De psykosociale følger af fyrværkerikatastrofen i Seest

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "De psykosociale følger af fyrværkerikatastrofen i Seest"

Transkript

1 De psykosociale følger af fyrværkerikatastrofen i Seest Del 1 Beboerne 3 måneder efter Ask Elklit og Keld Molin Psykologisk Institut, Aarhus Universitet 2006

2 INDHOLDSFORTEGNELSE FORSKNING I KATASTROFER... 6 FUND FRA ANDRE KATASTROFEUNDERSØGELSER BELASTNINGSGRAD METODEBESKRIVELSE Procedure Undersøgelsesredskaber Statistiske metoder RESULTATER Demografi KVALITATIV DEL Brandens start den indledende fase Umiddelbart efter det store brag Evakueringsfasen Hjemkomsten Reparationsfasen Refleksioner og den efterfølgende fase RESULTATER Omstændigheder ved fyrværkerieksplosionen Sociale og økonomiske eftervirkninger Kontakt med forskellige instanser Tidligere traumer og belastninger Psykologiske faktorer og følgevirkninger

3 SAMMENHÆNGE MELLEM DE PSYKOLOGISKE FAKTORER VARIANSANALYSE REGRESSIONSANALYSE SAMMENFATNING REFERENCER Bilagsfortegnelse 1) PTSD 2) Introduktionsbrev til undersøgelsen 3) Spørgeskema til beboerne i Seest 4) Tabel

4 Abstract Objective: This community study assessed the prevalence of post-traumatic stress disorder (PTSD) and other psychological consequences of an explosion disaster in a residential area in Seest, Denmark, in November Method: A community sample of 516 evacuated adults and a control group of 119 citizens situated near the disaster area, but not affected by the explosion were assessed 3 months after the disaster by means of standardized instruments. Results: Of the evacuated sample, 13% met the DSM-IV criteria for PTSD in contrast to 1% in the control group; 35% of the exposed sample and 7% of the control group were identified as probable cases by the GHQ-30 (both p s <.0005). Conclusion: The study gives evidence of the negative impact of a technological disaster on mental health and the need for preventive interventions. 4

5 5

6 Indledning Den 3. november 2004 eksploderede en fyrværkerifabrik i Seest, som er en forstad til Kolding. Én brandmand blev dræbt, og en halv snes beboere blev kvæstet. Politiet evakuerede området, før selve fabrikken sprang i luften. Eksplosionen blev målt til 2,2 på Richterskalaen og forårsagede ødelæggelse af 176 huse, hvoraf 75 var totalskadede. Ødelæggelserne løber op i 750 millioner kroner. Udfra omfanget af ødelæggelsen af lokalområdet er denne katastrofe den alvorligste i Danmark siden Anden Verdenskrig, mens andre katastrofer såsom Scandinavian Star forliset og tsunamien i Sydøstasien 2. juledag 2004 kostede mange flere menneskeliv. Formålet med den foreliggende rapport er at undersøge de psykologiske og sociale følgevirkninger, som optræder hos de evakuerede voksne beboere i Seest, og at sammenligne deres reaktioner med en kontrolgruppe af beboere fra Bramdrupdam, en anden forstad til Kolding, som ikke blev ramt af eksplosionen. Denne undersøgelse er støttet af Forskningsrådet for Kultur og Kommunikation (Sagsnr ). Forskning i katastrofer North & Smith (1996) skriver, at forskning af de psykologiske følgevirkninger efter katastrofer ofte har bestået af begrænsede, usystematiske observationer af små umiddelbart tilgængelige grupper, (convenience samples) og anekdotiske beretninger. Baum, Solomon, Ursano et al. (1993) skriver om de praktiske og metodiske problemer, som udspringer af, at katastrofeforskning i sagens natur er vanskelig at planlægge. Man vil stort set 6

7 altid mangle oplysninger om, hvordan de berørte havde det før katastrofen indtraf (baseline data), og det vil ofte være vanskeligt at få kontakt med alle berørte pga. flytninger. Ofte er infrastrukturen i fysisk og administrativ forstand ødelagt, hvorfor det kan være uhyre vanskeligt at få et overblik over hvem, der har været ramt (tænk blot på tsunamien i Sydøstasien 2. juledag 2004). Ligeledes vil eller kan nogle af de berørte ikke deltage i undersøgelser pga. manglende overskud eller ulyst til at beskæftige sig med de ubehagelige oplevelser, som de har været udsat for. Et vigtigt forskningsmetodisk problem er også, hvordan man skaffer en kontrol- eller sammenligningsgruppe, der ligner de personer, der er ramt (Elklit, 2005). Hvilken anden gruppe kan fungere som kontrolgruppe for ofrene for Scandinavian Star eller tsunamien? Passagererne på den næste færge eller charterfly? I to dansk-islandske undersøgelser af hhv. snelavine- og jordskælvsofre (Finnsdóttir & Elklit, 2000; Bödvarsdóttir & Elklit, 2004) valgte man nærliggende, men uberørte småbyer. Disse valg betyder, at man har grupper, som demografisk og geografisk har en række lighedspunkter med de ramte områder, og samtidig er der sandsynligvis en vis grad af berørthed i sammenligningsgrupperne pga. identifikation med beboerne i de ramte områder. North (2004) beskriver med udgangspunkt i angrebet på World Trade Center et tilsvarende fænomen, som hun kalder bølgeeffekter, dvs. det forhold at virkningerne af en katastrofe kan ramme mennesker, som bor endog meget langt væk fra det berørte lokalområde. Et klassisk undersøgelsesideal er, at undersøgelseslederne og evt. interviewere ikke skal vide, hvem der tilhører forsøgs- og kontrolgruppen. Dette ideal er i praksis umuligt at efterleve, fordi kontrolgruppen typisk vil bo et andet sted, og fordi de oplevelser og erfaringer, som katastrofen har bevirket, er så skelsættende og anderledes end dem, som kontrolgruppen har. 7

8 Et andet forskningsmæssigt problem er, i hvilket omfang man kan sammenligne katastrofer og kumulere viden. En almindelig skelnen i litteraturen går på, at der findes to slags katastrofer: naturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer. Denne skelnen er imidlertid ikke altid så enkel, idet der ofte er en forbindelse mellem tekniske frembringelser, og hvordan de fungerer, når naturen er voldsom. Nogle få eksempler kan belyse dette forhold. I Aberfan i Wales skred et stort slaggebjerg efter et voldsomt og langvarigt regnvejr og begravede en skole; i Buffalo Creek i Vestvirginia brød en dæmning sammen efter en lang regnfuld periode, og en opstemmet sø skyllede ned gennem en smal dal; færgen Estonia forliste i en hård storm, som slog bovporten ind. Almindeligvis antages det, at de psykologiske følgevirkninger er meget større ved menneskeskabte katastrofer end ved naturkatastrofer, idet sidstnævnte nemmere accepteres som skæbnebestemte. Følgevirkninger er dog i sagens natur meget forskellige; nogle naturkatastrofer har medført ufattelige ødelæggelser af store områder, kostet titusindevis af menneskeliv og ødelagt samfundsstrukturer, som der taget årtier at genopbygge, hvor andre har forårsaget langt mindre skader. I Danmark har vi været forskånet for naturkatastrofer, men ikke for menneskeskabte katastrofer. Fra slutningen af Anden Verdenskrig kan nævnes bombardementet af Den franske Skole i marts 1945 (Guldbrandsen, 2005; Ahlmann, 2005) og i nyere tid Scandinavian Star i 1990 (Elklit & Andersen, 1994; Elklit, Andersen & Arctander, 1995) og eksplosionen på Lindøværftet i 1994 (Elklit, 1997). Men hvad karakteriserer egentlig en katastrofe, og hvordan skelner man mellem en katastrofe og en stor ulykke? Ifølge Webster s Encyclopedic Unabridged Dictionary (1989) er en katastrofe en ulykkelig ( calamitous ) begivenhed, særligt én som sker pludseligt og forårsager stor ødelæggelse eller prøvelser. Ordet stammer fra græsk ástron = stjerne og refererer til, at stjernerne står uheldigt, hvilket ifølge tidligere 8

