Bilag 1 Transskription af interview med Professor, Bent Greve

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bilag 1 Transskription af interview med Professor, Bent Greve"

Transkript

1 Bilag 1 Transskription af interview med Professor, Bent Greve M: Noget af det vi sådan ikke rigtig har kunnet finde ud af selv er, hvad formålet med den her børnefamilieydelse oprindeligt har været. Så det kunne vi godt tænke os at høre lidt om? BG: Der har jo været.. Før børneydelsen var der jo en støtte gennem skattesystemet til familier med børn. Og det blev så lavet om, så vidt jeg husker ved den kildeskatlovgivning i 1970, hvor man så overgik til at give et bestemt beløb til familier. Logikken var, og derfor var det også moren, der fik det dengang, så man skulle sikre, hvis man skal udtrykke det meget bramfrit og uden for citat. Nogens argument var i hvert fald, at der på dette tidspunkt var en del fædre, der drak, når de fik løn en gang om ugen og kom ikke hjem med pengene, og der var ikke til tøj og mad til børnene. Så oprindeligt har det været et forsøg på at sikre, at moren, som på det tidspunkt blev anset for at være mere økonomisk forsvarlig end manden. Det ved jeg ikke, om man helt kan argumentere på samme måde i dag. Så logikken var at sige, at familier har brug for at få et tilskud til, at børn kan få noget ordentligt mad og tøj, og det kan de få ved denne her familieydelse. Det var sådan set logikken bag ved det. Mere principielt er der tale om, og det er også derfor, den diskussion opstår så mange gange; to modstridende principper. Nemlig et princip om at omfordele mellem personer med høj og lav indkomst. Det ville man gøre, hvis man kun gav til dem der havde lav indkomst, så ville det være en omfordeling fra de rige til de fattige altså Robin Hood princippet i velfærdsstatspolitikken. Det er det ene fordelingsprincip, der ligger. Det andet princip, der ligger, er at det er fra familier uden børn til familier med børn og det at have børn koster noget ekstra i udgifter. Man kan altid diskutere hvor meget, der skal man måske prøve at omregne ækvivalens omkostninger på, hvor meget et barn koster som udgangspunkt i forhold til vi beregner gennemsnitsindkomsterne ud. Derfor er vi nået til det andet princip, som er omfordeling fra den ene gruppe til den anden. Som udtryk for i løbet af et generationsforløb, der er udgifterne større i den periode man har børn, end f.eks. hvor der er to voksne, hvor der ikke er nogen børn hjemme, og derfor har familierne brug for lidt mere, så børnene kan få en god opvækst og gode og ordentlige vilkår, og det selvfølgelig også koster noget, at have børnene passet, især de første seks år af deres liv, da udgifter til vuggestuer og børnehaver er trods alt et rimelig pænt beløb, fordi man betaler op til en fjerdedel af udgifterne ved at få et barn passet. Men det er sådan set logikken i det, kan man sige. 1

2 Så spørger i så, om der opstår nogen uhensigtsmæssigheder ved denne del af det? M: Ja? BG: Og der er det igen, at der kommer nogle modstridende hensyn. På den ene side kunne man godt argumentere for, at det medførte større legitimitet i velfærdsstaten, fordi de rige ikke får så mange ydelser. De har principielt råd til at betale for deres børn selv, og at nogle synes, at det ikke kan være rigtigt at man skal bruge man siger, at hvis man tager børnechecken fra de 10 % rigeste familier, kan man spare omkring 300 millioner kroner. Det er stort set det, der i omegnen er regnet med. Der findes detaljeret beregninger på Folketingets hjemmeside, der er givet i svar til et skatteafgiftsudvalg, hvor man det hele ca. 13 milliarder, men det er så et noget andet beløb. Men på de rigeste vil man kunne fjerne ca. 300 millioner kroner og spare dem, som man så kan bruge i en skattereform, hvis man vil det. Hvad taler så imod det? Hvad er det for nogle uhensigtsmæssigheder? Den ene er selvfølgelig, at det er mere bureaukratisk, at kontrollere når folk skal indkomstreguleres. Ikke fordi problemet burde være så stort, nu når vi har rimeligt godt styr på, hvad folk har af indkomster og andet. Der kan dog være selvstændige erhvervsdrivende, hvis indkomst svinger meget. Og så kunne man komme ind i samme problem, som man har med boligydelsen, at folk i virkeligheden har pligt til at indberette, hvis der sker væsentlige ændringer i deres indkomstforhold. Der ændrer, om de er berettiget eller ikke berettiget til at modtage den pågældende ydelse. Dette kan man imødegå med krav om ændringer i systemet. Men der opstår et behov for at afklare, hvad man gør med folk med svingende indkomster. Hvornår skal de meddele noget, hvornår skal de ikke meddele noget? Det er sådan den ene variant det ene kritik punkt jeg kan se ved at lave en indkomst graduering. Den anden kritik går på, at når man laver en indkomstgraduering vil det i virkeligheden betyde, at hvis man siger, at hvis indkomsten stiger med tusind kroner, så tager man 5 % af dette, svarende til halvtreds kroner f.eks. og aftrapper indtil man har nået et bestemt indkomstbeløb. Men de fem procentpoint man ligger oven på ved aftrapningen her kan i virkeligheden blive opfattet som en forhøjelse af marginalskatten. Dvs. den sammenfattede marginalskat, som man kalder det, både det man betaler i skat og afgifter, og det man mister i offentlige tilskud med den sammensatte marginalskat. Det vil vokse. Man får derved i virkeligheden et større sammenfaldsproblem mellem skatter og sociale ydelser ved indkomst gradueringer i forhold til, hvis man ikke har indkomstgradueringer. Det er nok den væsentligste kritik, der vil være mod at gennemføre denne del af det. Og der hvor man hele tiden har, afhængigt af selvfølgeligt hvilket 2

3 fordelingsprincip man ligger mest vægt på, modsatte opfattelser af, hvad der er rigtigt eller forkert. M: Et af de kritikpunkter vi sådan har personligt, er at der vil gå indtægtsspekulering i det, hvis man ligger på vippen. Hvis man tjener lige nok til at få eller ikke få? Om man så vil arbejde det mindre? BG: Det er ikke et særligt godt argument, fordi man typisk ikke vil lave det som et fuldstændigt cut. Det er klart, at laver man det som et fuldstændigt cut, at hvis du lige præcis passerer kroner, så for du overhovedet ikke noget. Det er af samme grund man ikke laver denne type ordninger, fordi det giver nemlig lige det her problem. Det er derfor, man ikke laver sådan et cut. Man laver en aftrapning. Det er derfor jeg snakker om det her med for hver 1000 kroner så tager man måske 50 kroner svarende til 5 %. Det giver så stadigt problemet med marginalskatten. Hvor stort dette problem er, afhænger selvfølgelig af, hvor meget man tror på, at marginalskatten har en indvirkning på folks arbejdsudbud. Det hører jeg blandt dem, der mener, at det kan man faktisk ikke dokumentere. At de højtlønnede har ikke nødvendigvis samme reaktion marginalt, hvis der er en højere skat. Topskatten er i øvrigt blevet sænket de seneste år. Det argument er ikke i samme grad validt, men man vil aldrig lave M: Man vil aldrig lave et decideret cut? BG: Nej. Det er præcist for risikabelt. Det er klart, at hvis du mister kroner ved at tjene to kroner mere, så vil du jo gøre alt for ikke at gøre dette. Derfor vil det være aftrapning. Ligesom det er for betalingen i daginstitutioner, der er det jo også sådan, at man har nogle fripladser med meget lave indkomster. Studerende vil typisk betale ingenting for at få passet deres børn, og så kan jeg ikke huske hvor højt op den går. Jeg mener det er ca. 4,5 million, så er man op på at betale fuld brugerbetaling for pasning af sine børn. Der er jo også en gradueret skala. Tilsvarende er boligydelsen, og det er den måde man typisk vil gøre det på. Jeg ved godt der er nogle få områder, hvor man har sådan nogle aftrapninger på, men i kan også se på den grønne check i skattesystemet. Der får man det i en procent andel af indkomsten, hvorefter man begynder at aftrappe det på samme. Man vil lave en aftrapningsform, for ellers vil det være en næsten prohibitiv høj marginalskat, for ellers vil springe indkomsten for overhovedet at have lyst til at gøre det. Det vil man ikke lave. Det ved alle der sidder med den her type af beregninger indenfor økonomi, skat og finansministeriet. 3

