Bilag 1 Transskription af interview med Professor, Bent Greve

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bilag 1 Transskription af interview med Professor, Bent Greve"

Transkript

1 Bilag 1 Transskription af interview med Professor, Bent Greve M: Noget af det vi sådan ikke rigtig har kunnet finde ud af selv er, hvad formålet med den her børnefamilieydelse oprindeligt har været. Så det kunne vi godt tænke os at høre lidt om? BG: Der har jo været.. Før børneydelsen var der jo en støtte gennem skattesystemet til familier med børn. Og det blev så lavet om, så vidt jeg husker ved den kildeskatlovgivning i 1970, hvor man så overgik til at give et bestemt beløb til familier. Logikken var, og derfor var det også moren, der fik det dengang, så man skulle sikre, hvis man skal udtrykke det meget bramfrit og uden for citat. Nogens argument var i hvert fald, at der på dette tidspunkt var en del fædre, der drak, når de fik løn en gang om ugen og kom ikke hjem med pengene, og der var ikke til tøj og mad til børnene. Så oprindeligt har det været et forsøg på at sikre, at moren, som på det tidspunkt blev anset for at være mere økonomisk forsvarlig end manden. Det ved jeg ikke, om man helt kan argumentere på samme måde i dag. Så logikken var at sige, at familier har brug for at få et tilskud til, at børn kan få noget ordentligt mad og tøj, og det kan de få ved denne her familieydelse. Det var sådan set logikken bag ved det. Mere principielt er der tale om, og det er også derfor, den diskussion opstår så mange gange; to modstridende principper. Nemlig et princip om at omfordele mellem personer med høj og lav indkomst. Det ville man gøre, hvis man kun gav til dem der havde lav indkomst, så ville det være en omfordeling fra de rige til de fattige altså Robin Hood princippet i velfærdsstatspolitikken. Det er det ene fordelingsprincip, der ligger. Det andet princip, der ligger, er at det er fra familier uden børn til familier med børn og det at have børn koster noget ekstra i udgifter. Man kan altid diskutere hvor meget, der skal man måske prøve at omregne ækvivalens omkostninger på, hvor meget et barn koster som udgangspunkt i forhold til vi beregner gennemsnitsindkomsterne ud. Derfor er vi nået til det andet princip, som er omfordeling fra den ene gruppe til den anden. Som udtryk for i løbet af et generationsforløb, der er udgifterne større i den periode man har børn, end f.eks. hvor der er to voksne, hvor der ikke er nogen børn hjemme, og derfor har familierne brug for lidt mere, så børnene kan få en god opvækst og gode og ordentlige vilkår, og det selvfølgelig også koster noget, at have børnene passet, især de første seks år af deres liv, da udgifter til vuggestuer og børnehaver er trods alt et rimelig pænt beløb, fordi man betaler op til en fjerdedel af udgifterne ved at få et barn passet. Men det er sådan set logikken i det, kan man sige. 1

2 Så spørger i så, om der opstår nogen uhensigtsmæssigheder ved denne del af det? M: Ja? BG: Og der er det igen, at der kommer nogle modstridende hensyn. På den ene side kunne man godt argumentere for, at det medførte større legitimitet i velfærdsstaten, fordi de rige ikke får så mange ydelser. De har principielt råd til at betale for deres børn selv, og at nogle synes, at det ikke kan være rigtigt at man skal bruge man siger, at hvis man tager børnechecken fra de 10 % rigeste familier, kan man spare omkring 300 millioner kroner. Det er stort set det, der i omegnen er regnet med. Der findes detaljeret beregninger på Folketingets hjemmeside, der er givet i svar til et skatteafgiftsudvalg, hvor man det hele ca. 13 milliarder, men det er så et noget andet beløb. Men på de rigeste vil man kunne fjerne ca. 300 millioner kroner og spare dem, som man så kan bruge i en skattereform, hvis man vil det. Hvad taler så imod det? Hvad er det for nogle uhensigtsmæssigheder? Den ene er selvfølgelig, at det er mere bureaukratisk, at kontrollere når folk skal indkomstreguleres. Ikke fordi problemet burde være så stort, nu når vi har rimeligt godt styr på, hvad folk har af indkomster og andet. Der kan dog være selvstændige erhvervsdrivende, hvis indkomst svinger meget. Og så kunne man komme ind i samme problem, som man har med boligydelsen, at folk i virkeligheden har pligt til at indberette, hvis der sker væsentlige ændringer i deres indkomstforhold. Der ændrer, om de er berettiget eller ikke berettiget til at modtage den pågældende ydelse. Dette kan man imødegå med krav om ændringer i systemet. Men der opstår et behov for at afklare, hvad man gør med folk med svingende indkomster. Hvornår skal de meddele noget, hvornår skal de ikke meddele noget? Det er sådan den ene variant det ene kritik punkt jeg kan se ved at lave en indkomst graduering. Den anden kritik går på, at når man laver en indkomstgraduering vil det i virkeligheden betyde, at hvis man siger, at hvis indkomsten stiger med tusind kroner, så tager man 5 % af dette, svarende til halvtreds kroner f.eks. og aftrapper indtil man har nået et bestemt indkomstbeløb. Men de fem procentpoint man ligger oven på ved aftrapningen her kan i virkeligheden blive opfattet som en forhøjelse af marginalskatten. Dvs. den sammenfattede marginalskat, som man kalder det, både det man betaler i skat og afgifter, og det man mister i offentlige tilskud med den sammensatte marginalskat. Det vil vokse. Man får derved i virkeligheden et større sammenfaldsproblem mellem skatter og sociale ydelser ved indkomst gradueringer i forhold til, hvis man ikke har indkomstgradueringer. Det er nok den væsentligste kritik, der vil være mod at gennemføre denne del af det. Og der hvor man hele tiden har, afhængigt af selvfølgeligt hvilket 2

3 fordelingsprincip man ligger mest vægt på, modsatte opfattelser af, hvad der er rigtigt eller forkert. M: Et af de kritikpunkter vi sådan har personligt, er at der vil gå indtægtsspekulering i det, hvis man ligger på vippen. Hvis man tjener lige nok til at få eller ikke få? Om man så vil arbejde det mindre? BG: Det er ikke et særligt godt argument, fordi man typisk ikke vil lave det som et fuldstændigt cut. Det er klart, at laver man det som et fuldstændigt cut, at hvis du lige præcis passerer kroner, så for du overhovedet ikke noget. Det er af samme grund man ikke laver denne type ordninger, fordi det giver nemlig lige det her problem. Det er derfor, man ikke laver sådan et cut. Man laver en aftrapning. Det er derfor jeg snakker om det her med for hver 1000 kroner så tager man måske 50 kroner svarende til 5 %. Det giver så stadigt problemet med marginalskatten. Hvor stort dette problem er, afhænger selvfølgelig af, hvor meget man tror på, at marginalskatten har en indvirkning på folks arbejdsudbud. Det hører jeg blandt dem, der mener, at det kan man faktisk ikke dokumentere. At de højtlønnede har ikke nødvendigvis samme reaktion marginalt, hvis der er en højere skat. Topskatten er i øvrigt blevet sænket de seneste år. Det argument er ikke i samme grad validt, men man vil aldrig lave M: Man vil aldrig lave et decideret cut? BG: Nej. Det er præcist for risikabelt. Det er klart, at hvis du mister kroner ved at tjene to kroner mere, så vil du jo gøre alt for ikke at gøre dette. Derfor vil det være aftrapning. Ligesom det er for betalingen i daginstitutioner, der er det jo også sådan, at man har nogle fripladser med meget lave indkomster. Studerende vil typisk betale ingenting for at få passet deres børn, og så kan jeg ikke huske hvor højt op den går. Jeg mener det er ca. 4,5 million, så er man op på at betale fuld brugerbetaling for pasning af sine børn. Der er jo også en gradueret skala. Tilsvarende er boligydelsen, og det er den måde man typisk vil gøre det på. Jeg ved godt der er nogle få områder, hvor man har sådan nogle aftrapninger på, men i kan også se på den grønne check i skattesystemet. Der får man det i en procent andel af indkomsten, hvorefter man begynder at aftrappe det på samme. Man vil lave en aftrapningsform, for ellers vil det være en næsten prohibitiv høj marginalskat, for ellers vil springe indkomsten for overhovedet at have lyst til at gøre det. Det vil man ikke lave. Det ved alle der sidder med den her type af beregninger indenfor økonomi, skat og finansministeriet. 3

4 Det går simpelthen ikke. Så hvis jeres præmisser var rigtige så ja, men jeg tror ikke på præmissen er helt rigtig. M: Nej okay. Endvidere så er der også nogle økonomiske vismænd, der har været ude og sagt, at hvis man skal ramme et passende provenu, så skal man rimelig langt ned. Og på den måde vil det ramme de helt basale kernefamilier i Danmark. Hvad mener du om det postulat? BG: Det er ikke et postulat. Jeg er sådan set enig i... det er også derfor, jeg siger, at hvis man tager de 10 % rigeste, så kan man spare 300 millioner kroner. Og i kan som sagt finde svar inde på Folketingets hjemmeside til skatteafgiftsudvalget, se... det ligger i skatteministeriet, fordi det er en betaling via skatten. Det er derfor det ikke ligger i andre ministerier teknisk set, se hvad provenuet er i de forskellige indkomstgrupper. Og man skal relativt langt ned, før at det giver et meget stort milliardbeløb, og derfor kan man komme i kambolage med, kan det så betyde, at der er nogle familier der ikke har råd til at give deres børn de samme muligheder som andre. Det er sådan set i sidste instans et politisk valg, hvor langt man vil gå, og hvor mange penge man vil have, og hvilket fordelingsprincip man ligger vægt på. M: Så umiddelbart vil det ikke komme til at gå ud over børn i det danske samfund? BG: Ikke hvis man kun lægger det ved de 10 % højeste. Men så får man omvendt også kun 300 M: Ja, så skal man spare et andet sted også, kan man sige. BG: så får man færre penge, end man ellers ville få. M: Med hensyn til landets mest velstillede; frygter du så, at de vil flytte ud af landet eller hvad tænker du om det? BG: Nej, det gør jeg ikke. Jeg tror grundlæggende, det er en misforståelse. Og de sidste tal, der belyser folks adfærdsændringer ved marginalskatter er i virkeligheden helt tilbage fra sidst i 90 erne. Punkt 1. Og punkt 2. Der er sket meget, kan man sige, for både dansk økonomi og for danske indkomstforhold siden hen. Punkt 2. så er det også sådan, at man ved, at folk faktisk gerne vil have et arbejde. Der er mange, i det man kalder stadigvæk den sådan lidt den mere eller mindre kreative klasse. De arbejder ikke nødvendigvis for indkomsten. 4

5 Jeg vil give et eksempel, som selvfølgelig måske ligger lidt udenfor. Jeg ved ikke om manden har børn det har han sikkert. Ham, der lige er gået fra TDC til at blive direktør i DONG. Der ligger vi altså meget højt oppe i lønniveauet, ikke? Men han gik faktisk adskillige millioner ned i løn ved at skifte fra det ene job til det andet, fordi han syntes, at det vigtigere og interessant at skifte til et andet job. Og mange af de familier der har de her indkomster er typisk højtuddannede med spændende jobs, som de sådan set ikke bliver påvirket af; og der vil det simpelthen være mere afgørende, om de har et spændende job i Danmark, end lige præcis om skatten er lidt mindre. For de kan jo ikke flytte fra deres job for at få tingene til at hænge sammen, vel? Altså hvis man er ansat med høj løn i den finansielle sektor i Danmark eller i medicinalindustrien, i de forskningsdele, der ligger i medicinalområdet eller andre store industrivirksomheder og får en god løn jamen så kan du ikke bare lige flytte tingene. Og i øvrigt så er det jo ikke sikkert, at du får et bedre job og det du får i løn er lavere, så hjælper det jo ikke, at skatten er lidt lavere. Kombineret med, at de fleste af dem, der overvejer den slags, de ved i virkeligheden godt, at når de først regner efter og regner samlet med. Det kan godt være, at Danmark har en, sammenlignet med andre lande, en relativ høj indkomstskattetryk, men i sammenligning med hvilke ydelser, der er dækket. Og hvis man skal ud og tegne en privat forsikring ved siden af, hvor sundhed hvor man måske skal betale mere for, at få sine børn til at gå i skole, på universitetet ja, så er det jo ikke sikkert, at regnestykket ser så ens ud i forhold til det. Det er jo et mere kompliceret regnestykke, end som så. Og derfor synes jeg også, at den offentlige debat nogle gange går lidt i selvsving over, at man kun tager sådan et hjørne ud af diskussionen, fordi der i virkeligheden er en række parametre, man er nødt til at tage i betragtning for at finde ud af hvilket valg, man skal træffe kombineret med, at der i de fleste danske familier så er det sådan, at både manden og kvinden har et arbejde. Og hvad fanden hjælper det, undskyld udtrykket, hvis manden får et job eller konen får et job i et andet land med en lavere indkomstskat, hvis den anden part ikke kan få det så sætter man formentlig med stor sandsynlighed sit parforhold over styr. Og det er jo nok ikke lige en pris, som ret mange er villige til at gøre. Og i øvrigt kombineret med at de fleste ved, at hvis først folk har fået børn og de er begyndt i skole, så er mobiliteten relativt begrænset, fordi så tager man mere hensyn til, hvordan det går med børnene, end man nødvendigvis tager med hensyn til, om skatten er en halv procent mere eller mindre, sammenlignet med de andre dele. Så afvejer man jo også nogle ikke-monetære størrelser med nogle monetære størrelser. 5

6 M: I Velfærdskommissionens rapport fra 2005, der kommer de med et forslag om, at man evt. kunne tage børnechecken og bruge de penge til at finansiere institutionspladser. Er det et godt forslag? BG: Nej, jeg tror det, der ligger i kortene i øjeblikket, det er, at hvis man skærer i børnechecken, hvad jeg tror, man ender med at gøre Den har været diskuteret igennem så mange år nu. Den startede jo i virkeligheden med, som jeg husker den, den første rigtig store (jf. diskussion) tilbage det var dengang Janni Spies fik en børnecheck, dengang hun fik barn med Christian Kjær. De havde sådan set ganske mange penge, ikke? Og jeg tror også, at McKinney-familien havde nogle børnebørn, der fik den, selv om de også har store indkomster. Så den har kørt i mange år. Nu tror jeg, man vil gøre det, og så vil man tage pengene til at finansiere ændringer i skattesystemet. Og der får vi brug for at finde alle de kilder, man kan for overhovedet at få her ændringer til at hænge sammen, så det ser fornuftigt ud. M: Så har vi sådan lidt om solidariteten i samfundet. For vi kunne godt tænke os lidt at vide, hvordan solidaritet påvirker velfærdsstaten. Om det er en forudsætning for, at den er vedvarende? BG: Det er i hvert fald en forudsætning, at befolkningen er villig til at acceptere, at den historiske tendens, der har været til, at hver generation betaler til den næste. Den der generationssolidaritet er i hvert fald en afgørende forudsætning for, at velfærdsstaten hænger sammen. Om nødvendigvis solidariteten er afgørende for, om der er omfordeling mellem rig og fattig kan måske være svært det er det jo et stykke hen af vejen selvfølgelig, men omvendt kan man også sige, at der hænger der kan vi jo også komme hen til diskussionen om, fra en anden teoretiker. Man kalder den medianvælgerteorien, som siger, at, lidt banalt sagt, man skal bare have et flertal. Så hvis der er et flertal, der synes, at der skal være omfordeling så vil der kunne komme en omfordeling. Og det kan godt være, at det ikke er resten. Det kan sagtens, principielt teoretisk set kan man godt forestille sig 51 % er for, og 49 % er imod, og det er så udtryk for, at der er meget stor eller meget lille solidaritet kan jo være sværere at gøre. Men jeg tror i virkeligheden mere, at det afgørende er, at få generationsdiskussionen og så selvfølgelig, at der stadig er en del, der synes, at det er fornuftigt at have en velfærdsstat, og at der samlet set er en afvejning mellem skat og serviceniveau i en eller anden rimelig balance. Det er ligesom det, der er afgørende for det. 6

7 Så er der nogle, der vil være eller hvad kan man sige have en større solidaritetsforståelse, og en større villighed til at betale for andre, men der vil også være andre, der siger, vi vil måske ikke gøre det ud fra, i lige så høj grad, nogle overvejelser, kan man sige, om egennytte. Sagt med andre ord hvis man bliver syg, vil man gerne være sikker på, at man kan blive behandlet. M: Nu har vi anvendt en bog, skrevet af Carsten Jensen, som hedder Velfærdsstaten. Jeg ved ikke om, du har kendskab til den, men han skriver til sidst sådan noget om solidaritet, og han frygter, at der måske kan ske sådan en opsplitning af samfundet, hvis man graduerer velfærdsydelser. Sådan et os og dem-samfund. Er det en realitet? Eller kan det blive en realitet? BG: Men det er rigtigt, at man har haft den opfattelse, at, man har haft det, man kan sige en regel. At mindst 80, altså man kan godt opkræve fra alle, og så omfordele til de og give penge til 80 igen. 80 % igen, og 20 % der ikke fik noget. Og man har haft den opfattelse, at man skulle bestikke, kan man sige det er den teori, der hedder, at bestikke middelklassen - som indirekte ligger i, at hvis man laver rigtig mange indkomstgradueringer, så kan man ikke bestikke middelklassen, og giver man, med et andet udtryk... Velfærd kun til de fattige giver dårlig velfærd. Det er sådan en engelsk fortolkning, så ja det er der da en bekymring for, at hvis ikke den er relativt bred, og hvis ikke alle kan se, at de har noget glæde ud af den i en eller anden forstand så vil de ikke nødvendigvis bakke op om velfærdsstaten. Så vil de ikke nødvendigvis være villige til at betale forsikringer. Det er det, man kan se i diskussionen af, at hvis man får alt for mange private sundhedsforsikringer eller nogle andre former for forsikringer jamen så giver det et problem med, at så vil folk sige: Hvorfor skal vi i virkeligheden betale, når vi i øvrigt skal have forsikringer i spandevis? Ja det vil der være en risiko for. Men hvor stor risikoen er, den er svær at beregne. Man kan sige; vi er her i et problem med, at man kan godt sige, at der er et problem, og vi kan også godt vide at på et eller andet tidspunkt, måske, knækker filmen, vi ved bare ikke hvornår filmen knækker. Vel? Og det er jo lidt det, der er problemet og årsagen til denne diskussion om de kausale sammenhænge, der er, at man kan faktisk ikke dokumenterer. Ligesom man kan sige, at den der bog af (kan ikke høre navnet pga. baggrundsstøj) dokumenterer, at der er en sammenhæng af graden af lighed, social sammenhængskraft og solidaritet. Der er bare ingen af os, der kan sige, om den film også knækker, fordi gini-koefficienten bliver lidt dårligere eller hvor meget, der skal til for at, der er et ben i at finde ud af lige præcis, hvor det 7

8 ligger. Og derfor kan man ikke bruge det til et entydigt argument imod at lave om på fordelingsordningerne og en omfordeling på børneområdet fordi, fordi det kan godt være, at der vil men det er ikke sikkert. Det kan godt være at, jeg kan sige det på en anden måde: Det kan godt være, at der vil være accept af en omfordeling, hvis man tager fra de 10 % rigeste. Det er ikke sikkert der er det, hvis man tager fra de 40 %. Der vil være nogle lidt hårfine mekanismer, der gør at det ikke er entydigt lige præcis, hvor grænsen ligger. M: I forhold til velfærdspolitik og EU, så tænker vi, at der er rimelig stor indflydelse fra EU s side af på velfærdspolitikken i Danmark. Kunne man forstille sig, at vi kommer til at nærme os nogen af de sådan mere centraleuropæiske velfærdsregimer i Danmark? Eller har vi nærmet os? BG: Ja, altså man kan sige: punkt 1 så kan velfærdsregimer jo omdiskuteres, og der er jo forskellige fortolkninger af, hvor stor indflydelse EU rent faktisk har, fordi det principielt stadig er et nationalt anliggende. Så er der jo en rækker midler, som kan gøre det og det, som man kan sige det, på børneområdet har de jo intet, en voksen skal bo mindst 2 år i Danmark, før man kan få fuld rettighed til opsparingsprincipperne. Og dem er man nødt til at tage hensyn til reglerne om arbejdskraftens frie bevægelighed. Så på den måde, så kan man sige så nærmer vi os måske ikke nødvendigvis. Vi kan stadig holde en dansk og national bygningssten, der baserer sig i høj grad på, at man som borger i det her land med et indkomstskattesystem kan finansiere det. Når det er sagt, så er forskellen jo ikke så stor, som man tit gør dem til. Den bog jeg skrev om arbejdsmarkeds velfærd prøvede at regne på; hvad var nettovirkningen af offentlige udgifter og indtægter? Så er forskellen på den danske velfærdsstat og andre landes velfærdsstater i Europa faktisk ikke så stor, som man tit går og tror. Jeg kan også give som et andet eksempel; at i Sverige opkræver man en stor del af finansieringen af velfærdsstaten gennem arbejdsgiverbidrag. Og hvis man ser på statistikker, som de har lavet af indkomstskatten, ja det har de, men det er bare et udtryk for, at de tager pengene i en anden del af indkomstkredsløbet. M: Hvad mener du så har været de centrale principper af indførelsen af velfærdsstaten i Danmark? BG: Jeg vil hellere sige, hvordan jeg opfatter velfærdsstaten defineret som et centralt regime. Jeg opfatter den nordiske velfærdsmodel som en model, der bygger på nogle fundamentale principper om lighed, høj grad af lighed både økonomisk og mellem kønnene, en velfærdsstat som har som ambition at have fuld beskæftigelse, som en ambition, der har en forståelse af 8

9 omfordeling mellem generationer, en form for generationskontrakt på hvad der ligger, og så man er villig til at finansiere det gennem et relativt højt skattetryk og gennem en relativ stor grad af statslig involvering. M: Men i forhold til det du siger her, har vi så stadig brug for velfærd i Danmark? Har vi brug for et velfærdssamfund, nu når vi har så meget velstand i landet? BG: Ja. Der er jo stadig nogen, som er faldet af vognen kan man sige. Der er stadig en tusinde, der mere eller mindre er permanent udenfor arbejdsmarkedet - nogle af dem så i kortere perioder. Og fordi, det er jo også velfærd i virkeligheden, at borgere på barselsorlov, det er dem, man kan sige, er ude i kortere perioder. Vi har velfærd i Danmark. Selv i krisetider er der udbygget f.eks. barselsorlovsordningen både for mænd og for kvinder og arbejdsmarkedets parter supplerer, så man indgår i mange overenskomster der, og får fuld løn de første 26 uger, ikke? Det er relativt højt sammenlignet med de andre lande. Vi har valgt at sige indenfor sammenhængen, at man har et forholdsvist gunstigt kompensationsniveau, når man i perioder er udenfor arbejdsmarkedet, selvom vi har en ambition om, at folk skal være på arbejdsmarkedet, og det har vi haft hele vejen igennem med fuld beskæftigelse. Men så siger vi alligevel, hvis folk nu af forskellige grunde er udenfor arbejdsmarkedet, så skal der være en fornuftig levestandard, fordi de har alle sådan set ret og mulighed for at gøre i et land, der er så rigt. Så derfor er der sådan set stadig brug for at være et velfærdssamfund, som tager sig af dem, som af den ene eller anden grund ryger uden for altså. Vi har en diskussion omkring, altså førtidspensionen og fleksjobordningen. Til dels er der nogen, der bliver født sådan, at de aldrig nogensinde ville kunne komme på arbejdsmarkedet. Der kan være født nogen med psykiske problemer, så man kan forget it og nogensinde tro, at de kan nærme sig arbejdsmarkedet. Altså, der kan man kun hjælpe, og så er der nogen, som kan lave noget og nogen, som kan lave noget mere. Men der er også mange, som der har forskellige former for udviklingshæmning, der gør, at det kan godt være, at de kan lave lidt i beskyttet arbejdet, men de vil aldrig kunne tjene penge, hvis der ikke var en velfærdsstat til at bistå med, at der var beskyttet beskæftigelse til rådighed eller på anden måde hjælpe dem til at være på arbejdsmarkedet. Der er jo nogen handicappede, der kun kan være på arbejdsmarkedet, fordi der er nogle støtteordninger, der gør at de sådan set kan få hjælp til at være på arbejdsmarkedet. Så man må sige, at det vil der sådan set fortsat være brug for. M: Altså nu er vores vejleder Karen Sjørup, hun mener jo, at den velfærdsstat som vi har i dag slet ikke er så universel, som vi bilder os selv ind. Er du enig i det? 9

10 BG: Nej, det er jeg nok ikke. Altså, det er selvfølgelig rigtigt, at der er år, hvor den ikke er, men der er også år, hvor det er gået den anden vej. Vi er nogle gange gået frem og lidt tilbage. Man kan jo sige, at det er rigtig nok, at vi i dag har en masse velfærd ved at være på arbejdsmarkedet, ved at den på arbejdsmarkedet har en opsparingspension. Men man har samtidig indført sidenhen, at der faktisk er både fleksjob og hvidekasser kan tage godt udbetalt til at være på en pensionsordning ved siden af. Så den har man sådan set bredt ud. Det giver stadig en forskel. Det er stadig sådan, at dem der er velstillede og er mange år på arbejdsmarkedet får højere pension end andre. Så der er kommet en ny form for ulighed i velfærdsstaten. Men det er jo ikke sådan, at den ikke fortsætter i et universelt anliggende. Det er rigtig nok, at vi har fået nogle brud i retningen af, at der på sundhedsområdet er nogle, som kommer foran i køen i forhold til andre, ved at der er kommet flere private sundhedsforsikringer end tidligere. Men det er jo ikke sådan, at vi ikke alle har adgang til sundhedsvæsenets ydelse, hvis vi bliver syge eller har brug for hjælp. Det er ikke sådan, at alle børn ikke kan få en uddannelse i folkeskolen. Det er ikke sådan, at der ikke er universel adgang til serviceydelser og pasning af børn. Det er ikke sådan, at hvis vi har brug for at blive passet på et omsorgscenter, at vi så ikke kan blive passet på et omsorgscenter, hvis vi i øvrigt opfylder kriterierne. Der er der jo nogle kriterier for, at man er berettiget til ydelser, og ikke om man har råd eller ikke har råd. Så jeg synes stadig, man kan sige, at på hovedpartens strækninger er det universelt, men der er selvfølgelig sprækker. Selvfølgelig er der områder, hvor der er nogle nuanceforskelle, hvor man kan se, hvor universel velfærdsstaten er. M: Har vi så en universel velfærdsstat om 20 år? BG: Jeg er ikke ansat på institut for fremtidsforskning. M: Okay. BG: Ej, det mener jeg ikke, at man kan svare på, på en ordentlig måde, altså. Det bliver hurtigt noget gætværk. Altså jeg synes, hvis jeg endelig skal sige noget, altså det kan man se, tror jeg, for de næste 5 til 8 år, ja så vil vi have det, ikke? De økonomiske muligheder der er, og hvis der kommer gang i den økonomiske vækst, så er der flere muligheder, og så tror jeg også vi vil have det fortsat. M: Ja. Jamen så lad det blive det sidste ord. Tak. 10

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ SØ SA Velfærdsstaten Af: AA, NN KK JJ Indholdsfortegnelse Kildeliste... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt omfordeling?... 2 Hovedspørgsmål... 2 Partiernes prioriteter... 2

Læs mere

Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth

Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth M: Vi skriver om børnecheckens betydning for børnefamilier, og hvordan det vil påvirke de almindelige børnefamilier, hvis man indtægtsgraduerer den her børnecheck.

Læs mere

Bilag 4. Interview med Bent Greve, d. 25.11.2013

Bilag 4. Interview med Bent Greve, d. 25.11.2013 Bilag 4 Interview med Bent Greve, d. 25.11.2013 Andres: Til at starte med - hvilke konsekvenser, positive såvel som negative, ser du ved arbejdskraftens frie bevægelighed for det danske samfund? Bent:

Læs mere

Nordisk gennemsnit for brugerbetaling til læge: ca. 120 kr.

Nordisk gennemsnit for brugerbetaling til læge: ca. 120 kr. Af specialkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 8. september 2011 Nordisk gennemsnit for brugerbetaling til læge: ca. 120 kr. I dette notat belyses niveauet for brugerbetaling på sundhedsydelser

Læs mere

Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel

Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel Skatten på den sidst tjente krone marginalskatten har betydning for det økonomiske incitament

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

Bilag 3. Interview med Ole Christensen, d. 21.11.2013. Adam: I korte træk - hvad er din holdning dansk medlemskab i EU?

Bilag 3. Interview med Ole Christensen, d. 21.11.2013. Adam: I korte træk - hvad er din holdning dansk medlemskab i EU? Bilag 3 Interview med Ole Christensen, d. 21.11.2013 Adam: I korte træk - hvad er din holdning dansk medlemskab i EU? Ole: Jamen det har jeg en positiv holdning til. Altså de udfordringer vi står overfor

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Til Folketinget Skatteudvalget

Til Folketinget Skatteudvalget 12. januar 2017 J.nr. 16-1692470 Til Folketinget Skatteudvalget Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt de modtagne høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af personskatteloven

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7 Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................

Læs mere

Skattereformen i hovedpunkter.

Skattereformen i hovedpunkter. Skattereformen i hovedpunkter. Konsekvenser, beregninger, social balance Indhold Danmark i arbejde... 2 Det socialdemokratiske:... 2 Hvorfor skattereform:... 2 Udfordringen:... 2 Arbejdskraft:... 2 Flere

Læs mere

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelses Det foreslås, at efterlønnen bortfalder for alle under 40 år. Det indebærer, at efterlønnen afvikles i perioden

Læs mere

DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001

DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001 DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER - 101.000 FLERE END I 2001 I perioden 1970-2006 fordobles antallet af offentligt ansatte fra 405.000 til 833.000 personer, ligesom antallet af overførselsmodtagere

Læs mere

Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat. oktober 2014 1

Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat. oktober 2014 1 Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 12 Offentligt Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat 1 DEBAT OM TOPSKAT 2 SOMMERENS DEBAT OM TOPSKAT Der har hen over sommeren

Læs mere

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ********************************

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** Sagsnr. 07-01-00-173 Ref. RNØ/jtj Den 10. januar 2001 Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** I

Læs mere

Sundhedsforsikringer, privathospitaler, behandlingsgaranti og danskernes holdninger til dem. Privat sundhed er ulige sundhed. FOA Fag og Arbejde 1

Sundhedsforsikringer, privathospitaler, behandlingsgaranti og danskernes holdninger til dem. Privat sundhed er ulige sundhed. FOA Fag og Arbejde 1 F O A f a g o g a r b e j d e Sundhedsforsikringer, privathospitaler, behandlingsgaranti og danskernes holdninger til dem Privat sundhed er ulige sundhed FOA Fag og Arbejde 1 Politisk ansvarlig: Dennis

Læs mere

Fremtidens velfærd. Principper for fremtidens velfærdssamfund. Debatoplæg

Fremtidens velfærd. Principper for fremtidens velfærdssamfund. Debatoplæg Fremtidens velfærd Principper for fremtidens velfærdssamfund Debatoplæg Udgave: 09. juni 2014 1 Indhold Indledning...3 Principper for fremtidens velfærdssamfund...4 1. Overførselssystemet skal sikre den

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget

Folketinget - Skatteudvalget J.nr. 2009-311-0025 Dato: 21. april 2009 Til Folketinget - Skatteudvalget Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt de modtagne høringssvar vedrørende forslag til lov om skattefri kompensation

Læs mere

Transkribering af interview med Bent Greve d. 12/5 2015

Transkribering af interview med Bent Greve d. 12/5 2015 Transkribering af interview med Bent Greve d. 12/5 2015 Vi skriver om den danske model med udgangspunkt i flybranchen. Vi vil gerne stille dig et par spørgsmål. Til at starte med vil vi gerne fokusere

Læs mere

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv Resumé af debatoplægget: Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv I Danmark er vi blandt de rigeste i verden. Og velfærdssamfundet er en tryg ramme om den enkeltes liv: Hospitalshjælp, børnepasning,

Læs mere

Aktører i velfærdssamfundet. Børnehaver Uddannelse Folkepension Ældrepleje SU etc. Fig. 17.1 Aktører i velfærdssamfundet.

Aktører i velfærdssamfundet. Børnehaver Uddannelse Folkepension Ældrepleje SU etc. Fig. 17.1 Aktører i velfærdssamfundet. Aktører i velfærdssamfundet Familie Børnehaver Uddannelse Folkepension Ældrepleje SU etc. Marked Frivillig sektor Offentlig sektor Fig. 17.1 Aktører i velfærdssamfundet. De tre velfærdsmodeller UNIVERSEL

Læs mere

Den offentlige sektors indretning af velfærdsydelser. Preben Etwil, Socialpolitisk Forening, LO-Skolen den 8. februar 2011

Den offentlige sektors indretning af velfærdsydelser. Preben Etwil, Socialpolitisk Forening, LO-Skolen den 8. februar 2011 Den offentlige sektors indretning af velfærdsydelser Preben Etwil, Socialpolitisk Forening, LO-Skolen den 8. februar 2011 Det skæve Danmark Der er stadig stor forskel på rig og på fattig på by og på land

Læs mere

Tillykke med, at Roskilde har fået en plads for anstændighed. Tillykke med det enorme arbejde,

Tillykke med, at Roskilde har fået en plads for anstændighed. Tillykke med det enorme arbejde, Indvielsen af Anstændighedens Plads i Roskilde. Tale af Sara Glerup 16.04.16. Intro: Anstændigheden mangler plads Tillykke! Tillykke med, at Roskilde har fået en plads for anstændighed. Tillykke med det

Læs mere

Information 76/12. Regeringens skattereform: "Danmark i arbejde" - orientering

Information 76/12. Regeringens skattereform: Danmark i arbejde - orientering Information 76/12 Regeringens skattereform: "Danmark i arbejde" - orientering 29.05.2012 Resume: Regeringen har i dag offentliggjort sit skatteudspil "Danmark i arbejde". Lettelserne har været annonceret

Læs mere

Efterløn - er det noget for dig?

Efterløn - er det noget for dig? Efterløn - er det noget for dig? 2 Efterløn er det noget for dig 5 Efterløn o Forsvinder efterlønsordningen eller bliver den ændret 5 Hvem, hvad, hvornår om efterløn o Efterløn hvad er det egentlig o Hvornår

Læs mere

Fem myter om mellem- og topskat

Fem myter om mellem- og topskat Fem myter om mellem- og topskat Hvad er sandt og falsk i skattedebatten 2 Danmark skal have lavere skat Statsministeren har bebudet, at regeringen til næste forår vil forsøge at samle et bredt politisk

Læs mere

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Af cheføkonom Mads Lundby Hansen 21 23 79 52 og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg 23. juni 2014 GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Dette notat belyser gevinsten ved at taget et

Læs mere

Dynamiske effekter af en skattereform

Dynamiske effekter af en skattereform Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 177 Offentligt OMTRYK februar 2009 Dynamiske effekter af en skattereform Skattekommissionen er i februar 2009 kommet med et bud på en skattereform, der skal ruste Danmark

Læs mere

Tale til åbningsdebatten, 6. oktober 2016 Jakob Ellemann-Jensen, politisk ordfører, Venstre DET TALTE ORD GÆLDER

Tale til åbningsdebatten, 6. oktober 2016 Jakob Ellemann-Jensen, politisk ordfører, Venstre DET TALTE ORD GÆLDER Tale til åbningsdebatten, 6. oktober 2016 Jakob Ellemann-Jensen, politisk ordfører, Venstre DET TALTE ORD GÆLDER Der findes mange forskellige ambitioner i denne verden. Nogen ambitioner er gode, andre

Læs mere

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER i:\jan-feb-2001\skat-1.doc Af Anita Vium, direkte telefon 3355 7724 1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER Vi danskere betaler meget mere i skat, end vi tror, hvis man

Læs mere

Arbejdsudbud og indkomstskat

Arbejdsudbud og indkomstskat Arbejdsudbud og indkomstskat Bo Sandemann Rasmussen Professor, PhD Institut for Økonomi Aarhus Universitet Outline Baggrund Arbejdsudbud og indkomstskat Deltagelsesbeslutningen Timebeslutningen Provenueffekter

Læs mere

Synopsis i sturdieområet del 3. Tema: Globalisering Emne: Fag: International økonomi og engelsk. HH H3b. XX handelsgymnasium 2010

Synopsis i sturdieområet del 3. Tema: Globalisering Emne: Fag: International økonomi og engelsk. HH H3b. XX handelsgymnasium 2010 Synopsis i sturdieområet del 3 Tema: Globalisering Emne: Fag: International økonomi og engelsk HH H3b XX handelsgymnasium 2010 Indholdsfortegnelse Indledning og problemformulering... 2 Det danske velfærdssamfund...

Læs mere

Svar på Skatteudvalgets spørgsmål nr. 244 af 4. marts 2009 (Alm. del).

Svar på Skatteudvalgets spørgsmål nr. 244 af 4. marts 2009 (Alm. del). Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 244 Offentligt Folketingets Skatteudvalg Christiansborg Finansministeren 7. april 2009 Svar på Skatteudvalgets spørgsmål nr. 244 af 4. marts 2009 (Alm. del).

Læs mere

Analyse 15. januar 2012

Analyse 15. januar 2012 15. januar 01 Kontanthjælpsdebat: Da 9.600 kr. blev til 1.100 kr. Jonas Zielke Schaarup, Kraka I debatten om kontanthjælpen er tallet 9.600 kr. flere gange blevet fremhævet som den månedsløn, der skal

Læs mere

l. Hvad er problemstillingen (kort)

l. Hvad er problemstillingen (kort) Det Politisk-Økonomiske Udvalg, Finansudvalget PØU alm. del - Bilag 54 Offentligt l. Hvad er problemstillingen (kort) I fremtidens samfund bliver der flere ældre. Fremtidens ældre vil desuden have en stigende

Læs mere

TNS Gallup - Public 4. Undersøgelse for FOA Fag og Arbejde Tema: Sygehuskommision, efterløn og oktober Public 56874

TNS Gallup - Public 4. Undersøgelse for FOA Fag og Arbejde Tema: Sygehuskommision, efterløn og oktober Public 56874 TNS Gallup - Public 4. Undersøgelse for FOA Fag og Arbejde Tema: Sygehuskommision, efterløn og velfærd generelt. 22. 31. oktober 2010 Public 56874 Metode Feltperiode: 22. 31. oktober 2010 Målgruppe: Repræsentativt

Læs mere

Singlerne vinder mest på skatteudspillet!

Singlerne vinder mest på skatteudspillet! 21. februar 2009 Singlerne vinder mest på skatteudspillet! Udgiver Realkredit Danmark Parallelvej 17 2800 Kgs. Lyngby Finans Redaktion Elisabeth Toftmann Asmussen elas@rd.dk Lise Nytoft Bergman libe@rd.dk

Læs mere

Og også fordi det bliver den sidste 1. maj i meget lang tid med en borgerlig regering!

Og også fordi det bliver den sidste 1. maj i meget lang tid med en borgerlig regering! 1. maj-tale, Langå (Det talte ord gælder) Tak for ordet! Og tak for invitationen. Det er altid noget særligt at være til 1. maj her i Langå. Det er selvfølgelig fordi 1. maj er en særlig dag. Og også fordi

Læs mere

Mogens Lykketoft, 1946-

Mogens Lykketoft, 1946- 1 Mogens Lykketoft, 1946- Mogens Lykketoft har været folketingsmedlem for Socialdemokratiet siden 1981. Han har haft flere forskellige ministerposter, først som skatteminister i 1981-82, siden som finansminister

Læs mere

Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008. Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER

Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008. Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008 Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER 1) Indledning: Præcisering af problemet En stadig større

Læs mere

Interview med Bent Greve

Interview med Bent Greve Bilag 1.1 Interview med Bent Greve Tilstede ved interviewet af professor Bent Greve fra Roskilde Universitet var fire gruppemedlemmer: Rasmus, Mads, Astrid og Louise. Rasmus og Mads indtog rollerne som

Læs mere

1. maj Ejner K. Holst KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER. Frihed, lighed og fællesskab

1. maj Ejner K. Holst KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER. Frihed, lighed og fællesskab KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL. 07.00 DET TALTE ORD GÆLDER 1. maj 2015 Ejner K. Holst Frihed, lighed og fællesskab Lad mig spørge jer om det samme, som den sang vi lige har sunget, gjorde. Frihed, lighed og

Læs mere

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Før interviewet startes, oplyses informanten om følgende: Løs gennemgang af projektets emne. Hvem der får adgang til projektet. Anonymitet. Mulighed for at

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.

Læs mere

Regeringens skattelettelser skævvrider Danmark

Regeringens skattelettelser skævvrider Danmark Regeringens skattelettelser skævvrider Danmark Med vedtagelsen af Forårspakke 2.0 vil der i 2010 blive givet store skattelettelser til de rigeste og højest uddannede i Danmark. Ser man skattelettelsen

Læs mere

Tema 4. Forskellen på rig og fattig er stigende

Tema 4. Forskellen på rig og fattig er stigende Tema 1 Det danske klassesamfund i dag Tema 4 Forskellen på rig og fattig er stigende Siden 1985 er der sket en forskydning mellem klasserne. I 1985 tjente en person fra overklassen i gennemsnit 1,66 gange

Læs mere

Written instructions to interviewers (Danish)

Written instructions to interviewers (Danish) Written instructions to interviewers (Danish) INSTRUKTIONER TIL INTERVIEWERE VEDR. AKU AD HOC MODUL 2. KVARTAL 2006 Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet GENEREL INFO: Spørgsmålene til ad hoc modulet befinder

Læs mere

Velfærdssamfundets udfordringer og nyere udviklingstræk og muligheder i den sociale sektor og det sociale arbejde

Velfærdssamfundets udfordringer og nyere udviklingstræk og muligheder i den sociale sektor og det sociale arbejde Velfærdssamfundets udfordringer og nyere udviklingstræk og muligheder i den sociale sektor og det sociale arbejde Jon Kvist, RUC Social Impact: På vej mod en inddragende, samarbejdende og helhedsorienteret

Læs mere

Efterløn - er det noget for dig?

Efterløn - er det noget for dig? Efterløn - er det noget for dig? Med denne pjece vil vi forsøge at klarlægge en række forhold, som du skal være opmærksom på omkring tilmelding til efterlønsordningen. Pjecen er ment som en hjælp til dig

Læs mere

6. Social balance. Social balance. Figur 6.1 Indkomstforskelle i OECD, 2012

6. Social balance. Social balance. Figur 6.1 Indkomstforskelle i OECD, 2012 6. 6. Social balance Social balance Danmark og de øvrige nordiske lande er kendetegnet ved et højt indkomstniveau og små indkomstforskelle sammenlignet med andre -lande. Der er en høj grad af social balance

Læs mere

Der er intet reelt råderum til skattelettelser

Der er intet reelt råderum til skattelettelser Der er intet reelt råderum til skattelettelser Frem mod 5 er der et såkaldt økonomisk råderum på 37, når man tager højde for det nye forlig om boligskat. Det har fået flere til at foreslå, at dette råderum

Læs mere

MYTER OG FAKTA OM FLEKSJOBREFORMEN - afsløring af politisk spin og myter ved hjælp af kolde fakta

MYTER OG FAKTA OM FLEKSJOBREFORMEN - afsløring af politisk spin og myter ved hjælp af kolde fakta Beskæftigelsesudvalget 2011-12 BEU alm. del Bilag 214 Offentligt MYTER OG FAKTA OM FLEKSJOBREFORMEN MYTE 1: Fleksjobordningen er for dyr. Den koster samfundet næsten 12 mia. kr. Beskæftigelsesministeren

Læs mere

ØKONOMISK ULIGHED i Danmark fra 1990 til i dag

ØKONOMISK ULIGHED i Danmark fra 1990 til i dag Uddelt ved møde i Gladsaxe om Den voksende fattigdom og den øgede ulighed, den 8. november 2016 ØKONOMISK ULIGHED i Danmark fra 1990 til i dag 1. Fakta om ulighed og fattigdom Det følgende er baseret på

Læs mere

De rigeste har sikret at landet er verdens 3. Mest ulige land kun overgået af Angola og Haiti

De rigeste har sikret at landet er verdens 3. Mest ulige land kun overgået af Angola og Haiti 1 Cristian Juhl, Enhedslisten 1. maj 2012 Første maj er arbejdernes INTERNATIONALE dag Den nyliberale bølge, der hærger verden, betyder: At færre står i fagforening At der bliver større forskel på rig

Læs mere

Kapitel 5. Noget om arbejde

Kapitel 5. Noget om arbejde Kapitel 5 Noget om arbejde 1 19 Gravid maler Anna Er der noget, der er farligt, altså i dit arbejde sådan i miljøet, du arbejder i? Det kan der godt være, men vi prøver så vidt muligt, ikke at bruge opløsningsmidler,

Læs mere

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt.

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt. 1 Folkemødetale 2015 Johanne Schmidt Nielsen Det talte ord gælder. Jeg vil gerne starte med at sige, at den her valgkamp efterhånden har udviklet sig til sådan en konkurrence om, hvem der kan banke hårdest

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

16. juni Af Peter Spliid. Resumé:

16. juni Af Peter Spliid. Resumé: 16. juni 2003 Af Peter Spliid Resumé: HØJERE PENSIONSALDER Et af tidens hede debatemner er den tidlige tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Baggrunden for interessen for dette emne er, at vi i de kommende

Læs mere

Øget polarisering i Danmark

Øget polarisering i Danmark Mens antallet af rige og fattige stiger år for år i Danmark, så er middelklassen faldet. Siden 2001 er middelklassen faldet med omkring 100.000 personer. Samtidig er andelen af rige steget fra omkring

Læs mere

Offentligt eller privat forbrug?

Offentligt eller privat forbrug? Offentligt eller privat forbrug? AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D., POLITISK KONSULENT MORTEN JARLBÆK PEDERSEN, CAND. SCIENT. POL. OG MAKROØKO- NOMISK MEDARBEJDER ASBJØRN HENNEBERG

Læs mere

Brugerbetaling kan lette presset på sundhedsvæsenet

Brugerbetaling kan lette presset på sundhedsvæsenet Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 0 89 29. november 2012 Efterspørgslen efter sundhedsydelser er stor. Det skyldes bl.a. den aldrende befolkning, et højere velstandsniveau og et

Læs mere

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 LO: Ja, men først vil vi gerne spørge om, du måske kunne beskrive en typisk hverdag her på skolen? E1: En typisk hverdag

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

Topskatten gør Danmark fattigere

Topskatten gør Danmark fattigere DI Den 16. oktober 2013 BEDI/JCB Topskatten gør Danmark fattigere Uden topskat ville velstandsniveauet i Danmark vokse med knap 16 mia. kr.; men det koster kun statskassen godt 7 mia. kr. at afskaffe topskatten,

Læs mere

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Enlige forsørgere har ofte en mindre økonomisk gevinst ved at arbejde end andre grupper har, fordi en række målrettede ydelser som fx boligstøtte

Læs mere

Af Thomas V. Pedersen Marts 2001 RESUMÈ FUP OG FAKTA OM VENSTRES SKATTEPOLITIK

Af Thomas V. Pedersen Marts 2001 RESUMÈ FUP OG FAKTA OM VENSTRES SKATTEPOLITIK i:\marts-2001\venstre-03-01.doc Af Thomas V. Pedersen Marts 2001 RESUMÈ FUP OG FAKTA OM VENSTRES SKATTEPOLITIK Venstres skattepolitik bygger på et skattestop og nedbringelse af skatterne i takt med, at

Læs mere

Pensionsguide. - du og pensionen skal være sikret hele livet - derfor skal du beslutte dig nu

Pensionsguide. - du og pensionen skal være sikret hele livet - derfor skal du beslutte dig nu Pensionsguide - du og pensionen skal være sikret hele livet - derfor skal du beslutte dig nu En pensions-opsparing med forsikring er et gode, som du giver dig selv og din familie Formålet er at sikre,

Læs mere

Globalisering skaber velstand, men øger klemmen på de offentlige

Globalisering skaber velstand, men øger klemmen på de offentlige Globalisering skaber velstand, men øger klemmen på de offentlige finanser International åbenhed, samarbejde og samhandel er grundlaget for vores velstand. Sådan har det været hidtil. Sådan vil det være

Læs mere

Nej, øhm. Jamen, hvad var baggrunden egentlig for jeres eller for dit initiativ til at starte gruppen?

Nej, øhm. Jamen, hvad var baggrunden egentlig for jeres eller for dit initiativ til at starte gruppen? Transskription af interview med Emil 14/04/2016 Så skal jeg lige høre først, hvor gammel du er? Jeg er 25. 25, øh, og det er så basket du spiller? Dyrker du andre sportsgrene, sådan? Øh, altså, jeg går

Læs mere

Indslaget er på hjemmesiden annonceret under overskriften: Flere ledige var ligefrem en forudsætning for dagpengereformen.

Indslaget er på hjemmesiden annonceret under overskriften: Flere ledige var ligefrem en forudsætning for dagpengereformen. Forudsætning for dagpengereformen. Det følgende er en afskrift af P1 Orientering, fredag den 2. november 2012, kl. 16.09 17.00. Det konkrete indslag blev bragt 16.44, jf. DR s hjemmeside. Indslaget er

Læs mere

Kommunalt selvstyre forskellighed versus ulighed? Bent Greve Danske Ældreråds konference Vejle 9. november, 2016

Kommunalt selvstyre forskellighed versus ulighed? Bent Greve Danske Ældreråds konference Vejle 9. november, 2016 Kommunalt selvstyre forskellighed versus ulighed? Bent Greve Danske Ældreråds konference Vejle 9. november, 2016 Ældreomsorg nogle indledende betragtninger Udgangspunkt for forandring pres fra ændret demografi

Læs mere

Nye regler for folkepensionister

Nye regler for folkepensionister Nye regler for folkepensionister Den 1. juli 2008 trådte der to nye regler i kraft, der gør det mere attraktivt for folkepensionister at arbejde. Ændringerne er blevet vedtaget som en del af den såkaldte

Læs mere

Mens vi venter på Skattekommissionen. Bo Sandberg, skattepolitisk chef i Dansk Erhverv

Mens vi venter på Skattekommissionen. Bo Sandberg, skattepolitisk chef i Dansk Erhverv JANUAR 2009 BAG OM NYHEDERNE Mens vi venter på Skattekommissionen Bo Sandberg, skattepolitisk chef i Dansk Erhverv Den skattepolitiske debat har været ganske fastlåst i snart et årti. Men efterhånden som

Læs mere

Nyt fokus på fællesskab og solidaritet 1. maj 2014

Nyt fokus på fællesskab og solidaritet 1. maj 2014 1 Nyt fokus på fællesskab og solidaritet 1. maj 2014 Måske er der et lys for enden af tunnelen. Måske er vi ganske langsomt på vej ud af den økonomiske krise. Den krise, som har gjort så megen skade på

Læs mere

Pct = Erhvervsfrekvens, pct.

Pct = Erhvervsfrekvens, pct. Danmarks velstand afhænger blandt andet af den samlede arbejdsindsats. Velstanden øges, hvis flere personer deltager på arbejdsmarkedet, eller arbejdstiden øges. I Danmark er erhvervsfrekvensen høj, men

Læs mere

EKSPLOSIV VÆKST I MEDARBEJDEROBLIGATIONER

EKSPLOSIV VÆKST I MEDARBEJDEROBLIGATIONER 15. november 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722/30291107 EKSPLOSIV VÆKST I MEDARBEJDEROBLIGATIONER Skatteministeriet vurderer i sit seneste skøn, at medarbejderobligationer i alt giver et

Læs mere

Velkommen til verdens højeste beskatning

Velkommen til verdens højeste beskatning N O T A T Velkommen til verdens højeste beskatning 27. november 8 Danmark har en kedelig verdensrekord i beskatning. Intet andet sted i verden er det samlede skattetryk så højt som i Danmark. Danmark ligger

Læs mere

Diskussionsoplæg OK Det private arbejdsmarked. Mine krav dine krav? F O A F A G O G A R B E J D E

Diskussionsoplæg OK Det private arbejdsmarked. Mine krav dine krav? F O A F A G O G A R B E J D E F O A F A G O G A R B E J D E Diskussionsoplæg OK 2014 Det private arbejdsmarked Mine krav dine krav? n overenskomst Det er og skal være medlemmernes krav, der sætter dagsordenen for forhandlingerne om

Læs mere

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år.

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år. Interview Fokusgruppe med instruktører i alderen - år 0 0 0 0 Introduktionsrunde: I: Vil I starte med at præsentere jer i forhold til hvad I hedder, hvor gamle I er og hvor lang tid I har været frivillige

Læs mere

CEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K

CEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K 197 1974 1978 1982 1986 199 1994 1998 22 26 21 214 CEPOS Notat: Frygt for robotter er ubegrundet : Flere maskiner og automatisering er ledsaget af flere i job siden 1966 19-5-217 Af Mads Lundby Hansen

Læs mere

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN i:\marts-2001\skat-a-03-01.doc Af Martin Hornstrup Marts 2001 RESUMÈ SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN 1986 Det bliver ofte fremført i skattedebatten, at flere og flere betaler mellem- og topskat. Det er

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud

De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud De seneste 30 år er uligheden vokset støt, og de rigeste har haft en indkomstfremgang, der er væsentlig højere end resten af befolkningen.

Læs mere

ØKONOMI AKADEMIET FOR TALENTFULDE UNGE. Carsten Paysen T. Rosenskjold. d. 24 marts. Department of Economics and Business, Aarhus University

ØKONOMI AKADEMIET FOR TALENTFULDE UNGE. Carsten Paysen T. Rosenskjold. d. 24 marts. Department of Economics and Business, Aarhus University ØKONOMI AKADEMIET FOR TALENTFULDE UNGE Carsten Paysen T. Rosenskjold Department of Economics and Business, Aarhus University d. 24 marts 19. marts 2015 1 / 16 Min baggrund Student Marselisborg Gymnasium

Læs mere

Cevea: Lighed får de rige til at stole på andre - UgebrevetA4.dk 08-06-2015 09:15:18

Cevea: Lighed får de rige til at stole på andre - UgebrevetA4.dk 08-06-2015 09:15:18 TAK FOR TILLIDEN Cevea: Lighed får de rige til at stole på andre Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Mandag den 8. juni 2015, 05:00 Del: Er det lighed, der er grunden til, at danskerne er et af verdens mest

Læs mere

Ordførertale til forhandlingen om statsministerens redegørelse 6. oktober 2011 af politisk ordfører Magnus Heunicke (S) (Det talte ord gælder)

Ordførertale til forhandlingen om statsministerens redegørelse 6. oktober 2011 af politisk ordfører Magnus Heunicke (S) (Det talte ord gælder) Ordførertale til forhandlingen om statsministerens redegørelse 6. oktober 2011 af politisk ordfører Magnus Heunicke (S) (Det talte ord gælder) De stod der, danskerne. I lange køer fra morgen til aften.

Læs mere

Tema 2. Den sociale arv er stadig stærk i Danmark

Tema 2. Den sociale arv er stadig stærk i Danmark Tema 1 Det danske klassesamfund i dag Tema 2 Den sociale arv er stadig stærk i Danmark Før i tiden var det selvskrevet, at når far var landmand, så skulle sønnike overtage gården en dag. Mange danske børn

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 204 af 22. marts 2007.

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 204 af 22. marts 2007. Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 204 Offentligt J.nr. 2007-318-0593 Dato: 17. april 2007 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 204 af 22. marts 2007. (Alm.

Læs mere

23.04.2008. Mere velfærd kræver mere arbejde

23.04.2008. Mere velfærd kræver mere arbejde 23.04.2008 Mere velfærd kræver mere arbejde 1 Politikerne er generelt enige om tre ting Mere velfærd Skattetrykket skal ikke stige Sammenhæng mellem indtægter og udgifter (finanspolitisk holdbarhed) Udfordringen

Læs mere

Analyse. Udviklingen i gevinsten ved at arbejde. 14. september Isabelle Mairey

Analyse. Udviklingen i gevinsten ved at arbejde. 14. september Isabelle Mairey Analyse 14. september 2016 Udviklingen i gevinsten ved at arbejde Isabelle Mairey Dette notat belyser udviklingen i den sammensatte marginalskat i bund og top i perioden 1994-2014. Gevinsten ved at arbejde

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2015 (Det talte ord gælder talen er klausuleret indtil den påbegyndes) Kære alle sammen. Danmark er et særligt land. Vi har hinandens ryg. Solidaritet

Læs mere

Næsten hver femte mor oplever diskrimination på jobbet - UgebrevetA4.dk 25-06-2015 22:00:46

Næsten hver femte mor oplever diskrimination på jobbet - UgebrevetA4.dk 25-06-2015 22:00:46 KVINDER OG BØRN SIDST Næsten hver femte mor oplever diskrimination på jobbet Af Marie Hein Plum @MarieHeinPlum Fredag den 26. juni 2015, 05:00 Del: Arbejdsgiverne diskriminerer kvinder, der er gravide

Læs mere

Skattetrykket er ikke sat ned i 30 år

Skattetrykket er ikke sat ned i 30 år 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 Skattetrykket er ikke sat ned i 30 år AF CHEFØKONOM

Læs mere

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.dk 7. august 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat

Læs mere

Præmien fastsættes for ét år ad gangen. Den beregnes på baggrund af PFA Pensions tariffer og gruppens sammensætning. køn og erhverv.

Præmien fastsættes for ét år ad gangen. Den beregnes på baggrund af PFA Pensions tariffer og gruppens sammensætning. køn og erhverv. Hvornår ophører forsikringen: Forsikringen ophører med udgangen af den præmietermin, hvor præmiebetalingen ophører du fylder 60 år kundeforholdet i Salling Bank bortfalder aftalen opsiges af en af aftaleparterne

Læs mere

SOCIAL ULIGHED I SUNDHED

SOCIAL ULIGHED I SUNDHED KAPITEL 2: SOCIAL ULIGHED I SUNDHED de rige er raske, de fattige er syge 20 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse www.op-i-røg.dk 21 Kapitel 2: Nogle er sundere end andre Det er dit eget valg,

Læs mere

Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne)

Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne) Analyse 2. juli 2012 Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne) Jonas Zielke Schaarup, Kraka Denne analyse viser, hvordan regeringens skatteudspil påvirker

Læs mere

Analyse 6. februar 2012

Analyse 6. februar 2012 6. februar 2012 De konkrete målsætninger for skattereformen kræver reelt en markant nedsættelse af topskatten I Kraka sidder vi og tænker lidt over skattereformen. Den første udfordring man støder på er

Læs mere