9 tiders tro var et tegn fra guderne, der fremkaldte katastrofen. Raphael (1986) taler om, at katastrofer er overvældende begivenheder og omstændigheder, som overstiger et samfunds eller en persons tilpasningsmæssige kapacitet, og som for en periode fører til massiv forstyrrelse i funktionsniveau. Vi tænker almindeligvis på katastrofer som pludselige, men tørke, hungersnød og mange former for forurening er eksempler på, at katastrofer kan være gradvise og langvarige. I Raphaels definition er der en lige vægtning af samfundet og individet. Traditionelt har sociologer beskæftiget sig med at beskrive forstyrrelser i samfundets institutioner, myndighedernes evne til at reagere og befolkningens evne til at reorganisere sig efter katastrofer (Quarantelli & Dynes, 1977; Kreps, 1984; Kreps & Bosworth, 1993), mens psykologer har koncentreret sig om at beskrive følgevirkninger for den enkelte, herunder udviklingen af psykopatologi. Meget få har undersøgt følgevirkningerne i familien eller i nærmiljøet (skoleklassen, arbejdspladsen) og beskrevet det ændrede samspil, der opstår efter katastrofen. Green (1991) understreger vigtigheden af at inddrage det, hun kalder the recovery enviroment for fuldt ud at kunne foretage en vurdering af virkningen af en katastrofe. I de tilfælde hvor omgivelserne er optimale for genopbygning og bearbejdning, vil de psykiske skadevirkninger sandsynligvis være meget mindre end i de tilfælde, hvor både den materielle, symbolske og psykologiske støtte er svingende eller fraværende. Cohen & Ahearn (1980) har en meget enkel og alligevel brugbar definition af katastrofer, som dækker mange forhold: Katastrofer er ekstraordinære begivenheder, som forårsager stor ødelæggelse af ejendom, og som kan resultere i død, fysiske kvæstelser og menneskelig lidelse. Flere forskere har beskrevet forskellige faser i udviklingen af en katastrofe med en inddeling i før, under og efter. 9

10 Tabel 1: Tidsdimensioner i en katastrofe Faser i en katastrofe Advarsler Trussel Anslag Vurdering af anslag Omstændigheder før katastrofen Redningshandlinger Afhjælpning af nød Tilbagevenden og tilpasning Ovenstående tabel, der er inspireret af Powell (i Wettenhall, 1975), bidrager til at klargøre de karakteristiske handlingsmønstre og reaktioner, der opstår i forbindelse med en katastrofe. 10

11 Figur 1: Model for udviklingen af psykologiske forstyrrelser efter en livstruende begivenhed Demografi Personlighed Kropslig tilstand Sociale tilhørsforhold Andre livsbegivenheder Traumatisk begivenhed (situationsfaktorer) Oprindelig chok-/forsvarsrefleks (dissociation) Social støtte (sekundær viktimisering) Attributioner Fortolkning (kognitiv-følelsesmæssig) Forsvar Mestring (handlemuligheder) Forhøjet vagtsomhed Invaderende erindringer Tilbagetrækning Personlighedsforstyrrelser/ dysfunktionelle træk Psykiatriske syndromer (PTSD m.fl.) Sociale problemer Psykofysiologiske forstyrrelser 11

12 Ovenstående figur 1 er en psykologisk model, som inddrager en række baggrundsfaktorer, der kan opfattes både som ressourcer (modstandsdygtighed) og sårbarhedsfaktorer. I centrum står den voldsomme begivenhed, der opleves som livstruende eller truende ens fysiske integritet. En vigtig psykologisk pointe er, at begivenheden (og alle efterfølgende reaktioner) fortolkes af personen, og at disse fortolkninger er afgørende, ifm. hvilke handlinger personen foretager sig. Registreringen af begivenheden udløser typisk, men ikke nødvendigvis, en chokreaktion, og afhængig af den konkrete situation og forskellige handlinger, som har til hensigt at sikre egen og/eller andres overlevelse. Efterfølgende ses nogle typiske reaktioner, som indgår som de centrale komponenter i akut stressforstyrrelse og senere hen i posttraumatisk stressforstyrrelse: genoplevelse, undgåelse og forhøjet vagtsomhed. Udviklingen af disse tre elementer er meget afhængig af den sociale støtte og mulighederne for hensigtsmæssig mestringsadfærd. Et vigtigt element i den sociale støtte er omgivelsernes fortolkning og reaktion på begivenheden. Et klassisk eksempel på en uhensigtsmæssig reaktion fra omgivelserne er sekundær viktimisering, som er den situation, hvor den ramte mødes af mistænkliggørelse og må forsvare sig selv og sine handlinger på et tidspunkt, hvor man almindeligvis er meget sårbar og har brug for uforbeholden støtte. Muligheden for at kunne gøre noget under og lige efter begivenheden varierer i sagens natur meget. I det omfang det er muligt at foretage sig noget, som afbøder virkningerne, ser man ofte en mere gunstig udvikling efterfølgende. Personens forsvar er naturligvis ofte aktiveret som en beskyttelse mod at indse begivenhedens fulde omfang og konsekvenser, hvilket i mange tilfælde vil kunne lamme personen og forhindre ham eller hende i at foretage sig noget konstruktivt. Nogle gange kan forsvaret paradoksalt nok have form af en næsten motorisk lammelse (som ved nogle former for 12

13 stærk dissociation). Dette kan have en overlevelsesværdi, idet man netop intet foretager sig. Over tid vil de nævnte processer i bedste fald betyde, at begivenheden kan arkiveres som en sammenhængende begivenhed, der trækkes frem og fortælles om, når personen vil det. I værste fald udvikler man en posttraumatisk tilstand (PTSD, se bilag 1), som kan være invaliderende % af de, der udvikler PTSD, udvikler samtidig andre lidelser såsom depression, angst, somatisering eller misbrug. Efter nogle år kan man udvikle en personlighedsforstyrrelse, som er kendetegnet ved forringede relationer til omgivelserne og et dårligt funktionsniveau. I en del tilfælde accepterer den pågældende og omgivelserne den nye tilstand og forbinder måske ikke længere ændringer med den oprindelige begivenhed. Modellen har den svaghed, at den ikke beskriver det serielle perspektiv, dvs. de forandringer, der opstår i tidens løb pga. samspillet mellem de faktorer, der er i modellen, og de påvirkninger der kommer fra omgivelserne. Dels er vores viden på disse områder begrænset, dels vil det medføre en utrolig kompleksitet i modellen. Et andet væsentligt forhold, som modellen ikke helt udfolder, er den sociale, arbejdsmæssige og kulturelle kontekst, personen befinder sig i. Dette forhold kan beskrives ud fra et ressourceperspektiv i relation til livsmål, opgaver eller værdier, som personen har ift. sine nærmeste, de subgrupper og den kultur, den pågældende er en del af. På hvilken måde forhindrer katastrofen én i at fortsætte sin livsførelse? Og vil man vælge anderledes nu, da katastrofen har ramt én? Dette aspekt er indenfor sorgteori beskrevet som to-sporsmodellen (Elklit & O Connor, 2004), hvis pointe er, at der ud over tabet (tabene) også er et liv, en ny hverdag, der skal etableres, og at der hele tiden foregår en vekselvirkning mellem tabsoplevelsen og de nye udfordringer. 13