4 Det går simpelthen ikke. Så hvis jeres præmisser var rigtige så ja, men jeg tror ikke på præmissen er helt rigtig. M: Nej okay. Endvidere så er der også nogle økonomiske vismænd, der har været ude og sagt, at hvis man skal ramme et passende provenu, så skal man rimelig langt ned. Og på den måde vil det ramme de helt basale kernefamilier i Danmark. Hvad mener du om det postulat? BG: Det er ikke et postulat. Jeg er sådan set enig i... det er også derfor, jeg siger, at hvis man tager de 10 % rigeste, så kan man spare 300 millioner kroner. Og i kan som sagt finde svar inde på Folketingets hjemmeside til skatteafgiftsudvalget, se... det ligger i skatteministeriet, fordi det er en betaling via skatten. Det er derfor det ikke ligger i andre ministerier teknisk set, se hvad provenuet er i de forskellige indkomstgrupper. Og man skal relativt langt ned, før at det giver et meget stort milliardbeløb, og derfor kan man komme i kambolage med, kan det så betyde, at der er nogle familier der ikke har råd til at give deres børn de samme muligheder som andre. Det er sådan set i sidste instans et politisk valg, hvor langt man vil gå, og hvor mange penge man vil have, og hvilket fordelingsprincip man ligger vægt på. M: Så umiddelbart vil det ikke komme til at gå ud over børn i det danske samfund? BG: Ikke hvis man kun lægger det ved de 10 % højeste. Men så får man omvendt også kun 300 M: Ja, så skal man spare et andet sted også, kan man sige. BG: så får man færre penge, end man ellers ville få. M: Med hensyn til landets mest velstillede; frygter du så, at de vil flytte ud af landet eller hvad tænker du om det? BG: Nej, det gør jeg ikke. Jeg tror grundlæggende, det er en misforståelse. Og de sidste tal, der belyser folks adfærdsændringer ved marginalskatter er i virkeligheden helt tilbage fra sidst i 90 erne. Punkt 1. Og punkt 2. Der er sket meget, kan man sige, for både dansk økonomi og for danske indkomstforhold siden hen. Punkt 2. så er det også sådan, at man ved, at folk faktisk gerne vil have et arbejde. Der er mange, i det man kalder stadigvæk den sådan lidt den mere eller mindre kreative klasse. De arbejder ikke nødvendigvis for indkomsten. 4

5 Jeg vil give et eksempel, som selvfølgelig måske ligger lidt udenfor. Jeg ved ikke om manden har børn det har han sikkert. Ham, der lige er gået fra TDC til at blive direktør i DONG. Der ligger vi altså meget højt oppe i lønniveauet, ikke? Men han gik faktisk adskillige millioner ned i løn ved at skifte fra det ene job til det andet, fordi han syntes, at det vigtigere og interessant at skifte til et andet job. Og mange af de familier der har de her indkomster er typisk højtuddannede med spændende jobs, som de sådan set ikke bliver påvirket af; og der vil det simpelthen være mere afgørende, om de har et spændende job i Danmark, end lige præcis om skatten er lidt mindre. For de kan jo ikke flytte fra deres job for at få tingene til at hænge sammen, vel? Altså hvis man er ansat med høj løn i den finansielle sektor i Danmark eller i medicinalindustrien, i de forskningsdele, der ligger i medicinalområdet eller andre store industrivirksomheder og får en god løn jamen så kan du ikke bare lige flytte tingene. Og i øvrigt så er det jo ikke sikkert, at du får et bedre job og det du får i løn er lavere, så hjælper det jo ikke, at skatten er lidt lavere. Kombineret med, at de fleste af dem, der overvejer den slags, de ved i virkeligheden godt, at når de først regner efter og regner samlet med. Det kan godt være, at Danmark har en, sammenlignet med andre lande, en relativ høj indkomstskattetryk, men i sammenligning med hvilke ydelser, der er dækket. Og hvis man skal ud og tegne en privat forsikring ved siden af, hvor sundhed hvor man måske skal betale mere for, at få sine børn til at gå i skole, på universitetet ja, så er det jo ikke sikkert, at regnestykket ser så ens ud i forhold til det. Det er jo et mere kompliceret regnestykke, end som så. Og derfor synes jeg også, at den offentlige debat nogle gange går lidt i selvsving over, at man kun tager sådan et hjørne ud af diskussionen, fordi der i virkeligheden er en række parametre, man er nødt til at tage i betragtning for at finde ud af hvilket valg, man skal træffe kombineret med, at der i de fleste danske familier så er det sådan, at både manden og kvinden har et arbejde. Og hvad fanden hjælper det, undskyld udtrykket, hvis manden får et job eller konen får et job i et andet land med en lavere indkomstskat, hvis den anden part ikke kan få det så sætter man formentlig med stor sandsynlighed sit parforhold over styr. Og det er jo nok ikke lige en pris, som ret mange er villige til at gøre. Og i øvrigt kombineret med at de fleste ved, at hvis først folk har fået børn og de er begyndt i skole, så er mobiliteten relativt begrænset, fordi så tager man mere hensyn til, hvordan det går med børnene, end man nødvendigvis tager med hensyn til, om skatten er en halv procent mere eller mindre, sammenlignet med de andre dele. Så afvejer man jo også nogle ikke-monetære størrelser med nogle monetære størrelser. 5

