tóra Petersen SEEST: Eftervirkning foto: bam/scanpix Eftervirkning Af Keld Molin, Ask Elklit & Tóra Petersen SEEST: Tiden læger ikke alle sår En ny Seest-undersøgelse dokumenterer, at krisereaktioner i højere grad er kroniske. Myndighederne

Læs mere

Børn og unge i flygtningefamilier

Børn og unge i flygtningefamilier Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, DFH Side 1 Børn og unge i flygtningefamilier Børn og unge i flygtningefamilier, Allerød Kommune, 29. august 2013 Mette Blauenfeldt, Leder af Center for

Læs mere

Klassens time om katastrofer

Klassens time om katastrofer Foto: Jensen Walker/Getty Images for Save the Children Klassens time om katastrofer I midten af marts 2011 blev Japan ramt af et kraftigt jordskælv efterfulgt af en voldsom tsunami, der skabte store ødelæggelser

Læs mere

Stress - definition og behandling

Stress - definition og behandling Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk Stress Træning & Praksis www.tentsproject.eu Tidlig intervention Undervisningsplan for tidlige interventionsstrategier efter traume Dag Ø. Nordanger Venke A. Johansen

Læs mere

At leve videre med sorg Strandby kirkecenter d. 14. januar 2015 Ved psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape

At leve videre med sorg Strandby kirkecenter d. 14. januar 2015 Ved psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape At leve videre med sorg Strandby kirkecenter d. 14. januar 2015 Ved psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape 1. Definitioner på sorg og tab 2. Hvordan kan sorgforløb opleves, akut og på sigt? 3. Hvornår

Læs mere

REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden

REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT Psykiatrifonden DET SUNDE SIND 10 BUD At fungere selvstændigt og tage ansvar for sit eget liv At have indre frihed til at tænke og føle At kunne

Læs mere

Børn og unge i flygtningefamilier

Børn og unge i flygtningefamilier Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, DFH Side 1 Børn og unge i flygtningefamilier Børn og unge I flygtningefamilier, Fyraftensmøde, Silkeborg Kommune 6. februar 2013 Mette Blauenfeldt, Leder

Læs mere

Træthed efter apopleksi

Træthed efter apopleksi Træthed efter apopleksi, Apopleksiafsnit F2, Århus Universitetshospital, Århus Sygehus Træthed efter apopleksi Hyppigt problem, som er tilstede hos 39-72 % af patienterne (Colle 2006). Der er meget lidt

Læs mere

Angst og Autisme. Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center

Angst og Autisme. Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center Angst og Autisme Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center Angst i barndommen Er den mest udbredte lidelse i barndommen Lidt mere udbredt blandt piger end drenge 2 4% af børn mellem 5 16 år

Læs mere

Undersøgelsen definerer dårlig mental sundhed, som de 10 % af befolkningen som scorer lavest på den mentale helbredskomponent.

Undersøgelsen definerer dårlig mental sundhed, som de 10 % af befolkningen som scorer lavest på den mentale helbredskomponent. Mental sundhed blandt voksne danskere 2010. Analyser baseret på Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005 Sundhedsstyrelsen 2010 (kort sammenfatning af rapporten) Baggrund og formål med undersøgelsen

Læs mere

Pårørende til borgere med hjerneskade: reaktioner og relationer

Pårørende til borgere med hjerneskade: reaktioner og relationer Pårørende til borgere med hjerneskade: reaktioner og relationer PLANEN Pårørendes emotionelle reaktioner efter erhvervet hjerneskade i familien - knyttet til de forskellige rehabiliteringsfaser fra den

Læs mere

De psykosociale følger af fyrværkerikatastrofen i Seest

De psykosociale følger af fyrværkerikatastrofen i Seest De psykosociale følger af fyrværkerikatastrofen i Seest Del 3 Beboerne 15 måneder efter Ask Elklit, Tóra Petersen og Keld Molin Psykologisk Institut, Aarhus Universitet 2008 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Abstract...

