Samarbejde om kerneopgaven

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Samarbejde om kerneopgaven"

Transkript

1 84 II. DEL - SAMMENHÆNG OG PATIENTINDDRAGELSE KAPITEL 7 85 Samarbejde om kerneopgaven Grib anledningen til at samarbejde Et bedre samarbejde mellem faggrupperne på tværs af diagnoser og faggrupper kan sætte fokus på patienternes komplekse behov og dermed på sygehusenes kerneopgave. Samarbejde kræver vilje og indsats, både fra ledelsen, der skal skabe vilkår og rammer for samarbejdet, og fra de medarbejdere der i den daglige praksis og omgang med hinanden, med patienter og pårørende skaber de relationer, der fremmer koordinering og. Gennem relationel koordinering og IPLS interprofessionel læring og samarbejde kan sygehusene forbedre kvaliteten for patienterne, effektivisere ydelserne og skabe trivsel for medarbejderne. Der ligger store potentialer i de to tilgange til arbejdet i sundhedssektoren, og store udfordringer til ledere på alle niveauer fra hospitalsdirektører til ledere af kliniske afdelinger og afsnit. Af Karen Albertsen, arbejdslivsforsker og ph.d., TeamArbejdsliv Dorte Jeppesen, chefkonsulent HR & Uddannelse, Region Hovedstaden og Hans Hvenegaard, arbejds- og organisationspsykolog, direktør, TeamArbejdsliv Der skal være helhed i tingene, du er et helt menneske, og det hele hænger sammen. For pokker, det gør det jo. Og det oplever man jo ikke altid. Man oplever tit det der med, at når man kommer på øjenafdelingen, så selvom de er søde og dygtige og alt muligt, så er man sådan nogle kæmpestore øjne med ben på, der kommer gående ned ad gangen. Og på diabetes, der er man en stor bugspytkirtel med ben under altså og karkirurgisk, der er du en dunkende gang kar, der kommer gående ned ad gangen, fordi de ser det, som de kan. De ser ikke det hele menneske 1. Susanne på 47 år samler på diagnoser. Hun døjer med hovedpine og ledsmerter, som følge af et færdselsuheld. Som 30-årig fik hun konstateret type 1 diabetes, som i dag er velreguleret, og Susanne formår i dag at leve med sin sygdom uden de store gener. Hun har en god dialog med sin egen læge og lever fornuftigt med diæt, hyppig træning og selvmonitorering af sin insulinbehandling. For to år siden fik Susanne konstateret brystkræft og blev få dage efter opereret på brystkirurgisk afdeling. Hun kom efterfølgende i behandling på onkologisk afdeling med kemoterapi og strålebehandling. I den periode var Susanne hjemme, og blev usædvanlig dårlig i fire fem dage efter hver kemobehandling. Hun kunne ikke følge sin diæt, og blodsukkeret kom derfor i ubalance. Når Susanne kontaktede onkologisk afdeling og spurgte til, hvad kvalmen betød i forhold til hendes diabetes og insulinbehandling, svarede de lidt afvisende, at det havde de ingen viden om, og at det var normalt at have kvalme, når man fik kemoterapi. Susanne blev opfordret til at kontakte egen læge eller medicinsk ambulatorium, men ingen her havde erfaring med at takle madlede som følge af kemoterapi. Situationen blev værre, og til sidst blev Susanne indlagt på medicinsk afdeling. Her oplevede hun det trygt, da personalet sagde, de nok skulle holde øje med hendes insulin. Hun blev udskrevet efter et døgn og havde derefter kontakt med læger, sygeplejersker, diætister og fysioterapeuter uden at opleve, at de hverken sammen eller hver for sig havde den fornødne viden om hendes diabetes og bivirkningerne ved kemoterapibehandling. Det var først, da hendes praktiserende læge gik ind som tovholder på hendes forløb, at Susanne oplevede, at der kom sammenhæng i tingene 2. Susannes eksempel er komplekst, men ikke enestående. Mange kroniske patienter har i dag mere end en diagnose, og når sundhedsvæsenet skal imødekomme syge menneskers behov for sammenhæng i behandlingen, kræver det indsigt, viden og på tværs af de traditionelle faggrænser, samt at man bruger de ressourcer, patienterne selv har. Susanne er ikke særlig gammel, men ikke mindst de ældre kroniske patienter har et stort behov for, at behandling, pleje og rehabilitering hænger sammen og koordineres inden for hospitalets rammer og mellem hospital og f.eks. hjemmepleje, hjemmehjælp, praktiserende læge og fysioterapi. Mange kroniske patienter har også flere diagnoser. Det gælder f.eks. diabetikeren, der får en kræftdiagnose og følgesygdomme i øjne og fødder. Denne patient får behov for kontakt med mindst fire specialafdelinger, som ofte er placeret på tre-fire matrikler, og for hyppig kontakt med egen læge.

2 86 II. DEL - SAMMENHÆNG OG PATIENTINDDRAGELSE KAPITEL 7 87 Specialisering øger behovet for samarbejde De seneste års reformer inden for sundhedsvæsenet har medført en øget specialisering. Formålet med reformerne og den øgede specialisering er at opnå den bedst mulige faglige pleje og behandling med de eksisterende, begrænsede ressourcer. Faglig specialisering er nødvendig for at tilgodese et krav om effektiv og evidensbaseret behandling, men aktualiserer samtidig behovet for at sætte fokus på samarbejde på tværs af professioner og diagnoser 3. Effektiviseringen betyder bl.a., at antallet af liggedage er reduceret betydeligt, samtidig med, at der indgår langt flere relationer i forhold til det enkelte patientforløb. I 1935 var der således ca. 15 ansatte pr. 20 senge, mens der i dag er knap 96 ansatte pr. 20 senge (2010). Der er altså i dag langt flere relationer mellem ansatte, samtidig med at indlæggelsestiden er forkortet betydeligt; det er derfor en stor udfordring at opnå præcis og effektiv koordinering af relationerne. I de senere år har forskerne givet forskellige bud på, hvordan man kan forbedre samarbejdsrelationerne mellem forskellige faggrupper på tværs af professioner, afdelinger og sektorer. Arbejdet med relationel koordinering på hospitaler i USA har vakt stor interesse i Danmark, og IPLS har i de seneste år udviklet sig med inspiration fra Canada og WHO 4. Her sættes patienten i centrum gennem et øget samarbejde mellem de professionelle, patienter og pårørende. Relationel koordinering og IPLS har et ganske stort indholdsmæssigt overlap, men er hidtil ikke blevet relateret til hinanden. Relationel koordinering Den amerikanske forsker Jody Hoffer Gittell har forsket i betydningen af tværfagligt samarbejde i komplekse organisationer i USA. Hun bruger begrebet relationel koordinering, som en betegnelse for koordinering af arbejdsrelationer gennem fælles mål, fælles viden og gensidig respekt. Koordineringen er tæt knyttet til, dvs. omfanget og karakteren af den dialog, der foregår på virksomheden 5. Relationel koordinering kan, ifølge Gittell, udvikle sig i såvel negative som positive udviklingsspiraler. I den positive spiral bidrager fælles mål, fælles sprog og gensidig respekt til at skabe hyppig, præcis og rettidig, som igen bidrager til at styrke koordineringen gennem fælles mål, fælles sprog og gensidig respekt. Omvendt vil mangel på fælles mål og sprog samt mangel på respekt bidrage til sporadisk, upræcis og dårligt timet, som igen underbygger den manglende respekt osv. se figur 1. - Fælles mål - Fælles viden - Gensidig respekt - Hyppig - Rettidig - Præcis - Problemløsende - Funktionsrettede mål - Specialiseret viden - Manglende respekt - Sjælden - Forsinket - Finger-pegende Figur 1. Positiv og negativ udviklingsspiral mellem mål, viden, respekt og henholdsvis adækvat og inadækvat 6 Gittel og hendes kolleger har igennem spørgeskemaundersøgelser og interviews med medarbejdere undersøgt medarbejderes oplevelse af fælles mål, viden og gensidig respekt. De har endvidere spurgt ind til kvaliteten, karakteren og omfanget af medarbejdernes indbyrdes. Forskerne har på baggrund af spørgeskemaer udregnet gennemsnitsscorer for den relationelle koordinering på afdelingsniveau og på virksomhedsniveau og sammenholdt disse mål med indikatorer for f.eks. produktivitet og kvalitet. Gennem undersøgelser i bl.a. luftfart og hospitaler, har de dokumenteret, at en høj relationel koordinering hænger sammen med høj jobtilfredshed, produktivitet, kvalitet i ydelserne og kundetilfredshed Gittell og hendes kolleger har også undersøgt den relationelle koordinering på kirurgiske hospitalsafdelinger, fordelt på ni hospitaler i USA. Her kunne de dels dokumentere, at der var store forskelle på den relationelle koordinering i de ni afdelinger, dels at der er en positiv sammenhæng mellem graden af relationel koordinering, jobtilfredshed og kvalitet i ydelserne. F.eks. i form af kortere indlæggelsestid, større patienttilfredshed, færre smerter efter operation etc. Også i en anden undersøgelse, på en stor medicinsk afdeling på et hospital i Boston, kunne forskerne dokumentere, at en højere relationel koordinering i de teams, hver enkelt patient blev behandlet af, hang sammen med kortere indlæggelsestid, mindre risiko for genindlæggelse og lavere total-omkostninger 13.