6 M: I Velfærdskommissionens rapport fra 2005, der kommer de med et forslag om, at man evt. kunne tage børnechecken og bruge de penge til at finansiere institutionspladser. Er det et godt forslag? BG: Nej, jeg tror det, der ligger i kortene i øjeblikket, det er, at hvis man skærer i børnechecken, hvad jeg tror, man ender med at gøre Den har været diskuteret igennem så mange år nu. Den startede jo i virkeligheden med, som jeg husker den, den første rigtig store (jf. diskussion) tilbage det var dengang Janni Spies fik en børnecheck, dengang hun fik barn med Christian Kjær. De havde sådan set ganske mange penge, ikke? Og jeg tror også, at McKinney-familien havde nogle børnebørn, der fik den, selv om de også har store indkomster. Så den har kørt i mange år. Nu tror jeg, man vil gøre det, og så vil man tage pengene til at finansiere ændringer i skattesystemet. Og der får vi brug for at finde alle de kilder, man kan for overhovedet at få her ændringer til at hænge sammen, så det ser fornuftigt ud. M: Så har vi sådan lidt om solidariteten i samfundet. For vi kunne godt tænke os lidt at vide, hvordan solidaritet påvirker velfærdsstaten. Om det er en forudsætning for, at den er vedvarende? BG: Det er i hvert fald en forudsætning, at befolkningen er villig til at acceptere, at den historiske tendens, der har været til, at hver generation betaler til den næste. Den der generationssolidaritet er i hvert fald en afgørende forudsætning for, at velfærdsstaten hænger sammen. Om nødvendigvis solidariteten er afgørende for, om der er omfordeling mellem rig og fattig kan måske være svært det er det jo et stykke hen af vejen selvfølgelig, men omvendt kan man også sige, at der hænger der kan vi jo også komme hen til diskussionen om, fra en anden teoretiker. Man kalder den medianvælgerteorien, som siger, at, lidt banalt sagt, man skal bare have et flertal. Så hvis der er et flertal, der synes, at der skal være omfordeling så vil der kunne komme en omfordeling. Og det kan godt være, at det ikke er resten. Det kan sagtens, principielt teoretisk set kan man godt forestille sig 51 % er for, og 49 % er imod, og det er så udtryk for, at der er meget stor eller meget lille solidaritet kan jo være sværere at gøre. Men jeg tror i virkeligheden mere, at det afgørende er, at få generationsdiskussionen og så selvfølgelig, at der stadig er en del, der synes, at det er fornuftigt at have en velfærdsstat, og at der samlet set er en afvejning mellem skat og serviceniveau i en eller anden rimelig balance. Det er ligesom det, der er afgørende for det. 6

7 Så er der nogle, der vil være eller hvad kan man sige have en større solidaritetsforståelse, og en større villighed til at betale for andre, men der vil også være andre, der siger, vi vil måske ikke gøre det ud fra, i lige så høj grad, nogle overvejelser, kan man sige, om egennytte. Sagt med andre ord hvis man bliver syg, vil man gerne være sikker på, at man kan blive behandlet. M: Nu har vi anvendt en bog, skrevet af Carsten Jensen, som hedder Velfærdsstaten. Jeg ved ikke om, du har kendskab til den, men han skriver til sidst sådan noget om solidaritet, og han frygter, at der måske kan ske sådan en opsplitning af samfundet, hvis man graduerer velfærdsydelser. Sådan et os og dem-samfund. Er det en realitet? Eller kan det blive en realitet? BG: Men det er rigtigt, at man har haft den opfattelse, at, man har haft det, man kan sige en regel. At mindst 80, altså man kan godt opkræve fra alle, og så omfordele til de og give penge til 80 igen. 80 % igen, og 20 % der ikke fik noget. Og man har haft den opfattelse, at man skulle bestikke, kan man sige det er den teori, der hedder, at bestikke middelklassen - som indirekte ligger i, at hvis man laver rigtig mange indkomstgradueringer, så kan man ikke bestikke middelklassen, og giver man, med et andet udtryk... Velfærd kun til de fattige giver dårlig velfærd. Det er sådan en engelsk fortolkning, så ja det er der da en bekymring for, at hvis ikke den er relativt bred, og hvis ikke alle kan se, at de har noget glæde ud af den i en eller anden forstand så vil de ikke nødvendigvis bakke op om velfærdsstaten. Så vil de ikke nødvendigvis være villige til at betale forsikringer. Det er det, man kan se i diskussionen af, at hvis man får alt for mange private sundhedsforsikringer eller nogle andre former for forsikringer jamen så giver det et problem med, at så vil folk sige: Hvorfor skal vi i virkeligheden betale, når vi i øvrigt skal have forsikringer i spandevis? Ja det vil der være en risiko for. Men hvor stor risikoen er, den er svær at beregne. Man kan sige; vi er her i et problem med, at man kan godt sige, at der er et problem, og vi kan også godt vide at på et eller andet tidspunkt, måske, knækker filmen, vi ved bare ikke hvornår filmen knækker. Vel? Og det er jo lidt det, der er problemet og årsagen til denne diskussion om de kausale sammenhænge, der er, at man kan faktisk ikke dokumenterer. Ligesom man kan sige, at den der bog af (kan ikke høre navnet pga. baggrundsstøj) dokumenterer, at der er en sammenhæng af graden af lighed, social sammenhængskraft og solidaritet. Der er bare ingen af os, der kan sige, om den film også knækker, fordi gini-koefficienten bliver lidt dårligere eller hvor meget, der skal til for at, der er et ben i at finde ud af lige præcis, hvor det 7

8 ligger. Og derfor kan man ikke bruge det til et entydigt argument imod at lave om på fordelingsordningerne og en omfordeling på børneområdet fordi, fordi det kan godt være, at der vil men det er ikke sikkert. Det kan godt være at, jeg kan sige det på en anden måde: Det kan godt være, at der vil være accept af en omfordeling, hvis man tager fra de 10 % rigeste. Det er ikke sikkert der er det, hvis man tager fra de 40 %. Der vil være nogle lidt hårfine mekanismer, der gør at det ikke er entydigt lige præcis, hvor grænsen ligger. M: I forhold til velfærdspolitik og EU, så tænker vi, at der er rimelig stor indflydelse fra EU s side af på velfærdspolitikken i Danmark. Kunne man forstille sig, at vi kommer til at nærme os nogen af de sådan mere centraleuropæiske velfærdsregimer i Danmark? Eller har vi nærmet os? BG: Ja, altså man kan sige: punkt 1 så kan velfærdsregimer jo omdiskuteres, og der er jo forskellige fortolkninger af, hvor stor indflydelse EU rent faktisk har, fordi det principielt stadig er et nationalt anliggende. Så er der jo en rækker midler, som kan gøre det og det, som man kan sige det, på børneområdet har de jo intet, en voksen skal bo mindst 2 år i Danmark, før man kan få fuld rettighed til opsparingsprincipperne. Og dem er man nødt til at tage hensyn til reglerne om arbejdskraftens frie bevægelighed. Så på den måde, så kan man sige så nærmer vi os måske ikke nødvendigvis. Vi kan stadig holde en dansk og national bygningssten, der baserer sig i høj grad på, at man som borger i det her land med et indkomstskattesystem kan finansiere det. Når det er sagt, så er forskellen jo ikke så stor, som man tit gør dem til. Den bog jeg skrev om arbejdsmarkeds velfærd prøvede at regne på; hvad var nettovirkningen af offentlige udgifter og indtægter? Så er forskellen på den danske velfærdsstat og andre landes velfærdsstater i Europa faktisk ikke så stor, som man tit går og tror. Jeg kan også give som et andet eksempel; at i Sverige opkræver man en stor del af finansieringen af velfærdsstaten gennem arbejdsgiverbidrag. Og hvis man ser på statistikker, som de har lavet af indkomstskatten, ja det har de, men det er bare et udtryk for, at de tager pengene i en anden del af indkomstkredsløbet. M: Hvad mener du så har været de centrale principper af indførelsen af velfærdsstaten i Danmark? BG: Jeg vil hellere sige, hvordan jeg opfatter velfærdsstaten defineret som et centralt regime. Jeg opfatter den nordiske velfærdsmodel som en model, der bygger på nogle fundamentale principper om lighed, høj grad af lighed både økonomisk og mellem kønnene, en velfærdsstat som har som ambition at have fuld beskæftigelse, som en ambition, der har en forståelse af 8