Læs mere

Flygtninge, familier og traumer

Flygtninge, familier og traumer Trine Brinkmann, Center for Udsatte Flygtninge, DFH Side 1 Flygtninge, familier og traumer Traumatiserede flygtningefamilier hvordan møder lærere, pædagoger og vejledere disse familier? - Fyraftensmøde,

Læs mere

Figur 2.2.1 Andel med højt stressniveau i forhold til selvvurderet helbred, langvarig sygdom og sundhedsadfærd. Køns- og aldersjusteret procent

Figur 2.2.1 Andel med højt stressniveau i forhold til selvvurderet helbred, langvarig sygdom og sundhedsadfærd. Køns- og aldersjusteret procent Kapitel 2.2 Stress 2.2 Stress Stress kan defineres som en tilstand karakteriseret ved ulyst og anspændthed. Stress kan udløse forskellige sygdomme, men er ikke en sygdom i sig selv. Det er vigtigt at skelne

Læs mere

Psykolog John Eltong

Psykolog John Eltong Psykolog John Eltong Undervisningens formål Give dig en forståelse af, hvad angst er Hjælpe til bedre at kunne formulere hypoteser om, hvad der måske kunne være på færde med en borger Blive bedre til at

Læs mere

Model for risikovurdering modul 4, 6 og 8

Model for risikovurdering modul 4, 6 og 8 Modul 4 Aktuelt sygeplejeproblem Teoretisk begrundelse for risici Aktuelt sygeplejeproblem Teoretiske begrundelser for risici Epidemiologiske belæg for risici og forhold, der forstærker risici Eksempelvis:

Læs mere

fraværende Selvnedgørende 1 2 3 4 5 Uforudsigelig 1 2 3 4 5 Tilgængelig 1 2 3 4 5 Opmærksom på dine behov

fraværende Selvnedgørende 1 2 3 4 5 Uforudsigelig 1 2 3 4 5 Tilgængelig 1 2 3 4 5 Opmærksom på dine behov ACATI Adult children of alcoholics trauma inventory Thomas Mackrill PhD Følgende spørgsmål handler om din opvækst: i) Drak din mor for meget? ja (1) nej (0) Hvis nej gå videre til spørgsmål ii) Hvis ja

Læs mere

DANISH VETERAN CENTRE. Viden om veteraner

DANISH VETERAN CENTRE. Viden om veteraner DANISH VETERAN CENTRE Viden om veteraner 2 Indholdsfortegnelse Viden om veteraner...5 RESULTATER...6 PTSD-symptomer...6 Positive forandringer - Posttraumatisk vækst...9 Alkohol og hash...10 Indsats nu

Læs mere

Kronisk sorg en selvstændig lidelse

Kronisk sorg en selvstændig lidelse Kronisk sorg en selvstændig lidelse Når man mister en nærtstående ved dødsfald opstår i der i langt de fleste tilfælde en stærk sorg, som typisk varer et årstid. Det skønnes, at de stærkeste sorgreaktioner

Læs mere

Depressive spektrum forstyrrelser hos 7-9-årige børn - metodologiske problemstillinger i inklusionsfasen

Depressive spektrum forstyrrelser hos 7-9-årige børn - metodologiske problemstillinger i inklusionsfasen Depressive spektrum forstyrrelser hos 7-9-årige børn - metodologiske problemstillinger i inklusionsfasen Rikke Wesselhöft Ph.d. stud. MD, Syddansk Universitet Niels Bilenberg Professor, ph.d. MD, Syddansk

Læs mere

Af Thomas Mackrill, cand.psych. PhD, fagkonsulent og forskningsmedarbejder, tma@tuba.dk; +45 21708958. Januar 2011

Af Thomas Mackrill, cand.psych. PhD, fagkonsulent og forskningsmedarbejder, tma@tuba.dk; +45 21708958. Januar 2011 TUBA terapi virker Af Thomas Mackrill, cand.psych. PhD, fagkonsulent og forskningsmedarbejder, tma@tuba.dk; +45 21708958. Januar 2011 TUBA hjælper unge fra familier med alkoholproblemer til en bedre hverdag.