3 88 II. DEL - SAMMENHÆNG OG PATIENTINDDRAGELSE KAPITEL 7 89 Forskerne har tillige udregnet scorer for den relationelle koordinering mellem de enkelte faggrupper (se figur 2). Ved på denne måde at måle og kortlægge kvaliteten og karakteren af relationerne i en organisation, kan virksomheden identificere de stærke og svage led i samarbejdet og sætte ind for at skabe forbedringer de steder, hvor det er mest tiltrængt. leger har også dokumenteret, at bestemte måder at lede og organisere arbejdet på, bidrager til at fremme den relationelle koordinering 15,16. De har identificeret en række mulige indsatsområder, bl.a. rekruttering af medarbejdere, hvor man ser på såvel de faglige kvalifikationer som evner til samarbejde. Endvidere kan man understøtte den relationelle koordinering i forbindelse med udvikling af belønningsstrukturer og konflikthåndtering. Elev Sygeplejerske Afdelingsleder Patient Køkkenpersonale Fysioterapeut Relationel koordinering sætter fokus på den del af virksomhedens sociale kapital, som handler om samarbejdsevne 17,18. De øvrige dimensioner i social kapital nemlig tillid og retfærdighed har fået relativ stor opmærksomhed i forskningen, mens den dimension, der handler om samarbejdsevne i form af linking, altså samarbejdet mellem ledere og medarbejdere, bridging, samarbejde mellem team/afdelinger, og bounding, samarbejdet internt i teamet, har vist sig vanskeligere at operationalisere og udvikle. Det er netop disse relationer relationel koordinering kan bidrage til at belyse. Mens Relationel koordinering således har mere generelt fokus på samarbejdsrelationerne i komplekse organisationer, så er begrebsrammen omkring Interprofessionel læring og samarbejde udviklet af uddannelsesinstitutioner og praktikere specifikt i relation til sundhedssektoren. IPLS lægger således særligt vægt på samarbejde omkring pleje og behandling af patienter og på at inddrage patientens perspektiv og ressourcer. I det følgende beskriver vi tankerne bag IPLS og lidt om erfaringerne fra praksis på Glostrup Hospital 19. Portør Læge Pårørende SOSUpersonale Interprofessionel læring og samarbejde Interprofessionel læring og samarbejde (IPLS) handler om, at medarbejderne, ud over deres egen faglighed, har en viden om andre faggruppers kunnen og bruger denne viden i samarbejdet omkring pleje og behandling af patienterne. Her fokuseres på kultur og samarbejde mellem professioner indbyrdes og på i højere grad at inddrage patientens og evt. pårørendes ressourcer, hvor det er relevant og muligt. Figur 2. Relationer mellem faggrupper på hospital 14 Kommunikation og social kapital Relationel koordinering lægger eksplicit vægt på karakteren af, som bærer af og tæt forbundet med relationerne i organisationen, og på vigtigheden af den gensidige respekt i samarbejdsrelationerne. Dermed bliver en også et oplagt sted at sætte ind for at forbedre relationerne. Gittell og hendes kol- Den korte definition på interprofessionel læring og samarbejde er, at IPLS forekommer, når to eller flere faggrupper lærer med, af og om hinanden i et interagerende samarbejde med inddragelse af patienten. I Danmark har fokus indtil videre været på uddannelse af de studerende inden for de mellemlange videregående uddannelser, men på sigt forventes øvrige uddannelser at indgå. Endvidere er der arbejdet med undervisning og træning af samarbejde mellem sundhedsfagligt personale, som har direkte patient-/borgerkontakt. Et vigtigt aspekt ved IPLS er, at samarbejdet bygger på fælles værdier, vision og mål i forhold til behandling og pleje af den enkelte patient. Patientens ressourcer og viden inddrages, hvor det er relevant, for patienter og pårørende betragtes som samarbejdspartnere eller som en del af det samlede team, både i overført og bogstavelig betydning 20.

4 90 II. DEL - SAMMENHÆNG OG PATIENTINDDRAGELSE KAPITEL 7 91 I arbejdet med IPLS har man udviklet en række metoder til, hvordan man kan arbejde med teamsamarbejde, læring og ændring af kultur samt inddragelse af patienter og deres eventuelle pårørende. Man kan arbejde med IPLS på samfundsniveau (makro-), institutionsniveau (meso-) og afdelings-/afsnitsniveau (mikroniveau), og WHO har i rapporten Framework for Action on Interprofessional Education & Collaborative Practice 21 dokumenteret, at en række lande, bl.a. USA, England, Canada og Sverige, arbejder med IPLS som led i at løse aktuelle udfordringer inden for sundhedsområdet. Der er endnu begrænset evidens i forhold til IPLS i en dansk kontekst, men internationale studier tyder på, at en systematisk indsats for at uddanne til og træne interprofessionelt samarbejde kan nedsætte: Antallet af komplikationer, mortalitet og styrke patientsikkerhed. Indlæggelsestider og dermed give øget effektivitet i ressourceforbrug. Gnidninger og konflikter mellem sundhedsfagligt personale (WHO 2010). Endvidere styrker det såvel patient som medarbejdertilfredshed. Samarbejde på Glostrup Hospital På Glostrup Hospital er IPLS og samarbejde en del af hospitalets virksomhedsgrundlag og en del af de kliniske afdelingers årlige dialogaftale med direktionen. Direktion og ledergruppe prioriterer IPLS som strategisk indsatsområde for hele hospitalet, og udvalgte kliniske afdelinger har arbejdet med lokale projekter. Hospitalet har sat fokus på en generel kulturændring, hvor man arbejder systematisk med læring gennem interprofessionelt samarbejde, og hvor patientperspektivet indgår som en naturlig del af hverdagen og det kliniske arbejde. Hospitalet startede i 2009 et målrettet samarbejde med Centre of Interprofessional Education ved University of Toronto i Canada, der har været en stor inspirationskilde til de danske aktiviteter. Hospitalet har udbudt en fem dages facilitatoruddannelse med deltagere fra forskellige professioner og fra andre sektorer. Uddannelsen er udviklet i samarbejde med University of Toronto og har fokus på at arbejde med magt og hierarkier og på at træne teamsamarbejde, hvor de enkelte medlemmer i højere grad deler viden og observationer. Storytelling bruges som værktøj til at inddrage patientens perspektiv, og her fortæller patienter deres egen sygdomshistorie og deres oplevelse af det interprofessionelle samarbejde. Udfordringer til ledelsen Det er en ledelsesopgave at sætte et bedre samarbejde om kerneopgaven på dagsordenen. Det kræver vilje og indsats, og skal man sætte de positive udviklingsspiraler mellem koordinering og i gang, sker det ikke uden et langt og sejt træk. På Glostrup Hospital har ledelsens tydelige engagement, både på det strategiske og det operationelle niveau, betydet, at projekterne er lykkedes, og at samarbejdsrelationer, videndeling og patientinddragelse er blevet en naturlig og mere systematisk del af hverdagen. Ledelsen har bakket op, hele vejen op igennem systemet og her er ingen hurtige og nemme løsninger, men til gengæld mange muligheder for at sætte ind med bevidste og målrettede indsatser på forskellige niveauer. Gevinsterne, når det lykkes, er bedre kvalitet i ydelserne for patienterne, større effektivitet og bedre trivsel for medarbejderne. Men selv om ledelsen spiller en afgørende rolle for at skabe vilkår og rammer, som understøtter samarbejdet, kan lederne ikke skabe ændringerne alene. Det er medarbejdere og ledere i fællesskab, der i den daglige praksis og omgang med hinanden og med patienter og pårørende skaber de relationer, som fremmer koordinering og. Der findes mange strategier, som ledere på forskellige niveauer i sundhedssystemet kan benytte til at styrke vilkårene for samarbejdet om kerneopgaven. Figur 3 skitserer mulige indsatser på makro-, meso- og mikroniveau. En koordineret og samtidig indsats på flere niveauer vil skabe det bedste udgangspunkt for forandring. Flere af de skitserede indsatsområder er ikke forbeholdt det niveau, hvor vi har valgt at præsentere dem. Som eksempel kan foreslås, at både uddannelse, måling og belønning af samarbejde tænkes ind på forskellige niveauer. Anbefalingerne har hentet inspiration fra Jody Gittells beskrivelse af organisations-strategier til styrkelse af den relationelle koordinering 22. Styrk samarbejdet Samarbejde mellem faggrupper indbyrdes og mellem professionelle og brugere af sundhedsvæsenet kan tænkes ind i lovgivning, programmer, uddannelsestiltag og styringssystemer, som udarbejdes på nationalt og på regionalt niveau. F.eks. kan disse indgange tages i brug:

5 92 II. DEL - SAMMENHÆNG OG PATIENTINDDRAGELSE KAPITEL 7 93 Makro: Nationalt / regionalt Meso: Hospital / kommune Mikro: Afdeling / afsnit / team Figur 3. Ledelsesopgaverne i tilknytning til den professionelle patientkontakt Ledelsesopgaver - Styringssystemer som støtter samarbejde - Fælles informations- og journaliseringssystemer - Uddannelse til samarbejde Ledelsesopgaver - Rekruttering til samarbejde - Måling og udvidelse af samarbejdsrelationer - Investering i frontlinjeledelse Ledelsesopgaver - Pro-aktivkonfliktløsning - Fleksible job-grænser - Relationer til eksterne aktører - Styrkelse af teammøder Brug systemerne til at styre Styringssystemer med vægt på team og samarbejde kan være med til at styrke interprofessionelt samarbejde og en. I sundhedssektoren er flere værktøjer og kvalitetssikringssystemer tilgængelige, f.eks. Den Danske Kvalitetsmodel, lederkontrakter, løn- og bonussystemer samt arbejdspladsvurderinger (APV). Standarder og vejledninger i Den Danske Kvalitetsmodel stiller allerede krav til samarbejde og inddragelse af patienter og pårørende, og kan bruges som afsæt for ledelsens fokus. Løn- og bonussystemer kan indrettes, så de belønner godt samarbejde. Teamsamarbejde, samarbejde på tværs af afdelinger og faggrupper og mellem professionelle og patienter kan måles som en del af de lovpligtige arbejdspladsvurderinger. Og desuden kan man fra central side prioritere at udvikle indikatorer for godt fungerende samarbejde og, bl.a. i fremtidige kvalitetsstandarder samt forløbsprogrammer for de store kroniske sygdomme. Skab fælles viden og fælles sprog God relationel koordinering kræver fælles viden og fælles sprog mellem faggrupper. Det kan styrkes ved at udvikle og indføre journaliseringssystemer og informationssystemer, som er tilgængelige og forståelige for alle relevante faggrupper. Det behøver ikke at udelukke, at journalen kan omfatte fagspecifik information, der kun er tilgængelig for eksperter. Men for at sikre den interprofessionelle tilgængelighed er det væsentligt, at nye vejledninger, politikker, audits, etc. udvikles af interprofessionelt sammensatte grupper. Desuden kan fælles viden deles gennem Det Nationale Indikatorprojekt (NIP). I NIP udføres kvalitetsmålinger på udvalgte sygdomsområder, bl.a. diabetes, apopleksi, KOL og hoftenære frakturer. Her er på videnskabeligt grundlag og på hvert sygdomsområde fastlagt mål og indikatorer, der belyser vigtige områder af forebyggelse, behandling, pleje og rehabilitering. Uddan til samarbejde Både læger, sygeplejersker, terapeuter og lægesekretærer skal som færdiguddannede samarbejde om at behandle, pleje og passe de samme patienter. Derfor er det vigtigt, at personale inden for alle faggrupper og på tværs af sektorer får mulighed for at træne det fælles samarbejde om patienternes samlede forløb. Så de i praksis udvikler fælles mål og deler viden med hinanden. Interprofessionelt samarbejde kan opprioriteres, både inden for grund- og efteruddannelser. Det kan ske gennem undervisningsmoduler med direkte fokus på udvikling af kompetencer i samarbejde, gennem tværfaglige undervisningsmoduler, og i praksis ved at tilrettelægge undervisningen gennem gruppeprojekter og gruppeeksamen. Træning i tværfagligt samarbejde indgår allerede i dag i et uddannelsesmodul for studerende inden for mellemlange videregående uddannelser. Modulet kan dog udmærket udvides, så det også kommer til at omfatte bl.a. medicinstuderende og lægesekretærelever. Rekrutter til samarbejde På hospitalerne sker ansættelser ofte alene på baggrund af klassiske, faglige kvalifikationer og kompetencer, og ikke på grund af samarbejdsevner. Men gode samarbejdsevner er en vigtig produktivitetsfaktor, og derfor er det nødvendigt at se på denne evne ved rekruttering og ansættelse også af højtspecialiserede eksperter. Der er brug for eksperter, som er fagligt dygtige, men også har gode kompetencer i og samarbejde, for fagligheden skal som oftest udfolde sig i konkrete og komplicerede samarbejdsrelationer, som kræver vilje og evne til at kommunikere præcist, rettidigt og problemløsende. Gittell citerer en direktør for socialrådgiverne på Massachusetts General Hospital:

6 94 II. DEL - SAMMENHÆNG OG PATIENTINDDRAGELSE KAPITEL 7 95 Du kan være den bedste socialrådgiver i verden, men hvis du ikke kan arbejde sammen med andre fagdiscipliner, så kan du ikke arbejde her. Nogle er vældig gode diagnostiske. Men det er sfærdighederne (vi ser efter ) 23. Mål samarbejdsrelationerne Den relationelle koordinering kan måles og vurderes. Jody Gittell m.fl. har udviklet et enkelt spørgeskemainstrument til undersøgelse af den relationelle koordinering. Brug af instrumentet kræver dog tilpasning til den konkrete arbejdspraksis og gruppesammensætning. Instrumentet kan anvendes på forskellige niveauer; til måling af den samlede relationelle koordinering i en afdeling eller et afsnit eller til måling af den relationelle koordinering mellem faggrupper indbyrdes i en afdeling. Man kan også tænke sig det anvendt til undersøgelse af samarbejdet mellem afdelinger indbyrdes eller i relation til eksterne samarbejdsparter. Instrumentet kan bl.a. bruges til at identificere stærke og svage led i samarbejdet, og til at sætte strategisk ind der, hvor der er mest behov for det. Instrumentet er oversat til dansk 24 og er afprøvet i flere danske undersøgelser. Ivy Oandasan, Department of Family and Community Medicine, University of Toronto and Kathryn Parker, SIckKIds Learning Institute, Hospital for sick Children, Toronto, har ligeledes udviklet et IP-Compass, der er et værktøj til at måle en organisations eller afdelings parathed til at arbejde med IPLS. Dette værktøj er oversat til dansk og testes på udvalgte afdelinger på Glostrup Hospital i løbet af Invester i frontlinjeledelse På Glostrup Hospital, hvor IPLS i flere år har været en strategisk satsning, er erfaringen, at det er en udfordring at skabe ledelsesmæssig opbakning på afdelingsniveau. Udfordringen for afdelingsledere og lokale frontlinjeledere er her at skabe organisatorisk rum og kulturer, der sikrer gode interprofessionelle samarbejdsrelationer og rettidig, præcis og respektfuld. Det fordrer, at samarbejdet mellem ledere og medarbejdere i sig selv er båret af hyppig, rettidig og præcis. Ledelsen skal have ressourcer til at støtte og vejlede medarbejderne i processer og prioriteringer i samarbejdet om kerneopgaven. Det er vanskeligt, hvis frontlinjelederne er for få, eller hvis støtten længere oppe i systemet mangler. Det er derfor vigtigt, at indsatsen prioriteres, og at ledelsen bakker op hele vejen igennem systemet. Lær at løse konflikter På afdelings-, afsnits- eller teamniveau kan konflikter ofte ses som indikatorer for, at noget i systemet eller i processen omkring kerneopgaven ikke fungerer optimalt. Skal konflikten løses, er det vigtigt at holde fokus på løsningen af det aktuelle problem; ikke på placering af skyld. En fingerpegende kultur kan både føre til, at problemer og fejl skjules, så organisationen ikke får mulighed for at lære nyt og udvikle praksis. Og til at konflikter bliver personlige frem for faglige. Den lokale ledelse spiller en central rolle, når den problemløsende, og ikke fingerpegende kultur skal skabes. Formelle procedurer og politikker for håndtering af konflikter, f.eks. konfliktmægling, kan også bidrage til udviklingen af konstruktiv og proaktiv konflikthåndtering. Skab fleksible jobgrænser På højtspecialiserede områder er der grænser for, hvor fleksible jobgrænserne kan være. Medarbejdere skal naturligvis ikke udføre opgaver, de ikke har kompetencer til; omvendt er det vigtigt, at faggrænserne ikke er stivere, end at det er muligt at sætte patientens samlede behov i forgrunden. Uanset om arbejdsopgaven falder inden for den ene eller den anden medarbejders jobbeskrivelse. Som historien om Susanne viser, kan stive faggrænser eller manglende viden om andre specialer være en hindring for det smidige og effektive samarbejde om at give patienten det bedst tænkelige forløb. Styrk teammøder og konferencer På det lokale niveau er det en væsentlig ledelsesopgave at få teammøder og konferencer til at fungere, så de styrker den relationelle koordinering og det interprofessionelle samarbejde. For at sikre, at pleje og behandling tager udgangspunkt i fælles mål, er det vigtigt, at alle berørte faggrupper inddrages; f.eks. i forbindelse med indlæggelse og udskrivning af patienter. Det er også afgørende, at teammøder, konferencer, etc. fungerer effektivt, med klare mål, klare rollefordelinger og klar og forståelig. Og at både medarbejdere og ledere prioriterer deltagelse højt. Det er ledelsens ansvar at sikre det. Skab gode relationer til eksterne aktører I mange tilfælde er det ikke tilstrækkeligt for det gode patientforløb, at samarbejdet internt på hospitalet fungerer godt. Hospitalet må også være i stand til at kommunikere effektivt med eksterne aktører; det være sig andre hospitaler, kommuner eller almen praksis. Med kortere og kortere indlæggelsestider øges risikoen for svingdørspatienter, og derfor er behovet for et effektivt samarbejde med eksterne aktører yderligere skærpet. Forløbsprogrammer for de store kroniske sygdomme er en hjælp til at støtte dette samarbejde.

7 96 II. DEL - SAMMENHÆNG OG PATIENTINDDRAGELSE KAPITEL 7 97 Grib anledningen! Uden en dedikeret indsats, sker forandringerne ikke. Men er beslutningen truffet, er der mange anledninger til at bringe samarbejde, læring og i fokus. Ledelsen kan være bevidst om at udnytte disse anledninger og at gribe dem. F.eks. når noget er gået særlig godt og bør fejres; måske gode NIP tal, patienttilfredshedsmålinger eller andre begivenheder, hvor et team eller en afdeling har udmærket sig. Anledninger kan også opstå i en aktuel konflikt mellem faggrupper eller pga. mistrivsel blandt personalet. Eller i forbindelse med behandling af patientklager eller en utilsigtet hændelse. Afdelingsledere og ansvarlige mellemledere bør gribe alle de anledninger, som giver mulighed for at reflektere over eksisterende praksis; i et perspektiv, der har patienten i centrum, og med fokus på koordinering af relationer i et interprofessionelt samarbejde. Det er en opgave for ledere på alle niveauer i sundhedsvæsenet at sikre den rigtige teknologi, hensigtsmæssige journaliserings-, kvalitets- og belønningssystemer, uddannelse, rekruttering, samarbejdsfora, fleksible jobgrænser og proaktiv konfliktløsning. Og alt sammen for at understøtte et effektivt samarbejde mellem faggrupper og mellem sundhedsvæsenets forskellige søjler. Lykkes det kan borgeren og borgerens behov for alvor sættes i centrum. Som det forhåbentligt er fremgået af det foregående, så er der for os at se betydeligt indholdsmæssigt overlap mellem IPLS og relationel koordinering. Begge begrebsrammer lægger vægt på, at det skaber bedre kvalitet i ydelserne, når der bliver arbejdet ud fra fælles mål og viden bliver delt, så man opnår en fælles forståelse af samarbejdet omkring kerneopgaven. I en tid med stagnerende budgetter og øgede krav til produktivitet, er der klart potentialer i at styrke samarbejdet om kerneopgaven på måder, så de eksisterende medarbejderressourcer udnyttes bedre. Der er da også allerede gang i en række initiativer i Danmark, både omkring IPLS og omkring relationel koordinering, og der er næppe tvivl om, at de kommende år vil bringe flere. I 2010 blev Dansk Selskab for Interprofessionel læring og samarbejde dannet. Selskabet har til formål at udbrede IPLS indenfor sundhedsvæsenet i Danmark. Der er oprettet et internationalt forum for forskning og udvikling af relationel koordinering: Relational Coordination Research Collaborative, under ledelse af Jody Gittell. I løbet af de næste par år vil relationel koordinering være omdrejningspunktet for bl.a. to større projekter: 1) Relationel koordinering i et samarbejde mellem Region Nord, Ålborg Hospital og Glostrup Hospital med støtte fra Videncenter for Velfærdsledelse. 2) Forskningsprojektet Relationel koordinering i hverdagsrehabilitering udført af TeamArbejdsliv med støtte fra Arbejdsmiljøforskningsfonden. Referencer 1 Martin, Helle Max, 2010: Er der styr på mig? Sammenhængende patientforløb fra patientens perspektiv, Dansk Sundhedsinstitut, København, s IPLS Interprofessionel læring og samarbejde i Sundhedsvæsenet, Bestyrelsen for IPLS, Jørgensen P.E., Jeppesen D. og Holtzmann J.S.: Syg? Samarbejde på tværs af sektorer giver bedre resultat, Politiken, 19 marts WHO, Health Professions Network Nursing and Midwifery Office within the Department of HumanResources for Health (2010): Framework for Action on Interprofessional Education and Collaborative Practice, (WHO/HRH/HPN/10.3). WHO, Geneva. 5 Gittell, J.H. (2009): High Performance Healthcare. Using the Power of Relationships to Achieve 6 Gittell, J.H., Edmondson, A. & Schein, E.: Learning to coordinate: A dual intervention Model of Organizational change: 7 Gittell, J.H. (2003): The Southwest Airlines way Using the Power of Relationships to Achieve High Performance. The McGraw-Hill Companies, Inc., New York. 8 Gittell, J.H. (2008): Relationships and Resilience: Care rovider responses to pressures from managed care. The Journal of Applied Behavioral Science, 44(1): Gittell, J.H. (2009): High Performance Healthcare. Using the Power of Relationships to Achieve 10 Gittell, J. H. (2011): Using the power of relationships to achieve quality, efficiency and resilience, Presentation, Greenhouse for leadership: 11 Gittell, J.H., Weinberg, D., Pfefferle, S. & Bishop C. (2008): Impact of relational coordination on job satisfaction and quality outcomes: a study of nursing homes. Human Resource management Journal, 18(2):

Relationel Koordinering - om tværfagligt samarbejde og kommunikation

Relationel Koordinering - om tværfagligt samarbejde og kommunikation Relationel Koordinering - om tværfagligt samarbejde og kommunikation I de seneste år har der fra mange sider i Danmark været en stor interesse for begrebet Relationel Koordinering, som sætter fokus på

Læs mere

Relationel koordinering i 5 kommuner hvordan står det til?