9 omfordeling mellem generationer, en form for generationskontrakt på hvad der ligger, og så man er villig til at finansiere det gennem et relativt højt skattetryk og gennem en relativ stor grad af statslig involvering. M: Men i forhold til det du siger her, har vi så stadig brug for velfærd i Danmark? Har vi brug for et velfærdssamfund, nu når vi har så meget velstand i landet? BG: Ja. Der er jo stadig nogen, som er faldet af vognen kan man sige. Der er stadig en tusinde, der mere eller mindre er permanent udenfor arbejdsmarkedet - nogle af dem så i kortere perioder. Og fordi, det er jo også velfærd i virkeligheden, at borgere på barselsorlov, det er dem, man kan sige, er ude i kortere perioder. Vi har velfærd i Danmark. Selv i krisetider er der udbygget f.eks. barselsorlovsordningen både for mænd og for kvinder og arbejdsmarkedets parter supplerer, så man indgår i mange overenskomster der, og får fuld løn de første 26 uger, ikke? Det er relativt højt sammenlignet med de andre lande. Vi har valgt at sige indenfor sammenhængen, at man har et forholdsvist gunstigt kompensationsniveau, når man i perioder er udenfor arbejdsmarkedet, selvom vi har en ambition om, at folk skal være på arbejdsmarkedet, og det har vi haft hele vejen igennem med fuld beskæftigelse. Men så siger vi alligevel, hvis folk nu af forskellige grunde er udenfor arbejdsmarkedet, så skal der være en fornuftig levestandard, fordi de har alle sådan set ret og mulighed for at gøre i et land, der er så rigt. Så derfor er der sådan set stadig brug for at være et velfærdssamfund, som tager sig af dem, som af den ene eller anden grund ryger uden for altså. Vi har en diskussion omkring, altså førtidspensionen og fleksjobordningen. Til dels er der nogen, der bliver født sådan, at de aldrig nogensinde ville kunne komme på arbejdsmarkedet. Der kan være født nogen med psykiske problemer, så man kan forget it og nogensinde tro, at de kan nærme sig arbejdsmarkedet. Altså, der kan man kun hjælpe, og så er der nogen, som kan lave noget og nogen, som kan lave noget mere. Men der er også mange, som der har forskellige former for udviklingshæmning, der gør, at det kan godt være, at de kan lave lidt i beskyttet arbejdet, men de vil aldrig kunne tjene penge, hvis der ikke var en velfærdsstat til at bistå med, at der var beskyttet beskæftigelse til rådighed eller på anden måde hjælpe dem til at være på arbejdsmarkedet. Der er jo nogen handicappede, der kun kan være på arbejdsmarkedet, fordi der er nogle støtteordninger, der gør at de sådan set kan få hjælp til at være på arbejdsmarkedet. Så man må sige, at det vil der sådan set fortsat være brug for. M: Altså nu er vores vejleder Karen Sjørup, hun mener jo, at den velfærdsstat som vi har i dag slet ikke er så universel, som vi bilder os selv ind. Er du enig i det? 9

10 BG: Nej, det er jeg nok ikke. Altså, det er selvfølgelig rigtigt, at der er år, hvor den ikke er, men der er også år, hvor det er gået den anden vej. Vi er nogle gange gået frem og lidt tilbage. Man kan jo sige, at det er rigtig nok, at vi i dag har en masse velfærd ved at være på arbejdsmarkedet, ved at den på arbejdsmarkedet har en opsparingspension. Men man har samtidig indført sidenhen, at der faktisk er både fleksjob og hvidekasser kan tage godt udbetalt til at være på en pensionsordning ved siden af. Så den har man sådan set bredt ud. Det giver stadig en forskel. Det er stadig sådan, at dem der er velstillede og er mange år på arbejdsmarkedet får højere pension end andre. Så der er kommet en ny form for ulighed i velfærdsstaten. Men det er jo ikke sådan, at den ikke fortsætter i et universelt anliggende. Det er rigtig nok, at vi har fået nogle brud i retningen af, at der på sundhedsområdet er nogle, som kommer foran i køen i forhold til andre, ved at der er kommet flere private sundhedsforsikringer end tidligere. Men det er jo ikke sådan, at vi ikke alle har adgang til sundhedsvæsenets ydelse, hvis vi bliver syge eller har brug for hjælp. Det er ikke sådan, at alle børn ikke kan få en uddannelse i folkeskolen. Det er ikke sådan, at der ikke er universel adgang til serviceydelser og pasning af børn. Det er ikke sådan, at hvis vi har brug for at blive passet på et omsorgscenter, at vi så ikke kan blive passet på et omsorgscenter, hvis vi i øvrigt opfylder kriterierne. Der er der jo nogle kriterier for, at man er berettiget til ydelser, og ikke om man har råd eller ikke har råd. Så jeg synes stadig, man kan sige, at på hovedpartens strækninger er det universelt, men der er selvfølgelig sprækker. Selvfølgelig er der områder, hvor der er nogle nuanceforskelle, hvor man kan se, hvor universel velfærdsstaten er. M: Har vi så en universel velfærdsstat om 20 år? BG: Jeg er ikke ansat på institut for fremtidsforskning. M: Okay. BG: Ej, det mener jeg ikke, at man kan svare på, på en ordentlig måde, altså. Det bliver hurtigt noget gætværk. Altså jeg synes, hvis jeg endelig skal sige noget, altså det kan man se, tror jeg, for de næste 5 til 8 år, ja så vil vi have det, ikke? De økonomiske muligheder der er, og hvis der kommer gang i den økonomiske vækst, så er der flere muligheder, og så tror jeg også vi vil have det fortsat. M: Ja. Jamen så lad det blive det sidste ord. Tak. 10

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ SØ SA Velfærdsstaten Af: AA, NN KK JJ Indholdsfortegnelse Kildeliste... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt omfordeling?... 2 Hovedspørgsmål... 2 Partiernes prioriteter... 2

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel

Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel Skatten på den sidst tjente krone marginalskatten har betydning for det økonomiske incitament

Læs mere

Fem myter om mellem- og topskat

Fem myter om mellem- og topskat Fem myter om mellem- og topskat Hvad er sandt og falsk i skattedebatten 2 Danmark skal have lavere skat Statsministeren har bebudet, at regeringen til næste forår vil forsøge at samle et bredt politisk

Læs mere

Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth

Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth M: Vi skriver om børnecheckens betydning for børnefamilier, og hvordan det vil påvirke de almindelige børnefamilier, hvis man indtægtsgraduerer den her børnecheck.

Læs mere

Fremtidens velfærd. Principper for fremtidens velfærdssamfund. Debatoplæg

Fremtidens velfærd. Principper for fremtidens velfærdssamfund. Debatoplæg Fremtidens velfærd Principper for fremtidens velfærdssamfund Debatoplæg Udgave: 09. juni 2014 1 Indhold Indledning...3 Principper for fremtidens velfærdssamfund...4 1. Overførselssystemet skal sikre den

Læs mere

Synopsis i sturdieområet del 3. Tema: Globalisering Emne: Fag: International økonomi og engelsk. HH H3b. XX handelsgymnasium 2010

Synopsis i sturdieområet del 3. Tema: Globalisering Emne: Fag: International økonomi og engelsk. HH H3b. XX handelsgymnasium 2010 Synopsis i sturdieområet del 3 Tema: Globalisering Emne: Fag: International økonomi og engelsk HH H3b XX handelsgymnasium 2010 Indholdsfortegnelse Indledning og problemformulering... 2 Det danske velfærdssamfund...