Læs mere

Køn og sorg - med fokus på mænd. 28-01-2016 Maja O Connor, Århus Universitet www.psykotraume.dk

Køn og sorg - med fokus på mænd. 28-01-2016 Maja O Connor, Århus Universitet www.psykotraume.dk Køn og sorg - med fokus på mænd Den akutte reaktion Sorgforløbet Tosporsmodellen (Stroebe & Schut, 1999) Tabsorienteret fokus på tabet Genindførelses-orienteret fokus på det liv der er tilbage at leve

Læs mere

Patientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion

Patientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Patientinformation Depression - en vejledning til patienter og pårørende Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Depression er en folkesygdom Ca. 150.000 danskere har til hver en tid en depression.

Læs mere

WWW.VIDENSRAAD.DK FAKTA OM BØRN OG UNGES MENTALE HELBRED DATO 27. SEPTEMBER 2014

WWW.VIDENSRAAD.DK FAKTA OM BØRN OG UNGES MENTALE HELBRED DATO 27. SEPTEMBER 2014 WWW.VIDENSRAAD.DK FAKTA OM BØRN OG UNGES MENTALE HELBRED DATO 27. SEPTEMBER 2014 Hvad er mentalt helbred? Det engelske begreb mental health kan på dansk oversættes til mental sundhed og mentalt helbred.

Læs mere

Kriser, traumer og sekundær traumatisering Metropol den 31.marts 2016 Maiken Lundgreen Rasmussen & Anja Weber Stendal, Center for Udsatte Flygtninge,

Kriser, traumer og sekundær traumatisering Metropol den 31.marts 2016 Maiken Lundgreen Rasmussen & Anja Weber Stendal, Center for Udsatte Flygtninge, Kriser, traumer og sekundær traumatisering Metropol den 31.marts 2016 Maiken Lundgreen Rasmussen & Anja Weber Stendal, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Formiddagens program > Eksilstress

Læs mere

Udbrændthed og brancheskift

Udbrændthed og brancheskift Morten Bue Rath Oktober 2009 Udbrændthed og brancheskift Hospitalsansatte sygeplejersker der viser tegn på at være udbrændte som konsekvens af deres arbejde, har en væsentligt forøget risiko for, at forlade

Læs mere

Oplæg om Prolonged Exposure Therapy for PTSD Heidi Mouritsen, Ringgården heidi@ringgaarden.dk

Oplæg om Prolonged Exposure Therapy for PTSD Heidi Mouritsen, Ringgården heidi@ringgaarden.dk Oplæg om Prolonged Exposure Therapy for PTSD Heidi Mouritsen, Ringgården heidi@ringgaarden.dk Prolonged Exposure Therapy! Kognitiv adfærdsterapeutisk metode udviklet af Edna Foa fra Center for Study of

Læs mere

Evalueringsnotat: Efterladte børn i alderen 2-15 år

Evalueringsnotat: Efterladte børn i alderen 2-15 år : 1 Et kort overblik over efterladte børn i alderen 2-15 år Vi ønsker med dette notat at give et indblik i karakteristika og belastningsgrad hos de børn, som har modtaget et tilbud hos Børn, Unge & Sorg

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor?

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? ADHD konferencen 2014, Kolding Christina Mohr Jensen Psykolog Forskningsenheden for Børne- og Ungdomspsykiatri Aalborg Vi skal se på følgende emner:

Læs mere

Børn I flygtningefamilier

Børn I flygtningefamilier Side 1 Børn I flygtningefamilier Flygtningefamilier og børn, Fyraftensmøde, Ringsted Kommune 23. Oktober 2012 Mette Blauenfeldt, Leder af Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Side 2 Hvem