Relationel koordinering i 5 kommuner hvordan står det til? Relationel koordinering i 5 kommuner hvordan står det til? Finansieret af en bevilling fra Arbejdsmiljøforskningsfonden Hverdagsrehabilitering Hvilken vej kører vi? Mandag, den 19 November 2012, København.

Læs mere

Om Interprofessionel læring og samarbejde i sundhedsvæsenet (IPLS) af Dansk Selskab for IPLS

Om Interprofessionel læring og samarbejde i sundhedsvæsenet (IPLS) af Dansk Selskab for IPLS Om Interprofessionel læring og samarbejde i sundhedsvæsenet (IPLS) af Dansk Selskab for IPLS Om Interprofessionel læring og samarbejde i sundhedsvæsenet (IPLS) 2 Hvad er Interprofessionel Læring og Samarbejde

Læs mere

Kan IPLS og relationel koordinering øge effektivitet, kvalitet og tilfredshed hos patienter og medarbejdere?

Kan IPLS og relationel koordinering øge effektivitet, kvalitet og tilfredshed hos patienter og medarbejdere? Kan IPLS og relationel koordinering øge effektivitet, kvalitet og tilfredshed hos patienter og medarbejdere? Øget effektivitet, kvalitet og tilfredshed hos medarbejdere og patienter Strukturelle tiltag

Læs mere

Interprofessionel læring og samarbejde - et uddannelsesforløb til IPLS Facilitator. Efterår 2012. Region Hovedstaden HR & Uddannelse

Interprofessionel læring og samarbejde - et uddannelsesforløb til IPLS Facilitator. Efterår 2012. Region Hovedstaden HR & Uddannelse Marts 2012 HR & Uddannelse Region Hovedstaden Region Hovedstaden HR & Uddannelse Interprofessionel læring og samarbejde - et uddannelsesforløb til IPLS Facilitator Efterår 2012 Samarbejdet mellem de forskellige

Læs mere

Tværfaglige Uddannelsesgrupper i Klinisk Praksis. Hanne Lisby, Koordinator

Tværfaglige Uddannelsesgrupper i Klinisk Praksis. Hanne Lisby, Koordinator Tværfaglige Uddannelsesgrupper i Klinisk Praksis Hanne Lisby, Koordinator 1 Hvorfor. http://www.youtube.com/watch?v=tw6o60hpl5o Aalborg Universitetshospital: Handleplan 2014: Et lærende hospital: September

Læs mere

Bedre samarbejde på tværs gennem relationel koordinering

Bedre samarbejde på tværs gennem relationel koordinering Bedre samarbejde på tværs gennem relationel koordinering KL s sundhedsspot om de 7-13 årige børn, den 22. april 2015 Sammen om sundhed, læring og trivsel Karen Albertsen kal@teamarbejdsliv.dk 22-04-2015

Læs mere

Fagligt træf 2014 for forflytningsvejledere BAR. Hverdagsrehabilitering en udfordring for arbejdsmiljøet?

Fagligt træf 2014 for forflytningsvejledere BAR. Hverdagsrehabilitering en udfordring for arbejdsmiljøet? Fagligt træf 2014 for forflytningsvejledere BAR Hverdagsrehabilitering en udfordring for arbejdsmiljøet? Velkommen Hvem er jeg Susanne Ormstrup Partner i Type2dialog Specialist i rehabilitering, forandringsledelse

Læs mere

Social kapital en ressource der er værd at kende

Social kapital en ressource der er værd at kende Social kapital en ressource der er værd at kende Ergoterapeutforeningen d. 17. april 2013 Eva Thoft, Arbejdsmiljøkonsulent Hvorfor er social kapital interessant? En ny platform for udvikling af arbejdspladsen

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

TekSam temadag. Social kapital - en ressource det er værd at kende

TekSam temadag. Social kapital - en ressource det er værd at kende TekSam temadag Social kapital - en ressource det er værd at kende SOCIAL KAPITAL EN RESSOURCE DER ER VÆRD AT KENDE I BAR Tirsdag d. 27. maj 2014 Ålborg Eva Thoft eth@teamarbejdsliv.dk 0045 2091 7417 HVORFOR

Læs mere

Social kapital en ressource, der er værd at kende

Social kapital en ressource, der er værd at kende Social kapital en ressource, der er værd at kende Teknologisk Institut 3. Laboratorium 12. januar 2012 Jon Ranheimsæter Eva Thoft, Arbejdsmiljøkonsulent Hospitaler under nedskæring 2 hospitaler med 24

Læs mere

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Aarhus Universitetshospital Uddannelsesrådet Indholdsfortegnelse Politik for grunduddannelsesområdet Aarhus Universitetshospital... 1 Formål med

Læs mere

Strategisk relationel ledelse om at skabe forandringskapacitet

Strategisk relationel ledelse om at skabe forandringskapacitet Strategisk relationel ledelse om at skabe forandringskapacitet Overskrifter Forskningsprojektet interesser og baggrund Inspirationen fra Relationel Koordination Next step Følg med på vores nye Blog Følg

Læs mere

Hvorfor jeg interesserer mig for og forsker i hospitaler

Hvorfor jeg interesserer mig for og forsker i hospitaler Samarbejde og bureaukrati på hospitaler: kan bureaukratisering styrke samarbejdet på tværs? Te m a d a g o m a k u t s y g e h u s e n e 1 2. m a j 2 0 1 5 THIM PRÆTORIUS Ph.d., Postdoc Institut for økonomi

Læs mere

Relationel koordinering og social kapital to alen ud af ét stykke?

Relationel koordinering og social kapital to alen ud af ét stykke? Relationel koordinering og social kapital to alen ud af ét stykke? Workshop A Odense Congress Center, den 12.05.2014 v/ cand.psych., ph.d. og Arbejdslivsforsker Karen Albertsen: Kal@teamarbejdsliv.dk PROGRAM

Læs mere

Sund By Relationel Koordination og Strategisk relationel ledelse

Sund By Relationel Koordination og Strategisk relationel ledelse Sund By Relationel Koordination og Strategisk relationel ledelse KIRSTEN MYRUP & CARSTEN HORNSTRUP Program i overblik Formiddag Baggrund Varde Kommune v/kirsten Myrup Demensprojektet i Varde Kommune v/kirsten

Læs mere

RELATIONEL KOORDINATION I PRAKSIS

RELATIONEL KOORDINATION I PRAKSIS RELATIONEL KOORDINATION I PRAKSIS KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 12.05.2014 LEDELSE WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK RELATIONEL KOORDINATION I PRAKSIS Offentlige institutioner oplever i disse år et stigende

Læs mere

KVALITET FØRST Patientsikkerhed og patientinddragelse Effektivitet og lighed i behandlingen - en kvalitetspolitik

KVALITET FØRST Patientsikkerhed og patientinddragelse Effektivitet og lighed i behandlingen - en kvalitetspolitik Region Hovedstaden KVALITET FØRST Patientsikkerhed og patientinddragelse Effektivitet og lighed i behandlingen - en kvalitetspolitik Region Hovedstaden kvalitetspolitik - 1 Hvorfor en kvalitetspolitik?