Læs mere

Bilag 4. Interview med Bent Greve, d. 25.11.2013

Bilag 4. Interview med Bent Greve, d. 25.11.2013 Bilag 4 Interview med Bent Greve, d. 25.11.2013 Andres: Til at starte med - hvilke konsekvenser, positive såvel som negative, ser du ved arbejdskraftens frie bevægelighed for det danske samfund? Bent:

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

Cevea: Lighed får de rige til at stole på andre - UgebrevetA4.dk 08-06-2015 09:15:18

Cevea: Lighed får de rige til at stole på andre - UgebrevetA4.dk 08-06-2015 09:15:18 TAK FOR TILLIDEN Cevea: Lighed får de rige til at stole på andre Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Mandag den 8. juni 2015, 05:00 Del: Er det lighed, der er grunden til, at danskerne er et af verdens mest

Læs mere

Singlerne vinder mest på skatteudspillet!

Singlerne vinder mest på skatteudspillet! 21. februar 2009 Singlerne vinder mest på skatteudspillet! Udgiver Realkredit Danmark Parallelvej 17 2800 Kgs. Lyngby Finans Redaktion Elisabeth Toftmann Asmussen elas@rd.dk Lise Nytoft Bergman libe@rd.dk

Læs mere

Fædre, barselsorlov og børnepasning

Fædre, barselsorlov og børnepasning Fædre, barselsorlov og børnepasning - en undersøgelse af ingeniørers adfærd og holdninger Ingeniørhuset Kalvebod Brygge 31-33 Fax 33 18 48 88 DK-1780 København V E-mail ida@ida.dk Telefon 33 18 48 48 Website

Læs mere

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Enlige forsørgere har ofte en mindre økonomisk gevinst ved at arbejde end andre grupper har, fordi en række målrettede ydelser som fx boligstøtte

Læs mere

Offentligt eller privat forbrug?

Offentligt eller privat forbrug? Offentligt eller privat forbrug? AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D., POLITISK KONSULENT MORTEN JARLBÆK PEDERSEN, CAND. SCIENT. POL. OG MAKROØKO- NOMISK MEDARBEJDER ASBJØRN HENNEBERG

Læs mere

Tema 4. Forskellen på rig og fattig er stigende

Tema 4. Forskellen på rig og fattig er stigende Tema 1 Det danske klassesamfund i dag Tema 4 Forskellen på rig og fattig er stigende Siden 1985 er der sket en forskydning mellem klasserne. I 1985 tjente en person fra overklassen i gennemsnit 1,66 gange

Læs mere

Analyse 15. januar 2012

Analyse 15. januar 2012 15. januar 01 Kontanthjælpsdebat: Da 9.600 kr. blev til 1.100 kr. Jonas Zielke Schaarup, Kraka I debatten om kontanthjælpen er tallet 9.600 kr. flere gange blevet fremhævet som den månedsløn, der skal

Læs mere

At de bredeste skuldre bærer de tungeste byrder Jo mere man tjener - jo mere skal man betale i skat af den sidst tjente krone

At de bredeste skuldre bærer de tungeste byrder Jo mere man tjener - jo mere skal man betale i skat af den sidst tjente krone Hvad menes med det progressive skattesystem: At de bredeste skuldre bærer de tungeste byrder Jo mere man tjener - jo mere skal man betale i skat af den sidst tjente krone Hvem må udskrive skatter i DK:

Læs mere

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER i:\jan-feb-2001\skat-1.doc Af Anita Vium, direkte telefon 3355 7724 1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER Vi danskere betaler meget mere i skat, end vi tror, hvis man

Læs mere

23.04.2008. Mere velfærd kræver mere arbejde

23.04.2008. Mere velfærd kræver mere arbejde 23.04.2008 Mere velfærd kræver mere arbejde 1 Politikerne er generelt enige om tre ting Mere velfærd Skattetrykket skal ikke stige Sammenhæng mellem indtægter og udgifter (finanspolitisk holdbarhed) Udfordringen

Læs mere

BOOM I SUNDHEDSFORSIKRINGER FOR DE VELSTILLEDE

BOOM I SUNDHEDSFORSIKRINGER FOR DE VELSTILLEDE 1. december 28 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 BOOM I SUNDHEDSFORSIKRINGER FOR DE VELSTILLEDE Der har været en voldsom stigning i sundhedsforsikringer, og op i mod 1 mio. personer har nu en

Læs mere

Fremtidens velfærd. Reformudspil: Et moderne og fleksibelt dagpengesystem

Fremtidens velfærd. Reformudspil: Et moderne og fleksibelt dagpengesystem Fremtidens velfærd Reformudspil: Et moderne og fleksibelt dagpengesystem Udgave: 10. juni 2014 1 Ansvaret tilbage til danskerne Mere end 800.000 personer i den arbejdsdygtige alder lever i dag af offentlige

Læs mere

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Af cheføkonom Mads Lundby Hansen 21 23 79 52 og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg 23. juni 2014 GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Dette notat belyser gevinsten ved at taget et

Læs mere

Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008. Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER

Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008. Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008 Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER 1) Indledning: Præcisering af problemet En stadig større

Læs mere

Brugerbetaling kan lette presset på sundhedsvæsenet

Brugerbetaling kan lette presset på sundhedsvæsenet Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 0 89 29. november 2012 Efterspørgslen efter sundhedsydelser er stor. Det skyldes bl.a. den aldrende befolkning, et højere velstandsniveau og et

Læs mere

Ansvar for fremtiden 2025-planen

Ansvar for fremtiden 2025-planen Ansvar for fremtiden 2025-planen Ansvar for fremtiden 2025-planen Krisen er bag os. Danmark er på vej ind i et opsving. Reformerne virker. Flere kommer i arbejde. Men tiden er ikke til at læne os tilbage.

Læs mere

Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 149 Offentligt. Lavere skat på arbejde. Skattekommissionens forslag til skattereform

Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 149 Offentligt. Lavere skat på arbejde. Skattekommissionens forslag til skattereform Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 149 Offentligt Lavere skat på arbejde Skattekommissionens forslag til skattereform Februar 2009 Kommissorium Markant reduktion af skatten på arbejde, herunder sidst

Læs mere

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i forskellige lande. Den sammensatte

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.

Læs mere

Pensionsguide. - du og pensionen skal være sikret hele livet - derfor skal du beslutte dig nu

Pensionsguide. - du og pensionen skal være sikret hele livet - derfor skal du beslutte dig nu Pensionsguide - du og pensionen skal være sikret hele livet - derfor skal du beslutte dig nu En pensions-opsparing med forsikring er et gode, som du giver dig selv og din familie Formålet er at sikre,

Læs mere

ØRESUNDSBESKATNING. 18. oktober 2002. Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19

ØRESUNDSBESKATNING. 18. oktober 2002. Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 18. oktober 2002 Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 Resumé: ØRESUNDSBESKATNING De gældende regler om beskatning af grænsegængere/pendlere indebærer, at både beskatning og betaling af sociale

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

RÅD TIL AT STIFTE OG VÆRE FAMILIE

RÅD TIL AT STIFTE OG VÆRE FAMILIE RÅD TIL AT STIFTE OG VÆRE FAMILIE Når man stifter familie, følger nye behov. Et samfund, der stiller sig i vejen for, at disse behov kan opfyldes, stiller sig i vejen for, at familier kan stiftes og trives.