Læs mere

SOCIALE OG FAMILIEMÆSSIGE KONSEKVENSER AF ALKOHOLPROBLEMER FAMILIEINTERAKTION, ÆGTEFÆLLE OG BØRN

SOCIALE OG FAMILIEMÆSSIGE KONSEKVENSER AF ALKOHOLPROBLEMER FAMILIEINTERAKTION, ÆGTEFÆLLE OG BØRN SOCIALE OG FAMILIEMÆSSIGE KONSEKVENSER AF ALKOHOLPROBLEMER FAMILIEINTERAKTION, ÆGTEFÆLLE OG BØRN Kursus for ledere i offentlig ambulant alkoholbehandling 24-27 april 2012 Helene Bygholm Risager Lidt tal

Læs mere

Personlighedsforstyrrelser bag angst. Fokus på borderline. Barndommens betydning

Personlighedsforstyrrelser bag angst. Fokus på borderline. Barndommens betydning Personlighedsforstyrrelser bag angst. Fokus på borderline. Barndommens betydning Psykiatrifonden 25. september 2013 Henning Jordet Ledende psykolog Daglig leder Ambulatorium for Angst og Personlighedspsykiatri

Læs mere

OPLEVELSEN AF EN. Beboerundersøgelsen SEEST AF KELD MOLIN OG ASK ELKLIT

OPLEVELSEN AF EN. Beboerundersøgelsen SEEST AF KELD MOLIN OG ASK ELKLIT SEEST AF KELD MOLIN OG ASK ELKLIT OPLEVELSEN AF EN K A T A S T R O F E To psykologer har på baggrund af hændelserne i Seest i 2004 undersøgt de psykosociale følger af fyrværkerikatastrofen. Der var overraskende

Læs mere

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk Stress Træning & Praksis www.tentsproject.eu Vurdering, formulering og planlægning af behandling af psykologisk traumatiserede personer Læringsmål At beskrive

Læs mere

Behandling af Stress (BAS) - projektet

Behandling af Stress (BAS) - projektet Behandling af Stress (BAS) - projektet David Glasscock, Arbejdsmedicinsk klinik, Herning. Stressbehandlings konferencen Københavns Universitet 8. januar 2016 Bagrund Internationalt har der været mange

Læs mere

Angst & OCD. Hvad er det? Hvordan kan det forstås? Hvad kan man gøre for at hjælpe? PsykInfo Midt

Angst & OCD. Hvad er det? Hvordan kan det forstås? Hvad kan man gøre for at hjælpe? PsykInfo Midt Angst & OCD Hvad er det? Hvordan kan det forstås? Hvad kan man gøre for at hjælpe? Angst & OCD Angst & OCD Angst og frygt er et eksistentielt grundvilkår en del af det at være menneske. Det bliver til

Læs mere

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien?

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen I SAMARBEJDE MED SCLEROSEFORENINGEN hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret krise- og

Læs mere

Psykiske problemer skal betragtes som uafhængige af misbrug. Morten Hesse Center for Rusmiddelforskning

Psykiske problemer skal betragtes som uafhængige af misbrug. Morten Hesse Center for Rusmiddelforskning Psykiske problemer skal betragtes som uafhængige af misbrug Morten Hesse Center for Rusmiddelforskning Men først et forbehold Fra et fænomenologisk perspektiv: Det er altid muligt at finde sammenhænge

Læs mere

Uledsagede flygtninge og trauma. Mozhdeh Ghasemiyani Cand. Psyk., Projektleder, Rudersdal Kommune

Uledsagede flygtninge og trauma. Mozhdeh Ghasemiyani Cand. Psyk., Projektleder, Rudersdal Kommune Uledsagede flygtninge og trauma Mozhdeh Ghasemiyani Cand. Psyk., Projektleder, Rudersdal Kommune Hvad er særligt kendetegnende for uledsagede flygtningebørn? En sårbar gruppe Rejser uden deres forældrer

Læs mere

Angst & OCD Hvad er det? Hvordan kan det forstås? Hvad kan man gøre for at hjælpe?