Læs mere

Måling af relationel koordinering

Måling af relationel koordinering Måling af relationel koordinering hvad kan man bruge det til i praksis? Workshop nr. 512 AM2013, Tirsdag den 12. November 2013 Karen Albertsen og Inger Marie Wiegmann kal@teamarbedjsliv.dk; imw@teamarbejdsliv.dk

Læs mere

Fremtidens kliniske uddannelse på sygeplejerskeuddannelsen. Ét bud: Tværfagligt Klinisk Studieafsnit

Fremtidens kliniske uddannelse på sygeplejerskeuddannelsen. Ét bud: Tværfagligt Klinisk Studieafsnit Fremtidens kliniske uddannelse på sygeplejerskeuddannelsen Ét bud: Tværfagligt Klinisk Studieafsnit Bekendtgørelsesbestemt: Fra Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelorer: 1. Formålet med

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer

Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer Hillerød Hospital Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer 2010-2012 Fysioterapeuter Ergoterapeuter Sygeplejersker Bioanalytikere Jordemødre Radiografer Kliniske diætister

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

VISION 2020. Vision, mission og strategi for Nordsjællands Hospital 2020

VISION 2020. Vision, mission og strategi for Nordsjællands Hospital 2020 Vision, mission og strategi for Nordsjællands Hospital 2020 Introduktion Med etablering af Nordsjællands Hospital i 2013 har vi samlet den sundhedsfaglige ekspertise i Nordsjælland for at sikre den bedst

Læs mere

Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet

Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet Ledelse på tværs med borgerne som samarbejdspartnere Ernæringsforbundet, 18. januar 2014 www.par3.dk Indhold o Udfordringer i ledelse tværs af sektorer o Paradigmeskift

Læs mere

HELHED OG INDIVID STRATEGI MED VISION, VÆRDIER OG FOKUSOMRÅDER FOR BISPEBJERG OG FREDERIKSBERG HOSPITALER 2012-2015

HELHED OG INDIVID STRATEGI MED VISION, VÆRDIER OG FOKUSOMRÅDER FOR BISPEBJERG OG FREDERIKSBERG HOSPITALER 2012-2015 Strategi 2012-2015 Bispebjerg Hospital Frederiksberg Hospital HELHED OG INDIVID STRATEGI MED VISION, VÆRDIER OG FOKUSOMRÅDER FOR BISPEBJERG OG FREDERIKSBERG HOSPITALER 2012-2015 Region Hovedstaden 2 FORORD

Læs mere

Social kapital en ressource det er værd at kende

Social kapital en ressource det er værd at kende Social kapital en ressource det er værd at kende PIONER-projektet Områdeseminarer efterår 2012 S ht, Grontmij A/S Copyrigh Eva Thoft, Arbejdsmiljøkonsulent Hvorfor er social kapital interessant? En ny

Læs mere

Fra sidevogn til kerneopgave

Fra sidevogn til kerneopgave Fra sidevogn til kerneopgave Kerneopgaven og det psykiske arbejdsmiljø BAR SOSU på Nyborg Strand Onsdag d. 25. marts 2015 Eva Thoft eth@teamarbejdsliv.dk 0045 2091 7417 KERNEOPGAVE OG PSYKISK ARBEJDSMILJØ

Læs mere

IDEKATALOG TIL LEDELSE AF FORBEDRINGSPROJEKTER

IDEKATALOG TIL LEDELSE AF FORBEDRINGSPROJEKTER IDEKATALOG TIL LEDELSE AF FORBEDRINGSPROJEKTER Idekatalog til ledelse af forbedringsprojekter Version 3, 1. juli 2014 Udgivet af DANSK SELSKAB FOR PATIENTSIKKERHED Juli 2014 Hvidovre Hospital Afsnit P610

Læs mere

Betydningen af social kapital i arbejdet for at opnå et mere effektivt sundhedsvæsen

Betydningen af social kapital i arbejdet for at opnå et mere effektivt sundhedsvæsen Betydningen af social kapital i arbejdet for at opnå et mere effektivt sundhedsvæsen DDS årsmøde, Hotel Hilton København 24. maj 2013, professor Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet København

Læs mere

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER De fælles akutmodtagelser (FAM erne) er etableret for at højne kvaliteten

Læs mere

SOCIAL KAPITAL EN FÆLLES SAG

SOCIAL KAPITAL EN FÆLLES SAG SOCIAL KAPITAL EN FÆLLES SAG TRIVSEL HAR POSITIV EFFEKT PÅ BUNDLINJEN Arbejdspladsernes sociale kapital handler om, hvordan man fungerer sammen på arbejdspladsen. Det interessante er, at man kan påvise

Læs mere

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM)

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Nedenstående indehold sendes til IKAS 8. februar 2012 via elektronisk skabelon 1. Danske Patienters kommentarer til Forståelighed

Læs mere

Sundhedsydelser med IT - Pervasive Healthcare

Sundhedsydelser med IT - Pervasive Healthcare Sundhedsydelser med IT - Pervasive Healthcare Innovationschef Alexandra Instituttet A/S Jane Clemensen: Sygeplejerske, cand.cur., phd.stipendiat indenfor Pervasive Healthcare, Leder af det højteknologiske

Læs mere

Resultataftale 2013 for Sygeplejen

Resultataftale 2013 for Sygeplejen Resultataftale 2013 for Sygeplejen Evaluering af resultataftalen og effektmålene for 2012. Vi har i 2012 arbejdet målrettet med præcisering af dokumentation. For at gøre journalen mere overskuelig og ensartet,

Læs mere

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Et tilbud der passer Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Hospitalerne, kommunerne og de praktiserende læger i Region Hovedstaden, august 2009 Et tilbud der passer Flere lever med

Læs mere

Social kapital. Mål: Deltagerne får viden om social kapital, og ideer til hvordan det kan bruges i egen organisation

Social kapital. Mål: Deltagerne får viden om social kapital, og ideer til hvordan det kan bruges i egen organisation Social kapital Mål: Deltagerne får viden om social kapital, og ideer til hvordan det kan bruges i egen organisation Hvad er det? Test Hvad kan man med social kapital? Hvad kan vi bruge det til i egen organisation?

Læs mere

Tillid til medarbejdernes faglige vurdering Risikovillighed - vilje og mod til at afprøve nye ting Forebyggelse Borgernes perspektiv, deres ønsker og ressourcer i centrum Samarbejde på tværs Det gode liv

Læs mere

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient BRO, November 2013, Gruppe 2 Susanne Jørgensen, Koordinerende visitator i Høje Taastrup Kommune. Uddannet sygeplejerske Steen Jensen, Social og Sundhedsassistent

Læs mere

Social kapital. - en værktøjskasse. Hospitalsenheden Vest

Social kapital. - en værktøjskasse. Hospitalsenheden Vest Social kapital - en værktøjskasse Hospitalsenheden Vest Staben, HR December 2012 Indholdsfortegnelse 1 Social kapital...3 1.1 Hvorfor arbejde med social kapital?...3 1.2 Social kapital Hvad består det

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Ledertræf i Region Nordjylland. Program 11.11.11

Ledertræf i Region Nordjylland. Program 11.11.11 Ledertræf i Region Nordjylland Program 11.11.11 LEDERTRÆF I REGION NORDJYLLAND Dagens ordstyrer er psykiatridirektør Per Lund Sørensen Kl. 8.15 Kl. 9.00 Kl. 9.10 Check ind og morgenmad Velkommen v. regionsdirektør

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

RELATIONEL KOORDINATION I PRAKSIS

RELATIONEL KOORDINATION I PRAKSIS RELATIONEL KOORDINATION I PRAKSIS KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 12.05.2014 LEDELSE WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK RELATIONEL KOORDINATION I PRAKSIS Offentlige institutioner oplever i disse år et stigende

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere

RELATIONEL LEDELSE I DET NÆRE SUNDHEDSVÆSEN

RELATIONEL LEDELSE I DET NÆRE SUNDHEDSVÆSEN RELATIONEL LEDELSE I DET NÆRE SUNDHEDSVÆSEN KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 13.11.2014 LEDELSE WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK RELATIONEL LEDELSE I DET NÆRE SUNDHEDSVÆSEN I de kommunale sundhedsmæssige tilbud

Læs mere

Funktionsbeskrivelse

Funktionsbeskrivelse Hovedstadens Sygehusfællesskab Bispebjerg Hospital Marts 2001 Medicinsk Center, klinik Y, YREH Funktionsbeskrivelse Beskrivelse af stillingen som afsnittet/enheden er normeret med og som er nødvendig for

Læs mere

Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen

Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen - resultater og erfaringer fra Region Hovedstaden Chefkonsulent ph.d. Anne Hvenegaard Forløbsprogrammerne hvad er målet - og forudsætningerne? 1. Målet

Læs mere

Nyhedsbrev fra dchi. s. 6 kommende arrangementer. www.dchi.aau.dk

Nyhedsbrev fra dchi. s. 6 kommende arrangementer. www.dchi.aau.dk Nyhedsbrev fra dchi s. 2 Inflation i interessen for sundhedsøkonomi s. 3 workshop: Public health, healthcare evaluations and labor markets s. 4 DChi s ph.d projekter s. 5 DCHI medsponsor for minikonference

Læs mere

Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk

Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk 1 Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk Fremtidens sundheds-it Lægeforeningens forslag Lægeforeningen 3 Det danske sundhedsvæsen har brug for it-systemer,

Læs mere

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser.