14 Fund fra andre katastrofeundersøgelser Selv om der er unikke forhold ved hver eneste katastrofe, er det også muligt at finde fællestræk mellem forskellige former for katastrofer og på den måde udnytte noget af den viden, som er generet i tidens løb. I det følgende vil en række undersøgelsesfund blive omtalt for at skabe en forståelsesramme og for at kunne foretage relevante sammenligninger Én katastrofe ligner Seest meget, nemlig den hollandske eksplosionsulykke i Enschede i Her drejede det sig også om en fyrværkerifabrik, der eksploderede i et beboelsesområde midt om eftermiddagen. I Enschede var tabene i menneskeliv og ødelæggelser af forskellige grunde dog meget større: 22 mennesker blev dræbt, 527 blev behandlet på sygehuse for kvæstelser, og 1000 huse blev totalt ødelagt. van Kamp, van der Velden, Stelallato, Roorda, Loon, Kleber, Gersons & Lebret, (2005) undersøgte 2-3 uger efter eksplosionen i Enschede 3792 beboere, forbipasserende og redningsfolk. 30% af de undersøgte havde alvorlige fysiske og psykiske følger af eksplosioneni form af somatiske symptomer, søvnproblemer og problemer med at fungere i dagligdagen pga. angst, depression og utilstrækkelighedsfølelser. Blandt beboergruppen var problemerne særligt fremtrædende; næsten 75% havde genoplevelser, undgåelsesadfærd og kernesymptomer på PTSD, og mere end 50% havde symptomer på angst, depression, svære søvnproblemer, utilstrækkelighedsfølelse og fjendtlighed. Problemerne var nært forbundet med graden af chok under og lige efter katastrofen, kvæstelser samt materielle og menneskelige tab. Når forskerne kontrollerede for køn, alder, uddannelse, immigrantstatus, rygning samt sygdomme og psykologiske problemer før katastrofen, var der en stigning i fysiske og psykiske problemer med en faktor 1,5 til 3. 14

15 Andre undersøgelser fra Enschede har koncentreret sig om det stigende antal lægebesøg ét år efter katastrofen hos beboerne (den Ouden, Dirkzwager & Yzermans, 2005), hvor der blev konstateret en generel stigning af psykologiske problemer og for de som havde modtaget krisehjælp tillige en stigning i forekomsten af psykosomatiske problemer. Yzermans et al. (2005) viste, at de, der ikke kunne bo i deres huse, havde dobbelt så stor risiko for psykologiske problemer 2½ år efter katastrofen, mens de, der kunne komme tilbage, havde en stigning på 1/3 i forhold til en kontrolgruppe. Begge grupper havde en øget forekomst af psykosomatiske problemer. I tre tilfælde har man stået i den for forskere usædvanlige situation (jf det tidligere nævnte), at man har haft baseline data fra en befolkningsgruppe, som er blevet ramt af en katastrofe: (1) Smith, Robins & Pryzbeck (1986) undersøgte en serie af katastrofer (dioxinudslip, oversvømmelser og tornadoer), som ramte beboerne i St. Louis, USA. De fandt, at de, der lige var blevet eksponerede, havde langt flere nye PTSD symptomer og depressive symptomer. De depressive symptomer udviste kun stigning hos de, der tidligere havde haft en depression. (2) Pfeiffer & Norris (1989) undersøgte en gruppe ældre beboere i et område, som blev oversvømmet. De kontrollerede for symptomniveauet før katastrofen og fandt, at de personlige tab var skyld i en betydelig forøgelse af depression og angst 3-6 måneder efter oversvømmelsen. (3) Canino, Bravo, Rubio-Stipec & Woodberry (1990) undersøgte følgerne af et mudderskred og en oversvømmelse i Puerto Rico, hvor 800 mennesker omkom. De fandt en markant stigning i antallet af PTSD tilfælde, depressionssymptomer og somatiske klager, men kunne ikke konstatere nogen stigning i forekomsten af panikangst eller alkoholmisbrug. 15

16 I nedenstående tabel 2 gennemgås en række undersøgelsesfund, der er ordnet efter, hvornår dataindsamlingen har fundet sted, idet der forventes stærkere reaktioner kort tid efter katastrofen har fundet sted (jf Kessler et al. 1995). Der er kun i få tilfælde brugt de samme undersøgelsesredskaber, hvilket reducerer muligheden for at foretage sammenligninger på tværs af undersøgelserne. Da PTSD diagnosen først blev til i 1980 (American Psychiatric Association, 1980) har ældre undersøgelser ikke brugt denne diagnose. I 1985 er Durham et al. de første i USA, der undersøger katastrofeofre for PTSD. Selve måden, man benytter til at bestemme PTSD tilstanden med, kan have betydning for omfanget af PTSD. Når man benytter interviews, er der risiko for interviewerbias, dvs. at personlige forhold hos intervieweren og den adspurgte kan påvirke resultaterne. Af den grund, og pga. omkostningerne, anvender mange i dag forskellige selvrapporteringsskemaer, som har vist sig at være meget pålidelige (Norris & Kaniasty, 1992). Et gode ved mangfoldigheden er, at mange interessante og potentielt vigtige forhold er undersøgt vi ved blot ikke, om resultaterne kan generaliseres til andre katastrofer. I det følgende afsnit vil vi trække et mindre antal faktorer frem, som ser ud til at have en ætiologisk (dvs. sygdomsårsagsmæssig ) betydning. Disse faktorer fremstår samtidig som hypoteser for indeværende undersøgelse. Køn Vi forventer på baggrund af en lang række undersøgelser, heriblandt tre nationalt repræsentative undersøgelser (Kessler et al., 1995; Elklit, 2002; Frans et al., 2005), at antallet af kvinder med PTSD vil være dobbelt så højt som antallet af mænd. Spørgsmålet om kønsforskelle har været eksplicit behandlet i flere af de foreliggende katastrofeundersøgelser, og resultaterne peger alle i samme retning. Saxe & Wolfe (1999) gennemgår de forelig- 16

17 gende teorier om kønsforskelle i relation til traumatisering. Både biologiske (hormonelle), psykodynamiske/feministiske og social-kognitive teorier har deres meget forskelligartede forklaringer på disse kønsforskelle; de psykologiske teorier har imidlertid endnu ikke noget empirisk grundlag i relation til traumer. I en spændende undersøgelse af israelske krigsveteraner har Solomon et al. (1987) fundet, at et middel støtteniveau var forbundet med færrest symptomer hos kvinder. Kvinder, der fik meget støtte, klarede sig dårligere. Samme undersøgelse fandt også, at de kvinder, der modtog meget støtte fra deres mænd, klarede sig dårligere end de, der kun modtog begrænset støtte. Modsat klarede mændene sig bedst, hvis de modtog megen støtte fra deres ægtefælle. Forklaringen på dette uretfærdige forhold hos kvinder kunne være, at tilknytning tilsyneladende kan være en byrde frem for en ressource. Da tilknytningsmønster er et centralt psykologisk fænomen for personlighedsdannelsen og relationer senere i livet, har vi medtaget dette aspekt i denne undersøgelse. Alder Flere undersøgelser har fundet, at højere alder er en risikofaktor for udvikling af psykiske problemer. Det giver umiddelbart god mening ud fra en forventning om, at en høj alder er forbundet med lavere fleksibilitet og færre ressourcer til at klare en omstilling. Modsat kunne man have en forventning om, at høj alder også var forbundet med mere resignation, flere livserfaringer og færre forventninger om at skulle præstere så meget. En undersøgelse (Elklit, 2004) af akse I og akse II forstyrrelser blandt mere end 2300 danskere i behandling viser således, at stigende alder generelt er forbundet med faldende psykopatologi. Enkelte tidligere undersøgelser (Elklit, 1997) af aldersgrupper har vist et såkaldt guirlandefænomen hos trauma- 17