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Private sundhedsforsikringer Forbrugersamfund vs. medborgerskab. v. Ph.d.-stipendiat Thomas Engel Dejgaard

Private sundhedsforsikringer Forbrugersamfund vs. medborgerskab. v. Ph.d.-stipendiat Thomas Engel Dejgaard 1 Private sundhedsforsikringer Forbrugersamfund vs. medborgerskab v. Ph.d.-stipendiat Thomas Engel Dejgaard 2 Omfang og udvikling Hvad er sundhedsforsikringer? Tre typer: Behandlings-, brugerbetalings-

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger

1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger 1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger Godmorgen Kære venner I mere end hundrede år har vi Socialdemokraterne og fagbevægelsen - kæmpet for større retfærdighed, større frihed,

Læs mere

KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2012

KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2012 KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2012 I 2006 blev ligelønsloven ændret, og større virksomheder blev pålagt at udarbejde en kønsopdelt lønstatistik samt drøfte denne med medarbejderne. Lovændringen trådte i kraft

Læs mere

Den økonomiske krise den perfekte storm

Den økonomiske krise den perfekte storm Den økonomiske krise den perfekte storm Agenda Den økonomiske krise lige nu USA Europa Asien Danmark Politiske initiativer skattereform som Instrument til at øge arbejdsudbuddet Det amerikanske og det

Læs mere

Analyse 24. juni 2012

Analyse 24. juni 2012 Analyse 24. juni 2012 Det danske pensionssystem forøger forskellen mellem danskere og ikke-vestlige indvandrere Jonas Zielke Schaarup, Kraka Denne analyse viser, at langt de fleste indvandrere fra ikke-vestlige

Læs mere

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Carl-Johan Dalgaard JobCAMP 13 29. Oktober 2013 3 Spørgsmål 1.Hvori består det danske produktivitetsproblem? 2.Hvorfor har Danmark tabt så

Læs mere

Tema 2. Den sociale arv er stadig stærk i Danmark

Tema 2. Den sociale arv er stadig stærk i Danmark Tema 1 Det danske klassesamfund i dag Tema 2 Den sociale arv er stadig stærk i Danmark Før i tiden var det selvskrevet, at når far var landmand, så skulle sønnike overtage gården en dag. Mange danske børn

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

I: Hvilken funktion har du som byrådsmedlem i Lolland Kommune? L: Jamen først så kan jeg sige jeg har siddet i byrådet kun i den her periode vi er

I: Hvilken funktion har du som byrådsmedlem i Lolland Kommune? L: Jamen først så kan jeg sige jeg har siddet i byrådet kun i den her periode vi er I: Hvilken funktion har du som byrådsmedlem i Lolland Kommune? L: Jamen først så kan jeg sige jeg har siddet i byrådet kun i den her periode vi er inde i nu, så jeg er jo stadig lidt grøn i det politiske

Læs mere

Præmien fastsættes for ét år ad gangen. Den beregnes på baggrund af PFA Pensions tariffer og gruppens sammensætning. køn og erhverv.

Præmien fastsættes for ét år ad gangen. Den beregnes på baggrund af PFA Pensions tariffer og gruppens sammensætning. køn og erhverv. Hvornår ophører forsikringen: Forsikringen ophører med udgangen af den præmietermin, hvor præmiebetalingen ophører du fylder 60 år kundeforholdet i Salling Bank bortfalder aftalen opsiges af en af aftaleparterne

Læs mere

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct.

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i OECD-landene i 2007. Den sammensatte

Læs mere

Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel

Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel Traditionelle fordelingsanalyser ser bort fra de forbrugsmuligheder, som den offentlige sektor stiller til rådighed, og som udgør en stor del af danske

Læs mere

VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN

VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN Liberal Alliances indspark til finansloven for 2013 Skatter har selvfølgelig en indvirkning på konkurrenceevnen. Det er et vigtigt rammevilkår. Sådan sagde statsminister

Læs mere

Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg

Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE 2015: over 30 årige kontanthjælpsmodtagere har fortsat

Læs mere

af Anita Vium, direkte telefon 33557724 5. februar 2001 RESUMÈ

af Anita Vium, direkte telefon 33557724 5. februar 2001 RESUMÈ i:\jan-feb-2001\skat-2.doc af Anita Vium, direkte telefon 33557724 5. februar 2001 RESUMÈ LAVERE SKAT PÅ INDKOMST I TYSKLAND ER EN MYTE Ifølge Dansk Industri kan det meget bedre betale sig at arbejde i

Læs mere

Lønudvikling i Erhverv i alt og branchen Finansiering og forsikring, indeks 2008=100 2013K1 2011K3 2012K1 2011K4 2012K2 2013K2 2012K3 2013K3 2012K4

Lønudvikling i Erhverv i alt og branchen Finansiering og forsikring, indeks 2008=100 2013K1 2011K3 2012K1 2011K4 2012K2 2013K2 2012K3 2013K3 2012K4 28K1 28K2 28K3 28K4 29K1 29K2 29K3 29K4 21K1 21K2 21K3 21K4 211K1 211K2 211K3 211K4 212K1 212K2 212K3 212K4 213K1 213K2 213K3 213K4 214K1 214K2 214K3 Notat Løn, indkomst og beskæftigelse i finanssektoren

Læs mere

EKSPLOSIV VÆKST I MEDARBEJDEROBLIGATIONER

EKSPLOSIV VÆKST I MEDARBEJDEROBLIGATIONER 15. november 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722/30291107 EKSPLOSIV VÆKST I MEDARBEJDEROBLIGATIONER Skatteministeriet vurderer i sit seneste skøn, at medarbejderobligationer i alt giver et

Læs mere

Tag et Danica Pensionstjek og få et klart svar

Tag et Danica Pensionstjek og få et klart svar FORUDSÆTNINGER BAG DANICA PENSIONSTJEK INDHOLD Indledning.... 1 Konceptet... 1 Tjek din pension én gang om året.... 2 Få den bedste anbefaling.... 2 Forventede udbetalinger og vores anbefalinger..........................................................

Læs mere

Mulighed for at sammenligne jeres pensionsløsning med gennemsnittet for jeres branche og for virksomheder af samme størrelse.

Mulighed for at sammenligne jeres pensionsløsning med gennemsnittet for jeres branche og for virksomheder af samme størrelse. VIRKSOMHED Rapport d. 24. september 2014 PFA OPTIMATOR PFA Optimator er essensen af vores samlede viden om pensionsmarkedet i sin mest forenklede form. Et rådgivningsværktøj, der samler data fra PFA's

Læs mere

FUNKTIONÆRERNES OG TJENESTEMÆNDENES FÆLLESRÅD. Niels Hemmingsens Gade 12 Postboks 1169 1010 København K

FUNKTIONÆRERNES OG TJENESTEMÆNDENES FÆLLESRÅD. Niels Hemmingsens Gade 12 Postboks 1169 1010 København K FUNKTIONÆRERNES OG TJENESTEMÆNDENES FÆLLESRÅD Niels Hemmingsens Gade 12 Postboks 1169 1010 København K Tlf. 33 36 88 00 Fax 33 36 88 80 Email: ftf@ftf.dk www.ftf.dk FTF OG VELFÆRDSSAMFUNDET FTF og velfærdssamfundet

Læs mere

ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND

ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND 62 ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND PENDLINGEN OVER ØRESUND Udviklingen i pendlingsstrømmen over Øresund har primært fundet sted mellem Sydvestskåne og den danske del

Læs mere

Efterløn - er det noget for dig?