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser. Notat Fælles om udvikling af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser Uddannelses- og Forskningsministeriet igangsatte ultimo 2014 et udviklingsprojekt med henblik på at sikre, at de sundhedsfaglige

Læs mere

Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år

Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år Anne Frølich, overlæge, Forskningslederfor kroniske sygdomme, Bispebjerg hospital, Ekstern lektor, PhD, Københavns Universitet Anne.Froelich.01@regionh.dk Forekomsten

Læs mere

Funktionsbeskrivelse. Administrative:

Funktionsbeskrivelse. Administrative: Sygehus: Vejle Afdeling: Onkologisk Afsnit: Onkologisk Ambulatorium Stilling: Specialeansvarlig sygeplejerske i Onkologisk Ambulatorium Funktionsbeskrivelse Organisatorisk placering Hvem refererer stillingsindehaver

Læs mere

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Seminar for Fremfærd, d. 2. oktober 2014 Peter Hasle, professor Center for Industriel Produktion, Institut for Økonomi og Ledelse, Aalborg Universitet

Læs mere

IPLS InterProfessionel Læring og Samarbejde. Erik.vestergaard@rsyd.dk

IPLS InterProfessionel Læring og Samarbejde. Erik.vestergaard@rsyd.dk IPLS InterProfessionel Læring og Samarbejde Præsentation Erik Vestergaard. Fysioterapeut Koordinator for InterProfessionel Læring og Samarbejde - IPLS tiltag, Kolding Sygehus www.ipls.dk - www.studyunit.dk

Læs mere

Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og patientsikkerhed? DSS, Kolding den 4. februar 2015 Sundhedsfaglig chef, overlæge Preben

Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og patientsikkerhed? DSS, Kolding den 4. februar 2015 Sundhedsfaglig chef, overlæge Preben Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og patientsikkerhed? DSS, Kolding den 4. februar 2015 Sundhedsfaglig chef, overlæge Preben Cramon Regeringens sundhedsstrategi Jo før jo bedre Tidlig

Læs mere

Visioner og strategier for sundhedsvidenskabelig forskning

Visioner og strategier for sundhedsvidenskabelig forskning Visioner og strategier for sundhedsvidenskabelig forskning - Det kræver faglig ledelse Oplæg ved Helen Bernt Andersen Sygeplejedirektør Rigshospitalet Fra projekt til program 27. November 2012 Rigshospitalet

Læs mere

God ledelse i Psykiatrien Region H

God ledelse i Psykiatrien Region H God ledelse i Psykiatrien Region H Forord Psykiatrien i Region H er en stor virksomhed, hvor 5.300 engagerede medarbejdere hver dag stræber efter at indfri en fælles ambition om at være førende i forskning

Læs mere

Øget ledelsesmæssig sammenhængskra1 gennem rela2onel koordinering

Øget ledelsesmæssig sammenhængskra1 gennem rela2onel koordinering Øget ledelsesmæssig sammenhængskra1 gennem rela2onel koordinering Kirsten Enevoldsen Myrup, Sundhedschef Karin Juul Viuff, Demenskonsulent Varde Kommune Rela2onel ledelse i det nære sundhedsvæsen Odense

Læs mere

Herlev Hospital. Dansk Institut for Medicinsk Simulation (DIMS)

Herlev Hospital. Dansk Institut for Medicinsk Simulation (DIMS) Herlev Hospital Dansk Institut for Medicinsk Simulation (DIMS) Strategi og udviklingsplan 2009-2012 Mission Vision DIMS er en højt specialiseret forsknings-, udviklings- og uddannelsesenhed vedrørende

Læs mere

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland NOTAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne om,

Læs mere

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Patienter med type 2-diabetes er oftest karakteriserede ved diabetesdebut efter 30 års alderen. Årsagen til type 2-diabetes er i princippet for lidt insulindannelse

Læs mere

Patientens behov og lægens efteruddannelse

Patientens behov og lægens efteruddannelse Patientens behov og lægens efteruddannelse Medlemsmøde Lægeforeningen Hovedstaden den 26. maj 2014 Region Hovedstadens rolle og ansvar Region Hovedstaden som arbejdsgiver Arbejdsgiverforpligtelse Hvem

Læs mere

Kvalitet i Skolepraktik Projektlederværksted Indlæg om Instruktørtrivsel Den 14. juni 2012. Kvalitet i SKP. Instruktørtrivsel

Kvalitet i Skolepraktik Projektlederværksted Indlæg om Instruktørtrivsel Den 14. juni 2012. Kvalitet i SKP. Instruktørtrivsel Kvalitet i Skolepraktik Projektlederværksted Indlæg om Instruktørtrivsel Den 14. juni 2012 Kvalitet i SKP Instruktørtrivsel Erhvervspsykologer med mere end 20 års erfaring indenfor: Organisations udvikling

Læs mere

Kommunikationspolitik

Kommunikationspolitik Kommunikationspolitik Januar 2009 Hillerød Hospital Kommunikationsenheden Kommunikationspolitik Kommunikationsenheden Hillerød Hospital Kommunikationspolitik for Hillerød Hospital Indhold 1. Formål...

Læs mere

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Læring af patientklager handler om at lytte, agere og forbedre. Formålet

Læs mere

Trivselsmålinger Inspiration fra social kapital v. Karin Kell Nielsen Leder organisationsudvikling, arbejdsmiljø og socialrådgivning, HR&U

Trivselsmålinger Inspiration fra social kapital v. Karin Kell Nielsen Leder organisationsudvikling, arbejdsmiljø og socialrådgivning, HR&U Trivselsmålinger Inspiration fra social kapital v. Karin Kell Nielsen Leder organisationsudvikling, arbejdsmiljø og socialrådgivning, HR&U Konference Nyborg Strand 29. november 2010 Bispebjerg Hospital

Læs mere

Hjernecenter Syd. Et attraktivt fællesskab. Det skal være sjovt at være her Vi er her ikke for sjov

Hjernecenter Syd. Et attraktivt fællesskab. Det skal være sjovt at være her Vi er her ikke for sjov Hjernecenter Syd Et attraktivt fællesskab Det skal være sjovt at være her Vi er her ikke for sjov Hjernecenter Syd er en attraktiv arbejdsplads med høj trivsel og arbejdsglæde. Medarbejdere og ledelse

Læs mere

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS Kommune X, enhed Z LOGO EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS FORMÅL Systematisk tidlig identificering, ved hjælp af selvvurderingsskema, af palliative problemer

Læs mere

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen.

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen. Jeg vil sige noget om Strukturreformen - Neurorehabilitering Konference Kurhus 13.-14 Marts 2008 Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsstyrelsen Sundhedsplanlægning 1. Den nye struktur på sundhedsområdet

Læs mere

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Udarbejdet af: AC FOA FTF KTO Sundhedskartellet Danske Regioner Dansk Sygeplejeråd Foreningen af Speciallæger HK/Kommunal LO Yngre Læger Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Juni 2010 Vi har et godt offentligt

Læs mere

Det sammenhængende og koordinerede patientforløb

Det sammenhængende og koordinerede patientforløb Det sammenhængende og koordinerede patientforløb Årsmøde for visitatorer 12.-13. November 2012 Svendborg Kvalitetskonsulent Hospitalsenheden Vest Regionshospitalerne Herning, Holstebro, Lemvig, Ringkøbing

Læs mere

Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske

Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske Fremtidens kliniske uddannelse, marts 2011 Sygeplejestuderende modul 11-12 Afd.