18 tiserede, hvor aldersgruppen fra midttrediverne til slutfyrrerne har været belastet, hvilket kunne tages som udtryk for, at denne aldersgruppe måske har de største belastninger familiemæssigt. Aldersgruppeanalyser forudsætter, at man har adgang til relativt store undersøgelsespopulationer, og at man er opmærksom på fænomenet. Norris et al. (2002) har vist, at sammenhængene mellem oplevet belastning og aldersgrupper er vidt forskellige i USA, Mexico og Polen. I USA er de midaldrende mest udsatte, mens de ældre i Mexico er de mindst udsatte. De ældre i Polen er den mest udsatte aldersgruppe sammenlignet med de midaldrende og de yngre aldersgrupper. Forfatterne forklarer disse forskelle udfra psykosociale forhold og kulturelle forventninger i de tre lande. Det er svært - på baggrund af vores hidtidige viden - at opstille én bestemt hypotese om den forventede sammenhæng mellem alder og traumatiseringsfølger. Eksponeringsgrad Stort set alle undersøgelser viser en såkaldt dose-response sammenhæng mellem eksponering (dvs. hvor tæt man har været på katastrofens centrum) og de efterfølgende reaktioner). Der findes enkelte undersøgelser, hvor man ikke har kunnet bekræfte ovennævnte sammenhæng. Ved eksplosionsulykken på Lindø (Elklit, 1997) og ved et skuddrama på Århus Universitet (Elklit, 1994) fandt man, at de, der var udenfor centrum, havde flere psykiske eftervirkninger end de, der var i begivenhedernes centrum. Forklaringen herpå kan være de udenforståendes afmagt kombineret med en trussel, som ikke kunne bestemmes præcist, men blev overladt til fantasien. Hertil kom, at den sociale støtte ofte var mindre ( fordi der jo ikke var sket noget ), fravær af spontane tilknytninger ( bonding ) i et skæbnefællesskab og mindre brug af krisehjælp. 18

19 Civilstand Solomon et al. (1993) fandt i en undersøgelse af ofre for oversvømmelser og dioxinudslip, at forældre var de mest belastede, om end de ikke var signifikant mere belastede end enlige forældre i en kontrolgruppe. Endvidere havde enlige katastroferamte forældre mindre mulighed for social støtte end enlige forældre i en kontrol gruppe, hvilket kunne indikere, at enlige forældre ikke pga. deres civilstand per se, men derimod snarere pga. tab af social støtte har en særlig risiko for at blive belastet af en katastrofe. Gleser et al. (1981) undersøgte følgerne af en oversvømmelse og fandt, at fædre og gifte mødre rapporterede flere psykosociale forstyrrelser end voksne uden børn. Ikke-gifte mødre (enlige, skilte og enker) havde derimod ikke flere psykosociale forstyrrelser, hvilket kan skyldes, at en stor del af denne gruppe flyttede hjem til deres forældre efter katastrofen. Endvidere rapporterede kvinder, der boede med deres ægtefælle på tidspunktet for oversvømmelsen, flere symptomer end andre kvinder, mens ægtemænd derimod havde et mindre misbrug af alkohol end enlige og skilte mænd. D Souza (1999) viste i en undersøgelse af jordskælvsramte, at enlige (skilte og enker/enkemænd) havde flere psykiske eftervirkninger end gifte. Generelt set indikerede undersøgelsen ikke en sammenhæng mellem at bo alene og et højt symptomniveau. I tråd hermed fandt Huerta & Horton (1978) ingen sammenhæng mellem ældre, der boede alene, og et højt stressniveau i relation til en oversvømmelse. Cleary & Houts (1984) fandt, at enlige var mindre tilbøjelige til at reagere med ængstelse i tiden efter et atomudslip end gifte, mens Dohrenwend et al. (1981) fandt, at forældre til førskolebørn havde en særlig risiko for at reagere med stress i tiden efter en katastrofe. Endelig fandt Logue et al. 19

20 (1981), at ægtemænd oftest bliver fremhævet af ægtepar som det familiemedlem, der var mest psykisk og fysisk belastet af en naturkatastrofe. Arbejde Gleser et al. (1981) fandt, at mænd, der gik på almindelig pension eller fik invalidepension i tiden efter en flodbølge, fremstod mindre ængstelige og deprimerede end dem, der fortsatte med at arbejde. De pensionerede mænds koner var til gengæld mere deprimerede end andre kvinder. Samme undersøgelse fandt, at 20 % af mændene og 11 % af kvinderne opfattede arbejde som vigtigt for at komme videre efter katastrofen. Større livsbegivenheder I en undersøgelse af oversvømmelsesofre fandt Logue et al. (1981), at belastende livsbegivenheder efter katastrofen var signifikant forbundet med forøget psykisk og fysisk belastning. D Souza (1999) gjorde et tilsvarende fund i en undersøgelse af jordskælvsofre.gleser et al. (1981) fandt derimod kun enkelte sammenhænge mellem livsbegivenheder i perioden efter en oversvømmelse og symptomudvikling. Blandt andet sås en mindre sammenhæng mellem livsbegivenheder efter oversvømmelsen og alkoholmisbrug blandt voksne.norris & Uhl (1993) fandt, at kroniske belastninger (fx ægteskabelige eller økonomiske) medierede langtidseffekten af akutte stressorer (fx kvæstelser eller oplevet livsfare) i forbindelse med en orkan. Tidligere traumer Få har systematisk undersøgt betydningen af tidligere oplevede traumer. Kessler et al. (1995) beskrev det forhold, at 34% af amerikanske mænd og 24% af amerikanske kvinder havde været udsat for to eller flere traumer i 20

21 deres liv. Antal tidligere traumer skal ses i sammenhæng med type af traumer. Den kumulerede sandsynlighed for at have en posttraumatisk stressforstyrrelse (PTSD) er beskrevet af Shevlin & Elklit (submitted) i en undersøgelse af danske unge, der viser, at forekomsten af PTSD stiger med en faktor 2,7, når der har været 3-4 traumatiske begivenheder, som ikke drejer sig om overgreb i barndommen. For en lille gruppe, der i gennemsnit har været udsat for omkring otte forskellige former for traumer og herunder overgreb i barndommen, stiger forekomsten af PTSD med en faktor 13. Tidligere psykiske lidelser En række undersøgelser af katastrofer har peget på en sammenhæng mellem psykologiske reaktioner og tidligere psykiske lidelser. Eksempelvis var symptomudvikling efter en togulykke sammenhængende med forekomsten af en psykisk lidelse før katastrofen (Boman, 1979). Tilsvarende fandt Bromet et al. (1982), at angst og depression efter et atomudslip hos mødre var positivt forbundet med tidligere psykiatrisk sygehistorie, mens Smith et al. (1986) fandt, at en oversvømmelse og et giftudslip var forbundet med tilbagefald ift. tidligere psykiske lidelser. Også Lopez-Ibor et al. (1985) fandt en sammenhæng mellem symptomatologi og tidligere forekommende angstlidelse. McMillen et al. (2000) viste, at psykiatrisk komorbiditet især var forbundet med undgåelses- og numbing symptomer. Oplevet livsfare Flere studier har indikeret, at oplevet livsfare (dødsangst) og alvorlig risiko for kvæstelser øger risikoen for traumatisering, mens materielle ødelæggelser og tab af ejendom er af sekundær betydning (Weisaeth, 1994). Eksempelvis fandt Norris & Uhl (1993), at livsfare og kvæstelser i forbindelse 21