Angst & OCD Hvad er det? Hvordan kan det forstås? Hvad kan man gøre for at hjælpe? Angst & OCD Hvad er det? Hvordan kan det forstås? Hvad kan man gøre for at hjælpe? Kulturcenter Limfjord, Skive Torsdag d. 10. oktober 2013 Angst & OCD Angst & OCD Angstreaktioner er livsvigtige Flygt

Læs mere

Mænds depressive lidelser. Per Torpdahl

Mænds depressive lidelser. Per Torpdahl Mænds depressive lidelser Depression hos kvinder og mænd Kvinder 100.000 Mænd 50.000 Former og årsager Livslang depression Livsfase depression Følgende kan påvirkes af depression og kan være årsag til

Læs mere

Piger Tidligere traumeudsættelse Større grad af eksponering Andet psykiatrisk lidelse Psykopatologi hos forældrene Manglende social støtte

Piger Tidligere traumeudsættelse Større grad af eksponering Andet psykiatrisk lidelse Psykopatologi hos forældrene Manglende social støtte Piger Tidligere traumeudsættelse Større grad af eksponering Andet psykiatrisk lidelse Psykopatologi hos forældrene Manglende social støtte Den psykiatriske vurdering af børn og unge bør rutinemæssigt inkludere

Læs mere

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog UNGE OG DEPRESSION Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup krisstra@rm.dk Ambulatorium for Mani og Depression Aarhus Universitetshospital Risskov Dagsorden Forekomst og forløb

Læs mere

yderligere fire fortsat savnes (Udenrigsministeriet,

yderligere fire fortsat savnes (Udenrigsministeriet, UNDERSØGELSE AF ANNE STÆRK JACOBSEN OG DORTHE BERNTSEN EFTERVIRKNINGER AF TSUNAMIEN På Aarhus Universitet har man foretaget en psykologisk undersøgelse af reaktioner og eftervirkninger i forbindelse med

Læs mere

PTSD hos Flygtninge. Psykiatridag: PTSD og andre stressrelaterede tilstande

PTSD hos Flygtninge. Psykiatridag: PTSD og andre stressrelaterede tilstande Psykiatridag: PTSD og andre stressrelaterede tilstande PTSD hos Flygtninge Psykolog Ann-Kathrine Jørgensen Socialkonsulent Annelise Matthiesen Fysioterapeut Jasmeen Maria Ryberg 29. September 2014 Dagens

Læs mere

VIDEN FRA UDDANNELSESFORLØBET BØRN PÅ TVÆRS AF GRÆNSER

VIDEN FRA UDDANNELSESFORLØBET BØRN PÅ TVÆRS AF GRÆNSER VIDEN FRA UDDANNELSESFORLØBET BØRN PÅ TVÆRS AF GRÆNSER Arrangeret af Afdeling for Traume- og Torturoverlevere, Psykiatrien i Region Syddanmark Finansieret af Social- og Integrationsministeriet I 2009 bevilgede

Læs mere

Post traumatisk belastnings reaktion

Post traumatisk belastnings reaktion Rudolf Oderkerk, psykiater Hilda Oderkerk Nygaard, psykolog www.psykisksundhed.com Post traumatisk belastnings reaktion Foredrag om PTSD og behandling af PTSD 1 Indhold o PTSD Hvad er det / symptomer o

Læs mere

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15 om Stress hos unge Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge PsykiatriFonden Børn og Unge Unge og stress Stressniveau

Læs mere

Stress, vold og trusler: En giftig cocktail

Stress, vold og trusler: En giftig cocktail Stress, vold og trusler: En giftig cocktail v. Kasper Kock Pædagogisk vejleder/ afdelingsleder & Michael Harboe Specialpædagogisk konsulent/ projektleder Begge Atlass & Studio III instruktører Emner Præsentation

Læs mere

FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt

FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt Tanker Handling Følelser Krop Rask/syg kontinuum Rask Mistrivsel Psykiske problemer Syg Hvad

Læs mere

CENTER FOR FORSORG OG SPECIALISEREDE INDSATSER

CENTER FOR FORSORG OG SPECIALISEREDE INDSATSER Forsorgshjemmene i Aarhus Kommune HVEM ER BRUGERNE og hvad får de ud af deres ophold? Pixi-rapport med hovedresultater for perioden 2009-2014 Socialpsykiatri og Udsatte Voksne CENTER FOR FORSORG OG SPECIALISEREDE

Læs mere

Børn og unge i flygtningefamilier

Børn og unge i flygtningefamilier Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, DFH Side 1 Børn og unge i flygtningefamilier Professionelles møde med flygtningemed traumer, Sundhedscentrum Tingbjerg, 21. februar 2013 Mette Blauenfeldt,

Læs mere

ANGSTLIDELSER OG ANGSTBEHANDLING

ANGSTLIDELSER OG ANGSTBEHANDLING ANGSTLIDELSER OG ANGSTBEHANDLING PSYKIATRIFONDENS PSYKIATRIDAGE HVEM ER JEG? Silke Stjerneklar Cand.psych maj 2013 Ph.d. studerende ved Psykologisk Institut siden februar 2014 Vejledere Mikael Thastum

Læs mere

Mental Sundhed i Danmark

Mental Sundhed i Danmark Mental Sundhed i Danmark Anne Illemann Christensen Michael Davidsen Mette Kjøller Knud Juel 11. februar 2010 Redaktion Anna Paldam Folker, Line Raahauge Madsen, Ole Nørgaard og Jette Abildskov Hansen,

Læs mere

UC Diakonissestiftelsen, 15. september 2016 Udsatte flygtninge Mads Ted Drud-Jensen, Center for Udsatte Flygtninge Side 0

UC Diakonissestiftelsen, 15. september 2016 Udsatte flygtninge Mads Ted Drud-Jensen, Center for Udsatte Flygtninge Side 0 UC Diakonissestiftelsen, 15. september 2016 Udsatte flygtninge 15.09.2016 Side 0 DFH Integration 15.09.2016 Side 2 Side 2 Den næste time > Krig, vold, flugt > Traumer og PTSD > At møde traumatiserede KRIG,

Læs mere

KRISER TIL SØS. - sådan kommer du videre. En vejledning til rederi- og skibsledelse samt den enkelte søfarende

KRISER TIL SØS. - sådan kommer du videre. En vejledning til rederi- og skibsledelse samt den enkelte søfarende KRISER TIL SØS - sådan kommer du videre En vejledning til rederi- og skibsledelse samt den enkelte søfarende Gode råd til besætningen om krisereaktioner Mennesker, der har været involveret i en traumatisk

Læs mere

Ældres selvmordshandlinger og risikofremmende forhold

Ældres selvmordshandlinger og risikofremmende forhold Ældres selvmordshandlinger og risikofremmende forhold Ældrepakken Selvmordsforebyggelse blandt ældre 7. November 2006, Nyborg v/ Jan-Henrik Winsløv, gerontopsykolog & forsker Formål Hvad karakteriserer

Læs mere

Definition, udbredelse, helbredskonsekvenser og interventioner

Definition, udbredelse, helbredskonsekvenser og interventioner Ensomhed Definition, udbredelse, helbredskonsekvenser og interventioner Lektor Rikke Lund cand.med. Ph.d Institut for Folkesundhedsvidenskab Dias 1 Ensomhed Den subjektive følelse af at være uønsket alene

Læs mere

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen?