Efterløn - er det noget for dig? Efterløn - er det noget for dig? Med denne pjece vil vi forsøge at klarlægge en række forhold, som du skal være opmærksom på omkring tilmelding til efterlønsordningen. Pjecen er ment som en hjælp til dig

Læs mere

KOMMENTARER TIL DAGENS SKATTEUDSPIL:

KOMMENTARER TIL DAGENS SKATTEUDSPIL: KOMMENTARER TIL DAGENS SKATTEUDSPIL: SIDE 2, SIDSTE AFSNIT Der står: Den globale opvarmning giver imidlertid også store muligheder. Jeg synes ikke DRV på nogen måde skal give udtryk for at den globale

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste

Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste 4. marts 2009 Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste Søndag den 1. marts 2009 offentliggjorde regeringen det endelige forlig omkring Forårspakke 2.0 og dermed også indholdet i en storstilet

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

ØKONOMI AKADEMIET FOR TALENTFULDE UNGE. Carsten Paysen T. Rosenskjold. d. 24 marts. Department of Economics and Business, Aarhus University

ØKONOMI AKADEMIET FOR TALENTFULDE UNGE. Carsten Paysen T. Rosenskjold. d. 24 marts. Department of Economics and Business, Aarhus University ØKONOMI AKADEMIET FOR TALENTFULDE UNGE Carsten Paysen T. Rosenskjold Department of Economics and Business, Aarhus University d. 24 marts 19. marts 2015 1 / 16 Min baggrund Student Marselisborg Gymnasium

Læs mere

Demografiske udfordringer for pensionssystemet

Demografiske udfordringer for pensionssystemet Demografiske udfordringer for pensionssystemet Nordisk Forsikringskonference 17. September 2014 Peter Foxman Forsikring & Pension Det positive først vi bliver ældre! Middellevetid for 0-årige mænd 80 78

Læs mere

Bedre sundhed for de samme penge

Bedre sundhed for de samme penge Bedre sundhed for de samme penge Oplæg om bedre brugerbetaling på sundhedsydelser INTRO Danskerne bruger mange penge på sundhed. Hver gang der går 100 kroner til sundhed i Danmark, betaler danskerne selv

Læs mere

Statistisk Årbog. Offentlige finanser. Offentlige finanser

Statistisk Årbog. Offentlige finanser. Offentlige finanser Statistisk Årbog Offentlige finanser Offentlige finanser Offentlige finanser Formålet med dette afsnit er at give et overblik over den offentlige sektors økonomi, herunder hvor store udgifterne er, hvordan

Læs mere

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION 1. november 23 Af Peter Spliid Resumé: FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION Pensionisternes økonomiske situation bliver ofte alene bedømt udfra folkepensionen og tillægsydelser som boligstøtte, tilskud

Læs mere

FAKTAARK 5. Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere

FAKTAARK 5. Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere Udfordring Europæiske statsborgere kommer ikke til Danmark for at udnytte de danske velfærdsydelser. De kommer, fordi

Læs mere

Kapitel 5. Noget om arbejde

Kapitel 5. Noget om arbejde Kapitel 5 Noget om arbejde 1 19 Gravid maler Anna Er der noget, der er farligt, altså i dit arbejde sådan i miljøet, du arbejder i? Det kan der godt være, men vi prøver så vidt muligt, ikke at bruge opløsningsmidler,

Læs mere

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 Denne side viser en international sammenligning af skat på arbejdsindkomst. Her vises tal for både gennemsnits- og marginalskatterne for otte

Læs mere

Arbejdsmarkedspensioner, dækningsgrader og restgruppeproblematik Jan V. Hansen, Forsikring & Pension

Arbejdsmarkedspensioner, dækningsgrader og restgruppeproblematik Jan V. Hansen, Forsikring & Pension Arbejdsmarkedspensioner, dækningsgrader og Jan V. Hansen, Forsikring & Pension Agenda 1. Restgruppen blandt pensionister 2. Restgruppen blandt 25-59-årige 3. Er der et problem? 4. Hvilke løsninger er der

Læs mere

Din fremtid som Freelancer. lønmodtager eller selvstændig

Din fremtid som Freelancer. lønmodtager eller selvstændig Din fremtid som Freelancer lønmodtager eller selvstændig 2 Med denne pjece vil vi forsøge at klarlægge en række forhold, som du skal være opmærksom på, hvis du ønsker dagpenge. Pjecen er ment som en hjælp

Læs mere

Nye regler for folkepensionister

Nye regler for folkepensionister Nye regler for folkepensionister Den 1. juli 2008 trådte der to nye regler i kraft, der gør det mere attraktivt for folkepensionister at arbejde. Ændringerne er blevet vedtaget som en del af den såkaldte

Læs mere

En del unge førtidspensionister

En del unge førtidspensionister En del unge førtidspensionister For at kunne få førtidspension skal man i dag have en så permanent nedsat arbejdsevne, at man ikke kan forsørge sig selv. Der er imidlertid 16 pct. af førtidspensionisterne,

Læs mere

VELFÆRDSSTATENS UDFORDRINGER

VELFÆRDSSTATENS UDFORDRINGER 4. semester forår 2012 Hus 19.1 gruppe 9 VELFÆRDSSTATENS UDFORDRINGER KONSEKVENSER VED INDTÆGTSGRADUERING AF BØRNEFAMILIEYDELSEN Udarbejdet af Maria Albøg Jespersen, Stine Vork rosenwein & Sanni Nielsen

Læs mere

Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden

Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden Denne analyse sammenligner afkastet ved en investering på en halv million kroner i risikobehæftede aktiver fremfor i mere sikre aktiver. De danske beskatningsregler

Læs mere

Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget 2015-2018

Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget 2015-2018 Center for Økonomi og Styring Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. +4549282318 tlj11@helsingor.dk Dato 03.07.14 Sagsbeh. tlj11 Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget 2015-2018 1 Indledning og sammenfatning

Læs mere

Fleksjob. side. 3.1 Indledning og sammenfatning... side. 3.2 Fleksjob giver flere offentligt forsørgede... side. 3.3 Tilgang til fleksjobordningen...