22 med en orkan havde større og længevarende konsekvenser end materielle tab. I tråd hermed har flere studier fundet en stærk sammenhæng mellem symptomatologi og oplevet livsfare (Green, 1982; Green et al., 1985). Eksempelvis fandt Gleser et al. (1981), at ofre, der havde været i livsfare i forbindelse med en oversvømmelse, var hårdest ramt af katastrofen. Mere generelt set har mange undersøgelser vist, at alvoren af den individuelt oplevede belastning er positivt forbundet med graden af symptomatologi (Ursano et al., 1994; Bergiannaki et al., 2003). Kvæstelser, sygedage I tråd med ovenstående er fysiske kvæstelser i forbindelse med katastrofer ifølge flere studier forbundet med højere niveau af psykisk sygdom/symptomatologi. Det at komme til skade under en katastrofe er tilsyneladende yderligere en stressfaktor (jf. Ursano et al., 1994). Kvæstelser, som ens nærmeste udsættes for, er ligeledes en betydelig belastningsfaktor (D Souza, 1999). Det samme gælder dødsfald, der rammer naboer og venner (Kilic & Ulusoy, 2003).Forskellige former for fysiske kvæstelser kan være associeret med specifikke psykologiske problemer, fx er hovedskader ofte forbundet med kognitive forstyrrelser (Malt, 1994). Materielle tab (ejendom, psykologisk fundament, naboskab) Gleser et al. (1981) undersøgte følgerne af en oversvømmelse, der førte til massive tab af ejendele, herunder ødelæggelser af ejendomme. Efter oversvømmelsen blev områdets beboere genhuset uden hensyn til tidligere bosted og lokale bånd. Undersøgelsen fandt massive korttids- og langtidsvirkninger ift. forskellige former for psykiske lidelser. Fullerton et al. 22

23 (1992) fandt, at den tid en person havde boet i det område, hvor katastrofen ramte, medierede belastningsgraden. Som påpeget af Gerrity & Steinglass (1994) er det imidlertid metodologisk set vanskeligt at adskille belastningen forbundet med tab/ødelæggelse af ejendom fra andre katastroferelaterede belastninger. Evakuering Milne (1977) fandt i en undersøgelse af reaktioner på en cyklon, at beboere, som blev evakuerede og ikke flyttede tilbage, beskrev sig som signifikant mere belastede efter katastrofen end beboere, som enten ikke blev evakueret eller som flyttede tilbage til katastrofeområdet. Gruppen følte sig bl.a. dårlig tilpasset og havde endvidere et signifikant forøget brug af alkohol, tobak og beroligende medicin. Det er nærliggende at antage, at fraværet af naboer og nærtboende venner kombineret med en langvarig usikkerhed om de fremtidige forhold kunne være årsager til den dårligere trivsel. Tidlige undersøgelser har tydet på, at ofre efter en katastrofe om muligt burde forblive i området, frem for (midlertidigt) at bosætte sig et andet sted, da der opstår et psykologisk samfund, som er befordrende for den psykologiske bearbejdning (Erikson, 1976). Men selv om det sociale netværk kan have en stressreducerende virkning, kan det også have en forpligtende karakter, som i sig selv er en kilde til belastning (Solomon, 1987). Senere undersøgelser af evakueringens psykologiske konsekvenser har haft forskellige modsatrettede konklusioner, hvor det antages, at årsagen til dette er, at evakueringen har vidt forskellige konsekvenser for den enkeltes liv og dagligdag. Bland (1997) fandt i en undersøgelse af italienske jordskælvsofre, at de der vendte tilbage til deres hjem ikke var mere belastet end dem, der blev evakueret. Der konkluderes her, at de psykologiske kon- 23

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk Stress Træning & Praksis www.tentsproject.eu Post-traumatisk Stressforstyrrelse (PTSD): Diagnose Ask Elklit, Denmark 2 Kort oversigt over traumets historie Railway

Læs mere

Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK)

Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK) Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK) Undersøgelsesperiode september 2007 - september 2010 Forsvarsakademiet Institut for Militærpsykologi 1

Læs mere

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner

Læs mere

Model med flydende overgang

Model med flydende overgang Model med flydende overgang Somatisk Psykisk Todimensionel model Somatisk Psykisk Tredimensionel (bio-psyko-social) model Somatisk Psykisk Social KRONIFICERINGSFAKTORER BIOLOGISK NIVEAU Dispositioner Tidligere

Læs mere

At leve med traumer. Lærdansk Herning, 24. april 2012 Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp

At leve med traumer. Lærdansk Herning, 24. april 2012 Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Side 1 At leve med traumer Lærdansk Herning, 24. april 2012 Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Side 2 Hvem kan få ophold i Danmark? Reguleres i udlændingeloven: Asyl

Læs mere

Brandmænd på arbejde. Henrik Lyng. Cand.psych., autoriseret krise- og beredskabspsykolog. Direktør i Center for Beredskabspsykologi

Brandmænd på arbejde. Henrik Lyng. Cand.psych., autoriseret krise- og beredskabspsykolog. Direktør i Center for Beredskabspsykologi Odsherred Brandvæsen September 2014 www.beredskabspsykologi.dk Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret krise- og beredskabspsykolog Direktør i Center for Beredskabspsykologi Privatpraktiserende psykolog i

Læs mere

Stress - definition og behandling

Stress - definition og behandling Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede

Læs mere

De psykosociale følger af fyrværkerikatastrofen i Seest

De psykosociale følger af fyrværkerikatastrofen i Seest De psykosociale følger af fyrværkerikatastrofen i Seest Del 3 Beboerne 15 måneder efter Ask Elklit, Tóra Petersen og Keld Molin Psykologisk Institut, Aarhus Universitet 2008 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Abstract...

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Børn og unge i flygtningefamilier

Børn og unge i flygtningefamilier Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, DFH Side 1 Børn og unge i flygtningefamilier Børn og unge i flygtningefamilier, Allerød Kommune, 29. august 2013 Mette Blauenfeldt, Leder af Center for

Læs mere

Diagnoser, symptomer mv.

Diagnoser, symptomer mv. Psykotraumatologi Diagnoser, symptomer mv. Kognitiv Terapi Stress og Traumer Thomas Iversen, aut. psykolog Personalepsykolog, ekstern lektor F 43 Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktioner F

Læs mere

Børn og unge i flygtningefamilier

Børn og unge i flygtningefamilier Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, DFH Side 1 Børn og unge i flygtningefamilier Børn og unge I flygtningefamilier, Fyraftensmøde, Silkeborg Kommune 6. februar 2013 Mette Blauenfeldt, Leder

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

Anden etnisk baggrund og smertebehandling. Charlotte Rehling, overlæge indvandrermedicinsk klinik OUH

Anden etnisk baggrund og smertebehandling. Charlotte Rehling, overlæge indvandrermedicinsk klinik OUH Anden etnisk baggrund og smertebehandling Charlotte Rehling, overlæge indvandrermedicinsk klinik OUH Kroniske sygdom? Hjerte-kar sygdom Sukkersyge, overvægt og metabolisk syndrom (hyperlipidæmi og hypertension)

Læs mere

Børn I flygtningefamilier

Børn I flygtningefamilier Side 1 Børn I flygtningefamilier Flygtningefamilier og børn, Fyraftensmøde, Ringsted Kommune 23. Oktober 2012 Mette Blauenfeldt, Leder af Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Side 2 Hvem

Læs mere

DANISH VETERAN CENTRE. Viden om veteraner

DANISH VETERAN CENTRE. Viden om veteraner DANISH VETERAN CENTRE Viden om veteraner 2 Indholdsfortegnelse Viden om veteraner...5 RESULTATER...6 PTSD-symptomer...6 Positive forandringer - Posttraumatisk vækst...9 Alkohol og hash...10 Indsats nu

Læs mere

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk Stress Træning & Praksis www.tentsproject.eu Vurdering, formulering og planlægning af behandling af psykologisk traumatiserede personer Læringsmål At beskrive

Læs mere

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor?

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? ADHD konferencen 2014, Kolding Christina Mohr Jensen Psykolog Forskningsenheden for Børne- og Ungdomspsykiatri Aalborg Vi skal se på følgende emner:

Læs mere

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog UNGE OG DEPRESSION Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup krisstra@rm.dk Ambulatorium for Mani og Depression Aarhus Universitetshospital Risskov Dagsorden Forekomst og forløb

Læs mere

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig.

