Udgivet af Kirkeministeriet T RY K B o rch Try k. R E P R O Focus Repro. G R A F I S K DESIGN Design Factory. FOTO S ø ren Nielsen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Udgivet af Kirkeministeriet 2000. T RY K B o rch Try k. R E P R O Focus Repro. G R A F I S K DESIGN Design Factory. FOTO S ø ren Nielsen"

Transkript

1

2 2 S A M A R B E J D E I F O L K E K I R K E N Udgivet af Kirkeministeriet 2000 T RY K B o rch Try k R E P R O Focus Repro G R A F I S K DESIGN Design Factory FOTO S ø ren Nielsen PAPIR A rctic silk 130 g/m 2 COVER A rctic silk 250 g/m 2 2. UDGAVE eksemplare r ISBN

3 3 F O R O R D 6 1 K O M M U N I K ATION OG I NFO RMAT I O N V I D E N I N F O R M AT I O N D I A L O G TAV S H E D S P L I G T 13 2 A R B E J D S T I L R E T T E L Æ G G E L S E HVEM HAR KOMPETENCEN? M e n i g h e d s r å d e t M e d a r b e j d e rn e P r æ s t e n I N S T R U K T I O N S B E F Ø J E L S E R F O R H A N D L I N G E R B E M Y N D I G E L S E R 20 3 A R B E J D S O P G AV E R A N S Æ T T E L S E S B R E V E R E G U L AT I V E R A - d e l B - d e l V E D TAGELSE OG ÆNDRING AF REGULAT I V E R I N F O R M AT I O N 27

4 4 S A M A R B E J D E I F O L K E K I R K E N 4 ARBE JDSF ORH OLD I ØVRIG T S I K K E R H E D S F O R A N S TA LTNINGER OG A R B E J D S M I L J Ø I N V E N TAR- OG MASKINANSKAFFELSE S Y N 31 5 FERIE R, F RIDA GE OG FRIWEE KE NDS P L A N L Æ G N I N G FASTLÆGGELSE AF FERIEPLAN ORIENTERING OM FASTLAGT FERIE FRIDAGE OG FRIWEEKENDS SÆRLIGE FERIEFRIDAGE 36 6 M E D A R B E J D E R M Ø D E R G E N E R E LT A N TAL MØDER M Ø D E L E D E L S E D E LTA G E R E EMNER, DER SKAL OR IENTERES OM EMNER, DER KAN DR ØFTES EMNER, DER IKKE KAN DRØFTES VALG AF REPRÆSENTANT TIL MENIGHEDSRÅDET FÆLLES KIRK EGÅRDE TAV S H E D S P L I G T O R I E N T E R I N G 46

5 5 7 M ENIGHE DS RÅDET S KON TA K T P E R S O N G E N E R E LT VALG AF KONTA K T P E R S O N O P G AV E R TJENSTLIGE FORSKRIFT ER M E D A R B E J D E R M Ø D E 52 8 F O R H A N D L I N G S R E G L E R G E N E R E LT MEDARBEJ DERE SKAL HØRES O R G A N I S ATIO NER FOR LØNRAMMELØNNEDE O R G A N I S ATIONER FOR ANDRE ANSATTE OG M E N I G H E D S R Å D T I L L I D S M Æ N D P r æ s t e r K i r k e f u n k t i o n æ re r 58 B I L A G 6 0 S TANDARDVEDTÆGT FO R MENIGHEDSRÅDETS K ONTA K T P E R S O N 6 0 S T I K O R D S R E G I S T E R 6 6

6 6 S A M A R B E J D E I F O L K E K I R K E N Samarbejde mellem mennesker er en forudsætning på enhver arbejdsplads. Et godt samarbejde giver både medarbejdere og arbejdsgivere større arbejdsglæde. Det er til gavn for den enkelte, men det er også til gavn for helheden. På de mange arbejdspladser i folkekirken er et godt samarbejde derfor til glæde og gavn for hver enkelt kirkefunktionær, hver præst og hvert menighedsrådsmedlem. Samtidig er det til gavn for det, som kirkefunktionærer, præster og menighedsråd arbejder sammen om, nemlig det kirkelige liv i sognet. Et godt samarbejde er imidlertid ingen selvfølge. Det forudsætter, at alle parter bidrager til det. Både som menighedsrådsmedlem og dermed arbejdsgiver for kirkefunktionærerne, som præst og som kirkefunktionær har man pligt til at bidrage til samarbejde. Men samarbejdet bliver uden tvivl bedst, når det ikke blot er et resultat af pligt, men af hver enkelts vilje til at gå ind i samtale og samarbejde med respekt for de forskellige menneskelige og faglige kvalifikationer og for de forskellige funktioner, som medarbejderne på en folkekirkelig arbejdsplads har.

7 7 I 1995 udgav Kirkeministeriet og Folkekirkens Samarbejdsudvalg vejledningen Samarbejde i folkekirken som en støtte til bestræbelserne på et godt samarbejde i folkekirken. Dens samlede oplag på viser, at der både blandt menighedsrådsmedlemmer og medarbejdere har været stor interesse for den. Derfor udgives Samarbejde i folkekirken nu i 2. udgave, hvor der bl.a. er sket en opdatering i forhold til de regler, som gælder for arbejdet og samarbejdet i folkekirken. Jeg vil gerne ønske god læselyst og godt samarbejde. Margrethe Vestager

8 8 S A M A R B E J D E I F O L K E K I R K E N

9 9 1.1 V I D E N Mennesker, der skal arbejde sammen, må have både vilje og evne til det, hvis det skal lykkes at skabe et godt samarbejde. Men desuden må hver enkelt kende rammerne og reglerne for sin egen funktion og vide noget om, hvad der er de andre samarbejdspartneres funktion. To nøgleord for et godt samarbejde er derfor dialog (eller samtale) og viden. Mennesker, der ikke kan tale sammen, kan sandsynligvis heller ikke arbejde særligt godt sammen. Og et nødvendigt grundlag for samtalen er, at man ved noget om hinandens funktioner og forudsætninger. Desuden må man vide noget om, hvad man skal arbejde sammen om. Medlemmerne af menighedsrådet må som arbejdsgivere kende de regler og aftaler, som gælder for de forskellige typer af medarbejdere ved en kirke og en kirkegård. Menighedsrådsmedlemmerne skal derfor vide, hvilke funktioner de forskellige medarbejdere har. Det er selvfølgelig særligt nødvendigt, at menighedsrådets kontaktperson til medarbejderne har en omfattende viden om regler og aftaler for de forskellige personalegrupper og om de enkelte medarbejderes funktioner. Men hele menighedsrådet er arbejdsgiver for kirkefunktionærerne, og derfor må alle rådsmedlemmer have en viden om kirkefunktionærernes forhold. Alle menighedsrådsmedlemmer må desuden vide noget om de specielle regler, der gælder for præsteembedet, selvom menighedsrådet ikke er arbejdsgiver i forhold til præsterne. En præst er i sin embedsførelse uafhængig af menighedsrådet. Men det er nødvendigt, at råd og præst som udgangspunkt for samtale og samarbejde om de fælles anliggender kender og respekterer de specielle regler. Hver enkelt medarbejder må naturligvis kende sine egne opgaver, rettigheder og pligter. Men samtidig er det nyttigt at kende noget til de andre medarbejderes arbejde. Derved får man et bedre billede af helheden og sin egen plads i den, og man undgår lettere at komme til at krænke a n d re medarbejdere ved unødigt at blande sig i noget, som er deres ansvar.

10 1 0 S A M A R B E J D E I F O L K E K I R K E N 1.2 I N F O R M A T I O N Der må informeres, for at alle menighedsrådsmedlemmer såvel som medarbejdere kan have den viden, der er en nødvendig forudsætning for samarbejdet. Menighedsrådet fastsætter opgaverne i re g u l a t i v e rne for de enkelte stillinger, og derfor må man forvente, at erfarne menighedsrådsmedlemmer har kendskab til dem. Men det er vigtigt, at nye menighedsrådsmedlemmer efter et valg bliver informeret om disse emner og om, hvordan opgaverne og ansvaret for arbejdet omkring kirken og kirkegården i øvrigt er fordelt. Det vil derfor ofte være til gavn for samarbejdet, at hele menighedsrådet mødes med alle medarbejdere kort efter et menighedsrådsvalg. Medarbejderne skal naturligvis også informeres om de regler og aftaler, som gælder for dem og deres arbejdsforhold. De skal kende den faste fordeling af opgaver og ansvar for arbejdet omkring kirke og kirkegård. Informationen af nye medarbejdere bør starte allerede ved ansættelsessamtalen, hvor man kan fortælle ansøgerne om sognet, livet i og omkring kirken og forventningerne til den nye medarbejder. Det er også meget væsentligt, at medarbejderne bliver informeret om ændringer i regler og så tidligt som muligt om nye opgaver, som menighedsrådet planlægger og beslutter at sætte i gang. Jo mere medarbejderne bliver informeret om nye opgaver, jo større er mulighederne for, at medarbejderne vil betragte dem som fælles opgaver og føle, at de har medansvar for løsningen af dem. 1.3 D I A L O G Alle menighedsrådsmedlemmer og medarbejdere kan få en stor del af den nødvendige viden og information ved skriftlig kommunikation. Læsning af aftaler, regulativer, referater af menighedsrådets beslutninger osv. er et af midlerne. En-vejs-kommunikation er ikke tilstrækkelig, hvis der skal skabes et godt samarbejde. Så må man tale sammen, hvilket også er en forudsætning for et godt socialt klima på arbejdspladsen.