Fleksjob. side. 3.1 Indledning og sammenfatning... side. 3.2 Fleksjob giver flere offentligt forsørgede... side. 3.3 Tilgang til fleksjobordningen... 2 5 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Fleksjob 3.1 Indledning og sammenfatning... side 71 3.2 Fleksjob giver flere offentligt forsørgede... side 72 3.3 Tilgang til fleksjobordningen... side 8 3.4 Løn og arbejdstid

Læs mere

Danske vælgere 1971-2011

Danske vælgere 1971-2011 Danske vælgere 1971-11 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm, Maja Smidstrup og Katrine Kramb Det danske valgprojekt 2. udgave, februar 13 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

BG Indsigt. De gode tider fortsætter modelfamilien får næsten seks pct. mere til forbrug i 2007. Familieanalyse. 18 december, 2006

BG Indsigt. De gode tider fortsætter modelfamilien får næsten seks pct. mere til forbrug i 2007. Familieanalyse. 18 december, 2006 18 december, 2006 BG Indsigt Familieanalyse Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte: Anne Buchardt +45 39 14 43 03 abuc@bgbank.dk Christian Hilligsøe Heinig +45 33 44 05 73 chei@bgbank.dk

Læs mere

TOPSKAT: STØRST GEVINST FOR ALMINDELIGE LØNMOD-

TOPSKAT: STØRST GEVINST FOR ALMINDELIGE LØNMOD- 23. december 2008 TOPSKAT: STØRST GEVINST FOR ALMINDELIGE LØNMOD- TAGERE VED AT HÆVE GRÆNSEN FREMFOR AT SÆNKE SATSEN Sygeplejersker, folkeskolelærere og politibetjente får næsten en dobbelt så stor gevinst

Læs mere

Til: Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering Njalsgade 72 C DK-2300 København S

Til: Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering Njalsgade 72 C DK-2300 København S Til: Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering Njalsgade 72 C DK-2300 København S AC s høringssvar vedr. Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om ansvaret for og styringen af den

Læs mere

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN i:\marts-2001\skat-a-03-01.doc Af Martin Hornstrup Marts 2001 RESUMÈ SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN 1986 Det bliver ofte fremført i skattedebatten, at flere og flere betaler mellem- og topskat. Det er

Læs mere

Møde 18. marts 2013 kl. 16:00 i Ikke angivet

Møde 18. marts 2013 kl. 16:00 i Ikke angivet Handicaprådet Referat Møde 18. marts 2013 kl. 16:00 i Ikke angivet Pkt. Tekst Side 11 Orientering om den ny reform vedr. fleksjob og førtidspension 1 12 Godkendelse af referat 4 13 Indkommet post 4 14

Læs mere

KUNSTIGE HÆNDER Kommunerne bruger tre milliarder på tilskudsjob Af Mette Lauth @mettela Tirsdag den 16. juni 2015, 05:00

KUNSTIGE HÆNDER Kommunerne bruger tre milliarder på tilskudsjob Af Mette Lauth @mettela Tirsdag den 16. juni 2015, 05:00 KUNSTIGE HÆNDER Kommunerne bruger tre milliarder på tilskudsjob Af Mette Lauth @mettela Tirsdag den 16. juni 2015, 05:00 Del: En ny opgørelse viser, at kommunerne sidste år brugte tre milliarder kroner

Læs mere

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen "..." angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere.

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen ... angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere. Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen Skrevet af Johnny Boesen http://www.bedremedicin.dk/ Det følgende er en afskrift at en debat mellem Peter

Læs mere

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde 07-1389 - 15.05.2008 FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde FTF er enig i at mere velfærd kræver mere arbejde, men accepterer ikke skattestop og ufinansierede

Læs mere

SÅDAN HJÆLPER PFA DIG, HVIS DIN ERHVERVSEVNE BLIVER NEDSAT

SÅDAN HJÆLPER PFA DIG, HVIS DIN ERHVERVSEVNE BLIVER NEDSAT SÅDAN HJÆLPER PFA DIG, HVIS DIN ERHVERVSEVNE BLIVER NEDSAT 1 Med PFA Erhvervsevne er du sikret økonomisk, hvis du bliver alvorligt syg og ikke kan arbejde. Forsikringen giver dig mulighed for at få udbetalinger,

Læs mere

Boligejernes rådighedsbeløb ser solidt ud

Boligejernes rådighedsbeløb ser solidt ud 4. juni 2011 Boligejernes rådighedsbeløb ser solidt ud Redaktion Cheføkonom Christian Hilligsøe Heinig chei@rd.dk De danske boligejeres privatøkonomi har ofte været i mediernes søgelys gennem de seneste

Læs mere

Generalforsamling DKBL den 25. august 2009. Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning

Generalforsamling DKBL den 25. august 2009. Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning Generalforsamling DKBL den 25. august 2009 Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning PFA Pension og Jens Nordentoft Stiftet i 1917 Etableret i samarbejde mellem

Læs mere

Danske unges gældsadfærd

Danske unges gældsadfærd Danske unges gældsadfærd Indledning De unge gældssætter sig som aldrig før, men mange har svært ved at tilbagebetale deres gæld. Ifølge de seneste tal fra Experian står godt 55.000 unge mellem 18 og 30

Læs mere

Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013

Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013 Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013 HK s vision er: Vi skal være Danmarks mest indflydelsesrige fagforening og arbejdspladsens foretrukne valg. HK s mission lyder: HK skaber værdi,

Læs mere

Højtuddannede flytter fra skatten

Højtuddannede flytter fra skatten Organisation for erhvervslivet 19. december 2008 Højtuddannede flytter fra skatten AF ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ, TKG@DI.DK OG KONSULENT LISE SAND FREDERIKSEN, LSF@DI.DK Når danskere flytter

Læs mere

Bilag. Forslagsstillernes kommentarer

Bilag. Forslagsstillernes kommentarer Bilag. Forslagsstillernes kommentarer 44C-61C. Fordeling af samfunds indtægter (Morten Blaabjerg) Det er i debattens forløb kommet til at stå klart for undertegnede, at vi må lave en formulering af forslaget

Læs mere

HALVE DAGPENGE TIL UNGE?

HALVE DAGPENGE TIL UNGE? HALVE DAGPENGE TIL UNGE? 3F siger nej. Vi holder regeringen fast på dens valgløfte Faglig Fælles Akasse LAVERE DAGPENGE VIL RAMME TUSINDER AF UNGE Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) har

Læs mere

Rentefradragsretten på retræte konsekvensen for huspriserne minimale

Rentefradragsretten på retræte konsekvensen for huspriserne minimale 5. december 2011 Rentefradragsretten på retræte konsekvensen for huspriserne minimale Redaktion Christian Hilligsøe Heinig chei@rd.dk Ved månedens udgang bliver rentefradragsretten nok engang reduceret.

Læs mere

Kilde: Pensionsindskud 1998-2010, www.skm.dk/tal_statistik/skatter_og_afgifter/668.html

Kilde: Pensionsindskud 1998-2010, www.skm.dk/tal_statistik/skatter_og_afgifter/668.html Nr. 2 / December 211 En ny analyse fra PensionDanmark dokumenterer, at livrenten er den bedste form for pensionsopsparing. Over 8 pct. af pensionisterne vil leve længere end de ti år, som en typisk ratepension

Læs mere

Ti udfordringer for vækst:

Ti udfordringer for vækst: Ti udfordringer for vækst: Produktiviteten står i stampe Konkurrenceevnen er under pres Uddannelsesniveauet sakker efter de bedste lande Demografisk modvind Samlet arbejdsudbud kun gennemsnitligt i OECD

Læs mere

Reform af førtidspension og fleksjob

Reform af førtidspension og fleksjob Reform af førtidspension og fleksjob Reform af førtidspension og fleksjob aftalens hovedpunkter. Reform af førtidspension og fleksjob aftale Regeringen (Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti og Radikale

Læs mere

Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år

Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år Selvom alle danske familier får flere penge mellem hænderne næste år, er der tale om en historisk lav fremgang sammenlignet med tidligere.

Læs mere

Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed

Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed 19. april 2009 af senioranalytiker Jes Vilhelmsen Direkte tlf.: 33 55 77 21 / 30 68 70 95 Direktør Lars Andersen Direkte tlf.: 33 55 77 17 / 40 25 18 34 Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø

Læs mere