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? Udviklingsprojekt Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? [Resultat:22 borgere med Medicinsk Uforklarede Symptomer har fået et 8 ugers kursus i mindfulness, kognitiv terapi

Læs mere

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info Klinisk psykolog

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info Klinisk psykolog UNGE OG DEPRESSION Psyk info 8.3.2012 Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup Ambulatorium for Mani og Depression Aarhus Universitetshospital Risskov Dagsorden Forekomst og forløb Symptomer og funktionsniveau

Læs mere

v/jens Peter Dam Eckardt, BEDRE PSYKIATRI

v/jens Peter Dam Eckardt, BEDRE PSYKIATRI v/jens Peter Dam Eckardt, BEDRE PSYKIATRI I anledning af arrangementet "Fup og fakta om psykofarmaka" Region Hovedstadens Psykiatri og Psykiatriforeningernes Fællesråd den 27. januar 2015 MX, 22. januar

Læs mere

Mixed-methods: Erfaringer fra et Tilbage til Arbejdet projekt. Maj Britt Dahl Nielsen, Ph.d.

Mixed-methods: Erfaringer fra et Tilbage til Arbejdet projekt. Maj Britt Dahl Nielsen, Ph.d. Mixed-methods: Erfaringer fra et Tilbage til Arbejdet projekt Maj Britt Dahl Nielsen, Ph.d. Tilbagevenden til arbejdet er multifaktorielt Tilbagevenden til arbejdet involverer ofte mange forskellige aktører

Læs mere

Ingrid Lauridsen Psykolog med speciale i gerontopsykologi. Frederiksberg Kommune Ingrid_lauridsen@secret.dk

Ingrid Lauridsen Psykolog med speciale i gerontopsykologi. Frederiksberg Kommune Ingrid_lauridsen@secret.dk Ingrid Lauridsen Psykolog med speciale i gerontopsykologi Frederiksberg Kommune Ingrid_lauridsen@secret.dk Inddragelse af og omsorg for pårørende til demensramte mennesker Side 1 Møde de pårørende med

Læs mere

Mænd og deres biologiske og psykiske udvikling

Mænd og deres biologiske og psykiske udvikling Biologi eller fup? Mænd og deres biologiske og psykiske udvikling Svend Aage Madsen Det biologiske og psyken Det Psykologiske og det Biologiske Hjernens størrelse: ca. 23 milliarder nerveceller ca. 19

Læs mere

Behandlerreaktioner. Psykolog Anne Lerfors 1

Behandlerreaktioner. Psykolog Anne Lerfors 1 Behandlerreaktioner Præsentation Dagens program - Mentalisering - Behandlerreaktioner stress, modoverføring, sekundær traumatisering, kontakttræthed og udbrændthed - Hvordan vi passer på os selv Hent dagens

Læs mere

Om DIGNITY Dansk Institut Mod Tortur

Om DIGNITY Dansk Institut Mod Tortur Om DIGNITY Dansk Institut Mod Tortur DIGNITY er en selvejende institution, der er uafhængig af partipolitik. I Danmark behandler DIGNITY flygtninge, der har overlevet tortur, og forsker samtidig i årsagerne

Læs mere

Psykiske problemer hos misbrugere. Udbredelse og konsekvenser

Psykiske problemer hos misbrugere. Udbredelse og konsekvenser Psykiske problemer hos misbrugere Udbredelse og konsekvenser Introduktion til oplægget Jeg gennemgår først overhyppigheder baseret primært på befolkningsundersøgelser Dernæst nogle få kommentarer til årsager

Læs mere

Erhvervspsykologiske stress-samtaler med kontekst

Erhvervspsykologiske stress-samtaler med kontekst Erhvervspsykologiske stress-samtaler med kontekst I mange år har vi i Erhvervspsykologerne hjulpet mennesker med stress, eller stærke oplevelser af at føle sig presset, relateret til en arbejdsmæssig kontekst.

Læs mere

Bilag A til Vejledning for personers adgang til tilskudsberettiget psykologbehandling

Bilag A til Vejledning for personers adgang til tilskudsberettiget psykologbehandling Dato 13-06-2016 Sagsnr. 4-1012-51/11 BILAG A Bilag A til Vejledning for personers adgang til tilskudsberettiget psykologbehandling Det fremgår af Bekendtgørelse nr. 413 af 4. maj 2016 om tilskud til psykologbehandling

Læs mere