11 1 1 Udgangspunktet for dialogen er, at alle parter, menighedsrådet og de forskellige medarbejdere, hver for sig har viden og erf a r i n g e r, som kan bidrage til at belyse et spørgsmål og dermed give et godt grundlag for at beslutte, hvad der skal gøres, og hvordan det skal gøres. Gennem dialog kan menighedsrådet drage nytte af medarbejdernes særlige viden og erfaringer som en del af grundlaget for de beslutninger, rådet skal træffe. I nogle tilfælde vil det være gavnligt, at hele menighedsrådet taler med medarbejderne. Hvis et menighedsråd nedsætter udvalg til at varetage eller forberede særlige funktioner, er det naturligt at lade en medarbejder få plads i udvalget, når det, udvalget skal beskæftige sig med, ligger inden for medarbejderens arbejdsområde. I andre tilfælde er der i stedet behov for samtale mellem det menighedsrådsmedlem, der er valgt som kontaktperson, og en eller flere medarbejdere. Dialogen mellem arbejdsgiveren (menighedsrådet) og medarbejdern e kan føres på flere måder. Dels ved møder mellem parterne som f. eks. de medarbejdermøder, der skal holdes mindst en gang årligt i alle sogne. Dels ved mere uformelle kontakter mellem menighedsrådsmedlemmer og medarbejderne. Man skal dog være opmærksom på, at det normalt kun er et enkelt medlem af menighedsrådet, nemlig den, der er valgt som kontaktperson, som på rådets vegne kan give medarbejdere tjenstlige forskrifter. I menighedsrådsloven er der en bestemmelse, som bidrager til yderligere kontakt mellem menighedsråd og kirkefunktionærer. Det er lovens 3, som lyder: En repræsentant for de kirkefunktionærer, der er ansat eller konstitueret i menighedsrådskredsen, har ret til uden stemmeret at deltage i rådets møder. Denne bestemmelse giver funktionærernes repræsentant mulighed både for at præsentere medarbejdernes synspunkter i rådet og for selv at fremsætte forslag, som medarbejderne ønsker, at rådet skal tage stilling til. Dialog mellem menighedsråd og præst er på mange punkter en nødvendighed. Det gælder særligt på de punkter, hvor enten menighedsrådet eller præsten formelt har en selvstændig kompetence til at træffe

12 1 2 S A M A R B E J D E I F O L K E K I R K E N afgørelser. Menighedsråd kan ikke og skal ikke blande sig i præstens embedsvirksomhed. Men et godt forhold mellem menighedsråd og præst er nødvendigt for at skabe de bedste rammer omkring fælles anliggender som f.eks. gudstjenester, møder og andre aktiviteter. Dialog vil også ofte være det bedste i det samarbejde, som skal foregå mellem præst og andre medarbejdere, selv om præsten på nogle af de punkter, de skal samarbejde om, har kompetencen til at træffe afgørelser. Det gælder f. eks. i samarbejdet med kordegnen om arbejdet på kirkekontoret og i gudstjenesten og i samarbejdet mellem præst og organist om valg af salmer og musik til gudstjenesterne. Det vil som regel ikke blot være til gavn for samarbejdsklimaet, men også for det endelige resultat af samarbejdet, hvis man omgås og taler sammen med respekt for hinandens opgaver, viden og erfaringer, selvom det er klart, hvem der i givet fald har kompetencen til at træffe en afgørelse. Tilsvarende gælder for samarbejdet mellem andre medarbejdere, hvad enten det er formelt ligestillede medarbejdere med hver sine funktioner og opgaver, eller det f.eks. er leder og medarbejdere på kirkegården, at et samarbejde, der sker med respekt for hinandens opgaver, viden og erfaringer som regel både vil give et godt samarbejdsklima og gode resultater af arbejdet. En positiv indstilling til samarbejde betyder også, at det kan være naturligt at gøre hinanden opmærksom på forhold eller problemer, som må løses, men som man ikke selv har ansvar eller mulighed for at klare.

13 TA V S H E D S P L I G T Der er dog grænser for kommunikation og information. Det er ikke alt, der må eller bør kommunikeres videre. I nogle tilfælde har folkekirkens medarbejdere tavshedspligt. I andre tilfælde er det gavnligt for et samarbejde, at man selv vælger at tie. Præster har en vidtgående tavshedspligt, f.eks. og ikke mindst om det, de hører under sjælesorg. Men alle medarbejdere i folkekirken har tavshedspligt, hvis de i kraft af deres arbejde får kendskab til andres rent private forhold. Det gælder både oplysninger om andre medarbejdere og om mennesker udefra. Rent private forhold er f.eks. oplysninger om race og religion, politiske, foreningsmæssige, seksuelle og strafbare forhold, helbred, eventuelt misbrug af alkohol, medicin og narkotika samt interne familieforhold som stridigheder, skilsmisser, selvmordsforsøg og ulykkestilfælde. Også oplysninger om menneskers økonomiske forhold vil normalt være fortrolige. Tavshedspligten betyder, at man hverken kan fortælle ægtefælle, familie eller venner om forhold eller begivenheder, som man har fået kendskab til gennem arbejdet. Heller ikke, selv om der er tale om oplevelser f.eks. med efterladte i forbindelse med et dødsfald som har gjort stærkt indtryk på én, og som man derfor har et stort behov for at tale med andre om. Der kan desuden være tale om, at kirkefunktionærer har tavshedspligt udadtil i forbindelse med, at de orienteres om nogle af de planer eller sager, der arbejdes med i menighedsrådet. Men det er også nødvendigt for et godt samarbejde, at den enkelte pålægger sig selv en tavshedspligt og undlader at sprede rygter om andre medarbejdere. Det gælder på arbejdspladser som alle andre steder, at man ikke bør sige noget om andre, som man nødig vil høre, at andre siger om en selv.

14 1 4 S A M A R B E J D E I F O L K E K I R K E N

15 H V E M H A R K O M P E T E N C E N? I et ansættelsesforhold er der og bør der være nogen, som bestemmer, hvordan arbejdet skal fordeles og lægges tilrette. Og det er en forudsætning for et godt samarbejde, at alle, der deltager i det, er klar over, hvem der har denne kompetence. Menighedsrådet er arbejdsgiver for kirkefunktionære rne. Derm e d har rådet ligesom andre arbejdsgivere den overo rdnede kompetence til at lede og fordele arbejdet. I praksis er det dog normalt kun et enkelt af menighedsrådets medlemmer, der udøver funktionen som arbejdsgiver. Nemlig den, der af rådet er valgt som kontaktperson til medarbejdern e. Menighedsrådet skal skriftligt inform e re medarbejderne om, hvem der er kontaktperson og hvilke bemyndigelser kontaktpersonen har til på rådets vegne at give tjenstlige forskrifter til medarbejderne og til at modtage henvendelser fra funktionære rne til rådet. Kontaktpersonens bemyndigelser skal indgå i den vedtægt for kontaktpersonen, som menighedsrådet skal lave. Vedtægten skal udleveres til alle kirkefunktionære r, således at de skriftligt bliver inform e ret om rammerne for kontaktpersonens arbejde. Menighedsrådets kompetence uddybes i afsnit , mens kontaktpersonens funktion beskrives udførligt i kapitel 7. Menighedsrådet kan give nogle af medarbejderne ledelsesbeføjels e r. Det sker i givet fald gennem bemyndigelser, der indarbejdes i re g u l a- t i v e rne for de pågældende medarbejderes stillinger. Samtidig skal det f remgå af vedtægten for kontaktpersonen, hvis nogle af de opgaver og b e f ø j e l s e r, som normalt ligger hos kontaktpersonen, i stedet gives til en m e d a r b e j d e r. Det er en god idé, at menighedsrådet skriftligt inform e rer de k i r k e f u n k t i o n æ re r, der helt eller delvis bliver underlagt andre medarbejdere, om hvad bemyndigelserne omfatter. Emnet bemyndigelser uddybes i afsnit 2.4. Traditionelt har kirkefunktionærer dog meget stor frihed til selv at t i l rettelægge det daglige arbejde. Dette uddybes i afsnit I afsnit beskrives præstens kompetence til i visse forhold at give instrukser til k i r k e f u n k t i o n æ re r.

16 1 6 S A M A R B E J D E I F O L K E K I R K E N Menighedsrådet Menighedsrådet træffer afgørelse om kirkebetjeningens ordning efter regler fastsat af kirkeministeren, hedder det i 22, stk.1, i lov om ansættelse i stillinger i folkekirken. For det første afgør menighedsrådet altså, hvilke funktionærstillinger der skal være ved den enkelte kirke, og hvilket omfang stillingerne skal have. Der er dog visse begrænsninger på menighedsrådets råderet. De stillinger, der kan oprettes, er de normale typer af kirkefunktionærstillinger. Oprettelse af stillinger og forøgelse af stillingers omfang kan først ske, når udgifterne er indarbejdet i et budget, der er godkendt af provstiudvalget. Provstiudvalget skal desuden kontrollere, at stillingens omfang eller kvote svarer til de opgaver, som er lagt ind i stillingen. Oprettelse af tjenestemands- eller tjenestemandslignende stillinger kræver godkendelse fra Kirkeministeriet. For disse stillinger gælder også, at beskæftigelsesgraden (kvoten) skal fastsættes af stiftsøvrigheden på grundlag af menighedsrådets stillingsbeskrivelse og efter forhandling med den faglige organisation på området. Ved Kirkeministeriets cirkulære af 10. februar 2000 om kvoteberegning (minimumskvoter) for visse kirke- og kirkegårdsfunktionærer har menighedsråd fået mulighed for at forhøje den minimumskvote, som Kirkeministeriet eller stiftsøvrigheden har fastsat for en stilling. Det gælder for stillinger som kirketjener, kordegn, kordegneassistent, organist og organistassistent. Menighedsrådet kan forhøje kvoten, hvis der lokalt er et sagligt grundlag og arbejdsmæssig dækning for det. Det er naturligvis en forudsætning, at der på det godkendte budget er penge til at dække udgifterne ved den øgede kvote, og at provstiudvalget kan godkende forhøjelsen.