Læs mere

Guide. Social Kapital. Til måling af. Side 1

Guide. Social Kapital. Til måling af. Side 1 Guide Til måling af Social Kapital Guide til måling af social kapital DEL I - Hvad er social kapital Side 1 Indhold Forord 3 Hvad er social kapital 5 Hvorfor måle på social kapital 5 Hvad er social kapital

Læs mere

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon 45 90 60 00 Email: brs@brs.dk www.brs.dk 2 Beredskabsstyrelsens Personalepolitik 3 Forord Velkommen

Læs mere

De 3 fluer og de tre diamanter

De 3 fluer og de tre diamanter Oplæg og drøftelse for DSR Silkeborg 24. januar 2013 v. Michael Munch-Hansen Århus 29.januar 2013 v. Michael Martini Jørgensen Herning 5. februar 2013 v. Michael Munch-Hansen De 3 fluer og de tre diamanter

Læs mere

Funktionsbeskrivelse

Funktionsbeskrivelse Hovedstadens Sygehusfællesskab Bispebjerg Hospital Marts 2001 Medicinsk Center, klinik Y, YREH Funktionsbeskrivelse Beskrivelse af stillingen som afsnittet/enheden er normeret med og som er nødvendig for

Læs mere

LEDELSE OG ORGANISERING, DER UNDERSTØTTER OPGAVELØSNINGEN

LEDELSE OG ORGANISERING, DER UNDERSTØTTER OPGAVELØSNINGEN LEDELSE OG ORGANISERING, DER UNDERSTØTTER OPGAVELØSNINGEN SUCCESKRITERIER OG FOKUSERING Anja U. Mitchell Formand for Overlægeforeningen Århus, 30.04.12 PATIENTFORLØB OG OPGAVESTRUKTUR Kerneydelsen er diagnose

Læs mere

PSYKISK ARBEJDSMILJØ MED AFSÆT I KERNEOPGAVEN

PSYKISK ARBEJDSMILJØ MED AFSÆT I KERNEOPGAVEN PSYKISK ARBEJDSMILJØ MED AFSÆT I KERNEOPGAVEN K E R N E O P G AV E N O G DET P S YKISKE AR B E J D S M I L J Ø 2 4. M A RT S, 2 0 1 5 O L E H. S Ø R E N S E N, A A L B O R G U N I V E R S I T E T, I N

Læs mere

Projekt lindrende indsats

Projekt lindrende indsats Projekt lindrende indsats Aktionsforskning som metode til udvikling af klinisk Praksis v./ Hæmatologisk Afdeling, Aalborg Sygehus Karen Marie Dalgaard Spl., cand.scient.soc., Ph.d. Ledende sygeplejerske,

Læs mere

Funktionsbeskrivelse

Funktionsbeskrivelse Hovedstadens Sygehusfællesskab Bispebjerg Hospital Marts 2001 Medicinsk Center, klinik Y, YREH Funktionsbeskrivelse Beskrivelse af stillingen som afsnittet/enheden er normeret med og som er nødvendig for

Læs mere

Patienten i centrum! Ja tak - men hvordan?

Patienten i centrum! Ja tak - men hvordan? Patientsikkerhedskonferencen 2014 Patienten i centrum! Ja tak - men hvordan? Hvordan arbejde med det i klinisk praksis? 1 Susanne Lauth, Oversygeplejerske, Programchef, Onkologisk Afdeling, Vejle Sygehus

Læs mere

kursus: ERFARNE LEDERe 2015 Skab merværdi for dine nuværende og fremtidige kunder

kursus: ERFARNE LEDERe 2015 Skab merværdi for dine nuværende og fremtidige kunder kursus: ERFARNE LEDERe 2015 Skab merværdi for dine nuværende og fremtidige kunder Dansk Erhverv har skabt et Praksisnært og handlingsorienteret lederudviklingsforløb, der skal hjælpe dig til indsigtsfuld

Læs mere

kursus: ERFARNE LEDERe 2015 Skab merværdi for dine nuværende og fremtidige kunder

kursus: ERFARNE LEDERe 2015 Skab merværdi for dine nuværende og fremtidige kunder kursus: ERFARNE LEDERe 2015 Skab merværdi for dine nuværende og fremtidige kunder Dansk Erhverv har skabt et Praksisnært og handlingsorienteret lederudviklingsforløb, der skal hjælpe dig til indsigtsfuld

Læs mere

IDEKATALOG TIL PATIENT- OG PÅRØRENDESAMARBEJDE

IDEKATALOG TIL PATIENT- OG PÅRØRENDESAMARBEJDE IDEKATALOG TIL PATIENT- OG PÅRØRENDESAMARBEJDE Idekatalog til patient- og pårørendesamarbejde Version 1, 3. juli 2014 Udgivet af DANSK SELSKAB FOR PATIENTSIKKERHED Juli 2014 Hvidovre Hospital Afsnit P610

Læs mere

Guide SOCIALE KAPITAL. virksomhedens. til undersøgelse af

Guide SOCIALE KAPITAL. virksomhedens. til undersøgelse af Guide til undersøgelse af virksomhedens SOCIALE KAPITAL Indhold Undersøg den sociale kapital 4 Hvad er social kapital? 5 Hvorfor undersøge social kapital? 5 Flere dimensioner af social kapital 7 Sådan

Læs mere

Guide til måling af. virksomhedens SOCIALE KAPITAL

Guide til måling af. virksomhedens SOCIALE KAPITAL Guide til måling af virksomhedens SOCIALE KAPITAL Indhold Forord 3 Hvad er social kapital? 4 Hvorfor måle på social kapital? 4 Hvad er social kapital? 4 Flere dimensioner af social kapital 6 Sådan måler

Læs mere

Karriereveje hvad kan jeg blive, når jeg allerede har en uddannelse? Forskningsenheden for Sygepleje- og Sundhedsvidenskab

Karriereveje hvad kan jeg blive, når jeg allerede har en uddannelse? Forskningsenheden for Sygepleje- og Sundhedsvidenskab Karriereveje hvad kan jeg blive, når jeg allerede har en uddannelse? Forskningsenheden for Sygepleje- og Sundhedsvidenskab 12. September 2013 Program 09.30-09.50 Hvorfor videreuddanne sig og hvordan kan

Læs mere

Funktionsbeskrivelse

Funktionsbeskrivelse Hovedstadens Sygehusfællesskab Bispebjerg Hospital Marts 2001 Medicinsk Center, klinik Y, YREH Funktionsbeskrivelse Beskrivelse af stillingen som afsnittet/enheden er normeret med og som er nødvendig for

Læs mere

Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015

Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015 Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015 Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! Hvilke forskelligartede udfordringer giver tværgående

Læs mere

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle

Læs mere

Patient empowerment erfaringer fra et udviklingsforløb

Patient empowerment erfaringer fra et udviklingsforløb Patient empowerment erfaringer fra et udviklingsforløb Gode patientoplevelser, 30 april i DGI byen Patientrepræsentant Jette Bay, Maj Pedersen m.fl, Fysio- og Ergoterapien Hvidovre Hospital, Arne Simonsen,

Læs mere

LUP. Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

LUP. Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser LUP Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser Baggrund LUP er en årlig spørgeskemaundersøgelse foretaget blandt indlagte og ambulante patienter. Den omfatter alle hospitalsforløb, både private og

Læs mere

Lokal strategi for Etablering af forskning i klinisk sygepleje

Lokal strategi for Etablering af forskning i klinisk sygepleje Regionshospitalet Horsens, Brædstrup og Odder Hospitalsledelsen Sundvej 30 DK-8700 Horsens Telefon +45 7927 4444 Telefax +45 7927 4930 www.regionshospitalethorsens.dk post@horsens.rm.dk Lokal strategi

Læs mere

Sundhedens Center Træning, Aktivitet og Rehabilitering Lindhøjvænget 1 5330 Munkebo www.kerteminde.dk

Sundhedens Center Træning, Aktivitet og Rehabilitering Lindhøjvænget 1 5330 Munkebo www.kerteminde.dk Sundhedens Center Træning, Aktivitet og Rehabilitering Lindhøjvænget 1 5330 Munkebo www.kerteminde.dk Kontakt oplysninger Leder: Trine Gisselmann Andersen Tlf.: 65 15 17 31 E-mail: tgi@kerteminde.dk Klinisk

Læs mere

På trods eller på tværs? - Et oplæg om tværfaglighed, viden og muligheder V. Knud D. Andersen, Ældreenheden i Servicestyrelsen

På trods eller på tværs? - Et oplæg om tværfaglighed, viden og muligheder V. Knud D. Andersen, Ældreenheden i Servicestyrelsen På trods eller på tværs? - Et oplæg om tværfaglighed, viden og muligheder V. Knud D. Andersen, Ældreenheden i Servicestyrelsen Disposition Introduktion: Hvem er Servicestyrelsen (i den sammenhæng!) Hvorfor

Læs mere

LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22

LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22 Juni 2015 LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22 En revidering af Danske Professionshøjskolers ph.d. strategi 2012-22. Relevant og opdateret viden er en forudsætning for, at professioner

Læs mere