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig. Krise Har du været udsat for en begivenhed, der har påvirket dit liv drastisk? Føler du dig overvældet af modsatrettede følelser, af magtesløshed og ude af stand til at finde hoved eller hale på det hele?

Læs mere

Børn og unge i flygtningefamilier

Børn og unge i flygtningefamilier Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, DFH Side 1 Børn og unge i flygtningefamilier Professionelles møde med flygtningemed traumer, Sundhedscentrum Tingbjerg, 21. februar 2013 Mette Blauenfeldt,

Læs mere

Sorg-behandling Kræftens Bekæmpelse 28-5-09

Sorg-behandling Kræftens Bekæmpelse 28-5-09 Sorg-behandling Kræftens Bekæmpelse 28-5-09 Mai-Britt Guldin Cand.psych. Specialist i Psykoterapi Phd-studerende m.guldin@alm.au.dk Jeg håndterer min sorg i små stykker. for lukker jeg op for det hele

Læs mere

PTSD hos Flygtninge. Psykiatridag: PTSD og andre stressrelaterede tilstande

PTSD hos Flygtninge. Psykiatridag: PTSD og andre stressrelaterede tilstande Psykiatridag: PTSD og andre stressrelaterede tilstande PTSD hos Flygtninge Psykolog Ann-Kathrine Jørgensen Socialkonsulent Annelise Matthiesen Fysioterapeut Jasmeen Maria Ryberg 29. September 2014 Dagens

Læs mere

Post Traumatisk Stress (PTSD)

Post Traumatisk Stress (PTSD) Post Traumatisk Stress (PTSD) PsykInfo, den 9. november 2011 Annemarie Gottlieb, klinikleder, cand.psych. Samuel Olandersson, souschef, fysioterapeut Posttraumatisk belastningsreaktion Er en psykisk tilstand,

Læs mere

PHUKET OG TIDEN EFTER

PHUKET OG TIDEN EFTER INTERVENTION AF ANETTE DAM LORENTZEN, MICHAEL LINDE OG SANNE PEDERSEN PHUKET OG TIDEN EFTER Metoder, intervention og etik i arbejdet med de ramte af flodbølgekatastrofen i Phuket og efterfølgende i Danmark

Læs mere

2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD

2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD 20 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 1 I OM SORG 2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD Livet, når vi bliver ældre, indeholder mange tab af forældre, søskende, ægtefælle, venner og børn. Set i forhold til alder sker

Læs mere

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger Indhold Stress og Hovedpine Bruno Vinther, Cand. Psych. Aut. Dansk Hovevdpinecenter Neurlogisk afdeling Glostrup Hospital Stress, afklaring, udredning og behandling Trods- og acceptadfærd Den kognitive

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview World Health Organization 2010 All rights reserved. Based on the Composite International

Læs mere

FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt

FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt Tanker Handling Følelser Krop Rask/syg kontinuum Rask Mistrivsel Psykiske problemer Syg Hvad

Læs mere

Udbrændthed og brancheskift

Udbrændthed og brancheskift Morten Bue Rath Oktober 2009 Udbrændthed og brancheskift Hospitalsansatte sygeplejersker der viser tegn på at være udbrændte som konsekvens af deres arbejde, har en væsentligt forøget risiko for, at forlade

Læs mere

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15 om Stress hos unge Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge PsykiatriFonden Børn og Unge Unge og stress Stressniveau

Læs mere

fraværende Selvnedgørende 1 2 3 4 5 Uforudsigelig 1 2 3 4 5 Tilgængelig 1 2 3 4 5 Opmærksom på dine behov

fraværende Selvnedgørende 1 2 3 4 5 Uforudsigelig 1 2 3 4 5 Tilgængelig 1 2 3 4 5 Opmærksom på dine behov ACATI Adult children of alcoholics trauma inventory Thomas Mackrill PhD Følgende spørgsmål handler om din opvækst: i) Drak din mor for meget? ja (1) nej (0) Hvis nej gå videre til spørgsmål ii) Hvis ja

Læs mere

Uledsagede flygtninge og trauma. Mozhdeh Ghasemiyani Cand. Psyk., Projektleder, Rudersdal Kommune

Uledsagede flygtninge og trauma. Mozhdeh Ghasemiyani Cand. Psyk., Projektleder, Rudersdal Kommune Uledsagede flygtninge og trauma Mozhdeh Ghasemiyani Cand. Psyk., Projektleder, Rudersdal Kommune Hvad er særligt kendetegnende for uledsagede flygtningebørn? En sårbar gruppe Rejser uden deres forældrer

Læs mere

Anne Marie Trauelsen. Læge Ph.d. studerende Psykoterapeut studerende

Anne Marie Trauelsen. Læge Ph.d. studerende Psykoterapeut studerende Anne Marie Trauelsen Læge Ph.d. studerende Psykoterapeut studerende Københavns Universitet Psykiatrisk Forskningsenhed i Roskilde Afdeling Syd i Region Sjælland Kontakt: amtr@regionsjaelland.dk Index Ph.d.

Læs mere

Psykiske problemer hos misbrugere. Udbredelse og konsekvenser

Psykiske problemer hos misbrugere. Udbredelse og konsekvenser Psykiske problemer hos misbrugere Udbredelse og konsekvenser Introduktion til oplægget Jeg gennemgår først overhyppigheder baseret primært på befolkningsundersøgelser Dernæst nogle få kommentarer til årsager

Læs mere

v. Organisationspsykolog Tine Ravn Holmegaard

v. Organisationspsykolog Tine Ravn Holmegaard BLIV BEDRE RUSTET TIL AT YDE PSYKISK FØRSTEHJÆLP Onsdag d. 13/11 2013 kl. 14:00 15:30 v. Organisationspsykolog Tine Ravn Holmegaard 70 10 86 00 / 24 28 91 51 FORMÅL Give handlemuligheder og større sikkerhed

Læs mere

Flygtninge og traumer

Flygtninge og traumer Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, DFH Side 1 Flygtninge og traumer Flygtningefamilier og børn, Fyraftensmøde, Bornholm, 20. marts 2012 Mette Blauenfeldt, Leder af Center for Udsatte Flygtninge,

Læs mere

Selvtillid refererer til vores fornemmelse og tro på, at vi kan gøre noget succesfuldt.

Selvtillid refererer til vores fornemmelse og tro på, at vi kan gøre noget succesfuldt. Lavt selvværd Er du meget selvkritisk, og bekymrer du dig konstant for alt det, der kan gå galt? Er du bange for at fejle og blive afvist, og føler du dig inderst inde usikker på, om du er god nok? - Måske

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark

Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Seniorforsker Thomas Clausen Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 3. november, 2014 Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Kortlægningsaktiviteter

Læs mere

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien?

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen I SAMARBEJDE MED SCLEROSEFORENINGEN hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret krise- og

Læs mere

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE?

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? Demensdagene den 11.-12. maj 2015 Symposium 12: Husk de pårørende! Gerontopsykolog Anna Aamand, Ældrepsykologisk Klinik,

Læs mere

Stress, vold og trusler: En giftig cocktail

Stress, vold og trusler: En giftig cocktail Stress, vold og trusler: En giftig cocktail v. Kasper Kock Pædagogisk vejleder/ afdelingsleder & Michael Harboe Specialpædagogisk konsulent/ projektleder Begge Atlass & Studio III instruktører Emner Præsentation

Læs mere

Hvordan hjælper du efter et seksuelt overgreb? En rådgivende folder til fagfolk

Hvordan hjælper du efter et seksuelt overgreb? En rådgivende folder til fagfolk Hvordan hjælper du efter et seksuelt overgreb? En rådgivende folder til fagfolk Denne folder henvender sig til fagpersoner, som fra tid til anden kommer i kontakt med voldtægtsramte. Du er måske læge,

Læs mere

Hans Jørgen Søgaard. Forskningsleder, Ph.D., Psykiatrisk Forskningsenhed Vest. Overlæge Regionspsykiatrien Herning

Hans Jørgen Søgaard. Forskningsleder, Ph.D., Psykiatrisk Forskningsenhed Vest. Overlæge Regionspsykiatrien Herning Hans Jørgen Søgaard Forskningsleder, Ph.D., Psykiatrisk Forskningsenhed Vest Overlæge Regionspsykiatrien Herning BAGGRUND Læge siden 1978 Arbejdet med psykiatri siden 1982/1978 Speciallæge i psykiatri

Læs mere

Krisepsykologi i forbindelse med uheld

Krisepsykologi i forbindelse med uheld I SAMARBEJDE MED BANEDANMARK 4. juli 2014 www.beredskabspsykologi.dk Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret klinisk psykolog Direktør i Center for Beredskabspsykologi Chefpsykolog i Dansk Krisekorps A/S

Læs mere

- evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien

- evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien - evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien Marianne Melau, Spl., M.Sc Sc., phd-studerende Psykiatrisk Center København marianne.melau melau@regionh.dk arv/miljø debatten The schizophrenogenic

Læs mere

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens?