17 1 7 For det andet har menighedsrådet kompetencen til at ansætte og afskedige kirkefunktionærer. Før et menighedsråd kan afskedige en medarbejder uden ansøgning, skal reglerne om høring af medarbejderen overholdes. Disse regler er beskrevet i kapitel 8, Forhandlingsregler. En funktionær, der er varigt ansat som tjenestemand, kan kun afskediges uden ansøgning af Kirkeministeriet, ligesom det kun er ministeriet, der kan bevilge en sådan tjenestemand afsked på grund af sygdom, selv om det sker efter ansøgning. For det tredje afgør menighedsrådet, hvilke opgaver de forskellige funktionærer skal varetage. De opgaver, som en medarbejder får pålagt, skal naturligvis ligge inden for den gruppe af opgaver, som normalt passes af denne kategori af medarbejdere. Dissse emner uddybes i kapitel 3, der handler om arbejdsopgaver og regulativer. Da et menighedsråd består af 6-15 valgte medlemmer foruden en eller flere præster, er et menighedsråd imidlertid en atypisk arbejdsg i v e r. Rådet kan og skal lægge retningslinierne for, hvordan arbejdet i kirken og på kirkegården skal lægges tilrette. Men den mere praktiske og daglige opfølgning af den overordnede tilrettelæggelse må varetages af nogen på rådets vegne. Rådets opgaver som arbejdsgiver udøves på rådets vegne i første række af det rådsmedlem, der er valgt som rådets kontaktperson til medarbejderne. Kontaktpersonens funktion beskrives i kapitel 7. Men rådet kan også bemyndige andre til at udøve ledelseskompetence. Det uddybes i afsnit 7.4, Tjenstlige forskrifter. Hvis en sognemedhjælper er ansat af flere menighedsråd i fællesskab, er det en kontaktperson, som er valgt af menighedsrådene i fællesskab, der har ledelseskompetencen over for sognemedhjælperen.

18 1 8 S A M A R B E J D E I F O L K E K I R K E N Medarbejderne Der er i folkekirken tradition for, at medarbejdern e i meget stor udstrækning arbejder selvstændigt, uden at der i det daglige er nogen, som styrer arbejdet i detaljer. De kan altså i vid udstrækning selv tilrettelægge deres daglige arbejde. Det hænger naturligvis bl.a. sammen med, at der de fleste steder kun er en enkelt medarbejder inden for de forskellige stillingskategorier bortset fra vikarer. En enkelt kirketjener, en enkelt kordegn, en enkelt organist osv. Der er derfor ingen tvivl om, hvem der skal lave arbejdet. En sådan frihed og selvstændighed forudsætter, at den enkelte medarbejder er pligtopfyldende og varetager sine opgaver med omhu, uden at der i det daglige er en arbejdsgiver eller arbejdsleder til at styre arbejdet Præsten En præst har en særlig stilling i forhold til såvel menighedsråd som kirkefunktionærer. Præsten er ikke underlagt menighedsrådet, for menighedsrådet er ikke arbejdsgiver for præsten. Som medlem af menighedsrådet har præsten del i rådets arbejdsgiveransvar i forhold til kirkefunktionærerne, men rådets funktion som arbejdsgiver varetages i det daglige af kontaktpersonen, der skal være et af rådets valgte medlemmer. Præsten har imidlertid på række områder en funktion som arbejdsleder i forhold til kirkefunktionærer. Da præsten har ansvaret for, at kirkebøgerne føres og for, hvordan det sker, kan præsten give kordegn eller kirkebylærer tjenstlige forskrifter vedrørende denne del af deres arbejde. Præster kan desuden give præstesekretærer forskrifter vedrørende deres arbejde. Præsten har også ansvaret for at lede gudstjenester og kirkelige handlinger og kan derfor give tjenstlige forskrifter til de funktionærer, som skal medvirke ved disse. Præsten kan desuden give tjenstlige forskrifter vedrørende forberedelse af lokale til konfirmandundervisning og tilsyn med konfirmanderne samt praktiske forhold i forbindelse med indledende konfirma-

19 1 9 tionsforberedelse til kirketjeneren eller andre medarbejdere, hvis disse opgaver er omfattet af medarbejdernes regulativer. Præsten kan yderligere give tjenstlige forskrifter til medarbejdere, der er ansat som medhjælpere ved konfirmandundervisning eller indledende konfirmationsforberedelse. Hvis der er ansat en sognemedhjælper, skal en af sognets præster, som udpeges af biskoppen, føre tilsyn med sognemedhjælperens arbejde med undervisning, forkyndelse og sjælesorg. 2.2 I N S T R U K T I O N S B E F Ø J E L S E R Menighedsrådet har retten til at beslutte, hvilke opgaver der skal udføres af de enkelte medarbejdere, for det er rådet som sådant, der er arbejdsgiver. Men normalt er det kun menighedsrådets kontaktperson til meda r b e j d e rn e, som på rådets vegne kan give dem instrukser eller forskrifter. Som hovedregel kan altså hverken formanden eller andre enkeltmedlemmer af et menighedsråd give kirkefunktionærerne tjenstlige forskrifter. Eventuelle forespørgsler eller andre henvendelser fra funktionærerne skal ligeledes rettes til kontaktpersonen og ikke til formanden eller andre medlemmer af menighedsrådet. Kontaktpersonen skal viderebringe henvendelser fra funktionærerne til menighedsrådet, hvis kontaktpersonen ikke selv er i stand til at tage stilling til dem. Kirkefunktionærerne kan også indbringe tjenstlige pålæg, som de har fået af kontaktpersonen, for menighedsrådet, hvis de mener, at pålæggene er ulovlige eller urimelige. Derefter kan en funktionær eventuelt indbringe rådets afgørelse for Kirkeministeriet. Selv om en medarbejder indbringer et pålæg for menighedsrådet og måske derefter indbringer rådets afgørelse for ministeriet, skal medarbejderen efterleve pålægget, indtil det eventuelt bliver omstødt, medmindre pålægget er klart ulovligt.

20 2 0 S A M A R B E J D E I F O L K E K I R K E N Menighedsrådet kan bemyndige andre end kontaktpersonen til at give medarbejderne forskrifter eller til at modtage henvendelser fra medarbejderne. Disse undtagelser fra hovedreglen skal fremgå af den vedtægt, som menighedsrådet laver for kontaktpersonen. Kontaktpersonen og vedtægten beskrives nærmere i kapitel 7. Præsten har på visse områder selvstændig beføjelse til at give instrukser eller tjenstlige forskrifter til kirkefunktionærer. Det er uddybet i afsnit Desuden kan en funktionær være tildelt en lederfunktion og som følge deraf have kompetence til at give instrukser eller tjenstlige forskrifter. Dette uddybes i afsnit 2.4, Bemyndigelser. 2.3 F O R H A N D L I N G E R I ansættelseslovens 23 stk. 2, er det fastslået, at Menighedsrådet kan ikke afgøre sager, der vedrører en kirkefunktionærs forhold, forinden den pågældende har haft lejlighed til at udtale sig i sagen. Dette emne behandles mere udførligt i kapitel B E M Y N D I G E L S E R Et menighedsråd, der består af 7 eller flere personer, kan naturligvis i praksis ikke samlet udøve funktionen som arbejdsgiver. Derfor bemyndiger rådet nogen til at udøve ledelsen. Det gælder i første række den, der vælges som kontaktperson, dernæst på mere begrænsede områder nogle af medarbejderne. Bemyndigelsen til kontaktpersonen fastlægges i den vedtægt, som menighedsrådet skal lave for kontaktpersonens arbejde. Dette uddybes i kapitel 7. Bemyndigelser til en kirkefunktionær, der skal fungere som leder, fastlægges i regulativet for den pågældendes stilling.

21 2 1 I Kirkeministeriets cirkulære af 20. december 1997 om løn- og ansættelsesvilkår for kirke- og kirkegårdsfunktionærer, er der i punkt 5.2 nævnt nogle områder, hvor kirkefunktionærer normalt skal have bemyndigelse til at give instrukser til andre medarbejdere. Det drejer sig om: o rganisten i forhold til organistassistent samt medlemmer af kirkens kor. kirkegårdslederen i forhold til personale på kirkegård og kirkegårdskontor. andre kirkefunktionærer i forhold til dem, der er ansat som medhjælp, f.eks. kordegnen i forhold til kordegneassistent eller -vikar og kirketjener i forhold til eventuel medhjælp.

22 2 2 S A M A R B E J D E I F O L K E K I R K E N

23 A N S Æ T T E L S E S B R E V E De overordnede rammer for kirkefunktionærers løn- og ansættelsesvilkår er for en stor del fastlagt ved lov og ved aftaler mellem Finansministeriet, Kirkeministeriet og kirkefunktionærernes forskel - lige faglige organisationer. Det er et grundlæggende krav, at en arbejdsgiver skriftligt skal oplyse hver medarbejder om de vilkår, som gælder for ansættelsen. Kravet er fastslået i lov om arbejdsgiverens pligt til at underrette lønmodtageren om vilkårene for ansættelsesforholdet (lovbekendtgørelse nr. 385 af 11. maj 1994). Loven er fulgt op med en aftale af 14. juni 1993 mellem Finansministeriet og centralorganisationerne, og Kirkeministeriet har yderligere suppleret med en vejledning af 24. februar Både loven, aftalen og vejledningen findes i Retsregler for Menighedsrådsmedlemmer. Orienteringen til medarbejderen om ansættelsesvilkårene gives i et ansættelsesbrev, eventuelt i form af et skema, som Kirkeministeriet har udarbejdet i tilknytning til vejledningen. Ansættelsesbrevet eller skemaet skal bl.a. indeholde oplysninger om arbejdsgiverens og medarbejderens navne og adresser, arbejdssted, stillingsbetegnelse eller beskrivelse af arbejdet, ansættelsestidspunkt, ferierettigheder, opsigelsesvarsler, løn og den daglige eller ugentlige arbejdstid. Det skal desuden fremgå af ansættelsesbrevet eller skemaet, hvilke kollektive overenskomster eller aftaler, der gælder for ansættelsen. De kortfattede oplysninger i ansættelsesbrevet suppleres for de fleste kirkefunktionærstillingers vedkommende med et regulativ. 3.2 R E G U L A T I V E R Regulativer indeholder en præcisering af kirkefunktionærernes arbejdsvilkår og arbejdsopgaver. Det er dog ikke nødvendigt at lave regulativer for midlertidigt ansatte (konstituerede) eller for medhjælpere for kirketjenere, gravere og kordegne. Der er heller ikke regulativer for de medarbejdere, der er omfattet af kollektive overenskomster, som gartnere og gartneriarbejdere på bykirkegårde. Deres løn- og arbejdsvilkår fastlægges udtømmende gennem

