Den momsretlige behandling af investeringsgoder

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den momsretlige behandling af investeringsgoder"

Transkript

1 Den momsretlige behandling af investeringsgoder - med særlig fokus på investeringsgodebegrebet, benyttelse af investeringsgoder privat og regulering. Kandidatafhandling Jannie Borup Gade Cand.merc.jur Aarhus School of Business and Social Sciences, Aarhus universitet Vejleder: Henrik Stensgaard Afhandlingens længde: tegn = ca. 60 sider Afleveret d Side 1 af 71

2 Indhold 1. Indledning Afgrænsning af afhandlingen Metode Kilderedegørelse Formålet med indsættelse af reglerne om regulering af investeringsgoder EU-retligt Hvad er et investeringsgode EU-retligt Ydelser som har samme karakteristika som investeringsgoder Delkonklusion: Formålet med at indføre reglerne om regulering for investeringsgoder i dansk ret Hvad er et investeringsgode ifølge dansk ret Maskiner, inventar og andre driftsmidler, hvis anskaffelsespris ekskl. afgiften efter denne lov overstiger kr., og som er undergivet værdiforringelse Maskiner, inventar og andre driftsmidler Anskaffelsespris Værdiforringelse Fast ejendom, herunder til- og ombygning Den EU-retlige definition af begrebet fast ejendom Fast ejendom i dansk ret Til- og ombygning Reparation og vedligeholdelse af fast ejendom til et samlet beløb af mere end kr. årligt Reparations- og vedligeholdelsesarbejdes overensstemmelse med momssystemdirektivet Hvor lang en levetid skal et gode have for, at godet kan blive karakteriseret som investeringsgode Indledning Skal et investeringsgode have en minimum levetid Èn eller to transaktioner Indledning Analyse Er transaktionen et gode eller en ydelse Èn leverance og investeringsgoder Side 2 af 71

3 11. Analyse af behandlingen af blandede anvendte investeringsgoder Indledning Investeringsgoder, som benyttes til både private formål og i virksomheden Konsekvenser af, at investeringsgodet fuldt ud bliver holdt i den økonomiske virksomheds formuesfære Konsekvenser af, at investeringsgodet fuldt ud bliver holdt i den private formuesfære Goder som er delvist beholdt i den private formuesfære og delvist henført til virksomhedens formuesfære Køb af investeringsgoder fra private Blandet anvendte ydelser, som har karakter af investeringsgoder Momssystemdirektivet art. 168a Delkonklusion Blandede anvendte investeringsgoder i dansk ret Momslovens 38 stk Hjemlen til momslovens 38 stk Delkonklusion Kort om udtagning af investeringsgoder i dansk ret Momssystemdirektivets art EU s retspraksis vedrørende momssystemdirektivets art. 176 og investeringsgoder Danske undtagelser Momslovens 39 og 41 samt 42 stk. 1 nr Regulering Regulering i momssystemdirektivet Dansk ret stk. 3 Nr stk. 3 nr stk. 3 nr stk. 3 nr. 4 og Regulering ved investeringsgodet undergang Selvforskyldt nedrivning Uforskyldt undergang Momslovens Side 3 af 71

4 14.5 Regulering ved overgang fra lovbestemt momspligtig transaktion til lovbestemt momsfritaget transaktion? Regulering ved overgang fra momsfritaget transaktion til momspligtig transaktion Den regnskabsmæssige behandling af investeringsgoder Konklusion English summary Litteraturliste EU-lovgivning Dansk lovgivning EU-domme: Danske domme Bøger Artikler Andet litteratur Vejledninger fra skat Forkortelser Side 4 af 71

5 1. Indledning Investeringsgoder er et begreb, som har været en del af merværdiafgiften lige siden tanken om et fælles merværdiafgiftssystem spirede 1. Trods dette findes der begrænset materiale, som omhandler investeringsgoder, og der findes ingen dansk dybdegående analyse af investeringsgoder i momsretlig henseende. Derfor var det oprindeligt denne afhandlings formål at foretage en komplet analyse af den momsretlige behandling af investeringsgoder. Som opgaven er skredet frem, har det dog vist sig, at en sådan afhandling ikke var mulig pga. maksbegrænsningen på afhandlingens længde. Derfor har jeg i opgaven valgt at fokusere på nogle få emner vedrørende investeringsgoder og gå mere i dybden med analysen af disse emner i stedet for at lave en fyldestgørende beskrivelse af behandlingen af investeringsgoder, som ville mangle på kvaliteten i analysen. Opgaven fokuserer derfor på tre hovedområder indenfor investeringsgoder. 1. Definition af investeringsgoder i både EU-ret og dansk ret 2. Behandlingen af investeringsgoder, som benyttes både privat og til brug i virksomheden 3. Regulering af investeringsgoder Der er dog mange andre emner, som kunne have været behandlet i denne opgave. Som en af de vigtigste kan fx nævnes behandling af investeringsgoder, der benyttes både til momspligtige og momsfritagne transaktioner. Dette er dog ikke behandlet i opgaven, idet ønsket for opgaven har været, at den skal være til brug for den almindelige afgiftspligtige person. Ved almindelig menes her den afgiftspligtige person, som driver fuld fradragsberettiget virksomhed, men benytter enkelte af investeringsgoderne privat. Det synes desuden mere interessant at se på nogle af de emner, som kun de færreste har stillet spørgsmålstegn ved. Af samme grund vil læseren flere steder i opgaven se, at der bliver sat spørgsmålstegn enten ved lovligheden af den danske momslov eller fx ved et begrebs manglende afklaring. Herudover vil læseren opleve, at der ikke er sat stor fokus på de danske undtagelser vedrørende biler og fast ejendom. Dette skyldes, at disse emner er så store, at de vil kunne udgøre et emne for sig selv i en kandidatafhandling. Kort sagt vil denne opgave således fokusere på de emner i relation til investeringsgoder som forfatteren af opgaven har fundet mest spændende, dette skyldes, at det sjældent er set, at spørgsmålene er behandlet dybdegående nogen steder. 1 Investeringsgoder er omtalt I The EEC reports in tax harmonization The Report of The Fiscal and Financial Committee and The Reports of The Sub-Groups A, B and C. Amsterdam 1963, som er den grundlæggende rapport om, hvorledes et fælles merværdiafgiftssystem skulle opbygges. Side 5 af 71

6 2. Afgrænsning af afhandlingen Afhandlingen har som bekendt udelukkende for mål at analysere investeringsgoder fra nogle udvalgte aspekter. Det er derfor fundet nødvendigt kun at fokusere nøjagtig på de områder indenfor investeringsgoder, som opgaven ønsker at analysere og derved udelukke mange andre spørgsmål, som indirekte knytter sig til investeringsgoder. Dette er nødvendigt som følge af afhandlingens restrektioner hvad længde og udformning angår. Undervejs i opgaven, vil der derfor konstant blive gjort rede for, hvorfor et emne er valgt medtaget i opgaven, og hvorfor et emne er valgt udeladt, såfremt det kunne anses for relevant. Ligeledes vil der i afhandlingen blive brugt flere andre momsretlige begreber, som ikke vil blive analyseret nærmere, idet de ikke er omfattet af opgavens hovedemne. Hver gang der stødes på sådan et begreb vil det blive fremhævet, at begrebet ikke er ønsket inddraget som et spørgsmål i afhandlingen. Af momsretlige begreber, som ikke vil blive analyseret, men som benyttes i opgaven kan fx nævnes: - Afgiftspligtige personer - Økonomisk virksomhed - Momsfritagne og momspligtige transaktioner, herunder blandede anvendte investeringsgoder i forbindelse med disse. - Nye bygninger og byggegrunde Herudover er det nødvendigt at fastslå, at der er mange relevante og interessante spørgsmål, som knytter sig til investeringsgodeemnet, som heller ikke er søgt behandlet til bunds i opgaven. Heriblandt kan nævnes udtagningsbeskatning og behandlingen af de danske undtagelser i momslovens 2 (herefter ml.) 39 og 41, hvor lovligheden af bestemmelserne som det eneste vil blive behandlet. Herudover er der visse emner, som slet ikke eller meget lidt er berørt i opgaven, af disse kan nævnes fx indførsel af investeringsgoder samt behandlingen af en virksomhed, som benytter investeringsgoder til både momsfritagne og momspligtige transaktioner. Som man vil se i opgaven benyttes der ofte juridiske udtryk, som har en speciel momsretlig betydning, uden at dette i opgaven uddybes nærmere. Ved skrivning af opgaven er det derfor forudsat, at læseren har et indgående kendskab til momsrettens opbygning og begreber og især momssystemdirektivets betydning for dansk ret. Det kan som følge deraf ikke anbefales at læse 2 Jf. LBK nr. 287 af 28/03/2011, bekendtgørelse af lov om merværdiafgift (momsloven) Side 6 af 71

7 opgaven, hvis man er i tvivl om momssystemdirektivets betydning for dansk ret eller begreber som afgiftspligtig person/økonomisk virksomhed, momspligtige/momsfritagne transaktioner, leverance mod vederlag osv., idet der så vil være stor mulighed for, at opgavens indhold vil blive misforstået, idet emnet som behandles netop er et specialemne, som relaterer sig til alle disse begreber. 3. Metode Denne afhandling vil blive set ud fra to forskellige analyse metoder. Først og fremmest vil der blive benyttet retsdogmatisk metode, hvor formålet er at beskrive, fortolke, analysere og systematisere gældende ret 3 - ud fra denne metode vil afhandlingen oftest indeholde udsagn af type de lege lata, som er en betragtning, som beskriver retstilstanden, som den faktisk er på retsområdet. 4 Dette skal dog ikke afholde mig fra at kritisere gældende ret i fx Danmark, når denne retsstilling strider mod den retsstilling, som er angivet af EU. Herudover vil opgaven ligeledes blive set ud fra retsøkonomisk metode, således at der vil blive lavet en økonomisk analyse af retten som den er positiv retsøkonomi - og retten som den bør være normativ retsøkonomi. Metoderne er valgt ud fra den betragtning, at retsdogmatisk metode blot analyserer retsstillingen, som den er, uden at tage i betragtning, hvad der har skabt retsstillingen, hvilket er hvad positiv retsøkonomi gør. Ligeledes vil normativ retsøkonomi sikre, at man ser på den retsdogmatiske metodes analyseresultater med friske øjne, således at man kan se på om retsstillingen ud fra et økonomisk synspunkt, således at man i virkeligheden kan se, hvad der er bedst for samfundet. Den retsøkonomiske metode er desuden valgt indbragt, idet der foreligger en umiddelbar forventning om, at investeringsgoder er blevet indbragt som et selvstændigt begreb i direktivet ud fra økonomiske betragtninger, og at det er disse økonomiske betragtninger, der har banet vej for den momsmæssige behandling af investeringsgoder, som den ser ud i dag. 3 Jf. eksempelvis; Retsfilosofi, retsvidenskab og retskildelære af Evald og Schaumburg Møller s. 207, 210 og 212, Rettens ansigter af Dahlberg-Larsen og Evald s. 83 samt juridisk metodelære af Blume s Jf. Juridisk metodelære af Blume s. 161, samt rettens ansigter af Dahlberg-Larsen og Evald s. 89 Side 7 af 71

8 4. Kilderedegørelse Der vil i dette afsnit kort blive gjort rede for valget af kilder benyttet i denne afhandling. Allerede fra start synes det naturligt at fremhæve, at det ikke er denne afhandlings formål at lave en udførlig analyse af forskellige retskilders betydning Afhandlingen er hovedsageligt skrevet ud fra lovgivning samt retspraksis på området. Dvs., at jeg hovedsageligt analyserer både momsdirektivet samt EU-retspraksis samt dansk lov og retspraksis, for at finde frem til, hvorledes retstillingen er på nuværende tidspunkt. Herudover vil samtlige forarbejder, bemærkninger og rapporter udarbejdet af staten blive benyttet, som kan hjælpe med at belyse emnet. Der kunne i afhandlingen på dette punkt have været valgt, at lave en længere redegørelse for, hvorledes de forskellige retskilder rangerer over hinanden og sammenspiller, og hvorledes EUretten har forrang for dansk ret. Dette er valgt ikke gjort, som følge af, at det vil tage uforholdsmæssigt meget plads i afhandlingen plads, som kunne have været benyttet til afhandlingens virkelige formål. Ligeledes er netop dette blevet analyseret i utallige afhandlinger og derfor vil jeg, såfremt læseren er i tvivl, henvise til disse Formålet med indsættelse af reglerne om regulering af investeringsgoder EUretligt. Ifølge rådets direktiv 2006/112/EF 6 (herefter momssystemdirektivet) art. 168, har en afgiftspligtig person, som handler i denne egenskab og som anvender et gode til sine afgiftspligtige transaktioner, ret til at fradrage den moms, som er betalt for godet. 7 Denne fradragsret vil ifølge art.167 indtræde samtidig med, at den fradragsberettigede afgift forfalder, hvilket vil sige ved leveringen af godet. 8 Denne fradragsordning har til formål helt at aflaste den afgiftspligtige for den moms, som den afgiftspligtige har erlagt i forbindelse med sin økonomiske virksomhed. Det er altså en fundamental del af momssystemet, at afgiftsbyrden er fuldstændig neutral for alle økonomiske virksomheder, 5 Se fx Strukturneutralitet i momssystemet af Casper Bjerregaard Eskildsen side 13-26, Merværdiafgiftspligten af Dennis Ramsdahl Jensen side 16-33, Fradragsret for merværdiafgift af Henrik Stensgaard s Af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem (EUT L 347 af ) 7 Jf. Sag C-97/90, Lennartz, pr. 8, C-25/03 HE, pr. 43,Sag C-153/11 Klub pr. 36 og sag C-234/11, TETS Haskovo AD, pr.28 8 Jf. Sag C-153/11, Klub pr. 36, Sag C-234/11, TETS Haskovo AD pr. 28 samt sag C-378/02, Waterschap Zeeuws Vlaanderen pr.31 Side 8 af 71

9 dette uanset virksomhedens formål eller resultater, forudsat at virksomheden i sig selv er momspligtig. 9 Da investeringsgoder udgør goder, hvis levetid ofte er længere end almindelige goders er, er bestemmelserne vedrørende investeringsgoder indsat, idet det vil kunne udgøre en uforholdsmæssig økonomisk ulempe eller fordel for den afgiftspligtige person, såfremt bestemmelserne og dermed reguleringsforpligtigelsen ikke fandtes, idet den afgiftspligtige ellers ville blive fanget af den tilfældige momsfradragsret, den afgiftspligtige havde på indkøbstidspunktet. 10 Reguleringen har herfor til formål at øge fradragenes præcision og dermed sikre momsens neutralitet Hvad er et investeringsgode EU-retligt Begrebet investeringsgode er et fællesskabsretligt begreb. Rækkevidden og forståelsen af begrebet skal derfor forstås i overensstemmelse med dette. Derfor kan fortolkningen ikke overlades til hver enkelt medlemsstat. 12 Det er derfor dette afsnits formål at redegøre for, hvorledes begrebet skal forstås i fællesskabsretlig betydning. Allerede før merværdiafgiften blev indført i EU, kom den første definition på, hvorledes begrebet investeringsgoder skulle forstås. Denne definition var ikke juridisk bindende, men gav og giver alligevel et bidrag på forståelsen af begrebet. Investeringsgoder blev her defineret som: Goods (other than materials which are physically incorporated in manufactured products and other than goods intended for re-sale), which contribute directly or indirectly to manufacture or to distribution, whose normal life is greater than one year and which are treated because of this fact as amortizable assets in the accounts 13. Rapporten går dog videre og siger, at it will not be possible to turn solely to commercial or accounting definitions, as long as they differ from country to country. Som følge af, at medlemslandene af EU har skattesuverænitet, vil man altså ikke blot kunne se på hvilke goder, der er afskrivningsberettigede for at kunne bestemme hvilke goder, som momsretligt skal betragtes som investeringsgoder. Endvidere redegør rapporten for, at raw 9 Jf. Sag C-118/11, Eon Aset Menidjmunt, pr.43, sag C-268/83, Rompelman pr.19 samt sag C-153/11, Klub pr Jf. sag C-184/04, Uudenkaupungin kaupunki pr. 24 og Jf. sag C-63/04, Central Property v. Commissioners of Customs and Excise pr.57 og sag C-234/11, TETS Haskovo AD pr. 31, dom af 4. oktober 2012, sag C-550/11, PIGI, pr. 25 samt artiklen VAT-Saving Schemes Involving Services Af Joep Swinkels side 1 ud af 7 afsnit 2.1. Udgivet i International Vat Monitor nov side jf. Sag 51/76 pr. 10 og The EEC reports in tax harmonization The Report of The Fiscal and Financial Committee and The Reports of The Sub-Groups A, B and C. Amsterdam 1963 page 29 Side 9 af 71

10 materials that are psysically included in manufactured products and goods destined for re-sale, are excluded from the concept of investment goods. Igennem årene har der været få domme, som omhandler, hvorledes begrebet investeringsgoder skal forstås. Den første af sagerne, om hvorledes begrebet skulle forstås, var sag C-51/76. Holland havde udnyttet daværende 14 art. 17 s mulighed for delvist at udelukke bl.a. investeringsgoder fra fradrag. Herefter havde Holland valgt kun at give et 67 % fradrag af afgiften for goder, som virksomheden skulle anvende som driftsmidler. Virksomheden anlagde som følge heraf sag an for at få medhold i, at Holland havde fortolket begrebet investeringsgoder for stramt. I sagen udtaler domstolen, i overensstemmelse med ovenstående definition at: såvel begrebets almindelige betydning som dets anvendelse i andet direktivs bestemmelser tyder på, at det omfatter goder, som, anvendt i økonomisk øjemed, karakteriseres af en så lang brugstid og en så høj værdi, at anskaffelsesomkostningerne normalt ikke bogføres som løbende udgifter, men afskrives over flere år. 15 Som udgangspunkt kan denne definition fortolkes individuelt, idet hvert land kan vælge, hvorledes det selv afskriver og bogfører. Dette er ikke en optimal situation, idet udgangspunktet i merværdiafgiften er, at alle virksomheder skal behandles lige 16. Domstolen anerkender derfor, at idet direktivet ikke angiver alle oplysninger, som er nødvendige for at kunne opstille de krav angående varighed og værdi, som skal til for, at et gode kan betragtes som et investeringsgode 17, er det nødvendigt, at medlemsstaterne tildeles en vis skønsfrihed ved udfærdigelse af kravene. Medlemsstaterne skal dog respektere, at der er væsentlig forskel på investeringsgoder og de goder, som anvendes i virksomhedens drift og daglige produktion 18. Dette er også i lighed med den definition, der blev angivet i den tidligere omtalte rapport 19, idet man i rapporten udelukker goder, som anvendes i virksomhedens daglige produktion, fra at være investeringsgoder. Efterfølgende er der ikke rejst mange sager omkring definitionen af investeringsgoder. Men i 2007 blev der i Danmark indledt en sag mellem skatteministeriet og Nordania Finans og BG factoring om, hvornår noget skulle anses for værende et investeringsgode benyttet af den afgiftspligtige i 14 Direktiv 67/228/EØF af 11. april 1967 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter Det fælles merværdiafgiftssystems struktur og de nærmere regler for dets anvendelse (2. direktiv) art Jf. sag 51/76 pr Jf. sag 51/76 pr Jf. pr Jf. pr The EEC reports in tax harmonization The Report of The Fiscal and Financial Committee and The Reports of The Sub-Groups A, B and C. Amsterdam 1963 Side 10 af 71

11 hans virksomhed. Sagen knyttede sig til selskabets pro rata-sats, hvor investeringsgoder, der er benyttet af den afgiftspligtige i hans virksomhed, ikke skal medregnes. I sagen fastlægges det, at en fællesskabsretlig bestemmelses rækkevidde skal vurderes ud fra dens indhold, kontekst og målsætninger 20. Da der ikke i art. 19 var fastsat en klar henvisning til medlemsstaternes ret til at fastlægge betydningen, fandt domstolen det nødvendigt at definere, om de omhandlede transaktioner hører til termen investeringsgoder benyttet af den afgiftspligtige i hans virksomhed 21 under hensynstagen til bestemmelsens kontekst og formål. Formålet med at undtage investeringsgoder fra pro rata-satsen er, at investeringsgoder ikke afspejler den erhvervsmæssige virksomhed, idet salg af investeringsgoder kun har accessorisk karakter, og dermed kun har en underordnet betydning i forhold til virksomhedens samlede omsætning, og derved ville investeringsgoder ved medtagelse frarøve pro rata-satsen sin betydning 22. Domstolen konkluderer desuden, at begrebet investeringsgoder benyttet af den afgiftspligtige i hans virksomhed, ikke kan omfatte goder, hvis videresalg for den pågældende afgiftspligtige person har karakter af en sædvanlig økonomisk aktivitet 23. Efterfølgende går domstolen ind i en længerevarende diskussion, om hvorvidt begrebet investeringsgoder benyttet af den afgiftspligtige i hans virksomhed er ens med begrebet investeringsgoder, som blev fastlagt i sag 51/ Domstolen når frem til den konklusion, at definitionen af investeringsgoder i sjette direktivs art. 19, stk. 2, ikke nødvendigvis er den samme definition, som er blevet fastlagt i sag 51/ Domstolen konkluderer til sidst, at begrebet investeringsgoder benyttet af den afgiftspligtige i hans virksomhed ikke omfatter køretøjer, som er indkøbt med henblik på både udlejning og videresalg ved leasingkontrakternes ophør, idet salget udgør en sædvanlig del af virksomhedens økonomiske virksomhed. 26 Den af domstolen anvendte argumentation og konklusion om, at begrebet investeringsgoder ikke er det samme i de forskellige artikler, synes uheldig, idet det vil give en mindre sikker retsstilling på 20 Jf. Sag C-98/07 Nordania Finans A/S og BG Factoring A/S pr.17, Sag C-162/91, Tenuta il Bosco pr. 11, sag C-315/00, Maierhofer pr. 27, Sag C-280/04, Jyske Finans 21 Jf. Sag C-98/07 Nordania Finans A/S og BG Factoring A/S pr. 18 og 19 samt sag C-195/06, Österreichischer Rundfunk pr. 24 og sag C-321/02 Harbs pr Jf. Bulletin for De Europæiske Fællesskaber, supplement 11/73, s.20 samt sag C-98/07 Nordania Finans A/S og BG Factoring A/S pr Jf. Sag C-98/07 Nordania Finans A/S og BG Factoring A/S pr Jf. pr Jf. pr Jf. pr. 36 Side 11 af 71

12 området at operere med to investeringsgode-begreber. Domstolen i Nordania finans sagen kunne have været nået til den præcis samme fortolkning af begrebet investeringsgoder, ved at gøre som Domstolen i sag 51/76, hvor man kiggede tilbage på kommissionens rapport, hvor investeringsgoder er defineret. Derved ville man kunne have nået til den konklusion, at leasingbiler, som er indkøbt med bl.a. videresalg for øje, ikke er investeringsgoder. Rapporten angiver nemlig, at goods destined for re-sale, are excluded from the concept of investment goods. Ved at Domstolen ikke benytter sig af ovenstående argumentationsmetode fremstår der nu to investeringsgodebegreber EU-retligt. Et, som knytter sig til det rene investeringsgode og et, som knytter sig til investeringsgoder anvendt af den afgiftspligtige i hans virksomhed. Dette gør, at investeringsgodebegrebet i momssystemdirektivet art. 174, ikke er det samme som investeringsgodebegrebet i art Spørgsmålet er ligeledes her, om investeringsgodebegrebet i art ikke ekskluderer goder, som er bestemt til videresalg, eller hvor videresalg er en almindelig del af den økonomiske virksomhed eftersom Domstolen i sag 51/76 ikke omtaler denne problemstilling som der gøres både i Nordania finans sagen og i The EEC reports in tax harmonization. Der synes dog i sag 51/76 at være taget den indstilling, at den definition, som bliver givet på investeringsgoder i EEC rapporten, udgør en definition som Domstolen er enig i, hvilket gør, at denne definition også bør være gældende for investeringsgoder omfattet af art En sådan fortolkning gør også, at fortolkningen af investeringsgoder, bliver ens uanset hvilken art. begrebet benyttes i. 6.1 Ydelser som har samme karakteristika som investeringsgoder Indtil 2006, hvor momssystemdirektivet blev udarbejdet, har begrebet investeringsgoder, kun syntes at omfatte materielle goder. I momssystemdirektivet bliver det i præamblen nr. 40 tilkendegivet, at: den ordning, der tillader regulering af fradrag for investeringsgoder i hele deres levetid på grundlag af den faktiske brug heraf, bør også kunne anvendes på ydelse, der har karakter af investeringsgoder, ligeledes har art. 190 givet medlemsstaterne mulighed for at betragte ydelser med egenskaber svarende til dem, der normalt tilskrives investeringsgoder, som investeringsgoder. Hvorledes art. 190 s definition på ydelser, som har karakter af investeringsgoder, skal forstås, gav Domstolen udtryk for i februar måned 2012 i sag C-118/11 EON ASET Dom af 16. februar 2012 Side 12 af 71

13 Spørgsmålet i sagen omhandlede ikke specifikt, hvornår noget skulle anses som en ydelse, som havde karakter af et investeringsgode. Derimod angik sagen bl.a., om Eon Asset havde adgang til at fradrage den betalte moms ved leje og leasing af to biler. Som udgangspunkt er leasing og leje af goder en ydelse 28, dette følger af, at der ikke kan være tale om levering af en vare, idet en sådan levering forudsætter overdragelse af retten til som ejer at råde over et materielt gode 29. Domstolen udtaler, at: Leje af en bil på grundlag af en leasingkontrakt kan imidlertid frembyde karakteristika, der kan sammenlignes med erhvervelsen af et investeringsgode 30 Der er dog visse betingelser, som skal være opfyldt før en leasingkontrakt kan anses som levering af et investeringsgode i art Enten skal leasingkontrakten bestemme, at ejendomsretten til bilen skal overføres ved kontraktens udløb. Leasingkontrakten kan også bestemme, at aftageren har en sådan rådighed over bilen, at det svarer til en ejers her påtænkes der især i forhold til, at hovedparten af risici og afkast skal være overført til aftageren. Herudover er det nødvendigt, at nutidsværdien af leasingafdragene skal svare til markedsværdien af varen. 31 Dette svarer til de karakteristika, som afgør om en leasing kontrakt skal behandles som en operationel leasingkontrakt eller en finansiel leasingkontrakt. Såfremt de ovenfornævnte karakteristika er til stede, skal kontrakten behandles som en finansiel leasingkontrakt 32, hvilket modsat gør at for, at en leasingkontrakt kan anses som et investeringsgode i medfør af art. 190, skal der være tale om en finansiel leasingkontrakt. 33 I forbindelse med ovennævnte sag fremkommer der nogle naturlige spørgsmål vedrørende, hvornår en ydelse kan anses for at have samme karakteristika som et investeringsgode. Art. 190 har ordlyden: Med henblik på art. 187, 188, 189 og 191 kan medlemsstaterne betragte ydelser med egenskaber svarende til dem, der normalt tilskrives investeringsgoder, som investeringsgoder. Egenskaber som normalt tilskrives investeringsgoder, jf. ovenstående analyse er, at de har så lang en brugstid og en så høj værdi, at anskaffelsesomkostninger normalt vil kunne afskrives over flere år. Herudover synes der i forhold til ydelser, som skal betragtes som investeringsgoder, også at kunne stilles krav om, at ejendomsretten over et eller andet eller idet mindste rådigheden over et 28 Jf. sag C-155/01, Cookies World, pr. 45, sag C-118/11, EON ASSET, pr. 33 og sag C-425/06, Part Service, pr Jf. momssystemdirektivet art. 14 stk Jf. pr Jf. pr. 40 i sag 118/11 EON ASSET 32 Jf. den internationale regnskabsstandard IAS 17, gentaget i Kommissionens forordning nr. 1126/2008 af 13. november 2008 om vedtagelse af visse internationale regnskabsstandarder 33 Jf. pr. 38 i sag 118/11 EON ASSET Side 13 af 71

14 eller andet skal overføres til aftageren i en sådan grad, at aftageren har samme risici og betalinger, som hvis aftageren selv ejede godet. Spørgsmålet er efterfølgende, hvilke ydelser der kan opfylde ovenstående. Fx: hvis man har fået restaureret en lastbil hos en mekaniker for kr. ekskl. moms, hvilket samlet vil anses som en ydelse, vil der så være tale om en ydelse, med egenskaber som normalt tilskrives investeringsgoder? Brugsværdi af ydelsen vil uden tvivl være lang, og i og med værdien (ifølge dansk ret) vil være så høj, at den skal afskrives over flere år, og den er undergivet værdiforringelse ved brug samt, at ejendomsretten til restaurationen uden tvivl overgår til køber, så bør en sådan ydelse være at betragte som et investeringsgode. En ydelse, som måske kan være et investeringsgode, efter art. 190, er ydelsen i at undlade at gøre noget 34, fx hvis en fiskehandler opgiver retten til at udøve sin økonomiske virksomhed i en bestemt by i 10 år til en værdi af kr. Ydelsen skal være momspålagt. Ydelsen har desuden en høj brugsværdi for aftageren, og den falder i værdi efterhånden som årene går. Ejendomsretten til selve ydelsen, som den anden fortsat skal udøve, er overgået til aftageren, idet aftageren kan sælge ydelsen fx hvis han ophører med sin forretning eller han sælger den. Derfor har en sådan ydelse også sådanne egenskaber, at den bør betragtes som et investeringsgode efter art. 190, og dermed er undergivet en regulering En situation, som er lignende ovenstående, er hvis rettigheden, som man opgiver, kun gælder i et halvt, 1, 2, 3, 4 eller 5 år. Spørgsmålet er så, om ydelsen stadig vil have karakter af et investeringsgode og herunder hvor mange år, som man nødvendigvis skal opgive rettigheden for, for at der er tale om et investeringsgode. Et sådan spørgsmål har desuden relevans i forhold til både fysiske investeringsgoder og ydelser, som har karakter af investeringsgoder. Som følge deraf vil dette spørgsmål blive behandlet mere indgående under afsnit 9. I relation til de ovenstående eksempler og drøftelser, skal der gøres opmærksom på, at da sådanne ydelser ikke er blevet bedømt af EU-domstolen, vil det ikke være sikkert, at denne når til samme konklusion. Som følge deraf skal ovenstående ikke ses som en absolut konklusion, men derimod blot som muligheder, som bør afgøres i praksis. 34 Jf. Momssystemdirektivet art. 25 b 35 Hvor lang en sådan reguleringsperiode skal være, synes der ikke at være angivet nogen steder, men idet den ikke vedkommer fast ejendom, bør reguleringsperioden være på 5 år. Jf. momssystemdirektivet art Der skal her gøres opmærksom på, at det ikke altid vil være tilfældet, idet sådanne kontrakter kan udformes meget individuelt. Det skal derfor altid foretages en individuel betragtning, hvor samtlige omstændigheder skal inddrages i bedømmelsen. Side 14 af 71

15 Man skal ved ydelser, som har samme egenskaber som investeringsgoder, huske på, at medlemsstaterne selv kan vælge, om de ønsker at implementere denne mulighed. Derfor er det ikke en selvfølge, at ovenstående eksempler skal anses for værende investeringsgoder i alle EUmedlemslande. 6.2 Delkonklusion: Investeringsgoder, som omtalt i momssystemsdirektivets art , er goder, som er anvendt i den økonomiske virksomhed og som har en så lang brugstid og en så høj værdi, at anskaffelsesomkostningerne normalt vil skulle afskrives over flere år. Investeringsgoder kan være både materielle og immaterielle goder, dvs. fx både varer og ydelser, så længe de har investeringsgodernes karakteristika. Ved Investeringsgoder benyttet af den afgiftspligtige i dennes virksomhed i art. 174 kan investeringsgoder ikke være goder, som indgår som en sædvanlig del af den økonomiske virksomheds transaktioner, som fx salget af leasing biler, er. Denne definition er i overensstemmelse med EEC rapportens definition af investeringsgoder, idet goder, som er bestemt for videresalg, ikke kan anses for værende investeringsgoder, selvom de opfylder de øvrige karakteristika. Da Domstolen i sag 51/76 synes at have accepteret denne definition i en vis grad, synes denne også at være gældende i forhold til investeringsgoder omfattet af art Herudover er det op til medlemsstaterne selv at definere begrebet investeringsgoder og præcisere det momsbeløb, som skal tages i betragtning ved reguleringen. Det er desuden op til medlemsstaterne selv at afgøre om ydelser, som har samme karakteristika som investeringsgoder, skal betragtes som investeringsgoder. 7. Formålet med at indføre reglerne om regulering for investeringsgoder i dansk ret I momsretlig henseende har man et såkaldt straksfradrag for købsmomsen på anskaffelses- eller ibrugstagningstidspunktet, derfor har man i dansk ret valgt at indsætte bestemmelserne om regulering af investeringsgoder som et værn mod utilsigtet udnyttelse af momsfradragsretten. Reglerne om regulering sørger for, at fradragsretten ikke blot afspejler godets brug på Side 15 af 71

16 anskaffelsestidspunktet, men i stedet afspejler fradragsretten godets brug indenfor reguleringsperioden Hvad er et investeringsgode ifølge dansk ret Ml. 43 stk. 1 angiver den danske definition på et investeringsgode. Her defineres et investeringsgode som: 1) Maskiner, inventar og andre driftsmidler, hvis anskaffelsespris ekskl. afgiften efter denne lov overstiger kr., og som er undergivet værdiforringelse 2) Fast ejendom, herunder til- og ombygning, 3) Reparation og vedligeholdelse af fast ejendom til et samlet beløb af mere end kr. årligt. Umiddelbart synes Danmark således ikke at have udnyttet muligheden, som ligger i momssystemsdirektivets art. 190, om at betragte ydelser, som har samme karakteristika som investeringsgoder, som investeringsgoder for nr. 1. Det er dog klart, at ydelser er en stor del af en fast ejendom, hvorfor ydelserne som vedrører sådanne naturligt er med. Der vil nedenunder blive foretaget en indgående analyse af de tre definitioner. 8.1 Maskiner, inventar og andre driftsmidler, hvis anskaffelsespris ekskl. afgiften efter denne lov overstiger kr., og som er undergivet værdiforringelse Der er flere ting, som er nødvendige at undersøge nærmere. For det første er det nødvendigt at analysere hvad der menes med Maskiner, inventar og andre driftsmidler. For det andet er det nødvendigt at analysere nærmere hvilke omkostninger og afgifter, som skal medtages i anskaffelsesprisen, og for det tredje er det nødvendigt at analysere ordet værdiforringelse. Alle begreberne har stort betydning i forbindelse med vurderingen af, om godet skal behandles som et investeringsgode. Beløbsgrænsen for hvornår noget skal betragtes som et investeringsgode, er blevet ændret et par gange i løbet af årene. Beløbsgrænsen for investeringsgoder blev første gang fastsat i en 37 Jf. forslag til lov om ændring af momsloven og forskellige andre love (flymoms, salg til interesseforbundne parter, omvendt betalingspligt, undtagelser til energibeskatningsdirektivet m.v.) fremsat d.5.december 2007 af skatteminister Kristian Jensen. Bemærkninger til forslaget andre ændringer af momsloven 2. afsnit. Side 16 af 71

17 bekendtgørelse i , her var beløbsgrænsen kr. Denne beløbsgrænse fortsatte man med frem til d.1. januar 1996, hvor beløbsgrænsen blev sat op til kr. 39, denne forhøjelse svarede til en forhøjelse efter forbrugeindexet siden Den sidste ændring i forhold til beløbsgrænsen kom i , som gjorde, at beløbsgrænsen blev sat op til det nuværende niveau på kr. ekskl. merværdiafgift Maskiner, inventar og andre driftsmidler Maskiner, inventar og andre driftsmidler taler stort set for sig selv. Der er tale om materielle goder, som fungerer som hjælpemidler i forbindelse med driften. Her kunne fx være tale om traktorer på en landbrugsvirksomhed, kølediske i et supermarked osv.. Der er dog behov for at afgrænse maskiner, inventar og andre driftsmidler overfor fast ejendom og de goder som bliver betragtet som tilhørende denne, idet dette har betydning for om godet er underlagt kr. grænsen og om reguleringsperiodens længde skal være henholdsvis 5 år eller 10 år. Fast ejendom er defineret og analyseret under afsnit 8.2. Der skal herfor ske en negativ afgrænsning overfor, hvad der i afsnit 8.2 er blevet defineret som fast ejendom. Ikke-varigt anbragt bygningstilbehør vil derfor blive anset som maskiner, inventar og driftsmidler omfattet af 43 stk. 2 nr. 1, men det kommer an på en individuel vurdering, hvor alle konkrete omstændigheder bliver inddraget, når man skal finde ud af, om indkøbte goder vil blive omfattet af den faste ejendom, eller som et gode er omfattet af ml. 43 stk.2 nr.1. Maskiner, inventar og driftsmidler skal derfor ifølge dansk praksis anses som investeringsgoder, når de ikke er omfattet af begrebet fast ejendom og derudover opfylder de betingelser, som er fastsat i ml. 43 stk. 2 nr. 1, hvad angår anskaffelsespris og værdiforringelser. Herudover gør den negative afgrænsning af ml. 43 stk. 2 nr. 1 også, at Danmark herved ikke har valgt at anse ydelser, som ellers har de samme karaktertræk som materielle investeringsgoder som investeringsgoder. Denne mulighed har Danmark ellers som konsekvens af art. 190 i momssystemdirektivet. 38 Bekendtgørelse nr. 312 af 26. maj 1978 om regulering af indgående afgift for investeringsgoder. 39 Jf. lov nr af 20/12/1995, Lov om ændring af momsloven og toldloven (ændringer som følge af 2. forenklingsdirektiv m.v.) 1 nr Jf. forslag til lov om ændring af momsloven og toldloven fremsat af skatteministeren Carsten Koch d. 1. november 1995 Bemærkninger til lovforslaget, almindelige bemærkninger - beløbsgrænser begge beløbsgrænser foreslås forhøjet fra kr. til kr., hvilket stort set svarer til en forhøjelse efter forbrugerindexet siden Jf. lov nr. 524 af 17/06/2008, Lov om ændring af momsloven og forskellige andre love (flymoms, omvendt betalingspligt, undtagelser til energibeskatningsdirektivet m.v.) 1 nr. 8 Side 17 af 71

18 8.1.2 Anskaffelsespris Hvordan anskaffelsespris skal defineres, har høj betydning i relation til investeringsgoder, idet det er anskaffelsesprisen, som i relation til maskiner, inventar og andre driftsmidler er et af de afgørende kriterier for, om goder skal betragtes som momsretlige investeringsgoder 42. Der synes dog ikke i praksis at være nogen, som har stillet spørgsmålstegn ved, hvorledes anskaffelsesprisen skal opgøres. Dette ses ved, at der ingen domme har været på området og at spørgsmålet heller ikke er behandlet i nogen forarbejder til momsloven. Spørgsmålet er, hvor mange omkostninger, som skal medregnes til anskaffelsesprisen, og om der i det hele taget er andre omkostninger end selve godets råpris, som skal medregnes. Et andet spørgsmål, som er relevant, i forbindelse med anskaffelsespris er, om det har indflydelse på ovenstående spørgsmål om fx leveringen og opsætningen/monteringen (og dermed leverings- og opsætnings-/monteringsomkostningerne) er leveret af sælgeren af godet eller af en tredjemand. Da der ikke direkte er afgjort noget i praksis, vil der nedenfor blive gjort rede for, hvad der taler for og imod de forskellige muligheder, der forefindes. Det skal allerede her fremhæves, at det selvfølgelig ikke er en udtømmende liste af muligheder, idet der også kan være nogen af den holdning, at det kun er de omkostninger, som er en del af maskinens funktionalitet dvs. opsætningsog monteringsomkostninger, som skal medregnes, mens omkostninger til levering, emballage, forsikring osv. ikke skal indgå. En sådan holdning kunne fx være en parallel til hvilke omkostninger, som skal anses som et investeringsgode i relation til opførelse eller ombygning af en bygning, her kunne der også være nogle med den holdning, at kun udgifter til selve opførelsen/ombygningen skal medregnes, mens at udgifter til fx lokalplan og arkitekt ikke skal medregnes. Denne mulighed vil der dog ikke blive redegjort yderligere for, idet kun de to yderpunkter vil blive diskuteret nærmere, dvs., om ingen udgifter udover maskinens råpris skal medtages i anskaffelsesprisen eller om alle udgifter, indtil maskinen er klar til at tage i brug, skal medregnes. Der vil i relation til begge muligheder blive overvejet, om det har indflydelse på svaret, om leverings-/monteringsomkostninger er en integreret del af godets pris. 42 Jf. ml. 43 stk. 2 nr. 2 Side 18 af 71

19 Hvad taler for, at alle omkostninger skal medregnes I den skatteretlige litteratur er det angivet, at alle omkostninger skal medtages til anskaffelsesprisen 43. Denne definition ville desuden passe på en definition af kostpris 44. Det synes dog ikke at være oplagt, at kostpris og anskaffelsespris skal anses for at være den samme. Denne holdning bliver desuden bestyrket af Erhvervs og Selskabsstyrelsens vejledning til revisorer, regnskabskyndige og teknikere 45, hvor det er tilkendegivet, at Kostprisen omfatter anskaffelsesprisen samt omkostninger direkte tilknyttet anskaffelsen indtil det tidspunkt, hvor aktivet er klar til at blive taget i brug 46. Af ovenstående fremgår det direkte, at anskaffelsesprisen ikke indebærer alle omkostninger, som er direkte knyttet til anskaffelsen indtil det tidspunkt, hvor aktivet er klar til at blive taget i brug. Leverings-/monteringsomkostninger er ofte ikke udspecificerede på fakturaen hvilket i en sådan situation gør det umulig at finde selve råprisen på godet. Dette taler i høj grad for, at i de tilfælde, hvor leverings- og/eller monteringsomkostninger er en integreret del af godets værdi på fakturaen, skal disse tælle med i anskaffelsesprisen. Et andet spørgsmål er så, om det i relation til dette punkt har betydning, om omkostninger er specificerede på fakturaen eller om de skal være leveret af tredjemand. Såfremt leverings- og/eller monteringsomkostninger ikke skal medregnes til anskaffelsesprisen, hvis de bliver leveret af tredjemand, kan dette udnyttes således, at man på denne måde sikrer, at sit gode, som er på grænsen til at skulle anses for et investeringsgode, fx en vare som koster kr. uden levering, men kr. med levering, vil blive foretrukket at skulle leveres af en tredjemand således, at det ikke skal anses for at være et investeringsgode. Denne situation vil især kunne forekomme, såfremt man i anskaffelsesåret ønsker at anvende investeringsgodet fuldt ud til sin virksomhed, men ikke er sikker på, om virksomheden senere vil blive lukket ned eller fx en virksomhed, som i anskaffelsesåret er 100 % 43 Jf. lærebog om indkomstskat kapitel 9 afsnit 3.4.3, opmærksomheden skal dog her henledes på, at forfatteren ingen hjemmel eller anden dokumentation giver for denne definition af begrebet. Det må derfor anses for tvivlsomt, om definitionen overhovedet er gældende. Ligeledes skrives der her den samlede anskaffelsessum, hvilket kan indikere, at i de sammenhænge hvor der blot står anskaffelsessum/pris, vil de nævnte ekstra omkostninger ikke skulle medregnes. 44 Jf. fx LBK nr. 323 af 11/04/2011, bekendtgørelse af årsregnskabsloven 40 Kostprisen for anlægsaktiver skal indeholde alle omkostninger, der er foranlediget af anskaffelsen indtil det tidspunkt, hvor aktivet er klar til at blive taget i brug eller som direkte kan henføres til det fremstillede aktiv 45 Jf. Vejledning til revisorer, regnskabskyndige og teknikere eksempelregnskab for selskab B A/S udgivet af Erhvervs og selskabsstyrelsen april Afsnit Balancen materielle anlægsaktiver Side 19 af 71

20 fradragsberettiget, men er klar over, at den næste år vil overgå til fx at være 90 % momsfritaget og derfor ikke ønsker at skulle regulere for godet. Ved udtagning skal den samlede anskaffelsespris medregnes jf. fx den juridiske vejledning vedr. eget forbrug af el fra vindmøller 47, her står at I vindmøllens 10 første år skal der også medregnes en udgift til afskrivning på 10 pct. pr. år af møllens samlede anskaffelsespris, herunder eksempelvis udgifter til fundamentering. Eventuelle offentlige tilskud må ikke modregnes i anskaffelsesprisen. Man bør dog her lægge mærke til, at SKAT har fundet det nødvendigt at skrive den samlede anskaffelsespris, hvilket både kan tale for og imod, at samtlige omkostninger skal medregnes ved anskaffelsesprisen. På den ene side taler det for, idet de fx her tilkendegiver, at også udgifter til fundamentering osv. skal medregnes. På den anden side gør det, at Skat har fundet det nødvendigt at skrive den samlede anskaffelsespris, at selve udtrykket anskaffelsespris ikke nødvendigvis indebærer fx udgifter til fundamenteringen Hvad taler imod, at alle omkostninger skal medregnes Reguleringsperioden for maskiner, inventar og andre driftsmidler begynder ved anskaffelsen og ikke ved ibrugtagning 48. Hvis samtlige omkostninger skal medregnes indtil, maskinen er klar til at blive taget i brug, vil dette være modstridende med bestemmelsen om hvornår reguleringsperioden skal begynde. Derved vil der være en uholdbar retsstilling, idet man i visse tilfælde så ikke ved, om sit nyleverede gode skal betragtes som et investeringsgode, før godet engang bliver ibrugtaget. Ellers ved man ikke hvor mange omkostninger, som skulle have været medregnet. Situationen bliver fremstillet yderligere, hvis man forestiller sig et firma, som ønsker at fremstille en specialmaskine til brug i virksomheden. De køber igennem 5 år forskellige dele til maskinen, både dele til over kr. og smådele til under kr. først i år 6 samler de maskinen. Såfremt maskinen først skulle anses for at være et inversteringsgode i år 6, ville dette stride imod ordlyden af ml. 44 stk. 1. I stedet bør hver del, som har kostet over kr., anses som et investeringsgode, og reguleringsperioden bør starte ved leveringen af dette gode. Såfremt alle omkostninger, indtil maskinen kan tages i brug, skal medregnes, vil dette betyde, at en masse ydelser bliver medregnet ved investeringsgodets regulering. 47 Jf. Den juridiske vejledning , D.A Udtagning af varer og ydelser ML 28 stk. 1 Eget forbrug af el fra vindmøller 3. afsnit. 48 Jf. ml. 44 stk.1 Side 20 af 71

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 4. juli 2014

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 4. juli 2014 HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 4. juli 2014 Sag 198/2013 Hovedstadens Lokalbaner A/S (advokat Tom Kári Kristjánsson) mod Skatteministeriet (kammeradvokaten ved advokat David Auken) Hovedstadens

Læs mere

Moms på fast ejendom. Ved advokat Peter Nordentoft Uddannelsesdagen 2014

Moms på fast ejendom. Ved advokat Peter Nordentoft Uddannelsesdagen 2014 Moms på fast ejendom Ved advokat Peter Nordentoft Uddannelsesdagen 2014 Skatter og moms 2 3 Retskilder EF-traktaten art. 99 Momssystemdirektivet (2006/112/EØF) m.fl. Momsloven (Lovbekendtgørelse nr. 106

Læs mere

Moms og fast ejendom. Danske Skatteadvokaters forårsseminar

Moms og fast ejendom. Danske Skatteadvokaters forårsseminar Moms og fast ejendom Danske Skatteadvokaters forårsseminar Salg af fast ejendom v/[ ] Momspligt Momslovens 1 og 4 (MSD art. 1 og 2) Erhvervsmæssig levering af varer og ydelser med leveringssted i Danmark

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 13. august 2014

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 13. august 2014 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 13. august 2014 Sag 297/2011 (1. afdeling) VOS Transport B.V. (advokat Philip Graff) mod Skatteministeriet (kammeradvokaten ved advokat Peter Biering) I tidligere instans

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0147 Bilag 3 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0147 Bilag 3 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0147 Bilag 3 Offentligt Skatteministeriet Fuldmægtig Carl Helman Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K e-mail: pskadm@skm.dk 5. maj 2008 KKo KOM(2008) 147 endelig Høring

Læs mere

Forslag til Lov om ændring af momsloven 1 (Indførelse af importmoms på dansksprogede magasiner sendt fra lande uden for EU)

Forslag til Lov om ændring af momsloven 1 (Indførelse af importmoms på dansksprogede magasiner sendt fra lande uden for EU) Skatteministeriet J. nr. 14-3930511 Udkast Forslag til Lov om ændring af momsloven 1 (Indførelse af importmoms på dansksprogede magasiner sendt fra lande uden for EU) 1 I momsloven, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

TfS 1996, 699 Om momsvejledningen og momslovens 27, stk. 6

TfS 1996, 699 Om momsvejledningen og momslovens 27, stk. 6 TfS 1996, 699 Om momsvejledningen og momslovens 27, stk. 6 Af advokat Niels Schiersing, Advokaterne Grønningen 17, København Af momsvejledningen 1995, pkt. G.1.6.1, fremgår, at momsfradrag vedrørende uerholdelige

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS BESLUTNING

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS BESLUTNING DA DA DA KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 29.10.2009 KOM(2009)608 endelig Forslag til RÅDETS BESLUTNING om bemyndigelse af Republikken Estland og Republikken Slovenien til at

Læs mere

BA ØKONOMI HA (JUR.) I SKAT, 2. DEL

BA ØKONOMI HA (JUR.) I SKAT, 2. DEL BA ØKONOMI HA (JUR.) I SKAT, 2. DEL Sommereksamen / Summer exams 2010 Ordinær eksamen / Ordinary exam Skriftlig prøve / Written exam: 25055 Moms- og afgiftsret Varighed / Duration: 3 hours / timer Hjælpemidler

Læs mere

Om skatteyderens bevis for skattemyndighedernes korrekte anvendelse af juraen TfS 2011, 28 Ø

Om skatteyderens bevis for skattemyndighedernes korrekte anvendelse af juraen TfS 2011, 28 Ø 1 Om skatteyderens bevis for skattemyndighedernes korrekte anvendelse af juraen TfS 2011, 28 Ø Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Østre Landsret tiltrådte ved en dom af 15/10 2010, at der ikke

Læs mere

Den danske Fondsmæglerforenings bemærkninger til styresignaler vedr ATP-sagen

Den danske Fondsmæglerforenings bemærkninger til styresignaler vedr ATP-sagen SKAT Sendt pr. e-mail til juraskat@skat.dk Dato: 29. juni 2015 Vores ref.: SAG-2012-04786 Tre styresignaler i høring - ATP sagen s bemærkninger til styresignaler vedr ATP-sagen SKAT den 8. juni 2015 sendt

Læs mere

H Ø R I N G. Finansrådet deltager gerne i et arbejde med SKAT med henblik på at præcisere dele af styresignalet.

H Ø R I N G. Finansrådet deltager gerne i et arbejde med SKAT med henblik på at præcisere dele af styresignalet. H Ø R I N G SKAT Att.: Karin S. R. Rasmussen, Østbanegade 123 2100 København Ø Via email: Karin.SR.Rasmussen@skat.dk og juraskat@skat.dk Høringssvar vedrørende Genoptagelse Forvaltning af investeringsforeninger

Læs mere

Moms på salg af nye bygninger og byggegrunde

Moms på salg af nye bygninger og byggegrunde Moms på salg af nye bygninger og byggegrunde Heidi Ravnsgaard Rolskov Studieretning: Cand.merc.aud Studienr.: 280610 Vejleder: Henrik Stensgaard Institut: Erhvervsjuridisk Institut Aflevering: 1. juni

Læs mere

Den Danske Fondsmæglerforening Kursus om moms og lønsumsafgift. 21. februar 2013

Den Danske Fondsmæglerforening Kursus om moms og lønsumsafgift. 21. februar 2013 Den Danske Fondsmæglerforening Kursus om moms og lønsumsafgift 21. februar 2013 Program Brush up på Deutsche Bank dommen / dansk praksis Registreringsforhold moms og lønsumsafgift Moms Salgsmoms Udenlandske

Læs mere

Momspjece. momspligt eller -fritagelse fr a dr ag godtgør else

Momspjece. momspligt eller -fritagelse fr a dr ag godtgør else DA N S K G O L F U N IO N Momspjece momspligt eller -fritagelse fr a dr ag godtgør else APRIL 2011 Forord Golfklubber og andre amatøridrætsforeninger skal ligesom almindelige erhvervsvirksomheder forholde

Læs mere

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 Transfer Pricing forlænget ligningsfrist skatteforvaltningslovens 26, stk. 5, jf. skattekontrollovens 3 B ligningslovens 2 - SKM2012.92.HR, jf. tidligere TfS 2010, 452 ØL Af advokat (L) og advokat

Læs mere

Momsfradrag for rådgivningsydelser i forbindelse med salg af aktier og selskabsandele inden for EU

Momsfradrag for rådgivningsydelser i forbindelse med salg af aktier og selskabsandele inden for EU Momsfradrag for rådgivningsydelser i forbindelse med salg af aktier og selskabsandele inden for EU Juridisk institut Antal anslag: Cand.merc.aud. - studiet 203.876 Kandidatafhandling Antal sider: Afleveret

Læs mere

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 06.11.2014-36 Virksomhedsordningen - erhvervsmæssig virksomhed 20140902 TC/BD Virksomhedsordningen - erhvervsmæssig virksomhed - ophør eller fortsættelse af eksisterende virksomhed - krav til tilbageværende

Læs mere

Momsretlig behandling af virksomhedsoverdragelse

Momsretlig behandling af virksomhedsoverdragelse Momsretlig behandling af virksomhedsoverdragelse Forfatter: Maja Jakobsen Eksamensnummer: 300123, Studie-id: mj83780 Afleveret 01-08-2013 Vejleder: Henrik Stensgaard Århus universitet, BSS, juridisk og

Læs mere

Europaudvalget 2008 2872 - Økofin Bilag 3 Offentligt

Europaudvalget 2008 2872 - Økofin Bilag 3 Offentligt Europaudvalget 2008 2872 - Økofin Bilag 3 Offentligt 22. maj 2008 Supplerende samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 3. juni 2008 Dagsordenspunkt 6a: Moms på finansielle tjenesteydelser og forsikringstjenesteydelser

Læs mere

MOMSFORHOLD. for AARHUS UNIVERSITET

MOMSFORHOLD. for AARHUS UNIVERSITET MOMSFORHOLD for I. Indledning Denne vejledning har til formål at give en kort introduktion til en række momsemner. Håndbogen er ikke udtømmende, men vi har valgt at beskrive de emner, der erfaringsmæssigt

Læs mere

I redegørelsen neden for omtales ikke spørgsmålet om forhandleres muligheder for at berigtige demobiler til forhandlernes indkøbspriser.

I redegørelsen neden for omtales ikke spørgsmålet om forhandleres muligheder for at berigtige demobiler til forhandlernes indkøbspriser. LETT Advokatpartnerselskab Artur Bugsgang Advokat J.nr. 281312-ARA 17. juni 2013 TIL HVILKEN PRIS KAN ET LEASINGSELSKAB A F- GIFTSBERIGTIGE BILER INDKØBT TIL UDLEJ- NING/LEASING? Bilbranchen og De danske

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af momsloven 1)

Forslag. Lov om ændring af momsloven 1) Lovforslag nr. L 123 Folketinget 2014-15 Fremsat den 28. januar 2015 af skatteministeren (Benny Engelbrecht) Forslag til Lov om ændring af momsloven 1) (Importmoms på dansksprogede magasiner, tidsskrifter

Læs mere

Beskatning af genvundne afskrivninger på udbyderhonorar SKM2013.423.VLR

Beskatning af genvundne afskrivninger på udbyderhonorar SKM2013.423.VLR - 1 Beskatning af genvundne afskrivninger på udbyderhonorar SKM2013.423.VLR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Vestre Landsret fandt ved dom af 13. maj 2013, ref. i SKM2013.423.VLR, at der

Læs mere

Fraskilte ægtefællers bolig i sameje beboelse af den ene ægtefælle rentefradragsret på indestående lån SKM2012.716.SR

Fraskilte ægtefællers bolig i sameje beboelse af den ene ægtefælle rentefradragsret på indestående lån SKM2012.716.SR - 1 Fraskilte ægtefællers bolig i sameje beboelse af den ene ægtefælle rentefradragsret på indestående lån SKM2012.716.SR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Skatterådet meddelte ved et bindende

Læs mere

Ligningslovens 8 X - Forsøgs- og forskningsudgifter skattekreditter

Ligningslovens 8 X - Forsøgs- og forskningsudgifter skattekreditter - 1 Ligningslovens 8 X - Forsøgs- og forskningsudgifter skattekreditter SKM2012.634. Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Skatterådet fandt ved et bindende svar af 23/10 2012, at et selskab,

Læs mere

Den merværdiafgiftsmæssige behandling af kosmetiske og rekonstruktive ydelser

Den merværdiafgiftsmæssige behandling af kosmetiske og rekonstruktive ydelser Udarbejdet af: Trine Christel Falck Lorensen Louise Grøndahl Nielsen Vejleder: Henrik Stensgaard Bachelorafhandling Den merværdiafgiftsmæssige behandling af kosmetiske og rekonstruktive ydelser Handelshøjskolen

Læs mere

Momspligt ved salg af fast ejendom - Kriterier for økonomisk virksomhed og momspligtig transaktion. Ha. Jur. (SKAT) Bachelorafhandling

Momspligt ved salg af fast ejendom - Kriterier for økonomisk virksomhed og momspligtig transaktion. Ha. Jur. (SKAT) Bachelorafhandling Ha. Jur. (SKAT) Bachelorafhandling Forfattere: Sonny Kjeldbjerg Mads Høeg Sørensen Vejleder: Dennis Ramsdahl Jensen Momspligt ved salg af fast ejendom - Kriterier for økonomisk virksomhed og momspligtig

Læs mere

Pia Reinholdt Schmidt Afleveringsdato: 16. maj 2012 Vejleder: Charlotte Sørensen. Moms på salg af byggegrunde

Pia Reinholdt Schmidt Afleveringsdato: 16. maj 2012 Vejleder: Charlotte Sørensen. Moms på salg af byggegrunde Kandidatspeciale: Forfattere: Juridisk fakultet Lisa Hyttel Mathiesen Pia Reinholdt Schmidt Afleveringsdato: 16. maj 2012 Vejleder: Charlotte Sørensen Moms på salg af byggegrunde Value added tax on sale

Læs mere

Formidling af forsikring over internettet

Formidling af forsikring over internettet Formidling af forsikring over internettet En momsretlig komparativ analyse Forfatter: Jesper Grejsen Kastrup Vejleder: Dennis Ramsdahl Jensen Kandidatafhandling, Cand.Merc.Jur Aarhus University, Business

Læs mere

Her står du: Nyhedsbreve > 2009 Nye momsregler for EU-handel med ydelser, godtgørelse af momsudgifter inden for EU m.v. (Momspakken m.v.

Her står du: Nyhedsbreve > 2009 Nye momsregler for EU-handel med ydelser, godtgørelse af momsudgifter inden for EU m.v. (Momspakken m.v. Nye momsregler for EU-handel med ydelser, godtgørelse af momsudgifter inden for EU m.v.(momspakkenm.v.) Her står du: Nyhedsbreve > 2009 Nye momsregler for EU-handel med ydelser, godtgørelse af momsudgifter

Læs mere

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om merværdiafgiftsloven (momsloven)

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om merværdiafgiftsloven (momsloven) Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om merværdiafgiftsloven (momsloven) 1 I bekendtgørelse om merværdiafgiftsloven (momsloven), jf. bekendtgørelse nr. 663 af 16. juni 2006, som ændret ved bekendtgørelse

Læs mere

H Ø R I N G. SKAT Att.: Betina Schack Adler Kristensen Østbanegade 123 2100 København Ø Via email: Betina.Kristensen@Skat.dk og juraskat@skat.dk.

H Ø R I N G. SKAT Att.: Betina Schack Adler Kristensen Østbanegade 123 2100 København Ø Via email: Betina.Kristensen@Skat.dk og juraskat@skat.dk. H Ø R I N G SKAT Att.: Betina Schack Adler Kristensen Østbanegade 123 2100 København Ø Via email: Betina.Kristensen@Skat.dk og juraskat@skat.dk. Høringssvar vedrørende Praksisændring - Investeringsforeninger

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 3. marts 2014

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 3. marts 2014 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 3. marts 2014 Sag 170/2012 (1. afdeling) A (advokat Christian Falk Hansen) mod Skatteministeriet (kammeradvokaten ved advokat Steffen Sværke) I tidligere instanser er

Læs mere

Vedtaget den 28. maj 2009 Skattereform - Forårspakke 2.0 - Moms. 28. maj 2009

Vedtaget den 28. maj 2009 Skattereform - Forårspakke 2.0 - Moms. 28. maj 2009 Vedtaget den 28. maj 2009 Skattereform - Forårspakke 2.0 28. maj 2009 Kort overblik Moms på administration af fast ejendom. Salg af nyopførte bygninger og byggegrunde bliver momspligtigt. Rejsebureauer

Læs mere

JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG

JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG Carsten Willemoes Jørgensen Toldskyldens opståen og ophør Den EU-retlige regulering af pligten til at betale told Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2009 Toldskyldens

Læs mere

Revisionsinstruks for investeringsregnskab 2014 Prisloft 2016

Revisionsinstruks for investeringsregnskab 2014 Prisloft 2016 Revisionsinstruks for investeringsregnskab 2014 Prisloft 2016 27. februar 2015 Indhold Kapitel 1 Introduktion... 3 1.1 Formålet med instruksen... 3 1.2 Prisloftbekendtgørelsens krav til investeringsregnskabet

Læs mere

Nyhedsbrev. Capital Markets. Juli 2012

Nyhedsbrev. Capital Markets. Juli 2012 Juli 2012 Nyhedsbrev Capital Markets Nye prospektbekendtgørelser Den 1. juli 2012 blev væsentlige ændringer til prospektdirektivet implementeret i dansk ret gennem udstedelsen af nye prospektbekendtgørelser.

Læs mere

TimeTax NYHEDSBREV 26/2013 22.03 11.04 2013

TimeTax NYHEDSBREV 26/2013 22.03 11.04 2013 Kolonihavehus beskatning af andelsbevis og fritagelse for beskatning Side 1 Aktionærlån lidt klogere på den skattemæssige behandling? Side 2 Kolonihavehus beskatning af andelsbevis og fritagelse for beskatning

Læs mere

Koncernregnskabet er udarbejdet i overensstemmelse med spansk regnskabslovgivning. Ved udarbejdelsen er anvendt følgende værdiansættelsesprincipper:

Koncernregnskabet er udarbejdet i overensstemmelse med spansk regnskabslovgivning. Ved udarbejdelsen er anvendt følgende værdiansættelsesprincipper: Reviderede noter: 3 Værdiansættelsesprincipper Koncernregnskabet er udarbejdet i overensstemmelse med spansk regnskabslovgivning. Ved udarbejdelsen er anvendt følgende værdiansættelsesprincipper: 3.1 Koncerngoodwill

Læs mere

I.1.3 Salg, ombygning, reparation og udlejning af visse skibe 34, stk. 1, nr. 7

I.1.3 Salg, ombygning, reparation og udlejning af visse skibe 34, stk. 1, nr. 7 Side 1 af 5 I.1.3 Salg, ombygning, reparation og udlejning af visse skibe 34, stk. 1, nr. 7 Dato for offentliggørelse Overordnede emner Resumé 15 jul 2011 11:21 Moms og lønsumsafgift SKAT udgiver 2 gange

Læs mere

Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2972 - Økofin Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2972 - Økofin Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2972 - Økofin Bilag 2 Offentligt 29. oktober 2009 Supplement til samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 10. november 2009 1. (evt.) Opfølgning på G20-Finansministermøde den

Læs mere

16.10.2008 Den Europæiske Unions Tidende L 275/37

16.10.2008 Den Europæiske Unions Tidende L 275/37 16.10.2008 Den Europæiske Unions Tidende L 275/37 KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1004/2008 af 15. oktober 2008 om ændring af forordning (EF) nr. 1725/2003 om vedtagelse af visse internationale regnskabsstandarder

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-021-0023

Skatteministeriet J.nr. 2005-021-0023 Finansudvalget (2. samling) L 175 - Svar på 38 Spørgsmål 5 Offentligt Skatteministeriet J.nr. 2005-021-0023 Den Til Folketingets Finansudvalg Hermed sendes i 5 eksemplarer endeligt svar på spørgsmål nr.

Læs mere

Fikseret leje udlejning til forældre Landsskatterettens kendelse af 6/11 2014, jr. nr. 13-6656322

Fikseret leje udlejning til forældre Landsskatterettens kendelse af 6/11 2014, jr. nr. 13-6656322 - 1 Fikseret leje udlejning til forældre Landsskatterettens kendelse af 6/11 2014, jr. nr. 13-6656322 Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Landsskatteretten tiltrådte ved en kendelse af 6/11

Læs mere

Øget fokus på momsretten

Øget fokus på momsretten Øget fokus på momsretten af Kaj Ramsløv 1. Indledning I Danmark skønnes der i år 2003 at ville blive opkrævet skatter og afgifter for i alt 692 mia. kr., hvoraf merværdiafgiften (herefter: momsen) skønnes

Læs mere

Kursgevinstlovens 25 fastsættelse af betingelser for tilladelse til principskifte SKM2012.374.HR

Kursgevinstlovens 25 fastsættelse af betingelser for tilladelse til principskifte SKM2012.374.HR Kursgevinstlovens 25 fastsættelse af betingelser for tilladelse til principskifte SKM2012.374.HR Af advokat (H) cand.merc. (R) Tommy V. Christiansen Højesteret fandt ved en dom af 6/6 2012, at skattemyndighederne

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. november 2012

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. november 2012 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. november 2012 Sag 157/2012 (1. afdeling) PanEuropean (Colmar) ApS (advokat Jakob Krogsøe) mod Skatteministeriet (kammeradvokaten ved advokat Kim Lundgaard Hansen)

Læs mere

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19.

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19. Forbrugerombudsmanden Carl Jacobsens vej 35 2500 Valby Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen Frederiksberg, 19. december 2011 Vedrørende standpunkt til markedsføring via sociale medier. Indledende bemærkninger.

Læs mere

Lovforslag Skattereform - Forårspakke 2.0 - Moms. 22. april 2009

Lovforslag Skattereform - Forårspakke 2.0 - Moms. 22. april 2009 Lovforslag Skattereform - Forårspakke 2.0 22. april 2009 Kort overblik Moms på administration af fast ejendom. Salg af nyopførte bygninger og byggegrunde bliver momspligtigt. Rejsebureauer bliver momspligtige

Læs mere

EF-Tidende nr. L 082 af 22/03/2001 s. 0016-0020

EF-Tidende nr. L 082 af 22/03/2001 s. 0016-0020 Rådets direktiv 2001/23/EF af 12. marts 2001 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om varetagelse af arbejdstagernes rettigheder i forbindelse med overførsel af virksomheder eller bedrifter eller

Læs mere

Sagens omstændigheder:

Sagens omstændigheder: Kendelse af 19. marts 1997. J.nr. 96-86.232. Nærmere bestemt virksomhed krævede tilladelse som fondsmæglerselskab. Lov om værdipapirhandel 4, stk. 2. Lov om fondsmæglerselskaber 1. Bekendtgørelse nr. 721

Læs mere

Rapport om Momsloven og 6. momsdirektiv

Rapport om Momsloven og 6. momsdirektiv Rapport om Momsloven og 6. momsdirektiv Sammendrag af de anbefalinger om lovændring, som findes i rapporten fra den eksterne Arbejdsgruppe om momsloven og 6. momsdirektiv. En arbejdsgruppe under Skatteministeriet

Læs mere

Uddrag af afskrivningslovens kapitel 3 omhandlende ejendomme

Uddrag af afskrivningslovens kapitel 3 omhandlende ejendomme Uddrag af afskrivningslovens kapitel 3 omhandlende ejendomme Kapitel 3 Bygninger, installationer og drænings- og markvandingsanlæg på jordbrugsbedrifter Bygninger og installationer 14. Erhvervsmæssigt

Læs mere

ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 41 72 71 45 * Ekspeditionstid 9-16 www.erhvervsankenaevnet.

ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 41 72 71 45 * Ekspeditionstid 9-16 www.erhvervsankenaevnet. ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 41 72 71 45 * Ekspeditionstid 9-16 www.erhvervsankenaevnet.dk Kendelse af 20. marts 2013 (J.nr. 2012-0026936) Sagen afvist

Læs mere

Forlænget ligningsfrist skatteforvaltningslovens 26, stk. 5, jf. skattekontrollovens

Forlænget ligningsfrist skatteforvaltningslovens 26, stk. 5, jf. skattekontrollovens - 1 Forlænget ligningsfrist skatteforvaltningslovens 26, stk. 5, jf. skattekontrollovens 3 B SKM2012.221.HR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Højesteret tilkendegav ved en dom af 23/3 2012,

Læs mere

(Ikke-lovgivningsmæssige retsakter) FORORDNINGER

(Ikke-lovgivningsmæssige retsakter) FORORDNINGER 24.7.2010 Den Europæiske Unions Tidende L 193/1 II (Ikke-lovgivningsmæssige retsakter) FORORDNINGER KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. 662/2010 af 23. juli 2010 om ændring af forordning (EF) nr. 1126/2008

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Masterafhandling Ketty Amdi Sparvath

Indholdsfortegnelse. Masterafhandling Ketty Amdi Sparvath Master i Moms & Afgifter, Handelshøjskolen i Århus, Aarhus Universitet 1. juni 2007 Opgaveløser: Vejleder: Dennis Ramsdahl Jensen Indholdsfortegnelse 1 Indledning...3 1.1 Formål...3 1.2 Problemformulering...4

Læs mere

Momsen i konstant bevægelse Efteråret byder på nye overvejelser om moms

Momsen i konstant bevægelse Efteråret byder på nye overvejelser om moms Danmark Indirect Tax September 2015 Af Cliff Kristoffersen, Director, Deloitte FSI VAT Momsen i konstant bevægelse Efteråret byder på nye overvejelser om moms Den danske momslov er baseret på et EU-direktiv,

Læs mere

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 Gaveoverdragelse - unoterede anparter - værdiansættelse - vurdering efter pengetankreglen og anvendelse af 1982- værdiansættelsescirkulæret - SKM2015.57.SR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc.

Læs mere

- 2. Offentliggjort d. 16. juli 2013

- 2. Offentliggjort d. 16. juli 2013 - 1 Skatteproces - partsbegrebet ved klage til Landsskatteretten partsstatus som bestyrelsesmedlemmer på grundlag af ansvar efter selskabslovens 140-143 - SKM2013.404.BR Af advokat (L) og advokat (H),

Læs mere

Høring over udkast til forslag til ny aktieavancebeskatningslov og følgeforslag hertil.

Høring over udkast til forslag til ny aktieavancebeskatningslov og følgeforslag hertil. Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. KRONPRINSESSEGADE 28 1306 KØBENHAVN K TLF. 33 96 97 98 FAX 33 36 97 50 DATO: 02-12-2005 J.NR.: 04-013702-05-2227 REF.: spi/kfe Høring over udkast

Læs mere

Finanstilsynets holdning er i overensstemmelse med indholdet af Foreningen af Statsautoriserede Revisorers revisionsvejledning nr. 11.

Finanstilsynets holdning er i overensstemmelse med indholdet af Foreningen af Statsautoriserede Revisorers revisionsvejledning nr. 11. Kendelse af 23. april 1998. 97-95.528. Kommanditselskab, som indgik i en finansiel koncern, skulle aflægge separat regnskab undergivet revision. Bank- og sparekasselovens 37 a. (Morten Iversen, Connie

Læs mere

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0605 Bilag 2 Offentligt. Notat. 1. Resumé

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0605 Bilag 2 Offentligt. Notat. 1. Resumé Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0605 Bilag 2 Offentligt Notat J.nr. 12-0245075 14. januar 2013 Supplerende grundnotat om rapport fra Kommissionen til Rådet om beskatningsstedet for levering af varer og

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af. dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem. henholdsvis Frankrig og Spanien

Forslag. Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af. dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem. henholdsvis Frankrig og Spanien Lovforslag nr. L 125 Folketinget 2008-09 Fremsat den 4. februar 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af dobbeltbeskatningsoverenskomster

Læs mere

Notat om forbrugerens hæftelse for en eventuel værdiforringelse, jf. forbrugeraftalelovens 24, stk. 5. Formålet med notatet

Notat om forbrugerens hæftelse for en eventuel værdiforringelse, jf. forbrugeraftalelovens 24, stk. 5. Formålet med notatet Dato: 1. juli 2014 Sag: FO-14/02011-20 Sagsbehandler: /tmn Notat om forbrugerens hæftelse for en eventuel værdiforringelse, jf. forbrugeraftalelovens 24, stk. 5. Formålet med notatet Den nye forbrugeraftalelov

Læs mere

Rejsebureauer i momsmæssig forstand Travel agents in relation to VAT

Rejsebureauer i momsmæssig forstand Travel agents in relation to VAT Cand.merc.aud. Kandidatafhandling Copenhagen Business School, 2013 Travel agents in relation to VAT Lisette Ekvall Antal anslag/antal normalsider: 178.543 / 78,5 Dato for aflevering: 19. april 2013 Vejleder:

Læs mere

K har endvidere ved skrivelse af 13. november 2000 anmodet om at indtræde i ankenævnssagen "A Danmark A/S mod Finanstilsynet".

K har endvidere ved skrivelse af 13. november 2000 anmodet om at indtræde i ankenævnssagen A Danmark A/S mod Finanstilsynet. Kendelse af 8. marts 2001. 00-177.318. Aktindsigt nægtet. Der var ikke grundlag for at lade klageren indtræde i en verserende sag, der vedrørte hans pensionsforhold. Lov om forsikringsvirksomhed 66 a og

Læs mere

Samlevendes køb af lejlighed, hvor den ene står som ejer mens den anden er medhæftende for gælden

Samlevendes køb af lejlighed, hvor den ene står som ejer mens den anden er medhæftende for gælden - 1 Samlevendes køb af lejlighed, hvor den ene står som ejer mens den anden er medhæftende for gælden Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Jeg er samlevende med en pige, som planlægger at købe

Læs mere

Årsregnskab Cand. Merc. Aud. 2002

Årsregnskab Cand. Merc. Aud. 2002 Årsregnskab Cand. Merc. Aud. 2002 Leasing U 29 Docent Tage Rasmussen Institut for Regnskab Handelshøjskolen i Århus Hvad er problemet? Juridisk kriterie for aktivering: Ejerskab eller ikke ejerskab Økonomisk

Læs mere

RÅDETS DIREKTIV af 25. juli 1985 om tilnærmelse af medlemsstaternes administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser om produktansvar (85/374/EØF)

RÅDETS DIREKTIV af 25. juli 1985 om tilnærmelse af medlemsstaternes administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser om produktansvar (85/374/EØF) 1985L0374 DA 04.06.1999 001.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B RÅDETS DIREKTIV af 25. juli 1985 om tilnærmelse af medlemsstaternes administrativt

Læs mere

REVISORMANUAL 2013-1 OG EU MOMSMANUAL 2013

REVISORMANUAL 2013-1 OG EU MOMSMANUAL 2013 REVISORMANUAL 2013-1 OG EU MOMSMANUAL 2013 REVISORMANUAL 2013-1 Af Thorbjørn Helmo Madsen I RevisorManualen finder du de vigtigste regler, satser og beløbsgrænser samlet i et alfabetisk opslagsværk. VERSION

Læs mere

4 hovedbetingelser for anvendelse af sociale klausuler (kontraktvilkår) i udbud

4 hovedbetingelser for anvendelse af sociale klausuler (kontraktvilkår) i udbud 4 hovedbetingelser for anvendelse af sociale klausuler (kontraktvilkår) i udbud I forbindelse med udbud som er omfattet udbudsdirektiverne, kan ordregiver lovligt opstille kontraktvilkår sociale klausuler

Læs mere

Gældende praksis fritagelsens rækkevidde Lønsumsafgift Skattereformen momspligt pr. 1. januar 2011 Overgangsordning

Gældende praksis fritagelsens rækkevidde Lønsumsafgift Skattereformen momspligt pr. 1. januar 2011 Overgangsordning Dansk Selskab for Boligret Lyngby, 5. maj 2009 Partner Søren Engers Pedersen soeren.engers@dk.ey.com Fast ejendom Ejendomsadministration Gældende praksis fritagelsens rækkevidde Lønsumsafgift Skattereformen

Læs mere

VEJLEDNING TIL SAMARBEJDSAFTALE

VEJLEDNING TIL SAMARBEJDSAFTALE NOTAT 24. MARTS 2014 DIF UDVIKLING VEJLEDNING TIL SAMARBEJDSAFTALE Danmarks Idræts-Forbund har udarbejdet en standardaftale der kan fungere som vejledning til hvordan man kan formulere en samarbejdsaftale

Læs mere

Vestre Landsret Pressemeddelelse

Vestre Landsret Pressemeddelelse Vestre Landsret Pressemeddelelse PRESSEMEDDELELSE: Danica Pension frifundet i sager om gebyrer/omkostningsbidrag på pensioner Vestre Landsrets 10. afdeling har den 28. august 2008 afsagt dom i 3 sager,

Læs mere

Forslag. Til. Lov om ændring af momsloven og forskellige andre love 1

Forslag. Til. Lov om ændring af momsloven og forskellige andre love 1 Skatteministeriet Udkast 16. december 2013 Forslag Til Lov om ændring af momsloven og forskellige andre love 1 (Ændring af leveringsstedet for elektroniske ydelser, teleydelser og radio- og tv-spredningstjenester

Læs mere

Holdingselskabers fradragsret

Holdingselskabers fradragsret Kandidatafhandling Forfattere Juridisk Institut Camilla Ellen Haas (249585) Cand.merc.jur., 10. semester Tine Jørgensen (249851) Vejledere Christian Homilius Dennis Ramsdahl Jensen Henrik Stensgaard -

Læs mere

Skatteministeriet J. nr. 2007-311-0003 Udkast 31. august 2007

Skatteministeriet J. nr. 2007-311-0003 Udkast 31. august 2007 Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 217 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 2007-311-0003 Udkast 31. august 2007 Forslag til Lov om ændring af lov om indskud på etableringskonto (Forbedrede afskrivnings-

Læs mere

Ligningslovens 8 P solcelleanlæg - afskrivningsgrundlag - SKM2013.785.SR

Ligningslovens 8 P solcelleanlæg - afskrivningsgrundlag - SKM2013.785.SR - 1 Ligningslovens 8 P solcelleanlæg - afskrivningsgrundlag - SKM2013.785.SR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Skatterådet tilkendegav ved et bindende svar ref. i SKM2013.785.SR om opgørelsen

Læs mere

Momslovens særordning for rejsebureauer

Momslovens særordning for rejsebureauer Bjarke Vodder Nielsen Kandidatafhandling Momslovens særordning for rejsebureauer Vejleder: Dennis Ramsdahl Jensen Handelshøjskolen Aarhus Universitet cand.merc.aud Moms/afgifter 1. november 2012 / BN75794

Læs mere

TimeTax NYHEDSBREV 44/2014 12.03.2014 26.03.2014

TimeTax NYHEDSBREV 44/2014 12.03.2014 26.03.2014 Årsopgørelse 2013 Nu er det tid for indberetning til årsopgørelsen 2013 Håndværkerfradrag Nu er det tid for indberetning til årsopgørelsen for 2013 Skat har den 10. marts åbnet for årsopgørelsen for 2013,

Læs mere

Rekonstruktion kapitalindskud indfrielse af fordring Skatteministeriets kommentar ref. i SKM2011.499.SKAT til SKM2010.471.BR.

Rekonstruktion kapitalindskud indfrielse af fordring Skatteministeriets kommentar ref. i SKM2011.499.SKAT til SKM2010.471.BR. - 1 Rekonstruktion kapitalindskud indfrielse af fordring Skatteministeriets kommentar ref. i SKM2011.499.SKAT til SKM2010.471.BR. Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Skatteministeriet har som

Læs mere

Forklarende bemærkninger Momsfaktureringsregler

Forklarende bemærkninger Momsfaktureringsregler Forklarende bemærkninger Momsfaktureringsregler (Rådets direktiv 2010/45/EU) Hvorfor forklarende bemærkninger? Forklarende bemærkninger har til formål at give en bedre forståelse af den lovgivning, der

Læs mere

IFRIC FORTOLKNINGSBIDRAG 12

IFRIC FORTOLKNINGSBIDRAG 12 IFRIC FORTOLKNINGSBIDRAG 12 Koncessionsaftaler REFERENCER: Begrebsramme for udarbejdelse og præsentation af årsregnskaber IFRS 1 Førstegangsanvendelse af IFRS IFRS 7 Finansielle instrumenter: Oplysninger

Læs mere

Den skattemæssige behandling af godtgørelser der relaterer sig til fratræden

Den skattemæssige behandling af godtgørelser der relaterer sig til fratræden Den skattemæssige behandling af godtgørelser der relaterer sig til fratræden Af advokatfuldmægtig, Kristian Bro, Dansk Erhverv 1. Indledning Skatterådet har i to bindende svar truffet afgørelse om den

Læs mere

Outsourcing og medarbejdere. v/ partner Mads Krarup Den offentlige uddannelsesdag 2014

Outsourcing og medarbejdere. v/ partner Mads Krarup Den offentlige uddannelsesdag 2014 Outsourcing og medarbejdere v/ partner Mads Krarup Den offentlige uddannelsesdag 2014 2 Dagens program Hvornår finder virksomhedsoverdragelsesloven anvendelse i forbindelse med offentlig udbud, og hvad

Læs mere

Supplerende samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 7. oktober

Supplerende samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 7. oktober 30. september 2008 Supplerende samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 7. oktober 2008 Dagsordenspunkt 3a: Bekæmpelse af momssvig: i) Svigsbekæmpelse Resumé Der ventes en drøftelse af Kommissionens forslag

Læs mere

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 01-130.313 (H.P. Rosenmeier, Jens Fejø, Niels Henriksen) 29. januar 2002

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 01-130.313 (H.P. Rosenmeier, Jens Fejø, Niels Henriksen) 29. januar 2002 Klagenævnet for Udbud J.nr.: 01-130.313 (H.P. Rosenmeier, Jens Fejø, Niels Henriksen) 29. januar 2002 K E N D E L S E Økonomi- og Erhvervsministeriet (Kammeradvokaten ved advokat Kurt Bardeleben) mod Farum

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET DA DA DA KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 28.1.2009 KOM(2009) 20 endelig MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET Den teknologiske udvikling inden for e-fakturering og foranstaltninger

Læs mere

Denne artikel omhandlende tilgodehavender har følgende indhold:

Denne artikel omhandlende tilgodehavender har følgende indhold: Regnskab Forlaget Andersen 8.6 Tilgodehavender Af revisor Lasse Glud Dybbøl, Beierholm lgd@beierholm.dk Indhold Denne artikel omhandlende tilgodehavender har følgende indhold: 1. Generelt om tilgodehavender

Læs mere

12.3. Kreditgivning eller investering

12.3. Kreditgivning eller investering 12.3. Kreditgivning eller investering 12.3. Kreditgivning eller investering Det forhold, at udlån i lovens forstand skal forstås bredt, og at udlånsvirksomhed som ovenfor nævnt omfatter enhver form for

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse 10.5.2012 2012/2037(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om gennemførelsen af direktiv 2008/48/EF om forbrugerkreditaftaler (2012/2037(INI))

Læs mere

Nr. 7. Marts 2009. Nye momsregler ved salg af varer og ydelser til interesseforbundne parter

Nr. 7. Marts 2009. Nye momsregler ved salg af varer og ydelser til interesseforbundne parter Nr. 7 Marts 2009 AP Nyt er et nyhedsbrev til klienter og forretningsforbindelser, hvor vi orienterer om nye regler og aktuelle emner inden for skat, selskabsret og regnskab. Ind imellem sætter vi desuden

Læs mere

Moms på byggegrunde og nye bygninger fra 1. januar 2011 SKATs vejledning er udkommet

Moms på byggegrunde og nye bygninger fra 1. januar 2011 SKATs vejledning er udkommet Nyhedsbrev til kunder og samarbejdspartnere Værdifuld viden om skat og moms Moms på byggegrunde og nye bygninger fra 1. januar 2011 SKATs vejledning er udkommet Fra 1. januar 2011 skal der betales moms

Læs mere

Gå-hjem møde om EU dom afsagt den 11. april 2013

Gå-hjem møde om EU dom afsagt den 11. april 2013 1 Gå-hjem møde om EU dom afsagt den 11. april 2013 Advokat Mette Østergård 2 Tilpasningsforanstaltninger FN Konventionen om rettigheder for personer med handicap artikel 2, fjerde led Rimelig tilpasning

Læs mere

Lønsumsafgift i fonde, foreninger, organisationer og selvejende institutioner

Lønsumsafgift i fonde, foreninger, organisationer og selvejende institutioner Afhandling Master i Moms & Afgifter Lønsumsafgift i fonde, foreninger, organisationer og selvejende institutioner Forfatter: John Linnemann Vejleder: Henrik Stensgaard, Lektor Eksamensnr.: 277173 Antal

Læs mere

DA N S K GOL F U N ION. Skattepjece ST RUK T UR A K TIEK ØB A FSK R I V NING

DA N S K GOL F U N ION. Skattepjece ST RUK T UR A K TIEK ØB A FSK R I V NING DA N S K GOL F U N ION Skattepjece ST RUK T UR A K TIEK ØB A FSK R I V NING APRIL 2011 Forord Skattemæssigt adskiller golfklubber sig reelt ikke fra andre idrætsforeninger, men golfsporten adskiller sig

Læs mere

Retningslinjer for de forsikringsmæssige hensættelsers og de udskudte skatters tabsabsorberende evne

Retningslinjer for de forsikringsmæssige hensættelsers og de udskudte skatters tabsabsorberende evne EIOPA-BoS-14/177 DA Retningslinjer for de forsikringsmæssige hensættelsers og de udskudte skatters tabsabsorberende evne EIOPA Westhafen Tower, Westhafenplatz 1-60327 Frankfurt Germany - Tel. + 49 69-951119-20;

Læs mere