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Almindelige psykiske lidelser som angst, depression, spiseforstyrrelser mv. har stor udbredelse. I Danmark og andre europæiske lande vurderes

Læs mere

Kom ud af stress, angst og depression gennem dit arbejde. - håndtering af stress, angst og depression: Viden og redskaber

Kom ud af stress, angst og depression gennem dit arbejde. - håndtering af stress, angst og depression: Viden og redskaber Kom ud af stress, angst og depression gennem dit arbejde - håndtering af stress, angst og depression: Viden og redskaber Budskaberne: - Du skal videre med livet nu! - Jo værre du har det des mere vigtigt

Læs mere

Midtvejsrapport projekt Tandrødderne November 2014

Midtvejsrapport projekt Tandrødderne November 2014 Midtvejsrapport projekt Tandrødderne November 2014 Lisa Bøge Christensen, Lektor Ph.D., Københavns Tandlægeskole Rasmus Christophersen, Bsc Folkesundhedsvidenskab, stud.odont. Camilla Hassing Grønbæk,

Læs mere

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag?

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Undervisningsaften i Søften/Foldby d.19. marts 2015 1 Kl. 18-19.15: Aftenens forløb

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

PIGER MED ADHD NEUROPSYKOLOGISKE OG SOCIALE ASPEKTER. Dorte Damm

PIGER MED ADHD NEUROPSYKOLOGISKE OG SOCIALE ASPEKTER. Dorte Damm PIGER MED ADHD NEUROPSYKOLOGISKE OG SOCIALE ASPEKTER Dorte Damm Projekt deltagere Dorte Damm Per Hove Thomsen Ellen Stenderup Lisbeth Laursen Rikke Lambek Piger med ADHD Underdiagnosticeret gruppe Få studier

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

EFTERFØDSELSREAKTIONER

EFTERFØDSELSREAKTIONER FOREBYGGELSE AF EFTERFØDSELSREAKTIONER GUIDELINES Af LISBETH VILLUMSEN Statistisk set løber mindst hver fjerde kvinde og hver syvende mand ind i reaktioner/depressioner i forbindelse med at få barn. Reaktionerne

Læs mere

SCANDINAVIAN STAR. Anden del. De fysiske, psykologiske og sociale eftervirkninger 3½ år efter katastrofen

SCANDINAVIAN STAR. Anden del. De fysiske, psykologiske og sociale eftervirkninger 3½ år efter katastrofen SCANDINAVIAN STAR Anden del De fysiske, psykologiske og sociale eftervirkninger 3½ år efter katastrofen Ask Elklit Lona Bjerre Andersen Tine Arctander Psykologisk Institut Aarhus Universitet 1995 Psykologisk

Læs mere

Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet

Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet Februar 2014 1 1. Introduktion og formål Dette notat beskriver behandlingseffekten for klienter 25+, der har været i alkoholbehandling i Skanderborg

Læs mere

Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen?

Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen? Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen? Faglig temadag d. 2. marts 2010 Ledende psykolog Joanna Wieclaw Psykolog Rikke Lerche Psykolog Finn Vestergård www.socialmedicin.rm.dk

Læs mere

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen?

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? Udviklingsprojekt Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? [Resultat:22 borgere med Medicinsk Uforklarede Symptomer har fået et 8 ugers kursus i mindfulness, kognitiv terapi

Læs mere

Mindfulness-træning....for ældre efterladte med langvarig, kompliceret sorg. Maja O Connor Adjunkt, Ph.d. Aarhus Universitet

Mindfulness-træning....for ældre efterladte med langvarig, kompliceret sorg. Maja O Connor Adjunkt, Ph.d. Aarhus Universitet Mindfulness-træning 1...for ældre efterladte med langvarig, kompliceret sorg. Maja O Connor Adjunkt, Ph.d. Aarhus Universitet Definition på mindfulness Mindfulness er at være opmærksom på en særlig måde.

Læs mere

Angst i kølvandet på en kræftsygdom

Angst i kølvandet på en kræftsygdom Angst i kølvandet på en kræftsygdom Foredrag i Senfølgergruppen Onsdag den 29. februar 2012 Psykolog Gitte Bowman Bak, Kræftens Bekæmpelse Kræftrådgivningen i København Hvad vil det sige at være angst?

Læs mere

Når ofre ikke søger hjælp

Når ofre ikke søger hjælp Når ofre ikke søger hjælp Man forsøger at imødekomme de voldtægtsramte bedst muligt på landets centre for voldtægtsofre. Alligevel søger relativt mange voldtægtsramte ikke hjælp efter overgrebet. Hvorfor?

Læs mere

Angstens Ansigter. Tove Niljendahl, sundhedsfaglig rådgiver PsykInfo 27-01-2014

Angstens Ansigter. Tove Niljendahl, sundhedsfaglig rådgiver PsykInfo 27-01-2014 Angstens Ansigter Tove Niljendahl, sundhedsfaglig rådgiver PsykInfo 27-01-2014 Edward Munch s : Skriget Angst Angst er en grundlæggende følelse som er en naturlig del af menneskets overlevelsesmekanismer

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til

Læs mere

Arbejdstilsynets afgørelser vedrørende psykisk arbejdsmiljø

Arbejdstilsynets afgørelser vedrørende psykisk arbejdsmiljø Arbejdstilsynets afgørelser vedrørende psykisk arbejdsmiljø Workshop nr. 112 v/charlotte Skydsbjerg Steen Christensen Arbejdstilsynets 3 fokuspunkter - i sager om psykisk arbejdsmiljø Konsekvenser Risikofaktorer

Læs mere

UDDANNELSE I KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI FOR PSYKOLOGER OG LÆGER

UDDANNELSE I KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI FOR PSYKOLOGER OG LÆGER UDDANNELSE I KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI FOR PSYKOLOGER OG LÆGER Fælles om færdigheder Fra starten af 2016 udbyder Mindwork & Cektos i fællesskab specialiseringsmodulet i kognitiv adfærdsterapi. Vi forener

Læs mere

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Afhjælp angst OG NERV Ø SI T E T 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te ANGSTTILSTANDE Man skelner

Læs mere

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Mediebomber om depression Læger overdiagnosticerer og overbehandler depression!

Læs mere

Krisepsykologien til eksamen

Krisepsykologien til eksamen BESTÅET AF ASK ELKLIT Mange frygter mødet med det grønne bord men det behøver krisepsykologien ikke. Ask Elklit har dog adskillige anvisninger på, hvordan produktet kan blive endnu bedre. Krisepsykologien

Læs mere

Modtagelse af svært tilskadekomne.