24 2 4 S A M A R B E J D E I F O L K E K I R K E N overenskomsterne og de tilhørende aftaler i forbindelse med ansættelse. Regulativerne laves ved udfyldning af standardregulativer som er godkendt af Kirkeministeriet. Standardregulativer kan fås hos Landsforeningen af Menighedsrådsmedlemmer. Der er godkendt standardregulativer for 11 forskellige stillingstyper: 1. Organister, der er aflønnet efter lønrammesystemet. 2. Organister, der er aflønnet på anden måde end efter tjenestemændenes lønrammesystem. 3. Organistassistenter. 4. Kordegne. 5. Kirkegårdsledere, der er aflønnet efter lønrammesystemet. 6. Kirkegårdsassistenter, der er aflønnet efter lønrammesystemet. 7. Gravere. 8. Kirketjenere, der er aflønnet efter lønrammesystemet. 9. Kirkesangere. 10. Kirkekorsangere. 11. Sognemedhjælpere. Et regulativ består af en A-del og en B-del. A-delen indeholder bestemmelser, som er generelle for den pågældende type stillinger, uanset hvilken kirke eller kirkegård der er tale om. Der må ikke laves overstregninger eller tilføjelser i regulativets A-del. Afvigelser fra de generelle regler skal ske ved en særlig beskrivelse i regulativets B-del. B-delen er beregnet til bestemmelser, der er specielle for stillingen ved den enkelte kirke eller kirkegård. Eventuelle tvivlsspørgsmål om indholdet af et regulativ eller spørgsmål om overlapninger mellem forskellige medarbejderes arbejdsområder afgøres af menighedsrådets kontaktperson. Medarbejdere kan dog forlange, at spørgsmålene forelægges menighedsrådet. Det er i øvrigt væsentligt, at eventuelle tvivlsspørgsmål afklares, så snart de viser sig.

25 2 5 Sker det ikke, er der en risiko for, at de i en senere og måske mere tilspidset situation kan føre til en strid, som kunne være undgået A-del Regulativets A-del er en overordnet beskrivelse af de pligter, som kirkefunktionæren har. Der er tale om pligter, som generelt påhviler alle kirkefunktionærer af den pågældende type, f.eks. alle organister eller alle kordegne. Der må ikke ændres i standardregulativets A-del. Eventuelle begrænsninger eller udvidelser af en funktionærs pligter i forhold til det, der beskrives i A-delen, fastsættes i stedet i B-delen. Der kan fra sted til sted være forskel på, hvilke opgaver man konkret har behov for at få løst. Dermed vil der også være forskel på, hvilke opgaver og pligter funktionærerne i de enkelte sogne skal have. I regulativernes A-del er der derfor flere punkter, som siger, at funktionæren generelt set har en pligt af den ene eller anden art, men hvor der samtidig henvises til, at omfanget af pligten fastsættes i regulativets B-del. F.eks. hedder det i regulativet for organister i A-delen: Såfremt det er fastsat i afsnit B, er organisten pligtig at udføre og arrangere kirkekoncerter, musikgudstjenester og salmesangsaftener. Det er et normalt arbejdsområde for organister i folkekirken, men det er selvfølgelig en lokal afgørelse, om man vil have sådanne arrangementer og i hvilket omfang. Omfanget fastsættes i regulativets B-del B-d el I regulativets B-del præciseres de opgaver og vilkår, som gælder for den enkelte funktionær ved en bestemt kirke eller kirkegård. Der er så stor forskel på folkekirkens sogne, med hensyn til størrelse, bygninger, aktiviteter og menighedsrådets opfattelse af, hvordan forholdene skal lægges til rette, at generelle bestemmelser ikke kan være dækkende. B-delen bruges således til en mere konkret uddybning af de generelle retningslinier, som gælder for en bestemt type funktionærer. Der kan også være tale om udvidelse eller indskrænkning af den enkelte funktionærs opgaver og muligheder i forhold til den generelle beskrivelse i A-delen.

VEDTÆGT. for. den af Stilling menighedsråd. valgte. kontaktperson

VEDTÆGT. for. den af Stilling menighedsråd. valgte. kontaktperson VEDTÆGT for den af Stilling menighedsråd valgte kontaktperson I henhold til 10, stk. 5, i lovbekendtgørelse nr. 146 af 24. februar 2012 om menighedsråd vælger menighedsrådet af sin midte en person, der

Læs mere

Bilag 5 VEDTÆGT. for. den af Grøndalslund menighedsråd. valgte. kontaktperson. (formand)

Bilag 5 VEDTÆGT. for. den af Grøndalslund menighedsråd. valgte. kontaktperson. (formand) 1 Bilag 5 VEDTÆGT for den af Grøndalslund menighedsråd valgte kontaktperson Vedtægten forelagt og vedtaget på menighedsrådets møde den: 15. december 2004 (formand) 2 I henhold til 10, stk. 5 i Lovbekendtgørelse

Læs mere

STANDARDVEDTÆGT. for. den af Vetterslev-Høm menighedsråd. valgte. kontaktperson

STANDARDVEDTÆGT. for. den af Vetterslev-Høm menighedsråd. valgte. kontaktperson STANDARDVEDTÆGT for den af Vetterslev-Høm menighedsråd valgte kontaktperson Side 1 af 6 I henhold til 10, stk. 5, i lovbekendtgørelse nr. 146 af 24. februar 2012 om menighedsråd vælger menighedsrådet af

Læs mere

STANDARDVEDTÆGT. for. den af Rindum menighedsråd. valgte. kontaktperson. Side 1 af 6

STANDARDVEDTÆGT. for. den af Rindum menighedsråd. valgte. kontaktperson. Side 1 af 6 STANDARDVEDTÆGT for den af Rindum menighedsråd valgte kontaktperson Side 1 af 6 I henhold til 10, stk. 5, i lovbekendtgørelse nr. 146 af 24. februar 2012 om menighedsråd vælger menighedsrådet af sin midte

Læs mere

STANDARDVEDTÆGT. for den af Vetterslev-Høm menighedsråd. valgte. kontaktperson

STANDARDVEDTÆGT. for den af Vetterslev-Høm menighedsråd. valgte. kontaktperson STANDARDVEDTÆGT for den af Vetterslev-Høm menighedsråd valgte kontaktperson Forslag til vedtægt udarbejdet af Landsforeningen af Menighedsraad Formular 9-5114 08.05 Side 1 af 6 I henhold til 10, stk. 5

Læs mere

VEDTÆGT. kontaktperson

VEDTÆGT. kontaktperson VEDTÆGT for den af Vetterslev-Høm menighedsråd valgte kontaktperson I henhold til 9 stk. 5, i bekendtgørelse nr. 771 af 24. juni 2013 af lov om menighedsråd vælger menighedsrådet af sin midte en person,

Læs mere

Til 1, stk. 2, nr. 1: menighedsrådets kontaktperson, eller den der varetager denne funktion evt. den daglige leder,

Til 1, stk. 2, nr. 1: menighedsrådets kontaktperson, eller den der varetager denne funktion evt. den daglige leder, Kirkeministeriet Frederiksholms Kanal 21 Postboks 2123 1015 København K 11. april 2014 Udkast til ændring af bekendtgørelse om medarbejdermøder i folkekirken og om valg af medarbejderrepræsentant i menighedsrådene

Læs mere

Vedtægt for samarbejde mellem Grene Provsti og Nørup Menighedsråd om rådgivning og sekretariatsbistand om kirkefunktionærer (kontaktpersonopgaven).

Vedtægt for samarbejde mellem Grene Provsti og Nørup Menighedsråd om rådgivning og sekretariatsbistand om kirkefunktionærer (kontaktpersonopgaven). Vedtægt for samarbejde mellem Grene Provsti og Nørup Menighedsråd om rådgivning og sekretariatsbistand om kirkefunktionærer (kontaktpersonopgaven). 1 Lovgrundlag: Samarbejdet etableres i henhold 43b og

Læs mere

Kursus for nye menighedsråd. 19. januar 2017 KONTAKTPERSONER

Kursus for nye menighedsråd. 19. januar 2017 KONTAKTPERSONER Kursus for nye menighedsråd 19. januar 2017 KONTAKTPERSONER Dagsorden for holdundervisning - kontaktpersoner Menighedsrådet og kirkens ansatte Kontaktpersonens overordnede ansvar Psykisk godt arbejdsmiljø

Læs mere

Introkursus for menighedsråd. 23. februar 2013 Menighedsråd i Skive og Salling provstier

Introkursus for menighedsråd. 23. februar 2013 Menighedsråd i Skive og Salling provstier Introkursus for menighedsråd 23. februar 2013 Menighedsråd i Skive og Salling provstier Menighedsrådets kommunikation, rollefordeling og kompetencer Rollefordeling i menighedsrådet Formandens overordnede

Læs mere

Herning Nordre og Søndre Provstier. Kontaktperson

Herning Nordre og Søndre Provstier. Kontaktperson Kontaktperson Dagsorden for holdundervisning Præsentation - kontaktperson Kontaktpersonens ansvarsområder og opgaver Lovgivning Overenskomster og organisationsaftaler Hvor er der hjælp at hente? Gruppeopgave

Læs mere

Formål. På menighedsrådets vegne varetage ledelsen af de kirkefunktionærer, der er ansat i sognet.

Formål. På menighedsrådets vegne varetage ledelsen af de kirkefunktionærer, der er ansat i sognet. Kontaktpersonen Formål På menighedsrådets vegne varetage ledelsen af de kirkefunktionærer, der er ansat i sognet. Som kontaktperson sikre, at medarbejdernes ressourcer anvendes bedst muligt, til glæde

Læs mere

STANDARDVEDTÆGT. for. den af Hvalsø menighedsråd. valgte. kontaktperson

STANDARDVEDTÆGT. for. den af Hvalsø menighedsråd. valgte. kontaktperson STANDARDVEDTÆGT for den af Hvalsø menighedsråd valgte kontaktperson I henhold til 10, stk. 5 i Lovbekendtgørelse nr. 611 af 6. juni 2007 om menighedsråd vælger menighedsrådet en person, der bemyndiges

Læs mere

Vejledning om arbejdsgivers pligt til at underrette den ansatte om vilkårene for ansættelsesforholdet. 1. Indledning

Vejledning om arbejdsgivers pligt til at underrette den ansatte om vilkårene for ansættelsesforholdet. 1. Indledning Doc Id nr.: 115416 Vejledning om arbejdsgivers pligt til at underrette den ansatte om vilkårene for ansættelsesforholdet. 1. Indledning Denne vejledning omhandler de pligter et menighedsråd har som arbejdsgiver

Læs mere

REGULATIV. for. organiststillinger. aflønnet efter lønrammesystemet. Dette regulativ er gældende for stillingen som organist

REGULATIV. for. organiststillinger. aflønnet efter lønrammesystemet. Dette regulativ er gældende for stillingen som organist REGULATIV for organiststillinger aflønnet efter lønrammesystemet Dette regulativ er gældende for stillingen som organist ved Udfyld feltet og hop fra felt til felt med tabulatortasten. kirke(r) og indeholder

Læs mere

Vejledning om sygdom for de ansatte ved kirker og på kirkegårde

Vejledning om sygdom for de ansatte ved kirker og på kirkegårde Vejledning om sygdom for de ansatte ved kirker og på kirkegårde (Sygdomsvejledningen) (til menighedsrådene) Indledning Med henblik på at gøre det lettere for menighedsrådene at finde de regler, der gælder

Læs mere

Menighedsrådets opgaver og hvem gør hvad?

Menighedsrådets opgaver og hvem gør hvad? Menighedsrådets opgaver og hvem gør hvad? Information til nuværende og kommende medlemmer af menighedsrådene i Favrskov Provsti. Menighedsrådets opgaver overordnet, jf. lov om menighedsråd 1. Sognets kirkelige

Læs mere

Vejledning om tilrettelæggelse af arbejdstid for overenskomstansatte kirkefunktionærer. Udarbejdet af Ministeriet for Ligestilling og Kirke

Vejledning om tilrettelæggelse af arbejdstid for overenskomstansatte kirkefunktionærer. Udarbejdet af Ministeriet for Ligestilling og Kirke Vejledning om tilrettelæggelse af arbejdstid for overenskomstansatte kirkefunktionærer Udarbejdet af Ministeriet for Ligestilling og Kirke Indledning: I forbindelse med indgåelsen af overenskomster og

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v.

Bekendtgørelse af lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v. Bekendtgørelse af lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v. LBK nr 8 af 03/01/2007 (Gældende) Oversigt (indholdsfortegnelse) Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Kapitel 6 Kapitel 7 Kapitel

Læs mere

Medarbejderhåndbog Maj 2015

Medarbejderhåndbog Maj 2015 Medarbejderhåndbog Maj 2015 Side 1 af 5 Introduktion Medarbejderhåndbogen er udarbejdet af menighedsrådet ved Øster Snede Kirke og har til formål at give klarhed over de ansættelsesmæssige forhold med

Læs mere

Rollefordeling mellem kirkeværge, kirke- og kirkegårdsudvalg og medarbejdere

Rollefordeling mellem kirkeværge, kirke- og kirkegårdsudvalg og medarbejdere Rollefordeling mellem kirkeværge, kirke- og kirkegårdsudvalg og medarbejdere Rollefordeling mellem kirkeværge, kirke- og kirkegårdsudvalg og medarbejdere Takster Principper og regler Takster i Horsens

Læs mere

MEDARBEJDER UDVIKLINGSSAMTALER

MEDARBEJDER UDVIKLINGSSAMTALER MEDARBEJDER UDVIKLINGSSAMTALER E N V E J L E D N I N G F O R M E N I G H E D S R Å D & A N S A T T E KIRKEMINISTERIET 2003 MEDARBEJDERUDVIKLINGSSAMTALER SKJALSJRIEOWOFNSKGBSD F TALER MEDARBEJDERUDVIKLINGSSAMTALER

Læs mere

E N V E J L E D N I N G F O R M E N I G H E D S R Å D

E N V E J L E D N I N G F O R M E N I G H E D S R Å D FLEKSJOB OG SKÅNEJOB E N V E J L E D N I N G F O R M E N I G H E D S R Å D OGSÅ MULIGE I FOLKEKIRKEN 2 Udgivet af Kirkeministeriet 2001 T RY K B o rch Try k G R A F I S K DESIGN Design Factory PAPIR A

Læs mere

Menighedsrådsarbejde Kontaktperson

Menighedsrådsarbejde Kontaktperson Menighedsrådsarbejde Kontaktperson En spændende udfordring. 21JAN2017 Provstikonsulent, Steen Otterstrøm, Kalundborg og Næstved Provstier Det basale Lov om Menighedsråd 1, Stk. 2. Det påhviler menighedsrådet

Læs mere

Om menighedsrådet. Menighedsrådets hovedopgaver

Om menighedsrådet. Menighedsrådets hovedopgaver Om menighedsrådet Menighedsrådets hovedopgaver Menighedsrådenes hovedopgaver er ifølge menighedsrådsloven at styre sognets kirkelige og administrative anliggender, samt at virke for gode vilkår for evangeliets

Læs mere

Personalepolitik Del 1

Personalepolitik Del 1 Personalepolitik Del 1 Indledning Denne personalepolitik indeholder 3 dele: 1. En overordnet personalepolitik 2. en lokal personalepolitik om politik, regler og administrative forhold hos det enkelte menighedsråd

Læs mere

Arbejdsbeskrivelse for organist ved Asmild og Tapdrup kirker. Ved kirken forstås, i det følgende, de tjenestesteder, der er nævnt i ansættelsesbrevet.

Arbejdsbeskrivelse for organist ved Asmild og Tapdrup kirker. Ved kirken forstås, i det følgende, de tjenestesteder, der er nævnt i ansættelsesbrevet. Arbejdsbeskrivelse for organist ved Asmild og Tapdrup kirker Ved kirken forstås, i det følgende, de tjenestesteder, der er nævnt i ansættelsesbrevet. Ved organist forstås den organist, for hvem nærværende

Læs mere

retsinformation.dk - CIR nr 9910 af 10/11/2009

retsinformation.dk - CIR nr 9910 af 10/11/2009 Page 1 of 6 Kapitel 1 Indledning Oversigt (indholdsfortegnelse) CIR nr 9910 af 10/11/2009 Gældende Offentliggørelsesdato: 25-11-2009 Kirkeministeriet Vis mere... Kapitel 2 Cirkulærets anvendelsesområde

Læs mere

Hvilke opgaver har et menighedsråd, og hvem gør hvad?

Hvilke opgaver har et menighedsråd, og hvem gør hvad? November 2012 Hvilke opgaver har et menighedsråd, og hvem gør hvad? Information målrettet nuværende og kommende medlemmer af menighedsrådene i Bispebjerg. 1 Hvilke opgaver har et menighedsråd, og hvem

Læs mere

Hvilke opgaver har et menighedsråd og hvem gør hvad?

Hvilke opgaver har et menighedsråd og hvem gør hvad? Marts 2012 Hvilke opgaver har et menighedsråd og hvem gør hvad? En folder målrettet nuværende og kommende medlemmer i menighedsrådene i Herning Nordre og Søndre provstier. Hvilke opgaver har et menighedsråd

Læs mere

Stk. 1a Med virkning fra 1/1 2013 og resten af valgperioden indgår tillige de i Elias Sogn valgte medlemmer i menighedsrådet.

Stk. 1a Med virkning fra 1/1 2013 og resten af valgperioden indgår tillige de i Elias Sogn valgte medlemmer i menighedsrådet. Vedtægt for Vesterbro Sogn - Folkekirken på Vesterbro De syv sogne (Absalons, Apostel, Enghave, Gethsemane, Krist, Maria og Sct. Matthæus) på Vesterbro sammenlægges med virkning fra 2/12 2012 til ét sogn,

Læs mere

Hvilke opgaver har et menighedsråd? En folder til nuværende og kommende medlemmer af menighedsrådene i Skive og Salling provstier.

Hvilke opgaver har et menighedsråd? En folder til nuværende og kommende medlemmer af menighedsrådene i Skive og Salling provstier. Hvilke opgaver har et menighedsråd? En folder til nuværende og kommende medlemmer af menighedsrådene i Skive og Salling provstier. Hvilke opgaver har et menighedsråd? Går du med tanker om at stille op

Læs mere

Personalepolitik for Vor Frelsers Kirke

Personalepolitik for Vor Frelsers Kirke Personalepolitik for Vor Frelsers Kirke Indledning Vor Frelsers Kirkes menighedsråd har vedtaget denne personalepolitik efter drøftelse i personalegruppen, arbejdsmiljøudvalget og i menighedsrådet. Kirkens

Læs mere

Takstregulativ og vedtægt

Takstregulativ og vedtægt Takstregulativ og vedtægt for Hjordkær kirke Aabenraa provsti ( Aabenraa kommune) Haderslev stift I For benyttelse af kirken TAKSTREGULATIV A. til gudstjenester a. der afholdes af kirkens præst eller en

Læs mere

Ved kirken forstås, i det følgende, de tjenestesteder, der er nævnt i ansættelsesbrevet.

Ved kirken forstås, i det følgende, de tjenestesteder, der er nævnt i ansættelsesbrevet. Arbejdsbeskrivelse for organist indtast navn ved Jyderup og Holmstrup kirke(r) Ved kirken forstås, i det følgende, de tjenestesteder, der er nævnt i ansættelsesbrevet. Organistens ugentlige fridag er:

Læs mere

Temamøde for kontaktpersoner

Temamøde for kontaktpersoner Temamøde for kontaktpersoner Ansættelsesvilkår, overenskomster og planlægning af arbejdstid Den 19. marts 2013 kl. 19.00-21.00 i Hedeagerkirken, Herning Dagsorden Orientering om ansættelsesvilkår, overenskomster

Læs mere

enighedsrå d Først i 1903 kom der en lov om menighedsråd, der skulle oprettes i alle landets sogne. Loven trådte i kraft i januar 1904.

enighedsrå d Først i 1903 kom der en lov om menighedsråd, der skulle oprettes i alle landets sogne. Loven trådte i kraft i januar 1904. M enighedsrå d Hvad er et menighedsråd? Et menighedsråd er den danske folkekirkes mindste demokratiske enhed, og i Danmark er der omkring 2.000 menighedsråd, som bestyrer landets sognekirker I 1856 blev

Læs mere

Kirkeministeriets høring om Dåbsoplæring DU BEHØVER KUN LÆSE SIDE 1 OG TOPPEN AF SIDE 2

Kirkeministeriets høring om Dåbsoplæring DU BEHØVER KUN LÆSE SIDE 1 OG TOPPEN AF SIDE 2 Kirkeministeriets høring om Dåbsoplæring DU BEHØVER KUN LÆSE SIDE 1 OG TOPPEN AF SIDE 2 Baggrund: På MR mødet d. 26. april blev Berit og Simon givet opgaven med at udarbejde oplæg til høringssvar på Kirkeministeriets

Læs mere

FOLKEKIRKENS OPGAVE- OG ROLLEFORDELING DEL 2

FOLKEKIRKENS OPGAVE- OG ROLLEFORDELING DEL 2 FOLKEKIRKENS OPGAVE- OG ROLLEFORDELING DEL 2 Både Finansministeriet og Ministeriet for Ligestilling og Kirke har vigtige opgaver og beføjelser i forhold til kirkefunktionærers løn- og ansættelsesforhold.

Læs mere

Arbejdsbeskrivelse for organist NN ved Vejle Sct. Nicolai Sogns kirker

Arbejdsbeskrivelse for organist NN ved Vejle Sct. Nicolai Sogns kirker Arbejdsbeskrivelse for organist NN ved Vejle Sct. Nicolai Sogns kirker Ved kirken forstås, i det følgende, de tjenestesteder, der er nævnt i ansættelsesbrevet. Organistens ugentlige fridag er: fredag.

Læs mere

Vedtægt for folkekirken.dk

Vedtægt for folkekirken.dk Vedtægt for folkekirken.dk I medfør af 11, stk. 4 i lov om folkekirkens økonomi, jf. lovbekendtgørelse nr. 782 af 6. juli 2012 fastsættes følgende: Folkekirken.dk 1. Folkekirken.dk er den institution,

Læs mere

"#$% https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=87266 !! "!! +,* &- $ %&& ' (%) * .%/ / *0 0%/ %/1* 3&) &* */ ( )30 #(5 & 6 &0/ (5 &&(&

#$% https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=87266 !! !! +,* &- $ %&& ' (%) * .%/ / *0 0%/ %/1* 3&) &* */ ( )30 #(5 & 6 &0/ (5 &&(& Side 1 af 28 '!" "#$% & +,* &-.%/ / *0 0%/ &*( 0%/1* &* * (*)( )).%/*!! "!! # $ %&& ' (%) * 2%*1(%33 / 4.%//*/*.%/ )&*3&/* %/1* 3&) &* */ ( )30 *(%/(( 5 &0)3*%* 3** #(5 & 6 &0/ (5 &&(&,5// / 0 / 7* %//

Læs mere

FORÆLDREBESTYRELSER I DAGTILBUD Din rolle som forælder i bestyrelsen i dit barns dagtilbud. www.albertslund.dk

FORÆLDREBESTYRELSER I DAGTILBUD Din rolle som forælder i bestyrelsen i dit barns dagtilbud. www.albertslund.dk FORÆLDREBESTYRELSER I DAGTILBUD Din rolle som forælder i bestyrelsen i dit barns dagtilbud www.albertslund.dk FORÆLDREBESTYRELSER I DAGTILBUD - din rolle som forældre i bestyrelsen i dit barns dagtilbud

Læs mere

Protokollat. med tilkendegivelse. Faglig Voldgift (FV ) Danmarks Kirketjenerforening. (advokat Noaman Azzouzi) mod.

Protokollat. med tilkendegivelse. Faglig Voldgift (FV ) Danmarks Kirketjenerforening. (advokat Noaman Azzouzi) mod. Protokollat med tilkendegivelse i Faglig Voldgift (FV 2013.186) Danmarks Kirketjenerforening (advokat Noaman Azzouzi) mod Kirkeministeriet (Kammeradvokaten ved advokat Lene Damkjær Christensen) 1. Sagens

Læs mere

Ungdomspræst- og Skole-Kirke-samarbejde Vejle Provsti

Ungdomspræst- og Skole-Kirke-samarbejde Vejle Provsti Vedtægt For samarbejde mellem menighedsråd i medfør af menighedsrådslovens kapitel 8 42a (lovbekendtgørelse nr. 9 af 03.01.2007) om Ungdomspræst- & Kirke-skole-samarbejde i Undertegnede menighedsråd i,

Læs mere

Kirkeministeriets lønoversigt for vikarer 1. oktober 2009

Kirkeministeriets lønoversigt for vikarer 1. oktober 2009 Kirkeministeriets lønoversigt for vikarer 1. oktober 2009 Kirkeministeriet har fastsat vejledende regler om beregning af vederlag til vikarer for kirketjenere, kordegne, organister og gravere gældende

Læs mere

Kordegnefunktionen er iflg. vedhæftede beregningsskema fastsat til en årsnorm på 1924 timer hvilket dækkes af:

Kordegnefunktionen er iflg. vedhæftede beregningsskema fastsat til en årsnorm på 1924 timer hvilket dækkes af: Arbejdsbeskrivelse for kordegn ved Skt. Jørgens kirke(r) Kordegnefunktionen er iflg. vedhæftede beregningsskema fastsat til en årsnorm på 1924 timer hvilket dækkes af: Kordegn 1924 timer Kordegn Kordegn

Læs mere

Menighedsråd som arbejdsgiver

Menighedsråd som arbejdsgiver Menighedsråd som arbejdsgiver Program Menighedsråd som arbejdsgiver Samarbejde og netværk Program Baggrund Ansættelsesforhold Lønforhold Planlægning af arbejdstid, rådighedstid og friperioder Fastsættelse

Læs mere

Forretningsorden for bestyrelsen ved Professionshøjskolen University College Nordjylland

Forretningsorden for bestyrelsen ved Professionshøjskolen University College Nordjylland Forretningsorden for bestyrelsen ved Professionshøjskolen University College Nordjylland Dokumentdato: 27.03.2008 Dokumentansvarlig: MIC 1 Konstituering Bestyrelsen består af 14 medlemmer, der udpeges

Læs mere

Ansættelseskontrakt. mellem. 1. Tiltrædelsesdato

Ansættelseskontrakt. mellem. 1. Tiltrædelsesdato Ansættelseskontrakt mellem Adresse: Telefon/E-mail: CVR-nummer: (herefter kaldet virksomheden) og Adresse: CPR-nummer: (herefter kaldet medarbejderen) indgås følgende ansættelsesaftale: 1. Tiltrædelsesdato

Læs mere

Forretningsorden for Bestyrelsen ved SOSU C

Forretningsorden for Bestyrelsen ved SOSU C Forretningsorden for Bestyrelsen ved SOSU C I henhold til Vedtægternes 14 fastsætter bestyrelsen forretningsorden og instrukser for sit virke. Forretningsorden skal sikre, at bestyrelsen gennem sit arbejde

Læs mere

Fjelstervang og Vorgod menighedsråds personalepolitik.

Fjelstervang og Vorgod menighedsråds personalepolitik. Fjelstervang og Vorgod menighedsråds personalepolitik. Menighedsrådets personalepolitiske mål Det er menighedsrådets mål at skabe en sundheds- og sikkerhedsmæssig god arbejdsplads med vægt på dialog, samarbejde

Læs mere

At-VEJLEDNING. Sikkerhedsudvalg GRØNLAND. September 2006

At-VEJLEDNING. Sikkerhedsudvalg GRØNLAND. September 2006 At-VEJLEDNING GL.6.3 Sikkerhedsudvalg September 2006 GRØNLAND 2 At-vejledningen oplyser om sikkerhedsudvalgets opgaver, funktion og oprettelse. Vejledningen informerer desuden om den daglige leder af sikkerheds

Læs mere

FORRETNINGSORDEN FOR AU UDDANNELSE SAMARBEJDSUDVALG (LSU)

FORRETNINGSORDEN FOR AU UDDANNELSE SAMARBEJDSUDVALG (LSU) FORRETNINGSORDEN FOR AU UDDANNELSE SAMARBEJDSUDVALG (LSU) Under henvisning til statens samarbejdsaftale af 7. juni 2011 fastsættes følgende forretningsorden: 1. Regelgrundlag 1: LSU udøver sin virksomhed

Læs mere

På bestyrelsens første møde vælges en formand og en næstformand efter bestemmelsen i vedtægtens 12.

På bestyrelsens første møde vælges en formand og en næstformand efter bestemmelsen i vedtægtens 12. Forretningsorden for bestyrelsen for University College Sjælland I henhold til bekendtgørelse af lov om professionshøjskoler for videregående uddannelse nr. 215 af 27. februar 2013 og vedtægt for Professionshøjskolen

Læs mere

Folkekirkens Skoletjeneste Frederiksværk provsti Bygaden 40 B Søborg 3250 Gilleleje Tlf. 48 39 15 99 Frederiksvaerk.provsti@km.dk

Folkekirkens Skoletjeneste Frederiksværk provsti Bygaden 40 B Søborg 3250 Gilleleje Tlf. 48 39 15 99 Frederiksvaerk.provsti@km.dk Vedtægt for samarbejde mellem menighedsråd i i henhold til Lovbekendtgørelse nr. 611 af 06.06.2007 om menighedsråd 43 1 om Folkekirkens skoletjeneste i Menighedsrådene i Annisse, Blistrup, Esbønderup,

Læs mere

FORRETNINGSORDEN. for. menighedsråd

FORRETNINGSORDEN. for. menighedsråd FORRETNINGSORDEN for Sahl-Gullev sogns menighedsråd Ifølge 24, stk. 4, i bekendtgørelse nr. 79 af 2. februar 2009 af lov om menighedsråd fastsætter menighedsrådet selv sin forretningsorden. Den af menighedsrådet

Læs mere

FORRETNINGSORDEN. for. Skelund sogns. menighedsråd

FORRETNINGSORDEN. for. Skelund sogns. menighedsråd FORRETNINGSORDEN for Skelund sogns menighedsråd Ifølge 24, stk. 4, i bekendtgørelse nr. 771 af 24. juni 2013 af lov om menighedsråd fastsætter menighedsrådet selv sin forretningsorden. Den af menighedsrådet

Læs mere

Hvilke opgaver har et menighedsråd og hvem gør hvad?

Hvilke opgaver har et menighedsråd og hvem gør hvad? Hvilke opgaver har et menighedsråd og hvem gør hvad? En folder målrettet nuværende og kommende medlemmer i menighedsrådene i Viborg Domprovsti og Viborg Østre provsti. Marts 2012 Hvilke opgaver har et

Læs mere

enighedsrå d Først i 1903 kom der en lov om menighedsråd, der skulle oprettes i alle landets sogne. Loven trådte i kraft i januar 1904.

enighedsrå d Først i 1903 kom der en lov om menighedsråd, der skulle oprettes i alle landets sogne. Loven trådte i kraft i januar 1904. M enighedsrå d Hvad er et menighedsråd? Et menighedsråd er den danske folkekirkes mindste demokratiske enhed, og i Danmark er der omkring 2.000 menighedsråd, som bestyrer landets sognekirker I 1856 blev

Læs mere

Ligeledes drøftede vi kirkepersonalesamarbejde ved kirkelige handlinger sognene imellem.

Ligeledes drøftede vi kirkepersonalesamarbejde ved kirkelige handlinger sognene imellem. Visionsdag Åbenraa Provsti. Gruppe 3. Samarbejde mellem sogne, kontaktpersoner, kirkeværge og faggrupper på kirkegård og i kirken. Graver Jes Iversen Rise, Graver Steen Jensen Åbenraa Kontaktperson Rosmarie

Læs mere

L O V E F O R V I B O R G K O R E T

L O V E F O R V I B O R G K O R E T L O V E F O R V I B O R G K O R E T 1 Foreningens navn er Viborg Koret. Foreningen er stiftet den 4. september 1968 og har hjemsted i Viborg. Dens formål er dels med korsang at medvirke til at bevare den

Læs mere

Hvilke opgaver har et menighedsråd og hvem gør hvad? Venlig hilsen provstikontoret for Tryggevælde Provsti

Hvilke opgaver har et menighedsråd og hvem gør hvad? Venlig hilsen provstikontoret for Tryggevælde Provsti Hvilke opgaver har et menighedsråd og hvem gør hvad? Medlemmerne i et menighedsråd skal varetage mange opgaver. Det kræver mange forskellige evner. Som medlem i et menighedsråd har du mulighed for at bidrage

Læs mere

Menighedsrådskursus Horsens Provsti 12. januar Oplæg ved Personalekonsulent Birgitte Søhoel

Menighedsrådskursus Horsens Provsti 12. januar Oplæg ved Personalekonsulent Birgitte Søhoel Menighedsrådskursus Horsens Provsti 12. januar 2013 Oplæg ved Personalekonsulent Birgitte Søhoel Indhold Menighedsråd: Definition og juridiske principper Beslutningsprocessen: Muligheder og begrænsninger

Læs mere

Lovindgreb OK 13 om arbejdstid for. produktionsskolelærerne pr. 1. august 2014.

Lovindgreb OK 13 om arbejdstid for. produktionsskolelærerne pr. 1. august 2014. Lovindgreb OK 13 om arbejdstid for produktionsskolelærerne pr. 1. august 2014. 1. udgave, januar 2014 Lovindgreb OK 13 om arbejdstid for produktionsskolelærerne Af konsulent Erling Kure Ved lov nr. 409

Læs mere

Vejledning til arbejdsgivere og ansatte om ansøgning om midler fra Kompetencefonden

Vejledning til arbejdsgivere og ansatte om ansøgning om midler fra Kompetencefonden Vejledning til arbejdsgivere og ansatte om ansøgning om midler fra Kompetencefonden Indledning: Arbejdsgiveren (menighedsråd, provster og biskopper) og medarbejderen (kirkefunktionærer m.fl. og præster)

Læs mere

Forretningsorden for. samarbejdsudvalget (SU) i. Esbjerg Idrætspark / Svømmestadion Danmark

Forretningsorden for. samarbejdsudvalget (SU) i. Esbjerg Idrætspark / Svømmestadion Danmark Forretningsorden for samarbejdsudvalget (SU) i Esbjerg Idrætspark / Svømmestadion Danmark Side 0 af 11 sider 1. Målsætning for samarbejdet hos Esbjerg Idrætspark / Svømmestadion Danmark... 2 2. Information...

Læs mere

Ungdomspræst- og Skole-Kirke-samarbejde Vejle Provsti

Ungdomspræst- og Skole-Kirke-samarbejde Vejle Provsti Vedtægt For samarbejde mellem menighedsråd i medfør af menighedsrådslovens kapitel 8 42a (lovbekendtgørelse nr. 9 af 03.01.2007) om Ungdomspræst- & Skole-kirke-samarbejde i Undertegnede menighedsråd i,

Læs mere

Forretningsorden gældende for bestyrelsen i Grundejerforeningen for Agger nordre sommerhusområde

Forretningsorden gældende for bestyrelsen i Grundejerforeningen for Agger nordre sommerhusområde Forretningsorden gældende for bestyrelsen i Grundejerforeningen for Agger nordre sommerhusområde 1 Forretningsordenens hjemmel og formål Forretningsordenen er fastsat af bestyrelsen, og er kun gældende

Læs mere

Vedtægt. for. menighedsrådet

Vedtægt. for. menighedsrådet Vedtægt for menighedsrådet Ifølge 24, stk. 4, i bekendtgørelse nr. 611 af 6. juni 2007 af lov om menighedsråd fastsætter menighedsrådet selv sin forretningsorden. Den af menighedsrådet fastsatte forretningsorden

Læs mere

Malling Skoles sikkerhedsorganisation og MED-udvalg

Malling Skoles sikkerhedsorganisation og MED-udvalg Malling Skoles sikkerhedsorganisation og MED-udvalg I dette afsnit er skolens sikkerhedsorganisation og MED-udvalg beskrevet. Herunder hvem der er repræsentanter og hvilke opgaver de varetager. Sikkerhedsgruppens

Læs mere

VEDTÆGT FOR AKADEMIKERKLUBBEN (i den private sektor)

VEDTÆGT FOR AKADEMIKERKLUBBEN (i den private sektor) Vedtægt og bemærkninger til vedtægt er udarbejdet af akademikerorganisationerne den 18. august 2009 VEDTÆGT FOR AKADEMIKERKLUBBEN (i den private sektor) Virksomhedsnavn 1. Navn. Klubbens navn er virksomhedsnavn.(herefter

Læs mere

Aale Linnerup Kirker Aale Bygade 28 A Aale 7160 Tørring

Aale Linnerup Kirker Aale Bygade 28 A Aale 7160 Tørring Linnerup Kirker Forretningsorden for Linnerup sognes menighedsråd Godkendt forretningsorden for Linnerup sognes menighedsråd, gyldig fra 30. november 2014 Bekendtgørelse nr. 146 af 24. februar 2012 af

Læs mere

FORRETNINGSORDEN FOR BESTYRELSEN BØRNESKOLEN BIFROST

FORRETNINGSORDEN FOR BESTYRELSEN BØRNESKOLEN BIFROST FORRETNINGSORDEN FOR BESTYRELSEN BØRNESKOLEN BIFROST 1 Forretningsordenens hjemmel Nærværende forretningsorden oprettes i henhold til Undervisningsministeriets standardvedtægt for frie grundskoler (januar

Læs mere

Forretningsorden Orø, 7. april 2009 FORRETNINGSORDEN. for. Orø sogns. menighedsråd. Forretningsorden, 7. april af 8

Forretningsorden Orø, 7. april 2009 FORRETNINGSORDEN. for. Orø sogns. menighedsråd. Forretningsorden, 7. april af 8 Forretningsorden Orø, 7. april 2009 FORRETNINGSORDEN for Orø sogns menighedsråd Forretningsorden, 7. april 2009 1 af 8 FORRETNINGSORDEN for menighedsråd Marginalteksten henviser til: ML: AP: Bekendtgørelse

Læs mere

5 Plan 5 af 5 Vedtægt kirkeværge

5 Plan 5 af 5 Vedtægt kirkeværge Menighedsrådets planer: Nr. Planens betegnelse Planens indhold 1 Plan 1 af 5 Menighedsrådets forretningsorden 2 Plan 2 af 5 Menighedsrådets organisationsplan 3 Plan 3 af 5 Menighedsrådets personalepolitik

Læs mere

Menighedsrådets planer: Nr. Planens betegnelse Planens indhold. 1 Plan 1 af 5 Menighedsrådets forretningsorden

Menighedsrådets planer: Nr. Planens betegnelse Planens indhold. 1 Plan 1 af 5 Menighedsrådets forretningsorden Menighedsrådets planer: Nr. Planens betegnelse Planens indhold 1 Plan 1 af 5 Menighedsrådets forretningsorden 2 Plan 2 af 5 Menighedsrådets organisationsplan 3 Plan 3 af 5 Menighedsrådets personalepolitik

Læs mere

Vedtægter for Fredensborg Provstis Korsamarbejde Børne- Junior og Koncertkor

Vedtægter for Fredensborg Provstis Korsamarbejde Børne- Junior og Koncertkor 1 Vedtægter for Fredensborg Provstis Korsamarbejde Børne- Junior og Koncertkor 2 1 Formålet med Fredensborg Provstis Korsamarbejde er: at udbrede kendskabet til den danske salmeskat at fremme sangglæden

Læs mere

Takstregulativ og vedtægt

Takstregulativ og vedtægt Takstregulativ og vedtægt for Skibinge kirke Stege-Vordingborg provsti (Vordingborg kommune) Roskilde stift Side 1 af 7 TAKSTREGULATIV I. For benyttelse af kirken A. til gudstjenester a. der afholdes af

Læs mere

ÅRSBUDGET 2007. for. kirkekasse / præstegårdskasse. under. menighedsråd. provsti. kommune. Kirkeministeriet, november 2005

ÅRSBUDGET 2007. for. kirkekasse / præstegårdskasse. under. menighedsråd. provsti. kommune. Kirkeministeriet, november 2005 ÅRSBUDGET 2007 for under menighedsråd i provsti i kommune Kirkeministeriet, november 2005 Side 1 Årsbudget 2007 Budgettet har været forelagt på et menighedsrådsmøde den / 2006. Der henvises i øvrigt til

Læs mere

Samarbejde. på arbejdspladser med under 25 ansatte

Samarbejde. på arbejdspladser med under 25 ansatte Samarbejde på arbejdspladser med under 25 ansatte Samarbejde på arbejdspladser med under 25 ansatte Udgivet af Samarbejdssekretariatet Layout: Operate A/S Tryk: FOA Publikationen kan hentes digitalt, eller

Læs mere

Ved kirken forstås, i det følgende, de tjenestesteder, der er nævnt i ansættelsesbrevet.

Ved kirken forstås, i det følgende, de tjenestesteder, der er nævnt i ansættelsesbrevet. Arbejdsbeskrivelse for organist ved Vedbæk kirke Ved kirken forstås, i det følgende, de tjenestesteder, der er nævnt i ansættelsesbrevet. Organistens ugentlige fridag er: Mandag. Fredag er løs fridag på

Læs mere

FORRETNINGSORDEN. for. Stilling sogns. menighedsråd

FORRETNINGSORDEN. for. Stilling sogns. menighedsråd FORRETNINGSORDEN for Stilling sogns menighedsråd Ifølge 24, stk. 4, i bekendtgørelse nr. 146 af 24. februar 2012 af lov om menighedsråd fastsætter menighedsrådet selv sin forretningsorden. Den af menighedsrådet

Læs mere

RAMS - Menighedsrådenes Skoletjeneste Ribe Stift

RAMS - Menighedsrådenes Skoletjeneste Ribe Stift Vedtægter for samarbejde mellem menighedsråd i medfør af bekendtgørelse nr. 164 af 16. marts 2004 af lov om menighedsråd om RAMS - Menighedsrådenes Skoletjeneste Ribe Stift De menighedsråd i sogne beliggende

Læs mere

Cirkulære om lønning af vikarer ved kirker og kirkegårde pr. 1. april 2006

Cirkulære om lønning af vikarer ved kirker og kirkegårde pr. 1. april 2006 Kirkeministeriets cirkulære af 28. marts 2006. Dokument id: 281480 Cirkulære om lønning af vikarer ved kirker og kirkegårde pr. 1. april 2006 (Til stiftsøvrighederne) Kirkeministeriet har fastsat vejledende

Læs mere

Forretningsorden Dagtilbud Højvangen

Forretningsorden Dagtilbud Højvangen Forretningsorden Dagtilbud Højvangen 1. Valg til bestyrelsen 2. Bestyrelsens konstituering 3. Bestyrelsens møder 4. Kompetencer og ansvar 5. Ændring af forretningsorden 6. Udlevering af forretningsorden

Læs mere

Stillingsbeskrivelse. Administrationschef. Ved. Ringsted Sogn. Ringsted Sorø Provsti

Stillingsbeskrivelse. Administrationschef. Ved. Ringsted Sogn. Ringsted Sorø Provsti Stillingsbeskrivelse Administrationschef Ved Ringsted Sogn I Ringsted Sorø Provsti GENERELT Administrationschefen er den øverste daglige leder af sognets kirkelige administration, herunder kirkegården,

Læs mere

FORRETNINGSORDEN. for TIMOTHEUS SOGNS. menighedsråd

FORRETNINGSORDEN. for TIMOTHEUS SOGNS. menighedsråd FORRETNINGSORDEN for TIMOTHEUS SOGNS menighedsråd Januar 2013 Marts 2013 Ny 13 1 Indholdsfortegnelse Menighedsrådets møder... 2 Udsendelse af dagsorden og fremlæggelse af sagsmateriale... 3 Beslutningsdygtighed,

Læs mere

Menighedsrådsmøde torsdag d. 16. maj 2013 kl. 19.30 i Pakhuset, Sct. Mikkels Sognegård

Menighedsrådsmøde torsdag d. 16. maj 2013 kl. 19.30 i Pakhuset, Sct. Mikkels Sognegård 230 Menighedsrådsmøde torsdag d. 16. maj 2013 kl. 19.30 i Pakhuset, Sct. Mikkels Sognegård Fraværende med afbud: Dorthe Røhmann-Tofting og Ole Winkel Godkendelse af dagsordenen Dagsordenen blev godkendt.

Læs mere

Den gældende ordning for folkekirkens styre

Den gældende ordning for folkekirkens styre Den gældende ordning for folkekirkens styre Oplæg ved departementschef Henrik Nepper-Christensen Indledning Når man skal drøfte, om noget skal forandres, er det altid nyttigt at begynde med et overblik

Læs mere

Forretningsorden for bestyrelsen for Nordfyns Gymnasium

Forretningsorden for bestyrelsen for Nordfyns Gymnasium Forretningsorden for bestyrelsen for Nordfyns Gymnasium Nærværende forretningsorden er fastsat i medfør af 18 i lov nr. 575 af 9. juni 2006 om institutioner for almengymnasiale uddannelser mv. og 14 i

Læs mere

Lidt om en forretningsorden

Lidt om en forretningsorden Lidt om en forretningsorden Tanken bag en forretningsorden er, at der skal være et sæt etablerede og anerkendte spilleregler for arbejdet i bestyrelsen. Spillereglerne kan blandt andet sige noget om: -

Læs mere

Forretningsorden for bestyrelsen i Boligkontoret Århus

Forretningsorden for bestyrelsen i Boligkontoret Århus Århus, den 10. december 2008 Forretningsorden for bestyrelsen i Boligkontoret Århus Introduktion Valg til bestyrelsen sker hvert år på boligkontorets repræsentantskabsmøde. Valgperioden er højst 2 år.

Læs mere

FORRETNINGSORDEN. for. Vipperød. (Grandløse, Ågerup og Sdr. Asmindrup sognes) Menighedsråd

FORRETNINGSORDEN. for. Vipperød. (Grandløse, Ågerup og Sdr. Asmindrup sognes) Menighedsråd FORRETNINGSORDEN for Vipperød (Grandløse, Ågerup og Sdr. Asmindrup sognes) Menighedsråd Ifølge 24, stk. 4, i bekendtgørelse nr. 584 af 31. maj 2010 af lov om menighedsråd fastsætter menighedsrådet selv

Læs mere

VEDTÆGTER FOR FORENINGEN TEAM TEATRET

VEDTÆGTER FOR FORENINGEN TEAM TEATRET VEDTÆGTER FOR FORENINGEN TEAM TEATRET Navn 1 Foreningens navn er FORENINGEN TEAM TEATRET. Foreningens bestyrelse har ret, men ikke pligt til at lade navnet beskytte gennem anmeldelse til Erhvervs- og selskabsstyrelsens

Læs mere

http://www.bm.dk/love_og_regler/hovedlove/vejledning_om_ansaettelsesbevis.asp

http://www.bm.dk/love_og_regler/hovedlove/vejledning_om_ansaettelsesbevis.asp Love og regle Vejledning om ansættelsesbeviser Side 1 af 5 English Ministeriet Nyheder Temaer a-z Tal og love Publikationer Service Lovprogram Lovforslag Love og regler Kommende love og regler Gældende

Læs mere

BILAG 1 FPTBST 043-4 2012-01 VEJLEDNING OM

BILAG 1 FPTBST 043-4 2012-01 VEJLEDNING OM BILAG 1 FPTBST 043-4 FORSVARETS PERSONELTJENESTE VEJLEDNING OM TILLIDSREPRÆSENTANTERS OPGAVER OG TIDSFORBRUG, ORGANISATIONSARBEJDE FOR VALGTE OG IKKE-VALGTE SAMT KURSUSDELTAGELSE 1. FORMÅL Formålet med

Læs mere

Tillykke med valget. Det nyvalgte menighedsråd afholder sit konstituerende møde, inden dets funktionsperiode begynder Jf. 6.

Tillykke med valget. Det nyvalgte menighedsråd afholder sit konstituerende møde, inden dets funktionsperiode begynder Jf. 6. Tillykke med valget Hvordan konstituerer man sig? Det nyvalgte menighedsråd afholder sit konstituerende møde, inden dets funktionsperiode begynder Jf. 6. Indkaldelse til mødet foretages af det først valgte

Læs mere

SAMARBEJDE PÅ ARBEJDSPLADSER MED UNDER 25 ANSATTE

SAMARBEJDE PÅ ARBEJDSPLADSER MED UNDER 25 ANSATTE SAMARBEJDE PÅ ARBEJDSPLADSER MED UNDER 25 ANSATTE SAMARBEJDE PÅ ARBEJDSPLADSER MED UNDER 25 ANSATTE Udgivet: Samarbejdssekretariatet 2014 Layout: Operate A/S Tryk: FOA Publikationen kan hentes digitalt,

Læs mere

FORRETNINGSORDEN FOR FACULTY OF SCIENCE AND TECHNOLOGY SAMARBEJDSUDVALG (FSU)

FORRETNINGSORDEN FOR FACULTY OF SCIENCE AND TECHNOLOGY SAMARBEJDSUDVALG (FSU) FORRETNINGSORDEN FOR FACULTY OF SCIENCE AND TECHNOLOGY SAMARBEJDSUDVALG (FSU) Under henvisning til statens samarbejdsaftale af 7. juni 2011 fastsættes følgende forretningsorden: 1. Regelgrundlag 1: FSU

Læs mere