Modtagelse af svært tilskadekomne. Modtagelse af svært tilskadekomne. Siden 1996 har vi på Odense Universitetshospital haft en særlig registrering af svært tilskadekomne, både fra trafikuheld og fra øvrige ulykker. Disse registreringer

Læs mere

www.tentsproject.eu 1

www.tentsproject.eu 1 www.tentsproject.eu 1 Denne folder er udarbejdet af J. Bisson (Dr. Med, FRCPsych) og B. Tavakoly (ph.d.), Cardiff Universitet, Wales, Storbritannien(2009) med bidrag fra partnere i Det Europæiske Netværk

Læs mere

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Nedenstående er en beskrivelse af den kvantitative evaluering af projekt Trivsel gennem bevægelseslæring og forflytningskundskab. Vær opmærksom

Læs mere

5.6 Overvægt og undervægt

5.6 Overvægt og undervægt Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type

Læs mere

Det diagnosticerede liv

Det diagnosticerede liv Det diagnosticerede liv Svend Brinkmann, Cand. Psych., PhD, Professor Institut for Kommunikation Aalborg Universitet svendb@hum.aau.dk Forskningsmæssig baggrund: Projektet Diagnostic Culture www.dc.aau.dk

Læs mere

Store Praksisdag 2014

Store Praksisdag 2014 Store Praksisdag 2014 Anne Heurlin Ovl. Børne- og ungdomspsykiatri, Klinik 2 Roskilde Bernadette Buhl-Nielsen Ovl. Børne- og ungdomspsykiatri, klinik for psykoterapi, Roskilde Kontroverser Er det vigtigt

Læs mere

Omsorg for personer med demens

Omsorg for personer med demens Omsorg for personer med demens En revurdering af demens At gå fra: Person med DEMENS til PERSON med demens Tom Kitwood Psykolog og professor v. BradfordUniversity, England. At gå fra: Person med DEMENS

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

Veje til job for udsatte borgere: Hvordan gør vi, og hvad koster det? TYPOLOGIER bilag

Veje til job for udsatte borgere: Hvordan gør vi, og hvad koster det? TYPOLOGIER bilag Veje til job for udsatte borgere: Hvordan gør vi, og hvad koster det? TYPOLOGIER bilag Veje til job for udsatte borgere: Hvordan gør vi, og hvad koster det? Af Marianne Saxtoft, Kim Madsen og Uffe Bech

Læs mere

Skal galt gøres normalt?

Skal galt gøres normalt? Skal galt gøres normalt? Camilla-Dorthea Bundgaard kontakt@camilla-dorthea.dk Kort om mig Cand.ling.merc. fra CBS (+ 3 semestre klinisk diætetik) Ekstern lektor, CBS Kommentator, Jyllands-Posten (tidl.

Læs mere

Når tilknytningen svigter! 1

Når tilknytningen svigter! 1 1 Når tilknytningen svigter! 1 Mennesker i alle aldre synes at være mest lykkelige og bedst i stand til at udvikle deres talenter, når de lever i den trygge forvisning om, at de har en eller flere personer

Læs mere

Belastende og beskyttende faktorer for selvmordsadfærd før udsendelse en nested casekontrol

Belastende og beskyttende faktorer for selvmordsadfærd før udsendelse en nested casekontrol Belastende og beskyttende faktorer for selvmordsadfærd før udsendelse en nested casekontrol undersøgelse Anna Mejldal / 2012 Oversigt 1. Formål 2. Metode 3. Simpel analyse 4. Samlet model og konklusion

Læs mere

Bilag 1a til kontrakt vedrørende ambulant behandling i voksenpsykiatrien

Bilag 1a til kontrakt vedrørende ambulant behandling i voksenpsykiatrien Økonomi- og Planlægningsafdelingen BILAG 1A Kristineberg 3 2100 København Ø. Telefon 38 64 00 01 Direkte 38 64 00 72 Fax 38 64 00 07 Mail psykiatri@regionh.dk Web www.psykiatri-regionh.dk Ref.: Micalla

Læs mere

RESSOURCE KONSULENTER

RESSOURCE KONSULENTER RESSOURCE KONSULENTER Projekt sundhed på arbejdsmarked Formål med projektet Projektets overordnede formål er at borgere som er sygdomsramte pga stress, angst, depression vender tilbage på arbejdsmarkedet

Læs mere

Studio III Konflikthåndtering ud fra en Low Arousal tilgang. Pædagogisk dag Firkløverskolen Lørdag d. 25. februar

Studio III Konflikthåndtering ud fra en Low Arousal tilgang. Pædagogisk dag Firkløverskolen Lørdag d. 25. februar Studio III Konflikthåndtering ud fra en Low Arousal tilgang Pædagogisk dag Firkløverskolen Lørdag d. 25. februar Formiddagens program Kort præsentation af oplægsholdere Kort intro til Studio III Stress

Læs mere

Kolding 16.4.2012. Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv

Kolding 16.4.2012. Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv Kolding 16.4.2012 Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv Theser: Diagnosesamfundet gavner ikke den svageste, men den mindre syge del af klientellet. Diagnosesamfundet er udtryk for befolkningens

Læs mere

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er

Læs mere

Programbeskrivelse af Psykisk Førstehjælp 2015

Programbeskrivelse af Psykisk Førstehjælp 2015 Programbeskrivelse af Psykisk Førstehjælp 2015 Baggrund WHO forudser, at psykisk sygdom de kommende år vil rykke op på andenpladsen over de meste belastende sygdomme både for den enkelte og for samfundet.

Læs mere

Studiedesigns: Alternative designs

Studiedesigns: Alternative designs Studiedesigns: Alternative designs Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 20. maj 2014 l Dias nummer 1 Sidste gang

Læs mere

MÆND SUNDHEDSPOLITIK I DANMARK FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN FORSLAG OM, AT DANMARK FÅR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND

MÆND SUNDHEDSPOLITIK I DANMARK FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN FORSLAG OM, AT DANMARK FÅR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND I DANMARK FREMSÆTTES I FORBINDELSE MED MEN S HEALTH WEEK 2011 TIL POLITIKERE OG ANDRE BESLUTNINGSTAGERE I SUNDHEDSVÆSNET - OG TIL BEFOLKNINGEN FORSLAG

Læs mere

Sorg og krise. Chokfasen er forholdsvis kort, selvom det for den sorgramte kan føles som en evighed. Fasen er præget. Chokfasen.

Sorg og krise. Chokfasen er forholdsvis kort, selvom det for den sorgramte kan føles som en evighed. Fasen er præget. Chokfasen. Sorg og krise En traumatisk (akut) sorg er altid forbundet med en form for tab. Når en nærstående dør, udsættes man for en akut sorg og krise. Dette er en psykisk reaktion på en udefra kommende begivenhed

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 15. november 2011

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 15. november 2011 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 15. november 2011 Sag 131/2009 (1. afdeling) BUPL som mandatar for A (advokat Søren Kjær Jensen, beskikket) mod Odense Kommune (advokat Claus Munk) I tidligere instanser

Læs mere

Voksne med ADHD. Et PET-studie af den dopaminerge neurobiologi

Voksne med ADHD. Et PET-studie af den dopaminerge neurobiologi Voksne med ADHD Et PET-studie af den dopaminerge neurobiologi Hvem? Hvorfor? Hvad? Hvordan? Hvorhen? Helle Møller Søndergaard Cand. psych. aut., forskningsmedarbejder Forskningsenhed Vest, Herning Center

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

SELVHJÆLP. Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende.

SELVHJÆLP. Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende. PSYKISK SELVHJÆLP Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende. NORMALE, ALMINDELIGE MÅDER AT REAGERE PÅ EFTER EN VOLDSOM OPLEVELSE. Hvis du ikke kender til

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere

Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere Thomas Clausen, NFA, den 17. september, 2014 tcl@arbejdsmiljoforskning.dk Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere

Læs mere

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger Louise Kryspin Sørensen November 2012 Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger - Mellem 7-15 % af sygeplejerskerne rapporterer et fysisk arbejdsmiljø, der belaster

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere